FIU alm. del - svar på spm. 354 om de samlede ændringer af den disponible indkomst fordelt på Finansministeriets familietyper målt fra december 2022 og frem til 2030 mv.

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FIU 354.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fiu/bilag/0/3081479.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Finansudvalget
Christiansborg
15. oktober 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 354 (Alm. del) af 10.
september 2025 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de samlede ændringer af den disponible indkomst for-
delt på Finansministeriets familietyper målt fra december 2022 og frem til 2030?
Ministeren bedes opdele prognosen for den disponible indkomst mellem ændrin-
ger som følge af denne regerings foreslåede og gennemførte initiativer og ændrin-
ger, der ikke knytter sig til diskretionære, politiske beslutninger, men som følger af
lønstigninger, regulering af ydelser, velstand m.m.
Svar
Der er identificeret fire politiske initiativer, der direkte har påvirket den disponible
indkomst for standardfamilietyper. Det drejer sig om personskattereformen fra
2023, nedsættelser af bundskatten som kompensation for stigende kommuneskat-
ter samt den permanente forhøjelse af hhv. den supplerende pensionsydelse og
mediechecken i 2025.
Det bemærkes, at kontanthjælpsreformen og familietyper med kontanthjælpsmod-
tagere ikke er inkluderet i opgørelsen. Det skal ses i sammenhæng med, at kon-
tanthjælpsreformen, der trådte i kraft 1. juli 2025, påvirker kontanthjælpsmodta-
gere meget forskelligt afhængigt af baggrundskarakteristika. Det vurderes på den
baggrund uhensigtsmæssigt at illustrere reformens virkning ved hjælp af standard-
familietyperne. Der henvises i stedet til Svar på BEU 117 af 5. januar 2024 for de
isolerede virkninger af kontanthjælpsreformen på tværs af forskellige familietyper.
Derudover bemærkes det, at der her er set bort fra afgiftsinitiativer, idet disse ikke
direkte indgår i opgørelsen af den disponible indkomst. Tilsvarende er der set bort
fra øvrige initiativer, der vedrører virksomheder, selvom disse ændringer kunne
have afledte virkninger for familietyperne via nedvæltning i fx løn eller priser.
Nedenfor opgøres stigningen i den disponible indkomst for alle standardfamiliety-
per fra 2022 til 2030 fordelt på stigningen i den disponible indkomst, der kan hen-
føres til de fire initiativer, og den del af stigningen, der kan henføres til lønstignin-
ger, regulering af ydelser og øvrige ændringer. Det skønnes, at en typisk arbejder-
familie i hus vil opleve en nominel stigning i den disponible indkomst på ca.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 354
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 2
170.250 kr. mellem 2022 og 2030, hvoraf ca. 8.200 kr. kan henføres til de fire
nævnte politiske initiativer fra SVM-regeringen, jf. tabel 1.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 1
Ændring i disponibel indkomst fra 2022 til 2030 for familietyper
Regulering, lønstigninger, mv. Politiske initiativer I alt
Familietype Nominel ændring i årlig disponibel indkomst, kroner
Enlig efterlønsmodtager på ny ordning 43.450 150 43.600
Enlig førtidspensionist på ny ordning 46.800 200 47.000
Enlig pensionist 45.100 4.100 49.200
Enlig pensionist med ATP 45.750 4.100 49.850
Enlig dagpengemodtager uden børn 55.600 200 55.800
Enlig udeboende studerende 61.100 1.950 63.050
Enlig pensionist med ATP, ejerbolig 65.550 4.100 69.700
Pensionistpar med én ATP 70.550 8.200 78.750
Enlig arbejder, ingen børn, ejerbolig 74.850 4.150 79.000
Par på førtidspension, ny ordning 78.700 300 79.000
Enlig arbejder uden børn 79.300 4.150 83.500
Pensionistpar med én ATP, ejerbolig 88.400 8.200 96.550
Arbejderpar, ingen børn, ejerbolig 155.350 8.200 163.550
Arbejderfamilie, ejerbolig 162.050 8.200 170.250
Arbejderfamilie, ejerbolig i første år 164.500 8.200 172.700
Arbejderfamilie 165.650 8.200 173.850
Funktionærfamilie, ejerbolig 224.900 8.500 233.400
Funktionærfamilie 231.300 8.500 239.800
Direktørfamilie, ejerbolig 302.500 20.200 322.650
Anm.: Politiske initiativer er opgjort ved forskellen mellem den disponible indkomst i 2030 og en beregnet disponibel
indkomst i 2030 opgjort ekskl. de betragtede regeringsinitiativer. Regulering, lønstigninger, mv. er opgjort ved
den nominelle ændring i den disponible indkomst fra 2022 til 2030 minus den opgjorte virkning af politiske
initiativer. Der er afrundet til nærmeste 50 kr. Summen kan afvige pga. afrundinger.
Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel og egne beregninger.


Svar på BEU spm. 117 (bilag).pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/fiu/bilag/0/3081478.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Victoria Velasquez (EL)
Victoria.Velasquez@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-370
Den 29. februar 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. januar 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
117 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 117:
I forlængelse af aftalerne på kontanthjælpsområdet den 13. oktober 2023 bedes mi-
nisteren skønne over virkning på disponibel indkomst pr. måned på tværs af fami-
lietyper (enlige vs. par med 0-4 børn) som konsekvens af aftalerne.”
Svar:
Tabel 1 viser ændringen i disponibel indkomst for en række familietyper i kontant-
hjælpssystemet ved Aftale om et nyt kontanthjælpssystem sammenlignet med gæl-
dende regler.
Regneeksemplerne illustrerer ydelsesændringerne for konkrete standardiserede fa-
milietyper, der følger samme forudsætninger som anvendt af Ydelseskommission.
Der er taget udgangspunkt i fuldt indfasede regler. Det er endvidere forudsat, at fa-
milierne ikke berøres af 225-timers-reglen ved gældende regler, og at familierne
har optjent fuld ret til børnetilskud samt børne- og ungeydelse. Regneeksemplerne
medtager ikke, at tilskud til medicin for kontanthjælpsmodtagere øges, så det dæk-
ker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven.
Tilskuddet gives til borgere, som har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12
måneder inden for de seneste 18 måneder, og for børn af kontanthjælpsmodtagere
fra første dag. Regneeksemplerne viser heller ikke effekten af det lempede ind-
komstfradrag, som betyder, at borgere på kontanthjælp generelt får bedre mulighe-
der for at forøge deres disponible indkomst ved at arbejde selv få timer.
Med Aftale om et nyt kontanthjælpssystem vil der både være eksempler på familie-
typer, der får højere og lavere disponible indkomster end ved gældende regler, jf.
tabel 1.
Eksempelvis vil enlige uden børn typisk opleve en lavere disponibel indkomst,
hvilket b.la. skal ses i lyset af afskaffelsen af særlig støtte. Forsørgerpar på grund-
sats, der ikke er aktivitetsparate, vil gå op i indkomst, som følge af indførelsen af
fritidstillægget, der er målrettet børns fritidsaktiviteter.
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 117
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 354
Finansudvalget 2024-25
2
Samtidig vil der være personer, der i dag modtager kontanthjælp, som går ned i
indkomst, fordi de på grund af de skærpede optjeningsregler fremover vil modtage
mindstesats.
Unge, som i dag modtager aktivitetstillæg eller den særlige sats for personer med
psykiske diagnoser, vil ligeledes kunne gå ned i indkomst, fordi aktivitetstillæg er-
stattes af det særlige ungetillæg, og satsen for psykisk syge afskaffes. Omvendt vil
personer på grundsats kunne optjene ret til forhøjet sats før de fylder 30 år og såle-
des stige i indkomst i forhold til gældende regler.
Tabel 1
Ændring i disponibel indkomst for familietyper i kontanthjælpssystemet ved aftale om et nyt
kontanthjælpssystem ift. gældende regler. Kroner pr. måned. 2024.
Mindstesats Grundsats Forhøjet sats
SHO-ydelse
Uddannel-
seshjælp
Kontant-
hjælp, fyldt
30 år
Uddannel-
seshjælp,
(Ikke aktivi-
tetsparat)
Uddannel-
seshjælp
(aktivitets-
parat)
Uddannel-
seshjælp
Kon-
tanthælp,
fyldt 30 år
Enlige
0 børn -1.300 -1.500 -4.900 -500 -2.400 2.600 -800
1 barn -100 -400 -400 -100 1.400 1.800 1.800
2 børn -100 -400 -400 -100 1.400 2.000 2.000
3 børn 0 -300 -300 0 1.500 2.100 2.100
4 børn 300 0 0 300 1.800 2.400 2.400
Par
0 børn 0 -300 -6.300 300 -2.700 6.400 400
1 barn 500 300 -5.700 600 -2.400 4.400 -900
2 børn 1.000 600 -4.300 1.100 -1.000 4.200 -400
3 børn 1.400 1.100 -3.600 1.600 0 4.700 0
4 børn 1.400 1.100 -3.300 1.600 300 4.400 0
Anm.: Det er forudsat, at familierne ved gældende regler ikke berøres af 225-timers-reglen, og at personer i par
modtager samme forsørgelsesydelse. Modtagere af forhøjet sats, mindstesats og SHO-ydelse forudsættes
at være fyldt 30 år. Personer på mindstesats og forhøjet sats antages dog at være under 30 år, når de sam-
menlignes med personer på uddannelseshjælp. Der er forudsat en månedlig husleje svarende til median-
huslejen for kontanthjælpsmodtagere opdelt på familiesammensætning, afrundet til nærmeste 500 kr.,
samt udgifter til el, vand og varme på mellem 907 og 1.548 kr. pr. måned. Alle børn antages at være 7-14
år. Børnebidraget til enlige forsørgere forudsættes at svare til normalbidraget. Det er forudsat, at der er
optjent fuld ret til børne- og ungeydelse samt børnetilskud (6 års ophold). Tallene er afrundede.
Kilde: Beskæftigelsesministeriets beregninger på Familietypemodellen fra august 2023.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister