Høringsnotat og høringssvar fra transportministeren

Høringsliste
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arriva Danmark A/S
Billund Kommune
Billund Lufthavn
Cyklistforbundet
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Byggeri
Dansk e-mobilitet
Dansk Erhverv – Høringssager
Dansk Erhvervsfremme
Dansk Handicap Forbund
Dansk Ledningsejerforum
Dansk Metal
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Transport og Logistik – DTL
Dansk Vandrelaug
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne
Danske Motorcyklister
Danske Regioner
Det Centrale Handicapråd
DI Transport
DTL’s arbejdsgiverforening
Energinet.dk
Fagligt Fælles Forbund – 3F
FOA
Forbrugerrådet
Forenede Danske Motorejere - FDM
Friluftsrådet
Håndværksrådet
Kommunernes Landsforening – KL
Landbrug og Fødevarer
Landsforeningen af Menighedsråd
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Offentligt
L 10 - Bilag 2
Transportudvalget 2025-26
Side 2/2
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Livet med Handicap (LEV)
Movia
NOAH-Trafik
Parcelhusejernes Landsforening
Region Syddanmark
Rigsrevisionen
Rådet for Bæredygtig Trafik
Rådet for Sikker Trafik
Sydtrafik
Trafikselskaberne i Danmark
Kontaktperson:
Lone Rasmussen
Vejle Kommune


Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transportudvalget
Folketinget
14. oktober 2025
2025 - 1912
Vedr. lovforslag om anlæg af ny midtjysk mo-
torvej (mellem Klode Mølle og Løvel vest om
Viborg og mellem Give og Billund Vest)
Hermed sendes høringsnotat og høringssvar til ovennævnte lov-
forslag.
Lovforslaget har været i høring fra den 4. juli 2025 til den 21. au-
gust 2025 (48 dage).
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
L 10 - Bilag 2
Transportudvalget 2025-26


Høringsliste
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arriva Danmark A/S
Cyklistforbundet
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Dansk Byggeri
Dansk e-mobilitet
Dansk Erhverv – Høringssager
Dansk Erhvervsfremme
Dansk Handicap Forbund
Dansk Ledningsejerforum
Dansk Metal
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Transport og Logistik – DTL
Dansk Vandrelaug
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne
Danske Motorcyklister
Danske Regioner
Det Centrale Handicapråd
DI Transport
DTL’s arbejdsgiverforening
Energinet.dk
Fagligt Fælles Forbund – 3F
FOA
Forbrugerrådet
Forenede Danske Motorejere - FDM
Friluftsrådet
Håndværksrådet
Ikast-Brande Kommune
Kommunernes Landsforening – KL
Landbrug og Fødevarer
Landsforeningen af Menighedsråd
Offentligt
L 10 - Bilag 2
Transportudvalget 2025-26
Side 2/2
Landsforeningen Landsbyerne i Danmark
Landsorganisationen i Danmark (LO)
Livet med Handicap (LEV)
Movia
NOAH-Trafik
Parcelhusejernes Landsforening
Region Midtjylland
Rigsrevisionen
Rådet for Bæredygtig Trafik
Rådet for Sikker Trafik
Midttrafik
Silkeborg Kommune
Trafikselskaberne i Danmark
Kontaktperson:
Lone Rasmussen
Viborg Kommune


10. oktober 2025
Høringsnotat om forslag til lov om anlæg af ny midtjysk
motorvej (strækningerne Klode Mølle – Viborg – Løvel og
Give – Billund Vest)
Indholdsfortegnelse
Høringsnotat om forslag til lov om anlæg af ny midtjysk motorvej
(strækningerne Klode Mølle – Viborg – Løvel og Give – Billund
Vest)..................................................................................................1
1. Høringen...................................................................................... 2
1.1. Høringsperiode...................................................................... 2
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v............................... 3
2. Høringssvarene............................................................................ 8
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget............................... 8
2.1.1. Positive tilkendegivelser for anlægsloven og de to
motorvejsstrækninger:................................................................. 8
2.1.2. Kritik af udsættelse af tidsplan: ......................................... 9
2.1.3. Anerkendelse af behov for bedre infrastruktur:................. 9
2.1.4. Afklaring af analyser for manglende strækninger - først
effekt ved det fulde motorvejsprojekt:....................................... 10
2.1.5. Dobbelttrailere: ................................................................ 10
2.1.6. Vigtigt med samlet motorvejsprojekt:............................... 11
2.1.7. Ingen bemærkninger til høringen: .................................... 11
2.1.8. Tilkendegivelse af at de to motorvejsanlæg ikke ønskes:.. 11
2.1.9. Kritik af at høring er delt ”kunstigt” op i to separate
lovforslag, men ét samlet motorvejsprojekt og forhastet
beslutningsproces:......................................................................12
2.1.10. Opfordring til borgerinddragelse: ...................................14
2.1.11. Ønske om genforhandling af Infrastrukturplan 2035: ....14
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ............14
Offentligt
L 10 - Bilag 2
Transportudvalget 2025-26
Side 2/45
2.2.1. Anlægsprojekterne (Lovforslagets §§ 1 og 2) ....................15
2.2.1.1. Linjeføring ......................................................................15
2.2.2. Ekspropriation................................................................. 18
2.2.2.1. Tab af ejendomsværdi:.................................................. 18
2.2.3. Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
(Lovforslagets §§ 4 og 5)............................................................20
2.2.3.1. Kritik af manglende samlet miljøkonsekvensvurdering
efter SMV-direktivet:.................................................................20
2.2.4. Fravigelse af anden lovgivning (Lovforslagets §§ 6 og 7) .21
2.2.5. klageadgang (Lovforslagets §§ 6 og 7) ............................ 23
2.2.6. Ledninger (Lovforslagets §§ 8 – 10)................................ 23
2.2.7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser............................. 25
2.2.7.1. Kritik af klima og miljø:................................................. 26
2.2.7.3. Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus og birkemus
mv.):........................................................................................... 32
2.2.7.4. Natura2000 områder - Habitatdirektivet:.................... 35
2.2.7.5. Sundhedskonsekvenser og påvirkning af oplevelse af
omgivelserne:............................................................................. 35
2.2.7.7. Oversigt over råstoffer og energi:.................................. 39
2.2.8. Støjisoleringsordning (Lovforslagets § 11).......................40
2.2.8. Samfundsøkonomi og samfundsøkonomisk analyse....... 43
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet......................................... 44
1. Høringen
1.1. Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om anlæg af ny midt-
jysk motorvej (strækningerne Klode Mølle – Viborg – Løvel og
Give – Billund Vest) har i perioden fra den 4. juli 2025 til den 21.
august 2025 (48 dage) været sendt i høring hos en række myndig-
heder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 3. juli 2025 endvidere sendt til
Transportudvalget til orientering.
Side 3/45
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hørings-
portalen den 4. juli 2025.
1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er
modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Det bemærkes, at oversigten
er tilpasset i forlængelse af enkelte høringsparters orientering om
navneskift, således at høringsparternes nye navne indgår. Hørings-
parter, som er ophørt, er ikke medtaget.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de
hørte myndigheder, organisationer mv., men som på egen foran-
ledning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Så-
danne interessenter er i oversigten markeret med *.
Derudover er der indkommet høringssvar fra borgere.
Høringspart Hø-
rings-
svar
modta-
get
Bemærk-
ninger
Ingen
bemærk-
ninger
Ønsker
ikke at
afgive
hø-
rings-
svar
Andra Pachai* X X
Annette Roed Ot-
tosen*
X X
Arbejderbevæ-
gelsens Er-
hvervsråd
Arriva Danmark
A/S
Billund Kom-
mune
Side 4/45
Billund Lufthavn
Borgergruppen i
Ravnstrup*
X X
Cyklistforbundet
Danmarks Frie
AutoCampere
Danmarks Na-
turfredningsfor-
ening
X X
Dansk Arbejdsgi-
verforening (DA)
X X
Dansk Byggeri
Dansk e-mobili-
tet
Dansk Erhverv –
Høringssager
X X
Dansk Erhvervs-
fremme
Dansk Handicap
Forbund
Dansk Lednings-
ejerforum
Dansk Metal X X
Dansk Ornitolo-
gisk Forening
Dansk Transport
og Logistik –
DTL
Side 5/45
Dansk Vandrel-
aug
Danske Handi-
caporganisatio-
ner
Danske Havne
Danske Motor-
cyklister
Danske Regioner
Det Centrale
Handicapråd
DI Transport X X
DTL’s arbejdsgi-
verforening
Elisabeth Lau-
trup*
X X
Emil Raaberg* X X
Energinet.dk X X
Fagligt Fælles
Forbund – 3F
FOA
Forbrugerrådet
Forenede Danske
Motorejere -
FDM
Friluftsrådet
Henriette Neer-
bek*
X X
Side 6/45
Hærvejskomi-
téen*
X X
Hærvejsmotorvej
NejTak (for-
ening)*
X X
Håndværksrådet
Jake Inlove* X X
JMOM (forening
Jyder Mod Over-
flødige Motor-
veje)*
X X
Katrine Ancker-
sen*
X X
Klimabevægelsen
i Danmark*
X X
Kommunernes
Landsforening –
KL
Kurt Lauridsen* X X
Landbrug og Fø-
devarer
Landsforeningen
af Menighedsråd
X X
Landsforeningen
Landsbyerne i
Danmark
Landsorganisati-
onen i Danmark
(LO)
Livet med Han-
dicap (LEV)
Side 7/45
Louise Raaberg* X X
Midttrafik
Movia
Nanna Kjær* X X
Nikolai Friis* X X
NOAH-Trafik
Ole Sørensen* X X
Parcelhusejernes
Landsforening
Poul Østervig
Hansen*
X X
Region Midtjyl-
land
Region Syddan-
mark
Rigsrevisionen X X
Rådet for Bære-
dygtig Trafik
Rådet for Sikker
Trafik
Silkeborg Kom-
mune
X X
Sonja Rothmann
Nielsen*
X X
Sydtrafik
Side 8/45
Søren R. Vester
og Flemming
Munk*
X X
Tina Petersen* X X
Trafikselska-
berne i Danmark
Kontaktperson:
Lone Rasmussen
Vejle Kommune
Viborg Kom-
mune
X X
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings-
svar om udkastet til lovforslag.
Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder
om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er
skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget
i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omta-
les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings-
svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er
sendt til Folketingets Transportudvalg.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Begge strækninger:
2.1.1. Positive tilkendegivelser for anlægsloven og de to motorvejs-
strækninger:
Side 9/45
Dansk Erhverv, Dansk Industri Transport og Dansk Metal anfører,
at de støtter lovforslaget og bakker op om begge projekter. Lov-
forslaget hilses velkommen, da det er vigtigt med bedre fremkom-
melighed og aflastning af de andre centrale vejstrækninger i Jyl-
land.
Dansk Metal udtrykker ligeledes, at de er positive over for Infra-
strukturplan 2035, da infrastrukturplanen er med til at sikre en
nødvendig udbygning af vejnettet, så der kan håndteres et stigende
pres fra både private pendlere og godstransport og binde Danmark
bedre sammen.
Strækningen mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg
Dansk Industri, Silkeborg Kommune og Viborg Kommune giver li-
geledes udtryk for at de stiller sig positiver over for lovforslaget.
Silkeborg Kommune skriver således, at “Silkeborg Kommune imø-
deser med forventning godkendelsen af anlægsloven og etablerin-
gen af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.” Viborg Byråd skri-
ver, at “Viborg Byråd er meget tilfreds med, at der nu foreligger et
udkast til lovforslag til anlæg af en motorvej mellem Klode Mølle
og Løvel.”
Transportministeriet noterer sig de positive tilkendegivelser for
lovforslaget der bl.a. er udmøntet på baggrund af den politiske
aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035.
2.1.2. Kritik af udsættelse af tidsplan:
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg
Dansk Industri og Viborg Kommune udtrykker kritik af udsættel-
sen af tidsplanen for anlægsprojektet.
Transportministeriet bemærker hertil, at forlængelsen af anlægs-
tidsplanen primært skyldes krav om etablering af erstatningsna-
tur og erstatningslevesteder for beskyttede arter inden de nuvæ-
rende beskyttede naturarealer kan nedlægges. I en række tilfælde
må, det forventes, at arealerne til erstatningsnatur og nye leve-
steder skal eksproprieres, hvilket igen medfører arealerne og le-
vestederne først kan etableres efter at ekspropriationskommissio-
nen har behandlet arealerhvervelsen.
2.1.3. Anerkendelse af behov for bedre infrastruktur:
Strækningen Klode Mølle og Level vest om Viborg
Side 10/45
Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Borgergrup-
pen i Ravnstrup, Søren R. Vester og Flemming Munk og Danmarks
Naturfredningsforening/Ikast-Brande giver udtryk for at de aner-
kender, at der er behov for bedre infrastruktur, hvorfor det blandt
andet er vigtigt med motorvejsstrækningen. Dansk Industri skri-
ver, at “det er vigtigt og nødvendigt at skabe bedre kobling af de
større byer i det midtjyske og dermed er de to første etaper af Midt-
jyske Motorvej også vigtige at få gennemført snarest. At skabe gode
udviklingsmuligheder ved at styrke vejinfrastrukturen med bedre
sammenhængende vejforbindelser i hele landet, er netop et af for-
målene ved Infrastrukturplan 2035.”
Nikolai Friis og Dansk Erhverv giver udtryk for lignende for stræk-
ningen Give og Billund Vest. Dansk Erhverv skriver, at “Særligt i
relation til projektet mellem Give og Billund Vest vil vi fremhæve
betydningen af Billund Lufthavn og tilgængeligheden dertil.”
Transportministeriet noterer sig dette.
2.1.4. Afklaring af analyser for manglende strækninger - først ef-
fekt ved det fulde motorvejsprojekt:
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg
Dansk Industri, Elisabeth Rautrup, Foreningen “Hærvejsmotorve-
jen NejTak”, Danmarks Naturfredningsforening/Ikast-Brande, Sil-
keborg Kommune og Viborg Kommune giver udtryk for, at det er
vigtigt, at få afklaring af videre analyser for manglende strækninger
for en samlet motorvej, da det først vil have effekt ved det fulde
motorvejsprojekt.
Transportministeriet bemærker hertil at lovforslaget alene om-
handler strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Vi-
borg og mellem Give og Billund Vest. Transportministeriet note-
rer sig dog ønsket om og vigtigheden i at få afklaring om et fuldt
motorvejsprojekt.
2.1.5. Dobbelttrailere:
Dansk Erhverv udtrykker også at det er væsentligt, at infrastruktu-
ren fremtidssikres til anvendelse af dobbelttrailere, da disse lastbil-
vogntog udgør en mere effektiv og klimavenlig transportform, og
anlæggene bør derfor fra start dimensioneres til denne standard.
Side 11/45
Transportministeriet bemærker hertil, at der for hvert tilslut-
ningsanlæg på strækningerne konkret vurderes om tilslutnings-
anlægget skal designes dobbelttrailer-vogntog. På en række loka-
liteter vil det ikke give mening at designe tilslutningsanlæggene til
de ekstra lange vogntog, da det underliggende vejnet alligel ikke
vil kunne håndtere disse lange køretøjer.
2.1.6. Vigtigt med samlet motorvejsprojekt:
Dansk Erhverv giver udtryk for, at de to anlægsprojekter alene ud-
gør delstrækninger i det samlede Hærvejsmotorvejsprojekt, hvor-
for Dansk Erhverv understreger, at det er afgørende, at hele pro-
jektet realiseres for at indløse de fulde gevinster og skabelsen af et
mere robust og sammenhængende motorvejsnet i Jylland.
2.1.7. Ingen bemærkninger til høringen:
Dansk Arbejdsgiverforening, Rigsrevisionen og Landsforeningen af
menighedsråd har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Transportministeriet noterer sig dette.
2.1.8. Tilkendegivelse af at de to motorvejsanlæg ikke ønskes:
Anette Roed Ottosen, Louise Raaberg, Kurt Lauridsen, Emil Raa-
berg, Katrine Anckersen, Jake Inlove, Klimabevægelsen i Dan-
mark, Søren R. Vester og Poul Østervig Hansen siger nej tak til mo-
torvej. De ønsker ikke de pågældende strækninger og tager skarpt
afstand til de foreslåede motorvejsprojekter. Dette synspunkt be-
grundes bl.a. i øget støj, øget partikelforurening, klimabelastning
og negativ påvirkning af natur, biodiversitet og miljø.
Nanna Kjær, JMOM, Foreningen “Hærvejsmotorvej NejTak” og Vi-
borg Byråd (et mindretal) ønsker ikke motorvejen for så vidt angår
strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg. Et mindretal i
Viborg Byråd ønsker at gøre opmærksom på, at de ikke kan tilslutte
sig planerne om en motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, da pro-
jektet vurderes at have betydelige negative konsekvenser for både
natur, klima, økonomi og livskvalitet i landdistrikterne.
Nikolai Friis, JMOM, Andra Pachai, Foreningen “Hærvejsmotorvej
NejTak” og Ole Sørensen ønsker ikke motorvejen for så vidt angår
strækningen Give og Billund Vest. Ole Sørensen begrunder blandt
andet dette med Vejdirektoratets egne beregninger for projektet.
Side 12/45
Transportministeriet noterer sig dette og bemærker i det samme,
at som det følger af lovforslaget, er projektets indvirkninger på
miljøet beskrevet i de miljømæssige undersøgelser, dvs. miljøkon-
sekvensrapporten og de supplerende miljøvurderinger. Anlægs-
projektet vil skulle gennemføres inden for rammerne af miljøkon-
sekvensvurderingerne. Dette vil påhvile Vejdirektoratet som an-
lægsmyndighed.
2.1.9. Kritik af at høring er delt ”kunstigt” op i to separate lov-
forslag, men ét samlet motorvejsprojekt og forhastet beslutnings-
proces:
Klimabevægelsen i Danmark og Søren Riis Vester finder det kriti-
sabelt, at lovforslaget har været delt op i to separate lovforslag for
hver strækning i den offentlige høring og samles i ét samlet lov-
forslag ved fremsættelsen for Folketinget. Klimabevægelsen i Dan-
mark mener herudover bl.a. at den offentlige høring er ”kunstigt”
delt op, da de mener at det drejer sig om ét samlet motorvejspro-
jekt. Opdelingen forhindrer en helhedsorienteret vurdering af kon-
sekvenserne og skaber indtryk af, at processen hastes igennem
uden tilstrækkelig offentlig debat.
Nanna Kjær mener at “Beslutningsprocessen vedr. alle de mange
motorvejsstrækninger i Infrastrukturforliget 2021 – 2035 gennem-
føres i et aldeles hæsblæsende tempo; man må tro at Folketinget
skal nå at vedtage og bygge enhver mulig motorvejsstrækning in-
den begrænsningerne i Parisaftalens klimamål skal nås i 2035.” i
forbindelse med strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) og Andra Pachai me-
ner, for så vidt angår strækningen Give og Billund Vest, at der for
den offentlige høring er tale om en forhastet proces. JMOM be-
mærker således at det virker som magtarrogance, at høringen har
ligget i en ferieperiode.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) mener også for, stræk-
ningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg, at der er tale om en
forhastet proces med den offentlige høring over lovforslaget.
Transportministeriet bemærker hertil, at lovforslagene for de to
strækninger, blev sendt i offentlig høring i hvert sit lovforslag for
overskuelighedens skyld. Lovforslagene har været i høring i peri-
oden fra den 4. juli 2025 til den 21. august 2025 (48 dage), som
fuldt ud er i overensstemmelse med den gængse lovforslagsproce-
dure.
Side 13/45
Selv om begge strækninger indgår i visionen om en samlet Midt-
jysk Motorvej er der ikke i Infrastrukturplan 2035 indgået aftaler
eller anvist finansiering til yderligere etaper. Eventuelle yderli-
gere etaper vil således skulle prioriteres og besluttes efter 2035.
På den baggrund vurderer Transportministeriet ikke, at miljø-
vurderingen af de to etaper skal ses i sammenhæng.
Det følger af lovforslaget til lov om anlæg af ny midtjysk motorvej
(strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og
mellem Give og Billund Vest), at ”Det fremgår således af den poli-
tiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, at der fra
2026-2033 afsættes midler på Finansloven til anlæg af motorvej
mellem Klode Mølle og Løvel.
Det er i aftalen forudsat, at Folketinget forinden har vedtaget en
anlægslov for anlægsprojektet. På den baggrund har Vejdirekto-
ratet i 2023-2025 udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af
projektet med henblik på at belyse de forskellige løsningsmulighe-
ders påvirkning på omgivelserne samt tilvejebringe et sagligt be-
slutningsgrundlag for en politisk beslutning om valg af linjeføring
for den nye vej. Miljøkonsekvensvurderingen omfattede tre pro-
jektforslag.
Forligskredsen har den 19. februar 2025 besluttet den løsning som
i miljøkonsekvensrapporten blev omtalt som “Motorvej vest om
Viborg”, hvilket derfor også er den løsning, som lovforslaget giver
bemyndigelse til at anlægge.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter endvidere bl.a. an-
lægsprojektet om anlæg af en motorvej fra Give til Grindstedvej
vest for Billund.
Det fremgår således af den politiske aftale om Infrastrukturplan
2035 af 28. juni 2021, at Vejdirektoratet i 2026 kan igangsætte
detailprojektering og anlæg af den ca. 18 km lange motorvej, for-
udsat at Folketinget forinden har vedtaget en anlægslov for an-
lægsprojektet.
Vejle Kommune har efterfølgende ønsket to justeringer af det op-
rindeligt besluttede projekt undersøgt. Forligspartierne bag In-
frastrukturplan 2035 har i april 2023 besluttet, at de ønskede ju-
steringer af projektet skal undersøges. På den baggrund har Vej-
direktoratet i 2024-2025 udarbejdet en supplerende miljøkonse-
kvensvurdering af projektet omfattende det justerede anlægspro-
jekt for strækningen mellem Give og Billund Vest, hvilket også er
den løsning, som lovforslaget giver bemyndigelse til at anlægge.
Side 14/45
Herudover gør Transportministeriet opmærksom på, at det følger
af den politiske aftale af 28. juni 2021 om Infrastrukturplan 2035,
at “Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten note-
rer sig, at det har været et stærkt ønske hos Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti at prioritere midler til etaper af en Midtjysk
Motorvej, og Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti kan på
den baggrund tilslutte sig de besluttede etaper, som er de mest
skånsomme for naturen, herunder Randbøl Hede og Egtved
Ådal.”
2.1.10. Opfordring til borgerinddragelse:
Klimabevægelsen og Ole Sørensen opfordrer til at der sker en reel
borgerinddragelse og respekt for de lokale stemmer, så det ikke
kun er erhvervsinteresser der bliver hørt ved forligskredsens be-
slutningstagen.
Foreningen “Hærvejsmotorvej NejTak” mener også, at der er
manglende borgerinddragelse i forhold til det politiske forlig, for så
vidt angår begge strækninger.
Transportministeriet bemærker hertil, at for så vidt angår bor-
gerinddragelse, har der været borgerinddragelse med offentlige
møder i forbindelse med den indledende idéfasehøring lige som
både miljøkonsekvensvurderingsrapporterne, herunder de sup-
plerende miljøvurderinger, og lovforslagene været i offentlig hø-
ring med behørig høringsfrist, således at det er sikret, at der sker
reel borgerinddragelse. Dette er således fuldt ud i overensstem-
melse med den gængse procedure.
2.1.11. Ønske om genforhandling af Infrastrukturplan 2035:
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Søren R. Vester og
Flemming Munk og Foreningen “Hærvejsmotorvej NejTak” ud-
trykker for strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg et
ønske om at aftalen om Infrastrukturplan 2035 genforhandles.
Dette begrundes blandt andet i CO2-udledeninger.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Foreningen “Hærvejs-
motorvej NejTak” og Ole Sørensen giver udtryk for samme ønske
om at aftalen om Infrastrukturplan 2035 genforhandles, for så vidt
angår strækningen Give og Billund Vest.
Transportministeriet noterer sig disse synspunkter.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
Side 15/45
2.2.1. Anlægsprojekterne (Lovforslagets §§ 1 og 2)
2.2.1.1. Linjeføring
Begge strækninger:
Søren Riis Vester og Poul Østervig Hansen udtrykker kritik af den
valgte linjeføring. Det anføres bl.a. en holdning om, at man bør
gennemgå om det er den rigtige beslutning, herunder om beslut-
ningen om den vestlige linjeføring er truffet på et forkert grundlag.
Lovforslaget beror på den politiske aftale af 28. juni 2021 om In-
frastrukturplan 2035, hvor bl.a. de to strækninger indgår. Omfat-
tet af denne del af den politiske aftale var den daværende rege-
ring (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristen-
demokraterne. Den 11. maj 2022 trådte Nye Borgerlige ud af for-
liget. Lovforslaget skal således være med til at udmønte den poli-
tiske aftale.
Det følger af lovforslaget til lov om anlæg af ny midtjysk motorvej
(strækningerne mellem Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og
mellem Give og Billund Vest), at ”Det fremgår således af den poli-
tiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021, at der fra
2026-2033 afsættes midler på Finansloven til anlæg af motorvej
mellem Klode Mølle og Løvel.
Det er i aftalen forudsat, at Folketinget forinden har vedtaget en
anlægslov for anlægsprojektet. På den baggrund har Vejdirekto-
ratet i 2023-2025 udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af
projektet med henblik på at belyse de forskellige løsningsmulighe-
ders påvirkning på omgivelserne samt tilvejebringe et sagligt be-
slutningsgrundlag for en politisk beslutning om valg af linjeføring
for den nye vej. Miljøkonsekvensvurderingen omfattede tre pro-
jektforslag.
Forligskredsen har den 19. februar 2025 besluttet den løsning som
i miljøkonsekvensrapporten blev omtalt som “Motorvej vest om
Viborg”, hvilket derfor også er den løsning, som lovforslaget giver
bemyndigelse til at anlægge.
Aftalen om Infrastrukturplan 2035 omfatter endvidere bl.a. an-
lægsprojektet om anlæg af en motorvej fra Give til Grindstedvej
vest for Billund.
Side 16/45
Det fremgår således af den politiske aftale om Infrastrukturplan
2035 af 28. juni 2021, at Vejdirektoratet i 2026 kan igangsætte
detailprojektering og anlæg af den ca. 18 km lange motorvej, for-
udsat at Folketinget forinden har vedtaget en anlægslov for an-
lægsprojektet.
Vejle Kommune har efterfølgende ønsket to justeringer af det op-
rindeligt besluttede projekt undersøgt. Forligspartierne bag In-
frastrukturplan 2035 har i april 2023 besluttet, at de ønskede ju-
steringer af projektet skal undersøges. På den baggrund har Vej-
direktoratet i 2024-2025 udarbejdet en supplerende miljøkonse-
kvensvurdering af projektet omfattende det justerede anlægspro-
jekt for strækningen mellem Give og Billund Vest, hvilket også er
den løsning, som lovforslaget giver bemyndigelse til at anlægge.”
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg:
Sonja Rotmann anfører, at “Jeg forventer at den Motorvej snarest
bliver til noget, da jeg har været stavnsbundet siden 1973 hvor der
blev lagt en byggelinie på vores grund uden der er sket noget, og
det har jo forringet vores værdi af huset og vi har i alle disse år ikke
kunnet få fjernet byggelinien, men nu står jeg og skal sælge huset.
Så vil gerne vide, om det igen er et flop, som flere gange før, idet
det er dukket op flere gange og ikke blevet til noget.”
Transportministeriet skal hertil bemærke, at den omtalte bygge-
linje ikke direkte har noget med motorvejsprojektet at gøre. Byg-
gelinjen er lagt omkring den nuværende rute 13, for derved at
sikre, at eventuelle byggeprojekt tæt på vejen bliver vurderet i
forhold til vejens drift og eventuelle fremtidige udbygning. på ve-
jen bliver vurderet i forhold til vejens drift og eventuelle fremti-
dige udbygning.
Den aktuelle del af rute 13 foreslås nedklassificeret til kommune-
vej, hvorfor det fremover vil være den stedlige kommune, der skal
behandle eventuelle ønsker om dispensation fra de til en hver tid
gældende byggelinjer.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Danmarks Naturfred-
ningsforening, Borgergruppen i Ravnstrup, Søren R. Vester og
Flemming Munk, Elisabeth Lautrup, Foreningen “Hærvejsmotor-
vejen NejTak”, Danmarks Naturfredningsforening/Ikast-Brande og
Viborg Byråd (et mindretal) udtrykker også kritik af den valgte lin-
jeføring. Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at “DN an-
erkender behovet for en forbedring af infrastruktur i Viborg Kom-
mune (VK) for at fastholde og udbygge den positive udvikling i
Side 17/45
kommunen. DN mener, at en motorvej vest om Viborg og i første
omgang kun fra Klode Mølle til Løvel, er den absolut dårligste løs-
ning på det problem. Investeringer og omkostninger står ganske
enkelt ikke mål med udbyttet.” Danmarks naturfredningsforening
ved lokalafdelingen Ikast-Brande gør opmærksom på, at der ved
sammenstilling af de tre linjeføringer ikke er nogen tvivl om, at 0+-
løsningen er den bedste økonomisk set. Et mindretal i Viborg By-
råd udtrykker, at de i stedet for motorvejen f.eks. blev investeret i
opgradering af A26 og A13, der kan give trafikale forbedringer
uden samme grad af skade på natur, lokalsamfund og drikkevands-
ressourcer. Borgergruppen Ravnstrup ønsker ikke at der sker luk-
ning af Gårdsdalvej som følge af anlægget af motorvejen.
Transportministeriet henviser til ministeriets bemærkninger
ovenfor under “begge strækninger”.
I forhold til lukningen af Gårdsdalvej, kan ministeriet henvise til
at Vejdirektoratet har undersøgt, hvorvidt om det kan lade sig
gøre, at der etableres en vejforbindelse på tværs af motorvejen.
Ministeriet kan i den forbindelse henvise til Vejdirektoratets hø-
ringsnotat til den offentlige høring af høring af miljøkonsekvens-
vurderingen for Klode Mølle-Viborg-Løvel, hvori Vejdirektoratet
skriver, at ”Gårsdalvej planlægges lukket øst for Ravnstrup i løs-
ningen med motorvej vest om Viborg. Trafikanter mellem Ravns-
trup og Hald Ege må derfor fremover benytte Holstebrovej eller
Hellerupvej og Finderupvej. Ruten over Finderup giver en om-
vejskørsel på knap 3 km. Trafiktællinger viser, at cykel- og knal-
lerttrafikken på Gårsdalvej er meget begrænset og primært sker i
weekender.
På strækningen sydøst for Ravnstrup er motorvejen placeret ca. 2
m over terræn, og etablering af en vejforbindelse på tværs af mo-
torvejen vil enten kræve en tunnel under motorvejen eller en ret
høj bro over motorvejen. Vejdirektoratet har skitseret en løsning
med en tunnel til underføring af Gårsdalvej. På grund af vanske-
lige grundvandsforhold i området vil en sådan tunnel skulle etab-
leres som en vandtæt konstruktion, og har derfor et anlægsover-
slag på 97 mio. kr. En løsning, hvor Gårsdalvej føres over motor-
vejen på en bro, er ikke undersøgt nærmere, men på grund af mo-
torvejens placering i landskabet vil en sådan bro skulle op i en
højde på mindst 7,5 m. over terræn og ramperne hen til selve
broen vil således skulle have en længde på i størrelsesorden 200
m på hver side af motorvejen.
Det er Vejdirektoratets opfattelse, at gevinsterne ved at føre Gårs-
dalvej over eller under motorvejens vestlige linjeføring ikke står
Side 18/45
mål med de landskabsmæssige og/eller anlægsøkonomiske konse-
kvenser ved en sådan løsning.
Det vurderes ikke som en realistisk mulighed at flytte den plan-
lagte overføring af Hellerupvej mod nord til Gårsdalvej.”
Silkeborg Kommune og Viborg Kommune gør opmærksom på, at
det er vigtigt med at kommuneveje- og stier føres på tværs af mo-
torvejen som beskrevet i den vejtekniske beskrivelse i miljøkonse-
kvensrapporten. Silkeborg Kommune har i forlængelse heraf note-
ret, at der etableres tilslutningsanlæg ved Klode Mølle og ved Ulve-
dalsvej og i tilknytning hertil anlægges samkørselspladser. Viborg
kommune gør ligeledes opmærksom på, at det er vigtigt at kommu-
neveje- og stier føres på tværs af motorvejen som beskrevet i den
vejtekniske beskrivelse i miljøkonsekvensrapporten.
Transportministeriet har forståelse for vigtigheden af, at kommu-
neveje- og stier føres på tværs af motorvejen. Ministeriet noterer
sig kommunens synspunkter samt, at projektet er i overensstem-
melse med de aftaler, der er indgået med Silkeborg Kommune om
krydsende veje og stier i projektet.
Strækningen Give og Billund Vest:
Nikolai Friis, Foreningen “Hærvejsmotorvej NejTak” og Ole Søren-
sen udtrykker også kritik af den valgte linjeføring. Nikolai Friis un-
drer sig over, at man kan tilsidesætte de undersøgelser man selv
har lavet, der siger at der ikke er nogen gevinst, hverken økono-
misk eller trafikmæssigt ved at lave denne motorvej. Nikolai Friis
mener dog, at det er helt acceptabelt at der er behov for trafikal
ændring til Billund Lufthavn, men at en opgradering til en 2+1-vej
mellem Give og Billund ville kunne gøre meget ved denne situa-
tion.
Transportministeriet henviser til ministeriets bemærkninger
ovenfor og bemærker herudover, at Forligskredsen den 19. fe-
bruar 2025 har besluttet den løsning som i miljøkonsekvensrap-
porten blev omtalt som “Motorvej vest om Viborg”, hvilket derfor
også er den løsning, som lovforslaget giver bemyndigelse til at
anlægge.
2.2.2. Ekspropriation
2.2.2.1. Tab af ejendomsværdi:
Begge strækninger:
Side 19/45
Tina Petersen anfører, at anlæg af “Hærvejsmotorvejen” vil med-
føre et betydeligt værditab for ejendommene langs strækningen, og
gør i forlængelse heraf opmærksom på, at det er et aspekt, som
sjældent tages seriøst i planlægningsfasen. Endvidere anføres det,
at “En motorvej i nærheden af ens bolig betyder ofte store fald i
ejendomsværdien - både pga. Støj, udsigt, forurening og oplevet
tryghedstab. Dette fører til økonomiske konsekvenser for boligejere
og potentielle skævheder i ejendomsværdiskatten. Det er ikke ri-
meligt, at borgerne skal bære økonomiske tab for et projekt, som
primært har nationale, og ikke lokale, hensyn.”
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) og Viborg Kommune
giver udtryk for strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg
henholdsvis, at der er negative effekter af økonomisk art, som
mennesker kan blive udsat for ved anlæg af en ny motorvej, herun-
der ekspropriation af ejendom, tab af ejendomsværdi og stavnsbin-
ding. Viborg Kommune opfordrer til, “at de for projektet nødven-
dige ekspropriationsforretninger – uanset motorvejens forsinkelse
– fortages hurtigst muligt af hensyn til de berørte borgeres behov
for en tidlig afklaring.”
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) gør opmærksom på det
samme som ovenfor anført i forbindelse med strækningen Give og
Billund Vest.
Transportministeriet skal hertil bemærke, at Ekspropriations-
kommissionen fastsætter erstatning for arealer, servitutter og for
ulemper i forbindelse med ekspropriation til vejanlægget. Ekspro-
priation sker i henhold til den sædvanlige procedure i ekspropria-
tionsprocesloven og med hjemmel i vejloven.
Søren R. Vester og Flemming Munk konkluderer, at udvidelse af
A13 0+løsningen klart er den bedste løsning, både samfundsmæs-
sigt, for Viborg og det midtjyske oplands udvikling. A13-ruten er
der i forvejen og skal kun udvides med nogle få meter i siderne.
Herudover spares der 250 hektar skov, natur og landbrugsjord og
ruten er økonomisk væsentligt billigere.
Transportministeriet bemærker hertil, at miljøkonsekvensvurde-
ringen omfatter alle tre alternative løsninger, og at der på bag-
grund af denne og den afsluttende offentlige høring af projektet er
truffet en politisk beslutning om linjeføringen vest om Viborg. I
det omfang den vestlige løsning påvirker mere skov og natur, vil
dette blive erstattet efter gældende praksis, hvilket betyder, at der
erstattes med større arealer end der nedlægges efter gældende
Side 20/45
praksis. hvilket betyder, at der erstattes med større arealer end
der nedlægges.
2.2.3. Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger (Lov-
forslagets §§ 4 og 5)
2.2.3.1. Kritik af manglende samlet miljøkonsekvensvurdering ef-
ter SMV-direktivet:
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg:
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) henviser til SMV-direk-
tivet og oplyser, at “Der foreligger et klart tilkendegivet ønske om
på sigt at anlægge en motorvej hele vejen fra Haderslev til Hobro.
Strækningen Klode Mølle-Løvel ligger som en delstrækning på
denne motorvejsstrækning. Ifølge SMV-direktivet skal der udarbej-
des en miljøvurdering for hele strækningen Haderslev-Hobro, in-
den delstrækninger (in casu Klode Mølle-Løvel) kan anlægges.
Danmark er juridisk forpligtet til at overholde EU-lovgivningen).”
Foreningen “Hærvejsmotorvej NEJTak” bemærker, at “Et sådant
stort anlægsprojekt skal efter EU-lovgivningen miljøvurderes i sin
helhed, før der kan træffes beslutninger om gennemførelse af hele
eller dele af projektet. Dette er ikke sket. EU-domstolen har ved
adskillige domme fastslået, at en fuldstændig vurdering af hele
projektet ikke kan omgås ved at dele projektet op i mindre projek-
ter, som så miljøvurderes hver for sig.”
Strækningen Give og Billund Vest:
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Andra Pachai, For-
eningen “Hærvejsmotorvej NejTak” og Ole Sørensen udtrykker li-
geledes kritik i forhold til, at der ikke er foretaget én samlet miljø-
konsekvensvurdering.
Transportministeriet skal samlet hertil oplyse, at projekter følger
VVM-reglerne og programmer og planer følger SMV-reglerne.
Miljøvurderingsreglerne i vejlovens kapitel 2 a omfatter statslige
anlægsprojekter, og indeholder regler om miljøvurdering af kon-
krete projekter. Vejloven indeholder ikke regler om strategisk mil-
jøvurdering af planer og programmer. Der er således ikke et krav
om at lave en SMV på et projekt, men af programmer og planer,
hvorfor der således ikke vil blive iværksat en SMV f0r de to stræk-
ninger, da projekterne følger MKV-reglerne. Der foreligger ingen
planer eller programmer for en samlet strækning, heller ikke i In-
frastrukturplan 2035, hvorfor der ikke er nogle programmer eller
Side 21/45
planer herfor at vurdere på, da der netop er tale om to stræknin-
ger.
2.2.4. Fravigelse af anden lovgivning (Lovforslagets §§ 6 og 7)
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg
Søren R. Vester og Flemming Munk, Danmarks Naturfredningsfor-
ening/Ikast-Brande og Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune
stiller sig kritisk overfor anlægslovens fravigelse fra anden lovgiv-
ning og klageadgange og savner en begrundelse herfor. Kommunen
besidder et stort lokalt kendskab, som kan gå tabt herved.
Transportministeriet henviser til de specielle bemærkninger i lov-
forslaget til § 6. I forhold til en nærmere begrundelse, kan det op-
lyses, at med Folketingets vedtagelse af loven, giver Folketinget
også transportministeren bemyndigelsen til at gennemføre pro-
jekterne i forslaget til §§ 1 og 2. Det er ikke ualmindeligt inden for
Transportministeriets område, at anlægslove indeholder fravigel-
ser af anden lovgivning, hvormed der ikke skal indhentes sædvan-
lige administrative godkendelser. Der kan eksempelvis henvises
til lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding, anlæg af
Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygning af rute 15,
Ringkøbing-Skjern, jf. lov nr. 1536 af 12. december 2023, lov om
ombygning af Aarhus H, jf. lov nr. 565 af 10. maj 2022, lov om
anlæg af en ny jernbane over Vestfyn, jf. lov nr. 1424 af 17. de-
cember 2019 og lov om anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse,
lov nr. 624 af 11. juni 2024. Og også senere vedtagne anlægslove.
Konkret skal anlægsloven udgøre det fornødne retlige grundlag
for, at de fysiske arealindgreb kan foretages uden forudgående
tilladelse, godkendelse eller dispensation og uden hensyn til for-
bud og begrænsninger. Baggrunden for at fravige visse bestem-
melser i anden lovgivning er bl.a. at sikre gennemførelse af pro-
jektet som vedtaget af Folketinget og sikre fremdriften i gennem-
førelsen.
I lovforslagets kapitel 3 med overskriften ”Fravigelse af anden
lovgivning og klageadgange” fremgår det af § 6, stk. 1 og 2, hvilke
specifikke bestemmelser i anden lovgivning, der fraviges ved an-
lægsloven. Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om for-
holdet mellem anlægsloven og de regler i natur- og miljølovgiv-
ningen mv., der stiller krav om tilladelse mv., inden der foretages
fysiske dispositioner i det åbne land nær visse naturtyper og
dyre- og plantearter. Bestemmelser, som ikke er fraveget, finder
anvendelse på projektet.
Side 22/45
De bestemmelser, der foreslås fraveget, kan findes i love, der i for-
skellig grad implementerer EU-direktivbestemmelser. De natio-
nale love udgør hermed de primære retskilder i dansk myndig-
hedsperspektiv, men skal hvor/hvis relevant fortolkes EU-kon-
formt og under iagttagelse af relevant praksis fra EU-Domstolen.
Det fremgår derudover af bemærkningerne til lovforslaget, at de
bestemmelser, som ikke finder anvendelse som følge af anlægslo-
ven, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i miljøkon-
sekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag
for, at det pågældende beskyttelseshensyn varetages og reguleres
direkte med anlægsloven.
Folketinget vedtager som lovgivende myndighed et anlægspro-
jekt, der såvel formelt som indholdsmæssigt opfylder kravene i
den fravegne lovgivning med Transportministeriet som ansvarlig
udøvende myndighed.
Viborg Kommune anfører, at “Det fremgår af lovforslagets § 6, stk.
5, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger til brug
for en vurdering af forhold, der reguleres efter love og regler, der er
nævnt i stk. 1, indenfor den pågældende kommune. Bestemmelsen
bør ændres så kommunalbestyrelsen udelukkende skal bidrage
med eksisterende og allerede tilgængelige oplysninger.”
Transportministeriet henviser til ministeriets ovenforstående be-
mærkninger. Ministeriet henviser herudover til lovforslagets spe-
cielle bemærkninger til § 7, stk. 5, hvoraf fremgår, at “Det foreslå-
ede skal sikre, at transportministeren vil kunne fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelsen skal videregive de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen er i besiddelse af – eller som kommunalbe-
styrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug
for transportministerens behandling af sagen. Bestemmelsen sva-
rer til dels til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvoref-
ter miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilveje-
bringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der regu-
leres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplys-
ningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.”
Der gøres opmærksom på, at nuværende 7, stk. 5 i det tidligere
udkast til lovforslag var § 6, stk. 5.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til, at lovforslagets
§ 7 ændres.
2.2.5. klageadgang (Lovforslagets §§ 6 og 7)
Side 23/45
Strækningen Give og Billund Vest
Foreningen “Hærvejsmotorvej NejTak” anfører, at der bør være
klagemuligheder både i forhold til udpegningen af ejendomme og i
forhold til godkendelse af ansøgning om isolering i forhold til støj-
isoleringsordningen.
Transportministeriet bemærker hertil, at man som borger tæt på
motorvej frem til ét år efter åbningen af vejen kan anmode ek-
spropriationskommissionen om en fornyet vurdering af vejens
påvirkning (i form af støj, nærhed og dominans) på den aktuelle
ejendom. Denne procedurer vurderes at imødekomme de her
fremførte ønsker.
2.2.6. Ledninger (Lovforslagets §§ 8 – 10)
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg
Energinet gør blandt andet opmærksom på at der er forskellige
ledninger, herunder gastransmissionsledninger der kommer til at
krydse motorvejen, hvilket ikke vil være foreneligt. Energinet op-
fordrer således Vejdirektoratet til at kontakte Energinet for nær-
mere aftale herom.
Transportministeriet noterer sig energinets opmærksomheds-
punkter. Vejdirektoratet agter at tage kontakt til Energinet om
den nærmere tilrettelæggelse.
Viborg Kommune anfører, at “Det er uklart, om lovforslagets § 7,
stk. 1 kan medføre væsentlige udgifter for private ledningsejere
(eksempelvis rørlagte vandløb). Dette bør præciseres og fremgå af
den endelige anlægslov.
Transportministeriet bemærker indledningsvist, at Viborg Kom-
munes høringssvar til lovforslagets § 7, stk. 1, knytter sig til det
fremsatte lovforslags § 8, stk. 1.
Transportministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne til § 8,
stk. 1 og 2 ligeledes følger tidligere anlægsloves opbygning inden
for Transportministeriets område, herunder f.eks. Forslag til lov
om anlæg af 3. Limfjordsforbindelse.
Det bemærkes derfor i den forbindelse, at rettigheder for konkrete
ledningsanlæg, der krydser anlægsprojektet vil blive behandlet i
Side 24/45
forbindelse med detailprojekteringen og anlægsprojektets gen-
nemførelse. Transportministeriets bemærkninger er derfor alene
af generel karakter.
Gæsteprincippet er en betegnelse for en udfyldende regel, der fin-
der anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilla-
delse til at anbringe en ledning på en ejendom. Lovforslaget fast-
lægger en anvendelse af gæsteprincippet svarende til gæsteprin-
cippet i lov om offentlige veje og det ulovbestemte gæsteprincip.
Udgangspunktet er, at ledningsejer skal betale for nødvendige ar-
bejder på ledninger i forbindelse med anlægsprojektet. Undtagel-
sen er, at hvis andet er særligt bestemt ved aftale eller kendelse
afsagt af en ekspropriationskommission, jf. forslagets § 8, stk. 2,
afholdes udgifter til nødvendige arbejder på ledninger af anlægs-
myndigheden.
Gæsteprincippet regulerer forholdet mellem grundejer og den led-
ningsejer, der har etableret et ledningsanlæg på grundejers ejen-
dom. Gæsteprincippet finder ikke anvendelse, når der er sammen-
fald på ejerniveau (juridisk identitet) mellem grundejer og led-
ningsejer.
Anlægslovens § 8 har ikke til formål at regulere arbejder på led-
ninger, hvor der er sammenfald mellem grundejer og ejer af led-
ningsanlægget. Hvis der i forbindelse med anlægsprojektet identi-
ficeres ledninger, hvor der er juridisk identitet på ejerniveau mel-
lem grundejer og ledningsejer, vil udgifter til et eventuelt led-
ningsarbejde skulle afholdes af anlægsmyndigheden. Når grund-
ejer og ledningsejer derimod er to selvstændige juridiske enheder,
vil udgifter til eventuelle ledningsarbejder skulle reguleres efter
lovforslagets § 8.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet vil der være
drøftelser mellem de enkelte ledningsejere og Vejdirektoratet,
hvor rettigheder for alle relevante ledningsanlæg bliver klarlagt.
Klarlæggelse af rettigheder er udgangspunktet for, om det er an-
lægsmyndighed eller ledningsejer, der har forpligtigelsen til at af-
holde udgifter til det nødvendige ledningsarbejde. Formålet er
netop i samarbejde med ledningsejeren at undersøge og vurdere,
om et eventuelt ledningsarbejde kan undgås.
Det er på den baggrund, at det må bero på en konkret vurdering,
hvorvidt en ledning er omfattet af undtagelsen i bestemmelsens
stk. 2. Vurderingen foretages i øvrigt i overensstemmelse med
gældende praksis.
Side 25/45
Transportministeriet bemærker endvidere, at reguleringer, om-
lægninger mv. af rørlagte vandløb forhandles mellem vandløbs-
myndigheden og anlægsmyndigheden i en vandsynsprotokol i
henhold til vandløbslovens regler.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til, at lovforslagets
§§ 8-10 ændres.
2.2.7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Begge strækninger
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) anfører, at der er et
usikkerhedsmoment i, om erstatningsnatur udvikler sig som plan-
lagt og opnår den forventede kvalitet, da dette ikke altid er tilfæl-
det.
Transportministeriet bemærker hertil, at det følger af lovforsla-
get, at erstatningsnatur skal etableres to år før anlægsarbejdet
igangsættes. Det følger endvidere, at “For at kompensere for de
permanente påvirkninger på de beskyttede naturtyper vil der
blive udlagt erstatningsnatur beregnet ud fra naturtilstanden for
hvert enkelt område, hvor områder med en god eller høj naturtil-
stand erstattes i forholdet 1:4, områder med moderat eller ringe
naturtilstand erstattes i forholdet 1:2 og områder med en dårlig
naturtilstand erstattes i forholdet 1:1,5. Desuden vil erstatnings-
naturen blive forøget med en faktor 1,5 for områder, der ligger i
et hotspot eller er udpeget til Grønt Danmarkskort. Erstatnings-
naturen vil blive udlagt så tæt på de påvirkede områder som mu-
ligt og med hensyn til de arter og naturtyper, der skal erstattes.
Midlertidigt påvirkede arealer, som består af tørre naturtyper,
erstattes 1:1. Det betyder, at midlertidigt påvirket eng, overdrev
og hede, genetableres efter anlæg langs projektet uden yderligere
erstatningsarealer. Våde naturtyper som påvirkes midlertidigt
erstattes svarende til de permanent inddragede arealer.” Endvi-
dere, at “I forbindelse med etablering af erstatningsnatur skal er-
statningsarealer udvælges således, at der sikres en gunstig natur-
udvikling. Der skal ske genopretning af de hydrologiske forhold
og udpining af jordbunden for at skabe de rette betingelser for
den naturtype, der skal nedlægges. Herudover skal der ske hjælp
til spredning af arter, der kan fremme etableringen af den øn-
skede naturtype, ligesom der skal tages hensyn til at varigheden
for udvikling af nye naturtyper varierer; nogle kan etableres re-
lativt hurtigt, f.eks. søer, mens andre, som overdrev og heder, kan
Side 26/45
tage længere tid på grund af deres komplekse økosystemer og
langsomme vækstprocesser.”
Det er vurderingen, at den i lovforslaget beskrevne tilgang til
etablering af erstatningsnatur vil sikre, at denne opnår den for-
nødne funktionalitet.
Transportministeriet bemærker for så vidt angår strækningen
Klode Mølle og Løvel vest om Viborg, at projektet ved etablering
af erstatningsnatur vurderes at medføre en moderat til væsentlig
påvirkning på natur, samt for så vidt angår strækningen Give og
Billund vest, at påvirkningen på natur vurderes at være mindre
til moderat, når der etableres erstatningsnatur.
Begge strækninger:
2.2.7.1. Kritik af klima og miljø:
Anette Roed Ottosen, Louise Raaberg, Kurt Lauridsen, Jake Inlove,
Klimabevægelsen i Danmark og Tina Petersen udtrykker kritik
grundet klima og miljø. Det anføres blandt andet nærmere, at pro-
jekterne vil forårsage klimabelastning og negativ påvirkning af na-
tur og miljø. Klimabevægelsen i Danmark gør opmærksom på, at
udbygning af motorvejsnettet i Danmark er i direkte modstrid med
målet om at reducere transportsektorens klima aftryk og beskytte
natur og biodiversitet. De henviser endvidere til, at selv den mest
optimistiske fremskrivning af anlægsudledningerne overstiger de
beregninger, der indgik i Infrastrukturforliget. Klimabevægelsen i
Danmark anfører derfor, at det viser, at projekterne er langt mere
klimabelastende end tidligere antaget.
Tina Petersen udtrykker ligeledes sin bekymring for at anlæg af
motorvejene vil føre til øget trafik, højere CO2-udledninger mv.
Tina Petersen anfører også, at det er stærkt bekymrende, at vejtra-
fik er en af de største kilder til mikroplast i naturen, herunder via
dæk og vejbelægning, hvorfor ny motorvej vil forværre dette og
føre til spredning til jord, vandmiljø og fødekæder, som kan have
langvarige konsekvenser for både miljø og menneskers sundhed.
Nanna Kjær, Danmarks Naturfredningsforening og Foreningen
“Hærvejsmotorvejen NejTak” udtrykker kritik i forhold til stræk-
ningen Klode Mølle Løvel vest om Viborg. Danmarks Naturfred-
ningsforening gør blandt andet opmærksom på, at en flot og varie-
ret natur og et godt miljø tillægges betydelige værdier for den men-
tale og fysiske sundhed og velvære. Danmarks Naturfredningsfor-
ening udtrykker ligeledes kritik af at motorvejen vil skære igennem
Side 27/45
områder med varieret natur og skabe barrierer for livet i naturen
og begrænse den frie bevægelighed. Foreningen “Hærvejsmotorvej
NejTak” stiller spørgsmålstegn ved om hele den Midtjyske Motor-
vej er et miljømæssigt fornuftigt projekt, eller om der er alternative
løsninger med færre miljømæssige omkostninger? Foreningen
nævner blandt andet, at det fremgår af Vejdirektoratets miljøkon-
sekvensvurdering at det det vil være en fordel at opgradere rute 13
til en motortrafikvej.
JMOM (forening Jyder Mod Overflødige Motorveje), Foreningen
“Hærvejsmotorvej NejTak” og Viborg Byråd (et mindretal), udtryk-
ker kritik i forhold til udledningen af CO2 og partikler. JMOM gør
ligeledes opmærksom på, at “Nye beregninger, der er udført for
nogle af projekterne i Infrastrukturplan 2035, viser væsentligt
større udledninger end angivet i tidligere beregninger.
Nikolai Friis, JMOM og Andra Pachai udtrykker kritik i forhold til
klima og miljø, for så vidt angår strækningen Give og Billund Vest.
Dette omhandler blandt andet CO2-udledning.
Transportministeriet bemærker endvidere hertil, at det for an-
lægget af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, følger af lov-
forslagets punkt 3.7 om Klimamæssige konsekvenser og for an-
lægget af motorvej mellem Give og Billund Vest, følger det af lov-
forslagets punkt 4.7 om Klimamæssige konsekvenser, at ”Dan-
marks klimaaftryk opgøres fra produktionssiden, jf. den danske
målsætning om at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter
med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990, jf. lov om klima, jf.
lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021 (herefter klima-
loven). Med denne tilgang vil transportsektorens udledning fra et
anlægsprojekt primært omfatte det transportarbejde, der sker
ved anvendelsen af anlægget efter ibrugtagning, mens udlednin-
ger fra etableringen af anlægget indgår som strukturel effekt un-
der andre sektorer i det omfang udledningerne sker i Danmark.
I forbindelse med beslutninger om anlægsprojekter er der imid-
lertid et ønske om at kende projektets samlede udledninger målt i
CO2-ækvivalenter, uagtet om udledningerne sker i Danmark eller
i udlandet. Derfor opgøres klimaaftrykket fra forbrugssiden, hvil-
ket betyder, at opgørelsen inddrager bruttoudledninger fra etab-
lering af anlægget, herunder materialer og arbejdskørsel. En
bruttoopgørelse af et anlægsprojekts udledning af CO2-ækviva-
lenter tager dog ikke højde for, at en alternativ anvendelse af an-
lægsmidlerne enten i den private eller den offentlige sektor også
vil indebære en afledt udledning af CO2- ækvivalenter.
Side 28/45
I miljøkonsekvensvurderingen af projektet er det endnu ikke fast-
lagt præcist, hvordan anlægsarbejdet skal udføres. Vejdirektora-
tet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsarbejdet
via krav i udbud og kontrakter. De konkrete krav til nedbringelse
af klimaaftrykket ved produktion af eksempelvis asfalt og beton
vil blive defineret i den efterfølgende udbudsproces. Derfor er
bruttoopgørelsen af anlæggets udledning af CO2-ækvivalenter
baseret på erfaringstal fra tilsvarende gennemførte projekter.
Anlægsprojektet vil have et klimaaftryk som følge af anlægsar-
bejde og en mindre stigning i trafikken.
I anlægsperioden skal der anvendes råmaterialer f.eks. asfalt, stål
og beton. Fremstillingen af disse vil medføre udledning af CO2,
som vil bidrage til den globale opvarmning. I anlægsperioden
skal der desuden bruges entreprenørmaskiner, der både vil ud-
sende CO2 og luftforurenende stoffer (primært NOX) samt støv.
Vejdirektoratet har beregnet den samlede CO2-udledning fra an-
lægsarbejdet til 260.000-288.000 ton alt efter i hvilken grad for-
ventningerne til den teknologiske udvikling indfries. Størstedelen
af udledningen er fra produktion af materialer til motorvejspro-
jektet. De øvrige udledninger kommer fra transport af materialer,
inkl. jordtransporter samt emissioner fra entreprenørmateriel.
Det bemærkes, at CO2-udledningen i relation til anlægsprojektet i
høj grad sker inden for den kvotebelagte sektor. Det betyder dels,
at omkostningen ved udledningen af CO2 må antages at være
indlejret i den pris, der betales for råstoffer m.v., dels, at alterna-
tivet til anlægget af motorvejen ikke er en CO2-udledning på nul,
idet de pågældende CO2-kvoter må antages blot at blive brugt på
anden produktion.
Trafikken på motorvejen mellem Klode Mølle og Løvel ventes at
medføre en meget begrænset stigning i CO2. Det skyldes, at den
forventede reduktion i udledninger af CO2-ækvivalenter fra
transporten, herunder også kvælstofilter (NOX) og partikler fra
bilmotorerne, som følge af en større andel af elbiler vil opveje en
væsentlig del af effekten af mere trafik.”
Der henvises endvidere til lovforslagets punkt 10 om Klimamæs-
sige konsekvenser hvoraf det fremgår, at Vejdirektoratet har be-
regnet den samlede CO2-udledning fra anlægsarbejdet på stræk-
ningen Klode Mølle og Løvel til 260.000-288.000 ton alt efter i
hvilken grad forventningerne til den teknologiske udvikling ind-
fries.
Side 29/45
Det fremgår endvidere af lovforslaget vedrørende anlæg af Give
og Billund Vest, at det i miljøkonsekvensvurderingen af projektet
endnu ikke er fastlagt præcist, hvordan anlægsarbejdet skal udfø-
res. Vejdirektoratet arbejder med at nedbringe klimaaftrykket fra
anlægsarbejdet via krav i udbud og kontrakter. Vejdirektoratet
har beregnet, at CO2-udledningen fra anlægsperioden er mellem
93.000-105.000 ton alt efter, i hvilken grad forventningerne til
den teknologiske udvikling indfries.
Af beregninger i miljøkonsekvensvurderingen fremgår det, at der
forventes et moderat fald (27%) i emissionen af CO2 fra vejtrafik-
ken i influensområde Jylland og Fyn for referencesituationen
2035 og til 2040, uden at den vestlige linjeføring anlægges. Dette
skyldes primært en generel forventet stigning i andelen af el- og
hybridkøretøjer i perioden.
Vestlig linjeføring forventes at medføre en minimal stigning i
emissionen af CO2 i forhold til referencesituationen. Ved ændrin-
gen fra referencesituationen 2035 til projektforslag 2035 og fra
referencesituationen 2040 til projektforslag 2040 vil emissionen
stige 0,2%. Dette skyldes, at der flyttes trafik fra øvrigt vejnet
over på den nye motorvej.
Trafikken på begge strækninger ventes at medføre en meget be-
grænset stigning i CO2.
I forhold til mikroplast bemærkes det, at internationale studier vi-
ser, at ca. 95% af mikroplast fra dækslid opsamles via regnvands-
bassinerne. På baggrund af denne meget høje rensningsgrad,
vurderes udledning af mikroplast ikke at være et væsentligt pro-
blem.
Transportministeriet bemærker endvidere, at det er politisk be-
sluttet, at fremsætte lovforslag til anlæg af en motorvej mellem
Klode Mølle og Løvel vest om Viborg.
2.2.7.2. Kritik af naturødelæggelse:
Klimabevægelsen i Danmark, Tina Petersen og Poul Østervig Han-
sen giver udtryk for en bekymring for at naturen ødelægges ved an-
læg af de to motorvejsprojekter. Det anføres således, at anlæg af
strækningerne vil have negative konsekvenser for biodiversiteten,
truede dyre- og plantearter og at naturen fragmenteres og vil
komme til at danne barriere.
Side 30/45
Danmarks Naturfredningsforening/Ikast-Brande stiller sig ligele-
des kritisk overfor miljøkonsekvensvurderingerne, for så vidt angår
strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg.
Det følger af lovforslaget, at projektets indvirkninger på miljøet
er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser, dvs.
miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet vil skulle gennemfø-
res inden for rammerne af miljøkonsekvensvurderingen. Dette vil
påhvile Vejdirektoratet som anlægsmyndighed.
For strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg, at både i
anlægsperioden og i driftsfasen, vil § 3-beskyttede naturområder
blive påvirket. Dette kan både være ved midlertidig og permanent
arealinddragelse til arbejdsareal, vejanlægget og regnvandsbas-
siner. Der foretages afværgeforanstaltninger bl.a., i § 3-beskyt-
tede naturområder hvor arbejdsarealet begrænses til 5 m, hvor
det er muligt. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at ”For at
kompensere for de permanente påvirkninger på de beskyttede na-
turtyper vil der blive udlagt erstatningsnatur beregnet ud fra na-
turtilstanden for hvert enkelt område, hvor områder med en god
eller høj naturtilstand erstattes i forholdet 1:4, områder med mo-
derat eller ringe naturtilstand erstattes i forholdet 1:2 og områder
med en dårlig naturtilstand erstattes i forholdet 1:1,5. Desuden vil
erstatningsnaturen blive forøget med en faktor 1,5 for områder,
der ligger i et hotspot eller er udpeget til Grønt Danmarkskort.
Erstatningsnaturen vil blive udlagt så tæt på de påvirkede områ-
der som muligt og med hensyn til de arter og naturtyper, der skal
erstattes.
Midlertidigt påvirkede arealer, som består af tørre naturtyper,
erstattes 1:1. Det betyder, at midlertidigt påvirket eng, overdrev
og hede, genetableres efter anlæg langs projektet uden yderligere
erstatningsarealer. Våde naturtyper som påvirkes midlertidigt
erstattes svarende til de permanent inddragede arealer.”
Herudover plantes der bl.a. erstatningsskov i forholdet 1:2 for
både midlertidig og permanent påvirket skov. Erstatningsskoven
udlægges som fredskov og skal så vidt muligt placeres i nærheden
af de påvirkede skovområder og med hensyn til skovens produk-
tion, biodiversitet og friluftsliv.
For strækningen Give og Billund Vest fremgår det bl.a. af lov-
forslaget, at landskabet vil blive påvirket af terrænreguleringer,
afgravning til regnvandsbassiner samt midlertidige aktiviteter
som fældning af træer og buske mv. Den midlertidige påvirkning
og arbejdsarealerne vil blive reetableret, når anlægsperioden er
Side 31/45
afsluttet. Det vurderes, at påvirkningen vil være ubetydelig, da
den eksisterende bevoksning afskærmes og bevares så vidt muligt.
I driftsfasen vil anlægget have en synlig og væsentlig indvirkning
på landskabet. Vejanlægget vil krydse intensivt udnyttede dyrk-
ningslandskaber og gennembryde levende hegn og vil derfor på-
virke den eksisterende struktur. Herudover vil krydsende veje og
baner opleves som mere synlige i landskabet.
Det fremgår bl.a. af lovforslaget, at ”Der skal i forbindelse med
detailprojekteringen arbejdes med den landskabelige indpasning
af motorvejen for at skabe en naturlig sammenhæng og flydende
overgang mellem vejanlægget og det omgivende landskab.” Her-
udover omfatter afværgeforanstaltningerne bl.a. placerings af
midlertidige arbejdsarealer, så rydning af eksisterende bevoks-
ning minimeres, der etableres ny bevoksning i sammenhæng med
det nye tracé for at integrere anlæggene i landskabet og regn-
vandsbassiner skal have en naturpræget karakter og tilpasses
terrænet for at skabe fysisk variation for flora og fauna.
For så vidt angår strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Vi-
borg, fremgår det af lovforslaget, at ”Etablering af vejanlægget
vil skabe en stor barriere for dyr i området og opsplitte bestande
på den ene eller anden side af vejanlægget. For at sikre den økolo-
giske funktionalitet for områdets bilag IV-arter etableres fauna-
passager på tværs af motorvejen således, at dyr i området kan
krydse motorvejen. Faunapassagerne vil kunne anvendes af en
lang række dyrearter og vil mindske vejanlæggets barriereeffekt
generelt. Faunapassagerne placeres i de økologiske forbindelser
og de steder, hvor feltkortlægning og miljøkonsekvensvurderin-
gen har vist, at der er behov for passager.
Faunapassagernes funktion understøttes af hegn og beplantning
langs med motorvejen, så dyr der søger på tværs af motorvejen,
bliver ledt til steder, hvor det er muligt for dyrene at krydse an-
lægget på tværs. Vildthegn langs motorvejsstrækningen vil desu-
den reducere risikoen for ulykker som følge af kollisioner mellem
krondyr og bilister. I områder med levesteder for bilag IV-padder
etableres desuden permanent paddehegn, der suppleres af padde-
underføringer, så vidt det er muligt.
For at understøtte faunapassagernes funktion skal det sikres, at
lys fra vejanlægget ikke belyser faunapassager og vandløb. Der
etableres desuden vildthegn og langsgående ledelinjer på begge
sider af faunapassagerne i form af levende hegn.”
Side 32/45
For så vist angår strækningen Give og Billund Vest fremgår det
bl.a. af lovforslaget, at ”Det vurderes, at paddepassager, padde-
hegn, ledelinjer og erstatningsnatur vil afværge effekten af mo-
torvejens barriere for bestande af padder i driftsfasen. Den økolo-
giske funktionalitet af området for stor vandsalamander og spids-
snudet frø vil derfor kunne opretholdes, og der er ingen påvirk-
ning.”
Det fremgår endvidere for flagermus, at ”Som afværgeforanstalt-
ning for barriereeffekt og øget kollisionsrisiko etableres der fau-
napassager med tilhørende ledelinjer, se afsnit om faunapassa-
ger. Der etableres ny beplantning parallelt med motorvejen i de
områder, hvor mindre ledelinjer som f.eks. læhegn afbrydes.
Dette gøres i områder, hvor der ikke er skov eller anden beplant-
ning i forvejen. Ledelinjerne skal være funktionelle ved vejanlæg-
gets ibrugtagning. Dette sikres ved tidlig beplantning eller ved at
ledelinjen suppleres med raftehegn eller lignende, der kan under-
støttet ledelinjens funktion indtil læhegnets beplantning er vokset
til. Der etableres ny beplantning 30 meter i hver retning langs
vejanlægget, ud fra læhegnets placering. Beplantningen skal be-
stå af store og små træer og buske, som er hjemmehørende og
egnskarakteristiske arter.”
2.2.7.3. Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus og birkemus
mv.):
Der udtrykkes kritik af at bilag IV-arter påvirkes af anlægget af de
to motorvejsstrækninger.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Danmarks Naturfred-
ningsforening, Søren R. Vester og Flemming Munk, Foreningen
“Hærvejsmotorvej NejTak”, Danmarks Naturfredningsfor-
ening/Ikast-Brande og Viborg Byråd (et mindretal) udtrykker kri-
tikken i forbindelse med strækningen Klode Mølle og Løvel vest om
Viborg.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) og Danmarks Natur-
fredningsforening mener ligeledes ikke, at afværgeforanstaltnin-
gerne er tilstrækkelige.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) og Foreningen “Hær-
vejsmotorvej NejTak” og Andra Pachai udtrykker kritik i forbin-
delse med strækningen Give og Billund Vest.
Side 33/45
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) mener ligeledes ikke, at
afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige og vil have en mang-
lende effekt.
For begge strækninger fremgår det af lovforslaget for så vidt an-
går flagermus, at der nær linjeføringen er registreret ti forskel-
lige arter, herunder sydflagermus, brunflagermus, damflager-
mus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, pipistrel-
flagermus, skimmelflagermus, brun langøre og Brandts flager-
mus. Af de ti arter er damflagermus, frynseflagermus og Brandts
flagermus på den danske rødliste. Den største aktivitet af flager-
mus omkring projektområdet er ved Klode Mølle og nord for Vi-
borg. Daubjerg og Mønsted kalkgruber er store overvintringsste-
der for flagermus og den nærmeste kalkgrube ca. 7 km fra motor-
vejsprojektet.
For afværgeforanstaltninger henvises til lovforslaget, hvoraf
fremgår, at ”Ved at ledelinjer omlægges og tilsluttes de 14 større
faunapassager, og flagermus herved ledes væk fra motorvejen, at
belysning etableres flagermusvenligt, samt ved at faunapassager
udformes og placeres, så de tager hensyn til flere typer af flyve-
mønstre af flagermus, vurderes projektet at opretholde den sam-
lede vedvarende økologiske funktionalitet for området i driften af
motorvejen for flagermus.
Etablering af alle de større faunapassager (type A) samt etable-
ring af ledelinjer hen til de 14 større faunapassager er desuden en
forudsætning for, at projektet kan realiseres uden at gøre skade
på damflagermus, der er på udpegningsgrundlaget for Natura
2000-område N39.
Den vedvarende økologiske funktionalitet af de to store overvint-
ringssteder for flagermus i Daubjerg og Mønsted kalkgruber vur-
deres tillige at kunne opretholdes ved ovennævnte afværgeforan-
staltninger.
Det vurderes, at den økologiske funktionalitet for flagermus vil
kunne opretholdes i både anlægsperioden og driftsfasen ved an-
vendelse af beskrevne afværgeforanstaltninger.”
Om birkemus fremgår det af lovforslaget, at ”Der er eftersøgt bir-
kemus på egnede levesteder langs med projektstrækningen i
2024. Der er undersøgt i alt 10 lokaliteter, heraf er der registreret
birkemus på to lokaliteter hhv. ved et dige nær Uhe Mark og på et
areal med beskyttet hede ved Båstlund Krat. Begge lokaliteter fin-
des i den sydlige del af projektet, hvor der er tale om anlæggelse
Side 34/45
af ny motorvej i det åbne land. På grundlag af undersøgelserne er
det vurderet, at motorvejsprojektet vil påvirke yngle- og leveste-
der for birkemus.
De primære påvirkninger på birkemus i anlægsperioden vil være
ødelæggelse af yngle- og rasteområder ved arealinddragelse til
vejanlægget samt risiko for individdrab i forbindelse med anlægs-
arbejderne. Påvirkningen vurderes at være væsentlig og søges af-
værget ved etablering af erstatningslevesteder i tilknytning til de
levesteder, der nedlægges, samt udslusning af birkemus fra de
arealer med yngle- og rastesteder der omfattes af anlægsarbej-
derne.
I driftsfasen vil den primære påvirkning være opsplitning af leve-
steder. Motorvejsstrækningen gennemskærer både levesteder og
spredningsveje for birkemus og vil derfor føre til en permanent
opsplitning af populationen. På den baggrund skal der etableres
faunapassager ved begge lokaliteter.
Der foreligger ikke videnskabelig dokumentation for funktionali-
teten af afhjælpende foranstaltninger for birkemus. En påvirk-
ning af opretholdelsen af den økologiske funktionalitet af yngle-
og rasteområdet for birkemus vil dermed ikke kunne udelukkes.
Der er derfor foretaget en vurdering af, om der kan ske fravigelse
af habitatdirektivet for påvirkningen af ynglelokaliteten for bir-
kemus i både anlægs- og driftsfasen.”
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det fremgår af lovforsla-
get, at fravigelsen ikke vurderes at være til skade for opretholdel-
sen af den nuværende bevaringsstatus eller genopretningen af en
gunstig bevaringsstatus for arten i dens naturlige udbredelsesom-
råde.
Herudover vil der blive udført yderligere undersøgelser med hen-
blik på at verificere og eventuelt præcisere afgrænsningen af
yngle- og rasteområder for birkemus samt evt. tilpasning af af-
værgeforanstaltninger beskrevet i fravigelsesdokumentet for bir-
kemus. Der vil blive udlagt erstatningshabitat ved Uhe Mark og
ved Båstlund Krat. Erstatningshabitaterne skal etableres mini-
mum to år inden rydningen af vegetationen på de nuværende ha-
bitater startes. Ved Båstlund Krat etableres en faunabro (A2F)
med tilhørende kompenserende levesteder samt ledende beplant-
ning og diger. Ved Uhe Mark etableres en faunabro (A1F) på
samme måde samt en B1 tør underføring, hvor der etableres kom-
penserende levesteder samt dige hen til og igennem passagen. Der
Side 35/45
foreligger ingen viden om birkemusens krav til faunapassager.
Det er vurderet at faunabroer er den type faunapassage som har
størst sandsynlighed for at være funktionel for birkemus, da
denne type faunapassage har sammenhængende vegetation på
tværs af vejanlægget.
2.2.7.4. Natura2000 områder - Habitatdirektivet:
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg
Danmarks Naturfredningsforening påpeger blandt andet, at “Un-
dersøgelserne lever således hverken op til anbefalinger i bilag IV-
håndbogen om flagermus eller forvaltningsplanen for flagermus.
De utilstrækkelige undersøgelser medfører, at der langt fra er sik-
kerhed for at afværgeforanstaltningerne er tilstrækkelige til et
undgå skade på den økologiske funktionalitet for yngle-rasteområ-
det for damflagermus mv.”
Silkeborg Kommune gør opmærksom på, at det er vigtigt for kom-
munen, at Transportministeriet tager vare på, at motorvejen ikke
vil påvirke arter og naturtyper, som er beskyttet i Habitatdirektivet
væsentligt og at det sikres at motorvejens anlæg og drift ikke er i
strid med bevaringsmålsætningerne for Natura2000 områder.
Viborg Kommune anfører, at “Det er fortsat vigtigt for Viborg
Kommune, at motorvejen ikke væsentligt vil påvirke arter eller na-
turtyper på udpegningsgrundlaget og ikke er i strid med bevarings-
målsætninger i Natura-2000 områderne.”
Transportministeriet henviser til ministeriets bemærkninger
ovenfor til Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus og birkemus
mv.) og bemærker, at det ved miljøkonsekvensvurderingen er
vurderet, at projektet ved iværksættelse af de fastsatte afværge-
foranstaltninger ikke vil medføre en påvirkning på bilag IV-arter
eller på arter og naturtyper på Natura 2000 udpegningsgrundla-
get.
2.2.7.5. Sundhedskonsekvenser og påvirkning af oplevelse af om-
givelserne:
Tina Petersen protesterer mod motorvejsprojekterne grundet de
sundhedskonsekvenser, som motorveje medfører for nærtboende.
Tina Petersen anfører i forlængelse heraf, at støj, partikelforure-
ning og luftbårne emissioner er dokumenteret skadelige for helbre-
det, da dette kan bidrage til stress, søvnproblemer, forhøjet blod-
tryk og nedsat livskvalitet.
Side 36/45
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Søren R. Vester og
Flemming Munk, Elisabeth Rautrup og Foreningen “Hærvejsmo-
torvej NejTak” gør i forbindelse med strækningen Klode Mølle og
Løvel vest om Viborg, opmærksom på de visuelle konsekvenser,
som motorvejen vil medføre i naturen og området omkring og op-
levelsen heraf.
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje) og Foreningen “Hær-
vejsmotorvej NejTak” gør opmærksom på samme for strækningen
Give og Billund Vest.
Transportministeriet bemærker, at de nye motorvejsstrækninger
kan medføre forskellige påvirkninger på befolkningens sundhed.
Luftforurening påvirker helbredet for mennesker og gør skade på
naturen i en grad, der afhænger blandt andet af hvilke stoffer, der
er i luften, og hvor store mængder der er til stede. Støj kan være
medvirkende til hjertekarsygdomme og have en indirekte betyd-
ning for sundheden, da støj kan medføre stress.
Endelig kan muligheden for at dyrke friluftsliv påvirke menne-
skers mentale, fysiske og sociale sundhed herunder kan adgangen
til grønne områder påvirke mulighederne for at motionere.
Transportministeriet bemærker hertil, at det følger af lovforsla-
get for strækningerne for henholdsvis Klode Mølle - Løvel og Give
– Billund Vest, under punkt 3.8.4 Befolkning, sundhed og materi-
elle goder, at der i anlægsperioden vil forekomme støjniveauer fra
anlægsarbejderne over 70 dB(A), som er grænseværdien for stø-
jende anlægsarbejder, hvor boliger vil kunne blive påvirket heraf.
Støjen vil langt overvejende forekomme i dagtimerne og for de fle-
ste boliger i kortere delperioder i løbet af hele anlægsperioden.
Påvirkningen af menneskers sundhed vurderes derfor at være be-
grænset. Påvirkningen støv, emissioner, lys fra anlægsarbejdet og
ændrede adgangsforhold i anlægsperioden vurderes at være lo-
kale og kortvarige, hvorfor påvirkningerne vurderes at være be-
grænsede.
I driftsfasen vil der med motorvejen være 159 boliger, der vil få en
markant stigning i støjen, mens 43 boliger vil få en markant re-
duktion i støjen. Det vurderes på baggrund heraf, at motorvejen
vil medføre en mindre negativ påvirkning på befolkningen og
menneskers sundhed i forhold til støjbelastningen. Emissioner fra
drift af en ny motorvej vil også have en mindre påvirkning af luft-
kvaliteten lokalt omkring vejen og dermed også for befolkningen
og sundheden generelt. Det vurderes, at lys vil have en ubetydelig
påvirkning af befolkningen og menneskers sundhed, da der ikke
Side 37/45
etableres belysning af motorvejen lysgener fra bilernes lygter
vurderes at være ubetydelige.
Samlet set vurderes den nye motorvej at medføre en mindre på-
virkning af befolkningen og menneskers sundhed i driftsfasen,
hvilket hovedsageligt skyldes en ændret støjbelastning.
Det fremgår af lovforslagets punkt 4.8.4 Befolkning, sundhed og
materielle goder, for anlægsperioden for strækningen Give – Bil-
lund, at “I anlægsperioden vil der være en del støj, når der kom-
mer perioder, hvor det er nødvendigt at arbejde uden for normal
arbejdstid, som kan give anledning til gener hos beboere i et
større område.
Lys og visuelle forhold vil medføre forstyrrelse af ro og mørke,
der ellers præger mange af de områder, som projektet berører.
Trafikale forhold og barriereeffekt vil ligeledes medføre gene for
lokale beboere. I anlægsperioden vil arealinddragelse og anlægs-
aktiviteter medføre påvirkning af mulighederne rekreativ brug af
området, ligesom områdets rekreative kvaliteter vil blive forrin-
get.
Da påvirkningerne i anlægsperioden er midlertidige, vurderes
anlægsarbejderne samlet set ikke at have en væsentlig indflydelse
på befolkningens sundhed.”
Det følger endvidere om påvirkningen i driftsfasen, at omgivel-
serne omkring motorvejen vil blive ændret væsentligt og perma-
nent og områdets uforstyrrede karakter vil mindskes og at motor-
vejen vil være en fysisk og visuel barriere, ligesom at områder
nær motorvejen vil være udsat for støj og visuel påvirkning, hvil-
ket vil forringe oplevelsen af de aktiviteter, der udøves i frilufts-
områderne og i de rekreative områder. Påvirkningen af de rekre-
ative forhold vil derfor være betydelig i lokalt perspektiv, selvom
friluftsaktiviteter fortsat kan foregå.
Det følger endvidere af lovforslaget, at “Der vil være få boliger,
som udsættes for støj over de vejledende grænseværdier for vej-
støj, og påvirkningerne vurderes derfor at være mindre væsent-
lige. Befolkningen i området vil kunne høre trafikken fra vejen i et
større område, og dele af befolkningen vil opleve det som en væ-
sentlig ændring af støjbilledet i området.
Samlet set vurderes miljøpåvirkningerne dog ikke at have et om-
fang, der påvirker menneskers sundhed væsentligt i området.”
Side 38/45
2.2.7.6. Kritik af påvirkning af drikkevand:
Søren R. Vester og Flemming Munk, Danmarks Naturfredningsfor-
ening, Foreningen “Hærvejsmotorvej NejTak”, Viborg Kommune
og Viborg Byråd (et mindretal), for så vidt angår strækningen
Klode Mølle og Løvel vest om Viborg, udtrykker kritik og bekym-
ring for påvirkning af grundvandet ved anlægget af motorvejen.
Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at “Den planlagte lin-
jeføring vest om Viborg føres gennem to såkaldte OSD områder og
2 af Viborgs vigtigste indvindingsområder til drikkevand ligger her.
Den supplerende undersøgelse ser meget overordnet på områdets
grundvandsmagasiner, og ud fra en vurdering af, at der er meget
ringe vandkvalitet i disse. Her overser man vist, at der indvindes
vand til Viborg by fra disse områder, og indsigelserne til de første
høringer er efter vores opfattelse ikke blevet adresseret med til-
strækkelig alvor. Derfor vil vi tillade os her af genfremsende vores
oprindelige høringssvar - se bilag 3. OSD områderne er meget sår-
bare med stor risiko for at blive påvirket af nedsivning af forurenet
overfladevand/regnvand. Nedsivning af vejvand forekommer helt
utænkeligt her.
Andra Pachai bemærker, at “Der er alvorlige bekymringer om
grundvand og drikkevand: etablering af en membran til beskyttelse
er ikke videnskabeligt dokumenteret i sin holdbarhed, og vil være
utæt og utilstrækkelig over for hændelser som uheld eller kraftig
nedbør.”
Transportministeriet henviser til lovforslaget, hvor der bl.a. gø-
res opmærksom på, at ”Dele af anlægsprojekterne går igennem
områder med særlige drikkevandsinteresser. I forbindelse med
detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgel-
ser med henblik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænk-
ning i forbindelse med etablering af projekterne ikke påvirker
drikkevandsindvindingen eller de berørte grundvandsforekom-
sters tilstand.”
I forhold til den supplerende miljøkonsekvensvurdering om
grundvand bemærker Transportministeriet, at en stor del af den
vestlige linjeføring er beliggende inden for områder udpeget som
område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller inden for
indvindingsoplande til almene vandværker.
For at sikre grundvandet mod påvirkning af vand fra motorve-
jen, vil der på alle strækninger placeret i områder med særlige
Side 39/45
drikkevandsinteresser og indvindingsoplade, blive etableret kant-
opsamling og belagt midterrabat, hvor vandet opsamles på mo-
torvejen og via tætte rør ledes til regnvandsbassiner.
Uden for områder med OSD opsamles vandet i grøfter og trug.
Både ved kantopsamling og grøfter/trug ledes vejvandet til et sy-
stem af regnvandsbassiner.
Regnvandsbassinerne sikrer, at eventuelle rester af miljøfarlige
stoffer bliver tilbageholdt, før vandet enten ledes videre til den
nærmeste recipient eller nedsives lokalt.
Der er som en del af miljøkonsekvensvurderingen af de tre alter-
native løsninger gennemført omfattende vurderinger af de mulige
miljømæssige konsekvenser for grundvand i anlægs – og driftsfa-
sen for en fremtidig motorvej vest om Viborg.
På baggrund af de gennemførte kortlægninger og vurderinger er
det i miljøkonsekvensrapporten sammenfattende konkluderet, at
der ikke vurderes at være risiko for overskridelser af drikke-
vandskriteriet for hverken klorid eller nitrat for de nærliggende
almene indvindingsboringer grundet eventuel fremtidig nedsiv-
ning af vejvand. Der skal dog være opmærksomhed på nedsiv-
ning i forbindelse med nærliggende private drikkevandsboringer.
Samlet vurderes det, at projektet og nedsivning af vejvand ikke vil
forringe tilstanden eller forhindre målopfyldelsen for de nævnte
grundvandsforekomsters kemiske tilstand og tilhørende drikke-
vandsmagasiner, der findes i området omkring den vestlige linje-
føring og projektet har dermed en ubetydelig indvirkning på
grundvandet.
2.2.7.7. Oversigt over råstoffer og energi:
Danmarks Naturfredningsforening/Ikast-Brande efterspørger en
samlet oversigt over råstoffer og energiforbrug for de tre linjeførin-
ger. De antager, at der kan spares store mængder råstoffer ved at
ændre lovforslaget fra løsningen “Vest om Viborg – Reduceret” til
“0+ løsning”.
Transportministeriet skal hertil bemærke detaljerede beskrivelser
af råstofbehov og afledte udledninger af CO2-ekvivalenter er be-
skrevet i miljøkonsekvensvurderingen af de tre løsninger. Det er
korrekt, at løsningen med udbygning af rute 13 vil medføre min-
dre råstofforbrug mindre udledning af CO2-ekvivalenter i forhold
til de to løsninger med ny motorvej øst eller vest om Viborg.
Side 40/45
2.2.8. Støjisoleringsordning (Lovforslagets § 11)
Begge strækninger
Tina Petersen giver udtryk for bekymring for øget vejstøj og flere
andre, herunder JMOM (forening Jyder Mod Overflødige Motor-
veje), Søren R. Vester og Flemming Munk, Foreningen “Hærvejs-
motorvej NejTak”, Viborg Kommune og Viborg Byråd (et mindre-
tal) for så vidt angår strækningen Klode Mølle - Løvel og JMOM
(forening Jyder Mod Overflødige Motorveje), Andra Pachai og For-
eningen “Hærvejsmotorvejen NejTak” for så vidt angår stræknin-
gen Give – Billund Vest udtrykker blandt andet bekymring for hel-
bred grundet vejstøj, kritik af beregningsmetoden for støjbelast-
ningen, herunder at der er tale om et beregnet gennemsnit af støj-
belastningen og kritik af den foreslåede støjisoleringsordning.
Viborg Kommune oplyser, at det blandt andet ønskes, at støjisole-
ringsordningen med tilskud til særligt støjramte helårsboliger lige-
ledes bør omfatte støjreducerende tiltag i forhold til udendørs op-
holdsarealer, rekreative områder og lignende.
JMOM (forening Jyder Mod Overflødige Motorveje) blandt andre
udtrykker kritik af, at det oplevede støjniveau en stor del af tiden
vil være højere end det beregnede gennemsnit, men ingen ved,
hvad det vil være en almindelig hverdag, i myldretiden eller ved
fremherskende vindretning, da dette ikke er blevet beregnet.
JMOM mener, at andre støjværdier end gennemsnitsværdien rette-
ligt burde og angives i VVM-undersøgelser og miljøkonsekvensvur-
deringer. Endvidere da et højere støjniveau end gennemsnitsværdi-
erne, vil nå længere ud i omgivelserne.
Søren R. Vester og Flemming Munk gør opmærksom på, at den
faktiske støjbelastning fra Vest-motorvejen er mere end 4 gange
større end oplyst i miljøkonsekvensrapporten. Herudover gør Sø-
ren R. Vester og Flemming Munk ligeledes opmærksom på at mil-
jøkonsekvensrapporten mangler data for strukturbåren støj.
Transportministeriet bemærker, at for strækningen Klode Mølle
og Løvel vest om Viborg fremgår det af lovforslaget, at ”I anlægs-
perioden vil området omkring projektområdet være præget af an-
lægsarbejderne bestående i mere tung trafik på vejene samt støj,
vibrationer, støv og lys fra anlægsaktiviteterne. Det vil have be-
tydning for naboer til anlægsarbejderne, herunder boliger, er-
hverv, rekreative interesser mv. i de nærliggende områder.
Side 41/45
Støj fra anlægsarbejderne vil kunne påvirke ca. 83 boliger med
støjniveauer over 70 dB(A), som er grænseværdien for støjende
anlægsarbejder. Ved særligt støjende arbejder ved etablering af
bygværker som broer vil yderligere 18 boliger kunne blive påvir-
ket af støjniveauer over 70 dB(A). Støjen vil dog langt overvejende
forekomme i dagtimerne og for de fleste boliger i kortere delperio-
der i løbet af hele anlægsperioden. Påvirkningen af menneskers
sundhed vurderes derfor at være begrænset.” Og ”I driftsfasen vil
de nærliggende områder langs den nye motorvej være påvirket af
støj og lys fra trafikken. Det vil have betydning for naboer til mo-
torvejen, herunder boliger og rekreative områder. Det vurderes
på baggrund af støjkortene, at motorvejen hovedsageligt vil på-
virke enkeltboliger i det åbne land langs motorvejen. Samlet set
betyder en ny motorvej, at der i 2040 vil være 18 færre boliger,
der vil være støjbelastet over grænseværdien på 58 dB, end hvis
motorvejen ikke anlægges. Det vil ikke være fuldstændigt de
samme boliger, idet en del boliger vil opleve reduktioner i støjbe-
lastningen og andre boliger en stigning.
Der vil med motorvejen være 159 boliger, der vil få en markant
stigning i støjen, mens 43 boliger vil få en markant reduktion i
støjen. På baggrund heraf vurderes motorvejen at medføre en
mindre negativ påvirkning på befolkningen og menneskers sund-
hed i forhold til støjbelastningen.”
”Samlet set vurderes den nye motorvej at medføre en mindre på-
virkning af befolkningen og menneskers sundhed i driftsfasen,
hvilket hovedsageligt skyldes en ændret støjbelastning.”
”Motorvejsstrækningen forløber gennem åbent landskab. Der vil
på strækningen være enkeltliggende boliger, der vil blive støjbela-
stede.
Det foreslås, at der etableres en ordning, hvor støjramte boliger
vil kunne søge tilskud til støjisolering, svarende til støjisolerings-
ordningen i en række andre anlægsprojekter.”
For strækningen Give og Billund Vest, fremgår følgende af lov-
forslaget, at ”Motorvejsstrækningen forløber gennem åbent land-
skab. Der vil på strækningen være enkeltliggende boliger, der vil
blive støjbelastede.
Det foreslås, at der etableres en ordning, hvor støjramte boliger
vil kunne søge tilskud til støjisolering, svarende til støjisolerings-
ordningen i en række andre anlægsprojekter.”
Side 42/45
”Motorvejens linjeføring ligger i det åbne land og passerer de
større byer Billund og Give. Der er enkelt boliger i det åbne land,
der ligger forholdsvis tæt på den kommende motorvej, men der er
kun er meget få boliger indenfor en afstand af 100 m fra motorve-
jen. Enkelte ejendomme skal eksproprieres, da motorvejstracéet
går gennem eller tæt på bygningerne.”
”Der vil blive etableret en ordning om tilskud til facadeisolering af
særligt støjramte helårsboliger.
Vejdirektoratet vil administrere ordningen og udpeger de boliger,
der omfattes af denne på baggrund af et særskilt administrations-
grundlag. Støjisolering af boliger vil typisk omfatte forbedring el-
ler udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe det indendørs
støjniveau fra vejanlægget. Udpegningen sker ud fra facadestøj-
beregninger på baggrund af forholdene 12 måneder efter, at det
pågældende vejanlæg er taget i brug. Anlægget betragtes som ta-
get i brug, når det udbyggede vejanlæg er åbnet for trafik i alle
spor.
Ordningen vil ophøre 60 måneder efter, at hele vejanlægget
nævnt i § 2 er taget i brug.”
Viborg Kommunes synspunkt om, at denne tilskudsordning til
støjisolering af boliger bør udvides til også at omfatte udendørs
rekreative arealer mm. er noteret.
For så vidt angår beregningsmetoden for støjbelastningen kan
det oplyses, at der i vejledningen ‘Støj fra veje’ er det beskrevet, at
der for vejstøj benyttes parameteren Lden, der er en årsmiddel-
værdi baseret på et vægtet gennemsnit over et døgn beregnet for
et helt år. Selvom vejstøj ikke er konstant over tid, er der en god
sammenhæng mellem menneskers opfattelse af støjen og støjen
angivet som en årsmiddelværdi.
Vejstøj opleves mere generende om natten og aftenen end om da-
gen. Derfor vægtes støj fra et køretøj om aftenen tre gange så me-
get, som støjen fra et køretøj om dagen, mens støjen fra et køretøj
om natten tæller 10 gange så meget. Det svarer til et tillæg på + 5
dB i aftenperioden og + 10 dB i natperioden. Det bliver lagt sam-
men med støjen i dagperioden.
Da støjen regnes som et vægtet gennemsnit, vil man på nogle ti-
der af døgnet opleve at støjen er højere end det beregnede niveau,
typisk om dagen, mens den på andre tider af døgnet er lavere end
det beregnede niveau, typisk om aftenen og natten.
Side 43/45
Vejdirektoratet har udført længerevarende støjmålinger langs
E45 i 2019, som viser at variationerne i støjen i løbet af døgnet
svarer til at støjen i dagtimerne kan være lidt højere end gennem-
snitsværdien (1-2 dB). Samtidig vil de laveste støjniveauer være
mellem 15 dB og 20 dB lavere end den beregnede gennemsnits-
værdi.
2.2.8. Samfundsøkonomi og samfundsøkonomisk analyse
Strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg:
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Elisabeth Laustrup,
Foreningen “Hærvejsmotorvej NejTak”, Danmarks Naturfreds-
ningsforening/Ikast-Brande, Søren R. Vester og Flemming Munk
og Viborg Byråde (et minidretal) udtrykker kritik af den samfunds-
økonomiske analyse. Elisabeth Laustrup bemærker blandt andet,
at “Det fremgår heller ikke tydeligt, at den samfundsmæssige værdi
er meget ringe. Og at der i fald den kan beregnes til at være positiv
først er det ved en sammenhængende motorvej. Og den sammen-
hængende motorvej er ikke hverken vurderet eller besluttet. Der vil
derfor ikke være gevinst ved motorvejens etablering.” Foreningen
“Hærvejsmotorvej NejTak” giver udtryk for, at anlægsloven skal af-
vises, da projektet ikke kan betale sig. Foreningen mener at motor-
vejen er en dårlig investering for samfundet. Herudover at nye op-
lysninger ikke har givet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved
den indgåede aftale tilbage i 2021.
Strækningen Give og Billund Vest:
JMOM (Jyder Mod Overflødige Motorveje), Andra Pachai og For-
eningen “Hærvejsmotorvej NejTak” udtrykker også kritik af den
samfundsøkonomiske analyse. Andra Pachai bemærker, at anlægs-
budgettet potentielt kunne være anvendt mere effektivt på f.eks.
klimatilpasning, biodiversitet, sikkerhed eller velfærd.
Transportministeriet bemærker samlet hertil, at Vejdirektoratet
har gennemført de samfundsøkonomiske beregninger for hen-
holdsvis strækningen Klode Mølle og Løvel vest om Viborg og
Give og Billund Vest.
Der er således skrevet ind i lovforslaget vedr. strækningen Klode
Mølle og Løvel vest om Viborg, at ”Som en del af miljøkonsekvens-
vurderingen er der gennemført en samfundsøkonomisk analyse,
som er en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper
for samfundet, hvor en række udvalgte effekter omregnes til kro-
Side 44/45
ner og øre. Foruden anlægsomkostninger og driftsøkonomi ind-
går også brugereffekter, gener i anlægsperioden, eksterne effek-
ter og øvrige effekter herunder miljøeffekter m.m. i den sam-
fundsøkonomiske analyse. Den samfundsmæssige forrentning er
beregnet til 1,5 pct., og nettonutidsværdien er opgjort til -1.272
mio. kr. (FFL-2025, indeks 146,51). Notat om de trafikale og sam-
fundsøkonomiske effekter ligger tilgængelig på Vejdirektoratets
hjemmeside under projektet for Klode Mølle – Viborg - Løvel.”
Der er endvidere skrevet ind i lovforslaget vedr. strækningen Give
og Billund Vest, at ” Som en del af miljøkonsekvensvurderingen
for den samlede strækning fra Give til Haderslev fra 2020 er der
gennemført en samfundsøkonomisk analyse, som er en systema-
tisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet, hvor
en række udvalgte effekter omregnes til kroner og øre. Foruden
anlægsomkostninger og driftsøkonomi indgår også brugereffek-
ter, gener i anlægsperioden, eksterne effekter og øvrige effekter
herunder miljøeffekter m.m. i den samfundsøkonomiske analyse.
Den samfundsmæssige forrentning for den samlede motorvejs-
strækning Give – Billund Vest – Haderslev blev beregnet til 3,4
pct.”
Det følger endvidere af Vejdirektoratets hjemmeside, at den lave
samfundsøkonomiske forrentning skal ses i sammenhæng med, at
strækningen fra Klode Mølle til Løvel, kun er en del af en samlet
transportkorridor. ”Tidligere undersøgelser har vist, at etable-
ring af en sammenhængende motorvej mellem Hobro og Hader-
slev vil have en væsentlig højere samfundsøkonomisk forrentning
og en positiv nettonutidsværdi.”.
Det skal afslutningsvis understreges, at de samfundsøkonomiske
beregninger kun omfatter de forhold, hvor der er et anerkendt
metodiske grundlag til at værdisætte gevinster og omkostninger.
Andre forhold end disse værdsatte parametre kan godt tillægges
en værdi i den politiske beslutningsproces.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin-
ger:
• § 12 om navngivning af motorvejsstrækninger med tilhø-
rende bemærkninger er skrevet ind i lovforslaget.
• De to udkast til lovforslag er samlet i ét samlet lovforslag.
Side 45/45
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og
lovteknisk karakter.


Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Fra: Maria Bjørklund (MBJ@da.dk)
Titel: VS: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om
anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
E-mailtitel: VS: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om
anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.: 488731)
Sendt: 04-07-2025 14:13
Bilag: Eksternt høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Billund og Give,
godkendt den 30. juni 2025, version den 1. juli.pdf; Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle
og Løvel - godkendt den 30. juni 2025, version den 1. juli 2025.pdf; Signaturbevis.txt;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Vi takker for muligheden for at besvare jeres høring om ovenstående.
Dansk Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
Maria Bjørklund
Administrativ koordinator
Vester Voldgade 113
København V
Direkte +45 33 38 92 84
Mobil +45 29 20 02 84
Mail mbj@da.dk
Web da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare denne mail
og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra: Catherine Sofie Steen Christiansen <cac@trm.dk>
Sendt: 4. juli 2025 11:48
Emne: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg
af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.: 488731)
Til rette vedkommende
Se vedlagte høring over forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Med venlig hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
-- AKT 500606 -- BILAG 2 -- [ VS Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forsl
Offentligt
L 10 - Bilag 2
Transportudvalget 2025-26
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21 31 15 31
cac@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 2 -- [ VS Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og fo
Til: nf@vd.dk (nf@vd.dk), sgp1@vd.dk (sgp1@vd.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk),
Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Annette Roed Ottosen (annetteroedottosen@gmail.com)
Titel: En Hærvejsmotorvej er uønsket
Sendt: 05-08-2025 14:52
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
En hærvejsmotorvej er aldeles uønsket pga øget støj, øget partikelforurening, stor klimabelastning og negativ
påvirkning af natur og miljø.
Hilsen Annette Roed Ottosen Dejgårdsvej 7, 9240 Nibe
-- AKT 500606 -- BILAG 3 -- [ En Hærvejsmotorvej er uønsket ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Nikolai Løvbjerg Friis (nlf@live.dk)
Fra: Nikolai Løvbjerg Friis (nlf@live.dk)
Titel: Høringssvar til motorvej mellem Give og Billund Vest
Sendt: 06-08-2025 07:26
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til rette vedkommende.
Jeg og en del i vores område er ikke interesseret i en motorvej mellem Give og Billund Vest.
Jeg kan ikke helt forstå hvordan man kan fortsætte med dette totale spild af penge i en tid, hvor miljø og
økonomi, burde stå højest på dagsordenen.
At man i øvrigt kan tilsidesætte de undersøgelser man selv har lavet, der siger at der ikke er nogen gevinst
hverken økonomisk eller trafikmæssigt ved at lave denne motorvej.
At man iflg. aftalen skulle vælge mellem at udvide E45 og lave denne. Og udvidelsen af E45 er i gang, så den
beslutning er jo taget.
At der er behov for trafikal ændring til Billund Lufthavn er helt acceptabelt, men en opgradering til en 2+1
vej mellem Give og Billund ville kunne gøre meget ved denne situation. Og spare store summer både
økonomisk og miljømæssigt.
Håber at der indfinder sig noget fornuft i denne sag.
mvh
Nikolai Friis
Bænkebideren 9
7190 Billund
tlf 20325472
-- AKT 500606 -- BILAG 4 -- [ Høringssvar til motorvej mellem Give og Billund Vest ] --
Til: nf@vd.dk (nf@vd.dk), sgp1@vd.dk (sgp1@vd.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk),
Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Louise Raaberg (louise_nela@hotmail.com)
Titel: hørringssvar
Sendt: 06-08-2025 11:38
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej
Nej tak til Motorvej.
Motorvej er uønsket.
Vi ønsker at pengene bliver brugt til ro, sundhed og klimaforbedringer til gavn for mennesker, dyr og vores
allesammens verden i stedet.
---
Med venlig hilsen
Louise Raaberg
-- AKT 500606 -- BILAG 5 -- [ hørringssvar ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Henriette Neerbek (h.neerbek@gmail.com)
Titel: Nej tak motorvej
Sendt: 06-08-2025 10:56
---
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
---
Sendt fra min iPad
-- AKT 500606 -- BILAG 6 -- [ Nej tak motorvej ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Kurt Lauridsen (kurt.a.lauridsen@gmail.com)
Titel: Vi ønsker ikke flere motorveje
Sendt: 06-08-2025 10:54
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Det er ikke den rigtige vej at gå at blive ved med at tænke motorveje og øgning af trafikken. Vi skal tænke
anderledes nu, da verden er i kæmpe klimakrise. Mere trafik vil forstærke belastningen på klimaet og endnu
en motorvej er at være ignorant og bare lukke øjnene for den nænsomhed vi bør færdes med på denne klode.
Venlig hilsen
Kurt Lauridsen
-- AKT 500606 -- BILAG 7 -- [ Vi ønsker ikke flere motorveje ] --
Til: nf@vd.dk (nf@vd.dk), sgp1@vd.dk (sgp1@vd.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk),
Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Emil Raaberg (eraaberg@outlook.dk)
Titel: Motorvej NEJ TAK
Sendt: 06-08-2025 11:47
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
NEJ TAK til Motorvej!
Sendt fra Outlook til Android
-- AKT 500606 -- BILAG 8 -- [ Motorvej NEJ TAK ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Katrine Anckersen (katanc@live.dk)
Titel: NEJ TAK TIL MOTORVEJEN
Sendt: 09-08-2025 07:30
---
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
---
Hej
Jeg siger NEJ TAK til motorvejen.
Hilsen Katrine Anckersen
Sendt fra min iPhone
-- AKT 500606 -- BILAG 9 -- [ NEJ TAK TIL MOTORVEJEN ] --
Til: nf@vd.dk (nf@vd.dk), sgp1@vd.dk (sgp1@vd.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk),
Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Jake Inlove (jakeinlove@live.dk)
Titel: Nej tak til mere motorvej.
Sendt: 09-08-2025 06:30
---
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
---
Hej
Der er rigeligt med asfalt. Vi kan komme frem til, hvor vi skal. Vi behøver ikke have så travlt. Og miljøet og
klimaet kan ikke bære mere. Så får vi formentligt endnu mere skørt vejr.
Det er imod sund fornuft, tidsånden og fremtidige generationers interesser at anlægge flere motorveje.
Så nej tak til mere motorvej.
Vh Jake Inlove
-- AKT 500606 -- BILAG 10 -- [ Nej tak til mere motorvej. ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Nanna Kjær (tghnk72@gmail.com)
Titel: HØRINGSSVAR
Sendt: 12-08-2025 13:41
Bilag: HØRINGSSVAR TIL DEN AKTUELLE HØRING OM MOTORVEJSSTRÆKNINGEN.docx;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
ang. motorvejsstrækning Klode Mølle - Løvel; vedhæftet her som fil...
v.h. Nanna Kjær
-- AKT 500606 -- BILAG 11 -- [ HØRINGSSVAR ] --
HØRINGSSVAR TIL DEN AKTUELLE HØRING OM MOTORVEJSSTRÆKNINGEN
KLODE MØLLE – VIBORG – LØVEL.
D. 23/7 afsagde Den Internationale Domstol (ICJ) en historisk rådgivende udtalelse
om klimaforandringer. I lyset af den efterhånden meget kritiske udvikling på
området, med bl.a. trusler mod små ø-staters eksistens, slog domstolen fast at stater
er forpligtede til at reducere deres drivhusgasudledninger i overensstemmelse med
Parisaftalens mål om at den globale opvarmning ikke må stige med mere end 1,5
grader.
Domstolens udtalelse kan få store konsekvenser : sårbare stater får nu et stærkere
retsgrundlag for at kræve handling og erstatning, mens Danmark og andre udviklede
lande risikerer at blive sagsøgt. ICJ er en vigtig international spiller, hvis ord har stor
vægt, og man kan konstatere at endnu en vigtig international kraft har fastslået at
der kræves handling, ikke blot intentioner, på klimaområdet. Det kan efterhånden
ikke overses at vores klima er voldsomt udfordret; den snart forgangne sommer har
bragt endnu en omgang forstærkelse af processen med temperaturøgning, vilde vejr-
tilstande og naturbrande, også på det europæiske kontinent.
Den danske regering, med transportminister Thomas Danielsen i spidsen, lader sig
dog ikke gå på af situationens alvor – der lægges en ligegyldighed for dagen, som
sandt for dyden er helt utrolig. Beslutningsprocessen vedr. alle de mange motorvejs-
strækninger i Infrastrukturforliget 2021 – 2035 gennemføres i et aldeles hæsblæ-
sende tempo; man må tro at Folketinget skal nå at vedtage og bygge enhver mulig
motorvejsstrækning inden begrænsningerne i Parisaftalens klimamål skal nås i 2035.
Endnu en gang trækker regeringens transportpolitik altså i den gale retning – anden
konklusion er ikke mulig. Omtanke for miljøet og ansvarlighed i klimapolitikken –
glem det !!!
Alle gode kræfter, som for alvor ønsker at ta’ fat på en ansvarlig klimaindsats, er
enige om at den helt store udfordring på området er den alt for store udledning af
klimagasser til atmosfæren, og her er vejtrafikken en rigtig stor synder : i Danmark
kommer 27% af CO2-forureningen netop derfra. Også andre typer forurening
kommer fra transporten på vejene, især partikelforurening, som er stærkt sundheds-
skadelig.
Til afslutning og illustration nogle tal : Danmark udleder p.t. 64 mio. ton klimagasser
p.a. – både CO2 (som er den mest miljøskadelige type) og andre typer, som f.x.
metan. Skal den nuværende transportpolitik fortsætte, så vil der ske en stor øgning
af denne udledning : alene de 42 kilometer motorvej omk. Viborg vil bidrage med
270.000 ton i anlægsfasen, og med 100.000 ton p.a. i udledning, med det
nuværende trafiktryk. Ganger man f.x. dette tal med 10 – altså 10 års trafik på vejen
– så har man endnu 1 million ton CO2 …. det er i sandhed imponerende !! Tænker
-- AKT 500606 -- BILAG 12 -- [ HØRINGSSVAR TIL DEN AKTUELLE HØRING OM MOTORVEJSSTRÆKNINGEN ] --
man lidt videre og forestiller sig samtlige vejstrækninger o.a. i forliget ført ud i livet,
eller i det mindste vedtaget, så kan man jo spekulere over, hvor Danmarks klimamål
mon bliver af - det er jo helt på månen !!
Lad os få nogle andre løsninger på bordet, mens tid er - i Viborgs tilfælde nemlig det
udmærkede 0+-forslag, som selv kræfter i Vejdirektoratet og i Styrelsen for den
grønne trepart har gjort sig til fortalere for. Motorvejsbyggeri er en dinosaur i vor tid,
hvor man da ellers troede disse dyr var godt og vel uddøde … .
v.h. Nanna Kjær, Finderup v/Viborg
-- AKT 500606 -- BILAG 12 -- [ HØRINGSSVAR TIL DEN AKTUELLE HØRING OM MOTORVEJSSTRÆKNINGEN ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Fra: Terese Søholm Lindekilde (tsl1@vd.dk)
Titel: VS: Høringsforslag ang. Midtjyske Motorvet
Sendt: 15-08-2025 10:43
Hej Catherine,
Som aftalt sender jeg høringssvar fra Sonja Rothmann Nielsen, som vi har modtaget til høringen af den
supplerende miljøkonsekvensrapport.
Vi vurderer, at høringssvaret knytter sig til høringen af lovforslaget.
Vi snakkes ved og rigtig god weekend senere,
Venlig hilsen
Terese Søholm Lindekilde
Jurist
Jura
Thomas Helsteds Vej 22
8660 Skanderborg
Direkte +45 7244 2842
Mobil +4521152842
tsl1@vd.dk
vejdirektoratet.dk
Med udgangspunkt i bæredygtig udvikling arbejder Vejdirektoratet for, at mennesker og gods kommer nemt
og sikkert frem.
Læs om Vejdirektoratets behandling af personoplysninger.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Sonja Rothmann Nielsen <tomson156@hotmail.com>
Sendt: 3. august 2025 15:44
Til: Niels Krogh Kristensen <nkk@vd.dk>
Emne: Høringsforslag ang. Midtjyske Motorvet
Høringsforslag ang. Midtjyske Motorvej
Høringsforslag Klode Mølle - Viborg - Løvel
Jeg har boet ved A13 siden den blev etableret hos mine forældre (Ålborgvej 91) og haft den i min baghave
siden 1968 (Krogsgårdsvej 105) og dette er min erfaring. :
Da man lavede E45 omkring Århus for at aflast A13 gik der ca. 14 dage til en måned, så havde vi den tunge
trafik ned a A13 igen fordi det var den korteste vej og lastbilerne kunne spare brændstof og tid, ved at køre
den lige vej. Det vil ske igen hvis man følger øst (Rød linie) eller vest (Blå linie) så har vi igen den tunge
trafik på A13 igen og pengene er spildte. Så det vil nok være smartest at spørge vognmændene hvilken vej de
foretrækker. Jeg tror det bliver den (Grønne linie) Lastbiler kører jo ik over 100 km i timen. Så for dem er det
den billigste vej mht. brændstof og tid. Jeg forventer at den Motorvej snarest bliver til noget, da jeg har været
stavnsbundet siden 1973 hvor der blev lagt en byggelinie på vores grund uden der er sket noget, og det har jo
forringet vores værdi af huset og vi har i alle disse år ikke kunnet få fjernet byggelinien, men nu står jeg og
skal sælge huset. Så vil gerne vide, om det igen er et flop, som flere gange før, idet det er dukket op flere
gange og ikke blevet til noget.
-- AKT 500606 -- BILAG 13 -- [ VS Høringsforslag ang. Midtjyske Motorvet ] --
Mvh Sonja Rothmann Nielsen
Krogsgårdsvej 105, Hvam 8620 Kjellerup
-- AKT 500606 -- BILAG 13 -- [ VS Høringsforslag ang. Midtjyske Motorvet ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Fra: Høringer og Jura (hoering@klimabev.dk)
Titel: Høringssvar vedr. over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til
lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Sendt: 16-08-2025 17:01
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Klimabevægelsen afgiver hermed høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem
Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Overordnet vurdering
Klimabevægelsen tager skarpt afstand fra de foreslåede motorvejsprojekter. Udbygning af motorvejsnettet i
Danmark er i direkte modstrid med målet om at reducere transportsektorens klimaaftryk og beskytte natur og
biodiversitet. I en tid, hvor vi bør investere massivt i grøn mobilitet, kollektiv trafik og naturgenopretning, er det
uacceptabelt at prioritere asfalt og biltrafik.
Vi finder det desuden stærkt problematisk, at høringerne er kunstigt delt op i to separate lovforslag, selvom de reelt
indgår i ét samlet motorvejsprojekt. Lovudkastene er sendt i høring hver for sig, men sammenskrives inden
fremsættelse i Folketinget. Denne opdeling forhindrer en helhedsorienteret vurdering af konsekvenserne og skaber
indtryk af, at processen hastes igennem uden tilstrækkelig offentlig debat og gennemsigtighed.
Klimabelastning og CO₂-udledning
De samlede anlægsudledninger for de to etaper er alarmerende høje:
Etape Km
Areal til
motorvej
Midlertidigt
arbejdsareal
Ejendomme
berørt
Heraf total
ekspropriation
Anlægs-CO₂
(aktuelt)
Anlægs-CO₂
(optimistisk)
Billund–Give 18 150 ha 55 ha 110 ? 105.000 ton 93.000 ton
Klode
Mølle–Løvel
43,5 435 ha 190 ha 353 65 288.000 ton 260.000 ton
Sammenlagt 61,5 585 ha 245 ha 463 65 393.000 ton 353.000 ton
Selv den mest optimistiske fremskrivning overstiger de beregninger, der indgik i Infrastrukturforliget, hvor de to
strækninger figurerer med sammenlagt 326.500 ton CO₂ (kilde: Altingets offentliggørelse af de hemmeligholdte
klimaberegninger, 29.01.2022). Det viser, at projekterne er langt mere klimabelastende end tidligere antaget.
I driftsfasen angives CO₂-stigningen som minimal, men denne konklusion bygger på antagelser, der ikke holder i
praksis:
Man antager, at motorvejen flytter trafik fra andre veje (neutralt).
Man erkender, at motorvejen genererer mere trafik (giver mere CO₂).
Man forventer flere elbiler (giver mindre CO₂).
Men man medregner ikke:
At strækningen Klode Mølle–Løvel er ca. 8 km længere end den nuværende rute 13, hvilket øger CO₂-
udledningen.
At højere hastigheder på motorvejen øger CO₂ pr. kørt kilometer – for alle biltyper, også elbiler.
Naturødelæggelse og lokal modstand
Motorvejsanlæggene vil beslaglægge 585 hektar jord og berøre 463 ejendomme, heraf 65 med total ekspropriation.
Det er en massiv indgriben i landskabet og lokalsamfundene. Naturen fragmenteres, biodiversiteten trues, og
borgernes livsgrundlag forringes. Flere lokale grupper har allerede udtrykt bekymring, og vi opfordrer til reel
borgerinddragelse og respekt for lokale stemmer.
-- AKT 500606 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar vedr. over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billu
Anbefalinger
Stop projekterne midlertidigt, indtil der foreligger en samlet klimaredegørelse og naturkonsekvensanalyse.
Vurder grønne alternativer som jernbaneudbygning, kollektiv trafik og opgradering af eksisterende veje.
Gennemfør én samlet høring for hele projektet, så offentligheden får mulighed for at vurdere helheden.
Indfør bindende klimakrav for alle større infrastrukturprojekter.
Afsluttende bemærkning
Klimabevægelsen opfordrer Transportministeriet og Folketinget til at genoverveje prioriteringen af
motorvejsprojekter i lyset af Danmarks klimamål og internationale forpligtelser. Infrastruktur skal ikke planlægges
som om vi lever i 1990, men som om vi har en fremtid at beskytte.
Arbejdsgruppen for klimaret og høringer
Klimabevægelsen i Danmark
Mobil: +45 2295 4047
Støt os og bliv medlem på www.klimabevægelsen.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar vedr. over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billu
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Per Delphin (per_delphin@live.dk)
Titel: Bemærkninger til forslag til anlægslov for motorvej Give-Billund Vest fra JMOM
Sendt: 18-08-2025 18:32
Bilag: Forslag til anlægslov Give-Billund høringssvar JMOM.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
På vegne af foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM) fremsender jeg hermed foreningens
høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej Give-Billund Vest. Høringssvaret er vedhæftet.
Jeg vil gerne have sendt en bekræftelse på modtagelsen af denne mail.
Med venlig hilsen
på JMOMs vegne
Per Delphin (tlf. 41 60 33 84)
-- AKT 500606 -- BILAG 15 -- [ Bemærkninger til forslag til anlægslov for motorvej Give-Billund Vest fra JMOM ] --
Drop anlæg af en ny motorvej fra Give til Billund Vest!
Foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM) skal hermed fremkomme med nedenstående be-
mærkninger i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov om anlæg af motorvej Give-Billund Vest.
Ferieperiode – tid til høringer!
Trods tidligere anker over, at høringer lægges i en ferieperiode, virker det som et kedeligt udslag af magtar-
rogance, at nu også høringen vedr. forslag til anlæg af motorvej Give-Billund Vest lægges i – en ferieperio-
de! Ingen tid at spilde – vedtagelse af lov om anlæg af motorvejsstrækningen skal hurtigst muligt tromles i-
gennem!
Glem ikke SMV-direktivet!
Indledningsvis skal JMOM henvise til SMV-direktivet.
Der foreligger et klart tilkendegivet ønske om på sigt at anlægge en motorvej hele vejen fra Haderslev til
Hobro. Strækningen Give-Billund Vest ligger som en delstrækning på denne motorvejsstrækning. Ifølge
SMV-direktivet skal der udarbejdes en miljøvurdering for hele strækningen Haderslev-Hobro, inden del-
strækninger (in casu Give-Billund Vest) kan anlægges. Danmark er juridisk forpligtet til at overholde EU-
lovgivningen.
Kritik af de samfundsøkonomiske analyser
De samfundsøkonomiske analyser, der er cost benefit-analyser, har over tid udgjort en fast bestanddel af
VVM-undersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger og har spillet en stor rolle i beslutningen om, hvorvidt
en ny motorvej skal anlægges. Imidlertid er disse cost-benefit-analyser uegnede til at danne grundlag for
beslutninger om infrastrukturinvesteringer og burde ikke indgå som en del af VVM-undersøgelser eller
miljøkonsekvensvurderinger. Meget kort fortalt hopper kæden grundlæggende af, når nytteeffekter i ana-
lyserne omsættes til og anvendes som monetære værdier (beløb i kr.), fastlagt ud fra, hvad et antal ad-
spurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for en given nytteeffekt, f. eks. kortere køretid.
Disse fiktive beløb (”luftpenge”), der ikke er ”rigtige” pengebeløb, sammenholdes med prisen for en ny
motorvej, som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi.
En stor del af persontransportarbejdet foregår i fritiden, og det må anses for meget problematisk, at også
”tabt” tid ved kørsel i fritiden bliver prissat og indgår i de samfundsøkonomiske analyser.
Motorveje er sagen - uanset!
Motorveje har en meget høj stjerne hos de fleste besluttende politikere, der fokuserer på de forventede
fordele ved anlæg af en ny motorvej, herunder økonomisk vækst. Det er imidlertid en sejlivet myte, at en
ny motorvej altid fører til økonomisk vækst og flere arbejdspladser overalt i et stort område. Som påvist
af trafikforskeren Per Homann Jespersen flytter motorveje rundt på væksten. Nogle steder omkring en ny
vej kommer der vækst og nye arbejdspladser, andre steder kommer der negativ vækst og sker tab af ar-
bejdspladser. Myten om den uløselige kobling mellem motorveje og vækst lever dog videre i bedste velgå-
ende fra motorvejsprojekt til motorvejsprojekt til motorvejsprojekt.
Desværre betyder denne generelle forkærlighed for motorveje, der ofte synes overvejende følelsesmæs-
sigt baseret, at andre væsentlige hensyn tilsidesættes, således at adskillige beboere langs motorvejen må
finde sig i at blive udsat for generende vejstøj, at dyrs levesteder inddrages, og at der udledes store mæng-
der CO2 osv. osv. Nedenfor omtales et udvalg af negative konsekvenser som følge af anlæg af motorvejs-
strækningen. Flere kunne være anført!
-- AKT 500606 -- BILAG 16 -- [ Forslag til anlægslov Give-Billund høringssvar JMOM ] --
Drop anlæg af en ny motorvej fra Give til Billund Vest!
JMOM anser det for en overordentlig dårlig ide at anlægge en ny motorvej fra Give til Billund Vest! An-
læg af vejen vil have særdeles negative konsekvenser for klima, landskaber og naturområder, plante- og
dyrearter, kulturhistoriske værdier og menneskers livskvalitet, og alene disse konsekvenser er efter
JMOMs mening rigelig grund til ikke at anlægge motorvejen.
Påvirkning af dyrs og planters levevilkår
I en tid, hvor biodiversiteten er i krise, forekommer det særdeles uheldigt at ville anlægge en motorvej,
der vil ødelægge eller forringe levesteder for dyr og voksesteder for planter. Motorvejen vil krydse vand-
løb med tilhørende ådale og løbe hen over eller tæt forbi vandhuller, moser, enge, overdrev, heder og sko-
ve. Hvor motorvejen går hen over disse naturtyper vil der ske inddragelse af arealer, der er levested for di-
verse dyrearter og voksesteder for planter, mosser, svampe og laver. I Danmark er der ikke meget natur
tilbage efter mange års indgreb af forskellig art. Den resterende natur har mindst af alt brug for massive
indgreb som anlæg af nye motorveje.
Birkemus
Først skal birkemusen omtales.
Bilag IV-arten birkemus er et af Danmarks sjældneste pattedyr. Den forekommer kun i Jylland, dens udbre-
delse er stærkt fragmenteret, og det formodes, at arealet af egnede levesteder er faldende. Birkemus er
svær at registrere og kan derfor forekomme på flere lokaliteter, end hvor den registreres. Den væsentlig-
ste, nuværende trussel mod birkemusen i Danmark er ødelæggelse af levesteder. Birkemus vurderes at
have en høj sårbarhed over for inddragelse af dens levesteder. En population af birkemus kan have svært
ved at komme sig efter en negativ påvirkning.
Der er udarbejdet en forvaltningsplan for birkemus, og myndighederne skal i administration og planlægning
være opmærksomme på at undgå at ødelægge eller forringe artens yngle- og rasteområder, at opsplitte be-
stande og levesteder og at forstyrre arten i forbindelse med anlægsarbejder.
Inden for undersøgelseskorridoren for motorvejen Give-Billund Vest er der flere potentielt egnede birke-
muslokaliteter. I feltundersøgelser udført i 2024 er der fundet birkemus på to lokaliteter, hhv. et hedeareal
ved Båstlund Krat og et dige nær Uhe Mark, og disse fundsteder ligger i birkemushabitater, som motorvejen
vil gå gennem. Efter ændring af tracéet ved Båstlund Krat ligger vejanlægget nu længere mod nord og går
direkte igennem midten af hedearealet, hvor birkemusen er registreret, i stedet for at gå igennem den syd-
lige del af hedearealet. Motorvejen vil ud over at gennemskære to potentielle birkemushabitater også gen-
nemskære arealer, der kan bruges som spredningsveje for birkemusen. Dermed vil anlægsfasen have en
barriereeffekt både i form af at opsplitte eksisterende habitater samt forhindre birkemusens sprednings-
muligheder. Skaden på artens yngle- og rasteområder vil være omfattende selv med etablering af afvær-
gende og kompenserende tiltag, da der mangler et vidensgrundlag som med sikkerhed kan bekræfte effek-
ten af disse.
Ansøgning om fravigelse fra habitatdirektivet for birkemus
På trods af, at birkemusen er en truet art med stort behov for beskyttelse, søges der I forbindelse med mo-
torvejen Give-Billund Vest på baggrund af de nyere registreringer af birkemus om fravigelse fra habitatdi-
rektivets artikel 16 i håb om at få tilladelse hos EU-myndigheden til at anlægge motorvej gennem birkemu-
-- AKT 500606 -- BILAG 16 -- [ Forslag til anlægslov Give-Billund høringssvar JMOM ] --
sens levesteder. JMOM beklager i høj grad denne intention og har desuden svært ved at se, at bydende
nødvendige hensyn til væsentlige samfundsmæssige interesser gør sig gældende.
Forekomst af planter og dyr i korridoren
Der ligger flere værdifulde botaniske lokaliteter i motorvejskorridoren, bl.a. et par tørvemoser, nogle mose-
og engområder samt hede og egekrat. De fleste af de nævnte lokaliteter er beliggende i områder med de
største naturværdier, såkaldte hotspots.
Hotspottet Båstlund Krat består af et hedeareal og et særdeles bevaringsværdigt gammelt egekrat. Heden
rummer en høj botanisk artsdiversitet, og den rødlistede dagsommerfugl bølleblåfugl (næsten truet) er re-
gistreret her. Egekrat er en sjælden naturtype i Danmark. Egekrattet i Båstlund Krat har surbundsflora. Der
er fundet flere rødlistede svampearter, og en lavart findes her på sit eneste kendte voksested i Danmark.
I Båstlund Krat er der desuden fundet flere sjældne billearter.
I randen af korridoren på en lokalitet øst for Give er guldsmedearterne lille farvevandnymfe og månevand-
nymfe, der begge er rødlistede i kategorien næsten truet, registreret.
Motorvejen går også gennem eller tæt på områder med forekomst af paddearter.
Motorvejen går gennem områder med forekomst af flagermusarter. Der er bl.a. registreret arter af flager-
mus ved Lindeballe Bæk og ved Omme Å.
Trafikdrab og barriereeffekter
På de danske veje dræbes hvert år tusinder af individer af forskellige dyrearter, store som små, og på en
ny motorvej vil der yderligere dræbes mange. For dyrearter, der bevæger sig langsomt, vil en motorvej
virke som en uoverstigelig barriere for deres spredning, idet de dyr, der måtte forsøge at krydse motor-
vejen, bliver kørt over. Herved isoleres bestande af arterne fra hinanden, og deres genetiske variation
mindskes. Dette gør bestandene mere sårbare mht. at uddø. Også dyrearter, der bevæger sig hurtigere, kan
blive dræbt i deres forsøg på at krydse en motorvej, og vejen kan virke som en barriere for deres spredning.
Hos grævling er der således blevet fundet genetiske forskelle på hver side af E45, hvilket stærkt indikerer,
at E45 fungerer som en barriere for spredningen og genudvekslingen hos grævling i Jylland
Flagermus er særligt udsatte for påkørsler, hvor motorvejen krydser deres flyveruter. Omvendt, når motor-
vejen går gennem skov, kan visse arter afskæres fra brug af jagtområder, da de undgår at flyve over det åb-
ne område, som motorvejen udgør. Opholdssteder for flagermus kan ødelægges, når træer skal fældes i
forbindelse med byggeri af motorvejen.
Flagermus kan blive dræbt i trafikken, når de jager over eller flyver på tværs af en motorvej. Her er køretø-
jernes fart så høj, at flagermus ikke, eller kun i ganske få tilfælde, kan nå at undvige. Flagermusene dræbes
enten ved at blive ramt af køretøjerne eller ved, at de suges ind af den vind, som omgiver køretøjerne.
Sandsynligvis kan flagermus fanges i den stærke vind, som omgiver lastbiler, i op til en meter over lastbiler-
ne. En 4 m høj lastbil kan således dræbe flagermus i op til 5 m over vejniveau. Ved Omme Å etableres en ca.
300 m lang landskabsbro svarende til den eksisterende for motortrafikvejen. En motorvej ført over en ådal
eller en anden dal vil være hævet over terræn og vil da kunne dræbe flagermus i den pågældende højde.
-- AKT 500606 -- BILAG 16 -- [ Forslag til anlægslov Give-Billund høringssvar JMOM ] --
Hjortevildt, herunder krondyr, kan færdes på tværs af områder, som den ny motorvej vil gå gennem. Anlæg
af motorvejen betyder derfor, at dyrene enten må krydse motorvejen, med risiko for påkørsel, eller at de vil
afholde sig fra at krydse motorvejen og således afskæres fra dele af områderne
Afværgeforanstaltninger
En motorvej vil trods afværgeforanstaltninger såsom faunapassager, paddetunneller og ledelinjer for fla-
germus have en barrierevirkning på dyrelivets spredning i landskabet i forhold til et landskab uden mo-
torvej. Landskaber uden vejanlæg og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for land-
skaber med vejanlæg og med afværgeforanstaltninger. I et notat fra 2013 (”Krondyr og barriereeffekter fra
veje”) anføres, at til trods for krondyrs store spredningspotentiale kan store vejanlæg og især motorveje re-
ducere bevægelser af krondyr og dermed den genetiske spredning. Det anføres videre, at der altid vil være
barriereeffekter af menneskelig forstyrrelse på krondyrhabitater, og at det formodentligt vil være umuligt
selv vha. faunapassager helt at ophæve denne effekt.
Erstatningsnatur
Der er et usikkerhedsmoment i, om erstatningsnatur udvikler sig som planlagt og opnår den forventede
kvalitet og funktionalitet. Det er ikke altid tilfældet. Visse naturtyper vil det tage endog meget lang tid at
etablere. Det tager minimum 150 år, fra et areal tilplantes eller naturligt springer i skov, til træerne er fuldt
udvoksede. Højmoser, våde heder, kalkoverdrev, næringsfattige enge og rigkær er noget nær umulige at
etablere.
Udledning af CO2 og partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter
I en tid med alvorlig klimakrise, hvor bestræbelserne må gå på at mindske CO2-udslippet, forekommer
det mildest talt grotesk, at det med Infrastrukturplan 2035 er aftalt at etablere et større antal nye motor-
veje. Specielt ved anlæg af motorveje udledes store mængder CO2.. Nye beregninger, der er udført for nog-
le af projekterne i Infrastrukturplan 2035, viser væsentligt større udledninger end angivet i tidligere bereg-
ninger.
I driftsfasen vil der med bilernes udstødning udledes partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter, som i
værste fald er skadelige for menneskers helbred.
Afslidning af mikroplast
Trafikken på en ny motorvej er kilde til mikroplast, idet det afslides fra bilernes dæk og spredes i omgivel-
serne. Mikroplast kan komme ind i menneskers kroppe ved indtagelse med føden, med drikkevand og ved
inhalering.
En ny motorvejsstrækning har også en række konsekvenser, der markant nedsætter menneskers livskvali-
tet.
Vejstøj
Med anlæg af den ny motorvej udsættes mennesker i byer, landsbyer og enligt beliggende ejendomme
for generende støj fra vejen. Motorvejen passerer relativt tæt eller tæt på hhv. Give, Farre, Uhe og Billund.
I værste fald kan vejstøj have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Artikler i medierne kan opvise et
overordentlig righoldigt materiale af cases, der beskriver de utålelige forhold, som mennesker, der er udsat
for vejstøj, har måttet leve med. Der er samtidig samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de
helbredsmæssige effekter af trafikstøj.
-- AKT 500606 -- BILAG 16 -- [ Forslag til anlægslov Give-Billund høringssvar JMOM ] --
Det er yderst problematisk, at støjbelastningen beregnes som et gennemsnit over døgnet og året. Det op-
levede støjniveau vil en stor del af tiden vil være højere end det beregnede gennemsnit, men Ingen ved,
hvad det vil være en almindelig hverdag - eller i myldretiden - eller ved den mest fremherskende vindret-
ning - for det er ikke blevet beregnet. Andre støjværdier end gennemsnitsværdien burde rettelig beregnes
og angives i VVM-undersøgelser hhv. miljøkonsekvensvurderinger. Ved et højere støjniveau end gennem-
snitsværdierne når støjen fra motorvejen længere ud i omgivelserne.
Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, også med flere elkøretøjer på vejen, men det er ikke
blevet beregnet, hvad støjniveauerne vil være efter et givent antal år. Det er beboerne langs motorvejen,
som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennemsnitsværdier.
Påvirkning af oplevelseskvalitet
Den visuelle oplevelse af rekreative områder, smukke landskaber, interessante naturområder, geologiske
interesseområder, fortidsminder, kulturarvsarealer, kulturmiljøer og diger forringes markant, når en motor-
vej går hen over disse eller løber tæt forbi, og når den relative stilhed er gået tabt pga. af støj fra motorve-
jen. Når en motorvej krydser eller løber tæt på vandre-, cykel- og rideruter påvirkes oplevelsen af turen ad
disse ruter negativt.
Motorvejen vil gå gennem friluftsområderne Båstlund Krat og Sønder Elkær Plantage og krydse friluftsom-
råder ved Omme Å, hvoraf en del er støjfølsomt friluftsområde. Båstlund Krat er et meget fint naturområ-
de, og det vil være synd og skam at føre en motorvej gennem det. En larmende motorvej gennem området
vil meget kraftigt forringe oplevelsen af det.
Det fredede område Rækkebjerge ligger ca. 1,8 km fra midten af korridoren.
Omme Å skal krydses på en dalbro. Motorvejen vil desuden gå gennem kulturmiljøer ved Uhe Mark og Riis
Mark, der herved fragmenteres, og gå gennem et arkæologisk hotspot ved Omme Å, gå gennem beskyt-
telseslinjen til en rundhøj samt berøre 3 beskyttede diger.
Ophold i naturen er godt for den mentale sundhed, men med anlæg af motorvej Give-Billund Vest for-
ringes mulighederne for gode oplevelser i en række områder.
Påvirkning af økonomiske forhold
Der er flere andre negative effekter, af økonomisk art, som mennesker kan blive udsat for ved anlæg af en
ny motorvej. Her skal helt kort nævnes ekspropriation af ejendom, tab af ejendomsværdi og stavnsbin-
ding.
Det kan ikke udelukkes, at der vil blive færre af de turister, der kommer på grund af naturen og rekreative
ruter, når naturområder lokalt er blevet visuelt forringede og belastede af støj på grund af en ny motorvej.
Færre turister til et område betyder mindre indtjening for dem, der har indtægter fra turismen.
Genforhandling af Infrastrukturplan 2035
Fra forskellig side i infrastrukturdebatten er der udtrykt ønske om, at aftalen om Infrastrukturplan 2035
genforhandles ikke mindst på grund af, at CO2-udledningerne fra de projekter, udledningerne er undersøgt
for, har vist sig at være langt større end hidtidige angivelser. Genforhandlingerne skal gennemføres med
henblik på, at alle eller nogle af projekterne udgår, eller at der i første omgang vedtages et motorvejsmora-
torium. JMOM håber, at en sådan genforhandling vil kunne finde sted, og ser i den forbindelse meget ger-
ne, at den planlagte motorvej fra Give til Billund Vest udgår.
-- AKT 500606 -- BILAG 16 -- [ Forslag til anlægslov Give-Billund høringssvar JMOM ] --
Et mindre indgribende tiltag end anlæg af en ny motorvej er udbygning af eksisterende veje.
Med venlig hilsen
for Jyder Mod Overflødige Motorveje
Per Delphin
Tørskindvej 32
7183 Randbøl
-- AKT 500606 -- BILAG 16 -- [ Forslag til anlægslov Give-Billund høringssvar JMOM ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Per Delphin (per_delphin@live.dk)
Titel: Bemærkninger til forslag til anlægslov for motorvej Klode Mølle-Løvel fra JMOM
Sendt: 18-08-2025 18:34
Bilag: Forslag til anlægslov Klode Mølle-Løvel høringssvar JMOM.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
På vegne af foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM) fremsender jeg hermed foreningens
høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej Klode Mølle -Løvel. Høringssvaret er vedhæftet.
Jeg vil gerne have sendt en bekræftelse på modtagelsen af denne mail.
Med venlig hilsen
på JMOMs vegne
Per Delphin (tlf. 41 60 33 84)
-- AKT 500606 -- BILAG 17 -- [ Bemærkninger til forslag til anlægslov for motorvej Klode Mølle-Løvel fra JMOM ] --
Drop anlæg af en ny motorvej fra Klode Mølle til Løvel!
Foreningen Jyder Mod Overflødige Motorveje (JMOM) skal hermed fremkomme med nedenstående be-
mærkninger i forbindelse med fremsættelsen af forslag til lov om anlæg af motorvej Klode Mølle-Løvel.
Ferieperiode – tid til høringer!
Trods tidligere anker over, at høringer lægges i en ferieperiode, virker det som et kedeligt udslag af magtar-
rogance, at nu også høringen vedr. forslag til anlæg af motorvej Klode Mølle-Løvel lægges i – en ferieperio-
de! Ingen tid at spilde – vedtagelse af lov om anlæg af motorvejsstrækningen skal hurtigst muligt tromles i-
gennem!
Glem ikke SMV-direktivet!
Indledningsvis skal JMOM henvise til SMV-direktivet.
Der foreligger et klart tilkendegivet ønske om på sigt at anlægge en motorvej hele vejen fra Haderslev til
Hobro. Strækningen Klode Mølle-Løvel ligger som en delstrækning på denne motorvejsstrækning. Ifølge
SMV-direktivet skal der udarbejdes en miljøvurdering for hele strækningen Haderslev-Hobro, inden del-
strækninger (in casu Klode Mølle-Løvel) kan anlægges. Danmark er juridisk forpligtet til at overholde EU-
lovgivningen.
Kritik af de samfundsøkonomiske analyser
De samfundsøkonomiske analyser, der er cost benefit-analyser, har over tid udgjort en fast bestanddel af
VVM-undersøgelser og miljøkonsekvensvurderinger og har spillet en stor rolle i beslutningen om, hvorvidt
en ny motorvej skal anlægges. Imidlertid er disse cost-benefit-analyser uegnede til at danne grundlag for
beslutninger om infrastrukturinvesteringer og burde ikke indgå som en del af VVM-undersøgelser eller
miljøkonsekvensvurderinger. Meget kort fortalt hopper kæden grundlæggende af, når nytteeffekter i ana-
lyserne omsættes til og anvendes som monetære værdier (beløb i kr.), fastlagt ud fra, hvad et antal ad-
spurgte personer giver udtryk for, de er villige til at betale for en given nytteeffekt, f. eks. kortere køretid.
Disse fiktive beløb (”luftpenge”), der ikke er ”rigtige” pengebeløb, sammenholdes med prisen for en ny
motorvej, som er et beløb, der er knyttet til den ”virkelige” økonomi.
En stor del af persontransportarbejdet foregår i fritiden, og det må anses for meget problematisk, at også
”tabt” tid ved kørsel i fritiden bliver prissat og indgår i de samfundsøkonomiske analyser.
Motorveje er sagen - uanset!
Motorveje har en meget høj stjerne hos de fleste besluttende politikere, der fokuserer på de forventede
fordele ved anlæg af en ny motorvej, herunder økonomisk vækst. Det er imidlertid en sejlivet myte, at en
ny motorvej altid fører til økonomisk vækst og flere arbejdspladser overalt i et stort område. Som påvist
af trafikforskeren Per Homann Jespersen flytter motorveje rundt på væksten. Nogle steder omkring en ny
vej kommer der vækst og nye arbejdspladser, andre steder kommer der negativ vækst og sker tab af ar-
bejdspladser. Myten om den uløselige kobling mellem motorveje og vækst lever dog videre i bedste velgå-
ende fra motorvejsprojekt til motorvejsprojekt til motorvejsprojekt.
Desværre betyder denne generelle forkærlighed for motorveje, der ofte synes overvejende følelsesmæs-
sigt baseret, at andre væsentlige hensyn tilsidesættes, således at adskillige beboere langs motorvejen må
finde sig i at blive udsat for generende vejstøj, at dyrs levesteder inddrages, og at der udledes store mæng-
der CO2 osv. osv. Nedenfor omtales flere negative konsekvenser som følge af anlæg af motorvejsstræknin-
gen. Flere kunne være anført!
-- AKT 500606 -- BILAG 18 -- [ Forslag til anlægslov Klode Mølle-Løvel høringssvar JMOM ] --
Beslutningstagernes forkærlighed for motorveje gjorde sig gældende ved valg af linjeføring for en vejforbin-
delse mellem Klode Mølle og Løvel. Her valgtes en motorvej vest om Viborg, skønt en 0+-løsning, en udvi-
delse af A13, både ville være billigere og have langt mindre skadevirkninger. En motorvejsløsning blev
valgt, også selv om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø anbefalede 0+-løsningen, idet der,
som styrelsen anførte, ved placering af vejanlæg generelt bør tilstræbes brug af eksisterende vejstræknin-
ger. Styrelsen frarådede den vestlige linjeføring og særligt den østlige.
Drop anlæg af en ny motorvej fra Klode Mølle til Løvel!
JMOM anser det for en overordentlig dårlig ide at anlægge en ny motorvej fra Klode Mølle til Løvel! An-
læg af vejen vil have særdeles negative konsekvenser for klima, landskaber og naturområder, plante- og
dyrearter, kulturhistoriske værdier m.m. samt menneskers livskvalitet, og alene disse konsekvenser er
efter JMOMs mening rigelig grund til ikke at anlægge motorvejen.
Påvirkning af dyrs og planters levevilkår
I en tid, hvor biodiversiteten er i krise, forekommer det særdeles uheldigt at ville anlægge en motorvej,
der vil ødelægge eller forringe levesteder for dyr og voksesteder for planter. Motorvejen vil krydse vand-
løb med tilhørende ådale, løbe tæt forbi søer, hen over eller tæt forbi vandhuller, moser, enge, overdrev,
heder og skove. Hvor motorvejen går hen over disse naturtyper vil der ske inddragelse af arealer, der er le-
vested for diverse dyrearter og voksesteder for planter, mosser, svampe og laver. Opholdssteder for flager-
mus kan ødelægges, når træer skal fældes i forbindelse med byggeri af motorvejen.
I Danmark er der ikke meget natur tilbage efter mange års indgreb af forskellig art. Den resterende natur
har mindst af alt brug for massive indgreb som anlæg af nye motorveje.
Forekomst af planter og dyr i korridoren
I undersøgelseskorridoren til motorvejen ligger en del områder med forekomst af truede plantearter. Af dy-
rearter er der i korridoren registreret bilag IV-arten grøn kølleguldsmed samt flere paddearter, herunder bi-
lag IV-arter, blandt andet på et par strækninger med stor koncentration af vandhuller. Markfirben (bilag IV-
art) er registreret i korridoren, og der er registreret sårbare fuglearter. Der er observeret 10 forskellige fla-
germusarter i undersøgelseskorridoren, herunder Brandts flagermus (nær truet) og damflagermus (sårbar).
På nogle metalokaliteter er der registreret særligt mange flagermusarter.
Trafikdrab og barriereeffekter
På de danske veje dræbes hvert år tusinder af individer af forskellige dyrearter, store som små, og på en
ny motorvej vil der yderligere dræbes mange. For dyrearter, der bevæger sig langsomt, vil en motorvej
virke som en uoverstigelig barriere for deres spredning, idet de dyr, der måtte forsøge at krydse motorve-
jen, bliver kørt over. Herved isoleres bestande af arterne fra hinanden, og deres genetiske variation
mindskes. Dette gør bestandene mere sårbare mht. at uddø. Også dyrearter, der bevæger sig hurtigere, kan
blive dræbt i deres forsøg på at krydse en motorvej, og vejen kan virke som en barriere for deres spredning.
Hos grævling er der således blevet fundet genetiske forskelle på hver side af E45, hvilket stærkt indikerer,
at E45 fungerer som en barriere for spredningen og genudvekslingen hos grævling i Jylland.
Flagermus er særligt udsatte for påkørsler, hvor motorvejen krydser deres flyveruter. Omvendt, når motor-
vejen går gennem skov, kan visse arter afskæres fra brug af jagtområder, da de undgår at flyve over det åb-
ne område, som motorvejen udgør.
-- AKT 500606 -- BILAG 18 -- [ Forslag til anlægslov Klode Mølle-Løvel høringssvar JMOM ] --
Hjortevildt, herunder krondyr, kan færdes på tværs af områder, som den ny motorvej vil gå gennem. Anlæg
af motorvejen betyder derfor, at dyrene enten må krydse motorvejen, med risiko for påkørsel, eller at de vil
afholde sig fra at krydse motorvejen og således afskæres fra dele af områderne.
Afværgeforanstaltninger
En motorvej vil trods afværgeforanstaltninger såsom faunapassager, paddetunneller og ledelinjer for fla-
germus have en barrierevirkning på dyrelivets spredning i landskabet i forhold til et landskab uden mo-
torvej. Landskaber uden vejanlæg og uden afværgeforanstaltninger er så langt at foretrække frem for land-
skaber med vejanlæg og med afværgeforanstaltninger. I et notat fra 2013 (”Krondyr og barriereeffekter fra
veje”) anføres, at til trods for krondyrs store spredningspotentiale kan store vejanlæg og især motorveje re-
ducere bevægelser af krondyr og dermed den genetiske spredning. Det anføres videre, at der altid vil være
barriereeffekter af menneskelig forstyrrelse på krondyrhabitater, og at det formodentligt vil være umuligt
selv vha. faunapassager helt at ophæve denne effekt.
Erstatningsnatur
Der er et usikkerhedsmoment i, om erstatningsnatur udvikler sig som planlagt og opnår den forventede
kvalitet og funktionalitet. Det er ikke altid tilfældet. Visse naturtyper vil det tage endog meget lang tid at
etablere. Det tager minimum 150 år, fra et areal tilplantes eller naturligt springer i skov, til træerne er fuldt
udvoksede. Højmoser, våde heder, kalkoverdrev, næringsfattige enge og rigkær er noget nær umulige at
etablere.
Udledning af CO2 og partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter
I en tid med alvorlig klimakrise, hvor bestræbelserne må gå på at mindske CO2-udslippet, forekommer
det mildest talt grotesk, at det med Infrastrukturplan 2035 er aftalt at etablere et større antal nye motor-
veje. Specielt ved anlæg af motorveje udledes store mængder CO2.. Nye beregninger, der er udført for nog-
le af projekterne i Infrastrukturplan 2035, viser væsentligt større udledninger end angivet i tidligere bereg-
ninger.
I driftsfasen vil der med bilernes udstødning udledes partikler, kvælstofforbindelser og kulbrinter, som i
værste fald er skadelige for menneskers helbred.
Afslidning af mikroplast
Trafikken på en ny motorvej er kilde til mikroplast, idet det afslides fra bilernes dæk og spredes i omgivel-
serne. Mikroplast kan komme ind i menneskers kroppe ved indtagelse med føden, med drikkevand og ved
inhalering.
Anlæg af en ny motorvejsstrækning har yderligere en række konsekvenser, der markant nedsætter menne-
skers livskvalitet.
Vejstøj
Med anlæg af den ny motorvej udsættes mange mennesker i byer, landsbyer og enligt beliggende ejen-
domme for generende støj fra vejen. Relativt tæt, tæt eller særdeles tæt på motorvejen ligger byerne og
landsbyerne Klode Mølle (delvis i korridoren), Gråmose, Nørre Knudstrup, Thorning, Kjellerup, Neder Hvam,
Frederiks, Skelhøje, Finderup, Ravnstrup, Viborg, Løgstrup og Løvel. Der ligger tillige flere mindre bebyg-
gelser tæt på korridoren, f. eks. Romlund, Kirkebæk og Skræ (delvis i korridoren).
I værste fald kan vejstøj have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Artikler i medierne kan opvise et
overordentlig righoldigt materiale af cases, der beskriver de utålelige forhold, som mennesker, der er udsat
-- AKT 500606 -- BILAG 18 -- [ Forslag til anlægslov Klode Mølle-Løvel høringssvar JMOM ] --
for vejstøj, har måttet leve med. Der er samtidig samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med de
helbredsmæssige effekter af trafikstøj.
Det er yderst problematisk, at støjbelastningen beregnes som et gennemsnit over døgnet og året. Det op-
levede støjniveau vil en stor del af tiden vil være højere end det beregnede gennemsnit, men Ingen ved,
hvad det vil være en almindelig hverdag - eller i myldretiden - eller ved den mest fremherskende
vindretning - for det er ikke blevet beregnet. Andre støjværdier end gennemsnitsværdien burde rettelig be-
regnes og angives i VVM-undersøgelser hhv. miljøkonsekvensvurderinger. Ved et højere støjniveau end
gennemsnitsværdierne når støjen fra motorvejen længere ud i omgivelserne.
Med stigende trafik i årene fremover vil støjen øges, også med flere elkøretøjer på vejen, men det er ikke
blevet beregnet, hvad støjniveauerne vil være efter et givent antal år. Det er beboerne langs motorvejen,
som overraskes af og må leve med højere støjniveauer end de angivne gennemsnitsværdier.
Påvirkning af oplevelseskvalitet
Motorvejen vil gå hen over et geologisk interesseområde, løbe tæt eller meget tæt på fredninger, kultur-
arvsarealer og kulturmiljøer og krydse eller løbe tæt forbi flere vandre- og cykelruter, herunder Hærvejen
vandrerute. Motorvejen vil desuden løbe relativt tæt forbi et antal Natura 2000-områder. Afstanden til de
nærmeste Natura 2000-områder er 600 m og 1 km.
Den visuelle oplevelse af rekreative områder, smukke landskaber, interessante naturområder, geologiske
interesseområder, fortidsminder, kulturarvsarealer, kulturmiljøer og diger forringes markant, når en motor-
vej går hen over disse eller løber tæt forbi, og når den relative stilhed er gået tabt pga. af støj fra mo-
torvejen. Når en motorvej krydser eller løber tæt på vandre-, cykel- og rideruter påvirkes oplevelsen af tu-
ren ad disse ruter negativt.
Ophold i naturen er godt for den mentale sundhed, men med anlæg af motorvej Klode Mølle-Løvel for-
ringes mulighederne for gode oplevelser i en række områder.
Påvirkning af økonomiske forhold
Der er flere andre negative effekter, af økonomisk art, som mennesker kan blive udsat for ved anlæg af
en ny motorvej. Her skal helt kort nævnes ekspropriation af ejendom, tab af ejendomsværdi og stavnsbin-
ding.
Det kan ikke udelukkes, at der vil blive færre af de turister, der kommer på grund af naturen og rekreative
ruter, når naturområder lokalt er blevet visuelt forringede og belastede af støj på grund af en ny motorvej.
Færre turister til et område betyder mindre indtjening for dem, der har indtægter fra turismen.
Genforhandling af Infrastrukturplan 2035
Fra forskellig side i infrastrukturdebatten er der udtrykt ønske om, at aftalen om Infrastrukturplan 2035
genforhandles ikke mindst på grund af, at CO2-udledningerne fra de projekter, udledningerne er undersøgt
for, har vist sig at være langt større end hidtidige angivelser. Genforhandlingerne skal gennemføres med
henblik på, at alle eller nogle af projekterne udgår, eller at der i første omgang vedtages et motorvejsmora-
torium. JMOM håber, at en sådan genforhandling vil kunne finde sted, og ser i den forbindelse meget ger-
ne, at den planlagte motorvej fra Klode Mølle til Løvel udgår.
Et mindre indgribende tiltag end anlæg af en ny motorvej er udbygning af eksisterende veje.
-- AKT 500606 -- BILAG 18 -- [ Forslag til anlægslov Klode Mølle-Løvel høringssvar JMOM ] --
Med venlig hilsen
for Jyder Mod Overflødige Motorveje
Per Delphin
Tørskindvej 32
7183 Randbøl
-- AKT 500606 -- BILAG 18 -- [ Forslag til anlægslov Klode Mølle-Løvel høringssvar JMOM ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Jacob Pryds Winkel (JAWI@DI.DK)
Titel: Høringssvar fra DI vedr. anlægslove for Give-Billund og Klode Mølle-Løvel
Sendt: 20-08-2025 08:12
Bilag: DIs høringssvar vedr. anlægslove Give-Billund og Klode Mølle-Løvel_2025.08.20.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministiet ved Catherine Christiansen
DI Transport takker for muligheden for at afgive over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og
Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Se vedhæftet høringssvar.
Med venlig hilsen
Jacob Pryds Winkel
Chefkonsulent
Infrastruktur & Mobilitet
91111332
+4591111332 (Mobil)
jawi@di.dk
transport.di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI's Privatlivspolitik
-- AKT 500606 -- BILAG 19 -- [ Høringssvar fra DI vedr. anlægslove for Give-Billund og Klode Mølle-Løvel ] --
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Bil-
lund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
DI Transport takker for muligheden for at afgive over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej
mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Det er DI’s opfattelse, at det er vigtigt og nødvendigt at skabe bedre kobling af de større byer i det
midtjyske og dermed er de to første etaper af Midtjysk Motorvej også vigtige at få gennemført
snarest. At skabe gode udviklingsmuligheder ved at styrke vejinfrastrukturen med bedre sammen-
hængende vejforbindelser i hele landet, er netop et af formålene ved Infrastrukturplan 2035.
DI Transport kan derfor støtte op om de to anlægsprojekter, men opfordrer til at tidsplanen for
projekternes gennemførsel optimeres, således at der kan ske en tidligere åbning, evt. at deletaper,
end angivet i bemærkningerne til lovforslaget.
DI Transport opfordrer også til, at der snarest gennemføres nærmere afklarende analyser for de
manglede motorvejsstrækninger for den samlede Hærvej og i den forbindelse tages endelig stilling
til den præcise linjeføring og der i forlængelse heraf gennemføres fremrykket ekspropriation.
Med venlig hilsen,
Jacob Pryds Winkel
Chefkonsulent
Dansk Industri, Transport
Til: Transportministeriet
Mail: cac@trm.dk og trm@trm.dk
20. august 2025
JAWI
DI-2025-05860
-- AKT 500606 -- BILAG 20 -- [ DIs høringssvar vedr. anlægslove Give-Billund og Klode Mølle-Løvel_2025.08.20 ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Drikkevand!
Sendt: 20-08-2025 07:03
Bilag: Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Anlægger vi motorveje ovenpå vores Drikkevand?
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
og Flemming Munk
-- AKT 500606 -- BILAG 21 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Drikkeva
Vest-Motorvejen ved Viborg
Anlægger vi stadig motorveje
ovenpå vores drikkevand?
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
Forord
Formålet med denne præsentation er at belyse konsekvensen af Vest
motorvejens linjeføring henover Viborgs to største drikkevandsmaga-
siner.
Det er ikke oplyst i hverken MKV rapporten eller Anlægsloven at ca.
50 % af vejvand på en motorvej sprøjtes 2-40 meter væk fra
motorvejen (kendt viden hos det Svenske Vejdirektorat m.fl.) .
Vest-motorvejen vil derfor lede store mængder beskidt vejvand
direkte i Viborgs grundvandsmagasiner. Det er afgørende information,
fordi det med Anlægsloven bliver et valg imellem en Vest-motorvej
eller fortsat rent drikkevand til Viborg.
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
• Vest-motorvejen er linjeført henover de to største drikkevands-
magasiner til Viborg by og omegn. Begge indvindingsområder er
udlagt af Miljøministeriet som OSD områder. De er meget sårbare
overfor både nitrat og pesticider, da der ikke findes et sammen-
hængende lerlag i områderne, som kan beskytte mod nedsivende
forurening.
• Nedsivende vejvand fra den 4-sporede motorvej vil ifølge forsy-
ningsselskabet Energi Viborg Vand (EVV) udgøre en massiv for-
ureningstrussel for drikkevandsmagasinerne, da vejvand inde-
holder en række forurenende stoffer som tungmetaller, oliepro-
dukter, mikroplast, PFAS etc.
• En beskyttelse af drikkevandsmagasinerne vil jf. EVV kræve, at
motorvejen opføres på en membran, som opsamler vejvandet og
leder det udenfor OSD området for avanceret rensning (f.eks. for
PFAS). Dette er der ikke afsat budget til i anlægsloven.
(OSD = Områder med Særlig Drikkevandsinteresse)
Vest-motorvejen er anlagt ovenpå
Viborgs to største drikkevandsmagasiner
0+ løsningen
3,743 milliarder
OSD område
Drikkevandsmagasin
NORD
Vest Motorvejen
6,250 milliarder
Drikkevandsmagasin
SYD
OSD område
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
Motorvejen er bredere end afstanden til grundvandet
25m
Miljøministeriet - Redegørelse for Viborg Syd
Miljøministeriet - Redegørelse for Viborg Syd
Miljøministeriet - Redegørelse for Viborg Nord
Miljøministeriet - Redegørelse for Viborg Nord
Viborg Kommune – Vandforsyningsplan 2012-2022
Viborg Kommune – Vandforsyningsplan 2012-2022
Reference links
Grundvandet
Forureningskilder
1. Forurening i anlægsfasen
2. Vejsalt
3. Køretøjer
▪ Udstødningsgas fra fossile biler (CO₂, NO, NO2)
▪ Dækstøv (mikroplast, zink, svovl …)
▪ Bremsestøv (kobber, jern, zink, antimon)
▪ Aircondition (kølemiddel =>TFA)
4. Asfalt
▪ Polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er)
▪ Tungmetaller (f.eks. bly, zink, kobber, cadmium)
▪ Olieforbindelser og kulbrinter
▪ PFAS (per- og polyfluorerede stoffer)
▪ VOC’er (flygtige organiske forbindelser)
Intet beskyttende lerlag
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
kant
Vest Motorvejens 50 cm kantopsamling
beskytter ikke grundvandet
Luftbåret vejvand (2-40m)
kantopsamling
30m bredde
Grundvand
25m
”40-60 % af vejvandet bliver slynget op og
nedfalder 2-40 m væk fra motorvejen”
Blomqvist, G. & Johansson [1]
Swedish National Road and Transport Research Institute
Kilder
[1] Airborne spreading and deposition of de-icing salt - a case study
[2] De-icing salt and the roadside environment
Luftbåret vejvand (2-40m)
50cm kantopsamling
Hver eneste meter motorvej producerer årligt 28m3 forurenet vejvand
jævnfør 2024 nedbørsdata fra DMI.
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
• Nedsivning i sandjord: 4 meter om året
• Nedsivning i lerjord: ½ meter om året
• Nedsivningstid ved Finderup = 25m / 4m ≈ 6 år
Jævnfør Københavns Universitet og GEUS:
Jævnfør Københavns Universitet og GEUS:
Nedsivning til grundvandet
Problem årstal for København (HOFOR) = 2040
Problem årstal for Finderup = 2032+6år = 2038
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
Konklusion
• Forurenet vejvand fra Vest-motorvejen vil forurene Viborgs to største
drikkevandsmagasiner i 2038 eller før. Hertil kommer bidrag fra
bremsestøv, dækstøv, udvaskning af asfalt m.m. som ikke er medtaget
i denne præsentation.
• Et valg af en Vest-Motorvej er også et fravalg af rent drikkevand - det
er et faktum. En motorvej kan ikke anlægges over et drikkevands-
område uden at det har en konsekvens for drikkevandskvaliteten.
Anlægsloven for Vest-motorvejen vil også være en lov for,
at Viborg indenfor en årrække ikke længere kan hente rent
drikkevand fra områdets to største magasiner.
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
Formålet med dette debatoplæg er at opfordre til ansvarlighed.
Danmark har noget af verdens bedste drikkevand, men det
fortsætter ikke i fremtiden, hvis vi ikke ændrer adfærd.
I arbejdet med infrastrukturplan 2035 bør man i høj grad holde
transportbehovet op imod påvirkningen af naturressourcer.
Vi skal stille spørgsmålet: Er indgrebet i natur, miljø og drikkevand
virkelig prisen værd for at spare få minutters rejsetid?
Vi har det drikkevand, som vi fortjener. Drikkevandets kvalitet er
summen af de politiske initiativer på området, for vand lyver ikke.
Passer vi godt på grundvandet, kan det holde i mange år, men
nogle få dårlige valg kan hurtig reducere det til noget, som
kommende generationer ikke vil takke os for. Så bliver verdens
bedste drikkevand blot et narrativ om noget, vi havde engang.
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
Motorveje
Drikkevand
Infrastrukturplan 2035
Sikring af rent drikkevand bør være den værdi og kompasretning,
som Infrastrukturplanen 2035 navigerer efter
”Vi har det drikkevand, som vi fortjener”
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
Anlægger vi stadig motorveje
ovenpå vores drikkevand?
Et høringssvar udarbejdet af Søren Vester og Flemming Munk
Kontakt info:
19.08.2025
Flemming Munk
M.Sc. Ph.D. Certified Vibration Analyst
Fallevej 34
8800 Viborg
flemmingmunk@gmail.com
Mobil: 25601362
Linkedin profil
Søren Riis Vester
Selvstændig tømrer – byggevirksomhed
siden 1992 og deltidslandmand
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
Mobil: 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 22 -- [ Høringssvar Anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel - Drikkevands forurening ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: John Hansen (jha@post6.tele.dk)
Fra: Anders Juel (aj@dn.dk)
Titel: DN høringssvar over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Sendt: 20-08-2025 10:37
Bilag: Høringssvar til anlægslov - Klode Mølle og Løvel.pdf; Bilag 1 VK høringssvar.pdf; Bilag 2 DN Høringssvar nyeste
version 30 okt.pdf; Bilag 3 Grundvand.pdf; Bilag 4_Flagermus.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Se vedhæftede høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening.
Venlig hilsen
Anders Juel
Naturrådgiver
___________________________
Danmarks Naturfredningsforening
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Tlf.: +45 39 17 40 00
Mobil: +45 31 51 26 56
E-mail: aj@dn.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 23 -- [ DN høringssvar over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og
Viborg og København den 20. august 2025
Side 1 | 4
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle –
Løvel
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og DN afdeling Viborg har følgende kommentarer til forslag til lov
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle til Løvel.
DN anerkender behovet for en forbedring af infrastruktur i Viborg Kommune (VK) for at fastholde og
udbygge den positive udvikling i kommunen. DN mener, at en motorvej vest om Viborg og i første omgang
kun fra Klode Mølle til Løvel, er den absolut dårligste løsning på det problem. Investeringer og omkostninger
står ganske enkelt ikke mål med udbyttet.
Der er udarbejdet mange rapporter, detaljerede projektbeskrivelser med tilhørende MKV-undersøgelser,
hvor der også vurderes på den samfundsøkonomiske gevinst. Ved en samstilling af de tre linjeføringer i spil,
kan der da ikke være tvivl om, at 0+ løsningen vil være den bedste økonomisk set (her den mindst ringe). Af
VK’s høringssvar (bilag 1) fremgår da også, at vejstumpen Klode Mølle til Løvel ingen værdi har, hvis ikke
hele strækningen Haderslev til Hobro bliver etableret som motorvej – og det sker nok ikke inden for en
overskuelig fremtid.
Der er mange løftede pegefingre og bekymringer også i de vurderinger/undersøgelser, der omfatter den
vestlige linjeføring, og ikke mindst i høringssvarene der er givet til de forskellige faser af projektet. DN har
gennem hele processen indgivet høringssvar, hvor vi påpeger den endog meget uheldige indvirkning på
mennesker og natur. Se f.eks. bilag 2, høringssvar til MKV-rapporten. I kompromisets ånd har vi støttet 0+
løsningen i respekt for behovet for en bedre infrastruktur nævnt indledningsvis. 0+ løsningen ligger i et
etableret trassér og vil da ikke påvirke naturen i nær samme omfang som linjeføringen vest om Viborg.
Når man så læser udkast til anlægslov og bilag, der er i høring nu, er de påpegede værditab og risici for
uoprettelige ødelæggelser, både hvad angår økonomi og natur, omformet til noget mere eller mindre
uvæsentligt, så projektet kan fortsætte og motorvejen blive til virkelighed.
Og så til naturen:
Senest har der været en supplerende undersøgelse til MKV-rapporten om bl.a. grundvand og flagermus med
høringsfrist 12. august. Det er to områder, hvor motorvejen har stor indflydelse på den fremtidige udvikling,
dels af grundvandskvaliteten og dels af bestanden af flagermus (i antal og arter). Høringssvarene er nok ikke
nået at få indflydelse på udformningen af anlægsloven, så derfor tilføjes de her.
Grundvand
Den planlagte linjeføring vest om Viborg føres gennem to såkaldte OSD områder og 2 af Viborgs vigtigste
indvindingsområder til drikkevand ligger her. Herfra forsynes byens ca. 45.000 indbyggere og byens
virksomheder.
Den supplerende undersøgelse ser meget overordnet på områdets grundvandsmagasiner, og ud fra en
vurdering af, at der er en meget ringe vandkvalitet i disse. Her overser man vist, at der indvindes vand til
Viborg by fra disse områder, og indsigelserne til de første høringer er efter vores opfattelse ikke blevet
-- AKT 500606 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til anlægslov - Klode Mølle og Løvel ] --
Viborg og København den 20. august 2025
Side 2 | 4
adresseret med tilstrækkelig alvor. Derfor vil vi tillade os her at genfremsende vores oprindelige høringssvar
– se bilag 3. OSD områderne er meget sårbare med stor risiko for at blive påvirket af nedsivning af forurenet
overfladevand/regnvand. Nedsivning af vejvand forekommer helt utænkeligt her.
Flagermus
Danmark har et meget stort ansvar for at bevare bestandene af flagermus, der alle er bilag-IV arter, og
særligt for damflagermus, der har sit internationalt største og vigtigste vinterrasteområde i Mønsted og
Daugbjerg kalkgruber. Kalkgruberne er dertil vigtigt vinterrasteområde for vandflagermus såvel som for
adskillige andre flagermus-arter.
En motorvej som den der planlægges vest om Viborg vil fragmentere naturen og kan have ødelæggende
effekt på flagermusens levesteder. Meget lokale forhold spiller væsentlig ind her, hvilke ikke er tilstrækkeligt
undersøgt.
At anføre, at afstanden til de store overvintringssteder i Mønsted og Daugbjerg kalkgruber er på 7 km, er
ikke et gyldigt argument for at frikende motorvejen for en påvirkning på flagermus. Mange af de
vinterrastende flagermus skal krydse motorvejen mindst to gange, frem til og tilbage fra deres
sommerhabitat, og mange vil blive fanget i denne fælde og evt. trafikdræbt.
Afrapporteringen af Vejdirektoratets konsulents arbejde er ganske overfladisk, og den seneste rapport om
undersøgelsen i foråret 2025 er overraskende mangelfuld ift. forståelse for undersøgelsesmetoden og
flagermus’ biologi. DN vurderer, at forårsundersøgelserne, med op til 5 km mellem de opsatte detektorer, er
af så ekstensiv en karakter, at disse ikke giver tilstrækkelig indsigt i hvordan flagermus anvender ledelinjer i
landskabet ifm. forårstrækket såvel som der mangler undersøgelser af efterårstrækket. Undersøgelserne
lever således hverken op til anbefalinger i bilag IV-håndbogen om flagermus eller forvaltningsplanen for
flagermus.
De utilstrækkelige undersøgelser medfører, at der langt fra er sikkerhed for at afværgeforanstaltningerne er
tilstrækkelige til et undgå skade på den økologiske funktionalitet for yngle-rasteområdet for damflagermus
mv.. Det fremgår klart af EU-kommissionens vejledning afsnit 2-69, at det vil være i strid med
habitatdirektivet at opsætte afværgeforanstaltninger før der er høj grad af sikkerhed for at disse er
tilstrækkelige til at undgå enhver beskadigelse eller ødelæggelse af et rasteområdes økologiske
funktionalitet.
DN bemærker dertil, at de foreslåede afværgeforanstaltninger, i form af omdirigering af ledelinjer og
etablering af faunapassager i visse tilfælde ikke er korrekt placerede ift. de nuværende ledelinjer i
landskabet og i andre tilfælde ikke tilstrækkeligt konkretiseret ift. deres placering. Dette er ligeledes ikke i
overensstemmelse med kommissionens vejledning, der kræver stor sikkerhed for tilstrækkeligheden af de
anvendte afværgeforanstaltninger.
DN afdeling Viborg og DN sekretariatet samarbejder med Århus Universitet om bedre beskyttelse af
flagermusen. En mere uddybende vurdering af MKV og den supplerende undersøgelse er vedlagt som bilag
4.
-- AKT 500606 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til anlægslov - Klode Mølle og Løvel ] --
Viborg og København den 20. august 2025
Side 3 | 4
Natur og miljø
En flot og varieret natur og et godt miljø tillægges konstant (også i samfundsdebatten) betydelige værdier
for vores mentale og fysiske sundhed og velvære. De oplevelser, naturen giver, kan få de fleste til at slappe
af, glemme stress og jag, og glæde sig over livet i naturen.
Denne måde at bruge naturen på er til glæde for alle, og ualmindelig svær at prissætte. Men blot det at det
har en pris, betyder jo, at omkostningerne er betydeligt højere end de budgetterede 5 milliarder kr. Og for
at nå de 5 milliarder har man sparet på anlæg af faunapassager.
Det er jo ikke blot de ca. 620 ha, der går til vejanlægget, der er i spil. Motorvejen vil skære igennem
områder med varieret natur (enge, moser, vandhuller, vandløb skov mm.) og skabe barrierer for livet i
naturen og begrænse den fri bevægelighed. Fragmenteringen vil gøre, at nogle arter forsvinder, og andre vil
blive begrænset i antal og udbredelse. Lokale beretninger fra bekymrede borgere:
”På en naboejendom (Navntoftvej ), er der livlig aktivitet af flagermus på/i gårdspladsen. Det er en ejendom
hvor motorvejen skal gå lige igennem. Der er endvidere livlig aktivitet af flagermus i skoven syd for
ejendommen Navntoftvej 6 samt ved ejendomme nord for. Det vil sige at motorvejen kommer lige igennem
området og der er ikke indtænkt faunapassage af nogen art på strækningen
Vi bor i skoven på Gårsdalvej tæt på linjeføringen af den planlagte motorvej. Vores grund er på 36.000 kvm
og består af skov, kildevæld og en eng som afgræsses af kvæg fra et naturplejefirma. Vi er af den opfattelse
at motorvejsprojektet er miljøkriminalitet. Her findes bl.a. vandsalamander, mange frøer og tudser, rød
glente, flagermus, store guldsmede, strejfende kronvildt og flere spættearter. Vi har i den senere tid kunnet
høre sortspætten igen. Af og til ser vi isfugle og vandstær. Ps – for nogle år siden så vi af og til
sortspætten. En enkelt gang var der 2, så det var formentlig en mage!
I forbindelse med valget af Vest-motorvejen og den igangværende høringsrunde for anlægsloven
(høringsfrist d. 21. august 2025) har vi i Finderup brugt meget tid på at læse forskelligt
baggrundsmateriale, MKV-rapporten og det udsendte udkast til anlægsloven.
Finderupgruppen har samlet vores ideer og observationer i vedlagte præsentation.
I disse klima udfordrings tider anlægger man ikke ny asfalt gennem store sammenhængende skov og
naturarealer endog en del fredsskove og skader natur og dyreliv mm. når det er mere fornuftigt at udvide
eksisterende vejnet, der er der i forvejen. Vi mener at I bør have interesse i dette, derfor sender vi vores
præsentation link til jer, vedhæftet fil. Sidst i præsentationen er noget om fredsskove og natur, samt dyreliv”.
Så der er rigtig mange, der sammen med DN bekymrer sig om naturen taler for en bedre beskyttelse af den.
For os er en motorvej vest om Viborg den absolut dårligste løsning på et problem med trafik, udvikling og
infrastruktur, og den bør droppes til fordel for en 0+ løsning eller en tilsvarende mere innovativ tilgang til
begrebet infrastruktur.
Danmarks Naturfredningsforening
-- AKT 500606 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til anlægslov - Klode Mølle og Løvel ] --
Viborg og København den 20. august 2025
Side 4 | 4
John Hansen
Formand DN Viborg
Mobil 31 31 09 93
Anders Juel
Naturrådgiver, DN Sekretariatet
Mobil 31512656
-- AKT 500606 -- BILAG 24 -- [ Høringssvar til anlægslov - Klode Mølle og Løvel ] --
BILAG 1.
Til Transportministeriet
Viborg Byråd er meget tilfreds med, at der nu foreligger et udkast til lovforslag til anlæg af en motorvej
mellem Klode Mølle og Løvel. Kommunen bemærker dog, at den tidligere udmeldte tidsplan er blevet
forsinket, så motorvejen nu først forventes åbnet i 2034, men det vil vi se frem til.
a
Det er forsat vigtigt for Viborg Byråd at understrege, at det er vigtigt for Viborg Kommune at gennemførelse
af denne etape kun er første del af en sammenhængende ny motorvejsforbindelse mellem Haderslev i syd
og Hobro i nord. En sammenhængende motorvej fra Haderslev til Hobro vil tilgodese formålet at forbedre
vejforbindelserne i Midtjylland, aflaste E45 og rute 13 samt styrke den generelle udvikling i Midtjylland.
Behovet for etablering af den samlede motorvejsstrækning understreges yderligere af projektets
samfundsøkonomi, hvor det jo er klart, at de samlede samfundsøkonomiske fordele kun opnås ved fuld
udbygning. Der bør derfor snarest træffes politisk beslutning om anlæggelse af de resterende etaper af
motorvejen fra Haderslev til Hobro. i
I forhald til udkastet til lovforslaget vil byrådet bemærke, at det er vigtigt at kommuneveje og -stier føres på
tværs af motorvejen som beskrevet i den vejtekniske beskrivelse i miljøkonsekvensrapporten.
Kommunen bemærker desuden, at tilslutningsanlægget ved Løgstørvej ikke er nævnt. Løgstørvej er en
vigtig indfaldsvej fra den nordvestlige del af kommunen. Trafikminister Thomas Danielsen har den 5. maj
2025 meddelt kommunen, at tilslutningsanlægget ved Løgstørvej med vestvendte ramper er blevet tilvalgt
og vil indgå på listen af projekter, der kan prioriteres i den næste udmøntning af land- og bypuljen i
/
efteråret 2025. Viborg Byråd forventer, at det betyder, at tilslutningsanlægget prioriteres, så det kan
anlægges i forbindelse med anlæg af motorvejen.
Det er forsat vigtigt for Viborg Kommune, at motorvejen ikke væsentligt vil påvirke arter eller naturtyper på
udpegningsgrundlaget og ikke er i strid med bevaringsmålsætninger i Natura-2000 områderne. Viborg
Byråd ønsker derudover, at områder til erstatningsnatur og — skov placeres indenfor kommunens grænser
og så vidt det er muligt sammentænkes med arealomlægning i forbindelse Aftale om et Grønt Danmark, og
så der skabes synergi mellem naturværdier, grundvandsbeskyttelse og rekreative interesser.
Som supplement til ovenstående vedlægges som bilag et teknisk notat med mere detaljerede
bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Ulrik Wilbek, borgmester
-- AKT 500606 -- BILAG 25 -- [ Bilag 1 VK høringssvar ] --
Bilag til høringssvar
Viborg Kommune ønsker føigende emner bliver prioriteret og medtaget í den videre projektering:
Veje
Delstrækninger af rute 12 Herningvej, rute 13 Aalborgvej/Vejlevej og rute 16 Holstebrovej vil blive
nedklassificeret til Kommuneveje. Dette kan Viborg Kommune være indforstået med. Byrådet
bemærker dog, at det er vigtigt, at der overføres et tilstrækkeligt beløb til driften, og vejene overdrages
uden større udgifter til istandsættelse indenfor de først 10 år.
Viborg Kommune foreslår desuden, at rute 26 forlænges/flyttes til korridoren syd for Viborg Storcenter,
som i en årrække har været reserveret til formålet. Herved vil rute 26 kunne flyttes til et forløb på
motorvejen mellem Holstebrovej og Skivevej, hvorved Vestre Ringvej vil blive aflastet for den
overordnede og uvedkommende trafik, og den vil også kunne nedklassificeres til kommunevej.
Motorvejen ønskes forberedt for tilslutning af den kommende forlagte rute 26 ved Ravnstrup, hvis
projektet ikke gennemføres samtidig med motorvejen.
Viborg Kommune forventer, at skærende kommunevej og -stier føres på tværs af motorvejen, som
anført i Vejteknisk beskrivelse, september 2024:
o st. 210.350 Havredalsvej OF
st. 210.850 Alhedestien OF
st. 214.600 Fallevej UF
st. 218.300 Fallevej OF
st. 220.400 Hellerupvej OF
st. 224.130 Jestrupvej Vest UF
st. 226.430 Kirkebækvej OF
st. 228.280 Rogenstrupvej OF
st. 228.460 Himmerlandsstien OF
st. 232.200 Løgstørvej OF
o st.234.400 Forlagt Aaborgvej OF
Viborg Kommune forventer desuden, at motorvejen forberedes for anlæg af en ny kommunal cykelsti
mellem Viborg og Ravnstrup under landskabsbroen ved Gårsdal/Jegstrup Bæk.
D O O O O O9 O O O
Natur og Miljø
Det fremgår af lovforslagets §6, stk. 5, at kommunaibestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger til brug
for en vurdering af forhold, der reguleres efter love og regler, der er nævnt i stk. 1, indenfor den
pågældende kommune. Bestemmelsen bør ændres, så kommunalbestyrelsen udelukkende skal bidrage
med eksisterende og allerede tilgængelige oplysninger.
Det er uklart, om lovforslagets §7 stk. 1 kan medføre væsentlige udgifter for private ledningsejere
(eksempelvis rørlagte vandløb). Dette bør præciseres og fremgå af den endelige anlægslov.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan nedsives vejvand efter forudgående
rensning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til
-- AKT 500606 -- BILAG 25 -- [ Bilag 1 VK høringssvar ] --
vandværker. For at beskytte drikkevandsressourcen anbefaler Viborg Kommune som udgangspunkt, at
vejvand indenfor disse områder ikke nedsives, men udledes til vandiøb eller sø (recipient).
I henhold til lovforslagets §10 kan der ydes tilskud til facadeisolering af særligt støjramte helårsboliger.
Viborg Byråd anbefaler, at tilskudsordningen agså bør omfatte støjreducerende tiltag i forhold til
udendørs opholdsarealer, rekreative områder og lign.
-- AKT 500606 -- BILAG 25 -- [ Bilag 1 VK høringssvar ] --
Høringssvar om Løvel-Klode Mølle vejanlæg Bilag 2
Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
(Seneste opdatering 30. oktober 2024)
1. Naturødelæggelse ved anlæg af motorveje omkring Viborg
Af MKV-analysen fremgår det, at de tre analyserede linjeforløb vil ødelægge beskyttet naturen på
henholdsvis:
Østlig motorvej: 30 ha
0+ vej: 15 ha
Vestlig motorvej: 15 ha
Der er imidlertid den væsentlige forskel, at motorvejene fører gennem naturarealer, der hidtil ikke
har været berørt af vejtrafik, mens 0+ løsningen består i en udvidelse af rute 13, hvor naturen
gennem århundreder har indrettet sig efter beliggenheden tæt op ad en befærdet vej. Det samme
gælder i øvrigt de mennesker, der lever langs vejen.
Vi kan derfor klart anbefale at man vælger 0+ løsningen.
1.2. Erstatningsnatur
Det er udmærket, at den natur motorvejen vil ødelægge skal erstattes med 2-3 gange større
naturarealer et andet sted. Imidlertid er natur ikke noget, man sådan kan flytte rundt på. En biotop
med dens samspil af flora og fauna har udviklet sig gennem måske flere hundrede år. Et nyt
naturområde er således en fattig natur, der starter helt på bar bund med at udvikle sig til den
biotop, der er blevet ødelagt.
Derfor bør 0+ løsningen vælges. Her ødelægges nemlig mindst af værdifuld allerede etableret
natur, og naturen langs den eksisterende vej har ligesom befolkningen gennem mange år indrettet
sig efter, at her går en trafikeret vej gennem landskabet.
1.3. Fragmentering af landskabet
Ud over den direkte ødelæggelse af beskyttede og i endnu større udstrækning også ikke
beskyttede naturområder, skaber en ny motorvejstracé en markant barriere gennem landskabet.
Undersøgelser af faunaen på begge sider af motorveje har vist genetiske forskelle i dyrebestande
grundet motorvejenes totale adskillelse af bestandene.
Også for lokalbefolkningen vil motorveje skabe uhensigtsmæssige barrierer gennem landskabet.
1.4. Faunapassager
Motorvejsbarriererne forsøges i nogen grad afhjulpet af faunapassager. Den bedste faunapassage
er imidlertid et åbent landskab uden større veje. Derfor bør 0+ løsningen vælges, da vi herved
undgår, at nye vejforløb skaber yderligere opdeling af landskabet. Naturen omkring rute 13 har
gennem årene indrettet sig på, at der ligger en stærkt trafikeret vej. Den planlagte udvidelse vil
være en større barriere end den gamle rute 13, men her er der plads i budgettet til at bibeholde og
gerne udbygge de planlagte faunapassager.
I de reducerede motorvejsmodeller er en del faunapassager slettet og erstattet med for eksempel
søer. Det er en udmærket ide at anlægger flere søer, men det ændrer ikke på faunaens muligheder
-- AKT 500606 -- BILAG 26 -- [ Bilag 2 DN Høringssvar nyeste version 30 okt ] --
for at sprede sig i landskabet og dermed indgå i en naturlig udveksling af gener med bestandene i
andre habitater. Ud over at tage faunapassager ud af planen, har man også i de reducerede
modeller gjort landskabsbroerne kortere, hvilket igen indskrænker faunaens muligheder for at
bevæge sig frit i landskabet. En høj jordvold er en større barriere end en landskabsbro.
I 0+ løsningen er der ikke brug for broer overhovedet.
2. Motorvejsbyggeri vil underminere Viborg Kommunes klimaplan
I 2023 vedtog Viborg Byråd en klimaplan for 2022-2050, hvorefter den årlige udledning af
klimagasser fra trafikken i hele kommunen på 250.000 tons skal nedbringes til netto 0 i 2050. Altså
en nettoreduktion på knap 10.000 tons hvert år.
Udledningen af klimagasser ved selve anlægsarbejdet af en motorvej udenom Viborg vil ifølge
MKV-analysen blive på 260.300 - 288.140 tons afhængig af linjeføring - altså godt og vel et helt års
udledninger fra den samlede nuværende trafik i Viborg Kommune som geografisk område.
Skal udledningen af klimagas i 2050 bringes i 0, må klimaplanen nødvendigvis indregne denne
merudledning ved anlægsarbejdet. Det vil kræve en yderligere reduktion på omkring 10.000 tons
om året hvert år frem til 2050. I alt altså 20.000 tons i årlig reduktion.
Udover engangsudledningen ved anlæg af en motorvej, er man også nødt til at indregne ekstra
udledning fra den øgede trafik med større fart på en motorvej.
MKV-rapporten angiver 13.000-16.000 køretøjer pr. årsdøgn ad en ny motorvej afhængigt af,
hvilken linjeføring man vælger.
En bil, der sætter farten op fra de nuværende 80 km/t til 130 km/t, øger sit forbrug af brændstof
ganske markant. Der nævnes tal helt op til 78 % meget afhængigt af bilmodel. Lad os holde os på
den sikre side og regne med et merforbrug på bare 25 % ved hastighedsændringen fra 80 til 130
km/t.
En bil, der kører 20 km på en liter brændstof, bruger altså i dag 2 liter for at køre de ca. 40 km fra
Løvel til Klode Mølle – mange bruger betydeligt mere. Ad den længere motorvej med 130 km/t vil
forbruget stige med 25 % af 2 liter = 0,5 liter. 1 liter afbrændt benzin/olie udleder 2,5 kg klimagas.
Hver bil, der kører strækningen, vil altså udlede 0,5 x 2,5 kg = 1,25 kg mere klimagas på en
motorvej end på en 0+ løsning.
13.000 biler, der hver udleder 1,25 kg ekstra klimagas om dagen, bliver på et år til 5.900 tons
ekstra.
Viborg Kommunes planer om indenfor sit geografiske område at reducere udledningen fra
trafikken med 10.000 tons hvert år frem til 2050, starter altså med en årlig forøgelse af
udledningen på mindst 5.900 tons kombineret med 10.000 tons som kompensation for
udledninger i forbindelse med anlægget. Alt i alt kræver motorvejsbyggeriet altså en årlig
reduktion på mindst 25.900 tons og ikke de 10.000 tons, som klimaplanen lægger op til. I det lys vil
et motorvejsbyggeri i realiteten gøre det umuligt at nå klimaplanens mål.
MKV-analysen nævner at biler i fremtiden vil køre jo på el, som ikke udleder klimagasser. I Viborg
Kommunes klimaplan regner man med, at 25 % af bilerne kører på el i 2030. Fra 2009 til 2019 steg
antallet af biler indregistreret i Viborg Kommune fra 39.900 til 53.500. Det er en stigning på 33 %
over 10 år. Fortsætter stigningen i samme takt, vil der i 2030 være omkring 70.000 biler i
kommunen. Hvis vi når målet med 25 % elbiler, vil der i 2030 være 17.500 af den slags, mens de
-- AKT 500606 -- BILAG 26 -- [ Bilag 2 DN Høringssvar nyeste version 30 okt ] --
resterende 52.500 må formodes fortsat at køre på fossilt brændsel. Det er stort set samme antal
som i dag.
En 0+ løsningen vil hjælpe meget på situationen, dels fordi udledningen af klimagasser ved anlæg
kun er halv så stort som ved anlæg af en motorvej, og dels fordi trafikken med lavere hastighed ad
den kortere vej ikke vil udlede mere klimagas end ad den nuværende vejføring – måske endda
mindre på grund af en mere jævn afvikling af trafikken med flere spor og færre rundkørsler.
Alene af den grund bør 0+ løsningen vælges.
2.2. CO2 udledningen er uacceptabelt højt ved anlæg af motorvejene
Begge de foreslåede motorvejsforløb vil i anlæg betyde uacceptabelt høje udledninger af CO2.
Dette skyldes ikke mindst betonforbruget ved bygning af vejbroer. 0+ løsningen kræver ikke
tilnærmelsesvis samme brobyggerier, hvorfor denne løsning alene af den grund bør vælges. 0+
løsningen udleder i runde tal halvdelen af motorvejsløsningerne.
2.3. CO2 binding ved tilplantning af samme areal som nu beslaglægges af motorvej.
I ”Høringsnotat – indledende høring” fra 27. januar 2023 skriver Vejdirektoratet på side 19, at det
”vurderes ikke umiddelbart relevant at gennemføre klimaberegninger for alternativ anvendelse af
det areal en motorvej vil optage, da disse anvendelser ikke imødekommer de samme behov som
en motorvej.”
Der er siden indgået aftaler om omlægning af 30 % af landets areal til mere natur og til skov. MKV-
rapporten angiver, at der ved motorvejsbyggerierne henholdsvis vest og øst om Viborg vil blive
brugt 250 og 180 ha større areal end ved bygning af en 0+ løsning. Da en ha skov efter en årrække
vil kunne binde omkring 10 tons CO2 om året, vil de gennemsnitligt 215 ha ved tilplantning med
skov kunne binde i størrelsesordenen 2.150 tons CO2 om året. Det vil være relevant at tage dette
tal med i beregningerne af motorvejens samlede klimapåvirkning. Det vil sammen med alle øvrige
beregninger understrege 0+løsningens fordele frem for de gammeldags motorvejsløsninger.
3. Trafikstøj fra motorveje i forhold til 0+ løsningen
MKV-rapporten indeholder nogle ganske oplysende støjkort. Kikker man nærmere på dem, vil man
se, at de to motorvejsløsninger i øst og vest vil medføre et gennemsnitligt 900 meter bredt bælte
gennem landskabet med støjbelastning på over 53 dB. Her skal man tage i betragtning, at der er
tale om årsmiddelværdien for en vægtning af støjen, således at de stille timer midt om natten i
nogen grad får et højere støjniveau midt på dagen til at se mindre ud. Over hele
motorvejsstrækningen øst eller vest om byen, kommer der altså en øget støjbelastning på omkring
3.900 ha. Der er tale om et areal, som i dag ikke har trafikstøj overhovedet.
Med 0+ løsningen forholder det sig helt anderledes. Der opstår klart nok ikke nogen ny støjkorridor
gennem det stille landskab. Samtidig falder den forventede støjbelastning af boligområder langs 0+
vejen gennem byen, fordi der samtidig bygges støjskærme. Det forhold kan være vanskeligt at
gennemskue ved at se på MKV-rapportens visualiseringer, hvor kortene ikke ligger ved siden af
-- AKT 500606 -- BILAG 26 -- [ Bilag 2 DN Høringssvar nyeste version 30 okt ] --
hinanden. Lægger man MKV-rapportens støjkort ved siden af hinanden, kan man dels
sammenligne støjniveauet i dag med det forventede støjniveau, hvis der ikke bygges nye veje og
dels med det forventede støjniveau langs en 0+ vej med støjskærme.
Som eksempel ses her et område ved Teglmarken, hvor kortet til venstre viser udbredelsen af
trafikstøj i dag. I midten vises den forventede støj i 2040 uden nye vejanlæg af nogen slags og til
højre ses støjbilledet ved anlæg af en 0+ vej med støjværn.
Antallet af boliger, der får de angivne støjniveauer, er ved gennemførelse af 0+ løsningen en del
mindre end i dag på grund af støjværn. I budgettet er der oven i købet plads til yderligere
støjdæmpning i 0+ modellen, hvis det viser sig nødvendigt.
Læser man MKV-rapporten, får man fornemmelsen af, at trafikstøjen bliver mindre ved bygningen
af en motorvej. Det gør den ikke, hvis man ser på hele det landskab sådanne veje ville komme til at
gennemskære. I rapporten opstilles nemlig udelukkende oversigter over antal
beboelsesejendomme, der bliver berørt af støjen. Støjen ude i landskabet indgår ikke i
beregningerne – her bor jo ikke ret mange mennesker og naturen tæller tilsyneladende ikke!
For lige at foregribe automatreaktionen med, at i fremtiden kører alle i elbiler, som ikke larmer, så
er realiteten den, at elbiler, der ruller af sted med 30-40 km/t stort set er lydløse. Ved normal
landevejsfart er det dækstøj og vindsus, man hører, og de er helt på højde med støjen fra en
fossilbils. Da elbiler på grund af batterierne er tungere end fossilbiler, øges støjen yderligere ved
højere hastigheder, hvor elbilerne faktisk larmer mere end de fossile.
0+ løsningen viser sig altså at være den bedste løsning også på støjområdet, hvorfor denne løsning
bør vælges.
3.1. Støjværn
De fleste steder viser støjkortene, at trafikstøjen i Viborgs boligkvarterer bliver mindre ved anlæg
af 0+ vejen inklusive støjværn.
På borgermødet i Viborg 8. oktober blev det oplyst at man pr. tradition bruger lodrette støjværn i
forskellig højde, og ikke har planer om at prøve f.eks. Hamborg-modellerne, som bøjer indad mod
-- AKT 500606 -- BILAG 26 -- [ Bilag 2 DN Høringssvar nyeste version 30 okt ] --
vejbanerne. Disse blev endvidere af Vejdirektoratet vurderet til at være for dyre. Da budgettet i 0+
løsningen kan rumme endog noget dyrere støjværn, vil vi gerne opfordre til at man vælger 0+
løsningen og benytter muligheden for at afprøve bedre støjværn end de traditionelle.
4. En motorvej vest om Viborg vil skabe risiko for udslip af skadelige stoffer i
områder hvor Viborg henter sit drikkevand
En motorvej vest om Viborg vil med den angivne linjeføring gå tværs igennem de to områder med
særlige drikkevandinteresser (OSD) hvorfra Viborg by og omegn får sin drikkevandsforsyning.
OSD er grundstammen i vores fremtidige forsyning med drikkevand, og det er essentielt at hele
områderne holdes fri for forureningskilder nu og i al fremtid. En motorvej vil uanset byggetekniske
beskyttelsesforanstaltninger udgøre en forureningsrisiko for jorden og grundvandet.
I forbindelse med anlæg af en ny motorvej vil det derfor være et grundprincip:
1: undgå at føre vejen gennem OSD
eller
2: kan OSD ikke undgås, planlæg linjeføringen under kraftigt hensyn til de naturlige
grundvandsstrømninger, så den del af OSD der kan blive forurenet hvis uheldet er ude bliver
mindst muligt.
Kortet herunder illustrer problemet, hvor OSD ved Viborg Syd er vist med blåt omrids,
grundvandsstrømmene er angivet med de blå pile og det mørkeblå angiver den aktuelle
kildeplads. Den vestlige linjeføring af motorvejen er angivet med rød stiplet linje. Denne linjeføring
af motorvejen vil medføre en forureningsrisiko for godt og vel hele den østlige halvdel af
drikkevandsområdet, herunder den nuværende kildeplads, som er etableret for få år siden.
-- AKT 500606 -- BILAG 26 -- [ Bilag 2 DN Høringssvar nyeste version 30 okt ] --
Samme problematik er der også ved OSD Viborg Nord som vist på kortudsnittet her.
-- AKT 500606 -- BILAG 26 -- [ Bilag 2 DN Høringssvar nyeste version 30 okt ] --
Viborg Vand har brugt et tocifret millionbeløb på at beskytte grundvandsressourcen ved
jordopkøb og skovrejsning. Med den valgte linjeføring vil motorvejen stort set true hele OSD
Viborg Nord.
En motorvej tværs gennem disse særlige drikkevandsområder vil skabe en stor risiko for
forurening af drikkevandet ikke mindst ved trafikulykker.
Vi er helt klar over, at Vejdirektoratet har skitseret løsninger med opsamling af overfladevand i
bassiner, for at opsamle de anseelige mængder af spildevand fra trafikken herunder mikroplast fra
slid på dækkene. Vi stiller os skeptiske overfor hvorvidt sådanne opsamlingsbassiner er i stand til
at opfange alle skadelige stoffer ved større trafikulykker og ved fremtidens forventede skybrud,
som let kan oversvømme opsamlingsbassinerne. Man kan heller ikke se bort fra, at uanset hvor
omhyggeligt afvandingssystemerne udføres, vil der i tidens løb ske lækager og brud på
rørsystemer, bundmembraner m.v. så forurenet vand fra vejanlægget kan sive ud i jorden og
grundvandet.
På den baggrund vil vi anbefale, at der fremfor nye motorveje gennem landskabet vælges en 0+
løsning, der følger den nuværende rute 13 og afvikler trafikken med et mere moderat tempo end
tilfældet vil være på en motorvej, og hvor man stort set undgår at berøre områder med særlige
drikkevandsinteresser – vores fremtidige drikkevandsressourcer.
5. Anlæg af motorveje omkring Viborg er et tab for samfundsøkonomien
Samfundsøkonomien i alle tre projekter er tabsgivende, hvilket er udtryk for at den trafikale
forbedring ikke er umagen værd. Gevinsterne ved projektet er altså mindre end omkostningerne,
og det endda uden at man har prissat hverken forringelser af natur eller rekreative værdier. I MKV-
rapporten angives det, at ”Rute 13 er hovedsagelig en 2-sporet landevej og den kørte hastighed
ligger generelt tæt på den skiltede hastighed på 80 km/t på hele strækningen. Selv omkring
Viborg, hvor trafikken er størst, er gennemsnitshastigheden omkring 80 km/t”.
Da der således ikke er samfundsmæssige gevinster ved at anlægge nye veje omkring Viborg, bør
projektet ikke gennemføres før også de rekreative og naturmæssige værdier er indregnet i den
samlede vurdering af økonomien af hele det i en fjern fremtid tænkte forløb fra Hobro til
Haderslev.
-- AKT 500606 -- BILAG 26 -- [ Bilag 2 DN Høringssvar nyeste version 30 okt ] --
Bilag 2.
En motorvej vest om Viborg vil skabe risiko for udslip af skadelige stoffer i områder hvor Viborg henter sit
drikkevand
En motorvej vest om Viborg vil med den angivne linjeføring gå tværs igennem de to områder med særlige
drikkevandinteresser (OSD) hvorfra Viborg by og omegn får sin drikkevandsforsyning.
OSD er grundstammen i vores fremtidige forsyning med drikkevand, og det er essentielt at hele områderne
holdes fri for forureningskilder nu og i al fremtid. En motorvej vil uanset byggetekniske
beskyttelsesforanstaltninger udgøre en forureningsrisiko for jorden og grundvandet.
I forbindelse med anlæg af en ny motorvej vil det derfor være et grundprincip:
1: undgå at føre vejen gennem OSD
eller
2: kan OSD ikke undgås, planlæg linjeføringen under kraftigt hensyn til de naturlige grundvandsstrømninger,
så den del af OSD der kan blive forurenet hvis uheldet er ude bliver mindst muligt.
Kortet herunder illustrer problemet, hvor OSD ved Viborg Syd er vist med blåt omrids,
grundvandsstrømmene er angivet med de blå pile og det mørkeblå angiver den aktuelle kildeplads. Den
vestlige linjeføring af motorvejen er angivet med rød stiplet linje. Denne linjeføring af motorvejen vil
medføre en forureningsrisiko for godt og vel hele den østlige halvdel af drikkevandsområdet, herunder den
nuværende kildeplads, som er etableret for få år siden.
-- AKT 500606 -- BILAG 27 -- [ Bilag 3 Grundvand ] --
Samme problematik er der også ved OSD Viborg Nord som vist på kortudsnittet her.
Viborg Vand har brugt et tocifret millionbeløb på at beskytte grundvandsressourcen ved jordopkøb og
skovrejsning. Med den valgte linjeføring vil motorvejen stort set true hele OSD Viborg Nord.
En motorvej tværs gennem disse særlige drikkevandsområder vil skabe en stor risiko for forurening af
drikkevandet ikke mindst ved trafikulykker.
Vi er helt klar over, at Vejdirektoratet har skitseret løsninger med opsamling af overfladevand i bassiner, for
at opsamle de anseelige mængder af spildevand fra trafikken herunder mikroplast fra slid på dækkene. Vi
stiller os skeptiske overfor hvorvidt sådanne opsamlingsbassiner er i stand til at opfange alle skadelige
stoffer ved større trafikulykker og ved fremtidens forventede skybrud, som let kan oversvømme
opsamlingsbassinerne. Man kan heller ikke se bort fra, at uanset hvor omhyggeligt afvandingssystemerne
udføres, vil der i tidens løb ske lækager og brud på rørsystemer, bundmembraner m.v. så forurenet vand fra
vejanlægget kan sive ud i jorden og grundvandet.
På den baggrund vil vi anbefale, at der fremfor nye motorveje gennem landskabet vælges en 0+ løsning, der
følger den nuværende rute 13 og afvikler trafikken med et mere moderat tempo end tilfældet vil være på en
motorvej, og hvor man stort set undgår at berøre områder med særlige drikkevandsinteresser – vores
fremtidige drikkevandsressourcer.
-- AKT 500606 -- BILAG 27 -- [ Bilag 3 Grundvand ] --
Bilag1
HøringssvarvedrørendeMKRKlodeMølle-LøvelogNatura2000-vurdering
Flagermusenes overvintringsmuligheder i kalkgruberne i Mønsted og
Daugbjerg ved evt. motorvej – vurdering af lyd- og lyspåvirkning og
faunapassagers anvendelse
Dette høringssvar vedrører "MKR Klode Mølle-Løvel – Flagermus forårsundersøgelse 2025"
(Vejdirektoratet, 23. juni 2025) samt "MKR Klode Mølle-Løvel – Natura 2000-vurdering af
Reduceret Vestlig linjeføring" (Vejdirektoratet, 27. juni 2025), med særligt fokus på
damflagermusens (Myotis dasycneme) muligheder for overvintring i kalkgruberne ved Mønsted
og Daugbjerg. Høringssvaret inddrager nyere dansk og international forskning i effekter af lyd og
lys ved motorveje, og vurderer troværdigheden af de foreslåede ledegangs- og faunapassager til
at sikre flagermusenes bevægelsesfrihed.
Damflagermusen er en af verdens sjældneste flagermusarter, omfattet af habitatdirektivets
Bilag II og Bilag IV. Arten er konstateret ynglende ved Hald Sø, Viborgsøerne, Tjele Langsø,
Finderup Øvelsesterræn og flere andre lokaliteter nær motorvejsprojektet. Desuden flere
ynglekolonier ved Silkeborg-søerne. Damflagermusen er en dansk ansvarsart, idet 1/3 af
verdens bestand af damflagermus anslås at leve i Midtjylland. Kalkgruberne i Mønsted og
Daugbjerg er afgørende for artens nationale overlevelse, idet de fungerer som stabile og sikre
overvintringssteder. Damflagermusen skal overvintre frostfrit.
Motorvejen bliver til at blive én stor og lang barriere for både damflagermus og vandflagermus,
når de skal passere motorvejen både forår og efterår. Det er dokumenteret, at støj og lys har
endog meget stærke negative konsekvenser for flagermusenes økologiske funktionalitet.
-- AKT 500606 -- BILAG 28 -- [ Bilag 4_Flagermus ] --
Uddrag fra Aarhus Universitets rapport Håndbog om dyrearter på Habitatsdirektivets Bilag IV:
Lysforurening og lydforurening
Flagermus har udviklet sig til at være aktive om natten for at udnytte de store insektmængder,
der flyver om natten, samtidig med at der er lav prædationsrisiko fra fugle. Mængden af kunstigt
lys i miljøet stiger 2-6% pr. år, og lysforurening er en stigende trussel for flagermus og mange
andre dyregrupper (Voigt & Kingston 2015, Voigt m.fl. 2018). Flagermus har et udmærket syn, og
kunstigt lys kan få flagermusene til at ændre adfærd med negative effekter på flagermusenes
status til følge (fx Mathews m.fl. 2015, Azam m.fl. 2018, Barré mfl. 2021). Kunstigt lys kan påvirke
flere forskellige dele af flagermusens adfærd og levevilkår. Der er forskel på hvordan og hvor
meget forskellige arter påvirkes, men der er negative effekter af kunstigt lys på alle
flagermusarter (Tabel 3.4). Lys-niveauer så lave som omkring 0,1 lx, der svarer til lyset ved
fuldmåne, kan ændre flagermusens flyveaktivitet. 55 Yngle- og rastesteder Belysning af
indgange og omgivelserne til flagermusenes yngle- og rastesteder medfører tit, at flagermusene
opgiver at bruge stederne som dagkvarterer, (Mathews m.fl. 2015, Rydell m.fl. 2017). I nogle
tilfælde kan det ligefrem føre til at flagermusene dør, fordi de ikke tør forlade dagkvarteret når
udgangen er belyst (Zeale m.fl. 2016). Selvom belysning ved yngle- og rastesteder ikke får
flagermusene til at forlade stederne, kan der være indirekte negative effekter på den økologiske
funktionalitet for yngleområderne og flagermusenes fitness (Voigt m.fl. 2018). Belysningen
medfører at flagermusene flyver senere ud om aftenen og derfor har kortere tid at fouragere i. Da
aktiviteten af insekter – og dermed fødetilgængeligheden for flagermusene - er størst i omkring
solnedgang og i de første timer af natten, kan den senere jagtaktivitet have betydning for hvor
meget energi som flagermusene kan nå at indtage i løbet af natten. Det er særligt et problem for
hunner i ynglekolonierne og kan føre til lavere vækstrate og overlevelse hos ungerne og dermed
forringe yngleområdernes økologiske funktionalitet og de lokale bestandes status (Duvergé m.fl.
2000, Boldogh m.fl. 2007). Jagtområder Nogle arter udviser en meget tydelig undvigende adfærd
i forhold til kunstigt lys og undgår at jage i belyste jagtområder (Rydell & Baagøe 1996, Mathews
m.fl. 2015, Voigt m.fl. 2018). Blandt de danske arter drejer det sig primært om Myotis-arterne,
brun langøre og bredøret flagermus. De fleste af disse er karakteriseret ved at være forholdsvis
langsomt-flyvende og specialiserede i deres habitatvalg end andre arter. De fleste af de
lysfølsomme arter er derfor allerede forholdsvis sjældne. Vandflagermus og damflagermus, der
fouragerer lavt ude over åbne vandflader, undviger også belyste jagtområder ligesom
jagteffektiviteten er lavere for over de belyste vandflader (Kuijper m.fl 2008). Andre arter i
Nuctalus-, Epsertius og Pipistrellus-slægterne synes at være mindre følsomme overfor kunstigt
lys (Rydell 1991, Mathews m.fl. 2015, Voigt m.fl. 2018). De arter er typisk hurtig-flyvende og jager
typisk i det frie luftrum eller med god afstand fra vegetation og strukturer. Mange af disse arter er
kendt for at udnytte de insektforekomster, der tiltrækkes af gadelygter, og de bliver derfor ofte
karakteriseret som ‘lystolerente’. Selvom de synes at blive tiltrukket lyset, er den afskrækkende
virkning af det kunstige lys tilsyneladende større - man ser blot ikke alle flagermusene ude i
mørket (Azam m.fl. 2018, Barré m.fl. 2021). Når insekterne tiltrækkes af lyset fra gadelygterne,
kan de ’støvsuge’ nærområderne for insekter, så flagermusene kun kan finde større
koncentrationer af bytte under det kunstige lys. Der er ses også færre drikkende flagermus, inkl.
af de hurtig- og normalt højtflyvende arter, over vandflader, der er belyst med kunstigt lys (Russo
m.fl. 2017). Tabel 3.4. Påvirkningerne af adfærden for danske flagermusarter, når de udsættes
for kunstig belysning i deres dagopholdssteder, jagtområder eller flyveruter. Betegnelsen
”Negativ/afvigende”bruges når der er en ændring i adfærden således at flagermusene
-- AKT 500606 -- BILAG 28 -- [ Bilag 4_Flagermus ] --
forsøgerat undgå belysningen, og dermed bliver påvirkningen negativ. Betegnelsen ”Ikke
relevant”henviser til at artens adfærd gør at en påvirkning fra kunstig nattebelysning ikke er
relevant (efter Voigt m.fl. 2018). Slægter Yngle- og rastesteder Transportflugt Fouragering
Drikkende Barbastellus Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende
Negativ/afvigende Eptesicus Negativ/afvigende Negativ/afvigende Opportunistisk
Negativ/afvigende Pipistrellus Negativ/afvigende Neutral/opportunistisk Opportunistisk
Negativ/afvigende Myotis Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende
Negativ/afvigende Plecotus Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende
Negativ/afvigende Vespertillio/ Nyctalus Negativ/afvigende Negativ/afvigende Ikke
relevant/opportunistisk Negativ/afvigende 56 På landskabsniveau er aktiviteten af de hurtig-
flyvende arter også lavere i lysforurenede områder, inkl. i byområder, og flagermusene bliver
aktive senere på natten (Pauwels m.fl. 2019, Azam m.fl. 2016, Mathews m.fl. 2015, Mariton m.fl.
2022). Fx er fourageringseffektivitet hos brunflagermus i byområder er lavere end hos
brunflagermus ude på landet, selvom den rumlige fordeling af byttet i byområder formentlig er
mere forudsigelig, fx i parker eller omkring gadelygter (Stidsholt m.fl. 2023). Pendlerruter
Kunstigt lys ude i landskabet langs veje, skovbryn, levende hegn, vandløb og lign, der fungerer
som ledelinjer for flagermusene når de flyver gennem landskabet, kan danne barrierer for
flagermusenes evner til at udnytte landskabets ressourcer (Voigt m.fl. 2018). For specielt de
lavtflyvende, strukturbundne arter, fx Myotis-arter, der også er meget følsomme overfor
lysforurening i jagtområderne, kan kunstigt lys i deres flyveruter virke som en væsentlig barriere,
som de ikke krydser (Azam m.fl. 2018). Relativt højt- og hurtigflyvende arter som brunflagermus
og pipistrelflagermus fortrækker også at flyve i mørke korridorer i byområder (fx Hale m.fl. 2015),
og al flagermusarter inkl. de ’lystolerante’ arter ændrer flyvemønster og hastighed, når de
kommer til belyste dele af deres pendlerruter (fx Barré m.fl. 2020, 2021). Barrierevirkninger af
kunstigt lys i pendlerruterne kan tvinge flagermus til at flyve længere distancer i løbet af natten
under fødesøgning, hvilket i sidste ende kan påvirke flagermusenes konditionen. For hunnerne i
ynglekolonier kan længere flyveruter mellem dagopholdssteder og jagtområder for at undgå
lysforureningen, have samme indirekte effekt på ynglesucces som direkte belysning af
ynglekvartererne (Voigt m.fl. 2018). Betydningen af lyskilden Forskellige lyskilder udsender lys
med forskellige spektrale sammensætninger og dermed farver. Nogle lyskilder udsender lys i et
bredt bånd, mens andre lyser i mere snævret spektrum. LED-lys udsender ofte meget
bredspektret lys, som derfor vil have meget lys ved de bølgelængder som flagermus påvirkes af.
LED-lys indeholder dog ikke ultraviolet lys, som tiltrækker insekter. Flagermus ser farver, og de
kan opfatte lys med kortere bølgelængder (UVlys) end vi mennesker kan (Voigt m.fl. 2018). Til
gengæld opfatter flagermus dårligere lys i det langbølgede (røde) område end mennesker.
Generelt ses samme forskelle i flagermusenes reaktioner på kunstigt lys ude i deres jagtområder
og pendlerruter. Flagermus reagerer mindre på rødt kunstigt lys, end på hvidt, blåt, grønt, orange
og gult lys i deres levesteder (fx Kuijper m.fl. 2008, Barré m.fl. 2021). Støjforurening Støj er
lydmæssigt bredspektret og inkluderer også en del af ultralydspektret, som vi ikke hører, men
hvor flagermus er særligt følsomme. Flere undersøgelser viser, at støj afskrækker flagermus og
reducerer deres fourageringseffektivitet (fx Schaub et al. 2008, Siemers & Schaub 2011, Luo
m.fl. 2015, Bunkley & Barber 2015). Støjen behøver ikke at ligge i samme frekvensområde som
de ekkoer, flagermusene skal opfange, da støjen i sig selv også afskrækker flagermusene.
Laboratorieeksperimenter med flagermus som jager via passiv hørelse indikerer, at dyrene
undgår at jage i områder med støj, der omtrent svarer til eller er højere end lydniveauet 15 m fra
en trafikeret landevej (Lüttmann 2007, Schaub et al. 2008). 57 Meget høj støj kan formentlig
forstyrre ynglende og vintersovende flagermus, men der findes meget lidt viden om dette.
Flagermus udsat for vedvarende støj forhøjer deres energiindtag, formentlig pga. et øget
-- AKT 500606 -- BILAG 28 -- [ Bilag 4_Flagermus ] --
stressniveau, og har højere risiko for sygdom (Song m.fl. 2020). Der er i udlandet observeret
hvilende eller vintersovende flagermus i aktive stenbrud og i bygninger under gennemgribende
ombygning. Selvom det således kunne tyde på, at i hvert fald nogen arter ikke påvirkes markant
af lyd og vibrationer nær opholdsstederne, er det usikkert om det gælder alle arter i alle
situationer (Parson 2006). Man bør derfor tage både styrken, varigheden, afstanden samt de
eksisterende forhold i betragtning, når man bedømmer effekten af lyd og vibrationer. Samtidig
skal man huske, at meget kraftige vibrationer og trykbølger fra konstruktionsarbejde såsom
pilotering og sprængning på forskellig vis kan skade flagermusenes opholdssteder.
Trafikinfrastrukturer Trafikken på veje og jernbaner kan påvirke flagermus direkte i form af
trafikdrab, men virkningen strækker sig videre end det (Møller & Baagøe 2011, van der Ree m.fl.
2015, Voigt & Kingston 2016). Anlæggelse af infrastrukturanlæggene kan ødelægge
flagermusenes levesteder og ledelinjer kan blive brudt, forringet eller nedlagt, ligesom veje
gennem skov kan føre til habitattab for de skovlevende flagermus (Ellerbrok m.fl. 2022, Gaultier
m.fl. 2023, Reusch m.fl. 2023). I driftsfasen kan støj- og lysforurening også forringe kvaliteten af
levestedernes langs veje. Denne effekt af vejene kan ses mere end én kilometer fra vejene
(Berthinussen & Altringham 2015, Claireau m.fl. 2019b). For nogle flagermusarter, der er
tilknyttet skov og sjældent flyver ud i det åbne luftrum, kan større vejanlæg direkte være en
barriere for deres brug af landskabets ressourcer og fragmentere flagermusenes levesteder
(Kerth & Melber 2009, Fensome & Mathews 2016). Der kan være yngle- og rastesteder i træer og
bygninger langs trafikerede veje og jernbaner. Tabel 3.5 viser den skønnede kollisionsrisiko for de
enkelte flagermusarter. Risikoen afhænger også af lokale forhold. Fx kan der være høj risiko for
trafikdrab for højtflyvende arter som brunflagermus, hvis veje og jernbaner ligger tæt på yngle-
og rastesteder eller jagtområder (Lesinski m.fl. 2011). Figur 3.8. Trafikdræbte flagermus ses
sjældent fordi de er små og ofte slynges ind i vegetationen ved kollisionerne. På vejstrækninger
tæt på jagtområder, i pendlerruter og i yngle- og rastesteder kan kollisionsrisikoen være meget
høj, fx hvis veje og jernbaner ligger langs skovbryn eller tæt på levende hegn med gamle træer
(Foto: M. Elmeros). 58 Vindmøller Vindmøller kan påvirke flagermusbestandenes
bevaringsstatus negativt direkte og indirekte. Dels kan vindmøller medføre øget dødelighed i en
grad så bestandene bliver mindre, og dels kan opstilling af vindmøller medføre forringelser af
kvaliteten eller direkte tab af levesteder. Flagermusene dræbes ved direkte kollisioner eller af
biotraumer, hvor lunger eller ører ødelægges på grund af kraftige ændringer i lufttrykket omkring
de roterende vindmøller (Voigt & Kingston 2016). Dødsårsagen er dog underordnet i forhold til
vindmølledrabenes betydning på flagermusbestandenes status. De arter, der flyver oppe i det
frie luftrum, er fundet døde ved vindmøller i størst antal, fx brunflagermus og troldflagermus,
men alle de danske arter er fundet døde under vindmøller (EUROBATS 2015). Man har
observeret at flagermusarter, der normalt flyver i lav højde, fx damflagermus, vandflagermus og
brun langøret, kan jage insekter op ad vindmøllerne (Tabel 3.6). I gennemsnit er der registreret
14 døde flagermus per vindmølle per år i de europæiske lande, hvor der er indsamlet og
publiceret systematiske data (Voigt m.fl. 2022). Antallet af vindmølledrab varierer fra år til år og
fra område til område. Ved nogle vindmølleparker dræbes formentlig mere end 100 flagermus
per vindmølle per år (Voigt m.fl. 2022, Sánchez-Navarro m.fl. 2023). Tabel 3.5. Danske
flagermusarter inddelt i funktionelle grupper ud fra deres typiske flyveadfærd og -højder og en
vurdering af risikoen for trafikdrab. A/ Meget manøvredygtige arter, som flyver helt inde i
vegetationen eller meget tæt på træer, buske, strukturer og overflader. Flyver typisk i lavt og
følger ledelinjer meget tæt. Når de krydser åbne områder, fx en vej, flyver de altid meget lavt.
-- AKT 500606 -- BILAG 28 -- [ Bilag 4_Flagermus ] --
Påvirkning af flagermus af lyd og lys fra motorveje:
Internationale undersøgelser, herunder Voigt et al. (2021, Biological Conservation) og danske
rapporter fra bl.a. Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, dokumenterer at flagermus er særdeles
følsomme over for både trafikstøj og kunstig belysning. Både lyd og lys kan ændre
flagermusenes fourageringsadfærd, navigationsmønstre og forstyrre deres energibalance. Det
gælder ikke mindst arter som damflagermusen, hvis flyveruter ofte følger mørke korridorer
mellem levesteder. Lysforurening kan afskære adgang til vigtige habitater, og støj kan maskere
flagermusenes ekkolokalisering, hvilket øger risikoen for energiunderskud og nedsat
overlevelse.
Flagermuskonference 2024 i Spanien Road Ecology and bats:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1111/mam.12072 sammenfatning af artiklen:
En af de største udfordringer ved etablering af motorveje er fragmentering og tab af levesteder.
Motorveje skærer ofte igennem skove, enge og andre naturområder, hvor flagermus samler føde,
yngler og hviler. Når naturområder deles op, bliver flagermusenes adgang til vigtige ressourcer
begrænset, og de kan have sværere ved at finde sikre ruter mellem deres kolonier og
fødeområder.
Fragmenterede habitater betyder, at små bestande isoleres fra hinanden, hvilket kan føre til
nedsat genetisk variation. På længere sigt kan dette gøre populationerne mere sårbare over for
sygdomme, klimaændringer og andre trusler. Tab af gamle træer og hule træstammer, som ofte
fjernes under vejbyggeri, mindsker også udvalget af egnede yngle- og overvintringssteder.
Flagermus flyver ofte lavt og følger bestemte landskabselementer, såsom hegn, trælinjer og
vandløb, når de bevæger sig rundt i landskabet. Motorveje, der krydser sådanne trækorridorer,
øger risikoen for, at flagermus kolliderer med køretøjer, især i skumringstimerne, hvor de er mest
aktive. Dette problem forværres ofte, hvis flagermus tvinges til at krydse åbne
motorvejsstrækninger uden beskyttelse fra træer eller beplantning.
Kollisioner kan medføre direkte dødsfald eller alvorlige skader blandt flagermus, hvilket igen kan
have store konsekvenser for lokale bestande, fordi mange flagermusarter formerer sig langsomt
og kun får én unge om året.
Etablering af motorveje medfører ofte øget belysning, hvilket kan forstyrre flagermusenes
naturlige adfærd. Mange flagermusarter er lysfølsomme og undgår oplyste områder, hvilket kan
begrænse deres muligheder for at finde føde og sikre ruter. Lysforurening kan desuden påvirke
insektlivet og dermed udbuddet af føde for flagermus, fordi mange insekter tiltrækkes af
kunstigt lys og dermed fjernes fra naturlige områder.
Nogle flagermusarter tiltrækkes dog af insekter omkring lyskilder og løber dermed en større
risiko for at blive bytte for rovfugle eller for at komme i nærheden af trafikerede vejbaner.
Motorveje bidrager ikke kun med lys, men også med konstant støj fra trafikken. Da flagermus
navigerer og finder føde ved hjælp af ekkolokation, kan støjforurening forringe deres evne til at
-- AKT 500606 -- BILAG 28 -- [ Bilag 4_Flagermus ] --
orientere sig og finde byttedyr. Støjen kan maskere de høje frekvenser, flagermus udsender, og
gøre det sværere for dem at undvige forhindringer eller jage effektivt.
Kronisk forstyrrelse fra trafik og anlægsarbejde kan desuden stresse flagermus og forstyrre
deres hvile- og ynglesteder, hvilket kan føre til, at kolonier opgiver ellers egnede levesteder.
Motorveje kan udgøre fysiske barrierer, der hindrer flagermus i at nå deres foretrukne føderuter,
yngleområder eller vinterkvarterer. Særligt for arter, der foretrækker at flyve tæt på landskabet,
kan brede, åbne veje være umulige at krydse uden risiko for kollision eller at miste retningen.
Dette kan føre til ændrede bevægelsesmønstre, hvor flagermus tvinges til at følge længere og
farligere ruter eller helt undlader at krydse motorvejen. Resultatet er mindre adgang til
ressourcer og potentielt lavere overlevelsesrate.
Etablering af motorveje ændrer ofte hydrologiske forhold, beplantning og insektsamfund langs
tracéet. Dette kan reducere mængden af byttedyr, såsom natsværmere og myg, i områder tæt
på vejen. Mindre fødeudbud kan tvinge flagermus til at opsøge nye jagtområder, hvilket ofte øger
energiforbruget og konkurrencen mellem individer.
Kritik af ledegang og faunapassager:
Vejdirektoratets rapport og miljøvurdering peger på ledegang (hegn, beplantning mv.) og
faunapassager som løsninger til at guide flagermus sikkert over eller under vejanlæg. Dog viser
bl.a. Berthinussen & Altringham (2012, Oryx) samt flere nordiske og vesteuropæiske studier, at
effekten af disse anlæg for flagermus ofte er begrænset og artsafhængig. For mange arter, inkl.
damflagermusen, er der kun svag dokumentation for, at de reelt benytter faunapassager
målrettet, og især under påvirkning af støj og belysning.
Vejdirektoratets anbefalinger er ukonkrete. Hvor og hvordan skal en ledegang etableres? Hvor og
hvordan skal faunapassager etableres? Vejdirektoratets anbefalinger konkretiseres ikke og er
blot luftige hensigtserklæringer uden dokumenteret effekt. Troværdighed af
afværgeforanstaltninger er således ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at de foreslåede
faunapassager og ledegang kan afbøde projektets samlede barriereeffekt. Mange rapporter
(bl.a. Limpens et al., 2005, Eurobats Publication Series og Bat Conservation Trust, 2020)
understreger, at effekten varierer betydeligt efter art, landskab og passageudformning, og at
succes kræver mørklægning, lav lydpåvirkning, samt placering på flagermusenes naturlige ruter.
Mange eksisterende passager fungerer ikke optimalt i praksis, og det er sjældent, at
afværgeforanstaltningerne monitoreres tilstrækkeligt langvarigt og systematisk.
Konklusion
Der bør gennemføres en særskilt, uafhængig vurdering af motorvejens konkrete påvirkning på
flagermusenes migrationsruter.
De eventuelle faunapassager og ledegang bør kun godkendes som afværgeforanstaltninger, hvis
deres funktionalitet dokumenteres for netop damflagermusen gennem grundig, flerårig
monitorering.
Der bør stilles krav om total mørklægning og støjreduktion fra Løvel til Thorning samt
fartreduktion til 80 km/t i månederne marts, april, maj, august, september og oktober.
-- AKT 500606 -- BILAG 28 -- [ Bilag 4_Flagermus ] --
Motorvejsprojektet bør ikke godkendes, før det er entydigt dokumenteret, at damflagermusenes
overvintringsmuligheder i Mønsted og Daugbjerg sikres uden risiko for tilbagegang, og at
damflagermusenes økologiske funktionalitet ikke ændres negativt. Damflagermusen er en Bilag
II og Bilag IV art og nyder streng beskyttelse under Habitatsdirektivet.
Sammenfattende konkluderes, at de nuværende vurderinger undervurderer effekten af lyd og
lys, og at forslag om ledegang og faunapassager ikke hviler på tilstrækkelig troværdig
dokumentation for damflagermusens vedkommende. Projektet bør ikke godkendes, før der
foreligger uafhængig, artsbestemt dokumentation for, at afværgeforanstaltningerne er reelt
effektive og ikke blot teoretiske løsninger med begrænset praktisk effekt.
-- AKT 500606 -- BILAG 28 -- [ Bilag 4_Flagermus ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Finn Andersen (ravnstrup28@gmail.com)
Titel: Høringssvar/indsigelse til Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Sendt: 20-08-2025 20:44
Bilag: Kort.jpeg; Vi ønsker fortsat Gårsdalvej åben ved mortorvej vest om Viborg.pdf; Fakta om Gårsdalsvej.pdf;
Høringssvar - Gårsdalvej skal have under-overføring, tak!.pdf; Høringssvar - underskriftsindsamling.pdf;
Høringssvar - Motorvej.pdf; Høringssvar Viborg Idrætsråd.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Fortsat åbning af Gårsdalvej v. Ravnstrup ved en motorvej vest om Viborg
Til Transportministeriet
Vi har i Ravnstrup og omegn sendt forskellige høringssvar til Vejdirektoratet i forhold til den
foreslåede lukning af Gårsdalvej, hvis motorvejen kommer vest om Viborg. Vi har også fulgt med i
Vejdirektoratets skrivelser og udmeldinger efterfølgende.
Vi har et stort ønske om og behov for, at Gårsdalvej fortsat vil være åben, da det er vores livsnerve til Hald Ege og resten af
skoledistriktet. Det har derfor store konsekvenser for vores lokalsamfund, hvis vejen lukkes.
Vi sender jer en skrivelse, som vi har udarbejdet sammen med tidligere indsendte høringssvar, kort over området og fakta
om Gårsdalvej.
Vi håber, at I har mulighed for at komme forbi vores område og se nærmere på forhold og mulighederne.
Dette er ligeledes sendt til
transportordførere, folkevalgte på Christiansborg fra Vestjyllands Storkreds samt lokalpolitikere i Viborg Byråd.
De bedste hilsner
Borgergruppen i Ravnstrup
Ernst Leif Nørgaard, Mathilde Kranz Faarup, Mads Bruun Christensen, Søren Vester, Majbrit Nørgaard, Marianne
Bjerrisgaard og Finn Andersen
På vegne af gruppen
Finn Andersen
Hellerupvej 28
8800 Viborg
Mobil 26158833
ravnstrup28@gmail.com
-- AKT 500606 -- BILAG 29 -- [ Høringssvarindsigelse til Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel. ] --
-- AKT 500606 -- BILAG 30 -- [ Kort ] --
Vi ønsker fortsat åbning af Gårsdalvej, 8800 Viborg, hvis motorvejen kommer vest om Viborg
Vi skriver til jer, da vi havde et indslag i TV MidtVest d. 25. februar 2025, hvor vi udbyder vigtigheden af,
hvorfor Gårsdalvej fortsat skal være åben, når der kommer en motorvej vest om Viborg. Vi er på ingen måde
imod, at motorvejen kommer, da vi ser det som mulighed for fortsat udvikling for vores landsby og område.
Derimod betyder Gårsdalvej utrolig meget for os, da det er vores livsnerve til Hald Ege, hvor vi bruger skole,
institutioner, Idrætscenter og ligeledes kommer andre mod Ravnstrup for at spille fodbold, køre på arbejde
m.m. Ligeledes vil motorvejen skære en del beboere fra vores landsby, som de på nuværende tidspunkt er
en helt naturlig del af. Herudover er der virksomheder, der har aktiviteter og kunder, der skal frem og
tilbage netop af Gårsdalvej.
I udsendelsen åbner du, Thomas Jensen op for muligheden for, at der måske er puljer, der kan benyttes i
disse situationer, og det vil vi meget gerne snakke videre med dig/jer om.
Link til indslaget: https://www.tvmidtvest.dk/viborg/motorvej-kapper-landsbyens-
livsnerve?utm_source=facebook&utm_medium=social&utm_content=ap_hsqkhk3maf&fbclid=IwY2xjawKp
RYpleHRuA2FlbQIxMQABHsE2CioZLfiknV3QI67x_9EvKyASwdDlyY5bhOq1BXrtkzVyvKFJqBCvEUjL_aem_LgetO
RTHi5Vk2a6coxaxtg
Vi vil invitere jer til Ravnstrup en dag, hvor vi kan se nærmere på forholdene, og vi samtidig kan vise jer,
hvilken skolevej vores børn får, hvis vi ikke kan bruge Gårsdalvej. Det er nemlig bedst at se ved at køre en
lille rute, som viser den ændrede rute, hvis Gårsdalsvej lukkes, så I ved selvsyn kan se, hvor farlig en
skolevej, det kan blive for vores børn – ligeledes giver det øget trafik igennem Finderup og vejene
deromkring. Vi håber, at I vil tage imod vores invitation.
Vi har haft vores borgmesterkandidater Katrine Fusager Rohde (V) og Anders Bertel (S) med på samme tur,
og de gav udtryk for, at de godt kunne se vores dilemma.
Vi håber, at vi sammen kan finde en god løsning, så vi fortsat kan benytte Gårsdalvej.
Med venlig hilsen
Borgergruppen fra Ravnstrup – frivilliggruppe dannet på baggrund af tidligere indsendte høringssvar
Ernst Leif Nørgaard, Finn Andersen, Mathilde Kranz Faarup, Mads Bruun Christensen, Søren Vester, Majbrit
Nørgaard og Marianne Bjerrisgaard
-- AKT 500606 -- BILAG 31 -- [ Vi ønsker fortsat Gårsdalvej åben ved mortorvej vest om Viborg ] --
Fakta – og konsekvenser ved lukning af Gårdsdalsvej!
1. Der kører dagligt 373 trafikanter – årligt 136145, målt i november 2023 på Gårdsdalsvej. En
vej der er til/fra skole, fritid, kultur, sport, børnehaver ect.
2. Flertallet af disse trafikanter skal ud på en omvej på mindst 3+3 kilometer, over 408000
ekstra kilometer om året, og ekstra brændstofforbrug på 30000 liter = 500000,- kr.
3. Den nemmeste/korteste vej er ad Hellerupvej med i forvejen dagligt 604 trafikanter – årligt
220460, målt 2024, gennem Finderup by, ad en trafikfarlig vej.
4. Videre ad Finderupvej årligt med ca. 170000 trafikanter målt 2023, denne vej betegnes
også som trafikfarlig for børn fra 0 til 9 klasse elever.
5. Finderup by vil komme op på omegnen af 350000 trafikanter om året, på veje der ikke er
bygget til så meget trafik, ingen fortove eller fodgængerovergange osv.
6. Borgerne og ikke mindst børnene i Ravnstrup og opland tvinges ud på en 36% længere
omvej på trafikfarlige veje, hvilket vil gå ud over det sociale sammenhold og velvære, samt
den tilknytning lokalsamfundene har med hinanden.
7. Klima, miljø og sundheds messing, samt økonomisk vil det også få store konsekvenser, de
ekstra kilometer, brændstof, slid – og vedligeholdelse af veje og biler. I princippet bliver der
slidt en ny bil op om året. En ¾ - hel by vil få støjgener der går ud over folkesundheden.
Viborg kommune vil også få ekstra udgifter til skolebus kørsel ect.
8. Hellerupvej bliver sikkert endnu farligere, når den skal svinges yderligere for at krydse over
den ny motorvej, med mere koncentreret rå – og kronvildt, pga. faunapassage. Se kort.
9. Finderup by der i dag er en ekstrem stille og trafikstøj svag by, vil få mere trafikstøj gennem
byen fra og til Ravnstrup og Hald Ege. Men byen vil også få ekstrem vejstøj 53 til +58DB
fra motorvejen der kommer tæt på den vestlige bydel. Lyt til lydfil.
10. Bemærk! At disse alvorlige problemer for begge byer – og andre steder langs den nye
motorvej, er grundet de omstændigheder at vejdirektoratet var blevet pålagt fra politisk side
at finde besparelser på den vestlige linjeføring, for at tilpasse projektet til
anlægsbevillingen.
Projektchef fra Vejdirektoratet har netop svaret os: Jeg er også usikker på, hvad et sådan besøg af
mig skulle kunne føre til.
Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet at anlægge den vestlige linjeføring med de
besparelser, som er indarbejdet, for at tilpasse projektet til anlægsbevillingen.
Vi har undersøgt mulighederne for at opretholde Gårsdalvej ved Ravnstrup. Det vil være teknisk ret
kompliceret på grund af højt grundvand og motorvejens placering i landskabet, og dermed også meget dyrt.
Vi vurderer, at en tunnel her vil have et anlægsbudget på ca. 97 mio. kr. Et sådan beløb kan ikke rummes
indenfor den fastsatte økonomiske ramme for projekt.
Med venlig hilsen Ravnstrup og Finderup borgergruppen.
-- AKT 500606 -- BILAG 32 -- [ Fakta om Gårsdalsvej ] --
Høringssvar – Motorvej vest om Viborg
Hvis motorvejen kommer vest om Viborg, har vi meget brug for, at der bliver en under/overføring på
Gårsdalvej. Vi kan se i oplægget, at der står, at Gårsdalvej skal lukkes. Derudover står der andetsteds, og at
en under/overføring har middel prioritet. E er vores mening har den HØJ PRIORITET!
Gårsdalvej er vores livsnerve og binder os l Hald Ege Skoledistrikt og idrætsfællesskabet.
Vi mener, at det har stor betydning, at Gårsdalvej fortsat skal være åben!
En lukning af Gårsdalvej vil afskære nogle af byens borgere fra selve Ravnstrup. Alle husstande på Gårsdalvej
har sin naturlige lknytning l Ravnstrup, som det er i dag. Det vil gøre det noget sværere for dem, der bor
sydøst for afspærringen at komme l Ravnstrup. Herunder kan nævnes, at nogle virksomhedsejere vil bo på
den ene side af motorvejen, men driver virksomhed på den anden side, så de får en helt anden og noget
længere samt knap så lgængelig vej på arbejde. Derudover har flere landmænd og virksomheder marker
på begge sider af motorvejen ved Gårsdalvej, og nogle har både ejet og lejet jord her. Ligeledes har nogle af
dem landbrug på Ravnstrupvej, Jegstrupvej og Møgelkjærvej. Det vil også blive sværere for dem at komme
frem l deres landbrugsjord. Ligesom det vil være l stor gene for de dem, der driver virksomhed på
Gårsdalvej, hvor medarbejdere, kunder og leverandører får sværere ved at komme frem og lbage.
Det har afgørende betydning, at Gårsdalvej fortsat er åben, fordi Ravnstrup hører l Hald Ege Skoledistrikt.
Mange har valgt at bosæ e sig i Ravnstrup, fordi det betyder, at vores børn naturligt skulle gå i
dagins tu on eller skole i Hald Ege. Det vil give børnene en meget længere skolevej, hvis vi ikke længere
kan køre af Gårsdalvej. Ligesom det kan frygtes, at forældre, på sigt, vælger en skole et andet sted, hvis der
ikke er en direkte vej l Hald Ege. Det kan på længere sigt få stor betydning for sammenholdet og
fællesskabet for mange af vores børn. Vi har en naturlig lknytning l Hald Ege, hvor Hald Ege Børnehus,
Naturbørnehuset Egeskoven, Hald Ege Skole og Hald Ege Friskole er helt naturlige valg for vores børn, når de
skal i ins tu on og senere i skole. De fællesskaber, der allerede opstår i børnehaven, bliver der naturligt
bygget videre på i skolerne.
Specifikt i forhold l Hald Ege Skole, har Viborg Kommune en skolebusrute, der kører igennem Ravnstrup og
ad Gårsdalvej mod Hald Ege. Den vil også blive berørt.
Den direkte adgang l Hald Ege, via Gårsdalvej, udvikler ligeledes vores idrætsfællesskaber, da Hald Ege –
Ravnstrup KFUM og Ravnsbjerg IF er de foretrukne foreninger at være ak ve i – både for børn, unge, voksne
og seniorer. Det er naturligt, fordi det er samme fællesskaber, der bliver udbygget i forhold l de daglige
skolefællesskaber. Derudover er vi mange, der er vokset op med ak viteter i Hald Ege Idrætscenter og både
Hald Ege – Ravnstrup KFUM og Ravnsbjerg IF og netop har bosat os i Ravnstrup for at beny e de lokale
ak vitetsmuligheder. Ligesom samkørsel imellem forældre l idrætsak viteter har været en naturlig del af
mulighederne for at udbygge samarbejdet og fællesskabet.
En lukning af Gårsdalvej vil afskære flere fra at vælge de helt naturlige idrætsfællesskaber og ak viteter. Vi
kan frygte, at det vil få stor betydning for idrætsforeningerne og forsamlingshusene, at det ikke er lige så
nemt at komme l og fra Hald Ege eller Ravnstrup, som det dligere har været.
-- AKT 500606 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar - Gårsdalvej skal have under-overføring, tak! ] --
Herunder skal nævnes, at Ravnsbjerg IF har træning for langt de fleste hold i Hald Ege på banerne ved
skolen, imens de ældste børn og seniorer spiller kampe i Ravnstrup, hvor der ligeledes er klubhus. De e
arbejdes der på at udbygge l et Mul hus, som samler ak viteter for Ravnsbjerg IF og Ravnstrup
Forsamlingshus. Hvis Gårsdalvej lukkes, kan vi som lokalsamfund risikere, at det ikke længere vil være
naturligt for Ravnsbjerg IF at have ak viteter ved Ravnstrup Stadion og i klubhuset.
Vi har børn, der cykler i skole og l idræt. De cykler på Gårsdalvej mod Hald Ege, da det er den mest sikre
vej at cykle på, nu vi ingen cykels har. Hvis Gårsdalvej lukkes, vil det betyde, at vi ikke sender vores børn
afsted på cykel, da så at sige ingen cykler på Hellerupvej. Vejen er meget mere usikker at cykle på, og den
bliver næsten dobbelt så lang.
Som borgere i Ravnstrup og omegn er vi meget optaget af vores naturlige fællesskaber, og vi arbejder al d
på udvikling af vores område og de fællesskaber, vi har. Således har vi fået 3 mio. kr. af Viborg Kommune l
områdefornyelse, som vi for alvor tager hul på i 2025. De e skal være med l at udbygge vores
samlingssteder omkring stadionområdet, hvor der nu er klubhus, forsamlingshus og legeplads, som både
beny es af familier, der er ude at gå en tur, dem der holder fester i forsamlingshuset, og når der er kampe
på stadion.
Det skal gerne fortsæ e sådan, for det er med l fortsat at gøre vores område a rak vt, også hvis der skulle
komme en motorvej i området. Derfor har vi behov for, at der kommer en under/overføring på Gårsdalvej,
da der ikke er grund l at gøre vores daglige kørevej endnu længere – uanset om det er l ins tu on, skole,
arbejde, fri dsak viteter eller indkøb.
Gårsdalvej beny es endvidere af mange som gennemkørselsvej fra fx Skive, Stoholm og Løgstrup og fra den
anden side fra Herning, Vium, Almind, Dollerup, Birgi elyst m.v. , når der skal køres l og fra arbejde,
besøges familie, et besøg på kirkegården eller bare en tur ud i det blå fx l Dollerup Bakker eller Mønsted
Kalkgruber.
Vi har brug for vores livsnerve l Hald Ege, så derfor skal det fortsat være muligt at beny e Gårsdalvej.
Hvad skal der l for, at Gårsdalvej forbliver vores livsnerve med – hvis vi kan ønske – en underføring?
Der er i de e høringssvar samlet interessenter fra hele området – både foreninger, skoler, dagins tu on og
idrætscenter og forsamlingshuse samt borgere i området. Underskrivere ses herunder:
Ravnstrup Kultur- og Borgerforening
Bestyrelsen for Hald Ege Børnehus
Skolebestyrelsen for Hald Ege Skole
Hald Ege Friskole
Hald Ege – Ravnstrup KFUM
Ravnsbjerg IF
Hald Ege Idrætscenter
Ravnstrup Forsamlingshus
Forsamlingshuset Egekværnen, Hald Ege
Hald Ege Borgerforening
-- AKT 500606 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar - Gårsdalvej skal have under-overføring, tak! ] --
-- AKT 500606 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar - Gårsdalvej skal have under-overføring, tak! ] --
Ulla og John Munk,
S ne og Simon Priergaard,
Elinor Priergaard,
Mathilde Kranz Faarup og Mikkel Kastberg Faarup,
Tove Hansen og Kris an Møller,
Majbrit Nørgaard,
Anni Hede Rohrberg,
Ane e Christensen og Claus Thorhauge,
Finn Andersen,
Lars Thunø Laursen,
Anne og Jens Chris an Bredsgaard,
Maja Haldborg Madsen,
Maiken og Lars Guldhammer,
Lene Steinke Johansen og Mads Bruun Christensen,
Michael Lausen,
Marianne og Bo Axelsen,
Ruth og Leif Christensen,
Jeane e og Kim Fosgrau Sehested Pedersen,
Kirsten og Mar n Christensen,
Lone Karlsen og Alex R. Andersen,
Sissel Maagaard Nielsen og Chris an Larsen,
Anne e og Claus Nielsen,
Marius, Mia, Louise og Nikolaj Lønstrup Fjølner,
Charlo e og Henrik Pedersen,
Anne e Mølgård,
Jennie og Jacob Bak,
Rikke og Per Kærgaard-Robinson,
Heidi M. Mølgaard og Klaus Mortensen,
Else Mølgaard og Hans Hoyer,
Malene Dahl og Julius Sigaard,
Karin og Palle Wester,
Anja Staaling Sieverts og Tage Sierverts,
Mogens Ditlev,
Helle Doktor-Simonsen og Robert S. Simonsen,
Be na og Mikael Mackenhauer Larsen,
Rakefet Mouritzen,
Fam. Cederskjold,
Solveig Harksen,
Michael G. Møller,
Bodil Ullerup Bech,
Ulla Nielsen,
Anne Sofie Aagaard,
Else Folke,
-- AKT 500606 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar - Gårsdalvej skal have under-overføring, tak! ] --
Thomas Arestrup Gram,
Me e Larsen,
Sarah Bendtsen,
Karin Doktor Holmer og og Michael Holmer,
Line Nielsen,
Anita Sais Zidek,
Thomas Stagsted,
Louise Guldsten Christensen,
Helga og Lasse Kvist Hoyer,
Erik Andersen,
Leif Mackenhauer,
Kamilla Dahl og Søren Eskildsen,
Hvor intet andet er angivet er postnr. 8800 Viborg
-- AKT 500606 -- BILAG 33 -- [ Høringssvar - Gårsdalvej skal have under-overføring, tak! ] --
Underskriftsindsamling mod lukning af Gårsdalvej,
Ravnstrup
Underskriftsindsamling mod lukning af "skolevejen" Gårsdalvej, hvis den planlagte motorvej ved Viborg ender med at komme vest om Viborg. For
borgere i Ravnstrup og omegn er vejen den lokale livsnerve til bl.a. skolen, vuggestuen, børnehaverne og fritidsklubben i Hald Ege såvel som Hald
Ege-Ravnstrup KFUM og Ravnsbjerg IF, og den bør derfor bevares.
Sidste mulighed for at underskrive er d. 13/11, hvorefter underskrifterne indsendes til Vejdirektoratet.
Vi håber på jeres støtte!
De bedste hilsner
På vegne af indsamlergruppen
Finn Andersen
Finn Andersen
Underskrifter
# Navn Udgivet
1 Finn Andersen 2024-11-07
2 Kem Faarup 2024-11-09
3 Malene Olesen 2024-11-09
4 Annette Worm Tinnesen 2024-11-09
5 Johnny Krogh Hansen 2024-11-09
6 Therese Sørensen 2024-11-09
7 Gudrun Strand 2024-11-09
8 Marianne Axelsen 2024-11-09
9 Maja Haldborg 2024-11-09
10 Mikkel Kastberg Faarup 2024-11-09
11 Lissi Carøe Sørensen 2024-11-09
12 Flemming Lund Sørensen 2024-11-09
13 Trine Nielsen 2024-11-09
14 Michael Lausen 2024-11-09
15 Ruth Christensen 2024-11-09
16 Kim Kjær Jensen 2024-11-09
17 Lisbeth Østergård Pedersen 2024-11-09
18 Lene Johansen 2024-11-09
19 Chalotte Pedersen 2024-11-09
20 Laura Ransborg Sehested 2024-11-09
21 Morten og Tanja Meyer-karlsen 2024-11-09
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
22 Annett Leonelli 2024-11-09
23 Sidse Arevad 2024-11-09
24 Kim Pedersen 2024-11-09
25 Marianne Bjerrisgaard 2024-11-09
26 Lars Bjerrisgaard 2024-11-09
27 Anni Rohrberg 2024-11-09
28 Nikolaj Lønstrup Fjølner 2024-11-09
29 Bo Axelsen 2024-11-09
30 Susanne Agger 2024-11-09
31 Ida Agger 2024-11-09
32 Angelica Madsen 2024-11-09
33 TOVE PEDERSEN 2024-11-09
34 Tanja Meyer-Karlsen 2024-11-09
35 Jette Vindum Bjerre 2024-11-09
36 Kjeld Skov 2024-11-09
37 Majbritt Skov 2024-11-09
38 Gustav Agger 2024-11-09
39 Henrik Schøler Nielsen 2024-11-09
40 Karna Stilling 2024-11-09
41 Lene Svensson 2024-11-09
42 Thrine Riis Vester 2024-11-09
43 Marcus Taylor 2024-11-09
44 Maiken guldhammer 2024-11-09
45 Kenneth Bak-Petersen 2024-11-09
46 Line Kaagaard 2024-11-09
47 Tina Lindbjerg Callsen 2024-11-09
48 Ole Jensen 2024-11-09
49 Karl Hansen 2024-11-09
50 Maja Hansen 2024-11-09
51 Søren Vester 2024-11-09
52 Anitta Skov Jensen 2024-11-09
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
53 Mathilde Jensen 2024-11-09
54 Stine Priergaard 2024-11-09
55 MetteAja Hylleberg 2024-11-09
56 Helle Siig 2024-11-09
57 Elisabeth Vester 2024-11-09
58 Mette Nørgaard 2024-11-09
59 Thomas Bonde 2024-11-09
60 Lone Rafn Rasmussen 2024-11-09
61 Simon Priergaard 2024-11-09
62 Alex Andersen 2024-11-09
63 Bettina Klavsen 2024-11-09
64 Sten Smed 2024-11-09
65 Christina Damholt 2024-11-10
66 Louise Andersen 2024-11-10
67 Majbrit Nørgaard 2024-11-10
68 Jacob Bak 2024-11-10
69 Jeanette Fosgrau Sehested Pedersen 2024-11-10
70 Frank Bødker 2024-11-10
71 Louise Fjølner 2024-11-10
72 Christian Lindhard Larsen 2024-11-10
73 Brian Ulf 2024-11-10
74 Cecilie Axelsen 2024-11-10
75 Anne Grethe Jensen 2024-11-10
76 Leif Christensen 2024-11-10
77 Mathilde Faarup 2024-11-10
78 Stig Christensen 2024-11-10
79 Maja Faaborg Pedersen 2024-11-10
80 Jesper Nielsen 2024-11-10
81 Majbrit Abildlund 2024-11-10
82 Natalie Moberg larsen 2024-11-10
83 Pia Smed 2024-11-10
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
84 Ole S. Eriksen 2024-11-10
85 Pernille Holmer 2024-11-10
86 Pia Jensen 2024-11-10
87 Michael Mikkelsen 2024-11-10
88 Rikke Haslev 2024-11-10
89 Betina Larsen 2024-11-10
90 Sune Isaksen 2024-11-10
91 Mona Finderup Fyhring 2024-11-10
92 Gweneth Greenwood 2024-11-10
93 Mikael Mackenhauer Larsen 2024-11-10
94 Morten Pedersen 2024-11-10
95 Annette Simonsen 2024-11-10
96 Lars Hansen 2024-11-10
97 Jacob Axelsen 2024-11-10
98 Rikke Pedersen 2024-11-10
99 Brian Vesterskov Christensen 2024-11-10
100 Gitte Krogh Hansen 2024-11-10
101 Ina Poulsen 2024-11-10
102 Bente Olsson 2024-11-10
103 Rasmus Isaksen frandsen 2024-11-10
104 Lars Pedersen 2024-11-10
105 LP Udlejning Viborg ApS 2024-11-10
106 Heidi Mølgaard 2024-11-10
107 Finn Bach Jensen 2024-11-10
108 Klaus Mortensen 2024-11-10
109 Gry Klærke 2024-11-10
110 Anna Hellerup 2024-11-10
111 Kim Rune Sloth Jensen 2024-11-10
112 Tove Maagaard Hansen 2024-11-10
113 Inge -Margrethe Nielsen 2024-11-10
114 Signe Hansen 2024-11-10
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
115 Aksel Løkkegaard 2024-11-10
116 Rasmus Schøler Agger 2024-11-10
117 Annemette Kjellerup Seigneuret 2024-11-10
118 Ulla Hedegaard 2024-11-10
119 Kenneth worm Tinnesen 2024-11-10
120 Marianne Holst Bek 2024-11-10
121 Ann Nørgaard jacobsen 2024-11-10
122 May Krogh 2024-11-10
123 Naja Kokholm Jensen 2024-11-10
124 Daniella Kjeldgaard 2024-11-10
125 Claus Mølgaard 2024-11-10
126 Else Mølgaard 2024-11-10
127 Hans Hoyer 2024-11-10
128 Helga Hoyer 2024-11-10
129 Sidsel Michelsen 2024-11-10
130 Jytte Jensen 2024-11-10
131 Anne Kisbye 2024-11-10
132 Birgitte Strandholdt 2024-11-10
133 Ole Johansen 2024-11-10
134 Marie Hellerup 2024-11-10
135 Martha Hellerup 2024-11-10
136 Pia Christensen 2024-11-10
137 Helle Rahbek 2024-11-10
138 Kristine Pedersen 2024-11-10
139 Alberte Koudahl 2024-11-10
140 Katrine Christensen Wegger 2024-11-10
141 Camilla Pedersen 2024-11-10
142 Gitte Pedersen 2024-11-10
143 Tine de Place Bjørn 2024-11-10
144 Kristian Dahl Andersen 2024-11-10
145 Janni Thomsen 2024-11-10
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
146 Lene Krogh 2024-11-10
147 Janx Jensen 2024-11-10
148 Inger Hellerup Jørgensen 2024-11-10
149 Peter Thorup 2024-11-10
150 Katarzyna Wieruszewska 2024-11-10
151 Karina Jensen 2024-11-10
152 Troels Strand 2024-11-10
153 Rikke Ellekklde 2024-11-10
154 MARCO Hellerup 2024-11-10
155 Jens Jørgen Buus 2024-11-10
156 Begitte Pedersen 2024-11-10
157 Jane Flarup 2024-11-10
158 Maria Langkilde 2024-11-10
159 Astrid Axelsen 2024-11-10
160 Dines Mølgaard Hoyer 2024-11-10
161 Vibeke Dahl 2024-11-10
162 Keld Dahl Andersen 2024-11-10
163 Karen Jespersen 2024-11-10
164 Malene Tanderup 2024-11-10
165 Pernille Glæsner 2024-11-11
166 Mads Bruun 2024-11-11
167 Louise Bak-Petersen 2024-11-11
168 Nina Soffie Vester 2024-11-11
169 Inga Hansen 2024-11-11
170 Søren Mølgaard 2024-11-11
171 Lene Østergaard 2024-11-11
172 Doris Nørgaard 2024-11-11
173 Asta Mølgaard 2024-11-11
174 Ernst Nørgaard 2024-11-11
175 Jon Nielsen 2024-11-11
176 Frederik Dagø 2024-11-11
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
177 Tanja Maecker 2024-11-11
178 Betina Østergård 2024-11-11
179 Louise Rosgaard 2024-11-11
180 Mikki Sørensen 2024-11-11
181 Benjamin Haldborg madsen 2024-11-11
182 Charlotte Fuglsang 2024-11-11
183 Kurt Fuglsang 2024-11-11
184 Hanne Fuglsang hansen 2024-11-11
185 Frode Hansen 2024-11-11
186 Per nielsen 2024-11-11
187 Jakob Nørgaard 2024-11-11
188 Sørensen Kirsten Vester 2024-11-11
189 Jørn Søresen 2024-11-11
190 Rikke Friis Skøtt 2024-11-11
191 Kasper Bødker 2024-11-11
192 Charlotte Venø 2024-11-11
193 Jan Stilling 2024-11-11
194 Tove Nielsen 2024-11-11
195 Klaus Pedersen 2024-11-11
196 Morten Johansen 2024-11-11
197 Claus Nielsen 2024-11-11
198 Annette Nielsen 2024-11-11
199 Jan Bach 2024-11-11
200 Lisbeth Andersen 2024-11-11
201 Martin Christensen 2024-11-11
202 Simone Kisbye 2024-11-11
203 Lisbeth Damsgaard 2024-11-11
204 Jette Nielsen 2024-11-11
205 Dorthe Hylleberg 2024-11-12
206 Ellinor og Lars Brun Pedersen 2024-11-12
207 Lina F. Hougesen 2024-11-12
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
208 Louise Hulvej 2024-11-12
209 Rene Frederiksen 2024-11-12
210 Rikke Kærsgaard-Robinson 2024-11-12
211 Tonny Ring Nielsen 2024-11-12
212 Annette Bentsen 2024-11-12
213 Tobias Kriegbaum 2024-11-12
214 Niels Aage Nielsen 2024-11-12
215 Lone Karlsen 2024-11-12
216 Sune Pallesgaard 2024-11-12
217 Knud Nielsen 2024-11-12
218 Henrik Jensen 2024-11-12
219 Henny Nielsen 2024-11-12
220 Merete Altun 2024-11-12
221 Johnny Kristensen 2024-11-12
222 Per Kærgaard-Robinson 2024-11-12
223 Signe Hellerup-Jensen 2024-11-12
224 Ole Godske 2024-11-12
225 Solveig Plejdrup 2024-11-12
226 Karen Hedegaard Jensen 2024-11-12
227 Sabrina Damian Greis Søgaard 2024-11-12
228 Malene Dahl 2024-11-12
229 Julius Sigaard 2024-11-12
230 Kamilla Dahl 2024-11-12
231 Søren Eskildsen 2024-11-12
232 Ulrik Vestergaard 2024-11-12
233 Arne Holmgaard 2024-11-12
234 Malene Danhøj 2024-11-12
235 Liz Dueholm 2024-11-12
236 Tage Fonslet 2024-11-12
237 Bent Lynge Larsen 2024-11-12
238 Hans Henrik Jacobsen 2024-11-12
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
239 Peder Hellerup 2024-11-12
240 Dorthe Bjerring 2024-11-12
241 Aase Sloth 2024-11-12
242 Lene Kildevæld 2024-11-12
243 Hanne Smed 2024-11-12
244 Laila Kjempff 2024-11-12
245 Carsten Saal Thorsen 2024-11-12
246 Bjarne Bang Madsen 2024-11-12
247 Georg Poulsen 2024-11-12
248 Bjarne Kjempff 2024-11-12
249 Conni Nielsen 2024-11-12
250 Lissi Sandberg 2024-11-12
251 Per Sønder 2024-11-12
252 Ole Sietam 2024-11-12
253 Alice Jensen 2024-11-12
254 Bente Bach 2024-11-12
255 Bjarne Bach 2024-11-12
256 Katrine Andersen 2024-11-12
257 Karen Nielsen 2024-11-12
258 Karl Anker Nielsen 2024-11-12
259 Nina Pedersen 2024-11-12
260 Ejvind Pedersen 2024-11-12
261 Lasse Hoyer 2024-11-12
262 Arne Juel larsen 2024-11-12
263 Sigfred Nielsen 2024-11-12
264 John Nørgaard 2024-11-12
265 Ida Nørgaard 2024-11-12
266 Jens Christian Bredsgaard 2024-11-12
267 Mia Fjølner 2024-11-12
268 Marius Fjølner 2024-11-12
269 Ida Lisby Axelsen 2024-11-12
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
270 Signe Giandrup 2024-11-12
271 Mette Fritzbøger 2024-11-12
272 Kenneth Handberg 2024-11-12
273 Sanni Hvam 2024-11-12
274 Jesper Nørgaard 2024-11-12
275 Linda Due Nielsen 2024-11-12
276 Emma Johannesen 2024-11-12
277 Andreas Daneville 2024-11-12
278 Morten Nielsen 2024-11-12
279 Tina Godske 2024-11-12
280 Christine Hellerup 2024-11-12
281 Gitte Sigvert 2024-11-12
282 Henrik Hermansen 2024-11-12
283 Lizzi Petersen 2024-11-12
284 Carsten Petersen 2024-11-12
285 Minna Jørgensen 2024-11-12
286 Martin Von Ritzel 2024-11-12
287 Anne Mette Von Ritzel 2024-11-12
288 Chantal Nielsen 2024-11-12
289 Laura Nielsen 2024-11-12
290 Sissel Maagaard Nielsen 2024-11-12
291 Lone Smidt-jensen 2024-11-12
292 Jesper Søgaard 2024-11-12
293 Connie Nordkvist 2024-11-12
294 Per Larsen 2024-11-12
295 Claus Thorhauge 2024-11-13
296 Anette Christensen 2024-11-13
297 Lise Uhrskov 2024-11-13
298 Malene Rind Andersen 2024-11-13
299 Kim Sejersen 2024-11-13
300 Christina Sejersen 2024-11-13
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
301 Rasmus Sejersen 2024-11-13
302 Lykke Sejersen 2024-11-13
303 Søren Sejersen 2024-11-13
304 Martin Sejersen 2024-11-13
305 Else Uhrskov 2024-11-13
306 Hans Pedersen 2024-11-13
307 Caroline Brandstrup 2024-11-13
308 Helle Siig 2024-11-13
309 Ina Poulsen 2024-11-13
310 Peter Hansen 2024-11-13
311 Frederikke Henriksen 2024-11-13
312 Linda Hansen 2024-11-13
313 Per Bach 2024-11-13
314 Mogens Ditlev 2024-11-13
315 Hanne Bach 2024-11-13
316 Bodil Dige 2024-11-13
317 Bjarne Dige 2024-11-13
318 Jane Dam 2024-11-13
319 Alice Jensen 2024-11-13
320 Arne Jensen 2024-11-13
321 Maibritt Bjerreris Korsholm 2024-11-13
322 Sebastian Vestergaard 2024-11-13
323 Bodil Ullerup Bech 2024-11-13
324 Jens Mogens Burchardt 2024-11-13
325 Allan Thrane 2024-11-13
326 Schalla Burchardt 2024-11-13
327 Inge Godske Pedersen 2024-11-13
328 Jørgen Andersen 2024-11-13
329 Oda Christensen 2024-11-13
330 Gerda Stilling 2024-11-13
331 Stine Veiland 2024-11-13
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
332 Jette Nyrup 2024-11-13
333 Birthe Nielsen 2024-11-13
334 Kristina Andersen 2024-11-13
335 Jørgen Kabel 2024-11-13
336 Jane Lind 2024-11-13
337 Jan Danielsen 2024-11-13
338 Eni Pedersen 2024-11-13
339 Paul Erik Pedersen 2024-11-13
340 Henrik Justesen 2024-11-13
341 Melinda Pedersen 2024-11-13
342 Charlotte Berntsen 2024-11-13
343 John Christensen 2024-11-13
344 Niels Madsen 2024-11-13
345 Klara Rasmussen 2024-11-13
346 Knud Busk Rasmussen 2024-11-13
347 Rie Skov 2024-11-13
348 Anne Sofie Aagaard 2024-11-13
349 Bodil Hindbo Andersen Andersen 2024-11-13
350 Niels Skov Pedersen 2024-11-13
351 Mette Trojel Berthelsen 2024-11-13
352 Hanne Rind Jensen 2024-11-13
353 Pia Lund 2024-11-13
354 Steen Christensen 2024-11-13
355 Mette Larsen 2024-11-13
356 Tille Schøler 2024-11-13
357 Jane Jacobsen 2024-11-13
358 Gitte Pedersen 2024-11-13
359 Allan Pedersen 2024-11-13
360 Merete Qwinten 2024-11-13
361 Claus Lindberg Qwinten 2024-11-13
362 Ida Jasmin Qwinten 2024-11-13
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
363 Gweneth Greenwood 2024-11-13
364 Kristina Jensen 2024-11-13
365 Irene Rask 2024-11-13
366 Lars Brun Pedersen 2024-11-13
367 Maibritt Bredahl 2024-11-13
368 Malte Nybo Andersen 2024-11-13
369 Lasse Kristensen 2024-11-13
370 Charlotte Agger 2024-11-13
371 Jakob Kriegbaum 2024-11-13
372 Niels Henry Andersen 2024-11-13
373 Annette Nielsen 2024-11-13
374 Helle Ottendal 2024-11-13
375 Kirsten Christensen 2024-11-13
376 Rene Pedersen 2024-11-13
377 Laika Fabricius 2024-11-13
378 Jesper Christensen 2024-11-13
379 Herdis Mortensen 2024-11-13
380 Jørgen Jensen 2024-11-13
381 John Seider 2024-11-13
382 Kaj Ove Jakobsen 2024-11-13
383 Mads Friis Kriegbaum 2024-11-13
384 Susanne Hedegaard 2024-11-13
385 Søren Mønsted Krog 2024-11-13
386 Jan Lundkær 2024-11-13
387 Anne Mette Primdahl Nielsen 2024-11-13
388 Mathias Dinesen Jensen 2024-11-13
389 Lene Drivsholm Krogh-hansen 2024-11-13
390 Trine Lundbald 2024-11-13
391 Emil Haslund 2024-11-13
392 Birgit Koch 2024-11-13
393 Kasper Madsen 2024-11-13
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
# Navn Udgivet
394 Ulla Nielsen 2024-11-13
395 Peder Åge Andersen 2024-11-13
396 Sofia Angelo Maagaard 2024-11-13
397 Peter Uhrskov 2024-11-13
398 Ole Rosgaard 2024-11-13
399 Tobias Godske Højgaard 2024-11-13
400 Emma Skaarup 2024-11-13
401 Anita Zidek 2024-11-14
402 Rikke Cramer Christiansen 2024-11-14
403 Jenny Luise Pedersen 2024-11-14
404 Tonni Rasmussen 2024-11-14
405 Anders Andersen 2024-11-14
-- AKT 500606 -- BILAG 34 -- [ Høringssvar - underskriftsindsamling ] --
Hald Ege - Ravnstrup KFUM’s Idrætsforening, ønsker hermed at udtrykke vores bekymring vedrørende
den mulige lukning af Gårsdalvej mellem Hald Ege og Ravnstrup, hvis der måtte komme en motorvej
vest om Viborg. Vi udtrykker ingen holdning til selve motorvejsprojektet, men ønsker udelukkende at
gøre opmærksom på de konsekvenser en lukning af Gårsdalvej vil have for foreningens aktiviteter.
Hald Ege – Ravnstrup KFUM er stiftet i 1955 og har Hald Ege Skoledistrikt som sit primære
virkeområde. Foreningen er en flerstrenget idrætsforening med ca. 800 medlemmer og 10 idrætter.
Vores aktiviteter afvikles primært i Hald Ege Idrætscenter.
Området vest for en mulig vestlig motorvej omkring Viborg er væsentlig for vores foreningsaktiviteter,
da flere medlemmer bor her og vil få markant længere til vores aktiviteter. Gårsdalvej er det direkte og
naturlige bindeled mellem byerne Hald Ege og Ravnstrup og hvis den spærres vil alle medlemmer fra
Ravnstrup skulle køre en væsentlig omvej via Viborg eller Finderup. I praksis vil skoledistriktet blive
opdelt i to.
Konsekvenser:
• Mange af vores medlemmer kommer fra Ravnstrup. Disse medlemmer kan vi miste med
baggrund i den længere vej til vores aktiviteter. De kan potentielt stoppe helt eller gøre brug af
andre tilbud, der på baggrund af en spærring af Gårsdalsvej, vil være nemmere at køre til. F.eks.
i Viborg.
• Udover at miste medlemmer kan vi potentielt over tid også miste flere af vores ledere og
frivillige. Vores forening hed oprindelig Ravnstrup KFUM, hvilket vidner om, at der i høj grad er
rødder i Ravnstrup by. Mange af vores ledere og frivillige kommer således fra Ravnstrup og de
vil ligesom medlemmerne få længere til aktiviteterne i Hald Ege Idrætscenter.
• Foreningen er en del af et landdistrikt, hvor det i forvejen kan være svært at skaffe nok
medlemmer til at drive holdsport. Holdsport som f.eks. håndbold kræver nu en gang et konkret
antal deltagere for at kunne afvikles. Det er allerede en udfordring i flere årgange og hvis vores
medlemstal måtte falde, kan det betyde at hele hold stopper, fordi der ikke er nok deltagere.
• Foreningen har også en forpligtelse overfor Hald Ege Idrætscenter i forhold til huslejebetaling.
Falder vores medlemstal grundet lukning af hold/aktiviteter vil økonomien i foreningen og
Idrætshallen blive presset og de resterende medlemmer må betale højere kontingent.
• Vi vurderer også at lukningen af Gårsdalvej vil få konsekvenser for brugen af Hald Ege Skole,
Hald Ege Friskole, børnehaver og vuggestue i Hald Ege. Gårsdalvej er i dag skolevej og den
direkte rute mellem Ravnstrup og Hald Ege. Medlemmerne i vores idrætsforening er i høj grad
børn, der i forvejen er en del af lokalområdet. Så når de institutioner påvirkes, får det også
direkte indflydelse på vores medlemstal.
Alt i alt ser vi det derfor som afgørende, at Gårsdalvej holdes åben. Dette til glæde for hele vores
lokalområde og ikke mindst for at sikre grundlaget for vores egne aktiviteter nu og i fremtiden.
Med venlig hilsen,
Hald Ege - Ravnstrup KFUM’s idrætsforening
Formand – Thomas Bonde
-- AKT 500606 -- BILAG 35 -- [ Høringssvar - Motorvej ] --
VIBORG IDRÆTSRÅD
40.000 aktive medlemmer ● 130 medlemsforeninger ● 50 idrætter
www.viborgidraetsraad.dk
Vejdirektoratet
Viborg, d. 14. november 2024
Høringssvar vedr. motorvej Klode Mølle – Viborg – Løvel – lukning af Gårdalsvej
Viborg Idrætsråd har med interesse gennemgået materialet vedr. motorvej Klode Mølle – Viborg – Løvel. Vi
ønsker ikke at forholde os til valget mellem linjeføringer, men vi vil henlede Vejdirektoratets opmærksomhed
på et meget vigtigt forhold, såfremt Vest-linjen bliver valgt. Vestlinjen gennemskærer Hald Eges Skoledistrikt
og lukker i det nuværende materiale Gårdsdalvej.
Vi skriver på vegne af den samlede idræt i Viborg Kommune og særligt vores medlemsforeninger Ravnsbjerg
IF (RIF) og Hald Ege - Ravnstrup KFUM’s Idrætsforening (HE), som udbyder foreningsidræt og -fællesskab i
skoledistriktet Hald Ege med hovedbyerne Hald Ege og Ravnstrup. Vi er alvorligt bekymret over lukningen
af Gårdsdalvej, der er hovedfærdselsåre mellem Hald Ege og Ravnstrup, fordi lukningen vil medføre
ændrede adfærdsmønstre via de deraf skabte betydelige omveje for medlemmer og frivillige.
Vi ser følgende direkte konsekvenser
• Idrætsdeltagelsen og frivilligheden bliver mere tidskrævende og besværlig
• Nogle børn, unge og familier vil fravælge idrætsdyrkelsen i en i forvejen travl hverdag
• Andre aktive fra skoledistriktet vil vælge idrætsklubber i Viborg, som de passerer via omvejen
Følgevirkninger af ovenstående vil blive
• Skoledistriktets børn og unge indgår ikke længere i et fælles værdifuldt fællesskab efter skoletid
• RIF og HE vil mangle medlemmer til i samme grad at kunne deltage i holdsportsaktiviteter.
• Tilbud vil lukkes ned og også andre børn og unge rammes af manglende aktivitetsudbud
• Drift af nuværende idrætsfaciliteter svækkes og der er risiko for facilitetslukning
• Presset på allerede belagte idrætsfaciliteter i Viborg vil stige uhensigtsmæssigt
• De sociale fællesskaber, der samler skoledistriktets børn og voksne, svækkes
Anbefaling
Der etableres en over- eller underføring af motorvejen, som kan sikre, at Gårdsdalsvej fortsat kan bruges af
både beboere og foreninger i området.
Vi håber, at myndighederne vil tage de sociale, sportslige og infrastrukturelle konsekvenser af en lukning af
Gårdsdalvej til efterretning og tage de nødvendige skridt for at sikre, at de lokale fællesskaber i Hald Ege og
Ravnstrup fortsat kan trives. De lokale foreninger er essentielle for både børn og voksne i området, og vi
ønsker at sikre, at vi fortsat kan tilbyde et stærkt og trivselsskabende foreningsliv i fremtiden.
Vi står gerne til rådighed med en uddybning af vore synspunkter.
På vegne af Viborg Idrætsråd
Preben Jensen
Formand
Morten Erfurth
Sportschef
-- AKT 500606 -- BILAG 36 -- [ Høringssvar Viborg Idrætsråd ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Cc: myndighed@energinet.dk (myndighed@energinet.dk)
Fra: myndighed@energinet.dk (myndighed@energinet.dk)
Titel: Høringssvar - lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej
mellem Klode Mølle og Løvel
E-mailtitel: Høringssvar - lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej
mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.: 488731)
Sendt: 21-08-2025 09:33
Bilag: Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg a....pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Vedhæftet Energinets høringssvar vedrørende lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til
lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.: 488731).
Hvis det giver anledning til spørgsmål, er I naturligvis velkomne til at kontakte Energinet for uddybning.
Venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Juridisk seniorkonsulent
Myndighedsenheden
+4523338877
myndighed@energinet.dk
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
www.energinet.dk
Energinets Myndighedsenhed er Energinets kontaktpunkt for andre myndigheder.
Denne e-mail kan indeholde fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail, eller hvis du
modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen.
Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den.
-- AKT 500606 -- BILAG 37 -- [ Høringssvar - lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om
1/8
Dok.18/06595-326Offentlig/Public
Energinet
TonneKjærsvej
65
DK-7000
Fredericia
+4570102244
info@energinet.dk
CVR-nr.
28980671
Dato:
21.august2025
Forfatter:
SGL
NOTAT
HØRINGSSVAR
- TILLOVOMANLÆG
AFMOTORVEJ
MELLEM
GIVE
OGBILLUND
VEST
OGFORSLAG
TIL
LOVOMANLÆG
AFMOTORVEJ
MELLEM
KLODE
MØLLE
OGLØVEL
Energinet
takkerfor mulighedenfor at afgivebemærkninger
til forslagtil lovomanlægafmo-
torvejmellemGiveogBillundVestogforslagtil lovomanlægafmotorvejmellemKlodeMølle
ogLøvel.
Energinet
hargennemgået
udkastetmedfokuspådeelementer,derharsærligbetydningfor
Energinet,
ogharmålrettetkommenteringen
herefter.
Energinets
bemærkninger
1.1 Lovomanlægaf motorvejmellemGiveogBillundVest
Gasanlæg
Energinet
Gastransmission
A/Sejerentransmissionsledning
for naturgas,
somkrydserdennye
motorvejomkringstationering139+700vedFarrevej.
Transmissionsledningen
er en20” stålledningtryksatop til 80bar.
Motorvejsprojekteter ikkeforeneligtmedtilstedeværelsen
afengastransmissionsledning
udenat ledningenomlægges
/sikresi forholdtil vejkrydsningen.
SomEnerginet
tolkerVejdirek-
toratetsmaterialeomkringmotorvejsprojektetpåVD.DK
vil motorvejenskulleplaceres
pånu-
værendeterrænelleri afgravning,
hvorveddervil væreensandsynlig
konfliktmellemgastrans-
missionsledningen
ogmotorvejen,daledningenfor nuværende
liggermedet jorddækkepå1,4
-1,6 meterpåstrækningen
hvormotorvejenskalkrydseGastransmissionsledningen.
Ledningen
er påanlægstidspunktet
dimensioneret
til at liggei åbenmarkpåkrydsningsstedet.
Vedplaceringaf motorvejovergastransmissionsledningen
stillesderkravtil forøgetgodstyk-
kelsepåledningen,alternativkonstruktionaf trykaflastende
betonkonstruktion,
sombeskytter
gastransmissionsledningen
modøgetjordtrykogtrafiklast.Enafværgeforanstaltning
forudsæt-
ter Sikkerhedsstyrelsens
godkendelse.
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
2/8
Dok.18/06595-326 Offentlig/Public
Gastransmissionsledningen ligger med fuld tilstedeværelsesret, hvorefter omkostninger til led-
ningsomlægning eller øvrige foranstaltninger til sikring af ledningen, vil skulle afholdes af Vejdi-
rektoratet.
Vejdirektoratet bedes rette henvendelse til Energinet Gastransmission med henblik på at aftale
tekniske løsninger for sikring af gastransmissionsledningen i hhv. anlægs- og driftsfase.
Eltransmission
Energinet forventer, at Energinet bliver kontaktet af Vejdirektoratet med henblik på at få afkla-
ret om der eventuelle konflikter og problematikker mellem den planlagte mellem Give og Bil-
lund Vest og Energinets eltransmissionsanlæg.
1.2 Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løve
Gasanlæg
Energinet Gastransmission ejer en transmissionsledning for naturgas, som krydser det nye mo-
torvejsprojekt op til 5 gange.
Transmissionsledningen er en 20” stålledning tryksat op til 80bar.
Gastransmissionsledningen ligger med fuld tilstedeværelsesret, hvorefter omkostninger til led-
ningsomlægning eller øvrige foranstaltninger til sikring af ledningen, vil skulle afholdes af Vejdi-
rektoratet.
Vejdirektoratet bedes rette henvendelse til Energinet Gastransmission med henblik på at aftale
tekniske løsninger for sikring af gastransmissionsledningen i hhv. anlægs- og driftsfase.
Forlægning af kommunevejen Hellerupvej
Motorvejsstationering 221+000
Gastransmissionsledningens stationering 99.62
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
3/8
Dok.18/06595-326 Offentlig/Public
Motorvejsprojektet er ikke foreneligt med tilstedeværelsen af en gastransmissionsledning
uden at ledningen omlægges /sikres i forhold til vejkrydsningen. Som Energinet tolker Vejdirek-
toratets materiale omkring motorvejsprojektet på VD.DK vil motorvejen skulle placeres på nu-
værende terræn eller i afgravning hvorved der vil være en sandsynlig konflikt mellem gastrans-
missionsledningen og motorvejen, da ledningen for nuværende ligger med et jorddække på 1,3
– 1,6 meter på strækningen hvor motorvejen skal krydse Gastransmissionsledningen.
Det ser ud til at Hellerupvej forlægges, så den krydser gastransmissionsledningen på terræn i
en meget skrå vinkel. Der skal tages forbehold for om en omlægning af gastransmissionslednin-
gen er nødvendig.
Energinet foreslår, at Hellerupvej forlægges, så den krydser gastransmissionsledningen mere
vinkelret.
Krydsningen forudsætter endvidere, at ledningen opklassificeres til en højere sikkerhedsklasse.
Dette kan formodentlig udføres som en aflastende betonkonstruktion, men afhænger af om
der kan opnås accept heraf fra Sikkerhedsstyrelsen.
Krydsning ved Holstebrovej, samt Langå-Struer banen, som sænkes over Gastransmissionsled-
ningen
Motorvejsstationering 223+100
Gastransmissionsledningens stationering 101.62 + 101.76
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
4/8
Dok.18/06595-326 Offentlig/Public
Krydsningen forudsætter, at ledningen opklassificeres til en højere sikkerhedsklasse indenfor
det udvidede vejareal. Dette kan formodentlig udføres som en aflastende betonkonstruktion,
men afhænger af om der kan opnås accept heraf fra Sikkerhedsstyrelsen.
Der er desuden placeret et regnvandsbassin oven i transmissionsledningen nord for Holstebro-
vej. Regnvandsbassin skal placeres andetsteds for at undgå omlægning af gastransmissionsled-
ning.
Ved Langå-Struer banen er gastransmissionsledningen anlagt i foringsrør med gastransmissi-
onsledningens overkant i kote 8, så der forventes ikke udfordringer med at sænke bane over-
kant op til 4 meter over gastransmissionsledningen.
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
5/8
Dok.18/06595-326 Offentlig/Public
Jegstrupvej Vest
Motorvejsstationering 223+700
Gastransmissionsledningens stationering 102.5
Krydsningen forudsætter, at ledningen opklassificeres til en højere sikkerhedsklasse. Dette kan
formodentlig udføres som en aflastende betonkonstruktion, men afhænger af om der kan op-
nås accept heraf fra Sikkerhedsstyrelsen.
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
6/8
Dok.18/06595-326 Offentlig/Public
Skivevej
Motorvejsstationering 229+200
Gastransmissionsledningens stationering 107.7
Krydsningen forudsætter sandsynligvis, at ledningen opklassificeres til en højere sikkerheds-
klasse indenfor det udvidede vejareal. Dette kan formodentlig udføres som en aflastende be-
tonkonstruktion, men afhænger af om der kan opnås accept heraf fra Sikkerhedsstyrelsen.
Sejersmosevej
Motorvejsstationering 230+500
Gastransmissionsledningens stationering 102.5
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
7/8
Dok.18/06595-326 Offentlig/Public
Krydsningen forudsætter, at ledningen opklassificeres til en højere sikkerhedsklasse. Dette kan
formodentlig udføres som en aflastende betonkonstruktion, men afhænger af, om der kan op-
nås accept heraf fra Sikkerhedsstyrelsen.
Eltransmissionsanlæg
Motorvejsanlægget skal krydse under 400 kV luftledningsanlægget Idomlund – Tjele, hvilket
betyder, at det kan blive nødvendigt at flytte en eller flere master som en forudsætning for, at
motorvejsprojektet kan blive realiseret, såfremt det ikke er muligt, at tilpasse motorvejens lin-
jeføring, således ombygning af det eksisterende 400 kV luftledningsanlæg undgås.
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
8/8
Dok.18/06595-326 Offentlig/Public
Eltransmissionsanlæggene ligger med fuld tilstedeværelsesret, hvorefter omkostninger til led-
ningsomlægning, nedregulering eller øvrige foranstaltninger til sikring af anlæggene, vil skulle
afholdes af Vejdirektoratet.
Energinet har igangsat et projekt med renovering af 400 kV luftledningsanlægget Idomlund –
Tjele, hvorfor der er behov for en omfattende teknisk afklaring og projektkoordinering mellem
Energinet og Vejdirektoratet for at sikre at begge projekter bedst muligt kan blive realiseret
uden væsentlige tidsmæssige forsinkelser. Luftledningsanlæg er omfattet af miljøvurderingslo-
ven, hvorfor en eventuel ændring af 400 kV luftledningsanlæggets linjeføring og masteplace-
ring vil eventuelt skulle miljøvurderes. Gennemførsel af en miljøvurderingsproces kan få også
væsentlig indflydelse på begge projekters tidsplaner. Ændringen af linjeføringen af 400 kV luft-
ledningsanlægget vil også betyde, at der skal igangsættes en rettighedserhvervelsesproces,
som også kan påvirke projekternes tidsplaner.
Energinet og Vejdirektoratet har indledt en dialog om projektet om ovenstående problematik-
ker, herunder hvordan processen med en eventuel miljøvurderingsproces håndteres mest opti-
malt med henblik på undgå projektforsinkelser.
Energinet forventer, at Energinet bliver kontaktet af Vejdirektoratet med henblik på at få afkla-
ret om der eventuelle yderligere konflikter og problematikker på andre lokaliteter mellem den
planlagte mellem motorvej mellem Klode Mølle og Løve og Energinets eltransmissionsanlæg.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på myndighed@energinet.dk
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Energinet Myndighedsenheden
-- AKT 500606 -- BILAG 38 -- [ Høringssvar - til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov o
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Signe Bækgaard Hansen (sbh@menighedsraad.dk)
Titel: Høringssvar sags.nr. 2025-1912
Sendt: 20-08-2025 15:43
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og
forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, sags.nr. 2025-1912 kan jeg på vegne af
Landsforeningen af menighedsråds bestyrelse oplyse, at vi ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Mange hilsner
Signe Bækgaard Hansen
Chef for Politik og Kommunikation
Damvej 17-19, 8471 Sabro
Tlf. 8732 2133
Mob. 9215 3207
-- AKT 500606 -- BILAG 39 -- [ Høringssvar sags.nr. 2025-1912 ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Sammenligning af nøgledata.
Sendt: 20-08-2025 14:02
Bilag: Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002).pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Sammenligning af nøgledata.
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
og Flemming Munk
-- AKT 500606 -- BILAG 40 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Sammen
Sammenligning af nøgledata
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
Forord
Formålet med denne præsentation er at oplyse om de faktuelle tal for
Vest-motorvejen kontra en udvidelse af A13 0+ løsningen.
Trafiktællingerne viser i overvejende grad, at trafikken er størst mod
øst.
Disse fakta viser klart, at en vestlig motorvejsføring er det mest
uansvarlige motorvejsprojekt i nyere tid.
Længere rute, mindre besparelse i tid, større udledning af CO2 i
anlægsfasen og fremtidig brug af motorvejen til skade for natur, klima
og miljø. Desuden er der lavet uhensigtsmæssige besparelser for at
holde budgetforliget.
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
”Motorvejsetapen mellem Løvel og Klode Mølle
giver et exceptionelt stort samfundsmæssigt
underskud. Det betyder, at projektet for
samfundet som helhed er tabsgivende.”
( Klik på ovenstående citat for at læse artiklen)
”Synergieffekten af de enkelte motorvejs-
projekter vil aldrig stå mål med et tab på 3,108
milliarder. Der findes mig bekendt ingen
beregninger, som beviser at det er en god ide at
bygge denne stump motorvej”
Mogens Fosgerau
Professor i Transportøkonomi
Københavns Universitet
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
Viborg har samtidig behov
for en østlig omfartsvej,
der kan aflaste trafikbe-
lastningerne øst–vest i
byen. Forslag indtegnet
med blåt.
Vest Motorvejen
Øst omfartsvej
O+ løsningen
Trafiktællinger
- antal biler i døgnet på
Viborgs mest trafikerede veje
Trafikken og vejene mod syd er
mindre belastede, A13 med en
belastningsgrad på kun 0,2 til 0,5.
Ved Klode Mølle, hvor den planlagte
motorvej slutter, kører der kun
dagligt 6767 biler per 2023.
Observation:
Vest motorvejen er tydeligvis ikke
afstemt med det faktiske trafik-
behov. Alle tekniske analyser viser, at
O+ løsningen - udvidelsen af A13 er
eneste ansvarlige løsning på alle
parametre: økonomi, arealbehov,
naturpåvirkning, infrastruktur behov,
grundvandsforurening, CO2 udledning
…
Der findes ingen tekniske analyser,
som viser, at Vest Motorvejen giver
en samfundsmæssig mening.
Trafikken er størst mod de
større byer i øst Århus og
Randers, samt mod
nord/nordvest Ålborg og
Skive.
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
Vest-motorvejen 0+ løsningen Forskellen
Grundvandsmagasin 2 0 2
Anlægspris 6,25 milliarder 3,75 milliarder 2,5 milliarder
Areal behov 435 ha 185 ha 250 ha
Længde 45,9 km 41,2 km 4,7 km
Forøget vejlængde på 4,7km giver en
ekstra udledt CO2 og transporttid
10.800 tons CO2
(ekstra 17,8 millioner
km)
0 10.800 tons årligt
Forventet antal biler daglig ved Klode
Mølle i 2040
10.200 bil 10.400 bil -200 bil
Aflastning af E45 -500 -1000 500
CO2 udledning i anlægsfasen 260.000 tons 128.000 tons 132.000 tons
Ejendomme til total ekspropriation 55 50 5
Drift-vedligeholdelse omkostninger 682 millioner 91 millioner 591 millioner
Samfundsøkonomisk analyse -
Nettonutidsværdi (NNV)
-3,108 milliarder (*) -310 millioner -2,798 milliarder
Fakta-tabel
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
Vest-motorvejen 0+ løsningen
Sparet køretid
Fakta-tabel
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
Konklusion
Konklusion
Udvidelsen af A13 0+ løsningen er klart den bedste løsning – både
samfundsmæssigt, for Viborg og det midtjyske oplands udvikling.
0+ løsningen er en fremtidssikret motorvej:
• Med 4-spor og hastighed 100 km/t.
• Uden trafiklys og rundkørsler.
• Med til-/afkørselsramper som ved almindelige motorveje.
• EL- og lastbiler kører langsommere og vælger korteste rute.
A13-ruten er der i forvejen og skal kun udvides med nogle få meter i siderne.
Der spares 250 hektar skov, natur og landbrugsjord og ruten er økonomisk
væsentlig billigere.
Vælges 0+ løsningen, er der 1,3 milliard op til budgetforliget, så der er økono-
misk plads til mulige forbedringer, herunder udvidelse af A13 helt ned til Pårup,
Herning/Silkeborg motorvejen og intelligent opgradering og støjsikring i Viborg.
Politikere - det er nu, I har chancen for at vise ansvarlighed.
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
Sammenligning af nøgledata
Et høringssvar udarbejdet af Søren Vester og Flemming Munk
Kontakt info:
19.08.2025
Flemming Munk
M.Sc. Ph.D. Certified Vibration Analyst
Fallevej 34
8800 Viborg
flemmingmunk@gmail.com
Mobil: 25601362
Linkedin profil
Søren Riis Vester
Selvstændig tømrer – byggevirksomhed
siden 1992 og deltidslandmand
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
Mobil: 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 41 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle-Løvel, Sammenligning af nøgledata_ (002) ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: SV: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, How To Kill A City.
Sendt: 20-08-2025 13:58
Bilag: Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
How To Kill A City!
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
og Flemming Munk
-- AKT 500606 -- BILAG 42 -- [ SV Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, How
Finderup
How To Kill A City
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
-- AKT 500606 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_ ] --
Forord
Indenfor moderne byplanlægning er bogen How To Kill A City af Peter
Moskowitz et klassisk og refereret værk, som beskriver, hvorledes
infrastruktur, byplanlægning og politiske beslutninger kan have store
konsekvenser for lokalsamfundets sammenhængskraft. Bogen
beskriver ligeledes, hvordan byområder forandres på en måde, så
eksisterende beboere fordrives og i sidste ende ”dræber” en bys
oprindelige sjæl.
Betragtningerne i How To Kill A City passer præcis på Vest motorvejen
og Finderup som by – det er politisk en velovervejet og strategisk
beslutning - Anlægsloven for Vest motorvejen vil ødelægge Finderup
som den landsby vi kender i dag.
-- AKT 500606 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_ ] --
Killing points
1. Linjeføringen er bevidst ført meget tæt på Finderup by (”med en
kontrakurve” jf. Vejdirektoratet) for at undgå nogle gravhøje og
forsyningslinjer. Denne placering hæver støjniveauet fra 38dB(A) til
70dB(A) på vestsiden af Finderup by. En helt naturlig linjeføring
500-1000 m vest for byen ville flytte støjbelastning ud af byzonen.
2. Lukningen af Gårsdalsvej tvinger 136.000 trafikanter/år med
ærinde til Hald Ege (skolen, hallen, idrætsfaciliteter osv.) til at køre
en omvej på 3+3 km igennem rundkørslen i centrum af Finderup by.
-- AKT 500606 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_ ] --
Finderup
Hald Ege
Ravnstrup
X
Vejdirektoratet har valgt en ”kontrakurve” ind imod
Finderup for at undgå en linjeføring ovenpå nogle fredede
gravhøje og forsyningsledninger.
Et forslag til en naturlig linjeføring 500-1000 m væk fra
Finderup og udenom fredede gravhøje og forsynings-
ledninger – hvis man imod forventning ikke vælger 0+
løsningen.
Finderup presses
dermed af både støj-
belastningen fra
motorvej og fra høj
gennemgangstrafik
til/fra Hald Ege
-- AKT 500606 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_ ] --
Finderup er mest kendt i Danmarkshistorien for kongemordet på Erik Klipping i Finderup
Lade, der fandt sted Sankt Cecilie nat den 22. november 1286 under en jagtudflugt. Finderup
er en historisk by og et yndet udflugtsmål for turister, som samtidig lægger vejen forbi Pande-
kagekroen i Finderup.
Lidt om
Finderup
-- AKT 500606 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_ ] --
Konklusion
Den meget høje støjbelastning af Finderup by (op til 70dB(A) i vest-
byen) vil gøre mange huse ubeboelige for almindelige familier. Det vil
ikke være muligt at opholde sig udendørs i haven pga. støj, og mange
boliger kan ikke bære en støjrenoveringsudgift på mange hundrede
tusinde kroner – selv med tilskud fra staten. Den store gennemgangs-
trafik igennem byen til Hald Ege vil kun bidrage til, at støjbelastningen
af byen bliver markant større.
Konsekvensen bliver, at boligpriserne i Finderup falder drastisk (nogle
boliger i vestbyen vil direkte være usælgelige), og alle ressourcestærke
familier vil fraflytte byen. Det åbner et nyt boligmarked for socialt ud-
satte og byen vil ændre karakter. Hermed har man implementeret en
”How To Kill A City” i Finderup, som beskrevet af Peter Moskowitz.
-- AKT 500606 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_ ] --
How To Kill A City
Et høringssvar udarbejdet af Søren Vester og Flemming Munk
Kontakt info:
19.08.2025
Flemming Munk
M.Sc. Ph.D. Certified Vibration Analyst
Fallevej 34
8800 Viborg
flemmingmunk@gmail.com
Mobil: 25601362
Linkedin profil
Søren Riis Vester
Selvstændig tømrer – byggevirksomhed
siden 1992 og deltidslandmand
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
Mobil: 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 43 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle Løvel - How To Kill A City_ ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Tab af Skove og biodiversitet.
Sendt: 20-08-2025 14:00
Bilag: Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Tab af Skove og biodiversitet.!
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
og Flemming Munk
-- AKT 500606 -- BILAG 44 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Tab af S
Tab af skove og biodiversitet
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
Forord
Når en motorvej anlægges med ny asfalt, er naturen det første offer.
Skove, marker og levesteder for dyr bliver ryddet eller fragmenteret, og
naturlige økosystemer brydes op og forsvinder. Støj, lys og forurening
ændrer livsbetingelserne for både planter og dyr længe før de første
biler kører på vejen.
Det er ikke muligt at gennemgå alle de tab, som en motorvej forvolder
på den omkringliggende natur i denne præsentation, men her præsen-
teres 3 væsentlige eksempler.
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
Vejdirektoratets linjeføringskort for Vest-
motorvejen giver ikke det fulde billede af
de skovmæssige konsekvenser, som
projektet vil medføre for de berørte
områder, da mange fredskove ikke er
medtaget på deres kort – her ses et kort
fra Finderup.
Anlægsloven ophæver fredskovspligten,
hvilket indebærer (jf. Skovlovens §39), at
der skal plantes en erstatningsskov af
dobbelt størrelse et andet sted … men
hvor? Det fremgår ingen steder.
Fredskove
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
Drone video fra Finderup – klik på billedet:
Drone video fra Finderup – klik på billedet:
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
NIRAS har for Vejdirektoratet lavet en kortlægning af potentielle levesteder
for flagermus ved at inspicere skovene langs Vest-motorvejen med kikkert.
Hele områdets bestand af flagermus kommer fra Daugbjerg og Mønsted
kalkgruber, som er nogle af Nordeuropas største flagermusfaunaer.
Ved udflyvningen fra gruberne foretrækker flagermus områder med gamle
træer, jorddiger langs marker og bymiljøer med ældre huse. Som nabo-
landsby kan man derfor i Finderup altid opleve et stort antal flagermus i
sommerhalvåret.
Forekomsten af flagermus kortlægges altid digitalt – enten med en
fotofælde ved gruberne eller i felten med en flagermusdetektor, som både
kan gøre flagermusens skrig hørbare og tælle antal individer. Flagermus
kortlægges aldrig med kikkert.
Flagermus
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
Vest-motorvejen stopper den frie
jyske bevægelighed for bl.a.
kronvildt, råvildt og andre pattedyr
og padder imellem Finderup
Øvelsesterræn og Guldborgland
Plantage og Egedal. Samtidig er der
sparet 18 pattedyrs faunapassager
væk.
Det vil få en alvorlig indvirkning på
dyrenes naturlige vandringsmønstre,
genetisk udveksling og adgang til
føde- og yngleområder, hvilket på sigt
kan svække bestandene og reducere
biodiversiteten i området.
Vildtbegrænsning
Finderup
Øvelsesterræn
Egedal
Guldborgland
Plantage
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
Konklusion
Naturen kan ikke selv forsvare sig imod en motorvej.
Derfor har de 15 største natur-interesseorganisationer i Danmark
(WWF/Verdens-naturfonden, Danmarks Naturfredningsforening,
Greenpeace, Dansk Pattedyrforening og 11 øvrige organisationer) i et
fælles debatoplæg opfordret til, at regeringen og forligspartierne
sætter aftalen i bero.
Har politikerne mod til at tage ansvar og værne om naturen?
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
Tab af skove og biodiversitet
Et høringssvar udarbejdet af Søren Vester og Flemming Munk
Kontakt info:
19.08.2025
Flemming Munk
M.Sc. Ph.D. Certified Vibration Analyst
Fallevej 34
8800 Viborg
flemmingmunk@gmail.com
Mobil: 25601362
Linkedin profil
Søren Riis Vester
Selvstændig tømrer – byggevirksomhed
siden 1992 og deltidslandmand
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
Mobil: 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 45 -- [ Høringssvar Anlægsloven KlodeMølle-Løvel, Tab af skove og biodiversitet_ ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Innovativ infrastruktur.
Sendt: 20-08-2025 13:37
Bilag: Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Innovativ infrastruktur!
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
og Flemming Munk
-- AKT 500606 -- BILAG 46 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Innovati
Domkirkebyen Viborg
Innovativ infrastruktur med integreret motorvej
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Forord
Formålet med dette indlæg er at opfordre til omtanke med hensyn til
Viborgs fremtidige infrastruktur. Den valgte Vest motorvej er desværre
en løsning, som er valgt på trods af en bedre løsning.
Hastværk er lastværk … vi har tiden til at lave den rigtige løsning for
Viborgs borgere. Alle undersøgelser viser, at 0+ løsningen var den
bedste af de 3 vurderede linjeføringer. Ved en innovativ tilgang til
infrastruktur kan 0+ løsningen yderligere opdateres til et
motorvejsdesign, som både løser trafiksituationen for Viborg bedre end
Vest motorvejen, men som også er en økonomisk og miljømæssig
bedre løsning.
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Viborg har en lang historie som købstad og var engang Jyllands hovedby og
politiske magtcentrum. I dag står Viborg i skyggen af byer som Aarhus, Aalborg
og Herning, som alle er forbundet via en stærk motorvejs infrastruktur.
Motorvejen har været afgørende for disse byers udvikling og vækst.
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Som borgere i Viborg oplever vi, at …
• Viborg by har brug for en bynær motorvej som aflastning for
byens indre vejnet, der ikke længere har tilstrækkelig kapacitet
til morgen- og eftermiddagstrafikken ind og ud af byen.
Trafikken går nærmest i stå omkring kl. 8 og kl. 16.
• Viborg har ikke den nødvendige parkeringskapacitet til at skabe
udvikling. Det belaster beboere, butiksansatte og besøgende.
Byrådet forsøger at administrere parkeringsarealerne med
betalt parkering. Vi oplever færre handlende og butiksdød i
centrum.
• Viborg er ikke en attraktiv by at pendle til/fra, da byen ikke er
forbundet til de nærliggende storbyer med gode veje.
Udfordringerne i den gamle Domkirkeby kan løses
med en infrastrukturplan, som er både intelligent og
multifunktionel.
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Teknisk Innovation
• Tæt integration imellem motorvej og den rekvirerende by for bedste aflastning af byen.
• Genbruge/udvide eksisterende vejnet = ingen ny asfalt i naturen + grundvandsbeskyttelse.
• Motorvejsoverdækning = støjdæmpning = solcelleanlæg = parkeringsfaciliteter = nyt byrum.
Økonomisk Innovation
• Motorvejen skal kun være del-finansieret af en anlægsbevilling.
• Udleje eller sælge retten til at anlægge og drive solcelleanlæg over motorvejen til
energiselskaber.
• Udleje eller sælge retten til at bygge parkerings- eller kontorfaciliteter over motorvejen til
lokale entreprenørvirksomheder, ejendomsselskaber og lignende firmaer.
Innovativt motorvejsdesign
Et innovativt motorvejsdesign løser ikke blot et transportbehov, men er en multifunktionel løsning
på infrastruktur i Danmark – et motorvejsdesign som er én samlet løsning på flere udfordringer.
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Vest-motorvejen
• Linjeført ovenpå Viborgs to største drikkevandsmagasiner
• Grundvandsforurening ultimo 2038 (se bilag A)
• Stor afstand til Viborg – lille aflastning af Viborg by
• Lavt innovationsniveau - både teknisk og økonomisk
• En lang omvej på 4,7 km
• Den faktiske støjbelastninger er mere end 4 gange større
end oplyst af Vejdirektoratet (se bilag B).
OSD område
OSD område
Drikkevandsmagasin
SYD
Vest-motorvejen
6,250 milliarder
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
0+ løsningen
3,743 milliarder
Opdatering af 0+ løsningen
• Opgradering til motorvej via restbevillingen på 1,257 milliarder +
økonomisk innovation.
• Lille afstand til Viborg – stor aflastning af Viborg by.
• 10 km motorvej med overdækning skaber et 300.000 m2 nyt by-
rum til Viborg:
▪ Solcelleanlæg og ladestationer til fremtidens el-biler
▪ Motel og restauration
▪ Parkerings- og ladeanlæg til pendlere
▪ Kontor og let industri
▪ Lager og opbevaring
▪ Beboelse og kollegier
0+ motorvejen vil løfte Viborg til en innovativ handels- og
industriby og være en rollemodel for kommende motorvejsbyer i
Danmark. Viborg vil endvidere blive et pitstop på den samlede
motorvej fra nord til syd, og det vil gavne handelslivet i Viborg.
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
1 km overdækket motorvej vil producere 4,2 MWh om
året, svarende til energibehovet for 1100 husstande.
Overdækningen skaber et nyt byrum til parkeringsfacilite-
ter, solcelleanlæg, let industri, kontor eller biodiversitet.
En overdækning er samtidig det mest effektive støjværn.
300.000m2 nyt byrum
Kilde: Motorvejsoverdækning.dk = KI Rådgivende Ingeniører. + Lützen Arkitekter
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Afsluttende bemærkning
Vi skaber selv vores eftermæle …
Vores politikere anno 2025 står overfor et vigtigt valg: Vil de forsætte ad den
slagne vej med dyre og indgribende motorvejsprojekter? Eller vil de tage
ansvar og vise rettidig omhu?
0+ motorvejen er ikke et tilbageskridt. Tværtimod er det et udtryk for
fremsynethed og vilje til at løse transportbehov med omtanke for både
mennesker og miljø.
Det er netop nu, vi har brug for politikere, der tør tænke nyt og vælge
løsninger, som fremtidige generationer vil takke dem for.
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Konklusion
Viborg har brug for en motorvej for at blive bedre forbundet
til de øvrige jyske byer, men det skal ikke bare være et klassisk
ensidigt motorvejsdesign. Viborg fortjener et innovativt,
multifunktionelt motorvejsdesign, som også kan tjene som et
fyrtårn for kommende motorveje i Danmark.
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Domkirkebyen Viborg
Innovativ infrastruktur med integreret motorvej
Et høringssvar udarbejdet af Søren Vester og Flemming Munk
Kontakt info:
19.08.2025
Flemming Munk
M.Sc. Ph.D. Certified Vibration Analyst
Fallevej 34
8800 Viborg
flemmingmunk@gmail.com
Mobil: 25601362
Linkedin profil
Søren Riis Vester
Selvstændig tømrer – byggevirksomhed
siden 1992 og deltidslandmand
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
Mobil: 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 47 -- [ Høringssvar Anlægsloven Klode Mølle - Løvel - Innovativ infrastruktur ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Støjbelastning!
Sendt: 20-08-2025 13:29
Bilag: Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Støjbelastning!
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
og Flemming Munk
-- AKT 500606 -- BILAG 48 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel, Støjbela
Støjbelastning
Høringssvar til forslag til lov om anlæg af
motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Forord
Formålet med denne præsentation er at oplyse om og dokumen-
ter, at den faktiske støjbelastning fra Vest-motorvejen er mere
end 4 gange større end oplyst i MKV rapporten.
Konsekvenserne af den reelle støjbelastning er dermed langt
mere alvorlig for lokalsamfundet nær Vest-motorvejen end
aktuelt beskrevet af Vejdirektoratet, og dette bør formidles til
borgere og politikere samt være en del af beslutningsgrundlaget.
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
kant
Kælder
Luftbåren trafikstøj
Strukturbåren trafikstøj
Det er kendt viden blandt certificerede lyd- og vibrationsspecialister, at en støjgene består altid af både
et luftbåret og et strukturbåret bidrag til den samlede støjpåvirkning, hvor det strukturbårne element
ved en motorvej udgøres af vibrationer, der forplanter sig gennem undergrunden til bygningsdele nær
motorvejen, og opfattes som rystelser eller lavfrekvent lyd indendørs.
Vejdirektoratets MKV-rapport har ingen data (simuleringer, beregninger eller målinger) for den
strukturbårne støj, hvorved den som et teknisk beslutningsgrundlag fremstår mangelfuld.
Støjgene = Luftbåren trafikstøj + Strukturbåren trafikstøj
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Den luftbårne støjbelastning underestimeres også …
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
dB(A)
0.00 6.00 12.00 18.00 24.00 Klokkeslæt
Lden = 63 dB(A) ved Finderup
70dB(A)
Vejdirektoratet udregner støjbelastningen med metoden Lden,
dvs. et gennemsnit af lav natbelastning og høj dagsbelastning.
Den faktiske støjbelastning er markant højere end gennemsnittet.
20dB(A)
20dB(A)
+7dB
Støjbelastning
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Støj-regneregler for en motorvej (=Linjekilde)
• Støjniveau falder med cirka 3 dB for hver fordobling af afstanden
• En 3 dB stigning i støjniveau forlænger rækkevidden med en faktor 2
• En 6 dB stigning i støjniveau forlænger rækkevidden med en faktor 4
Udbredelse af motorvejsstøj
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Den oplyste Lden støjbelastning for Finderup by og omegn
Lden støjbelastning
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Den faktiske støjbelastning i Finderup by og omegn
Lav natlig støjbelastning Høj daglig støjbelastning
4 x MKV bredden
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Det er bekymrende for vores demokrati og den politiske
beslutningsproces, at kun få borgere og politikere kan
gennemskue, at der bag Vejdirektoratets anvendte
støjbelastning Lden
gemmer sig en langt højere daglig støjbelastning Lday, der først
opdages, når motorvejen står færdig. Vejdirektoratet kender
niveauet, men vil ikke oplyse det.
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Støjberegning og grænseværdier – hvilke konsekvenser giver det?
Beregningsmetoden Lden underestimerer støjbelastningen med et gennemsnit
• Et gennemsnit fjerner alle udsving
• Et maksimum afspejler den faktiske genevirkning
• Prognose ➔ Støjbelastning vil fortsat stige til kapaciteten
• Vejens trafikale kapacitet – vil afspejle den værste genevirkning
En fremskrivning af trafikbelastning til 2040 anvendes i Nord2000 til støjberegningen i stedet for kapaciteten
• 58dB(A) Vejdirektoratet
• 53dB(A) WHO
• 52dB(A) Miljøstyrelsen
Den helbredsmæssige støjbelastningsgrænse i Danmark er den største i EU
tid
tid
tid
Støj
Støj
Støj
2040
Dansk anbefaling
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Hvorfor er borgernes retsstilling overfor støj afhængig af støjkilden?
Krav Vindmøller – privat ejede Motorveje – offentligt ejede
Afstandskrav til berørte borgere 4 x møllens totalhøjde, ofte 5-600m Ingen
Kompensation for værditab af ejendom Værditabsordningen Ingen
Støjbelastning Maximum krav
LpA=37dB(A) ved svag vind (6 m/s)
LpA= 39dB(A) ved stærk vind (8 m/s)
LpALF= 20dB(A) lavfrekvens, indendøresstøj
Gennemsnits krav
Lden = 58 dB(A)
Opnås som et gennemsnit over lav natlig-
og høj daglig støjbelastning.
WHO krav er Lden = 53 dB(A)
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Konklusion
Den faktiske støjbelastning af Vest-motorvejen er langt større end oplyst
af Vejdirektoratet i MKV rapporten. Det skyldes, at Vejdirektoratet:
• kun anvender et lavere dagligt gennemsnit for den luftbårne trafikstøj,
og ikke den reelle støjbelastning midt på dagen, når der er mest trafik.
• vælger helt at se bort fra det strukturbårne støjbidrag.
Det er et demokratisk problem, at MKV rapporten, som beslutnings-
grundlag fra Vejdirektoratet, oplyser en støjbelastning som vil fremstå
lavere. Det demokratiske problem bliver ikke mindre af, at Vejdirektoratet
ikke vil oplyse de faktiske støjbelastningstal for Vest-motorvejen. De svarer
ikke på spørgsmål omkring dette.
Støjgene = Luftbåren trafikstøj + Strukturbåren trafikstøj
X
X
lavere gennemsnit medregnes ikke
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Støjbelastning
Et høringssvar udarbejdet af Søren Vester og Flemming Munk
Kontakt info:
19.08.2025
Flemming Munk
M.Sc. Ph.D. Certified Vibration Analyst
Fallevej 34
8800 Viborg
flemmingmunk@gmail.com
Mobil: 25601362
Linkedin profil
Søren Riis Vester
Selvstændig tømrer – byggevirksomhed
siden 1992 og deltidslandmand
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
Mobil: 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 49 -- [ Høringssvar anlægsloven motorvej Klode Mølle - Løvel- Støjbelastning ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk), Niels Fejer Christiansen
(nfc@vd.dk), sgp1@vd.dk (sgp1@vd.dk)
Fra: Andra Pachai (andra@pachai.dk)
Titel: Høringssvar motorvej Give-Billund
Sendt: 20-08-2025 20:21
Bilag: Høringssvar Hærvejsmotorvej.docx;
---
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
---
Hermed et høringssvar som vedhæftet fil.
-- AKT 500606 -- BILAG 50 -- [ Høringssvar motorvej Give-Billund ] --
Høringssvar vedr. forslag til lov om anlæg af Midtjysk
Motorvej – strækningen Give til Billund Vest (Etape V)
Det er med dyb bekymring, at jeg afgiver dette høringssvar vedrørende
lovforslaget, der giver hjemmel til anlæg af en ca. 18 km lang, fire-sporet
motorvej mellem Give og Billund Vest, en del af Infrastrukturplan
2035 Lovguiden.
1. Manglende gennemsigtighed og inddragelse
• Det er kritisabelt, at foreningen Hærvejsmotorvej – Nej Tak ikke er
høringsberettiget, når den har fremsat saglige og valide bemærkninger.
• Der er ikke etableret en høringsportal, hvilket svækker offentlighedens
adgang og gennemsigtighed – det kan opfattes, som om ministeriet
aktivt ønsker at begrænse offentlig indsigt.
2. Manglende VVM/MKV og alternative løsninger
• Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke foreligger en fuld VVM-
redegørelse for en opgradering af den eksisterende hovedvej, selvom
dette er lovpligtigt i forhold til sammenlignende vurderinger af
infrastrukturprojekter.
• Motorvejsstrækningen Give–Billund er i realiteten planlagt som en del af
en langt større motorvej fra Hobro til Haderslev. Men da den samlede
motorvej næppe nogensinde vil blive realiseret, bør der i stedet
fokuseres på en opgradering af den eksisterende infrastruktur, frem for
at igangsætte kostbare og naturødelæggende nyanlæg.
3. Klimabelastning og politiske mål
• Transportministeriet har estimater for anlægsperiodens CO₂-udledning til
mellem 260.000–288.000 ton CO₂e, afhængigt af teknologiske
forudsætninger Folketinget.
• Selvom ministeriet foreslår at reducere CO₂-aftrykket gennem krav i
udbuddene, foreligger der stadig ingen konkret klimaberegning eller
sammenligning med effekten af alternative anvendelser af
midlerne Folketinget+1.
• Projektet er i strid med ambitionerne om at reducere CO₂-udledningen
med 70 % i 2030 i forhold til 1990-niveau (klimaloven) Folketinget.
-- AKT 500606 -- BILAG 51 -- [ Høringssvar Hærvejsmotorvej ] --
4. Demografi, trafikudvikling og fremtidens mobilitetsbehov
• Derudover må man tage højde for demografiske ændringer. Når den
store gruppe af ældre (babyboomer-generationen) går på pension, vil
biltrafikken alt andet lige falde – især i de tyndtbefolkede områder, hvor
motorvejen planlægges. Det betyder, at trængsel næppe vil være et
væsentligt problem i fremtiden.
• Men det er værd at overveje, om denne udvikling i øvrigt fremmer en
langsigtet transportplan, der baserer sig på bæredygtighed og kollektiv
transport frem for nye motorvejsstrækninger.
5. Støj, drikkevand og miljøhensyn
• I VVM-notater fremgår det, at boliger ved motorvejsanlæg føler sig 2–
3-gange stærkere generet af vejstøj end boliger ved byveje ved
samme støjniveau. Dette betyder, at de officielle tolerancer (fx 58 dB)
bør justeres ned til 45–52 dB for at befolkningen har realistisk
beskyttelse EU Danmark.
• Der er alvorlige bekymringer om grundvand og drikkevand: Etablering af
en membran til beskyttelse er ikke videnskabeligt dokumenteret i sin
holdbarhed, og vil være utæt og utilstrækkelig over for hændelser som
uheld eller kraftig nedbør EU Danmark+1.
• Der indgår en undtagelse fra habitatdirektivet for den truede birkemus,
hvilket kræver omfattende kompensationsforanstaltninger Lovguiden.
6. Samfundsøkonomi og prioriteringsfejl
• Anlægsbudgettet på 2.577 mio. kr. er betydeligt og kunne potentielt
være anvendt mere effektivt, fx til klimatilpasning, biodiversitet,
sikkerhed og velfærd.
• Samtidig er den offentlige transport – især tog – underfinansieret.
Tognettet lider under nedslidte skinner, ineffektive systemer og høje
billetpriser, hvilket betyder, at borgerne ikke har reel kollektiv transport
som alternativ.
Konklusion og forslag
-- AKT 500606 -- BILAG 51 -- [ Høringssvar Hærvejsmotorvej ] --
Konklusion:
Lovforslaget bør suspenderes, indtil der er gennemført en fuld VVM/MKV, der
også vurderer en opgradering af den eksisterende hovedvej. Samtidig bør
projektets klimabidrag, miljøpåvirkninger (støj, natur, grundvand),
samfundsøkonomi og alternative prioriteringer grundigt vurderes.
Anbefaling:
• Sikre fuld offentlighed og gennemsigtighed via en officiel høringsportal.
• Gennemfør en grundig VVM/MKV og sammenlign med en løsning, der
udvider eksisterende vej.
• Revurder prioriteringen af midler – med fokus på bæredygtig transport,
infrastruktur for offentlig transport og klimaomstilling.
Med venlig hilsen
Andra Pachai
Vestermarksvej 10E
6064 Jordrup
-- AKT 500606 -- BILAG 51 -- [ Høringssvar Hærvejsmotorvej ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give - Billund vest og Klode Mølle - Løvel, Lovforslag
Sendt: 21-08-2025 21:19
Bilag: Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (.docx;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give – Billund Vest og Klode
Mølle - Løvel.
Indsigelse mod at lovforslagene bliver slået sammen.
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Link til krak kort Skive – Vejle: https://map.krak.dk/?
c=56.128971,9.266263&z=9&mode=route&r=car;F00;-1;56.56673;9.032136;Skive;55.704846;9.53226;Vejl
e Den vej Skive vælger hvis de vil sydpå.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 52 -- [ Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give - Billund vest og Klode M
Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund
Vest og forslag om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Til: Transportministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Indsigelse mod at Lovforslagene om anlæg motorvejene Give – Billund Vest og Klode Mølle – Løvel
vil blive slået sammen inden det samlede lovforslag fremsættes for Folketinget.
Lovforslagene bør have hvert sit lovforslag til afstemning.
Måske giver det god mening at stemme for anlægsloven for den ene af motorvejene f.eks. Give –
Billund og ikke stemme for Klode Mølle – Løvel, derfor hvert sit lovforslag.
De to lovforslag er sendt i høring i hvert sit lovforslag. Derfor er det også det mest rigtige de sendes
til afstemning i hvert sit lovforslag.
I øvrigt bør I tænke jer godt om inden I evt. vedtager den mest unødvendige og uansvarlige
motorvejsføring, Klode Mølle – Løvel stumpen langt udenom Viborg. Den vil ikke hjælpe udvikling i
Skive og nordvest på som der påstås, de vælger den mest direkte vej ned over den nye omfartsvej
ved Haderup og ny Sunds omfartsvej direkte i Herningmotorvejen når de skal syd på. De fleste
søger mod øst gennem Viborg.
Alle peger på at 0+ løsningen, en udvidelse af A13, er den bedste både økonomisk, klima og
miljømæssigt, trafikmæssig, ødelægger og beslaglægger 250 hektar færre hektar natur, skov og
landbrugsarealer. Den risikerer heller ikke forurening af drikkevands magasiner.
A13 den er der i forvejen og udvides kun nogle få meter i en af siderne og danner ikke en ny vej
korridor ned gennem Jylland. Den er kortere og mest tidsbesparende. Vejdirektoratet er selv mest
stemt for 0+ løsningen selvom de ikke anbefaler nogen som de bør. Ministeriet for Grøn Trepart har
anbefalet 0+ løsningen, samt alle mulige andre fornuftige mennesker anbefaler denne.
Se nu bort fra, at der i forliget står motorvej, når en bedre og mere fornuftig løsning ligeledes er
blevet grundigt undersøgt nemlig 0+ løsningen. Ellers var den undersøgelse helt unødvendig og
spild af millioner af kroner.
På forhånd tak og med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 53 -- [ Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Elisabeth Lautrup (elisabeth.lautrup@gmail.com)
Titel: Høringssvar til lov om anlæg af motorvej mellem Løvel og Klode mølle
Sendt: 21-08-2025 22:44
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeren
Det fremgår ikke af lovforslaget, at motorvejen ikke opfylder kommissoriet. Motorvejen er forkortet.
Det fremgår heller ikke tydeligt, at motorvejen er det dårligste af de undersøgte alternativer til aflastning af
øvrige motorveje.
Det fremgår heller ikke tydeligt, at den samfundsmæssige værdi er meget ringe. Og at der i fald den kan
beregnes til at være positiv først er det ved en sammenhængende motorvej. Og den sammenhængende
motorvej er ikke hverken vurderet eller besluttet. Der vil derfor ikke være gevinst ved motorvejens etablering.
Det fremgår ingen steder at en af de berørte vejforlægninger, der skal til at føres over eller under, er hærvejs
vandreruten. En rute af national og international interesse, hvorfor det er vigtigt til baggrund for en beslutning
at vide dette.
Bedste hilsner
Elisabeth Lautrup
-- AKT 500606 -- BILAG 54 -- [ Høringssvar til lov om anlæg af motorvej mellem Løvel og Klode mølle ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Søren Riis Vester (s.vester@mail.dk)
Titel: SV: Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give - Billund vest og Klode Mølle - Løvel,
udsættelse
Sendt: 21-08-2025 23:28
Bilag: Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel 2.docx;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220København K
Hermed vedhæftet Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give – Billund Vest og Klode
Mølle - Løvel.
Indsigelse mod at Lovforslagene om anlæg motorvejene Give – Billund Vest og Klode Mølle –
Løvel fremsættes for Folketinget til oktober I.
Bekræft venligst modtagelsen af vores høringssvar.
Link til krak kort Skive – Vejle: https://map.krak.dk/?
c=56.128971,9.266263&z=9&mode=route&r=car;F00;-1;56.56673;9.032136;Skive;55.704846;9.53226;Vejl
e Den vej Skive vælger hvis de vil sydpå.
Med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk
mobil 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 55 -- [ SV Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give - Billund vest og Klod
Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund
Vest og forslag om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Til: Transportministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Indsigelse mod at Lovforslagene om anlæg motorvejene Give – Billund Vest og Klode Mølle – Løvel
fremsættes for Folketinget til oktober I.
Lovforslagene bør udsættes grundet den nye EU – bestemmelse der ligger til grund for, at
motorvejen Klode Mølle – Løvel er udsat yderligere 2 år.
En udsættelse af at lovforslaget fremsættes for Folketinget, vil være det eneste rigtige, indtil EU-
bestemmelsen opfyldt.
Man bør samtidig gennemgå om det er den rigtige beslutning – om beslutningen med den vestlige
linjeføring ikke er truffet på et forkert grundlag?
Man bør gennemanalysere 0+ løsningen, udvidelsen af A13 om ikke det er den der iflg. alle
eksperter og rigtig mange høringssvar til fulde opfylder de trafikale behov i Midtjylland og for
Viborg og omegn. Den kan nemt holdes indenfor budgetrammen og endog med forbedringer. O+
løsningen kan igangsættes omgående uden yderligere prisstigninger.
RUNDT OM VIBORG
Minister sætter ord på årsagen til
motorvejsforsinkelse
Det er en ny EU-bestemmelse, der ligger til grund for, at motorvejen omkring Viborg nu er
udsat yderligere to år, forklarer transportminister Thomas Danielsen (V)./1
21 aug. 2025 kl. 14:09
Uffe Christian Salomonsen uffe@viborgfolkeblad.dk
Se nu bort fra, at der i forliget står motorvej, når en bedre og mere fornuftig løsning ligeledes er
blevet grundigt undersøgt nemlig 0+ løsningen. Ellers var den undersøgelse helt unødvendig og
spild af millioner af kroner.
På forhånd tak og med venlig hilsen
Søren Riis Vester
Fallevej 46
8800 Viborg
s.vester@mail.dk mobil 40377457
-- AKT 500606 -- BILAG 56 -- [ Høringssvar til Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og
Til: Niels Fejer Christiansen (nfc@vd.dk), sgp1@vd.dk (sgp1@vd.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen
(cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: tina petersen (tinapetersen10@gmail.com)
Titel: Høringssvar
Sendt: 21-08-2025 23:57
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Høringssvar vedrørende Klode Mølle -Løvel og Give- Billund Vest
Klima og Parisaftalen
Jeg vil gerne udtrykke min bekymring over planerne om at anlægge dele af Hærvejsmotorvejen mellem Kolde
Mølle og Løvel samt Give og Billund Vest.
Danmark har forpligtet sig til markante CO₂-reduktioner via Parisaftalen og nationale klimamål. Anlæg og
udvidelse af motorveje fører til øget trafik, højere CO₂-udledninger og mere arealforbrug – det går direkte
imod vores klimamæssige forpligtelser. Derudover er anlægsfasen i sig selv en massiv klimabelastning.
I stedet for at investere milliarder i fossil-baseret infrastruktur burde vi styrke den kollektive trafik og fremme
grøn omstilling. Hærvejsmotorvejen er ikke fremtidssikret – den er et tilbageskridt.
Miljøkonsekvenser
Jeg ønsker at gøre opmærksom på de alvorlige miljøkonsekvenser ved Hærvejsmotorvejens planlagte dele.
Motorvejen vil fragmentere naturområder (desuden kulturlandskaber), true biodiversitet, skade dyrelivets
bevægelsesmuligheder og forringe vandmiljøet. Disse naturværdier er allerede under pres. En ny motorvej
forværrer situationen og underminerer vores ansvar for at beskytte fremtidige generationers adgang til intakt
natur.
Vi bør ikke bygge flere motorveje, men derimod prioritere grøn transport og genopretning af natur!
Mikroplast fra veje og dæk
Det er stærkt bekymrende, at mikroplastforurening ikke indgår som et centralt hensyn i planlægningen af
Hærvejsmotorvejen.
Vejtrafik er en af de største kilder til mikroplast i naturen, især gennem dæk- og vejbelægning. En ny
motorvej vil forværre problemet markant og føre til spredning til jord, vandmiljø og fødekæder.
Mikroplast har alvorlige og langvarige konsekvenser for både miljø og menneskers sundhed – vi kan ikke
bygge os ud af trængsel ved at forværre en anden krise.
Sundhedskonsekvenser og luftforurening
Jeg protesterer mod planerne om Hærvejsmotorvejen og fremhæver de sundhedsmæssige konsekvenser, som
motorveje medfører for de nærtboende.
Støj, partikelforurening og luftbårne emissioner er dokumenteret skadelige for helbredet. De bidrager til
stress, søvnproblemer, forhøjet blodtryk og nedsat livskvalitet. Det er urimeligt, at beboere i nærområderne
skal betale den sundhedsmæssige pris for en vej, de ikke har efterspurgt.
Der må tages større hensyn til folkesundheden, når store infrastrukturprojekter planlægges.
-- AKT 500606 -- BILAG 57 -- [ Høringssvar ] --
Støj og livskvalitet
De støjgener, som en ny motorvej vil medføre for beboerne langs strækningerne Kolde Mølle – Løvel og Give
– Billund Vest.
Vejstøj er ikke blot et irritationsmoment – det er et sundhedsproblem. Mange bliver pålagt daglige gener i
deres hjem, have og nærområde. Det påvirker søvn, trivsel og mentale helbred. Selvom der ofte loves
støjvolde og støjdæmpning, er erfaringen, at støjbelastningen stadig bliver markant.
Vi bør tænke i støjreduktion, ikke støjforøgelse – og derfor droppe disse vejprojekter.
Ejendomsværdiskat og værditab
Hærvejsmotorvejen vil føre til betydelige værditab for ejendomme langs strækningen – et aspekt, som
sjældent behandles seriøst i planlægningsfasen.
En motorvej i nærheden af ens bolig betyder ofte store fald i ejendomsværdien – både pga. støj, udsigt,
forurening og oplevet tryghedstab. Dette fører til økonomiske konsekvenser for boligejere og potentielle
skævheder i ejendomsværdiskatten.
Det er ikke rimeligt, at borgerne skal bære økonomiske tab for et projekt, som primært har nationale, og ikke
lokale, hensyn.
Med venlig hilsen
Tina Petersen
Ravningvej 17
6040 Egtved
-- AKT 500606 -- BILAG 57 -- [ Høringssvar ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Cc: Dansk Erhverv (hoeringssager@danskerhverv.dk), Jesper Kronborg (jek@danskerhverv.dk), Jesper Højte
Stenbæk (jhs@danskerhverv.dk)
Fra: Kristian Baasch Pindbo (kbpi@danskerhverv.dk)
Titel: VS: Ekstern: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til
lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
E-mailtitel: VS: Ekstern: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til
lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.: 488731)
Sendt: 21-08-2025 14:48
Bilag: Eksternt høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Billund og Give,
godkendt den 30. juni 2025, version den 1. juli.pdf; Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle
og Løvel - godkendt den 30. juni 2025, version den 1. juli 2025.pdf; Høringssvar fra Dansk Erhverv - udkast
til lovforslag - motorvej ml. Give og Billund Vest samt Klode Mølle og Løvel_21.08.2025.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Transportministeriet
Att.: Catherine Christiansen
Hermed fremsendes Dansk Erhvervs høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og
forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Fagchef for tung transport
M.: +4522650933
T.: +4533746089
KBPI@DANSKERHVERV.DK
DE.logo.jpg
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger.
Det er vores vision, at Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Det starter med erhvervslivets rammevilkår.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsgade 4 info@danskerhverv.dk
DK-1215 København K T. +45 3374 6000
Dansk Erhverv - Læs mere
Læs vores persondatapolitik online
-- AKT 500606 -- BILAG 58 -- [ VS Ekstern Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund
Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra cac@trm.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Fra: Catherine Sofie Steen Christiansen <cac@trm.dk>
Sendt: 4. juli 2025 11:45
Emne: Ekstern: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.: 488731)
Til rette vedkommende
Se vedlagte høring over forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Med venlig hilsen
Catherine Christiansen
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
+ 45 21 31 15 31
cac@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 58 -- [ VS Ekstern Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund
Departementet
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
trm@trm.dk
www.trm.dk
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste 4. juli 2025
2025 - 1912
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg
af motorvej mellem Give og Billund Vest og
forslag til lov om anlæg af motorvej mellem
Klode Mølle og Løvel
Transportministeriet forventer i denne folketingssamling at frem-
sætte vedlagte udkast til ovennævnte lovforslag.
I lovudkastet indgår i det væsentlige følgende ændringer:
Lovforslagene bemyndiger transportministeren til at anlægge en
motorvej mellem Give og Billund Vest og en motorvej mellem
Klode Mølle og Løvel.
Formålet er således blandt andet at skabe hjemmelsgrundlaget for
etablering af motorvej mellem rute 18 ved Give og rute 28/30
Grinstedvej i Billund Vest. Ligeledes bemyndiges
transportministeren til at nedlægge dele af statsvejen Farrevej
(rute 30), nedklassificere en delstrækning af Billundvej (rute 30),
omlægge jernbanen Vejle - Herning på en ca. 1 km lang strækning
omkring jernbanens krydsning med motorvejsprojektet og anlægge
og omlægge kommunale veje og stier samt private veje og
fællesveje. Motorvejsprojektet vil forbedre fremkommeligheden for
vejtrafikken på strækningen fra Give til Billund.
Formålet er herudover at skabe hjemmelsgrundlaget for etablering
af et vejanlæg, så der kan etableres en ny motorvej, der dels skaber
forbedret vejforbindelse i Midtjylland, samt dels aflaste rute 13 og
E45. Ligeledes bemyndiges transportministeren til at
nedklassificere delstrækninger af rute 12, rute 13 og rute 16,
omlægning af jernbanen Langå - Struer på en ca. 800 m lang
strækning mellem Viborg og Sparkær og anlægge og omlægge
kommunale samt private veje og fællesveje.
Baggrunden for lovforslagene er aftalen af 28. juni 2021 mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
-- AKT 500606 -- BILAG 59 -- [ Eksternt høringsbrev ] --
Side 2/2
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Alternativet og Kristendemokraterne om Infrastrukturplan 2035.
Enhedslisten og Alternativet er ikke med i denne del af aftalen.
Ligeledes er Nye Borgerlige ikke længere en del af aftalen.
For lovforslaget om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest
er baggrunden ligeledes aftalen af 13. december 2016 om
Udmøntning af midler til undersøgelse af en ny midtjysk motorvej
mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Konservativ Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Lovforslagene skal dermed være med til at udmønte
infrastrukturplanen.
Lovforslagene vil blive slået sammen, inden det samlede lovforslag
efter planen fremsættes for Folketinget til oktober I. Men de to
projekter sendes i høring i hvert sit lovforslag.
Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af
høringssvaret, herunder afsenders navn og adresse, medmindre
regler om beskyttelse af personoplysninger indebærer, at
høringssvar eller dele heraf ikke kan offentliggøres. Høringssvaret
vil blive offentliggjort på Høringsportalen.dk og Folketinget.dk i
forbindelse med oversendelse af høringsmaterialet til Folketingets
Transportudvalg.
Transportministeriet skal venligst bede om eventuelle
bemærkninger
senest den 21. august 2025.
Høringssvar bedes sendt til cac@trm.dk og trm@trm.dk.
Spørgsmål vedrørende høringen kan stilles til Catherine Christian-
sen på mail cac@trm.dk og telefon 21311531.
Med venlig hilsen
Catherine Christiansen
-- AKT 500606 -- BILAG 59 -- [ Eksternt høringsbrev ] --
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: Sagsnr.: 2025 - 1912 kbpi@danskerhverv.dk Side 1/2
Transportministeriet
Att.: Catherine Christiansen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Den 21. august 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem
Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode
Mølle og Løvel
Dansk Erhverv har modtaget høringen d. 4. juli 2025 og takker for muligheden for at afgive hø-
ringssvar til de to lovforslag.
Dansk Erhverv støtter begge lovforslag og bakker entydigt op om gennemførelsen af de to projek-
ter.
Da de to anlægsprojekter kun udgør delstrækninger i det samlede Hærvejsmotorvejsprojekt, skal
Dansk Erhverv understrege, at det er afgørende, at hele projektet realiseres for at indløse de fulde
gevinster og skabelsen af et mere robust og sammenhængende motorvejsnet i Jylland. Gennem-
førslen af hele Hærvejsmotorvejen er vigtigt for at reducere trængslen på de eksisterende og hårdt
belastede hovedkorridorer samt styrke mobiliteten og fremkommeligheden for både erhvervs-
transporter og privatbilisme. Vi opfordrer derfor til, at der bliver truffet politisk beslutning om
hele projektet, og at der bliver afsat de nødvendige midler.
Ovenstående skal ses i direkte forbindelse med en klar opfordring til, at der fra politisk side inden
alt for længe bliver igangsat et arbejdet med planlægningen af dansk infrastruktur efter 2035,
hvor den gældende forlig om Infrastrukturplan 2035 udløber. En langsigtet planlægning bunder i
flere hensyn. Det sikrer dels, at vi undgår uhensigtsmæssige stop-and-go effekter i planlægningen
og anlæggelsen af infrastrukturen, som desværre prægede perioden op til indgåelsen af Infra-
strukturplan 2035. Og dels skaber det sikkerhed og stabilitet for erhvervslivets investeringer, li-
gesom anlægsindustrien og relaterede aktører (fx rådgivende ingeniørfirmaer mv.) har brug for
langsigtede rammevilkår.
Særligt i relation til projektet mellem Give og Billund Vest vil vi fremhæve betydningen af Billund
Lufthavn og tilgængeligheden dertil. Billund Lufthavn er ikke blot en regional, men en national
prioritet med betydelig passagertrafik og fragttrafik. Lufthavnen er Danmarks næststørste inter-
nationale lufthavn, med et årligt bidrag til dansk eksport på 21 mia. kr. og 2.700 fuldtidsjobs i tu-
rismesektoren. Hertil kommer, at 34 pct. af Danmarks samlede eksport skabes inden for 90 mi-
nutters kørsel fra lufthavnen, og at 400.000 eksportrelaterede jobs findes i samme radius.
-- AKT 500606 -- BILAG 60 -- [ Høringssvar fra Dansk Erhverv - udkast til lovforslag - motorvej ml. Give og Billund Vest s
DANSK ERHVERV
Side 2/2
For begge projekter er det samtidig væsentligt, at infrastrukturen fremtidssikres til anvendelse af
dobbelttrailere. Disse lastbilvogntog udgør en mere effektiv og klimavenlig transportform, og an-
læggene bør derfor fra start dimensioneres til denne standard.
Dansk Erhverv bakker op om de to lovforslag og opfordrer til, at der sikres en helhedsorienteret
beslutning om den fulde Hærvejsmotorvej samt arbejdes langsigtet med en infrastrukturplan for
tiden efter 2035.
Med venlig hilsen
Kristian Baasch Pindbo
Fagchef for tung transport
-- AKT 500606 -- BILAG 60 -- [ Høringssvar fra Dansk Erhverv - udkast til lovforslag - motorvej ml. Give og Billund Vest s
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Poul Engholm (poulengholm@gmail.com)
Titel: Høringssvar - Midtjysk Motorvej motorvej
Sendt: 21-08-2025 14:15
Bilag: Høringssvar til Anlægslov Klode Mølle - Løvel.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Foreningen "Hærvejsmotorvej NejTak" fremsendte hermed høringssvar til forslag til lov om anlæg af
motorvej mellem Klode Mølle og Løvel. Høringssvaret er vedhæftet.
Med venlig hilsen
på vegne af "Hærvejsmotorvej NejTak"
Poul Engholm, Kokær 6, 8800 Viborg
-- AKT 500606 -- BILAG 61 -- [ Høringssvar - Midtjysk Motorvej motorvej ] --
Viborg 21.08.25
Høringssvar til
Forslag til Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Anlægsloven skal afvises. Projektet kan ikke betale sig.
Ifølge Vejdirektoratet er dette projekt rentabelt, hvis det har en positiv nettonutidsværdi og en intern
rente, der er højere end 3,2 %. (www.vejdirektoratet.dk/projekt/motorvej-klode-moelle-viborg-loevel/samfundsoekonomi).
I lovforslagets bemærkninger pkt. 5.1.1 er projektets nettonutidsværdi oplyst til at være ÷1.272
mio. kr. og den interne rente er 1,5 %.
Med andre ord: denne motorvej er en dårlig investering for samfundet.
Den gennemføres kun fordi nogle motorvejsglade trafikordførere i juni 2021 syntes det var en god
idé og sørgede for at få den med i et trafikforlig. Siden da har ingen nok så gode argumenter kunnet
ændre ved den beslutning for ”en aftale er en aftale”, og den er forligspartierne nu ”tvunget” til at
gennemføre. Med andre ord har efterfølgende nye oplysninger end ikke givet anledning til blot at
sætte spørgsmålstegn ved den indgåede aftale.
Anlægsloven skal afvises. Den er i modstrid med EU-lovgivningen.
I Transportministeriets annoncering af høringen om denne anlægslov omtales motorvejsstræknin-
gerne Klode Mølle-Løvel og Billund-Give som 2 etaper af Midtjysk Motorvej.
I Vejdirektoratets rapport nr. 456-2013 fra december 2013 om ”Strategisk analyse af mulige
linjeføringer” ses de to vejstrækninger benævnt som hhv. etape 2 og etape 4 af den Midtjyske
Motorvej mellem Haderslev og Hobro.
I Infrastrukturforlig 2035 (IP35) står der ”at den resterende del at den midtjyske motorvej kan
prioriteres som led i kommende infrastrukturplaner efter 2035”.
Der er således ingen tvivl om, at de to motorvejsstrækninger er en del af et større projekt, der blot
afventer beslutning om finansiering.
Et sådant stort anlægsprojekt skal efter EU-lovgivningen miljøvurderes i sin helhed, før der
kan træffes beslutninger om gennemførelse af hele eller dele af projektet. Dette er ikke sket.
EU-domstolen har ved adskillige domme fastslået, at en fuldstændig vurdering af hele projektet
ikke kan omgås ved at dele projektet op i mindre projekter, som så miljøvurderes hver for sig.
En samlet strategisk miljøvurdering er ikke ligegyldig. Den skal afdække, om der i det samlede
projekt er væsentlige miljøhensyn, der gør at projektet skal opgives eller ændres, eller om der findes
alternative løsninger. En strategisk miljøvurdering skal også bringes i offentlig høring, så
offentlighedens syn på en ny motorvej og dens mulige placering kan komme til politikernes
kendskab.
En samlet strategisk miljøvurdering af den Midtjyske Motorvej vil vise, at der er store
miljømæssige udfordringer i etape 1, 3 og 5, hvor motorvejen f.eks. skal føres direkte igennem
Natura2000 områder.
Beslutter Folketinget med nærværende anlægslov at påbegynde etaperne 2 og 4 uden at kende
de miljømæssige udfordringer for de resterende etaper, lukker man ikke blot øjnene for de
miljøproblemer, som videreførelsen af motorvejen vil medføre; man forbryder sig også mod
EU-lovgivningen.
-- AKT 500606 -- BILAG 62 -- [ Høringssvar til Anlægslov Klode Mølle - Løvel ] --
Den Midtjyske Motorvej skal gentænkes.
Der er således al mulig grund til at stoppe op og undersøge, om hele den Midtjyske Motorvej er et
miljømæssigt fornuftigt projekt, eller om der er alternative løsninger med færre miljømæssige
omkostninger, som lige så effektivt kan løse de trafikale udfordringer ned gennem Jylland.
Det er oplagt at se på, om man kan mindske de miljø- og klimamæssige omkostninger og opnå en
lige så effektiv løsning ved at opgradere det eksisterende vejnet:
For etape 2 viser Vejdirektoratets MKV-rapport ret entydigt, at det på alle parametre vil
være en fordel at opgradere rute 13 til en motortrafikvej, og at det også vil give en fuldt
tilfredsstillende afvikling af den forventede trafik – både nu og langt ud i fremtiden.
For etape 1 vil et blik på kortet vise, at dette sandsynligvis også vil være gældende her.
For etape 3 vil en motortrafikvej ad rute 13 kunne anvendes frem til Hampen Sø, hvorfra
den vil kunne videreføres til Give ad rute 176.
Om etape 1 og etape 3 kan man selvfølgelig ikke vide noget helt præcist, fordi man ikke har villet
gennemføre den EU-lovpligtige Strategiske Miljøvurdering af hele den Midtjyske Motorvej.
Den danske forligskultur stækker Folketingets beslutningskompetence.
Folketingets forligskultur reducerer Folketinget til et gummistempel på aftaler, der er indgået
mellem ganske få transportordførere i en lukket kreds. De enkelte folketingsmedlemmer kan godt
glemme egne holdninger – de tvinges til at gå med på alle de kompromisser og studehandler, som
deres repræsentanter i infrastrukturforliget har indgået.
Forligskulturen forsvares med, at den sikrer stabilitet i lovgivningen - den er rationel. Men den er
også gift for folkestyret, for den stiller sig i vejen for, at beslutninger kan påvirkes af ny viden, og
den gør politikerne tonedøve over for den folkelige debat.
Når et forlig er indgået, så står det ikke til at ændre. En aftale er en aftale!
Det er især problematisk ved komplicerede forlig som Infrastrukturplan 2035, som består af en
blanding af projekter, som alle kan være enige om nødvendigheden af, og så en række projekter,
som der ikke umiddelbart er enighed om, men som aftales på plads efter devisen ”hvis I stemmer
for vores ønsker, så stemmer vi også for jeres ønsker”. På den måde kan man få projekter med, som
der reelt ikke er et flertal, der ønsker. De motorvejsglade har fået deres motorveje, og de
jernbaneglade har fået deres skinner.
Forligsmagerne har fået deres forlig i hus, og Folketinget bliver ikke bedt om at behandle og
godkende forliget. Det bliver blot orienteret.
Naturen, menneskene, miljøet og klimaet er der ingen, der har tænkt på.
Den danske forligkultur svækker borgernes mulighed for at blive hørt.
Når Folketinget behandler lovforslag, er det muligt for offentligheden at kommentere forslagene og
evt. få foretræde for det udvalg, der behandler forslaget, inden der træffes beslutninger. Borgernes
synspunkter kan indgå i politikernes drøftelser og påvirke beslutningerne.
Den mulighed eksisterer ikke i forhold til politiske forlig. Her kommer beslutningerne først til
offentlighedens kendskab, når de er truffet, og der reelt ikke kan ændres på beslutningerne.
For trafikprojekterne i IP35 arrangeres der ganske vist høringer af borgerne, organisationer og andre
myndigheder, men høringssvarene medfører kun sjældent ændringer i de vedtagne projekter, fordi
politikerne har låst sig selv fast i en forligstekst, der ikke kan ændres.
For etape 2 Klode Mølle-Løvel betyder det, at politikerne overhovedet ikke vil diskutere den
alternative 0+løsning, blot fordi der i forligsteksten står ”motorvej”.
-- AKT 500606 -- BILAG 62 -- [ Høringssvar til Anlægslov Klode Mølle - Løvel ] --
Infrastrukturplan 2035 bør genåbnes.
Særligt grelt er det, når man ved forligsindgåelsen har meget lidt viden om konsekvenserne af det
samlede forlig og forligets enkelte dele. Det gælder da i særdeleshed ved store trafikprojekter, hvor
man først efterfølgende skal i gang med med undersøgelser af de enkelte projekters indvirkning på
natur, mennesker, miljø og klima.
Ved indgåelse af Infrastrukturplan 2035 kendte aftaleparterne end ikke til Vejdirektoratets CO2-
beregninger for anlæg og vedligehold af projekterne. De hemmeligholdte tal kom først frem efter
forliget var indgået. Det er dybt kritisabelt.
Alene vejprojekterne stod til at udlede mere end 3 mio ton CO2. Og det tal holder endda ikke.
For i MKV-rapporten fra 2024 for etape 2 af Midtjysk Motorvej, som denne anlægslov
omhandler, er CO2-udledningen angivet til at være op til 20 % højere end de hemmeligholdte
tal ved forligsaftalen i 2021.
For den midtjyske motorvejs etape 2 fra Klode Mølle til Løvel betyder forligskulturen endvidere, at
politikerne afskæres fra at stemme for den objektivt bedste løsning af de tre muligheder, som
Vejdirektoratet har undersøgt.
Derfor skal infrastrukturaftalen genåbnes, så vi
– kan få justeret klimaberegningerne for projekterne,
– kan få gennemført den Strategiske Miljøvurdering af hele den midtjyske motorvej, som
krævet i EU-lovgivningen, og
– kan få fjernet den tekstlige formulering, der forhindrer valget af den bedste (og billigste)
trafikløsning på etape 2 af den midtjyske motorvej.
Motorvejen er en fare for drikkevandet.
Den supplerende MKV bagatelliserer det faktum, at motorvejen på lange strækninger passerer hen
over Viborgs 2 største og vigtigste grundvandsmagasiner. De afværgeforanstaltninger, der foreslås
er helt utilstrækkelige til at sikre grundvandet mod forurening af vejvand fra motorvejen.
En 50 cm bred kantopsamling og efterfølgende opsamling, filtrering og nedsivning kan måske være
godt nok ved stille regnvejr, hvor der ikke er trafik på motorvejen. Men når der er trafik på en
regnvåd motorvej, så viser svenske undersøgelser, at 40-60 % af det beskidte vejvand slynges 2-40
meter væk fra vejen (Blomquist, G. og Johansson, Swedish National Road and Transport Research Institute).
Så halvdelen af det forurenede vejvand slynges altså ud på de omgivende arealer og siver
ubehandlet ned til grundvandet. Og der er her tale om forurening fra udstødning, dækstøv,
bremsestøv, asfaltslitage m.m. indeholdende mikroplast, tungmetaller, PFAS og andet skidt.
Grundvandet ligger i disse områder ca. 25 meter nede, og da der er tale om sandjord uden
sammenhængende beskyttende lerlag, vil forureningen fra vejvandet begynde at nå ned til
grundvandet ca. 6 år efter, motorvejen er taget i brug – dvs. i 2038 (jf. nedsivningstal fra KU og GEUS).
Disse problemer omtales hverken i MKV eller i den supplerende MKV, og der beskrives ingen
initiativer til afværgeforanstaltninger.
Det er at spille hasard med Viborgs drikkevand, og endnu en god grund til at opgive dette
motorvejsprojekt.
-- AKT 500606 -- BILAG 62 -- [ Høringssvar til Anlægslov Klode Mølle - Løvel ] --
Motorvejens støjbelastning er undervurderet.
Det er et demokratisk problem, at det beslutningsgrundlag om støjbelsatning, som Vejdirektoratets
giver politikerne, er misvisende.
MKV-rapportens beregning af støjbelastningen viser ikke de faktiske støjgener. Det skyldes, at
Vejdirektoratet angiver støjbelastningen som et gennemsnit af den lave natbelastning og den høje
dagbelastning hen over året.
Støjbelastningen midt på dagen, hvor der er mest trafik, er retvisende for de reelle støjgener, og den
er markant højere end dette gennemsnit. At der er stille om natten, gør det jo ikke lettere at udholde
den kraftige støj midt på dagen.
Vejdirektoratets beregninger medtager endvidere ikke den strukturbårne lavfrekvente vejstøj.
Vejdirektoratet anvender sin egen helbredsmæssig støjbelastningsgrænse på 58 dB, som er højere
end både WHO’s (53 dB), og Miljøstyrelsens (52 dB).
Støjisoleringsordningen er utilstrækkelig.
De misvisende støjberegninger er et problem, fordi det er Vejdirektoratet, der ud fra deres teoretiske
beregninger udpeger de ejendomme, der betragtes som ”særligt støjramte”.
Det bør være uafhængige eksperter, der udpegede disse ejendomme på baggrund af konkrete
støjmålinger, når motorvejen er i fuld drift.
Støjisoleringsordningen bør være fuldt dækkende og ikke kun et tilskud. Det er ikke rimeligt, at de
borgere, der bliver ramt af samfundsskabt støj, selv skal betale en del af udgifterne for afhjælpning
af de gener, de påføres.
Det bør også være muligt at få værditabserstatning for de udendørs støjgener, som det f.eks. er
gældende for støjgener fra vindmøller.
Muligheden for ansøgning om støjisolering bør gælde, indtil motorvejens fulde kapacitet er nået, og
fristen for gennemførelsen skal fastsættes i forhold til en ansøgnings godkendelsestidspunkt.
Der bør være klagemuligheder både i forhold til udpegningen af ejendomme og i forhold til
godkendelse af ansøgning om isolering.
Motorvejen er en barriere for naturen og for menneskene.
Motorvejen skaber barrierer i naturen – det gør andre veje ikke.
Det er f.eks. tankevækkende, at den oprindelige MKV indeholdt mange flere faunapassager end den
MKV, Folketinget nu vil godkende. Af økonomiske årsager har trafikordførerne skåret ned på de
oprindelige afværgeforanstaltninger.
Det er endvidere tankevækkende, at man ikke ved, om de afværgeforanstaltninger, som man agter at
gennemføre for at beskytte damflagermusene, når de om foråret søger ud fra Mønsted og Daugbjerg
kalkgruber, har den den forventede virkning. Man håber blot på, at det, man har tænkt sig at gøre,
virker.
Det er fint, at man sikrer, at odderne fortsat kan finde føde. Men motorvejen blokerer deres
spredningskorridorer. Det kan på sigt være problematisk for bevarelsen af en sund odderbestand, at
motorvejen på den måde forhindrer genudveksling og biodiversitet.
Det samme gælder talrige andre dyrearter, der er vant til at færdes på tværs af den midtjyske
højderyg, og som nu bremses af en ”berlinmur” hele vejen ned gennem Jylland.
-- AKT 500606 -- BILAG 62 -- [ Høringssvar til Anlægslov Klode Mølle - Løvel ] --
Motorvejen skaber barrierer mellem lokalsamfund – andre veje gør det modsatte.
Mange små lokalsamfund vil opleve, at det bliver vanskeligere af fastholde det lokale samarbejde
om skole, sport og fritid, når motorvejen kommer imellem og giver længere transport. Det vil især
gå ud over børnene, når den sædvanlige vej til skole og fritidsaktiviteter bliver lukket og skolevejen
bliver mere end dobbelt så lang.
Motorvejen siges at binde landet sammen – det gør andre veje vel også.
Man behøver ikke en motorvej for at binde Danmark sammen – og for at binde Danmark sammen
med resten af verden.
Motorveje øger mobiliteten, men i hvor høj grad? Vi oplever at komme hurtigere af sted. Men i
virkeligheden er det ganske få minutter vi sparer.
I stedet for øger den højere hastighed på motorvejene vores udgifter til drivstof og nedslidning af
bilerne, og den højere hastighed øger bilernes CO2-udledning – uanset hvilken drivkraft vi bruger.
På vegne af Hærvejsmotorvej NejTak
Poul Engholm
Kokær 6
8800 Viborg.
-- AKT 500606 -- BILAG 62 -- [ Høringssvar til Anlægslov Klode Mølle - Løvel ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Emil Drevsfeldt Nielsen (emni@danskmetal.dk)
Fra: Sara Lützen (salu@danskmetal.dk)
Titel: Høringssvar Dansk Metal: Høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag
til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Sendt: 21-08-2025 13:49
Bilag: Høringssvar til høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om
anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel. Dansk Metal.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Hermed sender jeg Dansk Metals høringssvar til Høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give
og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Såfremt vedhæftede giver anledning til spørgsmål, står vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Sara Lützen
Erhvervspolitisk konsulent
Direkte 33632248
Mobil 20372670
Mail salu@danskmetal.dk
Formandssekretariatet
Forbundshuset
Molestien 7
2450 København SV
Telefon 33632000
Besøg vores hjemmeside
Følg os på Facebook
Dansk Metal: Vi passer på dine data – læs vores privatlivspolitik
-- AKT 500606 -- BILAG 63 -- [ Høringssvar Dansk Metal Høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Bi
Side 1 af 1
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give
og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode
Mølle og Løvel
Dansk Metal takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Transportmini-
steriet til ovennævnte høring. Dansk Metal giver et samlet høringssvar for de to
lovforslag om anlæg af motorvej.
For Dansk Metal er det vigtigt, at vores infrastruktur er med til at binde hele Dan-
mark sammen, da velfungerende infrastruktur er en forudsætning for et fleksibelt
arbejdsmarked, som det danske. Trængsel på de danske veje må ikke skabe mang-
lende fremkommelighed, som forhindrer godstransport og pendlere til og fra ar-
bejde i at komme frem. Vi kan desværre se, hvordan trængsel flere steder i landet,
presser vejnettet til det maksimale og skaber udfordringer landet over.
På denne baggrund er vi i Dansk Metal derfor positive over for Infrastrukturplan
2035 fra juni 2021. Infrastrukturplanen er med til at sikre en nødvendig udbygning
af vores vejnet, så det kan håndtere det stigende pres fra både private pendlere og
godstransport og binde Danmark bedre sammen.
Derfor hilser Dansk Metal regeringens lovforslag om anlæg af motorvej mellem
Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle
og Løvel velkommen, så etablering af motorvej kan påbegyndes. Anlæg af de to
motorveje vil sikre bedre fremkommelighed og aflastning af andre centrale vej-
strækninger i Jylland.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står vi natur-
ligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Att: cac@trm.dk og trm@trm.dk
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 22293521
emni@danskmetal.dk
danskmetal.dk
21. august 2025
-- AKT 500606 -- BILAG 64 -- [ Høringssvar til høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest
Til: cacc@trm.dk (cacc@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Emil Drevsfeldt Nielsen (emni@danskmetal.dk)
Fra: Sara Lützen (salu@danskmetal.dk)
Titel: Høringssvar Dansk Metal: Høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag
til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Sendt: 21-08-2025 13:44
Bilag: Høringssvar til høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om
anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel. Dansk Metal.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Hermed sender jeg Dansk Metals høringssvar til Høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give
og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Såfremt vedhæftede giver anledning til spørgsmål, står vi til rådighed.
Med venlig hilsen
Sara Lützen
Erhvervspolitisk konsulent
Direkte 33632248
Mobil 20372670
Mail salu@danskmetal.dk
Formandssekretariatet
Forbundshuset
Molestien 7
2450 København SV
Telefon 33632000
Besøg vores hjemmeside
Følg os på Facebook
Dansk Metal: Vi passer på dine data – læs vores privatlivspolitik
-- AKT 500606 -- BILAG 65 -- [ Høringssvar Dansk Metal Høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Bi
Side 1 af 1
Høring over udkast til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give
og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode
Mølle og Løvel
Dansk Metal takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Transportmini-
steriet til ovennævnte høring. Dansk Metal giver et samlet høringssvar for de to
lovforslag om anlæg af motorvej.
For Dansk Metal er det vigtigt, at vores infrastruktur er med til at binde hele Dan-
mark sammen, da velfungerende infrastruktur er en forudsætning for et fleksibelt
arbejdsmarked, som det danske. Trængsel på de danske veje må ikke skabe mang-
lende fremkommelighed, som forhindrer godstransport og pendlere til og fra ar-
bejde i at komme frem. Vi kan desværre se, hvordan trængsel flere steder i landet,
presser vejnettet til det maksimale og skaber udfordringer landet over.
På denne baggrund er vi i Dansk Metal derfor positive over for Infrastrukturplan
2035 fra juni 2021. Infrastrukturplanen er med til at sikre en nødvendig udbygning
af vores vejnet, så det kan håndtere det stigende pres fra både private pendlere og
godstransport og binde Danmark bedre sammen.
Derfor hilser Dansk Metal regeringens lovforslag om anlæg af motorvej mellem
Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle
og Løvel velkommen, så etablering af motorvej kan påbegyndes. Anlæg af de to
motorveje vil sikre bedre fremkommelighed og aflastning af andre centrale vej-
strækninger i Jylland.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, står vi natur-
ligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Att: cacc@trm.dk og trm@trm.dk
Formandssekretariatet
Emil Drevsfeldt Nielsen
Erhvervspolitisk chef
Telefon +45 22293521
emni@danskmetal.dk
danskmetal.dk
21. august 2025
-- AKT 500606 -- BILAG 66 -- [ Høringssvar til høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: DN Ikast-Brande (ikast-brande@dn.dk)
Titel: Høringssvar til forslag til ”Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle – Løvel”
Sendt: 21-08-2025 19:13
Bilag: IB Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle.docx.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej
Vedhæftet mailen er DN Ikast-Brandes Høringssvar til forslag til ”Lov om anlæg af motorvej mellem Klode
Mølle – Løvel” bilag 265
Venlig hilsen
Maria Mosegaard Mortensen
Forperson DN Ikast-Brande
-- AKT 500606 -- BILAG 67 -- [ Høringssvar til forslag til ”Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle – Løvel” ] --
Side 1 af 3
Dato: d. 21. August 2025
Til Transportministeriet
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Høringssvar til forslag til ”Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle –
Løvel” bilag 265
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og DN’s lokalafdeling Ikast-Brande har følgende kom-
mentarer til forslag til ”Lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle til Løvel”.
DN anerkender behovet for en forbedring af infrastruktur for at fastholde og udbygge den posi-
tive udvikling i Ikast- Brande kommune.
DN mener, at delstrækningen af ” Den midtjyske Motorvej” i reduceret løsning vest om Viborg
mellem Klode Mølle og Løvel, er en samfundsøkonomisk negativ løsning til forbedring af infra-
strukturen.
Investeringerne, omkostningerne, ressourceforbrug og indgreb i naturområder står ikke mål
med udbyttet, hverken samfundsmæssigt, naturværdimæssigt, råstofmæssigt eller arealan-
vendelsesmæssigt.
Begrundelser
Vejdirektoratet har fået udarbejdet mange rapporter og detaljerede projektbeskrivelser med
tilhørende miljøkonsekvensvurderinger, hvor der vurderes på flere forskellige økonomiske pa-
rameter:
- Den samfundsøkonomiske gevinst. Ved en samstilling af de tre linjeføringer er der
ikke tvivl om, at ”0+ løsning” er den bedste løsning økonomisk set. Begrundet i neden-
stående printscreen af den 20. august 2025 fra Vejdirektoratets hjemmeside
https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/motorvej-klode-moelle-viborg-loevel/sam-
fundsoekonomi
Figur 1 - Nutidsværdi, 2024 er hovedresultater af den samfundsøkonomiske analyse i mio. kr.(2024 prisniveau)
Spørgsmålet om hvordan samfundsøkonomien ser ud for det samlede projekt ”Hærvejs-
motorvejen fra Hobro til Haderslev” mangler stadig.
Hvis der vurderes på det samfundsøkonomiske aspekt af delstrækningen Klode Mølle -
Løvel, er holdningen i DN Ikast-Brande at ”Lov om anlæg af motorvej Klode – Løvel”
bør ændres til ”0+ løsning” inden anlægsloven fremlægges for folketinget.
- Den naturværdimæssige gevinst. Ved en sammenstilling af de 3 linjeføringer(se Fi-
gur 2) tilføjet tallene for mængderne af fredsskov der fældes, mængderne af fredede
områder der inddrages, samt hvor meget spildevand/overfladevand og grundvands-
sænkning der tilføres vandløb og grundvandet, er der ikke tvivl om, at ”0+ løsning” er
den bedste løsning natur og miljømæssigt set.
-- AKT 500606 -- BILAG 68 -- [ IB Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle.docx ] --
Side 2 af 3
DN Ikast-Brandes bekymring omkring ”Natur og miljø” er begrundet i Tabel 2 samt for-
ventede planer om reduktion af skov i Naturnationalparken Kompedal og andre stræk-
ninger, reduktion af det fredede område ”Stenholt Mose og Stenholt Skov”, den fjer-
nede faunapassage(for at spare penge), en svag beskyttelse af det spæde vandløb
Skygge Å (der leder vand til Karup Åsystem), samt en ufuldstændig rapport over flager-
museruter til Klode Mølle og Engesvangs omegn.
De skjulte tal kan nærstuderes i det utal af rapporter der omhandler natur og miljø og
findes på vejdirektoratets hjemmeside om projekt ”Motorvej Klode Mølle-Løvel”.
DN Ikast-Brande har en bekymring for Skygge Å, der leder vand til Karup Å. Bekymrin-
gen er grundet i den manglende miljøkonsekvensvurdering af den forventede vandaf-
ledning, samt utilsigtet(skybrud) vandafledning fra motorvej til Skygge Å, se ”Bemærk-
ninger til Lovforslaget – Almindelige bemærkninger” kapitel 3.5.2.
DN mener der skal foreligge veldokumenterede analyser af de nuværende forekom-
mende koncentrationer af stoffer, der forventeligt vil blive udledt. Og at det sikres at
udledningerne ikke forværrer den kemiske eller økologiske tilstand.
DN Ikast-Brande havde forventet at miljøkonsekvensvurdering for Karup Å ville indgå i
lovudkastet. Det er Dn’s erfaring, at de traditionelle våde bassiner ofte ikke renser godt
nok for en række stoffer, f.eks. zink, som findes i høje koncentrationer i vejvand.
Begrundet i nedenstående oplysninger hentet fra hjemmesiden den 20. august 2025
https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/motorvej-klode-moelle-viborg-loevel/udbyg-
ning-af-rute-13-miljoe sammenstillet af underskriverne.
Natur og Miljø be-
skyttede naturtyper Vest om Viborg Øst om Viborg 0+ løsning
Overdrev 8 ha 8,5 ha 10 ha
Mose 3 ha 5 ha 2 ha
Hede 2 ha 6 ha 1 ha
Eng 1 ha 8,5 ha 1 ha
Sø 1 ha 2 ha 1 ha
Ialt 15 ha 31 ha 15 ha
Figur 2 - Natur og miljø beskyttede naturtyper.
Hvis der vurderes på det natur- og miljømæssige aspekt af delstrækningen Klode Mølle
- Løvel, er holdningen i DN Ikast-Brande at ”Lov om anlæg af motorvej Klode – Løvel”
bør ændres til 0+ løsning inden anlægsloven fremlægges for folketinget.
- Den råstofmæssige balance. DN Ikast-Brande har ikke fundet en samlet oversigt på
råstofforbrug eller energiforbrug ved de 3 linieføringer.
Begrundet i nedenstående tabel om arealbehov, antager DN Ikast-Brande, at der kan
spares store mængder råstoffer ved at ændre lovforslaget fra løsningen ”Vest om Vi-
borg – Reduceret” til ”0+ løsning”.
Figur 3 - Arealbehov
-- AKT 500606 -- BILAG 68 -- [ IB Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle.docx ] --
Side 3 af 3
- Det permanente arealbehov. Når DN Ikast-Brande sammenholder de 3 linjeførin-
ger(se Figur 3) med regeringens igangværende trepartsforhandlinger med omlægning
af ådale/lavbundsjorder til natur, så er vurderingen, at det permanente arealbehov for
”Motorvej vest om Viborg” er unødigt stort.
Hvis der vurderes på det permanente arealbehov af delstrækningen Klode Mølle - Løvel,
er holdningen i DN Ikast-Brande at ”Lov om anlæg af motorvej Klode – Løvel” bør æn-
dres til 0+ løsning inden anlægsloven fremlægges for folketinget.
Konklusion:
DN Ikast-Brande mener, at udkastet til ”Lov om anlæg af motorvej Klode Mølle – Lø-
vel”, som er en delstrækningen af ” Den midtjyske Motorvej” i reduceret løsning vest
om Viborg mellem Klode Mølle og Løvel, er en samfundsøkonomisk negativ løsning til
forbedring af infrastrukturen.
Investeringerne, omkostningerne, ressourceforbrug og indgreb i naturområder står
ikke mål med udbyttet, hverken samfundsmæssigt, naturværdimæssigt, råstofmæs-
sigt eller arealanvendelsesmæssigt.
Venlig hilsen
Bestyrelsen for DN Ikast-Brande ved
Hanne Kold Jensen, Bestyrelsesmedlem
Anders Alrø Berninger, Næstformand
DN Ikast-Brande, ikast-brande@dn.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 68 -- [ IB Høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle.docx ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Fra: Poul Engholm (poulengholm@gmail.com)
Titel: Høringssvar motorvej Billund-Give
Sendt: 21-08-2025 20:47
Bilag: Høringssvar til Anlægslov Billund-Give.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Foreningen "Hærvejsmotorvej NejTak" fremsender hermed vort høringssvar til forslag til lov om anlæg af
motorvej mellem Billund og Give.
Høringssvaret er vedhæftet.
Med venlig hilsen
Poul Engholm
-- AKT 500606 -- BILAG 69 -- [ Høringssvar motorvej Billund-Give ] --
Viborg 21.08.25
Høringssvar til
Forslag til Lov om anlæg af motorvej mellem Billund og Give
Anlægsloven skal afvises. Den er i modstrid med EU-lovgivningen.
I Transportministeriets annoncering af høringen om denne anlægslov omtales motorvejsstræknin-
gerne Klode Mølle-Løvel og Billund-Give som 2 etaper af Midtjysk Motorvej.
I Vejdirektoratets rapport nr. 456-2013 fra december 2013 om ”Strategisk analyse af mulige
linjeføringer” ses de to vejstrækninger benævnt som hhv. etape 2 og etape 4 af den Midtjyske
Motorvej mellem Haderslev og Hobro.
I Infrastrukturforlig 2035 (IP35) står der ”at den resterende del at den midtjyske motorvej kan
prioriteres som led i kommende infrastrukturplaner efter 2035”.
Der er således ingen tvivl om, at de to motorvejsstrækninger er en del af et større projekt, der blot
afventer beslutning om finansiering.
Et sådant stort anlægsprojekt skal efter EU-lovgivningen miljøvurderes i sin helhed, før der
kan træffes beslutninger om gennemførelse af hele eller dele af projektet. Dette er ikke sket.
EU-domstolen har ved adskillige domme fastslået, at en fuldstændig vurdering af hele projektet
ikke kan omgås ved at dele projektet op i mindre projekter, som så miljøvurderes hver for sig.
En samlet strategisk miljøvurdering er ikke ligegyldig. Den skal afdække, om der i det samlede
projekt er væsentlige miljøhensyn, der gør at projektet skal opgives eller ændres, eller om der findes
alternative løsninger. En strategisk miljøvurdering skal også bringes i offentlig høring, så
offentlighedens syn på en ny motorvej og dens mulige placering kan komme til politikernes
kendskab.
En samlet strategisk miljøvurdering af den Midtjyske Motorvej vil vise, at der er store
miljømæssige udfordringer i etape 1, 3 og 5, hvor motorvejen f.eks. skal føres direkte igennem
Natura2000 områder.
Beslutter Folketinget med nærværende anlægslov at påbegynde etaperne 2 og 4 uden at kende
de miljømæssige udfordringer for de resterende etaper, lukker man ikke blot øjnene for de
miljøproblemer, som videreførelsen af motorvejen vil medføre; man forbryder sig også mod
EU-lovgivningen.
Anlægsloven skal afvises. Projektet økonomi er dårligt beskrevet.
I lovforslagets bemærkninger pkt. 5.1.1 er projektets rentabilitet ikke selvstændigt beskrevet. Der er
i stedet henvist til de samfundsøkonomiske vurderinger af motorvejsstrækningen Give-Haderslev,
som fremgår af VVM-undersøgelsen af denne strækning i 2020. Her er nettonutidsværdien for en
motorvej Vest om Billund oplyst til at være ÷ 683 mio. kr. eller lavere, og den interne rente er 3,4 %
eller lavere. De usikre tal skyldes, at der for den resterende del af denne motorvejsstrækning er flere
endnu ikke afklarede valgmuligheder.
Når det samtidig betænkes, at beregningerne er lavet før 2020 - og altså på et tidspunkt, hvor de
økonomiske forhold i byggebranchen så helt anderledes ud – kan man nok tillade sig at konkludere,
at dette motorvejsprojekt ikke er samfundsmæssigt rentabelt.
Den gennemføres kun fordi nogle motorvejsglade trafikordførere i juni 2021 syntes det var en god
idé og sørgede for at få den med i et trafikforlig. Siden da har ingen nok så gode argumenter kunnet
-- AKT 500606 -- BILAG 70 -- [ Høringssvar til Anlægslov Billund-Give ] --
ændre ved den beslutning for ”en aftale er en aftale”, og den er forligspartierne nu ”tvunget” til at
gennemføre. Med andre ord har efterfølgende nye oplysninger end ikke givet anledning til blot at
sætte spørgsmålstegn ved den indgåede aftale.
Den Midtjyske Motorvej skal gentænkes.
Der er således al mulig grund til at stoppe op og undersøge, om hele den Midtjyske Motorvej er et
miljømæssigt og økonomisk fornuftigt projekt, eller om der er alternative løsninger med færre
omkostninger, som lige så effektivt kan løse de trafikale udfordringer ned gennem Jylland.
Det er oplagt at se på, om man kan mindske de miljø- og klimamæssige omkostninger og opnå en
lige så effektiv løsning ved at opgradere det eksisterende vejnet.
Det kan man selvfølglig ikke vide noget helt præcist om på nuværende idspunkt, fordi man ikke har
villet gennemføre den EU-lovpligtige Strategiske Miljøvurdering af hele den Midtjyske Motorvej.
Den danske forligskultur stækker Folketingets beslutningskompetence.
Folketingets forligskultur reducerer Folketinget til et gummistempel på aftaler, der er indgået
mellem ganske få transportordførere i en lukket kreds. De enkelte folketingsmedlemmer kan godt
glemme egne holdninger – de tvinges til at gå med på alle de kompromisser og studehandler, som
deres repræsentanter i infrastrukturforliget har indgået.
Forligskulturen forsvares med, at den sikrer stabilitet i lovgivningen - den er rationel. Men den er
også gift for folkestyret, for den stiller sig i vejen for, at beslutninger kan påvirkes af ny viden, og
den gør politikerne tonedøve over for den folkelige debat.
Når et forlig er indgået, så står det ikke til at ændre. En aftale er en aftale!
Det er især problematisk ved komplicerede forlig som Infrastrukturplan 2035, som består af en
blanding af projekter, som alle kan være enige om nødvendigheden af, og så en række projekter,
som der ikke umiddelbart er enighed om, men som aftales på plads efter devisen ”hvis I stemmer
for vores ønsker, så stemmer vi også for jeres ønsker”. På den måde kan man få projekter med, som
der reelt ikke er et flertal, der ønsker. De motorvejsglade har fået deres motorveje, og de
jernbaneglade har fået deres skinner.
Forligsmagerne har fået deres forlig i hus, og Folketinget bliver end ikke bedt om at behandle og
godkende forliget. Det bliver blot orienteret.
Naturen, menneskene, miljøet og klimaet er der ingen, der har tænkt på.
Den danske forligkultur svækker borgernes mulighed for at blive hørt.
Når Folketinget behandler lovforslag, er det muligt for offentligheden at kommentere forslagene og
evt. få foretræde for det udvalg, der behandler forslaget, inden der træffes beslutninger. Borgernes
synspunkter kan indgå i politikernes drøftelser og påvirke beslutningerne.
Den mulighed eksisterer ikke i forhold til politiske forlig. Her kommer beslutningerne først til
offentlighedens kendskab, når de er truffet, og der reelt ikke kan ændres på beslutningerne.
For trafikprojekterne i IP35 arrangeres der ganske vist høringer af borgerne, organisationer og andre
myndigheder, men høringssvarene medfører kun sjældent ændringer i de vedtagne projekter, fordi
politikerne har låst sig selv fast i en forligstekst, der ikke kan ændres.
Det betyder f.eks., at det ikke er muligt at få en seriøs debat om alternative trafikløsninger, der er
bedre for naturen, mennesker, miljøet og klimaet - blot fordi der i forligsteksten står ”motorvej”.
-- AKT 500606 -- BILAG 70 -- [ Høringssvar til Anlægslov Billund-Give ] --
Infrastrukturplan 2035 bør genåbnes.
Særligt grelt er det, når man ved forligsindgåelsen har meget lidt viden om konsekvenserne af det
samlede forlig og forligets enkelte dele. Det gælder da i særdeleshed ved store trafikprojekter, hvor
man først efterfølgende skal i gang med med undersøgelser af de enkelte projekters indvirkning på
natur, mennesker, miljø og klima.
Ved indgåelse af Infrastrukturplan 2035 kendte aftaleparterne end ikke til Vejdirektoratets CO2-
beregninger for anlæg og vedligehold af projekterne. De hemmeligholdte tal kom først frem efter
forliget var indgået. Det er dybt kritisabelt.
Alene vejprojekterne stod til at udlede mere end 3 mio. ton CO2. Og det tal holder endda ikke.
For i anlægsloven er CO2-udledningen i anlægsfasen angivet til at være op til 20 % højere end
i de hemmeligholdte tal ved forligsaftalen i 2021.
Derfor skal infrastrukturaftalen genåbnes, så vi kan få justeret klimaberegningerne for projekterne
og få gennemført den Strategiske Miljøvurdering af hele den midtjyske motorvej og andre projekter,
hvor det er krævet i EU-lovgivningen.
Motorvejens støjbelastning er undervurderet.
Det er et demokratisk problem, at det beslutningsgrundlag om støjbelastning, som Vejdirektoratets
giver politikerne, er misvisende.
MKV-rapportens beregning af støjbelastningen viser ikke de faktiske støjgener. Det skyldes, at
Vejdirektoratet angiver støjbelastningen som et gennemsnit af den lave natbelastning og den høje
dagbelastning hen over året.
Støjbelastningen midt på dagen, hvor der er mest trafik, er retvisende for de reelle støjgener, og den
er markant højere end dette gennemsnit. At der er stille om natten, gør det jo ikke lettere at udholde
den kraftige støj midt på dagen.
Vejdirektoratets beregninger medtager endvidere ikke den strukturbårne lavfrekvente vejstøj.
Vejdirektoratet anvender sin egen helbredsmæssig støjbelastningsgrænse på 58 dB, som er højere
end både WHO’s (53 dB), og Miljøstyrelsens (52 dB).
Støjisoleringsordningen er utilstrækkelig.
De misvisende støjberegninger er et problem, fordi det er Vejdirektoratet, der ud fra deres teoretiske
beregninger udpeger de ejendomme, der betragtes som ”særligt støjramte”.
Det bør være uafhængige eksperter, der udpegede disse ejendomme på baggrund af konkrete
støjmålinger, når motorvejen er i fuld drift.
Støjisoleringsordningen bør være fuldt dækkende og ikke kun et tilskud. Det er ikke rimeligt, at de
borgere, der bliver ramt af samfundsskabte støjgener, selv skal betale en del af udgifterne for
afhjælpning af de gener, de påføres.
Det bør også være muligt at få værditabserstatning for de udendørs støjgener, som det f.eks. er
gældende for støjgener fra vindmøller.
Muligheden for ansøgning om støjisolering bør gælde, indtil motorvejens fulde kapacitet er nået, og
fristen for gennemførelsen skal fastsættes i forhold til en ansøgnings godkendelsestidspunkt.
Der bør være klagemuligheder både i forhold til udpegningen af ejendomme og i forhold til
godkendelse af ansøgning om isolering.
-- AKT 500606 -- BILAG 70 -- [ Høringssvar til Anlægslov Billund-Give ] --
Motorvejen er direkte skadelig for bilag IV-arten birkemus.
I bemærkningere til anlægsloven pkt. 10.7.5.2 vurderes det, at projektet direkte vil påvirke yngle-
og levesteder for birkemus. I anlægsfasen vil det ødelægge deres yngle- og rastepladser og i
driftsfasen vil det opsplitte deres levesteder. Det anføres endvidere, at der ikke er videnskabelig
dokumentation for at de planlagte afværgeforanstaltninger virker.
Man forventer imidleretid at få dispensation til at ødelægge ynglelokaliteten for birkemusene efter
Habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, c.
Der er imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at give en sådan dispensation, idet
– der ikke er tale om ”bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser”
– der findes anden brugbar løsning – nemlig opgradering af rute 30 til motortrafikvej.
Motorvejen er en barriere for naturen og for menneskene.
Motorvejen skaber barrierer i naturen – det gør andre veje ikke.
Men motorvejen blokerer dyrenes spredningskorridorer. Det gælder ikke blot de beskyttede og
truede dyr som eksempelvis birkemusen, men alle dyrearter der er vant til at færdes på tværs af den
midtjyske højderyg, og som nu bremses af en ”berlinmur” hele vejen ned gennem Jylland. Det
forhindrer genudveksling og biodiversitet og truer dermed dyrebestandenes sundhed.
Motorvejen skaber barrierer mellem lokalsamfund – andre veje gør det modsatte.
Mange små lokalsamfund vil opleve, at det bliver vanskeligere af fastholde det lokale samarbejde
om skole, sport og fritid, når motorvejen kommer imellem og giver længere transport.
Motorvejen siges at binde landet sammen – men det gør andre veje vel også.
Man behøver ikke en motorvej for at binde Danmark sammen – og for at binde Danmark sammen
med resten af verden.
Motorveje øger mobiliteten, men i hvor høj grad? Vi oplever at komme hurtigere af sted. Men i
virkeligheden er det ganske få minutter vi sparer.
I stedet for øger den højere hastighed på motorvejene vores udgifter til drivstof og nedslidning af
bilerne, og den højere hastighed øger bilernes CO2-udledning – uanset hvilken drivkraft vi bruger.
På vegne af Hærvejsmotorvej NejTak
Poul Engholm
Kokær 6
8800 Viborg.
Bilag: Bestemmelser i EU’s habitatdirektiv art. 16 og art. 12.
-- AKT 500606 -- BILAG 70 -- [ Høringssvar til Anlægslov Billund-Give ] --
Bilag: udtræk fra EU’s Habitatdirektiv:
Artikel. 16
1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af
den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne
fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):
a)
b)
c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til
væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige
gavnlige virkninger på miljøet.
Artikel 12
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng
beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra
a), med forbud mod:
a)
b)
c)
d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
-- AKT 500606 -- BILAG 70 -- [ Høringssvar til Anlægslov Billund-Give ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Kurt Henriksen - Blue Sail (kh@bluesail.dk)
Titel: Høringssvar fra Hærvejskomitéen - anlægslove for Ny Midtjysk Motorvej
Sendt: 22-08-2025 10:47
Bilag: Høringssvar fra Hærvejskomiteen - Løvel-Klode Mølle anlægslov.pdf; Høringssvar fra Hærvejskomiteen - Give-
Billund anlægslov.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Catherine Christiansen, kære Transportministerium
På vegne af formanden for Hærvejskomitéen, adm. direktør Jan Hessellund, Billund Lufthavn, vedlægges
høringssvar fra komitéen vedrørende forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel samt
mellem Give og Billund Vest.
Jeg skal beklage, at høringssvarene ved en fejl ikke blev afsendt i går.
Med venlig hilsen
Kurt Henriksen
Kommunikationsrådgiver, journalist
Telefon + 45 40 54 21 33
Mail: kh@bluesail.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 71 -- [ Høringssvar fra Hærvejskomitéen - anlægslove for Ny Midtjysk Motorvej ] --
HÆRVEJSKOMITEENS SEKRETARIAT
INFO@HAERVEJSKOMITEEN.DK
c/o BUSINESS VIBORG
ERIK EJEGODS VEJ 16, 2. SAL
8800 VIBORG
21. august 2025
Høringssvar fra Hærvejskomitéen – forslag til lov om anlæg af
motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
I anledning af Transportministeriets høring over lovforslag om anlæg af motorvej
mellem Klode Mølle og Løvel som en del af projektet Ny Midtjysk Motorvej har
Hærvejskomitéen følgende bemærkninger:
Først og fremmest vil vi takke Transportministeriet og Vejdirektoratet for solidt og
seriøst arbejde med Ny Midtjysk Motorvej som grundlag for den politiske beslutning.
Vi glæder os desuden over Vejdirektoratets eksplicitte understregning i MKV-analysen,
at den aktuelle strækning skal betragtes som en deletape af det overordnede projekt
for Ny Midtjysk Motorvej og derfor skal ses i en større sammenhæng i forhold til
trafikale og samfundsøkonomiske beregninger.
Linjeføring
I dette spørgsmål fastholder vi den generelle holdning, som Hærvejskomitéen har
arbejdet ud fra lige siden starten:
Den bedste vej må vinde – ud fra en samlet, saglig vurdering af den mest optimale
løsning i afvejningen af anlægs- og samfundsøkonomi, natur- og miljøhensyn samt
trafikale og erhvervsmæssige forhold.
På denne baggrund og på basis af Vejdirektoratets grundige arbejde i MKV-analysen
bakker Hærvejskomitéen op om den valgte linjeføring vest om Viborg.
Økonomi
Hærvejskomitéen noterer sig, at beregningen af samfundsøkonomi for denne isolerede
deletape i sagens natur ikke tegner det fulde billede. Den overordnede gevinst for
samfundet kommer først ved anlæg af hele Ny Midtjysk Motorvej fra Haderslev i syd
til Hobro/Sønderup i nord.
Derfor glæder det os som nævnt, at Vejdirektoratet direkte fremhæver dette vigtige
forhold og forbehold, for tallene for deletapen Løvel-Klode Mølle kan ikke stå alene.
Det er en meget vigtig pointe for den politiske vurdering samt for den videre proces
og fremdrift i projektet til gavn for hele Danmark.
Vi henviser i den forbindelse til Vejdirektoratets egne forundersøgelser af det samlede
projekt for at få det fulde billede. Hele strækningen fra Hobro-området til Haderslev
beregnes i forundersøgelserne til at have en samfundsforrentning (intern rente) på
helt op til 5,4 pct., hvilket viser potentialet i den fuldt udbyggede løsning.
-- AKT 500606 -- BILAG 72 -- [ Høringssvar fra Hærvejskomiteen - Løvel-Klode Mølle anlægslov ] --
Tidsplan
Hærvejskomitéen noterer sig, at åbning af den samlede strækning Klode Mølle-Løvel
nu forventes at ske i 2034 mod tidligere forventet 2032. I den forbindelse håber vi, at
Vejdirektoratet med sin faglighed og generelt gode resultater med gennemførsel af
store vejprojekter vil være i stand til at anlægge og indvie strækningen tidligere end
2034.
Den videre proces for Ny Midtjysk Motorvej
I lyset af den stærke samfundsøkonomi for det samlede projekt vil Hærvejskomitéen
endnu en gang påpege, at det overordnet giver rigtig god mening for samfundet at
færdiggøre Ny Midtjysk Motorvej så hurtigt som overhovedet muligt.
I første omgang med analyse og politisk beslutning af linjeføring for de næste
deletaper – bl.a. hensyn til de mange private lodsejere, der ellers vil være berørt af
usikkerhed mange år frem samt til investeringsplaner hos virksomhederne.
Af hensyn til de trafikale synergier er det oplagt at analysere og forbinde de allerede
besluttede etaper med hinanden. Det gælder på strækningen mellem Klode Mølle og
Give samt strækningen sydpå fra Billund til motorvej E20 og videre sydpå til
Haderslev, eftersom der for hele den sydlige del allerede er gennemført analyser og
besluttet en linjeføring.
I den forbindelse vil Hærvejskomitéen gerne henvise til den politiske enighed om det
videre forløb for det overordnede projekt – udover de allerede vedtagne etaper – som
det er formuleret i aftale om Infrastrukturplan 2035:
"Parterne er herudover enige om, at den resterende del af den midtjyske motorvej
kan prioriteres som led i kommende infrastrukturplaner efter 2035."
Vi har ingen kommentarer til lovforslagets enkelte paragraffer eller bemærkninger.
Hærvejskomitéen ser frem til en god, saglig og effektiv proces for det videre forløb.
Med venlig hilsen
Jan Hessellund
Formand for Hærvejskomitéen
-- AKT 500606 -- BILAG 72 -- [ Høringssvar fra Hærvejskomiteen - Løvel-Klode Mølle anlægslov ] --
HÆRVEJSKOMITEENS SEKRETARIAT
INFO@HAERVEJSKOMITEEN.DK
c/o BUSINESS VIBORG
ERIK EJEGODS VEJ 16, 2. SAL
8800 VIBORG
21. august 2025
Høringssvar fra Hærvejskomitéen – forslag til lov om anlæg af
motorvej mellem Give og Billund Vest
I anledning af Transportministeriets høring over lovforslag om anlæg af motorvej
mellem Give og Billund Vest som en del af projektet Ny Midtjysk Motorvej har
Hærvejskomitéen følgende bemærkninger:
Først og fremmest vil vi takke Transportministeriet og Vejdirektoratet for solidt og
seriøst arbejde med Ny Midtjysk Motorvej som grundlag for den politiske beslutning.
Det gælder også lydhørhed overfor lokale og regionale ønsker til den foretagne
justering af projektet i respekt for de lokale behov og i ønsket om den bedste løsning
ud fra en helhedsbetragtning.
I den forbindelse vil vi fra Hærvejskomitéen desuden fremhæve, at den aktuelle
deletape indgår i det overordnede projekt for Ny Midtjysk Motorvej og derfor skal ses i
en større sammenhæng i forhold til både trafikale hensyn og samfundsøkonomiske
beregninger.
Generelt vedr. linjeføring
Hærvejskomitéen noterer sig med tilfredshed, at Vejdirektoratet har indtænkt stor
fleksibilitet i forhold til fremtidige politiske beslutninger for det videre arbejde med
gennemførsel af hele Ny Midtjysk Motorvej.
Det er vigtigt, at man rent trafik- og anlægsteknisk bevarer muligheden for at træffe
de rigtige beslutninger ud fra grundige analyser af den videre linjeføring nord for Give.
Hærvejskomitéen ser frem til – og vil arbejde for – hurtigst mulig gennemførsel af
analyse for de manglende deletaper til kommende politiske beslutninger.
Flytning og justering af tilslutningsanlæg
Hærvejskomitéen glæder sig over, at Vejdirektoratet har lyttet og er lykkedes med at
indarbejde de lokale og regionale ønsker til justering af tilslutningsanlæg ved Give og
Billund.
I forhold til Billund Lufthavn er det en central del af komitéens virke at arbejde for
bedre vejforbindelser til Vestdanmarks internationale lufthavn, herunder virksomheder
med relation til lufthavnen samt de mange øvrige store produktionsvirksomheder og
arbejdspladser i Billund-området.
Derfor noterer vi også med tilfredshed, at de lokale ønsker og forhold er prioriteret,
men minder i samme åndedrag om, hvor vigtigt det er at få videreført Ny Midtjysk
Motorvej med bedre forbindelser – til gavn for området selv og for hele Vestdanmark.
-- AKT 500606 -- BILAG 73 -- [ Høringssvar fra Hærvejskomiteen - Give-Billund anlægslov ] --
Tidsplan
Hærvejskomitéen noterer sig, at åbning af Give-Billund Vest nu forventes at ske i
2034 mod tidligere forventet 2032. I den forbindelse håber vi, at Vejdirektoratet med
sin faglighed og generelt gode resultater med gennemførsel af store vejprojekter vil
være i stand til at anlægge og indvie strækningen tidligere end 2034.
Den videre proces for Ny Midtjysk Motorvej
I forlængelse af ovennævnte vil Hærvejskomitéen igen understrege værdien for hele
samfundet ved at færdiggøre Ny Midtjysk Motorvej så hurtigt som overhovedet
muligt.
I første omgang er det oplagt at analysere og forbinde de allerede besluttede etaper.
Det gælder på strækningen mellem Klode Mølle og Give samt strækningen sydpå fra
Billund til motorvej E20 og videre sydpå til Haderslev, eftersom der for hele den
sydlige del er gennemført analyser og besluttet en linjeføring.
I den forbindelse vil Hærvejskomitéen igen henvise til den politiske enighed om det
videre forløb for det overordnede projekt, som det er formuleret i aftalen om
Infrastrukturplan 2035:
"Parterne er herudover enige om, at den resterende del af den midtjyske motorvej
kan prioriteres som led i kommende infrastrukturplaner efter 2035."
Vi har ingen kommentarer til lovforslagets enkelte paragraffer eller bemærkninger.
Hærvejskomitéen ser frem til en god, saglig og effektiv proces for det videre forløb.
Med venlig hilsen
Jan Hessellund
Formand for Hærvejskomitéen
-- AKT 500606 -- BILAG 73 -- [ Høringssvar fra Hærvejskomiteen - Give-Billund anlægslov ] --
Til: sgp1@vd.dk (Signe Gammeltoft-Pedersen)
Fra: Poul Østervig Hansen (ph.ostervig@gmail.com)
Titel: Hærvejsmotorvejen
Sendt: 12-08-2025 22:24
Hej. Drop hærvejsmotorvejen, da E 45 er godt igang med at blive udbygget til 3 spor i hver retning, og det
oprindeligt var for at aflaste denne. Udbyg den eksisterende vej imellem Karlskov rundkørslen og Billund
Lufthavn. Det er meget mere miljøvenlig .
Især den sidste stykke fra Lufthavnen og til Grindstedvej er fuldstændig overflødig, da der ikke er særlig
meget trafik på den nuværende vej, og man skåner naturen. ( Båstlund krat m.m. )
Mvh. Poul
-- AKT 500606 -- BILAG 76 -- [ Hærvejsmotorvejen ] --
Til: sgp1@vd.dk (Signe Gammeltoft-Pedersen)
Fra: Ole Sørensen (krisogole@outlook.dk)
Titel: Motorvej Give - Billund Vest
Sendt: 07-08-2025 10:26
Jeg ønsker ikke en motorvej - begrundet i Vejdirektoratets egne beregninger.
E45 bliver allerede udvidet, hvilket var en af argumenterne for at starte Hærvejsmotorvejen op.
Forligskredsen bør revurdere hele "infrastrukturplanen" - og især Hærvejsprojektet, der er præget af
beslutningsprocesser, hvor KUN snævre erhvervsinteresser er hørt uden hensyn til en åben og demokratisk
debat, hvor parametre og værdier som sundhed, miljø, natur og klima burde vægtes langt højere.
Drop motorvejen Give - Billund Vest straks, og planlæg en hensigtsmæssig afkørsel fra Give til Billund
Lufthavn. Dette vejstykke er helt overflødigt og tjener kun som alibi i salamipolitikkens logik, om at
motorvejen skal gennemføres stykkevis, så det bliver lettere at sluge det samlede projekt.
Og drop det "politiske" hastværk om at vedtage hele strækningen til Haderslev. Politikerne skylder en
borgernær indflydelse i hele Hærvejsprojektet frem for Hærvejskommiteens lukkede arbejdsmetoder.
Venlig hilsen
Ole Sørensen,
Søndermarksvej 311, 7190 Billund.
-- AKT 500606 -- BILAG 79 -- [ Motorvej Give - Billund Vest ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Cc: Lars Emil Vindfeld Møller (LarsEmilVindfeld.Moller@silkeborg.dk), Asger Falch Wanstrup (12457
(AsgerFalch.Wanstrup@silkeborg.dk), Flemming Frøsig Christensen
(FlemmingFrosig.Christensen@silkeborg.dk), Lasse Kramer Langgaard Andersen (11402
(LasseKramerLanggaard.Andersen@silkeborg.dk), Mathias Utoft Jørgensen Henneberg (30246
(MathiasUtoftJorgensen.Henneberg@silkeborg.dk), Morten Horsfeldt Jespersen (29531
(MortenHorsfeldt.Jespersen@silkeborg.dk), Thomas Damgaard (17866 (Thomas.Damgaard@silkeborg.dk)
Fra: Bente Rands Mortensen (29761) (BenteRands.Mortensen@silkeborg.dk)
Titel: SV: Silkeborg Kommune vedr. fristforlængelse ifm. ekstern høring over forslag til lov om anlæg af motorvej
mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
E-mailtitel: SV: Silkeborg Kommune vedr. fristforlængelse ifm. ekstern høring over forslag til lov om anlæg af motorvej
mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.:
497403)
Sendt: 27-08-2025 15:34
Bilag: anlægslov.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Catherine Christiansen
Silkeborg Kommune anmodede om tidsfristforlængelse for indsendelse af bemærkninger til den
offentlige høring, med 15 dage til den 5. september 2025.
Dette blev afslået af Transportministeren.
Kommunen blev tilbudt fristforlængelse til 28. august, hvilket vi har taget imod.
Teknik- og Miljøafdelingen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar med bilag, som hermed
sendes til Transportministeriet under forudsætning af den politiske godkendelse.
Sagen behandles i Klima- og Miljøudvalget 1. september 2025 og i Plan- og Vejudvalget 2. september
2025
Herefter fremsendes evt. rettelser og tilføjelser fra polisk behandling
Venlig hilsen
Bente Rands Mortensen
Leder af Drift og Anlæg
Vej og Trafik, Teknik- og Miljøafdelingen
Silkeborg Kommune
Søvej 1, 8600 Silkeborg
Telefon: 89 70 14 66
brm@silkeborg.dk
silkeborg.dk
Følg os på facebook.com/silkeborgkom
Find parkering, mødelokaler og afdelinger på Rådhuset
Silkeborg behandler dine data iht. GDPR
Fra: Lars Emil Vindfeld Møller (28513) <LarsEmilVindfeld.Moller@silkeborg.dk>
Sendt: 14. august 2025 17:12
Til: cac@trm.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 87 -- [ SV Silkeborg Kommune vedr. fristforlængelse ifm. ekstern høring over forslag til lov om a
Silkeborg Kommunes høringssvar til forslag til lov om anlæg af motorvej
mellem Klode Mølle og Løvel
Silkeborg Kommune imødeser med forventning godkendelsen af anlægsloven og
etableringen af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Det fulde udbytte af den nye motorvej opnås imidlertid først, når motorvejsstrækningen
kommer til at være en del af det øvrige motorvejsnet. Vi ser særligt frem til, at den
kommer til at hænge sammen med Silkeborg motorvejen, så der kunne ske en aflastning
af rute 52 ved Skægkær.
Silkeborg Kommune bemærker i forhold til udkastet til lovforslaget, at det er vigtigt at
kommuneveje og -stier føres på tværs af motorvejen som beskrevet i den vejtekniske
beskrivelse i miljøkonsekvensrapporten. Silkeborg Kommune har noteret, at der etableres
tilslutningsanlæg ved Klode Mølle og ved Ulvedalsvej og i tilknytning hertil anlægges
samkørselspladser.
Det er vigtigt for Silkeborg Kommune, at Transportministeriet tager vare på, at
motorvejen ikke vil påvirke arter og naturtyper beskyttet i Habitatdirektivet væsentligt og
at man sikrer at motorvejens anlæg og drift ikke er i strid med de bevaringsmålsætninger
der er for Natura-2000 områderne.
Silkeborg Kommune stiller sig kritisk overfor anlægslovens fravigelsen fra anden
lovgivning og klageadgange og savner en begrundelse for dette. Kommunen besidder et
stort lokalkendskab, som kan gå tabt herved.
Venlig hilsen
Martin J. Jakobsen
Formand for Vej- og Trafikudvalget
Rune Kristensen
Formand for Klima- og Miljøudvalget
Transportministeriet
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Sendt til trm@trm.dk
28. august 2025
Søvej 1 - 3
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborg.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 88 -- [ anlægslov ] --
Side 2
Fagligt supplement til Silkeborg Kommunes høringssvar til forslag til lov
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Veje og stier
Det fremgår ar bemærkninger i 3.1.1 om lokale veje og stier, at den konkrete udformning
af nye adgangsforhold og forlægning af kommuneveje bliver fastlagt i anlægsperioden i
dialog med de berørte vejejere og kommunen. Silkeborg Kommune ønsker følgende
emner bliver prioriteret og medtaget i detailprojekteringen:
Vandrerute Hærvejen St. 195.070
Vandreruten forlægges mod nord og føres under motorvejen.
Påruphøjvej St. 196.500
Påruphøjvej forlægges på den østlige side af motorvejen og tilsluttes Stenrøgelvej.
Stenrøgelvej St. 196.600
Stenrøgelvej forlægges og føres under motorvejen.
Aalborgvej St. 197.330
Aalborgvej forlægges mod syd og føres over motorvejen.
Sangildvej St. 200.980
Sangildvej forlægges og føres under motorvejen.
Bødkersmindevej St. 202.460
Bødkersmindevej forlægges og føres under motorvejen.
Skivevej St. 203.180
Skivevej forlægges på den vestlige side af motorvejen og tilsluttes Bødkersmindevej.
Kongemosevej St. 208.140
Kongemosevej forlægges og føres under motorvejen.
Når rute 13 overdrages til kommunen, forventes overdragelsen håndteret efter aftale
mellem Vejdirektoratet og KL vedrørende omklassificering af statsveje til kommunale veje,
Håndbogbog, januar 2021.
-- AKT 500606 -- BILAG 88 -- [ anlægslov ] --
Side 3
Natur og Miljø
Silkeborg Kommune ser med undren på at al kommunal sagsbehandling indenfor
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, dvs. alle dispensationer fra
Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinje), § 17
(Skovbyggelinje), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinje) overgår til Transportministeriet.
Som kommune har vi indgående kendskab vores naturområder samt de sjældne og
beskyttede arter der er tilknyttet de enkelte lokaliteter. Et kendskab som kommunen
benytter i sagsbehandlingen.
Silkeborg kommune har fokus på beskyttelsen af flagermus, herunder især damflagermus.
Damflagermusen er som både bilag II og bilag IV-art strengt beskyttet i henhold til
Habitatdirektivet.
Det er vigtigt for Silkeborg Kommune, at Transportministeriet tager vare på, at
motorvejen ikke vil påvirke arter og naturtyper beskyttet i Habitatdirektivet væsentligt og
at man sikrer at motorvejens anlæg og drift ikke er i strid med de bevaringsmålsætninger
der er for Natura-2000 områderne.
Silkeborg Kommune ønsker, at skov- og erstatningsnatur i Silkeborg Kommune placeres
indenfor kommunes grænser, gerne i sammenhæng med eksisterende natur og rekreative
interesser.
-- AKT 500606 -- BILAG 88 -- [ anlægslov ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Cc: Aksel Rosager Johansen (akjoh@viborg.dk), Leo Nørgaard (leono@viborg.dk), Elo Nielsen (enie@viborg.dk)
Fra: Stine Isaksen (stisa@viborg.dk)
Titel: Høringssvar vedr. midtjysk motorvej Løvel til Klode Mølle fra mindretal i Viborg Byråd
Sendt: 27-08-2025 22:25
Bilag: Høringssvar om motorvej fra mindretal i Viborg Byråd.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Hermed høringssvar vedr. midtjysk motorvej Løvel til Klode Mølle fra mindretal i Viborg Byråd
Vi henholder os til, at det i sagsfremstillingen på byrådsmødet den 27. august er angivet, at høringsfristen
for Viborg kommune er den 28. august.
På mindretallets vegne
Stine Isaksen
Byrådsmedlem (Å)
Medlem af Klima- og Miljøudvalget og Beskæftigelsesudvalget
Medlem af Limfjordrådet, Grundvandsforum (forperson), Handicaprådet og Integrationsrådet
Direkte tlf.: 51895270
-- AKT 500606 -- BILAG 89 -- [ Høringssvar vedr. midtjysk motorvej Løvel til Klode Mølle fra mindretal i Viborg Byråd ] --
Til Transportministeriet
Et mindretal i Viborg Byråd ønsker med dette høringssvar at gøre opmærksom på, at vi ikke kan tilslutte
os planerne om en motorvej mellem Klode Mølle og Løvel. Projektet vurderes at have betydelige
negative konsekvenser for både natur, klima, økonomi og livskvalitet i landdistrikterne.
Motorvejen vil medføre markante støjgener for borgere i en række landsbyer langs strækningen. I
Finderup viser beregninger, at støjniveauet for størstedelen af byen vil ligge mellem 60 og 69 decibel i
dagtimerne – langt over Verdenssundhedsorganisationens anbefalinger. Denne problematik vil ikke
kun ramme Finderup, men også flere andre lokalsamfund, hvor hverdagslivet vil blive forringet af støj,
bilos og barrierevirkninger.
Derudover vil motorvejen gennemskære værdifulde naturområder i Midtjylland, herunder egeskov med
høj biodiversitet. For at gøre projektøkonomien “bedre” er mange af de oprindelige faunapassager
fjernet, hvilket forstærker motorvejens barriereeffekt og yderligere truer biodiversiteten. Samtidig
udgør projektet en alvorlig risiko for Viborgs drikkevandsforsyning, da undergrunden i området er
særlig sårbar overfor nedsivning af mikroplast, tungmetaller og PFAS.
Motorvejen er også i direkte modstrid med Danmarks klimamål. Flere biler vil køre længere og
hurtigere, hvilket øger CO₂-udledningen og bringer os endnu længere væk fra målet om 70 procents
reduktion i 2030.
Endelig peger Vejdirektoratets egne beregninger på et samfundsøkonomisk underskud på op mod 3
milliarder kroner. Dette er uden at indregne tabet af natur, forringet sundhed og ødelagte
lokalsamfund.
På den baggrund anbefaler undertegnede mindretal i Viborg Byråd, at de planlagte midler i stedet
investeres i infrastrukturprojekter, der reelt styrker kommunens og regionens udvikling:
• Hurtigere togforbindelser til Aarhus, som vil skabe markante forbedringer for pendlere,
studerende og erhvervsliv.
• Opgraderinger af A26 og A13, der kan give trafikale forbedringer uden i samme grad at skade
natur, lokalsamfund og drikkevandsressourcer.
Vi finder det afgørende, at investeringerne i infrastruktur understøtter både klimamål, bæredygtig
udvikling og trivsel i landdistrikterne. Den planlagte motorvej mellem Klode Mølle og Løvel lever ikke
op til disse krav.
Med venlig hilsen
Stine Isaksen (Å)
Aksel Rosager Johansen (Ø)
Elo Nielsen (F)
Leo Nørgaard (UFG)
-- AKT 500606 -- BILAG 90 -- [ Høringssvar om motorvej fra mindretal i Viborg Byråd ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: borgmester (borgmester@viborg.dk)
Titel: Høringssvar vedr. udkast til lovforslag til anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Sendt: 28-08-2025 13:34
Bilag: Høringssvar vedr. udkast til lovforslag af motorvej mellem Klodemølle og Løvel.pdf; Bilag til høringssvar.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar samt tilhørende bilag fra borgmester Ulrik Wilbek.
Med venlig hilsen
Rikke Mandrup Jensen, Specialist
Direkte tlf.: 87 87 80 11
Kommunaldirektørens område, Stabs- og Byrådssekretariatet
Prinsens Alle 5, DK- 8800 Viborg
Læs hvordan vi behandler personoplysninger i Viborg Kommune
-- AKT 500606 -- BILAG 91 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lovforslag til anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Viborg Byråd er meget tilfreds med, at der nu foreligger et udkast til lovforslag til
anlæg af en motorvej mellem Klode Mølle og Løvel. Byrådet finder det dog
kritisabelt, at den tidligere udmeldte tidsplan er blevet ændret, så motorvejen nu
først forventes åbnet i 2034.
Det er forsat vigtigt for Viborg Byråd at understrege, at det er vigtigt for Viborg
Kommune at gennemførelse af denne etape kun er første del af en sammen-
hængende ny motorvejsforbindelse mellem Haderslev i syd og Hobro i nord. En
sammenhængende motorvej fra Haderslev til Hobro vil tilgodese formålet at
forbedre vejforbindelserne i Midtjylland, aflaste E45 og rute 13 samt styrke den
generelle udvikling i Midtjylland.
Behovet for etablering af den samlede motorvejsstrækning understreges
yderligere af projektets samfundsøkonomi, hvor det jo er klart, at de samlede
samfundsøkonomiske fordele kun opnås ved fuld udbygning. Der bør derfor
snarest træffes politisk beslutning om anlæggelse af de resterende etaper af
motorvejen fra Haderslev til Hobro.
I forhold til udkastet til lovforslaget vil byrådet bemærke, at det er vigtigt at
kommuneveje og -stier føres på tværs af motorvejen som beskrevet i den
vejtekniske beskrivelse i miljøkonsekvensrapporten.
Kommunen bemærker desuden, at tilslutningsanlægget ved Løgstørvej ikke er
nævnt. Løgstørvej er en vigtig indfaldsvej fra den nordvestlige del af kommunen.
Trafikminister Thomas Danielsen har den 5. maj 2025 meddelt kommunen, at
tilslutningsanlægget ved Løgstørvej med vestvendte ramper er blevet tilvalgt og
vil indgå på listen af projekter, der kan prioriteres i den næste udmøntning af
land- og bypuljen i efteråret 2025. Viborg Byråd forventer, at det betyder, at
tilslutningsanlægget prioriteres, så det kan anlægges i forbindelse med anlæg af
motorvejen.
Det er forsat vigtigt for Viborg Kommune, at motorvejen ikke væsentligt vil
påvirke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget og ikke er i strid med
bevaringsmålsætninger i Natura-2000 områderne. Viborg Byråd ønsker der-
udover, at områder til erstatningsnatur og – skov placeres indenfor kommunens
grænser og så vidt det er muligt sammentænkes med arealomlægning i forbin-
delse Aftale om et Grønt Danmark, og så der skabes synergi mellem naturværdier,
grundvandsbeskyttelse og rekreative interesser.
Til Transportministeriet
cac@trm.dk
trm@trm.dk
BORGMESTER
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Tlf.: 87 87 87 87
sikkerpost@viborg.dk
www.viborg.dk
Dato: 28-08-2025
Sagsnr.: 25/19778
Sagsbehandler: BGM
Direkte e-mail:
borgmester@viborg.dk
Side 1 af 2
-- AKT 500606 -- BILAG 92 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lovforslag af motorvej mellem Klodemølle og Løvel ] --
Side 2 af 2
Endelig opfordrer Viborg Byråd til, at de for projektet nødvendige
ekspropriationsforretninger – uanset motorvejens forsinkelse - foretages hurtigst
muligt af hensyn til de berørte borgeres behov for en tidlig afklaring.
Som supplement til ovenstående vedlægges som bilag et teknisk notat med mere
detaljerede bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Ulrik Wilbek
Borgmester
-- AKT 500606 -- BILAG 92 -- [ Høringssvar vedr. udkast til lovforslag af motorvej mellem Klodemølle og Løvel ] --
Bilag til høringssvar
Viborg Kommune ønsker følgende emner bliver prioriteret og medtaget i den videre projektering:
Veje
• Delstrækninger af rute 12 Herningvej, rute 13 Aalborgvej/Vejlevej og rute 16 Holstebrovej vil blive
nedklassificeret til Kommuneveje. Dette kan Viborg Kommune være indforstået med. Byrådet bemærker
dog, at det er vigtigt, at der overføres et tilstrækkeligt beløb til driften, og vejene overdrages uden
større udgifter til istandsættelse indenfor de først 10 år.
• Viborg Kommune foreslår desuden, at rute 26 forlænges/flyttes til korridoren syd for Viborg Storcenter,
som i en årrække har været reserveret til formålet. Herved vil rute 26 kunne flyttes til et forløb på
motorvejen mellem Holstebrovej og Skivevej, hvorved Vestre Ringvej vil blive aflastet for den
overordnede og uvedkommende trafik, og den vil også kunne nedklassificeres til kommunevej.
• Motorvejen ønskes forberedt for tilslutning af den kommende forlagte rute 26 ved Ravnstrup, hvis
projektet ikke gennemføres samtidig med motorvejen.
• Viborg Kommune forventer, at skærende kommunevej og -stier føres på tværs af motorvejen, som
anført i Vejteknisk beskrivelse, september 2024:
o st. 210.350 Havredalsvej OF
o st. 210.850 Alhedestien OF
o st. 214.600 Fallevej UF
o st. 218.300 Fallevej OF
o st. 220.400 Hellerupvej OF
o st. 224.130 Jestrupvej Vest UF
o st. 226.430 Kirkebækvej OF
o st. 228.280 Rogenstrupvej OF
o st. 228.460 Himmerlandsstien OF
o st. 232.200 Løgstørvej OF
o st.234.400 Forlagt Aaborgvej OF
• Viborg Kommune forventer desuden, at motorvejen forberedes for anlæg af en ny kommunal cykelsti
mellem Viborg og Ravnstrup under landskabsbroen ved Gårsdal/Jegstrup Bæk.
Natur og Miljø
• Det fremgår af lovforslagets §6, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger til brug for
en vurdering af forhold, der reguleres efter love og regler, der er nævnt i stk. 1, indenfor den
pågældende kommune. Bestemmelsen bør ændres, så kommunalbestyrelsen udelukkende skal bidrage
med eksisterende og allerede tilgængelige oplysninger.
• Det er uklart, om lovforslagets §7 stk. 1 kan medføre væsentlige udgifter for private ledningsejere
(eksempelvis rørlagte vandløb). Dette bør præciseres og fremgå af den endelige anlægslov.
• Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der kan nedsives vejvand efter forudgående rensning
inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til vandværker. For
-- AKT 500606 -- BILAG 93 -- [ Bilag til høringssvar ] --
at beskytte drikkevandsressourcen anbefaler Viborg Kommune som udgangspunkt, at vejvand indenfor
disse områder ikke nedsives, men udledes til vandløb eller sø (recipient).
• I henhold til lovforslagets §10 kan der ydes tilskud til facadeisolering af særligt støjramte helårsboliger.
Viborg Byråd anbefaler, at tilskudsordningen også bør omfatte støjreducerende tiltag i forhold til
udendørs opholdsarealer, rekreative områder og lign.
-- AKT 500606 -- BILAG 93 -- [ Bilag til høringssvar ] --
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk)
Cc: Martin Jakob Jakobsen (00140 (MartinJakob.Jakobsen@silkeborg.dk), Rune Kristensen (00152
(Rune.Kristensen@silkeborg.dk), Lauge Rud-Clemmensen (10308 (Lauge.Rud-Clemmensen@silkeborg.dk),
Thomas Damgaard (17866 (Thomas.Damgaard@silkeborg.dk), Flemming Frøsig Christensen
(FlemmingFrosig.Christensen@silkeborg.dk), Morten Horsfeldt Jespersen (29531
(MortenHorsfeldt.Jespersen@silkeborg.dk), Lars Emil Vindfeld Møller (LarsEmilVindfeld.Moller@silkeborg.dk),
Bente Rands Mortensen (29761 (BenteRands.Mortensen@silkeborg.dk)
Fra: Asger Falch Wanstrup (12457) (AsgerFalch.Wanstrup@silkeborg.dk)
Titel: Silkeborg Kommune vedr. fristforlængelse ifm. ekstern høring over forslag til lov om anlæg af motorvej mellem
Give og Billund Vest og forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Sendt: 05-09-2025 10:24
Bilag: Silkeborg Kommunes endelige høringssvar.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Catherine Christiansen
Med henvisning til tidligere mailkorrespondance vedr. fristforlængelse sender Silkeborg Kommune
hermed det endelige politiske forankrede høringssvar.
Sagen er blevet behandlet i Klima- og Miljøudvalget 1. september 2025 og i Plan- og Vejudvalget 2.
september 2025.
Silkeborg Kommune behandler oplysninger om dig for at kunne behandle din sag.
Ønsker du at vide mere kan du læse mere på denne hjemmeside: https://oplysningsbrev.silkeborg.dk/teknik-og-
miljoeafdelingen
Venlig hilsen
Asger Falch Wanstrup
Vejingeniør
Teknik og Miljø
Silkeborg Kommune
Søvej 1, 8600 Silkeborg
Telefon: 89702073
asgerfalch.wanstrup@silkeborg.dk
www.silkeborg.dk
Følg os på www.facebook.com/silkeborgkom
Find parkering, mødelokaler og afdelinger på Rådhuset
Silkeborg Kommune behandler dine data iht. GDPR, læs mere her
-- AKT 500606 -- BILAG 94 -- [ Silkeborg Kommune vedr. fristforlængelse ifm. ekstern høring over forslag til lov om anlæ
Silkeborg Kommunes politisk forankrede høringssvar til forslag til lov om
anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Silkeborg Kommune imødeser med forventning godkendelsen af anlægsloven og
etableringen af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel.
Det fulde udbytte af den nye motorvej opnås imidlertid først, når motorvejsstrækningen
kommer til at være en del af det øvrige motorvejsnet. Vi ser særligt frem til, at den
kommer til at hænge sammen med Silkeborg motorvejen, så der kunne ske en aflastning
af rute 52 ved Skægkær.
Silkeborg Kommune bemærker i forhold til udkastet til lovforslaget, at det er vigtigt at
kommuneveje og -stier føres på tværs af motorvejen som beskrevet i den vejtekniske
beskrivelse i miljøkonsekvensrapporten. Silkeborg Kommune har noteret, at der etableres
tilslutningsanlæg ved Klode Mølle og ved Ulvedalsvej og i tilknytning hertil anlægges
samkørselspladser.
Det er vigtigt for Silkeborg Kommune, at Transportministeriet tager vare på, at
motorvejen ikke vil påvirke arter og naturtyper beskyttet i Habitatdirektivet væsentligt og
at man sikrer at motorvejens anlæg og drift ikke er i strid med de bevaringsmålsætninger
der er for Natura-2000 områderne.
Silkeborg Kommune stiller sig kritisk overfor anlægslovens fravigelsen fra anden
lovgivning og klageadgange og savner en begrundelse for dette. Kommunen besidder et
stort lokalkendskab, som kan gå tabt herved.
Transportministeriet
Vej- og Brokontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Sendt til trm@trm.dk
5. september 2025
Søvej 1 - 3
Søvej 1 · 8600 Silkeborg
Tlf.: 89 70 10 00
www.silkeborg.dk
-- AKT 500606 -- BILAG 95 -- [ Silkeborg Kommunes endelige høringssvar ] --
Side 2
Sagen blev politisk behandlet på Klima- og Miljøudvalgets møde den 1. september 2025,
med indstilling om godkendelse af det fremsendte høringssvar.
Beslutning Klima- og Miljøudvalget den 01-09-2025:
Indstillingen godkendt.
Peter Sig Kristensen (Ø) stemte imod med følgende udtalelse ”Enhedslisten ønsker ikke
motorvejen anlagt, og kan på den baggrund ikke bakke op om høringssvaret. Dog bakker
vi op om høringssvarets bemærkninger ift. Habitatdirektivet / Natura 2000 områder samt
bemærkninger ift. fravigelse af klageadgange."
Sagen blev ligeledes politisk behandlet på Plan- og Vejudvalgets møde den 2. september
2025, med indstilling om godkendelse af det fremsendte høringssvar.
Beslutning Plan- og Vejudvalget den 02-09-2025
Indstillingen godkendt med enkelte redaktionelle ændringer til høringssvaret.
Peter Sig Kristensen (Ø) og Lars Hansen (F) stemte imod med følgende udtalelse
"Enhedslisten og SF ønsker ikke motorvejen anlagt, og kan på den baggrund ikke bakke
op om høringssvaret. Dog bakker vi op om høringssvarets bemærkninger ift.
Habitatdirektivet / Natura 2000 områder samt høringssvarets bemærkninger ift. fravigelse
af klageadgange."
Venlig hilsen
Martin J. Jakobsen
Formand for Vej- og Trafikudvalget
Rune Kristensen
Formand for Klima- og Miljøudvalget
-- AKT 500606 -- BILAG 95 -- [ Silkeborg Kommunes endelige høringssvar ] --
Side 3
Fagligt supplement til Silkeborg Kommunes høringssvar til forslag til lov
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
Veje og stier
Det fremgår af bemærkninger i 3.1.1 om lokale veje og stier, at den konkrete udformning
af nye adgangsforhold og forlægning af kommuneveje bliver fastlagt i anlægsperioden i
dialog med de berørte vejejere og kommunen. Silkeborg Kommune ønsker følgende
emner bliver prioriteret og medtaget i detailprojekteringen:
Vandrerute Hærvejen St. 195.070
Vandreruten forlægges mod nord og føres under motorvejen.
Påruphøjvej St. 196.500
Påruphøjvej forlægges på den østlige side af motorvejen og tilsluttes Stenrøgelvej.
Stenrøgelvej St. 196.600
Stenrøgelvej forlægges og føres under motorvejen.
Aalborgvej St. 197.330
Aalborgvej forlægges mod syd og føres over motorvejen.
Sangildvej St. 200.980
Sangildvej forlægges og føres under motorvejen.
Bødkersmindevej St. 202.460
Bødkersmindevej forlægges og føres under motorvejen.
Skivevej St. 203.180
Skivevej forlægges på den vestlige side af motorvejen og tilsluttes Bødkersmindevej.
Kongemosevej St. 208.140
Kongemosevej forlægges og føres under motorvejen.
Når rute 13 overdrages til kommunen, forventes overdragelsen håndteret efter aftale
mellem Vejdirektoratet og KL vedrørende omklassificering af statsveje til kommunale veje,
Håndbog, januar 2021.
-- AKT 500606 -- BILAG 95 -- [ Silkeborg Kommunes endelige høringssvar ] --
Side 4
Natur og Miljø
Silkeborg Kommune ser med undren på at al kommunal sagsbehandling indenfor
naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2, dvs. alle dispensationer fra
Naturbeskyttelseslovens § 3 (beskyttet natur), § 16 (sø- og åbeskyttelseslinje), § 17
(Skovbyggelinje), § 18 (fortidsmindebeskyttelseslinje) overgår til Transportministeriet.
Som kommune har vi indgående kendskab vores naturområder samt de sjældne og
beskyttede arter der er tilknyttet de enkelte lokaliteter. Et kendskab som kommunen
benytter i sagsbehandlingen.
Silkeborg kommune har fokus på beskyttelsen af flagermus, herunder især damflagermus.
Damflagermusen er som både bilag II og bilag IV-art strengt beskyttet i henhold til
Habitatdirektivet.
Silkeborg Kommune ønsker, at skov- og erstatningsnatur i Silkeborg Kommune placeres
indenfor kommunes grænser, gerne i sammenhæng med eksisterende natur og rekreative
interesser.
-- AKT 500606 -- BILAG 95 -- [ Silkeborg Kommunes endelige høringssvar ] --
Til: Catherine Sofie Steen Christiansen (cac@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: Christian Bille-Sandø (cbs@rigsrevisionen.dk)
Titel: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om
anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel
E-mailtitel: Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov om
anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løvel (Id nr.: 488731)
Sendt: 13-08-2025 15:47
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Ministeriet har den 4. juli 2025 sendt forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forslag til lov
om anlæg af motorvej mellem Klode Mølle og Løve i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101
af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver.
Vi har gennemgået lovforslagene og kan konstatere, at det/den ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Christian Bille-Sandø
Specialkonsulent
Logo Rigsrevisionen
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf.+45 33 92 84 00
Dir.+45 33 92 86 50
cbs@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.
Please confirm receipt of this e-mail.
-- AKT 497525 -- BILAG 1 -- [ Ekstern høring af forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Give og Billund Vest og forsl