KEF alm. del - svar på spm. 495 om, hvad baggrunden er for, at ministeriet ikke har gennemført ændring af lånebekendtgørelsen, så kommunerne kan optage lån med varighed på op til 45 år
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 495)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Søren Egge Rasmussen
Svar på KEF alm del - spm. 495.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/bilag/0/3081443.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 15. oktober 2025 J nr. 2025 - 312 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 495 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 30. september 2025 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 495, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL). Spørgsmål 495 Vil ministeren oplyse, hvad baggrunden er for, at ministeriet ikke har gennemført ændring af lånebekendtgørelsen, så kommunerne kan optage lån med varighed på op til 45 år, som følge af »Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigsrevisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsynings- sektoren fra juni 2024«, den 28. juni, kefm.dk? Svar Den Opfølgende aftale ifm. klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 og Rigs- revisionens beretning om tilsyn med aftaler i forsyningssektoren fra juni 2024 er indgået af et bredt flertal i Folketinget, som jeg er glad for, at Enhedslisten også er en del af. Med aftalen blev det besluttet, at afskrivningsreglerne justeres, så fjernvarmerør fremover kan afskrives over 45 år i stedet for 30 år. Justeringen af afskrivnings- reglerne blev implementeret ved en ændring af afskrivningsbekendtgørelsen pr. 1. januar 2025. I forbindelse med de politiske drøftelser af ændrede afskrivningsregler var der et ønske om også at se på reglerne i lånebekendtgørelsen om maksimal løbetid på lån, som er adresseret i den del af aftalen, som spørger refererer til. Med aftalen blev der dog ikke truffet beslutning om en ændring af lånereglerne. Det fremgår således af aftalen, at ”Det undersøges (…), om forlængelsen af afskrivningsperi- oden for rørledninger giver anledning til en forlængelse af lånebekendtgørelses maksimale løbetid på lån til den pågældende investering, så den passer med af- skrivningsperioden.” Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 495 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/2 Mit ministerium er opmærksom på, at fjernvarmevirksomhederne ikke for nuvæ- rende kan optage lån i KommuneKredit, som modsvarer muligheden for at for- dele opkrævninger pba. afskrivninger over 45 år, og at branchen har et stærkt ønske herom af hensyn til at kunne sænke den årlige omkostning for varmekun- derne. Det har høj prioritet i mit ministerium, at der hurtigst muligt skal skabes klarhed om sagen, men som med alle tiltag skal vi afdække de relevante hensyn. Mit mi- nisterium har en god og konstruktiv dialog med de øvrige ministerier, der er in- volveret, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet. Med venlig hilsen Lars Aagaard