Svar på spm. nr. S 5: Hvad er ministerens holdning til at ændre lov om valg til Folketinget, som et flertal i Folketinget ønsker, sådan at store partier ikke får en fordel, og er en sådan ændring en del af lovprogrammet?

Medlem af Folketinget Mette Thiesen (DF) har den 7. oktober 2025 stillet følgende
spørgsmål nr. S 5 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 5:
”Hvad er ministerens holdning til at ændre lov om valg til Folketinget, som et flertal i
Folketinget ønsker, sådan at store partier ikke får en fordel, og er en sådan ændring
en del af lovprogrammet?”
Begrundelse
Der henvises til artiklen »Flertal i Folketinget klar til at ændre danske valgregler«
bragt på nyheder.tv2.dk den 3. august 2025.
Svar:
Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for brevet af 1. oktober 2025, som jeg har
modtaget fra flere partier og løsgængere i Folketinget, hvor der ligeledes udtrykkes
ønske om at ændre folketingsvalgloven som beskrevet i spørgsmålet her.
Af de 175 danske mandater til Folketinget er 135 kredsmandater og 40
tillægsmandater.
Fordelingen af kredsmandater sker efter den d’Hondtske fordelingsmetode i hver
enkelt storkreds og skal sikre en vis lokal geografisk repræsentativitet og lokal
forankring blandt de valgte kandidater. Fordelingen foregår således ved, at hvert
partis samlede stemmetal divideres med divisorerne 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - osv. Den største
af de fremkomne kvotienter giver det parti, kvotienten tilfalder, ret til det første
kredsmandat. Den næststørste kvotient giver ret til kredsmandat nr. 2 og så
fremdeles.
Fordelingen af tillægsmandater sker efter største brøks metode og skal i
udgangspunktet sikre proportionalitet mellem partiernes stemmetal og antallet af
mandater på landsplan, så hverken store eller små partier har en særlig fordel.
Hvis et parti har opnået flere kredsmandater, end hvad partiet i forhold til sit
stemmetal er berettiget til ud fra største brøks metode, foretages en ny beregning
uden det pågældende parti, som beholder sine kredsmandater og derfor opnår større
repræsentation, end partiets stemmetal forholdsmæssigt tilsiger.
Eftersom kredsmandaterne fordeles i hver enkelt storkreds efter den d’Hondtske
fordelingsmetode, som har tendens til at favorisere større partier, kan bestemmelsen
om kredsmandaternes endelighed altså betyde, at større partier i yderst sjældne
tilfælde bliver overrepræsenteret i Folketinget.
Folketingets Lovsekretariat
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 15-10-2025
Enhed: Valgenheden
Sagsbeh: miskh
Sagsnr.:2025 - 10129
Dok. nr.: 4532532
Offentligt
S 5 endeligt svar
2025-26
Side 2
Ved folketingsvalget i 2022 opnåede Socialdemokratiet 50 kredsmandater, mens
partiets stemmetal alene berettigede til 49 mandater på landsplan. Det er første gang
siden 1947, at bestemmelsen om kredsmandaternes endelighed har haft betydning.
Bestemmelsen har – med undtagelse af perioden 1948-1953 – været en del af
valgloven siden 1920.
Jeg vil på baggrund af brevet fra en række partier og løsgængere i Folketinget
overveje balancen i de forskellige hensyn, som reglerne om mandatfordelingen ved
folketingsvalg bygger på.
Jeg kan endelig oplyse, at regeringen ikke har haft lejlighed til at drøfte spørgsmålet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde