Svar på spm. nr. S 30: Hvilke alternative muligheder ud over ændringer af lovgivningen ser ministeren for, at private dagplejere kan få adgang til lokaler – f.eks. offentlige rum eller andre faciliteter – uden at det udløser krav om markedsvilkår?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Minister: børne- og undervisningsministeren
- Spørger: Mette Abildgaard
- Til: Mattias Tesfaye
Ministersvar S 29.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s30/svar/2169930/3080178.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 13. oktober 2025 Sagsnr.: 25/27839 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF) har den 7. oktober 2025 stillet spørgsmål nr. S 29, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 29: Vil ministeren overveje at ændre eller præcisere lovgivningen, så kommu- nerne kan give private dagplejere adgang til lokaler under rimelige vilkår og uden krav om betaling på markedsvilkår, i det omfang dette ikke efter gældende lovgivning er muligt? Svar: Spørger har stillet spørgsmål til regler for private dagplejere. Privat dag- pleje er et dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 21, stk. 3, inden for den kom- munale forsyning, der baserer sig på en driftsaftale med kommunen, hvori bl.a. kan indgå aftaler om lokaler mv. Det er således allerede muligt for kommuner at give private dagplejere adgang til kommunale lokaler, f.eks. legestuer. Jeg forstår derfor spørgsmålet som gående på de regler, der gælder for private pasningsordninger efter dagtilbudslovens kapitel 14. Kommunerne er forpligtet til at sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud. En kommune kan opfylde sin forsyningsforpligtelse ved at til- byde plads i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og kommunale og private dagplejer. Børn kan også passes uden for den kommunale forsyning, bl.a. i privatinstitutioner eller private pasningsord- ninger. Der knytter sig forskellige karakteristika til de forskellige pasningstyper, som forældre kan vælge efter dagtilbudsloven. Private pasningsordninger som pasningstype er bl.a. kendetegnet ved, at de baserer sig på privatret- lige aftaler med forældre, der vælger at benytte sin ret til et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Ordningerne er desuden kendetegnet ved, at de er ikke er en del af den kommunale forsyning, at der ikke loft over forældrebetalingen, og at de selv kan vælge, hvilke forældre de vil indgå aftaler med. Offentligt S 30 endeligt svar 2025-26 Side 2/2 Jeg synes, at det er godt, at vi har en bred vifte af pasningstilbud i dagtil- budsloven, som forældre kan vælge mellem. Men jeg mener ikke, at det skal være en kommunal opgave at stille særlige vilkår, fx kommunale lo- kaler, til rådighed for de pasningstilbud, der selv har valgt at være private tilbud uden for den kommunale forsyning. Dertil vil jeg nævne, at private pasningsordninger allerede i dag kan be- nytte en række faciliteter og tilbud, som kommunerne stiller til rådighed. En privat pasningsordning kan således benytte bl.a. offentlige legeplad- ser, parker og naturområder, kulturhuse og biblioteker. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye
Ministersvar S 30.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s30/svar/2169930/3080177.pdf
Børne- og Undervisningsministeriet 13. oktober 2025 Sagsnr.: 25/27839 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Mette Abildgaard (KF) har den 7. oktober 2025 stillet spørgsmål nr. S 30, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 30: Hvilke alternative muligheder ud over ændringer af lovgivningen ser mi- nisteren for, at private dagplejere kan få adgang til lokaler – f.eks. offent- lige rum eller andre faciliteter – uden at det udløser krav om markedsvil- kår? Svar: Jeg henviser til mit svar på S 29. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt S 30 endeligt svar 2025-26