Henvendelse af 10/10-25 fra Stenbroens Jurister
Tilhører sager:
Aktører:
Hv L 22 Høringssvar vedr. lovforslag om sociale aviser
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l22/bilag/2/3079781.pdf
Abel Cathrines Gade 21, st.th 1654 København V (+45) 33 33 05 05 CVR: 42350176 kontakt@stenbroensjurister.dk stenbroensjurister.dk 10. oktober 2025 Jnr. L-2324 FBS Til partiernes ordførere på L 22 om sociale aviser og Hus Forbi m.v. Vedr.: Høringssvar til Folketinget vedr. lovforslag om sociale aviser mv. Lovforslaget om sociale aviser mv., som Folketinget nu behandler som L 22, blev før fremsættelsen sendt i høring hos 165 forskellige myndigheder og organisationer. Stenbroens Jurister var ikke på høringslisten, selvom lovforslaget hviler direkte på Stenbroens Juristers arbejde og anbefalinger. Vi har således ikke haft mulighed for at bidrage med et høringssvar over det endelige lovudkast før fremsættelsen. Derfor sender vi nu vores høringssvar direkte til jer i Folketinget, så I som ordførere får mulighed for at inddrage vores bemærkninger i lovarbejdet. Stenbroens Jurister har alene bemærkninger til de dele af lovforslaget, der vedrører sociale aviser, og som adresserer den aktuelle udfordring for hjemløseavisen Hus Forbi med MobilePay. Bemærkningerne er struktureret efter Stenbroens Juristers tre anbefalinger. Vi opfordrer særligt til opmærksomhed omkring høringssvarets sidste del (side 4), som handler om det aspekt af problemstillingen, der forbliver uløst med det fremsatte lovforslag. På denne baggrund genfremsætter vi anbefalingen om også at gennemføre en skatteundtagelse for beskedne almisser, der gives til hjemløse og andre særligt udsatte på gaden af forbipasserende, uden udlevering af en social avis eller anden modydelse. Udfordringen Skal vi skære ind til benet, så handler udfordringen om, at Hus Forbi i snart 30 år er blevet solgt på gaden, uden at sælgerne har indberettet deres indtægter til skattevæsenet og kommunen. Der er selvsagt mange grunde til, at socialt udsatte mennesker, der kæmper med hjemløshed, ikke får opgjort og indberettet til myndighederne, som de skal. Men hvis de havde gjort det, ville de også hurtigt have opdaget, at det ikke kunne betale sig for dem at stå i regnen foran Brugsen og sælge aviser. For efter modregning og skat ville Offentligt L 22 - Bilag 2 Skatteudvalget 2025-26 2 / 5 fortjenesten for en hjemløs sælger på kontanthjælp blot være et par kroner per avis solgt til en halvtredser. Hus Forbi har i tre årtier år givet de mest udsatte noget at stå op til og en mulighed for at tjene egne penge. Det har forbedret forholdene for den enkelte og sat fokus på hjemløshed i den brede befolkning gennem avisens indhold og danskernes møde med sælgerne på gaden. Det er en ubetinget succeshistorie. Men det har kun kunnet lade sig gøre, fordi myndighederne indtil for nyligt har set igennem fingre med, om indtægterne er blevet indberettet. Når det efter så mange år er nu, lovforslaget er nødvendigt, er det ikke fordi de ovennævnte skatte- og modregningsregler er nye. De har bare ikke haft nogen praktisk betydning for sælgerne af Hus Forbi i en kontant økonomi. Det nye er, at også de mest udsatte i dag modtager betalinger digitalt, og at myndighederne i stadigt tiltagende grad får indsigt i deres indtægter på grund skærpet praksis og ny lovgivning mod terrorisme og hvidvask. Løsning i form af 3 anbefalinger Stenbroens Jurister har på erhvervsministerens foranledning foretaget en grundig analyse af udfordringerne omkring Hus Forbi og MobilePay i regi af Idéforum for adgang til bankkonto for udsatte borgere. Arbejdet er præsenteret i vores notat fra 9. januar 2025, der vedlægges som bilag.1 Hvad der på overfladen fremstod som et rent praktisk problem med digital betaling, viste sig at være en langt mere kompleks problemstilling for både banker, myndigheder og socialt udsatte, hvor forskellige retlige og praktiske forhold gør det umuligt at bevare Hus Forbi uden den lovændring, som nu er fremsat for Folketinget. På baggrund af vores analyse fremsatte vi i alt tre anbefalinger, som er udarbejdet i dialog med relevante interessenter, og som støttes af Finans Danmark og Kommunernes Landsforening. Anbefaling 1 af 3 om sociale aviser Den første af Stenbroens Juristers anbefalinger realiseres med det aktuelle lovforslag, der undtager indtægter fra salg af sociale aviser fra skat og modregning i offentlige ydelser. Dermed opretholdes incitamentet til at sælge Hus Forbi på gaden i en digitaliseret økonomi. Siden den politiske aftale blev indgået i maj måned, har foreningen Hus Forbi formået at forberede foreløbigt 30% af avissælgerne til onboarding med identificering overfor 1 https://www.stenbroensjurister.dk/assets/files/Stenbroens-Juristers-anbefalinger-vedrorende-Hus-Forbi-og- MobilePay-FINAL.pdf 3 / 5 banken. Med lovforslagets vedtagelse forventer foreningen at kunne nå at onboarde 80% af sælgerne, der i dag bruger anonymt kontantkort, inden 1. januar 2026, hvor lovændringen skal træde i kraft. Stenbroens Jurister har været i dialog med relevante ministerier under det lovforberedende arbejde, og vi opfatter det fremsatte lovforslag som en hensigtsmæssig udmøntning af vores anbefaling og den politiske aftale. Vi håber, at det vil få støtte fra hele Folketinget. Vi skal bemærke, at det er anført i det såkaldte forståelsespapir om aftalen, at indtægter på op til 250 kroner per solgt avis vil blive omfattet af ordningen. Hermed får sælgerne mulighed for at sælge en avis noget dyrere end den vejledende pris, uden at de herved skal opgøre og indberette den ekstra indtægt. Denne vigtige del af forståelsespapiret er imidlertid ikke gengivet i det fremsatte lovforslag. Det bør derfor ved enten et ændringsforslag eller et ministersvar afklares, hvordan denne forudsætning i den politiske aftale gennemføres i praksis. Vi skal endvidere bemærke, at salget af Hus Forbi ikke vil blive set bort fra i alle tilfælde. Som Udbetaling Danmark påpeger i sit høringssvar, vil indkomst fra salg af sociale aviser (også indenfor beløbsgrænsen) under visse omstændigheder blive medtaget ved opgørelse af formuen i relation til boligstøtte og pension. Skatteministeriet har ikke gengivet eller kommenteret denne væsentlige bemærkning i sit høringsnotat til Folketinget.2 Det må antages at kunne hæmme implementeringen af lovændringen og avissælgeres vilje til at identificere overfor banker og myndigheder, hvis der er uklarhed om, hvilken betydning det vil få for den enkelte at lade sig identificere. I den beslægtede lov om socialt frikort fremgår det direkte af lovens § 1, at borgere under det sociale frikort kan tjene penge skattefrit ”uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.” Det bør efter Stenbroens Juristers opfattelse overvejes ved lovændringen at tilføje en tilsvarende, generel undtagelse om indtægter fra salg af sociale aviser. Anbefaling 2 af 3 om støtte til Hus Forbi Vi anbefalede at lovændringen blev suppleret af økonomisk støtte til foreningen Hus Forbi i en overgangsperiode, for at hjælpe hjemløseavisen gennem en usikker periode, og understøtte foreningen store opgave med at få de mange avissælgere korrekt oprettet i banken. I Stenbroens Jurister var vi derfor glade for at se, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget allerede i maj måned indgik en politisk aftale om økonomisk støtte til Hus 2 https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/L22/bilag.htm 4 / 5 Forbi,3 og at Finansudvalget hurtigt herefter i juni tiltrådte et aktstykke om udbetaling af 6 mio. kroner til foreningen med henblik på at arbejdet kunne gå i gang med det samme.4 Herefter synes processen imidlertid at være gået næsten i stå i Social- og Boligstyrelsen, idet pengene i skrivende stund endnu ikke er udbetalt til foreningen. Det forekommer at være en urimeligt lang sagsbehandlingstid. Anbefaling 3 af 3 om almisser Med L 22 undtages indtægter (fortjeneste) fra salg af Hus Forbi fra skattepligt og modregning i offentlige ydelser. Og den ovennævnte 250-kroners grænse kan give et vist rum for at modtage overbetaling for avisen indenfor ordningen. Men der er også tilfælde, hvor sælgere modtager penge uden at aflevere en avis. I disse situationer er pengene en almisse, der gives som en gave af velgørenhed uden forventning om en modydelse. Det tager det fremsatte lovforslag ikke højde for. En MobilePay-overførsel er i denne situation fuldstændig parallel til at give en hjemløs et par fysiske småmønter i hånden. Efter gældende lovgivning er det skattepligtig indkomst, som skal opgøres og indberettes af den hjemløse. Det har bare ikke været muligt for myndighederne at håndhæve skattepligten, når pengene er modtaget kontant. Det ændrer sig, når pengene modtages digitalt. I vores notat anbefalede Stenbroens Jurister derfor med støtte fra Finans Danmark og KL også at gennemføre en skatteundtagelse for beskedne almisser, der modtages af hjemløse og andre særligt udsatte på gaden, da vi mener det er en nødvendig del af en effektiv, fyldestgørende og bæredygtig løsning for Hus Forbi. Skattepligten gælder i øvrigt også for ting, der har en pengeværdi. Modtager en frysende hjemløs et par nye sko eller en jakke fra en bekymret medborger, kan det således udløse en skattepligt for den hjemløse. I Stenbroens Jurister mener vi, at den digitale udvikling fordrer en politisk stillingtagen til, om samfundet skal beskatte hjemløse og andre særligt udsatte af beskedne almisser, som de får på gaden fra forbipasserende. Vi bemærker i den forbindelse, at en undtagelse herom alene vil få betydning for personer, der sælger Hus Forbi, da det i dag er den eneste måde man som hjemløs på gaden kan gøre lovligt opmærksom på sin situation, uden at blive straffet for tiggeri. Beder man som hjemløs aktivt om en almisse, vil det være strafbart med fængsel, og indtægten konfiskeres som udbytte af en strafbar handling. 3 https://www.em.dk/aktuelt/nyheder/2025/maj/ny-loesning-og-milliontilskud-sikrer-hus-forbis-fremtid 4 https://www.ft.dk/samling/20241/aktstykke/aktstk.253/index.htm 5 / 5 Det er vores indtryk, at anbefalingen om almisser ikke er blevet fulgt, fordi det er fundet tilfredsstillende, at ordningen kan fungere uden denne undtagelse, fordi skattepligtige indtægter i form af almisser umiddelbart er vanskelige at skelne fra avissalget blandt MobilePay-betalingerne. Der hersker således en antagelse om, at det ikke vil få retlige konsekvenser for Hus Forbi sælgerne, hvis de ikke opgør og indberetter indkomst fra almisser, som de skal. Formentlig fordi myndighederne antages ikke at håndhæve skattepligten. Efter vores opfattelse er det hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt at lade ordningen hvile på sådanne forudsætninger. Vi så hellere at man ved denne anledning gjorde endelig op med den tidligere praksis, hvor alle er vidende om, at der er indtægter som ikke indberettes korrekt. I Stenbroens Jurister håber vi derfor, at Folketinget under lovbehandlingen vil indlede politiske drøftelser om vores anbefaling om også at undtage almisser til de mest udsatte på gaden fra skattepligt. I det vedlagte notat behandles problemstillingen og vores anbefalinger mere udførligt, men vi står i Stenbroens Jurister selvfølgelig til rådighed for yderligere uddybning og svar på spørgsmål mv. Med venlig hilsen Stenbroens Jurister Maja Løvbjerg Hansen og Filip Soos
Hv L 22 Stenbroens-Juristers-anbefalinger-vedrorende-Hus-Forbi-og-MobilePay-FINAL
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l22/bilag/2/3079782.pdf
Abel Cathrines Gade 21, st.th 1654 København V (+45) 33 33 05 05 CVR: 42350176 kontakt@stenbroensjurister.dk stenbroensjurister.dk 9. januar 2025 Jnr. L-1945 FBS Hus Forbi og MobilePay Stenbroens Jurister har undersøgt den aktuelle udfordring for hjemløseavisen Hus Forbi og MobilePay med henblik på at finde en løsning. Udfordringen beskrives nærmere i første afsnit efter denne indledning. Arbejdet er udført i tilknytning til Idéforum for adgang til bankkonto for udsatte borgere efter anmodning fra erhvervsministeren. Idéforum består foruden Stenbroens Jurister af Kommunernes Landsforening (KL), Finans Danmark og Rådet for Socialt Udsatte. Det har vist sig at være en udfordring, der på overfladen fremstår som et rent praktisk problem med at få identificeret sælgerne overfor en bank. Men i realiteten er det en langt mere kompleks problemstilling for både banksektoren, myndigheder og socialt udsatte, hvor forskellige retlige og praktiske forhold gør det vanskeligt at se Hus Forbi bevaret uden lovændringer. Vi har på baggrund af dialog med væsentlige aktører gjort os grundige overvejelser om, hvordan den aktuelle udfordring kan afhjælpes, så Hus Forbi kan fortsætte og trives i en digitaliseret økonomi. Overvejelserne udmønter sig i tre anbefalinger om henholdsvis lov- ændringer og midlertidig støtte til foreningen Hus Forbi i en overgangsperiode. Anbefalingerne er i overskrifter: 1. Undtag salg af sociale aviser fra skat og modregning 2: Undtag socialt udsatte fra skattepligt af almisser 3: Støt Hus Forbi økonomisk i en overgangsperiode Hensigten med dette dokument er at give et overblik over udfordringen, vores overvejelser og de anbefalinger, som arbejdet har ført til. Dokumentet er udarbejdet i dialog med KL og Finans Danmark, som tilslutter sig Stenbroens Juristers anbefalinger. Der er i forbindelse med arbejdet indhentet bidrag fra en lang række øvrige aktører udenfor Idéforum, herun- der foreningen Hus Forbi og Danske Bank. Offentligt L 22 - Bilag 2 Skatteudvalget 2025-26 2 / 9 Udfordringen Foreningen Hus Forbi har i dag en ordning i samarbejde med Danske Bank og MobilePay, hvor foreningens sælgere af avisen kan modtage betaling på et unikt MobilePay-betalings- nummer. Pengene modtages på en hovedkonto hos foreningen Hus Forbi og fordeles her- efter ved brug af det unikke mobilepay-nummer til underliggende konti tilknyttet de en- kelte sælgere. Sælgeren kan herefter hæve pengene i en bankautomat med et hævekort med en generisk kode. Det personlige hævekort udleveres af foreningen Hus Forbi, og indehaveren af kortet er i dag kun identificeret overfor foreningen. Dette har været en praktisk løsning på, at mange sælgere ikke har deres egen bankkonto. Foreningens behov har alene været at sikre, at indbetalingerender hos den rette sælger. Identifikationenhar derfor været minimal, fx blot et kaldenavn. Denne ordning benyttes i dag af størstedelen af de aktive Hus Forbi sælgere, men kan ikke længere opretholdes i sin nuværende form. Det skyldes blandt andet hvidvaskningslovgiv- ningen, som medfører, at banken skal identificere og opretholde et vist kundekendskab til de enkeltpersoner, der er kortholder til de underliggende konti. Banken har derudover visse indberetningsforpligtelser overfor skattemyndighederne og skal løbende holde sig betrygget i, at kortholderen selv indberetter eventuel skattepligt indkomst. Danske Bank har fastsat en frist for, hvornår de sælgere, der ønsker at forblive i ordningen, skal være identificeret. Herefter ser banken sig nødsaget til at spærre alle kort, hvor kort- holderen ikke er identificeret efter bankens procedurer. Fristen er 1. februar 2025. Der er flere praktiske udfordringer forbundet med identifikationen af hjemløse og andre udsatte borgere. Ofte mangler de vigtige papirer og kan på grund af deres udsathed have meget svært ved at gennemføre formelle procedurer. Disse praktiske udfordringer kan dog mindskes betydeligt ved de generelle tiltag omkring udsattes adgang til bankkonto, som Idéforum allerede arbejder på. Selvom de kan være vanskelige at overkomme, er de prak- tiske udfordringer derfor ikke nødvendigvis de største at overkomme i denne sammen- hæng. Dialogen i Idéforum om Hus Forbi har afdækket afledte udfordringer, som også udgør væ- sentlige barrierer for gennemførelse af en proces, hvor alle sælgere identificeres. Det skyl- des, at sælgerne efter identifikationen overfor banken må forvente, at deres indtægter via MobilePay-ordningen vil komme til myndighedernes kendskab på en måde, hvor det vil udløse skatteopkrævning, modregning i eventuelle offentlige ydelser eller gældsinddri- velse. Disse afledte konsekvenser kan få afgørende betydning for den enkelte sælgers inci- tament til fortsat at sælge Hus Forbi. For de sælgere, der vælger at fortsætte trods et ringe økonomisk incitament, kan det være vanskeligt at leve op til krav om opgørelse og 3 / 9 indberetning af indtægter til forskellige myndigheder, hvilket kan udløse sanktioner eller ophør af ydelser. Problemstillingen udgør ikke kun en udfordring for den enkelte sælger, men også for foreningen Hus Forbi. Avisen udgives og distribueres for indtægter fra foreningens salg af avisen til medlemmerne (sælgerne) for 25 kroner stykket. To ud af tre aviser bliver i dag solgt med betaling via MobilePay. Hvis en tilstrækkelig stor gruppe sælgere ikke kan eller vil benytte ordningen, må det forventes at medføre en så stor reduktion i antallet af solgte aviser, at det vil være vanskeligt eller umuligt at fortsætte udgivelsen af Hus Forbi. Sælgernes indtægter Ordningen med Hus Forbi fungerer på den måde, at sælgerne, der er medlem af foreningen Hus Forbi, køber avisen af foreningens distributører for 25 kroner per avis. Avisen sælges som udgangspunkt videre for 50 kroner på gaden, dvs. med en fortjeneste på 25 kroner til sælgeren per solgt avis. I mange tilfælde modtager sælgeren et højere beløb end 50 kroner ved salget på gaden. Dette kan enten betragtes som en højere pris på avisen eller som en almisse, der gives i tillæg til avissalget. Der er også tilfælde, hvor personer giver sælgeren et beløb uden at købe avisen. Her må beløbet fuldt ud betragtes som en almisse. Skattemæssige forhold Efter gældende dansk skattelovgivning er fortjenesten fra salg af Hus Forbi skattepligtig indkomst for sælgeren. Eventuelle pengegaver, som sælgeren herudover modtager, vil ef- ter lovgivningen også være skattepligtig indkomst. Skattelovgivningen indeholder ingen undtagelser eller bagatelgrænser for almisser der gives afprivatpersoner direkte til socialt udsatte. Skattepligten gælder i begge tilfælde uanset om pengene modtages kontant eller digitalt ved brug af MobilePay. Lovgivningen pålægger desuden modtageren oplysnings- pligter, herunder til opgørelse og indberetning af den skattepligtige indkomst til skatte- myndighederne. Alle skattepligtige i Danmark har et personfradrag. Hvis sælgeren ikke modtager offentlige ydelser eller har anden indkomst, vil sælgeren først skulle betale skat, hvis indkomsten overstiger personfradragets grænse. Indtægterne skal dog stadig opgøres og indberettes, selvom de er under grænsen. Hvis sælgeren modtager offentlige ydelser, vil personfradra- get være udnyttet hertil og der skal betales skat af alle avisindtægter. Stenbroens Jurister antager, at meget få sælgere af Hus Forbi i dag lever op til deres for- pligtelser efter skattelovgivningen. 4 / 9 Offentlige ydelser De sælgere af Hus Forbi, der modtager offentlige ydelser, modtager typisk kontanthjælp. Hvis kontanthjælpsmodtagere hararbejdsindkomst, modregnesindkomsten næsten krone for krone i kontanthjælpsydelsen. Gevinsten for sælgere, som modtager kontanthjælp, vil derfor være ganske få kroner per avis, som der herefter skal betales skat af. Stenbroens Jurister har aktuelle sager, hvor kommuner afkræver hjemløse borgere oplysninger om indtægter fra salg af Hus Forbi med henblik på modregning i kontanthjælp. Der er i december 2024 vedtaget en ændring af kontanthjælpssystemet (L 13), som omfat- ter en lempelse af modregningsreglerne, der vil kunne få betydning for de udfordringer, der knytter sig til modregning ved kontanthjælpsmodtageres salgaf HusForbi.Disse regler vil dog først træde i kraft i juli 2025, hvilket er for sent til at løse den aktuelle udfordring. Gældsinddrivelse Mange hjemløse har stor gæld til det offentlige. Gælden skal inddrives af Gældsstyrelsen under hensyntagen til skyldnerens indtægter og betalingsevne. Modtager skyldneren kon- tanthjælp eller førtidspension kan inddrivelsen ske ved lønindeholdelse (modregning) i den månedlige ydelse. Da der allerede i dag inddrives gæld til det offentlige ved lønindeholdelse i hjemløses ydel- ser, antages det, at en øget inddragelse af indtægter fra salg af Hus Forbi i Gældsstyrelsens afgørelser vil føre til, at flere sælgere, der modtager offentlige ydelser, vil blive modregnet samt at beløbene, der fratrækkes den enkeltes ydelse, vil blive større. Vores betragtninger Hjemløseavisen Hus Forbi har i mere end 25 år givet de mest udsatte noget at stå op til og en mulighed for at tjene egne penge lovligt. Det har givet værdighed for den enkelte og sat fokus på hjemløshed i den brede befolkning gennem avisens indhold og danskernes møde med sælgerne på gaden. De ovennævnte skatte- og modregningsregler er ikke nye. Deres betydning er heller ikke afgrænset til betalinger for Hus Forbi via MobilePay. Den hjemløse skal efter lovgivningen også indberette og svare skat af de fysiske småmønter, som doneres af forbipasserende. Den stofafhængige kontanthjælpsmodtager, der sælger sex på gaden, skal modregnes det meste af betalingen og svare skat af resten. Det samme gælder den, der lever af at samle flasker. Det ikke dét, der har ændret sig. Det nye er, at også de mest udsatte i dag modtager betalinger digitalt, og at myndighederne i stadig tiltagende grad får indsigt i deres økonomi som følge af ny lovgivning og skærpet 5 / 9 overvågning. Dermed aktualiseresen række forpligtelser, som ikke tidligere har haft nogen praktisk betydning for de mest udsatte i en kontant økonomi. Skal Hus Forbi kunne fortsætte og trives i en digitaliseret økonomi, er det derfor nødven- digt at adressere både de praktiske og afledte udfordringer ved identifikationen af sæl- gerne. De praktiske udfordringer må forventes at kunne mindskes betydeligt ved allerede eksisterende tiltag, herunder dialogen mellem banksektoren, myndigheder og civilsam- fund i Idéforum. Derimod kan de afledte udfordringer ikke afhjælpes uden lovændringer. Anbefalinger Stenbroens Jurister har undersøgt en lang række forskellige muligheder. Vi er endt med de anbefalinger, som præsenteres nedenfor, og som støttes af KL og Finans Danmark. De an- dre muligheder, vi har overvejet, har alle vist sig uhensigtsmæssige eller ligefrem ubruge- lige, fordi de blot vil skabe nye problemer eller være bureaukratiske og umulige for socialt udsatte at administrere i praksis. Stenbroens Jurister er opmærksomme på, at anbefalingerne ud fra en umiddelbar betragt- ning kan fremstå meget vidtgående. På den anden side er der alene tale om lempelse af forpligtelser, som ikke tidligere har været realiseret overfor de mest udsatte i en kontant- baseret økonomi. Det er imidlertid ikke til at komme uden om, at anbefalingerne fordrer en politisk stilling- tagen til rimeligheden af de afledte, faktiske konsekvenser af udviklingen på betalingsom- rådet for sælgere af Hus Forbi og andre særligt udsatte i øvrigt. En sådan stillingtagen fin- der vi flugter med ambitionerne i regeringsgrundlagets værdighedskapitel om at rumme de mest udsatte i samfundet og tage livtag med de svære dilemmaer. 1: Undtag salg af sociale aviser fra skat og modregning For at understøtte villigheden til at lade sig identificere overfor banken og sikre incitamen- tet til at fortsætte med at sælge hjemløseavisen, anbefales det at undtage sælgerne af Hus Forbi fra skat og modregning. Forslaget kan gennemføres ved en ændring af ligningslovens § 7, så den undtager indtæg- ter fra salg af sociale aviser fra opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Undtagelsen fra modregning kan gennemføres ved en selvstændig bestemmelse i ændringsloven. Ved at gennemføre undtagelsen på denne måde undgås det helt, at den enkelte sælger skal opgøre og indberette noget med risiko for fejl. Ændringen antages samtidigt at holde indtægterne ude fra Gældsstyrelsens vurderinger. 6 / 9 En social avis kan defineres som en landsdækkende, periodisk udgivelse og tilknyttede produkter, som udgives med et socialt sigte af en forening, der er godkendt efter lignings- lovens § 8A og har som sit hovedformål at udgive en social avis til løssalg af foreningens medlemmer. Definitionen kan eventuelt suppleres med, at sociale aviser skal være regi- streret hos skatteministeriet, og at ministeren kan fastsætte nærmere regler om forudsæt- ninger for registrering som social avis. Med definitionen målrettes undtagelsen socialt udsatte, men dog uden at være så specifik, at det vil være umuligt at godkende andre sociale aviser end Hus Forbi i fremtiden. Supple- res den med et krav om godkendelse, vil det være muligt at opstille nærmere betingelser, fx om hvem foreningen kan udlevere aviser til og i hvilket omfang. Anbefalingen er inspireret af den eksisterende ordning om socialt frikort, som giver socialt udsatte mulighed for have skattefri indtægt op til 42.766 kr. om året (2025-niveau) uden modregning i offentlige ydelser. Ordningen har fungeret som forsøg i nogle år, men er netop gjort permanent med lov om socialt frikort. Nedenfor knyttes der nogle bemærknin- ger til det sociale frikort, som forklarer, hvorfor ordningen ikke er egnet til salg af Hus Forbi. 2: Undtag socialt udsatte fra skattepligt af almisser Med anbefaling 1 undtages indtægter (fortjeneste) fra salg af Hus Forbi fra skattepligt og modregning i offentlige ydelser. Sælgere af Hus Forbi modtager imidlertid ofte betalinger der går ud over avisens pris på 50 kroner, og som i nogle tilfælde gives uden at sælgeren afleverer en avis. En del af sælgernes indtægter er således ikke arbejdsindtægter, men al- misser (gaver). Efter gældende skattelovgivning er sådanne almisser ikke undtaget fra skattepligt, uanset modtagerens sociale situation. Det må forventes at have afgørende positiv betydning for villigheden til at lade sig identi- ficere overfor banken, hvis det ikke udløser en forpligtelse til at opgøre, indberette og svare skat af de almisser, der modtages ved digital betaling via MobilePay-ordningen hos Hus Forbi. Med inspiration fra eksisterende undtagelser fra gavebeskatning i lovgivningen og skattemyndighedernes praksis, anbefales det derfor at undtage også disse indtægter fra skattepligt. Anbefaling 2 kan gennemføres ved en særskilt tilføjelse til ligningsloven § 7, der undtager almisser fra opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Almisser kan defineres som naturalydelser eller kontantbeløb af mindre omfang, der gives som gave til hjemløse og andre særligt udsatte, der ikke er nærtstående til giveren. En så- dan bestemmelse i ligningsloven vil skatteundtage indtægten, hvad enten pengene 7 / 9 modtages i fysiske kontakter eller som en digital overførsel. Ligesom det er tilfældet for afgrænsningen af lejlighedsgaver, vil undtagelsens nærmere anvendelsesområde kunne præciseres gennem myndighedernes praksis i konkrete skattesager. 3: Økonomisk støtte til Hus Forbi Selvom de ovennævnte anbefalinger gennemføres, er det sandsynligt at kravet om identi- fikation af alle eksisterende sælgere af Hus Forbi vil føre til frafald. Herunder på grund af de praktiske udfordringer med faktisk at få de enkelte sælgere identificeret i overensstem- melse med bankens procedurer. Det må derfor forventes, at Hus Forbi i en periode vil miste indtægter fra avissalg, som kan blive så omfattende, at det truer hjemløseavisens eksistens. Det anbefales derfor, i dialog med foreningen Hus Forbi, at afsætte tilstrækkelig offentlig støtte til at hjælpe foreningen sikkert igennem den økonomisk usikre periode. Forholdet til anden lovgivning Idéforum har fra flere sider været opfordret til at afsøge muligheden for en løsning indenfor rammerne af lov om socialt frikort. Det forekommer derfor nødvendigt at knytte nogle be- mærkninger til de forhold ved den eksisterende ordning, som gør den uegnet som løsning for Hus Forbi. Derudover har vi fundet det relevant at berøre betydningen af forbuddet mod tiggeri samt anbefalingernes betydning for personer, der ikke er skattepligtige i Dan- mark. Det sociale frikort Den eksisterende ordning med socialt frikort er grundlæggende konstrueret til en relation, hvor en arbejdstager får betaling af en arbejdsgiver for udført arbejde. Ordningen med Hus Forbi er kendetegnet ved, at sælgerne køber aviser af foreningen og videresælger dem til privatpersoner på gaden for egen regning og risiko med det formål at opnå en gevinst ved overskuddet. Gadesalget af Hus Forbi ligner således mere selvstændig erhvervsvirksomhed end klassisk lønmodtagerarbejde, som socialt frikort er skabt til. Og det vil ændre radikalt på Hus Forbi, hvis foreningen skulle tilpasses til at virke som arbejdsgiver for mere end 1.000 ansatte med alvorlige sociale- og sundhedsmæssige udfordringer. Det vil blandt andet rejse uover- skuelige forsikrings- og ansættelsesretlige spørgsmål. Det er i dag foreningen Hus Forbi selv der afgør, hvem der kan blive sælger af avisen. Men uden en skatte- og modregningsfritagelse vil der være et meget lille økonomisk incitament til at sælge Hus Forbi. Det vil dermed i praksis blive kommunerne og lovens betingelser for 8 / 9 udstedelse af socialt frikort, der bliver styrende for, hvem der kommer til at sælge Hus Forbi. Da udstedelsen af et socialt frikort kræver en ansøgning fra borgeren, kan der derudover forventes betydelige praktiske udfordringer med at få alle til at ansøge. Der er i øvrigt be- tingelser for at kunne få et socialt frikort, som kan udelukke sælgere af Hus Forbi fra at få det sociale frikort, selvom de sover på gaden. Det er også væsentligt, at undtagelsen fra skat og modregning med et socialt frikort forud- sætter, at alle indtægter indberettes afarbejdsgiverenefter arbejdets udførelse. Der er ikke noget til hinder for at have akkord eller provision som aflønningsform, men den løbende indberetning vil give både praktiske og principielle problemer for Hus Forbi, fordi størrel- sen og tidspunktet for indtægten ikke kan opgøres så enkelt som ved timelønsarbejde. Alle disse forhold ved den eksisterende ordning om socialt frikort kan selvfølgelig ændres. Det kan imidlertid ikke udelukkes at ændringerne vil blive så omfattende, at det sociale frikort grundlæggende vil ændre karakter, uden nødvendigvis at løse de aktuelle udfor- dringer for Hus Forbi. Forbuddet mod tiggeri Efter straffelovens § 197, stk. 1, straffes den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri (tiggeri), med fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Efter bestemmelsens stk. 2 gælder kravet om advarsel ikke, når forhol- det begås i gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmid- ler. Det vil ikke være en overtrædelse af straffelovens § 197, at tilbyde Hus Forbi til forbipas- serende. Heller ikke i de tilfælde, hvor en person vælger at give penge til sælgeren, uden at modtage en avis. En overtrædelse af betleribestemmelsen forudsætter, at der rettes per- sonlig henvendelse til uvedkommende med forsæt til at opnå et bidrag som gave. Det er i dagen betingelse i HusForbis sælgerkontrakt, at der ikke må modtages penge uden at tilbyde avisen. Efter straffelovens § 175, stk. 1, kan udbyttet ved en strafbar handling helt eller delvist konfiskeres. Der er fast retspraksis for konfiskation af selv ganske få kroner, der er udbytte fra eller har været anvendt til tiggeri. Den foreslåede ændring om undtagelse af socialt udsatte fra skat af almisser, vil ikke mod- virke straffelovens regler om tiggeri og konfiskation af udbytte. Almisser der modtages ved strafbart betleri vil derfor fortsat blive konfiskeret og skatteundtagelsen vil være uden be- tydning. 9 / 9 Personer, der ikke er skattepligtige i Danmark Det er ikke et krav fra foreningen Hus Forbi, at sælgere har dansk statsborgerskab. I det omfangde i øvrigt lever op til foreningens målgruppekravm.v., kan udlændinge derforgodt blive sælgere af Hus Forbi. Anbefalingerne om undtagelse fra skat vil selvsagt kun have betydning for personer, der er skattepligtige i Danmark. Personer der er skattepligtige i et andet land, vil ikke få gavn af skatteundtagelsen. Ligeledes vil anbefalingen om undtagelse fra modregning selvsagt kun få betydning for personer, der modtager offentlige ydelser, som der kan modregnes i. De anbefalede undtagelser vurderes derfor ikke at have nogen væsentlig betydning for ud- lændinge, der sælger Hus Forbi under et midlertidigt ophold i Danmark.