Svar på spm. nr. S 21: Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at landbrugsstøtten i højere grad understøtter bæredygtige og regenerativt økologiske produktionsformer, der sikrer forbrugerne nærende og billige fødevarer og samtidig sikrer fødevaresikkerheden, fremfor at fastholde et system, hvor konventionelt landbrug kan profitere ekstraordinært på stigende priser på helt almindelige fødevarer?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
- Til: Jacob Jensen
- Spørger: Franciska Rosenkilde
- Minister: ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Svar på spm. nr. S 21.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/spoergsmaal/s21/svar/2169676/3079722.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Holbergsgade 6 • 1057 København K Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • fvm@fvm.dk • www.fvm.dk Sagsnr. 2025-4627 Den 10. oktober 2025 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 21, som medlem af Folketinget Franciska Rosenkilde (ALT) har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. oktober 2025. Spørgsmål nr. S 21 fra medlem af Folketinget Franciska Rosenkilde (ALT) ”Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at landbrugsstøtten i højere grad understøtter bæredygtige og regenerativt økologiske produktionsformer, der sikrer forbrugerne nærende og billige fødevarer og samtidig sikrer fødevaresikkerheden, fremfor at fastholde et system, hvor konventionelt land- brug kan profitere ekstraordinært på stigende priser på helt almindelige fødevarer? Begrundelse Der henvises til artiklen »Niels Hedermann tjener gode penge på oksekødspriserne: »Lev med det«« af 17. september 2025 på jyllands-posten.dk.” Svar Regeringen ønsker en grønnere, enklere og mere markedsorienteret fælles landbrugspolitik i EU, som bidrager til fødevareforsyningssikkerhed gennem lige konkurrencevilkår på tværs af sektoren. Regeringen ønsker en øget grøn øremærkning, så landbrugsstøtten målrettes grønne tiltag og sam- fundsgoder, herunder investeringer i ny teknologi, bæredygtige landbrugsformer, reduktion og op- tag af drivhusgasser og tiltag målrettet miljø, biodiversitet og dyrevelfærd. Det er også vigtigt for regeringen, at landbrugsstøtten fortsat kan understøtte implementeringen af Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om implementeringen af et Grønt Danmark. De danske afregningspriser på oksekød er ikke højere end i resten af EU. Faktisk ligger den danske afregningspris på oksekød ifølge EU-Kommissionens opgørelse under EU-gennemsnittet i august 2025. Den enkelte landmand kan i udgangspunktet ikke påvirke afregningsprisen – landmanden er altså pristager. Hvis landmændene producerer varer, som er eftertragtede, og de derfor tjener penge, så synes jeg isoleret set, at det er helt fint. Med det sagt skal vi gøre hvad vi kan for at fødevarepriserne ikke stikker af. Jeg vil som mit klare udgangspunkt ikke være med til, at vi fra politisk side skal begrænse markedets frie bevægelighed. Derimod er jeg meget optaget af, at vi politisk side sikrer, at vores fødevareerhverv har de rigtige produktionsvilkår og rammebetingelser, så dansk landbrug kan producere gode, ernæringsrigtige og klimavenlige fødevarer til os danskere og resten af verden. Nu og i fremtiden. Offentligt S 21 endeligt svar 2025-26 2 Jeg har på den baggrund igangsat et større arbejde i ministeriet med at se på, hvordan vi kan for- enkle regler og reducere eller fjerne unødvendige gebyrer. Indtil videre er det lykkedes at finde effektiviseringer og forenklinger, der vil reducere gebyrerne med 50 mio. kr. målt ift. niveauet i 2023. Derudover har jeg også fokus på, at der forskes i planteforædling og udvikling af nye sorter, der bedre kan håndtere ekstreme vejrudsving. Jacob Jensen / Mark Olsen