SOU alm. del - svar på MFU spm. 816 om igangsættelse af initiativer til at komme de såkaldte genopdragelsesrejser til livs

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 12. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 810 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 810:
”Agter ministeren at tage initiativer til, at børn hurtigst muligt tvangsanbringes,
hvis forældre enten planlægger eller har gennemført en såkaldt
genopdragelsesrejse?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at enhver der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til støtte
efter barnets lov. Det gælder også i det tilfælde, hvor barnet eller den unge
opholder sig lovligt i Danmark, men hvor forældremyndighedsindehaveren ikke
har lovligt ophold.
Hvis kommunen har grund til at antage, at et barn har brug for hjælp eller støtte
efter barnets lov, skal kommunen screene for om der er tale om en
problemstilling, der kræver yderligere afdækning af barnets støttebehov, om
der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, eller om der ikke er behov
for yderligere.
Screeningen spiller en særlig rolle i at opdage eventuelle æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol, så kommunen kan tage højde for risikoen
ved at inddrage barnets eller den unges forældre og netværk i evt. yderligere
afdækning eller undersøgelse i sagen.
Det følger af § 18, stk. 3, i barnets lov, at hvis der kan være tale om
æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, har kommunalbestyrelsen
pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre
og netværk inddrages i sagen.
Ved en risikovurdering forstås en vurdering af, om barnet eller den unge er
truet, herunder f.eks. om barnet eller den unge risikerer at blive udsat for vold,
tvangsægteskab, frihedsberøvelse, bortførelse, at blive sendt på et
udlandsophold, der er til skade for barnets eller den unges sundhed og
udvikling, f.eks. genopdragelsesrejse, eller at blive udsat for drabsforsøg.
Risikovurderingen skal tage udgangspunkt i, om barnet eller den unge allerede
har været truet med eller udsat for vold, trusler, forfølgelse, frihedsberøvelse,
bortførelse, genopdragelsesrejse eller negativ social kontrol.
Sagsnr.
2025 - 5011
Doknr.
47238521
Dato
10-10-2025
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 816
Socialudvalget 2024-25
2
Sikkerhedskonsulenter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning bistår, jf.
barnets lov § 172a, kommunen, andre relevante myndigheder og aktører og
borgere med gratis vejledende rådgivning i sager, hvor der er kendskab til eller
grund til at antage, at der pågår en æresrelateret konflikt eller negativ social
kontrol. Sikkerhedskonsulenterne er et rådgivningstilbud under Nationalt
Center mod Æresrelaterede Konflikter, som hører under Udlændinge- og
Integrationsministeriets ressort.
Sikkerhedskonsulenterne kan rådgive om risici og på kommunens anmodning
udarbejde de ovenfor nævnte risikovurderinger. På anmodning fra
kommunalbestyrelsen koordinerer sikkerhedskonsulenterne endvidere
rådgivningen af kommunen og andre relevante myndigheder og aktører.
Sikkerhedskonsulenterne kan ligeledes give rådgivning eller udarbejde
risikovurderinger i sager, hvor der er kendskab til eller grund til at antage, at et
barn eller en ung, der er dansk statsborger eller har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse. I sådanne sager
vil den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge
forud for udlandsopholdet, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, være handlekommune.
Når der er tale om sager, hvor forældrene til et barn eller en ung under 18 år
planlægger at gennemføre en genopdragelsesrejse, kan kommunen på
baggrund af en børnefaglig undersøgelse træffe afgørelse om en anbringelse
uden for hjemmet, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Når der er tale om en anbringelse uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren er det en alvorlig indgriben i både barnets og
familiens liv, og der skal dermed ligge tungtvejende hensyn til grund for
afgørelsen.
Det centrale kriterium for at kunne gennemføre en anbringelse tvangsmæssigt
er, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges
sundhed eller udvikling.
Begreberne ”åbenbar risiko” og ”sundhed eller udvikling” angiver, at der skal
tages hensyn til såvel barnets eller den unges øjeblikkelige tilstand som til dets
fremtidige opvækstbetingelser. Behovet for at beskytte børn tilsiger, at der bør
være mulighed for at gribe ind inden det tidspunkt, hvor barnet eller den unge
er skadet i en grad, der gør det meget vanskeligt at hjælpe. Det er således ikke
en betingelse for tvangsmæssig anbringelse, at der er konstateret en allerede
indtruffet alvorlig skade.
Det vil sige, at i det tilfælde, hvor barnet eller den unge sendes til udlandet, og
barnets udvikling og sundhed, herunder trivsel, kan tage alvorlig skade som
følge af rejsen, vil kommunen kunne træffe afgørelse om en tvangsmæssig
anbringelse, forudsat at betingelserne for en sådan anbringelse ellers er
opfyldt.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 12. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 816 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 816:
”Hvilke konkrete initiativer vil ministeren igangsætte, for at komme de såkaldte
genopdragelsesrejser til livs?”
Svar:
Kommunerne har allerede i dag pligt til at støtte børn og unge, som har behov
hjælp efter barnets lov.
Til brug for besvarelsen har af spørgsmålet har jeg dertil indhentet bidrag fra
Udlændinge- og Integrationsministeriet:
”Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) og det
nationale korps af sikkerhedskonsulenter, der begge er forankret under
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) yder
rådgivning til bl.a. kommunale ledere, medarbejdere og fagpersoner,
ligesom de afholder kurser og kompetenceudvikling for fagpersoner
med henblik på at styrke arbejdet med æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol, herunder genopdragelsesrejser/ufrivillige
udenlandsophold. Som led heri understøtter MÆRK
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold med bl.a. kompetenceudvikling.
Regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og
parallelsamfund ’Et frit liv i Danmark’ fra januar 2025 indeholder
derudover tre initiativer, der yderligere skal styrke indsatsen mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.
1. Videreførelse af koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser
og ufrivillige udlandsophold
Enheden, som blev etableret i 2020 som en del af regeringsudspillet
’Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030’, er
forlænget til og med 2028.
Sagsnr.
2025 - 5011
Doknr.
47238521
Dato
10-10-2025
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 816
Socialudvalget 2024-25
2
Koordinationsenheden understøtter samarbejdet mellem relevante
myndigheder og aktører i konkrete sager om genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold. Ud over repræsentanter fra
sikkerhedskonsulentordningen består koordinationsenheden af
repræsentanter fra Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Politiet og kommuner deltager, når det er relevant.
2. Undersøgelse af motivationsfaktorer for genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold
I 2025 gennemfører VIVE en undersøgelse af faktorer, der medvirker
til, at personer bliver sendt på genopdragelsesrejse/ufrivilligt
udlandsophold. Undersøgelsen omfatter de berørte borgeres kontakt
med myndigheder og eventuelt iværksatte indsatser, før de forlod
Danmark. På baggrund af undersøgelsen vil MÆRK udvikle
handleanvisninger til fagfolk, ligesom undersøgelsens resultater vil
indgå i MÆRKs rådgivnings- og opkvalificeringsindsats samt
sikkerhedskonsulenternes praksis. Undersøgelsens resultater vil
desuden blive anvendt som baggrund for nedenfor beskrevne
kampagne.
3. Kampagne om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
I perioden 2026–2028 planlægges en kampagne om
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, som dels er
målrettet personer i risiko for genopdragelsesrejser/ufrivillige
udlandsophold og dels forældre med fokus på, at
genopdragelsesrejser er strafbare. Herudover gennemføres en
informationsindsats målrettet lærere og andre fagpersoner.”
Jeg kan desuden henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spørgsmål nr. 810, 811 og 815.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag
SOU alm. del – svar på spm. 810
SOU alm. del – svar på spm. 811
SOU alm. del – svar på spm. 815


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 12. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 811 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 811:
”Er det ministerens holdning, at en kommune, som er vidende om, at et barn
skal på en såkaldt genopdragelsesrejse til forældrenes hjemland, men ikke
handler, skal kunne straffes - og i bekræftende fald. hvordan?”
Svar:
Indledningsvist kan jeg henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del
spm. nr. 810 fsva. kommunens forpligtelser i sager om genopdragelsesrejser.
Jeg kan hertil oplyse, at fagpersoner har en skærpet underretningspligt til
kommunen. Underretningspligten omfatter blandt andre offentligt ansatte og
andre med offentlige hverv, herunder læger, personer, der er beskæftiget ved
opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private
tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale
eller andre særlige problemer.
Fagpersoner, der ikke underretter kommunen, ved viden om, at barns sundhed
eller udvikling er i fare, kan straffes efter straffelovens §§ 156 og 157.
Straffeloven er ikke reguleret under mit ministerområde. Jeg kan i den
forbindelse henvise til Justitsministeriet.
Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning vurdere,
om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor
er behov for at iværksætte akutte indsatser for barnet eller den unge.
Børn og unge skal kunne stole på, at myndighederne kan gribe dem, hvis de
står i en situation, hvor de har brug for støtte – uanset årsagen.
Jeg er i den forbindelse optaget af, at vi sikrer de rette løsninger og i videst
muligt omfang sikrer, at der ikke sker fejl i kommunernes sagsbehandling. Vi
har en række myndigheder, som skal bidrage til at sikre en god kvalitet i
sagsbehandlingen samt bidrage til, at det bliver opdaget, når der sker fejl.
Kommunen er ansvarlig for, at kommunens forvaltning fungerer
tilfredsstillende. Enhver der ønsker at klage over kommunens sagsbehandling
kan rette henvendelse til kommunens kommunalbestyrelse og borgmester.
Sagsnr.
2025 - 5011
Doknr.
47238521
Dato
10-10-2025
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 816
Socialudvalget 2024-25
2
Hvis man mener, at et barn i en konkret sag ikke får den støtte, som barnet har
behov for, så kan man underrette Ankestyrelsen, som har mulighed for af egen
drift at gå ind i sagen og pålægge kommunen at give barnet støtte.
Derudover er landets kommuner også underlagt det kommunale tilsyn, som
varetages af Ankestyrelsen, og som fører tilsyn med, at kommunerne
overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.
Det kommunale tilsyn er reguleret under Indenrigs- og Sundhedsministeriets
ressort.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag
SOU alm. del – svar på spm. 810


1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Socialudvalg har d. 12. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 815 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 815:
”Vil ministeren oplyse, om der foreligger handleplaner i de forskellige
kommuner for, hvordan de skal reagere, når børn i kommunen sendes på
såkaldte genopdragelsesrejser – og i afkræftende fald hvorfor ikke?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at kommunerne efter §15, stk. 3, i barnets lov har pligt til at
udarbejde et beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af negativ
social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og
deres familier. Beredskabet skal udformes skriftligt, vedtages af
kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Kommunalbestyrelsen skal revidere
beredskabet løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.
Kommunen kan desuden søge rådgivning hos Sikkerhedskonsulenterne fra
den nationale sikkerhedskonsulentordning. Sikkerhedskonsulentordningen er
et rådgivningstilbud under Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter,
som hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets ressort.
Sikkerhedskonsulenterne bistår, jf. barnets lov § 172a, kommunen, andre
relevante myndigheder og aktører og borgere med gratis vejledende rådgivning
i sager, hvor der er kendskab til eller grund til at antage, at der pågår en
æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Jeg kan i den forbindelse
henvise til min samtidige besvarelse af SOU alm. del spm. 810.
Social- og Boligministeriet indsamler ikke nationalt, struktureret data om
ovennævnte beredskaber.
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Bilag
SOU alm. del – svar på spm. 810
Sagsnr.
2025 - 5011
Doknr.
47238521
Dato
10-10-2025
Offentligt
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 816
Socialudvalget 2024-25