L 224 - svar på spm. 26 om yderligere forsinkelser i udbygningen af elnettet, når medarbejdere i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fyres
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2026. (Spørgsmål 26)
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2026. (Spørgsmål 26)
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2026. (Spørgsmål 26)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Stiller: Sigurd Agersnap
- Kopi til: finansministeren
- Adressat: ministeren for grøn trepart
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Stiller: Sigurd Agersnap
- Kopi til: finansministeren
- Adressat: ministeren for grøn trepart
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Stiller: Sigurd Agersnap
- Kopi til: finansministeren
- Adressat: ministeren for grøn trepart
(20241) FIU L 224 - svar på spm. 26.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l224/spm/26/svar/2169552/3079457.pdf
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk J.nr. 2025-4758 Den 9. oktober 2025 Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 26 vedrørende forslag til lov om finanslov for finansåret 2026 (til L 224), som Folketingets Finansudvalg har stillet til ministeren for grøn trepart den 15. september 2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Simon Agersnap (SF). Spørgsmål nr. 26 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til lov om fi- nanslov for finansåret 2026 (L 224) ”Af Energinets redegørelse for forsinkelserne i udbygningen af elnettet fremgår det, at myndighedssamarbejdet med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er helt afgørende for fremdriften i projekterne. Vil ministeren redegøre for, om vi risikerer at se yderligere forsinkelser i udbygningen af elnettet, når regeringen med de planlagte besparelser nu fyrer omkring hver 10'ende med arbejder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø?” Svar Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende: ”De planlagte besparelser, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) står over, skyldes en faldende bevilling, der bl.a. kommer af, at en række opgaver og bevillinger relateret til landbrugsaftalen bortfalder ved årsskiftet. Samtidig er der i det statslige arbejds- program lagt op til effektiviseringer og opgavebortfald i den offentlige sektor – som styrelsen også skal bidrage til. SGAV skal samlet set sige farvel til ca. 130 ledere og medarbejdere. Det svarer til ca. 8 pct. af de ansatte. SGAV vil fortsat løse sine vigtigste opgaver og gennemføre de politiske aftaler – herunder ikke mindst opgaverne forbundet med den grønne trepart. Samtidig er der ifm. trepartsaftalen afsat en ramme til statslig administration, som indebærer bevillingstilførsel til SGAV For at få mest muligt ud af de færre midler bliver der dog brug for at arbejde mere effektivt og prioritere skarpere. En del af løsningen er at udnytte de fordele, der følger af, at opgaverne nu er samlet i én styrelse. Folketingets Finansudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt L 224 - endeligt svar på spørgsmål 26 Finansudvalget 2024-25 2 Til håndtering af den samlede bevillingsreduktion er der i foråret gennemført en budgetanalyse i SGAV, som har anvist en række effektiviseringsmuligheder, som styrelsen, udover opgave- bortfaldet, er i gang med at implementere. SGAV kan oplyse, at nedskæringerne ikke berører kernekompetencer, der er nødvendige for sagsbehandlingen i forhold til miljøvurderinger, hvilket også omfatter Energinets ansøgninger. Styrelsen har samtidig et vedvarende fokus på digitalisering og optimering af processer, hvilket skal bidrage til at udnytte ressourcerne bedst muligt og understøtte en mere effektiv sagsbe- handling.” Jeppe Bruus / Cathrine Mary Jørgensen