KEF alm. del - svar på spm. 465 om konsekvenser for sagsbehandlingen af Energinets ansøgninger ved stillingsnedskæringer i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 465)
Aktører:
- Stiller: Claus Jørgensen
- Besvaret af: ministeren for grøn trepart
- Adressat: ministeren for grøn trepart
(20241) KEF alm. del - svar på spm. 465.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/spm/465/svar/2169494/3079331.pdf
Ministeriet for Grøn Trepart • Vester Voldgade 123 • 1552 København V mgtp@mgtp.dk • www.mgtp.dk J.nr. 2025-559 Den 9. oktober 2025 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del), som Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg har stillet til ministeren for grøn trepart den 11. september 2025. Spørgs- målet er stillet efter ønske fra Claus Jørgensen (SF). Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsud- valg ”Det fremgår af det porteføljeoverblik over Energinets anlægsprojekter og relaterede notater, som ministeren oversendte til udvalget den 6. september 2025, jf. KEF alm. del - bilag 389, at sagsbehandlingstiden i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er en af årsagerne til, at der er mange forsinkelser i projekter om udbygningen af elnettet. Vil ministeren beskrive de konsekvenser nedskæringen af stillinger i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil få for sagsbehandlingen af ansøgninger fra Energinet?” Svar Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der oplyser følgende: ”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) står over for en faldende bevilling, der bl.a. kommer af, at en række opgaver og bevillinger relateret til landbrugsaftalen bortfalder ved årsskiftet. Samtidig er der i det statslige arbejdsprogram lagt op til effektiviseringer og opgavebortfald i den offentlige sektor – som styrelsen også skal bidrage til. SGAV skal samlet set sige farvel til ca. 130 ledere og medarbejdere. Det svarer til ca. 8 pct. af de ansatte. SGAV vil fortsat løse sine vigtigste opgaver og gennemføre de politiske aftaler – herunder ikke mindst opgaverne forbundet med den grønne trepart. Samtidig er der ifm. trepartsaftalen afsat en ramme til statslig administration, som indebærer bevillingstilførsel til SGAV For at få mest muligt ud af de færre midler bliver der dog brug for at arbejde mere effektivt og prioritere skarpere. En del af løsningen er at udnytte de fordele, der følger af, at opgaverne nu er samlet i én styrelse. Til håndtering af den samlede bevillingsreduktion er der i foråret gennemført en budgetanalyse i SGAV, som har anvist en række effektiviseringsmuligheder, som styrelsen, udover opgave- bortfaldet, er i gang med at implementere. Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg Christiansborg 1240 København K Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 465 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 2 SGAV kan oplyse, at nedskæringerne ikke berører kernekompetencer, der er nødvendige for sagsbehandlingen i forhold til miljøvurderinger, hvilket også omfatter Energinets ansøgninger. Styrelsen har samtidig et vedvarende fokus på digitalisering og optimering af processer, hvilket skal bidrage til at udnytte ressourcerne bedst muligt og understøtte en mere effektiv sagsbe- handling.” Jeppe Bruus / Cathrine Mary Jørgensen