Høringsnotat for supplerende miljøkonsekvensvurdering for motorvej Klode Mølle - Løvel, fra Transportministeren

Høringsnotat
Offentlig høring af supplerende miljøkonsekvensvur-
dering for motorvej fra Klode Mølle-Løvel
Offentligt
L 10 - Bilag 1
Transportudvalget 2025-26
2/64
Indhold
Indledning ....................................................................................................................................................3
Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø (SGAV).....................................................................4
Ikast-Brande Kommune: .........................................................................................................................7
Energi Viborg Vand A/S:.......................................................................................................................12
Danmarks Naturfredningsforening Viborg: ...........................................................................................15
Silkeborg Kommune:.............................................................................................................................24
Miljøstyrelsens høringssvar: .................................................................................................................32
Bilag 1: Miljøstyrelsens samlede høringssvar.......................................................................................50
BatLife Europe: .....................................................................................................................................55
Hærvejsmotorvejen nej tak: ..................................................................................................................60
3/64
Indledning
I den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 er det aftalt at etablere motorvej på stræk-
ningen Klode Mølle – Viborg - Løvel, og det er aftalt, at der fra 2026 afsættes bevilling til anlægsarbejdet.
Som en del af aftalen blev det også besluttet, at Vejdirektoratet skal gennemføre en miljøkonsekvensvur-
dering (MKV) og udarbejde grundlag for politisk beslutning om projektet. Vejdirektoratet offentliggjorde i
2020 en såkaldt forundersøgelse, der på overordnet niveau beskrev mulige korridorer for ny motorvej på
hele strækningen fra Give til Sønderup, nord for Hobro. Arbejdet med MKV tog udgangspunkt i to dels-
trækninger fra denne undersøgelse, og det blev besluttet også at undersøge en løsning, hvor den nuvæ-
rende rute 13 udbygges til en højere standard. Der blev gennemført en indledende idéfasehøring i som-
meren 2022, og på den baggrund blev det besluttet at justere linjeføringer på to strækninger, sådan at en
del af den vestlige linjeføring blev flyttet længere mod vest, og en del af den østlige linjeføring blev flyttet
længere mod øst. Der blev gennemført supplerende høringer af disse ændringer i vinteren 2023. Der er
undervejs i arbejdet med motorvejsprojektet sket nogle ændringer med henblik på så vidt muligt at til-
passe projektet til den økonomiske ramme, som er afsat.
Projektet var i offentlig høring i perioden fra den 18. september til den 15. november 2024.
I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapport for ”Motorvej Klode Mølle-Løvel” har
SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø), Silkeborg og Viborg Kommuner samt en inter-
national flagermus organisation, bemærket at man finder undersøgelserne for flagermus, konkret omkring
Daubjerg og Mønsted kalkgrubber ca. 8 km vest for linjeføring vest, utilstrækkelige. I kritikken henvises til
Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Del 2 – Odder og flagermus fra april 2024.
Da linjeføringerne alle ligger i et område med betydelige overvintringslokaliteter for den danske bestand
af flagermus i Daugbjerg og Mønsted kalkgruber, bør der - i henhold til den nye håndbog - udføres under-
søgelser i perioden hvor flagermus trækker til og fra overvintringsstederne, for at kortlægge, om projektet
vil påvirke trækkende flagermus så meget, at det vil kræve en fravigelse i henhold til habitatdirektivets art.
6, stk. 4.
Det er særligt den mulige påvirkning af den stærkt beskyttede damflagermus, som er på såvel bilag II
som bilag IV, på EU’s liste over strengt beskyttede arter, der rejser bekymring, idet 85 – 90 % af denne
bestand overvintrer i de to kalkgruber.
Damflagermusen kan flyve op til 350 km fra overvintringssted til ynglelokalitet og flagermusene forlader
angivelig kalkgruberne inden for et par døgn. I 2024 foregik udflyvningen i tiden omkring medio april. Vej-
direktoratets undersøgelser blev i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen foretaget efter denne ud-
flyvning. Undersøgelserne blev udført fra maj til september 2024 og omfatter de ledelinjer som flagermus
følger i landskabet, men omfatter ikke selve udflyvningen og udflyvningsruter fra kalkgruberne, som der
ikke foreligger dokumenteret viden om.
Såvel SGAV som Vejdirektoratet vurderede, at der på baggrund af den nye håndbog skal udarbejdes en
supplerende miljøkonsekvensvurdering for udflyvning for flagermus. Undersøgelserne blev udført for alle
tre linjeføringer, hvor der blev opsat lyttebokse ved vigtige ledelinjer i landskabet på tværs af vejtracéerne
samt på lokaliteter uden for vigtige ledelinjer. I Natura 2000-vurderingen af de tre linjeføringer inkluderes
en væsentlighedsvurdering af N39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal, hvor damflager-
mus som bilag II-art vurderes.
I den supplerende miljøkonsekvensrapport er genbesøget af vandplaner (VP3) vurderet.
I det følgende er de 8 indkomne høringssvar refereret for hver afsender, og efterfølgende findes Vejdirek-
toratets bemærkninger på baggrund af høringssvarene.
4/64
Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø (SGAV)
Høringssvar fra Vandmiljø vedr. Projekt Motorvej Klode Mølle - Viborg – Løvel:
Den supplerende høring af ny motorvej Klode Mølle - Viborg - Løvel er gennemgået i forhold til påvirkning
af målsatte vandforekomster af de biologiske kvalitetselementer for vandløb og sø jf. lov om vandplan-
lægning. Påvirkningen af målsatte vandløb er vurderet i driftsfasen, særligt med fokus på udledningen af
vejvand til recipienter. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har ingen bemærkninger til disse
vurderinger, da direkte og indirekte berørte målsatte vandløb vurderes at være fyldestgørende. Dog kan
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ikke finde vurderinger af påvirkninger på målsatte søer.
I notatet vedrørende recipientvurderinger står der bl.a. at Vintmølle Sø vil påvirkes af vejvand, men der
kan ikke findes en vurdering af påvirkningen af søen. Dette er en mangel i forhold til vurderingen af pro-
jektets påvirkning af målsatte vandforekomster jf. indsatsbekendtgørelsens § 8 (bekendtgørelse nr. 797 af
13. juni 2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter). Såfremt vejvand indirekte berører flere
målsatte søer, skal påvirkningen af disse ligeledes vurderes. Det samlede materiale beskriver, hvorledes
grundvandssænkninger ikke påvirker Natura-2000 områder, § 3-natur eller tilstandsforringer/hindrer
målopfyldelse af målsatte grundvandsforekomster. Det er uklart om påvirkningen af målsatte overflade-
vandsforekomster ligeledes er vurderet. Der mangler en lignende beskrivelse og vurdering af påvirkninger
fra anlægsarbejderne på målsatte vandløbsforekomster og evt. søer ved grundvandssænkning i anlægs-
fasen, herunder kabelgrave i nærheden af målsatte vandløb, enten direkte eller i indirekte forbindelse
med nedstrøms liggende vandområder samt etablering af broer ved krydsning af vandløb. Såfremt af-
grænsningen af eksisterende målsatte vandløbsforekomster ændres, enten ved permanente eller midler-
tidige forlægninger, skal påvirkningen fra dette vurderes i forhold til de aktuelle tilstande af kvalitetsele-
menterne. Det samme gælder påvirkningerne ved underføringer af vandløbsforekomster af motorvejen
ved broer eller rørlagte strækninger. Derudover kan styrelsen konstatere, at der fortsat mangler vurdering
og redegørelser for om projektets anlægsarbejder og drift hindrer indarbejdelse af de fysiske vandløbs-
indsatser udpeget i indsatsbekendtgørelsens bilag 1 og dermed mulighed for målopfyldelse af de udpe-
gede vandområder.
Høringssvar fra Grundvand vedr. Projekt Motorvej Klode Mølle - Viborg – Løvel:
Den supplerende høring af ny motorvej Klode Mølle - Viborg - Løvel er gennemgået i forhold til påvirkning
af målsatte grundvandsforekomster. Påvirkningen af målsatte grundvandsforekomster er vurderet i drifts-
fasen, særligt med fokus på udledningen og nedsivning af vejvand. Styrelsen for Grøn Arealomlægning
og Vandmiljø har ingen bemærkninger til disse vurderinger, da direkte og indirekte berørte målsatte
grundvandsforekomster vurderes at være fyldestgørende. Dog synes der at være lidt forvirring omkring
tilstandene for DK102_dkmj_1006_ks og DK102_dkmj_1003_ks i VP3G. I den supplerende høring er den
kemiske tilstand for disse opført som ændret ift. tilstandsvurderingen i VP3. Iflg. vandplandata.dk er både
den kemiske tilstand og undtagelserne for de to grundvandsforekomster uændret i VP3G ift. VP3. Herud-
over har SGAV ikke bemærkninger på grundvandsområdet.
Høringssvar fra Natura 2000-teamet vedr. Høring af supplerende miljøkonsekvensvurderinger for projekt
Motorvej Klode Mølle – Viborg:
Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAV) enhed Miljøvurdering og Plan har gennem-
gået Natura 2000-vurdering af Reduceret Vestlig linjeføring og Flagermus forårsundersøgelse 2025 ved
projektet Motorvej mellem Klode Mølle og Viborg. Nærværende høringssvar omhandler naturbeskyttel-
sesinteresserne ved projektet. Nærværende høringssvar skal ses som et supplement til SGAVs tidligere
høringssvar til projektet.
Afsnit om flagermusdetektor 20 Det er ikke tydeligt for SGAV om den eksisterende passage anvendes af
damflagermus. En typisk våd B1 underføring er minimum 1-2 meter høj Jf. vejdirektoratets vejledning om
faunapassager. Jf. samme vejledning er B1 og B2 underføringer ikke velegnede til flagermus.
5/64
Damflagermus flyver i en højde af 2-10 meter over jorden og vil under normale omstændigheder ikke for-
ventes at benytte en B1 underføring.
Afsnit om flagermusdetektor 15 Af høringsmaterialet fremgår, at der skal anlægges en faunabro omtrent-
lig, hvor flagermusdetektor 15 er placeret. Dette må betyde nedlæggelse af søen ved detektor 15. Det
beskrives ligeledes at søerne i dette område er et vigtigt fødesøgningsområde for Myotis arter af flager-
mus, herunder damflagermus. Hvorfor netop denne detektor havde et højt antal detektioner af flagermus i
undersøgelserne. Det er ikke tydeligt for SGAV om nedlæggelsen af denne sø er taget med i vurderingen
af, om flagermusarterne herunder damflagermus bliver væsentligt påvirket af den nye motorvejs gennem-
skæring af netop dette fødesøgningsområde.
Brudte ledelinjer Det beskrives i høringsmaterialet, at de ledelinjer, der brydes af den nye motorvej, skal
omlægges og lede dyr hen til de nyetablerede faunapassager. Det er ikke tydeligt for SGAV, hvorledes
disse nye ledelinjer forventes at blive opført eller 2 hvornår de forventes at stå færdige. De nye ledelinjer
skal være fuldt funktionsdygtige inden de eksisterende ledelinjer fjernes.
Omlægning af diverse vandløb SGAV finder det generelt svært at tyde beskrivelserne af omlægning af
vandløb ved faunapassager uden kort til visualisering af de nye placeringer af vandløb. Ved visualisering
af den nye vandløbsstrækning kan det nemmere vurderes, om den nye strækning kan forværre levevilkå-
rene for de arter, der måtte leve på den konkrete strækning.
Vejdirektoratet svar:
Vandmiljø
Vejdirektoratet gør opmærksom på at der ikke vil ske hverken direkte eller indirekte udledning af vand til
Vintmølle Sø, hvorfor denne ikke indgår i vurderingerne. Der er ved en fejl henvisning til Vintmølle Sø to
steder i rapporten, hvilket er et levn fra vurdering af et 0+-alternativ.
Jævnfør indsatsbekendtgørelsens bilag 1 er der anført vandløbsindsatser hhv. for Tange Å med tilløb i
form af genslyngning og fjernelse af fysiske spærringer, og for Trudskov Bæk, der omfatter mindre stræk-
ningsbaserede restaureringer, etablering af sandfang og fjernelse af fysiske spærringer. Der udledes vej-
vand til de to recipienter fra den vestlige linjeføring. Påvirkningerne på recipienterne fremgår af recipient-
vurderingen. Indsatserne er ikke lokaliseret således at de geografisk bliver påvirket af anlæg af den redu-
cerede vestlige linjeføring, og projektets anlægsarbejder og drift vurderes således ikke at være til hindrer
for en fremtidig indarbejdelse af de fysiske vandløbsindsatser, og vurderes heller ikke at forhindre målop-
fyldelse af de udpegede vandområder.
Grundvand
Vejdirektoratet beklager hvis det har skabt forvirring ift. de to nævnte grundvandsforekomster. Vi er enige
i at der ikke er tale om ændringer i tilstandene, men nævner at der er ganske små tekstmæssige ændrin-
ger i årsagen til manglende målopfyldende for den kemiske tilstand, hvilket i øvrigt vurderes at være ube-
tydeligt ift. vurderingerne for grundvand.
Natura 2000 og flagermus
Vejdirektoratet gør opmærksom på at der er truffet politisk beslutning om at anlægge den reducerede
vestlige linjeføring, og at 0+ løsningen, hvor detektor 20 var placeret ved Non Mølle, dermed ikke gen-
nemføres. Forholdene på denne lokalitet vil forblive uændret, og der etableres således ikke nye fauna-
passager på denne lokalitet. Mht. den supplerende undersøgelse for flagermus blev der ved detektor 20
registreret damflagermus på denne lokalitet ved den eksisterende B1 våd underføring af Non Mølleå un-
der rute 13.
6/64
Der er korrekt at §3 søen og tillige også en §3 mose beliggende ved st. 231+300, hvor detektor 15 var
placeret ifm. de supplerende flagermus undersøgelser nedlægges ifm. anlæg af den reducerede vestlige
linjeføring, da vejanlægget passerer lige igennem den beskyttede natur. Vurderingen af nedlæggelsen af
den beskyttede natur er indeholdt i miljøkonsekvensvurderingen, hvor det er fastlagt at der etableres to
nye vandhuller som erstatning for den nedlagte sø, og 16.172 m2 erstatningsnatur for nedlæggelsen af
mosen, der har et areal på 2.790 m2. Erstatningsvandhullerne og -naturen etableres 2 år før nedlæggelse
af den eksisterende beskyttede natur, og forventes således at være funktionsdygtige inden anlægsarbej-
derne påbegyndes. Da vandhullet samtidig er ynglevandhul for padder, er der en binding om at erstat-
ningsnaturen etableres i relativ nærhed af den nedlagte natur. Med yderligere etablering af en faunabro
på lokaliteten vurderes flagermusene ikke at bliver væsentligt påvirket af projektet og at den vestlige linje-
føring kan gennemføres uden at forringe områdets økologiske funktionalitet for damflagermus og andre
arter af flagermus.
Planlagte ledelinjer, der ikke vil blive påvirket af anlægsarbejde til motorvejsanlægget, vil blive etableret 2
år før anlægsarbejderne opstartes, og vil i en vis grad være funktionsdygtigt afhængig af beplantningens
vækstbetingelser. En stor del af de planlagte ledelinjer vil dog være placeret indenfor arealer der påvirkes
af anlægsarbejderne, herunder køreveje og arbejdspladsarealer, og disse vil først kunne etableres når
anlægsarbejderne på de pågældende lokaliteter er afsluttet. Vejdirektoratet vil bestræbe sig på at ledelin-
jer etableres hurtigst muligt efter anlægsarbejdernes afslutning, således at tiden frem til fuld funktionsdyg-
tighed er mindst mulig. Anlægsarbejderne tilrettelægges i øvrigt, så det sikres, at der ikke sker en påvirk-
ning på flagermus.
7/64
Ikast-Brande Kommune:
Flagermus:
Både damflagermusen og vandflagermus er strukturbunden og bl.a. navigerer langs med
vandløbene. Det er derfor nødvendigt at der laves en tilstrækkelig vurdering i forhold de
steder hvor der skal krydses vandløb. Ikast-Brande Kommune kan ikke se at dette er sket.
Damflagermusene netop trækker langs med vandløb, både i forbindelse med fouragering og
i forbindelse med trækket mellem ynglekvarterer og vinterrastestederne i Mønsted og Daug-
bjerg kalkgruber hvor arterne er på udpegningsgrundlaget, så skal der være tilstrækkelig
vished for hvilken påvirkning vejen, særligt i driftsperioden vil have for damflagermusene.
Der er ikke tilstrækkelig vished for at damflagermusene vil anvende de foreslåede vildtpas-
sager idet dyrene ofte vil trække langs med vandløbene. Det betyder også at det klart og
tydeligt skal fremgå af konsekvensvurderingen om damflagermusene vil anvende de fore-
slåede passager eller om flagermusene i stedet ved træk/fouragering vil blive tvunget op
over vejbanen på de lokaliteter hvor vejen krydser vandløbet, herunder om passagen under
vejen er udformet på en måde som sikrer sikker passage for damflagermusene eller om der
skal etableres andre former for afværgeforanstaltninger.
Det fremføres, at der heller ikke er redegjort tilstrækkeligt for om vandflagermusen vil an-
vende de foreslåede vildpassager eller om de i stedet vil passere langs vandløbene.
Det er heller ikke redegjort tilstrækkeligt for damflagermusens ynglelokaliteter. Damflager-
musene yngler i huse, og det fremgår at der ikke er lavet undersøgelse af de huse der skal
nedrives i forbindelse med anlægsfasen. Det betyder også at der ikke er et tilstrækkeligt
grundlag for at kunne foretage vurderingen af påvirkningen. EU-domstolen og Miljø- og Fø-
devareklagenævnet har tidligere fastslået at vurderingerne ikke må indeholde "lakuner" og
at vurderingerne skal være endelige og præcise. Det vil derfor ikke være i overensstem-
melse med hverken EU-domstolen eller Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis at udsætte
undersøgelser til efter miljøvurderingen og habitatvurderingen er gennemført. Der skal
være tilstrækkelig vished for, på tidspunktet for vurderingen, at der kan afvises en skade på
områdets integritet hvilket ikke vil være tilfældet med den anvendte fremgangsmåde. Ikast-
Brande Kommune er forstående overfor at der kan ske ændringer senere i projektet, at pro-
jektet først gennemføres efter en årrække eller at det kan være muligt at projektet ikke
gennemføres og at Vejdirektoratet derfor ønsker at udskyde disse undersøgelser til at pro-
jektet skal realiseres, men det ændrer ikke på at der på tidspunktet for vurderingen skal
være vished for, hvor arterne befinder sig. Det betyder også at det kan være nødvendigt at
gennemføre yderligere undersøgelser på det tidspunkt hvor projektet skal realiseres, men
det kan ikke medføre at disse undersøgelser og vurderinger kan udskydes. Det fremgår, at
såfremt yngle- eller rasteområder vil blive påvirket, skal der f.eks. ske veteranisering af
træer, opsætning af flagermuskasser minimum 100 m fra projektets tracé, så flagermus
ikke påvirkes af motorvejens drift. Flagermuskasser er gentagne gange blevet skudt ned af
eksperter som et brugbart redskab. Det ville, til flagermus som benytter huse, være mere
relevant at lave flagermushoteller. Men hvad behovet for dette er, er ikke muligt at afgøre
pga. manglende undersøgelser.
Hvis der skal anvendes afværgeforanstaltninger eller foretages en fravigelse/kompense-
rende tiltag for de huse der fjernes, så skal dette også fremgå af vurderingen på nuværende
tidspunkt da det eller ikke vil være muligt for hverken andre myndigheder eller offentlighe-
den at få det fulde overblik over de miljøpåvirkninger som projektet medfører.
8/64
Odder:
Det fremgår at der ikke er lavet tilstrækkeligt med undersøgelser i forhold til odder og at
disse først udskydes til senere i projektet i forbindelse med selve anlæggelsen. Dette strider
dog efter Ikast-Brande Kommunes opfattelse også mod habitatbeskyttelsen.
Der er heller ikke redegjort i tilstrækkeligt omfang for om der kan være risiko for forsætlig
forstyrrelse i anlægsperioden af odderen i perioden hvor den yngler idet der ikke er sket
kortlægning af odder inden vurderingen er foretaget og der derfor ikke er kendskab til, på
afgørelsestidspunktet, om odderen kan have huler i eller tæt ved projektområdet.
Kumulation:
Kumulation vurderingen er meget tynd. Det virker meget lidt sandsynligt at der ikke er pro-
jekter eller planer der kan påvirke i kumulation med vejprojektet.
Udledning:
Det beskrives, at udledningen af vejvand ikke vil påvirke Natura 2000 områder nedstrøms.
Det vurderes blandt andet, da tungmetaller sedimenteres i skygge Å. Det kan godt være, at
Karup Å ikke påvirkes på den baggrund. Men det virker ikke som en holdbar løsning, at det
er fordi at tungmetaller afsættes i Skygge Å. Desuden vil der kunne ske en frigivelse af
disse i forbindelse med større regnhændelser.
Bemærkninger fra Vandløbsmyndigheden ved Ikast-Brande til ”MKR Klode Mølle – Løvel” i
henhold til supplerende høring for ny motorvej Klode Mølle - Viborg - Løvel” (Vejdirektora-
tet, Recipientvurdering – vestlig linjeføring af 23. juni 2023).
S. 7: Det vurderes, at rentvandsarter og fiskebestande ikke påvirkes som følge af forøgede
chloridkoncentrationer i vinterperioden. Denne vurdering er foretaget på baggrund af feltun-
dersøgelser foretaget udenfor den periode, hvor der normalt foretages saltning af veje. Så-
ledes blev undersøgelse af smådyr foretaget i perioden marts-april 2023 og fiskeundersø-
gelser i perioden august-september 2023.
De gennemførte feltundersøgelser bør derfor suppleres med tilsvarende undersøgelser i pe-
rioden, hvor der normalt udføres glatførebekæmpelse (november-marts).
S. 8: Det anføres, at der i forbindelse med projektet udtages store landbrugsarealer, der vil
medføre en nettoreduktion af kvælstofbelastningen i de marine slutrecipienter (bla. Skive
Fjord).
Denne påstand understøttes ikke yderligere af en nærmere beskrivelse – herunder bereg-
ning af - i hvilket omfang eventuelle arealudtagninger- og eller arealomlægninger, vil på-
virke kvælstofudvaskningen fra de berørte arealer.
s. 44: Det anføres, at vandkvaliteten i vandområde o8697a Skygge Å (st. 20000900) er
blevet bedømt til faunaklasse 4 ved den seneste DVFI- undersøgelse (2023).
Denne bedømmelse stemmer omtrentlig overens med tilsvarende tidligere undersøgelser af
smådyrsfaunaen i Skygge Å på og omkring projektstrækningen (NOVANA).
Ligeledes anføres, at den bedømte faunaklasse ligger 3 klasser under tilstandsvurderingen
fra den gældende vandplanperiode 2021-2027 (DVFI 7).
Denne formulering er uklar, og bør erstattes med ” at den bedømte faunaklasse ikke lever
op til den økologiske tilstand/potentiale for smådyr, der indikerer god økologisk tilstand”.
s. 87: I henhold til afsnit 8.1.1. opfordrer Vandløbsmyndigheden ved Ikast-Brande Kom-
mune til, at der etableres supplerende rensning af vejvand før udløb fra regnvandsbassin til
Skygge Å (vandområde o8697a).
9/64
Som beskrevet vil supplerende rensning (filteranlæg og lign.) bidrage til at reducere BI-5,
næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer til recipienten. Disse stoffer har alle en
uønsket påvirkning af vandkvaliteten, og dermed vil en reduktion af disse, kunne bidrage til
målopfyldelse for nær- og fjernrecipient.
Vejdirektoratet svar:
Flagermus
Miljøkonsekvensrapporten og feltarbejdet er lavet ud fra den tilgængelige viden og praksis
på et tidspunkt før ny bilag IV-håndbog om flagermus udkom, også klagenævnspraksis. Ef-
ter udgivelsen af håndbogen, forholder projektet sig til håndbogens anbefalinger. Den nye
håndbog anbefaler flere undersøgelser ifm. større infrastrukturprojekter end der udført i na-
turkortlægningen for Klode Mølle - Løvel.
Det bemærkes, at håndbogen ikke er juridisk bindende, og at håndbogen ikke nedsætter
retningslinjer for feltarbejde. Det er Vejdirektoratets vurdering, at vurderingsgrundlaget for
motorvejsprojektet er tilstrækkeligt, da der er udført omfattende undersøgelser af flager-
mus og deres aktivitet langs alle tre linjeføringer, herunder den valgte reduceret vestlig lin-
jeføring. Hen over sommeren/sensommeren 2023 blev der opsat i størrelsesordenen 146
lyttebokse, og der er foretaget 66 manuelle lytninger. Hertil kommer der lytninger udført i
foråret på nøglelokaliteter. Undersøgelserne af flagermus blev foretaget iht den tekniske an-
visning som Miljøstyrelsen anvender til overvågning af den danske bestand af flagermus, li-
gesom forvaltningsplanen for flagermus (2013) indgik ifm. fastlæggelse af undersøgelses-
programmet. Dvs. i en sommerperiode (20. juni til 7. august) og en sensommerperiode (15.
august til 15. september).
Langt de fleste arter, som ud fra eksisterende viden om flagermus, kunne forventes at blive
registreret, er blevet registreret ved feltundersøgelserne. Vurderingen tager desuden ud-
gangspunkt i alle arter af flagermus, som med rimelighed kan forekomme inden for hele
projektets udstrækning. Der er påvist både lav og høj aktivitet af flagermus flere steder
langs de tre strækninger.
I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten (18. september til den
15. november 2024) fremkom der kritik af at der ikke var gennemført undersøgelser af
damflagermus og andre arter af flagermus i den periode hvor de flyver væk fra overvint-
ringsstederne Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber, og som pågår i marts og april. Vejdirekto-
ratet har på baggrund heraf derfor gennemført supplerende undersøgelse i foråret 2025
med det formål at sikre, at projektet har indarbejdet tilstrækkeligt med faunapassager langs
de tre linjeføringer, så man på baggrund af resultaterne fra lytteundersøgelsen i foråret
2025 kan sikre at den økologiske funktionalitet for damflagermus opretholdes i forhold til
benyttelse af kalkgruberne som overvintringssted. Det blev vurderet, at der ikke var behov
for supplerende undersøgelser ifm. flagermusenes indflyvning i kalkgruberne i 2025, da der
foreligger undersøgelser med lytninger langs motorvejen fra 2024.
Resultatet af de supplerende flagermusundersøgelser viste at det ikke var muligt at måle et
sammenhængende træk af flagermus ved de forskellige detektorer. Der blev i området for
alle tre linjeføringer i forårsperioden konstateret stigende aktivitet af damflagermus og an-
dre arter. Generelt set var der dog lav aktivitet ved størstedelen af detektorerne, dog sås
ved tre detektorer en høj aktivitet af damflagermus og andre Myotis-arter: hhv. ved Nørre-
mose (vestlige linjeføring), ved Non Mølleå (0+ alternativer) og i Nørreådal (østlig
10/64
linjeføring). De tre lokaliteter udgør vigtige ledelinjer for flagermus i forårsmånederne, her-
under også for Myotis-arter, hvor der allerede er indtænkt faunapassager i form af enten
faunabroer, underføringer eller landskabsbroer. Damflagermus og andre arter af flagermus
vurderes derfor ikke at begrænses i deres udbredelse af vejprojektet. Det vurderes således
samlet, at projektet kan gennemføres uden at forringe den økologiske funktionalitet for
damflagermus og andre vinterrastende flagermus i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber.
I forhold til vandflagermus og damflagermus anvendelse af ledelinjer og vandløb under
trækaktivitet, gælder det rigtigt nok at arterne ofte benytter vandløb. Vandløbskrydsninger
der ligger tættest ved kalkgruberne sker ved ret store overføringer i form af landskabs-
broer, der kan anvendes af flagermus.
I forhold til bygninger der forventes nedrevet ifm. anlæg af motorvejen er det korrekt, at
der ikke er gennemført undersøgelser for flagermus. Dette skyldes, at det på undersøgel-
sestidspunktet ikke var klarlagt præcis hvilke bygninger der skal nedrives, og at Vejdirekto-
ratet desuden ikke har haft adkomst til de potentielle bygninger. Det vil sige, at projektet
på dette område ikke er fuldt ud detaljeret endnu, men at dette afklares i detailfasen – ikke
at vurderingen udskydes. Vurderingerne af yngle- og rastesteder i bygninger er i stedet ba-
seret på ”worst case”, som er benyttet til fastsættelse af afværgeforanstaltninger. Afværge-
foranstaltningerne er anført som både opsætning af flagermuskasser og konstruktion af fla-
germushuse, og at den valgte løsning udvælges på baggrund af en konkret vurdering i hvert
tilfælde, afhængigt af hvilket yngle- og rastested, som fjernes og hvilke flagermus, som an-
vender/kan anvende dem. Afværgeforanstaltningerne skal som udgangspunkt minimum
omfatte erstatning i samme kvalitet, og i forholdet 1:2. Afværgeforanstaltningerne skal
etableres minimum 100 meter fra motorvejen, så flagermus ikke vil påvirkes af lys og støj
fra motorvejen. Afværgeforanstaltninger skal etableres inden bygninger nedrives, så erstat-
ningsbiotopen er funktionel, inden påvirkningen sker.
I forbindelse med den supplerende vurdering er der desuden gennemført en opdatering af
Natura 2000 væsentligheds- og -konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjefø-
ring, således at den bl.a. også omfatter Natura 2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg
Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konkluderes i Natura 2000-konsekvensvurderingen, at
etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i anlægs- eller i driftsfasen vil
skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrundlag.
Vejdirektoratet vurderer således samlet, at de gennemførte undersøgelser for flagermus er
gennemført i overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder. Vurderingerne
er foretaget med udgangspunkt i gældende lovgivning, herunder artsfredningsbekendtgørel-
sen, habitatdirektivets bestemmelser og beskyttelse af bilag IV-arter og naturbeskyttelses-
loven. Det er på baggrund heraf vurderet at undersøgelserne og de tilhørende konklusioner
lever op til de lovmæssige krav og forvaltningspraksis for flagermus.
Odder
Anlægsprojektets påvirkning på odder, herunder vurdering af opretholdelse af den økologiske funktionali-
tet for odderen, er behandlet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten fra 2024, og er ikke omfattet af den
supplerende miljøkonsekvensrapport.
Vejdirektoratet henviser til miljøkonsekvensrapporten fra 2024 samt tilhørende høringsnotat. Høringssva-
ret giver ikke Vejdirektoratet anledning til yderligere bemærkninger.
Kumulation
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen har indgået de eksisterende og godkendte
projekter/planer i området omkring den reducerede vestlige linjeføring, der var kendskab til
på tidspunktet for miljøvurderingen.
11/64
Udledning
Den udledte mængde vejvand til Skygge Å udgør 0,10 % af vandføringen I Skygge Å og vil
udgøre en endnu mindre andel af vandføringen i nedstrømsbeliggende vandområder. Sedi-
mentkoncentrationerne ændres ikke i Skygge Å som følge af udledningen af vejvand og vil
følgeligt ikke ændre sig i nedstrøms vandområder, da andelen af vejvand her vil være la-
vere.
S. 7
Feltundersøgelserne er udført i henhold til DCEs tekniske anvisninger. For DVFI foreskriver
den tekniske anvisning, at prøverne skal udtages i perioden 1. februar til 30. april. For fisk
foreskriver den tekniske anvisning, at undersøgelserne skal gennemføres i perioden 1. au-
gust til 31. oktober. I nødstilfælde eller hvis det ikke er muligt at gennemføre undersøgel-
serne i ovennævnte periode, kan perioden udvides til at inkludere henholdsvis juli og no-
vember. For november dog kun undersøgelser efter DFFVa. Fiskeri skal undgås ved høje
temperaturer i juli og ved frost i november.
Da de gennemførte undersøgelser er udført i henhold til DCEs tekniske anvisninger finder
Vejdirektoratet ikke anledning til at foretage yderligere undersøgelser.
S. 8
Dette fremgår af recipientvurderingens kapitel 6.3.8.
S.44 - I recipientvurderingen er den præcise formulering som angivet med blå nedenfor.
Teksten vurderes at være retvisende og giver ikke anledning til ændringer.
Vandløbskvaliteten (DVFI) blev i 2023 bedømt til en faunaklasse 4, hvilket svarer til mode-
rat økologisk tilstand og derved tre klasser fra tilstandsvurderingen på en faunaklasse 7 for
2021-27. Tilstanden stemmer overens med strækningens ringe fysiske tilstand, hvor for-
holdsvis ensartede fysiske forhold og en okkerholdig sandet bund er udslagsgivende for en
moderat artsfattig smådyrsfauna med en yderst spinkel rentvandsfauna, bestående af vår-
fluer.
S. 87
Da det er vurderet, at udledningen af vejvand ikke vil forringe tilstanden eller forhindre
målopfyldelse, vurderes det ikke at være relevant at etablere yderligere rensning end våde
regnvandsbassiner.
12/64
Energi Viborg Vand A/S:
Energi Viborg Vand A/S (EVV) har følgende høringssvar til de supplerende notater – specifikt vedrørende
grundvand:
Helt generelt har EVV den opfattelse at ikke bare nuværende indvindingsoplande, men alle OSD-områder
skal beskyttes bedst muligt mod nedsivende forurening af enhver art. Hvis der på dele af motorvejstra-
céet ikke kan findes velegnet recipient må løsningen være, at overlede vejvand til nedsivning uden for
OSD, netop for at friholde grundvandsressourcen for unødig belastning.
Det fremgår af det opdaterede notat af 27. juni 2025, at grundvandsforekomsten Viborg-Aars er udgået,
da den ikke kan findes i vandplandata.dk. Denne grundvandsforekomst dækker blandt andet kildefeltet til
det største af EVV’s vandværker. Tilstedeværelsen fremgår af en række andre GIS informationer, se
f.eks https://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=grundvand, hvor også indvindingsoplandet til EVV’s an-
det vandværk er vist. Dette skal naturligvis rettes op på og tages hensyn til.
Figur 1: OSD Viborg Nord med nuværende indvindingsoplande til hhv. Nordværket (EVV) og Løvel Vand-
værk (Sødal)
Det fremgår ikke klart af det opdaterede notat for vurderinger af påvirkninger på grundvand af 27. juni
2025, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til de OSD-områder, hvori EVV nu og i fremtiden skal hente
rent grundvand til borgerne i Viborg og omegn.
Ved at begrænse beskyttelsen af nedsivende vejvand til grundvandsmagasinerne til de nuværende ind-
vindingsoplande og ikke til OSD-områder, vil der ske store indskrænkninger i de muligheder, som EVV
har for at hente rent drikkevand i generationer fremover. Vejdirektoratet bør derfor tilstræbe at sikre frihol-
delse for nedsivende vejvand – også renset regnvand – i de OSD-områder, som danner de fremtidige kil-
defelter for de to største vandværker i Viborg Kommune.
Det fremgår ikke af grundlaget for Miljøkonsekvensrapporten hvilke tiltag, der er taget for at sikre OSD-
området ved EVV’s kildefelt til Sydværket syd for Finderup og vest for Stanghedevej. Kildefeltet er relativt
nyt, men er ibrugtaget. Kildefeltet ses også på linket herover. Der afventes indsatsplan for oplandet fra
Miljøstyrelsen. Placering af regnvandsbassiner og nedsivningsområder, bør derfor afvente afrapporterin-
gen fra miljøstyrelsen.
13/64
Figur 2: OSD Viborg Syd med nuværende indvindingsopland til Sydværket (EVV)
OSD-områderne til EVV’s vandværker er omfattet af de grundvandsparker, som Viborg Kommune har
besluttet at skabe for at beskytte grundvandet ”i al tid fremover”.
Vejdirektoratets svar:
Vejdirektoratet har generelt projekteret afvandingen fra det kommende vejanlæg således, at vejvand in-
den for OSD og indvindingsoplande opsamles ved kantopsamling langs vejen, og at det uden for områder
med OSD opsamles i grøfter og trug. Både ved kantopsamling og grøfter/trug ledes vejvandet til et sy-
stem af regnvandsbassiner, hvor der sker rensning og forsinkelse inden udledning til recipient. Hvor der
er langt til recipienten, er det nødvendigt at nedsive vejvandet lokalt, hvilket sker via et vådt forbassin og
videre igennem infiltrationsbassiner, hvor der sker rensning af vejvandet inden nedsivning igennem jord-
matricen. De øverste 10-20 cm af jorden under bassinet kan potentielt blive forurenet, men erfaringer vi-
ser, at der i en dybde af ca. 1 meter typisk er ingen eller kun meget lidt forurening, som bindes til jordpar-
tiklerne (Danva, 2018)1. Både metaller og evt. rester af olie og PAHer vil erfaringsmæssigt bindes til par-
tikler og organisk materiale, der lægger sig på bunden.
Den største potentielle påvirkning vil derfor være vand, der kan indeholde klorid og nitrat, som kan føres
fra forbassin og videre til nedsivningsbassinet, hvorfra det kan nedsive. Erfaringer fra lignende projekter
viser, at vandet fra bassiner har gennemsnitlige udløbskoncentrationer på 114 µg/l, hvilket er langt under
grundvandskvalitetskriteriet for på 50.000 µg/l. Nitrat fra vejvand vil derfor ikke øge indholdet af nitrat i
grundvandet, da nitrat i grundvandet primært stammer fra landbrugsdrift.
Klorid fra vejsaltning kan påvirke grundvandet, da klorid i modsætningen til en række øvrige stoffer ikke
nedbrydes eller binder sig til partikler i fx regnvandsbassiner og jord, og dermed kan nedsive til grundvan-
det. Ud fra en række nationale rapporter fra bl.a. GEUS vurderes det, at det kun er ved større motor-
vejsudfletninger og i tætte byområder, at der forekommer forhøjede koncentrationer af klorid, der
1
Danva, 2018: Designguide for regnvandsbassiner. Vejledning nr. 102.
14/64
stammer fra vejanlæg. Der er ikke konstateret forhøjede koncentrationer af klorid i grundvandsforekom-
sterne i området.
Vejanlægget fjerner ikke dækkende lag, der har betydning for beskyttelsen af grundvandet, og med rens-
ning af vejvandet som beskrevet ovenfor vurderes der ikke at ske en påvirkning af grundvandsforekom-
sterne. Samlet er det således vurderet, at projektet og nedsivning af vejvand ikke vil forringe tilstanden
eller forhindre målopfyldelsen for de nævnte grundvandsforekomster kemiske tilstand og tilhørende drik-
kevandsmagasiner, der findes i området omkring den reducerede vestlige linjeføring og projektet vurde-
res at have en ubetydelig indvirkning på grundvandet. Vejanlægget vurderes således ikke at være hinder
for fremtidig drikkevandsindvinding i området omkring linjeføringen til borgerne i Viborg og omegn. Dette
gælder både for OSD Viborg Nord og Syd, der begge indgår i miljøkonsekvensvurderingen.
Det opdaterede notat af 27. juni 2025 er alene en opdatering som følge af Grøn Treparts forslag til gen-
besøg af vandområdeplanerne for 2021-2027. Og i denne har vi fundet enkelte ændringer til indsatserne
for vandområderne og i de gældende tilstandsvurderinger. Herunder at grundvandsforekomsten Viborg-
Aars, Regional, DK 102_dkmj_1005_ks ikke længere figurerer i vandplandata.dk. Det konkluderes i nota-
tet at projektet er uændret ift. det der fremgår af den digitale miljøkonsekvensrapport for den reducerede
vestlige linjeføring, og at det ikke vurderes at projektet vil forhindre eller forringe eller på anden vis på-
virke hverken kvantiteten eller den kemiske tilstand og/eller målopfyldelse i de terrænnære og regionale
grundvandsforekomster eller grundvandsmagasiner, også som beskrevet ovenfor. Vi er vidende om, at
EVV har væsentlige grundvandsinteresser i dette område, hvilket også fremgår af miljøkonsekvensvurde-
ringen, hvor både OSD Viborg Nord med nuværende indvindingsoplande til hhv. Nordværket og Løvel
Vandværk, samt den konkrete grundvandsforekomst fremgår. Dvs. at EVV’s vandindvindingsinteresser
allerede indgår i de gennemførte vurderinger.
15/64
Danmarks Naturfredningsforening Viborg:
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og DN afdeling Viborg har sammen med berørte lokale borgere
følgende kommentarer til de supplerende undersøgelser udarbejdet til MKV rapporten for anlæg af motor-
vej vest om Viborg fra Klode Mølle til Løvel.
Flagermus:
En motorvej som den der planlægges vest om Viborg vil fragmentere naturen og have ødelæggende ef-
fekt på flagermusens levesteder. Ledelinjer skæres over og de planlagte faunapassager vil langt fra kom-
pensere for dette. Meget lokale forhold spiller væsentlig ind her: På en naboejendom til Navntoftvej 6, er
der livlig aktivitet af flagermus på/i gårdspladsen. Det er en ejendom hvor motorvejen skal gå lige igen-
nem. Der er endvidere livlig aktivitet af flagermus i skoven syd for ejendommen Navntoftvej 6 samt ved
ejendomme nord for. Det vil sige at motorvejen kommer lige igennem området og der er ikke indtænkt
faunapassage af nogen art på strækningen. Der er ikke observeret at vejdirektoratet har været i området
for at undersøge forholdene omkring flagermus. Afrapporteringen af Vejdirektoratets konsulents arbejde
er ganske overfladisk, og den seneste rapport om undersøgelsen i foråret 2025 er overraskende elendig
og tendentiøs uden den store forståelse for undersøgelsesmetoden og flagermus’ biologi. DN afdeling
Viborg samarbejder med Århus Universitet om bedre beskyttelse af flagermusen. En mere uddybende
vurdering af MKV og den supplerende undersøgelse er vedlagt som bilag 1.
Grundvand:
Den planlagte vest om Viborg føres gennem 2 af Viborgs vigtigste indvindingsområder til drikkevand. Her-
fra forsynes byens ca. 45.000 indbyggere og byens virksomheder. Den supplerende undersøgelse ser
meget overordnet på områdets grundvandsmagasiner, og ud fra en vurdering af, at der er en meget ringe
vandkvalitet i disse. Her overser man vist, at der indvindes vand til Viborg by fra disse områder, og indsi-
gelserne til de første høringer er efter vores opfattelse ikke blevet adresseret med tilstrækkelig alvor. Der-
for vil vi tillade os her at genfremsende vores oprindelige høringssvar – se bilag 2.
Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med lokale borgergrupper i Finderup og Navntoft John
Hansen Formand DN Viborg
Vejdirektoratet svar:
Flagermus:
Flagermus forekommer i det meste af Danmark, og nær den vestlige linjeføring er der registreret ti for-
skellige arter i forskellig hyppighed langs linjeføringen. Vejen er korrekt en ny barriere i landskabet, der
kan føre til fragmentering af landskabet samt øget risiko for individdrab ved sammenstød med trafik. Her-
udover vil anlægsarbejdet medføre, at der fældes og nedrives potentielle yngle- og rastesteder for flager-
mus. Som del af projektet etableres der faunapassager og der omlægges ledelinjer. Desuden etableres
erstatningsbiotoper for nedlagte yngle- og rastesteder for flagermus.
Den nævnte ejendom har indgået i en af de undersøgte metalokaliteter for flagermus og der er således
også registreret flagermusaktivitet i området omkring ejendommen. I miljøkonsekvensrapporten fremgår
der at der er indarbejdet afværgeforanstaltninger i form af omlagte ledelinjer langs dele af vejstræknin-
gen, herunder ved den nævnte ejendom, der har til formål at lede til krydsningspunkter i nærheden. I alt
krydser den vestlige strækning 11 ledelinjer, som blev identificeret i naturkortlægningsrapporten som sær-
ligt vigtige, men motorvejsstrækningen krydser et utal af mindre læhegn og bevoksninger, som også fun-
gerer som ledelinjer. Det er ikke nødvendigvis alle ledelinjer, som anvendes af flagermus, men da det
ikke kan afvises, at de anvendes af flagermus, anvendes et forsigtighedsprincip i vurderingen, hvor det
antages at alle ledelinjer benyttes. Motorvejen vil, uagtet etablering af faunapassager, fungere som en
væsentlig barriere i landskabet, som vil fragmentere landskabet samt øge dødeligheden for visse
16/64
lavtflyvende arter af flagermus. Det er ikke realistisk at etablere faunapassager for hver enkelt brudte le-
delinje, og der er dårlig erfaring ved brugen af såkaldte hop-over-passager, hvor flagermus ledes hen
over vejforløbet ved at føre høj bevoksning helt op til vejbanens kant. Det er derfor mest hensigtsmæssigt
at omlægge alle ledelinjer, som fører til motorvejen og dermed lede flagermusene langs vejen mod plan-
lagte faunapassager eller andet naturområde. Herved mindskes risikoen for trafikdrab af flagermus, da
flagermus i mindre grad vil forsøge at flyve hen over vejen.
For at mindske kollisioner mellem flagermus og bilister, etableres der i alt 16 større faunapassager på
strategiske steder, hvor flagermus kan passere den nye motorvej. Faunapassagerne er velegnede til fla-
germus og er hovedsageligt en blanding af faunabroer og landskabsbroer samt enkelte underføringer.
Faunabroer og landskabsbroer er de bedste løsninger til at lede flagermus igennem landskabet, da disse
sikrer en uafbrudt ledelinje i form af vegetation på tværs af motorvejen sammen med en relativ høj flyve-
højde, som tilgodeser flyveadfærden for alle arter af flagermus. Herudover etableres der også 103 så-
kaldte B1/B2-faunapassager, som er mindre faunapassager (tunnelunderføringer) primært til små- og
mellemstore pattedyr samt padder. Hvis disse placeres tæt på flagermusenes levesteder og flyveruter i
forlængelse af levende hegn, skovbryn eller vandløb, kan de også fungere som faunapassager for flager-
mus. Tunnelunderføringer er dog kun egnede til lavtflyvende og strukturbundne arter, og meget af-
hængige af placering i landskabet.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at risikoen for trafikdrab ikke vil påvirke bevaringsstatus for flagermus
omkring den vestlige linjeføring med de indarbejdede afværgeforanstaltninger, og at projektet vurderes at
kunne opretholde den samlede vedvarende økologiske funktionalitet for området omkring den vestlige
linjeføring for flagermus.
Ifm. den supplerende vurdering er der desuden gennemført en opdatering af Natura 2000 væsentligheds-
og -konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjeføring, således at den bl.a. også omfatter Na-
tura 2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konkluderes i Natura
2000-konsekvensvurderingen, at etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i anlægs-
eller i driftsfasen vil skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrundlag.
Vejdirektoratet vurderer således samlet, at de gennemførte undersøgelser for flagermus er gennemført i
overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder. Vurderingerne er foretaget med ud-
gangspunkt i gældende lovgivning, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, habitatdirektivets bestemmel-
ser og beskyttelse af bilag IV-arter og naturbeskyttelsesloven. Det er på baggrund heraf vurderet at un-
dersøgelserne og de tilhørende konklusioner lever op til de lovmæssige krav og forvaltningspraksis for
flagermus.
Det medsendte bilag 1 ændrer ikke på Vejdirektoratets vurdering af, at undersøgelserne er tilstrækkelige
og er inden for habitatreglernes rammer.
For yderligere oplysninger om flagermus henvises til Vejdirektoratets besvarelse til høringssvar fra Ikast-
Brande Kommune.
Grundvand:
Vejdirektoratet er vidende om drikkevandsindvindingerne i de to omtalte indvindingsområder hhv. nord og
vest for Viborg by, og henviser til den digitale miljøkonsekvensvurdering for hhv. den vestlige linjeføring
som suppleret med den reducerede vestlige linjeføring, hvori miljøkonsekvensvurderingerne af drikke-
vandsinteresser og grundvandsforekomsterne fremgår.
Det opdaterede notat af 27. juni 2025 (fra den supplerende høring) er alene en opdatering som følge af
Grøn Treparts forslag til genbesøg af vandområdeplanerne for 2021-2027. Og i denne har vi fundet en-
kelte ændringer til indsatserne for vandområderne og i de gældende tilstandsvurderinger. Herunder at
17/64
grundvandsforekomsten Viborg-Aars, Regional, DK 102_dkmj_1005_ks ikke længere figurerer i vand-
plandata.dk. Det konkluderes i notatet at projektet er uændret ift. det der fremgår af den digitale miljøkon-
sekvensrapport for den reducerede vestlige linjeføring, og at det ikke vurderes at projektet vil forhindre
eller forringe eller på anden vis påvirke hverken kvantiteten eller den kemiske tilstand og/eller målopfyl-
delse i de terrænnære og regionale grundvandsforekomster eller grundvandsmagasiner.
Der henvises desuden til høringsbesvarelsen til Energi Viborg Vand A/S (EVV), hvor spørgsmål vedr.
OSD er detaljeret.
18/64
Bilag 1 fra DN Viborg :
”Høringssvar vedrørende MKR Klode Mølle-Løvel og Natura 2000-vurdering
Flagermusenes overvintringsmuligheder i kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg ved evt. motorvej – vur-
dering af lyd- og lyspåvirkning og faunapassagers anvendelse Dette høringssvar vedrører "MKR Klode
Mølle-Løvel – Flagermus forårsundersøgelse 2025" (Vejdirektoratet, 23. juni 2025) samt "MKR Klode
Mølle-Løvel – Natura 2000-vurdering af Reduceret Vestlig linjeføring" (Vejdirektoratet, 27. juni 2025), med
særligt fokus på damflagermusens (Myotis dasycneme) muligheder for overvintring i kalkgruberne ved
Mønsted og Daugbjerg. Høringssvaret inddrager nyere dansk og international forskning i effekter af lyd
og lys ved motorveje, og vurderer troværdigheden af de foreslåede ledegangs- og faunapassager til at
sikre flagermusenes bevægelsesfrihed. Damflagermusen er en af verdens sjældneste flagermusarter,
omfattet af habitatdirektivets Bilag II og Bilag IV. Arten er konstateret ynglende ved Hald Sø, Viborgsø-
erne, Tjele Langsø, Finderup Øvelsesterræn og flere andre lokaliteter nær motorvejsprojektet. Desuden
flere ynglekolonier ved Silkeborg-søerne. Damflagermusen er en dansk ansvarsart, idet 1/3 af verdens
bestand af damflagermus anslås at leve i Midtjylland. Kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg er afgørende
for artens nationale overlevelse, idet de fungerer som stabile og sikre overvintringssteder. Damflagermu-
sen skal overvintre frostfrit. Motorvejen bliver til at blive én stor og lang barriere for både damflagermus
og vandflagermus, når de skal passere motorvejen både forår og efterår. Det er dokumenteret, at støj og
lys har endog meget stærke negative konsekvenser for flagermusenes økologiske funktionalitet.
Uddrag fra Aarhus Universitets rapport Håndbog om dyrearter på Habitatsdirektivets Bilag IV: Lysforure-
ning og lydforurening Flagermus har udviklet sig til at være aktive om natten for at udnytte de store in-
sektmængder, der flyver om natten, samtidig med at der er lav prædationsrisiko fra fugle. Mængden af
kunstigt lys i miljøet stiger 2-6% pr. år, og lysforurening er en stigende trussel for flagermus og mange
andre dyregrupper (Voigt & Kingston 2015, Voigt m.fl. 2018). Flagermus har et udmærket syn, og kunstigt
lys kan få flagermusene til at ændre adfærd med negative effekter på flagermusenes status til følge (fx
Mathews m.fl. 2015, Azam m.fl. 2018, Barré mfl. 2021). Kunstigt lys kan påvirke flere forskellige dele af
flagermusens adfærd og levevilkår. Der er forskel på hvordan og hvor meget forskellige arter påvirkes,
men der er negative effekter af kunstigt lys på alle flagermusarter (Tabel 3.4). Lys-niveauer så lave som
omkring 0,1 lx, der svarer til lyset ved fuldmåne, kan ændre flagermusens flyveaktivitet. 55 Yngle- og ra-
stesteder Belysning af indgange og omgivelserne til flagermusenes yngle- og rastesteder medfører tit, at
flagermusene opgiver at bruge stederne som dagkvarterer, (Mathews m.fl. 2015, Rydell m.fl. 2017). I
nogle tilfælde kan det ligefrem føre til at flagermusene dør, fordi de ikke tør forlade dagkvarteret når ud-
gangen er belyst (Zeale m.fl. 2016). Selvom belysning ved yngle- og rastesteder ikke får flagermusene til
at forlade stederne, kan der være indirekte negative effekter på den økologiske funktionalitet for yngleom-
råderne og flagermusenes fitness (Voigt m.fl. 2018). Belysningen medfører at flagermusene flyver senere
ud om aftenen og derfor har kortere tid at fouragere i. Da aktiviteten af insekter – og dermed fødetilgæn-
geligheden for flagermusene - er størst i omkring solnedgang og i de første timer af natten, kan den se-
nere jagtaktivitet have betydning for hvor meget energi som flagermusene kan nå at indtage i løbet af nat-
ten. Det er særligt et problem for hunner i ynglekolonierne og kan føre til lavere vækstrate og overlevelse
hos ungerne og dermed forringe yngleområdernes økologiske funktionalitet og de lokale bestandes status
(Duvergé m.fl. 2000, Boldogh m.fl. 2007). Jagtområder Nogle arter udviser en meget tydelig undvigende
adfærd i forhold til kunstigt lys og undgår at jage i belyste jagtområder (Rydell & Baagøe 1996, Mathews
m.fl. 2015, Voigt m.fl. 2018). Blandt de danske arter drejer det sig primært om Myotis-arterne, brun lang-
øre og bredøret flagermus. De fleste af disse er karakteriseret ved at være forholdsvis langsomt-flyvende
og specialiserede i deres habitatvalg end andre arter. De fleste af de lysfølsomme arter er derfor allerede
forholdsvis sjældne. Vandflagermus og damflagermus, der fouragerer lavt ude over åbne vandflader, und-
viger også belyste jagtområder ligesom jagteffektiviteten er lavere for over de belyste vandflader (Kuijper
m.fl 2008). Andre arter i Nuctalus-, Epsertius og Pipistrellus-slægterne synes at være mindre følsomme
overfor kunstigt lys (Rydell 1991, Mathews m.fl. 2015, Voigt m.fl. 2018). De arter er typisk hurtig-flyvende
og jager typisk i det frie luftrum eller med god afstand fra vegetation og strukturer. Mange af disse arter er
19/64
kendt for at udnytte de insektforekomster, der tiltrækkes af gadelygter, og de bliver derfor ofte karakteri-
seret som ‘lystolerente’. Selvom de synes at blive tiltrukket lyset, er den afskrækkende virkning af det
kunstige lys tilsyneladende større - man ser blot ikke alle flagermusene ude i mørket (Azam m.fl. 2018,
Barré m.fl. 2021). Når insekterne tiltrækkes af lyset fra gadelygterne, kan de ’støvsuge’ nærområderne for
insekter, så flagermusene kun kan finde større koncentrationer af bytte under det kunstige lys. Der er ses
også færre drikkende flagermus, inkl. af de hurtig- og normalt højtflyvende arter, over vandflader, der er
belyst med kunstigt lys (Russo m.fl. 2017). Tabel 3.4. Påvirkningerne af adfærden for danske flagermus-
arter, når de udsættes for kunstig belysning i deres dagopholdssteder, jagtområder eller flyveruter. Beteg-
nelsen ”Negativ/afvigende” bruges når der er en ændring i adfærden således at flagermusene forsøgerat
undgå belysningen, og dermed bliver påvirkningen negativ. Betegnelsen ”Ikke relevant” henviser til at ar-
tens adfærd gør at en påvirkning fra kunstig nattebelysning ikke er relevant (efter Voigt m.fl. 2018). Slæg-
ter Yngle- og rastesteder Transportflugt Fouragering Drikkende Barbastellus Negativ/afvigende Nega-
tiv/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Eptesicus Negativ/afvigende Negativ/afvigende Oppor-
tunistisk Negativ/afvigende Pipistrellus Negativ/afvigende Neutral/opportunistisk Opportunistisk Nega-
tiv/afvigende Myotis Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Plecotus
Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Negativ/afvigende Vespertillio/ Nyctalus Nega-
tiv/afvigende Negativ/afvigende Ikke relevant/opportunistisk Negativ/afvigende 56 På landskabsniveau er
aktiviteten af de hurtigflyvende arter også lavere i lysforurenede områder, inkl. i byområder, og flagermu-
sene bliver aktive senere på natten (Pauwels m.fl. 2019, Azam m.fl. 2016, Mathews m.fl. 2015, Mariton
m.fl. 2022). Fx er fourageringseffektivitet hos brunflagermus i byområder er lavere end hos brunflagermus
ude på landet, selvom den rumlige fordeling af byttet i byområder formentlig er mere forudsigelig, fx i par-
ker eller omkring gadelygter (Stidsholt m.fl. 2023). Pendlerruter Kunstigt lys ude i landskabet langs veje,
skovbryn, levende hegn, vandløb og lign, der fungerer som ledelinjer for flagermusene når de flyver gen-
nem landskabet, kan danne barrierer for flagermusenes evner til at udnytte landskabets ressourcer (Voigt
m.fl. 2018). For specielt de lavtflyvende, strukturbundne arter, fx Myotis-arter, der også er meget føl-
somme overfor lysforurening i jagtområderne, kan kunstigt lys i deres flyveruter virke som en væsentlig
barriere, som de ikke krydser (Azam m.fl. 2018). Relativt højt- og hurtigflyvende arter som brunflagermus
og pipistrelflagermus fortrækker også at flyve i mørke korridorer i byområder (fx Hale m.fl. 2015), og al
flagermusarter inkl. de ’lystolerante’ arter ændrer flyvemønster og hastighed, når de kommer til belyste
dele af deres pendlerruter (fx Barré m.fl. 2020, 2021). Barrierevirkninger af kunstigt lys i pendlerruterne
kan tvinge flagermus til at flyve længere distancer i løbet af natten under fødesøgning, hvilket i sidste
ende kan påvirke flagermusenes konditionen. For hunnerne i ynglekolonier kan længere flyveruter mel-
lem dagopholdssteder og jagtområder for at undgå lysforureningen, have samme indirekte effekt på yng-
lesucces som direkte belysning af ynglekvartererne (Voigt m.fl. 2018). Betydningen af lyskilden Forskel-
lige lyskilder udsender lys med forskellige spektrale sammensætninger og dermed farver. Nogle lyskilder
udsender lys i et bredt bånd, mens andre lyser i mere snævret spektrum. LED-lys udsender ofte meget
bredspektret lys, som derfor vil have meget lys ved de bølgelængder som flagermus påvirkes af. LED-lys
indeholder dog ikke ultraviolet lys, som tiltrækker insekter. Flagermus ser farver, og de kan opfatte lys
med kortere bølgelængder (UVlys) end vi mennesker kan (Voigt m.fl. 2018). Til gengæld opfatter flager-
mus dårligere lys i det langbølgede (røde) område end mennesker. Generelt ses samme forskelle i flager-
musenes reaktioner på kunstigt lys ude i deres jagtområder og pendlerruter. Flagermus reagerer mindre
på rødt kunstigt lys, end på hvidt, blåt, grønt, orange og gult lys i deres levesteder (fx Kuijper m.fl. 2008,
Barré m.fl. 2021). Støjforurening Støj er lydmæssigt bredspektret og inkluderer også en del af ultralyd-
spektret, som vi ikke hører, men hvor flagermus er særligt følsomme. Flere undersøgelser viser, at støj
afskrækker flagermus og reducerer deres fourageringseffektivitet (fx Schaub et al. 2008, Siemers &
Schaub 2011, Luo m.fl. 2015, Bunkley & Barber 2015). Støjen behøver ikke at ligge i samme frekvensom-
råde som de ekkoer, flagermusene skal opfange, da støjen i sig selv også afskrækker flagermusene. La-
boratorieeksperimenter med flagermus som jager via passiv hørelse indikerer, at dyrene undgår at jage i
områder med støj, der omtrent svarer til eller er højere end lydniveauet 15 m fra en trafikeret landevej
(Lüttmann 2007, Schaub et al. 2008). 57 Meget høj støj kan formentlig forstyrre ynglende og vinterso-
vende flagermus, men der findes meget lidt viden om dette. Flagermus udsat for vedvarende støj forhøjer
20/64
deres energiindtag, formentlig pga. et øget stressniveau, og har højere risiko for sygdom (Song m.fl.
2020). Der er i udlandet observeret hvilende eller vintersovende flagermus i aktive stenbrud og i bygnin-
ger under gennemgribende ombygning. Selvom det således kunne tyde på, at i hvert fald nogen arter
ikke påvirkes markant af lyd og vibrationer nær opholdsstederne, er det usikkert om det gælder alle arter i
alle situationer (Parson 2006). Man bør derfor tage både styrken, varigheden, afstanden samt de eksiste-
rende forhold i betragtning, når man bedømmer effekten af lyd og vibrationer. Samtidig skal man huske,
at meget kraftige vibrationer og trykbølger fra konstruktionsarbejde såsom pilotering og sprængning på
forskellig vis kan skade flagermusenes opholdssteder. Trafikinfrastrukturer Trafikken på veje og jernbaner
kan påvirke flagermus direkte i form af trafikdrab, men virkningen strækker sig videre end det (Møller &
Baagøe 2011, van der Ree m.fl. 2015, Voigt & Kingston 2016). Anlæggelse af infrastrukturanlæggene
kan ødelægge flagermusenes levesteder og ledelinjer kan blive brudt, forringet eller nedlagt, ligesom veje
gennem skov kan føre til habitattab for de skovlevende flagermus (Ellerbrok m.fl. 2022, Gaultier m.fl.
2023, Reusch m.fl. 2023). I driftsfasen kan støj- og lysforurening også forringe kvaliteten af levestedernes
langs veje. Denne effekt af vejene kan ses mere end én kilometer fra vejene (Berthinussen & Altringham
2015, Claireau m.fl. 2019b). For nogle flagermusarter, der er tilknyttet skov og sjældent flyver ud i det
åbne luftrum, kan større vejanlæg direkte være en barriere for deres brug af landskabets ressourcer og
fragmentere flagermusenes levesteder (Kerth & Melber 2009, Fensome & Mathews 2016). Der kan være
yngle- og rastesteder i træer og bygninger langs trafikerede veje og jernbaner. Tabel 3.5 viser den skøn-
nede kollisionsrisiko for de enkelte flagermusarter. Risikoen afhænger også af lokale forhold. Fx kan der
være høj risiko for trafikdrab for højtflyvende arter som brunflagermus, hvis veje og jernbaner ligger tæt
på yngleog rastesteder eller jagtområder (Lesinski m.fl. 2011). Figur 3.8. Trafikdræbte flagermus ses
sjældent fordi de er små og ofte slynges ind i vegetationen ved kollisionerne. På vejstrækninger tæt på
jagtområder, i pendlerruter og i yngle- og rastesteder kan kollisionsrisikoen være meget høj, fx hvis veje
og jernbaner ligger langs skovbryn eller tæt på levende hegn med gamle træer (Foto: M. Elmeros). 58
Vindmøller Vindmøller kan påvirke flagermusbestandenes bevaringsstatus negativt direkte og indirekte.
Dels kan vindmøller medføre øget dødelighed i en grad så bestandene bliver mindre, og dels kan opstil-
ling af vindmøller medføre forringelser af kvaliteten eller direkte tab af levesteder. Flagermusene dræbes
ved direkte kollisioner eller af biotraumer, hvor lunger eller ører ødelægges på grund af kraftige ændrin-
ger i lufttrykket omkring de roterende vindmøller (Voigt & Kingston 2016). Dødsårsagen er dog underord-
net i forhold til vindmølledrabenes betydning på flagermusbestandenes status. De arter, der flyver oppe i
det frie luftrum, er fundet døde ved vindmøller i størst antal, fx brunflagermus og troldflagermus, men alle
de danske arter er fundet døde under vindmøller (EUROBATS 2015). Man har observeret at flagermusar-
ter, der normalt flyver i lav højde, fx damflagermus, vandflagermus og brun langøret, kan jage insekter op
ad vindmøllerne (Tabel 3.6). I gennemsnit er der registreret 14 døde flagermus per vindmølle per år i de
europæiske lande, hvor der er indsamlet og publiceret systematiske data (Voigt m.fl. 2022). Antallet af
vindmølledrab varierer fra år til år og fra område til område. Ved nogle vindmølleparker dræbes formentlig
mere end 100 flagermus per vindmølle per år (Voigt m.fl. 2022, Sánchez-Navarro m.fl. 2023). Tabel 3.5.
Danske flagermusarter inddelt i funktionelle grupper ud fra deres typiske flyveadfærd og -højder og en
vurdering af risikoen for trafikdrab. A/ Meget manøvredygtige arter, som flyver helt inde i vegetationen el-
ler meget tæt på træer, buske, strukturer og overflader. Flyver typisk i lavt og følger ledelinjer meget tæt.
Når de krydser åbne områder, fx en vej, flyver de altid meget lavt. Påvirkning af flagermus af lyd og lys fra
motorveje: Internationale undersøgelser, herunder Voigt et al. (2021, Biological Conservation) og danske
rapporter fra bl.a. Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen, dokumenterer at flagermus er særdeles følsomme
over for både trafikstøj og kunstig belysning. Både lyd og lys kan ændre flagermusenes fourageringsad-
færd, navigationsmønstre og forstyrre deres energibalance. Det gælder ikke mindst arter som damflager-
musen, hvis flyveruter ofte følger mørke korridorer mellem levesteder. Lysforurening kan afskære adgang
til vigtige habitater, og støj kan maskere flagermusenes ekkolokalisering, hvilket øger risikoen for energi-
underskud og nedsat overlevelse. Flagermuskonference 2024 i Spanien Road Ecology and bats:
https://onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1111/mam.12072 sammenfatning af artiklen: En af de største
udfordringer ved etablering af motorveje er fragmentering og tab af levesteder. Motorveje skærer ofte
igennem skove, enge og andre naturområder, hvor flagermus samler føde, yngler og hviler. Når
21/64
naturområder deles op, bliver flagermusenes adgang til vigtige ressourcer begrænset, og de kan have
sværere ved at finde sikre ruter mellem deres kolonier og fødeområder. Fragmenterede habitater betyder,
at små bestande isoleres fra hinanden, hvilket kan føre til nedsat genetisk variation. På længere sigt kan
dette gøre populationerne mere sårbare over for sygdomme, klimaændringer og andre trusler. Tab af
gamle træer og hule træstammer, som ofte fjernes under vejbyggeri, mindsker også udvalget af egnede
yngle- og overvintringssteder. Flagermus flyver ofte lavt og følger bestemte landskabselementer, såsom
hegn, trælinjer og vandløb, når de bevæger sig rundt i landskabet. Motorveje, der krydser sådanne træ-
korridorer, øger risikoen for, at flagermus kolliderer med køretøjer, især i skumringstimerne, hvor de er
mest aktive. Dette problem forværres ofte, hvis flagermus tvinges til at krydse åbne motorvejsstrækninger
uden beskyttelse fra træer eller beplantning. Kollisioner kan medføre direkte dødsfald eller alvorlige ska-
der blandt flagermus, hvilket igen kan have store konsekvenser for lokale bestande, fordi mange flager-
musarter formerer sig langsomt og kun får én unge om året. Etablering af motorveje medfører ofte øget
belysning, hvilket kan forstyrre flagermusenes naturlige adfærd. Mange flagermusarter er lysfølsomme og
undgår oplyste områder, hvilket kan begrænse deres muligheder for at finde føde og sikre ruter. Lysforu-
rening kan desuden påvirke insektlivet og dermed udbuddet af føde for flagermus, fordi mange insekter
tiltrækkes af kunstigt lys og dermed fjernes fra naturlige områder. Nogle flagermusarter tiltrækkes dog af
insekter omkring lyskilder og løber dermed en større risiko for at blive bytte for rovfugle eller for at komme
i nærheden af trafikerede vejbaner. Motorveje bidrager ikke kun med lys, men også med konstant støj fra
trafikken. Da flagermus navigerer og finder føde ved hjælp af ekkolokation, kan støjforurening forringe
deres evne til at orientere sig og finde byttedyr. Støjen kan maskere de høje frekvenser, flagermus ud-
sender, og gøre det sværere for dem at undvige forhindringer eller jage effektivt. Kronisk forstyrrelse fra
trafik og anlægsarbejde kan desuden stresse flagermus og forstyrre deres hvile- og ynglesteder, hvilket
kan føre til, at kolonier opgiver ellers egnede levesteder. Motorveje kan udgøre fysiske barrierer, der hin-
drer flagermus i at nå deres foretrukne føderuter, yngleområder eller vinterkvarterer. Særligt for arter, der
foretrækker at flyve tæt på landskabet, kan brede, åbne veje være umulige at krydse uden risiko for kolli-
sion eller at miste retningen. Dette kan føre til ændrede bevægelsesmønstre, hvor flagermus tvinges til at
følge længere og farligere ruter eller helt undlader at krydse motorvejen. Resultatet er mindre adgang til
ressourcer og potentielt lavere overlevelsesrate. Etablering af motorveje ændrer ofte hydrologiske for-
hold, beplantning og insektsamfund langs tracéet. Dette kan reducere mængden af byttedyr, såsom nat-
sværmere og myg, i områder tæt på vejen. Mindre fødeudbud kan tvinge flagermus til at opsøge nye jagt-
områder, hvilket ofte øger energiforbruget og konkurrencen mellem individer. Kritik af ledegang og fauna-
passager: Vejdirektoratets rapport og miljøvurdering peger på ledegang (hegn, beplantning mv.) og fau-
napassager som løsninger til at guide flagermus sikkert over eller under vejanlæg. Dog viser bl.a. Berthi-
nussen & Altringham (2012, Oryx) samt flere nordiske og vesteuropæiske studier, at effekten af disse an-
læg for flagermus ofte er begrænset og artsafhængig. For mange arter, inkl. damflagermusen, er der kun
svag dokumentation for, at de reelt benytter faunapassager målrettet, og især under påvirkning af støj og
belysning. Vejdirektoratets anbefalinger er ukonkrete. Hvor og hvordan skal en ledegang etableres? Hvor
og hvordan skal faunapassager etableres? Vejdirektoratets anbefalinger konkretiseres ikke og er blot luf-
tige hensigtserklæringer uden dokumenteret effekt. Troværdighed af afværgeforanstaltninger er således
ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at de foreslåede faunapassager og ledegang kan afbøde projektets
samlede barriereeffekt. Mange rapporter (bl.a. Limpens et al., 2005, Eurobats Publication Series og Bat
Conservation Trust, 2020) understreger, at effekten varierer betydeligt efter art, landskab og passageud-
formning, og at succes kræver mørklægning, lav lydpåvirkning, samt placering på flagermusenes natur-
lige ruter. Mange eksisterende passager fungerer ikke optimalt i praksis, og det er sjældent, at afværge-
foranstaltningerne monitoreres tilstrækkeligt langvarigt og systematisk. Konklusion Der bør gennemføres
en særskilt, uafhængig vurdering af motorvejens konkrete påvirkning på flagermusenes migrationsruter.
De eventuelle faunapassager og ledegang bør kun godkendes som afværgeforanstaltninger, hvis deres
funktionalitet dokumenteres for netop damflagermusen gennem grundig, flerårig monitorering. Der bør
stilles krav om total mørklægning og støjreduktion fra Løvel til Thorning samt fartreduktion til 80 km/t i må-
nederne marts, april, maj, august, september og oktober. Motorvejsprojektet bør ikke godkendes, før det
er entydigt dokumenteret, at damflagermusenes overvintringsmuligheder i Mønsted og Daugbjerg sikres
22/64
uden risiko for tilbagegang, og at damflagermusenes økologiske funktionalitet ikke ændres negativt. Dam-
flagermusen er en Bilag II og Bilag IV art og nyder streng beskyttelse under Habitatsdirektivet. Sammen-
fattende konkluderes, at de nuværende vurderinger undervurderer effekten af lyd og lys, og at forslag om
ledegang og faunapassager ikke hviler på tilstrækkelig troværdig dokumentation for damflagermusens
vedkommende. Projektet bør ikke godkendes, før der foreligger uafhængig, artsbestemt dokumentation
for, at afværgeforanstaltningerne er reelt effektive og ikke blot teoretiske løsninger med begrænset prak-
tisk effekt.”
Bilag 2.
”En motorvej vest om Viborg vil skabe risiko for udslip af skadelige stoffer i områder hvor Viborg henter sit
drikkevand En motorvej vest om Viborg vil med den angivne linjeføring gå tværs igennem de to områder
med særlige drikkevandinteresser (OSD) hvorfra Viborg by og omegn får sin drikkevandsforsyning. OSD
er grundstammen i vores fremtidige forsyning med drikkevand, og det er essentielt at hele områderne hol-
des fri for forureningskilder nu og i al fremtid. En motorvej vil uanset byggetekniske beskyttelsesforan-
staltninger udgøre en forureningsrisiko for jorden og grundvandet. I forbindelse med anlæg af en ny mo-
torvej vil det derfor være et grundprincip: 1: undgå at føre vejen gennem OSD eller 2: kan OSD ikke und-
gås, planlæg linjeføringen under kraftigt hensyn til de naturlige grundvandsstrømninger, så den del af
OSD der kan blive forurenet hvis uheldet er ude bliver mindst muligt. Kortet herunder illustrer problemet,
hvor OSD ved Viborg Syd er vist med blåt omrids, grundvandsstrømmene er angivet med de blå pile og
det mørkeblå angiver den aktuelle kildeplads.
Den vestlige linjeføring af motorvejen er angivet med rød stiplet linje. Denne linjeføring af motorvejen vil
medføre en forureningsrisiko for godt og vel hele den østlige halvdel af drikkevandsområdet, herunder
den nuværende kildeplads, som er etableret for få år siden. Samme problematik er der også ved OSD
Viborg Nord som vist på kortudsnittet her.
23/64
Viborg Vand har brugt et tocifret millionbeløb på at beskytte grundvandsressourcen ved jordopkøb og
skovrejsning. Med den valgte linjeføring vil motorvejen stort set true hele OSD Viborg Nord. En motorvej
tværs gennem disse særlige drikkevandsområder vil skabe en stor risiko for forurening af drikkevandet
ikke mindst ved trafikulykker. Vi er helt klar over, at Vejdirektoratet har skitseret løsninger med opsamling
af overfladevand i bassiner, for at opsamle de anseelige mængder af spildevand fra trafikken herunder
mikroplast fra slid på dækkene. Vi stiller os skeptiske overfor hvorvidt sådanne opsamlingsbassiner er i
stand til at opfange alle skadelige stoffer ved større trafikulykker og ved fremtidens forventede skybrud,
som let kan oversvømme opsamlingsbassinerne. Man kan heller ikke se bort fra, at uanset hvor omhyg-
geligt afvandingssystemerne udføres, vil der i tidens løb ske lækager og brud på rørsystemer, bundmem-
braner m.v. så forurenet vand fra vejanlægget kan sive ud i jorden og grundvandet. På den baggrund vil
vi anbefale, at der fremfor nye motorveje gennem landskabet vælges en 0+ løsning, der følger den nuvæ-
rende rute 13 og afvikler trafikken med et mere moderat tempo end tilfældet vil være på en motorvej, og
hvor man stort set undgår at berøre områder med særlige drikkevandsinteresser – vores fremtidige drik-
kevandsressourcer.”
24/64
Silkeborg Kommune:
Høringssvar til supplerende flagermusundersøgelse forår 2025 samt der af følgende ny Natura
2000-vurdering af reduceret vestlig linje
Forårsundersøgelsen vedr. flagermus er lavet som et supplement til den egentlige flagermusundersø-
gelse fra 2023, da der ikke i den første undersøgelse var lavet undersøgelse i den periode, hvor de arter
af flagermus der overvintrer i kalkgruberne, skifter til sommerområderne. Et skift der betyder, at en stor
del af bestanden skal på tværs af den kommende motorvej.
Flagermusenes træk tilbage til gruberne i efteråret er ikke undersøgt. I undersøgelsen antages det at den
vil være sammenlignelig med forårstrækket.
Det beskrives i notatet at faunapassagerne, som afværgeforanstaltninger, er placeret bl.a. ud fra, hvor det
er vurderet at fauna krydser motorvejen. Da undersøgelserne af flagermus først er lavet i 2023, har der
næppe været taget særlige hensyn til flagermus, da passagernes placering var fastlagt inden.
Det vurderes i notatet at de forskellige typer af faunapassager, herunder faunabroer og underføringer vil
virke som passagested for flagermusene. Der mangler dog beskrivelse af hvordan faunabroerne og un-
derføringer skal konstrueres (bl.a. bredde, højde, tilplantning, afskærmning mv.), så de tilgodeser flager-
mus.
For at forsøge at lede flagermusene til faunapassagerne, foreslås det i notatet at der ændres i ledelin-
jerne. Det er vigtigt at ledelinjerne ikke placeres tæt på og langs med motorvejene. Det må også forven-
tes, at der vil gå en del år inden nye ledelinjer virker efter hensigten. Derfor er det vigtigt at de gamle le-
delinjer ikke påvirkes eller fjernes før de nye virker og at motorvejen dermed ikke åbnes før de nye lede-
linjer virker.
Der mangler i notatet en beskrivelse af hvordan de nye ledelinjer skal ”opbygges” samt hvor de skal
være. Det er en vigtig forudsætning at ledelinjerne placeres rigtigt. Der bør indhentes viden fra eksperter
på området.
Der er meget langt mellem de opsatte detektorer. På det vestlige trace er der en strækning på over 10
km, hvor der kun er en enkelt detektor, og de to nærmeste detektorer er sat op i områder hvor man ikke
forventer der er flagermus. (Mellem detektor nr. 5 og 6 er kun detektor 23). En flagermusdetektor kan nor-
malt registrere ca. 20-30 meter væk. Der vil altså være et meget stort mørketal, for hvor flagermusene
kan passere uden at blive registreret. Sammenholdt med at undersøgelsen kun registrerer få individer der
flyver mod øst, kan det tænkes at undersøgelsen ikke er grundig nok.
Damflagermusenes aktivitet vurderes at være lav på hele strækningen, bortset fra tre lokaliteter (detektor
15, 20 og 27). Det antages i undersøgelsen at det skyldes at flagermusene flyver i andre retninger. Det
indgår dog tilsyneladende ikke i vurderingerne, at der er meget langt mellem detektorerne, og at dette kan
forklare hvorfor der registreres så få damflagermus.
Antagelsen går også imod eksisterende viden om at de damflagermus der i sommerperioden findes i Sø-
højlandet, overvintrer i kalkgruberne vest for motorvejstracéet.
Der synes ikke i undersøgelsen at være en klar sammenhæng mellem hvor man i undersøgelsen forven-
ter flagermusene flyver og hvor de ikke flyver. Bortset fra enkelte steder ligger de grønne, røde og gule
områder (Oplagte ledelinjer, mindre oplagte ledelinjer, forventet ingen aktivitet) på samme niveau. Dette
25/64
skyldes sandsynligvis at damflagermusene ikke flyver i faste trækruter, som man ser med visse fuglear-
ter, men mere flyver diffust i landskabet og også søger føde under transporten.
Samlet set mener Silkeborg Kommune ikke at undersøgelserne er omfattende nok til at kunne udelukke
påvirkning på flagermus, og vurderingerne kan derfor være lavet på et for spinkelt grundlag. Det er der-
med usikkert om anlæg af motorvejen vil påvirke arter på udpegningsgrundlaget og bilag IV-arter. Her
tænkes også på individdrab, som stort set ikke er behandlet i notatet.
Vejdirektoratets svar:
Miljøkonsekvensrapporten og feltarbejdet er lavet ud fra den tilgængelige viden og praksis på et tidspunkt
før ny bilag IV-håndbog om flagermus udkom, . Efter udgivelsen af håndbogen, forholder projektet sig til
håndbogens anbefalinger. Den nye håndbog anbefaler flere undersøgelser ifm. større infrastrukturprojek-
ter end der udført i naturkortlægningen for Klode Mølle - Løvel.
Det bemærkes, at håndbogen ikke er en kilde med retsvirkning, og at håndbogen ikke nedsætter ret-
ningslinjer for feltarbejde. Det er Vejdirektoratets vurdering, at vurderingsgrundlaget for motorvejsprojek-
tet er tilstrækkeligt, da der er udført omfattende undersøgelser af flagermus og deres aktivitet langs alle
tre linjeføringer, herunder den valgte reduceret vestlig linjeføring. Hen over sommeren/sensommeren
2023 blev der opsat i størrelsesordenen 146 lyttebokse, og der er foretaget 66 manuelle lytninger. Hertil
kommer der lytninger udført i foråret på nøglelokaliteter. Undersøgelserne af flagermus blev foretaget iht
den tekniske anvisning som Miljøstyrelsen anvender til overvågning af den danske bestand af flagermus,
ligesom forvaltningsplanen for flagermus (2013) indgik ifm. fastlæggelse af undersøgelsesprogrammet.
Dvs. i en sommerperiode (20. juni til 7. august) og en sensommerperiode (15. august til 15. september).
Langt de fleste arter, som ud fra eksisterende viden om flagermus, kunne forventes at blive registreret, er
blevet registreret ved feltundersøgelserne. Vurderingen tager desuden udgangspunkt i alle arter af flager-
mus, som med rimelighed kan forekomme inden for hele projektets udstrækning. Der er påvist både lav
og høj aktivitet af flagermus flere steder langs de tre strækninger.
I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten (18. september til den 15. november
2024) fremkom der kritik af at der ikke var gennemført undersøgelser af damflagermus og andre arter af
flagermus i den periode hvor de flyver væk fra overvintringsstederne Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber,
og som pågår i marts og april. Vejdirektoratet har på baggrund heraf derfor gennemført supplerende un-
dersøgelse i foråret 2025 med det formål at sikre, at projektet har indarbejdet tilstrækkeligt med fauna-
passager langs de tre linjeføringer, så man på baggrund af resultaterne fra lytteundersøgelsen i foråret
2025 kan sikre at den økologiske funktionalitet for damflagermus opretholdes i forhold til benyttelse af
kalkgruberne som overvintringssted. Det blev vurderet, at der ikke var behov for supplerende undersøgel-
ser ifm. flagermusenes indflyvning i kalkgruberne i 2025, da der foreligger undersøgelser med lytninger
langs motorvejen fra 2024.
Resultatet af de supplerende flagermusundersøgelser viste, at det ikke var muligt at måle et sammen-
hængende træk af flagermus ved de forskellige detektorer. Der blev i området for alle tre linjeføringer i
forårsperioden konstateret stigende aktivitet af damflagermus og andre arter. Generelt set var der dog lav
aktivitet ved størstedelen af detektorerne, dog sås ved tre detektorer en høj aktivitet af damflagermus og
andre Myotis-arter: hhv. ved Nørremose (vestlige linjeføring), ved Non Mølleå (0+ alternativer) og i Nør-
reådal (østlig linjeføring). De tre lokaliteter udgør vigtige ledelinjer for flagermus i forårsmånederne, her-
under også for Myotis-arter, hvor der allerede er indtænkt faunapassager i form af enten faunabroer, un-
derføringer eller landskabsbroer. Damflagermus og andre arter af flagermus vurderes derfor ikke at be-
grænses i deres udbredelse af vejprojektet. Det vurderes således samlet, at projektet kan gennemføres
uden at forringe den økologiske funktionalitet for damflagermus og andre vinterrastende flagermus i Møn-
sted og Daugbjerg Kalkgruber, samt flagermus i øvrigt.
26/64
Placeringen af faunapassagerne er sket i en iterativ proces, hvor resultatet af feltundersøgelserne herun-
der undersøgelser for flagermus har indgået, og passagernes placering justeret i processen. Passagerne
er desuden dimensioneret og placeret jf. vejdirektoratets faunapassagevejledning.
Planlagte ledelinjer, der ikke vil blive påvirket af anlægsarbejde til motorvejsanlægget, vil blive etableret 2
år før anlægsarbejderne opstartes, og vil i en vis grad være funktionsdygtigt afhængig af beplantningens
vækstbetingelser. En del af de planlagte ledelinjer vil dog være placeret inden for arealer der påvirkes af
anlægsarbejderne, herunder køreveje og arbejdspladsarealer, og disse vil først kunne etableres når an-
lægsarbejderne på de pågældende lokaliteter er afsluttet. Vejdirektoratet vil bestræbe sig på at ledelinjer
etableres hurtigst muligt efter anlægsarbejdernes afslutning, således at tiden frem til fuld funktionsdygtig-
hed er mindst mulig.
I forbindelse med den supplerende høring er der desuden gennemført en opdatering af Natura 2000 væ-
sentligheds- og -konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjeføring, således at den bl.a. også
omfatter Natura 2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konklude-
res i Natura 2000-konsekvensvurderingen, at etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i
anlægs- eller i driftsfasen vil skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrund-
lag.
Vejdirektoratet vurderer således samlet, at de gennemførte undersøgelser for flagermus er gennemført i
overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder. Vurderingerne er foretaget med ud-
gangspunkt i gældende lovgivning, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, habitatdirektivets bestemmel-
ser og beskyttelse af bilag IV-arter og naturbeskyttelsesloven. Det er på baggrund heraf vurderet at un-
dersøgelserne og de tilhørende konklusioner lever op til de lovmæssige krav og forvaltningspraksis for
flagermus.
Der henvises desuden til høringssvaret til Ikast-Brande Kommune.
Høringssvar ifm. regnvandshåndtering og påvirkning af vandløb:
Påvirkning af vandområder
Silkeborg Kommune stiller sig undrende ift. Vejdirektoratets påstand om at der i tilstrækkelig grad er argu-
menteret for at udledt regnvand fra motorvejen ikke udgør en påvirkning på de berørte vandområder,
hverken for miljøfremmede stoffer eller biologiske kvalitetsparametre. Kommentaren uddybes herunder;
Forudsætninger ift. reelle påvirkninger
I afsnit opgøres 3.2 hvor stor en andel af de aktuelle vandløbs vandføring, der i fremtiden vil være udgjort
af udledt vejvand fra den kommende motorvej. Denne opgørelse – Tabel 3.3 – anvendes efterfølgende
gennem hele rapporten som grundlag for diverse vurderinger af vejvandets påvirkninger af kvalitetsele-
menterne for tilstanden i vandløbene.
Metoden til opgørelsen af vejvandets andel af vandløbenes vandføringer er ikke retvisende, og de bereg-
nede andele af vejvand er således væsentligt underestimerede ift. de reelle situationer, der vil opstå ved
udledning af vejvand via våde regnvandsbassiner, som det er beskrevet i rapporten. Derved underestime-
rer rapporten vejvandets påvirkning af vandløbene for så vidt angår vandløbsforurening i form af tilførsel
af organisk stof og næringssalte, miljøfremmede stoffer og særligt vejvand med lavt iltindhold på grund af
forhøjet temperatur i det udledte vand.
Idet der udelukkende er foretaget en gennemsnitlig vurdering ift. vandføring og udledningsflow fra de
planlagte bassiner, belyses påvirkningen på vandområderne ikke tilstrækkeligt, idet påvirkningen i de pe-
rioder hvor der ikke er en gennemsnitlig vandføring i vandløbet ikke belyses og vurderes.
27/64
For at miljøkonsekvensrapporten kan anvendes til at vurdere om der er en påvirkning på de berørte vand-
områder, i forhold til førnævnte kriterier, og dermed om der kan meddeles tilladelse til at udlede vejvan-
det, bør der foretages en retvisende vurdering ift. vandområderne, der indeholder det reelle (ikke gen-
nemsnitlige) afløbstal fra renseløsningerne og en retvisende vandføring i det pågældende vandområde.
Når der udelukkende anvendes en gennemsnitlig betragtning, skævvrides vurderingerne, idet de hverken
viser hele billedet eller en worst-case situation. For det første opereres der med en gennemsnitlig udled-
ning af vejvandet (l/s), hvor beregnede årsvandmængder blot er delt med antallet af sekunder på et år.
Regnvand fra et vådt bassin udledes kun efter nedbør, og i praksis er det umuligt at opnå udløbstal fra et
bassin svarende til de værdier, der er angivet i tabel 3.3. (Fx 0,25 l/s i Haller Å og 0,91 l/s i Tange Å). På
intet tidspunkt kan den konkrete påvirkning af de aktuelle vandløb beregnes ud fra en sådan model.
Dernæst benyttes modelberegnede middelvandføringer – fra Hydrologisk Informations- og Prognosesy-
stem (HIP) – i vandløbene som mål for den vandmængde i vandløbet, vejvandet skal opblandes i. Silke-
borg Kommune har i andre sammenhæng erfaret, at HIP generelt overestimerer medianminimumsvand-
føringer (Qmm) for kommunens vandløb, men uanset om dette også er tilfældet for middelvandføringer,
så er det ved vurdering af udledningers påvirkning af vandløbenes kvalitetselementer primært sommersi-
tuationen, der er relevant at tage udgangspunkt i. Typisk anvendes vandløbenes medianminimumsvand-
føring til sådanne vurderinger.
I Haller Å og Tange Å er deri tabel 3.3 opereret med vandføringer på henholdsvis 103 og 199 l/s. De for-
melle Qmm-værdier i de to vandløb ved de aktuelle udledningspunkter er henholdsvis 2 og 6 l/s. I som-
mersituationen – hvor smådyr og fisk er allermest sårbare overfor forurening/lavt iltindhold – kan påvirk-
ningen fra udledning af vejvand naturligvis ikke vurderes korrekt ved at antage vandføringer, der er 30-50
gange højere end de aktuelle.
For Haller Å og Tange Å fortæller tabel 3.3, at vejvandet udgør henholdsvis 0,25 % og 0,45 % af vandfø-
ringen i vandløbene. På de tidspunkter, hvor vejvandet vil medføre den største påvirkning af vandløbenes
dyreliv, er disse værdier meget langt fra at være retvisende. I praksis er det næppe muligt at udlede min-
dre end 5 l/s fra våde bassiner, så ved Qmm i vandløbene vil de reelle andele af vejvand i de to vandløb
være 250 % og 83 %.
I Tabel 3.3. har man således beregnet vejvandets andel af vandløbenes vandføring ved at benytte ureali-
stisk lave tal for vejvandets udledning og delt dem med urealistisk høje værdier for vandløbenes vandfø-
ringer.
Vurderinger ift. vandløb og kvalitetselementer:
Overordnet set finder Silkeborg Kommune denne del af rapporten velargumenteret, men en stor mangel
ved alle de nærmere vurderinger af de enkelte vandløb og kvalitetselementerne deri er, at der ukritisk be-
nyttes de misvisende udregnede andele som vejvandet udgør af vandløbenes vandføringer – jf. teksten i
afsnittet ovenfor – til at vurdere, om vejvandet forventeligt vil påvirke kvalitetselementerne. Silkeborg
Kommune vurderer, at konklusionerne i afsnit 6.3 i flere tilfælde ville være væsentligt anderledes, hvis der
blev benyttet reelle tal for vejvandes andel af vandløbenes vandføringer.
Udover dette betragter Silkeborg Kommune det som kritisabelt og en mangel i vurderingerne, at vejvan-
dets påvirkning i form af tilførsel af vand med forhøjet temperatur – og deraf følgende lavt iltindhold – til
vandløbene i sommermånederne ikke er beskrevet og vurderet i afsnittet. Det er Silkeborg Kommunes
erfaring, at våde regnvandsbassiner ofte kan have en negativ påvirkning på mindre vandløb, især på
grund af høj temperatur og lavt iltindhold.
28/64
Valg af renseløsninger
Silkeborg Kommune ser gerne, at der anvendes renseløsninger til vejvandet, som i højere grad renser
vejvandet for problematiske stoffer, og i mindre grad påvirker vandløb ift. ilt og temperatur. Det er ikke til-
strækkeligt underbygget, at våde regnvandsbassiner renser vejvandet tilstrækkeligt, ift. problematiske
stoffer. Udgangspunktet for at kunne vurdere en påvirkning er således at BAT anvendes, og det er doku-
menteret, at filterløsninger i højere grad end våde bassiner fjerner problematiske stoffer i vejvand, som
f.eks. benz(a)pyren, kobber og zink.
Således finder kommunen det faglige grundlag for vurdering af påvirkning på vandområderne utilstrække-
ligt, blandt andet på baggrund af:
Misvisende metode til angivelse af vejvandets andel i de pågældende vandområder, med skævvredne
vurderinger til følge i andre dele af rapporten
Supplerende tiltag og afværgeforanstaltninger er ikke vurderet i miljøvurderingsrapporten.
Mangelfuld argumentation for at våde regnvandsbassiner fungerer som tilstrækkelig rens-
ning af vejvand.
Mangelfuld vurdering af BAT ift. supplerende rensning.
På baggrund af ovenstående stiller kommunen spørgsmål ved, om det er muligt at lede vejvand til de be-
rørte vandområder uden at forringe deres tilstand
Såfremt konklusionerne i miljøvurderingsrapporten gennemføres, vurderer kommunen at der er risiko for
at forringe tilstanden i de berørte vandløb.
Vejdirektoratets svar:
Metoden til opgørelse af vejvandets andel af vandløbenes vandføringer, er retvisende og baserer sig på
det samlede areal, der afvandes og årsnedbøren i området.
Det generelle miljøkvalitetskrav som de beregnede resulterende koncentrationer sammenholdes med
gælder et årsgennemsnit, hvorfor det er relevant at gennemføre en vurdering ud fra gennemsnitsbetragt-
ninger.
Derudover vil der være en sammenhæng mellem vandføringen i de potentielt påvirkede vandløb samt de
udledte vandmængder, da udledningen er nedbørsrelateret – dvs. vandføringen i vandløbene forøges i
forbindelse med nedbør. Det vil således ikke føre til andet resultat at regne på andre scenarier.
De gennemførte vurderinger vurderes at være retvisende jf. øvrige svar på kommentarer i nærværende.
Vejvandet vil udelukkende udledes fra bassinerne i forbindelse med og i forlængelse af nedbørshændel-
ser, hvorfor beregningsmetoden vurderes at være korrekt. Som bemærket ovenfor gælder det generelle
miljøkvalitetskrav et årsgennemsnit.
Medianminimumvandføringen vurderes ikke at være den relevante vandføring i forbindelse med nedbørs-
hændelser.
Vandføringen i Haller og Tange Å, vil ikke være 2 – 6 l/s i forbindelse med nedbør. Der er en sammen-
hæng mellem vandføringen i et vandløb og nedbørshændelser. Nedenfor er indsat figurer, der viser
29/64
vandføringen i to tilfældigt udvalgte vandløb, hvor der er fundet kontinuerte vandføringsmålinger på Kemi-
data på Danmarks Miljøportal for perioden juni – august 2025
https://kemidata.miljoeportal.dk/charts/20000912?et=1_water-flow (første figur) og https://kemidata.miljo-
eportal.dk/charts/19000469?et=1_water-flow (anden figur)
Vandføringsdata er sammenlignet med nedbørsdata fra DMI’s målestation ved Foulum. Som det fremgår
af begge figurer, er der en overordnet sammenhæng mellem nedbørshændelser og vandføringen i vand-
løb, hvor vandføringen øges i forbindelse med nedbør.
30/64
Qmm vurderes ikke at være relevant i forbindelse med nedbørshændelser. Som beskrevet ovenfor vil der
være en sammenhæng mellem nedbørshændelser, udledning fra regnvandsbassiner samt vandføringen i
vandløbsrecipienterne, hvorfor Silkeborg Kommunes beregninger af andelen af vandføringen ikke vurde-
res at være retvisende.
Beregningen ift. Tabel 3.3. vurderes at være korrekt og retvisende jf. ovenfor.
Vurderinger ift. vandløb og kvalitetselementer
Vejdirektoratet er enige i, at temperatur er en relevant parameter at inddrage i vurderinger i forhold til bio-
logiske kvalitetselementer. Denne vurdering fremgår ikke klart af recipientvurderingen, men da det ud-
ledte vejvand udgør maksimalt 3,9 % af vandføringen vil der ikke kunne registreres temperaturstigninger i
vandløbsrecipienterne.
Valg af renseløsninger
Der etableres våde regnvandsbassiner, der lever op til kravet om BAT og det er vurderet, at udledningen
af vejvand ikke vil forringe den økologiske eller kemiske tilstand eller forhindre målopfyldelse. Der er såle-
des ikke belæg for, at Vejdirektoratet skal etablere yderligere rensning.
Vejdirektoratet er ikke enig i, at der er anvendt en misvisende metode til angivelse af vejvandets andel i
de pågældende vandområder, og begrundelsen fremgår ovenfor
• Vurderinger af supplerende tiltag og afværgeforanstaltninger fremgår af recipientvurderingens
kapitel 8.
• Våde regnvandsbassiner lever op til kravene om BAT og det er vurderet, at udledningen af vej-
vand ikke vil forringe den økologiske eller kemiske tilstand eller forhindre målopfyldelse. Der er
således ikke belæg for, at Vejdirektoratet skal etablere yderligere rensning.
• Supplerende rensning vurderes ikke at være nødvendig med undtagelse af udledning til Trudskov
Bæk og Åresvad Å.
31/64
32/64
Miljøstyrelsens høringssvar:
Nedenstående bemærkninger forholder sig til miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at hvis der i nedenstående bemærkninger er henvist til miljøkvalitets-
krav eller bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand, at disse tager udgangspunkt i den version af bekendtgørelsen som for nyligt har været hø-
ring, og kan findes her: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2c56ad50-5079-4e24-bcd6-
71103e26d141/Udkast%20til%20be-
kendtg%C3%B8relse%20om%20fastl%C3%A6ggelse%20af%20milj%C3%B8m%C3%A5l.pdf
Dette skyldes, at den supplerende miljøkonsekvensrapport er udarbejdet grundet genbesøget af vandom-
rådeplanerne.
Bemærk at Miljøstyrelsens samlede høringssvar er vedlagt i bilag 1.
Miljøstyrelsen:
s. 11: Det fremgår, at ” I nærværende recipientvurdering vil miljøfarlige forurenende stoffer, der forekom-
mer i koncentrationer over detektionsgrænsen i udløbsvandet fra våde regnvandsbassiner blive inddra-
get:”
Der skal vurderes for påvirkningen af alle relevante stoffer, og der mangler derfor argumenter for ikke at
vurdere for stoffer, som ikke er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Hvad er detektions-
grænserne for de enkelte stoffer, og hvor store er de i forhold til miljøkvalitetskravene? Hvis de ikke kan
måles i udløbsvand, kan de derimod estimeres ud fra koncentrationer i indløbsvand og en estimeret ren-
segrad?
Hvis koncentrationerne ikke kan estimeres, kan man anvende en konservativ tilgang, og fx antage at kon-
centrationen er lig detektionsgrænsen.
Det er en gennemgående mangel i miljøkonsekvensrapporten, at der ikke er foretaget vurderinger for alle
relevante stoffer.
Vejdirektoratets svar:
Udvælgelsen af parametre er beskrevet i recipientvurderingen og er baseret på faktiske målinger i udlø-
bet fra våde regnvandsbassiner og tager udgangspunkt i de miljøfarlige forurenende stoffer, der i litteratu-
ren og på baggrund af tidligere miljøvurderinger er vurderet relevante for vejvand – herunder PAH og
tungmetaller. Det er vores vurdering, at en anvendelse af indløbskoncentrationer og rensegrader fra litte-
raturen ikke vil føre til et andet resultat, da vi ser på faktiske målinger i selve udledningen.
Vurderingen af relevante parametre er foretaget bl.a. på baggrund af analyser af udløbskoncentratio-
nerne fra våde regnvandsbassiner, hvor stofferne ikke er fundet over detektionsgrænsen i de udførte må-
linger. Derudover kan der henvises til, at Miljøstyrelsens typetalsrapport, der omfatter veje, dog ikke me-
get stærkt trafikerede veje, indikerer, at koncentrationen af eksempelvis methylnapthalener i regnbetin-
gede udledninger er under det generelle miljøkvalitetskrav for vand allerede før rensning i våde regn-
vandsbassiner. Noget tilsvarende gør sig gældende for anthracen og benz(a)pyren når gængse rensegra-
der tages i betragtning.
Dette underbygges yderligere af DCEs rapport Miljøfarlige forurenende stoffer i vandmiljøet. NOVANA.
Tilstand og udvikling 2008 – 2019 (DCE. 2021. Videnskabelig rapport nr. 466). Af rapporten fremgår det,
at de fundne koncentrationer af methylnapthalener i vandløbssediment er under de fastsatte
33/64
miljøkvalitetskrav ligesom der ikke er fundet indikation på, at aromatiske kulbrinter har givet anledning til
koncentrationer i vandløbsvand, der overskrider miljøkvalitetskravene som følge af udledning af spilde-
vand. Hvad angår de øvrige PAH-forbindelser skriver DCE ”Der er ikke fundet indikation på, at PAH er
forekommet i de undersøgte vandløb i koncentrationer, der er højere end miljøkvalitetskravene for PAH.”.
For fuldstændighedens skyld er der i svaret til Miljøstyrelsen bemærkninger angående recipientvurderin-
gens s. 57 + 60 udført supplerende beregninger for anthracen, benz(a)pyren og methylnapthalener.
Miljøstyrelsen:
s. 16: Det fremgår, at ”Det er antaget, at tungmetalkoncentrationerne i vandområde nr. o6860 Afløb Store
Porsmose* er lig tungmetalkoncentrationerne målt i vandområde nr. o6921 Nørremølle Å Os Loldrup Sø”.
Det fremgår ikke tydeligt på hvilken baggrund denne antagelse er foretaget.
Vejdirektoratets svar:
Udledningen til vandområde nr. o6860 Afløb Store Porsmose indgår i vurdering af en østlig linjeføring,
der er miljøvurderet i forbindelse med Klode Mølle – Løvel projektet. Den østlige linjeføring er fravalgt og
der vil således ikke være udledning af vejvand til vandområde nr. o6860 Afløb Store Porsmose i den
valgte vestlige linjeføring.
Miljøstyrelsen:
s. 20: Det fremgår, at ”I det omfang, at der findes flere målinger af en parameter, er der beregnet en gen-
nemsnitlig koncentration på baggrund af principperne, der er beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ ” Spørgs-
mål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet”, hvor det under punkt 53 er beskre-
vet, hvordan middelværdier kan beregnes for analyseresultater, hvor der indgår værdier under analyse-
metodens detektionsgrænse”.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at den refererede vejledning omhandler spildevandsudledningen i sig
selv, ikke vurderinger af i forvejen forekommende koncentrationer i recipienten. Der mangler derfor en
beskrivelse af hvorfor bygherre finder det fagligt forsvarligt at anvende denne tilgang.
Vejdirektoratets svar:
Ved beregning af gennemsnit af målinger, hvor der indgår værdier under detektionsgrænsen, er det nød-
vendigt at definere, hvordan dette håndteres. Der findes flere fremgangsmåder. Nogle af disse er beskre-
vet i European Commission. 2003. Integrated Pollution Prevention and Control:
34/64
Som det fremgår af ovenstående, er der flere metoder, hvorved analyseresultater under detektionsgræn-
sen kan håndteres og der er som udgangspunkt metodefrihed.
I nærværende projekt er der anvendt metoden beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ-punkt 53, der er en vari-
ant af HELCOM metoden beskrevet under 4 ovenfor.
For den valgte linjeføring, hvor der her er foretaget en recipientvurdering, er der i forbindelse med udar-
bejdelsen af recipientvurderingen kun fundet måledata fra NOVANA-programmet i vandområde nr.
c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk.
I praksis er metoden derfor udelukkende anvendt for vandområde nr. c00148 Tange Å m, tilløb Thorning
Kirk, der er det eneste direkte potentielt påvirkede vandområde, hvor der har været tilgængelige måledata
fra NOVANA-programmet. Da det udledte vejvands andel af den samlede vandføring i vandløbet, kun er
0,45 % vil valget af metode til håndtering af måleresultater under detektionsgrænsen i det konkrete til-
fælde være uden betydning.
For de øvrige vandområder er der taget udgangspunkt i stikprøver fra det prøvetagningsprogram Vejdi-
rektoratet har gennemført i de potentielt direkte påvirkede vandområder og der er således ikke foretaget
beregninger af gennemsnitskoncentrationer.
Miljøstyrelsen:
s. 27: Der er foretaget beregninger på de resulterende koncentrationer i vandområderne, beregnet ud fra
vandføringen i recipienten og de udledte vandmængder. Miljøstyrelsen forventer, at der må forekomme
en vis ”fortyndingsfane” for de stoffer, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet i udledning indtil opblandin-
gen, er opnået. Der mangler en beskrivelse af ”fortyndingsfanernes” størrelse i forhold til vandområder-
nes størrelse.
Vejdirektoratets svar:
Det udledte vejvand udgør mellem 0,10 % og 3,9 % (Tabel 3.3 i recipientvurderingen) af den samlede
vandføring i de potentielt direkte påvirkede vandområder. Der vil derfor ske en umiddelbar fortynding af
det udledte vejvand med vandløbsvandet i selve udledningspunktet.
I recipientvurderingen er det samlet vurderet, at udledningen af vejvand ikke forringer den økologiske el-
ler kemiske tilstand eller forhindrer målopfyldelse. Udledningen af vejvand er således ikke i strid med Ind-
satsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.
Miljøstyrelsen:
Derudover fremgår det i den originale MKR, at der er flere udløb til samme vandløbsstrækning. Det frem-
går ikke tydeligt, om den samlede påvirkning er beregnet.
Vejdirektoratets svar:
Der er udført beregninger for den samlede påvirkning ved at opsummere det samlede oplandsareal, der
afvandes til det enkelte målsatte vandområde. Det samlede areal, der afvandes til de enkelte recipienter,
fremgår af Tabel 3.3 i recipientvurderingen.
Miljøstyrelsen:
35/64
s. 28: Det fremgår, at ”For tungmetallerne gælder det generelle miljøkvalitetskrav for den biotilgængelige
koncentration.”
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at dette kun gælder for specifikke metaller i specifikke matricer i speci-
fikke typer vandområder. I udkastet til den nye bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og grundvand er det de stoffer, som fremgår i bilag 2, del B, tabel 3
med fodnote 7, tabel 4 med fodnote 7, eller tabel 5 med fodnote 13.
I tabel 5.1, fodnote 68 fremgår det, at man kan vælge at anvende den biotilgængelige koncentration eller
tillægge naturlige baggrundskoncentration for chrom. Dette er dog ikke korrekt. Øjensynligt er der an-
vendt de korrekte miljøkvalitetskrav i tabellen, så Miljøstyrelsen forventer ikke, at det giver anledning til at
der skal foretages revurderinger for chrom af den årsag.
I tabel 5.1 for kobber, fremgår det både, at der er tillagt den naturlige baggrundskoncentration samt at
man kan anvende biotilgængeligheden (gul markering). Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at man ikke
kan anvende begge dele, og at det ikke fremgår tydeligt om man anvender begge dele eller kun en af til-
gangene. Såfremt begge dele er anvendt, skal der foretages en revurdering.
I tabel 5.1 for vanadium, fremgår det, at der tillagt den naturlige baggrundskoncentration. Det fremgår
ikke af udkastet til den nye bekendtgørelse, at denne tilgang kan tillades for vanadium. Øjensynligt er der
anvendt de korrekte miljøkvalitetskrav i tabellen, så Miljøstyrelsen forventer ikke, at det giver anledning til
at der skal foretages revurderinger for vanadium af den årsag.
Vejdirektoratets svar:
Vi er enige med Miljøstyrelsen i hvornår og hvordan biotilgængelighed kan anvendes for visse tungmetal-
ler. Fodnote 68 skulle have været opdateret i forbindelse med opdatering ift. genbesøget af vandområde-
plan 3
I tabel 5.1 for kobber indikerer den gule markering, at der kan tages højde for biotilgængelighed. Bereg-
nede biotilgængelige koncentrationer sammenlignes med miljøkvalitetskravet for kobber uden tillagt bag-
grundskoncentration. Dette fremgår af note 69.
Ift. vanadium skulle fodnote 71 være udgået i forbindelse med opdatering ift. genbesøget af vandområde-
plan 3
Der er for både chrom, kobber og vanadium anvendt miljøkvalitetskrav fra udkast til Bekendtgørelse om
fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.
Miljøstyrelsen:
s. 32: Metoden anvendt til at beregne bidraget fra udledningerne fra regnvandsbassinerne til sedimentet
tager udgangspunkt i de resulterende koncentrationer i vand efter udledning. Det fremgår ikke tydeligt
hvorvidt denne tilgang er tilsvarende eller mere konservativ end den tilgang oplyst i Miljøstyrelsens vejled-
ning til udledning af visse forurenende stoffer (https://mst.dk/media/g05jpmjk/spoergsmaal-og-svar-om-
udledning-af-visse-forurenende-stoffer-april-2025.pdf), FAQ nr. 44, hvor det blandt andet fremgår, at:
”Beregningen af koncentrationsstigningen i sedimentet foretages på grundlag af den årligt udledte stof-
mængde. Spredningen af stoffet i overfladevandet antages at ske jævnt fordelt over bunden på et af-
grænset areal i de øverste 3-5 cm […]”
Det fremgår derudover heller ikke tydeligt hvilket areal stofferne forventes at påvirke.
Vejdirektoratets svar:
36/64
Beregningen af koncentrationen i sediment er baseret på, hvad der er beskrevet i ECHA: 2016. Guidance
on information requirements and Chemical Safety Assessment Chapter R.16: Environmental exposure
assessment
Denne metode anvendes i ECHA. 2018. Technical Guidance for Deriving Environmental Quality Stan-
dards og fremgår af vejledningens kapitel 5.2.1.2 Equilibrium Partitioning (EqP). Der er således tale om
en metode, der også kan anvendes til at estimere miljøkvalitetskrav for sediment, hvis der ikke er tilgæn-
gelige eksperimentelle data ligesom det er en metode, der kan anvendes til at estimere ligevægtskoncen-
trationen i sediment på baggrund af vandkoncentrationen for et givent stof. Metoden vurderes at være
robust og relevant ift. sammenligning med fastsatte miljøkvalitetskrav.
EqP-metoden bygger på antagelsen om, at toksiciteten af miljøfarlige stoffer i sediment er proportional
med stofkoncentrationen i vand. Derfor kan den koncentration af stoffet, der forårsager toksicitet i sedi-
ment, estimeres, hvis forholdet mellem koncentrationerne i vand og sediment kendes ved ligevægt.
Der anvendes ligninger, der er beskrevet i ECHA: 2016. Guidance on information requirements and
Chemical Safety Assessment Chapter R.16 og ECHA. 2018. Technical Guidance for Deriving Environ-
mental Quality Standards.
I EqP-metoden, som er beskrevet i ECHA-vejledningerne, anvendes den dimensionsløse fordelingskoeffi-
cient Ksed-water i enheder af m³/m³. Denne parameter repræsenterer fordelingskoefficienten mellem se-
diment og vand.
𝐾𝑠𝑒𝑑−𝑤𝑎𝑡𝑒𝑟 = 𝐹𝑤𝑎𝑡𝑒𝑟𝑠𝑒𝑑 + 𝐹𝑠𝑜𝑙𝑖𝑑𝑠𝑒𝑑 ×
𝐾𝑃𝑠𝑒𝑑
1000
× 𝑅𝐻𝑂𝑠𝑜𝑙𝑖𝑑
Hvor:
Fwatersed : Fraktionen af vand i sediment (m3/m3).
Fsolidsed : Fraktionen af faststof (solids) i sediment (-).
Kpsed : Fordelingskoefficient mellem faststof og vand i sediment (L/kg) – kan eksempelvis indhentes fra
det Europæiske Kemikalieagenturs hjemmeside2.
RHOsolid : Densitet af den faste fase (kgsolid/m3solid).
Derefter kan tørvægten af stoffet i sediment (Csediment tørvægt) beregnes baseret på ligevægtsfordelin-
gen ved hjælp af følgende formel:
𝐶𝑠𝑒𝑑í𝑚𝑒𝑛𝑡 𝑡ø𝑟𝑣æ𝑔𝑡 =
𝐾𝑠𝑒𝑑−𝑤𝑎𝑡𝑒𝑟
𝑅𝐻𝑂𝑠𝑒𝑑
× 𝐶𝑣𝑎𝑛𝑑 × 𝐶𝑂𝑁𝑉𝑠𝑒𝑑
Hvor:
RHOsed : Bulk-densiteten af det våde sediment.
Cvand : Koncentration af stoffet i vandfasen ved ligevægten.
CONVsed : Konversionsfaktoren, der konverterer vådvægt til tørvægtsværdi.
Konversionsfaktoren findes ved hjælp af følgende formel:
2
Information om kemikalier - ECHA
37/64
𝐶𝑂𝑁𝑉𝑠𝑒𝑑 =
𝑅𝐻𝑂𝑠𝑒𝑑
𝐹𝑠𝑜𝑙𝑖𝑑𝑠𝑒𝑑 × 𝑅𝐻𝑂𝑠𝑜𝑙𝑖𝑑
hvor man dividerer bulk-densiteten af det våde sediment (RHOsed) med mængden af faststof i sedimen-
tet (dvs. densiteten af den faste fase ganget med fraktionen af faststof i sedimentet).
Det kan bemærkes, at ligevægtsberegningen er et udtryk for den gennemsnitlige sedimentkoncentration,
der vil være i vandområdet ved ligevægt mellem vand og sediment. Metoden er derved et udtryk for den
samlede koncentration, der vil være i sediment som følge af udledningen. Der er således ikke tale om en
beregnet 1-årig stigning i koncentrationen i sediment som metoden i FAQ 44 resulterer i men derimod en
beregning af den ligevægtskoncentration, der vil opnås i sedimentet. Da nedbrydning ikke er inkluderet i
beregningen, vil der desuden være tale om et konservativt estimat.
Samlet vurderes det, at beregningsmetoden er mere konservativ end vejledningens tilgang, hvorfor det i
recipientvurderingen samlet er vurderet, at udledningen af vejvand ikke forringer den økologiske eller den
kemiske tilstand eller forhindrer målopfyldelse. Udledningen af vejvand er således ikke i strid med Ind-
satsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.
Miljøstyrelsen:
s. 43: ” I nærværende recipientvurdering er vandprøverne, der er blevet udtaget og analyseret for koncen-
trationerne af relevante miljøfarlige forurenende stoffer blevet udtaget på eksisterende NOVANA-statio-
ner. Placeringen af stationerne er vurderet at være repræsentative for overfladevandet som helhed.” Jf.
Skærbæksagen, skal vurderingen af, at NOVANA-stationerne er repræsentative målepunkter begrundes
tydeligere.
Vejdirektoratets svar:
Vandprøverne i nærværende projekt er så vidt muligt udtaget på eksisterende NOVANA-stationer for der-
ved at kunne inddrage eventuelle eksisterende tidsserier af målinger af miljøfarlige forurenende stoffer,
næringsstoffer mv. ved estimering af de i forvejen forekommende koncentrationer. Vandprøverne er såle-
des udtaget med henblik på at supplere de tilstandsvurderinger, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og
Vandmiljø præsenterer på Vandplandata. De udtagne vandprøver er således repræsentative for vandom-
rådet som helhed og resultaterne af analyserne er udtryk for de i forvejen forekommende koncentrationer
i vandområderne.
Skærbækafgørelsen handler ikke om, hvor der skal udtages prøver til bestemmelse af i forvejen forekom-
mende koncentrationer. Men at det skal sikres, at der ikke sker en målbar stigning på et repræsentativt
målepunkt som følge af udledningen jf. MST FAQ 38 og 43. At vandprøverne i udgangspunkterne er ud-
taget på eksisterende NOVANA-stationer er ikke et udtryk for, at disse anses som repræsentative måle-
punkter i forhold til udledningernes påvirkninger af vandområderne. I Skærbæksagen påpeger MFKN, at
der skal foreligge en begrundelse for valget af repræsentative målepunkter.
Vejvand er jf. spildevandsbekendtgørelsens §3 pkt. 3 at sidestille med tag- og overfladevand svarende til,
hvad Miljøstyrelsen beskriver som almindeligt belastede separate regnvandsudledninger (FAQ 6). Be-
kendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kyst-
vande og havområder (BEK 1433) finder jf. §1 stk. 2 ikke anvendelse på almindeligt belastede separate
regnvandsudledninger. Der kan således ikke udlægges en blandingszone for udledning af vejvand jf. be-
kendtgørelsens §8. Betydningen heraf er, at koncentrationerne af miljøfarlige forurenende stoffer i det ud-
ledte vejvand skal overholde miljøkvalitetskrav før en evt. fortynding i det modtagende vandområde. Un-
der den forudsætning kan udledningen af vejvand ikke føre til overskridelse af det generelle miljøkvalitets-
krav i vandområdet heller ikke på et repræsentativt målepunkt (FAQ 38). I vandområder, hvor
38/64
miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet (FAQ 43) vil en udledning lig eller under det generelle miljø-
kvalitetskrav ikke kunne resultere i en stigning i koncentrationen på et repræsentativt målepunkt.
Miljøstyrelsen:
s. 43: Det fremgår, at ”I vurderingen af om der er målbare stigninger i koncentrationen af et stof i de vand-
områder, hvor miljøkvalitetskravet allerede er overskredet, indgår de analyseusikkerheder, der fremgår af
analysekvalitetsbekendtgørelsen for overvågning af fersk sediment og fersk overfladevand.”
Der mangler en tydeliggørelse af, hvorfor dette anses som at være en fagligt forsvarlig tilgang. Fx fremgår
der på side 46, at:
”For chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet øges med 0,37 mg/kg TS i forhold til den i
forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning på 4,02 % af sedi-
mentkvalitetskravet for chrom. En koncentrationsstigning på 0,37mg/kg TS vil dog ikke være målbar, da
den absolutte usikkerhed for bestemmelse af chrom i sediment er 5 mg/kg TS i fersk sediment.”
Det fremgår dog af analysekvalitetsbekendtgørelsen, at detektionsgrænsen for chrom i sediment er 0,1
mg/kg TS, og man regner generelt kvantifikationsgrænsen som 3 ∙ detektionsgrænsen, dvs. 0,3 mg/kg
TS. Stigningen for chrom i sedimentet vil derfor være højere end kvantifikationsgrænsen. Det er derfor
svært at følge argumentationen, at målingen ikke vil være målbar, når koncentrationsstigningen i sig selv
ud fra andre parametre må anses som både detekterbar men også kvantificerbar.
Vejdirektoratets svar:
En detektionsgrænse på eksempelvis 0,1 mg/kg TS er ikke udtryk for, at der analytisk kan måles en kon-
centrationsforskel på 0,1 mg/kg TS eksempelvis fra 7,7 mg/kg TS til 7,8 mg/kg TS. Men udelukkende, at
der kan skelnes mellem støj og analyt ved en koncentration på 0,1 mg/kg TS (Analysekvalitetsbekendtgø-
relsen (BEK nr. 811 af 19/06/2024)).
I udkastet til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
og grundvand er der udelukkende fastsat et miljøkvalitetskrav for Cr (VI) i sediment. Ved beregninger der
er udført i recipientvurderingen, er der ikke skelnet mellem Cr (III) og Cr (VI). Chrom i udledningen forven-
tes at være på formen Cr (III), som er den mest almindelige form af chrom i vand afstrømmet fra veje.
Cr (III) vil oftest være bundet til organiske stoffer eller jern/manganoxider og er relativt stabilt og mindre
mobilt, da Cr (III) har lavt oxidationspotentiale og derved kun oxideres under stærkt oxiderende forhold.
Tilstedeværelsen af organisk materiale forstærker denne stabilitet ved at skabe reducerende forhold og
samtidig binde Cr (III) i komplekser, hvilket yderligere hæmmer dets oxidation til det mere toksiske Cr
(VI).
Cr (VI) vil være i form af opløselige chromater og dichromater og er både meget mobilt og reaktivt og vil
normalt ikke findes i sediment, da der vil ske en reduktion til Cr (III), der er mindre toksisk end Cr (VI). Der
er ikke fastsat et dansk miljøkvalitetskrav for Cr (III) i sediment.
Jf. Miljøstyrelsens datablad for chrom (Miljøstyrelsen. 2023. Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmil-
jøet. Krom) fremgår det, at delene i databladet, der vedrører Cr (III) er under revurdering. Af samme data-
blad fremgår det, at de økotoksikologiske tests, der ligger til grund for udarbejdelsen af miljøkvalitetskra-
vet for chrom i sediment, er lavet med sediment med meget lave koncentrationer af organisk kulstof og
acid volatile sulphides. Det betyder, at biotilgængelighen af chrom har været optimal i de udførte tests,
hvorfor sedimentkvalitetskravet kan opfattes som sedimentkvalitetskravet for den biotilgængelige del af
chrom, hvorfor kravværdien kan sammenlignes med den biotilgængelige koncentration af chrom i
39/64
sediment. Dette er ikke blevet videreført til det miljøkvalitetskrav for chrom i sediment, der fremgår af ud-
kast til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand.
Samlet vurderes det, at de beregnede chromkoncentrationer i sedimentet i de vandløbsrecipienter, der
potentielt påvirkes af udledningen af vejvand som følge af projektet, ikke er udtryk for koncentrationen af
Cr (VI) i sediment, hvor der er fastsat et sedimentkvalitetskrav. Derimod vil chrom i sediment findes på
formen Cr (III), der er mindre toksisk end Cr (VI). Nedenfor er der gennemført en supplerende beregning.
Beregningerne i recipientvurderingen tager udgangspunkt i totalkoncentrationen af chrom og ikke speci-
fikt Cr (VI) som miljøkvalitetskravet for sediment er fastsat for. De gennemførte beregninger af sediment-
koncentrationerne i recipientvurderingen er foretaget på baggrund af en Kp-værdi på 125.893. I Miljøsty-
relsens datablad for chrom (Miljøstyrelsen. 2023. Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet. Krom)
er der anført en Kp-værdi på 1.000 l/kg for Cr (VI) under sure forhold. Dvs. optimale forhold for ophobning
af Cr (VI) i sediment. Hvis der udføres beregninger af chromkoncentrationen i sediment på baggrund af
denne Kp-værdi og totalkoncentrationen af chrom i vand fås de beregnede resulterende koncentrationer
og i forvejen forekommende koncentrationer (i parentes) af chrom i sediment til værdierne angivet i ne-
denstående tabel, der alle er under miljøkvalitetskravet for Cr (VI) i sediment på 9,2 mg/kg TS.
Vandområde Chrom (VI) (mg/kg TS)
o8697a Skygge Å 0,26 (0,26)
o6344 Haller Å 0,59 (0,58)
c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk 0,41 (0,39)
o6541 Åresvad Å 0,74 (0,65)
o8821_b Gårdsdal Bæk 0,21 (0,20)
o7011 Trudskov Bæk 0,16 (0,073)
De beregnede chromkoncentrationer i sediment i recipientvurderingen er udtryk for totalkoncentrationen
af chrom i sediment. Som beskrevet ovenfor vil chrom findes på den mindre toksiske form Cr (III) og ikke
Cr (VI) i sediment. Supplerende konservative beregninger specifikt for Cr (VI), der tager udgangspunkt i
totalkoncentrationen af chrom i vand, viser at der ikke er overskridelse af miljøkvalitetskravet for Cr (VI) i
sediment. Der vil således heller ikke være overskridelse af miljøkvalitetskravet eller en stigning i chrom-
koncentrationen på repræsentative målepunkter.
Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af chrom ikke forringer den økologiske
tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområder. Udled-
ningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr 797 af 13/06/2023) §8.
Miljøstyrelsen:
s. 46: Det fremgår, at “For chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet øges med 0,37 mg/kg
TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning
på 4,02 % af sedimentkvalitetskravet for chrom. En koncentrationsstigning på 0,37mg/kg TS vil dog ikke
være målbar, da den absolutte usikkerhed for bestemmelse af chrom i sediment er 5 mg/kg TS i fersk se-
diment.”
For stoffer, hvor der allerede forekommer koncentrationer over miljøkvalitetskravene i sedimentet, vejle-
der Miljøstyrelsen generelt i, at en ny udledning ikke må bidrage med mere end 1 % af sedimentkvalitets-
kravet inden for påvirkningszonen, uanset om det er en målelig størrelse eller ej. Derudover vejleder Mil-
jøstyrelsen også generelt i, at der for stoffer, hvor den i forvejen forekommende koncentration ikke
40/64
overskrider miljøkvalitetskravene i sediment, maksimalt må tillades en koncentrationsstigning på 5% af
sedimentkvalitetskravet. Sidstnævnte vurdering er ikke foretaget for nogen stoffer, og det er generelt ikke
tydeligt hvordan bygherre anvender de beregnede procentvise koncentrationsstigninger i deres vurderin-
ger, da disse hverken sammenholdes med Miljøstyrelsens vejledning eller på anden vis kvalificeres til at
bedømme på påvirkningen på vandområderne.
Vejdirektoratets svar:
”I forhold til ovenstående to kommentarer vurderer VD at de relaterer sig til Miljøstyrelsens FAQ 43 og
FAQ 51 vedr. Miljøfarlige forurenende stoffer (Link).
I forhold til kommentaren vedr. generel vejledning for udledning til området hvor der allerede forekommer
koncentrationer over miljøkvalitetskriterierne, der er yderligere specificeret i FAQ 43, skal det anføres, at
der for ingen af de forventede udledninger indenfor anlægsprojektet vil forekomme udledninger af miljø-
farlige forurenende stoffer til vandområder, hvor den i forvejen forekommende koncentration allerede er
overskredet. Bemærkningen vil ikke blive kommenteret yderligere.
For så vidt angår Miljøstyrelsens generelle vejledning for udledning til områder, hvor den i forvejen fore-
kommende koncentration ikke overskrider miljøkvalitetskravene i sediment (FAQ 51), bemærkes det, at
FAQ 51 knytter sig til § 6, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse 1433 af den 21. november 2017 om krav til udled-
ning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder. Det følger
af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 5, at miljømyndigheden fastsætter vilkår i tilladelser, godkendelser el-
ler påbud som sikrer, at koncentrationen for stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter
eller biota, herunder navnlig stof nr. 2, 5, 6, 7, 12, 15, 16, 17, 18, 20, 21, 26, 28, 30, 34, 35, 36, 37, 43 og
44 opført i tabel 5 i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangs-
vande, kystvande og grundvand, ikke stiger i væsentlig grad i sedimenter og relevant biota.
FAQ 51 foreskriver, hvordan det sikres, at udledninger omfattet af bekendtgørelse nr. 1433 ikke medfører
en væsentlig stigning i koncentrationen i sediment i strid med bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 5. I hen-
hold til FAQ 51 bør en koncentrationsstigning på 5 % af sedimentkvalitetskravet betragtes som væsentlig
i de tilfælde, hvor den i forvejen forekommende koncentration ikke overskrider miljøkvalitetskravet i sedi-
ment.
Vejdirektoratet henleder opmærksomheden på, at det følger af § 1 stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1433 af 21.
november 2021, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på almindeligt belastede separate regn-
vandsudledninger. VD fastholder at udledning af vejvand via nyetablerede regnvandsbassiner, med de
heri iboende renseeffekter, er at betragte som almindeligt belastede separate regnvandsudledninger, og
dermed ikke omfattet af bekendtgørelse nr. 1433 samt FAQ 51. Dette er en præmis, der har været lagt til
grund for alle VD´s projekter i de senere år. Udledning af vejvand fra Billund V - Give projektet vurderes
på denne baggrund ikke at være omfattet af Miljøstyrelsens generelle vejledning om koncentrationsstig-
ninger i forhold til sedimentkvalitetskriterierne.
Da miljøkvalitetskravene i sediment overholdes ved projektet, vurderes udledningerne ikke at medføre en
forringelse eller hindring af målopfyldelse, og projektet vurderes derfor at være i overensstemmelse med
indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3.”
Miljøstyrelsen:
s. 46-47: Det fremgår, at ”For vanadium er det beregnet, at den resulterende koncentration i sedimentet
er øget med 0,18 mg/kg TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet
koncentrationsstigning på mindre end 1 % af miljøkvalitetskravet for vanadium i sediment på 33,6 mg/kg
TS.”
41/64
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at miljøkvalitetskrav for vanadium i fersk sediment er 4,2 mg/kg TS,
ikke 33,6 mg/kg TS, og at den procentvise koncentrationsstigning i relation til sedimentkvalitetskravet der-
for må være højere end angivet, hvorfor påvirkningen med vanadium på vandområdet skal revurderes.
Vejdirektoratets svar:
Miljøkvalitetskravet for vanadium i sediment er ændret fra 23,6 mg/kg TS tillagt den naturlige baggrunds-
koncentration i BEK nr. 796 af 13/06/2023 til 4,2 mg/kg TS i udkastet til Bekendtgørelse om fastlæggelse
af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. Dette er desværre ikke blevet
afspejlet i beregningen af den procentvise stigning ift. miljøkvalitetskravet.
Det danske miljøkvalitetskrav for sediment er jf. Miljøstyrelsens datablad for vanadium udarbejdet på bag-
grund af et enkelt økotoksikologisk studie, da der er meget sparsomme data tilgængelige for vanadiums
toksicitet overfor sedimentlevende organismer. Det pågældende studie er udført med optimal biotilgæn-
gelighed med lave værdier for acid-volatile-sulphides (AVS) og lavt indhold af organisk kulstof. Grundla-
get for det udarbejdede kvalitetskrav er en enkelt LC10 værdi på 417 mg/kg TS. I tests udført med natur-
ligt sediment blev der ikke observeret effekter på overlevelse eller vækst. I beskrivelsen af studierne, der
kan findes i registreringsdossieret for vanadium hos ECHA3 fremgår det, at resultaterne fra feltundersø-
gelserne er mere relevante ift. risikovurdering end laboratorieforsøget, der er lagt til grund for det udarbej-
dede miljøkvalitetskrav for vanadium i sediment. Miljøstyrelsen har desuden beregnet et sedimentkvali-
tetskrav baseret på EqP-metoden, der for ferskvand er beregnet til 551,3 mg/kg tørvægt, hvilket er 131
gange højere end, hvad der er beregnet ud fra det økotoksikologiske studie udført ved optimal biotilgæn-
gelighed.
I Miljøstyrelsens datablad fremgår de typiske koncentrationer af vanadium i miljøet af tabel 3.2. Som det
af tabellen, der er indsat nedenfor, spænder vanadiumkoncentrationerne i vandløbssediment fra 4 mg/kg
TS til 306 mg/kg med en medianværdi på 29 - 62 mg/kg. På Kemidata på Miljøportalen4 er der siden
2010 udført i alt 29 målinger af vanadium i vandløbssediment. Kun en af disse er under det fastsatte mil-
jøkvalitetskrav for vanadium i sediment. Den gennemsnitlige koncentration kan beregnes til 20 mg/kg TS
og er således på niveau med medianen af de typiske koncentrationer i sediment i Europa og ca. fem
gange højere end det fastsatte miljøkvalitetskrav for vanadium i sediment.
I beregningen af sedimentkoncentrationer i recipientvurderingen er der lagt en log Kp-værdi på 5,06 til
grund for beregningerne, der er indhentet fra registreringsdossieret for Vanadium, der kan tilgås hos det
Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). I Miljøstyrelsens datablad for vanadium (Miljøstyrelsen. 2023.
3
Vanadium 100.028.337 | ae11d0d0-78d9-465f-b8fe-92a5e1c88118 - ECHA CHEM
4
Kemidata
42/64
Fastsættelse af kvalitetskriterier for vandmiljøet. Vanadium og uorganiske vanadiumforbindelser) fremgår
det, at log Kp-værdier for vanadium ligger i intervallet 2,66 – 5,06. Der er således anvendt den højeste
værdi for log Kp ved beregningerne af sedimentkoncentrationer for vanadium i recipientvurderingen, der
derved giver et konservativt estimat af vanadiumkoncentrationerne i sediment.
Miljøstyrelsen har beregnet det geometriske gennemsnit for log Kp til 3,76 for suspenderet materiale. An-
vendes denne værdi til beregninger af sedimentkoncentrationer fås nedenstående i forvejen forekom-
mende og resulterende sedimentkoncentrationer, der er afrundet til sidste betydende ciffer i miljøkvalitets-
kravet. Ved anvendelse af det geometriske gennemsnit som estimat for log Kp på 3,76 ses det, at de be-
regnede sedimentkoncentrationer som følge af udledningen er uændrede eller under miljøkvalitetskravet
for vanadium i sediment.
For vandområde nr. o6541 Åresvad Å er der beregnet en stigning i sedimentkoncentrationen på 0,2
mg/kg TS, hvilket skyldes en beregnet forøgelse af koncentrationen af vanadium i vand på 0,03 µg/l. der
er 33 gange under den absolutte måleusikkerhed for bestemmelse af koncentrationen af vanadium i vand
på 1 µg/l5. Der er således ikke målbare forøgelser af koncentrationerne af vanadium i vand eller sedi-
ment. Vejdirektoratet etablerer dog ud fra et forsigtighedsprincip supplerende rensning for de bassiner,
der har udledning til vandområde nr. o6541 Åresvad Å. Den supplerende rensning vil være i form af et
efterpoleringstrin bestående af et filteranlæg, der i princippet er et tørt bassin, hvor der på bunden lægges
et lag såkaldt filterjord, hvor stofferne kan sorberes inden vandet via dræn samles op og ledes til vandlø-
bet. Filtermaterialet består bl.a. af en spagnum-sand blanding, og kalksten. Etableringen af et filteranlæg
som supplement til regnvandsbassinerne vil øge fjernelsesgraden for vanadium fra 75 % til 90 % (Per-
sonligt meddelt Jes Vollertsen, Ålborg Universitet). Den udledte koncentration af vanadium efter filteran-
lægget kan derved beregnes til 0,96 µg/l for vandområde nr. o6541 Åresvad Å. Ved etablering af filteran-
læg vil koncentrationen af vanadium i sediment i vandområde nr. o6541 Åresvad Å reduceres fra 9,2
mg/kg TS til 9,1 mg/kg TS.
Beregnede resulterende koncentrationer og i forvejen forekommende koncentrationer i parentes under de
ovennævnte forudsætninger fremgår af tabellen nedenfor.
Vandområde Vanadium, V (mg/kg TS)
o8697a Skygge Å 5,2 (5,2)
o6344 Haller Å 16,1 (16,1)
c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk 2,8 (2,8)
o6541 Åresvad Å 9,4 (9,2)
o6541 Åresvad Å med efterpolering 9,1 (9,2)
o8821_b Gårdsdal Bæk 1,8 (1,7)
o7011 Trudskov Bæk 1,9 (1,5)
Da de beregnede vanadiumkoncentrationer i sediment er enten uændrede eller under miljøkvalitetskravet
for vanadium i sediment vil der således ikke være overskridelse af miljøkvalitetskravet eller stigning i kon-
centrationen på repræsentative målepunkter.
Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af vanadium ikke forringer den økologiske
tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområder. Udled-
ningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.
5
BEK nr 811 af 19/06/2024. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (Analysekvalitetsbekendtgørelsen)
43/64
Miljøstyrelsen:
s. 47: Det fremgår, at ”Derudover er sedimentkoncentrationerne beregnet på baggrund af den i forvejen
forekommende koncentration og den resulterende koncentration af vanadium i vand. Den beregnede kon-
centrationsstigning for vanadium i vand er 0,0016 μg/l, der er 600 gange under den absolutte måleusik-
kerhed for bestemmelse af koncentrationen af vanadium i vand på 1 μg/l. Der er således ikke målbare
forøgelser af koncentrationerne af vanadium i vand og sediment.”
Det fremgår ikke tydeligt, hvad der er argumentet for, at der ikke vil være målbare koncentrationsstignin-
ger i sedimentet.
Vejdirektoratets svar:
Se ovenfor, hvor det er vurderet, at udledningen af vejvand med et indhold af vanadium ikke forringer den
økologiske tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområ-
der. Udledningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af
13/06/2023) §8.
Miljøstyrelsen:
s. 51: Det fremgår, at ”Derudover vil der, som det fremgår af Tabel 5.9, ske en reduktion i den samlede
zinkbelastning af vandområde nr. o6344 Haller Å som følge af, at der inddrages landbrugsareal ved reali-
sering af projektet. Samlet reduceres zinkbelastningen af vandområdet med 153 g zink/år og projektet vil
således medvirke til at mindske zinkkoncentrationen i vandområdet.”
Miljøstyrelsen læser ovenstående som, at udledningen af vejvand er inkluderet i den samlede reduktion
på 153 g zink/år. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det tydeliggøres hvor stor en del af den tilførte mængde
af zink via regnvandsbassinerne der kan dækkes ved inddragelse af landbrugsarealer.
Vejdirektoratets svar:
Dette er beskrevet i teksten med en henvisning til Tabel 5.9 på side 36. Tabellen er indsat nedenfor. Som
det fremgår, er det beregnet, at inddragelsen af landbrugsjord reducerer zinkbelastningen med 299 g/år.
Den udledte mængde er beregnet til 146 g/år. Der kan således beregnes en nettoreduktion i zinkbelast-
ningen på 153 g/år.
44/64
Miljøstyrelsen:
s. 52: Det fremgår, at ” - angiver at den målte koncentration i vand er under detektionsgrænsen, hvorfor
en sedimentkoncentration ikke kan beregnes”.
Miljøstyrelsen tolker ud fra tabelteksten, at der ikke er taget højde for den i forvejen forekommende kon-
centration i sedimentet, hvilket er en mangel. Hvis der ikke kan findes andre repræsentative data, må der
tages udgangspunkt i det worst-case scenarie, at der er overskridelser af miljøkvalitetskravet i sedimen-
tet.
Derudover fremgår det ikke tydeligt, hvordan de resulterende koncentrationer efter udledning er beregnet,
hvis der ikke er taget højde for den i forvejen forekommende koncentration.
Vejdirektoratets svar:
Beregningen af koncentrationen i sediment er baseret på, hvad der er beskrevet i ECHA: 2016. Guidance
on information requirements and Chemical Safety Assessment Chapter R.16: Environmental exposure
assessment
Den konkrete beregningsmetodik fremgår af rapportens kapitel 5.2 og er yderligere beskrevet i svaret til
Miljøstyrelsens kommentar angående s. 32.
Miljøstyrelsen:
s. 57 + 60: Det fremgår, at ”Det vurderes på baggrund heraf, at methylnapthalener ikke er til stede i mål-
bare koncentrationer i vand fra motorveje, der udledes via våde regnvandsbassiner, da methylnaptalener
også tilhører stofgruppen PAH og derfor har tilsvarende egenskaber som de PAH-forbindelser, der er ud-
ført analyser for.” og ” Det vurderes på baggrund heraf, at anthracen og benz(a)pyren ikke er til stede i
målbare koncentrationer i vand fra motorveje, der udledes via våde regnvandsbassiner.”
Miljøstyrelsen påpeger, at der skal vurderes for stoffernes påvirkning, om de er målbare eller ej. Der
mangler derfor en vurdering af påvirkningen på vandområdet med methylnaftalener, anthracen og
benz(a)pyren.
Vejdirektoratets svar:
45/64
De pågældende stoffer er ikke målt i koncentrationer over detektionsgrænsen i det udledte vejvand. Ana-
lyserne er for PAHerne udført med de detektionsgrænser, der fremgår af tabellen nedenfor. Der udført
analyser på i alt 18 prøver af vand udledt fra våde regnvandsbassiner som beskrevet i rapporten.
Detektionsgrænserne fremgår af nedenstående tabel sammenstillet med generelle miljøkvalitetskrav for
indlandsvand.
Parameter Detektionsgrænse (µg/l) Miljøkvalitetskrav (µg/l)
Acenaphthalen <0,01 1,3
Acenaphthen <0,01 0,15
Anthracen <0,01 0,1
Benz(a)pyren <0,001 0,00017
Benzo(a)anthracen <0,001 0,0005
Benzo(b)fluoranthen <0,005 -
Benzo(e)pyren < 0,01 -
Benzo(g,h,i)perylen <0,0006 -
Benzo(k)fluoranthen <0,005 -
Chrysen <0,0018
Dibenz(a,h)anthracen <0,005 0,0014
Fluoranthen <0,005 0,0063
Fluoren <0,01 2,3
Indeno(1,2,3,cd)pyren <0,0006 -
Naphthalen <0,05 2
Phenanthren <0,002 0,94
Pyren <0,002 0,0023
Methylnaphthalener, sum < 0,01 0,12
For anthracen og benz(a)pyren er der ingen målinger over detektionsgrænserne på henholdsvis 0,01 µg/l
og 0,001 µg/l. Det generelle miljøkvalitetskrav for anthracen i vand er 0,1 µg/l. For benz(a)pyren er det
generelle miljøkvalitetskrav 0,00017 µg/l. Der er således ingen overskridelse af det generelle miljøkvali-
tetskrav for anthracen i vand udledt fra våde regnvandsbassiner. Udledningen af vejvand med et indhold
af anthracen i en koncentration, der er under det generelle miljøkvalitetskrav for vand, vil ikke kunne give
anledning til overskridelse af det generelle miljøkvalitetskrav i vand i de potentielt påvirkede vandområ-
der. Da detektionsgrænsen for benz(a)pyren er højere end miljøkvalitetskravet kan det ikke med sikker-
hed afgøres om koncentrationen af benz(a)pyren i vand, der udledes fra våde regnvandsbassiner, er over
eller under det generelle miljøkvalitetskrav.
Methylnapthalener indgik ikke i måleprogrammet for udløbsvand fra våde regnvandsbassiner. Der findes
desuden ikke koncentrationer af methylnaphtalener i vejvand i StormTac. Koncentrationerne ved indløbet
til regnvandsbassinerne kan i stedet estimeres på baggrund af Miljøstyrelsen typetalsrapport for regnbe-
tingede udledninger6. I typetalsrapporten er der angivet ikke-robuste typetal for 1-methylnaphthalen og 2-
methylnaphthalen i regnbetingede udløb med koncentrationer på henholdsvis 0,026 µg/l og 0,027 µg/l.
Svarende til, at summen af methylnapthalener er 0,053 µg/l.
Rensegraden for methylnapthalener i våde regnvandsbassiner vurderes at være på niveau med øvrige
PAH-forbindelser, hvorfor der anvendes en rensegrad på 90 % til beregning af udløbskoncentrationen.
6
Typetal for miljøfarlige forurenende stoffer i regnbetingede udledninger, Miljøstyrelsen, januar 2022
46/64
Udløbskoncentrationen kan derved beregnes til 0,0053 µg/l. Det generelle miljøkvalitetskrav for summen
af methylnapthalener i vand er 0,12 µg/l, hvorfor den beregnede koncentration i udløbet af våde regn-
vandsbassiner er langt under det generelle miljøkvalitetskrav. Udledningen af vejvand med et indhold
methylnaphtalener i koncentrationer, der er under det generelle miljøkvalitetskrav for vand, vil ikke kunne
give anledning til overskridelse af det generelle miljøkvalitetskrav i vand i de potentielt påvirkede vandom-
råder.
I vandområderne, der potentielt kan påvirkes af udledningen af vejvand, er der ikke fundet målinger af
PAHer inkl. methylnapthalener over detektionsgrænsen. Dog med undtagelse af vandområde nr. o7011
Trudskov Bæk, hvor der er målt phenanthren og pyren – begge med koncentrationer på 0,003 µg/l. De
respektive generelle miljøkvalitetskrav i vand er 0,0023 for pyren og 0,94 µg/l for phenanthren. Der er så-
ledes en overskridelse af miljøkvalitetskravet for pyren i Trudskov Bæk, hvilket er håndteret ved etable-
ring af supplerende rensning som beskrevet i recipientvurderingen. Den målte phenanthrenkoncentration
i vandområdet er 300 gange under miljøkvalitetskravet. Da detektionsgrænsen for phenanthen er 470
gange under miljøkvalitetskravet og derved også lavere end den i forvejen forekommende koncentration
vil udledningen af vejvand ikke kunne resultere i en forøgelse af koncentrationen af phenanthren i vand-
området. Phenanthren vurderes derfor ikke yderligere.
Da der ikke er målt benz(a)pyren over detektionsgrænsen på 0,001 µg/l i de potentielt påvirkede vandom-
råder og detektionsgrænsen er højere end det generelle miljøkvalitetskrav for benz(a)pyren i vand er der
udført en beregning af, hvorvidt udledning af vejvand i sig selv vil føre til overskridelse af miljøkvalitetskra-
vet. Dvs. den i forvejen forekommende koncentration er sat til 0 µg/l.
Da alle målinger af benz(a)pyren i udløbet er under detektionsgrænsen er udløbskoncentrationen antaget
at være den halve detektionsgrænse svarende til 0,0005 µg/l. Dette kan sammenholdes med Miljøstyrel-
sens typetalsrapport for regnbetingede udledninger, der angiver en benz(a)pyren koncentration på 0,0040
µg/l i regnvandsudledninger. Udløbskoncentrationen fra et vådt regnvandsbassin med 90 % fjernelse af
benz(a)pyren vil derved være 0,0004 µg/l – dvs. samme koncentrationsniveau som den halve detektions-
grænse.
Der er udført tilsvarende beregninger for anthracen, hvor der som for benz(a)pyren ikke er målt koncen-
trationer over detektionsgrænsen på 0,01 µg/l. Udledningskoncentrationen er derfor antaget at være lig
den halve detektionsgrænse svarende til 0,005 µg/l. For summen af methylnapthalener er udledningskon-
centrationen estimeret til 0,053 µg/l.
Resultaterne af beregningerne for benz(a)pyren, anthracen og summen af methylnapthalener fremgår af
tabellen nedenfor, hvor det ses, at udledningen af vejvand i sig selv ikke overskrider det generelle miljø-
kvalitetskrav for benz(a)pyren, anthracen og summen af methylnapthalener i vand. Da benz(a)pyren har
det laveste miljøkvalitetskrav blandt de 16 analyserede PAH-forbindelser vil en beregning af koncentratio-
nen af disse ligeledes være under deres respektive miljøkvalitetskrav.
Vandområde Benz(a)pyren (µg/l) Anthracen (µg/l) Sum methylnaphtalener
(µg/l)
o8697a Skygge Å 0,0000005 0,0000052 0,0000056
o6344 Haller Å 0,0000012 0,000012 0,000013
c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk 0,0000023 0,000023 0,000024
o6541 Åresvad Å 0,000019 0,00019 0,0002
o8821_b Gårdsdal Bæk 0,0000025 0,000025 0,000026
o7011 Trudskov Bæk 0,000015 0,00015 0,00015
Generelt miljøkvalitetskrav 0,00017 0,1 0,12
47/64
Sedimentkoncentrationerne som følge af udledningen af vejvand er beregnet med metoden beskrevet i
recipientvurderingen og i nærværende. Sedimentkvalitetskravene er beregnet på baggrund af Bekendtgø-
relse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, der er i
høring med anvendelse af EU-standardværdien for organisk kulstof på 5 %. Som det fremgår af tabellen,
er der ingen af de beregnede koncentrationer i sediment, der overskrider miljøkvalitetskravene for sedi-
ment.
Vandområde Benz(a)pyren
(mg/kg TS)
Anthracen
(mg/kg TS)
Sum methylnapthalener (mg/kg
TS)
o8697a Skygge Å 0,000015 0,0000043 0,0000019
o6344 Haller Å 0,000035 0,0000098 0,0000042
c00148 Tange Å m, tilløb
Thorning Kirk
0,000066 0,000019 0,000008
o6541 Åresvad Å 0,00055 0,00015 0,000066
o8821_b Gårdsdal Bæk 0,000073 0,00002 0,0000088
o7011 Trudskov Bæk 0,00043 0,00012 0,000052
Sedimentkvalitetskrav 0,007 0,024 0,024
Da de beregnede koncentrationer i både vand og sediment er langt under de generelle miljøkvalitetskrav
og der kun er målinger af koncentrationer af PAH-forbindelser over detektionsgrænsen i både vand udledt
fra våde regnvandsbassiner og i de potentielt påvirkede vandløb i ganske få tilfælde vurderes det, at ud-
ledningen ikke vil føre til stigninger i koncentrationerne på repræsentative målepunkter.
Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af PAH-forbindelser i sig selv ikke forrin-
ger den økologiske eller den kemiske tilstand eller forhindrer målopfyldelse. Udledningen af vejvand er
således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.
Miljøstyrelsen:
s. 65: Det fremgår, at ”For chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet er øget med 11 mg/kg
TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning
på 119,6 % af sedimentkvalitetskravet for chrom. Kravet til den absolutte usikkerhed for bestemmelse af
chrom i fersk sediment er 5 mg/kg TS mens den relative usikkerhed er 30 %. En forøgelse af koncentrati-
onen af chrom i sediment på 11 mg/kg TS svarer til en forøgelse på 14 %, der er under den relative usik-
kerhed.
Der vil således ikke være en målbar forøgelse af koncentrationen af chrom i sediment.”
Uanset om det er en målbar koncentrationsstigning eller ej, vil denne udledning i sig selv føre til overskri-
delse af miljøkvalitetskravet i sediment for chrom. Dette er i strid med indsatsbekendtgørelsens §8, hvilket
betyder, at projektet ikke vil kunne tillades, medmindre der anvendes foranstaltninger, som fx yderligere
rensning.
Vejdirektoratets svar:
Se svar til kommentar angående s.43, hvor der er udført supplerende beregninger for Cr (VI) som miljø-
kvalitetskravet i sediment er fastsat for. Resultaterne af beregningerne er gentaget nedenfor. Som det
fremgår, er både de i forvejen forekommende og de resulterende koncentrationer af Cr (VI) i sediment
under miljøkvalitetskravet for Cr (VI) i sediment på 9,2 mg/kg TS.
48/64
Vandområde Chrom (VI) (mg/kg TS)
o8697a Skygge Å 0,26 (0,26)
o6344 Haller Å 0,59 (0,58)
c00148 Tange Å m, tilløb Thorning Kirk 0,41 (0,39)
o6541 Åresvad Å 0,74 (0,65)
o8821_b Gårdsdal Bæk 0,21 (0,20)
o7011 Trudskov Bæk 0,16 (0,073)
Samlet vurderes det, at udledningen af vejvand med et indhold af chrom ikke forringer den økologiske
tilstand for nationalt specifikke stoffer eller forhindrer målopfyldelse i de påvirkede vandområder. Udled-
ningen af vejvand er således ikke i strid med Indsatsbekendtgørelsens (BEK nr. 797 af 13/06/2023) §8.
Miljøstyrelsen:
s. 76: Det fremgår, at ”For pyren er det beregnet, at koncentrationen i vand øges med 0,0002 μg/l i for-
hold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning på 8,7%
af det generelle miljøkvalitetskrav for pyren i vand. Der er ikke fastsat krav til analyseusikkerhed for PAH i
ferskt overfladevand i analysekvalitetsbekendtgørelsen. Men for kontrol/overvågning af grundvand og
drikkevandskontrol er den absolutte måleusikkerhed 0,01 – 0,05 μg/l og den relative usikkerhed 30 %.
Det vurderes, at der vil være tilsvarende usikkerheder i forbindelse med analyser af ferskt overfladevand.
En koncentrationsstigning på 0,0002 μg/l vil ikke være målbar, da den absolutte usikkerhed for bestem-
melse af pyren i vand er 0,01 – 0,05 μg/l”.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at for udledninger, hvor der kan gives tilladelse til en blandingszone,
vejleder Miljøstyrelsen generelt i, at der i blandingszonens rand maksimalt må være en koncentrations-
stigning på 5% af det generelle kvalitetskrav for stoffer, hvor der er overskridelse miljøkvalitetskravene af
stofferne i forvejen i vandområdet. Dertil vejleder Miljøstyrelsen også i, at det repræsentative målepunkt
skal være uden for blandingszonen. I nærværende projekt vil bygherre udlede pyren i koncentrationer der
overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for blandingszoners rand på det repræsentative
målepunkt. Jf. bemærkningerne til s. 46 og 65, kan Miljøstyrelsen derudover konstatere, at Miljøstyrel-
sens vejledende grænseværdier for tilladte koncentrationsstigninger generelt ikke kan overholdes, og at
stigningerne generelt er høje. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen bygherre til at overveje, hvorvidt der er tale
om, at dette separerede overfladevand skal kategoriseres som mere end almindeligt belastet, og hvorvidt
vandet skal renses yderligere inden udledning.
Vejdirektoratets svar:
Af Miljøstyrelsens FAQ pkt. 7 fremgår det, at regnvandsudledninger fra veje er almindeligt belastede, hvil-
ket understøttes af den gældende spildevandsbekendtgørelse (BEK nr. 866 af 20/06/2025) §3 3, punkt,
der definerer tag og overfladevand som:
”Regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner, såfremt det
ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra
sådanne arealer eller har en væsentlig anden sammensætning.”
Der kan således ikke udlægges en blandingszone, da udledningen ikke er omfattet af Bekendtgørelse om
krav til udledning af visse forurenende stoffer (BEK nr. 1433 af 21/11/2017) jf. §1 stk. 2 1. punkt.
49/64
I forbindelse med udledningen til Trudskov Bæk etableres supplerende rensning af det udledte vand, da
der er beregnet målbare stigninger i koncentrationen af totalchrom i sedimentet. Selvom det vurderes, at
chrom vil forefindes i form af chrom (III) i sediment, hvor der ikke er fastsat et miljøkvalitetskrav, vil der ud
fra et forsigtighedsprincip blive etableret filteranlæg til efterpolering af det rensede vejvand fra de tre våde
regnvandsbassiner, der har udledning til Trudskov Bæk. Filteranlægget er i princippet et tørt bassin, hvor
der på bunden lægges et lag såkaldt filterjord, hvor stofferne kan sorberes inden vandet via dræn samles
op og ledes til vandløbet. Filtermaterialet består bl.a. af en spagnum-sand blanding, olivegranulat-sand
blanding og kalksten. Udover at der en effektiv fjernelse af tungmetaller i filteranlægget vil filterjorden re-
sultere i en høj grad af fjernelse af PAH-forbindelser, derunder pyren, da organiske miljøfarlige forure-
nende stoffer vil bindes til de organiske bestanddele i filterjorden. I udløb fra filterbassin er under detekti-
onsgrænsen på 0,005 [µg/l], for Pyren, hvorfor fjernelsen il være tæt på 100% (Personligt meddelt Jes
Vollertsen, Ålborg Universitet).
På baggrund heraf vurderes det, at udledningen af vejvand ikke vil forøge koncentrationen af pyren i
Trudskov Bæk, da udledningskoncentration efter ekstrapoleringstrinnet vurderes at være lavere end den i
forvejen forekommende koncentration i vandløbet.
Udledningen af vejvand med et indhold af chrom og pyren vil ikke forringe den økologiske tilstand for nati-
onalt specifikke stoffer eller forhindre målopfyldelse.
Miljøstyrelsen:
s. 76: Det fremgår, at ”Da der ikke er observeret en målbar stigning i pyrenkoncentrationen i vandfasen,
kan det forventes, at der heller ikke vil være en stigning i pyrenkoncentrationen i biota i vandområde
o7011 Trudskov Bæk.”
Der mangler en argumentation for, at måleusikkerhed i vand har en effekt på ophobning og målbarhed i
biota.
Vejdirektoratets svar:
Se svar på kommentar til s. 76 ovenfor.
50/64
Bilag 1: Miljøstyrelsens samlede høringssvar
Lov om vandplanlægning (lovbekendtgørelse 126 af 26/01/2017) med tilhørende bekendtgørelser fast-
sætter bl.a. miljømål og indsatsprogrammer med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god til-
stand for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Det følger af § 8 i indsatsbekendtgørelsen
(BEK 797 af 13/06/2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter), at offentlige myndigheder ikke
må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre at aktuel tilstand forringes, eller at fastlagte miljømål
ikke kan opnås for målsatte overfladevandområder eller grundvandsforekomster.
Nedenstående bemærkninger forholder sig til miljøfarlige forurenende stoffer i overfladevand.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at hvis der i nedenstående bemærkninger er henvist til miljøkvalitets-
krav eller bekendtgørelsen om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand, at disse tager udgangspunkt i den version af bekendtgørelsen som for nyligt har været hø-
ring, og kan findes her: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/2c56ad50-5079-4e24-bcd6-
71103e26d141/Udkast%20til%20be-
kendtg%C3%B8relse%20om%20fastl%C3%A6ggelse%20af%20milj%C3%B8m%C3%A5l.pdf
Dette skyldes, at den supplerende miljøkonsekvensrapport er udarbejdet grundet genbesøget af vandom-
rådeplanerne.
Bemærkninger
s. 11: Det fremgår, at ” I nærværende recipientvurdering vil miljøfarlige forurenende stoffer, der forekom-
mer i koncentrationer over detektionsgrænsen i udløbsvandet fra våde regnvandsbassiner blive inddra-
get:”
Der skal vurderes for påvirkningen af alle relevante stoffer, og der mangler derfor argumenter for ikke at
vurdere for stoffer, som ikke er fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen. Hvad er detektions-
grænserne for de enkelte stoffer, og hvor store er de i forhold til miljøkvalitetskravene? Hvis de ikke kan
måles i udløbsvand, kan de derimod estimeres ud fra koncentrationer i indløbsvand og en estimeret ren-
segrad? Hvis koncentrationerne ikke kan estimeres, kan man anvende en konservativ tilgang, og fx an-
tage at koncentrationen er lig detektionsgrænsen. Det er en gennemgående mangel i miljøkonsekvens-
rapporten, at der ikke er foretaget vurderinger for alle relevante stoffer.
s. 16: Det fremgår, at ”Det er antaget, at tungmetalkoncentrationerne i vandområde nr. o6860 Afløb Store
Porsmose* er lig tungmetalkoncentrationerne målt i vandområde nr. o6921 Nørremølle Å Os Loldrup Sø”.
Det fremgår ikke tydeligt på hvilken baggrund denne antagelse er foretaget.
s. 20: Det fremgår, at ”I det omfang, at der findes flere målinger af en parameter, er der beregnet en gen-
nemsnitlig koncentration på baggrund af principperne, der er beskrevet i Miljøstyrelsens FAQ ” Spørgs-
mål og svar om udledning af visse forurenende stoffer til vandmiljøet”, hvor det under punkt 53 er beskre-
vet, hvordan middelværdier kan beregnes for analyseresultater, hvor der indgår værdier under analyse-
metodens detektionsgrænse”.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at den refererede vejledning omhandler spildevandsudledningen i sig
selv, ikke vurderinger af i forvejen forekommende koncentrationer i recipienten. Der mangler derfor en
beskrivelse af hvorfor bygherre finder det fagligt forsvarligt at anvende denne tilgang.
s. 27: Der er foretaget beregninger på de resulterende koncentrationer i vandområderne, beregnet ud fra
vandføringen i recipienten og de udledte vandmængder. Miljøstyrelsen forventer, at der må forekomme
en vis ”fortyndingsfane” for de stoffer, hvor miljøkvalitetskrav er overskredet i udledning indtil
51/64
opblandingen, er opnået. Der mangler en beskrivelse af ”fortyndingsfanernes” størrelse i forhold til vand-
områdernes størrelse.
Derudover fremgår det i den originale MKR, at der er flere udløb til samme vandløbsstrækning. Det frem-
går ikke tydeligt, om den samlede påvirkning er beregnet.
s. 28: Det fremgår, at ”For tungmetallerne gælder det generelle miljøkvalitetskrav for den biotilgængelige
koncentration.”
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at dette kun gælder for specifikke metaller i specifikke matricer i speci-
fikke typer vandområder. I udkastet til den nye bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb,
søer, overgangsvande, kystvande og grundvand er det de stoffer, som fremgår i bilag 2, del B, tabel 3
med fodnote 7, tabel 4 med fodnote 7, eller tabel 5 med fodnote 13.
I tabel 5.1, fodnote 68 fremgår det, at man kan vælge at anvende den biotilgængelige koncentration eller
tillægge naturlige baggrundskoncentration for chrom. Dette er dog ikke korrekt. Øjensynligt er der an-
vendt de korrekte miljøkvalitetskrav i tabellen, så Miljøstyrelsen forventer ikke, at det giver anledning til at
der skal foretages revurderinger for chrom af den årsag.
I tabel 5.1 for kobber, fremgår det både, at der er tillagt den naturlige baggrundskoncentration samt at
man kan anvende biotilgængeligheden (gul markering). Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at man ikke
kan anvende begge dele, og at det ikke fremgår tydeligt om man anvender begge dele eller kun en af til-
gangene. Såfremt begge dele er anvendt, skal der foretages en revurdering.
I tabel 5.1 for vanadium, fremgår det, at der tillagt den naturlige baggrundskoncentration. Det fremgår
ikke af udkastet til den nye bekendtgørelse, at denne tilgang kan tillades for vanadium. Øjensynligt er der
anvendt de korrekte miljøkvalitetskrav i tabellen, så Miljøstyrelsen forventer ikke, at det giver anledning til
at der skal foretages revurderinger for vanadium af den årsag.
s. 32: Metoden anvendt til at beregne bidraget fra udledningerne fra regnvandsbassinerne til sedimentet
tager udgangspunkt i de resulterende koncentrationer i vand efter udledning. Det fremgår ikke tydeligt
hvorvidt denne tilgang er tilsvarende eller mere konservativ end den tilgang oplyst i Miljøstyrelsens vejled-
ning til udledning af visse forurenende stoffer (https://mst.dk/media/g05jpmjk/spoergsmaal-og-svar-om-
udledning-af-visse-forurenende-stoffer-april-2025.pdf), FAQ nr. 44, hvor det blandt andet fremgår, at:
”Beregningen af koncentrationsstigningen i sedimentet foretages på grundlag af den årligt udledte stof-
mængde. Spredningen af stoffet i overfladevandet antages at ske jævnt fordelt over bunden på et af-
grænset areal i de øverste 3-5 cm […]”
Det fremgår derudover heller ikke tydeligt hvilket areal stofferne forventes at påvirke.
s. 43: ” I nærværende recipientvurdering er vandprøverne, der er blevet udtaget og analyseret for koncen-
trationerne af relevante miljøfarlige forurenende stoffer blevet udtaget på eksisterende NOVANA-statio-
ner. Placeringen af stationerne er vurderet at være repræsentative for overfladevandet som helhed.” Jf.
Skærbæksagen, skal vurderingen af, at NOVANA-stationerne er repræsentative målepunkter begrundes
tydeligere.
s. 43: Det fremgår, at ”I vurderingen af om der er målbare stigninger i koncentrationen af et stof i de vand-
områder, hvor miljøkvalitetskravet allerede er overskredet, indgår de analyseusikkerheder, der fremgår af
analysekvalitetsbekendtgørelsen for overvågning af fersk sediment og fersk overfladevand.”
Der mangler en tydeliggørelse af, hvorfor dette anses som at være en fagligt forsvarlig tilgang. Fx fremgår
der på side 46, at:
52/64
”For chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet øges med 0,37 mg/kg TS i forhold til den i
forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning på 4,02 % af sedi-
mentkvalitetskravet for chrom. En koncentrationsstigning på 0,37mg/kg TS vil dog ikke være målbar, da
den absolutte usikkerhed for bestemmelse af chrom i sediment er 5 mg/kg TS i fersk sediment.”
Det fremgår dog af analysekvalitetsbekendtgørelsen, at detektionsgrænsen for chrom i sediment er 0,1
mg/kg TS, og man regner generelt kvantifikationsgrænsen som 3 ∙ detektionsgrænsen, dvs. 0,3 mg/kg
TS. Stigningen for chrom i sedimentet vil derfor være højere end kvantifikationsgrænsen. Det er derfor
svært at følge argumentationen, at målingen ikke vil være målbar, når koncentrationsstigningen i sig selv
ud fra andre parametre må anses som både detekterbar men også kvantificerbar.
s. 46: Det fremgår, at “For chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet øges med 0,37 mg/kg
TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning
på 4,02 % af sedimentkvalitetskravet for chrom. En koncentrationsstigning på 0,37mg/kg TS vil dog ikke
være målbar, da den absolutte usikkerhed for bestemmelse af chrom i sediment er 5 mg/kg TS i fersk se-
diment.”
For stoffer, hvor der allerede forekommer koncentrationer over miljøkvalitetskravene i sedimentet, vejle-
der Miljøstyrelsen generelt i, at en ny udledning ikke må bidrage med mere end 1 % af sedimentkvalitets-
kravet inden for påvirkningszonen, uanset om det er en målelig størrelse eller ej. Derudover vejleder Mil-
jøstyrelsen også generelt i, at der for stoffer, hvor den i forvejen forekommende koncentration ikke over-
skrider miljøkvalitetskravene i sediment, maksimalt må tillades en koncentrationsstigning på 5% af sedi-
mentkvalitetskravet. Sidstnævnte vurdering er ikke foretaget for nogen stoffer, og det er generelt ikke ty-
deligt hvordan bygherre anvender de beregnede procentvise koncentrationsstigninger i deres vurderin-
ger, da disse hverken sammenholdes med Miljøstyrelsens vejledning eller på anden vis kvalificeres til at
bedømme på påvirkningen på vandområderne.
s. 46-47: Det fremgår, at ”For vanadium er det beregnet, at den resulterende koncentration i sedimentet
er øget med 0,18 mg/kg TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet
koncentrationsstigning på mindre end 1 % af miljøkvalitetskravet for vanadium i sediment på 33,6 mg/kg
TS.”
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at miljøkvalitetskrav for vanadium i fersk sediment er 4,2 mg/kg TS,
ikke 33,6 mg/kg TS, og at den procentvise koncentrationsstigning i relation til sedimentkvalitetskravet der-
for må være højere end angivet, hvorfor påvirkningen med vanadium på vandområdet skal revurderes.
s. 47: Det fremgår, at ”Derudover er sedimentkoncentrationerne beregnet på baggrund af den i forvejen
forekommende koncentration og den resulterende koncentration af vanadium i vand. Den beregnede kon-
centrationsstigning for vanadium i vand er 0,0016 μg/l, der er 600 gange under den absolutte måleusik-
kerhed for bestemmelse af koncentrationen af vanadium i vand på 1 μg/l. Der er således ikke målbare
forøgelser af koncentrationerne af vanadium i vand og sediment.”
Det fremgår ikke tydeligt, hvad der er argumentet for, at der ikke vil være målbare koncentrationsstignin-
ger i sedimentet.
s. 51: Det fremgår, at ”Derudover vil der, som det fremgår af Tabel 5.9, ske en reduktion i den samlede
zinkbelastning af vandområde nr. o6344 Haller Å som følge af, at der inddrages landbrugsareal ved reali-
sering af projektet. Samlet reduceres zinkbelastningen af vandområdet med 153 g zink/år og projektet vil
således medvirke til at mindske zinkkoncentrationen i vandområdet.”
53/64
Miljøstyrelsen læser ovenstående som, at udledningen af vejvand er inkluderet i den samlede reduktion
på 153 g zink/år. Hvis dette ikke er tilfældet, bør det tydeliggøres hvor stor en del af den tilførte mængde
af zink via regnvandsbassinerne der kan dækkes ved inddragelse af landbrugsarealer.
s. 52: Det fremgår, at ” - angiver at den målte koncentration i vand er under detektionsgrænsen, hvorfor
en sedimentkoncentration ikke kan beregnes”.
Miljøstyrelsen tolker ud fra tabelteksten, at der ikke er taget højde for den i forvejen forekommende kon-
centration i sedimentet, hvilket er en mangel. Hvis der ikke kan findes andet repræsentativt data, må der
tages udgangspunkt i det worst-case scenarie, at der er overskridelser af miljøkvalitetskravet i sedimen-
tet.
Derudover fremgår det ikke tydeligt, hvordan de resulterende koncentrationer efter udledning er beregnet,
hvis der ikke er taget højde for den i forvejen forekommende koncentration.
s. 57 + 60: Det fremgår, at ”Det vurderes på baggrund heraf, at methylnapthalener ikke er til stede i mål-
bare koncentrationer i vand fra motorveje, der udledes via våde regnvandsbassiner, da methylnaptalener
også tilhører stofgruppen PAH og derfor har tilsvarende egenskaber som de PAH-forbindelser, der er ud-
ført analyser for.” og ” Det vurderes på baggrund heraf, at anthracen og benz(a)pyren ikke er til stede i
målbare koncentrationer i vand fra motorveje, der udledes via våde regnvandsbassiner.”
Miljøstyrelsen påpeger, at der skal vurderes for stoffernes påvirkning, om de er målbare eller ej. Der
mangler derfor en vurdering af påvirkningen på vandområdet med methylnaftalener, anthracen og
benz(a)pyren.
s. 65: Det fremgår, at ”For chrom er det beregnet, at koncentrationen i sedimentet er øget med 11 mg/kg
TS i forhold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning
på 119,6 % af sedimentkvalitetskravet for chrom. Kravet til den absolutte usikkerhed for bestemmelse af
chrom i fersk sediment er 5 mg/kg TS mens den relative usikkerhed er 30 %152. En forøgelse af koncen-
trationen af chrom i sediment på 11 mg/kg TS svarer til en forøgelse på 14 %, der er under den relative
usikkerhed.
Der vil således ikke være en målbar forøgelse af koncentrationen af chrom i sediment.”
Uanset om det er en målbar koncentrationsstigning eller ej, vil denne udledning i sig selv føre til overskri-
delse af miljøkvalitetskravet i sediment for chrom. Dette er i strid med indsatsbekendtgørelsens §8, hvilket
betyder, at projektet ikke vil kunne tillades, medmindre der anvendes foranstaltninger, som fx yderligere
rensning.
s. 76: Det fremgår, at ”For pyren er det beregnet, at koncentrationen i vand øges med 0,0002 μg/l i for-
hold til den i forvejen forekommende koncentration, hvilket er en beregnet koncentrationsstigning på 8,7%
af det generelle miljøkvalitetskrav for pyren i vand. Der er ikke fastsat krav til analyseusikkerhed for PAH i
ferskt overfladevand i analysekvalitetsbekendtgørelsen. Men for kontrol/overvågning af grundvand og
drikkevandskontrol er den absolutte måleusikkerhed 0,01 – 0,05 μg/l og den relative usikkerhed 30 %.
Det vurderes, at der vil være tilsvarende usikkerheder i forbindelse med analyser af ferskt overfladevand.
En koncentrationsstigning på 0,0002 μg/l vil ikke være målbar, da den absolutte usikkerhed for bestem-
melse af pyren i vand er 0,01 – 0,05 μg/l”.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at for udledninger, hvor der kan gives tilladelse til en blandingszone,
vejleder Miljøstyrelsen generelt i, at der i blandingszonens rand maksimalt må være en koncentrations-
stigning på 5% af det generelle kvalitetskrav for stoffer, hvor der er overskridelse miljøkvalitetskravene af
stofferne i forvejen i vandområdet. Dertil vejleder Miljøstyrelsen også i, at det repræsentative målepunkt
skal være uden for blandingszonen. I nærværende projekt vil bygherre udlede pyren i koncentrationer der
54/64
overskrider Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for blandingszoners rand på det repræsentative
målepunkt. Jf. bemærkningerne til s. 46 og 65, kan Miljøstyrelsen derudover konstatere, at Miljøstyrel-
sens vejledende grænseværdier for tilladte koncentrationsstigninger generelt ikke kan overholdes, og at
stigningerne generelt er høje. Derfor opfordrer Miljøstyrelsen bygherre til at overveje, hvorvidt der er tale
om, at dette separerede overfladevand skal kategoriseres som mere end almindeligt belastet, og hvorvidt
vandet skal renses yderligere inden udledning.
s. 76: Det fremgår, at ”Da der ikke er observeret en målbar stigning i pyrenkoncentrationen i vandfasen,
kan det forventes, at der heller ikke vil være en stigning i pyrenkoncentrationen i biota i vandområde
o7011 Trudskov Bæk.”
Der mangler en argumentation for, at måleusikkerhed i vand har en effekt på ophobning og målbarhed i
biota.
55/64
BatLife Europe:
Last year we submitted a letter of concern regarding the Motorvej Klode Mølle-Viborg-Løvel around Vi-
borg. The middle of Jylland inhabits several important hibernation sites for an endangered bat species. In
combination with comparable hibernation sites in northern Germany, they are of a high international im-
portance for the north and central-European populations for different bat species; in particular Myotis
dasycneme and Myotis daubentonii. Further bat surveys were carried out in Spring 2025. In our view this
additional survey is not sufficient to find potential migration corridors. Therefore, the results are inade-
quate to assess the impacts to bat populations as required by national and international legislation, and
hence inadequate to assess the impact of the ecological functionality of the nearby Natura 2000 sites with
scientific certainty. Thus, we are still highly concerned that the bat populations using these internationally
important bat hibernation sites might be at risk due to an insufficient impact assessment. Therefore, we
urge for a more detailed assessment of the impact of this road construction on bats in the area before go-
ing further with the planning. Specifically, in the text below, we highlight key points that should be consid-
ered further:
The additional bat surveys were carried out in Spring 2025 but only during one year.
Given that Mønsted and Daugbjerg Kalkgruber and Mønsted Ådal are important European hibernation
sites for M. dasycneme it would be necessary to conduct bat surveys during Spring and Autumn (Au-
gust-November) to identify bat movements to/from hibernation sites. This additional survey was con-
ducted only during Spring and therefore lacks data on both swarming and migration activity in the au-
tumn. This is crucial to understand if the road will disrupt movement of bats and result in a negative im-
pact to populations on species on both Annex II and IV in the Habitats Directive and the affected nearby
Natura 2000 sites. It is not sufficient to assume (as it is done in the report describing the additional bat
surveys) that bat activity is the same during Spring and Autumn as studies show that this is not the case
(Heim et al, 2016). Also bat activity is highly variable year to year and more than one year of surveying is
required by international best practices to determine how bats use an area (Battersby, 2010).
The monitoring effort is too small to appropriately map migration
The three road alternatives collectively comprise a stretch of (46+43+41,5 km) 130,5 kilometres. Along
these stretches 38 bat recorders were placed. Four of those were either stolen or malfunctioned resulting
in an effective number of 34 bat recorders. Thus, recorders were placed with an average distance of 3,8
kilometres. Bat echolocation calls and Myotis echolocation calls in particular, do not travel very far and
are only registered 20-30 meters from the recording device at best. This leaves a large, un-surveyed
area. With a few exceptions, the results of the additional spring survey show comparable levels of activity
on the recording devices, including recorders in “kategori 3” where no bat activity was expected. This indi-
cates that areas with bat activity have been difficult to identify, and areas with bat activity may have been
missed between the recording devices.
We do not find it substantiated that bat activity in the area is generally low, it might well be a result of an
insufficient monitoring effort or due to diffuse migration across the landscape. If migration of bats is dif-
fuse across the landscape, mitigation measures are still needed to protect the populations’ conservation
status.
The impacts on diffuse bat migration are not accounted for
It is not known how bats migrate in this area i.e. do they migrate along distinct flightpaths or do they mi-
grate diffusely across the landscape. This additional study is more focused on flight paths and is not ap-
propriately designed to assess diffuse migration and the potential impacts of this proposed motorway. In
the additional report it is stated that the observed Myotis dasycneme spring activity could be a result of
diffuse migration. However, there is no assessment of how the bats are affected by the planned motorway
if the migration is in fact diffuse. We find the suggestion that the bats do not migrate in an easterly direc-
tion from the Mønsted and Daugbjerg Kalkgruber unlikely. This suggestion is not evidence based and
56/64
therefore highly speculative, as no parallel surveys were conducted surveys on comparable transects
north, west and south of the hibernation sites.
Sound analysis methods insufficient
This additional bat survey relied solely on automatic identification of bat calls using Kaleidoscope soft-
ware. Myotis species are notoriously difficult to identify using automatic methods and Myotis dascyneme’s
echolocation calls overlaps considerably with Myotis daubentonii. Therefore, to be certain manual identifi-
cation by sound analysis experts is necessary to identify Myotis species. Even then it might not be possi-
ble to distinguish the species on a species level, using bioacoustics.
-Measure of bat activity
Acoustic monitoring is an unsuitable method to find and map migration routes, as the acoustics cannot
document behaviour or flight directions, only activity levels of bats. These activity levels are then com-
pared mixing potential migration sites and foraging sites, e.g. site 15 and 20. On the latter, a relative high
activity must be expected as the same individual will be recorded several times in a night. In migration
routes, an individual will only be recorded once, i.e. a lower activity level can represent a substantially
higher proportion of the population than the few foraging individuals on a pond or river.
Bioacoustics cannot answer all questions, that need to be addressed
Bioacoustics can be used to describe the presence of bats or bat species and their activity levels. But this
method is not appropriate to show the ecological needs of the bats around the swarming sites and hiber-
nacula and their usage of the landscape. This knowledge is strongly needed to describe the needs of the
bats and to get to know about possible flight-transects. Otherwise, the planning of crossing elements
might not be sufficient. In this case we see the only possibility to answer those questions through a radio-
tracking study, which shall be performed for an appropriate number of seasons.
It is not possible to divert bats to the 14 fauna passages by planting hedgerows
The Road Directorate and their consultant consider the establishment of 14 fauna passages to be an im-
portant mitigation measure to minimize mortality of bats, Myotis dasycneme in particular, at the planned
motorway. The position of these passages was decided before the bat surveys were completed, and in
the environmental impact assessment it is recommended that all bat flight path structures are redirected
to one of these 14 passages to minimize the risk of bats being killed by cars. There is no evidence that it
is possible to alter the flight paths of Myotis bats this way (Altringham et al, 2020). On the contrary, a
study in Great Britain found that very few bats used two underpasses where attempts had been made to
divert bats to them with plantings, even for species that fly extremely close to clutter (Berthinussen & Al-
tringham 2012). When constructing fauna passages for bats, it is crucial to their functionality that they are
placed on existing flight paths. Furthermore, the passage must be properly designed to ensure safe
crossing of bats. At “stationering 231+200”, where bat detector number 15 was placed during the supple-
mentary bat survey, a fauna bridge will be placed where the road crosses a pond. Mortality of bats is
known to be high where roads are placed near (or in this case, through) lakes with hunting bats. It is very
unlikely that the hunting bats will cross the pond using a fauna bridge directing them away from the water
surface. We are therefore highly concerned about high bat mortality at this location.
Breeding sites or resting places cannot be replaced by bat boxes or “veteranisering”
The establishment of the road requires cutting down an undefined number of trees and removing an un-
defined number of buildings. According to the “Natura 2000 Konsekvensvurdering”, the trees and build-
ings will be monitored during the detailed design phase of the road to determine whether they function as
breeding sites or resting places for bats. Breeding sites and resting places must be located during the ini-
tial phase of the project and not in the detailed design phase, and how the sites are affected must be a
part of the initial impact assessment. We recommend that trees and buildings are monitored so breeding
sites and resting places can be a part of the impact assessment.
57/64
While bat boxes may be used by mating bats, the vast majority of bat boxes are not used by breeding or
hibernating bats and therefore bat boxes cannot compensate for loss of breeding or hibernating sites in
trees or buildings (eg. Altringham, et al 2020).
The reports speculate on bat migration and energetics to conclude that bats do not cross the projected
road during spring migration as the distance between the projected road and the hibernacula is too long
to enable flights of those ca. 5 km. These speculations are tenuous and in contrast to knowledge on bats
and migration generally, and pond bats behaviour specifically. While bats swam around hibernacula in
autumn, there is no data to suggest that there is similar behaviour in spring. Bats may forage during mi-
gration, i.e. will not be energetically restricted to flights of < 5km in spring (Voigt et al. 2012, 2024). Pond
bats regularly commute longer distances during normal nocturnal foraging trips (Haarsma & Siepel 2014,
Ciechanowiski et al. 2017). Even energetically ‘stressed’ breeding females commute longer than 5 km.
We urge you to consider the points raised above to ensure that favourable conservation status of bats in
this region is maintained for the future.
Vejdirektoratets svar:
I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten (18. september til den 15. november
2024) fremkom der kritik af, at der ikke var gennemført undersøgelser af damflagermus og andre arter af
flagermus i den periode hvor de flyver væk fra overvintringsstederne Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber.
Disse flyvninger pågår i perioden marts og april.
Vejdirektoratet har på baggrund heraf gennemført supplerende undersøgelse i foråret 2025 med det for-
mål at sikre, at projektet har indarbejdet tilstrækkeligt med faunapassager langs de tre linjeføringer, så
man på baggrund af resultaterne fra lytteundersøgelsen i foråret 2025 kan sikre at den økologiske funkti-
onalitet for damflagermus opretholdes i forhold til benyttelse af kalkgruberne som overvintringssted. Det
blev vurderet, at der ikke var behov for supplerende undersøgelser ifm. flagermusenes indflyvning i kalk-
gruberne i efterårsperioden 2025, da der foreligger undersøgelser med lytninger langs motorvejen fra
2024.
Formålet med de oprindelige flagermusundersøgelserne i 2024 har været at kortlægge flagermusenes
flyveaktivitet inden for større geografiske enheder (metalokaliteter) samt flyveaktiviteten på oplagte lokali-
teter med flagermusaktivitet, ofte i forbindelse med ledelinjer i form af læhegn, skovkanter og vandløb,
hvor flagermus kan krydse linjeføringen (krydsningspunkter).
Metalokaliteterne er udvalgt på baggrund af en desktop-analyse samt den første besigtigelse af fred-
skove, hvor der blev kortlagt flagermusegnede træer, og er foretaget efter 'species richness' metoden, der
går ud på at eftersøge flagermus de mest egnede steder inden for og nær en lokalitet.
Placeringen af detektorer er sket med afsæt i undersøgelser af luftfoto for at identificere potentielle steder
med høj aktivitet. Nærmere beskrivelse af undersøgelserne fremgår at naturkortlægningsdelen i den digi-
tale miljøkonsekvensrapport.
Placeringen og omfanget af ledelinjer og faunapassager er gennemført i henhold til lokale retningslinjer
dvs. den tekniske anvisning (Søgaard, et al., 2018b) og forvaltningsplanen for flagermus (Møller, et al.,
2013) der fastlægger undersøgelser i to perioder; en sommerperiode (20. juni til 7. august) og en sen-
sommerperiode (15. august til 15. september). Derudover er flere af passagerne større faunapassager
(landskabsbroer)med længder på mere end 100 m, med rindende vandløb og vegetation under, som fla-
germus kan bruge som flyveveje, og som ikke kan sammenlignes med funktionerne i generelle motorvejs-
underføringer.
58/64
Resultaterne af de supplerende undersøgelser viser lav aktivitet langs linjeføringen generelt og højere
aktivitet hvor der etableres faunapassager. Dette understøtter konklusionen om, at det oprindelige om-
fang af afværgeforanstaltningerne, som er designet til at adressere generel forbindelse for flagermus på
tværs af motorvejen, er tilstrækkelige for migrerende Myotis arter, herunder damflagermus og vandflager-
mus.
Myotis-arter generelt er svære at adskille, men den anvendte software er generelt god til at skelne Myo-
tis-arter fra andre arter, ved anvendelse af automatisk art-genkendelse. Myotis-arter generelt er således
inkluderet i analysen for at adressere netop dette problem, og det vurderes samlet at undersøgelserne er
gennemført i overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder.
Ydermere vil usikkerheder der opstår ved gennemgang af data med denne metode, mindskes ved større
datamængder. Der indgår over 1,3 millioner optagelser i forårsundersøgelserne, hvorfor usikkerheden
forbundet med automatisk arts-identifikation vil være ubetydelig.
Vandhullet ved detektor 15, vil blive direkte krydset af motorvejen, hvorfor det nedlægges permanent ifm.
anlæg af motorvejen. Vurderingen af nedlæggelsen af den beskyttede sø og mose er indeholdt i miljø-
konsekvensvurderingen, hvor det er fastlagt at der etableres to nye vandhuller som erstatning for den
nedlagte sø, og 16.172 m2 erstatningsnatur for nedlæggelsen af mosen, der har et areal på 2.790 m2. Er-
statningsvandhullerne og -naturen etableres 2 år før nedlæggelse af den eksisterende beskyttede natur,
og disse forventes således at være funktionsdygtige inden anlægsarbejderne påbegyndes. Da vandhullet
samtidig er ynglevandhul for padder, er der en binding om at erstatningsnaturen etableres i relativ nær-
hed af den nedlagte natur. Med yderligere etablering af en faunabro på lokaliteten vurderes flagermusene
ikke at bliver væsentligt påvirket af projektet og at den vestlige linjeføring kan gennemføres uden at for-
ringe områdets økologiske funktionalitet for damflagermus og andre arter af flagermus.
I forhold til bygninger der forventes nedrevet ifm. anlæg af motorvejen er det korrekt, at der ikke er gen-
nemført undersøgelser for flagermus. Dette skyldes, at det på undersøgelsestidspunktet ikke var klarlagt
præcis hvilke bygninger der skal nedrives, og at Vejdirektoratet desuden ikke har haft adkomst til de po-
tentielle bygninger. Dette afklares i detailfasen – ikke at vurderingen udskydes. Vurderingerne af yngle-
og rastesteder i bygninger er i stedet baseret på worst case, som er benyttet til fastsættelse af afværge-
foranstaltninger. Afværgeforanstaltningerne er anført som både opsætning af flagermuskasser og kon-
struktion af flagermushuse, og at den valgte løsning udvælges på baggrund af en konkret vurdering i
hvert tilfælde, afhængigt af hvilket yngle- og rastested, som fjernes og hvilke flagermus, som anven-
der/kan anvende dem. Afværgeforanstaltningerne skal som minimum omfatte erstatning i samme kvalitet,
og i forholdet 1:2. Afværgeforanstaltningerne skal etableres minimum 100 meter fra motorvejen, så flager-
mus ikke vil påvirkes af lys og støj fra motorvejen. Afværgeforanstaltninger skal etableres inden bygnin-
ger nedrives, så erstatningsbiotopen er funktionel, inden påvirkningen sker.
Vurderingen om, at der er tilstrækkelige fourageringsmuligheder for flagermus og at afstanden er tilstræk-
kelig til, at der ikke kan påvirkes af forstyrrelser fra motorvejen, er baseret på forvaltningsplanen for fla-
germus, hvor det fremgår, at størstedelen af bestanden vil fouragere tættere på end 5 km fra overvint-
rings-området.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at vurderingsgrundlaget for motorvejsprojektet er tilstrækkeligt, da der
er udført omfattende undersøgelser af flagermus og deres aktivitet langs alle tre linjeføringer, herunder
den valgte linjeføring. Hen over sommeren/sensommeren 2023 blev der opsat i størrelsesordenen 146
lyttebokse, og der er foretaget 66 manuelle lytninger. Hertil kommer der lytninger udført i foråret på nøgle-
lokaliteter. Undersøgelserne af flagermus blev foretaget iht. den tekniske anvisning som Miljøstyrelsen
anvender til overvågning af den danske bestand af flagermus, ligesom forvaltningsplanen for flagermus
59/64
(2013) indgik ifm. fastlæggelse af undersøgelsesprogrammet. Dvs. i en sommerperiode (20. juni til 7. au-
gust) og en sensommerperiode (15. august til 15. september).
I forbindelse med den supplerende høring er der desuden gennemført en opdatering af Natura 2000 væ-
sentligheds- og -konsekvensvurderingen af linjeføringen, således at den bl.a. også omfatter Natura 2000-
område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konkluderes i Natura 2000-kon-
sekvensvurderingen, at etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i anlægs- eller i drifts-
fasen vil skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrundlag.
Samlet set er undersøgelserne udført i henhold til de lokale retningslinjer for flagermusundersøgelser i
konsekvensanalyser, dvs. den tekniske anvisning (Søgaard, et al., 2018b) og forvaltningsplanen for fla-
germus (Møller, et al., 2013) der fastlægger undersøgelser i to perioder; en sommerperiode (20. juni til 7.
august) og en sensommerperiode (15. august til 15. september). Vejdirektoratet vurderer således samlet,
at de gennemførte undersøgelser for flagermus er gennemført i overensstemmelse med gældende prak-
sis og standardmetoder.
60/64
Hærvejsmotorvejen nej tak:
Vedr. drikkevand.
Den supplerende MKV bagatelliserer det faktum, at motorvejen passerer hen over Viborgs 2 største og
vigtigste grundvandsmagasiner. Det er specielt problematisk i driftsfasen, hvor man regner med at op-
samling af regnvand i en 50 cm bred kantopsamling og efterfølgende rensning og nedsivning er tiltrække-
ligt til at sikre grundvandet mod forurening. Det kan måske også være godt nok ved stille regnvejr, hvor
der ikke er trafik på vejen.
Men man ser bort fra det faktum, at når der er trafik på den regnvåde motorvej, slynges 40-60 % af det
beskidte vejvand 2-40 m. væk fra vejen (Blomqvist, G. & Johansson [1], Swedish National Road and
Transport Research Institute). Det vil altså ikke blive opsamlet af motorvejens ”regnvandssystem”, men
sive ubehandlet direkte ned i grundvandet. Og nedsivningen går hurtigt, for grundvandet ligger kun ca. 25
meter nede, og da der er tale om sandjord uden beskyttende lerlag, vil forureningen fra vejvandet nå
grundvandet ca. 6 år efter motorvejen tages i brug – d.v.s. i 2038 ( jf. nedsivningstal fra KU og GEUS).
Og vi taler her om forurening fra udstødning, dækstøv, bremsestøv, asfaltslid m.m. indeholdende mikro-
plast, tungmetaller, PFAS og andet skidt.
I tørvejr vil den samme tørre forurening blive liggende på vejen indtil vinden tager det med ud i landska-
bet, hvor det så kan starte nedsivningen til grundvandet, når regnen kommer.
Disse problemer bliver ikke omtalt i hverken MKV eller den supplerende MKV, og der beskrives ingen ini-
tiativer til at imødegå dem.
Det er at spille hasard med Viborgs drikkevand, og er endnu en god grund til at opgive dette motorvejs-
projekt
Vejdirektoratet:
Vejdirektoratet mener ikke at vurderingerne af påvirkningerne på grundvandet ifm. anlæg og drift af en
motorvej Klode Mølle-Løvel er bagatelliseret i miljøkonsekvensvurderingen. Der er arbejdet grundigt med
at sikre at afvandingen af den nye motorvej sker effektivt og hurtigt fra vejbanen og at vandet håndteres
så det ikke påvirker recipienter og grundvandvand væsentligt. Det er således Vejdirektoratets vurdering,
at miljøkonsekvensvurderingerne fva. grundvand og drikkevandsinteresser, er fyldestgørende og viser, at
håndtering af vejvand ved nedsivning ikke udgør en væsentlig påvirkning på grundvandet og grundvands-
forekomsterne i de konkrete områder, hvor der planlægges nedsivning. Der er korrekt at vejvand kan
slynges ud i omgivelserne når biler kører på den våde vejbane, og at vindforhold, køretøjernes hastighed
og dråbestørrelsen er faktorer der spiller ind ift. afstand og mængde. Det er dog Vejdirektoratets vurde-
ring, at hovedparten af vejvandet løber som overfladeafstrømning til vejens afvandingssystem, mens en
mindre del vil spredes som sprøjt.
Afvandingssystemerne designes og dimensioneres iht. alle gældende vejregler og retningslinjer, og plan-
lægges desuden under hensyntagen til bl.a. naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og miljøbeskyttelses-
loven, og der et taget udgangspunkt i gældende vandområdeplaner. Afvandingen er desuden foretaget i
dialog med de respektive kommuner.
Inden for OSD og indvindingsoplande opsamles vejvandet ved kantopsamling langs vejen, hvorfra det
ledes til et system af våde regnvandsbassiner, hvor der sker rensning ved sedimentation. Både metaller
og PAH’er bindes til partikler og organisk materiale og lægge sig på bunden af bassinet. Undersøgelser
foretaget af Aalborg Universitet viser at over 99% af mikroplasten vil sedimentere i regnvandsbassiner.
I nedsivningsbassiner, sker yderligere rensning af vejvandet inden nedsivning igennem jordmatricen. De
øverste 10-20 cm af jorden under nedsivningsbassinet kan potentielt blive forurenet, men erfaringer viser,
61/64
at der i en dybde af ca. 1 meter typisk er ingen eller kun meget lidt forurening, som bindes til jordpartik-
lerne (Danva, 2018).
Den største potentielle påvirkning vil derfor være vand, der kan indeholde klorid og nitrat, som kan føres
fra regnvandsbassin og videre til nedsivningsbassinet, hvorfra det kan nedsive. Erfaringer fra lignende
projekter viser, at vandet fra bassiner har gennemsnitlige udløbskoncentrationer på 114 µg/l, hvilket er
langt under grundvandskvalitetskriteriet på 50.000 µg/l. Nitrat fra vejvand vil derfor ikke øge indholdet af
nitrat i grundvandet, da nitrat i grundvandet primært stammer fra landbrugsdrift.
Klorid fra vejsaltning kan påvirke grundvandet, da klorid i modsætningen til en række øvrige stoffer ikke
nedbrydes eller binder sig til partikler i fx regnvandsbassiner og jord, og dermed kan nedsive til grundvan-
det. Ud fra en række nationale rapporter fra bl.a. GEUS vurderes det, at det kun er ved større motor-
vejsudfletninger og i tætte byområder, at der forekommer forhøjede koncentrationer af klorid, der stam-
mer fra vejanlæg. Der er ikke konstateret forhøjede koncentrationer af klorid i grundvandsforekomsterne i
området.
Vejanlægget fjerner ikke dækkende lag, der har betydning for beskyttelsen af grundvandet, og med rens-
ning af vejvandet som beskrevet ovenfor vurderes der ikke at ske en påvirkning af grundvandsforekom-
sterne ved nedsivning.
Dette vurderes også at gælde for PFAS, hvor undersøgelser viser, at koncentrationen i vejvand efter
rensning i de våde regnvandsbassiner er meget lave og generelt mindre end drikkevandskvalitetskriteriet,
således at det efter nedsivning i infiltrationsbassinerne ikke vurderes at medføre en påvirkning på grund-
vandsforekomsterne. Samlet er det således vurderet, at projektet og nedsivning af vejvand ikke vil for-
ringe tilstanden eller forhindre målopfyldelsen for de respektive grundvandsforekomster kemiske tilstand
og tilhørende drikkevandsmagasiner, der findes i området omkring linjeføringen og projektet vurderes at
have en ubetydelig indvirkning på grundvandet. Vejanlægget vurderes således ikke at være hinder for
fremtidig drikkevandsindvinding i området omkring linjeføringen til borgerne i Viborg og omegn. Dette
gælder både for OSD Viborg Nord og Syd, der begge indgår i miljøkonsekvensvurderingen.
Vedr. damflagermus
De foretagne målinger viser udelukkende mængden af flagermusaktivitet, men ikke noget om, hvorhen
flagermusene bevæger sig.
De giver ikke nogen sikker viden om, at de planlagte ledelinjer vil virke efter hensigten og at de planlagte
faunapassager vil blive brugt af flagermusene på deres trækruter.
Det kan ydermere bekymre, at det oprindelige projekt (som jo må forventes at repræsentere noget mere
ideelt) er blevet beskåret med en hel del faunapassager af økonomiske hensyn.
Vi må konkludere, at man ikke har kunnet finde ud af, hvordan man skal beskytte damflagermusene, men
blot håber på, at det, man har tænkt sig at gøre, virker.
Det er ikke godt nok.
Vejdirektoratet:
I forbindelse med den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten (18. september til den 15. november
2024) fremkom der kritik af at der ikke var gennemført undersøgelser af damflagermus og andre arter af
flagermus i den periode hvor de flyver væk fra overvintringsstederne Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber,
og som pågår i marts og april. Vejdirektoratet har på baggrund heraf derfor gennemført supplerende un-
dersøgelse i foråret 2025 med det formål at sikre, at projektet har indarbejdet tilstrækkeligt med fauna-
passager langs de tre linjeføringer, så man på baggrund af resultaterne fra lytteundersøgelsen i foråret
62/64
2025 kan sikre at den økologiske funktionalitet for damflagermus opretholdes i forhold til benyttelse af
kalkgruberne som overvintringssted. Det blev vurderet, at der ikke var behov for supplerende undersøgel-
ser ifm. flagermusenes indflyvning i kalkgruberne i 2025, da der foreligger undersøgelser med lytninger
langs motorvejen fra 2024.
Resultatet af de supplerende flagermusundersøgelser viste at det ikke var muligt at måle et sammenhæn-
gende træk af flagermus ved de forskellige detektorer. Der blev i området for alle tre linjeføringer i forårs-
perioden konstateret stigende aktivitet af damflagermus og andre arter. Generelt set var der dog lav akti-
vitet ved størstedelen af detektorerne, dog sås ved tre detektorer en høj aktivitet af damflagermus og an-
dre Myotis-arter: hhv. ved Nørremose (vestlige linjeføring), ved Non Mølleå (0+ alternativer) og i Nør-
reådal (østlig linjeføring). De tre lokaliteter vides at udgøre vigtige ledelinjer for flagermus i forårsmåne-
derne, herunder også for Myotis-arter, hvor der allerede er indtænkt faunapassager i form af enten fauna-
broer, underføringer eller landskabsbroer. Damflagermus og andre arter af flagermus vurderes derfor ikke
at begrænses i deres udbredelse af vejprojektet, herunder den valgte løsning vest om Viborg. Det vurde-
res således samlet, at projektet kan gennemføres uden at forringe den økologiske funktionalitet for dam-
flagermus og andre vinterrastende flagermus i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber, samt flagermus i øv-
rigt.
Placeringen af faunapassagerne er sket i en iterativ proces, hvor resultatet af feltundersøgelserne herun-
der undersøgelser for flagermus har indgået, og passagernes placering er justeret i processen. Passa-
gerne er desuden dimensioneret og placeret jf. vejdirektoratets faunapassagevejledning.
Planlagte ledelinjer, der ikke vil blive påvirket af anlægsarbejde til motorvejsanlægget, vil blive etableret 2
år før anlægsarbejderne opstartes, og vil i en vis grad være funktionsdygtigt afhængig af beplantningens
vækstbetingelser. En del af de planlagte ledelinjer vil dog være placeret inden for arealer der påvirkes af
anlægsarbejderne, herunder køreveje og arbejdspladsarealer, og disse vil først kunne etableres når an-
lægsarbejderne på de pågældende lokaliteter er afsluttet. Vejdirektoratet vil bestræbe sig på at ledelinjer
etableres hurtigst muligt efter anlægsarbejdernes afslutning, således at tiden frem til fuld funktionsdygtig-
hed er mindst mulig.
Ifm. den supplerende høring er der desuden gennemført en opdatering af Natura 2000 væsentligheds- og
-konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjeføring, således at den bl.a. også omfatter Natura
2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konkluderes i Natura 2000-
konsekvensvurderingen, at etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i anlægs- eller i
driftsfasen vil skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrundlag.
Vejdirektoratet vurderer således samlet, at de gennemførte undersøgelser for flagermus er gennemført i
overensstemmelse med gældende praksis og standardmetoder. Vurderingerne er foretaget med ud-
gangspunkt i gældende lovgivning, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, habitatdirektivets bestemmel-
ser og beskyttelse af bilag IV-arter og naturbeskyttelsesloven. Det er på baggrund heraf vurderet at un-
dersøgelserne og de tilhørende konklusioner lever op til de lovmæssige krav og forvaltningspraksis for
flagermus.
Vedr. Odderen:
Man har sikret sig, at odderen stadigvæk kan færdes langs vandløbene, så den kan fange mad nok. Men
man blokerer odderens spredningskorridorer, hvilket kan påvirke artens biodiversitet og genudveksling.
Det kan på sigt være problematisk for en sund odderbestand, at motorvejen begrænser dens bevægel-
sesfrihed.
Også her er vi betænkelige ved at antallet af faunapassager er beskåret så drastisk af økonomiske hen-
syn.
63/64
Vejdirektoratet:
Anlægsprojektets påvirkning på odder, herunder vurdering af opretholdelse af den økologiske funktionali-
tet for odderen, er behandlet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten fra 2024, og er ikke omfattet af den
supplerende miljøkonsekvensrapport.
Vejdirektoratet henviser til miljøkonsekvensrapporten fra 2024 samt tilhørende høringsnotat. Høringssva-
ret giver ikke Vejdirektoratet anledning til yderligere bemærkninger.
Vedr. Natura2000
En forudsætning for at Motorvejsstrækningen Klode Mølle-Løvel kan gennemføres er, at der forudgående
er foretaget en Strategisk Miljøvurdering (SMV) af hele den Midtjyske Motorvej fra Haderslev til Hobro, jf.
EU’s SMV-direktiv.
Behovet herfor kommer tydeligt til udtryk i denne supplerende MKV, der frikender strækningen Klode
Mølle-Løvel for nogen væsentlig påvirkning af Natura2000-områder, som den behændigt ledes uden om.
Men den vurderede strækning stopper netop, som den mod nord når frem til Natura2000-område nr. 30.
Når motorvejen skal videreføres nordpå, skal den føres direkte gennem dette område med nogle helt an-
dre – og for nuværende ukendte - konsekvenser for natur og miljø.
Og selvfølgelig skal motorvejen føres videre. Den er jo kun etape 2 af de 5 etaper der tilsammen udgør
den Midtjyske Motorvej.
Det er en overtrædelse af EU-lovgivningen, at der ikke er foretaget en SMV af den samlede Midtjyske
Motorvej der netop kunne klarlægge, hvor de største miljømæssige udfordringer ligger.
Motorvejens etape 2 fra Klode-Mølle til Løvel skal derfor standses indtil denne SMV er foretaget og der
kan tages stilling til de grundlæggende miljøudfordringer i projektet.
Det kunne også give anledning til en ny overvejelse om motorvejen er den rigtige løsning på de midtjyske
trafikudfordringer. Eller om en udvidelse af Rute 13 fra Sønderup til Hampen Sø – og videre af rute 176
fra Hampen Sø til Give ville være en bedre løsning for trafikafvikling, natur og miljø, klima og samfunds-
økonomi.
Vejdirektoratet:
Vejdirektoratet er ikke enig i, at der skulle være udarbejdet en strategisk miljøvurdering af den samlede
midtjyske motorvej som forudsætningen for at motorvejsstrækningen Klode Mølle-Løvel kan etableres.
Statslige vejprojektet skal miljøvurderes efter reglerne i vejlovens kapitel 2a, som indeholde regler om mil-
jøvurdering af konkrete projekter. Vejloven indeholder ikke regler om strategisk miljøvurdering af planer
og programmer. I forbindelse med miljøvurdering af konkrete projekter, skal kumulative effekter inddrages
og beskrives. Dvs. at direkte og indirekte virkninger ved andre projekter skal indgå som en del af vurde-
ringen af miljøpåvirkningen. Hvis der er tale om flere projekter, skal projekternes forbundethed vurderes,
herunder om de er nødvendige forudsætninger for hinanden.
Det er korrekt, at Vejdirektoratet tidligere har undersøgt en samlet motorvej, herunder er der udarbejdet
en strategisk analyse af trafikeffekter og mulige motorvejskorridorer samt en forundersøgelse af de for-
skellige linjeføringer hvor der er undersøgt erhvervsmæssige og trafikale forhold, miljøpåvirkninger, areal-
forhold m.m. Vejdirektoratet har gennemført en miljøkonsekvensvurdering i forlængelse af den politiske
aftale ’’Infrastrukturplan 2035’’ for strækningen Klode Mølle-Løvel alene. Øvrige delstrækninger i en sam-
let midtjysk motorvejskorridor er ikke inddraget da der ikke er truffet politisk beslutning om et samlet vej-
anlæg. Der vurderes således ikke at være en funktionel sammenhæng mellem de forskellige
64/64
delstrækninger, dvs. at anlæg af strækningen Klode Mølle- Løvel ikke er afhængig af andre motorvejs-
strækninger. Formålet med anlæg af en motorvej mellem Klode Mølle og Løvel har således til formål at
øge kapaciteten og fremkommeligheden og desuden aflaste rute 13 på strækningen og i mindre omfang
også E45.
I forbindelse med den supplerende høring er der desuden gennemført en opdatering af Natura 2000 væ-
sentligheds- og -konsekvensvurderingen af den reducerede vestlige linjeføring, således at den bl.a. også
omfatter Natura 2000-område nr. 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal. Det konklude-
res i Natura 2000-konsekvensvurderingen, at etableringen af den reducerede vestlige linjeføring hverken i
anlægs- eller i driftsfasen vil skade arter eller naturtyper på de enkelte habitatområders udpegningsgrund-
lag.
Vejdirektoratet gør opmærksom på at der er truffet politisk beslutning om at anlægge den reducerede
vestlige linjeføring, og at udbygningsløsningen (0+ løsningen) dermed ikke gennemføres.


Transportministeriets Logo
Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
7. oktober 2025
2025-1912
Høringsnotat for den supplerende miljøkonse-
kvensvurdering for motorvej fra Klode Mølle -
Løvel.
Med Aftale om Infrastrukturplan 2035 blev der besluttet at etab-
lere en motorvej på strækningen Klode Mølle - Viborg - Løvel, in-
klusive en miljøkonsekvensvurdering af projektet.
Som led heri har Vejdirektoratet færdiggjort en supplerende miljø-
konsekvensvurdering, der har været i offentlig høring.
Til orientering fremsendes Vejdirektoratets høringsnotat vedrø-
rende den offentlige høring.
Med venlig hilsen
Thomas Danielsen
Offentligt
L 10 - Bilag 1
Transportudvalget 2025-26