Høringsnotat, høringsliste og høringssvar til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra transportministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Følgebrev til TRU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l8/bilag/1/3079038.pdf
Til Transportudvalget Folketinget 8. oktober 2025 2023-3007 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Vedr. lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Fremtidens S-bane, støj fra jernbaneaktiviteter, ekspropriation m.v.) Hermed sendes høringsnotat og høringssvar til ovennævnte lov- forslag. Lovforslaget har været i høring fra den 7. juli 2025 til den 21. au- gust 2025 (45 dage). Herudover har lovforslagets støjbestemmelser været i supplerende offentlig høring fra den 8. september til den 16. september 2025 (8 dage). Med venlig hilsen Thomas Danielsen Offentligt L 8 - Bilag 1 Transportudvalget 2025-26
Høringsnotat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l8/bilag/1/3079039.pdf
22. september 2025 Sagsnr. 2023-3007 Høringsnotat om forslag til lov om ændring af jernbane- loven og lov om DSB (Fremtidens S-bane, støj fra jernba- neaktiviteter, ekspropriation m.v.) Indholdsfortegnelse Høringsnotat om forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ( ..........................................................................................1 1. Høringen.................................................................................. 2 1.1. Høringsperiode.................................................................... 2 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v............................ 2 2. Høringssvarene........................................................................ 6 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ............................ 7 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ........... 7 2.2.1. Fremtidens S-bane........................................................... 7 2.2.1.1. DSB som infrastrukturforvalter på S-banen.................. 7 2.2.1.2. Gods på S-banen.............................................................. 8 2.2.2. Regelforenkling ............................................................... 8 2.2.2.1. Lokalbaner mv. som undtages fra EU-regulering.......... 8 2.2.2.2. § 2, stk. 5 om særlige undtagelser for S-banen............... 9 2.2.2.3. Andet i forhold til regelforenkling................................. 10 2.2.3. Ekspropriation - § 30 .................................................... 10 2.2.4. Støj fra infrastrukturarbejder....................................... 10 2.2.4.1. Sundhed ......................................................................... 10 2.2.4.2. Terminalaktiviteter, klargøring m.v.............................. 11 2.2.4.3. Kommunernes planlægning...........................................12 2.2.4.4. Dialog i forhold til anlægsarbejder, kampagner og på henvendelse fra kommuner ...........................................................13 Offentligt L 8 - Bilag 1 Transportudvalget 2025-26 Side 2/22 2.2.4.5. Transportministerens udpegning af arbejdspladser og jernbaneinfrastrukturarbejder .....................................................14 2.2.4.6. SMV- og habitatdirektiver..............................................15 2.2.4.7. Bybaner og privatbaner.................................................16 2.2.4.8. Etablering af tilsyn for støj m.v. ....................................16 2.2.4.9. Miljøregler vedrørende støj............................................17 2.2.5. Andet...............................................................................19 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet.........................................20 1. Høringen 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB har i perioden fra den 7. juli 2025 til den 21. august 2025 væ- ret sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 7. juli 2025 endvidere sendt til Transportudvalget til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hørings- portalen den 7. juli 2025. Det bemærkes, at lovforslagets støjbestemmelser er blevet tilpasset og sendt i en supplerende offentlig høring i perioden fra den 8. til den 16. september 2025. Høringsparterne, der afgav bemærknin- ger i den tidligere høring, er blevet opfordret til at genfremsende bemærkninger til den supplerende offentlige høring. 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder, or- ganisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald havde be- mærkninger til udkastet til lovforslag. Oversigten omfatter herudover interessenter, der ikke er blandt de hørte myndigheder og organisationer mv., som på egen foranled- ning har sendt bemærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *. Side 3/22 Høringspart Hø- rings- svar modta- get Be- mærk- ninger Ingen be- mærk- ninger Ankenævnet for Bus, Tog og Metro Captrain CLF Cargo Danmark ApS Contec Rail x x COWI Dansk Erhverv Dansk Industri Dansk Banegods Danske Advokater Dansk Jernbanefor- bund Dansk Transport og Logistik - DTL Danske Shipping - Havnevirksomheder Danske Regioner x x Danske Veterantogs Fællesrepræsentation x x DB Cargo Scandinavia A/S x x Side 4/22 Den Danske Dommer- forening DI Transport x x Fredericia Shipping Freja Ejendomme A/S og Nrep x x Gentofte Kommune x x Glostrup Kommune x x GoCollective x x Green Cargo AB Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane x x Hector Rail AB Hovedstadens Letbane I/S x x HK Trafik og Jernbane Høje-Taastrup Kom- mune x x IDA Rail x x ITD Jernbanenævnet Keolis Letbaner A/S x x Kommissarius ved Sta- tens Ekspropriationer på Øerne Side 5/22 Kommunernes Lands- forening (KL) x x Københavns Kommune x x Københavns Kom- mune, Vesterbro Lo- kaludvalg x x Landdistrikternes Fæl- lesråd Lokaltog A/S x x Metroselskabet I/S x x Metroservice Midtjyske Jernbaner Movia x x Nordjyllands Trafiksel- skab Nordjyske Jernbaner Odense Kommune x x Odense Letbane P/S x x Rådet for Bæredygtig Trafik SJ AB x x Sund & Bælt Holding A/S Sydtrafik Trafikforbundet Side 6/22 Trafikselskaberne i Danmark Trailc x x TX Logistik AB Tårnby Kommune x x Vestbanen A/S Øresundsbro Konsor- tiet Aarhus Kommune x x Aarhus Letbane I/S x x Grundejerforeningen Fredensvænge, Taa- strup * x x 2. Høringssvarene Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hørings- svar om udkastet til lovforslag. Transportministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv. Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til de udkast, som har været i offentlig høring. Her omta- les også ændringer, som ikke har baggrund i modtagne hørings- svar, men er foretaget på Transportministeriets egen foranledning. Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be- mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet. Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt- lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Transportudvalg. Side 7/22 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget Flere høringsparter har generelt været positive over for lovforsla- get, herunder for deregulering og sikring af fremtidens S-bane. Derudover indeholder flere høringssvar anmodning om, at der sker præciseringer og tilpasninger i forslaget. Transportministeriet bemærker hertil, at de indkomne hørings- svar har givet anledning til præciseringer i bemærkningerne samt en udvidelse af anvendelsesområdet for støjbestemmelserne efter ønske fra bybaner og privatbaner. Disse ændringer har væ- ret sendt i supplerende offentlig høring. 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Fremtidens S-bane 2.2.1.1. DSB som infrastrukturforvalter på S-banen Dansk Industri Transport (DI) støtter de foreslåede ændringer, som skal medvirke til at gennemføre projektet om automatisk tog- drift på S-banen, så ansvaret for driften og forvaltningen af infra- strukturen samles hos DSB. SJ AB anfører, at et af hovedpunkterne i lovforslaget er at definere S-banen, som en bybane således at strækningen kan undtages EU- reguleringen. Det anføres, at samlingen af drift og infrastruktur i DSB udnytter EU-reguleringen negativt, da målsætningen med EU-reguleringen er at adskille infrastrukturforvalter og operatør. Det fremføres blandt andet, at konkurrencen skades, og at man bør samle S-banevirksomheden i et separat selskab adskilt fra DSB. Transportministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforslaget ikke er tiltænkt nogen ændring i retstilstanden i forhold til defini- tionen af S-banen som en bybane. S-banen er en bybane og som sådan allerede undtaget fra direktiverne som en bybane. Konkur- rencemæssige hensyn relateret til grænseoverskridende jernbane- transport gør sig ikke i samme grad gældende for en bybane, der i funktionsmæssig henseende er adskilt fra unionens jernbanenet. For så vidt angår SJ SB’s bemærkning om separate selskaber be- mærkes, at den fremtidige organisering på S-banen bl.a. sker i overensstemmelse med markedsåbningsdirektivets krav om ad- skilt regnskab for så vidt angår forbindelserne mellem jernbane- virksomheden og den virksomhed eller enhed, som direkte eller in- direkte kontrollerer den. Side 8/22 Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.1.2. Gods på S-banen DB Cargo Scandinavia A/S bemærker, at virksomheden krydser S- banen ved Hillerød, og at lovbemærkningerne, der anfører, at der ikke vil køre gods på S-banens net, efter lovens ikrafttræden vil kunne forhindre, at der betjenes godskunder nord for Hillerød. IDA Rail anfører, at funktionskravet for bybane bør præciseres, da det fortsat bør være muligt at køre både passager og godstrafik, hvor det er nødvendigt. Transportministeriet bemærker hertil, at S-banen allerede i dag er undtaget direktiverne som en bybane og at anvendelsen fortsat vil skulle ske i overensstemmelse hermed. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.2. Regelforenkling 2.2.2.1. Lokalbaner mv. som undtages fra EU-regulering Danske Regioner bemærker i forhold til bybaneregler, at Midtjyske Jernbaner også har godsdrift og at det ene ikke må stille sig i vejen for det andet. Contecrail anfører, at forslagets mulighed for at undtage stræknin- ger fra EU-regulering, ikke bør fjerne muligheden for at udføre gods- og specialtransporter på disse lokale strækninger, og det bør derfor forudsættes at jernbanevirksomheder med EU-sikkerheds- certifikat til jernbanenettet og godkendt materiel, fortsat kan an- vendes på de omfattede strækninger. Det anføres endvidere, at det vil være stærkt omkostningsforøgende, hvis jernbanevirksomheder skal søge om et særskilt certifikat for undtagne strækninger. DB Cargo Scandinavia A/S anfører, at privatbaner, som undtages fra EU-regulering, fortsat bør skulle levere en infrastruktur, som lever op til krav om kanaltildeling og indretning, som betyder, at strækningerne kan holde til godskørsel. Danske Veterantogs Fællesrepræsentation udtrykker bekymring for om lokale strækninger som undtages EU-regler, vil blive lukket af for andre operatører end de, der udfører persontransport. Side 9/22 Transportministeriet skal hertil bemærke, at lovforslaget skal sikre, at undtagelsesmulighederne i direktiverne og mulighederne for at fastsætte national lovgivning for baner, der er undtaget fra EU-reguleringen, i højere grad kan udnyttes end i dag. Lovforsla- get ændrer ikke på, hvilke baner, som vil kunne undtages. Der vil være tale om net, der i funktionsmæssig henseende er adskilt fra resten af Unionens jernbanesystem, og som kun er tænkt anvendt til persontrafik i lokal-, by- og oplandsområder. Bemærkningerne vil indgå i det videre arbejde med at udmønte de foreslåede be- stemmelser. Danske Regioner spørger ind til, om lovforslaget bemyndiger Transportministeriet til at fritage privatbaner og regionale baner for TEN-T-krav om f.eks. signalsystem og elektrificering, idet man er bekymret for om de fordele, som er forbundet med at være en del af TEN-T strækningen, bortfalder. Transportministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke i sig selv fritager lokalbaner fra krav i forordninger og direktiver, og at der ikke med ændringen af jernbaneloven stilles forslag om ændring af TEN-T-nettet. Lovforslaget bestemmer alene, hvilke regler der gælder i stedet for EU-reglerne, hvis det besluttes at udnytte muligheden for at undtage en bane fra EU-reguleringen. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.2.2.§ 2, stk. 5 om særlige undtagelser for S-banen Aarhus Letbane I/S, Metroselskabet I/S og Odense Letbane P/S ønsker, at forslag til regler om selvforvaltning på S-banen, herun- der § 39 b om krav til godkendelse af tog og infrastruktur, også skal omfatte øvrige bybaner, som i sin organisering eller indretning kan sammenlignes med den fremtidige organisering på S-banen. Aar- hus Letbane I/S anfører blandt andet, at selv mindre og relativt af- grænsede ændringer på letbanekøretøjer skal igennem en fuld risi- kostyringsproces, som medfører en økonomisk og tidsmæssig byrde, som i sidste ende påvirker driften og passagererne negativt. Transportministeriet tager bemærkningerne til efterretning og skal hertil bemærke, at Transportministeriet ser positivt på i for- bindelse med en fremtidig lovændring at udbrede reglerne til også at omfatte metro og letbaner. Transportministeriet ønsker at indgå i en dialog herom med høringsparterne. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Side 10/22 2.2.2.3. Andet i forhold til regelforenkling IDA Rail foreslår, foreslår som led i lovforslagets fokus på at redu- cere kompleksiteten af løsninger og processer, at der afsættes mid- ler til en arbejdsgruppe med henblik på at gennemgå eksisterende regler, dokumentationskrav og processer og bidrage med forslag til et særskilt regelsæt, dokumentationsomfang og forenklede proces- ser. Transportministeriet kvitterer for forslaget. Lokaltog foreslår, at definitionen af en bybane ikke begrænses til S- banen med henblik på at Nærumbanen kan omfattes af definitio- nen. Transportministeriet bemærker hertil, at Nærumbanen vil kunne omfattes af de regler i loven, som gælder for bybaner i medfør af lovens forslag til § 2, stk. 8 og § 2, stk. 9. Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. 2.2.3. Ekspropriation - § 30 Aarhus Letbane I/S, Lokaltog A/S og Odense Letbane P/S foreslår, at det indskrives direkte i lovteksten, at transportministeren ude- lukkende skal foretage en generel vurdering af grundlaget for ek- spropriation og ikke en partshøring. Transportministeriet skal hertil bemærke, at det anførte fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen. Transportministe- riet har derfor ikke fundet anledning til at justere bestemmelsens ordlyd. 2.2.4. Støj fra jernbanen 2.2.4.1. Sundhed Høje-Taastrup Kommune, Odense Kommune, Københavns Kom- mune, Aarhus Kommune, Vesterbro Lokaludvalg, Grundejerfor- eningen Fredensvænge, Taastrup, Tårnby Kommune, Gentofte Kommune og Glostrup Kommune har påpeget, at de foreslåede regler vil medføre en forhøjet støjbelastning, som går ud over sundheden. Parterne foreslår, at der fastsættes strengere støjgræn- ser. Side 11/22 Aarhus Kommune, Freja Ejendomme, NREP og Odense Kommune bemærker i den supplerende offentlige høring, at de fastholder de- res bemærkninger til støjbestemmelserne fra den offentlige hø- ringsperiode fra 7. juli til 21. august 2025. Høje Taastrup Kommune, Odense Kommune og Kommunernes Landsforening (KL) bemærker i den supplerende offentlige høring, at justeringerne ikke medfører fornødne ændringer over lovforsla- gets støjbestemmelser. Høje Taastrup Kommune bemærker endvi- dere, at infrastrukturforvalteren bør have pligt til at begrænse støj uanset kommunens henvendelse herom. Transportministeriet finder ikke, at forslaget går videre end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet om at sikre funktionalite- ten af jernbanen, samtidig med at de nødvendige arbejder gen- nemføres. Baggrund for lovforslaget er ikke, at der skal ske en stigning i støjen fra infrastrukturarbejder ved jernbanen, idet lov- forslaget sigter på at kodificere den type arbejde, som hidtidigt er udført, og den støj der ikke kan undgås i forbindelse hermed. Det bemærkes i øvrigt, at infrastrukturforvalteren med forslaget ek- splicit får en pligt til at indgå i dialog med kommunerne med hen- blik på så vidt muligt at begrænse støjen fra infrastrukturarbej- der. Transportministeriet bemærker samtidig, at det er vigtigt at være klar over alternativet, hvor det vil blive nødvendigt som følge af støjmæssige restriktioner at flytte jernbaneaktiviteter fra af- ten/nat til dag eller geografisk til en anden arbejdsbase med deraf følgende betydelig negativ trafikal påvirkning i form af re- duceret kapacitet og dermed en væsentligt reduceret togtrafik, li- gesom det vil indebære meromkostninger for jernbanen og øget biltrafik med efterfølgende stigende trængsel omkring de større byer. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget udover den ændring, der har været i supplerende offentlig høring. 2.2.4.2. Terminalaktiviteter, klargøring m.v. Tårnby Kommune og Gentofte Kommune bemærker, at der ikke gælder støjgrænser fra værkstedsaktiviteter og klargøringsanlæg, og at dette kan udgøre store støjgener. DI Transport og Gentofte Kommune bemærker, at ingen øvre støjgrænse for opladning af Side 12/22 batteritog virker for vidtgående. DB Cargo Scandinavia A/S udtryk- ker ønske om, at støjreglerne også skal omfatte godsoperatørvirk- somheder, herunder støj fra kombiterminaler. Transportministeriet bemærker, at en fungerende togdrift forud- sætter, at jernbanevirksomhederne - ligesom infrastrukturforval- tere - kan udføre nødvendige terminalaktiviteter tæt på bebyggel- ser. Disse aktiviteter er særligt omfattende om natten, hvor selve togdriften er minimal. Ligeledes gælder det ved klargøringsan- læg, hvor aktiviteten er særligt høj i natteperioden og tog range- res, sættes i drift og tages ud af drift. Transportministeriet bemærker, at opladning af batteritog er nødvendigt for at togdriften kan fungere på strækninger, hvor dieseltog bliver erstattet med batteritog. Transportministeriet bemærker, at det ikke er hensigten, at reg- lerne skal omfatte støj fra jernbanegodsvirksomheder og kombi- terminaler, idet reglerne er målrettet opretholdelsen af funktiona- liteten af infrastrukturen samt passagertogsdriften. Det er ikke hensigten at reglerne skal stille private og kommercielle aktivite- ter på kombiterminaler og aktiviteter udført af jernbanegodsvirk- somheder bedre end den øvrige godsbranche. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget. 2.2.4.3. Kommunernes planlægning Kommunernes Landsforening (KL), Høje-Taastrup Kommune, Gentofte Kommune, Glostrup Kommune, Tårnby Kommune, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Københavns Kommune peger på lovforslagets betydning for kommunernes planlægning fx ved byudvikling. Kommunernes Landsforening (KL) bemærker i den supplerende offentlige høring, at lovforslaget grundlæggende vurderes at udfor- dre kommunernes mulighed for byudvikling i nærheden af jernba- nestrækninger og Banedanmarks arealer. Københavns Kommune bemærker i den supplerende offentlige hø- ring, at det ved ny planlægning bør være en forudsætning, at infra- strukturforvalteren og grundejeren indgår en aftale om aktivite- terne på infrastrukturforvalterens arealer og det deraf afledte støj- niveau. Side 13/22 Transportministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer plan- lovens § 15a og kommunernes mulighed for at udarbejde kom- mune- og lokalplaner. De foreslåede bestemmelser vil give kom- munerne tydeligere rammer for lokalplanlægning i forhold til ek- sempelvis Banedanmarks arbejdspladser mv., der af transport- ministeren er udpeget, således at regler vedrørende støj i lov om miljøbeskyttelse ikke skal finde anvendelse. Dette medfører, at der ved kommunernes planlægning og bygherres udarbejdelse af byggeprojekt skal tages højde for den mulige støjpåvirkning fra arbejdspladser knyttet til jernbanen og derved modvirke senere udfordringer med støjgener i boliger og anden støjfølsom anven- delse. Infrastrukturforvalterne - som Banedanmark - er og vil fortsat være i dialog med kommunerne, når kommunerne udarbejder så- vel kommuneplaner og lokalplaner. Hvis kommunerne planlæg- ger at udlægge arealer til støjfølsom anvendelse, herunder til boli- ger, i nærheden af Banedanmarks udpegede arbejdspladsarealer, vil dette indgå i dialogen med kommunerne. Dette bliver der ikke ændret på med forslaget til ændring af jernbaneloven. Banedan- mark vil også fremover indgå i dialog med bygherrer af sådant jernbanenært byggeri og redegøre for de fornyelses- og vedlige- holdelsesaktiviteter, som et givent projekt vil skulle tage højde for. Transportministeriet bemærker, at ministeriet på baggrund af høringssvar har justeret ordlyden i §§ 37 c og 37 d, således, at det fremgår tydeligere, at infrastrukturforvalteren skal indgå i dia- log med den pågældende kommune, herunder fx når kommunerne udarbejder såvel kommuneplaner og lokalplaner. Transportministeriet bemærker desuden, at i de senere år har sa- ger og dialog med kommunerne som støjmyndighed vist, at det kan være vanskeligt at forene byudvikling tæt ved jernbanen i by- erne og en fortsat tilstedeværelse af de omtalte nødvendige ar- bejdsbaser. Ovenstående er senest eksemplificeret med udviklingen af Jernba- nebyen i København, hvor en gennemførelse af byudviklingen med de oprindelige planer ville betyde, at Banedanmark ikke kunne opretholde de nødvendige aktiviteter omkring bl.a. Køben- havns Hovedbanegård. For udviklingen af Jernbanebyen i København vil en vedtagelse af lovforslaget betyde, at transportministeren vil kunne tilbagekalde indsigelsen imod Københavns Kommunes lokalplansudkast, idet en fortsættelse af Banedanmarks eksisterende jernbaneaktiviteter Side 14/22 dermed er sikret. Herefter vil det være muligt for grundejerne, Banedanmark og Københavns Kommune at afdække og aftale en samlet løsning med fortsatte jernbaneaktiviteter, støjmitigering og byudvikling. Lignende forhold må forventes i forbindelse med lokale ønsker om byudvikling af arealer tæt på jernbanen i øvrige større byer i Danmark. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget. 2.2.4.4. Dialog i forhold til anlægsarbejder, kampagner og på henvendelser fra kommuner Høje Taastrup Kommune og Gentofte Kommune bemærker, at det bør fremgå af loven, at Banedanmark skal informere berørte bor- gere om gener, omfang og varighed. Høje Taastrup Kommune og Gentofte Kommune bemærker igen i den supplerende offentlige høring, at det bør fremgå af lovforsla- get, at Banedanmark skal informere berørte borgere. Gentofte Kommune bemærker endvidere i den supplerende offentlige hø- ring, at de ønsker en beskrivelse af kommunernes rolle og mandat i dialogen med infrastrukturforvalteren. Transportministeriet bemærker, at Banedanmark allerede i dag indgår i dialog med kommuner om støjende anlægsarbejder som en fast del af Banedanmarks projektforberedelse. Banedanmark adviserer på større projekter naboer og andre interessenter om sine anlægsarbejder og mulige gener blandt andet via skiltning, udsendelse af breve og sms, informationsmøder mv. Dette må li- geledes forventes af infrastrukturforvalterne på privatbaner og bybaner. Banedanmark arbejder herudover på en model for kommunika- tion målrettet naboer til de faste arbejdspladser. Endeligt er Ba- nedanmark i løbende dialog med kommuner og borgere på bag- grund af konkrete henvendelser om støj. Denne dialog vil fort- sætte også efter vedtagelse af lovforslaget. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget. 2.2.4.5. Transportministerens udpegning af arbejdspladser og jernbaneinfrastrukturarbejder Side 15/22 Høje-Taastrup Kommune, Tårnby Kommune og Gentofte Kom- mune, henviser til, at den teknisk-økonomiske redegørelse for mu- lig støjreduktion, der fx påbydes efter miljøbeskyttelseslovens § 72 og indgår i kommunernes afgørelsesvirksomhed, bør finde anven- delse. Høje Taastrup Kommune og Gentofte Kommune bemærker endvi- dere i den supplerende offentlige høring, at der for alle Banedan- marks støjende aktiviteter bør skulle udarbejdes en teknisk økono- misk redegørelse vedrørende mulighed for at nedbringe støj. Transportministeriet bemærker, at det forud for at transportmi- nisteren udpeger en arbejdsplads, hvor regler vedrørende støj i lov om miljøbeskyttelse ikke skal finde anvendelse, forventes, at infrastrukturforvaltere - som Banedanmark - forsøger at nå til enighed med den pågældende kommune om rammerne for stø- jende aktiviteter. Hvor transportministeren ikke har udpeget en arbejdsplads eller infrastrukturarbejder, er det således fortsat kommunerne, som er støjmyndighed, ligesom de almindeligt gæl- dende støjregler vil gælde for arbejdspladsen eller infrastruktur- arbejdet. Transportministeriet bemærker desuden, at det er forventningen, at infrastrukturforvaltere, der ønsker arbejdsbaser udpeget af Transportministeriet, i den forbindelse skal redegøre for mulighe- derne for støjreduktion, den hidtidige dialog med den pågældende kommune samt vigtigheden af arbejdsbaseren for togdriften, her- under hvorfor en alternativ placering af arbejdsbasen ikke vurde- res hensigtsmæssig. Transportministeriet henviser i øvrigt til tidligere nævnte dialog mellem infrastrukturforvalterne og kommunerne samt det for- hold, at eksempelvis Banedanmark i dag modtager henvendelser fra kommuner og borgere vedrørende støj og på den baggrund har dialog med henblik på at identificere konkrete støjgener og vurdere mulighederne for støjmitigering. Denne dialog vil fort- sætte også efter vedtagelse af lovforslaget. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget. Freja Ejendomme og NREP bemærker, at det bør præciseres, at de udpegede områder i § 37 c, stk. 1 også bør omfatte eksisterende ar- bejdsplads- og/eller og områder, hvor der endnu ikke er tilveje- bragt et (nyt) plangrundlag for sådanne arbejdspladser og -baser. Side 16/22 Transportministeriet har på baggrund af høringssvaret fundet anledning til at justere lovforslagets bemærkninger, således at det præciseres, at Transportministeriets mulighed for at udpege om- råder både omfatter områder, hvor der er eksisterende arbejds- pladser og/eller -baser, og områder, hvor der endnu ikke er tilve- jebragt et plangrundlag for sådanne arbejdspladser og/eller -ba- ser. Dette omfatter tillige tilfælde, hvor placering eller omfang af eksisterende arbejdspladser og/eller -baser skal ændres. 2.2.4.6. SMV- og habitatdirektiver Tårnby Kommune og Odense Kommune bemærker, at der ikke er gennemført en miljøvurdering af lovforslaget. Transportministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke i sig selv vurderes at være omfattet af kravet om miljøvurdering af planer og programmer, jf. miljøvurderingsloven. I den forbin- delse er vurderingen, at lovforslaget ikke udgør en betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse og iværksæt- telse af projekter, der er omfattet af VVM-direktivets bilag I og II. Der er derfor ikke tale om en ramme for fremtidige anlægstilla- delser. Større anlægsprojekter, der vil blive omfattet af lovforslaget, er som udgangspunkt omfattet af VVM-direktivet. De pågældende anlægsprojekter vil derfor altid blive behandlet i overensstem- melse med dette direktiv. Dette betyder, at der er krav om, at pro- jekterne underlægges enten en miljøkonsekvensvurdering (MKV) eller en MKV- screening, inden de kan udføres. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget. 2.2.4.7. Bybaner og privatbaner Danske Regioner, Odense Letbane P/S, Aarhus Letbane I/S, Me- troselskabet I/S, Hovedstadens Letbane, Movia og Lokaltog A/S ønsker sidestilling af infrastrukturforvaltere, så der ikke længere skelnes mellem statslige og ikke-statslige. Parterne bemærker, at regler om støj også bør omfatte dem. Transportministeriet imødekommer forslaget, således at by- og privatbaner også omfattes af de foreslåede regler om støj. Trans- portministeriet har haft et justeret lovforslag i supplerende offent- lig høring. Side 17/22 Lokaltog A/S, Metroselskabet, Hovedstadens Letbane, Odense Let- bane P/S, Midtjyske Jernbaner og Green Cargo AB bemærker i den supplerende offentlige høring, at de er positive i forhold til juste- ringerne til støjbestemmelserne. Transportministeriet bemærker hertil, at forslaget er imødekom- met således, at bestemmelserne sikrer at infrastrukturforvaltere og operatører i højere grad får mulighed for at gennemføre den nødvendige fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen og togmate- riellet ved fastsættelse af særskilte støjregler for jernbaneaktivite- ter. 2.2.4.8. Etablering af tilsyn for støj m.v. Odense Kommune og Kommunernes Landsforening (KL) efterlyser i sine høringssvar regler om tilsynsmyndighed i forbindelse med udpegning af arbejdsbaser og gennemførsel af støjende infrastruk- turarbejder. Høje-Taastrup Kommune, Gentofte Kommune og Odense Kom- mune anfører, at det er en stor forringelse af borgernes rettighe- der/retssikkerhed, når klageadgangen fjernes. Tårnby Kommune bemærker, at der ikke er ”tradition for” at til- sidesætte allerede gældende lov eller dispensationer. Kommunernes Landsforening (KL) bemærker i den supplerende offentlige høring, at problemstillingen angående støj er den samme, men at ændringen nu vil gælde et større område, og at det ikke er hensigtsmæssigt, at klageadgangen for støjende jernbanein- frastruktur afskæres med lovforslaget. Københavns Kommune bemærker i den supplerende offentlige hø- ring, at det bør præciseres, hvem der som miljømyndighed skal håndhæve støjbestemmelserne. Transportministeriet bemærker, at der er tale om offentlige insti- tutioner eller offentligt ejede selskaber, som må forventes at leve op til reglerne, samt at disse etablerer og udfører den fornødne egenkontrol. Transportministeriet vurderer desuden ikke, at ud- pegning af en tilsynsmyndighed vil kunne bidrage hertil, men vil medføre yderligere bureaukrati. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget. Side 18/22 2.2.4.9. Miljøregler vedrørende støj Kommunernes Landsforening (KL), Høje-Taastrup Kommune, Gentofte Kommune, Tårnby Kommune, DI Transport, Odense Kommune bemærker, at man tilsidesætter alle regler om miljø i støjbestemmelserne, og at man ikke udviser nok hensyn herved. Transportministeriet bemærker, at lovteksten er blevet præciseret på baggrund af høringssvarene således, at det tydeliggøres, at det alene er miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om støj, der fravi- ges. Ændringen af lovforslaget har været i en supplerende offent- lig høring. KL efterspørger en mere præcis definition af akutte og planlagte vedligeholdelsesprojekter samt mindre renoveringer. Transportministeriet bemærker, at der med akutte og planlagte vedligeholdelsesprojekter samt mindre renoveringer tænkes på samtlige øvrige arbejder ved og på jernbaneinfrastrukturen, som ikke kan betragtes som større jernbaneinfrastrukturarbejder. Transportministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at ændre i lovforslaget. DB Cargo Scandinavia A/S bemærker, at henvisning til batteritog og tog giver anledning til at forstå bestemmelsen sådan, at både passager- og godsmateriel er omfattet. Herudover bemærkes, at begrebet terminalaktiviteter, skaber uklarhed om, hvorvidt at også aktiviteter på kombiterminaler ønskes omfattet. Transportministeriet har på baggrund af høringssvaret fundet anledning til at justere bestemmelsen, således at formuleringen ”jernbanekøretøjer” nogle steder anvendes for tog. Transportministeriet bemærker, at reglerne ikke har til hensigt at vedrøre kombiterminaler. Reglerne er målrettet opretholdelsen af funktionaliteten af infrastrukturen samt passagertogsdriften, herunder togdrift med batteritog. I forhold til det af DB Cargo Scandinavia A/S i øvrigt fremhævede vedrørende passager- og godsmateriel, er det Transportministe- riets vurdering, at begreberne fremstår forståelige i den kontekst, de indgår. Side 19/22 Flere høringsparter, herunder Tårnby Kommune, Freja Ejen- domme, NREP og Glostrup Kommune, har anmodet om en defini- tion eller præcisering af begrebet ”arbejderpladser” og ”arbejdsba- ser” i relation til støjbestemmelser. Transportministeriet bemærker hertil, at begrebet i lovudkastet er anvendt i relation til en bemyndigelsesbestemmelse til ministe- ren. En stram afgrænsning af begrebet vurderes at udgøre en unødig begrænsning ikke mindst i lyset af udviklingen med større brug af tovejskøretøjer og indsatsen med etablering af påsæt- ningssteder. Banedanmarks ”Arbejdspladsarealer” er udpeget som nationale interesseområder, der er indtegnet under jernba- neanlæg (4.3) på Kort.Plandata.dk. Her kan kommuner m.v. gøre sig bekendt med data, da Kort.Plandata.dk er et arbejdsredskab ved såvel kommuneplanlægning som ved lokalplanlægning. Der vil blive taget stilling til, om dette også skal udvides til at omfatte eksempelvis centrale påsætningssteder i takt med, at disse etable- res over de kommende år. Københavns Kommune anfører i sit høringssvar, at anvendelse af ”bolig” i den foreslåede § 37c, stk. 2 kan give anledning til fortolk- ningstvivl. Københavns Kommune bemærker igen i den supplerende offent- lige høring, at det bør præciseres, at anden støjfølsom anvendelse bør tilføjes til § 37 c, stk. 2. Transportministeriet bemærker hertil, at der i planloven generelt anvendes begrebet ”støjfølsom anvendelse”. Lovforslaget justeres dermed på baggrund af høringssvaret således, at bestemmelsen også omfatter bolig og arealer til anden støjfølsom anvendelse. 2.2.5. Andet DB Cargo Scandinavia A/S anfører, at anvendelsen af begrebet ”be- redskabsydelser”, som i den nuværende jernbanelov fremgår af § 110a, og som med forslaget udvides til at omfatte andre infrastruk- turforvaltere allerede med nuværende § 110a er blevet flertydig, idet der med ordet ”beredskab” som anvendt i udkast til forslaget menes det, der tidligere omtaltes som ”hjælpevognsydelser”, imens ”beredskab” i jernbanelovens kapitel 12 eller jernbanelovens § 2a, jf. den seneste ændring til jernbaneloven, ved lov nr. 753 af 20. juni 2025, har betydning i meget bredere forstand ift. virksomheders modstandsdygtighed overfor nødsituationer og ekstraordinære si- tuationer. Side 20/22 Transportministeriet bemærker hertil, at ændringen foretages af hensyn til at fremtidssikre lovens ordlyd, såfremt at DSB som for- valter på S-banen i fremtiden ønsker at udbyde beredskabsydel- ser, kurser og uddannelser samt foretage opgaver i forbindelse med tredjepartsprojekter. Transportministeriet bemærker endvi- dere, at bestemmelsen vurderes at passe i den kontekst, den er skrevet, og at der herudover ikke er fundet anledning til at ændre i bestemmelsen. Dansk Industri Transport (DI) bemærker, at Transportministeriet tillægger projekternes økonomi en betydelig vægt over hensyn til miljø- og støjforhold – og opfordrer til tværministerielt ”nysyn” på miljølovgivningen. Transportministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at sikre, at fornyelsen og vedligeholdelsen af skinnenettet og visse aktiviteter på togene kan gennemføres i samme omfang, som det har været tilfældet hidtil, herunder at der kan arbejdes om afte- nen og natten. Hvis ikke arbejderne kan gennemføres fra arbejds- baser tæt på bykernerne og også uden for dagtimerne, må spær- ringen af sporene for at få gennemført aktiviteterne i vidt omfang ske i løbet af dagen, og det vil i praksis umuliggøre en sammen- hængende jernbanetrafik i Danmark. Dette er ikke en økonomisk udfordring for infrastrukturforvalteren, men vil blive en sam- fundsøkonomisk udfordring, hvis jernbaneinfrastrukturen skal fornyes og vedligeholdes om dagen, hvorved erhvervslivet vil op- leve større trængsel og større vanskeligheder ved at få arbejds- kraft og varer til og fra virksomhederne. Danske Regioner bemærker vedrørende lov om elforsyning, at æn- dringen også bør gælde ikke-statslige infrastrukturforvaltere. Kon- kret har ”tre-i-en” løsningen (samme elforsyning dækker tog, bus og opladning af biler) vist sig administrativ vanskelig. Lokaltog A/S mener tilsvarende, at Lokaltog A/S og øvrige private infrastruktur- forvaltere bør være ligestillet med statslige infrastrukturforvaltere og være undtaget ift. elforsyningsloven. Transportministeriet bemærker hertil, at lov om elforsyning ikke finder anvendelse på Banedanmarks forsyningsaktiviteter, jf. jernbanelovens § 22, stk. 1. Dette hænger sammen med, at Ba- nedanmark i medfør af jernbanelovens § 22, stk. 2, er forpligtet til at forsyne jernbanevirksomhederne, der ønsker at anvende elek- trisk trækkraft, med kørestrøm. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet Side 21/22 I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, inde- holder det fremsatte lovforslag følgende indholdsmæssige ændrin- ger: • § 2, stk. 3 er justeret, hvorefter opremsningen af bestem- melser, der vil blive undtages for bybaneoperatører, udvi- des til også at omfatte § 65, da denne bestemmelse henvi- ser til §§ 66 og 68 og derfor korrekt bør indgå. • I forslaget til § 2, stk. 9, er det tilføjet, at net der undtages i medfør af bestemmelsen, betegnes som lokalbanenet og lo- kalbaneoperatører. • I de specielle bemærkningerne til § 2, stk. 7, som er en vi- dereførelse af gældende § 2, stk. 5 uddybes beskrivelsen af gældende ret for privatejet jernbaneinfrastruktur. • § 37 c, stk. 1 er justeret, så det fremgår, at bestemmelsen vedrører bolig og ”arealer til anden støjfølsom anvendelse”. • §§ 37 c-d er justeret, så det fremgår, at infrastrukturen efter dialog med den pågældende kommune så vidt muligt skal søge at begrænse støjen. • § 37 f er justeret, så bestemmelsen omfatter ”jernbanekøre- tøjer” i stedet for ”tog”. • I de specielle bemærkninger til nr. 10 til § 37 c, stk. 1, er det tilføjet, at transportministerens mulighed for at udpege ar- bejdspladser og faste arbejdsbaser omfatter både områder, hvor der er eksisterende arbejdspladser og/eller -baser, og områder, hvor der endnu ikke er tilvejebragt et plangrund- lag for sådanne arbejdspladser og/eller -baser. Dette om- fatter tillige tilfælde, hvor placering eller omfang af eksiste- rende arbejdspladser og/eller -baser skal ændres. • I de specielle bemærkninger til nr. 10 til § 37 c, stk. 1, er det tilføjet, at den foreslåede bestemmelse også omfatter ny- byggeri til boliger og arealer til anden støjfølsom anven- delse som fx institutioner, skoler, kontorerhverv og hotel- ler. • I de specielle bemærkninger til nr. 10 til § 37 f et det tilfø- jet, at den foreslåede bestemmelse er målrettet oprethol- Side 22/22 delsen af funktionaliteten af infrastrukturen samt passa- gertogsdriften, herunder togdrift med batteritog og således ikke omfatter kombiterminaler m.v. • I de specielle bemærkninger til nr. 14 er der tilføjet uddy- bende bemærkninger om transportministerens beføjelse til at fastsætte regler om overdragelse af opgaver og certifice- ring. • I de specielle bemærkninger til nr. 15, 17 og 18 er det tilfø- jet, at der er foretaget ændringer med henblik på at rette op på tidligere fejlagtig henvisning til § 39 b. Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
Høringsliste.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l8/bilag/1/3079040.pdf
[Dato] 2021-4588 Høringsliste Ankenævnet for Bus, Tog og Metro Captrain CFL Cargo Danmark ApS Contec Rail COWI Dansk Erhverv Dansk Industri Dansk Banegods Danske Advokater Dansk Jernbaneforbund Dansk Transport og Logistik – DTL Danske Shipping - Havne- virksomheder Danske Regioner Danske Veterantogs Fælles- repræsentation DB Cargo Scandinavia A/S Den Danske Dommerfor- ening DI Transport Fredericia Shipping Freja Ejendomme A/S og Nrep Gentofte Kommune Glostrup Kommune GoCollective Green Cargo AB Grundejerforeningen Fre- densvænge, Taastrup Havarikommissionen Hector Rail AB Hovedstadens Letbane I/S HK Trafik og Jernbane Høje-Taastrup Kommune IDA Rail ITD Jernbanenævnet Keolis Letbaner A/S Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne Kommunernes Landsfor- ening (KL) Københavns Kommune Københavns Kommune, Ve- sterbro Lokaludvalg Landdistrikternes Fællesråd Lokaltog A/S Metroselskabet I/S Metroservice Midtjyske Jernbaner Movia Nordjyllands Trafikselskab Nordjyske Jernbaner Odense Kommune Odense Letbane P/S Rådet for Bæredygtig Trafik SJ AB Sund & Bælt Holding A/S Sydtrafik Trafikforbundet Trafikselskaberne i Danmark Trailc TX Logistik AB Tårnby Kommune Vestbanen A/S Øresundsbro Konsortiet Aarhus Kommune Aarhus Letbane I/S Offentligt L 8 - Bilag 1 Transportudvalget 2025-26
Høringssvar - Supplerende høring støjbestemmelser.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l8/bilag/1/3079042.pdf
-- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- Offentligt L 8 - Bilag 1 Transportudvalget 2025-26 -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 1 -- [ Fra Aarhus Kommune - genfremsender bemærkninger ] -- Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Cc: Claus Rene Pedersson (Claus.Pedersson@lokaltog.dk) Fra: Helle Johansen (Helle.Johansen@lokaltog.dk) Titel: Lokaltog - Høringssvar - Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB E-mailtitel: Lokaltog - Høringssvar - Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Id nr.: 505740) Sendt: 12-09-2025 14:32 På vegne af Lokaltog sender jeg nedenfor svar på Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Id nr.: 505740). ”Lokaltog har med stor interesse gennemlæst det fremsendte materiale som del af den supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Indledningsvist vil Lokaltog gerne give udtryk for, at vi støtter fuldt op om det fremlagte forslag til ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Det er glædeligt, at der i forslaget er taget højde for, at Lokaltog som privatbane bliver sidestillet med både Banedanmark og DSB for så vidt angår støjgrænser m.m. fra infrastrukturaktiviteter og depotaktiviteter, da Lokaltog har nøjagtig de samme udfordringer som Banedanmark og DSB. Der er ingen tvivl om, at med vedtagelse af lovforslaget, så vil Lokaltog i forhold til infrastrukturaktiviteter få bedre betingelser til at kunne gennemføre anlægs- og vedligeholdelsesarbejder både hurtigere og billigere med færre påvirkninger af togdriften og borgernes mulighed for brug af Lokaltog. Lovforslaget i relation til depotaktiviteter vil ligeledes give bedre betingelser for, at Lokaltog vil kunne forberede og afslutte togdriften på de togdepoter Lokaltog har, nærmest helt tilbage fra banernes etablering, og som i dag i en lang række tilfælde kræver dispensationer fra de enkelte kommuner og løbende sagsbehandling for fortsat opretholdelse af togdepoter i byområder. Det vil samtidig åbne op for en mere optimal udnyttelse af de arealer, som Lokaltog ikke længere har brug for, og som vi gerne vil frasælge til brug for byfortætning og forskønnelse af byområderne. Alt i alt giver lovforslaget Lokaltog muligheden for at levere en mere optimal jernbane for vores kunder.” Med venlig hilsen / Yours sincerely / Mit freundlichen Grüßen Direktionssekretær Helle Johansen Direkte: +45 2362 5014 | Telefon: +45 7020 0054 | e-mail: helle.johansen@lokaltog.dk Lokaltog A/S | Thistedgade 10, st. th. | DK-2630 Taastrup Lokaltog.dk | LinkedIn -- AKT 508229 -- BILAG 1 -- [ Lokaltog - Høringssvar - Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring -- AKT 508566 -- BILAG 2 -- [ Fra Lokaltog - Høringssvar - Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændr Til: Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Fra: Gry Taksøe (grta@trm.dk) Titel: VS: Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendomme og NREP_2025.08.20 [GF-IMANAGE.FID2087704] Sendt: 12-09-2025 14:41 Bilag: Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendomme og NREP_2025.08.20.pdf; Hej Lucas Du får lige denne. Fra: Mette Jul Marott MJM <mjm@gorrissenfederspiel.com> Sendt: 12. september 2025 13:49 Til: Gry Taksøe <grta@trm.dk> Cc: Alexander Troeltzsch Larsen ATL <atl@gorrissenfederspiel.com> Emne: VS: Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendomme og NREP_2025.08.20 [GF-IMANAGE.FID2087704] [EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre. Kære Gry I forlængelse af behagelig telefonsamtale tidligere i dag genfremsender jeg som aftalt på vegne Freja Ejendomme og NREP høringssvar af 20. august 2025 til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, jf. vedhæftet. Som drøftet opfordrer vi til, at det præciseres, at lovforslaget tillige rummer mulighed for, at ministeren med henvisning til den foreslåede § 37 c, stk. 1, kan udpege arbejdspladser og baser, der endnu ikke har fået tilvejebragt plangrundlag, og som derfor endnu ikke er etableret. Dette således at lovforslaget danner grundlag for, at Banedanmark på baggrund af en udpegning kan (i) fortsætte deres aktiviteter i Jernbanebyen og (ii) få mulighed for at samle deres aktiviteter i Jernbanebyen. Ræk endelig ud, hvis fremsendte giver anledning til bemærkninger eller spørgsmål. Med venlig hilsen Mette Jul Marott Managing Counsel | Managing Counsel Gorrissen Federspiel Axel Towers, Axeltorv 2 1609 Copenhagen V, Denmark M +45 24 28 68 50 D +45 33 41 41 56 gorrissenfederspiel.com Advokatpartnerselskab | VAT/CVR 38 05 24 97 _ This is an e-mail from the law firm Gorrissen Federspiel. This e-mail and any attachments are confidential and may contain legally privileged information solely for the use of the intended recipient. If you have received this e-mail by error, please notify the sender immediately and delete this message and any attachment from your system without producing, distributing or retaining copies hereof. Gorrissen Federspiel will as part of your communication and interaction with us collect and process personal data about you. You can read more about Gorrissen Federspiel’s collection and processing of your personal data and your rights as a data subject in our privacy notice. Fra: Frank Helner Venset Sendt: 20. august 2025 15:25 Til: 'trm@trm.dk' <trm@trm.dk>; 'grta@trm.dk' <grta@trm.dk>; 'rhla@trm.dk' <rhla@trm.dk>; 'lcrt@trm.dk' -- AKT 508199 -- BILAG 1 -- [ VS Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Eje -- AKT 508566 -- BILAG 3 -- [ Fra NREP og FREJA - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høring <lcrt@trm.dk> Emne: Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendomme og NREP_2025.08.20 Herved fremsendes fælles høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra Freja Ejendomme og NREP Med venlig hilsen Frank Helner Venset Udviklingschef FREJA EJENDOMME A/S GAMMEL KONGEVEJ 60, 15. 1850 FREDERIKSBERG C TLF +45 3373 0826 MAIL FV@FREJAEJENDOMME.DK WEB FREJAEJENDOMME.DK TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV FIND OS PÅ LINKEDIN Læs ny udgave af Freja Magasinet her Når Freja Ejendomme behandler personoplysninger om dig, sørger vi for, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav. Læs om selskabets behandling af personoplysninger og dine rettigheder her: Persondatapolitik Denne e-mail kan indeholde fortroligt materiale, der kun er beregnet for adressaten, og må ikke udleveres eller kopieres til uvedkommende. Har du ved en fejltagelse modtaget denne e-mail, bedes du venligst omgående meddele Freja Ejendomme A/S dette pr. telefon 3373 0800. -- AKT 508199 -- BILAG 1 -- [ VS Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Eje -- AKT 508566 -- BILAG 3 -- [ Fra NREP og FREJA - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høring Side: 1 af 2 20. AUGUST 2025 Høringssvar – Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB Tak for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsatte lovforslag. Ved at indføre mulighed for at fastsætte særskilte støjregler for blandt andet arbejdspladser og faste arbejdsbaser knyttet til statens jernbaneinfrastruktur bidrager lovforslaget positivt til at skabe tydelige rammer for byudvikling tæt ved jernbanen i byer, hvor der er en nødvendig tilste- deværelse af sådanne arbejdspladser og arbejdsbaser. Ved lovforslagets § 1, nr. 10 foreslås tilføjet en ny bestemmelse i jernbanelovens § 37c, stk. 1, hvorefter Transportministeren kan udpege arbejdspladser og faste arbejdsbaser knyttet til sta- tens jernbaneinfrastruktur, hvor lov om miljøbeskyttelse – og regler vedrørende støj udstedt i medfør heraf – ikke skal finde anvendelse. Med henblik på at sikre klarhed om Transportministerens rammer for udpegning i medfør af den foreslåede bestemmelse i jernbanelovens § 37c, stk. 1, opfordrer vi til, at det i bemærknin- gerne til lovforslagets § 1, nr. 10 (for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37c, stk. 1) præciseres, at ministerens mulighed for at udpege områder, hvor Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke skal overholdes, omfatter både (a) områder, hvor der er eksisterende arbejds- pladser og/eller -baser, og (b) områder, hvor der endnu ikke er tilvejebragt et (nyt) plangrund- lag for sådanne arbejdspladser og/eller -baser (eller hvor placering eller omfang af eksisterende arbejdspladser og/eller -baser skal ændres). Dette vil bidrage til, at kommunerne i planlægningen for tilvejebringelse af nyt plangrundlag for byudviklingsområder tæt ved jernbanen kan anvende det rette grundlag, således at der tages be- hørigt højde for områdets støjforhold, herunder eksisterende eller fremtidige arbejdspladser og/eller -baser. Præciseringen af, at udpegning kan ske inden nyt plangrundlag er tilvejebragt, vil medvirke til at sikre tydelige rammer for kommunernes planlægning. Præciseringen foreslås også indsat i lovbemærkningernes afsnit om Jernbanebyen. Præciseringen er desuden i overensstemmelse med et af lovforslagets formål – nemlig at under- støtte en bedre sammenhæng mellem jernbanen og byudvikling og muliggøre byudvikling tæt ved jernbanen. Præciseringen udvider ikke rammerne for den bemyndigelse, som gives til Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Sendt til: trm@trm.dk, grta@trm.dk, rhla@trm.dk og lcrt@trm.dk. -- AKT 508199 -- BILAG 2 -- [ Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendo -- AKT 508566 -- BILAG 3 -- [ Fra NREP og FREJA - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høring Side 2 af 2 Transportministeren ved lovforslaget, idet den støj, som udledes fra et udpeget område, i alle tilfælde først opstår, når arbejdspladserne og/eller -basen er etableret. Med venlig hilsen Frank Helner Venset Udviklingschef, Freja Ejendomme Martin Schultz Nielsen Investment Director, NREP -- AKT 508199 -- BILAG 2 -- [ Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendo -- AKT 508566 -- BILAG 3 -- [ Fra NREP og FREJA - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høring Til: Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk) Cc: Mette Juul Petersen (mjp@m.dk) Fra: David Peter Ormstrup Thisted (dpot@m.dk) Titel: Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB Sendt: 15-09-2025 13:50 Bilag: Høringssvar til revideret udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (15. september 2025).docx; [EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre. Kære Lucas m.fl. Vedlagt er Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. supplerende høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Venlig hilsen David Med venlig hilsen David Thisted Teamchef for Eksterne Byprojekter +45 7242 4655 Metroselskabet Metrovej 5, 2300 København S Læs mere på m.dk og dinletbane.dk -- AKT 508625 -- BILAG 1 -- [ Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. supplerende høring over udk -- AKT 508566 -- BILAG 4 -- [ Fra Metroselskabet og Hovedstadens Letbane - høringssvar vedr. supplerende høring over Metadata: DocID AT AST Version 6.0 Page 1 of 1 Høringssvar til revideret udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB Transportministeriet har 8. september fremsendt revideret udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB i høring indtil 16. september 2025. Metroselskabet har 21. august sendt høringssvar til lovforslag, der var i offentlig høring fra 7. juli til 21. august 2025. Metroselskabet og Hovedstadens Letbane havde særligt fokus på ændringerne i §§ 37c-e vedr. støjregler og § 2, stk. 5, hvormed S-banen bl.a. ikke er omfattet af § 39 b. Med den supplerende høring bemærker Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, at Transportministeriet har revideret støjbestemmelserne i §§ 37 c – f således, at bybaner og privatbaner også omfattes af bestemmelserne. Metroselskabet og Hovedstadens Letbane bemærker samtidig, at den supplerende høring ikke indeholder revidering af § 2, stk. 5, således at Metroen, ligesom S-banen, ikke er omfattet af § 39 b. Ny § 37c, stk. 1 I den reviderede høring fremgår det af den ny § 37c, stk. 1, at bestemmelsen vedrører arbejdspladser og faste baser knyttet til statens jernbaneinfrastruktur, bybaner og privatbaner, hvormed Metroselskabet og Hovedstadens Letbane forstår, at arbejdspladser og faste baser, der hører til Metroselskabets og Hovedstadens Letbanes infrastruktur, således også er omfattet af reglerne. For Metroselskabet drejer det sig i dag konkret om metroens kontrol- og vedligeholdelsescentre på Vasbygade og Metrovej samt – i fremtiden – det planlagte center på Prøvestenen. For Hovedstadens Letbane drejer det sig om kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup. I takt med udbygningen af metro- og letbanenettet må der desuden forventes at komme yderligere centre af samme karakter. Ny § 37 d, stk. 1 Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har ligeledes et behov for at opretholde infrastrukturens funktionalitet, og ser positivt på at denne bestemmelse nu også finder anvendelse for Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Ny § 37 e, stk. 1 Metroselskabet og Hovedstadens Letbane ser positivt på, at Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes infrastrukturforvaltere nu også omfattes af bestemmelsen med henblik på minimering af driftsforstyrrelser ved planlagte og akut opståede vedligeholdelsesarbejder samt mindre fornyelsesprojekter. Denne bestemmelse er særligt vigtigt, da Metroen har døgndrift. -- AKT 508625 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til revideret udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DS -- AKT 508566 -- BILAG 4 -- [ Fra Metroselskabet og Hovedstadens Letbane - høringssvar vedr. supplerende høring over -- AKT 508566 -- BILAG 5 -- [ Fra Høje Taastrup Kommune - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB -- AKT 508566 -- BILAG 5 -- [ Fra Høje Taastrup Kommune - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB -- AKT 508566 -- BILAG 5 -- [ Fra Høje Taastrup Kommune - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB -- AKT 508566 -- BILAG 5 -- [ Fra Høje Taastrup Kommune - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB -- AKT 508566 -- BILAG 5 -- [ Fra Høje Taastrup Kommune - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB -- AKT 508566 -- BILAG 5 -- [ Fra Høje Taastrup Kommune - Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Cc: info@odenseletbane.dk (info@odenseletbane.dk) Fra: Christine Hammer (chjes@odenseletbane.dk) Titel: SV: Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB E-mailtitel: SV: Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Id nr.: 505740) Sendt: 16-09-2025 07:14 Til Transportministeriet Odense Letbane har den 5. september 2025 modtaget supplerende høring om ændret udkast til støjbestemmelser i lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Odense Letbane finder det yderst positivt, at de tidligere fremsatte bemærkninger til §§ 37 c-f imødekommes. Dermed er de ikkestatslige infrastrukturforvaltere på en række områder sikret enslydende rettigheder svarende til de statslige, når det kommer til fortsat fornyelse, renovering og vedligeholdelse o.l. Odense Letbane har ikke yderligere bemærkninger. Venlig hilsen Best regards Christine Hammer Projektchef arealer og rettigheder +45 20216615 chjes@odenseletbane.dk Odense Letbane P/S · Søndre Hospitalsvej 6 · DK-5260 Odense S · odenseletbane.dk Fra: Gry Taksøe <grta@trm.dk> Sendt: Friday, September 5, 2025 10:38:37 PM Emne: Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Id nr.: 505740) Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste. Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til støjbestemmelser i lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Transportministeriet skal venligst bede om eventuelle bemærkninger senest den 16. september 2025. Høringssvar bedes sendt til trm@trm.dk, grta@trm.dk og lcrt@trm.dk. Venlig hilsen -- AKT 508844 -- BILAG 1 -- [ SV Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lo -- AKT 508566 -- BILAG 6 -- [ Fra Odense Letbane PS - Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring Gry Taksøe Specialkonsulent Kontrakt- og Banekontoret Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F DK-1220 København K Mobil +45 23 36 57 11 grta@trm.dk www.trm.dk -- AKT 508844 -- BILAG 1 -- [ SV Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lo -- AKT 508566 -- BILAG 6 -- [ Fra Odense Letbane PS - Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Cc: Martha Vrist (mv@mjba.dk) Fra: Laura Stadum (lks@mjba.dk) Titel: Høringssvar vedr. supplerende offentlig høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Midtjyske Jernbaner Sendt: 16-09-2025 10:17 [EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre. Til Transportministeriet Midtjyske Jernbaner takker Transportministeriet for at have lyttet til de indledende bemærkninger og for hurtigt at indarbejde ændringer i udkastet. Vi ser meget positivt på, at §§ 37 c-f nu udvides til også at omfatte privatbaner og bybaner. Ændringen fjerner unødige barrierer for anvendelse af ny teknologi, samtidig med at regelsættet forenkles og harmoniseres. Det er en væsentlig forbedring, at privatbaner og bybaner i lovforslaget ligestilles med den statslige jernbaneinfrastruktur. Det giver mulighed for at anvende nødvendig teknologi til modernisering og effektivisering, hvilket er afgørende for at opretholde en robust og funktionel jernbaneinfrastruktur. Et ensartet regelsæt på tværs af statslig og ikke-statslig infrastruktur giver klare fordele i form af gennemsigtighed og forudsigelighed for både forvaltere og myndigheder. Derfor opfordrer Midtjyske Jernbaner til, at lovforslaget i videst muligt omfang sikrer fuld ligestilling mellem statslige og ikke-statslige infrastrukturforvaltere ejet af regioner og kommuner. Med venlig hilsen | Best regards Laura Stadum Koncernjurist Tlf: 22 36 24 46 email: lks@mjba.dk Midtjyske Jernbaner A/S Banegårdsvej 2 | 7620 Lemvig -- AKT 508931 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. supplerende offentlig høring af udkast til forslag til lov om ændring af jer -- AKT 508566 -- BILAG 7 -- [ Fra Midtjyske Jernbaner - Høringssvar vedr. supplerende offentlig høring af udkast til forsla Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Cc: GL Safety (GLSafety@greencargo.com) Fra: Viktoria Hallgren (Viktoria.Hallgren@greencargo.com) Titel: Sv: Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB E-mailtitel: Sv: Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Id nr.: 505740) Sendt: 16-09-2025 12:33 [EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender. Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre. Hej Green Cargo har inget att erinra mot förslaget. Vår bedömning är att förslaget innehåller både förtydliganden och förbättringar som säkerställer att aktiviteter som är nödvändiga för tågdriften fortfarande kan utföras. Venlig hilsen //Viktoria Hallgren ---------------------------------------------------------------------------------------------- Viktoria Hallgren Säkerhetsstöd Säkerhet Green Cargo AB Adress: Västkustvägen 21, 211 24 Malmö, Sweden Telefon: +46104554210 Mobil: +46722206121 E-post: viktoria.hallgren@greencargo.com Internet: www.greencargo.com P Please consider the environment before printing this email Från: Gry Taksøe <grta@trm.dk> Skickat: den 5 september 2025 22:39 Ämne: Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Id nr.: 505740) Detta e-postmeddelande skickades av någon utanför Green Cargo. Vänligen klicka inte på länkar eller öppna bifogade filer om du inte känner igen avsändaren och vet att innehållet är säkert. Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste. Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til støjbestemmelser i lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Transportministeriet skal venligst bede om eventuelle bemærkninger senest den 16. september 2025. Høringssvar bedes sendt til trm@trm.dk, grta@trm.dk og lcrt@trm.dk. Venlig hilsen Gry Taksøe Specialkonsulent Kontrakt- og Banekontoret Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F -- AKT 509010 -- BILAG 1 -- [ Sv Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lo -- AKT 508566 -- BILAG 8 -- [ Fra Green Cargo AB - ingen bemærkninger - Sv Supplerende høring af støjbestemmelser i l DK-1220 København K Mobil +45 23 36 57 11 grta@trm.dk www.trm.dk -- AKT 509010 -- BILAG 1 -- [ Sv Supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lo -- AKT 508566 -- BILAG 8 -- [ Fra Green Cargo AB - ingen bemærkninger - Sv Supplerende høring af støjbestemmelser i l Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Fra: Merete Andersen (P59Z@kk.dk) Titel: Høringssvar til supplerende høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven mv. Sendt: 16-09-2025 15:17 Bilag: Høringssvar fra Københavns Kommune til supplerende høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven.pdf; Til Transportministeriet Vedlagt sendes Københavns Kommunes høringssvar til supplerende høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Hvis ministeriet har spørgsmål eller bemærkninger til kommunens høringssvar, er ministeriet meget velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Merete Andersen Chefkonsulent Team Planlægning _________________________________________ KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 3. sal, vær. 10 1550 København V Mobil 5162 9897 E-mail P59Z@kk.dk EAN 5798009800176 Læs om, hvordan Økonomiforvaltningen behandler personoplysninger (åbner på kk.dk) -- AKT 509226 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til supplerende høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven -- AKT 508566 -- BILAG 9 -- [ Fra Københavns Kommune - Høringssvar til supplerende høring af udkast til forslag til lov Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen 16-09-2025 Sagsnummer i F2 2025 - 15778 Dokumentnummer i F2 8918089 Sagsnummer eDoc 2025-0246536 ØKF Team Planlægning (2387) Høringssvar til supplerende høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven mv. Transportministeriet sendte den 7. juli 2025 udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB i høring indtil den 21. august 2025. Københavns Kommune indsendte sine bemærkninger til lovforslaget den 21. august 2025. Transportministeriet har på baggrund af de indsendte høringssvar, blandt andet fra Københavns Kommune, den 5. september 2025 sendt reviderede støjbestemmelser i lovforslaget i fornyet høring med frist for indsendelse af eventuelle bemærkninger den 16. september 2025. De reviderede støjbestemmelser indebærer konkret, at • Bybaner og privatbaner også omfattes af lovforslagets bestem- melserne om støj. • Det præciseres, at undtagelser fra lov om miljøbeskyttelse alene omfatter regler om støj. • Der indføres en pligt fra infrastrukturforvalteren til at gå i dialog med de pågældende kommuner med henblik på så vidt muligt at søge at begrænse støjgener i forbindelse med udpegede ar- bejdsbaser og større jernbaneinfrastrukturarbejder. Københavns Kommune kvitterer hermed for de reviderede støjbestem- melser, som imødekommer flere af kommunens bemærkninger i hø- ringssvaret af 21. august 2025. Kommunen påskønner således, at Metroselskabets infrastruktur bliver omfattet af de nye bestemmelser, at det præciseres, at det alene er reg- lerne om støj i miljøbeskyttelsesloven, som ikke finder anvendelse, og at infrastrukturforvalteren bliver forpligtet til at gå i dialog med den på- gældende kommune mhp at begrænse støjen fra arbejdspladser. Kommunen vil i kommende dialog med infrastrukturforvalteren om muligheden for konkret at begrænse støjgener blandt andet inddrage, Til Transportministeriet trm@trm.dk, grta@trm.dk, og lcrt@trm.dk -- AKT 509226 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Københavns Kommune til supplerende høring af udkast til forslag til lov om -- AKT 508566 -- BILAG 9 -- [ Fra Københavns Kommune - Høringssvar til supplerende høring af udkast til forslag til lov ØKF Team Planlægning (2387) 2/2 om der er udarbejdet en teknisk og økonomisk redegørelse om mulig- heden for at nedbringe støj. Der er imidlertid efter kommunens opfattelse fortsat en række andre elementer som med fordel også kan præciseres i lovforslaget. Kommunen foreslår således fortsat, at • Det præciseres, hvem der som miljømyndighed skal håndhæve bestemmelserne – er det kommunens miljømyndighed eller en ny statslig enhed? • I lovforslagets § 37c, stk. 2 bør anden støjfølsom anvendelse, som fx institutioner, skoler, kontorerhverv og hoteller tilføjes. • Det indarbejdes i lovbemærkningerne, at ved ny planlægning er det en forudsætning, at infrastrukturforvalteren og grundejer indgår en aftale, som fastlægger et grundlag for, hvilke aktivite- ter der skal være på infrastrukturforvalterens arealer og det deraf afledte støjniveau. Venlig hilsen Nanna Westerby Jensen Camilla Bjerre Direktør Direktør Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen -- AKT 509226 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Københavns Kommune til supplerende høring af udkast til forslag til lov om -- AKT 508566 -- BILAG 9 -- [ Fra Københavns Kommune - Høringssvar til supplerende høring af udkast til forslag til lov Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Cc: Christopher Mammen Rau (CHRRA@odense.dk) Fra: Sandra Fisker (sanfi@odense.dk) Titel: Høringssvar til supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven Sendt: 16-09-2025 14:11 Bilag: Udkast til høringssvar vedrørende ændring af jernbaneloven_SUPPLERENDE HØRING.docx; Til rette vedkommende, Hermed fremsendes Odense Kommunes høringssvar til supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Vh. Sandra Fisker Faglig leder, miljøvurderingsteamet Direkte tlf. 6613 1372 Mobiltlf. 2149 9772 sanfi@odense.dk ODENSE KOMMUNE Natur og Miljø Miljø og Klimaforvaltningen Nørregade 36, indgang X 5000 Odense C www.odense.dk Sandra Fisker Faglig leder, miljøvurderingsteamet Direkte tlf. 6613 1372 Mobiltlf. 2149 9772 sanfi@odense.dk ODENSE KOMMUNE Natur og Miljø Miljø og Klimaforvaltningen Nørregade 36, indgang X 5000 Odense C www.odense.dk -- AKT 509227 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernban -- AKT 508566 -- BILAG 10 -- [ Fra Odense Kommune - Høringssvar til supplerende høring af støjbestemmelser i lovforsl 1/1 Transportministeriet Att: Gry Taksøe Høringssvar til supplerende offentlig høring af udkast til forslag til lov om ændring af jern- baneloven og lov om DSB Odense Kommune kvitterer for modtagelsen af den supplerende høring vedrørende forslaget til lov om æn- dring af jernbaneloven og lov om DSB. Odense Kommune noterer sig, at det foreslås præciseret, at de foreslåede undtagelser udelukkende omfatter regler om støj i lov om miljøbeskyttelse, og at øvrige bestemmelser i lov om miljøbeskyttelse samt øvrig miljø- lovgivning – herunder krav fastsat i medfør heraf – ikke påvirkes af lovforslaget. Odense Kommune noterer endvidere, at der med ændringsforslaget foreslås indført en pligt for infrastruktur- forvalteren til at gå i dialog med kommunen med henblik på, så vidt muligt, at begrænse støjgener i forbindelse med udpegede arbejdsbaser og større jernbaneinfrastrukturarbejder. Odense Kommune konstaterer, at der er tale om en ændring af udelukkende processuel karakter. Det bemær- kes, at det indtil videre har været kommunens erfaring, at Banedanmark ikke udviser uvilje til at indgå i dialog om berørte byudviklingsprojekter i Odense Kommune. Den foreslåede ændring skaber således ikke de klarere rammer for kommunens by- og boligudvikling, som kommunen efterlyste i sit tidligere høringssvar, og imøde- kommer derfor heller ikke det tidligere påpegede behov for klare miljømæssige rammer og krav til fremtidens byudvikling som grundlag for dialogen. Ændringen kan heller ikke forventes at løse de udfordringer for eksi- sterende boliger, som kommunen henviste til i sit høringssvar til lovforslaget. Kommunen fastholder derfor de tidligere fremsendte bemærkninger (høringssvar af 21. august 2025). Venlig hilsen Christopher M. Rau Kontorchef Industri og Miljø Klima- og Miljøforvaltningen Miljøvurderingsteamet Nørregade 36 5000 Odense C www.odense.dk DATO: 15. september 2025 REF. sanfi JOURNAL NR. 09.11.00-G01-29-25 -- AKT 509227 -- BILAG 2 -- [ Udkast til høringssvar vedrørende ændring af jernbaneloven_SUPPLERENDE HØRING ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 10 -- [ Fra Odense Kommune - Høringssvar til supplerende høring af støjbestemmelser i lovforsl Til: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Fra: Mie Mester (miem@kl.dk) Titel: KL's bemærkninger på supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB Sendt: 16-09-2025 20:27 Bilag: Høring på supplerende lovforslag om ændrings af jernbanelov og lov om DSB.pdf; Hermed KL’s bemærkninger til supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Med venlig hilsen Mie Mester Konsulent Klima & Tværkommunalt Samarbejde Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København D E +45 3370 3159 MIEM@kl.dk T W +45 3370 3370 kl.dk -- AKT 509403 -- BILAG 1 -- [ KL's bemærkninger på supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om ændring af -- AKT 508566 -- BILAG 11 -- [ Fra KL - KL's bemærkninger på supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om æ Dato: 16. september 2025 Sags ID: SAG-2025-03215 Dok. ID: 3616595 E-mail: MIEM@kl.dk Direkte: 3370 3159 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2 NOTAT Høring på supplerende lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB KL har modtaget høring på supplerende forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. KL har tidligere afgivet høringssvar til Transportministeriet i forbindelse med udkast til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. KL takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende politiske behandling af høringssvaret. KL forstår, at lovforslaget kan give lempelser ift. kommunernes planlægning, da der vil være færre støjgrænser, der skal overholdes, men som KL i tidligere høringssvar har udtrykt bekymring for, vil tilsidesættelse af støjgrænser medføre væsentlige støjgener for blandt andet borgere, som bor tæt op ad i forvejen støjende arbejdsarealer. Bemærkninger til ændringer KL finder det positivt, at infrastrukturforvalteren jf. § 37 c stk. 4 efter dialog med den pågældende kommune så vidt muligt skal søge at begrænse støjen, men vil opfordre til, at ændringen ikke resulterer i store konsekvenser for borgeres bosætning langs banestrækninger med henblik på støjgrænser. § 37 d ændres således, at forslaget ikke kun gælder for statens jernbaneinfrastruktur, men også bybaner og privatbaner. KL vil gøre opmærksom på, at problemstillingen jf. tidligere høringssvar er den samme, men med ændringen nu vil gælde for et større område, hvilket er uhensigtsmæssigt. Klageadgang Endeligt bemærker KL, at det ikke er hensigtsmæssigt, at klageadgangen for støjende jernbaneinfrastruktur afskæres med lovforslaget. Yderligere bemærkninger til forslag om lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB KL tog i vores høringssvar til forslag om lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB forbehold for politisk behandling. KL står forsat inde for de bemærkninger, der rejses i det første høringssvar, men den politiske behandling har givet anledning til yderligere bemærkninger til lovforslaget. KL håber, at Transportministeriet vil inddrage bemærkningerne i den videre behandling af lovforslaget Lovforslaget kan påvirke kommunernes byudvikling Det er vigtigt for KL at fremhæve, at lovforslaget ikke alene vurderes at kunne få betydning for statens tilsyn med kommunernes lokal- og -- AKT 509403 -- BILAG 2 -- [ Høring på supplerende lovforslag om ændrings af jernbanelov og lov om DSB ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 11 -- [ Fra KL - KL's bemærkninger på supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om æ Dato: 16. september 2025 Sags ID: SAG-2025-03215 Dok. ID: 3616595 E-mail: MIEM@kl.dk Direkte: 3370 3159 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 2 af 2 NOTAT kommuneplanlægning langs banerne. Lovforslaget vurderes grundlæggende at udfordre kommunernes mulighed for at planlægge for beboelse i nærheden af jernbanestrækninger og Banedanmarks arealer i almindelighed. Det vil særligt være en udfordring i tætbebyggede områder, hvor de påvirkede arealer er af særlig økonomisk og rekreativ kvalitet. På den baggrund vurderes lovforslaget at have en væsentlig indvirkning på kommunernes byudvikling. Støjgrænser er en nødvendighed Det fremgår af lovforslagets §§ 37c og 37d, at transportministeren bl.a. kan udpege arbejdspladser og større jernbaneinfrastrukturarbejder, i regi af statens jernbaneinfrastruktur og DSB’s S-bane, hvor miljøbeskyttelseslovens regler vedrørende støj ikke finder anvendelse. Med lovforslagets §§ 37e og 37f foreslås dertil, at der ikke skal være en øvre støjgrænse ved udførelse af planlagte og akut vedligeholdelses og mindre fornyelsesprojekter, samt ved rangering, opladning, opstilling, opvarmning, nedkøling og service af tog – under en række forhold. Med lovforslaget vil en lang række områder og aktiviteter derfor ikke være omfattet af en øvre støjgrænse i større tidsrum eller længere perioder. Banedanmark og DSB’s S-bane dækker over væsentlige arealer og aktiviteter i ofte tætbebyggede områder. KL har forståelse for, at aktiviteter relateret til udvikling af og videre drift af disse arealer og tilknyttede aktiviteter har en væsentlig samfundsinteresse. KL finder det dog bekymrende, at man med lovforslaget vil tillade, at aktiviteter i så udbredt grad undtages fra almindelige og forventelige støjgrænser. KL opfordrer derfor til, at der af hensyn til borgenes ve og vel sikres fornøden opmærksomhed på støj i områder med nærliggende beboelse og rekreative områder, og søges balancerede lokale løsninger. KL står til rådighed for uddybning af svaret. Med venlig hilsen Mie Mester Konsulent, Klima og Tværkommunalt Samarbejde -- AKT 509403 -- BILAG 2 -- [ Høring på supplerende lovforslag om ændrings af jernbanelov og lov om DSB ] -- -- AKT 508566 -- BILAG 11 -- [ Fra KL - KL's bemærkninger på supplerende høring af støjbestemmelser i lovforslag om æ Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk) Cc: Mikkel Tønnesen (MITN (mitn@gentofte.dk), Liselotte Krakau Ludvigsen (lkl (lkl@gentofte.dk), Mette Jee Christensen (mejc (MEJC@Gentofte.dk), Nina Hanne Holst (NHOL (nhol@gentofte.dk) Fra: Marie Louise Madsen (MLMA (mlma@gentofte.dk) Titel: Høringssvar til den supplerende offentlige høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB Sendt: 16-09-2025 16:49 Bilag: Høringsbrev.pdf; Forslag til ændring af jernbaneloven og lov om DSB.pdf; Høringsliste.pdf; Til Transportministeriet, Gry Taksøe og Lucas Torchia Hylby Hermed Gentofte Kommunes høringssvar til den supplerende offentlige høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Først skal vi bemærke, at det er positivt, at ministeriet har præciseret, at undtagelser fra miljøbeskyttelsesloven alene omfatter regler om støj. Dernæst bemærker vi ligeledes, at ministeriet i høringsbrevet beskriver, at der i loven indføres en pligt for infrastrukturforvalteren til at gå i dialog med de pågældende kommuner med henblik på så vidt muligt at søge at begrænse støjgener i forbindelse med udpegede arbejdsbaser og større jernbaneinfrastrukturarbejder. Gentofte Kommune savner dog en beskrivelse af kommunernes rolle og mandat i dialogen med infrastrukturforvalteren. Det er således problematisk, at der ikke er nogen mulighed for, at de pågældende kommuner kan stille krav til infrastrukturforvalteren eller indgive klage over konkrete arbejder. Gentofte Kommune finder ligeledes, at der skal være krav til, at ansøgninger om dispensation til Transportministeren skal ledsages af en teknisk/økonomisk redegørelse samt den pågældende kommunes kommentarer til arbejdet. Til sidst mener Gentofte Kommune, at der i §§ 37c, 37d og 37e bør være et krav til, at infrastrukturforvalteren sikrer, at kommune samt berørte naboer orienteres om varighed samt tidsrum for udførsel af arbejdet. Med venlig hilsen Marie Louise Madsen Direktør for Klima, Miljø og Teknik Gentofte Rådhus | Klima, Miljø og Teknik Bernstorffsvej 161 | 2920 Charlottenlund Dir.: 39 98 00 03 | Mobil: 23 61 61 40| E-mail: mlma@gentofte.dk Sådan behandler vi dine oplysninger Når Gentofte Kommune behandler personoplysninger om dig, sørger vi for, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav. Læs om kommunens behandling af personoplysninger og dine rettigheder her: http://www.gentofte.dk/Databeskyttelse -- AKT 509404 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til den supplerende offentlige høring af udkast til forslag til lov om ændring af -- AKT 508566 -- BILAG 12 -- [ Fra Gentofte Kommune - Høringssvar til den supplerende offentlige høring af udkast til fo
Høringssvar - lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l8/bilag/1/3079041.pdf
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
lcrt@trm.dk. (lcrt@trm.dk.)
Fra: Michael Andersen (miandk@live.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 08-07-2025 12:00
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej
Jeg kan se, at man gerne vil forenkle og effektivisere, og det kan jeg med stor begejstring støtte op om.
Jeg har fra flere sider hørt, at sikkerhedskravene på jernbaneområdet er meget strikse, og jeg kan ikke
undlade at tænke, at måske er de for strikse nogle steder. Det håber jeg, at ministeriet kan finde nogle, der
kan vurdere på betryggende vis.
Fx mener jeg, at det burde være muligt i højere grad, at lade lokofører køre ”på sigt”. Altså langsom kørsel,
hvor lokoføreren ikke må køre hurtigere end vedkommende kan nå at stoppe toget, hvis der er noget
uventet på sporet. På S-banen må lokoføreren efter hvad jeg har hørt oftere køre ”på sigt”. Det burde være
muligt at sikre, at der er GPS udstyr i alle køretøjer, der findes på danske jernbaner, så BaneDanmark
burde vide, hvilke køretøjer der er på strækningen mellem A og B. Jeg er opmærksom på at et tog skal
bruge længere tid til at standse, så derfor kan man selvfølgelig ikke lade det køre med fuld fart. Selvom et
tog kun kører 30-40 km/t ”på sigt”, så føles det bedre for passagererne at toget kører, og det er især
frustrerende som passager, hvis man er fanget i et tog meget tæt på en station.
Et andet eksempel er når politiet spærrer skinner efter en ulykke. Jeg har hørt at de ofte spærrer flere spor,
for ”tænk nu hvis der kom et tog i det forkerte spor”. Det er selvfølgelig uheldigt, hvis der kører et tog i det
forkerte spor, men hvis det er en reel risiko, så har vi vel et meget større problem end at en betjent skal
springe for livet. For hvis tog kan køre på et forkert spor uden at det bliver opdaget, så risikerer man jo
frontalsammenstød. Måske man kunne give nogle fra BaneDanmark (trafiktårnet) muligheden for at
nedlægge veto, hvis politiet spærrer for mange spor af?
Det er muligt, at I ikke kan nå at tage stilling til det allerede nu, men så kan det måske indgå i fremtidige
overvejelser, eller også kan det indskrives i loven, at ministeren kan dispensere eller fastsætte nærmere
regler osv. Hvis det ikke allerede er muligt med de nuværende regler.
Mvh.
Michael Andersen
-- AKT 490907 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 2 of 137
Offentligt
L 8 - Bilag 1
Transportudvalget 2025-26
Til: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk), Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Klaus Seneca Jensen (ksj@havarikommissionen.dk)
Titel: SV: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 11-07-2025 08:56
Til Transportministeriet
Havarikommissionen har gennemlæst Transportministeriets udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og
lov om DSB, og jeg kan herved oplyse, at Havarikommissionen ikke har nogen bemærkning til udkastet.
Med ønsket om en rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
Klaus Seneca Jensen
Enhedsleder
Jernbaneenheden
Havarikommissionen
Accident Investigation Board Denmark
Jættevej 50A
DK-4100 Ringsted
Tlf.: +45 33 14 70 80
Mobil: +45 25 29 73 34
CVR: 25775910
e-mail: ksj@havarikommissionen.dk
www.havarikommissionen.dk
Med reference til Luftfartsloven, EU forordning nr. 996/2010, EU forordning nr. 376/2014, Jernbaneloven samt EU forordning nr. 2016/679 (databeskyttelsesforordning) er
denne korrespondance en del af Havarikommissionens sikkerhedsundersøgelser.
Derfor er denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer fortrolige og udelukkende bestemt til brug for den enkelte person eller for den navngivet enhed.
Hvis du ikke er den navngivne modtager, bør du ikke formidle, udbrede eller kopiere denne e-mail. Du bedes venligst straks meddele afsenderen via e-mail, at du har
modtaget denne korrespondance ved en fejl og slette den fra dit system.
Vær desuden opmærksom på, at offentliggørelse, kopiering, distribution eller anden handling i henhold til indholdet af denne korrespondance er strengt forbudt.
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
ADVARSEL: Denne e-mail er afsendt udenfor organisationen. Klik ikke på links eller åbn vedhæftninger,
medmindre du genkender afsenderen og ved, at indholdet er sikkert.
WARNING: This email was sent from outside the organization. Do not click on links or open attachments
unless you recognize the sender and know the content is safe.
-- AKT 492861 -- BILAG 1 -- [ SV Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 4 of 137
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 492861 -- BILAG 1 -- [ SV Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 5 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Danske Kørerlæreres Landsforbund (karsten_hansen@c.dk), PiaFroe@htk.dk (PiaFroe@htk.dk),
allan911@gmail.com (allan911@gmail.com), dbnl@bane.dk (dbnl@bane.dk)
Fra: Peter Dzougov (peter.dzougov@gmail.com)
Titel: Underskrift indsamling imod lovforslaget til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og
lov om DSB
Sendt: 15-08-2025 09:47
Bilag: Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transport ministeriet
Rette vedkommende
I forbindelse med at vi lokalt oplever store gener, fra en lokal læsseplads i Høje-Taastrup kommune under
Bane Danmark, er det meget bekymrende med et lovforslag der yderligere undergraver grundejere og
nærmeste naboers retslige rettigheder i forhold til gener fra arbejdspladser i en situation hvor vi som
nærmeste naboer gennem 3 år oplever, at have kæmpet en kamp mod vejrmøller i forhold til skabelsen af
tålelige miljøforhold hvad angår støj og støvgener fra en dårligt placeret læseplads under Bane Danmark.
I den forbindelse vedhæfter vi nærmeste naboers underskriftindsamling mod et lovforslag som vi mener
yderligere vil forværre borgernes rettigheder
Med venlig hilsen
Peter Dzougov
Formand Grundejerforeningen Fredensvænge, Taastrup
Fredensvej 28A
2630 Taastrup
Tlf 51883510
Mail. peter.dzougov@gmail.com
" og ." < og lcrt@trm.dk.>
-- AKT 497989 -- BILAG 1 -- [ Underskrift indsamling imod lovforslaget til Høring over udkast til forslag til lov om ændrin
Page 7 of 137
1
Udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og
lov om DSB.
Underskriftsindsamling imod lovforslag om ophævelse af støjgrænser ved jernbanearbejder.
Vi, underskrevne borgere og beboere i de berørte områder, ønsker hermed at gøre kraftig indsigelse mod
det aktuelle lovudkast fremlagt i høringen: ”Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB” –
særligt § 37 c, der omhandler støj- og støv-grænser (eller mangel på samme) ved arbejdspladser og faste
arbejdsbaser tilknyttet statens jernbaneinfrastruktur.
Lovforslaget giver transportministeren mulighed for at udpege områder, hvor de gældende
miljøbeskyttelsesregler og grænser for både støv og støj ikke længere skal finde anvendelse. Det betyder i
praksis, at der i dag- og aftentimerne (kl. 07.00–23.00) ikke vil være nogen øvre grænse for støj, og at der
selv om natten (kl. 23.00–07.00) kan tillades støjniveauer helt op til 70 dB – et niveau der markant
overstiger, hvad der normalt betragtes som sundhedsmæssigt forsvarligt for boliger.
Vi mener, at dette forslag er uacceptabelt og udgør en alvorlig trussel mod beboernes trivsel, sundhed og
retssikkerhed. Støj- og støvforurening i den skala, som lovforslaget tillader, kan have store konsekvenser for
søvn, luftveje, stressniveau og generel livskvalitet – og det sker uden reelle krav om afbødende
foranstaltninger eller inddragelse af de berørte borgere.
For at tydeliggøre problematikken omkring genernes mulige karakter vil vi underskrevne Grundejerne gerne
fortælle om vores trængsler med Bane Danmarks fremgang og brug af deres arbejdspladser.
Siden sommeren 2022 har nærmeste naboer periodevis (flere måneder) slemt og i
andre perioder mindre voldsomt, men konstant oplevet gener fra Frandsens plads
ved Taastrup station for læsning af bl.a. stenskærver til brug for jernbanearbejder
med voldsomme støj og støvgener fra læsning og kørsel med skærver, naboer der bor 30
meter fra pladsen oplever støjgener op til 90 DB og støv ud på fx havemøbler og grill, trods
velmente forsøg fra Bane Danmark med at mindske støvgener med vanding af skærver.
Disse gener fortsætter trods, mængder af klager fra nærmest naboer og også
påbud fra Høje-Taastrups kommunes, hvor største udkomme har været at der aktuelt
nu kun sjældent læses stenskærver ud over aftalte tidspunkt mellem kl. 07 til kl. 18.
Der i næsten 1 år har været anlagt en alternativ større og mere øde beliggende læsseplads i
kommunen, op til industriområde, oven i købet med gode tilkørselsveje for lastbiler der så
ikke behøver køre igennem Taastrup by, som Bane Danmark - uvist hvorfor - endnu ikke har
taget i anvendelse.
Vi opfordrer derfor til, at du skriver under og støtter denne indsigelse mod forslaget, så vi i fællesskab kan
sende et klart signal til Folketinget og Transportministeriet om, at borgernes helbred og rettigheder ikke må
tilsidesættes af administrative og økonomiske hensyn.
Skriv under – før det er for sent. Høringsfristen er 21. august 2025.
Med venlig hilsen
Allan Hansen Karsten Hansen Formand Peter Dzougov
Fredensvej 36 Fredensvej 38A Fredensvej 28A
2630 Taastrup 2630 Taastrup 2630 Taastrup
På vegne af Grundejerforeningen Fredensvænge, Taastrup
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 8 of 137
2
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 9 of 137
3
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 10 of 137
4
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 11 of 137
5
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 12 of 137
6
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 13 of 137
7
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 14 of 137
8
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 15 of 137
9
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 16 of 137
10
-- AKT 497989 -- BILAG 2 -- [ Underskriftsindsamling imod lovforslag 20250815 ] --
Page 17 of 137
Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra rhla@trm.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Steen Thyregod (steen.thyregod@gocollective.dk)
Titel: VS: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 15-08-2025 11:15
Bilag: Forslag til ændring af jernbaneloven og lov om DSB..docx; Høringsliste.docx; Høringsbrev - ekstern høring.docx;
Tunnel Marking.txt;
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes GoCollective’s høringssvar til det fremsendte Forslag til ændring af jernbaneloven og
lov om DSB.
GoCollective ser meget positivt på forslagets tilpasninger og ensretninger af tilladt støjniveau fra
jernbaneaktiviteter.
De nuværende tilladte støjgrænser giver udfordringer for GoCollective’s værkstedsaktiviteter (vores
værksted i Varde ligger tæt på bebyggelse) i.f.t. at kunne opretholde en god og effektiv togdrift – til gavn for
alle kunderne.
De nye foreslåede tiltag, ændringer og ensretninger vil være med til at sikre – at GoCollective kan
opretholde sin togdrift - ved optimal benyttelse af vores værkstedsfaciliteter.
Med venlig hilsen / Best regards
Steen Thyregod
Finance Manager
GoCollective | M: +45 2240 0482 | E: steen.thyregod@gocollective.dk | W: www.GoCollective.dk
GoCollective, Drewsensvej 1, DK-8600 Silkeborg, Danmark
This e-mail contains confidential information. If you are not the intended recipient or have received this e-mail in error, please notify the sender
immediately and destroy this e-mail. Any unauthorized copying, disclosure or distribution of the material in this e-mail is strictly forbidden.
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
-- AKT 498073 -- BILAG 1 -- [ VS Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 19 of 137
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 498073 -- BILAG 1 -- [ VS Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 20 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Aarhus letbane - Info (info@aarhusletbane.dk), Sikkerhed (Sikkerhed@aarhusletbane.dk)
Fra: Søren Frølund Madsen (sfm@aarhusletbane.dk)
Titel: VS: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 20-08-2025 11:47
Bilag: Høringsbrev til udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Aarhus Letbane_20.08.2025.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej Randi, Gry, m.fl.
Hermed returneres Aarhus letbane I/S’ høringssvar til fremsendte udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov
om DSB.
Venlig hilsen
Søren Frølund Madsen
Sikkerhedschef
Aarhus Letbane I/S
Thomas Koppels Gade 311
8000 Aarhus C
m: +45 28 69 14 03
e: sfm@aarhusletbane.dk
w: letbanen.dk
BRUG AF PERSONOPLYSNINGER OG INFORMATIONER
Indholdet af enhver e-mail adresse ret til modtageren er underlagt Aarhus Letbanes standardpolitik
for privatliv. For information vedrørende Aarhus Letbanes e-mail-fortrolighed og specifikke
oplysninger om virksomhedsregistrering og regulatorisk status, så besøg venligst
https://www.letbanen.dk/persondatapolitik/
USE OF PERSONAL DATA AND INFORMATION
The contents of any email addressed to the receiver are subject to our standard policy of privacy.
For information pertaining to Aarhus Letbane's email confidentiality and specific company
registration and regulatory status information, please visit https://letbanen.dk/privacy-policy/
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
-- AKT 499521 -- BILAG 1 -- [ VS Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 22 of 137
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 499521 -- BILAG 1 -- [ VS Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 23 of 137
Brev
Aarhus Letbane I/S
Thomas Koppels Gade 311
DK-8000 Aarhus C
CVR: 34704724
EAN: 5798002913088
info@aarhusletbane.dk
letbanen.dk
20 august 2025
Side 1 af 2
Til Transportministeriet
Att. trm@trm.dk, grta@trm.dk, rhla@trm.dk og lcrt@trm.dk
Høringssvar til udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Aarhus Letbane ser meget positivt på udkast om ændring af jernbaneloven og lov om
DSB, for så vidt angår de ændringer der er motiveret af et ønske om afbureaukratise-
ring og forenkling af regler og regulering.
Herunder oplistes en række bemærkninger til de enkelte punkter i udkastet til ændring
af jernbaneloven. Såfremt bemærkningerne måtte give anledning til spørgsmål, så står
Aarhus Letbane naturligvis klar til at uddybe synspunkterne yderligere.
Til nr. 1 - § 2, stk. 5:
Aarhus letbane I/S noterer sig følgende bemærkning, som ligger til grund for den fore-
slåede ændring:
”I dag skal Banedanmark og DSB fremsende materiale, der kan dokumentere, at tog el-
ler infrastruktur er sikker at ibrugtage, hvilket efter de gældende EU-regler og standar-
der kan være et ganske omfattende arbejde. En del af de stigende omkostninger til
fornyelse og vedligehold på jernbanen, kan således tilskrives de komplicerede proces-
ser, der følger af den nuværende tilgang til regulering af jernbanesikkerhed, og hvor-
dan aktørerne på jernbanen agerer for at efterleve proceskravene.
Ved at erstatte ibrugtagningstilladelser af en intern godkendelse vil virksomheden
have kontrol over hele processen og mulighed for prioritering af ressourcer med tæt
kendskab til projektet.”
Aarhus letbane I/S har i dag præcis samme udfordring som Banedanmark og DSB, hvil-
ket kan eksemplificeres ved at selv mindre og relativt afgrænsede ændringer på letba-
nekøretøjer skal igennem en fuld risikostyringsproces, som medfører en økonomisk og
tidsmæssig byrde, som i sidste ende påvirker driften og passagererne negativt.
Aarhus letbane I/S henstiller til at Transportministeriet også lader regelforenklingen
omfatte øvrige bybaner, og ikke udelukkende S-banen, herunder fremtidens S-bane.
Til nr. 8 - § 30, stk. 1:
Aarhus Letbane I/S imødeser bemærkningerne til ændringerne, og vil i implementerin-
gen gerne henlede opmærksomheden på bemærkningerne:
”Der foretages ikke i den forbindelse partshøring af muligt berørte lodsejere og andre
eventuelle berørte rettighedshavere. Muligt berørte lodsejere og andre eventuelle be-
rørte rettighedshavere vil blive inddraget af anlægsmyndigheden i forbindelse med
projekteringen og planlægningen af projektet og i forbindelse med ekspropriations- og
-- AKT 499521 -- BILAG 2 -- [ Høringsbrev til udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Aarhus Letban
Page 24 of 137
Side 2 af 2
taksationsmyndighedernes behandling af ekspropriationssagerne efter ekspropriati-
onsprocesloven.”
Aarhus Letbane I/S er af den holdning at det vil være fordelagtigt, hvis ovenstående
bemærkning, om at transportministeringen udelukkende skal foretage en generel vur-
dering af grundlaget for ekspropriationen og ikke en partshøring, kan indskrives di-
rekte i lovteksten for dermed at undgå tvivl og risikoen for en langvarig proces.
Til nr. 10 - § 37 c:
Det er af største vigtighed, at ikke-statslige jernbaneinfrastruktur omfattes af denne
tilføjelse.
Aarhus Letbane kigger ind i en række nye vedligeholdelsesprojekter i den nærmere
fremtid, hvor de vil møde præcis samme støjproblematikker som Banedanmark og DSB
vil på det statslige jernbanenet.
Til nr. 10 - § 37 d:
Denne hjemmel er ligeledes vigtig for Aarhus letbane I/S, hvor jernbaneinfrastrukturar-
bejdernes primære formål oftest er for at opretholde infrastrukturens funktionalitet.
Henset til formålet med at nedbringe fordyrende elementer for ejerne, ser Aarhus let-
bane I/S det vigtigt, at denne tilføjelse også omfatter infrastrukturforvaltere ejet af re-
gion og kommune og ikke kun af Staten.
Såfremt det var intentionen, at kommunerne kunne dispensere for dette som myndig-
hed for Aarhus Letbane, bemærkes det som væsentligt at infrastrukturforvalterne i
hele Danmark får ensartet muligheder, hvorfor det anses som fordelagtigt at trans-
portministeren varetager opgaven for alle (statslige og ikke-statslige) infrastrukturfor-
valtere, så sagsbehandlingen bliver ensartet.
Til nr. 10 - § 37 e:
Det bør præciseres at infrastrukturforvaltere i denne henseende også omfatter infra-
strukturforvaltere ejet af region og kommune og ikke kun af Staten.
Til nr. 10 - § 37 f:
Aarhus Letbane I/S modtager dette forslag til ændring meget positivt. Det er en væ-
sentlig omkostning for alle infrastrukturforvaltere at forsøge, at finde løsninger til støj-
reduktion, idet disse løsninger reelt ikke findes på markedet endnu.
Således skal det igen pointeres, at det er yderst vigtigt at Aarhus Letbane I/S som ikke-
statslig infrastrukturforvalter og de øvrige baner ejet af region eller kommune omfat-
tes af disse ændringer.
Venlig hilsen
Aarhus Letbane I/S
-- AKT 499521 -- BILAG 2 -- [ Høringsbrev til udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Aarhus Letban
Page 25 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Mie Mester (miem@kl.dk)
Titel: Høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 20-08-2025 11:01
Bilag: KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.pdf;
Hermed KL’s høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Mie Mester
Konsulent
Klima & Tværkommunalt Samarbejde
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3159
MIEM@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
-- AKT 499486 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar på udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 27 of 137
Dato: 19. august 2025
Sags ID: SAG-2025-03215
Dok. ID: 3606459
E-mail: MIEM@kl.dk
Direkte: 3370 3159
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar på forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB
KL har modtaget høring over udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB. Ved lovforslaget foreslås det, at
Banedanmark kan gennemføre fornyelse og vedligeholdelse af statens
jernbane med særskilte støjregler for jernbaneaktiviteter, hvis primære
formål er opretholdelse af funktionalitet.
Med lovforslaget ændres der ikke på karakteren af eller støjen fra
jernbaneaktiviteterne, men alene på støjgrænserne.
KL takker for muligheden for at kommentere på lovforslaget. Det har ikke
været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden
for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for den efterfølgende
politiske behandling af høringssvaret.
KL forstår, at lovforslaget kan give lempelser ift. kommunernes planlægning,
da der vil være færre støjgrænser, der skal overholdes. Dog finder KL det
bekymrende, at miljøbeskyttelsesloven, støjgrænser, jordforureningslov og
EU-lovgivning tilsidesættes. Lovforslaget vil desuden medføre, at mange
borgere, som bor tæt op ad meget støjende arbejdsarealer kan blive ramt
yderligere af støjgener.
Generelle bemærkninger
KL finder det uklart, i hvilket omfang de ændrede støjgrænser vil få
konsekvenser for kommunernes planlægning. KL vil opfordre til, at
ændringen ikke resulterer i en mere restriktiv praksis i forhold til statens
tilsyn med kommunernes planlægning, som kan gøre lokal- og
kommuneplanlægning langs banen mere kompleks og begrænse
udviklingsmulighederne.
I den forbindelse er det vigtigt, at der skabes klarhed om, hvordan
Banedanmark vil administrere de nye regler, og hvilke krav kommunerne
fremover vil blive mødt med.
Specifikke bemærkninger vedr. § 37
KL oplever, at flere kommuner i dag er i dialog med Banedanmark omkring
dokumentation af støjniveauet fra virksomhedsaktiviteterne og mulige
støjdæmpende tiltag. Lovforslaget vil få betydning for kommunernes
kompetence til at regulere infrastrukturforvalterens nuværende og fremtidige
aktiviteter på og ved jernbanen efter støjgrænser og miljøbeskyttelsesloven.
Forslaget tillægges tilbagevirkende kraft, hvorfor allerede meddelte
dispensationer og støjgrænser til Banedanmark vil blive ophævet med
lovforslagets vedtagelse. KL vil opfordre til, at ændringen ikke resulterer i
store konsekvenser for borgeres bosætning langs banestrækninger med
henblik på støjgrænser.
-- AKT 499486 -- BILAG 2 -- [ KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 28 of 137
Dato: 19. august 2025
Sags ID: SAG-2025-03215
Dok. ID: 3606459
E-mail: MIEM@kl.dk
Direkte: 3370 3159
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
Jf. § 37 e, stk. 1 foreslås det, at infrastrukturforvalteren kan udføre planlagte
og akut opståede vedligeholdelsesarbejder samt mindre fornyelsesprojekter,
som har til formål at opretholde statens jernbaneinfrastrukturs funktionalitet,
hvor lov om miljøbeskyttelse og regler vedrørende støj udstedt i medhør ikke
finder anvendelse.
KL finder det uklart, hvordan akutte og planlagte vedligeholdelsesprojekter
samt mindre renoveringer defineres, og der mangler tydeligere forklaring
derpå i loven.
Derudover vil KL igen gøre opmærksom på, at det er bekymrende, at
miljøbeskyttelsesloven tilsidesættes, særligt da jord langs jernbaner ofte kan
være forurenet, hvor det vil være vigtigt med korrekt håndtering.
KL finder det uhensigtsmæssigt, at der med lovforslaget ikke vil være en
miljømyndighed til at håndhæve § 37 c., herunder stk. 2 og 4, da alle
klagerne efter forslaget vil blive håndteret direkte af transportministeren.
KL vil opfordre til, at der med lovforslaget skal udføres en teknisk
redegørelse vedrørende mulighed for at nedbringe støj, før
transportministeren kan træffe afgørelse jf. stk. 3 og 4. Dette vil stemme
overens med, at kommunerne kræver denne med undersøgelsespåbud, før
der vurderes, om det er proportionelt at kræve tiltag.
KL står til rådighed for uddybning af svaret.
Med venlig hilsen
Mie Mester
Konsulent, Klima og Tværkommunalt Samarbejde
-- AKT 499486 -- BILAG 2 -- [ KL's høringssvar på forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 29 of 137
Nogle personer, der har modtaget denne meddelelse, modtager sjældent mails fra rhla@trm.dk. Få mere at vide om, hvorfor
dette er vigtigt
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: diariet@sj.se (diariet@sj.se), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk), Lucas
Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Alexandersson Gunnar (Gunnar.Alexandersson@sj.se)
Titel: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - høringssvar fra SJ AB
Sendt: 20-08-2025 15:44
Bilag: 2025-08-20_Udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_SJ høringssvar.docx; 2025-08-
20_Udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_SJ høringssvar.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej,
Härmed översändes SJ AB:s høringssvar avseende ”Udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om
DSB” (2023-3007).
Svaret bifogas som Word-fil och som PDF.
Mvh,
Gunnar Alexandersson
Dr. Gunnar Alexandersson
Senior rådgivare reglering och internationella frågor
SJ AB
105 50 Stockholm
Besök: Vasagatan 10
Mobil: 070-003 69 77
Vi ses på sj.se, i vår app, på Facebook, Instagram och Linkedin
SJ – För Sverige framåt
Från: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Skickat: den 7 juli 2025 09:43
Ämne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
-- AKT 499739 -- BILAG 1 -- [ Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - høringss
Page 31 of 137
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 499739 -- BILAG 1 -- [ Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - høringss
Page 32 of 137
SJ AB, 105 50 STOCKHOLM DIARIET@SJ.SE 1 (1)
VASAGATAN 10 ORGANISATION NO 556196-1599
+46 (0)10-751 60 00
Datum: 2025-08-20
Er beteckning: 2023-3007
Vår beteckning: SJ-2025-0084
Handläggare: Gunnar Alexandersson
E-post: gunnar.alexandersson@sj.se
Mottagare:
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
trm@trm.dk
Udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB – høringssvar fra
SJ AB
SJ AB (SJ) har beretts möjlighet att lämna synpunkter på rubricerat dokument.
SJ har flera invändningar mot lagförslaget.
En av huvudpunkterna i lagförslaget är att definiera S-banen, liksom alla lokalbanor, som
banor som inte hänger ihop med det nationella danska järnvägsnätet, så att de därmed kan
undantas från rättsakterna i EU:s fjärde järnvägspaket. Både lokalbanorna och S-banen
hänger dock i allra högsta grad ihop med resten av Danmarks järnvägsnät. Lagförslaget
innebär därför i praktiken en möjlighet att ge DSB monopol på trafikeringen av S-banen, i
stället för att upphandla denna trafik i konkurrens så som det ursprungligen var tänkt. SJ
anser att detta utgör ett missbruk av möjligheterna till undantag från EU:s rättsakter.
I samband med att S-banen byggs om till automatdrift går det att argumentera för att den
inte är sammanlänkad med resten av Danmarks järnvägar. SJ anser emellertid att det är
mycket olämpligt att samtidigt, så som föreslås i lagförslagets § 1, nr. 14, införa ett särskilt
kapitel för S-banen som innebär att DSB blir infrastrukturförvaltare för denna bana, med
uppdrag att utveckla fastigheter m.m.
En av de centrala målsättningarna med EU:s järnvägslagstiftning är att separera drift av tåg
från förvaltning av infrastruktur. Det innebär att järnvägsföretag ska vara organisatoriskt och
ekonomiskt åtskilda från de företag som förvaltar järnvägsinfrastruktur. Genom att göra DSB
till infrastrukturförvaltare på S-banen, samtidigt som företaget verkar i konkurrens med andra
tågoperatörer på det nationella nätet (och på andra länders nät), etableras också nya möjlig-
heter till korssubventionering mellan olika delar av företagets verksamhet. SJ anser därför att
i det fall tågdriften på S-banen ska vara integrerad med förvaltningen av infrastrukturen bör
hela verksamheten placeras i ett separat bolag, helt avskilt från DSB.
Monica Lingegård
VD SJ AB
-- AKT 499739 -- BILAG 2 -- [ 2025-08-20_Udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_SJ høringssvar ] --
Page 33 of 137
SJ AB, 105 50 STOCKHOLM DIARIET@SJ.SE 1 (1)
VASAGATAN 10 ORGANISATION NO 556196-1599
+46 (0)10-751 60 00
Datum: 2025-08-20
Er beteckning: 2023-3007
Vår beteckning: SJ-2025-0084
Handläggare: Gunnar Alexandersson
E-post: gunnar.alexandersson@sj.se
Mottagare:
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
trm@trm.dk
Udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB – høringssvar fra
SJ AB
SJ AB (SJ) har beretts möjlighet att lämna synpunkter på rubricerat dokument.
SJ har flera invändningar mot lagförslaget.
En av huvudpunkterna i lagförslaget är att definiera S-banen, liksom alla lokalbanor, som
banor som inte hänger ihop med det nationella danska järnvägsnätet, så att de därmed kan
undantas från rättsakterna i EU:s fjärde järnvägspaket. Både lokalbanorna och S-banen
hänger dock i allra högsta grad ihop med resten av Danmarks järnvägsnät. Lagförslaget
innebär därför i praktiken en möjlighet att ge DSB monopol på trafikeringen av S-banen, i
stället för att upphandla denna trafik i konkurrens så som det ursprungligen var tänkt. SJ
anser att detta utgör ett missbruk av möjligheterna till undantag från EU:s rättsakter.
I samband med att S-banen byggs om till automatdrift går det att argumentera för att den
inte är sammanlänkad med resten av Danmarks järnvägar. SJ anser emellertid att det är
mycket olämpligt att samtidigt, så som föreslås i lagförslagets § 1, nr. 14, införa ett särskilt
kapitel för S-banen som innebär att DSB blir infrastrukturförvaltare för denna bana, med
uppdrag att utveckla fastigheter m.m.
En av de centrala målsättningarna med EU:s järnvägslagstiftning är att separera drift av tåg
från förvaltning av infrastruktur. Det innebär att järnvägsföretag ska vara organisatoriskt och
ekonomiskt åtskilda från de företag som förvaltar järnvägsinfrastruktur. Genom att göra DSB
till infrastrukturförvaltare på S-banen, samtidigt som företaget verkar i konkurrens med andra
tågoperatörer på det nationella nätet (och på andra länders nät), etableras också nya möjlig-
heter till korssubventionering mellan olika delar av företagets verksamhet. SJ anser därför att
i det fall tågdriften på S-banen ska vara integrerad med förvaltningen av infrastrukturen bör
hela verksamheten placeras i ett separat bolag, helt avskilt från DSB.
Monica Lingegård
VD SJ AB
-- AKT 499739 -- BILAG 3 -- [ 2025-08-20_Udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_SJ høringssvar ] --
Page 34 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Birgit Wirth (Birgit.Wirth@deutschebahn.com), oliver.gesche@deutschebahn.com
(oliver.gesche@deutschebahn.com), Mogens Niese-Petersen (Mogens.Niese-Petersen@deutschebahn.com),
sikkerhed (sikkerhed@deutschebahn.com)
Fra: Vibeke Richter (Vibeke.Richter@deutschebahn.com)
Titel: DB Cargo Scandinavias bemærkninger i forbindelse med offentlig høring over udkast til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 20-08-2025 15:27
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Hermed fremsendes DB Cargo Scandinavia A/S’ (DBCS) bemærkninger til Transportministeriets
høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, som sendt i
høring den 7. juli 2025.
DBCS takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslaget og står gerne til
rådighed med uddybende oplysninger, skulle der være spørgsmål til vores nedenstående
bemærkninger.
Ad udkast til § 1, særligt side 41:
Som det fremgår på side 41 af udkast til forslaget under de specielle bemærkninger, i andet afsnit
første sætning.
”[…] Da S-banen udgør et særligt banesystem, vil der ikke køre gods på S-banens net.[…]”
DBCS skal i den forbindelse gøre opmærksom på sporforholdene i Hillerød, at DBCS på samme
måde som Lokaltog, krydser S-banen. For DBCS’ vedkommen som led i kørsel med godstog til og
fra Frederiksværk. Konsekvens af en ordret læsning af bemærkningerne til § 1, vil efter lovens
ikrafttræden forhindre DBCS i at kunne betjene fx godskunder nord for Hillerød.
Ad udkast til nr. 1 § 2, stk. 8 og 9:
DBCS anerkender ønsket om deregulering af hensyn til lettelse af administrative og økonomiske
byrder. Vi skal i den forbindelse dog tillade os at gøre opmærksom på at eksempelvis DBCS
blandt andet befarer privatbanernes infrastruktur som led i driften af jernbanevirksomhed som
godsoperatør. Bemyndigelse til fastsættelse af enklere krav bør af den grund tage hensyn til at
jernbaneinfrastrukturen teknisk, også efter deregulering, bør skulle overholde kravene til både
kanaltildeling til godstrafikken og sikre at kunne bære det noget tungere godstrafik, idet
godsvirksomhederne ellers alene ville kunne trafikere BDK infrastrukturen, hvilket ville betyde en
markant markedshindring for godstrafik på jernbanen i Danmark.
Ad § 37f:
DBCS har med interesse læst udkastene til forslagene til §§ 37a – f, med særligt fokus på § 37f,
der vil få direkte betydning for DBCS’ drift af jernbanevirksomhed som godsoperatør og i forhold til
terminaldriften.
DBCS anerkender ministerens initiativ i udkastet til forslaget med henblik på forenkling og de
tydelige omfattende hensyn til støtte af alle aktiviteter der er nødvendige for at sikre en smidig
jernbanedrift også for godsoperatører.
I den forbindelse har DBCS dog noteret sig, at selve udkastet til lovteksten i § 37f, ikke omtaler
terminal- eller værkstedsaktiviteter eksplicitte, og at der alene omtales ”tog” som værende det
omfattede materiel.
Ifht begrebet ”tog
Et tog er et i jernbaneverdenen veldefineret begreb, jf. SR: ” Et tog er trækkraftenhed/-er med eller
-- AKT 499717 -- BILAG 1 -- [ DB Cargo Scandinavias bemærkninger i forbindelse med offentlig høring over udkast til lov
Page 36 of 137
uden tilkoblede jernbanekøretøjer, der er tildelt et for døgnet unikt tognummer og en køreplan
mellem mindst to togfølgestationer.”
Rullende materiel der befinder sig på terminaler eller på værkstedsområder har ikke et
tognummer. Ifølge SR ville dette materiel skulle forstås som fx ”Rangertræk” som ”Trækkraftenhed
med eller uden tilkoblede køretøjer, der rangerer under en rangerleders ansvar.”
Der kan derfor være tvivl om brug af begrebet ”tog ” i udkastet til forslag til § 37f, fuldt ud bidrager
til opnåelse af ministerens udmærkede intentioner, som oplyst på side 10, i afsnit 2.3.
I forlængelse af denne bemærkning tillader DBCS sig at bemærke, at det kan ses som manglende
kongruens, når de af bestemmelsen omfattede områder og jernbanekøretøjer omtales på flere
forskellige måder i udkastet. I selve bestemmelsen er der tale om såvel ”batteritog” og ”tog”,
ligesom nederst på side 53 under de generelle bemærkninger, imens det øverst på side 54 ser ud
til at fokus er på batteritog.
Formuleringen på side 23, næstsidste afsnit under pkt. 2.3, giver indtrykket af i de generelle
bemærkninger, at der med ”tog” i bestemmelsen alene er tænkt på hensyn til passagertog, imens
der i 2. afsnit på side 54 under de specielle bemærkninger benyttes en mere hensigtsmæssig,
bredere og favnende formulering for det omfattede jernbanemateriel:
”[…] Materiel til brug for både passager- og godstransport samt arbejdskøretøjer – fx hensatte
troljer eller tog i depotspor før- og efter parkering […]”
DBCS tillader sig derfor at gå ud fra, at det er hensigten at både passager og godsmateriel menes
omfattet af bestemmelsen.
Ift ”terminalaktiviteter”
DBCS noterer sig at begrebet terminalaktiviteter på blandt andet side 10 i udkastet til forslaget,
benyttes i forståelsen af depot- og værkstedsvirksomhed og ikke i den for godsoperatører
almindelige forståelse af kombiterminaler. Det lader til at hensigten er at også aktiviteterne på
kombiterminalerne ønskes omfatte med dette initiativ, men dette kan ikke læses tydeligt af
udkastet.
Bemærkningerne – såvel de generelle som de specielle er naturligvis fortolkningsgrundlag og
dermed del af loven, men det kunne overvejes om den i udkastet til forslag valgte begrebsverden
er dækkende for ministerens udmærkede intention.
Afsluttende bemærkninger
Anvendelsen af begrebet ”beredskabsydelser”, som i den nuværende Jernbanelov fremgår af §
110a, og som med forslaget udvides til at omfatte andre infrastrukturforvaltere allerede med
nuværende § 110a, blevet flertydig, idet der med ordet ”beredskab” som anvendt i udkast til
forslaget menes det der tidligere omtaltes som ”hjælpevognsydelser”, imens ”beredskab” i
Jernbanelovens kapitel 12 eller Jernbanelovens § 2a, jf. den seneste ændring til Jernbaneloven,
ved Lov nr. 753 af 20. juni 2025, har betydning i meget bredere forstand i forhold til virksomheders
modstandsdygtighed overfor nødsituationer og ekstraordinære situationer.
Med venlig hilsen I Kind regards I Mit freundlichen Grüßen
Vibeke Richter
Legal Advisor & Safety Coordinator
Safety Management
DB Cargo Scandinavia A/S
Spotorno Allé 12, DK-2630 Taastrup
E-mail Vibeke.Richter@deutschebahn.com | Mobile: +45 42142358 | Website www.dbcargo.com/dk
-- AKT 499717 -- BILAG 1 -- [ DB Cargo Scandinavias bemærkninger i forbindelse med offentlig høring over udkast til lov
Page 37 of 137
Du får ikke ofte mails fra rhla@trm.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
Pflichtangaben anzeigen
Nähere Informationen zur Datenverarbeitung im DB-Konzern finden Sie hier:
https://www.deutschebahn.com/de/konzern/datenschutz
-- AKT 499717 -- BILAG 1 -- [ DB Cargo Scandinavias bemærkninger i forbindelse med offentlig høring over udkast til lov
Page 38 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Frank Helner Venset (fv@frejaejendomme.dk)
Titel: Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendomme og
NREP_2025.08.20
Sendt: 20-08-2025 15:25
Bilag: Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendomme og
NREP_2025.08.20.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Herved fremsendes fælles høringssvar vedr. Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB, fra Freja
Ejendomme og NREP
Med venlig hilsen
Frank Helner Venset
Udviklingschef
FREJA EJENDOMME A/S
GAMMEL KONGEVEJ 60, 15.
1850 FREDERIKSBERG C
TLF +45 3373 0826
MAIL FV@FREJAEJENDOMME.DK
WEB FREJAEJENDOMME.DK
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
FIND OS PÅ LINKEDIN
Læs ny udgave af Freja Magasinet her
Når Freja Ejendomme behandler personoplysninger om dig, sørger vi for, at oplysningerne behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens
krav. Læs om selskabets behandling af personoplysninger og dine rettigheder her: Persondatapolitik
Denne e-mail kan indeholde fortroligt materiale, der kun er beregnet for adressaten, og må ikke udleveres eller kopieres til uvedkommende.
Har du ved en fejltagelse modtaget denne e-mail, bedes du venligst omgående meddele Freja Ejendomme A/S dette pr. telefon 3373 0800.
-- AKT 499715 -- BILAG 1 -- [ Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendo
Page 40 of 137
Side: 1 af 2
20. AUGUST 2025
Høringssvar – Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsatte lovforslag.
Ved at indføre mulighed for at fastsætte særskilte støjregler for blandt andet arbejdspladser og
faste arbejdsbaser knyttet til statens jernbaneinfrastruktur bidrager lovforslaget positivt til at
skabe tydelige rammer for byudvikling tæt ved jernbanen i byer, hvor der er en nødvendig tilste-
deværelse af sådanne arbejdspladser og arbejdsbaser.
Ved lovforslagets § 1, nr. 10 foreslås tilføjet en ny bestemmelse i jernbanelovens § 37c, stk. 1,
hvorefter Transportministeren kan udpege arbejdspladser og faste arbejdsbaser knyttet til sta-
tens jernbaneinfrastruktur, hvor lov om miljøbeskyttelse – og regler vedrørende støj udstedt i
medfør heraf – ikke skal finde anvendelse.
Med henblik på at sikre klarhed om Transportministerens rammer for udpegning i medfør af
den foreslåede bestemmelse i jernbanelovens § 37c, stk. 1, opfordrer vi til, at det i bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 10 (for så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 37c, stk. 1)
præciseres, at ministerens mulighed for at udpege områder, hvor Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænser ikke skal overholdes, omfatter både (a) områder, hvor der er eksisterende arbejds-
pladser og/eller -baser, og (b) områder, hvor der endnu ikke er tilvejebragt et (nyt) plangrund-
lag for sådanne arbejdspladser og/eller -baser (eller hvor placering eller omfang af eksisterende
arbejdspladser og/eller -baser skal ændres).
Dette vil bidrage til, at kommunerne i planlægningen for tilvejebringelse af nyt plangrundlag for
byudviklingsområder tæt ved jernbanen kan anvende det rette grundlag, således at der tages be-
hørigt højde for områdets støjforhold, herunder eksisterende eller fremtidige arbejdspladser
og/eller -baser. Præciseringen af, at udpegning kan ske inden nyt plangrundlag er tilvejebragt,
vil medvirke til at sikre tydelige rammer for kommunernes planlægning. Præciseringen foreslås
også indsat i lovbemærkningernes afsnit om Jernbanebyen.
Præciseringen er desuden i overensstemmelse med et af lovforslagets formål – nemlig at under-
støtte en bedre sammenhæng mellem jernbanen og byudvikling og muliggøre byudvikling tæt
ved jernbanen. Præciseringen udvider ikke rammerne for den bemyndigelse, som gives til
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendt til: trm@trm.dk, grta@trm.dk, rhla@trm.dk og lcrt@trm.dk.
-- AKT 499715 -- BILAG 2 -- [ Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendo
Page 41 of 137
Side 2 af 2
Transportministeren ved lovforslaget, idet den støj, som udledes fra et udpeget område, i alle
tilfælde først opstår, når arbejdspladserne og/eller -basen er etableret.
Med venlig hilsen
Frank Helner Venset
Udviklingschef, Freja Ejendomme
Martin Schultz Nielsen
Investment Director, NREP
-- AKT 499715 -- BILAG 2 -- [ Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - Høringssvar fra Freja Ejendo
Page 42 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Rasmus Vanggaard Knudsen (rasmuskn@htk.dk), Lars Christensen (LarsCh@htk.dk), Arne Schøller Larsen
(ArneLar@htk.dk), Lone Najbjerg Andersen (LoneAn@htk.dk)
Fra: Pia Ransborg Frøslev (PiaFroe@htk.dk)
Titel: Høringssvar til udkastet til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 20-08-2025 14:47
Bilag: Høringssvar.pdf;
Til Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27 F, 1220 København K
Høje-Taastrup Kommune fremsender hermed vores høringssvar til udkastet til lovforslag om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB, offentliggjort på Høringsportalen den 7. juli 2025. Se vedlagt PDF.
Venlig hilsen
Pia Ransborg Frøslev
Civilingeniør
By- og Miljøcenter
BMC - Miljøafsnittet
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Telefon: 43591000
Direkte: 43591240
www.htk.dk
PiaFroe@htk.dk
-- AKT 499671 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til udkastet til lovforslag om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 44 of 137
Høje-Taastrup
WV Kommune
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Sendt via trm@>trm.dk; grta@>trm dk; rhla@)trm.dk; lcrt@>trm dk
BMC - Natur og Miljø
Høje-Taastrup Kommune
Rådhusstræde 1
2630 Taastrup
Tlf 43591000
www.htk.dk
Dir.tlf.. +4543591240
Email. PiaFroe@htk.dk
20-08-2025
Ekspeditionstid:
Mandag - Onsdag
Torsdag
Fredag
10.00-14 30
10.00-17.00
10 00- 13 30
Høringssvar. Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Høje-Taastrup Kommune fremsender hermed vores høringssvar til udkastet til lovforslag om ændring
af jernbaneloven og lov om DSB, offentliggjort på Høringsportalen den 7. juli 2025 med høringsfrist
den 21. august 2025 Vi har både en kritik af selve høringsprocessen og bemærkninger til selve lov
forslaget.
Kritik af høringsprocessen
Det er efter vores vurdering ikke rimeligt, at lovforslaget alene er sendt til Kommunernes Landsfor
ening og ikke direkte til landets kommuner, da det i væsentlig grad berører kommunernes borgere. Det
er desuden problematisk, at forslaget er offentliggjort i sommerferien, og at det ikke fremgår af over
skriften, at ændringerne vedrører støj, miljø- og naturforhold. I følgebrevet til Kommunernes Landsfor
ening nævnes kun, at forslaget omhandler "fastsættelse af særskilte støjregler for jernbaneaktiviteter’' i
forbindelse med vedligeholdelse og fornyelse af statens jernbane Vi mener, at følgebrevet klart burde
informere om, at flere jernbaneaktiviteter ikke længere vil være omfattet af miljøbeskyttelsesloven, og
at kommunerne dermed ikke længere vil være myndighed.
Bemærkninger til selve forslaget (§ 37 c, § 37 d, § 37 e og § 37 f)
Det er bekymrende, at forslaget fritager en række aktiviteter fra bestemmelser i miljøbeskyttelseslo
ven Dermed fjernes ikke kun støjregulering, men også anden relevant miljølovgivning, herunder miljø
krav fastsat af EU.
Lovbemærkningerne angiver, at forslaget ikke vil få konsekvenser for naturen. Det er vi uenige i. Når
aktiviteterne ikke længere er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, vil beskyttelsen af grundvand, overfla
devand og natur blive svækket, hvilket kan få negative konsekvenser for sundhed, miljø og natur. Der
henvises heller ikke til EU's miljøkrav, selvom disse er relevante. Vi har f.eks. i nyere tilladelser stillet
vilkår om hensyn til flagermus.
Lovbemærkningerne anfører også, at støjniveauet ikke vil ændre sig. Det er vi heller ikke enige i Når
støjgrænser fjernes eller hæves, og der ikke længere er en ekstern miljømyndighed (kommunen), vil
det uundgåeligt føre til mindre hensyn og dermed øget støj i boligområder.
Kommunerne har hidtil haft mulighed for at regulere støj fra jernbaneaktiviteter, herunder at stille un
dersøgelsespåbud og kræve teknisk-økonomiske redegørelser for mulig støjreduktion. Dette har sikret
proportionale afgørelser og været et vigtigt grundlag for dialog mellem Banedanmark og kommunerne.
Sagsbehandler DokLøbenr Sagsløbenr
PiaFroe 116168/25 25/12884
-- AKT 499671 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 45 of 137
Det er vores vurdering, at vi i kommunerne i høj grad tilgodeser behovet for at vedligeholde jernbanen
i vores sagsbehandling, da vi har stor interesse i at fremme både godstransport og pendlertrafik Af
nævnte årsager anbefaler Høje-Taastrup Kommune, at § 37 c, § 37 d, § 37 e og § 37 f i lovforslaget
ikke vedtages Hvis lovforslaget alligevel vedtages, mener vi at der er behov for følgende ændringer
Vi anbefaler, at det fremgår af loven, at der for alle Banedanmarks støjende aktiviteter berørt af lov
forslaget skal udarbejdes en teknisk økonomisk redegørelse vedr mulighed for at nedbringe støj, så
ministerens afgørelser om støjtiltag bliver proportionale og de berørte borgere kan få indsigt i baggrun
den for ministerens afgørelse Tiltag kan f eks være støjskærme, haller omkring støjende aktiviteter
eller regulering af tidspunkter og placering af støjende arbejde Kommunen skal være høringspart, når
ministerens afgørelser varsles
Det bør herudover fremgå af loven, at Banedanmark skal informere berørte borgere om gener, omfang
og varighed I lovbemærkningerne er der udtrykt et ønske om dette og vi vurderer, at det derfor også
bør fremgå af lovgivningen
Endelig skal støjgrænserne reduceres af hensyn til naboernes sundhed, og jernbaneaktiviteterne skal
ikke fritages for miljølovgivning, som ikke omfatter støj
Vi finder det i øvrigt principielt urimeligt over for borgerne, at nyere lokalplaner og miljøgodkendelser
for Banedanmarks pladser er givet med udgangspunkt i gældende støjgrænser, som nu fjernes uden
mulighed for, at naboer kan klage over ændringerne
Vi tillader at dette høringssvar, herunder afsenders navn og adresse, kan offentliggøres, herunder of
fentliggøres på Høringsportalen dk og Folketinget dk
asmus VanggåarcxKnudsei
irektør
2
vanlig hils«
-- AKT 499671 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 46 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Morten Brønnum Andersen (MORBA@regioner.dk)
Titel: Høringssvar - høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 20-08-2025 16:02
Kære Gry, Randi og Lucas
Ang. høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB:
Generelle bemærkninger
Danske Regioner bakker op om, at Transportministeriet med lovforslaget bl.a. ønsker at understøtte de
muligheder, som EU-reguleringen giver for at undtage lokale og regionale strækninger, herunder
privatbaner, fra dele af EU-reguleringen, anvendes i højere grad end hidtil. Dette med henblik på at kunne
reducere kompleksiteten og muliggøre simplere løsninger og processer, som kan nedbringe de høje
omkostninger til jernbanen. Det er positivt, at lovforslaget anføres at indgå som led i en række af initiativer
på Transportministeriets område, der skal medvirke til at muliggøre en billiggørelse af jernbanen samt
nedbringe det forventede efterslæb på jernbaneinfrastrukturen, som følge af stigende omkostninger til
fornyelse og vedligehold.
Danske Regioner er bekendte med, at regionale baneselskaber afgiver høringssvar og heri kommer med
forslag til tilpasninger baseret på lokale og regionale erfaringer – bl.a. om følgende:
Sidestilling af infrastrukturforvaltere så der ikke længere skelnes mellem statslige og ikke-statslige.
Støjgrænser – der ses positivt på lempelserne omkring batteritog samt øvrige lempelser af støjgrænse,
og der efterlyses fælles nationale godkendelseprocedurer.
Bybaneregler – der gøres opmærksom på MJBA også har godsdrift, hvorfor det ene ikke må stille sig i
vejen for det andet.
Vedr. lov om elforsyning – bør også gælde ikke-statlige infrastrukturforvaltere. Konkret har ”tre-i-en”
løsningen (samme elforsyning dækker tog, bus og opladning af biler) vist sig administrativ vanskelig
Danske Regioner indgår gerne i videre dialog med ministeriet om muligheden for at nedbringe
omkostningerne til at drive banerne
I forlængelse heraf skal bemærkes, at Danske Regioner i indspil til ekspertudvalgets fase 2 om økonomi og
takster foreslog, at Transportministeriet og Danske Regioner går i dialog om afdækning af mulige
synergieffekter ved øget samarbejde om bl.a. fælles indkøb, rammeudbud og koordinering af drift.
Spørgsmål vedr. Ten-T-krav
Gives Transportministeriet med dette lovforslag bemyndigelse til at fritage privatbaner og regionalbaner for
Ten-T-krav om fx signalsystem, elektrificering m.m. Region Nordjylland bemærker, at der i givet fald vil
være en risiko for, at man dermed udvander eller mister de fordele knyttet til at være del af Ten-T-
hovedstrækning fra Hirtshals – bl.a. i relation til sammenhængen ift. gods i transit og mulighederne for
godstransport via BDK-sporet til Hjørring og videre via privatbanesporet til Hirtshals. Det vil samtidig
reducere muligheden for at ansøge om EU-midler mhp. at leve op til krav til Ten-T-strækning relateret til
signalsystem, elektrificering m.m.
Ang. TSI og tilgængelighed
Transportministeriet kommer ind på spørgsmålet om TSI på side 24 i høringsmaterialet – bl.a. om
verificering ved 3. part:
Som eksempel kan nævnes, at Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet (TSI’erne) bl.a. stiller krav om,
at en uafhængig tredjepart skal verificere, at TSI’erne er fulgt, hvis der foretages ændringer i
infrastrukturen. Verifikationen indebærer, at en uafhængig tredjepart skal godkende, at ændringerne af
infrastrukturen er gennemført efter gældende EU-specifikationer. Verifikationen kan være omkostningstung
og tidskrævende, særligt for mindre projekter. Ved at lade strækninger omfatte af national regulering, vil der
i højere grad kunne tages højde for de forhold, som adskiller mindre strækninger fra hovednettet, herunder
behovet for verifikation.
TSI’en for infrastruktur indeholder også regler om kategorisering af ændringer og de deraf følgende krav.
Det betyder, at en påtænkt ændring i et delsystem vil kunne blive kategoriseret som en ”opgradering”,
hvorefter den planlagte ændrings samlede geografi (dvs. alle elementer på stedet) skal bringes i
overensstemmelse med gældende specifikationer og herefter verificeres, jf. ovenfor. De nuværende krav
-- AKT 499828 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om D
Page 48 of 137
medfører, at den samlede ændring kan blive væsentligt større end nødvendig.
Det kan medføre, at der kan der være tilfælde, hvor TSI-krav om tilgængelighed indebærer, at ældre
stationer og perroner ikke kan forbedres, der hvor problemet er, da selv få ændringer kan udløse krav om
en række øvrige og større forbedringer, som ikke ligger inden for de økonomiske rammer.
Danske Regioner var sidste år i kontakt med Trafikstyrelsen ang. en opdatering ’Den danske
gennemførelsesplan for TSI PRM’
Hidtil var udgangspunktet, at hvis der over en periode er +1.000 på/afstigere ved en station eller ruten er
længere end 50 km/der er 50 km til station der lever op til TSI PRM, så vil man være omfattet af reglerne.
Meldingen fra Trafikstyrelsen sidste år var, at tolkningen var ændret til, at ”Al infrastruktur (herunder
stationer) på Unionens jernbanenet (dvs. det regionale net i Danmark) og de køretøjer, der kører herpå, er
omfattet af TSI’erne. Om en station har + 1.000 daglige på-/afstigninger er kun afgørende for
prioriteringsreglen.
Konklusionen er, at alle lokalbanernes stationer og køretøjer er omfattet af TSI PRM og skal ved
opgradering og fornyelse (eller ved indkøb af nyt materiel eller etablering af nye stationer og perroner)
opfylde TSI PRM. Hvis en station har få daglige passagerer (under 1.000) skal der dog ikke etableres
elevatorer eller ramper. Stationen er dog fortsat omfattet af TSI PRM og skal opfylde denne.”
Denne ændring har så vidt vides ikke baggrund i lovændring, men en ændret tolkning, og det kan
overvejes, at kravet om TSI for mindre stationer overvejes.
Danske Regioner bemærkede sidste år overfor Trafikstyrelsen, at hvor der i Infrastrukturplan 2035 var
afsat midler til fremme af tilgængelighed ved de statslige baner, så er der ikke på samme måde afsat midler
til lokale baner
Den ændrede tolkning kan potentielt få store økonomiske konsekvenser for de lokale og regionale baner
og forekommer ikke at være proportionalt ift. den nytte den afstedkommer.
Med venlig hilsen
Morten Brønnum Andersen
Chefrådgiver
Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
T 23 20 61 31
E morba@regioner.dk
-- AKT 499828 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om D
Page 49 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Jørgen Sprogøe Petersen (jspp0909@gmail.com), Lone Billehøj (billehoj@hotmail.com)
Fra: Rikke Stampe Wesch (F07X@kk.dk)
Titel: Vesterbro Lokaludvalgs bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov
om DSB
Sendt: 21-08-2025 10:09
Bilag: 2025-0254324-1 Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. Høring over udkast til fors
63931579_48349250_0.pdf;
Til Transportministeriet.
Vedlagt er bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg til Høring over udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB.
Vesterbro Lokaludvalg vedtog bemærkningerne på Lokaludvalgets ordinære møde d. 20. august 2025.
Afsenders navn og adresse til offentliggørelse:
På vegne af Vesterbro Lokaludvalg
Lone Billehøj, forperson
Vesterbro Lokaludvalg
Ingerslevsgade 44
1705 København V
Med venlig hilsen
Rikke Stampe Wesch
Sekretariatsleder
Sekretariatet for Vesterbro Lokaludvalg
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Økonomiforvaltningen
Ingerslevsgade 44
1705 København V
Mobil 6037 9460
E-mail f07x@kk.dk
EAN 5798009800473
Læs om, hvordan Økonomiforvaltningen behandler personoplysninger (åbner på kk.dk)
-- AKT 499969 -- BILAG 1 -- [ Vesterbro Lokaludvalgs bemærkninger til Høring over udkast til forslag til lov om ændring
Page 51 of 137
Sekretariatet for Vesterbro Lokaludvalg
Økonomiforvaltningen
Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. Høring
over udkast til forslag til lov om ændring af jernbanelo-
ven og lov om DSB.
Vesterbro Lokaludvalg kigger normalt ikke i Høringsportalen efter lov-
forslag fra Transportministeriet. Men vi er talerør for de nuværende og
kommende beboere på Vesterbro, som bl.a. rummer de store jernbane-
områder ved Hovedbanegården og den kommende Jernbanebyen, så
vi kiggede lige.
Lovforslaget søger at skabe gode rammer for, at vores jernbane-infra-
struktur kan vedligeholdes og udvikles. Det er afgørende vigtigt – og det
kan vi kun bakke op om. Vi er på Vesterbro også glade og meget stolte
over, at vores bydels historie er så nært knyttet til jernbanen. Så over-
ordnet finder vi, at det er en vigtig lov. Men…
Vi kiggede lige efter, hvordan ministeriet har tænkt sig at håndtere den
konflikt, som viste sig i den yderste time op til den endelige vedtagelse
af lokalplanen for Jernbanebyen?
Vi læser det sådan: der gives carte blanche til at larme ved infrastruktur-
arbejder. Skal man skifte spor og udvide el-driften, så kommer det til at
larme, når man skal skabe sådanne samfundsmæssige forbedringer.
Men ikke alene det – lovforslagets §37c siger, at ”Transportministeren
kan udpege arbejdspladser og faste arbejdsbaser knyttet til statens jern-
baneinfrastruktur, hvor lov om miljøbeskyttelse og regler vedrørende
støj udstedt i medfør heraf ikke skal finde anvendelse.”
Der står videre: ” For de udpegede arbejdspladser og faste arbejdsba-
ser… gælder ingen øvre støjgrænser i dagperioden kl. 07.00-18.00 og i
aftenperioden kl. 18.00-23.00. For natperioden kl. 23.00-07.00 må stø-
jen, målt som det beregnede maksimale støjniveau, som en bolig
14. august 2025
Sagsnr.
2025-0254324
Dokumentnr.
2025-0254324-1
Sagsbehandler
Rikke Stampe Wesch
Sekretariatet for Vesterbro Lo-
kaludvalg
Ingerslevsgade 44
1705 København V
EAN nummer
5798009800473
-- AKT 499969 -- BILAG 2 -- [ 2025-0254324-1 Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. Høring over udkast til fors 6
Page 52 of 137
Sekretariatet for Vesterbro Lokaludvalg Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. Høring over udkast
til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. 2/3
udsættes for ved bopælens mest støjbelastede bygningsfacade, ikke
overstige 70 dB.”
Og hvis det er svært at lade være med at larme efter kl. 23, så hedder
det endvidere ”Transportministeren kan til en konkret arbejdsplads eller
fast arbejdsbase give dispensation for støjgrænsen … af hensyn til væ-
sentlige trafikale, anlægstekniske, sikkerhedsmæssige forhold, eller hvis
det er særligt nødvendigt af hensyn til et jernbaneinfrastrukturprojekts
fremdrift eller økonomi.”
Aktiviteterne og boligerne i Jernbanebyen skal åbenbart pakkes ind, så
støjniveauet på Banedanmarks faste arbejdspladser kan ligge på fx 120
dB.
Ikke alene det – byggepladsen på Ingerslevsgade har i årevis været en
støjkilde, hvor det traditionelt har været svært for de forskellige konsor-
tier at leve op til miljøkravene – til stor gene for både beboere og bru-
gere af området. Der er faste arbejdspladser lige nedenfor vinduerne
for beboelsesejendommene ved Ingerslevsgade, hvor beboerne længe
har måttet døje med lyden af dieseltog, der stod i tomgang eller skulle
opstartes. I henhold til lovforslaget kan de komme ud for aktiviteter
uden øvre støjgrænse fra kl. 7 til kl. 23 – og det på steder, hvor der ikke
er støjforanstaltninger. Ydermere hedder det i §37f: ”Der gælder ingen
øvre støjgrænse i forbindelse med opladning af batteritog ved ladein-
frastruktur samt i forbindelse med rangering, opstilling, opvarmning,
nedkøling og service af tog.”
Vi har alle glædet os til el-togene, så vi slap for larmen og osen. Men
hvad er det nu, som ikke skal have en øvre støjgrænse – hvad gemmer
der sig her?
Med dette høringssvar vil vi gerne sikre, at der tages behørigt hensyn til,
at aktiviteterne på jernbanen gennemføres i en gensidig respekt mel-
lem det, som kaldes ”infrastruktur-forvalteren” og naboerne. Det er vig-
tigt i vores bydel – og vi gætter på, at samme problemstilling vil gøre sig
gældende andre steder i landet.
Måske skulle I kigge på, om de faste arbejdspladser alle er hensigts-
mæssigt placeret. Vi ved, at nærheden til Hovedbanegården er meget
vigtig. Det anerkender vi. Men er der nogle af de støjende aktiviteter,
som med fordel kunne afvikles andetsteds? Eventuelt et sted uden na-
boer. Så kunne det være, at vi kunne slippe for nogle støj-
volde/mure/hegn midt inde i byen. Det pynter ikke.
Venlig hilsen
-- AKT 499969 -- BILAG 2 -- [ 2025-0254324-1 Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. Høring over udkast til fors 6
Page 53 of 137
Sekretariatet for Vesterbro Lokaludvalg Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. Høring over udkast
til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. 3/3
Lone Billehøj
Forperson for Vesterbro Lokaludvalg
-- AKT 499969 -- BILAG 2 -- [ 2025-0254324-1 Bemærkninger fra Vesterbro Lokaludvalg vedr. Høring over udkast til fors 6
Page 54 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Anette Petersen (abp.tf@taarnby.dk)
Fra: MILJØ TEAMET (miljo@taarnby.dk)
Titel: Høringssvar - Ny jernbanelov
Sendt: 21-08-2025 09:56
Bilag: Høringssvar.pdf;
Se vedhæftet høringssvar.
Venlig hilsen
Mia Helsinghof
Miljømedarbejder
TÅRNBY KOMMUNE
NATUR, MILJØ OG KLIMA
AMAGER LANDEVEJ 76
2770 KASTRUP
TEL: 32 47 11 11
DIR: 32 47 15 29
MAIL: MFH.TF@TAARNBY.DK
WWW.TAARNBY.DK
-- AKT 499973 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar - Ny jernbanelov ] --
Page 56 of 137
Transportministeriet
Frederiksholm Kanal 27 F
1220 København
30. juli 2025
Vores ref.: 09.18.00-K04-25-
602894
Medarbejder: abp.tf
Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB
Tårnby Kommune sender hermed følgende bemærkninger og spørgsmål i forbindelse med den
offentlige høring af udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Tårnby Kommune har forståelse for at Jernbanen er et vigtigt infrastrukturelement og at sikring af den
offentlige fremkommelighed skal understøttes. Derfor byder Tårnby Kommune det overordnet
velkomment, at staten vil overtage reguleringen af støj på jernbaneområdet.
Tårnby Kommune er dog uforstående over for at miljølovgivningen tilsidesættes som fremsat i
lovforslaget. Dette også taget i betragtning, at andre kritiske infrastrukturvirksomheder som f.eks.
lufthavnen fortsat er underlagt støjvilkår – både i forhold til flytrafik og i forhold til øvrige
værkstedsaktiviteter i lufthavnen, der skal overholde de vejledende støjgrænser.
Tårnby Kommunes bemærkninger og spørgsmål:
1. Har Transportministeriet udarbejdet en miljøvurdering af ændringsforslaget?
Miljøvurderingslovens ”§ 8. Myndigheden skal gennemføre en miljøvurdering af planer og
programmer, hvor disse udarbejdes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri,
transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning
og arealanvendelse og fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til de
projekter, der er omfattet af bilag 1 og 2”. Ændringsforslaget ift. særskilte støjregler vil få
miljømæssige konsekvenser, der kan have stor indvirkning på menneskers sundhed.
2. Kommunerne er for nu myndighed på området omkring støj fra virksomheder, det undrer
derfor Tårnby Kommune at kommunerne ikke er på høringslisten.
3. I udkastet til bekendtgørelsen er formulering af § 37 c stk. 1 og § 37 d stk. 1 udformet ” hvor
lov om miljøbeskyttelse og regler vedrørende støj udstedt i medfør heraf ikke skal finde
anvendelse”, hvilket kan forstås som om det er hele miljøbeskyttelsesloven der tilsidesættes. I
høringsbrevet og bemærkningerne er det beskrevet, at der alene er tale om støjgrænser. Hvis
det er tilfælde, bør det omformuleres.
4. Hvad er definitionen på ”arbejdspladser og faste arbejdsbaser” og hvordan bliver kommunen
bekendt med hvilke pladser der udpeges til det, så vi som kommune ved om det er støj vi kan
regulere efter miljøbeskyttelsesloven, eller om den reguleres af transportministeriet.
NATUR, MILJØ OG KLIMA
Amager Landevej 76, 2770 Kastrup
abp.tf@taarnby.dk
BY, MILJØ OG KLIMA
-- AKT 499973 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 57 of 137
BY, MILJØ OG KLIMA
2
Derudover skal borgerne gøres bekendt med en sådan udpegning, da de i så fald kan
henvende sig til transportministeriet i tilfælde af klager ift. støjgrænserne om natten.
5. Transportministeriet har i bemærkningerne skrevet, at infrastrukturforvalterne af statens
jernbanenet ikke kan sidestilles med andre virksomheder, og at det er vanskeligt at overholde
de gældende grænseværdier. Vi er en kommune med både en lufthavn, motorvej, metro og
broforbindelse, udover jernbane og klargøringsanlæg. Det bekymrer kommunen, om
transportministeriet ligeledes overvejer at udpege disse transportpunkter, som nogen der ikke
kan sidestilles med andre virksomheder, så miljølovgivningens vejledende støjgrænser også
tilsidesættes her.
6. Der lægges i lovforslaget op til, at støjgrænserne for værkstedsaktiviteter helt fjernes. Dette er
også gældende for klargøringsanlæg og værksteder der allerede udøver disse aktiviteter. I
Tårnby Kommune er der et klargøringsanlæg og værksted der er reguleret af de vejledende
støjkrav, der har ikke fra virksomhedens side været udtrykt problemer med overholdelse af
støjkravene. Tårnby Kommune er uforstående over for at alle støjgrænser skal fjernes for
virksomheder, der godt kan overholde støjkrav.
Tårnby Kommune stiller sig derfor undrende overfor den særstilling som lovforslaget vil give
de omtalte virksomheder i forhold til øvrige erhvervsvirksomheder som skal indrette deres drift
efter miljølovgivningens støjgrænser. Hvordan har Transportministeriet taget lighedsprincippet
i betragtning? Transportministeriet har angivet at der hverken er positive eller negative
konsekvenser/merudgifter for erhvervslivet.
7. Helt overordnet er Tårnby Kommune bekymret for vores borgeres miljø og sundhed, hvis der
ikke er grænser for den støj de kan blive udsat for i dag- og aftentimerne.
I bemærkningerne til lovforslaget står der, at der så vidt muligt skal tages hensyn til naboer.
Men lovforslaget har ingen grænseværdier for støj dag og aften, samt høje støjgrænser om
natten med mulighed for dispensation. Der er ikke formkrav til dispensationen, og der behøves
ikke at forelægge en ansøgning, dispensationen gives af transportministeren uden
miljømyndighedernes vurdering af de miljømæssige, tekniske og økonomiske muligheder for
at nedbringe støjen. Det er dermed svært at se hvor hensynet til støjramte naboer er. Det er
nævnt at reglerne for ekspropriation kan gøre sig gældende. Det bør uddybes hvordan
støjramte naboer/borgere kan hjælpes og kompenseres.
8. Med § 37 c stk. 4 og § 37 d stk. 3 skal støjen så vidt muligt søges begrænset, men når der
ikke længere er nogle støjgrænser eller krav til erstatning, er det svært at finde incitament til
støjbegrænsning. Hvordan er det tiltænkt at § 37 c stk. 4 og § 37 d stk. 3 skal reguleres i
praksis? Her tænkes især hvor der ikke er tale om et nyt projekt, der ved screeningen vil
fastslå støjbegrænsende tiltag.
9. I bemærkningerne er det nævnt, at allerede tildelte dispensationer og støjgrænser fra
kommunerne vil blive ophævet, Tårnby Kommune bemærker at der ikke er ”tradition for” at
tilsidesætte allerede gældende lov eller dispensationer.
-- AKT 499973 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 58 of 137
BY, MILJØ OG KLIMA
3
Venlig hilsen
Lars Rich
Kommunaldirektør
/
Jesper Borch
Centerchef
-- AKT 499973 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 59 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Caroline Binne Larsen (cabl@m.dk)
Fra: David Peter Ormstrup Thisted (dpot@m.dk)
Titel: RE: Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om
ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 08:48
Bilag: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (21. august 2025).docx;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Gry m.fl.
Nu også med vedhæftning!
Venlig hilsen
David
Med venlig hilsen
David Thisted
Teamchef for Eksterne Byprojekter
+45 7242 4655
Metroselskabet
Metrovej 5, 2300 København S
Læs mere på m.dk og dinletbane.dk
From: David Thisted
Sent: 21. august 2025 08:44
To: trm@trm.dk; grta@trm.dk; rhla@trm.dk; lcrt@trm.dk
Cc: Caroline Binne Larsen <cabl@m.dk>
Subject: Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om
ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Kære Gry m.fl.
Vedlagt er Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om
ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Venlig hilsen
David
Med venlig hilsen
-- AKT 499861 -- BILAG 1 -- [ RE Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. høring over udkast til fors
Page 61 of 137
David Thisted
Teamchef for Eksterne Byprojekter
+45 7242 4655
Metroselskabet
Metrovej 5, 2300 København S
Læs mere på m.dk og dinletbane.dk
-- AKT 499861 -- BILAG 1 -- [ RE Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes høringssvar vedr. høring over udkast til fors
Page 62 of 137
Metadata: DocID AT AST Version 6.0 Page 1 of 2
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Transportministeriet har den 7. juli 2025 sendt udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven
og lov om DSB i høring indtil den 21. august 2025.
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har særligt fokus på ændringerne i §§ 37c-e vedr.
støjregler og § 2, stk. 5, hvormed S-banen bl.a. ikke er omfattet § 39 b. Derudover har forslag til
ændringer i § 2, stk. 5 indflydelse på lov om en Cityring.
Ny § 37c, stk. 1
I den nye § 37c, stk. 1, er det anført, at bestemmelsen vedrører arbejdspladser og faste baser knyttet
til statens jernbaneinfrastruktur. Af lovbemærkningerne fremgår det udtrykkeligt, at Banedanmark
og DSB for S-banen er omfattet som infrastrukturforvaltere, mens Metroselskabet og Hovedstadens
Letbane ikke er nævnt.
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane anbefaler derfor, at det tydeligt fremgår, at reglerne også
omfatter arbejdspladser og faste baser, der hører til Metroselskabet og Hovedstadens Letbanes
infrastruktur. De forhold, der begrunder en særlig regulering for statens jernbaneinfrastruktur, gør
sig i lige så høj grad gældende for Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Derfor bør
metroinfrastrukturen og letbaneinfrastrukturen sidestilles med jernbaneinfrastrukturen, således at
ensartede regler finder anvendelse.
For Metroselskabet drejer det sig i dag konkret om metroens kontrol- og vedligeholdelsescentre på
Vasbygade og Metrovej samt – i fremtiden – det planlagte center på Prøvestenen. For Hovedstadens
Letbane drejer det sig om kontrol- og vedligeholdelsescenter i Glostrup. I takt med udbygningen af
metro- og letbanenettet må der desuden forventes at komme yderligere centre af samme karakter.
Ny § 37 d, stk. 1
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane har ligeledes et behov for at opretholde infrastrukturens
funktionalitet. Derfor bør denne bestemmelse også finde anvendelse for Metroselskabet og
Hovedstadens Letbane.
Ny § 37 e, stk. 1
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er af den opfattelse, at Metroselskabet og Hovedstadens
Letbanes infrastrukturforvaltere ligeledes bør omfattes af bestemmelsen med henblik på minimering
af driftsforstyrrelser ved planlagte og akut opståede vedligeholdelsesarbejder samt mindre
fornyelsesprojekter. Denne bestemmelse er særligt vigtigt, da Metroen har døgndrift.
Ny § 2, stk. 5
Metroselskabet har noteret sig, at som medfør af ændringerne i § 2, stk. 5 vil S-banen ikke være
omfattet af § 39 b om Trafikstyrelsens godkendelse af tog og infrastruktur.
Ligesom fremtidens S-bane er Metroen et førerløst system med et højt niveau af innovativ teknologi.
Metroselskabet har oparbejdet omfattende erfaring med sikkerhedsgodkendelse gennem mere end
20 år, både for nye tog og infrastruktur, samt for ændringer.
Metroselskabet kan i dag, defineres som infrastrukturejer, hvilket ikke kan sammenlignes med DSB’s
kommende rolle én til én. Metroselskabet er ikke infrastrukturforvalter eller operatør. Det er dog
fortsat Metroselskabet, som er ansvarlig for at opnå godkendelse af infrastrukturen samt rullende
materiel. Vi er således sammenlignelige med DSB i den forstand, at vi ejer og har ansvaret for driften
af systemet. Forskellen består i, at vi, via vores kontrakt, har udbudt infrastruktur- og
-- AKT 499861 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (21. au
Page 63 of 137
Metadata: DocID AT AST Version 6.0 Page 2 of 2
operatøransvaret. Det kan være, at DSB ligeledes vælger at udbyde infrastruktur- og
operatøransvaret i fremtiden.
Metroselskabet ansøger i dag Trafikstyrelsen om godkendelse af ny infrastruktur samt rullende
materiel, og leverer derefter godkendelsen videre til den aktuelle driftsoperatør, som er ansvarlig for
at idriftsætte den som infrastrukturforvalter og jernbaneoperatør. Driftsoperatøren er også ansvarlig
for at opnå godkendelse af ændringer til infrastruktur og tog i drift, og de auditeres af Trafikstyrelsen.
I de kommende år vil Metroselskabet udføre udvidelsen af Cityringen til Nordhavn, den nye M5
metro, ny signalering af M1-M2 samt mange andre investeringsprojekter. Projektet vedr. nyt
signalsystem har lignende karakter som S-banens opgradering til førerløse S-tog. Med begrundelse
om tidsmæssige udfordringer for S-togets opgradering, ville man én til én, kunne italesætte de
samme udfordringer for Metroselskabet, samtidig med at metroen er i aktiv passagerdrift i alle
døgnets timer.
På baggrund af ovenstående er Metroselskabets opfattelse, at metroen, ligesom S-banen, bør
fritages for § 39 b om Trafikstyrelsens godkendelse af tog og infrastruktur.
Metroselskabet anbefaler på den baggrund, at lovforslaget tilføjes en klar undtagelse for metroen fra
§ 39 b, således, at metroen kan reguleres på linje med S-banen, med respekt for dets teknologiske
særegenhed og etablerede godkendelsespraksis.
Konsekvenser for lov om en Cityring
Forslag om ændring i jernbanelovens § 2, stk. 5 har indflydelse på lov om en Cityring (LBK nr. 1939 af
30/09/2021) § 15, stk. 1, nr. 1 og 2. For nuværende er metrostationer og skakter for Cityringen
ligeledes underlagt Trafikstyrelsens godkendelse i henhold til BEK1092/2018, som er afledt af lov om
en Cityring § 15, stk. 1, nr. 3.
Metroselskabet befinder sig i dag i en situation, hvor Trafikstyrelsen udsteder den første godkendelse
til metrostationer og skakter, men eventuelle ændringer herefter falder ind under kommunernes
godkendelse, jf. Trafikstyrelsens notat 'Bygningsmyndighed for ombygninger af metrostation på
Cityringen og dens afgreninger' fremsendt til Metroselskabet og metrooperatør 21. oktober 2022.
For stationer og skakte i drift betyder det, at godkendelsesprocessen med kommunerne føres tilbage
til den oprindelige proces for godkendelse af M1-M2 stationer. Metroselskabets opfattelse er, at
godkendelsesprocessen for stationer og skakte kan håndteres af Metroselskabet som en
selvforvaltningsproces på samme måde, som det er opstillet i jernbaneloven.
Metroselskabet ønsker således yderligere dialog om mulige ændringer til lov om en Cityring for den
kommende udvidelse til Nordhavn samt anlægsloven for M5 metro i forhold til Metroselskabets
forvaltning af godkendelsesprocessen for stationer og skakte.
-- AKT 499861 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (21. au
Page 64 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Hakon Iversen (HAKI@DI.DK), Morten Løber (MOLO@DI.DK)
Fra: Tonny Lacomble Nielsen (TOLA@DI.DK)
Titel: RE: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - DI
Sendt: 21-08-2025 11:46
Bilag: Høring om jernbaneloven og lov om DSB - DI.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
På baggrund af høringsbrev af 7/7 2025 om udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB fremsendes
hermed bemærkninger og forslag fra DI Transport
Med venlig hilsen
Tonny Lacomble Nielsen
Chefkonsulent for tog, jernbaner og taxier
DI Transport
+4533774898
+4526464136 (Mobil)
tola@di.dk
transport.di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI's Privatlivspolitik
From: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sent: 7. juli 2025 09:43
Subject: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Ekstern mail. Varsom m/links & filer!
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
-- AKT 500072 -- BILAG 1 -- [ RE Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 66 of 137
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 500072 -- BILAG 1 -- [ RE Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 67 of 137
2
Den 21. august 2025
TOLA
Til Transportministeriet
Att.: trm@trm.dk, grta@trm.dk, rhla@trm.dk og lcrt@trm.dk
Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbane-
loven og lov om DSB
1. Indledning
Med reference til brev af 7/7 2025 fra Transportministeriet om høring over udkast til
forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB har DI nedenstående be-
mærkninger og forslag.
2. Overordnede bemærkninger
DI støtter de foreslåede ændringer med henblik på at gennemføre projektet om auto-
matiseret metrodrift på S-banen, så ansvaret for driften og ansvaret for forvaltningen
af infrastrukturen, herunder den signalinfrastruktur, der afvikler den automatiserede
drift, samles hos DSB.
DI støtter tiltag i retning af at gøre det lettere og mere effektivt at anlægge, vedlige-
holde og forny banenettet. Dog vurderer vi, at de forslåede ændringer i jernbaneloven
kan gå for vidt i forhold til, hvad der kan begrundes ud fra et proportionalitetsprincip,
idet nærmere begrundelse oftest mangler i lovforslaget. DI er desuden bekymret for,
hvilke effekter de foreslåede ændringer kan have for retsbevidstheden i erhvervslivet,
da der kan opstå et væsentligt misforhold mellem de regler, som staten skal over-
holde og de tilsvarende regler, som erhvervslivet skal overholde. DI har en række spe-
cifikke bemærkninger til det samt en konkrete forslag til mere hensigtsmæssige til-
gange.
DI støtter anvendelser af muligheder for i højere grad at undtage lokale og regionale
strækninger, herunder privatbaner, fra dele af EU-reguleringen, idet DI dog henviser
til de DI´s generelle og specifikke bemærkninger i tilknytning til de foreslåede lempel-
ser af støj- og miljøregler for statslige aktiviteter på og i tilknytning til banenettet.
DI kan umiddelbart ikke se grund til at lempe de vilkår, der allerede gælder i forhold
til batteritog, idet der her allerede gælder en række bestemmelser om, der skal sikre,
at opladning og vedligehold kan ske under omstændigheder, der sikrer, at
-- AKT 500072 -- BILAG 2 -- [ Høring om jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 68 of 137
2
funktionerne kan gennemføres samtidig med, at støjbelastningen begrænses mest
muligt, jf. nedenfor. Såfremt de nye bestemmelser ønskes opretholdt, bør de yderli-
gere fagligt begrundes ifm. det endelige lovforslag.
3. Specifikke bemærkninger og forslag
Lovforslagets §1, pkt. 1-9 om bl.a. veteranbaner, bybaneoperatører, bybanenet, S-banen,
privatejet jernbaneinfrastruktur og lokale og regionale jernbaneinfrastrukturer og virk-
somheder m.m.
DI støtter i hovedtræk de foreslåede ændringer i tilknytning til lovforslagets §1, pkt.
1-9, idet der dog henvises til DI´s specifikke bemærkninger i tilknytning til lovforsla-
gets §1, pkt. 10.
DI er enig i, at der bør være så lempelige vilkår som muligt for, hvad der i lovforsla-
gets pkt. 1 med reference til jernbanelovens § 2, stk. 7 omtales som ”privatejet jern-
baneinfrastruktur, herunder sidespor, der anvendes af ejeren eller af en operatør i
forbindelse med deres respektive godstransportaktiviteter eller personbefordring i ik-
kekommercielt øjemed, og køretøjer, der udelukkende bruges på sådan infrastruktur.”
I den forbindelse er det relevant at tage i betragtning, at også veteranbaner bør være
omfattede af så få regler som mulig. Under alle omstændigheder bør essentielle be-
stemmelser i lov om miljøbeskyttelse og regler vedrørende støj dog heller ikke her
sættes ud af kraft.
Lovforslagets §1, pkt. 10 med forslag om, at transportministeren kan udpege arbejds-
pladser og faste arbejdsbaser knyttet til statens jernbaneinfrastruktur, hvor lov om miljø-
beskyttelse og regler vedrørende støj udstedt i medfør heraf ikke skal finde anvendelse.
Hensynet mellem den fortsatte opretholdelse af en fungerende og rimelig jernbane-
drift og den regelrette håndhævelse af miljøregulering.
Det er væsentligt for DI's medlemmer, at der er en velfungerende infrastruktur i Dan-
mark, som kan understøtte transport af gods, medarbejdernes pendling og erhvervs-
rejser, erhvervslivets udvikling, samfundets sammenhængskraft og bidrag til de fast-
lagte klimamål. Et solidt og velfungerende jernbanenet er essentielt i forhold til dé
formål.
Lovforslagets §1, pkt. 10 kan i sin nuværende form opfattes som en ensidig lempelse
af reglerne alene for primært statens egne aktiviteter og udliciterede togdriftsaktivi-
teter, fordi man mener, at de eksisterende miljø- og støjregler i den forbindelse er for
snærende. Samtidig fastholdes dog miljø- og støjreglerne for alle andre virksomheder,
som fortsat skal holde sig inden for de hidtidige rammer hver dag. Det er et misfor-
hold.
-- AKT 500072 -- BILAG 2 -- [ Høring om jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 69 of 137
3
Lovforslaget kan opfattes som en voldsom afvigelse fra de sædvanlige hensyn til bor-
gere i geografisk nærhed af de omfattede aktiviteter og forvaltningen af fælles hensyn
og regler på miljø- og støjområdet, som andre virksomheder skal følge, uden at der
tilstrækkeligt er redegjort fagligt for, hvorfor disse lempelser er nødvendige. Dette
bør som minimum ske i forbindelse med fremsættelsen af den endelige lovforslag.
Fraværet af en fagligt og analyserende redegørelse vil kunne afstedkomme en reak-
tion fra andre sektorer, som til hverdag skal følge reglerne. Desuden vil den potentielt
kunne mindske borgernes opbakning til de fysiske projekter og aktiviteter på banenet-
tet.
Da lovforslaget vil etablere miljø- og støjvilkår for baneaktiviteter, som ligger et syn-
ligt stykke fra andre aktiviteter, er det derfor vigtigt for DI, at der foreligger et fagligt
dokumenteret grundlag og begrundelse for, hvorfor der bedes om lempelser i eksiste-
rende regler, samt hvordan de foreslåede regler tænkes anvendt. Dette vil også styrke
fortolkningsgrundlaget efterfølgende.
Hele miljøbeskyttelsesloven eller kun støjemnet?
Lovforslaget indeholder flere steder i punkt 10 teksten "… hvor lov om miljøbeskyt-
telse og regler vedrørende støj udstedt i medfør heraf ikke skal finde anvendelse."
Miljøbeskyttelsesloven vedrører mange andre miljøemner end støj, så en tekst om, at
miljøbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse vil betyde, at regler om støv, luftforure-
ning, lugt, jordforurening, spildevand, affald, pesticider og kemikalier og meget mere
ikke længere gælder på de omfatte arealer og aktiviteter i lovforslaget. Lovforslagets
øvrige kontekst indikerer ikke dette, men teksten bør præcises, så det er tydeligt, at
det kun er støjreglerne, som er berørt ved lovforslaget.
Det undrer i den sammenhæng, at "Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 5/1984 - Ekstern
støj fra virksomheder" og "Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 1, 1997. Støj og vibration
er fra jernbaner", som siden deres udgivelse har været vejledningsrammen og støjre-
gulering, ikke er sat i relation til lovforslagets elementer.
DI bemærker sig i øvrigt, at Transportministeriet med lovforslaget ønsker at tillægge
projekternes økonomi en betydelig vægt over hensynet til miljø- og støjforhold. Hvis
dette bibeholdes og vedtages, vil DI benytte dette som indgang til en diskussion med
miljøministeren om afvejning af hensyn og proportionalitetsprincippet ved anven-
delse af de nationale miljøregler for f.eks. virksomheder og deres aktiviteter. Dette
betyder også, at vi opfordrer til et tværministerielt "nysyn" på funktionaliteten i miljø-
lovgivningen.
Banedanmarks politisk bevillingsbårne aktiviteter betyder, at de ikke på samme måde
som andre kan lave en kalkulerende businesscase for en projektgennemførelse. Men,
på den anden side giver det også mulighed for, at en politisk besluttet bevilling kan
ledsages af vilkår for dens gennemførelse, herunder såvel lempelser som stramninger
-- AKT 500072 -- BILAG 2 -- [ Høring om jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 70 of 137
4
af almindelige vilkår.
Særligt om batteritog jf. lovforslagets pkt. 10 med reference til jernbanelovens § 37 f
DI bemærker, at modsat eventuel gængs opfattelse, så støjer også batteritog ved op-
ladning m.m. Baseret på især tyske erfaringer kan der være tale om et støjniveau på
60–75 dB(A) fra de kraftige elektriske installationer, ”som kan være generende i stille
områder – især ved natlig opladning.” 1.
Banedanmark har i 2024 udgivet rapporten "Omstillingen af infrastrukturen til batteri-
tog Strategisk analyse". Rapporten kapitel 12 om støj indikere ikke, at man slet ikke
kan overholde de almindelige støjkrav ved f.eks. afskærmning m.v. Rapporten angiver,
at man arbejder på blandt den problemstilling sammen med Miljøstyrelsen. Dette er i
tråd med den almindelige, løbede indførelse af renere teknologi og anvendelses af
princippet om BAT (bedste, anvendelige teknik). Derfor virker lovforslagets ønske om
at opladning af batteritog ikke skal have en øvre støjgrænse - ej heller om natten -
ude af proportion med organisationens egne analyser. 2 Såfremt dette rent fagligt alli-
gevel ikke måtte være tilfældet, bør redegøres herfor i det endelige lovforslag.
Der er allerede taget højde for støjgener fra batteritog i form af planlagt støjafskærm-
ning ved flere ladepunkter rundt om i landet, idet der er afsat 2,5 mio. kr. pr. lokalitet
i bl.a. Frederikshavn, Struer, Svendborg, Thisted, Tønder og Viborg til netop det for-
mål. DI ser ikke behov for at ændre på disse vilkår.
Forslag fra DI i denne forbindelse
DI tillader sig at foreslå en anden tilgang til de regulerede felter jf. nedenfor.
Generelt
Der bør for hver foreslået ændring udarbejdes en faktabaseret redegørelse for, hvad
problemet består i, for eksempel med målingsdata samt eksempler på placeringer,
samt en beskrivelse af, hvor eksisterende regler skaber uhensigtsmæssige rammer.
Regler omkring miljø- og støjbeskyttelse må generelt forventes at gælde ensartet for
både statslige, regionale samt private operatører – dog jf. ovenfor med iagttagelse af
særlige hensyn til privatejet jernbaneinfrastruktur, herunder sidespor, der anvendes i
forbindelse med deres respektive godstransportaktiviteter eller personbefordring i ik-
kekommercielt øjemed, herunder tilknyttede køretøjer´.
Kommunerne skal endvidere iagttage og respektere tilstedeværelsen af støjende
1
https://akkuzug.nah.sh/
2
https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekter/Kommende-baneprojekter/Omstilling-af-Infrastruk-
turen-til-Batteritog
-- AKT 500072 -- BILAG 2 -- [ Høring om jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 71 of 137
5
virksomhed i deres kommuneplanlægning og sørge for, at boliger ikke etableres i
umiddelbar nærhed heraf.
Akutte reparations- og vedligeholdelsesarbejder
I alles interesse bør der være vide rammer for, at nødvendigt arbejde gennemført hur-
tigt og effektivt. Endvidere bør den udførende bestræbe sig på at begrænse støj så
meget som muligt, som også angivet i lovforslaget.
Planlagte vedligeholdelsesarbejder
Det er ikke i tilstrækkeligt omfang redegjort for, hvorfor der ikke kan informeres om
planlagte vedligeholdelsesarbejder, idet mindste i generel form. Dette bør således ske
i muligt omfang.
Der bør her således i det mindste redegøres for, hvorfor Vejledningen Støj og vibra-
tion er fra jernbaner eller den generelle støjvejledning nævnt ovenfor ikke kan følges.
Der kan desuden udarbejdes en branchevejledning eller standardvilkår på linje med
øvrige standardvilkår og branchebekendtgørelser, som sætter de miljø- og støjmæs-
sige rammer for sådanne arbejder. Den type dokumenter kan indeholde relevante
støj-, luft- og andre miljøgrænser, som kan fastlægges for de almindeligt forekom-
mende arbejder. Se for eksempel de tilsvarende dokumenter, som allerede er udar-
bejdet under Miljøbeskyttelsesloven. Fordelen er her, at krav og vilkår er kendt på
forhånd både for naboer og for operatør og vil kunne indgå i budgettering og udbud
af opgaverne. Disse dokumenter vil også være et udgangspunkt for at drive en innova-
tion og teknikudvikling i leverandør- og jernbaneentreprenørbranchen, så miljøbelast-
ningen løbende reduceres på linje med andre regulerede aktiviteter i andre brancher.
I disse dokumenter kan der fastlægges en mere præcis regulering end støjemission
uden en øvre grænse. Der kan med sådanne dokumenter på baggrund af en passende
argumentation afviges fra de almindelige støjkrav.
Lovforslaget behandler også i den sammenhæng behovet for at have arbejdspladser
og -baser til udstyr og kørende materiel. Det kan her foreslås, at By- og Landdistrikts-
ministeren involveres i at udstede et landsplandirektiv for sådanne pladsers lokalise-
ring. Det vil have den fordel, at viden herom herefter vil være tilgængelig for lokal
kommuneplanlægning. Et sådant landsplandirektiv bør udformes, så der også er mu-
lighed for de nødvendige bygninger til udstyr og materiel, så der ikke skal søges om
løbende byggetilladelser. Hjemlen kan være en kombination af Planloven og Jernba-
neloven. DI forstår, at der ikke altid vil være aktivitet på alle pladser. Ved aktivitet på
disse pladser bør dette annonceres overfor naboer etc. via lokalpressen m.v. Der kan
på tilsvarende vis laves branchebekendtgørelser eller standardvilkår for aktiviteterne
på disse pladser for de almindelige operationer. Der bør derved arbejdes for at etab-
lere en et alternativ til regulering efter bekendtgørelsen om midlertidige aktiviteter.
-- AKT 500072 -- BILAG 2 -- [ Høring om jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 72 of 137
6
Hvis der er tale om værkstedsaktiviteter, som foregår det meste af året på samme
sted, bør disse operere med en procedure som en miljøgodkendelse i relation til de
almindelige regler herom med mindre en branchebekendtgørelse for disse aktiviteter
kan etableres.
Rangerområder og opsætningsområder
Rangering, opsætning, opvarmning, afkøling samt rengøring m.v. af tog foregår typisk
på faste pladser og foregår jævnligt året rundt.
DI foreslår, at der udfærdiges en branchebekendtgørelse eller laves standardmiljøvil-
kår for disse aktiviteter med udgangspunkt i almindelige miljøregelprocedurer. Her
kan der med fordel laves standardvilkår eller branchebekendtgørelse, som er tilpasset
disse aktiviteter eller for de mest almindelige operationer. Vilkår vil dermed være
kendt af naboer, kommuner og operatører på forhånd og skabe transparens.
4. Afslutning
DI deltager gerne i en videre dialog om, hvordan gennemførelsen af ny jernbaneinfra-
struktur samt fornyelse og vedligehold af det eksisterende banenet kan ske på en
mere hensigtsmæssige måde, der afvejer hensynet til hurtig og effektiv gennemfø-
relse af besluttede projekter indenfor en ramme, som også vil blive kunne opfattet
som legitim af fx det øvrige erhvervsliv.
-- AKT 500072 -- BILAG 2 -- [ Høring om jernbaneloven og lov om DSB - DI ] --
Page 73 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Fra: niels@trailc.dk (niels@trailc.dk)
Titel: Høringssvar til udkast til revideret Jernbanelov
Sendt: 21-08-2025 15:51
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hej TRM
Jeg kan ikke finde en vej på til at afgive høringssvar på Høringsportalen
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70268, så hermed denne vej i stedet
Vedr. Jernbanelovens anvendelsesområde § 2 stk. 5 (forslagets stk. 7): Der mangler en klar og operationel
definition af begrebet ”Privatejet jernbaneinfrastruktur”; det er et tilbagevendende problem ved projekter på
nogle typer sidespor, firmaspor, havnespor og værkstedsspor hvornår en given infrastruktur falder ind
under begrebet ”privatejet jernbaneinfrastruktur” – og det kan være ganske afgørende. Hermed en
opfordring til at indføje en klar definition i § 3, nu loven alligevel revideres.
Med venlig hilsen / Best regards
Niels Thougård Pedersen
Trailc, Virumbakken 10, DK-2830 Virum
(+45) 2336 7248
Niels@trailc.dk
www.Trailc.dk
-- AKT 500259 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til udkast til revideret Jernbanelov ] --
Page 75 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Nabosag - OdenseLetbane (nabosag@odenseletbane.dk)
Fra: Christine Hammer (chjes@odenseletbane.dk)
Titel: SV: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Høringssvar fra Odense
Letbane
Sendt: 21-08-2025 15:25
Bilag: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_20250821.pdf;
Til Transportministeriet
Vedlagt fremsendes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om
DSB fra Odense Letbane.
Venlig hilsen
Best regards
Christine Hammer
Projektchef arealer og rettigheder
+45 20216615
chjes@odenseletbane.dk
Odense Letbane P/S · Søndre Hospitalsvej 6 · DK-5260 Odense S · odenseletbane.dk
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
-- AKT 500246 -- BILAG 1 -- [ SV Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Høring
Page 77 of 137
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 500246 -- BILAG 1 -- [ SV Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB. Høring
Page 78 of 137
21.08.2025
Side 1/3
Odense Letbane P/S
Søndre Hospitalsvej 6 DK-5260 Odense S odenseletbane.dk
Transportministeriet
Fremsendt pr. mail til; trm@trm.dk, grta@trm.dk, rhla@trm.dk og lcrt@trm.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Odense Letbane P/S har den 7. juli 2025 modtaget udkast til forslag til lov om ændring af jernbane-
loven og lov om DSB i høring og skal hermed fremsætte selskabets bemærkninger.
Indledningsvis skal Odense Letbanen kvittere for, at der ses på muligheder for regelforenkling inden
for jernbanelovgivningen.
Generelle bemærkninger
Overordnet set skal Odense Letbane bemærke, at det er vigtigt, at de ikkestatslige infrastrukturfor-
valtere sikres enslydende rettigheder svarende til de statslige, når det kommer til fortsat fornyelse,
renovering og vedligeholdelse o.l. Alle står med sammenlignelige udfordringer på disse områder, og
det landsdækkende net understøttes i høj grad af regionale og lokale net, der bidrager væsentligt til
den kollektive mobilitet og den pågående omstilling.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at der med regelforenklingen ønskes sikret en ensartet behand-
ling af borgerne på tværs af kommuner, hvilket Odense Letbane bifalder.
Fremadrettet anbefaler Odense Letbane, at den hidtidige sondring mellem statslige og ikkestatslige
infrastrukturforvaltere med den kommende lovændring ophæves.
Odense Letbane har særligt fokus på ændringerne i §§ 37c-e vedr. støjregler og § 2, stk. 5, hvormed
S-banen bl.a. ikke er omfattet § 39 b.
Specifikke bemærkninger
Nedenfor er anført øvrige bemærkninger til specifikke ændringsforslag.
Til § 30, stk. 1, 2. pkt.
Det fremgår af forslaget, at der i § 30, stk.1, indsættes et 2. pkt., således at ”… for så vidt angår ikke-
statslige anlæg, kan tillade, at anlægsmyndigheden iværksætter ekspropriation til de formål, der er
nævnt i stk. 2.”
Af bemærkningerne fremgår bl.a., at ”I forbindelse med behandling af sager om tilladelse efter § 30,
stk. 1, 2. pkt., vil transportministeren skulle foretage en generel vurdering af, om der foreligger et til-
strækkeligt grundlag for at iværksætte ekspropriation til det ønskede formål. Der foretages ikke i den
forbindelse partshøring af muligt berørte lodsejere og andre eventuelle berørte rettighedshavere.”
Det foreslås, at bestemmelsen tilføjes, at ministeren alene efter en generel vurdering meddeler, om
ekspropriation kan iværksættes med tydeliggørelse af, at der ikke forud for er partshøring.
-- AKT 500246 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_20250
Page 79 of 137
21.08.2025
Side 2/3
Odense Letbane P/S
Søndre Hospitalsvej 6 DK-5260 Odense S odenseletbane.dk
Til §§ 37 c-e
Som anført under de generelle bemærkninger til bestemmelserne i §§ 37 c-e finder Odense Letbane
det vigtigt, at de ikkestatslige infrastrukturforvaltere sikres enslydende rettigheder svarende til de
statslige, når det kommer til fortsat fornyelse, renovering og vedligeholdelse o.l. Der er for alle tale
om enslydende støjproblematikker på disse områder.
Det fælles regelsæt bør således udstrækkes til at omfatte alle infrastrukturforvaltere og ikke alene
de statslige. Dette også af hensynet til at sikre borgerne en ensartet behandling.
Det fælles regelsæt kunne hensigtsmæssigt også omfatte den almindelige drift af banestrækninger.
Ny § 37c, stk. 1
I den nye § 37c, stk. 1, er det anført, at bestemmelsen vedrører arbejdspladser og faste baser knyttet
til statens jernbaneinfrastruktur. Af lovbemærkningerne fremgår det udtrykkeligt, at Banedanmark
og DSB for S-banen er omfattet som infrastrukturforvaltere, mens Odense Letbane ikke er nævnt.
Odense Letbane anbefaler, at reglerne udstrækkes til også at omfatte arbejdspladser og faste baser,
der hører til Odense Letbanes infrastruktur. De forhold, der begrunder en særlig regulering for sta-
tens jernbaneinfrastruktur, er i lige så høj grad gældende her. Letbaneinfrastrukturen bør sidestilles
med jernbaneinfrastrukturen således, at ensartede regler finder anvendelse.
For Odense Letbane er der i dag tale om kontrol- og vedligeholdelsescentret på Søndre Hospitalsvej.
I takt med udbygningen af letbanenettet kan ikke udelukkes en udbygning eller et nyt center af
samme karakter.
Ny § 37 d, stk. 1
Odense Letbanen har et tilsvarende behov for at opretholde infrastrukturens funktionalitet. Bestem-
melse bør derfor også finde anvendelse for Odense Letbane.
Ny § 37 e, stk. 1
Odense Letbane finder, at letbanens infrastrukturforvalter bør omfattes af bestemmelsen med hen-
blik på minimering af driftsforstyrrelser ved planlagte og akut opståede vedligeholdelsesarbejder
samt mindre fornyelsesprojekter.
Til § 2, stk. 5
Det fremgår, at S-banen efter ændringer i § 2, stk. 5 ikke vil være omfattet af § 39 b om Trafikstyrel-
sens godkendelse af tog og infrastruktur.
Under anlæggelsen af letbanens etape 1 var Odense Letbane ansvarlig for sikkerhedsgodkendelsen
af tog og infrastruktur. Derudover har Odense Kommune anmodet Odense Letbane om at varetage
anlæggelsen af letbanens etape 2 i Odense, herunder de nødvendige tog og infrastruktur.
Odense Letbane defineres i dag som infrastrukturejer, hvilket ikke kan sammenlignes med DSB’s
kommende rolle én til én. Odense Letbane er – for nuværende - ikke infrastrukturforvalter eller ope-
ratør.
-- AKT 500246 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_20250
Page 80 of 137
21.08.2025
Side 3/3
Odense Letbane P/S
Søndre Hospitalsvej 6 DK-5260 Odense S odenseletbane.dk
Det er dog fortsat Odense Letbane, som overordnet set er ansvarlig for at opnå godkendelse af infra-
strukturen samt rullende materiel, hvilket er sammenligneligt med DSB i den forstand, at Odense
Letbane ejer og har ansvaret for driften af systemet. Forskellen består i, at Odense letbane via kon-
trakt har udbudt infrastruktur- og operatøransvaret.
I de kommende år udvider Odense Letbane med nye linjer og andre investeringsprojekter. Med be-
grundelse om tidsmæssige udfordringer for S-togets opgradering kan det én til én italesættes, at der
er de samme udfordringer for Odense Letbane, hvor letbanen er i aktiv passagerdrift hovedparten af
døgnets timer.
På den baggrund er det Odense Letbanes opfattelse, at letbanen - tilsvarende S-banen – ikke bør
være omfattet af § 39 b om Trafikstyrelsens godkendelse af tog og infrastruktur.
Odense Letbane indgår gerne i en yderligere dialog om mulighederne, jf. ovenstående bemærknin-
ger.
Venlig hilsen
Christine Hammer
-- AKT 500246 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB_20250
Page 81 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: IDARailMail (idarailmail@m.ida.dk)
Fra: Susan Galschiøt Galsøe (SGG) (SGG@NIRAS.DK)
Titel: Høringssvar vedr forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 15:20
Bilag: IDA RAIL høringssvar til lov om ændring af jernbaneloven 21aug2025.pdf;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet,
Hermed fremsendes høringssvar vedr forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Susan Galsøe
Formand IDA Rail/Chairman IDA Rail
Kontaktinfo arbejde/Contact details Work
Susan Galschiøt Galsøe
Seniorprojektleder
Sortemosevej 19
3450 Allerød
Denmark
www.niras.dk
M: +45 4299 5462
T: +45 4810 4200
E: sgg@niras.dk
Følg os på:
Denne e-mail kan indeholde fortrolige oplysninger. Hvis du fejlagtigt har
modtaget denne, kontakt venligst afsenderen øjeblikkeligt og slet mailen
samt eventuelle bilag. Kopier ikke denne mail, og undlad at dele dens
indhold med tredje part. Tak. NIRAS’ håndtering af personlig information
står beskrevet i vores privatlivspolitik.
-- AKT 500248 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 83 of 137
1
21. august 2025
Transportministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 Kbh K
Att.: Gry Taksøe, Lucas Claudio Rasmussen Thorchia og Randi Lage Hansen
Høringssvar til ”Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov
om DSB”
Til Transportministeriet, Departementet,
Fagselskabet IDA Rail ønsker at afgive følgende svar på ”Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af jernbaneloven og lov om DSB”.
IDA Rail bifalder at der med lovforslaget sættes fokus på muligheder for at reducere kompleksiteten af
løsninger og processer, som kan nedbringe de høje omkostninger til anlæg, ombygning og vedligehold
af jernbanen.
Det er dog en overordentlig stor opgave, hvis denne skal løftes af de enkelte infrastrukturforvaltere og
IDA Rail vil opfordre til at der med lovforslaget afsættes midler til en arbejdsgruppe, der foretager en
gennemgang af eksisterende regler, normer, dokumentationsomfang og processer og ved behov
endvidere opstiller et særskilt regelsæt samt dokumentationsomfang og forenklede processer,
herunder CSM, for disse baner. En så administrativt tung og udgiftskrævende opgave skal ikke lægges
over på de små forvaltere – så bliver det kun ord og ingen reel mulighed for handling.
I den forbindelse opfordres til at funktionskrav for de enkelte banekategorier, herunder ”bybane”
overvejes og præciseres, idet det fortsat bør være muligt at køre både passager- og godstrafik, hvor det
er nødvendigt. Dette også af hensyn til den nationale sikkerhed og mobilitet.
Med venlig hilsen
Susan Galsøe
Formand for IDA Rail
IDA, Ingeniørforeningen
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V
-- AKT 500248 -- BILAG 2 -- [ IDA RAIL høringssvar til lov om ændring af jernbaneloven 21aug2025 ] --
Page 84 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Christopher Mammen Rau (CHRRA@odense.dk)
Fra: Sandra Fisker (sanfi@odense.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 15:11
Bilag: Høringssvar fra Odense Kommune vedrørende ændring af jernbaneloven.docx;
Til rette vedkommende,
Hermed fremsendes Odense Kommunes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB.
Vh.
Sandra Fisker
Faglig leder, miljøvurderingsteamet
Direkte tlf. 6613 1372
Mobiltlf. 2149 9772
sanfi@odense.dk
ODENSE KOMMUNE
Natur og Miljø
Miljø og Klimaforvaltningen
Nørregade 36, indgang X
5000 Odense C
www.odense.dk
-- AKT 500250 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 86 of 137
1/4
Transportministeriet
Att: Gry Taksøe
Høringssvar til Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om
DSB (Fremtidens S-bane, støj fra infrastrukturarbejder, ekspropriation m.v.)
Odense Kommune har modtaget Transportministeriets forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om
DSB (Høringsbrev af d. 7. juli 2025).
Med lovforslaget foreslås det, at en række af Banedanmarks arealer og aktiviteter undtages fra miljøbeskyt-
telsesloven samt de regler om støj, der er udstedt med hjemmel i loven. Dette betyder, at disse regler ikke
længere vil finde anvendelse på de udpegede arealer og støjende aktiviteter. Med lovforslaget lægges der
desuden op til, at allerede tildelte dispensationer og støjgrænser fra kommunerne i igangværende projekter
ophæves. Fremadrettet vil arbejderne være omfattet af lovforslagets bestemmelser, medmindre andet er fast-
sat ved lov.
Forslaget fratager kommunerne muligheden for at regulere støj og håndhæve i konkrete tilfælde, hvor det
ellers ville være proportionalt. Dermed åbnes der mulighed for, at borgere kan udsættes for væsentlige og
potentielt sundhedsskadelige støjgener – uden adgang til at klage. Efter Odense Kommunes opfattelse udgør
forslaget en forringelse af borgernes retssikkerhed og en ubegrundet fravigelse af grundlæggende miljøretlige
principper. Forslaget kan desuden føre til negative konsekvenser for både den fysiske planlægning og byud-
viklingen i kommunerne fremover.
På den baggrund opfordrer Odense Kommune til, at lovforslaget ikke vedtages i sin nuværende form.
Odense Kommunes bemærkninger til lovforslaget vedrører følgende punkter:
• Potentielle negative konsekvenser for kommunernes fysiske planlægning og byudvikling
• Udfordringer for eksisterende boligområder
• Forringelse af borgernes retssikkerhed
• Ubegrundet fravigelse af grundlæggende miljøretlige principper
• Manglende stillingtagen til kravene i SMV- og habitatdirektivet
Klima- og Miljøforvaltningen
Miljøvurderingsteamet
Nørregade 36
5000 Odense C
www.odense.dk
DATO:
19. august 2025
REF.
sanfi
JOURNAL NR. 09.11.00-G01-29-25
-- AKT 500250 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Odense Kommune vedrørende ændring af jernbaneloven ] --
Page 87 of 137
2/4
Potentielle negative konsekvenser for kommunernes fysiske planlægning og byudvikling
Lovforslaget – med undtagelse af bestemmelserne om støj fra udpegede arbejdspladser og faste arbejdsbaser
– ikke indeholder nogen øvre støjgrænse. Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det kunne
medføre betydelige udfordringer for kommunens fremtidige fysiske planlægning og potentielt hæmme mulig-
hederne for byudvikling.
Det vil f.eks. være usikkert, om det overhovedet er muligt at udlægge områder omkring de udpegede arbejds-
pladser og faste arbejdsbaser til støjfølsom anvendelse. Uden en fastsat øvre støjgrænse vil det være van-
skeligt – hvis ikke umuligt – at sikre sådanne områder mod støjgener af ukendt omfang. Da det maksimale
støjniveau er ukendt, vil planlægning heller ikke kunne baseres på eksisterende data.
Banedanmarks arbejdsområde beliggende ved Jarlsbergsgade og Fruens Bøge ligger i centralt placerede, tæt
bebyggede områder i Odense, hvor der er et stort potentiale for byfortætning og ny byudvikling. Der er mange
bæredygtighedsmæssige hensyn, der taler for at fortætte omkring stationsnære områder – både for at under-
støtte bæredygtig mobilitet og for at begrænse byspredning. Begge hensyn er i overensstemmelse med øvrige
statslige mål om at fremme bæredygtighed.
Lovforslaget vil skabe usikkerhed om miljøpåvirkninger og dermed også om realiseringen af allerede igang-
satte fortætningsprojekter i Odense.
Uden klare spilleregler for de ”forhandlingsbaserede aftaler mellem de involverede parter” (kommune, Ba-
nedanmark og bygherrer), fremstår processen og forløbet omkring disse forhandlinger uklare. Det skaber usik-
kerhed om retsstillingen for både planmyndigheden (kommunen) og bygherrerne i forhold til at sikre, at der
opnås konkrete løsninger gennem forhandling.
Det skal desuden bemærkes, at det tidsforbrug, der følger af processen omkring forhandlingsløsningerne,
forventes at medfører et betydeligt mertidsforbrug for alle involverede parter – herunder også Banedanmark.
Dette gælder især i forbindelse med de forestående konkrete forhandlinger, der igangsættes for hvert nyt
byudviklingsprojekt, der berøres efterfølgende i influensområder omkring Banedanmarks arbejdssteder i
Odense. Dette tidsforbrug vurderes at langt overstige eventuelle afbureaukratiseringsgevinster.
Udfordringer for eksisterende boligområder
I dag har kommunerne hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 42 og miljøaktivitetsbekendtgørelsen til at regulere
Banedanmarks støjende aktiviteter, herunder til at udstede påbud om støjreduktion eller stille krav om gen-
nemførelse af bestemte foranstaltninger. Denne mulighed forslås ophævet ved lovforslaget.
Da lovforslaget – med undtagelse af bestemmelserne om støj fra udpegede arbejdspladser og faste arbejds-
baser – ikke indeholder nogen øvre støjgrænse, kan det medføre, at borgere i eksisterende boligområder
udsættes for betydelige og potentielt sundhedsskadelige støjgener. Dertil kommer, at den eneste støjgrænse,
som lovforslaget fastsætter – 70 dB i natperioden – er meget høj, og at transportministeren desuden kan
dispensere fra den. Til sammenligning er den vejledende grænse for støj fra virksomheder i natperioden (kl.
22–07) 40 dB i blandede bolig- og erhvervsområder, centerområder og etageboligområder. Det er særligt
bekymrende, at regler om støj i medfør af miljøbeskyttelsesloven reelt sættes ud af kraft i relation til udpegede
arbejdspladser og faste arbejdsbaser, hvor der kan være aktivitet mange – i princippet alle – dage om året.
Boliger, der ligger tæt på disse arbejdspladser og -baser, risikerer dermed at blive udsat for en betydelig og
vedvarende støjpåvirkning.
Odense Kommune er derfor ikke enig i lovforslagets konklusion om, at der ikke sker en ændring i støjen fra
infrastrukturarbejder ved jernbanen. Lovforslaget indebærer, at individuelt fastsatte krav kan bortfalde, og ak-
tiviteterne alene reguleres af lovens nye og mere lempelige regler.
-- AKT 500250 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Odense Kommune vedrørende ændring af jernbaneloven ] --
Page 88 of 137
3/4
Det skal tillige bemærkes, at det fremstår som en ulogisk forskelsbehandling, at der for faste arbejdspladser –
som kan give anledning til tilbagevendende og langvarige gener – ikke foreslås yderligere støjkrav end en
støjgrænse for natperioden, mens der i tilfælde af planlagte og akut opståede vedligeholdelsesarbejder stilles
krav om, at undtagelser fra de gældende regler kun kan finde sted i op til syv sammenhængende dage. Dertil
kommer, at aktiviteterne er kunstigt opdelt, hvilket kan betyde, at støjen fra flere samtidige aktiviteter (f.eks.
opstilling, opvarmning eller nedkøling) i tilknytning til en fast arbejdsbase alligevel kan overstige støjgrænsen
på 70 dB.
Forringelse af borgernes retssikkerhed
Lovforslaget fratager kommunerne muligheden for at regulere støj fra de omfattede aktiviteter og at håndhæve
miljøbeskyttelseslovens støjregler. Der tages ikke miljø- eller sundhedsmæssige hensyn ved Transportmini-
sterens udpegning af arbejdspladser, faste arbejdsbaser eller større infrastrukturarbejder. Med undtagelse af
en enkelt støjgrænse mangler forslaget støjregulering helt – og selv denne grænse kan Transportministeren
dispensere fra. Borgerne risikerer dermed at skulle tåle vilkårlige og ubegrænsede støjniveauer.
Lovforslaget indeholder generelle bestemmelser om, at infrastrukturforvalteren "så vidt muligt" skal søge at
begrænse støjen. Da disse bestemmelser ikke ledsages af nogen klage- eller tilsynsordning, må de antages
at være uden reel betydning i praksis. Samlet set indebærer lovforslaget således en væsentlig forringelse af
borgernes retssikkerhed.
Ubegrundet fravigelse af grundlæggende miljøretlige principper
I dag fastsættes støjvilkår individuelt af kommunerne efter gældende miljølovgivning og forvaltningsretlige
principper, herunder proportionalitetsprincippet. Ifølge lovforslaget vanskeliggør forholdene langs banen, at
arbejde udføres om dagen, hvilket nødvendiggør natarbejde – og dermed støj i natperioder i tæt bebyggede
områder. Lovforslaget indeholder imidlertid ingen konkret vurdering af, om det er muligt at reducere støjen, og
lægger heller ikke op til en sådan vurdering i forbindelse med udpegning af arealer eller ved tildeling af dispen-
sation.
Dette er ikke blot en fravigelse af miljøbeskyttelseslovens støjregler, men også af forureningsbegrænsnings-
princippet i miljøbeskyttelseslovens § 3, hvorefter forureneren skal vælge hensigtsmæssig placering og an-
vende den bedst tilgængelige teknologi til at begrænse forureningen.
Derudover vil omkostningerne ved støjgener, som overskrider et miljømæssigt acceptabelt niveau, i praksis
blive overført til tredjepart – herunder borgere og projektudviklere. Forslaget er således tillige i strid med det
miljøretlige "forureneren betaler"-princip, jf. artikel 191, stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde samt § 2 i miljøbeskyttelsesloven.
Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at formålet med fravigelsen er at sikre ensartede vilkår for infra-
strukturarbejder på tværs af kommunegrænser. Odense Kommune bemærker dog, at forslaget – bortset fra
støjgrænsen om natten – ikke indeholder nogen støjregler overhovedet. Det kan næppe bidrage til ensartede
vilkår. Hvis ønsket er at fastsætte ensartede støjregler, bør dette ske i overensstemmelse med miljølovgivnin-
gens principper – herunder kravet om, at forurening begrænses mest muligt under hensyntagen til proportio-
nalitet. Specielt i forbindelse med støj fra udpegede arbejdspladser og faste arbejdsbaser bør hensynet til de
omkringliggende boliger nødvendiggøre en konkret vurdering af, om afværgetiltag vil være proportionale.
Manglende stillingtagen til kravene i SMV- og habitatdirektivet
Odense Kommune bemærker, at der ikke er gennemført en miljøvurdering af lovforslaget i overensstemmelse
med lov om miljøvurdering af planer og programmer samt af konkrete projekter, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af
1. marts 2023. Da loven relaterer sig til en række geografisk afgrænsede områder og fastlægger konkrete
-- AKT 500250 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Odense Kommune vedrørende ændring af jernbaneloven ] --
Page 89 of 137
4/4
kriterier for arealanvendelse, herunder grænseværdier for støj, bør der inden vedtagelse af loven som mini-
mum tages stilling til, hvorvidt lovforslaget falder ind under anvendelsesområdet af miljøvurderingslovens § 8,
stk. 1, jf. EU-Domstolens dom i sag C-290/15, D’Oultremont.
Odense Kommune bemærker endvidere, at det heller ikke fremgår af høringsmaterialet, at der er foretaget en
vurdering af, hvorvidt lovforslaget falder ind under begrebet ”planer og programmer”, jf. habitatdirektivets arti-
kel 6, stk. 3. Kommunen bemærker i den forbindelse, at begrebet ”plan” i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, har
en meget bred betydning og skal fortolkes i lyset af direktivets formål, som er at opretholde eller genoprette
en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning. Det fremgår
heller ikke af høringsmaterialet, om der er foretaget en vurdering af, om lovforslaget kan medføre virkninger,
der er i strid med habitatdirektivets artikel 12, stk. 1. Det bør i den forbindelse fremhæves, at mange bilag IV-
arter og enkelte bilag II-arter er særligt følsomme over for støj, navnlig i natperioden, hvor de hviler eller er
aktive. Støj kan derfor have negativ indvirkning på deres adfærd og bevaringsstatus.
Afsluttende bemærkninger
Odense Kommune antager, at den foreslåede fravigelse af miljøbeskyttelsesloven udelukkende omfatter lo-
vens bestemmelserne om støj. Øvrige bestemmelser i loven – herunder dem om affald, jord- og grundvand
samt overfladevand – bør fortsat finde anvendelse. Såfremt lovforslaget vedtages, bør det præciseres, at det
alene er miljøbeskyttelseslovens bestemmelser om støj, der fraviges.
Odense Kommune bemærker videre, at såfremt lovforslaget vedtages, og støj fremover reguleres ved at fast-
sætte grænseværdier direkte i lovgivningen, bør det som minimum præciseres, at grænseværdien angives
som det A-vægtede, ækvivalente, korrigerede støjniveau – støjbelastningen. Det bør samtidig præciseres, at
det ækvivalente støjniveau er udtryk for støjens middelværdi over en periode på 30 minutter. Hvis støjen in-
deholder tydeligt hørbare toner eller impulser, bør der stilles krav om, at 5 dB tillægges det ækvivalente støj-
niveau ved beregning af støjbelastningen. Der bør desuden fastsættes grænser for støjens maksimalværdi i
natperioden.
Endelig bemærker Odense Kommune, at lovforslaget mangler bestemmelser om tilsyn med de foreslåede
regler. Sådanne bestemmelser bør indsættes i lovteksten inden en eventuel vedtagelse for at sikre en effektiv
håndhævelse.
Venlig hilsen
Christopher M. Rau
Kontorchef
Industri og Miljø
-- AKT 500250 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Odense Kommune vedrørende ændring af jernbaneloven ] --
Page 90 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: TF (TF@gentofte.dk)
Titel: Høringsbrev vedr. ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 15:01
Bilag: Høringssvar.pdf;
Se vedhæftede brev.
Venlig hilsen
Lene Borglind
Koordinator
Gentofte Kommune | Klima, Miljø og Teknik | Fællessekretariatet
Bernstorffsvej 161 | 2920 Charlottenlund
Mobil: 2134 7379
Sådan behandler vi dine oplysninger
Når Gentofte Kommune behandler personoplysninger om dig, sørger vi for, at oplysningerne behandles i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens krav. Læs om kommunens behandling af
personoplysninger og dine rettigheder her: http://www.gentofte.dk/Databeskyttelse
-- AKT 500254 -- BILAG 1 -- [ Høringsbrev vedr. ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 92 of 137
1/4
Natur og Miljø
Telefon 3998 0000
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
Gentofte.dk
Åbningstider
Mandag - onsdag kl. 8-16.
Torsdag kl. 8-18.
Fredag kl. 8-14.
Til Transportministeriet
Departementet 21. august 2025
Sagsnummer EMN-2025-05801
HøringsbrevtilforslagtilændringafjernbanelovenoglovomDSB
Gentofte Kommune fremsender hermed høringssvar til udkastet til lovforslag om ændring af
jernbaneloven og Lov om DSB, offentliggjort den 7. juli 2025 med frist for bemærkninger den 21. august
2025.
Kommunens bemærkninger omhandler primært lovforslagets §§ 37 c–f om fritagelse af
jernbaneinfrastrukturarbejder fra miljøbeskyttelsesloven, med særligt fokus på støjregulering. Sekundært
det problematiske i at man med lovforslaget søger at nedlægge kommunens myndighedsrolle ift.
regulering af miljøforhold på statens jernbane med tilhørende aktiviteter såsom vedligehold og
renovering.
Der tages forbehold for politisk behandling, da det desværre ikke har været muligt indenfor fristen.
Støj er ikke blot en gene – det er en dokumenteret sundhedsrisiko
Det er videnskabeligt dokumenteret, og der findes et utal af videnskabelige artikler om, at støj kan påvirke
menneskers sundhed på flere måder, både fysisk, psykisk og socialt i form af stress og irritation,
søvnforstyrrelser, nedsat koncentration og præstation, øget risiko for angst og depression, forhøjet
blodtryk og hjertekarsygdomme, høretab og øget risiko for slagtilfælde. Støj, især om natten, kan forringe
søvnkvaliteten. Dårlig søvn påvirker humør, koncentration og helbred.
Ifølge Miljøstyrelsen og EU-direktiver er ekstern støj defineret som støj fra trafik, jernbaner, lufthavne og
større industrianlæg, og den kan have skadelige virkninger på menneskers sundhed. Derfor skal der
udarbejdes handlingsplaner for at forebygge og reducere støj, når den overstiger visse grænseværdier.
På Miljøstyrelsens hjemmeside kan man læse, at støjens sundhedsskadelige effekter omfatter en lang
række sundhedsmæssige problemer:
”EU’s miljøagentur vurderer, at længerevarende udsættelse af støj fra omgivelserne kan føre til
hjertekarsygdomme og metaboliske effekter, nedsat kognitiv indlæring hos børn, samt alvorlige gener og
søvnforstyrrelser. Langtidseksponering af støj fra omgivelserne anslås at forårsage 12.000 for tidlige
dødsfald og at bidrage til 48.000 nye tilfælde af hjertekarsygdomme om året i EU. Det anslås, at 22
millioner mennesker lider af kronisk høje støjgener og 6,5 millioner mennesker lider af kronisk
søvnforstyrrelse.” (MST.dk 19.8.2025)
-- AKT 500254 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 93 of 137
2/4
Støj og især de sundhedsmæssige effekter er således noget, som bør tages yderst alvorligt.
Overordnet kommentar vedr. lovforslag og gældende lovgivning
Gentofte Kommune anerkender vigtigheden af velfungerende, national infrastruktur, men det er
afgørende, at lovgivningen giver tilstrækkelige redskaber til at regulere og begrænse støj. Der bør findes en
passende balance imellem de forskellige hensyn således, at lovgivningen 1) giver mulighed for, at
myndigheden kan stille krav til, hvordan fx renoveringsarbejder mm. foregår på de omhandlede arealer
samt 2) tilskynder, at der løbende udføres forbedringer, fx ved krav om brug af ny teknologi, udarbejdelse
af teknisk-økonomiske redegørelser mm. for at reducere støjgener fra de nævnte arbejder. Med
lovforslagets formuleringer tipper balancen, og Ministeriet fjerner ethvert incitament til løbende
investeringer i og forbedringer af statens jernbanedrift med henblik på at reducere støjgener.
Det er yderst beklageligt, at man med lovforslaget vil fratage kommunerne muligheden for at beskytte
borgerne i sådanne sager.
I den gældende lov er der allerede en meget vidtgående hjemmel i §§ 37 a og b til at fravige gældende
støjgrænseværdier, hvor der gives kompensation. Med forslaget til lovændring går man endnu videre og
giver carte blanche til at kunne støje over støjgrænserne for stort set al form for togdrift, der ikke vedrører
den almindelige persontransport, og det er endda uden kompensation på bekostning af folks sundhed, jf.
førnævnte sundhedsrisici.
Derudover vækker det bekymring, at lovforslaget direkte undtager en række aktiviteter fra
miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Det er uklart, om sigtet med lovforslaget er at fritage
jernbaneområdet – vedligehold og renoveringsarbejder af arbejdspladser og arbejdsbaser – fra hele
miljøbeskyttelsesloven, som foruden støj også handler om sikring mod forurening i forbindelse med oplag
af stoffer, produkter og materialer, som kan forurene jord og grundvand, samt miljøforhold i forbindelse
med midlertidig og permanent afledning af spildevand fra midlertidige og faste arbejdspladser.
Bemærkninger til lovforslagets §§ 37 c-f
Det fremsatte forslag er unødigt indgribende og tilsidesætter en række krav og bestemmelser, som skal
sikre både den enkelte borger og hensynet til natur og miljø.
Overordnet er Gentofte Kommunes bemærkninger, at:
Der skelnes ikke mellem forskellige typer af forurening
Der er stor forskel på fx støjforurening og anden forurening. Når en støjende aktivitet ophører, forsvinder
forureningen, i modsætning til fx et større oliespild, hvor forureningen er blivende og kan true
grundvandet.
Der skelnes ikke tilstrækkeligt mellem midlertidige anlægsaktiviteter og blivende, faste anlæg.
Ifølge forslagets tekst skelnes der ikke tilstrækkeligt mellem midlertidige og blivende aktiviteter.
Permanente støjpåvirkninger bør reguleres mere restriktivt. Det beskrives, at der ikke gælder nogen
støjgrænser for ladeinfrastruktur. Det er problematisk, da man må antage, at denne er af permanent
-- AKT 500254 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 94 of 137
3/4
karakter, hvilket betyder permanent støj. Lovforslaget lægger desuden op til, at alle natlige
driftsaktiviteter både på terminaler og værkstedsområder kan foregå uden støjgrænser. Det er oplagt, at
der er stor forskel på, om støjeksponering er midlertidig eller permanent.
Forslaget indeholder ingen krav om redegørelser eller undersøgelser
Forslaget indeholder meget bløde formuleringer, såsom, at infrastrukturforvalteren ”så vidt muligt skal
søge at begrænse støjen”. Der er ingen formkrav og ingen krav om, at man skal gøre rede for baggrunden
for trufne beslutninger eller evt. dispensationer. Der er således ingen retssikkerhed for borgerne.
Lovbemærkningerne hævder, at støjniveauet forbliver uændret. Det har vi desværre svært ved at tro på,
da fjernelse eller lempelse af støjgrænser og fravær af ekstern kontrol med al sandsynlighed vil medføre
flere og mere støjende aktiviteter – alene fordi det er billigere, og fordi der ikke stilles krav om løbende at
vurdere bedst tilgængelige teknik.
Kommunerne har indtil nu haft mulighed for at regulere støj fra jernbaneaktiviteter, herunder at udstede
undersøgelsespåbud og kræve teknisk-økonomiske redegørelser for potentielle støjreduktioner. Denne
praksis har bidraget til proportionale afgørelser og fungeret som grundlag for dialogen mellem
Banedanmark og kommunerne, hvor kommunerne selvfølgelig afvejer hensynet til både jernbanedriften
og vedligeholdelse af jernbanen og til de omboende i sin sagsbehandling.
Ifølge lovbemærkningerne vil forslaget ikke påvirke naturen. Det er vi uenige i. Når aktiviteterne ikke
længere er omfattet af miljøbeskyttelsesloven, ser vi en stor risiko for, at beskyttelsen af jord, grundvand,
overfladevand og natur svækkes, hvilket kan få negative konsekvenser for både natur, miljø og sundhed.
Gentofte Kommune anbefaler, at § 37 c, § 37 d, § 37 e og § 37 f i lovforslaget ikke vedtages.
Hvis forslagets §§ 37 c-f vedtages, bør det som minimum kræves, at infrastrukturforvalteren udarbejder
teknisk-økonomiske redegørelser for støjreduktion ved alle støjende aktiviteter, som Transportministeriet
eller Miljøministeriet skal vurdere. Det vil sikre, at afgørelser om dispensationer, som indebærer en
støjbelastning af omgivelserne, er proportionale og gennemsigtige for borgerne. Kommunen skal desuden
høres, før der træffes afgørelse.
Det bør også fremgå direkte af loven, at infrastrukturforvalteren skal informere berørte borgere om gener,
omfang og varighed af aktiviteterne.
Det anbefales, at jernbaneaktiviteter ikke undtages fra miljølovgivningen generelt.
Afslutningsvist skal Gentofte Kommune bemærke, at der ikke ses et argument, som kan begrunde, at man
fremover ikke skal kunne klage over afgørelser truffet i medfør af loven som beskrevet under afsnit 5 i
bemærkninger til lovforslaget ”Administrative konsekvenser for borgerne”.
-- AKT 500254 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 95 of 137
4/4
Øvrige bemærkninger
Gentofte Kommune har gennem mange år modtaget klager fra borgere, der bor tæt på jernbanen, især
omkring Hellerup Station, hvor der ligger en af de i lovforslaget beskrevne arbejdsbaser.
Klagerne kommer fra borgere, der netop oplever søvnforstyrrelser, stress og nedsat livskvalitet som følge
af støj fra jernbaneaktiviteter, herunder renoveringsarbejder og vedligehold af jernbanen, støj på
stationer, trafik særligt ifm. voldsomt generende støj fra sporskifter mv.
Trods gentagne henvendelser og konkrete forslag til løsninger, herunder hastighedsnedsættelse, har
Banedanmark afvist at kunne handle.
Hvis en myndighed ønsker at lempe støjgrænser for en virksomhed, skal der normalt foreligge en nøje
afvejning af tekniske og økonomiske forhold. Af respekt for de borgere, som bor tæt ved landets
jernbaner, mener Gentofte Kommune, at ministeriet bør ændre sit lovforslag, så jernbaneaktiviteterne
ikke uden videre fritages for at overholde gældende miljølovgivning omhandlende støj eller øvrige
miljømæssige forhold.
På baggrund af erfaringer med Banedanmark samt alvorligheden af støjpåvirkning på menneskers
sundhed anbefaler Gentofte Kommune, at lovforslaget ændres, så borgernes sundhed og retssikkerhed
ikke tilsidesættes. Gentofte Kommune appellerer til ministeriet om at overveje, om en ændring af
jernbaneloven og lov om DSB i stedet burde styrke kommunernes kompetencer til at regulere støjende
aktiviteter fra en statslig infrastrukturforvalter. Dermed kan staten være med til at sikre, at borgernes ret til
nattero og et sundt lydmiljø fortsat reguleres af den kommunale stedlige tilsynsmyndighed frem for
åbenlyst at forringe borgernes rettigheder for at tilgodese infrastrukturforvalterens økonomi.
Venlig hilsen
Marie Louise Madsen
Direktør for Klima, Miljø og Teknik
Gentofte Kommune
Databeskyttelse
Sådan behandler vi dine oplysninger Når Gentofte Kommune behandler personoplysninger om dig, sørger vi for, at oplysningerne
behandles i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens krav.
Læs om kommunens behandling af personoplysninger og dine rettigheder på https://gentofte.dk/Databeskyttelse/
-- AKT 500254 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar ] --
Page 96 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Merete Andersen (P59Z@kk.dk)
Titel: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 14:53
Bilag: Københavns Kommunes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven mv.pdf;
Til Transportministeriet
Vedlagt sendes Københavns Kommunes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB.
Hvis ministeriet har spørgsmål eller bemærkninger til kommunens høringssvar, er ministeriet
meget velkommen til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Merete Andersen
Chefkonsulent
Team Planlægning
_________________________________________
KØBENHAVNS KOMMUNE
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 3. sal, vær. 10
1550 København V
Mobil 5162 9897
E-mail P59Z@kk.dk
EAN 5798009800176
Læs om, hvordan Økonomiforvaltningen behandler personoplysninger (åbner på kk.dk)
-- AKT 500255 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 98 of 137
Økonomiforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen
21-08-2025
Sagsnummer i F2
2025 - 15778
Dokumentnummer i F2
8535102
Sagsnummer eDoc
2025-0246536
ØKF Team Planlægning (2387)
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB
Transportministeriet har den 7. juli 2025 sendt udkast til forslag til lov
om ændring af jernbaneloven og lov om DSB i høring indtil den 21. au-
gust 2025.
Med lovforslaget fastsættes der blandt andet særskilte støjregler for
jernbaneaktiviteter ved Banedanmarks gennemførelse af den nødven-
dige fornyelse og vedligeholdelse af statens jernbane i nye bestemmel-
ser i jernbanelovens §§ 37c-f.
Københavns Kommunes bemærkninger vedrører de foreslåede nye be-
stemmelser i jernbanelovens §§ 37c-f. Kommunen har ingen bemærk-
ninger til de øvrige foreslåede ændringer af jernbaneloven og de fore-
slåede ændringer i lov om DSB.
På baggrund af høringsperioden hen over sommerferien er høringssva-
ret ikke politisk godkendt af Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudval-
get i Københavns Kommune.
Københavns Kommune er generelt enig i, at det er afgørende for mobi-
liteten, at infrastrukturforvaltere kan gennemføre de nødvendige infra-
strukturarbejder samtidig med, at den daglige togdrift opretholdes, og
at det forudsætter, at det er muligt at vedligeholde og forny jernbanen
om aftenen og natten. Kommunen anerkender også, at statens jernba-
nenet ikke kan sidestilles med andre virksomheder i forhold til anlægs-,
vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder, da forhold på og langs banen
gør, at arbejder ofte kun kan udføres om natten i tildelte sporspærrin-
ger.
Det er endvidere efter kommunens opfattelse hensigtsmæssigt, at der
fastsættes klare rammer og regler, som kommunen kan lægge til grund
ved planlægning omkring udpegede arbejdspladser og faste arbejds-
baser i henhold til de foreslåede nye bestemmelser.
Til
Transportministeriet
trm@trm.dk, grta@trm.dk, rhla@trm.dk og lcrt@trm.dk
-- AKT 500255 -- BILAG 2 -- [ Københavns Kommunes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbanelov
Page 99 of 137
ØKF Team Planlægning (2387) 2/4
Kommunen finder imidlertid også, at de foreslåede bestemmelser er
ganske vidtgående. Udover at miljøbeskyttelsesloven og regler om støj
udstedt i medfør heraf ikke skal finde anvendelse for udpegede arbejds-
pladser og faste arbejdsbaser knyttet til statens jernbaneinfrastruktur,
fastsættes der med lovforslaget markant højere støjgrænser for de ud-
pegede arbejdspladser mv., og der gives mulighed for, at transportmi-
nisteren kan dispensere fra disse højere støjgrænser i særlige situatio-
ner.
Ny § 37c, stk. 2 muliggør således, at der for udpegede arbejdspladser
og faste arbejdsbaser knyttet til statens jernbaneinfrastruktur ikke vil
gælde øvre støjgrænser fra kl. 7.00-23.00, og at boligfacader fra kl.
23.00-7.00 må udsættes for støj op til 70 dB.
De forslåede støjgrænser er markant højere end de vejledende støj-
grænser i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder
(vejledning nr. 5/1984). Afhængigt af områdetype (boligområde, blan-
det bolig- og erhvervsområde og erhvervs- og industriområde) er støj-
vejledningens vejledende maksimale støjgrænser henholdsvis 45-70
dB om dagen, 40-70 om aftenen og 35-70 dB om natten.
Kommunen har dog noteret sig, at det fremgår, at lovforslaget sigter på
at kodificere den type arbejde, som Banedanmark hidtidig har udført,
og at der ikke med lovforslaget vil ske en ændring i støjen fra infrastruk-
turarbejder ved jernbanen.
Det foreslås i den forbindelse, at det præciseres, at miljøbeskyttelseslo-
ven også regulerer anden forurening end støj, og at disse regler fortsat
gælder for denne type aktiviteter.
Kommunen finder endvidere, at det bør præciseres, hvem der som mil-
jømyndighed skal håndhæve bestemmelserne. Er det hensigten, at der
skal oprettes en statslig enhed til varetagelse af disse opgaver?
Endelig bør det fremgå af lovændringen, at der i lighed med den prak-
sis, kommunerne i dag har på området, skal udarbejdes en teknisk og
økonomisk redegørelse om muligheden for at nedbringe støj, således at
det kan dokumenteres, at der ikke er mulighed for at nedbringe støjen.
Kommunen har nedenstående konkrete forslag, kommentarer og
spørgsmål til lovforslaget:
Ny § 37c, stk. 1
Det fremgår af den foreslåede § 37c, stk. 1, at der er tale om arbejds-
pladser og faste arbejdsbaser knyttet til ’statens jernbaneinfrastruktur’.
Banedanmark og DSB for S-banen er nævnt direkte i
-- AKT 500255 -- BILAG 2 -- [ Københavns Kommunes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbanelov
Page 100 of 137
ØKF Team Planlægning (2387) 3/4
lovbemærkningerne som infrastrukturforvaltere. Metroselskabet er ikke
nævnt i lovbemærkningerne.
Kommunen foreslår, at det tilføjes og præciseres, at de nye bestemmel-
ser tillige omfatter arbejdspladser og faste arbejdsbaser knyttet til Me-
troselskabets metroinfrastruktur. De særlige forhold, der gør sig gæl-
dende i forhold til statens jernbaneinfrastruktur sammenlignet med an-
dre virksomheder, gælder ligeledes for metroinfrastruktur, og Metrosel-
skabets metroinfrastruktur bør derfor sidestilles med statens jernbane-
infrastruktur, så det er de samme regler, der gælder. I praksis drejer det
sig pt. om metroens to kontrol- og vedligeholdelsescentre på Vasby-
gade og på Metrovej samt på sigt det planlagte kontrol- og vedligehol-
delsescenter på Prøvestenen. Med udvidelse af metronettet må der for-
ventes at blive anlagt flere centre af den karakter.
Ny § 37c, stk. 2
Det fremgår af den foreslåede § 37c, stk. 2, at
’For de udpegede arbejdspladser og faste arbejdsbaser, jf. stk. 1, gælder
ingen øvre støjgrænser i dagperioden kl. 07.00-18.00 og i aftenperio-
den kl. 18.00-23.00. For natperioden kl. 23.00-07.00 må støjen, målt på
det beregnede maksimale støjniveau, som en bolig udsættes for ved
bopælens mest støjbelastede bygningsfacade, ikke overstige 70 dB.’
’Bolig’ er alene nævnt i bestemmelsens 2. led. Skal bestemmelsens 2.
led forstås som, at den maksimale støjgrænse alene gælder ved boliger,
så fx støj mod erhverv fortsat er omfattet af Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænser? Det forekommer ikke at være logisk, og det foreslås derfor,
at det præciseres, at reglen gælder for nybyggeri til boliger og til anden
støjfølsom anvendelse som fx institutioner, skoler, kontorerhverv og ho-
teller.
Ny § 37c, stk. 4
Det fremgår af den foreslåede § 37c, stk. 4, at infrastrukturforvalteren så
vidt muligt skal søge at begrænse støjen fra arbejdspladser og faste ar-
bejdsbaser.
Efter kommunens opfattelse er der tale om en meget vag formulering,
som giver infrastrukturforvalteren mulighed for generelt at prioritere
økonomiske forhold fremfor hensyn til naboer.
Kommunen ser gerne en formulering, som i højere grad forpligter in-
frastrukturforvalteren til at tilrettelægge arbejdet med fokus på at mini-
mere gener for naboer, også selvom det kan være (marginalt) dyrere og
mere besværligt for infrastrukturforvalteren.
Jernbanebyen
-- AKT 500255 -- BILAG 2 -- [ Københavns Kommunes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbanelov
Page 101 of 137
ØKF Team Planlægning (2387) 4/4
Kommunen har noteret sig, at det fremgår af lovbemærkningerne, at for
udviklingen i Jernbanebyen vil lovforslaget betyde, at transportministe-
ren kan tilbagekalde indsigelsen imod lokalplanforslaget for Jernbane-
byen, idet en fortsættelse af Banedanmarks eksisterende jernbaneaktivi-
teter dermed er sikret.
Københavns Kommune vil herefter genoptage dialogen med Banedan-
mark og grundejerne i området om en ny samlet løsning indenfor plan-
lovens rammer og de nye bestemmelser i jernbaneloven. Kommunen
finder, at det fortsat vil være en forudsætning for planlægning for boli-
ger og serviceerhverv i Jernbanebyen, at Banedanmark indgår en aftale
med grundejerne i området. Denne aftale skal fastlægge et grundlag for
hvilke aktiviteter, der skal være på Banedanmarks arealer og det deraf af-
ledte støjniveau. Dette vil sikre, at planlovens § 15a om, at en lokalplan
kun må udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis
planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstalt-
ninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 16, 26 og 29, kan overholdes.
Venlig hilsen
Nanna Westerby Jensen Camilla Bjerre
Direktør Direktør
Økonomiforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen
-- AKT 500255 -- BILAG 2 -- [ Københavns Kommunes høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af jernbanelov
Page 102 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Claus Rene Pedersson (Claus.Pedersson@lokaltog.dk)
Fra: Helle Johansen (Helle.Johansen@lokaltog.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 13:34
Bilag: Lokaltog Høringsvar Jernbaneloven_20082025.pdf;
Til Transportministeriet
Lokaltog har tidligere i dag sendt høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB.
Desværre var der blevet vedhæftet en forkert udgave af dokumentet. Den korrekte udgave er den, der
sendes i denne mail.
Jeg beklager ulejligheden.
Med venlig hilsen / Yours sincerely / Mit freundlichen Grüßen
Direktionssekretær
Helle Johansen
Direkte: +45 2362 5014 | Telefon: +45 7020 0054 | e-mail: helle.johansen@lokaltog.dk
Lokaltog A/S | Thistedgade 10, st. th. | DK-2630 Taastrup
Lokaltog.dk | LinkedIn
-- AKT 500163 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Page 104 of 137
Lokaltog A/S • Thistedgade 10 • 2630 Taastrup • CVR-nr. 26 15 90 40 • Telefon 70 20 00 54 • Lokaltog.dk
Notat
Til: Transportministeriet
Fra: Lokaltog - Sikkerhed
Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Lokaltog er meget taknemmelig for at være en del af høringen i ændringen af
jernbaneloven. Lokaltog ser meget positivt på, at der kigges på mulighederne for
regelforenkling inden for jernbanelovgivningen.
Derudover ønsker Lokaltog indledningsvist at udtrykke stor tilfredshed med, at de
ønsker, som Lokaltog har fremsat er medtaget i det fremsendte udkast.
Angående vedligeholdelsesarbejder, renoveringer og fornyelse, er der yderst vigtigt,
at privatbaner får samme rettigheder som Banedanmark og DSB, da vi alle står med
de samme udfordringer. Når lovgivningen sondrer mellem statslige og ikke-statslige
infrastrukturforvaltere og med forskellige rettigheder til den ene frem for den anden,
kan dette undre, ikke mindst fordi udfordringerne i hverdagen er de samme for alle
infrastrukturforvaltere.
Lokaltog foreslår, at den ændrede jernbanelov helt ophører med sondringen mellem
statslig og ikke-statslige infrastrukturforvaltere, men i stedet anfører, at begrebet
”infrastrukturforvaltere” omfatter forvaltere af den danske jernbaneinfrastruktur
uanset ejerforhold. I de få tilfælde, hvor det er nødvendigt at give særregler til
Banedanmark eller DSB kan dette positivt indføres i lovteksten.
Lokaltog står overfor at implementere batteritog i drift inden for kort tid, hvorfor
Lokaltog anser det som særdeles positivt, at der nu lægges op til, at der ikke skal
være nogen øvre støjgrænse ved eksempelvis opladning af batteritog samt aktiviteter
i forbindelse med rangering og klargøring af tog mm. Lokaltog skal hermed
udtrykkeligt pointere, hvor vigtigt det er, at Lokaltog som privatbane ejet af
Trafikselskabet Movia og kommuner i Østdanmark bliver omfattet af de ændrede og
lempeligere støjregler samt af reglerne om, at det er transportministeren, som
administrerer disse regler, som der lægges op til i § 37 d-f.
Transportministeriet udtrykker et ønske om regelforenkling på jernbanen, herunder
også for privatbanerne formuleret i afsnit 2.2, Lokaltog bifalder dette og stiller sig
gerne til rådighed, såfremt ministeriet ønsker at drøfte dette yderligere.
Herunder oplistes en række bemærkninger til de enkelte punkter i udkastet til
ændring af jernbaneloven. Såfremt bemærkningerne måtte give anledning til
spørgsmål, så står Lokaltog naturligvis klar til at uddybe synspunkterne yderligere.
Dato
21.08.2025
-- AKT 500163 -- BILAG 2 -- [ Lokaltog Høringsvar Jernbaneloven_20082025 ] --
Page 105 of 137
Lokaltog A/S • Thistedgade 10 • 2630 Taastrup • CVR-nr. 26 15 90 40 • Telefon 70 20 00 54 • Lokaltog.dk
Til nr. 1 - § 2, stk. 9
Lokaltog imødeser ændringen og foreslår, at den bekendtgørelse jf. 2, stk. 8 som
forventes at fastsætte de samme regler for de lokale og regionale
jernbaneinfrastrukturer og virksomheder, som i dag gælder for bybaner, iværksættes
og sættes i kraft hurtigst muligt, idet denne del har en væsentlig økonomisk
betydning for den lokale og regionale jernbaneinfrastruktur.
Til nr. 2 - § 3, stk. 1, nr. 4
Definitionen for bybanenet virker på den ene side meget omfavnende omkring
banetyper så som metro og letbaner, men samtidig meget begrænsende med hensyn
til specifik henvisning til S-banen. S-banen og begrebet bybane har hidtil været
benyttet som dansk term for de net, som ikke er omfattet af
jernbanesikkerhedsdirektivet i henhold til artikel 2 c) direktiv EU 2016/798 af 11 maj
2016, som omfatter net, der i funktionsmæssig henseende er adskilt fra resten af
Unionens jernbanesystem, og som kun er tænkt anvendt til persontrafik i lokal-, by-
og oplandsområder, samt jernbanevirksomheder, der udelukkende driver virksomhed
på disse net.
Lokaltog har netop været i dialog med Trafikstyrelsen omkring, at Nærumbanen
opfylder disse betingelser og derfor vil kunne klassificeres som bybane med alt, hvad
dette indebærer. Lokaltog vil derfor henstille til, at definitionen af begrebet bybanenet
ikke begrænses til S-banen.
Til nr. 6 - § 22, stk. 1
Ændringen bør ændres, således den ikke udelukkende henviser til statslige
infrastrukturforvaltere. Lokaltog foreslår ændringen formuleret således: ”Lov om
elforsyning finder ikke anvendelse på jernbaneinfrastrukturforvalteres
elforsyningsaktiviteter”. Lokaltog er jernbaneinfrastrukturforvalter, men vil med
indførelsen af nye batteritog blive omfattet af elforsyningsaktiviteter.
Lokaltog og øvrige private jernbaneinfrastrukturforvaltere med elforsyningsaktiviteter
bør her være ligestillet med statslige infrastrukturforvaltere og være undtaget
reglerne i Lov om elforsyning. Ovenstående bemærkning er ligeledes i tråd med
ændringen til § 22, stk. 2, 1. pkt., hvor der i det forslåede ikke er nogen henvisning
til ”statslige”, men kun til ”infrastrukturforvaltere”
Til nr. 8 - § 30, stk. 1:
Lokaltog imødeser bemærkningerne til ændringerne, og vil i implementeringen gerne
henlede opmærksomheden på bemærkningerne:
” Der foretages ikke i den forbindelse partshøring af muligt berørte lodsejere og andre
eventuelle berørte rettighedshavere. Muligt berørte lodsejere og andre eventuelle
berørte rettighedshavere vil blive inddraget af anlægsmyndigheden i forbindelse med
projekteringen og planlægningen af projektet og i forbindelse med ekspropriations- og
taksationsmyndighedernes behandling af ekspropriationssagerne efter
ekspropriationsprocesloven.”
Lokaltog er af den holdning, at det vil være fordelagtigt, hvis ovenstående
bemærkning om, at transportministeren udelukkende skal foretage en generel
-- AKT 500163 -- BILAG 2 -- [ Lokaltog Høringsvar Jernbaneloven_20082025 ] --
Page 106 of 137
Lokaltog A/S • Thistedgade 10 • 2630 Taastrup • CVR-nr. 26 15 90 40 • Telefon 70 20 00 54 • Lokaltog.dk
vurdering af grundlaget for ekspropriationen og ikke en partshøring, kan indskrives
direkte i lovteksten for dermed at undgå tvivl og risikoen for en langvarig proces.
Til nr. 10 - § 37 c:
Det er af største vigtighed, at ikke-statslige jernbaneinfrastruktur omfattes af denne
tilføjelse.
Privatbanerne står over for mange nye vedligeholdelsesprojekter i den nærmeste
fremtid, hvor de vil møde præcis samme støjproblematikker, som Banedanmark og
DSB vil på det statslige jernbanenet.
Til nr. 10 - § 37 d:
Denne hjemmel er ligeledes yderst vigtigt for privatbanerne, hvor
jernbaneinfrastrukturarbejdernes primære formål oftest er at opretholde
infrastrukturens funktionalitet.
Henset til formålet med at nedbringe fordyrende elementer for privatbanerne, ser
Lokaltog det særligt vigtigt, at denne tilføjelse også omfatter infrastrukturforvaltere
ejet af trafikselskab, region og kommune og ikke kun af Staten.
Såfremt det var intentionen, at kommunerne kunne dispensere for dette som
myndighed for privatbanerne, vil Lokaltog bemærke det som væsentligt, at
infrastrukturforvalterne i hele Danmark får ensartet muligheder, hvorfor det anses
som fordelagtigt at transportministeren varetager opgaven for alle (statslige og ikke-
statslige) infrastrukturforvaltere, så sagsbehandlingen bliver ensartet.
Til nr. 10 - § 37 e:
Det bør præciseres, at infrastrukturforvaltere i denne henseende også omfatter
privatbanerne.
Til nr. 10 - § 37 f:
Lokaltog modtager dette forslag til ændring meget positivt. Det er en væsentlig
costdriver for alle infrastrukturforvaltere at forsøge at finde løsninger til støjreduktion,
særligt i forbindelse med opladning af batteritog, rangering mv., idet disse løsninger
reelt ikke findes på markedet endnu.
Således skal det igen pointeres, at det er yderst vigtigt, at Lokaltog som ikke-statslig
infrastrukturforvalter og de øvrige privatbaner ejet af trafikselskab, region eller
kommune omfattes af disse ændringer.
Lokaltog finder dog ikke formuleringen i forslag til § 37 f fyldestgørende og foreslår på
den baggrund en præcisering ved at tilføje begrebet ”klargøring”, da det typisk er
under klargøring inden togets idriftsættelse, at toget oftest støjer.
Det foreslås ligeledes af hensyn til at undgå tvivl om definitionerne at slette ”ved
ladeinfrastruktur”, eventuelt som alternativ under definitionerne at beskrive, at plug-
in ladnings-installation også er omfattet af ladeinfrastruktur.
§ 37 f affattes således: ” Der gælder ingen øvre støjgrænse i forbindelse med
opladning af batteritog samt i forbindelse med rangering, opstilling, opvarmning,
nedkøling, klargøring og service af tog.«
-- AKT 500163 -- BILAG 2 -- [ Lokaltog Høringsvar Jernbaneloven_20082025 ] --
Page 107 of 137
Lokaltog A/S • Thistedgade 10 • 2630 Taastrup • CVR-nr. 26 15 90 40 • Telefon 70 20 00 54 • Lokaltog.dk
Til nr. 12 - § 39:
Lokaltog er enig i rammerne for bybanet, men ønsker som bemærkning til nr. 2, at
definitionen for bybanenet omfavner definitionen i jernbanesikkerhedsdirektivet, for
derved at muliggøre klassificeringen af Nærumbanen som bybanenet.
Lokaltog er i dag underlagt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø som
VVM-myndighed, og er underlagt den almindelige VVM-procedure efter
miljøvurderingsloven. Lokaltog og DSB er således i dag underlagt anden VVM-
myndighed end Banedanmark. I lovforslaget foreslås det, at DSB omfattes af samme
VVM-myndighed og VVM-procedure som Banedanmark. Lokaltog foreslår, at dette
udvides til også at gælde for øvrige infrastrukturforvaltere, herunder privatbanerne.
Derved sikres det, at al jernbane i Danmark håndteres efter samme praksis herunder
regler og retningslinjer, ligesom det sikres at kompetencerne til behandling af VVM
koncentreres i samme organisation.
-- AKT 500163 -- BILAG 2 -- [ Lokaltog Høringsvar Jernbaneloven_20082025 ] --
Page 108 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), lcrt@trm.dk. (lcrt@trm.dk.), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Gry Taksøe (grta@trm.dk)
Fra: Plan (plan@glostrup.dk)
Titel: Høringssvar fra Glostrup Kommune
Sendt: 21-08-2025 14:00
Bilag: Brev Transportministeren.docx;
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Jeg sender hermed Glostrup Kommunes høringssvar om Udkast til ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Med venlig hilsen
Anders Christiansen
Byplanlægger, arkitekt
Center for Miljø og Teknik
Center for Miljø og Teknik
Tlf. 4323 6100
Direkte 4323 6356,
Rådhusparken 2, 2600 Glostrup
www.glostrup.dk
-- AKT 500173 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Glostrup Kommune ] --
Page 110 of 137
Høringssvar om Forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Glostrup Kommune sender hermed høringssvar til det udkast til lovforslag om
ændring af jernbaneloven og lov om DSB, som Transportministeriet har
offentliggjort på Høringsportalen den 7. juli 2025.
Lovforslaget giver anledning til stor bekymring for, hvordan den fremtidige
støjpåvirkning fra statens jernbanearealer vil kunne udvikle sig, og hvilken
betydning det vil få for den fremtidige byudvikling i Glostrup Kommune. Efter
planloven må kommunen ikke lokalplanlægge for boliger eller andre støjfølsomme
anvendelser, medmindre det pågældende område kan sikres mod støj. Dette kan
blive svært at leve op til, hvis der fremover ikke er noget loft over, hvor meget støj,
der må komme fra jernbanearealer, som lovforslaget lægger op til. Konsekvensen
kan blive, at alle områder i nærhed til baneterræn må erklæres som uegnet til
boligbyggeri.
Glostrup Kommune er en af Storkøbenhavns fuldt udbyggede kommuner, hvor de
vigtigste muligheder for byudvikling netop ligger i de ældre erhvervsområder langs
baneterrænet. Det vil være ødelæggende for kommunens arbejde med at skabe en
attraktiv by, hvis udviklingen i disse områder sættes i stå. Det er særligt paradoksalt,
som vi netop i år tager den nye letbane i brug. Denne investering skal jo netop også
muliggøre byudvikling langs baneområderne ved Glostrup station.
Med lovforslagets bestemmelser vil store dele af miljøbeskyttelsesloven i realiteten
være ophævet for så vidt angår al jernbanedrift. Naboer til jernbanen vil ikke
længere være sikret et tåleligt støjniveau – hverken om dagen eller om natten.
Grundvand og natur vil ikke have samme beskyttelse som i dag.
De arbejdsområder og jernbaneaktiviteter, hvor lovforslaget ophæver eller
begrænser miljølovgivningen, er så vagt beskrevet, at det i realiteten vil kunne
omfatte enhver almindelig jernbaneaktivitet. Lovforslagets anvendelsesområder er
afgrænset med elastiske begreber som ”arbejdspladser”, ”faste arbejdsbaser”,
”større jernbaneinfrastrukturarbejder”, ”vedligeholdelsesarbejder”, ”mindre
fornyelsesprojekter”, ”opladning af batteritog” eller ”rangering, opstilling,
opvarmning, nedkøling og service af tog”.
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Borgmesteren
Rådhusparken 2
2600 Glostrup
4323 6202
www.glostrup.dk
21. august 2025
-- AKT 500173 -- BILAG 2 -- [ Brev Transportministeren ] --
Page 111 of 137
2 af 2
I Glostrup Kommune er vi derfor bekymrede for, at lovforslaget i praksis ophæver
miljøbeskyttelsesloven for ethvert jernbanerelateret arbejde, areal eller område,
hvis Transportministeriet ønsker det. Da jernbanen går tværs igennem kommunen,
vil en lempelse af miljøreglerne i praksis have indvirkning for rigtigt mange borgere
og bynære arealer.
Glostrup Kommune ønsker derfor, at lovforslagets bestemmelser (§ 37 c - § 37 f) om
ophævelse og lempelse af miljøbeskyttelsesloven revurderes eller præciseres,
således at kommunens udviklingsmuligheder og nærområdets beboelighed
fastholdes.
Vi står selvfølgelig til rådighed for nærmere dialog og uddybning.
Med venlig hilsen
Kasper Damsgaard
Borgmester
-- AKT 500173 -- BILAG 2 -- [ Brev Transportministeren ] --
Page 112 of 137
CAUTION: This email originated from outside the organization.
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk), Lucas Claudio Rasmussen Torchia
(LCRT@trm.dk)
Fra: Rebekka Cathrine Fuglsang-Damgaard (RCFD) (RCFD@BANE.dk)
Titel: Att.: Kontrakt- og Banekontoret - Banedanmarks svar på høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven
og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 12:37
Kære rette vedkommende
Banedanmark besvarer hermed Transportministeriets høring over udkast til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DBS.
Banedanmark har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Rebekka Cathrine Fuglsang-Damgaard
Stud.jur.
Forvaltningsret og Generel Jura
M: +45 2446 4987
rcfd@bane.dk
Banedanmark
Jura, Udbud og Bæredygtighed (D4)
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
banedanmark.dk
LinkedIn
Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere
om vores persondatapolitik på banedanmark.dk. Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til
os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på borger.dk eller virk.dk.
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 11:00
Til: hoeringer@bane.dk; ts Info <info@trafikstyrelsen.dk>; DSBPOST <DSBPOST@dsb.dk>; Heike Milling Thyssen
<HEMT@DSB.DK>; subs@dsb.dk; Nanna Foli <nanfo@trafikstyrelsen.dk>; Laura Meyer Harrison
<lamh@trafikstyrelsen.dk>; Mikkel Zwergius Christensen <mizw@trafikstyrelsen.dk>; tfch@bane.dk;
mhro@bane.dk; SSHE@bane.dk; mlcs@bane.dk
Cc: Rasmus Shermer <rsh@trm.dk>; Lucas Claudio Rasmussen Torchia <LCRT@trm.dk>; Gry Taksøe <grta@trm.dk>;
Lars Olsen <lao@trm.dk>; Kim Pimenta <KPI@trm.dk>
Emne: Til DSB, Trafikstyrelsen og Banedanmark: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og
lov om DSB
Kære jer
Så nåede vi til den milepæl, det er at sende lovforslaget i offentlig høring, jf. nedenfor og vedhæftede.
Som det fremgår af vedhæftede, løber den offentlige høring frem til den 21. august. Vi vil sideløbende med den
offentlige høring arbejde videre med lovforslaget, herunder ift. lovteknik/lovkvalitet og enkelte af jeres mange gode
input, som vi ikke er helt færdige med at håndtere.
Hvis I har yderligere bemærkninger/ændringsforslag til lovforslaget, er I velkomne til at sende dem til Lucas
-- AKT 500097 -- BILAG 1 -- [ Att. Kontrakt- og Banekontoret - Banedanmarks svar på høring over udkast til lov om ændr
Page 114 of 137
(lcrt@trm.dk), Gry (grta@trm.dk) og undertegnede. Hvis I har mulighed for det, vil vi sætte pris på, hvis I kan sende
dem i uge 33, dvs. ugen før udløbet af den offentlige høring, da det vil kunne give os bedre mulighed for at håndtere
jeres input.
Sidst, men bestemt ikke mindst, skal der lyde en stor tak for jeres fagligt kompetente og engagerede input til
lovforslaget indtil nu, til tider med korte frister. Det er værdsat og med til at styrke det lovforslag, som nu er i høring.
I er velkomne til at sende såvel takken som lovforslag videre til relevante personer i jeres organisationer.
God sommer,
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 500097 -- BILAG 1 -- [ Att. Kontrakt- og Banekontoret - Banedanmarks svar på høring over udkast til lov om ændr
Page 115 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Lasse Christner Månsson (lachm@mst.dk)
Titel: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (MST Id nr.: 13258439)
Sendt: 21-08-2025 16:00
Bilag: MST bemærkninger til udkast til lovforslag, offentlig høring.pdf;
Til Transportministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Miljøstyrelsen.
Venlig hilsen
Lasse Christner Månsson
Specialkonsulent | Erhverv
+45 30 53 77 41 | +45 30 53 77 41 | lachm@mst.dk
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljøstyrelsen | Lerchesgade 35 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 | mst@mst.dk | www.mst.dk
Sådan håndterer vi dine personoplysninger
-- AKT 500324 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (MS
Page 117 of 137
NOTAT
Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C •
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • mst@mst.dk • www.mst.dk
Erhverv
J.nr. 2025 - 47482
Ref. lachm
Den 21. august 2025
Miljøstyrelsens bemærkninger til høring over forslag til lov om
ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Bemærkninger vedr. støj
Generelt
Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget, særligt ved permanente
arbejdspladser, hvordan kommunerne skal forholde sig til støj fra jernbaneinfrastrukturarbejder i
planlægningen, da kommunerne skal sørge for, at der ikke planlægges for nye boliger på støjbelastede
arealer, jf. planlovens § 15 a.
Det er også uklart, hvordan miljøkonsekvensvurderinger af jernbaneinfrastrukturarbejder skal
forholde sig til støjen derfra.
Vedr. § 37 c, stk. 2:
Det fremgår, at ”For natperioden kl. 23.00-07.00 må støjen, målt som det beregnede maksimale
støjniveau, som en bolig udsættes for ved bopælens mest støjbelastede bygningsfacade, ikke overstige
70 dB.”
Her er det uklart, om der menes det ækvivalente støjniveau (middelværdi over ½ time) eller
maksimalværdien af støjniveauet (højeste øjebliksniveau). I øvrigt giver formuleringen ”målt som det
beregnede” anledning til forvirring. Enten er det et målt niveau eller et beregnet niveau, og der vil i
langt de fleste tilfælde være tale om beregnede støjniveauer.
I bemærkningerne til nr. 10 fremgår det, at den maksimale støjbelastning på 70 dB om natten er det
ækvivalente støjniveau, som er en middelværdi over en halv time af det varierende støjniveau.
Miljøstyrelsen præciserer, at det bør fremgå, at der er tale om middelværdien i den mest støjbelastede
halve time, og teksten i selve paragraffen (§ 37 c, stk. 2) bør præciseres tilsvarende.
Idet der er tale om det ækvivalente støjniveau, lægges der op til en grænseværdi om natten, der er 30
dB højere end de nuværende vejledende støjgrænser for virksomheder1
. Det skal bemærkes, at en
forøgelse af støjen på 10 dB opleves af det menneskelige øre som en fordobling af støjen, og
Miljøstyrelsen bemærker derfor, at der i lovforslaget lægges op til en markant forhøjelse af
støjgrænsen.
Da støj om natten kan forstyrre folks nattesøvn, kan dette potentielt have sundhedsmæssige
konsekvenser. Der bør derfor særligt være fokus på støjgener af længere varighed om natten. Det
anbefales, at Transportministeriet søger inspiration i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra
midlertidige aktiviteter, hvor der f.eks. fra kapitel 5 og frem kan ses en vurdering af, hvornår støj fra
1
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984: Ekstern støj fra virksomheder
-- AKT 500324 -- BILAG 2 -- [ MST bemærkninger til udkast til lovforslag, offentlig høring ] --
Page 118 of 137
2
anlægsarbejder kan være kritiske2
. Miljøstyrelsen anbefaler herudover, at der stilles krav om
information til naboerne, så de kan forberede sig på mere støj om natten i den angivne periode og evt.
tage forholdsregler.
Miljøstyrelsen bemærker, at forslaget ikke tilvejebringer hjemmel til at yde kompensation for støjende
jernbaneinfrastrukturarbejder omfattet af §§ 37 c – 37 f. I hvilke situationer kan der gives tilbud om
midlertidigt ophold uden for eget hjem eller kontant kompensation til beboere som anført i den
eksisterende § 37 b, og hvad er begrundelsen for, at kompensation ikke er en mulighed i forbindelse
med §§ 37 c – 37 f?
Vedr. § 37 f:
Det fremgår, at ”Der gælder ingen øvre støjgrænse i forbindelse med opladning af batteritog ved
ladeinfrastruktur samt i forbindelse med opvarmning, nedkøling og service af tog.”
Miljøstyrelsen er ikke sikker på, hvordan dette forholder sig til EU-direktivet om støjkortlægning
(støjdirektivet)3
. Som følge af støjdirektivet skal der gennemføres støjkortlægninger og udarbejdes
handlingsplaner for at forebygge og reducere ekstern støj – bl.a. støj fra jernbaner – og det vil derfor
være hensigtsmæssigt, at de elementer, der tages med i støjvurderingen i lovforslaget, er
sammenlignelige med indholdet i støjdirektivet. Miljøstyrelsen har ikke haft mulighed for at undersøge
dette forhold inden for tidsfristen.
Miljøstyrelsen foreslår, at det undersøges om støj fra opladningen lovgivningsmæssigt kan inkluderes
som en del af strækningsstøjen, i stedet for at det undtages helt. Strækningsstøjen beregnes som den
døgnvægtede middelværdi Lden, hvor der gælder vejledende grænseværdier til planlægningsbrug.
Vedr. afsnit 2.3 om støj fra jernbaneinfrastruktur arbejde
Det vurderes i lovforslaget, at ”Der vil med lovforslaget ikke ske en ændring i støjen fra
infrastrukturarbejder ved jernbanen, idet lovforslaget sigter på at kodificere den type arbejde, som
Banedanmark hidtidigt har udført, og den støj der ikke kan undgås i forbindelse hermed.”
De vejledende støjgrænser for virksomheder har sandsynligvis ikke kunnet overholdes om natten indtil
nu, men kommunerne har kunnet forvente en vurdering af arbejdstilgangen, der skulle bringe
støjniveauet længst muligt ned mod grænseværdierne. Dette er en almindelig tilgang ved større
støjende anlægsarbejder. Dette billede må formodes at kunne ændre sig, hvis der indføres væsentligt
lempede grænseværdier for støjen om natten, og aktiviteter eller metoder, der ikke før kunne benyttes,
vil måske kunne benyttes i fremtiden og risikere at medføre mere støj. En anden væsentlig forskel fra
gældende regulering er, at klageadgangen er afskåret med det nye lovforslag.
Vedr. afsnit 2.3.1 om gældende ret
Det fremgår, at ”Der gælder ingen støjgrænser for strækningsstøj, som er karakteriseret ved at være
støj fra selve togdriften.”
Dette er ikke korrekt, da der er fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra forbikørende tog4
, som
omfatter de aktiviteter, der er nødvendigt forbundet med den normale trafikafvikling. Dette tilføjes
korrekt i den næste sætning i forhold til planlægningsbrug, og Miljøstyrelsen foreslår ovenstående
sætning med ”ingen støjgrænser for strækningsstøj” slettet.
2
https://mst.dk/media/1hhdhexx/vejledning-om-regulering-af-visse.pdf
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF af 25. juni 2002 om vurdering og
styring af ekstern støj
4
Tillæg til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner, juli 2007
-- AKT 500324 -- BILAG 2 -- [ MST bemærkninger til udkast til lovforslag, offentlig høring ] --
Page 119 of 137
3
Støj fra forbikørende tog kan ikke reguleres efter miljøbeskyttelsesloven, men disse grænseværdier
benyttes til planlægningsbrug, da støjbelastede arealer ikke må udlægges til støjfølsom anvendelse,
medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener ved bestemmelser om etablering af
afskærmningsforanstaltninger, jf. planlovens § 15 a.
-- AKT 500324 -- BILAG 2 -- [ MST bemærkninger til udkast til lovforslag, offentlig høring ] --
Page 120 of 137
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk), Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk),
Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Fra: Carsten Ryom (crp@aarhus.dk)
Titel: Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov
Sendt: 21-08-2025 17:10
Bilag: Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov.pdf;
Hermed fremsendes Aarhus Kommunes høringssvar vedr. ændringen af jernbaneloven.
Venlig Hilsen
Carsten Ryom
Civilingeniør
T + 45 89 40 40 18
E crp@aarhus.dk
TEKNIK OG MILJØ
Klima og Energi
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
T + 89 40 44 00
www.aarhus.dk
virksomheder@mtm.aarhus.dk
Aarhus Kommune registrerer og bruger de oplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Vi bruger
oplysningerne for bedre at kunne besvare din henvendelse. Aarhus Kommune er dataansvarlig for behandling af
personoplysninger, og du kan læse mere om kommunens behandling af personoplysninger
her: https://aarhus.dk/databeskyttelse Oplysninger om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med
sager efter miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og miljøvurderingsloven kan læses her:
www.aarhus.dk/databeskyttelse/virksomhederogjord.
-- AKT 500318 -- BILAG 1 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 122 of 137
21. august 2025
Side 1 af 8
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af jernbane-
loven og DSB.
Aarhus Kommune har læst udkastet til ændring af jernbaneloven. Et lov-
forslag som i store træk sætter miljølovgivningens regler om støj ud af kraft,
for jernbaneinfrastrukturprojekter samt for udpegede arbejdspladser og faste
arbejdsbaser og specifikke aktiviteter.
Alle gældende juridiske begrænsninger fastsat af hensyn til omkringliggende
arealer og naboer ophæves.
I bemærkningerne til lovforslaget er der ingen vurdering af de afledte konse-
kvenser for borgerne og kommunerne, men alene beskrevet de udfordringer
der er for Banedanmark samt pendlerne, når der støjmæssigt skal tages
hensyn til naboer ved udførelse af banearbejde.
Det fremsendte materiale er så ensidig i sin fremstilling, at det må bero på et
bevidst valg, at man vælger at se bort fra de store konsekvenser lovforslaget
vil medføre.
Lovforslagets tilgang til støj fra jernbaneaktiviteter
Lovforslaget tager udgangspunkt i følgende udsagn: ”Banedanmark kan ikke
sidestilles med andre virksomheder i forhold til anlægs-, vedligeholdelses-
og fornyelsesarbejde, da forhold på og langs banen gør, at arbejder ofte kun
kan udføres om natten i tildelte sporspærringer langs/ved ofte tætbyggede
områder. Det gør det svært for Banedanmark at overholde de skærpede
gældende grænseværdier for beboelsesområder herunder natperioder på
støjområdet.”
Det er muligt, at Banedanmark i egen forståelse ikke kan sidestilles med an-
dre virksomheder, men de afledte konsekvenser af støjende aktiviteter, dvs.
gener for naboer, er de samme som for alle andre virksomheder.
Lovforslaget kommer på et tidspunkt, hvor der er stor fokus på de afledte
konsekvenser af støj på menneskers helbred. Det er i dag almen viden (bl.a.
fra undersøgelser fra WHO og Kræftens Bekæmpelse), at støj øger risikoen
for helbredsproblemer, herunder hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, diabe-
tes og stress. Man søger i alle dele af samfundet at nedbringe støj. De sene-
ste år har der været en stor indsats i Danmark overfor vejstøj.
Klima og Energi
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
trm@trm.dk, grta@trm.dk, rhla@trm.dk, lcrt@tr,.dk
TEKNIK OG MILJØ
By og Natur
Aarhus Kommune
Klima og Energi
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Sag: GEO-2020-077123
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 123 of 137
21. august 2025
Side 2 af 8
I bemærkningerne lægges der særlig vægt på, at det støjende arbejde nød-
vendigvis må udføres om natten, for ikke at genere togdriften. Der er ikke i
bemærkningerne, eller på anden vis, redegjort for, hvorfor det er naboerne til
jernbanen der skal bære en uforholdsmæssig stor byrde ved vedligehold og
drift, som helt underlægges hensynet til togdriften og jernbanens øvrige bru-
gere.
Lovforslaget er særdeles vidtgående. Kommunerne skal ikke fremadrettet
kunne fastsætte støjvilkår for arbejdets udførelse og øvrig drift, og disse
alene reguleres i medfør af loven og evt. dispensationer fra transportministe-
ren. Der vil ikke være klageadgang for naboer til støjende arbejde. Forslaget
har tilbagevirkende kraft overfor allerede fastsatte vilkår, og afgørelser fra
klageinstans skal ikke slå igennem fremadrettet i.f.t. jernbanestøj.
Lovforslaget tager ikke stilling til konsekvenserne for kommunernes mulig-
hed for at lokalplanlægge for arealer som de facto er ramt af jernbanestøj,
men hvor vejledende støjgrænser er ophævet.
Det vurderes som helt uproportionalt at sætte miljølovgivningen ud af kraft,
for at tilgodese arbejdet med jernbaner. Ikke mindst når loven gælder så
bredt, og ikke kun handler om støj fra korte begrænsede perioder.
Lovforslagets bestemmelser (om regulering af støj) med kommentarer:
Herunder følger gengivelse af enkelte paragraffer (kursiv) med kommentarer
under.
Ӥ 37 c. Transportministeren kan udpege arbejdspladser og faste ar-
bejdsbaser knyttet til statens jernbaneinfrastruktur, hvor lov om miljøbeskyt-
telse og regler vedrørende støj udstedt i medfør heraf ikke skal finde anven-
delse.
Stk. 2. For de udpegede arbejdspladser og faste arbejdsbaser, jf. stk. 1,
gælder ingen øvre støjgrænser i dagperioden kl. 07.00-18.00 og i aftenperio-
den kl. 18.00-23.00. For natperioden kl. 23.00-07.00 må støjen, målt som
det beregnede maksimale støjniveau, som en bolig udsættes for ved bopæ-
lens mest støjbelastede bygningsfacade, ikke overstige 70 dB.
Stk. 3. Transportministeren kan til en konkret arbejdsplads eller fast ar-
bejdsbase give dispensation for støjgrænsen, jf. stk. 2, af hensyn til væsent-
lige trafikale, anlægstekniske, sikkerhedsmæssige forhold, eller hvis det er
særligt nødvendigt af hensyn til et jernbaneinfrastrukturprojekts fremdrift el-
ler økonomi.
Stk. 4. Infrastrukturforvalteren skal så vidt muligt søge at begrænse støjen
fra arbejdspladser og faste arbejdsbaser.”
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 124 of 137
21. august 2025
Side 3 af 8
De i § 37 c nævnte vilkår er exceptionelt lempelige ift. vanlig miljølovgivning.
I praksis kan det medføre at boliger bliver ubeboelige, såfremt vilkårene ud-
nyttes fuldt ud. Som et minimum må det forventes, at mange ejendomme vil
risikere et væsentlig værditab som følge af loven, samt en væsentligt redu-
ceret livskvalitet for beboerne.
Det er helt uacceptabelt, at der slet ingen øvre støjgrænse skal gælde i dag-
timerne. En støjgrænse på 70 dB om natten vil i praksis umuliggøre søvn i
boligen.
Omkring arbejdspladser og arbejdsbaser, hvor der endnu ikke er beboelse,
vil det i praksis gøre det vanskeligt, nærmende sig umuligt, for kommunerne
at planlægge boliger i nærheden.
”§ 37 d. Transportministeren kan udpege større jernbaneinfrastrukturar-
bejder, hvis primære formål er at opretholde statens jernbaneinfrastrukturs
funktionalitet, hvor lov om miljøbeskyttelse og regler vedrørende støj udstedt
i medfør heraf ikke skal finde anvendelse.
Stk. 2. For de udpegede infrastrukturarbejder, jf. stk. 1. gælder ingen
øvre støjgrænse.
Stk. 3. Infrastrukturforvalteren skal så vidt muligt søge at begrænse stø-
jen fra infrastrukturarbejder. ”
De i § 37 d nævnte vilkår tilsidesætter reguleringen af midlertidigt arbejde,
en myndighed som for nuværende er placeret hos kommunerne. I planlæg-
ningen af udførelsen af arbejdet, kan man derfor helt undgå at tage hensyn
til lokale forhold, et lokalkendskab som kommunerne har.
Aarhus Kommune har tidligere oplevet hvordan Banedanmark, i forbindelse
med elektrificeringen, havde planlagt særligt støjende arbejde i natperioden,
et arbejde som ville have hindret søvn for anslået 5.000 borgere i 7-10 dage.
På den baggrund synes det helt uforståeligt, at der ikke fastsættes støjbe-
grænsninger på arbejdets udførelse. Der er i bemærkningerne ikke forholdt
sig til denne problematik, fx hvilken betydning det har, både sundhedsmæs-
sigt og økonomisk.
”§ 37 e. Lov om miljøbeskyttelse og regler vedrørende støj udstedt i med-
før heraf finder ikke anvendelse på infrastrukturforvalterens udførelse af
planlagte og akut opståede vedligeholdelsesarbejder samt mindre fornyel-
sesprojekter, hvis primære formål er at opretholde statens jernbaneinfra-
strukturs funktionalitet.
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 125 of 137
21. august 2025
Side 4 af 8
Stk. 2. For infrastrukturarbejder, jf. stk. 1. gælder ingen øvre støjgrænse,
hvis infrastrukturarbejdet kan holdes inden for syv sammenhængende døgn
på samme lokation. Uden for denne periode gælder, medmindre transport-
ministeren giver dispensation i medfør af stk. 3, de støjgrænser, der følger af
lov om miljøbeskyttelse og regler vedrørende støj udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Transportministeren kan til konkret planlagte eller akut opståede
vedligeholdelsesarbejder samt mindre fornyelsesprojekter forlænge perioden
med ingen øvre støjgrænse, jf. stk. 2, af hensyn til væsentlige trafikale, an-
lægstekniske, sikkerhedsmæssige forhold, eller hvis det er særligt nødven-
digt af hensyn til fremdrift og økonomi.
Stk. 4. Infrastrukturforvalteren skal så vidt muligt søge at begrænse stø-
jen fra planlagte og akut opståede vedligeholdelsesarbejder samt mindre for-
nyelsesprojekter.”
De i § 37 e nævnte 7 dage, kan i praksis medføre, at man ikke kan opholde
sig i egen bolig i natperioden. Da denne periode efterfølgende kan strækkes
efter Transportministerens forgodtbefindende, synes dette ikke at være en
reel begrænsning. Se i øvrigt kommentarer til § 37 d
”§ 37 f. Der gælder ingen øvre støjgrænse i forbindelse med opladning af
batteritog ved ladeinfrastruktur samt i forbindelse med rangering, opstilling,
opvarmning, nedkøling og service af tog.”
De i § 37 f nævnte vilkår kan få vidtrækkende konsekvenser for boliger i
nærheden af jernbanen, da beboere aldrig kan være sikre på, at de har ro i
deres bolig. Det er uforståeligt hvorfor der ikke fastsættes en grænse for de
nævnte aktiviteter, og hvorfor det ikke skal sidestilles med sædvanlige virk-
somhedsstøj, da der er tale om permanent støj.
Til §§ 37 c – 37 e, er der tilføjet et stk. 4, hvor det anføres, at ”Infrastruktur-
forvalteren skal så vidt muligt søge at begrænse støjen fra planlagte og akut
opståede vedligeholdelsesarbejder samt mindre fornyelsesprojekter.”
Stk. 4 er en gummiparagraf uden betydning i praksis. Aarhus Kommune har
haft stor berøring med Banedanmark i forbindelse med elektrificeringen af
jernbanen. På intet tidspunkt har Banedanmark søgt at begrænse støjen fra
deres aktiviteter, medmindre det er blevet fastsat ved lov eller kommunal af-
gørelse.
Banedanmarks fokus er ensidig, og det er indlysende at lovforslaget ikke vil
ændre på dette forhold, tværtimod må det forventes at give øgede gener for
de omkringboende, da der ingen myndighed er til at stille specifikke krav.
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 126 of 137
21. august 2025
Side 5 af 8
Det skal endvidere bemærkes, at da klageadgangen afskæres for borgerne,
sker der en væsentlig forringelse af deres retsstilling.
Bemærkninger til lovforslagets bemærkninger
Bemærkningerne til lovforslaget er grundlæggende en gennemgang af hvor
udfordrende Banedanmark synes det er, at de skal indordne sig miljølovgiv-
ningen, samt at dette fordyrer og forsinker arbejde og har indflydelse på drif-
ten af jernbanen.
Det anføres, at ”Det er kommunerne, som er støjmyndighed, og dermed
fastsætter rammerne for, hvor meget Banedanmark må støje i forbindelse
med disse arbejder. Banedanmarks udgangspunkt for arbejderne er, at de
mest hensigtsmæssigt gennemføres om natten, i weekender og i hellig-
dag/ferieperioder, hvor der er færrest passagerer. I de senere år har sager
og dialog med kommunerne vist, at der ikke nødvendigvis er en forståelse
for Banedanmarks behov for ikke at arbejde i dagtimerne eller manglende
muligheder for støjmitigering.”
Aarhus Kommune har, som tidligere nævnt, haft stor berøring med Ba-
nedanmark i forbindelse med elektrificeringsprojektet. Hvis Banedanmark
synes kommunerne ikke har forståelse, kan det måske også skyldes, at Ba-
nedanmark ikke synes at have forstået, at jernbanedriften ikke er alene i
samfundet, men at denne påvirker de omkringboende.
Kommunerne har som miljømyndighed ansvaret for at foretage en proportio-
nalitetsbetragtning ved afgørelser efter miljølovgivningen, herunder afveje
hensynet til naboer med hensynet til jernbanedriften. På den baggrund har
kommunerne ofte givet Banedanmark lov til at arbejde fx om natten, men
dog ikke med de mest støjende aktiviteter.
Banedanmark kan ikke forvente, at alle sådanne afgørelser vil falde ud til de-
res fordel. Nærværende lovforslag har ingen proportionalitetsbetragtninger
men tilgodeser alene Banedanmark uden på noget tidspunkt at afveje kon-
sekvenserne for naboerne på en rimelig måde.
Der henvises i bemærkningerne til, at ”EU-reglerne foreskriver, at sporspær-
ringer skal fastlægges tre år før spærringerne, og spærringerne kan ikke ju-
steres med kort varsel pga. eventuelle vilkår i en betinget tilladelse fra kom-
munen, kort før afviklingen af sporspærringen og arbejderne. Disse tidsram-
mer flugter ikke i praksis i forhold til at kunne tilrettelægge en proces, som
kan give tilstrækkelig tid til at modtage (og evt. påklage) afgørelser om støj-
vilkår, inden det endelige spærringsmønster fastlægges, og det er i realite-
ten ikke en mulighed.”
Da mange arbejder/sporspærringer åbenbart skal planlægges adskillige år i
forvejen, er det uforståeligt, at Banedanmark ikke allerede på forhånd kan
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 127 of 137
21. august 2025
Side 6 af 8
indgå i dialog med den pågældende kommune om miljøvilkår, så de allerede
er fastlagt på tidspunktet for fastlæggelsen af sporspærringer.
Kommunerne har sjældent lang sagsbehandlingstid så det er næppe noget
der forsinker planlægningsprocessen.
Det anføres, at ”Det kan betyde store forsinkelser med flere ekstra spor-
spærringer i projekterne, når kommunerne fastsætter restriktive vilkår om
støj, hvor infrastrukturforvalterne ikke har en reel mulighed for at følge de re-
striktive krav, ligesom det kan medføre yderligere ulemper og kompensation
til jernbaneoperatørerne, der oplever gentagne sporspærringer til de samme
projekter. Sporspærringerne særligt i dagtimerne er endvidere til stor gene
for passagererne.”
Det gennemsyrer lovforslaget, at når kommunerne hidtil har sat vilkår, så er
disse vilkår restriktive, hvis kommunerne har vægtet hensyn til naboerne
over forsinkelse for passagerer.
Det anføres, at ”Der tilvejebringes med forslaget ikke hjemmel til at yde kom-
pensation for støjende jernbaneaktiviteter omfattet af §§ 37 c – 37 f.”
I praksis kan man så, i ikke nærmere angivne perioder, gøre folks hjem ube-
boelige, uden at disse skal kompenseres herfor, hvilket er et gennemgri-
bende indgreb i folks ret til at kunne opholde sig, og finde hvile i, egen bolig.
Hvis man heller ikke har midler til at finde anden bolig i perioden, et det et
væsentlig indgreb i folks liv, som kan få konsekvenser for både helbred og
evnen til at passe et arbejde.
Det anføres, at ”Forslaget lægger op til at indordne sig den virkelighed, der
er gældende i dag, hvor Banedanmark har behov for at støje mere end de
gældende grænser og uden for de faste tidsrum.”
Forslaget synes ikke at forholde sig til den virkelighed, at støj er et kæmpe
samfundsproblem, med store menneskelige omkostninger til følge, både
økonomisk og sundhedsmæssigt.
Lovforslagets sammenhæng til Planloven
Lovforslaget indeholder ingen redegørelse for de konsekvenser forslaget vil
have for kommunernes mulighed for at lokalplanlægge for arealer som ram-
mes af støj fra jernbaneaktiviteterne i dag.
Planlovens §15 a forbyder planlægning på arealer som er støjbelastede
medmindre planen kan sikre etablering af afværgeforanstaltninger.
Planklagenævnets praksis fastlægger at et areal er støjbelastet, hvis støj-
grænser i Miljøstyrelsens gældende vejledninger er overskredet.
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 128 of 137
21. august 2025
Side 7 af 8
Miljøstyrelsens vejledning om jernbanestøj vil ikke længere være gældende i
forbindelse med planlægning, jf. forslagets §§ 37c-37f:
- § 37 c: udpegede arbejdspladser og faste arbejdsbaser,
o kl. 7-23 ingen øvre grænse
o om natten maks 70 dB ved boligens mest støjbelastede fa-
cade
Kan gives dispensation til øget eller ingen grænse
- § 37 d: udpegede jernbaneinfrastrukturarbejder
o ingen øvre grænse
- § 37 e: planlagte/akutte vedligeholdelsesarbejder,
o ingen øvre grænse, hvis inden for 7 døgn
- § 37 f: rangering, opladning af batteritog ved ladeinfrastruktur, klar-
gøring
o Ingen øvre grænse
Det betyder, at kommunerne i planlægningen ikke kan lægge vejledningens
grænseværdier til grund, og det er uklart om det betyder, at der ikke kan
planlægges i områder, hvor jernbanestøj vil være væsentligt højere (perma-
nent eller periodevis).
Lovforslaget indebærer at kommunerne i områder, hvor vi i dag ville stille
krav/fastsætte bestemmelser om støjafskærmning/støjisolering, ikke har
hjemmel til at gøre dette, da der ingen øvre grænseværdier er for støj.
Sammenfatning
Aarhus Kommune finder, at det fremsatte lovforslag er uacceptabelt og fra-
råder på det kraftigste at det vedtages.
Beboere i nærheden af jernbanen risikerer at blive udsat for langt højere
støjniveauer end hidtil, også af permanent karakter. Støjgener som i perio-
der vil gøre det umuligt at opholde sig i eget hjem, og som kraftigt vil devalu-
ere værdien af mange ejendomme.
At lempe på støjvilkår er helt i modstrid med en samfundsmæssig udvikling
henimod mindre støj, da støj har store samfundsmæssige og sundheds-
mæssige konsekvenser. Lovforslaget synes udformet uden bistand fra per-
soner med støjfaglig indsigt.
Som følge af lovforslaget vil der opstå konflikter med planlovens § 15 a, da
områder, som ikke tidligere var støjbelastet, fremadrettet kan blive det.
Denne problematik forværres særligt af, at der for visse aktiviteter ikke er en
støjgrænse, så det er i praksis umuligt at dimensionere støjskærmende for-
anstaltninger.
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 129 of 137
21. august 2025
Side 8 af 8
Aarhus Kommune har en lang række byudviklingsplaner, som risikerer ikke
længere at planlægges til beboelse afhængigt af om der udpeges arbejds-
pladser eller arbejdsbaser tæt på. Konkret i Aarhus gælder det arealer under
planlægning på Godsbanen, rutebilstationen og Sydhavnskvarteret. Derud-
over kan det få betydning for hele udviklingen af et nyt byområde (Lisbjerg),
hvor konsekvenserne endnu ikke kendes.
Andre kommuner må forventes at have samme udfordringer.
Lovforslaget bør herudover skulle miljøkonsekvensvurderes, da det umiddel-
bart vil have store konsekvenser, både for de enkelte borgere men også
økonomisk for kommunerne.
Med venlig hilsen
Aarhus Kommune
-- AKT 500318 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Aarhus Kommune vedr. ændring af jernbanelov ] --
Page 130 of 137
Du får ikke ofte mails fra rhla@trm.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er vigtigt
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk), Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk), Randi Lage Hansen
(TRM-DEP) (rhla@trm.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk)
Cc: Kathrine Bach Pedersen (KAB@MOVIATRAFIK.DK)
Fra: Signe Bjerre Nørskov (SBN@MOVIATRAFIK.DK)
Titel: Svar fra Trafikselskabet Movia - Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 21-08-2025 22:03
Bilag: Høringssvar fra Movia - Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB..pdf;
Til Randi Lage Hansen m.fl.
Vedhæftet er høringssvar fra Trafikselskabet Movia på offentlig høring over udkast til lov om ændring af
jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Signe Bjerre Nørskov
Direktionssekretær
Ledelsessekretariatet, Ressourcer og Rådgivning
Trafikselskabet Movia, Gammel Køge Landevej 3, DK-2500, Valby
Tlf. dir.: +45 36 13 17 26, Mobil: +45 24 82 93 77, SBN@MOVIATRAFIK.DK
Beskyttelse af dine personlige oplysninger er vigtig for Movia. På moviatrafik.dk/persondata kan du se, hvordan vi
behandler dine personoplysninger og læse mere om dine rettigheder.
From: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sent: Monday, July 7, 2025 9:43 AM
Subject: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 500307 -- BILAG 1 -- [ Svar fra Trafikselskabet Movia - Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbane
Page 132 of 137
Notat
Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby – DK +45 36 13 14 00 movia@moviatrafik.dk moviatrafik.dk
Til Transportministeriet Dokumentnummer
2072657
Dato
21 08 2025
Sagsbehandler
JEG
Direkte
+45 36 13 17 26
CVR nr: 29 89 65 69
EAN nr: 5798000016798
Høringssvar fra Movia - Høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Movia ser det som positivt, at reglerne inden for jernbanelovgivningen bliver forenklet.
Når det gælder vedligeholdelse, renovering og fornyelse, mener Movia – ligesom Lokaltog A/S – at det er
vigtigt, at privatbaner får de samme rettigheder som Banedanmark og DSB. Det virker uhensigtsmæssigt,
at lovgivningen i dag skelner mellem statslige og ikke-statslige infrastrukturforvaltere, da udfordringerne i
praksis er de samme for alle.
Movia støtter derfor, at den nye jernbanelov helt afskaffer denne sondring og i stedet bruger betegnelsen
”infrastrukturforvaltere” om alle, der forvalter den danske jernbaneinfrastruktur – uanset ejerforhold. I de få
tilfælde, hvor det er nødvendigt at give særlige regler til Banedanmark eller DSB, kan det skrives direkte
ind i lovteksten.
I Movias område står Lokaltog A/S snart over for at sætte batteritog i drift. Derfor er det meget positivt, at
der lægges op til, at der ikke fastsættes en øvre støjgrænse ved opladning af batteritog eller ved rangering
og klargøring. Det er vigtigt for Movia, at Lokaltog A/S som privatbane – primært ejet af Movia og kommu-
ner i Østdanmark – bliver omfattet af de nye og mere fleksible støjregler, og at det er transportministeren,
der administrerer reglerne, som det foreslås i § 37 d-f.
Movia bakker fuldt op om Transportministeriets ønske om at forenkle reglerne, som beskrevet i afsnit 2.2.
For så vidt angår bemærkninger til de enkelte punkter i udkastet til ændring af Jernbaneloven henvises til
høringssvaret fra Lokaltog A/S, som Movia kan tilslutte sig i sin helhed.
-- AKT 500307 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar fra Movia - Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og
Page 133 of 137
Til: Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Cc: Jeppe Bjerring Eriksen (jebj@jm.dk)
Fra: Sofie Amalie Andersen (soaa@jm.dk)
Titel: VS: {{TRM}}Vs: Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og lov om DSB -
F2 2023-3007
E-mailtitel: VS: {{TRM}}Vs: Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og lov om DSB -
F2 2023-3007 (Id nr.: 490680)
Sendt: 22-08-2025 10:48
Kære Lucas
I forlængelse af nedenstående har vi nu vendt lovforslaget her i kontoret og vi har i den forbindelse ingen
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Sofie Amalie Andersen
Bachelorfuldmægtig
Stats- og Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte:
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Fra: Jeppe Bjerring Eriksen
Sendt: 21. august 2025 16:38
Til: 'LCRT@trm.dk' <LCRT@trm.dk>
Emne: SV: {{TRM}}Vs: Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - F2
2023-3007 (Id nr.: 490680)
Kære Lucas
Tak for at sende høringsudgaven af lovforslaget. Vi har her i Stats- og Menneskeret også læst med på det tidligere
(ministeriel høring), da lovforslaget bl.a. vedrører ekspropriation.
Vi er i gang med at se på lovforslaget, men når ikke at give en tilbagemelding i dag (som er den angivne høringsfrist).
Jeg forventer ikke, at vi har de store bemærkninger, men jeg skal lige have drøftet lovforslaget med min KC, før vi kan
give en tilbagemelding herfra.
Med venlig hilsen
Jeppe Bjerring Eriksen
Fuldmægtig
Stats- og Menneskeretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 20 11 97 02
-- AKT 500485 -- BILAG 1 -- [ VS {{TRM}}Vs Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og
Page 135 of 137
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
Fra: Lucas Claudio Rasmussen Torchia <LCRT@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 15:12
Til: £Lovkvalitetskontoret (951s08) <Lovkvalitetskontoret@jm.dk>
Cc: Lovforslag <lovforslag@TRM.dk>; Gry Taksøe <grta@trm.dk>
Emne: {{TRM}}Vs: Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - F2 2023-
3007 (Id nr.: 490680)
Til Justitsministeriet
Lovudkastet er vedhæftet denne mail.
Med venlig hilsen
Lucas Claudio Rasmussen Torchia
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Tog- og Havnekontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Tlf.: +45 29 67 59 56
lcrt@trm.dk
www.trm.dk
Til: Lovkvalitetskontoret - JM (Lovkvalitetskontoret@jm.dk)
Cc: Lovforslag (lovforslag@TRM.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk)
Fra: Lucas Claudio Rasmussen Torchia (LCRT@trm.dk)
Titel: Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og lov om DSB - F2 2023-3007
Sendt: 07-07-2025 14:57
Til Justitsministeriet
Se venligst vedhæftede orienteringsbrev.
Med venlig hilsen
Lucas Claudio Rasmussen Torchia
Fuldmægtig
Transportministeriet
Ministry of Transport
Tog- og Havnekontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
Tlf.: +45 29 67 59 56
lcrt@trm.dk
www.trm.dk
-- AKT 500485 -- BILAG 1 -- [ VS {{TRM}}Vs Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og
Page 136 of 137
-- AKT 500485 -- BILAG 1 -- [ VS {{TRM}}Vs Orientering om ekstern høring af lovudkast om ændring af jernbaneloven og
Page 137 of 137
Til: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk), Gry Taksøe
(grta@trm.dk)
Fra: DVF Sekretariatet (sekretariatet@veterantog.dk)
Titel: Danske Veterantogs Fællesrepræsentation: Høringssvar over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov
om DSB
Sendt: 31-08-2025 12:45
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Med henvisning til nedenstående mailkorrespondance, fremsendes hermed Danske Veterantogs Fællesrepræsentations
(DVF) høringssvar.
Indledningsvist bemærkes det, at DVF og en række andre aktører ikke er omfattet af høringslisten. Af den årsag har
DVF først modtaget høringen via samarbejdspartnere på dagen for høringsfristens udløb. DVF har gjort opmærksom på
dette i en mail inden høringsfristens udløb . TRM har givet tilsagn om at DVF´s høringssvar tages i betragtning, hvis det
indsendes ”hurtigst muligt”.
DVF opfordrer TRM til at tilsikre at høringer udsendes til alle relevante parter således, at DVF og andre ikke bringes i
denne uheldige situation, hvor der ikke er den fornødne tid til at tilsikre gode og gennemarbejdede høringssvar.
Om §2 stk. 8:
DVF bifalder intentionerne om at kunne nedbringe regionalbanernes store omkostninger til efterlevelse af den tunge og
komplekse EU-regulering på disse baner. En regulering der ikke rigtig er til gavn for nogen, men DVF er bekymret for om
konsekvensen bliver at disse baner reelt lukkes for andre end den operatør der udfører persontransport på pågældende
bane. For derved udelukkes veterantog, på samme måde som det reelt allerede er tilfældet på S-banen, både teknisk og
organisatorisk (og juridisk bliver det jf. høringsudkastet, ved at undtage S-banen fra §40). Veterantogsorganisationerne
har udført veterantogsdrift på det åbne jernbanenet, herunder privat- og regionalbaner, og indtil for få år siden også på S-
banen, siden starten af 1970´erne. Veterantogskørslerne udgør et kulturhistorisk islæt med en betydelig turist- og
oplevelsesmæssig værdi, som har stor politisk bevågenhed. DVF forventer, at veterantogsorganisationerne stadig skal
have denne mulighed på regional- og privatbaner, også efter de regelændringer der er lagt op til. Det skal tillige
bemærkes, at flere af veterantogsoperatørerne har værksteds- og remiseanlæg placeret ved regionalbaner, og derved
er afhængige af adgang hertil med veterantogsmateriel.
DVF bemærker, at der er lagt op til at den grundlæggende funktionalitet på disse baner bliver bevaret, også efter en
lovændring.
DVF foreslår samtidig at bestemmelserne omkring Hillerød station afklares. Hillerød station er i dag underlagt
Banedanmark og S-banen, både juridisk, administrativt, organisatorisk og trafikstyringsmæssigt. Også selvom der både
er S-banetrafik og trafik på stationen med både Lokaltog, godstog og veterantog. Det fungerer fornuftigt i hverdagen,
men det er lidt uklart hvad det juridiske grundlag egentlig er, udover at de operatører, der kører på de tre
Lokaltogsstrækninger der er tilknyttet Hillerød station, har en adgang til at benytte stationen.
Når S-banen undtages §40 i jernbaneloven (og andre bestemmelser i tilknytning til markedsadgang, samt godkendelse
af infrastruktur) bør der samtidig opsættes et klart lovmæssigt grundlag for de øvrige operatørers kørsel ind ud og på
Hillerød station, når kørsel sker ifm. kørsel på Lokaltogs strækninger i tilknytning til Hillerød station, eventuelt ved at
Hillerød station omfattes af andre regler end den øvrige S-bane.
Til høringsudkastets bemærkninger §1 nr.1:
Det fremgår at det foreslås at S-banen ”undtages fra § 40, som udelukkende omhandler veteranbaner, idet S-banen ikke
er tilkoblet jernbaneinfrastruktur for veteranbaner, og der ikke drives veterantogskørsel på strækningen”.
Hertil bemærker DVF, at der Indtil indførelse af CBTC og den administrative udelukkelse af veterantog for få år siden, var
en del veterantogskørsel på S-banen. Når der i dag ikke er veterantogskørsel på S-banen er det således ikke fordi, der
ikke er et ønske eller en efterspørgsel efter veterantogskørsel på S-banen – det er der fortsat, men fordi S-banens nye
togkontrolsystem CBTC umiddelbart har umuliggjort veterantogskørsel med ikke udrustede tog. I den såkaldte
veterantogsrapport, som blev udarbejdet sammen med Banedanmark, var der lagt op til et pilotprojekt hvor
veterantogstrækkraft skulle udrustes med det såkaldte ICI-udstyr, der muliggjorde fortsat veterantogskørsel på S-banen,
-- AKT 507275 -- BILAG 1 -- [ Danske Veterantogs Fællesrepræsentation Høringssvar over udkast til lov om ændring af je
men de senere års intentioner og reelle administrative udelukkelse af veterantog, har effektivt sat en stopper for de
videre planer om at udruste veterantog, så de kan køre på S-banen. Hvis omstændighederne teknisk var til stede, ville
der således fortsat forekomme en del veterantogskørsel på S-banen!
---
Med venlig hilsen
Christian Bruun
Sekretariatet
Danske Veterantogs Fællesrepræsentation
Tlf. +45 2227 2921
www.veterantog.dk
Randi Lage Hansen (TRM-DEP) skrev den 26.08.2025 13:47:
Til Danske Veterantogs Fællesrepræsentation
Tak for jeres henvendelse.
Vi er i gang med at gennemgå de modtagne høringssvar med henblik på tilretning af lovforslaget. Vi vil opfordre jer
til at sende jeres bemærkninger til lovforslaget til Lucas Claudio Rasmussen Torchia (lcrt@trm.dk), Gry Taksøe
(grta@trm.dk) og undertegnede hurtigst muligt, hvilket vil øge muligheden for, at vi kan tage jeres bemærkninger
med i betragtning.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
Fra: DVF Sekretariatet <sekretariatet@veterantog.dk>
Sendt: 21. august 2025 21:05
Til: Mail TRM <trm@TRM.dk>
Cc: Gry Taksøe <grta@trm.dk>; Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>; Lucas Claudio Rasmussen Torchia
<LCRT@trm.dk>
Emne: Re: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Transportministeriet
Danske Veterantogs Fællesrepræsentation (DVF) er i dag, fra en af vores samarbejdspartnere, blevet bekendt med at
ministeriet har udsendt høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
-- AKT 507275 -- BILAG 1 -- [ Danske Veterantogs Fællesrepræsentation Høringssvar over udkast til lov om ændring af je
Vi undres som brancheforening for veterantogsoperatørerne i Danmark over ikke at have modtaget høringsmaterialet
og være opfordret til at afgive høringssvar, og kan i øvrigt af den udsendte høringsliste konstatere at flere
jernbaneoperatører heller ikke er inviteret til at deltage.
DVF ønsker at gennemgå materialet og afgive høringssvar, men kan ikke nå det inden fristens udløb idag. Vi skal
derfor venligst anmode om 14 dages tidsfristforlængelse.
---
Med venlig hilsen
Christian Bruun
Danske Veterantogs Fællesrepræsentation
Tlf. +45 2227 2921
www.veterantog.dk
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
-- AKT 507275 -- BILAG 1 -- [ Danske Veterantogs Fællesrepræsentation Høringssvar over udkast til lov om ændring af je
www.trm.dk
-- AKT 507275 -- BILAG 1 -- [ Danske Veterantogs Fællesrepræsentation Høringssvar over udkast til lov om ændring af je
Til: Transportministeriet (trm@TRM.dk)
Cc: kda@contecrail.dk (kda@contecrail.dk), Lucas Carl Torchia Hylby (LCRT@trm.dk), Gry Taksøe (grta@trm.dk),
Randi Lage Hansen (TRM-DEP) (rhla@trm.dk)
Fra: Anders Dørge (ado@contecrail.dk)
Titel: SV: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Sendt: 01-09-2025 14:38
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hermed ContecRail´s bemærkninger til høringsudkast til ny jernbanelov
Indledningsvist bemærkes det atter, at ContecRail og andre relevante aktører ikke er omfattet af høringslisten jf. min
nedenstående mail af 26.august, af hvilken årsag ContecRail først er blevet opmærksom på høringen samme dag
som høringsfristen udløb. TRM har givet tilsagn om at vores høringssvar tages i betragtning, hvis det indsendes
”hurtigst muligt”. Således gjort!
Bemærkninger til høringsudkast:
§ 2 stk. 7 tredje linje vedr. private sidespor:
Formuleringen ”… i forbindelse med deres respektive godstransportaktiviteter eller personbefordring i
ikkekommercielt øjemed” er uheldig, da den kan give anledning til misforståelse. Idet ”godstransportaktiviteter” i
sætningen er koblet direkte til sætningens afslutning ”i ikkekommercielt øjemed”.
ContecRail foreslår bestemmelsen affattet således: Loven gælder ikke for privatejet jernbaneinfrastruktur, herunder
sidespor, der anvendes af ejeren eller af en operatør i forbindelse med deres respektive godstransportaktiviteter i
kommercielt øjemed, hhv. personbefordring i ikkekommercielt øjemed, og køretøjer, der udelukkende bruges på
sådan infrastruktur.
§2 stk. 8:
Der lægges op til at undtage lokale og regionale strækninger fra dele af EU-reguleringen, hvorved kompleksitet og
processer kan forenkles med henblik på at nedbringe de høje omkostninger til jernbanen.
Ønsket om at fjerne dele af den komplekse og omkostningstunge EU-regulering fra dele af jernbanen giver god
mening - men ikke for enhver pris!
Regelforenklingen må ikke ske på en måde der organisatorisk set isolerer de lokale strækninger, på samme måde
som det nu reelt er tilfældet med S-banen. Der skal fortsat være mulighed for at udføre gods- og specialtransporter
på disse lokale strækninger, og det bør derfor forudsættes at jernbanevirksomheder med EU-sikkerhedscertifikat til
jernbanenettet, samt materiel godkendt til dette, fortsat kan anvendes på de omfattede strækninger.
In mente; Før EU-reguleringen slog hårdt igennem, var Lokalbanerne drevet med mulighed for blandet trafik,
herunder godskørsel med interoperable vogne, men til en meget mindre omkostning end for nuværende. Det er de
gode takter herfra der bør fastholdes, og ikke et organisatorisk EU-undtagelsesgreb, hvis konsekvensen af dét bliver
at det reelt fjerner den interoperabilitet der allerede er, og som derved ødelægger varernes frie bevægelighed på de
lokale net.
Hvis jernbanevirksomheder single safety certificate til kørsel på jernbanenettet, også skal søge et eget certifikat til
netop disse lokale strækninger iht. en national bekendtgørelse, vil det være stærkt omkostningsforøgende for
jernbanen. Der må derfor findes en smidig administrativ løsning, der tilsikrer at der ikke skal udføres dobbeltarbejde i
jernbanevirksomhederne.
Afslutningsvis vil vi ikke undlade at bemærke, at der i de sidste mange års tilpasning af lovgivning på
jernbaneområdet er lagt til grund at der ikke forventes øgede omkostningerne for branchen i henhold til det
udvidede totalbalanceprincip – DUT. Det er godt at man nu har gjort op med dette mantra , og sat ord på, at
regeltilpasninger til EU-lovgivning igennem de seneste mange år faktisk har medført en betydelig merkompleksitet
og meromkostning for jernbanens aktører, og ikke som det ellers er tilsigtet fra EU, en forenkling.
Venligst kvittér for modtagelse
-- AKT 507274 -- BILAG 1 -- [ SV Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
Venlig hilsen
Anders Dørge
Sikkerheds- og projektchef
Tlf. +45 2445 0227
www.contecrail.dk
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 26. august 2025 13.45
Til: Anders Dørge <ado@contecrail.dk>
Cc: Kenneth Dam <kda@contecrail.dk>; Lucas Claudio Rasmussen Torchia <LCRT@trm.dk>; Gry Taksøe
<grta@trm.dk>
Emne: SV: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til ContecRail
Kære Anders Dørge
Tak for jeres henvendelse.
Vi er i gang med at gennemgå de modtagne høringssvar med henblik på tilretning af lovforslaget. Vi vil opfordre jer til
at sende jeres bemærkninger til lovforslaget til Lucas Claudio Rasmussen Torchia (lcrt@trm.dk), Gry Taksøe
(grta@trm.dk) og undertegnede hurtigst muligt, hvilket vil øge muligheden for, at vi kan tage jeres bemærkninger
med i betragtning.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
Transportministeriet
Ministry of Transport
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-1220 København K
E-mail: trm@trm.dk
Tlf.: 41 71 27 00
E-mail: rhla@trm.dk
www.trm.dk
Fra: Anders Dørge <ado@contecrail.dk>
Sendt: 21. august 2025 23:16
Til: Mail TRM <trm@TRM.dk>; Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Cc: Kenneth Dam <kda@contecrail.dk>
Emne: SV: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Transportministeriet
Randi Lage Hansen
Kære Randi Lage Hansen
-- AKT 507274 -- BILAG 1 -- [ SV Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --
ContecRail er i går af kollegaer i branchen blevet gjort opmærksom på denne høring over udkast til lov
om ændring af jernbaneloven.
Vi kan se, at ContecRail, som jernbanevirksomhed ikke er med på høringslisten.
Vi kan videre se at vi ikke er de eneste, når man f.eks. sammenligner høringslisten med Trafikstyrelsens
liste over gældende sikkerhedscertifikater jf. Oversigt over indehavere af sikkerhedscertifikater - EU
hhv. jernbanevirksomheder jf. https://www.trafikstyrelsen.dk/publikationsliste/jernbanesikkerhed-
publikationer/2023/jan/jernbanevirksomheder-med-licens-til-at-drive-jernbanevirksomhed
Vi har ingen mulighed for at gennemgå det omfattende materiale med henblik på et kvalificeret
høringssvar indenfor fristen udløb i dag.
Vi skal derfor bede om at høringsfristen forlænges f.eks. 2 uger, så der er en rimelig mulighed for at
vurdere konsekvenserne og afgive et høringssvar.
På forhånd tak
Venlig hilsen
Anders Dørge
Sikkerheds- og projektchef
Tlf. +45 2445 0227
www.contecrail.dk
Fra: Randi Lage Hansen (TRM-DEP) <rhla@trm.dk>
Sendt: 7. juli 2025 09:43
Emne: Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB
Til høringsparterne, jf. vedhæftede høringsliste.
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB.
Med venlig hilsen
Randi Lage Hansen
Konsulent
Kontrakt- og Banekontoret
-- AKT 507274 -- BILAG 1 -- [ SV Offentlig høring over udkast til lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB ] --