SUU alm. del - svar på spm. 754 om kommentar til henvendelsen fra Desmoid Tumor Danmark om nødvendigheden af en anerkendelse af Desmoid Tumor som en kræftdiagnose og om at sikre patientgruppen adgang til rettigheder, støtte- og rehabiliteringstilbud

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 754 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18. september
2025.
Spørgsmål nr. 754:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Desmoid Tumor Danmark om
nødvendigheden af en anerkendelse af Desmoid Tumor som en kræftdiagnose og om
at sikre patientgruppen adgang til rettigheder, støtte- og rehabiliteringstilbud, jf. SUU
alm. del – bilag 297? ”
Svar:
Ministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som
oplyser:
”Desmoid tumorer, også kaldet aggressiv fibromatose, opstår fra celler i bindevævet.
Selvom de kan vokse lokalt invasivt og give komplekse kliniske forløb, mangler de
evnen til at metastasere (evnen til at sprede sig til andre organer via blod- og
lymfebaner), hvilket er afgørende for klassificering af en kræftsygdom. Desmoid
tumorer kategoriseres derfor ikke som kræft i klassisk forstand, men klassificeres som
lokalt aggressive og non-maligne (ikke ondartede) tumorer.”
Jeg kan videre tilføje, at jeg er optaget af, at patienter – uanset af typen af sygdom –
får den hjælp og støtte, som de har behov for, når de har været igennem et
krævende behandlingsforløb.
Sundhedslovens bestemmelser om genoptræning efter udskrivning fra sygehus
omfatter alle patienter uanset diagnose, der på udskrivningstidspunktet har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle
sygehuskontakt. Hvis der er et lægefagligt behov for genoptræning, udarbejder
sygehusene en individuel genoptræningsplan til patienter, som kommunerne
efterfølgende skal tilrettelægge genoptræningsindsatsen efter. Kommunen kan
således ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings-
eller rehabiliteringsbehov, som er angivet i genoptræningsplanen.
Kommunerne tilbyder også patientrettede forebyggelsestilbud til en bred målgruppe
af borgere med kroniske sygdomme. Baseret på en sundhedsfaglig vurdering kan
sygehuse, praktiserende speciallæger og borgerens egen læge henvise borgere i
målgruppen til en afklarende samtale i kommunen, hvorefter kommunen kan
vurdere, om borgeren er i målgruppen for et tilbud om patientrettet forebyggelse.
Det kan fx omfatte træningsindsatser, kostvejledning, sygdomsmestring mv., som
også ofte tilbydes patienter med kræft. De patientrettede forebyggelsestilbud flyttes
fra kommunerne til regionerne fra 2027 som del af sundhedsreformen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-10-2025
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh: lva
Sagsnr.:2025 - 9588
Dok. nr.: 4526126
Offentligt
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 754
Sundhedsudvalget 2024-25