Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Til Sundhedsudvalgets orientering fremsendes hermed høringssvar og kommenteret
høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Samlet
patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien samt
forøgelse af statslige færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter).
Et udkast til lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 10. juli 2025 til
25. august 2025.
Høringssvar og høringsnotat er vedlagt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-10-2025
Enhed: CBV
Sagsbeh: elsn
Sagsnr.:2024 - 7606
Dok. nr.: 1434120
. / .
Offentligt
L 45 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26


Kommenteret høringsnotat
Vedrørende
Forslag til lov om ændring af patientrettigheder for børn og unge, der er henvist til
udredning i psykiatrien, samt ændring af færdigbehandlingstakster
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til forslag til lov om ændring af patientrettigheder for børn og unge, der er henvist til udredning
i psykiatrien, samt ændring af færdigbehandlingstakster har i perioden fra den 10. juli 2025 til den 25.
august 2025 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Angst og StressForeningen, Bedre Psykiatri, Danske Patienter, Danske Regioner (DR), Dansk Erhverv,
Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk
Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS), Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Datatilsynet, De praktiserende psykiateres
organisation (DPBO), Depressionsforeningen, Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK),
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark, Foreningen af Speciallæger (FAS), Forsikring & Pension
(F&P), Kommunernes Landsforening (KL), Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
(LAP), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS),
Lægeforeningen, OCD-foreningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
Patientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Psykolognævnet, SIND –
Landsforeningen for psykisk sundhed.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Samtlige høringssvar med bemærkninger til lovforslaget er vedlagt.
2. Modtagne høringssvar
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med høringen af lovforslaget fra den 10. juli 2025 til
den 25. august 2025 modtaget bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
KL, Dansk Selskab for Akutmedicin, Danske Regioner, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Danske Patienter, Selveje Danmark, Lægeforeningen, Dansk Psykologforening, Dansk Erhverv,
Psykiatrifonden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Sundhed Danmark og Bedre Psykiatri.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra: Dansk Selskab for
Akutmedicin (DASEM) og Dansk Sygeplejeråd.
Enhed: Center for det behandlende
sundhedsvæsen
Sagsbeh.: Emma Lea Stenbæk Nielsen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 7606
Dok. nr.: 1434120
Dato: 17-09-2025
Offentligt
L 45 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26
Side 2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: KL, Dansk Selskab
for Akutmedicin, Danske Regioner, Danske Patienter, Selveje Danmark, Lægeforeningen, Dansk
Psykologforening, Dansk Erhverv, Psykiatrifonden, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Sundhed
Danmark og Bedre Psykiatri.
3. Høringssvar og Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger
I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar.
Høringssvar og bemærkninger, der ikke er relevante for lovforslaget, er ikke behandlet i nærværende
høringsnotat.
Gennemgangen af høringssvarene er inddelt i generelle og specifikke bemærkninger til lovforslagets
første del om ændring af patientrettigheder samt generelle og specifikke bemærkninger til lovforslagets
anden del om ændring af de psykiatriske færdigbehandlingstakster. De specifikke bemærkninger er så
vidt muligt grupperet efter emne. De enkelte høringsparter er understregede, og ministeriets
kommentarer er kursiverede.
3.1 Generelle bemærkninger til forslag om ændrede patientrettigheder
Langt størstedelen af høringsparterne støtter overordnet forslaget om at sikre en mere
sammenhængende patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien.
Særligt ser parterne positivt på, at lovforslaget vil sikre bedre mulighed for at igangsætte hurtig
behandling undervejs i et udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien.
En del af høringsparterne understreger samtidig, at lovforslaget ikke kan stå alene, og at der er behov for
at styrke kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien og derigennem sikre, at den nye patientrettighed
kan overholdes.
I tillæg hertil fremhæver en række høringsparter, at ændringen af patientrettigheder og den øgede
fleksibilitet til at påbegynde samtidig udredning og behandling ikke må føre til længere ventetid og
stillestående perioder i patientforløbet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet understreger, at den foreslåede ændring af patientrettighederne skal
ses i sammenhæng med en række initiativer fra 10-årsplanen for psykiatrien. Med Aftale om en bedre
psykiatri fra november 2023 prioriterede regeringen og aftalepartierne 60 mio. kr. varigt til hurtig opstart
af behandling og tryg opfølgning i børne- og ungdomspsykiatrien. Initiativet sikrer bl.a., at børn og unge i
psykiatrien tilbydes hurtig og systematisk behandling allerede, mens udredningen pågår. Ændringen af
patientrettighederne er ligeledes en del af regeringens samlede løft af psykiatrien. Med Aftale om en
samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025 har regeringen og aftalepartierne sikret en samlet og fuldt
finansieret 10-årsplan. Med aftalen vil psykiatrien i 2030 dermed være løftet med 4,6 mia. kr. årligt ift.
2019. Det massive løft skal bl.a. sikre flere hænder og kortere ventetider i psykiatrien og i børne- og
ungdomspsykiatrien.
3.2. Specifikke bemærkninger til forslag om ændrede patientrettigheder
3.2.1. Hurtig behandling og udredning
Psykiatrifonden og Lægeforeningen anfører, at der bør være et direkte krav om igangsættelse af
behandling undervejs i udredningsforløbet medmindre det fagligt vurderes, at det vil påvirke barnet eller
den unge negativt.
Psykologforeningen anfører, at hurtig opstart af behandling undervejs i udredningsforløbet er en
nødvendig forudsætning for det gode patientforløb.
Danske Patienter bemærker, at der ofte, men ikke altid, er behov for tidlige behandlings- og
støtteindsatser. Danske Patienter understreger derfor, at de ændrede patientrettigheder ikke må
Side 3
medføre længere ventetid til diagnosespecifik behandling for den del af målgruppen, som ikke har brug
for tidlige støtteindsatser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at børn og unge ofte har symptomer og problemstillinger,
der kan afhjælpes allerede undervejs i udredningen, og inden en diagnose er afklaret. Men for nogle børn
og unge vil henvisningen eksempelvis være så tydelig, at det er muligt at afslutte udredningen hurtigt og
dermed påbegynde en diagnosespecifik behandling. I de tilfælde er det afgørende, at den foreslåede
ændring af patientrettighederne ikke forsinker udredningen og den diagnosespecifikke behandling.
Dansk Selskab for Almen Medicin anbefaler, at man samler udrednings- og behandlingsfrister til én frist
på 30 eller 60 dage.
Danske Regioner foreslår, at rettigheden defineres mere enkelt, så patienter har en samlet ret til at blive
udredt og være opstartet i behandling inden for 60 dage efter henvisning. Danske Regioner peger på, at
det ville give bedre plads til sundhedspersonalets faglighed og fleksibilitet til at tilrettelægge forløbet
efter patientens behov fremfor at planlægge efter tidsfrister.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det med Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien
fra maj 2025 blev aftalt, at bopælsregionen for børn og unge i psykiatrien påbegynder udredning, senest 1
måned efter henvisningen er modtaget. Nærværende lovforslag udmønter denne aftale. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet understreger i tillæg hertil, at den foreslåede ændring af patientrettighederne både
skal sikre den fornødne fleksibilitet til at igangsætte tidlige behandlingsindsatser og samtidig sikre
fremdrift i udredningsforløbet.
3.2.2 Det udvidede frie sygehusvalg
Dansk Erhverv, Sundhed Danmark, Psykiatrifonden og Danske Regioner bemærker, at betingelserne for,
hvornår det udvidede frie sygehusvalg træder i kraft, burde være ens på tværs af fristerne i den samlede
rettighed.
Dansk Erhverv, Sundhed Danmark og Psykiatrifonden mener konkret, at det udvidede frie sygehusvalg bør
træde i kraft, så snart én af fristerne i den samlede patientrettighed overskrides uanset årsagen. Parterne
henstiller således til, at en fristoverskridelse indebærer, at barnet eller den unge får ret til det udvidede
frie sygehusvalg, også når fristoverskridelsen er begrundet i andre årsager end manglende kapacitet.
Danske Regioner mener modsat, at det udvidede frie sygehusvalg alene bør træde i kraft, når fristerne
overskrides af kapacitetsmæssige årsager. Danske Regioner henstiller således til, at det ikke skal være
muligt at benytte sig af retten til det udvidede frie sygehusvalg i tilfælde, hvor fristoverskridelsen er
begrundet i eksempelvis faglige hensyn.
I tillæg hertil bemærker Dansk Selskab for Almen Medicin, at det ikke altid er fagligt muligt at afklare en
diagnose inden for 2 måneder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Dansk Erhverv, Sundhed
Danmark og Psykiatrifonden foretaget en ændring i lovforslagets lovtekst. Med ændringen foreslås det at
give børn og unge ret til det udvidede frie sygehusvalg ved alle fristoverskridelser uanset årsagen. Det
indebærer, at børn og unge også får mulighed for at tilvælge et privat alternativ i tilfælde, hvor
bopælsregionen af faglige årsager ikke kan opstarte udredningen inden for 30 dage. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at formålet med lovforslaget er at styrke
patientrettighederne for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, så de i videst muligt
omfang får en reel ret til et sammenhængende forløb.
I tillæg hertil kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at regeringen og aftalepartierne, med Aftale
om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, er enige om, at den nye rettighed skal følges tæt, og at der skal
gøres status på den private behandlingsaktivitet 2 år efter lovforslagets ikrafttræden.
Side 4
3.2.3 Forløbsplaner
Lægeforeningen anfører, at der er behov for at præcisere, hvad de foreslåede forløbsplaner skal
indeholde, og hvorvidt der er en sammenhæng mellem forløbsplanerne og de øvrige planer, der bliver
udarbejdet i psykiatrien.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark understreger, at forløbsplanerne skal bidrage til gennemskuelighed
og overblik for den enkelte patient, og parterne rejser en bekymring for, at den nye type plan kan skabe
unødig forvirring for patienten og øget bureaukrati for aktørerne.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Psykiatrifonden efterspørger en præcisering af, hvad de
foreslåede forløbsplaner skal indeholde, og hvorvidt de erstatter udredningsplaner og behandlingsplaner.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab anbefaler, at man samler den foreslåede forløbsplan med den
behandlingsplan, der allerede i dag ofte bliver udarbejdet i psykiatrien.
Dansk Erhverv, Psykiatrifonden, Bedre Psykiatri og Lægeforeningen foreslår, at forløbsplanerne
udarbejdes for alle, der henvises til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien og ikke kun i tilfælde, hvor
den foreslåede patientrettighed ikke kan overholdes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at
forløbsplanen vil skulle indeholde oplysninger om tid og sted for udredningen og behandlingen. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet vil i tillæg hertil inddrage høringssvarene i det videre arbejde med relevante
bekendtgørelser og vejledninger på området. Med lovforslaget vil forløbsplanerne for målgruppen erstatte
de eksisterende udredningsplaner, der udarbejdes i tilfælde, hvor bopælsregionen ikke kan overholde
retten til hurtig udredning. Dette præciseres i lovbemærkningerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i tillæg hertil, at lovforslaget ikke undtager målgruppen fra
regionens oplysningspligt jf. sundhedslovens § 90, regionernes forpligtelse til at indhente informeret
samtykke jf. sundhedslovens § 15 og pligten til at opstille behandlingsplaner for indlagte patienter jf.
psykiatrilovens § 3.
For så vidt angår forslaget om at forpligte regionerne til at udarbejde forløbsplaner for alle børn og unge,
der er henvist til psykiatrien, bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at forløbsplanerne bl.a. har til
formål at oplyse om et tidsperspektiv for det samlede forløb i de tilfælde, hvor den samlede
patientrettighed ikke overholdes. Det bemærkes i tillæg hertil, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger
vægt på, at der ikke skabes unødig administration i øvrige forløb. Forslaget har derfor ikke givet anledning
til ændringer i lovforslaget.
3.2.4 Begrebet ’endeligt udredt’
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin foreslår at fjerne kravet om
endelig udredning inden for 60 dage, fordi der undervejs i et udredningsforløb for målgruppen ofte kan
opstå mistanke om andre og samtidige lidelser.
Danske Regioner foreslår, at begrebet ’endeligt udredt’ udgår af rettigheden og erstattes af begrebet
’udredt’, der for Danske Regioner vil forstås ved, at der kan iværksættes diagnosespecifik behandling, der
adskiller sig fra den initiale lindrende behandlingsindsats.
Danske Regioner anfører i tillæg hertil, at der er behov for en tydeligere definition af begrebet ’endeligt
udredt’, såfremt det bibeholdes i lovforslaget.
Side 5
Lægeforeningen anfører, at det i lovforslagets bemærkninger bør præciseres, at ’endeligt udredt’
henviser til, at der på baggrund af udredningen kan iværksættes relevant behandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det med Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien
fra maj 2025 blev aftalt, at børn og unge skal være endeligt udredt for den sygdomsmistanke, de henvises
med senest 60 dage efter henvisning. Nærværende lovforslag udmønter denne aftale, hvorfor
bopælsregionen herefter vil yde endelig udredning inden for 60 dage til børn og unge, der er henvist til
udredning i psykiatrien. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i tillæg hertil, at målgruppen
bibeholder sin ret til et sammenhængende forløb og ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis der efter endt
udredning for én eller flere lidelser er behov for udredning for en anden lidelse af en sådan grad, at det
skal foregå i sygehusregi. Dette præciseres i lovbemærkningerne.
3.2.5 Monitorering og opfølgning
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark anfører, at der er behov for at følge den nye rettighed tæt og
foreslår, at der etableres en task force, der løbende kan se på, hvordan de nye patientrettigheder
implementeres i regionerne.
Psykiatrifonden efterspørger en nærmere beskrivelse af, hvordan den nye patientrettighed skal
monitoreres og peger på vigtigheden af, at det registreres, hvornår udredningen påbegyndes og afsluttes,
og hvornår behandlingen påbegyndes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til, at regeringen og aftalepartierne med Aftale om en samlet
10-årsplan for psykiatrien er enige om, at den nye rettighed skal følges tæt. Det indebærer bl.a., at der to
år efter ikrafttræden skal gøres status på udviklingen i den private behandlingsaktivitet på området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser desuden, at Sundhedsdatastyrelsen i dag monitorerer
overholdelsen af udredningsretten og fremover vil monitorere den nye patientrettighed.
Med Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien er regeringen og aftalepartierne desuden enige om, at
Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen skal udarbejde en årlig status, der følger op på en række
mål og indikatorer, herunder overholdelse af den nye patientrettighed. Statussen skal bl.a. drøftes med de
driftsansvarlige i regi af Sundhedsstyrelsens Task Force for Kræftområdet og Psykiatrien.
3.3. Generelle bemærkninger til lovforslag om færdigbehandlingstakster
8 af de 14 indkomne høringssvar forholder sig til lovforslagets element om færdigbehandlingstakster.
Halvdelen af høringsparterne er positive overfor for forslaget, en enkelt høringspart er kritisk overfor for
forslaget, og de øvrige har ikke direkte indikeret deres holdning.
En del af høringsparterne understreger, at det er vigtigt, at kommunerne med den øgede takst er klar
med de rette tilbud til at hjemtage patienterne, når de er færdigbehandlede på sygehuset.
Høringsparterne bemærker, at det kan føre til forskellige uhensigtsmæssige udfald som stigning i
genindlæggelser, udskrivelser til ikke-egnede tilbud og for tidlig udskrivning fra sygehuset.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at regeringen og aftalepartierne med Aftale om en samlet
10-årsplan for psykiatrien er enige om, at der investeres massivt i psykiatrien. Den massive investering skal
bl.a. skal være med til at forebygge, at patienter med svære psykiske lidelser bliver udskrevet før, de er
færdigbehandlet i sygehusregi. Der gives bl.a. et løft til socialpsykiatrien, som med justering af den
statslige færdigbehandlingstakst for patienter ledsages af stærkere økonomiske incitamenter til, at
kommunerne i højere grad står klar i rette tid til at hjælpe deres borger videre til et tilbud efter behandling
i sygehuspsykiatrien, når der er behov for det. Med aftalen etableres nye afklaringspladser, der skal
bidrage til at skabe tryghed, når behandlingen i sygehuspsykiatrien er afsluttet og sikre, at patienten ikke
bliver udskrevet til ingenting. Det fremgår endvidere af lovforslaget, at den statslige
færdigbehandlingstakst først øges fra 21. dag og 28. dag, med henblik på, at kommunerne får tid til at
finde det rette kommunale tilbud til psykiatriske patienter med komplekse behov. Formålet med
Side 6
lovforslaget er netop at undgå, at patienter venter længe på, at kommunen er klar med rette tilbud efter,
at de er færdigbehandlede, hvorfor taksterne øges for de patienter, der har ventet mere end tre uger på et
kommunalt tilbud.
3.4. Specifikke bemærkninger til forslag om psykiatriske færdigbehandlingstakster
3.4.1. Opgaveglidning fra regioner til kommuner
KL anfører, at flere patienter udskrives for tidligt fra den regionale psykiatri, hvilket gør det vanskeligt for
kommunen at finde et passende tilbud. KL mener, at et øget økonomisk incitament ikke vil føre til, at
psykiatriske patienter, der er vurderet færdigbehandlet på sygehuset, vil være mere klar til at modtage et
kommunalt tilbud, og det vil fortsat være vanskeligt for kommunerne hurtigere at finde rette tilbud til
borgeren. Det vil ifølge KL føre til en opgaveglidning fra regioner til kommuner.
KL anfører, at der bør udarbejdes nationale objektive faglige kriterier for, hvornår patienter/borgere er
klar til udskrivelse med henblik på at sikre, at patienter/borgere ikke udskrives som følge af kapacitetspres
på de psykiatriske sygehusafdelinger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at regeringen og aftalepartierne med Aftale om en samlet
10-årsplan for psykiatrien er enige om at løfte og udvide kapaciteten i socialpsykiatrien, så patienter får
den nødvendige hjælp og støtte efter udskrivelse fra psykiatrien. Med aftalen investeres i socialpsykiatrien
bl.a. i form af nye afklaringspladser og udbredelse af sociale akuttilbud i landets kommuner. De nye
afklaringspladser skal bidrage til at skabe tryghed, når behandlingen i sygehuspsykiatrien er afsluttet og
sikre, at patienten ikke bliver udskrevet til ingenting.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at med forslaget øges taksterne fra 21. og 28.
dag med henblik på at give kommunerne yderligere incitament til at hjemtage færdigbehandlede
patienter, der har ventet mere end tre uger på et kommunalt tilbud efter, at de er færdigbehandlet på
sygehus. Forslaget skal særligt give incitament til, at patienter ikke skal have meget lange forløb, hvor de
er færdigbehandlet og venter længe på et kommunalt tilbud. For de første 20 dage gælder de samme
takster som i dag, hvor kommunerne også i dag har en forpligtelse til at hjemtage færdigbehandlede
patienter fra sygehus.
3.4.2. Udskrivning til kommunalt tilbud
Psykiatrifonden og Danske Patienter anfører, at det er vigtigt, at kommunerne understøttes, så de er klar
til at henvise færdigbehandlede patienter i psykiatrien til rette tilbud efter sygehusbehandling.
Psykiatrifonden og Lægeforeningen anfører, at de ændrede takster kan føre til, at flere psykiatriske
borgere udskrives til ikke-egnede tilbud. Der opfordres til, at konsekvenser som følge af lovforslaget
følges tæt med data.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at regeringen og aftalepartierne med Aftale om en samlet
10-årsplan for psykiatrien er enige om at løfte og udvide kapaciteten i socialpsykiatrien, så patienter får
den nødvendige hjælp og støtte efter udskrivelse fra psykiatrien. Med aftalen investeres markant i
socialpsykiatrien i form af nye afklaringspladser og udbredelse af sociale akuttilbud i landets kommuner.
De nye afklaringspladser skal bidrage til at skabe tryghed, når behandlingen i sygehuspsykiatrien er
afsluttet og sikre, at patienten ikke bliver udskrevet til ingenting.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at regeringen og aftalepartierne med Aftale om
en samlet 10-årsplan er enige om, at Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen skal udarbejde en
årlig status, der følger op på en række mål og indikatorer, herunder psykiatriske færdigbehandlingsdage
på sygehuse samt akutte psykiatriske genindlæggelser. Statussen skal bl.a. drøftes med de driftsansvarlige
i regi af Sundhedsstyrelsens Task Force for Kræftområdet og Psykiatrien.
Side 7
Danske Patienter, Bedre Psykiatri, Landsforeningen for pårørende og KL anfører, at ændringen af
færdigbehandlingstakster skal ses i sammenhæng med etableringen af de nye afklaringspladser, som er
aftalt med Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien. KL anfører, at færdigbehandlingstaksten som
minimum tidligst bør justeres d. 1. januar 2027, hvor den nye lovgivning om afklaringspladserne forventes
at træde i kraft.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med aftale om 10- årsplan for psykiatrien og mental
sundhed fra 2022 blev aftalt en forsøgsordning med fleksible pladser i kommunerne, som dermed allerede
er etableret. De fleksible pladser ”skal afhjælpe, at borgere udskrives ’til gaden’, hvor borgere efter
udskrivning fra behandlingspsykiatrien kan modtage støtte i en overgangsperiode. Det gælder såvel
borgere i egen bolig som borgere i hjemløshed”. Det bemærkes endvidere, at hjemtagelse af
færdigbehandlede psykiatriske patienter ikke er en ny forpligtelse for kommunerne. Endvidere bemærkes,
at pengene forbliver i kommunerne under ét ved, at det kun er den statslige færdigbehandlingstakst, der
hæves med forslaget. De kommuner, der klarer sig godt med færre færdigbehandlingsdage, vil modtage
flere penge ved tilbagebetalingen af provenuet fra staten, end de vil være blevet opkrævet af staten.
Omvendt vil de kommuner, der har flere færdigbehandlingsdage, modtage færre penge, end de er blevet
opkrævet af staten, jf. sundhedslovens § 238 stk. 9.
3.4.3 Ikke offentlige aktører kan drive tilbud til færdigbehandlede patienter
Dansk Erhverv og Selveje Danmark anfører, at lovforslaget ikke tydeliggør, at udskrivning af
færdigbehandlede psykiatriske patienter til kommunale tilbud også omfatter tilbud drevet af ikke-
offentlige aktører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det efter den offentlige høring er specificeret i
lovforslaget, at patienterne kan udskrives til kommunens egne tilbud eller tilbud, som kommunen
samarbejder med andre kommuner, regioner eller private aktører om.
3.4.4. Ligestilling af somatik og psykiatri
Danske Regioner anfører, at man i tråd med sundhedsreformens initiativ om at ligestille og integrere
psykiatrien og somatikken også bør ligestille færdigbehandlingstaksten de første 14 dage i somatikken og
psykiatrien. De anfører endvidere, at det vil give regionerne mulighed for at udvide kapaciteten eller
iværksætte øvrige tiltag i voksenpsykiatrien.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at færdigbehandlingstaksten er lavere i psykiatrien end
somatikken de første 14 dage af hensyn til, at kommunerne skal have tid til at finde det rette tilbud til
psykiatriske patienter med komplekse behov. Af samme grund ændres med forslaget ikke i de psykiatriske
færdigbehandlingstaktser for de første 20 dage. Med forslaget øges taksterne fra 21. og 28. dag med
henblik på at give kommunerne yderligere incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter, der har
ventet mere end tre uger på kommunalt tilbud efter, at de er færdigbehandlet på sygehus. Forslaget skal
særligt give incitament til, at patienter ikke skal have meget lange forløb, hvor de er færdigbehandlet og
venter på et kommunalt tilbud. Det bemærkes endvidere, at den færdigbehandlede patient med fortsat
ophold på de psykiatriske sygehusafdelinger venter i gennemsnit knap 40 dage længere i psykiatrien (43
dage) end i somatikken (4 dage), og næsten 20 pct. af alle færdigbehandlingsdage i psykiatrien skyldes
behandlingsperioder, der varer over 100 dage.