Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) 4
Cystisk Fibrose Foreningen 5
Danmarks Apotekerforening 7
Dansk Cardiologisk Selskab 12
Dansk Endokrinologisk Selskab 17
Dansk Erhverv 18
Dansk Erhverv 25
Dansk Firmaidræt 29
Dansk Industri (DI) 31
Dansk Industri (DI) 34
Dansk Psykolog Forening (DP) 37
Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM) 38
Dansk Selskab for Folkesundhed 41
Dansk Selskab for Infektionsmedicin 43
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) 45
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) 49
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) 53
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) 55
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 57
Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK) 60
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 62
Danske Bioanalytikere - dbio 65
Danske Fysioterapeuter 68
Danske Handicaporganisationer (DH) 72
Danske Osteopater 75
Danske Patienter 78
Danske Patienter 85
Danske Regioner 88
Danske Regioner 110
Danske Seniorer 117
Offentligt
L 42 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26
Danske Tandplejere 119
Danske Tandplejere 121
Danske Ældreråd 123
Datatilsynet 125
Diabetesforeningen 134
Ergoterapeutforeningen (Etf) 136
Femern Belt Development, Greater Copenhagen, Region Sønderjy-
lland-Schleswig og STRING 138
FGU Danmark 139
FOA 140
FOA 143
Forenede Care 145
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder - Sundhed Danmark
147
Hjernesagen 150
Hjernesagen 155
Hjerteforeningen 160
Hjerteforeningen 163
HK Kommunal 164
HØPA 165
Kirkens Korshær 167
KL 169
KL 184
Kommunale Velfærdschefer 188
Kost og Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diætister 189
Kræftens Bekæmpelse 191
LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere 201
Lev - Livet med udviklingshandicap 202
Lungeforeningen 204
Lægeforeningen, FAS, YL og PLO 206
Reddernes Fagforening 208
Reddernes Fagforening 209
Region Sønderjylland - Schleswig 210
Røde Kors 212
Rådet for Socialt Udsatte 216
Selveje Danmark 220
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed 221
Sjældne Diagnoser 222
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) 224
Tandlægeforeningen 226
Tandlægeforeningen 228
Varde Kommune 230
Ældre Sagen 235
Aarhus Universitet 241
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum@sum.dk)
Cc: Flemming Frandsen (FLF@SUM.DK), Sarah Storm Egeskov (SSE@SUM.DK)
Fra: Ole Højbo Andersen (oha@ato.dk)
Titel: Sagsnr. 2025 - 3023
Sendt: 25-06-2025 13:36
Bilag: Signature-20250625113831.txt;
ATO har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Ole Højbo Andersen
Juridisk konsulent
Mobil: +45 28 11 09 00
Hovednr: +45 33 14 00 65
Web: www.ato.dk
Peter Bangs Vej 30, 4 sal
DK 2000 Frederiksberg
Sekretariatets åbningstider:
Mandag-fredag KL.9-15
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO) 4
CYSTISK FIBROSE FORENINGEN
Blekinge Boulevard 2 - 2630 Taastrup
Tlf. +45 4371 4344 – info@cff.dk – cff.dk
CVR nr. 4861 2016 - Bank: 1551 0006404383
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Fremsendt til sum@sum.dk med kopi til flf@sum.dk og sse@sum.dk
1. juli 2025
Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Cystisk Fibrose Foreningen indgiver hermed høringssvar til ovenstående lovforslag. Vi ser positivt på
ambitionerne i Sundhedsreform 2024 om at styrke og modernisere det danske sundhedsvæsen samt
lovforslagets initiativer for at fremme mere sammenhængende patientforløb.
Med dette høringssvar ønsker vi at fremhæve vigtigheden af fortsat højt specialiseret sygehusbehandling
for borgere med sjældne, alvorlige og behandlingskrævende sygdomme som bl.a. cystisk fibrose.
Herunder også behovet for effektiv koordinering mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen for
sådanne patientgrupper.
Adgang til højt specialiseret sygehusbehandling
Vi finder det positivt, at lovforslaget understreger, at borgere skal henvises til sygehusbehandling, når en
problemstilling er alvorlig og tidskritisk, og hvor der er behov for kontinuerlig sundhedsfaglig observation,
adgang til multidisciplinære lægefaglige kompetencer døgnet rundt samt specialiseret udstyr (lovforslag
s. 96). Sådan behandling er afgørende for borgere med sjældne, alvorlige og komplekse sygdomme som
cystisk fibrose. Vi anerkender, at patienters behov for sådan sygehusbehandling kan ændre sig over tid
pga. teknologiske fremskridt og nye behandlingsmetoder, men udvikling og ibrugtagning af nye og mere
effektive behandlingstiltag forudsætter, at der er sundhedsfaglig viden og kapacitet hertil. Derfor er det
centralt at fortsat bevare og fremme de fremskridt og resultater, der er opnået med mange års
specialisering af det danske sygehusvæsen.
I Danmark behandles alle patienter med cystisk fibrose på to højt specialiserede Cystisk Fibrose Centre
på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Den højt specialiserede og multidisciplinære
centerbehandling for patienter med cystisk fibrose i hele landet har medført betydelige forbedringer i
patienternes helbred, livskvalitet og overlevelse. Fra at være en sygdom, som kun få overlevede
barndommen med, lever mange nu et aktivt voksenliv med både karriere, familie og fremtidsdrømme. Et
geografisk nært sundhedstilbud er derfor alene ikke garanti for bedre sundhed. Den nødvendige
ekspertise indenfor sjældne sygdomme er netop sjælden og derfor bedst samlet nationalt ud fra et
ressourceoptimerende og fagligt hensyn, jf. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.
Vi ser det derfor som vigtigt, at der i lovforslaget og implementeringen heraf, herunder for national
sundhedsplan og sundhedsråd, også tages hensyn til de borgere, hvis livsvigtige sygdomsbehandling
primært sker uden for deres kommune eller region. Dette er så børn, unge og voksne fortsat får gavn af
højt specialiseret sygehusbehandling og støtte til tilværelsen med en alvorlig sygdom.
Koordinering mellem primært og sekundært sundhedsvæsen
For at sikre sammenhængende patientforløb er tæt koordinering mellem det primære og sekundære
sundhedsvæsen nødvendig. Særligt almen praksis spiller en central rolle i opsporing, forebyggelse og
behandling af andre sygdomme, som patienter med sjældne sygdomme også kan pådrage sig, særligt
som patienten bliver ældre. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at almen praksis og andre aktører i det
primære sundhedsvæsen har adgang til den nødvendige viden og rådgivning fra de højt specialiserede
sygehusafdelinger.
Cystisk Fibrose Foreningen 5
CYSTISK FIBROSE FORENINGEN
Blekinge Boulevard 2 - 2630 Taastrup
Tlf. +45 4371 4344 – info@cff.dk – cff.dk
CVR nr. 4861 2016 - Bank: 1551 0006404383
Vi anbefaler, at implementeringen af lovforslaget indeholder rådgivningsforpligtelser og klare
retningslinjer for samarbejdet mellem højt specialiserede sygehusafdelinger og det nære
sundhedsvæsen. Det inkluderer ressourcer til kompetenceudvikling og vidensdeling, så multisyge
patienter med sjældne, alvorlige kroniske sygdomme samtidigt modtager en helhedsorienteret
behandling, der tager højde for deres komplekse og individuelle behov på sikker og forsvarlig vis.
Speciallæger for fremtiden
Det er afgørende for fremtidens behandling, at lovforslaget, særligt vedrørende dimensioneringsplanen
for speciallæger, understøtter behovet for at opretholde og styrke de specialfaglige kompetencer, også i
det højt specialiserede sygehusvæsen. Kompetence, erfaring og viden inden for alvorlige, sjældne
sygdomme er allerede i dag samlet hos få læger og sundhedsfagligt personale, hvilket er sårbart over for
generationsskifte og andre driftsforstyrrelser. Endnu færre ressourcer her ville kunne betyde, at læge- og
sundhedsfaglige kompetencer spredes over flere subspecialer, hvilket strider mod formålet med den højt
specialiserede sygehusbehandling.
Speciallæger spiller derfor en central rolle i at sikre høj kvalitet og sikkerhed i behandlingen af patienter
med komplekse og sjældne sygdomme, også for fremtiden. Dimensioneringsplanen bør derfor nøje
overveje og tilpasse antallet af uddannelsesforløb, så det afspejler de aktuelle og fremtidige behov for
specialiseret viden og ekspertise, også inden for de mere sjældne sygdomme. Det vil bidrage til, at det
danske sundhedsvæsen fortsat kan levere behandling af højeste standard og imødekomme de
muligheder, som udviklingen inden for medicin og teknologi medfører for nogle af de mest
behandlingskrævende og sårbare borgere, børn, unge som voksne.
Afslutning
Cystisk Fibrose Foreningen støtter intentionerne i lovforslaget om at skabe et mere sammenhængende og
nærværende sundhedsvæsen. Vi ser frem til at samarbejde om implementeringen af lovforslaget og
sikre, at patienter får den bedst mulige behandling og støtte på tværs af sundhedsvæsenet.
Med venlig hilsen
CYSTISK FIBROSE FORENINGEN
Anja Nordstrøm Klett
Direktør
Cystisk Fibrose Foreningen 6
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 · 1260 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk · www.apotekerforeningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Mail til sum@sum.dk med kopi til flf@sum.dk og sse@sum.dk
02-07-2025
BNW/412/00104
Apotekerforeningens svar på høring om udkast til lov om opgaveflytning,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt forslag til lov om æn-
dring af sundhedsloven og forskellige andre love i offentlig høring. Lovforslaget om-
handler flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitets-
standarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nær-
sundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver mv.
Lovforslaget er en del af implementeringen af sundhedsreformen og implementerer
væsentlige dele af omstillingen af sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver fremover
skal løses i det nære sundhedsvæsen.
Apotekerne er en del af det nære sundhedsvæsen
Det fremgår af bemærkningerne til §1 nr. 1, at der med det nære sundhedsvæsen
forstås en samlet betegnelse for sundhedsydelser, der varetages uden for sygehu-
sene af f.eks. kommuner og regioner og eventuelt i samarbejde med de almenmedi-
cinske tilbud og øvrige privatpraktiserende sundhedsprofessionelle.
Apotekerne er som privatpraktiserende sundhedsprofessionelle en del af det nære
sundhedsvæsen. Med over 500 apoteker og mere end 4.000 farmaceuter og farma-
konomer er apotekerne til stede i hele landet med kompetencer, der skal bringes i
spil, når flere sundhedsopgaver skal løses lokalt.
Danmarks Apotekerforening takker derfor for muligheden for at afgive høringssvar.
Foreningen forholder sig i høringssvaret fortrinsvis til elementer, der vedrører leve-
ring af og rådgivning om medicin samt om forebyggelse.
Apotekerforeningen mener, at:
- apotekernes nuværende samarbejder med kommuner om at styrke medicin-
sikkerhed fremover også skal forankres hos regionerne.
- forebyggelse og samtaler om bedre brug af medicin skal udbredes og være et
tilbud i kronikerpakker.
- kvalitetsstandarder skal indeholde krav om regelmæssig kompetenceopbyg-
ning i medicinhåndtering.
- personale i kommuner og regioner kan søge medicinfaglig rådgivning på apo-
tek.
- apotekerne kan levere både patientspecifik medicin og medicin til medicin-
skabe på sundheds- og omsorgspladser. Dog bør mængden af medicin i medi-
cinskabe holdes på et minimum.
Danmarks Apotekerforening 7
2 af 5
- apotekerne kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin.
- det vil sikre hurtigst levering af medicin til borgeren, hvis apoteket får besked
om placering af borger og sikring af, at alle recepter er klar.
- der skal oprettes praksisforum eller fagudvalg i tilknytning til sundhedsrådene
med lokale sundhedsprofessionelle, herunder apotekerne.
Ovenstående uddybes nedenfor.
Apotekernes nuværende samarbejder med kommuner om at styrke medicin-
sikkerhed skal fremover også forankres hos regionerne
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 3 om §118 står, at
det ikke alene er kommunerne, men fremadrettet også regionerne, der vil have an-
svaret for at sikre de i afsnittet nævnte sundhedsydelser. I de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget under afsnit 3.1.2.1 står, at opgaveflytningerne vedrører føl-
gende kommunale indsatser i det nære sundhedsvæsen: patientrettet forebyggelse,
akutsygeplejen, dele af genoptræningsindsatserne efter udskrivning fra sygehus,
samt hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser i kommunerne.
Apotekerforeningen gør opmærksom på, at apotekerne i flere år har haft samarbejde
med kommuner om levering af medicin og ydelser på midlertidige pladser, akutplad-
ser og i forbindelse med patientrettet forebyggelse. Samarbejder handler om:
- Bestilling og levering af medicin
- Undervisning fra apotekspersonale om medicinhåndtering og lægemiddelfag-
lige emner
- Hjælp til etablering af kvalitetssikre medicinarbejdsgange
- Medicingennemgange i samarbejde med læger.
Apotekerne finder det hensigtsmæssigt fremadrettet at kunne indgå aftaler med re-
gionerne om lignende samarbejder og fortsætte samarbejdet med kommunerne.
Samarbejdet vil udover medicinsikkerhed for patienterne også bidrage til den øn-
skede faglige bæredygtighed i fremtidens sundhedsvæsen.
Forebyggelse og samtaler om bedre brug af medicin skal udbredes og være
en del af kronikerpakker
Apotekerne er i kontakt med 95% af alle voksne danskere hvert år. Dermed ser apo-
tekerne patienter, som kan være svære for kommuner eller regioner at nå. Det giver
et stort potentiale for at varetage forebyggelsesopgaver, borgerne er glade for nær-
heden og tilgængeligheden til lokale apoteker. Samarbejde om patientrettet forebyg-
gelse handler fx om:
- Kommunernes henvisning til apotekernes rådgivning om fx nikotinstop eller
apotekernes henvisning til kommunens tilbud for borgere
- Vaccinationer mod fx influenza, pneumokok, COVID-19, HPV og helvedesild
- Rejsevaccinationer.
Apotekerne tilbyder i dag også samtaler med patienter om brug af medicin for at un-
derstøtte patientens behandling, så uhensigtsmæssig brug og indlæggelser undgås1.
For at understøtte, at flere patienter kommer godt i gang med at bruge den medicin,
lægen har ordineret, og at mestre egen sygdom, foreslår Apotekerforeningen, at
samtaleydelserne også tilbydes som en del af de fremtidige kronikerpakker.
1 Samtalerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1563 af 9. december 2024 om medicinsam-
tale på apotek og bekendtgørelse nr. 1562 af 9. december 2024 om compliance-samtale
på apotek.
Danmarks Apotekerforening 8
3 af 5
Kvalitetsstandarder skal indeholde krav om regelmæssig kompetenceopbyg-
ning i medicinhåndtering
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 4 om §118 b står
det beskrevet, at der skal udvikles kvalitetsstandarder. Der står, at kvalitetsstandar-
derne kan f.eks. vedrøre krav og anbefalinger til den omfattede målgruppe, indsatser
og tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og
registrering/monitorering, samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning m.v.
Mht. kompetencekrav foreslår Apotekerforeningen, at der i kvalitetsstandarderne
indføres krav om, at alle relevante medarbejdere på sundheds- og omsorgspladser,
plejehjem, bosteder og i hjemmeplejen regelmæssigt deltager i undervisning om sik-
ker håndtering af medicin.
Personalet disse steder har et stort ansvar, når de skal håndtere patienternes medi-
cin. Kompetencerne til at løfte opgaverne er imidlertid ikke altid til stede, og der kan
opstå fejl og utilsigtede hændelser. Op mod 40 procent af alle indlæggelser af ældre
på medicinske afdelinger er fx medicinrelaterede.2 De seneste erfaringsopsamlinger
fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn i 2024 på plejeområdet viser, at mange ple-
jeenheder har problemer med at leve op til krav om medicinhåndtering. På bosteder
er der også fortsat problemer med medicinhåndtering flere steder.3,4
Samarbejde mellem apoteker og kommuner om undervisning af plejepersonale og
pædagogisk personale, indsatser om kvalitetssikring af medicineringsprocesser samt
medicingennemgang har eksisteret i flere år - det har vist sig at øge kompetencerne,
forbedre arbejdsgange omkring medicin og øge medicinsikkerheden for
patienterne.5,6
Apotekerne skal fortsat have mulighed og rammer for at tilbyde disse ydelser til både
kommunale og regionale institutioner og personale. Ligesom der findes fasttilknyt-
tede læger på plejehjem og fremover på bosteder, kan der også indgås lokale aftaler
med apoteker om fasttilknyttede farmaceuter og/eller farmakonomer.
Personale i kommuner og regioner kan også søge medicinfaglig rådgivning
på apotek
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 4 om §118 b står, at
regionerne skal yde rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver, som der er
udstedt kvalitetsstandarder om. Dette vil kunne være rådgivning fra læger i almen-
medicinske tilbud såvel som lægefaglig rådgivning eller rådgivning fra andre faggrup-
per med særlige kompetencer fra sygehusene.
Apotekerforeningen gør opmærksom på, at personale i kommuner og regioner også
kan søge medicinfaglig rådgivning og sparring på de lokale apoteker. Det foregår
også i dag, hvor personale får rådgivning fra apoteket om fx praktisk brug af medi-
cin. I apotekernes økonomiaftale med staten er der afsat mider til udvikling af en te-
2 Styrket indsats for den ældre medicinske patient – fagligt oplæg til en national hand-
lingsplan. Sundhedsstyrelsen.
3 Tilsyn på plejeområdet viser fortsat udfordringer med medicinhåndteringen | Styrelsen
for Patientsikkerhed
4 Tilsyn: God udvikling af patientsikkerheden på bosteder | Styrelsen for Patientsikkerhed
5 Pharmaceutical care services available in Danish community pharmacies | International
Journal of Clinical Pharmacy
6 Mange behandlingssteder har udfordringer med medicinhåndtering - Dansk Selskab for
ledelse i Sundhedsvæsenet
Danmarks Apotekerforening 9
4 af 5
lefonisk rådgivningshotline, som sundheds- og plejepersonale kan ringe til for at få
svar på spørgsmål om medicin.
Apotekerne kan levere både patientspecifik medicin og medicin til medicin-
skabe på sundheds- og omsorgspladser
§ 118 d beskriver, at Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sund-
heds- og omsorgspladser. I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til
§1 nr. 6 om §118 d står: rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og om-
sorgspladserne vil som udgangspunkt blive de samme som på de nuværende midler-
tidige pladser.
I lovforslagets afsnit 3.1.1.5. Midlertidige pladser står: patienter, der behandles på
midlertidige pladser, køber som udgangspunkt den nødvendige medicin på et apotek
og modtager tilskud til medicinen efter sundhedslovens regler. Der er mulighed for,
at bl.a. læger og sygeplejersker kan udlevere lægemidler til en patient fra et fælles
medicinskab, indtil patienten f.eks. kan komme på apoteket og hente et receptplig-
tigt lægemiddel.
Apotekerforeningen lægger derfor til grund, at personer på sundheds- og omsorgs-
pladser nævnt i forslagets § 118 d skal købe deres medicin fra et apotek, idet fore-
ningen også lægger til grund, at der ikke er tale om ”tilknyttede behandlingsinstitu-
tioner” jf. apotekerlovens § 55, hvorfor regionernes sygehusapoteker ikke kan levere
lægemidler til disse pladser. Apotekerforeningen gør i den forbindelse opmærksom
på, at de fleste apoteker og vagtapoteker tilbyder levering af medicin til patienter på
institutioner, som ikke selv kan hente medicinen eller har pårørende, der kan.
Med hensyn til medicinskabe mener Apotekerforeningen, at mængden af medicin i
medicinskabene skal holdes på et minimum, og at der kun rekvireres lægemidler til
medicinskabe, som vil kunne have afgørende betydning for den enkelte patients op-
start af behandling - både for at sikre korrekt opbevaring og for at undgå spild af læ-
gemidler grundet udløb. Ved receptekspedition på apotek sikres det også, at læge-
midlerne leveres med navn, dosering mv., hvilket vil være med til at sikre, at læge-
midlerne udleveres til den rette patient i rette mængde.
Helt generelt bør det inden for apotekets normale åbningstid være førstevalg at be-
stille lægemidlerne til den konkrete patient via en recept. Lægemiddelmarkedet er
plaget af restordrer, og af hensyn til forsyningssikkerheden, patientsikkerheden og
medicinspild bør der fastsættes rammer for mængden af lægemidler, der kan rekvi-
reres til et medicinskab for at sikre mod unødig lageropbygning.
Med hensyn til kvalitetssikringen af medicinskabe opfordres der til at gøre brug af de
lægemiddeluddannede farmakonomer og farmaceuter på apotekerne til at gennem-
føre tilsyn med medicinskabe, hvor der fx tjekkes udløb af medicin og korrekt opbe-
varing samt til at bistå instrukser på området.
Apotekerne kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin
I forlængelse af bemærkninger om levering af medicin til sundheds- og omsorgsplad-
ser, gør Apotekerforeningen opmærksom på, at apotekerne med ændringen af apo-
tekerloven fra 2024 også kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin til patienterne,
så de selv, pårørende eller personale på sundheds- og omsorgspladser ikke skal køre
langt til et sygehus eller en medicinboks for at hente vederlagsfri medicin.
Lokale samarbejder mellem sygehusapoteker og private apoteker om udlevering af
vederlagsfri sygehusmedicin lokalt udvikles og udbredes i disse år. Det er et godt ek-
Danmarks Apotekerforening 10
5 af 5
sempel på, hvordan apotekerne kan bidrage til omstilling af aktivitet fra sygehusene
til sundhedsvæsenet tæt på patienterne.
Information til apoteket, så borgeren får sin medicin hurtigst muligt
I bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til §1 nr. 6 om §118 d står, at
regionen har ansvaret for, at kommunen får rettidig og relevant information om bor-
gerens behov inden afslutning af opholdet. Herunder er regionen ansvarlig for at
sikre, at oplysninger om borgerens forsatte behandling, herunder medicinske be-
handling, er til rådighed for kommunen.
Apotekerforeningen gør opmærksom på, at det vil være optimalt for borgerens medi-
cinske behandling, hvis regionen giver apoteket besked om, hvor borgeren skal op-
holde sig efter udskrivelse, og at regionen sørger for recepter til medicin, der ikke er
recept på. Apotekerne oplever i dag, at det typisk er manglende recepter og mang-
lende viden om, hvor borgeren skal hen, der forsinker levering af medicin. Apote-
kerne har gode erfaringer med at bruge korrespondancemeddelelser som kommuni-
kationskanal med kommunerne og i mere akutte situationer benyttes telefonisk kon-
takt.
Der skal oprettes praksisforum eller fagudvalg i tilknytning til sundhedsrå-
dene med lokale sundhedsprofessionelle, herunder apotekerne
Lovforslaget gennemfører som nummer 16, jf. ny § 206 c, at Indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætter en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning
for udvikling af sundhedsvæsenet, samt at de nye sundhedsråd, jf. ny § 206 d, udar-
bejder nærsundhedsplaner, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det
nære sundhedsvæsen.
Sundhedsrådene består af regionale og kommunale folkevalgte repræsentanter, og
regionsrådene skal behandle nærsundhedsplanen efter rådgivning fra Sundhedssty-
relsen.
Apotekerforeningen ser behov for, at også sundhedsprofessionelle inddrages i arbej-
det i sundhedsrådene herunder udarbejdelse af nærsundhedsplaner. Det bør ikke
udelukkende være repræsentanter fra stat, regioner og kommuner, der indgår i sam-
arbejdet for at skabe et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Apotekerforeningen opfordrer derfor til, at der oprettes praksisforum eller fagudvalg i
tilknytning til sundhedsrådene med repræsentanter for de lokale sundhedsprofessio-
nelle. Her kan aktørerne bidrage med erfaringer fra hverdagen og give input til sund-
hedsrådet om bl.a. indholdet i nærsundhedsplaner.
Medicin er en del af de fleste behandlingsforløb, og apotekerne er dermed en central
aktør for patienterne. Repræsentanter fra apotekernes kredsforeninger vil være rele-
vante deltagere i praksisfora eller fagudvalg.
En forpligtende inddragelse af sundhedsprofessionelle kan ses som en parallel til kra-
vet om, at patienters og pårørendes viden og perspektiver skal inddrages gennem
høring af patient- og pårørendeudvalg.
Med venlig hilsen
Birthe Søndergaard
Danmarks Apotekerforening 11
DANSK CARDIOLOGISK SELSKAB
DANISH SOCIETY OF CARDIOLOGY
Rehabilitering og palliation er central for indfrielse af
ambitionerne i sundhedsreformen, men terminologien er
uklar i lovteksten
Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) takker for muligheden for at afgive
høringssvar vedr. ”Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v. ”
DCS deler ambitionen i sundhedsreformen (1) om at sikre ensartet og høj
kvalitet i sundheds-indsatserne tæt på borgeren, hvor der er faglig evidens for
at indsatserne kan flyttes fra sygehuset til det nære sundhedsvæsen. Vi bakker
op om at regionerne sammen med sundhedsrådene får et større og mere
samlet ansvar for at sikre behandling tættere på eller helt ud i borgerens eget
hjem, så flere borgere vil opleve en tidlig, nær og sammenhængende indsats
med ambitionen om blandt andet at undgå unødige genindlæggelser.
På det kardiologiske område er vi lykkedes med at udbygge samarbejde med
det nære sundhedsvæsen i forhold til udflytning af hjerterehabilitering (2) for de
store hjertesygdomsgrupper (iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt). Vi er klar
til at fortsætte denne udvikling, i takt med at der skabes mere viden om
udflytning af indsatserne for de voksende antal ældre patienter med
atrieflimmer og andre hjertetilstande. Vi er i flere regioner lykkedes med at
opbygge bæredygtige modeller for styrket samarbejde omkring den nære
indsats, med placering af ansvar på hospitalet og levering af indsatser tæt på
borgeren (3). Kvaliteten af de tværsektorielle indsatserne monitoreres i Dansk
Hjerterehabiliteringsdatabase (4).
Uklar terminologi for rehabilitering
Vi har desværre også erfaret de udfordringer, der ligger i at den danske
sundhedslovgivning anvender uklar terminolog i forhold til rehabilitering.
Terminologien i lovgivningen lever ikke op til den danske definition af
rehabilitering (2,5). Evidensbaseret rehabilitering er en kompleks intervention,
som tager afsæt i patientens behov, er typisk sammensat af fysisk træning,
patientundervisning, livsstilsinterventioner og psykosociale indsatser.
I den nuværende lovgivning spreder rehabilitering sig over flere paragraffer og
bekendtgørelser (§84, §119, §140 og tilhørende paragraffer). Dette er videreført
uændret i det nye lovudkast. Videreførelse af den uklare terminologi efterlader
en høj risiko for at ambitionen om ensartet og høj kvalitet i indsatserne
kompromitteres. Uklarheden bidrager desuden til at spænde ben for indfrielse
af ambitionerne om at forebyggelse unødige indlæggelser. Loven tildeler
herudover alene patienter ret til vurdering af genoptræningsbehov og
udarbejdelse af genoptræningsplaner (§84), mens patienter ikke har ret til de
forebyggende indsatser som er helt centrale dele af evidensbaseret
Bestyrelse Board
Formand President
Jens Flensted Lassen
Hjertemedicinsk Afdeling B
Odense Universitetshospital
J. B. Winsløws Vej 4
DK-5000 Odense C
E: jens.flensted.lassen@rsyd.dk
Lægelig sekretær Secretary
Gro Egholm
Hjertemedicinsk Afdeling B
Odense Universitetshospital
J. B. Winsløws Vej 4
DK-5000 Odense C
E: gro.egholm@rsyd.dk
Medlemmer Members
Christian Gerdes
Aarhus Universitetshospital
Claus Kjær Pedersen
Horsens sygehus
Ashkan Eftekhari
Aalborg Universitetshospital
Jacob Moesgaard Larsen
Aalborg Universitetshospital
Adam Blyme
Holbæk Sygehus
Ole Ahlehoff
Rigshospitalet
Emil Lind Flensborg
Kolding sygehus
Nanna Louise Junker Udesen
Odense Universitetshospital
Sekretariat Secretariat
Vognmagergade 7, 3. sal
1120 København K
T: 31 37 88 54
E: dcs@cardio.dk
Dansk Cardiologisk Selskab 12
rehabilitering, og som danner grundlaget for de forventede effekter af
rehabiliteringsindsatserne. DCS er af den overbevisning at uklarheden kan
minimeres ved at benytte ordet rehabilitering frem for genoptræning i
lovgivningen.
DCS indstiller derfor, at lovteksten §84, §139 og §140 tilpasses så ordet
genoptræning erstattes af rehabilitering. Der er herudover behov for at tilpasse
bekendtgørelsen om genoptræning, så den rummer alle rehabiliteringens
delelementer indlejret i den nye lovgivnings §119, §139 og §140.
Palliation er ikke en del af lovteksten
Lovforslaget introducerer regionale sundheds- og omsorgspladser. Lovteksten i
§118 fokuserer dog primært på det rehabiliterende sigte mens palliation ikke er
nævnt eksplicit. Data publiceret fra Syddansk Universitet om de eksisterende
kommunale midlertidige døgnpladser viser, at 16% dør inden for 30 dage efter
udskrivelse og at 38% dør inden for det første år. Herudover indlægges 7% af
patienterne akut fra pladserne (6). Tallene vidner om, at en betydelig andel af
patienterne på disse pladser er særdeles skrøbelige og har komplekse behov.
Disse patienter vil ofte have en eller flere kardiologiske problemstillinger hvoraf
stabil kronisk koronar sygdom, kronisk atrieflimmer og kronisk hjertesvigt vil være
dominerende. For disse patienter er indsats med palliativt sigte afgørende –
herunder afklaring af ønsker til fremtidig pleje og behandling samt stillingtagen til
udrednings- og behandlingsniveau, ikke mindst for at kunne respektere den
enkelte patients ønsker, men også for at undgå unødige indlæggelser og
udsigtsløs behandling (7,8). Det vil styrke fokus på palliation i fremtiden at få
ordet indført eksplicit i lovteksten.
Det indstilles derfor at palliation bliver indført i lovteksten §118 i forhold til
sundheds- og omsorgspladser.
Konkrete ændringer til lovteksten
Paragraf Lovtekst (tilføjelser indsat med rødt)
§84 Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at
regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan rehabiliteringsplan til
patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning
rehabilitering efter udskrivning fra sygehus.
§118d.
s.2.
Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og
omsorgspladser til personer, der har bopæl i regionen, og som har behov
for sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende
og/eller pallierende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges
hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem.
§118d. stk.
2.
s.2.
Regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et
rehabiliterende og/eller pallierende sigte samt den pleje og omsorg,
som borgeren har behov for under opholdet.
§ 139 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri almen genoptræning
rehabilitering til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning rehabilitering, jf. § 84 om
genoptræning rehabiliteringsplaner, jf. dog § 118 d, stk. 2.
§ 139 b. Regionsrådet tilbyder vederlagsfri genoptræning rehabilitering på
specialiseret niveau og rehabilitering på højtspecialiseret niveau til
Dansk Cardiologisk Selskab 13
personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet
behov for genoptræning rehabilitering, jf. § 84 om genoptræning
rehabiliteringssplaner
§ 140 Kommunalbestyrelsens og regionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139
b tilrettelægges i sammenhæng med andre relaterede kommunale og
regionale træningsindsatser m.v. efter denne lov og anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tilvejebringe
tilbud om genoptræning rehabilitering efter §§ 139 a og 139 b ved at
etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler
herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private
institutioner.
Stk. 3. En person, der udskrives fra sygehus med en genoptræning
rehabiliteringsplan, jf. § 84, kan, medmindre genoptræning
rehabiliteringen skal foregå på sygehus eller på en sundheds- og
omsorgsplads efter § 118 d, stk. 2, vælge at modtage genoptræning
rehabiliteringen hos en privat leverandør, som KL henholdsvis Danske
Regioner har indgået aftale med efter stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet ikke inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehus kan
tilbyde opstart af genoptræningen, jf. stk. 2. For borgere med ophold på
en sundheds- og omsorgsplads efter § 118 d, stk. 2, med fortsat
genoptræning rehabiliteringsbehov efter §§ 139 a, vil fristen regnes fra
endt ophold på sundheds- og omsorgspladsen. Angiver genoptræning
rehabiliteringplanen, at genoptræning rehabiliteringen af
sundhedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end
udskriv-ningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.
Stk. 4. KL indgår på kommunernes vegne aftale efter stk. 3 med private
leverandører om levering af genoptræning rehabilitering efter § 139 a.
Danske Regioner indgår på regionernes vegne aftale efter stk. 3 med
private leverandører om levering af genoptræning efter § 139 b.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
borgerens mulighed for at vælge mellem genoptræning
rehabiliteringstilbud som følge af stk. 2 og 3.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kom-
munalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelser i forhold til
udmøntningen af stk. 3, herunder om kommunalbestyrelsens og
regionsrådets forpligtelse til at informere borgerne om frit valg og
vilkårene herfor, og om kommunalbestyrelsens og regionsrådets
forpligtelse til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår aftale efter
stk. 4.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om leve-
randørernes forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,
om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie valg og
dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret genoptræning og om
information om ændringer i borgerens behov.
Dansk Cardiologisk Selskab 14
Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk. 3.
Stk. 9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om KLs og
Danske Regioners aftaleindgåelse med leverandører, herunder om brug
af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
om løsningen af tvister mellem KL og Danske Regioner og private
leverandører af genoptræning rehabilitering om vilkårene for aftaler
efter stk. 4.«
[Endelig udformning af denne bestemmelse, særligt stk. 2 og 3, udestår
nær-mere afklaring i forhold til udbudsreglerne]
§206d. Tilføjelse til lovteksten:
Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske
område udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling
og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder f.eks. hvordan
sygehusene understøtter behandling, forebyggelse, rehabilitering og
palliation tæt på borgerne, og i eget hjem
Det er DCS overbevisning, at der med disse ændringer skabes klarhed i initiering
af rehabilitering, og tilrettelæggelse af indsatser baseret på den enkelte patients
behov.
Mvh
Formand for DCS Jens Flensted Lassen,
Formand for arbejdsgruppen for præventiv kardiologi Ann-Dorthe Zwisler
Lægelig sekretær Gro Egholm
Referencer
1) AFTALE OM SUNDHEDSREFORM 2024
https://www.ism.dk/Media/638682281997250085/01-Aftale-om-
sundhedsreform-2024_TILG.pdf
2) DCS. Nationale behandlingsvejledning. Kapitel 29. Hjerterehabilitering.
2025. https://www.cardio.dk/hjerterehabilitering
3) HjerteFyn. Tværsektoriel Sparring. Evaluring af en tværsektoriel
hjerterehabiliteringsindsats.
https://ouh.dk/media/ogsmbpwq/2023_evalueringsrapport-
tv%C3%A6rsektoriel-sparring-ouh_odense_assens_nordfyn_endelig.pdf
Dansk Cardiologisk Selskab 15
4) Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD).
https://www.sundk.dk/kliniske-kvalitetsdatabaser/dansk-
hjerterehabiliteringsdatabase-dhrd/
5) Hvidbog om rehabilitering. Version 2. 2022.
https://www.rehabiliteringsforum.dk/siteassets/publikationer/publikationerli
tteratur/hvidbog-2-udgave_180522-til-web.pdf
6) Harbi, H., Lundby, C., Jensen, P.B. et al. Characteristics and care
trajectories of older patients in temporary stays in Denmark. Eur Geriatr
Med (2025) https://link.springer.com/article/10.1007/s41999-025-01209-9
7) DCS. Palliation ved fremskreden hjertesygdom. DCS Holdningspapir
2024.
https://www.cardio.dk/media/com_reditem/files/customfield/item/8160/c83
d52084295c501906467fdf9a730792785f57c.pdf
8) Lægeforeningens holdningspapir til styrket palliation
https://laeger.dk/media/nxpow5e5/laegeforeningens-holdningspapir-
forslag-til-styrket-
palliation.pdf?fbclid=IwY2xjawItGRRleHRuA2FlbQIxMAABHRXvpDYw9H
hWebyirDG23cjclfa7Y9Gi7ecL3dBfm5KylVCyLz2vsFrQGA_aem_H7bT9tf
8-aOMgO5QX2bzgA
Dansk Cardiologisk Selskab 16
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum@sum.dk)
Cc: Flemming Frandsen (FLF@SUM.DK), Sarah Storm Egeskov (SSE@SUM.DK)
Fra: Fredrik Drews Mellbye (FREMEL@rm.dk)
Titel: Høringssvar fra Dansk Endokrinologisk Selskab
Sendt: 02-07-2025 14:11
Bilag: Signature-20250702121200.txt;
Høringssvar fra Dansk Endokrinologisk Selskab. Beklager 2 timers forsinkelse.
Dansk Endokrinologisk Selskab takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi er generelt positive over for intentionen om at sikre behandling tættere på – eller helt ud i –
borgerens eget hjem, såfremt en sådan organisering kan bidrage til, at flere borgere oplever en
tidlig, nær og sammenhængende indsats. Vi støtter også ambitionen om at forebygge unødige
sygehusindlæggelser ved at sammentænke indsatser på tværs af sektorer og modvirke
kassetænkning.
Vi har dog følgende bemærkninger til lovudkastet:
På side 5, § 206, fremgår det, at de lokale sundhedsråd skal udarbejde nærsundhedsplaner. Det
fremgår imidlertid ikke, hvordan universitetshospitaler og højt specialiserede afdelinger, der har
behandlingsansvar for borgere uden for nærområdet, skal indgå i planlægningen. Vi foreslår, at
det tydeliggøres, hvordan dette skal effektueres.
Derudover fremgår det af høringsbrevet, at visse opgaver, som kræver en vis specialisering og
volumen – og som derfor kan være vanskelige for nogle kommuner at løfte med tilstrækkelig
faglig og økonomisk bæredygtighed – overføres til regionerne. For endokrinologiske patienter er
det vigtigt, at der fortsat er tilgængelig sårbehandlingskompetence til behandling af diabetiske
fodsår samt kompetencer til genoptræning efter osteoporotisk sammenfald tæt på borgerne.
Med venlig hilsen
Dansk Endokrinologisk Selskab
Dansk Endokrinologisk Selskab 17
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
sosh@danskerhverv.dk
sosh
Side 1/7
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Den 2. juli 2025
Høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. lov om opgaveflytning, national sund-
hedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjem-
mel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sund-
hedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.).
Dansk Erhverv noterer sig, at lovforslaget skal indgå i første del af den anden lovpakke sammen
med et forslag til lov om Digital Sundhed Danmark samt forslag til lov om ændring af sundheds-
loven og forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i
sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital
Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.). Dansk Erhverv
noterer sig desuden, at lovforslagene, der er en del af anden lovpakke, forventes at blive fremsat
umiddelbart efter Folketingets åbning i oktober.
Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-
heds- og velfærdsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer sund-
hedsprodukter inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisatio-
ner, der leverer sundhedsydelser til det offentlige (f.eks. privathospitaler, klinikker og leverandø-
rer af forskellige velfærdsydelser og tilbud inden for genoptrænings- og præhospitalsområdet)
samt en række patientorganisationer. Ligeledes tæller Dansk Erhvervs medlemmer en række pri-
vate og selvejende virksomheder på ældreområdet og leverandører af socialpsykiatriske botilbud.
Dansk Erhverv har i forlængelse af den politiske proces omkring nærværende lovforslag haft
plads i følgegruppen til sundhedsstrukturkommissionen og har plads i følgegruppen for imple-
mentering af sundhedsreformen.
Dansk Erhverv arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor borgerne møder kva-
litet, tillid og effektiv udnyttelse af ressourcer, uanset om indsatsen eller behandlingen foregår i
offentligt eller privat regi. Dansk Erhverv ønsker som ansvarlig samfundsaktør at bidrage til løs-
ninger og være med til at gøre de nye tiltag som udmønter sundhedsreformen til en succes.
Opgaveflytning (kvalitetsstandarder, patientrettet forebyggelse, sygepleje, genop-
træning, etablering af sundheds- og omsorgspladser)
Dansk Erhverv 18
DANSK ERHVERV
Side 2/7
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv stiller sig positivt overfor, at man i den nye sundhedsstruktur har fokus på at for-
ankre en stærkere indsats tættere på borgeren. Dansk Erhverv anerkender, at der ses et udfor-
dringsbillede præget af flere patienter med kroniske sygdomme, multisyge patienter og ældre pa-
tienter, som lever længere. Her er en del af løsningen en styrkelse af indsatsen tættere på bor-
gerne, som man ønsker at forankre blandt andet i de nye sundhedsråd og med den nye opgave-
portefølje til regionerne.
I forlængelse af, de af Dansk Erhverv afgivende høringssvar til lovpakke 1, bemærkes, at man
blandt andet bør være opmærksomhed på, at der med sundhedsreformen er åbnet op for 1) at re-
gionerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive regionale sundheds- og omsorgs-
pladser, 2) at private leverandører af helhedsplejen også skal have mulighed for at levere almene
sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen, og 3) at muligheden for offentlig-privat samar-
bejde tænkes med i arbejdet med hjemmebehandlingsteams, akutsygepleje samt genoptrænings-
og rehabiliteringsområdet. Hermed peger aftalen i retningen af et politisk ønske om et styrket of-
fentlig-privat samarbejde om sundhed.
Dansk Erhverv bemærker overordnet, at det foreliggende lovforslag har givet anledning til en vis
forvirring om, hvordan de fremtidige beslutningsgange konkret vil blive på de områder, hvor op-
gaver flytter myndighedsansvar, og hvor der i dag, er private og ikke-offentlige leverandører i dag.
Dansk Erhverv har forståelse for, at noget af uklarheden skyldes, at der fortsat skal udarbejdes
mere detaljeret lovgivning på flere områder, hvilket også fremgår af lovbemærkningerne. Derud-
over skal visse forhold fastsættes på bekendtgørelsesniveau mv.
Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at beslutningsgangene bliver tydeliggjort, samt at informati-
onsniveauet og dialogen med virksomheder og organisationer på området styrkes.
Dansk Erhverv noterer sig desuden, at i alle lovforslagets elementer, der vedrører opgaveflytnin-
ger, er Indenrigs og Sundhedsministeriet ved at afklare de nærmere rammer i forhold til udbuds-
reglerne. I den forbindelse opfordrer Dansk Erhverv til, at der sker en fuld ligestilling mellem of-
fentlige og ikke-offentlige leverandører og at relevante aktører inddrages. Dansk Erhverv stiller
sig naturligvis gerne til rådighed og bidragermed ekspertviden og indsigt i forhold til udbudsreg-
ler og udbudsmodeller.
Specifikke bemærkninger
Kvalitetsstandarder (§ 118 b).
Dansk Erhverv er positive overfor bibeholdelsen af kvalitetsstandarder i den nye lovgivning.
Dansk Erhverv støtter en ambitiøs implementering, så kvalitetsstandarderne får karakter af
egentlige krav. Dansk Erhverv bemærker i forhold til paragraf 118b, at den ændring man har lavet
i formuleringen af lovgivningen, ved at skrive ”kan” ind flere steder, som vist nedenfor, er umid-
delbart unødvendige hvis ikke man ønsker en mindre omfattende tilgang. Eksempelvis fra starten
af lovgivningen her:
Dansk Erhverv 19
DANSK ERHVERV
Side 3/7
o Uddrag af foreslåede lovgivning: »§ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler i kvalitetsstandarder for kommunalbestyrelser og regions-
råd, herunder kvalitetskrav…
o Uddrag af tidligere lovgivning: »§ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser, herunder om
kvalitetskrav….
Dansk Erhverv hæfter sig dog i forlængelse heraf også ved indførslen af bl.a. paragraf 118c og
206c samt at det i lovgivningsbemærkningerne er fremskrevet, at man forsat ser behovet for at
kunne lave kvalitetsstander/krav.
Dansk Erhverv anbefaler, at relevante private- og ikke-offentlige aktører inddrages ved udarbej-
delse og opdatering af kvalitetsstandarder og tilsynsmodeller, på områder, der også omfatter dem
- på lige fod med inddragelse af offentlige aktører. Krav til dokumentation og opfølgning bør være
proportionale og ensartede på tværs af driftsformer. Således at krav ikke må stilles alene til pri-
vate leverandører, og at tilsyn baseres på ensartede indikatorer og tilgange for offentlige og ikke-
offentlige aktører.
Patientrettet og borgerrettede forebyggelse (§ 246 c, se også §119 stk. 3)
Dansk Erhverv bemærker, at det er en forudsætning, at patientrettet- og borgerrettet forebyggelse
ikke kun er en udgift, men også en nødvendig investering. På arbejdsmarkedsområdet gør det sig
for eksempel alt andet lige gældende, at en mere sund arbejdsstyrke er en mere produktiv ar-
bejdsstyrke. Dansk Erhverv har blandt andet i vores analyser tidligere belyst, at syv kroniske syg-
domme trækker op mod 70.000 fuldtidsbeskæftigede personer ud af arbejdsstyrken (Dansk Er-
hverv, 2023).
Dansk Erhverv konstaterer, at man i implementeringen af sundhedsreformen flytter den patient-
rettede forebyggelse fra kommunerne til regionerne. Dansk Erhverv anerkender behovet for at re-
gionerne får ansvar for den patientrettede forebyggelse.
Dansk Erhverv hæfter sig ved, at hvis man skal i mål med ambitionerne om styrket forebyggelse,
er der behov for en mere holistisk tilgang. Der er i lovgivningsarbejdet lagt op til en høj grad af
myndighedsdrevet tilgang, hvilket Dansk Erhverv ikke finder kan stå alene, hvis man vil i mål
med ambitionerne med sundhedsreformen. Dansk Erhverv opfordrer derfor til en styrket, syste-
matisk inddragelse af samfundets aktører på området i forbindelse med forebyggelsesarbejdet -
herunder bl.a. civilsamfundsorganisationer og virksomheder.
Afslutningsvis bemærker Dansk Erhverv, at kommunerne siden 2007 har haft ansvaret for sund-
hedsfremmende og forebyggende tilbud. Men den uklare lovgivning – ofte kaldt ‘gummiparagraf-
fen’ – har resulteret i varierende forebyggelsesindsatser. Dansk Erhverv konstaterer, at man med
den foreslåede lovgivning ændrer i strukturerne omkring det, men for nuværende ikke i hjem-
melsgrundlaget for den borgerrettede forebyggelse (side 1-2).
Sundheds- og omsorgspladser (§ 118 d)
Dansk Erhverv 20
DANSK ERHVERV
Side 4/7
Dansk Erhverv kvitterer særdeles positivt for, at ’private’ er fremskrevet i den foreslåede lovgiv-
ning § 118 d stk. 3, som også følger af aftale om Sundhedsreform 2024 mellem regeringen (Social-
demokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti og Radikale Venstre.
Dansk Erhverv har følgende forslag til forbedringer, der enten kan imødekommes i forbindelse
med den nuværende lovgivning. Eller i forbindelse med bekendtgørelser eller som det fremgår af
lovgivningens bemærkninger, at der i kommende lovforslag kan fastsætte nærmere regler om en
række forhold angående sundheds- og omsorgspladser. Disse forbedringer kan både implemente-
res enkeltvis, eller sammentænkes i en fælles model:
• Forbedringsforslag: Opstil ambitiøse mål, der sikrer inddragelse af privat
og ikke-offentlig kapacitet i opgaveløsningen. Et sådant mål kan med fordel for-
ankres i lovgivningen. Nedenfor uddybes forslag til, hvordan der sikres reelt offentlig-pri-
vat samarbejde og konkurrence på området.
• Forbedringsforslag: Sikre udbud, der giver mulighed for at private og ikke-
offentlige aktører kan byde ind på opgaven. Dansk Erhverv opfordrer til, at man
sikrer udbud, så ikke-offentlige aktører sikres lige muligheder for at byde ind på opgaven.
Ligeledes opfordre Dansk Erhverv til en klar og gennemsigtig i prisstuktur, blandt andet
belært af erfaringerne med den pågående implementering af ældrereformen/helhedsple-
jen.
• Forbedringsforslag: Frit valg af leverandør. Dansk Erhverv anerkender, at der
med lovforslaget og den efterfølgende lovgivning på området indføres et geografisk “frit
valg” på området for sundheds- og omsorgspladser, således at der åbnes op for, at bor-
gerne skal have mulighed for at vælge, hvor i landet de ønsker at benytte en regional
sundheds- og omsorgsplads. I den forbindelse mener Dansk Erhverv, at der med fordel
bør åbnes op for en model, der sikrer borgerne et reelt frit valg, således at de også får ret
og værdighed til selv at kunne vælge mellem et offentlige og ikke-offentlige tilbud.
Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at man udnytter kapaciteten i de eksisterende pladser som
er placeret på kommunale, selvejende og private plejehjem, der kan sammentænkes med den nye
model for sundheds- og omsorgspladser.
Dansk Erhverv opfordrer desuden til at sker en systematisk dialog med private og ikke-offentlige
aktører samt med civilsamfundet om bl.a. klare retningslinjer for en ligestillet adgang til data og
datainfrastruktur mellem leverandører, henvisningsregler så bl.a. udsatte borgere ikke falder
imellem stole og ikke udsættes for usammenhængende behandling mv.
Genoptræning (§ 140)
Dansk Erhverv kvitterer positivt for bibeholdelsen af rettigheden på syv dage på genoptræning
efter paragraf 140.
Dansk Erhverv 21
DANSK ERHVERV
Side 5/7
Dansk Erhverv opfodrer kraftigt til, at man er opmærksom på at bruge eksisterende privat kapaci-
tet og den mangeårige viden, der er opbygget på området. Det er afgørende i forbindelse med op-
gaveflytningen, at der ikke sker en “afspecialisering” af området, således som der skete i 2007,
hvor viden og ekspertise gik tabt i den daværende reform på området.
Dansk Erhvervs medlemmer på området giver udtryk for, at der er uklarheder i forhold til dele af
beslutningsgrundlaget, herunder i lovforslagets bemærkninger samt notater fra Sundhedsstyrel-
sen. Dette giver anledning til følgende to bemærkninger:
1. Når det vurderes, at cirka 5 % af de patienter, der i dag modtager avanceret genoptræning,
fremover skal visiteres til specialiseret rehabilitering, sker det uden et solidt datagrundlag.
Det skaber usikkerhed om opgavens reelle omfang – og dermed også om, hvorvidt de nød-
vendige ressourcer følger med. Hvis finansieringen ikke matcher behovet, risikeres en for-
ringelse af kvaliteten i den specialiserede rehabilitering, hvilket vil ramme nogle af de
mest sårbare patienter.
2. Dansk Erhverv konstaterer, at der forud for lovforslagets tilblivelse er forsøgt at tilveje-
bringe data om brug af private leverandører på avanceret og specialiseret niveau, udeluk-
kende ved at række ud til kommunerne. Dansk Erhverv mener ikke, at den data kommu-
nerne har på området har været fyldestgørende. Dansk Erhverv finder det problematisk at
man ikke har forsøgt at række ud til de større leverandører på området i forbindelse med
tilblivelsen af beslutningsgrundlaget. Dansk Erhverv opfordrer til, at Sundhedsstyrelsen
tager kontakt direkte til leverandørerne forud for at det endelige lovgivningsarbejde, så
lovgivningen tilvejebringes på et oplyst grundlag.
Dansk Erhverv gør opmærksom på, at kompleksiteten i patientgrupperne indenfor den avance-
rede genoptræning og specialiserede rehabilitering betyder, at de fleste patienter henvises direkte
til et genoptræningstilbud fra sygehus og ikke kan vente i 7 dage. Dansk Erhverv opfordrer til at
lovgivningen implementeres med blik for, at der sker en direkte adgang til de private og ikke-of-
fentlige tilbud for patienterne, der leverer avanceret genoptræning og specialiserede rehabilite-
ring.
Dansk Erhverv bemærker, at kommunalbestyrelsens og regionsrådets indsatser efter §§ 139a og
139b ifølge § 140 skal tilrettelægges i sammenhæng med øvrige kommunale og regionale træ-
ningsindsatser efter både Sundhedsloven og anden lovgivning, herunder Serviceloven. Bestem-
melsen er en videreførelse af gældende ret.
Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at når ansvaret for specialiseret rehabilite-
ring og dele af den avancerede genoptræning overgår til regionerne, kan der opstå nye uklarheder
i forhold til, hvordan indsatser efter Sundhedsloven skal koordineres med indsatser efter Service-
loven – eksempelvis for borgere, der har ophold i et botilbud efter § 107.
I sådanne tilfælde kan det blive uklart, hvem der har betalingsansvaret for de forskellige dele af
indsatsen, og hvordan den tværfaglige indsats skal koordineres i praksis. Der er således risiko for
opdeling af forløb, som i dag leveres samlet, hvilket kan svække helheden og kvaliteten i borge-
rens forløb.
Dansk Erhverv 22
DANSK ERHVERV
Side 6/7
Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der udarbejdes en præcisering på bekendtgørelsesniveau, der
tydeligt fastlægger rollefordeling, betalingsansvar og samarbejdsforpligtelser mellem kommuner
og regioner i disse situationer.
Regional akutsygepleje mv. (§ 138a stk. 1-2)
Dansk Erhverv bemærker, at arbejdet med at flytte ansvaret for akutsygeplejen pågår samtidig
med implementeringen af helhedsplejen, og opfordrer til dialog på tværs, så det sikres, at hel-
hedsplejen bliver implementeret hensigtsmæssigt.
Dansk Erhverv anbefaler i forbindelse med implementeringen, at der sikres klare snitflader mel-
lem den almene kommunale sygepleje og den regionale akutsygepleje samt gode samarbejdsmo-
deller for ikke-offentlige leverandører. Herunder for eksempel med særlig opmærksomhed på at
sikre, at datasystemer på tværs af myndigheder og leverandører spiller sammen, så man ikke de
facto ender med at favorisere nogle leverandørformer fremfor andre.
Regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver og statsligt tilskud til
regionerne målrettet løft af kommunale sundhedsindsatser
Dansk Erhverv støtter princippet om, at regioner kan medfinansiere kommunale sundhedsopga-
ver. Det er afgørende, at denne medfinansiering ikke er konkurrenceforvridende og kan anvendes
til at understøtte løsninger, hvor kommuner samarbejder med private leverandører.
National sundhedsplan og nærsundhedsplaner (206c og 206d)
Dansk Erhverv er positive over for udarbejdelsen af en national sundhedsplan og nærsundheds-
planer og anerkender behovet for at styrke planlægningen og sammenhængen i sundhedsvæsenet.
Nærværende lovgivning har til formål at give den lovgivningsmæssige hjemmel, samtidig med at
man allerede har igangsat arbejdet med at lave et fagligt oplæg til sundhedsplanen.
Dansk Erhverv bemærker, at det er væsentligt at sikre en systematisk inddragelse på tværs i for-
bindelse med arbejdet samt en ambitiøs implementering.
Det gælder for eksempel i forhold til at sikre, at sundhedsplan og nærsundhedsplaner har mål,
der understøtter offentligt-privat samarbejde på tværs af områder, f.eks. i forhold til digitalise-
ring, styrket hjemmebehandling samt sikre mål for produktivitet, kvalitet og ventetid i sundheds-
væsenet. Desuden foreslår Dansk Erhverv også, at der bl.a. opstilles mål der sikrer styrket sam-
menhæng, bl.a. i forbindelse med arbejdet om at integrere somatikken og psykiatrien; Mål, der
sikrer en styrket indsats for ernæring og ernæringsbehandling; Mål, der sikrer styrket forebyg-
gelse, herunder medicinsk forebyggelse og vaccination; Mål, der sikrer at ’Innovation skal være en
prioriteret kerneopgave i det danske sundhedsvæsen’ – herunder skalering af kloge løsninger;
Mål, der sikrer en systematisk og relevant inddragelse af civilsamfundet, herunder f.eks. patient-
foreninger.
Samt at man i det almenmedicinske tilbud i forlængelse af ovenstående, vil sikre offentligt-privat
samarbejde, mulighed for innovative samarbejdsformer og understøtte sundhedsreformens ambi-
tion om at sikre flere klinikformer på lige konkurrencevilkår. Endelig at man i høj grad sikrer
Dansk Erhverv 23
DANSK ERHVERV
Side 7/7
nærsundhedsplaner, der giver mulighed for lokale aftaler med et bredt udsnit af klinikformer re-
præsenteret.
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for at uddybe og drøfte ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Katrina Feilberg
Branchedirektør, Sundhed og Life Science
Dansk Erhverv 24
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
SOSH/MRTH/CHLH Side 1/4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Den 18. september 2025
Høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. Supplerende høring over lovforslag om
opgaveflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen til forslag til lovændringer om ho-
risontale samarbejdsaftaler, som vil indgå i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og for-
skellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitets-
standarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedspla-
ner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.), i supplerende offentlig høring.
Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-
heds- og velfærdsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer sund-
hedsprodukter inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisatio-
ner, der leverer sundhedsydelser til det offentlige (f.eks. privathospitaler, klinikker og leverandø-
rer af forskellige velfærdsydelser og tilbud inden for genoptrænings- og præhospitalsområdet)
samt en række patientorganisationer. Ligeledes tæller Dansk Erhvervs medlemmer en række pri-
vate og selvejende virksomheder på ældreområdet og leverandører af socialpsykiatriske botilbud.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv bemærker, at der med sundhedsreformen blandt andet er åbnet op for 1) at regio-
nerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive regionale sundheds- og omsorgs-
pladser, 2) at private leverandører af helhedsplejen også skal have mulighed for at levere almene
sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen, og 3) at muligheden for offentlig-privat samar-
bejde tænkes med i arbejdet med hjemmebehandlingsteams, akutsygepleje samt genoptrænings-
og rehabiliteringsområdet. Hermed peger aftalen i retningen af et politisk ønske om et styrket of-
fentlig-privat samarbejde om sundhed.
Dansk Erhverv er således kritisk over for nærværende forslag til lovgivning. Dels stiller det
spørgsmål ved centrale punkter med offentlig-privat samarbejde i sundhedsreformen, og der stil-
les ligeledes overordnet spørgsmålstegn ved den grundlæggende retning i for aftalen, der skal
åbne døren for mere offentlig-privat samarbejde. Dels berører lovforslaget en række udbudsret-
lige forhold, der efter Dansk Erhvervs opfattelse bør beskrives mere detaljeret, således at der gives
kommunerne og regionerne et mere reelt billede af deres samarbejdsmuligheder inden for ram-
merne af udbudslovens § 15. Der henvises til de specifikke bemærkninger.
Dansk Erhverv 25
DANSK ERHVERV
Side 2/4
Lovgivningen forholder sig ikke i Dansk Erhvervs læsning særskilt til rammerne for nuværende
ikke-offentlige underleverandører til f.eks. kommunerne. Dansk Erhverv opfordrer til, der også på
dette område arbejdes med gode og forudsigelige rammer for offentlig-privat samarbejde. Dansk
Erhverv bemærker også, at høringsperioden er for kort i forhold til hvor gennemgribende lovgiv-
ningen er.
Specifikke bemærkninger
3.6.3 - Horisontale samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner – den foreslåede ordning
Det fremgår af sundhedsreformens aftaletekst, at “alle dele af sundhedsvæsenet skal tage et større
ansvar for at styrke det næresundhedsvæsen og patienternes samlede pleje- og behandlingstil-
bud.” 1
Dansk Erhverv forstår aftaleteksten således, at “alle dele af sundhedsvæsenet” omfatter alle aktø-
rer, der løser opgaver, med forebyggelse, pleje og behandling af patienter i det det danske sund-
hedsvæsen, og at reformens politiske opdrag er, at sikre et stærkt samarbejde mellem både offent-
lige og private aktører.
Derfor mener Dansk Erhverv, at lovforslagets afsnit om horisontale samarbejder mellem kommu-
ner og regioner er i strid med reformens intentioner, da det netop baner vejen for, at regioner og
kommuner kan isolere sig i konstruktioner, der udelukker sundhedsvæsenets øvrige aktører.
Dansk Erhverv mener, at lovteksten i høj grad afspejler samme tendens, som ses i reformens lov-
pakke 2, hvor regionernes egne tilbud i almen praksis favoriseres og kan etableres udenfor udbuds-
systemet. Tilsvarende er det er uklart, om klinikkerne skal leve op til de samme økonomi- og kvali-
tetskrav som private aktører. De horisontale samarbejdsaftaler fremstår derfor motiveret af et øn-
ske om en hurtigere vej til at sikre offentligt ejerskab af opgaver og baner dermed vejen for, at ide-
ologiske hensyn kan trumfe kvalitet, økonomi, pris og nærhed, når fremtidens nære sundhedstilbud
skal etableres. Dansk Erhverv finder dette yderst problematisk, da lovteksten dermed udfordrer
intentionen om at sikre de bedste nære sundhedstilbud, da etableringen af horisontale samarbej-
der, giver mulighed for at udelukke bestemte aktører på forhånd.
Dansk Erhverv noterer sig desuden, at der i lovteksten ønskes klarhed om udgifter i forbindelse
med udregning af vederlag til den myndighed, der modtager opgaver i forbindelse med opgaveflyt-
ning:
“Vederlaget til den myndighed, der modtager opgaver, skal omfatte alle de direkte udgifter, der
er forbundet med opgavevaretagelsen, dvs. de udgifter, der direkte kan henføres til den pågæl-
dende aktivitet, som f.eks. løn, køb af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedligehol-
delsesudgifter og eventuel husleje mv., og indirekte udgifter herved, dvs. de udgifter, der ikke di-
rekte kan henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. andel af fællesudgifter til lokaler, ad-
ministration mv.”
1 Aftale om sundhedsreform 2024 vers. 2-04.02.2025.pdf side 6
Dansk Erhverv 26
DANSK ERHVERV
Side 3/4
Dansk Erhverv betragter afsnittet som et klart udtryk for, at der skal sikres gennemsigtighed i be-
regning af vederlag til offentlige leverandører. Dansk Erhverv opfordrer derfor til, at det specifice-
res i lovteksten, at beregningen af vederlag i opgaveoverdragelse mellem offentlige myndigheder
tager udgangspunkt i OECD’s anbefalinger for prisgennemsigtighed, så der er klarhed over de reelle
omkostninger i forbindelse med opgaveflytning mellem offentlige myndigheder, og at disse vil
kunne danne et reelt og retvisende sammenligningsgrundlag med vederlag til private leverandører
i forbindelse med indgåelse af aftaler efter udbud.
Udbudslovens § 15 – horisontale aftaler mellem ordregivere
Efter Dansk Erhvervs opfattelse giver lovforslagets beskrivelse af retstilstanden efter udbudslovens
§ 15 et misvisende billede af de samarbejdsmuligheder, som kommunerne og regionerne reelt har
inden for rammerne af udbudsloven.
Først og fremmest konstateres det generelt i bemærkningerne, at den tredje betingelse i udbudslo-
vens § 15 (om markedsandele) er opfyldt, jf. § 15, nr. 3, hvis “ordregiverne ikke har leverancer til
andre end dem selv”. Efter Dansk Erhvervs opfattelse er en sådan generel konstatering i strid med
det forvaltningsretlige forbud mod “skøn under regel”, der kræver, at bedømmelsen af lovligheden
af et konkret samarbejde mellem en eller flere kommuner og en region efter udbudslovens § 15
foretages på baggrund af en konkret vurdering af det pågældende samarbejde mv.
Af forarbejderne til udbudslovens § 15, nr. 3 (se lovforslag nr. 19 af 7. oktober 2015), fremgår det
bl.a., at:
“Efter nr. 3 skal de deltagende ordregivere samlet udføre mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der
berøres af samarbejdet på det åbne marked. Denne betingelse har til formål at forhindre konkur-
renceforvridning, f.eks. ved at fordelene ved samarbejdet mellem ordregiverne anvendes til at
underbyde konkurrenter på det åbne marked igennem krydssubsidiering mellem de aktiviteter,
der udgør den offentlige tjeneste og eventuelle relaterede tjenester, der udføres på det åbne mar-
ked.”
Hverken ud fra selve ordlyden af § 15, nr. 3, eller forarbejderne hertil kan det generelt konstateres,
at betingelsen skulle være opfyldt alene fordi ordregiverne i samarbejdet “ikke har leverancer til
andre end dem selv”.
Det skyldes, at risikoen for konkurrenceforvridning i form af krydssubsidiering til aktiviteter på
“det åbne marked” blot er nævnt i forarbejderne som et eksempel på, hvornår der kan foreligge
konkurrenceforvridning, hvorved der således også kan forekomme andre tilfælde heraf. En sådan
konkurrenceforvridning vil f.eks. kunne finde sted, hvis afregningsprisen for sundhedsydelser mel-
lem en kommune og region blev fastsat kunstigt lavt, således at en privat leverandør af tilsvarende
sundhedsydelser ikke kan konkurrere om leveringen af de samme (eller andre) sundhedsydelser i
samme kommune eller region.
Derudover finder Dansk Erhverv ikke, at der generelt kan sondres mellem sundhedsydelser, der
udføres mellem kommuner og regioner, og sundhedsydelser, der herudover finder sted på “det
åbne marked”. Henset til karakteren af det danske sundhedsvæsen og de private aktørers rolle heri
Dansk Erhverv 27
DANSK ERHVERV
Side 4/4
er det Dansk Erhvervs opfattelse, at offentlige myndigheders indbyrdes varetagelse af sundheds-
ydelser finder sted på det samme marked, hvor der også findes private leverandører, som kan levere
tilsvarende ydelser. Efter Dansk Erhvervs opfattelse bør der således ved fortolkning af § 15, nr. 3, i
denne sammenhæng anlægges en bred fortolkning af, hvad der samlet set udgør “det åbne mar-
ked”.
En sådan fortolkning af bestemmelsen stemmer navnlig overens med den brede forståelse af er-
hvervsvirksomhed, der findes i konkurrencelovens § 2, hvorefter enhver form for økonomisk akti-
vitet - også når den udøves af offentlige myndigheder – der foregår i et marked for varer og tjenester
er omfattet af konkurrencelovens regler. Under denne fortolkning er det langt mere væsentligt at
sikre sig, at kommunale og regionale samarbejder på sundhedsområdet efter dette lovforslag holder
sig inden for rammerne af udbudslovens § 15.
Efter Dansk Erhvervs opfattelse er der således i lovforslaget på forhånd taget stilling til, om betin-
gelsen i § 15, nr. 3, under visse betingelser generelt kan siges at være opfyldt. Dansk Erhverv opfor-
drer derfor til, at denne konstatering udgår af lovforslaget, og at det fastslås, at lovligheden af kon-
krete samarbejder mellem en eller flere kommuner og en region sker på baggrund af en konkret
vurdering efter reglerne i udbudsloven.
Dernæst er udbudslovens § 16 ikke omtalt nærmere i bemærkningerne til lovforslaget, hvilket ellers
er relevant i forhold til fortolkningen af udbudslovens § 15, idet bestemmelsen netop fastslår, hvor-
dan den procentandel, der er nævnt i § 15, nr. 3, skal fastsættes. Efter Dansk Erhvervs opfattelse
bør udbudslovens § 16 dermed også omtales nærmere i bemærkningerne til lovforslaget.
I bemærkningerne omtales det endvidere kort, at det efter udbudslovens § 15 er et krav, at der er
tale om et reelt samarbejde mellem ordregiverne. Efter Dansk Erhvervs opfattelse er det væsentligt,
at det – med inddragelse af relevant retspraksis – beskrives nærmere, hvad der ligger i dette krav,
idet kravet navnlig skal sikre, at offentlige myndigheder ikke uden videre kan fungere som “leve-
randører” for hinanden.
Samlet anmoder Dansk Erhverv således Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at tilpasse bemærk-
ninger til lovforslagets bestemmelser, således at lovforslaget ikke på forhånd tager stillingen til, om
betingelserne efter udbudslovens § 15, nr. 3, er opfyldt, og at der i øvrigt gives en langt mere retvi-
sende beskrivelse af de samarbejdsmuligheder, der findes inden for rammerne af udbudslovens §
15.
Dansk Erhverv finder det dog positivt, at der vil blive udarbejdet en vejledning om de nærmere
rammer for indgåelsen af horisontale aftaler efter udbudslovens § 15.
Med venlig hilsen
Katrina Feilberg
Branchedirektør, Sundhed og Life Science
Dansk Erhverv 28
Høringsbrev
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att.: Sarah Storm Egeskov, Maja Sørensen m.fl.
Fra: Dansk Firmaidræt
Dato: 2. juli 2025
Vedrørende: Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love
Dansk Firmaidræt takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående
lovforslag.
Vi anerkender intentionen om at skabe et mere sammenhængende og nært
sundhedsvæsen med øget fokus på forebyggelse, lighed og tidlig indsats. Som
landsdækkende forbund for idræts- (og sundheds-) fællesskaber på arbejdspladser
og i civilsamfundet ønsker vi at bidrage til, at bevægelse og hverdagsnær
forebyggelse får en tydeligere rolle i planlægning og opgaveløsning på tværs af
sektorer.
Overordnede bemærkninger
Dansk Firmaidræt støtter intentionen om at styrke det nære og forebyggende
sundhedsvæsen og anerkender behovet for øget sammenhæng og tydelighed i
opgavefordelingen mellem kommuner og regioner. Bevægelse, hverdagsforebyggelse
og fællesskab bør efter vores opfattelse være centrale elementer i det fremtidige
sundhedsvæsen, og vi ser med interesse på lovforslagets ambitioner i forhold til
nærsundhedsplaner og national sundhedsplanlægning.
Patientrettet forebyggelse og bevægelse i hverdagen
Med flytningen af patientrettet forebyggelse til regionerne er det vigtigt at sikre, at
hverdagsnære aktører fortsat har adgang til samarbejde og støtte til forebyggende
indsatser – særligt dem, der aktiverer borgerne gennem civilsamfund og
fællesskaber. Erfaringer viser, at bevægelse på arbejdspladsen og i fritidslivet når
bredt – også til dem, der ellers ikke er fysisk aktive.
Vi opfordrer derfor til, at:
- Civilsamfundsaktører og foreninger inddrages i udviklingen og implementeringen af
nærsundhedsplaner.
- Bevægelsesfremmende initiativer på arbejdspladser og i hverdagslivet nævnes
eksplicit i de nationale og lokale sundhedsplaner som dokumenterede og effektive
forebyggelsesgreb.
Dansk Firmaidræt 29
Nærsundhedsplaner og lokal forankring
Vi støtter op om etableringen af nærsundhedsplaner, hvor både kommunale og
regionale aktører skal samarbejde. Her vil det være afgørende, at det frivillige
foreningsliv og samarbejdspartnere som Dansk Firmaidræt også kan inddrages som
medskabere og bidragsydere. Det kan fx ske via partnerskaber, rådgivningsfora eller
decentrale puljer målrettet bevægelsesfremmende sundhedsinitiativer.
Regional medfinansiering og investeringsmotor
Dansk Firmaidræt finder det positivt, at der etableres en investeringsmotor, som gør
det muligt for sundhedsrådene at medfinansiere kommunale sundhedsindsatser. Vi
opfordrer til, at der i udmøntningen sikres fleksibilitet og mulighed for at støtte brede
og innovative tilgange til forebyggelse, herunder samarbejder med
civilsamfundsorganisationer og foreninger, der arbejder med bevægelse som
sundhedsstrategi.
Afslutning
Dansk Firmaidræt ser frem til at følge den videre proces og stiller gerne op til dialog
om, hvordan forebyggelse og bevægelse kan spille en stærkere rolle i fremtidens
nære sundhedsvæsen.
Med venlig hilsen
Direktør, Mette Mandrup
Tlf.nr. 0045 6114 0928
www.firmaidraet.dk
Dansk Firmaidræt 30
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Dansk Industri (DI) har den 4. juni 2025 modtaget udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
Generelle bemærkninger
DI deler ambitionen og ønsket om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, og det er derfor
afgørende at gøre op med den fragmenterede finansierings- og beslutningsstruktur, der hidtil har
kendetegnet sundhedsvæsenet og sundhedsområdet.
DI bakker derfor op om at give regionerne mere ansvar for et samlet sundhedsvæsen, med
sundhedsrådene i en central rolle for transformationen af sundhedsvæsenet. Med denne struktur
kan der skabes reelle incitamenter til at investere i forebyggelse samt hjemmebehandling og -
monitorering og egenmestring. DI mener grundlæggende, at den politiske aftale og det nærværende
lovforslag tager positive skridt imod et nært og sammenhængende sundhedsvæsen med
patienterne i centrum.
DI finder det imidlertid afgørende, at de kommende sundhedsråd løbende samarbejder og indgår i
dialog med private leverandører og øvrige samarbejdspartnere. DI mener, at offentlig-private
samarbejder bør være den primære fremgangsmåde for sundhedsrådenes opgavevaretagelse.
DI mener, at sundhedsrådene bør indgå samarbejder om levering af sundhedsydelser og -løsninger
med sygehuse, kommunale (inkl. tværkommunale) og private leverandører, herunder praktiserende
læger, speciallæger, apoteker, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer m.fl. Sundhedsrådenes
fokus og den politiske beslutningskraft vil på den måde entydigt være at sikre borgerne
sundhedsydelser af høj kvalitet fremfor på driftsrollen.
DI mener desuden, at sundhedsrådene bør afdække mulighederne for at inddrage øvrige aktører,
herunder tandlæger, optikere og høreklinikker samt leverandører af sundhedsløsninger i
sundhedsindsatsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1016 København K
Sendt på mail til sum@sum.dk med kopi til
flf@sum.dk og sse@sum.dk.
1. juli 2025
Dansk Industri (DI) 31
Vedr. national sundhedsplan
DI bakker op om en national sundhedsplan, der skal sikre en strategisk retning for omstillingen af
sundhedsvæsenet, herunder at mere diagnostik, behandling og monitorering sker uden for
sygehusene i eller tæt på patientens eget hjem. Det er desuden helt centralt, at en national
sundhedsplan sikrer sammenhæng med de mange øvrige initiativer i sundhedsreformen, som
eksempelvis Digital Sundhed Danmark, Nationalt Center for Sundhedsinnovation og
opgavebeskrivelse af det almenmedicinske sundhedstilbud.
DI mener, at en national sundhedsplan bør indeholde retningslinjer og målbare pejlemærker for
sundhedsvæsenets omstilling, herunder hvordan sundhedsvæsenet opsporer bl.a. kroniske
sygdomme tidligere ud fra en risikobaseret tilgang.
Fremskreden ikke-diagnosticeret sygdom betyder flere symptomer og eventuelle følgesygdomme
for den enkelte, og et mere komplekst og dyrt patientforløb for sundhedsvæsenet og
samfundsøkonomien. DI anbefaler derfor, at tidlig, effektiv diagnosticering og risikobaseret
screening integreres i en national sundhedsplan og ses i sammenhæng med den politiske aftale om
kronikerpakker. Sundhedsrådene kan i nærsundhedsplanerne fastlægge mål for, hvordan
diagnostik, behandling og monitorering i eller tæt på eget hjem udbredes lokalt.
Vedr. nærsundhedsplaner
DI bakker op om det overordnede formål med nærsundhedsplanerne: At konkretisere og virkelig-
gøre omstillingsprocessen og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehu-
sene kan vendes udad ved f.eks. i langt højere grad at stille specialiseret rådgivning til rådighed for
nære tilbud og tage et ansvar før og efter sygehusophold.
DI bakker ligeledes op om, at der i nærsundhedsplanerne skal opstilles konkrete og forpligtende
mål, der er relevante for at sikre borgerne en mere lige, nær og sammenhængende patientbehand-
ling. Det er helt centralt, at målene bliver forpligtende, særligt når det gælder omstillingen til hjem-
mebehandling.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at "Nærsundhedsplanen skal samtidig indeholde en
plan for sundhedstilbuddenes geografiske tilgængelighed. Med nærsundhedsplanen kan sundheds-
rådene også sætte rammen for et tættere samarbejde mellem sundhedsaktørerne og en fleksibel og
effektiv anvendelse af den samlede kapacitet." Et afgørende parameter for at lykkes med denne
ambition er inddragelse af private og ikke-offentlige ressourcer fremfor at etablere nye regionale
driftsorganisationer uden for sygehusene.
Det er derfor DI’s anbefaling, at sundhedsrådene benytter og udvikler det nære sundhedsvæsen i
samspil med de eksisterende leverandører og aktører, herunder kommunale (inkl. tværkommunale)
Dansk Industri (DI) 32
og private leverandører, herunder praktiserende læger, speciallæger, apoteker, fysioterapeuter, ki-
ropraktorer, psykologer m.fl.
DI anbefaler desuden, at sundhedsrådene går behovsfokuseret til opgaverne og er åbne for samar-
bejder med ikke-offentlige aktører, der har kompetencer og ressourcer til at bidrage til sundheds-
indsatsen herunder tandlæger, optikere, høreklinikker samt leverandører af sundhedsløsninger.
DI finder det i forlængelse heraf positivt, at det i udkast til lovforslaget generelt er tydeligt og ekspli-
cit, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet er forpligtet til at informere borgerne om frit valg og
vilkårene herfor. Det er vigtigt at kende til det frie valg, hvis man skal bruge det, og derfor bakker DI
op om det.
Vedr. regionalmedfinansiering af kommunale sundhedsopgaver
DI bakker op om, at regionerne via sundhedsrådene får mulighed for at medfinansiere kommunale
sundhedsopgaver, jf. kapitel 34-41.
DI anbefaler, at muligheden for medfinansiering gøres bredere, så det også vil være muligt for sund-
hedsrådene at medfinansiere investering i sundhedsløsninger, der f.eks. kan forebygge indlæggelser
og forværring af sygdom for ældre samt udbrede behandling og monitorering i eget hjem og på
plejehjem. En mulighed for medfinansiering vil kunne bidrage til at undgå kassetænkning og høste-
så problematikker, der ellers vil bestå mellem ældreområdet i kommunerne og sundhedsområdet,
der er under regionalt ansvar.
Vedr. bortfald af øvrige regionale opgaver
DI kvitterer for, at Region Østdanmark og Region Syddanmark med lovforslaget fortsat har adgang
til at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder med nabolande på kul-
turområdet. Det omhandler konkret det regionale samarbejde i den dansk-tyske grænseregion og
mellem Danmark og Sverige i hovedstadsområdet.
DI anbefaler dog, at betegnelsen ’kulturområdet’ også indbefatter, at der i regi af de to nævnte
regioner fortsat kan arbejdes med et fælles, integreret arbejdsmarked samt sammenhængende
infrastruktur og mobilitet i grænseregionerne. Derudover er det uklart, hvilket konkret mandat
samt budget de to regioner vil disponere over ift. det grænseoverskridende samarbejde. DI efter-
spørger her mere transparens.
DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Lars Bech-Jørgensen
Fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen
Dansk Industri (DI) 33
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar vedr. lovændringer horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov
om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
DI har d. 5. september 2025 modtaget udkast til lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler,
som vil indgå i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af
opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af
sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige
regionale opgaver m.v.).
Generelle bemærkninger
DI deler sundhedsreformens ambition om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. DI
bakker derfor også op om, at regionerne får et større ansvar for det samlede sundhedsvæsen, med
sundhedsrådene i en central rolle i udviklingen af de nære tilbud og behandlinger.
DI har i forbindelse med tidligere høringssvar anbefalet, at offentlig-privat samarbejde bliver den
primære fremgangsmåde for sundhedsrådenes opgavevaretagelse. Med afsæt i et entydigt mål
om at sikre højest mulig kvalitet i sundhedsydelserne bør sundhedsrådene således indgå aftaler
med sygehuse, kommunale (inkl. tværkommunale) og private leverandører, herunder
speciallæger, fysioterapeuter, psykologer m.fl. Konkurrenceudsættelse kan sikre, at opgaverne
varetages af den leverandør – offentlig eller privat – der kan levere de bedste sundhedsløsninger
til patienterne.
DI er af samme årsag bekymret for, at de foreslåede lovændringer om horisontale
samarbejdsaftaler uden forudgående udbud vil bidrage til øget hjemtagning af opgaver,
skævvridning af konkurrencen mellem offentlige og private leverandører på sundhedsområdet og
svække mulighederne for at opnå høj kvalitet og effektivitet i sundhedstilbuddene. DI ser en reel
risiko for, at det store potentiale for styrket offentlig-privat samarbejde i sundhedsreformen
sættes over styr.
DI foreslår på den baggrund, at de horisontale samarbejdes skal anmeldes til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen med henblik på vurdering af, om de tre betingelser i udbudslovens § 15 er
opfyldt. Forslaget og DI’s nærmere overvejelser uddybes i det følgende.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1016 København K
Fremsendt pr. mail til sum@sum.dk med kopi
til sad@sum.dk og sse@sum.dk
18. september 2025
Dansk Industri (DI) 34
Lovforslaget om horisontale samarbejdsaftaler
Lovforslaget lægger op til, at et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser kan indgå aftale
med et andet regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser om at overdrage driften af en
sundhedsydelse, som den overdragende myndighed stadig har ansvaret for. Kontrakten skal ifølge
lovforslaget opfylde kravene til offentlige kontrakter mellem ordregivere efter udbudslovens § 15.
Samarbejde med henblik på at realisere fælles målsætninger
Det følger af § 15, nr. 1, at kontrakten skal etablere eller gennemføre et samarbejde mellem
ordregiverne med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som ordregiverne skal udføre,
leveres med henblik på at realisere fælles målsætninger.
Klagenævn for Udbud fandt i kendelse af 22. marts 2018, Det Danske Madhus A/S mod Norddjurs
Kommune, at Norddjurs Kommune og Randers Kommune i deres aftale om ”produktion af mad til
hjemmeboende borgere” havde indgået et gensidigt forpligtende samarbejde i overensstemmelse
med §15, nr. 1, da begge parter havde påtaget sig forpligtelser.
Det følger af Kommissionens arbejdsdokument om anvendelse af udbudsreglerne på ”offentligt-
offentligt samarbejde”, at forskellen mellem et samarbejde og en kontrakt, skal forstås ved, at
”[…] formålet med samarbejdet (er) at sikre en fælles udførelse af en offentlig opgave, som alle
samarbejdspartnere skal varetage. En sådan fælles udførelse kendetegnes ved parternes
deltagelse og gensidige forpligtelser, som fører til gensidige synergieffekter. Det betyder ikke
nødvendigvis, at hver af de samarbejdende parter deltager lige meget i den faktiske udførelse af
opgaven – samarbejdet kan være baseret på en opdeling af opgaverne eller på en vis
specialisering. Ikke desto mindre skal aftalen tage udgangspunkt i et fælles mål, nemlig den fælles
udførelse af den samme opgave. […] En generel læsning af retspraksis antyder også, at aftalens
karakter skal være ægte samarbejde og ikke blot en almindelig offentlig kontrakt, hvor den ene
part udfører en bestemt opgave mod betaling. En sådan ensidig tildeling af en opgave fra én
ordregivende myndighed til en anden kan derfor ikke betragtes som samarbejde. (egen
understregninger)
Det følger af ligeledes af bemærkningerne til udbudsloven § 15, nr. 1, at ”for at opfylde disse
betingelser skal samarbejdet baseres på reelt samarbejde.”
Der skal altså være tale om et reelt samarbejde og ikke blot et indkøb af en ydelse. Det er meget
tvivlsomt og uklart, hvorvidt en sådan aftale, som lovforslaget lægger op til, kan kategoriseres som
et reelt samarbejde og dermed undtages fra udbudspligten. DI finder det således betænkeligt at
antage, at alle påtænkte horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære
sundhedsvæsen vil opfylde de tre kumulative betingelser i udbudslovens §15.
DI anbefaler på den baggrund, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som ressortmyndighed på
udbudsloven inddrages i vurderingen af, hvorvidt der er tale om samarbejdsaftaler i
Dansk Industri (DI) 35
overensstemmelse med § 15 for at undgå, at lovforslagets indhold bliver uden egentlig praktisk
virkning.
DI foreslår specifikt, at der tilføjes et nyt stykke i Sundhedslovens §118d med følgende ordlyd:
”Stk. 5. Horisontale samarbejdsaftaler skal på forhånd anmeldes til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen og aftaler må først træde i kraft, såfremt alle betingelserne i udbudslovens §15
vurderes opfyldt”.
Ordregivernes samlede andel af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet
Det er desuden værd at være opmærksom på, om ordregiverne på det åbne marked tilsammen
udfører mindre end 20 pct. af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet, jf. § 15, stk. 1, nr. 3.
Der er ikke meget praksis der bidrager til fortolkningen af betingelsen, men det følger af
bemærkningerne, at betingelsen har til formål at forhindre konkurrenceforvridning, f.eks. ved at
fordelene ved samarbejdet mellem ordregiverne anvendes til at underbyde konkurrenter på det
åbne marked igennem krydssubsidiering mellem de aktiviteter, der udgør den offentlige tjeneste
og eventuelle relaterede tjenester, der udføres på det åbne marked.
Konsekvenser ved hjemtagning
DI bemærker, at lovforslaget om adgang til at indgå horisontale samarbejdsaftaler omfatter en
lang række opgaver i det nære sundhedsvæsen, hvor borgerne i dag har adgang til at få leveret
sundhedsydelser fra private aktører, herunder bl.a. kapitel 37 om kommunal tandpleje, § 140 om
fysioterapi og genoptræning og § 141 om alkoholbehandling. DI ser på den baggrund en reel risiko
for, at balancen mellem offentlig og privat opgavevaretagelse af de skattefinansierede ydelser
forrykkes kraftigt som følge af øget offentlig in-house kapacitet, uden at det har været hensigten
med sundhedsreformen.
Evaluering
DI ser afslutningsvist behov for, at der indføjes en evalueringsbestemmelse i §118d, således at
Indenrigs- og Sundhedsministeriet gennemfører en evaluering af loven inden for tre år efter lovens
ikrafttræden med henblik på at følge op på, om loven har virket efter hensigten. Som led i
evalueringen bør der også ske ekstern høring af relevante interessenter, herunder de
organisationer m.v., som havde bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Jakob Scharff
Branchedirektør, DI
Dansk Industri (DI) 36
1. juli 2025
Med venlig hilsen
Dansk Psykolog Forening
Høringssvar til lov om ændring af sundhedsloven mv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt høring om forslag til Lov om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel ved-
rørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nær-
sundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.).
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Overordnede bemærkninger
 Psykologer skal inddrages i rådgivningsfunktioner af sundhedsrådene
 Nærsundhedsplaner skal omfatte psykiatrien og det nære mentale sundhedsvæsen
 Nærsundhedsplaner skal sikre sammenhæng og kapacitet i hele behandlingskæden og med
blik for anvendelse af sundhedsvæsenets samlede kapacitet
Dansk Psykolog Forening ønsker at bidrage til at mindske ulighed i sundhedsvæsenet, herunder sikre
mere social og geografisk lighed. Borgere skal modtage behandling rettidigt og på rette indsatsni-
veau. Dansk Psykolog Forening håber derfor, at med ændring af sundhedsloven sikres et mere sam-
menhængende sundhedsvæsen, hvor særligt indsatsen i det nære mentale sundhedsvæsen og samar-
bejdet omkring patienten styrkes.
Sundhedsråd
Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at psykologer bør fungere i rådgivningsfunktioner til
sundhedsrådene. Særligt for at bidrage til etabling og omstilling til et styrket nært mentalt sundheds-
væsen, men også i opgaver på det somatiske område, fx vedr. ældre og kronikere, hvor mange bor-
gere ofte vil have behov for en indsats målrettet deres samtidige eller afledte psykiske trivsel og/eller
lidelse.
I forlængelse af etableringen af sundhedsrådene forventer Dansk Psykolog Forening, at inddragelse
af praksissektoren fortsat vil ske som i dag, fx i forbindelse med udarbejdelse af praksisplaner, sund-
hedssamarbejdsudvalg mv., og som led i Sundhedsrådenes forvaltningsmæssige ansvar.
Nærsundhedsplan
Dansk Psykolog Forening gør opmærksom på, at nærsundhedsplaner også skal gælde for psykiatrien
og dermed sætte en strategisk retning for udviklingen - og omstilling – af nære indsatser for menne-
sker med psykiske lidelser. Det er derfor relevant at tilføje, at fastlæggelse af rammer vedrørende
nærsundhedsplanernes indhold, ikke alene skal afspejle de formål, der er angivet i Aftale om sund-
hedsreform 2024, men også aftalen om En samlet 10-årsplan for psykiatrien.
Med nærsundhedsplanen kan sundhedsrådene også sætte rammen for et tættere samarbejde mellem
sundhedsaktørerne, og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet. Dansk Psykolog
Forening vurderer, at potentialet for at øge kapaciteten og styrke den primære sundhedssektor bør
ske ved, at sundhedsrådene sikrer, at en udvidelse af kapaciteten i det nære sundhedsvæsen ikke
sker på bekostning af kapaciteten i det øvrige sundhedsvæsen, samt at indsatsen løses på det rette
specialiseringsniveau.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at psykologer bidrager i hele behandlingskæden og udgør en
ledig kapacitet i sundhedsvæsenet. Det betyder, at den psykologfaglige kapacitet kan sættes i spil når
vi skal styrke indsatser overfor mennesker med mental mistrivsel og psykisk lidelse.
Dansk Psykolog Forening (DP) 37
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar vedr. forslag til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan og nærsundhedsplaner m.v.
DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om opgaveflytning,
national sundhedsplan og nærsundhedsplaner m.v.
Lovforslaget rummer ambitioner om betydelig investering i det nære sundhedsvæsen for
at imødegå den demografiske udvikling. Man ønsker at skabe øget kvalitet, ensartethed og
geografisk nærhed samt styrke omsorgen for de patienter, der har det største behov. Det
fremgår, at ”det primære sundhedsvæsen skal styrkes”, herunder det almen medicinske
tilbud, og at der skal være et ”mere samlet ansvar for patientforløbet”.
DSAM anerkender disse målsætninger, men finder, at flere elementer i lovforslaget risike-
rer at modarbejde intentionerne i sundhedsreformen, hvilket vi vil redegøre for.
Vi savner desuden en tydelig lokal lægefaglig forankring i udarbejdelse af nærsundheds-
planer.
1. Nærhed i ord, men ikke i struktur. Det kan skabe ulighed.
Lovforslaget fremhæver nærhed og lighed i adgang til sundhedsydelser som centrale pej-
lemærker. Samtidig lægges op til, at flere sundhedsopgaver overføres fra kommuner til re-
gioner. Det fremgår, at små kommuner kan have vanskeligt ved at løfte opgaverne alene,
og at fælles kommunale eller regionale løsninger kan være nødvendige.
DSAM vurderer, at der hermed er åbenlys risiko for centralisering, og at det i praksis vil
kunne svække netop den nærhed og lighed, der efterlyses. For sårbare patienter kan fysi-
ske afstande have stor betydning. Vi opfordrer til, at der indarbejdes en systematisk vurde-
ring af geografisk afstand og patientens perspektiv. Det kan være nødvendigt at angive en
øvre kilometergrænse/tid i offentlig transport for afstand til rehabilitering og ikke bare en
ventetidsgaranti.
2. Der er brug for lægefaglig rådgivning af sundhedsråd.
Det fremgår af lovforslaget, at Sundhedsstyrelsen skal bistå med faglig rådgivning til udar-
bejdelsen af både sundhedsplaner og nærsundhedsplaner. Men det præciseres ikke, hvor-
dan denne rådgivning skal foregå, eller om faglige selskaber – herunder DSAM – reelt skal
inddrages.
København, den 27. juni 2025
Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM) 38
Side 2 af 3
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
Vi ved, at Sundhedsstyrelsen aktuelt inddrager relevante lægefaglige kompetencer i udar-
bejdelse af sundhedsplaner. For at sikre dette også gøres fremover, bør det nævnes i lov-
givningen.
Hvad angår nærsundhedsplaner, forekommer det besynderligt, at man angiver, at man vil
høre patient- og pårørendeorganisationer, men ikke de relevante lægefaglige kompeten-
cer i området. Vi anbefaler, at der knyttes lokal lægefagligt rådgivning til sundhedsrådene,
hvor DSAM og PLO deltager.
DSAM anbefaler, at KAP-enhederne bevares (fx i samme model som i Region Nordjylland
= NordKAP) og udbygges til at varetage en strukturel del af planarbejdet i forhold til nær-
sundhedsplaner, der vedrører almen praksis. Det vil styrke det lægefaglige indhold i pla-
nerne, give relevant lokal viden og bygge bro til en vellykket implementering.
3. Risiko for mange skift i opholdssted og ansvar. Samlokation er løsningen.
Lovforslaget introducerer regionale omsorgspladser. Det fremgår ikke, hvordan disse plad-
ser koordineres med eksisterende kommunale omsorgspladser. Vi frygter, at dette vil
skabe en ekstra 'silo' i patientforløbene og øge kompleksiteten. Der er nemlig risiko for, at
patienten oplever talrige lægeskift og personaleskift i sit behandlingsforløb, og det øger
risiko for fejl og fragmentering. Der er behov for langt større tydelighed omkring rolle- og
ansvarsfordeling.
For eksempel kan man forestille sig, at en 80-årig patient med demens, der indlægges fra
egen bolig, gennemgår følgende forløb, med en lang række skift i både opholdssted og
ansvar.
1 Egen bolig/egen læge
2 Sygehus eller akutmodtagelse – patientansvarlig læge
3 Regional omsorgsplads – hvilken tilknyttet læge?
4 Kommunal omsorgsplads – hvilken tilknyttet læge?
5 Permanent plejebolig/fasttilknyttet plejehjemslæge eller egen bolig/egen læge
Ved hver overgang skifter patienten lokation og muligvis læge.
DSAM anbefaler, at man konsekvent arbejder med samlokation af midlertidige regionale
og kommunale pladser. På den måde kan man, populært sagt, flytte viden fremfor at flytte
patienten. Patienten bliver i samme rum - sundhedspersoner kan skifte og har mulighed
for at konferere med hinanden.
4. Der er brug for en tydelig tovholder med generalistviden.
Patienter, der ”indlægges” på regionale midlertidige pladser, er meget sårbare. En ny un-
dersøgelse viser, at 40% af de borgere, der i dag indlægges på kommunale akutpladser,
dør indenfor et år1. Mange har behov for vurdering af udrednings- og behandlingsniveau
samt stillingtagen til genoplivning og tidlig palliativ indsats.
1
https://link.springer.com/article/10.1007/s41999-025-01209-99
Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM) 39
Side 3 af 3
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
Derfor er en lægefaglig tovholder med generalistkompetencer og kendskab til patienten
afgørende.
I forslaget om sundheds- og omsorgspladser anerkendes behovet for lægefaglig sparring
og behandlingsansvar (side 40), men det fremgår ikke klart, hvem der har tovholderrollen.
Det beskrives på side 61, hvordan sygehusene kan vendes udad ved fx i langt højere grad
at stille specialiseret rådgivning til rådighed for nære tilbud og tage ansvar før og efter sy-
gehusophold.
DSAM anbefaler, at det tydeligt fremgår, at både kontakter fra plejepersonalet og konfe-
rencer med sygehusspecialister skal gå gennem den læge, der har det samlede behand-
lingsansvar og fungerer som tovholder. Det gælder, uanset om patienten er på en regional
eller kommunal midlertidig plads.
Tovholderen kan være patientens egen læge eller en anden læge – men det er afgørende,
at én læge har ansvar for patienten som helhed, ikke blot for en enkeltstående problem-
stilling eller et organsystem.
Dette udelukker ikke, at den behandlingsansvarlige læge konfererer med fx patientens
egen læge – men ansvarsplaceringen skal være tydelig og konsekvent.
Med venlig hilsen
Bolette Friderichsen
Formand for DSAM
Dansk Selskab for Almen medicin (DSAM) 40
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sendt via e-mail til sum@sum.dk
Cc.: flf@sum.dk og sse@sum.dk
2. juli 2025
Høringssvar til lovforslag om opgaveflyt, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Dansk Selskab for Folkesundhed takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslaget om opgaveflytning og etablering af nationale og lokale sundhedsplaner samt
til det samlede lovforslag om ændring af sundhedsloven og tilhørende love, som led i
implementeringen af sundhedsreformen. Vi anerkender reformens overordnede
målsætninger om at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, mindske
geografisk ulighed og skabe en mere forpligtende planstruktur på tværs af aktører. Vi
vurderer dog, at flere dele af lovforslaget med fordel kan styrkes med et tydeligere og
mere forpligtende folkesundhedsperspektiv, herunder fokus på evidens, social ulighed
og datadrevet prioritering.
Dansk Selskab for Folkesundhed ønsker at fremhæve følgende perspektiver:
• Opgaveflytning med fokus på folkesundhed:
Vi ser positivt på, at flere sundhedsopgaver med lovforslaget flyttes tættere på
borgerne, og at en større volumen i opgaverne vil bidrage til at løfte den faglige
kvalitet. Det er dog afgørende, at opgaveflytningen sker med folkesundheden
som styrende hensyn, og ikke alene ud fra driftsmæssige eller organisatoriske
logikker. Vi savner i lovforslaget tydelige forpligtelser til, at den nationale
sundhedsplan og de kommunale nærsundhedsplaner (jf. § 196 a og b) indeholder
målbare, tværgående folkesundhedsmål, som aktører på tværs af sektorer skal
forpligte sig på. Det skal ikke alene være forankret i folkesundhedsloven – det bør
være et bærende princip for hele sundhedssystemet. Samtidig bør der stilles krav
om koordinering og sammenhæng mellem de mange nye planredskaber, så der
ikke opstår parallelle processer, men én samlet strategi for sundhed og
forebyggelse. Eksempelvis er der risiko for, at fragmenteringen øges ved, at den
specialiserede rehabilitering overtages af regionerne, mens kommunerne stadig
har ansvar for den generelle rehabilitering.
• Fokus på social ulighed – ikke kun geografisk ulighed:
Vi anerkender, at ændringen af sundhedslovens § 119 og oprettelsen af
sundhedsråd har til hensigt at reducere geografisk ulighed i sundhedstilbud. Det
er et vigtigt mål. Men vi anbefaler, at fokus udvides til systematisk også at
adressere social ulighed i sundhed. Ulighed i sundhed følger i høj grad sociale og
socioøkonomiske mønstre ofte på tværs af geografi og bør derfor være et tydeligt
og målbart pejlemærke i såvel den nationale sundhedsplan som
nærsundhedsplanerne.
• Regionernes medfinansiering som drivkraft for sammenhængende og
målrettet forebyggelse:
Med lovforslaget åbnes der for, at regionerne kan yde tilskud til kommunale
sundhedsopgaver via sundhedsrådene. Vi ser dette som et positivt og nødvendigt
skridt mod fælles investeringer og koordineret indsats i det nære
Dansk Selskab for Folkesundhed 41
sundhedsvæsen. For at opnå reel effekt bør midlerne målrettes både patientrettet
og befolkningsrettet forebyggelse og prioriteres, hvor de reducerer ulighed og
skaber bedre sundhed for flest. Vi anbefaler, at der i lovgrundlaget indskrives
krav om, at midlerne anvendes på baggrund af dokumenteret effekt og løbende
monitoreres og evalueres, ikke kun med fokus på aktivitet, men på
sundhedsudbytte og lighed i sundhed. Ligeledes er det vigtigt at sikre, at der er
incitamenter, der fremmer tværgående og tværsektorielt samarbejde på tværs af
kommuner, regioner, stat og øvrige aktører, og at det sikres, at der en
sammenhæng mellem, hvem der betaler for en forebyggelsesindsats, og hvem
der høster fordelene. Der kunne eventuelt etableres fonde i regi af
sundhedsrådene, der kan udligne ulighed i gevinster og investeringer mellem
kommuner og regioner.
• Lokale sundhedsråd med tydelig folkesundhedsprofil:
Vi bakker op om, at der med ændringen af sundhedsloven etables 17
sundhedsråd. Sundhedsrådene rummer et vigtigt potentiale for at styrke en mere
systematisk, databaseret og behovsorienteret sundhedsplanlægning lokalt. For at
sundhedsrådene reelt kan løfte denne rolle, er det afgørende, at de har adgang til
relevante sundhedsdata og profiler, kan trække på faglig rådgivning og
analysekapacitet, og arbejder ud fra klare prioriteringsprincipper baseret på
evidens og befolkningens behov. Vi anbefaler, at sundhedsrådene får et formelt
ansvar for at sikre rådgivning om forebyggelse, herunder om indsatser med
dokumenteret effekt, og at ressourcer prioriteres til de områder, hvor vi ved, at
tidlig indsats skaber størst sundhedsmæssig værdi fx tobak, alkohol, mental
sundhed, fysisk aktivitet og kost. Samtidig er det vigtigt, at sundhedsrådene
forpligtes til langsigtede strategier for sundhedsplanlægning, da resultaterne af
forebyggelses- og sundhedsfremmetiltag ofte først viser sig på længere sigt end
de kommunale og regionale valgperioder.
• Styrk inddragelsen af folkesundhedsprofessioner og forskningsmiljøer:
For at sikre kvalitet, relevans og effekt i både nationale og lokale sundhedsplaner
er det afgørende, at implementeringen sker i tæt samarbejde med relevante
fagmiljøer. Vi anbefaler, at folkesundhedsprofessioner, forskere og praksisfelter
systematisk inddrages i udvikling, implementering, monitorering og evaluering af
indsatserne. Det er en forudsætning for, at planerne bliver evidensbaserede,
målrettede og bæredygtige.
Afslutningsvis vil vi opfordre til, at folkesundhed bliver et grundlæggende sigte i hele
reformarbejdet. En strategisk og ambitiøs prioritering af sundhedsfremme og
forebyggelse er en forudsætning for et bæredygtigt og lighedsskabende
sundhedsvæsen.
Vi står gerne til rådighed for yderligere input og faglig sparring om implementeringen af
lovforslaget.
Med venlig hilsen,
På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed,
Christina Bjørk Petersen, forperson
Dansk Selskab for Folkesundhed 42
Forperson: Overlæge Lars Skov Dalgaard formand@infmed.dk
Næstforperson: Læge Christian Kraef naestforperson@infmed.dk
Sekretær: Afdelingslæge Michala Vaaben Rose sekretaer@infmed.dk
Kasserer: Afdelingslæge Karina Frahm Kirk kasserer@infmed.dk
Bestyrelsesmedlem: Overlæge Zitta Barrella Harboe
Bestyrelsesmedlem: Overlæge Christian Brandt
Bestyrelsesmedlem (suppleant): Cheflæge Anne Lindebo Holm Øvrehus
København d. 24/6 2025
Dansk Selskab for Infektionsmedicin
Kommentering ”Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)”
Til rette vedkommende
På vegne af Dansk Selskab for Infektionsmedicin (DSI) takker vi for
muligheden for at afgive høringssvar.
Vedr. nærsundhedsplaner og behov for nationale rammer for intravenøs
antibiotikabehandling i hjemmet
Lovforslaget har overvejende strukturel karakter, men vi ønsker at benytte
lejligheden til at fremhæve ét specifikt område med stor betydning for både
patienter og sundhedsvæsen: behovet for nationale rammer for intravenøs
antibiotikabehandling i hjemmet.
Udvikling og potentiale
Behandling med intravenøs antibiotika i hjemmet er i hastig vækst – drevet
af:
• Øget pres på hospitalskapacitet og behov for sektorovergange
• Nye teknologiske muligheder (f.eks. infusionspumper, telemedicin)
• Patientønske om behandling i/eller tæt på hjemmet
• Strukturelle ændringer som følge af sundhedsreformen og
forårsaftalen
Behandlingen kan øge livskvalitet, reducere nosokomielle infektioner og
bidrage til bedre ressourceudnyttelse.
Dansk Selskab for Infektionsmedicin 43
Forperson: Overlæge Lars Skov Dalgaard formand@infmed.dk
Næstforperson: Læge Christian Kraef naestforperson@infmed.dk
Sekretær: Afdelingslæge Michala Vaaben Rose sekretaer@infmed.dk
Kasserer: Afdelingslæge Karina Frahm Kirk kasserer@infmed.dk
Bestyrelsesmedlem: Overlæge Zitta Barrella Harboe
Bestyrelsesmedlem: Overlæge Christian Brandt
Bestyrelsesmedlem (suppleant): Cheflæge Anne Lindebo Holm Øvrehus
Udfordringer og behov for rammesætning
Området er i dag præget af stor regional variation - fra velfungerende OPAT-
enheder til lokale, uensartede løsninger. Der mangler fælles rammer for:
• Faglig kvalitet og patientsikkerhed
• Antimicrobial stewardship og resistensforebyggelse
• Udstyr og overvågning (f.eks. infusionspumper, D+R-kontrol)
• Tværsektorielt samarbejde, finansiering og ansvar
Anbefaling
I tilknytning til arbejdet med nærsundhedsplaner (afsnit 3.5.3.2) anbefaler
DSI:
• At der etableres nationale standarder og retningslinjer for
intravenøs og kompleks antibiotikabehandling i hjemmet
• At disse standarder integrerer antimicrobial stewardship-principper
• At rammerne understøtter lighed i adgang, systematisk
kvalitetssikring og mulighed for forskning og patientinddragelse
Afsluttende bemærkning
Vi ser udviklingen af nærsundhedsplanerne som en oplagt anledning til at
sikre, at hjemmebehandling med antibiotika bliver en veldesignet og fagligt
bæredygtig del af det nære sundhedsvæsen - på tværs af regioner og
kommuner.
Dansk Selskab for Infektionsmedicin 44
02.07.25
1/4
Afsender: Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)
Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Til Sundheds- og Indenrigsministeriet
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) værdsætter muligheden for at afgive høringssvar til
de foreslåede lovændringer.
Som et tværfagligt selskab under de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) repræsenterer DSNR et
bredt spektrum af fagprofessionelle, der arbejder med rehabilitering og genoptræning af patienter
med hjerneskade og neurologiske lidelser i både regionalt, kommunalt og privat regi.
De foreslåede ændringer og flytningen af opgaver inden for rehabiliterings- og
genoptræningsområdet kan få væsentlige konsekvenser for både vores medlemmer og de
patientgrupper, der tilhører selskabets målgruppe.
DSNR vil derfor gerne henlede opmærksomheden på følgende forhold i forbindelse med de
kommende lovgivnings- og strukturændringer:
• At ændringerne ikke må føre til fald i kvaliteten af genoptræning og rehabilitering, selvom
intentionen er at styrke området
• At der bør være særlig opmærksomhed på koordination, kapacitet og faglig kvalitet i
overgangsperioden, hvor ændringerne endnu ikke er fuldt implementeret
• At eksisterende vidensmiljøer integreres i den nye struktur, så opbygget viden og erfaringer
bevares og fortsat kommer patienterne til gode
I det følgende gives konkrete kommentarer til flere af de specifikke ændringer, der foreslås som led
i lovgivnings- og strukturændringen:
Kommentar 1: Etablering af og visitation til sundheds- og omsorgspladser
Efter sundhedslovens § 140 skal kommunen tilbyde genoptræning til patienter, der udskrives fra et
sygehus med en genoptræningsplan. I genoptræningsplanen skal det fremgå, om patienten har
behov for almen genoptræning, specialiseret genoptræning eller rehabilitering på specialiseret
niveau. Såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har behov for almen genoptræning
efter udskrivning, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og på baggrund af en sundhedsfaglig
vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau
(BEK nr. 918 af 22/06/2018).
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) 45
02.07.25
2/4
I forbindelse med den kommende sundhedsreform etableres flere sundheds- og omsorgspladser.
Det er regionerne, der får ansvaret for disse pladser, herunder rehabilitering, som det fremgår af
lovforslagets kapitel 34a, § 118 d. og uddybes i ”Bemærkninger til lovforslaget”, s. 104: ”For
borgere, der har ophold på en sundheds- og omsorgsplads, og som er udskrevet fra sygehuset med
en genoptræningsplan, har regionen ansvar for at levere og finansiere genoptræningsindsatsen
under opholdet ud fra borgerens genoptræningsplan”.
Det fremgår desuden, at medarbejdere på sundheds- og omsorgspladserne som led i
overdragelsen af ansvaret fra regionen til kommunen, skal udarbejde en sundhedsfaglig vurdering
af den aktuelle status på funktionsevnen som tillæg til genoptræningsplanen fra sygehuset for
borgere, der fortsat har behov for almen genoptræning efter endt ophold på sundheds- og
omsorgspladserne. Vurderingen skal også beskrive genoptræningsbehov under opholdet samt
angive, hvilke genoptræningsindsatser borgeren har modtaget, herunder om indsatserne har
svaret til basalt eller avanceret niveau (”Bemærkninger til lovforslaget”, s. 104).
1. Der savnes en tydeliggørelse af, hvorvidt kommunerne ved udskrivelse til sundheds- og
omsorgspladserne straks skal stratificere genoptræningsplanen til basal eller avanceret
niveau, eller om dette først gøres ved overgangen fra regionalt til kommunalt forløb.
Hvordan imødekommer man eventuelle udfordringer i samarbejdet, hvis kommunerne
bestemmer indsatserne, men det er regionerne, der skal levere dem i en periode, hvor
borgeren er på sundheds- og omsorgspladserne?
Det fremgår aflovforslagetvedr. sundheds- og omsorgspladser, kapitel 34a § 118d, at regionsrådet
kan indgå aftale med et andet regionsråd eller en kommunalbestyrelse vedr. etablering af
sundheds- ogomsorgspladser. Detuddybes i ”Bemærkningertillovforslaget”, s. 106, at kommuner
efter aftale med regionen kan varetage hele eller dele af driften af sundheds- og omsorgspladserne
under regionens myndighedsansvar.
2. Der ønskes en tydeliggørelse af, hvordan det i lovgivningen sikres at der ikke er
uhensigtsmæssige forskelle på genoptræningsforløb på de sundheds- og omsorgspladser,
hvor kommunen efter aftale med regionen varetager driften, men hvor det fortsat er
regionerne der har myndighedsansvaret.
3. Der ønskes en skærpet opmærksomhed på, hvordan det med den nye sundhedsreform
sikres, at tilbud om genoptræning til patienter på tværs af landet bliver mere ensartet.
Sundhedsstyrelsens afdækning af aktuelle forhold viste, at der var stor forskel på, hvor
mange patienter der blev visiteret til hhv. basal og avanceret genoptræning. I nogle
kommuner drejer det sig om hver tiende borger, der visiteres til avanceret genoptræning
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) 46
02.07.25
3/4
mens andre kommuner stratificerer hver fjerde almene genoptræningsplan til avanceret
niveau1
.
Kommentar 2: Usikkerhed om antal af patienter med behov for specialiseret rehabilitering og
den økonomiske ramme
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens notat "Ændret ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau
og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret niveau" (05-03-2025)1
, at der i dag
er betydelige forskelle i kommunernes praksis for visitation til avanceret og basal genoptræning.
Samtidig understreges det, at der ikke findes præcise data for, hvor mange patienter der visiteres
til avanceret genoptræning på baggrund af en almen genoptræningsplan – de nuværende
estimater bygger alene på spørgeskemaundersøgelser blandt et udvalg af kommuner.
Dette rejser en væsentlig bekymring: Når det vurderes, at cirka 5 % af de patienter, der i dag
modtager avanceret genoptræning, fremover skal visiteres til specialiseret rehabilitering, sker det
uden et solidt datagrundlag. Det skaber usikkerhed om opgavens reelle omfang – og dermed også
om, hvorvidt de nødvendige ressourcer følger med. Hvis finansieringen ikke matcher behovet,
risikerer vi en forringelse af kvaliteten i de specialiserede rehabiliteringsforløb, hvilket vil ramme
nogle af de mest sårbare patienter.
Kommentar 3: Uklarhed om fremtidigt samarbejde mellem regioner, kommuner og private
aktører
Det er uklart, hvordan rammerne for et fremtidigt samarbejde mellem regioner, kommuner og
nuværende private aktører inden for specialiseret rehabilitering vil blive. Erfaringerne fra tidligere
reformer giver anledning til bekymring for, at eksisterende vidensmiljøer inden for rehabilitering
risikerer at gå tabt, hvis de ikke aktivt inddrages som en ressource i den nye struktur for det
specialiserede rehabiliteringsområde. Kommunalreformen i 2007 medførte nedlæggelse af flere
specialiserede tilbud inden for hjerneskadeområdet, og det tog adskillige år at genopbygge den
nødvendige viden og kapacitet. I mellemtiden var mange patienter væsentligt dårligere stillet. Det
er derfor afgørende, at der fra politisk hold rettes særlig opmærksomhed mod at undgå, at den
kommende reform fører til lignende utilsigtede konsekvenser for patienterne.
1
Sundhedsstyrelsen (05-03-25): Ændret ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau og den mest specialiserede
del af genoptræning på avanceret niveau (https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2025/Opgaveflyt/Aendret-ansvar-
for-rehabilitering-paa-specialiseret-niveau-og-den-mest-specialiserede-del-af-genopt.ashx)
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) 47
02.07.25
4/4
Som et tværfagligt lægevidenskabeligt selskab, der repræsenterer fagprofessionelle på tværs af
sektorer og faser i genoptræning og rehabilitering i Danmark, værdsætter DSNR muligheden for at
bidrage med et høringssvar til de foreslåede ændringer.
Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog og faglig sparring i det videre arbejde med
lovgivningen.
På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR).
Med venlig hilsen,
Kåre Eg Severinsen
Forperson i DSNR
Cheflæge, ph.d.
kaarseve@rm.dk
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) 48
Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail gib@dadl.dk
www.palliativmedicin.dk
Høringssvar: Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v. ”
Dato 1. juli 2025
Til:
Indenrigs – og Sundhedsministeriet
Palliativ indsats er central for indfrielse af ambitionerne i sundhedsreformen,
men mangler i lovteksten
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr.
”Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v. ”
DSPaM deler ambitionen om at sikre større lighed i sundhed, øget nærhed og en rettidig,
sammenhængende og tidlig indsats af ensartet høj kvalitet for alle patienter (1).
Styrkelse af den samlede palliative indsats er helt central i forhold til indfrielse af ambitionerne i
sundhedsreformen og den nye sundhedslov. Der er evidens for at palliation lindrer lidelse hos syge
og døende, sikrer god koordination, forebygger unødige indlæggelser og overbehandling. Palliation
leveres på tværs af regioner, almen praksis og kommuner og er en central del af det nære
sundhedsvæsen.
Der dør ca 57.000 mennesker i Danmark om året (2). Mere end en tredjedel dør på hospitalet (3)
og i de sidste måneder før døden ses en eksplosiv vækst i hospitalsindlæggelser (4). Udsigtsløse
indlæggelser, i den sidste del af livet, har store konsekvenser for patienten, de pårørende og ikke
mindst for presset ind mod sundhedsvæsenet.
Det er på denne baggrund afgørende at palliation bliver en del af den fremtidige lovtekst.
DSPaM indstiller derfor, at lovteksten tilpasses så palliation fremgår eksplicit. Selskabet indstiller
samtidig, at der tilføjes en patientrettighed om vurdering af palliative behov (§84b) på linje med
patienters ret til vurdering af genoptræningsbehov og udarbejdelse af genoptræningsplaner (§84).
Regionerne vil med denne lovmæssige præcisering få skærpet opmærksomheden på palliation (5-
7) i overensstemmelse med den politiske og faglige ambition (8-12).
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) 49
Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail gib@dadl.dk
www.palliativmedicin.dk
Konkrete ændringer til lovteksten:
Paragraf Lovtekst (tilføjelser indsat med rødt)
§84
Nyt afsnit
§ 84b Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at
regionsrådet tilbyder en plan for palliation, til patienter, der har et
lægefaglig begrundet behov for palliative indsatser i forbindelse med
kontakt med sygehuset.
§118d.
s.2.
Tilføjelse til lovteksten:
Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og
omsorgspladser til personer, der har bopæl i regionen, og som har behov for
sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende og/eller
pallierende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under
ophold i eget hjem.
§118d. stk. 2.
s.2.
Tilføjelse til lovteksten:
Regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et
rehabiliterende og/eller pallierende sigte samt den pleje og omsorg, som
borgeren har behov for under opholdet.
§138 Ingen forslag om ændring.
§206d. Tilføjelse til lovteksten:
Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske område
udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling og udbygning
af det nære sundhedsvæsen, herunder f.eks. hvordan sygehusene understøtter
behandling, forebyggelse, rehabilitering og palliation tæt på borgerne, og i
eget hjem
Med disse tilføjelser sikres patienters rettigheder til palliativ indsats på samme niveau som retten til
rehabilitering i Sundhedsloven.
DSPaM’s vigtigste kommentarer til fortolkning af lovgivningen i den nuværende form er i øvrigt:
Skrøbelige patienters behov kalder på indsats med palliativt sigte
Lovforslaget introducerer regionale sundheds- og omsorgspladser. Data fra de eksisterende
kommunale midlertidige døgnpladser viser, at 7% af patienterne indlægges akut fra pladserne, at
16% dør inden for 30 dage efter udskrivelse og at 38% dør inden for det første år (13). Tallene
vidner om, at en betydelig andel af patienterne på disse pladser er særdeles skrøbelige og har
komplekse behov. For disse patienter er indsats med palliativt sigte afgørende – herunder afklaring
af ønsker til fremtidig pleje og behandling samt stillingtagen til udrednings- og behandlingsniveau,
ikke mindst for at kunne respektere den enkelte patients ønsker, men også for at undgå unødige
indlæggelser og udsigtsløs behandling. Lovteksten fokuserer dog primært på det rehabiliterende
sigte. Ved indførelse af de indstillede ændringer til lovgivningen ovenfor vil en målrettet og
integreret palliativ indsats blive en forpligtende indsats.
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) 50
Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail gib@dadl.dk
www.palliativmedicin.dk
Risiko for manglende sammenhæng i indsatser
Lovforslaget beskriver ikke, hvordan regionale sundheds- og omsorgspladser koordineres med
kommunale pladser. Det kan medføre skift i ansvar, lægedækning og personale med risiko for
manglende sammenhæng i patientforløbet især for skrøbelige patienter. DSPaM anbefaler at
placeringen af midlertidige regionale og kommunale pladser sker samme sted for at sikre
sammenhæng og kontinuitet.
Medtænk specifikke palliative tilbud i terminologi og beskrivelse
Der findes flere specifikke palliative tilbud, i form af specialiserede palliative senge på hospitaler,
specialiserede udkørende palliative teams, hospice samt kommunale tilbud. Dette bør medtænkes
i fortolkning af lovteksten.
DSPaM ønsker at bidrage til udformning af en lovgivning, der – i overensstemmelse med
intentionerne i sundhedsreformen – understøtter sundhedsprofessionelles mulighed for at lindre
lidelse hos mennesker med alvorlig sygdom, til gavn for både patienter og pårørende.
DSPaM stiller sig gerne til rådighed for en åben og konstruktiv dialog med relevante myndigheder
og deltager gerne i faglige drøftelser, der kan kvalificere beslutningsgrundlaget og sikre, at den
palliative indsats styrkes på et solidt fagligt fundament.
Pva Bestyrelsen for Dansk Selskab for Palliativ Medicin
Formand Emma Helledie
Næstformand Anette Hygum
Professor Ann-Dorthe Zwisler
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) 51
Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail gib@dadl.dk
www.palliativmedicin.dk
Referencer
1) Dansk Selskab for Palliativ Medicin: National strategi for lindring af patienter med livstruende
sygdomme.
https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2024/04/DSPaM_National-strategi-2024.pdf
2) https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/doedsfald
3) Dødsfald fordelt på dødssted og region 2014-2023
4) Healthcare utilisation trajectories in patients dying from chronic obstructive pulmonary disease, heart
failure or cancer: a nationwide register-based cohort study
https://bmjopen.bmj.com/content/bmjopen/11/11/e049661.full.pdf
5) Rigsrevisionens beretning om ventetid til specialiseret lindring for patienter med livstruende
sygdomme maj 2025
https://www.rigsrevisionen.dk/Media/638826416432697549/SR1724.pdf
6) Rigsrevisionens notat om beretning om adgangen til specialiseret palliation august 2023
https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2023/10/Rigsrevisionen-notat-om-beretning-om-
adgangen-til-specialiseret-palliation-2023.pdf
7) Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger: Adgangen til
specialiseret palliation august 2020
https://palliativmedicin.dk/wp-content/uploads/2021/12/rigsrevisionens-rapport.pdf
8) Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats 2017
https://www.sst.dk/da/sygdom-
ogbehandling/~/media/79CB83AB4DF74C80837BAAAD55347D0D.ashx
9) Kristeligt Dagblad: Danskere lider uden lindring. Sophie Løhde: ”Det kan vi ikke leve
med.”21.05.2025.
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danskere-lider-uden-lindring-sophie-loehde-det-kan-vi-
ikke-leve-med
10) Danske Regioners Positionspapir for udviklingen af den palliative indsats
https://www.regioner.dk/media/13753/positionspapir-for-udvikling-af-den-palliative-indsats-danske-
regioner-august-2020.pdf
11) AFTALE OM SUNDHEDSREFORM 2024
https://www.ism.dk/Media/638682281997250085/01-Aftale-om-sundhedsreform-2024_TILG.pdf
12) Lægeforeningens holdningspapir til styrket palliation
https://laeger.dk/media/nxpow5e5/laegeforeningens-holdningspapir-forslag-til-styrket-
palliation.pdf?fbclid=IwY2xjawItGRRleHRuA2FlbQIxMAABHRXvpDYw9HhWebyirDG23cjclfa7Y9Gi7
ecL3dBfm5KylVCyLz2vsFrQGA_aem_H7bT9tf8-aOMgO5QX2bzgA
13) Harbi, H., Lundby, C., Jensen, P.B. et al. Characteristics and care trajectories of older patients in
temporary stays in Denmark. Eur Geriatr Med (2025)
https://link.springer.com/article/10.1007/s41999-025-01209-9
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) 52
Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til Høring
over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, nationale
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive
høringssvar til forslag til lov om opgaveflytning, nationale sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
PS! anerkender, at ønsket om at samle ydelser tættere på borgerne imødekommer
ambitionerne i sundhedsreformen om at borgere kan opleve en tidlig og tæt indsats. PS!
vil i dette svar fokusere på de kvalitets og patientsikkerheds aspekter, der er indlejret i en
opgaveflytning.
I Danmark har arbejdet med patientsikkerhed foregået i snart 25 år og vi har et
sundhedsvæsen som på mange områder er meget sikkert. Overgange mellem forskellige
organisatoriske dele af sundhedsvæsenet er et af de mest risikofyldte tidspunkter i
patientforløb, typisk med svigtende, uklar eller manglende kommunikation.
I 2024 blev rapporteret 13.401 utilsigtede hændelser (herefter UTH) omhandlende
overlevering af information, ansvar og dokumentation til den nationale database for UTH
Heraf var 505 alvorlige, mens 49 var dødelig for de patienter som var involveret.
https://stps.dk/udgivelser/2025/apr/dpsd-aarsberetning-2024
Disse UTH opstår i overgange internt mellem afdelinger eller i overgange på tværs af
sundhedsvæsenet, der er således intet som tilsiger, at organisatoriske ændring med
flytning af opgaver eller ansvar alene kan forbedre kvalitet og patientsikkerhed.
Aktuelt opleves tværgående forløb ofte med et uklart og skiftende ansvar hen over tid i en
borgers forløb. Der foregår koordinering uden klare strukturer og arbejdsgange, samt
udfordret data- og informationsdeling. Alt sammen noget der øger risikoen for at der sker
fejl med betydning for patientsikkerheden. I en ph.d - ”Patientovergange - Et eksplorativt
studie af faktorer der påvirker sikkerheden af patientovergange” – er der identificeret otte
faktorer med indflydelse på patientovergange: kommunikation, information,
organisation, infrastruktur, professionalisme, ansvar, teamopmærksomhed og kultur.
PS! vurderer, at lov om opgaveflytning ikke bidrager med at reducere disse risici, men har
potentielt har indbygget en risiko for at bidrage med nye og hidtidig ukendte risici, med
nye (digitale og mundtlige) kommunikationsveje på tværs af sektorer (regioner, almen
praksis, akutsygeplejen, apoteker, kommunal visitation, hjemmepleje og hjemme
sygepleje).
c/o Frederiksberg Hospital
Vej 8, indgang 1, 1. sal
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
T +45 8282 8246
E info@patientsikkerhed.dk
www.patientsikkerhed.dk
30. juni 2025
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) 53
Side 2
Der er med loven uklarhed om i hvilken grad borgere vil have adgang til de samme
kommunale ydelser fx social faglige ydelser når ansvar og drift af sundheds- og
omsorgspladser flyttes til regioner. Social faglige ydelser kan have stor betydning for
patientsikkerheden da disse bidrager til involvering af borgere i beslutninger og lign.
PS! anbefales, at der gøres et grundigt arbejde med at vurdere mulige afledte
konsekvenser af nye tiltag i et fremtidigt sundhedsvæsen, med de muligheder og
udfordringer, der kan vise sig, herunder at formulere indikatorer, som sundhedsrådene
kan følges over tid.
PS! anbefaler, at der som del af implementeringen af loven proaktivt og systematisk
opsamles og analyseres UTH’er, og at viden om risici i, de eksisterende og nye overgange
deles således, at patientforløb ikke bliver mere usikre for patienter.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
30. juni 2025
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) 54
Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til
supplerende høring over lovændringer om horisontale
samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning,
nationale sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive
supplerende høringssvar over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler ifm.
forslag til lov om opgaveflytning, nationale sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
idet vi henviser til vores tidligere høringssvar af 30.06.2025
Som nævnt i PS!’s høringssvar af 30.6.2025 er overgange mellem forskellige
organisatoriske dele af sundhedsvæsenet er et af de mest risikofyldte tidspunkter i
patientforløb, typisk med svigtende, uklar eller manglende kommunikation. PS! vil i
dette svar fokusere på de kvalitets og patientsikkerheds aspekter, der er indlejret i en
opgaveflytning.
Af lovforslaget fremgår at ”et regionsråd og en kommunalbestyrelse eller flere
kommunalbestyrelser kan indgå en kontrakt om samarbejde om kommunale og
regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.
De vil i den forbindelse kunne overdrage driften (PS! fremhævet) af opgaver mellem
hinanden, men ikke ansvaret (PS! fremhævet) for sundhedsydelsen. Et regionsråd,
en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser vil dog i tilknytning til opgaven
med at levere en sundhedsydelse også kunne få overdraget ansvaret for at tildele
sundhedsydelsen”.
Lovforslaget, som særligt har fokus på de kontraktuelle forhold i et sådant
samarbejde, muliggør således en opdeling mellem udførelse af ydelse og ansvar for
ydelse.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår ”Udgangspunktet er altså, at hele eller dele
af driftsansvaret vil kunne overdrages ved en samarbejdsaftale, men ikke
myndighedsansvaret. Myndighedsansvaret omfatter bl.a. muligheden for at kunne
fastsætte retningslinjer for driftsopgaven og forpligtelsen til at føre kontrol og tilsyn
med udøvelsen af driftsopgaven”.
PS! vurderer, at en opdeling mellem driftsansvar og myndighedsansvar ikke vil
medvirke til at reducere risikoen for utilsigtede hændelser i de overgange, som forsat
vil være til stede med flere forskellige aktører.
For nuværende er det Regionsrådet og kommunalbestyrelsen, der modtager,
registrerer og analyserer rapporteringer om utilsigtede hændelser, til brug for
forbedring af patientsikkerheden. PS! har tidligere vurderer, at lov om opgaveflytning
c/o Frederiksberg Hospital
Vej 8, indgang 1, 1. sal
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
T +45 8282 8246
E info@patientsikkerhed.dk
www.patientsikkerhed.dk
17. september 2025
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) 55
Side 2
ikke bidrager med at reducere de risici vi kender i dag ved overgange, men har
potentielt har indbygget en risiko for at bidrage med nye og hidtidig ukendte risici, med
nye (digitale og mundtlige) kommunikationsveje på tværs af sektorer (regioner, almen
praksis, akutsygeplejen, apoteker, visitation, hjemmepleje og hjemmesygepleje).
Netop derfor er det nødvendigt med entydige kommunikationsveje for rapportering og
analyse af utilsigtede hændelser og de nødvendige fora for læring. Det fremgår ikke af
nærværende lovforslag, hvor denne opgave placeres for de hændelser, hvor en
kommunalbestyrelse har driftsansvar og et regionsråd myndighedsansvar.
PS! anbefales, at der gøres et grundigt arbejde med at vurdere mulige afledte
patientsikkerhedsmæssige konsekvenser af horisontale samarbejdsaftaler, med de
muligheder og udfordringer, der kan vise sig.
PS! anbefaler, at der som del af implementeringen af loven proaktivt og systematisk
opsamles og analyseres UTH’er, og at viden om risici i, de eksisterende og nye
overgange deles således, at patientforløb ikke bliver mere usikre for patienter.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed
17. september 2025
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) 56
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om opgaveflytning, natio-
nal sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Bilag: Vedlagt er høringssvar fra Fagligt Selskab for Sygeplejersker i
Kommunerne (FSSK)
DSR bakker op om ambitionerne i sundhedsreformen
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovudkast om opgaveflytning mv. som led i udmøntning af sundheds-
reformen.
DSR er grundlæggende positive overfor det høje ambitionsniveau i
sundhedsreformen, herunder fokus på forebyggelse af ulighed i sund-
hed, forebyggelse af (akutte) indlæggelser og sygdomsforværring
samt styrkelse af det nære sundhedsvæsen til gavn for patienter og
borgere.
Derfor fokuserer DSR’s høringssvar på de elementer i lovudkastet,
som vurderes mest nødvendige for at sikre den ønskede sammen-
hæng i behandling og plejeforløb i de nye strukturer.
Behov for stærkt og smidigt samarbejde mellem akutsygeplejen og
den kommunale sygepleje
DSR er fortsat af den holdning, at det er centralt for samarbejdet,
sammenhængen og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, at akutsy-
geplejefunktionen fungerer optimalt.
Det betyder først og fremmest, at der ikke er unødige visitationsbarri-
erer mellem den regionale akutsygepleje og den kommunale syge-
pleje. Der er i dag et smidigt og velfungerende lokalt samarbejde mel-
lem de to funktioner, som i høj grad bidrager til færre unødige indlæg-
gelser af særligt ældre og skrøbelige borgere. DSR mener derfor, at
lovteksten bør præcisere, at der skal være let og direkte adgang mel-
lem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen, så sygeplejer-
skerne let kan få fat i hinanden. DSR imødeser det kommende arbejde
med opdatering af kvalitetsstandarderne for akutsygeplejen, hvori
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Den: 30. juni 2025
Ref.: LSA
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-
16.00 fredag 9.00-15.00
Tlf +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 57
Side 2 af 3
eventuelle visitations- og henvisningsregler for samarbejdet mellem
regional akutsygepleje og kommunal (hjemme)sygepleje bør konkreti-
seres med afsæt i de mange gode erfaringer, der allerede findes lo-
kalt.
For det andet er det nødvendigt, at der er styr på fælles adgang til
data og koordinering i hverdagen mellem den kommunale sygepleje
og den regionale akutsygepleje, så der ikke skabes en ny overgang i
borgernes forløb. Sektorgrænser må ikke hindre samarbejde. Det kræ-
ver bl.a., at data fra de enkelte sektorer automatisk deles på tværs.
Hvis flytningen af akutsygeplejen skal lykkes, må datadeling fungere
gnidningsfrit fra dag ét. DSR deltager meget gerne i dette kommende
arbejde.
Styrkelse af den kommunale sygepleje
Efter reformen får den kommunale sygeplejerske en endnu større
nøglerolle end i dag, når mange flere indlæggelser skal forebygges.
Den kommunale sygeplejerske vil ofte være første kontakt med den
borger, som oplever sygdomsforværring og/eller at noget ikke er, som
det burde være. Det er ikke en let opgave. Blandt andet derfor mener
DSR, at termen ’almen sygepleje’ bør erstattes af ’kommunal syge-
pleje’, så der ikke opstår en misvisende forståelse af sværhedsgraden
af opgaven, men i stedet holder fokus på hvem, der udfører opgaven,
samt hvor i kæden den udføres.
Derudover bør kapacitet og kompetencer i den kommunale sygepleje
styrkes, hvis vi for alvor skal lykkes med at forebygge mange flere ind-
læggelser. DSR foreslår, at der uddannes flere i borgernær sygepleje
og som APN-sygeplejersker med kompetence til at håndtere de aller-
mest komplekse forløb. Erfaringer fra blandt andet Esbjerg og Aal-
borg viser, at en målrettet uddannelsesindsats inden for disse to spe-
cialiseringer reducerer indlæggelser og højner livskvaliteten for den
enkelte. DSR foreslår derfor, at midler fra den nye regionale medfinan-
siering af kommunale sundhedsopgaver samt det statslige tilskud til
sundhedsrådene med fordel kan anvendes til, at hvert sundhedsråd
fastlægger et kommunalt måltal for antal sygeplejersker med special-
uddannelse i henholdsvis borgernær sygepleje og APN. Den enkelte
kommunes måltal bør afspejle sammensætningen i demografi, syg-
domstyngde, adgang til øvrige sundhedstilbud mv.
DSR ser store potentialer i mere hjemmebehandling – men hvordan i
praksis?
DSR deler ambitionen og bevægelsen mod langt mere hjemmebe-
handling i fremtidens sundhedsvæsen. Dels er der stort potentiale for
bedre behandlingsforløb for den enkelte, når man kan blive i vante
rammer frem for at skulle indlægges på hospitalet. Og dels går den
sundhedsteknologiske udvikling så stærkt, at der allerede er en
masse gode digitale og teknologiske redskaber, der muliggør hjem-
mebehandling for mange patientgrupper.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 58
Side 3 af 3
Men DSR hæfter sig også ved, at der er meget lidt konkret beskrivelse
af, hvad sundhedsreformen anser som hjemmebehandling, hvem der
er målgruppen, hvem der udfører hjemmebehandling, samt under
hvilke forudsætninger hjemmebehandling kan finde sted. DSR mener
derfor, at disse forhold snarest bør beskrives i kliniske retningslinjer
og med kvalitetsstandarder knyttet på og bør trække på alle de gode
hjemmebehandlingseksempler, som allerede findes mange steder i
landet. Det er desuden vigtigt, at kommende kvalitetsstandarder for
hjemmebehandling tydeligt beskriver, at kompetenceniveauet af be-
handlingen og sygeplejen bør være den samme, selvom opgaven flyt-
ter ud af hospitalet. DSR indgår meget gerne i dette kommende ar-
bejde.
Sundheds- og omsorgspladser
DSR noterer sig, at der ultimo 2025 skal udarbejdes kvalitetsstandar-
der for sundheds- og omsorgspladser med krav til kapacitet, udstyr,
sundhedsfagligt indhold samt visitations- og afslutningskriterier. DSR
foreslår, at disse kvalitetsstandarder også indeholder præcisering af
lægefagligt ansvar og kontaktmuligheder samt krav til kompetenceni-
veauet på sundheds- og omsorgspladserne. DSR indgår meget gerne i
dette kommende arbejde.
Bred sundhedsfaglig rådgivning af de nye sundhedsråd
De 17 nye sundhedsråd er politiske udvalg med en meget stor porte-
følje, og med samlet ansvar for at skabe konkret sammenhæng i ind-
satserne i det nære sundhedsvæsen, herunder udarbejde nærsund-
hedsplaner. DSR mener, at de beslutninger kræver solid sundhedsfag-
lig rådgivning fra flere faggrupper, der kan bringe de gode eksempler
ind på bordet, og som kan kvalificere, verificere samt konkretisere de
politiske ideer. Derfor foreslår DSR, at der oprettes et sundhedsfagligt
rådgivningsudvalg til hvert sundhedsråd med relevante fagligheder
fra begge sektorer, der dels kan kvalificere de politiske beslutninger
på forhånd, og dels kan skabe bedre grobund for ejerskab og imple-
mentering af de lokale beslutninger efterfølgende.
En sådan sundhedsfaglig rådgivning vil også mindske ulighed i sund-
hed, da sundhedsfaglige perspektiver for marginaliserede grupper i
samfundet i så fald kan bringes ind. Fx foreslår Dansk Sygeplejeråd,
at sundhedsrådene har blik for at tilrettelægge et særligt tilbud til bor-
gere, som i dag har svær adgang til almindelige sundhedsfaglige ydel-
ser. Det er fx borgere på botilbud og i socialpsykiatrien.
Med venlig hilsen
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 59
BILAG 1: Bemærkninger til høring over lovforslag om opgaveflyt,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK) d. 17.06.2025
Generelle kommentarer
Overordnet set, er der mange gode intentioner i lovforslaget som skal sikre ensartet kvalitet,
sammenhæng og faglig bæredygtighed i sundhedsvæsenet. I FSSK er vi positive overfor at den
specialiserede genoptræning og de midlertidige pladser overgår til regionerne, som et led i at
skabe større ensartethed i behandlingen.
Vi undrer os dog over, at der i lovforslaget anvendes begrebet almen kommunal sygepleje, uden at
det er defineret hvad almen kommunal sygepleje er. Vejledningen om hjemmesygepleje (VEJ nr.
102 af 11/12/2006) har behov for en revidering. Lige nu bliver der anvendt begreber i
kommunerne, som ikke er klart defineret, og det bliver derfor upræcist hvad der menes med
almen kommunal sygepleje. I forårsaftalen for implementering af sundhedsreformen, kan vi dog
læse at vejledninger, bekendtgørelser mv. skal opdateres, og at der skal udarbejdes en ny
kvalitetsstandard for almen kommunal sygepleje. Vi håber at denne vejledning bliver prioriteret,
så kommunerne får en klar referenceramme at drøfte almen kommunal sygepleje ud fra.
Specifikke kommentarer
National sundhedsplan og nærsundhedsplaner (§§ 206 c-d)
En national strategisk retning og krav om lokale nærsundhedsplaner er et vigtigt og konstruktivt
skridt i retning af større koordinering. Det kan styrke sammenhængen mellem kommune og
region, hvis det suppleres med konkrete krav om involvering af kommunale sygeplejefaglige
kompetencer.
Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK) 60
Sundheds- og omsorgspladser (§ 118 d)
Flytningen af ansvar for midlertidige pladser til regionerne kan forbedre adgangen til kompleks,
rehabiliterende pleje uden egenbetaling, og sikre lægefaglig tilknytning og specialiseret
sundhedsfaglighed.
Minimumsrammer for samarbejdsaftaler (§ 118 c, stk. 3)
Det er positivt, at der afsættes konkrete økonomiske rammer, som regioner skal bruge til aftaler
med kommuner. Dette kan sikre reel kapacitetsopbygning og forpligtende samarbejde.
Lægehenvisning til regional akutsygepleje (§ 138 a, stk. 1)
Det er ærgerligt, hvis regional akutsygepleje kun kan ydes efter lægehenvisning. I praksis anvendes
akutteams ofte direkte af kommunale sygeplejersker eller plejepersonale til sparring og vurdering,
og jf. forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen, får regionen en forpligtelse for at
stå til rådighed og sparring for den almene kommunale sygepleje, hvilket forventes at blive skrevet
ind i sundhedsloven. Samtidig understøtter det forbeholdte virksomhedsområde, at sygeplejersker
kan handle selvstændigt. Vi håber derfor at ændringen i lovgivningen fortsat understøtter den
tilgængelighed og kontaktflade som kommunerne har i dag.
Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK) 61
Høringssvar vedr. lovændringer om horisontale samar-
bejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning, nati-
onal sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar.
DSR bakker op om formålet med de horisontale samarbejdsaftaler
DSR er enige i, at disse lovændringer skal understøtte retningen for, at
regioner og kommuner i endnu videre omfang får et fælles ansvar for
at levere sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen med udgangs-
punkt i mere fleksible samarbejdsmodeller.
DSR deler desuden vurderingen af, at et stærkere samarbejde mellem
regioner og kommuner er en forudsætning for, at ambitionerne i sund-
hedsreformen kan realiseres i praksis. Det gælder især mulighederne
for at kunne sætte tidligt ind med rette tiltag, der forebygger (gen)ind-
læggelser og sikrer sammenhæng i borger- og patientforløb til gavn
for både den enkelte og for det samlede ressourcetræk på sundheds-
ydelserne i Danmark.
Derfor bakker vi også op om de positive tilkendegivelser i lovforslaget
om, at disse ændringer dels anses som en trædesten til en mere per-
manent og generel mulighed for samarbejde på tværs, og dels indfø-
rer et selvstændigt hjemmelsgrundlag (§118 d) for at kunne indgå
samarbejdsaftaler.
DSR’s forslag til anvendelsesmuligheder
Lovudkastet foreslår, at de horisontale samarbejdsaftaler fx kan an-
vendes på følgende fire områder: Den patientrettede forebyggelse,
sundheds- og omsorgspladser, akutsygeplejen og rehabilitering på
specialiseret niveau.
DSR er enige i, at de fire nævnte områder er gode eksempler på, hvor
horisontale samarbejdsaftaler kan anvendes. I tillæg til særligt akut-
sygeplejen ønsker DSR at pege på anvendelsesmulighed for den nye
undtagelsesbestemmelse om overdragelse af ansvar for selve tilde-
ling af sundhedsydelsen. Det vil i praksis betyde, at den kommunale
sygeplejerske, der oplever pludselig forværring i en borgers tilstand,
hurtigt kan tilkalde akutsygeplejen uden at skulle igennem regional vi-
sitation til akutsygeplejen. Tid og rette kompetence er ofte afgørende
i forhold til at undgå indlæggelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Den: 18. sep. 2025
Ref.: LSA
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 62
Side 2 af 3
Derudover foreslår DSR også, at horisontale samarbejdsaftaler anven-
des til at oprette funktioner, der påtager sig forløbskoordinationen.
Det kan fx være en sygeplejerske, der tager ansvaret for at koordinere
hjemmebehandlingsforløb og/eller særligt komplekse borgeres forløb
på tværs af de mange sundhedsydelser, som tilbydes fra både hospi-
tal, kommune og praksis. Erfaringer fra særligt Aalborg og Aarhus vi-
ser, at tilknytning af en sygeplejerske med et særligt klinisk og organi-
satorisk blik på patientens situation både bidrager til sygdoms-
fremme hos den enkelte patient og sparer både region og kommune
for udgifter.
Endeligt foreslår DSR, at disse horisontale samarbejdsaftaler kan an-
vendes på sundhedsrådsniveau (men fortsat godkendes på regions-
rådsniveau). Det vil give mulighed for at afprøve forskellige modeller,
der passer i den lokale kontekst, og dermed sætte skub i udviklingen
af gode samarbejdsmodeller flere steder i landet på samme tid. I til-
læg hertil bakker DSR op om, at der løbende opsamles erfaringer med
indgåelse af samarbejdsaftalerne med henblik på eventuel yderligere
fastsættelse af regler om aftalerne.
Opmærksomhedspunkter vedr. ansatte
For så vidt angår den del af lovforslaget, der vedrører vilkår for over-
førsel af ansatte som led i indgåelse af eller ophør af horisontale
samarbejdsaftaler har DSR følgende bemærkninger:
DSR vil bemærke, at der med en generel hjemmel til at indgå horison-
tale samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner på området for
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen bliver tale om, at over-
førsel af medarbejdere tidsmæssigt har et længere sigte, end hvad
der indgår i overgangsperioden, hvor ansvaret for en række opgaver
den 1. januar 2027 flyttes fra kommuner til regioner.
Som konsekvens heraf indføres der i forslag til ny § 205, stk. 3, en
hjemmel til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan fastsætte regler
om, at ”hele eller dele af kapitlerne 10-13 i lov nr. 699 af 20. juni 2025
om overgangen til en ny sundhedsstruktur (Overgangsloven) finder an-
vendelse på overførsler af opgaver …. herunder med de fornødne tilpas-
ninger.”
Det fremgår supplerende af lovbemærkningerne hertil, s. 13, 3. afsnit,
at der i anvendelsen af hjemlen kan ”hentes inspiration” i de bestem-
melser, der indgår om samme emne i Overgangslovens kapitel 10-13,
herunder ”med de fornødne tilpasninger”.
DSR finder det afgørende, at ansattes rettigheder ved overførsel af
opgaver mellem kommuner og regioner som led i Sundhedsreformen
sker på et identisk lovgrundlag.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 63
Side 3 af 3
DSR foreslår derfor konkret, at det præciseres i lovbemærkningerne,
at det af hensyn til ligebehandlingsprincippet er væsentligt, at vilkå-
rene for overførsel af ansatte fastsættes med tilsvarende rettigheder,
som følger af kapitel 10-13 i overgangsloven, og at fravigelse alene
kan ske, hvis der er tvingende årsager til tilpasninger fx i relation til
fremgangsmåden for overførslen og deling af aktiver, passiver mv.
Med venlig hilsen
Dorthe Boe Danbjørg
Forkvinde
Dansk Sygeplejeråd (DSR) 64
Sekretariatet
Peter Bangs Vej 7A, 3 etage
2000 Frederiksberg
Tlf: 4422 3246
dbio@dbio.dk
www.dbio.dk
Jyske Bank
5043-1308159
Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sund-
hedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovændrin-
gerne. I dette høringssvar bidrager vi med centrale opmærksomhedspunkter inden for
det diagnostiske område i relation til opgaveflytning og den nationale sundhedsplan –
herunder de regionale sundhedsplaner og nærsundhedsplanerne,
Hovedbudskaber
• Behandling og diagnostik skal følges ad i opgaveflytningen
Danske Bioanalytikere støtter forslaget om at samle ansvaret for behandling tættere
på og helt ude i borgeres egne hjem. Med behandling følger dog også diagnostiske
tests, som derfor også skal foretages tæt på og i egne hjem. Der er derfor behov for,
at der i relation til opgaveflytningen også nævnes, at det samler ansvaret for de diag-
nostiske tests i det nære sundhedsvæsen. Borgere og patienter har brug for diagno-
stik, af høj, ensartet kvalitet, så mere behandling kan foregå tæt på og unødvendige
indlæggelser forebygges.
• Behov for nationale kvalitetsstandarder for diagnostik
Danske Bioanalytikere ser det som yderst relevant at udvikle kvalitetsstandarder,
som går på tværs af sektorer som led i en national sundhedsplan. Det vil være oplagt
med kvalitetsstandarder for diagnostikken i det nære sundhedsvæsen for at sikre
ensartet kvalitet i alle led af sundhedsvæsenet.
Kommentarer til opgaveflytning
Danske Bioanalytikere ser gode muligheder i intentionerne om, at mere behandling skal
foregå tættere på borgerne og i deres eget hjem. Det er dog vigtigt, at det samtidig aner-
kendes, at behandling og diagnostik hænger uløseligt sammen. Diagnostiske tests er en
forudsætning for korrekt behandling – også i det nære sundhedsvæsen.
Der er i dag allerede mange diagnostiske tests, som foretages tæt på borgere og i egne
hjem. Et område med stort potentiale i omstillingen af sundhedsvæsenet er patientnære
analyser (Point of Care Testing, POCT). POCT dækker over diagnostiske tests, der udføres
tæt på patienten – ofte ved seng eller i hjemmet – og som leverer resultater på få
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
02/07/25
Danske Bioanalytikere - dbio 65
2
minutter. Disse analyser anvendes direkte i vurderingen af patientens tilstand, behov for
indlæggelse og den videre behandlingsplan.
Bioanalytikere fra sygehuslaboratorierne indgår i dag allerede i faste samarbejder med
almen praksis i form af laboratoriekonsulentordningen, hvor de understøtter kvalitetssik-
ring og -udvikling af diagnostik foretaget i almen praksis. Det fungerer i dag og gælder
alle i almen praksis.
Men der er et stort uudnyttet potentiale i, at bioanalytikere fra sygehuslaboratorierne
også samarbejder med kommunale akutteams, kommende hjemmebehandlingsteams
og præhospitale enheder – alle aktører, der allerede udfører eller ønsker at udføre diag-
nostiske tests tæt på borgerne.
Ved at tildele sygehuslaboratorier det overordnede ansvar for patientnære analyser i det
nære sundhedsvæsen og etablere faste samarbejder om oplæring og kvalitetssikring af
diagnostik, kan behandling på forsvarlig vis flyttes ud tæt på og flere indlæggelser vil
kunne forebygges.
Det er nødvendigt at al diagnostik i det primære sundhedsvæsen er til at stole på. Der
kan let ske fejl som fx betyder, at borgere bliver fejlindlagt pga. fejlmåling af hæmoglo-
bin i blodet eller at en urinvejsinfektion overses pga. fejlmålinger med urinstix. Som pati-
enter, der skal modtage behandling i eget hjem, skal man fx også være tryg ved, at det
fungerer, og det kræver, at der løbende er korrekt monitorering af ens sygdom.
Det er desuden vigtigt, at sygehuslaboratorier inddrages i arbejdet med bedre priorite-
ring, da de også kan sikre, at der foretages mindre unødvendig diagnostik i det nære
sundhedsvæsen – det øger nemlig også presset på sygehuse, da de kan modtage pati-
enter på fejlagtigt grundlag. Der er allerede mange initiativer i gang på sygehuse for at
reducere unødvendig diagnostik, hvilket er inspireret af organisationen Vælg Klogt. Det
er arbejde bioanalytikere bidrager til i dag på sygehuse og gerne bringer med ud i deres
samarbejder med aktører fra det nære sundhedsvæsen.
Kommentarer til national sundhedsplan
I forlængelse af ovenstående ser Danske Bioanalytikere det som yderst relevant, at der i
en national sundhedsplan også nævnes det diagnostiske område i forhold til omstilling
af aktiviteter fra sygehuse til sundhedsvæsenet tæt på borgerne.
Det vil være oplagt at udvikle overordnede kvalitetsstandarder, som sikrer, at der bliver
etableret samarbejde om kvalitetssikring af diagnostik mellem sygehuslaboratorier og
relevante aktører i det primære sundhedsvæsen. Det vil sikre en udvikling af ensartet
kvalitet i diagnostik i alle led af sundhedsvæsenet, hvilket der langt fra er i dag.
I dag findes der kun anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om kvalitetssikring af diagnostik
i forhold til kommunale akutteams (Kvalitetsstandarder for kommunale akutteams, 2023).
Men det er langt fra alle kommunale akutteams, som har indgået samarbejde om kvali-
tetssikring af den diagnostik, de udfører. I en opgørelse af Danske Bioanalytikere fra juli
2024 fremgår det, at 62 ud af de 98 kommunale akutteams endnu ikke har etableret
samarbejder med sygehuslaboratorier om kvalitetssikring af blodprøver, herunder både
POCT-tests og venøse blodprøver. Dertil kommer de mange andre steder i kommunerne
(fx plejehjem) og præhospitale enheder, hvor der også foretages POCT-tests, men hvor
der ikke er anbefalinger om kvalitetssikring.
Danske Bioanalytikere - dbio 66
3
I de regionale sundhedsplaner og nærsundhedsplanerne, som udformes i hvert sund-
hedsråd, bør det diagnostiske område på lignende vis være et selvstændigt område,
hvor der sikres lokale planer for, hvordan det samlede ansvar for det nære sundhedsvæ-
sen kan udmøntes i en højere og mere ensartet kvalitet af diagnostiske tests.
Som borger bør man kunne forvente, at kvaliteten er høj, uanset hvor en prøve bliver ta-
get, og at der er et samlet ansvar for diagnostikken i hele sundhedsvæsenet
Vi uddyber meget gerne vores høringssvar.
Venlig hilsen
Martina Jürs
Forkvinde, Danske Bioanalytikere
Danske Bioanalytikere - dbio 67
1/4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Høringssvar til lovforslag om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Danske Fysioterapeuter takker for muligheden for at komme med
bemærkninger til lovforslag om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Generel kommentar
Først og fremmest vil vi gerne takke ministeren og ministeriet for at
have sat fokus på den sundhedsfaglige indsatser, der ofte har et
rehabiliterende sigte. Desværre fremgår der flere steder i lovudkastet
en uklarhed om hvem der skal varetage denne funktion. Vi vil generelt
foreslå, at den fysioterapeutiske faglighed bliver skrevet ind i
lovforslaget.
Efterfølgende er direkte bemærkninger til høringen
Vedr. 3.5.1.1. Kvalitetsstandarder
Det bør fremgå af standarder og anbefalinger, at patientuddannelse er
en sundhedsfaglig ydelse
Det er positivt med standarder, så borgerne sikres ensartede tilbud i
kommunerne.
Danske Fysioterapeuter får en del medlemshenvendelser om indsatser
om ”patientuddannelse” og ”patientrettet forebyggelse” i kommuner, og
hvor kommunerne ikke anser indsatserne som sundhedsydelser. Nogle
kommuner anser ”patientuddannelse” og ”patientrettet forebyggelse”
som generel undervisning og træning. En indsats som dermed, ifølge
kommunen, ikke skal journalføres jævnfør journalførings-
bekendtgørelsen.
Når tilbud om patientuddannelse og patientrettet forebyggelse er
forudgået af en individuel målrettet anamnese og fysioterapeutisk
undersøgelse, hvor fysioterapeuten har vurderet, at
patientuddannelsen/den patientrettede forebyggelse er klinisk relevant
for patienten, så vurderer vi, at patientuddannelse/forebyggelse er en
Dato:
26-06-2025
Email:
mp@fysio.dk
Tlf. direkte:
3341 4671
Danske Fysioterapeuter 68
sundhedsydelse. Fysioterapeuten bør derfor føre journal jævnfør
journalbekendtgørelsen ved patientuddannelse og patientrettede
forebyggelsesindsatser. Det vil sige, at der som minimum hver gang
skal journalføres ”efter planen”, når patienten har fulgt planen for
forløbet.
Vi vurderer, at det svækker fysioterapeutens retssikkerhed samt
patientens ret til at sundhedsfaglige ydelser dokumenteres, når
kommuner ikke anser patientuddannelse/patientrettet forebyggelse,
som en sundhedsfaglig ydelse.
Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at det
tydeliggøres i fremadrettede kvalitetsstandarder og
anbefalinger, at ”patientuddannelse” og ”patientrettet
forebyggelse” er sundhedsfaglige ydelser, som bør
journalføres jnf. bestemmelserne i
journalføringsbekendtgørelsen.
Vedr. 3.1.1.2. Patientrettet forebyggelse
Fysioterapeutiske praksis bør skrives ind i den patientrettede
forebyggelse
Danske Fysioterapeuter deler opfattelsen af, at den patientrettede
forebyggelse særligt til i forhold til kronisk syge, langvarigt syge, samt
patienter med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, er et
sammenspil mellem regioner, kommuner og praksis.
Vi mener, at fysioterapeuter i praksis kommer til at være en vigtig brik i
de kommende kronikerpakker, ikke mindst til kronikkerpakken vedr.
lænd-ryg smerter, både når det kommer til opsporing, behandling og
genoptræning.
Derfor forslår vi, at fysioterapipraksis nævnes i
følgende sætning:” … at regionernes opgaver på det
forebyggende og sundhedsfremmende område
vedrører specielt den patientrettede forebyggelse. Det
drejer sig bl.a. om videreudvikling af de forebyggende
sygehuse, almen og fysioterapeutpraksis og deres
opgaver på forebyggelses- og
sundhedsfremmeområdet og samarbejdet med
kommuner om især indsatsen i forhold til kronisk syge,
langvarigt syge, samt patienter med genoptrænings- og
rehabiliteringsbehov.
Danske Fysioterapeuter 69
Vedr. 3.1.2.1. OPGAVEFLYTNING
Ja tak til ensartede genoptræningsforløb med høj kvalitet og
medarbejdere med de rette kompetencer
Danske Fysioterapeuter deler ambitionen om, at der skal sikres
”genoptræningsindsatser af høj kvalitet for borgere med komplekse
genoptræningsbehov” og, at ”medarbejdere med de rette kompetencer
(skal) løfte opgaverne”.
Det er helt essentielt, at der skal medfølge kompetenceudvikling af alle
medarbejdere samt, at overlevering af genoptræningsplaner, og
sparring om borgerne, gøres så smidigt og nemt, som overhovedet
muligt. Dette også af hensyn til patientsikkerheden og det smidige
forløb.
Derfor foreslår Danske Fysioterapeuter, at der udvikles
robuste standarder og rammeaftaler for overlevering af
genoptræningsplaner, så ingen, hverken fysioterapeut
eller patient, er i tvivl om pligt og ret i den givne
situation.
Vi afventer afklaring og tydelige rammer for alle fysioterapeuter og
medarbejdere, som skal være part i opgaveflytningen
Vi får henvendelser fra vores medlemmer, som i forbindelse med
opgaveflytning fra kommune til region, spørger til hvilke
ansættelsesretlige og øvrige ændringer de skal forholde sig til.
Vi imødeser, at ministeriet kommer med klare og
tydelige rammer for opgaveflytningen, så den enkelte
fysioterapeut trygt kan gå på arbejde.
Vedr. 3.1.1.4 Genoptræning
Tilføjelse af fysioterapeutfaglige kompetencer til vurdering af
genoptræningsbehov.
Danske Fysioterapeuter vurderer, at det fremadrettet vil være rettidig
omhu at tilføje en ændring i sundhedslovens § 84. Fysioterapeuter vil i
mange tilfælde diagnosticere og behandle selvstændigt i dialog med
patienterne. Dette vurderer vil forekomme i stigende grad, da Danske
Fysioterapeuter forventer, at direkte adgang til fysioterapi uden
lægehenvisning, vil blive udbredt i den nærmeste fremtid. Allerede i
dag får en væsentlig andel af patienter en direkte henvisning til
fysioterapi via deres forsikringsselskab, og som derfor ikke er henvist
via læge.
Derfor forslår Danske Fysioterapeuter, at der tilføjes
”eller terapeutfagligt” til følgende sætning: ”…
Danske Fysioterapeuter 70
regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til
patienter, der har et lægefagligt eller terapeutfagligt
begrundet behov for fortsat genoptræning efter
udskrivning fra sygehus.
Dette foreslås, da det i vid udstrækning er den fysioterapeutfaglige
vurdering, der ligger til grund for diagnose og plan for patientens
funktionsevne på udskrivningstidspunktet, herunder almen
genoptræning, genoptræning på basalt og avanceret niveau eller
genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på
specialiseret niveau.
Vedr. 3.2.3.2. Nationale kvalitetsstandarder i sundhedsrådene
Oprettelse af centre for kvalitetstandarder og forskning i borgernær
sundhedsløsninger
Vi vurderer, at der vil være et behov for at støtte sundhedsrådene i
deres kvalitetsarbejde i praksisnær og borgerrettede
sundhedsløsninger. Regionerne er stærkt repræsenteret i forskning
rettet mod sekundærsektoren, men der er et behov for at kunne
understøtte sundhedsrådenes beslutninger, når det gælder
patientovergangene og de kommunale sundhedsydelser med
kvalitetsarbejde.
Det er vigtigt, at der arbejdes med at udvikle en kvalitetsorganisation for
det nære sundhedsvæsen, og en forudsætning herfor er at der er et
forskningsmæssigt fokus på kvalitetsudvikling.
Danske Fysioterapeuter forslår derfor, at der oprettes
forskningsinstitutioner rettet mod det nære
sundhedsvæsen lign. Forskningsenheden for almen
praksis.
Vi står selvfølgelig til rådighed, hvis ministeriet ønsker vores
høringssvar uddybet.
Med venlig hilsen
Jeanette Præstegaard
Danske Fysioterapeuter 71
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Danske Handicaporganisationers (DH) høringssvar vedr. lovforslag om opga-
veflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Danske Handicaporganisationer (DH) kvitterer for modtagelsen af høringen over lovforslag om opgaveflyt,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Høringen er led i lovpakke 2A i sundhedsreformen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. I det følgende vil vi
komme med bemærkninger til delene omkring opgaveflyt, sundhedsplaner og patientbefordring. Til de øvrige
dele i lovpakken har DH ingen bemærkninger.
Indledning
Lovpakke 2A udmønter en central del af sundhedsreformen. Fra DH’s side har vi været spændte på opgave-
flyttet omkring genoptræning og rehabilitering samt tankerne bag de kommende sundhedsplaner.
Handicap bliver ikke registreret i Danmark, men større undersøgelser viser, at omkring 30 procent af dan-
skerne i alderen 16-64 år vurderer, at de har et større eller mindre handicap. Oveni kommer børn og ældre
med handicap. 120.164 danskere har ifølge VIVE et større psykisk handicap. 313.155 danskere har et større
fysisk handicap. Nogle er født med det, andre har fået det senere i livet. Fælles for dem alle er, at de har hyp-
pig kontakt med det danske sundhedsvæsen og har behov for samme adgang til udredning, behandling og
opfølgning som alle andre borgere.
Netop derfor er det afgørende, at sundhedsvæsenet ikke alene er indrettet til den gennemsnitlige patient. Det
skal også have viden om og kapacitet til at møde mennesker med komplekse og sammensatte behov. Det
kræver specialiseret faglighed, tværgående koordinering og tydeligt myndighedsansvar.
Vi anerkender, at sundhedsreformen indeholder ambitioner om et klarere kædeansvar på tværs af sundheds-
tilbud. Det er positivt. Men vi ser samtidig en risiko for, at ambitionen om et mere nært og alment sundheds-
væsen kan føre til afspecialisering af de tilbud, som mange af DH’s medlemmer i dag er afhængige af. Hvis
behandlingen flyttes tættere på borgerne, uden at sikre den nødvendige specialisering, risikerer vi et sund-
hedsvæsen, der bliver mindre tilgængeligt for netop dem, der har størst behov for en differentieret og videns-
baseret indsats.
Opgaveflyt
I selve sundhedsreformen er der lagt op til et ambitiøst opgaveflyt på den specialiserede rehabilitering. DH er
glade for opgaveflyttet af den specialiserede rehabilitering. Det vil komme mange mennesker med handicap
til gavn med et tydeligere myndighedsansvar og sundhedstilbud af højere kvalitet.
Dog er vi skuffede over opgaveflyttet på den avancerede genoptræning. Med forårsaftalen blev det klart, at
opgaveflyttet på den avancerede genoptræning blev meget begrænset og isoleret til et par tusinde mennesker
inden for neurologien.
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg danner grundlag for opgaveflytningen – men oplægget er både uklart og
utilstrækkeligt i forhold til at belyse behovet for specialiserede indsatser på tværs af målgrupper. Patienter
Dokument oprettet 18. juni 2025 / jrf
Sag 17-2025-00153 – Dok. 670941
Danske Handicaporganisationer (DH) 72
Side 2 af 3
med sjældne kræftdiagnoser, amputationer eller hoved-hals-kræft nævnes kun sporadisk – og mange syg-
doms- og handicapgrupper nævnes slet ikke. Det gælder også mange børn og unge med komplekse behov,
som ellers eksplicit blev nævnt i reformen.
Samtidig viser Sundhedsstyrelsens egen rapport om bæredygtighed i sundhedsplanlægning, at der fortsat kun
i ringe grad er etableret tværkommunale samarbejder om avanceret genoptræning. Servicetjekket fra 2017
dokumenterede store forskelle i genoptræningstilbuddene, afhængigt af hvilken kommune borgeren blev
udskrevet til. Det kan ikke være politisk tilfredsstillende. DH har svært ved at forestille sig, at dette var den
løsning, aftalepartierne havde ønsket sig.
Det må desuden kritiseres, at regeringen, ministeriet og aftalekredsen i vidt omfang lægger hele ansvaret over
på Sundhedsstyrelsens faglige oplæg – et oplæg, der selv understreger sine egne begrænsninger. Sundheds-
styrelsen skriver blandt andet: "Der er tale om en lille delmængde af målgruppen inden for genoptræning på
avanceret niveau, som har så komplekse behov, at en række kommuner i dag er udfordret på at opretholde fagligt
bæredygtige tilbud. Der er således ikke lagt op til en omfattende gennemgang af den samlede avancerede genop-
træning." Det betyder, at opgaveflytningen nu foretages på et ufuldstændigt grundlag. Det er kritisabelt – både
fagligt og politisk.
DH foreslår, at man reviderer bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptræningsplaner og om patien-
ters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus. I dag er det sådan, at der findes almen og spe-
cialiseret genoptræning. Under den almene genoptræning er der både den basale og avancerede. Kommu-
nerne kan godt levere på den basale genoptræning, som – jf. bekendtgørelsen – forudsætter sundhedsperso-
ner med generelle kompetencer, hvorimod personer, som modtager avanceret genoptræning, har brug for
sundhedspersoner med særlige kompetencer. På den avancerede genoptræning har kommunerne som næv-
nt utroligt svært ved at levere tilbud af den nødvendige kvalitet.
Konkret foreslår vi, at man i bekendtgørelsen udskiller den avancerede genoptræning fra kategorien almen
genoptræning. Dermed opstår der en ny kategori, som vi foreslår flyttet til regionalt regi – på linje med den
specialiserede genoptræning – så flere borgere med et genoptræningsforløb på avanceret niveau oplever et
mere sammenhængende forløb af høj kvalitet.
Sundhedsplaner
I DH kan vi sagtens se behovet for at lave sundhedsplaner på tre niveauer: en national sundhedsplan, en
overordnet regional sundhedsplan og en nærsundhedsplan i hvert sundhedsråd. Det giver god mening, at
man i sundhedsrådene opretter tilbud, designet til den befolkningsgruppe, som bor i det geografiske område.
Dog har vi en bekymring for, at fokusset på at skabe et nært og mere alment sundhedsvæsen får konsekven-
ser for den specialiserede behandling og viden, som mange mennesker med handicap i dag modtager på fx
sygehusene. Hvis disse behandlinger skal ud i hvert enkelt sundhedsråd, er der en reel risiko for en afspeciali-
sering.
Derfor opfordrer vi til, at man i den nationale sundhedsplan har øje for målgrupper, som har brug for specia-
liserede indsatser på højt niveau. Det kan for eksempel være døvblinde, hals- og mundhuleopererede, smer-
tepatienter eller mennesker med muskelsvind, epilepsi og cerebral parese. Ved at indtænke målgrupperne i
den nationale sundhedsplan sikres den nødvendige behandling og kapacitet på tværs af regionerne. For DH er
Danske Handicaporganisationer (DH) 73
Side 3 af 3
det vigtigt, at postnummerlotteri ikke afløses af sundhedsrådslotteri.
I sundhedsplanerne – uagtet niveau – er det altafgørende for DH’s medlemmer, at tilgængelighed i bred for-
stand spiller en stor rolle i tilrettelæggelsen af sundhedstilbuddene. Udover at den fysiske tilgængelighed skal
være i orden, så mennesker med handicap kan benytte sig af sundhedsvæsenet, skal den pædagogiske og
sociale tilgængelighed ligeledes spille en central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Det vil desu-
den ikke kun komme patienter med handicap til gavn, men alle patienter.
DH foreslår desuden, at man i den regionale sundhedsplanlægning forpligter regionerne på at levere almen-
medicinske tilbud til landets beboere på diverse botilbud. Personer med udviklingshandicap, som er en stor
del af målgruppen for landets botilbud, dør fx i gennemsnit 20 år før resten af befolkningen. Så der er alvorligt
brug for at kigge på deres adgang til sundhedsvæsenet.
Befordring
Mennesker med handicap har ofte svært ved at komme til og fra behandling. Det kan være umuligt at benytte
offentlig transport, hvis man har mange smerter eller har svært ved at finde rundt. Og det kan være vanskeligt
at skulle vente mange timer sammen med andre patienter, hvis man har det psykisk dårligt og lider af angst.
Blandt mennesker med handicap fortæller mere end hver fjerde, at de har oplevet at droppe behandling i
sundhedsvæsenet, fordi de ikke kunne komme til og fra behandlingeni. Uanset om man skal til behandling på
et sygehus, til sin praktiserende læge eller til genoptræning, skal det være muligt at komme derhen.
Derfor er det helt afgørende, at transport til behandling for patienter, der ikke selv kan komme dertil, ses som
en integreret del af behandlingen og som en patientrettighed på lige fod med den øvrige behandling. Der bør
ske en gennemgribende revision af befordringsreglerne, så reglerne bliver gennemskuelige for brugerne, så
transporten bliver mulig at anvende – også selvom man har en funktionsnedsættelse – og så det sikres, at
tilbud om transport er ens og velfungerende i hele landet.
Når kommuner og regioner fremover skal samarbejde mere og også udvikle fælles tilbud i sundhedsrådene,
er der brug for en tydelig og klar afklaring af, hvem der står for transport af borgeren. For eksempel kan man
nemt forestille sig, at et specialiseret rehabiliteringstilbud kan foregå andre steder end på sygehuset – fx et
kommunalt tilbud med driftsoverenskomst med sundhedsrådet. Er det så flexpatient eller flexkommune?
Vi forudser store problemer med befordringen, hvis dette ikke kommer på plads, inden reformen skal træde i
kraft i 2027. Med sundhedsreformen er det helt oplagt at foretage en gennemgribende revision af befor-
dringsreglerne.
Slutteligt vil DH også gerne påpege behovet for, at ledsagelse kan bruges på tværs af alle sektorer. Blinde og
svagtseende har for eksempel stort behov for ledsagelse i sundhedsvæsenet, hvis de skal kunne finde rundt
på sygehusene.
Venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer
i DH undersøgelse om sundhed, 2023
Danske Handicaporganisationer (DH) 74
01. Juli 2025
J.nr. Sagsnr.: 2025 – 3023
Danske Osteopater har modtaget Indenrigs- og Sundhedsministeriet høringsbrev af 4.
juni 2025 vedrørende udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v. Danske Osteopater har noteret sig, at der med
udkastet til lovforslaget skal ske en flytning af ansvaret - herunder
genoptræningsindsatsen- fra kommunerne til regionerne, ligesom at der med
ændringen bl.a. tilsigtes, at regionerne får et større og mere samlet ansvar for at sikre
behandling tættere på eller helt ud i borgerens eget hjem, hvorved flere borgere vil
opleve en tidlig, nær og sammenhængende indsats. Det skal samtidig give mulighed
for at forebygge unødige sygehusindlæggelse.
Osteopater er autoriserede sundhedspersoner med en helhedsorienteret og
personcentreret tilgang og specialiseret viden om undersøgelse, manuel behandling,
funktionel træning, sundhedsfremme og livsstilsrådgivning. Osteopati betragtes
internationalt som en flerkomponent sundhedsprofession, der integrerer manuel
behandling, øvelser, sundhedspædagogik, psykosocial støtte og rådgivning relateret til
livsstil og trivsel [1]. Evidensen for osteopatisk behandling er voksende og viser
dokumenteret effekt for en række tilstande, herunder lænderygsmerter,
nakkesmerter, skulderdysfunktion, hofte- og knæartrose samt muskuloskeletale
gener under og efter graviditet. Flere systematiske reviews og retningslinjer peger på
positive resultater for funktion, livskvalitet, smertereduktion og reduceret sygefravær
[1]. En systematisk gennemgang af internationale spørgeskemaundersøgelser viser at
de fleste patienter søger osteopatisk behandling for subakutte eller kroniske
muskuloskeletale tilstande, især lænderyg- og nakkesmerter, og over 50 % af
patienterne er i den erhvervsaktive alder [2].
Danske Osteopater 75
Osteopati har været anerkendt siden 2018 som en selvstændig, autoriseret
sundhedsprofession i Danmark. Autorisationen varetages af Styrelsen for
Patientsikkerhed. Der er dags dato udstedt flere end 350 autorisationer til osteopater
og Danske Osteopater repræsenterer 90% af disse. I forhold til nærheden, kan vi
oplyse, at der er autoriserede osteopater i alle regioner og herunder de fleste
kommuner i Danmark [3]. Osteopater er således en allerede etableret og tilgængelig
faggruppe i nærmiljøet og bidrager dagligt til forebyggelse, behandling og
rehabilitering i et tæt samarbejde med de øvrige sundhedsprofessionelle [3].
Danske Osteopater opfordrer til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter forslaget
til ændringen af sundhedslovens § 118 d, stk. 5, får tænkt osteopati ind i
nærsundhedsplanen, således at Regionsrådene, de nye sundhedsråd og KL på behørig
vis inddrager osteopati i relevant omfang ved tilbuddet til patienternes behandling,
genoptræning og rehabilitering. På den måde sikres det, at patienterne ydes bedst
mulig faglig kompetent behandling, genoptræning og rehabilitering, jf. herved også
forslaget til det nye kap. 39 i sundhedsloven.
På Danske Osteopaters vegne,
Hanna Tómasdóttir
Formand for Danske Osteopater
Danske Osteopater 76
Referencer
1. Alliance, O.-O.I. Global review of osteopathic medicine and osteopathy
2020. 2020 [cited 2025 26.06]; Available from: https://oialliance.org/wp-
content/uploads/2024/02/OIA_Report_2020_FINAL.pdf.
2. Ellwood, J. and D. Carnes. An international profile of the practice of
osteopaths: a systematic review of surveys. International Journal of
Osteopathic Medicine 2021 [cited 2025 26.06]; 14-21]. Available from:
https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S17460689210002
37.
3. Osteopater, D.-D. Profilering af Danske Osteopater - Data fra
medlemsundersøgelse - Efterår 2023. 2023 [cited 2025 15.06]; Available
from: https://usercontent.one/wp/www.danskeosteopater.dk/wp-
content/uploads/2025/06/Profilering-af-DO-2024-Folder-
.pdf?media=1749545346.
Danske Osteopater 77
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 109
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen
Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,
Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,
Scleroseforeningen, SIND, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra
kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,
etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det
fremsendte udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Lovforslaget er en del af lovpakke 2, som har til formål at udmønte dele af
den politiske aftale om en sundhedsreform. Sigtet med lovforslaget er
dermed at realisere den politiske aftales intentioner om et mere nært
sundhedsvæsen, som leverer sammenhængende sundhedsydelser af høj
kvalitet til gavn for patienter og pårørende.
Der er flere gode takter i lovforslaget. Vi finder det bl.a. positivt, at der
etableres hjemmel til regional medfinansiering af kommunale
sundhedsopgaver, som kan sikre en fælles kommunal og regional
forankring af udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Det er også
positivt, at der med lovforslaget fremover skal udarbejdes en national
sundhedsplan, som kan sætte retning for udvikling af det samlede
sundhedsvæsen, og nærsundhedsplaner, som kan målrette udviklingen af
sundhedstilbud lokalt.
Der er imidlertid også en flere forhold, som er utilstrækkelige og uafklarede
med det forelagte lovforslag. Vi er særligt bekymrede for, at der med
lovforslaget kan ske en utilsigtet afspecialisering af behandlingstilbud til
mennesker med kroniske og langvarige sygdomme, og at utilstrækkelig
afgrænsning af funktioner skaber nye snitfladeproblematikker for patienter
og deres pårørende.
Opgaveflytning
Det fremgår af lovforslaget, at bl.a. kvalitetsstandarder for de flyttede
indsatser skal opdateres, hvilket er positivt. Kvalitetsstandarderne for alle
områder bør være konkrete og bindende, så de understøtter en ensartet
kvalitet på tværs af landet, og så indsatsen ikke varierer afhængig af lokale
ressourcer, prioriteringer og fortolkninger. Samtidig bør der opstilles
nationale indikatorer for kvalitet, herunder også den patientoplevede, så det
bliver muligt at følge både effekt og oplevelse.
Vi opfordrer til, at patient- og pårørendeforeningerne bliver inddraget i
arbejdet med revision af kvalitetsstandarder, vejledninger mv.
Dato:
2. juli 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
jk@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/7
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sum@sum.dk, cc: flf@sum.dk og sse@sum.dk
Danske Patienter 78
Side 2/7
Uambitiøse planer for genoptræning og rehabilitering
Med den politiske aftale om sundhedsreformen er det aftalt, at regionerne
skal overtage ansvaret for de mest specialiserede niveauer af
genoptræning og rehabilitering. Danske Patienter har rost beslutningen om
at flytte myndighedsansvaret for disse indsatser. Det er gentagne gange
blevet dokumenteret, at kommunerne har haft en for lille patientvolumen til
at kunne løfte den specialiserede og højt specialiserede genoptræning med
tilstrækkeligt niveau af kvalitet – med store konsekvenser for patienterne.
Det fremgår også af høringsmaterialet, at hensigten med lovforslagets dele
om opgaveflytning er at understøtte, at indsatserne vil kunne varetages på
et mere fagligt bæredygtigt grundlag som følge af regionernes størrelse.
Vi må dog konkludere, at det foreliggende udkast ikke kommer til at højne
kvaliteten i forventet og tilstrækkeligt omfang. Sundhedsstyrelsen har
vurderet, at kun en lille gruppe af de patienter, der i dag modtager
genoptræning på avanceret niveau, med fordel kan omfattes af målgruppen
for rehabilitering på specialiseret niveau. Sundhedsstyrelsen forarbejde
hviler imidlertid på et ufuldstændigt grundlag da forarbejdet er gennemført
under korte tidsfrister. Det resulterer nu i, at der kun afsættes regional
økonomi til en lille del af de patienter, der har behov for mere
specialiserede indsatser.
Af samme årsag er den forskelligartede kommunale praksis for brug af
rehabilitering efter hhv. § 119 og § 140 ikke er blevet afdækket
tilstrækkeligt, hvilket igen har medført, at den økonomiske ramme er
estimeret mindre end hvad det formentlig er det reelle behov. Det medfører
også en risiko for, at der vil blive stor forskel på hvilket kvalitetsløft
patienterne møder, når kommunerne har vidt forskellig praksis på området
ift. anvendelse af § 119 og § 140, og opgaven fremover får to forskellige
ejere.
Vi mener, at der er en reel risiko for, at kvaliteten på området reelt vil blive
forværret, når behovet for genoptræning og rehabilitering i regionalt regi
viser sig at være langt større end estimeret – og økonomien og kapaciteten
ikke er gearet til den egentlige målgruppe. Konsekvensen er enten, at for få
patienter vil få det tilbud, de har behov for og ret til, eller at alle patienter
med behov for en specialiseret genoptrænings- eller rehabiliteringsindsats
vil få et tilbud, der ikke modsvarer deres behov.
Det matcher på ingen måde den politiske ambition, og det er ikke fagligt
forsvarligt. Derfor opfordrer vi til, at der afsættes ressourcer til en grundig
faglig afdækning, som kan danne grundlag for en korrekt dimensionering af
tilbuddet, og at tvivlsspørgsmål om nye potentielle snitflader afklares i den
nationale sundhedsplan.
Uklar afgrænsning mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse
Med lovforslaget opdeles myndighedsansvaret for hhv. borgerrettet og
patientrettet forebyggelse, således at den borgerrettede del fremover
fortsat vil ligge i kommunalt regi, mens regionerne overtager ansvaret for
den patientrettede forebyggelse. Formålet med flytningen af den
patientrettede forebyggelse er at skabe mere sammenhængende løsninger
for patienter med kronisk eller langvarig sygdom, som er i regelmæssig
eller tilbagevendende kontakt med sundhedsvæsenet.
Danske Patienter 79
Side 3/7
Vi mener dog, at afgrænsningen af patientrettet forebyggelse er uklar.
Lovforslaget henviser til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, men også her
er afgrænsningen uklar. Et eksempel er demensområdet, hvor
kommunerne – som anbefalet i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til
tværsektorielle forløb på demensområdet – har forskellige tilbud om
pyskosociale indsatser. Heri ligger bl.a. tilbud om træning, socialt samvær,
aktiviteter og kognitiv træning. Det er uklart, om denne del fremover
reguleres i ældreloven – eller skal anses som en del af den patientrettede
forebyggelse, som overflyttes til regionerne. I dag hjemler kommunerne det
forskelligt og forholder sig ofte ikke så nøje til, om forebyggelse gives efter
den ene eller anden paragraf. Der er en risiko for, at nogle patienter falder
mellem to stole, hvis ikke det tydeliggøres, hvad der fortsat er en
kommunal forpligtelse.
I lovforslaget listes en række eksempler på borgere, der kan være i
målgruppen for patientrettet forebyggelse: ”Det gælder eksempelvis
borgere med en eller flere sygdomme som KOL, type 2 diabetes,
kræftsygdomme, hjertesygdom, depression, angst, knogleskørhed, muskel-
og skeletlidelser m.v.” (s. 33). Vi anerkender, at ministeriet ikke anser dette
for at være en udtømmende liste, men vi må alligevel påpege, at gruppen
af mennesker med kronisk sygdom er langt bredere end det, der opregnes
med de nævnte sygdomme. Mange patienter med mange forskellige
diagnoser vil således have gavn af en forebyggende indsats.
Med flytningen af den patientrettede forebyggelse er det væsentligt at få
udfoldet opgaven omkring brobygning til civilsamfundet og de indsatser,
der ligger dér. I forlængelse heraf bør der være mere fokus på opgaven
med at håndtere de mentale udfordringer, der for mange følger med en
kronisk eller langvarig sygdom.
Positivt med nye sundheds- og omsorgspladser, men behov for
opmærksomhed på snitflader til øvrige midlertidige pladser
Med lovforslaget oprettes regionale sundheds- og omsorgspladser til
patienter med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke
hensigtsmæssigt kan udføres i eget hjem, og som ikke kræver indlæggelse
på sygehus. Det er en opgave, som i dag varetages på kommunale
akutpladser og store dele af de øvrige midlertidige pladser. Der lægges op
til, at der skal tilknyttes lægefaglige kompetencer til sundheds- og
omsorgspladserne, ligesom der ikke kan kræves egenbetaling for opholdet.
Vi vurderer, at oprettelsen af de nye sundheds- og omsorgspladser vil
medføre højnet kvalitet for mange patienter, bl.a. henset til tilstedeværelsen
af lægefaglige kompetencer og udsigten til kvalitetsstandarder. Vi ser dog
en række forhold, der kræver særlig opmærksomhed:
For det første indebærer regionens mulighed for at tilvejebringe pladser
via egne eller eksterne aktører, herunder på tværs af regionsgrænser, en
risiko for, at tilbuddene samles på få matrikler langt fra borgerens netværk
og hverdag. Vi anbefaler, at der stilles krav om geografisk nærhed, så
pladserne er tilgængelige for borgere i hele regionen, herunder også i
yderområder og for borgere med begrænset mobilitet.
For det andet bør der fastsættes klare krav om løbende kvalitetskontrol,
samarbejde med almen praksis og kommuner samt efterlevelse af
nationale standarder, når regionen udliciterer driften af sundheds- og
omsorgspladserne.
Danske Patienter 80
Side 4/7
For det tredje anbefaler vi, at kvalitetsstandarder for pladserne gøres
obligatorisk. Lovbemærkningerne anfører, at Sundhedsstyrelsen "vil kunne"
fastsætte kvalitetsstandarder for pladserne. Vi anbefaler, at dette ændres til
"skal", og at der i standarderne udarbejdes bindende nationale krav til fx
sundhedsfagligt indhold, udstyr og kapacitet.
For det fjerde må den kommende afregningsmodel ikke medføre
utilsigtede incitamenter. Udskrivning skal baseres på sundhedsfaglige
vurderinger og være tryg for patienten – ikke på økonomiske hensyn. Det
bør eksplicit fremgå af de kommende regler. Vi anbefaler desuden, at
modellen evalueres løbende ud fra patientens funktionsevne og oplevede
kvalitet – ikke alene belægningsgrader.
Vi gør for det femte opmærksom på, at der i implementeringen af
lovgivningen er behov for en løbende opmærksomhed på snitfladen mellem
sundheds- og omsorgspladserne, de resterende kommunale midlertidige
pladser og aflastningspladserne i regi af ældreloven. Vi frygter, at den
målgruppedefinition for de pladser, som regionerne skal overtage, er for
snæver i forhold til den virkelighed, der i dag er i kommunerne, og som
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg tager afsæt i.
I lovforslagets bemærkninger står: ”Det er i den forbindelse et afgørende
princip for ophold på pladserne, at borgerens sundhedsfaglige behov
fordrer adgang til lægefaglige kompetencer, herunder at borgernes behov
afgør adgangen til specialistkompetence” (s. 39). Det er ikke i dag et
kriterium for visitation til midlertidigt ophold i kommunerne, fx efter
indlæggelse. Der vil være en stor gruppe, som ud fra et sundhedsfagligt
begrundet behov ikke kan være i eget hjem, men hvor behovet ikke bunder
i behov for adgang til lægefaglige kompetencer.
Det står videre i bemærkningerne, at: ”Med de foreslåede regler omfatter
målgruppen f.eks. ikke borgere, der primært har behov for helhedspleje
efter ældreloven eller personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven.
Målgruppen omfatter f.eks. heller ikke borgere, der primært har behov for
socialfaglige indsatser, og som derfor skal modtage kommunal støtte
fremfor ophold på sundheds- og omsorgs-pladser for at sikre kontinuitet i
deres indsatser” (s. 39). I dag er det ofte denne gruppe, der anvender
pladserne – eksempelvis en ældre borger, der efter et hoftebrud er
færdigbehandlet, men fortsat er fysisk svækket og ikke kan være i sit eget
hjem, fx fordi der er trapper, som han/hun ikke kan gå på, eller fordi der er
brug for en ernæringsindsats eller lignende. Den indsats, der skal leveres,
vil således være under ældreloven, men behovet for aflastning er
sundhedsfagligt begrundet. Det bør præciseres, hvordan disse snitflader
håndteres i praksis.
Fravær af palliation
Det palliative område er nærmest fraværende i lovforslaget, til trods for at
palliation spiller en central rolle i et værdigt og sammenhængende
sundhedsvæsen. Behovet for palliative indsatser kan opstå i hele
sygdomsforløbet og skal kunne tilbydes både i primær og sekundær sektor
– og koordineres med rehabiliterende indsatser og genoptræning.
Det fremgår både af Sundhedsreformen 2024 og Kræftplan V, at der er
behov for at styrke den palliative indsats, særligt på basalt niveau. Både
Rigsrevisionen og de helt nye tal fra Dansk Palliativ Database peger på
behovet for en mere systematisk vurdering af palliative behov. Det vil
Danske Patienter 81
Side 5/7
styrke rettidigheden og mindske social og diagnosebetinget ulighed i
adgang til lindring.
Vi opfordrer derfor til, at palliation og systematisk vurdering af palliative
behov indskrives eksplicit i lovteksten.
Regional medfinansiering af kommunale opgaver
Danske Patienter ser positivt på, at der åbnes for, at regioner kan
medfinansiere kommunale sundhedsopgaver – fx til styrkelse af basal
palliation eller forebyggelse. Det kan understøtte sammenhæng og fælles
ansvar. Men vi ser samtidig en risiko for ulighed, da regionerne ikke er
forpligtet til at indgå aftaler med alle kommuner. Det kan efterlade mindre
eller ressourcesvage kommuner uden samme adgang til støtte. Det bør
sikres, at ordningen ikke forstærker geografiske forskelle, men tværtimod
modvirker dem.
Desuden bør kriterierne for implementeringskrav og vilkår for flerårige
tilsagn tydeliggøres, så kommuner kan planlægge langsigtet uden
urimelige krav.
Endelig bør der stilles krav om, at regional støtte ikke blot erstatter
eksisterende indsatser, men reelt løfter serviceniveauet til gavn for
borgerne.
Nationale, regionale og nære sundhedsplaner
Med lovforslaget skal indenrigs- og sundhedsministeren fremover fastsætte
en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for udvikling af
sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Den
nationale sundhedsplan skal ifølge aftale om sundhedsreformen sikre
bedre geografisk fordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet og
understøtte omstillingen af det samlede sundhedsvæsen, hvor sygehusene
i højere grad skal vendes udad, og det nære sundhedsvæsen styrkes.
Danske Patienter støtter intentionen om en national plan, der sætter retning
– og vi er enige i ambitionen om at styrke og udvikle det nære
sundhedsvæsen. Vi kan dog frygte, at det stærke fokus på at flytte aktivitet
til det nære sundhedsvæsen medfører en afspecialisering, som vil være et
massivt tilbageskridt for patienterne og kvaliteten i sundhedsvæsenet
samlet set. Det højt specialiserede sundhedsvæsen er fuldstændig
afgørende for de mest sundhedsudsatte borgere. Det gør sig også
gældende i fremtiden, hvor den samlede patientpopulation med komplekse
sygdomme ikke ser ud til at falde, og hvor nye – og ofte dyre – innovative
behandlingsformer og -teknologier vinder frem. Fremtidens nye
behandlinger fordrer et stærkt, højt specialiseret niveau, hvis de skal tages
i anvendelse. Det er der ikke – og det bør der næppe være – ekspertise til
uden for de højt specialiserede miljøer. Desuden har højt specialiseret
faglighed betydning for livskvalitet og livslængde hos patienter med kronisk
sygdom og kompleks komorbiditet.
Derfor anbefaler vi, at det fremgår af lovteksten, at den nationale
sundhedsplan også skal forholde sig til udviklingen af og rammerne for den
højt specialiserede behandling.
Danske Patienter 82
Side 6/7
Forpligtende nærsundhedsplaner kan bidrage til sammenhæng og
lighed
Vi finder det positivt, at hvert sundhedsråd skal udarbejde en
nærsundhedsplan, som beskriver omstillingen og udbygningen af det nære
sundhedsvæsen i den lokale kontekst. Nærsundhedsplanerne kan, når de
udvikles i regi af sundhedsrådene, blive en vigtig faktor i at sikre
sammenhæng for de mange patienter, som fx er i kontakt med forskellige
specialer eller som både har behov for indsatser fra region og kommune.
Det er dog væsentligt, at planerne ikke blot bliver hensigtserklæringer, men
derimod konkrete styringsredskaber med tydelig sammenhæng mellem
mål, opfølgning, økonomi og ansvar. For at bidrage til sammenhæng og
lighed i sundhedsvæsenet anbefaler vi, at planerne skal adressere
overgange, kapacitetsbehov og samarbejdsflader mellem sektorer – særligt
for sårbare borgere og komplekse forløb.
Derudover bør det præciseres, at nærsundhedsplanerne skal forholde sig
eksplicit til det fælles populationsansvar, herunder hvilke dele af
populationen nærsundhedsplanen konkret adresserer og hvordan der i regi
af sundhedsrådene tilvejebringes relevante sundhedstilbud til de relevante
grupper på tværs af kommune og region.
Behov for løbende inddragelse af patient- og pårørendeudvalg i
udviklingen af nærsundhedsplanerne
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (s. 61), at sundhedsrådet skal
høre det lokale patient- og pårørendeudvalg i forbindelse med
nærsundhedsplanen.
Hvis man vil sikre, at patienter og pårørendes perspektiver gør sig
gældende i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, er det ikke
tilstrækkeligt, at patient- og pårørendeudvalget høres i forbindelse med
nærsundhedsplanen. Udvalget bør involveres i udarbejdelsen af planen.
Dertil bør der helt generelt etableres en struktur som fremmer en tidlig,
vedvarende og ligeværdig dialog mellem sundhedsrådets medlemmer og
patient- og pårørendeudvalget, hvis der skal træffes beslutninger, som reelt
afspejler brugerperspektivet.
Monitorering af implementering af sundhedsreformen
Danske Patienter hæfter sig ved, at aftalepartierne bag sundhedsreformen
er enige om, at der skal foretages en løbende monitorering af omstillingen
til det nære sundhedsvæsen – herunder effekten for patienterne. Vi er helt
enige i, at sådan en landsdækkende monitorering af implementeringen af
sundhedsreformen er afgørende for at sikre, at intentionerne med reformen
bliver efterlevet. I monitoreringen af implementeringen bør man også kigge
på effekten lokalt, fx på sundhedsrådsniveau, så man sikrer sig, at
omstillingen ikke resulterer i 17 forskellige sundhedsvæsener og en ny
geografisk ulighed i sundhed.
Danske Patienter 83
Side 7/7
Befordring
Det er positivt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet som led i
implementering af sundhedsreformen vil foretage en generelt eftersyn af
befordringsreglerne i sundhedsloven. De nuværende regler er alt for
komplekse for patienter og pårørende at navigere i, og det indviklede og
usmidige system betyder, at mange pårørende må yde befordring, og at
patienter uden pårørende måske helt undlader at møde op til deres aftaler.
I forlængelse heraf vil vi foreslå en tilføjelse til § 118d og § 139b, som
regulerer hhv. sundheds- og omsorgspladser samt genoptræning på
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. Der bør
tilføjes et stk., som sikrer patienter vederlagsfri transport og hjælpemidler,
samt dækning af eventuelle ledsagerudgifter til hjælpere. Uden vederlagsfri
transport kan tilgængelighed blive en reel barriere for patienter med
bevægelseshandicap, og automatisk ledsagerret vil sikre, at de mest
svækkede patienter kan deltage uden ekstra omkostninger til følgeperson.
Med disse tilføjelser sikres det lovteknisk, at transportudgifter, ledsagelse
og nødvendige hjælpemidler bliver en integreret del af de regionale tilbud.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Danske Patienter 84
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 109
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen
Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,
Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,
Scleroseforeningen, SIND, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lovændringer om
horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om
opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til de
supplerende lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler, som
indgår i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre
love (flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.).
Vi ser positivt på, at lovændringerne vil skabe bedre rammer for, at der i
forbindelse med opgaveflytningen kan bygges videre på eksisterende
løsninger med høj kvalitet. Horisontale samarbejdsaftaler kan være et
vigtigt redskab til at sikre, at faglige fyrtårne og gode kommunale
erfaringer ikke går tabt, men i stedet bruges aktivt i opgaveflytningen.
Samtidig bør det sikres at samarbejde med civilsamfundet tænkes
systematisk ind, og at der skabes bedre forudsætninger for
monitorering og datadrevet udvikling på tværs af landet.
Horisontale samarbejdsaftaler skal bidrage til høj kvalitet i
opgaveflytningen
Danske Patienter støtter, at der med det supplerende lovforslag skabes
bedre muligheder for at indgå horisontale samarbejdsaftaler mellem
regionerne og kommunerne. Det er afgørende, at opgaveflytningen fra
kommunerne til regionerne ikke sker på bekostning af kvalitet, faglighed
og lokale løsninger, som allerede har vist deres værdi for patienterne.
Ingen patientgrupper bør som følge af opgaveflytningen opleve
forringelser i deres tilbud eller adgang til relevante indsatser. Tværtimod
bør det sikres, at de eksisterende tilbud af høj kvalitet kan videreføres
og bringes i spil som inspiration og løftestang for udviklingen på tværs
af landet.
Et eksempel på et opgaveområde, hvor nogle kommuner har prioriteret
at udvikle og drive tilbud af høj kvalitet, er den patientrettede
forebyggelse, hvor der er betydelig variation i, hvordan tilbud er
prioriteret og tilrettelagt på tværs af landets kommuner. Nogle steder er
der opbygget stærke faglige miljøer og tilbud med specialiseret viden og
høj kvalitet. Disse erfaringer risikerer at gå tabt, hvis opgaveflytningen
gennemføres uden blik for de løsninger, der allerede fungerer godt.
Netop derfor er det positivt, at horisontale samarbejdsaftaler kan
anvendes som et redskab til at sikre en mere fleksibel opgaveflytning,
Dato:
18. september 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
ml@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/3
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sum@sum.dk, cc: sad@sum.dk og sse@sum.dk
Danske Patienter 85
Side 2/3
hvor lokale kompetencer kan videreføres og sikre høj kvalitet i
tilbuddene til gavn for patienterne.
Hvis sundhedsreformen skal lykkes med at styrke kvaliteten i det nære
sundhedsvæsen, er det afgørende, at opgaveflytningen ikke sænker
ambitionsniveauet, men tværtimod bygger videre på det bedste fra
begge sektorer. Her udgør de horisontale samarbejdsaftaler et vigtigt
element, som bør prioriteres og følges tæt i den videre implementering.
Samarbejde med civilsamfund
Samarbejdet med civilsamfundsaktører, herunder patientforeninger,
rummer et væsentligt potentiale i udviklingen af det nære
sundhedsvæsen. Patientforeninger har et indgående kendskab til
patienternes behov, hverdagsliv og motivation og kan derfor bidrage
med viden, støtte og konkrete tilbud, der supplerer det offentlige
sundhedsvæsen og gør indsatserne mere relevante og brugbare for
patienterne.
Særligt i arbejdet med patientrettet forebyggelse har civilsamfundet
allerede en dokumenteret rolle som værdifuld samarbejdspartner. Her
bidrager aktører som patientforeninger med fællesskaber, netværk og
viden, der kan hjælpe med at fastholde sundhedsfremmende vaner og
livsstilsændringer. Civilsamfundstilbud kan være med til at styrke det
samlede forløb, mindske risikoen for tilbagefald og samtidig adressere
den sociale dimension af sundhed ved fx at reducere ensomhed og
skabe meningsfulde fællesskaber.
Danske Patienter opfordrer derfor til, at lovgivningen i højere grad
præciserer, at afsøgning af samarbejdsmuligheder med civilsamfundet
bør indgå som en integreret del af arbejdet med horisontale
samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner. Det vil være et vigtigt
skridt i retning af at skabe helhedsorienterede, patientnære løsninger.
Behov for løbende monitorering
En forudsætning for, at de nye rammer for samarbejde og
opgaveløsning kan fungere i praksis, er stærke sundhedsråd med det
rette datagrundlag og de nødvendige forudsætninger for at lede
udviklingen lokalt. Det gælder ikke mindst på områder som patientrettet
forebyggelse og rehabilitering, hvor det i dag er vanskeligt at få
systematisk viden om kvalitet, volumen og effekt.
Danske Patienter er derfor bekymret over, at arbejdet med Fælles
Sprog III, som skulle bidrage til et fælles dokumentationsgrundlag, er
blevet sat på pause. Uden monitorering og systematisk viden om
behov, kvalitet og resultater vil det være vanskeligt at realisere
ambitionen om at styrke kvaliteten for patienter på tværs af landet.
Uafklarede snitflader mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse
og rehabilitering efter § 140
Danske Patienter 86
Side 3/3
Der er fortsat væsentlige uafklarede spørgsmål i relation til snitfladerne
mellem patientrettet og borgerrettet forebyggelse samt mellem
rehabilitering efter § 140. Danske Patienter har tidligere påpeget, at
disse uklarheder indebærer en reel risiko for, at patienter falder mellem
to stole, og at den faglige kvalitet i de regionale tilbud ikke løftes
tilstrækkeligt. Det er nødvendigt, at snitfladerne præciseres yderligere,
og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til en korrekt
dimensionering af opgaven, så både ansvar og kvalitet står mål med
ambitionerne i reformen.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
Danske Patienter 87
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
30-06-2025
EMN-2025-00566
1790965
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Kopi til: flf@sum.dk og sse@sum.dk
Danske Regioners høringssvar over lovforslag om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt et udkast til lov
om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love, i høring. Danske
Regioner fremsender høringssvar på vegne af de fem regioner. Juridiske
bemærkninger til de konkrete bestemmelser i lovforslaget, er vedlagt som
bilag.
Danske Regioner bakker overordnet op om lovforslaget, der skal være med til
at sikre sammenhæng og at sundhedsopgaverne løses så tæt på borgerne som
muligt, samtidig med at der sikres den nødvendige kvalitet i indsatsen. Danske
Regioner bakker op om, at ansvaret for en række sundhedsopgaver flytter fra
kommuner til regioner, og vil bidrage til, at dette sker i et godt samarbejde med
kommunerne. Danske Regioner mener overordnet, at lovforslaget skaber gode
rammer for denne opgaveflytning, og at det i øvrigt også skal ses i
sammenhæng med den forårsaftale, som regeringen har indgået med Danske
Regioner og KL. Det er Danske Regioners opfattelse, at lovforslaget på lange
stræk flugter godt med denne aftale, men noterer på enkelte væsentlige
områder, at der er behov for konsekvensrettelser, for at sikre
overensstemmelse med aftalen. Derudover har Danske Regioner en række
ønsker til præciseringer, som beskrives neden for.
1. Forslag til ændring af sundhedsloven
1.1 Bemærkninger vedr. sundheds- og omsorgspladser
1.1.1. Målgruppebeskrivelse
Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 1, at regionsrådet tilbyder vederlagsfrit
midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der
tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges
hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Af bestemmelsens stk. 2, fremgår,
at regionsrådet er ansvarlig for at yde sundhedsfaglige indsatser med et
Danske Regioner 88
2
rehabiliterende sigte samt den pleje og omsorg, som borgeren har behov for
under opholdet på sundheds- og omsorgspladserne. Med lovforslaget
overtager regionerne ansvaret for en andel af de nuværende midlertidige
pladser i kommunerne. Det er derfor vigtigt, at der er klarhed om målgruppen
for de kommende regionale sundheds- og omsorgspladser og afgrænsningen
mellem de regionale og kommunale pladser. Derfor blev der som en del af
forårsaftalen udarbejdet et særligt bilag 5 om sundheds- og omsorgspladserne,
som beskriver målgruppen og principper for kommende visitations- og
afslutningskriterier. Danske Regioner gør opmærksom på, at beskrivelsen i
lovbemærkningerne til § 118 d stk. 2, skal være i overensstemmelse med
bilagets ordlyd.
Her fremgår det, at målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne er
’borgere med somatisk sygdom og eventuel samtidig psykisk lidelse med behov
for sundhedsfaglige indsatser…’, og at sundhedsfaglige indsatser forstås som
’observation/pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der
tilsammen har et rehabiliterende sigte’. I forlængelse heraf vil Danske Regioner
opfordre til, at der ikke skelnes mellem, hvorvidt borgeren udskrives fra hhv.
psykiatrisk eller somatisk afdeling, idet visitationen i stedet skal bero på
borgerens behov for sundhedsfaglige indsatser (fremfor udskrivende afdeling).
Dette skal også ses i lyset af sundhedsreformens ambitioner om, at skabe mere
sammenhæng og en ligestilling af psykiatri og somatik.
Derudover er det i forårsaftalen aftalt, at borgere med et primært behov for
palliation, ikke er i målgruppen for pladserne, jf. følgende tekst i bilag 5:
”I forlængelse heraf er borgere, der kan opholde sig i eget hjem, når borgeren
modtager de nødvendige kommunale og/eller regionale indsatser og tilbud, og
hvor de sundhedsfaglige indsatser kan tilrettelægges i forbindelse med eget
hjem, ikke i målgruppen for sundheds- og omsorgspladser. Det gælder også
borgere med behov for basale palliative indsatser, som kan tilrettelægges i eget
hjem – fx fordi der ikke er behov for sundhedsfaglig observation eller
lægedækning, som ellers er tilgængelig på sundheds- og omsorgspladserne”.
Danske Regioner opfordrer til, at dette konsekvensrettes i bemærkningerne til
lovens § 118 d, stk. 1 og stk. 2, herunder på s. 97 og 105, så det er i
overensstemmelse med det aftalte.
Danske Regioner bemærker også, at det bør præciseres i lovens bemærkninger
til afsnit 3.1.3.2 og § 118 d, stk. 1 og stk. 2 (på s. 38, 96 og 103), hvad der menes
med ”rehabiliterende sigte”. I bilaget beskrives det, at der med rehabiliterende
sigte forstås ’… forbedre, vedligeholde eller forsinke forringelse af borgerens
funktionsniveau og kan fx bidrage til at forebygge sygehusindlæggelse’, hvilket
også bør fremgå af lovbemærkningerne. Begrebet rehabilitering anvendes også
på andre velfærdsområder, og det er derfor nødvendigt, at det tydeligt
afgrænses, hvordan indsatserne på sundheds- og omsorgspladserne kan
bidrage til rehabilitering.
Danske Regioner 89
3
1.1.2. Medicin
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 118 d, stk. 1, på s. 102, at
rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og omsorgspladserne som
udgangspunkt vil blive de samme som på de nuværende midlertidige pladser.
Det bemærkes hertil, at det er Danske Regioner vurdering, at de kommende
regionale sundheds- og omsorgspladser skal betragtes på samme måde, som
regionens egne sygehuse eller en dertil knyttet behandlingsinstitution, og
derfor vil være omfattet af de gældende regler for medicinindkøb og -
distribution. Dette vil også indebære, at sygehusapotekerne via Amgros I/S, kan
indkøbe og levere lægemidler samt andre relevante varer til de regionale
sundheds- og omsorgspladser. Der henvises til apotekerlovens § 55, jf.
sundhedslovens § 74, stk. 2, hvoraf fremgår, at en regions sygehusapotek eller
sygehusapoteksfilial kan levere lægemidler og andre varer til regionens egne
sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner mv., jf. sundhedslovens § 74,
stk. 2 og § 75, stk. 2-4.
Danske Regioner lægger i den forbindelse vægt på, at sundheds- og
omsorgspladserne er sengepladser med døgnophold, og at der ydes behandling
omfattet af sundhedslovens § 5, for eksempel i form af sygdomsbehandling,
genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i
forhold til den enkelte patient. Det bemærkes i øvrigt, at der vil være tilknyttet
lægefaglige kompetencer.
Det er Danske Regioners klare vurdering, at det vil være en afgørende barriere
for at opnå den fulde effekt af sammenhængen til sygehusindsatserne,
herunder akutberedskabet, hvis rammerne for medicin ikke går på tværs af
regionens enheder, og der dermed ikke kan udleveres medicin til borgerne på
sundheds- og omsorgspladserne på samme måde, som på sygehusene. Danske
Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse om kommuners og private
virksomheders håndtering af lægemidler til brug for sygeplejerskers og lægers
behandling af patienter i eget hjem og midlertidige døgndækkede pladser” vil
være visse muligheder for at udlevere og opbevare medicin, men med
væsentlige begrænsninger. Ligeledes vil det have store konsekvenser for
sammenhængen på tværs af indsatser, hvis der alene kan indkøbes medicin via
de private apoteker. Det vil bl.a. betyde, at regionerne ikke kan anvende det
eksisterende elektroniske system, og dermed ikke kan monitorere og følge op
på medicinforbrug eller sikre effektiv medicinbestilling, hvilket vil medføre
væsentlige administrative udfordringer og udgifter.
Endeligt skal det bemærkes, at samme muligheder bør være til stede, hvis en
region og en kommune indgår aftale om, at kommunen skal varetage driften af
pladserne. Såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er af en anden vurdering,
anmodes ministeriet om, at der etableres en klar hjemmel, så sundheds- og
Danske Regioner 90
4
omsorgspladserne er omfattet af reglerne for medicinindkøb og – distribution,
så der sikres en smidig løsning for patienterne på disse pladser.
1.1.3. Befordring
Det fremgår af lovforslaget bemærkninger, s. 41, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil foretage et eftersyn af befordringsreglerne, og at
eftersynet også skal tage højde for behovet for befordring til og fra de
kommende regionale sundheds- og omsorgspladser. Danske Regioner bakker
op om, at ministeriet foretager et eftersyn og kommer med forslag til en
forenkling af reglerne vedr. befordring generelt.
Danske Regioner vil derudover fremhæve, at de fremtidige regler for befordring
til sundheds- og omsorgspladser bør understøtte bedre sammenhæng for
patienterne og også fastlægge, hvordan reglerne skal være for befordring ifb.
indførelsen af frit valg på sundheds- og omsorgspladser.
Som reglerne er i dag i forhold til midlertidige pladser, betaler regionen for
befordringen fra hospital til akutplads eller øvrige midlertidige pladser, idet de
sidestilles med transport til borgerens eget hjem. Kommunen betaler for
befordring fra eget hjem til akutplads eller midlertidig plads samt fra akutplads
eller midlertidig plads til eget hjem. Lovforslaget lægger op til, at de gældende
regler videreføres.
Danske Regioner opfordrer til, at der ses nærmere på, hvilke regler der skal
gælde på området – herunder ift. hvad der er vederlagsfrit for patienterne.
Danske Regioner finder, at befordringsreglerne til sundheds- og
omsorgspladserne skal ses i sammenhæng med den kommende fastlæggelse af
frit valg til sundheds- og omsorgspladserne og de økonomiske konsekvenser
heraf.
1.1.4. Visitationsret samt visitation-, afslutnings- og henvisningskriterier
Det følger af opgaveflytningen på området, at visitationsretten til sundheds- og
omsorgspladserne er regional. Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 4, at
regionsrådet kan indgå aftale med et andet regionsråd eller en
kommunalbestyrelse, der tilvejebringer et tilbud efter stk. 3, om, at det andet
regionsråd eller kommunalbestyrelsen også kan visitere borgere til tilbuddet på
vegne af regionen, og åbner op for, at regionerne ifølge den foreslåede § 118
d, stk. 4, samt bemærkningerne hertil, får mulighed for at indgå aftale med
andre regioner eller kommuner om visitation. Dette kan være relevant, hvis en
region f.eks. vælger at lade én eller flere kommuner drifte sundheds- og
omsorgspladser.
Danske Regioner 91
5
Danske Regioner bakker op om denne mulighed, men understreger, at
uddelegering af visitationsretten alene er en regional beslutning. Danske
Regioner finder det vigtigt at slå fast, at en kommune ikke kan forvente at få
visitationen tildelt, såfremt kommunen skal varetage driften af pladserne og
dermed, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem at varetage driften og
at få tildelt visitationsretten eller retten til at afslutningsmelde borgeren. Det
bør derfor fremgå, at regionen også vil have mulighed for selv at visitere til en
sundheds- og omsorgsplads, selvom der er lavet aftale med fx en kommune om
at varetage visitationen. Tilsvarende bakker Danske Regioner op om, at loven
åbner mulighed for, at kommunen efter aftale skal kunne afslutningsmelde
borgere fra sundheds- og omsorgsplader efter samme principper.
1.1.5. Tilstedeværelsen af lægefaglige kompetencer og andre
kompetencer
Det fremgår af lovens § 118 b, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler i kvalitetsstandarderne for kommunalbestyrelser og
regionsråd om indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i nærværende
afsnit i loven, herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne.
Danske Regioner finder det positivt, at der lægges op til, at der skal udvikles
kvalitetsstandarder som fagligt fundament, som samtidig skal fungere
dynamisk og understøtte, at der løbende sker en udvikling og nytænkning af
opgaveløsningen. Danske Regioner støtter endvidere, at der med etablering af
sundheds- og omsorgspladser sikres en større tilknytning af relevante
lægefaglige kompetencer. I bilag 5 fra forårsaftalen står der følgende om
tilknytning af lægefaglige kompetencer: ’Sundheds- og omsorgspladser
organiseres derfor således, at der sikres fast tilknytning af lægefaglige
kompetencer som fx speciallæger i almen medicin eller geriatri’. Denne
formulering bør indskrives og erstatte de nuværende formuleringer på s. 40-41
i afsnit 3.1.3.2 i bemærkningerne til § 118 b. Danske Regioner finder det
uhensigtsmæssigt, at det i loven fastlægges, hvilke speciallæger, der skal være
tilknyttet, da det må bero på en faglig vurdering. Den nærmere beskrivelse af
adgang til lægeressourcer bør i stedet indgå i de kommende
kvalitetsstandarder.
Det følger af lovens § 118, d, stk. 1, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfrit
midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der
tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges
hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Det fremgår af lovens
bemærkninger på s. 102, at de indeholder en beskrivelse af de faglige
kompetencer på sundheds- og omsorgspladserne, herunder sundhedsfaglige
og socialfaglige kompetencer. Danske Regioner vil tilsvarende opfordre til, at
dette beskrives nærmere i de kommende kvalitetsstandarder og udgår af
lovens bemærkninger.
Danske Regioner 92
6
1.1.6. Borgerens valgfrihed ift. tilrettelæggelsen af ydelsen
Danske Regioner noterer sig, at det på lovforslagets s. 26, under gældende ret,
fremgår, at det af servicelovens § 84, stk. 2, fremgår, at borgere på nuværende
tidspunkt har mulighed for at vælge at modtage den fornødne hjælp i eget hjem
fremfor på en midlertidig plads. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorvidt
borgere, som tilbydes en sundheds- og omsorgsplads, får samme valgfrihed.
Danske Regioner vil opfordre til, at denne mulighed fortsat skal gælde, så
borgeren har mulighed for at takke nej til ophold på en sundheds- og
omsorgsplads. Det bør indskrives i lovens bemærkninger, at kommune og
region i disse tilfælde er forpligtet til at samarbejde og tilbyde et
hensigtsmæssigt tilbud/sundhedsfaglig indsats i borgerens hjem, som både vil
indeholde kommunale og regionale sundhedsindsatser.
1.1.7. Tilrettelæggelse af opgaveløsning
Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlig for at yde
sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og
omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og
omsorgspladserne. Det følger videre af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet
skal tilbyde vederlagsfri genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering
på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Det fremgår af lovforslagets
bemærkninger på s. 123-124, at regionen ikke må benytte de regionale
sundheds- og omsorgspladser til specialiseret rehabilitering. Regionen har dog
mulighed for at oprette disse pladser andre steder eller lade den specialiserede
rehabilitering finde sted på et opholdssted under anden lovgivning. Danske
Regioner stiller sig undrende overfor, at fysisk placering i sig selv skal være en
begrænsning for regionernes opgaveløsning og brug af sundheds- og
omsorgspladserne. I stedet bør det være de faglige kompetencer og adgangen
til udstyr, der udgør rammerne for opgavevaretagelsen. Danske Regioner
foreslår derfor, at pladser til specialiseret rehabilitering og til genoptræning på
specialiseret niveau kan være placeret på samme matrikel som sundheds- og
omsorgspladser, hvis det vurderes relevant af regionen.
1.2 Bemærkninger vedr. patientrettet forebyggelse
Med lovforslaget udmøntes den politiske aftale om, at regionerne skal overtage
ansvaret for den patientrettede forebyggelse, der hidtil har ligget hos
kommunerne, mens kommunerne fortsat skal varetage den borgerrettede
forebyggelse og sundhedsfremme.
Danske Regioner 93
7
Danske Regioner bemærker, at regionerne hidtil har været – og fremover også
vil være - ansvarlig for den patientrettede forebyggelse i regi af
sygehusvæsenet og praksissektoren, jf. lovforslagets § 119, stk. 4. Den
patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4, adskiller sig fra den
patientrettede forebyggelse, der hidtil har foregået i kommunerne. Det er
således væsentligt, at det tydeligt fremgår i lovbemærkningerne, hvornår det
er patientrettet forebyggelse efter lovens § 119, stk. 3, der defineres og
beskrives, og hvornår det er patientrettede forebyggelse efter lovens § 119, stk.
4.
1.2.1. Målgruppe- og opgavebeskrivelse
I bemærkningerne til lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1, og side 108-
109, skelnes der mellem personer, der er i risiko for eller har symptomer på
kronisk/langvarig sygdom (borgerrettet forebyggelse og dermed kommunalt
ansvar) og personer med kronisk/langvarig sygdom (patientrettet forebyggelse
og dermed fremadrettet regionalt ansvar). Danske Regioner bemærker, at
denne skelnen i praksis vil være meget svær at håndtere, og der vil givetvis være
tale om tilbud til målgrupperne, der i vid udstrækning ligner hinanden.
Danske Regioner finder, at målgruppen til tilbuddet om patientrettet
forebyggelse efter lovforslaget § 119, stk. 3, bør beskrives og defineres
yderligere, så der fastlægges en klar afgrænsning af, hvilken myndighed, der
har ansvaret for hvilke målgrupper, så det på baggrund af
målgruppeafgrænsningen er muligt at foretage rette visitation til rette tilbud.
Danske Regioner foreslår, at det specificeres fx i et arbejde i Sundhedsstyrelsen.
Regionerne stiller sig til rådighed for og ønsker at blive involveret i arbejdet
med at definere målgruppen.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige arbejde i ’Notat: Ændret ansvar for
den patientrettede forebyggelse’, at forebyggelsestilbud til gravide
kategoriseres som borgerrettet forebyggelse, hvorfor det er et kommunalt
ansvar. Dette mener Danske Regioner bør fremgå af lovbemærkningerne,
ligesom det for god ordens skyld bør præciseres , eventuelt i en bekendtgørelse
eller vejledning, hvilken myndighed, der har ansvar for forebyggelsestilbud til
personer i fertilitetsbehandling.
Derudover henleder Danske Regioner opmærksomheden på, at det af
lovforslaget § 119, stk. 3, s. 33, afsnit 3.1.3.1 samt s. 108, fremgår, at borgere
med depression og angst er nævnt som eksempler på borgere i målgruppen for
patientrettet forebyggelse. Det bør præciseres i lovbemærkningerne, at det
alene omhandler borgere med svær depression og angst, idet kommunerne
som borgerrettet forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental
trivsel f.eks. vedr. stress samt lettere angst og depression. Kommunerne har
Danske Regioner 94
8
desuden ansvaret for det lettilgængelige tilbud for børn og unge med angst og
depression, jf. sundhedslovens § 126.
Hertil bemærkes, at det i forårsaftalen om implementering af
sundhedsreformen er specificeret, at kommunerne som borgerrettet
forebyggelse fortsat kan tilbyde indsatser vedrørende mental trivsel, fx stress
samt lettere angst og depression mhp. at forebygge forværring, hvilket er en
præcisering til Sundhedsstyrelsens faglige oplæg om patientrettet
forebyggelse. Dette indgår ikke i bemærkningerne til lovforslaget, hvilket
Danske Regioner mener, bør præciseres.
Hertil bemærker Danske Regioner, at der er behov for en stringent
opgavebeskrivelse af patientrettet forebyggelse. Beskrivelsen på side 33, afsnit
3.1.3.1, og s. 108, bør følge ordlyden fra forårsaftalen. Følgende sætning på s-
108: ”[…] for eksempel for bedre at lære at håndtere egen sygdom”, bør derfor
slettes.
1.2.2. Afklarende samtale og henvisninger
I lovbemærkningerne til § 119, stk. 3, s. 110, beskrives henvisning og afklarende
samtale i relation til patientrettet forebyggelse helt kort.
Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår, at det er regionerne, der
har visitationsretten, men finder det væsentligt, at det ligeledes tydeligt
fremgår, at det er regionerne, der har myndighedsansvaret for den afklarende
samtale. Teksten om den afklarende samtale kan med fordel suppleres med
teksten fra forårsaftalen.
I forhold til henvisning, kan det med fordel også beskrives yderligere i de
kommende kvalitetsstandarder, jf. § 118 b, hvornår der kan henvises, hvem der
kan henvise, og hvilke tilbud der kræver en henvisning.
1.2.3. Faglighed, nærhed og kvalitet
Danske Regioner bemærker, at regionerne har ansvar for at balancere
hensynene til faglighed, nærhed og kvalitet i tilrettelæggelsen af den
patientrettede forebyggelse, hvilket også fremgår af lovforslagets
bemærkninger på s. 110. Det fremgår i andet afsnit, s. 110, at nogle borgere
kan få længere transporttid til patientrettede forebyggelsestilbud, da det ”[…] i
begrænset omfang” kan være nødvendigt at samle indsatser for at sikre
tilstrækkelig faglig kvalitet og bæredygtighed. I forlængelse af ovenstående
bemærkes det, at sætningen ”[…] i begrænset omfang” til § 119, stk. 3, bør
udgå, da det dels ikke indgår i forårsaftalen eller aftalen om sundhedsreformen,
og dels er det op til regionerne at vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt
at samle tilbud geografisk, af hensyn til den faglige kvalitet og bæredygtighed.
Danske Regioner 95
9
Det fremgår videre af lovforslagets bemærkninger s. 110, at geografisk nærhed,
tilgængelighed og nem adgang til forebyggelsestilbud, er centralt for den
fremtidige organisering af opgaven. Danske Regioner er enige i, at regionerne
skal finde en passende balance, hvor både faglig kvalitet og geografisk nærhed
vægtes højt i planlægningen. Organiseringen af patientrettede
forebyggelsestilbud skal desuden drøftes i sundhedsrådene.
1.3 Bemærkninger til akutsygeplejen mv.
Danske Regioner finder det positivt, at lovforslagets beskrivelse af
akutsygeplejen afspejler teksten i den politiske aftale om sundhedsreformen,
forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen samt de faglige
beskrivelser fra Sundhedsstyrelsens tilpassede kvalitetsstandarder. Danske
Regioner mener dog, at der fortsat er et behov for tydeligere afgrænsning af
snitflader og ansvarsfordeling mellem akutsygepleje og almen kommunal
sygepleje. Danske Regioner forventer, at dette indgår i Sundhedsstyrelsen
arbejde med kvalitetsstandarder for almen kommunal sygepleje, jf. § 118 b,
som Danske Regioner ser frem til at bidrage til.
1.3.1. Døgndækningsforpligtelsen
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til organiseringen
af akutsygeplejen i vagttid. Af Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for
akutsygepleje i det nære sundhedsvæsen fremgår det, at
døgndækningsforpligtelsen kan dækkes af øvrige regionale funktioner med
samme kompetencer og indsatsmuligheder. En lignende formulering kan med
fordel indgå i loven, så det tydeligt fremgår, at regionerne har mulighed for at
tilrettelægge indsatsen under hensyntagen til de ofte begrænsede
personaleressourcer uden for almindelig arbejdstid.
1.3.2. Medicin
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til rammerne for
medicin i akutsygeplejen. Det er Danske Regions vurdering, at en
hensigtsmæssig håndtering af medicin er afgørende for, at sundhedsreformens
ambitioner om øget sammenhæng og mindre kassetænkning kan opnås.
For at sikre, at akutsygeplejen fremover kan planlægges og koordineres i
sammenhæng med øvrige regionale funktioner – herunder den præhospitale
indsats, jf. den politiske aftale om sundhedsreformen - er det afgørende, at de
gældende regler for medicinopbevaring, udlevering, indkøb, distribution mv. i
regional regi, også gælder for akutsygeplejen. Således skal akutsygeplejen – på
samme måde som fx akutberedskabet – have mulighed for at medbringe
medicin fra sygehusapotekerne samt at udlevere medicin, herunder igangsætte
relevant behandling. Danske Regioner anerkender, at der med ”bekendtgørelse
Danske Regioner 96
10
om kommuners og private virksomheders håndtering af lægemidler til brug for
sygeplejerskers og lægers behandling af patienter i eget hjem og midlertidige
døgndækkede pladser” vil være visse muligheder for at udlevere og opbevare
medicin, men med væsentlige begrænsninger. Konkret foreslår Danske
Regioner derfor, at det i bemærkningerne skrives ind, at det skal sikres, at
akutsygeplejen har adgang til visse lægemidler på samme vilkår som i
akutberedskabet og på det præhospitale område, og at disse distribueres via
sygehusapotekerne. Dette skal sikre, at akutsygeplejen kan planlægges og
koordineres med den præhospitale indsats, jf. den politiske aftale, uden at
adgangen til medicin skaber barrierer herfor. Det skal sikres, at rammerne for
medicin også gælder i de tilfælde, hvor kommunerne drifter akutsygeplejen.
Danske Regioner vil opfordre til, at der bliver fulgt op herpå i kommende
lovgivning, hvis nødvendigt
1.3.3. Hjemmebehandlingsteams
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, s. 115, at regionsrådet
er ansvarlige for, at der ydes vederlagsfri regional akutsygepleje efter
lægehenvisning til personer med ophold i regionen. Det fremgår på side 117 af
bemærkningerne til bestemmelsen, at opgaveflytningen af akutsygeplejen skal
ses som led i indførelsen af de nye hjemmebehandlingsteams. Regionerne vil
med disse kunne gentænke indsatser i eller tæt på borgernes hjem, bl.a. med
fokus på at øge monitorering af borgerens tilstand digitalt og køre ud i
borgerens hjem og assistere med behandling og tidlige indsatser. Danske
Regioner er enige i, og understreger vigtigheden af, at akutsygeplejen netop
forstås som en del af disse kommende hjemmebehandlingsteams.
1.3.4. Organisering og ansvar
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget anvender forskellige formuleringer
om, hvem der har ansvaret for organisering og koordinering af akutsygeplejen.
Af lovforslagets bemærkninger til § 138 a, side 117, fremgår det, at
regionsrådet selv vurderer og beslutter, hvordan akutsygeplejen skal
organiseres, mens det på side 118, anføres, at de nye sundhedsråd skal
koordinere og organisere de nære sundhedstilbud, herunder akutsygeplejen.
Det anbefales, at det i lovforslaget tydeligt præciseres, at det er regionen, der
har det overordnede ansvar for organisering og koordinering af akutsygeplejen
pba. drøftelse i sundhedsrådene.
1.4 Bemærkninger vedr. genoptræning og specialiseret rehabilitering
Med reformen følger, at regionerne overtager ansvaret for genoptræning på
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer, der
efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning, jf. sundhedslovens § 84, om genoptræningsplaner samt
ansvaret for genoptræning på sundheds- og omsorgspladser.
Danske Regioner 97
11
1.4.1. Præcisering af målgrupper
Det følger af lovforslagets § 139 b, at regionsrådet skal tilbyde vederlagsfri
genoptræning på specialiseret niveau til personer, der efter udskrivning fra
sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Med
opgaveflyttet af dele af genoptræningsområdet følger, at Sundhedsstyrelsen
skal opdatere beskrivelserne af niveauerne for genoptræning. Det fremgår af
afsnit 3.1.3.1, i lovforslagets bemærkninger, s. 35, at Sundhedsstyrelsen vil
skulle præcisere den faglige afgrænsning af bl.a. målgrupperne for
genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau.
Det bør endvidere fremgå, at det også vil kræve en præcisering af
målgrupperne, der modtager almen genoptræning, da de mest specialiserede
dele skal flyttes til rehabilitering på specialiseret niveau. Det bør fremgå af
lovpakken, at den faglige afgrænsning af målgruppen skal svare til den økonomi
og det ansvar, der er overflyttet fra kommunerne til regionerne via
forårsaftalen, og det skønnede antal forløb, der følger heraf. Danske Regioner
opfordrer derudover til, at området følges tæt i forhold til, om den faglige
præcisering af målgrupperne stemmer overens med det, der er aftalt.
1.4.2. Det regionale socialområde
Det følger af lovforslagets § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsens og
regionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139 b, tilrettelægges i sammenhæng
med andre relaterede kommunale og regionale træningsindsatser m.v. efter
denne lov og anden lovgivning, og af bestemmelsens stk. 2, fremgår, at
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tilvejebringe tilbud om
genoptræning efter §§ 139 a og 139 b, ved at etablere behandlingstilbud på
egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom med andre
kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Danske Regioner
har tidligere henledt statens opmærksomhed på, om det juridisk vil være muligt
for regionerne, at trække på det regionale socialområde til, at løse ansvaret for
rehabilitering på specialiseret niveau. Det fremgår af bemærkninger til § 140
stk. 1, s. 127, at regionsrådets ansvar for genoptræning på specialiseret niveau
og rehabilitering på specialiseret niveau, vil kunne supplere og tilrettelægges i
henhold til relaterede indsatser i både regioner og kommuner, også indsatser
efter anden lovgivning, såsom lovgivning på det sociale område,
specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Danske Regioner
tolker, at dette betyder, at regionerne vil kunne trække på det regionale
socialområde til at levere rehabilitering på specialiseret niveau, men vi finder,
at det står uklart og bør præciseres.
1.4.3. Genoptræning på sundheds- og omsorgspladser
Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at regionsrådet er ansvarlige for at
yde sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og
omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på sundheds- og
omsorgspladserne. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 35, at der
som led i etableringen af sundheds- og omsorgspladser i regionerne, indføres
Danske Regioner 98
12
enkelte undtagelser for reglerne for genoptræning efter udskrivning fra
sygehusene. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, s. 105, at der også
kan iværksættes genoptræning på sundheds- og omsorgspladser på baggrund
af en konkret sundhedsfaglig vurdering fra en ansvarlig sundhedsperson på
pladsen, hvis det vurderes, at borgeren har behov for genoptræning under
opholdet. Det fremgår ikke klart, om der i disse tilfælde skal udarbejdes en
genoptræningsplan, hvordan typen af genoptræning skal kategoriseres, og om
der skal udarbejdes en genoptræningsplan, hvis genoptræningen skal fortsætte
i kommunen efterfølgende. Det er desuden uklart, om det vil være regionerne,
der skal vurdere om genoptræningen skal være basal eller avanceret, hvis
patienten er udskrevet til genoptræning på alment niveau, så længe patienten
ligger på en sundheds- og omsorgsplads.
1.4.4. Ansvaret for koordination
Det fremgår af bemærkningerne til § 140, stk. 1, s. 128, at det forventes, at
kommuner og regioner vil sikre sammenhæng for borgerens forløb på tværs af
sektorer. Det fremgår desuden af bemærkninger på s. 127, at genoptræning på
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau ligeledes kunne
supplere og tilrettelægges i henhold til relaterede indsatser i både regioner og
kommuner, også indsatser efter anden lovgivning såsom lovgivning på det
sociale område, specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet.
Danske Regioner bemærker, at koordinationen er en omkostningsfuld opgave,
og det bør fremgå tydeligt, hvem der har ansvar for hvad.
Det fremgår endvidere på s. 127, at sundhedsrådene forventes at få en central
rolle, i at sikre det fortsatte fokus på sammenhængende forløb for personer
med behov for genoptræning og samtidige indsatser efter anden lovgivning.
Det bemærkes, at det medfører en risiko for, at serviceniveau og kvalitet vil
blive varierende på tværs af sundhedsrådene.
1.4.5. Befordring
Det fremgår af lovens § 172 og § 263, at henvisningen til § 140, ændres til §§
139 a og 139 b. Det følger af bemærkningerne s. 145, at kommunerne fortsat
vil have ansvaret for at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til
genoptræningsindsatser efter §§ 139 a, og 139 b, samt at afholde udgifterne
hertil. Danske Regioner bemærker, at den foreslåede ændring følger den
allerede eksisterende struktur i reglerne om befordring i sundhedsloven,
hvorefter regionerne har ansvaret for at afholde befordringsudgifter til
behandling, der foregår på sygehuset og kommunerne til behandling uden for
sygehusene.
Det bemærkes dog, at de to afsnit på side 145, vedr. ændringen til lovens § 172
og § 263, kan fremstå modstridende, idet specialiseret genoptræning, som
foregår på et hospital, er en del af § 139 b. Det opfattes som om, at det første
Danske Regioner 99
13
afsnit beskriver, at kommunerne skal betale for al transport til genoptræning,
mens det ift. principperne i det andet afsnit er hospitalet, der betaler.
1.5. Bemærkninger vedr. sundhedsplaner og nærsundhedsplaner
Det følger af lovforslagets § 206 c, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter en national sundhedsplan, som sætter strategisk retning for
udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. Der
er i lovforslaget lagt op til, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den
nationale sundhedsplan, samt være i overensstemmelse med den regionale
sundhedsplan, jf. § 206 c, stk. 2. Danske Regioner anbefaler, at lovteksten i
stedet formuleres således, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i både den
nationale sundhedsplan og den regionale sundhedsplan. Dette for at sikre et
entydigt hierarki, hvor den regionale sundhedsplan udgør bindeleddet mellem
de nationale mål og lokale indsatser samt sikrer helhedstænkning på tværs af
sundhedsrådene.
Det følger af lovforslagets § 206 d, stk. 3, at forud for regionsrådets behandling
af nærsundhedsplanen, skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens
rådgivning. Danske Regioner anbefaler, at denne lovtekst udgår, så det alene er
regionsrådet som skal behandle nærsundhedsplanerne. Det vil nedbringe de
administrative byrder i forbindelse med sundhedsreformen og samtidig sikre et
entydigt ansvar for, at nærsundhedsplanerne er i overensstemmelse med såvel
den regionale som den nationale sundhedsplan.
Generelt vil Danske Regioner opfordre til, at regionerne kan få
Sundhedsstyrelsens rådgivning så smidigt og fleksibelt som muligt. Det gælder
bl.a. rådgivningen til de regionale sundhedsplaner. Samtidig er det vigtigt, at
Sundhedsstyrelsens rådgivning er præcis og hviler på et klart fagligt grundlagt.
Af lovforslagets bemærkninger s. 62, fremgår det, at ”[d]en foreslåede ordning
indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national
sundhedsplan, forstået således, at ministeren bemyndiges til at kunne træffe
beslutning om indholdet af planen. I praksis forventes det, at der vil være tæt
inddragelse af regioner og kommuner i fastlæggelsen af planen.” Danske
Regioner anbefaler en mere forpligtende formulering, hvor det fremgår, at der
i praksis vil være en tæt og tidlig inddragelse af regioner og kommuner i
fastlæggelsen af planen. Det skal sikre, at centrale, harmoniserende tiltag og
regionalt/lokalt handlerum afbalanceres i en løbende dialog, hvor det bl.a.
sikres, at der ikke stilles urealistiske krav til den samlede ressourceanvendelse
og organisatoriske kapacitet.
1.6. Bemærkninger vedr. økonomiske konsekvenser herunder it- og
dataunderstøttelse af regionernes nye myndighedsopgaver
Danske Regioner 100
14
1.6.1. Midlertidige økonomiske konsekvenser og it-udvikling
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, s. 77-78, at grundet regionernes i
forvejen omfangsrige it-systemer med mange funktionaliteter, der
understøtter regionernes eksisterende opgaver, antages det i lovforslaget, at
de implementeringsmæssige konsekvenser af opgaveflyt, jf. § 118 d, § 119, stk.
3, § 138 a og § 139 b, forventeligt vil bestå af primært ændrede konfigurationer
af eksisterende systemer, og dermed begrænsede
implementeringskonsekvenser og it-udvikling.
De regionale journal- og støttesystemer har mange funktionaliteter, og kan
med tilpasninger sandsynligvis understøtte mange af de kommende opgaver.
Danske Regioner bemærker hertil, at der mangler analyse og afdækning af de
eksisterende arbejdsgange og it-arkitektur forbundet med den kommunale
opgavevaretagelse, før der er tilstrækkeligt overblik over klinikernes behov og
de konkrete behov for teknisk udvikling og implementering forbundet med den
ændrede opgavefordeling. Den regionale tilpasning og udvikling af it-
understøttelse udfordres af, at sundhedsrådene først i foråret/sommeren 2026
skal træffe beslutning om driften af de opgaver, regionerne overtager ansvaret
for. Regionerne har derfor en meget kort frist til at sikre den fornødne it-
understøttelse, som ligeledes udfordres af, at beslutningerne kan variere på
tværs af sundhedsrådene i de enkelte regioner. Danske Regioner bemærker
hertil, at det bør fremgå tydeligt, hvis det er formålet med lovforslaget, at
regionerne it-understøtter opgaverne fremadrettet, uanset sundhedsrådenes
beslutning om, hvem der konkret udfører opgaverne.
Danske Regioner bemærker, at den afsatte økonomi til opgaveflytningen på
4,208 mia. kr., der overføres pr. 1. januar 2027, også er indregnet midler til
overheadudgifter, der fx skal dække udgifter til system- og dataunderstøttelse.
Danske Regioner bemærker, at det kan vedrøre udgifter til it-understøttelse i
regionerne, herunder øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse,
videreudvikling af nuværende systemer samt eventuel overtagelse af
kommunale systemer.
1.6.2. Deling af relevante data på tværs af myndigheder
Danske Regioner bakker op om formuleringen på side 111 og 118 om, at
kommuner og regioner også efter den ændrede ansvarsfordeling, jf. § 119, stk.
3 og § 138 a, skal sikre, at relevante data og information kan deles på tværs
imellem myndigheder, således at der ikke opstår uhensigtsmæssige hindringer
for den enkelte borgers forløb. Danske Regioner bemærker, at regionerne
allerede i dag i stort omfang deler relevante data på tværs af sektorer, fx via
Sundhedsjournalen, og det er nødvendigt, at kommunerne i højere grad deler
relevant information med regionerne.
1.7. Bemærkninger vedr. de økonomiske rammer
Danske Regioner 101
15
Danske Regioner bemærker indledningsvis, at det bør afsøges om regionernes
nuværende bogføringsregler i budget- og regnskabssystemer kan være i
modstrid med intentionerne om regionsrådets modtagelse af midler, der skal
ydes som tilskud til kommunerne.
1.7.1. Medfinansiering af kommunale opgaver
Danske Regioner finder det positivt, at det af bemærkningerne til lovens § 118
c, i punkt 3.2.3.1 understreges, at kommunerne har det entydige ansvar for
varetagelsen af de kommunale sundhedsopgaver.
Danske Regioner ønsker endvidere, at det i lovforslagets punkt 3.2.3.1
præciseres, at det gældende proportionalitetsprincip om, at regionerne kan
stille implementeringskrav i det omfang, der er proportionalitet mellem krav og
tilsagnets størrelse, kan give anledning til forskelligartet fortolkning, samt
afhænge af serviceniveau i de pågældende kommuner. Det fremgår ikke i
lovforslaget, hvad konsekvenserne er, hvis regionernes implementeringskrav
ikke efterleves. Det anbefales derfor, at der indsættes en præcisering om
ankemulighederne ift. uenigheder om opfyldelse af aftalebetingelser.
Det følger af lovens § 118 c, stk. 5, at et regionsråd kan indgå aftale med en
eller flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn til
medfinansiering af kommunalt anlæg på sundhedsområdet. Danske Regioner
mener, at dette bør præciseres yderligere. Det kan overvejes, hvilke krav og
dokumentation, der særligt skal gælde ved anlægsinvesteringer. Det bemærkes
i forlængelse heraf, at regionerne ikke må afholde anlægsudgifter til ikke-ejede
aktiver, hvorfor sådanne tilskud må bogføres som driftsudgifter, selvom de i
økonomiaftalen budgetteres som anlæg. Der efterlyses præcisering i lovgivning
af hensyn til korrekt økonomistyring mellem drift og anlæg.
Danske Regioner bemærker, at det ikke fremgår, at der tillades en forlænget
frist i opstartsåret 2026. Disse overgangsbestemmelser bør fremgå.
1.7.2. Bemærkninger vedr. fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsråd
målrettet kommunale indsatser.
Det følger af lovens § 118 c, stk. 3, at Indenrigs- og Sundhedsministeren
fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sundhedsråd i medfør af
regionslovens § 13, stk. 1, som regionsrådene kan anvende på aftaler med
kommunalbestyrelser efter stk. 1 og stk. 2. Danske Regioner bemærker, at der
i forlængelse af lovbemærkningerne, om minimumsrammer til sundhedsråd
ikke fremgår, at der af staten også fastsættes minimumsrammer på kommunalt
niveau gældende for den andel af midlerne, der er koblet op til de bindende
krav til kommunale indsatser i kvalitetsstandarderne. Disse dele har en
sammenhæng til hinanden, så det bør fremgå tydeligt.
Danske Regioner 102
16
Danske Regioner mener endvidere, at det i bemærkningerne bør fremgå, at
Indenrigs- og sundhedsministeren inddrager Danske Regioner ifm. den årlige
fastsættelse af minimumsrammer målrettet kommunale indsatser.
1.7.3. Krav til statsligt tilskud til regionerne til kommunale sundhedsindsatser
Det følger af lovens § 246 a, at staten yder et tilskud til nær sundhed til
regionerne, som målrettes til at finansiere aftaler mellem regionsråd og
kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale
sundhedsopgaver i medfør af § 118 c, stk. 1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes
årligt af finansministeren med tilslutning af Folketingets Finansudvalg. Danske
Regioner mener, at det bør fremgå tydeligere hvad der skal ske med ikke-
forbrugte midler i kommunerne, og hvad det eventuelt kan have af påvirkning
på regionerne.
Danske Regioner bemærker, at der som følge af sundhedsreformens elementer
skal ske en række ændringer og tilpasninger i regionernes budget- og
konteringspraksis, herunder ift. sundhedsrådenes midler til kommunale
indsatser. Det fremgår i lovbemærkningerne, at opfølgningen i regionernes
regnskaber på sundhedsrådenes midler til kommunale indsatser forudsætter,
at den nuværende kontoplan ændres og tilpasses hertil.
1.8. Generelle bemærkninger
Danske Regioner vurderer overordnet, at lovforslaget er i overensstemmelse
med sundhedsreformens intentioner og de rammer, som efterfølgende er
aftalt i forårsaftalen. I forårsaftalen blev det dog aftalt, at der skal ses på
mulighederne for i kommende lovgivning, at skabe yderligere hjemler til, at
regioner og kommuner kan samarbejde om opgaver i det nære
sundhedsvæsen. Danske Regioner savner generelt, at der skabes bedre og
mere smidige rammer for en fleksibel opgaveløsning på tværs af regioner og
kommuner, fx med henblik på nemmere at kunne samarbejde i en fælles
lokation, hvor der er behov for at hjælpe hinanden i forbindelse med den
konkrete opgaveløsning. Det gælder smidigere rammer fx i forhold til fælles
indkøb, samarbejde om accessorisk virksomhed såsom fælles køkkener, fælles
visitation og bedre mulighed for udøvelse af fælles faktisk
forvaltningsvirksomhed. Det er en nødvendig forudsætning for at sikre en
sammenhængende indsats med borgeren i centrum samt, at sundhedsrådene
reelt kan løfte deres fælles populationsansvar og sikre den bedst mulige
anvendelse af de begrænsede personaleressourcer. Dette bør derfor indgå som
et centralt element i lovforslaget.
Danske Regioner bemærker desuden, at de forskellige dele af lovforslaget er
beskrevet forskellige steder i den samlede lovpakke. Det bør sikres, at der er
Danske Regioner 103
17
stringens i ordlyd og formuleringer i de enkelte afsnit, så det der ikke opstår
uklarhed, og at formuleringer kan fortolkes modsatrettet.
2. Tilpasning af regionernes øvrige opgaver
Danske Regioner konstaterer med tilfredshed, at regionerne fremadrettet ud
over sundhedsopgaven har en opgaveportefølje, der omfatter en række øvrige
opgaver, herunder i relation til jordforurening, råstofindvinding på land,
uddannelsesområdet, indstillingsret til socialfondsmidler og opgaver relateret
til kollektiv trafik.
Danske Regioner vurderer, at der generelt er overensstemmelse mellem Aftale
om sundhedsreform 2024 og lovforslagets tilpasninger på andre opgaver end
sundhedsområdet.
2.1 Forslag til ændring af vandforsyningsloven
Det følger af lovforslaget, at vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves,
og der i stedet indsættes et nyt stk. 4, hvoraf fremgår, at såfremt der ikke opnås
enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning
af indsatsplanen for kommunen, skal kommunalbestyrelsen forelægge sagen
for miljømisteren, som herefter træffer afgørelse. Ændringen medfører, at
regionernes mæglingsopgave samt kommunens pligt til registrering af
indvindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et amtsråd, ophæves.
Det følger af lovforslaget, at i vandforsyningslovens § 70, udgår henvisningen
til en landvæsensret og et amtsråd. Danske Regioner bemærker, at
ændringerne ikke har betydning for regionernes arbejde med at løse
myndighedsopgaver inden for jord- og råstofområdet. Hertil bemærkes, at den
foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 70, er en konsekvensændring i
medfør af, at landvæsensretter og amter blev nedlagt i 2007.
2.2 Forslag til ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse
Det fremgår af lovforslagets §§ 3, 4 og 5, at regionsrådet fortsat vil have
mulighed for at yde udviklingstilskud på uddannelsesområdet, idet
henvisningen til den regionale udviklingsstrategi bortfalder.
Danske Regioner bakker op om denne tilpasning af lovgivningen, og at
regionerne dermed fortsat kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud
til ungdomsuddannelser, forberedende grunduddannelser og
voksenuddannelser, samt at indstillingsretten til 20 procent af EU-
Danske Regioner 104
18
socialfondsmidler i 2021-2027 bibeholdes (herunder at regionen fortsat kan
søge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under
Socialfonden). Danske Regioner bemærker hertil, at regionerne bidrager til, at
unge i alle dele af landet har nærhed og valgfrihed til en ungdomsuddannelse
af høj kvalitet, og regionerne har desuden et særligt fokus på, at flere vælger
og gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette forudsætter, at regionerne
kontinuerligt har mulighed for at udvikle området i samarbejde med
uddannelsesinstitutionerne, kommuner, virksomheder m.fl.
Der bør ske en tilsvarende tilpasning af støttehjemlerne i hhv.
miljøbeskyttelseslovens § 18 a og i naturbeskyttelseslovens § 55 a, således at
der heller ikke i disse bestemmelser henvises til den regionale
udviklingsstrategi, idet koblingen her alene bør være til regionernes
lovhjemlede opgaver.
2.3. Forslag til ændring af lov om planlægning
Med lovforslagets § 22 a, stk. 2, i lov om planlægning, foreslås, at der skal ske
et bortfald af regionsrådenes adgang til at fremsætte forslag til
landsplanlægning over for ministeren for byer og landdistrikter.
Den foreslåede ændring af § 22 a, stk. 2 vurderes uhensigtsmæssig i det
omfang, det begrænser regionernes muligheder for at understøtte udviklingen
og tilgængeligheden i landdistrikterne ift. den kollektive mobilitet (offentlig
servicetrafik), jordforurening og råstoffer.
2.4. Forslag til ændring af lov om erhvervsfremme
Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme, bortfalder regionernes
opgaver vedrørende regionale udviklingsstrategier, udviklingsaktiviteter i
relation til udviklingsstrategierne, samt indstillingsret til bestyrelser på
erhvervsfremmeområdet.
Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at dette er i overensstemmelse
med det foreslåede i Aftale om sundhedsreform 2024.
Danske Regioner finder det positivt, at regionernes fortsat har mulighed for at
deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder
Interreg-projekter, der ligger inden for regionernes opgaveportefølje på det
regionale udviklingsområde, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Danske
Regioner noterer sig desuden, at den administrative forankring af nogle af
Interreg-programmerne fortsat vil være i regionerne. Det må i den forbindelse
forudsættes, at de eksisterende regler om grænseoverskridende og
internationale samarbejder videreføres fleksibelt i en kommende revidering af
Danske Regioner 105
19
bekendtgørelsen om regioners grænseoverskridende og internationale
samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse
organers sammensætning. Danske Regioner opfordrer til, at
erhvervsministeren i bekendtgørelsen om det grænseoverskridende og
internationale samarbejde sikrer, at regionerne fortsat kan arbejde med den
kollektive trafik og mobilitet i de interregionale samarbejder.
Danske Regioner bemærker, at regionernes opgaver vedrørende kollektiv trafik
og mobilitet ikke omtales i lovpakken. I Aftale om sundhedsreform 2024, s. 24,
anføres det, at opgaver relateret til kollektiv trafik fortsat indgår i regionernes
opgaveportefølje, samt at man desuden afventer anbefalingerne fra
Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.
Danske Regioner ønsker i denne sammenhæng at bemærke, at det er
væsentligt for at løfte ansvaret for den regionale kollektive trafik, at regionerne
fortsat kan arbejde med mobilitet og udvikle nye mobilitetsløsninger som
eksempelvis samkørsel, cyklisme, delemobilitet, fleksibel transport og
tilbringertrafik til de regionale busnet og jernbanerne.
Danske Regioner mener endvidere, at regionerne som led i ansvaret for den
regionale kollektive transport, fortsat har behov for at kunne samarbejde med
kommuner, stat og øvrige, herunder afgive høringssvar, om den fremtidige
udvikling i regionen, infrastruktur og udvikling i yderområderne mv., i det
omfang det har betydning for den regionale kollektive trafik.
2.5. Forslag til ændring af lov om regionernes opgaver og kommunernes
samarbejde på kulturområdet
Det fremgår, at der i lovforslagets § 1, indsættes et nyt stk. 2 , hvorefter Region
Østdanmark og Region Syddanmark skal have adgang til at kunne deltage i og
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på tværs af landegrænser på
kulturområdet.
I de specielle lovbemærkninger til § 1, stk. 2, s. 168 anføres det, at: ”Det drejer
sig konkret om det regionale samarbejde i den dansk-tyske grænseregion og
mellem Danmark og Sverige i hovedstadsregionen”. Danske Regioner lægger til
grund, at henvisningen til den dansk-tyske grænseregion også omfatter den
nuværende Region Sjælland, således at hele den kommende Region
Østdanmark vil have adgang til at deltage i grænseregionale samarbejder på
kulturområdet. Region Sjælland har gennem mange år prioriteret det
grænseregionale samarbejde omkring Femern Bælt meget højt for at sikre, at
de udviklingsmæssige muligheder, som den faste forbindelse skaber, bliver
udnyttet optimalt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at hele den
kommende Region Østdanmark fortsat kan samarbejde med tyske partnere om
Danske Regioner 106
20
bl.a. nedbrydning af kulturelle barrierer gennem konkrete projekter med fokus
på sprog, kulturforståelse mv.
Danske Regioner ser positivt på, at regionerne fremadrettet kan gennemføre
initiativer af kulturel karakter inden for sundhedsvæsenets rammer, når
initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finansieret af
sundhedsbudgettet. Danske Regioner bemærker, at der er evidens for den
effekt, som kunst og kultur har på sundhed, trivsel og livskvalitet, og at
samarbejdet med kulturlivet og sundhedsvæsenet er til gavn for både borgere,
patienter, pårørende og sundhedspersonale.
2.6. Ikrafttrædelse ift. ændringer på kulturområdet
Det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at der i lovforslaget
lægges op til, at ændringer på kulturområdet træder i kraft den 1. januar 2026.
Danske Regioner bemærker, at det er i modstrid med både den politiske aftale
og økonomiaftalen for 2026, der fastslår, at midlerne fra kulturområdet først
overføres til kommunerne fra 2027.
2.7. Overgangsbestemmelse vedr. tilskud til kulturelle anliggender
Danske Regioner ser positivt på, at det af lovforslagets § 10, fremgår, at
regionerne i en overgangsperiode vil kunne udbetale midler til flerårige
kulturprojekter, der ved lovens ikrafttrædelse allerede har modtaget bindende
tilsagn om støtte, i overensstemmelse med det afgivne tilsagn.
Venlig hilsen
Anders Kühnau Mads Duedahl
Danske Regioner 107
21
Bilag [tekniske bemærkninger]:
Det fremgår af lovforslagets s. 53, at:
”Det foreslås, at der indsættes en ny § 243 a i sundhedsloven”
Dette bør retteligt være en ny § 246 a.
Det fremgår af lovforslagets s. 73, at:
”Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige personoplysninger i medfør
af de foreslåede bestemmelser om opgaveflytning kan ske i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, jf. stk. 2 og 3. Regionsråd og
kommunalbestyrelser vil således have eller få opgaver, som forudsætter
behandling af personoplysninger.”
og:
”Det er vurderingen, at behandlingen af følsomme personoplysninger efter de
foreslåede opgaveflytninger kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 6, stk. 1. Det er vurderingen, at de foreslåede
bestemmelser vil leve op til kravene i forordningens artikel 9, stk. 2, litra h, idet
regionråds og kommuners behandling af følsomme personoplysninger,
herunder oplysninger om patienters helbredsforhold, er en forudsætning for, at
myndighederne kan tilbyde den sundhedsomsorg og -behandling, som de efter
lovforslaget bliver pålagt.”
Danske Regioner bemærker, at det bør præciseres, at der henvises til artikel 6,
stk. 1, litra e.
Det fremgår af lovforslagets s. 106, at
”Den foreslåede bestemmelse giver regioner mulighed for at indgå aftaler med
kommunale leverandører af sundheds- og omsorgspladser på vegne af
regionsrådet. I medfør af lov nr. L 213 fremsat d. 24. april 2025 om overgangen
til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven) vil regionsrådet i 2026 skulle træffe
beslutninger angående af driften af hele eller dele af sundheds- og
omsorgspladser fra 1. januar 2027.”
Danske Regioner bemærker, at der i fjerde linje efter regionsrådet, også bør
henvises til det forberedende regionsråd i Region Østdanmark.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslagets §§ 3, 4 og 5, jf.
pkt. 3.6.3, s. 65, at der med bestemmelserne sker bortfald af regionale opgaver
Danske Regioner 108
22
på undervisningsområdet, da der sker en ændring af bestemmelserne som
følge af, at de regionale udviklingsstrategier bortfalder, hvorfor der ikke
længere kan ydes tilskud med henblik på at understøtte disse.
Det fremgår imidlertid af de specielle bemærkninger til bestemmelserne, s.
161-163, at regionsrådet fortsat efter ansøgning fra de samme institutioner kan
yde tilskud til de samme formål som hidtil.
Danske Regioner bemærker, at det således ikke er korrekt at tale om
opgavebortfald på undervisningsområdet, da der umiddelbart ikke sker en
substantiel ændring af regionens opgaver ved ansøgninger om tilskud fra de
nævnte institutioner. Dette bør afspejles i formulering af bestemmelsen,
bemærkningerne til bestemmelsen og vurderingen af lovforslagets økonomiske
og administrative betydning.
Det bemærkes, at de økonomiske konsekvenser af flytning af kulturmidlerne til
kommunerne ikke er beskrevet i lovforslaget, jf. afsnit 7.1.2, s. 76. De
økonomiske konsekvenser er hverken beskrevet i tabellen side 76 (Økonomiske
konsekvenser for opgaveflytning for kommuner, regioner og staten) eller
afsnittet ’For så vidt angår pkt. 3.6, side 79. Retvisende bør de økonomiske
konsekvenser af flytning af kulturmidler til kommunerne fremgå.
Det fremgår af lovforslagets s. 102, at
”Regionen har ansvaret for, at kommunen får rettidig og relevant information
om borgerens behov inden afslutning af opholdet. Herunder er regionen
ansvarlig for at sikre, at oplysninger om borgerens forsatte behandling,
herunder medicinske behandling, er til rådighed for kommunen. Formålet med
dette er at sikre, at kommunen bl.a. har den nødvendige tid til at igangsætte de
rette indsatser, som f.eks. som pleje og omsorg, behandling og genoptræning i
hjemmet, samt at sikre, at de nødvendige hjælpemidler, arbejdsredskaber mv.
er tilgængelige ved hjemkomst”.
Danske Regioner ønsker, at ansvaret for at dele rettidig og relevant information
om borgerens behov også gælder kommunerne. Det er vigtigt i de situationer,
hvor en borger kommer fra eget hjem til en sundheds- og omsorgsplads.
Det fremgår af lovforslagets s. 103, at
”De sundhedsfaglige indsatser som f.eks. observation, pleje og/eller
behandling, genoptræning og basal palliation, skal tilsammen understøtte et
rehabiliterende sigte med henblik på at forbedre, vedligeholde eller forsinke
forværring af borgerens psykiske og kognitive funktionsniveau i en
sammenhængende indsats med let adgang til lægefaglige kompetencer”.
Danske Regioner ønsker at gøre opmærksom på, at der på linje 4 i citatet er en
slåfejl, da der i stedet for ”psykiske” skal stå ”fysiske”.
Danske Regioner 109
1
18-09-2025
EMN-2025-00566
1806102
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Kopi til: sad@sum.dk og sse@sum.dk
Danske Regioners høringssvar over forslag om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 5. september 2025 sendt et udkast
til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af
opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,
etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.), i høring.
Danske Regioner fremsender herved høringssvar på vegne af de fem regioner.
Høringssvaret sendes med forbehold for godkendelse i Danske Regioners
bestyrelse den 25. september 2025.
1. Generelle bemærkninger
Danske Regioner bakker op om, at der skabes en langsigtet løsning med
mulighed for at indgå horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og
kommuner i forbindelse med, at regionerne overtager opgaver fra
kommunerne. Danske Regioner kan derfor også støtte, at den nuværende
mulighed i overgangsloven for, ved bekendtgørelse at henlægge opgaver fra
region til en kommune i overgangsperioden, ophæves. Danske Regioner finder
det således positivt, at der med lovforslaget skabes mulighed for at indgå
horisontale samarbejder i overensstemmelse med udbudsreglerne, med
henblik på at understøtte sundhedsreformens målsætninger.
Det fremgår af forslag til ændring af både overgangsloven (§ 5, stk. 2) og
sundhedsloven (§ 118 d, stk. 1), at kontrakten mellem en region og en eller flere
kommuner skal opfylde kravene til offentlige kontrakter mellem ordregivere
efter udbudslovens § 15 om horisontale samarbejdsaftaler. Hertil fremgår det
af lovforslagets bemærkninger, at fristen for at indgå horisontale
samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner, forventes fastsat til den 1.
april 2026. Ifølge lovforslagets bemærkninger, vil regionerne have ansvaret for
at vurdere, om kriterierne for at indgå horisontale samarbejdsaftaler er opfyldt,
Danske Regioner 110
2
hvilket vurderes at kunne blive en juridisk vanskelig og administrativ tung
opgave for regionerne.
Danske Regioner opfordrer derfor til, at der udarbejdes vejledning til regioner
og kommuner og imødeser, at ministeriet hurtigst muligt udarbejder
bekendtgørelser til nærmere afklaring af rammer og proces. Hertil finder
Danske Regioner, at det vil være nyttigt, hvis der udarbejdes en skabelon eller
lignende til brug for de aftaler, der skal indgås for at regulere samarbejdet.
2. Bemærkninger vedr. forslag til ændring af sundhedsloven
Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 1, at et regionsråd og en
kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser kan indgå en kontrakt
om samarbejder om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære
sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der lægges vægt på, at den nye
§ 118 d, udelukkende henviser til opgaveløsning i relation til sundhedslovens
kapitel IX om ”kommunale sundhedsydelser”.
Danske Regioner finder, at der er behov for at foretage en undersøgelse af, om
der med en snæver henvisning alene til sundhedslovens kapitel IX, er skabt en
løsning, som er bred nok til at omfatte alle relevante driftsopgaver for
områderne, som overdrages til regionerne. Der henvises i den forbindelse også
til Danske Regioners ønske om, at der skabes en klar hjemmel til regionernes
samarbejde med bl.a. kommuner, jf. sundhedslovens § 78.
Endelig bemærkes det, at når § 118 d, også skal udgøre hjemlen for indgåelse
af samarbejdsaftaler omkring tidspunktet for etableringen af den nye region
Østdanmark, bør ”herunder det forberedende regionsråd”, også tilføjes denne
bestemmelse.
Vedr. indgåelse af aftaler mellem en region og flere aktører, herunder
kommuner
Af lovforslagets bemærkninger til § 118 d, stk. 1, side 17, fremgår, at
”Bestemmelsen vil således ikke omfatte aftaler mellem en region og en eller
flere kommuner, der ligger i andre regioner. Ligeledes vil bestemmelsen ikke
omfatte aftaler mellem flere regioner, ligesom den ikke vil omfatte aftaler, som
alene indgås mellem kommuner.”
Danske Regioner gør opmærksom på, at der fortsat skal være mulighed for, at
regionerne kan benytte hinandens tilbud, på tværs af regionsgrænserne.
Danske Regioner finder det hertil vigtigt, at lovforslaget giver mulighed for, at
en opgave kan løses med og af flere leverandører, alt efter opgavens
kompleksitet. Dette er særligt nødvendigt indenfor specialiseret rehabilitering,
hvor der i dag er flere aktører på området. Der er tale om aktører, der både er
private, kommunale og regionale, og som hver især har opbygget særlige
Danske Regioner 111
3
kompetencer indenfor deres felt. Danske Regioner finder på den baggrund, at
det skal præciseres i lovens bemærkninger til § 118 d, at en opgave kan deles
op sådan, at en del af en konkret opgave løses af private leverandører, på
baggrund af et udbud, mens en anden del af opgaven løses af kommunale
leverandører, på baggrund af en horisontal samarbejdsaftale, og den sidste del
af opgaven af regionale leverandører. For at sikre den bedste
patientbehandling, er det derfor væsentligt, at en opgave kan løses af flere
aktører og ikke kun en enkelt aktør på området.
Vedr. visitationskompetencen
Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 1, at et regionsråd, en
kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i tilknytning til opgaven
med at levere en sundhedsydelse også vil kunne få overdraget ansvaret for at
tildele sundhedsydelsen.
Af lovforslagets bemærkninger til § 118 d, side 9, fremgår, at ansvaret for at
beslutte visitering til eller tildeling af sundhedsydelser (tildelingskompetencen)
godt kan overdrages, men dog under den forudsætning, at det vil blive
varetaget af det regionsråd eller den eller de kommunalbestyrelser, som i øvrigt
får ansvaret for at levere sundhedsydelsen.
Danske Regioner noterer sig, at der gives mulighed for at regionen kan
overdrage ansvaret for visitationen af eller tildelingen af en sundhedsydelse til
kommunen. Danske Regioner bemærker hertil, at der vil være behov for en
nærmere drøftelse af, hvordan udmøntningen samt administrationen heraf i
praksis skal foregå. Danske Regioner bemærker hertil, at det er væsentligt, at
visitationsmuligheden i forbindelse med en horisontal samarbejdsaftale er
formuleret som et ”kan” i forhold til kommunerne, således det er en regional
beslutning, hvordan visitationen foretages. Det er af relevans for såvel
mulighederne for regional forankring af opgaven i fremtiden pga. erfaringer
med de nye opgaver, men kan også være relevant i forhold til at sikre
fleksibilitet i opgavevaretagelsen på kort sigt.
Vedr. § 78 i sundhedsloven
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, side 7 og side 19, at sundhedsloven
allerede indeholder forskellige udtrykkelige hjemler til offentlige myndigheder
om at kunne indgå i samarbejder med private og andre offentlige myndigheder,
bl.a. sundhedslovens §§ 78, 203 og 239. Det fremgår endvidere, at
bestemmelserne ikke udgør hjemler til at fravige reglerne om offentlige udbud.
Danske Regioner anbefaler, at det tydeligt fremgår af lovens bemærkninger, at
et samarbejde indgået i henhold til sundhedslovens § 78, også vil kunne udgøre
et horisontalt samarbejde efter udbudslovens § 15, hvis kriterierne i
bestemmelsen herfor er opfyldt. Endvidere bør det fremgå, at andre af
udbudslovens undtagelsesgrunde, f.eks. § 22 om forskning og udvikling, vil
Danske Regioner 112
4
kunne være relevante. Dette særligt henset til, at sundhedslovens § 78 ikke
alene tjener som hjemmel for samarbejder med private virksomheder og/eller
organisationer, men også som hjemmel for regionernes samarbejder med bl.a.
staten, universiteter og andre landes sundhedsmyndigheder.
Vedr. kontrakter
Det følger af lovforslagets § 118 d, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om kontrakter omfattet af stk. 1, herunder om, hvor lang
tid der mindst skal gå fra kontraktens indgåelse indtil dens ikrafttræden, om
kontraktens gyldighedsperiode, om partnernes adgang til at kunne opsige
kontrakten og om meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om
indgåelse af kontrakten, hvilket Danske Regioner bakker op om.
Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt for regionerne at kende disse
tidsperioder, grundlaget for evt. opsigelse af kontrakten, hvordan
misligholdelse af kontrakten skal håndteres samt grundlaget for tilpasning på
baggrund af de nye nationale rammer, da det har betydning for tilrettelæggelse
af opgaverne. Danske Regioner foreslår en minimumsgyldighedsperiode på 1
år.
Vedr. retningslinjer for udgifter
Det fremgår af lovforslagets § 118 d, stk. 4, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling
af udgifter efter stk. 3.
Danske Regioner bemærker hertil, det er vigtigt, at der fastsættes retningslinjer
for beregningen, herunder kontrol med, at kommunen ikke påfører regionen
utilsigtede omkostninger udenom regionens kontrol. Det er endvidere vigtigt,
at regionerne kan stille specifikke krav og forudsætninger i en aftale for driften,
hvis en kommune varetager opgaven, fx om systemanvendelse, visitation,
indgange, kvalitetskrav osv.
Danske Regioner mener, at der behov for at fastsætte både regler og
vejledninger til aftaler om finansiering og parternes vurdering af, hvad der
indgår i både direkte og indirekte udgifter. Danske Regioner og regionerne
stiller sig til rådighed i forbindelse med det forestående arbejde om
udarbejdelse af regler og vejledninger, herunder ift. økonomi- og styringsmodel
i aftalerne.
Vedr. overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
Det fremgår af lovforslagets § 205 e, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og
mellem kommuner af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte,
herunder om ansattes rettigheder, når der som led i kontrakter mellem
Danske Regioner 113
5
regionsråd og kommunalbestyrelser indgået i medfør af øvrige regler i denne
lov overdrages opgaver mellem dem.
Danske Regioner bemærker, at formålet med den nye § 205 e, om overførsel af
aktiver, passiver, rettigheder, medarbejdere m.v., kun er sparsomt beskrevet i
bemærkningerne. Hertil bemærkes, at regler om virksomhedsoverdragelse af
medarbejdere ved ophør af aftalerne er nødvendige, hvis det viser sig, at
strukturelle forhold giver behov herfor. Regler om overførsel af aktiver/passiver
synes dog mindre relevant, når § 205 e netop henviser til de frivillige aftaler,
der indgås i medfør af andre bestemmelser i sundhedsloven, der forudsætter
fuld udgiftsdækning for den myndighed, der udfører opgaven, hvorimod
overgangslovens § 5 er relevant, da den handler om opgaver der fortsat
varetages efter den 1. januar 2027.
Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår af loven, at overførsel af
aktiver, passiver, rettigheder og pligter kan ske, også på et senere tidspunkt
efter eventuelt ophør af en horisontal samarbejdsaftale. Danske Regioner
bemærker hertil, at det virker uklart, hvorvidt virksomhedsoverdragelsesloven
gælder for senere overdragelse af personale, når det af lovforslaget fremgår, at
indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
overførsel og fordeling af ansatte og ansattes rettigheder. Endvidere
bemærkes, at der mangler eksempler på, hvornår udstedelse af
bekendtgørelser kan blive aktuelle samt en mere præcis afgrænsning heraf.
Danske regioner bemærker, at det er uklart i lovgivningen, hvorvidt der skal
indgås delingsaftaler efter ophør af et horisontalt samarbejde. Danske Regioner
mener, at reglerne skal tydeliggøres i lovgivningen, og det som udgangspunkt
bør være de nuværende vilkår i overgangsloven vedr. delingsaftaler, som bør
finde anvendelse.
3. Forslag til ændring af overgangsloven
Det fremgår af lovforslagets § 5, stk. 2, at en region herunder det forberedende
regionsråd for Region Østdanmark, kan indgå en kontrakt med en kommune
om, at kommunen på regionens vegne varetager driften af en eller flere
opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, side 13-14, at ordningen
udelukkende omhandler samarbejdsaftaler om, at en kommune på regionens
vegne skal varetage driften af en eller flere opgaver, som den 1. januar 2027
ellers overføres til regionen. Ordningen giver ikke mulighed for at omfordele
ansvaret mellem flere kommuner.
Der er i lovforslagets § 118 d, stk. 1, stillet forslag om, at et regionsråd og en
eller flere kommunalbestyrelser kan indgå kontrakt om samarbejde om
kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Danske
Danske Regioner 114
6
Regioner bemærker hertil, at for at regionerne og kommunerne får så meget
fleksibilitet som muligt til at indrette den offentlige opgavevaretagelse i det
nære sundhedsvæsen, bør det også i overgangsåret være muligt for
regionsrådet at indgå kontrakter med flere kommunalbestyrelser samt at
regionen kan give borgeren et tilbud, selvom borgeren bor i en anden
kommune, end den kommune regionen har indgået en horisontal
samarbejdsaftale med om driften af opgaven.
Det fremgår videre af overgangslovens § 5, stk. 3, at fastsætter indenrigs- og
sundhedsministeren ikke regler efter stk. 2 for en kommune, skal kommunen
også efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for den frist, der
fastsættes i medfør af stk. 6, anmoder kommunen herom, varetage driften af
opgaven på vegne af regionen inden for en periode, der fastsættes efter stk.
7. Dog varetages ansvaret for opgaven af regionen.
Med lovforslaget foreslås, at ”Fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren
ikke regler efter stk. 2” ændres til ”Indgås der ikke med en kommune en
kontrakt omfattet af stk. 2”.
Danske Regioner støtter op om, at muligheden for at anmode en kommune om
at varetage driften af opgaven, fastholdes. Danske Regioner finder dog, at der
er behov for en uddybning af, hvordan regionen skal anmode kommunen om
at varetage en opgave frem til og med 2028 efter indstilling fra en region i
henhold til stk. 3. I den forbindelse skal det uddybes, hvilken type aftale, og på
hvilke vilkår denne aftale skal indgås med en kommune.
4. Forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse
Danske Regioner finder det positivt, at der fortsat kan gives støtte til
samarbejdsprojekter med relevante statslige, regionale og lokale interessenter
på miljøbeskyttelsesområdet inden for både jordforurenings- og
råstofområdet.
5. Forslag til ændring af lov om naturbeskyttelse
Det foreslås, at naturbeskyttelseslovens § 55 a, ophæves. Ifølge bestemmelsen
kan regionsrådet give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at
realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsstrategi efter lov
om erhvervsfremme inden for lovens formål.
Danske Regioner finder det beklageligt, at paragraffen ophæves og ikke kun
ændres, så den regionale udviklingsstrategi udgår af paragraffen. Danske
Regioner vurderer dog, at regionerne fortsat kan arbejde med natur i
råstofgrave som en del af myndighedsopgaven på råstofområdet.
Danske Regioner 115
7
Venlig hilsen
Anders Kühnau Mads Duedahl
Danske Regioner 116
Danske Seniorer
Griffenfeldsgade 58
2200 København N
Tlf.: 35 37 24 22
CVR: 10 78 87 14
info@danske-seniorer.dk
www.danske-seniorer.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
cc. flf@sum.dk ; sse@sum.dk
København 23. juni 2025
Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i skrivelse af 4. juni 2025 anmodet om eventuelle kommentarer
til ovenstående lovforslag.
Lovforslaget er et element i de love, der skal udmønte sundhedsreformaftalen fra november 2024. Med
disse love vil der ske en ny organisering og en ny retning for sundhedssystemet i Danmark, således at de
dyre sygehusene så vidt muligt aflastes, og der sker en bedre geografisk fordeling af
sundhedsressourcerne og en mere helhedsorienteret sundhedsindsats. Danske Seniorer er generelt enig i
de målsætninger, sundhedsreformen indeholder, men har naturligvis enkelte kommentarer.
Opgaveflytning
Med lovforslaget flyttes en række opgaver fra kommunerne til regionerne. Et væsentlig led heri er
regionernes overtagelse af formentlig omkring 75% af kommunernes midlertidige pladser i flg.
Sundhedsstyrelsens notat fra april 2025. Disse bliver nu regionale sundheds- omsorgspladser. Den
enkelte borger vil ofte kunne overgå fra at blive behandlet i regionalt regi til at høre til i kommunalt
regi, f.eks. medens der ventes på en plejehjemsplads. Danske Seniorer lægger vægt på, at den enkelte
borger ikke fysisk flyttes rundt på grund af ændring af regi, men at der kun er én ”station” mellem
sygehus og plejehjem eller egen bolig.
I 3.5.1.2. nævnes, at der vil komme et forslag om patient- og pårørendeudvalg. Der nævnes ikke i
nuværende forslag noget om Ældreråd, og der lægges – så vidt man kan se – heller ikke op til at
behandle spørgsmålet i det nævnte kommende forslag. Med den kommende ordning, der indebærer
overflytning af kommunale opgaver fra kommuner til regioner, vil Ældrerådenes kompetenceområde
umiddelbart blive tilsvarende begrænset. Det bør overvejes, hvordan Ældrerådenes rolle skal være i den
nye ordning: Er det idéen, at Ældrerådene kun skal kommentere, det der er i kommunalt regi eller skal
afgrænsningen være, det der foregår i kommunen på ældreområdet? Det vil formentlig være
hensigtsmæssigt, at Ældrerådene hele tiden er berettigede og forpligtigede til at kommentere, det der
foregår i kommunen på området, herunder overgangene mellem forskellige dele af sundheds- og
omsorgsområdet.
National sundhedsplan og nærsundhedsplaner
I § 206 c i lovforslaget står: ”Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter en national sundhedsplan”.
Man kan forstå af bemærkningerne, at det vil ske efter oplæg fra Sundhedsstyrelsen og i samarbejde
med regionerne og kommunerne. Den nationale sundhedsplan skal sætte retningen for
Danske Seniorer 117
- 2 -
sundhedsindsatsen i Danmark og danne rammen for de regionale sundhedsplaner. Det oplyses, at den
nationale sundhedsplan skal skabe en samlet plan for et sundhedsvæsen tættere på borgerne med mindre
belastning af hospitalerne og en bedre geografisk fordeling af sundhedspersonalet.
Der lægges op til, at den nationale sundhedsplan skal være en art grundlov for sundhedsindsatsen i
Danmark; men der lægges ikke op til at den skal behandles i Folketinget eller i øvrigt være genstand for
en offentlig debat. Danske Seniorer er meget betænkelige over denne fremgangsmåde. Den nationale
sundhedsplan skal ikke kun være specialisternes plan, den skal være befolkningens plan, og det opnås
kun ved at respektere demokrati, debat og folkelig medindflydelse.
Med venlig hilsen
Katrine Lester
Direktør
Danske Seniorer 118
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
E-mail: sum@sum.dk med kopi til flf@sum.dk og sse@sum.dk.
Danske Tandplejeres høringssvar vedr. lovforslag om opgaveflyt, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar. Danske Tandplejere bakker op om, at
der kommer et øget fokus på smidige overgange mellem sektorer, herunder at der kommer en mere tydelig
ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner.
Danske Tandplejere finder det yderligere positivt, at børne- og ungetandplejen og tandplejeordningerne for
udsatte/sårbare voksne fortsat er forankret i kommunerne. Tandpleje bør være tæt på borgerne, så man
skaber de bedste betingelser for, at forebyggende arbejde er i centrum, at man møderne borgerne i
øjenhøjde, og at børn og familier får den støtte og rådgivning, de har brug for – tæt på, hvor de bor og lever
deres liv.
Det er dog meget centralt og vigtigt, at der også på tandområdet skabes de rette rammer/strukturer for en
tidlig forebyggende indsats og en løbende koordinering mellem kommuner og regioner.
Den orale forebyggelsesindsats bør prioriteres højere
Sammenhængen mellem sygdomme i mund og tænder og en lang række somatiske og psykiske sygdomme
er veldokumentet. Der er således sammenhæng mellem parodontitis (inflammatorisk sygdom i tændernes
støttevæv) og en række alvorlige sygdomme, som fx diabetes, leddegigt og hjerte-kar-sygdomme.
På trods af denne omfattende viden og dokumentation af sammenhængen mellem tandsundhed og det
generelle helbred, ser vi dag fortsat, at der er store udfordringer knyttet til tandområdet. Studier viser:
- At 78 pct. af plejehjemsbeboere havde behov for hjælp til mundhygiejne, men kun 7 pct. modtog
denne hjælp1.
- At op til 10 procent af dødsfald forårsaget af lungebetændelse på plejehjem kan forhindres ved
bedre mundhygiejne2.
- ”At sundhedspersonale både i primær og sekundær sektor mangler viden omkring udførelsen af
korrekt mundhygiejne, herunder hvilke midler og redskaber der bør anvendes, viden om
sammenhængen mellem mundhygiejne og systemiske infektioner samt medikamenters påvirkning af
mundens tilstand”3
1
Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:”Klinisk retningslinje –
Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020): https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne
2
Petteri Sjögren DDS, PhD, m.fl.: “A Systematic Review of the Preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and
Respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing Homes: Effect Estimates and Methodological Quality of
Randomized Controlled Trials” (2008): Sjögren - 2008 - Journal of the American Geriatrics Society - Wiley Online Library)
3
Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.: ”Klinisk retningslinje –
Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020): https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne
02. juli 2025
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
Danske Tandplejere 119
- At 91 pct. af de indlagte medicinske patienter på et dansk hospital allerede ved indlæggelse havde
ét eller flere problemer relateret til mundhulen4.
Det estimeres, at ca. 400-450 indlæggelser hvert år kan undgås alene, hvis mundhygiejnen forbedres hos
plejehjemsbeboere i Danmark. Det vil det betyde en besparelse på cirka 20 millioner kr. for samfundet5.
Studier viser yderligere, at fokus på mundhygiejne i forbindelse med indlæggelse på hospitaler kan føre til en
nedbringelse af antallet af indlæggelsesdage. Det er yderligere blevet påvist, at systematisk og sufficient
mundhygiejne på patienter, der får hjerteoperation, kan reducere forekomsten af lungebetændelse med hele
45 procent6. Et andet studie viser i forlængelse heraf, at der er store gevinster for patienterne og den øvrige
sundhedspersonale ved at inddrage tandplejerfaglige kompetencer på hospitalerne, bl.a. i form af færre
infektioner, færre smerter og færre senfølger som konsekvens af ubehandlet tand- og mundproblematik7.
Tandplejen bør derfor helt åbenlyst være en integreret del af de sundhedstilbud, som gives til borgerne og
bør indtænkes som et helt centralt element i at forebygge sygdomme og sikre bedre og mere
sammenhængende patientforløb, bl.a. for ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme.
Danske Tandplejere foreslår konkret:
1. At tandpleje og god mundhygiejne i højere grad prioriteres hos indlagte patienter, bl.a. ved at
ansætte tandplejere på alle landets hospitaler.
2. At patienter får udarbejdet en mundplejeplan ved udskrivning fra hospital/sygehus og dermed ved
overgang fra region til kommune.
3. At der skabes de rette incitamenter/strukturer i kommunerne til at prioritere tandsundhed hos sårbare
voksne og ældre, så gen(indlæggelser) så vidt muligt undgås.
4. At sundhedsrådene årligt drøfter tandområdet med deltagelse af Danske Tandplejere.
5. At tandpleje indskrives i alle pakkeforløb for alvorlige sygdomme, herunder kroniske sygdomme.
6. At alle borgere, ved diagnosticering af kroniske sygdomme, som fx diabetes, nyresygdomme, hjerte-
kar-sygdomme, leddegigt etc., bliver henvist til tandklinik mhp. at undgå infektioner i mund- og
tænder, der kan få alvorlige konsekvenser for det generelle helbred.
7. At der gives tilskud til tandpleje for diabetespatienter (praksissektoren) på lige fod med tilskud til
fodterapi (hvor personer med diabetes kan få et tilskud på 50 procent til en årlig risikovurdering hos
en autoriseret fodterapeut)8.
Danske Tandplejere står gerne til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet, eller der er behov for
yderligere information.
Med venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
4
Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:”Klinisk retningslinje –
Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020): https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne
5
Børge Hede: ”Munden – et overset organ men en nøgle til sundhed og livskvalitet” bedrehygiejne.dk
6
Puljefinansieret NKR: Mundhygiejne for postoperative infektioner - Sundhedsstyrelsen
7
Kortlægning af gevinster ved inddragelse af tandplejerfaglige kompetencer på hospitalerne (2020)
8
https://diabetes.dk/radgivning/stotte-og-rettigheder/hjaelp-og-stotte#anchor-id-hjaelp-og-stoette-a-til-aa-fodterapi
Danske Tandplejere 120
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
E-mail: sum@sum.dk med kopi til sad@sum.dk og sse@sum.dk.
Danske Tandplejeres høringssvar vedr. supplerende høring over lovændringer om
horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner mv.
Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar. Danske Tandplejere bakker op om, at
der kommer et øget fokus på smidige overgange mellem sektorer, herunder at der kommer en mere tydelig
ansvarsfordeling mellem regioner og kommuner.
Det er for Danske Tandplejere meget centralt og vigtigt, at der også på tandområdet skabes de rette
strukturer for en tidlig forebyggende indsats og en løbende koordinering mellem kommuner og regioner. Det
indebærer, at man husker at inddrage tandpleje som en del af helhedsplejen, når der indgås aftaler mellem
regioner og kommuner, fx i overgang fra hospital til eget hjem.
Den orale forebyggelsesindsats bør prioriteres højere
Sammenhængen mellem sygdomme i mund og tænder og en lang række somatiske og psykiske sygdomme
er veldokumentet. Der er således sammenhæng mellem parodontitis (inflammatorisk sygdom i tændernes
støttevæv) og en række alvorlige sygdomme, som fx diabetes, leddegigt og hjerte-kar-sygdomme.
På trods af denne omfattende viden og dokumentation af sammenhængen mellem tandsundhed og det
generelle helbred, ser vi dag fortsat, at der er store udfordringer knyttet til tandområdet. Studier viser:
- At 78 pct. af plejehjemsbeboere havde behov for hjælp til mundhygiejne, men kun 7 pct. modtog
denne hjælp1.
- At op til 10 procent af dødsfald forårsaget af lungebetændelse på plejehjem kan forhindres ved
bedre mundhygiejne2.
- ”At sundhedspersonale både i primær og sekundær sektor mangler viden omkring udførelsen af
korrekt mundhygiejne, herunder hvilke midler og redskaber der bør anvendes, viden om
sammenhængen mellem mundhygiejne og systemiske infektioner samt medikamenters påvirkning af
mundens tilstand”3
1
Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:”Klinisk retningslinje –
Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020): https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne
2
Petteri Sjögren DDS, PhD, m.fl.: “A Systematic Review of the Preventive Effect of Oral Hygiene on Pneumonia and
Respiratory Tract Infection in Elderly People in Hospitals and Nursing Homes: Effect Estimates and Methodological Quality of
Randomized Controlled Trials” (2008): Sjögren - 2008 - Journal of the American Geriatrics Society - Wiley Online Library)
3
Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.: ”Klinisk retningslinje –
Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020): https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne
05. september 2025
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
Danske Tandplejere 121
- At 91 pct. af de indlagte medicinske patienter på et dansk hospital allerede ved indlæggelse havde
ét eller flere problemer relateret til mundhulen4.
Det estimeres, at ca. 400-450 indlæggelser hvert år kan undgås alene, hvis mundhygiejnen forbedres hos
plejehjemsbeboere i Danmark. Det vil det betyde en besparelse på cirka 20 millioner kr. for samfundet5.
Studier viser yderligere, at fokus på mundhygiejne i forbindelse med indlæggelse på hospitaler kan føre til en
nedbringelse af antallet af indlæggelsesdage. Det er yderligere blevet påvist, at systematisk og sufficient
mundhygiejne på patienter, der får hjerteoperation, kan reducere forekomsten af lungebetændelse med hele
45 procent6. Et andet studie viser i forlængelse heraf, at der er store gevinster for patienterne og den øvrige
sundhedspersonale ved at inddrage tandplejerfaglige kompetencer på hospitalerne, bl.a. i form af færre
infektioner, færre smerter og færre senfølger som konsekvens af ubehandlet tand- og mundproblematik7.
Tandplejen bør derfor helt åbenlyst være en integreret del af de sundhedstilbud, som gives til borgerne og
bør indtænkes som et helt centralt element i at forebygge sygdomme og sikre bedre og mere
sammenhængende patientforløb, bl.a. for ældre medicinske patienter og borgere med kroniske sygdomme.
Danske Tandplejere foreslår konkret:
1. At tandpleje og god mundhygiejne i højere grad prioriteres hos indlagte patienter, bl.a. ved at
ansætte tandplejere på alle landets hospitaler.
2. At patienter får udarbejdet en mundplejeplan ved udskrivning fra hospital/sygehus og dermed ved
overgang fra region til kommune.
3. At der skabes de rette incitamenter/strukturer i kommunerne til at prioritere tandsundhed hos sårbare
voksne og ældre, så gen(indlæggelser) så vidt muligt undgås.
4. At sundhedsrådene årligt drøfter tandområdet med deltagelse af Danske Tandplejere.
5. At tandpleje indskrives i alle pakkeforløb for alvorlige sygdomme, herunder kroniske sygdomme.
6. At alle borgere, ved diagnosticering af kroniske sygdomme, som fx diabetes, nyresygdomme, hjerte-
kar-sygdomme, leddegigt etc., bliver henvist til tandklinik mhp. at undgå infektioner i mund- og
tænder, der kan få alvorlige konsekvenser for det generelle helbred.
7. At der gives tilskud til tandpleje for diabetespatienter (praksissektoren) på lige fod med tilskud til
fodterapi (hvor personer med diabetes kan få et tilskud på 50 procent til en årlig risikovurdering hos
en autoriseret fodterapeut)8.
Danske Tandplejere står gerne til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet, eller der er behov for
yderligere information.
Med venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
4
Frølund, Jannie Christina, Klinisk sygeplejespecialist, cand.cur, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus m.fl.:”Klinisk retningslinje –
Mundhygiejne til voksne borgere og patienter” (2020): https://cfkr.dk/media/351666/Mundhygiejne
5
Børge Hede: ”Munden – et overset organ men en nøgle til sundhed og livskvalitet” bedrehygiejne.dk
6
Puljefinansieret NKR: Mundhygiejne for postoperative infektioner - Sundhedsstyrelsen
7
Kortlægning af gevinster ved inddragelse af tandplejerfaglige kompetencer på hospitalerne (2020)
8
https://diabetes.dk/radgivning/stotte-og-rettigheder/hjaelp-og-stotte#anchor-id-hjaelp-og-stoette-a-til-aa-fodterapi
Danske Tandplejere 122
1
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail: sum@sum.dk
med kopi til flf@sum.dk og sse@sum.dk.
Høringssvar fra Danske Ældreråd vedrørende forslag til lov om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel
vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremlagte
lovforslag, der udmønter centrale dele af den politiske aftale om sundhedsreformen. Der er
behov for at styrke kvaliteten og sammenhængen i det nære sundhedsvæsen, og derfor
hilser vi lovforslagets intentioner velkommen.
Nærhed og kontinuitet når opgaver flytter
Lovforslaget indebærer blandt andet, at ansvaret for funktioner som akutsygepleje,
patientrettet forebyggelse og dele af genoptræningsområdet overgår fra kommunerne til
regionerne. Samtidig skal strukturændringen medføre, at mere behandling og sygepleje skal
løses tættere på borgeren. Sygehusene skal vendes udad, og akutindsatsen udenfor
sygehusene skal styrkes. Hvis disse ændringer kan bidrage til at indfri ambitionerne om
større faglig bæredygtighed og bedre ressourceudnyttelse, er det positivt.
Dog er det afgørende, at omlægningen ikke fører til en svækkelse af den nære kontakt,
lokalkendskabet og samarbejdet med lokale sundhedsaktører, som kan være en styrke, og
som kendetegner fx den kommunale sygepleje mange steder i dag. Derudover er det en
grundlæggende forudsætning for modellens faglige bæredygtighed, at der bliver et tæt og
smidigt samarbejde mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen, så vi undgår nye
snitflader, hvor ældre, svækkede borgere tabes i overgange mellem forskellige enheder.
Danske Ældreråd mener desuden, at betegnelsen almen kommunal sygepleje er
uhensigtsmæssig. Den kommunale sygepleje vil også i fremtiden løfte en mere specialiseret
og kompleks indsats, fx i forhold til det geriatriske fagområde, og derfor bør almen udgå.
Sundheds- og omsorgspladser med kvalitet og uden egenbetaling
Danske Ældreråd finder det positivt, at der fremover i langt større udstrækning skal
arbejdes med nationale kvalitetskrav i det nære sundhedsvæsen, herunder nationale
kvalitetskrav til sundheds- og omsorgspladserne. Det er vigtigt, at der i formuleringen af
kvalitetskravene lægges vægt på, at sundheds- og omsorgspladserne har let adgang til
lægefaglige kompetencer, herunder geriatriske specialistkompetencer, og at der sikres
kontinuitet i overgangene mellem sygehus, sundheds- og omsorgsplads og eget hjem.
Vi finder det ligeledes positivt, at regionerne fremover skal tilbyde sundheds- og
omsorgspladser uden egenbetaling til tøjvask, mad mv. Det skaber mere ensartede rammer
for og mere lige adgang til ophold på disse pladser.
Den 1. juli 2025
Danske Ældreråd 123
2
Dog er vi bekymrede for, om der alligevel vil snige sig brugerbetaling ind ad bagvejen. Dels
er det afgørende, at et kommende eftersyn af reglerne om befordring og
befordringsgodtgørelse vil resultere i, at sundheds- og omsorgspladserne fuldt ud omfattes
af reglerne om gratis befordring. Dels undrer det os, at det af lovforslaget fremgår, at
rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og omsorgspladserne som udgangspunkt vil
blive de samme som på de nuværende midlertidige pladser. Erfaringen fra de midlertidige
pladser er, at netop medicinhåndteringen giver udfordringer mange steder, og at ophold
kan være forbundet med meget store medicinudgifter for borgerne.
Frit valg af genoptræningstilbud
Danske Ældreråd støtter den foreslåede videreførelse af ret til frit valg af
genoptræningstilbud, således at såvel kommuner som regioner skal sikre borgerne denne
mulighed, hvis opstart af genoptræning ikke kan tilbydes inden for syv dage. For at realisere
intentionerne bør kommuner og regioner informere tydeligt og systematisk om borgernes
muligheder og rettigheder.
Involvering i sundhedsplanlægningen
Det er positivt, at der i lovforslaget lægges op til udarbejdelse af både en national
sundhedsplan og lokale nærsundhedsplaner i regi af sundhedsrådene. Disse planer giver
mulighed for at tænke strategisk og langsigtet – både centralt og lokalt.
For at planerne skal få reel værdi og afspejle borgernes behov er det afgørende, at patient-
og pårørenderepræsentanterne i udvalgene omkring sundhedsrådene inddrages
systematisk, som der også i lovudkastet lægges op til. Her mener vi, at repræsentanter fra
ældrerådene vil kunne bidrage konstruktivt og bygge bro mellem sundheds- og
ældreområdet. Ældrerådene har værdifuld viden om ældres livsvilkår og erfaringer fra det
lokale sundhedsvæsen, som bør inddrages aktivt.
Opmærksomhed på risici for nye snitflader
Selvom lovforslaget rummer betydelige potentialer, ser vi også nogle risici. Omfordeling af
myndighedsansvar og nye strukturer kan føre til tab af nærhed og lokalkendskab i nye
overgange. Kontinuiteten i borgernes forløb kan risikere at blive svækket, når ansvaret
flyttes mellem myndigheder. Derfor bør implementeringen følges tæt og evalueres løbende
og systematisk – også med fokus på borgernes oplevelser.
Med venlig hilsen
Inger Møller Nielsen Trine Toftgaard Lund
Formand Direktør
Danske Ældreråd 124
J.nr. 2025-11-0343
Dok.nr. 744534
Sagsbehandler
Ajla Catovic
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt med Digital Post
Høring over udkast til lov om Digital Sundhed Danmark og
ændring af sundhedsloven samt ændring af andre forskellige
love
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslagene indgår i første del af den anden lovpakke, der har til formål at udmønte
dele af Aftale om en sundhedsreform 2024. Der er således tale om en ny hovedlov ”Lov
om Digital Sundhed Danmark” samt deraf følgende ændringer af en række eksisterende
love i to separate lovforslag.
Datatilsynet bemærker, at tilsynet den 30. januar 2025 har afgivet bemærkninger til første
del af lovpakken, tilsynets sagsnummer 2024-11-0251.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sine høringsbreve ikke nærmere angivet, hvilke
dele af udkastene ministeriet ønsker Datatilsynets bemærkninger til. Datatilsynet har for
så vidt angår udkast til lov om Digital Sundhed Danmark forholdt sig overordnet til ind-
holdet og søgt at identificere de bestemmelser, som kan have betydning for beskyttelsen
af privatlivet. I udkastene til lov om ændring af sundloven og andre love har Datatilsynet
hovedsagelig forholdt sig til det anførte i afsnit 4 om lovforslagets forhold til databeskyt-
telsesretten.
Datatilsynet har ikke nærmere vurderet alle de databeskyttelsesretlige problemstillinger,
som de tre udkast til lovforslag vil kunne medføre, men Datatilsynet kan umiddelbart pege
på visse opmærksomhedspunkter.
Udkastene giver Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger:
1. Lov om Digital Sundhed Danmark
1.1. Den foreslåede § 4
Den foreslåede § 4 har følgende ordlyd:
Ӥ 4. Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.
Stk. 2. Digital Sundhed Danmark har til opgave at drive infrastruktur og sikre
elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende pa-
tientforløb, digitale løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.
2. juli 2025
Datatilsynet 125
Side 2 af 9
Stk. 3. Digital Sundhed Danmark har til opgave at bidrage til at udarbejde og
fastsætte standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.1.2.2. fremgår b.la. følgende:
” Digital Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede di-
gitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automati-
sere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som beslutningsværk-
tøj.”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvad der nærmere skal forstås i relation til at udvikle og
udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere
arbejdsgange eksempelvis ved brug af kunstig intelligens.
Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er ikke nærmere beskrevet i bemærk-
ningerne. Det fremgår dog af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 4, at:
” […] Det foreslås i stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og
udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på digitale løsninger, som udvikles og driftes
af Digital Sundhed Danmark for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsnet og
som anvendes af borgere, herunder pårørende, patienter og sundhedspersoner.
[…]”
Datatilsynet skal hertil bemærke, at det fremstår uklart, hvad opgaven omfatter, herunder
i hvilket omfang sundhedsdata kan anvendes til udvikling af kunstig intelligens, samt om
der er tale om anvendelse af kunstig intelligens i Digital Sundhed Danmark – eller gene-
relt i hele sundhedssektoren.
Datatilsynet bemærker endvidere, at udvikling og anvendelse af kunstig intelligens for-
udsætter en særskilt klar og præcis lovhjemmel. Som bemærkningerne til lovforslaget er
udformet, ses disse ikke umiddelbart at kunne udgøre en selvstændig hjemmel til den
påtænkte indgribende behandling.
Datatilsynet henviser i øvrigt til Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug
af kunstig intelligens fra oktober 2023, hvor der bl.a. er et afsnit om kravene til klarheden
af lovgrundlaget1, samt til Datatilsynets udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og
drift af AI-løsninger inden for sundheds- og omsorgsområdet.2
1.2. Den foreslåede § 13
Af den foreslåede § 13 fremgår, at Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om dataansvar og tilsyn m.v. for behandling af personoplysninger i
forbindelse med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf. udkastets §§ 3-12.
Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse fremgår bl.a., at:
”Formålet med regelændringen er, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om dataansvar for de opgaver, som Digital Sundhed Dan-
mark varetager i en bekendtgørelse, herunder for at fastlægge opgaver, ansvar
og tilsyn, herunder fastlæggelsen af de databeskyttelsesretlige roller og over-
gange af dataansvar, dvs. at der kan fastsættes regler om datadelingen af Digital
Sundhed Danmarks opgaver alt afhængig af, om der er tale om en dataansvarlig,
1 Datatilsynets vejledning om offentlig myndigheders brug af kunstig intelligens fra oktober 2023.
2 Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet
Datatilsynet 126
Side 3 af 9
en databehandler eller der er tale om fælles dataansvarlige, herunder overgan-
gen fra én dataansvarlig til en ny selvstændig dataansvarlige.”
Datatilsynet har endvidere noteret sig, at det fremgår af høringsbrevet af 4. juni 2025, at
de nye regler bl.a. har til hensigt at løfte administrative byrder i regioner, kommuner,
almen praksis m.v. ved at lade en bekendtgørelse træde i stedet for de mange databe-
handleraftaler, som datadeling i sundhedsvæsenet i dag er baseret på, ligesom reglerne
bevirker, at ansvarsfordelingen tydeliggøres.
Det er Datatilsynets forståelse, at bestemmelsens formål er at give bemyndigelse til i en
bekendtgørelse at fastlægge de databeskyttelsesretlige roller, der er mellem Digital
Sundhed Danmark og øvrige myndigheder og samarbejdspartnere.
Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at fastlæggelsen af de databe-
skyttelsesretlige roller i en bekendtgørelse skal afspejle principperne i databeskyttelses-
forordningens artikel 4, nr. 7 og 8, og den faktiske rollefordeling mellem de involverede
parter. Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at en ordning, hvor en bekendtgø-
relse udgør det retligt bindende dokument i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 28 kan indebære mindre fleksibilitet, hvis de konkrete forhold vedrørende behand-
lingen af personoplysninger ændrer sig.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28 bl.a., at ved udarbejdelse af bekendtgørelser,
cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en ud-
talelse fra Datatilsynet. Ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslå-
ede § 13 forudsættes det derfor, at Datatilsynet høres på ny.
1.3. Den foreslåede §§ 5 og 6
Den foreslåede § 5 har følgende ordlyd:
Ӥ 5. Digital Sundhed Danmark har til opgave at indsamle og udvikle sammen-
hængende data til patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innova-
tive, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsenet.
Stk. 2. Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner,
administratorer i regioner og kommuner og andre centre brugere, herunder de
centrale sundhedsmyndigheder.”
Den foreslåede § 6 har følgende ordlyd:
”§ 6. Digital Sundhed Danmark har til opgave at varetage rollen som Ét Kontakt-
punkt og sikre en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning og in-
novation.”
Datatilsynet har noteret sig, at der ved indførelse af bestemmelserne gives en bred ad-
gang for Digital Sundhed Danmark til at videregive oplysninger til en række forskellige
formål, herunder til statistiske, forsknings- og videnskabelige formål mv.
Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på databeskyttelsesforordningens
artikel 89, hvorefter der ved behandling til bl.a. videnskabelige forskningsformål er pas-
sende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, herunder datamini-
mering og pseudonymisering, og at denne bestemmelse vil skulle iagttages, når data
stilles til rådighed til sådanne formål.
Datatilsynet bemærker ligeledes, at databeskyttelsesforordningens artikel 23 skal iagtta-
ges, i det omfang der sker en begrænsning af de registreredes rettigheder.
Datatilsynet 127
Side 4 af 9
1.4. Den foreslåede § 7
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, stiller Digital Sundhed Danmark
oplysninger fra Den Nationale Genomdatabase til rådighed for sundhedspersoner til brug
for bl.a. patientbehandling og til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Det fremgår af sundhedslovens § 293, at en patient har selvbestemmelsesret over biolo-
gisk materiale og genetiske oplysninger, hvorefter en patient kan beslutte, at genetiske
oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som
opbevares af Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågæl-
dende og til formål, der har umiddelbar tilknytning hertil.
Det fremgår endvidere af lovens § 29 a, at den behandlende sundhedsperson forud for
indhentning af patientens informerede samtykke efter lovens §§ 15 og 16 til en behand-
ling, der omfatter en genetisk analyse, skal informere patienten om retten til at træffe
beslutning om, at oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, kun må anven-
des til de nævnte behandlingsformål.
Følgende fremgår af afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til sundhedslovens §
294:
”Bestemmelsens i § 29, stk. 1, 2. pkt. indebærer, at en patient til enhver tid har
mulighed for at frabede sig, at egne genetiske oplysninger, der opbevares af Na-
tionalt Genom Center, må anvendes til andre formål end behandling af den pågæl-
dende og til formål, der har umiddelbart tilknytning hertil.
Hvis der ønskes udleveret genetiske oplysninger, som opbevares i Nationalt
Genom Center, til andre formål end behandling af patienten eller formål, der har en
umiddelbar tilknytning til behandling af patienten, skal der rettes henvendelse til
Nationalt Genom Center, der herefter vil være forpligtet til at søge i Vævsanven-
delsesregisteret med henblik på at konstatere, om patienten har tilkendegivet, at
vedkommendes genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, ikke
må anvendes til andre formål end behandling eller formål, der har en umiddelbar
tilknytning hertil.
Det er forudsat, at patientens beslutning om, at genetiske oplysninger, som er ud-
ledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares af Na-
tionalt Genom Center, ikke må anvendes til andre formål end behandling og formål,
der har en umiddelbar tilknytning hertil, ikke er til hinder for, at Nationalt Genom
Center kan videregive oplysninger til brug for behandling af klage- og erstatnings-
sager i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
eller til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds varetagelse af tilsynsopgaver efter
autorisationsloven eller sundhedsloven.”
Der er således efter de hidtil gældende regler en mere begrænset adgang til genetiske
oplysninger, som opbevares i National Genom Center og som oprindelig er indsamlet i
forbindelse med patientbehandling, idet sådanne oplysninger kun kan videregives til
forskning i det omfang betingelserne i sundhedslovens § 46 er opfyldt, og kun i tilfælde,
hvor den registrerede ikke har tilkendegivet, at oplysningerne kun må anvendes til be-
handling af den pågældende selv, jf. sundhedslovens § 29.
Det er Datatilsynets umiddelbare forståelse, at der med den foreslåede bestemmelse i §
7 er lagt op til en udvidelse af adgangen til at behandle (videregive) personoplysninger
3 Bekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025
4 Lovforslag nr. L 63 fremsat den 8. oktober 2020, Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om apoteksvirk-
somhed.
Datatilsynet 128
Side 5 af 9
fra Nationalt Genom Center til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre statistiske
eller videnskabelige undersøgelser. Det fremgår ikke direkte af udkastet til lovforslaget,
om og i givet fald i hvilket omfang den registreredes selvbestemmelsesret efter sund-
hedslovens § 29 herved begrænses eller ophører, ligesom dette ikke ses at fremgå af
udkastet til ændring af sundhedsloven. Det fremgår heller ikke, hvilken retstilstand der vil
gælde for de registrerede, som allerede har frabedt sig denne behandling i medfør af
sundhedslovens § 29.
Datatilsynet skal hertil gøre opmærksom på, at hvis der med lovforslaget sker en be-
grænsning af den registreredes ret til indsigelse i medfør af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 21 eller begrænsning i øvrige rettigheder, der er omhandlet i artikel 12-22 og
34 samt i relevant omfang artikel 5, er det en forudsætning, at begrænsningerne respek-
terer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og
udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hen-
syn til en række nærmere angivne forhold, jf. artikel 23, stk. 1, litra a-j.
1.5. Den foreslåede § 29
Det fremgår af den foreslåede § 29, der vedrører klageadgang, at Digital Sundhed
Danmarks afgørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som kun kan
efterprøve retlige spørgsmål.
Samtidig fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.5. og af de
specielle bemærkninger til bestemmelsen, at klager over vurderinger vedrørende adgang
til data til andre formål end patientbehandling eller nægtelse af adgang til data til statisti-
ske forsknings- og innovationsformål m.v. kan påklages til Datatilsynet. Datatilsynet har
forstået det sådan, at der ønskes etableret en egentlig rekursadgang for så vidt angår
den nævnte type af klager.
Datatilsynet stiller sig undrende over for den foreslåede ordning, som ikke ses at være
forelagt for tilsynet inden udarbejdelsen af lovforslaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet efter databeskyttelsesloven § 39 alene
har kompetence til at behandle klager, der vedrører behandling af personoplysninger om
klager selv. Datatilsynet er ikke en rekursmyndighed, men en tilsynsmyndighed, der fører
overordnet tilsyn med behandling af personoplysninger.
Hertil kommer, at de opgaver, som er beskrevet i den omhandlede bestemmelse, væ-
sentligt afviger fra den type af vurderinger, som tilsynet normalt foretager.
Datatilsynet bemærker, at såfremt en registreret er utilfreds med Digital Sundhed Dan-
marks håndtering af en anmodning fra den pågældende om f.eks. udøvelse af rettigheder
efter databeskyttelsesforordningen, vil den registrerede have mulighed for at klage til Da-
tatilsynet.
1.6. Den foreslåede § 30
Af de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. fremgår, at Nationalt Center for Sundhedsin-
novation etableres selvstændigt og forankres i Digital Sundhed Danmark under den fæl-
les øverste ledelse, dvs. bestyrelsen i Digital Sundhed Danmark. Endvidere fremgår bl.a.
følgende:
”Centret skal bidrage til at indfri potentialet i innovative sundhedsløsninger for
at løfte behandlingskvaliteten og frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet.
Datatilsynet 129
Side 6 af 9
Centrets opgaveportefølje, governance, m.v. skal afsøges i og fastlægges nær-
mere af indenrigs- og sundhedsministeren samt partnere.
Det fremgår dog af aftaleteksten, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation
vil få ansvar bl.a. skal skabe overblik over modne eksisterende løsninger, vur-
dere, følge og udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt rådgive
om og understøtte lokal innovation.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der skabes national og tværgående ko-
ordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs
af sundhedsvæsenet, herunder klare rammer, sammenhæng og understøttelse
af innovationskraften i sundhedsvæsenet med fokus på udbredelse af modne,
værdiskabende løsninger.”
Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger i øvrigt, hvorvidt der i forbindelse med
Nationalt Center for Sundhedsinnovations opgavevaretagelse vil blive behandlet perso-
noplysninger. Datatilsynet bemærker, at sådan behandling i givet fald skal ske inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen.
2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
2.1. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af
opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,
etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
De foreslåede bestemmelser i ovennævnte udkast vil ifølge afsnit 4 i de almindelige be-
mærkninger indebære, at en række opgaver vedrørende sundhedsbehandling af borgere
flyttes fra kommunerne til regionsrådene, og der vil i den forbindelse ske indsamling og
videregivelse af personoplysninger.
Datatilsynet har noteret sig, at der med lovforslaget ønskes tilvejebragt en national hjem-
mel til behandling af personoplysninger, således at regionsrådene kan få overflyttet op-
gaver, der tidligere har været pålagt kommunerne, med henblik på at sikre borgerne
sundhedsbehandling.
Datatilsynet har endvidere noteret sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser i
relation til omlægningen af opgavevaretagelsen, og tilsynet har generelt ingen bemærk-
ninger for så vidt angår omlægning af eksisterende forretninger til en anden ressortmyn-
dighed.
Datatilsynet bemærker, at der i bemærkningerne i forbindelse med vurderingen efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er henvist til ”artikel 6, stk. 1, litra og e,
jf. stk. 2 og 3.” Tilsynet formoder, at ordet ”og” skal udgå af sætningen.
2.2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National
planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler
for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed
Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.
2.2.1. Lovforslagets § 1, nr. 4-8
Det fremgår af udkastets § 1, nr. 8, at sundhedslovens § 157-157a, der b.la. regulerer,
hvilke sundhedsfaglige persongrupper og myndigheder der kan få adgang til oplysnin-
gerne i Det Fælles Medicinkort (’FMK’) og i Det Danske Vaccinationsregister (’DDV’),
ophæves. Samtidig ophæves straffebestemmelsen i sundhedslovens § 271, stk. 4, for
uberettiget adgang til oplysninger i FMK og DDV.
Datatilsynet 130
Side 7 af 9
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, fremgår bl.a. følgende:
”Det foreslås, at der i § 42 a, stk. 4, indsættes som nyt punktum: »Ledelsen
på regionale, kommunale og private bosteder samt andre tilsvarende boligen-
heder kan tillige godkende, at andre personer, der efter lovgivningen er under-
lagt tavshedspligt, ved opslag kan indhente oplysninger som nævnt i stykke 1,
hvis det er nødvendigt i forbindelse med medicinudlevering eller oplysninger
om en patients vaccinationer og hertil knyttede oplysninger, herunder vaccina-
tionsstatus.
Med den foreslåede ændring vil andre personer, der efter lovgivningen er un-
derlagt tavshedspligt, ved opslag kunne indhente oplysninger om patienter i for-
bindelse med medicinudlevering eller oplysninger om en patients vaccinationer
og eventuelle vaccinationsstatus. Bestemmelsen sikrer, at ledelsen på regio-
nale, kommunale og private bosteder samt andre tilsvarende boligenheder vil
skulle godkende, at andre medarbejdere kan få den nødvendige adgang til at
indhente disse oplysninger, når de bistår patienten.”
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, fremgår bl.a. følgende:
”Det foreslås, at der i sundhedslovens § 42 a indsættes efter stk. 4 som nyt stk.
5: »Apotekere og apotekspersonale, som er undergivet tavshedspligt, kan ind-
hente oplysninger om patientens ordinationer til brug for ekspedition heraf.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
Med den foreslåede ændring vil apotekere og apotekspersonale fortsat
kunne udlevere medicin til patienter efter at have fået oplysninger om ordina-
tionerne. Bestemmelsen sikrer derfor, at der er hjemmel til at apotekere
og apotekspersonale kan udlevere medicin til patienten, som en læge har
ordineret.
Det bemærkes, at apotekere og apotekspersonale er undergivet tavshedspligt
om den medicin, som de udleverer til patienten.”
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, fremgår bl.a. følgende:
”Det foreslås i stk. 3, at ændre »den autoriserede sundhedsperson« til: »en
sundhedsperson«, og »stk. 2, nr. 1 og 2« ændres til: »stk. 2, nr. 1, 2 og 4«.
Det foreslåede vil betyde, at der vil kunne ydes teknisk bistand af andre perso-
ner, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, til sundhedspersoners
indhentning efter stk. 2, nr. 4. Det vil sige, hvor indhentningen er nødvendig for
at kunne videregive oplysninger efter § 43, stk. 2, nr. 1-3, §
45 eller § 45 a.
Baggrunden for lovforslaget er et ønske om, at lovgivningen i højere grad mu-
liggør en praktisk og effektiv tilrettelæggelse af standardmæssige arbejdsgange
i forbindelse med klagesager. Lovforslaget vil også have den effekt, at sund-
hedspersonernes ressourcer i højere grad frigøres til behandling af patienter
frem for administrativt arbejde.”
Datatilsynet har noteret sig, at de foreslåede bestemmelser vil medføre, at flere personer
får adgang til sundhedsfaglige elektroniske registre. Datatilsynet bemærker hertil, at det
er vigtigt, at der er opmærksomhed omkring adgangsrettigheder og adgangsstyring,
hvorfor der skal indføres en adgangs- og rettighedsmodel, som afspejler de roller/ad-
gange, der tildeles efter loven. Samtidig er det væsentligt, at der indføres foranstaltnin-
ger, hvor der føres fornøden kontrol for at sikre imod uberettigede opslag, f.eks. i form af
periodisk stikprøvekontrol, jf. herved databeskyttelsesforordningens artikel 32 om pas-
sende sikkerhed.
2.2.2. Lovforslagets § 1, nr. 11-15
I medfør af ændringsforslagene til §§193a og 193b sker der en udvidelse af Indenrigs-
og Sundhedsministeren bemyndigelse.
Datatilsynet 131
Side 8 af 9
I henhold til § 193 a får Indenrigs- og sundhedsministeren b.la. bemyndigelse til at fast-
sætte krav til IT-anvendelse på sundhedsområdet, stille digitale løsninger til rådighed,
som skønnes nødvendige til brug for opfølgning på sundhedsvæsnets nationale sund-
hedsplan og øvrige forhold, fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myn-
digheder, samt om anvendelse af nærmere fastsatte standarder i forbindelse med afle-
vering af oplysninger efter loven, og at private sygehuse skal overholde de fastsatte krav.
I medfør af ændringsforslagene til §193 b får ministeren bl.a. bemyndigelse til at udpege
andre offentlige eller private aktører til at varetage opgaver med at drive fælles digital
infrastruktur og opgaver, dataansvar og tilsyn. m.v. for personoplysninger i den fælles
digitale infrastruktur. I forbindelse med driften af den digitale infrastruktur fastsættes nær-
mere regler om opgaver, dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysningerne i den fælles
infrastruktur.
Datatilsynet skal i den forbindelse igen gøre opmærksom på databeskyttelseslovens §
28, og Datatilsynet forventer dermed at blive hørt i god tid i forbindelse med udnyttelsen
af bemyndigelsesbestemmelsen.
2.2.3. Lovforslagets § 1, nr. 16 og 17
Det fremgår af udkastet, at sundhedslovens § 222 foreslås ændret, således at § 222
fremover får følgende ordlyd:
Ӥ 222. Statens Serum Institut er et institut under indenrigs- og sundhedsmini-
steren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, med-
fødte lidelser og biologiske trusler. Statens Serum Institut fungerer som central-
laboratorium, for så vidt angår diagnostiske analyser, herunder referencefunk-
tioner. Instituttet har en national rolle i forhold til varetagelse af landets opgaver
i medfør af internationale forpligtelser i relation til grænseoverskridende sund-
hedsrisici. Instituttet sikrer forsyning af vacciner til de offentlige vaccinations-
programmer og beredskabsprodukter gennem fremskaffelse, lagring og distri-
bution. Instituttet prioriterer og tilrettelægger distributionen med henblik på at
sikre forsyningen og nedbringe risiko for spild af vacciner og beredskabspro-
dukter. Instituttet indgår i det operationelle beredskab mod smitsomme syg-
domme og biologisk terrorisme og beredskabet på det veterinære område. In-
stituttet driver videnskabelig forskning og yder rådgivning og bistand på områ-
der, som vedrører instituttets opgaver. Som led i instituttets opgaver drifter og
forvalter instituttet en række infrastrukturer, databaser m.v.
Stk.2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Sta-
tens Serum Instituts behandling af personoplysninger, herunder om formålsbe-
grænsning, indsamling af oplysninger, dataansvar og videregivelse af perso-
noplysninger, herunder om udstilling af personoplysninger og deling af statistik
m.v., og om drift og forvaltning af de i stk. 1 nævnte infrastrukturer, databaser
m.v., herunder om indberetning af oplysninger til Statens Serum Institut.
Stk.3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler, herunder om beta-
ling, for instituttets udlevering af præparater og udførelse af undersøgelser
m.m.”
Datatilsynet bemærker, at tilsynet generelt forudsætter, at behandling af personoplysnin-
ger foranlediget af lovforslaget sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen,
herunder særligt forordningens artikel 6, stk. 1, om hjemmel til videregivelse af oplysnin-
ger, artikel 5, stk. 1, litra a, samt forordningens artikel 32 om behandlingssikkerhed.
Afslutningsvis bemærkes, at Datatilsynet forventer at blive hørt, i det omfang bemyndi-
gelsesbestemmelserne udnyttes, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Datatilsynet 132
Side 9 af 9
3. Afsluttende bemærkninger
Udkastene til lovforslag giver udover det ovenstående ikke umiddelbart Datatilsynet an-
ledning til bemærkninger. Datatilsynet skal opfordre til, at tilsynets synspunkter inddrages
ved færdiggørelsen af lovforslaget og den fortsatte behandling heraf.
Hvis ovenstående giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til spørgsmål, kan
ministeriet kontakte Datatilsynet, gerne telefonisk.
Datatilsynet har sendt en kopi af dette høringssvar til Justitsministeriets Lovafdeling til
orientering.
Med venlig hilsen
Ajla Catovic
Datatilsynet 133
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
1. juli 2025
Høringssvar til Lovforslag om opgaveflyt, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte d. 4. juni 2025 forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.) i høring. Diabetesforeningen takker for
muligheden for at afgive høringssvar.
Diabetesforeningen bakker op om lovforslagets mål om at skabe et sundhedsvæsen tættere på
borgerne.
I dette høringssvar fokuserer vi på en række udvalgte udfordringer for mennesker med diabetes og
kronisk sygdom, samt hvad vi ser som afgørende for, at lovændringen forbedrer behandlingen for disse
mennesker. Det skal desuden bemærkes, at vores fokus på udvalgte områder ikke nødvendigvis kan
tages som udtryk for enighed i de dele af lovforslaget, som vi ikke kommenterer konkret.
Finansieringen skal følge med ambitionerne for patientrettet forebyggelse
En af ambitionerne med sundhedsreformen er at styrke kvaliteten i det nære sundhedsværen,
herunder at flytte en række opgaver fra kommunerne til de nye sundhedsråd, som med en større
volumen og tæt tilknytning til det specialiserede sundhedsvæsen, skal opnå bedre forudsætninger for
at sikre en højere kvalitet i bl.a. den patientrettede forebyggelse. Det er en ambition, som
Diabetesforeningen bakker op om og ser som helt central for, at omstillingen til mere og bedre
behandling i det nære sundhedsvæsen skal lykkes.
I Danmark har vi både forløbsprogrammer med evidensbaserede anbefalinger og en kvalitetstandard
for forebyggende tilbud til borgere med kroniske sygdom, så vi ved, hvad der karakteriserer god
forebyggelse og behandling. Alligevel er der alt for store geografiske forskelle på, om mennesker med
kronisk sygdom tilbydes patientrettet forebyggelse og på kvaliteten af tilbuddene.
Nu sætter sundhedsreformen en ny struktur og opgavefordeling i spil for at øge udbud og kvalitet –
men det lykkes ikke uden den nødvendige finansiering. Patientrettet forebyggelse er en
langtidsinvestering, der kommer både den enkelte med kronisk sygdom og samfundsøkonomien til
gavn. Det er veldokumenteret, at en god forebyggende indsats reducerer risikoen for følgesygdomme,
giver lavere sundhedsudgifter og færre tabte år på arbejdsmarkedet. For mennesker med type 2-
diabetes kan patientrettet forebyggelse spille en afgørende rolle for at få sænket deres
blodsukkerniveauet markant og hermed mindske risikoen for alvorlige følgesygdomme som nerve-,
Diabetesforeningen 134
2
nyre- og øjen- og hjerte-kar-sygdomme. En bedre og mere ensartet kvalitet i den patientrettede
forebyggelse er en forudsætning for at indfri ambitionen om færre indlæggelser.
Derfor er det essentielt, at der afsættes tilstrækkelig finansiering til opgaven med patientrettet
forebyggelse både i forbindelse med den aktuelle opgaveflytning og på langt sigt, når regioner og
sundhedsråd skal finansiere og prioritere opgaven. Og der er behov for, at flere dele af
kvalitetsstandarden bliver bindende, hvis vi skal udligne de kvalitetsforskelle, der er på tværs af landet
i dag.
Opgaveflytning skal føre til højere kvalitet i det nære sundhedsvæsen
Diabetesforeningen lægger desuden vægt på, at opgaveflytningen skal ske med respekt for, at de store
forskelle i dag også afspejler, at nogle kommuner har prioriteret at udvikle og drive fx patientrettet
forebyggelse i en høj kvalitet med god effekt for patienterne. De gode erfaringer, der allerede findes ude
i landet i dag, og hvor der eksisterer tilbud af høj kvalitet, som er faglige fyrtårne, bør fremhæves som
inspiration og sætte niveauet for opgaveløsningen i hele det enkelte sundhedsråd og i hele landet. I
Diabetesforeningen er vi optagede af, at flytningen af opgaverne mellem kommune og
regioner/sundhedsråd ikke fører til, at kvaliteten sænkes til laveste fællesnævner.
Derfor bør loven tydeligt beskrive, at målet er en fælles høj kvalitet i de opgaver, som flyttes. Konkret
kan der indføres mulighed for, at sundhedsrådene får en overgangsperiode på en årrække, hvor der
gives tid til at opbygge kvalitet og kapacitet, så kvaliteten hæves de steder, hvor den halter efter i dag,
fremfor at fastsætte en fælles lavere kvalitet hurtigst muligt. Loven bør derfor formuleres, så den
understøtter, at både regioner og kommuner prioriterer, at fastholde den gode kvalitet, der hvor den
findes i dag, og give tid til at løfte kvaliteten i øvrige kommuner/områder. Det vil gavne både patienterne
og forebyggelsen af indlæggelser.
Inddragelse af patienter og pårørende
Diabetesforeningen kvitterer for, at det nu er vedtaget, at der skal indføres patient- og pårørendeudvalg
ifm. sundhedsrådene.
Vi finder det afgørende, at patienter og pårørende sikres en både formel og reel mulighed for
indflydelse, når loven omsættes til praksis, der påvirker behandlingsmuligheder og -kvalitet.
Systematisk inddragelse af patienter og pårørende vil sikre, at de rette tilbud bliver udviklet, at der sker
løbende tilpasninger, og at sundhedsvæsenet tilpasses patienternes virkelige behov – til gavn for både
dem det handler om og for samfundsøkonomien. Vi ser frem til at se og give bemærkninger til
bestemmelsen om patient- og pårørendeudvalg ifm. lovpakke I.
Diabetesforeningen bidrager gerne til det videre arbejde
Diabetesforeningen bidrager gerne med viden fra patientperspektivet til det videre arbejde med at
implementere lovgivningen. Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere
drøftelse, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen
Politisk Chef i Diabetesforeningen
Diabetesforeningen 135
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att. Kontor for Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
Cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 1. juli 2025
Side 1
Ref.: UG
E-mail: ug@etf.dk
Direkte tlf.: 53 36 49 25
Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:
Høring over lovforslag om opgaveflyt, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.
Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart til oven-
nævnte høring.
Bemærkninger til:
2.1. Opgaveflytning
Ergoterapeutforeningen finder grundlæggende, at indsatser indenfor rehabilite-
ring og genoptræning med fordel findes i Sundhedsloven og dermed undgår at
patienterne ”falder mellem to stole” som følge af lovkomplekset.
Derfor kan vi have bekymringer for antallet af love indenfor området fortsat er for
omfangsrigt. Ergoterapeutforeningen har for eksempel tidligere peget på uhen-
sigtsmæssige snitflader mellem Sundhedsloven og Serviceloven.
Ergoterapeutforeningen kan derfor have bekymringer for, at det forsat kan medfø-
re uklarhed, når borgere under 65 år kan være under Sundhedsloven og Service-
loven og borgere over 65 år kan være under Serviceloven, hvis de var under lo-
ven, hvis de var under 65 år, at borgere over 65 år er under Ældreloven, hvis de
ikke har et lægefagligt begrundet behov for rehabilitering og genoptræning, at
borgere over 65 år kan være under Sundhedsloven, hvis de har et lægefagligt
begrundet behov for rehabilitering og genoptræning på regional døgnplads.
Ergoterapeutforeningen mener grundlæggende, at der bør udøves langt flere og
mere intensive indsatser indenfor rehabilitering og genoptræning end hvad tilfæl-
det er i dag.
Her kan vi derfor have en bekymring for om Sundhedsreformens opgaveflytninger
i sidste ende vil tilgodese dette. Sundhedsreformens grundlag om at vi bliver flere
Ergoterapeutforeningen (Etf) 136
2/2
ældre og flere med kroniske sygdomme fordrer, at man stiller meget skarpt på
indsatser, hvor patienterne/borgerne kan klare sig længst muligt med mindst mu-
lig passiv hjælp.
Ergoterapeutforeningen mener, at det i høj grad er væsentligt på de midlertidige
pladser, at patienterne får de nødvendige rehabiliterings- og genoptræningsind-
satser. Derfor er vi godt tilfredse med, at lægen fra regionen får mulighed for at
udskrive en genoptræningsplan til patienter på disse enheder. Ergoterapeutfor-
eningen ser således frem til at rehabiliterings- og genoptræningsindsatser øges
her som følge af et regionalt ansvar.
Ergoterapeutforeningen har imidlertid bekymring for, om effektiviteten af rehabili-
terings- og genoptræningsindsatser bliver vurderet, hvis der ikke er en genoptræ-
ningsplan i forløbet, når borgeren ikke er på regional plads, men under indsatser i
fx eget hjem, hvor der arbejdes efter et rehabiliterende sigte. Derfor anbefaler
Ergoterapeutforeningen, at kvalitetsstandarder i nærsundhedsplaner tager højde
for at patienten ikke falder ”mellem to stole” ift. kvaliteten af rehabilitering og gen-
optræningsindsatser bredt set.
Bemærkninger til:
2.4. National sundhedsplan og nærsundhedsplaner
Ergoterapeutforeningen har store forventninger til den National sundhedsplan og
de nærsundhedsplaner, som Sundhedsrådene skal udarbejde.
Vi kan imidlertid ikke læse ud af lovteksten, om hvordan kvalitetsniveau/ standar-
der i nærsundhedsplanerne sikres og dermed om nærsundhedsplanerne rent
faktisk vil kunne giver patienter og borgere et kvalitativt løft indenfor rehabilitering,
forebyggelse og egen mestring mv.
Ergoterapeutforeningen er enige i, at patienter/borgere i fremtidens sundhedsvæ-
sen bør stratificeres efter funktionsevneniveau og indsatser differentieres, og vi vil
anbefale at National sundhedsplan anviser retningslinjer og procedurer for Sund-
hedsrådene så nærsundhedsplanerne kommer til at stå på så stærkt et fagligt
fundament som muligt.
Ergoterapeutforeningen står naturligvis til rådighed for ministeriet i det udviklings-
arbejde som følger af lovforslagene.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
Ergoterapeutforeningen (Etf) 137
Høringssvar til udkast til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige
andre love (supplerende høring om horisontale samarbejdsaftaler m.v.)
STRING takker for muligheden for at afgive høringssvar og har påtaget sig at svare
på vegne af fire organisationer: Femern Belt Development, Greater
Copenhagen, Region Sønderjylland-Schleswig og STRING.
Vi skal særligt henlede opmærksomheden på pkt. 2.2 i høringsmaterialet
vedrørende konsekvensændringer i anden lovgivning, hvori det foreslås, at
regionernes udviklingsopgaver – herunder den regionale udviklingsstrategi –
bortfalder. Dette må antages at medføre væsentlige utilsigtede konsekvenser.
Bortfaldet af de regionale udviklingsopgaver efterlader et institutionelt og
finansielt tomrum for de grænseoverskridende aktiviteter, som regionerne i dag
varetager succesfuldt. Særligt samarbejder, der understøtter sammenhæng og
mobilitet på tværs af grænser, kan dermed ophøre fra 2026, medmindre der
etableres en klar politisk tilkendegivelse og en særskilt finansieringsramme.
De grænseoverskridende samarbejder i STRING – såvel som i de andre tre
organisationer – udgør en væsentlig ramme for relationerne henholdsvis over
Øresund og ved den dansk-tyske grænse. Disse fora har i en årrække bidraget til
udviklingen af mobilitetsløsninger, arbejdsmarkedsintegration, uddannelses- og
kulturudvekslinger, erhvervsudvikling samt den grønne omstilling.
EU-Kommissionen har gentagne gange fremhævet, at regionerne fortsat bør spille
en central rolle i at afbøde de negative effekter af EU’s indre grænser. På den
baggrund bør det sikres, at de danske regioner også fremover har de nødvendige
kompetencer og en særskilt finansieringsramme til at varetage internationale og
grænseoverskridende samarbejder efter udmøntningen af sundhedsreformen.
Uden en sådan løsning må det forventes, at mere end 30 års opbyggede
samarbejdsrelationer og tillid i de danske grænseregioner svækkes. Det bør
tilstræbes, at de eksisterende strukturer styrkes og videreudvikles – ikke afvikles –
særligt i en tid, hvor geopolitiske spændinger og eksternt pres på EU nødvendiggør
et tæt og robust samarbejde på tværs af Europa.
På vegne af: Femern Belt Development, Greater Copenhagen, Region
Sønderjylland-Schleswig og STRING
Thomas Becker
STRING
Managing Director
E-mail: thbec@stringmegaregion.org
Mobile: +45 29617010
Femern Belt Development, Greater Copenhagen, Region Sønderjylland-Schleswig og STRING 138
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum@sum.dk), Flemming Frandsen (FLF@SUM.DK), Sarah Storm Egeskov
(SSE@SUM.DK)
Cc: Lisa Goth (lg@fgu.dk)
Fra: Jo Mathiesen (jm@fgu.dk)
Titel: Høring over lovforslag om opgaveflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Sendt: 02-07-2025 08:33
Bilag: Signature-20250702063459.txt;
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
FGU Danmark har ingen bemærkninger til jeres høring over lovforslag om opgaveflyt, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
FGU Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Jo Mathiesen
HR Konsulent
FGU Danmark
Mail: jm@fgu.dk
Mobil: 2082 4329
Læs vores folder om FGU
FGU Danmark 139
Høringssvar over forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan, nær-
sundhedsplaner m.v.
FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.
FOA har med interesse læst det foreliggende lovforslag, der indgår i sundheds-
reformaftalens anden lovpakke, og ser både potentialer og udfordringer heri.
For FOA er det vigtigt, at der skabes mest mulig tryghed for medarbejderne i
forbindelse med den opgaveflytning som følger af lovforslaget. FOA mener derfor,
at der skal initieres tryghedsskabende foranstaltninger for at undgå unødvendig
bekymring og utryghed for medarbejderne. FOA ønsker at bidrage hertil og
understøtte, at der sikres en god overgangsproces for de medarbejdere, som
berøres af opgaveflytningen.
FOA har desuden en række bemærkninger og bekymringer i relation til de
foreliggende udkast, som vedrører:
• Kvalitetsstandarder
• Krav om rådgivning, sparring og vejledning til kommunerne
• Manglende afklaring om udbudsreglerne
• Behov for at skabe tryghed i overflytningen af opgaver
Ovennævnte bemærkninger vil blive uddybet i det følgende.
Kvalitetsstandarder
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at kvalitetsstandarderne skal
understøtte det nære sundhedsvæsen og samarbejdet på tværs af sundheds-
væsenet. Tillige skal kvalitetsstandarderne understøtte en nytænkning af opgave-
løsningen i forbindelse med omstillingen samt en effektiv brug af sundheds-
væsenets ressourcer. Sundhedsrådene får ansvaret for at sikre rammerne for
implementeringen af kvalitetsstandarderne.
FOA finder det positivt, at de nye kvalitetsstandarder vil styrke kvaliteten af de
sundhedsopgaver, som fremadrettet skal løses tæt(tere) på borgerne. FOA
noterer sig, at kvalitetsstandarderne skal udvikles i samarbejde med relevante
aktører, og stiller sig naturligvis til rådighed i den forbindelse.
For FOA er det vigtigt, at FOAs medlemmer medtænkes i forhold til de kom-
petencer, der efterspørges med de kommende kvalitetsstandarder. Herunder
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail: sum@sum.dk
CC: flf@sum.dk og sse@sum.dk
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Kontaktperson:
Sofie Tolstrup
Mail:
soto.foa.dk
Telefon:
46972626
Direkte telefon:
31790841
www.foa.dk
Dato:
02-07-2025
FOA 140
- 2 -
hvilke opgaver social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere
fremadrettet forventes at skulle løse i kommunerne, som følge af udflytningen af
opgaver fra sygehusene. Disse to faggrupper varetager i dag en lang række
sundhedsopgaver på sygehusene, men især i kommunerne, derfor er det vigtigt,
at FOAs medlemmer indtænkes i forhold til kompetenceudvikling og uddannelse
for at sikre kvalitetsudviklingen af de kommunale sundhedsydelser.
Krav til regionerne om rådgivning, sparring og vejledning til kommunerne –
flytning af akutsygeplejefunktionen
FOA er bekymret for, at flytningen af akutsygeplejen vil påvirke de kommunalt
ansatte medarbejderes mulighed for at få faglig rådgivning, sparring og vejledning,
og at tilblivelsen af en ny sektorovergang ligeledes vil skabe mere dokumentation
og øge behovet for koordination på tværs af sektorer.
En stor del af akutsygeplejens tid bruges i dag på faglig sparring med kollegaer.
Akutsygeplejefunktionen er derfor en vigtig kilde til faglig støtte, rådgivning og
sparring. For FOA er det derfor vigtigt, at indenrigs- og sundhedsministeren sikrer,
at der stilles krav til regionerne om, at faglig støtte, rådgivning og sparring skal
være systematisk og let tilgængelig, døgnet rundt for de kommunalt ansatte, der
løser sundhedsopgaver i kommunerne.
Akutsygeplejens tilgængelighed for kommunerne bliver afgørende, hvis akut-
sygeplejefunktionen også i fremtiden skal kunne forebygge indlæggelser samt
understøtte, at flere sundhedsopgaver fremadrettet løses udenfor sygehusene.
Manglende afklaring om udbudsreglerne
FOA finder det som udgangspunkt positivt, at der åbnes op for et kvalitetsløft i
den kommunale sundhedsindsats gennem regional medfinansiering. Som anført i
lovbemærkningerne betyder det dog et nybrud, der kan indebære problem-
stillinger, som der ikke umiddelbart er fundet løsninger på. Grundlæggende
handler det om opdelingen af ansvaret mellem den offentlige bestiller af opgaven,
og den offentlige eller private udfører af opgaven. I disse tilfælde kompliceres
forholdet yderligere som følge af en finansiør-rolle, der i sidste ende er placeret i
Staten.
Der findes forskellige modeller for at inddrage private leverandører fx i ældre-
plejen via reglerne for frit valg og generelt i den offentlige opgavevaretagelse via
udbud og udliciteringskontrakter. Helt overordnet er erfaringerne, at jo mere
komplekse ydelserne er, jo sværere er det at få en sådan model til at fungere uden
problemer med ansvar for kvaliteten. Det bemærkes her, at der i lov-
bemærkningerne netop bliver peget på behovet for et entydigt ansvar (s. 42-43).
Trods en særlig styringsmodel for medfinansieringen, er det uklart hvordan det
netop vil være muligt at sikre dette entydige ansvar. FOA anbefaler, at det afklares
mere præcist, hvordan dette entydige ansvar skal sikres via samarbejdsmodellen,
og hvordan det samtidig sikres, at der reelt bliver tale om et kvalitetsløft, jf. 2.
afsnit s. 47.
FOA 141
- 3 -
FOA finder det bekymrende, at det endnu ikke er afklaret, hvordan man vil
håndtere udbudsreglerne ifm. opgaveflytningen. FOA går ud fra, at man
naturligvis kan fastholde opgaven i offentligt regi, uden at opgaven skal sendes i
udbud.
Der er behov for at skabe tryghed i overflytningen af opgaver
Afslutningsvist vil FOA gerne gentage budskabet om, at det for FOA er vigtigt, at
der skabes mest mulig tryghed og sikkerhed for medarbejderne i forbindelse med
opgaveflytningen. FOA skønner, at op mod 2.600 årsværk kan blive berørt af
flytningen af sundheds- og omsorgspladserne fra kommunerne til regionerne, og
at 1600 af disse årsværk vil omfatte social- og sundhedsassistenter og social- og
sundhedshjælpere. FOA opfordrer derfor til, at medarbejderne som berøres af
opgaveflytningen orienteres og involveres tidligt i forløbene, og at der skabes
mest mulig transparens omkring opgaveflytningen.
FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller
drøftelse af vores bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mona Striib,
Forbundsformand, FOA
Tanja Nielsen,
Formand for social- og
sundhedssektoren
FOA 142
Høringssvar over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til
lov om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
FOA takker for muligheden for at afgive høringssvar.
FOA har med interesse læst den supplerende høring om horisontale samarbejds-
aftaler i forbindelse med forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner mv. i forbindelse med tidligere lovforslag.
FOA finder det positivt, at der som følge af lovændringen indsættes mulighed for,
at der kan indgås horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner.
For FOA er det fortsat afgørende, at der skabes mest mulig tryghed og transparens
for medarbejderne i forbindelse med flytningen af opgaver. I den forbindelse
foreslår FOA, at det præciseres i lovbemærkningerne, at de medarbejdere, der
varetager opgaverne, som måtte aftales i en horisontal samarbejdsaftale, fortsat
skal være ansat der, hvor opgaverne løses. I det tilfælde en region lader en
kommune løse en opgave, er det også naturligt, at medarbejderen i dette tilfælde
fortsat er ansat i kommunen.
FOA har enkelte bemærkninger og bekymringer i relation til de foreliggende
udkast, som vedrører horisontale samarbejdsaftaler og ansattes rettigheder.
Bemærkninger vil blive uddybet i det følgende.
Horisontale samarbejdsaftaler og ansattes rettigheder
FOA har i forbindelse med tidligere høringssvar udtrykt bekymring for den
manglende afklaring vedrørende udbudsreglerne. Derfor finder FOA det positivt,
at ministeriet peger på etableringen af horisontale samarbejdsaftaler som en
mulighed for at fastholde opgaverne i offentligt regi, uden at de skal sendes i
udbud.
I forbindelse med etableringen af horisontale samarbejdsaftaler, mener FOA, at:
• Der skal som udgangspunkt ikke være tale om en overdragelse af
medarbejdere, hvis opgaverne fra start forbliver i kommunen. Kun
efterfølgende overdragelse vil således skulle omfatte aftale om vilkår for
medarbejderoverdragelse og følge de gældende regler i overgangsloven.
• Arbejdsgiveransvar for de medarbejdere, der er omfattet af en
samarbejdsaftale, skal entydigt være placeret hos den udførende
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail: sum@sum.dk
CC: sad@sum.dk og sse@sum.dk
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Kontaktperson:
Sofie Tolstrup
Mail:
soto.foa.dk
Telefon:
46972626
Direkte telefon:
31790841
www.foa.dk
Dato:
18-09-2025
FOA 143
- 2 -
myndighed. For FOA er det vigtigt, at medarbejderne er ansat der, hvor
opgaverne løses. Det betyder, at i det tilfælde en region og en kommune
indgår en horisontal samarbejdsaftale om løsning af konkrete opgaver, vil
medarbejderne fortsat være ansat hos den arbejdsgiver, hvor opgaven
løses.
• Vilkår for overdragelse af medarbejderne bør fastsættes via en
rammeaftale mellem overenskomstparterne med udgangspunkt i
gældende lovgivning, men med mulighed for at fravige lovgivningens
beskyttelse i opadgående retning. Dette for at sikre kontinuitet,
fastholdelse af medarbejderne og generel tryghed. En sådan aftale bør
omfatte alle tilfælde af medarbejderoverdragelse/arbejdsgiverskift i
forbindelse med sundhedsreformen.
FOA mener tillige, at ansattes rettigheder ved overførsel af opgaver mellem
kommuner og regioner som led i Sundhedsreformen, skal ske på et identisk
lovgrundlag. I forlængelse heraf vil FOA støtte op om HKs forslag om, at:
”det præciseres i lovbemærkningerne, at det af hensyn til ligebehandlings-
princippet er væsentligt, at vilkårene for overførsel af ansatte fastsættes med
tilsvarende rettigheder, som følger af kapitel 10-13 i overgangsloven, og at
fravigelse alene kan ske, såfremt der er tvingende årsager til tilpasninger fx i
relation til fremgangsmåden for overførslen og deling af aktiver, passiver mv. ”
Der er behov for at skabe tryghed i overflytningen af opgaver
Afslutningsvist vil FOA gentage budskabet om, at det er vigtigt, at der skabes mest
mulig tryghed og sikkerhed for medarbejderne i forbindelse med opgave-
flytningen. FOA opfordrer derfor til, at medarbejderne som berøres af opgave-
flytningen orienteres og involveres tidligt i forløbene, og at der skabes mest mulig
transparens omkring opgaveflytningen. FOA forventer naturligvis, at
Virksomhedsoverdragelsesloven vil danne grundlag for opgaveflytningen.
FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller
drøftelse af vores bemærkninger.
Med venlig hilsen
Mona Striib,
Forbundsformand, FOA
Tanja Nielsen,
Formand for social- og
sundhedssektoren
FOA 144
Side 1 af 2
27. juni 2025
Forenede Care A/S
Borupvang 5E
2750 Ballerup
(+45) 39 69 50 50
forenedecare.dk
CVR: 36150513
Forenede Cares høringssvar vedr. opgaveflytning i rehabiliteringsindsatsen
Vi støtter intentionen om at styrke det nære sundhedsvæsen og sikre ensartethed. Vi ser dog
med stor alvor på de konsekvenser, lovforslaget vil have for neurorehabilitering under § 140.
Lovforslaget skriver specialiserede aktører ud af fremtiden
Tre private aktører leverer p.t. den mest specialiserede rehabilitering, herunder Forenede Care:
• Forenede Care alene samarbejder med over 50 kommuner – vi har kapacitet.
• Forenede Care står bag specialiseret rehabilitering, som ingen andre har kunnet løfte.
• Forenede Care dokumenterer effekt, der både gavner borgeren og samfundsøkonomien.
Bekymringer ved det fremlagte lovudkast
• Lovudkastet stiller ikke krav til leverandører om kapacitet og helhedsrehabilitering.
• Der lægges op til valgfrie samarbejder, men uden hjemler og implementeringsplaner.
• Udbud og DUF-model nævnes som muligheder, men uden konkret afklaring.
• Frit valg-modellen er skrevet ind, men er i praksis uanvendelig i konteksten:
Frit valg-model aktiveres syv dage for sent:
Lovudkastets eneste struktur for private aktører er frit valg, dvs. at private aktører alene
tænkes ind gennem § 140, stk. 3 om frit valg, hvis den offentlige part ikke kan tilbyde opstart
inden for syv dage. Denne konstruktion er ikke anvendelig ved neurorehabilitering:
• Konsekvensen er, at de mest kompetente aktører udelukkes fra opgaveløsningen, og at
specialiserede fagmiljøer lukker.
• Neurorehabilitering er akut og kontinuerlig – indsatsen skal igangsættes umiddelbart
efter udskrivning.
• Specialiseret rehabilitering kan ikke vente syv dage uden betydelige konsekvenser for
borgerens funktionsevne og livskvalitet.
Forenede Care 145
Side 2 af 2
27. juni 2025
Forslag til ændringer i lovudkastet
1. Indskriv private aktører i den primære opgaveløsning fra dag ét:
• Samarbejdsformer skal afklares i lovgivningen – ikke overlades til lokal fortolkning.
• Regionen skal kunne indgå konkrete samarbejder via udbud, DUF-model eller
kontraktlige partnerskaber.
• Regioner henviser til afklaring af samarbejde efter 1. april 2026. Kapacitet og faglighed
kan ikke stå standby i over ét år – begge dele vil forsvinde som konsekvens.
2. Opdel § 140 i modulopbyggede1
forløb:
§ 140-ydelser struktureres i moduler, der:
• Gør det muligt at navigere i komplekse forløb med gennemsigtig finansiering og ansvar.
• Sikrer helhedsrehabilitering, glidende overgange og tværfaglighed.
• Tager højde for individuelle behov og progression.
3. Indfør nationale krav til leverandører af specialiseret rehabilitering:
Stil nationale krav til leverandører af specialiseret neurorehabilitering. Kravene skal understøtte
sundhedsreformens intentioner:
• Krav om kapacitet og helhedsrehabilitering, dvs. at private leverandører skal kunne
levere rehabilitering både på døgnophold og i eget hjem. Leverandører skal sikre alle
overgange fra udskrivning til eget hjem.
• Krav om adgang til alle syv relevante fagligheder (læge, sygepleje, ergo- og fysioterapi,
neuropsykologi, socialrådgivning m.fl.). De rette fagligheder er afgørende.
• Krav om dokumentation af indsatsens effekt.
Konsekvenser ved status quo
• Det aktuelle lovforslag vil lukke miljøer, som samfundet har brug for – borgere med
svære hjerneskader tabes.
• Vi har i over et år søgt dialog om samarbejdsmodeller uden resultat. Vi har standset
planlagt kapacitetsudvikling, da vi ikke ved, om vi indgår i fremtidens struktur.
Vi opfordrer til, at lovforslaget justeres i overensstemmelse med ovenstående forslag, og at der
omgående igangsættes dialog med relevante aktører. Forenede Care stiller sig i høj grad til
rådighed for dialog og fælles løsning af fremtidens rehabiliteringsbehov.
1
Jf. ”Specialeaftale og tro & love-erklæring for tværfaglig smertebehandling under specialet: anæstesiologi under det
udvidede frie sygehusvalg” af Danske Regioner, 2022
Forenede Care 146
Side 1 af 3
TilIndenrigs-ogSundhedsministeriet 02-07-2025
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre
love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
Sundhed Danmark takker for muligheden for at indgive høringssvar til det foreslåede
lovforslag.
Generelle bemærkninger:
Vi anerkender og støtter intentionen bag lovforslaget, som søger at skabe et stærkere og mere
sammenhængende sundhedsvæsen tættere på borgerne. Vi ser positivt på initiativer, der
sigter mod at forbedre kvaliteten af sundhedsydelser og sikre en mere ensartet behandling på
tværs af landet.
Vi mener, at det er vigtigt at sikre, at private sundhedsvirksomheder, herunder privathospitaler
og private fysioterapeutiske klinikker, kan spille en aktiv rolle i sundhedsvæsenet og bidrage til
opgaveløsningen.
Sundhed Danmark opfordrer desuden til en styrket indsats i forbindelse med hensyn til
patienternes frie valg i forbindelse med genoptræning. Det er afgørende, at man på tværs af
regioner og kommuner får den samme information om deres ret til, at vælge private
fysioterapeutiske klinikker i forbindelse med genoptræning efter udskrivelse.
Specifikke bemærkninger:
1. Flytning af opgaver fra kommuner til regioner
• Vi støtter flytningen af ansvaret for patientrettet forebyggelse, akutsygepleje og dele
af genoptræningsindsatserne til regionerne. Det er vigtigt, at regionerne sikrer en
høj kvalitet og faglig bæredygtighed i disse indsatser. Vi opfordrer til, at private
sundhedsvirksomheder inddrages i planlægningen og udførelsen af disse opgaver,
da de kan bidrage med ekspertise og kapacitet.
• Sundhed Danmark opfordrer til, at private sundhedsaktører såsom privathospitaler
og private fysioterapeutiske klinikker med ydernummer inkluderes i den
patientrettede forebyggelse.
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder - Sundhed Danmark 147
Side 2 af 3
o Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for
hjertekarsygdomme og type 2-diabetes.1
. Fysioterapeuter er eksperter i at
rådgive og vejlede om træning, motion og en fysisk aktiv livsstil, samt
igangsætte og varetage både individuel træning og træning på hold. Derfor
anbefaler Sundhed Danmark, at den patientrettede forebyggelse varetages i
et tæt samarbejde med private fysioterapeutiske klinikker, der tilmed er
placeret tæt på borgerne.
• Når dele af genoptræningen flyttes fra kommuner til regioner, bør det samtidig
sikres, at der på tværs af aktører informeres korrekt til retten til frit valg ved
genoptræning.
o Af §84 stk. 6 fremgår det, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelser i forhold til
blandt andet information til borgerne om frit valg og vilkårene herfor.
Sundhed Danmark opfordrer til, at der igangsættes en indsats på tværs af
regioner og kommuner, så borgere i hele landet, informeres ens og korrekt
om deres ret til frit valg.
2. National sundhedsplan
• Vi støtter indførslen af en national sundhedsplan, der sætter en fælles retning for
sundhedsvæsenet. I den forbindelse opfordrer vi også til, at man inkluderer private
aktører i realiseringen af målene i den nationale sundhedsplan. Et af de væsentlige
mål i planen er at styrke det nære sundhedsvæsen tæt på borgerne. Sundhed
tættere på borgerne kan blandt andet inkludere udbuddet af sundhedscentre, hvor
forskellige sundhedsydelser som almen praksis, fysioterapi og andre
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen er samlet i sundhedscentre.
• Vi foreslår, at man udnytter den kapacitet og ekspertise, der i forvejen eksisterer
hos de private sundhedsaktører, og tillader at private aktører kan byde ind på driften
af hele sundhedscentre.
3. Kvalitetsstandarder
• Vi støtter muligheden for at fastsætte kvalitetsstandarder for sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at kvalitetsstandarderne udarbejdes i
samarbejde med relevante aktører, herunder private sundhedsvirksomheder, for at
sikre en høj kvalitet og faglig bæredygtighed.
1
Sundhedsstyrelsen. 2023. Fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) – Viden om sundhed og forebyggelse.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Fysisk-aktivitet/Fysisk-aktivitet-18-64-aar.ashx
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder - Sundhed Danmark 148
Side 3 af 3
• Kvalitetsstandarder bør gælde på tværs af sektorer, så patienterne kan regne med
den samme høje kvalitet – uanset om behandlingen foregår i offentlig eller privat
regi.
Vi håber, at vores bemærkninger vil blive taget i betragtning i den videre proces med
lovforslaget. Sundhed Danmark ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet om at skabe
et stærkere og mere sammenhængende sundhedsvæsen.
Med venlig hilsen
Signe Bøgevald Nielsen, politisk chefkonsulent, Sundhed Danmark
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder - Sundhed Danmark 149
1
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Att: sum@sum.dk, flf@sum.dk, sse@sum.dk
d. 30. juni 2025
Hjernesagens høringssvar til udkast til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Hjernesagen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Hjernesagen er medlem af både Danske Handicaporganisationer og Danske Patienter, som
ligeledes afgiver høringssvar. Hjernesagen forholder sig i nedenstående kun til konsekvenserne for
hjerneskadeområdet.
Hjernesagen er en forening for mennesker med erhvervet hjerneskade, særlig stroke og deres
nærmeste. Hjernesagens formål er bl.a. at forebygge, at mennesker får stroke, og hvis de gør, at
de i den forbindelse får den bedste behandling og genoptræning.
Sundhedsplaner
Nærværende udkast har en ambition om et klarere kædeansvar på tværs af sundhedstilbud,
hvilket er tiltrængt. Omvendt kan vi godt være bekymret for at det store fokus på et mere nært og
alment sundhedsvæsen kan føre til afspecialisering. Specialiseringen af behandlingen af stroke på
færre enheder har gennem de seneste år været afgørende for de gode resultater, vi ser i det
præhospitale og akutte fase med hurtigere behandling, som fører til flere overlevende og færre
følger. Det nære fokus i udkastet må ikke blive på bekostning af det specialiserede fokus.
Hjernesagen finder rigtig gode takter i forhold til både national sundhedsplan og sundhedsrådenes
nærsundhedsplaner med fokus på det lokale.
Det fremgår af udkastet, at en national sundhedsplan skal sætte den strategiske retning for
udvikling af sundhedsvæsnet og national og lokal sundhedsplanlægning. Hjernesagen vil opfordre
til, at den nationale sundhedsplan også sætter rammerne for det meget specialiserede område og
tværgående sundhedsproblematikker for patienterne.
Hjernesagen 150
2
En del af Hjernesagens medlemmer har sjældne sygdomme, som medfører hjerneskade eller
medlemmer hvor hjerneskaden medfører komplikationer i behandlingen af andre sygdomme. I dag
oplever vi betydelige vanskeligheder med et sundhedssystem, der kan arbejde på tværs af
specialer og sektorer. Hjernesagen mener, at en national sundhedsplan skal sikre rammerne for de
meget komplekse og specialiserede forløb.
Forebyggelse
Hjernesagen finder rigtig god mening i at opdele forebyggelse i borgerrettet forebyggelse, som skal
varetages af kommunerne og en patientrettet forebyggelse, som skal varetages af regionerne for
at sikre rammerne for en bæredygtig opgaveløsning, når patientvolumen øges.
Hjernesagen synes det er ærgerligt, at der i bemærkningerne igen kun fokuseres på de klassiske
kroniske sygdomme, fordi det vil medføre et fortsat ensidigt forebyggelsesfokus på netop disse
sygdomsgrupper.
Stroke har hidtil ikke været set som en kronisk sygdom, men alene som en akut opstået sygdom.
Stroke har store samfundsøkonomiske konsekvenser og kan i 80 % af tilfældene forebygges og
forskning viser, at har du først haft stroke, er sandsynligheden for et nyt tilfælde større. I
Sundhedsstyrelsens nyeste ”Kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk
sygdom” er stroke igen ikke nævnt, som en sygdom, der skal forebygges. Der er behov for et øget
fokus på stroke både i den borgerrettet forebyggelse og i den patientrettet forebyggelse.
Uambitiøs flytning af genoptræning og frygt for kvaliteten
Der er ingen tvivl om, at Hjernesagen er overordentlige glade for, at der sker en flytning af det mest
specialiserede genoptræningsområde fra kommunerne til regionerne. Gang på gang har det været
dokumenteret, at kommunerne har været for små til at kunne løfte den specialiserede og højt
specialiserede genoptræning, fordi deres patientvolumen har været for lille. Den glæde vi har haft
Eksempel 1: Ung kvinde med sjælden sygdom kan kun få behandling og opfølgning på Center for
Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet, men hun skal samtidig have genoptræning lokalt for sin
hjerneskade. Her er det afgørende, at det specialiserede sygehustilbud arbejder tæt sammen med
hendes genoptræningstilbud. Det sker ikke i dag.
Eksempel 2: Kvinde har haft stort stroke, som medfører betydelige fysiske, sproglige og kognitive
problemstillinger. Kvinden skal have en dropfodsoperation og efterfølgende specialiseret
genoptræning i syghusregi. Her er det afgørende, at der fastsættes nogle rammer for samarbejdet
mellem specialer, da en ”simpel” operation og genoptræning af en dropfod bliver meget mere
kompleks, når patienten har sproglige og kognitive funktionsnedsættelser. Det sker ikke i dag.
Eksempel 3: Ung mand med betydelige psykiatriske vanskeligheder får en traumatisk hjerneskade,
hvilket stiller høje krav til et tæt tværspecialiseret samarbejde for behandling og genoptræningen af
patienten. Det sker ikke i dag.
Hjernesagen 151
3
er desværre skrumpet gevaldigt, når vi ser på udkastet. I udkastet nævnes det, at kun meget få
med en genoptræningsplan på avanceret niveau vil får et regionstilbud. Forarbejdet til udkastet er
simpelthen for dårligt. I StrokeLinjen – Hjernesagens rådgivning hører vi igen og igen fra borger
med behov for specialiserede og koordinerede indsatser på avanceret niveau, at de i kommunalt
regi stort set får det samme tilbud, som patienter på basalt niveau, men måske lidt oftere.
I Sundhedsstyrelsen er det påpeget, at deres arbejde har sine begrænsninger, når de skriver
"Der er tale om en lille delmængde af målgruppen inden for genoptræning på avanceret niveau,
som har så komplekse behov, at en række kommuner i dag er udfordret på at opretholde fagligt
bæredygtige tilbud. Der er således ikke lagt op til en omfattende gennemgang af den samlede
avancerede genoptræning".
Hjernesagen har desuden haft samtaler med Sundhedsstyrelsen, som selv beklagede, at der ikke
var afsat ressourcer til at foretag en ordentlig afdækning af den avancerede genoptræning, og de
derfor ikke havde et ordentligt overblik over, hvor mange borgere, som rent faktisk kunne falde ind
under et regionstilbud. Deres bedste tal havde de på hjerneskadeområdet, så det er dem styrelsen
er gået ud fra. Dette må også ses som baggrunden for afgrænsningen af målgruppen, hvilket ligger
langt fra den politiske ambition om at styrke kvaliteten for de patienter, der har behov for mere
specialiserede indsatser for eksempel hos borgere med sjældne kræftdiagnoser, kroniske
sygdomme i centralnervesystemet og hos børn og unge.
Det betyder, at der er lagt op til en opgaveflytning, som foretages på et ufuldstændigt grundlag –
det er kritisabelt både fagligt og politisk.
Hjernesagen har allerede i Altinget den 23. maj 2025 sammen med Danske Patienter forsøgt at
råbe vagt i gevær over udkastet, som vi vurderer, ligger langt fra det politiske ønske. Alene på
hjerneskadeområdet vil der kun være tale om flytning af ca. 1.000 patienter på årsplan, hvis der
ses på den økonomiske ramme. Hjernesagen er bekymret for, om den snævre økonomiske ramme
reelt set risikerer at mindske kvaliteten i genoptræningsindsatsen, hvis det viser sig, at
patientvolumen er større end antaget.
Lige nu ser vi ind i, at enten får for få patienter et tilbud, eller også risikere patienterne at få for
dårlig kvalitet i deres genoptræning.
Hjernesagen vil opfordre til, at man fra politisk side genovervejer og afsætter ressourcer til en
ordentlig afdækning af området, der står mål med de politiske ambitioner for området.
Omsorgs- og aflastningspladser
Hjernesagen er overordentlig glade for forslaget om indførsel af vederlagsfri omsorgs- og
aflastningspladser i regionalt regi. Hjernesagen er desuden glad for den præcisering ministeriet
giver vedrørende servicelovens § 84, stk. 1 og stk. 2 samt ældrelovens §§ 16-17, som ligger helt
på linje med Hjernesagens fortolkning – nemlig – at formålet med disse ikke er at tilbyde ophold til
Hjernesagen 152
4
personer, der har behov for fx kompleks sundhedsfaglig behandling i forlængelse med en
sygehusindlæggelse.
Hjernesagen har i årevis over for kommuner og Ankestyrelsens tilsyn påpeget, at der ikke var
lovhjemmel til at opkræve egenbetaling efter de ovenfor nævnte lovgivninger, når der var tale om
et genoptræningsophold, fordi patienten fik sundhedsfaglig behandling og genoptræning på grund
af komplekse følger efter fx en erhvervet hjerneskade.
Hjernesagen mener, at kommunerne i årevis har forvaltet området i strid med loven, hvilket har
betydet store ekstraomkostninger for patienten og deres evt. familier. Yderligere har det betydet, at
visse patienter har takket nej til genoptræning, eller har fået gæld til kommunen, fordi de ikke har
haft et alternativ, eller ikke har kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af deres tilsagn.
Hjernesagen opfordrer derfor til en undersøgelse af området, og en vurdering af, hvorvidt patienter
bør have tilbagebetalt deres egenbetaling. For mange patienter udgør det forholdsvis store
summer fx kan 12.000-15.000,- kr. for 3 måneders ophold på en genoptræningsplads være mange
penge for en folkepensionist, som også har skulle opretholde udgifterne til en bolig.
Hjerneskadekoordination
De nye sundhedsråd skal på regionsrådets vegne have en central rolle for at sikre det fortsatte
fokus på de lokale behov for nærhed og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner
og regioner.
På Hjerneskadeområdet har anbefalingerne fra både Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen siden
begyndelsen af 2010’erne været, at kommunerne har en hjerneskadekoordinationsfunktion. For
mange kommuner har hjerneskadekoordinationen været knyttet til patienter med behov for
rehabilitering på specialiseret niveau og avanceret niveau.
Hjernesagen har gennem de seneste år set, at hjerneskadekoordinationsfunktionen er under pres
fra kommunerne og nogle steder af den forsvundet. Hjernesagen er meget bekymret for
funktionens fremtidig rolle, når opgaveflytningen til regionerne implementeres.
Hjerneskadekoordinationsfunktionen er nødvendig for at koordinere indsatser mellem de
sundhedsfaglige, socialfaglige og arbejdsrettede indsatser m.fl. for mennesker med erhvervet
hjerneskade i deres rehabiliteringsforløb.
Hjernesagen vil opfordre til en overvejelse om en koordinerende funktion ved genoptræning under
rehabilitering på specialiseret niveau og avanceret niveau, som har en fod i både kommunerne og
sundhedsrådene, men er forankret i de fremtidige sundhedsråd, og er fælles finansieret af både
kommuner og regioner.
Hjernesagen kan være bekymret for kommunernes incitament til at opretholde
hjerneskadekoordinationsfunktionen efter opgaveflytningen, hvis de selv skal finansiere ordningen,
og de ikke længere har opgaven til rehabilitering på specialiseret niveau og dele af den
avancerede genoptræning.
Hjernesagen 153
5
Hjernesagen vil opfordre til at se på en bevarelse af hjerneskadekoordinationen og udvide en
lignende koordinationsordning til andre patientgrupper.
Befordring
Hjernesagen er helt på linje med Danske Handicaporganisationer, når det drejer sig om befordring.
Hjernesagen har gennem mange år og i forskellige sammenhæng gentaget at befordring af
mennesker med handicap burde kunne smidiggøres, forsimples og gøres mere fleksibel til glæde
for patienter/borger. Befordring er i dag afhængig af den behandling eller indsats
patienten/borgeren skal have, og reglerne er forskellige, om du skal til praktiserende læge,
speciallæge, sygehus eller genoptræning. Det er helt urimeligt, at det er patienten/borgeren som
skal holde styr på de forskellige regler, og hvem de skal kontakte. For mennesker med kognitive
udfordringer give de og deres nærmeste op, og det ender tit med at de nærmeste kører. Hvis
patienten/borgeren ikke har nogen i sit nærmiljø, så kommer mange ganske simpelt ikke til lægen,
fysioterapeut eller på sygehus, fordi det er for svært, uoverskueligt og for ressourcekrævende.
Hjernesagen stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående. Henvendelse kan rettes
til mkl@hjernesagen.dk eller tlf. 21 82 30 03.
Med venlig hilsen
Jens Bilberg
Landsformand
Hjernesagen 154
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
Att: sum@sum.dk
17. september 2025
Høringssvar på supplerende høring over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler ifm.
forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Hjernesagen takker for muligheden for at afgive høringssvar om lovændring om horisontale
samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning, nationale sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Hjernesagen er en forening for mennesker med erhvervet hjerneskade og deres pårørende. Foreningen har
bl.a. til formål at sikre bedst mulig behandling og rehabilitering til mennesker, som har fået en skade i
hjernen.
Hjerneskadeområdet – hvad kommer vi fra
Hjernesagen har behov for kort at skitsere, det vi kommer fra på hjerneskadeområdet og som bl.a. har været
medvirkende til Sundhedsreformen.
Siden kommunalreformen i 2007 har hjerneskadeområdet været i fokus. Målgruppen med erhvervet
hjerneskade har kommunerne haft overordentlig vanskeligt ved at levere den rette behandling og
rehabiliteringsindsats til, der er nødvendig for at opnå bedst muligt funktionsniveau.
Trods omfattende fokus i form af bl.a. forløbsbeskrivelser/anbefalinger fra både Sundhedsstyrelsen og
Socialstyrelsen, faglige anbefalinger, kritik fra Rigsrevisionen, indførsel af differentierede
genoptræningsplaner og indførslen af ret til genoptræning inden for 7 dage, så har det vist sig at
kommunerne, som helhed ikke har kunne løfte opgaven. Kommunerne har ikke formået at lave
tværkommunale samarbejder for at løfte patientvolumen og dermed opnå muligheden for at skabe et
bæredygtigt fagligt miljø med interdisciplinært samarbejde, specialiserede redskaber og medarbejdere med
specialiserede kvalifikationer og kompetencer. Uden dette har kommunerne som helhed ikke kunne yde
rehabilitere til patienter med behov for rehabilitering på specialiseret og avanceret niveau.
Flere kommuner har i årenes løb erkendt, at de ikke selv kunne løse opgaven og har derfor købt sig til
ydelser hos § 79-hospitalerne (Center for Hjerneskade og Vejlefjord Rehabilitering), hos private aktører eller
på kommunale § 107-tilbud efter serviceloven. Trods de private alternativer har Hjernesagen set at flere
kommuner alligevel selv har forsøgt at stykke tilbud sammen med tilkøb af ydelse fra eksterne. En praksis
som Styrelsen for Patientklager ofte har givet omfattende kritik ved behandling af klagesager.
En del kommuner har siden 2011 haft hjerneskadekoordination, og der hvor ordningen har fungeret, har den
været uvurderlig for fagfolk, patienter og pårørende. Det er ikke en lovbestemt ordning, og derfor har
Hjernesagen oplevet, at ikke alle kommuner har haft funktionen. I de senere år har vi oplevet, at funktionen
har været under pres, da det ikke er en ydelse, som kommunerne skal levere.
Hjernesagen 155
Kritikken har ikke alene omfattet kommunerne, men også Regionerne, hvor der er betydelige forskel i
antallet af genoptræningsplaner til fx rehabilitering på specialiseret niveau i forhold til befolkningsstørrelsen,
ventetid på genoptræningsplaner, ventetid på regional genoptræning og manglende henvisninger til
specialiseret genoptræning i sygehusregi (Hammel Neurocenter og Bodil Eskesen Centret).
Generelt om horisontale samarbejdsaftaler
I forbindelse med flytning af en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne den 1. januar 2027
er der lagt op til, at kommunerne skal kunne varetage hele eller dele sundhedsopgaverne på vegne af
regionen. Derfor giver det god mening af understøtte muligheden for fleksible samarbejdsformer og
Hjernesagen er fortaler for betydelig bedre tværsektorielt samarbejde i fremtiden.
Hjernesagen finder det overordentligt vigtigt, at det fremgår af høringen, at de horisontale
samarbejdsaftaler forudsætter, at der er tale om et reelt samarbejde med fælles målsætninger, hvor begge
parter deltager i organiseringen og udførslen. Hjernesagen finder det ligeledes vigtigt, at regionen til enhver
tid har myndighedsansvaret.
Monitorering
Hjernesagen støtter til fulde hensigten om at der løbende opsamles erfaringer om indgåelse af
samarbejdsaftaler. Hjernesagen finder, at der ikke skal være tale om en hensigt, men at der naturligvis SKAL
være en løbende monitorering og opsamling af erfaringerne for at sikre at samarbejdsaftalerne bliver
effektueret i forhold til deres formål, og at patienterne får det de har behov for. Sundhedsrådene skal derfor
have mulighed for fx at stille krav til udarbejdelse af faglige standarder, effektmål, dokumentation, og
løbende vurdering af om den leverede ydelse passer med målsætningen.
Vi ved at bl.a. manglende systematisk viden om kvalitet, dokumentation, volumen og effekt har gjort
rehabilitering i kommunerne mangelfuld og uensartet trods anbefalinger fra både Sundhedsstyrelsen og
Socialstyrelsen.
Geografisk begrænsning
Med høringen er der et ønske om at skabe fleksible samarbejder, men alligevel skabes der begrænsninger
ved at præcisere, at kommunen eller kommunerne, der indgår kontrakten skal ligge i den pågældende region
(side 16). Hjernesagen finder dette begrænsende, for kunne man forestille sig, at det nærmeste
specialiserede tilbud for patienterne i nogle kommuner vil ligge i en kommune i anden region, eller at der i
en region ikke findes kommuner, som kan levere indsatser på tilstrækkeligt specialiseret niveau, men at det
kan en kommune i en anden region?
Særlig opmærksomhed, når en del af leveringen af en sundhedsydelse overdrages
Hjernesagen bakker op om tæt tværsektorielt og interdisciplinært samarbejde, men vil gerne henlede til
Styrelsen for Patientklagers afgørelser på rehabiliteringsområdet, da det i praksis har vist sig overordentligt
vanskeligt at levere delydelser.
Hjernesagen 156
Styrelsen for Patientklager har i mere end én sag fremhævet, at fx en tilkøbt indsats ikke sikrede, at der blev
tilrettelagt et koordineret og helhedsorienteret forløb med særlig fokus på timing og organisering i
genoptræningen. Ligeledes er det blevet fremhævet i afgørelserne, at der ikke blev arbejdet tydeligt med
den terapeutiske koordinering af patienternes hjerneskadeforløb, hvilket er en afgørende kompetence inden
for specialiseret rehabilitering.
Der skal derfor være en særlig opmærksomhed, hvis der laves samarbejdsaftaler om levering af delydelser.
Eksemplerne på horisontale samarbejdsaftaler
Hjernesagen har bemærkninger til eksemplerne sundheds- og omsorgspladser samt rehabilitering på
specialiseret niveau.
Sundheds- og omsorgspladser
Når der ydes genoptræning til rehabilitering på specialiseret niveau eller til de mest komplekse patienter på
avanceret niveau omfatter det tit et behov for en døgnplads, på det sted genoptræningen varetages. I dag
kalder kommunerne den type pladser for døgngenoptræningspladser, aflastningspladser, omsorgspladser
m.v. Set fra vores synspunkt hænger sundheds- og omsorgspladserne uløseligt sammen med
genoptræningen, da genoptræningen på det mest avanceret og specialiseret niveau bør foregå i et tæt
interdisciplinært samarbejde mellem alle faggrupperne hele døgnet for at opfylde fælles mål for patienten.
Hjernesagen henstiller til, at ved etablering af horisontale samarbejdsaftaler er der opmærksomhed på
ovenstående.
Rehabilitering på specialiseret niveau
Under ovenstående afsnit om hjerneskadeområdet fremgår det, at det i dag er ganske få kommuner, som
kan leve op til kravene for rehabilitering på specialiseret niveau. Dette er bl.a. en af årsagerne til, at der
politisk er indgået en aftale om at flytte rehabilitering på specialiseret niveau og dele af det avanceret niveau
til regionerne, da patientvolumen i mange kommuner er for lille.
Det bekymrer derfor Hjernesagen, at der nu lægges op til at, der kan laves horisontale samarbejdsaftaler
med kommunerne på netop dette område. Endvidere undrer det Hjernesagen, at man ikke nævner den
avanceret genoptræning, hvor det potentielt er mere relevant, at foretage horisontale samarbejdsaftaler
mellem regioner og kommuner. Det må formodes, at der er en større andel af kommunerne, som kan
varetage genoptræning på avanceret niveau end rehabilitering på specialiseret niveau.
Hjernesagen har en fornemmelse af, at den del af patienterne med mest komplekse behov på avanceret
niveau er ved at blive glemt i lovarbejdet. Hjernesagen har brug for at præcisere, at sundhedsaftalen
omfattede både patienter med en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau og de mest
komplekse patienter med genoptræningsplan på avanceret niveau.
Hjerneskadekoordination
Et område som slet ikke nævnes nogle steder i hverken sundhedsaftalen eller diverse lovforslag er
hjerneskadekoordination, hvilket er påfaldende, da hjerneskadekoordinationsfunktionen har vist sig helt
Hjernesagen 157
uvurderlig, der hvor den har fungeret, for både fagfolk, patienter og pårørende i rehabiliteringsforløbet, som
allerede nævnt.
Hjerneskadekoordinationsfunktionen burde blive lovbestemt og er oplagt at lave horisontal
samarbejdsaftale omkring.
Hjerneskadekoordinationsfunktionen bliver ikke mindre relevant i fremtiden, da Hjernesagen ser et
fremtidigt behov for medarbejdere, som arbejder på tværs af regioner og kommuner for at lave glidende og
gnidningsfrie rehabiliteringsforløb for patienten, hvor det ikke kun handler om genoptræning, men også om
livets andre store spørgsmål, som fx bolig, arbejde, meningsfulde aktiviteter og pårørendeindsatser. Der vil
ligeledes blive et øget behov for at få koordineret det interdisciplinære samarbejde mellem fagfolk for at
kunne levere fælles mål i samarbejde med patient og evt. pårørende.
Erfaringerne med hjerneskadekoordinationsfunktionen er, at hvis ingen har ansvaret for eller erfaringen
med koordineringen af komplekse patientforløb, så kan der være nok så mange specialiserede fagfolk, men
de lykkes ikke med at lave gnidningsfrie rehabiliteringsforløb. Derfor er hjerneskadekoordinationsfunktionen
et vigtigt område at finde en løsning på i de fremtidige rehabiliteringsforløb.
Private leverandører og § 79-hospitaler
Hjernesagen er bevidst om, at der ikke kan laves horisontale samarbejdsaftaler med private leverandører,
men i dag er det i praksis blandt andet disse der løser flere kommuners opgave med at kunne levere
rehabilitering på specialiseret niveau. Hjernesagen tænker, at det kan være relevant at undersøge
muligheden for at indgå andre typer samarbejdsaftaler med disse inden den 1. januar 2027 i det mindste i en
overgangsperiode.
Med hensyn til hospitaler efter sundhedsloven § 79 bør det undersøges, hvilken form for samarbejdsaftaler
regionerne kan have med disse. I dag er de både finansieret af det offentlige og som private leverandører til
varetagelse af rehabilitering på specialiseret niveau. De har på hjerneskadeområdet i årtier leveret
hjerneskaderehabilitering på det mest specialiseret niveau. Igen finder Hjernesagen det nødvendigt at
afklare, hvilken type samarbejdsaftale, der skal indgås med dem inden den 1. januar 2027, da de i dag yder
specialiseret rehabilitering og avanceret genoptræning for en lang række kommuner.
Patientinddragelse og samarbejde med civilsamfundet
Hjernesagen savner patienten i høringsforslaget.
Hjernesagen vil opfordre til at der stilles krav til patient- og pårørendeinddragelse i de horisontale
samarbejdsaftaler. I dag hører vi alt for ofte, at patienten og de pårørendes bemærkninger ikke bliver
inddraget i tilrettelæggelsen af fx rehabiliteringen, hvilket Styrelsen for Patientklager har påpeget som et
problem i en del klagesager.
Hjernesagen er enige med Danske Patienter i at lovgivningen præcisere, at en afsøgning af
samarbejdsmuligheder med civilsamfundet bør indgå i en integreret del af arbejdet med horisontale
samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner.
Hjernesagen 158
Hjernesagen stiller sig gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående. Henvendelse kan rettes til
mkl@hjernesagen.dk eller tlf. 21 82 30 03.
Med venlig hilsen
Jens Bilberg
Landsformand
Hjernesagen 159
01.07.2025
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vognmagergade 7, 3.
1120 København K
+45 70 25 00 00
mfjordside@hjerteforeningen.dk
hjerteforeningen.dk
Hjerteforeningens høringssvar: Høring over lovforslag om
opgaveflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner
m.v.
Hjerteforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Med sundhedsreformen bliver
mange brikker rykket på samme tid – og det er en svær, men vigtig opgave at bevare
overblikket over alle delelementerne. For os er det helt afgørende, at man i alle de mange
beslutninger, der bliver truffet nu, fastholder grundtanken bag reformen; den skal løfte kvaliteten,
sikre tilbud til alle dele af landet, sikre bedre rammer for de mange mennesker, der lever livet
med en kronisk sygdom og skabe større sammenhæng. Samtidig med skal vi have et blik for, at
de løsninger, som vi finder frem til, reelt aflaster et sundhedsvæsen, der er under et voldsomt
pres. For at vi sikrer os, at reformen når i mål på alle de parametre, så skal vi også udarbejde de
rigtige indikatorer og kvalitetsdata, så vi rent faktisk kan måle på om ambitionerne bliver indfriet.
Hjerteområdet er på mange måder et billede på vores sundhedsvæsen i Danmark i dag.
Tidligere var en hjerte-kar-sygdom en dødsdom for mange, men i de seneste årtier er der sket
så store fremskridt i behandlingen og den akutte indsats, at antallet af danskere, der dør af
hjerte-kar-sygdom nu, er halveret. Det er en stor sejr for det danske sundhedsvæsen og for os
som samfund, og det skal vi stå værn om. Men den næste store opgave er at sikre:
• at alle, der overlever mødet med en hjerte-kar-sygdom (eller får andre kroniske
sygdomme) også lever gode liv med deres sygdom
• at vi forebygger, at flere får hjerte-kar-sygdomme (og andre livsstilssygdomme)
Det kræver en markant bedre og anderledes indsat end i dag. Og det er det primære afsæt for
vores kommentarer til høringsmaterialet.
Hjerteforeningen 160
2
Et løft af (hjerte)rehabiliteringen?
I Hjerteforeningen mener vi, at en forudsætning for at sundhedsreformen bliver en succes er, at
vi indfrier den politiske ambition om at styrke (hjerte)rehabiliteringen. For når mennesker med
hjerte-kar-sygdom – og andre kroniske sygdomme – evner at mestre deres sygdom, håndtere
mentale udfordringer, træne og omlægge deres livsstil, så gør det dem i stand til at leve gode
aktive liv med deres sygdom. Og det er samtidig her, vi ser potentialet for at aflaste
sundhedsvæsnet med unødvendige akutte indlæggelser. Men det kræver en investering og en
prioritering af (hjerte)rehabiliteringen. Når vi læser høringsmaterialet, har vi særligt tre
opmærksomhedspunkter ift. (hjerte)rehabiliteringen.
1. Vi er bekymrede for, om der er afsat tilstrækkelig med økonomi til at gennemføre det løft
af (hjerte)rehabiliteringen, som det er blevet tilkendegivet et ønske om politisk, og som vi
deler ambitionen om.
2. Vi er glade for, at det bliver tilkendegivet, at man skal genåbne kvalitetsstandarden for
§119 den patientrettede forebyggelse. Vi tror, at det med flyttet af opgaven til
sundhedsrådene er væsentligt at få løftet niveauet i kvalitetsstandarden. Fx mener vi, at
det er vigtigt at opgaven med brobygning til civilsamfundet bliver udfoldet, og at der
kommer mere fokus på de mentale udfordringer, som vi ved, at alt for mange mennesker
med hjerte-kar-sygdom har.
3. Vi har svært ved at se, hvor opgaven med hjerterehabilitering i praksis kommer til at blive
varetaget fremadrettet, og vi frygter, at ændringerne i stedet for at føre til et løft af
hjerterehabiliteringen reelt vil betyde nye sammenhængsproblematikker. Vores
bekymring bunder i, at hjerterehabilitering i dag i praksis leveres under både §119 og §140.
I nogle regioner har man lavet en aftale om, at al hjerterehabilitering i kommunerne
igangsættes efter §119. I andre regioner har man lavet en aftale om, at al
hjerterehabilitering i kommunerne igangsættes efter §140. Med fremtidens bodeling af
opgaverne mellem region og kommune bliver der ikke taget højde for denne
problematik, og det mener vi, at der er behov for en afklaring af.
Øvrige kommentarer
• Vi er bekymrede for, hvordan snittet mellem den borgerrettede og den patientrettede
forebyggelse kommer til at foregå i praksis ift. fx rygestop.
• Vi synes, at det er positivt, at man vil give sundhedsrådene mulighed for at give
økonomisk støtte til forebyggelses tiltag i kommunerne, men det kræver en tæt
monitorering af, hvordan sundhedsrådene konkret kommer til at udmønte midlerne, og
hvilke resultater det fører med sig.
• Den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne bliver et afgørende redskab til at
sikre den omstilling vi ønsker af sundhedsvæsnet. For at sikre en ensartet kvalitet mener
vi, at det er afgørende, at de nationale sundhedsplaner forholder sig til de nye
opgavesnit og fx laver en national afklaring af, hvordan arbejdsdelingen ift.
hjerterehabilitering kommer til at være fremadrettet.
• Det er positivt at kvalitetsstandarderne for det nære sundhedsvæsen fortsætter.
• Vi synes, at det er positivt, at der indføres patient- og pårørendeudvalg ifm.
sundhedsrådene.
Hjerteforeningen 161
3
• Det er vigtigt at have fokus på palliationsindsatsen på de nye regionale sundheds- og
omsorgspladser – fordi vi ved, at mange af de borgere, der kommer her, har brug for
palliative indsatser.
Vi uddyber meget gerne vores perspektiver i høringen.
Med venlig hilsen
Anne Kaltoft
Administrerende direktør
Hjerteforeningen 162
08.09.2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vognmagergade 7, 3.
1120 København K
+45 70 25 00 00
post@hjerteforeningen.dk
hjerteforeningen.dk
Hjerteforeningens høringssvar vedr. supplerende høring
over lovændringer om horisontale
samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om opgaveflytning,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Hjerteforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Sundhedsrådene kommer til at få en stor opgave med at realisere sundhedsreformens ambition
om at løfte kvaliteten i de nære sundhedstilbud og sikre ensartede tilbud i hele landet. For at
sundhedsrådene kan lykkes med den opgave, mener vi i Hjerteforeningen, at de horisontale
samarbejdsaftaler er et vigtigt værktøj – for de vil kunne gøre det muligt for sundhedsrådene at
finde de lokale løsninger, som understøtter den bedst mulige kvalitet i opgaveløsningen. Men
forudsætningen for, at det lykkes er:
1. Velfungerende sundhedsråd.
2. At kvaliteten og ensartetheden i de nære sundhedstilbud sikres gennem andre
kvalitetsstyringsværktøjer. Et af de styringsværktøjer er fx kvalitetsstandarden ift. den
patientrettede forebyggelse (§119). Her mener vi i Hjerteforeningen, at der er behov for at
genåbne den og bl.a. tilføje mere om behovet for brobygning til civilsamfund og
mestring af mental sundhed.
3. En tæt monitorering så vi sikrer os, at opgaven rent faktisk bliver løftet. Her kan vi godt
være bekymrede for, hvornår data ift. fx den patientrettede forebyggelse vil være af
tilstrækkelig høj kvalitet til, at det er muligt.
Vi uddyber meget gerne vores perspektiver i høringen.
Med venlig hilsen
Anne Kaltoft
Administrerende direktør
Hjerteforeningen 163
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum@sum.dk), Sarah Storm Egeskov (SSE@SUM.DK), Sofie Aas
Dalsgaard (sad@sum.dk)
Cc: Helle Basse (Helle.Basse@hk.dk), Lars Brandstrup Nielsen (lars.brandstrup.nielsen@hk.dk), Mogens Jepsen
(mogens.jepsen@hk.dk)
Fra: Lina Gisselbæk Lauritsen (Lina.Lauritsen@hk.dk)
Titel: Høringssvar til supplerende høring over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om
opgaveflytning mv.
Sendt: 11-09-2025 14:44
Bilag: Signature-20250911124553.txt;
Ved brev af 5. september 2025 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendt ovenstående høring.
Her fremsendes bemærkninger fra HK Kommunal
HK Kommunal har bemærkninger til den del af lovforslaget, der vedrører vilkår for overførsel af ansatte som led i
indgåelse af eller ophør af horisontale samarbejdsaftaler.
Vi hæfter os ved, at der med en generel hjemmel til at indgå horisontale samarbejdsaftaler mellem kommuner og
regioner på området for sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen bliver tale om, at overførsel af medarbejdere
tidsmæssigt har et længere sigte, end hvad der indgår i overgangsperioden, hvor ansvaret for en række opgaver den 1.
januar 2027 flyttes fra kommuner til regioner.
Som konsekvens heraf indføres der i forslag til ny § 205, stk. 3 en hjemmel til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan
fastsætte regler om, at ”hele eller dele af kapitlerne 10-13 i lov nr. 699 af 20. juni 2025 om overgangen til en ny
sundhedsstruktur (Overgangsloven) finder anvendelse på overførsler af opgaver ….. herunder med de fornødne
tilpasninger.”
Det fremgår supplerende af lovbemærkningerne hertil s. 13, 3. afsnit, at der i anvendelsen af hjemlen kan ”hentes
inspiration” i de bestemmelser, der indgår om samme emne i Overgangslovens kapitel 10-13, herunder ”med de
fornødne tilpasninger”.
HK Kommunal finder det afgørende, at ansattes rettigheder ved overførsel af opgaver mellem kommuner og regioner
som led i Sundhedsreformen sker på et identisk lovgrundlag.
Vi foreslår derfor konkret, at det præciseres i lovbemærkningerne, at det af hensyn til ligebehandlingsprincippet er
væsentligt, at vilkårene for overførsel af ansatte fastsættes med tilsvarende rettigheder, som følger af kapitel 10-13 i
overgangsloven, og at fravigelse alene kan ske, såfremt der er tvingende årsager til tilpasninger fx i relation til
fremgangsmåden for overførslen og deling af aktiver, passiver mv. .
Venlig hilsen
Lina Gisselbæk Lauritsen
Juridisk konsulent og advokatfuldmægtig
Telefon +45 7011 4545
Direkte +45 3330 4332
Mobil +45 41166024
Lina.Lauritsen@hk.dk
HK Kommunal
HK Kommunal
Weidekampsgade 8
2300 København S
http://www.hk.dk/kommunal
Anmeld os på
HK’s privatlivspolitik
HK Kommunal 164
HØPA
Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis
Den 19-09-2025
Til Indenrigs- og sundhedsministeriet
Sundhedsstruktur
sum@sum.dk med kopi til sad@sum.dk og sse@sum.dk samt: jov@im.dk og flf@sum.dk
Emne: ” Supplerende høring over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag til lov om
opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv. ”
Foreningen af høreapparatbehandlende øre-, næse- og halslæger i speciallægepraksis (HØPA) er
den 5. september 2025 blevet gjort opmærksom på høringsprocessen for ovenstående.
Vi takker Indenrigs- og sundhedsministeriet for muligheden for at afgive høringssvar, som bemærkninger:
HØPA har følgende bemærkninger.
HØPA finder det dybt problematisk at horisontale samarbejdsaftaler i udbudsloven er en undtagelse til udbudspligten,
som skal sikre overholdelse af EU-retten, lighedsgrundsætningen i grundloven, retssikkerhed for virksomheder og
forbud mod vilkårlighed i offentlig forvaltning.
HØPA påpeger vigtigheden af fortsat udbud af offentlige høreapparater og fritvalgsordningen for privat
høreapparatudlevering.
Dette omhandler område om in-house og horisontalt samarbejde (ofte kaldt “Teckal-undtagelsen” og “Hamburg-
doktrinen”) i EU-udbudsretten.
Dilemma:
• Når en region eller kommune indgår en gensidigt bebyrdende kontrakt om en ydelse (fx høreapparatudlevering), er
der som udgangspunkt udbudspligt efter udbudsloven.
• Men der er undtagelser, hvis kontrakten indgås internt i det offentlige, uden at private virksomheder dermed får
konkurrencefordel.
Horisontale samarbejdsaftaler (mellem offentlige myndigheder)
Efter udbudsloven § 15 og EU-domstolens praksis kan samarbejdsaftaler mellem offentlige myndigheder falde uden
for udbud, hvis følgende kriterier er opfyldt:
1. Samarbejdet sker udelukkende mellem offentlige ordregivere (regioner og/eller kommuner).
2. Samarbejdet har til formål at sikre, at offentlige opgaver, som de skal udføre, bliver varetaget – dvs. opgaver,
der er pålagt ved lov (fx sundhedsydelser, høreapparatbehandling).
3. Samarbejdet reguleres alene af hensyn til det offentliges interesser – dvs. der må ikke være private aktører, som
får en fordel.
4. Mindre end 20 % af aktiviteterne i samarbejdet må være rettet mod markedet (jf. udbudsloven § 15, stk. 2).
Dette kaldes ofte Hamburg-samarbejdet (C-480/06, Hamburg-sagen).
Anvendt på høreapparatudlevering
• Hvis regioner og kommuner laver en fælles organisering af høreapparatudlevering (fx region driver en klinik, som
også betjener kommunens borgere, eller man koordinerer via fælles drift), kan det i princippet falde ind under denne
undtagelse.
• Forudsætningen er, at aftalen handler om at løse en lovpålagt offentlig opgave (behandling/udlevering af
høreapparater er en sundhedsopgave for regionerne) og at der ikke samtidig åbnes for privat deltagelse i driften.
HØPA 165
Kan det forhindre udbud?
Ja, hvis betingelserne er opfyldt:
• Så længe samarbejdet er “rent internt” mellem regioner og kommuner, og ingen private leverandører blandes ind,
kan det holdes uden for udbud.
• Dermed kan en horisontal samarbejdsaftale teoretisk bruges til at organisere høreapparatudlevering uden at udbyde
til private klinikker.
Politisk beslutning:
• Den nuværende danske ordning bygger på et fritvalgsprincip for borgeren, hvor private klinikker kan benyttes med
offentligt tilskud. Det er en politisk vedtaget model.
• Hvis regioner og kommuner ville bruge horisontalt samarbejde til at udelukke private og kun levere høreapparater
gennem offentlige klinikker, skulle det ændres politisk og retligt, da fritvalgsordningen bygger på lov.
Konklusion
• Ja: Horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner kan efter udbudsloven være en undtagelse fra
udbudspligt (Hamburg-samarbejdet).
• Men: I praksis vil det ikke automatisk kunne bruges til at “slippe for udbud” af høreapparatudlevering, fordi den
danske model er bundet op på frit valg og private tilskud. Skal samarbejdsaftalen erstatte fritvalgsmodellen, kræver
det en ændring af lovgivningen, ikke bare et administrativt valg.
HØPA ønsker at påpege vigtigheden med ikke at ændre lovgivningen på dette område.
På vegne af HØPA
Bjarne J. Hansen, speciallæge i øre-næse-halssygdomme, Formand for HØPA
HØPA 166
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk, flf@sum.dk, sse@sum.dk
København, 30. juni 2025
Høringssvar vedrørende:
Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Kirkens Korshær takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi er hver dag i kontakt med mennesker i udsathed, som kæmper med alvorlige fysiske og psykiske
sundhedsudfordringer. Desværre oplever vi alt for ofte, at de ikke får den hjælp i
sundhedsvæsenet, de har brug for. Fordi de ikke er i stand til at følge en ambulant behandling.
Fordi de ikke er i stand til selv at opsøge hjælp. Eller fordi de ikke passer ind i sundhedssystemets
kasser – fx på grund af samtidigt stofbrug eller hjemløshed.
Konsekvensen af dette er, at mennesker i udsathed lever markant kortere end andre, og at de har
markant dårligere livskvalitet. Det er uacceptabelt.
Hvis vi skal sikre større lighed i sundhed, kræver det, at der sættes ind på en lang række fronter.
Sundhedsvæsenet skal både blive bedre til at opsøge udsatte, rumme dem og give dem den rette
hjælp på deres præmisser. Det kræver bl.a. ændrede arbejdsgange og specialiserede kompetencer
hos personalet.
Vi anerkender, at nærværende lovforslag såvel som en række andre af de aftaler, der er indgået af
Folketingets partier på sundhedsområdet, indeholder vigtige skridt mod at sikre bedre behandling af
udsatte. Vi har dog et par opmærksomhedspunkter til nærværende lovforslag, som er afgørende for
at sikre, at det faktisk kommer til at ske i praksis.
Afskær ikke udsatte fra sundheds- og omsorgspladser
De foreslåede sundheds- og omsorgspladser har i vores øjne potentialet til at sikre flere udsatte
den sundhedsfaglige behandling, de ikke får i dag. Det gælder ikke mindst mennesker i
hjemløshed.
Vi kan dog være i tvivl, om det også vil ske i praksis, da mennesker med primært behov for
socialfaglige indsatser ifølge lovforslaget ikke er en del af målgruppen – heller ikke selvom
indsatser til dem sjældent kan tilrettelægges hensigtsmæssigt i deres eget hjem.
Pladserne vil naturligt have et sundhedsfagligt sigte. For mennesker i udsathed kan det dog ofte
være vanskeligt at adskille sundhedsmæssige udfordringer fra sociale. De spiller ofte sammen og
forværrer hinanden, ligesom behandlingen af dem skal spille tæt sammen for at have den ønskede
effekt.
Derfor bekymrer det os, at målgruppebeskrivelsen udelukker mennesker, som vurderes til primært
at have behov for socialfaglige indsatser – uanset at de samtidig kan have sundhedsmæssige
udfordringer, der med fordel kunne håndteres på en sundheds- og omsorgsplads. I praksis risikerer
det at betyde mindre hjælp til dem, der har mest brug for den.
Kirkens Korshær 167
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Med venlig hilsen
Ligeledes er det problematisk, at udsatte kan blive afskåret fra sundheds- og omsorgspladser, hvis
deres sundhedsfaglige behov vurderes ikke at have tilstrækkelig høj kompleksitet. Hvad der for
andre borgere ikke nødvendigvis fordrer adgang til lægefaglige kompetencer, kan for mennesker
med komplekse udfordringer sagtens gøre det.
Husk sammenhængende indsatser
Ifølge lovforslaget forpligtes regionerne ikke til at levere sundhedsindsatser til borgere på
sundheds- og omsorgspladserne udover dem, som direkte relaterer til formålet med opholdet. Det
er imidlertid afgørende for udsatte, at der sikres størst mulig sammenhæng i indsatserne til dem, så
fx alkohol- og stofbehandling kan køre sideløbende med opholdet.
På tværs af ovenstående er det afgørende med en tydelig fordeling af ansvar mellem kommuner og
regioner. Udsatte borgere må ikke falde imellem forskellige stole eller udsættes for
usammenhængende behandling. Indsatserne til dem skal samtænkes og koordineres på tværs af
områder og sektorer.
Endelig er et centralt problem for de mest udsatte, at de ofte slet ikke er i kontakt med
sundhedsvæsenet. Det risikerer at spænde ben for deres muligheder for at benytte sig af
sundhedssystemets tilbud til dem, inkl. de foreslåede sundheds- og omsorgspladser.
For at adressere det problem opfordrer vi til, at der tænkes mere i opsøgende indsatser og
fremskudte indsatser.
Med værdighedsreformen oprettes Gadens Huse og mobile udsatte-enheder, som skal samle tilbud
på tværs af civilsamfund, kommuner og regioner under samme tag, så de bliver lettilgængelige for
de mest udsatte. Vi anbefaler, at det benyttes som afsæt for at rykke sundhedsvæsenet tættere på
udsatte borgere. Det gælder også for de udkørende og opsøgende indsatser, som ligger i
psykiatriaftalen, og som med fordel også kan tænkes ind i Gadens Huse.
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads
1067 København K
Tlf. 33121600
j.bauer@kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshær 168
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 15
NOTAT
Høringssvar vedr. lovforslag om opgaveflyt
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget til lov om
opgaveflytning fra kommuner til regioner m.v., som er sendt i høring med
frist den 2. juli 2025. KL har med interesse læst lovforslaget og har både en
række generelle bemærkninger og mere konkrete kommentarer til
lovteksten, som fremgår nedenfor.
Indledningsvist ønsker KL at fremhæve en række særlige pointer. Pointerne
er uddybet i høringssvaret:
– Forårsaftalen mellem regeringen, KL og Danske regioner er en central del
af det samlede grundlag for det videre arbejde med sundhedsreformen.
Aftalen skal derfor afspejles tydeligt i lovteksten og bemærkningerne for at
sikre retning, sammenhæng og forudsigelighed i implementeringen.
– Et bærende princip i reformen er, at regionerne får et større ansvar for
behandlingen før og efter indlæggelse (inspireret af kommissionens
tanker om kædeansvar/end-to-end ansvar). Det bør reflekteres i
lovgivningen, således at alle opgaver forankres hos den myndighed, der
bærer myndigheds- og finansieringsansvaret, herunder fx befordring.
– Det er en central del af sundhedsreformen, at kommuner og regioner kan
samarbejde om tilbud, herunder særligt, at kommunerne kan varetage
driften af tilbud på vegne af regionerne. For at understøtte en mulig fortsat
kommunal drift er det afgørende at der sikres fleksible rammer herfor, der
kan afspejle lokale behov.
– Kommuner og regioner har også fremover et fælles ansvar for at sikre
sammenhængende patientforløb. Dette fælles ansvar bør rummes i
modellerne for afregnings- og færdigbehandlingstakster med henblik på et
fælles (balanceret) økonomisk incitament til samarbejde.
– Bortfald af øvrige regionale opgaver vil have betydning for indsatser, der
sikrer sammenhængende infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur
og rekreative formål, grøn omstilling, klimatilpasning og hjemtag af EU-
midler.
Generelle bemærkninger
Med sundhedsreformen er det et politisk mål at styrke udviklingen af det
nære sundhedsvæsen for at skabe et mere balanceret sundhedsvæsen og
reducere ulighed i sundhed på tværs af landet. Hensigten er ligeledes at
skabe mere sammenhæng i borgernes forløb. Lovforslaget fastsætter bl.a.
rammerne for opgaveflytning af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner,
national sundhedsplan, etablering af sundheds- og omsorgspladser samt om
bortfald af en række regionale udviklingsopgaver i overensstemmelse med
den politiske aftale om en sundhedsreform.
Lovforslaget fastlægger og afgrænser de konkrete opgavesnit i forbindelse
med overførslen af opgaver fra kommuner til regioner. Nærhed for borgerne
og en mere ensartet kvalitet i hele landet er centrale pejlemærker i
KL 169
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 15
NOTAT
sundhedsreformen og bør afspejles i de konkrete opgaveflytninger. Det er
afgørende for en god start på implementeringen af sundhedsreformen, at
lovgivningen giver tydelige og anvendelige rammer for arbejdet med
reformen, opgaveflytningen og de nye samarbejdsformer mellem kommuner
og regioner.
Klare og meningsfulde opgavesnit er en forudsætning for et velfungerende
samarbejde, en smidig overgang og tryghed for både borgere og
medarbejdere, som bliver berørt af reformen. Det er samtidig en
forudsætning for at sikre borgernes fortsatte adgang til de sundhedstilbud,
der overgår til regionerne.
Opgavesnit og sammenhæng til Forårsaftalen
Forårsaftalen mellem Regeringen, KL og Danske Regioner fra den 25. maj
2025 indeholder væsentlige beskrivelser af snitflader, målgrupper og
ansvarsfordeling i forbindelse med opgaveflytningen – herunder for
sundheds- og omsorgspladser, jf. aftalens bilag 5. Aftalen er resultat af et
fælles arbejde med at tilpasse og afklare centrale elementer, som parterne
lokalt kan arbejde frem mod i reformens implementering. Samtidig er det
vigtigt at understrege, at der fortsat er udeståender vedrørende
sundhedsreformen, der skal afklares fremadrettet.
Det gælder særligt i forhold til kommende kvalitetsstandarder, der skal
fastlægge snittet mellem myndigheder, som på en række områder for
nuværende er uklart, fx i forhold til hvilken myndighed, der i hvilke situationer
bærer ansvaret for sygepleje i borgers hjem.
Det gælder også afregningstakster og incitamentsstrukturen ift. sundheds-
og omsorgspladser, jf. neden for. Og for samspil mellem alment medicinske
tilbud og kommunalt plejepersonale.
Forårsaftalen udgør dermed en central del af det samlede grundlag for
opgaveflytningen. Aftalen bør derfor afspejles tydeligt i lovteksten og
bemærkningerne for at sikre retning, sammenhæng og forudsigelighed i
implementeringen. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget i flere
stræk adskiller sig fra forårsaftalen. Det er uhensigtsmæssigt, da det kan
give grobund for fortolkninger, der adskiller sig fra de rammer, der er aftalt
mellem de centrale og decentrale parter. Dette vedrører i særlig grad
etablering af sundheds- og omsorgspladserne samt investeringsmotoren jf.
nedenfor.
Regionernes finansiering af kommunale indsatser
KL bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at midler, der er afsat til
udbygning af kommunale indsatser i sundhedsrådene, samtidig kan
anvendes til finansiering af regionale indsatser jf. lovforslagets § 118 c, stk.
4. Selvom det forudsætter opbakning fra alle kommuner, vil tilstedeværelsen
af muligheden for at midlerne anvendes til at styrke den regionale kapacitet
vanskeliggøre samarbejdet lokalt i sundhedsrådene om at udbygge
kommunale sundhedsindsatser. Det strider samtidig mod
sundhedsreformens klare ambition om at omstille til et nært sundhedsvæsen
og styrke den nære sundhed. Midlerne er desuden, i fald de prioriteres til
regionerne, ikke klart afgrænset til nære regionale sundhedsindsatser.
KL 170
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 15
NOTAT
Derfor er det særligt uhensigtsmæssigt, at § 118 c, stk. 4 indeholder kantede
parenteser omkring betegnelsen [nær sundhed] i beskrivelsen af det
statslige tilskud til kommunale sundhedsindsatser og samarbejdet mellem
kommuner og regioner via sundhedsrådene.
Afregningstakst ved afslutning af forløb på sundheds- og omsorgspladser
KL bemærker, at regionerne med opgaveflyt af den kommunale akutfunktion
og hovedparten af kommunernes midlertidige pladser har et samlet
finansierings- og myndighedsansvaret for sundhedsfaglige indsatser uden
for borgerens hjem – dog fraregnet kommunale sygeplejeklinikker. KL
mener, at dette skal afspejles i en ny afregnings- eller
færdigbehandlingstakst, som regeringen forventer at fremsætte lovforslag
om i en senere lovpakke.
KL er opmærksom på, at kommuner og regioner også fremover har et fælles
ansvar for at sikre sammenhængende patientforløb. I en ny struktur mener
KL dog ikke, at kommunerne fortsat skal betale en ensidig afregnings- eller
færdigbehandlingstakst. KL ser derfor frem til at drøfte modeller, hvor såvel
kommuner som regioner får et fælles (balanceret) økonomisk incitament til at
arbejde for hensigtsmæssige overgange mellem sektorer.
Økonomiske konsekvenser ved udstedelse af kvalitetsstandarder
KL skal for god ordens skyld understrege, at kommunerne skal
kompenseres for de omkostninger kommuner påføres i situationer, hvor
nationale kvalitetsstandarder stiller krav til den kommunale
opgavevaretagelse. Det kan i afsnit 7.1.2. læses som, at der alene ”kan
være økonomiske og administrative konsekvenser for regioner og kommuner
forbundet med at udmønte kvalitetsstandarder”.
Befordring og samling af større ansvar hos regionerne
KL noterer sig, at der i regi af økonomiaftalen for 2026 skal gennemføres et
eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse, som også skal
rumme befordring til og fra de regionale sundheds- og omsorgspladser. KL
skal i den forbindelse understrege, at økonomien i opgaveflyttet er inklusive
alle udgifter og herunder også transport til og fra de aktiviteter, der flyttes til
regionerne. KL mener derfor ikke kommunerne efter 2027 kan have
finansierings- og myndighedsansvar for befordring til/fra regionale
sundheds- og omsorgspladser, specialiseret rehabilitering, mv.
KL skal i den forbindelse i øvrigt understrege, at hensynet til et entydigt
kædeansvar, som er et bærende princip i reformen – og i
Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger forud for – taler for, at det
samlede ansvar, hér konkret i forhold til befordring for borgere med ophold
på regionale sundheds- og omsorgspladser forankres hos den myndighed,
der bærer myndigheds- og finansieringsansvaret.
Sammenhæng til anden lovgivning
Ifølge lovforslaget skal aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der
”udelukkende eller overvejende er knyttet til en sundhedsopgave, der
overføres, som udgangspunkt overføres til den myndighed, der overtager
opgaven”. Denne beskrivelse er i modstrid med lov om overgangen til en ny
sundhedsstruktur L213 (Overgangsloven), hvor det fremgår, at det er
aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der ”helt overvejende eller
KL 171
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 15
NOTAT
udelukkende” er knyttet til den sundhedsopgave, der overføres, som
udgangspunkt overføres til den myndighed, der modtager opgaven. Teksten
i lovforslaget bør derfor konsekvensrettes. Dette henset til, at det er vigtigt,
at der er overensstemmelse mellem de forskellige lovforslag til
sundhedsreformen, så der ligger en tydelig og klar hjemmel til baggrund for
det kommende implementeringssamarbejde mellem regioner og kommuner.
Rammer for kommunernes evt. drift af regionale opgaver
Det er en central del af sundhedsreformen, at kommuner og regioner kan
samarbejde om tilbud, herunder særligt, at kommunerne kan varetage
driften af tilbud på vegne af regionerne. KL har forståelse for, at der på
nuværende tidspunkt fortsat er udeståender, der skal afklares – blandt andet
i forhold til kommunernes mulighed for at drive tilbuddene på egne vegne
eller vegne af flere kommuner set i relation til udbudslovgivningen.
Det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at Indenrigs- og
Sundhedsministerens beføjelser til i overgangsperioden 2027-2028 at
fastsætte regler og vilkår for, at en kommune kan varetage driftsopgaver på
regionens vegne, kan udøves efter indstilling fra regionen og på baggrund af
oplysninger fra den eller de pågældende kommuner. Det skal i den
forbindelse understreges, at det bør være en forudsætning, at kommunen
selv vurderer sig i stand til at påtage sig opgaven. Dette princip er allerede
anerkendt i lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur L213
(Overgangsloven) og bør videreføres i nærværende lovforslag. I den
nuværende formulering lægges der vægt på, at det er ministeren, der
fastsætter vilkårene for, at en kommune kan varetage driften på en regions
vegne, uden tilsvarende tydelighed om, at dette forudsætter opbakning og
tilkendegivelse fra både region og kommune.
Bemærkninger til opgaveflyt
Almen kommunal sygepleje
KL skal foreslå, at termen ”almen kommunal sygepleje” erstattes af
”kommunal sygepleje”. Dette henset til, at ”almen” er misvisende i forhold til
den opgave, den kommunale sygepleje løfter også efter 2027. I såvel
kommuner som i regioner vil der også fremadrettet være både almene og
specialiserede sygeplejeopgaver.
KL noterer sig, at lovforslaget tydeligt understreger den regionale
akutfunktions ansvar for at rådgive og understøtte den kommunale
sygepleje. Det er helt afgørende, at der også efter 2027 er et tæt og
forpligtende samarbejde mellem akutfunktion og sygepleje/hjemmepleje for
at sikre borgerne en faglig kompetent sygeplejefaglig indsats.
KL noterer sig også, at kommunerne med overdragelsen af akutsygeplejen
til regionerne fra 2027 ikke skal understøtte samarbejdspartnere i almen
praksis, lægevagt/1813 m.v. i forhold til patienter med akutte behov (dvs.
inden for få timer, jf. kvalitetsstandarden for kommunale akutfunktioner)
henset til, at ansvaret for den akut syge patient forankres i regionerne.
KL ser frem til arbejdet med en national kvalitetsstandard for den
kommunale sygepleje, herunder til at sikre klare snit mellem f.eks.
kommunal sygepleje og regional hjemmebehandling.
KL 172
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 15
NOTAT
KL anerkender, at formålet med sygepleje i helhedsplejen er at "sikre mere
sammenhæng og mere kontinuitet i indsatsen på tværs af ældreplejen og
den kommunale sygepleje." Det er en vigtig målsætning, men det bør også
eksplicit anerkendes, at der allerede i dag i praksis er en tæt koordinering og
høj grad af sammenhæng mellem pleje- og sygeplejeindsatserne i
kommunerne. Dette henset til, at det i mange tilfælde er de samme
medarbejdere, der udfører både plejeopgaver og dele af sygeplejen gennem
opgaveoverdragelse og dermed allerede understøtter kontinuitet og helhed i
borgerens forløb og i øvrigt bidrager til både faglig bæredygtighed og
ressourceeffektivitet.
Den videre udvikling af helhedsplejen og modellen for integration af
kommunale sygeplejeydelser i ældreloven skal derfor bygge videre på de
eksisterende praksisser og styrke det tætte samarbejde – ikke mindst for at
sikre, at organisatoriske ændringer ikke utilsigtet svækker det velfungerende
tværfaglige samarbejde, der allerede findes.
KL skal endelig pege på, at det af lovforslaget er uklart, hvem der kan
visitere til indsatser i den regionale akutfunktion. Vil en alment praktiserende
læge/alment medicinsk tilbud eller en vagtlæge fx kunne visitere til indsatser
fra den regionale akutfunktion? KL lægger i øvrigt til grund, at regionale
ansatte ikke kan visitere til den kommunale sygepleje.
Regionale sundheds- og omsorgspladser
KL bemærker, at regeringens, KL’s og Danske Regioners politiske aftale
(forårsaftalen) fra maj 2025 om implementering af sundhedsreformen bør
være afsæt for lovforslagets juridiske ramme for opgaveflyt m.v. KL foreslår
derfor også, at lovforslaget konsekvensrettes, så det matcher den politiske
aftaletekst, jf. oven for.
Det fremgår fx af lovforslagets almindelige bemærkninger, at ”ansvaret for
ophold og indsats for en større gruppe borgere med behov for en
sundhedsfaglig indsats (…) flytter til regionerne”. I den politiske aftale
fremgår, at regionerne overtager ansvaret for ”hovedparten” af målgruppen.
Det bør konsekvensrettet i lovforslaget.
Det fremgår videre, at de regionale pladser skal ”give regionerne mulighed
for at skabe større sammenhæng til sygehusindsatserne”. Dette hensyn er
ikke nævnt i den politiske aftale. Det er bekymrende, at netop dette hensyn
betones i lovforslaget uagtet, at overgang til eget hjem bør være helt centralt
for pladserne, jf. kommunernes hidtidige brug af de midlertidige pladser. KL
mener, at der er behov for at sikre en tydelig beskrivelse af formål og
målgruppe. Man kan i forlængelse heraf frygte, at pladserne på sigt kan
udvikle sig til forlagt sygehusbehandling tæt knyttet til regional drift fremfor at
fungere som borgerens overgang til det nære sundhedsvæsen og eget
hjem.
Det fremgår herudover af den politiske aftale, at regionen skal varsle
kommunerne, når borgere afsluttes fra en regional plads (hverdage 48 timer
før og fredag 72 timer før). Det er ikke nævnt i lovforslaget uagtet, at det er
afgørende for kommunernes mulighed for at gøre hjemmet egnet til ophold,
at de varsles rettidigt af regionen. De 48/72 timer skal derfor nævnes
eksplicit i lovforslaget som aftalt politisk i forårsaftalen.
KL 173
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 15
NOTAT
Det fremgår desuden af lovforslagets særlige bemærkninger, at forløb på en
regional sundheds- og omsorgsplads forventes ”overvejende at være
kendetegnet ved at være subakutte eller akutte og komplekse”. I bilag 5 til
den politiske aftale fremgår, at forløb kan omfatte akut opstået sygdom,
forværring af kendt sygdom eller helbredstilstande med komplekse pleje-
og/eller behandlingsbehov. Det fremgår herudover, at borgere med behov
for basal palliation eller almen genoptræning kan have behov for regionalt
ophold – altså en langt bredere gruppe end den markerede tekst i
lovforslaget lægger op til.
Det fremgår endelig af den politiske aftale, at organisatorisk bæredygtighed
er et væsentligt hensyn for ophold på en regional plads. Det bør også
nævnes i lovforslaget som et bærende princip bag regionernes visitation til
ophold på en sundheds- og omsorgsplads.
KL bemærker også, at det i lovudkastet pointeres, at borgerens
sundhedsfaglige behov fordrer adgang til lægelige kompetencer. KL skal i
den forbindelse påpege, at ophold også kan tilskrives andre årsager end
behov for tæt adgang til lægelige kompetencer alene, fx organisatorisk
bæredygtighed og ophold, mens hjemmet gøres klar, jf. aftale om 48/72
timers varsling og jf. oven for i øvrigt. I fald tæt adgang til specialiserede
lægefaglige kompetencer bliver det bærende princip for visitation til
regionale pladser vil det i praksis betyde, at den nuværende målgruppe for
kommunalt ophold bliver betydeligt smallere, når ansvaret overgår til
regionerne. Det kan i praksis tvinge kommunerne til på ny at opbygge
kapacitet, og kan også have konsekvenser for borgerne.
KL bemærker herudover, at det fremgår af lovforslaget, at ophold på en
regional sundheds- og omsorgsplads er vederlagsfrit. KL undrer sig i den
forbindelse over, at borgeren samtidig kan pålægges udgifter til medicin og
evt. også befordring under regionalt ophold. Det fremstår inkonsekvent, at
selve opholdet er uden egenbetaling, mens der ikke tilsvarende er taget
højde for øvrige sundhedsrelaterede udgifter, som borgeren måtte have
under opholdet. KL opfordrer til, at dette præciseres nærmere i
bemærkningerne til lovforslaget.
KL noterer sig videre, at det vil være et regionalt ansvar at levere almen
genoptræning til borgere under ophold på en regional sundheds- og
omsorgsplads, og at regionen har myndigheds- og finansieringsansvaret for
dette.
Regionen skal i forbindelse med afsluttet ophold på en regional plads
beskrive rammer for den videre almene genoptræning i kommunalt regi, og
de kommende nationale kvalitetsstandarder for sundheds- og
omsorgspladser skal indeholde overvejelser vedrørende planlægningen af
de kommunale indsatser, der skal finde sted efter afsluttet ophold –
eksempelvis for borgere med fortsat behov for genoptræning. KL lægger her
til grund, at kommunerne kompenseres økonomisk for de eventuelle
forventninger til den kommunale opgavevaretagelse, der måtte følge af en
kommende kvalitetsstandard. KL foreslår i den forbindelse, at den almene
genoptræning, der finder sted under regionalt ophold, monitoreres for at
sikre, at regionen ikke blot afslutter borgere til genoptræning i kommunalt
KL 174
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 15
NOTAT
regi, hvis denne genoptræning rettelig burde være sket under det regionale
ophold.
KL bemærker endvidere, at regionen skal monitorere anvendelsen af
kapaciteten og indsatser på de regionale pladser. Det er efter KL’s opfattelse
helt afgørende, at kapacitet, tilgængelighed m.v. følges tæt for at sikre, at
indsatsen lever op til intentionerne med sundhedsreformen.
KL bemærker herudover, at indenrigs- og sundhedsministeren med
lovforslaget får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om sundheds- og
omsorgspladser, og at der i lovforslaget nævnes konkrete områder hjemlen
kan tages i anvendelse i forhold til samt, at ministeren i kommende
lovforslag vil fastsætte yderligere regler for brug af pladserne. KL forventer
hér at blive inddraget i det løbende arbejde omkring rammer for pladserne.
Og særligt i forhold til bemyndigelsen til at ”fastsætte regler ved uenighed
mellem region og kommune om ansvarsfordeling i relation til sundheds- og
omsorgspladser” henset til, at ændret ansvarsfordeling kan presse
kommunerne til at styrke kapaciteten udover, hvad der er aftalt i
forårsaftalen.
Det er for KL svært at se, hvilke socialfaglige indsatser en borger skal
modtage, mens denne har ophold på en regional plads. Borgeren er ikke i
botilbud, og bostøtte gives i hjemmet – ikke mens borgeren opholder sig på
en plads. Hér må det derfor være de socialfaglige kompetencer, som
regionen skal stille til rådighed på pladserne, der skal varetage evt.
socialfaglige problemstillinger under opholdet. Regionen kan i den
forbindelse i øvrigt ikke beslutte, hvilke socialfaglige indsatser, kommunen
skal sætte i værk efter opholdet. Regionen skal, hvis de vurderer, der er et
behov for socialfaglig indsats efter ophold, give kommunen besked i så god
tid som overhovedet muligt, så kommunen kan igangsætte en udredning,
mens borger stadig er på pladsen.
KL skal bede ministeriet om at overveje, hvordan man i den kommende
struktur håndterer uhensigtsmæssige forløb/snit for borgere, der har et
sundhedsfagligt behov for ophold på en regional plads og samtidig har
behov for behandling for alkoholmisbrug eller socialtandpleje – ydelser, som
det i lovforslaget understreges ikke vil være et regionalt ansvar. Dette særligt
henset til, at ophold på en regional plads kan have et andet tidsperspektiv
end en indlæggelse på et sygehus.
KL skal endelig pege på, at det fremgår af de specielle bemærkninger, at
rehabilitering på specialiseret niveau ikke skal tilbydes med ophold på en
regional plads i tilfælde, hvor der er behov for døgnophold. KL skal bede
ministeriet uddybe, hvor indsatsen i så fald skal tilbydes i regionalt regi.
Patientrettet forebyggelse
Med sundhedsreformen flyttes patientrettet forebyggelse til regionalt
myndigheds- og finansieringsansvar, men selve formålet med tilbuddet
forandres ikke. Det bør tydeligt fremgå af lovforslaget, at det primære formål
med patientrettet forebyggelses er at give borgerne indsigt, redskaber og tro
på egne evner, som over tid kan føre til bedre håndtering af livet med
kronisk sygdom, herunder forbedret helbredsstatus, egenomsorg og
sundhedsadfærd. Indsatsen skal gerne føre til færre akutindlæggelser og
KL 175
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 15
NOTAT
genindlæggelser, men hovedformålet er at hjælpe borgere til at leve et godt
liv med kronisk sygdom, herunder forebygge udvikling og forværring af
kronisk sygdom.
Den patientrettede forebyggelse har et stærkt ophæng til civilsamfundet og
en tydelig sammenhæng til øvrige kommunale velfærdsopgaver, herunder
på social- og beskæftigelsesområdet. Med flytning af opgaven til regionerne
tydeliggøres sammenhæng til sygehusbehandling, men samtidig fjernes den
brede kobling til socialområdet og beskæftigelse og potentielt også til
foreninger og øvrigt civilsamfund, som kommunerne har stor kontakt og
samarbejde med.
Mange af de borgere der lider af kronisk sygdom, er heldigvis stadig en aktiv
del af arbejdsstyrken, men har på grund af deres sygdom i perioder brug for
tæt og koordineret kontakt med andre forvaltningsområder i kommunen. Det
bør derfor fremgå, at regionerne i deres forvaltning af den patientrettede
forebyggelse aktivt skal samarbejde og understøtte sammenhængen til
kommunale velfærdsindsatser.
Det fremgår af lovforslagets særlige bemærkninger (side 109), at ”den
foreslåede ændring om at lade regionerne være ansvarlig for patientrettede
forebyggelsestilbud vil kunne føre til, at nogle borgere kan få længere
transporttid til relevante tilbud.” Begrundelsen herfor er et ønske om at sikre
tilstrækkelig kvalitet og bæredygtighed i tilbuddene, hvor der kræves en
særlig ekspertise eller et patientgrundlag for at sikre faglig bæredygtighed i
tilbuddene. Det anføres endvidere, at der vil kunne udvikles flere og mere
specifikke tilbud til borgerne.
Det er KL’s vurdering, at geografisk tilgængelighed, herunder kort afstand,
har afgørende betydning for borgernes deltagelse i forebyggende tilbud. Ikke
mindst blandt udsatte og sårbare borgere, der i mindre grad har mulighed for
at flyttes sig langt. Den økonomiske bæredygtighed i reformen må ikke ske
på bekostning af borgernes adgang til og brug af ydelserne. Det flugter ikke
med sundhedsreformens ambition om et nært, tilgængeligt og lige
sundhedsvæsen, men bidrager tværtimod til en centralisering af tilbuddene.
Det er endvidere uklart hvem der skal assistere med tilbud om transport for
de borgere der måtte have behov herfor.
KL anbefaler derfor, at der i højere grad tænkes i differentiering af tilbud,
samt at digitale og hybride løsninger, som kan understøtte nærhed,
fleksibilitet og tilgængelighed, særligt i områder, hvor regionernes tilbud
medfører lang transporttid. Digitale formater kan i mange tilfælde øge
borgernes mulighed for at tage imod et tilbud og samtidig sikre en ensartet
kvalitet på tværs af landet. Differentiering vil desuden understøtte, at
ressourcer målrettes de borgere, som har det største behov for indsats.
Genoptræning
I dag er der stor forskel på, hvordan de enkelte specialiserede
rehabiliteringstilbud er tilrettelagt, hvilke indsatser de indeholder, hvem der
driver dem og hvilken målgruppe de har fokus på. Paletten er stor med
døgnrehabilitering, ambulante, murstensløse, nogle i regi af
specialsygehusene, andre selvejende og nogle, som er drevet af de større
kommuner. Nogle tilbud har fx fokus på, at borgere selv kan lade sig
KL 176
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 15
NOTAT
transportere til og fra og at de har et potentiale ift. arbejdsmarkedet. Andre
håndterer borgere, som har brug for døgnpleje og er sengeliggende.
Det er væsentligt, at kravene til indholdet af disse tilbud bliver klart defineret,
såfremt intentionen om mere ensartethed og kvalitet skal sikres. Fx er der
tilbud, som også indeholder neuropsykologisk indsats, som en del af
tilbuddet og andre, hvor indsatserne kobles på.
Det er derfor vigtigt, at det tydeliggøres, hvad der fremover kan forventes af
et specialiseret rehabiliteringstilbud, hvilke målgrupper de skal håndtere og
hvordan samspillet med kommunernes tilbud efter andre lovgivninger er. Det
handler også om at tydeliggøre de forskellige faser i borgerens forløb og
hvordan de enkelte dele skal spille sammen fremover.
KL mener ikke, at der - som det fremgår af lovforslaget - bør stilles krav om,
at de kommunale tilbud på genoptræningsområdet skal beskrives i regionale
kvalitetsstandarder. Disse tilbud foregår efter anden lovgivning og vil typisk
komme i spil efter et forløb på et specialiseret rehabiliteringstilbud og sker
allerede i dag med afsæt i de enkelte vejledninger på området. Skal der
stilles yderligere krav til de kommunale tilbud på fx social-, undervisnings- og
arbejdsmarkedsområdet bør det ske i regi af de enkelte ministerier og
styrelser og understøttes økonomisk.
Det fremgår ikke klart af lovforslaget, hvad kommunens rolle er, hvis
patienten henvises til et specialiseret rehabiliteringstilbud. Hvordan tænkes
visitationen at foregå og koblingen til evt. andre tiltag? Det bør fremgå, at
regionen er ansvarlig for løbende at følge op på patientens fremskridt og
sikre dialogen til kommune, almen praksis og de pårørende. Det fremgår
ikke, hvem, der har ansvaret for at tage hånd om patienten, hvis
vedkommende ikke er klar til at modtage specialiseret rehabilitering og
vedkommende fx ikke kan klare sig i eget hjem.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at alle
kommuner fortsat vil have en hjerneskadekoordinator eller team. Ikke alle
kommuner har en hjerneskadekoordinator eller koordinerende team i dag og
derfor kan man ikke forudsætte, at dette er gældende og særligt vil være det
med de opgaver, der nu overgår til regionalt myndighedsansvar. KL
anerkender dog, at de har en væsentlig rolle, særligt hvis der ikke i regionalt
regi kommer en koordinator.
KL bakker op om behovet for, at man på sundheds- og omsorgspladserne –
for de borgere der fortsat har behov for almen genoptræning i kommunen –
har mulighed for at udarbejde en sundhedsfaglig vurdering af den aktuelle
status for funktionsevnen som tillæg til genoptræningsplanen fra sygehuset.
Det er dog vigtigt, at der kommer klare retningslinjer for en sådan
sundhedsfaglig vurdering herunder hvilke fagfolk, som udarbejder
vurderingen. Dette for ikke at skabe usikkerhed ift., hvilken karakter en
sådan vurdering har og at det sker på en nogenlunde ensartet måde.
Endeligt vil KL opfordre til, at man nationalt og lokalt følger udviklingen i
såvel antallet af genoptræningsplaner og fordelingen mellem sygehusene,
så man sikrer en vis ensartethed ift. hvem der får en plan herunder
fordelingen mellem de enkelte niveauer af planer. I dag er der stor forskel fra
region til region, hvilket er med til at skabe ulighed i sundhed.
KL 177
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 15
NOTAT
Ift. tilpasning af bekendtgørelsens regler om frit valg til genoptræning,
bemærker KL, at borgeren efter gældende bestemmelser har ret til frit valg
af leverandør ”såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af
genoptræningstilbud inden for syv dage efter udskrivning” (jf.
Bekendtgørelsen § 7, stk. 3). Dette kriterium for frit valg bør skrives mere
tydeligt frem i lovforslaget, når det tilpasses til også at omfatte regionsrådet.
Herudover fremgår det af lovforslagets særlige bemærkninger, at det
fremover vil være ”borgerens ansvar at finde og vælge en leverandør, samt
afklare med denne, om der kan tilbydes opstart senest samtidig med
kommunalbestyrelsens eller regionsrådets tilbud om opstart”. KL bemærker,
at kommunerne i dag understøtter borgerne i denne proces via portalen Min
Genoptræning, som har samlet al nødvendig information, herunder
godkendte leverandører, til borgeren. Det bør overvejes, hvordan det sikres,
at borgeren oplever samme serviceniveau uagtet genoptræningsplan,
såfremt regionsrådene vælger en anden løsning.
Regional finansiering af kommunale sundhedsopgaver
(investeringsmotor)
Det fremgår af lovforslaget, at regionsrådene skal have mulighed for at rejse
forskelligartede økonomiske tilsagn og ledsagende krav til forskellige
kommuner, der i vidt omfang også har forskelligartede sundhedsindsatser,
politiske interesser og kvalitet i sundhedsydelserne.
Det fremgår tilsvarende af forårsaftalen, at der skal være proportionalitet
mellem tilsagnets størrelse og kravenes omfang og rækkevidde.
Kommunerne skal fortsat have mulighed for tværgående prioritering på
tværs af opgaveområder, herunder sundheds- og ældreområdet.
KL mener, at teksten i lovforslaget bør afspejle teksten i forårsaftalen.
Det fremgår desuden af lovforslaget, at et regionsråd eksempelvis kan aftale
med en eller flere kommunalbestyrelser at medfinansiere kommunale
sundhedsopgaver mod betingelser om, at der ikke sker en samtidig udhuling
af direkte relaterede kommunale sundhedsopgaver.
Jf. ovenfor fremgår det af forårsaftalen, at kommunerne skal have mulighed
for tværgående prioritering på tværs af opgaveområder, herunder sundheds-
og ældreområdet. KL mener, at teksten i lovforslaget vil åbne op for, at
regionerne i vidt omfang kan begrænse kommunernes prioriteringsrum. KL
mener derfor at teksten i lovforslaget bør omformuleres – og afspejle den
aftalte ramme i forårsaftalen.
Det fremgår endvidere af lovforslaget, at parterne skal sikre proportionalitet
mellem tilsagnets størrelse og kravenes omfang og rækkevidde, herunder så
aftalerne ikke binder kommunernes mulighed for prioriteringer på tværs af
opgaveområder unødigt.
Den formulering fremgår flere gange i lovforslaget. KL mener at
formuleringen i lovforslaget bør afspejle indholdet i forårsaftalen, hvor det
fremgår at kommunerne skal have mulighed for tværgående prioritering og
at tilsagnskrav ikke kan låse en kommune på et bestemt udgiftsniveau.
KL 178
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 15
NOTAT
Det er væsentligt for KL, at kommunerne sikres finansiering til bindende krav
til kommunale indsatser, der udmøntes via nationale kvalitetsstandarder. Der
fremgår følgende af lovforslaget: ”[En del af rammen til kvalitetsstandarder
fordeles til kommunerne efter en centralt aftalt fordelingsnøgle, som baserer
sig på kommunernes indbyggertal samt tager højde for kommunens
patienttyngde og alderssammensætning.] Disse kobles til de bindende krav
til kommunale indsatser i kvalitetsstandarderne.”
KL er enig i ovenstående – der også er i tråd med forårsaftalen, hvorfor
denne del af teksten ikke bør være i kantet parentes.
KL skal foreslå, at det i lovforslaget, jf. den politiske aftale, understreges, at
det primære hensyn bag finansiering af kommunale sundhedsindsatser er
langsigtet kapacitetsopbygning. Det kan i lovforslaget læses som, at
midlerne kan prioriteres ligeligt til kapacitetsopbygning og udviklings- og
forsøgsprojekter. Det er ikke hensigtsmæssigt.
KL undrer sig over, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 118 c, stk. 5
alene står, at midler kan bruges til anlægsinvesteringer. Det følger således
af forårsaftalen, at der er ”afsat 3,5 mia. kr. (…) (anlægsmidler) til nybyggeri,
ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for lokale
sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i IT, teknologi og udstyr”.
Det bør ligeledes fremgå af lovforslaget.
National sundhedsplan
Det fremgår af lovforslaget, at en national sundhedsplan skal sætte fælles
strategisk retning for sundhedsvæsenet. Dette støtter KL op om og opfordrer
til, at det sikres, at en strategisk retning er med fokus på en reel omstilling af
det samlede sundhedsvæsen, der styrker det primære sundhedsvæsen
uden for sygehusene og understøtter en mere lige fordeling af ressourcer -
både geografisk og socialt.
Det er afgørende, at planen klart afspejler de behov, som både
sundhedsvæsenet og borgerne står overfor nu og i de kommende 8-10 år,
som planen dækker. Planen bør imødekomme de centrale
samfundsudfordringer, herunder en stigende andel ældre borgere samt en
øget forekomst af borgere med én eller flere kroniske sygdomme, således at
ressourcerne anvendes optimalt til gavn for både effektivitet og kvalitet i
sundhedsindsatserne. KL er enige i, at ressourcer skal prioriteres til det
primære sundhedsvæsen fremfor til yderligere at vækste sygehusene.
Denne prioritering og udbygning af det nære sundhedsvæsen bør dog ske i
tæt samspil med de øvrige velfærdstilbud i kommunerne for reelt at sikre et
sammenhængende sundhedsvæsen, der både forebygger sygdom og
indlæggelser på sygehusene. Det er derfor afgørende, at den nationale
sundhedsplan tager et helhedsperspektiv og omfatter både regionernes og
kommunernes samlede sundhedsindsatser.
KL bemærker, at lovforslaget indeholder et forslag om, at der på nationalt
plan, i samarbejde med regioner og kommuner, følges op på den retning,
som er angivet i den nationale sundhedsplan. Opfølgningen skal ske ved
hjælp af relevante indikatorer for målopfyldelse. KL støtter denne tilgang og
understreger vigtigheden af, at der følges op på de fastsatte mål i den
nationale plan. Det er afgørende, at opfølgningen muliggør en løbende
KL 179
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 12 af 15
NOTAT
evaluering af målopfyldelsen, så der kan foretages nødvendige justeringer
undervejs.
Det fremgår ikke af den foreslåede § 206 d, om nærsundhedsplaner, i hvilket
omfang kommunerne bør inddrages i de regionale sundhedsplaner. KL
bemærker, at nærsundhedsplanerne udarbejdes i sundhedsrådene, hvor
både regioner og kommuner er repræsenteret, og at nærsundhedsplanerne
blandt andet skal afspejle den regionale sundhedsplan. KL understreger
derfor vigtigheden af, at den regionale sundhedsplan udarbejdes i tæt
samarbejde med kommunerne. Det vil være afgørende for at
sundhedsrådene kan leve op til reformens ambition om at omstille til et mere
nært sundhedsvæsen, at den regionale sundhedsplan kan rumme og give
plads til, at nærsundhedsplanerne indeholder et klart kommunalt perspektiv
på omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen. Herunder give
plads til et fortsat tværsektorielt samarbejdet mellem regionale og
kommunale tilbud og indsatser.
KL bemærker, at ovenstående intention derfor bør fremgå tydeligt af den
foreslåede § 206 d.
Bortfald af øvrige regionale opgaver
Med Forårsaftalen er der en afklaring af rammerne for den kommende
omstilling af sundhedsvæsenet – og de økonomiske konsekvenser i opgave-
flytningen fra kommuner til regioner. Dertil er der enighed mellem KL,
regeringen og Danske Regioner om flytning af kulturmidler til kommunerne,
jf. sundhedsreformen. Kommunerne får ca. 33 mio. kr. over blokken, som
det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan bedst
anvendes.
Det konstateres i aftalen og i lovforslaget, at regionernes opgaveportefølje,
udover den primære sundhedsopgave, fremadrettet vil være smallere.
Regionernes opgaveportefølje vil udover den primære sundhedsopgave,
fremadrettet alene bestå af følgende:
1. Drift af tilbud og institutioner på det specialiserede socialområde og på
specialundervisningsområdet
2. Jordforurening
3. Råstofindvinding på land
4. Opgaver på uddannelsesområdet
5. Indstillingsret til 20 pct. af socialfondsmidlerne i programperioden 2021-
2027
6. Åbenhed om privat partistøtte for folketingskandidater og
kredsorganisationer
7. Opgaver relateret til kollektiv trafik
Regionernes resterende øvrige opgaver om regional udvikling, herunder
regionernes mulighed for at udarbejde udviklingsstrategier samt aktiviteter,
der relaterer sig hertil, bortfalder.
Det betyder konkret, at der vil være en lang række udviklingsindsatser- og
projekter, som regionerne ikke længere må løfte. Det gælder også særligt
indsatser inden for klima.
KL 180
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 13 af 15
NOTAT
KL noterer sig samtidig, at regionerne, i henhold til aftalen, fortsat vil have
mulighed for at deltage i og medfinansiere grænseoverskridende
samarbejder, herunder Interreg-projekter, som ligger inden for deres
opgaveportefølje på det tilbageværende regionale udviklingsområde. Den
administrative forankring af Interreg-programmer vil fortsat være i
regionerne.
Derudover vil Region Syddanmark og Region Østdanmark fortsat have
adgang til også at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende
samarbejder på kulturområdet.
Der er således foretaget en positiv afgrænsning af, hvilke opgaver
regionerne fremadrettet skal varetage og finansiere på det regionale
udviklingsområde. På baggrund heraf forudsætter KL, at den regionale
finansiering af indsatser på nævnte områder fortsætter.
Kommunernes grundbidrag til regionerne på udviklingsområdet fastholdes
uændret i 2026.
KL bemærker, at der fortsat vil være behov for indsatser, der sikrer
sammenhængende infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og
rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning.
Tilpasningen som følge af opgavebortfaldet vil få konsekvenser for en række
aktiviteter, analyser og udviklingsprojekter, som regionerne hidtil har løftet
med medfinansiering og medarbejdertimer.
Særligt i forhold til at sikre hjemtag af EU-midler, der understøtter regional
udvikling, kan det blive en udfordring, at regionerne ikke længere kan
medfinansiere de regionale EU-kontorer med dette formål. Dette konkret i
forhold til EU-ansøgninger og -projekter som fx COHEAT, EU Missions
Adaptation To Climate Change, Climate pol, Climate Blue og Poseidon.
Uden denne kapacitet vil det samlede danske hjemtag af EU-midler
forventeligt blive svækket.
Tilpasningen vil også kunne have betydning for en lang række vigtige
aktuelle regionale samarbejder med fokus på vækst, udvikling, mobilitet og
jobskabelse, som eksempelvis samarbejdet om Femernforbindelsen,
Greater Copenhagen, Business Region North Denmark og Supercykelsti-
samarbejdet i Hovedstadsregionen.
Regeringen bør tillige være bevidst om, at kommunerne ikke vil kunne løfte
den tværgående udviklingsindsats uden tilførsel af ressourcer. Selvom den
lovbestemte opgave bortfalder, forsvinder behovet for indsatser, der sikrer
sammenhængskraft og udvikling, ikke. Dette vil åbenlyst medføre et samlet
udviklings- og væksttab for Danmark.
Det vurderes, at der fortsat er betydelige frie midler og medarbejderkapacitet
i regionerne på udviklingsområdet – også efter, at regeringen og Danske
Regioner har aftalt en regulering af regionernes bloktilskud med 112 mio. kr.
(2025-pl) i 2026 og 223 mio. kr. (2025-pl) fra 2027 og frem som følge af
opgavebortfaldet. KL forventer at indgå i en dialog om anvendelsen af de
fortsatte regionale udviklingsmidler.
KL 181
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 14 af 15
NOTAT
Konkrete bemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til afsnit 3.1.1.5 om midlertidige pladser
Det fremgår, at ”vederlagsfri sygepleje, som leveres til borgere på en
midlertidig plads, herunder akutplads også omfatter kost, linned, tøjvask og
lignende”. Det er ikke korrekt. Iflg. bekendtgørelse nr. 165 af 26. februar
2019 er det alene den ”sygepleje, der i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for kommunale akutfunktioner i
hjemmesygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion, organiseret som
en kommunal akutplads… [der] omfatter tillige kost, linned, tøjvask o. lign.”.
Bemærkninger til lovforslagets § 206 c og § 206 d
National sundhedsplan og nærsundhedsplaner
Det fremgår af den foreslåede § 206 c, at Indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter en national sundhedsplan. KL bemærker, at det med fordel kan
præciseres i lovgivningen, at både kommuner og regioner inddrages i
processen.
Det fremgår desuden af den foreslåede § 206 c, stk. 2, at
sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners planlægning af
sundhedsvæsenet skal være i overensstemmelse med den nationale
sundhedsplan. KL gør opmærksom på, at det bør tydeliggøres, at
kommunerne ikke er forpligtiget på at udarbejde kommunale
sundhedspolitikker, ligesom det fremgår af bemærkningerne.
KL bemærker, at der fortsat mangler afklaring vedrørende
afslutningsprocessen for de gældende sundhedsaftaler, som ophører før
deres oprindelige udløbsdato. Det følger sædvanligvis, at en sådan proces
indebærer opfølgning, midtvejsstatus og slutstatus til Sundhedsstyrelsen. KL
ønsker derfor en tydelig afklaring af procedurerne, både i tilfælde hvor
regioner og kommuner vælger at videreføre den nuværende sundhedsaftale,
der udløber i 2028, samt i tilfælde hvor planen afsluttes i 2026 i henhold til
hjemlen i L 214 om den nye regionale forvaltningsmodel.
Bortfald af regionsrådenes adgang til over for ministeren for byer og
landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægning
Det foreslås, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2, således at
regionsrådene ikke længere vil have adgang til på eget initiativ over for
ministeren for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til
landsplanlægningen.
KL bemærker, at regionsrådenes adgang til over for ministeren for byer og
landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægning ikke har været brugt
og bakker på den baggrund op om forslaget.
Bortfald af regionale opgaver på erhvervsfremmeområdet
Det foreslås, at, regionernes opgaver vedrørende regionale
udviklingsstrategier, udviklingsaktiviteter i relation til udviklingsstrategierne,
samt indstillingsret til bestyrelser på erhvervsfremmeområdet, bortfalder.
I forhold til bortfald af regionernes adgang til at udarbejde regionale
udviklingsstrategier i henhold til lov om erhvervsfremme bakker KL op om
den foreslåede lovændring, idet der ikke ses et behov for en overordnet
KL 182
Dato: 2. juli 2025
Sags ID: SAG-2025-01875
Dok. ID: 3592850
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 15 af 15
NOTAT
regional strategi, men derimod konkrete indsatser, der sikrer
sammenhængende infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og
rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning mv.
I forhold til, at regionernes indstillingsret til bestyrelser på
erhvervsfremmeområdet, bortfalder, finder KL, at det er en naturlig
konsekvens af, at regionerne ikke længere skal lave regionale
udviklingsstrategier og derfor ikke længere har opgaver inden for
erhvervsområdet.
KL foreslår, at KL overtager regionernes plads i Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, dette i lyset af fortsat behov for at styrke den
nationale koordinering, lokal forankring og sammenhæng i
erhvervsfremmeindsatsen, fortsat sikre en stærk decentral indsats med tæt
kobling mellem lokale og statslige initiativer samt at fastholde en fortsat
stærk demokratisk legitimitet.
KL bakker op om, at reglerne om genudpegning af formanden og
medlemmerne i erhvervshusenes bestyrelser ophæves.
Bortfald af regionale opgaver på kulturområdet
Det foreslås, at regionerne ikke længere kan arbejde med kultur i samme
udstrækning som tidligere, dog vil Region Syddanmark og Region
Østdanmark fortsat have adgang til også at kunne deltage i og
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.
KL noterer sig, at der med lovforslaget opereres med en overgangsordning
med hensyn til eksisterende projekter.
KL 183
Dato: 18. september 2025
Sags ID: SAG-2025-02283
Dok. ID: 3614030
E-mail: MACB@kl.dk
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
Høringssvar til supplerende høring over lovændringer
om horisontale samarbejdsaftaler mv
KL vil takke for muligheden for at afgive høringssvar til supplerende høring
om ændring af lov om sundhedsloven og forskellige andre love (flytning af
opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,
etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nær-
sundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.).
Generelle bemærkninger
KL anerkender indledningsvist, at regioner og kommuner med lovforslaget
får hjemmel i både overgangsloven og sundhedsloven til at indgå horisontale
samarbejder om en række opgaver på sundhedsområdet, som nærmere af-
grænses i lovforslaget. Denne hjemmel giver parterne mulighed for, efter
drøftelser i sundhedsrådene, at etablere tværsektorielle samarbejder med
det formål at sikre bedre og mere sammenhængende tilbud til borgerne.
KL tilslutter sig endvidere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejder
en vejledning til kommuner og regioner om horisontale samarbejdsaftaler,
herunder rammer, indgåelse og lovgivning. Formålet er at sikre, at parterne
trygt kan udarbejde og indgå aftaler og fokusere på et hensigtsmæssigt
samarbejde om varetagelsen af opgaverne. KL stiller sig til rådighed i arbej-
det med udarbejdelsen af vejledningen.
Tydelighed om hjemler i overgangsloven og sundhedsloven til horison-
tale samarbejder
Med lovforslaget sikres adgang til at indgå horisontale samarbejder med
hjemmel i overgangslovens § 5, stk. 2 og sundhedslovens § 118d. KL finder
i den forbindelse, at der er behov for at tydeliggøre, hvad forskellen er på
hjemlen i overgangslovens § 5, stk. 2, og hjemlen i sundhedsloven § 118d,
herunder formålet med opretholdelse af hjemlen i overgangsloven, når sund-
hedsloven fungerer ved siden af. Hvad betyder det, hvis ministeren ved be-
kendtgørelse fastsætter, at horisontalt samarbejde efter overgangsloven har
en gyldighedsperiode på fx 1-2 år, når parterne samtidig efter sundhedslo-
ven har hjemmel til en anden type horisontalt samarbejde?
Adgang til mellemkommunalt samarbejde med regionen i overgangslo-
ven og i sundhedsloven
KL bakker op om, at der med sundhedslovens §118d fra 2026 indføres en
generel hjemmel til, at et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser
kan indgå en kontrakt om samarbejde om kommunale og regionale sund-
hedsydelser i det nære sundhedsvæsen (horisontalt samarbejde).
Det er af afgørende betydning for sundhedsrådenes mulighed for at tilrette-
lægge opgavevaretagelsen ud fra lokale hensyn, at horisontale samarbejder
med deltagelse af flere kommuner kan træde i kraft fra 1. januar 2027 fx
KL 184
Dato: 18. september 2025
Sags ID: SAG-2025-02283
Dok. ID: 3614030
E-mail: MACB@kl.dk
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
NOTAT
gennem en videreudvikling af eksisterende kommunale samarbejder om fæl-
les tilbud til borgerne.
KL er i forlængelse heraf bekymret for, at velfungerende samarbejdsmodel-
ler, der understøtter både effektiv opgaveløsning og sammenhængende bor-
gerrettede tilbud, går tabt, hvis der ikke er mulighed for at videreføre dem fra
1. januar 2027. En sådan begrænsning vil begrænse sundhedsrådene og
kommunernes mulighed for at tilpasse løsninger efter lokale behov og står i
kontrast til reformens mål om fleksibilitet og råderum.
KL finder, at det bør overlades til de lokale parter inden 1. april 2026, at vur-
dere, om de ønsker at anvende en model med flere kommuner – herunder at
fravælge modellen, hvis tidspres eller andre hensyn gør den uhensigtsmæs-
sigt. KL foreslår videre, at der indsættes en bestemmelse om, at delingsafta-
leudkastet tydeligt angiver, at der foreligger et eksisterende kommunalt sam-
arbejde om (dele af) opgaveløsningen, således at regionen er bekendt her-
med.
KL skal foreslå, at den bemyndigelse, ministeren med hjemmel i overgangs-
loven får til at fastsætte rammer for bl.a. gyldighedsperiode og opsigelse af
samarbejdsaftaler indgået mellem en kommune og en region i regi af over-
gangsloven, giver den nødvendige fleksibilitet til, lokalt, efter drøftelse i
sundhedsrådene, at indgå horisontale samarbejdsaftaler mellem en region
og flere kommuner med hjemmel i sundhedslovens § 118d.
KL mener i øvrigt ikke, at en eventuel bekymring for potentielle konsekven-
ser for delingsprocessen af mellemkommunale samarbejder er et relevant
hensyn, da eksisterende kommunale samarbejder i hovedsagen er uden
selvstændig juridisk identitet. Det vil sige, at alle aktiver/passiver, rettighe-
der/pligter og medarbejdere kan henføres til en kommune. Det er derfor sta-
dig den enkelte kommune, der skal udarbejde delingsaftaleudkastet, gen-
nemføre en proces med medarbejderne osv.
Rammer for regionalt påbud
En region kan med hjemmel i overgangslovens § 5, stk. 3, give en kommune
påbud om at drifte en eller flere opgaver, der med reformen overgår til regio-
nalt myndighedsansvar. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges i
den forbindelse til efter overgangsloven § 5, stk. 7 at fastsætte en gyldig-
hedsperiode for kommunal drift af regionale tilbud.
KL lægger til grund, at bestemmelsen er forudsat anvendt alene, hvor det er
nødvendigt ud fra forsyningssikkerhedsmæssige hensyn. Det vil sige i situa-
tioner, hvor de ansvarlige myndigheder ikke har andre muligheder for at
sikre den fortsatte drift af området.
Hjemler til mellemkommunalt samarbejde efter andre bestemmelser
KL bemærker, at visse kommuner iflg. lov om forpligtende kommunale sam-
arbejder, lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, er forpligtet til at samar-
bejde om indsatser efter sundhedslovens § 140.
KL skal i forlængelse heraf bede ministeriet forholde sig til, hvordan kommu-
ner omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, i fald regionen
KL 185
Dato: 18. september 2025
Sags ID: SAG-2025-02283
Dok. ID: 3614030
E-mail: MACB@kl.dk
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
NOTAT
giver påbud herom, skal levere specialiseret rehabilitering omfattet af opga-
veflyt, hvis de ikke må indgå mellemkommunale samarbejder efter over-
gangsloven.
Adgang til indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte regler om
overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og mellem kom-
muner af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
Det fremgår af lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og
kommuner og mellem kommuner af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og
ansatte, når der som led i kontrakter mellem regionsråd og kommunalbesty-
relser overdrages opgaver mellem dem, og tilsvarende i forbindelse med op-
hør eller udløb af kontrakter.
KL bemærker, at der kan være hensyn, der taler for at reglerne for deling af
aktiver, passiver mv. i forbindelse med indgåelse og ophør af driftsaftaler er
sidestillet med reglerne herfor i forbindelse med opgaveflytningen.
KL vurderer imidlertid, at muligheden for tvungen fordeling af aktiver, passi-
ver mv. ved ophør af en driftsaftale, kan få betydning for investeringer i op-
gavevaretagelsen i driftsperioden – fx i forhold til at placere driftsopgaven i
en ny bygning. Det vil i den situation være centralt, at reglerne indeholder en
bestemmelse svarende til §141 stk. 2, hvorefter parterne kan aftale noget
andet.
KL vurderer ligeledes, at ændringen kan forlænge den periode, hvor der er
behov for at opretholde den pulje, der er forudsat til at finansiere kommuner,
der vederlagsfrit skal afstå bygninger.
Bemyndigelse til at fastsætte frister m.v.
Det fremgår af lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren skal kunne
fastsætte regler om horisontale samarbejder, herunder om, hvor lang tid der
mindst skal gå fra kontraktens indgåelse indtil dens ikrafttræden, om kon-
traktens gyldighedsperiode, om parternes adgang til at kunne opsige kon-
trakten og om meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgåel-
sen af kontrakten.
KL anerkender behovet for en klar tidsramme i overgangsperioden.
KL finder det derimod uhensigtsmæssigt, såfremt der i tilknytning til den per-
manente hjemmel til horisontale samarbejder i sundhedslovens §118d fra
nationalt hold fastsættes en fast periode for ikrafttræden af samarbejdsafta-
ler om drift af sundhedsydelser. En fast periode for ikrafttrædelse risikerer at
blive unødvendigt rigid og bureaukratisk og tager ikke højde for variation i
opgaveomfang og lokale forhold.
KL finder, at lovgivningen bør fastlægge de overordnede rammer for hori-
sontale samarbejdsaftaler og anbefaler, at der ikke fastsættes entydige og
ensartede tidsfrister på nationalt niveau. En detaljeret og central regulering
vil kunne medføre unødigt bureaukrati og begrænse parternes mulighed for
at tilpasse aftalerne til lokale forhold og konkrete opgaver, jf. også bemærk-
ninger oven for om rammer for bl.a. gyldighedsperiode og opsigelse af afta-
ler i regi af overgangsloven.
KL 186
Dato: 18. september 2025
Sags ID: SAG-2025-02283
Dok. ID: 3614030
E-mail: MACB@kl.dk
Direkte: 3370 3153
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
NOTAT
KL foreslår derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte fleksible mini-
mums- og maksimumsrammer, hvorefter parterne lokalt kan fastlægge de
konkrete tidsmæssige vilkår. Dette vil sikre både ensartede minimumsgaran-
tier og den nødvendige fleksibilitet, således at aftalerne kan understøtte en
effektiv implementering og tage hensyn til lokale forhold.
Beregning og betaling af udgifter
KL er enig i den overordnede beskrivelse af, hvilke udgifter der skal indgå i
vederlaget til den myndighed, der modtager opgaver.
KL ser desuden frem til at blive inddraget i drøftelser omkring en eventuel
fastlæggelse af nærmere regler om beregning og betaling af udgifterne.
Afgrænsning i sundhedslovens afsnit lX af muligheden for at indgå ho-
risontale samarbejder
KL bemærker, at muligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler
alene omfatter sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen jf. sundhedslo-
vens afsnit IX. KL savner en begrundelse for ikke at inkludere andre sund-
hedsydelser, fx sundhedsydelser nævnt i sundhedslovens kapitel V, idet en
sådan udvidelse vil kunne understøtte den lokale omstilling og muliggøre
mere fleksibel koordinering. En begrænsning til at indgå aftaler om indsatser
i det nære sundhedsvæsen hindrer muligheden for at koordinere fx udgå-
ende sygehusfunktioner (hjemmebehandlingsteams). En bredere hjemmel
kan således sikre mere integrerede og effektive forløb for borgerne på tværs
af kommuner, regioner og praksissektoren.
KL vurderer desuden, at afgrænsningen af det nære sundhedsvæsen frem-
står forholdsvis uklart i lovforslaget. Det anbefales, at dette tydeliggøres i
lovteksten, så det klart fremgår, hvilke sundhedsydelser der kan indgå i hori-
sontale samarbejdsaftaler.
KL fremsender høringssvaret med forbehold for senere politisk behandling.
Med venlig hilsen
Hanne Agerbak
KL 187
Til 18. septemper 2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til: sum@sum.dk, sad@sum.dk og sse@sum.dk
Vedr. Supplerende høring over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler ifm. forslag
til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Kommunale Velfærdschefer takker for muligheden for at afgive høringssvar på ovenstående
høringssag og har nedenstående bemærkninger hertil.
Med de foreslåede lovændringer indføres et permanent hjemmelsgrundlag for, at regioner og
kommuner kan etablere såkaldte horisontale samarbejder vedrørende opgavevaretagelsen i det
nære sundhedsvæsen. Formålet med lovændringerne er at skabe en klar lovhjemmel til, at
regioner og kommuner kan indgå sådanne samarbejdsaftaler.
Med den nye bestemmelse i sundhedslovens § 118d får kommuner og regioner mulighed for at
indgå et fleksibelt samarbejde omkring opgavevaretagelsen for de opgaver, der pr. 1. januar 2027,
flyttes fra kommune til region.
Kommunale Velfærdschefer hilser den nye juridiske ramme for samarbejdet mellem regioner og
kommuner velkommen.
Mvh
Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer
Kommunale Velfærdschefer 188
2. juli 2025
Kost og Ernæringsforbundet
Holmbladsgade 70
2300 København S
pha@kost.dk
www.kost.dk
facebook.com/forbundet
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Sum@sum.dk
Kopi til flf@sum.dk og sse@sum.dk
Høringssvar over Lov om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommu-
ner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandar-
der, etablering af sundheds- og omsorgspladser, natio-
nal sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øv-
rige regionale opgaver m.v.)
Kost og Ernæringsforbundet og Fagligt selskab af Kliniske Diætister
takker for muligheden for at afgive høringssvar over Lov om ændring
af sundhedsloven og forskellige andre love.
I forhold til regionernes fremtidige ansvar for den patient og borger-
rettede forebyggelse bifalder vi, at der bliver lagt vægt på hensyn til lo-
kale behov hos borgere/patienter, da vi håber, at dette skal under-
støtte mere lighed i sundhed for borgere /patienter med kronisk syg-
dom. Herunder at der i fremtiden bliver adgang til optimale ernæ-
ringsindsatser for borgere/patienter med kronisk sygdom. Vi ser frem
til at indgå i arbejdet med revidering af Kvalitetsstandarder for Fore-
byggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.
I forhold til det videre arbejde med genoptræningsplaner er der fort-
sat udfordringer med manglende krav til, at en genoptræningsplan
følges af en ernæringsplan. Genoptræningen får ikke den ønskede ef-
fekt, hvis patientens ernæringstilstand ikke er optimal. Det er derfor
uforståeligt, at den store investering i genoptræning ikke følges af den
helt nødvendige ernæringsindsats for at bidrage til bedret funktions-
evne.
Det store fremtidige arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse
giver anledning til, at vi gerne vil rette opmærksomheden på faggrup-
pen Professionsbachelorer i Ernæring og Sundhed med toning Sund-
hedsfremme og forebyggelse. Det er en gruppe
Kost og Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diætister 189
2/2
ernæringsprofessionelle, der har specifikke kompetencer til opgaven
med sundhedsfremme og forebyggelse. De giver et vigtigt bidrag i en
tid med mange sundhedsfremme og forebyggelsesopgaver og mangel
på arbejdskraft. Vi håber, at der fremadrettet vil være opmærksom-
hed på også at trække på disse kompetencer, sammen med de klini-
ske diætister i det tværfaglige samarbejde med borgere og patienter i
både somatikken og i psykiatrien.
Med venlig hilsen
Pernille Hansted Mette Theil
Sundhedspolitisk chefkonsulent Formand for
Kost og Ernæringsforbundet Fagligt selskab af Kliniske Diætister
Kost og Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diætister 190
Kræftens Bekæmpelses høringssvar vedrørende høring over udkast til forslag
til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere udkast til forslag til lov om
opgaveflytning, national sundhedsplan, nærhedssundhedsplaner m.v.
Kræftens Bekæmpelse anerkender ambitionen om at styrke det nære sundhedsvæsen og
fremme kvalitet og kontinuitet i indsatsen, som bl.a. sker ved bl.a. at flytte patientrettet fore-
byggelse, akutsygepleje og dele af genoptræningsindsatsen fra kommunerne til regionerne.
Det skal indledningsvis nævnes, at der i lovforslaget henvises til vedtagelser med Forårsaftale
2025 om implementering af sundhedsreform mellem regeringen, Danske Regioner og Kommu-
nernes Landsforening. For at undgå fejltolkninger, skal det sikres, at teksten i lovforslaget er
formuleres i overensstemmelse med forårsaftalen.
Nedenfor fremgår Kræftens Bekæmpelses konkrete bemærkninger til lovforslaget.
Opgaveflytning
Lovforslagets punkt 3.1 - 3.1.3.1
Kræftens Bekæmpelse anerkender, at nærhed for borgerne kombineret mere ensartet kvalitet
i hele landet er pejlemærker for overvejelserne bag de konkrete opgaveflytninger, samt at
flere sundhedsopgaver samles under én myndighed for at styrke incitamenterne til patientret-
tet forebyggelse og skabe bedre rammer for sammenhængende indsatser på tværs af sund-
hedsvæsenet.
Det fremgår (s. 36), at lovforslaget indebærer, at bl.a. bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og
vejledninger om patientrettet forebyggelse, akutsygepleje, kommunal sygepleje og genoptræ-
ning, som indeholder nærmere regler og vejledning om, hvad de forskellige sundhedsindsatser
indeholder, skal opdateres. Patient- og pårørenderepræsentanter bør inddrages i dette arbejde,
og Kræftens Bekæmpelse deltager meget gerne.
Patientrettet og borgerrettet forebyggelse (s. 18-20 og 32-33)
Med sundhedsreformen er det besluttet, at det fulde ansvar for den patientrettede forebyg-
gelse flyttes til regionerne, hvilket betyder, at forebyggelsesansvaret splittes mellem
01. juli 2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail til:
sum@sum.dk
kopi til:
flf@sum.dk og sse@sum.dk
Kræftens Bekæmpelse 191
Side 2
kommuner og regioner. Kræftens Bekæmpelse anerkender, at ansvaret for patientrettet fore-
byggelse samles i regionerne med et potentiale for en bedre sammenhæng og kontinuitet for
patienter med behov for patientrettet forebyggelse i deres udrednings-, behandlings- og op-
følgningsforløb. Det er dog væsentligt at forholde sig til de forebyggelsesopgaver, der ligger i
spændingsfeltet mellem det borgerrettede og patientrettede, som f.eks. nikotin- og rygestop-
tilbud, forebyggende alkoholindsatser mfl. Det bør desuden sikres, at det står klart for alle i
sundhedsvæsenet, hvornår man betragtes som borger, og hvornår man betragtes som patient
(med kronisk eller langvarig sygdom) med behov for regelmæssig og kontakt til sundhedsvæ-
senet – og dermed hvilke indsatser hhv. regionen og kommunen er forpligtet til at tilbyde. En-
delig er det vigtigt at være opmærksom på, at patientrettet forebyggelse også indeholder op-
sporing og håndtering af senfølger, som kan opstå mange år efter endt behandling.
Kræftens Bekæmpelse er for eksempel bekymret for, om opgaveflytningen af den patientret-
tede forebyggelse til regionerne medfører, at kommunerne sparer deres eksisterende ryge-
stoptilbud væk, eller at borgeren f.eks. risikerer at skulle køre langt efter et rygestopkursus,
hvis det kun udbydes få steder i regionen. Det er helt afgørende, at alle, som ønsker det, kan få
hurtig og effektiv hjælp til at blive røg- og nikotinfri. Derfor bør kommuner og regioner forplig-
tes i lovforslaget til at tilbyde flere – ikke færre – lettilgængelige rygestoptilbud af høj faglig
kvalitet til borgere og patienter. Der bør desuden fortsættes eller etableres et tæt henvis-
ningssamarbejde med bl.a. almen praksis og sygehusene, med Stoplinien som ankerpunkt for
overblikket over de forskellige tilbud.
Hensynet til et mere nært sundhedsvæsen og ønsket om mere lighed i sundhed bør afspejle
sig i den geografiske placering af de forebyggende indsatser og tilbud, som er relevante for
såvel borgere som patienter. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at sundhedsrådene med afsæt i
et populationsansvar kan etablere gode muligheder for at sikre synergi mellem den borgerret-
tede og patientrettede forebyggelse.
Akutsygeplejen – den foreslåede ordning (s. 34)
Kræftens Bekæmpelse anerkender intentionen i lovforslaget om at styrke den faglige bære-
dygtighed og ensartethed i akutsygeplejen ved at samle ansvaret i regionerne, hvor der er
bedre mulighed for at sikre specialiserede kompetencer, tilgængelighed for en bredere mål-
gruppe samt tættere integration med det øvrige sundhedsvæsen.
Akutsygeplejen spiller en væsentlig rolle i at forebygge unødige (gen)indlæggelser og under-
støtte tidlige indsatser for patienter, der har behov for hurtig sundhedsfaglig vurdering og be-
handling, men som ikke kræver sygehusindlæggelse. Det gælder i høj grad også kræftpatienter
i bl.a. palliative og fremadskredne forløb, hvor akutte symptomer kan kræve specialiseret pleje
i hjemmet eller på midlertidige pladser.
Det er vigtigt, at en fremtidig organisering af akutsygeplejen favner alle relevante målgrupper.
I dag er akutsygeplejen i visse kommuner primært rettet mod ældre medicinske patienter. For
at sikre lighed i adgang bør målgruppebeskrivelserne udformes bredt, og visitationskriterierne
Kræftens Bekæmpelse 192
Side 3
bør være tydelige og ensartede på tværs af regioner. Samtidig skal det være tydeligt, hvem
der fremover har kompetence til at henvise og rekvirere akutsygepleje. Uden klare retningslin-
jer er der risiko for forskellig praksis og ikke optimal udnyttelse af tilbuddet.
Koordination og sammenhæng mellem akutsygeplejen og øvrige tilbud – som den almene
kommunale sygepleje, sundheds- og omsorgspladser og almenmedicinske tilbud – bør desu-
den være veldefineret og forpligtende. Særligt for patienter med komplekse og svingende be-
hov er fleksibilitet og smidighed i overgange mellem tilbuddene afgørende. Derfor skal der
også være klare aftaler om, hvordan den almene kommunale sygepleje fremover skal under-
støttes gennem rådgivning og sparring fra den regionale akutsygepleje.
Endelig bør det præciseres, hvordan regionerne vil sikre geografisk tilgængelighed i praksis,
herunder om den udkørende funktion fortsat dækker hele regionen – også i yderområder, hvor
behovet for nærhed er særligt udtalt.
Samlet set er der behov for en tydeligere beskrivelse af målgrupper, visitationskriterier, an-
svarsfordeling, geografisk dækning og dimensionering.
Genoptræning og rehabilitering – den foreslåede ordning (s. 34-37)
Kræftens Bekæmpelse ser positivt på intentionen om at styrke det faglige grundlag for genop-
træning og rehabilitering gennem en tydeligere opgavefordeling mellem kommuner og regio-
ner. Patienter med komplekse og langvarige forløb, herunder kræft, skal have adgang til rele-
vante og specialiserede tilbud, som tilbydes på baggrund af klare og ensartede kriterier. For at
sikre dette skal det præciseres, hvordan målgrupperne for hhv. almen genoptræning og specia-
liseret genoptræning og rehabilitering defineres i praksis. Afgrænsningen mellem niveauerne er
noget uklar, hvilket kan skabe usikkerhed for både patienter og sundhedsprofessionelle.
I den nuværende lovgivning spreder rehabilitering sig over flere paragraffer og bekendtgørel-
ser (§84, §119 og §140), hvilket er videreført i lovudkastet. Det bliver derfor uklart for de sund-
hedsprofessionelle, hvilke indsatser som hører under hvilke paragraffer og i hvilket regi. Dette
kan udfordre efterlevelse af ambitionen om ensartet høj kvalitet i indsatserne og forebyggelse
af unødige indlæggelser. Kræftens Bekæmpelse ved, at andre høringsparter også har fokus på
denne problemstilling.
Genoptræningsplaner udarbejdet af sygehuslæger skal også fortsat være bindende i forhold til
indsatsens karakter og niveau, så der ikke opstår variation i praksis eller unødige forsinkelser i
indsatsen. For bl.a. kræftpatienter kan rehabiliteringsbehovet forandre sig over tid, så der skal
være mulighed for fleksible og glidende overgange mellem almen og specialiseret genoptræ-
ning. Det forudsætter tydelige visitationskriterier og retningslinjer for ansvar og samarbejde,
når borgerens behov ændrer sig.
Det fremgår, at den specialiserede genoptræning er målrettet en mindre patientgruppe med
komplekse behov, herunder behov for indsatser på tværs af sektorer og lovgivning. Som det
Kræftens Bekæmpelse 193
Side 4
fremgår af Sundhedsstyrelsens notat ”Ændret ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau
og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret niveau” fra marts 2025 – som
lovforslaget henviser til – er bl.a. genoptræning efter hoved-halskræft et område med lav fo-
rekomst og behov for specialiserede kompetencer, hvilket kan udfordre den enkelte kommune
i at levere en indsats af tilstrækkelig kvalitet. Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at vidensgrund-
laget på området er spinkelt, og at der er geografisk variation i, hvorledes forløb organiseres i
hhv. kommuner på alment niveau eller i regioner på specialiseret niveau på sygehusene eller i
kombination. Dermed vurderer Sundhedsstyrelsen, at der kan ske forbedringer inden for den
eksisterende lovgivningsmæssige ramme. Dette sætter dog fokus på, at behov for specialise-
ret genoptræning bør undersøges, så kapaciteten kan tilpasses og at der samtidig sikres til-
strækkelige kompetencer i den almene genoptræning, herunder adgang til rådgivning fra det
specialiserede niveau.
Strukturændringen har potentiale til at styrke fagligheden, men medfører også en risiko for
geografisk ulighed i adgangen til specialiserede tilbud. Det er uklart, hvordan både nærhed og
tilgængelighed til regionale tilbud vil blive sikret – særligt for patienter uden bil, netværk eller i
yderområder. Der bør derfor være fokus på at sikre geografisk dækning og tilgængelighed og
både patienters ventetid og afstand til tilbud bør monitoreres.
Det er stadig uklart, hvordan kommende kvalitetsstandarder bliver revideret eller udformet og
implementeret. Kvalitetsstandarderne skal være konkrete og bindende, så de understøtter en
ensartet kvalitet på tværs af landet, og så indsatsen ikke varierer afhængig af lokale ressour-
cer, fortolkning eller prioriteringer. Samtidig bør der opstilles nationale indikatorer for kvalitet,
herunder også den borger-/patientoplevede, så det bliver muligt at følge både effekt og ople-
velse – f.eks. i forhold til funktionsevne, livskvalitet og tilfredshed blandt kræftpatienter i gen-
optræningsforløb. Kræftens Bekæmpelse ser også frem til projektet nævnt i udmøntningsaft-
alen 2025 for Kræftplan V, som bl.a. har til formål at undersøge, hvordan en mere systematisk
og ensartet henvisningspraksis til hhv. rehabiliteringstilbud (§119) og genoptræning (§140) kan
understøttes, bl.a. gennem bedre dataunderstøttelse.
Etablering af sundheds- og omsorgspladser – den foreslåede ordning (s. 37-41)
Kræftens Bekæmpelse ser positivt på intentionen om at styrke kvaliteten og ensartetheden af
de midlertidige sundhedsindsatser ved at samle ansvaret for sundheds- og omsorgspladser i
regionerne. Det er positivt, at der nævnes en række sundhedsfaglige indsatser som f.eks. ob-
servation, pleje og/eller behandling, genoptræning og basal palliation, der tilsammen har et re-
habiliterende og mere helhedsorienteret sigte. Kræftens Bekæmpelse bifalder derudover, at
der er adgang til lægefaglige kompetencer og tæt koordination med øvrige dele af sundheds-
væsenet. Dette kan styrke kvaliteten og kontinuiteten i forløb for patienter med komplekse
sygdomsforløb såsom kræft. Det er dog vigtigt, at der ikke er borgere, som med ændringen
”falder mellem to stole” mellem regionale og kommunale tilbud – og at målgruppen er tydelig
for hhv. de regionale sundheds- og omsorgspladser og de resterende kommunale midlertidige
pladser.
Kræftens Bekæmpelse 194
Side 5
Det fremgår af § 118 d (s. 2), at et ophold på de regionale sundheds- og omsorgspladserne er
vederlagsfrit. Derfor undrer det, at borgeren pålægges medicinudgifter under opholdet (s. 29).
Det fremgår af lovforslaget (s. 38): ”at regionsrådet vil kunne tilvejebringe tilbud om ophold
ved at etablere egne institutioner eller indgåelse af aftaler herom med andre regionsråd, kom-
munalbestyrelser eller private institutioner.” Kræftens Bekæmpelse ser en risiko for, at nærhe-
den kan blive udfordret, hvis pladserne samles på få matrikler eller placeres i en anden region
langt væk fra borgerens hverdag og netværk. Der bør derfor stilles krav om geografisk nærhed,
så pladserne også bliver tilgængelige for borgere i yderområder eller med begrænset mobilitet.
Ved overdragelse af driften til andre aktører fremgår, at regionen fortsat har det overordnede
ansvar for opgavevaretagelsen. Vi mener, at der skal stilles tydelige kriterier for løbende kon-
trol med kvaliteten af indsatsen i forhold til lovgivning og standarder på området og krav til
samarbejdet med kommunale aktører og det almenmedicinske tilbud. Det er afgørende, at de
oprindelige pejlemærker bag opgaveflytningen – nemlig nærhed kombineret med ensartet
kvalitet i hele landet – ikke udhules i den praktiske implementering.
Det fremgår derudover (s. 40), at: ”Der vil desuden kunne fastsættes kvalitetsstandarder i
medfør af den foreliggende §118b om indsatser på sundheds- og omsorgspladserne. Sund-
hedsstyrelsen vil således kunne fastsætte forpligtende kvalitetskrav og kvalitetsanbefalinger
om blandt andet kapacitet, udstyr og sundhedsfagligt indhold, som vil blive beskrevet i en
kommende kvalitetsstandard for sundheds- og omsorgspladser.” Kræftens Bekæmpelse opfor-
drer til, at teksten strammes op, så der ikke står ”vil kunne” men i stedet ”skal”, så det er et krav,
at Sundhedsstyrelsen fastsætter nationale kvalitetskrav.
Der står (s. 41), at: ”Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer i et andet kommende hørings-
svar at etablere en særskilt afregningsmodel i relation til sundheds- og omsorgspladserne. For-
målet med ordningen er at understøtte, at kommunerne har et medansvar for patienterne,
der opholder sig på pladserne, og at disse kan komme hjem, når det kan lade sig gøre med den
fornødne kommunale hjælp og omsorg.” Det er afgørende, at afregningsmodellen ikke fører til
en interessekonflikt mellem region og kommune. Udskrivning skal altid bero på en sundheds-
faglig vurdering og tryghed for patienten, ikke på økonomisk pres, hvilket bør være tydeligt i
de kommende regler. Det er derudover nødvendigt, at der er de nødvendige tilbud at udskrive
til. Modellen bør evalueres løbende ift. borgeroplevet kvalitet og funktionsevne og ikke kun ift.
belægning og afregning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet planlægger i kommende lovforslag (s. 40-41) at fastsætte
nærmere regler om en række forhold vedr. sundheds- og omsorgspladserne, herunder bl.a. af-
regningsmodel, fritvalg til pladserne, kvalitetsstandarder med målgruppebeskrivelse og mulig-
hed for rådgivning, befordring m.v. Disse uklarheder gør det vanskeligt at foretage en fuld-
stændig vurdering i den nuværende form. Se venligst også Kræftens Bekæmpelses anbefalin-
ger vedr. befordring på side 9.
Kræftens Bekæmpelse 195
Side 6
Det palliative område
Behovet for palliative indsatser kan opstå i hele sygdomsforløbet og skal koordineres med
eventuelle rehabiliterende indsatser og genoptræning - og behovet for palliative indsatser skal
kunne vurderes og tilbydes både i sygehusregi, i kommunerne og i almen praksis. Derfor er det
palliative område helt centralt i forhold til indfrielse af ambitionerne i den nye sundhedslov.
Palliative indsatser lindrer syge og døendes lidelse, sikrer god koordination, forebygger genind-
læggelser og unødig behandling. Palliation leveres på tværs af regioner, almen praksis og kom-
muner og er en central del af det nære sundhedsvæsen. Derfor undrer det, at palliation nær-
mest er fraværende i lovforslaget. Det fremgår både af sundhedsreformen og Kræftplan V, at
der er behov for et styrket fokus på den palliative indsats på særligt basalt niveau. Derudover
er det i både Kræftplan V, Rigsrevisionens beretning fra 2025 og den netop offentliggjorte Års-
rapport for Dansk Palliativ Database for 2024 centralt, at der indføres en mere systematik i af-
dækning af palliative behov blandt patienter med alvorlig sygdom i både primær- og sekun-
dærsektoren, da dette både kan sikre mere rettidig lindring og modvirke både den sociale og
diagnosemæssige ulighed i adgang til den nødvendige lindring. Kræftens Bekæmpelse opfor-
drer til, at lovteksten tilpasses, så palliation, herunder vurdering af palliative behov, fremgår ek-
splicit. Kræftens Bekæmpelse er opmærksom på, at andre høringsparter også har adresseret
problemstillingen.
Regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver
Lovforslagets punkt 3.2 - 3.2.3.2
Aftaler om regional medfinansiering af kommunale sundhedsindsatser (s. 44)
Kræftens Bekæmpelse ser positivt på intentionen om at styrke samarbejdet mellem regioner
og kommuner gennem mulighed for regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver
med § 118 c, stk. 1 – f.eks. til styrkelse af det basale palliative område, så ældre borgere i højere
grad kan opleve en værdig død i kendte omgivelser jf. lovforslaget. Det er et skridt mod øget
sammenhæng, kvalitet og fælles ansvar i det nære sundhedsvæsen. Det er dog afgørende, at
ordningen udformes, så den ikke fører til ulighed i adgang. Eftersom regionerne ikke forpligtes
til at indgå aftaler med alle kommuner, er der risiko for, at mindre eller ressourcesvage kommu-
ner stilles ringere på områder som eks. forebyggelse eller palliation. Det bør sikres, at aftalemo-
dellen ikke øger geografiske forskelle, men tværtimod bidrager til en mere lige udvikling af
sundhedsindsatser på tværs af landet.
Det er noget uklart, hvilke kriterier der ligger til grund for de implementeringskrav, som regio-
nerne kan stille i forbindelse med medfinansieringen. Implementeringskravene bør være tyde-
lige og rimelige, så de ikke underminerer kommunernes lokale prioriteringsrum. Kræftens Be-
kæmpelse støtter også muligheden for flerårige tilsagn, så kommunerne kan planlægge og ud-
vikle bæredygtige tilbud. Det er samtidig vigtigt, at medfinansiering ikke blot træder i stedet
for eksisterende kommunale indsatser. Kræftens Bekæmpelse støtter derfor, at der kan stilles
krav om fastholdelse af serviceniveau i tilknytning til nye aftaler, så det reelt fører til øget kva-
litet for borgerne.
Kræftens Bekæmpelse 196
Side 7
Samlet set rummer modellen gode muligheder for at understøtte lokale sundhedstilbud og
tværsektoriel udvikling. Men for at sikre lighed, gennemsigtighed og varig effekt er det vigtigt,
at der fastlægges klare rammer for krav og at mindre eller ressourcesvage kommuner også får
mulighed for at opnå løft til udvikling.
3.2.3.2 Nationale kvalitetsstandarder i sundhedsrådene (s. 48)
Kræftens Bekæmpelse støtter op kvalitetsstandarder bestående af en blanding af bindende
krav og en række ikke-bindende anbefalinger, men det er afgørende, at balancen mellem bin-
dende krav og lokalt implementerede anbefalinger ikke fører til for uensartet implementering.
Fastsættelse af minimumsstandarder til sundhedsråd målrettet kommunale indsatser
Lovforslagets punkt 3.3 - 3.3.3
Det fremgår af lovforslaget (s. 50), at ”Det foreslås i § 118 c, stk. 3., at ”Indenrigs- og Sundheds-
ministeren årligt fastsætter minimumsgrænser målrettet kommunale indsatser for hvert sund-
hedsråd, som regionsrådene er forpligtet til at reservere til sundhedsrådene med henblik på
medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver.” Kræftens Bekæmpelse ser det som positivt,
at minimumsrammerne kan sikre et fast økonomisk grundlag for medfinansiering af kommu-
nale sundhedsindsatser, hvilket også kan fremme et forpligtende samarbejde mellem region og
kommuner og bidrage til, at midlerne til det nære sundhedsvæsen reelt bliver udmøntet lokalt.
Derudover foreslås videre (s. 51) i § 118 c, stk. 4, at ”de økonomiske minimumsrammer kan priori-
teres til finansiering af regionale indsatser, såfremt alle kommunalbestyrelser under et givent
sundhedsråd indgår aftale med regionsrådet herom, og forudsat at der er tale om sundheds-
opgaver, regionerne må varetage eftergældende lovgivning i øvrigt.” Der bør være opmærk-
somhed på, at muligheden for at kunne omprioritere midler til regionale indsatser ikke må ske
på bekostning af formålet om at styrke de kommunale sundhedsopgaver. Endelig bør det sik-
res, at processen omkring fordelinger og aftaler er gennemsigtig og inddragende.
Statsligt tilskud til regionerne målrettet løft af kommunale sundhedsindsatser og un-
derstøttelse af kommunalt og regionalt samarbejde
Lovforslagets punkt 3.4 – 3.4.3
Det er hensigtsmæssigt, at de økonomiske midler til kommunale sundhedsindsatser med en ny
§ 243 a i sundsloven fremadrettet er fastlagt med en klar struktur, der kan understøtte den
nære sundhed (s. 53). Det er dog vigtigt, at den administrative styring og krav om revision ikke
bliver så omfattende, at det hæmmer fleksibilitet og lokalt samarbejde. Der bør særligt være
opmærksomhed på, at uforbrugte midler ikke tilbageføres til staten uden en forudgående vur-
dering af årsagen, herunder f.eks. om midlerne ikke er udmøntet grundet manglende kapacitet,
uenighed om aftalevilkår eller for sent udmeldte rammer. Det bør sikres, at modellen fremmer
investering i nære, borgernære indsatser, og at der er gennemsigtighed i, hvordan midlerne for-
deles og bruges.
Kræftens Bekæmpelse 197
Side 8
Det undrer, at nær sundhed står i parentes [nær sundhed] (s. 52). Det anbefales, at parentesen
konsekvent fjernes i lovforslagets punkt.
National sundhedsplan og nærsundhedsplaner
Lovforslagets punkt 3.5 – 3.5.3.1
3.5.1.2 [Pladsholder til beskrives af bestemmelse vedr. patient- og pårørendeudvalg] (s. 56)
Kræftens Bekæmpelse har i høringssvaret til forslag til "lov om ændring af regionsloven og for-
skellige andre love” anbefalet, at antallet af medlemmer i patient- og pårørendeudvalg øges
fra de nuværende 8 medlemmer til eks. 15-20 medlemmer i hjemmelen til patient- og pårøren-
deudvalgene. Dette antal tog udgangspunkt i, at der kun var ét patient- og pårørendeudvalg i
hver region – og ikke et patient- og pårørendeudvalg i tilknytning til hvert sundhedsråd.
Det er en stor opgave at rekruttere medlemmer og vil kræve et stort administrativt og organi-
satorisk set up med 17 patient- og pårørendeudvalg med 15-20 medlemmer. Det anbefales, at
der i bestemmelserne vedr. patient- og pårørendeudvalg er en åbning for, at antallet kan vari-
ere, så rådene kan være besat med f.eks. 10-15 medlemmer afhængig af bl.a. relevante kandi-
dater, det enkelte sundhedsråds størrelse og optageområdets indbyggertal.
National sundhedsplan og 3.5.3.2 Nærsundhedsplaner (s. 62 og 63)
Kræftens Bekæmpelse støtter intentionen om, at den nationale sundhedsplan og nærsund-
hedsplanerne kan skabe en mere ensartet retning for omstilling og udvikling af det nære sund-
hedsvæsen, herunder styrke planlægning og samarbejde mellem regioner og kommuner.
Kræftens Bekæmpelse bakker op om, at den kommunale repræsentation i sundhedsrådene
skal understøtte, at nærsundhedsplanen også indeholder et klart kommunalt perspektiv på
omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder fokus på samarbejdet mellem
regionale og kommunale tilbud og indsatser. Det er dog afgørende, at det stærke fokus på at
flytte aktivitet til det nære sundhedsvæsen ikke medfører en afspecialisering, som vil være et
massivt tilbageskridt for patienterne og kvaliteten i sundhedsvæsenet samlet set. Det højt
specialiserede sundhedsvæsen er nødvendigt for de mest sundhedsudsatte borgere. Derfor
bør det fremgå af lovteksten, at den nationale sundhedsplan også skal forholde sig til udviklin-
gen af og rammerne for den højt specialiserede behandling.
Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at sundhedsrådet systematisk skal inddrage dets tilhø-
rende patient- og pårørendeudvalg i drøftelser af rådets nærsundhedsplan. Det er vigtigt, at
både den nationale og de lokale sundhedsplaner får tydelige rammer for, hvordan patienter og
pårørendes behov og oplevelser systematisk inddrages – ikke blot gennem rådgivning, men
som en integreret del af prioriteringer og målsætninger. Det bør i bestemmelserne vedr. pati-
ent- og pårørendeudvalg derfor tydeligt fremgå, hvordan udvalget skal inddrages i arbejdet, så
udvalgets viden reelt bliver brugt.
Kræftens Bekæmpelse 198
Side 9
Det bør desuden sikres, at nærsundhedsplanerne får en reel forpligtende karakter, så de ikke
blot bliver strategiske hensigtserklæringer, men et konkret styringsredskab med tydelig sam-
menhæng mellem mål, opfølgning, økonomi og ansvar. For at skabe kontinuitet i patientforlø-
bene er det særligt vigtigt, at nærsundhedsplanerne konkret adresserer samarbejdsflader, ka-
pacitetsbehov og overgange mellem sektorer – med særligt fokus på bl.a. sårbare borgere og
borgere med komplekse forløb. Det er derfor også væsentligt, at det præciseres, at der mellem
sundhedsrådene etableres en reel fælles administrativ struktur, da dette understøtter det for-
pligtende samarbejde og sikrer fælles ansvar for opgaveløsningen.
De kommende nærsundhedsplaner bliver et vigtigt styringsredskab for rådene og udgør bl.a.
en mulighed for at sikre sammenhæng i folkesundhedsarbejdet på tværs af stat, regioner og
kommuner. Nærsundhedsplanerne bør derfor også forholde sig til snitflader ift. folkesundheds-
loven med henblik på at skabe sammenhæng i de opstillede mål for folkesundheden såvel nati-
onalt og lokalt niveau.
Aftalepartierne bag Aftale om sundhedsreform 2024 (s. 73) er enige om, at der skal foretages
løbende monitorering af omstillingen til det nære sundhedsvæsen og effekten for patienterne.
Kræftens Bekæmpelse mener, at denne løbende landsdækkende monitorering af implemente-
ringen af sundhedsreformen er afgørende, så omstillingen ikke resulterer i ”17 forskellige nye
sundhedsvæsener” og (ny) geografisk ulighed i praksis.
Øvrige bemærkninger fra Kræftens Bekæmpelse
Patientbefordring
Det fremgår af lovforslaget (punkt. 3.1.3.2. på s. 41), at Indenrigs- og Sundhedsministeriet som
led i implementeringen af sundhedsreformen og som følge af samarbejdsprogrammet på det
regionale område vil foretage et generelt eftersyn af befordringsreglerne i sundhedsloven.
Dette ser Kræftens Bekæmpelse særdeles positivt på.
De gældende regler for befordring og befordringsgodtgørelse til og fra behandlingssted er
komplicerede og svære at gennemskue. Derudover er lovgivningen på området ikke tidssva-
rende i forhold til det danske sundhedsvæsen i dag, hvor mange patienter behandles på tværs
af regionsgrænser. Reglerne er også uhensigtsmæssige og uklare, når terminal syge skal trans-
porteres til hospice uden for patientens egen bopælsregion. Samlet set er der mange forhold,
der gør, at reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse er svære at administrere, og der
ses regionale forskelle i regionernes praksis på området. Kræftens Bekæmpelse mener, at der
er behov for følgende:
• En opdateret lovgivning med henblik på en forenklet og mere overskuelig regulering,
som tager højde for, at patienter i det danske sygehusvæsen i dag behandles og ind-
lægges på tværs af regionsgrænserne.
• Pligt for regionerne til at sørge for og betale for transport til det hospice, som patienten
har valgt - uafhængigt om det pågældende hospice ligger i patientens bopælsregion.
Kræftens Bekæmpelse 199
Side 10
• Genindførelse af klageadgang på området.
Kræftens Bekæmpelse står til rådighed i forhold til at belyse problemstillingen nærmere og bi-
drager meget gerne bidrager i arbejdet med en revision af reglerne.
Hjælpemidler og behandlingsredskaber
Aftalepartierne er med Sundhedsreform 2024 (s. 46) enige om, at regelsættet for udlevering af
behandlingsredskaber og hjælpemidler skal revideres. Kræftens Bekæmpelse mener, at der
med sundhedsreformen skal sikres en bedre løsning med fokus på lighed og værdighed i bevil-
ling af hjælpemidler og behandlingsredskaber. I dag oplever patienter på tværs af diagnoser
store udfordringer med at få tildelt hjælpemidler og behandlingsredskaber. I praksis kommer
patienter i klemme både i regionalt og kommunalt regi, fordi der er uklarhed om ansvarsforde-
lingen. Kræftens Bekæmpelse anbefaler:
• At der på landsplan udarbejdes ensartet bevillingspraksis i kommunerne og i regionerne
vedrørende tildeling af personlige hjælpemidler.
• At det er specialiserede sundhedsprofessionelle, som i dialog med borgeren vurderer,
hvilket hjælpemiddel, som individuelt er optimalt i forhold til borgerens sygdom, funkti-
onstab og borgerens arbejds- og hverdagsliv.
• At den maksimalt accepterede sagsbehandlingstid præciseres. Der er eksempler på sa-
ger, der varer op til 8 måneder, hvilket kan have store helbredsmæssige konsekvenser
for borgeren.
• At ansvarsfordelingen mellem kommune og region klarlægges.
Kræftens Bekæmpelse foreslår, at Sundhedsstyrelsen får til opgave at udarbejde faglige stan-
darder på hjælpemiddelområdet med tilhørende indikatorer for måling af kvaliteten på tværs
af kommunerne og regionernes indsats.
Afsluttende bemærkninger
Kræftens Bekæmpelse glæder sig over de positive initiativer i lovforslaget, som skal danne
grundlag for et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen med høj faglig kvalitet. Vi
ser frem til at følge implementeringen af lovforslaget og den samlede sundhedsreform, lige-
som vi naturligvis gerne vil bidrage i det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Pernille Slebsager
Patientstøttedirektør
Kræftens Bekæmpelse 200
Side 1 af 1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1016 København K 24.06 2025
LAP Høringssvar: Udkast til forslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere takker for muligheden for at afgive
høringssvar til ovennævnte lovudkast. Vi ønsker at fremhæve følgende synspunkter og anbefalinger:
1. Brugerindflydelse og medbestemmelse
Det er afgørende, at mennesker med psykosociale handicap sikres lige muligheder for deltagelse i
beslutningsprocesser, der vedrører deres behandling og støtte. Vi anbefaler, at lovforslaget indeholder
bestemmelser, der sikrer systematisk inddragelse af psykiatribrugere i udformningen og implementeringen af
nærsundhedsplaner og andre relevante initiativer.
2. Fokus på ikke-tvangsprægede tilbud
LAP arbejder for at fremme udviklingen af nye og ikke-tvangsprægede hjælpeforanstaltninger. Vi opfordrer
til, at lovforslaget understøtter etableringen af frivillige og brugerstyrede tilbud, der respekterer den enkeltes
ret til selvbestemmelse og understøtter recovery-orienterede tilgange.
3. Ligestilling og antidiskrimination
Det er vigtigt at sikre, at personer med psykosociale handicap ikke udsættes for diskrimination og har lige
adgang til sundhedsydelser. Vi anbefaler, at lovforslaget indeholder klare bestemmelser, der forpligter
sundhedsvæsenet til at arbejde aktivt for ligestilling og modvirke forskelsbehandling.
4. Økonomisk støtte til brugerdrevne initiativer
For at styrke empowerment og selvhjælp blandt psykiatribrugere foreslår vi, at der afsættes midler til støtte
for brugerdrevne aktiviteter og organisationer. Dette vil bidrage til kompetenceudvikling opbygning af social
kapital og dermed fremme deltagelse i samfundslivet.
5. Retssikkerhed og juridisk bistand
Vi anbefaler, at lovforslaget sikrer adgang til gratis juridisk bistand for psykiatribrugere i forbindelse med
klager og retssager relateret til sundhedsydelser. Dette vil styrke retssikkerheden og sikre, at den enkeltes
rettigheder respekteres.
Vi håber, at disse synspunkter vil blive taget i betragtning i det videre lovgivningsarbejde. LAP står gerne til
rådighed for yderligere dialog og samarbejde om udviklingen af et mere inkluderende og retfærdigt
sundhedsvæsen.
Anette Pedersen
LL- medlem
På vegne af LAP
Med venlig hilsen
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
E-mail: lap@lap.dk
LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere 201
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | lev@lev.dk | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
Dato: 2. juli 2025
Navn: Anni Sørensen /
Hans Andersen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sendt via e-mail til sum@sum.dk med kopi til flf@sum.dk og
sse@sum.dk.
Høringssvar vedr. lovforslag om opgaveflyt,
national sundhedsplan, nær-sundhedsplaner m.v
Lev fremsender hermed høringssvar vedr. ovenstående lovforslag.
Lev tilslutter sig DH’s (Danske Handicaporganisationers) høringssvar og vi
vil særligt fremhæve afsnittene omkring på arbejdet med fast tilknyttede
læger til botilbud, sundhedstjek hos den praktiserende læge, samt adgang
til de rette sundhedsfaglige kompetencer i dagligdagen for borgere i
botilbud / sundhedsfaglige botilbudsteams:
Sundhedsfaglige botilbudsteams
Mange mennesker med udviklingshandicap og andre kognitive
funktionsnedsættelser har hidtil været en overset gruppe i det danske
sundhedsvæsen og har bl.a. derfor markant kortere levetid samt flere
sundhedsproblemer end andre borgere i Danmark.
Vi er derfor meget positive overfor indførelsen af sundhedstjek hos den
praktiserende læge samt indførelsen af fast tilknyttede læger til botilbud.
Disse tilbud er imidlertid ikke tilstrækkelige, da borgere med
udviklingshandicap også har behov for langt bedre adgang til de rette
sundhedsfaglige kompetencer i dagligdagen – både til at opdage og
reagere på sundhedsproblemer og til at følge op på behandling.
Med lovforslaget opdeles den vederlagsfri sygepleje i en almen
kommunale sygepleje og en regional sygepleje, der skal tage sig af akutte
samt komplekse forløb. Indholdet i den samlede vederlagsfri sygepleje
skal bl.a. beskrives i kvalitetsstandarder.
Vi vil gerne opfordre til, at der som del af, eller som supplement til,
sygeplejen indføres ”sundhedsfaglige botilbudsteams” bestående af bl.a.
sygeplejersker med fokus på personer med handicap på botilbud. Det er
ikke afgørende, hvor de specialiserede botilbudsteams bliver forankret,
men med øje for de meget store og langvarige problemer på området, er
det afgørende, at det bliver en ”skal”-opgave i den nye sundhedsstruktur
– og eftersom mange kommuner ikke har tilstrækkeligt
befolkningsgrundlag vil det være en oplagt opgave for enten de nye
sundhedsråd eller som del af de regionale akutsygeplejer. Det er i den
Lev - Livet med udviklingshandicap 202
Lev | Thistedgade 10, 1. tv., 2630 Taastrup | lev@lev.dk | www.lev.dk | CVR nr.: 5574 8810
forbindelse afgørende, at ”det nære” sundhedsfaglige løft for personer på
botilbud bliver
a) med tydeligt beskrevet høj kvalitet,
b) entydigt placeret og
c) forpligtende.
Fasttilknyttede læger til botilbud
Endelig vil vi gerne kvittere for det store fokus, der er på fasttilknyttede
læger til botilbud i lovforslaget. Samtidigt mener vi dog, at der er behov
for at sætte en tydelig og ambitiøs tidshorisont for implementeringen af
disse, samt for en præcisering af retningen og indholdet af disse, ligesom
vi mener, at der er behov for efter-/videreuddannelse for de fastknyttede
læger, med særligt fokus på bl.a., kommunikation med målgrupperne,
beslutningsstøtte samt specifikke sundhedsproblemer relateret til borgere
på botilbud (fx epilepsi, psykofarmaka, syndromer mm).
Med venlig hilsen
Anni Sørensen
Landsformand
Lev
Lev - Livet med udviklingshandicap 203
Lungeforeningen
Strandboulevarden 49, B-8
2100 København Ø
+45 6037 7313
info@lunge.dk
www.lunge.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
sum@sum.dk
Østerbro 18-06-2025
Høringssvar fra Lungeforeningen vedr. forslag til lov om ændring af
sundhedsloven m.fl. (opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v.)
Lungeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til det fremsendte
lovforslag.
Vi har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Mere kvalitet i den patientrettede forebyggelse
Vi anerkender behovet for at hæve kvaliteten i den patientrettede forebyggelse, og vi
ser det som positivt, at der nu etableres nye rammer og incitamenter i form af bl.a.
sundhedsråd og regionalt ansvar.
Vi vil dog opfordre til, at man i forbindelse med lovændringen kigger på at flere
kvalitetsstandarder gøres mere bindende – dvs. at flere krav formuleres som "skal"
frem for "kan". Det er afgørende, at alle borgere – uanset kommune – får adgang til
forebyggende indsatser af høj kvalitet. En tydeligere forpligtelse kan hjælpe til at
udligne de store kvalitetsforskelle, vi i dag ser på tværs af landet.
Afgørende at blive hjulpet i det nære
Vi hilser målet om en tidlig, nær og sammenhængende indsats varmt velkommen. For
borgere med kroniske lungesygdomme er det afgørende at blive hjulpet i tide og tæt
på hjemmet.
Alt for mange borgere med KOL mister livet i forbindelse med akutte indlæggelser.
KOL er den enkelt sygdom flest danskere dør af, og dødeligheden efter 30 dage efter
en akut indlæggelse ligger på hele 16 pct. Det skal vi kunne gøre bedre. Vi håber
derfor, at styrkelsen af det nære sundhedsvæsen – fx gennem
Lungeforeningen 204
Lungeforeningen
Strandboulevarden 49, B-8
2100 København Ø
+45 6037 7313
info@lunge.dk
www.lunge.dk
hjemmemålingsordninger med tilhørende tilgængeligt sundhedspersonale, der kan
reagere hurtigt kan være med til at nedbringe disse dødsfald.
Vi vil også fremhæve, at behandling tæt på borgerne ikke blot er en organisatorisk
fordel – det er en nødvendighed for mange patienter. En tur til sygehuset kan for
borgere med fremskreden KOL være en udmattende fysisk opgave, som koster al den
luft, de har til rådighed den dag. Det gør det helt afgørende, at sundhedstilbud i højere
grad gøres tilgængelige lokalt eller i eget hjem.
Derfor ser vi positivt på, at sundhedsrådene fremover får både flere midler og større
ansvar – det giver mulighed for at udvikle lokale løsninger, der giver mening for
borgerne tæt på dem.
Fordeling efter behov – en rigtig prioritering
Vi støtter, at udmøntningen af midlerne fra staten til sundhedsrådene baseres på
demografi og sygdomsbyrde. Det er en rigtig prioritering, som forhåbentlig vil styrke
de områder i landet, hvor sundhedstilbuddene i dag er svagest – og hvor borgerne
derfor har allermest brug for et løft.
Lungeforeningen ser i alt væsentligt positivt på lovforslaget og vi bidrager gerne
yderligere. Skulle vores høringssvar medføre spørgsmål eller ønske om en yderligere
drøftelse, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Ann Leistiko,
Direktør i Lungeforeningen
Lungeforeningen 205
Domus Medica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: +45 3544 8500
Tlf.: +45 3544 8214 (direkte)
E-post: dadl@dadl.dk
E-post: ga@dadl.dk
www.laeger.dk
Høringssvar
Høring over forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige an-
dre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, national sundheds-
plan, nærsundhedsplaner m.m.)
Fælles høringssvar fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger
og Praktiserende Lægers Organisation
Husk de sundhedsprofessionelle når der skal lægges planer
Vi ser frem til udarbejdelse af henholdsvis en national sundhedsplan samt Sund-
hedsrådenes arbejde med udvikling og gennemførelse af nærsundhedsplaner. Vi
opfordrer i denne forbindelse til, at planerne udarbejdes på grundlag af et sund-
hedsfagligt – herunder lægefagligt - kvalificeret input på alle niveauer.
Vi kan henvise til vores tidligere høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til
lov om en ny regional forvaltningsmodel, hvor vi foreslår, at sundhedsrådene SKAL
nedsætte mindst et underudvalg bestående af relevante ledelsesrepræsentanter
og sundhedsprofessionelle (almen praksis, speciallægepraksis, den nye regionale
plejesektor, den kommunale sundheds- og plejesektor, præhospitale funktioner og
hospitaler m.fl.), bl.a. til udvikling og implementering af nærsundhedsplaner. Hø-
ring over udkast til forslag til lov om en ny regional forvaltningsmodel m.v.
Sikring af kædesammenhæng og nære patientforløb
Vi bakker som udgangspunkt op om den foreslåede samling af sundhedsopgaver
med henblik på at sikre sammenhængende patientforløb og flere nære patientfor-
løb.
Derfor ser vi også frem til udarbejdelse af kommende udkast til bekendtgørelser
om bl.a. sundheds- og omsorgspladser, kvalitetsstandarder, tilrettelæggelse og va-
retagelse af genoptræningsforløb, overgang til eget hjem, som indenrigs- og
sundhedsministeren med dette lovforslag får hjemmel til og som vi naturligvis
gerne bidrager til.
Med venlig hilsen
01.07. 2025
Sagsnr:
Aktnr:
Lægeforeningen, FAS, YL og PLO 206
2/2
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
Lægeforeningen, FAS, YL og PLO 207
Høringssvar vedr.: Høring over Lov om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner,
hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og
omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af
øvrige regionale opgaver m.v.).
I Reddernes Fagforening hilser vi ændringerne af sundhedsvæsenets fokus på det nære sundhedsvæsen
velkomment. Vi har med interesse læst at man ser en rolle for det præhospitale system i Det Nære
Sundhedsvæsen i fremtiden. Vi er meget positive overfor denne udvikling, men vi er bekymrede over
placeringen af det præhospitale område under Den Regionale Sundhedsplan, mens ansvaret for det nære
sundhedsvæsen findes i De Nære Sundhedsplaner. Vi frygter at der kan komme et meget broget billede
indenfor samme region, hvor det præhospitale potentielt vil kunne blive brugt meget heterogent imellem
de 17 Sundhedsråds områder, hvilket vi ikke mener er hensigtsmæssigt. Vi vil derfor appellere til at der
indenfor de enkelte regioner laves ensartede anvendelsesmuligheder for det præhospitale system indenfor
det nære sundhedsområde, eller som minimum er særligt opmærksom på ikke at overbelaste det
præhospitale system med opgaver i Det Nære Sundhedsvæsen, således at akuthjælpen til syge og
tilskadekomne i det traditionelle præhospitale opgavekatalog ikke bliver kompromitteret pga. de nye
opgaver i visse Sundhedsrådsområder. Vi mener dog absolut at det giver rigtig god mening at anvende de
konventionelle præhospitale enheder indenfor Det Nære Sundhedsvæsen når der er ledig kapacitet, og
igennem dedikerede subakutte enheder f.eks. Præhospitale Visitationsenheder/Vurderingsenheder
(PHV/PVE). En sådan omlægning finder vi ligger i naturlig forlængelse af den nuværende faglige udvikling
indenfor de præhospitale uddannelser.
Med venlig hilsen
Martin Nielsen, Chefkonsulent
Tlf: 44109575 | E: mn@reddernesfagforening.dk
Reddernes Fagforening 208
Høringssvar vedr.: Supplerende høring over lovforslag om opgaveflyt,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Mange tak for indbydelsen til deltagelse i ”Supplerende høring over lovforslag om opgaveflyt, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.”.
I Reddernes Fagforening hilser vi muligheden for et forpligtende samarbejde mellem kommuner og
regioner, med klar fordeling af myndigheds- og driftsansvar, velkomment ift. de muligheder der åbnes op for
ift. de horisontale samarbejdsaftaler.
Vores medlemmer har igennem mange år, oplevet konsekvenserne af en kommunal og regional opdeling af
sundhedsvæsenet, med store menneskelige konsekvenser for patienterne i vores medlemmers varetægt. Vi
finder at muligheden for formaliserede horisontale samarbejdsaftaler kan være med til at øge samarbejdet
mellem regionerne og kommunerne, og måske være et af de nødvendige skridt til at få gjort
sundhedsvæsenet mere sammenhængende i Danmark.
Reddernes Fagforening støtter det tilsendte.
Med venlig hilsen
Martin Nielsen, Chefkonsulent
Tlf: 44109575 | E: mn@reddernesfagforening.dk
Reddernes Fagforening 209
Region Sønderjylland - Schleswig ∙ Regionskontor & Infocenter ∙ Lyren 1 ∙6330 Padborg Danmark∙ Tel. +45 74 67 05 01 ∙ Fax: +45 74 67 05 21
www.region.dk ∙ www.region.de ∙ www.pendlerinfo.org ∙ www.kulturfokus.dk ∙ www.kulturfokus.de
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Per mail til
sum@sum.dk
med kopi til flf@sum.dk og sse@sum.dk.
Padborg, den 27. juni 2025
Høring forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Høringssvar
Til rette vedkommende
Region Sønderjylland-Schleswig takker for muligheden for at kommentere på de fremsendte
forslag. Bestyrelsen for Region Sønderjylland-Schleswig har arbejdet intensivt med
konsekvenserne af sundhedsstrukturreformen siden sommeren 2024 og har igen drøftet emnet på
sit seneste møde den 20. juni 2025. Der blev også sendt et brev til sundhedsministeren den 19.
februar 2025.
Siden 1997 har Region Sønderjylland-Schleswig fungeret som det institutionaliserede samarbejde
mellem tyske og danske kommuner. Region Sønderjylland-Schleswig udvider og vedligeholder den
politiske og administrative dialog, fremmer kultur, sprog og borgermøder, fremmer arbejdskraftens
frie bevægelighed gennem grænsependlerrådgivning og fungerer som kontaktpunkt for
Grænsepanelet, hvis arbejde for at reducere mobilitetsbarrierer siden 2023 er blevet udført af
udenrigsministerierne.
Samarbejdet blev etableret af Sønderjyllands Amt på dansk side, og i forbindelse med
kommunalreformen 2007 trådte de 4 sønderjyske kommuner og Region Syddanmark ind i
samarbejdet som juridiske efterfølgere for Amtsforvaltningen.
På grund af partnerstrukturen finansieres samarbejdet ligeligt af tyske og danske midler. Region
Syddanmark yder et bidrag svarende til 3/4 af den samlede danske finansiering og udgør en
drivende kraft i det fælles samarbejde.
Det lovforslag, der nu ligger på bordet, truer det samarbejde, der er blevet opbygget gennem
årtier.
Region Sønderjylland - Schleswig 210
Region Sønderjylland - Schleswig ∙ Regionskontor & Infocenter ∙ Lyren 1 ∙6330 Padborg Danmark∙ Tel. +45 74 67 05 01 ∙ Fax: +45 74 67 05 21
www.region.dk ∙ www.region.de ∙ www.pendlerinfo.org ∙ www.kulturfokus.dk ∙ www.kulturfokus.de
Selv om en lang række kendte politikere på det seneste har forsikret os om, at samarbejdet vil
kunne fortsætte uændret, er der på nuværende tidspunkt uden en mere positiv præcisering af
Region Syddanmarks grænseoverskridende opgavevaretagelse og økonomi hertil udsigt til et
økonomisk underskud i det kommende regnskabsår, hvilket har tvunget direktionen til at skære i
medarbejderstaben.
Med henblik på det foreliggende lovforslag finder Region Sønderjylland-Schleswig det nødvendigt
at tilpasse eller konkretisere forslaget ved at
1. alle opgaver, som Region Syddanmark tidligere har støttet, medtages i opgavelisten. Hertil hører
opretholdelse og udbygning af den politiske og administrative grænseoverskridende dialog,
2. sikre det eksisterende fremme af kultur, sprog og borgermøder,
3. sikre vejledning til borgere, virksomheder og institutioner om arbejdsmarkedsforhold.
For at sikre, at det arbejde, der med succes er udført i årtier til gavn for borgerne i
grænseregionen, kan videreføres og udvikles og dermed også bidrage til et Europa, der vokser
tættere sammen, beder vi om at oplysningerne i dette brev tages til efterretning.
Vi står gerne til rådighed ved spørgsmål.
Med venlig hilsen
Peter Hansen
Leder Regionskontor & Infocenter, Region Sønderjylland-Schleswig
Region Sønderjylland - Schleswig 211
HØRINGSSVAR
Altid til stede rødekors.dk 1
Røde Kors
Blegdamsvej 27
2100 København Ø
Tlf. 3525 9200
info@rodekors.dk
Høringssvar til udkast til forslag til lov om opgaveflyt, national sundheds-
plan, nærsundhedsplaner m.v.
Røde Kors takker for muligheden for at bidrage med et civilsamfundsperspektiv ved et høringssvar til
udkast til forslag til lov om opgaveflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
I Røde Kors er vi særligt opmærksomme på patienter, som har få eller ingen pårørende og patienter
som er særligt sårbare. Samtidig har vi også indsatser, der aflaster de sårbare patienters pårørende.
Vores indsatser handler om at støtte mennesket bag sygdommen ved at give tryghed og omsorg til
mennesker, der befinder sig i en sårbar eller udsat livssituation fx i svære overgange, og som har
brug for ekstra støtte og fællesskab. Indsatserne er således ikke diagnosespecifikke.
Resumé af Røde Kors’ anbefalinger:
1. At der bliver formaliseret en struktur for inddragelse af civilsamfundet på både et overord-
net niveau og et praksisnært niveau.
2. At civilsamfundet indtænkes systematisk i den nære planlægning, dvs. at inddragelse af
civilsamfundet beskrives i både de regionale sundhedsplaner og i nærsundhedsplanerne, jf.
den foreslåede § 206.
3. At de centrale og relevante civilsamfundsaktører på sundhedsområdet får sæde i de kom-
mende patient- og pårørendeudvalg, jf. den foreslåede § 204.
4. At der i lovforslagets bemærkninger bliver indskrevet, at hospitalerne henviser eller bro-
bygger til Røde Kors’ omsorgscentre, når hospitalerne har patienter, som de vurderer, er
ramt af komplekse sociale udfordringer, der ligger uden for målgruppen af de regionale
sundheds- og omsorgspladser, jf. den foreslåede § 118 d.
Generelle kommentarer
Røde Kors ønsker med dette høringssvar at opfordre til, at civilsamfundet tænkes systematisk ind
’hele vejen rundt’ i det nye, nære sundhedsvæsen og den patientrettede forebyggelse ved at bro-
bygge til de lokale civilsamfundstilbud, som kan komplementere den fagprofessionelle indsats og bi-
drage til en sammenhængende indsats. At samarbejde systematisk på tværs af sektorer vil i sig selv
2. juli 2025
Røde Kors 212
Altid til stede rødekors.dk 2
være en kulturforandring, men hvis man indtænker civilsamfundet fra start både fagligt og struktu-
relt, kan det være med til at understøtte ønsket om et nært sundhedsvæsen og en velfungerende pa-
tientrettet forebyggelse.
Røde Kors anbefaler, at der dels bliver en fast struktur for inddragelse af civilsamfundet på et over-
ordnet niveau, fx med en repræsentation i et udvalg i regi af de nye sundhedsråd, og at civilsamfun-
dets tilbud indtænkes i den overordnede planlægning, fx ved at fremgå af nærsundhedsplanerne.
Dertil kommer behovet for, at der allokeres ressourcer til at skabe brobygningen i overgangene mel-
lem henholdsvis hospitaler, omsorgspladser og eget hjem, fx ved at der udpeges civilsamfundsan-
svarlige eller frivillighedskoordinatorer på hospitaler, rehabiliteringscentre mv. Det kan være med til
at sikre, at vi tværsektorielt bedre kan understøtte hinanden om de regionale mål og udfordringer, jf.
afsnittet om sundhedsrådene nedenfor.
På et praksisnært niveau er det også afgørende med en systematisk inddragelse af civilsamfundet.
Det kan ske ved, at det bliver indlejret i arbejdsgangene blandt det sundhedsfaglige personale, så
personalet vænnes til at forholde sig systematisk til, om civilsamfundet kan spille en rolle i forhold til
borgeren. Personalet skal altså systematisk kunne henvise til de relevante frivillige tilbud, når en pati-
ent har brug for medmenneskelig støtte på hospitalet, eller når akutsygeplejersken ser mulighed for
at samarbejde med f.eks. en vågetjeneste i hjemmet.
Sundhedsrådene og nærsundhedsplaner
Røde Kors mener, at der med etableringen af de 17 nye sundhedsråd, der får ansvaret for planlæg-
ning og drift af de regionale sundhedsopgaver, opstår en oplagt mulighed for at formalisere en ind-
dragelse af civilsamfundet - ikke mindst i forhold til de kommende nærsundhedsplaner.
Nærsundhedsplaner
Røde Kors noterer sig, at de kommende sundhedsråd bliver ansvarlige for at udarbejde nærsund-
hedsplaner, der muliggør planlægning af de nære sundhedsopgaver, jf. den foreslåede § 206 (afsnit
3.5.2.2, side 61).
Røde Kors anbefaler, at civilsamfundet indtænkes systematisk i den nære planlægning – fx ved at der
indgår er særskilt civilsamfundskapitel i både de regionale sundhedsplaner og i nærsundhedspla-
nerne, samt at civilsamfundet involveres i udarbejdelsen heraf. Civilsamfundsaktører kan:
• Bidrage med viden om lokale behov og sårbare grupper: Civilsamfundsorganisationer har ofte
en tæt kontakt med borgere, der kan have vanskelig adgang til det etablerede sundhedsvæ-
sen, herunder fx ældre i udsatte positioner, ensomme, hjemløse eller mennesker med psyki-
ske lidelser.
• Identificere potentialer for frivillige indsatser: I samarbejde med sundhedsvæsenet afdække,
hvor frivillige indsatser kan supplere de professionelle ydelser, fx i form af medmenneskelig
støtte, praktisk hjælp eller aktiviteter, der fremmer sundhed og trivsel og forebygger genind-
læggelser.
• Sikre sammenhæng og brobygning: Understøtte koordination mellem formelle sundhedstilbud
og civilsamfundsbårne tilbud for at skabe mere sammenhængende borgerforløb samt en tryg
overgang mellem forskellige sektorer.
• Fremme innovation og lokale løsninger: Medvirke til at udvikle nye, fleksible og behovsorien-
terede løsninger tæt på borgerne, som kan tilpasses lokale forhold.
Røde Kors 213
Altid til stede rødekors.dk 3
Patient- og pårørendeudvalg
I den foreslåede § 204 (afsnit 3.5.1.2, side 56) udestår beskrivelsen af de kommende patient- og på-
rørendeudvalg både i forhold til deres mandat, organisering og sammensætning. Røde Kors afventer
resultatet af dette arbejde og støtter kravet om, at sundhedsrådene skal inddrage de nedsatte pati-
ent- og pårørendeudvalg systematisk i dets drøftelser af nærsundhedsplanen.
Røde Kors foreslår dog, at de centrale og relevante civilsamfundsaktører på sundhedsområdet får
sæde i de kommende patient- og pårørendeudvalg.
I Røde Kors har vi med vores brede lokale forankring og særlige opmærksomhed på patienter, som
har få eller ingen pårørende, meget at kunne byde ind med i forhold til de organisatoriske og patient-
nære forhold. Vi kan f.eks. bidrage betydeligt med brobygningen mellem de offentlige tilbud og civil-
samfundets aktiviteter. Vi stiller os til rådighed med vores viden og erfaring for netop denne gruppe
patienter også i et fokus på at mindske social og strukturel ulighed i sundhed samt ensomhed.
Etablering af regionale sundheds- og omsorgspladser
Røde Kors har fokus på at gribe sårbare borgere i de svære overgange mellem sektorer. Det gør vi
f.eks. på Røde Kors’ omsorgscentre, hvor borgere i hjemløshed støttes i den svære overgang efter
udskrivelse fra hospital. Røde Kors driver fire, snart fem, omsorgscentre i Region Nordjylland, Region
Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden. På omsorgscentrene tilbydes mennesker,
der lever i hjemløshed, 14 dages gratis kost og logi, ro og omsorg, adgang til fællesskab med frivil-
lige, sygeplejefaglig assistance og socialrådgivning, der forbedrer borgernes fysiske og mentale sund-
hed. Opholdet giver borgeren mulighed for at restituere, for at kunne vende tryggere og raskere til-
bage til hverdagen samt mindske risiko for genindlæggelse.
På baggrund af vores viden og erfaringer med bl.a. omsorgscentre, ser Røde Kors positivt på intentio-
nen om at sikre overgangen efter udskrivelse fra hospital med etableringen af regionale sundheds- og
omsorgspladser, jf. den foreslåede § 118 d (side 2). På sundheds- og omsorgspladserne tilbydes ve-
derlagsfrit midlertidigt ophold til personer, der har bopæl i den pågældende region, og som har behov
for sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrette-
lægges hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem. Vi mener, at dette vil gøre en stor forskel for pati-
enter, som ikke kan udskrives til eget hjem.
Vi vil dog gøre opmærksom på, at målgruppen for de kommende regionale sundheds- og omsorgs-
pladser, jf. den foreslåede § 118 d (side 2), ikke omfatter borgere med komplekse sociale udfordrin-
ger. Målgruppen for sundheds- og omsorgspladserne omfatter primært borgere med sundhedsfaglige
behov, der fordrer adgang til lægefaglige kompetencer. Det vil sige borgere med somatisk sygdom og
eventuelt samtidig psykisk lidelse, der har behov for sundhedsfaglige indsatser som følge af f.eks.
akut opstået sygdom, komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, m.v. Derimod omfatter målgrup-
pen ikke borgere, der i kombination med sygeplejefaglige behov også har stort behov for socialfaglige
indsatser, og har udfordringer, der primært relaterer sig til f.eks. hjemløshed, eller behov for social
rehabilitering eller social misbrugsbehandling. Patienter, som ellers risikerer at blive særligt udsat for
strukturel ulighed i sundhed.
Røde Kors har allerede et godt og konstruktivt samarbejde med myndighederne på sundhedsområ-
det. Men på ovenstående baggrund opfordrer Røde Kors til, at der i lovforslagets bemærkninger bliver
indskrevet, at hospitalerne henviser eller brobygger til Røde Kors’ omsorgscentre, når hospitalerne
har patienter, som de vurderer, er ramt af komplekse sociale udfordringer. En systematisk henvisning
vil sikre, at de borgere, som f.eks. er ramt af hjemløshed, misbrug, m.v. kan blive grebet i den svære
overgang fra udskrivelse på hospitalet.
Røde Kors arbejder på at gøre tilbuddet med omsorgscentre landsdækkende. Et sundhedsøkonomisk
studie foretaget af Klinisk Forskningsafdeling på Amager-Hvidovre Hospital i 2014-2020 viser, at der
Røde Kors 214
Altid til stede rødekors.dk 4
er en gennemsnitlig årlig samfundsmæssig besparelse på 80.000 kr. pr. hjemløs borger, der får et
ophold på et Røde Kors omsorgscenter. En skønnet fremskrivning af tallene fra 2020 viser, at dette
svarer til en besparelse på cirka 97.000 kr. (eller helt korrekt: 96.985 kr.) årligt pr. hjemløs borger i
2025-tal1
.
Baggrund om Røde Kors’ arbejde på sundhedsområdet
I dag er Røde Kors til stede i alle regioner med mange forskellige tilbud – både forebyggende, under
indlæggelsen på hospitalet (både i somatikken og i psykiatrien) og i overgangen fra udskrivelse til
eget hjem. Vi har 1260 frivillige på landets hospitaler fordelt på 34 matrikler. I 2024 havde vi kontakt
med 672.300 patienter på sundhedsområdet, mens Ungdommens Røde Kors hjalp 1500 unge på hos-
pitalerne. Røde Kors er med sine 201 lokalafdelinger til stede i hele landet og kan på den måde sikre
geografisk nærhed, tilgængelighed og let adgang til vores tilbud. Det er med dette udgangspunkt, at
vi giver input til denne høring.
Røde Kors tilbyder frivillig 1:1–støtte og fællesskabsaktiviteter med udgangspunkt i det enkelte men-
neskes behov. Det kan være alt fra at vise vej på hospitalet, yde omsorg for den nervøse patient eller
pårørende til at våge over døende eller støtte den nybagte, sårbare mor i overgangen til eget hjem.
Og vi hjælper også med akutte tidsbegrænsede opgaver, fx ledsagelse eller afhentning af medicin.
På sundhedsområdet har Røde Kors følgende indsatser:
• Patientstøtter, herunder vejvisere og barselsstøtter
• Vågetjeneste
• Støtte i forbindelse med palliativ behandling
• Tidlige indsatser til gravide og nybagte sårbare børnefamilier
• Omsorgscentre for syge hjemløse
• Indsatser i psykiatrien, fx Ungdommens Røde Kors’ Ungecaféer
• Parathjælpere fx vaccineledsagelse eller anden praktisk, medmenneskelig hjælp
• Støtte til pårørende fx via vågetjenesten og palliativ indsats
• Lokale fællesskabsrettede aktiviteter, følgeordninger, støtte på sundhedshuse mv.
• En bred vifte af indsatser på ældreområdet i samarbejde med den kommunale hjemmepleje
Røde Kors står til rådighed, hvis der skulle være spørgsmål til det fremsendte eller generelt på områ-
det.
Venlig hilsen
Anders Ladekarl
Generalsekretær
Røde Kors
1
Der er statistiske usikkerheder forbundet med denne prisregulering, hvorfor den udelukkende skal betragtes som vejledende.
Røde Kors 215
Dato: 02-07-25
Høringssvar
HØRINGSVAR VEDR. SUNDHEDSREFORMEN
Rådet for Socialt Udsatte takker for muligheden for at afgive høringssvar. Rådet tilslutter sig
lovforslaget med følgende bemærkninger:
Sundheds- og omsorgspladser
Rådet har med glæde noteret sundhedsreformens fokus på at skabe lighed i sundhed. Dette skal
naturligvis gælde for alle, også dem der lever med komplekse sundhedsmæssige og sociale
problemstillinger.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om oprettelsen af sundheds- og omsorgspladser, som
visiteres af regionerne. For mennesker i social udsathed er der et markant behov for denne type
tilbud, som i dag kun i begrænset omfang imødekommes af de kommunale indsatser.
Randomiserede studier viser, at omsorgspladser målrettet socialt udsatte har en dokumenteret
effekt på nedbringelse af genindlæggelser.
Det er derfor afgørende, at pladserne reelt bliver tilgængelige for mennesker i social udsathed.
Rådet er bekymret for, at målgruppebeskrivelsen i lovbemærkningerne vil medføre, at mange
udsatte personer, der har behov for en plads, i praksis vil blive ekskluderet.
Det er givet, at pladserne skal have et sundhedsfagligt sigte. Men for mennesker med kompleks
social udsathed lader sundhedsmæssige og socialfaglige behov sig sjældent adskille. En
sundhedstilstand, der isoleret set er ukompliceret, kan forværres betydeligt – og føre til
genindlæggelse – hvis borgeren fx er hjemløs eller har andre sociale udfordringer, som forhindrer
dem i at tage vare på sig selv efter en hospitalsindlæggelse. Her kan sundheds- og
omsorgspladser være en effektiv løsning, der understøtter, at patienten gennemfører sin
behandling.
Rådet er derfor bekymret over, at målgruppebeskrivelsen eksplicit udelukker personer, hvis
primære problemstilling vurderes at være social - uagtet at de også kan have alvorlige
sundhedsproblemer. Tilsvarende bekymrer det Rådet, at borgere med betydelige sundhedsbehov
kan blive ekskluderet fra at få en sundheds- eller omsorgsplads, hvis deres behov ikke vurderes
at have en kompleksitet, der kræver tilsyn af læge eller specialist.
Det er positivt, at lovbemærkningerne lægger op til, at sundheds- og omsorgspladserne skal have
både sundheds- og socialfaglige kompetencer til at imødekomme forskellige behov, herunder
borgere i udsatte positioner og med psykiske lidelser, samt at der forudsættes et tæt samarbejde
Rådet for Socialt Udsatte 216
2
med de kommunale socialarbejdere. Det er også vigtigt, at relevante kommunale indsatser kan
iværksættes under opholdet.
Rådet støtter fuldt ud, at pladserne bliver vederlagsfrie, da det er en forudsætning for, at
mennesker i social udsathed kan få adgang til dem.
Rådet bemærker også, at regionerne ikke forpligtes til at levere sundhedsindsatser, som ikke
relaterer sig til formålet med opholdet – eksempelvis alkoholbehandling. Det er vigtigt, at dette
ikke bliver en barriere for, at relevante behandlinger iværksættes, hvis borgeren ønsker det. Der
arbejdes bredt for at skabe helhedsorienterede indsatser, senest med udspillet til en
værdighedsreform. Rådet ser en oplagt mulighed for at starte indsatser under ophold på
sundheds- og omsorgspladser.
Rådet anbefaler, at:
 Mennesker i social udsathed skal kunne tildeles en sundheds- og omsorgsplads, hvis de
har et sundhedsmæssigt behov – også selvom det socialfaglige behov er lige så stort eller
større. Der bør derfor kunne dispenseres fra kravet om lægefaglig kompleksitet, hvis
borgerens sociale situation, fx hjemløshed, gør det vanskeligt at håndtere ellers simple
sundhedstilstande.
 Det overvejes at indføre en ordning, hvor hjemkommunen medfinansierer sundheds- og
omsorgspladser til borgere, hvis sundhedsmæssige behov helt eller delvist skyldes deres
sociale situation.
 Det præciseres, at kommunen har ansvaret for anden sundhedsmæssig behandling
herunder socialtandpleje og alkohol- og stofbehandling imens en borger har en sundheds-
og omsorgsplads og at behandlingen kan opstartes under opholdet.
Regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver
Rådet hilser det velkomment, at der gives hjemmel til, at sundhedsrådene kan medfinansiere
kommunale indsatser. Det er et vigtigt skridt mod at skabe et reelt fælles ansvar for de
nødvendige sundhedstiltag dér, hvor behovet er størst – og modvirke kassetænkning. Rådet ser
frem til at følge implementeringen og understreger, at en effektiv sundhedsindsats – særligt for
mennesker i social udsathed – forudsætter, at sundhedsvæsenet tænker bredere end hidtil.
National sundhedsplan og nærsundhedsplaner
Rådet støtter, at der udarbejdes en national sundhedsplan med fokus på lighed i
ressourcefordeling på tværs af landet, samt at de regionale sundhedsråd udarbejder
nærsundhedsplaner for deres områder.
Rådet ser frem til at følge arbejdet med nærhedssundhedsplaner. Herunder at der lægges op til
at sundhedsopgaven tænkes bredere og sammen med de kommunale indsatser. Det er i den
forbindelse en oplagt opgave at sikre koordinering af de opsøgende sundhedsindsatser, der jf.
Rådet for Socialt Udsatte 217
3
værdighedsudspillet fremover skal leveres af Gadens Huse og De mobile udsatte-enheder med
relevante regionale og kommunale indsatser, herunder indsatserne i regi af 10-årsplanen for
psykiatri. Derudover vil det bl.a.være tiltrængt, at der sikres mulighed for følgeordninger for
mennesker i social udsathed bliver systematisk integreret som en del af sundhedsvæsnet og
udbredt i hele landet.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at patienter og pårørende skal høres i forbindelse med
planerne. Rådet gør opmærksom på, at mange mennesker i social udsathed ikke har ressourcer
til at deltage i almindelige patientforeninger, og at mange står uden netværk af pårørende. Deres
perspektiv risikerer derfor ikke at blive repræsenteret. På nuværende tidspunkt har alle regioner
etableret regionale udsatteråd for at løse denne problemstilling på regionalt niveau. Med
oprettelse af sundhedsrådene kommer, der til at mangle en struktur, der kan sikre at mennesker i
social udsathed bliver hørt på sundhedsrådsniveau.
Rådet anbefaler, at:
 Nærhedssundhedsplanerne sikre koordinering af opsøgende sundhedsindsatser.
 Der etableres strukturer i tilknytning til sundhedsrådene, som kan sikre, at mennesker i
social udsathed bliver hørt i arbejdet med nærsundhedsplanerne.
Med venlig hilsen
Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte
Rådet for Socialt Udsatte 218
4
Rådet for Socialt Udsatte 219
1
Selveje Danmark høringssvar til lov om ændring af lov sundhedsloven og forskellige andre
love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
Selveje Danmark har den 8. september 2025 modtaget høring til lov om ændring af lov sundhedsloven og
forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner,
bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.
Selveje Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar. Selveje Danmark repræsenterer en lang
række selvejende, nonprofit velfærdstilbud.
Generelle bemærkninger
Selveje Danmark tilslutter sig Dansk Erhvervs bemærkninger i høringssvaret til samme lov.
Selveje Danmark bemærker desuden, at lovudkastet ikke forholder sig særskilt til rammerne for de ikke-
offentlige, herunder selvejende, underleverandører til kommunerne. Selveje Danmark opfordrer til, at der også
på dette område sikres gode, ligestillede og forudsigelige rammer for offentlig-privat samarbejde.
Mvh.
Jon Krog
Direktør, Selveje Danmark
18. september 2025
Selveje Danmark 220
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum@sum.dk), Flemming Frandsen (FLF@SUM.DK), Sarah Storm Egeskov
(SSE@SUM.DK)
Fra: bentehelms13@gmail.com (bentehelms13@gmail.com)
Titel: Høringssvar vedr. lovforslag om opgaveflyt, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Sendt: 02-07-2025 13:39
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
SIND, landsforeningen for psykisk sundhed sender hermed nogle bemærkninger til udkast til
forslag til lov om opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
SIND bakker op om indholdet i høringssvaret fra DH, men vil gerne supplere med nogle generelle
bemærkninger.
SIND finder det vigtigt, at der fremover sikres en bedre og tydeligere sammenhæng i de mange tilbud til
borgerne. Når kommuner og regioner skal dele opgaver, sker det for ofte, at samarbejdet og
koordineringen ikke er helt på plads. Det bliver så borger/bruger, der lades i stikken og selv skal finde rede i
hvor, hvem og hvad.
Sundhedsreformen stiller krav om en kulturændring i systemer og peronsale grupper.
SIND vil som DH pege på behovet for en grundig revision af reglerne for befordring, så den del af fx et
behandlingsforløb kører uden problemer.
SIND opfordrer til, at de mange ændringer følges tæt og evalueres løbende, så der hurtigt kan justeres og
ændres, hvis behovet opstår.
SIND vil også pege på vigtigheden af, at brugere og pårørende inddrages i formelle fora.
På vegne af SIND
Bente Helms, næstformand
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed 221
Sjældne Diagnoser takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om ændring af
sundhedsloven m.fl. – med særligt fokus på flytning af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner.
Helt overordnet bifalder vi intentionen om at skabe større sammenhæng og nærhed i
sundhedsvæsenet. For mennesker med sjældne diagnoser – en patientgruppe kendetegnet ved
komplekse, multidimensionelle behov – er det afgørende, at strukturændringerne reelt styrker
kvaliteten, tilgængeligheden og koordineringen af indsatsen. For at stille mennesker med sjældne
diagnoser lige med andre patientgrupper, er det afgørende, at der ved tilrettelæggelsen af flytningen
af opgaver hele tiden, er et særligt fokus på om tilbuddene nu også reelt dækker behovene for
sundhedsydelser for denne gruppe. Sundhedsstyrelsen har i 2025 udgivet en generiske model for
forløbsprogrammer for mennesker med sjældne sygdomme, som vi anbefaler i vides muligt omfang
tages i anvendelse i dette arbejde.
Det følgende er med et særligt fokus på patienter med sjældne diagnoser:
1. Behov for specialiseret og bæredygtig indsats
Mange kommuner har i dag vanskeligt ved at løfte opgaverne omkring patienter med sjældne
diagnoser – grundet lav volumen, begrænset specialviden og ringe adgang til tværfaglige
samarbejdspartnere. Vi vurderer derfor positivt, at regionerne får ansvar for opgaver, hvor
specialisering og volumen er nødvendige for kvalitet og faglig bæredygtighed.
2. Risiko for usynlighed ved generelle fordelingsmodeller
Vi opfordrer til, at fordelingen af ressourcer og planlægningen af det nære sundhedsvæsen tager
højde for grupper med lav prævalens, men høj kompleksitet. Modeller baseret på
gennemsnitsbetragtninger og demografi risikerer at overse sjældne patienter, hvilket kan føre til
forringet indsats og øget ulighed i sundhed.
3. Det nære sundhedsvæsen skal også være kvalificeret
Et nært sundhedsvæsen må ikke alene måles på geografisk tilgængelighed. For patienter med sjældne
diagnoser handler nærhed også om adgang til korrekt viden, kvalificeret vurdering og mulighed for
hurtig og præcis visitation. Det er derfor vigtigt, at det regionale ansvar inkluderer opbygning af
kapacitet til at understøtte mindre enheder og brobygning til højt specialiseret viden.
Sjældne Diagnoser er en frivillig organisation for små foreninger. Foreningernes medlemmer er voksne og børn med sjældne
sygdomme og handicap samt deres pårørende – sjældne borgere. Vi huser også Sjældne-netværket for mennesker, der lever
med sygdomme så sjældne at der ikke findes en relevant forening.
Høringssvar fra Sjældne Diagnoser i forhold opgaveflytning,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner mv.
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Denmark
Tel: +45 33 14 00 10
mail@sjaeldnediagnoser.dk
www.sjaeldnediagnoser.dk
Under protektion af
H.M. Dronning Mary
2. juli 2025
Sjældne Diagnoser 222
4. Planerne skal forpligte
Vi anbefaler, at både den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne forpligtes til at:
Inkludere særskilt fokus på sjældne diagnoser
Sikre klare visitationsveje og koordination på tværs af sektorer
Inddrage relevante patientorganisationer i planlægnings- og evalueringsarbejdet
Opgaveflytningen i sundhedsvæsnet for patienter med sjældne diagnoser
Lovforslaget omfatter flere opgaver, der samlet set har stor betydning for mennesker med sjældne
diagnoser. Nedenfor gives en vurdering af relevansen af de enkelte elementer i opgaveflytningen:
Patientrettet forebyggelse – Moderat til høj relevans: Selv om mange sjældne sygdomme ikke kan
forebygges, er der behov for målrettede indsatser for at undgå forværring og sikre korrekt
opfølgning. Regionalt ansvar bør styrke kvalitet og koordination.
Akutsygepleje – Høj relevans: Sjældne patienter har ofte komplekse behov, som kræver akut faglig
vurdering. Regional organisering bør sikre adgang til relevant viden og støtte, som skal være
tilgængelig for det primære personale
Genoptræning – Varierende relevans: For nogle sjældne diagnoser er genoptræning essentiel, men
kommunale tilbud er ofte utilstrækkelige. Regionale løsninger bør give mere specialiseret indsats.
Akut- og midlertidige pladser – Høj relevans: Overgangs- og observationsforløb kræver
kompetencer, der ofte ikke er til stede i kommunale rammer. Regionalt ansvar bør sikre mere
kvalificeret pleje.
Planlægning og økonomisk styring – Indirekte, men kritisk relevans: Nærsundhedsplaner og
fordeling af midler skal tage højde for lavfrekvente, men komplekse patientgrupper. Der bør være
eksplicit fokus på sjældne diagnoser i planlægningen. Vi kan frygte at de sjældne grupper bliver
glemt.
Afsluttende bemærkning
Opgaveflytningen har potentiale til at forbedre vilkårene for mennesker med sjældne diagnoser, hvis
der sikres målrettet fokus på denne gruppe. Vi ser frem til at bidrage til det videre arbejde og stiller
gerne vores viden og erfaring til rådighed.
Med venlig hilsen
Liselotte Wesley Andersen, forperson
Sjældne Diagnoser er en frivillig organisation for små foreninger. Foreningernes medlemmer er voksne og børn med sjældne
sygdomme og handicap samt deres pårørende – sjældne borgere. Vi huser også Sjældne-netværket for mennesker, der lever
med sygdomme så sjældne at der ikke findes en relevant forening.
Sjældne Diagnoser 223
Socialpædagogernes medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale
problemer eller funktionsnedsættelser.
NOTAT
Kontakt:
Lotte Lyhne
lee@sl.dk
Dok.nr.
8017259
Sagsnr.
2025/00031
30-06-2025
Socialpædagogernes høringssvar til forslag til
Lov om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love
Tak for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner til
regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og
omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige
regionale opgaver m.v.).
Socialpædagogerne har følgende bemærkninger:
Det er overordnet positivt, at der med en national sundhedsplan sættes en fælles
strategisk retning med fokus på geografisk fordeling af ressourcer og omstilling af
aktiviteter fra sygehus til sundhedsvæsen tæt på borgerne.
Vi ser det som vigtigt, at der i en national sundhedsplan og ikke mindst i de
nærsundhedsplaner, som udarbejdes af de nye sundhedsråd, kommer et stærkere
fokus på de mest udsatte borgere, borgere med svære handicap og psykiske
lidelser, som bor på botilbud eller får massiv støtte i eget hjem.
Det er kendt, at der her er tale om mennesker med flere sundhedsudfordringer end
befolkningen generelt og med en betydelig lavere gennemsnitlig levealder. Mere
lighed i sundhed betyder for denne gruppe, at der skal sættes ind med særlige,
individuelt tilpassede løsninger i tæt samspil med det socialpædagogiske personale
mm., der støtter dem i hverdagen.
Vi foreslår, at det mere eksplicit skrives ind, hvordan fx borgere på botilbud i
fremtiden sikres de rette forebyggende sundhedsfaglige indsatser, herunder
hvordan de får adgang til specialiseret sundhedsfaglige undersøgelser og indsatser,
hvordan de får støtte fra kendt personale fra botilbud under indlæggelser og rette
sundhedsfaglig opfølgning efter indlæggelser.
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) 224
Side 2 af 2
Derudover foreslår vi konkret, at beboere på botilbud generelt sidestilles med
beboere på plejehjem i teksten, når det handler om at tage særlige hensyn, som fx
på side 98 sidste afsnit, hvor vi foreslår følgende tilføjelser sat ind med kursiv: ” Det
er i den forbindelse væsentligt at vurdere den enkelte borgers behov for rette type
af indsats og tilbud. For borgere, der bor i plejebolig, på plejehjem, botilbud mv.,
kan der ofte være et særligt behov for, at forløbet med sundhedsfaglige indsatser
kan håndteres i vante rammer. Det gælder fx borgere med nedsat kognitiv funktion
(eksempelvis demens eller svære udviklingshandicap), som er særligt følsomme
over for ændringer i omgivelser og rutiner, og hvor et midlertidigt ophold på en
sundheds- og omsorgsplads kan have en negativ indvirkning på
behandlingsudfaldet. Her er det afgørende, at der arbejdes forebyggende, og at fx
overflytningen fra sygehus til plejebolig eller botilbud sker i et tæt samarbejde
mellem kommune og region, herunder borgerens egen læge. Det forhold, at en
borger bor i en plejebolig, plejehjem, botilbud m.v. udgør dog ikke i sig selv et
kriterium for udelukkelse fra adgang til sundheds- og omsorgspladser, hvis andre
forhold taler for ophold.”
Vi ser det i øvrigt som positivt, at der skal fastsættes nærmere krav og anbefalinger
til kompetencer for sundheds- og omsorgspladser. Det vil kunne sikre, at særligt
udsatte borgere kan være trygge ved, at de udover sundhedsfaglig indsats
kan få socialpædagogisk støtte.
Med venlig hilsen
Gert Landergren Due
Næstformand Socialpædagogerne
Socialpædagogernes Landsforbund (SL) 225
Sund mund - Sund krop #SundmundSundkrop
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmen 10-12
1216 København K
Sendt til på sum@sum.dk med kopi til flf@sum.dk og sse@sum.dk
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Dato: 30. juni 2025
Sagsbeh: NOJ
E-mail: noj@tdl.dk
Sagsnr.: 2025-3036
Bemærkninger til høring vedr. forslag til lov om opgaveflytning,
national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Tandlægeforeningen takker Indenrigs- og Sundhedsministeriet for høringsbrev vedrø-
rende forslag til lov om ændring af sundhedsloven og tilknyttede regler.
Foreningen deler intentionen om at styrke en mere nært forankret, fagligt sammen-
hængende og borgernær sundhedsindsats, og det vurderes hensigtsmæssigt, at lov-
forslaget understøtter sammenhængende og koordinerede borgerforløb gennem koor-
dinering og datadeling på tværs af sektorer.
Det er imidlertid Tandlægeforeningens opfattelse, at forslaget i sin nuværende
form ikke i tilstrækkelig grad anerkender tandplejens rolle som en integreret del
af det samlede sundhedsvæsen. Tandpleje bør betragtes som en væsentlig sund-
hedsfaglig funktion, der skal indgå både i nationale planlægningsrammer og i de
regionale nærsundhedsplaner, jf. lovforslagets § 206 d, stk. 1-3.
Der er behov for øget opmærksomhed på tandsundhedens betydning for både
indikation på og medvirkende faktor til borgers generelle sundhedstilstand. Der
foreligger solid faglig dokumentation for, at ubehandlede orale sygdomme har
sammenhæng med alvorlige somatiske lidelser som eksempelvis diabetes og hjer-
tekarsygdomme.
Tandlægeforeningen anbefaler, at det odontologisk område herunder tandlæger
integreres i den fremtidige sundhedsstruktur. Det tandfaglige området bør indgå
eksplicit i nærsundhedsplanernes indhold og prioriteringer. Etablering af faste sa-
marbejdsfora mellem tandlæger, læger og relevante myndigheder vil kunne sikre
et højt fagligt niveau, der styrker kvaliteten af indsatser i sundhedsvæsnet. Der
bør udvikles og implementeres konkrete modeller for tværfagligt samarbejde, så
tandpleje indgår systematisk i planlægningen og gennemførelsen af indsatser i
sundhedsvæsenet. Dette vil være både fagligt velbegrundet og hensigtsmæssigt
med henblik på at fremme en helhedsorienteret sundhedstilgang og derigennem
øge kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Tandlæger er autoriserede sundhedspersoner med forbeholdt virksomhedsom-
råde og fuld ordinationsret. De varetager en lang række opgaver, der spænder fra
Tandlægeforeningen 226
Side 2/2
diagnostik og behandling til henvisning og tværfaglig opgavevaretagelse og plan-
lægning. Det er derfor efter Tandlægeforeningens opfattelse af væsentlig betyd-
ning, at tandlæger – i kraft af deres kliniske kompetencer og sundhedsfaglige
ansvar – indtænkes med øvrige sundhedsprofessionelle i de strukturelle rammer,
som lovforslaget omfatter. Foreningen anbefaler derfor, at ministeriet tilsikrer, at
tandlæger indgår i arbejdet med nærsundhedsplanerne, både hvad angår kort-
lægning, prioritering og implementering.
Tandlægeforeningen ønsker desuden at gøre opmærksom på, at voksentandple-
jen i dag er det eneste område i primærsektoren, som ikke er omfattet af en
overenskomst med regionerne. Dette udgør en barriere for tværsektorielt samar-
bejde og for udvikling af ensartede kvalitetsstandarder. Der skønnes at være
grundlag for at etablere en national overenskomst mellem regionerne og Tandlæ-
geforeningen, så voksentandplejen bliver en formel og integreret del af det nære
og sammenhængende sundhedsvæsen.
Tandlægeforeningen stiller sig gerne til rådighed for en dialog, hvor vi kan ud-
dybe vores betragtninger.
Venlig hilsen
Torben Schønwaldt, tandlæge mTF Isabel Brandt Jensen
Formand Adm. direktør
Tandlægeforeningen 227
Sund mund - Sund krop #SundmundSundkrop
Til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
sad@sum.dk
sse@sum.dk
Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K
Tel.: 70 25 77 11
info@tandlaegeforeningen.dk
www.tandlaegeforeningen.dk
CVR nr. 21318418
Dato: 16.9.2025
Sagsbeh: SMA
E-mail: vik@tdl.dk
Sagsnr.: 2025-4076
Vedrørende høring over lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler
i forbindelse med forslag til lov om opgaveflytning, national sundheds-
plan, nærsundhedsplaner mv.
Tandlægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
lovændringer om horisontale samarbejdsaftaler som led i den foreslåede sund-
hedsreform.
Vi anerkender intentionen om at skabe mere fleksible samarbejdsmodeller mel-
lem regioner og kommuner, særligt med henblik på at sikre en mere sammen-
hængende indsats i det nære sundhedsvæsen. Samtidig ønsker vi at fremhæve
nogle væsentlige opmærksomhedspunkter set fra tandlægeområdet, jf. neden-
for.
1. Det er afgørende, at der i de foreslåede horisontale samarbejdsaftaler
skabes tydelige og entydige rammer for, hvor ansvaret og finansieringen
af de enkelte sundhedsopgaver placeres. Når der gives mulighed for at
flytte opgaver og ansvar mellem kommuner og regioner, kan det skabe
usikkerhed, særligt i mindre fagområde som tandplejen, som ofte tilside-
sættes/glemmes i det store sundhedsbillede. Tandlægeforeningen imø-
deser derfor en præcis angivelse af rolle- og ansvarsfordeling, som vil
være afgørende for et velfungerende samarbejde.
2. Tandklinikker og tandplejeområdet er ofte mindre synlige i det store
sundhedsbillede, og erfaringen viser, at området nemt kan blive overset i
bredere strukturelle reformer. Vi ser derfor et stort behov for at sikre, at
der uagtet region, etableres et ensartet system og klare retningslinjer,
som også dækker tandområdet. Det er vigtigt for tandlægeklinikker og
kommunal tandpleje, at der ikke opstår store regionale forskelle i, hvor-
dan samarbejdsaftaler indgås, implementeres og evalueres. National
ensretning vil både sikre kvalitet og skabe gennemsigtighed for borgere
og sundhedsaktører.
En anbefaling herfra vil være at inddrage tandplejeområdet aktivt i det videre ar-
bejde med udmøntning af samarbejdsaftaler, da dette vil styrke implementerin-
gen og sikre, at alle relevante sundhedsområder tænkes ind fra start.
Tandlægeforeningen 228
Side 2/2
Med venlig hilsen
Torben Schønwaldt, tandlæge mTF Isabel Brandt Jensen
Formand Adm. direktør
Tandlægeforeningen 229
Varde Kommune 1. juli 2025
1
Varde Kommunes høringssvar for forslag til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Varde Kommune takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget og dermed kunne bidrage
med nære perspektiver på de foreslåede ændringer, der vil medføre større forandringer i den kommunale
opgaveløsning på sundhedsområdet.
Varde Kommune har følgende bemærkninger til lovforslaget:
Forebyggende sundhedsordninger
Det ønskes, at der specifikt i loven anvendes begrebet "Borgerrettet forebyggelse" i forhold til de
kommunale indsatser, når der til de regionale indsatser anvendes begrebet "Patientrettet forebyggelse".
Den kommunale repræsentation i Sundhedsrådene
Varde Kommune vurderer, at det er en svaghed, at kommunerne ikke må have embedsmænd
repræsenteret i følgeskab med den kommunale politiske repræsentant i Sundhedsrådet. Dette med henblik
på at sikre vidensniveau og information til den kommunale forvaltning.
Varde Kommune mener, at det er helt essentielt, at der er kommunal repræsentation i sundhedsrådene for
at understøtte, at nærsundhedsplanen indeholder et klart kommunalt perspektiv på både omstilling og
udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder et fokus på samarbejdet mellem regionale og
kommunale tilbud og indsatser.
Derfor bør det også tydeligt fremgå, at Sundhedsrådet skal inddrages, når der på side 5 står: Stk. 3. Forud
for regionsrådets behandling af nærsundhedsplanen skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens
rådgivning.
Opgaveflytning
Generelt mener Varde Kommune, at det er afgørende, at opgaveflytningerne sker med respekt for
kommunernes forskelligartede forudsætninger og kapacitet.
Når patientrettighederne specifikt er nævnt på side 31, mener Varde Kommune, at det vil være
hensigtsmæssigt også specifikt at nævne behovet for differentierede tilbud, således borgere med lav
sundhedskompetence kan understøttes mere end borgere med høj grad af sundhedskompetencer.
Sundheds- og omsorgspladser
På side 2 beskrives, at Regionsrådet vederlagsfrit kan tilbyde midlertidigt ophold på sundheds- og
omsorgspladser til personer, der har bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige indsatser, der
tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under ophold i
eget hjem. Det er uklart, hvem der har retten til at definere, om den rehabiliterende indsats kan
tilrettelægges hensigtsmæssigt i eget hjem?
Det fremgår ligeledes af side 2, at Regionsrådet kan tilvejebringe tilbud ved at etablere tilbud på egne
institutioner eller ved at indgå aftale med et andet regionsråd, kommunalbestyrelse eller privat institution.
Varde kommune mener, at det bør være Sundhedsrådene, der definerer hvor og hvordan pladserne
tilvejebringes, så kommuner har indflydelse herpå.
Varde Kommune 230
Varde Kommune 1. juli 2025
2
Varde Kommune anser det positivt, at der på side 106 foreslås, at regionen kan vælge at indgå aftale med
andet regionsråd eller en kommune, der driver sundheds- og omsorgspladser på vegne af regionen, om, at
regionen eller kommunen også kan visitere til pladserne. Det forventes i praksis både at være den
indledende tildeling til selve tilbuddet og den løbende vurdering undervejs i opholdet. Det står dog uklart
for Varde Kommune, hvorledes finansieringen af visitationspraksissen er tænkt, hvis den varetages af
kommunen? Samt om det inkluderer borgere fra eget hjem?
På side 39 henledes opmærksomheden på, at der i dag er borgere, der uden forudgående indlæggelse, men
med funktionsfald kan tilbydes et rehabiliteringsophold på en kommuneplads, således borger løfter sit
funktionsniveau og udskyder behovet for hjælp. Disse borgere har et rehabiliteringspotentiale, der vil være
hensigtsmæssige at have ophold på en sundheds- og omsorgsplads.
Patientrettet forebyggelse
Når der på side 2 står, at »Kommunalbestyrelsen« ændres til: »Regionsrådet«, og »kommunen« ændres til:
»regionen« i § 119, stk. 3, betyder det i praksis, at kommunen ikke må tilbyde patientrettet forebyggelse,
hvorfor det er vigtigt, at der i kvalitetsstandarderne defineres hvornår, der er tale om patientrettet
forebyggelse.
Almen kommunal sygepleje og regional akutsygepleje
Det er vigtigt, at der i kvalitetsstandarderne defineres, hvornår der er tale om almen sygepleje, når der på
side 2 står, at der i § 138, stk. 1 efter »vederlagsfri« indsættes »almen kommunal«.
Som ovenfor er det også væsentligt at få en tydelig afgrænsning af, hvornår der er tale om akutsygepleje,
når det på side 3 fremgår, at der efter § 138 indsættes: »§ 138 a. Regionsrådet er ansvarlig for, at der ydes
vederlagsfri regional akutsygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i regionen. Stk. 2.
Regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen rådgivning og sparring i relation til indsatser efter § 138, stk. 1.
Genoptræning
Varde Kommune undrer sig over, at vederlagsfri almen genoptræning kobles til sygeplejeparagrafferne, når
der på side 3 er beskrevet, at der efter § 139 indsættes i kapitel 39: »§ 139 a. Kommunalbestyrelsen
tilbyder vederlagsfri almen genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner, jf. dog § 118 d, stk. 2. Ved at
bibeholde vederlagsfri almen genoptræning undgås fx, at der skal ændres i diverse faglige- og
informationsmaterialer, der er udarbejdet i landets kommuner.
Det er positivt, at regionerne jf. side 4 skal leve op til de samme 7 dages krav som kommunerne, når det
gælder at tilbyde opstart af genoptræningen efter sygehusindlæggelse. Dog fremgår fristen ikke for
genoptræning på en sundheds- og omsorgsplads?
Varde Kommune undrer sig over, at der på side 5 står, at der § 172 og § 263 ændres »§ 140« til: »§§ 139 a
og 139 b«. Da det ikke bør være kommunen, der skal betale for befordring til specialiseret genoptræning,
skal der kun stå § 139a, og i stedet bør finansiering af §139b skrives i en § til regionen.
Det nævnes på side 34, at myndigheds- og finansieringsansvaret for specialiseret genoptræning overgår til
regionen. Dette anerkendes, når opgaven varetages der. Man kan på samme måde overveje, at
finansieringen af vederlagsfri fysioterapi ligeledes overgår til regionen, da det er regionernes takstnævn,
der indgår overenskomst med Danske fysioterapeuter.
Varde Kommune 231
Varde Kommune 1. juli 2025
3
Specialiseret rehabilitering
Varde Kommune er enig i:
• At målgruppen udvides til at omfatte borgere med de mest avancerede genoptræningsplaner
• Vurderingen af, at der ikke vil være mange aktører i privat regi, der hverken har kompetencerne
eller specialiseringsniveauet til at løse den specialiseret rehabilitering
• At sundheds- og omsorgspladser ikke kan tages i anvendelse til specialiseret rehabilitering
Varde Kommune bakker op om, at behov for rehabilitering på specialiseret niveau ved udskrivning fra
sygehus både kan omfatte ambulante og døgndækkende indsatser.
På side 124 står, at borgere med behov for rehabilitering på specialiseret niveau ofte vil have behov for
flere forskellige indsatser efter sundhedsloven og anden lovgivning, som en del af en bredere
rehabiliteringsindsats. Det fremgår ikke tydeligt, hvem der kan visitere til indsatserne efter anden
lovgivning?
Varde Kommune gør opmærksom på, at det vil kræve særlig god koordinering på tværs af sektorer, når der
på s. 127 står beskrevet: Tilsvarende vil regionsrådets ansvar for genoptræning på specialiseret niveau og
rehabilitering på specialiseret niveau ligeledes kunne supplere og tilrettelægges i henhold til relaterede
indsatser i både regioner og kommuner, også indsatser efter anden lovgivning såsom lovgivning på det
sociale område, specialundervisningsområdet og beskæftigelsesområdet. Derfor er det også vigtigt, at der
efterfølgende er beskrevet, at Sundhedsrådene forventes at få en central rolle i at sikre det fortsatte fokus
på at sikre sammenhængende forløb for personer med behov for genoptræning og samtidige indsatser
efter anden lovgivning. Med henblik på at sikre sammenhæng og koordination i håndteringen kan det være
relevant og hensigtsmæssigt at indgå nærmere samarbejdsaftaler om at sikre sammenhængende
genoptrænings- og rehabiliteringsforløb.
Aftaler om regional medfinansiering af kommunale sundhedsindsatser
På side 44-46 vedrørende regional medfinansiering af de kommunale sundhedsindsatser, mener Varde
Kommune, at det vil være hensigtsmæssigt, at det tydeligt fremgår, at kommunerne også på egen hånd har
et ansvar for at finansiere sundhedsindsatser.
Ligeledes mener Varde Kommune, at tilskuddet til nær sundhed, der nævnes på side 6: § 246 a. Staten
yder et tilskud til nær sundhed til regionerne, som målrettes til at finansiere aftaler mellem regionsråd og
kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale sundhedsopgaver i medfør af §
118 c, stk. 1-4, burde gives til Sundhedsrådene, for dermed at give kommunerne større indflydelse og
medansvar for udviklingen.
Kvalitetsstandarder
Det kan være hensigtsmæssigt at give Sundheds- og Indenrigsministeriet mulighed for også at lave
kvalitetsstandarder til kommunerne vedrørende borgere i risiko for eller symptomer på kronisk sygdom,
når det nu beskrives som værende en borgerrettet forebyggelsesindsats, da det ellers bliver endnu sværere
at skelne mellem den borgerrettede og patientrettede forebyggelse.
På side 56 vedrørende regler for regionsrådenes rådgivning, sparring og vejledning i forhold til
kommunernes indsatser, kan det ønskes, at det i bekendtgørelsen skrives tydeligt frem, at rammerne og
indhold for regionernes forpligtelse til sparring og rådgivning skal aftales mellem kommuner og regioner.
Varde Kommune 232
Varde Kommune 1. juli 2025
4
National sundhedsplan
Der er opbakning til at den nationale sundhedsplan, skal sætte fælles strategisk retning for
sundhedsvæsenet både i den nationale-, regionale- og lokale sundhedsplanlægning. Da den nationale
sundhedsplan bl.a. skal sikre, at sundhedsrådene har en ramme til udarbejdelse af nærsundhedsplaner og
de lokale omstillingsindsatser, er det et ønske fra Varde Kommunes side, at den nationale sundhedsplan
bliver konkret og specifik på udvalgte temaer, der kan omsættes til konkrete initiativer i
nærsundhedsplanerne.
Nærsundhedsplanerne
Varde Kommune opfordrer til, at der i opbygningen af nærsundhedsplanerne tydeliggøres, hvad der er
regionernes ansvar, hvad der er sundhedsrådenes ansvar, og hvad der alene hører til i kommunerne.
Det bemærkes på side 56, at der med ovennævnte lovforslag udgår bestemmelser vedrørende bl.a.
sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og praksisplaner. Varde Kommune er
usikker på, om det også gælder, at praksisplan for fysioterapi udgår?
Somatik og psykiatri
Varde Kommune mener ikke, at det fremstår tydeligt, hvordan somatikken og psykiatrien skal samtænkes:
• Hvad er f.eks. ”patientrettet forebyggelse”, når det handler om psykisk sygdom?
• Får Sundhedsrådene / regionen ansvaret for f.eks. undervisning i mestringsstrategier for
mennesker med udviklingsforstyrrelser / psykisk sygdom?
• Hvis der reelt skal arbejdes med at reducere uligheden i sundhed, bør Psykiatriplanen være et
element der tydeliggøres
Bortfald af øvrige regionale opgaver
Kulturområdet
I forbindelse med, at kommunerne overtager regionernes kulturopgaver, er det vigtigt at pege på, hvad
regionerne rent faktisk er lykkes med. De er i høj grad lykkes med at understøtte kommuner, institutioner
og andre aktører med finansielt at løfte store indsatser og projekter inden for kulturområdet. Midlerne fra
regionen har aldrig udgjort hele finansieringen, men har lagt en solid bund under tiltag, der fremmer det
gode liv lokalt og regionalt. Derfor er det væsentligt, at midlerne stadig er en del af kommunernes
kulturbudgetter, da kommuner, institutioner og andre aktører fortsat har til opgave at gøre det sydlige
Danmark til et skønt og godt sted at leve og bo.
Man kunne have ønsket sig en stærkere kobling mellem kultur og sundhed i reformen, da deltagelse i
kulturlivet i sig selv er strukturelt forebyggende. Samtidig er der betydelig evidens for, at deltagelse i
specielt tilrettelagte kultur- og kunstforløb kan hjælpe med at rehabilitere borgere, som har ondt i livet og
er ramt af stress, depression og angst. Kultur på Recept og Craft Psychology er eksempler på sådanne
tilgange. Det vil kommunerne selv kunne fokusere mere på, når de overtager regionernes opgaver og
finansiering på kulturområdet.
Kulturministeriets overvejelser vedr. finansiering af kulturelle initiativer
Varde Kommune vurderer det uhensigtsmæssigt og uambitiøst på det nære sundhedsvæsens vegne, at
regionernes sundhedsbudgetter foreslås at finansiere evt. regionale kulturelle initiativer.
Varde Kommune 233
Varde Kommune 1. juli 2025
5
Med venlig hilsen
1. juli 2025 1. juli 2025
Mads Sørensen Sarah Andersen
Borgmester Formand Social & Sundhedsudvalget
Varde Kommune Varde Kommune
Varde Kommune 234
Side 1 ud af 6
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
kopi til:
flf@sum.dk og sse@sum.dk
Høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Ældre Sagen takker for invitation til høring og har følgende kommentarer.
Ældre Sagen har overordnet længe kæmpet for, at der skabes bedre sammenhæng i
ældres pleje og behandling og på tværs af region og kommune. Ligeledes er det en
mærkesag for os, at der for ældre er adgang til ensartet og høj kvalitet i det nære
sundhedsvæsen. Vi ser derfor positivt på intentionen i det aktuelle lovforslag.
Ældre Sagen har været og er positive over for, at regioner og herunder sundhedsråd får
ansvar for flere sundhedsopgaver. Vi har dog en grundlæggende bekymring for, at den
foreslåede lovramme – dels med en minimumsramme for økonomi kanaliseret ind i
det nære sundhedsvæsen og de kommunale sundhedsindsatser, dels med lokale
aftaler og selve opgaveflytningen – ikke i tilstrækkeligt omfang kan løfte forebyggelse
af (gen)indlæggelser blandt ældre og sikre sammenhæng. Vi ser behov for, at
lovforslaget og dets bemærkninger i højere grad rummer krav til tæt samarbejde
mellem sundheds- og ældreområdet og til forebyggelse, også i kommunale indsatser.
Vi har således en række kommentarer og opfordringer til forbedring af lovforslaget i
forhold til det overordnede sigte om bedre sammenhæng og ensartet kvalitet. Det
knytter sig i overskrifter til følgende:
• Sundheds- og omsorgspladser – bevar politisk intention om pladser til
sundhedsfaglig indsats, ellers stor risiko for ekstra ny overgang og mangel på
sammenhæng
• Behov for helhedsorienteret indsats på sundheds- og omsorgspladser
• National sundhedsplan – stil krav til kvalitet og forebyggelse, også i kommuner
• Vigtigt med krav i kvalitetsstandarder for at sikre ensartet kvalitet og lige
adgang
• Behov for befordring ses i sammenhæng med behandling og sikres til og fra
pladser og genoptræning
• Patientinddragelse vigtigt allerede i 2026 med udarbejdelse af
nærsundhedsplaner – nedsæt forberedende patient- og pårørendeudvalg
• Model for fordeling af midler skal tage højde for antal ældre med skrøbelighed
I det følgende uddybes de forskellige kommentarer.
2. juli 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
Ældre Sagen 235
Side 2 ud af 6
Sundheds- og omsorgspladser – bevar politisk intention om pladser til
sundhedsfaglig indsats, ellers stor risiko for ekstra ny overgang og mangel på
sammenhæng
Ældre Sagen er positiv over for forslaget om at flytte ansvaret for akutsygeplejen og
midlertidige pladser til regioner, og at der oprettes sundheds- og omsorgspladser, som
regioner har ansvaret for, og som er uden brugerbetaling for ophold. Vi noterer os, at
akutsygeplejen skal understøtte den almene sygepleje i kommuner, og vi finder det
afgørende, at der også er et tæt samarbejde mellem akutsygeplejen og den almene
sygepleje for at sikre sammenhæng.
Vi er dog stærkt bekymrede, når vi læser lovforslag og bemærkninger om sundheds-
og omsorgspladser med beskrivelse af målgruppe og af enhed eller medarbejdere, der
skal kunne visitere til ophold på pladserne. Det er meget uklart, hvad en sådan enhed
har af myndighed, og hvilke kriterier der er for at få tildelt et ophold, blive afvist eller
afslutte et ophold. Den beskrivelse, der er af målgruppe og ophold, bærer præg af at
reproducere den nuværende gråzone mellem pladser under sundhedslov og
servicelov/ældrelov. Ikke mindst med beskrivelse af at målgruppen ikke er dem, der
primært har behov for indsats efter ældrelov eller servicelov – hvem der afgør, hvad
der er ”primært” behov for hvem og hvornår, er uklart i bemærkningerne. Derfor ser vi
risiko for, at lovforslaget reproducerer den kassetænkning, som sundhedsreformen
skulle fjerne, med ældre som tabere mellem region og kommune.
Den politiske aftale om sundhedsreformen beskriver klart, at ”patienter, der har brug
for en sundhedsfaglig indsats og et midlertidigt ophold, som ikke har behov for at være
indlagte på sygehus, skal kunne modtage tilbud om midlertidigt ophold over hele
landet uden egenbetaling” [egen fremhævning, p. 23]1
.
Vi er således stærkt bekymret for, at der med lovforslagets uklarhed sammenlignet
med aftalens enkelhed skabes rum for accelererede patientforløb på pladser og en
uigennemsigtig visitation med en enhed, der er uklart defineret. Det må efter vores
mening ikke blive politiske, økonomiske eller administrative afgørelser om ophold. Det
skal i stedet baseres på det sundhedsfaglige behov samt vurdering af helhed for den
enkelte patients mulighed for et ophold i stedet at være på sygehus eller hjemme.
De ny pladser skulle gerne rydde op i den blackboks, der er i dag med pladser under
sundhedslov vs. servicelov med en alvorlig forskel i kvalitet og brugerbetaling til følge.
Derfor er det vigtigt, at man ikke følger samme logik som på sygehusene i dag og blot
får flyttet tidspunktet for hurtige udskrivninger og korte sygehusophold til pladserne.
Dermed ville der skabes en ekstra overgang, hvor ældre flyttes fra sygehus til
sundheds- og omsorgspladser og derpå med endnu en overgang til en ny kommunal
plads (under en ældrelov med hvad deraf følger af uklare krav til kvalitet, mangel på
adgang til læger og brugerbetaling for ophold). Ej heller er der brug for at fortsætte en
nuværende visitationstankegang, der risikerer at reproducere, at ældre på ny vil blive
sendt frem og tilbage mellem region og kommune.
1
https://www.ism.dk/publikationer-sundhed/2024/november/aftale-om-sundhedsreform-2024
Ældre Sagen 236
Side 3 ud af 6
Det skal derfor være entydigt og klart i bemærkningerne, at har man brug for en
sundhedsfaglig indsats og et midlertidigt ophold, og ikke behov for at være indlagt på
sygehus, skal man kunne modtage tilbud om midlertidigt ophold – jf. den politiske
aftale.
Derudover opfordrer vi på det kraftigste til, at det er tydeligt, at opholdet opnås med
en lægefaglig og/eller sundhedsfaglig henvisning – fremfor at opbygge en ny visitation.
Ligesom en læge i dag kan udskrive eller indlægge en patient, skal lægen kunne
henvise til et midlertidigt ophold. Det være sig læge på sygehus eller egen læge. Vi
mener også det bør overvejes, at sygeplejen (enten i region eller kommune) i
samarbejde med læge, skal kunne henvise til ophold på en plads, især hvor det er
sygeplejens personale, der er i front hos en ældre.
Behov for helhedsorienteret indsats på sundheds- og omsorgspladser
Ligesom med en genoptræningsplan, så bør der udarbejdes en helhedsorienteret plan
for et ophold, og planen skal omfatte en helhedsorienteret indsats med mulighed for
genoptræning, pleje, observation, behandling og palliation.
Det er uklart med den foreslåede lovhjemmel vedr. det rehabiliterende sigte med
ophold på pladser sammen med hjemlen til genoptræning og bemærkningerne hertil,
i hvilket omfang regionen er forpligtet til at tilbyde almen genoptræning som del af et
ophold på sundheds- og omsorgsplads. Det er vigtigt, at genoptræningen iværksættes,
så ældres mobilitet fremmes hurtigst muligt, og alvorlige funktionstab undgås. Derfor
mener vi, det skal være helt tydeligt, at der ved behov tilbydes (almen) genoptræning
som led i ophold. Det bør også fremgå af bemærkningerne, at ernæringsindsats og
tandpleje ikke kan vente, til det midlertidige ophold er afsluttet, men bør tværtimod
være del af den sundhedsfaglige indsats under opholdet. Desuden bør der ved behov
være tilbud om basal sygepleje. Vi anbefaler i den sammenhæng at benytte og udbrede
CFS (clinical frailty score) som er et valideret værktøj til at score skrøbelighed blandt
ældre og dermed få et ensartet grundlag på tværs af region, kommune og egen læge
for at kunne vurdere behov for helhedsorienteret indsats. Patientens egen mestring og
behov for støtte er ligeledes vigtigt at få afdækket.
Endelig mener vi, det er vigtigt, at der er adgang til vederlagsfri medicin som del af
opholdet – ikke mindst set i lyset af, at ophold på pladser for ældre med høj
skrøbelighed erstatter et sygehusophold, hvor medicin ville være uden brugerbetaling
og leveret.
National sundhedsplan – stil krav til kvalitet og forebyggelse, også i kommuner
Ældre Sagen har længe opfordret til en plan for det nære sundhedsvæsen med
kvalitetskrav, bl.a. for sygepleje og palliation. Vi ser derfor positivt på forslag om
national sundhedsplan og kvalitetsstandarder for almen sygepleje og palliation samt,
at der bygges videre på de eksisterende kvalitetsstandarder for akutfunktioner.
Vi noterer os med tilfredshed, at baggrunden for lovforslaget er den politiske intention
om bl.a. at reducere ulighed i sundhed og opnå mere ensartet kvalitet i hele landet – i
Ældre Sagen har vi længe påpeget, at det er vigtigt at undgå postnummerlotteri for
patienter.
Ældre Sagen 237
Side 4 ud af 6
Derfor står vi undrende overfor, at det med lovforslagets bemærkninger ikke er
tydeligt, hvad der konkret bliver indhold og krav i den nationale sundhedsplan i forhold
til lokale tilpasninger i nærsundhedsplaner. Endsige at det fremgår af bemærkninger,
at planen skal sætte retning og pege på en ”ønsket udvikling” i det lokale fremfor at
stille krav til et konkret indhold.
Vi er klar over, der foregår proces i Sundhedsstyrelsen med at udarbejde et fagligt
oplæg til sundhedsplanen (Ældre Sagen deltager i en følgegruppe). Samtidigt fremgår
det af bemærkningerne, at det vil blive ministeren, der med tæt inddragelse af regioner
og kommuner, fastlægger den endelige plan. Hvorfor det kun er myndigheder og ikke
brugerne, der skal inddrages i denne endelige proces, virker svært foreneligt med at
bringe sundhedsvæsenet tæt på borgerne. Vi vil i den sammenhæng opfordre til, at
planen og dens indhold også udvikles med tæt inddragelse af repræsentanter for
patienter og pårørende – og at planen som minimum kommer i offentlig høring i
betragtning af, at den vil sætte retning for de næste ti år i sundhedsvæsenet. Ældre
Sagen stiller sig til rådighed for ministeren.
Vi ser overordnet for os, at den nationale plan skal sikre ensartet kvalitet ved, at der
bl.a. er krav til et tæt samarbejde mellem regioner og kommuner og til konkrete
indsatser. Det skal være i form af samarbejder, som vi allerede ved virker i forhold til
at forebygge sygehusophold. Der nævnes i bemærkningerne bl.a. hvordan den
nationale plan kan beskrive ønsket udvikling for regional plan med præhospital indsats
og for nærsundhedsplan med udadvendt sygehusaktivitet og kommunale
sundhedsindsatser. Men vi vil foreslå, at der i bemærkningerne også nævnes adgang
til geriatri i det nære sundhedsvæsen – på sundheds- og omsorgspladser, på
plejehjem, i eget hjem, og hvor målgruppen med behov måtte befinde sig. Det skal ske
i form af det ”udadvendte sygehus” i kombination med evt. digitale løsninger,
hjemmebehandlingsteams og almen sygepleje. En anden konkret løsning, der bør
nævnes, er det udvidede behandlingsansvar for ældre med høj skrøbelighed – her er
der erfaring fra Kom Trygt Hjem, der har reduceret dødelighed og genindlæggelser
med et udvidet behandlingsansvar på 14 dage for patienter med hoftenær fraktur. Det
bør udbredes til hele landet, sådan som Danske Regioner havde planer om2
, og ikke
kun være de få forundt, hvorfor det er oplagt at lægge ind som krav i en national plan.
Det vigtige er, at der med den nationale sundhedsplan sker en planlagt fordeling af
faglig kvalitet og ressourcer i det nære sundhedsvæsen på samme måde, som det sker
med specialeplanen for det specialiserede sygehusvæsen. Når ambitionen er, at flere
ældre ikke skal på sygehuset for en behandling, er det altafgørende, at der er tryghed
for den gode faglige kvalitet i det nære.
I denne sammenhæng virker det absurd, at det beskrives i bemærkningerne, at den
nationale sundhedsplan kunne adressere en ønsket udvikling i indholdet i kommunale
sundhedspolitikker i de tilfælde, at de findes, da kommunerne ikke er forpligtet til at
udarbejde sådanne politikker.
2
https://www.regioner.dk/services/nyheder/2023/november/regioner-og-kommuner-vil-udbrede-
indsats-der-nedbringer-doedelighed-og-genindlaeggelser/
Ældre Sagen 238
Side 5 ud af 6
Fremfor alene at vægte strategisk retning i en national plan understøttet af
økonomiske incitamenter som regioners finansiering af kommunale
sundhedsindsatser, så bør der med en national plan stilles krav til konkrete indsatser
for at sikre en ensartet kvalitet på tværs af de 17 nærsundhedsplaner. Det kan bidrage
til at sikre reel sammenhæng i hele patientforløbet og vægte, at både regioner og
kommuner arbejder sammen for at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
Vigtigt med krav i kvalitetsstandarder for at sikre ensartet kvalitet og lige adgang
Vi ser positivt på, at kvalitetsstandarder vil blive et redskab til bl.a. at sikre ensartet
kvalitet på tværs i landet. Vi vil desuden opfordre til, at det i bemærkningerne skærpes,
at kvalitetsstandarder bliver formuleret som faglige kvalitetsstandarder med krav –
både i regioner og i kommuner. Vi er uforstående over for, at der på et sundhedsfagligt
område bliver lagt op til, at der ikke kun er bindende kvalitetskrav men også ikke-
bindende anbefalinger. Ikke-bindende anbefalinger hører på ingen måde hjemme til
indsatser til ældre (medicinske) patienter. I forvejen betyder lokale kvalitetsforskelle
for palliation ulige forhold i den sidste tid, og forskelle på forebyggende indsatser
skriger til himlen og belaster både patienter og sygehusvæsen med titusindvis af
forebyggelige sygehusophold og genindlæggelser hvert år. Det er bydende nødvendigt
med klare kvalitetskrav og krav til forebyggelse – også i kommuner.
Udover kvalitetsstandarder til palliation og almen sygepleje, vil vi opfordre til, at der
også kommer kvalitetsstandarder med krav til ernæringsindsats,
hjemmebehandlingsteams og sundheds- og omsorgspladser samt andre midlertidige
pladser, der fortsat måtte være i praksis – igen for at sikre en ensartet kvalitet i hele
landet.
Behov for befordring ses i sammenhæng med behandling og sikres til og fra pladser
og til genoptræning
Det fremgår af bemærkningerne, at der skal ske et generelt eftersyn af
befordringsreglerne, hvilket vi ser positivt på, da vi i flere omgange har påpeget, at
befordringsreglerne ikke er fulgt med udviklingen i sundhedsvæsenet. Der er i dag fx
ikke hjemmel til befordring til og fra kommunal sygepleje (relevant for sygepleje på
klinikker eller midlertidige pladser), hvilket er en mangel med store økonomiske
konsekvenser for patienter. Vi ser også behov for en tilpasning af regler med den
foreslåede opgaveflytning. Ikke mindst er der behov for at sikre hjemmel til befordring
til og fra de foreslåede sundheds- og omsorgspladser, til sygepleje på klinikker samt
til genoptræning – dette bør som minimum være på plads samtidigt med lovens
ikrafttræden 1.1. 2027.
Vi er i denne sammenhæng uforstående overfor, at der med lovforslagets
bemærkninger lægges op til, at befordring til genoptræning fortsat skal ligge under
kommunalt myndighedsansvar, mens dele af genoptræningen skal flyttes til regioner.
Dette kan på ingen måde understøtte sammenhæng, hvorfor vi opfordrer til, at den
myndighed, der har ansvar for en given behandling, også får ansvar for at yde patienten
befordring eller befordringsgodtgørelse til behandlingstilbuddet. Vi ved, at patienter
med problemer med kørsel risikerer at undlade at bruge behandlingstilbud (se bl.a.
Region Sjællands Sundhedsprofil 2021).
Ældre Sagen 239
Side 6 ud af 6
Patientinddragelse vigtigt allerede i 2026 med udarbejdelse af
nærsundhedsplaner – nedsæt forberedende patient- og pårørendeudvalg
Det er med lovforslaget og dets bemærkninger tydeligt, at de kommende
nærsundhedsplaner vil blive udarbejdet i de forberedende sundhedsråd i løbet af
2026, og det fremgår, at planerne allerede skal være endeligt vedtaget 1.4. 2027. Det
må derfor forventes, at det bliver et færdigt udkast, der bliver sendt i høring hos de ny
patient- og pårørendeudvalg, der først vil blive nedsat fra 1.1. 2027.
Dette korte tidsrum efterlader efter vores erfaring fra de nuværende
patientinddragelsesudvalg ikke tilstrækkeligt rum for den systematiske inddragelse i
sundhedsrådets drøftelser af nærsundhedsplanen, som fremgår af lovforslagets
bemærkninger. Derfor vil vi foreslå, at sundhedsrådenes forberedende arbejde med at
udarbejde nærsundhedsplaner sker i dialog med repræsentanter for patienter og
pårørende.
Vi opfordrer således til, regioner og sundhedsråd nedsætter forberedende patient- og
pårørendeudvalg i 2026 med henblik på en systematisk inddragelse forud for den
endelige høring i 2027. Her deltager Ældre Sagen gerne, ligesom vi i dag er med i
patientinddragelsesudvalg.
Dialogen med lokale patienter og pårørende er altafgørende for, at de ny sundhedsråd
kommer godt fra start, og at deres nærsundhedsplaner tager afsæt i lokale brugeres
behov, så udviklingen af det lokale nære sundhedsvæsen passer bedst muligt til lokale
behov.
Model for fordeling af midler skal tage højde for antal ældre med skrøbelighed
Modellen bag fordeling af midler til regioners sundhedsområde, herunder til
kommunale indsatser, skal være gennemsigtig og med tydelige kriterier for, hvordan
der fordeles i forhold til demografi og patienttyngde. Vi forstår, at der tages
udgangspunkt i fordelingsmodel for almen praksis. Vi har allerede kommenteret
modellen bag fordeling af almen praksislæger og henviser til dette høringssvar af
11.6.25.3
Bl.a. finder vi det vigtigt, at der i implementeringen af modellen tages højde
for lokale forhold, fx antallet af ældre tilknyttet hjemmeplejen og beboere på
plejehjem, dvs. ældre med høj skrøbelighed, der kan have brug for mere behandling,
end modellen viser.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
3
https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/hoeringssvar/2025-hoeringssvar-
laegekapaciteter-almenmedicin-110625
Ældre Sagen 240
Dekanatet, Health
Aarhus Universitet
Vennelyst Boulevard 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: health@au.dk
Web: health.au.dk/om-
health/ledelsen/dekanatet
Dekanatet, Health
Anne-Mette Hvas
Dekan, professor
Dato: 30. juni 2025
Direkte tlf.: +45 87152007
E-mail: dean.health@au.dk
Web: au.dk
Afs. CVR-nr.: 31119103
Sagsnr. 2025-0840978
Side 1/1
AARHUS
UNIVERSITET
HEALTH
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Mail: sum@sum.dk og cc flf@sum.dk og sse@sum.dk
Sagsnr.: 2025-3023
Høringssvar fra Aarhus Universitet, Health over udkast til forslag til lov om
opgaveflytning, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner m.v.
Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet har den 4. juni
2025 modtaget høring over udkast til forslag til lov om opgaveflytning, national sund-
hedsplan, nærsundhedsplaner m.v. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Nedenfor følger generelle bemærkninger til lovforslaget.
Generelt er der en opmærksomhed på, at det nære sundhedsvæsen i stigende grad skal
baseres på evidens, implementeringskraft og kvalitetsudvikling. I den forbindelse vil
universiteterne være en vigtig aktør. Vi vil derfor opfordre til, at universiteterne ind-
drages aktivt i det videre arbejde, da universiteter og kliniske- såvel som folkesund-
hedsvidenskabelige forskningsmiljøer vil være relevante og nødvendige strategiske
samarbejdspartnere i udformning og evaluering af nærsundhedsplaner samt i den na-
tionale sundhedsplan.
Desuden bemærkes det, at uddannelse og kompetenceopbygning ikke synes at være
adresseret i sundhedsrådene. Vi vil derfor foreslå, at sundhedsråd understøtter klini-
ske undervisningspladser og efter- videreuddannelsestilbud, samt at sundhedsrådene
indtænkes i en større rolle i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse.
På Health arbejder vi målrettet for at skabe bedre sundhed for alle, og vi indgår derfor
gerne i samarbejder, hvor vi kan styrke sundhedsvidenskabelig forskning og videreud-
vikle sundhedsvidenskabelige uddannelser til fremtidens sundhedsvæsen. Vi ser der-
for frem til de nye muligheder, der kommer med sundhedsreformen herunder sund-
hedsrådene.
Venlig hilsen
Anne-Mette Hvas
Dekan, professor
Aarhus Universitet 241


Høringsnotat: Lovforslag om opgaveflytning, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner m.v. som led i udmøntningen af aftalen om sund-
hedsreform
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslagene har været sendt i høring i perioden fra den 4. juni 2025 til den 2. juli 2025 hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisa-
tion (ATO), Astma-Allergi Danmark, Autismeforeningen, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, CP Dan-
mark, Danish.Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Lungefor-
ening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Dermatologisk Selskab (DDS), Dansk Epidemiologisk
Selskab (DES), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Handi-
cap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS),
Dansk Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Oftalmologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk
Psykolog Forening (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Samfunds-
medicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin
(DSAM), Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Dansk Selskab for Folkesundhed,
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk Selskab for
Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR),
Dansk Tandsundhed, Danske Bioanalytikere – dbio, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske
Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske HF &
VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Osteopater, Danske Patienter,
Danske Regioner (DR), Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Be-
styrelserne, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Danske Vandværker, Danske Ældreråd, DANVA,
Datatilsynet, De praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Demenskoordinatorer i Danmark, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH, Depressionsforeningen, Det Børne- og ung-
domspsykiatriske selskab (BUP-DK), Det Centrale Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk,
Diabetesforeningen, DØNHO (Danske Øre- Næse- Halslægers Organisation), Epilepsiforeningen, Ergotera-
peutforeningen, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nord-
jylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorga-
nisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i
Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), Farmakonomforeningen, FGU Danmark, FOA – Fag og Arbejde, For-
brugerrådet TÆNK, Foreningen af danske lægestuderende, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
– Sundhed Danmark, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Speciallæger
(FAS), Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR), Gigtforeningen, Greater Copenha-
gen, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HK,
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh.: hsp
Koordineret med:
Sagsnr.: 2025 - 3023
Dok. nr.: 350441
Dato: 09-10-2025
Offentligt
L 42 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26
Side 2
HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis), Høreforenin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KA Pleje, Kirkens Korshær, KKR Hovedsta-
den, KKR Midtjylland, KKR Nordjylland, KKR Sjælland, KKR Syddanmark, KL, Kommunale Velfærdschefer,
Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universi-
tet, LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,
Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT),
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsor-
ganisationen for Sociale Tilbud – LOS, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LAP - Landsforenin-
gen af nuværende og tidligere psykiatribrugere, Ledernes Hovedorganisation, Lev – livet med udviklings-
handicap, Lægeforeningen, Menighedsplejen i Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge
omkring FGU, Muskelsvindfonden, OCD-foreningen, Optikerforeningen, Organisationen af Lægevidenska-
belige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patientforeningen,
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation, (PTO), Psoriasisfor-
eningen Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,
Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Sønderjylland - Schleswig, Retspolitisk Forening, Roskilde
Universitet, Røde Kors, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Soci-
alt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Unge med Handi-
cap, SAND – De hjemløses Landsorganisation, Scleroseforeningen, Sekretariat for den lægelige videreud-
dannelse Syd, Sekretariat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for lægers videreuddannelse
Nord, Selveje Danmark, Sex og Samfund, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser,
Slesvigsk Parti, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Socialt Lederforum, Stenocare,
SUFO - Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg, Sundhed Dan-
mark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet, Sydslesvigsk Vælgerforening,
Tandlægeforeningen, Tolkebureauernes Brancheforening, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF),
VaccinationsForum, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre
Sagen, Øjenforeningen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
Lovbidrag om horisontale samarbejdsaftaler samt konsekvensændringer i anden lovgivning, der henviser
til regionernes udviklingsstrategier, har været sendt i supplerende høring i perioden fra den 5. september
2025 til den 18. september 2025 hos ovenstående myndigheder og organisationer m.v. samt Reddernes
Fagforening.
2. Modtagne høringssvar
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med høringen af lovforslagene fra den 4. juni 2025 til
den 2. juli 2025 og den supplerende høring fra den 5. september 2025 til den 18. september 2025 modta-
get bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Cystisk Fibrose Foreningen, Danmarks Apotekerforening, Dansk Cardiologisk selskab, Dansk Endokrinolo-
gisk Selskab, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Industri (DI), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Infektionsmedicin,
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR), Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Selskab
for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne,
Danske Bioanalytikere - dbio, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Oste-
opater, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Da-
tatilsynet, Diabetesforeningen, Ergoterapeutforeningen (Etf), FOA – Fag og Arbejde, Forenede Care, For-
eningen af danske sundhedsvirksomheder - Sundhed Danmark, Hjernesagen, Hjerteforeningen, HK Kom-
munal, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis), Kirkens
Korshær, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kost og Ernæringsforbundet og Foreningen af Kliniske Diæti-
ster, Kræftens Bekæmpelse, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lev - Livet
med udviklingshandicap, Lungeforeningen, Lægeforeningen (Foreningen af Speciallæger, Yngre Læger og
Side 3
Praktiserende Lægers Organisation), Reddernes Fagforening, Region Sønderjylland - Schleswig, Røde Kors,
Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagno-
ser, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), STRING, Tandlægeforeningen, Varde Kommune, Ældre Sagen
og Aarhus Universitet.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslagene:
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) og FGU Danmark.
Høringssvarene er vedlagt høringsnotatet.
3. Generelt om høringsnotatet
De væsentligste bemærkninger til lovforslaget i de modtagne høringssvar gennemgås i kort form neden-
for. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger til høringssvarene er kursiveret.
De væsentligste bemærkninger i de modtagne høringssvar ifm. den supplerende høring af lovbidrag om
horisontale samarbejdsaftaler samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger til disse er indar-
bejdet sammen med de øvrige elementer i høringsnotatet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Høringssvar og bemærkninger,
der ikke er relevante for lovforslaget, er ikke behandlet i nærværende høringsnotat.
Høringsnotatet omhandler som udgangspunkt ikke de ændringer i høringsversionen, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har foretaget af egen drift eller som følge af en løbende uformel dialog med andre
myndigheder og organisationer m.v.
4. Høringssvar
4.1. Generelle bemærkninger
Høringssvarene udtrykker en generel opbakning til retningen i reformen, hvilket viser, at lovforslaget hvi-
ler på et solidt fagligt og politisk grundlag.
Særligt lovforslagets element om kvalitetsstandarder møder opbakning. Her fokuserer bl.a. Danske Regio-
ner, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv, FOA og Hjerteforeningen på, at kvalitetsstanderne kan medvirke til
at borgerne sikres ensartede tilbud og at der sikres ensartet kvalitet på tværs af landet.
I relation til selve opgaveflytningen er en række organisationer herunder bl.a. Dansk Industri, Kræftens
Bekæmpelse og Sjældne Diagnoser positive overfor, at regionerne får ansvaret for en større mængde op-
gaver. Dertil bakker en række organisationer m.v. ligeledes op om etableringen af sundheds- og omsorgs-
pladser, herunder Danske Patienter, Kræftens Bekæmpelse og Rådet for Socialt Udsatte.
Lovforslagets element om etablering af en national sundhedsplan samt nærsundhedsplaner får ligeledes
bred opbakning. Flere organisationer, herunder Dansk Erhverv, Danske Ældreråd, Dansk Industri, KL og
Kræftens Bekæmpelse, understreger blandt andet, at planerne er med til at angive retningen for udviklin-
gen af både det samlede og det nære sundhedsvæsen og dermed understøtte reformens mål. Derudover
støtter bl.a. Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Kræftens Bekæmpelse princippet om, at
regioner kan medfinansiere kommunale sundhedsopgaver og påpeger bl.a., at det kan sikre en fælles
kommunal og regional forankring af udbygningen af det nære sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til lovforslaget.
Side 4
Dansk Selskab for Folkesundhed anerkender reformens overordnede målsætninger om at styrke det nære
og sammenhængende sundhedsvæsen, mindske geografisk ulighed og skabe en mere forpligtende plan-
struktur på tværs af aktører. Flere dele af lovforslaget kan dog ifølge organisationen med fordel styrkes
med et tydeligere og mere forpligtende folkesundhedsperspektiv, herunder fokus på evidens, social ulig-
hed og datadrevet prioritering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den kommende folkesundhedslov skal styrke den
strukturelle forebyggelse i kommunerne. Loven vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk og på
tværs af velfærdsområder med at forbedre folkesundheden, styrke den borgerrettede forebyggelse og
mindske ulighed i sundhed. Folkesundhedsloven skal være med til at skabe gode og sunde rammer, der
bidrager til at forebygge, at et stigende antal danskere får sygdomme som kræft, KOL og diabetes, så flere
kan leve et sundt og langt liv. Lovforslaget forventes fremsat i 2026. Lovgivningen forventes at træde i
kraft den 1. januar 2027.
Danske Patienter, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse finder det
afgørende, at palliation bliver en eksplicit del af lovteksten, herunder at eksisterende palliative tilbud ind-
tænkes i fortolkningen af lovteksten. Det foreslås desuden, at det bør skrives ind i loven, at patienters og
borgeres palliative behov skal vurderes systematisk eksempelvis via en ny patientrettighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig ønskerne til tydeliggørelser og bemærker hertil, at der med
lovforslaget og opgaveflytningen ikke ændres på de palliative indsatser, som indgår i sygeplejen. Samtidig
vil indsatsen på de kommende sundheds- og omsorgspladser fortsat omfatte basale palliative indsatser.
For både sygeplejen og pladserne skal Sundhedsstyrelsen desuden udarbejde kvalitetsstandarder, som
konkretiserer det nærmere sundhedsfaglige indhold i tilbuddene, herunder palliation.
Ministeriet bemærker desuden, at der med sundhedsreformen og Kræftplan V er afsat midler til et løft af
den palliative indsats – både den basale palliation og den specialiserede palliation. Midlerne med Kræft-
plan V skal bl.a. understøtte kapaciteten og kompetencer til den palliative indsats, at patienterne i højere
grad kan modtage palliation tidligt og løbende i deres behandlingsforløb, og at der kan afholdes palliative
samtaler med patienterne.
4.1.1. Sundhedsrådenes arbejde og inddragelse af aktører
Danske Fysioterapeuter, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Syge-
plejeråd, Danske Tandplejere og Aarhus Universitet bemærker en række input til sundhedsrådenes kom-
mende arbejde, herunder fokus på kvalitetsarbejde med praksisnær og borgerrettet sundhed, at sund-
hedsrådene skal følge indikatorer over tid, at sundhedsrådene får formelt ansvar for forebyggelse, at
sundhedsrådene arbejder langsigtet, at sundhedsrådene har fokus på at tilrettelægge særlige indsatser til
eksempelvis socialt udsatte, og at sundhedsrådene årligt drøfter tandområdet. Dansk Psykolog Forening
bemærker, at sundhedsrådene bør inddrage praksissektoren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at sundhedsrådenes kompetencer og opgaver er regu-
leret i lov om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udvik-
lingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige andre love. Et sundhedsråd va-
retager som udgangspunkt den umiddelbare forvaltning af regionens anliggender inden for sundheds-,
social- og specialundervisningsområdet, der henhører under sundhedsrådets geografisk afgrænsede om-
råde. Sundhedsrådene vil i kraft af deres umiddelbare forvaltningsansvar have kompetence til inden for
regionsrådets rammer at træffe de beslutninger, der er et nødvendigt eller naturligt led i forvaltningen af
sundhedsrådenes sagsområder. Endvidere vil sundhedsrådene kunne nedsætte underudvalg med forbere-
dende eller rådgivende funktioner, der alene består af medlemmer af det pågældende sundhedsråd. Sund-
hedsrådene vil også kunne nedsætte udvalg og arbejdsgrupper.
Side 5
Ministeriet bemærker desuden, at regionerne som led i deres betjening af sundhedsrådene har ansvaret
for at inddrage sundhedsfaglig ekspertise, relevante aktører m.v., når det er relevant. Det kan eksempelvis
ske ved at inddrage praksissektoren heriblandt de almenmedicinske tilbud. Et regionsråd kan vælge at
etablere de samarbejdskonstruktioner- og fora m.v., som der lokalt vurderes behov for, men der indføres
ikke fra statslig side særskilte krav om det.
I forhold til patient- og pårørendeudvalg påpeger Danske Seniorer, at Ældrerådene ikke nævnes i lov-
forslaget. De påpeger desuden, at opgaveflytningen vil have betydning for Ældrerådenes kompetencer, og
at rådenes rolle derfor skal overvejes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at som følge af en tidligere lovpakke om udmøntning
af Aftale om sundhedsreform 2024, etableres patient- og pårørendeudvalgene i tilknytning til hvert af
sundhedsrådene. Sundhedsrådene skal systematisk inddrage patient- og pårørendeudvalgene i deres drøf-
telser ifm. større, planlægningsmæssige beslutninger. De nærmere regler for medlemmer og inddragelse
af patient- og pårørendeudvalgene vil blive fastsat ved bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring.
4.1.2. Sammenhæng på tværs af sektorer
Cystisk Fibrose Foreningen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Kirkens Korshær, SIND og Ældre Sagen på-
peger risiko for, at ændringerne i lovforslaget ikke sikrer tilstrækkelig sammenhæng, og at visse borgere
kan falde imellem to stole. Der bør være fokus på patientsikkerhed, tydelig ansvarsfordeling, koordinering
på tværs af sektorer og særlige patient-/borgergrupper.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne med lovforslaget får et større og mere
samlet ansvar for at sikre behandling tættere på eller i borgernes hjem. Dette skal fremme kvalitet og kon-
tinuitet i behandlingen samt sikre, at flere borgere oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.
Regler og indhold i sundhedsydelserne vil blive udmøntet i kommende bekendtgørelser, kvalitetsstandar-
der og vejledninger som beskrevet i lovforslagets bemærkninger.
Cystisk Fibrose Foreningen anbefaler, at lovforslaget indeholder rådgivningsforpligtelser og klare retnings-
linjer for samarbejdet mellem højt specialiserede sygehusafdelinger og det nære sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at muligheden for at stille krav om rådgivningsforplig-
telse fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen indgår i mulige krav til nye kvalitetsstandarder. Ministe-
riet bemærker i øvrigt, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt at udvide den nuværende ord-
ning om sygehusenes 72 timers behandlingsansvar til 96 timer efter udskrivelse af borgerne.
4.1.3 Evaluering og monitorering
Danske Patienter, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og SIND bemærker vigtigheden af en løbende
landsdækkende monitorering på baggrund af rigtige indikatorer og kvalitetsdata, og at der også kigges på
effekterne lokalt, f.eks. på sundhedsrådsniveau. Danske Ældreråd påpeger, at omfordeling af myndigheds-
ansvar og nye strukturer kan føre til tab af nærhed og lokalkendskab i nye overgange, hvorfor implemen-
teringen bør følges tæt og evalueres løbende og systematisk – også med fokus på borgernes oplevelser.
KL opfordrer desuden til, at man nationalt og lokalt følger udviklingen og fordelingen i antallet af genop-
træningsplaner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er beslut-
tet, at der skal foretages en gradvis evaluering af sundhedsreformen i takt med, at reformens initiativer
bliver udrullet for at sikre en god vidensopsamling. Dertil skal der foretages løbende monitorering af om-
stillingen til det nære sundhedsvæsen og effekten for patienterne. Regeringen, KL og Danske Regioner har
med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen aftalt, at der i 2025 og 2026 skal arbej-
des med en større udvikling af de nationale mål, således at målene og indikatorerne er i overensstem-
melse med de overordnede hensyn i reformen.
Side 6
4.2. Opgaveflytningen generelt
Dansk Selskab for Folkesundhed finder det afgørende, at opgaveflytningen sker med folkesundheden som
styrende hensyn, og ikke alene ud fra driftsmæssige eller organisatoriske logikker.
Sjældne Diagnoser bemærker, at opgaveflytningen har potentiale til at forbedre vilkårene for mennesker
med sjældne diagnoser, men at det kræver, at der i forbindelse med tilrettelæggelsen er særligt fokus på,
om tilbuddene også dækker patienter med sjældne diagnoser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at en række hensyn lå bag beslutningen om at flytte
opgaver fra kommuner til regioner bl.a. nærhed for alle borgere og mere ensartet kvalitet i hele landet. Et
andet hensyn bag opgaveflytningerne er, at flere sundhedsopgaver bør løses af samme myndighed, hvor-
med der skabes bedre incitamenter for bl.a. forebyggende indsatser og for at skabe bedre rammer for
sammenhæng mellem sundhedsopgaver på tværs af sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Sundheds-
loven skelner overordnet set ikke mellem særlige grupper af borgere eller patienter. De juridiske rammer
gælder for alle med behov for indsatser dermed også for patienter med sjældne diagnoser. Ministeriet be-
mærker desuden, at den kommende folkesundhedslov skal styrke den strukturelle forebyggelse i kommu-
nerne.
Dansk Selskab for Almen Medicin vurderer, at opgaveflytningen kan medføre centralisering og svække
nærhed og lighed og opfordrer til, at der indarbejdes en systematisk vurdering af geografisk afstand og
patientens perspektiv.
Diabetesforeningen og Varde Kommune bemærker, at opgaveflytning og lovforslagets udformning bør
have respekt for og afspejle forskelle mellem kommuner, herunder at loven understøtter, at både regio-
ner og kommuner har mulighed for at skabe sammenhæng i forløb og i forhold til patientrettigheder, pri-
oritere og fastholde allerede velfungerende indsatser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Forårsaftale 2025 om implementering af sund-
hedsreformen var enighed om, at regionerne skal sikre en geografisk nærhed og tilgængelighed i hele regi-
onen i de regionale sundhedstilbud og særligt i de sundhedstilbud af almen karakter, hvor det er et væ-
sentligt element i at sikre høj kvalitet til borgerne, at tilbuddene er nære og let tilgængelige.
Der var med aftalen desuden enighed om, at hensigten med opgaveflytningen bl.a. er at skabe grundlag
for at udvikle og ensarte kvaliteten på de områder, hvor opgaveansvaret ændres. Det kan betyde, at eksi-
sterende velfungerende tilbud og indsatser skal bringes i spil i forhold til borgere på tværs af kommune-
grænser. Der er med aftalen samtidig enighed om, at det fordrer, at der i opgaveflytningen er et væsent-
ligt fokus på at fastholde stærke faglige miljøer. Rammerne for patientrettigheder, som forventeligt kom-
mer med kronikerpakkerne for kronisk sygdom, følger af et senere lovforslag.
Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter og Dansk Endokrinologisk Selskab ønsker specifikke, faglige
tilbud og indsatser skrevet tydeligt frem i loven, herunder diagnostiske tests, behandling af diabetiske
fodsår og genoptræning efter osteoporotisk sammenfald samt rehabiliterende indsatser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig ønskerne og bemærker, at nærmere regler og indhold i
de konkrete sundhedsydelser vil blive udmøntet i kommende bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vej-
ledninger som beskrevet i lovforslagets bemærkninger.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at patient- og pårørenderepræsentanter bør inddrages i arbejdet med
at opdatere bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vejledninger om patientrettet forebyggelse, akutsy-
gepleje, kommunal sygepleje og genoptræning, som indeholder nærmere regler og vejledning om, hvad
de forskellige sundhedsindsatser indeholder.
Side 7
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ministeriet og dets styrelser vil inddrage og høre
relevante parter i udarbejdelsen af administrative forskrifter. Ministeriet henviser i øvrigt til høringsnota-
tets pkt. 4.3.1 i forhold til inddragelse af interessenter i udarbejdelse af kvalitetsstandarder.
4.2.1. Samarbejde med andre myndigheder, private aktører, organisationer m.v.
Dansk Erhverv opfordrer til i overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 at sikre, at regio-
nerne kan indgå aftale med private leverandører om at drive regionale sundheds- og omsorgspladser, at
private leverandører af helhedsplejen kan byde ind på almene sygeplejeydelser, der integreres i helheds-
plejen, og at muligheden for offentlig-privat samarbejde tænkes med i arbejdet med hjemmebehand-
lingsteams, akutsygepleje samt genoptrænings- og rehabiliteringsområdet. Dansk Erhverv bemærker des-
uden, at beslutningsgangene bør tydeliggøres på de områder, hvor opgaver flytter myndighedsansvar, og
hvor der i dag er private og ikke-offentlige leverandører. Dansk Erhverv opfordrer til, at sker en fuld lige-
stilling mellem offentlige og ikke-offentlige leverandører. Dansk Erhverv opfordrer også til, at der opstilles
mål for inddragelse af ikke-offentlig kapacitet i opgaveløsningen, og at de kommende regler om frit valg
til regionale sundheds- og omsorgspladser udvides til at omfatte private leverandører.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark opfordrer til styrket og inddragende dialog med virksomheder og or-
ganisationer på området om bl.a. planlægning og udførelse af opgaverne.
Dansk Industri bemærker, at sundhedsrådene bør indgå samarbejder med private leverandører og øvrige
samarbejdspartnere om levering af sundhedsydelser og -løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i forhold til sundheds- og omsorgspladser, at regionsrådet
efter den foreslåede § 118 e, stk. 3, vil kunne indgå aftale med en privat leverandør om tilvejebringelse af
sundheds- og omsorgspladser under regionens myndighedsansvar. Regionerne får således mulighed for at
indgå aftaler med private leverandører, forudsat at disse lever op til relevante krav på området, herunder
udbudsregler. Ministeriet planlægger i et kommende lovforslag at fastsætte regler om frit valg til regio-
nale sundheds- og omsorgspladser, herunder nærmere bestemmelser om betingelserne og rammerne her-
for.
Ministeriet bemærker også, at lovforslaget viderefører eksisterende muligheder for brug af private aktø-
rer, herunder i forhold til genoptræning, kommunal sygepleje og akutsygepleje. Ligeledes fremgår det af
Aftale om sundhedsreform 2024, at private leverandører af helhedsplejen også får mulighed for at levere
kommunale sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen. Dette element i reformaftalen vil blive imple-
menteret på et senere tidspunkt. Endelig indgår det i reformaftalen, at det kan være relevant med offent-
ligt-privat samarbejde i relation til de kommende hjemmebehandlingsteams. Udmøntning af initiativet
vedrørende hjemmebehandlingsteams skal forventeligt aftales mellem regeringen, Danske Regioner og KL
i foråret 2026. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil på baggrund af bl.a. drøftelser med Danske Regioner
og KL vurdere behov for evt. yderligere tydeliggørelse af hjemmel m.v. til brug af private aktører, herunder
bl.a. i relation til hjemmehandlingsteams, kronikerpakker og patientrettet forebyggelse.
Danske Regioner bemærker, at det i forårsaftalen blev aftalt, at der skal ses på mulighederne for i kom-
mende lovgivning, at skabe yderligere hjemler til, at regioner og kommuner kan samarbejde om opgaver i
det nære sundhedsvæsen. Det gælder smidigere rammer f.eks. i forhold til fælles indkøb, samarbejde om
accessorisk virksomhed såsom fælles køkkener, fælles visitation og bedre mulighed for udøvelse af fælles
faktisk forvaltningsvirksomhed.
FOA finder det bekymrende, at det endnu ikke er afklaret, hvordan man vil håndtere udbudsreglerne ifm.
opgaveflytningen, og bemærker at de går ud fra, at man kan fastholde opgaven i offentligt regi, uden at
opgaven skal sendes i udbud. FOA bemærker også, at der findes forskellige modeller for at inddrage pri-
Side 8
vate leverandører f.eks. i ældreplejen via reglerne for frit valg og generelt i den offentlige opgavevareta-
gelse via udbud og udliciteringskontrakter. Det beskrives, at jo mere komplekse ydelserne er, jo sværere
er det at få en sådan model til at fungere uden problemer med ansvar for kvaliteten. FOA opfordrer til, at
det afklares, hvordan det entydige ansvar skal sikres via samarbejdsmodellen, og hvordan det samtidig
sikres, at der bliver tale om et kvalitetsløft.
KL påpeger, at det er centralt, at kommuner og regioner kan samarbejde om tilbud, herunder særligt, at
kommunerne kan varetage driften af tilbud på vegne af regionerne. KL bemærker også, at hvis en kom-
mune fremadrettet skal varetage driftsopgaver på regionens vegne, bør det være en forudsætning, at
kommunen selv vurderer sig i stand til at påtage sig opgaven og at det kræver opbakning og tilkendegi-
velse fra både region og kommune.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget gør det muligt for kommuner og regioner at
indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen efter afsnit IX i sund-
hedsloven, herunder de sundhedsydelser der flytter fra kommuner til regioner den 1. januar 2027. Horison-
tale samarbejdsaftaler er reguleret i udbudslovens § 15. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at der skal
foreligge et reelt samarbejde mellem parterne. Ministeriet vil gå i videre dialog med Danske Regioner og
KL med henblik på afdækning af behov og muligheder for yderligere samarbejde.
4.2.2. Finansieringen af opgaver som flytter fra kommuner til regioner
Danske Regioner bemærker, at der i den afsatte økonomi til opgaveflytningen på 4,208 mia. kr., der over-
føres pr. 1. januar 2027, også er indregnet midler til overheadudgifter, der f.eks. skal dække udgifter til
system- og dataunderstøttelse. Danske Regioner bemærker, at det kan vedrøre udgifter til it-understøt-
telse i regionerne, herunder øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse, videreudvikling af nu-
værende systemer samt eventuel overtagelse af kommunale systemer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at den afsatte økonomi også dækker udgifter til system og
dataunderstøttelsen ifm. opgaveflytningen. Den økonomiske ramme kan vedrøre udgifter til it-understøt-
telse i regionerne, herunder bl.a. øgede udgifter til licenser, drift, support, uddannelse, videreudvikling af
nuværende systemer samt eventuel overtagelse af kommunale systemer m.v.
Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Selskab for Neurorehabilitering, Diabetesforeningen, Hjernesagen
og Hjerteforeningen finder det usikkert, om de sundhedsopgaver, der flytter fra kommuner til regioner,
svarer til den afsatte økonomiske ramme.
Danske Regioner fremhæver, at den faglige afgrænsning af målgruppen for genoptræning og specialiseret
rehabilitering skal svare til den økonomi og det ansvar, der er overflyttet fra kommunerne til regionerne
via forårsaftalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Danske Regioner, KL og regeringen med Forårsaf-
tale 2025 om implementering af sundhedsreformen er blevet enige om de økonomiske konsekvenser ved
flytning af myndigheds- og finansieringsansvaret for de sundhedsopgaver, der flytter fra kommuner til re-
gioner per 1. januar 2027, og som er beskrevet i lovforslaget. Aftalen indebærer, at hhv. det statslige blok-
tilskud til kommuner nedreguleres, og det statslige tilskud til regioner vedrørende sundhedsområdet opre-
guleres med 4,208 mia. kr. (2025-pl) pr. 1. januar 2027 på baggrund af opgaveændringerne. Det bemær-
kes desuden, at der som led i aftalen om regionernes økonomi for 2026 målrettes 325 mio. kr. til under-
støttelse af et solidt grundlag for implementering af sundhedsreformen i 2026, herunder til patientrettet
forebyggelse og akutsygepleje.
Side 9
4.2.3. Data og digital understøttelse
4.2.3.1. Regionale journal- og støttesystemer
Danske Regioner påpeger, at de regionale systemer med tilpasninger sandsynligvis kan understøtte
mange af de kommende opgaver, men at der mangler analyse og afdækning forbundet med den æn-
drede opgavefordeling. Samtidig bemærkes det, at regionerne har en meget kort frist til at sikre den for-
nødne it-understøttelse, og at det bør fremgå tydeligt, hvis regionerne it-understøtter opgaverne fremad-
rettet, uanset sundhedsrådenes beslutning om, hvem der konkret udfører opgaverne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Forårsaftale 2025 om implementering af
sundhedsreformen blev aftalt med KL og Danske Regioner, at ministeriet vil tage initiativ til, at parterne
drøfter, hvordan der sikres tilstrækkelig digital understøttelse af opgaveflytningen. Parterne planlægger
herefter, hvordan Danske Regioner og KL igangsætter et arbejde for at udvikle og tilpasse den digitale un-
derstøttelse, herunder den nødvendige deling af data ifm. patientbehandling, af opgaveflytningen.
4.2.3.2. Samarbejde på tværs af sektorgrænser
Danske Regioner, Dansk Erhverv og Dansk Sygeplejeråd (DSR) bemærker, at det er vigtigt at sikre, at rele-
vante data og information kan deles på tværs af regioner og kommuner samt evt. leverandører, så man
undgår uhensigtsmæssige overgange i borgerens forløb.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der i etableringen af Digital Sundhed Danmark, som
får en central rolle i at udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og infrastruktur på sundhedsområdet, er
en opmærksomhed på at tilrettelægge tilbud, så en bred skare af leverandører kan bidrage til centerets
løsninger.
Ministeriet vil endvidere tage initiativ til, at parterne drøfter, hvordan der sikres tilstrækkelig digital under-
støttelse af opgaveflytningen. Det bemærkes desuden, at det i Forårsaftalen 2025 om implementering af
sundhedsreformen indgår, at det er afgørende at sikre et godt og effektivt samspil også på tværs af de
ændrede grænser, der fremadrettet vil være mellem kommuners og regioners ansvarsområder, f.eks. i for-
hold til kommunale og regionale sygeplejeopgaver.
4.2.4. Ansatte og proces for deling
FOA bemærker, at der skal initieres tryghedsskabende foranstaltninger for at undgå unødvendig bekym-
ring og utryghed for medarbejderne, herunder social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjæl-
pere. FOA opfordrer til, at medarbejderne som berøres af opgaveflytningen orienteres og involveres tid-
ligt i forløbene, og at der skabes mest mulig transparens omkring opgaveflytningen.
Danske Fysioterapeuter bemærker, at medlemmer henvender sig og spørger til ansættelsesretlige og øv-
rige ændringer forbundet med flytningen af opgaver fra kommuner til regioner. Danske Fysioterapeuter
opfordrer til klare og tydelige rammer for opgaveflytningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at rammerne for delingsprocessen, herunder de ansat-
tes rettigheder i forbindelse med overførsel af opgaver fra kommuner til regioner, reguleres i lov om over-
gangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven). Overførslen af den ansatte vil skulle ske i overens-
stemmelse med virksomhedsoverdragelseslovens regler, og de ansatte og de ansattes organisationer vil
skulle inddrages i processen.
Kommunalt ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til opgaver, der overføres til ved-
kommende region, overføres til regionen, medmindre region og kommune har indgået aftale om ikke at
overtage den ansatte, jf. nærmere overgangslovens § 142. Ansatte, der overføres, har ret til at blive hørt
inden overførelsen, og repræsentanter for de ansatte i kommuner og regioner har ret til at blive informe-
ret om delingsprocessen og overførslerne, jf. nærmere overgangslovens § 156. Ministeriet vil derfor gå i
Side 10
dialog med KL og Danske Regioner om, hvordan der skabes mest mulig transparens om processen for
medarbejderne.
KL bemærker, at teksten om aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte bør konsekvensrettes i for-
hold til lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven), hvor det fremgår, at det er akti-
ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der ”helt overvejende eller udelukkende” er knyttet til den
sundhedsopgave, der overføres, som udgangspunkt overføres til den myndighed, der modtager opgaven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget er justeret, således at det flugter med
lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven).
4.2.5. Eftersyn af befordringsreglerne og befordring ifm. opgaveflytningen
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Hjernesagen, Kræftens Bekæmpelse,
SIND og Ældre Sagen bemærker vigtigheden af, at der skabes mere enkle og klare regler for befordring, da
reglerne i dag er for komplekse og uigennemskuelige borgere og patienter. De finder det derfor positivt,
at der som led i sundhedsreformen skal gennemføres et generelt eftersyn af befordringsreglerne i sund-
hedsloven. Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd og KL bemærker desuden, at det som led
i eftersynet bør sikres, at sundheds- og omsorgspladser er omfattet, så borgere ikke pålægges udgifter.
Danske Regioner bemærker desuden, at det fremstår uklart hvilken myndighed, der skal betale for udgif-
ter til transport ifm. genoptræning. KL, Varde Kommune og Ældre Sagen bemærker, at regionerne bør
være ansvarlige for befordring eller befordringsgodtgørelse til de tilbud, der flyttes fra kommuner til regi-
oner, herunder den specialiserede rehabilitering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker for så vidt angår befordring eller befordringsgodtgørelse til
den del af genoptræningsområdet, som indgår i opgaveflytningen, at der med lovforslaget foreslås, at det
fortsat er kommunerne, der finansierer befordringen uanset opgaveflytningen. Dette svarer til gældende
ret, hvor kommunerne varetager befordring til indsatser uden for sygehusene. Ligeledes finansierer kom-
munerne også befordring til den del af genoptræningsindsatsen, der allerede i dag foregår hos regionerne.
På baggrund af høringssvarene er det i lovforslagets bemærkninger præciseret, at kommunerne fortsat vil
have ansvaret for også at yde befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning på specialiseret
niveau, der foregår på sygehus.
Ministeriet bemærker desuden, at det blandt andet fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024 og af det
regionale samarbejdsprogram, at der skal gennemføres et eftersyn af reglerne om befordring og befor-
dringsgodtgørelse i sundhedsloven.
Ministeriet kan i øvrigt henvise til, at det fremgår af Aftalen om regionernes økonomi for 2026, at Danske
Regioner på baggrund af erfaringerne med de nuværende regler foreslår, hvordan reglerne kan tilpasses
inden for den nuværende økonomiske ramme med henblik på, at parterne kan aftale en konkret model.
Det fremgår endvidere, at forslaget og modellen skal ses i sammenhæng med befordring til og fra de kom-
mende regionale sundheds- og omsorgspladser.
Side 11
4.3. Kvalitetsstandarder
4.3.1. Implementering af kvalitetsstandarder
Danske Patienter, Dansk Erhverv, Kræftens Bekæmpelse og Sundhed Danmark støtter muligheden for at
fastsætte kvalitetsstandarder for sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen og understreger samtidig
vigtigheden af, at kvalitetsstandarder udarbejdes i samarbejde med relevante aktører, herunder private
sundhedsvirksomheder, patient- og pårørendeforeningerne samt andre private- og ikke-offentlige aktø-
rer. Dansk Erhverv understreger i den forbindelse, at krav til dokumentation og opfølgning bør være pro-
portionale og ensartede på tværs af driftsformer.
FOA bemærker, at det er vigtigt, at FOA’s medlemmer medtænkes i forhold til de kompetencer, der efter-
spørges med de kommende kvalitetsstandarder.
Kræftens Bekæmpelse finder det uklart, hvordan kommende kvalitetsstandarder bliver revideret eller ud-
formet.
Varde Kommune ønsker det skrevet tydeligt frem i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder, at rammerne
og indhold for regionernes forpligtelse til sparring og rådgivning i forbindelse med udførelsen af den kom-
munale opgavevaretagelse skal aftales mellem kommuner og regioner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsen står for at udarbejde kvalitets-
standarder med inddragelse af relevante aktører, herunder kommuner og regioner.
Sundhedsrådene vil desuden få en rolle i forhold til implementeringen af kvalitetsstandarder som led i
sundhedsrådenes umiddelbare forvaltning af regionens sundhedsopgaver inden for sundhedsrådenes geo-
grafiske områder, herunder at have fokus på at sikre ensartet implementering.
Ministeriet kan oplyse, at kvalitetsstandarder bl.a. kan indeholde krav og anbefalinger til en pågældende
indsats, herunder f.eks. nærmere om faglige indsatser og tilrettelæggelse, tilgængelighed, kapacitet og
organisering, kompetencer og uddannelse samt vedligehold heraf, kvalitetssikring og registrering, monito-
rering, samarbejde mellem sektorer og med andre aktører, myndighedsansvar samt rådgivning.
KL understreger, at kommunerne skal kompenseres for de omkostninger, kommuner påføres i situatio-
ner, hvor nationale kvalitetsstandarder stiller krav til den kommunale opgavevaretagelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til høringsnotatets afsnit 4.7.5 om kvalitetsstandarder i sund-
hedsrådene og 4.8.6 om statsligt tilskud til regionerne målrettet løft af kommunale sundhedsindsatser,
herunder minimumsrammer til sundhedsrådene. Ministeriet henviser desuden til lovforslagets bemærknin-
ger, hvor det bl.a. fremgår, at omfanget af de mulige økonomiske og administrative konsekvenser vil af-
hænge af indholdet i de udstedte kvalitetsstandarder, hvis indhold og økonomi vil blive drøftet med kom-
muner og regioner.
4.3.2. Indhold i kvalitetsstandarder
Danmarks Apotekerforening og Dansk Sygeplejeråd påpeger, at der i kvalitetsstandarder bør indføres krav
om kompetenceniveau, bl.a. kompetencer i forhold til f.eks. medicinhåndtering. Danske Bioanalytikere og
Sundhed Danmark mener, at kvalitetsstandarder bør gå på tværs af sektorer for at sikre ensartet kvalitet.
Dansk Selskab for Infektionsmedicin anbefaler kvalitetsstandarder for intravenøs og kompleks antibiotika-
behandling i hjemmet, herunder nærmere om det faglige indhold.
Danske Fysioterapeuter foreslår, at det tydeliggøres i fremadrettede kvalitetsstandarder og anbefalinger,
at ”patientuddannelse” og ”patientrettet forebyggelse” er sundhedsfaglige ydelser, som bør journalføres.
Side 12
Danske Regioner fremhæver, at henvisningspraksis bør indgå i kommende kvalitetsstandarder.
Ergoterapeutforeningen anbefaler, at kvalitetsstandarder i nærsundhedsplaner tager højde for, at patien-
ten ikke falder ”mellem to stole” i forhold til kvaliteten af rehabilitering og genoptræningsindsatser bredt
set.
Varde Kommune mener, at det kan være hensigtsmæssigt at lave kvalitetsstandarder til kommunerne
vedrørende borgere i risiko for eller med symptomer på kronisk sygdom henset til sammenhængen mel-
lem den borgerrettede og patientrettede forebyggelse.
Ældre Sagen opfordrer til, at der også kommer kvalitetsstandarder med krav til ernæringsindsats, hjem-
mebehandlingsteams og sundheds- og omsorgspladser samt andre midlertidige pladser, der fortsat måtte
være i praksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med kvalitets-
standarder. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at
Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at udarbejde kommende kvalitetsstandarder med inddragelse af rele-
vante aktører. De eksisterende kvalitetsstandarder for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom
omfatter også delvist den borgerettede forebyggelse.
Ministeriet bemærker desuden, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt kvalitetsstandarder
for hhv. almen sygepleje og basal palliation og sundheds- og omsorgspladserne. Det fremgår ligeledes af
lovforslagets bemærkninger, at Sundhedsstyrelsen forsat vil skulle rådgive ministeren om konkrete sund-
hedsopgaver, som fremadrettet kan løses mere hensigtsmæssigt inden for det nære sundhedsvæsen. Be-
mærkningerne giver ikke anledning til at ændre i lovforslaget.
KL mener ikke, at der bør kunne stilles krav om øvrige kommunale genoptræningstilbud efter anden lov-
givning i regionale kvalitetsstandarder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt heri. Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at der ikke
kan stilles krav til indsatser efter anden lovgivning end sundhedsloven.
4.3.3. Bindende krav i kvalitetsstandarder
Danske Patienter, Diabetesforeningen, Lungeforeningen og Ældre Sagen ser positivt på, at kvalitetsstandar-
der vil blive et redskab til bl.a. at sikre ensartet kvalitet på tværs i landet, men at hele eller flere dele af
kvalitetsstandarderne bliver bindende for at udligne kvalitetsforskelle på tværs af landet. Danske Patienter
anbefaler, at kvalitetsstandarder for pladserne gøres obligatorisk med bindende nationale krav til f.eks.
sundhedsfagligt indhold, udstyr og kapacitet.
Dansk Erhverv er positive overfor bibeholdelsen af kvalitetsstandarder i den nye lovgivning og støtter, at
kvalitetsstandarderne får karakter af egentlige krav.
Kræftens Bekæmpelse støtter op om kvalitetsstandarder bestående af en blanding af bindende krav og en
række ikke-bindende anbefalinger, men det er afgørende, at balancen mellem bindende krav og lokalt
implementerede anbefalinger ikke fører til for uensartet implementering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at kvalitetsstandarder består af både bindende krav
samt anbefalinger til indsatsen. Kombinationen af både krav og anbefalinger sikrer en helhedsorienteret
og smidig tilgang i kvalitetsstandarderne til opgaveløsningen, herunder at kvalitetsstandarderne også kan
indeholde anbefalinger i forhold til praksis på andre lovområder, hvilke der ikke kan stilles krav til efter
sundhedsloven og bestemmelsen om kvalitetsstandarder. Der henvises desuden til høringsnotatets afsnit
4.9 om regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver.
Side 13
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse påpeger, at der bør opstilles nationale indikatorer for kvalitet,
herunder også den borger-/patientoplevede, så det bliver muligt at følge både effekt og oplevelse – f.eks.
i forhold til funktionsevne, livskvalitet og tilfredshed blandt kræftpatienter i genoptræningsforløb.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsens udvikling af konkrete kvalitets-
standarder bl.a. kan omfatte krav og anbefalinger til kvalitetssikring og registrering/monitorering heraf.
Dette også i takt med, at der udvikles bedre data for det nære sundhedsvæsen, således at det på sigt vil
være muligt at monitorere efterlevelse af kravene. Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser desuden til
høringsnotatets afsnit 4.1.3 om generel evaluering og monitorering af Aftale om sundhedsreform 2024.
4.4. Patientrettet forebyggelse
Danske Regioner finder det positivt, at det fremgår, at regionerne har visitationsretten, men at det også
tydeligt bør fremgå, at regionerne har myndighedsansvaret for den afklarende samtale. Teksten om den
afklarende samtale kan med fordel suppleres med teksten fra forårsaftalen. I forhold til henvisning, kan
det med fordel også beskrives yderligere i de kommende kvalitetsstandarder, hvornår der kan henvises,
hvem der kan henvise, og hvilke tilbud der kræver en henvisning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret bemærkningerne på tværs af lovforslaget for at tydelig-
gøre regionernes myndighedsansvar til de nye opgaver, som regionerne overtager fra kommunerne.
De nærmere rammer for den afklarende samtale i forbindelse med tildeling af patientrettede forebyggel-
sestilbud fremgår af kvalitetsstandarderne for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, og mi-
nisteriet vurderer derfor ikke, at der er behov for at uddybe dette i lovforslaget. Kvalitetsstandarderne skal
revideres i forbindelse med opgaveflytningen, og Danske Regioner vil blive inddraget i processen.
Dansk Erhverv bemærker, at kommunerne siden 2007 har haft ansvaret for sundhedsfremmende og fore-
byggende tilbud, men at uklar lovgivning har resulteret i varierende forebyggelsesindsatser. Dansk Er-
hverv konstaterer, at man med den foreslåede lovgivning ændrer i strukturerne omkring det, men for nu-
værende ikke i hjemmelsgrundlaget for den borgerrettede forebyggelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den kommende folkesundhedslov skal styrke den
strukturelle forebyggelse i kommunerne. Loven vil forpligte kommunerne til at arbejde systematisk og på
tværs af velfærdsområder med at forbedre folkesundheden, styrke den borgerrettede forebyggelse og
mindske ulighed i sundhed. Lovforslaget forventes fremsat i 2026. Lovgivningen forventes at træde i kraft
den 1. januar 2027.
KL mener, at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at det primære formål med patientrettet forebyggel-
ses er at give borgerne redskaber til bedre at håndtere deres sygdom, herunder forebygge udvikling og
forværring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det i lovforslagets bemærkninger er blevet uddybet,
at formålet med patientrettet forebyggelse bl.a. er at give borgeren indsigt, redskaber og tro på egne ev-
ner, som over tid kan føre til bedre håndtering af livet med sygdom.
KL bemærker endvidere, at det uklart, hvem der skal assistere med tilbud om transport for de borgere,
der måtte have behov herfor. KL peger desuden på, at der i højere grad tænkes i differentiering af tilbud,
samt at digitale og hybride løsninger, som kan understøtte nærhed, fleksibilitet og tilgængelighed, særligt
i områder, hvor regionernes tilbud medfører lang transporttid.
Side 14
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de gældende regler for befordring og befordrings-
godtgørelse ikke omfatter befordring/befordringsgodtgørelse til patientrettet forebyggelse. Ministeriet
bemærker videre, at der skal gennemføres et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgø-
relse i sundhedsloven med fokus på, at reglerne skal være mere gennemskuelige.
Ministeriet vurderer ikke, at der er behov for at fremhæve i lovforslaget, at digitale løsninger kan under-
støtte en differentiering af de patientrettede forebyggelsestilbud, da dette allerede fremgår af kvalitet-
standarderne for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom.
4.4.1. Sammenhæng med civilsamfundsindsatser og andre aktører
Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Danske Patienter, Hjerteforeningen og KL peger på vigtigheden af at ind-
drage civilsamfundet systematisk og skabe brobygning til indsatser i civilsamfundet som led i indsatsen for
patientrettet forebyggelse.
KL påpeger at det bør fremgå, at regionerne i deres forvaltning af den patientrettede forebyggelse aktivt
skal samarbejde og understøtte sammenhængen til kommunale velfærdsindsatser.
Sundhed Danmark opfordrer til, at private sundhedsaktører såsom privathospitaler og private fysiotera-
peutiske klinikker med ydernummer inkluderes i den patientrettede forebyggelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at sam-
arbejdet mellem sundhedsvæsen, pårørende, civilsamfund og den enkeltes sociale- og beskæftigelsesret-
tede forhold spiller en væsentlig rolle for en velfungerende patientrettet forebyggelse. Tilbuddene skal
tage udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål for hverdagslivet, ligesom at der skal tages højde for
en efterfølgende videreførelse af indsatser forankret i civilsamfundet.
Ministeriet bemærker desuden, at lovforslaget gør det muligt for kommuner og regioner at indgå horison-
tale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen efter afsnit IX i sundhedsloven, her-
under patientrettet forebyggelse. Den mulighed for samarbejde mellem myndigheder rykker ikke ved den
adgang, som regioner og kommuner har til at anvende private aktører i opgaveløsningen, jf. ministeriets
bemærkning til Dansk Industris bemærkning ovenfor.
4.4.2. Geografisk tilgængelighed
Danske Regioner ønsker en ændret formulering af lovforslagets bemærkninger om den geografiske til-
gængelighed af patientrettede forebyggelsestilbud, da formuleringen ifølge Danske Regioner ikke stem-
mer overens med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen eller Aftale om sundheds-
reform 2024, og da er op til regionerne at vurdere, i hvilket omfang det er nødvendigt at samle tilbud
geografisk af hensyn til den faglige kvalitet og bæredygtighed.
KL og Kræftens Bekæmpelse peger på, at ønsket om et mere lige og nært sundhedsvæsen bør afspejle sig i
den geografiske placering af de forebyggende indsatser og vurderer, at geografisk tilgængelighed, herun-
der kort afstand, har afgørende betydning for borgernes deltagelse i forebyggende tilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at hensy-
net til geografisk fordeling og tilgængelighed gælder særligt de sundhedstilbud af almen karakter, hvor
det er et væsentligt element i at sikre høj kvalitet til borgerne, at tilbuddene er let tilgængelige. Ligesom
det fremgår eksplicit i forhold til den patientrettede forebyggelse, at geografisk nærhed, tilgængelighed og
nem adgang til forebyggelsestilbuddene er centralt for den fremtidige organisering af den patientrettede
forebyggelse.
Side 15
Det bemærkes desuden, at det med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen blev af-
talt med KL og Danske Regioner, at der som udgangspunkt skal forefindes patientrettede forebyggelsestil-
bud i alle kommuner, med mindre hensyn til faglig og organisatorisk bæredygtighed tilsiger andet. Mini-
steriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger.
4.4.3. Målgruppe- og opgavebeskrivelse
Danske Patienter, Danske Regioner, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Varde Kommune mener,
at afgrænsningen af patientrettet og borgerrettet forebyggelse er uklar, og der kan opstå usikkerhed om-
kring håndteringen af visse målgrupper. Der peges bl.a. på, at der en risiko for, at nogle patienter falder
mellem to stole, hvis ikke det tydeliggøres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsen har tilkendegivet, at i forbindelse
med revideringen af kvalitetsstandarderne for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom vil af-
grænsningen mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse og målgrupperne herfor blive yderligere
tydeliggjort heri.
Danske Regioner efterspørger tydelig skelnen mellem definition og beskrivelse af patientrettet forebyg-
gelse efter lovens § 119, stk. 3, og patientrettet forebyggelse efter lovens § 119, stk. 4.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at rammerne for § 119, stk. 4, ikke ændres med lov-
forslaget. Ministeriet har præciseret dette i lovforslagets bemærkninger.
Danske Patienter og Hjernesagen ønsker at udvide listen over eksempler på målgrupper, der er nævnt
som eksempler på relevante patientgrupper i regi af patientrettet forebyggelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de oplistede målgrupper er eksempler, og at listen
ikke er udtømmende. Ministeriet bemærker endvidere, at der er lagt vægt på målgrupper, som typisk ind-
går i de eksisterende patientrettede forebyggelsestilbud i kommuner, og at regionerne fortsat er ansvar-
lige for patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. efter § 119, stk. 4, hvor
nogle målgrupper også kan modtage patientrettede forebyggelsestilbud.
Varde Kommune mener ikke, at det fremstår tydeligt, hvordan somatikken og psykiatrien skal samtænkes,
f.eks. hvad patientrettet forebyggelse er i forhold til psykisk sygdom.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at integrationen af somatik og psykiatri er et hovedfo-
kus i sundhedsreformen, herunder i sundhedsrådenes arbejde med at sikre sammenhæng i de nære tilbud.
Ministeriet bemærker desuden, at sundhedslovens bestemmelser omfatter patienter med både psykiske
og somatiske sygdomme, og der ikke med lovforslaget sker en ændring af målgruppen for patientrettet
forebyggelse, som også kan omfatte patienter med psykiske lidelser i lighed med gældende ret. Bemærk-
ningen har således ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
4.5. Kommunal sygepleje og regional akutsygepleje
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til organiseringen af akutsygeplejen i vagt-
tid. Danske Regioner mener, at det med fordel kan tydeliggøres i bemærkningerne, at regionerne har mu-
lighed for at tilrettelægge indsatsen under hensyntagen til de ofte begrænsede personaleressourcer uden
for almindelig arbejdstid.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det bør præciseres, hvordan regionerne vil sikre geografisk tilgænge-
lighed i praksis, herunder om den udekørende funktion fortsat dækker hele regionen – også i yderområ-
der, hvor behovet for nærhed er særligt udtalt.
Side 16
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det i lovforslagets bemærkninger er blevet uddybet,
at det er centralt for organiseringen af akutsygeplejen, at indsatserne leveres i alle dele af landet med
geografisk nærhed, stor tilgængelighed og i samarbejde med eller som en del af det øvrige akutberedskab,
f.eks. ambulancetjeneste, lægevagt/akuttelefoner og det almenmedicinske tilbud samt den kommunale
sygepleje. De yderligere faglige krav til indsatsen vil blive fastlagt i kvalitetsstandarden.
KL noterer sig, at kommunerne med overdragelsen af akutsygeplejen til regionerne ikke skal understøtte
samarbejdspartnere i almen praksis, lægevagt/1813 m.v. i forhold til patienter med akutte behov henset
til, at ansvaret for den akut syge patient forankres i regionerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der ikke med lovforslaget stilles krav til den kommu-
nale sygepleje, men at der med Aftale om sundhedsreform 2024 og Forårsaftale 2025 om implementering
af sundhedsreformen er aftalt, at der skal udvikles nye kvalitetsstandarder for den kommunale sygepleje.
Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at udvikle nye krav og anbefalinger til den kommunale sygepleje, der
bl.a. kan omfatte faglige indsatser og tilrettelæggelse samt samarbejde mellem sektorer og med andre
aktører. Relevante parter såsom KL vil blive inddraget i processen.
Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd (DSR) fremhæver begge koblingen til det kommende arbejde med
etablering af hjemmebehandlingsteams, der også har nær tilknytning til akutsygeplejen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget alene fastlægger rammerne for den
kommunale sygepleje og regionale akutsygepleje. De nærmere rammer for etableringen af de nye hjem-
mebehandlingsteams vil forventeligt indgå i den planlagte aftale i foråret 2026 om implementering af
sundhedsreformen mellem regeringen, Danske Regioner og KL.
4.5.1. Sektorovergange, organisering og ansvar
Dansk Erhverv bemærker, at arbejdet med at flytte ansvaret for akutsygeplejen pågår samtidig med im-
plementeringen af helhedsplejen, og opfordrer til dialog på tværs, så helhedsplejen implementeres hen-
sigtsmæssigt.
Danske Regioner bemærker, at der anvendes forskellige formuleringer om, hvem der har ansvaret for or-
ganisering og koordinering af akutsygeplejen. Danske Regioner anbefaler, at det tydeligt præciseres, at
det er regionen, der har det overordnede ansvar for organisering og koordinering af akutsygeplejen pba.
drøftelse i sundhedsrådene.
KL bemærker, at udviklingen af helhedsplejen og modellen for integration af kommunale sygeplejeydelser
i ældreloven skal bygge videre på de eksisterende praksisser og styrke det tætte samarbejde, herunder så
organisatoriske ændringer ikke utilsigtet svækker eksisterende velfungerende tværfagligt samarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret lovforslagets bemærkninger og bemærker derudover, at
spørgsmål relateret til helhedsplejen adresseres i senere lovforslag, der udmønter Aftale om sundhedsre-
form 2024.
4.5.2. Snitflader og ansvarsfordeling
Danske Regioner, KL og Varde Kommune bemærker, at der i det kommende arbejde med at udvikle kvali-
tetsstandarder for den kommunale sygepleje er behov for at tydeliggøre snitflader og ansvarsfordeling
mellem akutsygepleje og kommunal sygepleje.
Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne bemærker, at begrebet almen kommunal sygepleje an-
vendes, uden at det er defineret hvad almen kommunal sygepleje er og opfordrer til, at det kommende
arbejde med at opdatere bekendtgørelser, vejledninger m.v. samt udarbejde en ny kvalitetsstandard for
Side 17
kommunal sygepleje vil blive prioriteret, så kommunerne får en klar ramme at drøfte kommunal sygepleje
ud fra.
Danske Ældreråd, Dansk Sygeplejeråd og KL har opfordret til, at betegnelsen ’almen kommunal sygepleje’
erstattes af ´kommunal sygepleje´, som er den nuværende betegnelse. Dette henset til, at de anser be-
tegnelsen almen som misvisende i forhold til de opgaver, den kommunale sygepleje kommer til at løfte
fremadrettet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig opfordringer til det videre arbejde med kvalitetsstandarder.
Ministeriet henviser til, at de nærmere regler og faglige indhold, herunder rammer for opgavedelingen
mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen vil blive udmøntet i efterfølgende bekendtgørelser,
kvalitetsstandarder og vejledninger som beskrevet i lovforslagets bemærkninger. Sundhedsstyrelsen vil få
til opgave at revidere eksisterende kvalitetsstandarder samt udarbejde nye kvalitetsstandarder for kom-
munal sygepleje med inddragelse af relevante aktører.
Ministeriet har justeret lovforslagets lovtekst og bemærkninger, således at det i den foreslåede ændring til
sundhedslovens § 138 fremgår, at kommunerne fremadrettet vil have ansvaret for den ´kommunale syge-
pleje´ frem for at anvende begrebet ´almen kommunal sygepleje´.
4.5.3. Rådgivning og sparring på tværs
Danske Ældreråd, Dansk Sygeplejeråd, FOA, KL, Kræftens Bekæmpelse, Sjældne Diagnoser og Ældre Sagen
bemærker, at det er afgørende, at der fremover er et tæt samarbejde mellem den kommunale sygepleje
og den regionale akutsygepleje, herunder at det sikres, at akutsygeplejen er let tilgængelig for den kom-
munale sygepleje i forhold til at yde faglig støtte, samt at akutsygeplejen forpligtes til at understøtte den
kommunale sygepleje gennem rådgivning og sparring.
FOA er bekymret for, at flytningen af akutsygeplejen vil påvirke de kommunalt ansattes mulighed for at få
faglig rådgivning og sparring, og at tilblivelsen af en ny sektorovergang vil skabe mere dokumentation og
øge behovet for koordination på tværs af sektorer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i behovet for et tæt samarbejde mellem den kommunale syge-
pleje og den regionale akutsygepleje. Det fremgår af lovforslagets lovtekst og bemærkninger, at regio-
nerne vil blive forpligtede til at tilbyde rådgivning og sparring til kommunerne for at sikre, at medarbej-
derne i den kommunale sygepleje vil kunne få nødvendig, faglig hjælp. Bemærkningerne giver således ikke
anledning til ændringer i lovforslaget. Ministeriet henviser til, at de nærmere regler og faglige indhold, her-
under rammer for opgavedelingen mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen vil blive udmøntet
i efterfølgende bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vejledninger som beskrevet i lovforslagets be-
mærkninger.
4.5.4. Visitation og tilgængelighed
Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det er vigtigt med tydelige og ensartede hen-
visnings- og visitationskriterier til akutsygeplejen for at sikre klare retningslinjer, samt undgå unødige visi-
tationsbarrierer mellem den kommunale sygepleje og regionale akutsygepleje. KL bemærker, at det er
uklart, hvem der kan visitere til indsatser i den regionale akutsygepleje, og Fagligt Selskab for Sygeplejer-
sker i Kommunerne påpeger ligeledes, at det er ærgerligt, hvis regional akutsygepleje kun kan ydes efter
lægehenvisning. Samtidig understøtter det forbeholdte virksomhedsområde, at sygeplejersker kan handle
selvstændigt. Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne håber derfor, at ændringen i lovgivningen
fortsat understøtter den tilgængelighed og kontaktflade, som kommunerne har i dag.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at en fremtidig organisering af akutsygeplejen skal favne alle relevante
målgrupper. For at sikre lighed i adgang mener Kræftens Bekæmpelse derfor, at målgruppebeskrivelserne
bør udformes bredt.
Side 18
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har uddybet lovforslagets bemærkninger i forhold til, hvornår regionsrå-
det og kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for tildeling af relevante sygeplejefaglige indsatser for hen-
holdsvis regional akutsygepleje og kommunal sygepleje.
Ministeriet kan desuden oplyse, at regionen således vil have ansvaret for at tildele akutsygepleje til perso-
ner med ophold i regionen, uafhængigt af boform. Som følge af lovforslaget vil der være behov for forny-
ede beskrivelser af arbejdsgange, herunder praksis for henvisning og tildeling. Ministeriet henviser til, at
de nærmere regler og indhold, herunder rammer for opgavedelingen mellem den kommunale sygepleje og
akutsygeplejen vil blive udmøntet i efterfølgende bekendtgørelser, kvalitetsstandarder og vejledninger
som beskrevet i lovforslagets bemærkninger.
4.6. Genoptræning
4.6.1. Målgruppeafklaring og -definition
Danske Regioner, Dansk Selskab for Neurorehabilitering, KL og Kræftens Bekæmpelse mener, at det i lov-
forslaget bør fremgå, at målgruppen for almen genoptræning skal præciseres og opdateres, da de mest
specialiserede dele skal flyttes til rehabilitering på specialiseret niveau. Derudover bør det fremgå, hvor-
dan målgrupperne og krav til indhold i de forskellige niveauer af genoptræning vil blive defineret og præ-
ciseret som led i opgaveflytningen for at sikre ensartet kvalitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har præciseret i lovforslaget, at målgruppen for almen genoptræning vil
blive opdateret som led i Sundhedsstyrelsens arbejde med at revidere vejledningen. Det fremgår endvidere
af lovforslaget, at som led i opgaveflytningen vil Sundhedsstyrelsen bl.a. opdatere beskrivelsen og kriteri-
erne for de forskellige niveauer af genoptræning, herunder præcisere den faglige afgrænsning af bl.a. mål-
grupperne. Dette skal medvirke til en mere ensartet henvisningspraksis, når det efterfølgende omsættes til
lokale retningslinjer. Sundhedsstyrelsen vil desuden gå i dialog med relevante parter om den lokale imple-
mentering.
Forenede Care mener, at § 140 om genoptræning skal opdeles i modulopbyggede forløb, der gør det mu-
ligt at navigere i komplekse forløb med gennemsigtig finansiering og ansvar, sikrer helhedsrehabilitering,
glidende overgange og tværfaglighed og tager højde for individuelle behov og progression.
Varde Kommune undrer sig over, at vederlagsfri almen genoptræning kobles til sygeplejeparagrafferne,
fordi følgende er indsat i kapitel 39: ”§ 139 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri almen genop-
træning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræ-
ning, jf. § 84 om genoptræningsplaner, jf. dog § 118 d, stk. 2.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget ikke ændrer på de faglige rammer for
genoptræningsindsatser efter sundhedsloven. Derudover vil nærmere regler og indhold i sundhedsydel-
serne blive udmøntet i opdatering af bl.a. bekendtgørelser, og Sundhedsstyrelsen skal revidere vejlednin-
gen om genoptræning. Det vil bl.a. kunne omsættes til lokale målgruppespecifikke retningslinjer i forhold
til specifikke forløb.
Ministeriet kan oplyse, at den foreslåede bestemmelse § 139 a ikke vedrører sygepleje efter §§ 138 og
139, og at den nye nummerering af § 139 a alene er af lovtekniske hensyn.
4.6.2. Genoptræningsplaner
Danske Fysioterapeuter foreslår en tilføjelse i lovforslaget om, at regionsrådet tilbyder en genoptrænings-
plan til patienter, der har et terapeutfagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning
fra sygehus, og dermed ikke kun et lægefagligt begrundet behov.
Side 19
Danske Fysioterapeuter og Kræftens Bekæmpelse mener, at det er vigtigt, at overlevering af genoptræ-
ningsplaner gøres smidigt og med fleksible overgange for borgerne, samt at der bl.a. kan udvikles ramme-
aftaler og retningslinjer for samarbejdet.
Kost og Ernæringsforbundet mener, at en genoptræningsplan skal følges af krav om en ernæringsplan.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de eksisterende rammer for genoptræning viderefø-
res med lovforslaget. Dermed vurderes behovet for genoptræning ud fra en lægefaglig vurdering, ligesom
fysioterapeuter ofte indgår i vurderingen af genoptræningsbehovet hos patienter på sygehuset. Nærings-
behov vil kunne være en del af den samlede vurdering af patienten ifm. udarbejdning af genoptrænings-
planen. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændringer i lovforslaget.
Ministeriet er enigt i, at overlevering af genoptræningsplaner skal gøres smidigt og fleksibelt. Det fremgår
bl.a. af vejledningen om genoptræning, at genoptræningsplanen skal indeholde den tilstrækkelige, fagligt
relevante og nødvendige information vedrørende det fortsatte genoptræningsbehov. Derudover skal Sund-
hedsstyrelsen bl.a. revidere vejledningen om genoptræning, hvilket bl.a. skal understøtte mere ensartet
henvisningspraksis til genoptræning. Det vil efterfølgende skulle omsættes til lokale retningslinjer, og
Sundhedsstyrelsen vil desuden gå i dialog med relevante parter ifm. den lokale implementering.
4.6.3. Ønske om større opgaveflytning af genoptræning
Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter og Hjernesagen rejser en kritik og bekymring i forhold til
Sundhedsstyrelsens faglige arbejde og afgræsningsnotat vedrørende opgaveflytningen af de mest specia-
liserede dele af avanceret genoptræning til rehabilitering på specialiseret niveau, særligt i forhold til om
opgaveflytningen er tilstrækkelig, og om der sikres genoptræningsindsatser i høj kvalitet for alle patienter
med behov for specialiserede indsatser. De påpeger bl.a., at det er lavet på et ufuldstændigt grundlag, og
at der er usikkerhed om afgræsningen af målgruppen, som flyttes fra kommuner til regioner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er vigtigt, at borgere med de mest specialise-
rede genoptræningsbehov modtager de rette genoptræningsindsatser af høj kvalitet. Ministeriet vil derfor
bede Sundhedsstyrelsen igangsætte en afdækning af genoptræningsområdet. Afdækningen vil både bestå
af en kvantitativ og en kvalitativ analyse, som bl.a. skal belyse visitationspraksis, herunder variation på
tværs af landet, målgrupper og forløbenes karakter, med særligt fokus på avanceret genoptræning. Af-
dækningen forventes at kunne være færdig primo 2027 Tidsperspektivet for afdækningen skal ses i sam-
menhæng med, at den kvantitative del af afdækningen vil kræve nationale data om den kommunale gen-
optræningsindsats, som tidligst forventes at være tilgængelig i nationale registre i Sundhedsdatastyrelsen
medio 2026 på baggrund af implementeringen af Fælles Sprog III. Fælles Sprog III er en fælleskommunal
datastandard, som sikrer ensartede nationale data, hvor det bl.a. er muligt at se, hvilke tilstande patien-
terne har, samt hvilke indsatser de får. Indberetningerne på genoptræningsområdet vil også indeholde op-
lysninger om, hvorvidt en indsats bevilges på basalt eller avanceret niveau, hvilket ikke registreres natio-
nalt i dag. Det forventes således at være muligt at få en bedre indsigt i det kommunale genoptræningsom-
råde. På baggrund af afdækningens resultater vil aftalekredsen drøfte relevante mulige tiltag i forhold til
at styrke genoptræningsindsatsen. Det vil f.eks. kunne være ved at indføre forpligtende kvalitetsstandar-
der. Afdækningen skal samtidig danne fagligt grundlag for udvikling af nationale visitationsretningslinjer
til de forskellige niveauer af genoptræning efter sundhedsloven efter udskrivning fra sygehuset for at un-
derstøtte hensigtsmæssig og ensartet henvisningspraksis på tværs af landet.
4.6.4. Samarbejde og koordinering på tværs af sektorer
Danske Regioner, Dansk Erhverv, KL og Varde Kommune påpeger, at koordinering ifm. genoptræning og
andre samtidige indsatser er vigtigt, og at det fremgår uklart af lovforslaget, hvem der har ansvar for
hvilke dele ifm. bl.a. rehabilitering på specialiseret niveau, herunder samspillet med kommunernes indsat-
ser efter anden lovgivning og visitering hertil. Det bemærkes videre, at sundhedsrådenes rolle i forhold til
at sikre sammenhængende forløb kan medføre forskel i kvalitet på tværs af sundhedsrådene.
Side 20
KL ønsker præcision af regionens ansvar for løbende opfølgning på patientens fremskridt og dialog til
kommune, almen praksis og de pårørende. KL finder det uklart, hvem der har ansvaret for at tage hånd
om patienten, hvis vedkommende ikke er klar til at modtage specialiseret rehabilitering, og vedkom-
mende f.eks. ikke kan klare sig i eget hjem.
Hjernesagen opfordrer til en koordinerende funktion ved genoptræning under rehabilitering på specialise-
ret niveau og avanceret niveau, som er forankret i de fremtidige sundhedsråd, og er fælles finansieret af
både kommuner og regioner mhp. at bevare de nuværende hjerneskadekoordinatorer i kommunerne. KL
påpeger desuden, at ikke alle kommuner har en hjerneskadekoordinator, hvilket læsning af lovforslaget
kan give opfattelsen af.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at koordinering ifm. genoptræning og samtidige indsatser ef-
ter anden lovgivning end sundhedsloven er vigtigt. Med lovforslaget videreføres gældende regler om, at
både regioner og kommuner er ansvarlige for koordination og opfølgning ifm. et genoptræningsforløb og
desuden at koordinere i forhold til relevante indsatser efter anden lovgivning. Det kan være relevant for
borgere, hvor genoptræningen f.eks. af sundhedsfaglige hensyn skal opstartes senere, men hvor borgeren
samtidig har behov for andet ophold, fordi vedkommende ikke kan være i eget hjem. Det er også en stor
del af indsatsen, som koordineres i dag. Det fremgår også af eksisterende bekendtgørelser og vejledninger
om genoptræning, som vil blive opdateret, som følge af lovforslaget, herunder i forhold til myndigheder-
nes forpligtelser i forhold til koordinering og sikring af sammenhængene forløb.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at ikke alle kommuner har hjerneskadekoordina-
torer.
Danske Regioner anfører, at lovbemærkningerne tolkes som, at regionerne vil kunne trække på det regio-
nale socialområde til at levere rehabilitering på specialiseret niveau, men finder, at det står uklart og bør
præciseres, at de kan det.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i lighed med Danske Regioner, at det fremgår flere steder af
de relevante dele af lovforslaget, at der kan tilvejebringes tilbud ved at etablere tilbud på egne institutio-
ner eller ved at indgå aftale med et andet regionsråd, kommunalbestyrelse eller private institutioner. Insti-
tutioner henførende til det regionale socialområde såvel som eventuelle regionale institutioner efter anden
lovgivning er således indeholdt heri. Det fremgår dog eksplicit, at hvis en borger har behov for døgndæk-
kende indsatser, kan det ikke foregå på regionernes sundheds- og omsorgspladser.
Dansk Cardiologisk Selskab og Kræftens Bekæmpelse påpeger, at rehabilitering spreder sig over flere para-
graffer i sundhedsloven, hvilket kan skabe uklarhed og føre til udfordringer i forhold til at sikre ensartet
kvalitet i indsatserne og forebygge indlæggelser.
Hjerteforeningen påpeger en bekymring for, hvordan hjerterehabilitering skal varetages fremover, og at
der kan ske sammenhængsproblematikker i forhold til patientrettet forebyggelse og genoptræning efter
sundhedsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der i regi af Kræftplan V igangsættes et projekt,
som bl.a. skal se på, hvordan man kan understøtte en mere systematisk og ensartet henvisningspraksis til
hhv. rehabiliteringstilbud efter § 119 og genoptræning efter § 140 i sundhedsloven. Derudover reviderer
Sundhedsstyrelsen bl.a. vejledningen om genoptræning, som bl.a. skal understøtte en mere ensartet hen-
visningspraksis til genoptræning. Projektet vil have et særligt fokus på kræftområdet.
Side 21
4.6.5. Genoptræning på sundheds- og omsorgspladser
Danske Regioner, Dansk Selskab for Neurorehabilitering, KL og Ældre Sagen finder det uklart, hvordan gen-
optræning skal varetages på de regionale sundheds- og omsorgspladser. Herunder i forhold til håndtering
af genoptræningsplanen, vurdering af behov for basal eller avanceret genoptræning, sikring af en ensar-
tet indsats uanset driftsansvaret, og omfanget af regionens forpligtelse til at tilbyde almen genoptræning
under opholdet. Derudover er der bemærkninger vedrørende overgangen til den efterfølgende kommu-
nale indsats.
Danske Regioner og KL beder om uddybning af, hvor rehabilitering på specialiseret niveau skal tilbydes i
regionalt regi, og om det må være på samme matrikel som en sundheds- og omsorgsplads.
Varde Kommune påpeger, at der ikke fremgår en frist for opstart af genoptræning på en sundheds- og
omsorgsplads.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at genoptræning til bor-
gere, som udskrives med en genoptræningsplan til almen genoptræning, og som har behov for ophold på
en sundheds- og omsorgsplads, vil skulle modtage genoptræningsindsatser svarende til genoptræning ef-
ter den foreslåede § 139 a, og at det er regionen, som varetager genoptræningsindsatsen, så længe bor-
geren har brug for ophold på en plads. Ligeledes har ministeriet præciseret, at regionerne kan oprette
pladser til rehabilitering på specialiseret niveau på samme matrikel som sundheds- og omsorgspladser.
Ministeriet kan derudover oplyse, at genoptræningsindsatsen vil skulle opstartes hurtigst muligt for bor-
gere udskrevet fra sygehuset med en genoptræningsplan efter sundhedslovens § 84, medmindre sund-
hedsfaglige forhold tilsiger en senere opstart.
De nærmere krav til bl.a. genoptræningsindsatsen på pladserne, herunder det sundhedsfaglige indhold og
overgang til kommunen, vil kunne beskrives i de kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og om-
sorgspladserne.
Hjernesagen opfordrer til en undersøgelse og vurdering af, om patienter, som tidligere er opkrævet beta-
ling for ophold på en plads af kommunerne, bør have tilbagebetalt deres egenbetaling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ophold på sundheds- og omsorgspladser vil være
vederlagsfri, hvormed der gøres op med tidligere mulige uklarheder i praksis i forhold til, hvornår der kan
opkræves egenbetaling for et ophold efter sundhedsloven. Det er og vil fortsat være muligt at opkræve
egenbetaling for ophold, der er bevilget som del af serviceloven eller ældreloven.
4.6.6. Inddragelse af private leverandører og frit valg til genoptræning
Dansk Erhverv og Dansk Selskab for Neurorehabilitering opfordrer til at bruge eksisterende privat kapacitet
og den mangeårige viden, der er opbygget på genoptræningsområdet. Det findes uklart, hvordan fremti-
digt samarbejde med private leverandører vil blive og udtrykker bekymring for, om eksisterende videns-
miljøer vil gå tabt og føre til afspecialisering. Dansk Erhverv og Forenede Care opfordrer til, at der med lov-
givningen skal være direkte adgang til private leverandører af genoptræning og skal indskrives som en del
af den primære opgaveløsning frem for, at der er en tidsfrist på syv dage.
Dansk Erhverv konstaterer, at forud for lovforslagets tilblivelse har Sundhedsstyrelsen forsøgt at tilveje-
bringe data om brug af private leverandører på avanceret og specialiseret niveau uden at række ud til de
private leverandører.
Danske Ældreråd, KL og Sundhed Danmark påpeger, at der skal informeres tydeligt og systematisk om bor-
gerens ret til frit valg til genoptræning efter syv dage, og at der igangsættes en indsats for at informere
Side 22
borgerne. KL mener, at kriteriet for frit valg til genoptræning efter syv dage bør skrives mere tydeligt frem
i lovforslaget, når det tilpasses til også at omfatte regionsrådet.
Forenede Care mener, at der bør stilles nationale krav til leverandører af specialiseret neurorehabilitering,
herunder i forhold til kapacitet, helhedsrehabilitering, adgang til fagligheder og dokumentation af effekt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de eksisterende regler for genoptræning videreføres
med lovforslaget, og for at afklare mulige misforståelser vil ministeriet understrege, at der ikke ændres i
gældende regler for brugen af private leverandører udover opgaveflyttet af myndigheds- og finansierings-
ansvaret herfor. Det betyder også, at der ikke sker ændringer for så vidt angår muligheden for at samarbejde
med private leverandører og myndighedernes forpligtelser ifm. genoptræning, som også gælder for private
leverandører, som kan varetage indsatsen på kommuner og regioners vegne efter aftale. Derudover videre-
føres mulighederne for at stille krav til private leverandørers levering af genoptræning samt forpligtelsen til
at informere om frit valg, hvor gældende bekendtgørelser bl.a. opdateres som led i opgaveflytningen.
Ministeriet forventer endvidere, at regioner og kommuner gør brug af den samlede kapacitet i sundheds-
væsenet ifm. varetagelse af genoptræningsindsatserne og retten til frit valg af genoptræning efter syv dage.
Kommuner og regioner vil udover reglerne for frit valg også kunne indgå aftaler med private leverandører
om tilbud om genoptræning inden for de lovgivningsmæssige rammer i udbudsreglerne.
Ministeriet har i sin dialog med Danske Regioner fået tilsagn om, at de også er optagede af, at rehabilitering
på specialiseret niveau skal udføres med solide faglige kompetencer i stærke vidensmiljøer. Danske Regioner
er vidende om, at der gennem mange år er oparbejdet relevante kompetencer hos private leverandører af
rehabilitering på specialiseret niveau. Danske Regioner vil sørge for, at der bliver indgået relevante aftaler,
så det er muligt, at regionerne kan anvende de private tilbud, ligesom regionerne vil gå i dialog med nuvæ-
rende private leverandører for at afdække, hvordan de fortsat kan bidrage til opgaven. Ministeriet vil følge
området og den fremadrettede anvendelse af private leverandører og fortsætte dialogen med Danske Re-
gioner herom.
Ministeriet kan desuden oplyse, at formålet med Sundhedsstyrelsens faglige arbejde var at afdække, hvilke
dele af den mest specialiserede del af avanceret genoptræning, som kan omfattes af opgaveflytningen.
Det har således ikke været formålet med det faglige arbejde at afdække brugen af private leverandører.
4.6.7. Geografisk tilgængelighed
Kræftens Bekæmpelse påpeger at der er en risiko for geografisk ulighed i adgangen til specialiserede til-
bud, og at det er uklart, hvordan både nærhed og tilgængelighed til regionale tilbud vil blive sikret – sær-
ligt for patienter uden bil, netværk eller i yderområder. Der bør derfor være fokus på at sikre geografisk
dækning og tilgængelighed og både patienters ventetid og afstand til tilbud bør monitoreres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at geografisk nærhed er en væsentlig faktor, men at
det med opgaveflytningen for særligt rehabilitering på specialiseret niveau har været et hensyn til faglig
bæredygtighed, hvor det kan være nødvendigt at samle indsatsen for små målgrupper med komplekse be-
hov, så både volumen og kompetenceniveau kan opretholdes, hvilket bl.a. er beskrevet nærmere i lov-
forslagets bemærkninger og har været overvejelsen bag Sundhedsstyrelsens notat om ’Ændret ansvar for
rehabilitering på specialiseret niveau og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret ni-
veau’. Ministeriet bemærker desuden, at de gældende muligheder for befordring og befordringsgodtgø-
relse til genoptræning videreføres med lovforslaget. Ministeriet bemærker videre, at der skal gennemføres
et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse i sundhedsloven med fokus på, at reg-
lerne skal være mere gennemskuelige.
4.7. Sundheds- og omsorgspladser
Danske Regioner og KL bemærker, at forårsaftalen skal afspejles tydeligere i lovforslagets del om etable-
ring af sundheds- og omsorgspladser, herunder bl.a. i forhold til målgruppe, principper for visitationen og
Side 23
formålet med det rehabiliterende sigte. Danske Regioner påpeger bl.a., at det bør fremgå, at borgere
med et primært behov for palliation ikke er i målgruppen. KL finder desuden, at der lægges for stor vægt
på at skabe sammenhæng til sygehusindsatserne frem for overgangen til eget hjem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslagets bemærkninger er justeret med henblik
på i højere grad at afspejle Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen i forhold til sund-
heds- og omsorgspladser. Herunder i forhold til målgruppe og principper for kommende visitations- og af-
slutningskriterier. Det er bl.a. præciseret i overensstemmelse med forårsaftalen, at det primære kriterium
for tildeling af ophold vil være behovet for sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller be-
handling og genoptræning. Basal palliation udgør i sig selv ikke et sådant kriterium, men en basal palliativ
indsats forventes ofte at indgå som en del af et samlet forløb.
I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024 fremgår det fortsat af lovforslagets bemærknin-
ger, at etableringen af sundheds- og omsorgspladserne bl.a. skal skabe mere sammenhæng til sygehusind-
satserne. Hensigten er f.eks. at sikre, at sundhedsfaglige medarbejdere på pladserne har let adgang til
rådgivning og sparring fra relevante specialister på sygehusene.
4.7.1. Visitation til sundheds- og omsorgspladser
Danske Patienter bemærker, at princippet om, at borgere i målgruppen for ophold på sundheds- og om-
sorgspladser har behov for lægefaglige kompetencer, er for restriktiv. Der bør også være opmærksomhed
på snitfladen mellem sundheds- og omsorgspladserne og kommunale midlertidige pladser i implemente-
ringen.
Danske Regioner efterspørger præcisering af, at en region og kommune skal kunne visitere og tildele op-
hold på sundheds- og omsorgspladser samtidigt. Derudover påpeger Danske Regioner, at der i forhold til
målgruppen ikke bør skelnes mellem udskrivning fra hhv. psykiatrisk eller somatisk sygehusafdeling.
Kirkens Korshær påpeger en risiko for, at udsatte borgere afskæres fra adgang til sundheds- og omsorgs-
pladserne, da det kan være vanskeligt at vurdere, om gruppen tilhører målgruppen. Der påpeges også ri-
siko for, at udsatte borgeres sundhedsfaglige behov ikke vurderes som komplekse, på trods af behov for
lægefaglig støtte i lyset af deres samlede situation.
KL bemærker, at ophold på sundheds- og omsorgspladser også kan tilskrives andre årsager end alene be-
hov for tæt adgang til lægelige kompetencer f.eks. hensyn til organisatorisk bæredygtighed.
Varde Kommune finder det uklart, hvem der har kompetencen til at vurdere, om den rehabiliterende ind-
sats kan tilrettelægges hensigtsmæssigt i borgerens hjem. Varde Kommune bemærker derudover, at det i
tilfælde af at en kommune varetager visitationen er uklart, hvem der skal finansiere dette. Endvidere be-
mærker Varde Kommune, at der er borgere, som uden forudgående indlæggelse vil kunne have gavn af
ophold på en sundheds- og omsorgsplads.
Ældre Sagen bemærker, at lovforslaget bl.a. ikke i tilstrækkelig grad tydeliggør kriterier for ophold. Det
fremstår også uklart, om visitationen skal foretages af en enhed, der ikke er tydeligt defineret. Det er hel-
ler ikke tydeligt, hvordan det afgøres, om en borger ikke er i målgruppen som følge af primært behov for
indsats efter service- eller ældrelov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at regi-
onen vil skulle tildele ophold på en sundheds- og omsorgsplads på baggrund af en konkret sundhedsfaglig
helhedsvurdering af, om den enkelte borger opfylder kriterierne for ophold. Det er derudover hensigten, at
f.eks. sygehusafdelinger, den kommunale sygepleje og almenmedicinske tilbud kan henvise borgere til en
Side 24
sundheds- og omsorgsplads med henblik på at opnå en nærmere vurdering. Sundhedsstyrelsens kom-
mende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser vil beskrive nærmere visitations- og afslut-
ningskriterier for sundheds- og omsorgspladser.
Tildelingen af ophold på sundheds- og omsorgspladser vil skulle foregå uafhængigt af, hvor borgeren for-
udgående har opholdt sig. Borgere vil eksempelvis skulle tildeles ophold på en sundheds- og omsorgsplads
efter udskrivelse fra en somatiske eller psykiatrisk sygehusafdeling eller fra eget hjem, hvis de på baggrund
af en sundhedsfaglig helhedsvurdering vurderes at opfylde kriterierne for et ophold på en sundheds- og
omsorgsplads.
Målgruppen vil f.eks. ikke omfatte borgere, der primært har behov for personlig pleje og praktisk hjælp
som led i helhedspleje efter ældreloven eller personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven. Det for-
ventes, at denne gruppe overvejende vil bestå af borgere, der, set fra et sundhedsfagligt perspektiv, er i
stabile forløb, hvor indsatserne i nogen grad er forudsigelige, og der ikke er behov for akutte justeringer i
indsatser og behandlingsplan.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at borgernes behov for
adgang til lægefaglige kompetencer kan variere i omfang og karakter inden for målgruppen for sundheds-
og omsorgspladser. For nogle borgere vil behovet for tilstedeværelse af lægefaglige kompetencer være
med henblik på f.eks. løbende justeringer af behandlingsplan. Derudover vil det faste sundhedsfaglige per-
sonale kunne have behov for let adgang til at modtage lægefaglig sparring og rådgivning om borgere. Det
er ligeledes præciseret, at tildeling af ophold kan foretages af f.eks. en medarbejder på sundheds- og om-
sorgspladsen.
Et regionsråd og en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser vil endvidere kunne indgå samar-
bejde efter den foreslåede § 118 d i sundhedsloven om samarbejde om kommunale og regionale sund-
hedsydelser i det nære sundhedsvæsen, herunder sundheds- og omsorgspladser. Et sådant samarbejde vil
også kunne omfatte overdragelse af ansvaret for tildeling af ophold på sundheds- og omsorgspladser til en
kommune. Den nye bestemmelse erstatter samtidig det stykke af § 118 e vedrørende sundheds- og om-
sorgspladser (tidligere § 118 d, stk. 4, i høringsversionen af lovforslaget), hvorefter en kommunalbesty-
relse eller et andet regionsråd, der tilvejebringer et tilbud om sundheds- og omsorgspladser efter § 118 e,
stk. 3, vil kunne visitere borgere til tilbuddet på vegne af regionen.
4.7.2. Tilrettelæggelse af sundhedsfaglige indsatser ved ophold på sundheds- og omsorgspladser
Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin og Hjerteforeningen bemærker, at en stor
andel af borgere på sundheds- og omsorgspladserne forventes at have behov for indsatser med palliativt
sigte. Herunder lægger Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin bl.a. vægt på, at
der skal foretages vurdering af udrednings- og behandlingsniveau.
Danske Regioner bemærker, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, at kommune og region er
forpligtet til at samarbejde om de sundhedsfaglige indsatser i borgerens hjem, hvis en borger ikke ønsker
ophold på en sundheds- og omsorgsplads.
Dansk Selskab for Almen Medicin efterspørger, at det fremgår, hvem der varetager en tovholderfunktion
under ophold. Dansk Selskab for Almen Medicin foreslår, at både kontakt fra plejepersonalet og konferen-
cer med sygehusspecialister skal gå gennem den læge, der fungerer som tovholder.
KL efterspørger, at regionen skal monitorere anvendelsen af bl.a. kapaciteten og indsatser, herunder gen-
optræningsindsatser, på sundheds- og omsorgspladserne.
Sjældne Diagnoser bemærker, at regionalt ansvar for sundheds- og omsorgspladser bør sikre mere kvalifi-
ceret pleje.
Side 25
Ældre Sagen bemærker, at der bør udarbejdes en helhedsorienteret plan for et ophold, samt at bl.a. al-
men genoptræning, ernæringsindsats, tandpleje og basal sygepleje bør være en del af den sundhedsfag-
lige indsats.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med kvali-
tetstandarder. Sundhedsstyrelsens kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser vil
bl.a. kunne fastsætte nærmere krav og anbefalinger om sundhedsfagligt indhold under ophold på sund-
heds- og omsorgspladser og en række andre forhold som monitorering.
I forlængelse heraf bemærker Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at det fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, at basale palliative indsatser vil være omfattet af de sundhedsfaglige indsatser, der kan varetages
på sundheds- og omsorgspladserne og henviser til høringsnotatets afsnit om 4.1 i forhold til palliative til-
bud og afsnit 4.7 i forhold til ensretning til forårsaftalen.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at hvis en borger i målgruppen for sundheds- og
omsorgspladser vælger ikke at tage imod et tilbud om ophold, bør relevante myndigheder samarbejde om
at tilrettelægge alternative løsninger ud fra borgerens konkrete situation og behov.
4.7.3. Tilrettelæggelse af socialfaglige og øvrige indsatser ved ophold på sundheds- og omsorgspladser
Dansk Selskab for Patientsikkerhed bemærker, at det ikke fremgår klart, om borgere vil have adgang til
kommunale socialfaglige indsatser under ophold.
KL bemærker, at det ikke fremgår klart, hvilke socialfaglige indsatser en borger skal kunne modtage fra
kommunen under ophold på en sundheds- og omsorgsplads.
Røde Kors foreslår, at det skal fremgå af lovforslagets bemærkninger, at sygehusene kan henvise til Røde
Kors’ omsorgscentre for borgere, der ikke er i målgruppen for sundheds- og omsorgspladser.
KL, Kirkens Korshær og Rådet for Socialt Udsatte efterspørger afklaring af håndtering og ansvar for bl.a.
socialtandpleje og alkohol- og stofbehandling under ophold. Rådet for Socialt Udsatte foreslår også, at
bopælskommunen medfinansierer ophold for borgere, hvis sundhedsmæssige behov relaterer sig til de-
res sociale situation.
Socialpædagogerne efterspørger uddybning af, at borgere i botilbud ofte har et særligt behov for håndte-
ring af sundhedsfaglige indsatser i vante rammer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at kommunen vil kunne koordinere relevante social-
faglige indsatser under et ophold på en sundheds- og omsorgsplads. I sådanne tilfælde vil det være vigtigt,
at regionen gør kommunen opmærksom på eventuelle behov for sådanne indsatser, så kommunen kan
vurdere behovet for at videreføre eller igangsætte socialfaglige indsatser.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at det blandt andet vil kunne være relevant, at
kommunen vurderer, om det er hensigtsmæssigt at fastholde borgerens kontakt til f.eks. en støtte- og
kontaktperson under borgerens ophold på en sundheds- og omsorgsplads. Det vil desuden kunne være re-
levant, at kommunen under opholdet har mulighed for at fortage en vurdering af, om en borger med f.eks.
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal visiteres til et socialfagligt tilbud eller indsats efter afsluttet
ophold, f.eks. botilbud. Sundhedsstyrelsens kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgsplad-
ser vil bl.a. kunne beskrive sammenhængen til kommunale tilbud og indsatser nærmere.
Side 26
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
det vil være væsentligt at vurdere den enkelte borgers behov for rette type af indsats og tilbud. Dette om-
fatter også hensyntagen til de forskellige behov, som borgere i botilbud kan have.
Endelig vurderer Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at forslag om henvisning til omsorgscentre og etable-
ring af en særskilt finansieringsordning i relation til socialt udsatte borgere ligger uden for rammerne af
det aktuelle lovforslag.
4.7.4. Kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse foreslår, at Sundhedsstyrelsen forpligtes til at udarbejde kvali-
tetsstandarder for sundheds- og omsorgspladserne.
Danske Regioner bemærker, at den nærmere beskrivelse af adgang til lægeressourcer og faglige kompe-
tencer bør indgå i kvalitetsstandarder og ikke fastsættes i lovforslagets bemærkninger.
Dansk Sygeplejeråd, FOA, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen inddrages gerne i udarbejdelse af
kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser.
Dansk Sygeplejeråd efterspørger bl.a. præcisering af lægefagligt ansvar, kontaktmuligheder samt krav til
kompetenceniveau.
Danske Ældreråd efterspørger let adgang til lægefaglige specialistkompetencer, herunder geriatriske, og
at der sikres kontinuitet i overgangene mellem sygehus, pladserne og eget hjem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med kvalitets-
standarder. Det fremgår af Forårsaftalen 2025 om implementering af sundhedsreformen, at Sundhedssty-
relsens kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser forventes udarbejdet ultimo 2025.
Ministeriet bemærker endvidere, at Sundhedsstyrelsen med inddragelse af relevante aktører skal udar-
bejde kvalitetsstandarder, som bl.a. kan omfatte krav og anbefalinger om målgruppe, faglige indsatser og
tilrettelæggelse, kompetencer og uddannelse, udstyr, kvalitetssikring og registrering, monitorering, samar-
bejde mellem sektorer og andre aktører, myndighedsansvar og rådgivning.
4.7.5. Placering af sundheds- og omsorgspladser
Dansk Erhverv opfordrer til, at kapaciteten i de eksisterende pladser på kommunale, selvejende og private
plejehjem sammentænkes med den nye model for sundheds- og omsorgspladser.
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse foreslår, at der stilles krav om geografisk nærhed i forhold til
placering af sundheds- og omsorgspladserne for at undgå, at pladserne placeres på for få matrikler eller
placeres i en anden region. Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Palliativ Medicin anbefa-
ler, at sundheds- og omsorgspladser og kommunale midlertidige pladser placeres på samme lokation for
at undgå fragmenterede behandlingsforløb.
Danske Seniorer bemærker, at borgere ikke bør flyttes fysisk mellem regionale sundheds- og omsorgs-
pladser og kommunale midlertidige pladser alene som følge af, at myndighedsansvaret overgår fra region
til kommune, f.eks. hvis borgeren afventer en plejehjemsplads efter afsluttet ophold. Ældre Sagen be-
mærker, at der ikke må skabes en ekstra overgang, hvor ældre flyttes fra sygehus til en sundheds- og om-
sorgsplads og derfra videre til midlertidig kommunal plads.
Varde Kommune bemærker, at sundhedsrådene bør definere, hvor og hvordan pladserne tilvejebringes,
så kommuner har indflydelse herpå.
Side 27
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets afsnit om overvejelser
bag etablering af sundheds- og omsorgspladser, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt, at
sundheds- og omsorgspladser som udgangspunkt skal være til stede i alle kommuner, medmindre hensyn
til faglig og organisatorisk bæredygtighed taler imod. Denne målsætning fremgår også af Forårsaftale
2025 om implementering af sundhedsreformen mellem regeringen, Danske Regioner og KL. Sundhedssty-
relsens kommende kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser vil derudover kunne fastsætte
nærmere krav og anbefalinger om bl.a. kapacitet for sundheds- og omsorgspladser med udgangspunkt i
reformaftalens målsætning. Endvidere skal den kommende afregningsordning for sundheds- og omsorgs-
pladser understøtte, at kommunerne i en overgangsperiode efter afsluttet ophold har mulighed for at an-
vende sundheds- og omsorgspladser i stedet for kommunale ventepladser for dermed at minimere antallet
af overgange i borgerens forløb.
Ministeriet bemærker endvidere, at regioner og kommuner i bl.a. sundhedsrådene vil kunne samarbejde
om planlægning af sundheds- og omsorgspladserne, så disse understøtter sammenhængende forløb for
borgerne. Sundhedsrådene vil f.eks. kunne have fokus på gode rammer for hjemtagning, f.eks. ved at sam-
arbejde om at begrænse antallet af overgange i borgerens forløb. Sundheds- og omsorgspladser kan f.eks.
ligge på en regional matrikel eller en kommunal matrikel, som regionen har råderet over f.eks. via leje- og
leasingaftale.
4.7.6. Rammer og kvalitetskontrol for sundheds- og omsorgspladser
Danske Patienter bemærker, at der bør fastsættes krav om løbende kvalitetskontrol, samarbejde med
kommuner og almen medicinske tilbud, når regionen indgår aftale om driften med en ekstern aktør.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at der bør opstilles kriterier for løbende kontrol med kvaliteten af ind-
satsen i henhold til lovgivning og standarder samt fastsættes krav til samarbejde med kommuner og al-
menmedicinske tilbud ved overdragelse af driften til anden aktør.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsen udarbejder kvalitetsstandarder
for sundheds- og omsorgspladser med forpligtende kvalitetskrav og -anbefalinger. Andre regionsråd, kom-
munerne og private institutioner, der driver sundheds- og omsorgspladser på vegne af regionen, vil skulle
kunne leve op til relevante krav for sundheds- og omsorgspladser, herunder for krav der følger af de kom-
mende kvalitetsstandarder. Regionerne vil have myndighedsansvar for opgavevaretagelsen på sundheds-
og omsorgspladserne, også i tilfælde hvor driften er udlagt til andre aktører. Det indebærer, at regionerne
vil skulle sikre, at kvaliteten af tilbuddene lever op til både lovgivningsmæssige krav og standarder for om-
rådet.
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse bemærker, at den kommende afregningsordning for sund-
heds- og omsorgspladser ikke må medføre uhensigtsmæssige incitamenter i forbindelse med sundheds-
faglige vurderinger af behovet for ophold.
KL bemærker, at man forventer at blive inddraget i det løbende arbejde med at fastsætte rammerne for
pladserne, henset til at ministeren opnår bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig de fremsatte overvejelser til det videre arbejde med af-
regningsmodellen og forventer i et kommende lovforslag at etablere en særskilt afregningsordning i rela-
tion til sundheds- og omsorgspladserne for bl.a. at understøtte, at kommunerne vil have et medansvar for
borgerne, der opholder sig på pladserne, og at disse vil kunne komme hjem, når det kan lade sig gøre med
den fornødne kommunale hjælp og omsorg.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om omfanget af og kravene til sundheds- og omsorgspladser alene
Side 28
forventes at vil blive anvendt i det omfang, der vil opstå behov herfor, eksempelvis for at forebygge uklar-
hed om ansvarsplacering.
Danske Regioner foreslår præcisering af kommunernes ansvar for at videregive rettidig og relevant infor-
mation om borgernes behov, særligt når en borger tildeles ophold på en sundheds- og omsorgsplads di-
rekte fra eget hjem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at det vil kunne være rele-
vant, at kommunen videregiver oplysninger, f.eks. om borgerens sundhedstilstand, til regionen, eksempel-
vis i nogle situationer, hvor en borger overgår fra eget hjem til et midlertidigt ophold på en sundheds- og
omsorgsplads. Der henvises i øvrigt til høringsnotatets afsnit 4.2.3.2 om samarbejde på tværs af sektor-
grænser.
4.7.7. Medicin på sundheds- og omsorgspladserne
Danmarks Apotekerforening bemærker, at regionen ved afslutning af ophold på en sundheds- og om-
sorgsplads bør give apoteket besked om, hvor borgeren skal opholde sig samt sikre, at de nødvendige re-
cepter foreligger med henblik på at undgå forsinket levering af medicin.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det forventes, at regionen i forbindelse med udskriv-
ning af en patient sikrer koordinering mellem relevante aktører i sundhedsvæsenet. Ligeledes forventes
det, at den behandlingsansvarlige læge sikrer, at patienten får ordineret den nødvendige medicin.
Danmarks Apotekerforening mener, at personer på sundheds- og omsorgspladser skal købe deres medicin
fra et apotek, idet foreningen lægger til grund, at sygehusapoteker ikke kan levere lægemidler til disse
pladser.
Danske Regioner mener, at sundheds- og omsorgspladser skal betragtes på samme måde som regionens
egne sygehuse eller dertil knyttet behandlingsinstitutioner, og at de derfor vil være omfattet af de samme
regler for medicinindkøb og -distribution. Det vil bl.a. indebære, at sygehusapotekerne kan indkøbe og
levere lægemidler samt andre relevante varer til de regionale sundheds- og omsorgspladser, og at de kan
anvende samme systemer til registrering og monitorering. Dette er i følge Danske Regioner vigtigt for at
sikre sammenhæng i indsatserne mellem sygehusene og sundheds- og omsorgspladserne.
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke forholder sig til rammerne for medicin i akutsygeplejen.
For at sikre, at akutsygeplejen fremover kan planlægges og koordineres i sammenhæng med øvrige regio-
nale funktioner vurderer Danske Regioner, at det er afgørende, at de gældende regler for medicinopbeva-
ring, udlevering, indkøb, distribution m.v. i regional regi, også gælder for akutsygeplejen.
Danske Ældreråd, KL, Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen mener, det er vigtigt, at der er adgang til ve-
derlagsfri medicin som del af opholdet på sundheds- og omsorgspladser. Kræftens Bekæmpelse undrer sig
over, at borgerne skal afholde medicinudgifterne under opholdet, når ophold på de regionale sundheds-
og omsorgspladser er vederlagsfri.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at ophold på sundheds- og omsorgspladserne vil være
vederlagsfri. Det indebærer, at borgerne ikke kan opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask og lig-
nende under ophold, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Ministeriet bemærker desuden, at det ifm. Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen er
aftalt, at Danske Regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil drøfte muligheder for at sikre effektiv
medicinbestilling, dokumentation og monitorering af medicinforbrug på sundheds- og omsorgspladser
samt i forbindelse med akutsygeplejen.
Side 29
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derudover vurdere behovet for lovændringer med henblik på at
igangsætte et lovforberedende arbejde for at sikre effektiv og hensigtsmæssig medicinhåndtering på sund-
heds- og omsorgspladser og i forbindelse med akutsygepleje. Heri vil indgå muligheder for, at vilkårene for
medicinindkøb, udlevering og registrering m.v. på sundheds- og omsorgspladserne svarer til medicinudle-
vering på sygehusene.
4.8. Horisontale samarbejdsaftaler
Danske Regioner, KL, Kommunale Velfærdschefer, Hjernesagen, Danske Patienter, Dansk Sygeplejeråd,
Tandlægeforeningen, Reddernes Fagforening og Hjerteforeningen er positive over for muligheden for at
kunne indgå horisontale samarbejdsaftaler. Danske Patienter fremhæver, at horisontale samarbejdsafta-
ler kan bidrage til høj kvalitet i opgaveflytningen, da man således kan bygge videre på eksisterende løsnin-
ger med høj kvalitet. Hjerteforeningen fremhæver, at horisontale samarbejdsaftaler er et vigtigt værktøj
til at gøre det muligt for sundhedsrådene at finde de lokale løsninger, som understøtter den bedst mulige
kvalitet i opgaveløsningen.
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Selveje Danmark er kritiske over for muligheden for at kunne indgå hori-
sontale samarbejder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til muligheden for
at indgå horisontale samarbejdsaftaler. Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til ministeriets be-
mærkninger nedenfor for så vidt angår høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Selveje Danmark
med flere.
4.8.1. Sammenhæng på tværs af sektorer
KL bemærker, at de horisontale samarbejdsaftaler giver parterne mulighed for at etablere tværsektorielle
samarbejder med det formål at sikre bedre og mere sammenhængende tilbud til borgerne.
Reddernes Fagforening finder, at horisontale samarbejdsaftaler kan være med til at øge samarbejdet mel-
lem regioner og kommuner og skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.
Tandlægeforeningen anerkender intentionen om at skabe mere fleksible samarbejdsmodeller mellem re-
gioner og kommuner, særligt med henblik på at sikre en mere sammenhængende indsats i det nære
sundhedsvæsen.
Hjernesagen bakker op om tæt tværsektorielt og interdisciplinært samarbejde, men vil gøre opmærksom
på, at det på rehabiliteringsområdet i praksis har vist sig vanskeligt at levere delydelser og samtidig sikre
koordinerede og helhedsorienterede forløb. Der skal derfor være en særlig opmærksomhed, hvis der la-
ves samarbejdsaftaler om levering af delydelser.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed vurderer, at en opdeling mellem driftsansvar og myndighedsansvar
ikke vil medvirke til at reducere risikoen for utilsigtede hændelser i de overgange, som forsat vil være til
stede med flere forskellige aktører. De fremhæver også, at det i lovforslaget ikke fremgår, hvor opgaven
med at modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser placeres for de hæn-
delser, hvor en kommunalbestyrelse har driftsansvar og et regionsråd myndighedsansvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne med lovforslaget får et større og mere
samlet ansvar for at sikre behandling tættere på eller i borgernes hjem. Dette skal fremme kvalitet og kon-
tinuitet i behandlingen samt sikre, at flere borgere oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.
Side 30
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at i et horisontalt samarbejde vil hele eller dele af
driftsansvaret kunne overdrages, men ikke myndighedsansvaret, dog med den undtagelse hertil, at ansva-
ret for at beslutte visitering til eller tildeling af en sundhedsydelse (tildelingskompetencen) godt kan over-
drages. Myndighedsansvaret omfatter bl.a. muligheden for at kunne fastsætte retningslinjer for driftsop-
gaven og forpligtelsen til at føre kontrol og tilsyn med udøvelsen af driftsopgaven. Endvidere kan inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om kontrakter indgået efter § 118 d., stk. 1.
4.8.2. Horisontale samarbejdsaftalers rækkevidde og anvendelsesmuligheder
KL bemærker, at det er afgørende, at horisontale samarbejdsaftaler med deltagelse af flere kommuner
kan træde i kraft fra den 1. januar 2027, således at eksisterende kommunale samarbejder kan viderefø-
res.
Danske Regioner bemærker, at det også i overgangsåret bør være muligt for regionsrådet at indgå kon-
trakter med flere kommunalbestyrelser, samt at regionen skal kunne give borgeren et tilbud, selvom bor-
geren bor i en anden kommune, end den kommune regionen har indgået en horisontal samarbejdsaftale
med om driften af opgaven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i KL og Danske Regioners forslag om at kunne indgå aftaler
mellem et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser. Lovforslaget er på den baggrund justeret så-
ledes, at det vil være muligt for regioner og én eller flere kommuner at indgå horisontale samarbejdsafta-
ler efter sundhedsloven indtil senest den 1. april 2026, såfremt aftalerne skal træde i kraft den 1. januar
2027.
KL bemærker, at der er behov for at tydeliggøre, hvad forskellen er på hjemlen i overgangslovens § 5, stk.
2, og hjemlen i sundhedsloven § 118 d, herunder formålet med opretholdelse af hjemlen i overgangslo-
ven, når sundhedsloven fungerer ved siden af.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til overgangslovens § 5,
stk. 2, at den ordning, der foreslås indført ved ændringer af overgangsloven, i vidt omfang svarer til den
generelle ordning, som foreslås indført i sundhedslovens § 118 d. Ordningen i overgangsloven omhandler
dog udelukkende samarbejdsaftaler om, at en kommune på regionens vegne skal varetage driften af en
eller flere opgaver, som den 1. januar 2027 ellers overføres til regionen. Ordningen efter sundhedsloven er
derimod ikke særligt knyttet til overførslen af opgaver i forbindelse med sundhedsreformen. Ordningen
efter overgangsloven giver i øvrigt ikke mulighed for at omfordele ansvaret mellem flere kommuner. Det
gør derimod ordningen efter sundhedsloven.
KL og Danske Regioner efterspørger yderligere muligheder for samarbejde f.eks. på andre områder end
opgaver i det nære sundhedsvæsen, jf. henvisning til afsnit IX i sundhedsloven, samt mulighed for hori-
sontalt samarbejde på tværs af regioner. Hjernesagen efterspørger også mulighed for at indgå samarbej-
der på tværs af regioner, da det nærmeste specialiserede tilbud for patienterne i nogle kommuner vil
ligge i en kommune i en anden region.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet vil gå i videre dialog med Danske Regioner og
KL med henblik på afdækning af behov og muligheder for yderligere samarbejde med henblik på senere
lovgivning.
Danske Regioner bemærker, at når § 118 d også skal udgøre hjemlen for indgåelse af samarbejdsaftaler
omkring tidspunktet for etableringen af den nye region Østdanmark, bør ”herunder det forberedende re-
gionsråd”, også tilføjes denne bestemmelse.
Side 31
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er enigt i, at det forberedende regionsråd i Re-
gion Østdanmark også har hjemmel til at indgå horisontale samarbejdsaftaler, hvilket fremgår af lovbe-
mærkningerne til § 118 d. Ministeriet henviser til overgangslovens § 66, hvor det fremgår, hvilke opgaver
det forberedende regionsråd har hjemmel til at løse i 2026 som led i forberedelsen af den nye Region Øst-
danmark. En af disse opgaver er indgåelse af aftaler med virkning for Region Østdanmark fra den 1. ja-
nuar 2027, jf. overgangsloven § 66, stk. 2, nr. 10.
Danske Regioner gør opmærksom på, at der fortsat skal være mulighed for, at regionerne kan benytte
hinandens tilbud på tværs af regionsgrænserne. Danske Regioner finder det hertil vigtigt, at lovforslaget
giver mulighed for, at en opgave kan løses med og af flere leverandører, både offentlige og private, alt
efter opgavens kompleksitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at for så vidt angår indgåelse af horisontale samarbejdsaf-
taler giver lovforslaget mulighed for, at et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser i den pågæl-
dende region i overensstemmelse med udbudslovens § 15 kan indgå en kontrakt om samarbejde om kom-
munale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. lovens afsnit IX. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker videre, at ministeriet vil gå i videre dialog med Danske Regioner og KL med
henblik på afdækning af behov og muligheder for yderligere samarbejde med henblik på senere lovgivning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan for så vidt angår muligheden for at løse en opgave med flere leve-
randører henvise til lovforslagets bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at en opgave vil kunne udgøre en
del af leveringen af en sundhedsydelse. Det vil altså ikke være en forudsætning, at hele opgaven med at
levere en sundhedsydelse bliver overdraget ved en samarbejdsaftale.
Danske Regioner bemærker i forhold til, at der gives mulighed for, at regionen kan overdrage ansvaret for
visitationen af eller tildelingen af en sundhedsydelse til kommunen, at der vil være behov for en nærmere
drøftelse af, hvordan udmøntningen samt administrationen heraf i praksis skal foregå, og at det er væ-
sentligt, at det er en regional beslutning, hvordan visitationen foretages.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget giver mulighed for, at et regionsråd og en
eller flere kommunalbestyrelser i en kontrakt efter § 118 d, stk. 1, vil kunne overdrage driften af opgaver
mellem hinanden, herunder kan ansvaret for at tildele sundhedsydelsen overdrages, hvis det overdrages i
tilknytning til opgaven med at levere en sundhedsydelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker vi-
dere, at den konkrete udmøntning og administration i praksis heraf kan indgå i en kontrakt indgået efter §
118 d, stk. 1.
Danske Patienter og Hjernesagen opfordrer til, at lovgivningen i højere grad præciserer, at afsøgning af
samarbejdsmuligheder med civilsamfundet bør indgå som en integreret del af arbejdet med horisontale
samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at samarbejde med civilsamfundet spiller en vigtig
rolle for et velfungerende sundhedsvæsen. Ministeriet bemærker også, at lovforslaget giver hjemmel til, at
et regionsråd og en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser vil kunne indgå en kontrakt om
samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens
afsnit IX. Formålet er at sikre, at regioner og kommuner på fleksibel vis og inden for udbudslovens regler
kan samarbejde om levering af sundhedsydelser, jf. intentionerne i reformaftalen. Denne mulighed for
samarbejde mellem regioner og kommuner rykker ikke ved den adgang, som regioner og kommuner har til
at anvende f.eks. civilsamfundet i opgaveløsningen.
Tandlægeforeningen fremhæver, at tydelige og entydige rammer for rolle- og ansvarsfordeling er afgø-
rende for velfungerende samarbejder, hvor mindre fagområder som tandplejen ikke tilsidesættes. Tand-
lægeforeningen ser også et behov for at sikre, at der, uagtet region, etableres et ensartet system og klare
Side 32
retningslinjer, som også dækker tandområdet, og de anbefaler at inddrage tandplejeområdet aktivt i det
videre arbejde med udmøntning af samarbejdsaftaler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i vigtigheden af tydelige og entydige rammer for rolle- og an-
svarsfordelingen. Ministeriet bemærker også, at der udarbejdes vejledningsmateriale, som skal under-
støtte regioner og kommuner ved indgåelse af horisontale samarbejdsaftaler, jf. lovbemærkninger.
Hjernesagen er bekymret for, at der kan laves horisontale samarbejdsaftaler med kommunerne på områ-
det for rehabilitering på specialiseret niveau, da det i dag er ganske få kommuner, som kan leve op til kra-
vene herfor. Endvidere undrer det Hjernesagen, at man ikke nævner den avancerede genoptræning. Hjer-
nesagen nævner også, at hjerneskadekoordinationsfunktionen burde blive lovbestemt og er oplagt at lave
horisontale samarbejdsaftaler omkring. Hjernesagen henstiller også til, at der ved etablering af horison-
tale samarbejdsaftaler er opmærksomhed på sammenhæng mellem genoptræning og sundheds- og om-
sorgspladser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget har til formål at sikre, at regioner og
kommuner på fleksibel vis og inden for udbudslovens regler kan samarbejde om levering af sundhedsydel-
ser i det nære sundhedsvæsen. Det skal f.eks. gøre det muligt i tråd med reformaftalen, at kommunerne
kan bidrage til helhedsorienterede løsninger på områder, hvor det giver mening for patienter og borgere.
Ministeriet kan endvidere henvise til reformaftalen, hvor det bl.a. fremgår, at et kommunalt driftsansvar
især vil være relevant i de kommuner, hvor grundlaget for den tilstrækkelige kvalitet er til stede, og hvor
der er faglig og økonomisk bæredygtighed i tilbuddene til borgerne. Endelig bemærker ministeriet, at der
alene er nævnt eksempler på nære sundhedsindsatser i lovforslagets bemærkninger, og at samarbejde om
øvrige niveauer af genoptræning også vil være muligt.
Dansk Sygeplejeråd foreslår, at horisontale samarbejdsaftaler anvendes til at oprette funktioner, der påta-
ger sig forløbskoordinationen. Dansk Sygeplejeråd foreslår også, at horisontale samarbejdsaftaler kan an-
vendes på sundhedsrådsniveau (men fortsat godkendes på regionsrådsniveau).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslaget sikrer hjemmel til, at et regionsråd og
en eller flere kommunalbestyrelser kan indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX. Et horisontalt samarbejde om forløbskoordination vil
således være muligt, såfremt det er omfattet af en sundhedsydelse efter sundhedslovens afsnit IX. Ministe-
riet bemærker også, at samarbejde generelt mellem regioner og kommuner kan drøftes i sundhedsrådene,
jf. reformaftalen, men hjemlen i sundhedsloven § 118 d vedrører horisontale samarbejdsaftaler mellem
regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser.
4.8.3. Anvendelse af private leverandører
Dansk Industri udtrykker bekymring for, at lovforslaget vedrørende horisontalt samarbejde vil bidrage til
øget hjemtagning af opgaver, skævvridning af konkurrencen mellem offentlige og private leverandører på
sundhedsområdet og svække mulighederne for at opnår høj kvalitet og effektivitet i sundhedstilbuddene.
Dansk Erhverv er kritisk over for lovforslaget, som efter Dansk Erhvervs opfattelse dels stiller spørgsmål
ved centrale punkter og den overordnede retning med offentlig-privat samarbejde i sundhedsreformen,
dels berører en række udbudsretlige forhold, som efter Dansk Erhvervs opfattelse bør beskrives mere de-
taljeret.
Selveje Danmark tilslutter sig Dansk Erhvervs høringssvar til lovbidrag om horisontale samarbejdsaftaler.
Hjernesagen bemærker, at det i forlængelse af arbejdet med horisontale samarbejdsaftaler mellem of-
fentlige myndigheder kan være relevant at undersøge muligheden for at indgå andre typer samarbejdsaf-
taler med private leverandører inden den 1. januar 2027 i det mindste i en overgangsperiode, da de løser
Side 33
flere kommuners opgave med rehabilitering på specialiseret niveau. Med hensyn til hospitaler efter sund-
hedsloven § 79 bør det undersøges, hvilken form for samarbejdsaftaler regionerne kan have med disse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget udmønter dele af Aftale om sundhedsreform
2024 og har bl.a. til formål at sikre, at regioner og kommuner på fleksibel vis og inden for rammerne af
udbudsloven kan samarbejde om levering af sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Det skal f.eks.
gøre det muligt i tråd med reformaftalen, at kommunerne kan bidrage til helhedsorienterede løsninger på
områder, hvor det giver mening for patienter og borgere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget om opgaveflytning giver mulighed
for at anvende private aktører i forhold til drift af sundheds- og omsorgspladser og genoptræning. Hertil
kommer, at lovforslaget viderefører eksisterende muligheder for brug af private aktører inden for syge-
pleje og akutsygepleje. Endelig kan ministeriet henvise til det videre arbejde med implementeringen af re-
formaftalen, herunder i forhold til at sikre at private leverandører af helhedsplejen også får mulighed for
at levere kommunale sygeplejeydelser, der integreres i helhedsplejen, samt de kommende hjemmebehand-
lingsteams, hvor offentligt-privat samarbejde også kan være relevant. Denne mulighed for samarbejde
mellem regioner og kommuner rykker således ikke ved den adgang, som regioner og kommuner har til at
anvende private aktører i opgaveløsningen, herunder de muligheder som indgår som en del af reformafta-
len.
HØPA er bekymrede for, at muligheden for indgåelse af horisontale samarbejder ad bagvejen indfører en
administrativ mulighed for afvigelse fra den gældende fritvalgsmodel på høreapparatområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse vedrørende mulighed for at
indgå horisontale samarbejder i sundhedslovens § 118 d alene omfatter sundhedsydelser i sundhedslovens
afsnit IX. Bestemmelser om høreapparatbehandling findes i sundhedslovens afsnit V og er således ikke om-
fattet af den foreslåede bestemmelse om horisontale samarbejder.
4.8.4. Udbudsloven
Dansk Industri foreslår, at de horisontale samarbejdsaftaler, der indgås mellem regioner og kommuner,
skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal vurdere gyldigheden af aftaler i forhold til
udbudslovens regler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker generelt, at Klagenævnet for Udbud kan behandle klager
over formodede overtrædelser i konkrete sager. Klager til Klagenævnet for Udbud kan indbringes af en-
hver, som har en retlig interesse heri. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker videre, at det fremgår
af bemærkninger til lovforslaget, at der vil blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som
nærmere beskriver muligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav, som følger
af udbudsretten.
Dansk Erhverv anfører, at lovforslagets beskrivelse af retstilstanden efter udbudslovens § 15 efter Dansk
Erhvervs opfattelse giver et misvisende billede af de samarbejdsmuligheder, som kommuner og regioner
har. Dansk Erhverv henviser konkret til lovforslagets bemærkninger vedrørende udbudslovens § 15, nr. 3,
hvor det bl.a. fremgår, at ”hvis ordregiverne ikke har leverancer til andre end dem selv, vil betingelsen
allerede derfor være opfyldt”. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, af en sådan generel konstatering er i strid
med det forvaltningsretlige forbud mod ”skøn under regel”, der kræver, at bedømmelse af lovligheden af
et konkret samarbejde efter udbudslovens § 15 foretages på baggrund af en konkret vurdering af det på-
gældende samarbejde m.v. Dansk Erhverv finder endvidere, at der efter Dansk Erhvervs opfattelse ikke
kan sondres mellem sundhedsydelser, der udføres af kommuner og regioner, og sundhedsydelser, der
herudover finder sted på det åbne marked.
Side 34
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er enigt i, at der i forbindelse med indgåelse af
horisontale samarbejde skal foretages en konkret vurdering af, om alle betingelserne i § 15 i udbudsloven
er opfyldt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker videre, at den nævnte formulering i lovforslagets bemærk-
ninger om, at ”hvis ordregiverne ikke har leverancer til andre end dem selv, vil betingelsen allerede derfor
være opfyldt”, er en direkte følge af praksis om udbudslovens § 15, nr. 3, som sondrer mellem samarbejdet
og det åbne marked. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er dog enigt i, at en sådan tolkning kræver en nær-
mere udfoldelse af praksis, som er mere relevant i vejledningsmateriale. Ministeriet vil på den baggrund
justere i lovforslagets bemærkninger og undlade den pågældende sætning. Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet bemærker videre, at der vil blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som nærmere
beskriver muligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav, som følger af udbuds-
retten, samt relevant praksis herfor, jf. ovenfor.
Dansk Erhverv anfører, at efter Dansk Erhvervs opfattelse bør udbudslovens § 16 omtales nærmere i be-
mærkninger til lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udbudsreglerne skal overholdes, og der er således ikke
efter ministeriets opfattelse anledning til at nævne den omtalte bestemmelse specifikt i bemærkninger til
sundhedsloven.
Dansk Erhverv anfører, at det er væsentligt, at det – med inddragelse af relevant retspraksis – beskrives
nærmere, hvad der ligger i kravet om et ”reelt samarbejde”.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at der vil
blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som nærmere beskriver muligheden for at indgå
horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav som følger af udbudsretten.
Danske Regioner vurderer, at det kan blive en juridisk vanskelig og administrativ tung opgave for regio-
nerne, at de har ansvaret for at vurdere, om kriterierne for horisontale samarbejdsaftaler er opfyldt. Dan-
ske Regioner opfordrer derfor til, at der udarbejdes en vejledning til regioner og kommuner samt en ska-
belon eller lignende til brug for aftalerne, og at bekendtgørelser udarbejdes hurtigst muligt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at der vil
blive udarbejdet en vejledning til regioner og kommuner, som nærmere beskriver muligheden for at indgå
horisontale samarbejdsaftaler, herunder de krav som følger af udbudsretten.
4.8.5. Evaluering og monitorering
Dansk Sygeplejeråd bakker op om, at der løbende opsamles erfaringer med indgåelse af samarbejdsafta-
lerne med henblik på eventuel yderligere fastsættelse af regler om aftalerne.
Dansk Industri foreslår, at der indføjes en evalueringsbestemmelse i sundhedsloven, således at Indenrigs-
og Sundhedsministeriet gennemfører en evaluering af loven inden for tre år efter lovens ikrafttræden.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af reformaftalen, at der skal gennemføres en
evaluering af sundhedsreformen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig ønsket om at se nær-
mere på samarbejdet mellem regioner og kommuner.
Hjernesagen finder, at der skal være en løbende monitorering og opsamling af erfaringer om samarbejds-
aftalerne for at sikre, at de bliver effektueret i forhold til deres formål, og at patienterne får det de har
behov for.
Side 35
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regioner og kommuner i forbindelse med en hori-
sontal samarbejdsaftale vil kunne overdrage driften af opgaver mellem hinanden, men ikke myndigheds-
ansvaret for sundhedsydelsen, dog med undtagelse om, at ansvaret for at beslutte visitering til eller tilde-
ling af en sundhedsydelse (tildelingskompetencen) godt kan overdrages. Myndighedsansvaret omfatter
bl.a. muligheden for at kunne fastsætte retningslinjer for driftsopgaven og forpligtelsen til at føre kontrol
og tilsyn med udøvelsen af driftsopgaven, jf. lovbemærkningerne.
4.8.6. Vederlag ifm. horisontale samarbejdsaftaler
KL er enig i den overordnede beskrivelse i lovforslaget af, hvilke udgifter der skal indgå i vederlaget til den
myndighed, der modtager opgaver, og KL ser frem til at blive inddraget i drøftelser omkring en eventuel
fastlæggelse af nærmere regler.
Danske Regioner bemærker, at det er vigtigt, at der fastsættes retningslinjer for beregning af udgifter, og
at regionerne kan stille specifikke krav og forudsætninger i en aftale for driften, hvis en kommune vareta-
ger opgaven. Danske Regioner mener også, at der behov for at fastsætte regler og vejledninger til aftaler
om finansiering og parternes vurdering af, hvad der indgår i både direkte og indirekte udgifter.
Dansk Erhverv opfordrer til, at det specificeres i lovteksten, at beregningen af vederlag i opgaveoverdra-
gelsen mellem offentlige myndigheder tager udgangspunkt i OECD’s anbefalinger for prisgennemsigtig-
hed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger til grund, at Dansk Erhvervs opfordring vedrører horisontale
samarbejder, der indebærer en myndigheds overdragelse af en driftsopgave til en anden myndighed, samt
beregning og afholdelse af udgifter forbundet hermed. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at
det fremgår af lovforslaget, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
beregning og afholdelse af disse udgifter, jf. § 118 d, stk. 4. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker
endvidere, at Dansk Erhvervs opfordring vil indgå i ministeriets videre overvejelser.
4.8.7. Tidsfrister ifm. horisontale samarbejdsaftaler
KL finder, at lovgivningen bør fastlægge de overordnede rammer for horisontale samarbejdsaftaler og an-
befaler, at der ikke fastsættes entydige og ensartede tidsfrister på nationalt niveau. KL foreslår derfor, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte fleksible minimums- og maksimumsrammer, hvorefter parterne
lokalt kan fastlægge de konkrete tidsmæssige vilkår.
Danske Regioner bemærker, at det er væsentligt for regionerne at kende tidsfrister, grundlaget for evt.
opsigelse af kontrakten, hvordan misligholdelse af kontrakten skal håndteres samt grundlaget for tilpas-
ning på baggrund af de nye nationale rammer, da det har betydning for tilrettelæggelse af opgaverne.
Danske Regioner foreslår en minimumsgyldighedsperiode på 1 år.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler
om kontrakterne. Det er hensigten at benytte adgangen til at kunne fastsætte tidsfrister til bl.a. at sikre, at
der i tilstrækkelig god tid inden overdragelsen af opgaver er klarhed over, hvilken myndighed der vareta-
ger hvilke opgaver af hensyn til de ansatte og borgerne samt til en hensigtsmæssig planlægning. Ligeledes
er det hensigten, at der af hensyn til forudsigeligheden om arbejdsfordelingen fastsættes regler om en mi-
nimumsgyldighedsperiode for samarbejdsaftaler og en mindsteperiode for opsigelse, når minimumsgyldig-
hedsperioden er udløbet.
4.8.8. Overførsel og fordeling af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
FOA, HK Kommunal og Dansk Sygeplejeråd er positive over for muligheden for at indgå horisontale samar-
bejdsaftaler, men fremhæver alle vigtigheden af, at vilkårene for overførelse af medarbejdere fra fx en
kommune til en region i forbindelse med en delingsproces fastsættes med tilsvarende rettigheder, som
følger af overgangsloven.
Side 36
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i behovet og vil sikre, at det vil blive fastlagt ved bekendtgø-
relse, at de ansatte, der overføres, vil få tildelt de rettigheder, de har efter overgangsloven.
KL vurderer, at muligheden for tvungen fordeling af aktiver, passiver m.v. ved ophør af en driftsaftale kan
få betydning for investeringer i opgavevaretagelsen i driftsperioden. Det er således centralt, at reglerne
indeholder en bestemmelse svarende til §141 stk. 2, hvorefter parterne kan aftale noget andet. KL vurde-
rer ligeledes, at ændringen kan forlænge den periode, hvor der er behov for at opretholde den pulje, der
er forudsat til at finansiere kommuner, der vederlagsfrit skal afstå bygninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 205 e, stk. 2, kan
fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og mellem kommuner af akti-
ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved opsigelse eller udløb
af kontrakter, der indebærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne lov eller
overgangsloven eller ved ophør eller udløb af anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at rammerne vedrørende pulje mhp. at yde tilskud målrettet de
kommuner, der overdrager bygninger, indgår i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsrefor-
men indgået mellem regeringen, Danske Regioner og KL.
Danske Regioner bemærker, at formålet med den nye § 205 e om overførsel af aktiver, passiver, rettighe-
der, medarbejdere m.v. kun er sparsomt beskrevet i bemærkningerne. Danske Regioner mener, at reg-
lerne skal tydeliggøres i lovgivningen, og at det som udgangspunkt bør være de nuværende vilkår i over-
gangsloven vedrørende delingsaftaler, som bør finde anvendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 205 e, stk. 1, kan
fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kommuner og mellem kommuner af akti-
ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved indgåelsen af kontrak-
ter, der indebærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne lov. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil indgå i nærmere dialog herom med Danske Regioner og KL.
4.8.9. Regional anmodning om kommunal varetagelse af drift af opgaver
KL bemærker, at visse kommuner iflg. lov om forpligtende kommunale samarbejder, lovbekendtgørelse
nr. 789 af 24. juni 2024, er forpligtet til at samarbejde om indsatser efter sundhedslovens § 140. KL spør-
ger i forlængelse heraf, hvordan kommuner omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, i
tilfælde af påbud herom, skal levere specialiseret rehabilitering, hvis de ikke må indgå mellemkommunale
samarbejder efter overgangsloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er enigt, og at lovforslaget som følge heraf er
justeret. Der er tilføjet yderligere bestemmelser i sundhedslovens § 118 d, stk. 2, og overgangslovens § 5,
stk. 4, der indebærer, at hvis en sundhedsydelse er omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbej-
der, og hvis kommuner i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder er pålagt at samarbejde
med hinanden om levering af sundhedsydelsen, skal både den udøvende og den delegerende kommunal-
bestyrelse være parter i en kontrakt efter overgangslovens § 5, stk. 2. Hertil tilføjes, at en anmodning efter
overgangslovens § 5, stk. 3 om levering af sundhedsydelsen i den pågældende kommune skal omfatte
begge kommuner.
KL forudsætter, at muligheden for, at en region kan anmode en kommune om at varetage driften af en
opgave, der flyttes til regionen, alene anvendes, hvor det er nødvendigt ud fra forsyningssikkerhedsmæs-
sige hensyn.
Side 37
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024 af den
15. november 2024, at kommunernes pligt til at til at varetage driften af sundhedsopgaverne under regio-
nernes ansvar og finansiering, såfremt regionerne anmoder herom, til og med 2028, først og fremmest er
indført for at sikre forsyningssikkerheden af hensyn til patienterne i overgangen til en ny struktur med en
ændret opgavefordeling.
Danske Regioner støtter op om, at muligheden for at anmode en kommune om at varetage driften af en
opgave fastholdes. Danske Regioner finder, at der er behov for en uddybning af, hvordan regionen skal
anmode kommunen om at varetage en opgave frem til og med 2028 efter indstilling fra en region.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at indenrigs- og sundhedsministeren kan efter overgangslo-
vens § 5, stk. 6 og 8 (som bliver til § 5, stk. 6 og 9) fastsætte regler om anmodninger efter overgangslovens
§ 5, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil gå i dialog med Danske Regioner og KL herom.
4.9. Regional medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver
Danske Patienter, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Dansk Industri, Dansk Selskab for Folkesundhed og
Hjerteforeningen bakker generelt op om muligheden for regional medfinansiering af kommunale indsat-
ser.
Dansk Erhverv finder det afgørende, at medfinansieringen ikke er konkurrenceforvridende og kan anven-
des til at understøtte løsninger, hvor kommuner samarbejder med private leverandører.
Dansk Industri anbefaler at udbrede muligheden for medfinansiering til investering i sundhedsløsninger,
der f.eks. kan forebygge indlæggelser og forværring af sygdom for ældre samt udbrede behandling og
monitorering med henblik på at undgå kassetænkning og høste-så problematikker mellem ældreområdet
i kommunerne og sundhedsområdet under regionalt ansvar.
Dansk Firmaidræt opfordrer til, at der i udmøntningen sikres fleksibilitet og mulighed for at støtte brede
og innovative tilgange til forebyggelse, herunder samarbejder med civilsamfundsorganisationer og for-
eninger, der arbejder med bevægelse som sundhedsstrategi.
Danske Patienter ser en risiko for ulighed, da regionerne ikke er forpligtet til at indgå aftaler med alle
kommuner. Ordningen bør indrettes, så den modvirker geografiske forskelle, og kriterierne for implemen-
teringskrav og vilkår for flerårige tilsagn bør tydeliggøres, så kommuner kan planlægge langsigtet uden
urimelige krav. Danske Patienter mener, at der bør stilles krav om, at regional støtte reelt løfter serviceni-
veauet til gavn for borgerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at der med lovforslaget anlægges en udvidet fortolk-
ning af, hvilke typer af sundhedsindsatser som sundhedsrådet kan medfinansiere i kommunerne. Midlerne
målrettet kommunale indsatser efter Aftale om sundhedsreform 2024 er dog formålsafgrænset til nære
kommunale indsatser. Ministeriet er enigt i, at regional medfinansiering af nære kommunale indsatser kan
bidrage til at undgå de beskrevne høste-så problematikker.
Eventuel regional medfinansiering af en kommunal indsats ændrer ikke på de konkrete rammer for den
kommunale opgavevaretagelse i øvrigt. Aftaler om medfinansiering af kommunale sundhedsindsatser kan
således anvendes til løft af indsatser, som kommunerne ellers kan varetage i overensstemmelse med gæl-
dende lovgivning, herunder også indsatser, hvor kommuner lovligt måtte samarbejde med private leveran-
dører.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at regionerne ikke forpligtes til at indgå aftaler med alle kommuner bl.a.
af hensyn til at sikre mulighed for at yde differentierede løft til områder/kommuner med større behov. Det
Side 38
er ministeriets vurdering, at sundhedsrådenes rolle som investeringsmotor sikres bedst ved lokalt aftalte
konkrete løft, frem for fordeling af midlerne til kommunerne efter centralt fastsatte fordelingsnøgler. Dette
flugter med hensigten i Aftale om sundhedsreform 2024 om at have fokus på de områder, hvor behovet er
størst.
Ministeriet er desuden enigt i, at det er centralt, at den regionale medfinansiering ikke blot erstatter eksi-
sterende indsatser, men reelt løfter serviceniveauet til gavn for borgerne. Det fremgår således bl.a. af lov-
forslagets bemærkninger, at et regionsråd eksempelvis kan aftale med en eller flere kommunalbestyrelser
at medfinansiere kommunale sundhedsopgaver mod betingelser om, at der ikke sker en samtidig udhuling
af direkte relaterede kommunale sundhedsopgaver.
Ministeriet bemærker endvidere, at der med lovforslaget ikke udelukkes aftaler om at anvende midlerne til
sundhedsindsatser, hvor kommuner måtte samarbejde med civilsamfundsorganisationer og foreninger, så
længe midlerne anvendes til sundhedsindsatser kommunerne lovligt må varetage i øvrigt.
4.9.1. Rammer for aftaler og tilsagnskrav
Danske Regioner anbefaler at præcisere ankemulighederne i forhold til uenigheder om opfyldelse af afta-
lebetingelser i forbindelse med regionernes implementeringskrav samt tilladelse af en forlænget frist i
opstartsåret 2026. Danske Regioner ønsker endvidere, at det præciseres, at det gældende proportionali-
tetsprincip om, at regionerne kan stille implementeringskrav i det omfang, der er proportionalitet mellem
krav og tilsagnets størrelse, kan give anledning til forskelligartet fortolkning, samt afhænge af serviceni-
veau i de pågældende kommuner. Danske Regioner bemærker, at det kan overvejes, hvilke krav og doku-
mentation, der særligt skal gælde ved anlægsinvesteringer. Det bemærkes i forlængelse heraf, at regio-
nerne ikke må afholde anlægsudgifter til ikke-ejede aktiver, hvorfor sådanne tilskud må bogføres som
driftsudgifter, selvom de i økonomiaftalen budgetteres som anlæg. Der efterlyses præcisering i lovgivning
af hensyn til korrekt økonomistyring mellem drift og anlæg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det vil være op til sundhedsrådene og kommunerne
selv at aftale de passende betingelser for de enkelte tilsagn henset til hensigten om lokal implementering
og differentieret anvendelse af midlerne til kommunale indsatser, hvilket ministeriet har præciseret i lov-
forslagets bemærkninger.
Endvidere forventer ministeriet at opstarte en særskilt dialog med Danske Regioner og KL om håndtering
af de nærmere detaljer i opstartsåret. Det bemærkes, at den i lovforslaget fastsatte frist tillader en over-
skridelse af fristen i særtilfælde – som for eksempel i opstartsåret 2026.
Ministeriet bemærker, at der pågår en dialog mellem Danske Regioner og ministeriet for at afklare de nær-
mere forhold omkring bogføringen af de omtalte midler
4.9.2. Fordeling af midler og evaluering
Kræftens Bekæmpelse, Sjældne Diagnoser og Ældre Sagen opfordrer til, at fordelingsmodellen for mid-
lerne til sundhedsrådene justeres, så den bedst muligt indfanger de forskellige patientgrupper og bor-
gere. Ældre Sagen finder det bl.a. vigtigt, at der i implementeringen af modellen tages højde for antallet af
ældre tilknyttet hjemmeplejen og beboere på plejehjem lokalt. Sjældne Diagnoser opfordrer til, at forde-
lingen af ressourcer og planlægningen af det nære sundhedsvæsen tager højde for grupper med lav præ-
valens, men høj kompleksitet. Kræftens Bekæmpelse støtter intentionen om at styrke samarbejdet mel-
lem regioner og kommuner, men det bør sikres, at aftalemodellen ikke øger geografiske forskelle, men
tværtimod bidrager til en mere lige udvikling af sundhedsindsatser på tværs af landet.
Dansk Selskab for Folkesundhed og Hjerteforeningen efterspørger tæt monitorering og evaluering af sund-
hedsrådenes konkrete udmøntning af midler til medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver.
Side 39
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den overordnede intention med Aftale om sund-
hedsreform 2024 er at øge ligheden i sundhedstilbuddene, samt at sikre at kommunale investeringer er
forankret lokalt og dermed kan tilpasses efter lokale behov. Ministeriet er enigt i, at mere ressourcesvage
kommuner skal løftes mere, hvorfor det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fordelingsmodellen vil
tage højde for sundhedsrådenes patienttyngde og demografiske sammensætning, og vil tage udgangs-
punkt i den nationale fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud. Yderligere kan det fremhæves, at
modellen har et særskilt fokus på sammensætningen af ældre i de enkelte sundhedsråd, og at det vil være
op til de enkelte sundhedsråd at sikre, at midlerne går til de kommuner, hvor behovet er størst. Bekendt-
gørelsen vedrørende fordelingen af midlerne til sundhedsrådene forventes at blive sendt i offentlig høring
ultimo 2025. Det kan yderligere nævnes, at det er op til de enkelte sundhedsråd at sikre, at midlerne går til
de kommuner, hvor behovet er størst.
Ministeriet bemærker desuden, at der med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen er
aftalt, at kommunerne og regionerne kan foretage opfølgning på de konkrete indsatser alt efter lokale for-
hold. Det er desuden aftalt at følge op på samarbejdet om løft af de nære kommunale indsatser, herunder
erfaringer med de etablerede aftaleprocesser og de konkrete prioriteringer i de kommunale sundhedsind-
satser. Indenrigs- og Sundhedsministeriet, KL og Danske Regioner aftaler den nærmere tilrettelæggelse
heraf som led i opfølgningen på den samlede sundhedsreform.
Ministeriet bemærker endvidere, at den overordnede hensigt med modellen er at indsatserne og de kon-
krete løft kan tilpasses efter lokale behov. Ydermere er det forventningen, at regionerne og kommunerne
sammen tager ansvar for at foretage de investeringer i sundhedsindsatser, som er mest hensigtsmæssig
lokalt.
4.9.3. Omprioritering af midler til regionale indsatser
KL finder det uhensigtsmæssigt, at midler afsat til udbygning af kommunale indsatser i sundhedsrådene
samtidig kan anvendes til finansiering af regionale indsatser, da det ifølge KL vil vanskeliggøre samarbej-
det lokalt i sundhedsrådene om at udbygge kommunale sundhedsindsatser. Hvis midlerne prioriteres til
regionerne, er de ikke klart afgrænset til nære regionale sundhedsindsatser.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at muligheden for at kunne omprioritere midler til regionale indsatser
ikke må ske på bekostning af formålet om at styrke de kommunale sundhedsopgaver, og der bør sikres
gennemsigtig og inddragende proces for fordelinger og aftaler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det er forudsat med sundhedsstrukturreformen, at
der bør være fleksibilitet til, at midler kan anvendes til regional opgaveløsning såfremt kommunerne øn-
sker dette. Der henvises i den forbindelse også til regeringens udspil til sundhedsreform. Ministeriet finder
det hensigtsmæssigt, at regioner og kommuner lokalt og i fællesskab kan indgå aftale om at løfte de kom-
munale sundhedsindsatser ved hjælp af regionale bidrag til opgavevaretagelsen, hvis alle kommuner i
sundhedsrådet er enige heri. Det er ministeriets forventning, at der fortsat vil være stor tilskyndelse til at
finde midlerne anvendt på kommunale løft, da midlerne ellers tilbageføres til staten.
For så vidt angår processen omkring fordeling af midler til sundhedsråd vil der blive udstedt bekendtgø-
relse herom. Denne sendes forventeligt i offentlig høring ultimo 2025.
4.9.4. Forårsaftalen
KL mener generelt, at teksten i lovforslaget bør afspejle teksten i Forårsaftale 2025 om implementering af
sundhedsreformen. KL fremhæver desuden, at formuleringen vedrørende, at et regionsråd eksempelvis
kan aftale med en eller flere kommunalbestyrelser at medfinansiere kommunale sundhedsopgaver mod
betingelser om, at der ikke sker en samtidig udhuling af direkte relaterede kommunale sundhedsopgaver i
lovforslaget bør afspejle indholdet i forårsaftalen. KL foreslår, at det i lovforslaget, jf. den politiske aftale,
Side 40
understreges, at det primære hensyn bag finansiering af kommunale sundhedsindsatser er langsigtet ka-
pacitetsopbygning. KL undrer sig over, at der i bemærkningerne til lovforslagets § 118 c, stk. 5 alene står,
at midler kan bruges til anlægsinvesteringer, hvilket ikke flugter med formuleringen i forårsaftalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i, at kommunerne fortsat skal have mulighed for tværgående
prioritering. Der henvises til lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår, at tilsagnskravene skal være
direkte relateret til den konkrete sundhedsopgave, der aftales at give økonomisk tilsagn til varetagelsen
af, og at tilsagnskrav i forlængelse heraf ikke kan omfatte en låsning af kommunale udgiftsniveauer. Såle-
des forudsættes det, at tilsagnskrav ikke kan indebære en direkte låsning af kommunale udgiftsniveauer,
mens der dog kan stilles indholdsmæssige krav som betingelse for et økonomisk tilsagn.
Ministeriet bemærker endvidere, at den omtalte formulering vedrørende langsigtet kapacitetsopbygning i
lovforslaget flugter med den aftalte formulering i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsrefor-
men. Det fremgår begge steder, at aftalerne skal/kan bidrage til, at der investeres i langsigtet kapacitets-
opbygning i tråd med sundhedsreformens intentioner om omstilling af sundhedsvæsenet. Det fremgår
endvidere, at der heri også kan indgå midlertidige løft f.eks. ifm. udvikling og afprøvning af nye indsatser.
Det er således ministeriets synspunkt, at de to passager indholdsmæssigt er ens.
Ministeriet har endvidere justeret lovforslagets afsnit om anlægsmidler, så det flugter med formuleringen i
Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen.
4.9.5. Kvalitetsstandarder i sundhedsrådene
Ældre Sagen opfordrer til, at det i bemærkningerne skærpes, at kvalitetsstandarder bliver formuleret som
faglige kvalitetsstandarder med krav – både i regioner og i kommuner. De er uforstående over for, at der
på et sundhedsfagligt område bliver lagt op til, at der ikke kun er bindende kvalitetskrav men også ikke-
bindende anbefalinger. Ikke-bindende anbefalinger hører ifølge organisationen ikke hjemme ifm. indsat-
ser til ældre (medicinske) patienter. Det er bydende nødvendigt med klare kvalitetskrav og krav til fore-
byggelse – også i kommuner. KL bemærker, at det er væsentligt, at kommunerne sikres finansiering til
bindende krav til kommunale indsatser, der udmøntes via nationale kvalitetsstandarder. KL er enig i frem-
stillingen af dette i lovforslaget, der også er i tråd med forårsaftalen, hvorfor denne del af teksten ikke bør
være i kantet parentes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at hovedparten af midlerne til kvalitetsstandarder i
sundhedsrådene fordeles til kommunerne mhp. implementering af bindende krav. Således vil der blive ud-
stedt bindende kvalitetskrav til kommunale indsatser.
I lyset af reformens intentioner, herunder bl.a. intentionen om at sundhedsindsatser i større grad løftes
med øje for lokale forskelle og implementeres efter lokale behov, er derudover afsat midler til at imple-
mentere indsatser, der i større grad tilpasses efter lokale behov. Det er ministeriets vurdering, at lokal til-
pasningsdygtighed i givent omfang forudsætter, at der kan ydes differentierede løft af konkrete indsatser i
kommunerne – dog på baggrund af Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger. Indenrigs og Sundhedsmi-
nisteriet bemærker således, at der med lovforslaget lægges op til en balance, hvor der er god mulighed for
at rejse bindende kvalitetskrav til kommunale sundhedsindsatser, samtidig med, at flere indsatser i større
grad kan implementeres med lokale forhold for øje.
Ministeriet bemærker endvidere, at udmøntningen af midler til finansiering til bindende krav til kommu-
nale indsatser, der udmøntes via nationale kvalitetsstandarder vil følge den model, som er aftalt i forårsaf-
talen.
Side 41
4.9.6. Statsligt tilskud til regionerne målrettet løft af kommunale sundhedsindsatser herunder minimums-
rammer til sundhedsrådene
Danske Regioner bemærker, at det ikke fremgår, at staten også fastsætter minimumsrammer på kommu-
nalt niveau gældende for den andel af midlerne, der er koblet op til de bindende krav til kommunale ind-
satser i kvalitetsstandarderne. Danske Regioner mener også, at det bør fremgå, at indenrigs- og
sundhedsministeren inddrager Danske Regioner ifm. den årlige fastsættelse af minimumsrammer målret-
tet kommunale indsatser. Derudover bør det fremgå tydeligere hvad der skal ske med ikke-forbrugte mid-
ler i kommunerne, og hvad det eventuelt kan have af påvirkning på regionerne, og mener, at det bør afsø-
ges, om regionernes nuværende bogføringsregler i budget- og regnskabssystemer kan være i modstrid
med intentionerne om regionsrådets modtagelse af midler, der skal ydes som tilskud til kommunerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at fordelingen af midler til bindende krav i kvalitets-
standarderne ikke nødvendigvis kan sammenlignes med de fastsatte minimumsrammer til sundhedsrå-
dene. I forhold til forslaget om at inddrage Danske Regioner ifm. den årlige fastsættelse af minimumsram-
mer til sundhedsrådene bemærkes det, at minimumrammerne fastsættes på baggrund af den beskrevne
fordelingsmodel. Der henvises i øvrigt til Aftale om sundhedsreform 2024, hvor det fremgår, at fordelingen
mellem sundhedsråd fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Ministeriet bemærker desuden, at det er op til kommunerne selv at finde fuld anvendelse af midlerne som
er givet som led i et tilsagn fra sundhedsrådet. Dette henset til ikke at begrænse det kommunale priorite-
ringsrum unødigt. Det understreges, at så længe sundhedsrådene har udmøntet deres minimumrammer
igennem aftaler med kommunerne, så har et eventuelt underforbrug i kommunerne ingen indflydelse på
regionerne for så vidt angår den beskrevne styringsmekanisme.
Vedrørende den regionale kontoplan henvises der til det pågående arbejde mellem ministeriet og Danske
Regioner, som bl.a. har til formål at facilitere disse ændringer.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at det er vigtigt, at den administrative styring og krav om revision af det
statslige tilskud til nær sundhed ikke bliver så omfattende, at det hæmmer fleksibilitet og lokalt samar-
bejde. Der bør særligt være opmærksomhed på, at ubrugte midler ikke tilbageføres til staten uden en for-
udgående vurdering af årsagen, herunder f.eks. om midlerne ikke er udmøntet grundet manglende kapa-
citet, uenighed om aftalevilkår eller for sent udmeldte rammer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at revisionsforpligtelsen udelukkende pålægges regio-
nerne og kun berører, hvorvidt der er indgået aftaler for de tildelte minimumrammer. Ministeriet kan des-
uden fremhæve hensigten om, at sundhedsrådene og kommunalbestyrelserne tager fælles ejerskab over
investeringerne i kommunale indsatser og arbejder mod at sikre, at midler udmøntes efter hensigten. Der-
med opfordres der også til, at de formelle rammer for aftalerne læner sig op ad de beskrevne retningslinjer
som foreslået i lovforslaget. Ministeriet anerkender hensigten omkring, at revisionsforpligtelsen i sin hel-
hed ikke skal hæmme fleksibiliteten og det lokale samarbejde.
4.10. National sundhedsplan og nærsundhedsplaner
4.10.1. Relation mellem national sundhedsplan, regional sundhedsplan og nærsundhedsplaner
Danske Regioner anbefaler, at det i lovteksten fremgår, at nærsundhedsplanen skal tage afsæt i både den
nationale sundhedsplan og den regionale sundhedsplan, fremfor den nuværende formulering hvor nær-
sundhedsplanen skal være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan.
Side 42
KL efterspørger uddybning af, at den regionale sundhedsplan skal udarbejdes i tæt samarbejde med kom-
munerne, da nærsundhedsplanen blandt andet skal afspejle den regionale sundhedsplan. KL og Ældre Sa-
gen ønsker desuden tydeliggjort, at kommunerne ikke er forpligtigede til at udarbejde kommunale sund-
hedspolitikker.
Reddernes Fagforening påpeger, at placeringen af det præhospitale er under den regionale sundhedsplan,
mens ansvaret for det nære sundhedsvæsen findes i nærsundhedsplanen. Redderne mener, at det
præhospitale potentielt vil kunne blive brugt meget heterogent imellem sundhedsrådenes områder, hvil-
ket de finder uhensigtsmæssigt.
Indenrigs- og sundhedsministeriet bemærker hertil, at der i nærsundhedsplanerne ikke kan opstilles mål,
som bryder rammerne fastsat i den regionale sundhedsplan. Det betyder f.eks., at der i nærsundhedspla-
nerne ikke kan opstilles forpligtende mål for indsatser, som går ud over den kapacitet, der er afsat til sund-
hedsrådets geografiske område i den regionale sundhedsplan. Det samme gælder indsatser, som bryder
med de rammer for tværgående planlægning, som fremgår af den regionale sundhedsplan.
I forbindelse med udarbejdelsen af nærsundhedsplanen kan regionerne inddrage kommunerne i overvejel-
ser vedrørende den regionale sundhedsplan, ligesom regionerne generelt kan inddrage relevante aktører i
forbindelse med udarbejdelsen af den regionale sundhedsplan. Det følger samtidig, at nærsundhedsplanen
i sin rolle som planlægningsværktøj for den lokale omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen,
ikke begrænser sig til at være en udmøntning af den regionale sundhedsplan.
Ministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at nærsundhedsplanen i sin rolle som planlæg-
ningsværktøj for den lokale omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen ikke begrænser sig til at
være en udmøntning af den regionale sundhedsplan.
Ministeriet bemærker desuden, at der ikke kan stilles forpligtende krav til konkrete kommunale indsatser i
nærsundhedsplanen. Nærsundhedsplanen kan danne udgangspunkt for de aftaler, som indgås mellem
kommunalbestyrelserne og regionsrådene i den regionale medfinansiering af kommunale indsatser. Ind-
hold i nærsundhedsplanen, som har udgiftsmæssig virkning på kommunen, bliver derfor alene bindende
for kommunen i de tilfælde, hvor det indgår som led i et aftalebaseret tilsagn fra regionsrådet, hvilket er
præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kommunerne ikke er
forpligtede til at udarbejde sundhedspolitikker.
4.10.2. Sundhedsstyrelsens rådgivningsfunktion
Danske Regioner anbefaler, at lovteksten vedrørende Sundhedsstyrelsens rådgivning i forhold til nær-
sundhedsplanen udgår, så det alene er regionsrådet, som skal behandle nærsundhedsplanerne.
Dansk Selskab for Almen Medicin efterspørger en præcisering af, hvordan Sundhedsstyrelsen skal bistå
med faglig rådgivning til udarbejdelsen af sundhedsplaner og nærsundhedsplaner, herunder om faglige
selskaber inddrages.
Varde Kommune mener, at det bør fremgå, at sundhedsrådet inddrages, når regionsrådet forud for be-
handling af nærsundhedsplanen skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Sundhedsstyrelsens rådgivning i forhold til nær-
sundhedsplanerne skal understøtte, at nærsundhedsplanerne følger den strategiske retning for udvikling
af sundhedsvæsenet, som udstikkes i den nationale sundhedsplan, samt understøtte at nærsundhedspla-
nen er i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan. Dette formål forstærkes af Sundhedsstyrel-
sens eksisterende rådgivningsrolle i forhold til de regionale sundhedsplaner.
Side 43
Ministeriet kan desuden oplyse, at nærsundhedsplanen udarbejdes af sundhedsrådet. Sundhedsrådet vil
derfor naturligt være inddraget forud for indhentning af Sundhedsstyrelsens rådgivning. Sundhedsstyrel-
sen forventes at udarbejde en vejledning til sundhedsrådenes udarbejdelse af planerne. De nærmere ram-
mer for nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
4.10.3. Kobling til øvrige styringsværktøjer
Dansk Industri mener, at en national sundhedsplan skal sikre sammenhæng med øvrige initiativer i sund-
hedsreformen f.eks. Digital Sundhed Danmark, Nationalt Center for Sundhedsinnovation og opgavebeskri-
velse af det almenmedicinske sundhedstilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af kommissoriet for Sundhedsstyrelsens faglige oplæg
til den nationale sundhedsplan fremgår, at planen skal sætte retning for udviklingen i blandt andet opga-
vebeskrivelsen for det almenmedicinske tilbud. Ministeriet bemærker også, at den nationale sundhedsplan
som overordnet strategisk ramme vil bidrage til fælles mål og retning for digitalisering og data i sundheds-
væsenet i den nationale strategi for digitalisering og data.
4.10.4. Bortfald af praksis- og sundhedsaftaler
Varde Kommune finder det uklart, om praksisplan for fysioterapi udgår i forbindelse med, at praksispla-
nen for almen praksis udgår. KL efterspørger afklaring af procedurerne, både i tilfælde hvor regioner og
kommuner vælger at videreføre den nuværende sundhedsaftale, der udløber i 2028, samt i tilfælde hvor
planen afsluttes i 2026.
Indenrigs- og sundhedsministeriet bemærker hertil, at praksisplaner for fysioterapi ikke ophæves med lov
nr. 719 af 20. juni 2025 (overgangsloven).
Ministeriet bemærker desuden, at ophævelsen af hjemmel til sundhedsaftaler træder i kraft den 1. januar
2026. Nuværende sundhedsaftaler er indgået for perioden 2024-2027, hvorefter de ikke skal fornyes, men
eksisterende aftaler kan fortsat bestå. I henhold til nuværende sundhedsaftaler skal regionsrådene som
opfølgning på aftalerne udarbejde midtvejs- og slutstatus. Disse sendes til orientering til Sundhedsstyrel-
sen. Der vil fremadrettet ikke være krav om udarbejdelse af sundhedsaftaler, men sundhedsrådene har
mulighed for at udarbejde aftaler, herunder samarbejdsaftaler, ud fra lokale behov, ligesom eksisterende
aftaler fortsat kan bestå og videreføres.
4.10.5. Afspecialisering og målgrupper for planerne
Danske Patienter, Hjernesagen og Kræftens Bekæmpelse fremhæver, at fokus på det nære sundhedsvæ-
sen kan medføre en afspecialisering. Cystisk Fibrose Foreningen og Danske Handicaporganisationer påpe-
ger, at den nationale sundhedsplan skal tage højde for målgrupper med behov for specialiserede indsat-
ser på højt niveau.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i lovforslagets bemærkninger præciseret, at den nationale sund-
hedsplan sætter retning for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen, herunder både det almene og det
specialiserede niveau, og at planen også skal understøtte en fortsat udvikling af den specialiserede syge-
husbehandling.
Danske Osteopater, Sjældne Diagnoser og Socialpædagogerne opfordrer til, at der i den nationale sund-
hedsplan og nærsundhedsplanerne er fokus på hhv. sjældne diagnoser, osteopati, udsatte borgere samt
borgere med svære handicap og psykiske lidelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordring til det videre arbejde med national
sundhedsplan og nærsundhedsplaner. Det bemærkes, at det endelige indhold og fokus i den nationale
sundhedsplan afventer Sundhedsstyrelsens igangværende arbejde med et fagligt oplæg til den nationale
Side 44
sundhedsplan og den efterfølgende aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i foråret 2026. Nær-
mere rammer for indhold i nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, ligesom der vil udar-
bejdes en vejledning til brug for sundhedsrådenes udarbejdelse af planen.
Dansk Psykolog Forening påpeger, at nærsundhedsplaner også skal gælde for psykiatrien, og at rammer
for planernes indhold også skal afspejle formålene i En samlet 10-årsplan for psykiatrien.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at den nationale sundhedsplan som ramme for øvrig
national og lokal sundhedsplanlægning, herunder nærsundhedsplaner, skal sætte retning for udvikling af
det samlede sundhedsvæsen, herunder både somatik og psykiatri. Dette er præciseret i lovbemærkninger
ligesom det er tilføjet, at den nationale sundhedsplan vil forholde sig til retningen i Aftale om en samlet
10-års plan for psykiatrien. Det er desuden præciseret i lovbemærkningerne, at nærsundhedsplanen om-
fatter indsatser inden for både somatik og psykiatri samt integration af de to områder.
4.10.6. Planernes indhold, fagområder og målgrupper
Dansk Erhverv foreslår, at nærsundhedsplanerne skal give mulighed for lokale aftaler med et bredt udsnit
af klinikformer repræsenteret.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at nærsundhedsplanen kan sætte rammen for et tættere samarbejde
mellem sundhedsaktørerne, og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet.
Dansk Selskab for Infektionsmedicin ønsker, at nærsundhedsplanerne sikrer, at hjemmebehandling med
antibiotika bliver en del af det nære sundhedsvæsen.
Danske Bioanalytikere og Tandlægeforeningen mener, at hhv. det diagnostiske område og tandpleje bør
indgå både i nationale planlægningsrammer og i nærsundhedsplanerne.
Danske Handicaporganisationer og Lev – livet med udviklingshandicap påpeger, at begge planniveauer skal
have fokus på tilgængelighed i bred forstand, det vil sige både den fysiske, pædagogiske og sociale tilgæn-
gelighed.
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse mener, at nærsundhedsplanerne skal adressere samarbejdsfla-
der, kapacitetsbehov og overgange mellem sektorer med fokus på bl.a. sårbare borgere og borgere med
komplekse forløb.
Hjerteforeningen anbefaler, at de nationale sundhedsplaner forholder sig til nye opgavesnit og f.eks. laver
en national afklaring af, hvordan arbejdsdelingen i forhold til hjerterehabilitering kommer til at være
fremadrettet.
Sjældne Diagnoser anbefaler, at både den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne sikrer klare
visitationsveje og tværsektoriel koordination.
Ældre Sagen efterspørger uddybning af adgang til geriatri i det nære sundhedsvæsen samt det udvidede
behandlingsansvar for ældre med høj skrøbelighed og foreslår, at det udadvendte sygehus i kombination
med eventuelle digitale løsninger, hjemmebehandling og almen sygepleje tænkes ind.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer i forhold til indhold i den nationale
sundhedsplan og nærsundhedsplanerne. Det bemærkes, at tilgængelighed, samarbejde mellem sundheds-
aktører og en fleksibel og effektiv anvendelse af den samlede kapacitet er en del af opdraget til nærsund-
hedsplanerne. De nærmere rammer for indhold i nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgø-
relse, ligesom der vil udarbejdes en vejledning til brug for sundhedsrådenes udarbejdelse af planen.
Side 45
Det fremgår desuden af kommissoriet for Sundhedsstyrelsens arbejde med en national sundhedsplan, at
digitalisering og hjemmebehandlingsteams forventes at indgå i overvejelserne vedrørende planens ind-
hold. Endeligt indhold og fokus i den nationale sundhedsplan afventer Sundhedsstyrelsens igangværende
arbejde med et fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan og den efterfølgende aftale mellem regerin-
gen, Danske Regioner og KL i foråret 2026. Dermed sikres også en tæt inddragelse af regioner og kommu-
ner, som forudsat med lovforslaget.
4.10.7. Forebyggelse og helhedsindsatser
KL mener, at den nationale sundhedsplan bør tage et helhedsperspektiv og omfatte både regionernes og
kommunernes samlede sundhedsindsatser.
Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Selskab for Palliativ Medicin foreslår, at nærsundhedsplanen skal be-
skrive sygehusenes understøttelse af forebyggelse, rehabilitering og palliation tæt på borgerne, og i eget
hjem.
Dansk Firmaidræt opfordrer til at bevægelsesfremmende initiativer på arbejdspladser og i hverdagslivet
nævnes eksplicit i de nationale og lokale sundhedsplaner som dokumenterede og effektive forebyggelses-
greb.
Dansk Selskab for Folkesundhed mener, at den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne skal in-
deholde målbare, tværgående og forpligtende folkesundhedsmål, som ikke alenes forankres i folkesund-
hedsloven, herunder krav om koordinering og sammenhæng mellem de mange nye planredskaber. Dansk
Selskab for Folkesundhed mener desuden, at ikke kun geografisk ulighed men også social ulighed i sund-
hed bør være et tydeligt og målbart pejlemærke i både den nationale sundhedsplan som nærsundheds-
planerne.
Kræftens Bekæmpelse mener, at nærsundhedsplanerne bør forholde sig til snitflader i forhold til folke-
sundhedsloven med henblik på at skabe sammenhæng i de opstillede mål for folkesundheden såvel natio-
nalt og lokalt niveau.
Indenrigs- og sundhedsministeriet noterer sig opfordringer og forslag til det videre arbejde med en natio-
nal sundhedsplan og nærsundhedsplaner. Det bemærkes, at det fremgår af kommissoriet for Sundhedssty-
relsens arbejde med en national sundhedsplan, at planen bl.a. skal sikre, at ressourcerne fordeles mere
lige på tværs af landet og anvendes, hvor de gør mest gavn for patienterne. Det er derfor ministeriets for-
ventning, at forebyggelse og ulighed i sundhed vil indgå ifm. Sundhedsstyrelsens arbejde med det faglige
oplæg.
Nærmere rammer for indhold i nærsundhedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, ligesom der vil
udarbejdes en vejledning til brug for sundhedsrådenes udarbejdelse af planen. Forebyggelse og ulighed i
sundhed vil indgå i de videre afklaringer af nærsundhedsplanernes indhold.
Ministeriet bemærker, at der pågår et arbejde med at udarbejde en folkesundhedslov, og at ministeriet er
opmærksomt på at sikre et hensigtsmæssigt samspil med andre planlægningsredskaber, herunder en nati-
onal sundhedsplan.
4.10.8. Inddragelse af patienter og pårørende, interessenter og offentligheden
Danske Patienter efterspørger, at patient- og pårørendeudvalget involveres i udarbejdelsen af nærsund-
hedsplanen, da høring ikke findes tilstrækkeligt, ligesom der bør etableres en struktur, som fremmer tidlig
dialog mellem sundhedsrådet og udvalget.
Ældre Sagen bemærker, at nærsundhedsplanen skal vedtages 1. april 2027, hvorfor det må forventes, at
de nye patient- og pårørendeudvalg, som nedsættes 1. januar 2027, vil få et færdigt udkast til planen i
Side 46
høring. De foreslår derfor, at der i 2026 nedsættes forberedende patient- og pårørendeudvalg i 2026,
som de forberedende sundhedsråd kan inddrage i udarbejdelsen af nærsundhedsplanen frem mod 1. ja-
nuar 2027.
Indenrigs- og sundhedsministeriet bemærker, at sundhedsrådet systematisk skal inddrage det patient- og
pårørendeudvalg, som regionsrådet nedsætter i tilknytning til hvert sundhedsråd, i dets drøftelser af nær-
sundhedsplanen. De nærmere regler for inddragelsen af patient- og pårørendeudvalgene vil blive fastsat
ved en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring. De nye 17 patient- og pårørendeudvalg kan inddra-
ges fra de nedsættes den 1. januar 2027 og frem mod vedtagelse af nærsundhedsplanen 1. april 2027.
Ministeriet bemærker desuden, at i overgangsåret 2026 vil de eksisterende fem patientinddragelsesudvalg
under regionerne videreføres. Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger til grund, at regionerne i 2026
inddrager de eksisterende patientinddragelsesudvalg i deres drøftelser om emner, som ligger inden for de
forberedende sundhedsråds emneområder, herunder i forhold til forberedelse af nærsundhedsplaner.
Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen opfordrer til tydelig og tæt inddragelse af patienter og pårørende.
Røde Kors efterspørger en yderligere beskrivelse af de kommende patient- og pårørendeudvalg i forhold
til mandat, organisering og sammensætning. Røde Kors foreslår, at relevante civilsamfundsaktører på
sundhedsområdet får sæde i udvalgene. Danske Ældreråd mener tilsvarende, at repræsentanter fra æld-
rerådene vil bidrage konstruktivt i udvalgene og bygge bro mellem sundheds- og ældreområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de nærmere regler for inddragelsen af patient- og
pårørendeudvalgene samt regler for udvalgenes sammensætning og antal medlemmer vil blive fastsat ved
en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring i 2026.
Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Foreningen af Speciallæger, Lægeforenin-
gen, Praktiserende Lægers Organisation, Tandlægeforeningen og Yngre Læger opfordrer til, at nærsund-
hedsplanerne udarbejdes på grundlag af hhv. lægefagligt input, tandlægefagligt input og input fra univer-
sitetshospitaler samt højt specialiserede afdelinger.
Danmarks Apotekerforening og Dansk Sygeplejeråd foreslår, at der oprettes et sundhedsfagligt udvalg i
tilknytning til sundhedsrådene, som kan inddrages i arbejdet med nærsundhedsplanerne.
LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere opfordrer til, at psykiatribrugere inddra-
ges i udformningen og implementeringen af nærsundhedsplaner, og Rådet for Socialt Udsatte påpeger
behovet for en struktur, der kan sikre, at mennesker i social udsathed bliver hørt på sundhedsrådsniveau i
relation til planerne.
Dansk Firmaidræt opfordrer til, at det frivillige foreningsliv og samarbejdspartnere inddrages i nærsund-
hedsplanerne. Røde Kors anbefaler i tråd hermed, at civilsamfundet inddrages igennem et udvalg i regi af
de nye sundhedsråd, og at civilsamfundets tilbud indtænkes i nærsundhedsplanerne.
Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne og Aarhus Universitet opfordrer til, at kommunale syge-
plejefaglige kompetencer og universiteterne inddrages i forhold til nærsundhedsplaner og national sund-
hedsplan.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne som led i deres administrative betjening
af sundhedsrådene har ansvaret for at inddrage sundhedsfaglig ekspertise m.v., når det er relevant i sags-
forberedelsen. Det gælder også ved udarbejdelsen af nærsundhedsplaner. Ligeledes vil Sundhedsstyrelsen i
arbejdet med det faglige oplæg til den nationale sundhedsplan inddrage en bred kreds af aktører.
Side 47
Ministeriet bemærker videre, at sundhedsrådene vil kunne nedsætte udvalg og arbejdsgrupper, som f.eks.
nedsættes med henblik på udveksling af oplysninger og synspunkter med repræsentanter for borgere, for-
eninger, institutioner m.v.
Danske Seniorer opfordrer til en offentlig debat af det nærmere indhold i planen eller behandling i Folke-
tinget. Ældre Sagen ønsker, at den nationale sundhedsplan kommer i offentlig høring.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 er enighed om,
at der skal udarbejdes en national sundhedsplan, som skal sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæ-
senet. Et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen danner udgangspunkt for den aftale om den nationale sund-
hedsplan, som regeringen, Danske Regioner og KL indgår i foråret 2026. Sundhedsstyrelsen vil i arbejdet
med det faglige oplæg inddrage en bred kreds af aktører bl.a. via en følgegruppe.
4.10.9. Mål, opfølgning og evaluering
Dansk Erhverv mener, at det er væsentligt, at den nationale sundhedsplan og nærsundhedsplanerne har
mål, der understøtter offentligt-privat samarbejde på tværs af områder.
Dansk Industri anbefaler, at tidlig, effektiv diagnosticering og risikobaseret screening integreres i en natio-
nal sundhedsplan og afspejler sig i mål for den lokale udbredelse af diagnostik, behandling og monitore-
ring i eller tæt på eget hjem.
Dansk Industri anbefaler, at sundhedsrådene benytter og udvikler det nære sundhedsvæsen i samspil
med de eksisterende leverandører og aktører, herunder kommunale og private leverandører. Sundhed
Danmark opfordrer til anvendelse af private leverandørers kapacitet og ekspertise i realiseringen af må-
lene i den nationale sundhedsplan, herunder tillader at disse kan byde ind på driften af hele sundheds-
centre.
Dansk Selskab for Almen Medicin anbefaler, at Sundhedsstyrelsen forpligtes på at inddrage lægefaglige
kompetencer i fremtidig udarbejdelse af faglige oplæg til den nationale sundhedsplan.
Dansk Selskab for Folkesundhed anbefaler, at folkesundhedsprofessioner, forskere og praksisfelter inddra-
ges i udvikling, implementering, monitorering og evaluering af indsatserne i den nationale sundhedsplan
og nærsundhedsplanerne.
Danske Patienter og Kræftens Bekæmpelse påpeger, at nærsundhedsplanerne skal være konkrete sty-
ringsredskaber med en reel forpligtende karakter. Tilsvarende mener Dansk Industri, at målene skal være
forpligtende, særligt når det gælder omstillingen til hjemmebehandling.
KL ønsker, at der følges op på de fastsatte mål i den nationale plan, og at opfølgningen muliggør en lø-
bende evaluering, så der kan foretages justeringer undervejs.
Varde Kommune opfordrer til, at den nationale sundhedsplan bliver konkret på udvalgte temaer, der kan
omsættes til konkrete initiativer i nærsundhedsplanerne. Ældre Sagen mener, at der i den nationale sund-
hedsplan bør stilles krav til konkrete indsatser i nærsundhedsplanerne for at sikre en ensartet kvalitet på
tværs.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig forslag og opfordringer til det videre arbejde med en natio-
nal sundhedsplan. Det endelige indhold og fokus i den nationale sundhedsplan afventer Sundhedsstyrel-
sens igangværende arbejde med et fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan og den efterfølgende af-
tale mellem regeringen, Danske Regioner og KL i foråret 2026. Arbejdet inddrager en bred kreds af aktø-
rer, herunder Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning, som udgør et multidisciplinært forskningsmiljø
Side 48
og får en central rolle i evalueringen af sundhedsreformen. De nærmere rammer for indhold i nærsund-
hedsplanerne vil blive fastsat ved bekendtgørelse, ligesom der vil udarbejdes en vejledning til brug for
sundhedsrådenes udarbejdelse af planen.
Ministeriet bemærker, at den nationale sundhedsplan skal udgøre en overordnet, fælles strategisk ramme
for sundhedsplanlægning. Målene i den nationale sundhedsplan skal omsættes til konkrete indsatser i de
øvrige nationale og lokale planlægningsværktøjer, herunder nærsundhedsplanerne, som forpligtes til at
følge den nationale sundhedsplan. Private aktører er en del af sundhedsvæsenets samlede kapacitet, og
spiller en rolle i at realisere sundhedsreformens ambitioner, herunder også i forhold til de mål der opsæt-
tes med en national sundhedsplan og i nærsundhedsplanerne. Den nationale sundhedsplan opdateres for-
venteligt hvert fjerde år, hvilket giver mulighed for løbende justeringer i planen.
4.11. Bortfald af øvrige regionale opgaver
KL bemærker at regeringen bør være bevidst om, at kommunerne ikke vil kunne løfte den tværgående
udviklingsindsats uden tilførsel af ressourcer. Selvom den lovbestemte opgave bortfalder, forsvinder be-
hovet for indsatser, der sikrer sammenhængskraft og udvikling, ikke. Dette vil åbenlyst medføre et samlet
udviklings- og væksttab for Danmark.
KL vurderer, at der fortsat er betydelige frie midler og medarbejderkapacitet i regionerne på udviklings-
området – også efter, at regeringen og Danske Regioner har aftalt en regulering af regionernes bloktil-
skud som følge af opgavebortfaldet. KL forventer at indgå i en dialog om anvendelsen af de fortsatte regi-
onale udviklingsmidler.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig opfordringerne og bemærker, at reguleringen i bloktil-
skud dækker de opgaver, der bortfalder.
KL bemærker, at det foreslås, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2, således at regionsrå-
dene ikke længere vil have adgang til på eget initiativ over for ministeren for byer og landdistrikter at
fremsætte forslag til landsplanlægningen. KL bemærker, at regionsrådenes adgang til over for ministeren
for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægning ikke har været brugt og bakker på den
baggrund op om forslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2,
således at regionsrådene ikke længere vil have adgang til på eget initiativ over for ministeren for byer og
landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægningen. Det er med Aftale om sundhedsreform 2024
aftalt, at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.
4.11.1. Infrastruktur
Danske Regioner vurderer at den foreslåede ændring af planlovens § 22 a, stk. 2 er uhensigtsmæssig i det
omfang, det begrænser regionernes muligheder for at understøtte udviklingen og tilgængeligheden i
landdistrikterne i forhold til den kollektive mobilitet (offentlig servicetrafik), jordforurening og råstoffer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a, stk. 2,
således at regionsrådene ikke længere vil have adgang til på eget initiativ over for ministeren for byer og
landdistrikter at fremsætte forslag til landsplanlægningen. Det er med Aftale om sundhedsreform 2024
aftalt, at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.
Danske Regioner bemærker, at regionernes opgaver vedrørende kollektiv trafik og mobilitet ikke omtales i
lovpakken, men at det i Aftale om sundhedsreform 2024 anføres, at opgaver relateret til kollektiv trafik
fortsat indgår i regionernes opgaveportefølje, samt at man desuden afventer anbefalingerne fra Ekspert-
Side 49
udvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark. Danske Regioner finder det væsentligt for at løfte ansva-
ret for den regionale kollektive trafik, at regionerne fortsat kan arbejde med mobilitet og udvikle nye mo-
bilitetsløsninger som eksempelvis samkørsel, cyklisme, delemobilitet, fleksibel transport og tilbringer tra-
fik til de regionale busnet og jernbanerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,
at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil. De opgaver, som regio-
nerne varetager som led i deres myndighedsopgave via trafikselskaberne i henhold til lov om trafikselska-
ber, ændres ikke med Aftale om sundhedsreform 2024 og indgår derfor ikke i lovforslaget. Hvilke opgaver
regionerne fremadrettet skal varetage vedrørende den kollektive transport, afventer regeringens opfølg-
ning på anbefalingerne fra Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark.
Ministeriet kan desuden oplyse, at Erhvervsministeriet har bemærket, at lov om erhvervsfremme hidtil har
givet regionerne hjemmel til at beskrive de lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling, herunder
bl.a. kollektiv trafik i den regionale udviklingsstrategi.
4.11.2. Erhvervsområdet
KL foreslår, at KL overtager regionernes plads i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Dette skal ses i lyset
af fortsat behov for at styrke den nationale koordinering, lokal forankring og sammenhæng i erhvervs-
fremmeindsatsen, fortsat at sikre en stærk decentral indsats med tæt kobling mellem lokale og statslige
initiativer samt at fastholde en fortsat stærk demokratisk legitimitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Erhvervsministeriet noterer sig KL’s ønske om at
overtage regionernes plads i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
blev nedsat i 2018 med henblik på at sikre et sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret
erhvervsfremmesystem. Den lokale forankring i bestyrelsen er helt afgørende for koblingen mellem sted-
bundne interesser og erhvervsfremmesystemet på tværs af hele Danmark. Det var og er derfor naturligt,
at kommunerne er stærkt repræsenteret i bestyrelsen. KKR, som er en del af KL’s politiske organisation,
udpeger i dag fem medlemmer i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ud af bestyrelsens 17 medlemmer.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at KL’s interesser allerede er stærkt repræsenteret i Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse.
KL bakker op om, at reglerne om udpegningsperioder for formanden og medlemmerne i erhvervshuses
bestyrelser ophæves.
Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget ophæver bestemmelsen om maksimalt én genudpegning af
medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Dette medfører, at medlemmerne af Danmarks Er-
hvervsfremmebestyrelse fremover vil kunne genudpeges flere gange. Det er ikke en del af lovforslaget, at
formanden og medlemmerne i erhvervshusenes bestyrelser vil kunne genudpeges flere gange.
4.11.3. Kulturområdet
Danske Regioner ser positivt på, at regionerne fremadrettet kan gennemføre initiativer af kulturel karak-
ter inden for sundhedsvæsenets rammer, når initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finan-
sieret af sundhedsbudgettet. Danske Regioner bemærker, at der er evidens for den effekt, som kunst og
kultur har på sundhed, trivsel og livskvalitet, og at samarbejdet med kulturlivet og sundhedsvæsenet er til
gavn for både borgere, patienter, pårørende og sundhedspersonale.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne fremadrettet kan vælge at prioritere ini-
tiativer af kulturel karakter inden for sundhedsvæsenets rammer, når initiativerne har et sundhedsfrem-
mende formål og er finansieret af sundhedsbudgettet.
Side 50
Danske Regioner bemærker at det fremgår af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse, at der i lovforsla-
get lægges op til, at ændringer på kulturområdet træder i kraft den 1. januar 2026. Danske Regioner be-
mærker, at det er i modstrid med både den politiske aftale og økonomiaftalen for 2026, der fastslår, at
midlerne fra kulturområdet først overføres til kommunerne fra 2027.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse på kultur-
området er ændret til 1. januar 2027 i overensstemmelse med de nævnte aftaler.
Varde Kommune mener at det i forbindelse med, at kommunerne overtager regionernes kulturopgaver,
er vigtigt at pege på, hvad regionerne rent faktisk er lykkes med. De er i høj grad lykkes med at under-
støtte kommuner, institutioner og andre aktører med finansielt at løfte store indsatser og projekter inden
for kulturområdet. Midlerne fra regionen har aldrig udgjort hele finansieringen, men har lagt en solid
bund under tiltag, der fremmer det gode liv lokalt og regionalt. Derfor er det væsentligt, at midlerne sta-
dig er en del af kommunernes kulturbudgetter, da kommuner, institutioner og andre aktører fortsat har
til opgave at gøre det sydlige Danmark til et skønt og godt sted at leve og bo.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de midler regionerne i dag bruger på tilskud til kul-
turelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet fra 2027. Midlerne indgår derfor i kommu-
nernes samlede prioriteringsrum.
Varde Kommune ønsker en stærkere kobling mellem kultur og sundhed i reformen, da deltagelse i kultur-
livet i sig selv er strukturelt forebyggende. Samtidig er der betydelig evidens for, at deltagelse i specielt
tilrettelagte kultur- og kunstforløb kan hjælpe med at rehabilitere borgere, som har ondt i livet og er ramt
af stress, depression og angst. Kultur på Recept og Craft Psychology er eksempler på sådanne tilgange.
Det vil kommunerne selv kunne fokusere mere på, når de overtager regionernes opgaver og finansiering
på kulturområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at de midler regionerne i dag bruger på tilskud til kul-
turelle aktiviteter, overføres til kommunerne via bloktilskuddet fra 2027. Midlerne indgår derfor i kommu-
nernes samlede prioriteringsrum.
Varde Kommune vurderer det uhensigtsmæssigt og uambitiøst på det nære sundhedsvæsens vegne, at
regionernes sundhedsbudgetter foreslås at finansiere evt. regionale kulturelle initiativer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionernes generelle aktiviteter på kulturområdet
er bortfaldet, og at midler der i dag bruges på tilskud til kulturelle aktiviteter, overføres til kommunerne via
bloktilskuddet fra 2027. Regionerne kan fremadrettet vælge at prioritere initiativer af kulturel karakter in-
den for sundhedsvæsenets rammer, når initiativerne har et sundhedsfremmende formål og er finansieret
af sundhedsbudgettet.
KL bemærker, at regionerne ikke længere kan arbejde med kultur i samme udstrækning som tidligere, dog
vil Region Syddanmark og Region Østdanmark fortsat have adgang til også at kunne deltage i og medfi-
nansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,
at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.
Danske Regioner lægger til grund, at henvisningen til den dansk-tyske grænseregion, i § 1, stk. 2, også om-
fatter den nuværende Region Sjælland, således at hele den kommende Region Østdanmark vil have ad-
gang til at deltage i grænseregionale samarbejder på kulturområdet. Region Sjælland har gennem mange
år prioriteret det grænseregionale samarbejde omkring Femern Bælt meget højt for at sikre, at de udvik-
Side 51
lingsmæssige muligheder, som den faste forbindelse skaber, bliver udnyttet optimalt. Det er i den forbin-
delse helt afgørende, at hele den kommende Region Østdanmark fortsat kan samarbejde med tyske part-
nere om bl.a. nedbrydning af kulturelle barrierer gennem konkrete projekter med fokus på sprog, kultur-
forståelse m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at hele den kommende Region Østdanmark vil have
adgang til at deltage i grænseregionale samarbejder på kulturområdet.
4.11.4. Grænseoverskridende samarbejder
Danske Regioner finder det positivt, at regionerne fortsat har mulighed for at deltage i og medfinansiere
grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-projekter, der ligger inden for regionernes opgave-
portefølje på det regionale udviklingsområde, jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Danske Regioner note-
rer sig desuden, at den administrative forankring af nogle af Interreg-programmerne fortsat vil være i re-
gionerne. Danske Regioner forudsætter i den forbindelse, at de eksisterende regler om grænseoverskri-
dende og internationale samarbejder videreføres fleksibelt i en kommende revidering af bekendtgørelsen
om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til va-
retagelse heraf og om disse organers sammensætning. Danske Regioner opfordrer til, at erhvervsministe-
ren i bekendtgørelsen om det grænseoverskridende og internationale samarbejde sikrer, at regionerne
fortsat kan arbejde med den kollektive trafik og mobilitet i de interregionale samarbejder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,
at regionerne fortsat vil kunne indgå i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder In-
terreg-projekter, som ligger inden for det regionale udviklingsområde. Ligeledes vil den administrative for-
ankring af Interreg-programmer fortsat være i regionerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Erhvervsministeriet har oplyst, at det fremgår af
bekendtgørelsen, at regioner kan samarbejde grænseoverskridende og internationalt med andre om udfø-
relse af regionale udviklingsopgaver, som regioner varetager efter lovgivningen. Bekendtgørelsen viderefø-
res i overensstemmelse med den Aftale om sundhedsreform 2024, så regionerne fortsat kan indgå i græn-
seoverskridende samarbejder inden for det regionale udviklingsområde. Erhvervsministeriet har desuden
oplyst, at bekendtgørelsen er sendt i offentlig høring i september 2025.
Dansk Industri kvitterer for, at Region Østdanmark og Region Syddanmark med lovforslaget fortsat har
adgang til at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder med nabolande på kul-
turområdet. DI anbefaler dog, at betegnelsen ’kulturområdet’ også indbefatter, at der i regi af de to
nævnte regioner fortsat kan arbejdes med et fælles, integreret arbejdsmarked samt sammenhængende
infrastruktur og mobilitet i grænseregionerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne fortsat har mulighed for at deltage i og
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-projekter, som ligger inden for deres
opgaveportefølje, f.eks. på det regionale udviklingsområde. Ligeledes vil den administrative forankring af
Interreg-programmer fortsat være i regionerne. I tillæg til dette har Region Syddanmark og Region Øst-
danmark også adgang til også at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder på
kulturområdet.
Dansk Industri gør opmærksom på at er det uklart, hvilket konkret mandat samt budget de to regioner,
Region Østdanmark og Region Syddanmark, vil disponere over i forhold til det grænseoverskridende sam-
arbejde. DI efterspørger her mere transparens.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at regionerne fortsat har mulighed for at deltage i og
medfinansiere grænseoverskridende samarbejder, herunder Interreg-projekter, som ligger inden for deres
opgaveportefølje, f.eks. på det regionale udviklingsområde. I tillæg til dette har Region Syddanmark og
Side 52
Region Østdanmark også adgang til også at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende sam-
arbejder på kulturområdet. Regionerne kan fremadrettet vælge at prioritere midler inden for deres økono-
miske ramme til ovenstående formål.
KL påpeger, at det er uhensigtsmæssigt, hvis regionerne ikke længere kan medfinansiere EU-kontorer el-
ler EU-ansøgninger og -projekter inden for de opgaver, som bortfalder fra regionerne. Tilsvarende peger
Region Sønderjylland-Schleswig på behovet for at medtage alle opgaver, som Region Syddanmark tidligere
har støttet i opgavelisten. STRING bemærker i tillæg hertil, på vegne af også Femern Belt Development,
Greater Copenhagen og Region Sønderjylland-Schleswig, at bortfaldet af regionernes udviklingsopgaver,
herunder regionale udviklingsstrategier, kan medføre et institutionelt og finansielt tomrum for de græn-
seoverskridende aktiviteter, som regionerne varetager i dag. I den forbindelse påpeger STRING særligt
samarbejder og fora, der understøtter sammenhæng og mobilitet såsom arbejdsmarkedsintegration, ud-
dannelses- og kulturudvekslinger, erhvervsudvikling samt den grønne omstilling på tværs af grænser, kan
ophøre fra 2026.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at det med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalt,
at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil. Med aftalen kan regio-
nerne fortsat deltage i og medfinansiere grænseoverskridende og internationale samarbejder, herunder
EU-kontorerne, inden for deres opgaveportefølje på det regionale udviklingsområde, der f.eks. omhandler
sundhed, herunder udviklings- og forskningsarbejde og sundhedsinnovation, samt jordforurening, råstof-
indvinding, visse opgaver på uddannelsesområdet m.v. Endvidere fremgår det af den politiske aftale, at
Region Syddanmark og Region Østdanmark skal have en særlig adgang til også at kunne deltage i og med-
finansiere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet.
Med hensyn til klimatilpasning, har Miljø- og Ligestillingsministeriet oplyst, at regionerne i dag ikke har
lovbundne opgaver eller ansvar for klimatilpasning i Danmark. Opgaverne er et fælles ansvar mellem sta-
ten og kommunerne, som sammen har ansvaret for at sikre vores samfund mod det vildere vejr og sti-
gende vandstande.
Ministeriet kan desuden oplyse, at Erhvervsministeriet har bemærket, at lov om erhvervsfremme hidtil har
givet regionerne hjemmel til at beskrive de lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling i den regio-
nale udviklingsstrategi.
4.11.5. Klima- og Miljøopgaver
Danske Regioner bemærker, at ændringerne i vandforsyningslovens § 70, ikke har betydning for regioner-
nes arbejde med at løse myndighedsopgaver inden for jord- og råstofområdet. Hertil bemærkes, at den
foreslåede ændring af vandforsyningslovens § 70, er en konsekvensændring i medfør af, at landvæsens-
retter og amter blev nedlagt i 2007.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har oplyst, at æn-
dringen er en konsekvensændring i medfør af, at landvæsensretter og amter blev nedlagt i 2007.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har desuden bemærket, at en tilpasning i kommunens opgaver følger af
ændringen til vandforsyningslovens § 70 og ikke ændringen til vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4.
Kommunerne kan herefter ikke længere fremadrettet forpligtes til at registrere indvindingstilladelser med-
delt af en landvæsensret eller et amtsråd, som er en konsekvens af, at landvæsensretter og amter blev
nedlagt i 2007. Det er Miljø- og Ligestillingsministeriets vurdering, at registreret dog også fortsat vil skulle
indeholde indvindingstilladelser, som blev udstedt af landvæsensretter og/eller amter, da kommunale
myndigheder er omfattet af arkivloven og registreringer derfor vil blive behandlet på samme må som an-
dre tilsvarende oplysninger. Ændringen tilsigter derved alene at tilpasse ordlyden af § 70, men tilsigter ikke
i øvrigt nogle substantielle ændringer.
Side 53
Danske Regioner bemærker, at de finder det beklageligt, at naturbeskyttelseslovens § 55 a ophæves og
ikke kun ændres, så den regionale udviklingsstrategi udgår af paragraffen. Danske Regioner vurderer dog,
at regionerne fortsat kan arbejde med natur i råstofgrave som en del af myndighedsopgaven på råstof-
området.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Ministeriet for Grøn Trepart har oplyst, at naturbe-
skyttelseslovens § 55 a giver mulighed for, at regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter,
der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsstrategi. Som følge af Aftale
om sundhedsreform 2024, hvoraf det fremgår, at regionerne fremover ikke længere skal udarbejde regio-
nale udviklingsstrategier, ophæves bestemmelsen. Bemærkningen giver ikke anledning til at ændre i lov-
forslaget.
KL bemærker, at der fortsat vil være behov for indsatser, der sikrer sammenhængende infrastruktur, ud-
vikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning. Tilpasningen som
følge af opgavebortfaldet vil få konsekvenser for en række aktiviteter, analyser og udviklingsprojekter,
som regionerne hidtil har løftet med medfinansiering og medarbejdertimer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker hertil, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har oplyst, at regio-
nerne i dag ikke har lovbundne opgaver eller ansvar for klimatilpasning i Danmark. Opgaverne er et fælles
ansvar mellem staten og kommunerne, som sammen har ansvaret for at sikre vores samfund mod det vil-
dere vejr og stigende vandstande.
Kommunerne har således ansvaret for at godkende kystbeskyttelsesanlæg, ligesom de kan igangsætte
større kommunale fællesprojekter med henblik på at beskytte længere kyststrækninger. Desuden planlæg-
ger kommunerne i dag for håndtering af tag- og overfladevand (regnvand), som håndteres af spildevands-
selskaberne. Samme mulighed har kommunerne fået i forhold til håndtering af højtstående grundvand.
Endelig er kommunen vandløbsmyndighed og skal sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand un-
der hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.
Der findes en række eksempler på kommunale samarbejder i forhold til at håndtere klimatilpasning på
tværs af kommuner, herunder de tværkommunale samarbejder omkring de tre store vandløbssystemer,
Gudenåen, Storåen og Kongeåen, samt kystbeskyttelsesprojektet Nordkystens Fremtid.


Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat til forslag til lov om
ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opgaver fra
kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af
sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald
af øvrige regionale opgaver m.v.).
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 4. juni 2025 til den 2. juli
2025.
Lovforslagets elementer om horisontale samarbejdsaftaler samt manglende
konsekvensændringer i anden lovgivning, der henviser til regionernes
udviklingsstrategier, og som ikke tidligere har været en del af forslaget, har været i
offentlig høring i perioden fra den 5. september til den 18. september 2025.
Høringsnotat og høringssvar, der tager højde for begge høringer, er vedlagt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 09-10-2025
Sagsnr.: 2025 - 3023
Dok. nr.: 350441
. / .
Offentligt
L 42 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26