Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1
Høringssvar: Lovforslag om Digital Sundhed Danmark (DSD)
Vi takker for muligheden for at kommentere på ovennævnte lovforslag.
Lovforslaget om Digital Sundhed Danmark udgør en væsentlig mulighed for at fremme
digitalisering og styrket datadeling på tværs af sundhedsvæsenet. Dette er særligt relevant på
høreområdet, hvor der er et betydeligt potentiale i at anvende teknologiske løsninger som
digital visitation til at øge effektiviteten og forbedre patientforløbene.
Ved digital visitation uploades resultaterne fra patientens forundersøgelse elektronisk,
hvorefter patienten henvises direkte til den relevante behandling. Det reducerer behovet for
fysiske konsultationer, sparer tid og mindsker antallet af unødvendige undersøgelser, hvilket
frigør ressourcer i sundhedsvæsenet og kan bidrage til at nedbringe ventetiderne. Dette er
helt centralt, da høreområdet er presset af mangel på kapacitet og ressourcer og vil få flere
patienter i fremtiden, hvorfor det er nødvendigt at prioritere innovative løsninger, som kan
effektivisere behandlingen.
Erfaringerne fra InHEAR-projektet i Region Nordjylland dokumenterer, at digital visitation kan
levere samme høje niveau af patientsikkerhed og -tilfredshed som traditionel visitation,
samtidig med at der opnås en langt mere effektiv ressourceudnyttelse. Helt konkret vil
udbredelsen af digital visitation kunne medføre økonomiske gevinster på over 100 mio. kr.
årligt som følge af hurtigere og mere målrettede patientforløb samt færre overflødige
konsultationer og undersøgelser.
I lyset af disse dokumenterede gevinster er det både relevant og nødvendigt, at digital
visitation implementeres nationalt og forankres som en integreret del af fremtidens
hørebehandling. Det forudsætter dog, at Høremappen opgraderes, så data fra digital
visitation kan uploades, tilgås og deles med relevant sundhedspersonale.
Arbejdsgruppen anerkender og kvitterer derfor for regeringens aftale om sundhedsreform og
det tilhørende implementeringsarbejde, som blandt andet skal bidrage til at udbrede
innovative, digitale løsninger og kan føre til øget sammenhæng på høreområdet.
Samtidig er det afgørende, at den nationale udbredelse af digital visitation accelereres, så
både patienter og sundhedsvæsenet hurtigst muligt kan drage nytte af de dokumenterede
fordele. Det bør derfor være et centralt fokusområde for Digital Sundhed Danmark at sikre,
Offentligt
L 43 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26
2
at innovative løsninger som digital visitation opprioriteres, så vi kan fremtidssikre
høreområdet.
Vi ser på den baggrund frem til, at den nye organisering med etableringen af Digital Sundhed
Danmark bidrager til realisere det fulde potentiale i digitale løsninger på høreområdet.
Endnu en gang mange tak for opmærksomheden,
På vegne af den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering
• Majbritt Garbul Tobberup, Landsformand, Høreforeningen
• Lotte Grostøl, Direktør, Høreforeningen
• Marie L. Kamp Gonzales, Afdelingsleder, Center for Specialundervisning for Voksne,
Københavns Kommune
• Gert Ravn, Senior Technology Specialist, Audiology & Hearing Aids, Force Technology
• Dorte Hammershøi, Professor, Aalborg Universitet
• Ågot Møller Grøntved, Ekstern lektor, speciallæge, Audiologi-uddannelsen (Bachelor-
og kandidatuddannelsen), Syddansk Universitet (SDU)
• Jesper Hvass Schmidt, Professor, M.D., Ph.D., Odense University Hospital (OUH)
• Silja Hofby de Neergaard, Interim Sales Manager Denmark, GN Hearing A/S
• Karen Wibling Solgård, Market Manager, Nordics, Demant A/S
• Michael Mathiasen, Head of Sales Denmark, WS Audiology
• Thomas Agerskov, Nordic Commercial & Business Development Manager, Sonova
Denmark A/S
• Tine Schou, General Manager, Audika A/S
Danmarks Apotekerforening
Bredgade 54 · 1260 København K
Telefon 33 76 76 00 · Fax 33 76 76 99
apotekerforeningen@apotekerforeningen.dk · www.apotekerforeningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
01-07-2025
SHE/4201/00001
Høring vedr. lov om Digital Sundhed Danmark
Danmarks Apotekerforening hilser lovforslaget om etablering af Digital Sundhed
Danmark velkomment. Foreningen bifalder ambitionen om – gennem en samling af
en række IT-relaterede områder med national sigte – at skabe en mere effektiv og
sammenhængende national IT-infrastruktur på sundhedsområdet.
Inddragelse og samarbejde
Foreningen har i flere sammenhænge samarbejde med alle parter bag fusionen, og
især Sundhedsdatastyrelsen er en helt central samarbejdspartner for os. Det gælder
ikke mindst i regi af FMK og tilknyttede samarbejdsfora, fordi FMK er et helt afgø-
rende og kritisk IT-system for apotekernes daglige virke. Danmarks Apotekerfor-
ening går i den forbindelse ud fra, at dette samarbejde fortsættes.
Danmarks Apotekerforening ser endvidere gerne, at vi som relevante private sund-
hedsaktører, der allerede er kernebrugere af den offentlige sundheds-IT, bliver invol-
veret i en tidlig fase ved udvikling af dataplatform, digital fordør og det nye center
for sundhedsinnovation. Det er afgørende, at der i udviklingen af den offentlige
sundheds-IT tages højde for, at private aktører i sundhedssektoren – som apote-
kerne, almen praksis m.fl. – tænkes ind i designet, så systemerne er forberedt til
eventuelle opgaveglidninger i det nære sundhedsvæsen.
Foreningen har en lang erfaring med at udvikle og arbejde med kvalitet og standar-
der, og har derfor høj fokus på betydningen heraf, hvorfor vi finder det afgørende
vigtigt at være med i udviklingen af nye IT-sundhedstandarder.
Foreningen stiller sig gerne til rådighed også til indledende dialoger om disse ting,
idet det er vigtigt for sektoren og vores systemers samspil med sundheds-IT, at Digi-
tal Sundhed Danmark får mulighed for at tage højde for apotekernes udfordringer og
behov.
Innovative sundhedsløsninger
I lovforslagets §8 nævnes det, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at styrke
udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger. Danmarks Apotekerfor-
ening opfatter det som en meget positiv og tiltrængt ambition, og ser meget gerne,
at det afspejles i en øget hastighed i udvikling og implementering af IT-systemer
bredt på Sundhedsministeriets område.
2 af 2
Danmarks Apotekerforening har i de senere år udviklet nye digitale løsninger, som
kræver såvel administrativ, politisk og IT-teknisk medspil og understøttelse for at
blive realiseret. Foreningen håber, at der med etableringen af Digital Sundhed Dan-
mark åbnes op for en konstruktiv og agil tilgang til at finde løsninger, som fx tilpas-
ning eller udvikling af nye snitflader, der muliggør, at apotekerne kan indløse sekto-
rens digitale potentiale til gavn for borgerne og det øvrige sundhedsvæsen.
Vederlagsfri adgang til MitID
Det nævnes i lovforslagets §12, at private aktører vederlagsfrit kan anvende MitID
og NemLog-in uden eksplicit at nævne apoteket i rækken af eksempler, selvom apo-
tekerne i dag har samme vederlagsfri ordning.
For en god ordens skyld bemærkes derfor, at Danmarks Apotekerforening går ud fra,
at sektoren fortsat vil være omfattet af ordningen i det nye regime.
Med venlig hilsen
Dan Rosenberg Asmussen
Viceadministrerende direktør, Danmarks Apotekerforening
Sendt til: sum@sum.dk
CC: iee@sum.dk & kkc@sum.dk.
DANSK ERHVERV
Børsgade 4
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
ladd@danskerhverv.dk
LADD/LADD
Side 1/12
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Den 2. juli 2025
Dansk Erhvervs høringssvar til udkast til lovforslag om Digital Sundhed
Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og for-
skellige andre love
Dansk Erhverv takker for muligheden for at deltage i høringen af udkast til lovforslag om Digital
Sundhed Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige an-
dre love.
Dansk Erhverv repræsenterer en bred vifte af virksomheder og organisationer inden for sund-
heds- og digitaliseringsområdet. Herunder virksomheder, som enten producerer eller leverer
sundhedsprodukter inden for life science, biotek og velfærdsteknologi, virksomheder og organisa-
tioner, der leverer sundhedsydelser til det offentlige (f.eks. privathospitaler, klinikker og leveran-
dører af forskellige velfærdsydelser til ældre og socialområdet og tilbud inden for genoptrænings-
og præhospitalsområdet) samt IT-virksomheder og en række patientorganisationer.
Dansk Erhverv arbejder for et velfærdssamfund og et sundhedsvæsen, hvor høj kvalitet, tillid og
effektiv udnyttelse af ressourcer er centrum for udviklingen, uanset om indsatsen eller behandlin-
gen foregår i offentligt eller privat regi. Dansk Erhverv ønsker som ansvarlig samfundsaktør at
bidrage til løsninger og være med til at gøre de nye tiltag som udmønter sundhedsreformen til en
succes.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv er positive overfor sundhedsreformens ambition om en ny organisering og styring
af arbejdet med digitalisering og data, herunder etablering af Digital Sundhed Danmark og Natio-
nalt Center for Sundhedsinnovation. Dansk Erhverv er desuden enige i, at et stærkt digitalt og da-
taunderstøttet sundhedsvæsen er nødvendig for at sikre et sundhedsvæsen, som er bæredygtigt og
rustet til eksisterende og fremtidige udfordringer.
Dansk Erhverv tager således også positivt imod intentionerne i de to lovforslag, men understreger
også generelt behovet for at planlægningen og udførslen af de tiltag der skal fremme digitalise-
ring, databrug og innovation i sundhedsvæsenet, sker med inddragelse af brugerne og private le-
verandører til sundhedsvæsenet. De private leverandører af sundhedsydelser og sundhedsløsnin-
ger bør tænkes ind fra starten, da de er en vigtig del af sundhedsvæsenet, og tilmed har en lang
række erfaringer med netop digitalisering, databrug og innovation, som kan være til stor nytte.
DANSK ERHVERV
Side 2/12
Generelt om øget optag af innovation
Innovative teknologiske løsninger og samarbejde mellem offentlige og private aktører er afgø-
rende, hvis sundhedsvæsenet i en fremtid med færre medarbejdere skal kunne behandle flere bor-
gere med voksende og stadigt mere komplekse behov. Med disse to lovforslag tages initiativ til at
centralisere styringen med og udbredelsen af digitale løsninger og innovative løsninger i sund-
hedsvæsenet. Dansk Erhverv bakker op om ambitionen om et centralt overblik og koordination,
med fokus på standarder og interoperabilitet på tværs af systemer, og under hensyntagen til, at
indkøb og valg af specifikke løsninger og systemer skal foretages så tæt på brugeren som muligt.
Dansk Erhverv bakker således også op om udsigten til et nyt Nationalt Center for Sundhedsinno-
vation. Med ambitionen om at styrke optaget af innovative løsninger i sundhedsvæsenet, er cente-
ret et vigtigt skridt i retning af et mere bæredygtigt, nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
Men hvis centret for alvor skal gøre en forskel, skal det først og fremmest nedbryde de mange bar-
rierer, som i dag står i vejen for skaleringen af innovative løsninger i sundhedsvæsenet.
Det Nationale Center for Sundhedsinnovation bør primært sikre, at der er skaleringsmuligheder
for de løsninger som allerede findes i dag, men som strander i pilotprojekter og innovationspro-
jekter på de enkelte hospitaler. Fra et virksomhedsperspektiv, skal der skabes et behovsdrevet
marked, der er stort nok til at man har mulighed for at investere i udvikling af nye løsninger, og
der skal være et helt andet kommercielt sigte – ellers taber vi konkurrencen om den nyeste tekno-
logi til større og mere modne markeder. Fra et sundhedsvæsens- og patientperspektiv er det lige-
ledes uhensigtsmæssigt, hvis de gode løsninger ikke bliver udbredt, og dermed kommer til gavn
for hele sundhedsvæsenet og patienter i hele landet.
Der synes i dag at være en udbredt ”pilotsyge” i det danske sundhedsvæsen, og en såkaldt ”not in-
vented here”-tankegang, hvor alle vil opfinde deres eget pilotprojekt, men hvor ingen tager ansvar
for at udbrede og skalere de gode løsninger til hele sundhedsvæsenet (eller modet til at lukke ned
for de projekter som ikke bør skaleres). Fra erhvervslivets side oplever vi, at løsningerne oftest
findes og at det er meget sjældent, at vi ikke kan imødekomme et krav fra indkøber i et offentligt-
privat samarbejde. Men det er klart, at virksomheder sætter ressourcerne der, hvor der er mulig-
hed for skalering.
Et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation bør derfor have fokus på hvordan Udbudslovens
rammer kan fortolkes på en måde så vi i højere grad end i dag kan bruge innovative indkøb i
sundhedsvæsenet. Centret bør generelt arbejde med markedsdrevet innovation og bruge ud-
bud, åbne calls, innovationspartnerskaber, osv. Dette skal imidlertid gøres på en måde, så valg af
den specifikke løsning fastholdes tæt på klinikken. Dette er særligt vigtigt for medicinsk udstyr,
hvor der er behov for tæt samarbejde mellem producent og bruger i forhold til bl.a. uddannelse og
korrekt brug af udstyret.
Generelt om national planlægningskompetence
Digital Sundhed Danmark bør beskæftige sig med de overordnede rammer for digitalisering af
sundhedsvæsenet, herunder sikre nogle klare rammer for arkitekturen. Digital Sundhed Danmark
bør sikre, at man i sundhedsvæsenet ”bygger med de samme byggeklodser” og således arbejde
med modulær arkitektur, interoperabilitet og åbne standarder. Men det er væsentligt, at Digital
DANSK ERHVERV
Side 3/12
Sundhed Danmark ikke kommer til at diktere, hvilke specifikke løsninger der bruges i praksis, da
man dermed også vil komme til at diktere den konkrete kliniske praksis, hvilket naturligvis ikke
vil være hensigtsmæssigt.
Generelt om digitalisering og data, herunder datainfrastruktur
Med lovforslagene etableres bl.a. en ny datainfrastruktur under Digital Sundhed Danmark, som
dog i vid udstrækning er en videreførsel af eksisterende lovgivning. Der etableres dertil Ét Kon-
taktpunkt.
I den forbindelse anbefaler Dansk Erhverv, at det tydeliggøres, at adgang til og anvendelse af
sundhedsdata også kan ske til forskning uden for sundhedsvæsenet, f.eks. i private virksomheder,
NGO’er eller forskningsinstitutioner. De nuværende formuleringer i lovforslaget afspejler ikke
praksis i Danmark, hvor rigtig meget sundhedsforskning, innovation og udvikling foregår i pri-
vate virksomheder eller i organisationer som ligger udenfor det offentlige sundhedsvæsen. Det er
afgørende for udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger, at disse også har lige muligheder for
at afvende data til relevante formål, og det bør lovgivningen afspejle. Private virksomheder og an-
dre ikke-offentlige aktører bør ikke blive betragtet som sekundære databrugere, men bør fra star-
ten tænkes ind på lige fod med de offentlige.
I tråd med GDPR-forordningen bør der således skelnes til formål snarere end aktør når data
stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark.
Dertil er det Dansk Erhvervs opfordring, at Digital Sundhed Danmarks opgaver på sigt udvides til
også at omfatte redskaber der stilles til rådighed for databrugere – f.eks. til identifikation af rele-
vante data via metadataanalyse, AI-assistenter m.v. – samt adgang til værktøjer til analyse af data
i et sikkert miljø. Dette vil øge anvendelsesmulighederne, da brugerne ikke nødvendigvis selv skal
investere i analyseredskaber (hvilket særligt er en fordel for SMV’er).
I de følgende afsnit fremlægges Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger vedrørende de to lov-
forslag. Det bemærkes imidlertid også, at en del af indholdet i de to afsnit er overlappende, og
dermed vedrører både det ene og det andet lovforslag. Derfor bør de to afsnit læses samlet og be-
mærkningerne bør opfattes som gældende for begge lovforslag, der hvor det er relevant.
Specifikke bemærkninger vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed
Danmark
Lovforslaget har til formål at etablere Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution,
der samler en række af de opgaver med tilhørende ressourcer, der vedrører de digitale løsninger,
sundhedsdataregistre, cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer, der binder sundheds-
væsenet sammen, men som i dag er fordelt på mange aktører. Dertil at fastsætte rammerne for
Digital Sundhed Danmarks virksomhed, herunder overgangen til Digital Sundhed Danmark, samt
at give hjemmel til etablering af Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
DANSK ERHVERV
Side 4/12
Organiseringen af Digital Sundhed Danmark
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der har været en del overvejelser og dialog om
organiseringsformen for Digital Sundhed Danmark. Der har været enighed om, at det ikke er hen-
sigtsmæssigt at Digital Sundhed Danmark etableres som en statslig styrelse, men i stedet skal
etableres som en selvejende institution med en professionel bestyrelse, dog på offentligretligt ini-
tiativ. Det understreges desuden at der skal tilstrækkelig armslængde fra ejerne (stat, regioner og
kommuner) til den daglige drift. Dansk Erhverv bakker umiddelbart op om denne organisations-
form, som dog løbende bør evalueres.
Bestyrelsen
Det fremgår af lovforslagets §16, stk. 5 at ”Bestyrelsens medlemmer er uafhængige”. Det bakker
Dansk Erhverv op om, og understreger vigtigheden af at sikre en reel uafhængighed med tilstræk-
kelig politisk armslængde til ejerkredsen. Dansk Erhverv opfordrer desuden til at der i sammen-
sætningen af bestyrelsen skeles til, at medlemmer har kendskab til sundhedsområdet, kendskab
til arbejdet med digitalisering og data, samt kompetencer udi ledelse og drift af en større organi-
sation. Derudover finder vi det helt afgørende at der er kompetencer i bestyrelsen, som har forstå-
else for forskning og innovation, herunder de kommercielle perspektiver. Det er centralt at besty-
relsen har forståelse for, at Digital Sundhed Danmark kommer til at have stor betydning for hvor
attraktivt et marked Danmark er for ny sundhedsteknologi og IT, og som formår at inddrage dette
perspektiv i ledelsen af organisationen.
Gebyrfinansiering
Det fremgår af bemærkningerne på side 28 at Digital Sundhed Danmark får mulighed for at gen-
nemføre opgaver som indtægtsdækket virksomhed (dvs. gebyrfinansiering). Dansk Erhverv for-
står ønsket om at indtægtsdække aktiviteter gennem gebyrfinansiering, men understreger at ge-
byrerne skal være omkostningssvarende og transparente, så de udgør mindst mulig byrde for de
private leverandører. Da gebyrniveauet er afgørende for, hvorvidt virksomheder og har mulighed
for at forske i og udvikle nye teknologier her i landet, vil vi på det kraftigste opfordre til at gebyr-
niveauet er konkurrencedygtigt med andre lande, og afspejler det generelle politiske ønske om at
sikre et innovativt sundhedsvæsen i verdensklasse samt skabe optimale rammer for life science-
industrien i Danmark.
Klageadgang
I lovforslagets bemærkninger til §29 (øverst side 66) fremgår det at
”Indsendelse af klager fra borgere, virksomheder m.v. over Digital Sundhed Danmarks opgave-
løsning skal rettes til direktøren for Digital Sundhed Danmark”
Dansk Erhverv opfordrer til, at der skabes klare og velbeskrevne rammer for klageadgang for så-
vel borgere og virksomheder.
Overførsel af opgaver til Digital Sundhed Danmark
I lovforslagets bemærkninger til §32 (øverst side 68) fremgår det at
DANSK ERHVERV
Side 5/12
”Det foreslås i stk. 1, at afgiver en myndighed eller en virksomhed i henhold til lovgivningen op-
gave til Digital Sundhed Danmark, overtager Digital Sundhed Danmark de aktiver, passiver,
rettigheder, pligter og ansatte, der er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave”
Det bør imidlertid præciseres om dette omfatter eventuelle patentrettigheder der er bundet i virk-
somheden, der overgår til Digital Sundhed Danmark og om det også omfatter rettigheder til even-
tuelle virksomhedssponsorerede projekter.
Implementering og evaluering
Dansk Erhverv anbefaler, at der løbende følges op på implementeringen af Digital Sundhed Dan-
mark, samt at der gennemføres en evaluering af Digital Sundhed Danmark indenfor en kort år-
række med henblik på at afdække bl.a. effekter på markedet og samarbejdet med private, håndte-
ring af dataadgang og tekniske krav og bidrag til innovation og digital transformation.
Digital Sundhed Danmarks opgaver
Med lovforslaget samles Sundhedsdatastyrelsen (med få undtagelser), det tidligere Nationalt Ge-
nom Center, sundhed.dk, MedCom, og enkelte opgaver fra regionerne, ligesom ansvaret for en
national dataplatform placeres her. Sundhedsreformen og dette lovforslag tager ikke stilling til
om Nævnet for Sundhedsapps, som i dag har sekretariat i Lægemiddelstyrelsen, skal flyttes over
til Digital Sundhed Danmark på sigt, men Dansk Erhverv foreslår under alle omstændigheder, at
nævnet også får en tilknytning til Digital Sundhed Danmark.
I det følgende opridses Dansk Erhvervs specifikke bemærkninger til lovforslaget og dets bemærk-
ninger fsva. Digital Sundhed Danmarks opgaver.
Digital Sundhed Danmarks formål
Af lovforslagets §4 fremgår det at
”Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for
borgere, patienter og sundhedspersoner.
Stk. 2. Digital Sundhed Danmark har til opgave at drive infrastruktur og sikre elektronisk kom-
munikation og information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale løsninger
for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.
Stk. 3. Digital Sundhed Danmark har til opgave at bidrage til at udarbejde og fastsætte stan-
darder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet.”
Dansk Erhverv mener, at Digital Sundhed Danmark først og fremmest bør fokusere på skalering
og udbredelse af eksisterende løsninger, og at eventuelt nye løsninger så vidt muligt skal indkøbes
hos eller skabes i samarbejde med private leverandører. Digital Sundhed Danmark bør søge at
skabe en efterspørgselsdrevet innovation i markedet. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at private
virksomheder oftest kan levere den løsning der efterspørges eller er i stand til hurtigt at udvikle
den, eventuelt i et offentligt-privat samarbejde.
Det bør derudover specificeres, at de digitale løsninger også skal komme forskere til gavn (stk. 1).
DANSK ERHVERV
Side 6/12
Dansk Erhverv bifalder, at der skal fastsættes standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet,
og understreger vigtigheden af at Digital Sundhed Danmark rammestyrer it-anvendelsen i sund-
hedsvæsenet ved hjælp af standarder og overordnede krav til arkitektur og ”byggesten” snarere
end krav til specifikke løsninger.
Data og Ét Kontaktpunkt
Lovforslagets §5-7 beskrives det, at Digital Sundhed Danmarks skal indsamle og udvikle data, skal
stille data til rådighed, skal varetage rollen som Ét Kontaktpunkt (EKP), og skal understøtte ud-
viklingen af personlig medicin og sundhedsfremme.
Der ændres efter Dansk Erhvervs opfattelse ikke i, hvem data stilles til rådighed for, samt til
hvilke formål, sammenholdt med eksisterende lovgivning.
I §5 fremgår det, at Digital Sundhed Danmark kan indsamle og udvikle data til diverse formål i
sundhedsvæsenet, men der foregår imidlertid også forskning m.v. andre steder end i sund-
hedsvæsenet, fx på universiteter, NGO’er eller private virksomheder. Derfor foreslår Dansk Er-
hverv, at disse tilføjes konkret til paragraffen, eller alternativt en formulering om ”andre forsk-
ningsinstitutioner”.
I §6 fremgår det at Digital Sundhed Danmark har til opgave at varetage rollen som Ét Kontakt-
punkt. Dansk Erhverv understreger behovet for at omkostningsdatabasen bliver en del af de
sundhedsdata, der er adgang til via EKP. Med det øgede pres på sundhedsvæsenet, bliver omkost-
nings- og ressourcedata et vigtigt analyseparameter. I forlængelse heraf er det generelt behov for
at afklare koblingen til andre registerdata hvor adgangen i dag ligger hos Danmarks Statistik
(Med henvisning til §10, opfordres der til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har blik for de
bredere samfundsøkonomiske analytiske muligheder ved at koble sundhedsregistre med øvrige
registre fra Danmarks Statistik).
I §7 opridses sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger, m.v. og her foreslår
Dansk Erhverv at virksomheder tilføjes som konkret fjerde kategori. En stor del af den innova-
tion der foregår indenfor personlig medicin og sundhedsfremme sker i private virksomheder,
hvorfor den kategori eksplicit bør skrives ind.
I lovforslagets bemærkninger til §5 (side 43 og 44) fremgår det at
”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan indsamle og udvikle sammen-
hængende data til såvel patientbehandlingsformål, som til styringsmæssige, statistiske, innova-
tive, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet”
Denne formålsbestemmelse bør udvides til at også omfatte udvikling af redskaber der kan bistå
med anvendelsen af data (f.eks. analyseredskaber, implementeringen af AI-genererede metadata-
kataloger m.v.). Formålet skal således ikke kun være at indsamle og stille data til rådighed, ambi-
tionen bør være at data også anvendes.
DANSK ERHVERV
Side 7/12
Det fremgår yderligere at ”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan stille
data til rådighed for sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre cen-
trale brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder”
Dansk Erhverv understreger i den forbindelse, at data til primær anvendelse også når det er rele-
vant bør stilles til rådighed for private som enten er leverandører af sundhedsydelser eller indgår i
et offentligt-privat samarbejde.
I lovforslagets bemærkninger til §6 (side 44) fremgår det at bestemmelsen foreslår, at
”(…) Digital Sundhed Danmark har til opgave at varetage rollen som Ét Kontaktpunkt og sikre
en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation”
Og her bør det tydeliggøres, at det også gælder forskning og innovation udenfor sundhedsvæse-
net, herunder private virksomheder for at fremme innovation og udvikling af konkrete produkter
(anvendt forskning).
I lovforslagets bemærkninger til §7 (side 45) fremgår det at
”Det foreslås i stk.1, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at understøtte udviklingen af
personlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sundhedsvæsenet, forskningsinstituti-
oner, patientforeninger, m.v.”
Dansk Erhverv bemærker, at det bør præciseres hvad der menes med personlig medicin, herun-
der om der fx er tale om præcisionsbehandling, personlig diagnostik, patient-justerede doser, el-
ler medicinsk udstyr i den regulatoriske kategori ”drug-device”.
Nationalt Center for Sundhedsinnovation
I lovforslagets §8 samt §30-31 beskrives det at Digital Sundhed Danmark har til opgave at styrke
udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet i regi af
Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
Som beskrevet tidligere i dette høringssvar, er det Dansk Erhvervs opfattelse at et sådant center
primært skal have til formål at skalere de eksisterende løsninger der findes i dag, og som rummer
et stort potentiale ved national skalering. Centret har til formål at styrke udvikling og udbredelse
af innovative sundhedsløsninger. Men udviklingen skal nok ske af sig selv, så længe der er et godt
setup omkring skalering – det er der værdien ligger for virksomhederne. Centret bør således un-
derstøtte den markedsdrevne innovation.
Det fremgår, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal etableres med en særskilt økonomi
indenfor rammerne af Digital Sundhed Danmarks samlede økonomi, hvilket Dansk Erhverv bak-
ker op om. Det fremgår yderligere af lovforslagets bemærkninger, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om centres virke, opgaver, m.v.
DANSK ERHVERV
Side 8/12
I den videre proces omkring fastsættelse af regler, bør ministeren lægge vægt en tidlig, strukture-
ret og meningsfuld inddragelse af udbydere af sundhedsteknologier og -ydelser, herunder både
større virksomheder, start-ups og andre private aktører. Der er flere væsentlige grunde til dette:
Dels bidrager udbydere med afgørende viden og erfaring om ny og eksisterende teknologi, samt
implementeringsbarrierer. Dels fremmer det en hurtig implementering, hvis det er et tæt samar-
bejde og måske endda tidlig og fælles dialog om udvikling og tilpasning (altså offentligt-privat
samarbejde). Og dels har udbydere en markedsindsigt og indsigt i internationale trends og stan-
darder, som kan være yderst relevante at inddrage i arbejdet.
Dansk Erhverv anbefaler derfor, at der etableres en fast struktur for inddragelse af sundhedstek-
nologiudbydere i det nationale center, f.eks. via en offentlig-privat innovationsplatform til lø-
bende dialog, repræsentation i centrets formelle governancestruktur samt involvering i behovsaf-
dækning, testmiljøer og evaluering. Et nationalt center for sundhedsinnovation bør være en sam-
lende aktør, som bygger bro mellem behov i sundhedsvæsenet og løsninger i markedet. Dette
kræver aktiv og systematisk inddragelse af leverandører af teknologi og løsninger.
Slutteligt bør det afgrænses tydeligt, hvilken type innovative løsninger der falder indenfor centrets
virke. Sundhedsinnovation kan i sagens natur dække over en meget bred vifte af teknologier, in-
frastruktur, m.v. og det bør bemærkes, at der er væsentlige forskelle på både udvikling, imple-
mentering og brug. Der er således behov for et nærmere afklaret mandat for den meget vidtgå-
ende opgave, som Nationalt Center for Sundhedsinnovation tillægges, ligesom indkøbsfunktio-
nerne og klinikerne bør få en vigtig rolle således at man i fællesskab kan afsøge markedet for alle-
rede eksisterende sundhedsteknologier, før der igangsættes innovationsprojekter med brug af de
knappe kliniske ressourcer i det danske sundhedsvæsen.
Egenudvikling af løsninger og konkurrence med private leverandører
Dansk Erhverv opfordrer til, at Digital Sundhed Danmark generelt ikke skal have til formål at egen-
udvikle digitale løsninger eller udøve virksomhed som kan være i konkurrence med private leve-
randører.
I lovforslagets bemærkninger midt på side 23 fremgår det, at der kan
”(…) være behov for, at organisationen selv skal være i stand til at udvikle eller bidrage til ud-
viklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes – f.eks. i samarbejde med pri-
vate leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning”.
Dansk Erhverv mener som udgangspunkt at der skal bruges eksisterende evidensbaserede løsnin-
ger, såfremt de findes eller nemt kan udvikles i markedet. Hvis ikke, bakker vi op om udvikling af
løsninger i et samarbejde mellem offentlige og private aktører. Vi mener grundlæggende, at det
ikke bør være Digital Sundhed Danmarks opgave at egenudvikle løsninger. Derfor bør der også
være klare rammer for markedsafdækningen, som bør rumme mulighed for en ”omvendt mar-
kedsafdækning”, hvor leverandører kan henvende sig med identificerede behov og muligheder til
Digital Sundhed Danmark.
I lovforslagets §11 samt §20-21 står der yderligere at
DANSK ERHVERV
Side 9/12
”Digital Sundhed Danmark kan (…) varetage opgaver inden for Digital Sundhed Danmarks for-
mål, der rekvireres og finansieres af andre end stat, regioner og kommuner (…)” og at ”Digital
Sundhed Danmark kan indenfor organisationens formål og opgaver opkræve indtægter for salg
på markedsvilkår (…)”
Vi forestiller os at der kan være ganske få eksempler på at Digital Sundhed Danmark kan løse op-
gaver for fx offentlige institutioner som ikke er stat, regioner eller kommuner. Men vi vil i Dansk
Erhverv på det kraftigste opfordre til, at det ikke ligger indenfor Digital Sundhed Danmarks for-
mål at udøve virksomhed som kan være i konkurrence med private leverandører, da det vil under-
grave det private marked og dermed incitamentet til at udvikle innovative løsninger.
Digital understøttelse af grønne blanketter
Den grønne blanket til ernæringspræparater er i dag den eneste recepttype, som ikke er en inte-
greret del af Fælles Medicinkort (FMK). Det medfører en øget risiko for fejl og ufuldstændige or-
dinationer, manglende sammenhæng i patientforløbet, uforholdsmæssigt stort tidsforbrug hos
læger, hjemmeplejen og apotekspersonale, samt sårbarhed hos svækkede patienter.
Derfor bør digital understøttelse af grønne blanketter indgå i prioriteringen af digitale udviklings-
initiativer, som fremadrettet vil skulle gennemføres i regi af det kommende Digital Sundhed Dan-
mark (som også bekræftet af indenrigs- og sundhedsministeren i svar på spørgsmål 532 SUU alm.
del).
Dansk Erhverv foreslår derfor, at det skal fremgå i bemærkningerne til lovforslagets §2 at det er
en del af formålsbestemmelsen for Digital Sundhed Danmark at alle receptformer, herunder er-
næringspræparater, skal digitaliseres. Derudover bør man på sigt arbejde for, at adgangen til
FMK giver til relevante sundhedsprofessionelle som spiller en central rolle i ernæringsbehandlin-
gen, herunder kliniske diætister og kommunale sygeplejersker, og at apoteker og leverandører gi-
ves adgang til registrering og ekspedition i FMK-online.
Specifikke bemærkninger vedr. udkast til følgelovforslag om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love
Lovforslaget har til formål at etablere en national planlægningskompetence for digitalisering og
data i sundhedsvæsenet, at ensrette og forenkle regler for datadeling i sundhedsvæsenet, at kon-
sekvensrette sundhedsloven og forskellige andre love, samt at tydeliggøre opgaver for Statens Se-
rum Institut m.m.
National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsenet
Det fremgår at Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til IT-anvendelsen på sund-
hedsområdet. Bemyndigelse af en national planlægningskompetence vedr. teknologiinvesteringer
kan være hensigtsmæssigt, så længe der ikke gives bemyndigelse til at bestemme leverandør. Der
skal som nævnt være fokus på at fastsætte standarder og arkitektur med fokus på interoperabilitet
DANSK ERHVERV
Side 10/12
og modularitet for både private og offentlige aktører, som giver mulighed for at afprøve nye tek-
nologier, og som skaber incitament til at udvikle innovative løsninger som kan være arbejds-
kraftsbesparende eller på anden måde afhjælpe udfordringer i sundhedsvæsenet.
Områder hvor der i dag er et dårligt optag af ny teknologi, og hvor der er et stort potentiale for ge-
vinster forbundet med implementering af ny teknologi - fx i almen praksis, bør i særdeleshed have
gavn af at der fastlægges kravspecifikationer og krav til interoperabilitet m.v., dog uden krav om
specifikke løsninger, hvormed der kan skabes bedre mulighed for at bruge ny teknologi og andre
løsninger end i dag.
Det er samtidig vigtigt at sikre, at Digital Sundhed Danmark ikke udvikler sig til en indkøbsorga-
nisation på området for sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr, da der er en
lang række udfordringer ved centraliserede indkøb, bl.a. dårligere brugerinddragelse, risiko for
monopoldannelse standardisering af produkter, samt langsommere optag af innovative løsninger.
Det er derudover positivt at lovforslaget vil udmønte retten til digitale sundhedstilbud, som vi i
Dansk Erhverv længe har været fortalere for.
Privatfinansierede ydelser
I lovforslagets bemærkninger side 14 (nederst) fremgår det at
”Med lovforslaget kan indenrigs- og sundhedsministeren også fastsætte regler om, at private
sygehuse og klinikker m.v. skal leve op til krav fastsat i medfør af planlægningskompetencen
(…) Bemyndigelsen omfatter således efter forslaget også private sygehuse og klinikker m.v., der
leverer sundhedsydelser, som ikke er omfattet af sundhedsloven, det vil i praksis sige sundheds-
ydelser, som er privatfinansieret”
Det bør præciseres, hvilke aktører der er forpligtet til at leve op til de krav der fastsættes til speci-
fikke løsninger eller overordnede rammer for anvendelsen af digitale løsninger lokalt. Disse krav
bør således alene rette sig mod staten, regioner, kommuner, myndigheder, samt private sygehuse
og klinikker og praktiserende sundhedspersoner, som opererer under ydernummer eller på anden
måde indgår i eller er leverandør til det offentlige sundhedsvæsen.
Såfremt en privat leverandør leverer en ydelse til borgere som ikke er en del af det offentlige
sundhedsvæsen og som ikke er offentligt finansieret, så bør denne virksomhed ikke være forplig-
tet til at leve op til de pågældende krav. Det kan eksempelvis være ydelser som er brugerfinansie-
ret eller ydelser som stilles vederlagsfrit til rådighed af virksomheden.
Eftersom det beskrives i bemærkningerne at ovenstående bestemmelse skal være en videreførelse
af sundhedslovens §193 a, stk. 2 i dag, så er det Dansk Erhvervs opfattelse at den nuværende
praksis skal fortsætte og at der ikke med dette lovforslag skal indføres nye krav til de pågældende
virksomheder.
Regler for datadeling i sundhedsvæsenet
Foruden de bemærkninger der allerede er givet til hovedloven, finder vi det i Dansk Erhverv sær-
ligt vigtigt, at der er mulighed for sømløs datadeling mellem offentlige og private aktører. Der er
DANSK ERHVERV
Side 11/12
behov for at sikre, at alle medarbejdere, der er inde over et patientforløb, har de rette sundhedsin-
formationer om patienterne på det rette tidspunkt, uanset hvor, eller på hvilket hospital udred-
ningen eller behandlingen foregår. Det styrker patientsikkerheden og sikrer borgerne en sam-
menhængende behandling på tværs af hospital, kommunale hjemmepleje, egen læge og hjemme-
behandling, og uanset om det sker i offentlig eller privat regi. Desuden bør private virksomheder
inddrages og indgå i arbejdet med definitionen om datastandarder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslaget om Digital Sundhed Danmark, særligt
§5-7 og bemærkninger.
Virksomheders indberetningspligt og beskyttelse af kommercielt sensitive data
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger side 59 (andet afsnit) at
”Det er hensigten med forslaget, at der skal kunne fastsættes indberetningspligt for offentlige
myndigheder, private virksomheder eller organisationer m.fl. med henblik på at sikre tilstræk-
keligt datagrundlag i infrastrukturer, databaser m.v., herunder navnlig i tilfælde, hvor infra-
strukturer, databaser m.v. har til formål at understøtte en fælles offentlig indsats eller tjener et
formål for en bredere kreds af aktører.”
Det bør i denne sammenhæng tydeliggøres, hvilken type oplysninger, der kan være indberetnings-
pligtige, samt til hvilke formål. Der bør under alle omstændigheder være meget tungtvejende
grunde til at private virksomheder skal indberette data som kan være kommercielt sensitive, lige-
som disse naturligvis altid skal behandles med en fortrolig som sikrer, at der ikke sker brud på IP-
rettighederne. Her bør skeles til EU-forordningen for European Health Data Space artikel 52
samt den kommende retsakt, som skal etablere rammer for beskyttelse af IP-rettigheder og forret-
ningssensitive oplysninger i forbindelse med virksomhedernes pligtmæssige deling af data under
EHDS.
I lovforslagets bemærkninger til §6 (side 91) fremgår det at
”Med det foreslåede vil pligten for offentlige og private leverandører, kommunalbestyrelser og
regionsråd til at tilvejebringe og indberette oplysninger, som ministeren anmoder om til brug
for statistik også skulle omfatte oplysninger om hjælp of støtte ydet efter §§ 83-84 og 86 lov om
social service”
Det bør tydeliggøres hvilken type oplysninger der kunne tænkes at blive gjort indberetningsplig-
tige i forhold til de oplysninger private leverandører nu og i fremtiden indberetter til danske kom-
muner i relation til Servicelovens §83-4 og 86.
Dansk Erhverv mener det bør tilføjes, at denne type oplysninger fra private virksomheder (leve-
randører) overholder eventuelle klausuler i forbindelse med prisaftaler og volumener. Afsæt-
ningsdata der er underlagt ikke-offentliggjorte prisaftaler bør i så fald kun optræde i anonymise-
ret og aggregeret form.
DANSK ERHVERV
Side 12/12
Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for at uddybe og drøfte ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Laura Duus Dahlin
Fagchef for digital sundhed og innovation
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag
Dansk Industri (DI) har den 4. juni 2025 modtaget udkast til lovforslag om lov om Digital Sundhed
Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
(National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles
digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum
Instituts infrastrukturer, databaser mv.).
Generelle bemærkninger
DI deler ambitionen og ønsket om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen, og er enig i, at
den omstilling bedst understøttes af et digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen. DI mener, at
den politiske aftale om sundhedsreformen og nærværende lovforslag tager afgørende skridt for et
digitalt sammenhængende sundhedsvæsen.
Et digitalt sammenhængende sundhedsvæsen er bl.a. afgørende for mere sammenhængende
patientforløb, tværsektorielt samarbejde, at flere kan behandles i eget hjem og at sundhedsdata
kan anvendes til at styrke forebyggelse, behandling og udvikling af nye sundhedsløsninger.
DI læser dog også lovforslaget sådan, at der med de foreslåede ændringer stadig er udeståender
med hjemmel til drift af AI-løsninger og håber det vil blive løst i en fremtidig implementering.
DI bakker grundlæggende op om etableringen af Digital Sundhed Danmark og den nationale
planlægningskompetence, der skal sætte fælles retning og sikre beslutnings- og eksekveringskraft.
DI finder det imidlertid afgørende, at Digital Sundhed Danmark ikke lukker sig om sig selv, men
løbende indgår i dialog med sundhedsvæsenets aktører, leverandører og samarbejdspartnere i
arbejdet med digitaliseringen af sundhedsvæsenet.
Derudover skal Digital Sundhed Danmark være opmærksom på og bevidst om, at det danske
sundhedsvæsen ikke er isoleret, men del af et europæisk marked og derfor bør følge fælles
europæiske standarder mv. I forlængelse herfra mener DI, at Digital Sundhed Danmark bør bidrage
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1016 København K
Sendt på mail til sum@sum.dk med kopi til
iee@sum.dk og kkc@sum.dk.
1. juli 2025
aktivt og understøtte et tættere nordisk samarbejde og højt fælles ambitionsniveau på
sundhedsområdet, herunder på dataområdet.
Vedr. lov om Digital Sundhed Danmark
Etablering af Digital Sundhed Danmark
DI bakker op om en ny samlet organisering på tværs af stat, regioner og kommuner med Digital
Sundhed Danmark, der får ansvaret og opgaven med at sikre fælles retning for arbejdet med
digitalisering og sundhedsdata samt styrke anvendelsen og udbredelsen af digitale løsninger.
DI bakker ligeledes op om, at Digital Sundhed Danmark etableres som en selvejende institution med
professionel bestyrelse uden partsinteresser, da den nuværende organisering har hæmmet og
forsinket udvikling og udbredelse af digitale løsninger, der lokalt har skabt dokumenteret værdi for
borgere og sundhedspersonale. Relevante kompetencer i bestyrelsen er bl.a. erfaring med offentlig-
privat samarbejde, skalering og implementering af digitale løsninger samt forståelse for
mulighederne med digital sundhed.
DI kvitterer desuden for, at lovforslaget inkluderer en bemyndigelsesbestemmelse i § 13, således at
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om dataansvar og tilsyn i henhold
til databeskyttelsesreglerne.
Opgaver og formål
Det fremgår af lovforslagets §4 stk. 1, at Digital Sundhed Danmark bl.a. får til opgave at skabe og
udbrede digitale løsninger.
Af bemærkningerne fremgår det, at Digital Sundhed Danmark skal ”udvikle og udbrede digitale
løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved
brug af kunstig intelligens som beslutningsstøtteværktøj”, og ”bidrage til at sikre et stærkt og
sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen og skabe digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, drive infrastruktur og sikre elektronisk
kommunikation og information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale løsninger
for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger og har til opgave at bidrage til at udarbejde og
fastsætte standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet”.
DI er grundlæggende enig i formålet og bakker op. Men DI mener ikke, at Digital Sundhed Danmark
skal bygge it-løsninger selv, men i stedet understøtte konkurrence og fokusere på at anvende
markedets kapabiliteter og eksisterende velfungerende løsninger, hvor det matcher behovene.
Det er DI’s klare anbefaling, at Digital Sundhed Danmark ikke både er bestiller og leverandør af
digitale løsninger, men i stedet køber eller får udviklet it-systemer og digitale løsninger hos private
leverandører. Det er afgørende for at sikre et sundt og innovativt marked for digitale
sundhedsløsninger.
Det er desuden DI’s anbefaling, at Digital Sundhed Danmark sikrer, at Danmarks digitale
infrastruktur og krav til løsninger og udstyr i størst muligt omfang er markedskonform med store
europæiske markeder (f.eks. Tyskland og Frankrig), så sundhedsløsninger udviklet i Danmark kan
eksporteres til resten af Europa.
DI finder det derfor afgørende, at der i bemærkningerne til lovforslaget som nu fremgår, at
intentionen er, at der ”i vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og
udvikle digitale løsninger i sundhedsvæsnet” og at ”det skal bl.a. ske ved, at organisationen indkøber
løsninger, både hvor gode løsninger allerede er tilgængelige på markedet og hvor der kan
efterspørges nye løsninger på markedet”.
DI anerkender, at der af hensyn til at undgå teknologisk afhængighed, fremme konkurrencen eller
sikre datasuverænitet kan være behov for i mindre omfang eller i samspil med private leverandører
at egenudvikle udvalgte løsninger. Der skal dog være klare hegnspæle for egenudviklingen,
herunder at det, som det fremgår af bemærkningerne, kun må ske efter en grundig
markedsafdækning.
I forlængelse heraf og af hensyn til at sikre en fair konkurrence på markedet er det helt afgørende,
at der i bemærkninger som nu fremgår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Konkurrencerådet
kan inddrages med henblik på at gribe ind ved mistanke om overtrædelse af konkurrencelovens
regler. Dette er især vigtigt såfremt Digital Sundhed Danmark har kompetencer og kapacitet til
egenudvikling af løsninger i konkurrence med private leverandører.
DI bakker op om, at Digital Sundhed Danmark bidrager til mere ensartede krav til den digitale
udvikling i sundhedsvæsenet, så private leverandører har klarhed om, hvilke behov der efterspørges
fra sundhedsvæsenet, og hvilke krav og standarder der stilles til produkter, løsninger og udstyr.
DI bakker ligeledes op om, at Digital Sundhed Danmark agerer dataansvarlig for sundhedsvæsenets
aktører med henblik på at reducerede de administrative omkostninger forbundet med indgåelse og
tilsyn med databehandleraftaler for både offentlige og private aktører. DI anbefaler, at Digital
Sundhed Danmark i større omfang kan indgå databehandleraftaler på vegne af sundhedsvæsenets
aktører med inspiration fra Det fælleskommunale Databehandlersekretariat (DBS).
I forlængelse heraf anbefaler DI, at Digital Sundhed Danmark bidrager til at sikre en mere ensartet
fortolkning af relevant lovgivning, såsom GDPR, EHDS, EU’s AI forordning, EU/DK udbudsregler, samt
regler for spin-outs og teknologioverførsel (techtrans).
DI anbefaler desuden, at Digital Sundhed Danmark sikrer en digitalisering af sundhedsområdet med
udgangspunkt i videreudvikling af tilgængelige systemer. Områder hvor der er tydelige
stordriftsfordele ved fælles nationale løsninger eller hvor der er tydelige legacy-problemer med
eksisterende systemer (herunder også egenudviklede løsninger), skal der også investeres i udvikling
af ny it-infrastruktur. Ved bestilling af udvikling af nye systemer skal der ske en involvering af
klinikere og patienter, så løsningerne reelt bliver brugt. Tilsvarende skal de private leverandører
involveres tidligt via markedsdialog for at sikre bedre produkter, hurtigere udvikling og nemmere
implementering. Implementering af nationale løsninger bør generelt være en faseinddelt proces af
hensyn til driften af sundhedsvæsenet.
Sundhedsdata og understøttelse af udvikling
DI bakker op om, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at sikre, at sundhedsdata med bl.a. ét
kontaktpunkt stilles til rådighed og dermed kan anvendes til innovation, forskning i nye
behandlingsformer og til styring af sundhedsvæsnet.
DI mener, at Digital Sundhed Danmark bør skabe forudsætningerne og understøtte bedre brug af
data og digitalisering af sundhedsvæsenet på tværs af sektorer. I forlængelse heraf bakker DI op om,
at Digital Sundhed Danmarks digitale understøttelse af sundhedsvæsenet skal dække på tværs af
alle sektorer i sundhedsvæsenet. DI anbefaler derfor, at ældreområdet i kommunerne indtænkes
og omfattes af Digital Sundhed Danmarks digitale understøttelse med henblik på at styrke
forebyggelsen af forværring af sygdom og indlæggelser samt hjemmebehandling og monitorering
mv.
DI bakker ligeledes op om, at Digital Sundhed Danmark skal understøtte udviklingen af personlig
medicin og sundhedsfremme med den nationale informationsinfrastruktur og national
genomdatabase og en bred relevant adgang til data.
Tilsvarende bakker DI op om, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at koordinere og varetage
den fælles indsats for at styrke cyber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsenet.
Nationalt Center for Sundhedsinnovation
DI bakker op om, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation etableres som et selvstændigt center
under Digital Sundhed Danmark med formål at understøtte udvikling og sikre udbredelse og
skalering af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.
DI er enig i, at der er et uindfriet potentiale i innovative sundhedsløsninger, der kan øge
behandlingskvaliteten, frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet og understøtte patienternes
mestring af egen sygdom. I dag oplever både forskere, klinikere og virksomheder, at mange
løsninger ender som pilotprojekter, der har svært ved at blive skaleret og implementeret nationalt.
Det betyder bl.a., at der spildes ressourcer på at udvikle de samme løsninger flere steder i landet,
og at sundhedsvæsnet går glip af den fulde effekt af de gode og innovative løsninger.
DI anbefaler derfor, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation fokuserer på at skabe rammerne
for lokal innovation og på at få skaleret løsninger med dokumenteret effekt. Det bør bl.a. ske ved,
at der skabes overblik og tværgående koordinering af forsknings- og udvikling med henblik på at
undgå utilsigtede parallelle forløb, der efterfølgende kan hæmme skalering og indfrielse af
potentialerne.
DI anbefaler desuden, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation indbyder konsortier til udvikling
af innovative løsninger på områder, hvor der aktuelt ikke findes løsninger, men hvor
sundhedsvæsenet har store behov.
I forlængelse heraf anbefaler DI, at udviklingen af løsninger sker i samarbejde med private
leverandører og brug af markedets kapabiliteter, og at National Center for Sundhedsinnovation
dermed ikke bruger ressourcer på at udvikle løsninger in-house.
Vedr. lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Digital infrastruktur
DI er enig i behovet for en mere ensartet og enstrenget styring af sundhedsvæsenets digitale
infrastruktur. DI bakker derfor op om, at ansvaret samles hos Digital Sundhed Danmark for at sikre
en sikker og effektiv deling af relevante sundhedsdata på tværs af sundhedsvæsenet samt sikre en
bedre og mindre ressourcekrævende håndtering af visse aspekter af databeskyttelsesreglerne,
såsom rollefordelingen, herunder udarbejdelse af nødvendige aftalekomplekser.
DI bakker ligeledes op om, at løsninger, der drives af andre aktører end Digital Sundhed Danmark,
kan omfattes af den fælles digitale infrastruktur med henblik på at understøtte afprøvning i større
skala og national skalering.
Adgang til sundhedsdata fra den fælles digitale infrastruktur kan understøtte forskningen og
udvikling af nye innovative behandlinger og produkter til brug i sundhedsvæsenet. DI bakker derfor
op om, at der skabes hjemmel til, at data fra den fælles digitale infrastruktur også kan bruges til
andre formål end den aktuelle patientbehandling, herunder innovation og udvikling af nye
sundhedsløsninger.
DI foreslår, at relevante data fra ældreområdet i kommunerne også kan indgå i den fælles digitale
infrastruktur med henblik på at styrke forebyggelsen af sygdom og indlæggelser af ældre samt
udvikling af tværsektorielle løsninger.
Planlægningskompetencen
Ansvaret og opgaven med at digitalisere sundhedsvæsenet har været spredt på mange aktører med
forskellige incitamenter og interesser. Der har generelt manglet koordinering og fælles retning, hvil-
ket har medført flere parallelle udviklings- og implementeringsforløb. DI bakker derfor op om, at der
nationalt sættes en forpligtende ramme for, hvor ansvaret for digitaliseringen inden for forskellige
områder placeres.
DI er desuden enig i, at planlægningskompetencen skal sikre hurtigere udbredelse af digitale løsnin-
ger, gøre det lettere at dele oplysninger og skabe sammenhæng på tværs af sundhedsvæsnet og
sikre, at teknologier og løsninger med dokumenteret effekt skaleres nationalt og ikke kun anvendes
lokalt.
Det er for DI afgørende, at planlægningskompetencen bruges til at understøtte konkurrencen og
undgå vendor lock-in ligesom der skal være et klart fokus på interoperabilitet samt fælles forplig-
tende retning og prioritering (arbejdskraftbesparende løsninger og effektiviseringer), herunder at
det er nemt at integrere nye løsninger med etablerede systemer og datainfrastrukturen. DI er derfor
enig i, at planlægningskompetencen i fastsættelsen af krav skal tage hensyn til konkurrencen, her-
under muligheden for, at mindre leverandører kan deltage.
DI anbefaler desuden, at der i udførelsen sikres en national beslutnings- og eksekveringskraft, så
lokale egeninteresser (f.eks. it-afdelinger, kommunale og regionale beslutningstagere) ikke står i
vejen for en sammenhængende digital omstilling af sundhedsvæsenet. Ansvaret for forandringsle-
delsen og implementeringen uddelegeres til de decentrale aktører, men understøttes og følges tæt.
DI bakker op om, at der med planlægningskompetencen stilles krav til standarder og interoperabili-
tet. DI opfordrer til, at fastsættelse af standarder mv. sker i samspil med og involvering af industrien,
følger EU-regulering og europæiske standarder og så løsningerne kan eksporteres.
DI står til rådighed for yderligere dialog samt for spørgsmål og uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Lars Bech-Jørgensen
Fagleder for Fremtidens Sundhedsvæsen
26. juni 2025
1
Høringssvar til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om
ændring af sundhedsloven mv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt to udkast til lovforslag i høring hos Dansk
Psykolog Forening, hhv. forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data
i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital
Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.)
Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk Psykolog Forenings tilgang til digital sundhed:
 Digital infrastruktur skal understøtte et mere sammenhængende sundhedsvæsen for borgere
og behandlere
 Digital behandling til psykisk lidelse har potentiale – men skal bruges klogt og til gavn for pa-
tienten
 Digitale redskaber skal bidrage til at mindske ulighed i adgangen til behandling, men skal un-
derstøtte en behandlingsindsats på rette niveau
Bemærkninger til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
Dansk Psykolog Forening er enig i, at digitale løsninger har et potentiale, også inden for det nære
mentale sundhedsvæsen og psykiatrien, hvor de kan være en vigtig og relevant del af behandlingen
og i det hele taget og generelt give mennesker med psykiske lidelser lettere adgang til forebyggelse,
støtte og behandling.
Af lovforslaget fremgår, at
”et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen er afgørende for omstillingen af sundhedsvæse-
net og en væsentlig forudsætning for at realisere ambitionen om et nært og sammenhængende sund-
hedsvæsen. Det skal bl.a. bidrage til at flere kan behandles i eget hjem og til at borgerne oplever sam-
menhængende forløb og lige adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Det skal derudover bidrage
til, at sundhedstilbud i højere grad tilpasses den enkeltes behov i forbindelse med f.eks. kronikerpakker,
og til at hjælpe og aflaste medarbejderne i en travl hverdag”.
Dansk Psykolog Forening forventer, at der i de kommende år – og i forlængelse af ambitioner i aftalen
om en 10-års plan for psykiatrien – er et fokus på digitalt at understøtte og udvikle det nære mentale
sundhedsvæsen og psykiatrien.
Digital behandling har potentiale – men er ikke for alle patienter.
Lovforslaget adresserer, at innovation i højere grad tager afsæt i sundhedsvæsenets og patienternes
behov. Dansk Psykolog Forenings tilgang til digital behandling i psykiatrien er positiv, og potentialet i
rette form er stort, fx som et understøttende og/eller supplerende værktøj i behandlingsforløbet eller
i opstarten af et forløb. Dansk Psykolog Forening gør dog opmærksom på, at det er vigtigt at holde sig
for øje, at digital behandling ikke er for alle målgrupper/patienter i psykiatrien. Det er afgørende vig-
tigt, at der hele tiden er fokus på kvalitet og sikkerhed i behandlingen og en præcisering af, hvor,
hvornår og hvordan digital behandling kan anvendes til gavn for patienten. En nærmere begrebsaf-
klaring af ”digital behandling” er en forudsætning for at kunne drøfte anvendelse af digital behand-
ling i psykiatrien i fremtiden.
26. juni 2025
2
Dansk Psykolog Forening ønsker også at gøre opmærksom på, at øget digital
behandling kan risikere at skabe ulighed i behandlingsmuligheder, da alle pa-
tienter ikke har kompetencer inden for eller mulighed for at opøve kompetencer til teknologi. Dansk
Psykolog Forening lægger i den sammenhæng vægt på, at digitalisering bør integreres i en både hel-
hedsorienteret og individualiseret behandlingsstrategi, der tager højde for både psykosociale og me-
dicinske faktorer. Der er desuden et generelt behov for overvejelser vedr. systematisk implemente-
ring og bred ibrugtagen af de rette nye digitale løsninger – herunder ledelsesopgaven, der følger med.
En digital infrastruktur skal understøtte patientforløb på tværs af alle sektorer
Dansk Psykolog Forening mener, at der i dag ikke skabes nok sammenhæng for patienter med psy-
kisk lidelse og deres pårørende på tværs af sektorer, og at der i et moderne sundhedsvæsen i væsent-
lig højere grad bør være en bedre datainfrastruktur samt dialogveje mellem aktørerne i de psykiatri-
ske behandlingsforløb.
Derfor vurderer Dansk Psykolog Forening, at der uhensigtsmæssigt – og særligt for patienter, som er
i behandlingsforløb for psykisk lidelse og mental mistrivsel – kan opstå en begrænsning i værdien af
den digitale udvikling, hvis Digital Sundhed Danmark kun bistår indenrigs- og sundhedsministeren
samt ældreministeren med opgaver angående digitalisering og data på sundheds- og ældreområdet.
Dansk Psykolog Forening foreslår, at det bør kunne vurderes, om andre indsatsområder relevant kan
tænkes med, herunder sammenhængen til fx sociale tilbud med betydning for patientens behandling
og helbred.
Sundhedsreform og et styrket nært sundhedsvæsen
Digitale løsninger skal understøtte omstillingen af et langt mere nært sundhedsvæsen – også indsat-
ser i det nære for mennesker med psykisk lidelse og mental mistrivsel. Derfor er der behov for natio-
nale løsninger, der følger borgerens forløb på tværs af indsatser leveret i forskellige sektorer, og hvor
det primære sundhedsvæsen bredt også varetages. Dansk Psykolog Forening mener derfor, at prak-
sissektoren bør stå eksplicit nævnt igennem lovforslaget, og ikke sporadisk omtales som almene læ-
ger, speciallæger eller andre private aktører.
Af lovforslaget fremgår, at det på sigt forventes, at etableringen af Digital Sundhed Danmark bidrager
til mere ensartede krav til den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, hvorved bl.a. private leverandø-
rer vil opleve klarhed om, hvilke behov der efterspørges fra sundhedsvæsenet, og hvilke krav der stil-
les til produkter og udstyr. Hertil skal Digital Sundhed Danmark – i samarbejde med Nationalt Center
for Sundhedsinnovation – understøtte skaleringen af innovative løsninger, som er udviklet lokalt i
samarbejde mellem f.eks. klinikere og private leverandører. I dag anvender praksissektoren mange
leverandører af it- og datasystemer. En ensretning, og hermed langt mere ensartethed af løsninger, fx
ifm. tilpasning af standarder og deling af data, kan indebære betydelige økonomiske omkostninger
for de private aktører, særligt de privatpraktiserende ydere i praksissektoren. Dansk Psykolog For-
ening bemærker i den forbindelse, at det af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, og at dette er en tvivlsom konklusion.
En digital fordør - vision om en samlet digital indgang til sundhedsvæsenet
Dansk Psykolog Forening er enige i behovet for en samlet digital indgang til sundhedsvæsenet, der
skal gøre det nemmere for borgere at få adgang til sundhedsydelser og information. Dog er det i den
forbindelse nødvendigt at gøre opmærksom på, at i nogle typer digital behandling (programmer) er
patienten selv ansvarlig for sin behandling og gennemførelse af sit forløb, og det er en svaghed, fordi
mange patienter med psykisk lidelse og/eller mental mistrivsel har behov for faste aftaler og en be-
handlingsansvarlig psykolog (som andre steder i sundhedsvæsenet). Dansk Psykolog Forening gør
opmærksom på, at der i Internetpsykiatrien er 5 ud af 6 forløb, der afvises/går forgæves, fordi det
vurderes for komplekst til digital behandling. Grundprincippet i digital behandling bør derfor være,
26. juni 2025
3
at det er en behandlingsform, som patienten selv har valgt til, og fagligt vur-
deres i stand til at få effekt af.
Bemærkninger til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Dansk Psykolog Forening har ingen bemærkninger til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i sundheds-
væsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed
Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.)
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar vedr. Lovforslag om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige
andre love
DSAM takker for muligheden for at afgive høringssvar til ”Lov om Digital Sundhed Dan-
mark” og ”Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love”, som vedrører
etableringen af Digital Sundhed Danmark.
Lovforslagene har til formål at styrke digitaliseringen og udviklingen af en samlet data-
infrastruktur i det danske sundhedsvæsen. Dette indebærer en markant centralisering af
sundhedsdata og rejser væsentlige spørgsmål om patientfortrolighed, retssikkerhed, data-
suverænitet og faglig autonomi. Forslagene lægger op til en lettere og mere omfattende
adgang til sundhedsdata – herunder genetiske oplysninger – både til primære og sekun-
dære formål, også for aktører uden for sundhedsvæsenet. Samtidig bortfalder de regaran-
tier, som i dag beskytter genetiske oplysninger i regi af Nationalt Genom Center.
• DSAM vurderer, at de 2 lovforslag i deres nuværende form indebærer en uac-
ceptabel risiko for patientfortrolighed, retssikkerhed og faglig autonomi.
• DSAM vurderer, at lovforslagene bør vurderes i tæt sammenhæng med an-
den aktuel lovgivning – herunder ændringen af PET-loven og EU-forordnin-
gen om det europæiske sundhedsdataområde (EHDS).
Opsummerende vedrørende etablering af Digital Sundhed Danmark og tilhø-
rende ændringer i sundhedslovgivningen
De to lovudkast foreslår en omfattende omstrukturering af den nationale organisering af
sundhedsdata og digitale sundhedsløsninger i Danmark. Det centrale formål er at samle
udvikling, drift og forvaltning af væsentlige digitale sundhedsløsninger i en ny offentlig,
selvejende institution kaldet Digital Sundhed Danmark. Denne institution vil overtage op-
gaver fra blandt andre Sundhedsdatastyrelsen, sundhed.dk, MedCom og Nationalt Genom
Center med det formål at etablere en mere sammenhængende digital infrastruktur i sund-
hedsvæsenet.
Digital Sundhed Danmark vil blive organiseret med en bestyrelse og en direktion og finan-
sieres primært af stat, regioner og kommuner i fællesskab. Institutionen vil også have mu-
lighed for at modtage finansiering fra andre kilder, herunder tilskudsfinansiering fra fonde
eller lignende, samt opkræve indtægter for salg på markedsvilkår.
København, den 13. juni 2025
Side 2 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
Ændringsloven gennemfører en række konsekvensrettelser i eksisterende lovgivning, her-
under sundhedsloven, som formelt forankrer Digital Sundhed Danmarks rolle som central
aktør inden for teknisk drift, databehandling, forskningsunderstøttelse og digital infrastruk-
tur, herunder også i relation til genetiske oplysninger, biobankdata og nationale databaser.
Lovkomplekset indebærer en betydelig koncentration af datarelaterede beføjelser i én in-
stitution, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for datasikkerhed, sundhedspersonalets
rettigheder og pligter samt balancen mellem digital styring og patientcentreret sundheds-
praksis.
I forbindelse med lovændringer nedlægges Nationalt Genom Center og centerets opgaver
overføres til Digital Sundhed Danmark. Dette sker uden eksplicit omtale i lovteksten og
uden særskilte beskyttelsesforanstaltninger for genetiske oplysninger, hvilket er problema-
tisk, da genetiske data i dag er omfattet af skærpede krav i både sundhedslovgivningen og
EU's databeskyttelsesforordning. Den manglende regulering rejser væsentlige spørgsmål
om samtykke, formålsbegrænsning, dataansvar og adgangskontrol i relation til nogle af
danskernes mest følsomme oplysninger.
Endelig tydeliggør lovforslaget, at Statens Serum Institut (SSI) varetager drift og forvalt-
ning af flere infrastrukturer og databaser som led i sine myndighedsopgaver, herunder
sygdomsovervågning og epidemiberedskab. Det foreslås, at Indenrigs- og Sundhedsmini-
steren får bemyndigelse til at fastsætte regler om SSI's behandling af personoplysninger
samt drift og forvaltning af instituttets databaser og infrastrukturer, herunder indberet-
ningspligt.
Konkrete kommentarer, bekymringer og anbefalinger følger.
1) Etablering som selvejende institution
Lovforslaget etablerer Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution, men fast-
slår samtidig, at institutionen er en offentlig myndighed. Dette indebærer, at Digital Sund-
hed Danmark vil være omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven og øvrige forvalt-
ningsretlige regler, hvilket sikrer borgerne adgang til indsigt og klagemuligheder. DSAM
finder det positivt, at lovudkastet tydeliggør denne status, men anbefaler, at der sikres et
entydigt politisk ansvar for databehandlingen af danskernes følsomme helbredsoplysnin-
ger, herunder genetiske.
DSAM anbefaler:
• At Digital Sundhed Danmark i stedet oprettes som en styrelse under
Sundhedsministeriet for at sikre et tydeligt og direkte politisk ansvar.
2) Planlægningskompetence, digital centralisering og konsekvenser for almen
praksis
Lovforslaget sikrer sundhedsministeren vidtgående planlægningskompetence, herunder
mulighed for at pålægge sundhedsvæsenets aktører at anvende bestemte digitale løsnin-
ger og tekniske standarder. Dette skal understøtte opbygningen af en fælles national
Side 3 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
digital infrastruktur, som også kan komme til at omfatte almen praksis.
Selvom formålet er at styrke sammenhæng og effektivitet i sundhedsvæsenet, rejser en
sådan centralisering væsentlige retlige, økonomiske og faglige spørgsmål. DSAM ser føl-
gende mulige problemer:
• Risiko for centralisering og tab af valgfrihed: Lovforslaget åbner mulighed for,
at der på sigt etableres ét fælles journalsystem for almen praksis. Hvis anvendelsen
af bestemte journalsystemer eller datainfrastrukturer gøres obligatorisk, kan det i
praksis begrænse klinikkernes mulighed for at vælge mellem forskellige leverandø-
rer. Dette kan hæmme konkurrence, innovation og tilpasning til lokale behov.
• Adgang til brødtekst og lokal spærring: Det fremgår ikke klart, hvordan adgan-
gen til journaloplysninger – herunder journalens brødtekst – vil blive reguleret. Det
er afgørende, at der fortsat findes mulighed for lokal patientspærring direkte i
praksissystemet, også inden eventuel deling med centrale løsninger. Der er tidli-
gere fra sundhedsministeren gjort tydeligt, at oplysninger givet i fortrolighed og
journalens fritekst – herunder psykosociale notater – ikke er omfattet af pligten til
indberetning til centrale myndigheder (svar på spørgsmål 37 til L 127, 20191). Det
fremlagte lovforslag forholder sig ikke til denne sondring. DSAM finder det afgø-
rende, at der i lovgivningen præciseres, at journalens brødtekst og følsomme oplys-
ninger ikke uden videre må indgå i nationale datainfrastrukturer eller deles uden
lokal kontrol og eksplicit patientmedvirken.
• Faglig bekymring: Indførelse af nye centrale digitale løsninger kan få væsentlig
betydning for klinikkernes daglige drift, arbejdsgange og den sundhedsfaglige
praksis.
DSAM anbefaler derfor:
• At sundhedsministerens planlægningskompetence balanceres af krav om
åben høring og sundhedsfaglig rådgivning.
• At udvikling og implementering af nationale digitale løsninger for almen
praksis sker i tæt samarbejde med repræsentanter fra almen praksis – her-
under PLO og DSAM.
• At det præciseres i lovgivningen, at adgang til journaloplysninger fra almen
praksis forudsætter mulighed for lokal patientspærring, inden data videre-
deles.
• At journalens fritekst og følsomme oplysninger – herunder oplysninger givet
i fortrolighed – ikke automatisk må deles eller behandles centralt, medmin-
dre der foreligger patientens informerede samtykke og mulighed for lokal
spærring.
1
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l127/spm/37/svar/1555158/2013583.pdf
Side 4 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
3) Genetiske oplysninger skal beskyttes på niveau med Nationalt Genom Center –
også fremadrettet
Lovforslaget indebærer, at opgaver, infrastrukturer og data fra både Sundhedsdatastyrel-
sen og Nationalt Genom Center overdrages til Digital Sundhed Danmark. Dette betyder, at
det særskilte organisatoriske værn, der i dag omgiver behandlingen af omfattende geneti-
ske data, forsvinder.
Nationalt Genom Center har til opgave at udvikle og drive en fælles, landsdækkende infor-
mationsinfrastruktur for personlig medicin, herunder genomsekventering og opbevaring af
oplysninger i Den Nationale Genomdatabase. Med den nye lovgivning og omstrukturering
vil disse opgaver, herunder Den Nationale Genomdatabase, blive overført til Digital Sund-
hed Danmark.
Sundhedslovens § 223 b fastlægger i dag et særligt retligt værn om genetiske og hel-
bredsmæssige oplysninger, der behandles i regi af Nationalt Genom Center. Ifølge § 223
b, stk. 1 må sådanne følsomme oplysninger kun behandles, hvis det er nødvendigt i rela-
tion til konkrete sundhedsfaglige formål, såsom sygdomsforebyggelse, medicinsk diag-
nose, sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af sundhedsydelser. Behandlingen skal
i så fald udføres af sundhedspersoner, der efter gældende lovgivning er underlagt tavs-
hedspligt. Alternativt kan oplysningerne behandles med henblik på at gennemføre statisti-
ske eller videnskabelige undersøgelser, forudsat at formålet har væsentlig samfundsmæs-
sig betydning, og behandlingen er nødvendig for at kunne gennemføre undersøgelsen.
Stk. 2 tilføjer et særligt beskyttelseslag ved at udelukke, at disse oplysninger kan kræves
udleveret som led i edition (retslig dokumentudlevering) efter retsplejelovens § 804 –
medmindre der er tale om efterforskning af meget alvorlige forbrydelser omfattet af straf-
felovens § 114 eller § 114 a, dvs. terrorrelaterede lovovertrædelser. Samlet set etablerer §
223 b således en dobbeltsikring: dels ved at præcisere, hvilke formål og aktører der lovligt
må behandle genetiske data, og dels ved at beskytte oplysningerne mod retslig udlevering,
med undtagelse af sager om terror.
Da Nationalt Genom Center, og herunder Den Nationale Genomdatabase, blev etableret,
var der heftig debat i Folketinget og blandt diverse aktører omkring beskyttelse af geneti-
ske oplysninger2. DSAM deltog i denne debat. Bekymringerne og diskussionerne fremgår
tydeligt af lovbehandlingen af L 146 – forslag til lov om ændring af sundhedsloven – herun-
der de mange bilag og spørgsmål, som i dag danner grundlag for de retsgarantier, der
knytter sig til behandlingen af genetiske oplysninger3.
Det fremlagte lovforslag indeholder imidlertid ikke bestemmelser, der viderefører den ret-
lige beskyttelse af genetiske oplysninger, som § 223 b i sundhedsloven og forarbejdet til
loven om Nationalt Genom Center hidtil har sikret. Der nævnes heller ikke konkrete planer
for, hvordan sådanne garantier skal opretholdes fremover.
2
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/bilag/8/1873747.pdf
3
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/l146/index.htm
Side 5 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
DSAM finder det afgørende, at de juridiske og etiske garantier, som i dag beskytter geneti-
ske data i Nationalt Genom Center, eksplicit og uændret videreføres i den nye struktur og
lovgivning. Dette gælder særligt de nuværende begrænsninger for edition (retslig doku-
mentudlevering), adgangsregler for databehandling og kravet om, at følsomme genetiske
oplysninger kun må behandles af sundhedspersoner underlagt tavshedspligt eller til sam-
fundsvigtige statistiske og forskningsformål.
Sundhedsdatastyrelsen fremhæver i en pressemeddelelse den 23. april 2025, at nedlæg-
gelsen af Nationalt Genom Center ”… skal gøre det muligt at stille endnu flere sundheds-
data til rådighed for klinikere, forskere og virksomheder."
Dette må ikke ske på bekostning af retssikkerhed og fortrolighed.
DSAM anbefaler derfor:
• At de gældende garantier for genetiske data i Nationalt Genom Center og
Den Nationale Genomdatabase videreføres eksplicit og uændret i lovgivnin-
gen for Digital Sundhed Danmark.
• At nuværende retlige beskyttelser jf. § 223 b, som gælder for genetiske op-
lysninger i regi af Nationalt Genom Center og Den Nationale Genomdata-
base, kommer til at gælde for alle omfattende genetiske oplysninger, uanset
om de lagres i regi af Digital Sundhed Danmark eller andre steder.
• At hverken organiseringen eller fremtidig ministeriel regulering må udhule
de særlige patientrettigheder, der i dag gælder for omfattende genetiske
oplysninger.
4) Omfattende genetiske oplysninger på forskningsinfrastrukturen Computerome
Der opbevares i dag også omfattende genetiske oplysninger for mere end 500.000 dan-
skere på forskningsinfrastrukturen Computerome. Disse data stammer blandt andet fra
forskningsprojekter som iPSYCH, nationale biobanker og bloddonorstudier. Det er værd at
bemærke, at disse data typisk databehandles under regionalt dataansvar herunder Region
Hovedstadens dataansvar4.
DSAM anbefaler derfor:
• At det gøres klart, om Digital Sundhed Danmark også skal være dataansvar-
lig for de mangfoldige omfattende genetiske oplysninger på forskningsinfra-
strukturen Computerome.
• At de omfattende genetiske oplysninger, som i dag databehandles på forsk-
ningsinfrastrukturen Computerome, fremadrettet omfattes af de retlige ga-
rantier, som i dag gælder jvf. § 223 b.
4
https://www.ism.dk/Media/638787595998085503/01-Biobankanalysen,%20januar%202025.pdf
Side 6 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
5) Omfattende genetiske oplysninger som databehandles i regionale patient-
journaler
I en besvarelse fra Sundhedsministeriet har Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) fået
oplyst, at genetiske oplysninger i Danmark hidtil ofte er blevet opbevaret både i patient-
journaler og centralt hos Nationalt Genom Center. Dette betyder, at genetiske oplysninger
kan behandles både lokalt, for eksempel i patientjournaler, og centralt i Nationalt Genom
Center. Ifølge ministeriet er dette i overensstemmelse med de gældende regler og forord-
ninger, herunder sundhedsloven, komitéloven, databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven. Dette indebærer, at de samme genetiske oplysninger til patientbehand-
lingsmæssige formål i vid udstrækning databehandles både i patientjournaler under regio-
nalt dataansvar og i Nationalt Genom Center.
DSAM anbefaler derfor:
• At det gøres klart, om Digital Sundhed Danmark også skal være dataansvar-
lig for de mangfoldige genetiske oplysninger, som i dag databehandles regi-
onalt i patientjournaler.
• At de omfattende genetiske oplysninger, som i dag databehandles regionalt
i patientjournaler, fremadrettet omfattes af de retsgarantier som i dag gæl-
der jvf. § 223 b.
6) Sammenhæng med EU-forordningen om sundhedsdata (EHDS)
Lovforslaget om Digital Sundhed Danmark bør ses i sammenhæng med EU-forordningen
om det europæiske sundhedsdataområde (EHDS), som træder i kraft i marts 2025. Denne
forordning vil gradvist etablere en fælles ramme for anvendelse og deling af sundhedsdata
på tværs af EU. Forordningen omfatter både primær og sekundær anvendelse af sund-
hedsdata, herunder genetiske oplysninger, og fastsætter krav til interoperabilitet, datasik-
kerhed og patientrettigheder.
Den danske implementering af disse regler må ikke svække den tillidskultur, som kende-
tegner det danske sundhedsvæsen. DSAM anbefaler derfor, at lovgivningen om Digital
Sundhed Danmark eksplicit forholder sig til samspillet med EHDS og sikrer, at eksiste-
rende patientrettigheder ikke udhules i denne proces.
Det bør også præciseres, at overførsel af følsomme oplysninger, herunder genetiske data,
til tredjelande ikke kun omfatter fysisk flytning af data, men også teknisk "se-adgang" fra
udenlandske aktører. Dette fremgår eksplicit af Sundhedsministeriets svar til Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg, spørgsmål nr. 15 (L 146 – forslag til lov om ændring af sund-
hedsloven5, hvor det anføres, at "begrebet 'overførsel' juridisk også kan bestå af en såkaldt
'se-adgang'. Det understreges i samme svar, at et af de oprindelige formål med Nationalt
Genom Center netop var at sikre, at "følsomme genetiske oplysninger ikke skal sendes fy-
sisk til udlandet", men i stedet behandles i et lukket, dansk system med høj datasikkerhed.
5
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L146/spm/1/svar/1480847/1880404.pdf
Side 7 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
DSAM anbefaler derfor:
• At Danmark udnytter de muligheder, som fremgår af præambel 18 og artikel
51, stk. 2, i EHDS-forordningen, til at sikre en national fravalgsret (opt-out),
særligt med henblik på beskyttelse af genetiske data.
• At det præciseres, at helbredsoplysninger – i særdeleshed genetiske – kun
deles via EHDS, hvis patienten har givet informeret samtykke.
• At der samtidig sikres mulighed for patientspærring, inden data deles med
EHDS i forhold til primær dataanvendelse.
7) PET-loven og risiko for udhuling af tavshedspligten og genetisk masseprofilering
Lovforslaget om Digital Sundhed Danmark bør læses i nøje sammenhæng med L 218 –
ændringen af PET-loven – der giver Politiets Efterretningstjeneste adgang til blandt andet
helbreds- og genetiske oplysninger uden dommerkendelse, uden konkret mistanke og
uden patientens informerede samtykke, hvis oplysningerne vurderes som “strengt nødven-
dige”.
Når PET får adgang til genetiske datasæt og kombinerer disse med CPR-numre samt of-
fentligt tilgængelige genealogiske kilder, såsom digitaliserede kirkebøger, bliver det mu-
ligt genetisk at identificere stort set hele den danske befolkning. Dette inkluderer også
personer, der aldrig selv har afgivet genetiske prøver. Efterretningstjenesten vil nemlig
kunne krydsreferere slægtskabsdata med genetiske oplysninger, hvilket udvider mulighe-
den for genetisk identifikation til at omfatte personer, der ikke har afgivet prøver.
Lovgivningen for Digital Sundhed Danmark giver ikke afværgemekanismer over for denne
risiko. Det rejser en række uafklarede og principielt bekymrende spørgsmål:
• Vil PET med L 218 fremover kunne få adgang til genetiske oplysninger, hvis disse
lagres hos Digital Sundhed Danmark?
• Hvordan giver den nuværende lovgivning, herunder § 223 b, beskyttelse mod udle-
vering genetiske oplysninger til politi, efterretningstjenester og forsikringsselska-
ber?
• Er det overhovedet teknisk og juridisk muligt at indføre værn mod udlevering af
sundhedsoplysninger til efterretningstjenester? Og er der i så fald politisk vilje til
dette?
DSAM ser dette som en principiel og akut trussel mod patienternes ret til fortrolighed og
lægers mulighed for at opretholde tavshedspligten, hvilket kan føre til, at patienter ikke sø-
ger læge eller undlader at lade sig undersøge.
Side 8 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
DSAM anbefaler derfor:
• At mulighed for adgang til helbredsdata, herunder genetiske oplysninger,
fjernes fra PET-loven (L 218).
8) Digital infrastruktur for sundhedsdata: Dataplatformen bør være offentligt ejet
og kontrolleret
Lovbemærkningerne angiver, at Digital Sundhed Danmarks informationsinfrastruktur for
personlig medicin skal omfatte en governance for infrastrukturen, forskellige services samt
en supercomputer i form af en HPC (High Performance Computing) og en genomdatabase,
og det fremgår, at ”HPC’en sammen med genomdatabasen udgør den beregnende og lag-
rende kerne i informationsinfrastrukturen for personlig medicin”.
Selvom der ikke nævnes konkrete navne, er det nærliggende at antage, at der henvises til
eksisterende infrastrukturer såsom Computerome og muligvis Gefion. Computerome er
Danmarks nationale HPC-løsning for sikker håndtering og beregning på personfølsomme
data, herunder omfattende genetiske oplysninger fra blandt andet Nationalt Genom Cen-
ter, iPSYCH, nationale biobanker og bloddonorstudier. Den drives af DTU og er allerede i
dag en central komponent i den tekniske infrastruktur bag genomdatabaser og følsom
sundhedsdataforskning.
Gefion er en central del af Danmarks AI- og data-infrastruktur og ledes af Danish Centre
for AI Innovation (DCAI). Nadia Carlsten, CEO for DCAI, har en fortid som kommercialise-
ringschef i U.S. Department of Homeland Security og har været ansvarlig for udviklingen
og lanceringen af Amazons kvantecomputerydelse. Hendes professionelle baggrund er for-
ankret i amerikanske myndigheder og tech-giganter. Dette er ikke en kritik af enkeltperso-
ner, men illustrerer, at Danmarks afhængighed af amerikansk software og teknologi også
indebærer en potentiel eksponering for amerikansk jurisdiktion og sikkerhedspolitik.
Dette rejser væsentlige spørgsmål om datasuverænitet, især da Gefion er afhængig af
NVIDIA's softwarearkitektur, som er underlagt amerikansk lovgivning, som giver amerikan-
ske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data, som teknisk er tilgængelige for
amerikanske virksomheder, selv hvis de fysisk befinder sig uden for USA. Dette skaber be-
kymring omkring, hvorvidt Danmark har fuld kontrol over sine egne data, når de behandles
på Gefion, og om amerikanske myndigheder potentielt kan få adgang til disse data.
Bekymringen understøttes af Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDPB) i deres udta-
lelse om EU-US Data Privacy Framework (Udtalelse 5/20236). I denne udtalelse fastslås
det, at amerikanske myndigheder kan få adgang til personoplysninger gennem overvåg-
ningsprogrammer. Desuden kan amerikanske virksomheder blive pålagt at udlevere data
via lovgivning som CLOUD Act, uanset hvor disse data fysisk befinder sig.
I lyset af den stigende betydning af datadrevet sundhed og AI anbefaler DSAM, at sund-
hedsdata lagres og behandles på infrastrukturer, hvor digital suverænitet er garanteret.
Computerome tilbyder en sådan ramme. Platformen bygger på danske og europæiske
6 https://www.edpb.europa.eu/system/files/2023-09/edpb_opinion52023_eu-us_dpf_da.pdf
Side 9 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
principper for dataejerskab, offentlig kontrol og sikkerhed. Den opererer med fuld overhol-
delse af GDPR og tilbyder teknisk og organisatorisk sporbarhed, revisionsspor og ad-
gangsstyring.
Det bør derfor præciseres, om og hvordan Computerome og/eller Gefion integreres i Digi-
tal Sundhed Danmarks struktur, og hvilke retslige rammer der skal gælde for disse syste-
mer. Særligt hvis genetiske data fra Den Nationale Genomdatabase eller fra forsknings-
projekter overføres hertil, er det helt afgørende, at de beskyttelser, som i dag gælder ifølge
§ 223 b, eksplicit videreføres og forankres.
I denne sammenhæng bør det også overvejes, hvordan følsomme helbredsoplysninger
håndteres i samspil med Danmarks Statistik og øvrige nationale dataplatforme, så som
Sundhedsplatformen m.m.
Derfor vurderer DSAM:
• At Digital Sundhed Danmark ikke bør stille følsomme sundhedsdata til rå-
dighed i infrastrukturer, som ikke er entydigt offentligt kontrolleret.
• At Gefion og DCAI A/S derfor ikke er egnet til behandling af danskernes hel-
bredsoplysninger og genomdata.
• At Computerome eller lignende bør være den primære infrastruktur for be-
handling og analyse af følsomme sundhedsdata, herunder genetiske data, i
Danmark.
9) Statens Serum Institut og udvidet adgang til sundhedsdata
Lovforslaget indebærer en udvidelse og konsolidering af SSI's adgang til store mængder
følsomme sundhedsdata. Det giver mulighed for at ændre og udvide databehandlingens
omfang og karakter via ministerielle bekendtgørelser uden ny lovgivning. Det er uklart,
hvilke grænser der fremadrettet vil gælde for SSI's adgang til genetiske oplysninger, bio-
bankdata og andre typer sundhedsdata, særligt i lyset af overlap med Digital Sundhed
Danmark.
DSAM finder det positivt, at SSI's rolle præciseres, men anbefaler, at den vidtgående be-
myndigelse balanceres med klare lovfæstede krav om datasikkerhed, adgangsbegræns-
ning og transparens. Det bør desuden afklares, om SSI i fremtiden vil få adgang til eller
dele platforme og infrastrukturer med Digital Sundhed Danmark.
DSAM anbefaler:
• At det præciseres, hvilke typer data, herunder genetiske oplysninger og bio-
bankdata, SSI må behandle, samt under hvilke formål og retlige garantier.
• At det sikres, at der ikke sker uhensigtsmæssigt overlap eller sammenblan-
ding af SSI's opgaver med Digital Sundhed Danmarks datainfrastruktur uden
tydelig juridisk og organisatorisk adskillelse.
Side 10 af 10
Dansk Selskab for Almen Medicin • Stockholmsgade 55, 2100 København Ø • 7070 7431 • dsam@dsam.dk • www.dsam.dk
• At der fastsættes en grænse for, hvilke ændringer af SSI’s databehandling
der kan gennemføres administrativt via bekendtgørelse, og hvilke der kræ-
ver egentlig lovændring.
10) Afsluttende bemærkninger
DSAM anerkender intentionen om at styrke den digitale sammenhæng i sundhedsvæse-
net, men vurderer, at lovforslaget i sin nuværende form indebærer en væsentlig risiko for
retssikkerhed, datasuverænitet og faglig autonomi.
Det vækker særlig bekymring, at etableringen af Digital Sundhed Danmark kan medføre en
afvikling af de eksisterende, lovfæstede garantier for genetiske oplysninger og samtidig
åbne for adgang til følsomme sundhedsdata for aktører, som i dag er udelukket – herunder
efterretningstjenester.
En ny digital sundhedsinfrastruktur må hvile på ufravigelige principper om patientfortrolig-
hed, høj teknisk og organisatorisk datasikkerhed samt entydig offentlig kontrol. Dette er en
forudsætning for, at borgere og sundhedsprofessionelle fortsat kan have tillid til systemet.
DSAM anbefaler derfor, at lovforslaget ikke vedtages, før følgende minimumskrav
er opfyldt:
• At de gældende retlige garantier vedrørende genetiske oplysninger (jævnfør
§ 223 b) videreføres uden svækkelse og eksplicit indskrives i den kom-
mende lovgivning om Digital Sundhed Danmark.
• At det i lovgivningen præciseres, at hverken Politiets Efterretningstjeneste
(PET) eller andre aktører uden sundhedsfagligt eller godkendt videnskabe-
ligt formål kan få adgang til genetiske oplysninger. Dette uanset hjemmel i
anden lovgivning.
• At det fastslås, at sundhedsoplysninger generelt er undtaget fra adgang i
medfør af PET-loven, herunder oplysninger i patientjournaler, registre og na-
tionale infrastrukturer, medmindre der foreligger konkret domstolsprøvet
mistanke og proportionalitetsvurdering i overensstemmelse med grundlæg-
gende retssikkerhedsprincipper.
Med venlig hilsen
Bolette Friderichsen
Formand for DSAM
1
28. juni 2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indsendt pr. mail til: sum@sum.dk;
cc: iee@sum.dk; kkc@sum.dk
Høringssvar til ’Lovforslag om Digital Sundhed Danmark’ Sagsnr.: 2025 - 3894
Dansk Selskab for Folkesundhed takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget om
oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.
Vi anerkender behovet for en samlet, strategisk styrket datainfrastruktur som grundlag for udviklingen af et
digitalt og sammenhængende sundhedsvæsen. Lovforslaget udgør et væsentligt skridt i retning af et
dataunderstøttet sundhedsvæsen, hvor digitalisering og adgang til valide sundhedsdata kan bidrage til
bedre patientbehandling, forskning og ressourceudnyttelse.
Dansk Selskab for Folkesundhed ønsker at fremhæve nogle centrale perspektiver, som vi vurderer, kan
styrkes i lovgivningen og den kommende implementering:
• Selskabet anbefaler, at der i højere grad indarbejdes et eksplicit fokus på, hvordan digitalisering og
data kan anvendes systematisk til at styrke folkesundheden. Både gennem forskning, men også ved
at understøtte planlægning, monitorering og evaluering af forebyggende, så data kan danne
grundlag for innovative og bæredygtige løsninger indenfor såvel forebyggelse som behandling.
• Der er behov for en standardiseret og sammenhængende datainfrastruktur, der muliggør deling af
data på tværs af sektorer, med klare rammer for datakvalitet og adgang (i.e. bindende nationale
standarder). Særligt anbefaler vi, at også folkesundhedsdata prioriteres som et selvstændigt
indsatsområde, på linje med data til klinisk behandling.
• Selskabet støtter etableringen af ét kontaktpunkt for sundhedsdata til forsknings- og
innovationsformål, men understreger vigtigheden af bred adgang til data for
forskningsinstitutioner, kommuner og offentlige aktører. Vi foreslår, at der etableres klare og
gennemsigtige procedurer for datatilgængelighed.
• Borgernes tillid til anvendelse af deres data er afgørende. Derfor bør der sikres gennemsigtighed i,
hvordan data bruges og deles, samt inddragelse af borger- og patientperspektiver i prioriteringer
og beslutninger. Samtidig bør borgere have let adgang til egne data og viden om, hvordan deres
personoplysninger anvendes.
• Endelig anbefaler selskabet, at Digital Sundhed Danmark arbejder målrettet for digital inklusion, så
alle borgere – også dem med begrænsede digitale kompetencer – får adgang til og kan drage nytte
af digitale sundhedsløsninger. Det forudsætter brugervenlige løsninger, samarbejde med
civilsamfundet og systematisk monitorering af digital ulighed. DSFF anbefaler derfor at Digital
Sundhed Danmark forpligtes til at følge udviklingen i digital ulighed.
Vi står gerne til rådighed for yderligere input og dialog om de sundheds- og samfundsfaglige perspektiver i
lovens implementering.
Med venlig hilsen,
På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Folkesundhed,
Anne-Louise Bjerregaard, Næstforperson
Forperson: Overlæge Lars Skov Dalgaard formand@infmed.dk
Næstforperson: Læge Christian Kraef naestforperson@infmed.dk
Sekretær: Afdelingslæge Michala Vaaben Rose sekretaer@infmed.dk
Kasserer: Afdelingslæge Karina Frahm Kirk kasserer@infmed.dk
Bestyrelsesmedlem: Overlæge Zitta Barrella Harboe
Bestyrelsesmedlem: Overlæge Christian Brandt
Bestyrelsesmedlem (suppleant): Cheflæge Anne Lindebo Holm Øvrehus
København d. 24/6 2025
Dansk Selskab for Infektionsmedicin
Kommentering ” Forslag til lov om Digital Sundhed Danmark”
Til rette vedkommende
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Dansk Selskab for Infektionsmedicin har ingen overordnede bekymringer
vedrørende lovforslaget, da de foreslåede ændringer ikke i væsentlig
grad berører vores faglige område direkte.
Vi ønsker dog at knytte en enkelt kommentar til afsnittet om finansiering
af dataudtræk (s. 28). Her lægges der op til, at den gebyrbaserede
finansieringsmodel, som tidligere blev anvendt af Forskerservice,
videreføres
Vi vil foreslå, at man overvejer alternative finansierings- og/eller
adgangsmodeller, da gebyrer i nogle tilfælde kan udgøre en barriere –
særligt for mindre, uafhængige eller ikke-kommercielle
forskningsprojekter. En mere fleksibel tilgang til finansiering og data
kunne fremme lighed i adgangen til sundhedsdata og understøtte bred
forskningsaktivitet til gavn for patienter og samfund.
Høringssvar – Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
Vedr. forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark
1. Lettere adgang til sundhedsdata til forskning i onkologi
Som fagmiljø med stærk forankring i onkologisk forskning og klinisk praksis ser vi stort potentiale i, at
Digital Sundhed Danmark gives ansvar for at sikre én samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning
og innovation (§6). I dag er forskere ofte afhængige af komplekse og tidskrævende godkendelses- og
adgangsprocesser, som spænder ben for tværgående, nationale studier, ikke mindst inden for
kræftområdet, hvor datagrundlag fra flere regioner og kilder er nødvendige for valide konklusioner.
Vi opfordrer derfor til, at Digital Sundhed Danmark prioriterer:
- Harmonisering af adgangsprocedurer på tværs af databaser og regioner
- Foruddefinerede adgangsmodeller til forskningsdata med standardiseret metadata og
kvalitetsbeskrivelser
- Tæt samarbejde med DMCG’erne, herunder DMCG.dk og databaser som eSundhed, Cancerregisteret,
Patobanken og DCCC-infrastrukturerne
2. Sammenkobling og præcision i sundhedsdata på tværs af registre
Vi ser med stor interesse, at Digital Sundhed Danmark får mandat til at indsamle og udvikle
sammenhængende data til både patientbehandling og forskningsmæssige formål (§5). Dette skaber et
afgørende fundament for mere præcis og helhedsorienteret forskning – særligt i kræftbehandling, hvor
kliniske data, billeddiagnostik, genomdata og PROM-data (Patient Reported Outcome Measures) skal kunne
integreres.
Vi opfordrer til:
- Udbygning af datainfrastruktur til støtte for klinisk forskning på tværs af siloer og datatyper
- Etablering af fælles semantiske standarder og datamodeller for kræftrelaterede data
- Integration af nationale PROM-løsninger og digitale værktøjer til symptomregistrering i patientforløb
3. Udnyttelse og deling af kunstig intelligens i hele landet
Vi ser det som en betydelig styrke, at Digital Sundhed Danmark skal fremme udbredelse og drift af
innovative sundhedsløsninger, herunder anvendelse af kunstig intelligens til klinisk beslutningsstøtte (§4,
§8). Det er afgørende, at AI-modeller ikke forbliver lokale initiativer, men deles og implementeres på tværs
af regioner for at sikre ensartet kvalitet og behandlingstilbud til alle patienter i Danmark.
Vi anbefaler derfor:
- At Digital Sundhed Danmark etablerer en national AI-governance-struktur, der sikrer, at validerede AI-
modeller hurtigt kan bringes i anvendelse i hele sundhedsvæsenet
- At Digital Sundhed Danmark understøtter fælles test-, validerings- og monitoreringsrammer for AI-
algoritmer, herunder i samarbejde med universiteter, DMCG og private aktører
- At der skabes incitament for deling af trænede AI-modeller og annoterede datasæt mellem hospitaler, så
dobbeltarbejde undgås og datakapaciteten udnyttes effektivt
Dansk strålebehandling har allerede etableret en national forskningsdatabase for strålebehandlingsplaner,
Høringssvar – Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
DcmCollab, som ud over lagring og analyse af kliniske planer, også er
udviklet med henblik på sikker deling og validering af AI-modeller på tværs af regioner.
4. Begrænsning af ulighed i kræftbehandling
Som påpeget i flere nationale rapporter er der betydelige geografiske forskelle i kvalitet og adgang til
kræftbehandling. En central digital infrastruktur og koordineret dataanvendelse – som foreslået i dette
lovudkast – er en væsentlig brik i at modvirke sundhedsulighed og sikre, at patienter uanset bopæl får gavn
af den nyeste viden og teknologi.
Dette fordrer dog, at de digitale løsninger og AI-modeller anvendes bredt og konsekvent – ikke kun i
regioner med højt forsknings- og udviklingsniveau. Vi opfordrer til, at dette princip forankres eksplicit i
Digital Sundhed Danmarks strategiske målsætninger og tilsynsmodel.
Afslutning
Lovforslaget tegner konturerne af en stærk, national platform for data og digital sundhed, som kan blive et
afgørende redskab i den videre udvikling af kræftområdet i Danmark. Forudsætningen for succes er dog, at
Digital Sundhed Danmark får den nødvendige autonomi, kompetence og infrastruktur til at realisere det
tværgående potentiale, der ligger i moderne datadrevet kræftforskning og klinisk beslutningsstøtte.
Vi ser frem til at bidrage aktivt til samarbejdet omkring implementeringen og videreudviklingen – og takker
for muligheden for at afgive høringssvar
På vegne af bestyrelsen
Malene Støchkel Frank
Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi
Overlæge, Klinisk Forskningslektor
Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder
Sjællands Universitetshospital
Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Telefon +45 20 57 56 48
E-mail malf@regionsjaelland.dk
D. 1. juli 2025
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK
DSMG-sekretariat:
e-mail: genetikdsmg@gmail.com
Aarhus 24.6.2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Hermed høringssvar til lovforslag vedr. Digital Sundhed Danmark på vegne af Dansk Selskab for
Medicinsk Genetik
Kommentar til § 16 (bestyrelsens sammensætning)
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) takker for muligheden for at indsende høringssvar
og støtter etableringen af en samlet national struktur for digitalisering og datainfrastruktur i
sundhedsvæsenet.
Set i lyset af, at Digital Sundhed Danmark får ansvar for udvikling og drift af den nationale
genomdatabase (§ 7), finder DSMG det afgørende, at der i bestyrelsen for Digital Sundhed
Danmark indgår relevant sundhedsfaglig og datafaglig ekspertise.
Vi anbefaler derfor, at der inddrages mindst én repræsentant med lægefaglig og datafaglig indsigt
udpeget via LVS (Lægevidenskabelige Selskaber).
Herudover vurderer DSMG, at der bør indgå en repræsentant med klinisk-genetisk ekspertise fra
DSMG, da lovforslaget omfatter opgaver med direkte betydning for håndtering og fortolkning af
genomdata og personlig medicin – områder hvor klinisk genetisk viden er nødvendig for både
faglig forsvarlighed og patientsikkerhed.
Vi opfordrer derfor til, at denne dimension af bestyrelsens sammensætning tydeliggøres i
forbindelse med § 16, stk. 2, hvor der fastsættes krav til kompetencer og egnethed.
På vegne af bestyrelsen,
Søren Færgeman
Formand for Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Afdelingslæge, DPhil
Klinisk Genetisk Afdeling
Olof Palmes Allé 49 DK-8200 Aarhus N
/
Molekylær Medicinsk Afdeling
Olof Palmes Allé 49 DK-8200 Aarhus N
Aarhus Universitetshospital
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK
DSMG-sekretariat:
e-mail: genetikdsmg@gmail.com
02.07.25
1/3
Afsender: Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)
Høringssvar fra DSNR’s bestyrelse vedr. lovforslag om oprettelse af Digital
Sundhed Danmark
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) takker for muligheden for at afgive
høringssvar til det fremsatte lovforslag om oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.
Som et tværfagligt selskab under de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
repræsenterer DSNR et bredt spektrum af fagprofessionelle, der arbejder med
rehabilitering og genoptræning af patienter med hjerneskade og neurologiske
lidelser i både regionalt, kommunalt og privat regi.
DSNR hilser ambitionen om at styrke digital infrastruktur og datatilgængelighed
velkommen, særligt med fokus på forskning, innovation og kvalitetsudvikling. Som
selskab med faglig forankring i det tværsektorielle rehabiliteringsfelt finder vi det
afgørende, at data kan anvendes fleksibelt og kontekstuelt både lokalt og på tværs
af sektorer. Vi ønsker derfor at rejse følgende to hovedbemærkninger, som vi anser
som helt centrale for lovens fremtidige implementering og virkning i praksis.
1. Sikring af lokal adgang og administrativ råderet over data til forskning,
udvikling og kvalitetsarbejde
Lovforslaget indebærer, at Digital Sundhed Danmark får en omfattende rolle i
indsamling, sammenstilling og formidling af sundhedsdata (jf. § 5 og § 6), herunder
rollen som ”Ét Kontaktpunkt” for adgang til data til forskning og innovation. Denne
centralisering rummer mange potentialer, men indebærer også en væsentlig risiko
for, at lokale dataenheder, der ofte er bundet til lokale forskningsenheder, og
kliniske fagmiljøer inden for neurorehabilitering, mister den direkte adgang og
fleksibilitet, som er afgørende for det løbende forsknings-, udviklings- og
kvalitetsarbejde.
Vi anbefaler, at det i lovbemærkningerne og den efterfølgende implementering
eksplicit præciseres, at lokale og specialespecifikke dataenheder forbundet med
kliniske funktioner fortsat skal have:
- Ret og fri adgang til data på egne forløb
- Mulighed for selvstændig databehandling og analyse inden for gældende
rammer
- Mulighed for at udvikle og vedligeholde lokale datastrukturer og
kvalitetsindikatorer
02.07.25
2/3
Der bør etableres en samarbejdsmodel, hvor Digital Sundhed Danmark supplerer –
og ikke erstatter – det lokale og kliniknære dataled, så forskning, innovation og
kvalitetssikring kan ske tæt på patienten og den kliniske virkelighed. Dette vil i øvrigt
være i tråd med det nationalt stigende fokus på lærings- og forbedringsmodeller,
hvor realtidsdata spiller en afgørende rolle.
2. Inddragelse af data fra kommunale og private aktører efter patientens
overgang til livet som borger
I dag går store dele af patientens videre forløb – særligt i rehabilitering og
hverdagsliv – gennem det kommunale og private sundhedsvæsen. Det gælder ikke
mindst for borgere med erhvervet hjerneskade, som efter hospitalsudskrivning i vidt
omfang modtager kommunal genoptræning, pleje, beskæftigelsesindsatser og
social støtte.
Lovforslaget omtaler flere steder ambitionen om sammenhængende data, men det
er uklart, hvordan data fra kommunale og private aktører reelt skal inkluderes og
integreres i den nationale datainfrastruktur.
Vi anbefaler:
- At det eksplicit fremgår af lovgrundlaget, at kommunale og private
sundhedsdata skal indgå på lige fod i den nationale sundhedsdata-
infrastruktur.
- At Digital Sundhed Danmark får til opgave at understøtte datakilder fra hele
borgerens livsforløb – ikke kun hospitalssektoren hvor de er patienter.
- At der etableres klare snitflader og integrationsmuligheder for kommuner,
almen praksis og specialiserede private leverandører, herunder standarder
for datamodtagelse og deling.
Som DSNR tidligere har fremhævet i forbindelse med Sundhedsstrukturkommis-
sionens arbejde, er relevante data fra faserne 3 og 4 i rehabiliteringsforløbet ofte
helt afgørende for at forstå og forbedre patientens funktionsevne og livskvalitet på
lang sigt. Uden disse data risikerer vi at mangle indsigt i hele borgerens forløb og
dermed det samlede outcome af sundhedsindsatsen.
Afsluttende bemærkning
DSNR’s bestyrelse bakker op om ambitionen om mere tilgængelige og anvendelige
sundhedsdata til gavn for både patienter, forskning og samfund. Men dette kræver,
02.07.25
3/3
at der sikres både lokalt råderum og tværsektoriel dataintegration, som reflekterer
det faktiske patientforløb – også efter hospitalsudskrivning.
Som et tværfagligt lægevidenskabeligt selskab, der repræsenterer fagprofessionelle
på tværs af sektorer og faser i genoptræning og rehabilitering i Danmark,
værdsætter DSNR muligheden for at bidrage med et høringssvar til lovforslaget.
Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog og faglig sparring i det videre arbejde
med lovgivningen.
På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR).
Med venlig hilsen,
Kåre Eg Severinsen
Forperson i DSNR
Cheflæge, ph.d.
kaarseve@rm.dk
02.07.25
1/2
Afsender: Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR)
Høringssvar fra Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) vedrørende
udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og andre forskellige love
Til Sundheds- og Indenrigsministeriet
Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR) værdsætter muligheden for at afgive
høringssvar til de foreslåede ændringer af sundhedsloven og andre forskellige love.
Som et tværfagligt selskab under de Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)
repræsenterer DSNR et bredt spektrum af fagprofessionelle, der arbejder med
rehabilitering og genoptræning af patienter med hjerneskade og neurologiske
lidelser i både regionalt, kommunalt og privat regi.
I det følgende ønsker DSNR særligt at rette opmærksomheden mod to forhold, der
vurderes at være af afgørende betydning for en fremtidssikret og værdiskabende
sundhedslovgivning, der afspejler et digitalt sundhedsvæsen.
1. Sundhedsloven og digitaliseringens potentiale
Sundhedsloven synes endnu at være forankret i en analog forståelse af journalen
som et dokumentationsredskab for aktuel behandling. Det fortsatte fokus på
dokumentation og patientens beskyttelse er nødvendigt – men ikke tilstrækkeligt i
en digital tidsalder, hvor dataindsamling fra klinisk praksis også bør kunne bidrage
til vores fælles vidensgrundlag på en juridisk smidig og etisk forsvarlig måde.
Med moderne computerkraft, statistiske metoder og kunstig intelligens skabes
hidtil usete muligheder for at anvende data fra journalen – ikke alene til at informere
den enkelte behandling, men også til forskning, kvalitetsudvikling og systematisk
læring. Sundhedsloven bør derfor i højere grad understøtte, at data kan bruges
samtidigt til flere formål under én samlet godkendelse og governance-struktur.
2. Fremtidssikring af journaldata – validering og anvendelse
Vi finder det afgørende, at der i den nationale digitale infrastruktur og i lovgivningen
skabes mulighed for, at historiske journaldata kan valideres, konsolideres og flyttes
ind i nye funktioner i journalsystemerne eller fremtidige journalsystemer på en
måde, så data elektronisk og systematisk kan genfindes. Dette er vigtigt af to
centrale grunde:
02.07.25
2/2
- For det første skal den enkelte borgers samlede sundhedsdata let kunne
genfindes og anvendes i fremtidige behandlingsforløb for at sikre kontinuitet
og optimal beslutningsstøtte.
- For det andet skal sundhedsvæsenets samlede datagrundlag kunne bruges
til forskning og kvalitetsudvikling uden at blive påvirket af bias eller
skævheder i udvælgelsen af data. Sådanne skævheder kan opstå, hvis ældre
data er utilgængelige, opdelt på tværs af systemer eller indeholder fejl – for
eksempel fordi registreringsmetoderne har ændret sig over tid, og data derfor
ikke er lagret på en ensartet og tilgængelig måde.
Det bør være et mål, at hele patientjournalen – ikke kun den på et givet tidspunkt
aktuelle behandling – indgår som en robust kilde til fremtidig sundhedsfaglig og
samfundsmæssig læring. Dette kræver både tekniske, juridiske og etiske rammer,
som vi ikke finder adresseret tilstrækkeligt i det foreliggende lovforslag.
Afslutning
Sundhedslovgivningen bør ikke blot regulere datadeling – men også understøtte
dataanvendelse til gavn for patient, faglighed og samfund. DSNR opfordrer derfor til,
at lovgivningen i højere grad anerkender og understøtter samtidig og flerstrenget
anvendelse af sundhedsdata, samt skaber grundlag for, at historiske journaldata
bevares og kan bringes i spil for fremtiden – både til individets og fællesskabets
bedste.
Som et tværfagligt lægevidenskabeligt selskab, der repræsenterer fagprofessionelle
på tværs af sektorer og faser i genoptræning og rehabilitering i Danmark,
værdsætter DSNR muligheden for at bidrage med et høringssvar til de foreslåede
ændringer.
Vi står gerne til rådighed for yderligere dialog og faglig sparring i det videre arbejde
med lovgivningen.
På vegne af bestyrelsen i Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR).
Med venlig hilsen,
Kåre Eg Severinsen
Forperson i DSNR
Cheflæge, ph.d.
kaarseve@rm.dk
Dansk Selskab for Patientsikkerheds høringssvar til Høring over udkast til lovforslag hhv.
forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i
sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om
Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.).
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (herefter PS!) takker for muligheden for at afgive
høringssvar til lovforslaget om Digital Sundhed Danmark og det tilhørende forslag om ændring
af sundhedsloven. PS! vil i dette svar fokusere på de patientsikkerhedsrisici, som digitalisering
potentielt kan medføre.
PS! anerkender, at digitalisering rummer mange muligheder og er en forudsætning for
fremtidens sundhedsvæsen. Digitale sundhedstilbud som videokonsultationer i almen praksis,
virtuel genoptræning og skærmbesøg fra hjemmeplejen har klare fordele for brugerne:
reduceret transporttid, mindre stress ved at skulle forlade hjemmet samt lavere risiko for
infektion i venteværelser. For medarbejdere kan nem adgang til tidstro data og mulighed for
deling på tværs af almen praksis, regioner og kommuner understøtte patientsikre arbejdsgange
i patientforløb. Det fulde potentiale opnås dog først, når løsningerne er udviklet sammen med
brugerne og fuldt implementeret i den daglige drift.
Lovens formål og behov for tydelig prioritering af patientsikkerhed
Digital Sundhed Danmark får en bred portefølje af opgaver – blandt andet i forhold til flere
lovgivninger, udvikling af digitale løsninger og datahåndtering. Det er derfor vigtigt med et klart
og tydeligt pejlemærke for aktiviteterne.
Lovforslagets §2 fastsætter, at Digital Sundhed Danmark skal bidrage til et digitalt, innovativt og
dataunderstøttet sundhedsvæsen. PS! bemærker med bekymring, at formålsbestemmelsen
ikke nævner, at digitalisering skal fremme høj kvalitet, pålidelighed og patientsikkerhed.
Digitalisering er ikke et mål i sig selv.
PS! anbefaler, at formålsparagraffen præciserer, hvorfor loven er nødvendig, og hvordan
digitalisering tilfører konkret værdi til sundhedsvæsenet og til patienterne.
Digitalisering og patientsikkerhed
I Danmark har arbejdet med patientsikkerhed stået på i næsten 25 år. Vi har et generelt sikkert
sundhedsvæsen, men antallet af utilsigtede hændelser (UTH) viser, at der stadig er
læringspotentiale. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerheds årsrapport for 2024 blev der i 2023
rapporteret knap 3.500 hændelser relateret til sundhedsfaglig visitation, telefonkonsultation, it,
telefoni og telemedicin. Derudover vil en række hændelser med digitalt indhold være registreret
under andre kategorier – fx er hændelser i telemedicinsk sårbehandling ofte klassificeret under
"behandling og pleje".
Årsberetning fra Dansk Patientsikkerhedsdatabase 2024
c/o Frederiksberg
Hospital
Vej 8, indgang 1, 1. sal
Nordre Fasanvej 57
2000 Frederiksberg
T +45 8282 8246
E
info@patientsikkerhed.dk
www.patientsikkerhed.dk
2. juli 2025
Side 2
En undersøgelse fra 2020 viste, at patientsikkerhedsrisici og UTH i forbindelse med telemedicin
i vid udstrækning er en blind vinkel, og at der mangler systematisk opsamling og læring på
hændelser i digitale sundhedsydelser.
Patientsikkerhed og telemedicin (2020)
Et projekt, som fulgte overgang fra fysiske til virtuelle kræftopfølgningskonsultationer under
COVID-19, viste bl.a., at det i digitale rum kan være vanskeligt at opfange non-verbal
kommunikation, hvilket kan medføre, at patienter misforstår behandlingsplaner.
Digital kræftopfølgning – rapport (2021)
PS! anbefaler, at der etableres en robust infrastruktur, der systematisk understøtter læring fra
patientsikkerhedsrelaterede hændelser i forbindelse med digitale løsninger – fx gennem UTH-
systemet og andre relevante datakilder.
Ulighed i adgang og digitale kompetencer
I §4 står det, at Digital Sundhed Danmark skal ”… skabe og udbrede digitale løsninger til gavn
for borgere, patienter og sundhedspersoner””.
Et aktuelt dansk studie viser, at halvdelen af akutindlagte patienter har vanskeligheder med at
betjene smartphones, tablets og fx logge ind med MitID. Studiet viser også en sammenhæng
mellem skrøbelighed og lav digital kompetence.
BMJ Emergency Medicine – juni 2025
En dansk interviewundersøgelse giver desuden et nuanceret billede af patienters oplevelser
med digitale løsninger (genoptræning, videokonsultation og selvmonitorering). Patienterne
fremhæver både fordele og ulemper, og understreger vigtigheden af relation og respons fra
sundhedsprofessionelle samt hensyn til forskellige digitale færdigheder er forudsætninger for
velfungerende digitale systemer.
LLK-projekt – 2025
De to undersøgelser peger således på, at digitalisering ikke altid er til gavn for borgere og det
kan være direkte patientusikkert hvis der ikke er sammenhæng mellem borgerens digitale
kompetence og den digitale løsning der visiteres, og hvis der ikke samtidig er adgang til
personligkontakt mellem patient og sundhedsprofessionel.
Digitaliseringens værdi for borgere og patienter
I bemærkningerne til loven er flere gange nævnt at noget skal være lettere for
sundhedspersonale. Loven nævner ikke derimod ikke at digitalisering skal være lettere for
patienter og borgere. Der er en ikke ubetydelig fremkomsten af polyteknologi, dvs. det forhold,
at hver borger skal bruge en række forskellige tjenester og apps. Man skal i dag forholde sig til
rigtig mange forskellige løsninger, og der er mange indgange. At komme i kontakt med almen
praksis kræver en løsning, mens en tid hos en terapeut kræver en anden.
PS! anbefaler, at lovteksten tydeliggør, at digitale løsninger skal tilføre værdi for både
sundhedsvæsenet og for borgeren/patienten. Det bør være en opgave for Digital Sundhed
Danmark at udvikle løsninger, der:
• er tilpasset forskellige niveauer af digitale kompetencer
• tager højde for den polyteknologiske virkelighed
• understøtter intentionen i Sundhedsreformen om differentierede indsatser baseret på
individuelle behov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Kontor for Innovation, Life Science og Digitalisering
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Att.: Specialkonsulent Isabelle Erlich-Eriksen
Sendt pr. mail til sum@sum.dk med kopi til iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Dato: 2025-07-02
Ref.: MIS
Dansk Standards høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed
Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige
andre love
Dansk Standard takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Indenrigs-
og Sundhedsministeriets udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National
planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for
fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og
Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.).
Generelle bemærkninger
Dansk Standard anerkender og deler den politiske og strategiske ambition om at sikre
en mere ensartet, sikker og sammenhængende digital infrastruktur i
sundhedsvæsenet, og vi ønsker med vores høringssvar at fremhæve, at dette risikerer
ikke at kunne realiseres e ektivt uden fokus på anvendelsen af fælles og internationale
standarder, særligt med fokus på følgende elementer:
 Dataudveksling og interoperabilitet: Uden internationale standarder risikerer vi
fragmenterede løsninger, der nedsætter kvaliteten af patientbehandlingen og
står i vejen for automatisering. I vores optik er det derfor vigtigt, at standarder
indskrives som et krav i lovgivningen, ikke blot en teknisk mulighed.
 Internationalt samarbejde: Ved at anvende internationale standarder kan
Danmark nemt samarbejde på tværs af grænser og deltage i fælles initiativer fx
i relation til NIS2 og EHDS (European Health Data Space).
Dansk Standard – Danmarks o icielle standardiseringsorganisation
Dansk Standard er Danmarks o icielle standardiseringsorganisation,
udpeget af Erhvervsministeriet til at repræsentere danske interesser i
europæisk og international standardisering. Dansk Standard varetager
hermed Danmarks forpligtelser i henhold til EU’s
2
standardiseringsforordning (1025/2012) og WTO’s aftale om tekniske
handelshindringer, ligesom arbejdet bidrager til den danske forskningsmålsætning.
Dansk Standard er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, der virker til
gavn for samfundet. Som o iciel standardiseringsorganisation er vi bl.a. forpligtet til at
sikre bred konsensus om standarder på tværs af sektorer, organisationer og
interessenter.
Inden for sundhedsdata og digital infrastruktur faciliterer Dansk Standard allerede en
åbenogteknisk funderet proces for udvikling af fælles standarder, herunder standarder
for interoperabilitet. Arbejdet foregår i vores standardiseringsudvalg, hvor aktører som
MedCom, Sundhedsdatastyrelsen, Nationalt Genom Center, Rigshospitalet,
industrien, regioner og mindre leverandører deltager. Hensynet til små og mellemstore
virksomheder samt brede brugerbehov er en integreret del af processen.
Dansk Standard sikrer, at alle relevante perspektiver bliver inddraget i en transparent
og struktureret proces, og at resultatet af arbejdet både afspejler nationale behov og er
i overensstemmelse med Danmarks europæiske forpligtelser.
Udviklingen af fælles tekniske standarder gennem Dansk Standard bidrager til, at
løsninger bygger på internationalt anerkendte principper, er i tråd med EU's
standardiseringsforordning og kan anvendes på både europæisk og internationalt
niveau. Dansk Standards neutralitet ift. både myndigheder og kommercielle aktører er
med til at sikre faglig legitimitet og praktisk anvendelighed.
Standarder støtter sikker og e ektiv deling af sundhedsdata
Det er positivt, at lovforslaget understøtter en mere ensartet deling af sundhedsdata
og henviser til både European Health Data Space og betydningen af standarder. For at
sikre høj e ektivitet, styrket samarbejde og datakvalitet, nu og i fremtiden, vil vi foreslå,
at der også henvises eksplicit til det igangværende arbejde i de internationale og
europæiske standardiseringsorganisationer samt til Dansk Standards rolle i relation
hertil.
Idet Dansk Standard er Danmarks o icielle standardiseringsorganisation og udgør den
nationale adgang til udviklingen af disse standarder, som allerede anvendes bredtbåde
i Danmark og internationalt i relation til sundhedsdata, vil vi foreslå, at Dansk Standard
indgår som en central samarbejdspartner i udviklingen af nye fælles standarder for
sundhedsdata, fx ift. krav til interoperabilitet for at sikre sammenhæng, kvalitet og
fremtidssikring i det tværnationale sundhedsdataområde.
Derfor foreslår vi, at Dansk Standard eksplicit nævnes som aktør/samarbejdspartner i
lovgivningen angående planlægningskompetencen (Lov om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love) på side 14:
3
 “Udøvelsen af planlægningskompetencen vil derfor skulle ske i tæt samarbejde
med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter, Dansk Standard og
repræsentanter for borgere og medarbejdere.” (s.14)
Ligeledes foreslår vi, at Dansk Standard indskrives i bemærkningerne til lovforslag:
 “Sundhedsdatastyrelsen styrker endvidere den overordnede digitalisering og
fremmer en sammenhængende data- og it-arkitektur i sundhedsvæsenet med
fokus på internationale standarder tilpasset nationale behov i samarbejde med
Dansk Standard og informationssikkerhed i henhold til gældende lovgivning. På
udvalgte områder sikrer Sundhedsdatastyrelsen dækkende og valide
sundhedsdata til patientbehandling m.v.” (s. 15)
 “Nationalt Genomcenter understøtter udviklingen af personlig medicin i
samarbejde med det danske sundhedsvæsen, forskningsinstitutioner,
patientforeninger, Dansk Standard m.v.” (s. 15)
 “Nationalt Genomcenter understøtter udviklingen af personlig medicin i
samarbejde med det danske sundhedsvæsen, forskningsinstitutioner,
patientforeninger, Dansk Standard m.v.” (Lov om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love) (s.40)
Standarder er afgørende for at sikre et højt niveau af informationssikkerhed
Det er positivt, at informationssikkerhed er et centralt fokus i lovforslaget, da der
behandles dybt fortrolige sundhedsdata. Vi ser med tilfredshed, at der henvises til
NIS2-direktivet, og anbefaler, at der desuden indføjes en specifik henvisning til den
internationale standard ISO/IEC 27001.
ISO/IEC 27001 er anerkendt globalt som et centralt værktøj til systematisk håndtering
af informationssikkerhed, og anvendelsen af standarden vil være med til at sikre et højt,
ensartet og kontrollerbart sikkerhedsniveau på tværs af aktører og sektorer. I Danmark
har statslige myndigheder været forpligtet til at følge ISO/IEC 27001 siden 2016, hvilket
gør en henvisning til standarden både relevant og i tråd med gældende praksis.
Understøttelse af national planlægningskompetence for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet
Dansk Standard bakker op om initiativet til at etablere en national
planlægningskompetence, som skal give Indenrigs- og Sundhedsministeren mulighed
for at fastsætte klare og sammenhængende krav til IT-anvendelse i sundhedsvæsenet.
En sådan kompetence er afgørende for at sikre koordinering og ensartethed i udvikling
og implementering af digitale løsninger, IT-infrastruktur og standarder på tværs af
sektorer og myndigheder.
4
Vi anbefaler, at planlægningskompetencen indarbejder en forpligtelse til at anvende
internationale og nationale standarder som fundament for kravene til digitalisering og
dataudveksling. Herigennem sikres interoperabilitet, datasikkerhed og fremtidssikring
af løsninger, samtidig med at danske interesser varetages e ektivt i det europæiske og
internationale samarbejde.
Dansk Standard vil se frem til at bidrage til det videre arbejde
Lovforslaget kan styrkes ved at knytte en tydeligere forbindelse til det allerede
igangværende arbejde med internationale, europæiske og nationale standarder Dansk
Standard faciliterer de danske interessenters indflydelse på disse standarder og stiller
sig gerne til rådighed med viden, indsigt og adgang til de europæiske og internationale
standardiseringsorganisationer.
Gennem vores etablerede system og platform kan vi understøtte udviklingen af fælles
standarder i en åben og konsensusbaseret proces med bred inddragelse af aktører på
tværs af sektorer. I det videre arbejde med Digital Sundhed Danmark ser vi særligt
mulighed for at bidrage til de indledende foranalyser i forbindelse med dataplatform og
innovationscenter, ligesom vi vurderer, at Dansk Standard kan spille en væsentlig rolle
i forhold til udviklingen af planlægningskompetencen.
Vi anbefaler derfor, at lovforslaget henviser eksplicit til standardiseringsindsatsen som
en integreret del af implementeringen og videreudviklingen af Digital Sundhed
Danmark. For at sikre en succesfuld implementering anbefaler vi, at lovgivningen
tydeligt integrerer anvendelsen af standarder samt anerkender Dansk Standards
centrale rolle som o iciel standardiseringsorganisation og samarbejdspartner i
arbejdet med standardisering, interoperabilitet og informationssikkerhed.
Vi står naturligvis til rådighed for uddybning af høringssvaret samt besvarelse af
eventuelt andre spørgsmål i den forbindelse.
Med venlig hilsen
Mikael Sørud, Fagleder Sundhed og Life Science
E: mis@ds.dk | M: 22596472
Fonden Dansk Standard,
Göteborg Plads 1, DK-2150 Nordhavn
Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd vedr. forslag til lov
om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag.
Bedre datadeling har været højt på sygeplejerskernes ønskeliste i lang
tid. Det er kun blevet mere aktuelt med sundhedsreformen, når opga-
ver flytter på tværs af sektorer, mere behandling skal foregå i hjem-
met, og der bliver åbnet for flere private aktører.
DSR vil følge arbejdet i både Digital Sundhed Danmark og Nationalt
Center for Sundhedsinnovation med stor interesse.
Formålet med Digital Sundhed Danmark bør først og fremmest være
at sikre bedre datadeling på tværs i sundhedsvæsenet
Den første og vigtigste opgave for Digital Sundhed Danmark bør være
at etablere en fælles dataplatform, som det er beskrevet i aftalen om
sundhedsreformen. Opgaven med en fælles dataplatform bør stå ty-
deligt blandt de 13 formål, der er listet op for Digital Sundhed Dan-
mark.
Som den juridiske barriereanalyse har peget på, oplever sygeplejer-
sker og deres kolleger allerede i dag, at det ikke er alle systemer og
relevante oplysninger om borgere og patienter, der deles.
I den bedste af alle verdener vil der være tale om ét system eller en
samlet interface, som ikke kræver mange klik og flere opslag i for-
skellige registre for at få den samlede information.
Behov for høj grad af videndeling på tværs af aktører og sektorer
For at sikre et sammenhængende forløb for borgere og patienter har
sygeplejersker og deres kolleger brug for at kunne se helbredsoplys-
ninger m.v., som er registreret i andre dele af sundhedsvæsenet.
Det er afgørende, at sundhedsprofessionelle har den rette viden på
rette tidspunkt, for at kunne vurdere og handle korrekt i en specifik si-
tuation, samt for at sikre patientsikkerheden
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Juni 2025
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Side 2 af 3
Det bliver endnu mere aktuelt, når opgaverne flytter mellem sektorer,
og der kommer mulighed for flere private aktører. Der bør stilles
samme krav til private aktører om datadeling, ligesom de skal have
samme adgang til andre sektorer, som offentlige udbydere.
Samtidig har sundhedsreformen store ambitioner om mere hjemme-
behandling og at skabe sammenhæng i patientforløb. Det kræver alt
sammen, at personalet har adgang til opdaterede, relevante, tidstro
data i realtid.
Faglig i dokumentations- og datasystemer
Journalføring er en del af sygeplejen og vigtigt for patientsikkerhe-
den. Patientjournalen er et væsentligt arbejdsredskab for sygeplejer-
sker og andre sundhedspersonerne.
Derfor bør fagpersoner, herunder sygeplejersker inddrages aktivt i de
faglige oplæg til ministerens planlægningskompetencen samt i udvik-
lingen af standarder for dokumentations- og datasystemer.
Det vil være med til at sikre, at de indeholder de nødvendige oplysnin-
ger til at understøtte patientplejen korrekt. Det kan også være med til
at undgå nogle af de samme fejl som man stødte på med fx Sund-
hedsplatformen.
Alle fravalg bør registreres samme sted
Dansk Sygeplejeråd mener fortsat, det er afgørende for borgernes og
sundhedspersonernes retssikkerhed, at der kun er ét sted sundheds-
personerne skal slå op, når de står i en akut situation og skal orien-
tere sig om, hvilke fravalg en borger eller patient har truffet.
Fx fremgår det af bekendtgørelsen om genoplivningsregisteret, at
sundhedspersonerne skal foretage opslag i den fælles digitale infra-
struktur, når de skal kontrollere, om der foreligger et registerfravalg.
Det kommer til at betyde, at der både skal foretages opslag i journa-
len (for at orientere sig i forhold til bl.a. det lægelige fravalg) og i den
fælles digitale infrastruktur (for at se om der foreligger et registerfra-
valg). Det er uhensigtsmæssigt i en akut situation, hvor tiden er afgø-
rende, og hvor enhver sundhedsperson ønsker at følge borgerens/læ-
gens eventuelle beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg.
Klageadgang
Det er positivt, at klageadgangen over uberettigede opslag i borger-
nes helbredsoplysninger samles hos Styrelsen for Patientklager.
Dansk Sygeplejeråd oplever, at praksis i dag er præget af en høj grad
af tilfældighed. Det handler både om hvilken instans, der behandler
klagerne, og at klagerne bliver behandlet forskelligt alt efter, hvor de
ender, fx om der som udgangspunkt politianmeldes.
Side 3 af 3
Nationalt center for sundhedsinnovation
Innovation og teknologi er en integreret del af sygepleje og behand-
ling, og er under konstant udvikling. Udviklingen kan bidrage til en
mere effektiv ressourceanvendelse samt forbedret arbejdsmiljø og
patientsikkerhed.
Derfor imødekommer Dansk Sygeplejeråd positivt etableringen af et
Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Det er nødvendigt med en
national strategi, der sætter retning for forpligtende, samarbejder på
tværs af regioner, kommuner og almen praksis om innovation og tek-
nologiske løsninger. Som en del af strategien skal der afsættes de
nødvendige midler til udvikling, implementering, drift og evaluering.
For at opnå effekt og resultater af sundhedsinnovation skal medarbej-
derne tænkes med i hele processen – fra udvikling og indkøb til im-
plementering og evaluering. Det kræver ledelsesmæssig opbakning
og prioriterede ressourcer. Og der skal være klarhed om de juridiske
rammer, herunder beskyttelse af personfølsomme data.
Derudover bør man indtænke de anbefalinger, der kommer fra ældre-
ministeriets partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi, om at
sundhedsinnovative løsninger skal understøtte et sammenhængende
forløb og fungere på tværs af sektorer.
Undgå at tage forskud på gevinsterne ved innovation og teknologi
Der er et stort potentiale i sundhedsinnovation. Både for at løfte kvali-
teten og frigøre tid til andre opgaver. Men nye, innovative løsninger er
ofte langsigtede investeringer, hvor gevinster i form af højere behand-
lingskvalitet eller frigjort arbejdskraft kan tage flere år at indfri.
Derfor bør nye, innovative sundhedsløsninger være forskningsbase-
rede og have dokumenteret effekt. Og der bør ikke tages forskud på
gevinsterne, så investeringer og innovation ender med at blive en spa-
reøvelse.
Dansk Sygeplejeråd ser frem til at følge implementeringen tæt og bi-
drager gerne med viden og erfaringer.
Med venlig hilsen
Dorthe Boe Danbjørg
Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd
Sekretariatet
Peter Bangs Vej 7A, 3 etage
2000 Frederiksberg
Tlf: 4422 3246
dbio@dbio.dk
www.dbio.dk
Jyske Bank
5043-1308159
Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag
Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at kommentere udkast til lovændrin-
gerne og at kunne deltage i dialogmødet. I dette høringssvar bidrager vi med et overord-
net opmærksomhedspunkt i forhold til Digital Sundhed Danmarks opgave om at ind-
samle og udvikle sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige,
statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet.
Hovedbudskaber
• Danske Bioanalytikere bakker op om ambitionen om at få systemer i sundhedsvæse-
net til at tale bedre sammen, så sundhedsdata bliver tilgængelige på tværs af sund-
hedsvæsenet.
• Skal patienter få gavn af, at man kan se diagnostiske data (prøvesvar m.v..) på tværs
af sundhedsvæsenet og eksempelvis kunne undgå gentagende prøver eller benytte
digitale sundhedstilbud, kræver det, at man kan stole på datakvaliteten.
I Danske Bioanalytikere er vi enige i behovet for at sikre samlet adgang til sundhedsdata
på tværs af sundhedsvæsenet. Men vi ser et behov for at gøre opmærksom på, at patien-
ter kun får gavn af det, hvis datakvaliteten af de diagnostiske data - særligt fra patient-
nære analyser, som foretages uden for sygehuse - er i orden. Det vil desuden være vig-
tigt for styringen i sundhedsvæsenet, at man baserer sig på pålidelige data, når man sty-
rer og udvikler.
Datakvalitet i det nære som forudsætning for gevinst ved at samle data på tværs
I dag er der ingen ensartet kvalitetskontrol af det diagnostiske udstyr, der anvendes til
patientnære analyser, eller kvalitetssikring af diagnostiske tests foretaget uden for syge-
huse. En undtagelse er almen praksis, hvor der er en såkaldt laboratoriekonsulentord-
ning, som sikrer kvaliteten af diagnostiske tests foretaget dér.
Kort sagt er der altså hverken overblik over eller kontrol med et minimumsniveau af kva-
liteten af diagnostiske tests uden for sygehusene.
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K
02/07/25
2
Der er ingen forventning om, at man uden for sygehuse skal leve op til de samme kvali-
tetskrav og akkrediteringer som på sygehusene. Men konsekvensen af manglende ens-
artet kontrol med kvaliteten af diagnostiske tests er, at der på sygehuse ofte ikke er tillid
til testresultater (data) fra det nære sundhedsvæsen.
Det betyder, at selv hvis diagnostiske data blev bedre tilgængelige på tværs af sund-
hedsvæsenet, vil det ikke nødvendigvis komme patienterne til gavn, hvis datakvaliteten
ikke er pålidelig. Patienter vil f.eks. fortsat opleve at få foretaget gentagne blodprøver,
hvis man på sygehusene ikke stoler på kvaliteten af prøveresultater fra det nære sund-
hedsvæsen.
Men som i almen praksis er det muligt at etablere samarbejder mellem sygehuslabora-
torier og aktører i det nære sundhedsvæsen (f.eks. akutteams), som giver forudsætninger
for at kunne udvikle ensartet kvalitet af diagnostiske tests — naturligvis med øje for, at
kvalitetsstandarder og -krav på sygehuse altid vil være på et højere niveau end det, der
er nødvendigt i det nære sundhedsvæsen.
Eksempel på digitale sundhedstilbud med sikker datakvalitet
Det vil også være en udfordring for udbredelsen af digitale sundhedstilbud, hvis der ikke
sikres datakvalitet i forbindelse med diagnostiske tests foretaget i patienters egne hjem.
Når man i dag anvender digitale sundhedstilbud - som eksempelvis projekter om hjem-
mecancerbehandling i Region Sjælland - er det afgørende, at data fra patienters egen
blodprøvetagning i hjemmet kan deles. Men det er ikke nok, at data kan deles. Hjemme-
behandlingen kan kun fungere sikkert, når der er styr på at data fra blodprøveresulta-
terne er pålidelig.
En måde at sikre kvaliteten af data er at sørge for, at patienters prøvesvar kun kan uploa-
des til Sundhedsplatformen (eller lignende platforme), hvis kvalitetssikringen af blodprø-
vetagningen er i orden. Der findes i dag systemer med denne funktionalitet, som giver en
sikkerhed for datakvaliteten.
Vi uddyber meget gerne vores høringssvar.
Venlig hilsen
Martina Jürs
Forkvinde, Danske Bioanalytikere
1/2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Høringssvar til høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed
Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love
Danske Fysioterapeuter takker for høring af udkast til lovforslag om Digital
Sundhed Danmark og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love.
Danske Fysioterapeuter er positive overfor, at der fastsættes forpligtende
fælles mål og retning for digitalisering og data i, at sundhedsvæsenets
anvendelse af digitale løsninger og data skal styrkes samt, at den fælles
digitale fælles infrastruktur skal ensrettes og forenkle regler indenfor
datadeling med hensigten om at bidrage til at løfte administrative byrder.
Først og fremmest er det positivt, at tværsektoriel videndeling foreslås løst ved
at etablere en fælles digital infrastruktur. Vi hører ofte fra vores medlemmer
om store udfordringer ved videndeling på tværs af sektorer, hvor
sundhedspersoner aktuelt ikke kan tilgå helbredsoplysninger, som er
registreret i andre dele af sundhedsvæsenet,.
Ved planlægning af ny digitale løsninger er det fuldstændig essentielt, at der i
ministeriet etableres en tæt kobling og inddragelse af sundhedsaktører,
patienter mv., hvilket også fremgår af ministeriets bemærkninger.
Ligeledes er det helt essentielt, at der sikres robust implementering af nye
digitale løsninger.
Det fremgår, at alle sundhedspersoner skal være del af det nye digitale
sundhedsvæsen.
I dag er det jævnfør journalføringsbekendtgørelsen muligt at skrive journaler i
papir eller i et word-dokument, som ikke er kompatibelt med digitale systemer.
Dette gør særligt små sundhedsfaglige virksomheder stadig brug af.
Vi har en bekymring for, at små virksomheder, som ikke har midlerne til at
investere i dyre digitale løsninger efter de nye regler ikke får mulighed for at
dele helbredsoplysninger på lige fod med andre sundhedsydbydere.
Danske Fysioterapeuter foreslår derfor, at ministeriet
arbejder for, at der udarbejdes en implementeringsplan, som
tager hensyn til de små klinikker, som ikke har mulighed for
at journalføre i dyre digitale administrationssystemer.
Meningsfyldt at patienterne nu får én klageadgang
Vi vurderer, at det er positivt og giver god mening, at patienten fremadrettet
alene skal klage til Styrelsen til Patientklager, hvis patienten opdager, at en
sundhedsperson har foretaget et uberettiget opslag.
Denne ændring styrker sundhedspersonernes retssikkerhed, da alle
patientklager til Styrelsen for Patientklager, som udgangspunkt starter som
forløbsklager og hvor klagen rettes mod hele behandlingsforløbet eller
behandlingsstedet, i stedet for at fokusere på individuelle sundhedspersoner.
-0-
Vi har ingen yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Jeanette Præstegaard
DH er fælles talerør for de danske handicaporganisationer.
Vi repræsenterer mennesker med alle typer handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshandicap og sindslidelse.
Høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til føl-
gelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Kære Indenrigs- og Sundhedsministerium
Danske Handicaporganisationer (DH) kvitterer for høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark
og udkast til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.
I DH er vi enige med indenrigs- og sundhedsministeren i, at der er behov for flere samlede digitale løsninger i
det offentlige Danmark. Det er i dag svært for mange – ikke kun mennesker med handicap – at navigere rundt
i de forskellige systemer, som i dag er til rådighed. Men det er særligt en udfordring for mennesker med han-
dicap, som har udfordringer med at tilgå for eksempel apps grundet mangel på tilgængelighed, eller menne-
sker med handicap, som ikke er digitale. At kigge på den fællesdigitale infrastruktur og sektorovergange ser
DH et stort potentiale i.
Selvom sundhedsvæsenet i dag fortsat er tilgængeligt offline, er der en bevægelse mod mere digital infra-
struktur. For eksempel videokonsultationer, behandlinger gennem apps eller kommunikation med sundheds-
personale gennem portaler på nettet. I DH ser vi perspektiver i den digitale udvikling, men vi skal huske at få
alle med – og lave alternative løsninger til de mennesker, som ikke er digitale.
Netop derfor er det vigtigt, at handicapperspektiverne er en del af overvejelserne i alt, hvad Digital Sundhed
Danmark laver. Derfor bekymrer det også, at patientperspektivet er fuldstændig fraværende i høringen. På
intet tidspunkt kan DH se, at patientperspektiverne er noget, som ministeriet har overvejet at få mere syste-
matisk ind i arbejdet med Digital Sundhed Danmark.
Digital Sundhed Danmark får en professionel bestyrelse, hvor det dog er ministeren, som udpeger. Derudover
vil der være en ejerkreds bestående af staten, kommunerne og regionerne. Selvom ministeriet i høringen gør
meget ud af, at der er armslængde til den professionelle bestyrelse, er det på papiret svært at se. Det er også
uklart, hvilke kvalifikationer medlemmerne af den professionelle bestyrelse skal besidde. Selvom medlem-
merne af bestyrelsen skal repræsentere sig selv og ikke en organisation, håber vi, at ministeren vil udpege
nogen, som også kan komme med patientperspektiver. I DH bidrager vi gerne med kompetente forslag.
Derudover ser vi et stort potentiale i en mere koordineret indsamling af data, som på sigt kan styrke udvikling,
kvalitet og forskning på sundhedsområdet. Vi ønsker, at Digital Sundhed Danmark, når institutionen har gjort
sine første erfaringer med indsamling af data, også begynder at kigge mod kommunerne og de dele af social-
området, som har grene til sundhedsområdet. Det kan være hjælpemidler, genoptræning eller lignende. Det
er vores håb, at vi med en bedre dataindsamling også kan sætte bedre ind med kvalitetsforbedrende tiltag.
I DH har vi følgende forslag, som vi mener vil højne kvaliteten af Digital Sundhed Danmarks arbejde.
Dokument oprettet 30. juni 2025 / jrf
Sag 17-2025-00162 – Dok. 671273
Side 2 af 2
Forslag
Opret et advisory board
For at sikre, at patientperspektivet er systematisk inddraget i bestyrelsens arbejde, bør der nedsættes et ad-
visory board med repræsentanter fra handicap-, pårørende- og patientforeningerne. Det er for sent, hvis ind-
dragelsen først finder sted ved helt konkrete indsatser. Inddragelsen skal være systematisk og fra start af.
Digitale løsninger skal udvikles efter principperne om universelt design
Digitale løsninger skal udformes, så de kan bruges af alle. De skal kunne benyttes af mennesker med handi-
cap, der bruger kompenserende hjælpemidler, eller dem, der har behov for en ”easy to read”-udgave. Løsnin-
gerne skal altid gå hånd i hånd med alternative løsninger for mennesker med handicap, der ikke er digitale.
Universelt design skal være en hjertesag for Digital Sundhed Danmark og gennemsyre alt, hvad der udvikles.
Venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand for Danske Handicaporganisationer
Danske Patienter er paraply for patient- og pårørendeforeninger i Danmark. Danske Patienter har 28 medlemsforeninger, der repræsenterer 109
patientforeninger og 900.000 medlemmer: Alzheimerforeningen, Amputationsforeningen, Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Colitis-Crohn
Foreningen, Dansk Søvnapnø Forening, Depressionsforeningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fibromyalgi- & Smerteforeningen, Foreningen
Spiseforstyrrelser og Selvskade, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen,
Muskelsvindfonden, Nyreforeningen, Osteoporoseforeningen, Parkinsonforeningen, Patientforeningen Fertilitet og Tab, PolioForeningen,
Scleroseforeningen, SIND, Sjældne Diagnoser, UlykkesPatientForeningen og Øjenforeningen.
Høringssvar vedr. udkast til to lovforslag, hhv. forslag til lov om
Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love (National
planlægningskompetence for digitalisering og data i
sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur,
ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og
Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.)
Danske Patienter takker for muligheden for at afgive høringssvar til det
fremsendte udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.
De to lovforslag indgår i første del af den anden lovpakke til udmøntning
af sundhedsreformsaftalen fra november 2024. Med forslagene
implementeres en række tiltag, der skal bidrage til en styrket og mere
sammenhængende national struktur for digitalisering og
dataanvendelse i sundhedsvæsenet. Forslagene lægger op til at samle
centrale funktioner og ansvarsområder i én ny national enhed, Digital
Sundhed Danmark, og etablere fælles rammer for planlægning,
infrastruktur og datadeling.
Danske Patienter er overordnet positive over for lovforslagene. Vi
bakker op om en styrket national organisering og koordinering af
digitalisering og datadeling i sundhedsvæsenet. Vi ser det som et vigtigt
skridt i retning af at sikre et sundhedsvæsen, hvor data og digitale
løsninger i højere grad understøtter et mere sammenhængende forløb.
Samlet organisering skaber klarhed og handlekraft men bør også
omfatte PRO-data
Danske Patienter bakker op om, at der med lovforslaget lægges op til at
samle opgaver og ansvar for de fælles digitale løsninger og
infrastrukturer i en ny national enhed, Digital Sundhed Danmark. Med
organiseringen skabes der ét samlet, nationalt ansvar for de fælles
digitale løsninger, sundhedsdataregistre og infrastrukturer, som binder
sundhedsvæsenet sammen.
Det nuværende landskab er præget af opgave- og ansvarsfordeling
mellem mange aktører, hvilket fører til overlap, uensartethed og
udfordringer med at sikre sammenhæng på tværs af sektorer og
specialer. Den nye organisering er den rigtige retning til at mindske
denne fragmentering og sikre større klarhed omkring, hvem der har
ansvar for udvikling, drift og prioritering. Samtidig rummer
organiseringen potentiale for en mere strategisk og koordineret tilgang,
Dato:
2. juli 2025
Danske Patienter
Kompagnistræde 22, 1. sal
1208 København K
Tlf.: 33 41 47 60
www.danskepatienter.dk
E-mail:
ml@danskepatienter.dk
Cvr-nr: 31812976
Side 1/4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: sum@sum.dk, cc: iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Side 2/4
der fremmer løsninger, som virker på tværs af kommune, region og
almen praksis samt på tværs af systemgrænser og teknologiske siloer.
Danske Patienter ser det desuden som positivt, at der med lovforslaget
gives en tydelig national planlægningskompetence i forhold til
digitalisering og data. Det vil kunne styrke den fælles retning og sikre, at
ressourcer anvendes effektivt - til gavn for både patienter og
sundhedsprofessionelle.
Det er afgørende, at fremtidens digitale løsninger kan fungere på tværs
af sektor-, speciale- og landegrænser. Det kræver en organisation, der
har både det nødvendige mandat og den tekniske og strategiske
kapacitet til at sikre drift, videreudvikling og implementering. Med Digital
Sundhed Danmark lægges der et nyt fundament, som rummer
potentiale for at styrke sammenhæng og kvalitet i hele
sundhedsvæsenet.
Danske Patienter ser det som positivt, at Digital Sundhed Danmark med
lovforslaget får til opgave at varetage rollen som Ét Kontaktpunkt for
adgang til sundhedsdata til forskning og innovation. En samlet indgang
kan bidrage til at gøre processerne mere overskuelige og effektive for
forskningsmiljøer, som spiller en afgørende rolle i udviklingen af nye
behandlinger, teknologier og viden til gavn for patienterne. Det er dog
vigtigt, at Ét Kontaktpunkt indrettes med fokus på korte
sagsbehandlingstider, hurtig dataadgang og rimelige priser for
forskerne. Der bør også være mulighed for at acceptere mere
omfattende forskningsprotokoller, så forskere ikke skal genansøge med
en ny protokol hver gang man ønsker at lave en analyse indenfor et
område, som det er tilfældet i dag.
Det er derudover væsentligt, at Digital Sundhed Danmark får en klar
rolle i forhold til at understøtte den nationale digitale infrastruktur for
patientrapporterede oplysninger (PRO). PRO-data rummer et stort
potentiale som grundlag for både kliniske beslutninger,
kvalitetsudvikling og forskning, men anvendelsen i praksis begrænses i
dag af manglende nationale løsninger, der fungerer på tværs af
sektorer. Der er derfor behov for, at Digital Sundhed Danmark bidrager
til at sikre, at indsamling og anvendelse af PRO-data bliver bedre
integreret i de fælles digitale løsninger samt at der sikres adgang til
PRO-data gennem Ét Kontaktpunkt på samme måde som for øvrige
sundhedsdata.
Datadeling er afgørende for sammenhæng men kræver
gennemsigtighed og tillid
En voksende gruppe af patienter lever med én eller flere kroniske
sygdomme, som kræver behandling på tværs af specialer og sektorer.
De efterspørger forløb, der hænger sammen på tværs og er tilpasset
deres livssituation og individuelle behov. Det skaber et stigende behov
for, at data og digitale løsninger kan binde systemerne sammen og
sikre sammenhæng med det levet liv.
Danske Patienter er derfor generelt positivt stemt over for etablering af
en fælles digital infrastruktur, der skal forenkle og ensrette reglerne for
datadeling i sundhedsvæsenet. En fælles digital infrastruktur for
Side 3/4
datadeling er en vigtig forudsætning for bedre og mere
sammenhængende forløb. Vi ved, at den del af kontakten med
sundhedsvæsenet, som flest mennesker med langvarig sygdom oplever
som belastende, er opgaven med at sikre, at viden om dem selv og
deres forløb når frem til de rette fagpersoner på det rette tidspunkt. Når
data følger patienten, sikres det, at sundhedspersonalet har de
nødvendige oplysninger, og at patienter oplever et sammenhængende
forløb.
Det er samtidig afgørende at understrege, at tillid til sundhedsvæsenets
håndtering af data er en grundpille, som skal bevares og styrkes.
Patienter har generelt høj tillid og vil gerne dele sundhedsdata med det
offentlige om deres helbred og sygdomsforløb, både til primær og
sekundær brug, og ønsker samtidig adgang til egne data, for bedre at
kunne følge med i deres forløb. Dette er en forudsætning for, at
patienter og evt. deres pårørende kan tage mere aktivt del i forløbet,
hvilket er en politisk ambition. Men den tillid er ikke en selvfølge. Den er
opbygget over tid og hviler på transparens, dialog og inddragelse. Hvis
datadeling fremstår uigennemskuelig, kan det risikere at skabe
usikkerhed og modstand - også blandt patienter, der grundlæggende er
positive. Derfor er det væsentligt, at man med etableringen af Digital
Sundhed Danmark arbejder aktivt for at styrke dialogen med og
oplysningen af patienter og borgere om det offentlige sundhedsvæsens
brug og deling af data. Der kan for eksempel etableres borger- og
etikudvalg (med inspiration fra oprettelsen af det Nationale Genom
Center), hvor myndigheder, borgere, patienter og pårørende kan drøfte
udviklingen og de dilemmaer, der ligger heri, og finde konkrete veje til at
udbrede dialog om dataanvendelse.
Manglende patientperspektivet i governance og styring af Digital
Sundhed Danmark
Selvom Danske Patienter ser store perspektiver i at samle ansvar og
kompetencer i én national enhed, er vi bekymrede over, hvordan
styringen og ledelsen af Digital Sundhed Danmark er foreslået
organiseret. Det fremgår, at bestyrelsesmedlemmerne skal indstilles på
baggrund af forskellige kompetencer, herunder sektorviden om
sundhedsvæsenet, kendskab til it-drift i andre sektorer, innovation,
økonomistyring eller ledelse. Vi finder det påfaldende, at der ikke
nævnes kompetencer relateret til patientperspektivet til trods for, at
formålet med Digital Sundhed Danmark netop er at udvikle løsninger,
der skal være til gavn for patienterne. Derfor er det afgørende, at dette
perspektiv er repræsenteret - ikke kun i bestyrelsens sammensætning,
men også i det videre udviklingsarbejde, hvor lovforslaget ikke nævner
patientinddragelse.
Vi mener, at dette er en væsentlig mangel, når man etablerer en
institution, der skal forvalte infrastrukturen bag digitale løsninger, som
patienterne dagligt vil være i kontakt med og som i stigende grad
former, hvordan patienter oplever sundhedsvæsenet. Hvis vi skal skabe
digitale løsninger, som er relevante, tilgængelige og meningsfulde i
patienters hverdag, skal de udvikles med patientperspektivet som en
integreret del.
Side 4/4
I takt med at sundhedsvæsenet bliver mere digitalt, bliver
digitaliseringen ikke bare et teknisk spor, men et vilkår for at kunne
deltage i egen behandling og i sundhedsvæsenet i det hele taget. Det
forpligter til at sikre, at beslutninger om digitale løsninger træffes med
inddragelses af patienternes behov, ressourcer og erfaringer.
Danske Patienter anbefaler derfor, at der i vedtægterne for Digital
Sundhed Danmark sikres strukturer for, hvordan patientperspektivet
skal inddrages i Digital Sundhed Danmarks arbejde. Det kunne
eksempelvis ske gennem etablering af et rådgivende organ med
repræsentation fra patientforeninger og sundhedsfaglige selskaber,
som aktivt inddrages ved strategiske beslutninger og udvikling af større
digitale initiativer. En sådan struktur vil kunne sikre, at patienternes
erfaringer og behov systematisk bringes i spil og bidrager til at gøre
digitale løsninger mere relevante og anvendelige i praksis.
Med venlig hilsen
Morten Freil
Direktør
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
REGIONER@REGIONER.DK
REGIONER.DK
30-06-2025
EMN-2025-00566
1789451
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Kopi til: iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Danske Regioners høringssvar over forslag til lov om Digital Sundhed
Danmark
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 sendt forslag til lov om
Digital Sundhed Danmark og forslag til lov om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og
data i sundhedsvæsenet mv.) (i det følgende ”følgelovgivningen”) i høring.
Danske Regioner fremsender hermed to høringssvar på vegne af de fem
regioner.
1. Generelle bemærkninger
Danske Regioner bakker op om visionerne for og formålet med etableringen af
Digital Sundhed Danmark (DSD), herunder samling af digitale løsninger som går
på tværs af sektorer og som i dag er fordelt på mange aktører samt at sikre et
stærkt og sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet
sundhedsvæsen. Danske Regioner lægger vægt på, at DSD skal være til gavn for
patienter og medarbejdere i sundhedsvæsenet, hvor digitale løsninger og
adgangen til data i højere grad understøtter borgernes forløb og klinikernes
arbejde.
Oprettelsen af DSD rummer potentiale til at sikre bedre sammenhæng,
hurtigere udbredelse af velfungerende og afprøvede løsninger samt en mere
ensartet digital understøttelse på tværs af landet. Det er et vigtigt skridt i
realiseringen af sundhedsreformen, hvor DSD får en helt central opgave med
at stille data til rådighed for sundhedsvæsenet. Regionerne ser frem til at
bidrage aktivt til, at den nye organisation får de bedst mulige forudsætninger
for at lykkes.
Danske Regioner bakker op om den overordnede styringsmodel for DSD, hvor
der sikres armslængde mellem ejerkredsen og den daglige drift af DSD. Det er
dog afgørende for Danske Regioner, at der i lovforslaget sker en præcisering af
2
formålet, det fælles ejerskab samt governance for DSD både i forhold til det
forberedende arbejde samt det langsigtede samarbejde.
Danske Regioner finder således, at lovforslaget mangler en tydeliggørelse af, at
DSD ikke er en styrelse, som bistår Indenrigs- og Sundhedsministeren samt
Ældreministeren, men en organisation som er ejet og finansieret af parterne.
Ejerkredsens rolle skal derfor skrives frem i lovteksten.
Derudover skal det tydeliggøres i lovteksten, hvordan bemyndigelsen for DSD
bliver i den nye konkrete governancemodel, samt hvad de decentrale
myndigheders (f.eks. regionernes) mandat er ift. DSD. Herunder fremstår det
b.la ikke klart, hvordan der bestilles konkrete opgaver samt hvordan
prioriteringsprocessen i regi af DSD skal foregå.
Det er desuden vigtigt for Danske Regioner, at DSD i sit virke også formår at
skabe et tæt samarbejde med sundhedsvæsenets drift således, at løsninger får
en klinisk forankring, og at der skabes klare snitflader mellem DSD og
regionerne, så der sikres et ensartet og gennemsigtigt grundlag for arbejdet
fremover. Der skal således være en balance mellem den centrale styring og den
lokale faglige indsigt, innovationskraft og praktisk erfaring fra regionerne, som
fortsat har ansvaret for at drive og udvikle it-løsninger, -systemer m.v., der er
relateret til driften af hospitalerne.
Endelig er det afgørende for Danske Regioner, at etableringen af DSD –
herunder de forskellige faser frem mod 2027 – gennemføres i et tæt og
inddragende samarbejde med de afgivende organisationer. Hermed skabes der
sikkerhed for, at parterne sammen kan skabe en tryg, ordentlig og korrekt
overgang for medarbejdere, ledere og opgaver – både i overgangsåret og ved
den endelige virksomhedsoverdragelse.
2. Bemærkninger til konkrete bestemmelser
Det fremgår af forslag til § 1, at med loven oprettes DSD som en selvejende
institution, og at DSD er en offentlig myndighed.
Danske Regioner finder, at lovforslaget mangler en tydeliggørelse af, at DSD
ikke er en styrelse, som bistår Indenrigs- og Sundhedsministeren samt
Ældreministeren, men en organisation som er ejet og finansieret af parterne.
Danske Regioner finder således, at ejerkredsens rolle skal skrives frem i
lovteksten, f.eks. i et nyt stk. 3.
Ejerkredsen er nævnt i Det forberedende Digital Sundhed Danmark, men det
skal fremgå tydeligt i lovteksten, at ejerkredsen også har en funktion i den
varige organisation.
3
Det fremgår forslag til § 2, at DSD har til formål at bidrage til at sikre et digitalt,
innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v.
Danske Regioner finder, at det bør tydeliggøres, at DSD’s formål er at skabe en
sammenhængende it- og datamæssig- understøttelse af sundhedsvæsenet og
at DSD er en national service og leveranceorganisation, jf. bl.a. s.15, som skal
udvikle og drifte nationale og tværgående løsninger samt stille data til rådighed
for sundhedsvæsenet.
Ifølge forslag til § 3 varetager DSD de opgaver, der tillægges DSD i henhold til
denne lov og til en række andre love.
Danske Regioner bemærker hertil, at sundhedsvæsenet i stigende grad er
afhængigt af data for at kunne yde rettidig, koordineret og individualiseret
behandling – især i forhold til ældre borgere, som ofte modtager både
sundhedsydelser og socialfaglige indsatser. Data, der genereres i kommunalt
regi via Serviceloven, giver i den forbindelse vigtig indsigt i borgerens
helbredstilstand, funktionsniveau og progression over tid og kan i
overensstemmelse med sundhedsreformens målsætninger skabe mere
sammenhængende forløb. Serviceloven genererer data, der kan være
prædiktive for f.eks. forværring i helbred, funktionstab, fald eller behov for
genoptræning – men disse data er ofte ikke tilgængelige for
sundhedsprofessionelle pga. sektoradskillelse i lovgivning.
Danske Regioner foreslår derfor, at Serviceloven tilføjes listen over de love, som
DSD skal varetage opgaver i henhold til.
Det fremgår af forslag til § 4, at DSD har til opgave at skabe og udbrede digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, og at DSD skal
drive infrastruktur og sikre elektronisk kommunikation og information om
patienten i sammenhængende patientforløb mv. Endvidere har DSD til opgave
at bidrage til at udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i
sundhedsvæsenet.
Danske Regioner finder, at lovforslaget medfører en kompleks opgavefordeling
mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, DSD, regioner, kommuner og andre
aktører. Derfor opfordrer Danske Regioner til, at der fastlægges klare
governance-strukturer og ansvarslinjer for drift, fejlretning, systemnedbrud og
sikkerhedshændelser. Dette kan f.eks. ske i vedtægter, forretningsorden,
instruks og/eller via bekendtgørelser udstedt efter
bemyndigelsesbestemmelser i loven.
4
DSD’s mandat til at fastsætte standarder og it-arkitektur er uklar sammenlignet
med Sundhedsdatastyrelsens nuværende rolle. DSD’s opgave er beskrevet til at
"bidrage til at udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i
sundhedsvæsenet" (§ 4, stk. 3), hvilket er mere vagt end SDS’ nuværende
mandat til at "styrke digitalisering og fremme en sammenhængende data- og
it-arkitektur med fokus på internationale standarder og
informationssikkerhed."
Endvidere finder Danske Regioner, at der for at understøtte DSD’s tværgående
formål bør ske en uddybning af ‘standarder for it-anvendelse i
sundhedsvæsenet’, så det sikres, at det også tager højde for tværgående
arkitektur, snitflader og datastandarder på tværs af såvel stat som regioner og
kommuner. F.eks. kunne det med fordel præciseres, at DSD har mandat til at
harmonisere sundhedsfaglig dokumentation på tværs af sektorer (f.eks. for at
nedbringe dobbeltdokumentation, udfase nationale proprietære standarder og
nyttiggøre internationale standarder samt indfase modulær it-arkitektur
baseret på international best practice). Hertil skal det præciseres, at parterne
bag ejerskabskredsen har medindflydelse på fastsættelse af standarderne.
Ifølge forslag til § 5 har DSD til opgave at indsamle og udvikle
sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige,
statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i
sundhedsvæsnet. DSD stiller data til rådighed til sundhedspersoner,
administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder
de centrale sundhedsmyndigheder, jf. stk. 2.
Danske Regioner skal bemærke, at bestemmelsens ordlyd ikke stemmer
overens med bemærkningerne til lovbestemmelsen (s.44), hvoraf det fremgår,
at ”Digital Sundhed Danmark kan stille data til rådighed for sundhedspersoner
[…]”. Der bør være en ensartethed i sprogbrug, da der ellers kan opstå tvivl om
DSD’s forpligtelse.
Det bør desuden overvejes, at der med lovgivningen sikres bemyndigelse til at
stille krav til registreringskvaliteten, da moderne sundheds- og
velfærdsteknologiske løsninger kræver strukturerede og valide data. Når
registreringspraksis varierer i form og kvalitet begrænses muligheden for
datadreven indsigt og proaktive indsatser og risikoen for fejl og ineffektivitet
ved dataudveksling og integration øges.
Det fremgår af forslag til § 6, at DSD har til opgave at varetage rollen som Ét
kontaktpunkt og sikre en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning
og innovation.
5
Danske Regioner bakker op om lovforslagets elementer om Visionen for bedre
brug af sundhedsdata, herunder at der etableres en nem og hurtig adgang til
sundhedsdata med Ét kontaktpunkt og en sikker og fleksibel adgang til data på
en fælles national analyseplatform.
Som del af ejerkredsen og som nøgleaktør i Visionen for bedre brug af
sundhedsdata vil Danske Regioner også fremover deltage aktivt i den videre
udvikling af Ét kontaktpunkt, samt den tilhørende analyseplatform.
Endelig skal Danske Regioner foreslå, at det præciseres i bestemmelsen, at
sundsdata fra Ét kontaktpunkt også vil kunne anvendes til kvalitetsarbejde.
DSD har ifølge forslag til § 9 til opgave at koordinere og varetage initiativer i
den fælles indsats for at styrke cyber- og informationssikkerheden i
sundhedsvæsnet m.v., samt at varetage overvågnings- og analysefunktioner og
fremme cyber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsnet m.v. Hertil kan
Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at DSD kan
varetage opgaver i medfør af lov om foranstaltninger til sikring af et højt
cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven).
Regionerne varetager i dag overvågnings-og analysearbejde af IT -porteføljen,
og derfor er der behov for større tydelighed om rækkevidden af DSD’s analyse
og overvågningsforpligtelse set i forhold til regionernes fremtidige
opgavevaretagelse. I bemærkningerne står der: ”Digital Sundhed Danmarks
overvågnings- og analysefunktion skal ske både i bred forstand på tværs af
sundhedssektorens aktører, men også dybdegående og konkret i forhold til den
enkelte aktør, så alle forhold der kan påvirke sundhedsydelserne er omfattet af
Digital Sundhed Danmarks opgave” (side 47). Omfanget heraf bør præciseres,
herunder i hvilket omfang DSD kan eller skal intervenere i den enkelte aktørs
drift og sikkerhedsforhold. Derudover foreslås det, at arbejdet som minimum
udføres i tæt samarbejde med regionerne.
Danske Regioner ønsker også, at det bliver uddybet yderligere, hvordan
fordelingen af ansvarsområder bliver mellem DSD og Indenrigs- og
Sundhedsministeriets i forhold til NIS2. Danske Regioner bemærker hertil, at
tilsynsopgaven ikke bør ligge hos DSD.
Danske Regioner ønsker desuden at få præciseret, hvad der menes med ”de
fælles samarbejds-, scannings-, overvågning- og analyse værktøjer og
funktioner” s. 47-48, og om det vil få at konsekvenser for regionerne og deres
leverandører.
6
Det fremgår af forslag til § 10, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan udpege
konkrete områder uden for sundhedsvæsenet, som DSD skal bidrage til at
understøtte digitalt.
Danske Regioner lægger i den forbindelse stor vægt på, at ejerkredsen sikres
medbestemmelse i beslutninger om evt. kommende opgaveudvikling, opgave-
og medarbejderflytning og prioritering, jf. §§ 10-11 og 20.
DSD understøtter ifølge forslag til § 12, at sundhedsvæsnets private aktører,
herunder privatpraktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger,
privathospitaler m.v. vederlagsfrit kan anvende MitID og NemLog-in.
Det foreslås, at opremsningen gøres udtømmende, således at alle de private
ydergrupper, der har overenskomst med regionerne, nævnes. Alternativt kan
der anvendes en generisk formulering, der dækker alle ydergrupper.
Det fremgår af forslag til § 13, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om dataansvar og tilsyn m.v. for
personoplysningerne i forbindelse med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf.
§§ 3-12.
Danske Regioner skal i den forbindelse opfordre til, at regionerne inddrages i
ministeriets fastsættelse af regler for dataansvar, og at der i tilknytning til
bemyndigelsen også fastsættes regler om forvaltning af de konkrete løsninger.
Ifølge forslag til § 14 bistår DSD Indenrigs- og Sundhedsministeren i forbindelse
med udførelsen af ministerens opgaver angående digitalisering og data på
sundhedsområdet. Indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministeren kan
inden for særskilte økonomiske rammer rekvirere de nævnte ydelser fra DSD
inden for organisationens formål. De nævnte økonomiske rammer er en del af
organisationens finansiering, jf. § 19.
Det bør tydeliggøres i lovforslaget, hvordan der følges op og styres på den
særskilte økonomiske ramme til ministerbetjeningen, særligt med henblik på at
det ikke påvirker prioriteringen ift. drifts- og leveranceopgaven, som er
hovedformålet med DSD.
Det følger af forslag til § 15, at DSD ledes af en bestyrelse og en direktion, og at
Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter vedtægter for DSD efter samlet
7
indstilling fra stat, regioner og kommuner. Bestyrelsen kan indgive forslag til
vedtægtsændringer.
Danske Regioner finder det centralt, at der i de kommende vedtægter for DSD
skabes tydelighed om, hvordan DSD organisatorisk styres og træffer
beslutninger på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Ejerkredsen skal derfor
aftale vedtægter, som skal indeholde en gennemskuelig og forpligtende
governancemodel, der sikrer fælles retning, ejerskab og effektiv
implementering
Danske Regioner finder endvidere, at det nuværende Ejerskabsforum eller en
tilsvarende struktur med fordel kan fastholdes efter overgangsperioden som
forum for strategisk dialog og beslutninger mellem parterne.
Lovforslagets § 16 regulerer sammensætning af bestyrelsen, proces for
indstilling af bestyrelsesmedlemmer, udpegningsperiode,
beslutningsdygtighed mv.
Danske Regioner ønsker, at ejerkredsens rolle og mandat beskrives tydeligere i
§ 16. Det bør bl.a. fremgå, at bestyrelsen er forpligtet på at leve op til den
strategiske retning for DSD samt de rammebetingelser, der er aftalt i
Ejerkredsen.
Danske Regioner ønsker desuden, at det bliver præciseret, at Ejerkredsen har
sanktioneringsret ift. bestyrelsen både i forhold til at indsætte og afsætte
bestyrelsesmedlemmerne.
Ifølge forslag til § 17 udarbejder bestyrelsen for DSD årligt en beretning til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hertil fastlægges det i bestemmelsen,
hvilket indhold beretningen skal have, og at beretningen indsendes senest
samtidig med årsregnskabet. Det fremgår også af stk. 2, at bestyrelsen efter
anmodning fra ministeriet udarbejder særlige redegørelser m.v. om konkrete
eller generelle forhold og udleverer materiale, som ministeriet anser for
nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven.
Danske Regioner og regionerne lægger stor vægt på, at ejerkredsen skal kunne
stille krav til årsberetningen samt følge, hvordan DSD opfylder sine
målsætninger i henhold til strategi og aftaler for organisationen. Det skal i
vedtægterne fastlægges, hvordan ejerkredsen konkret sikres mulighed for
denne opfølgning.
8
Ifølge forslag til § 19 finansieres DSD af stat, regioner og kommuner i fællesskab
og hertil lægges der op til, at Kapitel 7 skal regulere øvrig økonomi. Det
nærmere indhold er under afklaring.
Danske Regioner konstaterer, at den konkrete finansieringsmodel og øvrige
bestemmelser om økonomi fortsat udestår. I forbindelse med udarbejdelse af
finansieringsmodellen gør Danske Regioner opmærksom på, at det er vigtigt, at
graden af beslutningskompetence er proportional med parternes
finansieringsbidrag samtidig med, at der sikres en entydig finansieringsmodel,
så der ikke er flere modeller i spil. F.eks. skal der være afklaring af, om der sker
finansiering via fordeling på bloktilskuddet vs. fakturering af de enkelte
regioner. Det fremgår i bemærkningerne til bestemmelsen, at finansiering
aftales i ejerkredsen. Dette bør også fremgå tydeligt i lovteksten.
Ifølge forslag til §§ 20-21 kan DSD mod anvisning af finansiering udføre ydelser,
der rekvireres af andre end stat, regioner og kommuner, og godkendes af
Indenrigs- og Sundhedsministeren eller ældreministeren i medfør af §§ 10 og
11. Endvidere kan DSD inden for organisationens formål og opgaver opkræve
indtægter for salg på markedsvilkår samt modtage tilskudsfinansiering fra
fonde eller lignende.
Danske Regioner finder, at DSD’s mandat til prioritering af opgaver, der ligger
ud over hovedformål og -finansiering, skal tydeliggøres samtidig med, at det
skal være muligt for ejerskabskredsen at sikre, at indtægter for salg på
markedsvilkår ikke prioriteres over opgaver, som ejerskabskredsen ønsker
prioriteret. Derudover bør processen, governance og prioriteringsmekanismer
tydeliggøres ift., hvordan f.eks. tilførelse af nye opgaver fra eksempelvis
Indenrigs- og Sundhedsministeren håndteres, jf. s. 27.
Ifølge forslag til § 29, kan DSD’s afgørelser indbringes for Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Klageadgangen begrænses til kun at angå retlige
spørgsmål relateret til myndighedsudøvelsen, der tillige kan fremgå af anden
lovgivning.
Af bemærkningerne til § 29 fremgår det bl.a., at patienter fremover kan klage
over uberettigede opslag i deres helbredsoplysninger og andre fortrolige
oplysninger mv. til Styrelsen for Patientklager, fordi indhentningen og
videregivelsen fremover sker i medfør af reglerne i sundhedslovens kapitel 9.
Danske Regioner forstår dette således, at patienter fremover kun kan klage
over uberettigede opslag i deres helbredsoplysninger til Styrelsen for
Patientklager og ikke som hidtil både til Styrelsen for Patientklager og til
9
Datatilsynet. Danske Regioner går ud fra, at dette vil indebære, at Styrelsen for
Patientklager fremover vil komme til at behandle flere klager over uberettigede
opslag end hidtil. Danske Regioner gør i den forbindelse opmærksom på, at det
kan få økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det fremgår videre af bemærkningerne til § 29, at klager over vurderinger
vedrørende adgang til data til andre formål end patientbehandling eller
nægtelse af adgang til data til statistiske, forsknings-, innovationsformål mv.
kan påklages til Datatilsynet.
Danske Regioner skal i den forbindelse bemærke, at det er uklart, hvilken
ændring af gældende ret der lægges op til her, samt hvilke klager der sigtes til,
herunder om det både omfatter klager over afgørelser truffet i medfør af
sundhedsloven og afgørelser truffet i medfør af de databeskyttelsesretlige
regler. Det er endvidere uklart, om der både sigtes til vurderinger om adgang
til data i regi af DSD, herunder Et kontaktpunkt, og vurderinger i regionerne.
Ifølge forslag til § 30, etableres Nationalt Center for Sundhedsinnovation som
et selvstændigt center i DSD forankret under bestyrelsen i DSD. Ifølge stk. 2,
har National Center for Sundhedsinnovation til formål at styrke udvikling og
udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet, og
ministeren kan fastsætte nærmere regler om Nationalt Center for
Sundhedsinnovations organisation, virke og opgaver m.v. efter inddragelse af
Danske Regioner og KL.
Danske Regioner støtter, at lovforslaget giver hjemmel til etablering af et
selvstændigt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som skal medvirke til
at styrke udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af
sundhedsvæsenet. Med sundhedsreformen er det givet, at Nationalt Center
for Sundhedsinnovation skal placeres i DSD, og med det udgangspunkt bakker
Danske Regioner op om, at centret etableres som et selvstændigt center med
selvstændig økonomi i DSD. Danske Regioner havde dog gerne set, at Nationalt
Center for Sundhedsinnovation var blev etableret som et selvstændigt center
uden om DSD, da innovation ikke er afgrænset til it- og teknologi, men handler
om at forbedre og forny sundhedsvæsenets måde at levere sundhed på
bredere set.
Regionerne spiller en vigtig rolle ift. udviklingen og samarbejdet om innovative
løsninger med stærke testmiljøer tæt på de kliniske og patientnære behov, og
bør derfor inddrages i relevant omfang.
10
Danske Regioner støtter endvidere, at der igangsættes en analyse af rolle,
opgaver og governance for Nationalt Center for Sundhedsinnovation, da disse
elementer ikke er præciseret i det foreliggende lovforslag. Lovforslaget
medfører en kompleks opgavefordeling mellem Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, DSD, regioner, kommuner og andre aktører, som kræver
yderligere afklaring forud for centrets etablering. Herudover bør det
præciseres, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
efter samlet indstilling fra ejerskabskredsen. Derudover bør det fremgå af
lovforslaget, at DSD skal fremme partnerskaber om sundhedsinnovation på
tværs af det offentlige, private og forskningssektoren.
Det fremgår af forslag til § 31, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation har
selvstændig økonomi.
Det bør tydeliggøres i lovteksten, at National Center for Sundhedsinnovations
særskilte økonomi er indenfor rammerne af DSD’s samlede økonomi, jf.
bemærkningerne til lovforslaget, s. 36. Endvidere bør det fremgå af
bemærkningerne, at det nationale center kan trække på ressourcer fra det
øvrige DSD.
Det følger af forslag til § 32, at afgiver en myndighed eller en virksomhed i
henhold til lovgivningen en opgave til DSD, så overtager DSD de aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er knyttet til varetagelsen af den
overførte opgave. Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter regler om
tidspunktet for overførslen, og ministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere
regler om overførslen, herunder om kompensation, værdiansættelsen af
aktiver og passiver m.v. Ministeren kan desuden i forbindelse med overførslen
fastsætte forskellige regler for forskellige aktiver, passiver, rettigheder, pligter
og ansatte. Endelig fremgår det, at ministeren kan fastsætte regler om
beregning og overførsel af nettoformuen, nettoformuens størrelse og betaling
og fordeling af nettoformuen mellem myndighederne, virksomheden og DSD.
Danske Regioner finder overordnet, at bemyndigelsesbestemmelser om, at
Indenrigs- og Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler, er en
velegnet model, som sikrer en ensartet overdragelse af opgaver til DSD, og som
er ressourcebesparende, da man ikke skal udarbejde konkrete aftaler i hvert
enkelt tilfælde. Det forudsættes, at bemyndigelsen bliver udnyttet, og at det
sker med inddragelse af de myndigheder eller virksomheder, som afgiver
opgaver til DSD.
Danske Regioner finder desuden, at der er behov for større tydelighed i
bemærkningerne om rækkevidden af disse bemyndigelser, især hvad angår
11
beregning og overførsel af værdier. Derudover bør det præciseres, hvordan
tvivlsspørgsmål og uenighed ift. bl.a. værdiansættelse og deling af aktiver og
passiver håndteres.
Danske Regioner opfordrer endvidere til, at der i det videre forløb skabes øget
tydelighed om, hvilke opgaver og løsninger der skal overdrages til DSD. Derfor
anbefaler Danske Regioner, at der opstilles tydelige processer og kriterier for
fremtidige opgaveoverdragelser. Dette vil være nødvendigt for at sikre
gennemsigtighed, involvering og en strategisk, langsigtet tilgang til udviklingen
af DSD’s opgaveportefølje.
Hertil finder Danske Regioner, at det på fuldstændig samme vis som ved
opgaveflyttet imellem kommuner og regioner, må fastholdes, at regionerne
ikke skal overføre likviditet til DSD, da opgaveoverførslen skal ske vederlagsfrit.
Danske Regioner skal også gøre opmærksom op, at der er tvivl om, hvordan
internt immaterielle udviklingsprojekter skal afgrænses i forhold til de
nuværende regler i Budget- og regnskabssystemer for regioner. Det kan b.la
betyde uklarhed i forhold til overførsel af aktiver til DSD.
Danske Regioner gør endvidere opmærksom på, at det skal være muligt at
overdrage løsninger, der befinder sig i et udviklingsstadie, til DSD , uden
overførsel af udviklingsressourcer fra de regionale udviklings-og
innovationsmiljøer. Det er således vigtigt at fastholde kapacitet til udvikling og
innovation tæt på driften og på patienternes behov. Derfor skal overdragelse
af nyudviklede løsninger ikke indebære overførsel af udviklingsressourcer, men
alene ressourcer knyttet til en eventuel drift af løsningen, da man ellers
risikerer at udtørre den pipeline af innovative løsninger, som centeret skal
bruge som fødekæde.
Ifølge forslag til § 37, etableres der som led i overgangen til DSD den 1. januar
2026 Det forberedende Digital Sundhed Danmark, som har til opgave at
koordinere og effektuere overførslen af opgaver, aktiver, passiver, rettigheder,
pligter og ansatte fra MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt en
eller flere regioner til DSD, når denne endeligt etableres.
Det fremgår af forslag til § 38, at ministeren udpeger en samlet ledelse for Det
forberedende Digital Sundhed Danmark, som kan træffe beslutninger på vegne
af Det forberedende Digital Sundhed Danmark. Den samlede ledelse kan, i det
omfang det er nødvendigt for etablering af og overførslen af opgaver til DSD,
træffe beslutninger på vegne af MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen
samt de regioner, som overfører opgaver til DSD. Ifølge stk. 3, skal direktøren
12
for Sundhedsdatastyrelsen konstitueres som direktør for Det forberedende
Digital Sundhed Danmark i funktionsperioden, og Indenrigs- og
Sundhedsministeren udpeger Det forberedende Digital Sundhed Danmarks
øvrige ledelse efter inddragelse af Danske Regioner og KL med mindst én
repræsentant fra MedCom, sundhed.dk og Sundhedsdatastyrelsen, samt én
samlet repræsentant fra de regioner, som overfører opgaver til Digital Sundhed
Danmark, jf. stk. 4.
Danske Regioner finder det ikke tilstrækkeligt, at ledelsen af det forberedende
Digital Sundhed Danmark udpeges efter inddragelse af parterne. Det bør
således præciseres, at ledelsen udpeges efter samlet indstilling fra ejerkredsen.
Derudover bør ejerkredsens rolle tydeliggøres samtidig med, at det bør
præciseres i forhold til ledelsen af den forberedende DSD, at det er ’mindst en
repræsentant fra hver af de regioner, som overfører opgaver til Digital Sundhed
Danmark.’, ligesom det står ved de øvrige parter.
Lovgivningen bør også præcisere, at parterne, herunder regionerne og de
øvrige sundhedssektorer reelt skal inddrages i planlægningsfasen og
overgangsperioden af etableringen af DSD, hvad der kan træffes beslutning om
på vegne af de andre organisationer samt hvilke forpligtigelser og ansvar
parterne har ift. drift i overgangsperioden frem til den 1. januar 2027.
Tilsvarende bør det præciseres, hvordan sektorerne inddrages ift. nye digitale
tiltag, som DSD fremadrettet skal gennemføre. For begge områder bør der være
bindende processer for samarbejde.
Det fremgår af forslag til § 40, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Af hensyn til samarbejdet mellem regionerne og det færøske og grønlandske
sundhedsvæsen om patientbehandlingen vil det være hensigtsmæssigt, at der
i bemærkningerne åbnes for, at DSD’s løsninger også kan tilbydes til anvendelse
på Færøerne og Grønland.
3. Vedrørende systemer, der skal overføres til DSD
I bemærkningerne til lovforslaget, side 22, nævnes en række konkrete digitale
løsninger.
Danske Regioner skal hertil generelt bemærke, at der efter etablering af DSD
ikke må være tvivl om (lov)grundlaget for disse løsningers eksistens og
forvaltning.
Hertil bemærkes, at de systemer, som skal overføres til DSD, spiller en
afgørende rolle i regionernes drift. Ved den fremtidige fordeling af
13
dataansvaret er det derfor vigtigt, at man sikrer, at oplysningerne i systemerne
fortsat kan anvendes til de forskellige opgaver i regionernes drift, såsom ledelse
kvalitet, planlægning, styring, kontrol og følge patientforløb på tværs.
I forbindelse med flytning af praksisadministrationssystemet LUNA til DSD, er
det yderst vigtigt, at der er opmærksomhed på, at regionerne fortsat har hurtig
adgang til relevante tidstro data. Ligeledes bør regionernes ønsker til løbende
opdateringer og forbedring af systemet fortsat prioriteres højt og
implementeres. Et andet opmærksomhedspunkt er, at der ikke må ske
videnstab i forbindelse med flytningen af LUNA.
For så vidt angår LUNA, er det desuden afgørende, at servicebussen (i Region
Hovedstaden) og Sygesikringsløsningen (i KOMBIT) også overføres til DSD, da
de sammen med LUNA udgør et sammenhængende systemkompleks. Dermed
sikres den nødvendige tekniske sammenhæng på tværs, hvor
uhensigtsmæssige transaktionsomkostninger og vitale datatab i løsningerne
undgås.
Hvad angår overdragelsen af løsningen SAMBLIK, understreges det, at der er
tale om et udviklingsprojekt, hvor udviklingsressourcer er finansieret af
eksterne midler. Det betyder, at løsningen ikke er idriftsat, samt at der ikke på
nuværende tidspunkt er finansieringsmæssig afklaring i forhold til den
efterfølgende drift, hvilket der skal tages højde for i den videre proces og aftale
for overdragelse.
Danske Regioner bemærker endelig, at der ikke er konsistent omtale af system-
komplekset omkring WebReq. Det antages, at der i lovforslaget menes alle
moduler. Det er Danske Regioners opfattelse, at det ikke giver mening at
adskille dele af systemkomplekset.
14
Danske Regioners høringssvar over forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og andre love (følgelovgivningen)
1. Generelle bemærkninger
Danske Regioner anerkender og støtter op om, at der i lovforslaget lægges op
til en samling af de digitale løsninger på sundhedsområdet og til en ensretning
og forenkling af reglerne for datadeling i sundhedsvæsenet til gavn for den
sammenhængende patientbehandling og forskning mv.
2. Bemærkninger til konkrete bestemmelser
2.1. Kontrol af ordination af lægemidler
I sundhedslovens § 42 a foreslås et nyt stk. 5, hvorefter apotekere og
apotekspersonale, som er undergivet tavshedspligt, kan indhente oplysninger
om patientens ordinationer til brug for ekspedition heraf. Regionerne foreslår,
at der indsættes tydelig hjemmel til ikke kun ”ekspedition” men også ”kontrol
heraf”, så teksten bliver ”indhente oplysninger om patientens ordinationer til
brug for ekspedition og kontrol heraf.”
Der opfordres videre til, at det i loven skrives ind, at såkaldte
bivirkningsmanagere også kan få adgang til ordinationsoplysninger i samme
omfang som apotekere og apotekspersonale. Dette følger af, at der i
regionerne er ansat bivirkningsmanagere, som hjælper med indberetning af
bivirkninger af medicin. Bivirkningsmanagere deltager ikke altid i selve
behandlingen af patienten men har stadig brug for adgang til ordinationer til
brug for korrekt indberetning af bivirkninger.
2.2. Teknisk bistand ved indhentning af oplysninger mv.
Det foreslås, at § 42 d, stk. 3 i sundhedsloven, ændres således, at der fremover
vil kunne benyttes teknisk bistand ved sundhedspersoners indhentning af
oplysninger efter § 42 d, stk. 2, nr. 4, hvilket Danske Regioner kan bifalde.
Regionerne bemærker dog i den forbindelse, at der fortsat mangler en eksplicit
hjemmel til at indhente oplysninger til brug for videregivelse efter
sundhedslovens §§ 41 og 46 og til at benytte teknisk bistand hertil. Med § 46,
stk. 5, er det blevet muligt for forskere selv efter tilladelse at indhente data
efter § 46, stk. 1 og 2, og det er specifikt angivet i § 46, stk. 5, at der kan benyttes
teknisk bistand hertil. Dette fremgår imidlertid ikke eksplicit af § 46 stk. 1 og 2,
15
hvorfor der i praksis er opstået tvivl om, hvorvidt der fortsat må benyttes
teknisk bistand i forbindelse med videregivelse efter § 46, stk. 1 og 2.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at der fortsat også er behov for en eksplicit
indhentningshjemmel i forbindelse med videregivelse af oplysninger med
patientens samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 1, samt en eksplicit
hjemmel til at benytte teknisk bistand hertil. Det kan f.eks. være relevant ved
videregivelse af oplysninger til et forsikringsselskab på baggrund af et samtykke
fra patienten. Her vil en sundhedsperson også have behov for en hjemmel til
selve indhentningen, og ofte vil det af hensyn til prioritering af de
sundhedsfaglige ressourcer ikke være sundhedspersonen selv men f.eks. en
sekretær, der foretager videregivelsen.
2.3. Den fælles digitale infrastruktur
Det foreslås, at bl.a. §§ 157 og 157 a i sundhedsloven ophæves.
Af de generelle bemærkninger i lovforslaget side 31 f. fremgår det, ”At ophæve
særregler og samle reguleringen af al digital infrastruktur på sundhedsområdet
vurderes at kunne forsimple og forenkle sundhedsloven og dermed skabe en
klarere og mere letforståelig hjemmel, herunder sikre at sundhedspersoner får
ens mulighed for at indhente og videregive helbredsoplysninger på samme
måde uanset, hvilket it-system, der anvendes.”
Det fremgår videre at lovforslaget side 34 f., at ”Den foreslåede ordning vil
medføre, at indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger om
patienternes medicin og vaccinationer fremover vil ske i medfør af reglerne i
kapitel 9.
Det fremgår imidlertid i umiddelbar forlængelse heraf, at ”Datadeling imellem
sundhedsvæsnets aktører af disse helbredsoplysninger vil fremover have
hjemmel i en bekendtgørelse udstedt i medfør af den foreslåede § 193 b, og
dermed indgå som en del af den fælles digitale infrastruktur.”
Regionerne finder det positivt, at indhentning og videregivelse af oplysninger
om patienternes medicin og vaccinationer fremover vil være reguleret af
sundhedslovens kapitel 9, da dette vil være en forenkling af reglerne på
området.
Det virker dog modstridende, når det samtidig oplyses, at Det Fælles
Medicinkort og Det Danske Vaccinationsregister vil blive en del af den fælles
digitale infrastruktur. Det fremgår således af § 193 b, stk. 2, at oplysninger i den
fælles digitale infrastruktur kun kan indhentes til brug for aktuel behandling og
evt. statistik og forskning (ny foreslået mulighed), mens der i
patientjournalerne og andre supplerende patientsystemer kan indhentes og
16
videregives oplysninger til en lang række andre formål efter hele
sundhedslovens kapitel 9.
Det er derfor uklart, hvilke regler der fremadrettet gælder for indhentning og
videregivelse af oplysninger fra Det Fælles Medicinkort og Det Danske
Vaccinationsregister. Det betyder også, at der stadig vil være forskel på, hvilke
muligheder der er for at indhente eller videregive oplysninger afhængigt af,
hvilket it-system der tilgås.
Det fremgår videre af lovforslagets afsnit 3.2.2, at ”evalueringen viste, at en
række løsninger uden for Sundhedsdatastyrelsen kan siges at udgøre fælles
digital infrastruktur. Det drejer sig f.eks. om en række løsninger i MedCom, som
understøtter digital kommunikation i sundhedsvæsenet, samt
Sundhedsjournalen, som Region Nordjylland driver, hvor der deles bl.a.
journalnotater og prøvesvar på tværs af sundhedsvæsenet. Ved at lade disse
løsninger omfatte af sundhedslovens bestemmelser om digital infrastruktur kan
der spares administrative ressourcer på udarbejdelse og opfølgning på et
uforholdsmæssigt stort antal databehandleraftaler samt sikres klarhed om
ansvar for datasikkerhed og kontrol.”
Regionerne bemærker hertil, at der er behov for tydeliggørelse af, hvad
Sundhedsjournalen som en del af den fælles digitale infrastruktur konkret må
anvendes til. Det har hidtil været regionernes opfattelse, at Sundhedsjournalen
i dag alene kan anvendes til aktuel behandling, hvilket er i tråd med
bestemmelsen i § 193 b, stk. 2, men det er i lovforslaget uklart, hvorvidt
Sundhedsjournalen fremadrettet må anvendes til andre formål end behandling
f.eks. til brug for kvalitetsarbejde og forskning i overensstemmelse med
sundhedslovens kap. 9.
Opsamlende skal Danske Regioner opfordre til, at der i lovforslaget skabes
klarhed over de tilsyneladende forskellige muligheder for indhentning og
videregivelse af oplysninger i henholdsvis sundhedslovens § 193 b, stk. 2, om
den fælles digitale infrastruktur og reglerne i sundhedslovens kapitel 9.
2.4. National planlægningskompetence
Det fremgår bl.a. af forslag til § 193 a i sundhedsloven, at Indenrigs- og
Sundhedsministeren kan fastsætte krav til IT-anvendelsen på
sundhedsområdet, herunder krav til sundhedsmyndighedernes anvendelse af
digitale løsninger, IT-infrastruktur, standarder, særlige digitale formater,
elektroniske patientjournaler mv. Med lovforslaget bemyndiges Indenrigs- og
Sundhedsministeren således med en planlægningskompetence til bindende at
kunne fastsætte, hvor i sundhedsvæsnet der skal anvendes fælles digitale
løsninger, eller hvor succesfulde lokale løsninger skal tages i national
17
anvendelse. Hertil gøres det også muligt for Indenrigs- og Sundhedsministeren
at stille krav til standarder og arkitektur i sundhedsvæsenet.
Danske Regioner finder det positivt, at der er opmærksomhed på, at
digitalisering er et redskab, der skal løse sundhedsvæsenets udfordringer – og
ikke et mål i sig selv. Hertil bakker Danske Regioner op om, at den nationale
planlægningskompetence giver et stærkt mandat til Indenrigs- og
Sundhedsministeren ift. at beslutte anvendelse og udbredelse af digitale
løsninger i både den primære og den sekundære sundhedssektor. Danske
Regioner finder dog, at det i lovteksten skal fremgå, at der skal ske en tæt og
tidlig inddragelse af parterne i forhold til fastlæggelse af kriterierne for og
udøvelsen af planlægningskompetencen med henblik på at balancere den
centrale styring med lokal faglig indsigt, innovationskraft og praktiske
erfaringer fra de aktører, der hver dag driver og udvikler sundheds-it tæt på
patienter og borgere.
Danske Regioner gør endvidere opmærksom på, at det af hensyn til såvel
konkurrencelovgivning som effektiv leverandørstyring, ikke er
hensigtsmæssigt, hvis ministeren kan pege på specifikke leverandørers
løsninger.
Danske Regioner er enige i, at planlægningskompetencen skal være omfattet af
gældende regler for fastsættelse af kommunale og regionale opgaver, jf. Det
Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). I den forbindelse er det vigtigt, at det
bliver præciseret, at DSD ikke kan pålægge regionerne udgifter med mindre det
er aftalt mellem parterne.
2.5. Fastsættelse af dataansvar
Ifølge forslag til § 193, b, stk. 3, pkt. 8 kan Indenrigs- og Sundhedsministeren
fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om opgaver, dataansvar og tilsyn
m.v. for personoplysninger i den fælles digitale infrastruktur, herunder for
overgangene, hvor et dataansvar overgår fra én dataansvarlig til en anden
dataansvarlig. Der kan derudover udstedes en bekendtgørelse, der vil udgøre
et retligt bindende instrument i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 28, stk. 3, med en beskrivelse af den databehandlerkonstruktion, som
bekendtgørelsen beskriver, således at det ikke bliver nødvendigt at indgå
mange databehandleraftaler fremover. Det foreslås derudover, at der i
bekendtgørelserne fremover vil fremgå de forpligtelser og muligheder for
datadeling, som en aktør i sundhedsvæsnet har.
Danske Regioner bemærker hertil, at bestemmelsen indeholder en meget bred
bemyndigelse til Indenrigs- og Sundhedsministeren om at fastsætte nærmere
regler om dataansvar, opgaver og tilsyn i forbindelse med behandling af
18
personoplysninger i den fælles digitale infrastruktur. Danske Regioner bakker
op om, at der er fordele ved at lovgive om dataansvar mv., da man derved kan
undgå fortolkningstvivl om fastlæggelse af de databeskyttelsesretlige roller mv.
Det vil hertil være ressourcebesparende, da det vil begrænse mængden af
databehandleraftaler. Det forudsættes dog, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil inddrage Danske Regioner og regionerne i det videre
arbejde med implementeringen og ligeledes give Danske Regioner lejlighed til
at komme med bemærkninger inden fastsættelse af bekendtgørelser udstedt
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse.
Derudover bemærker regionerne, at det er vigtigt, at det ved den fremtidige
placering af dataansvaret sikres, at oplysningerne i systemerne fortsat kan
anvendes til de forskellige opgaver i regionernes drift, herunder ledelse,
kvalitet, planlægning, styring, kontrol og at følge patientforløb på tværs. De
systemer – og dermed data – som kommer til at ligge i DSD er således af
afgørende betydning for regionerne og deres opgaver. Det skal derfor sikres, at
en evt. centralisering af dataansvaret ikke spænder ben for de lokale og
individuelle behov, som regionerne har – f.eks. inden for forskning og
innovation.
2.6. Videregivelse og behandling af data
Det fremgår af forslag til § 193 b, stk. 4, at Indenrigs- og Sundhedsministeren
kan fastsætte regler om, at den dataansvarlige kan videregive oplysninger som
nævnt i stk. 1, uanset stk. 2, til brug for konkrete statistiske eller videnskabelige
undersøgelser efter reglerne i §§ 48 a – 48 d.
Danske Regioner bemærker, at der hermed lægges op til, at der gives mulighed
for, at der kan ske anvendelse af data fra den fælles digitale infrastruktur til
andre formål end patientbehandling, som bestemmelsen i dag er begrænset til.
Danske Regioner bakker op om dette men foreslår, at der i samme
bestemmelse ligeledes skabes hjemmel til, at der kan videregives data fra den
fælles digitale infrastruktur til brug for regionernes myndighedsarbejde og
kvalitetsarbejde, herunder på medicinområdet.
Danske Regioner skal i forlængelse heraf bemærke, at det længe har været et
ønske fra regionerne at få en bredere hjemmel i sundhedsloven til at indhente
og behandle sundhedsdata, herunder fra primærsektoren og fra flere systemer
end hidtil, i forbindelse med regionernes arbejde med kvalitetsudvikling og
planlægning af det nære og tværsektorielle sundhedsvæsen. Der er således et
helt generelt behov for, at der skabes bedre juridiske rammer for datadeling til
kvalitetsformål mv.
19
Danske Regioner vil herunder opfordre til, at der skal etableres en lovhjemmel,
så regionerne kan bruge rådata på cpr. niveau i alle sektorer i sundhedsvæsnet,
idet det er nødvendigt for at kunne bedrive ledelse, kvalitet, planlægning og
kontrol samt følge patientforløb på tværs.
Derudover skal der være fokus på, at data hurtigt og let kan anvendes i
regionerne til sekundære formål – f.eks. skal ordinationsdata indsamlet i LUNA
også kunne bruges til at sikre forsvarlig forvaltning af medicin i almen praksis.
Hertil bemærkes, at der i den nuværende § 42 d, stk. 2, nr. 2, i sundhedsloven,
alene er hjemmel til indhentning af journaloplysninger i patientjournaler til
brug for kvalitetsarbejde, men der er et stort behov for, at der etableres
hjemmel til videregivelse af journaloplysninger til tværgående kvalitetsarbejde,
da eksterne sundhedspersoner ikke kan få systemteknisk adgang til
patientjournaler og selv indhente oplysningerne, hvilket vanskeliggør
tværgående kvalitetsarbejde. Der henvises til Danske Regioners henvendelse til
Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2025 med konkrete forslag til
revideringen.
Danske Regioner finder det endvidere meget vigtigt, at der bliver skabt
hjemmel i sundhedslovgivningen til deling af journaldata mellem social- og
sundhedslovgivning. Der er fortsat ikke hjemmel til at anvende oplysninger
indsamlet efter serviceloven eller ældreloven i patientbehandling efter
sundhedsloven – og omvendt. Dette er en barriere for et digitalt
sammenhængende sundhedsvæsen, særligt i lyset af sundhedsreformens
sektorovergange, herunder opgaveflytningen af f.eks. patientrettet
forebyggelse til regionalt ansvar.
Det bemærkes i den forbindelse, at sundhedsvæsenet i stigende grad er
afhængigt af data for at kunne yde rettidig, individualiseret, koordineret og
sammenhængende behandling – især i forhold til ældre borgere, som ofte
modtager både sundhedsydelser og socialfaglige indsatser. Data, der genereres
i kommunalt regi via serviceloven (fx i hjemmeplejen, rehabiliteringsforløb,
socialpædagogiske observationer mv.), giver således vigtig indsigt i borgerens
helbredstilstand, funktionsniveau og progression over tid.
2.7. Apotekerloven
Det foreslås, at § 11, stk. 3-5, i apotekerloven ophæves, og i stedet indsættes
et nyt stk. 3, hvorefter Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om Digital Sundhed Danmarks videregivelse af
oplysninger fra Lægemiddeladministrationsregistret og
Lægemiddelstatistiskregistret til brug for generel planlægning af
20
sundhedsvæsenets opgaver m.v., samt statistiske eller videnskabelige
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, når videregivelsen er
nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.
Danske Regioner bifalder, at der indsættes bemyndigelse til nye regler for
videregivelse fra Lægemiddeladministrationsregistret og
Lægemiddelstatistiskregistret som angivet i lovforslaget. Det er Danske
Regioners opfattelse, at bemyndigelsen bør aktiveres hurtigst muligt efter
vedtagelsen af lovpakken, da aktivering af ny hjemmel er af stor betydning for
at understøtte regionernes arbejde med at skabe bedre sammenhængende
patientforløb og lige adgang til sundhedstilbud, som er dataunderstøttet.
Danske Regioner skal hertil bemærke, at der er et betydeligt behov for at sikre
en klar hjemmel til, at DSD kan videregive oplysninger fra blandt andet
Lægemiddeladministrationsregisteret generelt til brug for regionernes
myndighedsarbejde og i forhold til kvalitetsopgaver indenfor rationel
farmakoterapi.
Venlig hilsen
Anders Kühnau Mads Duedahl
Indenrigs- og sundhedsministeriet
E-mail: sum@sum.dk med kopi til iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Danske Tandplejeres høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast
til følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Danske Tandplejere gør opmærksom på, at tandplejere bør sidestilles med tandlæger, når det gælder
digitale løsninger og infrastruktur.
Danske Tandplejere oplever desværre ofte, at tandplejere som faggruppe enten glemmes eller slås sammen
med gruppen ”tandlæger”, når nye løsninger udvikles. Det er uhensigtsmæssigt af flere årsager. Tandplejere
og tandlæger er to forskellige faggrupper og bør selvfølgelig fremstå som dette. Derudover giver det
anledning til tvivl, når det eksempelvis skal vurderes, hvem der skal have en given systemadgang, og
gruppebetegnelsen ”tandlæger”, som skal dække begge faggrupper, tolkes indskrænkende til udelukkende
at være tandlæger. Derudover giver det en stor konkurrenceforvridning mellem tandlæger og tandplejere.
Det gælder bl.a. i forhold til adgangen til Det Fælles Medicinkort, hvor tandplejerne i dag ikke har
selvstændig adgang.
Tandplejernes manglende adgang til FMK
Danske Tandplejere appellerer til, at styrkelsen af digitale løsninger og infrastruktur giver anledning til at
udvide gruppen af sundhedsfaglige professioner, der har adgang til oplysningerne i Det Fælles Medicinkort
(FMK), så tandplejere fremadrettet får selvstændig adgang til FMK.
I juni 2023 lavede Styrelsen for Patientsikkerhed følgende vurdering:
”Tandplejeres opslag i FMK vil efter styrelsens vurdering ligge inden for bekendtgørelsens formål.
Patientsikkerheden vil desuden højnes for de komplekse patienter, idet patienterne hurtigere vil kunne
komme i behandling hos tandlægen og dermed undgå forværring af deres almene helbredstilstand,
spredning af infektion fra mundhulen til øvrige dele af kroppen og undgå tandtab.
Med baggrund i ny information og viden om tandplejeres faglige niveau i forhold til vurdering af patienters
medicinindtag, indstiller styrelsen til, at der igangsættes initiativer med henblik på, at der etableres adgang
for tandplejere til at søge relevante oplysninger i FMK om deres patienters helbredstilstand”
Danske Tandplejere opfordrer til, at tandplejerne får selvstændig adgang til FMK i overensstemmelse med
Styrelsen for Patientsikkerheds faglige vurdering.
Danske Tandplejere står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet.
Venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
27. juni 2025
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
1
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail: sum@sum.dk
med kopi til iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Høringssvar fra Danske Ældreråd vedr. lovforslag om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Danske Ældreråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til de fremsendte
lovudkast.
Vi ser det overordnet som positivt, at der etableres en ny national organisering i form af
Digital Sundhed Danmark, som skal samle og koordinere de fælles digitale løsninger og
dataanvendelse i sundhedsvæsenet.
Behov for en samlet national organisering
Danske Ældreråd mener, at det nuværende digitale landskab er præget af fragmentering,
hvor mange parallelle systemer uden tilstrækkelig sammenhæng gør det vanskeligt for
både sundhedspersonale og borgere – ikke mindst ældre – at orientere sig og få adgang til
relevante oplysninger og tilbud.
Datadeling kan skabe bedre forløb for ældre
Et mere samlet datadrevet sundhedsvæsen kan forbedre behandling, reducere fejl og
understøtte helhedsorienterede forløb – særligt for ældre borgere, der ofte har komplekse
sundhedsbehov og kontakt med flere sektorer. Når data følger borgeren, og når relevante
sundhedsaktører hurtigt og sikkert kan tilgå disse oplysninger, øges muligheden for
sammenhæng og rettidig behandling.
For eksempel er det et problem, når vigtige oplysninger om den enkelte ældres behandling
ikke kan tilgås i overgangene. Et eksempel på det er ved udskrivelse til eget hjem, hvor det
kan være svært at tilgå de nødvendige oplysninger om den igangsatte behandling, som skal
følges op på.
For svækkede ældre, der ofte har flere samtidige behandlingsforløb, er det en belastning,
og kan være direkte fatalt, hvis relevante oplysninger ikke er tilgængelige.
Vi støtter derfor, at Digital Sundhed Danmark skal have en koordinerende rolle i at sikre
bedre adgang til og brug af sundhedsdata, og skal stå for både drift og udvikling af digital
infrastruktur. Det kan være med til at sikre større sammenhæng i ældres patientforløb.
Ensartet adgang gennem national planlægning
Vi er også optagede af, at der med lovforslaget lægges op til en national
planlægningskompetence, så fælles digitale løsninger hurtigere kan udbredes. Dette er
vigtigt for at sikre en mere ensartet adgang til sundhedsteknologiske løsninger på tværs af
Den 1.juli 2025
2
landet. I dag afhænger borgeres adgang til velfungerende digitale sundhedsløsninger
desværre ofte af geografi – noget som ikke bør være tilfældet i et ligeværdigt
sundhedsvæsen.
Vi støtter derfor intentionen om, at det fremover skal være muligt at stille krav om
nationale standarder og fælles anvendelse, så gode løsninger kommer alle – og også ældre
til gavn – ikke kun dem, der bor i en digitalt fremsynet kommune eller region.
Vigtige hensyn i det videre arbejde
Men med et øget datadrevet sundhedsvæsen opstår også en række problemstillinger, som i
særlig grad kan have konsekvenser for ældre borgere. En del ældre borgere har
begrænsede digitale færdigheder, og de kan derfor have vanskeligt ved at forstå, hvordan
deres data anvendes, eller hvordan de kan få adgang til og kontrollere dem.
Derudover bør der være opmærksomhed på, hvordan ældre borgere, herunder personer
med kognitive vanskeligheder, informeres om og giver informeret samtykke til brug af
deres data – fx i forskningssammenhænge.
Vi opfordrer derfor til, at der i det videre arbejde lægges vægt på digital inklusion. Det kan
blandet andet være i form af enkle brugervenlige systemer, der giver borgerne indsigt og
kontrol med egne data. Samtidig skal der etableres støtte og alternativer til dem, der ikke
kan eller ønsker at anvende digitale værktøjer.
Med venlig hilsen
Inger Møller Nielsen Trine Toftgaard Lund
Formand Direktør
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 2. juli 2025
Høring af udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag
Dataetisk Råd takker for den fremsendte høring. Rådet rådgiver regeringen og folketinget
om dataetiske problemstillinger knyttet til spørgsmålet om, hvordan anvendelse af
teknologier og data kan ske på en etisk forsvarlig måde, med udgangspunkt i borgernes
rettigheder og grundlæggende samfundsmæssige værdier.
Dataetisk Råd har i dette tilfælde valgt, at udarbejde et kort opsummerende høringssvar.
Rådet udarbejdede i forbindelse med sundhedsstrukturkommissionens arbejde et mere
fyldestgørende høringssvar1
, med dataetiske overvejelser omkring både Digital Sundhed
Danmark og flere af hovedpunkterne i følgelovforslaget.
Baseret på arbejdet rådets tidligere arbejde med høring over sundhedsstruktur-
kommissionens afrapportering, vil rådet gerne fremhæve følgende kommentarer til
nærværende lovforslag:
Dataetisk Råd anerkender det store arbejde, der er lagt i det nye lovforslag og i de
forskellige tiltag vedrørende øget brug af data og teknologier i vores
sundhedsvæsen. Samtidig kalder disse tiltag på nogle grundige dataetiske refleksioner.
I regeringens ”Aftale om sundhedsreformen 2024”, står der hvordan ”Det er samtidig
afgørende for borgernes tillid til sundhedsvæsenet, at de digitale løsninger er sikre,
dataetisk ansvarlige og brugervenlige” (se aftalens side 29). Men i nærværende
lovforslag er dataetikken ikke nævnt. Rådets udgangspunkt er, at dataetik ikke står i vejen
for et digitalt sundhedsvæsen eller sundhedsteknologisk udvikling. Dataetik er en
forudsætning for, at vi kan behandle og anvende vores sundhedsdata med omtanke og
respekt for de værdier, som sundhedsvæsenet bygger på.
1
”Dataetisk Råds høringssvar over sundhedsstrukturkommissionens afrapportering”. Tilgængelig her: Dataetisk Råds
høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven | Dataetisk Råd.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt elektronisk til sum@sum.dk med kopi til iee@sum.dk og kkc@sum.dk.
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 2. juli 2025
Dataetisk Råd anerkender ligeledes de mange muligheder der er ved en øget central
digitalisering af sundhedsvæsenet. Men øget digitalisering kræver dataetiske
overvejelser om datarelevans, ansvarlighed, gennemsigtighed, adgang, sikkerhed,
kvalitet, samt primære og sekundære formål for behandling af sundhedsdata.
Dataetikken bør derfor være integreret som et væsentligt hensyn i den stigende digitale
omstillingsproces af sundhedsvæsenet.
Hvis vores digitale sundhedsvæsen skal være en succes, er det helt essentielt, at
patienterne har tillid til sundhedsvæsenets håndtering af deres sundhedsdata. En
forudsætning for at sundhedspersonalet kan stille korrekte diagnoser, komme med
relevante forslag til behandling og følge op på denne er, at patienterne er villige til dele
alle de relevante informationer om deres helbred. Det er altså i patientens egen interesse
at dele informationerne og patienterne bør altid have den primære gavn af
databehandlingen. Derfor er tilliden til, at sundhedsvæsenet behandler
patientinformationer ordentligt, altafgørende for både patienter og sundhedsvæsenet.
Hertil mener rådet, at patient- og borgerperspektivet bør anskueliggøres mere i
lovforslaget, især i forhold til borgernes rettigheder, data-ejerskab og dataansvar. Der
bør formuleres tydelige rammer for datarettighederne i de nye datainfrastrukturer. I
samme ombæring er det vigtigt at sikre, at der er et højt niveau af gennemsigtighed og
forklarlighed overfor borgere og patienter omkring, hvordan deres sundhedsdata
behandles og hvilke rettigheder de har.
I lovforslaget om Digital Sundhed Danmark beskrives det, hvordan Digital Sundhed
Danmark vil have til opgave at sikre digitale løsninger for hjemmebehandling
(lovforslaget side 1). Rådet ser positivt på forslaget om et mere nært sundhedsvæsen
gennem implementeringen af digitale løsninger og nye teknologier i hjemmet, men
opfordrer til en dataetisk afvejning af, hvordan digitalisering og sundhedsteknologier i
hjemmet kan skabe både øget lighed og øget ulighed i adgangen til sundhedsydelser.
Ligeledes vil rådet opfordre til grundig inddragelse af de sundhedsprofessionelle, som
skal anvende de nye digitale løsninger, samt de borgere som skal have de nye
teknologier i deres hjem.
I lovforslaget om Digital Sundhed Danmark er det beskrevet, hvordan ”Digital Sundhed
Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan
hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af
kunstig intelligens som beslutningsstøtteværktøj” (lovforslaget side 19). I den forbindelse,
vil Dataetisk Råd gerne henvise til rådets nyeste anbefalinger omkring brugen af AI i
sundheds- og velfærdsteknologier:
Sekretariatet for
Dataetisk Råd
dataetiskraad@dketik.dk
Dato: 2. juli 2025
- Anbefaling 1: AI skal gøre gavn. AI bør kun anvendes i sundheds- og
velfærdssektoren, hvis løsningen kan forventes at skabe reel gavn for patienter,
borgere og/eller fagprofessionelle.
- Anbefaling 2: AI skal udvikles med inddragelse. AI-løsninger i sundheds- og
velfærdssektoren bør udvikles og implementeres med inddragelse af alle
relevante aktører.
- Anbefaling 3: AI skal kunne forklares. AI-løsninger bør kun anvendes i sundheds-
og velfærdssektoren, hvis de kan – og bliver – forklaret på en måde, der er
meningsfuld for de aktører, der bliver berørt af teknologien.
- Anbefaling 4: Der skal sikres enkel adgang til rådgivning om AI. Der bør etableres
fælles rammer for viden, samarbejde og støtte til udviklingen, anvendelsen og
udbredelsen af AI-løsninger indenfor sundheds- og velfærdsområdet.
Disse anbefalinger kan være med til at øge både effekten af og tilliden til AI-teknologier
i vores sundhedsvæsen. Dataetisk Råd er fortaler for, at de fire anbefalinger bør blive
fulgt i både eksisterende og kommende AI projekter i sundheds- og velfærdsteknologier.
For uddybende materiale, se rådets udgivelse ”Ansvarlig AI i sundheds- og
velfærdsteknologier: Dataetiske perspektiver”2
.
Afsluttende takker Dataetisk Råd for tilliden som en af de nævnte relevante parter i
sundhedsvæsenet i forhold til udøvelsen af planlægningskompetencen i Indenrigs- og
sundhedsministeriet. Rådet ser frem til det kommende samarbejde.
Dataetisk Råd står desuden til rådighed for uddybning og yderligere rådgivning.
På vegne af Dataetisk Råd og med venlig hilsen
Johan Busse
Formand
2
Tilgængelig her: Ansvarlig AI i sundheds- og velfrdsteknologier_Dataetiske perspektiver.pdf
J.nr. 2025-11-0343
Dok.nr. 744534
Sagsbehandler
Ajla Catovic
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt med Digital Post
Høring over udkast til lov om Digital Sundhed Danmark og
ændring af sundhedsloven samt ændring af andre forskellige
love
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 4. juni 2025 anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Lovforslagene indgår i første del af den anden lovpakke, der har til formål at udmønte
dele af Aftale om en sundhedsreform 2024. Der er således tale om en ny hovedlov ”Lov
om Digital Sundhed Danmark” samt deraf følgende ændringer af en række eksisterende
love i to separate lovforslag.
Datatilsynet bemærker, at tilsynet den 30. januar 2025 har afgivet bemærkninger til første
del af lovpakken, tilsynets sagsnummer 2024-11-0251.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sine høringsbreve ikke nærmere angivet, hvilke
dele af udkastene ministeriet ønsker Datatilsynets bemærkninger til. Datatilsynet har for
så vidt angår udkast til lov om Digital Sundhed Danmark forholdt sig overordnet til ind-
holdet og søgt at identificere de bestemmelser, som kan have betydning for beskyttelsen
af privatlivet. I udkastene til lov om ændring af sundloven og andre love har Datatilsynet
hovedsagelig forholdt sig til det anførte i afsnit 4 om lovforslagets forhold til databeskyt-
telsesretten.
Datatilsynet har ikke nærmere vurderet alle de databeskyttelsesretlige problemstillinger,
som de tre udkast til lovforslag vil kunne medføre, men Datatilsynet kan umiddelbart pege
på visse opmærksomhedspunkter.
Udkastene giver Datatilsynet anledning til følgende bemærkninger:
1. Lov om Digital Sundhed Danmark
1.1. Den foreslåede § 4
Den foreslåede § 4 har følgende ordlyd:
Ӥ 4. Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.
Stk. 2. Digital Sundhed Danmark har til opgave at drive infrastruktur og sikre
elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende pa-
tientforløb, digitale løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.
2. juli 2025
Side 2 af 9
Stk. 3. Digital Sundhed Danmark har til opgave at bidrage til at udarbejde og
fastsætte standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.1.2.2. fremgår b.la. følgende:
” Digital Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede di-
gitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automati-
sere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som beslutningsværk-
tøj.”
Det står ikke Datatilsynet klart, hvad der nærmere skal forstås i relation til at udvikle og
udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere
arbejdsgange eksempelvis ved brug af kunstig intelligens.
Udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens er ikke nærmere beskrevet i bemærk-
ningerne. Det fremgår dog af de specielle bemærkninger til den foreslåede § 4, at:
” […] Det foreslås i stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og
udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på digitale løsninger, som udvikles og driftes
af Digital Sundhed Danmark for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsnet og
som anvendes af borgere, herunder pårørende, patienter og sundhedspersoner.
[…]”
Datatilsynet skal hertil bemærke, at det fremstår uklart, hvad opgaven omfatter, herunder
i hvilket omfang sundhedsdata kan anvendes til udvikling af kunstig intelligens, samt om
der er tale om anvendelse af kunstig intelligens i Digital Sundhed Danmark – eller gene-
relt i hele sundhedssektoren.
Datatilsynet bemærker endvidere, at udvikling og anvendelse af kunstig intelligens for-
udsætter en særskilt klar og præcis lovhjemmel. Som bemærkningerne til lovforslaget er
udformet, ses disse ikke umiddelbart at kunne udgøre en selvstændig hjemmel til den
påtænkte indgribende behandling.
Datatilsynet henviser i øvrigt til Datatilsynets vejledning om offentlige myndigheders brug
af kunstig intelligens fra oktober 2023, hvor der bl.a. er et afsnit om kravene til klarheden
af lovgrundlaget1, samt til Datatilsynets udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og
drift af AI-løsninger inden for sundheds- og omsorgsområdet.2
1.2. Den foreslåede § 13
Af den foreslåede § 13 fremgår, at Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om dataansvar og tilsyn m.v. for behandling af personoplysninger i
forbindelse med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf. udkastets §§ 3-12.
Af de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse fremgår bl.a., at:
”Formålet med regelændringen er, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om dataansvar for de opgaver, som Digital Sundhed Dan-
mark varetager i en bekendtgørelse, herunder for at fastlægge opgaver, ansvar
og tilsyn, herunder fastlæggelsen af de databeskyttelsesretlige roller og over-
gange af dataansvar, dvs. at der kan fastsættes regler om datadelingen af Digital
Sundhed Danmarks opgaver alt afhængig af, om der er tale om en dataansvarlig,
1 Datatilsynets vejledning om offentlig myndigheders brug af kunstig intelligens fra oktober 2023.
2 Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet
Side 3 af 9
en databehandler eller der er tale om fælles dataansvarlige, herunder overgan-
gen fra én dataansvarlig til en ny selvstændig dataansvarlige.”
Datatilsynet har endvidere noteret sig, at det fremgår af høringsbrevet af 4. juni 2025, at
de nye regler bl.a. har til hensigt at løfte administrative byrder i regioner, kommuner,
almen praksis m.v. ved at lade en bekendtgørelse træde i stedet for de mange databe-
handleraftaler, som datadeling i sundhedsvæsenet i dag er baseret på, ligesom reglerne
bevirker, at ansvarsfordelingen tydeliggøres.
Det er Datatilsynets forståelse, at bestemmelsens formål er at give bemyndigelse til i en
bekendtgørelse at fastlægge de databeskyttelsesretlige roller, der er mellem Digital
Sundhed Danmark og øvrige myndigheder og samarbejdspartnere.
Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at fastlæggelsen af de databe-
skyttelsesretlige roller i en bekendtgørelse skal afspejle principperne i databeskyttelses-
forordningens artikel 4, nr. 7 og 8, og den faktiske rollefordeling mellem de involverede
parter. Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at en ordning, hvor en bekendtgø-
relse udgør det retligt bindende dokument i henhold til databeskyttelsesforordningens
artikel 28 kan indebære mindre fleksibilitet, hvis de konkrete forhold vedrørende behand-
lingen af personoplysninger ændrer sig.
Det følger af databeskyttelseslovens § 28 bl.a., at ved udarbejdelse af bekendtgørelser,
cirkulærer eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal der indhentes en ud-
talelse fra Datatilsynet. Ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslå-
ede § 13 forudsættes det derfor, at Datatilsynet høres på ny.
1.3. Den foreslåede §§ 5 og 6
Den foreslåede § 5 har følgende ordlyd:
Ӥ 5. Digital Sundhed Danmark har til opgave at indsamle og udvikle sammen-
hængende data til patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innova-
tive, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsenet.
Stk. 2. Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner,
administratorer i regioner og kommuner og andre centre brugere, herunder de
centrale sundhedsmyndigheder.”
Den foreslåede § 6 har følgende ordlyd:
”§ 6. Digital Sundhed Danmark har til opgave at varetage rollen som Ét Kontakt-
punkt og sikre en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning og in-
novation.”
Datatilsynet har noteret sig, at der ved indførelse af bestemmelserne gives en bred ad-
gang for Digital Sundhed Danmark til at videregive oplysninger til en række forskellige
formål, herunder til statistiske, forsknings- og videnskabelige formål mv.
Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på databeskyttelsesforordningens
artikel 89, hvorefter der ved behandling til bl.a. videnskabelige forskningsformål er pas-
sende garantier for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, herunder datamini-
mering og pseudonymisering, og at denne bestemmelse vil skulle iagttages, når data
stilles til rådighed til sådanne formål.
Datatilsynet bemærker ligeledes, at databeskyttelsesforordningens artikel 23 skal iagtta-
ges, i det omfang der sker en begrænsning af de registreredes rettigheder.
Side 4 af 9
1.4. Den foreslåede § 7
Efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, stiller Digital Sundhed Danmark
oplysninger fra Den Nationale Genomdatabase til rådighed for sundhedspersoner til brug
for bl.a. patientbehandling og til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
Det fremgår af sundhedslovens § 293, at en patient har selvbestemmelsesret over biolo-
gisk materiale og genetiske oplysninger, hvorefter en patient kan beslutte, at genetiske
oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som
opbevares af Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågæl-
dende og til formål, der har umiddelbar tilknytning hertil.
Det fremgår endvidere af lovens § 29 a, at den behandlende sundhedsperson forud for
indhentning af patientens informerede samtykke efter lovens §§ 15 og 16 til en behand-
ling, der omfatter en genetisk analyse, skal informere patienten om retten til at træffe
beslutning om, at oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, kun må anven-
des til de nævnte behandlingsformål.
Følgende fremgår af afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til sundhedslovens §
294:
”Bestemmelsens i § 29, stk. 1, 2. pkt. indebærer, at en patient til enhver tid har
mulighed for at frabede sig, at egne genetiske oplysninger, der opbevares af Na-
tionalt Genom Center, må anvendes til andre formål end behandling af den pågæl-
dende og til formål, der har umiddelbart tilknytning hertil.
Hvis der ønskes udleveret genetiske oplysninger, som opbevares i Nationalt
Genom Center, til andre formål end behandling af patienten eller formål, der har en
umiddelbar tilknytning til behandling af patienten, skal der rettes henvendelse til
Nationalt Genom Center, der herefter vil være forpligtet til at søge i Vævsanven-
delsesregisteret med henblik på at konstatere, om patienten har tilkendegivet, at
vedkommendes genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, ikke
må anvendes til andre formål end behandling eller formål, der har en umiddelbar
tilknytning hertil.
Det er forudsat, at patientens beslutning om, at genetiske oplysninger, som er ud-
ledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares af Na-
tionalt Genom Center, ikke må anvendes til andre formål end behandling og formål,
der har en umiddelbar tilknytning hertil, ikke er til hinder for, at Nationalt Genom
Center kan videregive oplysninger til brug for behandling af klage- og erstatnings-
sager i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
eller til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds varetagelse af tilsynsopgaver efter
autorisationsloven eller sundhedsloven.”
Der er således efter de hidtil gældende regler en mere begrænset adgang til genetiske
oplysninger, som opbevares i National Genom Center og som oprindelig er indsamlet i
forbindelse med patientbehandling, idet sådanne oplysninger kun kan videregives til
forskning i det omfang betingelserne i sundhedslovens § 46 er opfyldt, og kun i tilfælde,
hvor den registrerede ikke har tilkendegivet, at oplysningerne kun må anvendes til be-
handling af den pågældende selv, jf. sundhedslovens § 29.
Det er Datatilsynets umiddelbare forståelse, at der med den foreslåede bestemmelse i §
7 er lagt op til en udvidelse af adgangen til at behandle (videregive) personoplysninger
3 Bekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025
4 Lovforslag nr. L 63 fremsat den 8. oktober 2020, Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om apoteksvirk-
somhed.
Side 5 af 9
fra Nationalt Genom Center til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre statistiske
eller videnskabelige undersøgelser. Det fremgår ikke direkte af udkastet til lovforslaget,
om og i givet fald i hvilket omfang den registreredes selvbestemmelsesret efter sund-
hedslovens § 29 herved begrænses eller ophører, ligesom dette ikke ses at fremgå af
udkastet til ændring af sundhedsloven. Det fremgår heller ikke, hvilken retstilstand der vil
gælde for de registrerede, som allerede har frabedt sig denne behandling i medfør af
sundhedslovens § 29.
Datatilsynet skal hertil gøre opmærksom på, at hvis der med lovforslaget sker en be-
grænsning af den registreredes ret til indsigelse i medfør af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 21 eller begrænsning i øvrige rettigheder, der er omhandlet i artikel 12-22 og
34 samt i relevant omfang artikel 5, er det en forudsætning, at begrænsningerne respek-
terer det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og
udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hen-
syn til en række nærmere angivne forhold, jf. artikel 23, stk. 1, litra a-j.
1.5. Den foreslåede § 29
Det fremgår af den foreslåede § 29, der vedrører klageadgang, at Digital Sundhed
Danmarks afgørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som kun kan
efterprøve retlige spørgsmål.
Samtidig fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.5. og af de
specielle bemærkninger til bestemmelsen, at klager over vurderinger vedrørende adgang
til data til andre formål end patientbehandling eller nægtelse af adgang til data til statisti-
ske forsknings- og innovationsformål m.v. kan påklages til Datatilsynet. Datatilsynet har
forstået det sådan, at der ønskes etableret en egentlig rekursadgang for så vidt angår
den nævnte type af klager.
Datatilsynet stiller sig undrende over for den foreslåede ordning, som ikke ses at være
forelagt for tilsynet inden udarbejdelsen af lovforslaget.
Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet efter databeskyttelsesloven § 39 alene
har kompetence til at behandle klager, der vedrører behandling af personoplysninger om
klager selv. Datatilsynet er ikke en rekursmyndighed, men en tilsynsmyndighed, der fører
overordnet tilsyn med behandling af personoplysninger.
Hertil kommer, at de opgaver, som er beskrevet i den omhandlede bestemmelse, væ-
sentligt afviger fra den type af vurderinger, som tilsynet normalt foretager.
Datatilsynet bemærker, at såfremt en registreret er utilfreds med Digital Sundhed Dan-
marks håndtering af en anmodning fra den pågældende om f.eks. udøvelse af rettigheder
efter databeskyttelsesforordningen, vil den registrerede have mulighed for at klage til Da-
tatilsynet.
1.6. Den foreslåede § 30
Af de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. fremgår, at Nationalt Center for Sundhedsin-
novation etableres selvstændigt og forankres i Digital Sundhed Danmark under den fæl-
les øverste ledelse, dvs. bestyrelsen i Digital Sundhed Danmark. Endvidere fremgår bl.a.
følgende:
”Centret skal bidrage til at indfri potentialet i innovative sundhedsløsninger for
at løfte behandlingskvaliteten og frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet.
Side 6 af 9
Centrets opgaveportefølje, governance, m.v. skal afsøges i og fastlægges nær-
mere af indenrigs- og sundhedsministeren samt partnere.
Det fremgår dog af aftaleteksten, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation
vil få ansvar bl.a. skal skabe overblik over modne eksisterende løsninger, vur-
dere, følge og udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt rådgive
om og understøtte lokal innovation.
Den foreslåede ordning vil medføre, at der skabes national og tværgående ko-
ordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs
af sundhedsvæsenet, herunder klare rammer, sammenhæng og understøttelse
af innovationskraften i sundhedsvæsenet med fokus på udbredelse af modne,
værdiskabende løsninger.”
Det fremgår ikke af lovforslagets bemærkninger i øvrigt, hvorvidt der i forbindelse med
Nationalt Center for Sundhedsinnovations opgavevaretagelse vil blive behandlet perso-
noplysninger. Datatilsynet bemærker, at sådan behandling i givet fald skal ske inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen.
2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
2.1. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af
opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,
etablering af sundheds- og omsorgspladser, national sundhedsplan,
nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
De foreslåede bestemmelser i ovennævnte udkast vil ifølge afsnit 4 i de almindelige be-
mærkninger indebære, at en række opgaver vedrørende sundhedsbehandling af borgere
flyttes fra kommunerne til regionsrådene, og der vil i den forbindelse ske indsamling og
videregivelse af personoplysninger.
Datatilsynet har noteret sig, at der med lovforslaget ønskes tilvejebragt en national hjem-
mel til behandling af personoplysninger, således at regionsrådene kan få overflyttet op-
gaver, der tidligere har været pålagt kommunerne, med henblik på at sikre borgerne
sundhedsbehandling.
Datatilsynet har endvidere noteret sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser i
relation til omlægningen af opgavevaretagelsen, og tilsynet har generelt ingen bemærk-
ninger for så vidt angår omlægning af eksisterende forretninger til en anden ressortmyn-
dighed.
Datatilsynet bemærker, at der i bemærkningerne i forbindelse med vurderingen efter da-
tabeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er henvist til ”artikel 6, stk. 1, litra og e,
jf. stk. 2 og 3.” Tilsynet formoder, at ordet ”og” skal udgå af sætningen.
2.2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National
planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler
for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed
Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.
2.2.1. Lovforslagets § 1, nr. 4-8
Det fremgår af udkastets § 1, nr. 8, at sundhedslovens § 157-157a, der b.la. regulerer,
hvilke sundhedsfaglige persongrupper og myndigheder der kan få adgang til oplysnin-
gerne i Det Fælles Medicinkort (’FMK’) og i Det Danske Vaccinationsregister (’DDV’),
ophæves. Samtidig ophæves straffebestemmelsen i sundhedslovens § 271, stk. 4, for
uberettiget adgang til oplysninger i FMK og DDV.
Side 7 af 9
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, fremgår bl.a. følgende:
”Det foreslås, at der i § 42 a, stk. 4, indsættes som nyt punktum: »Ledelsen
på regionale, kommunale og private bosteder samt andre tilsvarende boligen-
heder kan tillige godkende, at andre personer, der efter lovgivningen er under-
lagt tavshedspligt, ved opslag kan indhente oplysninger som nævnt i stykke 1,
hvis det er nødvendigt i forbindelse med medicinudlevering eller oplysninger
om en patients vaccinationer og hertil knyttede oplysninger, herunder vaccina-
tionsstatus.
Med den foreslåede ændring vil andre personer, der efter lovgivningen er un-
derlagt tavshedspligt, ved opslag kunne indhente oplysninger om patienter i for-
bindelse med medicinudlevering eller oplysninger om en patients vaccinationer
og eventuelle vaccinationsstatus. Bestemmelsen sikrer, at ledelsen på regio-
nale, kommunale og private bosteder samt andre tilsvarende boligenheder vil
skulle godkende, at andre medarbejdere kan få den nødvendige adgang til at
indhente disse oplysninger, når de bistår patienten.”
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5, fremgår bl.a. følgende:
”Det foreslås, at der i sundhedslovens § 42 a indsættes efter stk. 4 som nyt stk.
5: »Apotekere og apotekspersonale, som er undergivet tavshedspligt, kan ind-
hente oplysninger om patientens ordinationer til brug for ekspedition heraf.«
Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.
Med den foreslåede ændring vil apotekere og apotekspersonale fortsat
kunne udlevere medicin til patienter efter at have fået oplysninger om ordina-
tionerne. Bestemmelsen sikrer derfor, at der er hjemmel til at apotekere
og apotekspersonale kan udlevere medicin til patienten, som en læge har
ordineret.
Det bemærkes, at apotekere og apotekspersonale er undergivet tavshedspligt
om den medicin, som de udleverer til patienten.”
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6, fremgår bl.a. følgende:
”Det foreslås i stk. 3, at ændre »den autoriserede sundhedsperson« til: »en
sundhedsperson«, og »stk. 2, nr. 1 og 2« ændres til: »stk. 2, nr. 1, 2 og 4«.
Det foreslåede vil betyde, at der vil kunne ydes teknisk bistand af andre perso-
ner, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, til sundhedspersoners
indhentning efter stk. 2, nr. 4. Det vil sige, hvor indhentningen er nødvendig for
at kunne videregive oplysninger efter § 43, stk. 2, nr. 1-3, §
45 eller § 45 a.
Baggrunden for lovforslaget er et ønske om, at lovgivningen i højere grad mu-
liggør en praktisk og effektiv tilrettelæggelse af standardmæssige arbejdsgange
i forbindelse med klagesager. Lovforslaget vil også have den effekt, at sund-
hedspersonernes ressourcer i højere grad frigøres til behandling af patienter
frem for administrativt arbejde.”
Datatilsynet har noteret sig, at de foreslåede bestemmelser vil medføre, at flere personer
får adgang til sundhedsfaglige elektroniske registre. Datatilsynet bemærker hertil, at det
er vigtigt, at der er opmærksomhed omkring adgangsrettigheder og adgangsstyring,
hvorfor der skal indføres en adgangs- og rettighedsmodel, som afspejler de roller/ad-
gange, der tildeles efter loven. Samtidig er det væsentligt, at der indføres foranstaltnin-
ger, hvor der føres fornøden kontrol for at sikre imod uberettigede opslag, f.eks. i form af
periodisk stikprøvekontrol, jf. herved databeskyttelsesforordningens artikel 32 om pas-
sende sikkerhed.
2.2.2. Lovforslagets § 1, nr. 11-15
I medfør af ændringsforslagene til §§193a og 193b sker der en udvidelse af Indenrigs-
og Sundhedsministeren bemyndigelse.
Side 8 af 9
I henhold til § 193 a får Indenrigs- og sundhedsministeren b.la. bemyndigelse til at fast-
sætte krav til IT-anvendelse på sundhedsområdet, stille digitale løsninger til rådighed,
som skønnes nødvendige til brug for opfølgning på sundhedsvæsnets nationale sund-
hedsplan og øvrige forhold, fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myn-
digheder, samt om anvendelse af nærmere fastsatte standarder i forbindelse med afle-
vering af oplysninger efter loven, og at private sygehuse skal overholde de fastsatte krav.
I medfør af ændringsforslagene til §193 b får ministeren bl.a. bemyndigelse til at udpege
andre offentlige eller private aktører til at varetage opgaver med at drive fælles digital
infrastruktur og opgaver, dataansvar og tilsyn. m.v. for personoplysninger i den fælles
digitale infrastruktur. I forbindelse med driften af den digitale infrastruktur fastsættes nær-
mere regler om opgaver, dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysningerne i den fælles
infrastruktur.
Datatilsynet skal i den forbindelse igen gøre opmærksom på databeskyttelseslovens §
28, og Datatilsynet forventer dermed at blive hørt i god tid i forbindelse med udnyttelsen
af bemyndigelsesbestemmelsen.
2.2.3. Lovforslagets § 1, nr. 16 og 17
Det fremgår af udkastet, at sundhedslovens § 222 foreslås ændret, således at § 222
fremover får følgende ordlyd:
Ӥ 222. Statens Serum Institut er et institut under indenrigs- og sundhedsmini-
steren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme, med-
fødte lidelser og biologiske trusler. Statens Serum Institut fungerer som central-
laboratorium, for så vidt angår diagnostiske analyser, herunder referencefunk-
tioner. Instituttet har en national rolle i forhold til varetagelse af landets opgaver
i medfør af internationale forpligtelser i relation til grænseoverskridende sund-
hedsrisici. Instituttet sikrer forsyning af vacciner til de offentlige vaccinations-
programmer og beredskabsprodukter gennem fremskaffelse, lagring og distri-
bution. Instituttet prioriterer og tilrettelægger distributionen med henblik på at
sikre forsyningen og nedbringe risiko for spild af vacciner og beredskabspro-
dukter. Instituttet indgår i det operationelle beredskab mod smitsomme syg-
domme og biologisk terrorisme og beredskabet på det veterinære område. In-
stituttet driver videnskabelig forskning og yder rådgivning og bistand på områ-
der, som vedrører instituttets opgaver. Som led i instituttets opgaver drifter og
forvalter instituttet en række infrastrukturer, databaser m.v.
Stk.2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om Sta-
tens Serum Instituts behandling af personoplysninger, herunder om formålsbe-
grænsning, indsamling af oplysninger, dataansvar og videregivelse af perso-
noplysninger, herunder om udstilling af personoplysninger og deling af statistik
m.v., og om drift og forvaltning af de i stk. 1 nævnte infrastrukturer, databaser
m.v., herunder om indberetning af oplysninger til Statens Serum Institut.
Stk.3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler, herunder om beta-
ling, for instituttets udlevering af præparater og udførelse af undersøgelser
m.m.”
Datatilsynet bemærker, at tilsynet generelt forudsætter, at behandling af personoplysnin-
ger foranlediget af lovforslaget sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen,
herunder særligt forordningens artikel 6, stk. 1, om hjemmel til videregivelse af oplysnin-
ger, artikel 5, stk. 1, litra a, samt forordningens artikel 32 om behandlingssikkerhed.
Afslutningsvis bemærkes, at Datatilsynet forventer at blive hørt, i det omfang bemyndi-
gelsesbestemmelserne udnyttes, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Side 9 af 9
3. Afsluttende bemærkninger
Udkastene til lovforslag giver udover det ovenstående ikke umiddelbart Datatilsynet an-
ledning til bemærkninger. Datatilsynet skal opfordre til, at tilsynets synspunkter inddrages
ved færdiggørelsen af lovforslaget og den fortsatte behandling heraf.
Hvis ovenstående giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet anledning til spørgsmål, kan
ministeriet kontakte Datatilsynet, gerne telefonisk.
Datatilsynet har sendt en kopi af dette høringssvar til Justitsministeriets Lovafdeling til
orientering.
Med venlig hilsen
Ajla Catovic
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark
1. Forskningsformål bør tydeliggøres
Det vurderes som væsentligt, at formålet om støtte til forskning fremgår tydeligere og mere eksplicit i
lovforslaget. I den nuværende udformning henvises der korrekt til forskningsformål i bl.a. §5 og §6,
hvor det anføres, at data skal kunne anvendes til forsknings- og videnskabelige formål, samt at der skal
etableres en samlet indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation.
For at styrke den lovgivningsmæssige tydelighed foreslås det, at dette formål indarbejdes eksplicit i
øvrige relevante paragraffer og formuleringer. Det gælder eksempelvis:
• §4: Det foreslås, at sætningen om Digital Sundhed Danmarks opgaver udvides til at nævne
forskere direkte, fx:
"Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for
borgere, patienter, forskere og sundhedspersoner."
• §5, stk. 2: Det foreslås, at forskere også nævnes eksplicit blandt de brugere, der får adgang til
data:
"Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner, forskere,
administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale
sundhedsmyndigheder."
Denne præcisering vil sikre sammenhæng mellem lovteksten og de intentioner, der fremgår af
Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport.
2. Forbehold ved øget brug af digitale løsninger i BUP-området
Det generelle fokus på øget digitalisering i sundhedsvæsenet vurderes som et positivt skridt, især med
henblik på bedre brug af data og øget tilgængelighed. Der er dog behov for opmærksomhed på
specifikke udfordringer i relation til børne- og ungdomspsykiatrien (BUP), særligt i forbindelse med
udbredelsen af video-konsultationer.
Følgende forhold bør inddrages i det videre arbejde med digitalisering i behandlingssektoren:
• Risiko for øget distance mellem behandler og patient, hvilket kan svække den relationelle
dimension i behandlingen.
• Manglende mulighed for at opfange nonverbale signaler eller små ændringer i adfærd, som
lettere opfanges ved fysisk fremmøde.
• Risiko for at børn og unge presses til øget skærmtid, hvilket kan være uhensigtsmæssigt – især
set i lyset af forebyggende perspektiver.
• Udfordringer med fortrolighed og datasikkerhed – herunder usikkerhed om hvem der er til
stede i rummet ved videokonsultationer.
• Risiko for at digital kontakt i visse tilfælde kan virke ekskluderende snarere end inkluderende
– fx for familier med lav digitalt engagement.
• Manglende dokumentation for, at digitalisering, herunder video-konsultationer, reelt
forbedrer behandlingskvalitet.
• Risiko for urealistiske forventninger om, at digitalisering alene kan afhjælpe
kapacitetsudfordringer i BUP.
Det anbefales, at disse aspekter tages i betragtning ved implementeringen af nye digitale løsninger i
psykiatrien, således at kvalitet, nærhed og etisk forsvarlig praksis bevares.
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
1. juli 2025
Høringssvar til Lovforslag om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag
om ændring af sundhedsloven og andre love
Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte d. 4. juni 2025 forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
og følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National
planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital
infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts
infrastrukturer, databaser m.v.) i høring. Diabetesforeningen takker for muligheden for at afgive
høringssvar.
Diabetesforeningen bakker op om lovforslagets formål om at sikre et digitalt, innovativt og
dataunderstøttet sundhedsvæsen og den samling af aktører, som i dag har ansvaret for den digitale
infrastruktur. Det er vores håb, at denne samling kan bidrage til sammenhængende patientforløb –
særligt i kombination med de kommende kronikerpakker.
I dette høringssvar fokuserer vi på de områder, hvor loven vil have størst indvirkning på behandlingen af
mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme. Det skal desuden bemærkes, at vores fokus
på udvalgte områder ikke nødvendigvis kan tages som udtryk for enighed i de dele af lovforslaget, som
vi ikke kommenterer konkret.
En fælles digital infrastruktur skal være udgangspunktet for en behovsstyret behandlingsplan
Det fremgår af lovforslaget, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at drive infrastruktur og sikre
elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale
løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger. Vi bakker i Diabetesforeningen op om
ambitionen om at forbedre kommunikationen på tværs af sektorer, særligt med henblik på de
kommende kronikerpakker som også omtales i bemærkningerne til lovforslaget. En vigtig del af
kronikerpakkerne vil være en individuel, behovsstyret behandlingsplan, og den bør kunne tilgås af
både behandlere og patienter digitalt. Vi foreslår, at det konkret sikres via en videreudvikling af den
eksisterende digitale forløbsplan.
Med behovsstyret behandling menes, at differentiering bliver en præmis i hele forløbet – i tråd med
sundhedsreformens tekst. Patienter med kronisk sygdom har forskellige behov for sundhedsfaglige
indsatser, afhængig af faktorer som sygdommens sværhedsgrad, multisygdom,
behandlingskompleksitet, adgang til teknologi til egenmonitorering, sundhedskompetencer og
egenomsorg, herunder i forhold til ulighed i sundhed generelt og patienternes sårbarhed og netværk
mere specifikt. Der er derfor behov for forløb, der tilrettelægges individuelt som en
differentieret/behovsstyret indsats.
2
Her ser vi i Diabetesforeningen et behov for en National Guideline for Behovstyret behandling, som
bl.a. fastlægger:
- At behovstyret behandling bygger på data
- Hvornår og hvordan bruges forskellige data (fx populationsdata, patienters kliniske data og
PRO-data, herunder sundhedskompetencer.)
- Fælles metoder til dialog med patienter om behovstyret behandling
- En fælles skabelon for Behovstyret Behandlingsplan (digital)
Udbredelse af behovstyret behandling og en guideline herfor bør derfor også indgå tydeligt i grundlaget
for Digital Sundhed Danmarks fremtidige opgaveløsning.
Nationalt Center for Sundhedsinnovation
Diabetesforeningen bakker op om ambitionen om at udbrede innovative sundhedsløsninger i regi af et
nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Her vil vi appellere til, at der afsættes tilstrækkeligt med
ressourcer og økonomi til opgaven. Det har i mange år været en ambition for kommuner, regioner og
ministerier at skalere gode løsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Vi har dog ofte set, at det tager
lang tid at gøre de gode løsninger landsdækkende, hvis det overhovedet sker. På diabetesområdet har
vi bl.a. set trægheden på udbredelse af diabetesteknologi, hvor udbredelse af sensorbaserede
glukosemålere til personer med type 1-diabetes har taget mange år trods forskningsmæssig evidens
og anbefaling fra Behandlingsrådet. Vi ser nu ind i en lignende udfordring fsva. lige adgang til
automatiske insulinpumper.
Et andet eksempel er, at alle fem regioner nu – efter en årrække – har besluttet at implementere direkte
henvisning til sårambulatorium for mennesker med alvorlige diabetiske fodsår. Der er tale om en ny
arbejdsgang opfundet og afprøvet i én region og med stort potentiale til at forebygge dyre amputationer
– ikke kun der, hvor ideen er skabt, men i hele landet. Den type innovation er til gavn for både
sundhedsvæsen og patienter og bør ikke tage flere år at udbrede, som det er tilfældet i dag.
Med Nationalt Center for Sundhedsinnovation er der nu mulighed for at forløse potentialet i de mange
innovative løsninger ved at sikre hurtigere national skalering og implementering. Vi lægger derfor vægt
på, at lovgivningen også sikrer, at centeret får kompetence til at stille krav om implementering af
innovative – herunder digitale – løsninger for regioner og kommuner. Her savner vi konkrete anvisninger
til, hvordan det nye Center for Sundhedsinnovation skal sikre ensartet geografisk adgang til nye
behandlingsmuligheder og teknologier. Det kan f.eks. ske ved at indføre fælles retningslinjer for
implementering, afsætte midler til implementering ifm. økonomiforhandlinger eller en årlig status for
arbejdet med implementering.
Diabetesforeningen bidrager gerne til det videre arbejde
Diabetesforeningen bidrager gerne med viden fra patientperspektivet til det videre arbejde med at
implementere lovgivningen. Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere
drøftelse, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen
Politisk Chef i Diabetesforeningen
DM
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
+45 38 15 66 00
dm.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Overordnet anerkender DM behovet for at lovgivning på sundhedsområdet, så
der er klarhed om regler og brug af sundhedsdata på tværs af forskellige institu-
tioner, og DM ser fordele i, at man f.eks. samler koordinering omkring styrkelse
af cyber – og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet.
DM takker derfor for muligheden for at afgive høringssvar og har i det videre
valgt at koncentrere svaret om §7 i Lov om Digital Sundhed Danmark, der om-
handler udviklingen og driften af en national genomdatabase.
Den digitale udvikling giver mulighed for et dataunderstøttet sundhedsvæsen,
men kalder også på klare regler og rammer, hvis danskerne skal have tillid til, at
følsomme oplysninger, herunder stille data til rådighed for værdifuld forskning.
Derfor mener DM, at det er vigtigt, at de juridiske og etiske garantier, der i dag
beskytter genetiske data i Nationalt Genom Center videreføres i Lov om Digital
Sundhed Danmark – som beskrevet i §7 stk. 2 og 3. Her tænkes på den retlige
beskyttelse af genetiske data, der er beskrevet i §223 b i Sundhedsloven.
DM mener, at det er yderst vigtigt, at der i forbindelse med de udstrakte mulig-
heder for deling af data og hermed også borgernes følsomme oplysninger ikke
sker et skred i de begrænsninger, der er fastlagt for edition og krav om tavs-
hedspligt i den nuværende Sundhedslov. Danskerne bør fortsat kunne have fuld
tillid til, at der passes godt på deres data. Bekymringen skal særligt ses i forhold
til det nuværende forslag til en PET-lov, hvor der er lagt op til at PET får bred ad-
gang til alle offentlige data om danske borgere, herunder sundhedsoplysninger,
uden dommerkendelse. Denne bekymring har DM delt i et åbent brev med et
lang række øvrige aktører, og i dette lys er et skred i danskernes garantier for, at
deres personfølsomme genetiske oplysninger er beskyttet, og kun kan udleves
ved de allermest alvorlige lovovertrædelser, bekymrende.
Venlig hilsen
Den akademiske fagforening DM
26. juni 2025
Side 1/1
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmgade 10-12
1216 København K
Enhed: Patientsikkerhed ogLovkvalitet
Att. Isabelle Erlich-Eriksen
Aarhus d. 27. juni 2025
Høringssvar vedr:
Høring over udkast til lov om digital Sundhed Danmark og følgelovforslag
Fra:
DØNHO – Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation
Sagsnr.: 2025 - 3894
Indledningsvis vil jeg på vegne af DØNHO takke for muligheden for at afgive høringssvar på
udkast til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag.
DØNHO vil gerne udtrykke bekymring vedrørende den foreslåede lov om etablering af Digital
Sundhed Danmark, som skal samle og forvalte sundhedsdatabaser, digitale løsninger, infrastruktur
og sikkerhed på tværs af det danske sundhedsvæsen.
Bekymring om myndighedsroller:
DØNHO´s primære bekymring knytter sig til den centrale myndighedsrolle, der tillægges Digital
Sundhed Danmark, herunder om institutionen i fornødent omfang vil kunne udvise den nødvendige
fleksibilitet og tillade den fornødne selvbestemmelse i forhold til de digitale løsninger, der
anvendes i speciallægepraksis. Der er risiko for, at en alt for centraliseret styring kan begrænse
innovation, hæmme tilpasning til specifikke praksisbehov og skabe unødigt bureaukrati, hvilket kan
gå ud over kvaliteten af den patientbehandling, vi kan tilbyde.
Det er vigtigt, at praksissektoren fortsat har mulighed for at vælge og anvende de bedst egnede
digitale løsninger uden unødigt indgreb fra centralt hold. En for stærk central kontrol kan medføre,
at innovation og tilpasning forhindres, hvilket kan have negativ indvirkning på såvel service som
kvalitet.
Selvom målet er at optimere ressourceudnyttelse og skabe mere sammenhængende løsninger, er der
en risiko for, at en centraliseret planlægnings- og standardiseringsrolle kan føre til en begrænsning
af den praksisnære fleksibilitet og innovative udvikling i praksis. Det er afgørende, at
speciallægepraksis ikke mister sin selvbestemmelsesret i valg af de digitale løsninger, som bedst
understøtter patientbehandlingen og praksisdriften.
Derfor opfordrer DØNHO til, at lovgivningen tydeliggør, at praksis og speciallæger fortsat har en
vis selvbestemmelse over anvendelse af digitale løsninger, og at Digital Sundhed Danmark primært
fungerer som en ramme- og koordineringsinstans, snarere end en central styringsinstans med
råderet over alle aspekter af den digitale infrastruktur i praksissektoren.
Inddrag praksissektoren i styringen:
Digital Sundhed Danmarks bestyrelse udpeges kun af stat, regioner og kommuner. Vi foreslår, at
privatpraktiserende speciallæger tildeles en fast plads – eller at der oprettes et formelt rådgivende
forum – så beslutninger om fælles infrastrukturer afspejler hele sundhedsvæsenet.
DØNHO opfordrer således til, at der oprettes et forum hvor der sikres Foreningen af Praktiserende
Speciallæger (FAPS) indflydelse, rådgivnings- og indsigelsesret, i tilfælde af at der arbejdes med
aspekter, der vedrører anvendelse af specifikke sundheds-IT-løsninger.
DØNHO ser frem til etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation, men kunne ønske, at
det klart fremgik hvordan centeret ville organisere og facilitere de forslag til innovation og
effektivisering, der løbende kommer fra primærsektoren herunder de praktiserende speciallæger
Administrations- og financieringsbyrder:
Digital Sundhed Danmark vil fremadrettet få en omfattende opgave inden for cyber- og
informationssikkerhed og speciallægepraksis kan muligvis pålægges større og muligvis fordyrende
krav. Inden evt. nye audit-, rapporterings- eller tilslutningskrav indføres, bør der sikres en
kompensation der opvejer evt. øgede udgifter for private klinikker i denne forbindelse.
Bevar leverandørfriheden:
Lovforslaget giver ministeren kompetence til bindende at pålægge anvendelse af fælles digitale
løsninger og detaljerede krav til standarder og arkitektur. Samtidig videreføres pligten for private
klinikker til at efterleve disse krav, men uden en klar, tidsfastsat dispensations- eller
certificeringsproces. Vi anbefaler, at lovteksten fastslår, at fri valg af IT-leverandør bevares, så
længe systemet opfylder de fælles standarder, samt at der etableres en transparent certificerings- og
dispensationsordning med proportionale omkostninger.
Følgelovforslag:
Vedrørende følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National
planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital
infrastruktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts
infrastrukturer, databaser m.v.), anerkender DØNHO behovet og fordelene i hurtigt og effektivt at
kunne få adgang til de mange sundhedsdata i underlagt Digital Sundhed Danmark, men vi er
overordnet bekymrede for den foreslåede drastiske udvidelse antalsmæssigt i den personkreds, der
bemyndiges at få adgang til intime og fortrolige patient/beboerdata.
På vegne af DØNHO´s bestyrelse
Med venlig hilsen
Rikke Haahr
Formand DØNHO
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att. Kontor for Innovation, Life Science og Digitalisering
Ergoterapeutforeningen
Nørre Voldgade 90
DK-1358 København K
Tlf: +45 88 82 62 70
Fax: +45 33 41 47 10
Cvr nr. 19 12 11 19
etf.dk
Den 30. juni 2025
Side 1
Ref.: UG
E-mail: ug@etf.dk
Direkte tlf.: 53 36 49 25
Ergoterapeutforeningens høringssvar vedrørende:
Høring af udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.
Ergoterapeutforeningen takker for invitationen til at være høringspart til oven-
nævnte høring.
Bemærkninger til:
2.1. Lov om Digital Sundhed Danmark
Ergoterapeutforeningen bakker fuldt op om etablering af Digital Sundhed Dan-
mark og intentionen om at samle en række af de opgaver med tilhørende res-
sourcer, der vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdataregistre, cyber-
og informationssikkerhed og infrastrukturer.
Bemærkninger til:
2.2. Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Ergoterapeutforeningen bakker op om de forslåede sammenlægninger af Sund-
hedsdatastyrelsen, Nationalt Genom center mv. under Digital Sundhed Danmark
som ansvarlig myndighed.
Fra et medarbejderperspektiv finder Ergoterapeutforeningen helt generelt at am-
bitionerne i et øget digitalt sundhedsvæsen kræver fokus på en løbende nødven-
dig kompetenceudvikling så hele det digitale område afstemmes med forventnin-
gerne i de kommende love.
Ergoterapeutforeningen forstår, at man ønsker at gøre op med forskellige regi-
streringskulturer, og vi vil bifalde at der forenkles i dataindberetning på tværs af
sektorer.
Ligeledes mener Ergoterapeutforeningen, at der er ræson både for medarbejdere
og patienter i at samle opslag vedr. patientklager.
2/2
Der er få privatpraktiserende ergoterapeuter og der er tale om små enheder. Der-
for vil Ergoterapeutforeningen opfordre til at mindre sundhedsfaglige leverandører
ligeledes får mulighed for at være koblet til den digitale infrastruktur eller tilgode-
ses på anden hensigtsmæssig måde således, at de problemfrit kan afsende fx
afslutningsnotat og anbefalinger for patientens videre forløb direkte i det relevan-
te digitale system. Inklusion af mindre private sundhedsaktører bør grundlæg-
gende give dem mulighed for at efterkomme alle intentionerne i de kommende
love enkelt og sikkert.
Ergoterapeutforeningen har tidligere gjort opmærksom på, at vi mener, at det er
nødvendigt at udvide definitionen af sundhedspersoner bl.a. med henvisning til,
at andre og flere faggrupper end de hidtil omfattede skal kunne deltage i det
tværfaglige samarbejde indenfor medicinområdet og fx have adgang til opslag i
det fælles medicinkort. Ergoterapeutforeningen mener således, at der med opret-
telse af Digital Sundhed Danmark bør ændres i Sundhedsloven, så også ergote-
rapeuter inkluderes i personkredsen af sundhedspersoner og tildeles de medføl-
gende rettigheder.
Ergoterapeutforeningen står naturligvis til rådighed for ministeriet i det udviklings-
arbejde som følger af lovforslagene.
Med venlig hilsen
Tina Nør Langager
Formand for Ergoterapeutforeningen
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Sendes via mail til:
sum@sum.dk
iee@sum.dk
kkc@sum.dk
Sagsnr. 25-2453
Vores ref. MABJ
Den 2. juli 2025
Bemærkninger til høring vedr. udkast til lovforslag om Digital
Sundhed Danmark
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovændringen, som danner rammen om det kommende Digital Sundhed Danmark.
Digitaliseringen af det danske sundhedsvæsen er på mange måder en forudsætning for at
sikre mere sammenhæng i patienternes forløb, bedre arbejdsprocesser for medarbejderne
samt skabe en mere effektiv organisering og styring af ressourcerne.
Denne digitalisering vil ofte kræve en betydelig omstilling – både lokalt på de enkelte
arbejdspladser og i de forskellige områder og enheder, som tilsammen udgør kompleksiteten i
det danske sundhedsvæsen. Kompleksiteten tillader en høj grad af specialisering i
opgaveløsningen, men udfordrer samtidig den tværgående koordinering og opgaveløsning.
Derfor ser FH positivt på etableringen af Digital Sundhed Danmark, som netop har et
potentiale for at skabe flere fælles løsninger til den digitale omstilling. Både ift. data,
værktøjer, rammesætning og organisering af digitaliseringen. Den fælles digitale infrastruktur
vil være et vigtigt fundament for at skabe et mere robust og velfungerende sundhedsvæsen til
gavn for både patienter og medarbejdere.
Digitaliseringen af sundhedsvæsenet har potentiale ift. at skabe mere effektive arbejdsgange,
smidigere patientforløb og bedre ressourceudnyttelse. Men der er også et betydeligt
innovationspotentiale, hvor digitaliseringen ofte går hånd i hånd med udviklingen af nye
værktøjer og løsninger. Derfor ser FH også positivt på etableringen af et nationalt center for
sundhedsinnovation.
FH har desuden følgende bemærkninger til lovforslaget:
• Store potentialer i fælles digital infrastruktur, men husk dataetikken
FH er enig i behovet for at forenkle og samtænke tilgangen til digitalisering og data i
sundhedsvæsenet. Det er desuden vigtigt at sikre medarbejderne en lettere adgang til
relevant patientinformation, som kan styrke kvaliteten for patienterne og deres
oplevelse af sammenhæng i systemet. Men det er vigtigt at pointere, at det naturligvis
skal ske på et dataetisk grundlag.
Side 2 af 3
• Innovationspotentialet i data kan drive en vækst i registreringer og
administration for medarbejderne
FH ser positivt på etableringen af et nationalt center for sundhedsinnovation. Der er et
betydeligt potentiale i at skabe nogle fælles ambitioner og innovationsmæssige
satsninger. I forslaget fremgår det, at innovationscenteret etableres som et
selvstændigt center i Digital Sundhed Danmark, og at det forankres under bestyrelsen
i Digital Sundhed Danmark.
De styringsmæssige detaljer i forholdet mellem innovationscenteret og Digital
Sundhed Danmark skal defineres på et senere tidspunkt. Her er det vigtigt at være
opmærksom på, at hvis der ikke skabes en fornuftig adskillelse af opgaverne hos
innovationscenteret og Digital Sundhed Danmark, så kan der være en risiko for at
ambitionerne på innovationsområdet kan blive prioriteret på bekostning af fx smidige
arbejdsprocesser, hvilket bl.a. kan betyde flere registreringer og administrative byrder
for ledere og medarbejdere.
• Medarbejdere og ledere skal klædes på til den digitale omstilling
Digitaliseringen stiller krav om nye kompetencer til både ledere, medarbejdere og
borgene. Ledere og medarbejdere skal klædes på til at håndtere
forandringsudfordringer i forbindelse med ny teknologi og digitalisering. Det kræver
løbende opfølgning og støtte ifm. digitalisering, mulighed for at tilpasse digitale
initiativer til den lokale kontekst, samt løbende uddannelse og kompetenceudvikling.
• Husk datadelingen i overgangen indtil Digital Sundhed Danmark er fuldt
etableret
Der er i dag allerede et stort behov for at dele data på tværs af fx hospitaler, almen
praksis samt kommunale og private leverandører. Men de nylige politiske reformer på
sundheds- og ældreområdet vil medføre en række opgaveflytninger, omorganiseringer
og nye snitflader i de faglige arbejdsfællesskaber, som patienterne er afhængige af.
Digital Sundhed Danmark skal naturligvis adressere de datamæssige behov, de nye
strukturer vil medføre, men det er vigtigt, at der også er fokus på overgangen, som vil
være præget af et betydeligt fokus på implementering af reformerne. Dette er dog en
opgave, som også vil kræve en betydelig indsats af både kommuner, regioner og af
de relevante ministerier og styrelser.
• Behov for kompetencer fra hverdagen i sundhedsvæsenet i
ledelsesstrukturen i Digital Sundhed Danmark
Lovforslaget nævner, at Digital Sundhed Danmark skal ledes af en bestyrelse og en
direktion. Bestyrelsen udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter samlet
indstilling fra stat, regioner og kommuner.
Bestyrelsens sammensætning kan have en betydelig indvirkning på hvilke udfordringer
og potentialer, der vil være på dagsordenen i bestyrelseslokalet. Og mens der kan
være gode grunde til at fokusere på bestyrelsesmedlemmer, som har kompetencer ift.
datapotentialer, innovation eller effektiviseringsgevinster, så er det vigtigt at huske, at
sundhedsvæsenet samtidig er en arbejdsplads for de mange medarbejdere og ledere
på alle niveauer.
Side 3 af 3
Det er vigtigt, at der i ledelsen af Digital Sundhed Danmark er kompetencer, som har
et blik for, hvordan der konkret løses opgaver uden på de enkelte arbejdspladser i
sundhedsvæsenet. Dette kan naturligvis være ift. bestyrelsessammensætningen, men
også ift. etablering af advisory boards og lignende.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
Næstformand, FH
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Sendt til: sum@sum.dk med iee@sum.dk og kkc@sum.dk i kopi
2. juli 2025
Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag
FaKD takker for muligheden for at afgive høringssvar og ønsker hermed at fremføre følgende
bemærkninger med henblik på at styrke lovforslagets digitale ambitioner:
Digitalisering af ordinationen af medicinske ernæringspræparater
Det nuværende system for ordination af medicinske ernæringspræparater via den såkaldte “grønne
blanket” foregår fortsat udelukkende på papir og er ikke integreret i den digitale sundhedsinfrastruktur.
Dette er ikke i overensstemmelse med målsætningerne i lovforslagets § 4, hvoraf det fremgår, at Digital
Sundhed Danmark skal fremme og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og
sundhedspersoner.
FaKD finder det derfor afgørende, at også ordinationen af ernæringspræparater digitaliseres. En sådan
løsning vil være i tråd med § 5 i lovforslaget om indsamling og udvikling af sammenhængende
sundhedsdata, og samtidig bidrage til en mere ePektiv patientbehandling i relation til
sygdomsrelateret underernæring. Data vil endvidere kunne benyttes til ledelsesmæssige, statistiske,
forskningsmæssige og innovative formål.
Over 200.000 borgere i Danmark lever med underernæring, hvorfor der er et væsentligt potentiale i en
styrket ernæringsindsats –I mange tilfælde involverer det brugen af ernæringspræparater
sammenholdt med en individuel ernæringsindsats udført i samarbejde med diætister.
Betydningen af ernæringsdata og ernæringsindsatsen på kronikerområdet
Ernæring er en integreret del af behandlingen – og også i de kommende kronikerpakker, vil ernæring
spille en central rolle i det samlede patientforløb og for de optimerede individuelle indsatser.
Medicinske ernæringspræparater indgår ofte i behandlingen af sårbare patientgrupper, særligt ift.
præhabilitering vedr. kræft og KOL. Derfor er der brug for en digital løsning for at understøtte tættere
opfølgning og styrke behandlingskvaliteten på tværs af faggrupper.
Anbefalinger
På den baggrund anbefaler FaKD:
- at ordinationen af medicinske ernæringspræparater integreres i det Fælles Medicinkort (FMK), uagtet
at disse produkter ikke er klassificeret som lægemidler.
- at relevante sundhedsprofessionelle, herunder kliniske diætister, tildeles adgang til FMK med henblik
på at kunne udfylde og indsende den grønne blanket digitalt. Kliniske diætister er allerede i dag
bemyndiget via rammedelegering til at varetage denne opgave, men alene ved at udfylde blanketten i
papirformatet.
- at digitalisering af ernæringsordination prioriteres som et konkret initiativ under Digital Sundhed
Danmark, da det vil lette den administrative byrde for sundhedsprofessionelle og samtidig sikre, at
patienter modtager relevant ernæringsbehandling – med korrekt type, dosis og nødvendig opfølgning
og monitorering, herunder afslutning af ordinationen.
Afsluttende bemærkning
Digitalisering af ernæringsordinationen vil være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af underernæring og i
etableringen af et mere tidssvarende og sammenhængende sundhedsvæsen. FaKD står naturligvis til
rådighed for eventuelle spørgsmål eller uddybning af ovenstående.
Mette Theil
Formand
Fagligt selskab af Kliniske Diætister, FaKD
Høringssvar over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag
FOA vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar.
FOA finder det positivt, at der med oprettelsen af Digital Sundhed Danmark tages
et vigtigt skridt i retningen mod et mere samlet ansvar for den digitale
infrastruktur i det danske sundhedsvæsen. FOA har imidlertid enkelte
bemærkninger til det foreliggende udkast, som vedrører:
• Etableringen af Digital Sundhed Danmark
• Etableringen af National Center for Sundhedsinnovation
• Øvrige bestemmelser om økonomi (Kapitel 7)
Ovennævnte bemærkninger vil blive uddybet i det følgende.
Etableringen af Digital Sundhed Danmark
FOA finder det positivt, at ansvaret for at skabe og udbrede digitale løsninger i
sundhedsvæsenet med etableringen af Digital Sundhed Danmark (DSD) forankres
på et nationalt niveau med en bred ejerkreds, som både tæller stat regioner og
kommuner. FOA er desuden tilfredse med, at DSD får til opgave at skabe og
udbrede digitale løsninger i sundhedsvæsenet til gavn for både borgere, patienter
og sundhedspersoner.
Det er tillige positivt, at DSD skal sikre, at den digitale infrastruktur understøtter
et sammenhængende patientforløb, da sammenhængende digital infrastruktur
rummer et betydeligt forbedringspotentiale ift. både behandlingskvaliteten,
patientsikkerheden og dokumentationsbyrden i sundhedsvæsenet. Det er
afgørende, at sundhedspersoner – uanset sektortilhørsforhold – har let og hurtig
adgang til nødvendig og relevant information om borgeren/patienten. Det vil
styrke sammenhængen i og kvaliteten af behandlingen på tværs af sundheds-
væsenet og imødekomme kendte sektorovergangsproblematikker vedr. til-
gængeligheden af nødvendig viden om patienten.
Etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
FOA finder det grundlæggende positivt, at der på et nationalt niveau etableres et
center for sundhedsinnovation, som skal sikre en national og tværgående
koordinering af udviklingen og udbredelsen af innovative sundhedsløsninger i
sundhedsvæsenet. FOA håber, at centeret kan sikre mere kvalitet og ensartethed
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Mail: sum@sum.dk
CC: iee@sum.dk & kkc@sum.dk
FOA
Staunings Plads 1-3
1790 København V
Kontaktperson:
Sofie Tolstrup
Mail:
soto.foa.dk
Telefon:
46972626
Direkte telefon:
31790841
www.foa.dk
Dato:
02-07-2025
- 2 -
i de innovative sundhedsløsninger, som implementeres på tværs af sundheds-
væsenet.
FOA finder det imidlertid bekymrende, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet
skriver, at centeret skal bidrage til at frigøre arbejdskraft. For FOA er det nemlig
afgørende, at de innovative sundhedsløsninger som implementeres, først og
fremmest understøtter sundhedspersonalet i deres arbejde og bidrager til at
styrke fagligheden og øge kvaliteten i sundhedsvæsenet. Innovative løsninger på
sundhedsområdet må ikke blive en sparerunde, men skal være en løftestang til at
sikre og styrke kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen. Og i det omfang nye
teknologier frigør tid, bør det gå til at styrke velfærden over for borgerne.
Øvrige bestemmelser om økonomi (kapitel 7)
FOA undrer sig over at bestemmelserne omkring økonomi ikke er med i høringen.
Det er væsentligt for DSD virke, at der både styringsmæssigt og økonomisk er de
rette rammer for arbejdet. FOA går ud fra, at der vil ske en særskilt høring omkring
disse forhold.
FOA stiller sig naturligvis til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller
drøftelse af vores bemærkninger.
Venlig hilsen
Mona Striib,
Forbundsformand, FOA
Tanja Nielsen
Formand for social- og
sundhedssektoren
Side 1 af 3
TilIndenrigs-ogSundhedsministeriet 02-07-2025
Høringssvar vedrørende forslag til Lov om Digital Sundhed
Danmark
Vi takker for muligheden for at indgive et høringssvar vedrørende forslaget til Lov om Digital
Sundhed Danmark. Sundhed Danmark, som repræsenterer private sundhedsvirksomheder,
herunder privathospitaler og private fysioterapeutiske klinikker med ydernummer, ser positivt
på intentionen bag lovforslaget.
Generelle bemærkninger:
Vi anerkender behovet for et digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen, som kan
sikre sammenhængende patientforløb og lette deling af sundhedsoplysninger.
Det er afgørende for de private sundhedsvirksomheder, at de bliver tænkt med i udviklingen af
Digital Sundhed Danmark – herunder, at de private aktører får samme adgang til patientdata,
som de offentlige. Dette bidrager til at sikre de mest sammenhængende patientforløb.
Adgangen for private aktører kan i dag dog styrkes på en række områder, som vi opfordrer til, at
man tænker med i implementeringen af Digital Sundhed Danmark:
• Ingen adgang til databaser uden ydernummer: Private aktører oplever udfordringer
med at indberette til bl.a. ADHD-databasen, da indberetning hertil kræver et
tilføjelsesprogram, Sentinel, som skal kobles op på et ydernummer. Privathospitaler,
der behandler offentlige patienter gennem Det Udvidede Frie Sygehusvalg har ikke
nødvendigvis et ydernummer, hvilket afskærer dem fra at bidrage med en væsentlig
mængde data på dette område.
• Bedre support ved RKKP: Private aktører oplever en ringe adgang i forhold til
rådgivning om, hvordan indrapportering i RKKP foregår. Der efterspørges bedre adgang
til support i forhold til den konkret anvendelse af RKKP.
• Innovation og samarbejde: Private sundhedsaktører oplever i mindre grad at blive
inkluderet i regionale udviklings- og kvalitetstiltag indenfor digitalisering. Det er
essentielt for de private aktører, som årligt behandler mange patienter for det
offentlige, at de bliver inddraget i følgegrupper for konkrete projekter til udvikling af
offentlig digitalisering. Der bør ligeledes sikres lige adgang til nationale platforme og
implementering af løsninger med dokumenteret effekt. Endvidere opleves der i
psykiatrien en efterspørgsel efter adgang til samme patientrapporterede oplysninger,
Side 2 af 3
som visse offentlige aktører i dag har adgang til. Helt konkret efterspørges, der adgang
til PRO-psykiatri, som bruges i Region Midtjylland og Region Nordjylland1
.
• Private fysioterapeuter mangler adgang: Private fysioterapeutiske klinikker, der
samarbejder med det offentlige under praksisoverenskomsten med regionerne, men
oplever ofte udfordringer i forhold til adgangen til fx EPJ-notater, henvisninger,
relevante journaldata om tidligere behandling og diagnostik, billeddiagnostik og
medicinoplysninger. Det skyldes, at den praktiserende fysioterapeut kun får adgang til
de oplysninger, som den praktiserende læge har sendt med videre i henvisningen til
fysioterapi. Ofte kan fysioterapeuten dog have gavn af flere oplysninger i behandlingen
i stedet for at skulle efterspørge denne fra lægen. Det kan fx være adgangen til et
røntgenbillede, som kan være nødvendigt i den fysioterapeutiske behandling.
Specifikke bemærkninger:
Kapitel 3 - Digital Sundhed Danmarks opgaver (§§ 3-14):
• § 4: Vi støtter, at Digital Sundhed Danmark skal skabe og udbrede digitale løsninger til
gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner. Det er vigtigt, at private
sundhedsaktører også inkluderes i disse løsninger.
• Derfor anbefaler vi, at stk. 2 omskrives til følgende: ”Digital Sundhed Danmark
har til opgave at drive infrastruktur og sikre elektronisk kommunikation og
information om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale løsninger
for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger. De sammenhængende
forløb understøttes af, at aktører på tværs af sektorer, herunder også private
sundhedsaktører, der samarbejder med det offentlige, får adgang til den digitale
infrastruktur.”
• § 5: Vi ser positivt på, at Digital Sundhed Danmark skal indsamle og udvikle
sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske,
innovative, forsknings- og videnskabelige formål. Det er vigtigt, at data også stilles til
rådighed for private sundhedsaktører på lige fod med de offentlige aktærer.
• Derfor anbefaler vi, at paragraffens stk. 2 omskrives til følgende: ”Digital
Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner, administratorer
i regioner og kommuner og andre centrale brugere – herunder private
sundhedsaktører, der behandler offentligt henviste patienter. Også de centrale
sundhedsmyndigheder skal have adgang.”
1
PRO-Psykiatri - Sundhed Fagperson
Side 3 af 3
Kapitel 4 - Digital Sundhed Danmarks ledelse (§§ 15-18):
Vi støtter, at Digital Sundhed Danmark ledes af en bestyrelse og en direktion. Det er vigtigt, at
bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres kompetencer og ikke som
repræsentanter for parter. Vi finder det dog afgørende, at private aktører lig de offentlige bliver
hørt.
• Derfor foreslår vi følgende omskrivning af §15 stk. 2: ”Indenrigs og sundhedsministeren
fastsætter vedtægter for Digital Sundhed Danmark efter samlet indstilling fra stat,
regioner, kommuner samt relevante private aktører, der samarbejder med det offentlige
i sundhedsvæsenet. ”
• Det anbefales også, at der etableres et fast rådgivende organ med direkte kobling til
bestyrelsens beslutninger, hvor private og offentlige sundhedsaktører repræsenteres.
Uden dette risikerer man at digitaliseringen drives uden nødvendig forståelse for
sektorens arbejdsgange og behov.
Sundhed Danmark ser frem til at følge implementeringen af lovforslaget og bidrage til en
fortsat udvikling af et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen. Vi står til rådighed
for yderligere dialog og samarbejde om de konkrete initiativer og implementeringen af
lovforslaget
Med venlig hilsen
Dorthe Mikkelsen, formand for Sundhed Danmark
Foreningen af Yngre Onkologer Høringssvar
02. juli 2025
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.
Vores forening består af yngre læger i det onkologisk speciale. Blandt vores medlemmer er der
mange, der er involveret i kræftforskning og vi er på vegne af dem positivt stemt overfor
etableringen af Digital Sundhed Danmark og national samling af data. Vi har dog følgende
kommentarer til forslaget:
1. Begrænset gebyrer
I udkastets bemærkninger lægges der op til at ”Ét Kontaktpunkt i forbindelse med Visionen for
bedre brug af sundhedsdata vil skulle finansieres gennem gebyrer” (side 28). Vi vil i den
forbindelse appellere til at gebyrer holdes på et minimum, da de, især for yngre forskere, kan være
en barriere for at udfører registerforskning og dermed sænke det nationale vidensudbytte af vores
fælles sundhedsdata.
2. Simpel adgang til komplet data
Erfaringen blandt både yngre og mere erfarende forskere er at det er administrativt tungt at få
godkendelse til at søge i registerdata. Vi håber derfor at man med Digital Sundhed Danmark vil
arbejde for at der bliver en enkel og enstrenget ansøgningsprocedurer, som er harmoniseret på
tværs af landet. Ønsket er at man som forsker kun skal sende én ansøgning ét sted for at få
adgang til nationale data.
Det vil i denne forbindelse også være fremmende for forskningen, hvis man vil kunne søge om
adgang til patient data på tværs af behandlingsforløb. Et ønske er derfor en central "cohort builder"
i Digital Sundhed Danmark, hvor man definerer populationen én gang (fx "alle med ICD-10 J44")
og derefter automatisk får adgang til det data man søger om (fx laboratorieværdier, recepter,
notater). Det sparer tid, minimerer papirarbejde og sikrer, at studierne faktisk kan besvare de
spørgsmål, de stiller.
3. Fælles kvalitetsstempel og åbne metadata
Tillid til data kræver, at alle kan se, hvordan de er målt, og hvor gode de er. Vi forslår derfor at
Digital Sundhed Danmark:
• Validerer tilgængelige datasæt efter fælles nationale kriterier (fx “hvor ofte mangler BMI?”).
• Publicerer åbne metadata- og kvalitetsrapporter, så både forskere og klinikere kan vurdere,
om et datasæt er egnet til deres spørgsmål.
• Versionerer data, så man altid kan genskabe det udtræk, man brugte sidste år.
På vegne af foreningen og venlig hilsen
Troels Dreier Christensen, formand for Foreningen af Yngre Onkologer
Indenrigs og sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Sendt til sum@sum.dk, iee@sum.dk og kkc@sum.dk.
København 2. juli 2025
Høringssvar over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag
Fresenius Kabi Danmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovudkastet til
lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag.
I forlængelse af sundhedsminister Sophie Løhdes svar til spørgsmål 532 SUU alm
del1
, ønsker vi med dette høringssvar at gøre opmærksom på en konkret udfordring, der
skal løses i regi af Digital Sundhed Danmark og vil samtidig pege på et lavthængende
potentiale for digital udvikling, der har store positive konsekvenser for patienter og
sundhedsvæsen og som i dag ikke er omfattet af den fælles digitale sundhedsinfrastruktur:
de grønne blanketter til medicinske ernæringspræparater.
Den grønne blanket – et analogt levn i et digitalt sundhedsvæsen
Den grønne blanket er i dag den eneste recepttype, som ikke er en integreret del af Fælles
Medicinkort (FMK). Ordinationen skal udstedes på en særlig papirblanket og kan ikke
fremsendes elektronisk. Det giver anledning til en række konkrete, veldokumenterede
udfordringer for både patienter, sundhedsprofessionelle og apoteker – herunder:
• Øget risiko for fejl og ufuldstændige ordinationer
• Manglende sammenhæng i patientforløbet, herunder i ernæringsbehandling
• Uforholdsmæssigt stort tidsforbrug hos læger, hjemmeplejen og apotekspersonale
• Sårbarhed hos svækkede patienter, som selv skal fremskaffe, opbevare og indløse
recepten
• Manglende dokumentation for patientens historiske og nuværende
ernæringsbehandling
Denne digitale undtagelse skaber et unødvendigt gab i et ellers veldokumenteret digitalt
sundhedssystem. Samtidig står den i modsætning til intentionerne i lovforslagets § 2, stk.
1–2 om at styrke anvendelsen af fælles digitale løsninger og understøtte en fleksibel og
sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet.
1
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/suu/spm/532/svar/2148644/3040021.pdf
Side 2/3
Digitalisering er en nødvendig og lavt hængende gevinst
En digitalisering af den grønne blanket vil:
• lette arbejdsgange for læger og muliggøre delegering til fx diætister og
sygeplejersker
• forbedre patientsikkerheden gennem færre fejl og bedre adgang til historik
• understøtte sektorovergange, fordi relevante sundhedsaktører kan få indsigt i
aktuelle og tidligere ordinationer
• sikre mere retvisende data om ernæringspræparater og dermed forbedre
monitorering og kvalitet
Sundhedsdatastyrelsen har tidligere vurderet, at digitalisering og FMK-integration af den
grønne recept vil kunne gennemføres for en engangsomkostning på ca. 7,8 mio. kr.,
samt en årlig driftsudgift på 0,3 mio. kr. – et relativt beskedent beløb i forhold til de
drifts- og sundhedsgevinster, der kan høstes.
Tabel 1: Omkostninger implementering af den grønne recept i FMK
Omkostninger Mio. kr.
Implementering
Implementering, decentrale
systemer
5
2,8
I alt 7,8
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019 og 2023
Underernæring – et overset og dyrt problem
I Danmark er mere end 200.000 mennesker underernærede2
. Det er især udbredt blandt
ældre og svækkede patienter. Der er veldokumenteret, at underernæring medfører
forringet funktionsevne, øget sygdomsbyrde, længere indlæggelser og flere
genindlæggelser og behov for mere pleje.
En analyse fra 2024 peger på, at underernæring koster det danske samfund op mod 40
mia. kr. om året, men at der med tidlig indsats, opsporing, behandling og opfølgning er et
besparelsespotentiale på op mod 46 mia. kr. frem mod 20353
.
Behandling med ernæringspræparater – herunder medicinske ernæringsdrikke – er en
veldokumenteret del af indsatsen. Derfor er der et klart behov for at sikre hurtig, ensartet
og fejlfri adgang til disse produkter.
2
Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark, Menon Economics, 2024
3
Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark, Menon Economics, 2024
Side 1/4
Sagsnr.: 2025 – 3894
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
Sendt til: sum@sum.dk med iee@sum.dk og kkc@sum.dk i kopi
2. juli 2025
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
og følgelovforslag
Sagsnr.: 2025 – 3894 Dok. nr.: 323763
Brancheforeningen FMF – Fødevarer til Medicinske Formål vil gerne fremføre følgende bemærkninger
i forbindelse med høring over udkast til forslag om lov om Digital Sundhed Danmark og følgelov-
forslag.
FMF er en brancheforening, der repræsenterer producenter af fødevarer til særlige medicinske formål.
Disse fødevarer er specielt sammensatte ernæringsprodukter, der er beregnet til personer med særlige
ernæringsbehov, som ikke kan dækkes af en almindelig kost.
På baggrund af sundhedsminister Sophie Løhdes besvarelse af spørgsmål 532 (SUU alm. del) ønsker vi
med dette høringssvar at gøre opmærksom på en konkret, uløst problemstilling. Samtidig peger vi på
et lavpraktisk og realiserbart digitaliseringspotentiale under Digital Sundhed Danmark, som kan bi-
drage væsentligt til både patientoplevelse og ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet. Konkret drejer
det sig om de grønne blanketter til medicinske ernæringspræparater, som i dag ikke er omfattet af den
fælles digitale sundhedsinfrastruktur.
Den grønne recept bør digitaliseres
Medicinske ernæringsdrikke er energi- og proteinrige drikke, som er udviklet til at dække særlige er-
næringsbehov, der opstår ved alvorlig sygdom eller alvorlig svækkelse, fx i forbindelse med kræft og
KOL. Sundhedslovens § 159 giver ret til et tilskud på 60 % til tilskudsberettigede ernæringspræparater
Side 2/4
ifm. sygdom eller alvor svækkelse. Dette er den såkaldte grønne blanket til medicinske ernæringspræ-
parater.
Ordination af den grønne recept foregår for nuværende forsat på en særlig papirblanket, og kan ikke
sendes elektronisk via Fælles Medicinkort (FMK), som den eneste recepttype i Danmark.
Dette besværliggør processen, og er en hindring for et sammenhængende behandlingsforløb. Det øger
desuden risikoen for at mindre ressourcestærke patienter ikke modtager den ordinerede ernæring.
En digitalisering af ordination af den grønne recept vil samtidig give et bedre datagrundlag for anven-
delsen og opsporing og opfølgning på ernæringsbehandling, som er identificeres som et vigtigt punkt i
Sundhedsstyrelsens vejledning til kommuner, sygehus og almen praksis: ”Underernæring: Opsporing,
behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko”.
Denne digitale undtagelse skaber en unødig mangel i et ellers velfungerende og veldokumenteret digi-
talt sundhedssystem. Samtidig strider den mod intentionerne i lovforslagets § 2, stk. 1–2, som har til
formål at styrke brugen af fælles digitale løsninger og fremme en fleksibel og sammenhængende ind-
sats i sundhedsvæsenet.
Fra FMFs side anbefaler vi, at ordinering af ernæringspræparater foregår via Det Fælles Medicinkort
(FMK), på lige vilkår som ordination af receptpligtig medicin. Digitaliseringen vil understøtte sund-
hedsaktører i at skabe sammenhæng for den enkelte borger på tværs af sektorer, som det følger af stra-
tegi for fortsat digitalisering af sundhedsvæsenet og levere aktuelle data over hvilke og antal af ernæ-
ringspræparater (typebetegnelser) der ordineres, i regionerne.
Desuden vil digitalisering af ernæringsrecepten lette lægernes arbejdsgang og arbejdsbyrde, for i sidste
ende at sikre at de patienter der har behov for ernæringspræparater, også får dem. I sidste ende vil di-
gitaliseringen kunne bidrage til, at vi i fremtiden bliver endnu bedre til at bekæmpe underernæring.
Sundhedsdatastyrelsen har tidligere vurderet, at digitalisering og FMK-integration af den grønne re-
cept vil kunne gennemføres for en engangsomkostning på ca. 7,8 mio. kr., samt en årlig driftsudgift på
0,3 mio. kr. – et relativt beskedent beløb i forhold til de drifts- og sundhedsgevinster, der kan høstes.
Side 3/4
1 Tabel 1: 2 Omkostninger implementering af den grønne recept i FMK
3
Omkostninger Mio. kr.
Implementering
Implementering, decentrale systemer
5
2,8
I alt 7,8
4 Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, 2019 og 2023
For nuværende har kun de(n) involverede læge(r) adgang til patientens/borgerens behandlings-samar-
bejde i FMK. For at kunne opnå den mest effektive lettelse af arbejdsbyrder i sundhedsvæsnet, bør
f.eks. diætister og sygeplejersker ligeledes kunne tilgå FMK, således at den grønne recept kan ordine-
res af flere relevante fagpersoner.
For at skabe et dynamisk system er der ligeledes et behov for, at hjemmeleverandørerne opnår adgang
til FMK. I notatet fra Sundhedsdatastyrelsen foreslås, at leverandører af præparater og apoteker benyt-
ter FMK-online til at registrere salg, hvilket betyder at der ikke skal udvikles en særlig indgang/forum
til leverandører og apoteker. Denne løsning er ligeledes at foretrække set til følsomheden af medicin-
data.
Opsummering
På baggrund af ovenstående har FMF derfor følgende anbefalinger:
• At digitalisering og FMK-integration af den grønne recept eksplicit prioriteres i den kom-
mende nationale digitaliseringsstrategi under Digital Sundhed Danmark.
• At lovforslagets § 2, stk. 1–2 suppleres med en klar henvisning til digitalisering af samtlige re-
cepttyper – herunder ordination af medicinske ernæringspræparater.
• At relevante sundhedsprofessionelle, herunder kliniske diætister og kommunale sygeplejer-
sker, fremadrettet gives adgang til FMK, i anerkendelse af deres centrale rolle i ernæringsbe-
handling.
• At apoteker og leverandører sikres adgang til FMK-online med henblik på registrering og ek-
spedition – uden at dette sker på bekostning af datasikkerheden.
Side 4/4
FMF står naturligvis til rådighed, såfremt der er spørgsmål til ovenstående bemærkninger. Derudover
vil FMF gerne anmode om, at brancheforeningens hovedpostkasse info@fmfnet.dk fremadrettet kom-
mer på høringslister i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Med venlig hilsen
Matthias Korth Vesterdal
Sekretariatschef
01.07.2025
Til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Vognmagergade 7, 3.
1120 København K
+45 70 25 00 00
mfjordside@hjerteforeningen.dk
hjerteforeningen.dk
Hjerteforeningens høringssvar: Udkast til lovforslag om
Digital Sundhed Danmark og udkast til følgelovforslag om
ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
Hjerteforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar. Den digitale omstilling af vores
sundhedsvæsen er afgørende for, at vi kan indfri ambitionerne i sundhedsreformen om at skabe
bedre sammenhæng og tilgængelighed for patienterne.
For Hjerteforeningen er det særligt vigtigt, at:
• Man som borger har så mange digitale oplysninger som muligt samlet et sted, så det er
let at tilgå og holde overblikket.
• Systemerne taler sammen på tværs af landet og sektorer og udveksler oplysninger, så vi
kommer væk fra, at man som borger skal have sine egen notesblok med rundt for at
holde styr på aftalerne.
• Data kan opsamles og bruges til forskning og monitorering.
• Styrket datakvalitet kommer til at understøtte monitoreringen og de digitale tilbud, der
tænkes ind i kronikerpakkerne.
I Hjerteforeningen ser vi frem til etableringen af Digital Sundhed Danmark og bistår gerne
arbejdet for at give et indblik i, hvor vi ser potentialerne og udfordringerne ift. fx
patientinddragelse, brugervenlighed og databrug til forskning og kvalitetsudvikling.
Med venlig hilsen
Anne Kaltoft
Administrerende direktør
1
Isabelle Erlich-Eriksen
Fra: Lina Gisselbæk Lauritsen <Lina.Lauritsen@hk.dk>
Sendt: 26. juni 2025 11:02
Til: DEP Indenrigs- og Sundhedsministeriet; iee@som.dk; Kristoffer Kjærgaard
Christensen
Cc: Lars Brandstrup Nielsen; Mogens Jepsen; Helle Basse
Emne: Høringssvar til lovforslag om etablering af Digital Sundhed Danmark
Vedhæftede filer: Signature-20250626090357.txt
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d. 4. juni 2025 sendt udkast til lovforslag om etablering af Digital Sundhed
Danmark i høring med svarfrist den 2. juli.
HK Kommunal noterer med tilfredshed, at der med lovforslaget etableres Digital Sundhed Danmark (i det følgende
DSD) - med det formål at samle og styrke den nationale indsats for digitalisering og datadrevet udvikling i
sundhedsvæsenet. Dataindsamling, -deling og -beskyttelse er et omdrejningspunkt for sundhedsvæsnet og samtidig
en velkendt akilleshæl, fordi de mange aktører på tværs af regioner, kommuner og private bruger forskellige
systemer, der ikke nødvendigvis ”taler sammen”. At samle disse opgaver giver således god mening, også i lyset af
den forværrede sikkerhedssituation, der stiller endnu højere krav til databeskyttelse og cybersikkerhed.
Vi noterer samtidig, at DSD er at betragte som en offentlig myndighed, og at der er tale om en selvejende institution
med egen ledelse, og at den finansieres af stat, regioner og kommuner i fællesskab. Vi har samtidig forstået på
ministeriet, at DSD ikke er en del af den statslige forvaltning, hvilket vi skal opfordre til bliver præciseret i lovforslaget,
idet der ellers kan herske tvivl herom, jf. lovforslaget s. 17-18, der på dette punkt synes at være uklar.
Det fremgår af lovforslagets § 19, at DSD finansieres af stat, regioner og kommuner i fællesskab, men de nærmere
bestemmelser om økonomi er endnu ikke udarbejdet. Vi tager derfor forbehold for at vende tilbage, når der kommer
afklaring heraf.
HK Kommunal skal samtidig kvittere for, at der med etableringen af Det forberedende Digital Sundhed Danmark er
fokus på en smidig overdragelse af medarbejderne fra bl.a. regionerne til DSD pr. 1. januar 2026. Det er for os at se
helt afgørende for en succesfuld overgang, at der er fokus på, at sikre medarbejdernes vilkår ved som foreslået at
fastlægge, at alle omfattes af virksomhedsoverdragelsesloven. Vi finder det dog bekymrende, at tidspunktet for
overførsel ikke er fastsat i loven. Der er alene indsat en hjemmel til, at dette fastsættes af Indenrigs- og
sundhedsministeren. Vi skal på den baggrund anbefale, at der i lovbemærkninger som minimum angives det tidligste
tidspunkt for overførsel. Dette for at skabe tid og tryghed for medarbejderne til at forberede sig på overførslen.
HK Kommunal bemærker samtidig, at der i udkast til lovforslag § 36, stk. 2 og 3, er indsat en hjemmel til, at Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fravige de centrale bestemmelser i loven, der omhandler vilkår for overførsel af
medarbejderne, herunder at grupper af ansatte ikke er omfattet af forslagets §§ 32-35. Vi finder, at der mangler en
begrundelse for, at noget sådan i givet fald er tvingende nødvendigt og vi erindrer ikke at have set en sådan hjemmel
i tidligere lovbestemmelser om overførsel af ansatte. Vi skal derfor foreslå, at hjemlen udgår. Såfremt en hjemmel
findes nødvendig, bør der lovgives om, hvornår og hvordan vilkårene kan fraviges.
Det kan ikke udledes af lovforslaget hvilke overenskomster, der kan dække DSD. Vi kan i den forbindelse oplyse, at
Sundhed.dk allerede er omfattet af de regionale overenskomster, ligesom MedCom er omfattet af
tiltrædelsesoverenskomster til de regionale og kommunale overenskomster. Visheden om overenskomstdækning er
vigtigt for at skabe tryghed for medarbejderne i situationen hvor DSD etableres. I lyset af, at hele det regionale
sundhedsområde, som DSD skal understøtte digitalt, allerede er dækket af de regionale overenskomster, finder HK
Kommunal, at de regionale overenskomster med fordel også kan dække DSD. Vished om overenskomstdækning bør
afklares inden etableringen af DSD i samarbejde med de relevante parter,
HK Kommunal er i sagens natur til rådighed i forhold til uddybning af kommentarerne i det foreliggende høringssvar,
ligesom vi også gerne indgår i en konstruktiv dialog om etablering af DSD, herunder overenskomstdækningen heraf.
Venlig hilsen
2
Lina Gisselbæk Lauritsen
Juridisk konsulent og advokatfuldmægtig
Telefon +45 7011 4545
Direkte +45 3330 4332
Mobil +45 41166024
Lina.Lauritsen@hk.dk
HK Kommunal
HK Kommunal
Weidekampsgade 8
2300 København S
h p://www.hk.dk/kommunal
Anmeld os på
HK’s privatlivspoli k
IDA – Et fællesskab, der realiserer potentialet i teknologi og viden
Vores mere end 170.000 medlemmer med tekniske, naturvidenskabelige og it-uddannelser arbejder for at skabe vækst
og job samtidig med, at vi får løst store samfundsudfordringer.
2. juli 2025
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
ida.dk
Til
Indenrigs og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 20-12
1216 København K
Email: sum@sum.dk; iee@sum.dk;
kkc@sum.dk
Høring over udkast til forslag til lov om Digital Sundheds
Danmark og følgelovforslag (Sagsnummer: 2025-2894)
Att.: Isabelle Erlich-Eriksen og Kristoffer Kjærgaard Christensen
Overordnet til de to forslag:
IDA takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om lov
om Digital Sundhed Danmark (i det følgende kaldet DSD) samt lov og
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.
Med den endelig aftale om en ny sundhedsreform fra november 2024,
som bl.a. har fokus på at indfri potentialerne i IT, AI, sundhedsteknologi
og medicinsk udstyr, er etableringen og lovforslag om oprettelsen af
Digital Sundhed Danmark et meget afgørende skridt for at opnå et
sammenhængende og nært sundhedsvæsen i hht. bl.a.
sundhedsreformaftalen.
IDA anerkender behovet for en opdatering af sundhedsloven til en mere
digital og forskningsmæssig brug af sundhedsdata. Det er både vigtigt
og positivt, at der skabes klarhed over regler og forudsætninger for brug
af sundhedsdata på tværs af de forskellige institutioner under
sundhedsvæsenet.
IDA vil fremhæve følgende områder:
• Centrale hensyn ift. datahåndtering og databeskyttelse
• Lovforslagene bør forholde sig til tæt sammenhæng med anden
aktuel lovgivning – herunder ændringen af PET-loven og EU-
forordningen om det europæiske sundhedsdataområde (EHDS
• Cyber og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet
• Organisering og nødvendige midler og kompetencer i både
Digital Sundhed Danmark og National Center for innovation –
særligt kompetencer inden for STEM-området samt midler til
national udmøntning af teknologier.
Kontakt i IDA
Navn: Anne Brandt
Mail: abcd@ida.dk
Tlf: 22563039
Side 2 af 10
Konkrete bemærkninger til forslag til Lov om Digital Sundhed
Danmark (DSD):
§2 Stk. 2.
IDA forslår, at der i formålsparagrafen, udover at henvise til national
strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet, ligeledes henvises
til at efterleve relevante punkter i andre nationale strategier som
grænser op til lov om Digital Sundhed Danmark:
• Regeringens Life Science Strategi
• Regeringens kommende strategi for anvendelse af
velfærdsteknologi i ældreplejen
• Regeringens cyber- og informationssikkerhed i
sundhedsvæsenet.
§4, stk. 3: IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at
udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i
sundhedsvæsenet. Det vil være afgørende vigtigt for det kommende
europæiske samarbejde, at der bliver tale om europæisk harmoniserede
standarder, der er udarbejdet i regi af Dansk Standard/Cen-Cenelec.
§5
IDA anerkender behovet for en styrket adgang og anvendelse af
sundhedsdata til både forskning, innovation og kvalitetsforbedringer.
Det kan give grundlag for udvikling af nye sundhedsteknologier,
ligesom et solidt beslutningsgrundlag kan styrke sundhedsrådenes
implementering af teknologier på tværs af sektorerne.
Da store mængder data, der genereres i sundhedsvæsenet, pt. ikke
opsamles systematisk, bør det overvejes, hvordan datakvalitet sikres
under hensyntagen til ressourceforbruget. Der kan således være behov
for at arbejde med en distribueret model, hvor DSD stiller konsoliderede
data til rådighed, mens regioner stiller lokale og driftsdata til rådighed.
§6
Eftersom DSD skal fungere som ét Kontaktpunkt kan det blive en
flaskehals for udvikling og implementering af nye sundhedsteknologier,
især hvis ikke de lokale muligheder for at tilgå sundheds- og driftsdata
understøttes effektivt. I dag findes der ”regionale datastøtte centre”,
som er bemandet med datascienter, jurister og forskere, som alle
understøtter processer og adgang til data.
Bekymringen understøttes af forventningen om, at Kontaktpunktet vil
skulle finansieres gennem gebyrer, hvilket kan medføre en
Side 3 af 10
uhensigtsmæssige belastning af mindre forskningsprojekter (ex. ph.d
projekter) og konkurrence mellem sundhedsvæsenets aktører.
Det kan således overvejes om Kontaktpunktet bør bygge på lokale
dataleverandører, hvor DSD i højere grad formidler kontakt til lokale
data-leverandører end centraliserer adgangen til sundhedsdata,hvor
man eventuelt kan skele til opbygningen af Trial Nation.
§7, stk. 2 og 3
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven §1, stk. 2: IDA bemærker, at
Digital Sundhed Danmark får til opgave at udvikle og drive en national
genom database, der skal stille oplysninger til rådighed for
sundhedspersoner til brug ved patientbehandling og til
forskningsinstitutioner.
Nationalt Genom Center er i dag omfattet af en række juridiske og
etiske sikkerhedsregler, der skal beskytte de genetiske data, f.eks.
begrænsninger for edition og krav om tavshedspligt, jf. sundhedslovens
§223 b, stk. 1 og 2.
IDA finder det nødvendigt, at disse beskyttende foranstaltninger klart
og tydeligt bringes med videre i den nye organisation. Genetiske data er
ikke blot dybt personlige for den enkelte, men er også en kilde til
følsomme oplysninger om familiemedlemmer. Det må anses for helt
afgørende for danskernes tillid til at ville dele deres personlige
oplysninger til fordel for forskning, at der passes særlig godt på de mest
følsomme data. Den sidste tids skandale om forskning på data fra
hælprøver fra nyfødte er et eksempel på, at tilliden kan blive brudt, hvis
der ikke vises tydelig respekt for brug af data. IDA anbefaler derfor, at
der indhentes informeret samtykke fra den enkelte borger ved brug af
genetiske data. Dette gælder ikke mindst, hvis data skal stilles til
rådighed for udenlandske aktører, også indenfor EU.
Dette behov forstærkes yderligere af det igangværende forslag til PET-
lov, der ønsker at give PET bred adgang til alle offentlige data om alle
danske borgere, også sundhedsoplysninger, uden, at politiet
nødvendigvis har konkret mistanke eller dommerkendelse. IDA arbejder
aktivt for at få lukket PET-lovforslaget ned eller ændret det drastisk.
Indtil da kan IDA selvsagt ikke være positivt indstillet overfor, at man gør
adgang til genom databasen og andre sundhedsoplysninger mindre
forpligtigende.
Side 4 af 10
§8 Nationalt Center for Sundhedsinnovation
IDA har store forventninger til Digital Sundhed Danmarks opgave, som
drejer sig om at fremme udviklingen og udbredelsen af innovative
sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Det skal primært ske
ved etablering af Nationalt Center for Sundhedsinnovation. (senere
kaldet NCSI).
Det fremgår af den politiske aftale, at centeret bl.a. skal følge og
udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt rådgive om og
understøtte lokal innovation. Det er velkendt, at der er en række
barrierer for indførelse af nye sundhedsteknologier, herunder
ibrugtagning og skalering af arbejdskraftfrigørende løsninger i
sundhedsvæsenet. Disse barrierer er påpeget af flere aktører, senest ved
et ekspertmøde med Folketingets Sundhedsudvalg i april 2024. Mødet
anviste potentialer og barrierer for sundhedsinnovation og belyste
behovet for eventuelle politiske indsatser, der kan styrke
innovationskraften.
Nationalt Center for Sundhedsinnovation bør derfor have
pejlemærker/målsætninger for rådgivning, udbredelse og
understøttelse og bør være optaget af at fjerne barriererne, hvor
adgang til risikovillig investering af nye løsninger ligeledes er én
barriere.
IDA har en særlig opmærksomhed på, at National Center for
Sundhedsinnovation organisatorisk er underlagt DSD og bakker op om
vigtigheden af, at der i afsnit 3.2.2 lægges vægt på, at National Center
for Sundhedsinnovation etableres med en særskilt økonomi.
IDA er dog bekymret for en forholdsmæssig lille tildelt ressource
allokering, som kan gør det vanskeligt at agere i henhold til formålet i
§8. Centeret bør fx kunne etablere et udgående ”rejsehold” til rådighed
med fokus på opgaven og indsamling af best practices og evt.
identifikation af et passende antal strategisk udvalgte innovation tiltag,
som har potentiale til nationalt fokus.
IDA anbefaler, at det Nationale Center for Sundhedsinnovation styrkes
med eksempelvis et Sundhedsteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram til at understøtte overgangen fra pilotprojekt
til implementering.
IDA henviser her til de gode erfaringer med Udviklings- og
Demonstrationsprogrammer, som er ordninger, der yder støtte til
projekter, der fokuserer på udvikling og demonstration af ny teknologi
eller metoder. Konkret findes der demonstrationsprogrammer på
Side 5 af 10
energi (EUDP), miljø (MUDP) eller fødevarer (GUDP). Formålet er at
fremme innovation, bæredygtighed og kommercialisering af ny
teknologi.
Sammenhæng med regeringens implementering af Strategi for Life
Science 2030?
Det fremgår af politisk aftale om Strategi for Life Science 2024-2027 og
regeringens Life Science strategi kapitel 3 om ”Bedre optag af
innovation i sundhedsvæsenet”, at Danmark skal fremme adgangen til
innovative, effektive og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger (og
innovative lægemidler) for at skabe bedre sundhed for borgere og
fremtidssikre sundhedsvæsenet.
IDA opfordrer til, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation arbejder
sammen med og knyttes tæt til samarbejdet om det besluttede og
kommende sundhedsinnovationsindeks.
Det er afgørende, at indekset baseres på eksisterende data og kobles på
kommende (evt. nye) processer, som DSD/ sundhedsvæsenet anvender
indenfor innovation. Indekset bør forankres hensigtsmæssigt således, at
der kan måles fremdrift på området årligt, og indekset bør blive en
positiv og motiverende driver i den kommende udvikling, herunder i
offentlig-private samarbejder.
Innovation i skala via offentlig-privat samarbejde, en del af
opgaveporteføljen i National Center for Sundhedsinnovation.
Øget OPI har til formål at kunne tilbyde patienter hurtigere og mere lige
adgang til mere præcise diagnoser, mere effektive behandlinger og nye
teknologiske løsninger, der er til gavn for borgere, patienterne og
personale í sundhedsvæsenet.
Kommende pejlemærker for NCSI½ skal derfor understøtte
vurderingen af potentialet i et partnerskab eller et konkret
partnerskabsprojekt. Partnerskaberne vil kunne bidrage til at løse
sundhedsvæsenets hovedudfordring med at sikre behandling af høj
kvalitet på trods af det demografiske dobbeltpres. (reducere ventetider,
forbedre behandlingsresultater og frigøre ressourcer i
sundhedsvæsenet) og mindske ulighed i sundhed.
Innovative løsninger og teknologier bør prioritere ét sted i landet, så de
hurtigere bliver udbredt og kommer til gavn for flere patienter og
ansatte i sundhedsvæsenet. Dette sker, når man bringer
højspecialiseret kompetencer i sundhedsvæsenet i tæt samarbejde
med teknologivirksomheder/medicoindustrien, som besidder en unik
Side 6 af 10
teknologisk know-how og har både udviklings- og implementerings
viden og kraft.
IDA ønsker at bemærke, at mennesker med teknologi og STEM
kompetencer, som arbejder i professionelle danske virksomheder og i
sundhedsvæsenet samt på universiteterne understøtter life science,
samt sundhedsheds- og velfærdsteknologi som en af Danmarks mest
markante styrkepositioner.
Sektoren leverer et stort økonomisk og jobmæssigt fodaftryk til dansk
økonomi. En væsentlig faktor for den succes er de offentlig-private
innovationssamarbejder mellem virksomheder, kommuner, regioner og
stat. Via videndeling og samarbejde omsættes den nyeste forskning og
sundhedssektorens behov til nye konkurrencedygtige løsninger, der
skaber mest mulig værdi for både virksomheder, sundhedsvæsen,
kommuner og patienter.
Vi savner derfor generelt at industri og private virksomheder nævnes
mere eksplicit i de enkelte punkter. – fx i §16 og §30.
§9, stk. 1:
IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at koordinere
og varetage initiativer i den fælles indsats for at styrke cyber- og
informationssikkerheden i sundhedsvæsnet m.v. Det er meget positivt,
da et højt it-sikkerhedsniveau er absolut nødvendigt. Både for at styrke
tilliden til indsamling og brug af borgernes data, men også jf. den
generelle geopolitiske situation, hvor vi må forvente en stigning i
velorganiserede angreb på den kritisk danske infrastruktur, herunder
sundhedssystemet.
§14, stk. 2 og 3:
Digital Sundhed Danmark bistår ældreministeren i forvaltning af
digitalisering og data på sundhedsområdet etc.
IDA opfordrer til en mere forpligtende kobling til Digital Sundhed
Danmark og til at bygge videre på, og anerkende, den omstilling, der
allerede pågår både i ældreplejen og sundhedsvæsenet, som
udspringer af analyser og konklusioner fra Robusthedskommissionen
og Sundhedsstrukturkommissionen.
Der er et stort behov for en styrket sammenhængkraft mellem
ældrepleje og det nære sundhedsvæsen. Det kræver et konstant fokus
på Robusthedskommissionens anbefalinger til løsning af de
grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet og på ældreområdet
Side 7 af 10
ved bl.a. sikring af uddannet og kompetent personale og et fælles
knudepunkt for digitalisering og data.
Regeringen barsler med en kommende strategi for udbredelse af
velfærdsteknologi i ældreplejen, hvor et større partnerskab har givet
anbefalinger til indholdet. IDA har deltaget i arbejdet og opfordrer til at
styrke lovteksten og lægge vægt på, at ældreplejen sørger for at blive
velintegreret med de øvrige dele af sundhedsvæsenet, når det kommer
til digitalisering og teknologi. Hvis ældreområdet bliver afkoblet,
risikerer man at gå glip af positive forandringer, som f.eks.
sundhedsområdet vil driver frem i de kommende år via f.eks. DSD.
Partnerskabet har desuden peget på behovet for at se fælles på
barrierer og potentialer i udvikling af udbudsmodeller og afklaring af
juridiske rammer, digitale sundheds- og velfærdsteknologiske
fællesskaber samt incitamentsstrukturer for implementeringen af
digitale løsninger, da gevinsten ofte høstes i forskellige dele af
værdikæden over sektor grænser. Digital Sundhed Danmark skal
forventeligt have fokus på at fremme modeller for dette og have flere
ressourcer til at udvikle modellerne.
§15, §16
Digital Sundhed Danmarks ledelse og organisering samt lovforslagets
bemærkninger, side 21-25
IDA hilser etableringen af Digital Sundhed Danmark som en selvejende
institution og offentlig myndighed som selskabs konstruktion
velkommen, og IDA ser det som væsentligt for at indfri visionerne i
reformen.
Det fremgår af lovforslaget, at Digital Sundhed Danmark skal ledes af en
bestyrelse og en direktion. Ifølge § 16 skal bestyrelsen bestå af en
formand, en næstformand samt syv øvrige medlemmer, som udpeges
af indenrigs- og sundhedsministeren efter en samlet indstilling fra stat,
regioner og kommuner.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår det endvidere, at
bestyrelsen skal sammensættes som en professionel bestyrelse, på
baggrund af en beskrivelse af de samlede kompetencebehov. Det skal
sikre, at bestyrelsen til enhver tid råder over de nødvendige
forudsætninger for at løfte sin opgave. Bestyrelsens arbejde skal være
forankret i sundhedsvæsenets daglige drift og udvikling, men også have
blik for den overordnede nationale retning. Der nævnes relevante
Side 8 af 10
kompetencer som sektorviden, it-drift, innovation, økonomistyring og
ledelse.
IDA opfordrer til, at Digital Sundhed Danmark i det kommende arbejde
vil sikre en høj grad af diversitet i bestyrelsen ud over at bestyrelsen
sammensættes på baggrund af (personlige og faglige) kompetencer,
og at medlemmerne er uafhængige og repræsenterer organisationen
frem for en part. Bestyrelsesmedlemmerne bør rekrutteres med
forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver, herunder køn, alder,
etnicitet, faglig-og kulturel baggrund.
IDA har stor erfaring med, at en sådan bestyrelse kan bidrage til bedre
beslutningstagning, øge innovation og den langsigtede
bæredygtighed.
I forhold til organisationens udvikling og tilblivelse (det forberedende
Digital Sundheds Danmark, National Center for Sundhedsinnovation
m.v.) bør rekruttering af kandidater til bestyrelsen følge en grundig
proces. IDA anbefaler, at der i vurderingen af bestyrelseskandidater,
udover individuelle kompetencer og kvalifikationer, også indgår hensyn
til behovet for kontinuitet, fornyelse og mangfoldighed.
Bestyrelsen bør desuden kunne lade sig rådgive/ supplere af input fra et
ekspertråd/Advisery Board af relevante eksperter med relevante faglige
kompetencer inden for eksempelvis digitale og teknologiske
kompetencer fra både den offentlige og private sektor.
Bestyrelsen kan desuden kommittere bestyrelseskompetence, der kan
bringe værdi i særlige faser af organisations strategiske udvikling og
arbejde.
Konkret forslår IDA at:
- Der lægges vægt på at sikre mindst en STEM kompetence med
en dyb teknologiforståelse, da ledelse af digitalisering og
teknologidannelse bliver stadig vigtigere del af for
transformationen til det nye sundhedsvæsen. (særligt med tanke
på udviklingen inden for anvendelse af kunstig intelligens,
teknologi på strategisk niveau og tæt på den kliniske hverdag).
- Der skal være fokus på kompetencer inden for
brugerinddragelse, brugervenlighed for såvel borgere som
professionelle brugere ligesom design thinking og engineering
bør inddrages. Disse kompetencer er nødvendige for at sikre
systemerne ikke udrulles eller gennemgår større ændringer
Side 9 af 10
uden forudgående test med repræsentative brugere – det være
sig problemer med navigation, funktionalitet og forståelighed.
Brobygningen mellem bruger, klinik og teknologi for at sikre
værdi i hele kæden og herunder hindring af mulig polyteknologi
er ligeledes væsentlig.
- At der sikres kompetencer inden for data og dataetik. Det
gælder også ekspertise vedr. EU-forordningen om det
europæiske sundhedsdataområde (EHDS). Denne forordning vil
gradvist etablere en fælles ramme for anvendelse og deling af
sundhedsdata på tværs af EU. Forordningen omfatter både
primær og sekundær anvendelse af sundhedsdata, herunder
genetiske oplysninger, og fastsætter krav til interoperabilitet,
datasikkerhed og patientrettigheder. Den danske
implementering af disse regler skal understøtte den nuværende
høje tillid til anvendelse af data og digitalisering som
kendetegner det danske sundhedsvæsen og samfund. Den skal
der værnes om.
At der er indsigt i The EU-US Data Privacy Framework, der har til
formål at skabe en sikker overførsel af personoplysninger fra EU
til USA, holdes skarpt øje med evt. ændringer for aftalens
grundlag som følge af den geopolitiske situation. Med det nye
Digital Sundhed Danmark vil der i stigende grad være mulighed
for at sende sundhedsdata ud af EU og det kræver en tilsvarende
skærpet opmærksomhed på, om det er nødvendigt fra dansk
side at trække i bremsen.
- At der sikres kompetence inden for innovation,
forretningsudvikling og offentlig privat samarbejde. Faglig
forståelse af blandt andet regulatoriske rammer for medicinsk
udstyr, reguleringen af AI, datastandarder, cyber sikkerhed,
markedsdynamikker og implementeringen af teknologi i
sundhedsvæsenet.
IDA stiller sig til rådighed som samarbejdspartner i det videre
arbejde i DSD og NCSI
IDA´s medlemmer arbejder inden for it, AI, teknologi, datascience og
ingeniørfaget. Medlemmerne er brobyggere samt integratorer og er
således involveret i teknologiudviklingen i det danske samfund. Over
16.723 af IDAs medlemmer arbejder indenfor sundhedsvæsnet og Life-
science industrien, og derudover arbejder de med forskning og
udvikling på landets universiteter.
Side 10 af 10
IDA har en række fagtekniske netværk som udbyder kurser,
konferencer, podcast og webinarer i hele landet, hvor fagligheder på
tværs mødes og bliver klogere af hinanden inden for sundheds- og Life
science-området. Emnerne spænder fra kunstig intelligens,
digitalisering, VR, tracking, apps, hjemmebehandling, telemedicin,
robotteknologi, 3D-print, sundhedsdata etc. Netværket IDA-
Sundhedsteknologi har over 3.300 medlemmer, og IDA har desuden en
række eksperter vi kan henvise til som ressource personer i DSD samt
NCSI.
Slutteligt vil vi invitere til en relevant kommende konference den
22.september med titlen Hvad er klog digitalisering i
sundhedsvæsenet? Læs her
Med venlig hilsen
Anne Brandt, Chefkonsulent
Innovationsenheden
Bispebjerg&Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Bakke 23, Indgang 20D
2400 København NV
Innovationschef
Brian Holch Kristensen
Direkte: 26299924
brian.holch.kristensen@regionh.dk
Sagsnummer 25048425
Dato: 27. juni 2025
Innovationsenheden ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital ser meget frem til samarbej-
det med Digital Sundhed Danmark og bidrager særligt til formålet bag Nationalt Center for
Sundhedsinnovation, herunder særligt elementerne i §8 i lovforslaget samt Kapitel 10 om-
handlende netop Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
Vi vil dog foreslå, at man mere direkte i lovteksten §8 og §30 stk. 2 også holder fokus på,
hvad det er, man ønsker at opnå med innovationen, så innovationen alene ikke fremstår som
et succeskriterie for centret.
Det kunne konkret være en mindre omformulering af §8 som i nedenstående tekst:
Digital Sundhed Danmark skal styrke udvikling og udbredelse af sundhedsløsninger, der
adresserer stratificerede behov i arbejdet med borgere og patienter på tværs af sundheds-
væsenet i regi af Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
Og supplerende til teksten kunne være et indhold som fx nedenstående:
Som led i denne opgave skal Nationalt Center for Sundhedsinnovation også fremme en
behovsdrevet innovationsstrategi, hvor innovation tager strategisk udgangspunkt i fag-
lige, kliniske behov og i patientens (almene) sygdom frem for i specifikke teknologiske
løsninger. Dette indebærer en national model for offentlig-privat samarbejde, hvor syge-
plejersker, fysioterapeuter, læger, social- og sundhedsassistenter og andet klinisk perso-
nale systematisk inddrages i samarbejdet med de evt. private partnere.
For at fremme denne tilgang skal Nationalt Center for Sundhedsinnovation tilbyde juridi-
ske og økonomiske rammer for offentlig-privat samarbejde samt indkøbs- og udbudsstra-
tegier. Dette indebærer en prioritering af behovets værdi og en tilgang, hvor behovet ud-
bydes frem for at specificere en færdig løsning.
Nedenfor er indsat en mere grundig tekst, der illustrerer, gennem et konkret udbud, hvorle-
des et partnerskab kan sættes op.
Innovationspartnerskabsudbud i Sundhedssektoren
Introduktion
Innovationspartnerskabsudbud er en ny udbudsform, der giver offentlige og private aktører
mulighed for at samarbejde om at udvikle innovative løsninger, hvor der ikke findes færdige
produkter på markedet. I sundhedssektoren kan denne tilgang være særlig værdifuld, da den
understøtter udviklingen af behovsbaserede løsninger med høj implementerbarhed.
Følgende tager udgangspunkt i en konkret case fra Region Hovedstaden, hvor et innovati-
onspartnerskab er anvendt til at udvikle intelligent patientmonitorering på sengeafsnit.
Høringsbidrag til udkast til lov vedr. Digi-
tal Sundhed Danmark og følgelovgivning
om ændring af sundhedsloven og forskel-
lige andre love
Side 2
Baggrund og Formål
Traditionelle udbud bygger på detaljerede krav, hvilket kan hæmme innovation. Innovations-
partnerskaber fokuserer i stedet på at afdække behov i tæt dialog med klinikere, før en løs-
ning udvikles. Det giver fleksibilitet og mulighed for løbende justeringer. I dette tilfælde op-
stod behovet som følge af overgangen fra flersengsstuer til ensengsstuer, hvor det er van-
skeligere at bevare overblikket over patienternes tilstand.
Formålet med innovationspartnerskabet er at skabe en løsning, der gør det muligt at over-
våge patienter intelligent og videregive relevante data til sundhedspersonale, så ressourcer
udnyttes bedre og patientsikkerheden styrkes.
Centrale Behov - Løsningen skal imødekomme tre primære behov:
 Overvågning af patientens vitale parametre i realtid for at opdage forværringer.
 Identifikation af fald.
 Information om patientens tilstedeværelse på stuen.
Kliniske Fordele - Innovationspartnerskabsudbud medfører flere fordele:
 Behovsbaseret udvikling: Løsningen tager udgangspunkt i klinikernes hverdag. Fx
er sygeplejersker fra Bispebjerg, Frederiksberg, Amager og Hvidovre Hospital ak-
tivt involveret i udviklingen.
 Forbedret patientoverblik: Med intelligent monitorering kan personalet få adgang
til information uden fysisk tilstedeværelse på stuen – en slags virtuel åben dør.
Det øger trygheden og letter overvågningen på ensengsstuer.
 Øget patientsikkerhed: Hurtig detektion af kritiske hændelser muliggør rettidig ind-
sats og reducerer risikoen for utilsigtede hændelser.
 Effektivisering: Automatiseret monitorering frigør tid til patientnær pleje og reduce-
rer afbrydelser, hvilket styrker arbejdsglæden og kvaliteten i plejen.
 Løbende tilpasning: Partnerskabet tillader justeringer undervejs, så løsningen kan
optimeres i takt med erfaringer.
 Styrket innovation: Samarbejdet med private leverandører tilfører ny viden og tek-
nologisk innovation, som ikke altid er tilgængelig i det offentlige.
Implementering og Skalering
Efter udviklingsforløbet forventes løsningen at blive implementeret på Geriatrisk og Palliativ
Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt Gastro-enheden på Amager og Hvid-
ovre Hospital. Region Hovedstaden har desuden ubegrænset brugsret til løsningen, hvilket
muliggør anvendelse på tværs af regionens hospitaler.
Konklusion
Innovationspartnerskabsudbud giver sundhedssektoren en struktureret måde at samarbejde
med private aktører om nye løsninger. Casen fra Region Hovedstaden viser, hvordan model-
len kan føre til konkrete forbedringer i overvågning, patientsikkerhed og personalets arbejds-
gange – med perspektiv for skalering og langsigtet implementering.
https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/behovsfabrikken/Sider/default.aspx
IT-Branchen
Langebrogade 3D, 3.
1411 København K
Telefon: 60 15 23 30
Mail: itb@itb.dk
Side 1 af 5
København, 2. juli, 2025
Til indenrigs- og sundhedsministeriet (sum@sum.dk), samt Isabelle Erlich-Eriksen (iee@sum.dk) og
Kristoffer Kjærgaard Christensen (kkc@sum.dk).
Høringssvar fra IT-Branchen vedrørende Lov om Digital Sundhed Danmark og følgelov
IT-Branchen har modtaget de to lovudkast for hhv. Digital Sundhed Danmark og følgeloven og deltog
også på dialogmødet mandag d. 23. juni.
IT-Branchen er en selvstændig brancheorganisation, og varetager interesser for ca. 800
medlemsvirksomheder indenfor it, digitalisering og tele.
Digitalisering af sundhedsvæsenet er et område, der betyder meget for IT-Branchen, især fordi vi
har flere medlemsvirksomheder, der allerede i dag udvikler og implementerer de digitale løsninger,
der skal muliggøre den nødvendige digitale transformation af sundhedsvæsenet. De er organiseret
i Policy Board for Digital Sundhed, og også herfra vi har fået inputs til høringssvaret.
Høringssvaret er struktureret, så der først er kommentarer til Lov om Digital Sundhed Danmark
(DSD), herefter følgeloven, og til sidst afsluttende bemærkninger.
Generelle bemærkninger til Lov om Digital Sundhed Danmark
At styrke digitaliseringskraften i sundhedsvæsenet ser vi som afgørende, hvis man skal lykkes med
ambitionen om at øge den digitale sammenhængskraft og datadeling på tværs. At sikre digitalt
sammenhængende patientforløb har længe været en vigtig prioritet hos IT-Branchen, og vi ser derfor
med glæde på, at realisering af loven kan medføre det.
Vi hilser DSD’s formål ”at bidrage til at sikre et digitalt, innovativt og dataunderstøttet
sundhedsvæsen m.v.” velkomment, ligesom det er fornuftigt, at DSD bliver indtænkt fx på
ældreområdet, for at sikre en ensretning af digitalisering på de overlappende områder som sundhed-
, social- og ældreområdet.
Samtidig håber vi også, at DSD vil give klarere behov og krav til fx digitale sundhedsløsninger eller
systemer.
Der er mange positive elementer i lovforslaget, og fremfor at fremhæve dem alle, har vi valgt at
fokusere på en gennemgående bekymring ved lovforslaget og bemærkningerne: Om DSD på sigt
vil udvikle og levere sine egne løsninger, fremfor at anvende de løsninger der i dag og i fremtiden
udvikles af private leverandører.
Lov om Digital Sundhed Danmark, samt bemærkningerne til lovforslaget
Egenudvikling mv.
Vi er opmærksomme på, at erhvervslivets interesser ikke eksplicit optager meget plads i lovforslaget
eller bemærkningerne, hvilket undrer os, taget i betragtning af, at det bl.a. er IT-Branchens
Side 2 af 5
medlemmer der skal udvikle, levere og implementere de løsninger der sikrer et ”digitalt, innovativt
og dataunderstøttet sundhedsvæsen”.
I §20 står der ”Digital Sundhed Danmark kan mod anvisning af finansiering udføre ydelser, der
rekvireres af andre end stat, regioner og kommuner”, hvilket vi bad uddybet til dialogmødet, og dér
fik mundtligt forklaret, at det primært handlede om opgaver for fonde, eller for at DSD kunne udføre
ydelser for andre offentlige institutioner. Derfor forventer vi ikke, at §20 åbner op for at DSD udfører
opgaver, som det private ellers ville kunne løse.
Det er vigtigt at pointere, at erhvervslivet kan, og bør være dem, der udvikler og leverer løsninger til
sundhedsvæsenet. Derfor bekymrer det os, når det i bemærkningerne (s. 19) står: ”Digital Sundhed
Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste
medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som
beslutningsstøtteværktøj.”
Derfor så vi gerne, at formuleringen blev ændret til: ”Digital Sundhed Danmark får endvidere til
opgave i samarbejde med leverandører, at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe
og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som
beslutningsstøtteværktøj”.
Vi er opmærksomme på, at der i bemærkningerne (s.23) står ”Intentionen er således, at der i vid
udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle digitale løsninger i
sundhedsvæsnet.” hvilket vi mener er den rigtige vej at gå, da det private erhvervsliv enten har eller
vil udvikle de digitale løsninger, som der skal til for at løse sundhedsvæsenets opgaver og
udfordringer.
Derfor er vi ret bekymrede over formuleringen der følger kort efter, hvor der står (s.23): ”Samtidigt
kan der være behov for, at organisationen selv skal være i stand til at udvikle eller bidrage til
udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes – f.eks. i samarbejde med private
leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning.”
Vi forventer et godt samarbejde mellem leverandører og DSD om fremtidens digitale løsninger –
også når det kommer til udvikling. Ligesom sundheds-it leverandører i dag også samarbejder med
kommuner, regioner, hospitaler, forskere mv. på sundhedsområdet. Derfor vil det betrygge de it-
virksomheder, der lige nu skal investere på det her område, at man ikke i fremtiden får et DSD, der
udfører egenudvikling, for så herefter at skulle diskutere om og hvorvidt der er foretaget en ”grundig
markedsafdækning”.
Vi anerkender, at der ikke findes løsninger på alle nuværende og kommende behov, men ser hellere
et samarbejde mellem DSD og leverandører, fremfor egenudvikling. Vores forslag er, at der kan stå:
”Samtidigt kan der være behov for, at organisationen selv skal være i stand til at bidrage til
udviklingen af udvalgte løsninger, i samarbejde med private leverandører, der hvor løsningerne ikke
allerede findes.”
Den samme problematik gør sig gældende s.41-42, hvor der i bemærkningerne til lovforslaget står:
”Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere,
patienter og sundhedspersoner […] Bestemmelsen vil finde anvendelse på de digitale løsninger,
som udvikles og driftes af Digital Sundhed Danmark”.
Her er det igen vigtigt at pointere, at DSD ikke bør egenudvikle løsninger til sundhedsvæsenet, men
at DSD fx kan stille opgaver, beskrive behov, krav mv., som leverandører kan efterleve, samt at
udviklingen af en løsning kan være et offentligt-privat samarbejde mellem DSD og en eller flere
privatleverandører.
Side 3 af 5
Klageadgang for virksomheder
Virksomheder og private leverandørers klageadgang bliver beskrevet i lovforslaget (fx s. 32 og s.
66) og bemærkningerne. Det er vigtigt for os, at klageadgangen for virksomheder, fx ved afgørelser
omkring leverandører og udbud, er transparente og tydelige.
Overførsel af opgaver
I bemærkningerne (s.34) står der, at der løbende kan overføres opgaver fra regioner og
virksomheder til DSD, og her savner vi, at der også er en opmærksomhed på, hvilke opgaver der
kan flyttes fra fx regioner eller andre organisationer til private leverandører.
Nationalt Center for Sundhedsinnovation (NCS)
Det er positivt at der kommer mere fokus på innovation og skalering af løsninger på
sundhedsområdet, og her håber vi, at NCS kommer til at trække udviklingen i den retning. I IT-
Branchen har vi bl.a. vist, at der allerede i dag med velafprøvede teknologier, er et potentiale der
ikke indfries til fulde.
Derfor er det også positivt at der i bemærkningerne står, at innovation både skal ”løfte
behandlingskvaliteten og frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet.” (s.36), hvilket vi ser som
bydende nødvendigt hvis sundhedsvæsenet skal levere ydelser under et stigende dobbelt-
demografisk pres.
Vores bekymring er dog, at man med NCS ikke fokuserer mere på den grundlæggende ramme for
at skalere og udbrede innovation, herunder lovgivning, standarder og finansiering. Ligesom vi frygter,
at en centralt styret proces for innovation ikke er den optimale. I stedet mener vi, at fokus bør være
at understøtte innovation og gøre det lettere at lave lokal innovation, hvor udvalgte dele efterfølgende
kan skaleres lettere og mere simpelt, fordi man har arbejdet i henhold til fælles standarder.
Generelle bemærkninger til Følgeloven og national planlægningskompetence for
digitalisering og data i sundhedsvæsenet
Et centralt element i følgeloven er oprettelsen af en national planlægningskompetence for
digitalisering og data, og det burde fremgå tydeligere af selve lovteksten (udover overskriften).
Det er positivt at lovforslaget vil styrke deling af data i sundhedsvæsenet, løfte administrative byrder
samt lave en juridisk barriereanalyse for datadeling. For at sikre konkrete input fra leverandør-
vinklen, er det vigtigt, at vi kan komme med inputs til denne analyse.
Vi noterer os samtidigt, at der skal laves en ny national strategi, der skal sætte fælles mål og retning
for digitalisering og data i sundhedsvæsenet – som brancheforening for ca. 800 it- og
televirksomheder, herunder en del sundheds-it leverandører, vil vi meget gerne bidrage til
strategiarbejdet med viden og inputs.
Side 4 af 5
Specifikke bemærkninger til Følgeloven
National planlægningskompetence
Vi noterer os at: ”Med lovforslaget bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren med en
planlægningskompetence til bindende at kunne fastsætte, hvor i sundhedsvæsnet der skal
anvendes fælles digitale løsninger, eller hvor succesfulde lokale løsninger skal tages i national
anvendelse. Med lovforslaget gøres det også muligt for indenrigs- og sundhedsministeren at stille
krav til standarder og arkitektur i sundhedsvæsenet.” (s.12).
Det er vigtigt at sikre transparens og klar beskrivelse af, hvad ”succesfulde lokale løsninger” er, fx
hvad dokumentation af disse løsningers værdi skal indeholde, uden dog at skabe yderligere
administrative omkostninger for sundhedspersonale eller leverandører.
Det er positivt at lovforslaget vil udmønte retten til digitale sundhedstilbud, hvilket vi i IT-Branchen
ser som en af forudsætningerne for at lykkes med den digitale omstilling af sundhedsvæsenet. Vi
ser gerne, at udøvelsen af planlægningskompetencen også inddrager IT-Branchen, da vi netop
repræsenterer de virksomheder, der skal udvikle og levere digitale løsninger til sundhedsvæsenet.
Centralisering digitale løsninger
I bemærkningerne (s.74) til følgeloven §193 a., ændres således at ”indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter krav til IT-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til
elektroniske patientjournaler og til anvendelsen af standarder […] herunder krav til
sundhedsmyndigheder anvendelse af digitale løsninger, IT-infrastruktur, særlige digitale formater,
elektroniske patientjournaler m.v.”
Som IT-Branchen tidligere har kommenteret, bl.a. i indspil til sundhedsstrukturkommisionen, så kan
teknologi og digitale løsninger skabe sammenhæng uden centralisering og skabe
sammenhængende forløb ud fra patientens præmisser. For at sikre at samarbejdet fungerer, bør
hospitaler, kommuner og praktiserende læger forpligtes til at anvende digitale løsninger, der skaber
sammenhængende patientforløb - uanset hvor patienten og klinikerne befinder sig. Det er også
vigtigt at sikre, at innovation kan og vil foregå lokalt. Ligesom det er vigtigt, at ansvaret for velfærd,
borgere og patienterne ikke bliver afkoblet fra indkøb af digitale løsninger, fx elektroniske patient-
eller omsorgsjournaler.
Bemærkninger af særlig samfundsmæssig relevans
På tværs af de to lovforslag, er der to dagsordner der ikke fylder, men som vi i IT-Branchen mener,
der bør være større opmærksomhed på i den digitale transformation af sundhedsvæsenet.
Bæredygtighed og grønt it
I bemærkningerne til lovforslaget om DSD angives det, at lovforslaget ikke har klimamæssige
konsekvenser (s.37, lov om DSD). Vi mener dog, at bæredygtighed og grønt-it burde fylde og vægtes
højere end tilfældet er i den digitale omstilling af sundhedsvæsenet. For inspiration vi anbefale at
læse IT-Branchens anbefalinger til grønne IT-indkøb.
Side 5 af 5
Digital suverænitet
Set i lyset af den geopolitiske situation, hvor sikkerhed, teknologi og økonomi i stigende grad er
interdependente, bør der tages initiativ til en analyse og kortlægning af, hvor der i sundhedsvæsenet
er uønskede teknologiske afhængigheder og sårbarheder. I Sundhedssektorens strategi for cyber-
og informationssikkerhed definerer man kritisk it-infrastruktur, og det er vigtigt at det arbejde følges
op med, hvordan man kan mindske uønsket afhængigheder eller sårbarheder for kritisk it-
infrastruktur på sundhedsområdet.
Opsummerende bemærkninger
Vi ser generelt positivt på anerkendelsen og det øgede fokus på, at datadeling og digitalisering er to
afgørende faktorer for at lykkes med den nødvendige transformation til fremtidens sundhedsvæsen.
Vi hilser Digital Sundhed Danmark velkomment, og ser frem til samarbejdet og inddragelsen, men
det er afgørende at være opmærksom på faren ved overcentralisering. Det skal sikres, at innovation
fortsat sker lokalt. Ligesom det er vigtigt for os at pointere, at private it-leverandører i dag og i
fremtiden er, og bør være dem der udvikler og leverer digitale løsninger til sundhedsvæsenet. I
samarbejde med DSD og andre på sundhedsområdet, som det også er tilfældet i dag.
Vi ser samtidigt frem til, at der kommer større digital eksekveringskraft til sundhedsvæsenet, samt
klarere og ensartede krav. Det er her vigtigt, at de løsninger der efterspørges ikke bør tænkes i et
snævert nationalt lys, men udnytte muligheden til at de løsninger der nu og i fremtiden skal udvikles,
også kan eksporteres til udlandet. For at sikre et fleksibelt marked med stor konkurrence. Derfor bør
de standarder der fastsættes være internationale standarder, og have fokus på interoperabilitet og
modularitet.
Vi ser frem til at fortsætte dialogen om disse vigtige emner og bidrage til et sundhedsvæsen, der er
både digitalt avanceret og menneskecentreret, og vi står naturligvis til rådighed for evt. opklarende
spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Asbjørn William Ammitzbøll Flügge
Chefkonsulent, IT-Branchen
Dato: 13. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3592980
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 5
NOTAT
Høringssvar fra KL vedr. udkast til Lov om Digital
Sundhed Danmark
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til Lov om
Digital Sundhed Danmark. Høringssvaret gennemgår KL’s bemærkninger
kronologisk efter lovforslagets kapitler.
Kapitel 1. Digital Sundhed Danmarks opgaver
KL bakker op om intentionen med Digital Sundhed Danmark ved at skabe en
stærk digital og dataunderstøttet sundhedssektor til at realisere ambitionen
om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
KL er enig i, at der er behov for en større beslutnings- og eksekveringskraft
og fælles prioritering og retning for digitalisering samt brug af data i
sundhedsvæsenet. KL bakker derfor også op om, at skabe en selvejende
institution med Digital Sundhed Danmark, hvor ejerkredsen sætter de
overordnede økonomiske og strategiske rammer.
KL anbefaler, at det i §1 tydeliggøres at regioner, stat og kommuner i
fællesskab er ejerne af Digital Sundhed Danmark. Samt at der sker en
konsekvensrettelse gennem hele lovforslaget, således at de beslutninger der
træffes af ministeren, sker efter indstilling fra parterne.
Kapitel 2. Digital Sundhed Danmarks formål
Digital Sundhed Danmark skal efterleve de mål der fremgår af den nationale
strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsnet. KL er enig i, at det er
helt afgørende for Digital Sundhed Danmarks succes, at organisationen
understøtter kommuner og regioners behov, defineret gennem de strategier
der aftales fællesoffentligt og med hensyntagen til de indsatser, der er i gang
i kommunerne.
KL vil dog også henlede opmærksomheden på, at en af de udfordringer vi
historisk set har oplevet i det nære sundhedsvæsen, er de manglende
juridiske og dataunderstøttende rammer for at skabe en reel helhedspleje og
indsats for borgeren. Skal Digital Sundhed Danmark opnå de ønskede
ambitioner, er det helt afgørende at skabe rammerne for at tænke bredere
end kun sundhedsvæsnet og sundhedsloven. Den nødvendige
lovgivningsmæssige sammenhæng bør understøttes af Digital Sundhed
Danmark og derfor mener KL, at ansvaret for at sikre en koordinering herfor
påhviler Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
KL bemærker, at der i § 2 stk. 2. fremgår, at Digital Sundhed Danmark skal
efterleve de mål som følger af den til enhver tid gældende nationale strategi
for digitalisering og data i sundhedsvæsnet. Det bør derfor være tydeligt at
Digital Sundhed Danmark også skal imødekomme evt. forretningsbehov der
kommer fra andre strategier m.v., såsom ældrereformen, 10-års plan for
psykiatrien, den nationale sundhedsplan, kronikerpakker, barnets lov mv.
Dato: 13. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3592980
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 5
NOTAT
Det er disse reformer og planer som skal sætte mål og retning for, hvad det
er for digitaliseringstiltag og data, der skal understøtte en
sammenhængende opgaveløsning med borgeren i centrum. Dette uanset at
borgeren får indsats, hjælp, pleje og behandling fra mange dele af den
offentlige sektor på tværs af sektorer og domæner.
Kapitel 3. Digital Sundhed Danmarks opgaver
KL ser positivt på at samle indsatsen med den fællesoffentlige infrastruktur
og dermed skabe synergi mellem nationale opgaver. Derfor er det også
vigtigt at Digital Sundhed Danmark i fremtiden primært har fokus på, at
understøtte infrastruktur af tværsektoriel fællesoffentlig karakter og sikrer at
dataudveksling fortsat kan flyde frit gennem fællesoffentlige standarder og
fællesoffentlig it-arkitektur.
KL ser et stort potentiale for at Digital Sundhed Danmark, kan skabe en
større eksekveringskraft og dermed bedre udnyttelse af den fælles
infrastruktur på tværs af sundhedsvæsnet. Dette kan fx gøres ved at skabe
bedre udnyttelse af den telemedicinske infrastruktur og telemedicinske
løsninger til borgere og medarbejdere. Kommuner og regioner har i
fællesskab investeret ganske meget i dette. Den telemedicinske infrastruktur
og løsninger kan nu og i fremtiden danne rammen om deling af data til
hjemmebehandling af alt fra specifikke diagnoser til et bredere fokus på
multisygdom og den ældre medicinske patient. På denne måde kan der
opnås gevinstrealisering af de investerede midler.
Dertil bliver det vigtigt, at prioriteringerne mellem indsatserne sker på
baggrund af flerårige aftaler og at der bliver afsat ressourcer til
implementeringskompetencer. I kommunalt regi har vi gode erfaringer med
systematisk understøttelse af større digitale projekter på sundheds- og
ældreområdet gennem implementeringsprogrammer understøttet af fx
MedCom. Denne tilgang
til systematiske forandringer i arbejdsgange og digital transformation bliver
helt central for en succesfuld realisering af ambitionerne med Digital
Sundhed Danmark. Hertil skal beslutninger om flerårige prioriteringer være
bindende for parterne og indgå i de krav og kriterier man fastsætter.
Tværsektoriel digital infrastruktur, it- løsninger og datadeling skal
systematisk implementeres i bund.
KL mener imidlertid, at det er problematisk, at lovgivningen ikke i højere grad
understøtter en borgercentreret helhedspleje ved at gå på tværs af
lovgivninger. KL mener at man bør tydeliggøre at Digital Sundhed Danmark
kan understøtte digitalisering og datadeling på tværs af sundhedsloven,
ældreloven, barnets lov og serviceloven og ikke kun have fokus på
sundhedsloven.
KL vil forslå, at der i bemærkningerne til lovforslaget kommer en
tilkendegivelse af, at ministeriet vil indlede en dialog med øvrige relevante
parter og ministerier for at skabe de nødvendige hjemler, der understøtter
sammenhæng på tværs af lovgivninger, således at vi kan give borgerne en
sammenhængende behandling, pleje og indsats.
Det manglende fokus på helhedsindsatsen og helhedsplejen understøttes
ligeledes af den retorik, der anvendes i lovteksten, som tager meget
Dato: 13. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3592980
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 5
NOTAT
udgangspunkt i et sygehusvæsen. Når man i strukturreformen har et ønske
om, at løse opgaver i det nære og skabe sammenhæng, bør man overveje
at lade indhold og ordvalg afspejle dette. KL bemærker som eksempel at det
i §4 fremgår, at Digital Sundhed Danmark skal skabe digitale løsninger til
gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner. KL foreslår at dette
ændres, således at det medtager medarbejdere, der varetager
sundhedsrelaterede opgaver eller understøttende/sammenhængende
indsatser og som ligeledes har behov for at kunne tilgå de nødvendige data,
men som ikke er autoriserede sundhedspersoner. Ligeledes bør Digital
Sundhed Danmark sikre at løsninger er til gavn for andre som borgeren har
givet fuldmagt hertil, eksempelvis pårørende.
Det skaber unødig forvirring om, hvem der kan tilgå oplysningerne og det
sender samtidig et uhensigtsmæssigt signal til borgere og medarbejdere. Et
eksempel er praktiserende lægers hjemmel til at indhente oplysninger via
korrespondancemeddelelser fra kommunerne, som ikke er helt entydige i
sundhedslovens nuværende kapitel 9.
Tilsvarende fremgår det af 10-års planen for psykiatrien, at Digital Sundhed
Danmark skal sikre, at der kan deles data mellem psykiatrien og
socialpsykiatrien, hvor der i sidstnævnte sidder medarbejdere med i
borgerens forløb, der ikke er sundhedsfaglige. Samme kan være gældende
på et kommunalt botilbud, der både har indsatser efter serviceloven og
sundhedsloven samt medarbejdere med begge fagligheder. Her ville man
stå i en situation, hvor kun den sundhedsfaglige ville kunne se oplysninger
om borgeren.
Tilsvarende er der i §5 fokus på ”patientbehandling”, der bør udvides til at
inkludere opfølgende træning og pleje samt forebyggelse. Dertil bør der
være en generel konsekvensrettelse, så det ensidige fokus på patienten
ændres til også at handle om borgeren.
I forhold til opgaver som Digital Sundhed Danmark skal varetage, vil KL
anbefale at organisationen også bistår myndigheder med implementering af
ny lovgivning fx fra EU på sundhedsområdet såsom MDR, EHDS, AI Act mv.
Dertil bør Digital Sundhed Danmark bistå med juridisk afklaring i forbindelse
med bl.a. nye løsninger eller teknologier, som potentielt kan skaleres op,
herunder fortolkning af eksisterende lovgivning, hvor rammerne for
anvendelsen er uklar. Dette er ikke en triviel opgave, og der bør skabes en
konstruktion inden for Digital Sundhed Danmark, der har ressourcer til
løbende og hurtigt at kunne afklare juridiske uklarheder, fx i forhold til
hjemmelsspørgsmål, GDPR, AI-forordning mv.
Kapitel 4. Digital Sundhed Danmarks ledelse
Digital Sundhed Danmark bliver en selvejende institution med en
professionel bestyrelse. Den form for organisering kan være positiv og
skabe fremdrift. Men skal den organisering lykkes, er det en forudsætning at
ejerkredsen (kommuner, stat og regioner), der er både finansierer og er
berørte parter, fortsat har nødvendig medbestemmelse af den strategiske og
økonomiske ramme og retning for Digital Sundhed Danmark. Ejerkredsen er
som aftager af løsninger med til at sikre en udvikling, der er forretningsnær
og gennemførlig i praksis.
Dato: 13. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3592980
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 5
NOTAT
Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark bør arbejde efter et princip om, at
der ikke kun tages hensyn til centrale omkostninger i Digital Sundhed
Danmark, men også de afledte omkostninger af beslutninger mv., såsom de
omkostninger der afholdes i kommuner og regioner til it-udvikling,
omlægning af arbejdsgange, implementering m.v.
Kapitel 5. Finansiering af Digital Sundhed Danmark
I udkastet til lovforslaget, fremgår der af §19 stk. 2 at der forventelig
indsættes en nærmere beskrivelse af finansiering fra stat, regioner og
kommuner. KL ser frem til at indgå i udformningen af en fremtidig
finansieringsmodel. KL vil gøre opmærksom på at Sundhedsdatastyrelsen
tilbage i 2021 fik udført en analyse af PA-Consulting om en revideret
finansieringsmodel for sundheds-it, som med fordel kan indgå i
overvejelserne.
KL anbefaler, at der bliver mulighed for at opbygge formue i Digital Sundhed
Danmark. De finansierende parter har behov for budgetsikkerhed for en
flerårig periode, det kan bl.a. sikres ved at skabe mulighed for at opbygge en
mindre kapitalbuffer, der kan opsuge evt. utilsigtede meromkostninger.
Kapitel 10 Nationalt Center for Sundhedsinnovation
KL hilser det nationale center for sundhedsinnovation velkommen. KL ser
frem til den videre proces om at skabe rammerne for centerets virke. For at
skabe en succes inden for de forventede rammer, vurderer KL, at det er
afgørende, at centerets virke bliver fokuseret.
KL mener derfor, at centret skal være et faciliterende organ, som
understøtter at de bedste løsninger hurtigere udbredes, skaleres og bliver
nationale. I tillæg hertil bør centeret ligeledes forholde sig til nye
teknologiske muligheder, som fx AI. Centeret skal ikke kun fokusere ensidigt
på hospitalsvæsnet, men bredere på løsninger der understøtter fx
målgrupper såsom den ældre medicinske patient, multisyge kronikere mv. -
altså borgere der går på tværs af fagområder og sektorgrænser såsom
ældre- og sundhedsområdet. Dertil bliver det afgørende, at centret ikke selv
innoverer men bidrager til den innovation, der sker i forretningen og med
afsæt i forretningsnære behov. Innovationscenteret skal indgå konstruktivt i
det samlede innovationslandskab på tværs af sektoren.
Innovationscenteret bør fokusere på, at være en skaleringsmotor, således at
de særlig interessante løsninger hurtigere udbredes og skaleres. Dette bør
ske i et tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark, som i højere grad
har kapaciteten til at faciliterer implementering af konkrete løsninger.
Endelig bliver det vigtigt, at der kommer faste krav og kriterier for hvordan
man udvælger ideer til videre udbredelse. Her skal kommuner og regioner
medvirke systematisk i processen. Det er afgørende at dem, der skal bruge
løsningerne er kritisk lakmusprøve på, hvad der skal satses på.
Kapitel 14 Det forberedende Digital Sundhed Danmark
I transitionsperioden vil de berørte aktører danne den midlertidige ledelse.
Det er der meget fornuft i, for dermed at skabe en god overgangsperiode for
berørte parter. Kommunerne berøres ikke direkte, men indirekte af de
beslutninger, der træffes i perioden, da vi fortsat er brugere af infrastrukturen
Dato: 13. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3592980
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 5
NOTAT
og fælles it-løsninger. Derfor ser KL et behov for at kommunerne i
overgangsperioden fortsat bliver inddraget i de projekter og
digitaliseringstiltag, der er sat i gang.
Af lovgivningen fremgår det, at man allerede i år vil igangsætte analyse af
køreplanen for hvilke fremtidige løsninger, der yderligere skal ind i Digital
Sundhed Danmark. Denne tidsplan er meget ambitiøs også belært af
tidligere erfaringer fra oprettelsen af Sundhedsdatastyrelsen. KL anbefaler,
at der kommer fokus på at komme godt i gang med den nye og i sig selv
meget ambitiøse organisering, inden man igangsætter analysen af nye
fremtidige områder fx til ultimo 2026. Dette vil også give mulighed for at få
færdiggjort sundhedsplanen, kronikerpakkerne, dataplatformsanalyserne og
fordørsanalysen. Alle sammen analyser der kan sætte retning for hvilke
opgaver Digital Sundhed Danmark bør varetage i fremtiden.
Endelig bør der være fokus på, at der ikke kommer stilstand i udviklingen i
mellemperioden.
./. KL vedlægger yderligere tekstnære bemærkninger til udkast til lovforslaget.
KL har endvidere ikke haft mulighed for at behandle høringssvaret politisk
inden for fristen. KL tager derfor også forbehold for senere politisk
behandling og økonomiske konsekvenser.
Med venlig hilsen
Frederik Nordentoft Andersen
Kontorchef
Kontor for Digitaliseringpolitik
KL
Dato: 6. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3590846
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
NOTAT
Høringssvar fra KL vedr. udkast til Lov om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag til Lov om
ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (National
planlægningskompetence for digitalisering og data i sundhedsvæsnet,
nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om
Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer,
databaser m.v.)
Generel bemærkning - Skab sammenhæng i borgerens forløb
KL er enig i ambitionen i sundhedsreformen om, at sundhedsopgaverne
skal løses så tæt på borgerne som muligt, samt at der skal skabes bedre
sammenhæng i patientforløbet. Digital Sundhed Danmark og følgeloven
skal bidrage til at indfri disse ambitioner.
KL anser det imidlertid ikke for muligt at skabe den bedre sammenhæng i
patientforløbet uden, at man samtidig skaber muligheden for øget og
mere fleksibel datadeling. Dette skal særligt ses i lyset af, at de
borgergrupper, der i stigende grad kommer til at fylde i sundhedsvæsnet,
er borgergrupper, der går på tværs af sektor- og faggrænser, herunder
den ældre medicinske patient, multisyge borgere og borgere med
samtidig somatisk og psykiatrisk sygdom (jf.
sundhedsstrukturkommissionsrapporten s. 82).
./. Den nuværende lovgivning forhindrer, at sundhedspersoner på hospitaler
og i almen praksis, kan se oplysninger, som kommunerne har registreret
om borgeren efter bl.a. serviceloven og ældreloven, som er nødvendige
for at realisere et reelt samlet og dækkende patientoverblik. KL vil derfor
opfordre til, at man ser denne omstrukturering i sundhedsvæsnet som en
ny mulighed for at skabe de nødvendige juridiske rammer for en god og
sammenhængende patientbehandling. Vedhæftet er en analyse af
manglende hjemmel i dag til at skabe datadeling på tværs af lovgivning
og de udfordringer det giver samt et konkret forslag til lovændring.
Den nuværende retstilstand betyder, at fx følgende oplysninger i dag ikke
kan overføres fra kommunerne til den fælles digitale infrastruktur:
– Udfordringer/problemer ift. personlig pleje, kognitive funktioner,
kommunikation, hukommelse og trivsel
– Hjælp og støtte ift. personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp i hjemmet,
genoptræning (ældrelov) og ernæring
Et andet eksempel på de lovgivningsbegrænsninger, der er i forbindelse
med deling af data på tværs af lovgivningsområder er ’Et samlet
Patientoverblik’. Patientoverblikket har til hensigt at forbedre
koordinationen for multisyge borgere, men Socialministeriet begrænsede
mulighederne for deling af aftaler til et antal paragraffer i serviceloven
fremfor en bred hjemmel til deling. En filtrering af de aftaler, borgeren har
indenfor serviceloven og senere ældreloven, har medført en stærk
Dato: 6. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3590846
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
NOTAT
begrænsning i det samlede overblik for de (sundheds)medarbejdere,
borgeren er i kontakt med.
KL vil derfor forslå, at der i bemærkningerne til lovforslaget kommer en
tilkendegivelse af, at ministeriet vil indlede en dialog med øvrige
relevante parter og ministerier for at skabe de nødvendige hjemler, der
understøtter sammenhæng på tværs af lovgivning, således at vi kan give
borgere en sammenhængende behandling og indsats.
I forlængelse heraf ser KL også, at psykiatriområdet er fraværende i
lovforslaget. 10-årsplanen for psykiatri sætter rammerne og ambitionerne
for, hvordan den samlede psykiatri skal styrkes og udvikles de
kommende år. Digital Sundhed Danmark skal som del af aftalen sikre, at
digitaliseringen, herunder særligt deling af data og planer på tværs af
sektorer og lovgivninger, bliver en integreret del af denne udvikling jf. den
politiske aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj 2025.
Psykiatrien omfatter flere juridiske rammer, der skal sikre
sammenhængende, tværsektorielle (behandlings)tilbud som led i
borgerens forløb i det offentlige. Der skal på tværs af sektorgrænser
være adgang til data fra psykiatrilov, sundhedslov, barnets lov,
folkeskoleloven og servicelov.
Endelig er kravet om at kunne gå på tværs af social-, ældre- og
sundhedsområdet nødvendigt for at kunne leve op til EDHS forordningen,
hvor der ikke skelnes mellem socialområdet og sundhedsområdet – det
der er socialområdet i Danmark kan være sundhedsområdet i andre EU-
lande.
KL vil ligeledes gerne fremhæve, at den retorik der anvendes i
lovteksten, tager meget udgangspunkt i et sygehusvæsen. Når man i
strukturreformen har et ønske om at løse opgaver i det nære og skabe
sammenhæng, bør man overveje at lade retorikken understøtte dette.
Retorikken bør derfor afspejle et borgercentrisk perspektiv, hvor
udgangspunktet er, at borgeren har et liv i lokale omgivelser, men i en
periode eller med regelmæssig frekvens går til behandling eller
opfølgning på sygehuset - i modsætning til et patientperspektiv, hvor der
(undtagelsesvist) tages hensyn til borgerens andre behov og prioriteter
Lovforslagets første del om en ny planlægningskompetence - Skab
en kvalificeret brug af planlægningskompetencen
KL bakker op om intentionerne i etableringen af den nationale
planlægningskompetence. Formålet med planlægningskompetencen er at
beslutte og sikre, at alle aktører i Sundhedsvæsenet anvender nationalt
aftalte løsninger og standarder og samtidigt medvirke til hurtigere og
mere effektiv udbredelse af løsninger på tværs af kommuner, sygehuse
og almen praksis m.fl.
Samtidig ser vi frem til, at indgå i det videre samarbejde, for at
konkretisere hvordan den faglige inddragelse af relevante aktører skal
ske, for at forberede og kvalificere det faglige oplæg til ministeren. I tillæg
hertil, er det også vigtigt, at parterne i det forberedende arbejde ikke blot
har fokus på inddragelse af aktører, men også opstiller klare krav og
kriterier for, hvornår fx løsninger løftes op til beslutning på ministerens
bord. Der skal være en klar, aftalt og veldefineret fødekæde fra idéer
fødes til de vedtages med planlægningskompetencen - her skal
Dato: 6. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3590846
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
NOTAT
ejerkredsen og forretningen (de driftsansvarlige kommuner og regioner)
have formel indflydelse med henblik på at sikre gode tiltag af høj kvalitet,
der kan gennemføres i praksis i de daglige arbejdsgange. En art hvidbog
af principperne for hvornår planlægningskompetencen bringes i
anvendelse, herunder inddragelsesprocessen og trinnene frem mod
vedtagelse af et tiltag med planlægningskompetencen bør opstilles af
ejerkredsen i fællesskab.
Fra kommunal side er det fx et centralt, at der tages udgangspunkt i
borgerens behov og oplevelse af sammenhængende indsatser på tværs
af lovgivninger og sektorer.
Lovforslagets anden del om at ensrette og forenkle datadeling -
Skab datadeling med respekt for lokale omkostninger
KL hilser lovforslagets anden del velkommen. KL vurderer, at de mange
tiltag skaber mere fleksibilitet og nye potentialer for at udnytte den fælles
infrastruktur. Herunder bakker KL ligeledes op om, at man forenkler
administrationen af den fælles infrastruktur, ved at man gennem
bekendtgørelse vil sikre datadelingen på tværs af sundhedsvæsnets
aktører, som dermed træder i stedet for indgåelsen af mange
databehandleraftaler.
I § 193 b, stk. 1, indsættes som nyt punktum: ”Indenrigs- og
sundhedsministeren kan udpege andre offentlige eller private aktører til
at varetage opgaver med at drive fælles digital infrastruktur”. Dette kan
være hensigtsmæssigt i visse situationer, men KL anbefaler at
ejerkredsen også indgår i denne beslutning til at kvalificere udvidelsen af
Digital Sundhed Danmarks virke.
KL ser også positivt på, at der i § 193 b indsættes ”stk. 4. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den dataansvarlige kan
videregive oplysninger som nævnt i stk. 1, uanset stk. 2, til brug for
konkrete statistiske eller videnskabelige undersøgelser efter reglerne i §§
48 a - 48 d. Her vil KL imidlertid pege på, at der i dag mangler
lovgivningsmæssige muligheder for at kunne anvende statistik til større
grad af udbredelse fra bl.a. FMK (sundhedslovens § 157 a) til opfølgning
på udbredelse af dosispakket medicin i kommuner, på sygehus og i
almen praksis. Det er afgørende at kunne understøtte udbredelsestiltag
som sikre større patientsikkerhed og frigør mange sygeplejersker og
SOSU-assistenter.
KL bakker op om tilføjelsen i ”Fælles Digital Infrastruktur” §193b stk. 5, at
man indfører nye muligheder for at anvende data fra infrastrukturen til fx
afprøvning af nye projekter og efterfølgende skalering af projekter. Det er
hensigtsmæssigt, at skabe bedre rammer for innovation og evt. skalering.
KL anbefaler imidlertid, at parterne i fællesskab opstiller klare krav og
kriterier for, dels hvordan man får mulighed for at gøre brug af
muligheden fx som kommune, og dels hvornår den dataansvarlige løfter
de innovative løsninger op til fælles infrastruktur. Hvilket med fordel bør
fremgå af bemærkningerne til lovteksten. Der skal være en klar, aftalt og
veldefineret proces - her skal ejerkredsen og forretningen (de
driftsansvarlige kommuner og regioner) have formel indflydelse. Her er
det vigtig at knæsætte et princip om, at det er kunderne – kommuner og
Dato: 6. juni 2025
Sags ID: SAG-2025-02226
Dok. ID: 3590846
E-mail: MMD@kl.dk
Direkte: 3370 3377
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
NOTAT
regioner – der efterspørger løsninger hos leverandøren – Digital Sundhed
Danmark og ikke omvendt.
I forbindelse med udviklingen af infrastruktur, digitale løsninger,
datadeling og teknologi er det vigtigt, at man følger de fællesoffentlige
standarder og arkitekturregler og principper, så data og processer kan
udveksles sømløst mellem forskellige sektorer, domæner, organisationer
og systemer. I den offentlige sektor er deling af data og processer blevet
stadig vigtigere for at opnå effektivitet, gennemsigtighed og bedre service
til borgerne. Det handler om at sikre, at data kan genbruges på tværs af
forskellige systemer og myndigheder, og at processer kan udføres på en
sammenhængende måde
Det er også vigtigt, at der anvendes en aftalt kanalstrategi af hensyn til at
udnytte knappe ressourcer og investeringer i eksisterende kanaler og
løsninger. Historisk har der været mange overlappende eller
konkurrerende digitale løsninger på sundhedsdomænet bl.a. på grund af
manglende koordination og viden om eksisterende løsningers
muligheder.
Efterspørgslen på nye data er stor, men dette skal ske med særskilt
hensyntagen til at sikre enkle arbejdsgange for de medarbejdere, der
skal udføre opgaverne. Det er helt afgørende, at der ikke stilles krav om
yderligere dokumentation af nye data, der ikke skaber værdi for løsning
af kerneopgaven. Der skal være fokus på genbrug af eksisterende data,
der genereres ud fra faglige behov i kommuner og regioner.
Medarbejdere på området er en sparsom ressource. Spørgsmålet er ikke
hvor mange data vi kan få, men snarere hvilke nøgledata vi kan nøjes
med.
./. KL vedlægger yderligere tekstnære bemærkninger til udkast til lovforslaget.
Samt et forslag til lovgivningsændring med henblik på datadeling mellem
sundhedslov og servicelov.
KL har endvidere ikke haft mulighed for at behandle høringssvaret politisk
inden for fristen. KL tager derfor også forbehold for senere politisk
behandling og økonomiske konsekvenser.
Med venlig hilsen
Frederik Nordentoft Andersen
Kontorchef
Kontor for Digitaliseringpolitik
KL
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 16
NOTAT
Notat - Hjemmel til udveksling af datasæt vedrørende
tilstande og indsatser efter serviceloven og
ældreloven med Sundhedsdatastyrelsen-_100625
1. Baggrund
Hvis ambitionen om et sammenhængende patientforløb skal realiseres, er
der behov for at patientbehandlingen understøttes af relevante data fra
kommunerne om en borgers tilstand, kommunens indsatser og om målinger,
tests og observationer foretaget i tilknytning til kommunernes
omsorgsarbejde.
Kommunale medarbejdere indenfor ældre og omsorgsområdet indsamler
oplysninger om de borgere, som de hjælper. Disse oplysninger kan være
værdifulde for andre aktører indenfor sundhedssektoren, såsom
praktiserende læger, hospitalsansatte læger og sygeplejersker, i forbindelse
med patientbehandling.
I dag har de andre aktører indenfor sundhedssektoren, fx hospitalsansatte
læger og sygeplejersker og praktiserende læger, kun begrænset adgang til
oplysninger, som registreres af de kommunale medarbejdere i medfør af
serviceloven (og fremadrettet også ældreloven), fx aftaler således, at man
undgår at den kommunale hjemmepleje og hospitalet booker borgeren til en
aftale på samme tid.
Disse aktører inden for sundhedssektoren har adgang til at slå op i
oplysninger, der er registreret i den fælles digitale infrastruktur (§ 42 og §
193 b i sundhedsloven).
I forlængelse af et møde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
Sundhedsdatastyrelsen i begyndelsen af 2025 fik KL i opdrag at udarbejde
et notat med henblik på at afdække hjemmelsspørgsmål vedrørende
videregivelse af kommunale data om tilstande og indsatser for borgere med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke videregives i dag til brug
for patientbehandling, til den fælles digitale infrastruktur.
Spørgsmålet er således, om der allerede er lovhjemmel til videregivelsen,
eller om der er behov for en lovændring.
2. Sammenfatning
Det er KL’s vurdering, på grundlag af en analyse af forarbejder til den
sociale retssikkerhedslov om udveksling af oplysninger, og sundhedslovens
§ 193 b, at der ikke i retssikkerhedsloven, som finder anvendelse på
serviceloven og ældreloven, er hjemmel til videregivelsen af oplysninger til
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 16
NOTAT
den fælles digitale infrastruktur, og at der heller ikke er hjemmel i
sundhedslovens
§ 193 b eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, til at kommunerne kan
videregive oplysninger om borgernes tilstande og kommunale indsatser på
grundlag af servicelovs- eller ældrelovsydelser til den fælles digitale
infrastruktur.
Vurderingen bygger på, at det ved en ændring af retssikkerhedsloven og
sundhedsloven i 2021 har været lagt til grund af det daværende Social- og
Ældreministerium og Sundhedsministeriet, at § 193 b om den fælles digitale
infrastruktur ikke omfattede kommunernes elektroniske omsorgssystemer i
deres helhed, og at en ændring både af sundhedsloven og af
retssikkerhedsloven var påkrævet. Ved lovændringen blev § 193 b
fremtidssikret, således at de kommunale EOJ-systemer nu i deres helhed
udtrykkeligt er omfattet af bestemmelsen. Derimod angik ændringen af
retssikkerhedsloven kun hjemmel til videregivelse af én specifik
servicelovsrelateret oplysningstype (oplysning om aftaletidspunkter med
henblik på at undgå dobbeltbookinger i fx både kommunen og på hospitalet).
Hvis oplysninger om tilstanden hos en patient med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne og den kommunale indsats indsamlet med hjemmel i
serviceloven og ældreloven, skal kunne videregives og blive tilgængelig for
opslag af andre aktører i sundhedssektoren, fx praktiserende læger og
hospitalsansatte læger og sygeplejersker, er det – med de forudsætninger,
der er lagt til grund af lovgiver i 2021 - derfor nødvendigt på ny at ændre
lovgivningen, hvis yderligere servicelovs- og ældrelovsrelaterede
oplysninger skal tilføjes til infrastrukturen.
Derimod vurderes det, at der er hjemmel til, i videre omfang end det sker i
dag, at videregive oplysninger om patienters tilstande og kommunale
indsatser, når disse oplysninger er registreret i forbindelse med kommunale
sundhedsydelser efter sundhedsloven.
Udnyttelsen af den gældende lovhjemmel (oplysninger vedrørende
kommunale sundhedslovsydelser) og udnyttelsen af en ny lovhjemmel
(oplysninger vedrørende kommunale servicelovs- og ældrelovsydelser) til
videregivelse af flere data fra de kommunale EOJ-systemer vil umiddelbart
også forudsætte at driftsbekendtgørelsen om den fælles digitale infrastruktur
ændres.
Hvordan data med den eksisterende hjemmel, for så vidt angår oplysninger i
EOJ-systemerne registreret i forbindelse med kommunale sundhedsydelser,
og med en ny hjemmel for så vidt angår oplysninger i EOJ-systemerne
registreret i forbindelse med kommunale servicelovs – og ældrelovsydelser,
teknisk kan udstilles, er kort beskrevet i bilaget til nærværende notat.
3. Faktum om efterspørgsel på flere kommunale data
Kommunale medarbejdere hjælper borgere, der har sundhedsmæssige
problemer eller funktionsnedsættelser. Medarbejdere dokumenterer
oplysninger om de borgere, som de hjælper, i kommunale elektroniske
patient og omsorgsjournaler. Der har længe været et stort ønsker fra de
andre aktører i sundhedssektoren om at få adgang til de kommunale
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 16
NOTAT
medarbejderes dokumentation, da det kan være meget relevant ift.
patientbehandling.
Ultimo 2024 og primo 2025 er der gennemført workshops og interviews med
praktiserende læger og hospitalsansatte læger og sygeplejersker. Disse
sundhedspersoner ser et stort behov for at få adgang til relevante
kommunale oplysninger:
• ”Jeg tror, vi i vores enhed vil komme til at bruge disse data på daglig
basis, fordi meget af vores opfølgning det foregår telefonisk og så
ringer man op og må høre fra patientens eller ægtefællens mund,
hvordan går det så.” [Hospitalslæge]
• ”Jeg tror, jeg vil have kollegaer, der vil gå ind dagligt og bruge det som
en del af deres forberedelse, hvis de ikke kender patienten, eller hvis
de bliver kontaktet af hjemmesygeplejen ifm. en given problemstilling.”
[Hospitalssygeplejerske]
• ”Det kan måske ikke redde en borger, der er i livsfare, men det kan
måske gøre, at vi kan få handlet på nogle ting eller problemer, der er
opstået.” [Hospitalslæge]
• ”Vi ser nok anvendelsen af det her kan være relevant ift. den almene
medicinske skrøbelige patient, som fejler 5 forskellige ting – der
tænker jeg, det her giver et rigtig godt overblik.” [Praktiserende læge]
• ”Ift. den ældre skrøbelige patient tænker jeg de her data er meget
vigtige at få adgang til” [Praktiserende læge]
De oplysninger, som såvel sygehuse som alment praktiserende læger m.v.
efterspørger som relevante med henblik på at give et helhedsbillede af
borgeren/patienten omfatter fx:
• Oplysninger om en borgers tilstand kan fx være at en borger har
problemer ift.:
o Personlig pleje
o Mobilitet og bevægelse
o Kognitive funktioner
o Spise og drikke
o Osv.
• Oplysninger om de indsatser, som de kommunale medarbejder
hjælper en borger med, kan fx være:
o Personlig hjælp og pleje
o Genoptræning
o Mobilitet
o Ernæring
o Osv.
4. Hjemmel til udveksling af oplysninger i sundhedsloven
Baggrund om udstilling ctr. videregivelse:
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 16
NOTAT
Ved almindelig udveksling af oplysninger forstås den situation, hvor en rekvirent indgiver en
konkret anmodning om en oplysning, hvorefter den, der er i besiddelse af oplysningen,
foretager en konkret prøvelse af, om videregivelse af oplysningen er berettiget.
Ved udstilling af data sker videregivelsen af en samling af data på én gang, hvorefter
autoriserede medarbejdere kan foretage opslag i oplysningerne ved konkret behov uden
konkret prøvelse af, om opslaget er berettiget.
Der vil ved videregivelse med henblik på udstilling være tale om videregivelse mellem to
selvstændigt dataansvarlige og ikke om overladelse fra en dataansvarlig til en databehandler.
4.1. Udvekslingshjemler i sundhedsloven
Sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. september 2024,
indeholder forskellige bestemmelser om udveksling og deling af oplysninger.
4.1.1. Enkeltstående videregivelse efter prøvelse
I lovens § 41 er det reguleret, under hvilke betingelser en sundhedsperson
efter anmodning kan videregive oplysninger, som den pågældende har i sin
besiddelse om en patient. Bestemmelsen omfatter også kommunalt ansatte
sundhedspersoner. Det vil sige, den der ønsker oplysningerne, ikke selv kan
slå oplysningen op, men er henvist til, at en sundhedsperson vurderer, om
betingelserne for videregivelse er opfyldt.
I lovens § 42 a er der hjemmel til, at sundhedspersoner selv kan foretage
opslag om en patients helbredsforhold i elektroniske systemer uden
forudgående prøvelse. Forudsætningen for at opslag er berettiget, er fx, at
det er nødvendigt af hensyn til aktuel behandling af patienten . Det fremgår
af forarbejderne til sundhedsloven1, at den digitale infrastruktur, der er
reguleret i lovens § 193 b er at betragte som et elektronisk system, hvorfra
der er adgang til at indhente oplysninger ved opslag, jf. bl.a. § 42 a.
4.1.2. Automatisk videregivelse af datasæt med henblik på
tilgængeliggørelse for opslag
Om den digitale infrastruktur fremgår det af sundhedslovens § 193 b, at
Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at drive en fælles digital infrastruktur
til udveksling og registrering af udvalgte oplysninger om de enkelte borgeres
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.
Det fremgår af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 1, at sundhedsministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om typen af oplysninger, der må
registreres i den digitale infrastruktur.
Det fremgår af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 5, at den ansvarlige
ressortminister bemyndiges til at fastsætte regler om den dataansvarliges
adgang og pligt til at indberette oplysninger til den fælles digitale
infrastruktur.
1 Pkt. 2.2.1. (Etablering af en fælles digital infrastruktur til brug for
patientbehandling) i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 127 om
ændring af sundhedsloven, som fremsat den 13. december 2018.
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l127/20181_l127_som_frem
sat.pdf
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 5 af 16
NOTAT
4.1.2.1. De oplysninger, der kan registreres i den fælles digitale
infrastruktur
Det fremgår således af forarbejderne om de oplysninger, der kan registreres
i den fælles digitale infrastruktur bl.a.:
”Det foreslås for det tredje, at sundhedsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvilke oplysninger der må registreres i den fælles
digitale infrastruktur. Det er hensigten at udmønte bestemmelsen til at
fastsætte regler om, at den fælles digitale infrastruktur skal indeholde
oplysninger om blandt andet borgerens fysiske og mentale helbred,
kontakt med og levering af ydelser inden for sundhedsvæsenet m.v.
Det er endvidere hensigten, at oplysninger fra borgerens
patientjournal må opbevares i den fælles digitale infrastruktur.
I det omfang andre oplysninger end helbredsoplysninger fremgår af
patientjournalen, må disse også registreres i den fælles digitale
infrastruktur, i det omfang det er nødvendigt til brug for aktuel
patientbehandling. Dette kan være oplysninger om adgangsforhold til
boligen eller om pårørende, f.eks. oplysninger om forhold, der
forhindrer en ægtefælles mulighed for at yde pleje eller foretage løft af
patienten, eller oplysninger om patientens behov for døvetolkebistand.
Det bemærkes i den forbindelse, at oplysninger om rent private
forhold, som ikke er relevante for behandlingen, og som er givet til en
sundhedsperson (f.eks. patientens egen læge eller sygehuslægen) i
fortrolighed, ikke vil skulle registreres
i den fælles digitale infrastruktur.
(…)
Det er kun oplysninger, der hidrører fra sundhedsvæsenets
elektroniske systemer, der må opbevares i den fælles digitale
infrastruktur. Det er således kun kildesystemer inden for
sundhedsvæsenet – forstået som den primære sektor, den
sekundære sektor og de centrale sundhedsmyndigheder, der kan
tilknyttes den fælles digitale infrastruktur, f.eks. elektroniske
patientjournaler, Det Fælles Medicinkort m.v.
Det er ifølge forslaget en forudsætning, at de oplysninger, der skal
kunne opbevares i den fælles digitale infrastruktur skal kunne
understøtte etableringen af et samlet patientoverblik. Det kan derfor
være relevant at opbevare patientens stamoplysninger, aftaleoversigt,
planer og indsatser, patientrapporterede oplysninger (PRO-data),
livstestamente, behandlingstestamente, forløbsplaner og oplysninger
om diagnoser m.v. i den fælles digitale infrastruktur, ligesom den
fælles digitale infrastruktur løbende vil kunne suppleres med andre
oplysninger om patienten, der er relevante at kunne indhente i
forbindelse med og til brug for aktuel behandling af patienten (…)
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 6 af 16
NOTAT
[opdelt i afsnit for læsevenlighedens skyld, derudover KLs
understregninger, ref.]
Bestemmelsen giver, som det fremgår, ministeren bemyndigelse til at
beslutte ved bekendtgørelse, at ikke blot helbredsoplysninger men også
oplysninger, som ikke er helbreds- eller sundhedsoplysninger i sig selv, fx
adgangsforhold til boligen, kan registreres i infrastrukturen, hvis to
betingelser er opfyldt. Oplysningerne skal fremgå af patientjournalen og
registreringen skal være nødvendig for aktuel patientbehandling.
Det er ifølge lovbemærkningerne desuden et generelt krav vedrørende alle
typer af oplysninger, at oplysningerne skal hidrøre fra kildesystemer inden
for sundhedsvæsenet og oplysningerne skal kunne understøtte etableringen
af et samlet patientoverblik. Begrænsningen om, at der skal være tale om
kildesystemer inden for sundhedsvæsenet, følger ikke af selve den
foreslåede lovtekst.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at det i lovbemærkningerne er forudsat, at
den fælles digitale infrastruktur løbende vil kunne suppleres med andre
oplysninger, der er relevante for patientbehandling. Dette må forstås sådan,
at bemyndigelsesbestemmelsen for ministeren ligeledes kan udnyttes
løbende.
4.1.2.2. Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger hidrører
fra kildesystemer inden for sundhedsvæsenet.
Ved en lovændring i 2021, som ændrede Lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) samt
Sundhedsloven, blev der i retssikkerhedsloven indsat en specifik hjemmel til
at videregive oplysninger om en borgers aftaler vedrørende ydelser tildelt
efter serviceloven til Sundhedsdatastyrelsen. Desuden blev Sundhedslovens
§ 193 b præciseret, således at det tydeligt fremgik, at der var hjemmel til at
tilknytte den del af kommunernes EOJ-systemer (Elektronisk Omsorgs
Journal), der angik aftaler om visse servicelovsydelser.
Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, jf. lovforslag nr. 63 om
ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
sundhedsloven (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og
sundhedssektoren for at sikre bedre sammenhængende behandling og
omsorg for borgerne) fremsat den 10. november 2021, bl.a.
”Til nr. 2 [§ 2, nr. 2]
Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 7, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke systemer
der skal tilknyttes den digitale infrastruktur som kildesystemer.
Det foreslås, at tilknyttes i § 193 b, stk. 3, nr. 7,
i sundhedsloven ændres til knyttes til.
Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten.
Det fremgår af bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1101 af 29. juni 2020 om
drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur, at systemer, der
understøtter den kommunale sundheds- og omsorgsindsats, herunder
kommunale sundheds- og omsorgssystemer (fx EOJ-systemer), i
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 7 af 16
NOTAT
medfør af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, kan tilknyttes den fælles
digitale infrastruktur som kildesystem.
Baggrunden herfor er, at kommunale elektroniske omsorgsjournaler
både indeholder oplysninger vedrørende kommunens opgaver udført
efter serviceloven, og oplysninger vedrørende kommunens opgaver
udført efter sundhedsloven, herunder de sygeplejefaglige optegnelser.
EOJ-systemerne kan således allerede efter de gældende regler
tilknyttes den fælles digitale infrastruktur som kildesystem med henblik
på at sikre, at aftaler i sundhedsvæsenet, som er registreret i EOJ-
systemerne, kan opbevares i den fælles digitale infrastruktur.
Forslaget indebærer således alene, at det præciseres, at den del af
kommunernes EOJ-system, som indeholder aftaler om
omsorgsydelser efter serviceloven, også vil kunne tilknyttes den
fælles digitale infrastruktur som kildesystem.
Det fremgår således af bemærkningerne til lovændringen vedrørende
sundhedslovens § 193 b, at kommunernes EOJ-systemer allerede efter
(da)gældende ret kan knyttes til Den Fælles Digitale Infrastruktur, idet det
samtidig bemærkes, at EOJ-systemerne indeholder oplysninger både om
servicelovsydelser og sundhedslovsydelser.
KL konstaterer, at det blev fundet nødvendigt at fremsætte lovforslag om en
ændret affattelse også af bestemmelsen i § 193 b, stk. 3, nr. 1, om hvilke
oplysningstyper, der kan registreres i Den Fælles Digitale Infrastruktur,
således at oplysninger om aftaler vedrørende visse servicelovsydelser også
kan indgå i infrastrukturen. Det fremgår af lovforslaget:
”Til nr. 1 [§ 2, nr. 1]
Det følger af sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 1, at
sundhedsministeren fastsætter nærmere om typen af oplysninger, der
må registreres i den digitale infrastruktur.
Det følger bl.a. af forarbejderne til sundhedslovens § 193 b, at det kun
er oplysninger, der hidrører fra sundhedsvæsenets elektroniske
systemer, der må opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Det er
således kun kildesystemer inden for sundhedsvæsenet, der kan
tilknyttes den fælles digitale infrastruktur, f.eks. elektroniske
patientjournaler, Det Fælles Medicinkort m.v., jf. Folketingstidende
2018-19 (1. samling), tillæg A, L 127 som fremsat, side 17.
Det foreslås, at typen af oplysninger i § 193 b, stk. 3, nr.
1, i sundhedsloven ændres til hvilke oplysningstyper.
Der er tale om en sproglig ændring af lovteksten.
Den med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede indsættelse af § 13 i
retssikkerhedsloven, vil gøre det muligt for kommunalbestyrelser til
brug for planlægningen af aftaler at kunne videregive oplysninger om,
hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a
i serviceloven og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven til
Sundhedsdatastyrelsen med henblik på behandling, herunder
opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. sundhedslovens §
193 b.
Forslaget vil indebære, at de nævnte aftaler om forebyggende
hjemmebesøg og omsorgsydelser efter serviceloven vil kunne
opbevares i den fælles digitale infrastruktur.
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 8 af 16
NOTAT
Det er hensigten, at sundhedsministeren, såfremt lovforslaget
vedtages, vil ændre bekendtgørelse nr. 1101 af 29. juni 2020 om drift
m.v. af den fælles digitale infrastruktur, således at det fremgår heraf,
at kommunalbestyrelsen kan give Sundhedsdatastyrelsen adgang til
oplysninger om aftaler om forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i
serviceloven og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven med
henblik på registrering i den fælles digitale infrastruktur.
Bemærkningerne må forstås sådan, at det er lovgivers opfattelse, at når der
til den fælles digitale infrastruktur alene kan kobles kildesystemer i
sundhedsvæsenet, så udgør det også en begrænsning i forhold til, hvilke
oplysningstyper, der kan registreres i infrastrukturen, og at oplysning om
aftaler om ydelser efter serviceloven vil være afskåret fra at kunne indgå i
infrastrukturen uden den foreslåede hjemmel.
Hertil kan efter KLs opfattelse anføres, at det samtidig i lovbemærkningerne
bemærkes, at kommunernes EOJ-systemer, inklusiv de heri indeholdte
oplysninger vedrørende servicelovsydelser, allerede efter dagældende ret
ved lovforslagets fremsættelse i 2021 kan tilsluttes Den Fælles Digitale
Infrastruktur. Det kan også anføres, at 2018-forarbejderne ikke synes at
understøtte, at oplysningstyper i infrastrukturen er indskrænket til
oplysninger, der i snæver forstand udgør helbredsoplysninger eller på anden
måde er snævert forbundet med en patients sundhed, helbred og
behandling. Der henvises til det ovenfor anførte om adgangsforhold til bolig
og pårørendes evne til at støtte og yde pleje.
Det er heller ikke i lovbemærkningerne til ændringsforslaget vedrørende §
193 b i 2018 udtrykkeligt anført, at bestemmelsen alene knytter sig til ydelser
efter sundhedsloven.
Men begrænsningen kan formentlig læses ind i henvisningen i
lovbemærkningerne til ”sundhedsvæsenet” sammenholdt med
sundhedslovens § 3, stk. 2:
Af pkt. 2.2.1. i 2018-forarbejderne fremgår bl.a.:
” Som nævnt i punkt 1.2. blev der den 26. juni 2018 indgået en politisk
aftale om forenkling af rammerne for digital deling af relevante
oplysninger på tværs af sundhedsvæsenet til brug i direkte
patientbehandling.
Det fremgår af aftalen, at ændringen af sundhedsloven bl.a. skal
understøtte etableringen af et samlet patientoverblik, der går på tværs
af egen læge, sygehus og kommunal pleje (…)”
Sundhedsvæsenet ses ikke defineret i sundhedsloven, men det fremgår af
sundhedslovens § 3, stk. 2, at sundhedsvæsenets opgaver udføres af
regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne
og øvrige offentlig og private institutioner. I sundhedslovens afsnit 9,
kapitlerne 34 – 41, er de kommunale sundhedsydelser reguleret.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 139 fremsat 29.
marts 2012 til en ændring af sundhedsloven, jf. lov nr. 603 af 18. juni 2012 ,
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 9 af 16
NOTAT
hvorved bestemmelsen i § 193 b om Det Nationale Patientindeks, nu Den
Fælles Digitale Infrastruktur, første gang blev indsat, bl.a.:
”2.4.2.1. Det Nationale Patientindeks
(…) Målet er, at borgere og sundhedspersonale skal have et samlet
digitalt overblik over relevante helbredsoplysninger på tværs af
sundhedsvæsenets parter.
Initiativet skal ses som led i øvrige initiativer til at øge anvendelsen af
IT i sundhedsvæsenet. En øget IT-anvendelse vil bl.a. styrke
vidensdelingen og understøtte sammenhængende patientforløb, høj
kvalitet i behandlingen og patientsikkerhed, herunder at alle relevante
oplysninger til brug for udredning, behandling og pleje m.v. er
tilgængelige på sygehuset, i akutberedskabet, hos den praktiserende
læge og i den kommunale hjemmepleje m.v.
NPI skal udstille et samlet overblik over patientens data i de
tilknyttede datakilder. (…).”
Spørgsmålet er således, om henvisningen til ”sundhedsvæsenet” i
forarbejderne fra 2012 og 2018 indebærer, at hjemlen til efter gældende ret
(ved fremsættelsen af L 63 i november 2021) at koble kommunernes EOJ-
systemer til Den Fælles Digitale Infrastruktur skal forstås med den
begrænsning, at det alene er oplysninger fra den del af EOJ-systemet, der
angår ydelser, der ydes i henhold til Sundhedslovens bestemmelser, der kan
udstedes bekendtgørelser om i henhold til bemyndigelsesbestemmelserne i
sundhedslovens § 193 b, stk. 3, mens tilknytning af den del af EOJ-
systemet, der angår oplysninger om servicelovsydelser, vil kræve en
ændring af både sundhedsloven og retssikkerhedsloven i det enkelte
tilfælde.
En snæver afgrænsning af hjemlen i sundhedslovens § 193 b, harmonerer
efter KL’s opfattelse ikke særlig godt med formålet med bestemmelsen, som
var og er at understøtte sammenhængende patientforløb på tværs af
sektorer. Der er også i et vist omfang overlap mellem ydelser efter
serviceloven og ydelser efter sundhedsloven, fx genoptræningsydelser,
hvilket i sig selv taler for at se indsatserne i sammenhæng. Det forekommer
heller ikke logisk, at fx oplysninger om adgangsforhold til en bolig er en
oplysning, der vil kunne registreres i infrastrukturen, fordi den oprindeligt er
registreret i forbindelse med tildeling af sundhedsydelser i medfør af
sundhedslovens bestemmelser, mens den samme oplysning ikke ville kunne
registreres i infrastrukturen, hvis den oprindeligt er registreret i forbindelse
med tildeling af servicelovsydelser.
Lovgiver har imidlertid fundet det nødvendigt at gennemføre en lovændring
for at skabe hjemmel til den automatiske videregivelse af oplysninger om
aftaler vedrørende servicelovsydelser med henblik på udstilling i den fælles
digitale infrastruktur.
Der kan henvises til høringsnotatet vedrørende 2021-ændringen, hvoraf
fremgår bl.a.:
” 3. Ændringer på baggrund af høringen
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 10 af 16
NOTAT
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende materielle
ændringer i lovforslaget i forhold til det udkast, der blev sendt i høring:
• (…)
• Der er foretaget ændringer af teknisk karakter vedrørende
lovforslagets del om aftaleoversigten, således der er de
nødvendige koblinger til sundhedsloven, idet aftaleoversigten
reguleres i sundhedsloven. Det drejer sig for det første om
indsættelse i den foreslåede § 13, stk. 1, i retssikkerhedsloven
af en henvisning til § 193 b i sundhedsloven. For det andet er
der indsat en mindre ændring af sundhedslovens § 193 b, stk.
3, i lovforslaget. Denne ændring skal sikre, at § 193 b i
sundhedsloven og de regler, som sundhedsministeren
udsteder i medfør heraf, også gælder for de oplysninger om
ydelser efter serviceloven, som med lovforslaget foreslås
omfattet af aftaleoversigten”
4.1.2.3. Behov for hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område?
Det kan anføres, at det afgørende kriterium for rækkevidden af
sundhedsministerens bemyndigelse bør være, om de oplysninger,
ministeren ved bekendtgørelse forlanger videregivet fra et kildesystem - som
der udtrykkeligt er hjemmel til at tilknytte til infrastrukturen - er relevante og
nødvendige for en sammenhængende patientbehandling (fx oplysninger om
graden af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse = tilstanden) end om
oplysningerne er registreret i forbindelse med en servicelovsydelse, når til
sammenligning fx oplysninger om adgangsforhold til en bolig registreret i
forbindelse med administrativ sagsbehandling i forbindelse med en
sundhedslovsydelse godt kan registreres i den fælles digitale infrastruktur.
KL konsulenterne konstaterer imidlertid, at lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område blev ændret ved lov nr. 2619 af 28.
december 2021, således at loven fik en ny bestemmelse i § 13 med henblik
på, at kommunerne fik utvetydig hjemmel til at videregive oplysninger om
aftaler vedrørende servicelovsydelser til den fælles digitale infrastruktur.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
”§ 13. Til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser
videregive oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en
borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om
social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social
service, med henblik på behandling, herunder opbevaring, i den fælles
digitale infrastruktur, jf. § 193 b i sundhedsloven. Videregivelsen kan
ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Stk. 2. En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes
oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, som er videregivet til
Sundhedsdatastyrelsen i medfør af stk. 1, jf. sundhedslovens § 42 a,
stk. 5, og § 42 b, stk. 2.”
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til det lovforslag, der blev
fremsat ved L 63 den 10. november 2021, at bestemmelsen har til formål at
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 11 af 16
NOTAT
sikre, at visse ydelser til ældre m.v. efter serviceloven omfattes af en
aftaleoversigt, som på daværende tidspunkt var ved at blive etableret i regi
af sundhedssektoren. Aftaleoversigten indebærer, at borgeren dels selv kan
få overblik over sine aftaler i sundhedsvæsenet m.v. Samtidigt kan aktører i
sundhedssektoren se, hvornår borgeren har aftaler og undgå
dobbeltbookninger. Det fremgår af lovbemærkningerne, at lovforslaget har til
formål at sikre, at også visse ydelser til ældre m.v. efter serviceloven
omfattes af aftaleoversigten og dermed vises for både borgeren selv og for
aktørerne i sundhedssektoren.
Da det herefter, med de forudsætninger der af ressortministerierne er lagt til
grund om rækkevidden af de eksisterende hjemler, er vurderingen, at
bestemmelsen i sundhedslovens § 193 b ikke indeholder tilstrækkelig
hjemmel til – uden samtidig hjemmel i den sociale lovgivning – at omfatte de
oplysninger om fx tilstande og indsatser i de kommunale EOJ-systemer, som
er registreret i forbindelse med servicelovs- og ældrelovsydelser, vil der
være behov for at etablere en ny lovhjemmel i retssikkerhedsloven.
KL kan i den forbindelse foreslå en ændring af retssikkerhedsloven, der
giver hjemmel til, at oplysninger fra de kommunale EOJ-systemer - når det
er nødvendigt for sammenhængende patientforløb - kan videregives til
Sundhedsdatastyrelsen (eller Digital Sundhed Danmark, som ifølge et endnu
ikke fremsat lovforslag, offentliggjort i høringsportalen, påtænkes at skulle
overtage Sundhedsdatastyrelsens opgaver) også når oplysningerne er
registreret i forbindelse med ydelser på grundlag af serviceloven og
ældreloven.
Ændringen kunne se ud således, at der i stedet for en henvisning til
specifikke oplysninger indsættes en bredere henvisning til de relevante
kapitler i serviceloven og ældreloven, sådan at der til infrastrukturen – når
det er nødvendigt for et sammenhængende patientforløb - kan knyttes flere
oplysningstyper relateret til ydelser efter de to love uden at
retssikkerhedsloven skal ændres hver gang:
§ 13. Til brug for etablering af et samlet patientoverblik i
sundhedsvæsenet kan kommunalbestyrelsen videregive oplysninger
til Sundhedsdatastyrelsen om aftaler, tilstande og indsatser registreret
i forbindelse med ydelser ydet planlægningen af aftaler kan
kommunalbestyrelser videregive oplysninger til
Sundhedsdatastyrelsen om, hvornår en borger modtager
forebyggende hjemmebesøg efter §§ 79 a i lov om social service og
omsorg m.v. efter §§ , 83-84 og 86kapitel 16 i lov om social service
samt efter kapitel 4 i Ældreloven, med henblik på behandling,
herunder opbevaring, i den fælles digitale infrastruktur, jf. § 193 b i
sundhedsloven. Videregivelsen kan ske automatisk og uden
borgerens samtykke.
Stk. 2. En borger kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes
oplysninger i den fælles digitale infrastruktur, som er videregivet til
Sundhedsdatastyrelsen i medfør af stk. 1, jf. sundhedslovens § 42 a,
stk. 5, og § 42 b, stk. 2.
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 12 af 16
NOTAT
4.1.2.4. Behov for supplerende ændring af bekendtgørelse nr. 131 af 3.
februar 2025 om drift af den fælles digitale infrastruktur, fastsat i
medfør af sundhedslovens § 193 b, stk. 3.
Hvis det lægges til grund, at det er nødvendigt at etablere en hjemmel i
retssikkerhedsloven for at kommunerne lovligt kan videregive data om
tilstande og indsatser registreret i de kommunale EOJ-systemer på grundlag
af servicelovs- og ældrelovsydelser til den fælles digitale infrastruktur, og en
sådan hjemmel vedtages af Folketinget, må det antages, at indenrigs- og
sundhedsministerens bemyndigelse i medfør af sundhedslovens § 193 b,
stk. 3, nr. 5, til at fastsætte regler om den dataansvarliges (kommunes)
adgang og pligt til at indberette oplysninger til den fælles digitale infrastruktur
også vil omfatte oplysninger omfattet af en ny videregivelseshjemmel i
retssikkerhedsloven.
Det fremgår i den forbindelse af 2018-forarbejderne til ændringen af § 193 b,
bl.a.:
”Det foreslås for det syvende at bemyndige
sundhedsministeren til at fastsætte regler om den
dataansvarliges adgang og pligt til at indberette oplysninger til
den fælles digitale infrastruktur. Det er hensigten at fastsætte
regler om, at de regioner, kommuner, privatpraktiserende
læger m.v., der er dataansvarlige for de kildesystemer, som
ifølge forslaget vil blive tilknyttet den fælles digitale
infrastruktur, skal indberette oplysninger til den fælles digitale
infrastruktur fra de lokale kildesystemer. En udmøntning af
den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de
dataansvarlige forpligtes til at videregive de oplysninger til
Sundhedsdatastyrelsen, som – efter regler fastsat af
sundhedsministeren – må opbevares i den fælles digitale
infrastruktur.
Det bemærkes, at den fælles digitale infrastruktur vil blive
integreret med de lokale kildesystemer, som
sundhedspersoner benytter i deres daglige arbejde. Når
sundhedspersonen har afsluttet sin registrering (f.eks.
oprettelse af en ny aftale for patienten) i kildesystemet, vil
aftalen automatisk blive
overført til den fælles nationale infrastruktur, hvorfra den vil
kunne vises til andre sundhedspersoner, så de har mulighed
for at koordinere deres planlægning, ligesom aftalen vises for
borgeren selv på sundhed.dk.”
Det fremgår altså af forarbejderne til bestemmelsen, at det bl.a. er
hensigten, at fastsætte regler om, at kommuner skal indberette oplysninger
til den fælles digitale infrastruktur fra de lokale kildesystemer. Det fremgår
videre, at en udmøntning af den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
kommunerne forpligtes til at videregive de oplysninger fra kildesystemer til
Sundhedsdatastyrelsen, som - efter regler fastsat af sundhedsministeren –
må opbevares i den fælles digitale infrastruktur. Inden for
sundhedsministerens bemyndigelse er der således hjemmel til at fastsætte
ikke blot en videregivelseshjemmel (berettigelse) for kommunerne, men en
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 13 af 16
NOTAT
videregivelsespligt for kommunerne for så vidt angår de oplysninger, som
bekendtgørelsen angiver.
I forlængelse heraf bemærkes, at det fremgår af § 2, stk. 3 i
bekendtgørelsen, at bl.a. kommuner kan give Sundhedsdatastyrelsen
adgang til de oplysninger, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.
Sundhedsdatastyrelsen har i medfør af § 1, stk. 2 i bekendtgørelsen
hjemmel til at behandle, herunder registrere oplysninger om
helbredsmæssige forhold og andre fortrolige oplysninger, som fremgår af
bilag 1.
Det må antages, at bemyndigelsen i sundhedslovens § 193 b, stk. 3, nr. 7 til
at bestemme, hvilke kildesystemer, der kan knyttes til den fælles digitale
infrastruktur med lovændringen i 2021 nu omfatter de kommunale EOJ-
systemer i deres helhed, og der vil derfor kunne argumenteres for, at
ordlyden af bekendtgørelsen også kan rumme udstilling af
servicelovsrelaterede og ældrelovsrelaterede oplysninger om tilstande og
indsatser.
Det vurderes umiddelbart ikke at være nødvendigt at ændre selve
bekendtgørelsen for at oplysninger om tilstande, herunder målinger, tests og
observationer, og indsatser registreret på grundlag af servicelovs- og
Ældrelovsydelser kan udstilles i den fælles digitale infrastruktur.
Det vurderes derimod umiddelbart at være nødvendigt at ændre bilag 1 til
bekendtgørelsen om hvilke oplysningstyper, der kan behandles i den fælles
digitale infrastruktur.
I Bilag 1, som indeholder et skema, kunne følgende række i skemaet
foreslås ændret fx:
Planer og
indsatser
Det er i infrastrukturen muligt at behandle,
herunder modtage, opbevare og dele oplysninger
om patienters planer og indsatser i
sundhedsvæsenet og oplysninger om tilstande og
indsatser registreret i de kommunale EOJ-
systemer på grundlag af servicelovens kapitel 16
og Ældrelovens kapitel 4..
Planer og indsatser omfatter alle former for
digitale planer og indsatser, samt resultater og
observationer som indgår i planer og indsatser,
der er indgået mellem en patient og de parter, der
er tilsluttet den fælles digitale infrastruktur jf. § 2.
1.
marts
2020
Oplysningerne i den fælles
infrastruktur er underlagt
de samme slettefrister
som de underliggende
datakilders slettefrister.
Det vil næppe være nødvendigt at ændre bilag 1 for så vidt angår
oplysninger om tilstande og indsatser registreret i EOJ-systemerne som led i
ydelser efter fx sundhedslovens § 119, § 138 og § 140.
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 14 af 16
NOTAT
Bilag 2 vurderes umiddelbart ikke at skulle ændres, idet bilaget henviser til
de kommunale sundheds- og omsorgssystemer som sådan, og ordlyden kan
således også rumme oplysninger registreret på grundlag af
servicelovsydelser og ældrelovsydelser.
Bilag 2 er sålydende:
Bilag 2. Beskrivelse af de systemer, der må tilknyttes den fælles
digitale infrastruktur som kildesystemer, jf. § 2, stk. 1
De systemer, der i medfør af § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse, kan
tilknyttes den fælles digitale infrastruktur som kildesystemer er
følgende:
- Regionale sundhedssystemer (fx EPJ-systemer).
- Systemer, der understøtter den kommunale sundheds- og
omsorgsindsats, herunder kommunale sundheds- og
omsorgssystemer (fx EOJ-systemer). [kursiveret af KL]
- Systemer, der understøtter behandling i almen praksis,
herunder lægepraksis systemer og platforme.
- Systemer, der understøtter private sundhedsaktører, herunder
systemer, der anvendes på privathospitaler og af speciallæger
m.v.
- Systemer der understøtter behandling på tandlægeklinikker
og tandplejeklinikker.
- Nationale portaler (fx. borger.dk og sundhed.dk).]
5. Behandlingshjemmel i databeskyttelsesreglerne
I det omfang det vurderes, at der skal etableres hjemmel i
retssikkerhedslovens § 13 og sundhedslovens § 193 b til at videregive
oplysninger om tilstande og indsatser jf. pkt. 4 ovenfor, fra de kommunale
EOJ-systemer, d.v.s. også når disse oplysninger er registreret i tilknytning til
servicelovsydelser og ældrelovsydelser, vil det også ligge inden for
rammerne af de databeskyttelsesretlige regler at videregive oplysningerne.
KL kan for så vidt angår tilstande, som i vidt omfang vil skulle anskues som
helbredsoplysninger, pege på hjemlen i GDPR artikel 9, stk. 2, litra h, jf.
databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, der afløfter behandlingsforbuddet i artikel
9, stk. 1, idet oplysningerne vurderes nødvendige at behandle i form af
videregivelse med henblik på sygepleje og sammenhængende
patientbehandling, og idet opslag alene vil kunne foretages af
sundhedspersoner, der er underlagt tavshedspligt, jf. GDPR art. 9, stk. 3.
For så vidt angår indsatser vil disse i vidt omfang udgøre almindelige
oplysninger, som kan videregives på grundlag af national ret, som led i
myndighedsudøvelse, jf. GDPR artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 3. Samme
bestemmelse vil udgøre behandlingsgrundlaget for videregivelsen af
helbredsoplysningerne nævnt ovenfor.
For så vidt angår oplysninger om indsatser, som måtte vurderes at udgøre
helbredsoplysninger, henvises til det anførte om behandlingsgrundlag
vedrørende tilstande.
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 15 af 16
NOTAT
Det bemærkes, at viderebehandlingen af oplysningerne ved videregivelse til
den fælles digitale infrastruktur vurderes at være fuldt foreneligt med de
oprindelige indsamlingsformål, idet oplysningerne om tilstande og indsatser
fra de kommunale EOJ-systemer skal genanvendes til brug for sygepleje og
patientbehandling.
6. Konklusion
Det er KL’s vurdering på grundlag af analysen af de forudsætninger, der er
lagt til grund i den hidtidige lovgivning, jf. herom under pkt. 4, at
bemyndigelsen i sundhedslovens § 193 b nu omfatter de kommunale EOJ-
systemer i deres helhed, men samtidig kun omfatter oplysninger i EOJ-
systemerne, der er registreret i tilknytning til ydelser reguleret af
sundhedsloven (bortset fra oplysningen om tidspunktet for omsorgsaftaler på
grundlag serviceloven), og at en tilføjelse af oplysninger om tilstande og
indsatser efter servicelovens og ældrelovens bestemmelser til den fælles
digitale infrastruktur derfor vil kræve lovændring, medmindre Indenrigs- og
Sundhedsministeriet og Social- og Boligministeriet finder grundlag for
genvurdere forudsætningerne.
KL anbefaler, for så vidt forudsætningerne står fast, at retssikkerhedsloven i
givet fald ændres, således at det bliver muligt løbende og fleksibelt ved
bekendtgørelsesændring at tilføje relevante oplysninger fra den
servicelovsrelaterede og den ældrelovsrelaterede del af de kommunale
EOJ-systemer til infrastrukturen, når det er nødvendigt for at realisere
ambitionen om sammenhængende patientforløb.
Den databeskyttelsesretlige hjemmel til at videregive oplysninger vil være
GDPR artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 3 og for så vidt angår
helbredsoplysninger suppleret af artikel 9, stk. 2, litra h, jf.
databeskyttelseslovens § 7, stk. 3.
Videreanvendelsen af de indsamlede oplysninger vurderes at være fuldt
forenelige med de oprindeligt indsamlede formål, jf. GDPR art. 5, stk. 1, litra
b og art. 6, stk. 4, idet oplysningerne skal videreanvendes til sundhedspleje
og patientbehandling.
Dato: 10. juni 2025
Sags ID: SAG-2024-03204
Dok. ID: 3591563
E-mail: KAHH@kl.dk
Direkte: 3370 3261
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 16 af 16
NOTAT
Bilag om den it-mæssige gennemførelse af den
foreslåede lovændring
Kommunale medarbejdere registrer oplysninger om de borgere som de
hjælper i elektroniske omsorgs- og sygeplejejournal systemer (EOJ-
systemer).
Delingen af kommunale oplysninger i EOJ-systemerne kan ske ved at
genbruge et dataudtræk fra EOJ-systemerne, som allerede er etableret, hvor
alle kommuners EOJ-systemer en gang i døgnet afleverer data via den
Fælles Kommunale Gateway til Sundhedsdatastyrelsen. Den Fælles
Kommunale Gateway er en infrastruktur komponent, som administreres af
kommunernes fælles udviklings- og driftsenhed (Kombit). Det allerede
etablerede dataudtræk anvendes i dag alene til statistiske formål og
ledelsesinformation (såkaldt sekundær brug af data) og der er ikke adgang
til data på individniveau
Hos Sundhedsdatastyrelsen skal der bygges en ny database, hvor de
kommunale data, der sendes via den Fælles Kommunale Gateway, kan
opsamles.
Når en sundhedsperson har en patient i behandling, kan sundhedspersonen
lave opslag på oplysninger fra EOJ-systemerne via deres login på
Sundhedsjournalen på Sundhed.dk, ved at Sundhed.dk henter patientens
oplysninger på individniveau i den nye database hos Sundhedsdatastyrelsen
(såkaldt primær brug af data).
01.07.2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Kopi til
iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Høringssvar vedrørende forslag til lov om Digital Sundhed
Danmark samt forslag til lov om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love
Kræftens Bekæmpelse takker for muligheden for at kommentere på forslag
til lov om Digital Sundhed Danmark og forslag til lov om ændring af
sundhedsloven og forskellige andre love.
Kræftens Bekæmpelse anerkender og støtter intentionen bag de fremsatte
lovforslag om at styrke datagrundlaget og den digitale infrastruktur i
sundhedsvæsenet. Oprettelsen af Digital Sundhed Danmark og udbygningen
af en fælles digital infrastruktur er nødvendige og tidssvarende initiativer, der
potentielt kan styrke både patientbehandlingen og de forskningsmæssige
muligheder.
Kræftens Bekæmpelse har en række bemærkninger, som tager afsæt i, at
lovgivningen skal fungere i praksis uden at svække adgangen til
sundhedsdata, skabe utilsigtede administrative byrder eller svække den
demokratiske og faglige legitimitet.
Del I – Lov om Digital Sundhed Danmark
1. Governance og brugerinddragelse i Digital Sundhed Danmark
Det fremgår af § 16 i forslaget til lov om Digital Sundhed Danmark, at
bestyrelsen udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
stat, regioner og kommuner. Der er ikke i lovudkastet lagt vægt på
inddragelse af patienter og sundhedsfaglige kompetencer i governance-
strukturen.
Det er efter Kræftens Bekæmpelses opfattelse en mangel. Set i lyset af
Digital Sundhed Danmarks formål, jf. § 2 og opgaveportefølje, jf. §§ 4–9, bør
governance-strukturen omfatte, at de interessenter, der påvirkes direkte af
digitale løsninger, har formel indflydelse på prioriteringer og standarder.
Kommunikation og
Politik
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf +45 35 25 75 00
www.cancer.dk
UNDER PROTEKTION AF
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN
2
Brugerinddragelse er ikke alene af hensyn til den demokratiske legitimitet,
men et reelt ledelsesværktøj, der kan styrke beslutningskvalitet og
implementering.
Forslag til præcisering eller ændring:
• I § 16, stk. 2, anbefales det, at det tilføjes, at vedtægterne skal sikre
etablering af et rådgivende organ med repræsentation fra
patientforeninger og sundhedsfaglige selskaber, der høres ved
fastlæggelse af strategier og større beslutninger.
• Alternativt foreslås det, at der i bemærkningerne til § 16 anføres, at
patienter og fagfolk skal inddrages gennem rådgivende fora.
2. Ét kontaktpunkt og adgang til data
Af § 6 fremgår det, at Digital Sundhed Danmark skal fungere som ét
kontaktpunkt for adgang til sundhedsdata til brug for forskning og
innovation.
Kræftens Bekæmpelse finder dette relevant og hensigtsmæssigt, idet det
samtidig lægges vægt på, at sundhedsdata også skal kunne kobles med
andre relevante eksterne datakilder, så forskningen kan opnå større indsigt
og helhedsforståelse.
Det er desuden afgørende, at sagsbehandlingstiderne ved kontaktpunktet
ikke bliver unødigt lange og dermed en flaskehals, der forsinker klinikeres
udviklingstiltag eller forskernes arbejde.
For at sikre lige adgang for alle brugere af data og gennemsigtighed i
sagsbehandlingen, anbefales:
• At bemærkningerne til § 6 indeholder en forpligtelse til
offentliggørelse af retningslinjer, svartider og klageadgang ved
kontaktpunktets behandling af ansøgninger.
3. Digital understøttelse af PRO (patientrapporterede oplysninger)
PRO-data bruges i både behandling, forskning og som beslutningsstøtte.
Alligevel mangler der landsdækkende og stabile digitale løsninger, der gør det
muligt at indsamle og anvende PRO-data på tværs af sundhedsvæsenets
sektorer.
Det fremgår af § 4, stk. 2, at Digital Sundhed Danmark skal udvikle
borgerrettede løsninger og understøtte hjemmebehandling, herunder
telemedicinske løsninger. PRO bør betragtes som en integreret del heraf, da
det ofte anvendes i digital opfølgning og monitorering.
3
Ifølge § 5 skal Digital Sundhed Danmark stille data til rådighed for både
sundhedspersoner og forskere, og PRO-data bør derfor integreres i
infrastrukturen som datakilde.
Endelig fremgår det af § 7, stk. 1 og 2, at personlig medicin og
sundhedsfremme er centrale formål. Her er PRO-data afgørende for at forstå
patientens præferencer og behov.
Forslag til præcisering
• Bemærkningerne til §§ 4–5 bør præcisere, at Digital Sundhed
Danmark skal sikre indsamling, validering og integration af PRO-data i
nationale datapla½tforme og kliniske beslutningssystemer samt
understøtte den nationale digital PRO-infrastruktur i samarbejde med
sundhedsmyndigheder, fagmiljøer og patientrepræsentanter.
• Det bør fremgå, at det nationale kontaktpunkt, jf. § 6, også skal kunne
håndtere adgang til PRO-data, på linje med øvrige sundhedsdata.
• PRO-data bør systematisk integreres i infrastrukturen og gøres
tilgængelige under gældende databeskyttelsesretlige rammer til
klinisk, strategisk og forskningsmæssig anvendelse.
Del II – Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre
love
1. Forudsætninger vedrørende adgang til data, datakilder og
byrdefordeling
Kræftens Bekæmpelse læser lovforslaget således, at de foreslåede ændringer
til sundhedsloven ikke medfører begrænsninger i adgangen til offentligt
genererede sundhedsdata for civilsamfundsbaserede forskningsaktører.
Det er en grundlæggende forudsætning, at civilsamfundsbaserede og ikke-
kommercielle forskningsinstitutioner har adgang til data efter
sundhedslovens §§ 48 a–d – også under den udvidede anvendelse af § 193 b,
stk. 4, og i samspil med den fælles digitale infrastruktur.
Det forudsættes også, at den hjemmel i § 193 a, stk. 4, der bemyndiger
indenrigs- og sundhedsministeren til at stille tekniske og organisatoriske krav
til digitale løsninger hos private aktører, ikke indebærer uforholdsmæssige
administrative byrder – navnlig for mindre eller civilsamfundsbaserede
aktører uden stor teknologisk kapacitet.
2. Databeskyttelsesretlige forhold ved forskningsadgang – afklaring af roller
og ansvar
4
Kræftens Bekæmpelse har med tilfredshed noteret sig de overvejelser, der
fremgår af afsnit 3.4.2.2 i de almindelige bemærkninger (s. 58 ff.), samt de
specielle bemærkninger til § 193 b, stk. 3, (nyt nr. 8), jf. nr. 14 (s. 77 ff.), og § 222,
stk. 2, jf. nr. 8 i nr. 17 (s. 82 ff.), hvor det anføres, at der med hjemmel i disse
bestemmelser vil kunne fastsættes nærmere regler om behandlingen af
personoplysninger i regi af Statens Serum Institut og den fælles digitale
infrastruktur.
Det er positivt, at der lægges op til en regulering, der tager udgangspunkt i en
klar ansvarsfordeling og en operationel model for databehandlingen, som
samtidig tilgodeser forskningsadgang og hensynet til
databeskyttelsesforordningen.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at det fremgår eksplicit af
bemærkningerne, at:
• Rollen som dataansvarlig eller databehandler for den fælles digitale
infrastruktur placeres hos SSI eller Digital Sundhed Danmark, i
overensstemmelse med den praksis, der kendes fra f.eks. Danmarks
Statistik.
• Sikkerhedsmæssige, tekniske og organisatoriske foranstaltninger –
herunder krav om logning, adgangsstyring og kryptering – i videst
muligt omfang varetages centralt hos de respektive dataejere og ikke
overvæltes på de enkelte forskningsinstitutioner og
civilsamfundsorganisationer.
• Der ved udarbejdelsen af reglerne tages højde for minimale
administrative og økonomiske byrder for ikke kommercielle
forskningsinstitutioner, så løsningerne reelt fremmer adgang til data
og ikke medfører indirekte barrierer som følge af tekniske krav eller
risikohåndtering.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T
FAKULTETSSTAB
LEDELSESSEKRETARIAT
BLEGDAMSVEJ 3B
KØBENHAVN N.
Att: Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar vedr. lovforslag om Digital Sundhed
Danmark
2. JULI 2025
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU-
SUND) har med stor interesse læst lovforslaget om Digital Sundhed
Danmark. Vi takker for muligheden for at komme med bemærkninger og vil
gerne bidrage konstruktivt til, at lovforslaget kan blive et solidt fundament
for en succesfuld etablering af Digital Sundhed Danmark, der både kan
fremme forskning og innovation samt sikre befolkningens tillid til
anvendelsen af sundhedsdata.
Vores høringssvar tager afsæt i KU-SUNDs to roller:
1. Som interessent og databruger, der vil blive påvirket af Digital
Sundhed Danmarks arbejde.
2. Som forsknings- og uddannelsesinstitution med stærke faglige
miljøer inden for digital sundhed, der gerne bidrager med viden til at
understøtte politiske mål på området.
For overblik har vi opdelt vores bemærkninger under to overskrifter
svarende til disse roller.
KU-SUND som interessent og databruger
Som databruger er KU-SUND meget positiv over for udsigten til enklere
forhold for dataadgang og et mere samlet datalandskab. Det muliggør hurtig
sagsbehandling, adgang til realtidsdata og en overkommelig pris på data. Vi
ser det som en stor fordel, hvis man samtidig implementerer ét kontaktpunkt
i tråd med visionspapiret.
Vi anbefaler dog, at der allerede nu sikres tæt koordination mellem dette
lovforslag og EU’s forordning om European Health Data Space (EHDS).
SIDE 2 AF 6
Hvis ikke EHDS tænkes ind fra begyndelsen, risikerer vi unødige
omkostninger ved efterfølgende organisatorisk tilpasning og yderligere
kompleksitet for databrugerne, der skal navigere i både nationale og
europæiske regelsæt.
Vi ser især behov for koordinering i forhold til:
• Formuleringerne omkring formålet med datadeling.
• Definition og organisering af ét kontaktpunkt (jf. §6) i
overensstemmelse med Health Data Access Body i EHDS.
• Prissætning af data, idet EHDS lægger op til kompensation frem for
salg på markedsvilkår, som det er formuleret i §21.
Et overskueligt datalandskab kræver koordination mellem forskellige tiltag,
og vi ser potentiale for en bedre sammenhæng mellem dette lovforslag og
EU-forordningen om European Health Data Space (EHDS). Ved at tage
højde for EHDS kan man undgå unødvendige omkostninger forbundet med
organisatorisk omstilling og ekstra arbejde for databrugerne ift. oplæring i
de lokale forskningsmiljøer.
Det kan især være en fordel at koordinere med EHDS ift.:
• Formålsformuleringer for udlevering af data.
• Ét kontaktpunkt (§6), som bør specificeres i overensstemmelse med
beskrivelsen af Health Data Access Body.
• Prissætning af data, som i EHDS forstås som kompensation frem for
salg, mens §21 omtaler “salg på markedsvilkår”.
Vi vil gerne dele erfaringer fra Finland, hvor etableringen af en one-stop-
shop for dataadgang ikke lykkedes som ønsket. Vi mener, Danmark kan
lære af denne erfaring og undgå tilsvarende udfordringer ved at skabe
tydelige rammer fra begyndelsen.
Med EHDS kan der blive indført nye opt-out-muligheder, som er lette for
borgerne at benytte. Det vil naturligt blive Digital Sundhed Danmarks
ansvar at stå for disse løsninger. Det er vigtigt, at den brede offentlighed er
positivt indstillet over for og har tillid til Digital Sundhed Danmark. Hvis
Digital Sundhed Danmark mod forventning forbindes med skandaler eller
miskreditering, risikerer udbredt brug af opt-out at begrænse mulighederne
for at anvende data til forskning og andre samfundsgavnlige formål.
Vi vil derfor anbefale, at tillid og organisatorisk integritet indarbejdes som
helt centrale principper i lovgivningen. Vi ser særligt behov for:
• En tydelig formålsparagraf (§3-4, §20-21).
SIDE 3 AF 6
• En præcisering af, hvad der menes med uafhængighed i bestyrelsen
(§16).
• Fastlæggelse af rammer for finansiering, så der ikke kan sås tvivl om
organisationens integritet (§20-21).
Lovforslaget mangler efter vores vurdering en egentlig formålsparagraf,
selvom der flere steder henvises til “organisationens formål” (fx §21 og
§11). I bemærkningerne nævnes ordet “formål”, men det er vagt beskrevet
og svarer mere til det, som kaldes “opgaver”. To tydeligt formulerede
formål kunne nemt skabes ved at bytte om på §3 og §4 og reformulere §4
som en reel formålsparagraf. To formål kunne fx formuleres som:
1. “at levere, koordinere og udbrede socialt robuste og bæredygtige
digitale løsninger på sundhedsområdet til gavn for borgere, patienter
og sundhedspersoner,” samt
2. “at sikre god brug af sundhedsdata til gavn for patientbehandling,
forskning og innovation samt forhindre uhensigtsmæssig sekundær
databrug.”
En tydelig formålsparagraf vil styrke legitimiteten og tydeliggøre
ambitionen om ikke blot at skabe flere digitale løsninger, men løsninger, der
tager højde for social inklusion, miljøhensyn og befolkningens tillid til
dataanvendelse. Man kan overveje at ændre formuleringer som “skabe og
udbrede digitale løsninger”, da vi i dag ved, at mere ikke nødvendigvis er
bedre. Der er brug for løsninger, som tager højde for udfordringer med
digital inklusion (social robusthed) og bæredygtighed (klima og miljø). Man
kunne lade disse begreber indgå i formålsformuleringen og forklare dem
nærmere i bemærkningerne. En specificering af formål 2 ville vise
bevidsthed om betydningen af borgernes tillid til databrug og kunne
harmoniseres med EHDS’ artikel 53 og 54 om tilladt og forbudt anvendelse
af sekundære patientdata. “God brug” og forbud kunne uddybes i
bemærkningerne. Formålsparagraffen vil samtidig kunne sikre, at
kommercielle partnerskaber kun tjener formål, der har offentlig legitimitet,
hvilket er afgørende for at bevare tillid.
Begrebet “uafhængig” i §16, stk. 5, kan efter vores opfattelse med fordel
præciseres nærmere, fx ved at fastslå, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på
baggrund af deres kompetencer og erfaring og ikke repræsenterer bestemte
organisationers interesser. Vi anbefaler samtidig, at det overvejes, hvordan
man håndterer eventuelle interessekonflikter for personer med baggrund i
industrien eller forskningsmiljøer, der selv er afhængige af adgang til data.
Vi foreslår endvidere, at loven fastlægger tydelige rammer for donationer,
fonds- eller firmastøtte (§20-21).
SIDE 4 AF 6
Det bør fremgå, hvilke formål sådanne midler må anvendes til, og hvordan
man sikrer, at der ikke kan opstå tvivl om særbehandling af bestemte
aktører.
Uden befolkningens tillid kan vi ikke udføre vores forskning, og Digital
Sundhed Danmarks omdømme i befolkningen vil blive en afgørende
medierende faktor for denne tillid, når organisationen skal formidle
sundhedsdata til forskningsbrug. Derfor er det vigtigt, at denne
organisatoriske forandring aktivt sikrer ansvaret for at bevare denne tillid.
KU-SUND som uddannelses- og forskningsinstitution
Selvom lovforslaget primært handler om at etablere en juridisk ramme, har
det betydning for, hvordan fremtidens digitale sundhedslandskab vil udvikle
sig. Vi ser en stor mulighed for, at Danmark kan blive foregangsland, også
organisatorisk, hvis vi tager forskningsbaseret viden i brug fra starten.
Vi anbefaler, at principperne om social robusthed og bæredygtighed
indarbejdes eksplicit i lovens formålsparagraf (i §4 lægges der lige nu blot
op til at udbrede flere digitale løsninger). I dag har vi desuden stor viden om
digital inklusion, og det kan være relevant at tage højde for, at:
• mange ikke kan benytte digitale løsninger (et nyligt studie viste, at
43 % på en akutmodtagelse ikke kunne bruge en digital
kommunikationsplatform).
• folk ikke enten er digitalt kompetente eller ej, men gennemgår faser
med varierende kompetencer, afhængigt af forskellige emner. Alle
har perioder i deres liv, hvor de ikke kan bruge digitale løsninger.
• manglende brug af digitale løsninger ofte skyldes simple
designproblemer, der ikke passer til brugeren, frem for manglende
digital kompetence, fx brug af farvekoder, som ikke kan aflæses af
farveblinde.
Al brug af digitale løsninger kræver derfor en analyse af variationen i den
potentielle brugergruppe samt anvisning af alternative veje for dem, der ikke
kan bruge den digitale indgang. Dette kan med fordel være i fokus i en
organisation af denne type.
Digital transformation er også organisatorisk forandring, og det kræver
særlig opmærksomhed. Dette er en god anledning til at rette op på tidligere
udfordringer og dermed gøre Danmark til et foregangsland inden for digital
udbredelse.
SIDE 5 AF 6
Vi foreslår, at der indføres en egentlig vejledningspligt. Lige nu skal mange
sundhedsprofessionelle, der ikke er trænet til det, vejlede borgere i brugen af
digitale løsninger. Ansvaret er desuden uklart, hvilket betyder, at nogle
borgere ikke får tilstrækkelig vejledning. At specificere denne
organisatoriske opgave vil understøtte udviklingen af de kompetencer, der
er nødvendige for at blive førende i udviklingen af digitale løsninger, der
virker.
Der er i sundhedsvæsenet et klart behov for koordination af digitale
initiativer. Vi ser derfor positivt på Digital Sundhed Danmarks muligheder
for at fremme denne dagsorden. Vi anbefaler, at koordination indskrives
eksplicit som en del af Digital Sundhed Danmarks opgaveportefølje.
Selvom nogle opgaver samles i én institution, vil der forventeligt stadig
være store IT-afdelinger i f.eks. regionerne og innovative klinikere samt
forskere, som tager egne initiativer til udvikling af nye løsninger. Dertil
findes der meget sundheds-IT i Forsvaret, tandplejen m.m., som i dag slet
ikke er samtænkt med nationale løsninger. Der vil altså fortsat, og måske i
stigende grad, være brug for koordination, og koordinationsopgaven kan
derfor med fordel indføjes i opgaveporteføljen.
Vi har desværre erfaret, at der eksisterer digitale løsninger, som ikke er
koordinerede, såsom privatmarkeringer i SP og Sundhed.dk, og dette kan
forventes at blive endnu mere komplekst med EHDS og opt-out-muligheder.
Vi foreslår derfor, at der under opgaver og koordination gives Digital
Sundhed Danmark mandat til at kræve koordination og gensidig tilpasning
mellem digitale tiltag initieret af lokale aktører, hvis DSD vurderer, at de
modarbejder hinanden.
Igen handler det om at tage konsekvensen af, at digitale løsninger er
organisatoriske forandringer, der rækker ud over den enkelte
sundhedsprofessionelles virke, og derfor kræver andre virkemidler.
Endelig foreslår vi at overveje, om betegnelsen “tilsyn” er den rette, da der
primært er tale om selvrapportering i lovforslagets nuværende ordlyd.
Måske bør betegnelsen præciseres, så det fremgår, at der er tale om
afrapportering og ikke et egentligt tilsyn.
Øvrige bemærkninger
I forbindelse med §9 foreslår vi, at det enten direkte i lovteksten eller i den
tilhørende betænkningstekst specificeres, at Digital Sundhed Danmark som
udgangspunkt skal benytte eller udvikle datainfrastruktur beliggende inden
for Danmarks grænser, subsidiært inden for EU’s grænser. Dette for at sikre,
at der ikke kan opstå usikkerhed om cyber- og informationssikkerheden i
SIDE 6 AF 6
sundhedsvæsenet set i lyset af de på nuværende tidspunkt uforudsete
udenrigspolitiske forandringer.
I forlængelse heraf foreslås det, at Digital Sundhed Danmark får en
rådgivende og/eller kontrollerende rolle i forhold til andre aktørers (inkl.
forskeres) lokation af sundhedsdata i samarbejde med Datatilsynet. De
ovenfor nævnte retningslinjer skal som udgangspunkt gælde for denne
rådgivning/kontrol samt vilkårene for øvrige aktørers håndtering af
sundhedsdata.
Vi foreslår endvidere, at det præciseres, at Digital Sundhed Danmark og de
underliggende funktioner i visse tilfælde kan opfattes som et
sundhedssystem. Dette foreslås specificeret for at lette afprøvningen og
implementeringen af beslutningsstøtteværktøjer, da disse ifølge MDR-
reguleringen kan implementeres i et sundhedssystem uden CE-mærkning,
men med gennemgang og godkendelse ud fra en specificeret liste af krav.
Dette vil betyde, at det danske sundhedsvæsen kan fungere som en hub for
afprøvning og implementering af datadrevet beslutningsstøtte.
Slutteligt vil vi gøre opmærksom på, at der eksisterer en bekymring, hvis
forankringen af Sundhedsdatastyrelsen og herunder “Forskerservice” fortsat
er knyttet til SSI og ikke en ny, uafhængig organisation under det nye
Digital Sundhed Danmark. Dette fordi nogle af vores forskere, der arbejder
med registerdata, oplever træghed i forhold til levering af data gennem
Forskerservice.
Med disse forslag håber KU-SUND at kunne bidrage til et lovforslag, der
kan skabe rammerne for en ambitiøs organisation omkring Digital Sundhed
Danmark.
Side 1 af 2
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1016 København K
Sagsnr.: 2025-3894
24.06 2025
Høringssvar LAP: Udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag
LAP takker for muligheden for at afgive høringssvar til de fremsendte lovudkast
vedrørende oprettelsen af Digital Sundhed Danmark og de tilhørende lovændringer.
Overordnet bemærkning
LAP anerkender behovet for en styrket national koordinering og sammenhæng på det
digitale sundhedsområde. En mere ensartet infrastruktur og enklere datadeling kan
potentielt bidrage til bedre patientbehandling og effektiv ressourceudnyttelse, hvis det sker
med tydelig respekt for borgernes rettigheder og retssikkerhed.
Bekymringer ved centralisering og udvidet datadeling
Som forening med mange medlemmer, der har oplevet ufrivillig behandling,
magtanvendelse og stigmatisering i det psykiatriske system, ser vi dog med alvorlig
bekymring på risikoen for svækkelse af individets ret til databeskyttelse og
indsigtsmuligheder.
LAP vil gerne understrege følgende:
1.Retssikkerhed og gennemsigtighed skal styrkes – ikke svækkes.
Oprettelsen af en stor, samlet digital sundhedsaktør må ikke føre til mere uigennemsigtige
beslutningsgange eller dårligere muligheder for patienter og borgere for at forstå og klage
over databehandling.
2.Bekymring over færre klagemuligheder.
Lovforslaget foreslår én samlet klagemyndighed. Det kan virke effektivt, men det risikerer
også at svække patienternes mulighed for retfærdig behandling, da adgang til
specialiserede klageinstanser forsvinder.
3.Særligt sårbare patienter, herunder psykiatribrugere, skal have reel
borgerindflydelse.
Side 2 af 2
De borgere, der har dårligst erfaring med systemet og lavest tillid til det – herunder mange
psykiatribrugere – skal have reel indflydelse på udviklingen af både digitale løsninger og
klagegange, så disse bliver tilgængelige, trygge og relevante for dem.
Ønske om styrket borgerindflydelse og datamæssigt selvbestemmelse
LAP anbefaler, at følgende tilføjes eller styrkes i den kommende lovgivning:
•At borgernes selvbestemmelse over egne sundhedsdata understøttes mere aktivt, fx med
værktøjer til samtykkestyring og adgangslogning.
•At der indføres en uafhængig brugerrepræsentation i styringen af Digital Sundhed
Danmark, herunder med repræsentanter for psykiatribrugere og andre sårbare grupper –
som en konkret forankring af borgerindflydelsen.
•At det sikres, at patienter, der oplever overgreb, fejl eller diskrimination i
sundhedssystemet, har let adgang til rådgivning, støtte og klageadgang i et system, der er
gennemsigtigt og forståeligt.
Afslutning
Digitalisering af sundhedsvæsnet bør ske med mennesker i centrum – ikke blot systemer
og effektivitet. LAP vil gerne bidrage med konkrete erfaringer og perspektiver fra
psykiatribrugere, og vi opfordrer derfor til, at civilsamfundsorganisationer som vores aktivt
involveres i det videre arbejde med både Digital Sundhed Danmark og tilhørende
lovgivning – som et udtryk for reel og systematisk borgerindflydelse.
Anette Pedersen
LL- medlem
På vegne af LAP
Med venlig hilsen
LAP – Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere
Store Glasvej 49
5000 Odense C.
Tlf.: 66 19 45 11
E-mail: lap@lap.dk
Lungeforeningen
Strandboulevarden 49, B-8
2100 København Ø
+45 6037 7313
info@lunge.dk
www.lunge.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
sum@sum.dk
Østerbro 26-06-2025
Høringssvar fra Lungeforeningen vedr. lovforslag om Digital Sundhed Danmark
og ændring af sundhedsloven m.fl.
Lungeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslagene om
oprettelsen af Digital Sundhed Danmark og det tilhørende følgelovforslag.
Vi ønsker at knytte følgende bemærkninger til lovforslaget:
Positive over for fælles digital infrastruktur
Lungeforeningen hilser det velkomment, at der med lovforslaget tages afgørende
skridt i retning af at samle og styrke den fælles digitale infrastruktur i
sundhedsvæsenet. Den nuværende digitale fragmentering har i mange år været en
barriere for sammenhængende patientforløb – særligt for patienter med kronisk
sygdom, som ofte har kontakt med flere sektorer og sundhedsfaglige aktører i deres
behandlingsforløb.
Patienterne er klar til mere hjemmebehandling
Vi er samtidig meget positive over for ambitionerne om mere hjemmebehandling, som
en del af den nationale digitale dagsorden.
Vi ser i vores arbejde et stort potentiale i teknologiske løsninger, der understøtter
behandling i eget hjem – og erfaringer viser, at patienterne ønsker og er parate til
denne udvikling, hvis løsningerne gør det nemmere at leve med en lungesygdom i
hverdagen og er med adgang til sundhedsfaglig støtte ved behov.
Dette bekræftes i vores analyse "Patienterne er klar – lad os derfor udrulle
hjemmebehandling til alle KOL-patienter i hele landet", hvor bl.a. løsningen PreCare-
KOL i Region Sjælland fremhæves som et konkret eksempel på, at digitale værktøjer
kan skabe stor værdi for både patienter og sundhedsvæsenet, når de implementeres
rigtigt.
Lungeforeningen
Strandboulevarden 49, B-8
2100 København Ø
+45 6037 7313
info@lunge.dk
www.lunge.dk
https://lunge.dk/wp-content/uploads/2024/07/Analyse_Patienterne-er-klar-Lad-os-
derfor-udrulle-hjemmebehandling-til-alle-KOL-patienter-i-hele-landet.pdf.
Fokus på udbredelse frem for opfindelse af nye løsninger
Det er vigtigt, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som forankres i Digital
Sundhed Danmark, ikke kun fokuserer på at udvikle nye løsninger, men i høj grad
også prioriterer udbredelse af eksisterende, velfungerende løsninger.
Vi anbefaler, at der i arbejdet med både digital infrastruktur og innovation systematisk
inddrages erfaringer fra allerede implementerede initiativer – herunder fx
forløbsplaner for KOL-patienter i almen praksis og hjemmemålingsløsninger som
PreCare-KOL. Det bør være en klar prioritet at bygge videre på disse, så alle
patienter – uanset bopæl – får adgang til løsninger, der virker.
Vi ønsker samtidig at understrege, at det er vigtigt for os, at den nationale
planlægning bruges aktivt til at løfte velfungerende lokale løsninger op på nationalt
niveau. For mange patienter er kvaliteten af digital understøttelse i dag afhængig af,
hvor i landet man bor – og om der er lokale ildsjæle.
Lungeforeningen ser positivt på etableringen af Digital Sundhed Danmark og den
styrkede digitale organisering. Det er afgørende, at patienternes perspektiv bliver
inddraget løbende, og at de digitale ambitioner altid måles på deres evne til at gøre
hverdagen lettere og tryggere for dem, der lever med kronisk sygdom.
Lungeforeningen bidrager gerne yderligere og skulle vores høringssvar medføre
spørgsmål eller ønske om en yderligere drøftelse, står vi naturligvis til rådighed.
Med venlig hilsen
Ann Leistiko,
Direktør i Lungeforeningen
DomusMedica
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: +45 3544 8500
E-post: dadl@dadl.dk
www.laeger.dk
Høringssvar
02. juli 2025
Lersø Parkallé 101
2100 København Ø
Telefon 39 27 60 60
www.lif.dk
info@lif.dk
2. juli 2025
Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag
Lif skal indledningsvist takke for muligheden for at deltage i høringen.
Overordnede bemærkninger
Høringssvar fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) vedrørende etableringen af Digital Sundhed Dan-
mark
Lægemiddelindustriforeningen (Lif) anerkender det betydelige potentiale i etableringen af Digital Sund-
hed Danmark som et vigtigt skridt mod et mere digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæ-
sen.
Gennem en årrække har Lif arbejdet for en styrket og mere sammenhængende indsats for mennesker
med kroniske sygdomme. I den forbindelse vurderes det, at der er et væsentligt behov for, at Digital
Sundhed Danmark tildeles kompetence til at definere, hvor i sundhedsvæsenet fælles digitale løsnin-
ger bør implementeres, samt hvor velfungerende lokale løsninger med fordel kan udbredes nationalt.
Etableringen vurderes at kunne fremme en mere målrettet og koordineret digital udvikling på tværs af
sektorer og dermed sikre, at flere borgere får adgang til veldokumenterede og effektive løsninger.
Digital Sundhed Danmark vurderes desuden at kunne spille en central rolle i understøttelsen af udvik-
lingen af personlig medicin. En sådan indsats vil både gavne danske patienter og styrke Danmarks
internationale position inden for life science.
Desuden tilslutter Lif sig ambitionen om at et kontaktpunkt organisatorisk kommer til at ligge under Di-
gital Sundhed Danmark. Én samlet indgang til sundhedsdata vil gøre det nemmere og mere gennem-
sigtigt for forskere og virksomheder at få adgang til sundhedsdata til forskning og udvikling af nye in-
novative behandlinger til gavn for patienterne.
Lif har ikke yderligere bemærkninger.
- - - o O o - - -
Lif stiller sig selvfølgelig til rådighed for en uddybning af ovenstående synspunkter.
Med venlig hilsen
Thomas Klit Christensen
Handelspolitisk chef
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
sum@sum.dk, lee@sum.dk,kkc@sum.dk
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 1 af 24
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1214 København K
sum@sum.dk
Att.: Isabelle Erlich-Eriksen og Kristoffer Kjærgaard Christensen
02.07.2025
Høringssvar over forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
Medicoindustrien takker indledningsvist for modtagelsen af høringen over for-
slag til lov om Digital Sundhed Danmark (herefter “lovforslaget”) og følgelov-
forslag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love af den 4. juni
2025 (herefter ’’følgelovforslag’’).
Med den endelig aftale om en ny sundhedsreform indgået i november 2024,
som bl.a. har fokus på at indfri potentialerne i moderne sundhedsteknologi,
apparaturer og andet innovativt medicinsk udstyr, markerer dette lovforslag
om oprettelsen af Digital Sundhed Danmark et afgørende skridt i retning af et
mere moderne og nært sundhedsvæsen.
Det er en absolut nødvendighed i et sundhedsvæsen, der i stigende grad er
præget af pres på ressourcer og kapacitet, at der skabes de rette rammer for,
at sundhedsteknologi og andet innovativt medicinsk udstyr i større grad kan
anvendes til at løse sundhedsvæsenet opgaver mere effektivt og patientsik-
kert.
Medicoindustrien hilser derfor forslaget omkring oprettelsen af Digital Sund-
hed Danmark velkommen og støtter også ambitionen om, at styrke den digi-
tale infrastruktur, fremme innovation og muliggøre en mere datadrevet og
præcis behandling, samtidig med at den administrative byrde reduceres gen-
nem mere effektive og sammenhængende processer på tværs af sektorer.
For Medicoindustrien er det en central målsætning at bidrage til opbygningen
af et moderne, integreret og digitaliseret sundhedsvæsen, der i højere grad
understøtter sammenhæng, kvalitet og nærhed i behandlingen. Medicoindu-
strien ser et stærkt potentiale i et mere digitalt og datadrevet sundhedsvæsen,
hvor adgangen til behandling styrkes, og hvor kapaciteten omkring at udbrede
hjemmebehandling til gavn for patienter og borgere udbygges. ¨
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 2 af 24
Det er Medicoindustriens klare opfattelse, at realiseringen af disse ambitioner
forudsætter et tæt og systematisk samspil mellem sundhedsmyndigheder, uni-
versiteter, GTS’er, sygehuse, almen praksis og de virksomheder, der udvikler
og leverer sundhedsteknologiske løsninger.
Som branche bidrager medicoindustrien aktivt til denne udvikling allerede i
dag, og fremadrettet ser Medicoindustrien og organisationens mere end 230
medlemmer frem til at indgå i et endnu tættere samarbejde om at omsætte
lovforslagets intentioner til konkret værdi for patienter, klinikere og sundheds-
væsen, herunder de elementer, der beskrives i de almindelige bemærkninger
på s. 12 omkring at skabe et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen,
hvor ”flere kan behandles i eget hjem”1
.
I august 2024 indgav Medicoindustrien et omfattende høringssvar iforbindelse
med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger til en på daværende tids-
punkt kommende sundhedsreform. Mange af de hovedpointer og anbefalin-
ger, Medicoindustrien fremførte dengang, er fortsat fuldt ud gældende, idet
de både adresserer strukturelle og gennemgående udfordringer i det danske
sundhedsvæsen, men også peger på flere konkrete løsninger. Medicoindu-
strien finder det derfor relevant at fastholde og uddybe en række af disse syns-
punkter i nærværende høringssvar.
Nedenstående er Medicoindustriens bemærkninger til lovforslaget og følge-
lovforslaget.
Medicoindustriens bemærkninger er opdelt i følgende afsnit:
• Definition af digitalisering er upræcis og skelner ikke i tilstrækkelig grad
mellem datainfrastruktur og medicinsk udstyr
• Digital Sundhed Danmarks 0rganisatorisk ramme
• Den nationale planlægningskompetence og hensyn i relation til potenti-
elt bindende afgørelser om sundhedsløsninger
• Afgørende, at private leverandører har nem og smidig klageadgang
• Markedsafdækning er en forudsætning, før sundhedsvæsenet kan ud-
vikle selv
• Centrale hensyn ift. datahåndtering og databeskyttelse
• Diagnostik er en forudsætning for personlig medicin
• Den faglige ekspertise bør styrke cybersikkerhedsindsatsen
1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 12
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 3 af 24
Definition af digitalisering er upræcis og skelner ikke i tilstrækkelig grad mel-
lem datainfrastruktur og medicinsk udstyr
Det bemærkes helt indledningsvis, at den på mange områder upræcise og man-
gelfulde definition af digitalisering, som også gennemsyrede Sundhedsstruk-
turkommissionens hovedrapport, går igen i lovforslaget.
Det beskrives bl.a., at ”Digital Sundhed Danmark har til opgave at bidrage til at
sikre et stærkt og sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet
sundhedsvæsen og skabe digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og
sundhedspersoner”.2
Heri defineres ”digitale løsninger” både som værende noget, der skal ”sikre
elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende
patientforløb”3
, men også som ”digitale løsninger for hjemmebehandling og
borgerrettede løsninger”4
.
Ved førstnævnte eksempel er de såkaldte digitale løsninger derved beskrevet
som værende datainfrastruktur, mens digitale løsninger i sidstnævnte eksem-
pel udgør de løsninger, der bruges som led i hjemmebehandling, herunder ek-
sempelvis hjemmemonitoreringsværktøjer, sensorteknologi, sundhedsapps
og AI-løsninger. Sidstnævnte løsninger vil regulatorisk set være at betragte
som medicinsk udstyr.
Det bemærkes, at der gælder væsensforskellige vilkår for en hensigtsmæssig
implementering af hhv. datainfrastruktur og medicinsk udstyr. Derfor bør det
præciseres i lovforslaget, hvornår man taler om datainfrastruktur, og hvornår
man aktivt adresserer medicotekniske løsninger.
Forordningen om medicinsk udstyr definerer i artikel 2, nr. 1 medicinsk udstyr
på følgende måde:
”Ethvert instrument, apparat, udstyr, software, implantat, reagens, ma-
teriale eller anden genstand, som ifølge fabrikanten er bestemt til an-
vendelse, alene eller i kombination, på mennesker med henblik på et el-
ler flere af følgende særlige medicinske formål:
1) diagnosticering, forebyggelse, monitorering, forudsigelse, prog-
nose, behandling eller lindring af sygdomme,
2) diagnosticering, monitorering, behandling, afhjælpning af eller kom-
pensation for skader eller handicap,
2 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 20
3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 20
4 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 20
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 4 af 24
3) afprøvning, udskiftning eller ændring af anatomien eller en fysiolo-
gisk eller patologisk proces eller tilstand, og
4) tilvejebringelse af oplysninger ved hjælp af in vitro-undersøgelse af
prøvemateriale fra det menneskelige legeme, herunder organ-, blod-
og vævsdonationer, […] hvis forventede hovedvirkning i eller på det
menneskelige legeme ikke fremkaldes ad farmakologisk, immunolo-
gisk eller metabolisk vej, men at udstyrets virkning kan understøttes
ad denne vej.
Følgende produkter anses også for at være medicinsk udstyr:
1) udstyr til svangerskabsforebyggelse eller –støtte, og
2) produkter, der specifikt er beregnet til rengøring, desinfektion el-
ler sterilisering af udstyr.”5
Definitionen er afgørende, da man i Medicoindustriens optik med fordel kan
samle datainfrastrukturen i det danske sundhedsvæsen, men at man på mar-
kedet for medicinsk udstyr skal være meget påpasselig med at centralisere de
beslutningsprocesser, der gælder indkøb af medicinsk udstyr, da det kan med-
føre en lavere grad af konkurrence, bidrage til monopoldannelse og hæmme
innovation. De konkrete markedsforhold, som bør tilgodeses ved indkøb af
medicinsk udstyr beskrives også senere i dette høringssvar.
Medicoindustrien foreslår, at man i lovforslaget definerer klart, hvad der me-
nes med digitale løsninger, netop for at undgå den nuværende tvetydighed,
som kan få utilsigtede negative konsekvenser for markedet og for patientbe-
handlingen.
Medicoindustrien anbefaler derfor, at der i lovforslaget laves følgende defini-
tion:
”Ved digitale løsninger til infrastruktur og kommunikation forstås systemer som
f.eks. elektroniske patientjournaler, databaser og kommunikationsplatforme,
der understøtter deling af information. Ved sundhedsteknologiske løsninger,
herunder digitale løsninger til hjemmebehandling, forstås løsninger, der har et
medicinsk formål som defineret i EU-forordning 2017/745 (MDR) og 2017/746
(IVDR), og som derfor er at betragte som medicinsk udstyr. Digital Sundhed Dan-
marks opgaver og beføjelser i relation til disse to kategorier er forskellige, særligt
hvad angår indkøb, udvikling og markedsafdækning, hvor der for sidstnævnte
kategori skal tages fuldt hensyn til et velfungerende og konkurrencepræget mar-
ked.”
5 Retsinformation, 2025: Bekendtgørelse om medicinsk udstyr og produkter uden medicinsk formål
(https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/957)
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 5 af 24
Digital Sundhed Danmarks 0rganisatoriske ramme
Medicoindustrien ser det som positivt, at etableringen af Digital Sundhed Dan-
mark som en selvejende institution og offentlig myndighed giver mulighed for
at samle en række centrale funktioner under én samlet ledelsesstruktur. Det
kan bidrage til øget sammenhæng og mindske den fragmentering, som i dag
præger it- og dataområdet i sundhedsvæsenet.
Det fremgår af lovforslagets § 15, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark skal ledes
af en bestyrelse og en direktion. Ifølge § 16 skal bestyrelsen bestå af en for-
mand, en næstformand samt syv øvrige medlemmer, som udpeges af inden-
rigs- og sundhedsministeren efter en samlet indstilling fra stat, regioner og
kommuner.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger på s. 23 fremgår det, at bestyrelsen
skal sammensættes på baggrund af en beskrivelse af de samlede kompetence-
behov med henblik på at sikre, at bestyrelsen til enhver tid råder over de nød-
vendige forudsætninger for at løfte sin opgave.6
Der lægges vægt på, at bestyrelsens arbejde skal være forankret i sundheds-
væsenets daglige drift og udvikling, men også at den har blik for den overord-
nede nationale retning. Derfor nævnes relevante kompetencer som sektorvi-
den, it-drift, innovation, økonomistyring og ledelse.
Endvidere præciseres det i bemærkningerne på s. 25, at bestyrelsen har det
overordnede ansvar for hele Digital Sundhed Danmarks virksomhed – herun-
der også Nationalt Center for Sundhedsinnovation – og dermed bærer det stra-
tegiske ansvar for prioritering, planlægning, udvikling og effektivisering.7
Medicoindustrien skal i den forbindelse udtrykkeligt understrege vigtigheden
af, at bestyrelsens sammensætning afspejler hele det økosystem, som Digital
Sundhed Danmark forventes at skulle navigere i og samarbejde med – herun-
der ikke mindst medicovirksomhederne, som udvikler og leverer de sundheds-
teknologiske løsninger, organisationen skal understøtte og implementere.
Der er flere væsentlige grunde til dette forhold, som i Medicoindustriens optik
bør afstedkomme, at medicobranchen inddrages i bestyrelsen:
1. Udbydere bidrager med afgørende viden og erfaring
Udbydere af sundhedsteknologier og andre typer af medicinsk udstyr besidder
unik viden om teknologiens muligheder, implementeringsbarrierer og
6 Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2025, forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 23
7 Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2025, forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 25
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 6 af 24
realiserede gevinster på tværs af sektorer og lande. Denne viden er nødvendig
for at sikre, at innovationsindsatser bygger på realistiske og skalerbare løsnin-
ger.
2. Samarbejde fremmer hurtigere implementering
Tidlig dialog og fælles udvikling mellem offentlige aktører og leverandører af
medicinsk udstyr skaber bedre grobund for smidig implementering. Det redu-
cerer både risikoen for udvikling af løsninger, der ikke passer til praksis, og
modvirker også tilblivelsen af ”pilotprojekter uden skaleringspotentiale”.
3. Offentlig-private partnerskaber skaber værdi
Danmark har en stærk tradition for offentlig-private samarbejder. Ved at inte-
grere udbydere i centerets struktur og arbejdsgrupper understøttes udviklin-
gen af løsninger, der både skaber værdi for patienter og effektivitet i sund-
hedsvæsenet.
4. Markedsindsigt og internationalt udsyn
Udbydere har ofte direkte indsigt i internationale trends, standarder og evi-
dens og kan dermed bidrage til, at sundhedsinnovationen i Danmark bygger på
bedste praksis globalt. Det understøtter også eksport og erhvervsudvikling.
Samtidig vil en tæt inddragelse af medicobranchen og den deraf følgende mar-
kedsindsigt sikre, at man ikke opstarter ”grundforskning” og ”grundinnova-
tion” indenfor områder, hvor der allerede findes helt- eller delvist udviklede
løsninger.
Det er derfor Medicoindustrien klare opfattelse, at det bør være en bindende
forudsætning, at mindst ét medlem af bestyrelsen har dokumenteret erfaring
med udvikling, implementering og udbredelse af sundhedsteknologiske løs-
ninger og andre typer af medicinsk udstyr – herunder teknologier, der allerede
i dag anvendes i klinisk praksis. Alternativt bør et eller flere medlemmer repræ-
sentere en aktør fra medicoindustrien med dyb indsigt i de muligheder og ud-
fordringer, der knytter sig til teknologisk innovation i sundhedsvæsenet.
Denne kompetenceprofil er ikke blot ønskelig, men i Medicoindustriens optik
en afgørende forudsætning for at sikre, at bestyrelsen kan træffe strategiske
beslutninger på et fuldt informeret grundlag. Den teknologiske udvikling inden
for sundhedsområdet sker med høj hastighed og med stigende kompleksitet,
hvilket stiller særlige krav til faglig forståelse af blandt andet regulatoriske ram-
mer for medicinsk udstyr, reguleringen af AI, datastandarder, cybersikkerhed,
markedsdynamikker og implementeringen af teknologi i sundhedsvæsenet.
En stemme i bestyrelsen med indsigt i netop dette felt vil være i stand til at
bringe viden ind om konkrete barrierer og løsninger og vil samtidig kunne
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 7 af 24
bidrage til en mere effektiv og værdiskabende dialog med både industrien og
sundhedsaktører. En sådan repræsentation vil ligeledes være i tråd med den
ambition om partnerskab og samarbejde, som flere steder fremgår både impli-
cit og eksplicit i lovforslaget og de tilhørende bemærkninger.
Samtidig vil det sende et vigtigt signal om, at Digital Sundhed Danmark betrag-
ter industrien som en legitim og strategisk samarbejdspartner – ikke blot en
leverandør – i det fælles arbejde for at modernisere og digitalisere sundheds-
væsenet til gavn for patienter, sundhedspersonale og samfundsøkonomi.
Det bemærkes afslutningsvis, at Medicoindustrien stiller sig til rådighed for be-
styrelsen, enten som medlem eller ift. at understøtte arbejdet omkring at ud-
pege et eller flere relevante medlemmer.
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 8 af 24
Den nationale planlægningskompetence og hensyn i relation til potentielt
bindende afgørelser om sundhedsløsninger
I henhold til følgelovforslagets § 193 a fremgår det, at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herun-
der krav til sundhedsmyndighedernes anvendelse af digitale løsninger, it-infra-
struktur, standarder, særlige digitale formater, elektroniske patientjournaler
mv.
Ligeledes fremgår det af sundhedslovens § 193 a, stk. 2, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan bestemme, at myndigheder skal stille en digital løs-
ning til rådighed, som ministeren skønner nødvendig til brug for opfølgning på
sundhedsvæsnets nationale sundhedsplan og øvrige forhold.
Af de almindelige bemærkninger fremgår følgende:
’’Konkret vil ministeren for eksempel kunne fastsætte regler om bl.a.:
• Hvor der inden for sundhedsområdet skal anvendes fælles digitale løsnin-
ger – for eksempel løsninger som stilles til rådighed af Digital Sundhed
Danmark.
• Krav til opbygningen af digitale løsninger og løsninger til data og kommu-
nikation herunder bl.a. standarder, interoperabilitet, infrastruktur, it- ar-
kitektur, cyber- og informationssikkerhed mv., som kan være gældende
sundhedsmyndighedernes lokale løsninger og it-systemer.
• Fastsættelse af rammer for digitale værktøjer, som aktører i sundheds-
væsnet skal stille til rådighed for borgere og sundhedsfaglige, for eksem-
pel krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen
med øvrige fælles digitale løsninger.
• Arbejdsprogrammer/planlægningsrammer for sundhedsvæsenets imple-
mentering af fælles digitale løsninger i form af bindende frister.’’ 8
Såfremt den nationale planlægningskompetence primært skal varetage en sty-
rende rolle ift. at opbygge en fælles it-arkitektur, er det Medicoindustriens op-
fattelse, at fælles datainfrastruktur og -arkitektur vil være positivt i forhold til
medicovirksomheders mulighed for at udvikle nye teknologier, der er kompa-
tible med den danske infrastruktur og arkitektur.
Herunder bør man samtidig ensarte og harmonisere supportfunktioner i hen-
hold til it-infrastruktur på tværs af institutioner, både i den primære og sekun-
dære sektor, for at opnå et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt
sundhedsvæsen. Her menes bl.a. harmonisering af it såsom elektroniske pati-
entjournaler, cybersikkerhed og drift; juridiske data såsom kontrakter
8 Indenrigs- og sundhedsministeriet, 2025, forslag til lov om ændring af sundhedsloven, s. 12-13
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 9 af 24
vedrørende kliniske forsøg og databehandleraftaler; samt bæredygtighed så-
som at sikre veldefinerede og harmoniserede krav til leverandører, der går på
tværs af hele landet og på tværs af offentlige instanser.
Som tidligere nævnt i dette høringssvar er det dog Medicoindustriens opfat-
telse, at der i lovforslaget fremgår en forskellig og til tider divergerende brug
af ordet ”digitale løsninger”, der i lovforslaget bl.a. også bruges til at beskrive
løsninger til brug for hjemmebehandling. Det bevæger sig ind på det medico-
tekniske område, hvor det i Medicoindustriens optik vil være dybt uhensigts-
mæssigt, at man samler kompetencerne omkring indkøb og produktspecifik
prioritering.
Medicoindustrien er fuldt bevidst omkring, at det ikke er intentionen med Di-
gital Sundhed Danmark, at indkøb af medicotekniske løsninger skal indkøbes
centralt, da det på medicoområdet fortsat vil være de regionale indkøbsafde-
linger, som primært varetager denne opgave, dog med undtagelse af høreap-
paratsområdet, hvor det både i dag og fremadrettet er Amgros I/S, som står
for indkøb på disse former for medicinsk udstyr.
Grunden til, at Amgros I/S varetager denne opgave skal ses i lyset af, at market
access er væsensforskelligt på høreapparatsområdet sammenlignet med alle
andre typer af medicinsk udstyr, fordi høreapparater enten helt eller delvist
finansieres via. tilskud fra det offentlige ud fra Indenrigs- og Sundhedsministe-
riets bekendtgørelse om høreapparatbehandling. Derfor kan erfaringer med
indkøb af høreapparater og strukturen for organiseringen heraf ikke bruges i
denne kontekst.
Medicoindustrien finder det nødvendigt at nævne forbeholdene omkring cen-
traliserede indkøb, da det i lovforslaget er beskrevet, at der ”løbende [vil]
kunne overføres flere opgaver fra f.eks. stat, regioner, kommuner og de al-
menmedicinske tilbud til Digital Sundhed Danmark”9
. Her vil Medicoindustrien
klart fraråde, at Digital Sundhed Danmark på sigt udvikler sig til en indkøbsor-
ganisation.
Medicoindustrien føler sig desuden nødsaget til at tydeliggøre dette forbe-
hold, da det i lovforslaget yderligere er beskrevet, at det er ambitionen, at Di-
gital Sundhed Danmark fremadrettet ”indkøber løsninger, både hvor gode løs-
ninger allerede er tilgængelige på markedet[,] og hvor der kan efterspørges
nye løsninger på markedet.”10
Medicoindustrien er bevidst om, at det i første
omgang formentlig primært at tiltænkt løsninger af datainfrastrukturmæssig
9 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 22
10Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 23
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 10 af 24
karakter, men vil alligevel tydeliggøre de udfordringer, der knytter sig til cen-
traliserede indkøb på området for medicinsk udstyr.
Udfordringer ved centraliserede indkøb er følgende:
• Dårligere brugerinddragelse og alvorlig risiko for standardisering af
produkter, der ikke efterkommer borgere og patienters teknologibe-
hov
Jo længere væk man kommer fra de kliniske behov i indkøbsprocessen
af medicinsk udstyr og anden sundhedsteknologi, jo større er risikoen
for, at det udstyr, der indkøbes, ikke forbedrer arbejdsgange, bidrager
til den nødvendige effektivisering af sundhedsvæsenet eller kan efter-
komme borgere og patienters teknologibehov, simpelthen fordi den
faglige, kliniske vurdering ikke får tilstrækkelig vægtning i indkøbspro-
cessen.
I Norge har man en central indkøbsfunktion, hvilket markant har svæk-
ket norske patienters adgang til innovative sundhedsløsninger. Forsk-
ning på området viser, at patienter og borgere i mindre grad har adgang
til brugerrettede teknologiske løsninger som følge af en centraliseret
indkøbsfunktion.11
Det bør i øvrigt bemærkes, at den norske Riksrevis-
sjonen (Rigsrevisionen) har kritiseret den høje alder på medicoteknisk
udstyr i det norske sundhedsvæsen, hvor mere end en tredjedel af alt
udstyr er mere end ti år gammelt, hvor 30 pct. af det medicinske udstyr,
der bruges i patientbehandlingen, har passeret sin økonomiske levetid,
og hvor 20 pct. af investeringsmidlerne bruges til at erstatte udstyr, der
bryder sammen.12
• Risiko for monopoldannelse, langsommere optag af innovative sund-
hedsteknologiske løsninger samt forsyningssikkerhedsudfordringer
Centraliserede indkøb af sundhedsteknologi har den indbyggede risiko,
at de kan medføre monopoldannelse på markedet for medicinsk udstyr,
hvis udbuddene indrettes på en måde, så kun en eller et fåtal af aktører
får mulighed for at sælge ind på de enkelte aftaler. Centraliserede ind-
køb mindsker derved udbuddet af sundhedsteknologiske løsninger på
sigt, fordi det vil være uattraktivt at være på et marked, hvis man holdes
ude af markedet i en længere årrække.
11 Niels-Henrik M von der Fehr, Sentraliserte innkjøp i helsesektoren, 2007, s. 39-40
12 Riksrevisjonen, 2022: Riksrevisjonens undersøkelse av helseforetakenes investeringer i bygg og
medisinsk-teknisk utstyr
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 11 af 24
Samtidig risikerer centraliserede indkøb at holde mindre aktører ude af
markedet, da de ikke nødvendigvis har musklerne til at sælge til hele det
danske sundhedsvæsen. Med det risikerer man samtidigt at mindske
forsyningssikkerheden af medicinsk udstyr, da man ved afhængighed af
færre leverandører vil opleve en større sårbarhed overfor potentielle
produktionsproblemer, logistikudfordringer eller lignende, der kan på-
virke forsyningen.
Et formindsket leverandørsegment er ikke kun problematisk i en er-
hvervspolitisk kontekst, hvor det vil mindske adgangen til markedet for
start-ups i sundhedsteknologisegmentet samt branchens små- og mel-
lemstore aktører. Det kan i lige så stor udstrækning være hæmmende
for selve innovationsgraden i sundhedsvæsenet, da mange nye og inno-
vative løsninger netop kommer fra små og mellemstore aktører.
Det vil derfor få alvorlige implikationer for sundhedsvæsenets evne til
at optage innovativt medicinsk udstyr, hvis sundhedsvæsenets indkøbs-
funktion centraliseres, da medicomarkedet i Danmark og det øvrige Eu-
ropa – i modsætning til lægemiddelindustrien – domineres af små og
mellemstore virksomheder.13
En national indkøbsfunktion i Digital Sund-
hed Danmark vil derved ikke kunne understøtte en hurtigere udbredelse
og optag af gode løsninger. Tværtimod.
• Usikkert, om centralisering giver stordriftsfordele
Det blev påpeget i Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport, at
det ved centrale indkøb ville være muligt at ”opnå stordriftsfordele og
bedre indkøbsaftaler, som vil være en konsekvens af den større volu-
men”.14
Dette er en hyppig antagelse omkring centraliserede indkøb.
Boston Consulting Group undersøgte i 2018 dette forhold og kom imid-
lertid frem til, at der er begrænset sammenhæng mellem den gennem-
snitlig salgspris formedicinsk udstyr ogvolumen (målt ved kontraktstør-
relse). Nogle individuelle hospitaler får således bedre priser end de stør-
ste integrerede leveringsnetværk.15
Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at det danske marked for me-
dicinsk udstyr i forvejen er underlagt et markant prispres. Eksempelvis
er det et integreret mål i Regionernes indkøbsstrategi fra 2020 til 2025,
at der årligt skal opnås besparelser på indkøb af medicinsk udstyr sva-
rende til 200 mio. kr., hvilket giver samlede besparelsesmålsætninger
13 MedTech Europe, 2024: Facts & Figures 2024, s. 14 (medtech-europes-facts-figures-2024.pdf)
14 Sundhedsstrukturkommissionen, 2024: Sundhedsstrukturkommissionens rapport, s. 225
15 Boston Consulting Group, 2018: Next-Generation Pricing Is Transforming Medtech
(https://www.bcg.com/publications/2018/next-generation-pricing-is-transforming-medtech)
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 12 af 24
for 1 mia. kr. over en femårig periode. Disse besparelsesmålsætninger
bygger oven på allerede indfriede besparelser, der samlet for perioden
2010 til 2025 giver akkumulerede indkøbseffektiviseringer for 3,5 mia.
kr.16
De omfangsrige besparelsesmålsætninger understreger, at markedet
for medicinsk udstyr i forvejen er under et massivt prispres, der ofte til-
godeser lavprisprodukter frem for løsninger med dokumenteret klinisk
effekt. Samtidig er det et vigtigt opmærksomhedspunkt, at der allerede
i dag foregår parallelimport af varer, hvilket presser den etablerede
branche og i øvrigt bidrager med et større negativt aftryk imiljøregnska-
bet. Presses markedet yderligere, er det ikke givet, at det fortsat vil
være attraktivt for medicoaktører at agere i Danmark, hvilket vil svække
udbuddet af innovativt medicinsk udstyr og derved hæmme patienters
adgang til moderne sundhedsteknologiske løsninger. Denne udvikling
er allerede set i Norge.
Dertil kommer, at det generelt er vigtigt at skelne mellem kortsigtede
gevinster og langsigtede konsekvenser. For selvom centraliserede ind-
køb måske på den korte bane kan medføre visse besparelser, er det lagt
fra givet, at dette også vil forekomme over tid, fordi markedet bevæger
sig mod en monopollignende tilstand, der kan medføre højere priser på
dårlige produkter. Som det pointeres på baggrund af erfaringer fra det
norske marked ”kan det, som på kort sigt fremstår som billigt, på lang
sigt blive både dyrt og dårligt.”17
Desuden risikerer man i forbindelse med centraliserede indkøb, at der
opstår behov for, at klinikere må indkøbe egnet udstyr udenfor de ud-
budte aftaler, hvilket både kan medføre, at klinikere skal bruge mere tid
på disse indkøb, fordi de falder udenfor regionernes indkøbssystemer,
og dels at der vil være indkøb, der ikke konkurrenceudsættes, hvilket vil
kunne medføre højere priser.
Afslutningsvis må det desuden bemærkes, at det er Medicoindustriens
erfaring, at decentrale versus centrale indkøb ikke er den eneste faktor
i prissætningen på medicoprodukter. Faktorer såsom konkurrence fra
lavkvalitetsprodukter, produktkategori, leveringsbetingelser og virk-
somheders evne til at prissætte alt afhængig af udstyrskategori spiller
16 Danske Regioner,2023: Regionernes indkøbsstrategi 2020-2025,Vi handler for patienterne – Effektive
indkøb, der hjælper både patienter og klima, s. 16 (https://www.e-pages.dk/regioner/177)
17 Niels-Henrik M von der Fehr, Sentraliserte innkjøp i helsesektoren, 2007, s. 43 (egen oversættelse fra
norsk til dansk. Originaltekst: Slik sett kan det som på kort sikt fremstår som billig, på lang sikt bli både
dyrt og dårlig)
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 13 af 24
alle ind. Dertil kommer, at implementeringen af forordningen for medi-
cinsk udstyr (MDR) og forordningen for in-vitro diagnostisk medicinsk
udstyr (IVDR) over de seneste år har pålagt producenter af medicinsk
udstyr i Europa fornyede ekstraomkostninger i relation til at få udstyr
certificeret efter den nye regulering, hvilket alt andet lige øger priserne
på medicinsk udstyr, ligesom der for nuværende fortsat er omkostnings-
fulde og unødvednige recertificeringskrav i forordningerne, der også bi-
drager til forøgede omkostninger. Disse mange forhold underbygger
pointen om, at centralisering ikke i sig selv kan forventes at medføre la-
vere priser på tværs af udstyrskategorier.
Desuden er det afgørende at fremhæve, at Danmark allerede i dag har
den sjette mest centraliserede indkøbsfunktion i EU, hvorfor ulemperne
ved centralisering i Medicoindustriens optik langt vil overstige eventu-
elle kortsigtede gevinster.18
Medicoindustriens hovedbudskab er derfor, at Digital Sundhed Danmark ikke
må føre til en centralisering af indkøbskompetencerne. Det er helt afgørende,
at man ikke centraliserer indkøbskompetencen på området for sundhedstek-
nologi og andet innovativt medicinsk udstyr. En centraliseret indkøbsfunktion
vil risikere at medføre et langsommere optag af innovative sundhedsløsninger,
standardisering af produkter, hvilket hæmmer patienters adgang til individu-
elle teknologiløsninger, indkøb foretaget længere væk fra den kliniske praksis
samt risiko for monopoldannelse på markedet for medicinsk udstyr – og der-
ved ingen eller begrænsede, kortvarige stordriftsfordele, der ikke kan opveje
de negative implikationer for klinikere, patienter eller sundhedsvæsen.
Derudover bør man være opmærksom på, at det med visionen om et mere
nært sundhedsvæsen er forventningen, at behandlingen i stigende grad rykker
hjem i borgernes eget hjem. Det kræver en optimal udnyttelse af udstyret, hvil-
ket befordrer en fokuseret indsats for uddannelse og træning af de borgere,
som skal bruge udstyret i det daglige. Her vil en central indkøbsfunktion for-
mentlig ikke kunne tage højde for sådanne forhold, og man vil risikere at op-
leve et hul mellem den nationale, digitale intention og den kommunale eller
regionale virkelighed.
Som det fremgår af ovenstående, er det med andre ord vigtigt, at den natio-
nale planlægningskompetence ikke fører til en standardisering af medicotek-
niske løsninger gennem overordnede strategiske beslutninger, der går på pro-
duktniveau.
18 MedTech Europe, 2025
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 14 af 24
I stedet kan en national planlægningskompetence, der bemyndiger indenrigs-
og sundhedsministeren til at tage overordnede beslutninger på bestemte tek-
nologiområder, være hensigtsmæssig, fordi den giver indenrigs- og sundheds-
ministeren bemyndigelse til at fastslå, hvornår kommuner og regioner er for-
pligtet til at foretage visse teknologiinvesteringer, uden at man samtidig be-
stemmer, hvilke leverandører som skal levere løsningen. Selve indkøbskompe-
tencen er godt placeret i de regionale indkøbsafdelinger, hvor ekspertisen er
til stede, og hvor det er praksis at inddrage de kliniske behov i selve indkøbs-
processen.
Medicoindustrien finder det således hensigtsmæssigt, at man på nationalt ni-
veau på visse områder kan prioritere, at man nationalt implementerer en be-
stemt teknologi, så længe, at der er plads til lokale og regionale forskelle i le-
verandørvalg, der tilgodeser lokale, kliniske behov.
Eksempler på områder, hvor dette vil være hensigtsmæssigt, er eksempelvis
inden for sensorteknologi til diabetikere og TMS-udstyr til behandling af pati-
enter med behandlingsresistent depression. Begge teknologiområder er ble-
vet anbefalet til national udbredelse af Behandlingsrådet, men der forekom-
mer alligevel store regionale forskelle i, hvorvidt og i hvilket tempo anbefalin-
gerne implementeres.1920
Her vil en national planlægningskompetence hos indenrigs- og sundhedsmini-
steren kunne understøtte, at regioner og kommuner reelt foretager de nød-
vendige teknologiinvesteringer, som sikrer en mere ensartet behandling på
tværs af Danmark.
19 Behandlingsrådet, 2024, rTMS til behandling af patienter med behandlingsresistent moderat til svær
unipolar depression (https://behandlingsraadet.dk/find-evalueringer-analyser/evalueringer/2023/tms)
20 Behandlingsrådet, 2023, Anvendelse af patientnær diabetesteknologi (https://behandlingsraa-
det.dk/find-evalueringer-analyser/analyser/2021/anvendelse-af-patientnaer-diabetesteknologi)
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 15 af 24
Afgørende, at private leverandører har nem og smidig klageadgang
Efter lovforslagets § 29 kan Digital Sundhed Danmarks afgørelser indbringes
for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan
kun efterprøve retlige spørgsmål. Det betyder, at der ikke er adgang til en fuld
prøvelse af skøn eller faktuelle vurderinger foretaget af Digital Sundhed Dan-
mark, hvilket kan begrænse retssikkerheden for de berørte parter.
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 32 fremgår det, at så-
fremt en privat leverandør vil efterprøve at Digital Sundhed Danmark overhol-
der konkurrencelovens regler, skal den private leverandør kontakte Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med Konkurrencerådet er den uaf-
hængige konkurrencemyndighed, som bl.a. griber ind over for overtrædelser
af konkurrenceloven, ligesom de godkender større fusioner og udarbejder
analyser af markedsforholdene med henblik på at skabe mere velfungerende
markeder. 21
Ydermere fremgår det af bemærkningerne, at hvis en privat leverandør vil på-
klage Digital Sundhed Danmarks valg af en anden privat leverandør efter et
offentligt EU-udbud, kan der indgives en klage til Klagenævnet for Udbud.
Medicoindustrien finder det positivt, at disse klagemuligheder beskrives i lov-
bemærkningerne, men Medicoindustrien understreger vigtigheden i, at disse
klage- og tilsynsmekanismer ikke blot nævnes i bemærkningerne, men også ef-
terleves i praksis, når Digital Sundhed Danmark træder i funktion.
Det er afgørende for at sikre et velfungerende, åbent og retfærdigt marked,
hvor offentlige og private aktører konkurrerer på lige vilkår, og hvor myndig-
hedens beslutninger kan efterprøves.
21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 32
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 16 af 24
Markedsafdækning er en forudsætning, før sundhedsvæsenet kan udvikle
selv
Det fremgår af lovforslagets § 4, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til op-
gave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og
sundhedspersoner. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget på s. 23
fremgår nedenstående:
’’Det skal bl.a. ske ved, at organisationen indkøber løsninger, både hvor gode løs-
ninger allerede er tilgængelige på markedet[,] og hvor der kan efterspørges nye
løsninger på markedet. Samtidigt kan der være behov for, at organisationen selv
skal være i stand til at udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger,
der hvor de ikke allerede findes – f.eks. i samarbejde med private leverandører.
Egen udvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning. ’’22
Ydermere fremgår det af lovforslagets § 8, at Digital Sundhed Danmark har til
opgave at styrke udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på
tværs af sundhedsvæsenet i regi af Nationalt Center for Sundhedsinnovation.
Af de almindelige bemærkninger på s. 36 fremgår det af aftaleteksten, at Nati-
onalt Center for Sundhedsinnovation vil få ansvar for bl.a. at ’’skabe overblik
over modne eksisterende løsninger, vurdere, følge og udbrede nye og eksiste-
rende innovationsindsatser samt rådgive om og understøtte lokal innovation.’’23
Medicoindustrien forstår aftaleteksten således, at det er hensigten, at Natio-
nal Center For Sundhedsinnovation skal sikre en grundig markedsafdækning,
inden organisationen vurderer hvorvidt, der er et hul i markedet og derfor be-
hov for at udvikle egne digitale løsninger.
Medicoindustrien finder det positivt, at det nu i lovforslaget fremgår, at egen-
udvikling først skal ske efter en grundig markedsafdækning, og at man, så-
fremt en pågældende løsning ikke eksisterer, vil stræbe efter at udvikle løsnin-
ger samarbejde med private leverandører. Det er en væsentlig forbedring sam-
menlignet med Sundhedsstrukturkommissionens hovedrapport, der mang-
lede blik for løsninger udviklet af private leverandører.
I relation til markedet for medicinsk udstyr, finder Medicoindustrien det vigtigt
at påpege, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal have blik for, om
de løsninger, der afdækkes, er CE-mærkerede, hvis de falder ind under den
22 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 23
23 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 36
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 17 af 24
regulatoriske kategorisering af medicinsk udstyr som beskrevet i MDR art. 2 og
IVDR art. 2, der også er gengivet indledningsvis i dette høringssvar.
En grundig markedsafdækning må således være udgangspunktet for ethvert
offentligt udbud og indkøb, og der bør ikke kunne gøres undtagelser herfra
uden en dokumenteret og fagligt velbegrundet markedsdialog, der viser, at in-
gen CE-mærkede løsninger kan imødekomme det kliniske behov.
Kun i helt ekstraordinære tilfælde bør der – under skærpede krav til dokumen-
tation og i fuld overensstemmelse med undtagelsesbestemmelserne i MDR
art. 5, stk. 5 og den tilsvarende bestemmelse i IVDR – kunne anvendes ikke-CE-
mærket udstyr. Det skal imidlertid stå klart, at denne undtagelsesmulighed
ikke må anvendes som smutvej eller bagdør til at omgå de regulatoriske krav,
som gælder for medicinsk udstyr i EU.
Derfor forslår Medicoindustrien,i at bemærkningen om egenudvikling på s. 23
ændres til:
”Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning, således at
der kun må udvikles teknologi, såfremt ingen relevante, CE-mærkede produkter
er på markedet.”
Det er nemlig en klar forudsætning for, at man som sundhedsinstitution over-
hovedet må udvikle sit eget medicinske udstyr, at der ikke er lignende CE-mær-
kede alternativer tilgængelige på det europæiske marked. Derfor kræves det,
at man isundhedsvæsenet undersøger markedet for innovative teknologier og
andet udstyr, før man selv går i gang med at udvikle.
Medicoindustrien foreslår her konkret, at National Center for Sundhedsinno-
vation udarbejder en standardmetode for sådanne grundige markedsafdæk-
ninger, som kan anvendes af centret selv samt stilles til rådighed for sundheds-
væsenet i bred forstand, således at aktører, der ikke til dagligt foretager så-
danne markedsdialoger og afdækninger, har en standardiseret metode at an-
vende.
Såfremt man efter en grundig markedsafdækning når frem til, at det kliniske
behov, man har i sundhedsvæsenet, ikke er dækket af en eksisterende løsning,
indeholder forordningen for medicinsk udstyr (MDR) en præcis beskrivelse af
kravene til de sundhedsinstitutioner, der måtte have behov for ’in-house’ at
udvikle medicinsk udstyr.
Medicoindustrien bemærker i øvrigt, at den globale medicobranche verden
over udvikler løsninger, der kan forbedre behandling og bidrage til omstillin-
gen af sundhedsvæsenet mod et mere nært og sammenhængende system.
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 18 af 24
Ved at orientere sig mod markedet for medicinsk udstyr fremfor at udvikle løs-
ninger selv, kan man sikre sig, at patienter får hurtigere adgang til bedre og
mere effektive behandlinger.
Dertil kommer, at selve arbejdet med at udvikle, teste, dokumentere og certi-
ficere medicinsk udstyr i henhold til forordningen for medicinsk udstyr (MDR)
samt forordningen forin-vitro diagnostisk medicinsk udstyr (IVDR) – og derved
leve op til de høje patientsikkerhedskrav, der stilles til medicinsk udstyr i Eu-
ropa – kræver kompetencer, som sundhedsvæsenet ikke selvstændigt besid-
der, men som i stedet ligger hos medicobranchen.
Medicoindustrien skal samtidig kraftigt opfordre til, at der nationalt lovfæstes
en klar og bindende forpligtelse for offentlige sundhedsinstitutioner til udeluk-
kende at udbyde og indkøbe CE-mærket medicinsk udstyr, når det pågældende
produkt falder ind under definitionerne i MDR art. 2 og IVDR art. 2. Det er helt
grundlæggende for, at man kan sikre en høj grad af patientsikkerhed.
Det er Medicoindustriens erfaring, at det danske sundhedsvæsen på både
kommunalt og regionalt niveau af flere omgange har indkøbt løsninger med
medicinsk formål, der ikke er CE-mærket og derved ikke lever op til de høje
patientsikkerhedskrav, der stilles til medicinsk udstyr generelt. Det er konkur-
renceforvridende for medicobranchen, men også til potentielt stor skade for
patienter. Derfor er der behov for, at der nationalt lovfæstes en klar og bin-
dende forpligtelse for offentlige sundhedsinstitutioner til udelukkende at ud-
byde og indkøbe CE-mærket medicinsk udstyr,
Det fremgår ydermere af lovforslagets almindelige bemærkninger, at det på
sigt forventes, at etableringen af Digital Sundhed Danmark bidrager til mere
ensartede krav til den digitale udvikling i sundhedsvæsenet. Dermed vil bl.a.
private leverandører opleve klarhed om, hvilke behov der efterspørges fra
sundhedsvæsenet, og hvilke krav der stilles til produkter og udstyr.
Medicoindustrien anser det som positivt, at det er ambitionen, at der er tyde-
lighed omkring, hvilke krav der stilles. Det er dog magtpåliggende for Medico-
industriens at pointere, at kravene bør defineres med tæt inddragelse af bran-
chen, så private leverandører har mulighed for at gå i dialog med Digital Sund-
hed Danmark ift. de konkrete krav.
Digital Sundhed Danmark skal nemlig have blik for, at moderne sundhedstek-
nologiske løsninger ofte udvikles til et globalt marked, hvorfor særkrav på det
danske marked kan være uhensigtsmæssige. I stedet bør krav stilles med blik
for branchens globale karakter, så man undgår at holde innovative og sund-
hedsfremmende løsninger ude af markedet og derved uforvarende hindrer
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 19 af 24
patienters adgang til nye og innovative sundhedsteknologier. Medicoindu-
strien stiller sig til rådighed i denne proces omkring at specificere de konkrete
krav.
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 20 af 24
Centrale hensyn i forhold til datahåndtering og databeskyttelse
Af lovforslagets indledende bemærkninger på s. 14 fremgår det, at etablerin-
gen af Digital Sundhed Danmark skal styrke udviklingen og udbredelsen af løs-
ninger, der hjælper medarbejderne i en travl hverdag samt bidrage til bedre
brug af sundhedsdata til forskning, innovation og kvalitetsudvikling i sund-
hedsvæsenet.24
Af følgelovforslagets almindelige bemærkninger på s. 59 fremgår følgende:
’’Det er hensigten med forslaget, at der skal kunne fastsættes indberetningspligt
for offentlige myndigheder, private virksomheder eller organisationer m.fl. med
henblik på at sikre tilstrækkeligt datagrundlag i infrastrukturer, databaser m.v.,
herunder navnlig i tilfælde, hvor infrastrukturer, databaser m.v. har til formål at
understøtte en fælles offentlig indsats eller tjener et formål for en bredere kreds
af aktører.”25
Medicoindustrien mener her, at det bør tydeliggøres, hvilke typer af oplysnin-
ger der anses for indberetningspligtige, ligesom definitionen af ’’en bredere
kreds af aktører’’ bør specificeres. Heri mener Medicoindustrien, at der skal
foreligge tungtvejende grunde til, at private virksomheders data, der er føl-
somme for forretningens virke, gøres indberetningspligtige.
I praksis betyder dette, at data, der er følsomme for en privat virksomheds
kommercielle grundlag, som udgangspunkt ikke bør være indberetningsplig-
tige.
Samtidig er det afgørende, at definitionen for en bredere kreds af aktører spe-
cificeres, da sammensætningen af denne aktørkreds kan have konkurrence-
mæssige hensyn og derved implikationer for, hvilke data der kan deles blandt
aktørerne, eksempelvis vil konkurrerende virksomheder ikke kunne forpligtige
sig til at dele data med hinanden.
Efterleves disse behov ikke kan det potentielt holde aktører ude af markedet
og hindre patienters adgang til innovativt medicinsk udstyr.
24 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om Digital Sundhed Danmark, s. 14
25 Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2025, Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven, s. 59
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 21 af 24
Diagnostik er en forudsætning for personlig medicin
Det fremgår af lovforslagets § 7, at Digital Sundhed Danmark skal understøtte
udviklingen af personlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sund-
hedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v.
Personlig medicin rummer et betydeligt potentiale for at forbedre behand-
lingskvaliteten, øge effektiviteten i sundhedsvæsenet og sikre en mere målret-
tet anvendelse af ressourcer. Det er derfor positivt, at området fremhæves
som et indsatsområde i det foreslåede lovgrundlag.
Teknologier som diagnostisk udstyr, genetiske tests, avancerede medicotekni-
ske løsninger og digitalt medicinsk udstyr spiller en central rolle i realiseringen
af personlig medicin. Den personlige diagnostik – dvs. evnen til hurtigt og præ-
cist at identificere sygdom, variationer og behandlingsbehov – er en forudsæt-
ning for, at den rigtige behandling kan iværksættes på det rette tidspunkt.
Derfor er det afgørende, at diagnostik anerkendes som en strategisk forudsæt-
ning for implementeringen af personlig medicin. En styrket og mere systema-
tisk anvendelse af diagnostiske løsninger vil ikke blot forbedre patientbehand-
lingen, men også understøtte ambitioner om mere hjemmebehandling og et
mere effektivt sundhedsvæsen.
Medicoindustrien anbefaler derfor, at der sker en præcisering af, hvad der i
lovforslaget forstås ved personlig medicin. Det fremgår hverken af lovteksten
eller bemærkningerne, om begrebet udelukkende dækker lægemidler, der ud-
skrives på baggrund af diagnostiske testresultater, eller om det også omfatter
patienttilpassede doser, magistrale lægemidler samt medicinsk udstyr, herun-
der produkter i den regulatoriske kategori drug-device combination products.
Det er vigtigt for industrien at have klarhed over, hvilke teknologier og pro-
duktkategorier, der er omfattet, da det har betydning for både regulering, ud-
vikling og implementering.
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 22 af 24
Den faglige ekspertise bør styrke cybersikkerhedsindsatsen
Det fremgår af lovforslagets § 9, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til op-
gave at koordinere og varetage initiativer i den fælles indsats for at styrke cy-
ber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsnet m.v. Af bestemmelsens
stk. 3 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, at Digital Sundhed Danmark kan varetage opgaver i medfør af
lov om foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-direk-
tivet).
Medicoindustrien har tidligere udtrykt bekymring over den nuværende op-
gave- og kompetencefordeling i relation til hændelseshåndtering under NIS 2-
direktivet – særligt når det gælder cybersikkerhed i medicotekniske produkter,
da det i dag varetages af Sundhedsdatastyrelsen. Den faglige ekspertise på
dette område er i dag forankret i Lægemiddelstyrelsen (LMST), som i forvejen
varetager regulering og markedsovervågning af medicinsk udstyr.
Det er Medicoindustriens opfattelse, at ansvaret for NIS 2-relaterede opgaver
i sundhedssektoren fremover vil blive overført fra Sundhedsdatastyrelsen til
Digital Sundhed Danmark. I den forbindelse erdet afgørende, at overdragelsen
sker med opmærksomhed på de særlige forhold, der gør sig gældende for cy-
bersikkerhed i medicotekniske løsninger, herunder deres tekniske kompleksi-
tet og reguleringsmæssige rammer.
Medicoindustrien anbefaler derfor, at Digital Sundhed Danmark etablerer et
tæt samarbejde med Lægemiddelstyrelsen, så den relevante faglige ekspertise
inddrages systematisk i sager, der vedrører medicinsk udstyr og digitale sund-
hedsløsninger med integreret software.
Et sådant samarbejde vil ikke blot understøtte en korrekt og effektiv efterle-
velse af NIS 2-direktivet i henhold til både national og europæisk regulering,
men også styrke den samlede cybersikkerhedsindsats – til gavn for patienter,
sundhedsvæsenet og de virksomheder, der udvikler og leverer disse løsninger.
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 23 af 24
Afsluttende bemærkninger
Digital Sundhed Danmark markerer et vigtigt skridt i retning af en mere sam-
menhængende og datadrevet sundhedssektor.
Derfor er Medicoindustrien stærkt optaget af, hvordan Digital Sundhed Dan-
mark og i særdeles National Center for Sundhedsinnovation kan være med til
at styrke optaget af nye og innovative sundhedsløsningen, samtidig med at
man understøtter et dynamisk, værdibaseret og konkurrencepræget indkøbs-
system for medicinsk udstyr i regionerne.
Medicoindustrien stiller sig derfor til rådighed fordet videre arbejde med etab-
leringen af Digital Sundhed Danmark samt Nationalt Center for Sundhedsinno-
vation og ser frem til at få mulighed for at bidrage konstruktivt til et sundheds-
væsen, som i større grad formår at indfri potentialerne i innovative sundheds-
teknologiske løsninger.
Den rejse kræver, udover etableringen af Digital Sundhed Danmark samt Nati-
onalt Center for Sundhedsinnovation, en klar regional og national prioritering
af i fremtiden at indkøbe sundhedsteknologi og andet medicinsk udstyr med
udgangspunkt i værdibaserede betragtninger, der vægter patientoutcome, ef-
fektivitet og sammenhæng i behandlingsforløbet højere end selve indkøbspri-
sen af de medicotekniske løsninger.
Derfor er det også Medicoindustriens klare anbefaling, at modellen for værdi-
baserede indkøb, som ved den nationale Strategi for life science fra november
2024 fik finansiering til at blive færdigudviklet, hurtigst muligt omsættes til vir-
kelighed og bliver bragt i spil ved langt flere regionale indkøb.
Værdibaserede indkøb er nemlig en forudsætning for, at man indkøber medi-
cinsk udstyr på både en klog og hensigtsmæssig måde, der sikrer udbredelsen
af de mest effektive og innovative løsninger, til gavn for patienter, klinikere og
sundhedsvæsen.
Derudover er det Medicoindustriens klare indstilling, at en stor del af de 22 mia.
kr., der er afsat til sundhedsfonden som led i aftalen om sundhedsreformen fra
november 2024, allokeres målrettet til teknologiinvesteringer på sygehusene.
Det er allerede benævnt i den endelige sundhedsaftale, at en del af midlerne
skal gå til teknologi og apparaturer, men Medicoindustrien ser en overhæn-
gende risiko for, at midlerne i sidste ende alene vil blive brugt til renovering af
sygehusene og derved ikke allokeres til medicinsk udstyr, der ellers kan under-
støtte et mere effektivt og fremtidssikret sundhedsvæsen, som netop har
Medicoindustrien
Bøge Allé 5 +45 49 18 47 00
2970 Hørsholm medico@medicoindustrien.dk
Denmark medicoindustrien.dk
Side 24 af 24
behov for nye teknologiske løsninger for at modstå det dobbeltdemografiske
pres.
Det bør derfor sikres, at en fast procentdel af Sundhedsfondens midler øre-
mærkes til implementering af medicinsk udstyr. En sådan øremærkning vil
være et konkret redskab til at realisere den digitale og teknologiske transfor-
mation, som er et kerneelement i reformens intentioner. Uden klare og dedi-
kerede investeringer i ny teknologi risikerer man, at planlægningskompeten-
cen – herunder Digital Sundhed Danmark – bliver et tandløst værktøj, der
mangler midler til at omsætte nationale prioriteringer til konkret forandring i
klinisk praksis. En planlægningskompetence uden ledsagende investeringska-
pacitet vil i praksis være virkningsløs.
Det bemærkes i den sammenhæng, at Danske Regioner af flere omgange og
senest op til forhandlingerne omkring økonomiaftalen for 2026 mellem rege-
ringen og Danske Regioner advarede om, at man ikke har tilstrækkelige midler
i de regionale budgetter til at investere i moderne medicinsk udstyr.26
Afslutningsvis skal det i øvrigt bemærkes, at Medicoindustrien selvsagt står til
rådighed med henblik på en uddybning af de ovennævnte synspunkter og anbe-
falinger, som de er fremført i dette høringssvar.
Med venlig hilsen,
May Azzam Stellan Nørreskov Wulff
Legal Advisor Director, Public Affairs &
Communications
26 Sundhedsmonitor, 2025, Kühnau om voldsomt efterslæb på vedligeholdelse: ”Vi har svært ved at følge
med” (https://sundhedsmonitor.dk/nyheder/oekonomi/article18219272.ece?utm_campaign=Sund-
hedsmonitor+-+det+daglige+nyhedsbrev&utm_content=2025-05-27&utm_me-
dium=email&utm_source=sundhedsmonitor)
Kristianiagade 12
DK-2100 København Ø
Tlf.: 3544 8477
Tlf. (dir.): +45 29 17 09 06
E-mail: plo@DADL.DK
E-mail: mbb.plo@DADL.DK
www.plo.dk
Høringssvar over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed
Danmark og følgelovforslag
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) takker for muligheden for at del-
tage i høringen over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
(”DSD”) og følgelovforslag.
PLO indgår også som afsender af det høringssvar, som er afsendt fra Læ-
geforeningen, og nedenstående er således et supplement hertil.
PLO ser positivt på, at de fællesoffentlige parter samler de organisatoriske
og ressourcemæssige kræfter inden for sundheds-it og digitalisering. Det
vil være et godt, nyt tiltag ovenpå traditionen med at lave fælles digitali-
seringsstrategier for sundhedsområdet, og skaber basis for at kunne ekse-
kvere disse strategiers målsætninger hurtigere. Erfaringerne fra de store
fælles programmer såsom Fælles Medicinkort, Et Samlet Patientoverblik
og digital forløb for gravide er, at disse i dag løber over 8-10 år. Kan den
implementeringstid nedbringes til blot fem år, vil meget være vundet.
PLO ser positivt på, at en lange række af regionernes fælles it-løsninger,
som også bruges af almen praksis og den øvrige praksissektor, nu nationa-
liseres ved overdragelse til Digital Sundhed Danmark. Det positive ligger
især i, at der med denne overdragelse lægges op til, at man kan nedbringe
de administrative opgaver, som gælder i dag, når det kommer til håndte-
ring af databehandleraftaler mellem fx dataansvarlige klinikker og databe-
handlende løsningsejere i regionerne.
Digital Sundhed Danmark (”DSD”)
Det er oplagt og nødvendigt, at den kommende digitaliseringsstrategi for
sundhedsvæsenet er understøttet af den kommende sundhedsplan, som
udarbejdes af Sundhedsstyrelsen. PLO er dog – som også påpeget af Læ-
geforeningen – bekymret, for om DSD i det daglige, i de enkelte projekter
og de løbende strategiske beslutninger, vil inddrage de relevante sund-
hedsfaglige i tilstrækkeligt omfang. For at undgå dette potentielle ”læge-
faglige underskud”, opfordrer PLO til, at man som minimum har blik for
HØRINGSSVAR
Dato: 02.07.2025
Sagsnr.: 2025-09992
Dok.-nr.: 931594
Sagsbehandler: Martin
Bagger Brandt
2
både det lægefaglige og det almen medicinske tilbud, når man skal udpege personer til be-
styrelsen for DSD.
Det anføres i de almindelige bemærkninger side 22 – og det gentages på side 34 – at flere
opgaver kan overføres til DSD, herunder bl.a. fra det almenmedicinske område. Proces her-
for aftales i ejerkredsen bag DSD. PLO ser naturligvis gerne, at man inddrager PLO i sådanne
overvejelser i en tidlig fase og finder det desuden mangelfuldt, at der hverken på side 22,
side 34 eller på side 28, hvor der direkte omtales en 2025-køreplan for udvidelse af opgave-
porteføljen for DSD, oplyses nærmere om hvilke kriterier og begrundelser, der lægges til
grund for udvidelsen. Og det virker bemærkelsesværdigt, og måske en smule forhastet, at
man allerede inden opgaveportefølje 1 er aftalt på plads, er i gang med at planlægge udvi-
delse nummer 2. Helt uden inddragelse af andre end ejerkredsen selv.
Det er positivt, at det på side 27 fremgår, at DSD kan indkøbe løsning fra private leverandø-
rer og bl.a. stille deres ydelser til rådighed for fx praksissektoren. Det har sektoren i dag god
gavn af når det kommer til fx Sundhedsdatanet og videoinfrastruktur. Hvis man fremover har
planer om at udvide fra såkaldte infrastrukturydelser til fx applikationsniveauet, bør det ske i
tæt dialog med de relevante repræsentanter og med blik for, hvordan en given it-løsning,
der evt. tilbydes uden brugerbetaling, påvirker det øvrige it-landskab i sektoren – især ift. om
den påvirker konkurrencen på markedet. Samtidig bør man naturligvis have stor bevidsthed
om, at praksissektoren og almen praksis i dag rummer mange velfungerende it-løsninger,
som over årene er udviklet i tæt dialog med læger, andre sundhedsprofessionelle og dygtige
leverandører, der dagligt har løsningerne mellem hænderne. Et andet eksempel er Min Læge
app, hvor almen praksis i konstruktiv dialog med alle de fællesoffentlige partnere har skabt
én mobil og digital indgang til egen læge for mere end 3 mio. danskere. Sådanne succeser –
og den måde som den er skabt på – bør man både værne om og bygge videre på de kom-
mende år.
I såvel lovforslaget om DSD og i følgelovgivningen tales om ’hele sundhedsvæsenet’, men
sundhedsreformens primære fokusområde – udvikling af det nære sundhedsvæsen – define-
res eller omtales ikke. Hvordan kommer fx den øvrige del af praksissektoren – fysioterapeu-
ter, tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter mfl. – med på den digitale udvikling? Hvordan
bidrager disse grupper til at få det nære (digitale) sundhedstilbud til at hænge bedre sam-
men, og hvordan vil DSD og ny lovgivning gøre det nemmere for disse behandlergrupper at
komme med på den fælles udvikling og få hjælp til at tage de it-løsninger i brug, der vurderes
som de bedste?
Sundhedsdatastyrelsens formål og opgaver er fastlagt i gældende lov, mens formålene med
MedCom og sundhed.dk fremgår af aftaler mellem stat, kommuner og regioner. Med forsla-
get lægges der op til, at disse tre organisationer lægges sammen i DSD med samme formåls-
bestemmelse. Gælder de formål og opgaver, som fx. MedCom har haft over for praksissekto-
rens leverandører og klinikker, også i den nye organisation? Den øgede digitalisering og data-
deling fra almen praksis har gennem de sidste mange år haft stor gavn af hjælp fra MedCom.
3
Derfor bekymrer det, at der i bemærkningerne til forslaget om etablering af DSD ikke gøres
nogle tanker om, hvorvidt denne hjælp vil fortsætte. Det samme gælder sundhed.dk, der
med sundhedsjournalen gør det muligt for andre sundhedsprofessionelle at se data fra al-
men praksis – herunder sundhedsjournaler i et igangværende projekt.
Følgelovgivning
I forhold til forslaget om følgelovgivning er det positivt, at der lægges op til at data, som er
indhentet eller delt til et formål, i visse tilfælde kan bruges til andre, så fx kvalitetsdata også
kan finde anvendelse i direkte patientbehandling. På tilsvarende vis er det positivt, at sær-
lovgivningen omkring FMK og DDV afskaffes, og at data fra disse registre sidestilles med an-
den data, der deles via den fælles infrastruktur. I den forbindelse vil PLO gerne fremhæve
behovet for, at der etableres et nyt niveau i forhold til adgangen til data fra FMK og DDV: Et
såkaldt ’populationsniveau’, der ligger mellem opslag til individuel behandling og kollektive
og anonyme opslag til kvalitet og forskning. Hvis den praktiserende læge med sundhedsre-
formen i hånden skal spille en endnu større rolle som tovholder for kronikere og andre popu-
lationer, er der behov for, at den enkelte læge kan lave kollektive og ikke anonymiserede
(populations-) opslag på især FMK og DDV. Formålet er at finde de konkrete patienter –
knyttet til den enkelte klinik – som enten mangler bestemte vaccinationer eller ordineres for
meget eller lidt at et eller flere præparater.
PLO har forståelse for intentionen bag forslaget om en national planlægningskompetence for
data og digitalisering. Et lovgivningsmæssigt instrument til fx at gøre brugen af en bestemt it-
løsning forpligtende i alle relevante dele af sundhedsvæsenet. En ting er dog lovgivning og
forpligtigelse, noget andet er, hvordan en national it-løsning reelt rulles ud til alle relevante
personer og hvordan de begynder at bruge den. Denne store og helt centrale opgave – rug-
brødsarbejdet – med at få skubbet løsninger ud og få dem taget i brug – så gevinster høstes
– er efter PLO’s opfattelse helt fraværende i både de almindelige bemærkninger og de speci-
fikke bemærkninger.
PLO finder det mangelfuldt, at følgelovgivningen begrænser sig til det regionale sundheds-
område. Almen praksis har en stigende kommunikation og samarbejde med den kommunale
sektor, der som bekendt favner mere end sundhed. PPR er et godt eksempel. PPR-området
er i den kommunale forvaltning placeret forskelligt, enten på social- eller familieområdet,
hvilket gør det digitale samarbejde mellem almen praksis og kommunen om fx udsatte børn
og unge, vanskelig. PPR-området opererer med datadeling via eksplicit samtykke, mens
sundhedsområdet som bekendt opererer med implicit samtykke. Derudover er der usikker-
hed om, hvilke oplysninger egen læge må se om fx den unge patient – fx oplysninger om,
hvor et barn går i skole. Sådanne små, men talrige barrierer gør det vanskeligt for almen
praksis at løfte opgaven med at være tovholder for personer eller familier, der har brug for
det.
Øvrige bemærkninger
Flere organisationer påpegede i deres høringssvar til selve sundhedsreformen de potentielle
4
risici for bureaukrati og langsommelighed, når man gennemfører en omfattende centralise-
ring, som det er tilfældet med etableringen af DSD. Derfor foreslår PLO, at det fremgår af
lovgrundlaget for DSD, at der med fast mellemrum gennemføres en ekstern evaluering af
DSD med henblik på at vurdere bl.a. effekter og samarbejdsrelationer.
Det er positivt, at det fortsat bliver muligt for praksissektoren at anvende NemLog-in og Mi-
tID vedlagsfrit. Men PLO, FAPS og Danske Regioner har længe efterspurgt muligheden for at
kunne sende digital post på linje med fx sygehusene i stedet for, at den enkelte praktise-
rende læge skal indgå aftaler om brug af E-boks eller Mit.DK. Det er nødvendigt fx i situatio-
ner, hvor patient anmoder om aktindsigt i egen journal og lægen skal udlevere denne. I dag
foregår dette i print, på en usb-nøgle eller til E-boks eller Mit.dk, hvis klinikken har tilkøbt sig
en sådan funktion.
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV
3929 3909
pf@psykiatrifonden.dk
CVR. 1917 4883
Bank. 3001
7950741613
2. juli 2025
psykiatrifonden.dk
Høringssvar fra Psykiatrifonden vedr. høringssvar til udkast til
lovforslag om Digital Sundhed Danmark og udkast til
følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og forskellige
andre love
Psykiatrifonden takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til
lov om Digital Sundhed Danmark.
Psykiatrifonden er en sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for
bedre vilkår for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende. Vi
repræsenterer patient- og pårørendeperspektivet med fokus på rettidig
adgang til behandling, høj faglig kvalitet og lighed i sundhedsvæsenet.
Det aktuelle lovforslag har stor betydning for fremtidens digitale infrastruktur
og datahåndtering i sundhedsvæsenet – også på psykiatriområdet, hvor
digitalisering både rummer muligheder og risici. Vi finder det derfor
afgørende, at lovgivningen sikrer, at digitale løsninger udvikles og anvendes
med fokus på kvalitet, evidens og brugernes behov, herunder særligt for
sårbare grupper som mennesker med psykisk sygdom.
Nedenstående er en række bemærkninger til fremsendte høring.
Generelle bemærkninger
Overordnet hilser Psykiatrifonden etableringen af Digital Sundhed Danmark
velkommen, og håber at etableringen vil bidrage til bedre brug af
sundhedsdata, herunder patientrapporteret data, samt udbredelse af
evidensbaserede digitale løsninger.
Specifikke bemærkninger vedr. § 4 og 3.1.2.2. Digital Sundhed
Danmarks formål og opgaver
Psykiatrifonden anerkender intentionen om, at Digital Sundhed Danmark skal
udvikle og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og
sundhedspersoner, jf. § 4. Det er dog vores vurdering, at formuleringen ikke i
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
sum@sum.dk
2
psykiatrifonden.dk
tilstrækkelig grad adresserer det behov der også er for fagligt at vurderede de
digitale løsninger, der bliver udviklet andetstedsfra.
Vi anbefaler, at Digital Sundhed Danmark gives et mere eksplicit ansvar for at
vurdere og fremme anvendelsen af evidensbaserede digitale behandlingsmetoder,
ikke mindst inden for psykiatrien, hvor digitale løsninger vinder meget frem, men
fortsat kræver grundig evaluering. En sådan vurdering bør ske i tæt samarbejde
med Sundhedsstyrelsen, forskningsmiljøer og patientforeninger. Psykiatrifonden
anerkender, at dette er berørt i høringsmaterialet i om med det fremgår, at man ”
med bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat også kunne fastsættes
forpligtende krav til kvaliteten af de kommunale og regionale sundhedsydelser i
det nære sundhedsvæsen” og vil indstille til, at man ikke blot anvender denne
bemyndigelse, men også bruger kompetencen til at kvalitetsvurdere digitale
sundhedsløsninger i det hele taget.
Psykiatrifonden finder det endvidere vigtigt, at Digital Sundhed Danmark i sit
arbejde fokuserer på udbredelse og skalering af eksisterende dokumenterede
løsninger, frem for selv at stå for nyudvikling. I psykiatrien findes allerede
veldokumenterede digitale redskaber, som kan komme flere til gavn, hvis de
systematisk udrulles og støttes nationalt.
Psykiatrifonden bemærker desuden, at formuleringen omkring Digital Sundhed
Danmarks fjerde opgave ” indsamle og udvikle sammenhængende data til
patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsknings- og
videnskabelige formål i sundhedsvæsnet, samt at de stiller data til rådighed til
sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale
brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder”, kan synes lidt lukket om det
offentlige institutioner. Det bør med andre ord gøres tydeligt, at Digital Sundhed
Danmarks opgave som leverandør og producent af sundhedsdata til
forskningsbrug ikke er begrænset til forskning indenfor de offentlige institutioner,
men også forskning i det hele taget.
Vi ser frem til at følge det videre arbejde og stiller os gerne til rådighed med
viden og erfaring i forbindelse med implementering af planen.
De venligste hilsner
Psykiatrifonden
Kampmannsgade 4
1604 København V
rus@3f.dk
3frus.dk
25. juni 2025
/nbl
Høringssvar til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt udkast til to lovforslag, hhv. forslag til lov
om Digital Sundhed Danmark og følgelovforslag om ændring af sundhedsloven og for-
skellige andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i sund-
hedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov om
Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.) i
offentlig høring.
I Reddernes Udviklingssekretariat i 3F har vi med stor interesse læst de to lovforslag, og
har i den forbindelse noteret os, at ambulancepersonalet har særlige interesser og kom-
petencer i forhold til adgangen til sundhedsdata. Vi tillader os derfor at komme med
dette korte høringssvar. Vi anerkender det store arbejde, der er lagt i forslaget, og ser
positivt på ambitionen om en styrket og mere sammenhængende digital infrastruktur i
sundhedsvæsenet.
Vi vil gerne kvittere for, at digitalisering og datadrevet udvikling nu forankres tydeligere
med en hovedlov og en national planlægningskompetence. Det skaber bedre rammer
for koordination og kvalitet i sundhedsvæsenets digitale indsatser - også på tværs af
sektorer, hvor ambulancefaglige funktioner spiller en central rolle i både akut og ikke-
akut indsats.
Adgang til sundhedsdata og FMK for ambulancepersonale
En væsentlig udfordring i det nuværende system er, at ambulancepersonale i dag ikke
har adgang til centrale sundhedsdata, herunder Fælles Medicinkort (FMK). Det betyder,
at vigtige oplysninger om borgerens medicinering, diagnoser og behandlingshistorik ikke
er tilgængelige i den præhospitale indsats - netop dér, hvor hurtige og kvalificerede be-
slutninger kan være livsafgørende.
Vi opfordrer derfor til, at den kommende lovgivning understøtter og muliggør adgang til
relevante sundhedsdata for autoriseret ambulancepersonale. Det bør ske under klare
rammer for datasikkerhed og patientsamtykke, og med henblik på at sikre sammen-
hæng i patientforløb og bedre kvalitet i akutte indsatser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotholmsgade 10-12
1216 København K.
sum@sum.dk; iee@sum.dk; kkc@sum.dk
- 2 -
Det er både fagligt nødvendigt, teknologisk muligt og økonomisk billigt at sikre denne
adgang, og vi står naturligvis til rådighed med viden og erfaring fra praksisfeltet i den
videre proces.
Venlig hilsen
Flemming Overgaard
Formand for Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Side 1 | 4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 4. juni 2025 sendt forslag til Lov om
Digital Sundhed Danmark (DSD) i høring. Rigsrevisionen har 16. juni 2025
modtaget ministeriets justerede lovforslag om revision, som derfor danner ud-
gangspunkt for dette svar.
Ved behandlingen af lovforslaget har vi taget stilling til Rigsrevisionens op-
gave efter rigsrevisorloven og vurderet, hvordan intentionen i lovforslaget om,
at DSD også revideres af godkendte revisorer (statsautoriserede revisorer),
kan opnås på en hensigtsmæssig måde.
Rigsrevisionens opgave efter rigsrevisorloven
DSD oprettes ved lov som et selvstændigt forvaltningssubjekt. Det betyder, at
DSD vil være omfattet af rigsrevisorloven og dermed en del af vores revisi-
onsopgave, jf. § 2, stk. 1. nr. 3 (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/1 2012).
Det fremgår af lovforslaget, at DSD finansieres af stat, regioner og kommuner
i fællesskab, mens en række øvrige bestemmelser om økonomi udestår. Det
vil blive fastlagt senere i dialog med regioner og kommuner. Det fremgår
også, at DSD kan udføre ydelser for andre og modtage tilskud fra fonde mv.
Vi har lagt til grund, at DSD’s udgifter eller regnskabsmæssige underskud
ikke dækkes af staten. Vi lægger også til grund, at bestyrelsen udpeges sam-
let, og at der ikke sker et kapitalindskud, men alene sker en overførsel af akti-
ver og passiver, når DSD overtager opgaver. Hvis dette ændrer sig, beder vi
om, at ministeriet gør os opmærksom på dette, da det har betydning for vur-
deringen af vores opgave efter rigsrevisorloven.
Nationalt Center for Sundhedsinnovation etableres med lovforslaget som
et ’selvstændigt center’ i DSD med ’selvstændig økonomi’. Vi har forudsat, at
centret indgår i DSD’s årsregnskab, og at centret dermed ikke aflægger et
selvstændigt årsregnskab.
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Høringssvar på forslag til Lov om Digital
Sundhed Danmark
2. juli 2025
19. kontor
J.nr.: 25/00223-4
Rigsrevisionen
Landgreven 4
1301 København K
33 92 84 00
rr@rigsrevisionen.dk
www.rigsrevisionen.dk
Side 2 | 4
For den midlertidige enhed ’Forberedende Digital Sundhed Danmark’ fast-
sættes det i forslaget, at ledelsen udpeges af ministeriet, og at direktøren for
Sundhedsdatastyrelsen konstitueres som direktør. Vi har på den baggrund
lagt til grund, at regnskabet i overgangsfasen indgår som en del af statens
regnskaber, jf. rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det Forberedende DSD vil
derfor indgå i vores revision af statsregnskabet på linje med det øvrige mini-
sterområde, og vi påtegner ikke et særskilt regnskab i overgangsfasen.
Ændringerne i lovforslaget
Rigsrevisionen har på den baggrund følgende kommentarer til lovteksten og
bemærkningerne hertil. Foreslåede tekstbidrag er markeret med kursiv:
Til § 22, stk. 2 og § 24
Vi foreslår, at § 22, stk. 2 udformes således:
§ 22, stk. 2: Indenrigs- og sundhedsministeren og rigsrevisor kan i henhold til
§ 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at der oprettes in-
tern revision og at årsregnskabet revideres af en godkendt revisor. Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler for budgetter og regnskaber for
Digital Sundhed Danmark og for revisionen efter den indgåede aftale.
Bestemmelserne i udkastets § 22, stk. 2, om frist for indsendelse af årsregn-
skabet mv. kan fastsættes i bekendtgørelsen.
§ 24 udgår da bestemmelsen i stedet er indarbejdet i § 22, stk. 2.
Anvendelse af en godkendt revisor kan enten opnås ved, at der indgås en af-
tale efter rigsrevisorlovens § 9, stk. 2, eller ved at der i loven om DSD fast-
sættes bestemmelser om en medrevisorordning, jf. rigsrevisorlovens § 2, stk.
2.
Rigsrevisionen anbefaler, at inddragelsen af en godkendt revisor sker ved, at
der indgås en aftale om intern revision mellem ministeren og rigsrevisor i
henhold til rigsrevisorlovens § 9, stk. 2.
Rigsrevisionen vurderer på det foreliggende grundlag, at det vil være at fore-
trække frem for en medrevisorordning. Det skyldes 3 ting:
- Loven indeholder mulighed for, at der udover Rigsrevisionen anven-
des to godkendte revisorer, jf. lovforslagets § 23, stk. 1 og 3. Det vil
efter vores vurdering ikke være hensigtsmæssigt, at der er hele tre
revisorer, der afgiver en fælles påtegning. Dette vil umiddelbart være
konsekvensen som følge af revisorlovens § 19.
- En lovbestemt medrevisorordning etableres typisk, hvis det er be-
stemt i loven, at årsregnskabet skal aflægges efter årsregnskabslo-
ven. Generelt skyldes denne løsning, at virksomhederne skal kunne
Side 3 | 4
fungere på markedsvilkår og optage lån mv. Det er der efter det oply-
ste ikke tale om her. Samtidig er behovet for de forskellige revisorer,
der foreslås i §§ 22 og 23 endnu usikkert, da finansieringsmodellen
ikke er fuldt afklaret.
- Der vil med en § 9-aftale kunne oprettes en intern revisionsenhed,
hvor medarbejderne ansættes i DSD, hvis der også er behov for
dette.
Den foreslåede løsning med en § 9-aftale indebærer, at den godkendte revi-
sor reviderer og påtegner årsregnskabet for DSD og løser de interne revisi-
onsopgaver som DSD’s bestyrelse, ministeriet eller regioner/kommuner her-
udover måtte have behov for. Revisor vil være omfattet af de almindelige
krav og standarder, der gælder for godkendte revisorers revision af et regn-
skab, herunder reguleringen i revisorlovens § 19 af situationer med flere god-
kendte revisorer.
Rigsrevisionen vil uafhængigt af den godkendte revisor og en eventuel ansat
intern revisionsenhed revidere DSD på grundlag af rigsrevisorloven. Vi vil ved
udformningen af § 9-aftalen dog sikre forudsætningerne for, at Rigsrevisio-
nen i videst muligt omfang kan anvende den godkendte revisors resultater,
så dobbeltarbejde undgås.
Det nærmere indhold af § 9-aftalen vil skulle afklares i løbet af forberedelses-
fasen i 2026, når finansieringen er afklaret, og inden DSD etableres endeligt.
Vi bistår naturligvis gerne med erfaringer og forslag.
Til § 23
Paragraffen bør udgå i sin helhed, da grundlaget for godkendte revisorers re-
vision af årsregnskabet i stedet bliver den aftale, der indgås efter rigsrevisor-
lovens § 9.
Til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.5 Årsregnskab, revision, tilsyn
og klageadgang
Lovbemærkningerne skal ændres som konsekvens. Det oplyses, at DSD vil
være omfattet af rigsrevisorloven, og at der kan indgås en § 9-aftale, så års-
regnskabet også revideres af en godkendt revisor. Dette kan formuleres såle-
des:
Digital Sundhed Danmark vil være omfattet af Rigsrevisionens revision i med-
før af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsre-
visorloven). Rigsrevisorlovens § 9, stk. 2, giver mulighed for, at Indenrigs- og
sundhedsministeren og rigsrevisor indgår en aftale om, at Digital Sundhed
Danmark også revideres af en godkendt revisor, der varetager revisionen på
vegne af ministeriet og regioner og kommuner. Den godkendte revisors revi-
sion skal understøtte ministeriets tilsyn med Digital Sundhed Danmark. Ved
en ’godkendt revisor’ forstås en revisor, der er godkendt i henhold til revisor-
loven. Det er hensigten med aftalen, at Rigsrevisionen kan løse sine opgaver
Side 4 | 4
efter rigsrevisorloven på en måde, der så vidt muligt inddrager den god-
kendte revisors resultater, så unødigt dobbeltarbejde undgås.
Til bemærkningerne til § 22
Den ovenstående oplysning om, at Digital Sundhed Danmark er omfattet af
rigsrevisorloven, og at der kan indgås en § 9-aftale, bør også fremgå i be-
mærkningerne til § 22.
Til det foreslåede § 22, stk. 2 (ovenfor) kan det eventuelt anføres i bemærk-
ningerne, at reglerne om revisionen efter den aftalte revisionsordning i hen-
hold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. vil kunne vedrøre
udpegningen af den godkendte revisor og dennes opgaver.
Det bør oplyses at: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil ikke kunne fast-
sætte regler for Rigsrevisionens revision, der udføres for Folketinget, da rigs-
revisor er uafhængig i udførelsen af sit hverv, jf. rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.
Eventuelt kunne også oplyses, hvordan den godkendte revisor forventes ud-
peget. Den almindelige praksis er i overensstemmelse med udkastes § 23,
stk. 1, at det er bestyrelsen, der antager revisor. Hvis der er behov derfor,
kunne ministeriet/ejerkredsen i bekendtgørelsen eventuelt sikre sig en ad-
gang til at godkende eller afskedige/udskifte den valgte revisor.
Til bemærkningerne til § 23
Bemærkningerne udgår sammen med § 23.
Det er anført i udkastet, at ’Bestemmelsen vedrører, at Digital Sundhed Dan-
marks årsregnskab revideres af Rigsrevisionen. Der er ingen regulering i
gældende ret af dette spørgsmål’. Oplysningen er forkert, da spørgsmålet er
reguleret i rigsrevisorloven, og oplysningen bør også af den grund udgå.
Reglerne for årsregnskabet
Vi har desuden bemærket, at der i lovforslaget ikke tages stilling til, om års-
regnskabet skal udarbejdes efter statens regnskabsregler eller årsregnskabs-
lovens principper. Vi gør derfor opmærksom på, at der bør tages tydeligt stil-
ling til dette i reglerne i bekendtgørelsen
Hvis der er spørgsmål i forbindelse med dette høringssvar, kan de rettes til
chefkonsulent Kristoffer Blegvad (kb@rigsrevisionen.dk) eller undertegnede.
Vi beder desuden om, at ministeriet gør os opmærksom på, hvis der i det
ovenstående er oplysninger eller forudsætninger, som ministeriet er uenig i,
eller som efterfølgende ændrer sig.
Med venlig hilsen
Nanna Henning
Afdelingschef
SIDE 1
30. JUNI 2025
SUNDHED.DK’S HØRINGSSVAR TIL FORSLAG TIL LOV OM DIGITAL
SUNDHED DANMARK
Sundhed.dk takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til Lov om Digital
Sundhed Danmark.
Afsender af høringssvaret er sundhed.dk-sekretariatet. Sundhed.dk’s bestyrelse har haft
mulighed for at afgive input til høringssvaret.
Sundhed.dk ser frem til at indgå i det kommende Digital Sundhed Danmark og bidrage til
at løfte de politiske ambitioner på sundheds-it-området for herved at understøtte
sundhedsreformen.
Sundhed.dk spiller i dag en væsentlig rolle i det danske sundheds-it-landskab, som det
eneste sted, hvor alle borgere har adgang til egne sundhedsdata, og hvor alle
sundhedsfaglige i alle sundhedsorganisationer har adgang til patientdata – på tværs af
sektorielle og geografiske grænser.
Sundhed.dk ser et stort potentiale i at konsolidere og skalere sundheds-it-løsningerne på
tværs af sektorer og geografi og ser frem til at blive en del af en stærk fællesoffentlig
aktør, der har muskler og mandat til at udvikle og drifte sundheds-it-løsninger til gavn
for den enkelte borger, den enkelte sundhedsfaglige og det samlede sundhedsvæsen.
Lovforslaget giver sundhed.dk anledning til enkelte bemærkninger, der centrerer sig om
forhold, sundhed.dk vurderer er afgørende for Digital Sundhed Danmarks succes.
En fælles, retningsgivende strategi
Sundhed.dk finder det væsentligt, at der arbejdes på at etablere én styrende og
forpligtende strategi for digitalisering og data, som dækker hele sundhedsvæsenet – fra
praksissektor til private og offentlige hospitaler – samt at denne understøttes af en
gennemslagskraftig national planlægningskompetence i kombination med et tydeligt
mandat til Digital Sundhed Danmark.
En fælles strategi giver fælles pejlemærker og målbilleder, der blandt andet kan sikre
stringente kanalstrategiske valg og fravalg og skabe de bedste forudsætninger for, at
prioriteringer og investeringer inden for sundheds-it kan understøtte
sundhedsreformens ide om en digital fordør og derved skabe mest mulig værdi for såvel
borgere som sundhedsfaglige.
SIDE 2
Et tydeligt brugerafsæt og en stærk implementeringsmuskel
Det er i sundhed.dk’s optik væsentligt, at Digital Sundhed Danmark bliver etableret med
en stærk kompetence til at være responsiv i forhold til brugernes behov samt med en
tilsvarende stærk implementerings-kompetence, der skal sikre, at nye sundheds-it-
services faktisk kommer i anvendelse, dér hvor de skal gøre gavn.
Sundhed.dk har mange års erfaring med at praktisere brugerinddragelse og invitere
fremtidige brugere ind i udviklingen af nye løsninger. Det er en kompetence, som
sundhed.dk ser frem til at bringe i spil i den nye organisation.
Det er videre sundhed.dk’s observation, at en begrænset prioritering af
implementeringsindsatsen – på tværs af hele sektoren – er blandt årsagerne til, at
mange veltænkte løsninger anvendes for lidt, hvilket kalder på et større opmærksomhed
på implementeringsarbejdet i det kommende Digital Sundhed Danmark.
En attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde den nødvendige arbejdskraft
Det er sundhed.dk’s erfaring, at man har mest held med at rekruttere og fastholde
medarbejdere på det konkurrencetunge arbejdsmarked for it-profiler ved at have en
produktion, der er baseret på en stærk intern forankring, ligesom det er vigtigt at vælge
en organisationsform, der imødekommer it-medarbejdernes ønsker til en attraktiv
arbejdsplads.
I store organisationer kan der konkret være en risiko for, at funktionerne bliver for
specialiserede, og at it-udviklingsarbejdet og forretningsudviklingsarbejdet kommer så
langt fra hinanden, at purpose – som alt peger på er en afgørende værdi for denne og
kommende generationer af it-medarbejdere – bliver for uskarpt. I sundhed.dk er der
succes – også på trivselsbundlinjen – med at samorganisere it- og forretningsudvikling i
selvbærende teams med et stærkt løsningsejerskab.
Endelig kan det fremhæves, at en ambitiøs strategi i sig selv er et middel til at tiltrække
og fastholde dygtige medarbejdere. Stærke it-kompetencer søger mod organisationer,
der tør omfavne nye teknologier – aktuelt mest oplagt AI-baserede teknologier, som
også set fra sundhed.dk’s perspektiv har vidtgående potentialer og bør prioriteres højt i
den nye organisation.
Afslutning
Afslutningsvist vil sundhed.dk betone vigtigheden af, at der i perioden frem mod den
formelle etablering af Digital Sundhed Danmark sikres fastholdelse af momentum, så
vigtige beslutninger og strategiske indsatser ikke sættes i bero under henvisning til, at
man skal afvente transitionen.
Alle de transitionsberørte organisationer har formentligt aktuelt gang i en række vigtige
indsatser, der ikke skal gå i stå. For sundhed.dk’s vedkommende gælder det blandt
andet:
SIDE 3
• en omfattende og nødvendig systemmodernisering,
• en udvidelse af løsningsuniverset med vigtige løsninger på psykiatriområdet,
• en produktionsplan med ca. 50 projekter, samt
• afprøvninger af generative AI-løsninger, der ikke kan bære at miste tempo, hvis
det kommende, samlede Digital Sundhed Danmark skal have en førende
position som troværdig og ikke-kommerciel serviceudbyder i et broget farvand,
hvor en stigende mangfoldighed af AI-baserede løsninger byder sig til.
Endelig vil sundhed.dk i perioden frem mod 1. januar 2027 være optaget af, at der er
klarhed om roller og ansvar. Selvom 2026 bliver et forberedelsesår, hvor
organisationerne helt naturligt nærmer sig hinanden og med stigende intensitet vil
koordinere og aligne tiltag og beslutninger, er det vigtigt, at der til hver en tid er en
entydighed omkring, hvem der har beslutningsmyndigheden og deraf naturligvis også
ansvaret.
Side 1 ud af 5
Indenrigs- og sundhedsministeriet
sum@sum.dk
cc.: iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Høringssvar vedrørende forslag til lov om Digital Sundhed
Danmark
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar til dette forslag om
Digital Sundhed Danmark.
Ældre Sagen mener overordnet, at forslaget om at samle arbejdet med den digitale
udvikling i sundhedsvæsenet under én institution er en god idé.
Vi bemærker med stor tilfredshed, at forslaget i indledningen (s. 12) indeholder
bemærkninger om, at formålet med loven blandt andet er at bidrage til, at flere kan
behandles i eget hjem og til, at borgerne oplever sammenhængende forløb og lige
adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Vi noterer os, at ambitionen er, at
digitalisering skal bidrage til denne udvikling. Med dette høringssvar fokuserer
Ældre Sagen derfor på patienternes behov relateret til den digitale udvikling i
sundhedsvæsenet.
Digitale sundhedsløsninger er en del af løsningen, men ikke hele svaret:
Organisering og nærværende sundhedsprofessionelle er afgørende
Det er Ældre Sagens opfattelse, at mange patienter finder stor glæde ved at have
muligheden for at benytte digitale sundhedsløsninger. Det skyldes bl.a., at mange
patienter ser fordelene i at undgå (strabadserende og langvarig) transport til og fra
behandlingsstedet, samt at den digitale kontakt til sundhedsvæsenet opleves som
værende nemmere og mere fleksibel. Endvidere oplever mange patienter og
pårørende, at inddragelsen af pårørende er lettere, og derved kan de bidrage til og
deltage i behandlingsforløbet. Ældre Sagen bakker derfor naturligvis op om
udbredelsen af digitale sundhedsløsninger.
På baggrund af hidtidige erfaringer med digitale løsninger, der kan bidrage til bedre
sammenhæng og kvalitet i det nære sundhedsvæsen, fx ældrelægers (geriateres)
digitale konsultationer/stuegang for svækkede ældre uden for sygehuset, ser vi
positivt på, at digitale løsninger kan fungere som et redskab til at sikre bedre faglig
kvalitet og understøtte udvikling af udadvendte sygehuse mod det nære
sundhedsvæsen.
1. juli 2025
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
www.aeldresagen.dk
aeldresagen@aeldresagen.dk
Side 2 ud af 5
Vi støtter således op om intentionen i henholdsvis sundhedsreformen og udkastet
til lovforslag om at udbrede de gode lokale løsninger til hele landet. Det er dog
vigtigt også i den videre udvikling af Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center
for Sundhedsinnovation, at der ikke kun er fokus på de digitale løsninger i sig selv.
Det fremgår af bemærkningerne, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation har til
formål at styrke udviklingen og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på
tværs af sundhedsvæsenet, samt at centret får til opgave at bidrage til at indfri
potentialet i innovative sundhedsløsninger for at løfte behandlingskvaliteten og
frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet. For Ældre Sagen er det vigtigt at
pointere, at i det arbejde skal der være opmærksomhed på, at det handler om
udbredelse af de gode løsninger generelt og ikke kun med fokus på de digitale
løsninger, men også med fokus på organisering og tæt samarbejde på tværs af
sygehus, egen læge og kommune. Ikke mindst for patienterne er det altafgørende
med en god og tryk kontakt til en fast sundhedsprofessionel. Så den digitale løsning
er ikke hele løsningen i sig selv, men et middel til bedre sammenhæng.
Dertil mener vi, at det ligeledes skal være en opgave at sikre patienternes digitale
kompetencer, idet det er en afgørende forudsætning for, at patientrettede
sundhedsløsninger kan tages i brug.
Patienternes digitale kompetencer er meget forskellige
Befolkningens digitale kompetencer afhænger af en række faktorer1
. Uddannelse,
beskæftigelse og erfaringer med digitale løsninger fra arbejdslivet har i høj grad
betydning for, hvordan den digitale udvikling rammer én. Digitale udfordringer
rammer i væsentlig højere grad personer med korte uddannelser, ligesom personer
på særlige vilkår (fx flexjob eller skånejob), på pension, førtidspension eller efterløn
i højere grad oplever digitale udfordringer end andre. Det skal her understreges, at
det er disse persongrupper, som generelt oplever ulighed i sundhed i det
eksisterende sundhedsvæsen,
For patienter, der allerede i dag oplever ulighed i sundhed, vil manglende digitale
kompetencer eller digitale udfordringer desværre kunne bevirke en forstærket
ulighed i sundhed. Derfor er det fuldstændig afgørende, at der ved udviklingen og
brugen af digitale sundhedsløsninger tages stilling til, hvordan løsningerne aktivt
kan bidrage til at reducere uligheden fremfor at forværre denne, samt hvordan
patienterne understøttes i at benytte løsningerne.
En persons alder i sig selv kan også spille ind i digitale udfordringer. Vigtigt at
bemærke i den forbindelse er, at en befolkningsundersøgelse fra 2023 viser, at
blandt den ældste del af befolkningen 84+ år oplever 29 pct. at have fysiske eller
kognitive udfordringer, der gør det sværere at benytte digitale løsninger. Tallet er
markant lavere for de yngre aldersgrupper. Med en befolkning, hvor der i stigende
omgang kommer flere ældre, vil dette således være en problematik, der skal være
fokus på.
1
https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/analyser-
og-undersoegelser/2023-oplevelser-udfordringer-digitalt-samfund
Side 3 ud af 5
Dertil kommer, at også konkrete livssituationer, der kan forringe ellers stærke
digitale kompetencer (eksempelvis stress, hjernerystelse, dødsfald i familien,
sygdom). Det betyder, at en person kan være digitalt selvhjulpen en dag, men ikke
have samme færdigheder den efterfølgende dag. Dertil kan vi konstatere, at der
med alderen sker en væsentlig stigning i ældres oplevelser af at være udfordret af
at benytte digitale løsninger som følge af deres helbredstilstand.
Derfor må det aldrig blive en pligt for befolkningen, men derimod altid en ret at have
adgang til at benytte digitale sundhedsløsninger under forudsætning af, at det er
sundhedsfagligt forsvarligt at tilbyde brug af disse.
Pårørende spiller en stor rolle
Patienternes meget forskellige digitale kompetencer ses også ved omfanget af
pårørendes hjælp. Eksempelvis kan vi konstatere, at 75 pct. af befolkningen
mellem 15-54 år har hjulpet andre med deres brug af digitale løsninger, og heraf er
det 25 pct. som har hjulpet andre med at tjekke sundhedsoplysninger eller at forny
recepter2
. Derfor er det også afgørende at indtænke pårørendes rolle og
understøttelsen af dem ved udviklingen af digitale sundhedsløsninger.
Der er naturligvis mange patienter og pårørende, der trives (rigtig) godt med at
kunne få og yde denne hjælp, hvorfor vi også støtter adgangen hertil. Det er dog
samtidig vigtigt for os at understrege, at det aldrig må blive således, at patienterne
føler sig presset til at give pårørende adgang til deres private og fortrolige
sundhedsoplysninger, medmindre de har et konkret ønske herom. Ej heller skal det
være en pligt for pårørende at stå for brugen af de digitale løsninger - vi ved, at det
for nogle pårørende kan opleves som en ekstra belastning. Digitale løsninger bør
derimod altid være et tilbud, som man kan benytte sig af.
Det er samtidig vigtigt at understrege, at den enkeltes adgang til sundhedsvæsenet
aldrig må blive afhængig af pårørende eller øvrigt civilsamfund, fordi adgangen er
blevet digital.
Hvornår skaber digitale løsninger gavn for borgerne og patienterne?
Vi er helt enige i, at Digital Sundhed Danmark skal have til opgave at skabe og
udbrede løsninger til gavn for patienterne. Vi savner dog dertil, at lovforslaget
indeholder nærmere forklaring af, hvordan det konkret skal sikres, at udviklingen
reelt bliver til gavn for patienterne, der bør være i centrum for udviklingen af det
(digitale) sundhedsvæsen, da deres deltagelse er afgørende for at lykkes med at
udbrede og anvende digitale løsninger.
Vi mener derfor, at lovforslagets hensigt bør understøttes med udstedelsen af
bekendtgørelse og vejledning, der sikrer, at tilgangen om at skabe gavn følges i
praksis.
2
Ældre i tal: https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-
tal/aeldre-i-tal/2025-aeldres-anvendelse-af-it-2024
Side 4 ud af 5
Af samme årsag er vi meget optaget af, hvad der konkret påtænkes med
overvejelserne om en digital fordør, som er blevet omtalt i forbindelse med
etableringen af Digital Sundhed Danmark. Med henvisning til ovenstående afsnit er
det vigtigt for os at understrege, at der altid skal være ligeværdige og reelle adgange
til sundhedsvæsenet, uanset om det er digital eller analog løsning, hvilket skal
iagttages i forbindelse med fremtidige overvejelser om udviklingen af digitale
løsninger i sundhedsvæsenet.
Brugerinddragelse er nødvendig
For at sikre, at løsningerne, der skal udvikles, faktisk bliver til gavn for patienterne,
er det helt afgørende, at brugerne inddrages tæt i dette arbejde.
Da der er tale om en ny og visionær måde at arbejde på, vil vi opfordre til, at
organisationer som Ældre Sagen og andre, der repræsenterer patienter og
pårørende, bliver inddraget i form for en organisatorisk repræsentation, fx gennem
et digitalt inklusionsforum eller et advisory board. Denne inddragelse bør fremgå af
loven. Der henvises til aftaleteksten i Aftale om sundhedsreform 2024 (side 32).
Desuden skal udviklingen og brugen af alle digitale løsninger ske med konkret
brugerinddragelse undervejs og efterfølgende evaluering.
Datasikkerhed
For en god ordens skyld vil vi understrege behovet for, at patienterne kan føle sig
trygge, at det er tydeligt for dem, at datadelingen sker under hensyntagen til
proportionalitet og gyldigt formål - for at sikre borgernes tillid til den nye
konstruktion.
Ældre Sagens anbefalinger
Da befolkningen aldrig vil have samme forudsætninger og kompetencer for at tilgå
et sundhedsvæsen via digitale løsninger, vil disse løsninger ej heller i alle tilfælde
være til gavn for patienterne. Derfor skal der altid være andre adgange til kontakt
med og behandling i sundhedsvæsenet.
For de patienter, der kan og vil de digitale løsninger, er det afgørende at holde sig
for øje, at implementeringen af digitale løsninger altid skal være et middel for at
sikre bedre behandling og adgang til behandling for patienterne, men at det aldrig
må være et mål i sig selv at implementere digitale sundhedsløsninger.
Vi har derfor følgende anbefalinger:
• Sæt fokus på nærhed, tryghed og empati i det digitale møde med patienten.
Dette gøres ved at sikre kontinuitet i, hvilket personale patienten møder
digitalt.
• Sikre adgang til at tale med et menneske samt struktureret respons på
digitale løsninger ved at fastlægge aftaler og forventningsafstemme
svartider med patienten.
• Lav brugervenlige løsninger gennem brugerinddragelse og fokus på
design.
Side 5 ud af 5
• Brug de digitale løsninger til at skabe bedre sammenhæng, overblik og
koordinering mellem aktører i sundhedsvæsenet gennem vidensdeling og
samarbejde.
Manglende fokus på disse anbefalinger vil ikke blot forringe muligheden for at
lykkes med den digitale udvikling i sundhedsvæsenet, men også medvirke til at øge
uligheden i sundhed.
For yderligere viden om patienternes og befolkningens oplevelser med digitale
sundhedsløsninger henviser vi til vores to – henholdsvis kvalitative og kvantitative
– undersøgelser om digital sundhed fra 2025, der er offentliggjort på vores
hjemmeside:
https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/analyser-
og-undersoegelser/2025-aeldre-og-digitalisering
https://www.aeldresagen.dk/maerkesager-og-resultater/viden-og-tal/aeldre-i-
tal/2025-aeldres-anvendelse-af-it-i-sundhed-2024
Ældre Sagen vil dertil afslutningsvis henvise til de fællesoffentlige principper for
digital inklusion for at sikre, at den digitale udvikling sker i overensstemmelse med
befolkningens behov.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør
1
Isabelle Erlich-Eriksen
Fra: Christian Gradhandt Nøhr <cgn@plan.aau.dk>
Sendt: 2. juli 2025 18:26
Til: DEP Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Cc: Isabelle Erlich-Eriksen; Kristoffer Kjærgaard Christensen
Emne: Høringssvar til udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Fuldført
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Hermed fremsendes Dansk Center for Sundhedsinforma k (DaCHI) høringssvar l udkast l forslag l lov om Digital
Sundhed Danmark.
Høringssvar Sundhedsreformen
Høringssvar – Sundhedsloven og Digital Sundhed Danmark
Vi hilser det nye lovforslag om Digital Sundhed Danmark velkomment. De sidste 25 års erfaringer med
innova on, udvikling og dri af sundhedsvæsenets digitalisering har været en fremkaldervæske for de
strukturelle modsætningsforhold i sektoren og har været med l at forme det digitale systemlandskab, vi
ser i dag. Forskellige aktørers egeninteresser har o e stået i vejen for etableringen af generiske,
tværgående løsninger – løsninger, der er nødvendige for effek v, sammenhængende sundhedsindsats på
tværs af sektorer.
Lovforslaget er derfor både re digt og nødvendigt, ikke mindst set i lyset af strukturreformens ambi on
om et mere proak vt sundhedsvæsen med øget brug af hjemmebehandling og forebyggelse. Med en
tydelig na onal strategi og den fornødne ledelseskra er Danmark godt posi oneret l at realisere disse
målsætninger.
Men vi savner i lovforslaget et centralt element: behovet for systema sk, ua ængig og longitudinel
evaluering og monitorering af digitaliseringens rolle og effekt i forhold l reformens overordnede mål.
Vi anbefaler, at de e integreres i lovforslaget og foreslår, at monitorering og evaluering designes med blik
for digitaliseringens bidrag l reformens mål om øget lighed, nærhed og sammenhæng i følgeskab med
højere kvalitet og effek vitet.
Særligt bør der være opmærksomhed på digitaliseringens systemiske effekter – f.eks. i forhold l
lægedækning og proak v indsats. Det kræver nye evalueringsgreb, hvis vi skal kunne følge med i, hvordan
loka onsua ængig lægedækning (via digitale kontak ormer) og digitale løsninger l dlig opsporing og
borgerdrevet lstandsmonitorering fak sk skaber værdi i praksis.
Tradi onelle evalueringsmetoder risikerer at overse disse effekter, og derfor er det afgørende at s lle
spørgsmålet: Hvordan monitorerer vi, så vi sikrer, at vi høster de gevinster, som særligt digitaliseringen gør
mulige – og som ikke nødvendigvis fanges af klassiske indikatorer?
En sådan forma v evaluerings lgang vil kunne sikre reel læring, innova on og justering over d – og
derved øge sandsynligheden for, at digitaliseringen bliver en reel succes i sundhedsreformens tjeneste.
Med venlig hilsen
Chris an Nøhr
Direktør for Dansk Center for Sundhedsinforma k (DaCHI)
2
DaCHI (Danish Center for Health Informa cs) er et forskningscenter ved Aalborg Universitet der arbejder med
forskning, udvikling, rådgivning og undervisning i informa onsteknologi l sundhedssektoren. Centret arbejder med
at fremme forståelsen af samspillet mellem informa onsteknologi, sundhedvæsenets organisa on og
sundhedsfaglige problems llinger. Centret er et formelt netværkssamarbejde mellem universiteter, offentlige og
private virksomheder og organisa oner, hospitaler og regioner.
Christian Nøhr, MSc., PhD, FACMI, FIAHSI
Professor in Health Informatics, Department of Sustainability and Planning, Aalborg University
Adjunct Professor at School of Health Information Science, University of Victoria, BC, Canada
Research Professor HS, Department of Biomedical Informatics, Jacob’s School of Medicine and Biomedical Sciences,
University at Buffalo.
Ph.: (+45) 4037 0039 | Email: cgn@plan.aau.dk | W eb: www. aau.dk
Aalborg University | Rendsburggade 14 | 9000 Aalborg | Denmark
Dekanatet, Health
Aarhus Universitet
Vennelyst Boulevard 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: health@au.dk
Web: health.au.dk/om-
health/ledelsen/dekanatet
Dekanatet, Health
Anne-Mette Hvas
Dekan, professor
Dato: 30. juni 2025
Direkte tlf.: +45 87152007
E-mail: dean.health@au.dk
Web: au.dk
Afs. CVR-nr.: 31119103
Sagsnr. 2025-0840971
Side 1/4
AARHUS
UNIVERSITET
HEALTH
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Mail: sum@sum.dk og cc iee@sum.dk og kkc@sum.dk
Sagsnr.: 2025-3894
Høringssvar fra Aarhus Universitet, Health over udkast til lovforslag om Di-
gital Sundhed Danmark og følgelovforslag
Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, på Aarhus Universitet har den 4. juni
2025 modtaget høring over udkast til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark og
følgelovforslag. Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Som forskningsinstitution med omfattende erfaring i behandling og analyse af sund-
hedsdata i klinisk såvel som registerforskning ser Aarhus Universitet særdeles positivt
på intentionerne om at skabe en mere sammenhængende digital infrastruktur og for-
bedrede adgangsmuligheder til sundhedsdata til brug for patientbehandling og forsk-
ningsformål samt den styrkede nationale ensretning og koordinering ved den foreslå-
ede etablering af Ét Kontaktpunkt (Digital Sundhed Danmark).
Samtidig ønsker vi at gøre opmærksom på nogle centrale forhold, som har betydning
for forskningens rammebetingelser i praksis. Nedenfor følger bemærkninger til hø-
ringsmaterialet.
Bemærkninger
Adgang til data og Ét Kontaktpunkt
Et centralt aspekt af lovforslagene er udbygningen af de juridiske rammer for forsk-
ningsmæssig adgang til sundhedsdata, jf. forslaget til sundhedslovens § 193b, stk. 4,
hvor det fastslås, at den dataansvarlige – uanset tidligere begrænsninger – kan videre-
give oplysninger til brug for statistiske og videnskabelige undersøgelser, i det omfang
det er tilladt efter reglerne i sundhedslovens §§ 48 a–48 d.
Det er positivt, at der lægges op til at samle adgangen til sundhedsdata ét sted. Mange
forskningsprojekter involverer i dag dialog med en række dataansvarlige myndigheder
som f.eks. andre universiteter, regioner og virksomheder, der er indgået forsknings-
samarbejde med. Navnlig rekvireringen af sundhedsdata er administrativt tungt og in-
debærer ofte lange sagsbehandlingstider, fordi data skal indhentes flere steder fra, og
Side 2/4
AARHUS
UNIVERSITET
HEALTH
det skal ske på separate ansøgninger hos, f.eks. hver region. En samlet adgangsstruk-
tur kan reducere denne kompleksitet og skabe bedre overblik.
Det bliver dog afgørende, hvordan Ét Kontaktpunkt organiseres og vurderer anmod-
ninger om adgang/videregivelse af data til forskningsbrug.
Vi opfordrer til, at forskningsinstitutionerne inddrages aktivt i udviklingen af de kom-
mende bekendtgørelser og retningslinjer for brug og adgang samt i forbindelse med
fastlæggelse af data, som skal indgå i Digital Sundhed Danmark, så kontaktpunktet
også kommer til at tage højde for sekundær brug af data til forskning på bedst mulig
vis.
Digital Sundhed Danmarks rolle
Aarhus Universitet gør opmærksom på, at Digital Sundhed Danmark i lovforslaget til-
lægges en central og bred rolle, som både omfatter myndighedsopgaver samt mulighe-
den for at medvirke i udviklings- og innovationsprojekter, herunder også i forskning.
Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget s. 19, at: ”Digital Sundhed Danmark får
endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og afla-
ste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelli-
gens som beslutningsstøtteværktøj.”
Hertil bemærkes at beslutningsstøtte på sundhedsområdet forudsætter en klar hjem-
mel i de relevante regelsæt (for kommuner f.eks. serviceloven, for regioner f.eks. sund-
hedsloven og tilhørende bekendtgørelser) som pågældende arbejdsgange vedrører,
fordi det ud fra en risikobaseret tilgang kan have alvorlige konsekvenser for fysiske
personer (i værste fald død), hvis kunstig intelligens forårsager fejl/fejlbehandling.
Den klare hjemmel findes ikke pt.
Det fremgår på s. 19, at: ”Digital Sundhed Danmark får endeligt til opgave at sikre, at
sundhedsdata kan anvendes til innovation, forskning i nye behandlingsformer og til
styring af sundhedsvæsnet.”
Hertil bemærkes, at Aarhus Universitet forudsætter her, at universiteterne anerkendes
som selvstændige forskningsinstitutioner og dermed aktører i sin egen ret, som bidra-
ger med vigtig og innovativ forskning i samfundets interesse på sundhedsområdet,
uafhængigt af – om end ofte i samarbejde med - regioner, således at brug af Digital
Sundhed Danmark som kontaktpunkt, div. høringer, tiltag, vejledninger, netværk mv.
ikke går via regioner til universiteterne, men at universiteterne har sit eget ben ind i
vigtige drøftelser hos Digital Sundhed Danmark mv.
Vi opfordrer til, at der etableres en tydelig organisatorisk adskillelse mellem disse
funktioner dvs. både omfatter myndighedsopgaver samt muligheden for at medvirke i
udviklings- og innovationsprojekter, herunder også i forskning – dels af hensyn til
transparens, armslængde og dels for at sikre, at forskningsinstitutioner fortsat kan del-
tage på lige vilkår i udvikling og adgang til infrastruktur og data.
Side 3/4
AARHUS
UNIVERSITET
HEALTH
Det er ikke en ukendt problemstilling, og det har f.eks. været diskuteret i pressen, jf.
Kronik i Jyllands Posten den 29. marts 2025 “Regeringen tager magten over sund-
hedsdata”.
Der bør desuden være opmærksomhed på, hvordan prioriteringer og sagsbehandling i
Digital Sundhed Danmark kan påvirke forskningsprojekter, særligt i tilfælde hvor Di-
gital Sundhed Danmark både er adgangsforvalter og mulig projektpartner.
Krav til infrastruktur og forskningsfrihed
Af bemærkningerne til § 193 a fremgår det, at Digital Sundhed Danmark – med hjem-
mel i den foreslåede bestemmelse – vil kunne fastsætte krav til it-systemer og kompo-
nenter, herunder i forhold til sikkerhed og interoperabilitet. Det anføres tillige, at så-
danne krav kan tænkes at omfatte systemer anvendt i forskning, hvis disse tilkobles
den fælles digitale infrastruktur.
Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at eventuelle krav til forskningsinstitutioners
it-løsninger udformes med blik for forskningens særlige karakter.
Forskning adskiller sig metodisk og organisatorisk væsentligt fra klinisk drift, og løs-
ninger udvikles ofte midlertidigt og i et internationalt samarbejdende felt. Krav til tek-
nisk opbygning, snitflader eller registreringspraksis bør ikke fastsættes på en måde,
der utilsigtet begrænser forskningsfriheden eller forhindrer konkrete projekter i at
blive gennemført, fordi krav til patientbehandlingssystemer udstrækkes til forsknings-
infrastruktur.
Vi opfordrer til, at der i udmøntningen sondres mellem infrastruktur til patientbe-
handling og forskningsformål, og at forskningsinstitutionerne eventuelt høres og ind-
drages nærmere i forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere tekniske og organisa-
toriske krav.
Fastlæggelse af databeskyttelsesretlige roller
Aarhus Universitet ser yderligere positivt på, at lovgiver vælger at fastlægge de dataret-
lige roller i bekendtgørelser i forbindelse med etableringen af den digitale infrastruk-
tur. Vores erfaring er, at afdækningen af de databeskyttelsesretlige roller er en kom-
pleks øvelse, hvilket også gør indgåelse af databeskyttelsesretlige aftaler langvarig og
kompliceret. Vi opfordrer i den forbindelse til, at der skabes yderligere klarhed om de
databeskyttelsesretlige roller på det sundhedsretlige område. Jf. lovforslagets § 13 vil
der ske afklaring ift. dataretlige roller. AU gør dog opmærksom på, at en forsker ikke
kan være databehandler i sit eget projekt. En forsker kan juridisk set udelukkende
være databehandler, hvis der er tale om f.eks. rekvireret analyse i et projekt, som for-
skeren/forskerens hjemme-universitetet ikke har en selvstændig forskningsmæssig in-
teresse i, og som forskeren ikke har nogen medbestemmelse i.
Side 4/4
AARHUS
UNIVERSITET
HEALTH
Specifikke bemærkninger
Slåfejl i § 21 (mangler et ’s’ i ’organisationen(s)’.
Afsluttende bemærkninger
Sammenfattende ser Aarhus Universitet meget positivt på bestræbelserne på at skabe
en mere sammenhængende og professionel digital sundhedsinfrastruktur. Vi støtter
ønsket om at forbedre adgangen til sundhedsdata og skabe klarere rammer for sekun-
dær databrug til forskning.
Samtidig er det afgørende, at udmøntningen sker med forståelse for de praktiske og
metodiske forudsætninger for datadrevet forskning.
Aarhus Universitet forudsætter, at Det forberedende Digital Sundhed Danmark sørger
for en – for forskere – sømløs overgang til Digital Sundhed Danmark. Det er vigtigt, at
forskere kan stole på den dataadgang, som allerede er godkendt og at evt. autorisatio-
ner ikke bortfalder eller at forskningen på anden vis forhindres pga. administrativ
overgang fra Sundhedsdatastyrelsen og Nationalt Genomcenter til Digital Sundhed
Danmark.
Vi står gerne til rådighed med viden og erfaringer fra den konkrete forskningspraksis
og opfordrer til, at forskningsinstitutionernes behov og perspektiver inddrages aktivt i
det videre arbejde.
Venlig hilsen
Anne-Mette Hvas
Dekan, professor


Høringsnotat: Lovforslag om Digital Sundhed Danmark og forslag til
lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love som led i
udmøntningen af aftalen om sundhedsreform
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslagene har været sendt i høring i perioden fra den 4. juni 2025 til den 2. juli 2025 hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Ansatte Tandlægers
Organisation (ATO), Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, Danish.Care,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lungeforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Center for Organdonation, Dansk Dermatolotisk Selskab (DDS), Dansk
Epidemiologisk Selskab (DES), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk
Selskab, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,
Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS),
Dansk Oftalmologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS),
Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk
Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk Selskab for Palliativ Medicin
(DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR),
Dansk Tandsundhed, Danske Bioanalytikere – dbio, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Osteopater, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Universiteter, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De
praktiserende psykiateres organisation (DPBO), Demenskoordinatorer i Danmark, Depressionsforeningen,
Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK), Det Centrale Handicapråd (DCH), Det Etiske Råd,
Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen, Djøf, DM, Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation
(DØNHO), Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), Farmakonomforeningen, FOA,
Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark, Foreningen af
Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Speciallæger
(FAS), Foreningen for Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR), Gigtforeningen, Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HK, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-
halslæger i speciallægepraksis), Høreforeningen, Ingeniørforeningen, IDA, Institut for
Menneskerettigheder, IT-Universitetet i København, Jordemoderforeningen, Kirkens Korshær, KL, Kost og
Ernæringsforbundet, Kristelig Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet,
Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen
mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere, Ledernes Hovedorganisation, Lev – livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
MEDCOM, Medicoindustrien, Menighedsplejen i Danmark, Muskelsvindfonden, Nationalt Center for Etik,
OCD-foreningen, Optikerforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),
Osteoporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed, Patientforeningen, Pharmadanmark,
Enhed: Innovation, Life Science og
Digitalisering
Sagsbeh.: iee
Koordineret med: POL
Sagsnr.: 2025 - 5833
Dok. nr.: 352359
Dato: 09-10-2025
Offentligt
L 43 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26
Side 2
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), PROSA - IT-
fagforening, Psoriasisforeningen, Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening,
Rigsrevisionen - Folketinget Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for
Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjældne Diagnoser,
SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Stenocare, SUFO - Landsforeningen for ansatte i
SUndhedsfremmende Forebyggende hjemmebesøg, sundhed.dk, Syddansk Universitet,
Tandlægeforeningen, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), VaccinationsForum, VIVE - Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Øjenforeningen, Aalborg
Universitet og Aarhus Universitet.
2. Modtagne høringssvar
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i forbindelse med høringen af lovforslagene fra den 4. juni 2025 til
den 2. juli 2025 modtaget bemærkninger fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Reddernes Udviklingssekretariat i 3F, Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering, Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI),
Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for
Folkesundhed, Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk
Selskab for Medicinsk Genetik, Dansk Selskab for Neurorehabilitering (DSNR), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed (PS!), Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Bioanalytikere – dbio, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Tandplejere, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Diabetesforeningen, DM, Danske Øre-, Næse-,
Halslægers Organisation (DØNHO), Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), FOA, Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark, Foreningen af Yngre Onkologer (FYO), Fresenius Kabi
Danmark, Fødevarer for Medicinske Formål, HK Kommunal, Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen IDA,
Innovationsenheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, IT-Branchen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere – LAP, Lungeforeningen, Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (Lif),
Medicoindustrien, Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Hygiejnesygeplejerskers
Udvalg for Infektionshygiejnisk Sagsbehandling i Region Hovedstaden, Rigsrevisionen - Folketinget
Rigsrevisionen, sundhed.dk, Ældre Sagen, Dansk Center for Sundhedsinformatik på Aalborg Universitet og
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslagene:
Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Danske Osteopater,
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Demenskoordinatorer i Danmark og Foreningen for Ledere af Offentlig
Rusmiddelbehandling (FLOR).
Høringssvarene er vedlagt høringsnotatet.
3. Generelt om høringsnotatet
De væsentligste bemærkninger til lovforslagene i de modtagne høringssvar gennemgås i kort form
nedenfor. Indenrigs- og Sundhedsministeriets bemærkninger til høringssvarene er kursiveret.
Bemærkninger af overvejende teknisk karakter eller bemærkninger, der udtrykker grundlæggende
enighed med lovforslagene, vil som udgangspunkt ikke blive gennemgået i høringsnotatet.
Høringsnotatet omhandler som udgangspunkt ikke de ændringer i høringsversionen, som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har foretaget af egen drift eller som følge af en løbende uformel dialog med andre
myndigheder og organisationer m.v.
Størstedelen af høringssvarene ser overordnet positivt på lovforslagene og implementeringen af Aftale
om Sundhedsreform 2024’s første digitale initiativer, herunder etableringen af Digital Sundhed Danmark,
herunder bl.a. fra Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab
for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!), Dansk Standard, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Side 3
Fysioterapeuter, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Ældreråd, Diabetesforeningen,
Ergoterapeutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FOA, Foreningen af danske
sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark, Hjerteforeningen, Ingeniørforeningen IDA, KL, Kræftens
Bekæmpelse, Lægeforeningen, Medicoindustrien, Praktiserende Lægers Organisation (PLO),
Psykiatrifonden og Ældre Sagen.
4. Høringssvar
4.1. Bemærkninger til forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
4.1.1. Etablering af Digital Sundhed Danmark som selvejende institution og offentlig myndighed
Dansk Erhverv bemærker, at Digital Sundhed Danmarks organisationsform løbende bør evalueres, at der
løbende følges op på implementeringen af Digital Sundhed Danmark, samt at der gennemføres en
evaluering af Digital Sundhed Danmark indenfor en kort årrække med henblik på at afdække bl.a. effekter
på markedet og samarbejdet med private, håndtering af dataadgang og tekniske krav og bidrag til
innovation og digital transformation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af sundhedsaftalen fremgår, at der skal ske en
gradvis og løbende evaluering af sundhedsreformen og omstillingen til det nære sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at Digital Sundhed Danmark som led heri skal efterleve
de mål, der følger af den til enhver tid gældende nationale strategi for digitalisering og data. Der lægges
op til, at strategien udarbejdes i forbindelse med den nationale sundhedsplan.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at Digital Sundhed Danmark i stedet oprettes som en
styrelse under Sundhedsministeriet for at sikre et tydeligt og direkte politisk ansvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det følger af sundhedsreformen, at Digital Sundhed
Danmark etableres som en selvejende institution. Dette er valgt af hensyn til at sikre en tilstrækkelig
armslængde til stat, regioner og kommuner i forhold til den daglige drift. Derudover understøtter det, at
organisationen selvstændigt kan tilrettelægge og prioritere sin opgaveløsning baseret på relevante,
faglige hensyn.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at flere organisationer i deres høringssvar til selve
sundhedsreformen påpegede de potentielle risici for bureaukrati og langsommelighed, når man
gennemfører en omfattende centralisering, som PLO vurderer er tilfældet med etableringen af Digital
Sundhed Danmark. Derfor foreslår PLO, at det fremgår af lovgrundlaget for Digital Sundhed Danmark, at
der med fast mellemrum gennemføres en ekstern evaluering af Digital Sundhed Danmark med henblik på
at vurdere bl.a. effekter og samarbejdsrelationer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med at samle opgaver i Digital Sundhed
Danmark bl.a. er at sikre større national beslutnings- og eksekveringskraft og fælles prioritering og retning
for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet. Dette følger bl.a. af sundhedsstrukturkommissionens
vurdering af, at en tydelig national retning og ramme for digitalisering og data kan bidrage til en mere
effektiv udvikling af bedre, sammenhængende og brugervenlige digitale løsninger på tværs af
sundhedssektoren. Til forslaget vedrørende evaluering bemærke Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der
skal ske en gradvis og løbende evaluering af sundhedsreformen og omstillingen til det nære
sundhedsvæsen.
Sundhed.dk bemærker, at det er vigtigt ift. hensyn til fastholdelse og rekruttering af it-medarbejdere at
have fokus på en produktion baseret på en stærk intern forankring, at der vælges en organisationsform,
der imødekommer medarbejderes ønsker til en attraktiv arbejdsplads. Det fremhæves, at en ambitiøs
strategi i sig selv er et godt middel, da der i store organisationer kan være en konkret risiko for, at
funktionerne bliver for specialiserede, og at udviklingsarbejdet og forretningsudviklingsarbejdet kommer
så langt fra hinanden, at purpose bliver for uskarpt. Hertil fremhæver Sundhed.dk, at omfavnelse af
teknologier er væsentligt, herunder fx AI-baserede teknologier, som ifølge sundhed.dk har vidtgående
potentialer og bør prioriteres højt i den nye organisation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at stærke faglige miljøer er essentielt, og ved at samle
opgaver i Digital Sundhed Danmark er det også hensigten at skabe stærke og bæredygtige faglige miljøer,
hvilket forventes at bidrage til at gøre Digital Sundhed Danmark til en attraktiv arbejdsplads. Dette
Side 4
fremgår også af Sundhedsstrukturkommissionens vurderinger om behovet for en fælles national retning
for digitalisering og data på tværs af sundhedsvæsenet.
Aalborg Universitet efterlyser, at lovforslaget også indeholder en systematisk, uafhængig og løbende
evaluering af digitaliseringens rolle og effekt, herunder dens effekt på lighed, nærhed, sammenhæng,
kvalitet og effektivitet. De anbefaler særligt fokus på digitaliseringens systemiske effekter, som f.eks.
lokationsuafhængig lægedækning og tidlig opsporing via digitale løsninger, og foreslår nye
evalueringsmetoder, der kan fange disse effekter og muliggøre læring og justering over tid.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af sundhedsaftalen fremgår, at der skal ske en
gradvis og løbende evaluering af sundhedsreformen og omstillingen til det nære sundhedsvæsen.
Aarhus Universitet understreger vigtigheden af, at eventuelle tekniske krav til it-systemer ikke utilsigtet
begrænser forskningsfriheden, og at der sondres mellem infrastruktur til patientbehandling og forskning.
De ser positivt på lovgiverens valg om at fastlægge dataretlige roller i bekendtgørelser, men gør
opmærksom på, at en forsker ikke kan være databehandler i sit eget projekt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at analyseplatformen og Ét Kontaktpunkt, der udmøntes ved
bekendtgørelse i medfør af lov nr. 717 af 20. juni 2025 vil indeholde krav til standarder for sikkerhed,
såfremt man vil modtage data i miljøerne. Ét Kontaktpunkt og den fælles nationale analyseplatform har
desuden ikke til formål at begrænse forskningsfriheden, men tværtimod at gøre det nemmere og mere
sikkert at forske i danske sundhedsdata.
Københavns Universitet ved KU-SUND er positiv over for etableringen af en samlet enhed for digital
sundhed og dataadgang, men understreger, at succes forudsætter klare rammer for organisering, tillid og
koordination med relevante EU-initiativer, særligt European Health Data Space (EHDS).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at man generelt er opmærksom på krav fra EU-lovgivningen,
herunder ved implementeringen af EHDS ved dansk lov.
4.1.2. Ejerne af Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner finder, at lovforslaget mangler en tydeliggørelse af, at Digital Sundhed Danmark ikke er
en styrelse, som bistår Indenrigs- og Sundhedsministeren samt Ældreministeren, men en organisation
som er ejet og finansieret af parterne. Danske Regioner finder således, at ejerkredsens rolle skal skrives
frem i lovteksten, f.eks. i et nyt stk. 3. Ejerkredsen er nævnt i Det forberedende Digital Sundhed Danmark,
men det skal fremgå tydeligt i lovteksten, at ejerkredsen også har en funktion i den varige organisation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerforholdet
nu fremgår som § 1, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at behovet for at nedsætte
organisationen ved lov og dermed lovforslaget i sig selv tydeliggør, at der ikke er tale om en styrelse under
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Danske Regioner bemærker, at det skal tydeliggøres i lovteksten, hvordan bemyndigelsen for Digital
Sundhed Danmark bliver i den nye konkrete governancemodel, samt hvad de decentrale myndigheders
(f.eks. regionernes) mandat er ift. Digital Sundhed Danmark. Herunder fremstår det bl.a. ikke klart,
hvordan der bestilles konkrete opgaver samt hvordan prioriteringsprocessen i regi af Digital Sundhed
Danmark skal foregå. Danske Regioner finder, at lovforslaget medfører en kompleks opgavefordeling
mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Digital Sundhed Danmark, regioner, kommuner og andre
aktører. Derfor opfordrer Danske Regioner til, at der fastlægges klare governance-strukturer og
ansvarslinjer for drift, fejlretning, systemnedbrud og sikkerhedshændelser. Dette kan f.eks. ske i
vedtægter, forretningsorden, instruks og/eller via bekendtgørelser udstedt efter
bemyndigelsesbestemmelser i loven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den konkrete governancemodel vil blive afspejlet i
vedtægterne for Digital Sundhed Danmark. Det bemærkes desuden vedrørerede uklarhed om opgaver, at
der parallelt med lovforslaget pågår et arbejde med en finansieringsmodel for Digital Sundhed Danmark,
herunder også vedrørende bestilling af nye opgaver i organisationen. Derudover vil fordelingen af opgaver
mellem Digital Sundhed Danmark og øvrige aktører ske inden for rammerne af den nationale strategi for
digitalisering og data i sundhedsvæsenet og den nationale planlægningskompetence.
Side 5
KL anbefaler, at det i § 1 tydeliggøres, at regioner, stat og kommuner i fællesskab er ejerne af Digital
Sundhed Danmark samt, at der sker en konsekvensrettelse gennem hele lovforslaget, således at de
beslutninger der træffes af ministeren, sker efter indstilling fra parterne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at KL’s anbefaling om at tydeliggøre ejerforholdet i forhold
til at bidrage til at sætte de overordnede strategiske og økonomiske rammer for organisationen fremgår
som § 1, stk. 3.
KL bemærker, at Digital Sundhed Danmark bliver en selvejende institution med en professionel
bestyrelse. Den form for organisering kan være positiv og skabe fremdrift. Men skal den organisering
lykkes, er det en forudsætning at ejerkredsen (kommuner, stat og regioner), der er både finansierer og er
berørte parter, fortsat har nødvendig medbestemmelse af den strategiske og økonomiske ramme og
retning for Digital Sundhed Danmark. Ejerkredsen er som aftager af løsninger med til at sikre en udvikling,
der er forretningsnær og gennemførlig i praksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ejernes beføjelser over for bestyrelsen i Digital Sundhed
Danmark nu fremgår af lovforslaget.
4.1.3. Formålsbestemmelsen
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til § 5 (side 43 og 44) fremgår det, at
”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan indsamle og udvikle sammenhængende
data til såvel patientbehandlingsformål, som til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsknings- og
videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet.” Denne formålsbestemmelse bør udvides til at også
omfatte udvikling af redskaber der kan bistå med anvendelsen af data (f.eks. analyseredskaber,
implementeringen af AI-genererede metadata-kataloger m.v.). Formålet skal således ikke kun være at
indsamle og stille data til rådighed, ambitionen bør være at data også anvendes. Det fremgår yderligere at
”Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark kan stille data til rådighed for
sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de
centrale sundhedsmyndigheder.” Dansk Erhverv understreger i den forbindelse, at data til primær
anvendelse også når det er relevant bør stilles til rådighed for private som enten er leverandører af
sundhedsydelser eller indgår i et offentligt-privat samarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at intentionen er, at data også kan stilles til rådighed for
private leverandører af sundhedsydelser til det offentlige sundhedsvæsen, når det er relevant .
Lovforslaget fastlægger de overordnede rammer for Digital Sundhed Danmarks virke, herunder det
strategiske opdrag. Private aktørers adgang til patientdata reguleres derfor ikke med forslag til lov om
Digital Sundhed Danmark. Konkrete løsninger og redskaber reguleres ikke af lovforslaget og fremgår
derfor ikke af formålsbestemmelsen.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) bemærker, at Digital Sundhed Danmark får en bred portefølje af
opgaver – blandt andet i forhold til flere lovgivninger, udvikling af digitale løsninger og datahåndtering.
Det er derfor vigtigt med et klart og tydeligt pejlemærke for aktiviteterne. Lovforslagets § 2 fastsætter, at
Digital Sundhed Danmark skal bidrage til et digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen. PS!
bemærker med bekymring, at formålsbestemmelsen ikke nævner, at digitalisering skal fremme høj
kvalitet, pålidelighed og patientsikkerhed. Digitalisering er ikke et mål i sig selv. PS! anbefaler, at
formålsparagraffen præciserer, hvorfor loven er nødvendig, og hvordan digitalisering tilfører konkret
værdi til sundhedsvæsenet og til patienterne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i lovforslaget nu er tydeliggjort, at Digital Sundhed
Danmark skal bidrage til at understøtte digitalisering af sundhedsvæsenet til gavn for borgere, patienter
og medarbejdere. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at loven er nødvendig for at
sikre hjemmel til at etablere organisationen.
Danske Regioner finder, at det bør tydeliggøres, at Digital Sundhed Danmarks formål er at skabe en
sammenhængende it- og datamæssig understøttelse af sundhedsvæsenet og at Digital Sundhed Danmark
er en national service og leveranceorganisation, jf. bl.a. s.15, som skal udvikle og drifte nationale og
tværgående løsninger samt stille data til rådighed for sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ”sammenhængende” tilføjes til § 2, så det fremgår, at
”Digital Sundhed Danmark har til formål at bidrage til at sikre et sammenhængende digitalt, innovativt og
Side 6
dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v. til gavn for borgere, patienter og medarbejdere.” Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker også, at Digital Sundhed Danmark som led heri skal efterleve de mål, der
følger af den til enhver tid gældende nationale strategi for digitalisering og data. Der lægges op til, at
strategien udarbejdes i forbindelse med den nationale sundhedsplan.
Københavns Universitet ved KU-SUND mener, at lovforslaget mangler en egentlig formålsparagraf, selv om
der flere steder henvises til “organisationens formål”. Universitetet foreslår at ombytte §3 og §4 og
reformulere §4 til en klar formålsparagraf med to hovedformål: at levere socialt robuste og bæredygtige
digitale løsninger samt at sikre god brug af sundhedsdata og forebygge uhensigtsmæssig sekundær
anvendelse. KU fremhæver, at begreber som social inklusion, bæredygtighed og borgernes tillid bør indgå
direkte i formålsbestemmelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålsbestemmelsen i § 2 indeholder en beskrivelse af:
”Digital Sundhed Danmark har til formål at bidrage til at sikre et sammenhængende, innovativt og
dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v. til gavn for borgere, patienter og medarbejdere.”
Ingeniørforeningen IDA forslår, at der i formålsparagraffen, udover at henvise til national strategi for
digitalisering og data i sundhedsvæsenet, ligeledes henvises til at efterleve relevante punkter i andre
nationale strategier som grænser op til lov om Digital Sundhed Danmark:
− Regeringens Life Science Strategi
− Regeringens kommende strategi for anvendelse af velfærdsteknologi i ældreplejen
− Regeringens cyber- og informationssikkerhed i sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale strategi for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet sammen med den nationale sundhedsplan sætter den overordnede ramme for
digitalisering af sundhedsdata sammen med arbejdet i Digital Sundhed Danmark.
KL bemærker, at manglende juridiske og dataunderstøttende rammer har hindret helhedspleje i det nære
sundhedsvæsen. For, at Digital Sundhed Danmark skal lykkes, skal rammerne tænkes bredere end kun
sundhedsvæsenet og sundhedsloven, hvorfor KL mener, at ansvaret for at sikre koordineringen for den
nødvendige lovgivningsmæssige sammenhæng bør ligge hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet. KL
fremhæver ligeledes, at Digital Sundhed Danmark ikke kun bør efterleve den til enhver tid gældende
nationale strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, men også imødekomme behov fra andre
strategier, herunder fx ældrereformen, 10 års-plan for psykiatrien, den nationale sundhedsplan,
kronikerpakker, barnets lov mv, således at det tydeliggøres, at målet er at understøtte en
sammenhængende opgaveløsning med borgeren i centrum.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale strategi for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet sammen med den nationale sundhedsplan sætter den overordnede ramme for
digitalisering af sundhedsdata sammen med arbejdet i Digital Sundhed Danmark. Det bemærkes i
forlængelse heraf, at den nationale sundhedsplan skal udgøre en overordnet, fælles strategisk ramme for
sundhedsplanlægning.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at Sundhedsdatastyrelsens formål og opgaver er
fastlagt i gældende lov, mens formålene med MedCom og sundhed.dk fremgår af aftaler mellem stat,
kommuner og regioner, og at der med forslaget lægges op til, at disse tre organisationer lægges sammen
i DSD med samme formåls-bestemmelse. PLO efterspørger klarhed om hvorvidt de formål og opgaver,
som fx. MedCom har haft over for praksissektorens leverandører og klinikker, også gælder i den nye
organisation og udtrykker bekymringer for, at der i bemærkningerne til forslaget om etablering af Digital
Sundhed Danmark ikke nævnes, hvorvidt denne hjælp vil fortsætte. PLO bemærker endvidere, at det
samme gælder sundhed.dk, der med sundhedsjournalen gør det muligt for andre sundhedsprofessionelle
at se data fra almen praksis – herunder sundhedsjournaler i et igangværende projekt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hele
MedCom og sundhed.dk og alle organisationernes opgaver overgår til Digital Sundhed Danmark, herunder
således også organisationernes nuværende opgaver i forhold til praksissektoren, jf. afsnit 3.1.2.2 Digital
Sundhed Danmarks formål og opgaver. Samtidig vil der løbende kunne overføres flere opgaver fra fx stat,
regioner, kommuner og de almenmedicinske tilbud mv. til Digital Sundhed Danmark. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker endeligt, at Digital Sundhed Danmark får til formål at sikre et
sammenhængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen mv. til gavn for borgere,
Side 7
patienter og medarbejdere. Ministeriet lægger til grund, at et sammenhængende sundhedsvæsen også
omfatter praksissektoren.
Sundhed.dk finder det væsentligt, at der arbejdes på at etablere én styrende og forpligtende strategi for
digitalisering og data, som dækker hele sundhedsvæsenet – fra praksissektor til private og offentlige
hospitaler samt, at denne understøttes af en gennemslagskraftig national planlægningskompetence i
kombination med et tydeligt mandat til Digital Sundhed Danmark. En fælles strategi giver fælles
pejlemærker og målbilleder, der blandt andet kan sikre stringente kanalstrategiske valg og fravalg og
skabe de bedste forudsætninger for, at prioriteringer og investeringer inden for sundheds-it kan
understøtte sundhedsreformens ide om en digital fordør og derved skabe mest mulig værdi for såvel
borgere som sundhedsfaglige.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at der
skal udarbejdes en national strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet i forbindelse med den
nationale sundhedsplan.
4.1.4. Digital Sundhed Danmarks opgaver
Dansk Erhverv opfordrer til, at Digital Sundhed Danmarks opgaver på sigt udvides til også at omfatte
redskaber, der stilles til rådighed for databrugere, f.eks. til identifikation af relevante data via
metadataanalyse, AI-assistenter m.v., samt adgang til værktøjer til analyse af data i et sikkert miljø. Dette
vil øge anvendelsesmulighederne, da brugerne ikke nødvendigvis selv skal investere i analyseredskaber
(hvilket særligt er en fordel for SMV’er).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der stilles sikre analysemiljøer til rådighed i arbejdet med
Visionen for bedre brug af sundhedsdata med sikre analyseplatforme, såfremt man opfylder krav til
sikkerhed.
Dansk Erhverv bemærker desuden, at sundhedsreformen og dette lovforslag ikke tager stilling til om
Nævnet for Sundhedsapps, som i dag har sekretariat i Lægemiddelstyrelsen, skal flyttes over til Digital
Sundhed Danmark på sigt, men Dansk Erhverv foreslår under alle omstændigheder, at nævnet også får en
tilknytning til Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet noterer sig ønsket om at flytte Nævnet for
Sundhedsapps til Digital Sundhed Danmark og er åben for at se på muligheden på sigt. I første omgang er
der fokus på at få både Digital Sundhed Danmark og nævnet godt i gang Iarbejdet med etableringen af
Digital Sundhed Danmark lægges op til, at der skal igangsættes et arbejde med en køreplan med henblik
på at tage stilling at overføre yderligere opgaver i fremtiden. I den forbindelse vil ministeriet overveje, om
Nævnet for Sundhedsapps med fordel kunne overgå til Digital Sundhed Danmark, og ministeriet vil gerne
indgå i dialog herom.
Dansk Industri anbefaler, at digitaliseringen tager udgangspunkt i videreudvikling af eksisterende
systemer, at klinikere og patienter inddrages ved udvikling af nye løsninger, og at private leverandører
involveres tidligt gennem markedsdialog.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte værdiskabende og brugervenlige
løsninger.
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at de med stor interesse ser, at Digital Sundhed Danmark får
mandat til at indsamle og udvikle sammenhængende data til både patientbehandling og
forskningsmæssige formål (§5). Dette skaber et afgørende fundament for mere præcis og
helhedsorienteret forskning, særligt i kræftbehandling, hvor kliniske data, billeddiagnostik, genomdata og
PROM-data (Patient Reported Outcome Measures) skal kunne integreres. Dansk Selskab for Klinisk
Onkologi opfordrer til:
- Udbygning af datainfrastruktur til støtte for klinisk forskning på tværs af siloer og datatyper
- Etablering af fælles semantiske standarder og datamodeller for kræftrelaterede data
- Integration af nationale PROM-løsninger og digitale værktøjer til symptomregistrering i
patientforløb
- Udbygning af datainfrastruktur til støtte for klinisk forskning på tværs af siloer og datatyper
- Etablering af fælles semantiske standarder og datamodeller for kræftrelaterede data
Side 8
- Integration af nationale PROM-løsninger og digitale værktøjer til symptomregistrering i
patientforløb
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og
innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at der er betydelige geografiske forskelle i kvalitet og
adgang til kræftbehandling. En central digital infrastruktur og koordineret dataanvendelse, som foreslået i
dette lovudkast, er en væsentlig brik i at modvirke sundhedsulighed. Dette fordrer dog, at de digitale
løsninger og AI-modeller anvendes bredt og konsekvent, og ikke kun i regioner med højt forsknings- og
udviklingsniveau. Dertil bemærker Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, at forudsætningen for succes er, at
Digital Sundhed Danmark får den nødvendige autonomi, kompetence og infrastruktur til at realisere det
tværgående potentiale, der ligger i moderne datadrevet kræftforskning og klinisk beslutningsstøtte.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at oprettelsen af et Nationalt Center for
Sundhedsinnovation og oprettelsen af Digital Sundhed Danmark netop skal bidrage til, at borgerne opnår
mere lige adgang til sundhedstilbud på tværs af landet. Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal
understøtte koordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på nationalt niveau,
så værdiskabende løsninger udbredes på tværs af landet og ikke afhænger af den lokale innovationskraft.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) anbefaler, at der etableres en robust infrastruktur, der
systematisk understøtter læring fra patientsikkerhedsrelaterede hændelser i forbindelse med digitale
løsninger – fx gennem UTH-systemet og andre relevante datakilder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af § 5, at Digital Sundhed Danmark får til
opgave at indsamle og udvikle sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige,
statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsnet. Det fremgår også,
Digital Sundhed Danmark får til opgave at stille data til rådighed til sundhedspersoner, administratorer i
regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøtte, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og innovation
i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) bemærker, at i § 4 står det, at Digital Sundhed Danmark skal ”…
skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner”. I forlængelse
heraf, nævner Dansk Selskab to konkrete undersøgelser (et aktuelt dansk studie om akutindlagte
patienter og en dansk interviewundersøgelse af patienters oplevelser med digitale løsninger), der peger
på, at digitalisering ikke altid er til gavn for borgere og det kan være direkte patientusikkert, hvis der ikke
er sammenhæng mellem borgerens digitale kompetence og den digitale løsning, der visiteres, og hvis der
ikke samtidig er adgang til personligkontakt mellem patient og sundhedsprofessionel.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 lægges op til, at
digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne, jf. initiativet om ret til digitale sundhedstilbud i
reformen. Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der ønsker mere digital kontakt
frem for fysisk fremmøde. Det kan også bidrage til at frigøre ressourcer til de borgere, der har særlige
behov, herunder for analoge tilbud.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) bemærker, at det i bemærkningerne til loven fremgår flere gange,
at noget skal være lettere for sundhedspersonale, men loven nævner ikke derimod, at digitalisering skal
være lettere for patienter og borgere. Der er en ikke ubetydelig fremkomsten af polyteknologi, dvs. det
forhold, at hver borger skal bruge en række forskellige tjenester og apps. PS! anbefaler, at lovteksten
tydeliggør, at digitale løsninger skal tilføre værdi for både sundhedsvæsenet og for borgeren/patienten.
Det bør være en opgave for Digital Sundhed Danmark at udvikle løsninger, der:
• er tilpasset forskellige niveauer af digitale kompetencer
• tager højde for den polyteknologiske virkelighed
Side 9
• understøtter intentionen i Sundhedsreformen om differentierede indsatser baseret på
individuelle behov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at fokus på at forbedre vilkår for borgere nu er specificeret i
§ 2 i forslag til lov om Digital Sundhed Danmark. Derudover skal Digital Sundhed Danmark bidrage til at
konsolidere og skabe et mere overskueligt digitalt landskab for både borgere og medarbejdere. Desuden
indeholder visionen om en digital fordør en målsætning om, at borgere let, fleksibelt og overskueligt skal
kunne tilgå sundhedsvæsnet digitalt. Endeligt bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at der i
udviklingen af de digitale rettigheder er fokus på forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at
borgerne selv kan vælge, om man ønsker at gøre brug af rettighederne.
Dansk Standard anerkender og deler den politiske og strategiske ambition om at sikre en mere ensartet,
sikker og sammenhængende digital infrastruktur i sundhedsvæsenet, men fremhæver ligeledes, at dette
risikerer ikke at kunne realiseres effektivt uden fokus på anvendelsen af fælles og internationale
standarder, særligt med fokus på følgende elementer:
• Dataudveksling og interoperabilitet: Uden internationale standarder risikerer vi fragmenterede
løsninger, der nedsætter kvaliteten af patientbehandlingen og står i vejen for automatisering. I
vores optik er det derfor vigtigt, at standarder indskrives som et krav i lovgivningen, ikke blot en
teknisk mulighed.
• Internationalt samarbejde: Ved at anvende internationale standarder kan Danmark nemt
samarbejde på tværs af grænser og deltage i fælles initiativer fx i relation til NIS2 og EHDS
(European Health Data Space).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet generelt er opmærksom på krav fra EU-
lovgivningen, herunder ved implementeringen af EHDS ved dansk lov. Styrkelse af den nationale
planlægningskompetence skal netop bidrage til, at der indføres fælles og interoperable standarder og en
sammenhængende og fælles it- og datainfrastruktur til gavn for både patientbehandling samt innovation
og forskning.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at den første og vigtigste opgave for Digital Sundhed Danmark bør være at
etablere en fælles dataplatform, som det er beskrevet i aftalen om sundhedsreformen. Opgaven med en
fælles dataplatform bør stå tydeligt blandt de 13 formål, der er listet op for Digital Sundhed Danmark.
Hertil fremhæver Dansk Sygeplejeråd den juridiske barriereanalyse, som peger på, sygeplejersker og
deres kolleger allerede i dag oplever, at det ikke er alle systemer og relevante oplysninger om borgere og
patienter, der deles, og fremhæver, at i den bedste af alle verdener vil der være tale om ét system eller
en samlet interface, som ikke kræver mange klik og flere opslag i forskellige registre for at få den samlede
information.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at for at sikre et sammenhængende forløb for borgere og patienter har
sygeplejersker og deres kolleger brug for at kunne se helbredsoplysninger m.v., som er registreret i andre
dele af sundhedsvæsenet. Det er afgørende, at sundhedsprofessionelle har den rette viden på rette
tidspunkt for at kunne vurdere og handle korrekt i en specifik situation, samt for at sikre
patientsikkerheden. Det bliver endnu mere aktuelt, når opgaverne flytter mellem sektorer, og der
kommer mulighed for flere private aktører. Der bør stilles samme krav til private aktører om datadeling,
ligesom de skal have samme adgang til andre sektorer, som offentlige udbydere. Samtidig har
sundhedsreformen store ambitioner om mere hjemmebehandling og at skabe sammenhæng i
patientforløb. Det kræver alt sammen, at personalet har adgang til opdaterede, relevante, tidstro data i
realtid.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og
innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Side 10
Danske Handicaporganisationer (DH) bemærker, at digitale løsninger skal udvikles efter principperne om
universelt design. Digitale løsninger skal udformes, så de kan bruges af alle. De skal kunne benyttes af
mennesker med handicap, der bruger kompenserende hjælpemidler, eller dem, der har behov for en
”easy to read”-udgave. Løsningerne skal altid gå hånd i hånd med alternative løsninger for mennesker
med handicap, der ikke er digitale. Universelt design skal være en hjertesag for Digital Sundhed Danmark
og gennemsyre alt, hvad der udvikles.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige løsninger. Desuden
bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at der i udviklingen af de digitale rettigheder er fokus
på forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man ønsker at
gøre brug af rettighederne
Danske Regioner bemærker, at Digital Sundhed Danmarks mandat til at fastsætte standarder og it-
arkitektur fremstår uklar og vag sammenlignet med Sundhedsdatastyrelsens nuværende rolle. Ligeledes
peger Danske Regioner på, at der for at understøtte Digital Sundhed Danmarks tværgående formål, bør
ske en uddybning af ‘standarder for it-anvendelse i sundhedsvæsenet’, så den også dækker tværgående
arkitektur, snitflader og datastandarder på tværs af stat, regioner og kommuner. Fx kunne det med fordel
præciseres, at Digital Sundhed Danmark har mandat til at harmonisere sundhedsfaglig dokumentation og
fremme brug af internationale standarder og modulær it-arkitektur. Samtidig skal det sikres, at parterne
bag ejerkredsen har medindflydelse på fastsættelse af standarderne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formuleringen ”bidrage” henviser til, at selve
bemyndigelsen ligger i Indenrigs- og Sundhedsministeriet jf. forslag om styrket national
planlægningskompetence i forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love. Digital
Sundhed Danmark får således sammen med andre relevante aktører, herunder sundhedsvæsenets parter,
til opgave at bidrage til udviklingen af det faglige grundlag for anvendelsen af planlægningskompetencen
Danske Regioner bemærker til lovforslagets § 5, at bestemmelsens ordlyd ikke stemmer overens med
bemærkningerne til lovbestemmelsen (s.44), hvoraf det fremgår, at ”Digital Sundhed Danmark kan stille
data til rådighed for sundhedspersoner […]”. Der bør være en ensartethed i sprogbrug, da der ellers kan
opstå tvivl om Digital Sundhed Danmarks forpligtelse. Det bør desuden overvejes, at der med
lovgivningen sikres bemyndigelse til at stille krav til registreringskvaliteten, da moderne sundheds- og
velfærdsteknologiske løsninger kræver strukturerede og valide data. Når registreringspraksis varierer i
form og kvalitet begrænses muligheden for datadreven indsigt og proaktive indsatser og risikoen for fejl
og ineffektivitet ved dataudveksling og integration øges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af både lovforslagets § 5 og lovforslagets
bemærkninger nu fremgår, at Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed for sundhedspersoner,
administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale
sundhedsmyndigheder. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at krav til datastandarder
mv. kan fastsættes med den nationale planlægningskompetence, som foreslås etableres med
ændringsforslaget til sundhedsloven.
Dataetisk Råd anerkender det store arbejde, der er lagt i det nye lovforslag og i de forskellige tiltag
vedrørende øget brug af data og teknologier i vores sundhedsvæsen, men bemærker også, at i
nærværende lovforslag er dataetikken ikke nævnt. Rådets udgangspunkt er, at dataetik ikke står i vejen
for et digitalt sundhedsvæsen eller sundhedsteknologisk udvikling, men at dataetik er en forudsætning
for, at vi kan behandle og anvende vores sundhedsdata med omtanke og respekt for de værdier, som
sundhedsvæsenet bygger på. Dataetisk Råd anerkender ligeledes de mange muligheder, der er ved en
øget central digitalisering af sundhedsvæsenet, men fremhæver også, at øget digitalisering kræver
dataetiske overvejelser om datarelevans, ansvarlighed, gennemsigtighed, adgang, sikkerhed, kvalitet,
samt primære og sekundære formål for behandling af sundhedsdata, og opfordrer derfor til, at
dataetikken bør være integreret som et væsentligt hensyn i den stigende digitale omstillingsproces af
sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der lægges op til inddragelse af Dataetisk Råd i
forbindelse med de rammer, som udstikkes for bl.a. Digital Sundhed Danmark med den nationale
Side 11
planlægningskompetence, jf. forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love, hvor
Dataetisk Råd fremgår som en relevant part at inddrage.
Diabetesforeningen bakker op om ambitionen om at forbedre kommunikationen på tværs af sektorer,
særligt med henblik på de kommende kronikerpakker med en individuel og behovsstyret
behandlingsplan. Her ser Diabetesforeningen et behov for en National Guideline for Behovstyret
behandling, som bl.a. fastlægger: dataunderstøttelse, strategisk anvendelse af data, fælles metoder og
tilgang for behovsstyret behandlingsplan. Dette bør indgå tydeligt i grundlaget for Digital Sundhed
Danmarks fremtidige opgaveløsning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Diabetesforeningens input vedrørende behovsstyret
behandling vedrører lokale arbejdsgange, hvorfor det ikke reguleres i forslagene om Digital Sundhed
Danmark og forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) udtrykker bekymring for den centrale
myndighedsrolle, der tillægges Digital Sundhed Danmark, herunder om Digital Sundhed Danmark i
fornødent omfang vil kunne udvise den nødvendige fleksibilitet og tillade den fornødne selvbestemmelse
i forhold til de digitale løsninger, der anvendes i speciallægepraksis. Derfor opfordrer DØNHO til, at
lovgivningen tydeliggør, at praksis og speciallæger fortsat har en vis selvbestemmelse over anvendelse af
digitale løsninger, og at Digital Sundhed Danmark primært fungerer som en ramme- og
koordineringsinstans, snarere end en central styringsinstans med råderet over alle aspekter af den
digitale infrastruktur i praksissektoren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med at samle opgaver i Digital Sundhed
Danmark bl.a. er at sikre større national beslutnings- og eksekveringskraft samt fælles prioritering og
retning for digitalisering og brug af data i sundhedsvæsenet. Dette følger bl.a. af
sundhedsstrukturkommissionens vurdering, at en tydelig national retning og ramme for digitalisering og
data kan bidrage til en mere effektiv udvikling af bedre, sammenhængende og brugervenlige digitale
løsninger på tværs af sundhedssektoren. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at den
nationale planlægningskompetence bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til
sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital
Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte
rammerne for digitale løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den
enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de
fastsatte rammer. Det kan fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen
med øvrige fælles digitale løsninger.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at der er i dag allerede et stort behov for at dele data
på tværs af fx hospitaler, almen praksis samt kommunale og private leverandører. De nylige politiske
reformer på sundheds- og ældreområdet vil medføre en række opgaveflytninger, omorganiseringer og
nye snitflader i de faglige arbejdsfællesskaber, som patienterne er afhængige af. Digital Sundhed
Danmark skal naturligvis adressere de datamæssige behov, de nye strukturer vil medføre, men det er
vigtigt, at der også er fokus på overgangen, som vil være præget af et betydeligt fokus på implementering
af reformerne. Dette er dog en opgave, som også vil kræve en betydelig indsats af både kommuner,
regioner og af de relevante ministerier og styrelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi er opmærksomme på behovet for fokus på overgangen
og implementering af digital understøttelse af opgaveflytninger, og at det kræver en betydelig indsats fra
parterne. I regi af forårsaftalen om implementering af sundhedsreformen fra maj 2025, har ministeriet
indledt en dialog med parterne om, hvordan der sikres, at der følger tilstrækkelig digital understøttelse af
opgaveflytningen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at det fremgår af lovforslaget, at
der fra den 1. januar 2026 som led i overgangen til Digital Sundhed Danmark etableres en forberedende
organisation med en samlet ledelse, der kan træffe beslutninger på vegne af de omfattede organisationer
med henblik på, at der også i overgangsperioden kan træffes fælles forpligtende beslutninger.
Hygiejnesygeplejerskers Udvalg for Infektionshygiejnisk Sagsbehandling i Region Hovedstaden bemærker,
at dette kræver infektionshygiejnisk vurdering af udstyr som skal anvendes og evt. genbehandles, hvorfor
etablering af specifikt infektionshygiejnisk fokus er essentielt i Digital Sundhed Danmark og Nationalt
Center for Sundhedsinnovation. De bemærker endvidere, at det bør pointeres at i alle formålene
Side 12
anbefales det at sikre smitteforebyggelse, ligesom de anbefaler at inkludere infektionshygiejnisk
vurdering af udstyr/løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det vurderes, at ansvaret for en infektionshygiejnisk
vurdering af udstyr, der anvendes decentralt, ikke bor i Digital Sundhed Danmark eller det Nationale
Center for Sundhedsinnovation.
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark bemærker, at det er afgørende for de
private sundhedsvirksomheder, at de bliver tænkt med i udviklingen af Digital Sundhed Danmark
herunder, at de private aktører får samme adgang til patientdata, som de offentlige.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at private aktørers adgang til patientdata ikke reguleres
med forslag til lov om Digital Sundhed Danmark.
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark bemærker til § 4, at de støtter, at Digital
Sundhed Danmark skal skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og
sundhedspersoner. Det er vigtigt, at private sundhedsaktører også inkluderes i disse løsninger. Derfor
anbefaler vi, at stk. 2 omskrives til følgende: ”Digital Sundhed Danmark har til opgave at drive
infrastruktur og sikre elektronisk kommunikation og information om patienten i sammenhængende
patientforløb, digitale løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger. De
sammenhængende forløb understøttes af, at aktører på tværs af sektorer, herunder også private
sundhedsaktører, der samarbejder med det offentlige, får adgang til den digitale infrastruktur.”
Foreningen af danske sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark bemærker desuden til § 5, at de ser
positivt på, at Digital Sundhed Danmark skal indsamle og udvikle sammenhængende data til
patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsknings- og videnskabelige formål.
Det er vigtigt, at data også stilles til rådighed for private sundhedsaktører på lige fod med de offentlige
aktører. Derfor anbefaler vi, at paragraffens stk. 2 omskrives til følgende: ”Digital Sundhed Danmark stiller
data til rådighed til sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale
brugere – herunder private sundhedsaktører, der behandler offentligt henviste patienter. Også de
centrale sundhedsmyndigheder skal have adgang.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at private aktørers adgang til digital infrastruktur og
patientdata ikke reguleres med forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
Hjerteforeningen bemærker, at det er særligt vigtigt, at:
− Man som borger har så mange digitale oplysninger som muligt samlet et sted, så det er let at
tilgå og holde overblikket.
− Systemerne taler sammen på tværs af landet og sektorer og udveksler oplysninger, så vi kommer
væk fra, at man som borger skal have sine egen notesblok med rundt for at holde styr på
aftalerne.
− Data kan opsamles og bruges til forskning og monitorering.
− Styrket datakvalitet kommer til at understøtte monitoreringen og de digitale tilbud, der tænkes
ind i kronikerpakkerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det netop er formålet med Digital Sundhed Danmark at
realisere sundhedsreformens ambition om at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af
geografi og sektorer i sundhedsvæsenet. Desuden indeholder visionen om en digital fordør en målsætning
om, at borgere let, fleksibelt og overskueligt skal kunne tilgå sundhedsvæsnet digitalt. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker også, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en
dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til forskning og
innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at udarbejde og fastsætte
standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet. Det vil være afgørende for det kommende europæiske
samarbejde, at der bliver tale om europæisk harmoniserede standarder, der er udarbejdet i regi af Dansk
Standard/Cen-Cenelec.
Side 13
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at fastsættelse af standarder sker i regi af dem nationale
planlægningskompetence under hensyntagen til europæiske standarder, herunder EHDS.
KL bemærker, at det er vigtigt for en succesfuld realisering af ambitionerne med Digital Sundhed
Danmark, at prioriteringerne mellem indsatserne sker på baggrund af flerårige aftaler, og at der bliver
afsat ressourcer til implementeringskompetencer ligesom, at beslutninger om flerårige prioriteringer skal
være bindende for parterne og indgå i de krav og kriterier, man fastsætter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en national strategi for digitalisering og data i
sundhedsvæsenet i forbindelse med den nationale sundhedsplan sammen den nationale
planlægningskompetence skal sikre forpligtende fælles retning. Den national sundhedsplan forventes at få
et sigte på 8-10 år og en løbende opdatering hvert fjerde år.
KL bemærker, at der i § 5 er fokus på ”patientbehandling”, der bør udvides til at inkludere opfølgende
træning og pleje samt forebyggelse. Dertil bør der være en generel konsekvensrettelse, så det ensidige
fokus på patienten ændres til også at handle om borgeren.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke tilsigter at ændre i definitionen og
omfanget af begrebet patientbehandling. Begrebet aktuel patientbehandling i lovforslaget skal således
fortolkes på samme måde som i Sundhedsloven.
KL bemærker, at i forhold til opgaver som Digital Sundhed Danmark skal varetage, vil KL anbefale, at
organisationen også bistår myndigheder med implementering af ny lovgivning fx fra EU på
sundhedsområdet såsom MDR, EHDS, AI Act mv. Dertil bør Digital Sundhed Danmark bistå med juridisk
afklaring i forbindelse med bl.a. nye løsninger eller teknologier, som potentielt kan skaleres op, herunder
fortolkning af eksisterende lovgivning, hvor rammerne for anvendelsen er uklar. Dette er ikke en triviel
opgave, og der bør skabes en konstruktion inden for Digital Sundhed Danmark, der har ressourcer til
løbende og hurtigt at kunne afklare juridiske uklarheder, fx i forhold til hjemmelsspørgsmål, GDPR, AI-
forordning mv.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark ved at samle juridiske
kompetencer på tværs af de nuværende organisationer forventes at kunne understøtte en mere ensartet
fortolkning af regler mv. på tværs af sundhedsvæsenet.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at PRO-data bruges i både behandling, forskning og som
beslutningsstøtte, men alligevel mangler der landsdækkende og stabile digitale løsninger, der gør det
muligt at indsamle og anvende PRO-data på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Kræftens Bekæmpelse
kommer derfor med følgende forslag til præcisering af lovforslagets bemærkninger, hvor et fokus på at
integrere PRO-data bør skrives ind:
− Bemærkningerne til §§ 4–5 bør præcisere, at Digital Sundhed Danmark skal sikre indsamling,
validering og integration af PRO-data i nationale dataplatforme og kliniske beslutningssystemer
samt understøtte den nationale digital PRO-infrastruktur i samarbejde med
sundhedsmyndigheder, fagmiljøer og patientrepræsentanter.
− Det bør fremgå, at det nationale kontaktpunkt, jf. § 6, også skal kunne håndtere adgang til PRO-
data, på linje med øvrige sundhedsdata.
− PRO-data bør systematisk integreres i infrastrukturen og gøres tilgængelige under gældende
databeskyttelsesretlige rammer til klinisk, strategisk og forskningsmæssig anvendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark overordnet har til formål at
stille data til rådighed for sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale
brugere, herunder de centrale sundhedsmyndigheder, bl.a. gennem national dataplatform.
Københavns Universitet ved KU-SUND påpeger, at digital transformation er mere end teknisk udvikling,
det er en organisatorisk forandring, der kræver, at principper om social robusthed og bæredygtighed
indarbejdes eksplicit i organisationens opgaver. Det anbefales, at der indføres en vejledningspligt, så
borgere får kvalificeret hjælp til digitale løsninger, og at Digital Sundhed Danmark får et klart mandat til at
koordinere digitale initiativer på tværs af sektorer, regioner og institutioner. Koordination vurderes som
en afgørende opgave, da der fortsat vil eksistere mange lokale initiativer, som kan komme i konflikt med
nationale løsninger.
Side 14
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige og tilgængelige løsninger.
Det bemærkes, at den organisatoriske omstilling decentralt ikke reguleres af lovforslaget om Digital
Sundhed Danmark. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker desuden, at en national strategi for
digitalisering og data i sundhedsvæsenet i forbindelse med den nationale sundhedsplan sammen den
nationale planlægningskompetence skal sikre forpligtende fælles retning for sundhedsvæsenets aktører.
Planlægningskompetencen giver bl.a. mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets
aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I
andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale
løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan
vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det
kan fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles
digitale løsninger.
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere – LAP anbefaler, at følgende tilføjes eller
styrkes i den kommende lovgivning:
− At borgernes selvbestemmelse over egne sundhedsdata understøttes mere aktivt, fx med
værktøjer til samtykkestyring og adgangslogning.
− At der indføres en uafhængig brugerrepræsentation i styringen af Digital Sundhed Danmark,
herunder med repræsentanter for psykiatribrugere og andre sårbare grupper – som en konkret
forankring af borgerindflydelsen.
− At det sikres, at patienter, der oplever overgreb, fejl eller diskrimination i sundhedssystemet, har
let adgang til rådgivning, støtte og klageadgang i et system, der er gennemsigtigt og forståeligt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen. Der er ikke taget stilling til konkret konstruktion for
inddragelse af relevante aktører.
Lægeforeningen bemærker, at Digital Sundhed Danmark skal være beslutningsforum for udbredelse af
effektive digitale løsninger. For at sikre en mere effektiv udbredelse af effektive digitale løsninger, er det
centralt, at Digital Sundhed Danmark understøtter og koordinerer afprøvning og udbredelse af løsninger,
som på lokalt niveau har vist sig at skabe værdi. Værdiskabelsen skal ikke kun tage afsæt i patienterne,
men også i form af optimeret udnyttelse af personaleressourcer. Digital Sundhed Danmark skal sætte
retning for det lokale udviklingsarbejde, samle erfaringer og på den baggrund beslutte skalering og
implementering af effektive ændringer. Det er dog vigtigt, at der i dette arbejde skabes plads til lokal
tilpasning og medbestemmelse. Med andre ord må Digital Sundhed Danmark ikke lukke sig om sig selv,
men skal inddrage udviklingsmiljøerne og være i tæt dialog med regioner og de kliniske miljøer. Vi
opfordrer til, at dette gøres mere tydeligt i lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en analyse i 2025 skal undersøge innovationscentrets
governance og opgaveportefølje og som også vil berøre hensigtsmæssige procedurer relateret til skalering
af effektive innovative løsninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Digital
Sundhed Danmark får til opdrag løbende at involvere relevante aktører og brugere i udviklingen.
Medicoindustrien bemærker, at definitionen af digitalisering er upræcis og ikke skelner i tilstrækkelig grad
mellem datainfrastruktur og medicinsk udstyr, hvilket bør præciseres i lovforslaget. Digitale løsninger
beskrives både som digital infrastruktur og konkrete redskaber, der bruges som led i hjemmebehandling,
fx hjemmemonitoreringsværktøjer, sensorteknologi, sundhedsapps og AI-løsninger, som regulatorisk set
vil være at betragte som medicinsk udstyr. Medicoindustrien bemærker endvidere, at der gælder
væsensforskellige vilkår for en hensigtsmæssig implementering af hhv. datainfrastruktur og medicinsk
udstyr. Medicoindustrien foreslår, at man i lovforslaget definerer klart, hvad der menes med digitale
løsninger og anbefaler, at der i lovforslaget laves følgende definition:
”Ved digitale løsninger til infrastruktur og kommunikation forstås systemer som f.eks. elektroniske
patientjournaler, databaser og kommunikationsplatforme, der understøtter deling af information. Ved
sundhedsteknologiske løsninger, herunder digitale løsninger til hjemmebehandling, forstås løsninger, der
har et medicinsk formål som defineret i EU-forordning 2017/745 (MDR) og 2017/746 (IVDR), og som
derfor er at betragte som medicinsk udstyr. Digital Sundhed Danmarks opgaver og beføjelser i relation til
Side 15
disse to kategorier er forskellige, særligt hvad angår indkøb, udvikling og markedsafdækning, hvor der for
sidstnævnte kategori skal tages fuldt hensyn til et velfungerende og konkurrencepræget marked.”
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget fastsætter de helt overordnede rammer for
Digital Sundhed Danmarks virke. Digital Sundhed Danmark vil være en central aktør ift. sundhedsvæsenets
arbejde med digitale løsninger i bred forstand, herunder både ift. udvikling og drift af fælles
datainfrastruktur og ift. at bidrage til at understøtte udbredelsen af digitale løsninger til
hjemmebehandling. Ift. sidstnævnte er det dog ikke i udgangspunktet hensigten, at Digital Sundhed
Danmark skal varetage indkøb af det konkrete medicotekniske udstyr, som anvendes decentralt i
forbindelse med fx hjemmemonitorering; dette vil forsat være op til regioner og kommuner, så længe det
lever op til de fælles krav, som fastsættes i regi af den nationale planlægningskompetence. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at intentionen er,
at der i vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle digitale løsninger
i sundhedsvæsnet. Samtidig kan der dog være behov for, at organisationen selv skal være i stand til at
udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes - fx i samarbejde
med private leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning.
Medicioindustrien bemærker, at lovforslaget bør tydeliggøre, hvilke typer af oplysninger, der anses for
indberetningspligtige, ligesom definitionen af ’’en bredere kreds af aktører’’ bør specificeres. Heri mener
Medicoindustrien, at der skal foreligge tungtvejende grunde til, at private virksomheders data, der er
følsomme for forretningens virke, gøres indberetningspligtige. I praksis betyder dette, at data, der er
følsomme for en privat virksomheds kommercielle grundlag, som udgangspunkt ikke bør være
indberetningspligtige. Samtidig er det afgørende, at definitionen for en bredere kreds af aktører
specificeres, da sammensætningen af denne aktørkreds kan have konkurrencemæssige hensyn og derved
implikationer for, hvilke data der kan deles blandt aktørerne, eksempelvis vil konkurrerende
virksomheder ikke kunne forpligtige sig til at dele data med hinanden. Efterleves disse behov ikke kan det
potentielt holde aktører ude af markedet og hindre patienters adgang til innovativt medicinsk udstyr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de nævnte bemærkninger specifikt vedrører indberetning
af oplysninger til de infrastrukturer, databaser mv., som Statens Serum Institut driver og forvalter, bl.a. til
brug for Statens Serum Instituts opgaver i relation til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme
sygdomme og medfødte lidelser, på biobanksområdet mv. Med henblik på at skabe et klarere
hjemmelsgrundlag lægges der bl.a. op til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningspligten til disse infrastrukturer, databaser mv. De nærmere regler forventes således at
fremgå af senere bekendtgørelser, som udmønter bestemmelsen.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at i såvel lovforslaget om Digital Sundhed Danmark
og i følgelovgivningen tales om ’hele sundhedsvæsenet’, men sundhedsreformens primære fokusområde
- udvikling af det nære sundhedsvæsen - defineres eller omtales ikke. Hvordan kommer fx den øvrige del
af praksissektoren herunder fysioterapeuter, tandlæger, kiropraktorer, fodterapeuter mfl. med på den
digitale udvikling? Hvordan bidrager disse grupper til at få det nære (digitale) sundhedstilbud til at hænge
bedre sammen, og hvordan vil Digital Sundhed Danmark og ny lovgivning gøre det nemmere for disse
behandlergrupper at komme med på den fælles udvikling og få hjælp til at tage de it-løsninger i brug, der
vurderes som de bedste?
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at med etableringen af en national
planlægningskompetence kan der stilles krav til en sammenhængende digital udvikling af
sundhedsvæsenet, som også vil gælde de nævnte grupper. Samtidig lægges der med reformaftalen op til
at etablere en national dataplatform, som skal bidrage til at binde sundhedsvæsenet bedre sammen
digitalt. Digital Sundhed Danmark samler i første omgang MedCom, sundhed.dk og
Sundhedsdatastyrelsen samt udvalgte opgaver, som i dag løses i regionerne. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker dog, at der også iværksættes et arbejde med en køreplan, hvori det skal
afklares, hvilke yderligere opgaver der på sigt med fordel kan placeres i Digital Sundhed Danmark.
Psykiatrifonden anerkender intentionen om, at Digital Sundhed Danmark skal udvikle og udbrede digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner, jf. § 4. Det er dog vores vurdering, at
formuleringen ikke i tilstrækkelig grad adresserer det behov der også er for fagligt at vurdere de digitale
løsninger, der bliver udviklet andetstedsfra. Vi anbefaler, at Digital Sundhed Danmark gives et mere
eksplicit ansvar for at vurdere og fremme anvendelsen af evidensbaserede digitale behandlingsmetoder,
Side 16
ikke mindst inden for psykiatrien, hvor digitale løsninger vinder meget frem, men fortsat kræver grundig
evaluering. En sådan vurdering bør ske i tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, forskningsmiljøer og
patientforeninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der pågår et arbejde med at konkretisere
opgaveporteføljen for Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som får en rolle i at skalere innovative
løsninger, herunder de digitale. Innovationscentrets opgaveportefølje skal tilrettelægges under
hensyntagen til tilstødende initiativer om vurdering og fremme af digitale sundhedsløsninger. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen.
Psykiatrifonden finder det endvidere vigtigt, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde fokuserer på
udbredelse og skalering af eksisterende dokumenterede løsninger, frem for selv at stå for nyudvikling. I
psykiatrien findes allerede veldokumenterede digitale redskaber, som kan komme flere til gavn, hvis de
systematisk udrulles og støttes nationalt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
intentionen er, at der i vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle
digitale løsninger i sundhedsvæsnet. Samtidigt kan der dog være behov for, at organisationen selv skal
være i stand til at udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede
findes, fx i samarbejde med private leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig
markedsafdækning.
Sundhed.dk bemærker, at det er i deres optik væsentligt, at Digital Sundhed Danmark bliver etableret
med en stærk kompetence til at være responsiv i forhold til brugernes behov samt med en tilsvarende
stærk implementeringskompetence, der skal sikre, at nye sundheds-it-services faktisk kommer i
anvendelse, dér hvor de skal gøre gavn. Sundhed.dk har mange års erfaring med at praktisere
brugerinddragelse og invitere fremtidige brugere ind i udviklingen af nye løsninger. Det er en
kompetence, som sundhed.dk ser frem til at bringe i spil i den nye organisation. Det er videre
sundhed.dk’s observation, at en begrænset prioritering af implementeringsindsatsen på tværs af hele
sektoren er blandt årsagerne til, at mange veltænkte løsninger anvendes for lidt, hvilket kalder på et
større opmærksomhed på implementeringsarbejdet i det kommende Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen for at understøtte udviklingen af brugervenlige og
værdiskabende løsninger.
Ældre Sagen bemærker, at de er helt enige i, at Digital Sundhed Danmark skal have til opgave at skabe og
udbrede løsninger til gavn for patienterne. Vi savner dog dertil, at lovforslaget indeholder nærmere
forklaring af, hvordan det konkret skal sikres, at udviklingen reelt bliver til gavn for patienterne, der bør
være i centrum for udviklingen af det (digitale) sundhedsvæsen, da deres deltagelse er afgørende for at
lykkes med at udbrede og anvende digitale løsninger. Vi mener derfor, at lovforslagets hensigt bør
understøttes med udstedelsen af bekendtgørelse og vejledning, der sikrer, at tilgangen om at skabe gavn
følges i praksis. Af samme årsag er vi meget optaget af, hvad der konkret påtænkes med overvejelserne
om en digital fordør, som er blevet omtalt i forbindelse med etableringen af Digital Sundhed Danmark.
Med henvisning til ovenstående afsnit er det vigtigt for os at understrege, at der altid skal være
ligeværdige og reelle adgange til sundhedsvæsenet, uanset om det er digital eller analog løsning, hvilket
skal iagttages i forbindelse med fremtidige overvejelser om udviklingen af digitale løsninger i
sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen for at understøtte, at digitale løsninger medfører mest
mulig værdi i praksis for både medarbejdere og borgere. Med hensyn til bemærkningen vedrørende lige
adgang til sundhedsvæsenet bemærkes det, at digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne,
jf. ret til digitale sundhedstilbud i reformen. Endeligt bemærkes det, at visionen om en digital fordør
indeholder en målsætning om, at borgere let, fleksibelt og overskueligt skal kunne tilgå sundhedsvæsnet
digitalt.
Side 17
4.1.4.1. Forskning og Ét Kontaktpunkt
Aarhus Universitet opfordrer til, at forskningsinstitutioner inddrages aktivt i udarbejdelsen af
bekendtgørelser og retningslinjer for Ét Kontaktpunkt, så der tages højde for sekundær brug af data til
forskning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at forskningsinstitutioner og andre aktører vil blive
inddraget i processen med udarbejdelsen af bekendtgørelsen, der skal etablere Ét Kontaktpunkt, samt i et
referencegruppe-setup for etableringen af Ét Kontaktpunkt.
Dansk Erhverv anbefaler, at det tydeliggøres i lovforslaget, at adgang til og anvendelse af sundhedsdata
via Digital Sundhed Danmark også omfatter forskning og innovation uden for det offentlige
sundhedsvæsen, fx i private virksomheder, NGO’er og forskningsinstitutioner. Dette bør fremgå eksplicit i
bemærkningerne til § 6, hvor det i dag står, at Digital Sundhed Danmark skal sikre én samlet indgang til
sundhedsdata "til brug for forskning og innovation." Det bør her præciseres, at dette også gælder
anvendt forskning og udvikling uden for sundhedsvæsenet. Dansk Erhverv bemærker, at det er afgørende
for innovation, at private aktører ikke opfattes som sekundære brugere, men sidestilles med offentlige
aktører. Adgang til data bør derfor bero på formål og ikke aktørtype i overensstemmelse med GDPR.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Ét kontaktpunkt etableres ved bekendtgørelse med
hjemmel i lov nr. 717 af 20. juni 2025. I forarbejderne til lov nr. 717 af 20. juni 2025 er det bemærket, at
etableringen af Ét Kontaktpunkt vil indebære, at forskningsinstitutioner, sundhedsmyndigheder, private
virksomheder m.v. kun skal søge om adgang til data ét sted på tværs af dataansvarlige myndigheder. Det
bemærkes dertil, at det ikke juridisk er en forudsætning, at virksomheder samarbejder med en forsker ved
en offentlig forskningsinstitution, for at de kan få tilladelse om videregivelse af sundhedsdata til et
forskningsprojekt. Det er dog fortsat et krav, at der er tale om et projekt af væsentlig samfundsinteresse.
Dansk Erhverv bemærker desuden, at det i § 6 fremgår, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at
varetage rollen som Ét Kontaktpunkt. Dansk Erhverv understreger behovet for at omkostningsdatabasen
bliver en del af de sundhedsdata, der er adgang til via Ét Kontaktpunkt. Med det øgede pres på
sundhedsvæsenet, bliver omkostnings- og ressourcedata et vigtigt analyseparameter. I forlængelse heraf
er det generelt behov for at afklare koblingen til andre registerdata, hvor adgangen i dag ligger hos
Danmarks Statistik Med henvisning til § 10, opfordres der til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har blik
for de bredere samfundsøkonomiske analytiske muligheder ved at koble sundhedsregistre med øvrige
registre fra Danmarks Statistik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er enighed mellem Danmarks Statistik og Indenrigs-
og Sundhedsministeriet om et tæt formaliseret samarbejde. Samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Ét
Kontaktpunkt omfatter en ensrettet sagsbehandling og godkendelsesproces, så forskere kun behøver at
henvende sig ét sted, uanset om data skal analyseres hos Danmarks Statistik eller i andre sikre
analysemiljøer, der tilsluttes den nye nationale analyseplatform. Indeværende lovforslag regulerer ikke
adgangen til omkostningsdatabasen.
Dansk Selskab for Folkesundhed Selskabet støtter etableringen af Ét Kontaktpunkt for sundhedsdata til
forsknings- og innovationsformål, men understreger vigtigheden af bred adgang til data for
forskningsinstitutioner, kommuner og offentlige aktører. Vi foreslår, at der etableres klare og
gennemsigtige procedurer for datatilgængelighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udmøntningen af bestemmelserne i lov nr. 717 af 20. juni
2025 om Ét Kontaktpunkt ved bekendtgørelse skal sikre, at der etableres klare og gennemsigtige
procedurer for datatilgængelighed mv.
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at som fagmiljø med stærk forankring i onkologisk forskning
og klinisk praksis ser vi stort potentiale i, at Digital Sundhed Danmark gives ansvar for at sikre én samlet
indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation (§ 6). I dag er forskere ofte afhængige af
komplekse og tidskrævende godkendelses- og adgangsprocesser, som spænder ben for tværgående,
nationale studier, ikke mindst inden for kræftområdet, hvor datagrundlag fra flere regioner og kilder er
nødvendige for valide konklusioner.
Vi opfordrer derfor til, at Digital Sundhed Danmark prioriterer:
− Harmonisering af adgangsprocedurer på tværs af databaser og regioner
Side 18
− Foruddefinerede adgangsmodeller til forskningsdata med standardiseret metadata og
kvalitetsbeskrivelser
− Tæt samarbejde med DMCG’erne, herunder DMCG.dk og databaser som eSundhed,
Cancerregisteret, Patobanken og DCCC-infrastrukturerne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med oprettelsen af Ét Kontaktpunkt er at gøre
op med de komplekse og tidskrævende godkendelses- og adgangsprocesser, som på nuværende tidspunkt
berettes om. Dette inkluderer også samarbejde med DMCG’erne, cancerregistret mv.
Danske Patienter bemærker, at det er vigtigt, at Ét Kontaktpunkt indrettes med fokus på korte
sagsbehandlingstider, hurtig dataadgang og rimelige priser for forskerne. Der bør også være mulighed for
at acceptere mere omfattende forskningsprotokoller, så forskere ikke skal genansøge med en ny protokol
hver gang man ønsker at lave en analyse indenfor et område, som det er tilfældet i dag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er et stort fokus på, at etableringen af Ét
Kontaktpunkt sker med særligt fokus på sagsbehandlingstider, hurtig dataadgang og rimelige priser, da
netop disse aspekter er essentielle for, at formålene med kontaktpunktet efterleves.
Danske Regioner foreslår, at det i § 6 præciseres i bestemmelsen, at sundhedsdata fra Ét Kontaktpunkt
også vil kunne anvendes til kvalitetsarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i sundhedslovens § 48 a, stk. 1 om etableringen af Ét
Kontaktpunkt fremgår, at kontaktpunktet vedrører sundhedsdata til brug for forskning og innovation, og
dermed ikke kvalitetssikring/kvalitetsarbejde. Det har under udarbejdelsen af lov nr. 717 af 20. juni 2025,
som etablerede § 48 a, stk. 1, været et udtrykt ønske fra regioner og andre aktører, at Ét kontaktpunkt
ikke skulle forestå adgangen til kvalitetsprojekter.
Datatilsynet bemærker til §§ 5 og 6, at de har noteret sig, at der ved indførelse af bestemmelserne gives
en bred adgang for Digital Sundhed Danmark til at videregive oplysninger til en række forskellige formål,
herunder til statistiske, forsknings- og videnskabelige formål mv. Datatilsynet skal i den forbindelse gøre
opmærksom på databeskyttelsesforordningens artikel 89, hvorefter der ved behandling til bl.a.
videnskabelige forskningsformål er passende garantier for de registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder, herunder dataminimering og pseudonymisering, og at denne bestemmelse vil skulle
iagttages, når data stilles til rådighed til sådanne formål. Datatilsynet bemærker ligeledes, at
databeskyttelsesforordningens artikel 23 skal iagttages, i det omfang der sker en begrænsning af de
registreredes rettigheder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Datatilsynets kommentarer er noteret, og understreger
ligeledes vigtigheden af, at databeskyttelsesretlige regler overholdes i alle henseender af Digital Sundhed
Danmark.
Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK) bemærker, at det vurderes som væsentligt, at
formålet om støtte til forskning fremgår tydeligere og mere eksplicit i lovforslaget. I den nuværende
udformning henvises der korrekt til forskningsformål i bl.a. § 5 og § 6, hvor det anføres, at data skal kunne
anvendes til forsknings- og videnskabelige formål, samt at der skal etableres en samlet indgang til
sundhedsdata til brug for forskning og innovation. For at styrke den lovgivningsmæssige tydelighed
foreslås det, at dette formål indarbejdes eksplicit i øvrige relevante paragraffer og formuleringer. Det
gælder eksempelvis:
− § 4: Det foreslås, at sætningen om Digital Sundhed Danmarks opgaver udvides til at nævne
forskere direkte, fx: "Digital Sundhed Danmark har til opgave at skabe og udbrede digitale
løsninger til gavn for borgere, patienter, forskere og sundhedspersoner."
− § 5, stk. 2: Det foreslås, at forskere også nævnes eksplicit blandt de brugere, der får adgang til
data: "Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed til sundhedspersoner, forskere,
administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centrale
sundhedsmyndigheder." Denne præcisering vil sikre sammenhæng mellem lovteksten og de
intentioner, der fremgår af Sundhedsstrukturkommissionens baggrundsrapport.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nuværende ordlyd i §§ 4-6 i lovforslaget om
oprettelsen af Digital Sundhed Danmark vurderes at være tilstrækkeligt klart og tydeligt til de formål, der
er tiltænkt med lovforslaget.
Side 19
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at de anerkender behovet for en styrket adgang og anvendelse af
sundhedsdata til både forskning, innovation og kvalitetsforbedringer. Det kan give grundlag for udvikling
af nye sundhedsteknologier, ligesom et solidt beslutningsgrundlag kan styrke sundhedsrådenes
implementering af teknologier på tværs af sektorerne. Da store mængder data, der genereres i
sundhedsvæsenet, pt. ikke opsamles systematisk, bør det overvejes, hvordan datakvalitet sikres under
hensyntagen til ressourceforbruget. Der kan således være behov for at arbejde med en distribueret
model, hvor Digital Sundhed Danmark stiller konsoliderede data til rådighed, mens regioner stiller lokale
og driftsdata til rådighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Ingeniørforeningen IDA’s bemærkninger er noteret, og at
arbejdet med bl.a. Ét Kontaktpunkt og den nationale analyseplatform skal forbedre sammenhængen i
arbejdet med sundhedsdata. Der er etableret et tæt samarbejde mellem stat of regioner om en rullende
opstart af Ét kontaktpunkt, der skal sikre, at der ikke opstår flaskehalse i sagsbehandlingen, men hvor
udgangspunktet er, at forskningsadgang til alle sundhedsdata formidles via Ét kontaktpunkt.
Ingeniørforeningen IDA bemærker til § 6, at eftersom Digital Sundhed Danmark skal fungere som ét
Kontaktpunkt kan det blive en flaskehals for udvikling og implementering af nye sundhedsteknologier,
især hvis ikke de lokale muligheder for at tilgå sundheds- og driftsdata understøttes effektivt. I dag findes
der ”regionale datastøtte centre”, som er bemandet med datascienter, jurister og forskere, som alle
understøtter processer og adgang til data. Bekymringen understøttes af forventningen om, at
Kontaktpunktet vil skulle finansieres gennem gebyrer, hvilket kan medføre en uhensigtsmæssige
belastning af mindre forskningsprojekter (ex. ph.d projekter) og konkurrence mellem sundhedsvæsenets
aktører. Det kan således overvejes om Kontaktpunktet bør bygge på lokale dataleverandører, hvor Digital
Sundhed Danmark i højere grad formidler kontakt til lokale data-leverandører end centraliserer adgangen
til sundhedsdata, hvor man eventuelt kan skele til opbygningen af Trial Nation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fortsat vil være muligt at søge om sundhedsdata
lokalt i de tilfælde, hvor data kun kommer fra én region. Der er ikke tiltænkt en højere gebyrpålæggelse af
forskningsprojekter, end hvad tilfældet er i dag i fx Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik.
Kræftens Bekæmpelse bemærker, at af § 6 fremgår det, at Digital Sundhed Danmark skal fungere som ét
kontaktpunkt for adgang til sundhedsdata til brug for forskning og innovation. Kræftens Bekæmpelse
finder dette relevant og hensigtsmæssigt, idet det samtidig lægges vægt på, at sundhedsdata også skal
kunne kobles med andre relevante eksterne datakilder, så forskningen kan opnå større indsigt og
helhedsforståelse. Det er desuden afgørende, at sagsbehandlingstiderne ved kontaktpunktet ikke bliver
unødigt lange og dermed en flaskehals, der forsinker klinikeres udviklingstiltag eller forskernes arbejde.
For at sikre lige adgang for alle brugere af data og gennemsigtighed i sagsbehandlingen, anbefales:
− At bemærkningerne til § 6 indeholder en forpligtelse til offentliggørelse af retningslinjer,
svartider og klageadgang ved kontaktpunktets behandling af ansøgninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig anbefalingerne fra Kræftens Bekæmpelse, og bemærker, at
der i arbejdet med bekendtgørelsen, som skal give hjemmel til Ét Kontaktpunkt, udarbejdes en ramme for
kontaktpunktets virke, der tilsigter en gennemsigtig og effektiv sagsbehandling. Dette vil også indebære
udspecificering af, hvilke forpligtelser Ét kontaktpunkt har vedrørende offentliggørelse af retningslinjer,
svartider og klageadgang. Det vil ikke være passende at regulere her, da Ét Kontaktpunkt etableres jf.
bemyndigelsesbestemmelserne i lov nr. 717 af 20. juni 2025 og ikke i indeværende lovforslag.
Lægeforeningen bemærker, at ændring i dataansvar bør respektere eksisterende aftaler. Lægeforeningen
ser positivt på etableringen af Ét Kontaktpunkt og ensretningen af dataansvar i den fælles digitale
infrastruktur, også med henblik på den sekundære anvendelse af sundhedsdata. Det er dog vigtigt, at
ændringer i dataansvar, herunder muligheden for, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastlægge
dataansvar, ikke underminerer eksisterende aftaler om datadeling. det bør sikres, at ændringerne ikke
medfører, at allerede indgåede dataansvarsaftaler m.m. for igangværende forskningsprojekter skal
genforhandles. Ellers kan dette kan skabe unødig usikkerhed og forsinke vigtige forskningsaktiviteter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at selvom Ét Kontaktpunkt får kompetence til at behandle
anmodninger om videregivelse af sundhedsdata, forbliver dataansvaret hos de nuværende dataansvarlige
myndigheder. Ét Kontaktpunkt vil fungere som fælles indgang og sagsbehandler og kan indgå som
Side 20
databehandler, men overtager ikke rollen som dataansvarlig. Dette fremgår desuden af Folketingstidende
2024-25, tillæg A, L 182 som fremsat, side 10.
Psykiatrifonden bemærker, at formuleringen omkring Digital Sundhed Danmarks fjerde opgave ”indsamle
og udvikle sammenhængende data til patientbehandling og til styringsmæssige, statistiske, innovative,
forsknings- og videnskabelige formål i sundhedsvæsnet, samt at de stiller data til rådighed til
sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere, herunder de
centrale sundhedsmyndigheder”, kan synes lidt lukket om det offentlige institutioner. Det bør med andre
ord gøres tydeligt, at Digital Sundhed Danmarks opgave som leverandør og producent af sundhedsdata til
forskningsbrug ikke er begrænset til forskning indenfor de offentlige institutioner, men også forskning i det
hele taget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at alle offentlige såvel som private institutioner og
organisationer kan søge om adgang til sundhedsdata til forskning, såfremt der er tale om formål af
væsentlig samfundsmæssig interesse.
Københavns Universitet ved KU-SUND er som databrugere meget positiv over udsigten til enklere forhold
for dataadgang, hurtigere sagsbehandling, adgang til realtidsdata og lavere priser. Universitetet ser det
som en stor fordel at etablere ét samlet kontaktpunkt, men understreger, at dette bør ske i
overensstemmelse med EHDS’ krav til Health Data Access Body. Der bør være koordination i
formålsformuleringer, prissætning og organisering for at undgå dobbeltregulering og øgede
omkostninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udmøntningen af bestemmelserne i lov nr. 717 af 20. juni
2025 om Ét Kontaktpunkt vil ske i fuld overensstemmelse med EHDS.
4.1.2.4. Udviklingen af personlig medicin og Den Nationale Genomdatabase
Dansk Erhverv bemærker, at i § 7 opridses sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger,
m.v. og her foreslår Dansk Erhverv at virksomheder tilføjes som konkret fjerde kategori. En stor del af den
innovation der foregår indenfor personlig medicin og sundhedsfremme sker i private virksomheder,
hvorfor den kategori eksplicit bør skrives ind. I lovforslagets bemærkninger til §7 (side 45) fremgår det at
”Det foreslås i stk.1, at Digital Sundhed Danmark har til opgave at understøtte udviklingen af personlig
medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner,
patientforeninger, m.v.” Dansk Erhverv bemærker, at det bør præciseres hvad der menes med personlig
medicin, herunder om der fx er tale om præcisionsbehandling, personlig diagnostik, patient-justerede
doser, eller medicinsk udstyr i den regulatoriske kategori ”drug-device”.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at § 7 stk. 1 nu er justeret, så private virksomheder fremgår
som en fjerde kategori. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker til bemærkningen om definitionen, at
personlig medicin er et område som er i hastig udvikling. Derfor vil der for nu henvises til den til hver tid
gældende danske definition af personlig medicin. For nu henvises der til definitionen i regeringens strategi
for personlig medicin: ”Personlig medicin er en tilgang i sundhedsvæsenet, hvor tidlig opsporing,
forebyggelse, diagnostik, behandling og opfølgning i endnu højere grad skal ske i samarbejde med
patienten og dermed tilpasses og baseres på den enkeltes unikke profil og forløb. Denne individualiserede
tilgang muliggør anvendelsen af blandt andet sundheds data og avancerede teknologier til at skabe de
mest effektive og målrettede sundhedsfremmende indsatser.”
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) bemærker i lyset af den stigende betydning af datadrevet
sundhed og AI anbefaler DSAM, at sundhedsdata lagres og behandles på infrastrukturer, hvor digital
suverænitet er garanteret. Computerome tilbyder en sådan ramme. Platformen bygger på danske og
europæiske principper for dataejerskab, offentlig kontrol og sikkerhed. Den opererer med fuld
overholdelse af GDPR og tilbyder teknisk og organisatorisk sporbarhed, revisionsspor og adgangsstyring.
Det bør derfor præciseres, om og hvordan Computerome og/eller Gefion integreres i Digital Sundhed
Danmarks struktur, og hvilke retslige rammer der skal gælde for disse systemer. Særligt hvis genetiske
data fra Den Nationale Genomdatabase eller fra forskningsprojekter overføres hertil, er det helt
afgørende, at de beskyttelser, som i dag gælder ifølge § 223 b, eksplicit videreføres og forankres. I denne
sammenhæng bør det også overvejes, hvordan følsomme helbredsoplysninger håndteres i samspil med
Danmarks Statistik og øvrige nationale dataplatforme, så som Sundhedsplatformen m.m. Derfor vurderer
DSAM: At Digital Sundhed Danmark ikke bør stille følsomme sundhedsdata til rådighed i infrastrukturer,
Side 21
som ikke er entydigt offentligt kontrolleret. At Gefion og DCAI A/S derfor ikke er egnet til behandling af
danskernes helbredsoplysninger og genomdata. At Computerome eller lignende bør være den primære
infrastruktur for behandling og analyse af følsomme sundhedsdata, herunder genetiske data, i Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger; det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Computerome eller Gefion ikke omfattes af
hverken lovgivningen om Digital Sundhed Danmark eller følgelovforslaget. Den i § 7 nævnte nationale
informationsinfrastruktur for personlig medicin, herunder en supercomputer, er en videreførelse af de
opgaver, som Nationalt Genom Center varetager i dag i medfør af sundhedslovens § 223.
Datatilsynet bemærker, at efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, stiller Digital Sundhed Danmark
oplysninger fra Den Nationale Genomdatabase til rådighed for sundhedspersoner til brug for bl.a.
patientbehandling og til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige
undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Det fremgår af sundhedslovens § 29, at en
patient har selvbestemmelsesret over biologisk materiale og genetiske oplysninger, hvorefter en patient
kan beslutte, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling,
og som opbevares af Nationalt Genom Center, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til
formål, der har umiddelbar tilknytning hertil. Det fremgår endvidere af lovens § 29 a, at den behandlende
sundhedsperson forud for indhentning af patientens informerede samtykke efter lovens §§ 15 og 16 til en
behandling, der omfatter en genetisk analyse, skal informere patienten om retten til at træffe beslutning
om, at oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, kun må anvendes til de nævnte
behandlingsformål. Følgende fremgår af afsnit 2.3.1. i de almindelige bemærkninger til sundhedslovens §
29: ”Bestemmelsens i § 29, stk. 1, 2. pkt. indebærer, at en patient til enhver tid har mulighed for at
frabede sig, at egne genetiske oplysninger, der opbevares af Nationalt Genom Center, må anvendes til
andre formål end behandling af den pågældende og til formål, der har umiddelbart tilknytning hertil. Hvis
der ønskes udleveret genetiske oplysninger, som opbevares i Nationalt Genom Center, til andre formål
end behandling af patienten eller formål, der har en umiddelbar tilknytning til behandling af patienten,
skal der rettes henvendelse til Nationalt Genom Center, der herefter vil være forpligtet til at søge i
Vævsanvendelsesregisteret med henblik på at konstatere, om patienten har tilkendegivet, at
vedkommendes genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale, ikke må anvendes til andre
formål end behandling eller formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. Det er forudsat, at
patientens beslutning om, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse
med behandling, og som opbevares af Nationalt Genom Center, ikke må anvendes til andre formål end
behandling og formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil, ikke er til hinder for, at Nationalt Genom
Center kan videregive oplysninger til brug for behandling af klage- og erstatningssager i medfør af lov om
klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet eller til brug for Styrelsen for Patientsikkerheds
varetagelse af tilsynsopgaver efter autorisationsloven eller sundhedsloven.” Der er således efter de hidtil
gældende regler en mere begrænset adgang til genetiske oplysninger, som opbevares i National Genom
Center og som oprindelig er indsamlet i forbindelse med patientbehandling, idet sådanne oplysninger kun
kan videregives til forskning i det omfang betingelserne i sundhedslovens § 46 er opfyldt, og kun i
tilfælde, hvor den registrerede ikke har tilkendegivet, at oplysningerne kun må anvendes til behandling af
den pågældende selv, jf. sundhedslovens § 29. Det er Datatilsynets umiddelbare forståelse, at der med
den foreslåede bestemmelse i § 7 er lagt op til en udvidelse af adgangen til at behandle (videregive)
personoplysninger fra Nationalt Genom Center til forskningsinstitutioner med henblik på at udføre
statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Det fremgår ikke direkte af udkastet til lovforslaget, om og i
givet fald i hvilket omfang den registreredes selvbestemmelsesret efter sundhedslovens § 29 herved
begrænses eller ophører, ligesom dette ikke ses at fremgå af udkastet til ændring af sundhedsloven. Det
fremgår heller ikke, hvilken retstilstand der vil gælde for de registrerede, som allerede har frabedt sig
denne behandling i medfør af sundhedslovens § 29. Datatilsynet skal hertil gøre opmærksom på, at hvis
der med lovforslaget sker en begrænsning af den registreredes ret til indsigelse i medfør af
Side 22
databeskyttelsesforordningens artikel 21 eller begrænsning i øvrige rettigheder, der er omhandlet i artikel
12-22 og 34 samt i relevant omfang artikel 5, er det en forudsætning, at begrænsningerne respekterer
det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og udgør en nødvendig
og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en række nærmere angivne
forhold, jf. artikel 23, stk. 1, litra a-j.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger, det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
DM bemærker til §7, at det er vigtigt, at de juridiske og etiske garantier, der i dag beskytter genetiske
data i Nationalt Genom Center videreføres i Lov om Digital Sundhed Danmark – som beskrevet i §7 stk. 2
og 3. Her tænkes på den retlige beskyttelse af genetiske data, der er beskrevet i §223 b i Sundhedsloven.
DM mener, at det er yderst vigtigt, at der i forbindelse med de udstrakte muligheder for deling af data og
hermed også borgernes følsomme oplysninger ikke sker et skred i de begrænsninger, der er fastlagt for
edition og krav om tavshedspligt i den nuværende Sundhedslov. Danskerne bør fortsat kunne have fuld
tillid til, at der passes godt på deres data. Bekymringen skal særligt ses i forhold til det nuværende forslag
til en PET-lov, hvor der er lagt op til at PET får bred adgang til alle offentlige data om danske borgere,
herunder sundhedsoplysninger, uden dommerkendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger; det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
Ingeniørforeningen IDA bemærker til § 7, stk. 2 og 3, at i forslag til lov om ændring af sundhedsloven §1,
stk. 2: IDA bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opgave at udvikle og drive en national
genomdatabase, der skal stille oplysninger til rådighed for sundhedspersoner til brug ved
patientbehandling og til forskningsinstitutioner. Nationalt Genom Center er i dag omfattet af en række
juridiske og etiske sikkerhedsregler, der skal beskytte de genetiske data, f.eks. begrænsninger for edition
og krav om tavshedspligt, jf. sundhedslovens §223 b, stk. 1 og 2. IDA finder det nødvendigt, at disse
beskyttende foranstaltninger klart og tydeligt bringes med videre i den nye organisation. Genetiske data
er ikke blot dybt personlige for den enkelte, men er også en kilde til følsomme oplysninger om
familiemedlemmer. Det må anses for helt afgørende for danskernes tillid til at ville dele deres personlige
oplysninger til fordel for forskning, at der passes særlig godt på de mest følsomme data. Den sidste tids
skandale om forskning på data fra hælprøver fra nyfødte er et eksempel på, at tilliden kan blive brudt,
hvis der ikke vises tydelig respekt for brug af data. IDA anbefaler derfor, at der indhentes informeret
samtykke fra den enkelte borger ved brug af genetiske data. Dette gælder ikke mindst, hvis data skal
stilles til rådighed for udenlandske aktører, også indenfor EU. Dette behov forstærkes yderligere af det
igangværende forslag til PET-lov, der ønsker at give PET bred adgang til alle offentlige data om alle danske
borgere, også sundhedsoplysninger, uden, at politiet nødvendigvis har konkret mistanke eller
dommerkendelse. IDA arbejder aktivt for at få lukket PET-lovforslaget ned eller ændret det drastisk. Indtil
da kan IDA selvsagt ikke være positivt indstillet overfor, at man gør adgang til genom databasen og andre
sundhedsoplysninger mindre forpligtigende.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at følgelovforslaget om ændringen af sundhedsloven og
forskellige andre love ikke ophæver § 223 b om retlige beskyttelser vedr. genetiske oplysninger; det er
udelukkende den ansvarlige myndighed, der ændres til Digital Sundhed Danmark. Dette præciseres i
følgelovforslagets bemærkninger. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at
myndighedsopgaven, som Nationalt Genom Center før har varetaget i medfør af sundhedslovens § 223,
videreføres i lovforslaget om Digital Sundhed Danmarks § 7.
Medicoindustrien bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 7, at Digital Sundhed Danmark skal
understøtte udviklingen af personlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sundhedsvæsenet,
Side 23
forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v. Personlig medicin rummer et betydeligt potentiale for at
forbedre behandlingskvaliteten, øge effektiviteten i sundhedsvæsenet og sikre en mere målrettet
anvendelse af ressourcer. Det er derfor positivt, at området fremhæves som et indsatsområde i det
foreslåede lovgrundlag. Teknologier som diagnostisk udstyr, genetiske tests, avancerede medicotekniske
løsninger og digitalt medicinsk udstyr spiller en central rolle i realiseringen af personlig medicin. Den
personlige diagnostik, dvs. evnen til hurtigt og præcist at identificere sygdom, variationer og
behandlingsbehov, er en forudsætning for, at den rigtige behandling kan iværksættes på det rette
tidspunkt. Derfor er det afgørende, at diagnostik anerkendes som en strategisk forudsætning for
implementeringen af personlig medicin. En styrket og mere systematisk anvendelse af diagnostiske
løsninger vil ikke blot forbedre patientbehandlingen, men også understøtte ambitioner om mere
hjemmebehandling og et mere effektivt sundhedsvæsen. Medicoindustrien anbefaler derfor, at der sker
en præcisering af, hvad der i lovforslaget forstås ved personlig medicin. Det fremgår hverken af
lovteksten eller bemærkningerne, om begrebet udelukkende dækker lægemidler, der udskrives på
baggrund af diagnostiske testresultater, eller om det også omfatter patienttilpassede doser, magistrale
lægemidler samt medicinsk udstyr, herunder produkter i den regulatoriske kategori drug-device
combination products. Det er vigtigt for industrien at have klarhed over, hvilke teknologier og
produktkategorier, der er omfattet, da det har betydning for både regulering, udvikling og
implementering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at personlig medicin er et område som er i hastig udvikling.
Derfor vil der for nu henvises til den til hver tid gældende danske definition af personlig medicin. For nu
henvises der til definitionen i regeringens strategi for personlig medicin: ”Personlig medicin er en tilgang i
sundhedsvæsenet, hvor tidlig opsporing, forebyggelse, diagnostik, behandling og opfølgning i endnu
højere grad skal ske i samarbejde med patienten og dermed tilpasses og baseres på den enkeltes unikke
profil og forløb. Denne individualiserede tilgang muliggør anvendelsen af blandt andet sundheds data og
avancerede teknologier til at skabe de mest effektive og målrettede sundhedsfremmende indsatser.”
4.1.4.3. Cyber- og informationssikkerhed
Dansk Standard bemærker, at det er positivt, at informationssikkerhed er et centralt fokus i lovforslaget,
da der behandles dybt fortrolige sundhedsdata. Vi ser med tilfredshed, at der henvises til NIS2-direktivet,
og anbefaler, at der desuden indføjes en specifik henvisning til den internationale standard ISO/IEC
27001. I Danmark har statslige myndigheder været forpligtet til at følge ISO/IEC 27001 siden 2016, hvilket
gør en henvisning til standarden både relevant og i tråd med gældende praksis.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er afgørende, at borgerne fortsat kan have tillid til, at
sundhedsvæsenet behandler deres sundhedsoplysninger forsvarligt og sikkert. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker dog også, at lovforslaget om Digital Sundhed Danmark ikke regulerer,
hvilke standarder for informationssikkerhed, som myndigheder er underlagt. Digital Sundhed Danmark er
derfor underlagt de til en hver tid gældende standarder for informationssikkerhed, der er reguleret i øvrig
lovgivning.
Danske Regioner bemærker, at regionerne varetager i dag overvågnings-og analysearbejde af IT -
porteføljen, og derfor er der behov for større tydelighed om rækkevidden af Digital Sundhed Danmarks
analyse og overvågningsforpligtelse set i forhold til regionernes fremtidige opgavevaretagelse. I
bemærkningerne står der: ”Digital Sundhed Danmarks overvågnings- og analysefunktion skal ske både i
bred forstand på tværs af sundhedssektorens aktører, men også dybdegående og konkret i forhold til den
enkelte aktør, så alle forhold der kan påvirke sundhedsydelserne er omfattet af Digital Sundhed Danmarks
opgave” (side 47). Omfanget heraf bør præciseres, herunder i hvilket omfang Digital Sundhed Danmark
kan eller skal intervenere i den enkelte aktørs drift og sikkerhedsforhold. Derudover foreslås det, at
arbejdet som minimum udføres i tæt samarbejde med regionerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at overvågnings- og analysearbejdet, der i dag er placeret i
Sundhedsdatastyrelsen med lovforslaget overflyttes til Digital Sundhed Danmark på samme vilkår. Det
forventes derfor også, at samarbejdet med regioner og kommuner herom fortsætter. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker i øvrigt, at sektoransvarsprincippet forsat vil være gældende.
Side 24
Danske Regioner ønsker også, at det bliver uddybet yderligere, hvordan fordelingen af ansvarsområder
bliver mellem Digital Sundhed Danmark og Indenrigs- og Sundhedsministeriets i forhold til NIS2. Danske
Regioner bemærker hertil, at tilsynsopgaven ikke bør ligge hos Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsat varetager rollen som NIS-2 kompetent myndighed og
tilsynsmyndighed.
Danske Regioner ønsker desuden at få præciseret, hvad der menes med ”de fælles samarbejds-,
scannings-, overvågning- og analyse værktøjer og funktioner” s. 47-48, og om det vil få at konsekvenser
for regionerne og deres leverandører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at samarbejdet mellem regionerne og den decentrale cyber-
og informationssikkerhedsenhed i sundhedssektoren (DCISSund), som i dag ligger i Sundhedsdatastyrelsen,
videreføres.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) bemærker, at Digital Sundhed Danmark vil
fremadrettet få en omfattende opgave inden for cyber- og informationssikkerhed og speciallægepraksis
kan muligvis pålægges større og muligvis fordyrende krav. Inden evt. nye audit-, rapporterings- eller
tilslutningskrav indføres, bør der sikres en kompensation der opvejer evt. øgede udgifter for private
klinikker i denne forbindelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med forslaget om oprettelse af Digital Sundhed
Danmark ikke stilles nye krav til cyber- og informationssikkerhed, da disse er reguleret i øvrig lovgivning på
området.
Medicoindustrien bemærker til § 9, at Digital Sundhed Danmark fremover får ansvar for opgaver relateret
til cybersikkerhed, herunder NIS 2-direktivet. Det er vigtigt, at overdragelsen sker med fokus på de
særlige forhold ved cybersikkerhed i medicoteknisk udstyr. Den faglige ekspertise på området findes i
Lægemiddelstyrelsen (LMST), og derfor bør Digital Sundhed Danmark etablere et tæt samarbejde med
LMST for at sikre korrekt håndtering af medicinsk udstyr med integreret software. Det vil styrke både
patientsikkerhed og efterlevelse af national og EU-regulering
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet fortsat varetager rollen som NIS-2 kompetent myndighed og tilsynsmyndighed.
Opgaverne vedrørende cyber- og informationssikkerhed, der er placeret hos den decentrale cyber- og
informationssikkerhedsenhed i sundhedssektoren (DCISSund), som i dag ligger i Sundhedsdatastyrelsen,
overflyttes med lovforslaget til Digital Sundhed Danmark, der får til opdrag at samarbejde og koordinere
med relevante aktører på området.
Københavns Universitet ved KU-SUND foreslår, at Digital Sundhed Danmark som udgangspunkt benytter
datainfrastruktur placeret i Danmark eller inden for EU for at sikre høj grad af cyber- og
informationssikkerhed. Organisationen bør have en rådgivende og/eller kontrollerende rolle i forhold til
lokation og håndtering af sundhedsdata hos andre aktører, i samarbejde med Datatilsynet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at oprettelsen af Digital Sundhed Danmark ikke ændrer på,
at myndigheder fortsat, hvor det er relevant, er underlagt lokationskravet jf. databeskyttelsesloven jf.
lovens § 3, stk. 9.
4.1.4.4. Vederlagsfri anvendelse af MitID og NemLog-in
Danmarks Apotekerforening bemærker, at det nævnes i lovforslagets § 12, at private aktører vederlagsfrit
kan anvende MitID og NemLog-in uden eksplicit at nævne apoteket i rækken af eksempler, selvom
apotekerne i dag har samme vederlagsfri ordning. For en god ordens skyld bemærkes derfor, at Danmarks
Apotekerforening går ud fra, at sektoren fortsat vil være omfattet af ordningen i det nye regime.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danmarks Apotekerforenings forslag om at tydeliggøre,
at apotekerne er omfattet vedlagersfri anvendelser af MitID og NemLog-In nu fremgår af § 12, hvor
apotekerne er blevet eksplicit nævnt.
Danske Regioner foreslår til § 12, at opremsningen gøres udtømmende, således at alle de private
ydergrupper, der har overenskomst med regionerne, nævnes. Alternativt kan der anvendes en generisk
formulering, der dækker alle ydergrupper.
Side 25
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det nu fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
Sundhedsvæsenets aktører består af både private aktører, der alene udfører opgaver for det offentlige
(herunder privatpraktiserende læger), der lejlighedsvis udfører opgaver for det offentlige, samt private
aktører, der ikke som udgangspunkt udfører opgaver for det offentlige.”. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vurderer derfor, at det dækker de ydernumre, regionerne har overenskomst med.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at det er positivt, at det fortsat bliver muligt for
praksissektoren at anvende NemLog-in og MitID vedlagsfrit. Men PLO, FAPS og Danske Regioner har
længe efterspurgt muligheden for at kunne sende digital post på linje med fx sygehusene i stedet for, at
den enkelte praktiserende læge skal indgå aftaler om brug af E-boks eller Mit.DK. Det er nødvendigt fx i
situationer, hvor patient anmoder om aktindsigt i egen journal og lægen skal udlevere denne. I dag
foregår dette i print, på en usb-nøgle eller til E-boks eller Mit.dk, hvis klinikken har tilkøbt sig en sådan
funktion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi er opmærksomme på ønsket om, at praktiserende
læger får mulighed for at sende post via Digital Post. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget alene
regulerer oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.
4.1.4.5. Bistand til socialministeren
Dansk Psykolog Forening mener, at der i dag ikke skabes nok sammenhæng for patienter med psykisk
lidelse og deres pårørende på tværs af sektorer, og at der i et moderne sundhedsvæsen i væsentlig højere
grad bør være en bedre datainfrastruktur samt dialogveje mellem aktørerne i de psykiatriske
behandlingsforløb. Derfor vurderer Dansk Psykolog Forening, at der uhensigtsmæssigt, og særligt for
patienter, som er i behandlingsforløb for psykisk lidelse og mental mistrivsel, kan opstå en begrænsning i
værdien af den digitale udvikling, hvis Digital Sundhed Danmark kun bistår indenrigs- og
sundhedsministeren samt ældreministeren med opgaver angående digitalisering og data på sundheds- og
ældreområdet. Dansk Psykolog Forening foreslår, at det bør kunne vurderes, om andre indsatsområder
relevant kan tænkes med, herunder sammenhængen til fx sociale tilbud med betydning for patientens
behandling og helbred.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at bemærkningerne om behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger tages til efterretning, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning. Det
vil kræve et særskilt arbejde med inddragelse af relevante aktører. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bemærker desuden, at det fremgår af lovforslagets § 10, at Indenrigs- og sundhedsministeren på
baggrund af en samlet indstilling fra ejerkredsen, kan udpege konkrete områder uden for
sundhedsvæsenet, som Digital Sundhed Danmark skal bidrage til at understøtte digitalt.
Danske Regioner foreslår, at serviceloven tilføjes listen over de love, som Digital Sundhed Danmark skal
varetage opgaver i henhold til.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at bemærkningerne om behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger tages til efterretning, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning. Det
vil kræve et særskilt arbejde med inddragelse af relevante aktører.
KL påpeger, at lovgivningen ikke i tilstrækkelig grad understøtter borgercentreret helhedspleje på tværs af
sundhedsloven, ældreloven, barnets lov og serviceloven. De foreslår, at Digital Sundhed Danmark får
tydelig hjemmel til at understøtte digitalisering og datadeling på tværs af disse love, og at ministeriet
indleder dialog med relevante parter for at sikre sammenhæng i indsatsen. KL ønsker også, at § 4 ændres,
så løsninger ikke kun retter sig mod patienter og sundhedspersoner, men også medarbejdere uden
autorisation og pårørende med fuldmagt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at bemærkningerne om behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger tages til efterretning, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning. Det
vil kræve et særskilt arbejde med inddragelse af relevante aktører. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bemærker vedrørende KL’s ønske om at ændre § 4, at der i dette lovforslag ikke ændres på definitionerne i
sundhedsloven.
Side 26
4.1.4.6. Klageadgang
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til § 29 (øverst side 66) fremgår det at
”Indsendelse af klager fra borgere, virksomheder m.v. over Digital Sundhed Danmarks opgaveløsning skal
rettes til direktøren for Digital Sundhed Danmark.” Dansk Erhverv opfordrer til, at der skabes klare og
velbeskrevne rammer for klageadgang for såvel borgere og virksomheder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget om ændring af sundhedsloven
og forskellige andre love, at klageadgangen ensrettes for patienter i sundhedsvæsnet for uberettigede
opslag. Patienter kan fremover klage til Styrelsen for Patientklager over sundhedspersoners og andre
personers uberettigede opslag i deres helbredsoplysninger i elektroniske systemer m.v. Forvaltningsretlige
afgørelser truffet af Digital Sundhed Danmark kan påklages til Indenrigs- og Sundhedsministeriet for så
vidt angår retlige spørgsmål. Generelle klager over Digital Sundhed Danmarks opgaveløsning kan i
udgangspunktet rettes til direktøren for Digital Sundhed Danmark. Det bemærkes for så vidt angår
virksomheders klageadgang, at der ikke sker nogle ændringer i forhold til de nugældende regler. Dette
indebærer, at klager over overtrædelser af konkurrenceloven skal rettes til Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, og klager over brud på udbudsreglerne skal indgives til Klagenævnet for udbud.
Danske Regioner bemærker til § 29, at de forstår, at patienter fremover kun kan klage over uberettigede
opslag i deres helbredsoplysninger til Styrelsen for Patientklager, hvor det tidligere kunne ske både til
Styrelsen for Patientklager og Datatilsynet. De forventer, at Styrelsen for Patientklager dermed vil
modtage flere klager end tidligere, hvilket kan medføre økonomiske konsekvenser for regionerne.
Endvidere bemærkes det, at klager over vurderinger vedrørende adgang til data til andre formål end
patientbehandling, såsom statistiske, forsknings- og innovationsformål, kan påklages til Datatilsynet.
Danske Regioner finder det uklart, hvilke ændringer i gældende ret dette indebærer, samt hvilke konkrete
klager der sigtes til, herunder om det dækker afgørelser efter både sundhedsloven og
databeskyttelsesreglerne. Det er også uklart, om det omfatter vurderinger af adgang til data både i Digital
Sundhed Danmark, herunder Et kontaktpunkt, og i regionerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ensretningen af klageadgangen for uberettigede opslag
følger af, at særreglerne for Det Fælles Medicinkort og Det Danske Vaccinationsregister ophæves, og at
det i stedet vil være kapitel 9 i sundhedsloven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at
at bemærkningerne om klageadgangen over vurderinger vedrørende adgang til data til andre formål end
patientbehandling eller nægtelse af adgang til data til forskningsformål i afsnittet 3.1.2.7. om tilsyn og
klageadgang, og de specielle bemærkninger til § 29, udgår af lovforslaget. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker derudover, at reglerne om klageadgangen ikke ændres i medfør af
lovforslaget.
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af den foreslåede § 29, der vedrører klageadgang, at Digital
Sundhed Danmarks afgørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som kun kan
efterprøve retlige spørgsmål. Samtidig fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
3.1.2.5. og af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, at klager over vurderinger vedrørende adgang
til data til andre formål end patientbehandling eller nægtelse af adgang til data til statistiske forsknings-
og innovationsformål m.v. kan påklages til Datatilsynet. Datatilsynet har forstået det sådan, at der ønskes
etableret en egentlig rekursadgang for så vidt angår den nævnte type af klager. Datatilsynet stiller sig
undrende over for den foreslåede ordning, som ikke ses at være forelagt for tilsynet inden udarbejdelsen
af lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse, at Datatilsynet efter databeskyttelsesloven § 39 alene
har kompetence til at behandle klager, der vedrører behandling af personoplysninger om klager selv.
Datatilsynet er ikke en rekursmyndighed, men en tilsynsmyndighed, der fører overordnet tilsyn med
behandling af personoplysninger. Hertil kommer, at de opgaver, som er beskrevet i den omhandlede
bestemmelse, væsentligt afviger fra den type af vurderinger, som tilsynet normalt foretager. Datatilsynet
bemærker, at såfremt en registreret er utilfreds med Digital Sundhed Danmarks håndtering af en
anmodning fra den pågældende om f.eks. udøvelse af rettigheder efter databeskyttelsesforordningen, vil
den registrerede have mulighed for at klage til Datatilsynet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enige i Datatilsynets udlægning, og bemærker, at klageadgangen
over vurderinger vedrørende adgang til data til andre formål end patientbehandling eller nægtelse af
adgang til data til forskningsformål, i afsnittet 3.1.2.7. om tilsyn og klageadgang, og de specielle
bemærkninger hertil, udgår af lovforslaget.
Side 27
4.1.4.7. Folkesundhedsformål
Dansk Selskab for Folkesundhed anbefaler, at der i højere grad indarbejdes et eksplicit fokus på, hvordan
digitalisering og data kan anvendes systematisk til at styrke folkesundheden. Både gennem forskning,
men også ved at understøtte planlægning, monitorering og evaluering af forebyggende, så data kan
danne grundlag for innovative og bæredygtige løsninger indenfor såvel forebyggelse som behandling. Der
er behov for en standardiseret og sammenhængende datainfrastruktur, der muliggør deling af data på
tværs af sektorer, med klare rammer for datakvalitet og adgang (i.e. bindende nationale standarder).
Særligt anbefaler vi, at også folkesundhedsdata prioriteres som et selvstændigt indsatsområde, på linje
med data til klinisk behandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at forskning samt understøttelse af planlægning,
monitorering og evaluering er nævnt i lovforslaget, og vil også gælde for relevante formål inden for
styrkelse af folkesundheden.
4.1.4.8. Udpege konkrete områder uden for sundhedsvæsnet
Danske Regioner bemærker, at det fremgår af forslag til § 10, at Indenrigs- og Sundhedsministeren kan
udpege konkrete områder uden for sundhedsvæsenet, som DSD skal bidrage til at understøtte digitalt.
Danske Regioner lægger i den forbindelse stor vægt på, at ejerkredsen sikres medbestemmelse i
beslutninger om evt. kommende opgaveudvikling, opgave- og medarbejderflytning og prioritering, jf. §§
10-11 og 20.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at sikre ejerkredsen
medbestemmelse i beslutninger om eventuelle kommende opgaveudvikling nu fremgår eksplicit af §§ 10-
11 og 19-20.
4.1.4.9. Regler om dataansvar
Danske Regioner opfordrer til i § 13, at regionerne inddrages i ministeriets fastsættelse af regler for
dataansvar, og at der i tilknytning til bemyndigelsen også fastsættes regler om forvaltning af de konkrete
løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet i forbindelse med fastsættelse af regler for
dataansvar vil inddrage relevante aktører.
Datatilsynet har endvidere noteret sig, at det fremgår af høringsbrevet af 4. juni 2025, at de nye regler
bl.a. har til hensigt at løfte administrative byrder i regioner, kommuner, almen praksis m.v. ved at lade en
bekendtgørelse træde i stedet for de mange databehandleraftaler, som datadeling i sundhedsvæsenet i
dag er baseret på, ligesom reglerne bevirker, at ansvarsfordelingen tydeliggøres. Det er Datatilsynets
forståelse, at bestemmelsens formål er at give bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastlægge de
databeskyttelsesretlige roller, der er mellem Digital Sundhed Danmark og øvrige myndigheder og
samarbejdspartnere. Datatilsynet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at fastlæggelsen af de
databeskyttelsesretlige roller i en bekendtgørelse skal afspejle principperne i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7 og 8, og den faktiske rollefordeling mellem de involverede
parter. Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at en ordning, hvor en bekendtgørelse udgør det
retligt bindende dokument i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 28 kan indebære mindre
fleksibilitet, hvis de konkrete forhold vedrørende behandlingen af personoplysninger ændrer sig. Det
følger af databeskyttelseslovens § 28 bl.a., at ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller
lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelsen af privatlivet i forbindelse med
behandling af personoplysninger, skal der indhentes en udtalelse fra Datatilsynet. Ved udnyttelsen af
bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 13 forudsættes det derfor, at Datatilsynet høres på ny.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at relevante parter, herunder Datatilsynet, vil blive hørt på
ny, hvis bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 13 udnyttes.
Side 28
4.1.4.10. Ministerbetjening
Danske Regioner bemærker til § 14, at det bør tydeliggøres i lovforslaget, hvordan der følges op og styres
på den særskilte økonomiske ramme til ministerbetjeningen, særligt med henblik på at det ikke påvirker
prioriteringen ift. drifts- og leveranceopgaven, som er hovedformålet med Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministerbetjening foregår inden for en særskilt økonomisk
ramme. Ved etablering af organisationen fastsættes denne ramme eksempelvis i forbindelse med
finansieringsmodellen eller i vedtægterne.
Ingeniørforeningen IDA bemærker til § 14, stk. 2 og 3, at Digital Sundhed Danmark bistår ældreministeren
i forvaltning af digitalisering og data på sundhedsområdet etc. IDA opfordrer til en mere forpligtende
kobling til Digital Sundhed Danmark og til at bygge videre på og anerkende den omstilling, der allerede
pågår både i ældreplejen og sundhedsvæsenet, som udspringer af analyser og konklusioner fra
Robusthedskommissionen og Sundhedsstrukturkommissionen. Der er et stort behov for en styrket
sammenhængkraft mellem ældrepleje og det nære sundhedsvæsen. Det kræver et konstant fokus på
Robusthedskommissionens anbefalinger til løsning af de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet
og på ældreområdet ved bl.a. sikring af uddannet og kompetent personale og et fælles knudepunkt for
digitalisering og data. IDA opfordrer til at styrke lovteksten og lægge vægt på, at ældreplejen sørger for at
blive velintegreret med de øvrige dele af sundhedsvæsenet, når det kommer til digitalisering og teknologi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Ældreministeriet bemærker, at bemærkningerne vedrørende en mere
forpligtende kobling til ældreområdet tages til efterretning. Det bemærkes endvidere, at lovforslaget alene
regulerer oprettelsen af Digital Sundhed Danmark.
4.1.4.11. Kunstig intelligens som beslutningsstøtte
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi bemærker, at vi ser det som en betydelig styrke, at Digital Sundhed
Danmark skal fremme udbredelse og drift af innovative sundhedsløsninger, herunder anvendelse af
kunstig intelligens til klinisk beslutningsstøtte (§ 4, § 8). Vi anbefaler derfor:
- At Digital Sundhed Danmark etablerer en national AI-governance-struktur, der sikrer, at
validerede AI-modeller hurtigt kan bringes i anvendelse i hele sundhedsvæsenet
- At Digital Sundhed Danmark understøtter fælles test-, validerings- og monitoreringsrammer for
AI-algoritmer, herunder i samarbejde med universiteter, DMCG og private aktører
- At der skabes incitament for deling af trænede AI-modeller og annoterede datasæt mellem
hospitaler, så dobbeltarbejde undgås og datakapaciteten udnyttes effektivt
Dansk strålebehandling har allerede etableret en national forskningsdatabase for
strålebehandlingsplaner, DcmCollab, som ud over lagring og analyse af kliniske planer, også er udviklet
med henblik på sikker deling og validering af AI-modeller på tværs af regioner.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation, der etableres
som et selvstændigt center i Digital Sundhed Danmark, bl.a. har til formål at skalere og udbrede modne
løsninger, herunder eksempelvis AI-modeller.
Dataetisk Råd bemærker, at i lovforslaget om Digital Sundhed Danmark er det beskrevet, hvordan ”Digital
Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og
aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig intelligens som
beslutningsstøtteværktøj” (lovforslaget side 19). I den forbindelse, vil Dataetisk Råd gerne henvise til
rådets nyeste anbefalinger omkring brugen af AI i sundheds- og velfærdsteknologier:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig Dataetisk Råds anbefalinger.
Datatilsynet bemærker, at af de almindelige bemærkninger til lovforslaget afsnit 3.1.2.2. fremgår bl.a.
følgende: ”Digital Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvikle og udbrede digitale løsninger,
som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange f.eks. ved brug af kunstig
intelligens som beslutningsværktøj.” Det står ikke Datatilsynet klart, hvad der nærmere skal forstås i
relation til at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejdere ved at
automatisere arbejdsgange eksempelvis ved brug af kunstig intelligens. Udviklingen og anvendelsen af
kunstig intelligens er ikke nærmere beskrevet i bemærkningerne. Det fremgår dog af de specielle
bemærkninger til den foreslåede § 4, at: ”[…]Det foreslås i stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til
Side 29
opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner.
Bestemmelsen vil finde anvendelse på digitale løsninger, som udvikles og driftes af Digital Sundhed
Danmark for at skabe sammenhæng i sundhedsvæsnet og som anvendes af borgere, herunder
pårørende, patienter og sundhedspersoner. […]” Datatilsynet skal hertil bemærke, at det fremstår uklart,
hvad opgaven omfatter, herunder i hvilket omfang sundhedsdata kan anvendes til udvikling af kunstig
intelligens, samt om der er tale om anvendelse af kunstig intelligens i Digital Sundhed Danmark – eller
generelt i hele sundhedssektoren. Datatilsynet bemærker endvidere, at udvikling og anvendelse af
kunstig intelligens forudsætter en særskilt klar og præcis lovhjemmel. Som bemærkningerne til
lovforslaget er udformet, ses disse ikke umiddelbart at kunne udgøre en selvstændig hjemmel til den
påtænkte indgribende behandling. Datatilsynet henviser i øvrigt til Datatilsynets vejledning om offentlige
myndigheders brug af kunstig intelligens fra oktober 2023, hvor der bl.a. er et afsnit om kravene til
klarheden af lovgrundlaget, samt til Datatilsynets udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift
af AI-løsninger inden for sundheds- og omsorgsområdet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer rammerne for brugen af kunstig
intelligens i sundhedsvæsenet. Digital Sundhed Danmark indebærer dog blandt andet oprettelsen af et
innovationscenter, der arbejder på at fremme udbredelsen af teknologier til forbedring af
sundhedsvæsenet. Lovbemærkningerne har ikke til hensigt at udgøre et decideret lovgrundlag for brugen
af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Den nyligt vedtagne § 48 e i sundhedsloven fra lov nr. 717 af 20.
juni 2025) er et eksempel på en bestemmelse, der giver hjemmel til behandling af forskningsdata i
beslutningsstøttesystemer, såsom AI-systemer i patientbehandling. Denne bestemmelse vil udmøntes ved
bekendtgørelse.
Københavns Universitet ved KU-SUND foreslår at præcisere, at Digital Sundhed Danmark i visse tilfælde
kan anses som et sundhedssystem, hvilket kan gøre det lettere at afprøve og implementere datadrevne
beslutningsstøtteværktøjer under MDR-reguleringen uden krav om CE-mærkning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at dette må bero på en konkret fortolkning af MDR-
reguleringen, som Lægemiddelstyrelsen er kompetent myndighed for.
4.1.5. Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer, Danske Øre-, Næse-, Halslægers
Organisation, FH, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder Sundhed Danmark, Ingeniørforeningen IDA,
Hygiejnesygeplejerskers Udvalg for Infektionshygiejnisk Sagsbehandling i Region Hovedstaden, Kræftens
Bekæmpelse, Ældresagen, Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Danske Patienter og
Medicoindustrien, opfordrer i deres høringssvar til, at der, udover de nævnte kompetencer i lovforslagets
bemærkninger, desuden lægges vægt på kendskab til og forståelse for følgende ved sammensætningen af
bestyrelsens kompetenceprofil:
• Patient- og brugerinddragelse
• Sundhedsområdet
• STEM-profil, herunder dyb teknologiforståelse
• Arbejdet med digitalisering og data
• Ledelse og drift af en større organisation
• Forskning og innovation, herunder de kommercielle perspektiver
• Data og dataetik samt ekspertise vedr. EU-forordningen om det europæiske
sundhedsdataområde (EHDS)
• Design thinking og engineering
• Forretningsudvikling og offentlig privat samarbejde,
• Regulatoriske rammer for medicinsk udstyr, reguleringen af AI, datastandarder, cybersikkerhed,
markedsdynamikker og implementeringen af teknologi i sundhedsvæsenet
• Sundhedsvæsnets opbygning og dataanvendelse både i primær- og sekundærsektoren
• Registerdata og dets anvendelse,
• Udvikling, implementering og udbredelse af sundhedsteknologiske løsninger og andre typer af
medicinsk udstyr
• Forståelse for mulighederne med digital sundhed
• Infektionshygiejne
• Det lægefaglige og det almen medicinske tilbud
Side 30
• Sundhedsvæsenet som arbejdsplads, herunder hvordan der konkret løses opgaver ude på de
enkelte arbejdspladser i sundhedsvæsenet
Dertil understreger Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisationer vigtigheden af, at bestyrelsen
opretholder en reel armslængde til ejerkredsen, ligesom Ingeniørforeningen Ida understreger vigtigheden
af, at bestyrelsen er mangfoldig og præget af diversitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet noterer sig ovenstående input til bestyrelsens
kompetenceprofil. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker dertil, at ejerkredsen i udformningen af
organisationens vedtægter tager stilling til en kompetenceprofil, der skal sikre, at bestyrelsen til enhver tid
besidder de rette kompetencer til at varetage opgaven med at drive Digital Sundhed Danmark og sikre, at
organisationen lever op til sine formål jf. lovforslagets bemærkninger.
Danske Handicaporganisationer, Lægeforeningen, Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation, Kræftens
bekæmpelse, FH, Ældresagen, Danske Patienter, Foreningen af danske sundhedsvirksomheder Sundhed
Danmark og Ingeniørforeningen IDA, foreslår alternativt til en fast post i bestyrelsen eller som tillæg dertil,
at der oprettes formelle rådgivende organer, faglige fora og/eller advisory boards, hvorigennem
patienter, private og offentlige sundhedsaktører, fagfolk, privatpraktiserende speciallæger og brugere er
repræsenteret og derved systematisk kan inddrages i Digital Sundhed Danmarks beslutningsprocesser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag
løbende at involvere relevante aktører og brugere i udviklingen. Der er ikke taget stilling til konkret
konstruktion for inddragelse af relevante aktører, men Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer, at dette
kunne ske i regi af advisory boards og faste rådgivende organer.
Danske Regioner bemærker til § 15, at de finder det centralt, at der i de kommende vedtægter for Digital
Sundhed Danmark skabes tydelighed om, hvordan Digital Sundhed Danmark organisatorisk styres og
træffer beslutninger på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Ejerkredsen skal derfor aftale vedtægter,
som skal indeholde en gennemskuelig og forpligtende governancemodel, der sikrer fælles retning,
ejerskab og effektiv implementering Danske Regioner finder endvidere, at det nuværende Ejerskabsforum
eller en tilsvarende struktur med fordel kan fastholdes efter overgangsperioden som forum for strategisk
dialog og beslutninger mellem parterne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udarbejdelsen af vedtægter vil ske efter lovens
ikrafttrædelse på baggrund af en samlet indstilling fra ejerkredsen.
Danske Regioner ønsker i § 16, at ejerkredsens rolle og mandat beskrives tydeligere i § 16. Det bør bl.a.
fremgå, at bestyrelsen er forpligtet på at leve op til den strategiske retning for Digital Sundhed Danmark
samt de rammebetingelser, der er aftalt i Ejerkredsen. Danske Regioner ønsker desuden, at det bliver
præciseret, at Ejerkredsen har sanktioneringsret ift. bestyrelsen både i forhold til at indsætte og afsætte
bestyrelsesmedlemmerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerforholdet
nu fremgår af § 16. I og med at ejerkredsen samlet indstiller bestyrelsesmedlemmerne til udpegning,
vurderes det, at ejerkredsen også samlet kan indstille, at bestyrelsen afsættes.
Danske Regioner og regionerne lægger stor vægt på, at ejerkredsen i § 17 skal kunne stille krav til
årsberetningen samt følge, hvordan Digital Sundhed Danmark opfylder sine målsætninger i henhold til
strategi og aftaler for organisationen. Det skal i vedtægterne fastlægges, hvordan ejerkredsen konkret
sikres mulighed for denne opfølgning.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerkredsens
rolle nu fremgår af § 17 stk. 2.
Københavns Universitet ved KU-SUND anbefaler, at begrebet “uafhængig” i § 16, stk. 5, præciseres, så
udpegning sker ud fra kompetencer og erfaringer frem for organisationsinteresser. Det bør fremgå,
hvordan interessekonflikter håndteres, især for medlemmer med baggrund i industrien eller
forskningsmiljøer, der selv er afhængige af dataadgang.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at dette er præciseret i bemærkningerne til § 16 stk. 5.
Side 31
4.1.6. Finansiering af Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner og KL understreger begge vigtigheden af en klar og entydig finansieringsmodel for Digital
Sundhed Danmark, hvor beslutningskompetencen står i forhold til parternes økonomiske bidrag.
Finansieringen skal fastlægges tydeligt i lovteksten og aftales i ejerkredsen. KL fremhæver behovet for
flerårig budgetsikkerhed og anbefaler muligheden for at opbygge en kapitalreserve til at håndtere
uforudsete omkostninger. Tidligere analyser af finansieringsmodeller, som fx PA-Consultings rapport fra
2021, bør indgå i arbejdet med modellen. KL bemærker endvidere, at bestyrelsen for Digital Sundhed
Danmark bør arbejde efter et princip om, at der ikke kun tages hensyn til centrale omkostninger i Digital
Sundhed
Danmark, men også de afledte omkostninger af beslutninger mv., såsom de omkostninger der afholdes i
kommuner og regioner til it-udvikling, omlægning af arbejdsgange, implementering m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at finansieringsmodellen udarbejdes i dialog med parterne i
ejerkredsen parallelt med lovforslaget.
Danske Regioner bemærker til §§ 20-21, Danske Regioner finder, at Digital Sundhed Danmarks mandat til
prioritering af opgaver, der ligger ud over hovedformål og -finansiering, skal tydeliggøres samtidig med, at
det skal være muligt for ejerskabskredsen at sikre, at indtægter for salg på markedsvilkår ikke prioriteres
over opgaver, som ejerskabskredsen ønsker prioriteret. Derudover bør processen, governance og
prioriteringsmekanismer tydeliggøres ift., hvordan f.eks. tilførelse af nye opgaver fra eksempelvis
Indenrigs- og Sundhedsministeren håndteres, jf. s. 27.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerkredsens
rolle nu fremgår af § 20.
Københavns Universitet ved KU-SUND understreger, at finansieringsmodellen bør være gennemsigtig og
understøtte tillid. Det foreslås, at der fastsættes klare rammer for anvendelse af donationer, fonds- eller
firmastøtte, så der ikke kan opstå tvivl om særbehandling af bestemte aktører.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at finansieringsmodellen for Digital Sundhed Danmark
udarbejdes i dialog med parterne parallelt med lovforslaget. I den forbindelse vil det også indgå, hvordan
fondsfinansiering og lignende kan indgå med udgangspunkt i § 21 i lovforslaget.
4.1.6.1. Gebyrfinansiering / indtægtsdækket virksomhed
Dansk Erhverv påpeger, at gebyrfinansiering af Digital Sundhed Danmark kræver, at gebyrerne er
omkostningssvarende, transparente og mindst mulige for private leverandører. Gebyrniveauet skal være
konkurrencedygtigt internationalt for at understøtte forskning, innovation og udvikling i life science-
industrien samt sikre et førende sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at det
foreslås, at Digital Sundhed Danmark kan videreføre den indtægtsdækkede virksomhed, som
Sundhedsdatastyrelsen tidligere har drevet bl.a. i forbindelse med forskerservice. Hjemmel til at udføre
indtægtsdækket virksomhed følger betingelserne i Finansministeriets gældende budgetvejledning.
4.1.6.2. Revision af årsregnskabet
Rigsrevisionen bemærker, at de har på den baggrund følgende kommentarer til lovteksten og
bemærkningerne hertil. Foreslåede tekstbidrag er markeret med kursiv:
Til § 22, stk. 2 og § 24
Vi foreslår, at § 22, stk. 2 udformes således:
§ 22, stk. 2: Indenrigs- og sundhedsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m. aftale, at der oprettes intern revision og at årsregnskabet revideres af en
godkendt revisor. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler for budgetter og regnskaber for
Digital Sundhed Danmark og for revisionen efter den indgåede aftale.
Bestemmelserne i udkastets § 22, stk. 2, om frist for indsendelse af årsregnskabet mv. kan fastsættes i
bekendtgørelsen.
§ 24 udgår da bestemmelsen i stedet er indarbejdet i § 22, stk. 2.
Anvendelse af en godkendt revisor kan enten opnås ved, at der indgås en aftale efter rigsrevisorlovens §
9, stk. 2, eller ved at der i loven om DSD fastsættes bestemmelser om en medrevisorordning, jf.
rigsrevisorlovens § 2, stk. 2.
Side 32
Rigsrevisionen anbefaler, at inddragelsen af en godkendt revisor sker ved, at der indgås en aftale om
intern revision mellem ministeren og rigsrevisor i henhold til rigsrevisorlovens § 9, stk. 2.
Rigsrevisionen vurderer på det foreliggende grundlag, at det vil være at foretrække frem for en
medrevisorordning. Det skyldes 3 ting:
- Loven indeholder mulighed for, at der udover Rigsrevisionen anvendes to godkendte revisorer, jf.
lovforslagets § 23, stk. 1 og 3. Det vil efter vores vurdering ikke være hensigtsmæssigt, at der er hele tre
revisorer, der afgiver en fælles påtegning. Dette vil umiddelbart være konsekvensen som følge af
revisorlovens § 19.
- En lovbestemt medrevisorordning etableres typisk, hvis det er bestemt i loven, at årsregnskabet skal
aflægges efter årsregnskabsloven. Generelt skyldes denne løsning, at virksomhederne skal kunne fungere
på markedsvilkår og optage lån mv. Det er der efter det oplyste ikke tale om her. Samtidig er behovet for
de forskellige revisorer, der foreslås i §§ 22 og 23 endnu usikkert, da finansieringsmodellen ikke er fuldt
afklaret.
- Der vil med en § 9-aftale kunne oprettes en intern revisionsenhed, hvor medarbejderne ansættes i DSD,
hvis der også er behov for dette.
Den foreslåede løsning med en § 9-aftale indebærer, at den godkendte revisor reviderer og påtegner
årsregnskabet for DSD og løser de interne revisionsopgaver som DSD’s bestyrelse, ministeriet eller
regioner/kommuner herudover måtte have behov for. Revisor vil være omfattet af de almindelige krav og
standarder, der gælder for godkendte revisorers revision af et regnskab, herunder reguleringen i
revisorlovens § 19 af situationer med flere godkendte revisorer.
Rigsrevisionen vil uafhængigt af den godkendte revisor og en eventuel ansat intern revisionsenhed
revidere DSD på grundlag af rigsrevisorloven. Vi vil ved udformningen af § 9-aftalen dog sikre
forudsætningerne for, at Rigsrevisionen i videst muligt omfang kan anvende den godkendte revisors
resultater, så dobbeltarbejde undgås.
Det nærmere indhold af § 9-aftalen vil skulle afklares i løbet af forberedelsesfasen i 2026, når
finansieringen er afklaret, og inden DSD etableres endeligt. Vi bistår naturligvis gerne med erfaringer og
forslag.
Til § 23
Paragraffen bør udgå i sin helhed, da grundlaget for godkendte revisorers revision af årsregnskabet i
stedet bliver den aftale, der indgås efter rigsrevisor-lovens § 9.
Til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2.5 Årsregnskab, revision, tilsyn og klageadgang
Lovbemærkningerne skal ændres som konsekvens. Det oplyses, at DSD vil være omfattet af
rigsrevisorloven, og at der kan indgås en § 9-aftale, så årsregnskabet også revideres af en godkendt
revisor. Dette kan formuleres således:
Digital Sundhed Danmark vil være omfattet af Rigsrevisionens revision i medfør af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov
om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisorloven). Rigsrevisorlovens § 9, stk. 2, giver mulighed
for, at Indenrigs- og sundhedsministeren og rigsrevisor indgår en aftale om, at Digital Sundhed Danmark
også revideres af en godkendt revisor, der varetager revisionen på vegne af ministeriet og regioner og
kommuner. Den godkendte revisors revision skal understøtte ministeriets tilsyn med Digital Sundhed
Danmark. Ved en ’godkendt revisor’ forstås en revisor, der er godkendt i henhold til revisorloven. Det er
hensigten med aftalen, at Rigsrevisionen kan løse sine opgaver efter rigsrevisorloven på en måde, der så
vidt muligt inddrager den godkendte revisors resultater, så unødigt dobbeltarbejde undgås.
Til bemærkningerne til § 22
Den ovenstående oplysning om, at Digital Sundhed Danmark er omfattet af rigsrevisorloven, og at der kan
indgås en § 9-aftale, bør også fremgå i bemærkningerne til § 22.
Til det foreslåede § 22, stk. 2 (ovenfor) kan det eventuelt anføres i bemærkningerne, at reglerne om
revisionen efter den aftalte revisionsordning i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber
m.m. vil kunne vedrøre udpegningen af den godkendte revisor og dennes opgaver.
Det bør oplyses at: Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil ikke kunne fast-sætte regler for Rigsrevisionens
revision, der udføres for Folketinget, da rigsrevisor er uafhængig i udførelsen af sit hverv, jf.
rigsrevisorlovens § 1, stk. 6.
Eventuelt kunne også oplyses, hvordan den godkendte revisor forventes udpeget. Den almindelige praksis
er i overensstemmelse med udkastes § 23, stk. 1, at det er bestyrelsen, der antager revisor. Hvis der er
behov derfor, kunne ministeriet/ejerkredsen i bekendtgørelsen eventuelt sikre sig en adgang til at
godkende eller afskedige/udskifte den valgte revisor.
Side 33
Til bemærkningerne til § 23
Bemærkningerne udgår sammen med § 23.
Det er anført i udkastet, at ’Bestemmelsen vedrører, at Digital Sundhed Danmarks årsregnskab revideres
af Rigsrevisionen. Der er ingen regulering i gældende ret af dette spørgsmål’. Oplysningen er forkert, da
spørgsmålet er reguleret i rigsrevisorloven, og oplysningen bør også af den grund udgå.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet i dialog med Rigsrevisionen har justeret de
nævnte bestemmelser. Ministeriet tager til efterretning, at ejerkredsens mulighed for i særlige tilfælde at
udpege yderligere en revisor til at revidere organisationens regnskab ikke vil medføre den uafhængige
kontrolmekanisme for ejerkredsen, som var tiltænkt. I stedet er dette derfor blevet erstattet med
muligheden for, at ejerkredsen i særlige tilfælde kan pålægge bestyrelsen at udskifte den statsautoriserede
revisor, som reviderer Digital Sundhed Danmarks regnskab.
Rigsrevisionen bemærker, at der i lovforslaget ikke tages stilling til, om årsregnskabet skal udarbejdes
efter statens regnskabsregler eller årsregnskabslovens principper. Vi gør derfor opmærksom på, at der
bør tages tydeligt stilling til dette i reglerne i bekendtgørelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det forventes, at der vil blive taget stilling til dette i
forbindelse med bekendtgørelsen.
4.1.6.3. Øvrige bestemmelser om økonomi
FOA bemærker, at de undrer sig over at bestemmelserne omkring økonomi ikke er med i høringen. Det er
væsentligt for DSD virke, at der både styringsmæssigt og økonomisk er de rette rammer for arbejdet. FOA
går ud fra, at der vil ske en særskilt høring omkring disse forhold.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at finansieringsmodellen udarbejdes i dialog med parterne i
ejerkredsen parallelt med lovforslaget. Det bemærkes endvidere, at der ikke vil blive udarbejdet en særskilt
høring om de økonomiske forhold for Digital Sundhed Danmark.
4.1.7. Nationalt Center for Sundhedsinnovation
4.1.7.1. Udvikling af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
Danmarks Apotekerforening bemærker, at de som relevante private sundhedsaktører, der allerede er
kernebrugere af den offentlige sundheds-IT, bliver involveret i en tidlig fase ved udvikling af dataplatform,
digital fordør og det nye center for sundhedsinnovation. Det er afgørende, at der i udviklingen af den
offentlige sundheds-IT tages højde for, at private aktører i sundhedssektoren, som apotekerne, almen
praksis m.fl., tænkes ind i designet, så systemerne er forberedt til eventuelle opgaveglidninger i det nære
sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at innovationscentret skal fokusere på skalering af modne
løsninger, som allerede er taget succesfuldt i brug ét eller flere steder i sundhedsvæsnet. Eventuelle it-
løsninger, som skal skaleres med understøttelse af innovationscentret vil skulle tage højde for alle aktører,
der har en brugerflade til dem – uanset om der er tale om offentlige eller private aktører. I
sundhedsaftalen fremgår, at ”etableringen [af Nationalt Center for Sundhedsinnovation] skal sikre, at
leverandører oplever klarhed om, hvilke behov der efterspørges fra sundhedsvæsenet, og hvilke krav der
stilles til produkter og udstyr.”
Dansk Erhverv bemærker, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal have en særskilt økonomi
inden for Digital Sundhed Danmarks rammer, og bakker op om dette. Ministeren bør i regeludformningen
sikre tidlig, struktureret og meningsfuld inddragelse af sundhedsteknologiudbydere, både store
virksomheder, start-ups og private aktører. Dette styrker innovation, fremmer hurtig implementering og
sikrer relevant markeds- og teknologividen. Dansk Erhverv anbefaler en fast struktur for inddragelse, fx en
offentlig-privat innovationsplatform med repræsentation i governance, behovsafdækning, testmiljøer og
evaluering. Centret bør klart afgrænse sit mandat og samarbejde med indkøbsfunktioner og klinikere for
at prioritere eksisterende teknologier før nye innovationsprojekter, så knappe kliniske ressourcer
udnyttes optimalt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker vedrørende afgrænsning af, hvilke typer innovative løsninger
der falder indenfor centrets virke, at der pågår en proces i forbindelse med etablering af centret som
afdækker emnet. Innovationscentret skal bygge oven på lokale innovationsindsatser, herunder med den
Side 34
inddragelse af klinikere og offentligt-private samarbejder, som disse indsatser indebærer. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet er enige i vigtigheden af inddragelse af sundhedsteknologiudbydere i etableringen og
opgaveudførslen i innovationscentret, men formatet herfor er endnu ikke fastlagt.
Danske Regioner ser positivt på etableringen af et Nationalt Center for Sundhedsinnovation inden for
Digital Sundhed Danmark med selvstændig økonomi, men peger på, at innovation rækker ud over it, og
derfor kunne et center uden for DSD også være relevant. Regionerne mener, at deres rolle i udvikling og
samarbejde omkring innovative løsninger bør inddrages i tilstrækkeligt omfang. Der er ønske om en
nærmere afklaring af centrets rolle, opgaver og governance, da disse endnu ikke er tydeligt fastlagt. Det
anses for vigtigt, at ministeren fastsætter regler i samråd med ejerskabskredsen, og at DSD fremmer
partnerskaber mellem offentlige, private og forskningsaktører inden for sundhedsinnovation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeren jf. § 29, stk. 3 kan fastsætte regler for
organisationen, virke og opgave mv. Som det fremgår af bestemmelsen, vil det skulle indebære
inddragelse af organisationerne i ejerkredsen. Centret etableres ved lov, og det er endnu uvist, om
bestemmelsen vil blive bragt i anvendelse.
Datatilsynet bemærker, af de almindelige bemærkninger afsnit 3.2. fremgår, at Nationalt Center for
Sundhedsinnovation etableres selvstændigt og forankres i Digital Sundhed Danmark under den fælles
øverste ledelse, dvs. bestyrelsen i Digital Sundhed Danmark. Endvidere fremgår bl.a. følgende: ”Centret
skal bidrage til at indfri potentialet i innovative sundhedsløsninger for at løfte behandlingskvaliteten og
frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet. Centrets opgaveportefølje, governance, m.v. skal afsøges i
og fastlægges nærmere af indenrigs- og sundhedsministeren samt partnere. Det fremgår dog af
aftaleteksten, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation vil få ansvar bl.a. skal skabe overblik over
modne eksisterende løsninger, vurdere, følge og udbrede nye og eksisterende innovationsindsatser samt
rådgive om og understøtte lokal innovation. Den foreslåede ordning vil medføre, at der skabes national
og tværgående koordinering af udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af
sundhedsvæsenet, herunder klare rammer, sammenhæng og understøttelse af innovationskraften i
sundhedsvæsenet med fokus på udbredelse af modne, værdiskabende løsninger.” Det fremgår ikke af
lovforslagets bemærkninger i øvrigt, hvorvidt der i forbindelse med Nationalt Center for
Sundhedsinnovations opgavevaretagelse vil blive behandlet personoplysninger. Datatilsynet bemærker,
at sådan behandling i givet fald skal ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at eventuel behandling af personoplysninger vil ske inden for
rammerne af databeskyttelsesforordningen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at de ser positivt på etableringen af et nationalt
center for sundhedsinnovation. I fastlæggelsen af de styringsmæssige detaljer i forholdet mellem
innovationscenteret og Digital Sundhed Danmark er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis der ikke
skabes en fornuftig adskillelse af opgaverne hos innovationscenteret og Digital Sundhed Danmark, så kan
der være en risiko for at ambitionerne på innovationsområdet kan blive prioriteret på bekostning af fx
smidige arbejdsprocesser, hvilket bl.a. kan betyde flere registreringer og administrative byrder for ledere
og medarbejdere. Digitaliseringen stiller krav om nye kompetencer til både ledere, medarbejdere og
borgene, hvorfor der er behov for løbende opfølgning og støtte ifm. digitalisering, mulighed for at tilpasse
digitale initiativer til den lokale kontekst, samt løbende uddannelse og kompetenceudvikling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
bl.a. skal sikre udbredelse af arbejdskraftfrigørende løsninger.
FOA bemærker, at de grundlæggende finder etableringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
positivt. FOA finder det imidlertid bekymrende, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver, at centeret
skal bidrage til at frigøre arbejdskraft. Innovative løsninger på sundhedsområdet må ikke blive en
sparerunde, men skal være en løftestang til at sikre og styrke kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen.
Og i det omfang nye teknologier frigør tid, bør det gå til at styrke velfærden over for borgerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i sundhedsaftalen fremgår, at etableringen af
Nationalt Center for Sundhedsinnovation bl.a. skal sikre at sundhedspersonalet aflastes og bruger tiden på
patienterne samt at innovative løsninger som automatisering af manuelle opgaver kan hjælpe til, at
sundhedspersonalet kan bruge tiden til det, der er vigtigt.
Side 35
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation bør have
pejlemærker/målsætninger for rådgivning, udbredelse og understøttelse og bør være optaget af at fjerne
barriererne, hvor adgang til risikovillig investering af nye løsninger ligeledes er én barriere. IDA er i
forbindelse med organiseringen af Nationalt Center for Sundhedsinnovation under Digital Sundhed
Danmark bekymret for en forholdsmæssig lille tildelt ressource allokering, som kan gør det vanskeligt at
agere i henhold til formålet i § 8. Centeret bør fx kunne etablere et udgående ”rejsehold” til rådighed
med fokus på opgaven og indsamling af best practices og evt. identifikation af et passende antal
strategisk udvalgte innovation tiltag, som har potentiale til nationalt fokus. IDA anbefaler, at det Nationale
Center for Sundhedsinnovation styrkes med eksempelvis et Sundhedsteknologisk Udviklings- og
Demonstrationsprogram til at understøtte overgangen fra pilotprojekt til implementering. IDA henviser
her til de gode erfaringer med Udviklings- og Demonstrationsprogrammer, som er ordninger, der yder
støtte til projekter, der fokuserer på udvikling og demonstration af ny teknologi eller metoder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en foranalyse i 2025 skal danne grundlag for at
bestemme centrets governance og konkrete opgaveportefølje.
KL hilser det nationale center for sundhedsinnovation velkommen og ser frem til arbejdet med at skabe
klare rammer. Det er vigtigt, at centret fokuserer på at fremme og skalere de bedste løsninger nationalt,
med blik for nye teknologier som AI, og målgrupper på tværs af sektorer som ældre og kronikere. KL
mener, centret bør støtte innovation i praksis fremfor selv at udvikle den, og samarbejde tæt med Digital
Sundhed Danmark om implementering. Derudover bør kommuner og regioner inddrages systematisk i
udvælgelsen af løsninger, så brugernes behov prioriteres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at en foranalyse i 2025 skal danne grundlag for at
bestemme centrets governance og samlede opgaveportefølje i sammenhæng med Digital Sundhed
Danmark.
Medicoindustrien bemærker, at de ser Digital Sundhed Danmark som et vigtigt skridt mod en mere
sammenhængende og datadrevet sundhedssektor. Vi er derfor meget optaget af, hvordan Digital
Sundhed Danmark og især Nationalt Center for Sundhedsinnovation kan styrke udbredelsen af nye,
innovative sundhedsløsninger, samtidig med at der understøttes et dynamisk og værdibaseret
indkøbssystem for medicinsk udstyr i regionerne. Medicoindustrien står klar til at bidrage konstruktivt i
det videre arbejde og ser frem til et sundhedsvæsen, der i højere grad realiserer potentialet i innovative
teknologier. Det kræver en klar prioritering af værdibaserede indkøb, som fokuserer på patientresultater,
effektivitet og sammenhæng fremfor kun indkøbspris. Vi anbefaler derfor, at modellen for værdibaserede
indkøb fra den nationale Life Science-strategi hurtigst muligt implementeres bredt i regionerne, da det er
afgørende for at sikre udbredelsen af de mest effektive og innovative løsninger til gavn for patienter,
klinikere og sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der er interessante perspektiver i modellen for
værdibaserede indkøb som videreudvikles i regi af strategi for life science. Opgaveporteføljen for Nationalt
Center for Sundhedsinnovation er stadig under afklaring.
Ældre sagen bemærker, at de støtter intentionerne i sundhedsreformen og lovforslaget om at udbrede
gode lokale løsninger nationalt. Samtidig er det vigtigt, at Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center
for Sundhedsinnovation ikke kun fokuserer på digitale løsninger, men også på organisering og samarbejde
mellem sygehus, egen læge og kommune. For patienter er en tryg kontakt til en fast
sundhedsprofessionel afgørende, og digitale løsninger bør ses som et redskab til bedre sammenhæng.
Derudover bør der også være fokus på at styrke patienternes digitale kompetencer, så de kan få mest
muligt ud af sundhedsløsningerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at sundhedsreformen ikke indskrænker genstandsfeltet for
Nationalt Center for Sundhedsinnovation til digitale sundhedsløsninger.
4.1.7.2. Om Innovation generelt
Dansk Erhverv ser positivt på etableringen af et Nationalt Center for Sundhedsinnovation (§ 30), som kan
styrke optaget af innovative løsninger og bidrage til et mere bæredygtigt og sammenhængende
sundhedsvæsen. For at skabe reel effekt bør centret fokusere på at nedbryde barrierer for skalering af
innovation, herunder ved at fortolke udbudslovens rammer, så innovative indkøb i sundhedsvæsenet
Side 36
fremmes. Det er vigtigt, at valget af løsninger holdes tæt på klinikken, især ved medicinsk udstyr, hvor
samarbejde mellem producent og bruger er afgørende for korrekt anvendelse og uddannelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i sundhedsreformen fremgår, at centret skal være
indgang til dialog om at fremme hensigtsmæssige løsninger i sundhedsvæsenet, også set ud fra et
virksomhedsperspektiv.
Dansk Psykolog Forening bemærker, at en ensretning, og hermed langt mere ensartethed af løsninger, fx
ifm. tilpasning af standarder og deling af data, kan indebære betydelige økonomiske omkostninger for de
private aktører, særligt de privatpraktiserende ydere i praksissektoren. Dansk Psykolog Forening
bemærker i den forbindelse, at det af lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, og at dette er en tvivlsom konklusion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale planlægningskompetence bl.a. giver
mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles
løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil
planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i
sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe
den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om
minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger. Det
bemærkes, at bemyndigelsen til ministeren i sig selv ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at de er positive over for etableringen af et Nationalt Center for
Sundhedsinnovation. For at opnå effekt og resultater af sundhedsinnovation skal medarbejderne tænkes
med i hele processen - fra udvikling og indkøb til implementering og evaluering. Det kræver
ledelsesmæssig opbakning og prioriterede ressourcer. Og der skal være klarhed om de juridiske rammer,
herunder beskyttelse af personfølsomme data. Derudover bør man indtænke de anbefalinger, der
kommer fra Ældreministeriets partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi om, at
sundhedsinnovative løsninger skal understøtte et sammenhængende forløb og fungere på tværs af
sektorer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at sundhedsinnovation skal være med til at understøtte et
sammenhængende sundhedsvæsen og patientforløb, hvilket også er et af hovedformålene med Digital
Sundhed Danmark.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at der er et stort potentiale i sundhedsinnovation. Både for at løfte
kvaliteten og frigøre tid til andre opgaver. Men nye, innovative løsninger er ofte langsigtede investeringer,
hvor gevinster i form af højere behandlingskvalitet eller frigjort arbejdskraft kan tage flere år at indfri.
Derfor bør nye, innovative sundhedsløsninger være forskningsbaserede og have dokumenteret effekt. Og
der bør ikke tages forskud på gevinsterne, så investeringer og innovation ender med at blive en
spareøvelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er en proces i gang, der skal afklare centrets
governance og opgaveportefølje, herunder hvordan centret konkret skal arbejde med udbredelse af
innovative løsninger.
Diabetesforeningen bakker op om ambitionen om at udbrede innovative sundhedsløsninger i regi af et nyt
Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Her vil vi appellere til, at der afsættes tilstrækkeligt med
ressourcer og økonomi til opgaven. Det har i mange år været en ambition for kommuner, regioner og
ministerier at skalere gode løsninger på tværs af sundhedsvæsenet. Vi har dog ofte set, at det tager lang
tid at gøre de gode løsninger landsdækkende, hvis det overhovedet sker. Vi lægger derfor vægt på, at
lovgivningen også sikrer, at centeret får kompetence til at stille krav om implementering af innovative,
herunder digitale, løsninger for regioner og kommuner. Her savner vi konkrete anvisninger til, hvordan
det nye Center for Sundhedsinnovation skal sikre ensartet geografisk adgang til nye
behandlingsmuligheder og teknologier. Det kan f.eks. ske ved at indføre fælles retningslinjer for
implementering, afsætte midler til implementering ifm. økonomiforhandlinger eller en årlig status for
arbejdet med implementering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er en proces i gang der skal afklare centrets
governance og opgaveportefølje, herunder hvordan centret konkret skal arbejde med udbredelse af
innovative løsninger.
Side 37
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) bemærker, at de ser frem til etableringen af
Nationalt Center for Sundhedsinnovation, men kunne ønske, at det klart fremgik hvordan centeret ville
organisere og facilitere de forslag til innovation og effektivisering, der løbende kommer fra
primærsektoren herunder de praktiserende speciallæger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der er en proces i gang der skal afklare centrets
governance og opgaveportefølje, herunder hvordan centret konkret skal arbejde med udbredelse af
innovative løsninger.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at det fremgår af politisk aftale om Strategi for Life Science 2024-2027
og regeringens Life Science strategi kapitel 3 om ”Bedre optag af innovation i sundhedsvæsenet”, at
Danmark skal fremme adgangen til innovative, effektive og arbejdskraftfrigørende sundhedsløsninger (og
innovative lægemidler) for at skabe bedre sundhed for borgere og fremtidssikre sundhedsvæsenet. IDA
opfordrer til, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation arbejder sammen med og knyttes tæt til
samarbejdet om det besluttede og kommende sundhedsinnovationsindeks. Det er afgørende, at indekset
baseres på eksisterende data og kobles på kommende (evt. nye) processer, som DSD/ sundhedsvæsenet
anvender indenfor innovation. Indekset bør forankres hensigtsmæssigt således, at der kan måles
fremdrift på området årligt, og indekset bør blive en positiv og motiverende driver i den kommende
udvikling, herunder i offentlig-private samarbejder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at man noterer sig og følger arbejdet med et kommende
sundhedsinnovationsindeks i regi af national strategi for life science 2024-2027.
Ingeniørforeningen IDA bemærker, at øget offentlig-privat samarbejde (OPI) har til formål at kunne tilbyde
patienter hurtigere og mere lige adgang til mere præcise diagnoser, mere effektive behandlinger og nye
teknologiske løsninger, der er til gavn for borgere, patienterne og personale í sundhedsvæsenet.
Kommende pejlemærker for NCSI skal derfor understøtte vurderingen af potentialet i et partnerskab eller
et konkret partnerskabsprojekt. Partnerskaberne vil kunne bidrage til at løse sundhedsvæsenets
hovedudfordring med at sikre behandling af høj kvalitet på trods af det demografiske dobbeltpres.
(reducere ventetider, forbedre behandlingsresultater og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet) og
mindske ulighed i sundhed. Innovative løsninger og teknologier bør prioritere ét sted i landet, så de
hurtigere bliver udbredt og kommer til gavn for flere patienter og ansatte i sundhedsvæsenet. Dette sker,
når man bringer højspecialiseret kompetencer i sundhedsvæsenet i tæt samarbejde med
teknologivirksomheder/medicoindustrien, som besidder en unik teknologisk know-how og har både
udviklings- og implementerings viden og kraft. IDA ønsker at bemærke, at mennesker med teknologi og
STEM kompetencer, som arbejder i professionelle danske virksomheder og i sundhedsvæsenet samt på
universiteterne understøtter life science, samt sundhedsheds- og velfærdsteknologi som en af Danmarks
mest markante styrkepositioner. Sektoren leverer et stort økonomisk og jobmæssigt fodaftryk til dansk
økonomi. En væsentlig faktor for den succes er de offentlig-private innovationssamarbejder mellem
virksomheder, kommuner, regioner og stat. Via videndeling og samarbejde omsættes den nyeste
forskning og sundhedssektorens behov til nye konkurrencedygtige løsninger, der skaber mest mulig værdi
for både virksomheder, sundhedsvæsen, kommuner og patienter. Vi savner derfor generelt at industri og
private virksomheder nævnes mere eksplicit i de enkelte punkter. – fx i § 16 og § 30.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det af sundhedsaftalen fremgår at centret skal være
indgang til dialog om at fremme hensigtsmæssige løsninger i sundhedsvæsenet, også set ud fra et
virksomhedsperspektiv.
4.1.7.3. Nationalt Center for Sundhedsinnovations særskilte økonomi
Danske Regioner bemærker til § 31, at det bør tydeliggøres i lovteksten, at National Center for
Sundhedsinnovations særskilte økonomi er indenfor rammerne af Digital Sundhed Danmarks samlede
økonomi, jf. bemærkningerne til lovforslaget, s. 36. Endvidere bør det fremgå af bemærkningerne, at det
nationale center kan trække på ressourcer fra det øvrige Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet ser ikke behov for at præcisere yderligere i lovtekst eller bemærkninger.
Side 38
4.1.8. Overdragelse af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til § 32 (øverst side 68) fremgår det at ”Det
foreslås i stk. 1, at afgiver en myndighed eller en virksomhed i henhold til lovgivningen opgave til Digital
Sundhed Danmark, overtager Digital Sundhed Danmark de aktiver, passiver, rettigheder, pligter og
ansatte, der er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave.” Det bør imidlertid præciseres om dette
omfatter eventuelle patentrettigheder der er bundet i virksomheden, der overgår til Digital Sundhed
Danmark og om det også omfatter rettigheder til eventuelle virksomhedssponsorerede projekter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at i udgangspunktet vil eventuelle patentrettigheder, der er
bundet i virksomheden og virksomhedssponsorerede projekter overgå ved en flytning til Digital Sundhed
Danmark. Dette er dog ikke aktuelt for de nuværende planer for overflytningen af opgaver til Digital
Sundhed Danmark.
Danske Regioner bemærker til § 32, at de generelt finder det positivt, at Indenrigs- og
Sundhedsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for overdragelse af opgaver til
Digital Sundhed Danmark, da det kan sikre ensartethed og ressourcebesparelse. Det er vigtigt, at denne
bemyndigelse udnyttes med inddragelse af relevante myndigheder og virksomheder, og at der skabes
større klarhed om bemyndigelsens rækkevidde - især vedrørende værdiansættelse og håndtering af
uenigheder.
Danske Regioner anbefaler desuden, at der fastsættes tydelige processer og kriterier for fremtidige
opgaveoverdragelser (§ 32), for at sikre gennemsigtighed og en langsigtet, strategisk tilgang.
Overdragelser bør ske vederlagsfrit, uden overførsel af likviditet fra regionerne til Digital Sundhed
Danmark, som ved opgaveflytninger mellem kommuner og regioner. Derudover gør Danske Regioner
opmærksom på behovet for klarhed omkring immaterielle udviklingsprojekter i forhold til Budget- og
regnskabssystemet, så innovation og udvikling kan bevares tæt på driften og patienternes behov.
Overdragelse af løsninger i udviklingsfase bør ikke inkludere udviklingsressourcer, men kun
driftsressourcer, for at sikre en fortsat pipeline af innovative løsninger til Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kvitterer for, at Danske Regioner er positiv stemt over for modellen om
ensartet overdragelse af opgaver til Digital Sundhed Danmark i en bekendtgørelse. I forbindelse med
beregning og overførsel af værdier bemærkes det, at det vil ske med involvering af de berørte parter, og
afhænger af den konkrete kortlægning af værdien.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at det i de almindelige bemærkninger (side 22 og 34)
nævnes, at flere opgaver, herunder fra almenmedicinsk område, kan overføres til Digital Sundhed
Danmark, med proces aftalt i ejerkredsen. PLO finder det vigtigt at blive inddraget tidligt i sådanne
overvejelser. Det vurderes desuden som utilstrækkeligt, at der ikke gives klare oplysninger om kriterier og
begrundelser for udvidelserne, herunder den nævnte 2025-køreplan (side 28). PLO oplever det desuden
som bemærkelsesværdigt og måske forhastet, at der planlægges en udvidelse af opgaveporteføljen, før
den første portefølje er endeligt aftalt – og det sker uden bredere inddragelse end ejerkredsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der aktuelt ikke er planer om at overføre opgaver fra
private virksomheder til Digital Sundhed Danmark. Hjemlen i lovforslaget skal alene muliggøre en fleksibel
organisering fremadrettet. Hvis det på et senere tidspunkt bliver relevant at overføre opgaver, vil berørte
parter blive inddraget tidligt i processen.
HK Kommunal skal samtidig kvittere for, at der med etableringen af Det forberedende Digital Sundhed
Danmark er fokus på en smidig overdragelse af medarbejderne fra bl.a. regionerne til Digital Sundhed
Danmark pr. 1. januar 2026. Det er for os at se helt afgørende for en succesfuld overgang, at der er fokus
på at sikre medarbejdernes vilkår ved som foreslået at fastlægge, at alle omfattes af
virksomhedsoverdragelsesloven. Vi finder det dog bekymrende, at tidspunktet for overførsel ikke er
fastsat i loven. Der er alene indsat en hjemmel til, at dette fastsættes af Indenrigs- og
sundhedsministeren. Vi skal på den baggrund anbefale, at der i lovbemærkninger som minimum angives
det tidligste tidspunkt for overførsel. Dette for at skabe tid og tryghed for medarbejderne til at forberede
sig på overførslen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er korrekt, at den endelige dato for overførsel af
medarbejdere endnu ikke er fastlagt, da den afhænger af den videre proces. Medarbejdere, der overflyttes
Side 39
til Digital Sundhed Danmark, er omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven jf. lovforslagets § 32. Berørte
medarbejdere vil blive inddraget og informeret i god tid forud for overførslen.
HK Kommunal bemærker, at der i udkast til lovforslag § 36, stk. 2 og 3, er indsat en hjemmel til, at
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fravige de centrale bestemmelser i loven, der omhandler vilkår for
overførsel af medarbejderne, herunder at grupper af ansatte ikke er omfattet af forslagets §§ 32-35. Vi
finder, at der mangler en begrundelse for, at noget sådan i givet fald er tvingende nødvendigt og vi
erindrer ikke at have set en sådan hjemmel i tidligere lovbestemmelser om overførsel af ansatte. Vi skal
derfor foreslå, at hjemlen udgår. Såfremt en hjemmel findes nødvendig, bør der lovgives om, hvornår og
hvordan vilkårene kan fraviges.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at hjemlen i lovforslaget er indsat af hensyn til, at reglerne
kan fraviges, således der kan ske en fleksibel overførsel, hvor eksempelvis udelukkende medarbejdere eller
aktiver og passiver overflyttes til Digital Sundhed Danmark.
HK Kommunal bemærker, at det ikke kan udledes af lovforslaget hvilke overenskomster, der kan dække
Digital Sundhed Danmark. Vi kan i den forbindelse oplyse, at Sundhed.dk allerede er omfattet af de
regionale overenskomster, ligesom MedCom er omfattet af tiltrædelsesoverenskomster til de regionale
og kommunale overenskomster. Visheden om overenskomstdækning er vigtigt for at skabe tryghed for
medarbejderne i situationen hvor Digital Sundhed Danmark etableres. I lyset af, at hele det regionale
sundhedsområde, som Digital Sundhed Danmark skal understøtte digitalt, allerede er dækket af de
regionale overenskomster, finder HK Kommunal, at de regionale overenskomster med fordel også kan
dække Digital Sundhed Danmark. Vished om overenskomstdækning bør afklares inden etableringen af
Digital Sundhed Danmark i samarbejde med de relevante parter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at dette ikke fastlægges med lovgivning. Digital Sundhed
Danmarks ledelse forventes at tage stilling til, hvilken overenskomst medarbejderne i Digital Sundhed
Danmark eventuelt samles på.
Sundhed.dk bemærker vigtigheden af, at der i perioden frem mod den formelle etablering af Digital
Sundhed Danmark sikres fastholdelse af momentum, så vigtige beslutninger og strategiske indsatser ikke
sættes i bero under henvisning til, at man skal afvente transitionen. Alle de transitionsberørte
organisationer har formentligt aktuelt gang i en række vigtige indsatser, der ikke skal gå i stå. For
sundhed.dk’s vedkommende gælder det blandt andet:
− en omfattende og nødvendig systemmodernisering,
− en udvidelse af løsningsuniverset med vigtige løsninger på psykiatriområdet,
− en produktionsplan med ca. 50 projekter, samt
− afprøvninger af generative AI-løsninger, der ikke kan bære at miste tempo, hvis det kommende,
samlede Digital Sundhed Danmark skal have en førende position som troværdig og ikke-
kommerciel serviceudbyder i et broget farvand, hvor en stigende mangfoldighed af AI-baserede
løsninger byder sig til.
Endelig vil sundhed.dk i perioden frem mod 1. januar 2027 være optaget af, at der er klarhed om roller og
ansvar. Selvom 2026 bliver et forberedelsesår, hvor organisationerne helt naturligt nærmer sig hinanden
og med stigende intensitet vil koordinere og aligne tiltag og beslutninger, er det vigtigt, at der til hver en
tid er en entydighed omkring, hvem der har beslutningsmyndigheden og deraf naturligvis også ansvaret.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der i tæt dialog med parterne i ejerkredsen arbejdes på at
kvalificere, hvordan igangværende indsatser styres i overgangsperioden.
4.1.8.1. Overdragelse af it-systemer til Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner bemærker, at i bemærkningerne til lovforslaget, side 22, nævnes en række konkrete
digitale løsninger. Danske Regioner skal hertil generelt bemærke, at der efter etablering af DSD ikke må
være tvivl om (lov)grundlaget for disse løsningers eksistens og forvaltning. Hertil bemærkes, at de
systemer, som skal overføres til DSD, spiller en afgørende rolle i regionernes drift. Ved den fremtidige
fordeling af dataansvaret er det derfor vigtigt, at man sikrer, at oplysningerne i systemerne fortsat kan
anvendes til de forskellige opgaver i regionernes drift, såsom ledelse kvalitet, planlægning, styring, kontrol
og følge patientforløb på tværs.
Side 40
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de it-systemer, der overflyttes til Digital Sundhed
Danmark vil omfattet af de nye regler om fælles digital infrastruktur i sundhedslovens §193 b og
bekendtgørelser udstedt i medfør af, hvor der vil blive taget stilling til dataansvar.
Danske Regioner bemærker, at ved flytning af praksisadministrationssystemet LUNA til Digital Sundhed
Danmark, er det afgørende, at regionerne fortsat har hurtig adgang til tidstro data, og at deres ønsker om
løbende opdateringer prioriteres højt. Det er vigtigt, at der ikke sker videnstab ved overflytningen.
Servicebussen (Region Hovedstaden) og Sygesikringsløsningen (KOMBIT) bør også overføres til DSD
sammen med LUNA for at sikre teknisk sammenhæng og undgå unødige transaktionsomkostninger og
datatab.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de konkrete opmærksomhedspunkter er taget til
efterretning, og at der i tæt dialog med parterne i ejerkredsen igangsættes et arbejde med en køreplan for
yderligere opgaver, som med fordel kan overføres til Digital Sundhed Danmark, med henblik på at træffe
beslutning om deres eventuelle overdragelse til Digital Sundhed Danmark.
4.1.9. Det forberedende Digital Sundhed Danmark
Danske Regioner bemærker til §§ 37-38, at det ikke er tilstrækkeligt, at ledelsen af den forberedende
Digital Sundhed Danmark kun udpeges efter inddragelse af parterne. Det bør præciseres, at ledelsen
udpeges efter samlet indstilling fra ejerkredsen, og at mindst én repræsentant fra hver region, der
overfører opgaver, skal indgå, som det også gælder for de øvrige parter. Derudover bør ejerkredsens rolle
og parternes inddragelse i planlægning, overgangsperioden og drift frem til 1. januar 2027 tydeliggøres.
Det bør også præciseres, hvordan sektorerne fremover inddrages i nye digitale tiltag, med bindende
samarbejdsprocesser på begge områder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioners forslag om at tydeliggøre ejerkredsens
rolle nu fremgår tydeligt af lovforslaget.
KL bemærker, at det er fornuftigt, at de berørte aktører udgør den midlertidige ledelse. Kommunerne bør
dog fortsat inddrages, da de er brugere af fælles løsninger. KL anbefaler, at fokus holdes på at få Digital
Sundhed Danmark godt etableret, før man udvider med nye opgaver, fx først mod slutningen af 2026. Det
giver plads til at færdiggøre relevante analyser og undgå stilstand i udviklingen undervejs.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der i tæt dialog med parterne arbejdes på at kvalificere,
hvordan igangværende fælles it-projekter styres i overgangsperioden, herunder hvordan kommunerne
inddrages. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at overdragelsen af yderligere opgaver til Digital
Sundhed Danmark vil kræve grundig forberedelse, og at man derfor med fordel kan igangsætte analyserne
af relevante opgaver parallelt med overgangsperioden. Det forventes, at yderligere opgaver vil kunne
overgå til Digital Sundhed Danmark fra 2027.
4.1.10. Egenudvikling og offentligt-privat partnerskab
Dansk Erhverv og Dansk Industri fremfører, at Digital Sundhed Danmark (DSD) bør fokusere på skalering
og udbredelse af eksisterende løsninger og primært indkøbe eller udvikle nye digitale løsninger i
samarbejde med private leverandører. Begge organisationer mener, at egenudvikling kun bør finde sted i
særlige tilfælde og kun efter grundig og gennemsigtig markedsafdækning, der også kan rumme en
”omvendt markedsafdækning”, hvor leverandører kan byde ind med forslag. Det understreges, at DSD
ikke bør udøve virksomhed i konkurrence med private aktører, da det kan undergrave markedet og
hæmme innovation. Egenudvikling bør derfor ikke være et centralt formål for DSD. Samtidig opfordres
der til tydelige rammer for, hvornår og hvordan DSD kan udføre opgaver for aktører uden for staten,
regionerne og kommunerne. Dansk Industri bemærker dertil, at, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
samt Konkurrencerådet kan gribe ind ved mistanke om overtrædelser af konkurrenceloven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at
intentionen er, at der i vid udstrækning fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og udvikle
digitale løsninger i sundhedsvæsnet. Samtidigt kan der dog være behov for, at organisationen selv skal
være i stand til at udvikle eller bidrage til udviklingen af udvalgte løsninger, der hvor de ikke allerede findes
– fx i samarbejde med private leverandører. Egenudvikling skal dog først ske efter en grundig
markedsafdækning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at det i lovbemærkningerne
Side 41
fremgår, at private leverandører kan kontakte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sammen med
Konkurrencerådet griber ind over for overtrædelser af Konkurrenceloven.
Medicoindustrien bemærker til §§ 4 og 8, at det er positivt, at egenudvikling i Digital Sundhed Danmark
og Nationalt Center for Sundhedsinnovation kun skal ske efter grundig markedsafdækning, og hvor det er
muligt, i samarbejde med private leverandører. Det foreslås, at lovbemærkningerne præciserer, at
egenudvikling kun må ske, hvis ingen relevante CE-mærkede løsninger findes på markedet i
overensstemmelse med MDR og IVDR. Markedsafdækning bør være standardiseret og kunne anvendes
bredt i sundhedsvæsenet. Derudover anbefaler Medicoindustrien, at der lovfæstes et krav om kun at
indkøbe CE-mærket medicinsk udstyr, når reglerne kræver det, for at sikre patientsikkerhed og fair
konkurrence. Endelig opfordres til, at produktkrav fastsættes i dialog med branchen, så globale løsninger
ikke udelukkes af danske særkrav.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at medicinsk udstyr, herunder kravene til CE-mærkning,
reguleres af to EU-forordninger, hhv. Forordningen for Medicinsk Udstyr (MDR) og Forordningen om
Medicinsk Udstyr til In Vitro-diagnostik (IVDR), som har forrang ift. national lovgivning.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at det er positivt, at Digital Sundhed Danmark ifølge
side 27 kan indkøbe løsninger fra private leverandører og stille dem til rådighed for praksissektoren som
det i dag ses med fx Sundhedsdatanet og videoinfrastruktur. Hvis Digital Sundhed Danmark fremover
ønsker at udvide til applikationsniveauet, bør det ske i tæt dialog med relevante parter, med blik for
markedspåvirkning og konkurrence. Det er vigtigt at respektere, at praksissektoren allerede har mange
velfungerende it-løsninger, udviklet i samarbejde med klinikere og leverandører. Eksempler som Min
Læge-app’en, udviklet i bredt samarbejde og brugt af millioner af danskere, viser værdien af
brugerinddragelse og partnerskab, hvilket bør fastholdes fremadrettet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag løbende at
involvere relevante aktører og brugere i udviklingen.
4.1.11. Inddragelse af patienter, pårørende og sundhedspersoner
Dansk Selskab for Folkesundhed bemærker, at borgernes tillid til anvendelse af deres data er afgørende.
Derfor bør der sikres gennemsigtighed i, hvordan data bruges og deles, samt inddragelse af borger- og
patientperspektiver i prioriteringer og beslutninger. Samtidig bør borgere have let adgang til egne data og
viden om, hvordan deres personoplysninger anvendes. Endelig anbefales det, at Digital Sundhed Danmark
arbejder målrettet for digital inklusion, så alle borgere, også dem med begrænsede digitale kompetencer,
får adgang til og kan drage nytte af digitale sundhedsløsninger. Det forudsætter brugervenlige løsninger,
samarbejde med civilsamfundet og systematisk monitorering af digital ulighed. DSFF anbefaler derfor at
Digital Sundhed Danmark forpligtes til at følge udviklingen i digital ulighed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige løsninger. Desuden
bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at udviklingen af de digitale rettigheder er fokus på
forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man ønsker at gøre
brug af rettighederne
Danske Handicaporganisationer (DH) og Dansk Ældreråd bemærker, at de er enige i, at der er behov for
flere samlede digitale løsninger i det offentlige Danmark. Samtidig fremhæves behovet for, at mennesker
med handicap kan tilgå digitale løsninger, og at der er analoge alternativer til rådighed for dem, som ikke
er digitale. Derudover bør der være fokus på at give borgere indsigt og kontrol med egne data. Samtidig
udtrykkes der bekymring for, at patientperspektivet er fraværende i lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at
inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige og tilgængelige løsninger.
Desuden bemærkes det, at det fremgår af sundhedsaftalen, at der i udviklingen af de digitale rettigheder
er fokus på forskellene i befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om man
ønsker at gøre brug af rettighederne.
Dataetisk Råd bemærker, at hvis vores digitale sundhedsvæsen skal være en succes, er det helt essentielt,
at patienterne har tillid til sundhedsvæsenets håndtering af deres sundhedsdata. Det er i patientens egen
interesse at dele informationerne og patienterne bør altid have den primære gavn af databehandlingen.
Side 42
Hertil mener rådet, at patient- og borgerperspektivet bør anskueliggøres mere i lovforslaget, især i
forhold til borgernes rettigheder, data-ejerskab og dataansvar. Der bør formuleres tydelige rammer for
datarettighederne i de nye datainfrastrukturer. I samme ombæring er det vigtigt at sikre, at der er et højt
niveau af gennemsigtighed og forklarlighed overfor borgere og patienter omkring, hvordan deres
sundhedsdata behandles og hvilke rettigheder de har.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de
databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere er tillagt efter gældende ret.
Det Børne- og ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK) bemærker, at det generelle fokus på øget
digitalisering i sundhedsvæsenet vurderes som et positivt skridt, især med henblik på bedre brug af data
og øget tilgængelighed. Der er dog behov for opmærksomhed på specifikke udfordringer i relation til
børne- og ungdomspsykiatrien (BUP), særligt i forbindelse med udbredelsen af video-konsultationer.
Følgende forhold bør inddrages i det videre arbejde med digitalisering i behandlingssektoren:
− Risiko for øget distance mellem behandler og patient, hvilket kan svække den relationelle
dimension i behandlingen.
− Manglende mulighed for at opfange nonverbale signaler eller små ændringer i adfærd, som
lettere opfanges ved fysisk fremmøde.
− Risiko for at børn og unge presses til øget skærmtid, hvilket kan være uhensigtsmæssigt – især
set i lyset af forebyggende perspektiver.
− Udfordringer med fortrolighed og datasikkerhed – herunder usikkerhed om hvem der er til stede
i rummet ved videokonsultationer.
− Risiko for at digital kontakt i visse tilfælde kan virke ekskluderende snarere end inkluderende – fx
for familier med lavt digitalt engagement.
− Manglende dokumentation for, at digitalisering, herunder video-konsultationer, reelt forbedrer
behandlingskvalitet.
− Risiko for urealistiske forventninger om, at digitalisering alene kan afhjælpe
kapacitetsudfordringer i BUP.
Det anbefales, at disse aspekter tages i betragtning ved implementeringen af nye digitale løsninger i
psykiatrien, således at kvalitet, nærhed og etisk forsvarlig praksis bevares.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 lægges op til, at
digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne, jf. ret til digitale sundhedstilbud i reformen.
Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der ønsker mere digital kontakt frem for fysisk
fremmøde.
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere – LAP bemærker, at som forening med
mange medlemmer, der har oplevet ufrivillig behandling, magtanvendelse og stigmatisering i det
psykiatriske system, ser vi dog med alvorlig bekymring på risikoen for svækkelse af individets ret til
databeskyttelse og indsigtsmuligheder. LAP vil gerne understrege følgende:
1. Retssikkerhed og gennemsigtighed skal styrkes – ikke svækkes. Oprettelsen af en stor, samlet
digital sundhedsaktør må ikke føre til mere uigennemsigtige beslutningsgange eller dårligere
muligheder for patienter og borgere for at forstå og klage over databehandling.
2. Bekymring over færre klagemuligheder.
Lovforslaget foreslår én samlet klagemyndighed. Det kan virke effektivt, men det risikerer også
at svække patienternes mulighed for retfærdig behandling, da adgang til specialiserede
klageinstanser forsvinder.
3. Særligt sårbare patienter, herunder psykiatribrugere, skal have reel borgerindflydelse.
De borgere, der har dårligst erfaring med systemet og lavest tillid til det – herunder mange
psykiatribrugere – skal have reel indflydelse på udviklingen af både digitale løsninger og
klagegange, så disse bliver tilgængelige, trygge og relevante for dem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de
databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere er tillagt efter gældende ret. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bemærker også, at Digital Sundhed Danmark i sit arbejde får til opdrag at inddrage
brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte brugervenlige løsninger.
Side 43
Lægeforeningen bemærker, at systematisk inddragelse af sundhedsprofessionelle sikrer god
implementering. Frontpersonalet er dem, der skal tage digitale løsninger i brug. Derfor er inddragelse i
beslutningsprocesserne afgørende for at sikre ejerskab og god implementering af nye løsninger. Stærkere
national koordinering giver mulighed for mere systematisk inddragelse af sundhedsprofessionelle i
beslutningsprocesserne, der skal foregå i regi af DSD. Vi opfordrer til, at det fremgår tydeligt af
lovforslaget, at relevante speciallæger fra både praksissektoren og fra sygehusene inddrages systematisk i
beslutningsprocesserne i form af rådgivende faglige fora, der kan bidrage til prioritering, evaluering og
understøtte implementering mv. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker til LAP’s bekymring om
oprettelse af ensrettet klageadgang til Styrelsen for Patientklager for uberettigede patientopslag, at det
netop er formålet med ændringen, at patienter ved, hvortil de skal klage.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kvitterer for bemærkningerne vedrørende brugerinddragelse. Det nu er
tilføjet i lovforslagets bemærkninger, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag at inddrage brugere i
udviklingen af digitale løsninger.
Ældre Sagen bemærker, at digitale sundhedsløsninger kan forstærke eksisterende ulighed, da mange især
ældre og personer med kort uddannelse har begrænsede digitale kompetencer. Derfor bør løsninger
udvikles med fokus på at mindske ulighed og altid være et frivilligt tilbud, ikke en pligt. Adgang til
sundhedsvæsenet må ikke afhænge af digitale færdigheder eller hjælp fra pårørende, som ikke skal føle
sig forpligtede til at bistå. Digitale løsninger skal støtte patienter – ikke skabe barrierer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der med Aftale om sundhedsreform 2024 lægges op til, at
digitalisering skal være en ret og ikke en pligt for borgerne, jf. ret til digitale sundhedstilbud i reformen.
Målet er at sikre mere fleksible tilbud til den enkelte borger, der ønsker mere digital kontakt frem for fysisk
fremmøde.
Ældre Sagen bemærker, at for en god ordens skyld vil vi understrege behovet for, at patienterne kan føle
sig trygge, at det er tydeligt for dem, at datadelingen sker under hensyntagen til proportionalitet og
gyldigt formål for at sikre borgernes tillid til den nye konstruktion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer ændringer i de
databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere er tillagt efter gældende ret.
4.1.12. Færøerne og Grønland
Danske Regioner bemærker, at af hensyn til samarbejdet mellem regionerne og det færøske og
grønlandske sundhedsvæsen om patientbehandlingen vil det være hensigtsmæssigt, at der i
bemærkningerne åbnes for, at Digital Sundhed Danmarks løsninger også kan tilbydes til anvendelse på
Færøerne og Grønland.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det ikke er muligt i lovforslaget at åbne op for, at Digital
Sundhed Danmarks løsninger kan anvendes på Færøerne og i Grønland, da dette følger af sundhedslovens
bestemmelser herom.
4.2. Bemærkninger til forslag lov om ændringen af sundhedsloven og forskellige andre love
4.2.1. National planlægningskompetence
Dansk Erhverv mener, at Digital Sundhed Danmark bør beskæftige sig med de overordnede rammer for
digitalisering af sundhedsvæsenet, herunder sikre nogle klare rammer for arkitekturen. Digital Sundhed
Danmark bør sikre, at man i sundhedsvæsenet ”bygger med de samme byggeklodser” og således arbejde
med modulær arkitektur, interoperabilitet og åbne standarder. Men det er væsentligt, at Digital Sundhed
Danmark ikke kommer til at diktere, hvilke specifikke løsninger der bruges i praksis, da man dermed også
vil komme til at diktere den konkrete kliniske praksis, hvilket naturligvis ikke vil være hensigtsmæssigt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at styrkelse af den nationale planlægningskompetence bl.a.
skal bidrage til, at der indføres fælles og interoperable standarder og en sammenhængende og fælles it-
og datainfrastruktur til gavn for både patientbehandling samt innovation og forskning.
Dansk Erhverv bemærker desuden, at de mener, at Indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse af
en national planlægningskompetence vedr. teknologiinvesteringer kan være hensigtsmæssigt, så længe
der ikke gives bemyndigelse til at bestemme leverandør. De mener videre, at det er vigtigt, at Digital
Sundhed Danmark ikke udvikler sig til en indkøbsorganisation på området for sundhedsteknologi og andet
Side 44
innovativt medicinsk udstyr, da der er en lang række udfordringer ved centraliserede indkøb, bl.a.
dårligere brugerinddragelse, risiko for monopoldannelse standardisering af produkter, samt langsommere
optag af innovative løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med den nationale planlægningskompetence
bl.a. er at fastlægge fælles standarder og rammer for udvikling af digitale løsninger, først og fremmest for
at sikre sikker og effektiv interoperabilitet på tværs af sundhedsvæsenet, samtidig med at der opretholdes
et konkurrenceudsat marked. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker også, at
planlægningskompetencen bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets
aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I
andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale
løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan
vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det
fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale
løsninger.
Dansk Erhverv bemærker videre, at krav fastsat i medfør af planlægningskompetencen til digitale
løsninger kun bør gælde offentlige aktører og private leverandører, der er en del af det offentlige
sundhedsvæsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at private sygehuse og klinikker forventes at blive omfattet
af krav fastsat i medfør af den nationale planlægningskompetence. Kortlægning af konsekvenserne vil
indgå som en del af arbejdet med udstedelsen af de kommende bekendtgørelser.
Dansk Industri bakker op om etableringen af en national planlægningskompetence, men bemærker, at
det er vigtigt at sikre national beslutnings- og eksekveringskraft, samtidig med at ansvaret for
forandringsledelse og implementering placeres decentralt, men med tæt understøttelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med den nationale planlægningskompetence
bl.a. er at fastlægge fælles standarder og rammer for udvikling af digitale løsninger, først og fremmest for
at sikre sikker og effektiv interoperabilitet på tværs af sundhedsvæsenet, samtidig med at der opretholdes
et konkurrenceudsat marked. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at planlægningskompetencen
bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende
samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil
planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i
sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe
den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om
minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at sundhedsministerens planlægningskompetence
balanceres af krav om åben høring og sundhedsfaglig rådgivning. At udvikling og implementering af
nationale digitale løsninger for almen praksis sker i tæt samarbejde med repræsentanter fra almen
praksis – herunder PLO og DSAM.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udøvelsen af den nationale planlægningskompetence vil
skulle ske i tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter og repræsentanter for borgere og medarbejdere.
Dansk Standard bemærker, at det er positivt, at lovforslaget understøtter en mere ensartet deling af
sundhedsdata og henviser til både European Health Data Space og betydningen af standarder. De
foreslår, at de indgår som en central samarbejdspartner i udviklingen af nye fælles standarder for
sundhedsdata og eksplicit nævnes som aktør/samarbejdspartner i lovgivningen angående
planlægningskompetencen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at hvor det er relevant, forventes Dansk Standard inddraget
i arbejdet med at udøve den nationale planlægningskompetence. Det er Indenrigs- og
Sundhedsministeriets opfattelse, at dette rummes af den nuværende formulering, som sætter de
overordnede rammer for arbejdet, der vil blive konkretiseret yderligere i forlængelse af lovforslaget.
Dansk Standard anbefaler, at planlægningskompetencen indarbejder en forpligtelse til at anvende
internationale og nationale standarder som fundament for kravene til digitalisering og dataudveksling.
Side 45
Herigennem sikres interoperabilitet, datasikkerhed og fremtidssikring af løsninger, samtidig med at
danske interesser varetages effektivt i det europæiske og internationale samarbejde.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at man generelt er opmærksom på krav fra EU-lovgivningen,
herunder ved implementeringen af EHDS ved dansk lov. Styrkelse af den nationale
planlægningskompetence skal netop bidrage til, at der indføres fælles og interoperable standarder og en
sammenhængende og fælles it- og datainfrastruktur til gavn for både patientbehandling samt innovation
og forskning.
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at journalføring er en del af sygeplejen og vigtigt for patientsikkerheden.
Derfor bør fagpersoner, herunder sygeplejersker inddrages aktivt i de faglige oplæg til ministerens
planlægningskompetencen samt i udviklingen af standarder for dokumentations- og datasystemer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udøvelsen af den nationale planlægningskompetence vil
skulle ske i tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter og repræsentanter for borgere og medarbejdere.
Danske Regioner støtter digitalisering som et redskab og bakker op om national
planlægningskompetence, men ønsker tidlig inddragelse i beslutninger for at sikre lokal faglighed. De
mener ikke, at ministeren bør kunne udpege specifikke leverandører, og mener, at
planlægningskompetencen skal følge DUT-princippet, så regionerne ikke pålægges udgifter uden aftale.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udøvelsen af den nationale planlægningskompetence vil
skulle ske i tæt samarbejde med Digital Sundhed Danmark og hvor relevant med inddragelse af bl.a.
sundhedsvæsnets parter, Dataetisk Råd, it-eksperter og repræsentanter for borgere og medarbejdere. Det
bemærkes endvidere, at planlægningskompetencen bl.a. giver mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav
til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital
Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte
rammerne for digitale løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den
enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de
fastsatte rammer. Det fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med
øvrige fælles digitale løsninger.
Datatilsynet bemærker, at der sker en udvidelse af indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at
fastsætte krav til IT-anvendelse på sundhedsområdet, stille digitale løsninger til rådighed, som skønnes
nødvendige til brug for opfølgning på sundhedsvæsnets nationale sundhedsplan og øvrige forhold,
fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, samt om anvendelse af nærmere
fastsatte standarder i forbindelse med aflevering af oplysninger efter loven, og at private sygehuse skal
overholde de fastsatte krav. Datatilsynet skal i den forbindelse igen gøre opmærksom på
databeskyttelseslovens § 28, og Datatilsynet forventer dermed at blive hørt i god tid i forbindelse med
udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet vil sørge for at høre Datatilsynet i god tid i
overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 28.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) bemærker, at lovforslaget giver ministeren
kompetence til bindende at pålægge anvendelse af fælles digitale løsninger og detaljerede krav til
standarder og arkitektur. Samtidig videreføres pligten for private klinikker til at efterleve disse krav, men
uden en klar, tidsfastsat dispensations- eller certificeringsproces. De anbefaler, at lovteksten fastslår, at
frit valg af IT-leverandør bevares, så længe systemet opfylder de fælles standarder, samt at der etableres
en transparent certificerings- og dispensationsordning med proportionale omkostninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at planlægningskompetencen bl.a. giver mulighed for i
udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles løsninger, som
fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil planlægningskompetencen kunne
anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i sundhedsvæsenets skal stille til
rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe den valgte løsning lever op til de
krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om minimumsfunktionalitet eller krav om at
kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger.
Side 46
KL støtter den nationale planlægningskompetence og ønsker et tæt samarbejde om, hvordan aktører
inddrages og beslutninger forberedes. De mener, der bør opstilles klare kriterier for, hvornår sager løftes
til ministeren, og kommuner og regioner skal have formel indflydelse, samt at borgerens behov og
sammenhængende indsatser på tværs af sektorer skal være i fokus.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er
hensigten, at udarbejdelsen af de faglige vurderinger, der skal danne grundlag for anvendelsen af
kompetencen vil ske med tæt inddragelse af bl.a. Digital Sundhed Danmark, sundhedsvæsenets parter
m.fl. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at der parallelt med lovforslaget er
igangsat et arbejde med inddragelse af parterne med henblik på at kvalificere og konkretisere processen
for udarbejdelsen af de faglige vurderinger, der skal danne grundlag for planlægningskompetencens
udøvelse.
Medicoindustrien støtter en fælles digital infrastruktur, men advarer mod centralisering af indkøb i Digital
Sundhed Danmark, hvilket ifølge dem kan føre til dårligere brugerinddragelse, hæmmet innovation,
monopoldannelse og lavere forsyningssikkerhed – uden garanti for lavere priser. Indkøb af medicinsk
udstyr bør fortsat foretages regionalt med fokus på kliniske behov. En national planlægningskompetence
kan være nyttig til at sikre udbredelse af udvalgte teknologier, så længe den ikke fastlåser produktvalg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den nationale planlægningskompetence bl.a. giver
mulighed for i udvalgte tilfælde at stille krav til sundhedsvæsenets aktører om at anvende samme fælles
løsninger, som fx stilles til rådighed af Digital Sundhed Danmark. I andre tilfælde vil
planlægningskompetencen kunne anvendes til at fastsætte rammerne for digitale løsninger, som aktører i
sundhedsvæsenets skal stille til rådighed, men hvor den enkelte aktør frit kan vælge leverandør, så længe
den valgte løsning lever op til de krav, som følger af de fastsatte rammer. Det fx være krav om
minimumsfunktionalitet eller krav om at kunne tale sammen med øvrige fælles digitale løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at det som nævnt ovenfor ikke i udgangspunktet
er hensigten, at Digital Sundhed Danmark skal varetage centralt indkøb af det konkrete medicotekniske
udstyr, som anvendes decentralt i forbindelse med fx hjemmemonitorering; dette vil forsat være op til
regioner og kommuner, så længe det lever op til de fælles krav, som fastsættes i regi af den nationale
planlægningskompetence.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) bemærker, at de har forståelse for intentionen bag forslaget om
en national planlægningskompetence for data og digitalisering. Et lovgivningsmæssigt instrument til fx at
gøre brugen af en bestemt it-løsning forpligtende i alle relevante dele af sundhedsvæsenet. De
efterspørger mere viden om, hvordan en national it-løsning reelt rulles ud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at fastlægge de
overordnede rammer for den nationale planlægningskompetence. Det konkrete implementeringsarbejde,
herunder udrulning og ibrugtagning af digitale løsninger, vil finde sted efterfølgende i tæt dialog med
relevante aktører i sundhedsvæsenet.
4.2.2. Fælles digital infrastruktur
Dansk Erhverv bemærker, at de finder det særligt vigtigt, at der er mulighed for sømløs datadeling mellem
offentlige og private aktører, så alle medarbejdere, der er inde over et patientforløb, har de rette
sundhedsinformationer om patienterne på det rette tidspunkt, uanset hvor, eller på hvilket hospital
udredningen eller behandlingen foregår. De mener desuden,at private virksomheder bør inddrages og
indgå i arbejdet med definitionen om datastandarder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag at inddrage
relevante aktører i sit arbejde. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at der med
reformaftalen igangsættes et arbejde med en dataplatform, der har til formål, at borgere og
medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem, overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er
relevante i forbindelse med patientbehandling.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at det præciseres i lovgivningen, at adgang til
journaloplysninger fra almen praksis forudsætter mulighed for lokal patientspærring, inden data
videredeles.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke regulerer dette.
Side 47
Danske Fysioterapeuter bemærker, at det er positivt, at tværsektoriel videndeling foreslås løst ved at
etablere en fælles digital infrastruktur. De bemærker, at ved planlægning af ny digitale løsninger er det
fuldstændig essentielt, at der i ministeriet etableres en tæt kobling og inddragelse af sundhedsaktører,
patienter mv., hvilket også fremgår af ministeriets bemærkninger. Ligeledes er det helt essentielt, at der
sikres robust implementering af nye digitale løsninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er en væsentlig prioritet, at udviklingen og
implementeringen af nye digitale løsninger sker i tæt dialog med relevante sundhedsaktører og med
inddragelse af patienter, hvor det er relevant. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at
der med reformaftalen igangsættes et arbejde med en dataplatform, der har til formål, at borgere og
medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem, overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er
relevante i forbindelse med patientbehandling
Danske Fysioterapeuter foreslår, at ministeriet arbejder for, at der udarbejdes en implementeringsplan,
som tager hensyn til de små klinikker, som ikke har mulighed for at journalføre i dyre digitale
administrationssystemer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på reglerne om journalføring.
Dansk Industri støtter en mere ensartet og enstrenget styring af sundhedsvæsenets digitale infrastruktur
med ansvar placeret hos Digital Sundhed Danmark. Løsninger drevet af andre aktører bør kunne indgå i
infrastrukturen for at understøtte afprøvning i større skala og national skalering. Data fra den fælles
digitale infrastruktur bør kunne anvendes til andre formål end patientbehandling, herunder innovation og
udvikling af sundhedsløsninger. Dansk Industri foreslår, at relevante data fra ældreområdet i
kommunerne også indgår i den fælles digitale infrastruktur.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det vil være en mulighed, såfremt den pågældende
private aktør i en bekendtgørelse er udpeget til at drive fælles digital infrastruktur jf. den foreslåede § 193
b, stk. 5, jf. § 193 b, stk. 1, pkt. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere til
bemærkningen om data fra den fælles digitale infrastruktur., at der med reformaftalen igangsættes et
arbejde med en dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en
nem, overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med
patientbehandling. Samtidig skal det understøttes, at sundhedsdata smidigt og sikkert kan anvendes til
forskning og innovation i tråd med Vision for bedre brug af sundhedsdata. Med hensyn til bemærkningen
vedrørende ældreområdet noterer Indenrigs- og Sundhedsministeriet behovet for at se på datadeling
mellem lovgivninger, men bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, men vil kræve et særskilt
arbejde med inddragelse af relevante aktører.
Danske Patienter bemærker, at det er væsentligt, at Digital Sundhed Danmark får en klar rolle i forhold til
at understøtte den nationale digitale infrastruktur for patientrapporterede oplysninger (PRO).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for understøttelse af PRO-data. Lovforslaget tager dog
ikke stilling til konkrete datatyper, men fastlægger rammerne for den nationale digitale infrastruktur.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde
med en dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Danske Patienter bemærker derudover, at det er vigtigt at opretholde transparens og tillid til deling af
patienters sundhedsdata. Derfor er det væsentligt, at man med etableringen af Digital Sundhed Danmark
arbejder aktivt for at styrke dialogen med og oplysningen af patienter og borgere om det offentlige
sundhedsvæsens brug og deling af data. Der kan for eksempel etableres borger- og etikudvalg (med
inspiration fra oprettelsen af det Nationale Genom Center), hvor myndigheder, borgere, patienter og
pårørende kan drøfte udviklingen og de dilemmaer, der ligger heri, og finde konkrete veje til at udbrede
dialog om dataanvendelse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at transparens og borgernes tillid er helt centrale
forudsætninger for håndtering og deling af sundhedsdata. Lovforslaget ændrer ikke på de eksisterende
databeskyttelsesretlige rammer, og borgernes rettigheder efter gældende databeskyttelseslovgivning
opretholdes uændret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker derudover, at Digital Sundhed
Danmark i sit arbejde får til opdrag at inddrage brugere i udviklingen af nye løsninger for at understøtte
værdiskabende og brugervenlige løsninger.
Side 48
Danske Regioner ser positivt på, at særreglerne for Det Fælles Medicinkort og Det Danske
Vaccinationsregister ophæves, men ønsker klarhed om, hvilke regler der gælder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den kommende bekendtgørelse om Infrastruktur vil
fastslå hvilke dele af kapitel 9 i sundhedsloven, der bliver gældende på det pågældende tidspunkt.
Danske Regioner påpeger behov for klarhed om Sundhedsjournalen, ligesom de ønsker at få tydeliggjort
forskellen mellem anvendelsesmulighederne i § 193 b og kapitel 9.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og realisering af
sundhedsreformen. Det gælder både anvendelse af data til primær- og sekundær brug. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan reglerne kan udformes mest
hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning.
Danske Regioner finder det positivt, at lovforslaget giver mulighed for at lovfæste dataansvar m.v., da det
kan reducere fortolkningstvivl og behovet for databehandleraftaler. Det forudsættes dog, at regionerne
inddrages i arbejdet, og at data fortsat kan bruges til drift, ledelse, forskning og innovation, så en
centralisering ikke begrænser regionale behov.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Danske Regioner og regionerne vil blive inddraget i det
videre arbejde med implementeringen og fastsættelse af bekendtgørelser udsted med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse.
Datatilsynet bemærker, at der sker en udvidelse af indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse til at
udpege andre offentlige eller private aktører til at varetage opgaver med at drive fælles digital
infrastruktur og opgaver, dataansvar og tilsyn. m.v. for personoplysninger i den fælles digitale
infrastruktur. I forbindelse med driften af den digitale infrastruktur fastsættes nærmere regler om
opgaver, dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysningerne i den fælles infrastruktur. Datatilsynet skal i
den forbindelse igen gøre opmærksom på databeskyttelseslovens § 28, og Datatilsynet forventer dermed
at blive hørt i god tid i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet vil sørge for at høre Datatilsynet i god tid i
overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 28.
Ergoterapeutforeningen bemærker, at der er få privatpraktiserende ergoterapeuter og der er tale om små
enheder. Derfor vil Ergoterapeutforeningen opfordre til at mindre sundhedsfaglige leverandører ligeledes
får mulighed for at være koblet til den digitale infrastruktur eller tilgodeses på anden hensigtsmæssig
måde således, at de problemfrit kan afsende fx afslutningsnotat og anbefalinger for patientens videre
forløb direkte i det relevante digitale system.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for, at den digitale infrastruktur understøtter bred
deltagelse, herunder også for små aktører, for at sikre sammenhæng og effektivitet i sundhedsvæsenet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker endvidere, at der med reformaftalen igangsættes et arbejde
med en dataplatform, der har til formål, at borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan få en nem,
overskuelig og samlet adgang til de oplysninger, som er relevante i forbindelse med patientbehandling.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bemærker, at den fælles digitale infrastruktur vil være et vigtigt
fundament for at skabe et mere robust og velfungerende sundhedsvæsen til gavn for både patienter og
medarbejdere. FH er enig i behovet for at forenkle og samtænke tilgangen til digitalisering og data i
sundhedsvæsenet. Det er desuden vigtigt at sikre medarbejderne en lettere adgang til relevant
patientinformation, som kan styrke kvaliteten for patienterne og deres oplevelse af sammenhæng i
systemet. Men det er vigtigt at pointere, at det naturligvis skal ske på et dataetisk grundlag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at udviklingen af den fælles digitale infrastruktur naturligvis
vil ske efter dataetiske principper. Lovforslaget lægger derfor bl.a. op til inddragelse af Dataetisk Råd i
forbindelse med de rammer, som udstikkes for bl.a. Digital Sundhed Danmark med den nationale
planlægningskompetence.
KL hilser forslaget velkommen og vurderer, at tiltagene øger fleksibiliteten og potentialet i den fælles
digitale infrastruktur, især ved forenklet administration via bekendtgørelser frem for mange
databehandleraftaler. Vedrørende § 193 b, stk. 1, anbefaler KL, at ejerkredsen involveres, når andre
Side 49
aktører udpeges til at drive infrastrukturen, for at sikre kvalificerede beslutninger.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Digital Sundhed Danmark får til opdrag at inddrage
relevante parter, så udviklingen af den fælles digitale infrastruktur understøtter konkrete behov fra
arbejdet i praksis på tværs af sundhedssektoren.
4.2.2.1. Nye regler for indhentning af medicinoplysninger og vaccinationer
Danske Regioner foreslår en udvidelse af den nye bestemmelse i § 42 a, stk. 5, og opfordrer til, at
bivirkningsmanagere gives samme adgang til ordinationsoplysninger som apotekere, da de i regionerne
hjælper med korrekt indberetning af medicinbivirkninger, selvom de ikke altid deltager i
patientbehandlingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og realisering af
sundhedsreformen. Det gælder både anvendelse af data til primær- og sekundær brug. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan reglerne kan udformes mest
hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning
Danske Regioner bifalder, at apotekerlovens § 11, stk. 3, giver bemyndigelse til nye regler om
videregivelse fra Lægemiddeladministrationsregistret og Lægemiddelstatistiskregistret. Derudover
påpeges behovet for klar hjemmel, så Digital Sundhed Danmark kan videregive oplysninger til regionernes
myndigheds- og kvalitetsarbejde inden for rationel farmakoterapi.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi vil indgå i dialog med Danske Regioner om at imødegå
ønsket om, at Digital Sundhed Danmark kan videregive oplysninger fra blandt andet
Lægemiddeladministrationsregisteret generelt til brug for regionernes myndighedsarbejde og i forhold til
kvalitetsopgaver indenfor rationel farmakoterapi.
Datatilsynet har noteret sig, at flere personer får adgang til sundhedsfaglige elektroniske registre.
Datatilsynet bemærker hertil, at det er vigtigt, at der er opmærksomhed omkring adgangsrettigheder og
adgangsstyring, hvorfor der skal indføres en adgangs- og rettighedsmodel, som afspejler de
roller/adgange, der tildeles efter loven. Samtidig er det væsentligt, at der indføres foranstaltninger, hvor
der føres fornøden kontrol for at sikre imod uberettigede opslag, f.eks. i form af periodisk
stikprøvekontrol, jf. herved databeskyttelsesforordningens artikel 32 om passende sikkerhed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig Datatilsynets bemærkning.
Danske Øre-, Næse-, Halslægers Organisation (DØNHO) anerkender behovet og fordelene i hurtigt og
effektivt at kunne få adgang til de mange sundhedsdata i underlagt Digital Sundhed Danmark, men er
bekymrede for udvidelsen i den personkreds, der bemyndiges at få adgang til intime og fortrolige
patient/beboerdata.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at sikre relevant adgang til
sundhedsdata, så borgerne kan modtage mere effektiv og forbedret behandling. Adgangen gives under
klare regler og med passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte borgernes persondata.
Lægeforeningen bemærker, at der skal være fortrolighed og sikkerhed om deling af data. Deling af data
mellem relevante sundhedspersoner, der er inddraget i de enkelte patientforløb, er en forudsætning for
sammenhæng for patienten og omstilling af opgaveløsningen i sundhedsvæsenet. det er dog samtidig
vigtigt, at fleksibel datadeling ikke udfordrer sikkerhed og fortrolighed omkring patientens data. De
opfordrer generelt til, at lovforslaget tydeliggør, hvad de foreslåede ændringer betyder for sikkerhed og
fortrolighed omkring patientens data.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der skal være fortrolighed og sikkerhed om deling af data.
Det er afgørende, at borgere har tillid til, at deres sundhedsdata behandles forsvarligt og sikkert.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer på de databeskyttelsesretlige rettigheder, som borgere
har i dag.
4.2.2.2. Tilpasninger af kapitel 9
Danske Regioner bifalder, at der fremover vil kunne benyttes teknisk bistand ved sundhedspersoners
indhentning af oplysninger efter § 42 d, stk. 2, nr. 4. De mener i forlængelse heraf, at der mangler
Side 50
eksplicit hjemmel til at indhente oplysninger til brug for videregivelse efter andre bestemmelser i
sundhedsloven og til at benytte teknisk bistand hertil.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Danske Regioner bifalder ændringen af § 42 d, stk. 3.
Hvad angår mulighederne for at indhente oplysninger med henblik på videregivelse efter bestemmelser i
sundhedslovens kapitel 9, finder Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke, at der er behov for at etablere
eksplicit hjemmel til indhentning af oplysninger forud for videregivelse, idet sundhedspersonens
indhentning er en forudsætning for videregivelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af
høringssvaret præciseret ovenstående i lovforslagets almindelige bemærkninger under pkt. 3.3.1.1.1.
Hvad angår muligheden for at anvende teknisk bistand til at indhente oplysninger til andre formål end
behandling er der allerede hjemmel hertil i den gældende § 42 d, stk. 3, i sundhedsloven, hvis patienten
har givet samtykke til indhentningen, jf. sundhedslovens § 42 d, stk. 1. Det indebærer bl.a., at i tilfælde,
hvor en sundhedsperson skal indhente samtykke fra patienten med henblik på videregivelse efter
sundhedslovens § 43, stk. 1, f.eks. hvis patientens forsikringsselskab har anmodet den praktiserende læge
om oplysninger, med fordel i samme ombæring kan indhente samtykke til at indhente oplysninger efter §
42 d, stk. 1, hvis sundhedspersonen ønsker at benytte teknisk bistand til indhentningen. Når sekretæren
eller den sundhedsadministrative koordinator har indhentet oplysningerne, vil videregivelsen herfra, enten
til lægen eller forsikringsselskabet, ske efter den almindelige forvaltnings- og databeskyttelsesret, da
vedkommende ikke er en sundhedsperson og dermed ikke underlagt sundhedslovens særlige regler om
tavshedspligt. Hvis den praktiserende læge videregiver oplysningerne til forsikringsselskabet, vil det ske
med patientens samtykke efter sundhedslovens § 43, stk. 1.
Reglerne om samtykke bidrager til at sikre patientens selvbestemmelsesret, da de giver patienten
mulighed for at bestemme, hvilke personer der må tilgå patientens helbredsoplysninger og andre
fortrolige oplysninger, når oplysningerne skal bruges til andre formål end behandling. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at foretage yderligere
ændringer i lovteksten.
Danske Tandplejere ønsker, at tandplejere sidestilles med tandlæger, når det gælder digitale løsninger og
infrastruktur.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet tager bemærkningen vedrørende ønsket om at sidestille tandplejere
med tandlæger til efterretning, men bemærker, at det ikke reguleres i lovforslaget.
Ergoterapeutforeningen ønsker, at ergoterapeuter inkluderes i definitionen af sundhedspersoner og
tildeles de medfølgende rettigheder.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at vi tager bemærkningen til efterretning, men at der i
lovforslaget ikke ændres på definitionerne i sundhedsloven.
KL bemærker, at forslaget om teknisk bistand skaber unødig forvirring om, hvem der kan tilgå
oplysningerne
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og videre realisering af
sundhedsreformen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan
reglerne kan udformes mest hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning.
4.2.2.3. Videreanvendelse til andre formål
Danske Regioner bemærker, at der lægges op til at give mulighed for, at der kan ske anvendelse af data
fra den fælles digitale infrastruktur til andre formål end patientbehandling, som bestemmelsen i dag er
begrænset til. Danske Regioner bakker op om dette, men foreslår, at der i samme bestemmelse ligeledes
skabes hjemmel til, at der kan videregives data fra den fælles digitale infrastruktur til brug for regionernes
myndighedsarbejde og kvalitetsarbejde, herunder på medicinområdet. Der henvises bl.a. til Danske
Regioners henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet i marts 2025 med konkrete forslag til
revideringen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er bekendt med regionernes ønsker om at lette mulighederne for
adgang til sundhedsdata til andre formål end behandling, og har noteret sig de forslag, som Danske
Regioner har sendt til ministeriet i marts 2025. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil som aftalt inddrage
Side 51
Danske Regioner i det videre arbejde om et kommende lovforslag, hvor sundhedslovens regler om
behandling af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger til kvalitetsarbejde foreslås ændret.
Danske Regioner ønsker videre hjemmel til, at regionerne kan bruge rådata på cpr. niveau i alle sektorer i
sundhedsvæsnet, og at data hurtigt og let kan anvendes i regionerne til sekundære formål.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at reglerne om adgang til sundhedsdata vil blive genstand
for gennemsyn det kommende stykke tid som led i implementering af EHDS og videre realisering af
sundhedsreformen. Det gælder både anvendelse af data til primær- og sekundær brug. Indenrigs- og
Sundhedsministeriet vil i den forbindelse udbore yderligere, hvordan reglerne kan udformes mest
hensigtsmæssigt i lyset af samspillet med eksisterende lovgivning.
Kræftens Bekæmpelse læser lovforslaget således, at de foreslåede ændringer til sundhedsloven ikke
medfører begrænsninger i adgangen til offentligt genererede sundhedsdata for civilsamfundsbaserede
forskningsaktører. Det er en grundlæggende forudsætning, at civilsamfundsbaserede og ikke-
kommercielle forskningsinstitutioner har adgang til data efter sundhedslovens §§ 48 a–d – også under
den udvidede anvendelse af § 193 b, stk. 4, og i samspil med den fælles digitale infrastruktur. Det
forudsættes også, at den hjemmel i § 193 a, stk. 4, der bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til
at stille tekniske og organisatoriske krav til digitale løsninger hos private aktører, ikke indebærer
uforholdsmæssige administrative byrder – navnlig for mindre eller civilsamfundsbaserede aktører uden
stor teknologisk kapacitet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det er korrekt, at de foreslåede ændringer til
sundhedsloven ikke medfører begrænsninger i adgangen til offentligt genererede sundhedsdata for
civilsamfundsbaserede forskningsaktører. Det er endvidere korrekt forstået, at den foreslåede § 193 b, stk.
4 indebærer, at forskere vil få mulighed for at forske i data fra den fælles digitale infrastruktur. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet bemærker til bemærkningen om § 193 a, stk. 4, der bemyndiger indenrigs- og
sundhedsministeren til at stille tekniske og organisatoriske krav til digitale løsninger hos private aktører, at
fastsættelse af krav og eventuelle administrative byrder forbundet hermed udarbejdes i en
bekendtgørelse, hvor der vil ske en særskilt offentlig høring i forbindelse hermed.
4.2.2.4. Anvendelse af journaldata mellem social- og sundhedslovgivningen
Danske Regioner finder det vigtigt, at sundhedslovgivningen skaber hjemmel til deling af journaldata
mellem social- og sundhedslovgivning, da manglende mulighed for at anvende oplysninger fra
serviceloven eller ældreloven i patientbehandling efter sundhedsloven – og omvendt – er en barriere for
et sammenhængende digitalt sundhedsvæsen, især i lyset af sektorovergange og opgaveflytning til
regionalt ansvar.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for at se på datadeling mellem lovgivninger, men
bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, da det forudsætter et særskilt arbejde med
inddragelse af relevante aktører.
KL opfordrer til at udnytte sundhedsreformens omstrukturering til at skabe juridiske rammer, der
muliggør datadeling på tværs af lovgivninger. Problemer omfatter manglende adgang til oplysninger om
personlig pleje, kognitive funktioner, genoptræning og ernæring, samt begrænsninger i ’Et samlet
Patientoverblik’, hvor socialministeriet har indskrænket delingsmuligheder. KL foreslår, at ministeriet
indleder dialog med relevante parter for at sikre hjemler til sammenhængende behandling og indsats på
tværs af lovgivning. Psykiatriområdet er fraværende i lovforslaget, men skal integreres i Digital Sundhed
Danmarks udvikling i overensstemmelse med 10-årsplanen for psykiatrien, så data kan deles på tværs af
psykiatrilov, sundhedslov, barnets lov, folkeskolelov og servicelov. Endelig påpeger KL, at tværgående
adgang mellem social-, ældre- og sundhedsområdet er nødvendigt for at opfylde EU’s EDHS-forordning,
som ikke skelner mellem social- og sundhedsområdet på tværs af lande.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for at se på datadeling mellem lovgivninger, men
bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, da det forudsætter et særskilt arbejde med
inddragelse af relevante aktører.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) finder det utilstrækkeligt, at følgelovgivningen kun dækker det
regionale sundhedsområde. Almen praksis samarbejder i stigende grad med kommunale sektorer, der
rækker ud over sundhed, fx PPR, som organisatorisk ligger under social- eller familieområdet. Dette
Side 52
skaber digitale barrierer, bl.a. forskelle i samtykketyper (eksplicit vs. implicit) og usikkerhed om, hvilke
oplysninger egen læge må tilgå, fx skoleoplysninger. Sådanne barrierer gør det vanskeligt for almen
praksis at varetage sin rolle som tovholder for udsatte borgere og familier.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer behovet for at se på datadeling mellem lovgivninger, men
bemærker, at dette ikke reguleres i denne lovgivning, da det forudsætter et særskilt arbejde med
inddragelse af relevante aktører.
Lægeforeningen savner klarhed om udvidelsen af muligheden for brug af data i den fælles digitale
infrastruktur fra alene aktuel patientbehandling til også at omfatte statistiske, videnskabelige og
innovationsprojekter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at § 193 b, stk. 4 og 5, viderefører gældende ret om den
fælles digitale infrastruktur og etableringen af Ét Kontaktpunkt, ligesom det beskrives i
lovbemærkningerne. Stk. 4 indebærer, at videregivelse til statistiske og videnskabelige undersøgelser
fortsat sker efter reglerne i §§ 48 a–48 d og fastsættes ved bekendtgørelse, mens stk. 5 giver den
dataansvarlige mulighed for at godkende konkrete it- og innovationsprojekter. Bekendtgørelsen, der
udmønter bestemmelserne om etableringen af Ét Kontaktpunkt fra L182 fra 2025 vil træde i kraft i 2026.
Praktiserende Lægers Organisation (PLO) finder det positivt, at data, som er indhentet eller delt til et
formål, i visse tilfælde kan bruges til andre, så fx kvalitetsdata også kan finde anvendelse i direkte
patientbehandling, og at særlovgivningen omkring FMK og DDV afskaffes. I den forbindelse vil PLO gerne
fremhæve behovet for, at der etableres et nyt niveau i forhold til adgangen til data fra FMK og DDV: Et
såkaldt ’populationsniveau’, der ligger mellem opslag til individuel behandling og kollektive og anonyme
opslag til kvalitet og forskning. Hvis den praktiserende læge med sundhedsreformen i hånden skal spille
en endnu større rolle som tovholder for kronikere og andre populationer, er der behov for, at den enkelte
læge kan lave kollektive og ikke anonymiserede (populations-) opslag på især FMK og DDV. Formålet er at
finde de konkrete patienter – knyttet til den enkelte klinik – som enten mangler bestemte vaccinationer
eller ordineres for meget eller lidt at et eller flere præparater.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at ministeriet er opmærksom på PLO’s ønske om at kunne
tilgå data fra Fælles Medicinkort (FMK) og Det Danske Vaccinationsregister (DDV) på populationsniveau.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derfor lade det indgå i overvejelserne i forbindelse med ministeriets
fremtidige lovgivningsarbejde.
4.2.3. Ændringer i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Dansk Erhverv bemærker, at i lovforslagets bemærkninger til §6 (side 91) står, at pligten til at indberette
oplysninger til statistik også omfatter hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-84 og 86. Det bør
præciseres, hvilke oplysninger private leverandører indberetter nu og fremover i relation til disse
paragraffer. Dansk Erhverv anbefaler desuden, at oplysninger fra private leverandører overholder
klausuler i prisaftaler og volumener, og at følsomme afsætningsdata kun videregives i anonymiseret og
aggregeret form.
Ældreministeriet bemærker, at ældreministeren efter § 82 a, stk. 4 i retssikkerhedsloven, kan fastsætte
regler om omfanget af oplysninger efter § 82 a, stk. 1 og om, hvordan oplysningerne skal registreres og
indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er
datamodtager. Det vurderes derfor ikke at være hensigtsmæssigt, at omfanget af oplysninger m.v.
fremgår af lovens bemærkninger.
Ministeriet noterer sig ydermere Dansk Erhvervs bemærkning om, at afsætningsdata, der er underlagt
ikke-offentliggjorte prisaftaler, bør optræde i anonymiseret og aggregeret form.
4.2.4. Genetiske oplysninger
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at de gældende garantier for genetiske data i
Nationalt Genom Center og Den Nationale Genomdatabase videreføres eksplicit og uændret i
lovgivningen for Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet understreger, at lovforslaget ikke ændrer formålene,
beskyttelsesniveauet eller kriterierne i § 223 b. Lovforslaget regulerer alene, at ansvaret flyttes
Side 53
organisatorisk, men gældende databeskyttelsesgarantier, nødvendighedskrav og
behandlingsbegrænsninger fastholdes.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) bemærker videre, at lovforslaget bør ses i sammenhæng med
EU’s EHDS-forordning, som træder i kraft marts 2025, som bl.a. fastsætter regler om opt-out.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan opt-out-
muligheden i EHDS-forordningen vil blive implementeret i Danmark, men i den nationale udmøntning vil
borgernes rettigheder balanceres med hensynet til samfundsmæssigt vigtige formål.
4.2.5. Statens Serum Instituts infrastrukturer og databaser m.v.
Dansk Erhverv efterspørger en tydeliggørelse af, hvilke oplysninger private virksomheder kan blive pålagt
at indberette, og til hvilke formål.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet forstår, at de nævnte bemærkninger specifikt vedrører indberetning af
oplysninger til de infrastrukturer, databaser mv., som Statens Serum Institut (SSI) drifter og forvalter, bl.a.
til brug for SSI’s opgaver i relation til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme og medfødte
lidelser, på biobanksområdet mv. For så vidt angår visse infrastrukturer, databaser mv., som ikke kun
drives til brug for SSI’s egne formål, kan der være behov for at tilvejebringe et mere dækkende
datagrundlag for at tilgodese et bredere formål. Et eksempel kan være den danske mikrobiologidatabase
(MiBa), der ud over at understøtte SSI’s myndighedsopgaver også understøtter patientbehandling i
regionerne. Til MiBa indberettes derfor også mikrobiologiske analysesvar fra regionerne, som SSI ikke har
behov for til brug for SSI’s opgaver i relation til forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme.
Med bestemmelsen lægges der bl.a. op til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningspligten til disse infrastrukturer, databaser mv. De nærmere regler forventes således at
fremgå af senere bekendtgørelser, som udmønter bestemmelsen.
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) finder det positivt, at SSI's rolle præciseres, men anbefaler, at
den vidtgående bemyndigelse balanceres med klare lovfæstede krav om datasikkerhed,
adgangsbegrænsning og transparens. Det bør desuden afklares, om SSI i fremtiden vil få adgang til eller
dele platforme og infrastrukturer med Digital Sundhed Danmark
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at lovforslaget har til formål at tydeliggøre, at Statens
Serum Institut drifter og forvalter en række infrastrukturer, databaser m.v. som led i varetagelsen af
instituttets opgaver. Der er således ikke tiltænkt ændringer i instituttets hjemmel til at behandle
personoplysninger i den forbindelse. Der er lagt op til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om de
nævnte infrastrukturer, databaser m.v., herunder om bl.a. formål, adgang, adgangsbegrænsning m.v.
Dette er bl.a. tiltænkt de infrastrukturer, databaser m.v., hvor fx aktører i sundhedsvæsenet har behov for
adgang til specifikke oplysninger, fx oplysninger om infektiøse mikroorganismer. Hertil gælder
databeskyttelsesreglerne, der blandt andet stiller krav om sikkerhed, risikovurderinger, adgangsstyring
m.v. Derudover bemærkes, at Statens Serum Instituts retlige hjemmel til behandling af personoplysninger
følger af sundhedsloven. Hvor også andre end instituttet selv skal anvende de af instituttets databaser,
registre m.v., har udstedelse af bekendtgørelser særligt til formål at fastsætte indholdet af løsningen til
disse formål samt regler om bl.a. formålsbegrænsning i overensstemmelse med instituttets og eventuelle
eksterne aktørers retlige hjemmel til behandling af oplysningerne.
Datatilsynet bemærker, at tilsynet generelt forudsætter, at behandling af personoplysninger foranlediget
af lovforslaget sker inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen, herunder særligt forordningens
artikel 6, stk. 1, om hjemmel til videregivelse af oplysninger, artikel 5, stk. 1, litra a, samt forordningens
artikel 32 om behandlingssikkerhed. Afslutningsvis bemærkes, at Datatilsynet forventer at blive hørt, i det
omfang bemyndigelsesbestemmelserne udnyttes, jf. databeskyttelseslovens § 28.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil sørge for at høre Datatilsynet i god tid i overensstemmelse med
databeskyttelseslovens § 28.
Københavns Universitet ved KU-SUND udtrykker bekymring for, at Forskerservice fortsat er forankret i SSI
frem for at blive placeret under Digital Sundhed Danmark.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Forskerservice i dag er forankret under
Sundhedsdatastyrelsen og dermed overflyttes til Digital Sundhed Danmark.
Side 54
4.3. Andre bemærkninger
4.3.1. Den grønne blanket
Dansk Erhverv og Fagligt Selskab af Kliniske Diætister (FaKD) bemærker, at den grønne blanket til
ernæringspræparater er i dag ikke integreret i Fælles Medicinkort (FMK), hvilket øger risikoen for fejl,
manglende sammenhæng og øget tidsforbrug for sundhedspersonale. Dansk Erhverv foreslår, at
digitalisering af alle recepttyper, herunder grønne blanketter, indskrives i formålsbestemmelsen for
Digital Sundhed Danmark. Derudover bør relevante sundhedsprofessionelle, apoteker og leverandører få
adgang til FMK til registrering og ekspedition.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksomt på ønsket om at integrere de grønne blanketter i FMK,
og henviser i den forbindelse til svar på SUU alm. del – spm. 532 fra den 12. juni 2025, som Dansk Erhverv
også selv henviser til.
4.3.2. En digital fordør
Dansk Psykolog Forening er enig i behovet for en samlet digital indgang til sundhedsvæsenet, der skal
gøre det nemmere for borgere at få adgang til sundhedsydelser og information, men påpeger, at
grundprincippet i digital behandling bør være, at det er en behandlingsform, som patienten selv har valgt
til, og fagligt vurderes i stand til at få effekt af.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enigt i foreningens synspunkt. Ministeriet bemærker, at det fremgår
af aftale om sundhedsreform, at der i udviklingen af de digitale rettigheder skal være fokus på forskellene i
befolkningens digitale kompetencer, og at borgerne selv kan vælge, om de ønsker at gøre brug af
rettighederne.
4.3.3. Alle fravalg bør registreres samme sted
Dansk Sygeplejeråd bemærker, at det er afgørende for borgernes og sundhedspersonernes retssikkerhed,
at ønsker om fravalg af behandling registreres samme sted.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at der er interesse for tilsvarende adgang til øvrige
typer af fravalg, herunder det lægelige fravalg, så der ét sted er et lettilgængeligt og samlet overblik.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker i den forbindelse, at et af formålene med Sundhedsreformen
er at udvikle og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste medarbejderne i en travl hverdag
gennem bl.a. adgang til relevante og overskuelige oplysninger. Digital Sundhed Danmark skal i den
forbindelse bidrage til at udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og infrastruktur på tværs af
sundhedsvæsenet.
4.3.4. Datakvalitet
Danske Bioanalytikere – dbio støtter samlet adgang til sundhedsdata på tværs af sundhedsvæsenet, men
understreger, at patienterne kun får gavn, hvis datakvaliteten – især fra patientnære analyser uden for
sygehuse – er i orden. Etablering af samarbejde mellem sygehuslaboratorier og aktører i det nære
sundhedsvæsen kan forbedre kvaliteten, selvom kvalitetskrav på sygehuse vil være højere.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer efterspørgslen efter ensartet kvalitetskontrol af diagnostisk
udstyr, men bemærker, at det falder uden for lovforslagets genstandsområde.
4.3.5. Computerome og Gefion
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anbefaler, at sundhedsdata, især genetiske data, lagres og
behandles på infrastrukturer med digital suverænitet og offentlig kontrol, som fx Computerome, der
overholder GDPR og tilbyder sporbarhed og sikkerhed. Det bør præciseres, hvordan Computerome og
Gefion integreres i Digital Sundhed Danmark, og sikre, at nuværende beskyttelser videreføres.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, lovforslaget ikke ændrer på beskyttelsesgarantierne for
borgernes sundhedsdata.
Side 55
4.3.6. Sundhedsfonden
Medicoundustrien bemærker, at en væsentlig del af de 22 mia. kr. i sundhedsfonden skal øremærkes til
investeringer i medicinsk udstyr på sygehusene. De er bekymrede for manglende regionale midler til
moderne medicinsk udstyr.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at regionerne med sundhedsfonden får en ekstraordinær
mulighed for at gennemføre en langsigtet opretnings- og moderniseringsindsats på dele af deres
bygningsmasse og apparatur, der i dag i forskelligt omfang ikke er tidssvarende, og samtidig sikre løbende
reinvesteringer i teknologi og apparatur, jf. Aftale om regionernes økonomi for 2026. Sundhedsfonden og
regionernes øvrige anlægsramme vil udgøre en samlet finansiering af de regionale anlægsopgaver.
Regionerne skal udarbejde flerårige vedligeholdelses- og moderniseringsplaner for deres samlede
anlægsportefølje, herunder apparatur. Planerne skal vurderes af det ekspertpanel (herefter:
ekspertudvalg), som indenrigs- og sundhedsministeren skal etablere. Ekspertudvalget skal i den
forbindelse bl.a. vurdere planerne ud fra, at de flugter med de overordnede sigtelinjer i Aftale om
sundhedsreform fra november 2024, herunder at de sikrer et strategisk kvalitetsløft af bygninger og
apparatur på sygehuse i hele landet.


Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat til forslag til lov om Digital
Sundhed Danmark samt forslag til lov om ændring af sundhedsloven og forskellige
andre love (National planlægningskompetence for digitalisering og data i
sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af
lov om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer,
databaser m.v.).
Lovforslagene har været i offentlig høring i perioden fra den 4. juni 2025 til den 2. juli
2025.
Høringsnotat og høringssvar er vedlagt.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-10-2025
Sagsnr.:2025 - 5833
Dok. nr.: 352359
. / .
Offentligt
L 43 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2025-26