KEF alm. del - svar på spm. 459 om, der er eksempler på rapporter mv. fra Energinet om brintinfrastruktur i 2024-2025, der lå over 2 måneder hos ministeriet, før de blev delt med forligskredsen eller Folketinget
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KEF alm. del (Spørgsmål 459)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Dina Raabjerg
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
Svar på KEF alm. del - spm 459.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/spm/459/svar/2169193/3078883.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 09-10-2025 J nr. 2025 - 4738 Akt-id 701993 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 459 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 11. september 2025 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 459, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF). Spørgsmål 459 På samråd i udvalget, jf. KEF alm. del – samrådsspørgsmål AA den 9. september 2025, drøftedes ministerens svar på KEF alm. del – spørgsmål 285, hvor der fort- sat ikke er et klart svar på, om der er eksempler på rapporter og notater, der er fremsendt fra Energinet til ministeriet i 2024 og 2025, der har ligget mere end 2 måneder, før indholdet blev delt med forligskredsen eller Folketinget. KEF alm. del – spørgsmål 285 af 22. maj 2025, blev præciseret således, at der ønskes oplysning om rapporter og notater, som har – eller burde have været – forelagt Folketinget. Ministeriet har i sit svar på spørgsmålet den 6. september 2025 hen- vist til, at der løbende sker en orientering af Folketinget f.eks. ved § 4-projekter og stemmeaftaler, og at det ikke er muligt teknisk at besvare spørgsmålet retvi- sende og fyldestgørende. Dette gentog ministeren på samrådet. Således gen- fremsendes herved spørgsmålet; Vil ministeren svare på, om der er eksempler på rapporter og notater omkring etablering af brintinfrastruktur, der er fremsendt fra Energinet til ministeriet i 2024 og 2025, der har ligget mere end 2 måneder, før indholdet blev delt med forligskredsen eller Folketinget? Svar For så vidt angår det generelle i spørgsmålet skal jeg henvise til svar på KEF alm. del – spm. 285, hvori det er søgt forklaret, hvorfor ministeriet ikke vurderer det teknisk muligt at besvare spørgsmålet retvisende og fyldestgørende. I forhold til nærværende og mere specifikke spørgsmål 459, der vedrører brint, er et svar tilvejebragt som en del af svar på KEF alm. del – spm. 456, som jeg derfor skal henvise til. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 459 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Svar på KEF alm. del - spm 456.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/spm/459/svar/2169193/3078884.pdf
Side 1/1 Ministeren Dato 09-10-2025 J nr. 2025 - 4738 Akt-id 701993 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på KEF alm. del – spm. 456 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 11. september 2025 stillet mig følgende alm. del spørgsmål 456, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF). Spørgsmål 456 Som svar på et spørgsmål under samråd i udvalget, jf. KEF alm. del – samråds- spørgsmål AA den 9. september 2025, hvor der henvises til, at det i artiklen Ener- ginet erkender: 90 procents risiko for forsinkelse på milliarddyrt brintrør«, energy- supply.dk, den 5. september 2025, fremgår, at kun syv måneder efter at ny brint- infrastruktur blev vedtaget, sår Energinet alvorlig tvivl om, hvorvidt en forbindelse kan stå klar som aftalt i 2030, oplyser ministeren, at det fra start har været kendt, at der er risiko for forsinkelse på etablering af ny brintinfrastruktur. Når man risi- kostyrer efter helt almindelige projektstandarder som f.eks. PRINCE2, så identifi- cerer man risici fra start, og man følger også op på de tiltag, der skal nedbringe risikoen. Og når risikoen ændrer sig, er man forpligtet til at orientere beslutnings- tagerne og fremlægge en plan for at håndtere det. Kan ministeren bekræfte, at det aldrig er blevet oplyst overfor folketinget, at der er 90 pct. risiko for forsinkelse i etablering af brintinfrastruktur? Svar Jeg skal henvise til vedlagte bilag til besvarelse af spørgsmålet. I bilaget besvares ligeledes efterspørgslen på en beskrivelse af baggrunden for Energinets estimat af en 90 pct. risiko for forsinkelse af idriftsættelse af brintinfrastrukturen ”Syvtallet” i ultimo 2030, som blev efterspurgt på teknisk gennemgang for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget af Energinets anlægsportefølje for transmissionsprojekter d. 16. september 2025. Med venlig hilsen Lars Aagaard Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 459 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Bilag til svar på KEF alm. del - spm. 456.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kef/spm/459/svar/2169193/3078885.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Energinets tidsplanssimulering for Syvtallet 23. september 2025 Spørgsmål I forbindelse med teknisk gennemgang for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget om Energinets anlægsportefølje for transmissionsprojekter er der d. 16. september 2025 spurgt til baggrunden for Energinets estimat af en 90 pct. risiko for forsinkelse af idriftsættelse af brintinfrastrukturen ”Syvtallet” i ultimo 2030. Svar Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet indgik 6. februar 2025 politisk aftale om Brintinfrastruktur til Tyskland: Muliggørelse af Syvtallet, der foruden betydelig statslig støtte indebar en tilskæring af projektet til at fokusere på det såkaldte ”Syvtal” fra Esbjerg til den tyske grænse, hvilket havde til formål at sandsynliggøre idriftsættelse af infrastrukturen i ultimo 2030, hvilket blev klart ef- terspurgt fra de danske markedsaktører. Fremskyndelse af Energinets tidsplan til ultimo 2030 indebar derudover en række yderligere tiltag såsom anvendelsen af pro- jekterings- og anlægslov, der bemyndiger til ekspropriation, begrænsning af klage- adgange, samt muligheden for at fravige gældende lovgivning i relevant omfang. Det blev igennem hele forløbet tydeligt deklareret, at der var tale om en meget stram tidsplan med betydelig risiko for forsinkelser. Således fremgår det bl.a. af den poli- tiske aftale, at ”… der er tale om en meget stram tidsplan med betydelig risiko for forsin- kelse…”, ligesom det af slides udsendt til ordførerne d. 31. januar 2025 til brug for første forhandlingsmøde d. 3. februar 2025 fremgik, at ”[v]ejen til 2030 er meget smal og selv i vores bedste scenarier er der en betydelig risiko for, at brintrøret først står klar i 2031”. Lignende passager er at finde i øvrigt forhandlingsmateriale såsom udleveringsnotits og one-pager, der blev offentliggjort ifm. aftalens indgåelse. Tydeligheden omkring projektets meget stramme tidsplan og den betydelige risiko for forsinkelser beroede bl.a. på input fra Energinets interne projektstyringsværk- tøjer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet modtog input fra Energinet d. 10. januar 2025, dvs. før indgåelse af den politiske aftale, hvoraf det fremgik, at Ener- ginet på baggrund af et internt projektstyringsværktøj havde foretaget tidsplanssi- muleringer af projektet, hvorved der fremkom et estimat på 90 pct. risiko for for- sinkelse af idriftsættelse af brintinfrastrukturen ”Syvtallet” ift. ultimo 2030. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er ikke bekendt med, hvordan de enkelte elemen- ter er vægtet i tidsplanssimuleringen og ej heller bekendt med de isolerede effekter af senere opnåede milepæle for projektet, herunder bl.a. indgåelse af politisk aftale, tiltrådt aktstykke for låneramme til Energinet eller godkendelse af Energinets §4 ansøgning. Offentligt KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 459 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2 af 4 På daværende tidspunkt arbejdede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet alle- rede indgående og i samarbejde med bl.a. Energinet og Energistyrelsen med tids- planen for projektet frem mod de politiske forhandlinger ud fra en utvetydig efter- spørgsel fra de danske markedsaktører for efter bedste evne at sandsynliggøre idrift- sættelse af brintrøret i 2030. Ministeriet er ikke bekendt med, at Energinets estimat om 90 pct. risiko for forsinkelse af idriftsættelse af Syvtallet i 2030 er blevet delt offentligt, herunder med Folketinget, forud for offentliggørelse af Energinets busi- ness case d. 2. september 2025. Det bemærkes, at der er tale om et yderst kompliceret projekt forankret i Energinet med særdeles mange aktiviteter og interne afhængigheder, og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan således ikke fyldestgørende redegøre for forudsætnin- gerne og antagelserne bag Energinets tidsplanssimuleringer, hvorfor spørgsmålet er forelagt for Energinet, som har oplyst følgende, hvortil ministeriet kan henholde sig: ”Arbejdet med etablering og idriftsættelse af brintinfrastruktur fra Esbjerg og til den tyske grænse (”Syvtallet”) er forankret i Energinet, men der samarbejdes med en lang række aktører herom for at kunne levere rettidigt på projektet. Til brug for planlægningsarbejdet for projektet i Energinet anvendes et projektstyringsværktøj, der integrerer en model for risikosimuleringer af tidsplanen (såkaldt ”monte carlo”-simuleringer). Sådanne simuleringer anvendes bl.a. til kvantitative analy- ser af projektets tidsplan i tilfælde af, at en eller flere risici indtræffer i projektets gennemførsel. Analysen kan nedbrydes i tre forskellige resultater: 1) en analyse af den gennemsnitlige risikopå- virkning (mean impact), der bruges til at identificere hvilke risici og aktiviteter, der i gennemsnit har størst indflydelse på projektet ved at rangere dem efter deres potentielle bidrag til forsinkelse, 2) en følsomhedsanalyse, der bruges til at identificere hvilke risici, der har størst indflydelse på projektets tidsplan ved at simulere effekten af at fjerne hver enkelt risiko og 3) en distributions- analyse, der viser sandsynlighedsfordelingerne for projektets rettidige idriftsættelse, hvor risici opstår med deres respektive sandsynligheder og effekt på tidsplanen. Distributionsanalysen viser sandsyn- lighed for rettidig idriftsættelse, samt simulerede datoer for P10, P50 og P90 (scenarier for idrift- sættelse med hhv. 10, 50 og 90 pct. sandsynligheder). Det er på baggrund af denne distributions- analyse, at sandsynligheden for rettidig idriftsættelse af ”7-tallet” er fastslået. I det konkrete tilfælde med estimatet om en 90 pct. risiko for forsinkelse af idriftsættelse af brint- infrastrukturen ”Syvtallet” i ultimo 2030 har Energinet med den på daværende tidspunkt til- gængelige viden udarbejdet en basisplan for projektet ud fra egne skøn og vurderinger herom. Hertil er samtlige større aktiviteter og milepæle for projektet oplistet og ud fra Energinets egne skøn og vurderinger tillagt sandsynligheder for rettidig imødekommelse. Tidsplanen er simuleret 3000 gange med afsæt i angivne input, som har resulteret i 10 pct. sandsynlighed for idriftsættelse i 2030. Estimaterne er foretaget i Energinet, og departementet er efter vanlig praksis ikke gjort bekendt med de nærmere antagelser og forudsætninger, der ligger til grund for Energinets tidsplanssimule- ring, herunder i hvilken grad fx risiko for forsinkelser i det planlagte lovarbejde er lagt ind i vurderingen. Med daværende risikobillede vurderes sandsynligheden således at være 10 pct. for idriftsættelse ultimo 2030 og 50 pct. for idriftsættelse inden maj 2031. Energinet bemærker, at tidsplanen Side 3 af 4 kræver tæt samarbejde med myndigheder, politisk opbakning og optimal projektfremdrift hos Energinet. De væsentligste risici med størst konsekvens for tidsplanen er: 1) Aktiviteters varighe- der, 2) myndighedskrav til design, 3) udskydelse af brintinfrastrukturprojekter i Tyskland samt 4) vejrlig ifm. anlægsarbejdet. I takt med at projektet skrider frem, vil sandsynligheden for rettidig idriftsættelse justeres, og for- udsat at projektet følger tidsplanen, vil den typisk stige i takt med, at centrale forudsætninger og milepæle opnås.” Det bemærkes, at Energinet præsenterede en status for projektet på ordførermøde d. 18. juni 2025. Her blev fremskridt siden indgåelse af den politiske aftale i februar gennemgået, og Energinet kunne berette om, at projektet fortsat følger tidsplanen for idriftsættelse i ultimo 2030. Der er således ikke indtruffen en forsinkelse på nu- værende tidspunkt. Energinet har desuden også præsenteret sin business case for projektet for ordfø- rerkredsen d. 12. august 2025, som efterfølgende blev godkendt af klima-, energi- og forsyningsministeren d. 28. august 2025 og offentliggjort d. 2. september 2025. Derudover har projekteringsloven (”brintaccelerationslov”) været i offentlig høring, og lovforslaget fremsættes i Folketinget d. 8. oktober 2025 mhp. ikrafttrædelse 1. ja- nuar 2025 som forudsat i Energinets tidsplan. For at tidsplanen skal blive ved med at holde, er det dog afgørende, at branchen booker den nødvendige kapacitet i røret, når Energinet efter planen åbner deres kapacitetssalg i 2026. Som tidligere nævnt vil udvalget løbende blive orienteret om projektet, som tilfældet har været hidtil, jf. ovenfor. Det gælder naturligvis også, såfremt der på et senere tidspunkt opstår forsinkelser i tidsplanen for Syvtallet. Som Energinet præsenterede på den tekniske gennemgang d. 16. september, er der desuden afdækket yderligere mulige mitigerende tiltag, der kan igangsættes, såfremt det bliver nødvendigt. De er dog forbundet med en økonomisk risiko, hvorfor de kun foreslås taget i brug, hvis det vurderes strengt nødvendigt, og naturligvis kun hvis der er sikkerhed for til- strækkelige bookinger i røret efter Energinets kapacitetssalg. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har anmodet Energinet om en nærmere uddybning af de mulige mitigerende tiltag, herunder i hvilke tilfælde de vil kunne sættes i spil. Energinet, som har oplyst følgende, hvortil ministeriet kan henholde sig: ”Energinet forsøger løbende at minimere risiciene i tidsplanen for Syvtallet. Forudsat at aktørerne booker den tilstrækkelige kapacitet i røret ifm. Energinets kapacitetssalg i 2026, har Energinet indtil videre identificeret en række mulige mitigerende tiltag, som kan sættes i spil og øge sandsyn- ligheden betragteligt, såfremt det bliver nødvendigt. Det er bl.a. muligt at se nærmere på fremskyn- delse af selve indkøbsarbejdet af de store anlægskontrakter til inden afslutning af kapacitetssalget. Det flytter dog ressourcer til opstart inden gennemført kapacitetssalg, hvilket medvirker til poten- tielt yderligere strandede omkostninger i tilfælde af manglende indfrielse af kapacitetssalget til fe- Side 4 af 4 bruar 2027. Et andet tiltag er fremrykning af kontrakttildeling af de tre-fire store anlægskon- trakter, herunder at Energinet er i stand til at træffe ’endelig investeringsbeslutning’ tidligere end oprindelig planlagt. ’Endelig investeringsbeslutning” afhænger dog af flere eksterne faktorer, som derfor også skal fremrykkes. En fremrykning kan dog introducere nye risici, hvilke skal analyse- res, inden dette tiltag implementeres. Slutteligt kan arbejdstiden for selve anlægsarbejdet udvides, når omfanget for selve anlægsaktiviteter kendes. Den første optimeringsmulighed skal, hvis det vurderes nødvendigt, besluttes og implementeres, forud for kapacitetssalget er gennemført, hvilket kan føre til en stigning i potentielt strandede om- kostninger, hvorimod de øvrige tiltag, ligeledes efter behov, kan implementeres efter gennemført kapacitetssalg.”