FIU alm. del - svar på spm. 363 om at opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 276, således annulleringen af personskattereformen kun omfatter annullering af topskatte-justeringerne mv.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. oktober 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 363 (Alm. del) af 11.
september 2025
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 276, således annulle-
ringen af personskattereformen kun omfatter annullering af topskatte-justerin-
gerne, og dermed ikke forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og fradraget for en-
lige forsørgere? Foruden de oplistede familietyper bedes der også tilføjet et bereg-
ningseksempel på en familie, hvor begge forældre ville være netop fuldt omfattet
af halveringen af topskatten.
Svar
I svar på FIU (alm. del) spm. 276 af 23. maj 2025 oplyses den skønnede ændring i
den disponible indkomst for 13 forskellige skatte- og afgiftstiltag, som der bedes
regnet på i spørgsmålet. I spørgsmålet er der anmodet om såvel de isolerede effek-
ter af hvert enkelt tiltag som den samlede effekt af tiltagene under ét (ekskl. æn-
dringen i bundskattesatsen).
Nedenfor er opgørelsen fra FIU 276 gentaget, men med en opdeling af annulle-
ring af personskattereformen (tiltag 1) på den del der vedrører omlægning af tops-
katten (tiltag 1a) og den øvrige del af personskattereformen (tiltag 1b), jf. tabel 1.
Ses der bort fra de elementer i personskattereformen, der ikke vedrører omlæg-
ning af topskatten (tiltag 1b) og forhøjelsen af bundskatten (tiltag 7) skønnes tilta-
gene samlet set at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 65 mia. kr. (2025-
niveau), svarende til et gennemsnitligt årligt fald i befolkningens disponible ind-
komster på ca. 13.150 kr. pr. person over 18 år. Efter tilbageløb og adfærd skøn-
nes tiltagene at medføre et merprovenu på ca. 38 mia. kr. (2025-niveau).
Det bemærkes, at svaret udelukkende omfatter en opgørelse af de i spørgsmålet
oplistede tiltag. Der er i svaret således ikke taget stilling til, om SF har præsenteret
eller stemt for de angivne tiltag.
Den samlede virkning indeholder krydseffekter mellem tiltagene, og skal derfor
anses som virkningen ved en indførelse af samtlige tiltag. Den samlede virkning
inkluderer, udover tiltag 1b og tiltag 7, ikke virkningen af tiltag 10 om fastholdelse
af grænserne for aktieindkomst- og top-topskat, idet top-topskatten ikke findes
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 363
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 4
efter en annullering af personskattereformens omlægning af topskatten (tiltag 1a)
og fastholdelse af grænsen for aktieindkomstbeskatningen er indeholdt i tiltag 11.
Det er særligt krydseffekten mellem annullering af omlægning af topskatten (tiltag
1a) og en nominel fastholdelse af topskattegrænsen i 10 år (tiltag 9), der bidrager
til, at summen af tiltagene er betydelig mindre end den samlede opgjorte virkning,
der står i sidste linje i tabel 1, jf. anmærkning til tabel 1 i svar på FIU spm. 199.
Tabel 1
Umiddelbar provenuvirkning og virkning på den disponible indkomst ved udvalgte tiltag
Tiltag
Umiddelbar
provenuvirkning
Gennemsnitlig ændring af
den disponible indkomst
Mia. kr. Kr. pr. person over 18 år
1a. Annullering af personskattereformens topskatte-elementer 3,0 -600
1b. Annullering af øvrige dele af personskattereformen 8,7 -1.800
2. Ekstra selskabsbeskatning på 5 pct. af overnormal profit 8,3 -1.700
3. Annullere mere rimelige vilkår ved generationsskifte af fami-
lievirksomhed
1,8 -350
4. Formueskat på 0,5 pct. af formuer over 5 mio. kr.1
17,0 -3.500
5. Indføre lagerbeskatning på selskabers ejendomsavancer 1,9 -400
6. Hæve beskatning af kapitaludbytte fra 42 pct. til 45 pct. 2,3 -450
7. Forhøjelse af bundskattesatsen med 1 pct.-point 16,2 -3.350
8. Omlægning af arveafgift 3,0 -600
9. Nominel fastholdelse af den tidligere topskattegrænse i 10 år 12,7 -2.600
10. Fastfryse grænserne for aktieindkomst og top-topskat i 10 år 0,9 -200
11. Fastfryse progressionsgrænsen for aktieindkomst i 10 år 0,5 -100
12. Fordobling af råstofafgiften 0,2 -50
13. Skat på finansielle transaktioner2
0,7 -150
Samlet virkning (ekskl. tiltag 1b og tiltag 7) 64,8 -13.150
Anm.: Skønnene er baseret på de regneprincipper, der var gældende på tidspunktet for svaret på FIU spm. 199,
hvorfor skønnene ikke tager højde for fx indkomsttransfomation, jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2025. Den
samlede virkning afviger fra summen af de enkelte tiltag pga. krydseffekter og afrunding. Der er afrundet til
hhv. nærmeste 100 mio. kr og 50 kr. Der er ikke taget højde for krydseffekter ved de tiltag, som er beregnet
af Skatteministeriet, dvs. tiltagene 2-5, 8 og 12-13.
1) Det er forudsat, at gifte kan overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefællerne.
Skatteministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag. Formuedata fra 2023 fremskrevet til 2025
med BNP-udviklingen. Det er beregningsteknisk antaget, at formuerne i fravær af en formueskat udvikler
sig i takt med ændringen i BNP. Der er ikke indregnet adfærdsvirkning.
2) Med beslutningsforslag nr. B 59 (2023-24) har forslagsstillerne lagt op til, at Danmark skal tilslutte sig det
forstærkede samarbejde i EU, hvor visse lande samarbejder om at indføre en skat på finansielle
transaktioner. I drøftelserne indgår to modeller – dels Kommissionens model fra 2011 og dels en Fransk
inspireret model. Kommissionens model skønnes at indbringe et provenu på ca. 8,1 mia. kr. (2021-
niveau), svarende til ca. 9½ mia. kr. i umiddelbar virkning, mens den Fransk inspirerede model skønnes at
indbringe et umiddelbart provenu på mellem 0,5 og 0,9 mia. kr. (2025-niveau). Der er til opgørelsen taget
udgangspunkt i den Fransk inspirerede model, da Skatteministeriet vurderer, at denne udgør det mest
realistiske udfald af samarbejdet.
Side 3 af 4
Virkningen på den disponible indkomst fremgår for en række familietyper neden-
for. Det bemærkes, at virkningen på familietypernes disponible indkomst udeluk-
kende er opgjort for de tiltag, der har en direkte virkning på familietypens dispo-
nible indkomst, dvs. tiltag 1a og 1b (personskattereformen), tiltag 7 (bundskat) og
tiltag 9 (nuværende topskattegrænse). Virkningen af de fire tiltag er opgjort i den
nævnte rækkefølge – først er personskattereformens elementer tilbagerullet, så er
bundskatten forhøjet og endelig er den tidligere topskattegrænse nominelt
fastholdt. Rækkefølgen af den trinvise indførelse har betydning for de enkelte
tiltags virkning på den disponible indkomst pga. krydseffekter. Fx vil den negative
virkning på den disponible indkomst af en fastholdelse af den nuværende
topskattegrænse være lavere, såfremt personskattereformen ikke i udgangspunktet
var tilbagerullet. Den samlede virkning er opgjort eksklusiv de dele af
personskattereformen, der ikke vedrører omlægning af topskatten (tiltag 1b) og
eksklusiv forhøjelsen af bundskatten (tiltag 7), hvorfor der ikke er angivet en
virkning hos de familietyper, der udelukkende påvirkes af ændringen i
bundskatten og i beskæftigelsesfradraget. Det bemærkes, at den samlede virkning
afviger fra summen af de enkelte tiltag, da der er krydseffekter mellem tiltagene, jf.
anmærkning til tabel 2.
For en typisk funktionærfamilie indebærer en annullering af personskatterefor-
mens topskatte-elementer samt nominel fastholdelse af den nuværende topskatte-
grænse et fald i den årlige disponible indkomst på 4,9 pct., svarende til ca. 43.800
kr. (2025-niveau) årligt, jf. den samlede virkning i tabel 2. For direktørfamilien udgør
faldet i den disponible indkomst ca. 58.300 kr. (2025-niveau) årligt.
Kilde: Befolkningtal er fra Danmarks Statistik (FOLK1AM). Skatteministeriet og lovmodelberegninger på
baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2025-niveau med forudsætningerne i
Økonomiministeriet (2024): Økonomisk Redegørelse, august 2024.
Tabel 2
Virkning ved trinvis indførelse af udvalgte tiltag på den disponible indkomst fordelt på
familietype
Tiltag 1a
Annullering af per-
sonskatterefor-
mens topskatteele-
menter
Tiltag 1b
Annullering af
øvrige dele af
personskattere-
formen
Tiltag 7
Forhøjelse af
bundskattesat-
sen med 1 pct.-
point
Tiltag 9
Nominel fasthol-
delse af den tidli-
gere topskatte-
grænse i 10 år
Samlede virkning
(ekskl. tiltag 1b og 7)
2035-skattereg-
ler, 2025-niveau
Kr. Kr. Kr. Kr. Pct.
Arbejderfamilie 0 - - 0 - -
Funktionærfami-
lie
0 -6.300 -10.800 -43.400 -43.800 -4,9
Direktørfamilie -9.800 -6.300 -16.500 -48.300 -58.300 -4,9
Enlig pensionist 0 0 - 0 - -
Pensionistpar 0 0 - 0 - -
Særlig familie-
type(1) -19.600 -6.300 -13.800 -53.100 -72.700 -6,7
Anm.: Skønnene er baseret på den familietypemodel, der var gældende på tidspunktet for svaret på FIU spm.
199 af 4. april 2025. Der er, udover krydseffekt mellem tiltag 1a (personskattereformens topskatte-
elementer annulleres) og tiltag 9 (fastholdelse af topskattegrænsen), også en krydseffekt mellem tiltag 7
(forhøjelse af bundskattesatsen) og tiltag 9. En fastholdelse af topskattegrænsen medfører, at nogle af
Side 4 af 4
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
personerne i funktionær- og direktørfamilien bliver topskatteydere. Som konsekvens vil de berørte
personer ophøre med at indbetale til ikke-fradragsberettigede pensionsordninger, hvilket isoleret set
medfører lavere skattebetalinger på indbetalingstidspunktet. Denne effekt afbøder delvist stigningen i
skattebetalingen som følge af topskatten. En højere bundskattesats i udgangspunktet vil, alt andet lige,
forstærke den afbødende effekt, hvorfor faldet i disponibel indkomst ved en nominel fastholdelse af
topskattegrænsen isoleret set er mindre, såfremt bundskattesatsen er forhøjet med 1 pct.-point i
udgangspunktet. Der er afrundet til nærmeste 100 kr. (1)Den særlige familietype er baseret på
funktionærfamilien i hus, dog hvor hver af de to voksnes lønindkomst er justeret til ca. 807.900 kr.
(2025-niveau), således at begge voksne er netop fuldt omfattet af halveringen af topskatten (den nye mel-
lemskat).
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomiministeriets Familietypemodel.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. juni 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 276 (Alm. del) af 23. maj
2025 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere svar på FIU alm. del – spørgsmål 199, således at forslag
nr. 7 om en sikkerhedsskat fremgår i tabellen, men ikke indregnes, da det fremstår
uklart, hvordan en generel sikkerhedsskat skal indføres?
Svar
I svar på FIU (alm. del) spm. 199 af 4. april 2025 oplyses den skønnede ændring i
den disponible indkomst for 13 forskellige skatte- og afgiftstiltag, som der bedes
regnet på i spørgsmålet. I spørgsmålet er der anmodet om såvel de isolerede effek-
ter af hvert enkelt tiltag som den samlede effekt af tiltagene under ét.
Nedenfor er angivet virkningen, såfremt der ikke indregnes en nedsættelse af
bundskatten på 1 pct.-point i den samlede virkning, jf. tabel 1. De i spørgsmålet
udvalgte initiativer skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu på ca. 73 mia.
kr. (2025-niveau), svarende til et gennemsnitligt årligt fald i befolkningens dispo-
nible indkomster på ca. 15.000 kr. pr. person over 18 år. Efter tilbageløb og ad-
færd skønnes tiltagene at medføre et merprovenu på ca. 44 mia. kr. (2025-niveau).
Det bemærkes, at svaret udelukkende omfatter en opgørelse af de i spørgsmålet
oplistede tiltag. Der er i svaret således ikke taget stilling til, om SF har præsenteret
eller stemt for de angivne tiltag.
Den samlede virkning indeholder krydseffekter mellem tiltagene, og skal derfor
anses som virkningen ved en indførelse af samtlige tiltag. Den samlede virkning
inkluderer, udover nedsættelsen af bundskatten (tiltag 7), ikke virkningen af tiltag
10 om fastholdelse af grænserne for aktieindkomst- og top-topskat, idet top-tops-
katten ikke findes efter en annullering af personskattereformen (tiltag 1) og fast-
holdelse af grænsen for aktieindkomstbeskatningen er indeholdt i tiltag 11. Det er
særligt krydseffekten mellem annullering af Aftale om Reform af Personskat (tiltag 1)
og en nominel fastholdelse af topskattegrænsen i 10 år (tiltag 9), der bidrager til, at
summen af tiltagene er betydelig mindre end den samlede opgjorte virkning, der
står i sidste linje i tabel 1, jf. anmærkning til tabel 1 i svar på FIU spm. 199.
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 276
Finansudvalget 2024-25
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 363
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Virkningen på den disponible indkomst fremgår for en række familietyper neden-
for. Det bemærkes, at virkningen på familietypernes disponible indkomst udeluk-
kende er opgjort for de tiltag, der har en direkte virkning på familietypens dispo-
nible indkomst, dvs. tiltag 1 (personskattereformen), tiltag 7 (bundskat) og tiltag 9
(nuværende topskattegrænse). Virkningen af de tre tiltag er opgjort i den nævnte
rækkefølge – først er personskattereformen tilbagerullet, så er bundskatten
Tabel 1
Umiddelbar provenuvirkning og virkning på den disponible indkomst ved udvalgte tiltag
Tiltag
Umiddelbar
provenuvirkning
Gennemsnitlig ændring af
den disponible indkomst
Mia. kr. Kr. pr. person over 18 år
1. Annullering af personskattereformen
11,7
-2.400
2. Ekstra selskabsbeskatning på 5 pct. af overnormal profit 8,3 -1.700
3. Annullere mere rimelige vilkår ved generationsskifte af fami-
lievirksomhed
1,8 -350
4. Formueskat på 0,5 pct. af formuer over 5 mio. kr.1
17,0 -3.500
5. Indføre lagerbeskatning på selskabers ejendomsavancer 1,9 -400
6. Hæve beskatning af kapitaludbytte fra 42 pct. til 45 pct. 2,3 -450
7. Forhøjelse af bundskattesatsen med 1 pct.-point 16,2 -3.350
8. Omlægning af arveafgift 3,0 -600
9. Nominel fastholdelse af den tidligere topskattegrænse i 10 år 12,7 -2.600
10. Fastfryse grænserne for aktieindkomst og top-topskat i 10 år 0,9 -200
11. Fastfryse progressionsgrænsen for aktieindkomst i 10 år 0,5 -100
12. Fordobling af råstofafgiften 0,2 -50
13. Skat på finansielle transaktioner2
0,7 -150
Samlet virkning (ekskl. tiltag 7) 73,0 -14.850
Anm.: Skønnene er baseret på de regneprincipper, der var gældende på tidspunktet for svaret på FIU spm. 199,
hvorfor skønnene ikke tager højde for fx indkomsttransfomation, jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2025. Den
samlede virkning afviger fra summen af de enkelte tiltag pga. krydseffekter og afrunding. Der er afrundet til
hhv. nærmeste 100 mio. kr og 50 kr. Der er ikke taget højde for krydseffekter ved de tiltag, som er beregnet
af Skatteministeriet, dvs. tiltagene 2-5, 8 og 12-13.
1) Det er forudsat, at gifte kan overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefællerne.
Skatteministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag. Formuedata fra 2023 fremskrevet til 2025
med BNP-udviklingen. Det er beregningsteknisk antaget, at formuerne i fravær af en formueskat udvikler
sig i takt med ændringen i BNP. Der er ikke indregnet adfærdsvirkning.
2) Med beslutningsforslag nr. B 59 (2023-24) har forslagsstillerne lagt op til, at Danmark skal tilslutte sig det
forstærkede samarbejde i EU, hvor visse lande samarbejder om at indføre en skat på fi-nansielle
transaktioner. I drøftelserne indgår to modeller – dels Kommissionens model fra 2011 og dels en Fransk
inspireret model. Kommissionens model skønnes at indbringe et provenu på ca. 8,1 mia. kr. (2021-
niveau), svarende til ca. 9½ mia. kr. i umiddelbar virkning, mens den Fransk inspirerede model skønnes at
indbringe et umiddelbart provenu på mellem 0,5 og 0,9 mia. kr. (2025-niveau). Der er til opgørelsen taget
udgangspunkt i den Fransk inspirerede model, da Skatteministeriet vurderer, at denne udgør det mest
realistiske udfald af samarbejdet.
Kilde: Befolkningtal er fra Danmarks Statistik (FOLK1AM). Skatteministeriet og lovmodelberegninger på
baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021 fremskrevet til 2025-niveau med forudsætningerne i
Økonomiministeriet (2024): Økonomisk Redegørelse, august 2024.
Side 3 af 3
forhøjet og endelig er den tidligere topskattegrænse nominelt fastholdt.
Rækkefølgen af den trinvise indførelse har betydning for de enkelte tiltags
virkning på den disponible indkomst pga. krydseffekter. Fx vil den negative
virkning på den disponible indkomst af en fastholdelse af den nuværende
topskattegrænse være lavere, såfremt personskattereformen ikke i udgangspunktet
var tilbagerullet. Den samlede virkning er opgjort eksklusiv en forhøjelse af
bundskatten. Det bemærkes, at den samlede virkning afviger fra summen af de
enkelte tiltag, da der er krydseffekter mellem tiltagene, jf. anmærkning til tabel 2.
For en typisk arbejderfamilie indebærer en tilbagerulning af personskattereformen
samt nominel fastholdelse af den nuværende topskattegrænse et fald i den årlige
disponible indkomst på 0,9 pct., svarende til ca. 6.300 kr. (2025-niveau) årligt, jf.
den samlede virkning i tabel 2. For direktørfamilien udgør faldet i den disponible ind-
komst 5,5 pct., svarende til ca. 64.600 kr. (2025-niveau) årligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 2
Virkning ved trinvis indførelse af udvalgte tiltag på den disponible indkomst fordelt på
familietype
Personskattereform
tilbagerulles
Bundskat forhøjes
med 1 pct.-point
Topskattegrænsen
fastholdes nominelt fra
2025 til 2035
Samlede virkning
(ekskl. forhøjelse af
bundskat)
2035-skatteregler,
2025-niveau
Kr. Kr. Kr. Kr. Pct.
Arbejderfamilie -6.300 -7.400 0 -6.300 -0,9
Funktionærfamilie -6.300 -10.800 -43.400 -50.000 -5,5
Direktørfamilie -16.100 -16.500 -48.300 -64.600 -5,5
Enlig pensionist 0 0 0 0 0,0
Pensionistpar 0 0 0 0 0,0
Anm.: Med ”topskattegrænsen” henvises der til den nuværende topskattegrænse, der er ækvivalent med
mellemskattegrænsen fra 2026. Der er, udover mellem personskattereformen og topskattegrænsen, også
en krydseffekt mellem forhøjelse af bundskatten og fastholdelse af topskattegrænsen. En fastholdelse af
topskattegrænsen medfører, at nogle af personerne i funktionær- og direktørfamilien bliver
topskatteydere. Som konsekvens vil de berørte personer ophøre med at indbetale til ikke-
fradragsberettigede pensionsordninger, hvilket isoleret set medfører lavere skattebetalinger på
indbetalingstidspunktet. Denne effekt afbøder delvist stigningen i skattebetalingen som følge af
topskatten. En højere bundskattesats i udgangspunktet vil, alt andet lige, forstærke den afbødende effekt,
hvorfor faldet i disponibel indkomst ved en nominel fastholdelse af topskattegrænsen isoleret set er
mindre, såfremt bundskattesatsen er forhøjet med 1 pct.-point i udgangspunktet. Der er afrundet til
nærmeste 100 kr.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomiministeriets Familietypemodel.


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. maj 2025
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 199 (Alm. del) af 4. april
2025
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse ændringen af den disponible indkomst, hvis man indførte
nedenstående forslag, som SF har præsenteret eller stemt for i denne valgperiode?
Der bedes oplyst effekten af de enkelte forslag, og den samlede effekt af forsla-
gene. Endvidere bedes det opgjort for forskellige standard familietyper, herunder
arbejderfamilien, en enlig pensionist og et pensionistpar. Ministeren bedes endvi-
dere oplyse den samlede skattestigning i umiddelbar virkning, og efter adfærd og
tilbageløb.
1. Annullering af personskattereformen (lovforslag nr. L 138, folketingsåret
2023-24)
2. Ekstra selskabsbeskatning på 5 pct. af overnormal profit (kan antages define-
ret som 15 pct. forrentning)
3. Annullere mere rimelige vilkår ved generationsskifte af familievirksomhed
(lovforslag nr. L 123, folketingsåret 2024-25)
4. Formueskat på 0,5 pct. af formuer over 5 mio. kr.
5. Indføre lagerbeskatning på selskabers ejendomsavancer.
6. Hæve beskatning af kapitaludbytte fra 42 pct. til 45 pct.
7. Sikkerhedsskat (kan antages som stigning i bundskatten på 1 pct.).
8. Omlægning af arveafgift (arv under 0,5 mio. kr. skal friholdes fra arveafgift,
mens arveafgiften for den del af arven, der overstiger 2 mio. kr. øges fra 15 til
30 pct.).
9. Fastfryse topskattegrænsen de næste 10 år.
10. Fastfryse grænserne for aktieindkomst og toptopskat.
11. Fastfryse progressionsgrænsen for aktieindkomst i 10 år.
12. Fordobling af råstofafgiften.
13. Skat på finansielle transaktioner (beslutningsforslag nr. B 59, folketingsåret
2023-24), og som kan indbringe et provenu på godt 8 mia. kr.
Svar
De i spørgsmålet nævnte initiativer skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu
på 89,2 mia. kr. (2025-niveau), svarende til et gennemsnitligt årligt fald i befolknin-
gens disponible indkomster på ca. 18.200 kr. pr. person over 18 år, jf. tabel 1. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes initiativerne at medføre et merprovenu på 55,5 mia.
kr. (2025-niveau).
Offentligt
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 363
Finansudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Virkningen af en nominel fastholdelse af topskattegrænsen (tiltag 9) er tolket som
en nominel fastholdelse af den nuværende topskattegrænse. En nominel fasthol-
delse af den nuværende topskattegrænse i 10 år vurderes at svare til en nedsættelse
af grænsen med 177.200 kr. fra 611.800 kr. til 434.600 kr. i 2025-niveau.
Det skal til den opgjorte virkning på disponibel indkomst af tiltag, der påvirker
virksomhederne, bemærkes, at virkninger af disse tiltag er antaget nedvæltet på
Tabel 1
Umiddelbar provenuvirkning og virkning på den disponible indkomst ved udvalgte tiltag
Tiltag
Umiddelbar
Provenuvirkning
Gennemsnitlig ændring af den
disponible indkomst
Mia. kr. Kr. pr. person over 18 år
1. Annullering af personskattereformen 11,7 -2.400
2. Ekstra selskabsbeskatning på 5 pct. af overnormal profit 8,3 -1.700
3. Annullere mere rimelige vilkår ved generationsskifte af
familievirksomhed
1,8 -350
4. Formueskat på 0,5 pct. af formuer over 5 mio. kr.1
17,0 -3.500
5. Indføre lagerbeskatning på selskabers ejendomsavancer 1,9 -400
6. Hæve beskatning af kapitaludbytte fra 42 pct. til 45 pct. 2,3 -450
7. Bundskat forhøjes med 1 pct.-point 16,2 -3.350
8. Omlægning af arveafgift 3,0 -600
9. Nominel fastholdelse af den tidligere topskattegrænse i
10 år
12,7 -2.600
10. Nominel fastholdelse af progressionsgrænsen for aktie-
indkomst og top-topskattegrænsen i 10 år
0,9 -200
11. Nominel fastholdelse af progressionsgrænsen for aktie-
indkomst i 10 år
0,5 -100
12. Fordobling af råstofafgiften 0,2 -50
13. Skat på finansielle transaktioner2
0,5-0,9 -150
Samlet virkning 89,2 -18.200
Anm.: Den gennemsnitlige ændring af den disponible indkomst er beregnet på baggrund af tiltagets umiddelbare
provenuvirkning delt med antal voksne (personer på 18 år og derover) i befolkningen i marts 2025. Virknin-
gen på den gennemsnitlige disponible indkomst er afrundet til nærmeste 50 kr. Den samlede virkning inde-
holder krydseffekter mellem tiltagene, og skal derfor anses som virkningen ved en indførelse af samtlige til-
tag. Den samlede virkning inkluderer derfor ikke den isolerede virkning af punkt 10, da virkningen af at fast-
holde top-topskattegrænsen ikke indgår i den samlede virkning, idet top-topskatten ikke findes efter en an-
nullering af personskattereformen. Der er ikke taget højde for krydseffekter ved de enkelte tiltag. Det be-
mærkes, at arv og formue ikke indgår i den disponible indkomst. Den gennemsnitlige effekt afspejler dermed
ændringen i skattebetalingen.
1) Det er forudsat, at gifte kan overføre et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefællerne.
Skatteministeriets beregninger på lovmodellens datagrundlag. Formuedata fra 2023 fremskrevet til 2025
med BNP-udviklingen. Det er beregningsteknisk antaget, at formuerne i fravær af en formueskat udvikler
sig i takt med ændringen i BNP. Der er ikke indregnet adfærdsvirkning.
2) Med beslutningsforslag nr. B 59 (2023-24) har forslagsstillerne lagt op til, at Danmark skal tilslutte sig det
forstærkede samarbejde i EU, hvor visse lande samarbejder om at indføre en skat på finansielle transaktio-
ner. Ift. forslagsstillerne til B 59 indgår to modeller i drøftelserne – dels Kommissionens model fra 2011
og dels en fransk inspireret model. Kommissionens model skønnes at indbringe et provenu på ca. 8,1 mia.
kr. (2021-niveau), svarende til ca. 9½ mia. kr. i umiddelbar virkning, mens den fransk inspirerede model
skønnes at indbringe et umiddelbart provenu på mellem 0,5 og 0,9 mia. kr. (2025-niveau). Der er til opgø-
relsen taget udgangspunkt i den fransk inspirerede model, da Skatteministeriet vurderer, at denne udgør
det mest realistiske udfald, såfremt drøftelser udmønter sig til en fælles skat på finansielle transaktioner.
Kilde: Befolkningtal er fra Danmarks Statistik (FOLK1AM). Punkt 2-5, 8, 12 og 13 er beregnet af Skatteministeriet.
Øvrige beregninger er lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2021
fremskrevet til 2025-niveau med forudsætningerne i Økonomiministeriet (2024): Økonomisk Redegørelse, august
2024.
Side 3 af 3
husholdningerne. Traditionelt antages sådanne tiltag at blive nedvæltet i lønnin-
gerne på det private arbejdsmarked, og via automatiske reguleringsprincipper vil de
offentlige lønninger og de offentlige indkomstoverførsler ligeledes blive påvirket.
Samlet set forudsættes det omtrent at svare til en proportional skat på befolkningens
disponible indkomster.
Virkningen på den disponible indkomst fremgår for en række familietyper neden-
for, jf. tabel 2. Det bemærkes, at virkningen på familietypernes disponible indkomst
udelukkende er opgjort for de tiltag, der har en direkte virkning på familietypens
disponible indkomst, dvs. tiltag 1 (personskattereformen), tiltag 7 (bundskat) og til-
tag 9 (nuværende topskattegrænse).
For en typisk arbejderfamilie indebærer de udvalgte initiativer et fald i den årlige
disponible indkomst på 2,0 pct., svarende til ca. 13.600 kr. (2025-niveau) årligt. For
direktørfamilien udgør faldet i den disponible indkomst 6,8 pct., svarende til ca.
80.900 kr. (2025-niveau) årligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 2
Virkning af de udvalgte tiltag på den disponible indkomst fordelt på familietype
Personskattereform
tilbagerulles
Bundskat forhøjes
med 1 pct.-point
Topskattegrænsen
fastholdes nominelt fra
2025 til 2035
Ændring af
disponibel indkomst
2035-skatteregler,
2025-niveau
Kr. Kr. Kr. Kr. Pct.
Arbejderfamilie -6.300 -7.400 0 -13.600 -2,0
Funktionærfamilie -6.300 -10.800 -43.400 -60.600 -6,7
Direktørfamilie -16.100 -16.500 -48.300 -80.900 -6,8
Enlig pensionist 0 -1.800 0 -1.800 -0,6
Pensionistpar 0 -2.400 0 -2.400 -0,6
Anm.: Virkningen af de tre tiltag er opgjort i den nævnte rækkefølge – først er personskattereformen
tilbagerullet, så er bundskatten forhøjet og endelig er den nuværende topskattegrænse nominelt
fastholdt. Der er afrundet til nærmeste 100 kr.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomiministeriets Familietypemodel.