Høringssvar og høringsnotat fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l35/bilag/1/3078672.pdf
9. oktober 2025 Sagsnr.: 25/13313 Juridisk Kontor Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Telefon: +45 33 92 50 00 Mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse) Indholdsfortegnelse 1. Høringen 1.1. Høringsperiode 1.2. Hørte myndigheder, organisationer m.v. 2. Høringssvarene 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek 2.2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af nær- mere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion 2.2.3. Samarbejde med folkebiblioteket 2.2.4. Undervisningsmidler 2.2.5. Øvrige bemærkninger 2.3. Bemærkninger, der falder uden for lovforslaget 2.3.1. Fysisk skolebibliotek 2.3.2. Kvalifikationskrav 2.3.3. Samarbejde med andre aktører end folkebibliote- ket 2.3.4. Bemærkninger vedr. tilstrækkelige ressourcer mv. 2.3.5. Bemærkninger vedr. indsatser der understøtter læsning m.v. gennem ungdomsuddannelser og vi- deregående uddannelser. Offentligt L 35 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2025-26 Side 2/35 1. Høringen 1.1. Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædago- gisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyn- digelse) har i perioden fra den 12. maj 2025 til den 11. juni 2025 (31 dage) været sendt i høring hos en række myndighe- der, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 12. maj 2025 endvidere sendt til Børne- og Undervisningsudvalget og Kulturudvalget til ori- entering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Hø- ringsportalen den 12. maj 2025. 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, organisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lov- forslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *. Derudover er der visse organisationer mv., der har afgivet fæl- les høringssvar. Sådanne er markeret med ** og kan ikke fin- des særskilt, medmindre den enkelte organisation mv. også har indgivet særskilt høringssvar. Høringspart Hø- rings- svar modta- get Be- mærk- ninger Ingen be- mærk- ninger Ønsker ikke at afgive hø- rings- svar ADHD-Forenin- gen Advokatsamfun- det Side 3/35 Akademiet for de Tekniske Viden- skaber Akademikerne Ankenævnet for Statens Uddannel- sesstøtteordninger X X Ankestyrelsen AOF Danmark Arbejderbevægel- sens Erhvervsråd Arbejdsgivernes Uddannelsesbi- drag Arkitektskolen i Aarhus Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sund- hed Autismeforenin- gen Beskæftigelsesrå- det Biblioteksafgifts- nævnet X X Bibliotekscheffor- eningen** X X Blik- og Rørarbej- derforbundet Brancheforenin- gen for Undervis- ningsmidler Børne- og Ung- domspædagoger- nes Landsforbund (BUPL) Børne- og Ung- domspædagoger- nes Landsforbund (BUPL) – Leder- forening Børnenes Bureau Børne- og kultur- chefforeningen X X Børnerådet Børnesagens Fæl- lesråd Børns Vilkår Side 4/35 Centralorganisati- onernes Fællesud- valg (CFU) Center for Under- visningsmidler CEPOS Charlotte Hall- mann* X X Daghøjskolefor- eningen Daginstitutioner- nes Lands-Orga- nisation (DLO) Danmarks Biblio- teksforening** X X Danmarks Evalu- eringsinstitut – EVA Danmarks Fiske- riforening Produ- cent Organisation Danmarks Idræts- forbund Danmarks Lærer- forening X X Danmarks Natur- fagslærerfor- ening* X X Danmarks Private Skoler – grund- skoler & gymna- sier X X Danmarks Stati- stik Danmarks Vejle- derforening Dansk Arbejdsgi- verforening X X Dansk Blindesam- fund Dansk Center for Undervisnings- miljø Dansk El-forbund Dansk Erhverv Dansk Flygtnin- gehjælp Dansk Folkeop- lysnings Samråd X X Side 5/35 Dansk Forfatter- forening X X Dansk Handicap Forbund Dansk Industri Dansklærerfor- eningen* X X DM(**) X X Dansk Metal Dansk Oplysnings Forbund Dansk Psykolog Forening Dansk Skolefor- ening for Sydsle- svig Dansk Skoleidræt Dansk Socialråd- giverforening Dansk Ungdoms Fællesråd Danske Advoka- ter Danske A-kasser Danske Dagbe- handlingstilbuds Netværk Danske Døves Landsforbund Danske Erhvervs- akademier Danske Erhvervs- skoler og -Gym- nasier – Bestyrel- serne** X X Danske Erhvervs- skoler og -Gym- nasier – Le- derne** X X Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbibli- oteker** X X Danske Forlag X X Danske Gymna- sieelevers Sam- menslutning Danske Gymna- sier Side 6/35 Danske Gymna- stik- og Idrætsfor- eninger Danske Handicap- organisationer Danske HF & VUC Danske HF og VUC - Bestyrel- serne Danske Land- brugsskoler Danske Musik- og Kulturskoler Danske Professi- onshøjskoler X X Danske Regioner Danske Revisorer Danske seniorer Danske Skoleele- ver Danske Skønlitte- rære Forfattere Danske SOSU- skoler Danske SOSU- skoler – Bestyrel- serne Danske Undervis- ningsforlag Danske Universi- teter DBC DIGITAL A/S De Anbragtes Vil- kår De Danske Sprog- centre DEA Den Danske Film- skole Den Danske Sce- nekunstskole Den faglige for- ening Håndværk og Design* X X Den uvildige kon- sulentordning på Side 7/35 handicapområdet (DUKH) Det Centrale Han- dicapråd Det Digitale Fol- kebibliotek X X Det Jyske Musik- konservatorium Det Kgl. Bibliotek Det Kgl. Biblio- tek, att. Det Kgl. Biblioteks Nota- service Det Kongelige Danske Kunstaka- demis Billed- kunstskoler Det Kongelige Danske Musik- konservatorium Det Kriminalpræ- ventive Råd Det Nationale In- tegrationsråd Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig Digitaliseringssty- relsen X X DJØF Efterskoleforenin- gen Ejendom Dan- mark Engineer the Fu- ture Erhvervsskolernes Elevorganisation Erhvervsskolele- derne Fagbevægelsens Hovedorganisa- tion Fagligt Fælles Forbund FGU Danmark X X Finans Danmark X X Finansforbundet Finanstilsynet X X Side 8/35 Firmaidrætten FOA Folkehøjskolernes Forening i Dan- mark Folkeligt Oplys- nings Forbund Fora Foreningen af Døgn- og Dagtil- bud for udsatte børn og unge (FADD) Foreningen af Frie Fagskoler Foreningen af ka- tolske skoler i Danmark Foreningen af Kristne Friskoler Foreningen af Le- dere ved Dansk- uddannelser Foreningen af Pri- vate Udbydere (FPU) Foreningen for Forældre til Ele- ver i Fri- og Pri- vatskoler Foreningen til gavn for børn og unge (fobu) Foreningsfælles- skabet Ligeværd Forhandlingsfæl- lesskabet Forsikring og Pen- sion Forældrenes Landsorganisation (FOLA) Frie Skolers Læ- rerforening Friskolerne FSR – danske re- visorer Fødevareforbun- det NFF Side 9/35 GAEB (Gymnasi- ernes, Akademier- nes og Erhvervs- skolernes Biblio- teksfor- ening)*(**) X X Gentofte Børne- venner Gymnasiernes Be- styrelsesforening Gymnasieskoler- nes Lærerforening HK/Kommunal** X X HK/Stat** X X HORESTA HvorErDerEn- Voksen Industriens Fond Insero Institut for Men- neskerettigheder Justitia KL X X Klagenævnet for Specialundervis- ning X X Kommunale Vel- færdschefer Konkurrence- og Forbrugerstyrel- sen X X Kraka Kriminalforsor- gen X X Kristlig Fagbevæ- gelse (Krifa) LandboUngdom Landbrug & Føde- varer Landdistrikternes Fællesråd Landselevbesty- relsen for det pæ- dagogiske område Landselevbesty- relsen for social- og sundhedsområ- det Side 10/35 Landsforeningen af 10. Klassesko- ler i Danmark Landsforeningen af Læsepædago- ger* X X Landsforeningen af Ungdomsskole- ledere Landsforeningen for førtidspensio- nister Landsforeningen for Socialpædago- ger Landsforeningen Livsværk Landsforeningen Skole og Bø- ger(**) X X Landsorganisatio- nen Danske Dag- institutioner (LDD) Landsorganisatio- nen for sociale til- bud (LOS) Landssammen- slutningen af Han- delsskoleelever Landssammen- slutningen af For- eninger for Selv- stændige Børne- passere Landssamråd for PPR-chefer Lederne Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark Lev Uden Vold Lilleskolerne LOF Louise Bro* X X Lærernes Central- organisation Lær for Livet Side 11/35 Læsekonsulenter- nes Landsforening X X Læse- og Mate- matikvejlederfor- eningen Manderådet Medierådet for Børn og Unge Modstrøm – For- eningen for FGU- elever og unge omkring FGU Nationalt Center for kompetence- udvikling Nationalt viden- center for lære- midler X X Nationalt Viden- center for Ord- blindhed og andre Læsevanskelighe- der Naturvidenska- bernes Hus Netværket for kostafdelinger OpenDenmark Operation Dags- værk Ordblindeforenin- gen Plejefamiliernes Landsforening Pædagogisk Læ- ringsCenterFor- ening(**) X X Red Barnet Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser Rigsarkivet Rigsrevisionen X X ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læse- vanskeligheder Rytmisk Musik- konservatorium Side 12/35 Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) Rådet for Er- hvervsakademiud- dannelser og Pro- fessionsbachelor- uddannelser Rådet for Socialt Udsatte Rådet for Voksen og Efteruddan- nelse (VEU-rådet) Sammenslutnin- gen af Steinersko- ler i Danmark Sammenslutnin- gen af Unge Med Handicap Samrådet af Spe- cialskoleledere Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddan- nelser Selveje Danmark Selvejende og pri- vate institutioners forening (Spifo) Sjældne Diagno- ser Skole og Forældre Skolelederfor- eningen X X SMVdanmark Socialpædagoger- nes Landsforbund Studievalg Dan- mark Syddansk Musik- konservatorium TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte TAT-Kredsen TEKNIQ Side 13/35 Tænketanken Fremtidens Bibli- oteker** X X Udbetaling Dan- mark Uddannelsesfor- bundet Uddannelsesle- derne Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser Udviklingshæm- medes Landsfor- bund (ULF) Ungdomsringen Ungdomsskole- foreningen Ungdomsuddan- nelsernes Vejle- derforening Universe Ældre Sagen Aarhus Universi- tet* X X 42 vejledere og ressourceperso- ner* X X 2. Høringssvarene Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne hø- ringssvar om udkastet til lovforslag. Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger til hø- ringssvarene, herunder om der er foretaget ændringer i anled- ning af høringssvarene, er skrevet med kursiv. Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er fore- taget i forhold til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændringer, som ikke har baggrund i mod- tagne høringssvar, men er foretaget på Børne- og Under- visningsministeriets egen foranledning. 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Bib- lioteksafgiftsnævnet, Danmarks Private Skoler – grund- skoler & gymnasier, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dan- Side 14/35 ske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Digitaliseringsstyrel- sen, FGU Danmark, Finans Danmark, Finanstilsynet, Kla- genævnet for Specialundervisning, Konkurrence- og For- brugerstyrelsen, Kriminalforsorgen og Aarhus Universitet har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet. Hovedparten af de foreninger og organisationer, der har be- mærkninger til lovforslaget, bakker op om eller anerkender in- tentionen med forslaget om at ændre betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek. Det gør sig gældende for Danmarks Lærerforening, Dansk Forfatterforening, Dansklærerforeningen, Danske Forlag, Den akademiske fagforening DM, Det Digitale Folkebibliotek, GAEB (Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Bib- lioteksforening), Landsforeningen af Læsepædagoger, Na- tionalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk og Pædagogisk LæringsCenterForening. Endvidere er Børne- og Kulturchefforeningen umiddelbart positive over for nav- neændringen. Danmarks Lærerforening hæfter sig endvidere positivt ved, at det fremgår af lovbemærkningerne, at vejledningen vedrø- rende pædagogisk læringscenter skal opdateres. Det bakker foreningen op om, da vejledningen er et vigtigt bidrag til at konkretisere og give eksempler på den lokale udmøntning af skolebibliotekets funktion og opgaver, herunder fx i relation til samarbejdet med ledelsen om skoleudvikling og den fore- stående fagfornyelse. Foreningen indgår gerne i arbejdet med at udarbejde en opdateret vejledning. Læsekonsulenternes Landsforening stiller sig ligeledes gerne til rådighed i arbejdet med at udarbejde en opdateret vejledning. Den faglige forening Håndværk og Design bifalder lovæn- dringen og har ikke andre bemærkninger. Det Digitale Folkebibliotek bakker også op om ambitionen om at styrke skolebibliotekets rolle i forhold til elevernes læs- ning, undervisningsstøtte og kulturelle dannelse og skriver, at det er positivt, at lovforslaget søger at tydeliggøre skolebiblio- tekets opgaver og ansvar i relation til både elever og undervis- ningspersonale, og at det er et stort plus, at der lægges op til fortsat og styrket samarbejde mellem skole- og folkebibliote- ker. Det Digitale Folkebibliotek anbefaler for at sikre, at de gode intentioner realiseres i praksis, at der sker en præcisering af visse aspekter. Side 15/35 Bibliotekernes Dialogforum hilser lovforslaget velkommen som et vigtigt skridt mod at styrke skolebibliotekets funktion i folkeskolen. Det bemærkes, at Pædagogisk LæringsCenter- Forening, Bibliotekschefforeningen BCF, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker DFFU, GAEB (Gymnasie-, Akademi- og Erhvervsskolernes Biblioteks- forening), DM Kultur og Medier, HK Kommunal, Skole, Kultur og Bibliotek, HK/STAT, TR-kollegiet for De Stats- lige Biblioteker og Arkiver, Tænketanken Fremtidens Bib- lioteker, Landsforeningen Skole & Bøger og Danmarks Biblioteksforening er underskrivere på høringssvaret fra Bib- liotekernes Dialogforum. Når der efterfølgende henvises til ”Bibliotekernes Dialogforum”, sigtes der således til denne kreds af høringsparter. KL er positiv over for, at der med forslaget følger et styrket fokus på elevernes læsning og ikke mindst læselyst, som for- håbentligt kan bidrage til at vende udviklingen i elevernes læ- seresultater. KL tager i sit høringssvar forbehold for politisk behandling af høringssvaret. Skolelederforeningen kan ikke bakke op om den foreslåede ændring af betegnelsen for folkeskolens pædagogiske lærings- centre og mener desuden, at bekendtgørelsen bør bevares. Danmarks Naturfagslærerforening giver bl.a. udtryk for, at forslaget om at genindføre betegnelsen skolebibliotek rummer flere problematiske elementer og anfører samtidig, at hvis et navneskifte skal give mening og være forsvarligt, må det led- sages af klare rammer, lovkrav og en bevidstgørelse om funk- tionen som mere end blot et rum med bøger. Rigsrevisionen konstaterer, at lovforslaget ikke omhandler re- visions- og regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen, og at Rigsrevi- sionen derfor ikke har behandlet høringen yderligere. 42 vejledere og ressourcepersoner har med stor bekymring læst lovforslaget og anfører, at det, der præsenteres som en forenkling og en mulighed for lokal udmøntning, risikerer at få alvorlige konsekvenser for kvaliteten og ligheden i det pæ- dagogiske udviklingsarbejde på tværs af skoler og kommuner. Høringssvaret er indsendt af Lisbeth Hædersdal og er under- skrevet af 42 vejledere og ressourcepersoner fra forskellige skoler og kommuner. Når der efterfølgende henvises til ”42 vejledere og ressourcepersoner”, sigtes der således til denne kreds af personer. Side 16/35 Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for den overve- jende positive modtagelse af lovforslagets del om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek. Mi- nisteriet har noteret sig de modtagne bemærkninger, der vil indgå i det videre arbejde, og henviser i øvrigt til de særskilte punkter nedenfor. 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek Bibliotekernes Dialogforum anfører, at navneskiftet fra pæ- dagogisk læringscenter til skolebibliotek er både tidssvarende og tydeliggørende samt bidrager til at forankre skolebibliote- ket som en central kultur- og læringsinstitution i børns skole- liv. Danmarks Lærerforening bakker op om, at betegnelsen æn- dres til skolebibliotek og hæfter sig ved, at der i ministeriets bemærkninger står, at betegnelsen ikke vil medføre nogen ind- holdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opga- ver, der varetages af det pædagogiske læringscenter i dag. Danmarks Naturfagslærerforening mener, at forslaget vil betyde et tab af bredt pædagogisk fokus, da pædagogisk læ- ringscenter-betegnelsen blev indført for at understrege en bre- dere og mere strategisk pædagogisk funktion, der rakte ud over traditionel bogudlån mv. En betegnelse som skolebiblio- tek kan give indtryk af en mere begrænset funktion, hvilket kan føre til færre ressourcer, mindre prioritering og i sidste ende en svækkelse af skolens samlede pædagogiske og didak- tiske støttefunktion. Pædagogisk læringscenter-begrebet rum- mede en stærk kobling til digital didaktik og moderne lærings- midler, hvilket man risikerer nedtonet. Dansk Forfatterforening tilslutter sig med glæde forslaget om, at betegnelsen ”pædagogisk læringscenter” ændres til ”skolebibliotek”. Dansklærerforeningen anfører bl.a., at det er det helt rigtige, at skolebiblioteket igen skal hedde skolebiblioteket, men at det er naivt, hvis politikerne tror, at en navneændring alene kommer til at styrke landets skolebiblioteker, sådan som in- tentionen er efter flere års udsultning af folkeskolen. Danske Forlag anser det grundlæggende for meget positivt, at betegnelsen ”pædagogisk læringscenter” ændres tilbage til Side 17/35 ”skolebibliotek”, og at bemærkningerne udtrykkeligt fremhæ- ver, at det dermed understreges, ”at understøttelse af læsning af fysiske bøger er en central opgave for skolebiblioteket”. Den akademiske fagforening DM skriver bl.a., at sprog og navne betyder noget i virkeligheden, og at DM derfor hilser navneændringen meget velkommen. GAEB (Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskoler- nes Biblioteksforening) støtter helhjertet forslaget om navne- ændring og skriver bl.a., at navnet skolebibliotek præcist og klart indkredser formålet, og at skolebibliotekerne/de pædago- giske læringscentre er karakteriseret ved at være skolernes rum for adgang til bøger og andre materialer formidlet af dyg- tige og engagerede skolebibliotekarer. Landsforeningen af Læsepædagoger synes, det er positivt med en tilbagevenden til betegnelsen: skolebiblioteket, og be- mærker, at det er vigtigt, at børnene vokser op med viden og erfaringer med, hvad et bibliotek er, og at de også findes ude i virkeligheden. Læsekonsulenternes Landsforening anfører bl.a., at det gi- ver god mening at kalde det fysiske sted for et skolebibliotek, da det giver en bedre forståelse af, hvilken funktion lokalite- ten varetager, herunder at stille fysiske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning samt yde vejledning i brugen heraf. Foreningen har dog en bekymring for, at intentionen om det brede perspektiv på skoleudvikling falder bort. Nationalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk støtter navneændringen, fordi betegnelsen ’skolebibliotek’ vil bidrage til øget genkendelighed og muliggøre en tydeligere kommunikation mellem skole, elever og forældre. Centeret støtter samtidig, at navneændringen ikke skal medføre nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den vigtige funktion og de væsentlige opgaver, som varetages af det pædagogiske læringscenter i dag. Pædagogisk LæringsCenterForening hilser intentionen bag navneændringen velkommen, da den kan bidrage til øget gen- kendelighed og tydelighed i skolernes kommunikation med elever, forældre og samarbejdspartnere. Skolelederforeningen støtter ikke det foreslåede, da det er foreningens opfattelse, at betegnelsen skolebibliotek ikke i til- strækkelig grad afspejler den organisatoriske, pædagogiske og didaktiske praksis, der er udviklet og etableret på skolerne Side 18/35 som følge af gældende bekendtgørelse. Foreningen mener, at betegnelsen skolebibliotek reducerer funktionen til en mere traditionel forståelse, som ikke dækker det brede opgavefelt, pædagogisk læringscenter varetager. Foreningen anbefaler, at betegnelsen pædagogisk læringscenter bevares, da det sikrer anerkendelse af den praksis og det ansvar, der allerede er for- ankret i skolernes dagligdag. 42 vejledere og ressourcepersoner ser med stor bekymring på forslaget og anfører bl.a., at man risikerer, at den kom- plekse og strategiske funktion bag ordet ’læringscenter’ for- svinder i praksis, og at det desuden signalerer en bevægelse væk fra helhedsorienteret skoleudvikling og tilbage til en mere snæver forståelse, som i højere grad forbindes med ud- lån og litteratur alene. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at baggrunden for forslaget er et politisk ønske om at gøre betegnelsen for folkeskolens pædagogiske læringscentre mere intuitiv og for- ståelig for bl.a. elever og forældre. Ved at bruge betegnelsen skolebibliotek understreges det samtidig, at understøttelse af læsning i fysiske bøger er en central opgave for skolebibliote- ket. Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærknin- ger pkt. 1 og pkt. 2.1.2., vil ændringen af betegnelsen ikke medføre nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogiske læ- ringscenter i dag. Det er således ikke hensigten at indskrænke funktionen, men alene at ændre betegnelsen. For at tydeliggøre dette yderli- gere har ministeriet på baggrund af høringssvarene foretaget en sproglig præcisering i lovforslagets bemærkninger af, at det alene er betegnelsen, som foreslås ændret. 2.2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion Bibliotekernes Dialogforum anerkender, at lovforslaget styr- ker skolebibliotekets rolle i forhold til læsning, undervisnings- støtte, kulturformidling og dannelse og anfører samtidig, at der er behov for enkelte justeringer og præciseringer for at sikre en klar ansvarsfordeling, et solidt samarbejdsgrundlag og et skolebibliotekstilbud af høj kvalitet for alle elever. Kon- kret foreslår forummet følgende formulering af § 19, stk. 2: ”Skolebiblioteket udgør et fysisk, tilgængeligt biblio- teksmiljø for eleverne på skolen. Skolebiblioteket stil- ler undervisningsmidler til rådighed for skolens under- visning, herunder bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen Side 19/35 heraf. Skolebibliotekerne samarbejder med folkebiblio- tekerne om elevernes fritidslæsning. Skolebiblioteket understøtter elevernes læsning, udvik- ler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter og vejleder om litteratur og kulturtilbud. Skolebibliote- ket understøtter desuden det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervis- ningen, hvilket varetages af skolens pædagogiske per- sonale. Herudover kan samarbejde etableres med øv- rige relevante kultur-, idræts- og foreningsaktører med relevans for skolens virksomhed.” Børne- og Kulturchefforeningen er umiddelbart positive over for initiativet til regelsanering, der betyder, at formule- ringer fra bekendtgørelsen indsættes direkte i folkeskoleloven i en forenklet og forkortet version, og kvitterer samtidig for, at regelsaneringen forventes at medføre et større lokalt råderum, men peger også på, det kan give et uklart råderum for de fag- professionelle. Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler en politisk pejling, der viser retningen og forventningen til skole- biblioteket i folkeskolen. Foreningen henviser til, at de nuvæ- rende formuleringer fra bekendtgørelsen om formål, roller og strategiske opgaver ikke er medtaget i lovteksten. Charlotte Hallmann og Louise Bro skriver bl.a., at der er udviklet en funktionsbeskrivelse for læringsvejlederne i Aar- hus Kommune, der detaljeret beskriver to overordnede an- svarsområder, hvor læringsvejlederen arbejder sammen med skolens øvrige vejledere om at “støtte og inspirere det pæda- gogiske personale i at udvikle den didaktiske og pædagogiske praksis på skolen i samarbejde med skolens ledelse og øvrige vejledere og at udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne. Hvis denne funktion skrives ud af loven, risikerer man at fjerne “limen” mellem skolens fælles ressourcer, hvor læringsvejlederen skal være linket mellem lærerne, pædago- gerne, ledelsen, de øvrige vejledere, eleverne, CFU, folkebib- lioteket, forlagene, kulturlivet osv. Danmarks Lærerforening er bekymret over, at der lægges op til, at bekendtgørelsen skal udgå, da den i mere udfoldet form end lovteksten angiver formål og opgaver for skolebibli- oteket, og da en bekendtgørelse i modsætning til en vejledning har bindende karakter. Foreningen skriver bl.a. også, at den er enig i, at det er en central opgave for skolebiblioteket at un- derstøtte elevernes læsning, og det med fordel kan fremgå af lovteksten, at dette skal ske i et tæt samarbejde med skolens øvrige vejledere og lærere. Side 20/35 Danmarks Lærerforening bemærker herudover bl.a., at det fremgår af lovudkastet, at det er skolebibliotekets opgave at understøtte læreres planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning, og at foreningen er optaget af, at understøttel- sen knytter sig til hele fagrækken og ikke er isoleret til fx læs- ning. Foreningen foreslår, at formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse skrives ind i lovudkastet, så det fremgår af lovteksten, at ”Det pædagogiske læringscenter udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, som i sam- arbejde med skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme alle elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel ved at un- derstøtte, inspirere og udvikle lærernes og pædagogernes di- daktiske og pædagogiske praksis og udvikle undervisningsre- laterede aktiviteter for eleverne.” Danmarks Naturfagslærerforening anfører bl.a., at med op- hævelsen af bekendtgørelsen bliver det op til den enkelte skole eller kommune at beslutte, om og hvordan man vil have et skolebibliotek, og at det skaber risiko for betydelige for- skelle i kvalitet og indhold fra skole til skole fx ved skoleskift. Dansk Forfatterforening støtter tydeliggørelsen af, at skole- bibliotekerne skal understøtte elevernes læsning, stille fysiske bøger til rådighed for både undervisning og fritidslæsning og vejlede eleverne om kulturtilbud og litteratur. Danske Forlag anfører, at forslaget om at ophæve § 19, stk. 5, vil indebære en ikke ubetydelig risiko for, at nogle kommu- ner vælger f.eks. ikke at prioritere, at der på skolen er et fysisk skolebibliotek, ligesom manglende krav til samlinger og ud- dannet personale på tilsvarende vis risikerer at underminere en politisk målsætning om at fremme læsekulturen og dannelsen samt understøtte de mest optimale forudsætninger for læring. Dansklærerforeningen anfører, at det er vigtigt, at pædago- gisk læringscenters understøttelse af skoleudvikling, kapaci- tetsopbygning og skolens organisatoriske arbejde fortsætter. Danske Professionshøjskoler anbefaler, at de udviklende og understøttende funktioner fra de pædagogiske læringscentre bevares med overgangen til skolebiblioteksbetegnelsen, da disse funktioner spiller en væsentlig rolle i folkeskolernes strategiske og pædagogiske udviklingsarbejde. Danske Profes- sionshøjskoler foreslår derfor konkret, at § 1, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., videreføres i loven. KL bemærker, at det pædagogiske læringscenter i dag vareta- ger en vigtig opgave ift. at vejlede lærere og anden pædago- Side 21/35 gisk personale i at tilrettelægge god undervisning, viderefor- midle forsknings- og evalueringsresultater og understøtte og vejlede i brug af læremidler. KL bakker op om en generel re- gelforenkling på skoleområdet, men anfører samtidig, at man ved at skrive den del ud af lovgivningen, der handler om pæ- dagogisk læringscenters understøttelse af det organisatoriske arbejde, skoleudviklingsindsatser og vejledningsindsatser, ri- sikerer at mindske fokus på den del, der handler om skolens videns- og støttestrukturer, herunder også specialundervis- ningsdelen. KL forudsætter, at lovændringen ikke ændrer i forudsætningerne for at fortsætte denne indsats. Landsforeningen Skole og Bøger skriver bl.a., at skolebibli- otekaren er en central figur i skolens virke, både i vejledning af elever og lærere, men i høj grad også i forhold til at udvikle og understøtte skolens indsatsområder. Foreningen finder dette yderst vigtigt for enhver skoles udvikling og ønsker der- for at tilføje et ekstra punkt til § 19, stk. 2, så det fremgår, at skolebiblioteket også har til opgave at udvikle og understøtte skolens indsatsområder. Landsforeningen udtrykker desuden bekymring over ophævelsen af lovens § 19, stk. 5. Læsekonsulenternes Landsforening er bekymret for, at in- tentionen om det brede perspektiv på skoleudvikling, som er beskrevet i den nuværende vejledning til bekendtgørelsen, fra- falder. Foreningen mener, at det er vigtigt, at pædagogisk læ- ringscenter-vejledernes/ skolebibliotekarernes rolle i skolens didaktiske udvikling fortsat er velbeskrevet. Nationalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk støtter overordnet intentionen om at skabe rum til lokal ud- møntning og anerkender ligeledes, at dele af de detaljerede forventninger til det pædagogiske læringscenters konkrete op- gavevaretagelse kan forenkles. Centeret støtter ligeledes over- ordnet de forventninger til skolebibliotekets formål og opga- ver, som signaleres i lovforslaget. Centeret ønsker imidlertid at understrege vigtigheden af, at det pædagogiske læringscen- ters helt grundlæggende opgaver fastholdes og peger bl.a. konkret på, at regelsaneringen ikke må medføre, at fokus på skolebibliotekets organisatoriske opgaver forsvinder. Pædagogisk LæringsCenterForening udtrykker bekymring over, at den nuværende understøttelse af skoleudvikling, kapa- citetsopbygning og skolens organisatoriske arbejde, der er be- skrevet i den gældende bekendtgørelse om pædagogisk læ- ringscenter, ikke indgår i lovforslaget. Foreningen foreslår, at det i lovteksten understreges, at skolebiblioteket, herunder vejlederne, indgår i et formaliseret samarbejde med ledelsen om skolens udvikling. Side 22/35 Skolelederforeningen anfører, at navneændringen og ophæ- velsen af bekendtgørelsen risikerer at skabe uklarhed om pæ- dagogisk læringscenters rolle og ansvar. Foreningen anbefa- ler, at bekendtgørelsen opretholdes, da den giver klare rammer for, hvordan pædagogisk læringscenter skal fungere, og hvor- dan samarbejdet med ledelsen organiseres. 42 vejledere og ressourcepersoner mener bl.a., at lovforsla- get udvander den klare juridiske og professionelle forankring af pædagogisk læringscenters funktion i skolen, og at man ved at skrive en generaliseret beskrivelse ind i folkeskoleloven og fjerne bekendtgørelsen som styringsredskab gør vejlednings- og udviklingsfunktionen frivillig og sårbar over for lokale pri- oriteringer og ressourcetildeling. Herudover mener de bl.a., at læringscentrets brede faglige dækning udhules, og at det er bekymrende, at skoleledelsens rolle i funktionen ikke længere nævnes og opfordrer på den baggrund bl.a. til, at bekendtgø- relsen eller en tilsvarende tydelig beskrivelse af pædagogisk læringscenters funktion fastholdes i lovgivningen. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at forenkle – og derved at tydeliggøre – retning og rammer for lokal udmøntning i de enkelte kommu- ner og skoler, der efter gældende ret er for så vidt angår det pædagogiske læringscenters funktion og opgaver. Efter folkeskoleloven hører det pædagogiske læringscenter under skolens leder, og skolelederen har derfor ret og pligt til inden for rammerne af folkeskolelovgivningen og kommunal- bestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger at organisere og tilrettelægge varetagelsen af det pædagogiske læringscen- ters funktion og opgaver. Det hænger sammen med, at det efter folkeskoleloven er sko- lens leder, der inden for rammerne af lovgivningen og kom- munalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger har an- svaret for undervisningens kvalitet og fastlægger undervisnin- gens organisering og tilrettelæggelse, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 2. Endvidere har skolelederen den administrative og pæ- dagogiske ledelse af skolen og leder og fordeler arbejdet mel- lem skolens ansatte, jf. folkeskolelovens § 45. Den gældende bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre skal læses i lyset heraf. Bekendtgørelsen inde- holder en række detaljerede forventninger til, af hvem og hvordan de opgaver der er forbundet med funktionen som pæ- dagogisk læringscenter, skal varetages. Det forhold, at beslut- ningerne herom træffes af skolelederen på den enkelte skole i Side 23/35 overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov, ændrer bekendtgørelsen ikke på. Med lovforslaget er der lagt vægt på at affatte bestemmelsen, sådan så det, der er det centrale i det pædagogiske lærings- centers – og fremover skolebibliotekets – funktion og opgave- varetagelse, kommer til at stå direkte i folkeskoleloven for derved at tydeliggøre det, der er det væsentligste. Det er ikke hensigten med forenklingen at ændre på praksis med hensyn til, hvordan man på skolerne vælger at organisere og tilrette- lægge skolens pædagogiske læringscenter – fremover skole- biblioteket – eller i øvrigt, hvilke opgaver der forventes vare- taget i regi af læringscentret/skolebiblioteket. Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er en cen- tral opgave for det pædagogiske læringscenter/skolebibliote- ket at understøtte skoleudvikling. For at tydeliggøre dette yderligere har ministeriet på baggrund af høringssvarene præciseret lovforslaget, så dette tydeligt fremgår af lovteksten til folkeskolelovens § 19, stk. 2. Det fremgår samtidig af be- mærkningerne hertil (jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2), at en af måderne, hvorpå skolebiblioteket kan understøtte skoleud- vikling, er via igangsættelse, understøttelse og evaluering af skolens strategiske og organisatoriske arbejde med pædago- gisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt at understøtte skoleudviklingsindsatser. Det kan også være via, at der sættes forskningsbaseret viden om undervis- ning og læring i spil på skolen. Dette svarer til bestemmel- serne i § 1, stk. 2, nr. 1 og 3, i den gældende bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre, som således skri- ves direkte ind i loven. Med lovforslaget vil skolebiblioteks- funktionen således fortsat skulle have en central plads i for- hold til at understøtte skoleudvikling. Ministeriet kan i forhold til bemærkningerne fra flere hørings- parter om, at lovudkastet ikke afspejler det pædagogiske læ- ringscenters brede opgavevaretagelse i tilknytning til alle sko- lens fag, oplyse, at det følger af lovudkastets almindelige be- mærkningers pkt. 2.1.2. og 2.2.2. og af bemærkningerne til § 1, nr. 1, at det ligesom i de gældende regler vil være sådan, at funktionen som skolebibliotek overordnet betyder, at skolebib- lioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles Mål (der erstat- tes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28). Dermed skal skolebibliotekets understøttelse af det undervisende per- sonales planlægning, gennemførelse og evaluering af under- visningen naturligvis også som hidtil ske på baggrund af Fæl- les Mål, der beskriver, hvad eleverne skal lære i alle skolens fag og emner samt i børnehaveklassen. Dette er præciseret i Side 24/35 lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2. Det vil i samme for- bindelse blive præciseret, at skolebiblioteket skal samle og ko- ordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte det undervisende personales arbejde med elever- nes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke, sva- rende til bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 2, i den gældende be- kendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre. For så vidt angår Bibliotekernes Dialogforums forslag til for- mulering af § 19, stk. 2, henvises der i øvrigt til ministeriets bemærkninger under punkterne 2.2.3., 2.2.4., 2.3.1., 2.3.2., 2.3.3, 2.3.4, og 2.3.5. Bemærkningerne har herudover ikke givet anledning til æn- dringer i lovforslaget. 2.2.3. Samarbejde med folkebiblioteket Bibliotekernes Dialogforum bakker op om, at folkebibliote- kerne fortsat er en vigtig samarbejdspartner for skolebibliote- kerne i arbejdet med elevernes læsning, litteraturformidling og kulturtilbud og anfører samtidig, at ansvaret for undervis- ningsplanlægning og -evaluering fortsat skal være placeret hos skolens pædagogiske personale, og at det anbefales, at dette sikres ved, at formuleringen om samarbejdet med folke- biblioteket placeres efter beskrivelsen af skolebibliotekets ker- neopgaver. Danmarks Lærerforening mener, at sætningen om samar- bejdet med folkebiblioteket bør rykkes, da den foreslåede pla- cering indikerer, at det er folkebiblioteket, der skal understøtte planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Foreningen foreslår, at sætningen justeres, så der i stedet står ”Skolebiblioteket samarbejder med folkebiblioteket”. Dansklærerforeningen bemærker, at det bestemt er relevant, at der indtænkes et samarbejde med folkebibliotekerne i for- hold til at styrke læselyst og kulturformidling, men at det er afgørende at fastholde, at det er på skolebiblioteket, at kerne- opgaven og kompetencerne ligger. Det Digitale Folkebibliotek anbefaler, at det præciseres i lov- teksten eller i tilhørende vejledning, hvilke opgaver det for- ventes, at folkebiblioteket bidrager med, og hvordan ansvars- fordelingen mellem skole- og folkebibliotek fastlægges. For- eningen foreslår desuden, at sætningen om, at opgaverne vare- tages i samarbejde med folkebiblioteket, flyttes frem og ind- sættes som anden eller tredje sætning i stedet for som sidste sætning. Side 25/35 KL gør opmærksom på, at mange kommuner i dag har et vel- udbygget samarbejde med folkebiblioteket. KL bakker op om at styrke samarbejdet mellem skolebiblioteker og folkebiblio- teker, som bl.a. også har været fokus for den nationale indsats for børn og unges læseglæde. KL bemærker samtidig, at et styrket samarbejde dog ikke betyder, at folkebiblioteket frem- over skal varetage opgaver med at understøtte det undervi- sende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Landsforeningen Skole og Bøger ønsker at ændre ordlyden af § 19, stk. 2, 5. pkt.: “Skolebiblioteket kan samarbejde med folkebiblioteket”, da der herved lægges op til ethvert samar- bejde, som er relevant for begge parter, frem for at definere bestemte opgaver. Læsekonsulenternes Landsforening har anført, at med lov- forslagets formulering om, at opgaverne varetages i samar- bejde med folkebiblioteket, bliver foreningen bekymret for folkebibliotekernes rolle i skolens virke. Pædagogisk LæringsCenterForening understreger i relation til lovforslagets formulering om, at opgaverne varetages i samarbejde med folkebiblioteket, at det ligger uden for folke- bibliotekets kerneopgave og kompetencefelt at understøtte det undervisende personale i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke har været hensigten at ændre på den gældende regel i folkeskole- lovens § 19, stk. 2, 2. pkt., hvorefter det pædagogiske lærings- center samarbejder med folkebiblioteket. De foreslåede æn- dringer i så henseende har alene været af redaktionel karak- ter. På baggrund af høringssvarene har ministeriet i forhold til høringsversionen af lovforslaget ændret teksten i § 19, stk. 2, 5. pkt., jf. det foreslåede § 1, nr. 2, så ordlyden heraf svarer til den gældende § 19, stk. 2, 2. pkt. 2.2.4. Undervisningsmidler Bibliotekernes Dialogforum anbefaler, at lovteksten anven- der en bred formulering, så både fysiske og digitale materialer anerkendes som en del af skolebibliotekets materialegrundlag, idet det bemærkes, at begge formater spiller en væsentlig rolle for elevernes læsning og læring. Side 26/35 Danmarks Lærerforening bemærker, at foreningen på linje med lovudkastet ser det som en fortsat central opgave for sko- lebiblioteket at stille undervisningsmidler til rådighed for sko- lens undervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning, og at det er helt afgørende, at der er tale om et bredt begreb om undervisningsmidler, der omfatter digitale og analoge res- sourcer for undervisningen. Dansklærerforeningen bemærker, at det er vigtigt at tænke læsning og litteratur som både digitale og multimodale bøger og læremidler for at sikre læseudviklingsmuligheder til alle de mange forskellige børn, den danske folkeskole rummer. Danske Forlag forudsætter, at skolebibliotekernes funktion og tilbud også omfatter digitale læremidler, når der i lovudka- stet står: ”Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rå- dighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger …”. Det Digitale Folkebibliotek foreslår, at ordet fysiske slettes i den indskudte sætning "herunder fysiske bøger til brug i un- dervisningen og til elevernes fritidslæsning", da folkebibliote- kerne også stiller digitale bøger til rådighed til brug for fritids- læsning. Landsforeningen af Læsepædagoger synes, at den nye for- målsparagraf er i orden, da formuleringen ”Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervis- ning, herunder fysiske bøger”, betyder, at de digitale og andre undervisningsmidler ikke er udelukkede. Landsforeningen Skole og Bøger anfører, at skolebiblioteket anno 2025 skal kunne tilbyde litteratur og læremidler i flere medieformater. Bl.a. derfor foreslår foreningen, at det skrives ind i ordlyden af bestemmelsen. Pædagogisk LæringsCenterForening opfordrer til, at læs- ning og litteratur i bredere forstand – herunder digitale og multimodale bøger samt andre undervisningsmidler – indskri- ves i lovteksten med henblik på at understøtte elevernes læse- glæde, læseudvikling og læring. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, at skole- bibliotekets vejledningsopgave i forbindelse med brugen af undervisningsmidler som hidtil vil indebære, at skolebibliote- ket skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af til- gængelige analoge og digitale undervisningsmidler, og at un- dervisningsmidler som hidtil skal forstås bredt som læremid- ler og læringsressourcer. Side 27/35 Bemærkningerne har dermed ikke givet anledning til ændrin- ger i lovforslaget. 2.2.5. Øvrige bemærkninger Danmarks Lærerforening bemærker bl.a., at det er uklart i lovudkastet, om målgruppen for skolebibliotekets vejledning om litteratur er elever eller lærere. Foreningen anfører, at hvis der er tale om vejledning af eleverne, er sætningen overflødig, da vejledning om brugen af bøger til fritidslæsning, herunder litteratur, allerede er nævnt, og at hvis der er tale om vejled- ning af lærere, foreslås det, at dette fremgår tydeligere. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at det er uddybet i afsnit 3.4 i den nuværende vejledning til bekendtgø- relsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre fra 2023, at målgruppen for det pædagogiske læringscenters vejledning om litteratur retter sig både mod elever og det pædagogiske personale. Bl.a. er der således anført følgende i vejledningen: ”Det pædagogiske læringscenters litteraturformidling til ele- verne og inspiration til gode læseoplevelser kan med fordel tage højde for vigtigheden af nære relationers betydning for læselysten (…). Det pædagogiske læringscenter kan for ek- sempel inspirere og vejlede det pædagogiske personale [sko- lens lærere og pædagoger], der ofte har et bedre kendskab til elevernes interesser, til at kunne vejlede eleverne om valg af både fag- og skønlitteratur. PLC-teamet kan generelt med for- del samarbejde med elever og skolens øvrige medarbejdere om en relevant og alsidig litteraturformidling og undervisning i litteratur.” Det vil også fremgå af den kommende reviderede vejledning om reglerne. Ministeriet finder derfor ikke behov for at tydeliggøre dette i lovteksten. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.3. Bemærkninger, der falder uden for lovforslaget 2.3.1. Fysisk skolebibliotek Bibliotekernes Dialogforum, Danmarks Naturfagslærer- forening, Dansklærerforeningen, Danske Forlag, Lands- foreningen Skole og Bøger, Nationalt videncenter for lære- midler – Læremiddel.dk og Pædagogisk LæringsCenter- Forening foreslår, at det præciseres i lovteksten, at der skal være et fysisk skolebibliotek på enhver skole. Pædagogisk Side 28/35 LæringsCenterForening foreslår ligeledes, at det præciseres, at skolebiblioteket udgør en del af skolens samlede undervis- ningstilbud. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker hertil, at efter folkeskoleloven er folkeskolerne forpligtede til at have funktio- nen pædagogisk læringscenter. Der er ikke lovkrav om, at skolerne skal have et fysisk rum med bøger, hvis blot funktio- nen pædagogisk læringscenter varetages i henhold til loven. Et sådant rum med bøger forefindes på mange skoler, hvoraf der formentlig er mange, der bruger betegnelsen skolebiblio- tek om det rum. Med lovforslaget foreslås det at ændre betegnelsen pædago- gisk læringscenter til skolebibliotek. Det ændrer ikke på, at der fortsat ikke vil være noget lovkrav om, at skolerne skal have et fysisk rum med bøger. Pædagogisk læringscenter er i folkeskoleloven reguleret som en funktion, ikke et sted, og kan være organiseret forskelligt på skolerne. Dette vil også gælde for skolebiblioteket. Som det fremgår af de specielle bemærkninger til den foreslå- ede § 19, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, har skole- biblioteket til opgave at stille undervisningsmidler til rådig- hed for skolens undervisning, og dette indbefatter at stille fysi- ske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til elever- nes fritidslæsning og yde vejledning i brugen heraf. Dette er en videreførelse af gældende ret. Skolebiblioteket vil som hid- til evt. kunne stille fysiske bøger til rådighed via samarbejdet med folkebiblioteket, ligesom skolebiblioteket og folkebibliote- ket kan supplere hinanden. For så vidt angår forslaget fra Pædagogisk LæringsCenter- Forening om, at det udtrykkeligt fastsættes i folkeskoleloven, at skolebiblioteket udgør en del af skolens samlede undervis- ningstilbud, finder ministeriet, at det ikke er nødvendigt at fastsætte dette udtrykkeligt i loven, da pædagogisk lærings- center/skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed. For så vidt angår læremidler og læringsressourcer henvises der til ministeriets bemærkninger under pkt. 2.2.4. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. Side 29/35 2.3.2. Kvalifikationskrav Bibliotekernes Dialogforum mener, at alle folkeskoler bør have skolebiblioteker, der er bemandet med skolebiblioteka- rer/læringsvejledere. Charlotte Hallmann og Louise Bro ønsker, at det præciseres i lovforslaget, at skolens læringsvejledere/skolebibliotekarerne skal være uddannede lærere med forankring i skolens pædago- giske liv. Danmarks Naturfagslærerforening finder det vigtigt at un- derstrege, at betegnelsen underviser ikke er en fagbetegnelse og anfører, at når skolebiblioteket betragtes som en integreret del af folkeskolens undervisning, bør den fagprofessionelle, der varetager funktionen, som minimum være læreruddannet med kompetencer inden for pædagogik, didaktik og relations- arbejde og selvfølgelig allerhelst besidde de fornødne vejle- derkompetencer. Foreningen mener, at et navneskift til skole- bibliotek risikerer at underminere denne faglige fundering og åbne for løsere tilknytning til lærerprofessionen. Danmarks Naturfagslærerforening anfører endvidere, at der bør være na- tionalt fastsatte minimumsstandarder for bemanding, kompe- tencer og funktionens indhold. Dansk Forfatterforening peger på betydningen af, at skole- bibliotekarerne både i kraft af uddannelse og normering får reel mulighed for at leve op til lovforslagets intentioner om styrkelse af læsefremme og formidling. Dansklærerforeningen anfører, at alt, hvad der foregår på skolebiblioteket, skal varetages af fagprofessionelle med rele- vant efteruddannelse, og at det bliver nødt til at stå klokkeklart i lovteksten, at opgaverne varetages af lærere eller andet pæ- dagogisk personale med kompetencer inden for didaktik, vej- ledning, læsning og undervisningsmidler. Danske Forlag mener, at det bør være et krav, at skolebiblio- teket er bemandet med skolebibliotekarer/læringsvejledere. Den akademiske fagforening DM finder, at skolebibliote- kerne skal bemandes af en bibliotekar, som netop har de kom- petencer, kombineret med kompetencer til at introducere ele- verne til informationssøgning og kildekritik. Landsforeningen Skole og Bøger skriver, at det fortsat er ud- dannede lærere, som er en del af skolens virke, der varetager skolebibliotekets opgaver. Side 30/35 Nationalt videncenter for læremidler – Læremiddel.dk på- peger, at de opgaver, der løses af skolebiblioteket, bør løses af lærere eller andet pædagogisk personale med stærke kompe- tencer inden for didaktik, vejledning, læsning, undervisnings- midler, udvikling af læringsmiljøer samt facilitering af læ- rende fællesskaber for skolens personale i samarbejde med le- delse. Pædagogisk LæringsCenterForening har positivt bemærket, at det fortsat er en central opgave for skolebiblioteket at stille undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og bøger til rådighed for elevernes læsning i og uden for skoletiden, samtidig med at det er præciseret, at der skal ydes vejledning heri. Foreningen anbefaler derfor, at det indskrives i loven, at opgaverne varetages af lærere ansat på skolen med kompeten- cer inden for didaktik, vejledning, læsning og undervisnings- midler. 42 vejledere og ressourcepersoner opfordrer til, at det sik- res, at pædagogisk læringscenter-funktionen bemandes af læ- reruddannede vejledere med de nødvendige kompetencer. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ministeriet ikke kan fastsætte, hvilke uddannelseskrav eller kompetencer der er en forudsætning for at varetage det pædagogiske læ- ringscenters funktion og opgaver. Det fremgår ikke af folke- skoleloven (eller i øvrigt af gældende bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscen- tre), at varetagelsen af det pædagogiske læringscenters funk- tion og forskellige opgaver skal organiseres og tilrettelægges på en bestemt måde. Dette har også fundet udtryk i den nuvæ- rende vejledning til bekendtgørelsen om folkeskolens pædago- giske læringscentre fra 2023, hvor det af pkt. 2.1 i vejlednin- gen (s. 9) fremgår følgende: ”I bekendtgørelsens formål fast- sættes, at det pædagogiske læringscenter udgøres af vejledere og ressourcepersoner, som samarbejder med ledelsen. Det er ikke bestemt i folkeskoleloven eller bekendtgørelsen for folke- skolens pædagogiske læringscentre, hvordan det pædagogiske læringscenter konkret skal organiseres. Dermed er der stor lokal frihed til, hvordan det pædagogiske læringscenter lokalt kan organiseres i overensstemmelse med bekendtgørelsen og skolens indsatsområder.” Det er således en lokal beslutning at sikre, at det pædagogiske læringscenters funktion og opgaver varetages af medarbej- dere med de nødvendige kvalifikationer. Det ændrer lovforsla- get ikke ved. Side 31/35 Det bemærkes endvidere, at det i den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen fra den 7. juni 2013 blev aftalt, at det daværende krav om, at det kun var lærere på skolen, der kunne varetage skolebibliotekets funktion og opgaver (davæ- rende betegnelse), skulle bortfalde, og lærerkvalifikationskra- vet blev herefter ophævet den 1. august 2014 med ikrafttræ- delsen af bekendtgørelse nr. 687 af 20. juni 2014 om folkesko- lens pædagogiske læringscentre. Bemærkningerne har dermed ikke givet anledning til ændrin- ger i lovforslaget. 2.3.3. Samarbejde med andre aktører end folkebiblioteket Bibliotekernes Dialogforum anbefaler, at lovgivningen åbner mulighed for, at skolebiblioteket også kan indgå samarbejde med andre relevante kultur- og læringsaktører såsom museer, kulturhuse, billedskoler, idrætsforeninger og foreningslivet, da dette understøtter skolens arbejde med kulturel dannelse, triv- sel og bred læring. Dansklærerforeningen anfører, at det er relevant for elever- nes kulturelle dannelse og adgang til alsidige læringsmiljøer at have et bredere samarbejde fx med lokale kulturinstitutioner, foreninger og idrætsliv, og at det burde præciseres i lovtek- sten, at samarbejdet kan rumme mere end blot folkebibliote- ket. Danske Professionshøjskoler foreslår, at det tilføjes i loven, at skolebibliotekets opgaver varetages i samarbejde med Cen- ter for Undervisningsmidler. Tilføjelse heraf skal tydeliggøre CFU’s rolle i at understøtte undervisningens kvalitet i folke- skolen gennem adgang til læremidler, pædagogisk vejledning og kompetenceudvikling. KL anfører, at skolernes samarbejde med både kulturlivet, idræts- og foreningslivet og civilsamfundet er en væsentlig del af det med at lykkes med en mere praktisk, varieret og virke- lighedsnær skole. KL foreslår derfor, at også idræts- og for- eningslivet skrives ind i lovforslaget på lige fod med kulturli- vet. Pædagogisk LæringsCenterForening anser folkebiblioteket for en relevant samarbejdspartner for den del af skolebibliote- kets opgaveløsning, der handler om læselyst og kulturformid- ling. Men hvis skolebiblioteket skal lykkes med at understøtte elevernes almene og kulturelle dannelse og udvikle undervis- ningsrelaterede aktiviteter for eleverne, fordrer det ifølge for- Side 32/35 eningen et bredt samarbejde med relevante aktører som det lo- kale foreningsliv og kulturinstitutioner, herunder folkebiblio- teket. En sådan præcisering i lovteksten vil efter foreningens opfattelse både afspejle den praksis, der allerede findes på mange skoler, og sikre fleksibilitet i lokale samarbejdsmodel- ler. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ovennævnte høringssvar falder uden for lovforslagets rammer. Ministeriet har noteret sig synspunkterne, som vil indgå i de løbende overvejelser på folkeskoleområdet. Endvidere bemærkes, at der ikke er noget til hindrer for, at man lokalt beslutter, at skolebiblioteket understøtter samar- bejder med for eksempel det lokale idræts-, kultur-, og for- eningsliv. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.3.4. Bemærkninger vedr. tilstrækkelige ressourcer mv. Bibliotekernes Dialogforum finder det vigtigt at understrege, at ambitionerne for skolebibliotekernes opgaver kun kan reali- seres, hvis der sikres tilstrækkelige ressourcer lokalt, både i forhold til personalets kompetencer, samlingernes kvalitet og samarbejdet med folkebibliotekerne. Dansklærerforeningen bemærker, at lovforslaget bl.a. har til formål at understøtte elevernes læsning i fysiske bøger, og hvis skolerne skal have mulighed for indkøbe nye bøger med jævne mellemrum, kræver det, at der afsættes midler til, at det kan ske lokalt ude på skolerne. Den akademiske fagforening DM deler lovudkastets ambi- tion om, at skolebibliotekerne kan samarbejde med folkebibli- otekerne om opgaverne. For at det kan blive et gensidigt frugt- bart samarbejde, kræver det ifølge DM, at kommunerne er vil- lige til at understøtte et sådant samarbejde og sikre de nødven- dige økonomiske rammer herfor. GAEB (Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskoler- nes Biblioteksforening) skriver bl.a., at det er vigtigt at fast- holde fokus på betydningen af at løfte opgaven som skolebib- liotek og sikre ressourcer hertil. KL bemærker, at mange skoler oplever et efterslæb for så vidt angår indkøb af fysiske bøger, og at selv om der er afsat mid- ler til køb af flere bøger i Folkeskolens Kvalitetsprogram, er Side 33/35 det KL’s opfattelse, at lovforslaget kan medføre et yderligere pres på at afsætte midler til flere bøger. Det fremgår imidlertid af lovforslaget, at der ikke følger yderligere midler med til denne opgave, og KL vil derfor i sin dialog med kommunerne lægge vægt på dette forhold, og at opgaven for så vidt angår tilbud om fysiske bøger ikke ændres med denne lovændring. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke vil medføre indholdsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogiske læ- ringscenter i dag, ej heller hvad angår krav til bemanding el- ler bogsamling. Ministeriet gør samtidig opmærksom på, at regeringen og fol- keskoleforligskredsen har fokus på, at bogen skal fylde mere i folkeskolen og med aftale om folkeskolens kvalitetsprogram (marts 2024) har afsat samlet set 540 mio. kr. i perioden 2025-2034 til flere skolebøger. Boggaven, der udmøntes via Center for Undervisningsmidler, er øremærket fysiske bøger til undervisning i grundskolen. Ministeriet har noteret sig ovennævnte synspunkter, som vil indgå i de løbende overvejelser på folkeskoleområdet. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 2.3.5. Bemærkninger vedr. indsatser, der understøtter læsning m.v. gennem ungdomsuddannelser og videregående uddannel- ser Bibliotekernes Dialogforum peger på, at udviklingen af læs- ning, informationskompetencer og kulturel dannelse bør ses i en sammenhæng, der understøtter progression i læsning og læring gennem ungdomsuddannelser og videregående uddan- nelser. Den akademiske fagforening DM anfører, at det er vigtigt, at elever og studerende møder et bibliotek gennem hele ud- dannelsessystemet og ikke stopper, når eleverne forlader fol- keskolen. Det er derfor vigtigt, at der også på ungdomsuddan- nelserne og de videregående uddannelser er adgang til et ud- dannelsesbibliotek med personale med biblioteksfaglig ek- spertise. GAEB (Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskoler- nes Biblioteksforening) håber, at lovforslaget desuden kan medvirke til at skabe fokus på den tilsvarende vigtige opgave Side 34/35 over for elever på ungdomsuddannelserne, hvor skolebibliote- ket/uddannelsesbiblioteket er lige så vigtig for eleverne i rela- tion til udvikling af læsefærdigheder og informationskompe- tence, som på grundskoleområdet. Foreningen anfører bl.a., at virkeligheden dog er, at under halvdelen af ungdomsuddan- nelserne har et bibliotek og en bibliotekar tilknyttet, hvilket skaber stor ulighed blandt de unge, når det gælder adgang til valide kilder og undervisning i basale kompetencer som kilde- kritik og søgefærdigheder. Foreningen opfordrer til, at man sikrer ”den røde tråd” i forhold til adgang til biblioteker og bibliotekarer som en nødvendig progression i uddannelsesfor- løbet fra grundskole over ungdomsuddannelse til videregå- ende uddannelse. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at ovennævnte høringssvar falder uden for lovforslagets rammer. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i lov- forslaget. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte lovforslag nr. L 35 indholds- mæssige ændringer, der er foretaget på baggrund af de ind- komne høringssvar: I § 1, nr. 2, om ændring af folkeskolelovens § 19, stk. 2, er det tydeliggjort, at det pædagogiske læringscenter – fremover skolebiblioteket – understøtter skoleudvik- ling. I § 1, nr. 2, er teksten ændret i § 19, stk. 2, 5. pkt., så ordlyden heraf svarer til den gældende lovs § 19, stk. 2, 2. pkt. Det vil sige, at den foreslåede § 19, stk. 2, 5. pkt., vil have følgende ordlyd: ”Skolebiblioteket sam- arbejder med folkebiblioteket.”. Der er i lovforslagets almindelige bemærkningers pkt. 2.1.2. og nr. 1 i de specielle bemærkninger foretaget en sproglig præcisering af, at det alene er betegnelsen pæ- dagogisk læringscenter, som foreslås ændret med for- slagets § 1, nr. 1. I bemærkningerne til § 1, nr. 2, præciseres, at skolebib- liotekets understøttelse af det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervis- ningen som hidtil vil skulle ske på baggrund af Fælles Mål. Endvidere præciseres, at skolebiblioteket skal samle og koordinere skolens vejledningskompetencer Side 35/35 med henblik på at understøtte det undervisende perso- nales arbejde med elevernes læreprocesser og lærings- udbytte i alle fagblokke. På ministeriets foranledning er desuden foretaget følgende ændringer: En opdatering i høringsudkastet af lovforslagets pkt. 3 om økonomiske konsekvenser og implementeringskon- sekvenser for det offentlige, så følgende passage ikke længere fremgår af det anførte punkt i lovforslaget: ”Eftersom der med lovforslaget ændres på regulering målrettet folkeskolen, der er kommunal, skal de økono- miske konsekvenser forhandles med KL (DUT).”. Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, re- daktionel og lovteknisk karakter, herunder en lovtek- nisk justering af lovforslagets undertitel.
Høringssvar.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l35/bilag/1/3078673.pdf
Ankeriævnet for Statens
— Uddannelsesstotteordninger
Børne- og Undervisnings
ministeriet (BUVM)
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen 16. maj 2025
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering.
J.nr. 25-48389
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har ingen Cpr.nr.
bemærkninger.
Ankestyrelsen
Venlig hilsen 7998 Statsservice
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermaii@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid - telefon:
man-tirs kl. 9.00-15.00
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
Offentligt
L
35
-
Bilag
1
Børne-
og
Undervisningsudvalget
2025-26
Lotte Greve
Fra: Emil Bue
Sendt: 16. maj 2025 14:28
Til: DEP - EJI JK
Emne: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering
Til Børne- og Undervisningsministeriet
På vegne af Biblioteksafgiftsnævnet skal jeg meddele, at nævnet ikke har bemærkninger til den fremsendte høring.
Emil Bue
Fuldmægtig I Sekretariat for Biblioteksafgiftsnævnet
+45 41 3939 97 I ebu@kum.dk I www.kum.dk
M I N I S T E I E t
DANMARKS
BIBUOTEKSFORENING
11. juni 2025
Børne- og Ungeministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Fælles høringssvar fra Bibliotekernes Dialogforum
Vedrørende: Udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter
til skolebibliotek og regelsanering
Overordnede bemærkninger
Bibliotekernes Dialogforum takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Bibliotekernes Dialogforum hilser lovforslaget velkommen som et vigtigt skridt mod at
styrke skolebibliotekets funktion i folkeskolen. Navneskiftet fra pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek er både tidssvarende og tydeliggørende og bidrager til at
forankre skolebiblioteket som en central kultur- og læringsinstitution i børns skoleliv.
Vi anerkender, at lovforslaget styrker skolebibliotekets rolle i forhold til både læsning,
undervisningsstøtte, kulturformidling og dannelse. Samtidig ser vi behov for enkelte
justeringer og præciseringer for at sikre en klar ansvarsfordeling, et solidt samarbejds
grundlag og et skolebibliotekstilbud af høj kvalitet for alle elever.
Skolebiblioteket som fysisk læringsmiljø
Det er afgørende, at skolebiblioteket fortsat udgør et fysisk, tilgængeligt lærings- og
læsemiljø på den enkelte skole. Her skal eleverne kunne møde bøger, materialer,
vejledning og inspiration i hverdagen. Det fysiske skolebibliotek spiller en central rolle
for elevernes læsevaner, læselyst ogfordybelse — og er samtidig vigtigt for inklusion og
trivsel.
Alle folkeskoler bør have skolebiblioteker, der er bemandet med skolebibliotekarer I
Læringsvejledere, der formidler litteratur og vejleder om fritidslæsning med afsæt i det
enkelte barns Læseniveau, interesser og behov.
Samarbejdet mellem skole- og folkebiblioteker
Vi bakker op om, at folkebibliotekerne fortsat er en vigtig samarbejdspartner for
skolebibliotekerne i arbejdet med elevernes læsning, litteraturformidling og kulturtilbud.
Samarbejde mellem folkebibliotekerne og skolebibtioteker kan udvikle stærke
kompetencer i samlingsudvikling, litteraturvejledning og viden om børn og unges
læ se ku Itu r.
Samtidig skat ansvaret for undervisningsplanlægning og -evaluering fortsat være
placeret hos skolens pædagogiske personale. For at sikre dette anbefaler vi, at
Danmarks Biblioteksforening The Danish Library Association
Vartov Farvergade 27D, 2. sal • 1463 København K • tlf +45 3325 0935• dbdb.dk• www.db.dk
DANMARKS
BIBLIOTEKSFORENING
formuleringen om samarbejdet med folkebiblioteket placeres efter beskrivelsen af
skolebibLiotekets kerneopgaver.
Samarbejde med øvrige aktører
Vi anbefaler, at lovgivningen åbner mulighed for, at skolebiblioteket også kan indgå
samarbejde med andre relevante kultur- og Læringsaktører såsom museer, kulturhuse,
billedskoler, idrætsforeninger og foreningslivet. Dette understøtter skol.ens arbejde med
kulturel dannelse, trivsel og bred læring.
Progression i læsning og dannelse
Vi vil samtidig pege på, at udviklingen aflæsning, informationskompetencer og kulturel
dannelse bør ses i en sammenhæng, der rækker videre end grundskolen. Der er behov
for indsatser, der understøtter progression i læsning og læring gennem ungdoms-
uddannelser og videregående uddannelser.
Ressourceudfordringer
Vi finder det vigtigt at understrege, at ambitionerne for skolebibliotekernes opgaver kun
kan realiseres, hvis der sikres tilstrækkelige ressourcer lokalt — både i forhold til
personalets kompetencer, samlingernes kvalitet og samarbejdet med foLke
bibliotekerne. Store forskelle i prioritering og ressourcetilførsel på tværs af kommuner
og skoler medfører i dag betydelige uligheder i elevernes adgang tilvelfungerende
skolebiblioteker.
Om materialetyper
Vi anbefaler, at Lovteksten anvender en bred formulering, så både fysiske og digitale
materialer anerkendes som en del af skolebibliotekets materialegrundlag. Begge
formater spiller en væsentlig rolle for elevernes læsning og læring.
Konkrete ændringsforslag til § 19, stk. 2
På den baggrund foreslår Bibliotekernes Dia(.ogforum følgende konkrete formulering:
§ 19, stk. 2 (justeret formulering):
Skolebiblioteket udgør et fysisk, tilgængeligt biblioteksmiljø for eleverne på skolen.
Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning,
herunder bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder
vejledning i brugen heraf. Skotebibliotekerne samarbejder med folkebibliotekerne om
elevernes fritidsLæsning.
Skolebiblioteket understøtter elevernes læsning, udvikler og understøtter
undervisningsrelaterede aktiviteter og vejleder om litteratur og kulturtilbud.
Skolebiblioteket understøtter desuden det undervisende personales planlægning,
gennemføreLse og evaLuering af undervisningen, hviLket varetages af skoLens
pædagogiske personale. Herudover kan samarbejde etableres med øvrige relevante
kultur-, idræts- og foreningsaktører med relevans for skolens virksomhed.
Danmarks Biblioteksforening The Danish Library Association
Vartov. Farvergade 27D, 2. sal • 1463 København K tlf +45 3325 0935. db@db.dk. www.db.dk
DANMARKS
BIBLIOTEKSFORENING
Afslutning
Vi vurderer, at denne samlede justering vil bidrage tiL at styrke skotebibliotekerne som
vigtige Læse-, dannelses- og læringsmiljøer for alle børn og unge — med klare roller,
stærkt samarbejde og fleksible muligheder for lokal udvikling.
På vegne at BibLiotekernes DiaLogforum:
Pædagogisk LæringsCenterForening
Bibliotekschefforeningen BCF
Dansk Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker DFFU
GAEB (Gymnasie-, Akademi- og Erhvervsskolernes Biblioteksforening)
DM Kultur og Medier
HK Kommunal, Skole, Kultur og Bibliotek
HK/STAT. TR-kollegiet for De Statslige Biblioteker og Arkiver
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Landsforeningen SkoLe & Bøger
Danmarks Biblioteksforening
Venlig hilsen,
MicheL Steen-Hansen, direktør
Danmarks Biblioteksforening
Farvergade 27D, 1463 Kbh. K
E. dbdb.dk
T. +45 3325 0935
Danmarks Biblioteksforening The Danish Library Association
Vartov• Farvergade 27D, 2. sal • 1463 København K • tlf +45 3325 0935• db@db.dk. www.db.dk
.
Ç Børne
og Kulturchefforeningen
11juni 2025
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Høringssvar
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på udkast til
forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering).
Børne- og Kulturchefforeningen er umiddelbart positive for initiativet til regelsaneringen, der bl.a.
betyder at formuleringer fra bekendtgørelsen indsættes i direkte i folkeskoleloven i en forenklet og
forkortet version, og at PLC ændrer navn til skolebibliotek.
Børne- og Kulturchefforeningen kvitterer samtidig for, at regelsaneringen forventes at medføre et
større lokalt råderum. Det kan betyde et større lokalt råderum, der giver plads til mere fleksibel
anvendelse at ressourcepersoner på folkeskolerne. Det kan dog samtidig potentielt blive et uklart
råderum for de fagprofessionelle, der i dag løser opgaver, der er omfattet i den nuværende
bekendtgørelses formuleringer.
Børne- og Kulturchefforeningen kan anbefale en politisk pejling, der viser retningen og forventningen til
skolebiblioteket i folkeskolen. Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at der er lagt vægt på at
skrive de centrale funktioner og opgaver ind i folkeskoleloven. Ændringerne udelader i loven de
nuværende formuleringer fra bekendtgørelsen om formål, roller og strategiske opgaver.
Mere konkret gør Børne- og Kulturchefforeningen opmærksom på, at
o Det pædagogiske læringscenter (PLC) i dag udgøres af folkeskolens vejledere og
ressourcepersoner i samarbejde med skolens ledelse og lærere,
o PLC i dag igangsætter, understøtter og evaluerer folkeskolens strategiske og
organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og
undervisningsmiljø samt understøtte skoleudviklingsindsatser,
o PLC i dag samler og koordinerer folkeskolens vejledningskompetencer med henblik på
at understøtte lærere og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og
læringsudbytte i alle fagblokke.
Børne- og Kulturchefforeningen I Thisted Kommune I Asylgade 30 I 7700 Thisted
CVR 12612575 EAN 5797200112149 . TLF 41 75 06 60 MAIL bkf@bkchefer.dk Side i af 2
.
Børne
()og Kulturchefforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen anbefaler, at det vil være relevant at videreføre praksis for PLC i
sammenhæng med fremadrettet skolebibliotek. Samtidig er det en opmærksomhed at balance mellem
øget fleksibilitet og lokalt råderum — og potentielt uklare rammer og forventninger til skolebibliotekets
fremadrettede funktion i udkastet til nye lovtekst.
Med venlig hilsen
Lars Sloth
Direktør, Thisted Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningen
Michael Gravesen
Direktør, Kalundborg Kommune
Formand for Børne- og Kulturchefforeningens Skolenetværk
Børne- og Kulturchefforeningen I Thisted Kommune I Asylgade 30 I 7700 Thisted
CVR 12612575• EAN 5797200112149 . TLF 41 75 06 60 MAIL bkf@bkchefer.dk• Side 2 af 2
Lotte Greve
Fra: Charlotte Ravn Hallmann <hchr@aarhus.dk>
Sendt: 4. juni 2025 10:19
Til: DEP - EJI JK
Emne: “Høring — lov forslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skole bibliotek og regelsanering’ Afsender: Charlotte Hallmann
I Aarhus Kommune har vi udviklet en funktionsbeskrivelse for læringsvej lederne, der detaljeret beskriver to
overordnede ansvarsområder:
Det første er, at læringsvejlederen arbejder sammen med skolens Øvrige vejledere om at “stØtte og inspirere
det pædagogiske personale i at udvikle den didaktiske og pædagogiske praksis på skolen i samarbejde med
skolens ledelse og øvrige vejledere”.
Det andet ansvarsområde er “at udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne”
Vores funktionsbeskrivelse tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for PLC, der nu Ønskes fjernet. Hvis
denne funktion, som pædagogisk, vejledende og strategisk ressource på skolen, skrives ud af loven, så
risikerer man at fjerne “limen” mellem skolens fælles ressourcer. Læringsvejlederen skal være linket
mellem lærerne, pædagogerne, ledelsen, de Øvrige vejledere, eleverne, CFU, folkebiblioteket, forlagene,
kulturlivet osv. Det er vigtigt, at læringsvejlederne/skolebibliotekarerne indgår i fællesskabet om skolens
pædagogiske praksis og at skolebiblioteket danner centrum for skolens læring og udvikling. Skolens
læringsvejledere skal derfor være uddannede lærere med forankring i skolens pædagogiske liv. Det Ønsker
vi præciseret i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Charlotte Hallmann,
Lærer og læringsvejleder.
STENSAGERSKOLN
DET GODE 1W
Janesvej 5, 8220 Brabrand
BiJi
AQrhus Kir
Læs mere om, hvordan kommunen behandler dine personoplysninger
26. maj 2025
Danmarks Lærerforenings høringssvar over udkast til lovforslag om S2025-005922
ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og D2025-197811
regelsanering
Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at afgive horingssvar.
Det undrer foreningen, at skolens parter og centrale interessenter ikke har
været involveret i forarbejderne til lovændringen.
Foreningen bakker op om, at betegnelsen ændres til skolebibliotek. Foreningen
hæfter sig ved, at der i ministeriets bemærkninger står, at betegnelsen ikke vil
medføre nogen indhoidsmæssige ændringer i forhold til den funktion og de
opgaver, der varetages af det pædagogiske læringscenter i dag.
Foreningen hæfter sig positivt ved, at det fremgår af lovbemærkningerne, at
vejledningen skal opdateres. Det bakker foreningen op om, da vejledningen er
et vigtigt bidrag til at konkretisere og give eksempler på den lokale udmontning
af skolebibliotekets funktion og opgaver, herunder fx i relation til samarbejdet
med ledelsen om skoleudvikling og den forestående fagfornyelse. Foreningen
indgår gerne i arbejdet med at udarbejde en opdateret vejledning.
Foremngen er bekymret over, at der lægges op til at bekendtgørelsen skal udgå,
da den i mere udfoldet form end lovteksten angiver formål og opgaver for
skolebiblioteket. Og i modsætning til en vejledning har en bekendtgørelse
bindende karakter.
På linje med lovudkastet ser foreningen det som en fortsat central opgave for
skolebiblioteket at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens
undervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning. Det er helt afgørende,
at der er tale om et bredt begreb om undervisningsmidler, der omfatter digitale
og analoge ressourcer for undervisningen.
Foreningen er enig i, at det er en central opgave for skolebiblioteket at
understøtte elevernes læsning. Dette skal ske i et tæt samarbejde med skolens
øvrige vejledere og lærere, og det kan med fordel fremgå af lovteksten.
Af lovudkastet fremgår det, at: “Skolebiblioteket understotter elevernes
læsning, udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for
eleverne og vejleder om kulturtilbud og litteratur”. Det er uklart, om
målgruppen for vejledning om litteratur er elever eller lærere. Hvis der er tale
Danmarks Lærerforening Vandkunsten 12 1467 København K 33 69 63 00 df9dLf.org www.dLf.org
om vejledning af eleverne, er sætningen overflødig, da vejledning om brugen af
bøger til fritidslæsning (herunder litteratur) allerede er nævnt. Hvis der er tale
om vejledning af lærere, foreslår foreningen, at det fremgår tydeligere.
Det fremgår af lovudkastet, at det er skolebibliotekets opgave at understøtte
læreres planlægning, gennemforsel og evaluering af undervisning. Foreningen
er optaget af, at understøttelsen knytter sig til hele fagrækken og ikke er isoleret
til fx læsning. I den nuværende bekendtgørelse står der i formålet at “Det
pædagogiske læringscenter udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner,
som i samarbejde med skolens ledelse og lærere arbejder for at fremme alle
elevers faglige og alsidige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og
udvikle lærernes og pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og udvikle
undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne”. Foreningen foreslår, at dette
skrives ind i lovudkastet.
Sætningen om samarbejdet med folkebiblioteket bør rykkes, da den foreslåede
placering indikerer, at det er folkebiblioteket, der skal understøtte planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisningen. Foreningen foreslår, at
sætningen justeres, så der i stedet står “Skolebiblioteket samarbejder med
folkebiblioteket”.
Ivled venlig hilsen
Regitze Flannov
Forperson for undervisningsudvalget
Side 2 af 2
Høringssvar tiL LovforsLag om ændring af betegneLsen pædagogisk Iæringscenter tiL
skolebibliotek
Danmarks Lærerforening har modtaget udkast til lovforslag om ændring at betegnelsen
pædagogisk læringscenter (PLO) til skolebibliotek. Med lovændringen bortfalder samtidig den
gældende bekendtgøreLse om det pædagogiske tæringscenter. På den baggrund fremsættes
følgende høringssvar:
Behov for præcisering af fagtighed og funktion
Det er vigtigt at understrege, at betegnelsen underviser ikke er en fagbetegnelse. Når
skolebiblioteket betragtes som en integreret del at folkeskolens undervisning, bør den
fagprofessionelle, der varetager funktionen, som minimum være læreruddannet — med
kompetencer inden for pædagogik, didaktik og retationsarbejde — og selvfølgelig allerhelst
besidde de fornødne vejlederkompetencer.
Et navneskift til skotebibliotek risikerer at underminere denne faglige fundering og åbne for
løsere tilknytning til lærerprofessionen. Når ordet underviser anvendes uden nærmere
præcisering, efterlades det indtryk, at der ikke stilles et klart minimumskrav om
læreruddannelse, hvilket er problematisk, særligt set i lyset af de opgaver og det ansvar, der
knytter sig tilfunktionen.
Risiko ved mangLende Lovkrav og bekendtgøreLse
Med ophævelsen af bekendtgørelsen bliver det op til den enkelte skole eller kommune at
beslutte, om og hvordan man vil have et skolebibliotek eller PLO. Det skaber risiko for
betydelige forskelle i kvalitet og indhold fra skole til skole. Dette står i modsætning til
intentionerne i de kommende fagplaner, der netop skal mindske forskelle i undervisningen ved
skoleskift og sikre mere ensartede vilkår for alle elever.
Det fysiske skotebibLiotek og dets særLige funktion
Skolebibtioteket rummer et vigtigt fysisk og kulturelt rum, som adskilLer sig fra
folkebiblioteket. Det skal understøtte alle skolens fag og målrette sig både elever, Lærere og
pædagoger. Det er et sted, hvor elevinddragelse, eksempelvis i bogvalg og udstiLLinger, kan
skabe engagement og medejerskab, og hvor der tages højde for inktusion, blandt andet i
forhold til elever med særlige behov.
Men skolebiblioteket kan og skal ikke stå alene. Det har andre målgrupper og formål end
folkebiblioteket og må derfor tænkes sammen med skolens samlede pædagogiske opgave.
Navneskift med konsekvenser
Forslaget om at genindføre betegnelsen skolebibliotek rummer flere problematiske
elementer:
1. Tab at bredt pædagogisk fokus
PLC-betegnelsen blev indført i 2013 for at understrege en bredere og mere strategisk
pædagogisk funktion, der rakte ud over traditionel bogudlån. PLC’erne skulle være
centrale ressourcer i skolens pædagogiske udvikling, bidrage til didaktisk refleksion,
vejlede i brug af både analoge og digitale læremidler og understøtte lærernes praksis.
2. Uktarhed om roLLer og mandat
Hvis navneskiftet ikke ledsages af en tydelig beskrivelse af funktionens indhold og
ansvar, opstår der risiko for uklarhed, både for det personale, der arbejder i funktionen
(skolebibliotekarer, læringsvejledere, IT-vejledere), og for skolens øvrige personale. Det
må afklares, om disse aktører stadig har mandat til at arbejde strategisk med
skoleudvikling og læringskultur.
3. Risiko for ressourcebeskæring
En betegnelse som skolebibliotek kan give indtryk af en mere begrænset funktion,
hvilket kan føre tilfærre ressourcer, mindre prioritering og i sidste ende en svækketse af
skolens samlede pædagogiske og didaktiske støttefunktion.
4. Begrænsning at digitaL understøtteLse
PLC-begrebet rummede en stærk kobling til digital didaktik og moderne læringsmidler.
Ved at vende tilbage til betegnelsen skolebibliotek risikerer man, at de digitale og
teknologiske dimensioner nedtones, selvom mange skolebiblioteker i dag arbejder
aktivt med IT, makerspaces og digitate læringsformer.
Afsluttende bemærkninger
Skal et navneskift give mening og være forsvarligt, må det ledsages af klare rammer, lovkrav og
en bevidstgørelse om funktionen som mere end blot et rum med bøger. Der bør være nationalt
fastsatte minimumsstandarder for bemanding, kompetencer og funktionens indhold, netop
for at sikre Lighed, kvalitet og progression i hele landet. Det handler i sidste ende om, hvordan
vi bedst understøtter folkeskolens formål og elevernes læring og danneLse.
På vegne af Danmarks Naturfagslærerforening
Hans Emil Sølyst Hjerl
Formand
Lotte Greve
Fra: Simone Dalsgaard <sd@privateskoler.dk>
Sendt: 10juni 2025 10:26
Til: DEP - EJI JK
Cc: Søren Tonnesen Lodahi; Karsten Suhr
Emne: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering - Danmarks Private Skoler
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til
Børne- og Undervisningsministeriet,
Depa rtementet
Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring
af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering)
I høringsbrev af i 2. mal 2025 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende
ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler — grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vores
synspunkter til kende.
Vi har ingen særlige bemærkninger til lovændringerne.
På foreningens vegne,
Med venlig hilsen
Simone Dalsgaard
L1marlPtvateep 03;u1t
M: +4560771719
E: sd(äprivoteskoler.dk
S: Send ‘sikker mail’ til mig
Danmarks Private Skoler — grundskoler og gymnosier
Ny Kongensgade 15, 1472 Kabenhavn K
T + 45 33307930
E: info+ pris ateslçoler.dk
i
Lotte Greve
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sendt: 12. maj 2025 13:07
Til: DEP - EJI JK
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek og regelsanering - Dansk Arbejdsgiverforening
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Lotte Greve
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærknirger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: DEP - EJI JK <ejijk@uvm.dk>
Sendt: 12. maj 2025 11:25
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og
regelsanering
Til adressater på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering) i offentlig hø ring. Der henvises til ved lagte
høringsbrev.
Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
senest den 11. iuni 2025.
Høringssvar kan sendes til ejijk@uvm.dk med angivelse af “Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering” samt afsenders navn i emnefeltet.
Materialet lægges endvidere på www.hoerincjsportalen.dk.
Med venlig hilsen
Lotte Greve
Lotte Greve
Fuldmægtig
Dansk
Folkeoplysnings
Samråd
Til Børne- og Undervisningsministeriet
HØringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædagogisk
Iæringscenter til skolebibliotek og regelsanering)
03.06. 2025
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. høring
over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter ti) skolebibliotek og regelsanering).
Vi har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Ulrik Kampmann
Sekretariatschef
Dansk Folkeoplysnings Samråd
i
Dansk Forfatterforening IDJ1NSK
Strandgade 6, st. 1401 København K ø, __.4.
Tlf.: +45 32 95 51 00 I”
Telefontid: man-tors 10-12 og 13-15
Fredag lukket 44
Til Børne- og Undervisningsministeriet
20. maj 2025
Horing over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om
biblioteksafgift
Dansk Forfatterforening takker for muligheden for at komme med høringssvar til de
foreslåede lovændringer.
Vi tilslutter os med glæde forslaget om at betegnelsen “pædagogisk læringscenter”
ændres til “skolebibliotek”, ligesom vi støtter tydeliggørelsen af, at skolebibliotekerne
skal understøtte elevernes læsning, stille fysiske bøger til rådighed for bade
undervisning og fritidslæsning og vejlede eleverne om kulturtilbud og litteratur.
Samtidig med at vi forholder os meget positivt til de foreslåede ændringer, vil vi dog
også pege p betydningen af, at skolebibliotekarerne bade i kraft af uddannelse og
normering fgr reel mulighed for at leve op til lovforslagets intentioner om styrkelse af
læsefremme og formidling.
Med venlig hilsen
Forperson for Dansk Forfatterforening, Anne Sofie Hammer
Forperson for foreningens bibliotekspolitiske udvalg, Nanna Gyldenkærne
www da nskforfatterforening.dk df@danskforfatterforening.dk
CVR-nr.: 60761418 Bankkontonr.: 3001 3015122471
DANSK
LÆRER
foreningen
• DANSKLÆRERFORENINGENS
FOLKESKOLESEKTION
Vedrørende høringssvar over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering
Der er ingen tvivl om, at det er det helt rigtige, at skolebiblioteket igen skal hedde
skolebiblioteket. Men det er naivt, hvis politikerne tror, at en navneændring alene
kommer til at styrke landets skolebiblioteker, sådan som intentionen er efter flere
års udsultning af folkeskolen.
Lovforslaget har bl.a. til formål at understøtte elevernes læsning i fysiske bøger.
Hvis skolerne skal have mulighed for indkøbe nye bøger med jævne mellemrum,
kræver det, at der afsættes midler til at det kan ske lokalt ude på skolerne. Hvis
den ønskede effekt med navneændring skal hatte noget, skal det desuden
præciseres i lovteksten, at der skal være et fysisk skolebibliotek på samtlige skoler,
det er nemlig ikke tilfældet i dag. Derudover er det vigtigt at tænke læsning og
litteratur som både digitale og multimodale bøger og læremidler for at sikre
læseudviklingsmuligheder til alle de mange forskellige børn den danske
folkeskole rummer.
Alt, hvad der foregår på skolebiblioteket skal varetages af fagprofessionelle med
relevant efteruddannelse. Det bliver nødt til at stå klokkeklart i lovteksten, at
opgaverne varetages af lærere eller andet pædagogisk personale med kompetencer
inden for didaktik, vejledning, læsning og undervisningsmidler.
Det er vigtigt, at PLC’s understøttelse af skoleudvikling, kapacitetsopbygning og
skolens organisatoriske arbejde fortsætter.
Det er bestemt relevant, at der indtænkes et samarbejde med folkebibliotekerne i
forhold til at styrke læselyst og kulturformidling. Men det er afgørende at
fastholde, at det er på skolebiblioteket at kerneopgaven og kompetencerne ligger.
Det kræver pædagogisk og didaktisk indsigt at understøtte skolens lærere og
pædagoger i deres planlægning, gennemførelsen og evaluering af undervisningen.
Desuden er det relevant for elevernes kulturelle dannelse og adgang til alsidige
læringsmiljøer at have et bredere samarbejde fx med lokale kulturinstitutioner,
foreninger og idrætsliv. Det burde præciseres i lovteksten at samarbejdet kan
rumme mere end blot folkebiblioteket.
På vegne af bestyrelsen for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion,
Ida Geertz-Jensen
Forkvinde
• DANSKLJERERFORENINGEN RATHSACKSVEJ 7 DANSKLF@DANSKLF.DK TLF.: 33 79 00 10
CVR 13612528 1862 FREDERIKSBERG C DANSKLF.DK
BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTERIET 11. juni 2025
ejijk@umv.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov
om biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædagogisk lceringscenter til
skolebibliotek og regelsanering)
Den akademiske fagforening DM har fra Børne-og undervisningsministeriet mod
taget udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblio
teksafgift (Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscentertil skolebibliotek og
regelsanering), og vil på den baggrund fremkomme med følgende bemærknin
g er.
Ændring af navnet fra pædagogisk læringscenter (forkortet PLC) til skolebibliotek
Sprog og navne betyder noget i virkeligheden. Derfor hilser DM navneændringen
meget velkommen. Skolebibliotek henviser til et fysisk rum med samling af fag -og
skønlitterære bøger, lydbøger og e-bøger som eleverne kan navigere i og få viden
fra.
Og det underbygges af lovudkastets §19, som beskriver, at skolebiblioteket ud
over at stille undervisningsmidler til rådighed, også skal stille bøger til frilæsning til
rådighed. Og dertil skal skolebiblioteket også være stedet, hvor eleverne kan få
vejledning om litteratur, der kan stimulere eleven til at gå på opdagelse i bøgernes
forunderlige verden.
Det er godt, at elever stifter bekendtskab med et skolebibliotek på skolen, da alle
børn dermed får en forståelse for, hvad et bibliotek er, og hvad det kan.
Vejleder om kulturtilbud og litteratur
DM bakker op om lovudkastets intention om, at skolebibliotekerne fremover får en
central opgave i at kunne vejlede eleverne om kulturtilbud og litteratur.
For at det kan blive omsat til virkelighed på alle folkeskoler, fordrer det, at der
kommer faguddannet personale til netop den opgave. Og det vil sige, at skolebib
liotekerne skal bemandes af en bibliotekar, som netop har de kompetencer, kom
bineret med kompetencer til at introducere eleverne til informationssøgning og
kildekritik.
DM
Peter Bangs Vej 30 +4538156600
2000 Frederiksberg dm.dk
0
M
0
M
Side 2/2
Derudover skal skolebiblioteket naturligvis understøtte både elever og lærer i de
res undervisningsrelaterede aktiviteter.
DM deler lovudkastets ambition om, at skolebibliotekerne kan samarbejde med
folkebibliotekerne om opgaverne. For at det kan blive et gensidigt frugtbart sam
arbejde, kræver det, at kommunerne er villige til at understøtte et sådant samar
bejde, og sikre de nødvendige økonomiske rammer herfor.
Det er vigtigt, at elever og studerende møder et bibliotek gennem hele uddanne!
sessystemet
DM vil sluttelig gerne understrege, at behovet for adgang til et bemandet bibliotek
ikke stopper, når eleverne forlader folkeskolen.
Det er helt afgørende, at indsatsen for at vejlede eleverne i både skøn- og faglitte
ratur samt sikre progressionen i elevernes mestring af informationssøgning, kilde-
kritik og evnen til at finde rundt i den store mængder af informationer, fortsætter
gennem hele uddannelsessystemet.
Derfor et det vigtigt, at der også på ungdomsuddannelserne og de videregående
uddannelser er adgangen til et uddannelsesbibliotek med personale med biblio
teksfaglig ekspertise.
DM er med i Bibliotekernes Dialogforum, som også afgiver et høringssvar, som DM
naturligvis står bag.
DM
Peter Bangs Vej 30 +45 38 15 6600
2000 Frederiksberg dm.dk
ERHVERVSSKOLER
OG -GYMNASTER
Depa rteme ntet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Den 19.05.2025
Vedrørende sagsnr.: 25/13313
Horingssvar vedr, forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift
(Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske ErhvervsskoLer og -Gymnasier
Philip Gyde Poulsen Rådgivningskonsulent
19. maj 2025 i
DANSKE
FORLAG
ejiijk@uvm.dk Danish Publishers
Børsgade 4 DK-1215 Kbh. K
TIf:+45 72 25 55 50
info@danskeforlag.dk
www.danskeforlag dk
10. juni 2025
SB 002 561/pivi/cbh
HØRING — LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF BETEGNELSEN PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER TIL SKO
LEBIBLIOTEK OG REGELSANERING
Danske Forlag takker for muligheden for at kommentere på fremsendte høring og bemærker føl
gende:
Generelle bemærkninger
Alle børn og unge har ret til at være del af en stærk læsekultur. Men det er ikke tilfældet i dag,
hvor både læsekompetencerne og læselysten er bekymrende dalende. Stærke læsekompetencer er
en grundforudsætning for læring, da børn og unge på den måde udvikler evnen til fordybelse og
koncentration. Det er færdigheder, som er afgørende i uddannelsessystemet, og som bidrager til at
skabe lige muligheder. Læsning giver også børn og unge et rigt sprog og styrker evnen til kritisk
tækning, som er helt essentiel for den demokratiske deltagelse. Og så bidrager læsning til identi
tetsdannelse og empatiudviklingen og giver gode og stærke oplevelser.
Vi har et samfund, som er kendetegnet ved stærke kulturbærende institutioner. Folkeskolen er en
af dem og vi skal være ambitiøse ift. at sikre, at der på den enkelte skole er et skolebibliotek be
mandet med skolebibliotekarer/læringsvejledere og med bogsamlinger sammensat på baggrund af
kvalitet, alsidighed og aktualitet.
Konkrete bemærkninger
Vi anser det grundlæggende for meget positivt, at betegnelsen “pædagogisk læringscenter” æn
dres tilbage til “skolebibliotek” og at bemærkningerne udtrykkeligt fremhæver, at det dermed un
derstreges, “at understøttelse aflæsning af fysiske bøger er en central opgave for skolebibliote
ket”. Der er evidens for, at læsning i fysiske bøger, både som fritidslæsning og i undervisningen,
fremmer koncentration, evne til fordybelse, indlæring og læsekompetencer.
Det bør fremgå af loven, at alle folkeskoler skal have et fysisk bibliotek
Det fremgår af folkeskolelovens §19, stk. 2, at der ved hver skole oprettes et skolebibliotek. Hvis
lovforslagets ambition om, at skolebiblioteket skal understøtte læsning af fysiske bøger, skal ind
fries, skal det også fremgå affolkeskoleloven, at alle folkeskoler skal have et fysisk bibliotek. Kravet
til fysiske skolebiblioteker blev fjernet fra folkeskoleloven i 2014, og det har mange kommuner
desværre benyttet sig af.
Det bør endvidere være et krav, at biblioteket har indbydende bogsamlinger, sammensat på bag
grund af kvalitet, alsidighed, aktualitet og med afsæt i børn og unges læsepræferencer og interes
ser, og at det er bemandet med skolebibliotekarer/læringsvejledere, som kan formidle litteratur og
vejlede i fritidslæsning med afsæt i det enkelte barns læsestandpunkt, interesser og behov.
Et krav om, at der skal være et fysisk skolebibliotek på den enkelte skole, skaber de bedste rammer
for tæt dialog og inddragelse af både lærere og elever, således at både indkøb af bøger, herunder
læremidler, og vejledning tager afsæt i en konkret virkelighed.
Metodefrihed forudsætter også adgang til digitale læremidler
Vi forudsætter i øvrigt, at skolebibliotekernes funktion og tilbud også omfatter digitale læremidler,
når der står: “ Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning,
herunder fysiske bøger ...“.
Statslige krav til kvalitet skal sikre bedre forudsætningerfor læsekultur og forhindre ulighed
Forslaget om at ophæve §19, stk. 5 betyder, at beslutningskompetencen om formål og funktion
overlades til kommunalbestyrelsen. Det vil indebære en ikke ubetydelig risiko for, at nogle kommu
ner vælger f.eks. ikke at prioritere, at der på skolen er et fysisk skolebibliotek, ligesom manglende
krav til samlinger og uddannet personale på tilsvarende vis risikerer at underminere en politisk
målsætning om at fremme læsekulturen og dannelsen samt understøtte de mest optimale forud
sætninger for læring.
Nordisk inspiration
I Norge og Sverige, som har oplevet samme udfordringer som i Danmark i forhold til faldende PISA-
og PIRLS-resultater, er der igangsat initiativer, som skal rette op på det, der i Sverige omtales som
et decideret ‘kundskabskollaps.’ Den svenske regerings modforanstaltninger indebærer foruden
massive investeringer i trykte læremidler (skolebøger) på mere end 500 MSEK i 2023, 2024 og 2025
en investering i milliard-klassen til bøger og bemandede skolebiblioteker. Den svenske regering
fremhæver, at veludstyrede biblioteker og dygtige bibliotekarer kan styrke både elevernes læselyst
og kompetence til at indhente, forstå og forholde sig kritisk til information og fungere som et ana
logt bolværk mod den stigende skærm brug blandt børn og unge.
Siden 2023 har regeringen i Norge øget tilskuddene til skolebiblioteker med i alt 32,5 millioner kro
ner. I 2024 blev tilskuddet yderligere øget med 20 millioner kroner, hvilket bragte det samlede til
skud op på 50 millioner kroner for 2024. Midlerne er øremærket til at bemande skolebiblioteker og
øge skolernes kompetence i pædagogisk brug af bibliotekerne.
Med venlig hilsen
Christine Bødtcher-Hansen
Direktør, Danske Forlag
2
Høringssvar DANSKE
PROFESSIONSHØ)SKOLER T
11. juni 2025
Ref.. AKJ
J.NR.: 2015-0073/257909
Danske Professionshejskoler
Vester Voldgade 107
Børne- og Undervisningsministeriet 1552 København K
Frederiksholms kanal 25 Tel. 9292 3575
1220 København K info@dkprof.dk
AU. ejijk@uvm.dk
Høringssvar: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og
lov om biblioteksafgift (ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering)
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebiblio
tek og regelsanering). Vi har følgende bemærkninger:
Generelle bemærkninger:
Danske Professionshøjskoler anbefaler, at de udviklende og understøttende funktioner fra de pædagogiske
læringscentre bevares med overgangen til skolebiblioteksbetegnelsen. Det er Danske Professionshøjskolers
vurdering, at disse funktioner spiller en væsentlig rolle i folkeskolernes strategiske og pædagogiske udvik
lingsarbejde.
Danske Professionshøjskoler foreslår derfor, at følgende formuleringer fra ‘bekendtgørelse om folkeskolens
pædagogiske læringscentre’ videreføres i ‘lov om ændring af lov om folkeskolen’:
• § i stk. 2, 1. punkt: “Det pædagogiske læringscenter (skolebiblioteket, red.) skal i samarbejde med
ledelsen igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og organisatoriske arbejde med
pædagogisk praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøtte skoleudviklings
indsatser”.
• § i stk. 2, 2. punkt: “Det pædagogiske læringscenter (skolebiblioteket, red.) skal i samarbejde med
ledelsen samle og koordinere skolens vejledningskompetencer med henblik på at understøtte lærere
og pædagogers arbejde med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fagblokke”.
Specifikke bemærkninger:
Ad. 19 stk. 2, 5. punkt:
Danske Professionshøjskoler foreslår, at formuleringen: “Skolebibliotekets opgaver varetages i samarbejde
med folkebiblioteket” ændres til: “Skolebibliotekets opgaver varetages i samarbejde med folkebiblioteket og
Center for Undervisningsmidler”
Tilføjelsen af Center for Undervisningsmidler (CFU) skal tydeliggøre CFU’s rolle i at understøtte undervisnin
gens kvalitet i folkeskolen gennem adgang til læremidler, pædagogisk vejledning og kompetenceudvikling.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
2
Sejstrup 31/5 - 2025
Høringssvar:
DEN FAGUGE FORENING
HÅNDVÆRK
& DESIGN
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om
biblioteksafgift (Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek
og regelsanering)
Den faglige forening Håndværk og Design bifalder ændringen og har ikke andre bemærkninger.
På bestyrelsens vegne
Irene Egeskov Andersen
Formand
Formand: Irene Egeskov Andersen, Puggårdsvej 10, Sejstrup, 6740 Bramming
Mail: ireneea@outlook.dk Tlf: 61 50 44 26
Høringssvar om ændring af betegnelsen pæ
dagogiske l.æringscentre til. sko[ebibl.iotek og
rege[sanering
Vi bakker op om ambitionen om at styrke skolebibliotekets rolle i forhold tit elevernes læsning,
undervisningsstøtte og kulturelle danneLse samt ændring af betegnelsen pædagogiske læringscen
tre til skolebibliotek. Det er positivt, at lovforslaget søger at tydeliggøre skolebibLiotekets opgaver
og ansvar i relation til både elever og undervisningspersonale, og vi ser det som et stort plus, at
der lægges op til fortsat og styrket samarbejde mellem skole- og folkebiblioteker.
For at sikre, at de gode intentioner realiseres i praksis, anbefaler vi dog, at følgende aspekter præ
ciseres og styrkes i Lovgivningen og/eller den tilhørende vejledning:
1. TYDELIGGØRELSE AF ROLLER OG ANSVAR
Det bør præciseres, hvilke opgaver det forventes, at folkebiblioteket bidrager med i samarbejdet
med skoLebiblioteket, og hvordan ansvarsfordelingen mellem skole- og folkebibliotek konkret skal
fastlægges. Formuleringen i lovforslaget “Opgaverne varetages i samarbejde med folkebibliote
ket” — skaber uklarhed om, hvorvidt alle eller kun visse opgaver er omfattet af samarbejdet.
Vi anbefaler, at der i lovteksten eller i tilhørende vejledning præciseres, hvilke opgaver det forven
tes, at folkebiblioteket bidrager med, og hvordan ansvarsforde[ingen mellem skoLe- og folkebiblio
tek fastlægges. ALternativt at der som minimum gives konkrete eksempler på samarbejdsområder,
såsom bogindkøb til friLæsning og vedligeholdelse af samlinger, hvor folkebiblioteket med fordel
kan bidrage med deres ekspertise og kendskab til børns og unges læsevaner.
FORSLAG TIL ÆNDRING I § 19, STK. 2, 2. OG 3 PKT.
Vi forestår, at sætningen “Opgaverne varetages i samarbejde med folkebiblioteket.” flyttes frem i
afsnittet, da loven ellers kan læses såldes, at folkebibliotekerne gives en ny opgave i relation til at
understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evatuering af
undervisningen.
Vi foreslår desuden at slette fysiske, i indskydningen “herunder fysiske bøger til brug i
undervisningen og til eLevernes fritidslæsning” da folkebibliotekerne også stiller digitale bøger til
rådighed til brug for fritidslæsnig.
Forslag
»Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder
fysikc bøger til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i
DET DIG ITALE
FOLKEBIBLIOTEK detdigita[efokebibLiotek.dk SIDE 1/2
brugen heraf. [Sætningen flyttes hertil.] Skolebiblioteket understøtter elevernes læsning,
udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og vejleder om
kulturtilbud og litteratur. [eller sætningen flyttes hertil] Skolebiblioteket understøtter
desuden det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af
undervisningen. Opgaverne varetages i samarbejde med folkebiblioteket.
På vegne af bestyre’sen for Det Digitale Fo’kebibLiotek
Jens-OLe Winther Ann-Britt von See[en
Bestyre[seseder 2. bestyreLsesLeder
Bib[iotekschef, Skanderborg Kommune BiblioteksLeder, Esbjerg Kommune
DET DIG ITALE
FOLKEBIBLIOTEK detdigitaLefolkebibliotek.dk SIDE 2/2
Lotte Greve
Fra: Digitaliseringsklar lovgivning - høring
Sendt: 3juni 2025 10:06
Til: DEP - EJI JK
Emne: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering (Sekretariatet for digitaliseringskiar Iovgvining)
Kære Lotte,
Tak for muligheden for at læse med på lovforslaget, og den opklarende dialog herom med dig om dine kollegaer.
Vi har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen,
&I2? Digitaliserings
stjreIsen
Sophie Gerding Christensen
Fuldmægtig i sekretariat for digitaliseringsklar lovgivning
Kontor for analyse og strategi
T 29347179
E sopchr@digst.dk
www.digst.dk
Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig, der fremgår at
beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen behandler dine
personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik https://dist.dk/om-os/orivatlivspolitik/
Fra: DEP - EJI JK <ejijk@uvm.dk>
Sendt: 12. maj 2025 11:24
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og
regelsanering
Til adressater på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering) i offentlig høring. Der henvises til vedlagte
hø ringsbrev.
Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
senest den 11. juni 2025.
Høringssvar kan sendes til eiitk@uvm.dk med angivelse af “Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering” samt afsenders navn i emnefeltet.
Materialet lægges endvidere på www.hoerincjsportalen dk.
Med venlig hilsen
Lotte Greve
Børne- og undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Att: ejijk@uvm.dk FGU DANMARK
FGU Danmark
Vedrørende høring over lovforslag om ændring af
betegnelsen pædagogisk Iæringscenter til
26-05-2025
skolebibliotek og regelsanering.
Børne- og Undervisningsministeriet har ved mail af 12. maj 2025 anmodet
FGU Danmark om at afgive høringssvar på HØring over lovforslag om Ny Vestergade 17,
ændring at betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og 2. sal
regelsanering.
1471 København K.
FGU Danmarks har ingen bemærkninger til lovforslaget.
FGU Danmark takker for muligheden for at få lov til at afgive høringssvar. Tlf. 4033 3044
Mail: fgu@fgu.dk
Med venlig hilsen www.fgu.dk
Lisa Goth
Sekretariatschef i FGU Danmark CVR: 40842357
Fra: Lars Djernæs <ldj@fida.dk>
Sendt: 16. maj 2025 14:54
Til: DEP - EJI JK
Cc: Martin Steen Kabongo
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek og regelsanering — Finans Danmark
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde Iinks og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Finans Danmark takker for nedenstående høring og har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Lars Djernæs
Chefkonsulent
Direkte nr: +45 2339 9240
ldj@fida.dk
Fra: DEP - EJI JK <ejijk@uvm.dk>
Sendt: 12. maj 2025 11:24
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og
regelsanering
Du får ikke ofte mails fra ejijk@uvm.dk. Få mere at vide om, hvorfor dette er victit
Til adressater på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring at lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering) i offentlig høring. Der henvises til vedlagte
hø ringsbrev.
Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
senest den 11. iuni 2025.
Høringssvar kan sendes til ejijk@uvm.dk med angivelse at “Hø ring — lovforslag om ændring at betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering” samt afsenders navn i emnefeltet.
Materialet lægges endvidere på www.hoerincisportalen.dk.
Med venlig hilsen
Lotte Greve
Lotte Greve
Fuldmægtig
Lotte Greve
Fra: ministerbetjening@ftnet.dk
Sendt: 14. maj 2025 09:59
Til: DEP - EJI JK
Cc: ministerbetjening@ftnet.dk
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek og regelsanering
Vedhæftede fler: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til lovforslag.pdf; Tunnel_Marking.txt
Kære Lotte Greve
Finanstilsynet har ingen bemærkninger til denne høring.
Mvh Bente
Bente Irene Johansen
Kontoret for EU-sager, kommunikation og ministerbetjening
e-mail: bij@flnet.dk
tlf.: 33 55 84 27
FINANSTILSYNET
Strandgade 29, 1401 København K
Tlf.: +45 33 55 82 82 / Fax: +45 33 55 82 00
Direkte tlf.: +45 33 55 84 27
mailto:bij @ftnet.dk
www.finanstilsynet.dk
Finanstilsynet er ansvarlig for behandlingen at de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside htts://www.tinanstilsynet.dkIKontaktJPrivatlivspolitik
Finanstilsynet gør opmærksom på, at denne e-mail og eventuelle vedhæftede filer er fortrolige. Hvis du har modtaget denne mail ved en fejl, bedes
du straks oplyse Finanstilsynet herom ved at besvare denne e-mail og derefter slette e-mailen. Vi gør opmærksom på, at hvis du har modtaget
denne e-mail ved en fejl, kan enhver form for kopiering, offentliggørelse eller distribution at denne e-mail være ulovlig.
Fra: Finanstilsynets officielle postkasse (FT) <FINANSTILSYNET@FTNET.DK>
Sendt: 12. maj 2025 12:09
Til: Post5 <Post5@FTNET.DK>
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek
og regelsanering
Fra: DEP - EJI JK <ejijk@uvm.dk>
Sendt: 12. maj 2025 11:24
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og
regelsanering
Til adressater på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering) i offentlig hø ring. Der henvises til vedlagte
hø ringsbrev.
Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
senest den 11. iuni 2025.
e,ne,n 09
E,hoIeroe BibIiotkofornng
Høringssvar fra GAEB vedr.: Udkast tiL LovforsLag om ændring af betegneLsen pædagogisk
Læringscenter tiL skoLebibLiotek og regeLsanering,
Vi har med stor interesse Læst lovforslag om bLa. ændring af betegnelse fra PLO til Skolebibliotek.
Vi støtter helhjertet forslaget, idet vi finder, at navnet “skolebibliotek” præcist og klart indkredser
formålet. Skotebibliotekerne — PLO’erne — er karakteriseret ved at være skolernes rum for adgang til
bøger og andre materiaLer formidlet af dygtige og engagerede skolebibLiotekarer.
Skolebibliotekerne er kendt for at motivere og støtte børns Læsning, og fungere som servicefunktion for
elever og Lærere samt understøtte skolens undervisning i både de enkelte fag og øvrige aktiviteter.
Kombinationen af ordene “bibliotek” og “skole” samler opgaven: at være bibliotek på en skole.
En tilbagevenden til den oprindelige betegnelse er derfor en rigtig god ide.
Det er samtidig vigtigt at fastholde fokus på betydningen af at Løfte opgaven og sikre ressourcer hertil.
Skal opgaven løses at skoLebibliotekerne er det helt afgørende med engagerede skolebibliotekarer.
Tilgængelighed og formidLing er nøgLeord.
Vi håber, at dette lovforslag desuden kan medvirke til at skabe fokus på den tilsvarende vigtige opgave
overfor elever på ungdomsuddannelserne. Her er skolebiblioteket/uddannelsesbiblioteket Lige så
vigtig for eleverne i relation til udvikling at læsefærdigheder og informationskompetence, som på
grundskoLeområdet.
Også her er tilgængelighed og formidling nøgleordene. Virkeligheden er dog, at under halvdelen af
ungdomsuddannelserne har et bibliotek og en bibliotekar tilknyttet, hvilket skaber stor uLighed blandt
de unge, når det gælder adgang til valide kilder og undervisning i basale kompetencer som kildekritik
og søgefærdigheder.
Denne ulighed bæres med videre i livet, hvor nogle unge således fra start stilles dårligere end andre,
når det gælder udviklingen af de informationskompetencer, der er så afgørende for både demokratisk
dannelse og deltagelse i et digitalt samfund — og dermed for deres muligheder i både uddannelse og
samfundsliv.
Vi opfordrer derfor til, at man sikrer “den røde tråd” i forhold til adgang til biblioteker og bibliotekarer
som en nødvendig progression i uddannelsesforløbet fra grundskole over ungdomsuddanneLse til
videregående uddannelse.
Med venlig hilsen
Marianne Bech Hansen
Forperson Gymnasiernes, Akademiernes og ErhvervsskoLernes Biblioteksforening (GAEB)
m r@tn h u s-gym .d k
Stenhus Gymnasium
(I..
NOTAT
Høringssvar ifm. høring over udkast til lovforslag om Dato. 23. maj 2025
ændring af pædagogisk læringscenter til Sags 10:
skolebibliotek Dok. ID: 3585399
E-mail: STJK@kI.dk
KL modtog den 12. maj 2025 udkast til lovforslag om ændring af Direkte: 33703885
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering. Weidekampsgade 10
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar. Postboks 3370
2300 København S
KL er positiv over, at der med forslaget følger et styrket fokus på elevernes kl dk
læsning og ikke mindst læselyst, som forhåbentligt kan bidrage til at vende Side 1 af 2
udviklingen i elevernes læseresultater.
I dag varetager det Pædagogiske Læringscenter en vigtig opgave ift. at
vejlede lærere og anden pædagogisk personale i at tilrettelægge god
undervisning, videreformidle forskning- og evalueringsresultater og
understøtte og vejlede i brug af læremidler. PLC fungerer mange steder som
skolens lokale videncenter, hvor skolens vejledningsressourcer inden for
fag, didaktik og pædagogik er samlet og samarbejder med skolens ledelse i
arbejdet med kapacitetsopbygning, skoleudvikling og kvalitetsudvikling.
KL bakker op om en generel regelforenkling på skoleområdet. Men ved at
skrive den del ud af lovgivningen, der handler om PLC’s understøttelse af
det organisatoriske arbejde, skoleudviklingsindsatser og
vejledningsindsatser, risikerer man at mindske fokus på den del, der handler
om skolens videns- og støttestrukturer, herunder også
specialundervisningsdelen. Specialundervisning handler i høj grad også om
god pædagogik og didaktik og forudsætter høj faglig kvalitet og
vejledningskompetencer, som i dag er samlet i skolernes PLC. Den funktion
er helt afgørende i skolernes arbejde med at fremme trivsel,
deltagelsesmuligheder og styrke klassefællesskabet i undervisningen. KL
forudsætter, at lovændringen ikke ændrer i forudsætningerne for at fortsætte
denne indsats.
I lovforslaget lægges der op til, at skolerne skal stille fysiske bøger til
rådighed til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning. Mange
skoler oplever et efterslæb ift. indkøb af fysiske bøger, og selv om der er
afsat midler af til køb af flere bøger i Folkeskolens Kvalitetsprogram, er det
KL’s opfattelse, at lovforslaget kan medføre et yderligere pres på at afsætte
midler til flere bøger. Det fremgår imidlertid af lovforslaget, at der ikke følger
yderligere midler med til denne opgave. KL vil derfor i sin dialog med
kommunerne lægge vægt på dette forhold, og at opgaven for så vidt angår
tilbud om fysiske bøger ikke ændres med denne lovændring.
Skolernes samarbejde med både kulturlivet, idræts- og foreningslivet og
civilsamfundet er en væsentlig del af det med at lykkes med en mere
praktisk, varieret og virkelighedsnær skole. Derfor foreslår KL, at også
idræts- og foreningslivet skrives ind i lovforslaget på lige fod med kulturlivet,
1(1.
NOTAT
fx ved, at sætningen “vejleder om kulturtilbud og litteratur” ændres til Dato: 23. maj 2025
“vejleder om litteratur og understøtter samarbejdet med idræts-, kultur og Sags 1DSAG-2021-00556
foreningslivet.” Dok. iD: 3585399
E-maii: STJK@kI dk
Til sidst en opmærksomhed pa, at mange kommuner i dag har et Direkte 3370 3885
veludbygget samarbejde med folkebiblioteket. KL bakker op om at styrke
samarbejdet mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker, som bla. også har Weidekampsgade 10
været fokus for den nationale indsats for børn og unges læseglæde. Vfl S
Et styrket samarbejde betyder dog ikke, at folkebiblioteket fremover skal WWW ki.dk
varetage opgaver med at understøtte det undervisende personales
Side 2 at 2
planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
Det har ikke været muligt at behandle høringssvaret politisk inden for fristen,
hvorfor der tages forbehold for senere politisk behandling.
Med venlig hilsen
Kristine Wiberg Plougsgaard
Fungerende Kontorchef
Kontor for Børn, Unge og Folkeskole
Klagenævnet for
— Specialundervisning
Børne- og Undervisnings
ministeriet (BUVM)
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Horing over udkast til lovforslag om ændring at betegnelsen 16. maj 2025
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering.
J.nr. 25-48389
Klagenævnet for Specialundervisning har ingen bemærkninger. Cpr.nr.
Venlig hilsen Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Klagenævnet for Specialundervisning
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid - telefon:
man-tirs kl. 9.00-15.00
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
Lotte Greve
Fra: Helene Kaaber Grützmeier
Sendt: 20. maj 2025 14:52
Til: DEP - EJI JK
Cc: Mie la Cour Sonne; Helena Berg Forchhammer
Emne: SV: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek og regelsanering - Høringssvar fra KFST
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 12. maj 2025 modtaget Børne- og Undervisningsministeriets høring
over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.
De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som uafhængig konkurrencemyndighed.
På det foreliggende grundlag har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Helene Grützmeier
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Direkte +45 4171 5298
E-mail hegr@kfst.dk
FDR!RURS-rVL4N
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejderfor velfungerende
markeder
Se vores privatlivspolitik og
tilgængelighedserklæring for kfst.dk.
Lotte Greve
Fra: Julie Biel Iwers <JulieBiel.lwers@krfo.dk>
Sendt: 28. maj 2025 16:49
Til: DEP - EJI JK
Emne: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering - Lotte Greve
Til BØrne- og Undervisningsministeriet
Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke bemærkninger til udkastet.
Med venlig hilsen
Julie Biel lwers
Juridisk specialkonsulent
KRIMINAL’ FORSORGEN
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Center for Straffuldbyrdelse
Koncern Jura
Strandgade 100
1401 København K
Direkte tlf.: +45 7255 4507
www.kriminalforsorgen.dk
Fra: DEP - EJI JK <ejiik@uvm.dk>
Sendt: 12. maj 2025 11:24
Emne: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og
regelsanering
[Bemærk] Denne e-maiL kommer fraen afsender udenfor organisationen. Du må ikke trykke på Links og åbne vedhæftede filer, hvis du
ikke kender afserideren.
Til adressater på vedlagte høringsliste
Hermed sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering) i offentlig høring. Der henvises til vedlagte
hø ringsbrev.
Børne- og Undervisningsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
senest den 11. juni 2025.
Høringssvar kan sendes til eiijk@uvm.dk med angivelse af “Horing — lovforslag om ændring af betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering” samt afsenders navn i emnefeltet.
Materialet lægges endvidere på www.hoerincjsportalen.dk.
Med venlig hilsen
Lotte Greve
Lotte Greve
5. juni 2025
Landsforeningens horingssvar vedr, forslag ændring at betegnelsen fra pædagogisk
Læringscenter til skolebibliotek
Landsforeningen af Læsepædagoger her med interesse modtaget udkast til forslag til lov om
ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring at betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek og regelsanering) i offentlig hø ring og har følgende bemærkning til
udkastet:
• Vi synes, det er positivt, at vi vender tilbage til betegnelsen: skolebiblioteket. Det er vigtigt,
at børnene vokser op med viden og erfaringer med, hvad et bibliotek er. De findes jo også
ude i virkeligheden!
• Vi synes desuden, at den nye formålsparagraf er ok - der står” Skolebiblioteket stiller
undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder fysiske bøger .. .“, så de
digitale og andre uv.midler er ikke udelukket.
Høringssvar fra Landsforeningen Skole og Bøger
Vi ønsker med dette høringssvar at kommentere og komme med forslag til ændringer til
lovforslaget angående ændring af lov om skolebiblioteker.
Ang. §19, stk. 2, 1. pkt.:
Et fysisk skolebibliotek er meget mere end en samling bøger. Det er et læringsrum, et
mødested og et frirum for både elever og lærere, og et rum for fordybelse, fællesskab og
trivsel. Vi ønsker at tilføje ordet ‘fysisk’:
“Ved hver skole oprettes et fysisk skolebibliotek.”
Ang. §19, stk. 2, 2. pkt.:
Skolebiblioteket spiller en helt central rolle i skolens dagligdag, ikke kun som ressource for
elever, men i høj grad også som støtte og vejledning for skolens øvrige lærere. Det er derfor
afgørende, at det fortsat er uddannede lærere, som er en del af skolens virke, der varetager
skolebibliotekets opgaver.
En skolebibliotekar har en unik indsigt i både pædagogik, didaktik og læremidler, og kan
dermed vejlede kolleger i valg og brug af materialer, der understøtter undervisningen bedst
muligt. Denne vejledende funktion kræver kendskab til skolens kultur, til folkeskoleloven og
fagenes bekendtgørelser i øvrigt.
Hvis skolebibliotekets funktion overlades til personer uden lærerbaggrund og tilknytning til
skolen, risikerer vi at miste den tætte kobling mellem bibliotek og undervisning, som er
afgørende for at skabe inspirerende og relevante læse- og læringsmiljøer.
Skolebiblioteket anno 2025 skal kunne tilbyde litteratur og læremidler i flere medieformater,
og derfor skal der udover den fysiske bog også tilbydes lydbøger, e-bøger osv.
Derfor foreslås følgende ændring i ordlyden:
“Skolebiblioteket stiller analoge og digitale undervisningsmidler til
rådighed, herunderfysiske bøger til undervisningen og til elevernes
fritidslæsning, og læreruddannede skolebibliotekarer yder vejledning i
brugen heraf”
Ang. §19, stk. 2, 3.-.4. pkt.:
Skolebibliotekaren er en central figur i skolens virke, både i vejledning af elever og lærere,
men i høj grad også i forhold til at udvikle og understøtte skolens indsatsområder.
Vi finder dette yderst vigtigt for enhver skoles udvikling, og ønsker derfor at tilføje et ekstra
punkt. til §19, stk. 2 efter sætningen:
“Skolebiblioteket har også til opgave at udvikle og understøtte skolens
indsatsområder.”
Ang. §19, stk. 2, pkt. 5:
Vi ønsker at ændre ordlyden i pkt. 5 fra “Opgaverne varetages i samarbejde med
folkeblblioteket” til:
“Skolebibiloteket kan samarbejde medfolkeblblioteket.”
Herved lægges der op til ethvert samarbejde, som er relevant for begge parter, frem for at
definere bestemte opgaver.
Ang. §19, stk. 5:
Vi er bekymrede over sletningen af denne paragraf fra loven. Hvis det fremover ikke bliver
nationalt defineret fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvilke formål og funktioner
skolebibliotekerne skal have, vil der komme enorme nationale forskelle, idet kommunerne
vil prioritere ressourcer til de enkelte skolebiblioteker forskelligt.
Med disse forslag til ændringer ønsker vi at forbedre lovforslaget og uddyber gerne vores
kommentarer.
På vegne af Landsforeningen Skole og Bøger
Louise Bro, bestyrelsesmedlem
Ida Kongsø, næstformand
Høringssvar fra vej ledere og ressourcepersoner juni 2025
Høringssvar vedr. forstag om navneændring af “Pædagogisk
Læringscenter” til. “Skolebibliotek” samt ophævelse af
bekendtgørelse
Vi skriver dette høringssvar på vegne af en bred gruppe vejledere og ressourcepersoner, som dagligt
arbejder med at styrke undervisningen, understøtte kollegers praksis og skabe faglig udvikling på
landets folkeskoler.
Vi har mcd stor bekymring læst lovforslaget, som foreslår, at betegnelsen ,,Pædagogisk
Læringscenter” (PLC) ændres til ,,Skolebibliotek”, og at bekendtgørelsen om PLC ophæves.
Forslaget indebærer, at Børne- og Undervisningsministcrcn ikke længere har bemyndigelse til at
fastsætte regler om PLC’s funktion og formål.
Det, der præsenteres som en forenkling og en mulighed for lokal udmøntning, risikerer at få
alvorlige konsekvenser for kvaliteten og ligheden i det pædagogiske udviklingsarbejde på tværs af
skoler og kommuner.
Konsekvenser ved at ophæve bekendtgøreLsen og fjerne bemyndige[sen
Lovforslaget udvander den klare juridiske og professionelle forankring af PLC’s funktion i skolen.
Ved at skrive en generaliseret beskrivelse ind i folkeskoleloven og fjerne bekendtgørelsen som
styringsredskab, gøres vej lednings- og udviklingsfunktionen frivillig og sårbar over for lokale
prioriteringer og ressourcetildeling.
Det betyder, at PLC fremover ikke nødvendigvis vil være et fagligt knudepunkt og en koordineret
funktion på alle skoler. Nogle steder vil man kunne fastholde og videreudvikle den nuværende
praksis, mens man andre steder risikerer en tilbagevenden til en funktion, der alene varetager
bogudlån og materialesamlinger.
Vi ved, at ord skaber virkelighed. Når man fjerner det pædagogiske begreb fra navnet og samtidig
fjerner bekendtgørelsen, fjerner man også det sprog og de forpligtelser, som har givet PLC sin
strategiske rolle i skolens udvikling.
Selvom det i lovforslaget nævnes, at skolebiblioteket ,,kan” understøtte skolens stratcgiskc arbejde
mcd undervisningskvalitet, er dette ikke forpligtende. Der skabes derfor ulighed i elevernes adgang
til vejledning, lærerfaglig udvikling og forskningsinformeret skoleudviki ing.
Høringssvar fra vej ledere og ressourcepersoner juni 2025
Faglighed og læsekul.tur kræver kompetente vejledere
Vi støtter op om Læsekoalitionens appel om, “at alle barn og unge har ret til at være en del afen
stærk læsekultur’ “. Det kræver, at skolerne har adgang til fagprofessionelle med læreruddannelse
og specialiserede kompetencer i læsevej ledning, pædagogik og didaktik.
Disse kompetencer er nødvendige for at kunne vejlede kolleger, indgå i faglige samarbejder og
drive skoleudviklingsindsatser, der styrker elevernes læseglæde og læring.
Det er ikke tilstrækkeligt at have adgang til bøger; der skal også være kvalificerede fagpersoner, der
kan formidle litteraturen og inspirere eleverne til læsning. Derfor er det afgørende, at PLC
funktionen bemandes af læreruddannede vej ledere med de nødvendige kompetencer.
Tidligere var det indskrevet i bekendtgørelsen, at medarbejdere i PLC skulle have
vejlederkompetencer. Dette krav bortfalder mcd forslaget, og det rejser det principielle spørgsmål:
“Hvilke uddannelsesmæssige kompetencer kræves nu for at drive skolebiblioteket?”
Desuden er det bekymrende, at skoleledelsens rolle i funktionen ikke længere nævnes. PLC har
tidligere været forankret i ledelsen og skolens strategiske arbejde — den forbindelse bør bevares og
styrkes, ikke opløses.
Vi ser også risiko for, at PLC’s brede faglige dækning udhules. I det nuværende grundlag dækker
PLC alle skolens fag. Den formulering er ikke videreført, og det kan føre til en skæv faglig
prioritering, hvor humanistiske fag tilgodeses på bekostning af naturfag, praktiske fag og
matematik.
PLO er vokset ud over biblioteket
Det er vigtigt, at PLC fortsat forstås som skolens koordinerende funktion for vejledning, udvikling
og kvalitet. Mange steder deler PLC og skolebibliotek fysisk lokale, men funktionelt er PLC noget
langt stærkere.
Vi har oplevet, hvordan PLC er blevet skolens faglige hjerte — en pædagogisk motor, der pumper
viden, didaktik og nye tiltag rundt i skolekroppen.
Når betegnelsen ‘skolebibliotek’ bruges som erstatning for PLC, risikerer man, at den komplekse og
strategiske funktion bag ordet ‘læringscenter’ forsvinder i praksis. Det signalerer en bevægelse væk
fra helhedsorienteret skoleudvikling og tilbage til en mere snæver forståelse, som i højere grad
forbindes med udlån og litteratur alene.
Boern-og-unge-har-ret-tiL-at-vaere-laesere.pdf
Høringssvar fra vej ledere og ressourcepersoner juni 2025
Vores anbefalinger
Vi opfordrer derfor til, at:
• Bekendtgørelsen eller en tilsvarende tydelig beskrivelse af PLC’s funktion fastholdes i
lovgivningen.
• Det understreges, at vejledning og pædagogisk udvikling er centrale elementer i skolens
virke — og ikke kan reduceres til en biblioteksfunktion alene.
• Det sikres, at skolens udviklingsarbejde fortsat er strategisk forankret i ledelsen og
bemandet med læreruddannede vej ledere.
• Der formuleres krav til funktionens faglige bredde, så PLC fortsat understøtter alle skolens
fag og undervisningsformer.
En tydelig forankring — også i Loven
Vi mener, at det er afgørende at bevare en tydelig lovmæssig forankring af PLC, ikke nodvendivis
som navn, men som funktion. Der bør i loven stå klart, at skolen skal have en koordineret
vejlednings- og udviklingsfunktion med det formål at understøtte undervisningen og styrke
elevernes læring.
Underskrivere
1. Lisbeth Hædersdal. sproglig vejleder, Ole Rømer-Skolen
2. Rie Kaas, læsevej leder, Skottegårdsskolen
3. Sahdiah Khan, DSA-vej leder, Lundehusskolen
4. Helle Bjerre Langfeldt, ordblindelærer, DSA-vej leder og privatunderviser
5. Bine Faure, medievejleder, Lundskolen
6. Lykke Winther, skolebibliotekar. Iæringsvejleder og leder afPLC, Vindinge Skole
7. Bettina Dybbro, læsevej leder, Trællerupskolen
8. Suhair Deeb, matematikvejleder, Ole Rømer-Skolen
9. Maria Ulrik Pedersen, Pædagogisk konsulent i CFU, Absalon
10. Lorenzo Zabeo, Læringsvejleder og digitalvejleder, Ole Rømer-Skolen
11. Manar Salem, DSA-vejleder Kirstinebjerg afd. Høgevej
12. Tina Hjelm Petersen, Skolebibliotekar Ole Rømer-Skolen
13. Camilla Kikkenborg, digital vejleder PLC Ole Rømer-Skolen
14. Charlotte Osterham mel, Læringsvej leder Tåsingeskolen
15. Rikke Friis Andersen, Læsevejleder
16. Birgitte Reindel, lærer og skolebibliotekar Skolerne i Snekkersten afd. Borupgård
17. Pernille Camuch Mortensen, PLC vejleder Brahesminde Skole afd. Svanninge
I 8. Line Skrubbeltrang, Dsa-vejleder og Taskforce Fløje Taastrup Kommune
Høringssvar fra vej ledere og ressourcepersoncr juni 2025
19. Katrine Marie Schiønning, DSA-vejleder Tingbjerg skole
20. Trine Schøning Hastrup, DSA-vejleder Avedøre Skole
21. Beathe Axelsen, Inklusionsvej leder Ole Rømer-Skolen
22. Anja Blicher, Læsevejleder Behandlingsskolerne
23. Christina Nørgård, Absalon CSL EVU
24. Louise Saaby Rasmussen, DSA-lærer og vejleder Frederiksberg Kommune
25. Birgitte Helene Barfoed-Hoj, It- og læringsvcjleder Søndermarkskolen Randers
26. Lars Bisgaard, PLC/IT-vej leder, Bjørnehøj skolen, Helsinge
27. Sara Henningsen, læsevej leder Kildevældskolen
28. Lisa Vedel Jacobsen, Lyshøjskolen Kolding
29. Marianne Fischer, skolebibliotekar/læringsvej leder Sæbygårdskolen
30. Leena Bækdal Jensen, Læringsvej leder, PLC-koordinator Tingbjerg skole
31. Anne Wiberg lærer, ordblindeunderviser, læsevej leder, Hellebækskolen
32. Louise Godsk Stenvang, Danskvej leder Ole Rømer-Skolen
33. Connie Trolle, PLC-vej leder, Nordstjerneskolen
34. Tanja Blomstrøm Ditlevsen, flersprogsvejleder Assens kommune/Ebberup Skole
35. Maike Rubenkamp, Skoleudviklingskonsulent Albertslund Kommune
36. Dorthe Haugaard, DSA-vejleder Ravnholm skole afd. Nærum
37. Laila Lindblad, DSA-vejleder Søndermarkskolen Frederiksberg
38. Lene Pagh, leder Pædagogisk Udviklingsccnter, PLC konsulent Aabenraa
39. Camilla Sigh, lærer og læsevejleder Ullerup Bæk Skolen afd. Skolesvinget Fredericia
40. Maiken Riisholt, DSA-vejleder og lærer Ole Rømer- Skolen
41. Vibeke Anesen, PLC koordinator Vibcholmskolen
42. Gitte Bohmann Veilbæk, Læsevej leder Vibcholmskolen
Lotte Greve
Fra: Louise Bro <Ioubro@aarhus.dk>
Sendt: 10juni 2025 22:03
Til: DEP - EJI JK
Emne: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering, Louise Bro
Høringssvar:
I Aarhus Kommune har vi udviklet en funktionsbeskrivelse for læringsvejlederne, der detaljeret beskriver to
overordnede ansvarsområder. Det første er, at læringsvejlederen arbejder sammen med skolens øvrige
vejledere om at “støtte og inspirere det pædagogiske personale i at udvikle den didaktiske og pædagogiske
praksis på skolen i samarbejde med skolens ledelse og øvrige vejledere”. Det andet ansvarsområde er “at
udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne”
Vores funktionsbeskrivelse tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for PLC, der nu ønskes fjernet. Hvis
denne funktion, som pædagogisk, vejledende og strategisk ressource på skolen, skrives ud af loven, så
risikerer man at fjerne “limen” mellem skolens fælles ressourcer. Vi er og skal være linket mellem lærerne,
pædagogerne, ledelsen, de øvrige vejledere, eleverne, CFU, folkebiblioteket, forlagene, kulturlivet osv. Det
er vigtigt, at læringsvejlederne/skolebibliotekarerne indgår i fællesskabet om skolens pædagogiske praksis
og at skolebiblioteket danner centrum for skolens læring og udvikling. Skolens læringsvejledere skal derfor
være uddannede lærere med forankring i skolens pædagogiske liv. Det ønsker jeg præciseret i lovforslaget.
Louise Bro
Lærer og læringsvejleder
Katrinebjergskolen, Aarhus
Mail: loubro@aarhus.dk
Tlf: 22 40 44 40
Lotte Greve
Fra: Tine Nørregaard Jacobsen <tino@aarhus.dk>
Sendt: 10. juni 2025 17:09
Til: DEP - EJI JK
Cc: Hanne Nissen Sabalic; Anne Vibeke Frank; Christina Voigt; Anette Høj Madsen; Anja
Van Den Bosch
Emne: Læsekonsulenternes Landsforening: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen
pædagogisk Iæringscenter til skolebibliotek og regelsanering’
Til rette vedkommende
Hermed høringssvar fra Læsekonsulenternes Landsforening på vegne af bestyrelsen.
Læsekonsulenternes Landsforenings høringssvar ifm. Lovforslag om ændring af betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og regelsanering.
Læsekonsulenternes Landsforening takker for muligheden for at afgive hØringssvar. Herunder følger en
række perspektiver, som foreningens medlemmer adresserer på tværs af kommuner.
I lovforslaget lægges der op til en navneændring fra PLC til skolebibliotek. Det giver god mening at kalde
det fysiske sted for et skolebibliotek. Det giver en bedre forståelse af, hvilken funktion den fysiske lokalitet
varetager for både elever, medarbejdere og forældre. Samtidig tydeliggør lovforslaget, at skolebibliotekerne
skal stille fysiske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til elevernes fritidslæsning samt yde
vejledning i brugen heraf. Dette er helt i tråd med forskning på feltet, der understreger betydningen at gøre
analoge og digitale bøger og materialer let tilgængelige.
I den nuværende vejledning for PLC fremgår det at:
“Det pædagogiske læringscenter udgøres af skolens vejledere og ressourcepersoner, der i samarbejde med
ledelsen skal spille en central rolle i skolens udvikling og skolens kapacitet iforhold til at varetage den
samlede opgave med atfremine alle eleversfaglige og alsidige udvikling og trivsel bedst muligt. I det
pædagogiske læringscenter samarbejder vejledere og ressourcepersoner på tværs affag ogfunktioner om at
understøtte skolens indsatser med henblik på at udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis,
undervisningskvaliteten og undervisningsmiljØet.” (Vejledning afsnit 1.1)
Hvor der i lovforslaget er fokus på PLC som et fysisk sted (skolebibliotek), har Læsekonsulenterne
Landsforening en bekymring for at intentionen om det brede perspektiv på skoleudvikling i ovenstående
frafalder.
Vi ser et fortsat behov for et PLC, der kan understøtte intentionen om en data- og evidensbaseret systematik
for didaktisk udvikling og skolens indsatser.
Læsekonsulenternes Landsforening er bekymret for, at forventningerne til og råderummet for PLC’s
skoleudviklende rolle formindskes med fjernelsen af bekendtgørelsen og hermed også vejledningen.
Vejledningen fungerer i dag som en brugbar støtte i det tværfaglige vejledersamarbejde og i arbejdet med at
anvende de lokale vejlederressourcer hensigtsmæssigt i forhold til at understøtte kollegers pædagogiske
praksis. Vejlederne har hver især en stærk faglig viden samt vejlederkompetencer, men det kræver ledelse
og struktureret samarbejde mellem vejlederne at få disse kompetencer omsat, så der ikke bare er fokus på
det enkelte fagområde. Når skolen arbejder med sprogets betydning, sproglig udvikling og læsning på tværs
af fag, fordrer det en sammenhængende indsats op gennem skoleforløbet. Som forening mener vi derfor, at
det er vigtigt, at PLC-vej ledernes! skolebibliotekarernes rolle i skolens didaktiske udvikling fortsat er
velbeskrevet.
Med lovforslagets formulering “Opgaverne varetages i samarbejde medfolkebiblioteket” bliver vi
bekymret for folkebibliotekernes rolle i skolens virke.
Foreningen stiller sig gerne til rådighed i arbejdet med at udarbejde en opdateret vejledning.
Med venlig hilsen
Tine Nørregaard Jacobsen
Konsulent — Tillidsrepræsentant DLF
E: tino@aarhus.dk — M: 2920 8898
Bjn4Un1e
Aohus Ko,nmu,,e
:1
PÆDAGOGIK, UNDERVISNING OG FRITID
Pædagogik, Organisation og Sundhed
Børn og Unge
Aarhus Kommune
Grøndalsvej 2, 8260 Viby J
T: +45 8940 4871 — E: puf@mbu.aarhus.dk
www.aarhus.dk/mbu
Følg Børn og Unge: Twitter - Linkedin
2
Lotte Greve
Fra: Laura Katrine Gravesen <LKG@dlf.org>
Sendt: 2. juni 2025 08:18
Til: Thomas Jensen; Bo lette Larsen
Emne: VS: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek og regelsanering (frist 6. juni)
Vedhæftede filer: imageoo3.jpg
Fra: Hanne Nissen Sabalic <hansa@syddjurs.dk>
Sendt: 28. maj 2025 17:28
Til: Laura Katrine Gravesen <LKG@dlf.org>
Emne: Re: Høring over udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek
og regelsanering (frist 6. juni)
Kære Laura
I Læsekonsulenternes Landsforening har vi ingen bemærkninger ud over, at vi hæfter os ved, at lovforslaget
tydeliggør, at skolebibliotekerne skal stille fysiske bøger til rådighed til brug i undervisningen og til elevernes
fritidslæsning samt yde vejledning i brugen heraf. Det er kun godt.
Hilsen
Hanne Nissen Sabalic
Læse- og sprogkonsulent
Børn og Læring, Syddjurs Kommune
Den 23. maj 2025 kl. 11.29 skrev Laura Katrine Gravesen <LKG@dlf.org>:
r{EKSTERN EMAIL] Klik ikke på links eller vedhæftede fler, medmindre du har fuld tillid
til afsenderen.
Kære faglige foreninger
Danmarks lærerforening har modtaget vedlagte udkast til lovforslag om ændring af betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek.
Med lovændringen bortfalder bekendtgørelsen om det pædagogiske læringscenter.
I det omfang lovændringen har relevans for jeres forening og nogle af jeres medlemmer, modtager
vi gerne jeres høringssvar til lovudkastet, som vi kan samle og sende med sammen med foreningens
høringssvar.
Vi skal bede om at modtage jeres selvstændige høringssvar ved udgangen af fredag d. 6. juni. Send
til bladlf.org og thj@dlf.org,
Mvh. Laura
Fra: DEP - EJI JK <ejijk@uvm.dk>
Sendt: 12. maj 2025 11:24
Høring — Lovforslag om ændring at betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek
og regelsanering
HØRINGSSVAR
NATIONALT VIDENCENTER FOR [ÆREMIDLER - LÆREMIDDEL.DK
Nationalt videncenter for læremidler - Læremiddel.dk takker for muligheden for at
afgive høringssvar i forbindelse med høring vedr. Lovforslag om ændring af
betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek.
Bemærkninger til 2.1. vedr, ændring af betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek
Læremiddel.dk støtter intentionen om at gøre betegnelsen for folkeskolens
pædagogiske læringscentre mere intuitiv og forståelig for både
elever, forældre og andre.
Betegnelsen ‘skolebibliotek’ vil bidrage til øget genkendelighed og muliggøre en
tydeligere kommunikation mellem skole, elever og forældre. Læremiddel.dk
støtter derfor navneænd ringen.
Læremiddel.dk støtter samtidig, at navneændringen ikke skal medføre nogen
indholdsmæssige ændringer i forhold til den vigtige funktion
og de væsentlige opgaver, som varetages af det pædagogiske læringscenter i
dag.
LÆRE
MIDDEL
ODK
LMdk
DATO
10. juni 2025
REF.
Kia Wied
kiwitucl.dk
Bemærkninger til 2.2. vedr, ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af
nærmere regler om de pædagogiske Iæringscentres formål og funktion
Læremiddel.dk støtter overordnet intentionen om at skabe rum til lokal
udmøntning og anerkender ligeledes, at dele af de detaljerede forventninger til
det pædagogiske læringscenters konkrete opgavevaretagelse kan forenkles.
Læremiddel.dk støtter ligeledes overordnet de forventninger til skolebibliotekets
formål og opgaver som signaleres i lovforslaget.
Læremiddel.dk ønsker imidlertid at understrege vigtigheden af, at det
pædagogiske læringscenters helt grundlæggende opgaver fastholdes.
Skolebiblioteket udgør en central del af skolens samlede undervisningstilbud og
Læremiddel.dk bemærker derfor positivt, at skolebibliotekets opgave fremadrettet
vil være at stille undervisningsmidler til rådighed for undervisningen, udvikle og
understøtte undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne og at yde vejledning
heri samt at understøtte det undervisende personales planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisningen.
Læremiddel.dk påpeger dog, at det for at realisere denne intention er afgørende
at der faktisk er et fysisk skolebibliotek på hver skole, som stiller ikke blot fysiske
bøger, men også et varieret udbud af læremidler og læringsressourcer til
rådighed for elever og lærere.
Med regelsaneringen er det ligeledes væsentligt at påpege, at saneringen ikke
må medføre, at fokus på skolebibliotekets organisatoriske opgaver forsvinder,
selv om dette ikke længere er ekspliciteret med samme detaljegrad.
Læremiddel.dk fremhæver her bla., at det fortsat bør være en central opgave for
skolebiblioteket at samarbejde med skolens ledelse, vejledere, lærere og
pædagoger om skoleudvikling.
Endelig påpeger Læremiddel.dk, at de opgaver der løses af skolebiblioteket bør
løses af lærere eller andet pædagogisk personale med stærke kompetencer
inden for didaktik, vejledning, læsning, undervisningsmidler, udvikling af
læringsmiljøer samt facilitering af lærende fællesskaber for skolens personale i
samarbejde med ledelse.
0isk
o,.n*IK
10. juni 2025
Høring: Lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebib/lotek og regelsanering
Afsender: Pædagogisk LæringsCenterForening
Pædagogisk LæringsCenterForenings høringssvar ifm. lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk
læringscenter til skolebibliotek og regelsanering.
Pædagogisk LæringsCenterForening (PLCF) takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse
med udkastet.
PLCF hilser intentionen bag navneændringen velkommen, da den kan bidrage til øget genkendelighed og
tydelighed i skolernes kommunikation med elever, forældre og samarbejdspartnere.
Det fysiske skolebibliotek med læreruddannede skolebibliotekarer
Lovforslaget har bla. til formål at understøtte elevernes læsning i fysiske bøger. PLCF bemærker dog, at
der hverken stilles krav om et fysisk skolebibliotek eller afsættes midler til indkøb af fysiske bøger. Begge
dele er afgørende for at realisere intentionen. PLCF anbefaler derfor, at det som minimum præciseres i
lovteksten, at der skal være et fysisk skolebibliotek på enhver skole. Samtidig opfordrer PLCF til, at læsning
og litteratur i bredere forstand — herunder digitale og multimodale bøger samt andre undervisningsmidler
— indskrives i lovteksten med henblik på at understøtte elevernes læseglæde, læseudvikling og læring.
PLCF anbefaler ligeledes, at det præciseres, at skolebiblioteket udgør en del af skolens samlede
undervisningstilbud.
PLCF har positivt bemærket, at det fortsat er en central opgave for skolebiblioteket at stille
undervisningsmidler til rådighed for undervisningen og bøger til rådighed for elevernes læsning i og uden
for skoletiden, samtidig med at det er præciseret, at der skal ydes vejledning heri. Det er dog afgørende,
at denne opgave varetages af fagprofessionelle med en relevant didaktisk, pædagogisk og faglig
efteruddannelse. PLCF anbefaler derfor, at det indskrives i loven, at opgaverne varetages af lærere ansat
på skolen med kompetencer inden for didaktik, vejledning, læsning og undervisningsmidler.
Skolebiblioteket som katalysator for skoleudvikling
PLCF udtrykker bekymring over, at den nuværende understøttelse af skoleudvikling, kapacitetsopbygning
og skolens organisatoriske arbejde, der er beskrevet i BEK nr. 271 af 28/2 2022, ikke indgår i lovforslaget.
PLCF foreslår, at det i lovteksten understreges, at skolebiblioteket — herunder vejlederne — indgår i et
formaliseret samarbejde med ledelsen om skolens udvikling.
Skolebibliotekets samarbejde med eksterne aktører
I forbindelse med lovforslagets formulering “Opgaverne varetages i samarbejde med folkebiblioteket”
understreger PLCF, at det ligger uden forfolkebibliotekets kerneopgave og kompetencefelt at understøtte
det undervisende personale i deres planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Denne
opgave forudsætter pædagogisk og didaktisk indsigt og uddannelse samt undervisnings- og vejlednings
kompetencer.
Side i af 2
PLCF anser folkebiblioteket for en relevant samarbejdspartner for den del af skolebibliotekets
opgaveløsning, der handler om læselyst og kulturformidling. Men hvis skolebiblioteket skal lykkes med at
understøtte elevernes almene og kulturelle dannelse og udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for
eleverne, fordrer det et bredt samarbejde med relevante aktører som det lokale foreningsliv og
kulturinstitutioner — herunder folkebiblioteket. PLCF foreslår derfor, at formuleringen i lovforslaget
justeres, så det fremgår, at “Skolebiblioteket samarbejder med idræts-, forenings- og kulturlivet —
herunder folkebiblioteket”. En sådan præcisering vi) både afs pejle den praksis, der allerede findes på
mange skoler, og sikre fleksibilitet i lokale samarbejdsmodeller.
På vegne af Pædagogisk LæringsCenterForen ing
Runa Barbara Petersen
Formand
Pædagogisk LæringsCenterForening, PLCF
Skrænten 54A ltv
6200 Aabenraa
plcf@outlook.dk
www.plcf.dk
Mobil: 61840688
Side 2 af 2
Lotte Greve
Fra: Christian Bille-Sandø <cbs@rigsrevisionen.dk>
Sendt: 26. maj 2025 15:56
Til: DEP - EJI JK
Emne: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk Iæringscenter til
skolebibliotek og regelsanering (Rigsrevisionen)
[EKSTERN E-MAILJ Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Ministeriet har den 12. maj 2025 sendt lovforslag om ændring at betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt at rigsrevisorloven, § 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 at 19/01/201 2) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres at Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Christian Bille-Sandø
Specialkonsulent
FOLXTtNGET
,
RIGSREVtSEONEN
Landgreven 4
DK-1301 København K
Tlf. +45 33 92 84 00
Dir. +45 33 92 86 50
cbs@rigsrevisionen.dk
www. rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Bekræft venligst, at denne e-mail er modtaget.
Please confirm receipt of this e-mail.
SKOLELEDER
FORENINGEN
26. maj 2025
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering
Skotelederforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Vi kan ikke bakke op om den foreslåede ændring af betegnelsen fra pædagogisk
Iæringscenter (PLC) til skolebibliotek, da skolebibliotek ikke i tilstrækkelig grad afspejler
den organisatoriske, pædagogiske og didaktiske praksis, der er udviklet og etableret på
skolerne som følge af gældende bekendtgørelse om PLC.
Betegnelsen skolebibliotek er for snæver
Vi finder, at betegnelsen skolebibliotek reducerer funktionen til en mere traditionel
forståelse, som ikke dækker det brede opgavefelt, PLC varetager. PLC fungerer som
skolens lokale videnscenter og har en central rolle i kvalitets- og kapacitetsopbygningen
på skolen. Det sker bl.a. gennem:
• Vejledning og videndeling med lærere og pædagoger
• Understøttelse af undervisning i både fag og timeløse aktiviteter som
teknologiforståelse og bevægelse
• Igangsættelse og koordinering af udviklingsindsatser
• Formidling af forskning og best practice
• Samarbejde med erhvervsliv, foreninger og kulturinstitutioner
Betydning for ledelsesopgaven
Navneændringen og ophævelsen af bekendtgørelsen risikerer at skabe uklarhed om PLCs
rolle og ansvar. PLC er i dag en central samarbejdspartner for skoleledelsen og bidrager til
strategisk udvikling, herunder implementering af politiske mål og understøttelse af
undervisningskvalitet og trivsel.
Hvis PLC nedtones til en mere snæver biblioteksfunktion, kan det undergrave skolernes
mulighed for systematisk at arbejde med udvikling og kvalitet, og det kan skabe
udfordringer i forhold til ledelsens opgave med at koordinere og styrke den pædagogiske
praksis.
Vi anbefaler
1. Bevar betegnelsen pædagogisk Iæringscenter: Det sikrer anerkendelse af den
praksis og det ansvar, der allerede er forankret i skolernes dagligdag.
2. Oprethold bekendtgørelsen: Den giver klare rammer for, hvordan PLC skal fungere,
og hvordan samarbejdet med ledelsen organiseres.
SKOLELEDERFORENINGEN
Snaregade 10 A 1205 København K Tlf. 7025 1008 CVR 25062825 skolelederneskoIelederne.org
3. Undgå indsnævring af PLC’s opgaver: Det er afgørende, at lovgivningen fortsat
understøtter en bred og fleksibel funktion, der kan rumme både formidling,
udvikling og strategisk ledelsesunderstøttelse.
Afsluttende bemærkninger
PLC har udviklet sig til at være en central aktør i skolens professionelle læringsfællesskab.
Ændringen af navn og regler må ikke ske på bekostning at denne vigtige funktion. Vi
opfordrer derfor til, at man genovervejer forslaget og sikrer en fortsat understøttelse at
PLCs helhedsorienterede funktion.
Med venlig hilsen
Ir.’r
Dorte Andreas
Formand
SKOLELEDER
FORENINGEN
Lotte Greve
Fra: STUDADM Uddannelsesjuridisk Service <ujs@au.dk>
Sendt: 11juni2025 11:14
Til: DEP - EJI JK
Emne: Høring — lovforslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til
skolebibliotek og regelsanering - Aarhus Universitet
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Att. Lotte Greve
Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden vedr, forslag om ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter
til skolebibliotek og regelsanering.
Aarhus Universitet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring.
Med venlig hilsen
Maria Tønnesen Kvalitet, Legalitet og Optagelse
Jurist Afdeling for Kvalitet og Legalitet
Uddannelsesjura AU Uddannelse
Uddannelsesjura
Direkte tlf: 93 50 89 54 Aarhus Universitet
E-mail: mbt@au.dk Fredrik Nielsens Vej 5
8000 Aarhus C
Tlf: 8715 0000
http://www.au .dk/om/organisation/administration
Følgebrev til BUU.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l35/bilag/1/3078671.pdf
9. oktober 2025 Sagsnr.: 25/22248 Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Telefon: +45 33 92 50 00 Mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Orientering om høringsmateriale til lovforslag nr. L 35 om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift (Ændring af beteg- nelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse) Til udvalgets orientering fremsendes høringsnotat og høringssvar til lov- forslag nr. L 35 om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksaf- gift (Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse), som er fremsat den 9. oktober 2025. Et udkast til lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 12. maj til den 11. juni 2025 Denne orientering er også sendt til Kulturudvalget. Med venlig hilsen Mattias Tesfaye Offentligt L 35 - Bilag 1 Børne- og Undervisningsudvalget 2025-26