Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
(Indførelse af lovhjemmel til anvendelse af konsekvenspædagogiske redskaber på Træningsskolen)
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, som ændret
ved lov nr. 1661 af 30. december 2024, foretages følgende
ændring:
1. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Træningsskolen fastsætter ordens- og samvær-
sregler for deltagerne, herunder om i hvilke tilfælde mang-
lende iagttagelse heraf kan medføre udskrivning, midlertidig
bortvisning, overgang til andet uddannelsesforløb og midler-
tidig fortabelse af elevstøtte. Træningsskolen kan herunder
fastsætte regler om, at skolen kan gennemføre uanmeldt
værelseseftersyn over for en deltager, der bor på skolens
kostafdeling, i tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller
begrundet mistanke om, at der foregår aktiviteter, som er
i strid med ordens- og samværsreglerne, og at skolen kan
iværksætte sanktioner over for en deltager, der modsætter
sig et sådant værelseseftersyn.«
»Stk. 4. Er Træningsskolens deltagere berettigede til elev-
støtte, og udbetales denne af Træningsskolen efter regler
udstedt i medfør af § 27, stk. 5, kan Træningsskolen bestem-
me, at indtil 10 pct. af elevstøtten først kommer til udbeta-
ling, når eleven afslutter eller afbryder uddannelsen, eller
når Træningsskolen i øvrigt finder det formålstjenligt.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 26, stk. 3, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v, jf. lovbekendtgørelse nr. 144
af 14. februar 2024, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 5, i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. denne lovs § 1, nr. 1.
Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2025-26
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 25/08866
DA001633
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) er
særligt tilrettelagte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvor hovedvægten er lagt
på praktisk læring under arbejdspladslignende vilkår, dvs.
opgaveløsning i form af produktion og afsætning af varer
og tjenesteydelser på markedsbetingede vilkår. Målgruppen
for Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser er unge i
alderen 18-30 år, som har særlige tilpasningsvanskeligheder
og savner reel tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har
behov for en joborienteret uddannelse under arbejdspladslig-
nende vilkår og for arbejdstræning, og som endvidere har
behov for social stabilitet og social handledygtighed.
Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser udbydes af
Træningsskolen, der er organiseret som en institution med
afdelinger (TAMU-centre) forskellige steder i landet.
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ingen
regel om, at Træningsskolen kan eller skal fastsætte ordens-
og samværsregler for deltagerne. Træningsskolen har derfor
været henvist til med hjemmel i anstaltsforholdet at håndhæ-
ve ordens- og samværsregler for eleverne. Som led i sin
tilsynsvaretagelse er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
blevet bekendt med Træningsskolens anvendelse af enkelte
pædagogiske redskaber, som efter styrelsens opfattelse sav-
ner den fornødne hjemmel, idet det i lyset af den alminde-
lige retsudvikling – hvor anstaltsforholdet spiller en stadig
mindre rolle, og hvor mere vidtgående foranstaltninger bør
have en klar hjemmel – må lægges til grund, at anstaltsfor-
holdet næppe med den fornødne klarhed hjemler anvendel-
sen af de pågældende pædagogiske redskaber. Træningssko-
len har derfor siden april 2025 afstået fra at benytte følgende
pædagogiske redskaber:
1) Mulighed for som led i håndhævelsen af skolens or-
densregler at bruge en række forholdsvis vidtgående
sanktioner som f.eks. overgang til andet uddannelses-
forløb og midlertidig hjemsendelse uden elevstøtte.
2) Mulighed for at benytte sanktioner over for en døgn-
elev, der modsætter sig uanmeldt værelsesgennemgang
i tilfælde, hvor der er mistanke om, at vedkommende
på værelset opbevarer f.eks. euforiserende stoffer.
3) Mulighed for at bestemme, at en andel af elevstøtten
først kommer til udbetaling, når deltageren afslutter
eller afbryder uddannelsen, eller når Træningsskolen i
øvrigt finder det formålstjenligt.
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe den fornødne
hjemmel til, at Træningsskolen kan genoptage sin hidtidige
pædagogiske praksis i relevante tilfælde.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 26, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkedsud-
dannelser m.v. , at Træningsskolens arbejdsmarkedsuddan-
nelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejds-
markedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu
ikke er fyldt 31 år, og at enkeltfag, der er optaget i fælles
kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i ud-
dannelserne.
Ifølge § 26, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
fastsætter børne- og undervisningsministeren efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler
om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, be-
vis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træ-
ningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Det fremgår endvidere af § 27, stk. 3 og 4, i lov om arbejds-
markedsuddannelser m.v., at børne- og undervisningsmini-
steren fastsætter nærmere regler om det tilskud, som staten
yder Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser efter §
27, stk. 1, samt at børne- og undervisningsministeren efter
forhandling med finansministeren kan fastsætte regler om,
at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser
har ret til elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter
til befordring, kost og logi ved deltagelse i uddannelserne,
og fastsætter nærmere regler om administration, revision,
beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.
De nævnte bemyndigelsesbestemmelser er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Trænings-
skolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Af bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at Træningsskolen
har til formål gennem en konsekvenspædagogisk metode og
under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompe-
tence med henblik på at fremme deltagernes muligheder for
at opnå beskæftigelse, at sikre den enkelte en fastere tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet og at sikre den enkelte mulighed
for en videre uddannelse.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser afholdes på
Træningsskolens afdelinger og gennemføres for dagelever
og døgnelever, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. En døgnelev
har ret til kost og logi, og en dagelev har ret til kost, jf.
bekendtgørelsens § 15, stk. 1 og 2.
Træningsskolernes arbejdsmarkedsuddannelser er særlig til-
rettelagte og joborienterede arbejdsmarkedsuddannelser for
unge; de er trinvist opbygget og individuelt tilrettelagt, og
de gennemføres under arbejdspladslignende forhold med
udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning i form
af produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser, jf.
bekendtgørelsens §§ 4, stk. 1, og 5.
Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, at det er per-
soner med særlige tilpasningsvanskeligheder og uden reel
2
tilknytning til arbejdsmarkedet, som har behov for en jobori-
enteret uddannelse under arbejdspladslignende vilkår og ar-
bejdstræning, samt behov for social stabilitet og social hand-
ledygtighed, der har adgang til Træningsskolens arbejdsmar-
kedsuddannelser. Der er løbende optag, og afgørelse om,
hvorvidt en person skal have adgang, træffes af Trænings-
skolen, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2 og 3.
Dagelever har ret til en ugentlig elevstøtte, der svarer til
det højeste ugentlige dagpengebeløb, og døgnelever har ret
til en ugentlig elevstøtte, der svarer til 80 procent af det
højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. bekendtgørelsens § 11,
stk. 1 og § 12, stk. 1. 10 pct. af elevstøtten betragtes som
en arbejdsbonus og opnås kun, hvis Træningsskolens regler
om undervisningstid og arbejdstid er overholdt, jf. bekendt-
gørelsens § 11, stk. 2, og § 12, stk. 2.
Elevstøtten administreres og udbetales af Træningsskolen,
jf. bekendtgørelsens § 14.
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ingen
regel om, at Træningsskolen kan eller skal fastsætte ordens-
og samværsregler for deltagerne. Træningsskolen har derfor
været henvist til med hjemmel i anstaltsforholdet at håndhæ-
ve ordens- og samværsregler for eleverne.
Det er almindeligt antaget, at der – hvor der ikke er etableret
anden, udtrykkelig hjemmel – med hjemmel i anstaltsfor-
holdet kan fastsættes bl.a. ordens- og samværsregler, idet
retsudviklingen dog har bevæget sig i retning af, at alene
ordens- og samværsregler af mindre vidtgående art kan
fastsættes med hjemmel heri. Som eksempel på ordens- og
adfærdsregler, der efter Børne- og Undervisningsministeriets
opfattelse må antages at kunne fastsættes med hjemmel i an-
staltsforholdet, kan nævnes regler om, i hvilken udstrækning
rygning og alkoholindtagelse tolereres, regler om, hvornår
der skal være nattero på kostafdelinger, regler om forvent-
ninger til punktlighed og korrekt, hensynsfuld optræden
samt regler om døgnelevers pligt til at holde værelserne
ryddelige og rengjorte og tåle fast tilbagevendende, forudan-
meldt tilsyn hermed. Det må ligeledes antages, at der i an-
staltsforholdet er hjemmel til at knytte passende sanktioner
til manglende efterlevelse af de ordens- og samværsregler
af den nævnte art, som måtte blive tilsidesat af eleverne, i
den udstrækning sanktionerne er udtryk for og administreres
i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige
principper om saglighed og proportionalitet. Eksempelvis
vil det som udgangspunkt næppe være i overensstemmelse
med anstaltsforholdet at afmelde en elev for manglende ef-
terlevelse af ordens- og samværsreglerne, medmindre der er
tale om grov eller gentagen tilsidesættelse.
2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Som led i sin tilsynsvaretagelse har Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet afdækket, at enkelte af de pædagogiske
redskaber, som Træningsskolen betjener sig af, ikke har
hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og end-
videre fundet, at anstaltsforholdet næppe heller med den
fornødne klarhed hjemler de pågældende pædagogiske red-
skaber. Træningsskolen har derfor siden april 2025 afstået
fra at benytte følgende pædagogiske redskaber:
1) Mulighed for som led i håndhævelsen af skolens or-
densregler at bruge en række forholdsvis vidtgående
sanktioner som f.eks. overgang til andet uddannelses-
forløb og midlertidig hjemsendelse uden elevstøtte.
2) Mulighed for at benytte sanktioner over for en døgn-
elev, der modsætter sig uanmeldt værelsesgennemgang
i tilfælde, hvor der er mistanke om, at vedkommende
på værelset opbevarer f.eks. euforiserende stoffer.
3) Mulighed for – med henblik på at sikre eleven en vis
opsparing til f.eks. gældsafvikling eller betaling af kø-
rekort eller indskud til en bolig – at bestemme, at indtil
10 pct. af elevstøtten først kommer til udbetaling, når
eleven afslutter eller afbryder uddannelsen, eller når
Træningsskolen i øvrigt finder det formålstjenligt.
Da Træningsskolens målgruppe er personer, der har særli-
ge tilpasningsvanskeligheder og savner reel tilknytning til
arbejdsmarkedet og derfor har behov for en joborienteret
uddannelse under arbejdspladslignende vilkår og arbejdstræ-
ning samt behov for social stabilitet og social handledygtig-
hed, findes det mest formålstjenligt, at Træningsskolen får
mulighed for at benytte en bred vifte af pædagogiske virke-
midler til at opfylde uddannelsens formål.
Det foreslås derfor, at der etableres lovhjemmel til, at Træ-
ningsskolen kan genoptage sin hidtidige pædagogiske prak-
sis i relevante tilfælde.
Dette indebærer, at det foreslås, at Træningsskolen skal fast-
sætte ordens- og samværsregler for deltagerne, herunder om
i hvilke tilfælde manglende iagttagelse heraf kan medføre
udskrivning, midlertidig bortvisning, overgang til andet ud-
dannelsesforløb og midlertidig fortabelse af elevstøtte, og at
Træningsskolen herunder skal kunne fastsætte regler om, at
skolen kan gennemføre uanmeldt værelseseftersyn over for
en deltager, der bor på skolens kostafdeling, i tilfælde, hvor
skolen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at der
foregår aktiviteter, som er i strid med ordens- og samvær-
sreglerne, og at skolen kan iværksætte sanktioner over for en
deltager, der modsætter sig et sådant værelseseftersyn. Ind-
førelse af en lovfæstet pligt for skolen til at fastsætte ordens-
og samværsregler for deltagerne vil indebære, at sådanne
regler fremover vil hvile på en udtrykkelig lovhjemmel og
ikke på anstaltsforholdet.
Det foreslås endvidere, at Træningsskolen skal have mulig-
hed for – med henblik på at sikre deltageren en vis opspa-
ring til f.eks. gældsafvikling eller betaling af kørekort eller
indskud til en bolig – at bestemme, at indtil 10 pct. af
elevstøtten først kommer til udbetaling, når eleven afslutter
eller afbryder uddannelsen, eller når Træningsskolen i øvrigt
finder det formålstjenligt.
Baggrunden herfor er, at en del af Træningsskolernes ele-
3
ver erfaringsmæssigt kan have vanskeligheder med at be-
styre deres privatøkonomi. Det kan f.eks. skyldes gæld,
misbrugsproblemer eller en impulsstyret livsførelse, og de
pågældende kan derfor have særligt behov for støtte til at
træffe fornuftige, langsigtede økonomiske dispositioner som
eksempelvis at afdrage gæld eller spare sammen til et køre-
kort eller en bolig.
Under hensyn hertil har Træningsskolen hidtil praktiseret
en ordning rettet mod deltagere med problemer af den
beskrevne art, hvorefter der hver 14. dag fra deltagerens
elevstøtte trækkes et beløb, som for hver enkelt deltagers
vedkommende indsættes på en særskilt konto under skolens
egen bankkonto, som deltageren ikke selv kan tilgå. Ordnin-
gen har været forvaltet således, at deltageren løbende har
kunnet følge med i opsparingen og har kunnet få det til
enhver tid opsparede beløb udbetalt, i den udstrækning dette
tjente et fremtidsperspektiv; men der har omvendt været
eksempler på, at udbetaling er blevet nægtet under henvis-
ning til, at det ønskede formål hermed har været anset som
perspektivløst.
Den beskrevne praksis har ikke udtrykkelig hjemmel i lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og da der er tale om en
foranstaltning af ganske vidtgående karakter, bør den i lyset
af den almindelige retsudvikling, hvor anstaltsforholdet spil-
ler en stadig mindre rolle, hvile på en klarere hjemmel end
anstaltsforholdet.
Det foreslås derfor, at der etableres en ordning, som giver
mulighed for at varetage samme formål som den gamle
praksis, om end på en lidt anden måde, da der ikke – i
modsætning til, hvad den hidtidige ordning har kunnet give
anledning til – bør kunne opstå tvivl om, hvilke midler der
på et givent tidspunkt er deltagerens, og hvilke der ikke er
det. Den foreslåede ordning går ud på, at skolen skal kunne
bestemme, at indtil 10 pct. af den elevstøtte, som deltagerne
løbende optjener, først forfalder til udbetaling, når deltage-
ren afslutter eller afbryder sin uddannelse, eller når skolen
træffer afgørelse herom, fordi det konkret skønnes formåls-
tjenligt. Hvis deltageren eksempelvis har fundet en bolig og
beder om at få frigjort opsparede midler til udbetalingen,
eller hvis vedkommende undervejs i sit uddannelsesforløb
viser tegn på at kunne forvalte sine pengesager kyndigt
og ansvarligt på egen hånd, vil det normalt betragtes som
formålstjenligt at bringe optjente midler til udbetaling og i
sidstnævnte tilfælde at bringe optjente midler til hel eller
delvis udbetaling og nedsætte den andel af støtten, der frem-
over optjenes med henblik på senere udbetaling, til mindre
end 10 pct., evt. til 0.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8 Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. maj 2025
til den 19. juni 2025 (32 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
– Lederforening, Børne- og kulturchefforeningen, Dan-
marks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Lærerforening,
Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler
og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og
-Gymnasier – Lederne, Danske Landbrugsskoler, Danske
Regioner, Danske SOSU-skoler, Det Kriminalpræventive
Råd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolele-
derne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles
Forbund, FGU Danmark FOA,), Foreningsfællesskabet Li-
geværd, KL, Kommunale Velfærdschefer, Kriminalforsor-
gen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-
nelser (REU), Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen
og Efteruddannelse (VEU-rådet), SMVdanmark, Socialpæ-
dagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet og Ung-
domsuddannelsernes Vejlederforening.
4
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 26, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmarkeds-
uddannelser m.v., at Træningsskolens arbejdsmarkedsuddan-
nelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejds-
markedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu
ikke er fyldt 31 år, og at enkeltfag, der er optaget i fælles
kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i ud-
dannelserne.
Ifølge § 26, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
fastsætter børne- og undervisningsministeren efter udtalelse
fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler
om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, be-
vis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træ-
ningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Det fremgår endvidere af § 27, stk. 3 og 4, i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v., at børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler om det tilskud, som
staten yder Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser ef-
ter § 27, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
samt at børne- og undervisningsministeren efter forhandling
med finansministeren kan fastsætte regler om, at deltagere i
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elev-
støtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring,
kost og logi ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter
nærmere regler om administration, revision, beregning og
udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud.
De nævnte bemyndigelsesbestemmelser er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Trænings-
skolernes arbejdsmarkedsuddannelser.
Af bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at Træningsskolen
har til formål gennem en konsekvenspædagogisk metode og
under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompe-
tence med henblik på at fremme deltagernes muligheder for
at opnå beskæftigelse, at sikre den enkelte en fastere tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet og at sikre den enkelte mulighed
for en videre uddannelse.
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser afholdes på
Træningsskolens afdelinger (TAMU-centre) og gennemføres
for dagelever og døgnelever, jf. bekendtgørelsens § 2, stk.
2. En døgnelev har ret til kost og logi, og en dagelev har ret
til kost, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2.
Træningsskolernes arbejdsmarkedsuddannelser er særlig til-
rettelagte og joborienterede arbejdsmarkedsuddannelser for
unge; de er trinvist opbygget og individuelt tilrettelagt, og
de gennemføres under arbejdspladslignende forhold med
udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning i form
af produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser, jf.
bekendtgørelsens §§ 4, stk. 1, og 5.
5
Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, at det er per-
soner med særlige tilpasningsvanskeligheder og uden reel
tilknytning til arbejdsmarkedet, som har behov for en jobori-
enteret uddannelse under arbejdspladslignende vilkår og ar-
bejdstræning, samt behov for social stabilitet og social hand-
ledygtighed, der har adgang til Træningsskolens arbejdsmar-
kedsuddannelser. Der er løbende optag, og afgørelse om,
hvorvidt en person skal have adgang, træffes af Trænings-
skolen, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2 og 3.
Dagelever har ret til en ugentlig elevstøtte, der svarer til
det højeste ugentlige dagpengebeløb, og døgnelever har ret
til en ugentlig elevstøtte, der svarer til 80 procent af det
højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. bekendtgørelsens §§
11, stk. 1 og 12, stk. 1. 15 pct. af elevstøtten betragtes som
en arbejdsbonus og opnås kun, hvis Træningsskolens regler
om undervisningstid og arbejdstid er overholdt, jf. bekendt-
gørelsens §§ 11, stk. 2, og 12, stk. 2.
Elevstøtten administreres og udbetales af Træningsskolen,
jf. bekendtgørelsens § 14.
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indeholder ingen
regel om, at Træningsskolen kan eller skal fastsætte ordens-
og samværsregler for deltagerne. Træningsskolen har derfor
været henvist til med hjemmel i anstaltsforholdet at håndhæ-
ve ordens- og samværsregler for eleverne.
Som eksempler på ordens- og adfærdsregler, der efter Bør-
ne- og Undervisningsministeriets opfattelse må antages at
kunne fastsættes med hjemmel i anstaltsforholdet, kan næv-
nes regler om, i hvilken udstrækning rygning og alkoholind-
tagelse tolereres, regler om, hvornår der skal være nattero
på kostafdelinger, regler om forventninger til punktlighed og
korrekt, hensynsfuld optræden samt regler om døgnelevers
pligt til at holde værelserne ryddelige og rengjorte og tåle
fast tilbagevendende, forudanmeldt tilsyn hermed. Det må
ligeledes antages, at der i anstaltsforholdet er hjemmel til
at knytte passende sanktioner til manglende efterlevelse af
de ordens- og samværsregler af den nævnte art, som måtte
blive tilsidesat af eleverne, i den udstrækning sanktioner-
ne er udtryk for og administreres i overensstemmelse med
de almindelige forvaltningsretlige principper om saglighed
og proportionalitet. Eksempelvis vil det som udgangspunkt
næppe være i overensstemmelse med anstaltsforholdet at
afmelde en elev for manglende efterlevelse af ordens- og
samværsreglerne, medmindre der er tale om grov eller gen-
tagen tilsidesættelse. Mere vidtgående foranstaltninger bør
i lyset af den almindelige retsudvikling, hvor anstaltsforhol-
det spiller en stadig mindre rolle, hvile på en klar hjemmel.
Det foreslås i § 26, stk. 3, 1. pkt., at Træningsskolen fast-
sætter ordens- og samværsregler for eleverne, herunder om
i hvilke tilfælde manglende iagttagelse heraf kan medføre
udskrivning, midlertidig bortvisning, overgang til andet ud-
dannelsesforløb og midlertidig fortabelse af elevstøtte.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Træningsskolen
får pligt til at fastsætte ordens- og samværsregler for delta-
gerne. Herved forstås regler om blandt andet god orden og
adfærd samt andre regler, som skolen finder hensigtsmæssi-
ge, samt regler om de sanktioner, skolen vil møde overtræ-
delse af ordens- og samværsreglerne med. Lokale hensyn
vil skulle tages i betragtning ved fastsættelsen af ordens- og
samværsreglerne.
Træningsskolen vil herunder skulle fastsætte regler om, i
hvilken udstrækning udskrivning, midlertidig bortvisning,
overgang til andet uddannelsesforløb og midlertidig forta-
belse af elevstøtte skal kunne finde anvendelse. De nævnte
eksempler er fremhævet i den foreslåede bestemmelse til
tydeliggørelse af, hjemmelen også indbefatter en adgang til
at indføre sådanne mere vidtgående foranstaltninger.
Det forudsættes, at skolen ved fastsættelsen af de nævnte
regler og i sin forvaltning af dem iagttager de almindelige
forvaltningsretlige principper om saglighed og proportiona-
litet, og at vidtgående sanktioner som eksempelvis udskriv-
ning, midlertidig bortvisning, overgang til andet uddannel-
sesforløb og midlertidig fortabelse af elevstøtte således ikke
bringes i anvendelse, hvis den tilsigtede adfærdskorrigeren-
de virkning kan opnås ved mindre indgribende foranstaltnin-
ger. Ligeledes forudsættes det, at reglerne i overensstemmel-
se med skolens konsekvenspædagogiske sigte udformes på
en sådan måde, at konsekvenserne af en mulig tilsidesættel-
se fremstår klare og forudberegnelige for deltagerne.
Indførelse af en lovfæstet pligt for skolen til at fastsætte
ordens- og samværsregler for deltagerne vil indebære, at så-
danne regler fremover vil hvile på en udtrykkelig lovhjem-
mel og dermed ikke længere have hjemmel i anstaltsforhol-
det.
Endvidere foreslås det i § 26, stk. 3, 2. pkt., at Træningssko-
len herunder kan fastsætte regler om, at skolen kan gennem-
føre uanmeldt værelseseftersyn over for en deltager, der bor
på skolens kostafdeling, i tilfælde, hvor skolen har kendskab
til eller begrundet mistanke om, at der foregår aktiviteter,
som er i strid med ordens- og samværsreglerne, og at skolen
kan iværksætte sanktioner over for en deltager, der modsæt-
ter sig et sådant værelseseftersyn. Træningsskolen har hidtil
praktiseret, at elevernes manglende medvirken til skolens
uanmeldte værelsesgennemgang i tilfælde af mistanke om
euforiserende stoffer el.lign. på værelset kunne mødes med
en sanktion.
Mere vidtgående foranstaltninger bør imidlertid i lyset af
den almindelige retsudvikling, hvor anstaltsforholdet spiller
en stadig mindre rolle, have klar hjemmel, og med den
foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at hjemmelen i den
foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, 1. pkt., også indbe-
fatter en adgang til at foretage uanmeldt værelseseftersyn i
sådanne tilfælde og fastsætte sanktioner af den omhandlede
art.
Det foreslås således præciseret, at skolen skal kunne iværk-
sætte sanktioner over for en deltager, der bor på skolens
kostafdeling og modsætter sig uanmeldt værelseseftersyn i
6
tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller begrundet mis-
tanke om, at der foregår aktiviteter, som er i strid med
ordensreglerne. F.eks. vil den foreslåede bestemmelse være
relevant i tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller mistan-
ke om, at der på værelset befinder sig personer eller opbeva-
res genstande, f.eks. alkohol eller euforiserende stoffer, som
ifølge ordensreglerne ikke må være der.
Retssikkerhedslovens regler om tvangsindgreb finder anven-
delse.
Det foreslås i § 26, stk. 4, at hvis Træningsskolens deltagere
er berettigede til elevstøtte og denne udbetales af Trænings-
skolen efter regler udstedt i medfør af § 27, stk. 5, kan
Træningsskolen bestemme, at indtil 10 pct. af elevstøtten
først kommer til udbetaling, når eleven afslutter eller afbry-
der uddannelsen, eller når Træningsskolen i øvrigt finder det
formålstjenligt.
Den foreslåede bestemmelse har sigte på det forhold, at en
del af Træningsskolernes elever erfaringsmæssigt kan have
vanskeligheder med at bestyre deres privatøkonomi. Det kan
f.eks. skyldes gæld, misbrugsproblemer eller en impulsstyret
livsførelse, og de pågældende kan derfor have særligt behov
for støtte til at træffe fornuftige, langsigtede økonomiske
dispositioner som eksempelvis at afdrage gæld eller spare
sammen til et kørekort eller en bolig.
Skolen vil, i den udstrækning den bestemmer sig for at
benytte adgangen til at etablere en ordning som den om-
handlede, have valgfrihed med hensyn til, om ordningen
i udgangspunktet skal gælde for alle deltagere med mulig-
hed for konkret undtagelse i de tilfælde, hvor en deltager
viser økonomisk forståelse, modenhed og overblik eller en
sum skal frigøres til et relevant formål (kørekort, indskud
til bolig, gældsafdragelse el.lign.), eller om ordningen som
udgangspunkt ikke skal gælde og alene bringes i anvendel-
se over for deltagere, om hvem det positivt må lægges til
grund, at de savner personlige forudsætninger for at forvalte
deres midler på betryggende måde.
En deltager, som er omfattet af ordningen, vil også kunne få
udbetalt en del af det optjente beløb, der ellers først skulle
være kommet til udbetaling ved uddannelsens afbrydelse
eller afslutning. Hvis deltageren eksempelvis sparer sammen
til både et kørekort og et indskud til en bolig, kan det være
relevant at lade andele af beløbet komme til udbetaling på
forskellige tidspunkter.
Ligeledes ligger det i ordningens udformning, at det vil være
muligt generelt eller konkret at operere med en lavere andel
af elevstøtten end de foreslåede maksimale 10 pct.
Som illustrativt eksempel kan tænkes følgende:
En deltager, der tidligere i livet har fået tatoveret anstødelige
motiver på ansigt og hænder, ønsker at få tatoveringerne
fjernet, når deltageren får råd, eftersom de kan stå i vejen
for ønsket om at opnå beskæftigelse. Deltagerens relativt
begrænsede forståelse af pengespørgsmål tilsiger, at en del
af deltagerens elevstøtte først kommer til udbetaling sene-
re, sådan som den foreslåede bestemmelse giver mulighed
for. Samtidig vurderer skolen imidlertid, at deltagerens al-
mindelige håndtering af pengesager ikke giver anledning til
større bekymring, end at det må række at lade blot 5 pct. af
elevstøtten komme til udbetaling, når uddannelsen afsluttes
eller afbrydes eller det i øvrigt findes formålstjenligt. I den
konkrete situation vil skolen herefter af de opsparede kunne
frigøre et beløb, der svarer til prisen for den ønskede fjernel-
se af tatoveringerne, men lade resten af det opsparede beløb
blive stående og lade opsparingsordningen fortsætte, indtil
deltageren afslutter eller afbryder sin uddannelse, eller der
på ny indtræder en tilstand, hvor det konkret må skønnes
formålstjenligt, at de opsparede midler kommer helt eller
delvis til udbetaling.
Det vil under alle omstændigheder være et krav, at ordnin-
gen administreres inden for rammerne af almindelige for-
valtningsretlige principper, herunder proportionalitetsprin-
cippet, lighedsgrundsætningen og grundsætningen om saglig
forvaltning. I konsekvens heraf forudsættes den foreslåede
ordning ikke anvendt eller i det mindste kun anvendt i be-
grænset udstrækning, hvis der er udsigt til, at deltageren
kan træffe betryggende aftale om en opsparing med sit eget
pengeinstitut.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås § 2, stk. 2, at loven skal træde i kraft den 1.
januar 2026.
Det følger af § 39 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
at lovforslaget ikke gælder for Færøerne eller Grønland og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
De foreslåede ændringer vil således heller ikke gælde for
Færøerne og Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at regler udstedt i medfør af §
26, stk. 3, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 144 af 14. februar 2024, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af
§ 26, stk. 5, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf.
denne lovs § 1, nr. 1.
Bekendtgørelse nr. 1133 af 15. december 2003 om Træ-
ningsskolernes arbejdsmarkedsuddannelser forbliver således
i kraft fra den 1. januar 2026, indtil den ophæves eller af-
løses af regler udstedt i medfør af § 26, stk. 5, i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. denne lovs § 1, nr. 1.
7
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 144 af 14. februar 2024, som ændret ved lov nr.
1661 af 30. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 26. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt
tilrettelagte og praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddan-
nelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt
31 år. Stk. 2. Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetence-
beskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne.
1. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Træningsskolen fastsætter ordens- og samværsreg-
ler for deltagerne, herunder om i hvilke tilfælde manglen-
de iagttagelse heraf kan medføre udskrivning, midlertidig
bortvisning, overgang til andet uddannelsesforløb og midler-
tidig fortabelse af elevstøtte. Træningsskolen kan herunder
fastsætte regler om, at skolen kan gennemføre uanmeldt
værelseseftersyn over for en deltager, der bor på skolens
kostafdeling, i tilfælde, hvor skolen har kendskab til eller
begrundet mistanke om, at der foregår aktiviteter, som er
i strid med ordens- og samværsreglerne, og at skolen kan
iværksætte sanktioner over for en deltager, der modsætter
sig et sådant værelseseftersyn.
Stk. 4. Er Træningsskolens deltagere berettigede til elevstøt-
te, og udbetales denne af Træningsskolen efter regler udstedt
i medfør af § 27, stk. 5, kan Træningsskolen bestemme,
at indtil 10 pct. af elevstøtten først kommer til udbetaling,
når eleven afslutter eller afbryder uddannelsen, eller når
Træningsskolen i øvrigt finder det formålstjenligt.«
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter
udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere
regler om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelses-
form, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner
på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
8