Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
ligningsloven
(Ændring af lønbegreb, afgørelser uden forudgående partshøring, omlægning af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet,
justering af bidrag for 2026 og fastsættelse af modelparametre for 2026 m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret
ved § 19 i lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fast-
sætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb,
der anvendes til beregning af refusionsbeløbet. Feriepenge
og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet.«
2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »10 pct.« til: »11 pct.«
3. Efter § 4 a indsættes:
Ȥ 4 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler
uden forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver
efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede
oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af
krav på lønrefusion eller pensionsrefusion.
Stk. 2. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de
oplysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort be-
kendt med efter forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren
skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sag-
en genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fast-
sætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagel-
se.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter an-
modning herom fra arbejdsgiveren genoptage sagen. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen,
hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er kor-
rekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 4. Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte ankenævn
afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning om
genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen til
ankenævnet. Klagefristen løber i så fald videre fra det tids-
punkt, hvor Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har meddelt
arbejdsgiveren den nye afgørelse, dog med mindst 14 dage.«
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden
forudgående partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejdsgive-
ren på baggrund af indberettede oplysninger af betydning
for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsud-
gifter. § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for afgø-
relser efter 1. pkt.«
5. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter an-
søgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er
forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf
som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannel-
se. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens
oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalender-
dage og er godkendt af enten den pågældende uddannelses-
institution, eller for en elev eller lærling med en dansk ud-
dannelsesaftale, af arbejdsgiveren.
Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinsti-
tutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplærin-
gen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetje-
ningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ele-
ven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i ud-
landet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjenings-
løsning.
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2025-26
Børne- og Undervisningsmin., 25/22559
DA001643
Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under he-
le opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle
kalenderdage i den givne måned. Udbetaling efter 1. pkt.
t forudsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under er-
hvervsuddannelse og under oplæring i udlandet, og at eleven
eller lærlingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.
§ 8 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter an-
søgning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis
dækning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale
om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre
samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale
om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at
eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selv-
betjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter an-
søgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under
oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den
overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannel-
sesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale
og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.
Stk. 3. En dansk arbejdsgiver, der betaler den fulde over-
enskomstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver
ikke udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion
for den fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den
udenlandske arbejdsgiver er et datterselskab i samme kon-
cern som den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske
arbejdsgiver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige
løn i refusion.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den
godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte,
at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannel-
sesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under
hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgi-
veren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløs-
ning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.««
6. §§ 9 og 10 ophæves.
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk.
1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres »beskæftigelse i udlandet«
til: »oplæring i udlandet«.
8. § 12 og § 15, stk. 1, ændres »§§ 6-10« til: »§§ 6-8 b«.
9. § 12 a affattes således:
Ȥ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde til-
skud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information
og vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervs-
uddannelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde til-
skud til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervis-
ningsministeriet og andre juridiske personer, der efter afta-
le med en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner
varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet for
elever og lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan
tidligst udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.««
10. Efter § 12 b indsættes i kapitel 4:
Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddan-
nelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i
udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og
lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i
udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Tilskuddets
størrelse fastsættes på finansloven.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen.«
11. I § 15, stk. 2, ændres »beskæftigelse eller lærepladser i
form af udstationering« til: »oplæring i udlandet«.
12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.111 kr.« til: »2.387 kr.«,
og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og
-lønniveau«.
13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »479 kr.« til: »434 kr.«,
og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og
-lønniveau«.
14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af
11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i
lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30.
december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov
nr. 198 af 25. februar 2025 § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025
og § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025 og senest ved § 5 i lov
nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) Tilskud og refusion modtaget fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag efter §§ 8 a og 8 b i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 5-8, og nr. 11, og § 2, træder i kraft den 1.
juli 2026.
§ 4
Stk. 1. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på refu-
sion for udbetalt løn under skoleophold, der er påbegyndt
før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. For sådan lønrefusion
finder de hidtil gældende regler anvendelse til og med den
31. december 2028.
Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 4, 2. og 3. pkt.,
i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse fra den 1. januar
2
2025 for udbetaling af forhøjet lønrefusion, der er optjent i
kalenderåret 2025.
Stk. 3. § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, finder
anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling af tilskud,
der er optjent i kalenderåret 2025.
3
Bilag 1
»Bilag 1
Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
Uddannelse Relativ mangel
Ambulancebehandler 0,93
Anlægsgartner 1,23
Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 1,03
Autohjælp 1,00
Autolakerer 1,20
Automatiktekniker 1,05
Bager og konditor 1,28
Beklædningshåndværker 1,01
Beslagsmed 1,00
Boligmontering 1,25
Buschauffør 2,03
Bygningsmaler 1,20
Bygningssnedker 1,30
Bådmekaniker 1,00
Cykel- og motorcykelmekaniker 1,30
Data- og kommunikation 1,08
Den pædagogiske assistentuddannelse 1,07
Detailhandelsuddannelsen med specialer 1,17
Digital media 0,98
Dyrepasser 1,13
Ejendomsservicetekniker 1,43
Elektriker 0,98
Elektronik- og svagstrøm 1,54
Elektronikoperatør 1,00
Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1,20
Erhvervsfisker 0,92
Ernæringsassistent 1,52
Eud uspecificeret *
Eventkoordinator 1,17
Film- og tv-produktion 0,95
Finans 1,45
Finmekaniker 1,35
Fitness- og træner 0,87
Flytekniker 1,53
Forsyningsoperatør 0,70
Fotograf 0,95
Frisør 1,16
Gartner 1,56
Gastronom 1,11
Glarmester 1,24
4
Gourmetslagter 1,29
Grafisk tekniker 1,36
Greenkeeper 1,39
Guld- og sølvsmed 1,05
Handelsuddannelsen med specialer 1,19
Havne- og terminaluddannelsen 1,00
Hospitalsteknisk assistent 1,55
Industrioperatør 1,40
Industriteknik 1,34
Karrosseritekniker 1,36
Kontoruddannelsen med specialer 1,43
Kosmetiker 0,97
Kranfører 0,86
Køletekniker 0,98
Lager og terminal 1,20
Landbrug 1,17
Lastvognsmekaniker 1,36
Lokomotivfører 1,24
Lufthavn 1,36
Maritime håndværksfag 1,03
Maskinsnedker 1,17
Mediegrafiker 1,11
Mejerist 0,92
Murer 0,97
Møbelsnedker og orgelbygger 1,25
Ortopædist 1,00
Overfladebehandler 1,68
Personvognsmekaniker 1,05
Plastmager 1,02
Procesoperatør 0,99
Produktion og montage 0,82
Produktør 1,00
Receptionist 1,14
Serviceassistent 1,78
Sikkerhedsvagt 0,96
Skibsmontør 1,15
Skiltetekniker 1,10
Skorstensfejer 1,48
Skov- og naturtekniker 1,09
Slagter 1,21
Smed 1,15
Social- og sundhedsassistent 1,13
Social- og sundhedshjælper 1,15
Stenhugger og stentekniker 1,00
Stukkatør 1,00
5
Støberitekniker 1,00
Tagdækker 0,91
Tandklinikassistent 1,01
Tandtekniker 1,05
Tarmtekniker 1,19
Teater-, event- og av-tekniker 1,10
Teknisk designer 1,67
Teknisk isolatør 1,19
Tjener 1,22
Togklargørings 1,05
Træfagenes byggeuddannelse 0,92
Urmager 1,04
Vejgodstransport 1,12
Veterinærsygeplejerske 1,16
Vvs-energi 1,06
Værktøj 1,08
«
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lønbegrebet i denne lovs forstand
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2. Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats
2.2.1. 2.2.1. Gældende ret
2.2.2. 2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.3. Afgørelser uden forudgående partshøring
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.4. Omlægning m.v. af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet som
led i en erhvervsuddannelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.5. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
løsning
2.6. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
løsning
2.7. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede
løsning
3.1. Økonomiske konsekvenser
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har bl.a. til formål at udmønte en række årligt
tilbagevendende elementer i "Trepartsaftale om tilstrækkelig
og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-
ser" fra 2016 på erhvervsuddannelsesområdet. Det drejer
sig om fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag, som
arbejdsgiverne indbetaler til Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag (AUB) til dækning af AUB’s udgifter til f.eks. løn-
og pensionsrefusion og mobilitetsfremmende ydelser, om
fastsættelse af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, som
arbejdsgiverne indbetaler til AUB til dækning af godtgø-
relse og befordringsudgifter m.v. ved deltagelse i voksen-
og efteruddannelse. Herudover drejer det sig om fastsæt-
telse af modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bi-
drag. Begge bidrag er desuden med til at dække AUB’s Mo-
delparametrene udtrykker en forventning til stigende eller
faldende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for en række
givne erhvervsuddannelser i forhold til det forventede udbud
af arbejdskraft.
7
Dertil kommer, at Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation, Danske Regioner og KL som
følge af ændringer på dele af overenskomstområdet i 2025
har fremsat ønske om en forhøjelse af den gældende maksi-
male sats for refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensions-
bidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. De fire orga-
nisationer er aftaleparter i ”Trepartsaftale om ekstraordinær
hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering
af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj
2020, på baggrund af hvilken den eksisterende ordning med
pensionsrefusion blev indført i 2023.
Det foreslås på denne baggrund, at pensionsrefusionen vil
skulle ske med en pensionsrefusionssats på op til 11 pct. af
de til enhver tid gældende lønrefusionssatser mod i dag op
til 10 pct. Udgifterne til den foreslåede forhøjelse vil skulle
dækkes af det fleksible uddannelsesbidrag.
Der foreslås desuden en omlægning af refusions- og til-
skudsordningen for udgifter forbundet med elever og lærlin-
ges oplæring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse,
herunder arbejdsgivernes udgifter til løn og pension. Om-
lægningen tilsigter at indebære en forenklet administration
og automatisering af tilskudsordningen til gavn for elever og
lærlinge, arbejdsgivere og AUB.
Som led i omlægningen foreslås det, at modtagelse af til-
skuddet skal være skattefri for eleverne og lærlingene.
Som led i omlægningen foreslås det at gøre det muligt at
undlade partshøring forud for refusion af arbejdsgivernes
udgifter til løn og pension samt forud for tilskud til arbejds-
giverne for visse befordringsudgifter under elever og lærlin-
ges skoleophold. Med det foreslåede vil såvel arbejdsgivere
som AUB opleve en forenklet sagsbehandling, og arbejdsgi-
verne vil hurtigere kunne få udbetalt refusionen. En arbejds-
giver vil fortsat have mulighed for at bede AUB om at
genoptage sagen, såfremt arbejdsgiveren ikke mener, at den
udbetalte refusion er korrekt.
Endvidere foreslås det at bemyndige bestyrelsen for AUB til
at fastsætte regler om, hvilke løndele der indgår i det juridi-
ske lønbegreb, der anvendes til beregning af refusion af ud-
gifter til løn og pension. Feriepenge og feriegodtgørelse kan
ikke indgå i lønbegrebet. Det nuværende faste lønbegreb er
ikke tidssvarende, og der må forventes løbende behov for
justeringer af det fremover.
Endelig foreslås det at genindsætte hjemler til, at henholds-
vis Børne- og Undervisningsministeriet og AUB udbetaler
tilskud til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler
om oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk
læreplads.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lønbegrebet i denne lov
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af bemærkningerne til lov om Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag (herefter AUB-loven), jf.
Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, side
53, at der med »løn« efter AUB’s faste praksis efter den
gældende § 4, stk. 1, menes »den rene løn, dvs. ekskl. pen-
sion m.v.«
Efter AUB-lovens § 4, stk. 1, yder AUB lønrefusion til
arbejdsgivere for afholdte lønudgifter i forbindelse med sko-
leophold, der er obligatoriske for uddannelser, der er oprettet
i henhold til lov om erhvervsuddannelser, og uddannelser
der er sidestillet hermed, jf. § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i be-
kendtgørelse nr. 613 af 26. maj 2023 om refusion af løn og
pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v.
Bestemmelsen i § 4, stk. 1, indeholdt, indtil lov nr. 1459 af
10. december 2024 trådte i kraft den 1. januar 2025, et 2.
pkt., hvorefter lønrefusion efter 1. pkt., dvs. den nugældende
§ 4, stk. 1, kunne udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte
løn under skoleophold. Dette 2. pkt. blev ophævet, fordi det
blev vurderet, at udbetalinger af sådan forhøjet lønrefusion
kunne udgøre statsstøtte og således ville kunne indebære
en overtrædelse af forbuddet mod statsstøtte i art. 107, stk.
1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF). Der henvises herved til Folketingstidende 2024-25,
tillæg A, L 44 som fremsat, side 6.
Ved ”Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar”
af 21. november 2020 blev det aftalt, at der i tillæg til den
ordinære lønrefusion skal være en permanent forhøjelse af
lønrefusionssatsen på 2,75 pct. for formidling af længereva-
rende uddannelsesaftaler. Det beregnes af AUB som 102,75
pct. af de ordinære lønrefusionssatser.
Der er ikke i alle tilfælde af forhøjet lønrefusion tale om,
at arbejdsgiveren før lov nr. 1459 af 10. december 2024 fik
udbetalt mere i refusion, end arbejdsgiveren havde udbetalt
i løn. Det afgørende var og er, om den løn, arbejdsgiveren
har udbetalt til eleven, er højere eller lavere, end den lønre-
fusionssats som AUB udbetaler lønrefusion ud fra.
I tilfælde, hvor den udbetalte løn er lavere end den pågæl-
dende refusionssats, får arbejdsgivere udbetalt en sats sva-
rende til den udbetalte løn tillagt 2,75 pct. I tilfælde, hvor
den udbetalte løn er højere end den pågældende refusions-
sats, vil arbejdsgiveren få udbetalt en sats svarende til den
pågældende refusionssats tillagt 2,75 pct.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Dette juridiske lønbegreb har siden 2021-22 vist sig utids-
svarende, bl.a. fordi det ikke er muligt at udskille den rene
løn i eIndkomst. Det er alene muligt at udskille løndele i
form af feriepenge og feriegodtgørelse. Ferietillæg kan ikke
udskilles, når lønnen hentes fra eIndkomst.
Der henvises herved til pkt. 2.4 nedenfor, hvoraf fremgår,
at AUB’s sagsbehandling ved afgørelser om udbetaling til
arbejdsgiverne af refusion for løn og pension vil kunne for-
8
enkles ved, at AUB fremover baserer refusion af både løn
og pension på oplysninger fra eIndkomst.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
der også fremover løbende vil kunne opstå behov for juste-
ring af det lønbegreb, der anvendes af AUB.
Det foreslås, at AUB’s bestyrelse bemyndiges til at fastsætte
regler om, hvilke løndele, dog ikke feriepenge og feriegodt-
gørelse, der indgår i det lønbegreb, der anvendes til bereg-
ning af refusionsbeløbet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at AUB’s bestyrelse
inden for gældende lovgivning ved bekendtgørelse vil kunne
fastsætte regler om, hvilke løndele der indgår i lønbegre-
bet. Der vil ikke kunne fastsættes regler om, at feriepenge
og feriegodtgørelse indgår i lønbegrebet. Endvidere vil der,
jf. lov nr. 1459 af 10. december 2024, ikke kunne fastsættes
regler om, at forhøjet lønrefusion udgør mere, end det en
arbejdsgiver har udbetalt i løn, da det så vil udgøre statsstøt-
te. Forhøjet lønrefusion kan maksimalt udgøre en forhøjelse
på 2,75 pct. af den ordinære lønrefusion.
Der henvises lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne
hertil.
2.2. Forhøjelse af maksimal pensionsrefusionssats
2.2.1. Gældende ret
Efter AUB-lovens § 4 a, stk. 1, 1. pkt., yder AUB som tillæg
til lønrefusion refusion til arbejdsgivere, som i henhold til
uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt pensionsbidrag
under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervs-
uddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse
uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan si-
destilles med erhvervsuddannelser. Refusionen kan dog efter
bestemmelsens 2. pkt. højst udgøre 10 pct. af elevens eller
lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin. Refusion
ydes, jf. § 4 a, stk. 2, på baggrund af arbejdsgiverens andel
af indbetaling af pensionsbidrag, dvs. at en arbejdsgiver, der
betaler mindre end satsen på 10 pct., vil få refusion svarende
til sin indbetalte andel af pensionsbidrag.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Pensionsrefusion blev indført ved lov nr. 326 af 28. marts
2023 på baggrund af ”Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp
til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af
ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)", som den
daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i maj 2020
med Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Danske Regioner og KL.
Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorgani-
sation, Danske Regioner og KL har efterfølgende fremsat
fælles ønske om en forhøjelse af den gældende maksimale
pensionsrefusionssats, da det blev aftalt ved overenskomst-
forhandlingerne i 2025 på det private område, at arbejdsgi-
verbetalte bidrag til arbejdstageres pension øges fra 10 pct.
til 11 pct.
For at tage højde for denne ændring på overenskomstområ-
det foreslås det, at den maksimale refusionssats på 10 pct. af
elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusions-
trin forhøjes til 11 pct. af elevens eller lærlingens til enhver
tid værende lønrefusionstrin.
Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter § 4
a højst kan udgøre 11 pct. mod i dag 10 pct. af elevens eller
lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.
Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på bag-
grund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensions-
ionsbidrag.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
2.3. Afgørelser uden forudgående partshøring
2.3.1. Gældende ret
AUB foretager i dag partshøring efter forvaltningslovens
§ 19 forud for afgørelser om løn- og pensionsrefusion til
arbejdsgiverne, jf. AUB-lovens §§ 4 og 4 a. AUB foreta-
ger ligeledes partshøring ved afgørelser om tilskud til udgif-
ter, som arbejdsgiveren har afholdt til befordringsudgifter
i forbindelse med elevens eller lærlingens skoleophold, jf.
lovens § 6.
Lønrefusion efter lovens § 4 ydes for afholdte lønudgifter i
forbindelse med skoleophold, der er obligatoriske for uddan-
nelser, der er oprettet i henhold til lov om erhvervsuddannel-
ser, og uddannelser der er sidestillet hermed, jf. også § 2,
stk. 1, nr. 1og 2, i bekendtgørelse om refusion af løn og
pensionsbidrag og ydelser ved konkurs m.v. Det ydes også
lønrefusion for andre typer af skoleophold, jf. bekendtgørel-
sens § 3. Tilsvarende gælder for refusion for pension efter
lovens § 4 a, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 1.
For så vidt angår løn- og pensionsrefusion sker partshøring
efter samme bekendtgørelse.
Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 1, foretager skolen en elek-
tronisk indberetning om refusion til AUB, når en elev eller
lærling har afsluttet et skoleophold på baggrund af bl.a.
oplysninger om antal skoledage, herunder fraværsdage, for
den enkelte elev eller lærling.
En skole skal efter § 55, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 953
af 22. juni 2023 om erhvervsuddannelser løbende registrere
elevers og lærlinges fravær og senest ved skoleopholdets
afslutning underrette en eventuel arbejdsgiver om registre-
ringen. Institutionen skal til stadighed være i besiddelse af
en oversigt over den enkelte elevs eller lærlings samlede
fravær.
Efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal blandt andre skoler
efter anmodning give AUB oplysninger, der har betydning
9
for afgørelser om udbetaling af krav på lønrefusion og pen-
sionsrefusion.
Det fremgår af 8, stk. 3, om lønrefusion og § 9, stk. 4, om
pensionsrefusion i bekendtgørelsen, at AUB sender brev til
arbejdsgiveren med oplysning om det beregnede refusions-
beløb og grundlaget for beregningen. Hvis arbejdsgiveren
konstaterer fejl i beregningen eller beregningsgrundlaget, og
hvis arbejdsgiveren skal give yderligere oplysninger, skal ar-
bejdsgiveren senest 10 bankdage efter afsendelse af opgørel-
sen fra AUB korrigere oplysningerne via den i brevet angiv-
ne hjemmeside. Hvis der ikke korrigeres i den fremsendte
beregning inden for den nævnte frist, betragtes beregningen
som godkendt af arbejdsgiveren, og refusionen udbetales
herefter automatisk.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, at arbejdsgive-
ren for at kunne opnå refusion af pensionsbidrag skal have
indberettet sin andel af ikke-beskattede pensionsbidrag til
eIndkomst, jf. lov om et indkomstregister.
Bestemmelsen om pensionsrefusion blev indsat i AUB-lo-
vens § 4 a ved § 1, nr. 2, i lov nr. 326 af 28. marts 2023. I
bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende
2022-23, 2. samling, tillæg A, L 43 som fremsat, side
12, angives det, at en arbejdsgiver skal have indberettet
pensionsbidrag til eIndkomst for at kunne få pensionsrefusi-
on. Lovbemærkningerne forholder sig ikke til de tilfælde,
hvor en arbejdsgiver ikke er forpligtet til at foretage indbe-
retning til eIndkomst.
Et tilsvarende krav om, at arbejdsgiveren for at kunne opnå
refusion af løn skal have indberettet løn til eIndkomst, jf.
indkomstregisterlovens § 3, jf. skatteindberetningslovens §§
1 og 2, er ikke fastsat for arbejdsgivernes udbetaling af
løn, men vil kunne fastsættes i medfør af den eksisterende
bemyndigelse i AUB-lovens § 4, stk. 4.
Ordlyden af bemyndigelserne i AUB-lovens § 4 og § 4
a er ikke til hinder for, at der fastsættes regler om, at en
arbejdsgiver, der ikke er forpligtet til at indberette løn til
eIndkomst, i stedet skal indsende dokumentation for udbe-
talt eller godskreven løn og afholdte pensionsbidrag. AUB
forventes at fastsætte sådanne regler for både lønrefusion og
pensionsrefusion.
For så vidt angår tilskud til befordringsudgifter, som ar-
bejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller
lærlingens skoleophold, sker partshøring efter reglerne i be-
kendtgørelse nr. 1640 af 7. december 2023 om udbetaling af
tilskud til befordringsudgifter fra AUB.
Denne bekendtgørelse indeholder i § 7 lignende regler om
partshøring. Skolen foretager indberetning til AUB af beløb,
der svarer til udgiften til billigste befordring med offentlige
befordringsmidler, hvorefter AUB sender et brev til arbejds-
giveren med angivelse af skolens oplysninger, og arbejdsgi-
veren har mulighed for efter dialog med skolen at korrigere
disse digitalt over for AUB. AUB udbetaler befordringstil-
skud automatisk til arbejdsgiver senest 10 bankdage efter
brevets afsendelse. Korrigerer en skole eller en arbejdsgiver
et tidligere indberettet beløb efter, at befordringstilskuddet
er udbetalt, foretager AUB en efterregulering.
Arbejdsgiveren vil således ikke nødvendigvis, hverken ved
løn- og pensionsrefusion eller tilskud til befordring, være
bekendt med, hvilke oplysninger AUB er i besiddelse af.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, må myndigheden ikke
træffe afgørelse, før den har gjort parten bekendt med oplys-
ningerne eller vurderingerne og givet parten lejlighed til at
fremkomme med en udtalelse, hvis en part ikke kan antages
at være bekendt med, at en myndighed er i besiddelse af
bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller
eksterne faglige vurderinger. Det gælder dog kun, hvis op-
lysningerne eller vurderingerne er til ugunst for parten og er
af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden
kan fastsætte en frist for partens afgivelse af en udtalelse.
I § 19, stk. 2, er angivet en række tilfælde, hvor partshø-
ringspligten efter stk. 1 ikke gælder. Det gælder bl.a., hvis
det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og
sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe
afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, jf. stk. 2, nr.
1.
Bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 1, tager navnlig sigte på
tilfælde, hvor der ikke er rimelig grund til at tro, at de oplys-
ninger, der er tilvejebragt i forbindelse med sagens behand-
ling, kan korrigeres eller suppleres af den pågældende part,
og det heller ikke i øvrigt som følge af sagens karakter kan
anses for påkrævet at gennemføre en høring. Som karakteri-
stiske eksempler på typer af oplysninger kan nævnes oplys-
ninger fra officielle kilder, f.eks. folkeregisteret om partens
fødselsdata, civilstand og nationalitet, og i det hele oplys-
ninger, der som følge af, at de hidrører fra vedkommende
offentlige myndighed, har et autentisk præg. Der må dog
også foretages en bedømmelse af, om parten kan antages at
have mulighed for ved tilvejebringelse af yderligere oplys-
ninger at afsvække den pågældende oplysnings betydning
for sagens afgørelse.
I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part
kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage
partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv
taler for det, jf. forvaltningslovens § 20, stk. 1. Det forud-
sætter således en konkret vurdering af den foreliggende sag.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, henholder sig til de regler om
ændring af forvaltningsafgørelser, der opstilles i den almin-
delige forvaltningsret. Efter disse regler vil den myndighed,
der har truffet afgørelse i en sag, efter anmodning fra en part
som altovervejende hovedregel kunne ændre den trufne af-
gørelse til fordel for parten, når der fremkommer nye oplys-
ninger om afgørelsesgrundlagets faktiske omstændigheder. I
sådanne tilfælde vil myndigheden i almindelighed kunne
ændre afgørelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor den
oprindelige afgørelse blev truffet. Det er normalt yderligere
en betingelse for at kunne omgøre en truffet afgørelse på
10
anmodning af en part, at omgørelsen ikke kommer andre
parter til skade. Det indebærer navnlig, at bestemmelsen
ikke anvendes på sager, der går ud på afgørelse af tvister
mellem to eller flere parter.
Kravet om, at sagens karakter og hensynet til parten selv
taler for at undlade partshøring indebærer, at undtagelsesbe-
stemmelsen ikke kan finde anvendelse i sager om indgreb
over for parten. Det gælder f.eks. sager om meddelelse af
forbud eller påbud, tilbagekaldelse af en tilladelse eller i
øvrigt sager, hvor afgørelsen går ud på at gøre indgreb i par-
tens friheds- eller rettighedssfære. Bestemmelsens typiske
anvendelsesområde er herefter sager, hvori parten har ansøgt
myndigheden om en begunstigelse, typisk en økonomisk
ydelse, hvor parten i almindelighed vil have en interesse i
snarest at få i hvert fald en del af ydelsen.
Bestemmelsen i § 20, stk. 1, indeholder i modsætning til
bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 1, ikke nogen begræns-
ning med hensyn til karakteren af de oplysninger, der kan
begrunde undladelse af partshøring. Bestemmelsen gælder
også, selv om myndigheden ikke kan udelukke, at parten vil
kunne korrigere eller supplere oplysningerne eller afsvække
deres betydning for afgørelsens udfald.
Efter § 20, stk. 1, vil partshøring således kunne undlades
også med hensyn til faktiske oplysninger, der f.eks. hidrører
fra arbejdsgiveren eller eleven eller lærlingen selv, hvis be-
tingelserne for at undlade forudgående partshøring i øvrigt
er opfyldt.
Hvis partshøring er undladt i medfør af § 20, stk. 1, følger
det af bestemmelsens stk. 2, at afgørelsen skal ledsages af
de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt
med efter § 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med
adgangen til at få sagen genoptaget.
Myndigheden kan i medfør af stk. 2 fastsætte en frist for
fremsættelse af begæring om genoptagelse.
Efter § 20, stk. 3, afbrydes klagefristen, hvis adgangen til at
påklage den trufne afgørelse er tidsbegrænset, og der inden
klagefristens udløb fremsættes begæring om sagens genop-
tagelse. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt,
hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst
14 dage.
Efter AUB-lovens § 27, stk. 1, kan klager over AUB’s afgø-
relser efter AUB-loven inden for en frist på fire uger fra den
dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det anke-
nævn, der er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 28. Klageadgangen gælder bl.a. afgørelser
om refusion af løn og pension efter AUB-lovens §§ 4 og 4 a
samt afgørelser om tilskud til befordring efter lovens § 6.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
sagsbehandlingen ved afgørelser om udbetaling til arbejds-
giverne af refusion for løn og pension vil kunne forenkles
ved, at AUB vil kunne basere refusion af løn på lønop-
lysninger fra eIndkomst frem for manuel indsendelse og
modtagelse, ligesom AUB allerede gør det for pensionsrefu-
sion. Det vil særligt være tilfældet, hvis sagsbehandlingen
samtidig forenkles ved udbetaling af løn og refusion uden
forudgående partshøring, dvs. efter en fremgangsmåde i stil
med forvaltningslovens § 20, som led i en automatiseret
sagsbehandling.
Sagsgangen for udbetaling af befordringstilskud forventes
ligeledes automatiseret, blot med den forskel, at oplysnin-
ger om befordringsudgifter dog ikke kan indhentes via eInd-
komst.
Arbejdsgiveren vil i almindelighed have en interesse i sna-
rest at få i hvert fald en del af refusionen for løn og pen-
sion samt befordringstilskud udbetalt. Det er entydigt, at
den berettigede er arbejdsgiveren, jf. AUB-lovens §§ 4, 4
a og 6, og afgørelsen vil således ikke kunne komme andre
parter til skade. AUB vil i overensstemmelse med alminde-
lig forvaltningsret kunne omgøre afgørelsen til gunst for
arbejdsgiveren, såfremt der fremkommer nye oplysninger
om afgørelsesgrundlagets faktiske omstændigheder.
Sagens karakter og hensynet til parten selv taler dermed for
at undlade partshøring efter forvaltningslovens § 20. Det be-
mærkes herved, at der ikke indgår skønsmæssige elementer i
afgørelser om refusion af løn, pension og befordringstilskud.
De oplysninger om løn og pension, der indgår i sagens afgø-
relse, vil, både for så vidt angår løn og pension, blive hentet
fra eIndkomst, hvortil de er indberettet af arbejdsgiveren
selv. Alt andet lige må det derfor antages, at arbejdsgiveren
ikke vil have ønsker om at rette i oplysningerne. Oplysnin-
gerne om befordringsudgifter vil fortsat blive indhentet fra
uddannelsesinstitutionerne.
Da oplysninger, der ligger til grund for AUB’s afgørelser
om løn- og pension og befordringstilskud, ikke i alle tilfælde
kommer fra arbejdsgiveren selv, vil der efter omstændighe-
derne efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, kunne være pligt
til partshøring. Det vil for afgørelserne om løn- og pensi-
onsrefusion kunne være tilfældet, fordi skolen indberetter
oplysninger om elevernes og lærlingenes fremmøde under
skoleophold, som også indgår i afgørelsen.
Forvaltningslovens § 20 vil ikke kunne finde anvendelse ved
en automatiseret sagsbehandling, da en sådan i modsætning
til sagsbehandling efter § forvaltningslovens § 20 ikke inde-
bærer en konkret vurdering af, om bestemmelsens betingel-
ser for at undlade partshøring er opfyldt.
Det foreslås på denne baggrund at indføre hjemmel i AUB-
loven i stil med fremgangsmåden efter forvaltningslovens §
20 til at træffe afgørelser om refusion af løn og pension samt
om befordringstilskud uden forudgående partshøring.
Den foreslåede hjemmel vil ligesom forvaltningslovens § 20
indebære krav om, at afgørelse uden forudgående partshø-
11
ring ledsages af de oplysninger, arbejdsgiveren ellers skulle
være partshørt efter forvaltningslovens § 19, samt af en
tydelig meddelelse om, at arbejdsgiveren skal gøres bekendt
med adgangen til at få afgørelsen genoptaget. AUB vil såle-
des have pligt til at genoptage sagen, såfremt en part ønsker
det.
Der vil i den foreslåede pligt til genoptagelse ikke i første
omgang ligge en pligt til at realitetsbehandle sagen, men ale-
ne til at se på, om anmodningen om genoptagelse er indgivet
inden for den eventuelt fastsatte frist efter stk. 2, og om den
er således begrundet eller indeholder sådanne oplysninger, at
der er grundlag for genoptagelse. Såfremt dette er tilfældet,
vil AUB have pligt til at realitetsbehandle sagen, herunder
tage stilling til om den trufne afgørelse skal ændres.
En genoptagelsesanmodning bør efter Børne- og Undervis-
ningsministeriets opfattelse ikke afskære arbejdsgiveren fra
muligheden for at klage over en afgørelse om refusion af
eller pension til Ankenævnet for ATP (Arbejdsmarkedets
Tillægspension), jf. AUB-lovens § 27, stk. 1, såfremt AUB
fastholder afgørelsen. Det foreslås derfor, at der ligesom
i forvaltningslovens § 20 indsættes en regel i AUB-loven
om, at en anmodning om sagens genoptagelse i denne situa-
tion afbryder klagefristen, såfremt anmodningen fremsættes
inden klagefristens udløb. AUB vil dog efter omstændighe-
derne kunne bortsetfra en mindre fristoverskridelse, såfremt
denne skyldes undskyldelige omstændigheder som f.eks.
sygdom eller IT-problemer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, og bemærknin-
gerne hertil.
2.4. Omlægning m.v. af refusion og tilskud vedr. oplæ-
ring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse
2.4.1. Gældende ret
AUB-loven indeholder i kapitel 4 bestemmelser om mobi-
litetsfremmende ydelser, dvs. fremme af indgåelse af ud-
dannelsesaftaler i udlandet inden for erhvervsuddannelser-
ne. Økonomisk støtte i form af tilskud og refusion vedrøren-
de uddannelsesaftaler i udlandet for elever og lærlinge med
og uden en dansk uddannelsesaftale reguleres af §§ 9-11.
Disse bestemmelser blev oprindelig indsat i den dagældende
AER-lov (lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion), nu AUB-
loven, ved lov nr. 133 af 26. februar 1992, som §§ 14 b og
14 c i kapitel 5 a. Det fremgår af de almindelige bemærknin-
ger til det bagvedliggende lovforslag, jf. Folketingstidende
1991-92, tillæg A, spalte 3981-3986, at hensigten var at
stimulere mulighederne for praktikuddannelse i udlandet
ved at give mulighed for økonomisk tilskud til dækning
af udgifter, der kan være forbundet hermed, til elever og
arbejdsgivere.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6,
at AER, nu AUB, fastsatte betingelserne for ordningen, og
at AER herunder kunne fastsætte krav om dokumentation og
give forhåndstilsagn om at ville godkende praktikuddannel-
sen i henhold til erhvervsuddannelsesloven.
Kravet om godkendelse er i dag udmøntet i § 18, stk. 6, i
bekendtgørelse nr. 953 af 22. juni 2023 om erhvervsuddan-
nelser er en aftale om udenlandsophold kun gyldig, hvis
oplæringsvirksomheden har tilsluttet sig aftalen, hvis en elev
eller lærling er omfattet af en uddannelsesaftale.
Efter AUB-lovens § 9, stk. 1, yder AUB økonomisk støtte til
elever og lærlinge under erhvervsuddannelse, jf. § 5 c, stk.
2, i lov om erhvervsuddannelser med henblik på beskæfti-
gelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2. Erhvervsuddannelseslovens
§ 5 c, stk. 2, vedrører optagelse af elever uden en dansk
uddannelsesaftale i et hovedforløb i en erhvervsuddannel-
se. Ordningen med beskæftigelse i udlandet for elever og
lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale betegnes i daglig
tale ofte Oplæring i Udlandet (OPU).
Den økonomiske støtte ydes efter stk. 2 i form af 1) tilskud
m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3, 2) rejsehjælp til rejsen til
Danmark ved afslutning af beskæftigelsen i udlandet, 3) til-
skud til boligudgifter og 4) tilskud til andre særlige udgifter,
der er begrundet i udlandsopholdet.
Ved rejsehjælp forstås økonomisk støtte til udgifter, der er
forbundet med rejsen.
AUB’s bestyrelse kan efter stk. 3 beslutte at yde tilskud til
rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en
aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig
grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Bestemmelsen i § 9, stk. 3, var, som § 14 b, stk. 3, blandt
de bestemmelser, der blev indsat i den daværende AER-lov
ved lov nr. 133 af 26. februar 1992. Det er ikke nærmere
omtalt i bemærkningerne til det bagvedliggende lovforslag,
jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 3981-3992,
hvad begrundelsen var for at medtage faglige grunduddan-
nelser i lovforslaget. AUB modtager ikke ansøgninger ved-
rørende denne uddannelse.
Reglerne i AUB-lovens § 8, stk. 2, finder tilsvarende anven-
delse for støtte efter § 9, jf. § 9, stk. 4.
AUB yder efter lovens § 10, stk. 1, hel eller delvis refusion
af udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbindelse
med udstationering af elever og lærlinge med en erhvervs-
uddannelsesaftale i udlandet, eller andre særlige udgifter i
forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form af
udstationering i udlandet. Ved udstationering forstås, at ele-
ver og lærlinge, der har en dansk uddannelsesaftale, for en
periode har en aftale om beskæftigelse i udlandet som en del
af uddannelsen.
Tilskud og refusion ydes efter ansøgning og mod refusion,
jf. nærmere herom bekendtgørelse nr. 498 af 17. maj 2017
om udbetaling af økonomisk støtte til praktikophold i udlan-
det m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det er et krav for at kunne modtage ydelserne skattefrit efter
ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 1-3, at ydelserne går til dæk-
ning af dokumenterede udgifter. Derudover er der særlige
12
satser og begrænsninger for udbetaling af godtgørelser til
dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf.
stk. 4, og befordringsgodtgørelser, jf. stk. 5.
Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte som en
fast dagssats, hvor den skattepligtige ikke skal indsende do-
kumentation for afholdte udgifter, er refusionen eller støtten
ikke skattefri for modtageren.
AUB’s bestyrelse kan efter § 10, stk. 2, stille som vilkår
for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringspe-
rioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i
erhvervsuddannelserne.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget
bag lov nr. 133 af 26. februar 1992, jf. Folketingstidende
1991-92, tillæg A, spalte 3985-3986, at hensigten med lov-
forslaget bl.a. var at afhjælpe problemet med praktikpladser
i Danmark. Lovforslaget indeholdt også forslag om indsæt-
telse af hjemler i lov om erhvervsuddannelser til, at prakti-
kuddannelse i udlandet kunne indgå i erhvervsuddannelse.
Efter AUB-lovens § 11, stk. 1, yder AUB godtgørelse til ele-
ver og lærlinge i hovedforløbet, når eleverne og lærlingene
er optaget på grundlag af beskæftigelse i udlandet, jf. § 9,
stk. 1, dvs. ikke har en dansk uddannelsesaftale. Godtgørel-
sen udgør samme beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk.
1, ville være berettiget til at modtage som lønrefusion for
den pågældende elev eller lærling. AUB’s bestyrelse kan, jf.
§ 11, stk. 2, beslutte at give tillæg til godtgørelsen efter stk.
1. Den samlede godtgørelse må dog højst udgøre et beløb,
der svarer til fuld elevløn.
Efter § 11, stk. 3, fastsætter AUB’s bestyrelse retningslinjer
for udbetaling af godtgørelsen. Det fremgår af den nedenfor
nævnte bekendtgørelse, at godtgørelsen efter ansøgning og
mod dokumentation ydes under skoleophold på erhvervsud-
dannelsernes hovedforløb.
Efter § 11, stk. 4, yder AUB tilskud til de faglige udvalgs
udgifter til svendeprøver for elever og lærlinge uden uddan-
nelsesaftale, der er optaget til afsluttende skoleundervisning
på grundlag af beskæftigelse i udlandet.
AUB’s bestyrelse kan efter § 12 beslutte, at §§ 6-10 finder
tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og lærlin-
ge i erhvervsuddannelser.
Efter § 12 a kan AUB yde tilskud til Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen til information og vejledning om beskæftigel-
se i udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlan-
det.
Indtil 1. januar 2025 kunne AUB efter § 12 a yde tilskud
til en eller flere institutioner eller en styrelse eller anden of-
fentlig institution under Børne- og Undervisningsministeriet,
som var bemyndiget til at varetage ordningens administra-
tion, eller personer, der varetog formidling af beskæftigelse i
udlandet og lærepladser i form af udstationering i udlandet.
Ordlyden »personer« har været anvendt i bestemmelsen i
§ 12 a siden dens indførelse ved § 7 i lov nr. 412 af 22.
maj 1996. Efter ordlyden af § 12 a kunne AER (Arbejdsgi-
vernes Elevrefusion), i dag AUB, yde tilskud til en eller
flere institutioner eller personer, der varetager formidling af
praktikpladser i udlandet. Det fremgår af bemærkningerne
til det bagvedliggende lovforslags § 7, jf. Folketingstidende
1995-96, tillæg A, side 2643, at hjemlen blev indsat for at
sikre, at AER kunne yde tilskud til 2 sekretariater, der var
etableret for de tekniske skolers område og for handelssko-
lernes område, for at understøtte og fremme arbejdet med at
skaffe praktikpladser i udlandet, såkaldte PIU-sekretariater.
I dag varetages formidling af uddannelsesaftaler i udlandet
inden for det merkantile område af OPU-sekretariatet i Sil-
keborg. Sekretariatet er etableret ved aftale mellem en række
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og er beliggende
på College360, der er en institution for erhvervsrettet uddan-
nelse, men har eget CVR-nr.
Bestemmelsen i § 12 a var indtil ikrafttrædelsen af lov nr.
1459 af 10. december 2025 i medfør af bemyndigelse i
lovens § 15 udmøntet i bekendtgørelse om udbetaling af
økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Efter bekendtgørelsens §
19 kunne AUB yde støtte i form af en præmie for hver ind-
gået praktikaftale i udlandet af mindst 3 måneders varighed
for elever uden en dansk uddannelsesaftale.
Ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 om ændring af lov
om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der trådte i kraft
den 1. januar 2025, blev bestemmelsen ændret, så AUB
kan yde tilskud til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til
information og vejledning om beskæftigelse i udlandet og
lærepladser i form af udstationering i udlandet. Den del af
bestemmelsen, der omhandlede tilskud til personer, der va-
retager formidling af beskæftigelse i udlandet og læreplad-
ser i form af udstationering i udlandet, udgik samtidig.
Det fremgår af bemærkningerne vedrørende § 12 a, jf.
Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 44 som fremsat, side
14-15, at begrundelsen for ændringen var, at bestemmelsen
afspejlede tidligere tiders ressortfordelinger. Med ændringen
kom bestemmelsen til at afspejle den aktuelle ressortforde-
ling. Det fremgår videre, at der med den foreslåede nyaffat-
telse af § 12 a ikke var tilsigtet realitetsændringer af, hvad
AUB kan yde tilskud til, bortset fra at AUB ikke længere
ville kunne yde tilskud efter bestemmelsen til personer el-
ler til andre myndigheder m.v. end Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen.
Det fremgår videre, at AUB i den forbindelse kan videre-
give oplysninger om enkeltpersoners udlandsophold, som
AUB har ydet tilskud til, til Uddannelses- og Forskningssty-
relsen til brug for styrelsens arbejde med information m.v.
vedrørende oplæring i udlandet. Herved forstås styrelsens
offentliggørelse af statistik baseret på data fra AUB om
antal elever og lærlinge i udlandet fordelt på alder, køn, fag/
uddannelser, varighed og destinationslande.
13
Lov nr. 1459 af 10. december 2024 ophævede endvidere pr.
1. januar 2025 AUB-lovens § 12 c som led i en omlægning
af lærepladstaxametre. Det var dog ikke dermed tilsigtet at
ophæve den del af bestemmelsen, der gav hjemmel til at
yde et statsligt tilskud til institutionerne for formidling af
beskæftigelse i udlandet for elever og lærlinge, der ikke har
en dansk uddannelsesaftale.
Ophævelsen af § 12 c indebar, at bestemmelsens stk. 7,
hvorefter AUB’s bestyrelse administrerede bl.a. dette tilskud
og var bemyndiget til at fastsætte nærmere regler bl.a. her-
om.
I medfør af § 12 c, stk. 3, senere stk. 7, var udstedt be-
kendtgørelse nr. 1435 af 27. november 2017 om tilskud til
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler
og institutioner til praktikpladsopsøgning og vejledning af
elever samt formidling af uddannelsesaftaler.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, kunne tilskud ydes for
elever uden dansk uddannelsesaftale, som på skolens foran-
ledning gennemførte praktikophold i udlandet.
Det fremgik af bekendtgørelsens § 4, at tilskuddet tidligst
kunne udbetales, når uddannelsesforholdet eller praktikop-
holdet i udlandet havde varet i 3 måneder.
AUB’s bestyrelse fastsætter efter lovens § 15, stk. 1, størrel-
sen af den økonomiske støtte efter bl.a. §§ 6-10 samt betin-
gelserne for ydelse og udbetaling af støtten. Bestyrelsen kan,
jf. stk. 2, i regler, der fastsættes efter stk. 1, tillige fastsætte,
at tilskud efter kapitel 4 om mobilitetsfremmende foranstalt-
ninger ikke kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse
eller lærepladser i form af udstationering i bestemte lande
eller andre geografisk afgrænsede områder.
Bekendtgørelsen om udbetaling af økonomisk støtte til prak-
tikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag sondrer ligesom AUB-loven mellem elever og lærlin-
ge med og uden uddannelsesaftale og indeholder regler om
tilskud til og refusion af afholdte udgifter. Bekendtgørelsen
indeholder detaljerede regler om, hvilke former for økono-
misk støtte der kan gives og betingelserne herfor, herunder
krav om ansøgning for hvert tilskud og om dokumentation
for afholdte udgifter og frister herfor, samt regler om god-
kendelse af oplæringen i udlandet eller forlængelse heraf.
Arbejdsgivere får efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, nr. 1,
fuld refusion for forskellen mellem overenskomstmæssig
dansk elevløn og den elevløn, der normalt udbetales af den
udenlandske arbejdsgiver.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 5, er det en forudsætning, at
udstationeringen har en varighed af mindst en måned, og at
eleven også under udstationeringen er omfattet af den dan-
ske uddannelsesaftale og modtager en samlet løn svarende
til overenskomstmæssig dansk elevløn.
Særligt for udstationering af elever inden for social- og
sundhedsuddannelserne (sosu) er det almindeligt, at de ikke
modtager løn hos den udenlandske arbejdsgiver, men i ste-
det får løn af den danske arbejdsgiver.
Af bekendtgørelsens § 5 fremgår det, at AUB’s bestyrelse
fastsætter størrelsen af satserne for de enkelte ydelser, og
at AUB højst yder 32.000 kr. i støtte om året til den enkel-
te elev, hvori ikke indgår godtgørelse under skoleophold i
Danmark. Det fremgår videre, at støtten opgøres inden for
perioder på 12 måneder regnet fra datoen for elevens første
afholdelse af en tilskudsberettigende udgift. Afholder eleven
tilskudsberettigende udgifter i forlængelse af et praktikop-
hold eller senere praktikaftaler med udenlandske virksomhe-
der, indgår de afholdte udgifter i den allerede påbegyndte
periode.
2.4.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
AUB’s administration har gennemført en analyse, som bl.a.
viser, at de nuværende ordninger er komplekse for elever
og lærlinge, arbejdsgivere, de sekretariater, der hjælper og
vejleder elever og lærlinge i forbindelse med oplæring i
udlandet, samt for AUB.
Analysen viser, at den nuværende administration af ord-
ningerne indebærer, at en elev, lærling eller arbejdsgiver
skal ansøge om tilskud for hver gang eleven, lærlingen el-
ler arbejdsgiveren har afholdt en udgift (f.eks. til flytning
og rejse) og indsende bilag til dokumentation for udgifter-
ne. AUB indtaster manuelt tilskudsbeløbet i et sagsbehand-
lingssystem, hvorefter tilskuddet udbetales automatisk.
Oplysninger om godkendelse af udlandsopholdet indsendes
til AUB via en digital blanket eller fysisk i form af en PDF-
blanket af uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren, alt
efter om der er tale om en elev eller lærling med eller uden
en dansk uddannelsesaftale.
Analysen viser desuden, at det komplicerer administrationen
af ordningen, at der ikke gælder ens regler for elever og
lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale.
Det konstateres endvidere i analysen, at det er arbejdsgi-
verne, der skal ansøge om tilskud og indsende bilag til
dokumentation for udgifter ved udstationering, dvs. hvor
eleverne og lærlingene har en dansk uddannelsesaftale, selv
om det ofte er eleverne og lærlingene selv, der afholder
udgifterne. Det giver arbejdsgiverne en unødig administrativ
byrde.
På denne baggrund foreslås det i analysen at ensliggøre
tilskudsordningen ens for elever og lærlinge med og uden
dansk uddannelsesaftale og at automatisere sagsbehandlin-
gen yderligere, således at der som hovedregel ikke skal ind-
sendes separate ansøgninger med tilhørende dokumentation
for hvert enkelt tilskud.
Børne- og Undervisningsministeriet har ved udformningen
af lovforslaget, bl.a. på baggrund af AUB’s analyse, lagt
vægt på, at det vil indebære en væsentlig afbureaukratise-
14
ring at ensliggøre de to forskellige ordninger for tilskud og
refusion af udgifter for oplæring i udlandet som led i en
erhvervsuddannelse samt at automatisere sagsbehandlingen
og kontrollen som beskrevet i dette punkt i lovforslaget. Der
henvises endvidere til pkt. 3 og 4. Det er ministeriets opfat-
telse, at afbureaukratiseringen vil komme elever og lærlinge,
arbejdsgivere, de sekretariater der vejleder og hjælper eleve-
rne og lærlingene om oplæring i udlandet, samt AUB til
gode.
Det foreslås med § 8 a, at de to forskellige tilskudsordninger
erstattes af én samlet ordning for tilskud til - med de hidtil
generelt anvendte begreber – udstationering og beskæftigel-
se i udlandet. Med det foreslåede vil ordningen blive ens,
uanset om der er tale om elever og lærlinge med eller uden
en dansk uddannelsesaftale. Den fælles ordning foreslås be-
tegnet »oplæring i udlandet».
Erhvervsuddannelser udbydes normalt på institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, men kan også udbydes på andre
former for uddannelsesinstitutioner, jf. § 1, stk. 2, og § 4,
stk. 1, 3. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse. Den foreslåede betegnelse »uddannelsesinstitution«
vil afspejle dette.
De forskellige tilskud til dækning af forskellige typer udgif-
ter, der er forbundet med det midlertidige udlandsophold i
forbindelse med oplæring i udlandet, foreslås som hovedre-
gel erstattet af et tilskud i form af en fast dagssats. Tilskud-
det vil f.eks. kunne anvendes til udgifter til flytning til en
midlertidig bolig, boligudgifter til denne og evt. dobbelt
husførelse, visum og vaccination samt rejse- og kostudgifter
forbundet med skoleophold i Danmark. Der vil med det
foreslåede ikke blive givet andre former for økonomisk støt-
te end tilskud i form af en fast dagssats vedrørende udgifter
i forbindelse med elevernes og lærlingenes oplæring i udlan-
det, jf. dog nedenfor om tilskud til rejsehjælp til samtale i
udlandet, løngodtgørelse og tilskud til lønforskel, som ikke
foreslås omfattet af den faste dagssats.
Tilskuddet foreslås udbetalt månedligt til elever og lærlinge
selv, i stedet for som i dag som løbende tilskud eller refusi-
oner, der udbetales til enten arbejdsgiverne eller elever og
lærlingene selv. Elever og lærlinge vil kun skulle indgive
ansøgning om det nye tilskud én gang, og der vil ikke som
i dag blive krav om indgivelse af dokumentation, bortset fra
at de vil skulle indsende deres aftaler med udenlandske ar-
bejdsgivere til AUB. De vil skulle indgive deres ansøgning
i en digital selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed af
AUB, og som uddannelsesinstitutionerne eller arbejdsgiver-
ne også vil skulle godkende oplæring i udlandet i. Selvbetje-
ningsløsningen vil blive etableret af AUB.
Det foreslås at indsætte hjemmel i ligningsloven til, at
modtagelse af tilskuddet efter § 8 a vil være skattefri for
eleverne og lærlingene trods omlægningen fra ansøgning
om tilskud til hver enkelt udgift med tilhørende dokumenta-
tionskrav til en fast dagssats. Der henvises til lovforslagets §
2 og bemærkningerne dertil.
De registrerede oplysninger fra eleverne, lærlingene, uddan-
nelsesinstitutionerne og arbejdsgiverne vil blive benyttet au-
tomatisk til beregning af en samlet udbetalingsplan, og den
månedlige udbetaling af tilskud vil blive igangsat automa-
tisk.
AUB får automatisk besked fra Styrelsen for It og Læring
(STIL) om, hvorvidt eleven eller lærlingen fortsat har en
dansk uddannelsesaftale med den arbejdsgiver, som har op-
rettet og godkendt oplæringen i udlandet i AUB’s selvbetje-
ningsløsning. AUB vil derfor kunne føre en automatiske
kontrol hermed og dermed med, om eleven eller lærlingen
fortsat må anses for indskrevet på erhvervsuddannelsen på
institutionen for erhvervsrettet uddannelse.
Som led i kontrollen vil det blive påset, om oplæringen
i udlandet ligger inden for den periode, som den danske
uddannelsesaftale dækker.
AUB vil således med det foreslåede kunne foretage en
automatisk kontrol både af, om eleven eller lærlingen fort-
sat er under erhvervsuddannelse og under oplæring i udlan-
det. Kontrollen vil være hurtigere og mere effektiv, end den
kontrol AUB i dag fører på baggrund af de indsendte bilag
for hvert tilskud og hver refusion.
Hvad angår elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaf-
tale, får AUB ikke automatisk besked fra STIL om, hvorvidt
de fortsat er indskrevet på erhvervsuddannelsen. AUB vil
derfor i stedet ved modtagelse af ansøgninger om tilskud
ved en manuel stikprøvekontrol i form af henvendelse til in-
stitutionen for erhvervsrettet uddannelse hver tredje måned,
om eleven eller lærlingen fortsat er tilmeldt erhvervsuddan-
nelsen og fortsat er under oplæring i udlandet.
Elever og lærlinge, der ikke har en dansk uddannelsesaftale,
og som undervejs i påbegyndt skoleoplæring får en aftale
med en udenlandsk arbejdsgiver om oplæring i udlandet, vil
dermed opnå ret til tilskud og refusion efter nærværende
lovforslag. AUB skal derfor standse udbetalingen af sko-
leoplæringsydelse til uddannelsesinstitutionen. AUB modta-
ger tilstrækkelige data til at ville kunne opsætte en automa-
tisk kontrol heraf.
Det foreslås med § 8 b, at der ligesom i dag fremover vil
skulle indgives separate ansøgninger mod dokumentation
om visse tilskud, som ikke foreslås omfattet af tilskuddet
efter § 8 a. Den foreslåede § 8 b har således karakter af en
undtagelse til den foreslåede § 8 a, hvorefter der ikke vil
skulle indgives separate ansøgninger og ikke stilles krav om
dokumentation.
Det drejer sig efter den foreslåede § 8 b, stk. 1, om udgif-
ter til rejsehjælp for at komme til samtale om oplæring i
udlandet, fordi en samtale er tidsmæssigt adskilt fra selve
oplæringen i udlandet. Dette tilskud vil efter den foreslåede
ændring af ligningslovens § 31, stk. 3, jf. lovforslagets § 2,
blive skattefrit.
Endvidere drejer det sig den eksisterende § 11 i AUB-loven
15
om løngodtgørelse under skoleophold i Danmark under op-
læringen i udlandet, hvor løngodtgørelsen vil være en del af
elevernes og lærlingenes skattepligtige indkomst i modsæt-
ning til tilskud m.v. efter den foreslåede ændring af lignings-
lovens § 31, stk. 3, jf. lovforslagets § 2. Bestemmelsen i §
11 foreslås ikke ændret, og der vil derfor også fremadrettet
i medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 3, kunne fastsættes
krav om indgivelse af ansøgning og dokumentation for hver
gang, en elev eller lærling ønsker godtgørelse.
Desuden drejer det sig i det foreslåede § 8 b, stk. 2, om
tilskud til den danske arbejdsgiver til forskellen mellem
overenskomstmæssig dansk elevløn inden for uddannelses-
området og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler,
fordi tilskud til lønforskellen antages at være et incitament
for den danske arbejdsgiver til at støtte elevers og lærlinges
oplæring i udlandet. Dette tilskud vil ikke være skatteplig-
tigt for den danske arbejdsgiver.
Ved overenskomstmæssig løn forstås her løn efter reglerne
i § 55 i lov om erhvervsuddannelser. Lønnen skal mindst
udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst in-
den for uddannelsesområdet, og fastsættes inden for uddan-
nelsesområder, hvor der ikke er en kollektiv overenskomst,
af et nævn, der nedsættes efter regler herom i § 55.
I § 8 b, stk. 3, foreslås det, at en dansk arbejdsgiver, der
betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi en uden-
landsk arbejdsgiver ikke udbetaler løn til en elev eller lær-
ling under oplæring i udlandet, vil få refusion for den fulde
overenskomstmæssige løn. Det foreslås dog, at dette ikke
vil være tilfældet, hvor den udenlandske arbejdsgiver er et
datterselskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver,
og at den danske arbejdsgiver i så tilfælde vil få halvdelen
af den fulde overenskomstmæssige løn i refusion. Hermed
tilsigtes det at forebygge en situation, hvor den danske ar-
bejdsgiver, der i modsætning til den udenlandske kan få
refusion, i stedet for den udenlandske arbejdsgiver betaler
den fulde løn og således får refusion herfor.
Ydelse af refusion vil med det foreslåede § 8 b, stk. 4,
som hidtil forudsætte, at arbejdsgiveren oplyser om den
godkendte periode for oplæring i udlandet og bekræfter, at
eleven eller lærlingen er omfattet af en dansk uddannelsesaf-
tale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under hele
perioden. Som noget nyt vil ydelse af refusion forudsætte,
at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen om refusion i en
selvbetjeningsløsning, som AUB stiller til rådighed.
Det foreslås, at den eksisterende satsmodel som beskrevet
i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til prak-
tikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag ændres, så AUB’s bestyrelse i stedet for som i dag at
fastsætte størrelsen på satserne for den enkelte ydelser fast-
sætter dagssatserne. Der forventes herunder som noget nyt
at blive fastsat en højere dagssats for de første 90 kalender-
dage af udlandsholdet, da AUB’s analyse har vist, at udgif-
terne ofte er størst i denne periode på grund af etablerings-
udgifter. Som noget nyt forventes regler om, at dagssatsen
vil blive differentieret afhængig af, om rejsedestinationen
ligger inden eller uden for Europa, samt inden for Europa
yderligere differentieret i undergrupper, da prisniveauet på
de forskellige destinationer kan variere, og da der ofte er
krav om visum og vaccinationer på destinationer uden for
Europa. Den foreslåede model vil endvidere adskille sig
ved, at der ikke vil blive fastsat en beløbsgrænse pr. løbende
12 måneder, og ved at dagssatserne vil blive omfattet af en
løbende indeksregulering, der foretages en gang årligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne dertil.
Det har i praksis vist sig uhensigtsmæssigt, at AUB-lovens §
12 a ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 blev ændret, så-
ledes at AUB ikke længere kunne yde tilskud efter bestem-
melsen til andre end Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Det foreslås derfor, at muligheden for, at muligheden for
at gøre dette genindsættes i AUB-lovens § 12 a, dog i let-
tere justeret form, således at det i overensstemmelse med
hidtidig praksis præciseres, at der vil være tale om tilskud
for formidling af aftaler om oplæring i udlandet som led i
en erhvervsuddannelse til elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale. Det foreslås som tidligere efter § 19 i
bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til prak-
tikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, at tilskud vil kunne ydes for hver aftale, men tidligst
vil kunne udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.
Det foreslås endvidere, at AUB vil kunne yde tilskud til
uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet og andre juridiske personer, der efter aftale med
en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager
formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og
lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgi-
ver.
Dermed vil det blive præciseret, hvad der forstås ved »per-
soner«, og AUB vil kunne udbetale tilskud for formidling til
uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsmi-
nisteriet, såfremt disse selv varetager formidlingsopgaven,
og hvis de ikke selv gør det, til andre juridiske personer.
Det foreslås endvidere, at det indsættes i bestemmelsen, at
tilskud, som hidtil efter § 19 i bekendtgørelse om udbetaling
af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil kunne ydes for hver
formidlet aftale, men tidligst vil kunne udbetales, når oplæ-
ringen har varet i 3 måneder.
Der forventes fastsat nærmere regler om betingelserne for
tilskud, kontrol og satsmodellen i medfør af bemyndigelser-
ne i § 15 i AUB-loven.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne
hertil.
Det foreslås desuden at genindsætte hjemmel i § 12 c til,
at Børne- og Undervisningsministeriet yder et statsligt til-
16
skud til uddannelsesinstitutioner for formidling af uddannel-
sesaftaler med arbejdsgivere for formidling af aftaler om
oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale, herunder krav om at ydelse af tilskud for-
udsætter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst
3 måneder.
Det foreslås i tilknytning hertil, at AUB ’s bestyrelse lige-
som tidligere skal administrere tilskuddet og bemyndiges til
at fastsætte regler herom.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkninger-
ne hertil.
2.5. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag
2.5.1. Gældende ret
AUB er en selvejende institution, der har til formål at admi-
nistrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke
til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for
uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i AUB-loven.
Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som
AUB administrerer i henhold til AUB-loven, finansieres ved
indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18,
stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på
3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau
til AUB. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, beta-
ler bidrag til AUB.
Uddannelsesbidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset
fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende,
studieforberedende undervisning i en erhvervsuddannelses
grundforløb og hovedforløb), pensionsrefusion, udgifter til
elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til
befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v.,
skoleoplæringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøt-
tende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelser-
ne m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker
endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag.
Uddannelsesbidraget er fleksibelt, idet det hvert år fastsættes
ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med
en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtæg-
ter i det seneste regnskabsår, jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg A, L 32 som fremsat, s. 5 og 6.
2.5.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag, dvs. at det
hvert år fastsættes ved lov efter det forventede udgiftsniveau
for året samt med en regulering for sammenhæng mellem
udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår, vil indebære,
at bidraget foreslås fastsat til 2.387 kr. i 2026. Det svarer til
en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt ca. 1.644
mio. kr. i forhold til 2025. Forslaget vil i forhold til den
gældende sats på 3.111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbej-
der i 2025-pris- og lønniveau indebære en nedsættelse af
selve uddannelsesbidraget på 724 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder i 2026-pris- og -lønniveau. Uddannelsesbidra-
get indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Den foreslåede bidragsfastsættelse på 2.387 kr. i 2026-pris-
og -lønniveau er baseret på en prognose for udgifterne i
2026, herunder en korrektion for egenkapitalen for AUB-
ordningen ultimo 2024. I henhold til principperne for det
fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis
reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsind-
betaling overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i
2026.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I
modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der
gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkninger-
ne hertil.
2.6. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag
2.6.1. Gældende ret
AUB bidrager til finansiering af godtgørelse og tilskud til
befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, jf. AUB-lovens § 1, stk. 2, og § 5 b. AUB
varetager endvidere administrationen af disse ydelser, jf.
AUB-lovens § 1, stk. 3.
Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen-
og efteruddannelse, som kan opnå godtgørelse og tilskud
til befordring m.v. i henhold til § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov
om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse.
I henhold til AUB-lovens § 18, stk. 2, betaler alle arbejds-
givere årligt et bidrag (dvs. VEU-bidraget) på 479 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau. Alle arbejds-
givere, både offentlige og private, betaler bidrag til AUB.
VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godt-
gørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. VEU-
bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen
af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på
finansloven.
VEU-bidraget er aktivitetsafhængigt, idet det hvert år fast-
sættes ved lov med udgangspunkt i en prognose for det
kommende års aktivitet inden for arbejdsmarkedsuddannel-
ser og trækket på godtgørelse i henhold til lov om godtgø-
relse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L
32 som fremsat, s. 6.
2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
17
Principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil in-
debære, at bidraget foreslås fastsat til 434 kr. i 2026. Det
svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på i alt
ca. 102 mio. kr. i forhold til 2025. Forslaget vil indebære
en nedsættelse af selve VEU-bidraget på 45 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget medarbejder i 2026-pris- og -lønniveau.
Ved den foreslåede bidragsfastsættelse på 434 kr. i 2026-
pris- og -lønniveau tages der udgangspunkt i et skønnet ud-
giftsniveau for 2026, som bl.a. indeholder forventninger til
aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost og logi. Ud-
giftsniveauet korrigeres med 6 mio. kr. svarende til den
forventede egenkapital for VEU-ordningen ultimo 2025.
I henhold til principperne for det aktivitetsafhængige VEU-
bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I
modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der
gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger-
ne hertil.
2.7. Modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bi-
drag
2.7.1. Gældende ret
Formålet med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er at be-
lønne de arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne erhvervs-
uddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der
ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsud-
dannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finan-
siering i AUB.
Det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i
AUB-lovens §§ 21 a-21 k.
Bilag 1 til loven indeholder de gældende modelparametre,
som indgår i beregningen af det lærepladsafhængige AUB-
bidrag.
Efter § 21 a, stk. 1, i AUB-loven betaler arbejdsgivere, der
opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, et årligt merbidrag til
AUB til dækning af udgifter i medfør af § 21 j om tilskud til
arbejdsgivere for praktikårselever.
Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end ar-
bejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren be-
tale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgive-
ren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21 a,
stk. 2.
Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio
og uddannelsesratio til brug for beregning af merbidraget
opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med
antallet af erhvervsuddannede årsværk vægtet med deres
modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.
En praktikårselev svarer til en elev eller lærling i en uddan-
nelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 21 h, stk. 2,
1. pkt., mens der ved erhvervsuddannede årsværk forstås
en eller flere medarbejdere, som har en erhvervsuddannelse
som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9
(om fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver
har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund),
eller som har en uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4
(for tiden uddannelsen til lokomotivfører) som den højest
fuldførte uddannelse, og som tilsammen har en beskæftigel-
sesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et helt
kalenderår, jf. § 21 h, stk. 1, 1. pkt.
Det er efter gældende ret alene erhvervsuddannelser samt
uddannelsen til lokomotivfører, der indgår i beregningen af
det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Såfremt en af disse
uddannelser skifter uddannelsesniveau til en videregående
uddannelse, vil uddannelsen som helhed udgå af det lære-
pladsafhængige AUB-bidrag – både hvad angår beregningen
af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever. Dette
skyldes, at Danmarks Statistiks register over befolkningens
højst fuldførte uddannelse (det såkaldte HFUDD) anvendes
som datagrundlag i forbindelse med administration af det
lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og
måluddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk.
5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelpa-
rametre. Den enkelte modelparameter udtrykker arbejdsmar-
kedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller
faldende efterspørgsel efter arbejdskraft med den pågælden-
de uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud
af arbejdskraft. Modelparameteren indebærer således et ek-
stra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at uddanne
elever og lærlinge, som der forventes øget efterspørgsel ef-
ter.
Det følger af § 21 a, stk. 6, at de forskellige typer af er-
hvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med
en modelparameter. Modelparametre for erhvervsuddannel-
ser og uddannelsen til lokomotivfører er fastsat i bilag
1. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonus-
året, anvendes det foregående års modelparameter, dvs. mo-
delparameteren i det til enhver tid gældende bilag 1. For
nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelparameter
efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil
sige en vægt, der ikke påvirker den gennemsnitlige merbi-
dragssats på 27.000 kr.
Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7 og 8,
om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en arbejdsgi-
ver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbag-
grund. Her sker der en vægtning med en modelparameter på
1,0.
Endelig følger det af § 21 a, stk. 9, at der for så vidt
18
angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er
registreret som ikke specificeret erhvervsuddannelse som
højest fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, også her
sker en vægtning med en modelparameter på 1,0.
2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der blev i forbindelse med "Trepartsaftale om tilstrækkelig
og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-
ser" fra 2016, som den daværende regering (Venstre) indgik
med arbejdsmarkedets parter (Dansk Arbejdsgiverforening,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorga-
nisationen i Danmark, FTF, AC, KL og Danske Regioner),
nedsat en teknisk arbejdsgruppe, der inden for rammerne
af trepartsaftalen skulle se nærmere på visse elementer
til brug for det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er i
den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at model-
parametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samarbej-
de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens
Hovedorganisation. Det er ligeledes aftalt, at børne- og un-
dervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene
i høring i Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der
forventes fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det
foreslåede bilag 1 hvert år.
Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedor-
ganisation har foretaget genberegning af modelparametrene
til brug for 2026. Modelparametrene for 2026 vil skulle
fastsættes i bilag 1 til AUB-loven.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
har haft de foreslåede modelparametrene i skriftlig høring
og tager på den baggrund materialet til efterretning. Børne-
og Undervisningsministeriet har noteret sig dette og har ikke
fundet anledning til ændringer af de foreslåede modelpara-
metre.
Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag
1 til AUB-loven ændres i overensstemmelse med den genbe-
regning af modelparametrene, som Dansk Arbejdsgiverfor-
ening og Fagbevægelsens Hovedorganisation har foretaget.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsud-
dannelser – dvs. vægtningen – i beregningen af arbejdsgi-
vernes lærepladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der
tages højde for, om arbejdsgiveren har medarbejdere ansat,
der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt
om arbejdsgiveren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet
arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til
udbud.
Der tilsigtes med det foreslåede ikke ændringer i, at der for
nyoprettede uddannelser, der ikke har fået fastsat en model-
parameter i medfør af bilag 1 til AUB-loven, jf. § 21 a, stk.
6, anvendes en modelparameter på 1,0, dvs. en vægt, der
ikke påvirker den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000
kr.
Der tilsigtes heller ikke ændringer i forhold til, at der for
medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor ud-
dannelsesniveauet i stedet fastsættes som erhvervsuddannet
eller ikkeerhvervsuddannet efter andre kriterier, jf. § 21
a, stk. 7 og 8, ligeledes anvendes en modelparameter på
1,0. Dette vil indebære, at de foreslåede modelparametre
ikke vil blive anvendt i relation til udenlandske erhvervsud-
dannede, der er indplaceret efter regler i § 21 a, stk. 7.
Tilsvarende tilsigtes der heller ikke ændringer i forhold til,
at der for så vidt angår medarbejdere med en uddannelses-
baggrund, som er registreret som ikke specificeret erhvervs-
uddannelse som højest fuldførte uddannelse hos Danmarks
Statistik, sker en vægtning med en modelparameter på 1,0,
jf. § 21 a, stk. 9.
Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt
med henblik på fremadrettet fastsættelse af modelparametre-
ne i bilag 1 til AUB-loven. I modsat fald vil det være det
foreslåede bilag 1, der gælder, jf. også AUB-loven § 21 a,
stk. 6.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkninger-
ne hertil.
3.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget vil medføre mindreudgifter for hhv. stat på ca.
81 mio. kr., for regioner på ca. 100 mio. kr., for kommuner
på ca. 308 mio. kr. og for øvrige offentlige virksomheder på
ca. 11 mio. kr. Ved øvrige offentlige virksomheder forstås
selvstændige offentlige virksomheder, der varetager speci-
fikke opgaver inden for det offentlige område, f.eks. DSB.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning
i satsen for uddannelsesbidraget på 9 kr. pr. fuldtidsbeskæfti-
get medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til
en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 1 mio. kr.,
for regioner svarer det til en samlet stigning på ca. 1 mio. kr.
og for kommuner svarer det til en samlet stigning på ca. 4
mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 5, herunder den foreslåede skattefri-
tagelse af tilskuddet til oplæring i udlandet som led i en
erhvervsuddannelse, skønnes ikke at ville medføre nævne-
værdige provenumæssige konsekvenser.
Lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære en nedsættelse af
selve uddannelsesbidraget fra 3.111 kr. i 2025 (2025-pris-
og -lønniveau) til 2.387 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønni-
veau). Dette svarer til en nedsættelse på 724 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer
dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på
ca. 76 mio. kr., for regioner svarer det til en samlet nedsæt-
telse på ca. 94 mio. kr., for kommuner svarer det til en sam-
let nedsættelse på ca. 290 mio. kr., og for øvrige offentlige
virksomheder svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 10
mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære en nedsættelse af
19
selve VEU-bidraget fra 479 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønni-
veau) til 434 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau). Dette
svarer til en nedsættelse på 45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder. For statslige arbejdsgivere svarer dette til en
samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 5 mio. kr.,
for regioner svarer det til en samlet nedsættelse på ca. 6 mio.
kr., for kommuner svarer det til en samlet nedsættelse på ca.
18 mio. kr., og for øvrige offentlige virksomheder svarer det
til en samlet nedsættelse på ca. 1 mio. kr.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslagene om, at partshøring kan undlades, hvor der sker
udbetaling af refusion for løn og pension og ydes tilskud
til befordringsudgifter, vil indebære mindre tidskræven-
de sagsgange for AUB i form af færre og forenklede
sagsbehandlingsskridt.
Lovforslaget vil få implementeringsmæssige konsekvenser
for AUB som offentlig myndighed i form af databehandling,
it-understøttelse og administration af den nye, digitale selv-
betjeningsløsning, som AUB vil udvikle til brug for omlæg-
ningen af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet, jf.
pkt. 2.4 ovenfor. AUB vil blive dataansvarlig og ansvarlig
for it-understøttelsen og den løbende administration af selv-
betjeningsløsningen.
Den nye selvbetjeningsløsning vil bygge på ATP’s business
platform, som også håndterer AUB’s øvrige serviceydelses-
områder. Business Platformen overholder ATP’s retningslin-
jer for informationssikkerhed, der bl.a. vedrører sikker ad-
gangsstyring, datasanering og databeskyttelseslovgivningen
i øvrigt.
AUB vil i den nye selvbetjeningsløsning behandle en del af
de oplysninger, der i dag behandles som led i AUB’s sagsbe-
handling af afgørelser om refusion og tilskud i forbindelse
med beskæftigelse i udlandet og udstationering, herunder er-
hvervsskolens/virksomhedens navn, elevens navn, CPR-nr.,
e-mail, mobilnummer, uddannelsens navn, oplæringsperiode
i udlandet, udenlandsk arbejdsgivers navn, adresse og kon-
taktoplysninger. AUB vil ved administrationen af den nye
tilskudsordning ikke indhente eller behandle nye oplysnin-
ger i forhold til i dag.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
behandlingen af oplysningerne, i det omfang der er tale om
personoplysninger, lovligt vil kunne ske i medfør af databe-
skyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, fordi der
vil være tale om nødvendig behandling af hensyn til udførel-
se af en opgave i samfundets interesse eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarli-
ge har fået pålagt.
Hvad angår digitaliseringsklar lovgivning, er det Børne- og
Undervisningsministeriets vurdering, at lovforslaget efterle-
ver de syv principper herfor.
Særligt bemærkes det om efterlevelse af princip 2 om digi-
tal kommunikation, at det er Børne- og Undervisningsmini-
steriets opfattelse, at der kun i meget begrænset omfang
i dag er og fremover vil være elever, lærlinge, arbejdsgive-
re og uddannelsesinstitutioner, der ikke kan kommunikere
digitalt. Der vil ved udviklingen af systemet blive taget høj-
de for webtilgængelighed, breve og selvbetjening vil blive
WCAG-opmærket, og Digitaliseringsstyrelsens skriveråd til
inklusion vil blive fulgt. Der vil desuden være mulighed for
at ansøge om tilskud til oplæring i udlandet via AUB’s kun-
deservice for de borgere og arbejdsgivere, som ikke bruger
digitale løsninger.
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at princip 4
om ensartede begreber og genbrug af data og dermed om
at skabe sammenhæng på tværs af den offentlige sektor
og princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur efter-
leves. For at minimere dataindberetninger, genbruge autori-
tative data og anvende eksisterende offentlig infrastruktur
vil der blive anvendt MitID ved login i den nye selvbetje-
ningsløsning, jf. dog ovenfor om webtilgængelighed, breve
fremsendes via Digital Post, og der udbetales tilskud til
NemKonto. Derudover vil borger- og virksomhedsdata fra
henholdsvis CPR-registret og eIndkomst blive anvendt.
Ministeriet vurderer endvidere, at princip 7 om forebyggel-
se af snyd og fejl efterleves. AUB’s nye selvbetjeningsløs-
ning er designet således, at det er uddannelsesinstitutionen
eller arbejdsgiveren, der vil oprette og godkende udlandsop-
holdet. Dette vil sikre sporbar kontrol med, hvem der har
oprettet og godkendt opholdet, ligesom der vil blive ført
efterfølgende kontrol, jf. pkt. 2.4.2 ovenfor.
For elever og lærlinge med dansk uddannelsesaftale vil
AUB ved modtagelse af ansøgning om tilskud kontrollere,
om der foreligger en uddannelsesaftale med den pågældende
arbejdsgiver, der har udfyldt og godkendt oprettelsen, samt
at oplæringsperioden i udlandet ligger inden for den peri-
ode, som uddannelsesaftalen dækker. Kontrollen vil blive
gentaget hver måned forud for den månedlige udbetaling af
tilskud.
For elever og lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale vil
AUB hver tredje måned foretage en manuel stikprøvekon-
trol, jf. pkt. 2.4.2 ovenfor.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m. v.
Lovforslaget vil medføre mindreudgifter på ca. 1.246 mio.
kr. for erhvervslivet.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil isoleret set indebære en stigning
i satsen for uddannelsesbidraget på 9 kr. pr. fuldtidsbeskæfti-
get medarbejder. For private arbejdsgivere svarer det til en
samlet stigning på ca. 15 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 12, vil indebære en nedsættelse af
selve uddannelsesbidraget fra 3.111 kr. i 2025 (2025-pris-
og -lønniveau) til 2.387 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønni-
veau). Dette svarer til en nedsættelse på 724 kr. pr. fuldtids-
beskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer
20
dette til en samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på
ca. 1.173 mio. kr.
Lovforslagets § 1, nr. 13, vil indebære en nedsættelse af
selve VEU-bidraget fra 479 kr. i 2025 (2025-pris- og -lønni-
veau) til 434 kr. i 2026 (2026-pris- og -lønniveau). Dette
svarer til en nedsættelse på 45 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget
medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en
samlet nedsættelse i bidragsindbetalingerne på ca. 73 mio.
kr.
Forslaget om at, at partshøring kan undlades, hvor der sker
udbetaling af refusion for løn og pension, og ved udbetaling
af tilskud til befordringsudgifter, vil indebære mindre tids-
krævende sagsgange for arbejdsgiverne i form af færre og
forenklede sagsbehandlingsskridt og mindre tid på kommu-
nikation med AUB.
Omlægningen fra ansøgning om tilskud til hver enkelt udgift
med tilhørende dokumentationskrav til en fast dagssats vil
indebære, at elever og lærlinge selv skal ansøge fremfor,
at arbejdsgiverne skal gøre det. Arbejdsgivere for elever og
lærlinge med en dansk uddannelsesaftale vil derfor opleve
mindre tidskrævende arbejdsgange, herunder mindre kom-
munikation med AUB.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Elever og lærlinge vil opleve, at omlægningen fra tilskud for
hver enkelt udgift, der er forbundet med oplæring i udlandet
som led i en erhvervsuddannelse, til en fast dagssats, vil
indebære mindre tidskrævende arbejdsgange og bliver lette-
re. Det skyldes, at der fremover alene vil skulle ansøges om
tilskud én gang i stedet for som i dag løbende for hver enkelt
udgift, og at kravet om indsendelse af dokumentation for
hver enkelt udgift afskaffes.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m. v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. til den
30. juni 2025 ( 28 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørarbejderfor-
bundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CE-
POS, Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Sta-
tistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Dansk Metal, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Be-
styrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Leder-
ne, Danske Forlag, Danske Gymnasier, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC – Be-
styrelserne, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske
SOSU-skoler – Bestyrelserne, Dataetisk Råd, Det Centra-
le Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Dan-
mark, Finans Danmark, FOA, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
handlingsfællesskabet, FSR – danske revisorer, Fællesudval-
get for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (FEVU), Fø-
devareforbundet NNF, GLS-A, Gymnasiernes Bestyrelses-
forening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommu-
nal, HK/Stat, HORESTA, Industriens Fond, Insero, Institut
for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kristelig Fagbevæ-
gelse (Krifa), Landbrug & Fødevarer, Lederne, Lærernes
Centralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for
Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
nelser, Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sekretaria-
tet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, SMVdanmark,
Studievalg Danmark, TAT-Kredsen, Team Danmark, Tekniq,
Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne og Ungdomsud-
dannelsernes Vejlederforening.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Mindreudgifter for hhv. stat på ca. 81 mio.
kr., for regioner på ca. 100 mio. kr., for kom-
muner på ca. 308 mio. kr. og for øvrige of-
fentlige virksomheder på ca. 11 mio. kr.
Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon- Mindreudgifter på ca. 1.246 mio. kr. Ingen
21
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at, at partshøring kan undlades,
hvor der sker udbetaling af refusion for løn
og pension, og ved udbetaling af tilskud
til befordringsudgifter, vil indebære mindre
tidskrævende sagsgange for arbejdsgiverne i
form af færre og forenklede sagsbehandlings-
skridt og mindre tid på kommunikation med
AUB.
Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Elever og lærlinge vil opleve, at omlægnin-
gen fra tilskud for hver enkelt udgift, der er
forbundet med oplæring i udlandet som led i
en erhvervsuddannelse, til en fast dagssats,
vil indebære mindre tidskrævende arbejds-
gange og bliver lettere. Det skyldes, at der
fremover alene vil skulle ansøges om tilskud
én gang i stedet for som i dag løbende for
hver enkelt udgift, og at kravet om indsendel-
se af dokumentation for hver enkelt udgift
afskaffes.
Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af bemærkningerne til lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, jf. Folketingstidende 2021-22, L 34
som fremsat, side 53, at der med »løn« efter Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrags faste praksis efter den gældende §
4, stk. 1, menes »den rene løn, dvs. ekskl. pension m.v.«
Det foreslås som et nyt 2. pkt. i bemyndigelsesbestemmel-
sen i AUB-lovens § 4, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag endvidere fastsætter regler om,
hvilke løndele der indgår i det lønbegreb, der anvendes til
beregning af refusionsbeløbet.
Den foreslåede ordning vil medføre, at AUB’s bestyrelse i
bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om, hvilke løndele
der indgår i lønbegrebet. Der vil ikke kunne fastsættes regler
om, at feriepenge og feriegodtgørelse indgår i lønbegrebet.
Det foreslås, at det som et nyt 3. pkt., indsættes, at ferie-
penge og feriegodtgørelse ikke kan indgå i lønbegrebet.
Der vil heller ikke kunne fastsættes regler om, at forhøjet
lønrefusion udgør mere, end det en arbejdsgiver har udbetalt
i løn, da det så vil udgøre statsstøtte.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 4 a, stk. 1, i AUB-loven, at AUB som
tillæg til lønrefusion yder refusion til arbejdsgivere, som i
henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen har betalt
pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge
under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgiv-
22
ningen for disse uddannelser eller for elever under uddan-
nelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser. Refusi-
onen kan dog højst udgøre 10 pct. af elevens eller lærlingens
til enhver tid værende lønrefusionstrin.
I henhold til § 4 a, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 på
baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensi-
onsbidrag.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at »10 pct.« i § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres til
»11 pct.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at refusionen efter §
4 a højst kan udgøre 11 pct. af elevens eller lærlingens til
enhver tid værende lønrefusionstrin.
Der ændres ikke med forslaget på, at refusion ydes på
baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensi-
onsbidrag, dvs. at en arbejdsgiver, der betaler mindre end
den foreslåede sats på 11 pct., vil få refusion svarende til sin
indbetalte andel af pensionsbidrag.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter forvaltningslovens § 19 må en myndighed ikke træf-
fe afgørelse, før myndigheden har foretaget partshøring.
Partshøring kan dog undlades efter forvaltningslovens §
20, stk. 1, såfremt myndigheden efter begæring fra parten
kan ændre afgørelsen, og hvis sagens karakter og hensynet
til parten selv taler for det.
Hvis partshøring er undladt i medfør af § 20, stk. 1, følger
det af bestemmelsens stk. 2, at afgørelsen skal ledsages
af de oplysninger, som parten ellers skulle være partshørt
over. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at
få sagen genoptaget.
Efter § 20, stk. 3, afbrydes klagefristen, hvis adgangen
til at påklage den trufne afgørelse er tidsbegrænset, og der
inden klagefristens udløb fremsættes begæring om sagens
genoptagelse.
Efter AUB-lovens § 27, stk. 1, kan klager over AUB’s
afgørelser efter AUB-loven inden for en frist på 4 uger fra
afgørelsens meddelelse påklages til det ankenævn, der er
nedsat i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.
Der er desuden fastsat regler om proceduren for partshø-
ring i bekendtgørelse om refusion af løn og pension og
ydelser ved konkurs m.v.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indføre en hjemmel i AUB-lovens § 4 b,
stk. 1, til, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag uden for-
udgående partshøring udbetaler refusion til en arbejdsgiver
efter reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede
oplysninger af betydning for en afgørelse om udbetaling af
krav på lønrefusion eller pensionsrefusion.
AUB vil træffe afgørelse på baggrund af indhentede op-
lysninger fra eIndkomst om løn og pension, som i første
omgang stammer fra arbejdsgiveren selv, og derfor må for-
ventes normalt ikke at begrunde pligt til partshøring. Der
indgår imidlertid også oplysninger fra institutionerne for
erhvervsuddannelse om elever og lærlinges fremmøde og
fravær, hvorfor der efter omstændighederne vil kunne opstå
spørgsmål om partshøringspligt.
Forslaget vil indebære, at AUB på baggrund af oplysnin-
ger om løn og pension fra eIndkomst hurtigt og enkelt
uden partshøring vil kunne udbetale refusion af løn eller
pension til arbejdsgiveren. Herved sikres, at arbejdsgiveren
så hurtigt som muligt vil få refunderet sine udgifter, og at
sagsbehandlingen vil blive forenklet.
Det foreslås i stk. 2,1. pkt., at afgørelsen om udbetaling
skal ledsages af de oplysninger, som arbejdsgiveren ellers
skulle være gjort bekendt med efter forvaltningslovens § 19.
Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren
hurtigere vil få afgørelser om løn- og pensionsrefusion uden
at miste adgangen til at blive gjort bekendt med de oplysnin-
ger, der ville skulle have været partshørt over efter forvalt-
ningslovens § 19.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren ved afgørel-
sen skal informeres om adgangen til at få sagen genoptaget.
Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren
vil blive bekendt med muligheden for genoptagelse.
I forbindelse hermed vil arbejdsgiveren i fornødent om-
fang blive vejledt om muligheden for genoptagelse, jf. for-
valtningslovens § 7.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan fastsætte en frist for fremsættelse af anmod-
ning om genoptagelse.
Den frist, AUB vil kunne fastsætte for fremsættelse af
anmodning om genoptagelse, vil skulle være rimelig, set i
forhold til arbejdsgiverens mulighed for at vurdere afgørel-
sens indhold.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag efter anmodning fra arbejdsgiveren skal genoptage
sagen.
Der vil i den foreslåede pligt til genoptagelse ikke i første
omgang ligge en pligt til at realitetsbehandle sagen, men ale-
ne til at se på, om anmodningen om genoptagelse er indgivet
inden for den eventuelt fastsatte frist efter stk. 2, og om den
er således begrundet eller indeholder sådanne oplysninger, at
der er grundlag for genoptagelse. Såfremt dette er tilfældet,
vil AUB have pligt til at realitetsbehandle sagen, herunder
tage stilling til om den trufne afgørelse skal ændres.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag skal ændre afgørelsen, hvis arbejdsgiveren do-
kumenterer, at afgørelsen ikke er korrekt, dvs. er baseret
på fejlagtige oplysninger af væsentlig betydning for sagens
afgørelse.
Det foreslåede vil indebære en pligt for AUB til at ændre
afgørelsen, hvis realitetsbehandlingen viser, at der er grund-
lag for ændring.
23
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at klagefristen på 4 uger til det
i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28
nedsatte ankenævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter
anmodning om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for
klagefristen til ankenævnet.
Med det foreslåede vil det blive sikret, at arbejdsgiveren
ikke afskæres fra at klage over en afgørelse om refusion af
eller pension til ankenævnet, jf. AUB-lovens § 27, stk. 1,
såfremt AUB fastholder afgørelsen.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at klagefristen i så fald løber
videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt
arbejdsgiveren, dog med mindst 14 dage.
Dermed vil det blive undgået, at en arbejdsgiver, der
klager inden for fristen, får for kort tid til at overveje,
om vedkommende efter AUB’s fornyede afgørelse fortsat
ønsker at klage til ankenævnet.
AUB vil efter omstændighederne kunne bortset fra en
mindre fristoverskridelse, såfremt denne skyldes undskylde-
lige omstændigheder som f.eks. sygdom eller IT-problemer.
Der henvises til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Som hovedregel skal der foretages partshøring efter for-
valtningslovens § 19, stk. 1, før der træffes afgørelse i en
sag, hvori der indgår væsentlige oplysninger til ugunst for
parten, uden at parten er bekendt med disse.
Efter forvaltningslovens § 20 kan afgørelse træffes uden
forudgående partshøring, hvis sagens karakter og hensynet
til parten selv taler for det. Bestemmelsen indeholder krav
om, at afgørelsen skal kunne ændres efter anmodning fra
parten, og at afgørelsen skal ledsages af de oplysninger, som
parten ellers ville være blevet hørt over.
Der henvises for nærmere beskrivelse af bestemmelserne
i forvaltningslovens §§ 19 og 20 til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 3.
Bekendtgørelse om udbetaling af tilskud til befordringsud-
gifter fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regulerer i § 7
indberetning af oplysninger og procedure for partshøring.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 6, stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag uden forudgående partshøring udbetaler
tilskud efter stk. 1 til arbejdsgiveren på baggrund af indbe-
rettede oplysninger af betydning for en afgørelse om udbeta-
ling af tilskud til befordringsudgifter.
Med det foreslåede vil AUB på baggrund af de indberette-
de oplysninger fra skolen hurtigt og enkelt uden partshøring
kunne udbetale tilskud til befordringsudgifter til arbejdsgi-
veren. Herved vil det blive sikret, at arbejdsgiveren så hur-
tigt som muligt vil få tilskuddet, og at sagsbehandlingen vil
blive forenklet.
Det foreslås i § 6, stk. 3, 2. pkt., at § 4 b, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse for afgørelser efter 1. pkt. Der henvi-
ses nærmere herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Tilskud til elever og lærlinge uden en dansk uddannelses-
aftale til udgifter forbundet med udlandsophold som led i en
erhvervsuddannelse ydes økonomisk støtte efter reglerne i
AUB-lovens § 9.
Refusion af en arbejdsgivers udgifter forbundet med ud-
landsophold for elever og lærlinge med en dansk uddannel-
sesaftale sker efter AUB-lovens § 10.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til
lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne dertil.
Det foreslås at indsætte to nye bestemmelser som § 8 a og
§ 8 b, hvorefter de to forskellige ordninger for tilskud til op-
læring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse vil blive
erstattet af én samlet ordning, der vil blive ens for elever og
lærlinge, uanset om de har en dansk uddannelsesaftale og er
udstationeret i udlandet af deres arbejdsgivere eller ikke har
en dansk uddannelsesaftale og er i oplæring i udlandet. Den
fælles ordning foreslås betegnet »oplæring i udlandet».
Det foreslås samtidig at ophæve de hidtidige bestemmel-
ser i §§ 9 og 10. Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr.
6, og bemærkningerne dertil.
Da AUB ikke modtager ansøgninger vedrørende den fag-
lige grunduddannelse, vil det foreslåede indebære, at AUB-
lovens § 9, stk. 3, hvorefter AUB’s bestyrelse kan beslutte at
yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der ønsker
at indgå en aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af
en faglig grunduddannelse i udlandet, ikke vil blive videre-
ført.
(Til § 8 a)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag efter ansøgning fra en elev eller lærling yder
tilskud til udgifter, der er forbundet med oplæring i udlandet
eller forlængelse heraf som led i hovedforløbet i vedkom-
mendes erhvervsuddannelse.
Tilskuddet vil f.eks. kunne anvendes til udgifter til flyt-
ning til en midlertidig bolig, boligudgifter til denne og
evt. dobbelt husførelse, visum og vaccination samt rejse- og
kostudgifter forbundet med skoleophold i Danmark under
oplæringen i udlandet.
Ansøgningen vil kun skulle indgives én gang og vil gælde
for hele perioden for oplæring i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud forudsæt-
ter, at elevens eller lærlingens oplæring i udlandet har en
varighed af mindst 30 kalenderdage og er godkendt af en-
ten den pågældende uddannelsesinstitution, eller for en eller
lærling med en dansk uddannelsesaftale, af arbejdsgiveren.
Den foreslåede forudsætning om en varighed af oplærin-
gen i udlandet på mindst 30 kalenderdage vil være en præci-
24
sering af det hidtidige krav om en måneds varighed, jf. de
almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.1. Dermed tilsigtes at
undgå fortolkningsudfordringer hos elever og lærlinge, når
udlandsopholdet strækker sig hen over et månedsskifte. Det
foreslåede vil indebære, at forudsætningen udstrækkes til at
gælde både elever og lærlinge med og uden uddannelsesaf-
tale.
Kravet om mindst 30 kalenderdage vil ikke gælde ikke
forlængelser af oplæring i udlandet.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ydelse af tilskud forudsæt-
ter, at uddannelsesinstitutionen eller arbejdsgiveren opretter
og godkender oplæringen i udlandet eller forlængelsen heraf
i en digital selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag.
En elev eller lærling vil således kun kunne få tilskud til
oplæring i udlandet, hvis en arbejdsgiver eller en uddannel-
sesinstitution har oprettet og godkendt oplæringen i udlandet
eller forlængelsen heraf i AUB’s digitale selvbetjeningsløs-
ning.
Den foreslåede forudsætning om, at institutionen eller ar-
bejdsgiveren skal have godkendt oplæringen i udlandet vil
være en videreførelse af gældende ret og praksis. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.4.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at eleven eller lærlingen indgi-
ver én ansøgning pr. oplæring i udlandet eller forlængelse
heraf i den digitale selvbetjeningsløsning.
Det vil indebære en administrativ forenkling i forhold
til de hidtidige krav om indgivelse af ansøgning for hvert
tilskud og tilhørende dokumentation for afholdte udgifter,
at elevens eller lærlingens ansøgning om tilskud kan ske i
selvbetjeningsløsningen, og at det er tilstrækkeligt, at det
sker én gang.
Det vil endvidere indebære en administrativ forenkling, at
eleven eller lærlingen ikke længere skal ansøge om hvert
enkelt tilskud og indsende dokumentation for hvert enkelt
tilskud, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 8 b om bl.a.
tilskud til samtale i udlandet og , som ikke foreslås omfattet
af den faste dagssats.
Om selvbetjeningsløsningen henvises til pkt. 3.2 i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at tilskud ydes i form af en
fast dagssats under hele opholdet og udbetalt bagudrettet
hver måned for alle kalenderdage i den givne måned.
Der vil således med det foreslåede ikke blive givet andre
former for økonomisk støtte end tilskuddet i form af den
faste dagssats, jf. dog nedenfor om den foreslåede § 8 b om
tilskud til rejsehjælp til samtale i udlandet, løngodtgørelse,
som ikke foreslås omfattet af den faste dagssats.
Satserne vil blive fastsat af AUB’s bestyrelse i medfør af
bemyndigelsen i AUB-lovens § 15, stk. 1, og bestyrelsen
vil som led heri kunne beslutte en årlig indeksregulering af
satsen.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at udbetaling efter 1. pkt. for-
udsætter, at eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervs-
uddannelse og i oplæring i udlandet, og at eleven eller lær-
lingen bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.
Med det foreslåede vil ydelse af tilskud kun kunne ske, så
længe eleven eller lærlingen er under oplæring i udlandet,
og kun hvis eleven eller lærlingen selv bekræfter i selvbetje-
ningsløsningen, at oplæringen i udlandet består.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
(Til § 8 b)
Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag efter ansøgning yder tilskud til en elev eller
lærling til hel eller delvis dækning af udgifter til rejsehjælp
til samtale om oplæring i udlandet.
Det foreslåede vil indebære, at der vil blive stillet krav
om separat ansøgning og indgivelse af dokumentation for
udgifter til rejsehjælp til samtale om udgifter i udlandet. Ud-
gifter til rejsehjælp til samtale, der er tidsmæssigt adskilt fra
selve oplæringen i udlandet, vil således ikke være omfattet
af den generelle ansøgning, der vil kunne indgives efter den
foreslåede § 8 a om tilskud til dækning af udgifter forbundet
med selve oplæringen i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at tilskuddet ydes for maksi-
malt tre samtaler, og ydes, uanset om en samtale fører til en
aftale om oplæring i udlandet.
Dermed vil en elev eller lærling, der ønsker oplæring i
udlandet, få mulighed for at få tilskud til dækning af de ud-
gifter til rejsehjælp, uanset om samtalen fører til en uddan-
nelsesplads. Med det foreslåede vil eleven eller lærlingen
højst kunne få dækket udgifterne til tre samtaler i udlandet.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ydelse af tilskud forudsæt-
ter, at eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digi-
tal selvbetjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag.
Med det foreslåede vil eleven eller lærlingen skulle ind-
give en ansøgning i den digitale selvbetjeningsløsning for
hver gang, vedkommende ansøger om tilskud tildækning af
udgifter til rejsehjælp.
Det vil ikke med det foreslåede blive ændret ved, at AUB
efter ansøgning og mod dokumentation efter AUB-lovens
§ 11 yder godtgørelse til elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale, der er under oplæring i udlandet som led
deres erhvervsuddannelse, Der henvises nærmere herom til
pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag efter ansøgning yder refusion til arbejdsgiveren for ud-
betalt løn under oplæring i udlandet, svarende til forskellen
mellem den overenskomstmæssige danske elevløn inden for
uddannelsesområdet for en elev eller lærling med uddannel-
sesaftale og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbeta-
ler.
Dermed vil arbejdsgiveren få refunderet sin del af udgif-
terne til, at en elev eller lærling, der har en dansk uddannel-
sesaftale, under oplæring i udlandet vil modtage en samlet
løn, der svarer til en dansk elevløn, således som det også
25
er et krav efter § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om udbetaling
af økonomisk støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en dansk arbejdsgiver,
der betaler den fulde overenskomstmæssige løn, fordi den
udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn under oplæring
i udlandet, får refusion for den fulde overenskomstmæssige
løn, medmindre den udenlandske arbejdsgiver er et datter-
selskab i samme koncern som den danske arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil den danske arbejdsgiver, der beta-
ler både sin egen andel af elevens eller lærlingens løn, og
den andel, som normalt vil blive betalt af den udenlandske
arbejdsgiver, få refusion for den fulde overenskomstmæssi-
ge løn. Det foreslåede vil være med til at sikre, at en elev
eller lærling, der ikke modtager løn fra sin udenlandske ar-
bejdsgiver, alligevel vil få den fulde overenskomstmæssige
elevløn.
Den danske arbejdsgiver vil dog ikke få refunderet den
fulde overenskomstmæssige løn, hvis den udenlandske ar-
bejdsgiver er et datterselskab i samme koncern. Det foreslå-
ede er begrundet i omgåelseshensyn, dvs. hensynet til at
undgå koncernen spekulerer i, at den danske arbejdsgiver i
modsætning til den udenlandske vil kunne få refunderet sine
lønudgifter af AUB.
Det vil med det foreslåede være underordnet, om den
danske arbejdsgiver er koncernens moderselskab og har be-
stemmende indflydelse over den udenlandske arbejdsgiver.
Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at den danske arbejdsgiver i
så fald får halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn
i refusion.
Dermed tilsigtes det, at den danske arbejdsgiver vil få
dækket sine lønudgifter, og ikke vil blive belastet økono-
misk af, at den udenlandske arbejdsgiver ikke udbetaler løn.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at arbejdsgiveren i ansøgnin-
gen skal oplyse om den godkendte periode for oplæringen
i udlandet og bekræfte, at eleven eller lærlingen er omfattet
af den danske uddannelsesaftale og får overenskomstmæssig
dansk elevløn under hele perioden.
Det foreslåede vil være et led i AUB’s kontrol af, at re-
fusion vil blive givet for de lønudgifter, den danske arbejds-
giver har, mens eleven eller lærlingen er under oplæring i
udlandet.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ydelse af refusion forudsæt-
ter, at arbejdsgiveren indgiver ansøgningen i en digital selv-
betjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
En arbejdsgiver vil med det foreslåede ikke fremover kun-
ne få dækket andre udgifter end lønudgifter ved udstatione-
ring af elever og lærlinge med dansk uddannelsesplads. Det
forslås derfor, at AUB-lovens § 10, stk. 2, hvorefter AUB
kan stille som betingelse for refusion af tilskud, at arbejds-
giveren i udstationeringsperioden ansætter en elev eller lær-
ling under skoleoplæring i erhvervsuddannelserne, ikke vi-
dereføres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter AUB-lovens § 9 yder AUB efter ansøgning og ind-
sendelse af dokumentation for hvert enkelt tilskud økono-
misk støtte til udlandsophold som led i hovedforløbet i en
erhvervsuddannelse til elever og lærlinge, der ikke har en
dansk uddannelsesaftale.
AUB’s bestyrelse kan efter bestemmelsens stk. 3 beslutte
at yde tilskud til rejseudgifter til elever og lærlinge, der er i
grundforløbet, men som ønsker at indgå en aftale med en ar-
bejdsgiver om gennemførelse af en faglig grunduddannelse i
udlandet.
Efter AUB-lovens § 10, stk. 1, refunderer AUB helt eller
delvist de udgifter, som en arbejdsgiver har afholdt i forbin-
delse med udstationering, dvs. beskæftigelse i udlandet som
led i hovedforløbet i en erhvervsuddannelse, af en elev eller
lærling med en dansk uddannelsesaftale, eller andre særlige
udgifter vedrørende tilvejebringelse af en erhvervsuddannel-
sesaftale i udlandet.
AUB’s bestyrelse kan efter § 10, stk. 2, stille som vilkår
for ydelse af refusion, at arbejdsgiveren i udstationeringspe-
rioden ansætter en elev eller lærling under skoleoplæring i
erhvervsuddannelserne.
Bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk støtte til
praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag sondrer ligesom AUB-loven mellem elever og
lærlinge med og uden uddannelsesaftale og mellem tilskud
til og refusion af afholdte udgifter. Bekendtgørelsen inde-
holder detaljerede regler om, hvilke former for økonomisk
støtte der kan gives og betingelserne herfor, herunder krav
om ansøgning for hvert tilskud og om dokumentation for
afholdte udgifter og frister herfor.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at §§ 9 og 10 ophæves.
Den forslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den
foreslåede indførelse af bestemmelserne i §§ 8 a-8 b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 7
AUB yder godtgørelse efter AUB-lovens §11 til elever og
lærlinge uden en dansk uddannelsesaftale, der er i beskæfti-
gelse i udlandet.
Efter stk. 1, 1. pkt., og stk. 4, er ydelse af godtgørelse
betinget af, at en elev eller lærling er optaget på grundlag af
beskæftigelse i udlandet.
Bestemmelsen indeholder i stk. 1, 1. pkt., en henvisning til
lovens § 9, stk. 1.
Det foreslås, at »jf., § 9, stk. 1« udgår af § 11, stk. 1, 1.
pkt.
Det foreslås endvidere, at »beskæftigelse i udlandet« æn-
dres til »oplæring i udlandet« i § 11, stk. 1, 1. pkt., og stk. 4.
Det foreslåede er således delvist en konsekvens af den
foreslåede ophævelse af § 9, stk. 1, og skal i det hele ses i
sammenhæng med den foreslåede indførelse af §§ 8a og 8 b
26
til erstatning for §§ 9 og 10. Der henvises til lovforslagets §
1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne dertil.
§ 11 foreslås i øvrigt ikke ændret.
Til nr. 8
AUB-lovens § 12 og § 15, stk. 1, indeholder begge en
henvisning til lovens §§ 6-10.
Da der foreslås indsat nye bestemmelser med §§ 8 a-8
b, og da §§ 9 og 10 foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
1, nr. 5 og 6, og bemærkningerne til disse, foreslås det, at
henvisningerne til §§ 6-10 i § 12 og § 15, stk. 1, erstattes af
henvisninger til §§ 6-8 b.
Det foreslåede er således en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af §§ 9 og 10 og de foreslåede §§ 8 a-8 b.
Til nr. 9
Efter § 12 a i AUB-loven kan AUB yde tilskud til Uddan-
nelses- og Forskningsstyrelsen til information og vejledning
om beskæftigelse i udlandet og lærepladser i form af udsta-
tionering i udlandet.
Bestemmelsen er nyaffattet ved lov nr. 1459 af 10. decem-
ber 2024 for at afspejle, at det er Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen, der varetager information og formidling om
beskæftigelse og udstationering og modtager tilskud fra
AUB.
Bestemmelsen indeholdt før lov nr. 1459 af 10. december
2024 desuden mulighed for, at AUB kunne yde tilskud til
personer, der varetog formidling af beskæftigelse i udlandet
og lærepladser i form af udstationering i udlandet. Det frem-
går af bemærkningerne til lovforslaget bag lov nr. 412 af
22. maj 1996, at hensigten med § 12 a var at sikre, at AER
(i dag AUB) kunne yde tilskud til 2 sekretariater, der var
etableret for at understøtte og fremme arbejdet med at skaffe
praktikpladser i udlandet.
Efter § 19 i bekendtgørelse om udbetaling af økonomisk
støtte til praktikophold i udlandet m.v. fra Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kunne AUB yde støtte i form af en præ-
mie for hver indgået praktikaftale i udlandet af mindst 3
måneders varighed for elever uden en dansk uddannelsesaf-
tale.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 12 a nyaffattes. Med det foreslåede stk. 1
kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat yde tilskud
til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og
vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsud-
dannelse.
Med det foreslåede vil AUB fortsat kunne yde tilskud
til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og
vejledning om oplæring i udlandet.
Det foreslås, at det præciseres, at der vil være tale oplæ-
ring som led i en erhvervsuddannelse, fordi den hidtidige
angivelse af, at information og vejledning kunne ydes om
beskæftigelse i udlandet og lærepladser i udlandet i form
af udstationering foreslås erstattet af den fælles betegnelse
oplæring i udlandet, jf. herved lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.4.2. Den ændrede betegnelse vil ikke in-
debære nogen realitetsændring, og Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen vil som hidtil kunne få tilskud til information
og vejledning om beskæftigelse i udlandet og udstatione-
ring.
Det foreslås i stk. 2,1. pkt., at Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner under
Børne- og Undervisningsministeriet og andre juridiske per-
soner, der efter aftale med en eller flere af sådanne uddan-
nelsesinstitutioner varetager formidling af aftaler om oplæ-
ring i udlandet for elever og lærlinge uden en uddannelses-
aftale med en dansk arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil det fremgå af bestemmelsen, hvilke
»personer« AUB vil kunne yde tilskud til, hvormed der vil
være tale om en præcisering af bestemmelsens ordlyd i for-
hold til den tidligere affattelse. OPU-sekretariatet vil fortsat
kunne modtage tilskud fra AUB for formidling af aftaler om
oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale.
Det samme vil også gælde andre juridiske personer, der
opfylder de foreslåede krav om at have indgået en aftale her-
om med en eller flere uddannelsesinstitutioner under Børne-
og Undervisningsministeriet.
For at sikre, at AUB vil kunne udbetale tilskud for for-
midling af sådanne aftaler til uddannelsesinstitutioner under
Børne- og Undervisningsministeriet, der måtte vælge selv at
varetage formidlingen, foreslås denne mulighed endvidere
indsat i bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at tilskud kan ydes for hver
aftale.
Med det foreslåede vil AUB kunne yde tilskud til hver af
de juridiske personer, som en eller flere uddannelsesinstituti-
oner indgår aftale med.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at tilskud tidligst udbetales,
når oplæringen har varet i 3 måneder.
Med det foreslåede vil AUB ligesom før lov nr. 1459 af
10. december 2024 kunne yde tilskud for tilvejebringelse
af mulighed for oplæring i udlandet af mindst 3 måneders
varighed for elever og lærlinge uden en dansk uddannelses-
aftale. Betegnelsen elever foreslås ændret til elever og lær-
linge ligesom i AUB-loven i øvrigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 10
Lov nr. 1459 af 10. december 2024 ophævede pr. 1. ja-
nuar 2025 AUB-lovens § 12 c som led i en omlægning
af lærepladstaxametre uden, at det dog dermed var tilsigtet
at ophæve den del af bestemmelsen, der gav hjemmel til
at yde et statsligt tilskud til institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling
af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere for formidling af
beskæftigelse i udlandet.
Som led i ophævelsen af § 12 c blev en angivelse i be-
27
stemmelsens stk. 7 af, at AUB’s bestyrelse administrerede
bl.a. dette tilskud og var bemyndiget til at fastsætte regler
bl.a. herom, ophævet.
Det fremgik af § 4 i bekendtgørelse nr. 1435 af 27. no-
vember 2017, at tilskuddet tidligst kunne udbetales, når ud-
dannelsesforholdet eller praktikopholdet i udlandet har varet
i 3 måneder.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 12 c, stk. 1, 1. pkt., at genindsætte, at
Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud til uddan-
nelsesinstitutioner for formidling af aftaler om oplæring i
udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever og
lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver.
Med det foreslåede vil Børne- og Undervisningsministe-
riet på ny kunne yde tilskud for formidling af aftaler om
oplæring i udlandet for elever og lærlinge uden en dansk
uddannelsesaftale.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ydelse af tilskud forudsæt-
ter, at oplæringen i udlandet får en varighed af mindst 3
måneder.
Det foreslåede krav om varighed vil være med til at sikre,
at uddannelsesinstitutionerne vil være motiverede til at sik-
re, at elever og lærlinge vil få aftaler om oplæring i udlandet
af en reel længde.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at tilskuddets størrelse fast-
sættes på finansloven.
Med det foreslåede vil der på finansloven skulle indsættes
hjemmel til tilskuddets størrelse.
Det foreslås i § 12 c, stk. 2, at bestyrelsen for Arbejds-
givernes Uddannelsesbidrag ligesom før ophævelsen af §
12 c ved lov nr. 1459 af 10. december 2024 administrerer
ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen.
Dermed vil AUB som tidligere kunne administrere til-
skuddet og fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 11
AUB-lovens § 15, stk. 2, indeholder en bemyndigelse
til, at AUB’s bestyrelse kan fastsætte regler om, at tilskud
efter lovens kapitel 4 ikke kan udbetales i forbindelse med
beskæftigelse eller lærepladser i form af udstationering i
bestemte lande eller andre geografisk afgrænsede områder.
Da der i den forslåede § 8 a foreslås anvendt et fælles
begreb, oplæring i udlandet, i stedet for beskæftigelse eller
lærepladser i form af udstationering gældende for henholds-
vis elever og lærlinge med og uden dansk uddannelsesaftale,
foreslås det, at det fælles begreb også anvendes i § 15, stk. 2.
Det foreslåede skal således ses i sammenhæng med den
foreslåede § 8 a og den foreslåede ophævelse af AUB-lo-
vens §§ 9-10.
Til nr. 12
Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at alle
arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 3.111 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2025-pris- og -lønniveau til AUB. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 1, 1. pkt., at ændre »3.111 kr.«
til »2.387 kr.«, og at ændre »2025-pris- og -lønniveau« til
»2026-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens
§ 2, årligt skulle betale et uddannelsesbidrag på 2.387 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB.
Beregningen af den foreslåede bidragssats følger princip-
perne for det fleksible uddannelsesbidrag. Det foreslåede vil
indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats.
I henhold til principperne for det fleksible uddannelsesbi-
drag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet
i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller
ikke dækker de faktiske udgifter i 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
Det følger af AUB-lovens § 18, stk. 2, 1. pkt., at alle
arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 479 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget til AUB i 2025-pris- og -lønniveau.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., at ændre »479 kr.«
til »434 kr.«, og at ændre »2025-pris- og -lønniveau« til
»2026-pris- og -lønniveau«.
Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. AUB-lovens
§ 2, årligt skulle betale et bidrag på 434 kr. pr. fuldtidsbe-
skæftiget i 2026-pris- og -lønniveau til AUB.
Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principper-
ne for det fleksible VEU-bidrag. Det foreslåede vil indebære
en nedsættelse af den gældende bidragssats.
I henhold til principperne for det fleksible VEU-bidrag
vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efter-
følgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke
dækker de faktiske udgifter i 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 14
Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er
nærmere reguleret i AUB-lovens §§ 21 a-21 k. Lovens bilag
1 indeholder de gældende modelparametre, som indgår i
beregningen af det lærepladsafhængige AUB-bidrag.
Såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end
arbejdsgiverens måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren
betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgi-
veren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen, jf. § 21
a, stk. 2, 1. pkt.
Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts, anvendes
det foregående års modelparameter, dvs. modelparameteren
i det til enhver tid gældende bilag 1, jf. § 21 a, stk. 6, 4. pkt.
28
For nyoprettede uddannelser, som ikke har en modelpara-
meter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0, jf. §
21 a, stk. 6, 5. pkt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås at nyaffatte bilag 1 til AUB-loven.
Det foreslåede har sigte på at fastsætte de modelparame-
tre, der skal være gældende for 2026. Konkret er de fore-
slåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverfor-
ening og Fagbevægelsens Hovedorganisation på baggrund
af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der
forventes at være henholdsvis høj eller lav efterspørgsel på
de efterfølgende 10 år. Beregningen er baseret på dels en
fremskrivning af arbejdsudbuddet og dels en fremskrivning
af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft
samt endelig en opgørelse af forskellen på udbuds- og efter-
spørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det
forventede mismatch på arbejdsmarkedet. Fremskrivning af
arbejdsudbuddet er baseret på DREAM’s (Danish Rational
Economic Agents Model) fremskrivning af arbejdsstyrken
for personer med en erhvervsuddannelse som højest fuld-
førte uddannelse. Fremskrivning af virksomhedernes behov
for erhvervsuddannet arbejdskraft er baseret på en antagelse
om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede med-
arbejdere som udgangspunkt er, at de seneste 20 års
udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år.
Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervs-
uddannelser (og lokomotivføreruddannelsen) – dvs. vægt-
ningen – i beregningen af arbejdsgivernes lærepladsafhæn-
gige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om ar-
bejdsgiveren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørg-
sel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgiveren
bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er
høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i
penge eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige
for modtageren.
Ifølge ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt., kan elever eller
lærlinge modtage skattefrie ydelser omfattet af stk. 3 fra
AUB til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser
og kurser.
Det er et krav for at kunne modtage ydelserne skattefrit
efter stk. 3, nr. 1-3, at ydelserne går til dækning af dokumen-
terede udgifter. Derudover er der særlige satser og begræns-
ninger for udbetaling af godtgørelser til dækning af udgifter
til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4, og befordrings-
godtgørelser, jf. stk. 5.
Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte som
en fast dagssats, hvor den skattepligtige ikke skal indsende
dokumentation for afholdte udgifter, er refusionen eller støt-
ten ikke skattefri for modtageren.
Hvis den skattepligtige modtager refusion eller støtte efter
de foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i AUB-loven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5, er støtten eller refusionen efter
den gældende retstilstand ikke skattefri for modtageren. Det
skyldes, at AUB vil skulle udbetale tilskuddet som en fast
dagssats, hvor eleverne ikke vil skulle indsende dokumenta-
tion for afholdte udgifter
Det foreslås i ligningslovens § 31, stk. 3, som nr. 5, at
indsætte tilskud og refusion modtaget fra AUB efter AUB-
lovens §§ 8 a og 8 b.
Forslaget vil medføre, at udbetalinger i henhold til de
foreslåede bestemmelser i §§ 8 a og 8 b i AUB-loven vil
blive skattefritaget, selv om ydelserne ikke modsvares af en
dokumenteret udgift, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne dertil.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 5-8, og nr. 11, og § 2 træder
i kraft den 1. juli 2026.
Det vil betyde, at den foreslåede ophævelse af AUB-lo-
vens §§ 9 og 10 og den foreslåede indsættelse af §§ 8 a
og 8 b, eller anderledes udtrykt den foreslåede omlægning
af refusion og tilskud vedr. oplæring i udlandet, først vil
træde i kraft den 1. juli 2026. Dermed vil AUB få tid til
den tekniske færdigudvikling af den selvbetjeningsløsning,
der er nødvendig for implementeringen af den foreslåede
omlægning af tilskudsmodellen.
Endvidere vil det betyde, at den foreslåede ændring af
ligningslovens § 31, stk. 3, der har tæt sammenhæng med
den foreslåede ophævelse af AUB-lovens §§ 9 og 10 og
den foreslåede indsættelse af §§ 8a og 8b, ligeledes først vil
træde i kraft den 1. juli 2025.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at lovens § 1, nr. 1, ikke finder
anvendelse på refusion for udbetalt løn under skoleophold,
der er påbegyndt før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2, samt
at de hidtil gældende regler for sådan lønrefusion finder
anvendelse til og med den 31. december 2028.
Dermed vil de hidtil gældende regler som hovedregel fin-
de anvendelse for refusion af udbetalt løn under skoleophold
påbegyndt senest den 31. december 2025.
For fordringer i form af indberetninger om skoleophold,
der kan udløse lønrefusion, finder de almindelige regler om
forældelse anvendelse. Det indebærer som udgangspunkt,
at den almindelige treårige forældelse, jf. § 3, stk. 1, i
lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) finder
anvendelse. AUB kan derfor behandle indberetninger om
skoleophold, der er indgivet op til tre år efter skoleopholdets
afslutning.
Det foreslåede vil betyde, at AUB til og med 31. decem-
ber 2028 vil skulle yde lønrefusion, der er baseret på det
29
juridiske lønbegreb, der gælder til og med ikrafttræden af
dette lovforslag, for skoleophold påbegyndt senest den 31.
december 2025.
For lønrefusion for skoleophold, der påbegyndes senere
end denne lovs ikrafttræden, vil evt. regler, som AUB’s
bestyrelse fastsætter om, hvilke løndele der indgår i lønbe-
grebet efter den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1,
nr. 1, finde anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af § 4, stk.
4, 2. og 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for så
vidt angår forhøjet lønrefusion for 2025, finder anvendelse
fra den 1. januar 2025.
Dermed vil de regler om, hvilke løndele der kan indgå i
lønrefusionen, som AUB’s bestyrelse forventes at fastsætte i
medfør af de foreslåede nye punktummer i AUB-lovens § 4,
stk. 4, finde anvendelse på udbetaling af forhøjet lønrefusion
for 2025. Det vil betyde, at AUB kan indhente lønoplysnin-
ger til brug herfor fra eIndkomst, hvilket vil indebære en
administrativ lettelse for AUB og for arbejdsgiverne. Det
bemærkes herved, at AUB pga. den før lov nr. 1459 af
10. december 2024 uafklarede situation om statsstøtte og
forhøjet lønrefusion har udskudt udbetalingen af forhøjet
lønrefusion for 2025.
Det foreslås i stk. 3, at § 12 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgi-
vernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 9, finder anvendelse fra den 1. januar 2025 for udbetaling
af tilskud, der er optjent i kalenderåret 2025.
Med det foreslåede vil lovforslaget på dette punkt få til-
bagevirkende kraft, således at AUB trods ændringen af §
12 a pr. 1. januar 2025, som i praksis har vist sig uhen-
sigtsmæssig, vil kunne foretage udbetaling af tilskud efter
den foreslåede affattelse af § 12 a for kalenderåret 2025 og
frem. Uddannelsesinstitutioner og andre juridiske personer,
der varetager formidling af aftaler om oplæring i udlandet,
og som opfylder betingelserne i den foreslåede § 12 a, stk. 2,
vil dermed ikke miste tilskud for 2025.
Der henvises til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke
gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.
30
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lovbekendtgø-
relse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved § 19 i lov
nr. 719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbeta-
ling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist
bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig
modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold
til anden lovgivning.
1. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fast-
sætter regler om, hvilke løndele der indgår i det lønbegreb,
der anvendes til beregning af refusionsbeløbet. Feriepenge
og feriegodtgørelse kan ikke indgå i lønbegrebet.«
§ 4 a. --- Refusionen kan dog højst udgøre 10 pct. af
elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefu-
sionstrin.
2. I § 4 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »10 pct.,
§ 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov nr. 198 af 25.
februar 2025, § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og
« til: »11 pct.«
Stk. 2-3. ---
3. Efter § 4 a indsættes:
Ȥ 4 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler uden
forudgående partshøring refusion til en arbejdsgiver efter
reglerne i §§ 4 og 4 a på baggrund af indberettede oplysnin-
ger af betydning for en afgørelse om udbetaling af krav på
lønrefusion eller pensionsrefusion.
Stk. 2. Afgørelsen om udbetaling skal ledsages af de op-
lysninger, som arbejdsgiveren ellers skulle være gjort be-
kendt med efter forvaltningslovens § 19. Arbejdsgiveren
skal ved afgørelsen informeres om adgangen til at få sag-
en genoptaget. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fast-
sætte en frist for fremsættelse af anmodning om genoptagel-
se.
Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal efter an-
modning herom fra arbejdsgiveren genoptage sagen. Ar-
bejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal ændre afgørelsen,
hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at afgørelsen ikke er kor-
rekt, dvs. er baseret på fejlagtige oplysninger af væsentlig
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 4. Klagefristen på 4 uger til det i henhold til lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte anke-
nævn afbrydes, hvis arbejdsgiveren fremsætter anmodning
om genoptagelse efter stk. 2, 2. pkt., inden for klagefristen
til ankenævnet. Klagefristen løber i så fald videre fra det
tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt arbejdsgiveren,
dog med mindst 14 dage.«
31
§ 6. ---
Stk. 2. ---
4. I § 6 indsættes som stk. 3:
«Stk. 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler
uden forudgående partshøring tilskud efter stk. 1 til arbejds-
giveren på baggrund af indberettede oplysninger af betyd-
ning for en afgørelse om udbetaling af tilskud til befor-
dringsudgifter. § 4 b, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse
for afgørelser efter 1. pkt.«
5. Efter § 8 indsættes:
Ȥ 8 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter an-
søgning fra en elev eller lærling tilskud til udgifter, der er
forbundet med oplæring i udlandet eller forlængelse heraf
som led i hovedforløbet i vedkommendes erhvervsuddannel-
se. Ydelse af tilskud forudsætter, at elevens eller lærlingens
oplæring i udlandet har en varighed af mindst 30 kalender-
dage og er godkendt af enten den pågældende uddannelses-
institution, eller for en elev eller lærling, med en dansk
uddannelsesaftale af arbejdsgiveren.
Stk. 2. Ydelse af tilskud forudsætter, at uddannelsesinsti-
tutionen eller arbejdsgiveren opretter og godkender oplærin-
gen i udlandet eller forlængelsen heraf i en digital selvbetje-
ningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Ele-
ven eller lærlingen indgiver én ansøgning pr. oplæring i ud-
landet eller forlængelse heraf i den digitale selvbetjenings-
løsning.
Stk. 3. Tilskud ydes i form af en fast dagssats under he-
le opholdet og udbetales bagudrettet hver måned for alle
kalenderdage i den givne måned. udbetaling efter 1. pkt., at
eleven eller lærlingen fortsat er under erhvervsuddannelse
og under oplæring i udlandet, og at eleven eller lærlingen
bekræfter dette i selvbetjeningsløsningen.
§ 8 b. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter ansøg-
ning tilskud til en elev eller lærling til hel eller delvis dæk-
ning af dokumenterede udgifter til rejsehjælp til samtale
om oplæring i udlandet. Tilskuddet ydes for maksimalt tre
samtaler og ydes, uanset om en samtale fører til en aftale
om oplæring i udlandet. Ydelse af tilskud forudsætter, at
eleven eller lærlingen indgiver ansøgningen i en digital selv-
betjeningsløsning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder efter an-
søgning refusion til arbejdsgiveren for udbetalt løn under
oplæring i udlandet, svarende til forskellen mellem den
overenskomstmæssige danske elevløn inden for uddannel-
sesområdet for en elev eller lærling med uddannelsesaftale
og den løn, den udenlandske arbejdsgiver udbetaler.
Stk. 3. En dansk arbejdsgiver betaler den fulde overens-
komstmæssige løn, fordi den udenlandske arbejdsgiver ikke
udbetaler løn under oplæring i udlandet, får refusion for den
fulde overenskomstmæssige løn, medmindre den udenland-
ske arbejdsgiver er et datterselskab i samme koncern som
den danske arbejdsgiver. I så fald får den danske arbejdsgi-
32
ver halvdelen af den fulde overenskomstmæssige løn i refu-
sion.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal i ansøgningen oplyse om den
godkendte periode for oplæringen i udlandet og bekræfte,
at eleven eller lærlingen er omfattet af den danske uddannel-
sesaftale og får overenskomstmæssig dansk elevløn under
hele perioden. Ydelse af refusion forudsætter, at arbejdsgi-
veren indgiver ansøgningen i en digital selvbetjeningsløs-
ning hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
§ 9. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder økono-
misk støtte til elever og lærlinge under erhvervsuddan-
nelse, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser
med henblik på beskæftigelse i udlandet, jf. § 15, stk.
2.
Stk. 2. Støtten ydes i form af:
1) Tilskud m.v. nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1-3.
2) Rejsehjælp til rejsen til Danmark ved afslutning
af beskæftigelsen i udlandet.
3) Tilskud til boligudgifter.
4) Tilskud til andre særlige udgifter, der er begrundet
i udlandsopholdet.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan beslutte at yde tilskud til rejseudgifter
til elever og lærlinge, der ønsker at indgå en aftale
med en arbejdsgiver om gennemførelse af en faglig
grunduddannelse i udlandet, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 4. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende an-
vendelse for støtte efter denne bestemmelse.
§ 10. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder hel el-
ler delvis refusion af udgifter, som en arbejdsgiver
har afholdt i forbindelse med udstationering af elever
eller lærlinge med en erhvervsuddannelsesaftale i ud-
landet, jf. § 15, stk. 2, eller andre særlige udgifter i
forbindelse med tilvejebringelse af lærepladser i form
af udstationering i udlandet.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag kan stille som vilkår for ydelse af refusion,
at arbejdsgiveren i udstationeringsperioden ansætter
en elev eller lærling under skoleoplæring i erhvervsud-
dannelserne.
6. §§ 9 og 10 ophæves.
§ 11. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder godtgø-
relse til elever og lærlinge i hovedforløbet, jf. § 5 c,
stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, når eleverne eller
lærlingene er optaget på grundlag af beskæftigelse i
udlandet, jf. § 9, stk. 1. Godtgørelsen udgør samme
beløb, som en arbejdsgiver efter § 5, stk. 1, er beretti-
get til at modtage som lønrefusion for den pågældende
elev eller lærling.
7. I § 11, stk. 1, 1. pkt., udgår »jf., § 9, stk. 1«, og i § 11, stk.
1, 1. pkt., og § 11, stk. 4, ændres »beskæftigelse i udlandet«
til: »oplæring i udlandet«.
Stk. 2-4. ---
§ 12. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag kan beslutte, at bestemmelserne i §§ 6-10 finder
8. I § 12 og § 15, stk. 1, ændres »§§ 6-10« til: »§§ 6-8 b«.
33
tilsvarende anvendelse for andre elever end elever og
lærlinge i erhvervsuddannelser.
§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-
drag fastsætter størrelsen af den økonomiske støtte ef-
ter §§ 6-10, § 11, stk. 4, og § 12 a samt betingelserne
for ydelse og udbetaling af støtten.
Stk. 2. ---
§ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde
tilskud til en eller flere institutioner eller en styrelse
eller anden offentlig institution under Børne- og Un-
dervisningsministeriet , som er bemyndiget til at va-
retage ordningens administration, eller personer, der
varetager formidling af beskæftigelse i udlandet og
lærepladser i form af udstationering i udlandet, jf. også
§§ 9 og 10.
9. § 12 a affattes således:
Ȥ 12 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud
til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til information og
vejledning om oplæring i udlandet som led i en erhvervsud-
dannelse.
Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud
til uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisnings-
ministeriet og andre juridiske personer, der efter aftale med
en eller flere af sådanne uddannelsesinstitutioner varetager
formidling af aftaler om oplæring i udlandet for elever og
lærlinge uden en uddannelsesaftale med en dansk arbejdsgi-
ver. Tilskud kan ydes for hver aftale. Tilskud kan tidligst
udbetales, når oplæringen har varet i 3 måneder.«
10. Efter § 12 b indsættes i kapitel 4:
»§ 12 c. Børne- og Undervisningsministeriet yder tilskud
til uddannelsesinstitutioner for formidling af aftaler om op-
læring i udlandet som led i en erhvervsuddannelse for elever
og lærlinge, der ikke har en uddannelsesaftale med en dansk
arbejdsgiver. Ydelse af tilskud forudsætter, at oplæringen i
udlandet får en varighed af mindst 3 måneder. Tilskuddets
størrelse fastsættes på finansloven.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om
udbetalingen.«
§ 15. ---
Stk. 2. Bestyrelsen kan i regler, der fastsættes efter
stk. 1, tillige fastsætte, at tilskud efter kapitel 4 ikke
kan udbetales i forbindelse med beskæftigelse eller
lærepladser i form af udstationering i bestemte lande
eller andre geografisk afgrænsede områder.
11. I § 15, stk. 2, ændres »beskæftigelse eller lærepladser i
form af udstationering« til: »oplæring i udlandet«.
§ 18. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bidrag
på 2.914 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2024-pris- og
-lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. ---
12. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »3.111 kr.« til: »2.641 kr.«,
og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og
-lønniveau«.
Stk. 2-4. ---
§ 18. ---
Stk. 2. Alle arbejdsgivere, jf. § 2, betaler årligt et bi-
drag på 235 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag i 2024-pris- og -lønniveau. Bi-
draget efter 1. pkt. dækker hel eller delvis finansiering
af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet vok-
13. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »479 kr.« til: »415 kr.«,
og »2025-pris- og -lønniveau« ændres til: »2026-pris- og
-lønniveau«.
34
sen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Bidraget dækker
endvidere merudgifter til administrationen af ordnin-
gen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finans-
loven.
Stk. 3-4. ---
14. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af
11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i
lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30.
december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov
nr. 198 af 25. februar 2025, § 9 i lov nr. 369 af 9. april 2025,
§ 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025 og senest ved § 1 i lov nr.
564 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring:
31. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke
til den skattepligtige indkomst:
1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning
af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig
bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgi-
veren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i
henhold til gældende lovgivning.
2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter,
som er relevante for uddannelsen eller kurset.
3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost
og småfornødenheder, jf. stk. 4.
4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ik-
ke overstiger satsen i stk. 5.
1. I § 31, stk. 3 indsættes som nr. 5:
»5) Tilskud og refusion modtaget fra Arbejdsgivernes Ud-
dannelsesbidrag efter § 8 a og § 8 b i lov om Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag.«
Stk. 4-6. ---
35