Fremsat den 9. oktober 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Fremsat den 9. oktober 2025 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om mindre kuld i svineavlen
Folketinget pålægger regeringen senest medio 2026 at im-
plementere dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3 ved at
– indføre krav om, at der i avlsselskaber og besætninger
både ved indkøb af genetik og egen avl skal anvendes et
avlsmål, hvor kuldstørrelse i gennemsnit svarer til antal
patter hos søer, og
– sikre effektiv håndhævelse af, at kravet overholdes i
både avlsselskaber og besætninger.
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2025-26
AX031725
Bemærkninger til forslaget
Ifølge § 2 i lov om dyrevelfærd, jf. lovbekendtgørelse nr.
994 af 30. juni 2025 (herefter dyrevelfærdsloven) skal dyr
»behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smer-
te, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe«. Endvi-
dere skal enhver, der holder dyr, ifølge § 3 i loven »sørge
for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses,
fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysio-
logiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i over-
ensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige
erfaringer«.
Det Dyreetiske Råd kom i august 2025 med udtalelsen
»Det Dyreetiske råd: Udtalelse om svineproduktion«. Det
Dyreetiske Råd er nedsat af ministeren for fødevarer, land-
brug og fiskeri med hjemmel i dyrevelfærdslovens § 38 og
er bl.a. rådgivende for ministeren.
Det Dyreetiske Råd skriver bl.a.: »Som nævnt under de
indledende principielle overvejelser har Det Dyreetiske Råd
svært ved at se, at hold af svin i den konventionelle produk-
tion lever op til intentionerne i dyrevelfærdslovens § 3 om at
tage hensyn til dyrenes adfærdsmæssige behov. Rådet finder
tilsvarende, at det er tvivlsomt, om dyrene med de nuvæ-
rende konkrete krav til opstaldning beskyttes bedst muligt
mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe
jf. dyrevelfærdslovens § 2. Det Dyreetiske Råd anbefaler
derfor, at regler for hold af svin gennemgås med det formål
at vurdere, om og i hvilket omfang grisenes adfærdsmæssige
behov tilgodeses, og om de ydes tilstrækkelig beskyttelse
mod forholdene nævnt i § 2. Det Dyreetiske Råd anbefaler
videre, at denne evaluering, med inddragelse af opdateret
dyrevelfærdsforskning, lægges til grund for justeringer i de
lovmæssige mindstekrav, så der i højere grad lægges vægt
på hensyn til dyrenes velfærd.« (»Udtalelse om svinepro-
duktion«, side 23).
Rådet understreger, at dette og en effektiv håndhævelse
er nødvendig for at rette op på årtiers kontinuerlige dyrevel-
færdsproblemer.
Når det gælder avl, skriver Rådet bl.a.: »Det Dyreetiske
Råd finder, at avlen i for lang tid har haft fokus på produkti-
onsparametre, og at det er på høje tid at skifte fokus, så der
fremadrettet tages mere hensyn til dyrene. Det Dyreetiske
Råd anbefaler derfor en dyrevelfærdsmæssigt mere balance-
ret avl, hvor der avles hen mod biologisk set mere velfun-
gerende dyr, med fokus på naturlig adfærd og bevægelse,
og hvor de ønskede avlsparametre ikke giver problemer for
dyrene. Rådet mener, at dette skal indgå med højeste prio-
ritet i den målrettede avl for at sikre, at udviklingen sker
inden for en rimelig tidshorisont. Avl for stærkere dyr må
ikke bruges til at kompensere for begrænsede opstaldnings-
forhold eller andre former for produktionspres.« (»Udtalelse
om svineproduktion«, side 34).
Rådet anbefaler, at »dette skal indgå med højeste prioritet
i den målrettede avl for at sikre, at udviklingen sker inden
for en rimelig tidshorisont«, og at der »fremadrettet er fokus
på at avle sunde dyr, der selv kan passe deres unger, dvs.
der skal være fokus på kuldstørrelse og søernes moderegen-
skaber« (»Udtalelse om svineproduktion«, side 22).
Bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til
hold af grise (bekendtgørelse nr. 105 af 3. februar 2025)
fastslår i § 37, at der ikke må »anvendes naturlig eller
kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre
grise smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig
ulempe« og videre i § 38: »Der må ikke holdes grise, hvis
det ikke ud fra grisens genotype eller fænotype med rime-
lighed kan forventes, at det kan ske uden at skade grisens
sundhed eller velfærd«.
Bedre overlevelse for pattegrisene
På trods af dette er danske søer avlet til at føde formentlig
verdens største kuld grise, hvilket medfører store lidelser
for dyrene. I 2024 var kuldstørrelsen på 20,3 grise, og der
døde over 25.000 pattegrise om dagen svarende til 21,7 pct.
af alle pattegrise født i Danmark ( »Landbrugets løftebrud:
Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen«, dyrenesbeskyttel-
se.dk, den 26. juni 2025 og »Landsgennemsnit for produkti-
vitet i produktionen af grise i 2024«, Seges Innovation for
Landbrug & Fødevarer, den 19. juni 2025).
Grisene dør kort før, under eller efter fødsel, de fleste in-
den for de første to levedøgn. De store kuld betyder, at flere
grise er små og svage allerede ved fødslen, herunder at ca.
20 pct. af de levendefødte grise er såkaldt delfingrise. Del-
fingrise, som har tilstanden IUGR (intrauterine growth re-
tardation), er misdannede på grund af konkurrencen om
næringsstoffer i fostertilstanden, og de er i øget risiko for
ikke at klare sig (»Født svag«, dyrenesbeskyttelse.dk, den
22. februar 2022).
Selv om kuldene i gennemsnit er på 20,3 grise, er mange
kuld langt større, og 25 til 30 grise er ikke usædvanligt,
alt imens søernes yver kun har ca. 14 patter. De nyfødte
grise er afhængige af råmælk og varme, men når der er stor
konkurrence ved yveret og ikke plads til alle, dør mange af
dem (»Evaluering af indsats for bedre dyrevelfærd for svin
(2014-2020)«, Dyrenes Beskyttelse, 2022).
Den videnskabeligt funderede uafhængige rådgivning, der
udgør Fødevareministeriets myndighedsberedskab, er også
klar: »Hvis man ønsker en lavere dødelighed blandt pattegri-
sene, anbefaler jeg, at man bruger søer, som får færre og
større pattegrise«, siger lektor Hanne Kongsted fra Aarhus
Universitet (»Flere overlevende pattegrise: Mindre kuld er
en løsning«, dca.au.dk, den 9. oktober 2024).
Bedre overlevelse for avlssøerne
For søerne medfører de store kuld en øget risiko for lange
og komplicerede fødsler, og der er omfattende brug af am-
mesøer til de mange overskudsgrise, der må flyttes fra egen
mor, eftersom hun umuligt kan opfostre dem alle. Ammesø-
er bliver endnu hårdere belastet end andre søer, bl.a. som
følge af de forlængede fikseringsperioder. Sodødeligheden
er over de seneste 30 år næsten firedoblet og slog i 2022 og
2
2023 rekord med 16,5 pct., mens den i 2024 var på 16,4 pct.
(»Søer bukker under i hobetal«, dyrenesbeskyttelse.dk, den
10. januar 2025, og »Udviklingen i sodødelighed: Tal fra
Svineflyttedatabasen 2024«, svineproduktion.dk, den 19. ju-
ni 2025). Søernes dødsårsager er mangeartede, men det høje
produktionspres er en væsentlig faktor (»Dyrlæger siger fra:
Stressede søer får for mange pattegrise og beroliges med
guldbajere«, politiken.dk, den 19. november 2024).
»Hvis vi satsede på søer, som fødte færre pattegrise, vil
det rent logisk kunne reducere problemerne med, at der
ligger så mange pattegrise i søerne, som ikke er kommet
ud. I forvejen bliver søerne udmattet af de her langtrukne
faringer med så mange pattegrise, og det kunne være en idé
at stoppe med at avle dem så ekstremt, at de skal føde så
mange grise«, siger lektor Hanne Kongsted, Aarhus Univer-
sitet til Politiken (»Forskere har obduceret døde grise: »Det
kunne være en idé at stoppe med at avle dem så ekstremt««,
politiken.dk, den 7. februar 2025).
Der mangler ikke viden, kun handling
Avl for stadigt større kuld har stået på i flere årtier og
har længe været et kontroversielt dyrevelfærdsmæssigt pro-
blem. I 2010 bad den daværende resortminister første gang
myndighedsberedskabet ved Aarhus Universitet om en vi-
denskabelig redegørelse (»Pattegrisdødelighed i DK – Mu-
ligheder for reduktion af pattegrisdødeligheden i Danmark«,
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet,
2010). Den slog fast, at det er avlen, der fører til de store
kuld, og at disse er forbundet med lidelse for dyrene. Selv
om det er 15 år siden, har det ikke ført til en indsats mod
ekstrem avl, som ville øge beskyttelsen af dyrene i henhold
til dyrevelfærdsloven, som det påpeges i Det Dyreetiske
Råds aktuelle udtalelse.
Senest har Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Be-
skyttelse og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jord-
brug, Aarhus Universitet, som er ministerens forskningsba-
serede myndighedsberedskab på dyrevelfærd, i 2024 alle
anbefalet en reduktion af kuldstørrelsen af hensyn til dyre-
nes overlevelse og velfærd (»Den Danske Dyrlægeforenings
(DDD) forslag til at forbedre pattegriseoverlevelsen i de
danske grisebesætninger«, ddd.dk, den 31. juli 2024, »Dy-
renes aftale? Millioner af døde pattegrise lades i stikken«,
dyrenesbeskyttelse.dk, den 16. april 2024 og »Flere overle-
vende pattegrise: Mindre kuld er en løsning«, dca.au.dk, den
9. oktober 2024).
Ligesom det er muligt at avle for større kuld, er det natur-
ligvis muligt at avle for mindre kuld og således opnå en
kuldstørrelse, der svarer til søernes mulighed for at opfostre
deres unger. Det er vist af det hollandsk-norske avlsfirma
Topigs Norsvin, hvis genetik de senere år har vundet ind-
pas i den økologiske svineproduktion. Et studie har vist,
at grisene fødes større og dødeligheden er lavere, hvilket
betyder, at der fravænnes lige så mange grise, som når, der
bruges dyr med DanBredgenetik, som er den mest udbredte i
dansk svineproduktion (»Changes in piglet and litter charac-
teristics across parities in two highly prolific sow hybrids in
an outdoor organic herd«, Animal Science Journal, årgang
94, nr. 1, 2023).
Dyrevelfærdsloven har til formål at beskytte det enkelte
dyr. Dyrevelfærdsloven gælder således også, når erhvervs-
økonomiske interesser trækker i den modsatte retning. Det
har ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i 2023 be-
kræftet i et svar til Miljø- og Fødevareudvalget, hvor han
helt kort svarede: »Dyrevelfærdsloven skal selvsagt overhol-
des« (Miljø- og Fødevareudvalget, B 10 – svar på spørgsmål
14, folketingsåret 2023-24).
Med dette forslag følges op på Det Dyreetiske Råds anbe-
faling om at implementere dyrevelfærdsloven gennem revi-
deret lovgivning, hvilket som anbefalet af rådet skal følges
op af en effektiv håndhævelse. Det er nødvendigt for at gøre
op med, at erhvervsmæssige interesser i ekstrem avl kombi-
neret med manglende implementering og håndhævelse af
lovgivningen har ført til netop den »smerte, lidelse, angst,
varigt men og væsentlig ulempe«, som det er dyrevelfærds-
lovens erklærede formål at forhindre.
3
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mindre kuld i
svineavlen.
(Beslutningsforslag nr. B 13)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4