Fremsat den 9. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 9. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Samlet patientrettighed for børn og unge, der er henvist til udredning i psykiatrien, samt forøgelse af statslige
færdigbehandlingstakster for psykiatriske patienter)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12.
marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 719 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 82 b, stk. 1, indsættes efter »§ 79,«: »dog ikke til
personer, der er henvist til udredning på børne- og ungdoms-
psykiatrisk sygehusafdeling, jf. stk. 3,«.
2. I § 82 b indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Til personer, der er henvist til udredning på en
børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. § 79, på-
begynder regionsrådet i bopælsregionen udredning inden for
1 måned efter henvisningen og yder endelig udredning samt
påbegynder behandling inden for 2 måneder efter henvisnin-
gen ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller
private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået
aftale med, jf. § 75, stk. 2, hvis det er fagligt muligt.
»Stk. 4. Er det ikke muligt for regionsrådet at påbegyn-
de udredningen, yde endelig udredning eller påbegynde be-
handling inden for fristerne i stk. 3, skal regionsrådet inden
for samme 2 måneder udarbejde en plan for det videre for-
løb.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
3. I § 82 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om adgangen til udredning og behandling
samt til regionsrådenes forpligtelser efter stk. 3 og 4.«
4. I § 87, stk. 4, indsættes efter »stk. 1-3 og § 82 a«: »samt
udredning og behandling af patienter efter stk. 6«.
5. I § 87 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. En person, som er omfattet af § 82 b, stk. 3, kan
vælge at blive udredt og behandlet på et af de sygehuse eller
en af de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale
med efter stk. 4 (aftalesygehus), hvis regionsrådet i bopæls-
regionen ikke inden for 1 måned kan påbegynde udredning,
eller hvis regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan tilbyde
personen endelig udredning og påbegynde behandling ved
egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse som
regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
6. I § 87, stk. 6, nr. 1 og 2, der bliver stk. 7, nr. 1 og 2,
indsættes efter »stk. 1-3«: »eller stk. 6«.
7. I § 90, stk. 1, nr. 2, ændres »udredning, jf. § 82 b, eller be-
handling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2« til: » udredning,
jf. § 82 b, stk. 1 og 2, udredning og behandling, jf. § 82
b, stk. 3, behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, eller
udredning og behandling efter reglerne i § 87, stk. 6«.
8. I § 90, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »om ventetiden på«:
»den diagnostiske undersøgelse, udredning eller«.
9. I § 90, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »kan få oplyst antal«:
»diagnostiske undersøgelser, udredninger og«.
10. I § 238, stk. 2, ændres »1.976 kr. (2016-niveau)« til:
»2.404 kr. (2025-niveau)« og »3.952 kr. (2016-niveau)« til:
»4.808 kr. (2025-niveau)«.
11. I § 238, stk. 3, 2. pkt., ændres »1.976 kr. (2016-niveau)«
til: »2.404 kr. (2025-niveau)« og »og 3.952 kr. (2016-ni-
veau)« til: »4.808 kr. (2025-niveau)« og efter »fjortende
sengedag« indsættes: »til og med den tyvende sengedag,
7.212 kr. (2025-niveau) for hver sengedag fra og med den
enogtyvende sengedag til og med den syvogtyvende senge-
dag og 9.616 kr. (2025-niveau) for hver sengedag fra og
med den otteogtyvende sengedag«.
Lovforslag nr. L 45 Folketinget 2025-26
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-7606
DI001570
12. § 238, stk. 4, ophæves.
»Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.«
13. I § 238, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres
»og 5« til: »og 4«, og »1.976 kr. (2016-niveau)« ændres til:
»2.404 kr. (2025-niveau)«.
14. I § 238, stk. 7 og 8, der bliver stk. 6 og 7, ændres »stk.
1-6« til: »stk. 1-5«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 1, nr. 1-6, finder ikke anvendelse for personer,
der har modtaget en henvisning til en børne- og ungdoms-
psykiatrisk sygehusafdeling inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 9, finder ikke anvendelse for personer, der
har første færdigbehandlingsdag på en psykiatrisk sygehus-
afdeling inden lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 82 b, stk. 3, § 87,
stk. 6, og § 238, stk. 8 og 9, i sundhedsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 275 af 12. marts 2025, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af §
82 b, stk. 5 og 6, § 87, stk. 7, og § 238, stk. 7 og 8, i
sundhedsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, 5 og
12.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ret til sammenhængende forløb for børn og unge i psykiatrien
3.1.1. Gældende ret
3.1.2 Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Udvidet frit sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Psykiatriske færdigbehandlingstakster
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Indenrigs- og sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter to centrale initiativer fra Aftale om
en samlet 10-årsplan for psykiatrien, som er indgået den
19. maj 2025 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venst-
re og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alter-
nativet.
Med aftalen er regeringen og aftalepartierne enige om at
give børn og unge i psykiatrien ret til et sammenhængende
forløb inden for 60 dage, uden den nuværende opdeling
mellem udredning og behandling.
Med lovforslaget foreslås det derfor, at bopælsregionen for
børn og unge, der er henvist til udredning i børne- og ung-
domspsykiatrien, påbegynder udredning inden for 1 måned
og tilbyder endelig udredning og påbegynder behandling
inden for 2 måneder, såfremt det er fagligt muligt.
Lovforslaget indebærer derudover, at børn og unge i psykia-
trien fremover får ret til udvidet frit sygehusvalg i tilfælde,
hvor bopælsregionen ikke kan påbegynde udredning inden
for 1 måned, eller hvor bopælsregionen ikke kan tilbyde
endelig udredning og påbegynde behandling inden for 2
måneder. Retten til det udvidede frie sygehusvalg gør sig
gældende, ligeså snart bopælsregionen bliver klar over, at
én eller flere af fristerne ikke kan overholdes, og omfatter
hele det sammenhængende forløb. Dermed sikres et sam-
menhængende patientforløb, hvor udredning og behandling
tænkes bedre sammen fra start – også når ventetiderne i det
offentlige bliver for lange.
I Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj
2025 er regeringen og aftalepartier også enige om, at det
markante løft af socialpsykiatrien skal ledsages af stærkere
3
økonomiske incitamenter til, at kommunerne i højere grad
står klar i rette tid til at hjælpe deres borgere videre til et til-
bud efter behandling i sygehuspsykiatrien, når der er behov
for det. Som led i den samlede 10-årsplan for psykiatrien
indgår derfor en justering af psykiatriske færdigbehandlings-
takster.
Med lovforslaget foreslås det at øge de statslige færdigbe-
handlingstakster for borgere, der venter særligt længe på et
kommunalt tilbud. Det kan være kommunens egne tilbud
eller tilbud som kommunen samarbejder med andre kommu-
ner, regioner eller private tilbud om. Ændringen skal øge
kommunernes incitament til at hjemtage færdigbehandlede
patienter fra psykiatriske afdelinger på sygehusene, der har
ventet mere end tre uger. Det vil sikre en bedre udnyttelse
af den eksisterende kapacitet i psykiatrien og skabe grundlag
for et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner om
at sikre trygge overgange for patienterne.
2. Baggrund
Rigsrevisionen har i beretninger om udredningsretten afgi-
vet til statsrevisorerne både i 2018 og i 2024 kritiseret, at
flere af regionerne for en større andel af patienterne ikke
overholder lovgivningen vedrørende retten til hurtig udred-
ning, som er fastlagt i sundhedslovens § 82 b, når patien-
ter udredes i børne- og ungdomspsykiatrien. Indenrigs- og
sundhedsministeren nedsatte på den baggrund et bredt rådgi-
vende udvalg, som i 2024 har drøftet, hvordan patientrettig-
hederne for børn og unge i psykiatrien kan styrkes.
Det rådgivende udvalg har peget på, at børn og unge i psy-
kiatrien ofte har særligt brug for, at der allerede fra start
bliver brugt tid på behandling, hjælp og støtte såvel som ud-
redning. Dette stemmer dårligt overens med de nuværende
patientrettigheder på sygehusene, der indebærer en opdeling
mellem udredning og behandling. Det rådgivende udvalg
har ligeledes peget på, at børn og unge, der udredes og
behandles i psykiatrien, er særligt sårbare overfor skift i pa-
tientforløbet. Det stemmer ligeledes dårligt overens med den
nuværende opdeling mellem udredning og behandling, der
i tilfælde, hvor regionen ikke kan overholde fristerne, kan
indebære skift mellem offentlige sygehuse og samarbejdssy-
gehuse og private aftalesygehuse eller klinikker undervejs i
forløbet. Med aftalen om en samlet 10-årsplan for psykiatri-
en fra maj 2025 er regeringen og aftalepartierne derfor enige
om at sikre en ret til et sammenhængende forløb og styrke
den eksisterende ret til udvidet frit sygehusvalg for børn og
unge i psykiatrien.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den markante og
langsigtede kapacitetsopbygning i børne- og ungdomspsy-
kiatrien, som regeringen og aftalepartierne har sikret med
den samlede 10-årsplan for psykiatrien. Den øgede kapacitet
skal blandt sikre, at der er tilstrækkeligt kompetent sund-
hedspersonale til at sikre rettidig udredning og behandling af
høj kvalitet.
Regeringen vil derudover afhjælpe problemet med, at fær-
digbehandlede patienter venter i lange perioder på at blive
udskrevet fra sygehus til et kommunalt tilbud i nære og rette
omgivelser. Det vil regeringen gøre ved at øge de statslige
psykiatriske færdigbehandlingstaktser for patienter, der er
færdigbehandlede og har ventet mere end tre uger på at blive
udskrevet fra sygehus til et kommunalt tilbud.
Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter en læge-
faglig vurdering er færdigbehandlede således, at den vide-
re behandling ikke forudsætter fortsat sygehusophold og
dermed er klar til at blive udskrevet til et tilbud i kommu-
nen. Bopælskommunen opkræves en daglig takst for færdig-
behandlede patienter, der fortsat opholder sig på sygehus,
fordi kommunen ikke har mulighed for at hjemtage patien-
ten.
Færdigbehandlede psykiatriske patienter optager kapacitet
og ressourcer på de psykiatriske afdelinger på sygehuse-
ne. Den færdigbehandlede patient med fortsat ophold på
de psykiatriske afdelinger venter i gennemsnit knap 40
dage længere i psykiatrien (43 dage) end i somatikken (fi-
re dage). Næsten 20 pct. af alle færdigbehandlingsdage i
psykiatrien stammer fra behandlingsperioder, der varer over
100 dage. Det er uhensigtsmæssigt for både patienter og
medarbejdere, når patienten i stedet har mere behov for at få
den rette hjælp tæt på eget hjem. Patienter skal ikke opleve
unødigt lange indlæggelser og skal have mulighed for at
komme trygt tilbage til nære og rette omgivelser.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ret til sammenhængende forløb for børn og unge i
psykiatrien
3.1.1. Gældende ret
Retten til hurtig udredning i sygehusvæsenet blev indført
med lov nr. 1401 af 23. december 2012 om ændring af sund-
hedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (Ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet
og differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg m.v.) og
trådte i kraft den 1. september 2013.
Med lov nr. 743 af 25. juni 2014 om ændring af sundhedslo-
ven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-
hedsvæsenet (Ligestilling mellem psykiatriske og somatiske
patienter ved ret til frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning
i sygehusvæsenet og differentieret ret til udvidet frit syge-
husvalg m.v.), som trådte i kraft den 1. september 2014, fik
patienter med psykiske lidelser de samme rettigheder til hur-
tig udredning i sygehusvæsenet, som gælder for somatiske
patienter.
Med lov nr. 143 af 10. maj 2016 om ændring af sundheds-
loven (Reel ret til hurtigt udredning og udvidet frit sygehus-
valg ved 30 dages ventetid på behandling mv.), som trådte
i kraft den 1. oktober 2016, fik alle patienter en reel ret til
hurtig udredning. Det udvidede frie sygehusvalg til udred-
ning efter lovens § 87, stk. 1, supplerer således regionernes
4
pligt til at søge personer udredt inden for 1 måned efter § 82
b.
Retten til hurtig udredning er i dag ens for alle patienter,
som er henvist til udredning i sygehusvæsenet, både i psyki-
atrien og somatikken og for voksne såvel som børn og unge.
Udredningsretten er fastlagt i sundhedslovens § 82 b, jf.
lovbekendtgørelse nr. 275 af 12. marts 2025, og i § 14 i
bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbe-
handling m.v.
Herudover er reglerne nærmere beskrevet i vejledning nr.
10109 af 22. december 2023 om frit sygehusvalg, udvidet
frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til
henviste patienter. Denne vejledning er rettet mod regions-
rådene, de offentlige sygehuse, private specialsygehuse og
private sygehuse og klinikker m.fl.
Det fremgår af sundhedslovens § 82 b, stk. 1, at til personer,
der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regi-
onsrådet i bopælsregionen udredning ved sit sygehusvæsen,
andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinik-
ker, som regionen har indgået aftale med, jf. lovens § 75,
stk. 2, inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf.
dog stk. 2.
Bestemmelsen fastlægger en pligt for regionen, hvor regio-
nen skal tilbyde udredning ved sit sygehusvæsen, andre re-
gioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som
regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2. Bestemmel-
sen fastlægger i tillæg hertil, at bopælsregionen yder den
nævnte udredning inden for 1 måned.
Ved udredning forstås en afdækning af, hvorvidt henvis-
ningsindikationen kan be- eller afkræftes. Udredningen kan
blandt andet bestå af samtaler med sundhedsfagligt perso-
nale, kliniske undersøgelser, observationer og forskellige
diagnostiske undersøgelser. Formålet med udredningen er at
afklare, om der er behov for behandling.
En person betragtes som endeligt udredt, såfremt personen
har gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt
klinisk praksis og har:
1. afklaret henvisningsindikationen i en sådan grad, at pa-
tienten kan informeres om, at mistanke om sygdom er
afkræftet,
2. eller alternativt, at patienten kan informeres om tilstan-
den eller sygdommens karakter, og kan informeres om,
at der anbefales observation, behandling eller ingen
behandling.
Retten til hurtig udredning omfatter alle patienter, som er
henvist til og visiteret til udredning på sygehusafdelinger.
Situationer, hvor det ikke er fagligt muligt at udrede patien-
ten inden for 1 måned, kan f.eks. være, når der som led
i udredningen skal udføres en række undersøgelser i forlæn-
gelse af hinanden, eller at den behandlingsansvarlige læge
har behov for en observationsperiode for at kunne vurdere,
om patientens tilstand er stabil.
Kapacitetsmæssige udfordringer, som kan løses ved at hen-
vise til andre offentlige eller private sygehuse, kan således
ikke begrunde, at udredningsfristen ikke opfyldes. Behov
for at foretage samtidig behandling eller anden form for
støtte undervejs i udredningsforløbet er i udgangspunktet
heller ikke en faglig årsag, der kan begrunde, at udredningen
forlænges udover 1 måned.
Det følger af pkt. 3.1.2 i vejledning nr. 10109 af 22. decem-
ber 2023 om frit sygehusvalg m.m., at det i nogle tilfælde
kan være velbegrundet at iværksætte behandling, samtidig
med at udredningen pågår. Det kan f.eks. være tilfælde af
kroniske ledsmerter, hvor der igangsættes smertelindrende
behandling samtidig med afklaring af sygdommen, eller ved
psykiske lidelser, hvor der iværksættes angstdæmpende me-
dicin og samtaleterapi samtidig med, at man søger at afkla-
re den del af patientens sygdomsbillede, som patienten er
under udredning for. Selvom der i sådanne tilfælde er iværk-
sat en vis behandling, er udredningen uafsluttet, og patienten
vil derfor fortsat være under udredning og derfor omfattet af
ret til hurtig udredning og ret til udvidet frit sygehusvalg.
Det følger af lovens § 82 b, stk. 2, at såfremt det ikke er mu-
ligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal re-
gionsrådet inden for samme måned udarbejde en plan for det
videre udredningsforløb. Retten til at få en udredningsplan
gælder som udgangspunkt for alle patienter, som er henvist
til sygehusafdelinger uanset årsagen til, at udredningen ikke
er sket inden for 1 måned. I denne forbindelse følger det
af pkt. 3.4 i vejledning nr. 10109 af 22. december 2023, at
udredningsplanen bør indeholde oplysninger om tid og sted
for undersøgelserne.
Det følger af lovens § 82 b, stk. 3, at indenrigs- og sund-
hedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen
til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk. 1 og
2. Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til syge-
husbehandling m.v. og vejledning nr. 10109 af 22. december
2023 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til
hurtig udredning og information til henviste patienter er
udstedt med hjemmel i § 82 b, stk. 3.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 90, stk. 1, at regi-
onsrådet senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har
modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient,
jf. § 82 b, skal oplyse patienten
1) om dato og sted for undersøgelse eller behandling,
2) om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf.
§ 82 a, udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter
reglerne i § 87, stk. 1 og 2, inden for den gældende
frist,
3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og 87,
4) om ventetiden på behandling ved regionens egne og
andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2,
nævnte private specialsygehuse m.fl.,
5) om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få
5
oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4
nævnte sygehuse, og
6) om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et
andet sygehus efter §§ 86 og 87.
Det følger af sundhedslovens § 90, stk. 2, at regionsrådet se-
nest 8 hverdage efter ændring af dato for kirurgisk behand-
ling på et regionalt sygehus, skal oplyse patienten om retten
til at vælge sygehus efter § 87, stk. 3.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 90, stk. 3, at in-
denrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om regionsrådenes oplysningspligt.
Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til syge-
husbehandling m.v. er udstedt med hjemmel i blandt andet
sundhedslovens § 90, stk. 3, og udfolder i § 12 regionsrådets
oplysningspligt nærmere.
For så vidt angår oplysninger om ventetiden fremgår det
af bekendtgørelsens § 12, nr. 3, at patienten skal oplyses
om ventetiden på den diagnostiske undersøgelse, udredning
eller behandling, som patienten er henvist til.
For så vidt angår oplysninger om antal behandlinger, frem-
går det af bekendtgørelsens § 12, nr. 4, at patienten ved
henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal diagnostiske
undersøgelser, udredninger og behandlinger, der foretages
på sygehusene i medfør af § 12, nr. 3.
I pkt. 6 i vejledning nr. 10109 af 22. december 2023 om frit
sygehusvalg m.m., beskrives oplysningspligten også nærme-
re, herunder hvordan sygehuset skal oplyse patienten om
ventetider for udredning og behandling samt om, at patien-
ten ved henvendelse kan få oplyst antal udredninger og be-
handlinger, der foretages på sygehusene.
3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I dag har alle patienter i sygehusvæsenet, uanset om de har
en somatisk eller psykisk lidelse, som udgangspunkt ret til
hurtig udredning. Formålet med den gældende udredningsret
er at sikre, at patienter hurtigt kan finde ud af, om mistanken
om sygdom kan be- eller afkræftes, så de hurtigst muligt kan
komme i gang med eventuel behandling og komme tilbage
til hverdagen. Tal fra Sundhedsdatastyrelsens monitorering
af udredningsretten i psykiatrien viser, at for børn og unge
i psykiatrien er udredningsretten gennem det seneste år kun
overholdt for knap 20 pct., og opdelingen mellem udredning
og behandling stemmer dårligt overens med børnene og de
unges behov.
Med Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien øn-
sker regeringen og aftalepartierne derfor at styrke børn og
unges rettigheder i psykiatrien, så de i højere grad afspej-
ler en fagligt meningsfuld tilrettelæggelse af udredningsfor-
løb. Ændringen skal ses i sammenhæng med den massive
og langsigtede investering i kapacitetsopbygning i børne- og
ungdomspsykiatrien, som regeringen og aftalepartierne har
sikret med en samlet 10-årsplan for psykiatrien, og som skal
understøtte rettidig udredning og behandling af høj kvalitet.
Efter den gældende udredningsret er regionsrådet i bopæls-
regionen ansvarlig for at yde sygehushenviste patienter et
tilbud om hurtig udredning inden 1 måned (30 dage) fra
modtagelse af henvisningen. Det rådgivende udvalg for pa-
tientrettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien har dog pe-
get på, at børn, unge og deres familier kan have særligt brug
for, at der undervejs i udredningen også er tid til at prioritere
behandling, hjælp og støtte. Børn og unge i psykiatrien har
ofte komplekse udredningsforløb. Det skyldes blandt andet,
at børn og unge er under udvikling, ligesom der er behov
for at inddrage forældre og indhente udtalelser fra institution
eller skole. Samtidig har børn og unge med psykiske lidelser
ofte en række symptomer og problemstillinger, som kan
behandles eller afhjælpes, allerede imens de er under udred-
ning, og inden den endelig diagnose er afklaret. Det kan
derfor være svært at afslutte udredningen inden for 1 måned
og samtidig prioritere tid til tidlige behandlingsindsatser.
Det foreslås derfor at undtage personer, som er henvist til
udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusaf-
deling, fra den eksisterende udredningsret.
Det foreslås, med indsættelsen af en ny § 82 b, stk. 3,
at personer, der er henvist til udredning på en børne- og
ungdomspsykiatrisk afdeling, i stedet får en særskilt ret til
et sammenhængende forløb med både udredning og behand-
ling.
Efter forslaget påbegynder regionsrådet i bopælsregionen,
for personer, som er henvist til udredning på en børne-
og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. § 79, udredning
inden for 1 måned efter henvisningen og yder endelig ud-
redning samt påbegynder behandling inden for 2 måneder
efter henvisningen ved sit sygehusvæsen, andre regioners
sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen
har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, hvis det er fagligt
muligt.
Tidsfristen på 1 måned skal forstås som 30 dage, og tids-
fristen på 2 måneder skal forstås som 60 dage. Fristerne
beregnes fra det tidspunkt, hvor henvisningen modtages på
sygehuset. Henvisningen kan f.eks. komme fra en alment
praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, det lettil-
gængelige behandlingstilbud i kommunerne, en anden syge-
husafdeling, herunder en akutmodtagelse, andre offentlige
sygehuse eller private sygehuse. Den nye ret omfatter per-
soner, der er henvist til udredning på en børne- og ungdoms-
psykiatrisk sygehusafdeling. Det vil i udgangspunktet være
personer under 18 år, men der kan være undtagelser. Det
kan eksempelvis være tilfælde, hvor bopælsregionen vurde-
rer, at det er hensigtsmæssigt, at en person, som for nyligt
har været indlagt i børne- og ungdomspsykiatrien, men i
mellemtiden er fyldt 18 år, indlægges på samme afdeling. I
det tilfælde vil personen være omfattet af samme patientret-
tigheder som alle andre personer, der er henvist til en børne-
6
og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, uagtet at personen
er over 18 år.
Forslaget vil medføre, at bopælsregionen får større fleksi-
bilitet til at behandle og udrede samtidigt, men uden at
det samlede forløb med endelig udredning og påbegyndt
behandling må strække sig over mere end 60 dage.
Forslaget om, at udredningen skal være påbegyndt inden for
1 måned vil i tillæg hertil sikre, at der fortsat er krav til
fremdrift i udredningsforløbet.
Ved begrebet ’endelig udredning’ forstås, at en person har
gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt kli-
nisk praksis og har afklaret henvisningsindikationen i en
sådan grad, at patienten kan informeres om:
– at mistanke om sygdom er afkræftet, eller
– tilstanden eller sygdommens karakter, og
– at der anbefales observation, behandling eller ingen be-
handling.
I nogle situationer vil en patient have flere lidelser eller
symptomer på samme tid, eller det vil under udredningen
for én lidelse hos patienten vise sig, at patienten også bør
udredes for en anden lidelse. Efter endt udredning kan der
derfor være behov for videre undersøgelser eller i nogle
tilfælde et nyt udredningsforløb. Udredning kan bestå af en
række parallelt eller serielt forløbende tiltag, og generelt vil
formålet med udredningen både være at be- eller afkræfte
henvisningsindikationen, men også at vurdere muligheden
for eventuelle andre sygdomme, herunder også konkurreren-
de sygdomme i det omfang, de er relevante for at kunne
informere patienten om hensigtsmæssigheden i et eventuelt
behandlingsforløb. Det forhold, at der er iværksat behand-
ling, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patien-
ten er endelig udredt og er ej heller uforeneligt med, at
der samtidig og fortsat kan pågå udredning. Med forslaget
bibeholder patienten således sin ret til et sammenhængende
forløb og ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis der efter endt
udredning for én eller flere lidelser er behov for udredning
for en anden lidelse af en sådan sværhedsgrad, at det skal
foregå i sygehusregi.
Forslaget om, at behandlingen påbegyndes inden for 2 må-
neder, vil indebære, at barnet eller den unge tilbydes reel
behandling inden fristens udløb.
Med begrebet ”reel behandling” henvises der til den diagno-
sespecifikke behandling, der påbegyndes med udgangspunkt
i den endelige udredning. En behandling vil derfor som
udgangspunkt kun være reel behandling, hvis udredningen
er endelig. Hvis bopælsregionen, inden udredningen er en-
delig, tilbyder tidlig behandling eller støtte, er dette ikke
tilstrækkeligt til at opfylde den foreslåede betingelse om, at
behandling påbegyndes inden for 2 måneder.
Med forslaget lægges der således op til at fastholde den
gældende definitionen af behandling, jf. pkt. 2.2.1.
Hvilke typer af behandling, der kan opstartes allerede in-
den en diagnose er stillet, beror på en konkret faglig vurde-
ring. Børn og unge i psykiatrien vil ofte have brug for tidlig
behandling eller støtte, men det er ikke tilfældet for alle. I
nogle tilfælde vil det eksempelvis være muligt at afslutte
udredningen umiddelbart efter henvisning og dermed hurtigt
påbegynde den reelle behandling. I de tilfælde ville det være
fagligt uhensigtsmæssigt, hvis bopælsregionen forpligtes til
at tilbyde tidlig behandling og støtte, før udredningen kan
afsluttes. Forslaget indebærer også, at regionerne, når det
er fagligt muligt, afslutter udredningsforløbet tids nok til, at
reel behandling med udgangspunkt i den endelige udredning
kan påbegyndes inden for 60 dage, og fristen dermed over-
holdes. Det gælder uanset, om bopælsregionen undervejs i
udredningsforløbet har tilbudt personen ikke-diagnosespeci-
fik behandling.
Det rådgivende udvalg har ligeledes peget på, at børn, unge
og deres familier har særligt brug for overblik over det fore-
stående patientforløb, blandt andet fordi hele familien ofte
vil være inddraget i patientforløbet.
Det foreslås derfor med § 82 b, stk. 4, at regionsrådet ud-
arbejder en plan for det videre forløb, såfremt det ikke er
muligt at påbegynde udredningen inden for 1 måned efter
henvisningen eller yde endelig udredning samt påbegynde
behandling inden for 2 måneder efter henvisningen. Forløbs-
planen skal udarbejdes umiddelbart efter, at bopælsregionen
bliver bekendt med, at en eller flere frister overskrides, og
senest inden for 2 måneder efter henvisningen. Hvis bopæls-
regionen eksempelvis påbegynder udredningen inden for 1
måned efter henvisning, men herefter bliver klar over, at
udredningen, mod forventning, ikke kan afsluttes inden for
2 måneder efter henvisningen, skal der umiddelbart herefter
udarbejdes en plan.
Forslaget vil medføre, at bopælsregionen har ansvar for
at udarbejde en plan for det forestående forløb med både
udredning og behandling i tilfælde, hvor en eller flere af
fristerne jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3, ikke overhol-
des. Forløbsplanen vil redegøre for den eller de kommende
undersøgelser og behandlingskonsultationer, som patienten
forventes at skulle gennemgå.
Forløbsplanen vil skulle indeholde oplysninger om tid og
sted for udredningen og behandlingen. I mange tilfælde
kan sygehuset allerede ud fra henvisningen, og inden for
de første 8 hverdage, fastlægge en forløbsplan for patien-
ten. Der er f.eks. en lang række områder, hvor der er fag-
ligt fastlagte anbefalinger for standardiserede udrednings-
og behandlingsforløb for bestemte patientgrupper. Bopæls-
regionen skal derfor inden for 8 hverdage efter henvisningen
vurdere ventetiden og dermed, hvorvidt fristerne for den nye
patientrettighed kan overholdes. Hvis det vurderes, at en
eller flere af fristerne ikke kan overholdes, vil personen med
den foreslåede § 87, stk. 6, have ret til det udvidede frie
sygehusvalg. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets
punkt 2.2. om udvidet frie sygehusvalg for børn og unge i
psykiatrien. Nye skridt i udrednings- og behandlingsforløbet
7
skal tilføjes til patientens forløbsplan, så snart der er grund-
lag for at træffe beslutning herom.
Det foreslås, at kravet om udarbejdelse af en forløbsplan
skal gælde for alle patienter, som er henvist til udredning
på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, og
som ikke kan tilbydes udredning og behandling inden for de
fastsatte frister. Det gælder uanset årsagen til, at udredning
og behandling ikke kan tilbydes inden for de fastsatte frister
Forslaget indebærer således, at de foreslåede forløbsplaner
erstatter de eksisterende udredningsplaner for målgruppen.
Det foreslås endvidere at ændre sundhedslovens § 90, stk.
1, nr. 2, så det fremgår, at regionsrådet senest 8 hverdage
efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning
af en patient eller udredt en patient, jf. § 82 b, skal oplyse
patienten, om der kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf.
§ 82 a, udredning, jf. § 82 b, stk. 1 og 2, udredning og
behandling jf. § 82 b, stk. 3, behandling efter reglerne i § 87,
stk. 1 og 2, eller udredning og behandling efter reglerne i §
87, stk. 6.
Forslaget vil indebære, at bopælsregionen senest 8 hverda-
ge efter henvisningen er modtaget skal sikre barnet, den
unge og deres familie information om det forestående patie-
ntforløb jf., ovenstående punkt, herunder vurdere, hvorvidt
fristerne i den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan overholdes. Hvis
det vurderes, at en eller flere af fristerne ikke kan overhol-
des, vil personen med den foreslåede § 87, stk. 6, have ret
til det udvidede frie sygehusvalg. Der henvises i den forbin-
delse til lovforslagets afsnit 2.2. om udvidet frit sygehusvalg
for børn og unge i psykiatrien.
Det foreslås endvidere at ændre sundhedslovens § 90, stk.
1, nr. 4, så det fremgår, at regionsrådet senest 8 hverdage
efter, at et af rådets sygehuse har modtaget en henvisning af
en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, skal oplyse
patienten om ventetiden på den diagnostiske undersøgelse,
udredning eller behandling ved regionens egne og andre
regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private
specialsygehuse m.fl.
Det foreslås yderligere at ændre sundhedslovens § 90, stk.
1, nr. 5, så det fremgår, at regionsrådet senest 8 hverdage
efter, at et af rådets sygehuse har modtaget en henvisning af
en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, skal oplyse
patienten om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan
få oplyst antal diagnostiske undersøgelser, udredninger og
behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse.
Ændringsforslagene i sundhedslovens § 90, stk. 1, nr. 4-5,
har til hensigt, at tydeliggøre ordlyden, således at regionsrå-
dets praksis for oplysningspligten afspejles i bestemmelsen,
og flugter med de begreber, der anvendes i andre bestem-
melser i sundhedslovens afsnit VI, og i bekendtgørelse nr.
657 af 28. juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v., hvor
der sondres mellem diagnostisk undersøgelse, udredning og
behandling.
3.2. Udvidet frit sygehusvalg for børn og unge i psykiatrien
3.2.1. Gældende ret
Det udvidede frie sygehusvalg er fastlagt i sundhedslovens
§ 87 og i §14 og §§ 19-23 i bekendtgørelse nr. 657 af 28.
juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v. Herudover er
reglerne om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret
til hurtig udredning og information til henviste patienter
nærmere beskrevet i vejledning nr. 10109 af 22. december
2023 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til
hurtig udredning og information til henviste patienter.
Det følger af sundhedslovens § 87, stk. 1, at en person,
som er omfattet af § 82 b, kan vælge at blive helt eller
delvist udredt på et af de sygehuse eller en af de klinikker
m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk.
4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af ka-
pacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde
personen endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de
i § 79 nævne sygehuse, som regionsrådet samarbejder med
eller sædvanligvis benytter.
Det udvidede frie sygehusvalg til udredning efter lovens §
87, stk. 1, supplerer således regionernes pligt til at søge
personer udredt inden for 1 måned efter § 82 b.
Med udtrykket »kan vælge at blive helt eller delvist udredt«
forstås den situation, hvor patientens udredningsforløb i re-
gionen enten ikke er afsluttet eller slet ikke påbegyndt, og
hvor patienten på den baggrund ønsker at gøre brug af det
udvidede frie sygehusvalg til at blive færdigudredt eller få
foretaget en eller flere af de nødvendige undersøgelser i
privat regi.
Dette indebærer, at patienten kan vælge at benytte retten
til udvidet frit sygehusvalg til at få foretaget den eller de
undersøgelser, konsultationer m.v., som fremgår af vedkom-
mendes udredningsplan, på et privatejet sygehus eller en
klinik m.v., som har indgået aftale med Danske Regioner
efter sundhedslovens § 87, stk. 4. Patienten kan ligeledes
vælge alene at benytte retten til udvidet frit sygehusvalg til
en del af de undersøgelser, der fremgår af udredningsplanen
og få udført den eller de resterende undersøgelser i regionalt
regi. Det følger ydermere af § 87, stk. 1, at såfremt bopæls-
regionen af faglige årsager, jf. § 82 b, ikke inden 1 måned
kan tilbyde en henvist person, jf. 1. pkt., endelig udredning
ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse,
som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benyt-
ter, kan personen vælge at få dele af udredningsforløbet,
hvor ventetiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, ud-
ført på et aftalesygehus, jf. stk. 4.
Såfremt regionen allerede ved henvisningens modtagelse er,
eller i løbet af 1 måned, bliver klar over, at det af kapa-
citetsmæssige årsager ikke er muligt at tilbyde patienten
endelig udredning inden for denne måned, indtræder patien-
tens ret til udvidet frit sygehusvalg umiddelbart herefter,
og vedkommende skal følgelig orienteres herom. Retten til
udvidet frit sygehusvalg vil ligeledes træde i kraft, når bo-
8
pælsregionen af kapacitetsmæssige årsager ikke har kunnet
tilbyde patienten udredning inden for 1 måned, det vil sige
fra og med dag 31 fra henvisningens modtagelse.
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 2, 1. pkt., at en
person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan
vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af
de klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med
efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsre-
gionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved
egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som
regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter.
I pkt. 4.7 i vejledning nr. 10109 af 22. december 2023
om frit sygehusvalg m.m., beskrives det, at behandlingen
af patienter reelt skal være påbegyndt inden for 30 dage
efter, at sygehuset har modtaget en henvisning til behandling
eller efter, at patienten er blevet endeligt udredt på sygehu-
set. Hvis behandlingen reelt ikke er gået i gang inden for de
30 dage, har patienten ret til udvidet frit sygehusvalg.
En behandling vil som udgangspunkt kun være en reel be-
handling, såfremt udredningen er endelig. Det vil sige, at der
skal være tale om en behandling, der tager udgangspunkt
i en konkret vurdering af patientens tilstand, og som føl-
ger anerkendt klinisk praksis samt faglige standarder og ret-
ningslinjer på området, såfremt sådanne foreligger. Behand-
ling, der iværksættes samtidig med at udredningen pågår,
f.eks. smertelindrende medicin eller aflastende bandage, kan
generelt ikke betragtes som en reel behandling.
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 2, 3. pkt., at fristen
regnes fra det tidspunkt, hvor patienten er udredt, jf. § 82
b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt,
regnes fristen fra modtagelse af henvisningen på regionsrå-
dets sygehus. Ansvaret for at tilbyde patienter udvidet frit
sygehusvalg efter disse regler påhviler sygehusvæsenet i
patientens bopælsregion.
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 3, at en person,
som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et
regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et aftale-
sygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 4, at Danske Re-
gioner indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker
m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at
indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-3 og § 82
a. Under det udvidede frie sygehusvalg kan private sygehuse
m.v. i dag derfor indgå en aftale om at varetage hele eller
dele af udredningsforløbet eller behandlingen, men ikke et
sammenhængende forløb med både hele eller dele af udred-
ning og behandlingen.
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 5, at regionsrådene
kan bemyndige Danske Regioner til på deres vegne at indgå
aftaler efter stk. 4.
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 6, at indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter regler om
1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling,
der er omfattet af stk. 1-3, og kan herunder undtage
bestemte udrednings- og behandlingsformer
2) krav til indhold og udformning af informationsmateri-
ale vedrørende udredning og behandling samt regions-
rådenes forpligtelser til at oplyse om udredning og be-
handling, der er omfattet af stk. 1-3, og
3) krav til dokumentationen m.v. fra de privatejede syge-
huse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1195 af 22.
september 2016 om indgåelse af aftaler efter de udvidede
fritvalgsordninger m.v. samt i bekendtgørelse nr. 657 af 28
juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v.
3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
De gældende regler for udvidet frit sygehusvalg sikrer pa-
tienter i sygehusvæsenet muligheden for at fravælge unødig
ventetid og tilvælge et privat alternativ i tilfælde, hvor det
offentlige ikke har tilstrækkelig kapacitet til at sikre hen-
holdsvis udredning og behandling inden for de lovfastsatte
frister. Det er afgørende for regeringen, at børn og unge
i psykiatrien med den foreslåede ændring fortsat har mulig-
hed for at tilvælge et privat alternativ, når regionen ikke
overholder de lovfastsatte frister.
De gældende regler for det udvidede frie sygehusvalg af-
spejler den eksisterende opdeling mellem udredning og be-
handling. De nuværende regler indebærer derfor, at patienter
i sygehusvæsenet overgår til behandling i det offentlige efter
endt udredning i det private, men såfremt regionen ikke kan
tilbyde behandling inden for 30 dage, kan patienten på ny
vælge et privat alternativ. For børn og unge i psykiatrien
er det særligt vigtigt, at udredning og behandling bliver set
som et sammenhængende forløb, også når de gør brug af
retten til det udvidede frie sygehusvalg. Derudover har det
rådgivende udvalg peget på, at børn, unge og deres familier
kan være særligt sårbare overfor skift i deres patientforløb
og har behov for vished og overblik allerede i starten af et
forløb. Med Aftale om en samlet 10-årsplan vil regeringen
og aftalepartierne derfor sikre, at børn og unge i psykiatrien
har en reel ret til et sammenhængende forløb.
Det foreslås således at ændre sundhedslovens § 87, så det af
bestemmelsen fremgår af et nyt stykke 6, at personer, som
er omfattet af den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan vælge at
blive udredt og behandlet på et af de sygehuse eller en af de
klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med ef-
ter stk. 4 (aftalesygehus), hvis regionsrådet i bopælsregionen
ikke inden for 1 måned kan påbegynde udredning, eller hvis
regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan tilbyde personen
endelig udredning og behandling ved egne sygehuse eller et
af de i § 79 nævnte sygehuse.
I tilfælde, hvor udredningen ikke er påbegyndt inden for
30 dage, eller hvor udredningen ikke er endelig inden for
60 dage, eller behandlingen ikke er påbegyndt inden for
9
60 dage, får patienten ret til det udvidede frie sygehusvalg
uanset årsagen til forsinkelsen.
Forslaget vil indebære, at barnet eller den unge kan vælge
et privat alternativ med kortere ventetid, når bopælsregionen
ikke kan overholde de fastsatte frister i det sammenhængen-
de forløb, jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3. Med forslaget
får de private sygehuse mulighed for at indgå aftale om at
varetage hele eller dele af et forløb for børn og unge i psy-
kiatrien, herunder både udredning og behandling. Hermed
sikres det, at børn og unge i psykiatrien fremover vil have
mulighed for at blive udredt og behandlet samme sted. Ved
at udnytte kapaciteten på både de offentlige og private syge-
huse endnu bedre, sikres børn og unge bedre muligheder for
at kunne fravælge unødig ventetid og undgå unødige skift.
Lovforslaget vil desuden medføre, at det for de private afta-
lesygehuse bliver mere fagligt attraktivt at indgå aftale med
det offentlige under det udvidede frie sygehusvalg, fordi de
med forslaget vil få mulighed for at tilbyde mere sammen-
hængende forløb med både udredning og behandling.
Forslaget vil indebære, at retten til det udvidede frie syge-
husvalg indtræder, så snart bopælsregionen bliver klar over,
at det ikke er muligt at overholde en eller flere af fristerne,
jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3. Patienten skal umiddelbart
efter oplyses herom. Såfremt regionen påbegynder udred-
ning inden for 1 måned, men efterfølgende bliver klar over,
at der ikke kan tilbydes endelig udredning eller påbegyndes
behandling inden for 2 måneder, indtræder personens ret til
udvidet frit sygehusvalg ligeledes umiddelbart herefter, og
personen oplyses herom. I mange tilfælde kan sygehuset
allerede ud fra henvisningen, og inden for de første 8 hver-
dage, fastlægge en forløbsplan for patienten. Der er f.eks.
en lang række områder, hvor der er fagligt fastlagte anbefa-
linger for standardiserede udrednings- og behandlingsforløb
for bestemte patientgrupper. Bopælsregionen skal, jf. lovfor-
slagets § 1, stk. 7, inden for 8 hverdage efter henvisningen,
vurdere ventetiden til udredning og behandling og dermed,
hvorvidt fristerne efter den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan
overholdes. Derfor vil forslaget indebære, at personer, som
er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk
sygehusafdeling, og som har ret til det udvidede frie syge-
husvalg, får besked herom inden for 8 hverdage, hvis det fra
starten er klart for bopælsregionen, at ventetiden overstiger
en eller flere af de lovfastsatte frister.
Forslaget vil derfor indebære, at barnet, den unge og deres
familie kan vælge at benytte retten til udvidet frit sygehus-
valg til at få foretaget den eller de undersøgelser, behand-
lingskonsultationer m.v., som fremgår af vedkommendes
forløbsplan på et privat sygehus eller en klinik m.v., som har
indgået aftale med Danske Regioner efter sundhedslovens
§ 87, stk. 4. Personen kan ligeledes vælge alene at benytte
retten til udvidet frit sygehusvalg til en del af de undersøgel-
ser og behandlingskonsultationer, der fremgår af forløbspla-
nen og få udført den eller de resterende undersøgelser og
behandlingskonsultationer i regionalt regi.
Nye skridt i udrednings- og behandlingsforløbet skal tilfø-
jes til personens forløbsplan, så snart der er grundlag for
at træffe beslutning herom. Ansvaret for det videre udred-
nings- og behandlingsforløb vil fortsat være forankret på dét
sygehus, som har ansvaret for forløbsplanen, så personen
sikres et sammenhængende forløb. Med den foreslåede æn-
dring af § 87, stk. 6, forudsættes også, at de private sygehu-
se eller klinikker m.v., som har indgået aftale med Danske
Regioner efter sundhedslovens § 87, stk. 4, forpligtes til at
orientere bopælsregionen om nye skridt eller ændringer i
patientforløbet, som ikke fremgår af forløbsplanen.
Den foreslåede ændring i sundhedslovens § 87 omfatter
personer, som er henvist til udredning på en børne- og ung-
domspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. den foreslåede § 82 b,
stk. 3. Forslaget indebærer derfor, at børn og unge, som hen-
vises direkte til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,
eksempelvis fordi de tidligere er udredt hos en praktiserende
børne- og ungdomspsykiater, kan vælge at blive behandlet
på et aftalesygehus på samme vilkår, som gør sig gældende i
dag, jf. sundhedslovens § 87, stk. 2.
Det sikres hermed, at børn og unge, som henvises til børne-
og ungdomspsykiatrien, men ikke er omfattet af den foreslå-
ede § 82 b, stk. 3, fortsat har en reel ret til hurtig behandling
inden for 30 dage.
3.3 Psykiatriske færdigbehandlingstakster
3.3.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 238, stk. 1, opkræver bopælsregio-
nen bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbe-
handling efter afsnit VI til færdigbehandlede patienter fra
kommunen. Dette er efter § 238, stk. 5, også muligt for
patienter, der er indlagt på et hospice, som er nævnt i sund-
hedslovens § 75, stk. 4, og § 79, stk. 2. Det betyder, at bo-
pælsregioner kan opkræve en daglig færdigbehandlingstakst
fra bopælskommunen fra første dag for færdigbehandlede
patienter, der afventer et kommunalt tilbud og fortsat ophol-
der sig på sygehus, fordi kommunen ikke er klar til at hjem-
tage patienten. Færdigbehandlede patienter er patienter, som
efter lægelig vurdering er færdigbehandlet på sygehuset. Det
vil sige, at behandlingen er afsluttet, eller at indlæggelse ik-
ke er en forudsætning for den videre behandling. Desuden er
sygehusets administrative opgaver udført i et sådant omfang,
at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage
patienten. Formålet med den regionale færdigbehandlings-
takst er, at kommunen betaler regionen for at udføre en
kommunal opgave, da kommunen ikke er klar til at modta-
ge patienten, når patienten er færdigbehandlet på sygehus
og kan udskrives fra sygehus til et kommunalt tilbud. Den
regionale takst giver kommunerne incitament til at hjemtage
patienten.
Den kommunale betaling til regionerne er fastsat til maksi-
malt at udgøre 1.976 kr. pr. dag (2016-niveau), jf. sundheds-
lovens § 238, stk. 6. Dette svarer til 2.404 kr. i 2025 (2025-
niveau). Taksten pris- og lønreguleres på samme måde som
10
bloktilskuddet til regionerne, jf. § 238, stk. 6. Sundhedslo-
vens § 238, stk. 1, 5 og 6, gælder for både somatiske og psy-
kiatriske færdigbehandlingstakster. Sundhedslovens § 238,
stk. 1, omhandler den regionale færdigbehandlingstakst.
Efter sundhedslovens § 238, stk. 2, opkræver staten, ud over
den betaling, der opkræves efter sundhedsloven § 238, stk.
1, bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbe-
handling efter sundhedslovens afsnit VI til somatisk færdig-
behandlede patienter fra kommunen. Det betyder, at staten
også opkræver bopælskommunen en daglig betaling for so-
matisk færdigbehandlede patienter, der afventer et kommu-
nalt tilbud og fortsat opholder sig på en somatisk afdeling
på sygehuset, fordi kommunen ikke er klar til at hjemtage
patienten. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr.
(2016-niveau) pr. sengedag for første og anden sengedag og
3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og med den
tredje sengedag. Dette svarer i 2025 til en daglig betaling
på 2.404 kr. fra og med den første og til og med den anden
dag og en daglig betaling i 2025 på 4.808 kr. fra og med
den tredje dag (2025-niveau). Taksten pris- og lønreguleres
på samme måde som bloktilskuddet til regionerne, jf. § 238,
stk. 6. Det betyder, at den statslige somatiske færdigbehand-
lingstakst kan opkræves fra og med den første dag, hvor
patienten er færdigbehandlet og fortsat opholder sig på syge-
huset. Den statslige takst stiger til det dobbelte fra og med
den tredje dag, hvor patienten er færdigbehandlet og fortsat
opholder sig på sygehuset. § 238, stk. 2, omhandler alene
den statslige somatiske færdigbehandlingstakst. Den statsli-
ge somatiske færdigbehandlingstakst har til formål at give
kommunerne yderligere incitament, ud over den regionale
takst til at hjemtage patienten, fra og med den første dag,
hvor taksten kan opkræves fra.
Efter sundhedslovens § 238, stk. 3, opkræver staten, ud over
den betaling, der opkræves efter sundhedsloven § 238, stk.
1, bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbe-
handling efter afsnit VI til psykiatrisk færdigbehandlede pa-
tienter fra kommunen. Det betyder, at staten også opkræver
bopælskommunen en daglig betaling for psykiatrisk færdig-
behandlede patienter, der afventer et kommunalt tilbud og
fortsat opholder sig på en psykiatrisk afdeling på sygehuset,
fordi kommunen ikke er klar til at hjemtage patienten. Den-
ne betaling kan efter sundhedslovens § 238, stk. 3, maksi-
malt udgøre 1.976 kr. pr. sengedag (2016-niveau) fra og med
den syvende til og med den trettende dag, og 3.952 kr. pr.
sengedag fra og med den fjortende dag. Dette svarer i 2025
til en daglig betaling på 2.404 kr. fra og med den syvende
og til og med den trettende dag og en daglig betaling i
2025 på 4.808 kr. fra og med den fjortende dag (2025-ni-
veau). Taksterne pris- og lønreguleres årligt på samme måde
som bloktilskuddet til regionerne, jf. § 238, stk. 6. Det bety-
der, at den statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst kan
opkræves fra og med den syvende dag, hvor patienten er
færdigbehandlet og fortsat opholder sig på sygehuset. Den
statslige takst stiger til det dobbelte fra og med den fjortende
dag, hvor patienten er færdigbehandlet og fortsat opholder
sig på sygehuset.
Sundhedslovens § 238, stk. 3, omhandler alene den statslige
psykiatriske færdigbehandlingstakst. Den statslige psykiatri-
ske færdigbehandlingstakst har til formål at give kommu-
nerne yderligere incitament ud over den regionale takst til
at hjemtage patienten fra og med den syvende dag, hvor
taksten kan opkræves fra. Den statslige psykiatriske færdig-
behandlingstakst opkræves fra og med den syvende dag for
at tage hensyn til, at kommunerne har behov for tid til at
finde det rette tilbud til patienter med komplekse behov. Der
gives yderligere incitament for kommunerne til at hjemtage
patienten fra og med den fjortende dag, hvor taksten fordob-
les. Samlet betaler kommunen i 2025 (2025-niveau) således
pr. sengedag fra og med den fjortende dag i alt 2.404 kr. pr.
sengedag til regionen samt 4.808 kr. i statslig færdigbehand-
lingstakst. Det vil sige i alt 7.212 kr. pr. sengedag fra og med
den fjortende dag.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 4, at taksterne
efter § 238, stk. 3, får 25 pct.s virkning i tilskudsåret 2020,
50 pct.s i tilskudsåret 2021, 75 pct.s i tilskudsåret 2022 og
100 pct.s fra og med tilskudsåret 2023. Det betyder, at den
statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst blev indfaset
over tre år fra 2020 og var fuldt implementeret i tilskudsåret
2023.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 6, at den betaling,
som er nævnt i § 238, stk. 1 og 5, maksimalt kan udgøre
1.976 kr. (2016-niveau). Taksten pris- og lønreguleres på
samme måde som bloktilskuddet til regionerne. Dette svarer
til 2.404 kr. i 2025-niveau. Det betyder, at den kommunale
betaling til regionerne, det vil sige den regionale færdigbe-
handlingstakst, maksimalt kan udgøre 2.404 kr. i 2025-ni-
veau.
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 9, at indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter regler om tilbageførsel af
provenuet efter stk. 2 og 3 til kommunerne. Det betyder,
at indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer, hvordan
den betaling, som staten opkræver bopælskommunen for
somatiske og psykiatriske færdigbehandlede patienter efter
sundhedslovens § 238, stk. 2 og 3, tilbagebetales til kommu-
nerne.
De konkrete regler for tilbageførsel af provenuet for den
statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst er fastsat i § 1,
stk. 5, i bekendtgørelse nr. 1113 af 18. oktober 2024 om be-
talinger for færdigbehandlede patienter, indlagte på hospice
og genoptræning på specialiseret niveau.
Det fremgår af § 1, stk. 5, i bekendtgørelsen, at staten
tilbagebetaler betalingen efter sundhedslovens § 238, stk.
3, til kommunerne i regionen efter indbyggertal, jf. § 4 i
bekendtgørelsen. Den samlede tilbagebetaling for psykiatri-
ske færdigbehandlede patienter efter sundhedslovens § 238,
stk. 3, fordeles mellem kommunerne i den pågældende regi-
on proportionalt med indbyggertallet i hver kommune, jf.
bekendtgørelsens § 4.
Hensigten med tilbageførslen af de opkrævede penge for
11
den statslige færdigbehandlingstakst til kommunerne i regio-
nen er, at pengene forbliver i kommunerne frem for, at pen-
gene går direkte til staten. Den statslige færdigbehandlings-
takst har dermed en indvirkning på kommunernes adfærd,
således at de kommuner, der har klaret sig bedst med færrest
psykiatriske færdigbehandlingsdage i forhold til regionens
øvrige kommuner, får en gevinst ved de tilbageførte penge,
der kommer fra de kommuner, der har klaret sig mindre godt
med mange færdigbehandlingsdage.
3.3.2 Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
I 2023 var der cirka 20.000 psykiatriske færdigbehandlings-
dage, hvor en færdigbehandlet patient har optaget en senge-
plads på et sygehus i psykiatrien. Sandsynligheden for, at
en patient afventer et kommunalt tilbud er dobbelt så høj
i psykiatrien som i somatikken. Det skyldes, at antallet af
færdigbehandlingsdage pr. indlæggelse med færdigbehand-
lingsdage er relativt højt i psykiatrien.
I gennemsnit venter patienter knap 40 dage længere i psyki-
atrien (43 dage) end i somatikken (fire dage). Over halvde-
len af alle færdigbehandlingsdage stammer fra behandlings-
perioder, der varer længere end 27 dage, mens næsten 20
pct. af alle færdigbehandlingsdage stammer fra venteperio-
der, der varer over 100 dage. For de patienter, der venter
længe på et kommunalt tilbud efter de er færdigbehandlet på
sygehus, vil det have stor betydning, at varigheden, som de
afventer et kommunalt tilbud, reduceres.
Det fremgår af Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatri-
en fra maj 2025, at regeringen og aftalepartierne er enige
om, at det markante løft af socialpsykiatrien skal ledsages
af stærkere økonomiske incitamenter til, at kommunerne i
højere grad står klar i rette tid til at hjælpe deres borgere
videre til et tilbud i kommunen efter endt behandling i syge-
huspsykiatrien. Færdigbehandlede patienter optager sygehu-
senes kapacitet, hvor sengepladserne bør frigives til dem,
der har mest brug for dem. Samtidigt er det utilfredsstillende
for patienterne fortsat at opholde sig på sygehuset, efter
de er færdigbehandlet og klar til at blive udskrevet til et
kommunalt tilbud i nære og rette omgivelser.
Det foreslås derfor at øge de psykiatriske færdigbehand-
lingstakster for at give kommunerne incitament til at hjemta-
ge færdigbehandlede borgere, der er klar til udskrivning fra
sygehus, og som har ventet i mere end tre uger på at blive
udskrevet til et kommunalt tilbud. Det skal afhjælpe proble-
met med, at færdigbehandlede psykiatriske patienter venter
i lange perioder på at blive udskrevet fra sygehuset til et
kommunalt tilbud efter endt sygehusbehandling. Forøgelsen
af den statslige færdigbehandlingstakst skal gælde for psy-
kiatriske patienter, der venter mere end tre uger. Det foreslås
derfor at øge taksterne i trappemodellen fra den henholdsvis
enogtyvende dag (tre uger) og otteogtyvende dag (fire uger).
Forslaget vil indebære, at kommunerne får et stærkere in-
citament til at hjemtage færdigbehandlede patienter, som
venter mere end enogtyve dage (tre uger), da færdigbehand-
lingstaksten forøges på den enogtyvende dag og igen på den
otteogtyvende dag, hvor færdigbehandlede patienter ikke er
hjemtaget af kommunen. Det vil derfor blive dyrere for
kommunerne end hidtil for patienter, der er indlagt mere end
tre uger.
Det skal øge kommunernes økonomiske incitament til at
reducere varigheden af indlæggelsen for den enkelte patient
efter, at vedkommende er færdigbehandlet og klar til at bli-
ve udskrevet til et kommunalt tilbud. Det skal endvidere
fremme en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet
i psykiatrien og skabe grundlag for et tættere samarbejde
mellem regioner og kommuner om at sikre trygge overgange
for patienterne.
Taksterne i den nuværende trappemodel for færdigbehand-
lingstaksterne bibeholdes for psykiatriske patienter, der ven-
ter under tre uger. Den foreslåede ændring af taksterne har
fokus på patienter, der venter mere end tre uger og tager
derfor samtidigt hensyn til, at kommunerne har behov for
tid til at finde det rette tilbud til psykiatriske patienter med
komplekse behov ved ikke at justere i taksterne til og med
tyvende dag.
Det foreslås kun at ændre den statslige færdigbehandlings-
takst. Det skyldes, at incitamenterne for kommunerne til at
hjemtage psykiatriske patienter kan justeres uden at omfor-
dele midler fra kommuner til regioner.
Forslaget vil ikke indebære en ændring i sundhedslovens §
238, stk. 1, der omhandler den regionale færdigbehandlings-
takst.
Forslaget vil endvidere ikke indebære en forøgelse af den
regionale færdigbehandlingstakst, da det kan give regioner-
ne incitament til at beholde færdigbehandlede patienter i
længere tid mod en højere betaling.
Forslaget om at øge den statslige psykiatriske færdigbehand-
lingstakst vil indebære, at der ikke sker omfordeling af
midlerne mellem regioner og kommuner, men forbliver in-
den for regionens egne kommuner, da indtægterne fra den
statslige takst tilbageføres til kommunerne i den respektive
region efter sundhedslovens § 238, stk. 9.
Den forslåede ændring vil medføre, at kommunerne får et
øget incitament til at hjemtage psykiatriske patienter med
lange forløb, da det vil blive endnu dyrere for kommuner,
der har mange psykiatriske færdigbehandlingsdage over
henholdsvis tre og fire uger.
De øgede statslige psykiatriske færdigbehandlingstakster vil
øge udgifterne for de kommuner, der har patienter med man-
ge færdigbehandlingsdage. Det vil øge indtægterne for de
statslige færdigbehandlingstakster og dermed øge provenuet,
som efterfølgende fordeles til kommunerne i den respekti-
ve region på baggrund af indbyggertallet. For kommunerne
under ét vil det således være udgiftsneutralt.
12
Det vil betyde, at de kommuner, der klarer sig godt med
færre færdigbehandlingsdage, vil modtage flere penge ved
tilbagebetalingen af provenuet fra staten, end de er blevet
opkrævet af staten. Omvendt vil de kommuner, der har flere
færdigbehandlingsdage, modtage færre penge, end de er ble-
vet opkrævet af staten, jf. sundhedslovens § 238, stk. 9. Det
skyldes, at de forøgede takster medfører en højere indbeta-
ling til staten og dermed et højere beløb til tilbagebetaling af
provenuet til kommunerne i den respektive region.
Det vurderes, at størrelsesordenen af de forventede omfor-
delingseffekter mellem kommunerne ved forøgelsen af den
statslige psykiatriske færdigbehandlingstakst, jf. sundheds-
lovens § 238, stk. 9, er hensigtsmæssige i forhold til kom-
munernes tidligere betaling og deres størrelse. Effekterne er
store nok til at kunne have en indvirkning på kommunernes
adfærd, men ikke så store, at kommunernes økonomi vil
blive grundlæggende udfordret. Denne vurdering baserer sig
på en estimering af nettoeffekter. Det vil sige takstbetaling
og tilbageførsel sammenlignet med det faktisk afregnede
beløb for 2023 på baggrund af afregningsdata fra Sundheds-
datastyrelsen.
Det foreslås at bevare den kommunale betaling til regioner-
ne, som er fastsat til maksimalt at udgøre 2.404 kr. pr. dag
(2025-niveau) i hele færdigbehandlingsperioden fra første
dag og frem, jf. sundhedslovens § 238, stk. 6.
Det foreslås endvidere at bevare trappemodellen for takst-
strukturen for psykiatriske færdigbehandlingsperioder, som
den er i dag, til og med den tyvende dag og hæve den
statslige færdigbehandlingstakst i psykiatrien fra og med
den enogtyvende dag (efter tre uger) og igen fra og med den
otteogtyvende dag (efter fire uger). Den statslige færdigbe-
handlingstakst vil fortsat følge en trappemodel, hvor taksten
fra og med syvende dag fastsættes til 2.404 kr. (2025-ni-
veau) og fordobles fra og med fjortende dag til 4.808 kr.
(2025-niveau).
Forslaget vil dermed indebære, at den statslige psykiatriske
færdigbehandlingstakst hæves fra enogtyvende dag til 7.212
kr. (2025-niveau) og fra otteogtyvende dag til 9.616 kr.
(2025-niveau).
Forslaget vil endvidere indebære, at niveauet for den regio-
nale og statslige færdigbehandlingstakst ændres fra at være
angivet i pris- og lønniveau for 2016 til at være angivet
i pris- og lønniveau for 2025 for § 238, stk. 2, 3 og 6 i
sundhedsloven.
Den del af lovforslaget der vedrører ændring af den psykia-
triske færdigbehandlingstakst skal blandt andet ses i sam-
menhæng med – uden dog at være betinget af - de nye
afklaringspladser i psykiatrien, der er aftalt skal etableres
i Aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien fra maj
2025 mellem regeringen og aftalepartierne. De nye afkla-
ringspladser er målrettet borgere, der udskrives fra psykia-
trien, og hvor der er behov for en nærmere afklaring af,
hvilke socialfaglige indsatser, der bedst imødekommer deres
behov. Afklaringspladserne skal sikre, at borgere i forlæn-
gelse af en indlæggelse kan tilbydes relevant socialfaglig
støtte i en afgrænset periode samt afklaring af det videre
forløb. Initiativet gennemføres ved lov, således at der fra
1. januar 2027 vil være krav til kommunerne om at tilbyde
borgere en afklaringsplads, hvis borgeren vurderes at have
behov herfor.
Den del af lovforslaget der vedrører ændring af den psykia-
triske færdigbehandlingstakst skal endvidere ses i sammen-
hæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring
af sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af
opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende
kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgsplad-
ser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af
øvrige regionale opgaver m.v.). Som led i etableringen af
sundheds- og omsorgspladser under regionalt myndigheds-
og finansieringsansvar etableres en særskilt afregningsord-
ning og grundlaget for at opkræve den eksisterende fær-
digbehandlingstakst vurderes nærmere, jf. Aftale om sund-
hedsreform 2024. Den nye særskilte afregningsordning samt
evt. ændring af den eksisterende færdigbehandlingstakst vil
indgå som en del af et senere lovforslag.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Forslagets del om ændring af patientrettighederne i børne-
og ungdomspsykiatrien er udgiftsneutralt for regionerne som
følge af den forøgede fleksibilitet i regionernes tilrettelæg-
gelse af opgaver i børne- og ungdomspsykiatrien og regio-
nernes rum for prioritering med deraf afledte produktivitets-
gevinster.
Forslaget vil kunne medføre initiale, implementeringsmæs-
sige konsekvenser for regionerne i det omfang personer,
som er henvist til udredning og behandling på en børne- og
ungdomspsykiatrisk afdeling, skal informeres om de nye ret-
tigheder. Dertil vil Danske Regioner blive pålagt en mindre
initial, administrativ byrde i det omfang, at der skal udarbej-
des reviderede kontrakter, hvori der korrigeres for den nye
ret til et sammenhængende forløb.
Forslagets del om ændring af patientrettigheder i børne-
og ungdomspsykiatrien har ikke nogen økonomiske- eller
implementeringsmæssige konsekvenser for staten og kom-
munerne. Det er i den forbindelse forudsat, at den regiona-
le styring sikrer, at den nye rettighed ikke indebærer en
uforholdsmæssig stigning i antallet af diagnoser med deraf
afledte merudgifter til private aktører.
Forslagets del om ændring af de psykiatriske færdigbe-
handlingstakster er udgiftsneutralt for kommunerne samlet
set. Det skyldes, at det statslige provenu for forøgelsen af
den statslige takst tilbageføres til kommunerne i den respek-
tive region i forhold til indbyggertallet, jf. § 1, stk. 5, i
bekendtgørelse nr. 1113 af 18. oktober 2024 om betalinger
for færdigbehandlede patienter, indlagte på hospice og gen-
optræning på specialiseret niveau. De kommuner, der klarer
13
sig mindre godt med mange færdigbehandlingsdage i den
respektive region, vil med den øgede takst få flere udgifter i
forbindelse med opkrævning af statslige færdigbehandlings-
takster. Modsat vil de kommuner i den respektive region,
der klarer sig godt, få flere indtægter i forbindelse med
fordeling af provenuet af de statslige færdigbehandlingstak-
ster. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at størrel-
sesordenen af de forventede omfordelingseffekter mellem
kommunerne er hensigtsmæssige i forhold til kommunernes
tidligere betaling og deres størrelse. Vurderingen baserer sig
på en estimering af nettoeffekter. Det vil sige takstbetaling
og tilbageførsel, sammenlignet med det faktisk afregnede
beløb for 2023 på baggrund af afregningsdata fra Sundheds-
datastyrelsen. Effekterne er store nok til at kunne have en
indvirkning på kommunernes adfærd, men ikke så store, at
kommunernes økonomi vil blive grundlæggende udfordret.
Forslagets del om ændring af de psykiatriske færdigbehand-
lingstakster har ikke nogen økonomiske konsekvenser for
staten og regionerne.
Forslagets del om ændring af de psykiatriske færdigbehand-
lingstakster har ikke nogen implementeringskonsekvenser,
da forslaget vil indebære en justering af den allerede eksi-
sterende ordning for færdigbehandlingstakster.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke rele-
vans for lovforslaget, idet lovforslaget ikke indeholder for-
slag til ændringer af allerede eksisterende it-systemer. Det
bemærkes dog, at ændringen af patientrettigheder indebærer
nye registreringspunkter for regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslagets del om ændring af patientrettighederne i bør-
ne- og ungdomspsykiatrien har ikke økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Der vil for de
privatejede sygehuse, klinikker m.v., som ønsker at indgå
aftaler med Danske Regioner, jf. sundhedslovens § 87, stk.
4, være tale om mulige produktivitetsgevinster og merom-
sætning i kraft af øget aktivitet og mere sammenhængende
forløb. Krav til dokumentation m.v. fra de privatejede syge-
huse, klinikker m.v. vil i det væsentlige være uændrede.
Lovforslagets del om ændring af de psykiatriske færdigbe-
handlingstakster har ikke nogen økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser for bor-
gerne.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. juli 2025
til den 25. august 2025 (46 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Angstforeningen, Bedre Psykiatri, Danske Patienter, Dan-
ske Regioner (DR), Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk Sel-
skab (DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psyko-
terapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk
Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Patientsikker-
hed (PS), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Syge-
plejeråd (DSR), Datatilsynet, De praktiserende psykiateres
organisation (DPBO), Depressionsforeningen, Det Børne-
og Ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK), Foreningen af
Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), For-
eningen af danske sundhedsvirksomheder – Sundhed Dan-
mark, Foreningen af Speciallæger (FAS), Forsikring & Pen-
sion (F&P), Kommunernes Landsforening (KL), Landsfor-
eningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP),
Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Lægeforeningen,
OCD-foreningen, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber (LVS), Patientforeningen,
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden,
Psykolognævnet og SIND – Landsforeningen for psykisk
sundhed.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Ingen For lovforslagets del om ændrede patie-
ntrettigheder i børne- og ungdomspsykia-
trien vil forslaget ikke indebære udgifter
for stat, regioner og kommuner.
For lovforslagets del om ændring af de
psykiatriske færdigbehandlingstakster vil
14
forslaget ikke medføre økonomiske konse-
kvenser for stat og regioner. Samlet set vil
det ikke medføre økonomiske konsekven-
ser for kommunerne. For den enkelte kom-
mune kan det afhængig af, hvordan den
pågældende klarer sig i forhold til antal-
let af færdigbehandlingsdage medføre øget
udgifter eller indtægter, jf. sundhedslovens
§ 238 stk. 9.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
For lovforslagets del om ændrede patie-
ntrettigheder i børne- og ungdomspsykiatri-
en vil forslaget medføre mindre initiale, im-
plementeringskonsekvenser for regionerne,
i det omfang patienterne skal informeres om
de nye rettigheder.
For lovforslagets del om ændring af de psy-
kiatriske færdigbehandlingstakster vil for-
slaget ikke medføre implementeringskonse-
kvenser for stat, kommuner og regioner.
Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslagets del om ændrede patientrettighe-
der i børne- og ungdomspsykiatrien vil mu-
ligvis medføre økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet m.v., i kraft af produkti-
vitetsgevinster i forbindelse med eventuel
øget aktivitet og mere sammenhængende
forløb.
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen For lovforslagets del om ændrede patie-
ntrettigheder i børne- og ungdomspsykia-
trien vil der for de privatejede sygehuse,
klinikker m.v., der ønsker at indgå aftaler
med Danske Regioner efter § 87, stk. 4.,
være tale om administrative byrder af min-
dre karakter.
For lovforslagets del om ændring af de
psykiatriske færdigbehandlingstakster vil
forslaget ikke medføre administrative kon-
sekvenser for borgerne.
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retslige aspekter.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (der i
relevant omfang
også gælder ved
implementering af
Ja Nej
X
15
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter sundhedslovens § 82 b, stk. 1, yder regionsrådet i
bopælsregionen til personer, der er henvist til udredning på
sygehus, jf. § 79, udredning ved sit sygehusvæsen, andre
regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som
regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1
måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2. Det
fremgår af § 82 b, stk. 2, at såfremt det ikke er muligt
at udrede personen inden for 1 måned, skal regionsrådet
inden for samme måned udarbejde en plan for det videre
udredningsforløb.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1.
Det foreslås i § 82 b, stk. 1, at indsætte efter »§ 79,«: »dog
ikke til personer, der er henvist til udredning på børne- og
ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. stk. 3,«.
Den foreslåede ændring medfører, at personer, som er hen-
vist til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk syge-
husafdeling jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3, undtages fra
den gældende ret til hurtig udredning.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at børn og unge,
jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et
forløb med både udredning og behandling.
Til nr. 2
Efter sundhedslovens § 82 b, stk. 1, yder regionsrådet i
bopælsregionen til personer, der er henvist til udredning på
sygehus, jf. § 79, udredning ved sit sygehusvæsen, andre
regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som
regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for
1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2. Det
fremgår af § 82 b, stk. 2, at såfremt det ikke er muligt
at udrede personen inden for 1 måned, skal regionsrådet
inden for samme måned udarbejde en plan for det videre
udredningsforløb.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 82 b indsættes et
nyt stk. 3, hvori det fastsættes, at til personer, der er henvist
til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehus-
afdeling, jf. § 79, påbegynder regionsrådet i bopælsregionen
udredning inden for 1 måned efter henvisningen og yder
endelig udredning samt påbegynder behandling inden for
2 måneder efter henvisningen ved sit sygehusvæsen, andre
regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som
regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, hvis det er
fagligt muligt.
Det foreslås endvidere, at der i sundhedslovens § 82 b,
indsættes et nyt stk. 4, hvori det fastsættes, at hvis det ikke
er muligt for regionsrådet at påbegynde udredningen, yde
endelig udredning eller påbegynde behandling inden for fri-
sterne i stk. 3, skal regionsrådet inden for samme 2 måneder
udarbejde en plan for det videre forløb.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at bopælsregionen,
for børn og unge i psykiatrien, påbegynder udredning inden
for 1 måned efter henvisningen og yder endelig udredning
samt påbegynder behandling inden for 2 måneder efter hen-
visningen ved sit sygehusvæsen, andre regioners sygehuse
eller private sygehuse og klinikker, som regionen har ind-
gået aftale med, jf. § 75, stk. 2, såfremt det er fagligt mu-
ligt. Tidsfristen på 1 måned skal forstås som 30 dage, og
tidsfristen på 2 måneder skal forstås som 60 dage. Fristerne
beregnes fra det tidspunkt, hvor henvisningen modtages på
sygehuset. Henvisningen kan f.eks. komme fra en alment
praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, det lettil-
gængelige behandlingstilbud i kommunerne, en anden syge-
husafdeling, herunder en akutmodtagelse, andre offentlige
sygehuse eller private sygehuse.
Det foreslåede vil omfatte personer, der er henvist til ud-
redning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafde-
ling. Det vil i udgangspunktet være personer under 18 år,
men der kan være undtagelser. Det kan eksempelvis være
tilfælde, hvor bopælsregionen vurderer, at det er hensigts-
mæssigt, at en person, som for nyligt har været indlagt i bør-
ne- og ungdomspsykiatrien, men i mellemtiden er fyldt 18
år, indlægges på samme afdeling. I det tilfælde vil personen
være omfattet af samme patientrettigheder, som alle andre
personer, der er henvist til en børne- og ungdomspsykiatrisk
sygehusafdeling, uagtet at personen er over 18 år.
Ved begrebet ’endelig udredning’ forstås, at en person har
gennemgået et udredningsforløb, der følger anerkendt kli-
nisk praksis og har afklaret henvisningsindikationen i en
sådan grad, at patienten kan informeres om:
– at mistanke om sygdom er afkræftet, eller
– tilstanden eller sygdommens karakter, og
– at der anbefales observation, behandling eller ingen be-
handling.
I nogle situationer vil en patient have flere lidelser eller
symptomer på samme tid, eller det vil under udredningen
for én lidelse hos patienten vise sig, at patienten også bør
udredes for en anden lidelse. Efter endt udredning kan der
derfor være behov for videre undersøgelser eller i nogle
16
tilfælde et nyt udredningsforløb. Udredning kan bestå af en
række parallelt eller serielt forløbende tiltag, og generelt vil
formålet med udredningen både være at be- eller afkræfte
henvisningsindikationen, men også at vurdere muligheden
for eventuelle andre sygdomme, herunder også konkurreren-
de sygdomme i det omfang, de er relevante for at kunne
informere patienten om hensigtsmæssigheden i et eventuelt
behandlingsforløb. Det forhold, at der er iværksat behand-
ling, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patien-
ten er endelig udredt og er ej heller uforeneligt med, at
der samtidig og fortsat kan pågå udredning. Med forslaget
bibeholder patienten således sin ret til et sammenhængende
forløb og ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis der efter endt
udredning for én eller flere lidelser er behov for udredning
for en anden lidelse af en sådan sværhedsgrad, at det skal
foregå i sygehusregi.
Forslaget om, at behandlingen påbegyndes inden for 2 må-
neder indebærer, at barnet eller den unge tilbydes reel be-
handling inden fristens udløb. Med begrebet ”reel behand-
ling” henvises der til den diagnosespecifikke behandling,
der påbegyndes med udgangspunkt i den endelige udred-
ning. En behandling vil derfor, som udgangspunkt, kun væ-
re reel behandling, såfremt udredningen er endelig. Hvis
bopælsregionen, inden udredningen er endelig, tilbyder be-
handling eller støtte, f.eks. gennem samtaleterapi, er det
derfor ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om at til-
byde behandling inden for 2 måneder. Med forslaget lægges
der således op til at fastholde den gældende definitionen af
behandling jf. lovforslagets pkt. 2.2.1. Forslaget indebærer
derfor også, at bopælsregionen, når det er fagligt muligt,
afslutter udredningsforløbet tids nok til, at reel behandling
med udgangspunkt i den endelige udredning kan påbegyn-
des inden for 60 dage, og fristen dermed overholdes. Det
gælder uanset, om bopælsregionen undervejs i udrednings-
forløbet har tilbudt personen ikke-diagnosespecifik behand-
ling.
Forslaget vil endvidere indebære, at bopælsregionen har
ansvar for at udarbejde en plan for det forestående forløb
med både udredning og behandling i tilfælde, hvor det ikke
er muligt for bopælsregionen at påbegynde udredning, yde
endelig udredning eller påbegynde behandlingen inden for
fristerne i den foreslåede stk. 3. I forløbsplanen redegøres
for den eller de kommende undersøgelser og behandlings-
konsultationer, som patienten forventes at skulle gennem-
gå. Forløbsplanen skal indeholde oplysninger om tid og sted
for undersøgelserne og behandlingskonsultationer. I mange
tilfælde kan sygehuset allerede ud fra henvisningen fastlæg-
ge en forløbsplan for patienten. Det kan f.eks. være på
områder, hvor der er fagligt fastlagte anbefalinger for stan-
dardiserede udrednings- og behandlingsforløb for bestemte
patientgrupper.
Forslaget medfører, at bopælsregionen skal udarbejde pla-
nen og informere patienten, så snart det er klart, at en eller
flere af fristerne ikke kan overholdes og senest 2 måneder
efter henvisning. Hvis bopælsregionen eksempelvis påbe-
gynder udredningen inden for 1 måned efter henvisning,
men herefter bliver klar over, at udredningen, mod forvent-
ning, ikke kan afsluttes inden for 2 måneder efter henvisnin-
gen, skal der umiddelbart herefter udarbejdes en plan.
Retten til at få en forløbsplan vil gælde for alle patienter,
som er henvist til udredning på en børne- og ungdomspsy-
kiatrisk sygehusafdeling, uanset årsagen til, at udredning
eller behandling ikke kan tilbydes inden for de fastsatte
frister, og altså uagtet om forsinkelsen eksempelvis skyldes
kapacitetsmæssige udfordringer. Forslaget indebærer, at re-
gionen i sådanne tilfælde har en pligt til, af egen drift, at
udarbejde en forløbsplan, der lever op til de fastsatte krav og
ud fra den foreliggende viden om patientens diagnose, er så
fyldestgørende som muligt. Der er med andre ord ikke tale
om, at patienten selv aktivt skal anmode om at få udleveret
en plan for vedkommendes videre forløb.
Det foreslås, at nye skridt i udrednings- og behandlingsfor-
løbet skal tilføjes til patientens forløbsplan, så snart der er
grundlag for at træffe beslutning herom.
Til nr. 3
Det følger af sundhedslovens § 82 b, stk. 3, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgan-
gen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk.
1 og 2. Bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret til
sygehusbehandling m.v. og vejledning nr. 10109 af 22. de-
cember 2023 om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg,
ret til hurtig udredning og information til henviste patienter
er udstedt med hjemmel i § 82 b, stk. 3.
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 82 b, indsættes et nyt
stk. 6, hvori det fastsættes, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udred-
ning og behandling og regionsrådenes forpligtelser efter stk.
3 og4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om:
1) Afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling,
der er omfattet af stk. 3-4 og kan herunder undtage
bestemte udrednings- og behandlingsformer.
2) Krav til indhold og udformning af informationsmateri-
ale vedrørende udredning og behandling samt regions-
rådenes forpligtelser til at oplyse om udredning og be-
handling, der er omfattet af stk. 3-4.
Til nr. 4
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 4, at Danske Re-
gioner indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker
m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at
indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-3 og § 82
a.
Det foreslås i § 87, stk. 4, at indsætte efter »stk. 1-3 og § 82
a,«: »samt udredning og behandling af patienter efter stk. 6«
17
Den foreslåede ændring indebærer, at Danske Regioner ind-
går aftale med private sygehuse, klinikker m.v., som ønsker
at indgå aftale under det udvidede frie sygehusvalg i relation
til personer, som er henvist til udredning og behandling på
en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling jf. den
foreslåede § 87, stk. 6.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at børn og unge
jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et
forløb med både udredning og behandling.
Til nr. 5
Det følger af § 87, stk. 1, i sundhedsloven, at en person,
som er omfattet af § 82 b, kan vælge at blive helt eller
delvist udredt på et af de sygehuse eller en af de klinikker
m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk.
4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af ka-
pacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde
personen endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de
i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med
eller sædvanligvis benytter.
Det følger af § 87, stk. 2, at en person, som er henvist til sy-
gehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på
et aftalesygehuse, hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke
inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehu-
se eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet
samarbejder med eller sædvanligvis benytter. I de tilfælde,
hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra
modtagelse af henvisningen på regionsrådets sygehus.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.2.1.
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 87 indsættes et nyt
stk. 6, hvori det fastsættes, at en person, som er omfattet af
den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan vælge at blive udredt og
behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v.,
som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftale-
sygehus), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for
1 måned kan påbegynde udredning, eller hvis regionsrådet
ikke inden for 2 måneder kan tilbyde personen endelig ud-
redning og påbegynde behandling ved egne sygehuse eller et
af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder
med eller sædvanligvis benytter.
Forslaget vil indebære, at patienten kan vælge at benytte
retten til udvidet frit sygehusvalg til at få foretaget den
eller de undersøgelser, behandlingskonsultationer m.v., som
fremgår af vedkommendes forløbsplan, på et privat sygehus
eller en klinik m.v., som har indgået aftale med Danske
Regioner efter sundhedslovens § 87, stk. 4. Forslaget inde-
bærer således en udvidelse af den eksisterende ret til udvidet
frit sygehusvalg for målgruppen.
Patienten kan ligeledes vælge alene at benytte retten til
udvidet frit sygehusvalg til en del af de undersøgelser og
behandlingskonsultationer, der fremgår af forløbsplanen, og
få udført den eller de resterende undersøgelser og behand-
lingskonsultationer i regionalt regi. Bliver regionen allerede
ved henvisningens modtagelse eller i løbet af 2 måneder klar
over, at det ikke er muligt at påbegynde udredning inden
for 1 måned, eller tilbyde endelig udredning og påbegynde
behandling inden for 2 måneder, indtræder personens ret
til udvidet frit sygehusvalg umiddelbart herefter, og perso-
nen oplyses herom. Såfremt regionen påbegynder udredning
inden for 1 måned, men efterfølgende bliver klar over, at
personen ikke kan endeligt udredes eller påbegyndes i be-
handling inden for 2 måneder, indtræder personens ret til
udvidet frit sygehusvalg ligeledes umiddelbart herefter, og
patienten oplyses herom.
I tilfælde, hvor udredningen ikke er påbegyndt inden for
30 dage, eller hvor udredningen ikke er endelig inden for
60 dage, eller behandlingen ikke er påbegyndt inden for
60 dage, får patienten ret til det udvidede frie sygehusvalg
uanset årsagen til forsinkelsen.
I mange tilfælde kan sygehuset allerede ud fra henvisnin-
gen, og inden for de første 8 hverdage, fastlægge en forløbs-
plan for patienten. Der er f.eks. en lang række områder,
hvor der er fagligt fastlagte anbefalinger for standardiserede
udrednings- og behandlingsforløb for bestemte patientgrup-
per. Bopælsregionen skal jf. lovforslagets § 1, nr. 7, inden
for 8 hverdage efter henvisningen, vurdere ventetiden til
udredning og behandling og dermed, hvorvidt fristerne efter
den foreslåede § 82 b, stk. 3, kan overholdes. Derfor vil
forslaget indebære, at personer, som er henvist til udredning
på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, og
som har ret til det udvidede frie sygehusvalg, får besked
herom inden for 8 hverdage, hvis det fra starten er klart for
bopælsregionen, at ventetiden overstiger en eller flere af de
lovfastsatte frister.
Forslaget vil indebære, at nye skridt i udrednings- og be-
handlingsforløbet skal tilføjes til patientens forløbsplan, så
snart der er grundlag for at træffe beslutning herom. An-
svaret for det videre udrednings- og behandlingsforløb vil
fortsat være forankret på dét sygehus, som har ansvaret
for forløbsplanen, så patienten sikres et sammenhængende
forløb.
Det vil indebære, at de private sygehuse eller klinikker
m.v., som har indgået aftale med Danske Regioner efter
sundhedslovens § 87, stk. 4, forpligtes til at orientere bo-
pælsregionen om nye skridt eller ændringer i patientforløbet,
som ikke fremgår af forløbsplanen.
Forslaget vil indebære, at det udvidede frie sygehusvalg
udvides for børn og unge i psykiatrien således, at de får ret
til at vælge sammenhængende udredning og behandling på
et privat aftalesygehus, i tilfælde, hvor bopælsregionen ikke
kan overholde en eller flere af de foreslåede frister, jf. den
foreslåede § 82 b, stk. 3.
Den foreslåede ændring i sundhedslovens § 87 omfatter
personer, som er henvist til udredning på en børne- og ung-
18
domspsykiatrisk sygehusafdeling, jf. den foreslåede § 82 b,
stk. 3.
Forslaget vil derfor indebære, at børn og unge, som henvi-
ses direkte til behandling i børne- og ungdomspsykiatrien,
eksempelvis fordi de tidligere er udredt hos en praktiserende
børne- og ungdomspsykiater, kan vælge at blive behandlet
på et aftalesygehus på samme vilkår, som gør sig gældende
i dag, jf. sundhedslovens § 87, stk. 2. Det sikres hermed, at
børn og unge, som henvises direkte til behandling i børne-
og ungdomspsykiatrien, og derfor ikke er omfattet af den
foreslåede § 82 b, stk. 3, fortsat har en reel ret til hurtig
behandling inden for 30 dage.
Til nr. 6
Det fremgår af sundhedslovens § 87, stk. 6, at indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter regler om
1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling,
der er omfattet af stk. 1-3, og kan herunder undtage
bestemte udrednings- og behandlingsformer
2) krav til indhold og udformning af informationsmateri-
ale vedrørende udredning og behandling samt regions-
rådenes forpligtelser til at oplyse om udredning og be-
handling, der er omfattet af stk. 1-3, og
3) krav til dokumentationen m.v. fra de privatejede syge-
huse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.
Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1195 af 22.
september 2016 om indgåelse af aftaler efter de udvidede
fritvalgsordninger m.v. og i bekendtgørelse nr. 657 af 28.
juni 2019 om ret til sygehusbehandling m.v.
Det foreslås i § 87, stk. 6, nr. 1 og 2, der bliver til stk. 7, nr.
1 og 2, at indsætte efter »stk. 1-3,«: »eller stk. 6,«.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at den bemyndi-
gelse, som indenrigs- og sundhedsministeren efter gældende
ret har i forhold til udredning og behandling samt informa-
tion og oplysning herom, jf. § 87 stk. 6, der bliver § 87 stk.
7, vil blive udvidet til at omfatte personer, som er henvist
til udredning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehus-
afdeling. Den foreslåede bemyndigelse vil derfor indebære,
at ministeren kan fastsætte regler om:
1) afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling,
der er omfattet af stk. 1-3 eller 6, og kan herunder
undtage bestemte udrednings- og behandlingsformer
2) krav til indhold og udformning af informationsmateri-
ale vedrørende udredning og behandling samt regions-
rådenes forpligtelser til at oplyse om udredning og be-
handling, der er omfattet af stk. 1-3 eller 6, og
3) krav til dokumentationen m.v. fra de privatejede syge-
huse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.
Den udvidede bemyndigelse påtænkes udmøntet således, at
ministeren kan fastsætte krav om ensartethed i landets regio-
ner og sygehuse, så personer, som er henvist til udredning
på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling, på
lige fod med alle andre patienter i sygehusvæsenet, oplever
ensartethed i forhold til vilkår og krav. Det gælder både
for udredning, behandling og informationsmateriale, som er
omfattet af det udvidet frit sygehusvalg.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at børn og unge,
jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et
forløb med både udredning og behandling.
Til nr. 7
Det fremgår af sundhedslovens § 90, stk. 1, at regionsrådet
senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har modta-
get henvisning af en patient eller har udredt en patient, jf. §
82 b, skal oplyse patienten om blandt andet dato og sted for
undersøgelse eller behandling, om ventetiden ved regionens
egne og andre regioners sygehuse og om retten til at vælge
sygehus.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1.
Det foreslås at ændre § 90, stk.1, nr. 2, således, at »udred-
ning, jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87, stk.
1 og 2« ændres til: »udredning, jf. § 82 b, stk. 1 og 2,
udredning og behandling jf. § 82 b, stk. 3, behandling efter
reglerne i § 87, stk. 1 og 2, eller udredning og behandling
efter reglerne i § 87, stk. 6 «
Forslaget vil indebære en udvidelse af de oplysninger, som
regionsrådet efter gældende ret er forpligtet til at give en pa-
tient, som er henvist til et af regionens sygehuse, således at
regionsrådet for personer, som er omfattet af den foreslåede
§ 82 b, stk. 3, skal oplyse patienten om både udredning og
behandling.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at børn og unge,
jf. den foreslåede § 82 b, stk. 3, vil få en særskilt ret til et
forløb med både udredning og behandling.
Til nr. 8
Det fremgår af sundhedslovens § 90, stk. 1, nr. 4, at regions-
rådet senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse har
modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient,
jf. § 82 b, skal oplyse patienten om ventetiden på behandling
ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved
de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.
Det foreslås i § 90, stk. 1, nr. 4, at indsætte efter »om
ventetiden på«: »den diagnostiske undersøgelse, udredning
eller«
Forslaget vil indebære en præcisering af de oplysninger,
som regionsrådet efter gældende ret er forpligtet til at give
en patient, som er henvist til et af regionens sygehuse, såle-
des at regionsrådet skal oplyse patienten om ventetiden for
den diagnostiske undersøgelse, udredning eller behandling,
som patienten er henvist til ved de i bestemmelsen nævnte
sygehuse.
19
Forslaget vil således indebære en tydeliggørelse af praksis
og medføre, at bestemmelsens ordlyd afspejler regionrådets
praksis for oplysningspligten, og vil flugte med de begreber,
der anvendes i andre bestemmelser i sundhedslovens afsnit
VI, og i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret
til sygehusbehandling m.v., hvor der sondres mellem diag-
nostisk undersøgelse, udredning og behandling.
Til nr. 9
Det fremgår af sundhedslovens § 90, stk. 1, nr. 5, at regi-
onsrådet senest 8 hverdage efter, at et af rådets sygehuse
har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en
patient, jf. § 82 b, skal oplyse patienten om at patienten ved
henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger,
der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse.
Det foreslås i § 90, stk. 1, nr. 5, at indsætte efter »kan få
oplyst antal«: »diagnostiske undersøgelser, udredninger og«.
Forslaget vil indebære en præcisering af de oplysninger,
som regionsrådet efter gældende ret er forpligtet til at give
en patient, som er henvist til et af regionens sygehuse, såle-
des at regionsrådet skal oplyse patienten om antal diagnosti-
ske undersøgelser, udredninger og behandlinger, der foreta-
ges på sygehuse omfattet af sundhedslovens § 90, stk. 1, nr.
4.
Forslaget vil således indebære en tydeliggørelse af praksis
og medføre, at bestemmelsens ordlyd afspejler regionrådets
praksis for oplysningspligten, og vil flugte med de begreber,
der anvendes i andre bestemmelser i sundhedslovens afsnit
VI, og i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019 om ret
til sygehusbehandling m.v., hvor der sondres mellem diag-
nostisk undersøgelse, udredning og behandling.
Til nr. 10
Det fremgår af § 238, stk. 2, i sundhedsloven, at ud over
den betaling, der opkræves efter § 238, stk. 1, opkræver
staten bopælskommunen betaling pr. sengedag for somatiske
færdigbehandlede patienter, der afventer et kommunalt til-
bud. Det fremgår, at betalingen maksimalt kan udgøre 1.976
kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og med første sengedag
til og med anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for
hver sengedag fra og med den tredje sengedag. Taksten
pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til
regionerne, jf. § 238, stk. 6.
Det foreslås at ændre § 238 stk. 2 således, at »1.976 kr.
(2016-niveau)« ændres til »2.404 kr. (2025-niveau)« og
»3.952 kr. (2016-niveau)« ændres til »4.808 kr. (2025-ni-
veau)«.
Forslaget vil indebære, at niveauet for den statslige færdig-
behandlingstakst ændres fra at være angivet i pris- og lønni-
veau for 2016 til at være angivet i pris- og lønniveau for
2025.
Til nr. 11
Det fremgår af § 238, stk. 3, i sundhedsloven, at ud over
den betaling, der opkræves efter § 238, stk. 1, opkræver sta-
ten bopælskommunen betaling pr. sengedag for psykiatriske
færdigbehandlede patienter, der afventer et kommunalt til-
bud. Det fremgår, at betalingen maksimalt kan udgøre 1.976
kr. (2016-niveau) pr. sengedag fra og med syvende sengedag
til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for
hver sengedag fra og med den fjortende sengedag. Taksten
pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til
regionerne, jf. § 238, stk. 6.
Det foreslås at ændre § 238 stk. 3, 2. pkt., således, at »1.976
kr. (2016-niveau)« ændres til »2.404 kr. (2025-niveau)«,
»og 3.952 kr. (2016-niveau)« ændres til: »4.808 kr. (2025-
niveau)«, og efter »fjortende sengedag« indsættes: »til og
med den tyvende, 7.212 kr. (2025-niveau) for hver senge-
dag fra og med den enogtyvende sengedag til og med den
syvogtyvende sengedag og 9.616 kr. (2025-niveau) for hver
sengedag fra og med den otteogtyvende sengedag«.
Forslaget vil indebære, at den statslige psykiatriske færdig-
behandlingstakst bevares, som den er på nuværende tids-
punkt, til og med den tyvende dag. Ændringen vil indebære,
at taksten forøges fra og med den enogtyvende sengedag og
igen forøges fra og med den otteogtyvende sengedag.
Forslaget vil dermed indebære, at kommunerne får et stær-
kere incitament til at hjemtage færdigbehandlede patienter,
som venter mere end tre uger, da færdigbehandlingstaksten
forøges på den enogtyvende dag og igen på den otteogty-
vende dag, hvor færdigbehandlede patienter ikke er hjemta-
get af kommunen. Det vil derfor blive dyrere for kommuner-
ne end hidtil for patienter, der er indlagt mere end tre uger.
Til nr. 12
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 4, at taksterne
efter stk. 3 får 25 pct.s virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct.s
i tilskudsåret 2021, 75 pct.s i tilskudsåret 2022, og 100 pct.s
fra og med tilskudsåret 2023.
Det foreslås, at § 238, stk. 4, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at den statslige psykiatriske
færdigbehandlingstakst er fuldt indfaset i 2023.
Til nr. 13
Det fremgår af sundhedslovens § 238, stk. 6, at den beta-
ling, som er nævnt i § 238, stk. 1 og 5, maksimalt kan
udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten pris- og lønregule-
res på samme måde som bloktilskuddet til regionerne, jf.
§ 238, stk. 6. Dette svarer til 2.404 kr. i 2025-niveau. Det
betyder, at den kommunale betaling til regionerne, det vil
sige den regionale færdigbehandlingstakst, maksimalt kan
udgøre 2.404 kr. i 2025-niveau.
20
Det foreslås at ændre § 238, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk.
5, 1. pkt., således, at »1.976 kr. (2016-niveau)« ændres til
»2.404 kr. (2025-niveau)«.
Forslaget vil indebære, at niveauet for den regionale fær-
digbehandlingstakst ændres fra at være angivet i pris- og
lønniveau for 2016 til at være angivet i pris- og lønniveau
for 2025.
Til nr. 14
Sundhedslovens § 238, stk. 7 og 8, indeholder en henvisning
til stk. 1-6 i sundhedslovens § 238.
Det foreslås, at henvisningen i sundhedslovens § 238, stk. 7
og 8, der bliver stk. 6 og 7, ændres fra »stk. 1-6« til »stk.
1-5«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 10 om at ophæ-
ve sundhedslovens § 238, stk. 4.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1-6, ikke finder
anvendelse for personer, der har modtaget en henvisning
til en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling inden
lovens ikrafttræden.
Forslaget vil indebære, at personer, som er henvist til udred-
ning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sygehusafdeling,
inden lovens ikrafttræden, følger de gældende regler for ret
til hurtig udredning og udvidet frit sygehusvalg.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 9, ikke finder
anvendelse for personer, der har 1. færdigbehandlingsdag på
en psykiatrisk sygehusafdeling inden lovens ikrafttræden.
Forslaget vil indebære, at personer, der er færdigbehandlet
på sygehus og afventer et kommunalt tilbud, inden lovens
ikrafttræden er omfattet af de gældende regler for psykiatri-
ske færdigbehandlingstakster og er således ikke omfattet af
de nye regler ved fortsat indlæggelse efter lovens ikrafttræ-
den.
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, jf. stk. 2 og 3.
Det følger dog af § 278, stk. 2, at §§ 5 og 6, kapitel 4-9,
§§ 61-63, kapitel 61 og 66-68, §§ 266-268, § 271, stk.
1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og §§ 272, 273 og 276, ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold
tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskelli-
ge tidspunkter.
Det følger videre af § 278, stk. 3, at kapitel 12 og kapitel
54-57 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske
og grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan
sættes i kraft på forskellige tidspunkter for Færøerne.
Det følger heraf, at sundhedslovens §§ 82 b, 87, 90 og 238,
som foreslås ændret ved dette lovforslag, ikke gælder for og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
21
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
275 af 12. marts 2025, som ændret senest
ved lov nr. 719 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
§ 82 b.
Til personer, der er henvist til udredning på
sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopæls-
regionen udredning ved sit sygehusvæsen,
andre regioners sygehuse eller private syge-
huse og klinikker, som regionen har indgået
aftale med, jf. § 75, stk. 2, inden for 1 måned,
såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.
1. I § 82 b, stk. 1, indsættes efter »§ 79,«:
»dog ikke til personer, der er henvist til ud-
redning på børne- og ungdomspsykiatrisk sy-
gehusafdeling, jf. stk. 3«.
Stk. 3. 2. I § 82 b indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
»Stk. 3. Til personer, der er henvist til udred-
ning på en børne- og ungdomspsykiatrisk sy-
gehusafdeling, jf. § 79, påbegynder regions-
rådet i bopælsregionen udredning inden for
1 måned efter henvisningen og yder endelig
udredning samt påbegynder behandling inden
for 2 måneder efter henvisningen ved sit sy-
gehusvæsen, andre regioners sygehuse eller
private sygehuse og klinikker, som regionen
har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2, hvis
det er fagligt muligt.
»Stk. 4. Er det ikke muligt for regionsrådet at
påbegynde udredningen, yde endelig udred-
ning eller påbegynde behandling inden for
fristerne i stk. 3, skal regionsrådet inden for
samme 2 måneder udarbejde en plan for det
videre forløb. «
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
3. I § 82 b indsættes som stk. 6:
22
»Stk. 6 Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om adgangen til ud-
redning og behandling samt til regionsråde-
nes forpligtelser efter stk. 3 og 4.«
§ 87.
Stk. 2 og 3.
Stk. 4. Danske Regioner indgår aftale med de
privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Dan-
mark og sygehuse m.v. i udlandet, som øn-
sker at indgå aftale om behandling af patien-
ter efter stk. 1-3 og § 82 a.
4. I §87, stk. 4, indsættes efter »stk. 1-3 og
§ 82 a,«: »samt udredning og behandling af
patienter efter stk. 6«.
5. I § 87 indsættes efter stk. 5 som nyt styk-
ke:
»Stk. 6. En person, som er omfattet af § 82
b, stk. 3, kan vælge at blive udredt og be-
handlet på et af de sygehuse eller en af de
klinikker m.v., som regionsrådene har indgået
aftale med efter stk. 4 (aftalesygehus), hvis
regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for
1 måned kan påbegynde udredning eller, hvis
regionsrådet ikke inden for 2 måneder kan
tilbyde personen endelig udredning og påbe-
gynde behandling ved egne sygehuse eller
et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regi-
onsrådet samarbejder med eller sædvanligvis
benytter.«
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter regler om
1) afgrænsning af og vilkår for udredning og
behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og
kan herunder undtage bestemte udrednings-
og behandlingsformer,
2) krav til indhold og udformning af informa-
tionsmateriale vedrørende udredning og be-
handling samt regionsrådenes forpligtelser til
at oplyse om udredning og behandling, der er
omfattet af stk. 1-3, og
3) krav til dokumentation m.v. fra de private-
jede sygehuse, klinikker m.v., der indgår afta-
le efter stk. 4.
6. I § 87, stk. 6, nr. 1 og 2, der bliver stk. 7,
nr. 1 og 2, indsættes efter »stk. 1-3«: »eller
stk. 6«.
23
§ 90.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 90,
stk. 1, at regionsrådet
senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehu-
se har modtaget henvisning af en patient eller
har udredt en patient, jf. § 82 b, skal oplyse
patienten
1) om dato og sted for undersøgelse eller
behandling,
2) om patienten kan tilbydes diagnostisk un-
dersøgelse, jf. § 82 a, udredning, jf. § 82 b,
eller behandling efter reglerne i § 87, stk. 1
og 2, inden for den gældende frist,
3) om retten til at vælge sygehus efter §§ 86
og 87,
4) om ventetiden på behandling ved regio-
nens egne og andre regioners sygehuse samt
ved de i § 79, stk. 2, nævnte private special-
sygehuse m.fl.,
5) om, at patienten ved henvendelse til syge-
huset kan få oplyst antal behandlinger, der
foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og
6) om, at sygehuset tilbyder at henvise pa-
tienten til et andet sygehus efter §§ 86 og 87.
7. I § 90, stk. 1, nr. 2, ændres »udredning, jf.
§ 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87,
stk. 1 og 2« til: » udredning, jf. § 82 b, stk.
1 og 2, udredning og behandling, jf. § 82 b,
stk. 3, behandling efter reglerne i § 87, stk.
1 og 2, eller udredning og behandling efter
reglerne i § 87, stk. 6«.
Stk. 1. 8. I § 90, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »om
ventetiden på«: »den diagnostiske undersø-
gelse, udredning eller«.
Stk. 1. 9. I § 90, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »kan
få oplyst antal«: »diagnostiske undersøgelser,
udredninger og«.
§238.
Stk. 2. Ud over den betaling, der opkræ-
ves efter stk. 1, opkræver staten bopælskom-
munen betaling pr. sengedag for sygehusbe-
handling efter afsnit VI til somatisk færdig-
10. I § 238, stk. 2, ændres »1.976 kr. (2016-
niveau)« til: »2.404 kr. (2025-niveau)« og
»3.952 kr. (2016-niveau)« til: »4.808 kr.
(2025-niveau)«.
24
behandlede patienter fra kommunen. Denne
betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr.
(2016-niveau) pr. sengedag for første og an-
den sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for
hver sengedag fra og med den tredje senge-
dag. Taksten pris- og lønreguleres på samme
måde som bloktilskuddet til regionerne.
Stk. 3. Ud over den betaling, der opkræves
efter stk. 1, opkræver staten bopælskommu-
nen betaling pr. sengedag for sygehusbehand-
ling efter afsnit VI til psykiatrisk færdigbe-
handlede patienter fra kommunen. Denne be-
taling kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-
niveau) pr. sengedag fra og med syvende
sengedag til og med trettende sengedag og
3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra
og med den fjortende sengedag. Taksten pris-
og lønreguleres på samme måde som bloktil-
skuddet til regionerne.
11. I § 238, stk. 3, 2. pkt., ændres »1.976 kr.
(2016-niveau)« til: »2.404 kr. (2025-niveau)«
og »og 3.952 kr. (2016-niveau)« til: »4.808
kr. (2025-niveau)« og efter »fjortende senge-
dag« indsættes: »til og med den ty-vende
sengedag, 7.212 kr. (2025-niveau) for hver
sengedag fra og med den enogtyvende senge-
dag til og med den syvogtyvende sengedag
og 9.616 kr. (2025-niveau) for hver sengedag
fra og med den otteogty-vende sengedag«.
Stk. 4. Taksterne efter stk. 3 får 25 pct.s virk-
ning i tilskudsåret 2020, 50 pct.s i tilskuds-
året 2021, 75 pct.s i tilskudsåret 2022, og 100
pct.s fra og med tilskudsåret 2023.
Stk. 5-9.
12. »§ 238, stk. 4, ophæves.«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.
Stk. 6. Den betaling, som er nævnt i stk. 1
og 5, kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-
niveau). Taksten pris- og lønreguleres på
samme måde som bloktilskuddet til regioner-
ne.
13. I § 238, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1.
pkt., ændres »og 5« til: »og 4«, og »1.976 kr.
(2016-niveau)« ændres til: »2.404 kr. (2025-
niveau)«.
Stk. 7. Bopælskommunen har ret til refusion
for betaling efter stk. 1-6 fra handlekommu-
nen eller den refusionspligtige kommune, jf.
§ 9 a, stk. 1, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og
12, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Stk. 8. Bopælskommunen har ret til refusion
for betaling efter stk. 1-6 fra handlekommu-
nen eller den refusionspligtige kommune, jf.
§ 9 a, stk. 1, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og
14. I § 238, stk. 7 og 8, der bliver stk. 6 og 7,
ændres »stk. 1-6« til: »stk. 1-5«.
25
12, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
26