Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI1580

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l43/20251_l43_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2025)
    Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om Digital Sundhed Danmark
    (Lovforslag nr. L 43)
    Med dette lovforslag tager vi endnu et vigtigt skridt i ud-
    møntningen af Aftale om Sundhedsreform 2024 (sundheds-
    reformaftalen), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
    og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk
    Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
    har indgået den 15. november 2024.
    Lovforslaget er en del af den anden lovpakke, som sam-
    men med hhv. forslag til lov om ændring af sundhedsloven
    og forskellige andre love (National planlægningskompeten-
    ce for digitalisering og data i sundhedsvæsnet, nye regler
    for fælles digital infrastruktur, ændringer som følge af lov
    om Digital Sundhed Danmark og Statens Serum Instituts
    infrastrukturer, databaser m.v.). samt lov om ændring af
    sundhedsloven og forskellige andre love (Flytning af opga-
    ver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvali-
    tetsstandarder, etablering af sundheds- og omsorgspladser,
    national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvri-
    ge regionale opgaver m.v.) udgør en realisering af centrale
    dele af reformen.
    Et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæsen er
    en afgørende forudsætning for omstillingen af sundheds-
    væsenet. Formålet med lovforslaget er derfor at indfri po-
    tentialerne forbundet med digitalisering og data til at under-
    støtte et mere borgernært, sammenhængende og innovativt
    sundhedsvæsen til gavn for borgere, patienter og medarbej-
    dere. For at realisere ambitionen etableres der med forslaget
    en ny organisering, der samler arbejdet med digitalisering
    og data. Det skal bidrage til at skabe mere tilgængelige
    sundhedstilbud, som er til stede, hvor borgeren er, og med
    lige adgang på tværs af landet.
    Vi etablerer med forslaget Digital Sundhed Danmark som
    en selvejende institution, ejet af stat, regioner og kommuner
    i fællesskab. Med oprettelsen af Digital Sundhed Danmark
    samles en række af de opgaver med tilhørende ressourcer,
    der vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdatare-
    gistre, cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer,
    der binder sundhedsvæsenet sammen, men som i dag er
    fordelt på mange aktører. Formålet med lovforslaget er end-
    videre at fastsætte de nærmere rammer for Digital Sundhed
    Danmarks virksomhed, herunder ledelse, finansiering, regn-
    skabsteknik, tilsyn m.v.
    Den nye organisering med Digital Sundhed Danmark har
    til formål at understøtte et sundhedsvæsen, der hænger sam-
    men digitalt og geografisk. Vi skal udnytte de muligheder
    ny teknologi og innovation giver til at løfte kvaliteten af
    behandlingen, der tilbydes til borgerne og samtidig frigive
    tid til kerneopgaver for medarbejderne i en travl hverdag
    ved hjælp af automatisering og optimerede arbejdsgange.
    Det skal bl.a. bidrage til at flere kan behandles i eget
    hjem og til, at borgerne oplever et sammenhængende for-
    løb, hvor digitale og teknologiske løsninger bidrager til at
    gøre borgere mere selvhjulpne og bedre i stand til at mestre
    egen sygdom. Organiseringen skal derudover bidrage til, at
    sundhedstilbud i højere grad tilpasses den enkeltes behov i
    forbindelse med f.eks. kronikerpakker.
    Lovforslaget giver også hjemmel til etablering af et selv-
    stændigt Nationalt Center for Sundhedsinnovation, som for-
    ankres i Digital Sundhed Danmark, der skal medvirke til at
    styrke en national og tværgående koordinering af udvikling
    og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af
    sundhedsvæsenet.
    Centeret skal understøtte, at nye løsninger, teknologier,
    behandlingsformer og arbejdsgange kommer flere borgere
    og medarbejdere til gode på tværs af sundhedsvæsenet i
    hele landet. Vi skal udbrede og bidrage til implementering
    af de løsninger, som allerede virker, og understøtte lokal
    udvikling af innovative løsninger, der kan bidrage til at løfte
    behandlingskvaliteten og frigøre arbejdskraft hos medarbej-
    dere.
    Et vigtigt element forbundet med oprettelsen af Digital
    Sundhed Danmark er, at vi sikrer en ordentlig og balanceret
    overførsel af ressourcer og medarbejdere samt kontinuitet i
    overgangsperioden. For at understøtte overgangen til Digital
    Sundhed Danmark etableres der med forslaget fra den 1.
    januar 2026 Det Forberedende Digital Sundhed Danmark,
    der har til opgave at koordinere og effektuere overførslen
    af opgaver, aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
    fra MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen, samt en
    eller flere regioner til Digital Sundhed Danmark. Dette skal
    bidrage til, at de organisationer, der overgår til Digital Sund-
    hed Danmark, allerede fra begyndelsen af 2026 kan begynde
    at agere samlet.
    Til lovforslag nr. L 43 Folketinget 2025-26
    Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2025-5833
    DI001580
    Lovforslaget har været sendt i offentlig høring, hvor der
    blev modtaget bidrag fra en bred kreds af myndigheder og
    organisationer, herunder Danske Regioner, KL, Praktiseren-
    de Lægers Organisation, Dansk Industri, Dansk Sygepleje-
    råd, Danske Patienter og Dansk Erhverv. Høringen har ikke
    givet anledning til principielle ændringer, men har givet
    anledning til enkelte indholdsmæssige ændringer samt en
    række præciseringer og justeringer. Blandt andet er ejerfor-
    holdet for Digital Sundhed Danmark blevet tydeliggjort, og
    formålsparagraffen er blevet justeret, så det eksplicit frem-
    går, at Digital Sundhed Danmark skal være til gavn for
    borgere, patienter og medarbejdere. Endeligt er det efter
    høringen blevet fremhævet i lovforslaget, at Digital Sundhed
    Danmark i deres arbejde har til opdrag at inddrage relevante
    aktører for at sikre løsninger, der er behovsdrevne, fagligt
    forankrede og understøtter innovation og sammenhæng i
    sundhedsvæsenet. Det vidner om, at lovforslaget hviler på et
    solidt fagligt og politisk grundlag, og høringssvarene viser,
    at der er en generel opbakning til retningen i reformen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    2