Fremsat den 9. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Tilhører sager:

Aktører:


    DI1579

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l43/20251_l43_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
    Forslag
    til
    Lov om Digital Sundhed Danmark
    Kapitel 1
    Oprettelse af den selvejende institution Digital Sundhed
    Danmark
    § 1. Med denne lov oprettes Digital Sundhed Danmark
    som en selvejende institution.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark er en del af den offentli-
    ge forvaltning.
    Stk. 3. Digital Sundhed Danmark ejes af stat, regioner og
    kommuner i fællesskab.
    Kapitel 2
    Digital Sundhed Danmarks formål
    § 2. Digital Sundhed Danmark har til formål at bidrage til
    at sikre et sammenhængende digitalt, innovativt og dataun-
    derstøttet sundhedsvæsen m.v. til gavn for borgere, patienter
    og medarbejdere.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark skal som led heri efter-
    leve de mål, som følger af den til enhver tid gældende natio-
    nale strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet.
    Kapitel 3
    Digital Sundhed Danmarks opgaver
    § 3. Digital Sundhed Danmark varetager de opgaver, der
    tillægges Digital Sundhed Danmark i henhold til denne lov
    og følgende love:
    1) Sundhedsloven.
    2) Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
    3) Lov om apoteksvirksomhed.
    4) Epidemiloven.
    5) Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling
    af varigt inhabile.
    6) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
    område.
    7) Ældrelov.
    § 4. Digital Sundhed Danmark skaber og udbreder digita-
    le løsninger til gavn for borgere, patienter og medarbejdere.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark driver infrastruktur og
    sikrer elektronisk kommunikation og information om patien-
    ten i sammenhængende patientforløb, digitale løsninger for
    hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.
    Stk. 3. Digital Sundhed Danmark bidrager til at udarbejde
    og fastsætte standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæse-
    net.
    § 5. Digital Sundhed Danmark indsamler og udvikler
    sammenhængende data til patientbehandling og til styrings-
    mæssige, statistiske, innovative, forsknings- og videnskabe-
    lige formål m.v. i sundhedsvæsenet.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark stiller data til rådighed
    til sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommu-
    ner og andre centrale brugere, herunder de centrale sund-
    hedsmyndigheder.
    § 6. Digital Sundhed Danmark varetager rollen som Ét
    Kontaktpunkt og sikrer en samlet indgang til sundhedsdata
    til brug for forskning og innovation.
    § 7. Digital Sundhed Danmark understøtter udviklingen
    af personlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med
    sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, private virksom-
    heder, patientforeninger m.v.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark udvikler og driver den
    nationale informationsinfrastruktur for personlig medicin og
    som en del heraf en national genomdatabase i samarbej-
    de med sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientfor-
    eninger m.v.
    Stk. 3. Digital Sundhed Danmark stiller oplysninger fra
    Den Nationale Genomdatabase til rådighed for sundhedsper-
    soner bl.a. til brug for patientbehandling og til forsknings-
    institutioner med henblik på at udføre statistiske eller vi-
    denskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig
    betydning.
    § 8. Digital Sundhed Danmark styrker udvikling og ud-
    bredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sund-
    Lovforslag nr. L 43 Folketinget 2025-26
    Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2025-5833
    DI001579
    hedsvæsenet i regi af Nationalt Center for Sundhedsinnova-
    tion.
    § 9. Digital Sundhed Danmark koordinerer og varetager
    initiativer i den fælles indsats for at styrke cyber- og infor-
    mationssikkerheden i sundhedsvæsenet m.v.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark varetager overvågnings-
    og analysefunktioner og fremmer cyber- og informationssik-
    kerheden i sundhedsvæsenet m.v.
    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    regler om, at Digital Sundhed Danmark kan varetage opga-
    ver i medfør af lov om foranstaltninger til sikring af et højt
    cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven).
    § 10. Indenrigs- og sundhedsministeren kan, på baggrund
    af en samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter,
    udpege konkrete områder uden for sundhedsvæsenet, som
    Digital Sundhed Danmark skal bidrage til at understøtte
    digitalt.
    § 11. Digital Sundhed Danmark kan efter godkendelse
    fra indenrigs- og sundhedsministeren eller ældreministeren,
    på baggrund af en samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3,
    nævnte parter, varetage opgaver inden for Digital Sundhed
    Danmarks formål, der rekvireres og finansieres af andre end
    stat, regioner og kommuner, jf. § 20.
    § 12. Digital Sundhed Danmark understøtter, at sund-
    hedsvæsenets private aktører, herunder privatpraktiserende
    læger, privatpraktiserende speciallæger, privathospitaler og
    apoteker m.v., kan tilsluttes MitID og NemLog-ins service-
    områder.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark afholder transaktions-
    omkostninger forbundet med de private aktørers, jf. stk. 1,
    anvendelse af MitID og NemLog-ins serviceområde login
    og autentifikation.
    Stk. 3. Indenrigs og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
    ler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.
    § 13. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
    ler om dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysninger i
    forbindelse med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf. §§
    3-12.
    § 14. Digital Sundhed Danmark bistår indenrigs- og sund-
    hedsministeren i forbindelse med udførelsen af ministerens
    opgaver vedrørende digitalisering og data på sundhedsområ-
    det.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmark bistår ældreministeren
    i forbindelse med udførelsen af ministerens opgaver vedrø-
    rende den centrale forvaltning af forhold angående digitali-
    sering og data på ældreområdet.
    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministe-
    ren kan inden for særskilte økonomiske rammer rekvirere
    de opgaver, der er nævnt i stk. 1 og 2 fra Digital Sundhed
    Danmark inden for organisationens formål.
    Stk. 4. De økonomiske rammer nævnt i stk. 3 er en del af
    organisationens finansiering, jf. § 19.
    Kapitel 4
    Digital Sundhed Danmarks ledelse
    § 15. Digital Sundhed Danmark ledes af en bestyrelse og
    en direktion.
    Stk. 2. Indenrigs og sundhedsministeren fastsætter ved-
    tægter for Digital Sundhed Danmark efter samlet indstilling
    fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter.
    Stk. 3. Bestyrelsen kan indgive forslag til vedtægtsæn-
    dringer.
    § 16. Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark består af
    1 formand, 1 næstformand og 7 øvrige medlemmer, som alle
    udpeges af indenrigs- og sundhedsministeren efter samlet
    indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter.
    Stk. 2. Fremgangsmåden for den samlede indstilling, jf.
    stk. 1, samt fastlæggelse af krav til den samlede bestyrelses
    kompetencer, egnethed og habilitet til at varetage et hverv
    i bestyrelsen, fastsættes i vedtægterne for Digital Sundhed
    Danmark, jf. § 15, stk. 2.
    Stk. 3. Bestyrelsens formand, næstformand og øvrige
    medlemmer udpeges personligt for 4 år ad gangen. Genud-
    pegning kan finde sted.
    Stk. 4. Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark har det
    overordnede ansvar for Digital Sundhed Danmarks virksom-
    hed, herunder for at Digital Sundhed Danmark administreres
    hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til denne lov.
    Stk. 5. Bestyrelsens medlemmer er uafhængige.
    Stk. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal af
    bestyrelsens medlemmer er til stede.
    Stk. 7. Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark skal ved
    en forretningsorden, inden for rammerne af vedtægterne jf.
    § 15, stk. 2, fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen
    af sit virke. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte
    bestemmelser om tegningsregler, afstemningsregler m.v., li-
    gesom bestyrelsen kan meddele prokura.
    § 17. Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark udarbej-
    der årligt en beretning til Indenrigs- og Sundhedsministeri-
    et. Beretningen skal indeholde en redegørelse for de væsent-
    ligste beslutninger, som bestyrelsen har truffet, og oplysnin-
    ger, som er nødvendige for, at Indenrigs- og Sundhedsmini-
    steriet kan varetage sin tilsynsforpligtelse efter § 25 på et
    tilstrækkeligt og betryggende grundlag. Beretningen følger
    kalenderåret. Beretningen indsendes senest samtidig med
    årsregnskabet, jf. § 22, stk. 2. Indenrigs- og Sundhedsmini-
    steriet orienterer de i § 1, stk. 3, nævnte parter om beretnin-
    gen.
    Stk. 2. Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark udarbej-
    der, efter anmodning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet
    eller de i § 1, stk. 3, nævnte parter, særlige redegørelser m.v.
    om konkrete eller generelle forhold og udleverer materiale,
    som Indenrigs- og Sundhedsministeriet anser for nødvendigt
    for varetagelsen af tilsynsopgaven, jf. § 25.
    § 18. Den daglige ledelse af Digital Sundhed Danmark
    forestås af en administrerende direktør ansat af bestyrelsen,
    samt en direktion ansat af bestyrelsen efter indstilling fra
    den administrerende direktør.
    2
    Stk. 2. Den daglige ledelse udføres under ansvar over
    for bestyrelsen. Direktionen skal følge de retningslinjer og
    anvisninger, som bestyrelsen har givet.
    Stk. 3. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner,
    der efter Digital Sundhed Danmarks forhold er af usædvan-
    lig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan di-
    rektionen kun foretage efter bemyndigelse fra bestyrelsen,
    medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden
    væsentlig ulempe for Digital Sundhed Danmarks virksom-
    hed. Bestyrelsen skal i så fald underrettes hurtigst muligt.
    Stk. 4. Direktøren er ansvarlig for at sikre, at opgaveudfø-
    relsen i Digital Sundhed Danmark finder sted på forsvarligt
    grundlag og skal sikre, at bestyrelsen til enhver tid har til-
    strækkelig indsigt til at foretage vurdering heraf.
    Kapitel 5
    Finansiering af Digital Sundhed Danmark
    § 19. Digital Sundhed Danmark finansieres af de i § 1,
    stk. 3, nævnte parter i fællesskab.
    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter samlet
    indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter fastsætte nærme-
    re regler om finansieringen efter stk. 1.
    § 20. Digital Sundhed Danmark kan mod anvisning af
    finansiering udføre opgaver, der rekvireres af andre end
    stat, regioner og kommuner, og godkendes af indenrigs- og
    sundhedsministeren eller ældreministeren på baggrund af en
    samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter i medfør
    af §§ 10 og 11.
    § 21. Digital Sundhed Danmark kan inden for organisa-
    tionens formål og opgaver opkræve indtægter for salg på
    markedsvilkår samt modtage tilskudsfinansiering fra fonde
    eller lignende.
    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
    Kapitel 6
    Årsregnskab og revision
    § 22. For hvert regnskabsår godkender bestyrelsen for
    Digital Sundhed Danmark et revideret årsregnskab beståen-
    de af balance, resultatopgørelse og noter. Der udarbejdes
    endvidere en ledelsesberetning. Regnskabsåret følger kalen-
    deråret.
    Stk. 2. Det godkendte reviderede årsregnskab samt ud-
    skrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets re-
    vision sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de i
    § 1, stk. 3, nævnte parter snarest muligt efter bestyrelsens
    godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter
    regnskabsårets udløb.
    Stk. 3. Digital Sundhed Danmark offentliggør årsregnska-
    bet.
    § 23. Årsregnskabet revideres af en statsautoriseret revi-
    sor og af rigsrevisor, jf. § 2, stk. 2, i lov om revisionen af
    statens regnskaber m.m.
    Stk. 2. Digital Sundhed Danmarks bestyrelse udpeger den
    statsautoriserede revisor, jf. stk. 1.
    Stk. 3. De i § 1, stk. 3, nævnte parter kan i særlige til-
    fælde pålægge bestyrelsen at udskifte den statsautoriserede
    revisor, som skal være med til at revidere årsregnskabet, jf.
    stk. 1.
    § 24. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler for budgetter og regnskaber i Digital Sundhed
    Danmark.
    Kapitel 7
    Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn med Digital
    Sundhed Danmark
    § 25. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører tilsyn med,
    at bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark udfører sit
    hverv i overensstemmelse med lovgivningen på baggrund
    af følgende:
    1) En beretning som bestyrelsen for Digital Sundhed Dan-
    mark årligt udarbejder, jf. § 17, stk. 1.
    2) Et indsendt godkendt og revideret årsregnskab vedlagt
    revisionsprotokoller, jf. § 22, stk. 2.
    3) De særlige redegørelser som bestyrelsen for Digital
    Sundhed Danmark udarbejder efter § 17, stk. 2.
    Stk. 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienterer de i §
    1, stk. 3, nævnte parter, om det udførte tilsyn efter stk. 1.
    Kapitel 8
    Klageadgang
    § 26. Digital Sundhed Danmarks afgørelser kan indbrin-
    ges for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet kan kun efterprøve retlige spørgsmål.
    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
    Kapitel 9
    Nationalt Center for Sundhedsinnovation
    § 27. Nationalt Center for Sundhedsinnovation etableres
    som et selvstændigt center i Digital Sundhed Danmark. Cen-
    tret forankres under bestyrelsen i Digital Sundhed Danmark.
    Stk. 2. National Center for Sundhedsinnovation har til
    formål at styrke udvikling og udbredelse af innovative sund-
    hedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.
    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om Nationalt Center for Sundhedsinnovati-
    ons organisation, virke og opgaver m.v. efter samlet indstil-
    ling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter.
    § 28. Nationalt Center for Sundhedsinnovation har selv-
    stændig økonomi.
    Kapitel 10
    Overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
    § 29. Afgiver en myndighed eller en virksomhed i hen-
    hold til lovgivningen en opgave til Digital Sundhed Dan-
    mark, overtager Digital Sundhed Danmark de aktiver, passi-
    ver, rettigheder, pligter og ansatte, der er knyttet til vareta-
    gelsen af den overførte opgave.
    3
    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler
    om tidspunktet for overførslen efter stk. 1.
    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om overførslen efter stk. 1, herunder om
    kompensation, værdiansættelsen af aktiver og passiver m.v.
    Indenrigs- og sundhedsministeren kan i forbindelse med
    overførslen efter stk. 1 fastsætte forskellige regler for for-
    skellige aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.
    Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    regler om beregning og overførsel af nettoformuen, nettofor-
    muens størrelse og betaling og fordeling af nettoformuen
    mellem myndighederne, virksomheden og Digital Sundhed
    Danmark.
    Kapitel 11
    Ansattes rettigheder ved overførsel
    § 30. De pligter og rettigheder, der følger af lov om løn-
    modtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder
    tilsvarende anvendelse for personale, der er ansat i henhold
    til 1) kollektiv overenskomst og aftale, 2) bestemmelser
    om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt
    af offentlig myndighed og 3) individuel aftale om løn- og
    arbejdsforhold.
    § 31. Tjenestemænd, der overføres efter § 29, overgår til
    ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår,
    der svarer til de hidtidige vilkår.
    § 32. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
    ler om udbetaling, beregning og administration af pension
    vedrørende tjenestemænd, der overføres efter § 29 fra en
    myndighed til Digital Sundhed Danmark.
    Kapitel 12
    Fremgangsmåde for overførslen af aktiver, passiver,
    rettigheder, pligter og ansatte
    § 33. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om fremgangsmåden for overførslen af aktiver,
    passiver, rettigheder, pligter og ansatte efter §§ 29-32.
    Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om, at bestemte aktiver, passiver, rettighe-
    der, pligter og grupper af ansatte ikke er omfattet af §§
    29-32.
    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan ved fastsæt-
    telsen af regler efter stk. 1 og 2 fravige reglerne i §§ 29-32
    og regler udstedt i medfør heraf.
    Kapitel 13
    Det forberedende Digital Sundhed Danmark
    § 34. Som led i overgangen til Digital Sundhed Danmark
    etableres der den 1. januar 2026 Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark, som har til opgave at koordinere og
    effektuere overførslen af opgaver, aktiver, passiver, rettighe-
    der, pligter og ansatte fra MedCom, sundhed.dk, Sundheds-
    datastyrelsen samt en eller flere regioner til Digital Sundhed
    Danmark, når denne endeligt etableres.
    Stk. 2. Det forberedende Digital Sundhed Danmarks funk-
    tionsperiode ophører med den endelige etablering af Digital
    Sundhed Danmark.
    Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter reg-
    ler om tidspunktet for etableringen af Digital Sundhed Dan-
    mark.
    § 35. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger en samlet
    ledelse for Det forberedende Digital Sundhed Danmark, som
    kan træffe beslutninger på vegne af Det forberedende Digi-
    tal Sundhed Danmark.
    Stk. 2. Den samlede ledelse for Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark kan, i det omfang det er nødvendigt for
    etablering af og overførslen af opgaver til Digital Sundhed
    Danmark, træffe beslutninger på vegne af MedCom, sund-
    hed.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt de regioner, som over-
    fører opgaver til Digital Sundhed Danmark.
    Stk. 3. Direktøren for Sundhedsdatastyrelsen konstitueres
    som direktør for Det forberedende Digital Sundhed Dan-
    mark i funktionsperioden.
    Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren udpeger Det for-
    beredende Digital Sundhed Danmarks øvrige ledelse efter
    indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter med mindst
    én repræsentant fra MedCom, sundhed.dk og Sundhedsdata-
    styrelsen, samt én samlet repræsentant fra de regioner, som
    overfører opgaver til Digital Sundhed Danmark.
    Kapitel 14
    Ikrafttrædelsesbestemmelse
    § 36. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Kapitel 15
    Territorialbestemmelse
    § 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    4
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Baggrund
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Etablering af Digital Sundhed Danmark
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3.1.2.1. Konstruktion som selvejende institution
    3.1.2.2. Digital Sundhed Danmarks formål og opgaver
    3.1.2.3. Digital Sundhed Danmarks ledelse
    3.1.2.4. Finansiering af Digital Sundhed Danmark
    3.1.2.5. Årsregnskab og revision
    3.1.2.6. Tilsyn og klageadgang
    3.1.2.7. Overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
    3.1.2.8. Det forberedende Digital Sundhed Danmark
    3.2. Etablering af Nationalt Center for Sundhedsinnovation
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
    4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Klimamæssige konsekvenser
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
    gennemførelse af Aftale om sundhedsreform 2024, som re-
    geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
    Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Kon-
    servative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået den 15.
    november 2024.
    Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under
    et stigende pres, og med reformen er der derfor aftalt en
    omstrukturering af sundhedsvæsenet. Aftalepartierne er bl.a.
    enige om, at sundhedsopgaverne skal løses så tæt på borger-
    ne som muligt, samt at der skal skabes bedre sammenhæng i
    patientforløb.
    For at indfri disse ambitioner er der med aftalen enighed
    om en samlet ny organisering og styring af arbejdet med
    digitalisering og data, som skal styrke sundhedsvæsenets
    anvendelse af digitale løsninger og data, herunder etable-
    ring af Digital Sundhed Danmark og Nationalt Center for
    Sundhedsinnovation, som forankres under Digital Sundhed
    Danmark. Et stærkt digitalt og dataunderstøttet sundhedsvæ-
    sen er afgørende for omstillingen af sundhedsvæsenet og
    en væsentlig forudsætning for at realisere ambitionen om
    et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Det skal bl.a.
    bidrage til, at flere kan behandles i eget hjem og til, at
    borgerne oplever sammenhængende forløb og lige adgang
    til sundhedstilbud på tværs af landet. Det skal derudover
    bidrage til, at sundhedstilbud i højere grad tilpasses den
    enkeltes behov i forbindelse med f.eks. kronikerpakker, og
    til at hjælpe og aflaste medarbejderne i en travl hverdag.
    Formålet med lovforslaget er på den baggrund at etablere
    Digital Sundhed Danmark som en selvejende institution, der
    samler en række af de opgaver med tilhørende ressourcer,
    der vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdataregi-
    stre, cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer, der
    binder sundhedsvæsenet sammen, men som i dag er fordelt
    på mange aktører. Formålet er endvidere at fastsætte de nær-
    mere rammer for Digital Sundhed Danmarks virksomhed,
    herunder ledelse, finansiering, regnskabsteknik, tilsyn m.v.
    Formålet med lovforslaget er derudover at give hjemmel til
    etablering af et selvstændigt Nationalt Center for Sundheds-
    innovation, som forankres i Digital Sundhed Danmark, og
    5
    som skal medvirke til at styrke udvikling og udbredelse af
    innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.
    Endelig er formålet med lovforslaget at fastsætte bestem-
    melser om overgangen til Digital Sundhed Danmark, herun-
    der regler om overdragelse af medarbejdere, aktiver, passi-
    ver m.v. fra Sundhedsdatastyrelsen, Nationalt Genom Cen-
    ter, der pr. 1. juli 2025 er sammenlagt med Sundhedsdatasty-
    relsen, sundhed.dk, MedCom og enkelte opgaver fra regio-
    nerne, som, jf. Aftale om sundhedsreform 2024, overgår til
    Digital Sundhed Danmark ved etableringen.
    Lovforslaget er en ny hovedlov.
    2. Baggrund
    I Aftale om Sundhedsreform 2024 er aftalepartierne enige
    om at etablere en ny national drifts- og udviklingsorganisati-
    on, Digital Sundhed Danmark, der i samspil med et National
    Center for Sundhedsinnovation skal have en central rolle i at
    udvikle og udbrede nye sundhedsløsninger og infrastruktur
    på tværs af sundhedsvæsenet.
    Det fremgår af aftalen, at Digital Sundhed Danmark skal
    samle en række af de opgaver med tilhørende ressourcer,
    der vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdataregi-
    stre, cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer, der
    binder sundhedsvæsenet sammen, men som i dag er fordelt
    på mange aktører. I første omgang samler Digital Sundhed
    Danmark, jf. aftalen, i forbindelse med etableringen organi-
    sationerne sundhed.dk, MedCom og Sundhedsdatastyrelsen
    med tilhørende ressourcer og økonomi, på nær enkelte ud-
    valgte funktioner og myndighedsopgaver i Sundhedsdatasty-
    relsen, som forbliver i Indenrigs- og Sundhedsministeriets
    koncern af hensyn til at understøtte arbejdet på ministerom-
    rådet. Med etableringen samler organisationen også fælles,
    nationale opgaver, der i dag løses af regionerne på vegne
    af det samlede sundhedsvæsen. Med aftalen lægges der op
    til, at Digital Sundhed Danmark over tid kan udvides med
    yderligere opgaver, som bl.a. anbefalet af Sundhedsstruktur-
    kommissionen.
    Det følger af aftalen, at Digital Sundhed Danmark skal etab-
    leres ved lov og ejes af kommuner, regioner og staten i fæl-
    lesskab. Den konkrete ejerskabsmodel skal tage hensyn til
    at forankre organisationens arbejde i sundhedsvæsenets drift
    med indsigt i lokale behov, og det skal ske ud fra fælles,
    nationale rammer og retning i samspil med den nationale
    strategi på området og en ny national planlægningskompe-
    tence, der følger af den politiske aftale, og som uddybes
    nedenfor.
    Den organisatoriske samling af opgaver i Digital Sundhed
    Danmark og Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal
    således ses i tæt sammenhæng med de øvrige styringsgreb
    og initiativer i reformen, som tilsammen skal bidrage til
    at skabe de nødvendige forandringer af organiseringen og
    styringen af arbejdet med digitalisering og data i hele sund-
    hedsvæsenet. De øvrige greb omhandler bl.a. en ny national
    strategi, som i tæt kobling med den nationale sundhedsplan
    sætter forpligtende fælles mål og retning for digitalisering
    og data i sundhedsvæsenet, og en national planlægnings-
    kompetence, der bl.a. skal gøre det muligt bindende at fast-
    sætte, hvor der skal anvendes fælles digitale løsninger, eller
    hvor succesfulde lokale løsninger skal tages i national an-
    vendelse. Den nationale planlægningskompetence skal iføl-
    ge aftalen etableres ved lov og indgår som en del af lovfor-
    slag om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
    (National planlægningskompetence for digitalisering og data
    i sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruktur,
    ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark
    og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.),
    der fremsættes samtidigt.
    Etableringen af Digital Sundhed Danmark skal ifølge afta-
    len, sammen med reformens øvrige digitaliserings- og da-
    tainitiativer, bl.a. bidrage til en hurtigere udbredelse af løs-
    ninger, der understøtter hjemmebehandling, og lette deling
    af sundhedsoplysninger for at sikre sammenhæng i behand-
    lingsforløb på tværs af sundhedsvæsenet, bl.a. til understøt-
    telse af de kommende kronikerpakker. Det skal derudover
    styrke udviklingen og udbredelsen af løsninger, der hjælper
    medarbejderne i en travl hverdag, samt bidrage til bedre
    brug af sundhedsdata til forskning, innovation og kvalitets-
    udvikling i sundhedsvæsenet.
    Etableringen af Digital Sundhed Danmark tager udgangs-
    punkt i Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger og
    forslag til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet,
    som kommissionen udarbejdede forud for den politiske af-
    tale om Sundhedsreform 2024. Kommissionen anbefalede
    bl.a. at etablere en ny organisering af arbejdet med digitali-
    sering og data i sundhedsvæsenet, og som led heri foreslog
    kommissionen etablering af Digital Sundhed Danmark som
    en fælles, national service- og leveranceorganisation for hele
    sundhedsvæsenet. Kommissionen pegede på, at en ny orga-
    nisering af arbejdet med digitalisering og data skal være
    med til at sikre større national beslutnings- og eksekverings-
    kraft samt fælles prioritering og retning for digitalisering og
    brug af data i sundhedsvæsenet.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Etablering af Digital Sundhed Danmark
    3.1.1. Gældende ret
    Det følger af sundhedslovens § 220 a, stk. 1, at Sundheds-
    datastyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet, som udfører opgaver for henholdsvis indenrigs-
    og sundhedsministeren og ældreministeren vedrørende den
    centrale forvaltning af forhold angående digitalisering og
    data på sundhedsområdet og på ældreområdet. Sundhedsda-
    tastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende data
    og digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sund-
    hedspersoner samt til styringsmæssige, statistiske og viden-
    skabelige formål i sundheds- og ældresektorerne.
    6
    Af sundhedslovens § 220 a, stk. 2, fremgår det, at Sund-
    hedsdatastyrelsen indsamler og stiller sundhedsdata og ana-
    lyser om aktivitet, økonomi og kvalitet til rådighed for sund-
    hedsvæsenet, herunder sundhedspersoner, administratorer i
    regioner og kommuner og patienter, borgere og andre cen-
    trale brugere. Sundhedsdatastyrelsen styrker endvidere den
    overordnede digitalisering og fremmer en sammenhængende
    data- og it-arkitektur i sundhedsvæsenet med fokus på inter-
    nationale standarder tilpasset nationale behov og informati-
    onssikkerhed i henhold til gældende lovgivning. På udvalgte
    områder sikrer Sundhedsdatastyrelsen dækkende og valide
    sundhedsdata til patientbehandling m.v.
    Ifølge sundhedslovens § 220 a, stk. 3, koordinerer Sund-
    hedsdatastyrelsen arbejdet med sundhedsdata og -it på tværs
    af sundhedsvæsenet og sætter fælles mål i form af strategi-
    er, aftaler og it-arkitektur. Sundhedsdatastyrelsen varetager
    endvidere overvågnings- og analysefunktioner i forbindelse
    med at sikre sammenhængende data og fremme informati-
    onssikkerheden i sundhedssektoren.
    Det følger af sundhedslovens § 223, stk. 1, at Nationalt
    Genomcenter er en institution under indenrigs- og sundheds-
    ministeren, som bistår ministeren med den centrale forvalt-
    ning af forhold vedrørende udviklingen af personlig medi-
    cin. Nationalt Genomcenter understøtter udviklingen af per-
    sonlig medicin i samarbejde med det danske sundhedsvæ-
    sen, forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v.
    Af sundhedslovens § 223, stk. 2, fremgår det, at Nationalt
    Genomcenter udvikler og driver fælles, landsdækkende in-
    formationsinfrastruktur for personlig medicin, herunder en
    landsdækkende infrastruktur til udførelse af genomsekvente-
    ring og opbevaring af oplysningerne i en national genomda-
    tabase. Nationalt Genomcenter stiller oplysninger til rådig-
    hed for personer inden for sundhedsvæsenet og patienter,
    herunder oplysninger fra den fælles, nationale genomdataba-
    se til brug for patientbehandling m.v.
    Sundhed.dk og MedCom er etableret på baggrund af sam-
    arbejdsaftaler mellem stat, regioner og kommuner, og har
    derfor ikke ophæng i gældende ret.
    Sundhed.dk og MedCom fremgår på en række finanslovs-
    konti i finansloven for 2025, da sundhed.dk og MedCom
    bl.a. modtager faste årlige bevillinger til finansiering af
    drift.
    MedCom modtager desuden en række bevillinger målrettet
    specifikke formål, herunder til digitale udviklingsprojekter
    f.eks. digital almen praksis og til MedComs løsninger i den
    fælles it-infrastruktur.
    3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    3.1.2.1. Konstruktion som selvejende institution
    Aftale om Sundhedsreform 2024 forudsætter, at Digital
    Sundhed Danmark ejes af kommuner, regioner og staten
    i fællesskab, og at den konkrete ejerskabsmodel skal tage
    hensyn til både at forankre Digital Sundhed Danmarks ar-
    bejde i sundhedsvæsenets drift, og at det sker ud fra fælles,
    nationale rammer og retning i samspil med den nationale
    strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet og en
    ny national planlægningskompetence for digitalisering og
    data i sundhedsvæsenet. Der tages ikke yderligere stilling til
    den konkrete organisationsform i aftaleteksten.
    I Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger tages der
    heller ikke konkret stilling til organisationsform, men kom-
    missionen fremhæver ligeledes de to ovenfornævnte hensyn
    og nævner en selvejende institution som en mulig organisa-
    tionsform efter inspiration fra Udbetaling Danmark.
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i det lovforbereden-
    de arbejde været i tæt dialog med regioner og kommuner
    om etableringen af Digital Sundhed Danmark, og der har
    været bred enighed om de ovenfornævnte hensyn og om at
    nytænke den måde, der arbejdes med digitalisering og data
    i sundhedsvæsenet på, herunder også organisatorisk, for at
    overkomme de udfordringer, der præger området i dag. Om-
    rådet er bl.a. kendetegnet ved, at forskellige partsinteresser
    mellem stat, regioner og kommuner bremser udvikling og
    udbredelse af digitale løsninger m.v., som kan skabe vær-
    di for borgere og sundhedspersonale. Der har derfor været
    enighed om, at organisationen skal drives af en professionel
    bestyrelse – og at der skal sikres tilstrækkelig armslængde
    til både stat, regioner og kommuner ift. den daglige drift. In-
    denrigs- og Sundhedsministeriet har derfor vurderet, at det
    ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere Digital Sundhed
    Danmark som en statslig styrelse.
    Med lovforslaget foreslås det derfor, at Digital Sundhed
    Danmark etableres som en selvejende institution. Det fore-
    slås endvidere, at Digital Sundhed Danmark er en del af
    den offentlige forvaltning. Det foreslås endeligt, at Digital
    Sundhed Danmark ejes af stat, regioner og kommuner i
    fællesskab.
    Oprettelsen af Digital Sundhed Danmark som en selvejen-
    de institution vil sikre, at organisationen selvstændigt vil
    kunne tilrettelægge og prioritere sin opgaveløsning på tværs
    af organisationens samlede opgaveportefølje inden for de
    overordnede rammer udstukket af denne lov og sikre, at
    opgaveløsningen baserer sig på relevante faglige hensyn
    målrettet sundhedsvæsenets konkrete behov. Det vil blive
    besluttet, som en del af Det forberedende Digital Sundhed
    Danmark, hvordan Digital Sundhed Danmark nærmere skal
    administreres og systemunderstøttes, herunder om organisa-
    tionen skal anvende eksisterende kommunale, regionale eller
    statslige løsninger.
    Det er vigtigt, at organisationsformen for Digital Sundhed
    Danmark tager udgangspunkt i karakteren af den virksom-
    hed, som organisationen skal udøve. Derfor foreslås det,
    at Digital Sundhed Danmark etableres som en selvejende
    institution og er en del af den offentlige forvaltning, da
    7
    organisationen vil skulle varetage myndighedsopgaver, der
    i dag bl.a. varetages af Sundhedsdatastyrelsen, hvilket kræ-
    ver lovhjemmel. Organisationen vil derfor blive oprettet i
    henhold til lov og udgøre en del af den offentlige forvalt-
    ning. Som konsekvens af det offentligretlige initiativ får Di-
    gital Sundhed Danmark karakter af et særligt forvaltnings-
    subjekt. Et særligt forvaltningssubjekt har karakter af en
    selvstændig juridisk enhed, hvis økonomi er adskilt fra den
    almindelige forvaltnings økonomi. Det vil sige, at et særligt
    forvaltningssubjekt ikke underlægges det statslige hierarki
    og ikke er underlagt administrativ rekurs til en ovenståen-
    de myndighed, ligesom det særlige forvaltningssubjekt ik-
    ke er underlagt instruktion fra ressortministeren. Som et
    særligt forvaltningssubjekt vil Digital Sundhed Danmark
    derfor blive et selvstændigt retssubjekt, og grundlaget for
    organisationens virke findes i denne lov om Digital Sund-
    hed Danmark. Som et særligt forvaltningssubjekt vil Digital
    Sundhed Danmark desuden heller ikke indgå i det statslige
    hierarki, og Digital Sundhed Danmark vil derfor ikke være
    under instruktion fra indenrigs- og sundhedsministeren uden
    særskilt hjemmel herom. Heraf følger også, at der ikke uden
    lovhjemmel er klageadgang til ministeren over institutionens
    afgørelser. Dette beskrives nærmere i pkt. 3.1.2.6.
    Konstruktionen af Digital Sundhed Danmark, som særligt
    forvaltningssubjekt, sikrer, at der vil være mulighed for of-
    fentlig styring af de midler, som afsættes til den selvejende
    institution. Derudover vil konstruktionen sikre offentlighe-
    dens indsigt i Digital Sundhed Danmarks aktiviteter, hvilket
    vurderes nødvendigt, da en stor del af Digital Sundhed Dan-
    marks aktiviteter vil basere sig på offentlige midler og har
    karakter af myndighedsopgaver til gavn for både borgere,
    sundhedsvæsenet og det sundhedsfaglige personale og øvri-
    ge medarbejdere og dermed samfundet som helhed.
    Digital Sundhed Danmark vil blive etableret som selvejende
    institution som en del af den offentlige forvaltning ved lov,
    jf. forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1, samt offentlighedslo-
    vens § 3, stk. 1, nr. 1. Som selvstændigt organ inden for den
    offentlige forvaltning vil det særlige forvaltningssubjekt væ-
    re underlagt reglerne for den offentlige forvaltning, herunder
    reglerne i offentlighedsloven og forvaltningsloven med de
    pligter, der følger heraf. Digital Sundhed Danmark vil, som
    en del af den offentlige forvaltning, endvidere være omfattet
    af Folketingets Ombudsmands kompetence.
    Stiftelsen af Digital Sundhed Danmark vil dog ikke ske
    ved lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2026, men vil ske i
    henhold til denne lov på et senere tidspunkt ved indenrigs-
    og sundhedsministerens beslutning, jf. den foreslåede § 34,
    stk. 3, på baggrund af en samlet indstilling fra de i § 1, stk.
    3, nævnte parter.
    Ovenstående vil betyde, at aktiviteterne i MedCom og sund-
    hed.dk ved overgangen til Digital Sundhed Danmark som
    udgangspunkt vil blive underlagt reglerne i offentlighedslo-
    ven og forvaltningsloven.
    Den virksomhed, der overføres fra Sundhedsdatastyrelsen til
    Digital Sundhed Danmark, vil blive omfattet af forvaltnings-
    lovens § 1, stk. 2, nr. 1, samt offentlighedslovens § 3, stk. 1,
    nr. 1, hvorefter reglerne i offentlighedslovens §§ 11 og 12 og
    §§ 15-17 ikke vil finde anvendelse. Dette betyder, at Digital
    Sundhed Danmark ikke vil være underlagt bestemmelserne
    om ret til udlevering af en sammenstilling af foreliggende
    oplysninger i myndighedens databaser i medfør af offentlig-
    hedslovens § 11, om ret til indsigt i en beskrivelse af de
    typer af oplysninger, der indgår i en database, jf. offentlig-
    hedslovens § 12, om journalisering, jf. offentlighedslovens §
    15, om postlister, jf. offentlighedslovens § 16 og om pligten
    til på myndighedens hjemmeside give borgerne information
    om sin virksomhed, jf. offentlighedslovens § 17.
    Selvom Digital Sundhed Danmark oprettes som selvejende
    institution, og udgør et særligt forvaltningssubjekt, har orga-
    nisationen en ejerkreds. Forslaget vil indebære, at Digital
    Sundhed Danmark ejes af stat, regioner og kommuner i fæl-
    lesskab, som det er forudsat i Aftale om Sundhedsreform
    2024. Ejerkredsen finansierer bl.a. Digital Sundhed Dan-
    mark i fællesskab samt sætter de overordnede strategiske
    og økonomiske rammer for Digital Sundhed Danmark, og i
    den forbindelse træffer ejerkredsen en række beslutninger i
    fællesskab ved samlet indstilling.
    For nærmere om Digital Sundhed Danmarks konstruktion
    som selvejende institution henvises til lovforslagets § 1 og
    bemærkningerne hertil.
    3.1.2.2. Digital Sundhed Danmarks formål og opgaver
    Aftale om Sundhedsreform 2024 forudsætter, at der i Digital
    Sundhed Danmark samles en række af de opgaver med til-
    hørende ressourcer, der vedrører de fælles digitale løsninger,
    sundhedsdataregistre, cyber- og informationssikkerhed og
    infrastrukturer, der binder sundhedsvæsenet sammen, men
    som forud for etablering af Digital Sundhed Danmark er
    fordelt på mange aktører.
    I første omgang samler Digital Sundhed Danmark, jf. afta-
    len, i forbindelse med etableringen organisationerne sund-
    hed.dk, MedCom, Nationalt Genom Center og Sundhedsda-
    tastyrelsen med tilhørende ressourcer og økonomi, på nær
    enkelte udvalgte funktioner og myndighedsopgaver i Sund-
    hedsdatastyrelsen, som forbliver i Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriets koncern af hensyn til at understøtte arbejdet
    på ministerområdet. Med etableringen samler organisationen
    også fælles, nationale opgaver, der i dag løses af regioner-
    ne på vegne af det samlede sundhedsvæsen. Med aftalen
    lægges der op til, at Digital Sundhed Danmark over tid
    kan udvides med yderligere opgaver, som bl.a. anbefalet af
    Sundhedsstrukturkommissionen.
    Med aftalen om sundhedsreformen er det samtidigt besluttet,
    at sundhedsvæsenet skal omstilles således, at sundhedsvæse-
    net fremover skal kunne løse sine opgaver tæt på borgerne,
    f.eks. i det almenmedicinske tilbud, ligesom sundhedsvæse-
    net også skal kunne håndtere, at mere behandling udføres
    i eget hjem ved brug af f.eks. monitorering af blodtryk i
    8
    eget hjem med digital kontakt til den ansvarlige læge på
    hospitalet.
    Det er på den baggrund et væsentligt hensyn, at Digital
    Sundhed Danmarks opgaver kan rumme disse ambitioner fra
    aftalen.
    Digital Sundhed Danmark får i medfør af aftalen til opgave
    at udbrede digitale løsninger og infrastrukturer i sundheds-
    væsenet og sikre lettere digital deling af helbredsoplysnin-
    ger til patienter og sundhedsvæsenets aktører. Dette sker
    ved at samle borger- og patientrettede løsninger og sikre, at
    sundhedsprofessionelle har adgang til relevante oplysninger
    om patienten, bl.a. til brug for aktuel patientbehandling.
    Digital Sundhed Danmark får endvidere til opgave at udvik-
    le og udbrede digitale løsninger, som kan hjælpe og aflaste
    medarbejdere ved at automatisere arbejdsgange, f.eks. ved
    brug af kunstig intelligens som beslutningsstøtteværktøj.
    Digital Sundhed Danmark får endeligt til opgave at sikre, at
    sundhedsdata kan anvendes til innovation, forskning i nye
    behandlingsformer og til styring af sundhedsvæsenet.
    I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024
    foreslås det, at fastsætte Digital Sundhed Danmarks formål
    og opgaver ved lov.
    Det foreslås for det første, at Digital Sundhed Danmark
    har til formål at bidrage til at sikre et sammenhængende
    digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v.
    til gavn for borgere, patienter og medarbejdere, og at Digital
    Sundhed Danmark som led heri skal efterleve de mål, som
    følger af den til enhver tid gældende nationale strategi for
    digitalisering og data i sundhedsvæsenet.
    Det foreslås for det andet, at Digital Sundhed Danmark va-
    retager de opgaver, der tillægges Digital Sundhed Danmark
    i henhold til denne lov og følgende love: sundhedsloven, lov
    om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., lov om apoteks-
    virksomhed, epidemiloven, lov om anvendelse af tvang ved
    somatisk behandling af varigt inhabile, lov om retssikkerhed
    og administration på det sociale område og ældrelov.
    Det foreslås for det tredje, at Digital Sundhed Danmark
    skaber og udbreder digitale løsninger til gavn for borgere,
    patienter og medarbejdere, driver infrastruktur og sikrer
    elektronisk kommunikation og information om patienten i
    sammenhængende patientforløb, digitale løsninger for hjem-
    mebehandling og borgerrettede løsninger samt bidrager til at
    udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i sund-
    hedsvæsenet.
    Det foreslås for det fjerde, at Digital Sundhed Danmark ind-
    samler og udvikler sammenhængende data til patientbehand-
    ling og til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsk-
    nings- og videnskabelige formål i sundhedsvæsenet, samt
    at de stiller data til rådighed til sundhedspersoner, admini-
    stratorer i regioner og kommuner og andre centrale brugere,
    herunder de centrale sundhedsmyndigheder.
    Det foreslås for det femte, at Digital Sundhed Danmark
    varetager rollen som Ét Kontaktpunkt og sikrer en samlet
    indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innova-
    tion.
    Det foreslås for det sjette, at Digital Sundhed Danmark
    understøtter udviklingen af personlig medicin og sundheds-
    fremme i samarbejde med sundhedsvæsenet, forskningsin-
    stitutioner, private virksomheder, patientforeninger m.v. Di-
    gital Sundhed Danmark udvikler og driver den nationale in-
    formationsinfrastruktur for personlig medicin og som en del
    heraf en national genomdatabase i samarbejde med sund-
    hedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v.
    Digital Sundhed Danmark stiller oplysninger fra Den Natio-
    nale Genomdatabase til rådighed for sundhedspersoner, bl.a.
    til brug for patientbehandling og til forskningsinstitutioner
    med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige
    undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
    Det foreslås for det syvende, at Digital Sundhed Danmark
    styrker udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløs-
    ninger på tværs af sundhedsvæsenet i regi af Nationalt Cen-
    ter for Sundhedsinnovation.
    Det foreslås for det ottende, at Digital Sundhed Danmark
    koordinerer og varetager initiativer i den fælles indsats for at
    styrke cyber- og informationssikkerheden i sundhedsvæse-
    net m.v. samt varetager overvågnings- og analysefunktioner
    og fremmer cyber- og informationssikkerheden i sundheds-
    væsenet m.v. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
    te regler om, at Digital Sundhed Danmark kan varetage
    opgaver i medfør af lov om foranstaltninger til sikring af et
    højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven). Med sundheds-
    væsenet menes både regioner, kommuner og private virk-
    somheder, der f.eks. er en enhed, der opererer inden for sek-
    toren for sundhed, jf. NIS 2-lovens bilag 1, pkt. 5, eller er en
    enhed, der opererer inden for delsektoren for fremstilling af
    medicinsk udstyr og medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik,
    jf. NIS 2-lovens bilag 2, pkt. 5, litra a.
    Det foreslås for det niende, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren, på baggrund af en samlet indstilling fra de i § 1,
    stk. 3, nævnte parter, kan udpege konkrete områder uden
    for sundhedsvæsenet, som Digital Sundhed Danmark skal
    bidrage til at understøtte digitalt.
    Det foreslås for det tiende, at Digital Sundhed Danmark,
    efter anmodning fra indenrigs- og sundhedsministeren eller
    ældreministeren, kan varetage opgaver inden for Digital
    Sundhed Danmarks formål, der rekvireres af andre.
    Det foreslås for det ellevte, at Digital Sundhed Danmark
    understøtter, at sundhedsvæsenets private aktører, herunder
    privatpraktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger,
    privathospitaler og apoteker m.v. kan tilsluttes MitID og
    NemLog-ins serviceområder med henblik på at effektuere
    og understøtte sundhedsvæsenet på tværs. Digital Sundhed
    Danmark afholder visse transaktionsomkostninger forbundet
    med de private aktørers anvendelse af MitID og NemLog-
    9
    ins serviceområde login og autentifikation til brug for un-
    derstøttelse af borgeres tværgående patientforløb i sundheds-
    sektoren. Herunder foreslås det, at bemyndige indenrigs- og
    sundhedsministeren til at kunne fastsætte regler herom.
    Det foreslås for det tolvte at bemyndige indenrigs og sund-
    hedsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om
    dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysninger i forbindelse
    med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf. §§ 3-12.
    Det foreslås for det trettende, at Digital Sundhed Danmark
    kan bistå indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse
    med udførelsen af indenrigs- og sundhedsministerens op-
    gaver vedrørende digitalisering og data på sundhedsområ-
    det. Digital Sundhed Danmark kan bistå ældreministeren
    i forbindelse med udførelsen af ældreministerens opgaver
    vedrørende den centrale forvaltning af forhold angående
    digitalisering og data på ældreområdet. Indenrigs- og sund-
    hedsministeren og ældreministeren kan inden for særskilte
    økonomiske rammer rekvirere de opgaver fra Digital Sund-
    hed Danmark inden for organisationens formål. De nævnte
    økonomiske rammer er en del af organisationens finansie-
    ring, jf. § 19.
    Det foreslås endvidere, at Digital Sundhed Danmark bistår
    indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med udfø-
    relsen af ministerens opgaver vedrørende digitalisering og
    data på sundhedsområdet inden for en særskilt økonomisk
    ramme inden for organisationens basisfinansiering, jf. § 14,
    stk. 1, 3 og 4. Trækningsretten kan f.eks. finde anvendelse
    i forbindelse med bistand til analyser, besvarelsen af Folke-
    tingsspørgsmål, beregninger af økonomi for implementering
    af politiske initiativer, faglige bidrag til udøvelse af den
    nationale planlægningskompetence samt lovgivningsarbejde
    i form af bekendtgørelser og lovforslag. Digital Sundhed
    Danmark skal desuden stille et analysemiljø til rådighed for
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet, således at ministeriet har
    adgang til relevante data til brug for løsning af ministeriets
    analyseopgaver.
    Tilsvarende bistår Digital Sundhed Danmark ældreministe-
    ren i forbindelse med udførelsen af ministerens opgaver
    vedrørende den centrale forvaltning af forhold angående di-
    gitalisering og data på ældreområdet inden for en særskilt
    økonomisk ramme inden for organisationens basisfinansie-
    ring, jf. § 14, stk. 2, 3 og 4.
    Den foreslåede ordning vil for det første medføre, at Sund-
    hedsdatastyrelsens opgaver og ressourcer med tilhørende
    økonomi overdrages til hhv. Digital Sundhed Danmark og
    Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern ved etablering
    af Digital Sundhed Danmark. Udvalgte opgaver og ansvars-
    områder fra Sundhedsdatastyrelsen forbliver i Indenrigs- og
    Sundhedsministeriets koncern, herunder blandt andet:
    - Rollen som NIS 2-kompetent myndighed og tilsynsmyn-
    dighed,
    - Opgaver tilknyttet koncern-it.
    Den foreslåede ordning vil for det andet medføre, at alle op-
    gaver fra Nationalt Genom Center, MedCom og sundhed.dk
    med tilhørende økonomi og ressourcer overdrages til Digital
    Sundhed Danmark ved etablering af Digital Sundhed Dan-
    mark.
    Den foreslåede ordning vil for det tredje medføre, at udvalg-
    te fælles, nationale opgaver, der i dag varetages af regioner-
    ne, vil blive overdraget til Digital Sundhed Danmark.
    Følgende nationale opgaver med tilhørende ressourcer og
    økonomi overføres fra Region Nordjylland: Sundhedsjour-
    nalen inkl. underliggende datakilder, herunder E-journal og
    laboratoriesvarportalen, forvaltning af app’en MinSundhed,
    WebReq, herunder WebPatient, vacciner.dk og coronaprø-
    ver.dk, telemedicinske løsninger, herunder Telma og Sår-
    journalen (Telesår fremadrettet) samt landsdækkende PRO-
    løsninger inkl. Kommunal PRO-løsning (K-PRO).
    Følgende nationale opgaver med tilhørende ressourcer og
    økonomi overføres fra Region Midtjylland: Det Fælles Prak-
    sisadministrationssystem (LUNA), FUT - Fælles Udbredelse
    af Telemedicinsk Infrastruktur samt Fælles patientoverblik
    SAMBLIK.
    Følgende nationale opgaver med tilhørende ressourcer og
    økonomi overføres fra Region Syddanmark: Den Nationa-
    le Henvisningsformidling (DNHF), herunder Fællesregional
    Løsning til Digital Signering (FLDS).
    Der vil løbende kunne overføres flere opgaver fra f.eks.
    stat, regioner, kommuner og de almenmedicinske tilbud m.v.
    til Digital Sundhed Danmark. Den nærmere proces herfor
    skal afklares i dialog med ejerkredsen bestående af regioner,
    kommuner og stat. For en nærmere gennemgang af over-
    førslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
    henvises til pkt. 3.1.2.7.
    Den foreslåede ordning vil for det fjerde medføre, at Digital
    Sundhed Danmark bistår hhv. indenrigs- og sundhedsmini-
    steren og ældreministeren i forbindelse med udførelsen af
    ministrenes opgaver.
    Den foreslåede ordning vil medføre, at Digital Sundhed
    Danmark samler digitale løsninger, som i dag leveres af så-
    vel de ovennævnte organisationer som private virksomheder.
    Formålet med at samle ovennævnte opgaver i Digital Sund-
    hed Danmark vil indebære endnu bedre eksekvering af ud-
    vikling, udbredelse og drift af digitale løsninger og anven-
    delse af data i sundhedsvæsenet til gavn for såvel borgere
    som medarbejdere, herunder gennem en mere strategisk an-
    vendelse af private leverandører.
    Intentionen vil således indebære, at der i vid udstrækning
    fortsat skal anvendes private leverandører til at drifte og
    udvikle digitale løsninger i sundhedsvæsenet.
    Det vil bl.a. ske ved, at organisationen indkøber løsninger,
    både hvor gode løsninger allerede er tilgængelige på mar-
    10
    kedet og hvor der kan efterspørges nye løsninger på marke-
    det. Samtidigt kan der være behov for, at organisationen selv
    vil skulle være i stand til at udvikle eller bidrage til udvik-
    lingen af udvalgte løsninger der, hvor de ikke allerede findes
    – f.eks. i samarbejde med private leverandører. Egenudvik-
    ling skal dog først ske efter en grundig markedsafdækning.
    På sigt forventes det også, at etableringen af Digital Sund-
    hed Danmark vil bidrage til mere ensartede krav til den digi-
    tale udvikling i sundhedsvæsenet. Dermed vil det foreslåede
    bl.a. indebære, at private leverandører oplever klarhed om,
    hvilke behov, der efterspørges fra sundhedsvæsenet, og hvil-
    ke krav der stilles til produkter og udstyr. Sammen med
    Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal Digital Sund-
    hed Danmark desuden understøtte skaleringen af innovative
    løsninger, som er udviklet lokalt i samarbejde mellem f.eks.
    klinikere og private leverandører. Samlet set skal det over
    tid understøtte en smidigere og mere løbende udvikling,
    hvor også mindre leverandører får mulighed for og adgang
    til at bidrage med innovative løsninger til sundhedsvæsenet.
    Derudover vil Digital Sundhed Danmark løbende skulle in-
    volvere relevante aktører og brugere i sin opgaveløsning
    og i udviklingen af nye løsninger, herunder repræsentanter
    for f.eks. sundhedsvæsenets drift, sundhedsvæsenets medar-
    bejdere samt patienter og borgere. Det vil bidrage til at
    sikre, at Digital Sundhed Danmark kan levere udvikling,
    udbredelse og drift af digitale løsninger og anvendelse af
    data i sundhedsvæsenet til gavn for såvel borgere som med-
    arbejdere. Den konkrete organisering og form på inddragel-
    sen tilrettelægges af organisationen i forbindelse med dens
    etablering.
    For nærmere om Digital Sundhed Danmarks opgaver henvi-
    ses til lovforslagets §§ 2-14 og bemærkningerne hertil.
    3.1.2.3. Digital Sundhed Danmarks ledelse
    Stat, regioner og kommuner, som efter aftalen udgør ejer-
    kredsen bag Digital Sundhed Danmark, er som beskrevet i
    pkt. 3.1.2.1 enige om, at det er et væsentligt hensyn, at der
    sikres tilstrækkelig armslængde mellem ejerkredsen og den
    daglige drift af Digital Sundhed Danmark. Der er således
    også enighed om, at dette skal afspejles i organisationens
    ledelse. Det skal dog samtidig sikres, at stat, regioner og
    kommuner i fællesskab kan bidrage til at sætte de overord-
    nede strategiske og økonomiske rammer for Digital Sund-
    hed Danmark. Det skal medvirke til at sikre en tilstrække-
    lig forankring af Digital Sundhed Danmarks arbejde i sund-
    hedsvæsenets drift, og at Digital Sundhed Danmark løser
    de opgaver, der er aftalt i fællesskab mellem stat, regioner
    og kommuner, f.eks. i regi af den til enhver tid gældende
    strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet.
    Det foreslås på den baggrund for det første, at Digital Sund-
    hed Danmark ledes af en bestyrelse og en direktion. Det
    foreslås desuden, at indenrigs og sundhedsministeren fast-
    sætter vedtægter for Digital Sundhed Danmark efter samlet
    indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter. Bestyrelsen kan
    indgive forslag til vedtægtsændringer, jf. den foreslåede §
    15.
    Det foreslås for det andet, at bestyrelsen for Digital Sundhed
    Danmark består af 1 formand, 1 næstformand og 7 øvrige
    medlemmer, som alle udpeges af indenrigs- og sundhedsmi-
    nisteren efter samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte
    parter. Det foreslås derudover, at fremgangsmåden for den
    samlede indstilling, jf. stk. 1, samt fastlæggelse af krav til
    den samlede bestyrelses kompetencer, egnethed og habilitet
    til at varetage et hverv i bestyrelsen, fastsættes i vedtægterne
    for Digital Sundhed Danmark, jf. § 15, stk. 2. Det foreslås
    endvidere, at bestyrelsens formand, næstformand og øvrige
    medlemmer udpeges personligt for 4 år ad gangen. Genud-
    pegning kan finde sted. Det foreslås desuden, at bestyrelsen
    for Digital Sundhed Danmark har det overordnede ansvar
    for Digital Sundhed Danmarks virksomhed, herunder for at
    Digital Sundhed Danmark administreres hensigtsmæssigt og
    forsvarligt i henhold til denne lov. Det foreslås endeligt,
    at bestyrelsens medlemmer er uafhængige, at bestyrelsen
    er beslutningsdygtig, når et flertal af bestyrelsens medlem-
    mer er til stede, samt at bestyrelsen for Digital Sundhed
    Danmark skal ved en forretningsorden, inden for rammerne
    af vedtægterne jf. § 15, stk. 2, fastsætte nærmere bestem-
    melser om udførelsen af sit virke. Bestyrelsen kan i sin
    forretningsorden fastsætte bestemmelser om tegningsregler,
    afstemningsregler m.v., ligesom bestyrelsen kan meddele
    prokura, jf. den foreslåede § 16.
    Det foreslås for det tredje, at bestyrelsen for Digital Sund-
    hed Danmark årligt udarbejder en beretning til Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet. Beretningen skal indeholde en redegø-
    relse for de væsentligste beslutninger, som bestyrelsen har
    truffet og oplysninger, som er nødvendige for, at Indenrigs-
    og Sundhedsministeriet kan varetage sin tilsynsforpligtelse
    efter § 25 på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag. Be-
    retningen følger kalenderåret. Beretningen indsendes senest
    samtidig med årsregnskabet, jf. § 22, stk. 2. Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet orienterer de i § 1, stk. 3, nævnte parter
    om beretningen. Det foreslås endvidere, at bestyrelsen for
    Digital Sundhed Danmark, efter anmodning fra Indenrigs-
    og Sundhedsministeriet eller de i § 1, stk. 3, nævnte parter,
    udarbejder særlige redegørelser m.v. om konkrete eller ge-
    nerelle forhold og udleverer materiale, som Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet anser for nødvendigt for varetagelsen
    af tilsynsopgaven, jf. § 25, jf. den foreslåede § 17.
    Det foreslås for det fjerde, at den daglige ledelse af Digi-
    tal Sundhed Danmark forestås af en administrerende direk-
    tør ansat af bestyrelsen samt en direktion ansat af bestyrel-
    sen efter indstilling fra den administrerende direktør. Det
    foreslås derudover, at den daglige ledelse udføres under
    ansvar over for bestyrelsen. Direktionen skal følge de ret-
    ningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Det
    foreslås endvidere, at den daglige ledelse ikke omfatter dis-
    positioner, der efter Digital Sundhed Danmarks forhold er
    af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner
    kan direktionen kun foretage efter bemyndigelse fra besty-
    relsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afven-
    11
    tes uden væsentlig ulempe for Digital Sundhed Danmarks
    virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald underrettes hurtigst
    muligt. Det foreslås desuden, at direktøren er ansvarlig for
    at sikre, at opgaveudførelsen i Digital Sundhed Danmark
    finder sted på forsvarligt grundlag og skal sikre, at besty-
    relsen til enhver tid har tilstrækkelig indsigt til at foretage
    vurdering heraf, jf. den foreslåede § 18.
    Forslaget vil indebære, at Digital Sundhed Danmark etab-
    leres med en selvstændig bestyrelse som øverste ledelse
    og med en administrerende direktør, der sammen med den
    øvrige direktion, forestår den daglige ledelse. Bestyrelses-
    medlemmerne vil skulle repræsentere organisationen frem
    for stat, regioner og kommuner, og derfor lægges der med
    lovforslaget op til, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges af
    indenrigs- og sundhedsministeren efter samlet indstilling fra
    stat, regioner og kommuner. Bestyrelsesmedlemmerne ind-
    stilles dermed ikke som bestyrelsesmedlemmer af en enkelt
    part eller som repræsentant for en part, hvilket vil således
    bidrage til deres uafhængighed.
    Indstillingerne af bestyrelsesmedlemmerne vil basere sig på
    en vurdering af krav til den samlede bestyrelses behov for
    kompetencer, egnethed og habilitet til at varetage et hverv
    i bestyrelsen, som fastsættes i vedtægterne af stat, regioner
    og kommuner. En nærmere beskrivelse af dette og af den
    nærmere fremgangsmåde for den fælles indstilling af besty-
    relsesmedlemmerne foreslås fastsat i vedtægterne for Digital
    Sundhed Danmark, jf. nedenfor. Beskrivelsen af bestyrel-
    sens samlede behov for kompetencer vil sikre, at bestyrelsen
    til enhver tid besidder de rette kompetencer til at varetage
    opgaven. Det er i denne forbindelse et væsentligt hensyn, at
    organisationens arbejde forankres i sundhedsvæsenets drift,
    samtidig med at den følger de fælles, nationale rammer
    og retningen for sundhedsvæsenets udvikling generelt, hvor-
    for medlemmerne skal have fagligt relevante kompetencer,
    f.eks. sektorviden om sundhedsvæsenet, kendskab til it-drift
    i andre sektorer, innovation, økonomistyring eller ledelse.
    Bestyrelsesmedlemmerne udpeges personligt og ikke som
    en del af deres aktuelle ansættelse. Medlemmerne vil mod-
    tage vederlag for deres deltagelse i bestyrelsen. Nærmere
    regler herfor og for bestyrelsens virke i øvrigt, f.eks. regler
    for genudpegning af medlemmer, muligheder for afskedigel-
    se af bestyrelsesmedlemmer, afstemningsregler, fastsættes
    i vedtægterne for Digital Sundhed Danmark. Vedtægterne
    fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren efter samlet
    indstilling fra ejerkredsen. Bestyrelsen vil kunne komme
    med forslag til vedtægtsændringer.
    Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Digital Sundhed
    Danmarks virksomhed, herunder også for National Center
    for Sundhedsinnovation, og har et entydigt fokus på Digital
    Sundhed Danmarks drift og organisation. Bestyrelsen træf-
    fer de strategiske beslutninger for organisationen og driften
    heraf, herunder ift. prioritering, planlægning, udvikling og
    effektivisering. Det er tilsvarende bestyrelsens opgave inden
    for det samlede budget for organisationen at prioritere op-
    gaveløsningen på tværs, bl.a. på tværs af de løsninger og
    opgaver, der samles i organisationen. Bestyrelsen er dermed
    ansvarlig for at løse organisationens opgaver inden for det
    afsatte budget, herunder ved løbende at sikre prioriterings-
    rum for f.eks. stigende udgifter og modernisering ved bl.a.
    at prioritere og effektivisere driften af fælles løsninger.
    Bestyrelsen vil skulle sikre, at driften sker i overensstem-
    melse med de overordnede rammer udstukket med denne
    lov, herunder inden for den nationale strategiske retning for
    digitalisering og data i sundhedsvæsenet, jf. den foreslåede §
    2, stk. 2, som Digital Sundhed Danmark spiller en afgørende
    rolle ift. at indfri.
    Den foreslåede ordning vil indebære, at bestyrelsen kan ud-
    peges i 2026, dvs. parallelt med Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark, som beskrives nedenfor og forud for
    den endelige etablering af Digital Sundhed Danmark. Dette
    med henblik på, at bestyrelsen vil kunne træffe beslutninger
    om Digital Sundhed Danmarks organisering og virksomhed
    gældende fra den endelige etablering heraf, herunder ansæt-
    telse af organisationens direktion.
    Bestyrelsen vil have pligt til løbende at påse, at opgaveudfø-
    relsen i Digital Sundhed Danmark finder sted på forsvarligt
    grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rap-
    porteringer fra direktionen, ligesom bestyrelsen bør udpege
    en ekstern revisor, som gennemfører en revision svarende
    til den statslige og/eller kommunale regnskabs- og forvalt-
    ningsrevision på de omfattede områder i dag.
    Bestyrelsen vil i en forretningsorden skulle fastsætte de nær-
    mere bestemmelser om udførelsen af sit virke inden for
    rammerne fastsat i denne lov og inden for Digital Sundhed
    Danmarks vedtægter, jf. § 15, stk. 2. Forretningsordenen kan
    indeholde bestemmelser om afholdelse af møder, arbejdsfor-
    deling, tegningsregler, tilsyn med direktionen, bog- og pro-
    tokolføring, regnskabskontor m.v. Bestyrelsen kan meddele
    prokura.
    Det foreslås, at bestyrelsen er ansvarlig for at ansætte en
    administrerende direktør, der sammen med den øvrige direk-
    tion varetager den daglige ledelse. Den øvrige direktion an-
    sættes ligeledes af bestyrelsen, men efter indstilling fra den
    administrerende direktør. Indenrigs- og sundhedsministeren
    kan efter samlet indstilling fra ejerkredsen fastsætte nærme-
    re regler for Nationalt Center for Sundhedsinnovations orga-
    nisation og virke jf. § 27, stk. 3, herunder for ansættelse af
    en direktør for innovationscenteret, med henblik på at det
    etableres som et selvstændigt center under Digital Sundhed
    Danmark.
    Den daglige ledelse af Digital Sundhed Danmark forestås
    af en administrerende direktør ansat af bestyrelsen samt en
    direktion ansat af bestyrelsen efter indstilling fra den admi-
    nistrerende direktør. Ledelsen af Digital Sundhed Danmark
    udføres derfor under ansvar over for bestyrelsen og vil f.eks.
    kunne ske i henhold til en direktionsinstruks udarbejdet af
    bestyrelsen, som bl.a. vil kunne omhandle nærmere beskri-
    velser af ledelsens mandat og begrænsninger, herunder en
    12
    beskrivelse af, hvornår der vurderes at være behov for in-
    volvering af bestyrelsen. Direktionen vil kunne have delte
    ansvarsområder, f.eks. vil der som nævnt kunne ansættes en
    direktør for Nationalt Center for Sundhedsinnovation med
    henblik på, at det etableres som et selvstændigt center under
    Digital Sundhed Danmark.
    For nærmere om Digital Sundhed Danmarks ledelse henvi-
    ses til lovforslagets §§ 15-18 og bemærkningerne hertil.
    3.1.2.4. Finansiering af Digital Sundhed Danmark
    Aftale om Sundhedsreform 2024 forudsætter, at Digital
    Sundhed Danmark ejes af kommuner, regioner og staten i
    fællesskab, jf. pkt. 3.1.2.1., ligesom der, i medfør af Aftale
    om Sundhedsreform 2024, i Digital Sundhed Danmark sam-
    les en række af de opgaver med tilhørende ressourcer, der
    vedrører de fælles digitale løsninger, sundhedsdataregistre,
    cyber- og informationssikkerhed og infrastrukturer, der bin-
    der sundhedsvæsenet sammen, men som forud for etablering
    af Digital Sundhed Danmark er fordelt på mange aktører, jf.
    pkt. 3.2.1.2.
    Det er på den baggrund et væsentligt hensyn, at Digital
    Sundhed Danmarks opgavevaretagelse og økonomi kan
    rumme disse ambitioner fra aftalen.
    Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering i over-
    ensstemmelse med Aftalen om sundhedsreform 2024, at det
    er vigtigt, at finansieringen af Digital Sundhed Danmark
    understøtter organisationens arbejde med digitalisering og
    data i sundhedsvæsenet, så finansieringen målrettes mere
    effektivt mod fælles prioriterede indsatser og mål. Det skal
    gøre Digital Sundhed Danmark i stand til at konsolidere og
    omstille den tværoffentlige digitale infrastruktur og syste-
    mer for datadeling med henblik på at realisere ambitionerne
    i Aftale om sundhedsreform 2024.
    Det er desuden Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurde-
    ring, at det er vigtigt, at Digital Sundhed Danmarks etable-
    res som en effektiv, driftssikker og ressourcestabil organisa-
    tion, hvis økonomiske rammer har fokus på resiliens og
    agilitet, for at sikre mulighed for omstilling, prioritering og
    robusthed.
    Modellen skal samtidig afspejle det fælles ejerskab af or-
    ganisationen mellem stat, kommuner og regioner og sikre
    incitament til prioritering af fælles digitale løsninger, som
    drives af Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås for det første, at Digital Sundhed Danmark
    finansieres af de i § 1, stk. 3, nævnte parter i fællesskab. Det
    foreslås desuden, at indenrigs- og sundhedsministeren efter
    samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter kan
    fastsætte nærmere regler om finansieringen efter stk. 1, jf.
    den foreslåede § 19.
    Det foreslås for det andet, at Digital Sundhed Danmark mod
    anvisning af finansiering kan udføre opgaver, der rekvireres
    af andre end stat, regioner og kommuner, og godkendes af
    indenrigs- og sundhedsministeren eller ældreministeren på
    baggrund af en samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte
    parter i medfør af §§ 10 og 11, jf. den foreslåede § 20.
    Det foreslås for det tredje, at Digital Sundhed Danmark
    inden for organisationens formål og opgaver kan opkræve
    indtægter for salg på markedsvilkår samt modtage tilskud-
    sfinansiering fra fonde eller lignende. Det foreslås endeligt,
    at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
    regler om de i stk. 1 nævnte forhold, jf. den foreslåede § 21.
    Den foreslåede ordning vil indebære, at ejerkredsen finan-
    sierer Digital Sundhed Danmark i fællesskab.
    Som konsekvens af forslaget vil der i Digital Sundhed Dan-
    mark blive samlet ressourcer og økonomi fra MedCom,
    sundhed.dk og Sundhedsdatastyrelsen, på nær enkelte ud-
    valgte funktioner og myndighedsopgaver i Sundhedsdatasty-
    relsen, samt fra de fælles, nationale opgaver, der overgår fra
    regionerne til Digital Sundhed Danmark.
    Der vil forud for den endelige etablering af Digital Sundhed
    Danmark være behov for at konkretisere finansieringen for
    organisationen. I forbindelse med overgangsperioden iværk-
    sættes derfor et arbejde med henblik på at fastlægge den
    konkrete finansiering for driften af Digital Sundhed Dan-
    mark i dialog med organisationens ejerkreds. Den endelige
    finansieringsmodel forventes at skulle aftales i ejerkredsen
    mellem stat, kommuner og regioner forud for Digital Sund-
    hed Danmarks endelige etablering. Den foreslåede ordning
    vil derudover medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
    kan anvende bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte de
    nærmere regler for ejerkredsens finansiering.
    Den foreslåede § 19 om, at ejerkredsen finansierer Digital
    Sundhed Danmark skal ses i sammenhæng med den foreslå-
    ede § 14, hvorefter Digital Sundhed Danmark bistår inden-
    rigs- og sundhedsministeren i forbindelse med udførelsen
    af ministerens opgaver vedrørende digitalisering og data på
    sundhedsområdet, jf. den foreslåede § 14, stk. 1, og ældre-
    ministeren i forbindelse med udførelsen af ministerens op-
    gaver vedrørende den centrale forvaltning af forhold angå-
    ende digitalisering og data på ældreområdet, jf. den foreslåe-
    de § 14, stk. 2. I medfør af den foreslåede § 14, stk. 3, kan
    indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministeren inden
    for særskilte økonomiske rammer rekvirere de opgaver, der
    er nævnt, i stk. 1 og 2 fra Digital Sundhed Danmark inden
    for organisationens formål. I medfør af § 14, stk. 4, er de
    økonomiske rammer nævnt i stk. 3 en del af organisationens
    finansiering, jf. § 19. For en nærmere gennemgang af disse
    opgaver henvises til pkt. 3.1.2.2.
    Det foreslås endvidere, at nye opgaver vil kunne tilføres
    Digital Sundhed Danmark, såfremt der medfølger et øko-
    nomisk tilskud, og at opgaverne vil være inden for organi-
    sationens formål. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
    udvalgte tilfælde beslutte at tilføre opgaver til Digital Sund-
    hed Danmark, efter samlet indstilling fra ejerkredsen, jf. de
    13
    foreslåede §§ 10, 11 og 20. Det gælder bl.a. opgaver, som
    følger af politiske udspil og strategier på sundhedsområdet,
    herunder den nationale sundhedsplan og som led heri natio-
    nal strategi for digitalisering og data i sundhedsvæsenet, og
    den nationale planlægningskompetence samt køreplanen for
    udvidelse af organisationen, der følger af Aftale om sund-
    hedsreform 2024. Eventuelle opgaveflytninger kan medføre
    lovændringer.
    Derudover vil den foreslåede ordning indebære, at Digital
    Sundhed Danmark mod anvisning af finansiering kan udføre
    opgaver, der rekvireres af indenrigs- og sundhedsministeren
    eller ældreministeren, jf. §§ 11 og 20. Sigtet er, at Digital
    Sundhed Danmarks digitale understøttelse af sundhedsvæse-
    net reelt kan dække på tværs af alle sektorer i sundheds-
    væsenet, og i den sammenhæng kan der også være tale
    om løsninger, som organisationen indkøber eller udvikler
    i samarbejde med private leverandører. I den forbindelse
    kan der også være tale om opgaver for private aktører,
    såsom de almenmedicinske tilbud og praktiserende special-
    læger. Der kan også være tale om opgaver, som rekvireres
    hos Digital Sundhed Danmark, som led i fondsfinansierede
    projekter. Rekvirering af opgaver i medfør af § 11 og § 20
    forudsætter, at det sker på baggrund af en samlet indstilling
    fra ejerkredsen.
    Den foreslåede ordning vil indebære, at Digital Sundhed
    Danmarks opgaveportefølje i fremtiden vil kunne udvides
    med nye opgaver, eftersom der med aftalen om sundheds-
    reformen lægges op til, at Digital Sundhed Danmark over
    tid kan udvides med yderligere opgaver som bl.a. anbefa-
    let af Sundhedsstrukturkommissionen. I 2025 igangsætter
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet derfor et arbejde med en
    køreplan i tæt samarbejde med bl.a. kommuner og regioner
    for at afklare og analysere forudsætningerne for udvidelser
    af organisationens opgaveportefølje.
    Som led i arbejdet med at fastlægge den konkrete finansie-
    ring af Digital Sundhed Danmark, vil der også skulle ske
    en konkretisering af processen for tilførsel af nye opgaver
    til Digital Sundhed Danmark i forbindelse med overgangs-
    perioden.
    Den foreslåede ordning vil medføre, at ud over den ordinæ-
    re drift får Digital Sundhed Danmark mulighed for inden
    for organisationens formål og opgaver at opkræve indtægter
    for salg på markedsvilkår samt modtage tilskudsfinansiering
    fra fonde eller lignende, jf. den foreslåede § 21, og f.eks.
    modtage supplerende finansiel støtte i form af tilskud og
    gaver m.v. Den foreslåede ordning vil desuden medføre,
    at Digital Sundhed Danmark vil kunne videreføre den ind-
    tægtsdækkede virksomhed, som Sundhedsdatastyrelsen dri-
    ver i dag, bl.a. i forbindelse med forskerservice. Hertil er det
    forventningen, at det fremtidige initiativ Ét Kontaktpunkt, i
    forbindelse med Visionen for bedre brug af sundhedsdata,
    vil skulle finansieres gennem gebyrer i form af indtægts-
    dækket virksomhed. Denne hjemmel til at udføre indtægts-
    dækket virksomhed følger betingelserne i Finansministeriets
    gældende budgetvejledning.
    For nærmere om finansiering henvises til lovforslagets §§
    14 og 19-21 og bemærkningerne hertil.
    3.1.2.5. Årsregnskab og revision
    Oprettelsen af Digital Sundhed Danmark som en selvejende
    institution indebærer, at der skal tages stilling til, hvordan
    årsregnskabet revideres.
    Eftersom Digital Sundhed Danmark oprettes som en selv-
    ejende institution, bl.a. for offentlige midler, forudsætter
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der udarbejdes et års-
    regnskab, hvilket er tilsvarende for andre offentlige selve-
    jende institutioner. Digital Sundhed Danmark vil være om-
    fattet af Rigsrevisionens revision efter lov om revisionen
    af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af
    19. januar 2012 (herefter benævnt rigsrevisorloven). Digital
    Sundhed Danmark vil som selvejende institution bl.a. finan-
    sieres af offentlige midler. Indenrigs- og Sundhedsministeri-
    et har derfor overvejet, om årsregnskabet skal revideres af
    en statsautoriseret revisor udover rigsrevisor.
    Eftersom Digital Sundhed Danmark ledes af en bestyrelse
    og en direktion, vil Digital Sundhed Danmark derfor blive
    drevet af en professionel bestyrelse, så der sikres tilstrække-
    lig armslængde til ejerkredsen, dvs. stat, regioner og kom-
    muner, ift. den daglige drift, jf. i øvrigt pkt. 3.1.2.3.
    Stat, regioner og kommuner, som efter aftalen udgør ejer-
    kredsen bag Digital Sundhed Danmark, jf. pkt. 3.1.2.1, kan
    have behov for at tilse, at driften af Digital Sundhed Dan-
    mark varetages forsvarligt. Til dette formål kan der derfor
    være mulighed for, at ejerkredsen kan pålægge bestyrelsen
    at udskifte den statsautoriserede revisor for Digital Sundhed
    Danmark.
    Det foreslås derfor for det første, at for hvert regnskabsår
    godkender bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark et revi-
    deret årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og
    noter. Der udarbejdes endvidere en ledelsesberetning. Regn-
    skabsåret følger kalenderåret, jf. den foreslåede § 22, stk.
    1. Det foreslås endvidere, at det godkendte reviderede års-
    regnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende
    årsregnskabets revision sendes til Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet og de i § 1, stk. 3, nævnte parter snarest muligt
    efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest
    6 måneder efter regnskabsårets udløb, jf. den foreslåede §
    22, stk. 2. Det foreslås desuden, at Digital Sundhed Dan-
    mark offentliggør årsregnskabet, jf. den foreslåede § 22, stk.
    3.
    Det foreslås for det andet, at årsregnskabet revideres af en
    statsautoriseret revisor og af rigsrevisor, jf. § 2, stk. 2, i lov
    om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. den foreslåede
    § 23, stk. 1. Det foreslås derudover, at Digital Sundhed
    Danmarks bestyrelse udpeger den statsautoriserede revisor,
    jf. stk. 1, jf. den foreslåede § 23, stk. 2.
    Det foreslås endvidere, at de i § 1, stk. 3, nævnte parter
    14
    kan i særlige tilfælde pålægge bestyrelsen at udskifte den
    statsautoriserede revisor, som skal være med til at revidere
    årsregnskabet, jf. stk. 1, jf. den foreslåede § 23, stk. 3.
    Det foreslås for det tredje, at indenrigs- og sundhedsministe-
    ren kan fastsætte nærmere regler for budgetter og regnska-
    ber i Digital Sundhed Danmark, jf. den foreslåede § 24.
    Det foreslås derfor i kapitel 6, at Digital Sundhed Danmark
    revideres efter § 2, stk. 2, i rigsrevisorloven.
    Forslaget vil indebære, at det via årsregnskabet sikres, at
    de offentlige tilskud til Digital Sundhed Danmark anvendes
    effektivt og i overensstemmelse med Digital Sundhed Dan-
    marks formål.
    Forslaget vil derudover medføre, at Digital Sundhed Dan-
    marks bestyrelse udpeger en statsautoriseret revisor til at
    revidere årsregnskabet i fællesskab med rigsrevisor, som
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet har vurderet det nødven-
    digt, eftersom der er tale om en opgaveportefølje af en anse-
    elig økonomisk værdi.
    Forslaget vil endvidere medføre, at ejerkredsen i særlige
    tilfælde vil kunne pålægge bestyrelsen at udskifte den stats-
    autoriserede revisor, der vil bistå rigsrevisor med at revidere
    årsregnskabet. Dette vil forventeligt kunne være tilfældet,
    såfremt Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med
    sit tilsyn med Digital Sundhed Danmark har fundet det nød-
    vendigt.
    Forslaget vil endeligt indebære, at indenrigs- og sundheds-
    ministeren i en bekendtgørelse vil få mulighed for at kunne
    fastsætte nærmere regler for budgetter, regnskaber og revi-
    sion i Digital Sundhed Danmark.
    For nærmere om årsregnskab og revision henvises til lovfor-
    slagets §§ 22-24 og bemærkningerne hertil.
    3.1.2.6. Tilsyn og klageadgang
    Oprettelsen af Digital Sundhed Danmark som en selvejende
    institution indebærer, at der skal tages stilling til, hvordan
    der føres tilsyn med organisationen, ligesom der skal tages
    stilling til, om der kan klages over Digital Sundhed Dan-
    marks afgørelser.
    Eftersom Digital Sundhed Danmark oprettes som en selv-
    ejende institution, bl.a. for offentlige midler, forudsætter
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der skal føres tilsyn
    med organisationens udøvelse af sine opgaver i medfør af
    denne lov og andre love. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
    vurderer derudover, at der skal indsættes klageadgang til
    ministeriet.
    Det foreslås derfor, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fø-
    rer tilsyn med, at bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark
    udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen på
    baggrund af følgende: 1) En beretning som bestyrelsen for
    Digital Sundhed Danmark årligt udarbejder, jf. § 17, stk.
    1. 2) Et indsendt godkendt og revideret årsregnskab vedlagt
    revisionsprotokoller, jf. § 22, stk. 2. 3) De særlige redegørel-
    ser som bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark udarbej-
    der efter § 17, stk. 2. Det foreslås endvidere, at Indenrigs-
    og Sundhedsministeriet orienterer de i § 1, stk. 3, nævnte
    parter, om det udførte tilsyn efter stk. 1.
    Ovenstående oplysninger indsendes samlet til Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet.
    Derudover kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet i særlige
    tilfælde anmode om redegørelser m.v. om konkrete eller ge-
    nerelle forhold, hvis ministeriet vurderer, at det er nødven-
    digt for at føre tilsyn med, at de offentlige tilskud mv., som
    organisationen modtager, anvendes i overensstemmelse med
    formålet, jf. den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 3.
    Ovenstående model for tilsyn er foreslået, da Indenrigs-
    og Sundhedsministeriets kompetencer i forhold til Digital
    Sundhed Danmark som en selvejende institution og et sær-
    ligt forvaltningssubjekt vil være mere begrænsede end de,
    der gælder i forhold til den almindelige statsforvaltning.
    Da Digital Sundhed Danmark oprettes som en selvejende
    institution med bestyrelsen som øverst ansvarlig, foreslås
    det, at tilsynet alene føres i forhold til, at bestyrelsen har
    ansvaret for at sikre, at Digital Sundhed Danmark admini-
    streres i overensstemmelse med lovgivningen.
    Det vil sige, at ministeriet fører tilsyn med, at bestyrelsens
    beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer, ligesom
    tilsynet skal sikre, at der i forhold til opgaver, der måtte væ-
    re overladt tredjemand, foreligger tilstrækkelige og betryg-
    gende instrukser og aftaler med henblik på at sikre, at Digi-
    tal Sundhed Danmark drives i overensstemmelse med den
    lovgivning, som Digital Sundhed Danmark er underlagt. Mi-
    nisteren vil ligeledes have tilsyn med, at der aflægges regn-
    skab og foretages revision i henhold til lovgivningen, jf. §§
    22 og 23.
    For også at understøtte de øvrige ejeres muligheder for
    at føre tilsyn med organisationen, orienterer Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet ejerkredsen om det udførte tilsyn.
    Som nævnt i pkt. 3.1.2.1, er der ikke uden lovhjemmel kla-
    geadgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriet over Digital
    Sundhed Danmarks afgørelser.
    Det foreslås, at Digital Sundhed Danmarks afgørelser kan
    indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs-
    og Sundhedsministeriet kan kun efterprøve retlige spørgs-
    mål. Det foreslås desuden, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte
    forhold.
    Forslaget vil indebære, at der vil være klageadgang til In-
    denrigs- og Sundhedsministeriet, som dog vil være begræn-
    set til kun at angå retlige spørgsmål relateret til myndigheds-
    udøvelsen, der tillige kan fremgå af anden lovgivning.
    15
    De retlige spørgsmål, som kan påklages, angår hvorvidt
    Digital Sundhed Danmarks forvaltningsretlige afgørelser
    er truffet i overensstemmelse med gældende ret, fordi In-
    denrigs- og Sundhedsministeriet kan kun efterprøve retlige
    spørgsmål.
    Det foreslås derudover, at der indsættes en mulighed for
    indenrigs- og sundhedsministeren til at kunne fastsætte nær-
    mere regler for klagefrister eller håndteringen af klagerne i
    en bekendtgørelse.
    Digital Sundhed Danmarks kan indenfor den økonomiske
    ramme drifte og udvikle it-løsninger, f.eks. ved udbud og
    indkøb heraf af en privat leverandør. Klager over, at Digi-
    tal Sundhed Danmark ikke overholder konkurrenceloven
    skal ske til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sam-
    men med Konkurrencerådet, er den uafhængige konkurren-
    cemyndighed, der bl.a. griber ind over for overtrædelser af
    konkurrenceloven, ligesom de godkender større fusioner og
    udarbejder analyser af markedsforholdene med henblik på at
    skabe mere velfungerende markeder.
    Klager over Digital Sundhed Danmarks overtrædelse af ud-
    budsreglerne kan indgives til Klagenævnet for Udbud, der
    har til formål at behandle klager over offentlige ordregiveres
    overtrædelser af udbudsloven, EU᾽s udbudsdirektiver, EUF-
    traktaten og de heraf afledte principper om ligebehandling
    og gennemsigtighed m.v. og tilbudsloven. Klage til Klagen-
    ævnet for Udbud kan bl.a. indgives af enhver, der har retlig
    interesse heri, hvilket f.eks. kan være private leverandører,
    som har givet tilbud på en opgave, men ikke har fået den.
    Patienter kan fremover klage over uberettigede opslag i
    deres helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger
    m.v. til Styrelsen for Patientklager, fordi indhentningen og
    videregivelsen fremover sker i medfør af reglerne i sund-
    hedslovens kapitel 9, jf. det samtidigt fremsatte forslag til
    lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
    (National planlægningskompetence for digitalisering og data
    i sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruk-
    tur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Dan-
    mark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser
    m.v.). Klager fra borgere, virksomheder m.v. over Digital
    Sundhed Danmarks opgaveløsning skal rettes til direktøren
    for Digital Sundhed Danmark.
    For nærmere om tilsyn og klageadgang henvises til lovfor-
    slagets §§ 25 og 26 og bemærkningerne hertil.
    3.1.2.7. Overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter
    og ansatte
    Som følge af etableringen af Digital Sundhed Danmark og
    sammenlægning af en række af Sundhedsdatastyrelsens op-
    gaver og ressourcer, alle opgaver fra Nationalt Genom Cen-
    ter, alle opgaver fra MedCom, alle opgaver fra sundhed.dk
    og en række opgaver fra Region Nordjylland, Region Midt-
    jylland og Region Syddanmark skal aktiver, passiver, rettig-
    heder, pligter og ansatte kunne overføres til Digital Sundhed
    Danmark i forbindelse med etableringen.
    Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering i over-
    ensstemmelse med Aftalen om sundhedsreform 2024, at
    overførslen af en række af Sundhedsdatastyrelsens opgaver
    og ressourcer, alle opgaver fra Nationalt Genom Center, alle
    opgaver fra MedCom, alle opgaver fra sundhed.dk og en
    række opgaver fra Region Nordjylland, Region Midtjylland
    og Region Syddanmark til Digital Sundhed Danmark hånd-
    teres ved, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
    nærmere regler om fremgangsmåden, jf. den foreslåede §
    33, for overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter
    og ansatte til Digital Sundhed Danmark i forbindelse med
    Det forberedende Digital Sundhed Danmark fra 1. januar
    2026 og frem mod endelig etablering af Digital Sundhed
    Danmark, forventeligt pr. den 1. januar 2027.
    I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024
    foreslås det, at såfremt en myndighed eller en virksomhed i
    henhold til lovgivningen afgiver en opgave til Digital Sund-
    hed Danmark, overtager Digital Sundhed Danmark de akti-
    ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er knyttet til
    varetagelsen af den overførte opgave. Det foreslås hertil, at
    indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at fastsæt-
    te regler om tidspunktet for overførslen, ligesom indenrigs-
    og sundhedsministeren i øvrigt kan fastsætte nærmere regler
    om overførslen m.v.
    Det foreslås desuden at fastsætte ansattes rettigheder ved
    overførslen, herunder at de pligter og rettigheder, der følger
    af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsover-
    dragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er
    ansat i henhold til kollektiv overenskomst. Såfremt der over-
    føres tjenestemænd, iagttages endvidere deres ansættelse,
    således at de overgår til ansættelse under den nye ansættel-
    sesmyndighed på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår,
    ligesom indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at
    kunne fastsætte regler om udbetaling, beregning og admini-
    stration af pension vedrørende tjenestemænd, der overføres
    fra en myndighed til Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås endeligt, at indenrigs- og sundhedsministeren
    bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om frem-
    gangsmåden for overførslen af aktiver, passiver, rettigheder,
    pligter og ansatte.
    Den foreslåede ordning vil medføre, at Digital Sundhed
    Danmark fra den 1. januar 2026, og forventeligt frem til
    den 1. januar 2027, i første omgang overføres en række af
    Sundhedsdatastyrelsens opgaver og ressourcer, alle opgaver
    fra Nationalt Genom Center, alle opgaver fra MedCom, alle
    opgaver fra sundhed.dk og en række opgaver fra Region
    Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark
    aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte. For en nær-
    mere gennemgang af disse opgaver henvises til pkt. 3.1.2.2.
    Der vil løbende kunne overføres flere opgaver og medarbej-
    dere fra myndigheder og virksomheder, f.eks. fra regionerne
    16
    eller fra praksissektoren, til Digital Sundhed Danmark inden
    for organisations formål og opgaver, jf. §§ 2-14.
    Der henvises til lovforslagets §§ 29-33 med tilhørende be-
    mærkninger.
    3.1.2.8. Det forberedende Digital Sundhed Danmark
    Frem mod endelige etablering af Digital Sundhed Danmark
    vil der være behov for at koordinere, tilrettelægge og træffe
    fælles beslutninger om overgangen til Digital Sundhed Dan-
    mark på tværs af de organisationer og ressourcer, der samles
    i Digital Sundhed Danmark, med henblik på at skabe de
    nødvendige forudsætninger for, at Digital Sundhed Danmark
    kan indfri de fælles mål og ambitioner i sundhedsreformen.
    Det foreslås derfor, at der den 1. januar 2026 som led i
    overgangen til Digital Sundhed Danmark etableres en for-
    beredende organisation, Det forberedende Digital Sundhed
    Danmark, der består af MedCom, sundhed.dk, Sundhedsda-
    tastyrelsen og de regionale ressourcer, der overgår til Digital
    Sundhed Danmark. Det forberedende Digital Sundhed Dan-
    mark skal forpligte og sikre tættere koordination mellem
    de omfattede organisationer og ressourcer i overgangen til
    Digital Sundhed Danmark, således at de samarbejder tæt om
    realiseringen af de fælles mål i Digital Sundhed Danmark,
    og at de i den forbindelse agerer som samlet organisation.
    Forslaget medfører, at ejerkredsen også i overgangsperioden
    sætter de overordnede strategiske og økonomiske rammer
    for Digital Sundhed Danmark og herunder for overgangen
    frem til den endelige etablering af Digital Sundhed Dan-
    mark. Dette kan omfatte strategiske drøftelser af bl.a., hvilke
    nationale strategiske mål Digital Sundhed Danmark skal bi-
    drage til at realisere, de overordnede økonomiske rammer
    for organisationen, en samlet kompetenceprofil for Digital
    Sundhed Danmarks bestyrelse, fælles indstilling af medlem-
    mer til bestyrelsen samt Digital Sundhed Danmarks vedtæg-
    ter. Dette arbejde forventes at ske i regi af Ejerskabsforum,
    som er etableret i forbindelse med forberedelse og transition
    til Digital Sundhed Danmark med deltagelse af stat, regioner
    og kommuner.
    Med den foreslåede ordning udpeger indenrigs- og sund-
    hedsministeren en samlet ledelse for Det forberedende Digi-
    tal Sundhed Danmark, som inden for de overordnede strate-
    giske rammer for Digital Sundhed Danmark kan træffe de
    nødvendige beslutninger for etablering af og overførsel af
    opgaver til Digital Sundhed Danmark på vegne af MedCom,
    sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen og de regioner, der over-
    fører opgaver til Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås, at direktøren for Sundhedsdatastyrelsen konsti-
    tueres som direktør for Den forberedende Digital Sundhed
    Danmark. Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministe-
    ren udpeger den øvrige ledelse for Det forberedende Digi-
    tal Sundhed Danmark efter indstilling fra ejerkredsen med
    mindst én repræsentant fra MedCom, sundhed.dk og Sund-
    hedsdatastyrelsen samt én repræsentant fra de regioner, som
    overfører opgaver til Digital Sundhed Danmark.
    Ledelsen i Det forberedende Digital Sundhed Danmark vil
    i funktionsperioden blive betjent af et transitionssekretariat
    i Sundhedsdatastyrelsen med repræsentanter fra alle de om-
    fattede organisationer. Transitionssekretariatet skal under-
    støtte transitionsledelsen i at varetage den løbende styring,
    tilrettelæggelse og fremdrift i processen, herunder de nød-
    vendige analyser og afklaringer og den praktiske forberedel-
    se af sammenlægningen af de omfattede organisationer.
    Det foreslås, at Det forberedende Digital Sundhed Danmark
    kan træffe fælles, forpligtende beslutninger på vegne af
    MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen og de regio-
    ner, der overfører opgaver til Digital Sundhed Danmark.
    Med den foreslåede ordning vil Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark i forbindelse med overgangen til Digital
    Sundhed Danmark erstatte de nuværende beslutningsfora
    og styrende organer relateret til de omfattede organisatio-
    ner, herunder styregruppen for MedCom13 og bestyrelsen
    for sundhed.dk. Bestyrelsen for sundhed.dk vil dog fortsat
    være ansvarlig for at godkende sundhed.dk’s regnskab for
    2025. Det skal i den videre proces løbende afklares, hvordan
    eksisterende styrende organer for igangværende digitalise-
    ringsprojekter m.v. håndteres i forbindelse med overgangs-
    perioden.
    For nærmere om overgangsregler henvises til lovforslagets
    §§ 34 og 35 og bemærkningerne hertil.
    3.2. Etablering af Nationalt Center for Sundhedsinnova-
    tion
    3.2.1. Gældende ret
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om etablering af Nationalt Center for Sund-
    hedsinnovation, og der findes ej heller regler om innovation
    i sundhedsvæsenet, herunder for national regulering af ud-
    bredelse af innovation m.v.
    3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
    den foreslåede ordning
    Med Aftale om Sundhedsreform 2024 blev det besluttet, at
    der skal etableres et nyt Nationalt Center for Sundhedsinno-
    vation, som skal medvirke til at styrke udvikling og udbre-
    delse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sundheds-
    væsenet. Med aftalen er det besluttet, at Nationalt Center
    for Sundhedsinnovation etableres selvstændigt og forankres
    i Digital Sundhed Danmark. Centret forankres under den
    fælles, øverste ledelse dvs. bestyrelsen i Digital Sundhed
    Danmark.
    Centret skal bidrage til at indfri potentialet i innovative
    sundhedsløsninger for at løfte behandlingskvaliteten og fri-
    gøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet.
    17
    Det fremgår af aftaleteksten, at Nationalt Center for Sund-
    hedsinnovation vil få ansvar for bl.a. at skabe overblik over
    modne eksisterende løsninger, vurdere, følge og udbrede
    nye og eksisterende innovationsindsatser samt rådgive om
    og understøtte lokal innovation.
    Det foreslås derfor at oprette Nationalt Center for Sund-
    hedsinnovation. Den foreslåede ordning vil medføre, at der
    skabes national og tværgående koordinering af udvikling
    og udbredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af
    sundhedsvæsenet, herunder klare rammer, sammenhæng og
    understøttelse af innovationskraften i sundhedsvæsenet med
    fokus på udbredelse af modne, værdiskabende løsninger.
    For at sikre, at det selvstændige innovationscenter konse-
    kvent og over tid prioriterer opgaveløsning, der flugter med
    aftalepartiernes hensigt, lægges der op til, at Nationalt Cen-
    ter for Sundhedsinnovation etableres med en særskilt øko-
    nomi inden for rammerne af Digital Sundhed Danmarks
    samlede økonomi.
    Det foreslås, at Nationalt Center for Sundhedsinnovation
    etableres selvstændigt og forankres i Digital Sundhed Dan-
    mark, jf. den foreslåede § 27.
    Nationalt Center for Sundhedsinnovation forankres således
    organisatorisk under den fælles, øverste ledelse i Digital
    Sundhed Danmark, men det afsøges, hvordan innovations-
    centret kan organiseres selvstændigt inden for den ramme,
    herunder særligt med hensyn til centrets særskilte økonomi.
    Det foreslås endvidere, at indenrigs- og sundhedsministeren
    kan fastsætte nærmere regler om National Center for Sund-
    hedsinnovations virke og opgaver m.v. efter samlet indstil-
    ling fra ejerkredsen i Digital Sundhed Danmark.
    For nærmere om etableringen af Nationalt Center for Sund-
    hedsinnovation henvises til lovforslagets §§ 27 og 28 og
    bemærkningerne hertil.
    4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat,
    regioner og kommuner. Det skyldes, at når opgaver og
    ressourcer overføres til Digital Sundhed Danmark fra Sund-
    hedsdatastyrelsen, Nationalt Genom Center, MedCom, sund-
    hed.dk samt en række opgaver fra Region Nordjylland,
    Region Midtjylland og Region Syddanmark, følger den eksi-
    sterende økonomi med.
    4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
    Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for stat,
    regioner og kommuner.
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at lovforslaget
    overholder principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
    Lovforslaget samler en række eksisterende it-løsninger og
    infrastrukturer, hvorfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet
    vurderer, at lovforslaget overholder princip 4: Sammenhæng
    på tværs – ensartede begreber og genbrug af data, princip 5:
    Tryg og sikker datahåndtering og princip 6: Anvendelse af
    offentlig infrastruktur.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gere.
    7. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juni til den
    2. juli 2025 (29 dage) været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    3F, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen,
    Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO),
    Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Børnerådet, Bør-
    nesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Bioetik og Na-
    noetik, Center for Etik og Ret, Center for hjerneskade, Da-
    nish. Care, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Lunge-
    forening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgi-
    verforening (DA), Dansk Center for Organdonation, Dansk
    Dermatolotisk Selskab (DDS), Dansk Epidemiologisk Sel-
    skab (DES), Dansk Erhverv, Dansk Farmaceutisk Industri
    a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk Handicap Forbund,
    Dansk Industri (DI), Dansk IT – Råd for IT-og persondata-
    sikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurokirur-
    gisk Selskab (DNKS), Dansk Neurologisk Selskab (DNS),
    Dansk Oftalmologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab
    (DPS), Dansk Psykolog Forening (DP), Dansk Psykotera-
    peutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Sam-
    18
    fundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Selskab for
    Akutmedicin (DASEM), Dansk Selskab for Almen Medicin
    (DSAM), Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Me-
    dicin (DASAIM), Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk
    Selskab for Klinisk Farmakologi (DSFK), Dansk Selskab
    for Klinisk Onkologi (DSKO), Dansk Selskab for Palliativ
    Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed
    (PS! ), Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialråd-
    giverforening, Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab
    (DASYS), Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk Tandsundhed,
    Danske Bioanalytikere – dbio, Danske Fodterapeuter, Dan-
    ske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH),
    Danske Osteopater, Danske Patienter, Danske Regioner,
    Danske Seniorer, Danske Tandplejere, Danske Universite-
    ter, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De prak-
    tiserende psykiateres organisation (DPBO), Demenskoordi-
    natorer i Danmark, Depressionsforeningen, Det Børne- og
    ungdomspsykiatriske selskab (BUP-DK), Det Centrale Han-
    dicapråd (DCH), Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk,
    Diabetesforeningen, Djøf, DM, DØNHO (Danske Øre- Næ-
    se- Halslægers Organisation), Epilepsiforeningen, Ergotera-
    peutforeningen (Etf), Fagbevægelsens Hovedorganisation
    (FH), Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i Kost og Er-
    næringsforbundet (FaKD), Farmakonomforeningen, FOA,
    Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af danske sundhedsvirk-
    somheder – Sundhed Danmark, Foreningen af Kommuna-
    le Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
    (FSD), Foreningen af Speciallæger (FAS), Foreningen for
    Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling (FLOR), Gigt-
    foreningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjertefor-
    eningen, HK, HØPA (Foreningen af høreapparatbehandlen-
    de øre-næse-halslæger i speciallægepraksis), Høreforenin-
    gen, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Menneskerettighe-
    der, IT-Universitetet i København, Jordemoderforeningen,
    Kirkens Korshær, KL, Kost og Ernæringsforbundet, Kris-
    telig Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Køben-
    havns Universitet, Landsforeningen af Kliniske Tandtekni-
    kere (LKT), Landsforeningen Børn og Forældre, Landsfor-
    eningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), LAP -
    Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere,
    Ledernes Hovedorganisation, Lev – livet med udviklings-
    handicap, Lægeforeningen, MEDCOM, Medicoindustrien,
    Menighedsplejen i Danmark, Muskelsvindfonden, Nationalt
    Center for Etik, OCD-foreningen, Optikerforeningen, Orga-
    nisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Oste-
    oporoseforeningen - landsforeningen mod knogleskørhed,
    Patientforeningen, Pharmadanmark, Praktiserende Lægers
    Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation
    (PTO), PROSA - IT-fagforening, Psoriasisforeningen, Psy-
    kiatrifonden, Radiograf Rådet, Region Hovedstaden, Region
    Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region
    Syddanmark, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen - Folke-
    tinget Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rådet for Di-
    gital Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforenin-
    gen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjæld-
    ne Diagnoser, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsfor-
    bund (SL), Stenocare, SUFO - Landsforeningen for ansatte
    i SUndhedsfremmende Forebyggende, hjemmebesøg, sund-
    hed.dk, Syddansk Universitet, Tandlægeforeningen, Udvik-
    lingshæmmedes Landsforbund (ULF), VaccinationsForum,
    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for
    Velfærd, Yngre Læger, Ældre Sagen, Øjenforeningen, Aal-
    borg Universitet og Aarhus Universitet.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreud-
    gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis
    nej, anfør »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgif-
    ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. Ingen.
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen. Ingen.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen. Ingen.
    Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    Miljø- og naturmæssige konse-
    kvenser
    Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervsret-
    tet EU-regulering (der i relevant
    omfang også gælder ved imple-
    Ja Nej
    X
    19
    mentering af ikke-erhvervsrettet
    EU-regulering) (sæt X)
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om etablering af Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås i stk. 1, at med denne lov oprettes Digital Sund-
    hed Danmark som en selvejende institution.
    Den selvejende institution får navnet Digital Sundhed Dan-
    mark og oprettes som en selvstændig forvaltningsenhed,
    som ved denne lov tillægges myndighedsansvaret for de
    myndighedsopgaver, der overføres til myndigheden efter ka-
    pitel 3.
    Digital Sundhed Danmark oprettes som en offentlig regule-
    ret selvejende institution, det vil sige en særskilt juridisk
    enhed med egen bestyrelse og egen formue.
    Digital Sundhed Danmark etableres med det formål at bidra-
    ge til at sikre et sammenhængende digitalt, innovativt og
    dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v. Der henvises i øvrigt
    til bemærkningerne til § 2 nedenfor.
    Stiftelsen af Digital Sundhed Danmark vil dog ikke ske
    ved lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2026, men vil ske i
    henhold til denne lov på et senere tidspunkt ved indenrigs-
    og sundhedsministerens beslutning, jf. den foreslåede § 34,
    stk. 3, på baggrund af en samlet indstilling fra de i § 1, stk.
    3, nævnte parter.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark er en del af
    den offentlige forvaltning.
    Digital Sundhed Danmark vil som en del af den offentlige
    forvaltning i relation til borgerne være omfattet af lov om
    offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om
    Folketingets Ombudsmand.
    I stk. 3 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark ejes af stat,
    regioner og kommuner i fællesskab.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    ejes af stat, regioner og kommuner i fællesskab.
    Som anført i Aftale om Sundhedsreform 2024, som rege-
    ringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Dan-
    marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konserva-
    tive Folkeparti og Radikale Venstre har indgået den 15.
    november 2024, skal Digital Sundhed Danmark ejes af
    kommuner, regioner og staten i fællesskab. Den konkrete
    ejerskabsmodel skal tage hensyn til både at forankre Digital
    Sundhed Danmarks arbejde i sundhedsvæsenets drift, og at
    det sker ud fra fælles, nationale rammer og retning i samspil
    med den nationale strategi for digitalisering og data i sund-
    hedsvæsenet og en ny national planlægningskompetence for
    digitalisering og data i sundhedsvæsenet.
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i det lovforbereden-
    de arbejde været i tæt dialog med regioner og kommuner
    om etableringen af Digital Sundhed Danmark, og der har
    været bred enighed om de ovenfornævnte hensyn og om
    at nytænke den måde, der arbejdes med digitalisering og
    data i sundhedsvæsenet på, herunder også organisatorisk,
    for at overkomme de udfordringer, der præger området i
    dag. Området er bl.a. kendetegnet ved, at forskellige part-
    sinteresser mellem stat, regioner og kommuner bremser ud-
    vikling og udbredelse af digitale løsninger m.v., som kan
    skabe reel værdi for borgere og sundhedspersonale. Der har
    derfor været enighed om, at organisationen skal drives af en
    professionel bestyrelse – og at der skal sikres tilstrækkelig
    armslængde til både stat, regioner og kommuner ift. den
    daglige drift. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har derfor
    vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at etablere
    Digital Sundhed Danmark som en statslig styrelse.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 2
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om Digital Sundhed Danmarks formål.
    Det foreslås i stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har til
    formål at bidrage til at sikre et sammenhængende digitalt,
    innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v. til gavn
    for borgere, patienter og medarbejdere.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmarks
    formål er at bidrage til at sikre et sammenhængende digitalt,
    innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v. Hertil
    bemærkes det, at Digital Sundhed Danmark udover opgaver
    inden for sundhedsvæsenet, også udfører opgaver for ældre-
    ministeren med at understøtte digitaliseringen heraf, jf. § 14,
    stk. 2.
    Digital Sundhed Danmark vil også kunne udføre en af
    indenrigs- og sundhedsministeren konkret udpeget opgave
    uden for sundhedsvæsenet, jf. § 10, ligesom Digital Sund-
    hed Danmark også efter godkendelse fra enten indenrigs- og
    sundhedsministeren eller ældreministeren, inden for nærvæ-
    rende formålsparagraf, kan varetage opgaver, der rekvireres
    og finansieres af andre end stat, regioner og kommuner, jf.
    §§ 11 og 20.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark som led
    20
    heri skal efterleve de mål, som følger af den til enhver
    tid gældende nationale strategi for digitalisering og data i
    sundhedsvæsenet.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    skal efterleve de mål, som følger af den til enhver tid
    gældende nationale strategi for digitalisering og data i sund-
    hedsvæsenet.
    Som anført i Aftale om Sundhedsreform 2024, som rege-
    ringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Dan-
    marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konserva-
    tive Folkeparti og Radikale Venstre har indgået den 15.
    november 2024, skal der laves en national strategi for di-
    gitalisering og data i sundhedsvæsenet i tæt kobling med
    den nationale sundhedsplan. Denne bestemmelse vil derfor
    lovfastsætte, at Digital Sundhed Danmark forpligtes til at
    følge den nationale strategi for digitalisering og data i sund-
    hedsvæsenet i tæt kobling med den nationale sundhedsplan.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 3
    I dag reguleres Sundhedsdatastyrelsens og Nationalt Ge-
    nom Centers myndighedsopgaver i sundhedsloven, ligesom
    Sundhedsdatastyrelsen også udfører myndighedsopgaver i
    medfør af regler i følgende love: Lov om anvendelse af
    tvang i psykiatrien m.v., lov om apoteksvirksomhed, epide-
    miloven, lov om anvendelse af tvang ved somatisk behand-
    ling af varigt inhabile, lov om retssikkerhed og administra-
    tion på det sociale område og ældrelov.
    Det foreslås i § 3, at Digital Sundhed Danmark skal vareta-
    ge de opgaver, der tillægges Digital Sundhed Danmark i
    henhold til denne lov og til: 1) Sundhedsloven. 2) Lov om
    anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. 3) Lov om apoteks-
    virksomhed. 4) Lov om epidemier m.v. (epidemiloven). 5)
    Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
    varigt inhabile. 6) Lov om retssikkerhed og administration
    på det sociale område. 7) Ældrelov.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der samtidig
    med dette lovforslag forventes fremsat forslag til lov om
    ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Na-
    tional planlægningskompetence for digitalisering og data i
    sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruktur,
    ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark
    og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.) jf.
    pkt. 3.3.
    Bestemmelsen vil indebære, at de opgaver, som før har væ-
    ret varetaget af Sundhedsdatastyrelsen og Nationalt Genom
    Center i medfør af anden lovgivning, fremover overgår til
    Digital Sundhed Danmark.
    Der vil endvidere ske overførsel af opgaver fra sundhed.dk,
    MedCom, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Regi-
    on Syddanmark, som ikke har været lovfastsat før. Disse
    opgaver afspejles desuden i de følgende bestemmelser.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 4-14.
    Til § 4
    Sundhedsdatastyrelsen har i medfør af sin myndighedsbe-
    stemmelse i sundhedslovens § 220 a, stk. 1, 2. pkt., bl.a. til
    opgave at skabe sammenhængende data og digitale løsnin-
    ger til gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner samt
    til styringsmæssige, statistiske og videnskabelige formål i
    sundheds- og ældresektorerne.
    Det foreslås i § 4, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark har
    til opgave at skabe og udbrede digitale løsninger til gavn for
    borgere, patienter og medarbejdere.
    Bestemmelsen vil finde anvendelse på de digitale løsninger,
    som udvikles og driftes af Digital Sundhed Danmark for at
    skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet, og som anvendes af
    borgere, herunder pårørende, patienter og sundhedspersoner.
    De digitale løsninger, som Digital Sundhed Danmark skaber,
    skal i overensstemmelse med formålsparagraffen være med
    til at sikre et sammenhængende digitalt, innovativt og data-
    understøttet sundhedsvæsen m.v., jf. § 2, stk. 1. For en nær-
    mere beskrivelse af formålsparagraffens indhold, henvises
    der til bemærkningerne til § 2.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark driver in-
    frastruktur og sikrer elektronisk kommunikation og informa-
    tion om patienten i sammenhængende patientforløb, digitale
    løsninger for hjemmebehandling og borgerrettede løsninger.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    får til opgave at drive infrastruktur til patientbehandling og
    sikre elektronisk kommunikation og information om patien-
    ten i sammenhængende patientforløb.
    Bestemmelsen vil endvidere indebære, at Digital Sundhed
    Danmark kan drive digitale løsninger for hjemmebehandling
    og borgerrettede løsninger.
    Denne bestemmelse indebærer, at en række it-løsninger, der
    i dag drives af Sundhedsdatastyrelsen, f.eks. den fælles digi-
    tale infrastruktur, samt it-løsninger hos MedCom, der vedrø-
    rer elektronisk kommunikation om patienten i sammenhæn-
    gende patientforløb på tværs af kommuner og regioner m.v.,
    ligesom en række it-løsninger fra regionerne, bl.a. Regions
    Midtjyllands FUT - Fælles Udbredelse af Telemedicinsk In-
    frastruktur, også fremover omfattes.
    I stk. 3 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark bidrager
    til at udarbejde og fastsætte standarder for it-anvendelsen i
    sundhedsvæsenet.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    kan bidrage med at udarbejde og fastsætte – i overensstem-
    21
    melse med indenrigs- og sundhedsministerens fastsættelse
    af it-standarder, som en del af bestemmelsen om den natio-
    nale planlægningskompetence i sundhedslovens § 193 a –
    standarder for it-anvendelsen i sundhedsvæsenet.
    Det bemærkes, at der med denne bestemmelse tænkes på
    den tekniske understøttelse af standarder for it-anvendelsen i
    sundhedsvæsenet.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der samtidig
    med dette lovforslag forventes fremsat forslag til lov om
    ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Na-
    tional planlægningskompetence for digitalisering og data i
    sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruktur,
    ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark
    og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.). I
    dette lovforslag etableres der en national planlægningskom-
    petence i § 193 a, ligesom der vil ske en række konsekvens-
    rettelser af anden lovgivning, således at Digital Sundhed
    Danmark fremover kan varetage disse opgaver, jf. pkt. 3.1.
    og 3.3.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3 og 5-14.
    Til § 5
    I sundhedslovens kapitel 9 kan der indhentes og videregives
    patientoplysninger til forskellige formål, f.eks. til patientbe-
    handling, jf. sundhedslovens § 42 a, stk. 1.
    Det foreslås i stk. 1, at Digital Sundhed Danmark indsamler
    og udvikler sammenhængende data til patientbehandling og
    til styringsmæssige, statistiske, innovative, forsknings- og
    videnskabelige formål m.v. i sundhedsvæsenet.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    indsamler og udvikler sammenhængende data til såvel pa-
    tientbehandlingsformål, som til styringsmæssige, statistiske,
    innovative, forsknings- og videnskabelige formål m.v. i
    sundhedsvæsenet.
    Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med de spe-
    cifikke formålsbegrænsninger, som sundhedsloven sætter
    rammerne for, f.eks. for indhentning og videregivelse af
    helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger i sund-
    hedslovens kapitel 9, samt sundhedslovens § 195, der mulig-
    gør, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere
    regler om, hvilke oplysninger regionsråd, kommunalbesty-
    relser, autoriserede sundhedspersoner, herunder alment prak-
    tiserende læger og speciallæger, og de private personer eller
    institutioner, der driver sygehuse m.v., skal give til de cen-
    trale sundhedsmyndigheder m.fl. efter stk. 1.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark stiller data
    til rådighed til sundhedspersoner, administratorer i regioner
    og kommuner og andre centrale brugere, herunder de centra-
    le sundhedsmyndigheder.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    stiller data til rådighed for sundhedspersoner, administrato-
    rer i regioner og kommuner og andre centrale brugere,
    herunder de centrale sundhedsmyndigheder. De data, som
    Digital Sundhed Danmark samler, jf. stk. 1, skal stilles til
    rådighed for sundhedsvæsenets aktører, herunder til styrel-
    serne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern, f.eks.
    således, at data kan anvendes til at sikre styringen af sund-
    hedsvæsenet i overensstemmelse med Aftale om Sundheds-
    reform 2024.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3-5 og 6-14.
    Til § 6
    Det følger af sundhedslovens § 48 a, stk. 1, at Ét Kontakt-
    punkt etableres med henblik på at have en samlet indgang til
    sundhedsdata til brug for forskning og innovation. I medfør
    af sundhedslovens § 48 a, stk. 2, fastsætter indenrigs- og
    sundhedsministeren nærmere regler om Ét Kontaktpunkts
    virke, opgaver, dataansvar og tilsyn m.v.
    Det foreslås i § 6, at Digital Sundhed Danmark varetager
    rollen som Ét Kontaktpunkt og sikrer en samlet indgang til
    sundhedsdata til brug for forskning og innovation.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    skal varetage rollen som Ét Kontaktpunkt og sikre en samlet
    indgang til sundhedsdata til brug for forskning og innova-
    tion, jf. sundhedslovens § 48 a.
    Digital Sundhed Danmark overtager derfor opgaven med at
    realisere den første del af den fællesoffentlige vision for
    bedre brug af sundhedsdata ved at varetage rollen som Ét
    Kontaktpunkt.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lov om ændring
    af sundhedsloven, lov om apoteksvirksomhed og lov om vi-
    denskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-
    ningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forsknings-
    projekter (Opfølgning på vision for strategisk samarbejde
    for bedre brug af sundhedsdata, videregivelse af oplysnin-
    ger om demensdiagnoser, styrket beskyttelse af medarbej-
    dere i sundhedsvæsenet i sager om aktindsigt m.v.), jf.
    Folketingstidende 2024-25, tillæg A, L 182 som fremsat,
    pkt. 3.1, side 4-11.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 og pkt. 3.2.2 i lovforsla-
    gets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §§
    3-5 og 7-14.
    Til § 7
    Det følger af sundhedslovens § 223, stk. 1, at Nationalt
    Genomcenter er en institution under indenrigs- og sundheds-
    ministeren, som bistår ministeren med den centrale forvalt-
    ning af forhold vedrørende udviklingen af personlig medi-
    cin. Nationalt Genomcenter understøtter udviklingen af per-
    22
    sonlig medicin i samarbejde med det danske sundhedsvæ-
    sen, forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v.
    Af sundhedslovens § 223, stk. 2, fremgår det, at Nationalt
    Genomcenter udvikler og driver fælles, landsdækkende in-
    formationsinfrastruktur for personlig medicin, herunder en
    landsdækkende infrastruktur til udførelse af genomsekvente-
    ring og opbevaring af oplysningerne i en national genomda-
    tabase. Nationalt Genomcenter stiller oplysninger til rådig-
    hed for personer inden for sundhedsvæsenet og patienter,
    herunder oplysninger fra den fælles, nationale genomdataba-
    se til brug for patientbehandling m.v.
    Det foreslås i § 7, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark under-
    støtter udviklingen af personlig medicin og sundhedsfremme
    i samarbejde med sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner,
    private virksomheder, patientforeninger m.v.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    overtager opgaven, som Nationalt Genom Center indtil vi-
    dere har varetaget med at understøtte udviklingen af per-
    sonlig medicin og sundhedsfremme i samarbejde med sund-
    hedsvæsenet, forskningsinstitutioner, private virksomheder,
    patientforeninger m.v.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark udvikler og
    driver den nationale informationsinfrastruktur for personlig
    medicin, jf. stk. 1, og som en del heraf en national genomda-
    tabase i samarbejde med sundhedsvæsenet, forskningsinsti-
    tutioner, patientforeninger m.v.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    har til opgave at udvikle og drive den nationale informati-
    onsinfrastruktur for personlig medicin, jf. stk. 1, og som
    en del heraf en national genomdatabase i samarbejde med
    sundhedsvæsenet, forskningsinstitutioner, patientforeninger
    m.v.
    Digital Sundhed Danmarks informationsinfrastruktur for
    personlig medicin omfatter en governance for infrastruktu-
    ren, forskellige services samt en supercomputer i form af
    en HPC (High Performance Computing) og en genomdata-
    base. HPC’en udgør sammen med genomdatabasen den be-
    regnende og lagrende kerne i informationsinfrastrukturen for
    personlig medicin.
    I stk. 3 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark stiller op-
    lysninger fra Den Nationale Genomdatabase til rådighed for
    sundhedspersoner bl.a. til brug for patientbehandling og til
    forskningsinstitutioner med henblik på at udføre statistiske
    eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfunds-
    mæssig betydning.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    stiller Den Nationale Genomdatabase til rådighed for sund-
    hedspersoner bl.a. til brug for patientbehandling, hvilket er
    et af formålene med den fremtidige udvikling af personlig
    medicin.
    Bestemmelsen vil derudover give Digital Sundhed Danmark
    mulighed for at stille Den Nationale Genomdatabase til rå-
    dighed for forskningsinstitutioner med henblik på at udføre
    statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig
    samfundsmæssig betydning.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3-6 og 8-14.
    Til § 8
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om innovation i sundhedsvæsenet, herunder
    for national regulering af udbredelse af innovation m.v.
    Det foreslås i § 8, at Digital Sundhed Danmark styrker
    udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger
    på tværs af sundhedsvæsenet i regi af Nationalt Center for
    Sundhedsinnovation.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    i regi af Nationalt Center for Sundhedsinnovation vil få
    til opgave at styrke udvikling og udbredelse af innovative
    sundhedsløsninger på tværs af regioner og sundhedsvæse-
    nets sektorer.
    Nationalt Center for Sundhedsinnovation skal bidrage til at
    indfri potentialet i innovative sundhedsløsninger for at frigø-
    re arbejdskraft og løfte behandlingskvaliteten. Det fremgår
    dog af aftaleteksten, at Nationalt Center for Sundhedsinno-
    vation vil få ansvar for bl.a. at skabe overblik over modne
    eksisterende løsninger, vurdere, følge og udbrede nye og
    eksisterende innovationsindsatser samt rådgive om og un-
    derstøtte lokal innovation.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 og pkt. 3.2.2 i lovforsla-
    gets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til §§
    3-7, 9-14 og 27-28.
    Til § 9
    Det følger af sundhedslovens § 220 a, stk. 2, at Sundheds-
    datastyrelsen har til opgave at styrke den overordnede digi-
    talisering og fremme en sammenhængende data- og it-arki-
    tektur i sundhedsvæsenet med fokus på internationale stan-
    darder tilpasset nationale behov og informationssikkerhed i
    henhold til gældende lovgivning.
    Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at Sund-
    hedsdatastyrelsen varetager endvidere overvågnings- og
    analyseopgaver under sundhedssektorens infrastruktur og it-
    systemer. Der henvises til Folketingstidende 2017-18, tillæg
    A, L 146 som fremsat, side 34.
    I medfør af sundhedslovens § 220 a, stk. 3, 2. pkt. varetager
    Sundhedsdatastyrelsen endvidere overvågnings- og analyse-
    funktioner i forbindelse med at sikre sammenhængende data
    og fremme informationssikkerheden i sundhedssektoren.
    Det foreslås i § 9, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark koor-
    23
    dinerer og varetager initiativer i den fælles indsats for at
    styrke cyber- og informationssikkerheden i sundhedsvæse-
    net m.v.
    Forslaget vil indebære, at Digital Sundhed Danmark overta-
    ger Sundhedsdatastyrelsens opgave med at koordinere og
    varetage initiativer i den fælles indsats for at styrke cyber-
    og informationssikkerheden i sundhedsvæsenet m.v.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark varetager
    overvågnings- og analysefunktioner og fremmer cyber- og
    informationssikkerheden i sundhedsvæsenet m.v.
    Forslaget vil medføre, at Digital Sundhed Danmark etablerer
    og driver funktioner til overvågning og analyse af aktiviteter
    på sundhedssektorens it-systemer og infrastrukturer i bred
    forstand. Herunder opgaver med at opdage og prioritere
    cybertrusler, sårbarheder og nærvedhændelser, jf. definitio-
    nerne heraf i henholdsvis § 3, nr. 4, 29 og 22 i lov om
    foranstaltninger til sikring af et højt cybersikkerhedsniveau
    (NIS 2-loven) samt aktivitet, der kan påvirke sundhedssek-
    torens cyber- og informationssikkerhed, dette i form af på-
    virkning af data, systemers og netværks ydeevne samt andre
    relevante forhold, som kan påvirke sundhedssektorens ydel-
    ser til borgerne. Digital Sundhed Danmarks overvågnings-
    og analysefunktion skal ske både i bred forstand på tværs
    af sundhedssektorens aktører, men også dybdegående og
    konkret i forhold til den enkelte aktør, så alle forhold,
    der kan påvirke sundhedsydelserne, er omfattet af Digital
    Sundhed Danmarks opgave. Forslaget vil desuden indebære,
    at såfremt visse aktører, herunder kommuner, ikke i dag
    har segmenterede netværk, og hvor sundhedssektoropgaver
    dermed ikke kan adskilles fra kommunens øvrige opgaver,
    er Digital Sundhed Danmarks opgave med overvågning og
    analyse ikke til hinder herfor. Dette betyder, at Digital Sund-
    hed Danmark i så fald kan overvåge en kommunes netværk
    generelt og ikke kun i forbindelse med opgaver i sundheds-
    sektoren. Når en organisation er omfattet af sundhedssekto-
    ren, og dermed varetager eller på anden måde direkte under-
    støtter leverancen af ydelser i sundhedssektoren, skal orga-
    nisationen være tilsluttet de fælles samarbejds-, scannings-,
    overvågning- og analyseværktøjer og funktioner. Forslaget
    er en udmøntning af sundhedsreformaftalen.
    I stk. 3 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte nærmere regler om, at Digital Sundhed Danmark
    kan varetage opgaver i medfør af lov om foranstaltninger til
    sikring af et højt cybersikkerhedsniveau (NIS 2-loven).
    Det er hensigten med bestemmelsen at bemyndige inden-
    rigs- og sundhedsministeren til at kunne fastsætte nærmere
    regler om, at Digital Sundhed Danmark kan varetage opga-
    ver i medfør af NIS 2-loven.
    Formålet med reglerne er, at Digital Sundhed Danmark skal
    kunne understøtte og samarbejde med tilsynsmyndigheder
    og andre aktører i sundhedsvæsenet, for at kunne højne cy-
    ber- og informationssikkerheden i sundhedsvæsenet.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3-8 og 10-14.
    Til § 10
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om, at Digital Sundhed Danmark skal bidrage
    til at understøtte områder uden for sundhedsvæsenet digitalt.
    Det foreslås i § 10, at indenrigs- og sundhedsministeren
    kan udpege konkrete områder uden for sundhedsvæsenet,
    som Digital Sundhed Danmark skal bidrage til at understøtte
    digitalt.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    efter godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren kan
    bidrage med at udføre opgaver uden for sundhedsvæsenet,
    som skal understøttes digitalt. Indenrigs- og sundhedsmini-
    sterens godkendelse forudsætter en samlet indstilling fra de i
    § 1, stk. 3, nævnte parter.
    Formålet med bestemmelsen vil være, at sundhedsvæsenet
    har en række digitale løsninger, der kan understøtte opgaver
    uden for sundhedsvæsenet, men inden for Digital Sundhed
    Danmarks formål, men som ikke decideret er sundhedsopga-
    ver. F.eks. er der på Transportministeriets område igangsat
    et arbejde med at digitalisere kørekortansøgningsprocessen,
    hvor Sundhedsdatastyrelsen i dag muliggør, at en ansøgers
    egen læge kan udstede en digital lægeerklæring med henblik
    på, at ansøgeren kan få udstedt et kørekort via digital ansøg-
    ning herom.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 2-9 og 11-14.
    Til § 11
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om, at Digital Sundhed Danmark efter god-
    kendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren eller ældre-
    ministeren kan varetage opgaver inden for organisationens
    formål, der rekvireres af andre end stat, regioner og kommu-
    ner.
    Det foreslås i § 11, at Digital Sundhed Danmark efter god-
    kendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren eller ældre-
    ministeren, på baggrund af en samlet indstilling fra de i § 1,
    stk. 3, nævnte parter, kan varetage opgaver inden for Digital
    Sundhed Danmarks formål, der rekvireres af andre end stat,
    regioner og kommuner, jf. § 20.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    kan varetage opgaver inden for organisationens formål efter
    en godkendelse fra indenrigs- og sundhedsministeren eller
    ældreministeren, på baggrund af en samlet indstilling fra de
    i § 1, stk. 3, nævnte parter, der rekvireres af andre end stat,
    regioner og kommuner, jf. § 20. Rekvireringen vil kunne
    iværksættes af f.eks. private virksomheder, der efter reglerne
    i denne lovs §§ 29-32 kan overføre opgaver til Digital Sund-
    24
    hed Danmark, såfremt der følger finansiering med hertil,
    jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 20. Med
    finansiering forstås herved hel eller delvis finansiering, såle-
    des at Digital Sundhed Danmark får dækket nogle eller alle
    udgifter forbundet med den overførte opgave.
    Digital Sundhed Danmark vil mod anvisning af finansie-
    ring kunne varetage opgaver, der rekvireres af indenrigs-
    og sundhedsministeren eller ældreministeren, jf. §§ 11 og
    20. Formålet med bestemmelsen er, at Digital Sundhed Dan-
    marks digitale understøttelse af sundhedsvæsenet reelt vil
    kunne dække på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet, og
    i den sammenhæng kan der også være tale om løsninger,
    som organisationen indkøber eller udvikler i samarbejde
    med private leverandører. I den forbindelse kan der også
    være tale om ydelser til private aktører, så som f.eks. de
    almenmedicinske tilbud og praktiserende speciallæger m.v.
    Der kan også være tale om ydelser, som rekvireres hos Digi-
    tal Sundhed Danmark, som led i fondsfinansierede projekter.
    Rekvirering af ydelser i medfør af §§ 11 og 20 forudsætter,
    at det sker på baggrund af en samlet indstilling fra ejerkred-
    sen.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3-10, 12-14 og
    20.
    Til § 12
    I sundhedslovens § 220 a, stk. 1, beskrives formålet med
    Sundhedsdatastyrelsen, herunder de opgaver som styrelsen
    lovmæssigt er forpligtiget til at varetage. Det fremgår såle-
    des, at Sundhedsdatastyrelsen er en styrelse under indenrigs-
    og sundhedsministeren, som udfører opgaver for henholds-
    vis indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministeren
    vedrørende den centrale forvaltning af forhold angående
    digitalisering og data på sundhedsområdet og på ældreområ-
    det. Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammen-
    hængende data og digitale løsninger til gavn for borgere,
    patienter og sundhedspersoner samt til styringsmæssige, sta-
    tistiske og videnskabelige formål i sundheds- og ældresekto-
    rerne.
    Det følger af sundhedslovens § 220 a, stk. 2, at Sundheds-
    datastyrelsen har til opgave at styrke den overordnede digi-
    talisering og fremme en sammenhængende data- og it-arki-
    tektur i sundhedsvæsenet med fokus på internationale stan-
    darder tilpasset nationale behov og informationssikkerhed i
    henhold til gældende lovgivning.
    Derudover følger det af sundhedslovens § 220 a, stk. 3, at
    Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at koordinere arbejdet
    med sundhedsdata og -it på tværs af sundhedsvæsenet og
    sætte fælles mål i form af strategier, aftaler og it-arkitektur.
    Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at opga-
    ven bl.a. indebærer drift og udvikling af entreprise- og løs-
    ningsarkitektur for nationale digitale løsninger som den nati-
    onale strategi for Digital Sundhed samt opgaver i forhold til
    fastsættelse af tværgående rammer for digitalisering, herun-
    der fastsættelse af referencearkitekturer og tekniske standar-
    der på sundhedsområdet, entreprise- og løsningsarkitektur
    for både nationale digitale løsninger og for Sundheds- og
    Ældreministeriets koncern. Sundhedsdatastyrelsen varetager
    også rollen som dataarkitekt i samarbejde med blandt andet
    regioner, kommuner, almen praksis og andre relevante ak-
    tører på sundhedsområdet. Sundhedsdatastyrelsen varetager
    endvidere ansvar for fælles registreringsstandarder, begreber
    og definitioner. Der henvises til Folketingstidende 2017-18,
    tillæg A, L 146 som fremsat, side 34.
    Det foreslås i § 12, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark
    understøtter at sundhedsvæsenets private aktører, herunder
    privatpraktiserende læger, privatpraktiserende speciallæger,
    privathospitaler og apoteker m.v. kan tilsluttes MitID og
    NemLog-ins serviceområder.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    får til opgave at understøtte sundhedsvæsenets private ak-
    tørers anvendelse af MitID-løsningen med henblik på at
    understøtte sundhedsvæsenet generelt, samt med hensyn til
    at understøtte tværgående patientforløb, som defineret som
    den danske nationale elektroniske identifikationsordning i §
    1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 333 af 19. marts 2025 om
    MitID og NemLog-in, og NemLog-in, som defineret som
    den fællesoffentlige digitale infrastrukturløsning, jf. lovens
    § 1, nr. 2, jf. § 8.
    Der er tale om en videreførelse af allerede eksisterende løs-
    ninger, som Sundhedsdatastyrelsen udfører i dag i medfør
    af sin myndighedsbestemmelse i sundhedslovens § 220 a,
    hvorunder det er et krav for sundhedsvæsenets parter, at
    bestemte tekniske løsninger anvendes, med henblik på at
    kunne foretage autentifikation og transaktioner i relation
    til patientforløb. Bestemmelsen indebærer således også, at
    de specifikke private aktører, der defineres nærmere i den
    kommende bekendtgørelse, jf. bemærkningerne til stk. 3 ne-
    denfor, i fremtiden vil kunne tilsluttes og anvende repræsen-
    tationsløsningen (Digital Fuldmagt), som stilles til rådighed
    i NemLog-in via Digital Sundhed Danmarks løsning for
    sundhedsvæsenet, når dette er teknisk muligt.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark afholder
    transaktionsomkostninger forbundet med de private aktø-
    rers, jf. stk. 1, anvendelse af MitID og NemLog-ins service-
    område login og autentifikation.
    Sundhedsvæsenet i Danmark består af en række offentlige
    aktører, regioner og kommuner, samt en række private aktø-
    rer, herunder privatpraktiserende læger, privatpraktiserende
    speciallæger og privathospitaler m.v., der hver dag udfører
    opgaver, der er finansieret af det offentlige. Såvel de of-
    fentlige som de private aktører stiller som tjenesteudbydere
    forskellige digitale selvbetjeningsløsninger til rådighed for
    blandt andre patienter og sundhedspersoner som led i deres
    opgavevaretagelse.
    25
    Lov om MitID og NemLog-in stiller MitID til rådighed for
    alle tjenesteudbydere, der ønsker at anvende MitID som log-
    in metode til deres digitale selvbetjeningsløsninger. Alle tje-
    nesteudbydere betaler en transaktionspris hver gang en bru-
    ger logger ind i deres digitale selvbetjeningsløsning. De of-
    fentlige tjenesteudbydere betaler via deres medfinansiering
    over den fællesoffentlige finansiering af MitID. Tilsvarende
    gælder betaling for anvendelse af NemLog-ins serviceområ-
    der, herunder login og autentifikation (brokerfunktionalitet,
    der formidler MitID autentifikationssvar fra MitID-løsnin-
    gen til tjenesteudbyderens selvbetjeningsløsning). Dette in-
    debærer, at private aktører, der udfører opgaver på vegne af
    det offentlige, faktureres som private tjenesteudbydere, når
    de anvender MitID og NemLog-in til at autentificere adgang
    til f.eks. en patients patientjournaler fra offentlige hospitaler,
    lægeaftalebookinger hos et privathospital eller privatprakti-
    serende læger.
    Hensigten med bestemmelsen er derfor i økonomisk hense-
    ende at ligestille private og offentlige aktører i sundheds-
    væsenet i relation til betaling for MitID og NemLog-in. In-
    denrigs- og Sundhedsministeriet ønsker således at afholde
    de private aktørers omkostninger, når de anvender sundheds-
    domænet i forbindelse med sundhedsydelser i sundheds-
    væsenet.
    Baggrunden for bestemmelsen er, at Sundhedsdatastyrel-
    sens som en del af myndighedsopgaven har muliggjort, at
    private aktører i sundhedsvæsenet har kunnet få adgang
    til sundhedsdomænet i forbindelse med sundhedsydelser i
    sundhedsvæsenet. Dette er sket ved at anvende NemLog-ins
    serviceområde login og autentifikation således at både bor-
    gere og sundhedsprofessionelle har haft adgang til relevante
    sundhedsoplysninger.
    Således har private aktører i sundhedsvæsenet, ligesom of-
    fentlige aktører, kunnet anvende NemLog-in på sundheds-
    domænet uden vederlag, for at have direkte adgang til rele-
    vante helbredsoplysninger m.v. til brug for behandling af
    patienter, samt at stille digitale løsninger til rådighed for
    borgerne – dette også i relation til opgaver, der alene løses
    digitalt i relation til den enkelte patient, som eksempelvis
    e-mailkonsultationer. Med lovforslaget overgår Sundheds-
    datastyrelsens opgave med at kunne understøtte sundheds-
    væsenets tilslutning og vederlagsfri anvendelse af MitID og
    NemLog-ins serviceområder til Digital Sundhed Danmark,
    således at både offentlige og private parter har lige adgang
    til sundhedsdomænet, og dermed understøtte Digital Sund-
    hed Danmarks leverance af sundhedsydelser for et samlet
    sundhedsvæsen.
    I stk. 3 foreslås det, at indenrigs og sundhedsministeren kan
    fastsætte regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs og sundhedsmini-
    steren kan fastsætte regler i en bekendtgørelse for Digital
    Sundhed Danmarks understøttelse af sundhedsvæsenets pri-
    vate aktørers tilslutning, jf. stk. 1, vederlagsfri anvendelse af
    MitID og NemLog-ins serviceområde login og autentifikati-
    on, jf. stk. 2.
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer at anvende be-
    stemmelsen til at fastsætte regler for, hvilke private aktører,
    der kan tilslutte sig MitID og NemLog-ins serviceområder,
    ligesom der forventes at fastsættes regler for de private ak-
    tørers tekniske tilslutning, som Digital Sundhed Danmark
    muliggør, samt de private aktørers anvendelse af MitID og
    NemLog-ins serviceområde login og autentifikation, jf. stk.
    2.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3-11 og 13-14.
    Til § 13
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte regler om dataansvar og tilsyn m.v. for personop-
    lysninger i forbindelse med Digital Sundhed Danmarks op-
    gaver.
    Det foreslås i § 13, at indenrigs- og sundhedsministeren
    kan fastsætte regler om dataansvar og tilsyn m.v. for person-
    oplysninger i forbindelse med Digital Sundhed Danmarks
    opgaver, jf. §§ 3-12.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om
    dataansvar og tilsyn m.v. for personoplysningerne i forbin-
    delse med Digital Sundhed Danmarks opgaver, jf. §§ 3-12.
    Formålet med bestemmelsen er, at indenrigs- og sundheds-
    ministeren kan fastsætte nærmere regler om dataansvaret for
    de opgaver, som Digital Sundhed Danmark varetager i en
    bekendtgørelse, herunder for at fastlægge opgaver, ansvar
    og tilsyn, herunder fastlæggelsen af de databeskyttelsesretli-
    ge roller og overgange af dataansvar. Det vil sige, at der
    kan fastsættes regler om datadelingen af Digital Sundhed
    Danmarks opgaver alt afhængig af, om der er tale om en
    dataansvarlig, en databehandler eller der er tale om fælles
    dataansvarlige, herunder overgangen fra én dataansvarlig til
    en ny selvstændigt dataansvarlig.
    Begrebet dataansvarlig skal forstås i overensstemmelsen
    med databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7, der er
    defineret som en, ”(…) der alene eller sammen med andre
    afgør, til hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må
    foretages behandling af personoplysninger”.
    Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 24,
    stk. 1, at den dataansvarliges ansvar indebærer en ”(…)
    hensyntagen til den pågældende behandlings karakter, om-
    fang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende
    sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder
    og frihedsrettigheder [som] gennemfører den dataansvarlige
    passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at
    26
    sikre og for at være i stand til at påvise, at behandling er i
    overensstemmelse med denne forordning. ”
    Begrebet databehandler skal forstås i overensstemmelse med
    artikel 4, nr. 8, i databeskyttelsesforordningen, der er defi-
    neret som ”en fysisk eller juridisk person, en offentlig myn-
    dighed, en institution eller et andet organ, der behandler
    personoplysninger på den dataansvarliges vegne”.
    Begrebet fælles dataansvarlig skal forstås i overensstemmel-
    se med artikel 26, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen
    ”hvis to eller flere dataansvarlige i fællesskab fastlægger
    formålene med og hjælpemidlerne til behandling, er de fæl-
    les dataansvarlige. De fastlægger på en gennemsigtig måde
    deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i
    henhold til denne forordning, navnlig hvad angår udøvelse
    af den registreredes rettigheder og deres respektive forplig-
    telser til at fremlægge de oplysninger, der er omhandlet i
    artikel 13 og 14, ved hjælp af en ordning mellem dem,
    medmindre og i det omfang de dataansvarliges respektive
    ansvar er fastlagt i EU-ret eller medlemsstaternes nationale
    ret, som de dataansvarlige er underlagt. I ordningen kan der
    udpeges et kontaktpunkt for registrerede. ”
    Dette forslag vil fastlægge, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren kan fastsætte regler om dataansvar, opgaver og tilsyn
    i forbindelse med behandling af personoplysninger, når Di-
    gital Sundhed Danmark f.eks. agerer som databehandler for
    sundhedsvæsenets aktører. Reglerne udstedes via bekendt-
    gørelser, der vil udgøre retligt bindende instrumenter i over-
    ensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28,
    stk. 3.
    Bekendtgørelserne har til formål at tydeliggøre roller og
    ansvarsfordeling mellem Digital Sundhed Danmark og øv-
    rige dataansvarlige og databehandlere, samt tilsynet med
    Digital Sundhed Danmark som databehandler samt under-
    databehandleres overholdelse af underdatabehandleraftaler
    m.v. Tilsynet, der nævnes i bestemmelsen, udgør det data-
    beskyttelsesretlige tilsyn, som de dataansvarlige aktører i
    sundhedsvæsenet kan føre med Digital Sundhed Danmark.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3-13 og 14.
    Til § 14
    Det følger af sundhedslovens § 220 a, stk. 1, at Sundheds-
    datastyrelsen er en styrelse under Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet, som udfører opgaver for henholdsvis indenrigs-
    og sundhedsministeren og ældreministeren vedrørende den
    centrale forvaltning af forhold angående digitalisering og
    data på sundhedsområdet og på ældreområdet. Sundhedsda-
    tastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende data
    og digitale løsninger til gavn for borgere, patienter og sund-
    hedspersoner samt til styringsmæssige, statistiske og viden-
    skabelige formål i sundheds- og ældresektorerne.
    Det foreslås i § 14, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark
    bistår indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med
    udførelsen af indenrigs- og sundhedsministerens opgaver
    vedrørende digitalisering og data på sundhedsområdet.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    bistår indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med
    udførelsen af ministerens opgaver vedrørende digitalisering
    og data på sundhedsområdet.
    Eftersom Digital Sundhed Danmark oprettes som en selv-
    ejende institution, og dermed ikke vil være en styrelse
    under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, vil Digital Sund-
    hed Danmark fremover kunne bistå indenrigs- og sundheds-
    ministeren i forbindelse med udførelsen af ministerens op-
    gaver vedrørende digitalisering og data på sundhedsområdet
    i medfør af denne bestemmelse og inden for en særskilt øko-
    nomisk ramme inden for organisationens basisfinansiering,
    jf. § 14, stk. 3 og 4.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs-
    og sundhedsministeren vil kunne anmode Digital Sundhed
    Danmark om bistand, f.eks. til analyser, besvarelsen af Fol-
    ketingsspørgsmål, beregninger af økonomi for implemente-
    ring af politiske initiativer, faglige bidrag til udøvelse af den
    nationale planlægningskompetence samt lovgivningsarbejde
    i form af bekendtgørelser og lovforslag. Digital Sundhed
    Danmark vil desuden skulle stille et analysemiljø til rådig-
    hed for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, således at mini-
    steriet har adgang til relevante data til brug for løsning af
    ministeriets analyseopgaver.
    Med udførelsen af opgaver vedrørende digitalisering og da-
    ta på sundhedsområdet, er formålet at samle ovennævnte
    opgaver i Digital Sundhed Danmark med henblik på at bane
    vejen for endnu bedre eksekvering af udvikling, udbredelse
    og drift af digitale løsninger og anvendelse af data i sund-
    hedsvæsenet til gavn for såvel borgere som medarbejdere,
    herunder gennem en mere strategisk anvendelse af private
    leverandører.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark bistår æl-
    dreministeren i forbindelse med udførelsen af ældreministe-
    rens opgaver vedrørende den centrale forvaltning af forhold
    angående digitalisering og data på ældreområdet.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    bistår ældreministeren i forbindelse med udførelsen af æl-
    dreministerens opgaver vedrørende den centrale forvaltning
    af forhold angående digitalisering og data på ældreområdet.
    Med opgaver om den centrale forvaltning af forhold vedrø-
    rende digitalisering og data på ældreområdet, menes herud-
    over drift og anvendelse af centrale registre og ansvar for
    gennemførelse af større projekter og programmer på ældre-
    området. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at
    Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at opgaverne
    for Digital Sundhed Danmark fremgår direkte af loven, så
    der sikres et klart hjemmelsgrundlag for disse opgaver. Des-
    uden vil det medvirke til øget gennemsigtighed for de bor-
    27
    gere, hvis personoplysninger behandles i Digital Sundhed
    Danmarks registre, databaser og digitale løsninger.
    I stk. 3 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren og
    ældreministeren inden for særskilte økonomiske rammer kan
    rekvirere de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser fra Digital Sundhed
    Danmark inden for organisationens formål.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmi-
    nisteren henholdsvis ældreministeren har en ret til at få
    bistand fra Digital Sundhed Danmark, jf. stk. 1 og 2, hvil-
    ket vil ske inden for særskilte økonomiske rammer. Den
    særskilte økonomiske ramme udgør en del af den samlede
    finansiering af Digital Sundhed Danmark, jf. § 14. stk. 4,
    jf. § 19. De særskilte økonomiske rammer skal fastsættes
    nærmere.
    I stk. 4 foreslås det, at de i stk. 3 nævnte økonomiske ram-
    mer er en del af organisationens finansiering, jf. § 19.
    Bestemmelsen vil indebære, at de i stk. 3 nævnte økonomi-
    ske rammer udgør en del af organisationens samlede finan-
    siering, jf. § 19. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at
    indenrigs- og sundhedsministeren henholdsvis ældreministe-
    ren efter fastsættelsen af de særskilte økonomiske rammer i
    medfør af den foreslåede § 14, stk. 3, ikke vil kunne anmode
    om bistand ud over den særskilte fastsatte ramme uden at
    tilføre yderligere finansiering.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 3-14.
    Til § 15
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om ledelsen af Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås i § 15, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark ledes
    af en bestyrelse og en direktion.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    ledes af en bestyrelse og en direktion. Digital Sundhed Dan-
    mark vil derfor blive drevet af en professionel bestyrelse, så
    der sikres tilstrækkelig armslængde til både stat, regioner og
    kommuner ift. den daglige drift.
    Bestyrelsen og direktionen træffer beslutninger om Digital
    Sundhed Danmarks opgaver inden for rammerne af formåls-
    paragraffen, og dermed om hvordan Digital Sundhed Dan-
    mark vil være med til at bidrage til at sikre et sammen-
    hængende digitalt, innovativt og dataunderstøttet sundheds-
    væsen m.v., jf. § 2, stk. 1. For en nærmere beskrivelse af
    formålsparagraffens indhold, henvises der til de specielle
    bemærkninger til § 2.
    Bestyrelsen og direktionen skal således sørge for, at Digital
    Sundhed Danmark kan varetage de opgaver, som fremgår af
    lovforslagets kapitel 3 samt opgaver, der fremgår af anden
    lovgivning.
    Det vil således være bestyrelsen, der har det overordnede
    ansvar for Digital Sundhed Danmarks virksomhed, herunder
    også for National Center for Sundhedsinnovation. Bestyrel-
    sen vil derfor få til opgave at fokusere på Digital Sundhed
    Danmarks drift og organisation. Bestyrelsen træffer de stra-
    tegiske beslutninger for organisationen og driften heraf, her-
    under ift. prioritering, planlægning, udvikling og effektivise-
    ring. Det er tilsvarende bestyrelsens opgave inden for det
    samlede budget for organisationen at prioritere opgaveløs-
    ningen på tværs, bl.a. på tværs af de løsninger og opgaver,
    der samles i organisationen. Bestyrelsen er dermed ansvarlig
    for at løse organisationens opgaver inden for det afsatte
    budget, herunder ved løbende at sikre prioriteringsrum for
    f.eks. opdrift og modernisering ved bl.a. at prioritere og
    effektivisere driften af fælles løsninger.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der samtidig
    med dette lovforslag forventes fremsat forslag til lov om
    ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Na-
    tional planlægningskompetence for digitalisering og data i
    sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruktur,
    ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark
    og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.) jf.
    pkt. 3.3.
    I stk. 2 foreslås det, at indenrigs og sundhedsministeren fast-
    sætter vedtægter for Digital Sundhed Danmark efter samlet
    indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren vil kunne fastsætte vedtægter for Digital Sundhed
    Danmark efter samlet indstilling fra ejerkredsen. Det er hen-
    sigten, at der i vedtægterne vil kunne fastsættes vilkårene
    for bl.a., at udpegningen af bestyrelsesmedlemmer vil være
    personligt, og bestyrelsesmedlemmerne vil kunne modtage
    vederlag for deres deltagelse i bestyrelsen. De nærmere reg-
    ler herfor og for bestyrelsens virke i øvrigt, f.eks. regler
    for genudpegning af medlemmer, muligheder for afskedigel-
    se af bestyrelsesmedlemmer, afstemningsregler, fastsættes i
    vedtægterne for Digital Sundhed Danmark.
    Bestyrelsesmedlemmerne vil skulle repræsentere organisa-
    tionen frem for ejerkredsen i form af stat, regioner og
    kommuner, og derfor lægges der med lovforslaget op til,
    at bestyrelsesmedlemmerne udpeges af indenrigs- og sund-
    hedsministeren efter samlet indstilling fra stat, regioner og
    kommuner. Bestyrelsesmedlemmerne indstilles dermed ikke
    som bestyrelsesmedlem af en enkelt part eller som repræ-
    sentant for en part og er således uafhængige.
    Vedtægterne vil skulle fastsættes af indenrigs- og sundheds-
    ministeren efter samlet indstilling fra stat, regioner og kom-
    muner. Fremgangsmåden for den samlede indstilling vil
    kunne fastsættes i vedtægterne, jf. i øvrigt bemærkningerne
    til § 16, stk. 2.
    I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen kan indgive forslag til
    vedtægtsændringer.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen vil kunne indgive
    28
    forslag til vedtægtsændringer, såfremt de vurderer det nød-
    vendigt.
    Indgivne forslag vil skulle håndteres ud fra den fremgangs-
    måde, som fastsættes i vedtægterne for bestyrelsens forslag
    til vedtægtsændringer, inden vedtægtsændringerne kan gen-
    udstedes, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 16, stk. 2 og
    ovenfor til § 15, stk. 2.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 2-14 og 16-18.
    Til § 16
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås i § 16, stk. 1, at bestyrelsen for Digital Sundhed
    Danmark består af 1 formand, 1 næstformand og 7 øvrige
    medlemmer, som alle udpeges af indenrigs- og sundhedsmi-
    nisteren efter samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte
    parter.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen for Digital Sund-
    hed Danmark består af 1 formand, 1 næstformand og 7
    øvrige medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren udpe-
    ger bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark efter samlet
    indstilling fra de § 1, stk. 3, nævnte parter.
    Digital Sundhed Danmark vil derfor blive drevet af en pro-
    fessionel bestyrelse, så der sikres tilstrækkelig armslængde
    til både stat, regioner og kommuner ift. den daglige drift.
    Bestyrelsesmedlemmerne skal repræsentere organisationen
    frem for stat, regioner og kommuner, og derfor lægges der
    med bestemmelsen op til, at bestyrelsesmedlemmerne udpe-
    ges af indenrigs- og sundhedsministeren efter samlet indstil-
    ling fra stat, regioner og kommuner.
    Bestyrelsesmedlemmerne indstilles dermed ikke som besty-
    relsesmedlem af en enkelt part eller som repræsentant for en
    part og er således uafhængige.
    I stk. 2 foreslås det, at fremgangsmåden for den samlede
    indstilling, jf. stk. 1, samt fastlæggelse af krav til den samle-
    de bestyrelses behov for kompetencer, egnethed og habilitet
    til at varetage et hverv i bestyrelsen, fastsættes i vedtægterne
    for Digital Sundhed Danmark, jf. § 15, stk. 2.
    Bestemmelsen vil indebære, at der i vedtægterne kan fast-
    sættes den nærmere fremgangsmåde for den samlede indstil-
    ling, jf. stk. 1, samt fastlæggelse af krav til den samlede
    bestyrelses behov for kompetencer, egnethed og habilitet til
    at varetage et hverv i bestyrelsen, jf. § 15, stk. 2.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskrivelsen
    af kravene til den samlede bestyrelses behov for kompeten-
    cer vil sikre, at bestyrelsen til enhver tid besidder de rette
    kompetencer til at varetage opgaven med at drive Digital
    Sundhed Danmark. Det er i denne forbindelse et væsent-
    ligt hensyn, at organisationens arbejde forankres i sundheds-
    væsenets drift, samtidig med, at den følger de fælles, natio-
    nale rammer og retningen for sundhedsvæsenets udvikling
    generelt, hvorfor medlemmerne vil skulle have fagligt rele-
    vante kompetencer, f.eks. sektorviden om sundhedsvæsenet,
    kendskab til it-drift i andre sektorer, innovation eller ledelse,
    jf. i øvrigt bemærkningerne til § 15, stk. 2.
    I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsens formand, næstformand
    og øvrige medlemmer udpeges personligt for 4 år ad gan-
    gen. Genudpegning kan finde sted.
    Bestemmelsen vil indebære, at en udpegning af et bestyrel-
    sesmedlem sker personligt for 4 år ad gangen. Bestemmel-
    sen vil desuden indebære, at der kan ske genudpegning af
    bestyrelsesmedlemmerne.
    I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen for Digital Sundhed Dan-
    mark har det overordnede ansvar for Digital Sundhed Dan-
    marks virksomhed, herunder for at Digital Sundhed Dan-
    mark administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold
    til denne lov.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen for Digital Sund-
    hed Danmark har det overordnede ansvar for Digital Sund-
    hed Danmarks virksomhed, herunder for at organisationen
    administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til
    denne lov og i overensstemmelse med lovens formål, jf.
    formålsparagraffen i § 2.
    Bestyrelsen vil derfor være ansvarlig for at træffe beslut-
    ninger om Digital Sundhed Danmarks varetagelse af sine
    opgaver, jf. lovforslagets kapitel 3, inden for rammerne af
    formålsparagraffen, og dermed om hvordan Digital Sundhed
    Danmark bidrager til at sikre et sammenhængende digitalt,
    innovativt og dataunderstøttet sundhedsvæsen m.v., jf. § 2,
    stk. 1. For en nærmere beskrivelse af formålsparagraffens
    indhold, henvises der til de bemærkningerne til § 2.
    I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsens medlemmer er uafhængi-
    ge.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsesmedlemmerne er
    uafhængige.
    Baggrunden herfor er, at bestyrelsesmedlemmerne ikke ind-
    stilles som bestyrelsesmedlem af en enkelt part eller som
    repræsentant for en part, for at sikre, at bestyrelsesmedlem-
    merne udfører sit hverv i overensstemmelse med denne lovs
    formål, og det derved sikres, at de er uafhængige af partsin-
    teresser i udførelsen af dette hverv.
    I stk. 6 foreslås det, at bestyrelsen er beslutningsdygtig, når
    et flertal af bestyrelsens medlemmer er til stede.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen kan træffe beslut-
    ninger om Digital Sundhed Danmarks udførelse af sit formål
    og opgaver, jf. § 2 og kapitel 3, når et flertal af bestyrelsens
    medlemmer er til stede. Det betyder, at en beslutning truffet
    uden et flertal af bestyrelsens medlemmer er ugyldig.
    29
    I stk. 7 foreslås det, at bestyrelsen for Digital Sundhed
    Danmark skal ved en forretningsorden, inden for rammerne
    af vedtægterne jf. § 15, stk. 2, fastsætte nærmere bestem-
    melser om udførelsen af sit virke. Bestyrelsen kan i sin
    forretningsorden fastsætte bestemmelser om tegningsregler,
    afstemningsregler m.v., ligesom bestyrelsen kan meddele
    prokura.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark i
    en forretningsorden, inden for rammerne af vedtægterne jf.
    § 15, stk. 2, kan fastsætte nærmere bestemmelser, om udfø-
    relsen af sit virke. Bestemmelsen indebærer endvidere, at
    bestyrelsen i forretningsordenen kan fastsætte bestemmelser
    om tegningsregler, afstemningsregler m.v., ligesom bestyrel-
    sen kan meddele prokura.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 15, 17 og 18.
    Til § 17
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om, at bestyrelsen for Digital Sundhed Dan-
    mark årligt udarbejder en beretning til Indenrigs- og Sund-
    hedsministeriet.
    Det foreslås i § 17, stk. 1, at bestyrelsen for Digital Sundhed
    Danmark udarbejder årligt en beretning til Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet. Beretningen skal indeholde en redegø-
    relse om de væsentligste beslutninger, som bestyrelsen har
    truffet, og oplysninger, som bestyrelsen for Digital Sundhed
    Danmark vurderer er nødvendige for, at Indenrigs- og Sund-
    hedsministeriet kan varetage sin tilsynsforpligtelse efter §
    25 på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag. Beretningen
    følger kalenderåret. Beretningen indsendes senest samtidig
    med årsregnskabet, jf. § 22, stk. 2. Indenrigs- og Sundheds-
    ministeriet orienterer de i § 1, stk. 3, nævnte parter, om
    beretningen.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen for Digital Sund-
    hed Danmark årligt udarbejder en beretning til Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet.
    Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at den
    årlige beretning skal indeholde en redegørelse om de væ-
    sentligste beslutninger, som bestyrelsen har truffet, og op-
    lysninger, som bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark
    vurderer er nødvendige for, at Indenrigs- og Sundhedsmini-
    steriet kan varetage sin tilsynsforpligtelse efter § 25 på et
    tilstrækkeligt og betryggende grundlag. Beretningen følger
    kalenderåret. Beretningen skal indsendes senest samtidig
    med årsregnskabet, jf. § 22, stk. 2.
    Bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark udarbejder en års-
    beretning som en del af årsregnskabet. Regnskabsåret for
    Digital Sundhed Danmark følger kalenderåret.
    I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen for Digital Sundhed Dan-
    mark udarbejder efter anmodning fra Indenrigs- og Sund-
    hedsministeriet særlige redegørelser m.v. om konkrete eller
    generelle forhold og udleverer materiale, som Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet anser for nødvendigt for varetagelsen
    af tilsynsopgaven, jf. § 25.
    Bestemmelsen vil indebære, at Indenrigs- og Sundhedsmi-
    nisteriet kan anmode bestyrelsen for Digital Sundhed Dan-
    mark om at udarbejde særlige redegørelser m.v. om konkrete
    eller generelle forhold og udlevere materiale, som Indenrigs-
    og Sundhedsministeriet anser for nødvendigt for varetagel-
    sen af tilsynsopgaven, jf. § 25.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 15-16, 18, 22
    og 25.
    Til § 18
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om den daglige ledelse af Digital Sundhed
    Danmark.
    Det foreslås i § 18, stk. 1, at den daglige ledelse af Digital
    Sundhed Danmark forestås af en administrerende direktør
    ansat af bestyrelsen samt en direktion ansat af bestyrelsen
    efter indstilling fra den administrerende direktør.
    Bestemmelsen vil indebære, at den daglige ledelse af Digital
    Sundhed Danmark forestås af en administrerende direktør
    ansat af bestyrelsen. Den daglige ledelse af Digital Sundhed
    Danmark forestås også af en direktion ansat af bestyrelsen
    efter indstilling fra den administrerende direktør.
    Bestyrelsen er ansvarlig for at ansætte en administrerende
    direktør, der sammen med den øvrige direktion, varetager
    den daglige ledelse. Den øvrige direktion ansættes ligeledes
    af bestyrelsen, men efter indstilling fra den administrerende
    direktør. Indenrigs- og sundhedsministeren kan, efter samlet
    indstilling fra ejerkredsen, fastsætte nærmere regler for Nati-
    onalt Center for Sundhedsinnovations organisation og virke,
    jf. § 27, stk. 3, herunder for ansættelse af en direktør for
    innovationscenteret, med henblik på at det etableres som et
    selvstændigt center under Digital Sundhed Danmark.
    I stk. 2 foreslås det, at den daglige ledelse udføres under
    ansvar over for bestyrelsen. Direktionen skal følge de ret-
    ningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.
    Bestemmelsen vil indebære, at den daglige ledelse af Digital
    Sundhed Danmark udføres under ansvar over for bestyrel-
    sen. Det er således bestyrelsens ansvar at sikre, at direktio-
    nen skal følge de retningslinjer og anvisninger, som besty-
    relsen vil give og som kan fastsættes i en direktionsinstruks
    udarbejdet af bestyrelsen.
    Den daglige ledelse af Digital Sundhed Danmark udføres
    under ansvar over for bestyrelsen og kan ske i henhold til
    en direktionsinstruks udarbejdet af bestyrelsen, som bl.a.
    kan omhandle nærmere beskrivelser af ledelsens mandat
    og begrænsninger, herunder en beskrivelse af, hvornår der
    30
    vurderes at være behov for involvering af bestyrelsen. Di-
    rektionen kan have delte ansvarsområder, f.eks. kan der,
    som nævnt, ansættes en direktør for Nationalt Center for
    Sundhedsinnovation med henblik på, at det etableres som et
    selvstændigt center under Digital Sundhed Danmark. I stk. 3
    foreslås det, at den daglige ledelse ikke omfatter disposition-
    er, der efter Digital Sundhed Danmarks forhold er af usæd-
    vanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan
    direktionen kun foretage efter bemyndigelse fra bestyrelsen,
    medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden
    væsentlig ulempe for Digital Sundhed Danmarks virksom-
    hed. Bestyrelsen skal i så fald underrettes hurtigst muligt.
    Bestemmelsen vil indebære, at den daglige ledelse af Digital
    Sundhed Danmark ikke omfatter dispositioner, der efter Di-
    gital Sundhed Danmarks forhold er af usædvanlig art eller
    stor betydning.
    Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sådanne dispo-
    sitioner kan direktionen kun foretage efter bemyndigelse
    fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan
    afventes uden væsentlig ulempe for Digital Sundhed Dan-
    marks virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald underrettes
    hurtigst muligt.
    I stk. 4 foreslås det, at direktøren er ansvarlig for at sikre, at
    opgaveudførelsen i Digital Sundhed Danmark finder sted på
    forsvarligt grundlag og skal sikre, at bestyrelsen til enhver
    tid har tilstrækkelig indsigt til at foretage vurdering heraf.
    Bestemmelsen vil indebære, at direktøren er ansvarlig for
    at sikre, at opgaveudførelsen i Digital Sundhed Danmark
    finder sted på forsvarligt grundlag og skal sikre, at besty-
    relsen til enhver tid har tilstrækkelig indsigt til at foretage
    vurderingen heraf.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.3 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 15-17.
    Til § 19
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om finansieringen af Digital Sundhed Dan-
    mark.
    Det foreslås i § 19, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark
    finansieres af de i § 1, stk. 3, nævnte parter i fællesskab.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    finansieres af de i § 1, stk. 3, nævnte parter i fællesskab.
    Det foreslås i stk. 2, at Indenrigs- og sundhedsministeren,
    efter samlet indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter, kan
    fastsætte nærmere regler om finansieringen efter stk. 1.
    Bestemmelsen vil indebære, at det forventes, at indenrigs-
    og sundhedsministeren, efter samlet indstilling fra de § 1,
    stk. 3, nævnte parter, kan fastsætte nærmere regler om finan-
    sieringen efter stk. 1.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.4 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 20 og 21.
    Til § 20
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om finansieringen af Digital Sundhed Dan-
    mark.
    Det foreslås i § 20, at Digital Sundhed Danmark mod an-
    visning af finansiering kan udføre opgaver, der rekvireres
    af andre end stat, regioner og kommuner, og godkendes af
    indenrigs- og sundhedsministeren eller ældreministeren, på
    baggrund af en samlet indstilling af de i § 1, stk. 3, nævnte
    parter i medfør af §§ 10 og 11.
    Bestemmelsen vil give mulighed for, at f.eks. private virk-
    somheder kan rekvirere opgaver af Digital Sundhed Dan-
    mark, såfremt der følger finansiering med, og indenrigs- og
    sundhedsministeren eller ældreministeren godkender dette,
    jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede §§ 10 og
    11. Det er forventningen, at rekvireringen af opgaver fra
    andre end ejerkredsen vil ske med fuld finansiering, men det
    er hensigten, at der f.eks. alene vil kunne overføres aktiver
    uden medfølgende finansiering i medfør af regler fastsat i
    medfør af de forslåede §§ 29-33.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.4 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 10-11, 19 og
    21.
    Til § 21
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om, at Digital Sundhed Danmark kan op-
    kræve indtægter for salg på markedsvilkår samt modtage
    tilskudsfinansiering.
    Det foreslås i § 21, stk. 1, at Digital Sundhed Danmark
    inden for organisationens formål og opgaver kan opkræve
    indtægter for salg på markedsvilkår samt modtage tilskud-
    sfinansiering fra fonde eller lignende.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    kan opkræve indtægter for salg af sine ydelser på markeds-
    vilkår samt modtage tilskudsfinansiering fra fonde eller lig-
    nende, f.eks. af private virksomheder.
    I stk. 2 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren bemyndiges til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte
    nærmere regler om, at Digital Sundhed Danmarks kan op-
    kræve indtægter for salg af sine ydelser på markedsvilkår
    samt Digital Sundhed Danmarks modtagelse af tilskudsfi-
    nansiering fra fonde eller lignende.
    31
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.4 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 19-20.
    Til § 22
    I medfør af § 2, stk. 2, 1. pkt. i lov om revisionen af statens
    regnskaber m.m. (herefter rigsrevisorloven) kan revisionen
    af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, udføres i samarbejde
    med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Af
    § 2, stk. 1, nr. 3, i rigsrevisorloven omfatter revisionen
    regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er op-
    rettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets
    Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning.
    Det foreslås i § 22, stk. 1, at for hvert regnskabsår god-
    kender bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark et revide-
    ret årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og
    noter. Der udarbejdes endvidere en ledelsesberetning. Regn-
    skabsåret følger kalenderåret.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen i Digital Sund-
    hed Danmark for hvert regnskabsår godkender et revideret
    årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og no-
    ter. Ledelsen udarbejder endvidere en ledelsesberetning. Be-
    stemmelsen vil endvidere medføre, at regnskabsåret følger
    kalenderåret.
    Eftersom Digital Sundhed Danmark oprettes som en selv-
    ejende institution, bl.a. for offentlige midler, forudsætter
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at der udarbejdes et års-
    regnskab, ligesom for tilsvarende offentlige selvejende insti-
    tutioner. Digital Sundhed Danmark udarbejder og godkender
    hvert år et revideret årsregnskab bestående af balance, resul-
    tatopgørelse og noter, herunder med redegørelse for anvendt
    regnskabspraksis. Bestyrelsen udarbejder endvidere en års-
    beretning som en del af årsregnskabet.
    Regnskabsåret for Digital Sundhed Danmark følger kalen-
    deråret.
    I stk. 2 foreslås det, at det reviderede og godkendte års-
    regnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende
    årsregnskabets revision sendes til indenrigs- og sundhedsmi-
    nisteriet snarest muligt og de i § 1, stk. 3, nævnte parter
    snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnska-
    bet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.
    Bestemmelsen vil indebære, at det reviderede og godkend-
    te årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrø-
    rende årsregnskabets revision sendes til indenrigs- og sund-
    hedsministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendel-
    se af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabså-
    rets udløb.
    I stk. 3 foreslås det, at Digital Sundhed Danmark offentlig-
    gør årsregnskabet.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmark
    offentliggør årsregnskabet. Årsregnskabet forventes offent-
    liggjort på Digital Sundhed Danmarks hjemmeside.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.5 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 17 og 23-24.
    Til § 23
    I medfør af § 2, stk. 2, 1. pkt. i lov om revisionen af statens
    regnskaber m.m. (herefter rigsrevisorloven) kan revisionen
    af regnskaber omfattet af stk. 1, nr. 3, udføres i samarbejde
    med andre revisorer, såfremt dette er fastsat ved lov. Af
    § 2, stk. 1, nr. 3, i rigsrevisorloven omfatter revisionen
    regnskaber for selvstændige forvaltningssubjekter, der er op-
    rettet ved lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets
    Finansudvalgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning.
    Det foreslås i § 23, stk. 1, at årsregnskabet revideres af en
    statsautoriseret revisor og af rigsrevisor, jf. § 2, stk. 2, i lov
    om revisionen af statens regnskaber m.m.
    Bestemmelsen vil indebære, at en statsautoriseret revisor og
    rigsrevisor i fællesskab reviderer årsregnskabet, jf. § 2, stk.
    2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
    I stk. 2 foreslås det, at Digital Sundhed Danmarks bestyrelse
    udpeger den statsautoriserede revisor, jf. stk. 1.
    Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen for Digital Sund-
    hed Danmark udpeger en statsautoriseret revisor, som skal
    være med til at revidere årsregnskabet i samarbejde med
    rigsrevisor. Revisionen vil blive udført i overensstemmelse
    med standarderne for offentlig revision og de almindeligt
    gældende krav til statsautoriserede revisorer.
    I stk. 3 foreslås det, at de i § 1, stk. 3, nævnte parter i
    særlige tilfælde kan pålægge bestyrelsen at udskifte den
    statsautoriserede revisor, som skal være med til at revidere
    årsregnskabet, jf. stk. 1.
    Bestemmelsen vil indebære, at de i § 1, stk. 3, nævnte parter
    i særlige tilfælde kan pålægge bestyrelsen at udskifte den
    statsautoriserede revisor, som skal være med til at revidere
    årsregnskabet i samarbejde med rigsrevisor, jf. stk. 1.
    Dette vil forventeligt være tilfældet, såfremt Indenrigs- og
    Sundhedsministeriet, i forbindelse med sit tilsyn med Digi-
    tal Sundhed Danmark, har fundet det nødvendigt, ligesom
    regioner og kommuner kan anmode om det samme.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.5 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 22 og 24.
    Til § 24
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om budgetter og regnskaber i Digital Sund-
    hed Danmark.
    Det foreslås i § 24, at indenrigs- og sundhedsministeren
    kan fastsætte nærmere regler for budgetter og regnskaber i
    Digital Sundhed Danmark.
    32
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren bemyndiges til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte
    nærmere regler for budgetter og regnskaber i Digital Sund-
    hed Danmark. Det vil indebære, at indenrigs- og sundheds-
    ministeren kan men ikke er forpligtet til at fastsætte nær-
    mere regler for budgetter og regnskaber i Digital Sundhed
    Danmark.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.5 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 22-23.
    Til § 25
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn
    med Digital Sundhed Danmarks bestyrelse.
    Det foreslås, i § 25, stk. 1, at Indenrigs- og Sundhedsmini-
    steriet fører tilsyn med, at bestyrelsen for Digital Sundhed
    Danmark udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgiv-
    ningen på baggrund af følgende 1) En beretning, som besty-
    relsen for Digital Sundhed Danmark årligt udarbejder, jf. §
    17, stk. 1. 2) Et indsendt godkendt og revideret årsregnskab
    vedlagt revisionsprotokoller, jf. § 22, stk. 2. 3) De særlige
    redegørelser, som bestyrelsen for Digital Sundhed Danmark
    udarbejder efter § 17, stk. 2.
    Bestemmelsen vil indebære, at Indenrigs- og Sundhedsmi-
    nisteriet fører tilsyn med, at Digital Sundhed Danmarks
    bestyrelse udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgiv-
    ningen på baggrund af en årlig beretning jf. § 17, stk. 1, et
    årsregnskab vedlagt revisionsprotokoller, jf. § 22, stk. 2, og
    en særlig redegørelse som indenrigs- og sundhedsministeren
    har anmodet om og som udarbejdes efter § 17, stk. 2.
    I stk. 2 foreslås det, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
    orienterer de i § 1, stk. 3, nævnte parter, om det udførte
    tilsyn efter stk. 1.
    Bestemmelsen vil indebære, at Indenrigs- og Sundhedsmi-
    nisteriet orienterer ejerkredsen, om det udførte tilsyn med
    Digital Sundhed Danmarks bestyrelse.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.6 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 17 og 22.
    Til § 26
    I sundhedslovens kapitel 9 kan sundhedspersoner indhente
    helbredsoplysninger om en patient f.eks. i forbindelse med
    aktuel patientbehandling. Såfremt en patient vurderer, der
    har været fejl i f.eks. opslag i deres elektroniske patientjour-
    nal, har de mulighed for at kunne klage til Styrelsen for
    Patientklager.
    Det foreslås, i § 26, stk. 1, at Digital Sundhed Danmarks af-
    gørelser kan indbringes for Indenrigs- og Sundhedsministe-
    riet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan kun efterprøve
    retlige spørgsmål.
    Bestemmelsen vil indebære, at Digital Sundhed Danmarks
    afgørelser kan indbringes til Indenrigs- og Sundhedsministe-
    riet. Klageadgangen begrænses dog kun til at angå retlige
    spørgsmål relateret til myndighedsudøvelsen, der tillige kan
    fremgå af anden lovgivning.
    De retlige spørgsmål, som vil kunne påklages, angår hvor-
    vidt Digital Sundhed Danmarks forvaltningsretlige afgørel-
    ser er truffet i overensstemmelse med gældende ret, fordi
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet kun vil kunne efterprøve
    retlige spørgsmål. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurde-
    rer, at der i bl.a. sundhedsloven og lov om klage- og er-
    statningsadgang i sundhedsvæsenet allerede er klagemulig-
    heder, som patienterne kan anvende. Denne bestemmelse vil
    derfor alene blive anvendt, såfremt der er tale om klager
    over andre retlige forhold end de klagemuligheder, der alle-
    rede er reguleret i anden lovgivning.
    Indsendelsen af klager fra borgere, virksomheder m.v. over
    Digital Sundhed Danmarks opgaveløsning, skal rettes til di-
    rektøren for Digital Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der samtidig
    med dette lovforslag forventes fremsat forslag til lov om
    ændring af sundhedsloven og forskellige andre love (Na-
    tional planlægningskompetence for digitalisering og data i
    sundhedsvæsenet, nye regler for fælles digital infrastruktur,
    ændringer som følge af lov om Digital Sundhed Danmark
    og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databaser m.v.).
    I medfør af dette lovforslag vil patienter fremover kunne
    klage over uberettigede opslag i deres helbredsoplysninger
    og andre fortrolige oplysninger m.v. til Styrelsen for Patie-
    ntklager, fordi indhentningen og videregivelsen fremover
    sker i medfør af reglerne i sundhedslovens kapitel 9.
    I skt. 2 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren kan men er ikke forpligtet til at kunne fastsætte nær-
    mere regler for klagefrister eller håndteringen af klagerne i
    en bekendtgørelse.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.6 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Til § 27
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om etablering af Nationalt Center for Sund-
    hedsinnovation, og der findes ej heller regler om innovation
    i sundhedsvæsenet, herunder for national regulering af ud-
    bredelse af innovation m.v.
    Det foreslås i § 27, stk. 1, at Nationalt Center for Sundheds-
    innovation etableres som et selvstændigt center i Digital
    Sundhed Danmark. Centret forankres under bestyrelsen i
    Digital Sundhed Danmark.
    33
    Bestemmelsen vil indebære, at Nationalt Center for Sund-
    hedsinnovation etableres som et selvstændigt center i Digital
    Sundhed Danmark. Centerets forankring sker under besty-
    relsen i Digital Sundhed Danmark.
    I stk. 2 foreslås det, at National Center for Sundhedsinno-
    vation har til formål at styrke udvikling og udbredelse af
    innovative sundhedsløsninger på tværs af sundhedsvæsenet.
    Bestemmelsen vil indebære, at National Center for Sund-
    hedsinnovations formål bliver at styrke udvikling og ud-
    bredelse af innovative sundhedsløsninger på tværs af sund-
    hedsvæsenet. Nationalt Center for Sundhedsinnovation får
    dermed til opgave at bidrage til at indfri potentialet i inno-
    vative sundhedsløsninger, for at løfte behandlingskvaliteten
    og frigøre arbejdskraft hos sundhedspersonalet, jf. i øvrigt
    bemærkningerne til § 8.
    I stk. 3 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte nærmere regler om Nationalt Center for Sundheds-
    innovations organisation, virke og opgaver m.v. efter samlet
    indstilling fra de i § 1, stk. 3. nævnte parter.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren bemyndiges til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte
    nærmere regler om Nationalt Center for Sundhedsinnovati-
    ons organisation, virke og opgaver m.v. efter samlet indstil-
    ling fra de i § 1, stk. 3. nævnte parter.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger og bemærkningerne til §§ 8 og 28.
    Til § 28
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om Nationalt Center for Sundhedsinnovations
    økonomi.
    Det foreslås i § 28, at Nationalt Center for Sundhedsinnova-
    tion har selvstændig økonomi.
    Bestemmelsen vil indebære, at Nationalt Center for Sund-
    hedsinnovation har en særskilt økonomi, der er adskilt fra
    Digital Sundhed Danmarks øvrige økonomi.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger og bemærkningerne til §§ 19-21 og 27.
    Til § 29
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om den afgivelse af opgaver fra en myndig-
    hed eller virksomhed til Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås i § 29, stk. 1, at afgiver en myndighed eller en
    virksomhed i henhold til lovgivningen en opgave til Digital
    Sundhed Danmark, overtager Digital Sundhed Danmark de
    aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er knyt-
    tet til varetagelsen af den overførte opgave.
    Bestemmelsen vil indebære, at afgiver en myndighed eller
    en virksomhed, f.eks. en region, en opgave til Digital Sund-
    hed Danmark, overtager Digital Sundhed Danmark de akti-
    ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der er knyttet til
    varetagelsen af den overførte opgave.
    Bestemmelsen vil indebære, at den afgivende myndighed
    eller virksomhed, som i henhold til lovgivningen afgiver
    en opgave til Digital Sundhed Danmark, der vil modtage
    aktiver, passiver, rettigheder og pligter fra den pågældende
    afgivende myndighed eller virksomhed efter bestemmelsens
    regler herom.
    Bestemmelsen vil omfatte samtlige aktiver og passiver, ret-
    tigheder og pligter, der på tidspunktet for opgaveflytningen
    tilkommer henholdsvis påhviler den afgivende myndighed
    eller virksomhed, hvorfra opgaven overføres. Det vil gæl-
    de uanset karakter, retsgrundlag og stiftelsestidspunkt for
    de omhandlede aktiver og passiver samt rettigheder og plig-
    ter. Bestemmelsen vil således omfatte rettigheder og pligter
    indgået på såvel offentligretligt som privatretligt grundlag.
    Bestemmelsen i stk. 1 vil blandt andet medføre, at Digital
    Sundhed Danmark, som overtager en opgave, vil indtræde
    som ejer af bygninger og andre aktiver, der udelukkende er
    knyttet til varetagelsen af den pågældende opgave, og som
    hidtil har været ejet af den afgivende myndighed eller virk-
    somhed, hvorfra den pågældende opgave overføres. Digital
    Sundhed Danmark, der overtager en opgave, vil endvidere
    indtræde som debitor i forhold til lån og andre passiver,
    herunder garantiforpligtelser, der er optaget af den afgivende
    myndighed eller virksomhed, hvorfra opgaven overføres,
    hvis lånet m.v. udelukkende er optaget i forbindelse med
    varetagelsen af den pågældende opgave. Bestemmelsen vil
    således indebære, at kreditorerne i forhold til den afgivende
    myndighed eller virksomhed, hvorfra opgaven overføres,
    ikke kan opsige det pågældende mellemværende alene som
    følge af debitorskiftet.
    Bestemmelsen vil endvidere omfatte blandt andet de tilgo-
    dehavender, som den afgivende myndighed eller virksom-
    hed, hvorfra opgaven overføres, har hos borgere, virksomhe-
    der og andre offentlige myndigheder, samt borgernes, virk-
    somhedernes og andre offentlige myndigheders krav mod
    den afgivende myndighed eller virksomhed, hvorfra opga-
    ven overføres, forudsat at de pågældende tilgodehavender
    og krav udelukkende, er knyttet til varetagelsen af den på-
    gældende opgave.
    Det vil være en forudsætning for, at det pågældende aktiv,
    passiv, rettighed eller pligt overføres efter bestemmelsen, at
    overførslen fra en myndighed til en anden er i overensstem-
    mende med anden lovgivning. F.eks. følger det af udbudslo-
    vens §§ 178-184, at grundlæggende elementer i en kontrakt,
    der er indgået efter et udbud, ikke må ændres efter udbuddet
    uden en ny udbudsprocedure.
    Bestemmelsen vil omfatte aktiver og passiver samt rettighe-
    der og pligter, der eksisterer på tidspunktet for overførslen
    34
    af opgaven. Bestemmelsen vil således ikke omfatte aktiver
    og passiver m.v., der erhverves på et senere tidspunkt. Det er
    imidlertid ikke afgørende, om aktiver og passiver samt ret-
    tigheder og pligter, der eksisterer på overførselstidspunktet,
    er den afgivende myndighed eller virksomhed bekendt. Be-
    stemmelsen vil også gælde for aktiver og passiver samt
    rettigheder og pligter, der ikke er kommunen bekendt på
    overførselstidspunktet. Det vil blandt andet gælde erstat-
    ningskrav, som den afgivende myndighed eller virksomhed
    ifalder efter overførselstidspunktet for en skadevoldende
    handling begået før overførselstidspunktet.
    Bestemmelsen vil alene omfatte aktiver og passiver samt
    rettigheder og pligter, der udelukkende eller helt overvejen-
    de er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave. Det
    afgørende vil i den forbindelse være den konkrete anvendel-
    se af det pågældende aktiv, passiv, rettighed eller pligt på
    tidspunktet for overførslen af opgaven, ikke den tidligere
    anvendelse.
    Bestemmelsen vil derudover omfatte samtlige ansatte, der
    på tidspunktet for opgaveflytningen er beskæftiget hos den
    afgivende myndighed eller virksomhed, hvorfra opgaven
    overføres. Det vil gælde uanset stillingsindhold og opgaver
    og uanset, om den ansatte er heltids- eller deltidsbeskæftiget
    eller er midlertidigt ansat, og også vakancer.
    Bestemmelsen vil omfatte ansatte, der er beskæftiget hos
    den afgivende myndighed eller virksomhed på tidspunktet
    for overførslen af opgaven. Bestemmelsen vil således ikke
    omfatte ansatte, der efter tidspunktet for overførslen af op-
    gaven ansættes i den afgivende myndighed eller virksom-
    hed.
    Bestemmelsen vil alene omfatte ansatte, der udelukkende
    eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den over-
    førte opgave, her menes også ansatte, der er på barsel, på
    ferie eller anden orlov, men fortsat er tilknyttet opgaven. Det
    afgørende vil i den forbindelse være den ansattes konkrete
    opgaver på tidspunktet for overførslen af opgaven, ikke den
    ansattes tidligere opgaver.
    Bestemmelsen vil derudover indebære, at såfremt en afgi-
    vende myndighed eller virksomhed forsøger at omgå over-
    førslen, så vil Digital Sundhed Danmark kunne forlange
    den eller de pågældende medarbejdere overflyttet, som det
    også er foreslået. Et forsøg på en omgåelse vil derfor ikke
    ændre på Digital Sundhed Danmarks ret til at få overført de
    pågældende medarbejdere.
    Bestemmelsen vil alene have betydning for, til hvilken myn-
    dighed, nemlig Digital Sundhed Danmark, overførslen skal
    ske. Bestemmelsen har ikke betydning for de ansattes rettig-
    heder og pligter i forbindelse med overførslen. Bestemmel-
    sen har således ikke betydning for afgrænsningen af ansæt-
    telsesområdet hos den afgivende myndighed eller virksom-
    hed, hvortil de ansatte overføres, eller for afgrænsningen af,
    om den ansatte er forpligtet til at tåle den ændring, herunder
    med hensyn til ansættelsesområde, som overførslen til den
    nye ansættelsesmyndighed indebærer. De ansattes rettighe-
    der og pligter i forbindelse hermed reguleres af bestemmel-
    serne i §§ 30-32.
    I stk. 2 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren
    fastsætter regler om tidspunktet for overførslen efter stk. 1.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren fastsætter regler om tidspunktet for overførslen efter
    stk. 1.
    Bestemmelsen vil derfor indebære, at tidspunktet for Digital
    Sundhed Danmarks overtagelse af en opgave fra den afgi-
    vende myndighed eller virksomhed, vil ske på et af inden-
    rigs- og sundhedsministeren fastsat tidspunkt.
    I stk. 3 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    i øvrigt fastsætte nærmere regler om overførslen efter stk.
    1, herunder om kompensation, værdiansættelsen af aktiver
    og passiver m.v. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
    forbindelse med overførslen efter stk. 1, derudover fastsætte
    forskellige regler for forskellige aktiver, passiver, rettighe-
    der, pligter og ansatte.
    Den foreslåede bemyndigelse vil give indenrigs- og sund-
    hedsministeren mulighed for bl.a. at fastsætte nærmere reg-
    ler om overførslen efter stk. 1, herunder om kompensation,
    værdiansættelsen af aktiver og passiver m.v.
    Indenrigs- og sundhedsministeren vil blandt andet kunne
    fastsætte regler for værdiansættelsen af aktiver og passi-
    ver. Værdiansættelsen skal muliggøre, at der kan ske en
    sammenregning af forskellige aktiver og passiver samt til
    sumtal, som vil danne baggrund for en kompensation.
    Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere give indenrigs-
    og sundhedsministeren mulighed for at fastsætte forskellige
    regler for forskellige aktiver, passiver, rettigheder, pligter og
    ansatte.
    I stk. 4 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte regler om beregning og overførsel af nettoformuen,
    nettoformuens størrelse og betaling og fordeling af netto-
    formuen mellem myndighederne, virksomheden og Digital
    Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren bemyndiges til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte
    regler om beregning og overførsel af nettoformuen, nettofor-
    muens størrelse og betaling og fordeling af nettoformuen
    mellem myndighederne, virksomheden og Digital Sundhed
    Danmark.
    Udmøntningen af bemyndigelsen vil kun blive aktuel i det
    tilfælde, hvor det bliver aktuelt at overføre en andel af den
    afgivende myndighed eller virksomheds nettoformue til Di-
    gital Sundhed Danmark.
    Bemyndigelsen forventes udnyttet bl.a. til at fastsætte regler
    om, at den andel af nettoformuen, der skal overføres, vil
    35
    skulle opgøres ud fra den udgiftsmæssige tyngde af de opga-
    ver, der overføres.
    Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at fastsætte regler
    om, ud fra hvilken procentsats nettoformuen vil skulle opgø-
    res.
    Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at fastsætte regler
    om nettoformuens betaling, herunder betalingstidspunkt.
    Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til hvis dette bliver
    aktuelt at fastsætte regler om nettoformuens eventuelle for-
    deling mellem den afgivende myndighed eller virksomhed
    og Digital Sundhed Danmark.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.7 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 30-33.
    Til § 30
    Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdra-
    gelse (virksomhedsoverdragelsesloven) indeholder en regu-
    lering af lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsover-
    dragelse. Virksomhedsoverdragelsesloven finder imidlertid
    ikke anvendelse på overførsel af administrative funktioner
    mellem offentlige administrative myndigheder, jf. lovens §
    1, stk. 2.
    Efter gældende ret er visse overenskomstansatte og andet
    ikke tjenestemandsansat personale ved en overførsel til en
    anden myndighed som følge af opgaveflytninger direkte
    omfattet af reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven (lov-
    bekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtage-
    res retsstilling ved virksomhedsoverdragelse). Tilsvarende
    gælder for tjenestemænd.
    Det indebærer bl.a., at virksomhedsoverdragelsesloven ikke
    finder anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med myn-
    dighedsopgaver.
    Det foreslås i § 30, at de pligter og rettigheder, der følger
    af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsover-
    dragelse, finder tilsvarende anvendelse for personale, der er
    ansat i henhold til 1) kollektiv overenskomst og aftale, 2)
    bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller
    godkendt af offentlig myndighed og 3) individuel aftale om
    løn- og arbejdsforhold.
    Bestemmelsen vil medføre, at der vil ske en regulering af
    lønmodtageres rettigheder i de situationer, hvor overførslen
    af lønmodtagere fra den afgivende myndighed eller virk-
    somhed til Digital Sundhed Danmark som følge af overførs-
    len af opgaven, ikke allerede er omfattet af reglerne i virk-
    somhedsoverdragelseslovens regler.
    Den foreslåede bestemmelse supplerer dermed virksom-
    hedsoverdragelseslovens regler.
    Bestemmelsen omfatter personale, der overføres fra en afgi-
    vende myndighed eller virksomhed til Digital Sundhed Dan-
    mark i forbindelse med opgaveflytningen. Med henblik på
    at sikre et ensartet retsgrundlag for samtlige overenskomst-
    ansatte, ansatte i henhold til bestemmelser om løn- og ar-
    bejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myn-
    dighed eller virksomhed og ansatte efter individuel aftale,
    overføres til en ny ansættelsesmyndighed, nemlig til Digital
    Sundhed Danmark, bestemmes, at virksomhedsoverdragel-
    sesloven skal finde tilsvarende anvendelse for de ansatte,
    som ikke er direkte omfattet af virksomhedsoverdragelseslo-
    ven.
    Bestemmelsen omfatter enhver ansat. Derved sikres alle
    overenskomstansatte m.v., der overføres efter loven, uagtet
    karakteren af deres arbejdsopgaver, ensartede rettigheder ef-
    ter virksomhedsoverdragelsesloven. De pågældende ansatte
    bliver herunder omfattet af virksomhedsoverdragelseslovens
    regler om videreførelse af de ansattes ansættelsesvilkår. Den
    nye ansættelsesmyndighed indtræder således umiddelbart i
    de rettigheder og forpligtelser, der består på overdragelses-
    tidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale,
    bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller
    godkendt af offentlig myndighed, og individuel aftale om
    løn- og arbejdsforhold, jf. virksomhedsoverdragelseslovens
    § 2. De pågældende ansatte bliver endvidere omfattet af
    virksomhedsoverdragelseslovens særlige bevisbyrderegler,
    der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som føl-
    ge af overførslerne af opgaver fra den afgivende myndighed
    eller virksomhed til Digital Sundhed Danmark, jf. nærmere
    virksomhedsoverdragelseslovens § 3. Bestemmelsen inde-
    bærer, at alle overenskomstansatte m.v., der overføres efter
    loven, som udgangspunkt er forpligtet til efter overførslen
    af opgaver fra den afgivende myndighed eller virksomhed
    til Digital Sundhed Danmark at opfylde arbejdsaftalen ved
    ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed.
    Virksomhedsoverdragelseslovens regler indebærer således,
    at arbejdsgiverskiftet i forbindelse med overførslen af en
    ansat til en ny ansættelsesmyndighed, som led i opgaveo-
    verførslerne, ikke i sig selv er en væsentlig ændring af
    ansættelsesforholdet, der kan begrunde en ophævelse af ar-
    bejdsaftalen fra den ansattes side, men er en ændring, den
    ansatte er forpligtet til at tåle, forudsat at der ikke sker andre
    væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet. En ansat vil
    dog altid kunne opsige ansættelsesforholdet med sædvanligt
    varsel, såfremt denne ikke måtte ønske at blive overført til
    en ny ansættelsesmyndighed.
    Ophæves arbejdsaftalen af en lønmodtager, fordi overdra-
    gelsen medfører væsentlig ændring af arbejdsvilkårene til
    skade for lønmodtageren, sidestilles ophævelsen med en af-
    skedigelse i retsforholdet mellem lønmodtageren og arbejds-
    giveren, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 3, stk. 2.
    Bestemmelsen indebærer endvidere, at en erhverver inden 5
    uger efter det tidspunkt, hvor denne vidste eller burde vide,
    at de ansatte eller en del af de ansatte på den virksomhed,
    der overdrages, har været omfattet af en kollektiv overens-
    komst, dog tidligst 3 uger efter overtagelsen, skal underrette
    det pågældende fagforbund, såfremt denne ikke ønsker at
    36
    tiltræde overenskomsten. I modsat fald anses erhververen
    for at have tiltrådt overenskomsten, jf. virksomhedsoverdra-
    gelseslovens § 4 a, stk. 1. Hvis erhververen ikke tiltræder
    overenskomsten, skal spørgsmål om overtrædelse af de be-
    rørte lønmodtageres rettigheder og pligter i henhold til en
    kollektiv overenskomst, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, afgøres ved
    fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt
    en af parterne begærer det. I så fald er erhververen stillet,
    som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst,
    jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk. 2, fra tids-
    punktet fra overførslen af medarbejderen.
    Hvis erhververen ikke tiltræder overenskomsten, og hvis
    denne i forvejen er omfattet af en overenskomst med et
    andet fagforbund om det pågældende arbejde, har de be-
    rørte lønmodtagere ret til gennem deres forbund at kræve
    forhandling med virksomhedens ledelse om løn- og ansæt-
    telsesvilkår, jf. virksomhedsoverdragelseslovens § 4 a, stk.
    3.
    Efter en samlet afvejning af de rettigheder og pligter, som
    følger af virksomhedsoverdragelsesloven, vurderes forslaget
    at medføre en forbedret retsstilling for de overenskomstan-
    satte m.v., som efter de gældende regler ikke er omfattet af
    virksomhedsoverdragelsesloven.
    For så vidt angår tjenestemænd og ansatte med en pensions-
    ordning, der i det væsentlige giver samme rettigheder som
    tjenestemandspensionsordninger, er der i §§ 31 og 32 fastsat
    regler vedrørende pensionsforpligtelsen m.v.
    Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.7 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 29 og 31-33.
    Til § 31
    Det følger af de gældende regler, at personer, der er ansat
    som tjenestemænd i en afgivende myndighed, nyder en vis
    beskyttelse mod ændringer i deres stillingsindhold. Ved vur-
    deringen af, om en anden stilling eller ændrede stillingsvil-
    kår kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af
    stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stil-
    ling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse
    på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstil-
    stand, den sædvanlige opfattelse af status m.v., kan siges at
    have fået anvist en passende stilling.
    Det foreslås i § 31, at tjenestemænd, der overføres efter §
    29, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndig-
    hed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
    Bestemmelsen omfatter tjenestemænd, der overføres efter §
    29, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndig-
    hed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Den
    foreslåede bestemmelse supplerer disse regler i forbindelse
    med overførslen af lønmodtagere en afgivende myndighed
    til Digital Sundhed Danmark som følge af overførslen af
    opgaven. Bestemmelsen vil indebære, at de pågældende vil
    blive ansat som tjenestemænd hos den nye ansættelsesmyn-
    dighed i henhold til dennes tjenestemandsregler og de kol-
    lektive aftaler, der er indgået i henhold til disse regler.
    Det vil ved den pensionsmæssige indplacering hos den nye
    ansættelsesmyndighed blive sikret, at der ikke som følge
    af overgangen sker forringelse af den pensionsret, der er
    optjent i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi. Tilsva-
    rende vil de pågældende ved indplacering i de lønsystemer,
    der gælder hos den nye ansættelsesmyndighed, blive sikret
    mod lønnedgang som følge af overgangen.
    Bestemmelsen vil indebære, at ansættelsesmyndigheden vil
    være vedkommendes nye ansættelsesmyndighed, og at an-
    sættelsesområdet vil være det samme som for andre tjeneste-
    mænd, der ansættes hos denne ansættelsesmyndighed.
    Overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed
    vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De tjenestemænd,
    der overføres efter § 3, vil således ikke kunne kræve sig
    afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som
    følge af selve overgangen til ansættelse under den nye an-
    sættelsesmyndighed.
    Endvidere vil bestemmelsen indebære, at de pågældende
    tjenestemænd fremover vil kunne være forpligtede til at
    overtage en anden passende stilling inden for det nye ansæt-
    telsesområde, som ikke ændrer tjenestens karakter.
    Ved vurderingen af, om en sådan anden stilling kan anses
    for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens
    karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle
    indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag
    af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, den
    sædvanlige opfattelse af status m.v., kan siges at have fået
    anvist en passende stilling.
    Ved vurderingen vil det endvidere blandt andet skulle ind-
    gå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i den
    generelle Aftale om Sundhedsreform 2024. Det indebærer,
    at de pågældende tjenestemænd vil kunne være forpligtede
    til at overtage en anden passende stilling inden for det nye
    ansættelsesområde, som de ikke ville have været forpligtede
    til at overtage inden for rammerne af deres hidtidige ansæt-
    telsesområde.
    De pågældende tjenestemænd vil dog ikke være forpligtede
    til at overtage en anden stilling inden for det nye ansættel-
    sesområde, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det
    nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte
    være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.
    Der vil være tale om en konkret vurdering, idet der ikke
    vil kunne angives præcise retningslinjer for forpligtelsen
    til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til
    eksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem det
    hidtidige og det nye tjenestested udelukker således ikke i sig
    selv pligten til at overtage den nye stilling.
    37
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.7 i lovforslagets almin-
    delige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 29-30 og
    32-33.
    Til § 32
    Det følger af de gældende regler, at personer, der er ansat
    som tjenestemænd i en afgivende myndighed, modtager en
    pension på andre vilkår end øvrige ansatte.
    Det foreslås i § 32, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte regler om udbetaling, beregning og administration
    af pension vedrørende tjenestemænd, der overføres efter §
    29 fra en myndighed til Digital Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren bemyndiges til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte
    nærmere regler om udbetaling, beregning og administration
    af pension vedrørende tjenestemænd, der overføres efter §
    29 fra en myndighed til Digital Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vedrører alene tjenestemandspension relate-
    ret til tjenestemænd, der overføres efter § 29.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.8 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 29-31 og 33.
    Til § 33
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om fremgangsmåden for overførslen af ak-
    tiver, passiver, rettigheder og pligter og ansatte fra en af-
    givende myndighed eller virksomhed til Digital Sundhed
    Danmark, som følge af overførslen af opgaver.
    Det foreslås i § 33, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden
    for overførslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og
    ansatte efter §§ 29-32.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren bemyndiges til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte
    nærmere regler om fremgangsmåden for overførslen af akti-
    ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte efter §§ 29-32.
    Bestemmelsen vil indebære, at alle aktiver, passiver, rettig-
    heder, pligter og ansatte, der er omfattet af §§ 29-32, og
    som er hos den afgivende myndighed eller virksomhed på
    tidspunktet for overførslen af opgaven, efter indenrigs- og
    sundhedsministerens beslutning herom i § 29, stk. 2, overfø-
    res til Digital Sundhed Danmark ud fra den fastsatte frem-
    gangsmåde.
    Bemyndigelsen vil alene vedrøre fremgangsmåden for over-
    førslen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
    og ikke reglerne i kapitel 11 og 12 for selve overførslen af
    aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte.
    Bemyndigelsen vil også kunne udnyttes til at fastsætte be-
    stemmelser om fremgangsmådens forløb og for processen
    med henblik på overførslen til Digital Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vil supplere de bemyndigelser for indenrigs-
    og sundhedsministeren, der er fastsat i kapitel 10 og 11, dvs.
    §§ 29-32, til at supplere bestemmelserne efter kapitel 11
    og 12 om selve overførslen af aktiver, passiver, rettigheder,
    pligter og ansatte.
    I stk. 2 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
    fastsætte nærmere regler om, at bestemte aktiver, passiver,
    rettigheder, pligter og grupper af ansatte ikke er omfattet af
    §§ 29-32.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren bemyndiges til i en bekendtgørelse at kunne fastsætte
    nærmere regler om, at bestemte aktiver, passiver, rettighe-
    der, pligter og grupper af ansatte ikke er omfattet af §§
    29-32.
    Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om,
    at bestemte aktiver, passiver, rettigheder, pligter og grupper
    af ansatte ikke overføres som forudsat i medfør af §§ 29-32.
    Bemyndigelsen vil på dette punkt indebære en fravigelse af
    reglerne i kapitel 11 og 12, hvorefter alle aktiver, passiver,
    rettigheder, pligter og ansatte med de lovfastsatte undtagel-
    ser herfra vil være omfattet af overførslen.
    I stk. 3 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren
    kan, ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2, fravige
    reglerne i §§ 29-32.
    Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til, at indenrigs- og sund-
    hedsministeren, hvis behov herfor måtte opstå, ved fastsæt-
    telsen af regler efter stk. 1 og 2, vil kunne fravige reglerne
    i §§ 29-32 om overførslen af aktiver, passiver, rettigheder,
    pligter og ansatte.
    Bemyndigelsen vil f.eks. kunne udnyttes, hvis der måtte
    opstå behov for at give endnu mere fleksibilitet i overfør-
    selsprocessen, end §§ 29-32 giver mulighed for.
    De regler, som kan fastsættes, vil ikke kunne fravige eller
    ændre på, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksom-
    hedsoverdragelse finder anvendelse på overførslen, jf. i øv-
    rigt de regler, der er fastsat i § 32, stk. 1, og de bemærknin-
    gerne hertil.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.7 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 29-32.
    Til § 34
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om overgangen til etableringen af Digital
    Sundhed Danmark.
    Det foreslås i § 34, stk. 1, at som led i overgangen til Digital
    Sundhed Danmark etableres der den 1. januar 2026 Det
    38
    forberedende Digital Sundhed Danmark, som har til opgave
    at koordinere og effektuere overførslen af opgaver, aktiver,
    passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra MedCom, sund-
    hed.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt en eller flere regioner
    til Digital Sundhed Danmark, når denne endeligt etableres.
    Bestemmelsen vil indebære, at Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark, der etableres den 1. januar 2026, som
    led i overgangen til Digital Sundhed Danmark, har til op-
    gave at koordinere og effektuere overførslen af opgaver,
    aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte fra MedCom,
    sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt en eller flere regio-
    ner til Digital Sundhed Danmark, når denne endeligt etable-
    res.
    I stk. 2 foreslås det, at Det forberedende Digital Sundhed
    Danmarks funktionsperiode ophører med den endelige eta-
    blering af Digital Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vil indebære, at Det forberedende Digital
    Sundhed Danmarks funktionsperiode ophører med den en-
    delige etablering af Digital Sundhed Danmark.
    I stk. 3 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren
    fastsætter regler om tidspunktet for etableringen af Digital
    Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmi-
    nisteren fastsætter regler om tidspunktet for etableringen
    af Digital Sundhed Danmark. Dette betyder også, at inden-
    rigs- og sundhedsministeren fastsætter stiftelsestidspunktet
    for Digital sundhed Danmark som selvejende institution, jf. i
    øvrigt bemærkningerne til § 1.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.8 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til §§ 1 og 35.
    Til § 35
    Der findes i dag hverken i sundhedsloven eller anden lov-
    givning regler om den samlede ledelse for Det forberedende
    Digital Sundhed Danmark.
    Det foreslås i § 35, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministe-
    ren udpeger en samlet ledelse for Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark, som kan træffe beslutninger på vegne af
    Det forberedende Digital Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vil indebære, at der udpeges en samlet ledel-
    se for Det forberedende Digital Sundhed Danmark, som kan
    træffe beslutninger på vegne af Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark.
    I stk. 2 foreslås det, at den samlede ledelse for Det forbe-
    redende Digital Sundhed Danmark kan, i det omfang det
    er nødvendigt for etablering af og overførslen af opgaver
    til Digital Sundhed Danmark, træffe beslutninger på vegne
    af MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt de re-
    gioner, som overfører opgaver til Digital Sundhed Danmark.
    Bestemmelsen vil indebære, at den samlede ledelse for Det
    forberedende Digital Sundhed Danmark kan endvidere, i det
    omfang det er nødvendigt for etablering af og overførslen
    af opgaver til Digital Sundhed Danmark, træffe beslutninger
    på vegne af MedCom, sundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen
    samt de regioner, som overfører opgaver til Digital Sundhed
    Danmark.
    Den samlede ledelse for Det forberedende Digital Sundhed
    Danmark vil derfor bestå af repræsentanter fra de afgiven-
    de myndigheder og virksomheder, nemlig MedCom, sund-
    hed.dk, Sundhedsdatastyrelsen samt de regioner, som over-
    fører opgaver til Digital Sundhed Danmark, nemlig Region
    Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.
    I stk. 3 foreslås det, at direktøren for Sundhedsdatastyrel-
    sen konstitueres som direktør for Det forberedende Digital
    Sundhed Danmark i funktionsperioden.
    Bestemmelsen vil indebære, at direktøren for Sundhedsda-
    tastyrelsen konstitueres som direktør for Det forberedende
    Digital Sundhed Danmark i funktionsperioden.
    I stk. 4 foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren ud-
    peger Det forberedende Digital Sundhed Danmarks øvrige
    ledelse efter indstilling fra de i § 1, stk. 3, nævnte parter
    med mindst én repræsentanter fra MedCom, sundhed.dk og
    Sundhedsdatastyrelsen, samt én samlet repræsentant fra de
    regioner, som overfører opgaver til Digital Sundhed Dan-
    mark.
    Bestemmelsen vil indebære, at indenrigs- og sundhedsmini-
    steren udpeger Det forberedende Digital Sundhed Danmarks
    øvrige ledelse efter inddragelse af ejerkredsen med mindst
    én repræsentant fra følgende: 1) MedCom. 2) sundhed.dk. 3)
    Sundhedsdatastyrelsen. Dertil kommer én samlet repræsen-
    tant fra de regioner, som overfører opgaver til Digital Sund-
    hed Danmark.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.8 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger og bemærkningerne til § 34.
    Til § 36
    Det foreslås i § 36, at loven træder i kraft den 1. januar
    2026.
    Til § 37
    Det foreslås i § 37, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
    Grønland.
    Det skyldes, at sundhedsområdet er delvist overtaget af Fær-
    øerne og overtaget af Grønland, hvorfor reglerne i dette
    lovforslag om Digital Sundhed Danmark ikke vurderes, at
    skulle gælde for Færøerne og Grønland og heller ikke kan
    sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
    39