BUU alm. del - svar på spm. 391 om gennemsnitlige fraværsprocent på klassetrinene i udskolingen i folkeskolen for de unge, der i dag er omfattet af Ungeløftet

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på BUU alm. del- spm. 391.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/buu/spm/391/svar/2169001/3078514.pdf

Børne- og Undervisningsministeriet
9. oktober 2025
Sagsnr.: 25/25374
OFFENTLIG
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på alm. del – spørgsmål 391
I brev af 12. september 2025 har udvalget efter ønske fra Lotte Rod (RV)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del – spørgsmål 391:
Vil ministeren redegøre for, hvad den gennemsnitlige fraværsprocent på
klassetrinene i udskolingen i folkeskolen var for de unge, der i dag er om-
fattet af Ungeløftet (15-24 år uden uddannelse og beskæftigelse)?
Svar:
Ungeløftets målgruppe er de 15-29-årige unge uden uddannelse eller be-
skæftigelse. Indsatserne i Ungeløftet betinges desuden ikke af, om de
unge har fuldført en ungdomsuddannelse, jf. Aftale om Ungeløftet – flere
unge i arbejde og forpligtende af 22. oktober 2024.
I denne besvarelse er taget udgangspunkt i unge i alderen 15-24 år uden
uddannelse eller beskæftigelse (også kaldet potentialegruppen). Denne
gruppe udgør en delmængde af Ungeløftets målgruppe.
Den gennemsnitlige fraværsprocent på udskolingsklassetrin for unge i al-
deren 15-24 år uden uddannelse eller fremgår af tabel 1.
Fraværsprocenten er beregnet på baggrund af skolernes fraværsregistre-
ring i perioden 2010/2011-2023/2024 og omfatter elever på folkeskoler
og specialskoler. Data for skoleåret 2024/2025 er endnu ikke tilgænge-
lige.
Den gennemsnitlige fraværsprocent er opgjort som antal dage med fra-
vær i forhold til antal registrerede undervisningsdage. Det er således et
vægtet gennemsnit, hvor hver elevs bidrag afhænger af det samlede antal
registrerede undervisningsdage i folkeskolen. Hvis en elev i løbet af skole-
tiden eksempelvis skifter fra en folkeskole til en fri grundskole, indgår kun
de dage, hvor eleven har været registreret i folkeskolen.
Den gennemsnitlige fraværsprocent for årgangene beregnes ikke for de
klassetrin, som størstedelen af årgangen ikke har nået per 2023/2024. Det
betyder, at der for 15-årige ikke beregnes fravær for 9. og 10. klasse,
mens der for 16-årige ikke beregnes fravær for 10. klasse.
Offentligt
BUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 391
Børne- og Undervisningsudvalget 2024-25
Side 2/2
OFFENTLIG
Tabel 1: Fraværsprocent i udskoling for unge i alder 15-24 uden uddannelse
og beskæftigelse (potentialegruppe), fordelt på alder og klassetrin
Alder (2024) 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse
15 13,7 15,1
16 12,7* 14,8 15,4
17 11,2* 15,9* 16,5 14,1
18 10,6* 13,2* 16,4* 14,1
19 12,3 11,9* 13,6* 13,2*
20 12,3 14,2 13,4* 12,7*
21 12,3 14,2 14,5 11,4*
22 11,7 14,2 15,2 11,7
23 11,8 13,7 15,2 12,4
24 11,5 13,9 15,0 12,0
Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i unge, som på statustidspunktet pr. 1. oktober i 2024 er 15-24 år,
har bopæl i Danmark samt er tilmeldt eller tidligere har været tilmeldt dansk grundskole på 8., 9., eller 10.
klassetrin. Unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet er defineret ved, at de ikke have
fuldført en ungdomsuddannelse, ikke på opgørelsestidspunktet er i gang med en uddannelse, ikke mod-
tager SU eller førtidspension, samt at de ikke er lønmodtagere med en beskæftigelsesgrad på minimum
48 pct., svarende til ca. 18 timers beskæftigelse om ugen (også kaldet potentialegruppen). Fraværspct. er
beregnet pba skolernes fraværsregistrering i perioden 2010/2011-2023/2024 og omfatter elever på folke-
skoler og specialskoler. Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som antal dage med registreret
fravær ud af antal dage med undervisning i det pågældende klassetrin. Eleverne vægter efter det samlede
antal registrerede undervisningsdage i skoleåret. Celler markeret med * indikerer, at opgørelsen (for ho-
vedparten af eleverne) vedrører skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022, hvor fravær og fraværs-
registrering var påvirket af Covid-19, både med periodevis hjemsendelse af eleverne og efterfølgende pe-
rioder med generelt højt sygefravær som følge af højt Covid-19 smittetryk.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og skoler-
nes fraværsindberetninger
Det bemærkes, at skoleårene 2019/2020, 2020/2021 og 2021/2022 var
påvirket af Covid-19, både af periodevis hjemsendelse af elever og af ef-
terfølgende perioder med generelt højt sygefravær som følge af et højt
smittetryk.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye