Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2025)

Skriftlig fremsættelse (9. oktober 2025)
Indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og
forskellige andre love (Flytning af opgaver fra kommuner
til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder,
etablering af sundheds- og omsorgspladser, national
sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige
regionale opgaver m.v.)
(Lovforslag nr. L 42)
Med dette lovforslag tager vi endnu et vigtigt skridt i ud-
møntningen af Aftale om sundhedsreform 2024 (sundheds-
reformaftalen), som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre
indgik den 15. november 2024.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæs-
sige gennemførelse af en ny sundhedsreform og udgør en
central del af det samlede reformspor, som skal styrke sund-
hedsvæsenets sammenhængskraft og borgernes oplevelse af
nærhed i mødet med sundhedstilbuddene. Reformen er en
konsekvens af både politisk vilje og faglig indsigt i de
udfordringer, som sundhedsvæsenet står over for. Borgerne
skal møde en helhedsorienteret indsats, hvor de relevante
aktører samarbejder tæt og koordineret, på tværs af sektorer
og geografier.
Lovforslagets mål er bl.a. at sikre en smidig og koordi-
neret opgaveflytning fra kommunerne til regionerne og en
fælles kommunal og regional forankring af udbygningen af
det nære kommunale sundhedsvæsen. Det skal modvirke
kassetænkning f.eks. ved at myndighederne, der investerer
i en indsats, også høster gevinsterne. Og det skal fremme
kvalitet og kontinuitet for borgerne samt sikre, at langt flere
ældre oplever en tidlig, nær og sammenhængende indsats.
Med lovforslaget flyttes ansvaret for patientrettet fore-
byggelse, akutsygeplejen, dele af genoptræningsindsatsen
samt hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser,
herunder alle akutpladser, fra kommunerne til regionerne. Vi
sikrer hermed, at regionerne har et større og mere samlet
ansvar for at sikre behandlingen tættere på borgerne. Og vi
flytter opgaver, der kræver en vis specialisering og volumen,
som regionen kan have bedre forudsætninger for at løfte end
kommunen.
Med lovforslaget gør vi det muligt for kommuner og re-
gioner at indgå horisontale samarbejdsaftaler om sundheds-
ydelser i det nære sundhedsvæsen. Således vil kommuner
kunne varetage de opgaver, der flytter til regionerne, og på
længere sigt giver det mulighed for mere fleksibelt samar-
bejde mellem regioner og kommuner.
Med lovforslaget implementerer vi sundhedsrådenes in-
vesteringsmotor i forhold til de kommunale sundhedsindsat-
ser. Vi sørger for, at sundhedsrådene kan investere den afsat-
te ramme på op mod 2 mia. kr. på nære kommunale sund-
hedsindsatser igennem aftaler med kommunerne. Lovforsla-
get giver sundhedsrådene mulighed for at stille tilsagnskrav,
der er direkte relateret til indsatserne, så det sikres at aftaler-
ne fører til reelle løft af de kommunale indsatser. Dermed
sikres en fælles kommunal og regional forankring af udbyg-
ningen af det nære kommunale sundhedsvæsen.
Lovforslaget etablerer rammerne for en central fastlagt
fordeling af de op mod 2 mia. kr. til sundhedsrådenes in-
vesteringer. Der etableres med lovforslaget en statslig sty-
ringsmekanisme til at regulere det statslige tilskud til nær
sundhed, så det sikres, at midlerne anvendes til udbygningen
af det nære kommunale sundhedsvæsen.
Endvidere etableres der hjemmel til, at sundhedsrådene
kan medfinansiere kommunale anlægsprojekter, som en del
af de 3,5 mia. kr. der er afsat til de fysiske rammer for lokale
sundhedsindsatser mv.
Med lovforslaget fastsættes desuden den nationale sund-
hedsplan. Sundhedsplanen skal sætte en fælles strategisk
retning for udvikling af sundhedsvæsenet, som national og
lokal sundhedsplanlægning skal tage afsæt i. Den nationale
sundhedsplan understøtter, at alle borgere på tværs af landet
vil møde en helhedsorienteret indsats og et sundhedsvæsen
tæt på sig.
Lovforslaget indebærer samtidig, at hvert af de nye sund-
hedsråd skal udarbejde en nærsundhedsplan, der tager afsæt
i den nationale sundhedsplan og stemmer overens med ram-
merne i den regionale sundhedsplan. Nærsundhedsplanerne
vil konkret beskrive omstillingen og udbygningen af det
nære sundhedsvæsen inden for sundhedsrådenes geografiske
områder. Det betyder blandt andet, at planerne også skal
forholde sig til, hvordan sygehusene understøtter behandling
tæt på borgerne.
Som følge af sundhedsreformens tilpasning af regioner-
nes øvrige opgaver ud over sundhedsområdet gennemføres
Til lovforslag nr. L 42 Folketinget 2025-26
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2025-3023
DI001577
med lovforslaget ændringer i lovgivningen på Miljø- og
Ligestillingsministeriets, Børne- og Undervisningsministeri-
ets, By-, Land- og Kirkeministeriets, Erhvervsministeriets,
Kulturministeriets og Ministeriet for Grøn Treparts områ-
der. Tilpasningen af regionernes øvrige opgaver sker med
henblik på at anvende ressourcerne mest hensigtsmæssigt
og effektivt. Det betyder, at regionerne fremadrettet skal
varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring, hvor
der blev modtaget bidrag fra en bred kreds af myndighe-
der og organisationer, herunder Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Almen Medi-
cin. Danske Patienter, Danske Regioner, FOA, KL Ældre
Sagen og en lang række konkrete patientforeninger.
Lovforslagets supplerende elementer om horisontale
samarbejdsaftaler samt manglende konsekvensændringer i
anden lovgivning, som ikke tidligere har været en del af
forslaget, har desuden været i en separat offentlig høring.
Høringerne har ikke givet anledning til principielle æn-
dringer, men har ført til flere præciseringer og justeringer,
blandt andet i forhold til delene om opgaveflytning (herun-
der etablering af sundheds- og omsorgspladser, den nationa-
le sundhedsplan, og nærsundhedsplaner).
Det vidner om, at lovforslaget hviler på et solidt fagligt
og politisk grundlag, og høringssvarene viser, at der er en
generel opbakning til retningen i reformen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
Høje Tings velvillige behandling.
2