Fremsat den 9. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 9. oktober 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre love
(Flytning af opgaver fra kommuner til regioner, hjemmel vedrørende kvalitetsstandarder, etablering af sundheds- og
omsorgspladser, national sundhedsplan, nærsundhedsplaner, bortfald af øvrige regionale opgaver m.v.)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12.
marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 719 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til afsnit IX affattes således:
»Afsnit IX
Kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære
sundhedsvæsen«.«
2. Overskriften til kapitel 34 affattes således:
»Kapitel 34
Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar«.
3. I § 118 indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«: »eller
regionsrådet«.
4. § 118 b affattes således:
»§ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te regler i kvalitetsstandarder for kommunalbestyrelser og
regionsråd om indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i
dette afsnit i loven, herunder om kvalitetskrav til og tilrette-
læggelse af indsatserne.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler i kvalitetsstandarder for regionsrådenes rådgivning,
sparring og vejledning af kommunerne i forhold til indsatser
i forbindelse med sundhedsydelser i dette afsnit i loven.«
5. Efter § 118 b indsættes i kapitel 34:
»§ 118 c. Et regionsråd kan indgå aftale med en eller
flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn om
medfinansiering af den kommunale varetagelse af sundheds-
ydelser efter afsnit IX.
Stk. 2. Et regionsråd kan i medfør af stk. 1 indgå aftale
om betingelserne for et tilsagn, herunder kommunernes til-
rettelæggelse af sundhedsydelser efter afsnit IX.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter årlige
minimumsrammer for hvert sundhedsråd i medfør af regi-
onslovens § 13, stk. 1, som regionsrådene skal udmønte
gennem aftaler med kommunalbestyrelser efter stk. 1.
Stk. 4. Efter aftale med samtlige kommunalbestyrelser i
et sundhedsråd kan et regionsråd anvende de økonomiske
minimumsrammer efter stk. 3 til regionale sundhedsydelser.
Stk. 5. Et regionsråd kan indgå aftale med en eller fle-
re kommunalbestyrelser om at give økonomisk tilsagn om
medfinansiering af kommunalt anlæg på sundhedsområdet.
§ 118 d. Et regionsråd og en eller flere kommunalbesty-
relser i den pågældende region kan i overensstemmelse med
udbudslovens § 15 indgå en kontrakt om samarbejde om
kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sund-
hedsvæsen, jf. lovens afsnit IX. I en kontrakt om samarbejde
efter 1. pkt. vil et regionsråd og en eller flere kommunalbe-
styrelser kunne overdrage driften af opgaver mellem hinan-
den, herunder kan ansvaret for at tildele sundhedsydelsen
overdrages, hvis det overdrages i tilknytning til opgaven
med at levere en sundhedsydelse. Ansvaret i øvrigt for opga-
ven kan dog ikke overdrages.
Stk. 2. Er en sundhedsydelse omfattet af lov om forplig-
tende kommunale samarbejder, og er kommunalbestyrelser
i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder
pålagt at samarbejde med hinanden om levering af sund-
hedsydelsen, skal både den bemyndigede og den delegeren-
de kommunalbestyrelse være parter i en kontrakt efter stk.
1 om levering af sundhedsydelsen i den kommune, hvis
kommunalbestyrelse efter lov om forpligtende kommunale
samarbejder ikke må varetage udøvelsen af opgaven.
Lovforslag nr. L 42 Folketinget 2025-26
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2025-3023
DI001576
Stk. 3. Indebærer kontrakten, at der overdrages opgaver,
jf. stk. 1, afholder overdrageren af opgaverne modtagerens
udgifter ved udførelsen af de overdragne opgaver.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om kontrakter omfattet af stk. 1, herunder om den
tilladte periode fra kontraktens indgåelse indtil dens ikraft-
træden, kontraktens gyldighedsperiode, parternes adgang til
at kunne opsige kontrakten og meddelelse til indenrigs- og
sundhedsministeren om indgåelse af kontrakten.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om beregning og afholdelse af udgifterne
efter stk. 3.«
6. Efter kapitel 34 indsættes:
»Kapitel 34 a
Sundheds- og omsorgspladser
§ 118 e. Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlertidigt
ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige
indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis
disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under ophold i
eget hjem.
Stk. 2. Regionsrådet er ansvarligt for at yde sundhedsfag-
lige indsatser med et rehabiliterende sigte samt den pleje og
omsorg, som borgeren har behov for under opholdet.
Stk. 3. Regionsrådet kan tilvejebringe tilbud efter stk. 1
ved at etablere tilbud på egne institutioner eller ved at indgå
aftale med et andet regionsråd, kommunalbestyrelse eller
privat institution.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om omfanget af og kravene til sundheds- og
omsorgspladser.«
7. I § 119, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrelsen« til: »Regi-
onsrådet«, og »kommunen« ændres til: »regionen«.
8. I § 119, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
9. Overskriften til kapitel 38 affattes således:
»Kapitel 38
Kommunal sygepleje og regional akutsygepleje«.
10. I § 138, stk. 1, indsættes efter »vederlagsfri«: »kommu-
nal«.
11. Efter § 138 indsættes:
»§ 138 a. Regionsrådet er ansvarlig for, at der ydes ve-
derlagsfri regional akutsygepleje efter lægehenvisning til
personer med ophold i regionen.
Stk. 2. Regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen råd-
givning og sparring i relation til indsatser efter § 138, stk.
1.«
12. I § 139 ændres »den kommunale sygeplejeordning« til:
»kommunal sygepleje efter § 138 og regional akutsygepleje
efter § 138 a«.
13. Efter § 139 indsættes i kapitel 39:
Ȥ 139 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri al-
men genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sy-
gehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning,
jf. § 84, jf. dog § 118 e, stk. 2.
§ 139 b. Regionsrådet tilbyder vederlagsfri genoptræning
på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret ni-
veau til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84.«
14. § 140 affattes således:
»§ 140. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets indsatser
efter §§ 139 a og 139 b tilrettelægges i sammenhæng med
andre relaterede kommunale og regionale træningsindsatser
m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet
kan tilvejebringe tilbud om genoptræning efter §§ 139 a og
139 b ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner
eller ved at indgå aftaler herom med andre kommunalbesty-
relser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 3. En person, der udskrives fra sygehus med en
genoptræningsplan, jf. § 84, kan, medmindre genoptrænin-
gen skal foregå på sygehus eller på en sundheds- og om-
sorgsplads efter § 118 e, stk. 2, vælge at modtage genop-
træningen hos en privat leverandør, som KL henholdsvis
Danske Regioner har indgået aftale med efter stk. 4, hvis
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke inden for 7
dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart af
genoptræningen, jf. stk. 2. For borgere med ophold på en
sundheds- og omsorgsplads efter § 118 e, stk. 2, med fortsat
genoptræningsbehov efter § 139 a, vil fristen regnes fra endt
ophold på sundheds- og omsorgspladsen. Angiver genoptræ-
ningsplanen, at genoptræningen af sundhedsfaglige grunde
først bør opstartes på et senere tidspunkt end udskrivnings-
tidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.
Stk. 4. KL indgår på kommunernes vegne aftale med pri-
vate leverandører om levering af genoptræning efter § 139
a. Danske Regioner indgår på regionernes vegne aftale efter
med private leverandører om levering af genoptræning efter
§ 139 b.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
mere regler om borgerens mulighed for at vælge mellem
genoptræningstilbud efter stk. 2 og 3.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om kommunalbestyrelsens og regionsrådets forplig-
telser i forhold til udmøntningen af stk. 3, herunder om
kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelse til at
informere borgerne om frit valg og vilkårene herfor, og om
kommunalbestyrelsens og regionsrådets forpligtelse til at
føre tilsyn med leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 4.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om leverandørernes forpligtelser i forhold til modta-
gelse af borgere i ordningen og deklaration af oplysninger til
brug for borgerens frie valg, herunder dokumentation af fag-
lige kvalifikationer, leveret genoptræning samt information
om ændringer i borgerens behov.
2
Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om borgerens valg af leverandør efter stk. 3.
Stk. 9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om KLs og Danske Regioners aftaleindgåelse med le-
verandører, herunder om brug af underleverandører og tilsyn
med leverandører.
Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om løsningen af tvister mellem KL og Dan-
ske Regioner og private leverandører af genoptræning om
vilkårene for aftaler efter stk. 4.«
15. I § 172, 1. pkt., og § 263 ændres »§ 140« til: »§§ 139 a
og 139 b«.
16. Efter § 205 d indsættes i kapitel 62:
»§ 205 e. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kom-
muner og mellem kommuner af aktiver, passiver, rettighe-
der, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved
indgåelsen af kontrakter, der indebærer overdragelse af op-
gaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne lov. Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om fremgangsmåden for overførslen og delingen efter
1. pkt., herunder nedsættelsen af selvstændige myndigheder,
der kan træffe beslutning ved uenighed om overførsel og de-
ling mellem regionsråd og kommunalbestyrelser og mellem
kommunalbestyrelser.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om overførsel og fordeling mellem regioner og kom-
muner og mellem kommuner af aktiver, passiver, rettighe-
der, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettigheder, ved
opsigelse eller udløb af kontrakter, der indebærer overdra-
gelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i denne
lov eller overgangsloven eller ved ophør eller udløb af an-
modninger efter overgangslovens § 5, stk. 3. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler
om fremgangsmåden for overførslen og delingen efter 1.
pkt., herunder nedsættelsen af selvstændige myndigheder,
der kan træffe beslutning ved uenighed om overførsel og de-
ling mellem regionsråd og kommunalbestyrelser og mellem
kommunalbestyrelser.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om, at hele eller dele af kapitlerne 10-13 i overgangs-
loven finder tilsvarende anvendelse på overdragelse af opga-
ver i medfør af øvrige regler i denne lov eller overgangslo-
ven.«
17. Efter § 206 b indsættes i kapitel 63:
»§ 206 c. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger en
national sundhedsplan, som sætter retning for udvikling af
sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning.
Stk. 2. Sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners
planlægning af sundhedsvæsenet skal være i overensstem-
melse med den nationale sundhedsplan.
§ 206 d. Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundheds-
råd for eget geografiske område udarbejder en nærsundheds-
plan, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det
nære sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehusene under-
støtter behandling tæt på borgerne.
Stk. 2. Nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den nationale
sundhedsplan, jf. § 206 c, samt være i overensstemmelse
med den regionale sundhedsplan, jf. § 206.
Stk. 3. Regionsrådet har ansvar for, at regionen forud for
regionens vedtagelse af nærsundhedsplanen indhenter Sund-
hedsstyrelsens rådgivning.
Stk. 4. Regionsrådet har ansvar for, at regionen indsender
nærsundhedsplanen og senere væsentlige ændringer heri til
Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet af og rammerne og fremgangs-
måden for behandlingen af nærsundhedsplanen, herunder
kadence, løbende opdatering og opfølgning på nærsund-
hedsplanen.«
18. Overskriften til kapitel 77 affattes således:
»Kapitel 77
Regionale og kommunale sundhedsydelser i det nære
sundhedsvæsen«.
19. Efter § 246 indsættes i kapitel 77:
»Statsligt tilskud til kommunernes sundhedsindsats via
sundhedsrådene
§ 246 a. Staten yder et tilskud til regionerne til brug
for aftaler mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om
økonomiske tilsagn til varetagelse af kommunale sundheds-
ydelser i medfør af § 118 c, stk. 1-4. Tilskuddets størrelse
fastsættes årligt af finansministeren med tilslutning fra Fol-
ketingets Finansudvalg.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nær-
mere regler om vilkår for fordeling, udbetaling og tilbagebe-
taling m.v. af tilskuddet efter stk. 1.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler
om revision af tilskuddet efter stk. 1 og i henhold til § 118 c,
stk. 1 og 2.
Sundheds- og omsorgspladser
§ 246 b. Bopælsregionen afholder udgifter til sundheds-
og omsorgspladser efter § 118 e.
Forebyggende sundhedsordninger
§ 246 c. Bopælskommunen afholder udgifter til forebyg-
gende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne efter §
119, stk. 2.
Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til patientrettet
forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser efter § 119,
stk. 3 og 4.«
20. Overskriften før § 247 ophæves.
21. I § 250 indsættes efter »udgifter til«: »kommunale«.
22. I § 250 indsættes som stk. 2 og 3:
3
»Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til regionale
akutsygeplejeydelser efter § 138 a.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om bopælsregionens betaling til opholdsre-
gionen efter stk. 2.«
23. I § 251, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§ 139 a«.
24. § 251, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til genoptræ-
ningsydelser efter § 139 b.«
§ 2
I overgangsloven, lov nr. 699 af 20. juni 2025, foretages
følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3:
»§ 2 a. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, omfatter også
den overførsel, der sker som følge af etableringen af sund-
heds- og omsorgspladser, jf. sundhedslovens § 118 e.«
2. I § 5, stk. 1, og § 138, stk. 1, ændres »kommunen til
regionen« til: »kommune til region«.
3. § 5, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Et regionsråd og det forberedende regionsråd for
Region Østdanmark kan i overensstemmelse med udbudslo-
vens § 15 indgå en kontrakt med en kommune om, at kom-
munen på regionens vegne varetager driften af en eller flere
af de opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommu-
nen til regionen, jf. § 2, herunder kan ansvaret for at tildele
sundhedsydelsen overdrages, hvis det overdrages i tilknyt-
ning til opgaven med at levere en sundhedsydelse. Ansvaret
i øvrigt for opgaven varetages fortsat af regionen.«
4. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »Fastsætter indenrigs- og
sundhedsministeren ikke regler efter stk. 2 for en kommu-
ne« til: »Indgås der ikke med en kommune en kontrakt
omfattet af stk. 2 eller en kontrakt efter sundhedslovens §
118 d, stk. 1«.
5. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Ansvaret for opgaven varetages fortsat af regionen, dog
kan en anmodning efter 1. pkt. omfatte, at en kommune i til-
knytning til opgaven med at levere en sundhedsydelse også
får overdraget ansvaret for at tildele en sundhedsydelse.«
6. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Er en sundhedsydelse omfattet af lov om forplig-
tende kommunale samarbejder, og er kommunalbestyrelser
i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder
pålagt at samarbejde med hinanden om levering af sund-
hedsydelsen, skal både den bemyndigede og den delegeren-
de kommunalbestyrelse være parter i en kontrakt efter stk.
2 om levering af sundhedsydelsen i den kommune, hvis
kommunalbestyrelse efter lov om forpligtende kommunale
samarbejder ikke må varetage udøvelsen af opgaven, og en
anmodning efter stk. 3 om levering af sundhedsydelsen i den
pågældende kommune skal omfatte begge kommuner.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
7. § 5, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om kontrakter omfattet af stk. 2, herunder om det
seneste tidspunkt for kontraktens indgåelse, kontraktens gyl-
dighedsperiode, parternes adgang til at opsige kontrakten og
meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgå-
else af kontrakten.«
8. I § 5, stk. 8, der bliver stk. 9, udgår »om kommunens
varetagelse af driften af en eller flere opgaver på regionens
vegne efter stk. 2, herunder regler, der fastsætter vilkår for
varetagelsen af driften, og«.
9. I § 141, stk. 1, udgår »hos en kommune inden for regio-
nens område«.
10. I § 141, stk. 5, indsættes efter »Er kommunen forpligtet
til at varetage driften af en opgave på vegne af regionen,«:
»herunder som følge af en anmodning fra regionen,«, og »§
5, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 5, stk. 1-3«.
11. I § 141, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukken-
de eller helt overvejende er knyttet til opgaven med at tildele
en sundhedsydelse, overføres dog ikke, hvis det er aftalt
eller omfattet af en anmodning, at kommunen overdrages
ansvaret for at tildele en sundhedsydelse.«
12. I § 142, stk. 3, indsættes efter »Er kommunen forpligtet
til at varetage driften af en opgave på vegne af regionen,«:
»herunder som følge af en anmodning fra regionen,«, og »§
5, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 5, stk. 1-3«.
13. I § 142, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyt-
tet til opgaven med at tildele en sundhedsydelse, overføres
dog ikke, hvis det er aftalt eller omfattet af en anmodning,
at kommunen overdrages ansvaret for at tildele en sundheds-
ydelse.«
§ 3
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, som ændret ved
§ 9 i lov 427 af 18. maj 2016 og § 6 i lov nr. 560 af 27. maj
2025, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, affattes således:
»a) § 139 a i sundhedsloven,«.
4
Miljø- og Ligestillingsministeriet
§ 4
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1149 af 28. oktober 2024, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 742 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt de
berørte kommunalbestyrelser om den nærmere udformning
af indsatsplanen for kommunen, skal kommunalbestyrelser-
ne forelægge sagen for miljøministeren, som herefter træffer
afgørelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
2. I § 70 udgår »en landvæsensret, et amtsråd eller«.
§ 5
I lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1093
af 11. oktober 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 18 a ændres », der bidrager til at realisere den ønske-
lige fremtidige udvikling, som beskrevet i den regionale ud-
viklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme« til: »på områ-
der, hvor regionen varetager myndighedsopgaver, herunder
til samarbejdsprojekter med relevante statslige, regionale,
kommunale og lokale interessenter«.
Børne- og Undervisningsministeriet
§ 6
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024, som ændret
senest ved § 3 i lov nr. 1662 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. I § 34 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet«
til: »Regionsrådet kan«.
§ 7
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
146 af 14. februar 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1355
af 29. november 2023, § 5 i lov nr. 635 af 11. juni 2024 og
§ 2 i lov nr. 1662 af 30. december 2024 og § 20 i lov nr. 719
af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »Med henblik på at un-
derstøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet« til:
»Regionsrådet kan«.
§ 8
I lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025, som ændret
ved § 9 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og § 4 i lov nr. 1659 af
30. december 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »Med henblik på at un-
derstøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet« til:
»Regionsrådet kan«.
By-, Land- og Kirkeministeriet
§ 9
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.
maj 2024, som ændret senest ved § 23 i lov nr. 719 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 22 a, stk. 2, ændres »Regionsråd og kommunalbesty-
relser« til: »Kommunalbestyrelser«.
Erhvervsministeriet
§ 10
I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af
29. februar 2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 1668 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 9, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7-9 bliver herefter nr. 6-8.
2. I § 10, stk. 1, ændres »17« til: »16«.
3. § 10, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
4. I § 10, stk. 3, udgår »én gang«.
5. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »11« til: »10«.
6. I § 13, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »videninstitution,«:
»og«, i nr. 5, ændres »i fællesskab, og« til: »i fællesskab.«,
og § 13, stk. 2, nr. 6, ophæves.
7. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Regioners deltagelse i Socialfondsplusprojekter og i
grænseoverskridende samarbejder«
8. § 15, stk. 1-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 1 og 2.
Ministeriet for Grøn Trepart
§ 11
I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr.
116 af 6. februar 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, udgår »de regionale udviklingsstrategier,«.
2. I § 3, stk. 2, udgår »den regionale udviklingsplanlægning
samt«.
5
§ 12
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 927
af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1467 af
10. december 2024 og § 1 i lov nr. 695 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændring:
1. § 55 a ophæves.
Kulturministeriet
§ 13
I lov om regionernes opgaver og kommunernes
samarbejde på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 728
af 7. juni 2007, som ændret ved § 1 i lov nr. 1681 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Region Østdanmark og Region Syddanmark, der
deltager i samarbejde på tværs af landegrænser på kulturom-
rådet, kan fortsat indgå i sådanne samarbejder.«
2. § 3 a ophæves.
3. I § 3 b, stk. 2, udgår »og regionerne«.
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-4, 6-15, 18 og 21-24, § 3 og § 13 træder i
kraft den 1. januar 2027.
Stk. 3. §§ 246 b og 246 c i sundhedsloven, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2027.
Stk. 4. § 118 c i sundhedsloven, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, og § 246 a i sundhedsloven, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 19, har virkning fra tilskudsåret 2027.
Stk. 5. Kontrakter om samarbejde indgået i medfør af
sundhedslovens § 118 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
5, har virkning fra den 1. januar 2027.
Stk. 6. Den nationale sundhedsplan, jf. sundhedslovens §
206 c, som affattet ved § 1, nr. 17, har virkning fra den 1.
januar 2027.
Stk. 7. Nærsundhedsplanen, jf. sundhedslovens § 206 d,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, har virkning fra den
1. april 2027.
Stk. 8. Lovens § 13, nr. 2, finder ikke anvendelse for
tilskud til kulturelle anliggender, som der er givet tilsagn om
forud for denne lovs ikrafttræden. For sådanne tilskud finder
den hidtil gældende § 3 a anvendelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 728 af 7. juni 2007.
§ 15
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. § 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
om henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsi-
ger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
6
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Opgaveflytning og etablering af sundheds- og omsorgspladser
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Opgaveflytning
3.1.1.2. Etablering af sundheds- og omsorgspladser
3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
3.1.2.1. Opgaveflytning
3.1.2.2. Etablering af sundheds- og omsorgspladser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Opgaveflytning
3.1.3.2. Etablering af sundheds- og omsorgspladser
3.2. Regional medfinansiering af kommunale sundhedsydelser
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsrådene målrettet til kommunale indsatser
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Statsligt tilskud til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene og understøttelse af kommunalt og
regionalt samarbejde
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. National sundhedsplan og nærsundhedsplan
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og kommuner
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.7. Bortfald af øvrige regionale opgaver
3.7.1. Bortfald af regionale opgaver på miljøområdet
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.2. Miljø- og ligestillingsministeriets overvejelser
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
3.7.2. Bortfald af regionale opgaver på undervisningsområdet
3.7.2.1. Gældende ret
3.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.7.2.3. Den foreslåede ordning
3.7.3. Bortfald af regionsrådenes adgang til over for ministeren for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til
landsplanlægning
3.7.3.1. Gældende ret
3.7.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
3.7.3.3. Den foreslåede ordning
3.7.4. Bortfald af regionale opgaver på erhvervsfremmeområdet
3.7.4.1. Gældende ret
7
3.7.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
3.7.4.3. Den foreslåede ordning
3.7.5. Bortfald af regionale opgaver på kulturområdet
3.7.5.1. Gældende ret
3.7.5.2. Kulturministeriets overvejelser
3.7.5.3. Den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7.1. Økonomiske konsekvenser
7.2. Implementeringskonsekvenser
7.3. Digitaliseringsklar lovgivning
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Klimamæssige konsekvenser
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
gennemførelse af Aftale om sundhedsreform 2024, som re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået den 15.
november 2024.
Baggrunden for reformen er, at sundhedsvæsenet er under et
stigende pres. Den demografiske udvikling med flere ældre
og færre i den arbejdsdygtige alder indebærer, at flere får
behov for pleje og behandling, og at der vil mangle medar-
bejdere i sundhedsvæsenet, hvis ikke den måde tingene gø-
res på ændres. Samtidig er forskellene i borgernes adgang til
god sundhedsbehandling blevet for store på tværs af landet.
Aftalepartierne ønsker med aftalen at skabe et stærkt og
balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Der
er brug for en reform af sundhedsvæsenets politiske og øko-
nomiske struktur og en ny opgavefordeling mellem myndig-
hederne.
Reformen skal også være med til at reducere ulighed i sund-
hed. Ressourcerne skal fordeles bedre på tværs af landet. Og
muligheden for at prioritere indsatser og ressourcer til dem,
der har det største behov, skal styrkes økonomisk, fagligt og
geografisk. Via de nye sundhedsråd forpligtes regioner og
kommuner til at indgå i et tæt samarbejde for at skabe et
stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne.
En ny organisering skal samtidig sikre bæredygtighed i
sundhedsvæsenet, og at der bygges videre på de seneste
årtiers forbedringer af sundhedsvæsenet.
Aftalepartierne er enige om, at sundhedsopgaver skal løses
så tæt på borgerne som muligt. Der er dog en række opga-
ver, hvor mange kommuner i dag har udfordringer med at
sikre borgerne et tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet. Det kan
være udfordringer med at sikre døgndækkede tilbud eller
med at ansætte medarbejdere med de rette og tilstrækkeli-
ge faglige kompetencer. Samtidig ønsker aftalepartierne, at
flere sundhedstilbud kan løses i sammenhæng til gavn for
borgerne. Regionerne skal have et større og mere samlet
ansvar for at sikre behandling tættere på eller i borgernes
hjem. Dette skal fremme kvalitet og kontinuitet i behandlin-
gen samt sikre, at flere borgere oplever en tidlig, nær og
sammenhængende indsats.
Aftalepartierne er i forlængelse heraf enige om, at ansvaret
for en række sundhedsopgaver skal flyttes fra kommuner
til regioner fra den 1. januar 2027, herunder patientrettet
forebyggelse, akutsygepleje og dele af genoptræningsindsat-
sen. Samtidig overgår ansvaret for borgere med behov for
sundhedsfaglige indsatser, som ikke hensigtsmæssigt kan
tilbydes i deres eget hjem, og som i dag varetages på aku-
tpladser samt på hovedparten af øvrige midlertidige pladser i
kommunerne, til regionerne som sundheds- og omsorgsplad-
ser uden egenbetaling for opholdet.
Ændringerne skal give regionerne et større og mere sam-
let ansvar for at sikre behandling helt ud i borgerens
eget hjem. Det skal samtidig give mulighed for at fore-
bygge unødige sygehusindlæggelser, f.eks. ved i højere
grad at sammentænke indsatserne og modvirke kassetænk-
ning. Samtidig flyttes visse opgaver, som kræver en vis
specialisering og volumen, som derfor kan være vanskelig
for nogle kommuner at løfte med tilstrækkelig faglig og
økonomisk bæredygtighed. Nærhed kombineret med mere
ensartet kvalitet i hele landet har således været pejlemærker
for aftalepartiernes overvejelser om behovet for konkrete
opgaveflytninger.
Lovforslaget gennemfører, at ansvaret for patientrettet fore-
byggelse, akutsygeplejen og dele af genoptræningsindsatsen
samt hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser,
8
herunder alle akutpladser, flyttes fra kommunerne til regio-
nerne. Med lovforslaget justeres finansieringsbestemmelser
i sundhedslovens kapitel 77 knyttet til de sundhedsydelser,
som flyttes, i overensstemmelse med opgaveflytningen.
Lovforslaget gennemfører også, at der fastlægges en natio-
nal sundhedsplan, som skal sætte fælles retning for sund-
hedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlægning. En
national sundhedsplan skal have fokus på sundheden i hele
landet, f.eks. bedre geografisk fordeling af ressourcerne i
sundhedsvæsenet samt på at styrke det almene sundhedsvæ-
sen og omstilling af aktivitet fra sygehusene til sundheds-
væsenet tæt på borgerne.
Med lovforslaget gennemføres desuden, at hvert af de 17
nye sundhedsråd, som etableres med reformen og består
af både regionale og kommunale folkevalgte repræsentan-
ter, skal udarbejde en nærsundhedsplan. Nærsundhedsplanen
skal konkret beskrive omstilling og udbygning af det nære
sundhedsvæsen inden for sundhedsrådets område, herunder
f.eks. hvordan sygehusene skal understøtte behandlingen tæt
på borgerne. Nærsundhedsplanen skal udarbejdes med afsæt
i den nationale sundhedsplan og inden for de overordnede
rammer, som er fastsat i regionsrådet, herunder de fastlag-
te maksimale sygehusbudgetter og den regionale sundheds-
plan.
De nye sundhedsråd skal varetage på regionsrådets vegne
og regionsrådets ansvar den umiddelbare forvaltning af re-
gionernes sundhedsopgaver inden deres geografiske områ-
de. Heri ligger også ansvaret for den samlede økonomiske
ramme til regionale sundhedsindsatser indenfor sundhedsrå-
dets område. Derudover skal sundhedsrådene også som en
central opgave fungere som en investeringsmotor, der skal
sikre den nødvendige investering og udbygning af det nære
sundhedsvæsen, herunder med fokus på de områder, hvor
behovet er størst.
Investeringsmotorens massive økonomiske ramme er på op
til 4,4 mia. kr. årligt i 2030. Af den samlede investering
målrettes 2,4 mia. kr. til indsatser i det nære regionale
sundhedsvæsen, mens 2,0 mia. kr. målrettes tiltag i den
kommunale sundhedsindsats. Investeringsrammen kommer
oven i de mange andre tiltag i sundhedsreformen, som skal
medvirke til at udbygge det nære sundhedsvæsen, herunder
bl.a. nye kronikerpakker, hjemmebehandlingsteams og kva-
litetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser.
Lovforslaget gennemfører etableringen af en aftalebaseret
udmøntning af midlerne målrettet kommunale indsatser. Der
etableres hjemmel til, at sundhedsrådene kan anvende mid-
lerne til at medfinansiere kommunale sundhedsindsatser
og stille dertilhørende implementeringskrav. Endvidere gen-
nemfører lovforslaget, at regionerne modtager et statslig til-
skud til brug for aftalerne med kommunerne.
Som følge af sundhedsreformens tilpasning af regionernes
øvrige opgaver ud over sundhedsområdet gennemføres med
lovforslaget ændringer i lovgivningen på Miljø- og Ligestil-
lingsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, By-,
Land- og Kirkeministeriets, Erhvervsministeriets og Kultur-
ministeriets områder.
Lovforslaget gennemfører herunder en række ændringer på
erhvervsfremmeområdet som følge af den smallere opgave-
portefølje inden for regional udvikling, herunder bortfald af
muligheden for at udarbejde regionale udviklingsstrategier
og bortfald af medlemmer på erhvervsfremmeområdet.
Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med For-
årsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen af
den 25. maj 2025 mellem regeringen, KL og Danske Regio-
ner. Med aftalen er der bl.a. enighed om de økonomiske
konsekvenser for henholdsvis kommuner og regioner for-
bundet med opgaveflytningen af sundhedsopgaver beskrevet
med nærværende lovforslag. Med aftalen er der desuden
enighed om fordelingen af midler til kommunale sundheds-
indsatser via sundhedsrådene.
Med aftalen er regeringen og Danske Regioner desuden
enige om de økonomiske konsekvenser for regionerne som
følge af bortfald af øvrige regionale opgaver beskrevet med
nærværende lovforslag.
2. Baggrund
I Aftale om sundhedsreform 2024 fremgår det, at aftaleparti-
erne er enige om behovet for en ny organisering og styring
af sundhedsvæsenet, så der sker en bedre og mere lige forde-
ling af sundhedsvæsenets ressourcer, og så sundhedsvæsenet
bliver bedre rustet til fremtidens udfordringer og bringes
tættere på borgerne. Det skal bidrage til, at sundhedsvæsenet
gennemgår den nødvendige udvikling, og at patienterne op-
lever et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæ-
sen.
Aftalepartierne er enige om, at den aftalte organisering af
sundhedsvæsenet sammen med reformens øvrige tiltag er
det rette og nødvendige grundlag for et stærkt sundhedsvæ-
sen med fri og lige adgang i de kommende årtier.
Med reformen etableres der den 1. januar 2027 en ny Regi-
on Østdanmark, der består af den nuværende Region Hoved-
staden og den nuværende Region Sjælland, og landet indde-
les herefter i fire regioner. De øvrige tre regioner svarer
til de nuværende Region Nordjylland, Region Midtjylland
og Region Syddanmark. Herunder dannes endvidere som
udgangspunkt i alt 17 sundhedsråd med både regionale og
kommunale folkevalgte repræsentanter. Sundhedsrådene va-
retager på regionsrådets vegne det umiddelbare politiske og
forvaltningsmæssige ansvar for bl.a. de regionale sundheds-
opgaver i et afgrænset geografisk område. Sundhedsrådene
skal endvidere være drivende i omstillingen af sundheds-
væsenet til det nære, og understøtte at nære indsatser, bindes
bedre sammen med mere specialiserede indsatser, herunder
indsatser i sygehusvæsenet.
De nye sundhedsråd får egne ressourcer til understøttelse
9
af denne opgave, idet der med Aftale om sundhedsreform
af den 15. november 2024 er prioriteret samlet 4,4 mia. kr.
frem mod 2030 til styrkelse og etablering af nære regiona-
le og kommunale sundhedsindsatser. Sundhedsrådene skal
derved danne rammen om et tæt og forpligtende samarbej-
de mellem regioner og kommuner om sundhedsopgaverne
i et afgrænset geografisk område. Regioner og kommuner
er således begge betydelige aktører i sundhedsvæsenet, der
styrkes gennem samarbejde og økonomisk prioritering.
Flytning af ansvaret for visse sundhedsydelser fra kommu-
ner til regioner, som er aftalt mellem partierne bag Aftale
om sundhedsreform 2024, bygger bl.a. på Sundhedsstruktur-
kommissionens afrapportering fra juni 2024.
Det fremgår bl.a. af Sundhedsstrukturkommissionens rap-
port, at der gennem årene har været peget på, at nogle
kommuners størrelse og befolkningsgrundlag gør det van-
skeligt for den enkelte kommune at levere fagligt bæredyg-
tige sundhedstilbud til borgere med de mest specialiserede
eller sygdomsspecifikke behov. Sundhedsstrukturkommissi-
onen henviser til Sundhedsstyrelsens publikation ”Faglig
bæredygtighed som grundlag for sundhedsplanlægning” fra
marts 2024. Heri fremgår, at der inden for genoptræning
og rehabilitering, og for de kommunale akutfunktioner som
led i den kommunale sygepleje er en række opgaver, hvor
der aktuelt er en for lille patientvolumen til, at der kan
opbygges tilstrækkelig faglig bæredygtighed. Hvad angår
den patientrettede forebyggelse, som i dag varetages af kom-
munerne, er der også udfordringer for indsatser, hvori der
indgår sygdomsspecifikke elementer.
Det vurderes derfor, at der er potentiale for, at rammerne for
bæredygtig opgaveløsning inden for disse områder styrkes,
hvis patientvolumen øges, og hvis de samles med sygehus
og praksissektor.
Det fremgår videre af Sundhedsstrukturkommissionens rap-
port, at der kan være et vist potentiale for sammenhæng,
styrket kvalitet og omstilling ved at flytte akutsygeplejen,
patientrettet forebyggelse og dele af genoptræningsindsat-
serne fra kommuner til regioner. Opgaveflytningen vil så-
ledes understøtte kapacitetsudvikling og styrket opgaveløs-
ning inden for disse opgaver, som i varierende omfang ydes
i forlængelse af udredning og behandling enten ved sygehus
eller almenmedicinsk tilbud.
Det fremgår også af Sundhedsstrukturkommissions rapport,
at der er variation i kommunernes kapacitet og kompetencer
i forhold til de midlertidige pladser, og at tilknytningen af
læger til disse pladser er sket usystematisk og i varierende
grad. I rapporten fremgår desuden, at kommissionen har
overvejet, om der bør etableres en entydig hjemmel i sund-
hedsloven for at tydeliggøre, hvornår midlertidige ophold
skal tilbydes borgere, der udskrives fra sygehuset, for at
sikre, at der ikke kan opkræves egenbetaling i sådanne til-
fælde. Således fremgår det af rapporten, det i praksis er
vanskeligt at skelne mellem, om en borger bør tilbydes et
ophold som en akutplads efter sundhedsloven eller en mid-
lertidige plads efter serviceloven.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Opgaveflytning og etablering af sundheds- og omsorgs-
pladser
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Opgaveflytning
3.1.1.1.1. Kvalitetsstandarder
Sundhedslovens afsnit IX med overskriften ”Kommunale
sundhedsydelser” indeholder en række bestemmelser om
forskellige sundhedsydelser, hvor det primært er kommuner-
ne, der er den ansvarlige myndighed.
Kapitel 34 under afsnit IX har overskriften ”Kommunalbe-
styrelsens ansvar”, hvorunder det fremgår af § 118, at kom-
munalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om
sundhedsydelser efter afsnit IX.
I medfør af § 118 b fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren nærmere regler for kommunalbestyrelser og regions-
råd om indsatser, herunder om kvalitetskrav til og tilrette-
læggelse af indsatserne, i henhold til sundhedsydelserne i
nærværende afsnit. Efter § 118 b, stk. 2, fastsætter inden-
rigs- og sundhedsministeren nærmere regler for regionsråde-
nes rådgivning, sparring og vejledning i forhold til kommu-
nernes indsatser efter stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelserne i § 118 b er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 138 af 8. februar 2024 om kvalitetsstandar-
der. Bekendtgørelsen indeholder nærmere bestemmelser om
bl.a. formålet med kvalitetsstandarder, at der kan fastsættes
forpligtende kvalitetskrav og kvalitetsanbefalinger til indsat-
ser i lovens afsnit IX, at det i praksis er Sundhedsstyrelsen,
som udarbejder kvalitetsstandarder og hvilket nærmere ind-
hold, der kan udarbejdes krav og anbefalinger om.
3.1.1.1.2. Patientrettet forebyggelse
Det fremgår af sundhedslovens § 119, stk. 1, om sundheds-
fremme og forebyggelse, at kommunalbestyrelsen har an-
svaret for at skabe rammerne for en sund levevis ved vareta-
gelsen af sine opgaver.
Det følger af § 119, stk. 2, at kommunalbestyrelsen etab-
lerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til bor-
gerne. Ifølge bemærkningerne til denne bestemmelse, jf.
Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg A, side 3226
fremgår det, at kommunernes opgaver på det forebyggende
og sundhedsfremmende område omfatter dels en indsats i
forhold til kommunens indbyggere med henblik på at fore-
bygge sygdom og ulykker (borgerrettet forebyggelse), dels
en indsats med henblik på at forebygge, at sygdom udvikler
10
sig yderligere og om at begrænse eller udskyde dens eventu-
elle komplikationer (patientrettet forebyggelse).
Det fremgår af § 119, stk. 3, at kommunalbestyrelsen etable-
rer patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsat-
ser i kommunen. Ifølge bemærkningerne til denne bestem-
melse, jf. Folketingstidende 2022-23, 2. samling, tillæg A, L
103 som fremsat, side 7, fremgår det, at stk. 3 blev indført
som en tydeliggørelse af allerede eksisterende praksis, da
kommunerne allerede havde ansvaret for at etablere patie-
ntrettede forebyggelsestilbud til f.eks. patienter med visse
kroniske sygdomme.
Det fremgår af § 119, stk. 4, at regionsrådet tilbyder pa-
tientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissekto-
ren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes
indsats efter stk. 1-3. Ifølge bemærkningerne til denne be-
stemmelse, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg
A, side 3228 fremgår det, at regionernes opgaver på det
forebyggende og sundhedsfremmende område vedrører spe-
cielt den patientrettede forebyggelse. Det drejer sig bl.a. om
videreudvikling af de forebyggende sygehuse, almen praksis
og deres opgaver på forebyggelses- og sundhedsfremmeom-
rådet og samarbejdet med kommuner om især indsatsen i
forhold til kronisk syge, langvarigt syge, samt patienter med
genoptrænings- og rehabiliteringsbehov.
Der kan fastlægges nærmere krav og anbefalinger til indsat-
ser målrettet patientrettet forebyggelse i medfør af lovens
§ 118 b, se nærmere ovenfor om denne bestemmelse samt
bekendtgørelse om kvalitetsstandarder.
I Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for forebyggel-
sestilbud til borgere med kronisk sygdom” fra januar 2024
beskrives krav og anbefalinger til målgruppe, indsatser og
tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse, tilgæn-
gelighed og henvisningsveje samt kvalitetsudvikling og mo-
nitorering af de dele af patientrettet forebyggelse, som kvali-
tetsstandarderne omfatter.
Sundhedslovens afsnit XIX vedrører finansiering, hvorunder
kapitel 77 om kommunale sundhedsydelser bl.a. indeholder
bestemmelser om finansiering af forebyggende sundheds-
ordninger.
Det følger af § 247, at bopælskommunen afholder udgifter
til de øvrige forebyggende ydelser efter §§ 120-123. Videre
følger det af 2. pkt. i bestemmelsen, at den kommune, hvor
institutionen eller skolen er beliggende, afholder udgifter til
ydelser §§ 124 og 125.
Der findes ikke regulering i sundhedsloven om afholdelse af
udgifter til forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til
borgerne eller patientrettet forebyggelse og sundhedsfrem-
mende indsatser efter § 119. Det antages, at bopælskommu-
nen i praksis har afholdt udgifterne hertil.
3.1.1.1.3. Kommunal sygepleje
Det fremgår af sundhedslovens § 138, stk. 1, om kommunal
sygepleje, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der
ydes vederlagsfri sygepleje efter lægehenvisning til personer
med ophold i kommunen. Det følger af stk. 2, at kommunal-
bestyrelsen kan delegere ansvaret for tildeling af sygeplejen
efter stk. 1, som udføres i en fælles kommunal sygepleje, til
de øvrige kommunalbestyrelser, som indgår i det pågælden-
de tværkommunale samarbejde.
Efter § 139 kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommu-
nale sygeplejeordning.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1601 af
21. december 2007 om hjemmesygepleje, som er ændret ved
bekendtgørelse nr. 165 af 26. februar 2019, der indeholder
nærmere regler om målgruppe, omfang, krav til kompeten-
cer og tilrettelæggelse af ordningen.
I bekendtgørelse nr. 165 af 26. februar 2019 fremgår det, at
den vederlagsfri kommunale hjemmesygepleje omfatter
1) sygepleje, der leveres til borgere med ophold i kom-
munen, herunder i eget hjem, samt ved midlertidigt
ophold, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, der er
tilknyttet fast personale,
2) sygepleje, der i overensstemmelse med Sundhedsstyrel-
sens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner
i sygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion,
organiseret som en udkørende funktion, til borgere med
ophold i kommunen, herunder i eget hjem, samt ved
midlertidigt ophold, hvor hjælpen udgår fra service-
arealer og der er tilknyttet fast personale,
3) sygepleje, der i overensstemmelse med Sundhedsstyrel-
sens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner
i sygeplejen, leveres ved en kommunal akutfunktion,
organiseret som en kommunal akutplads, og
4) sygepleje, der leveres på en kommunal sygeplejeklinik.
I gældende vejledning nr. 102 fra 11. december 2006 beskri-
ves, hvad formålet med den kommunale sygepleje er, her-
under beskrivelser af indhold, tilrettelæggelse, personale i
sygeplejen, plejehjælpemidler, dokumentation, tilsyn og kla-
geadgang m.v. Endvidere beskriver vejledning nr. 9235 af
21. marts 2019 om vederlagsfri hjemmesygepleje ved kom-
munale akutfunktioner, hvilke krav der er til organisering,
kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner, målgrup-
pe, samt omfang af den vederlagsfri kommunale sygepleje.
Der kan endvidere fastlægges nærmere krav og anbefalinger
til indsatser i lovens afsnit IX i medfør af lovens § 118 b,
se nærmere ovenfor om denne bestemmelse samt bekendt-
gørelse om kvalitetsstandarder.
Siden 2023 har det været et krav, at alle kommuner har
en akutfunktion i sygeplejen, som lever op til Sundheds-
styrelsens kvalitetsstandarder på området. I Sundhedsstyrel-
sens ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner”
fra september 2023 beskrives krav og anbefalinger til den
omfattede målgruppe, indsatser og tilrettelæggelsen heraf,
11
udstyr, kompetencer og uddannelse, organisering og tilgæn-
gelighed, henvisning og behandlingsansvar, kvalitetsudvik-
ling og monitorering, implementering og opfølgning, samt
samarbejde med andre aktører, herunder rådgivning m.v.
Det følger af sundhedslovens § 250, at opholdskommunen
afholder udgifter til sygeplejeydelser efter § 138.
3.1.1.1.4. Genoptræning
3.1.1.1.4.1. Genoptræningsplaner og niveauer af genoptræ-
ning
Ifølge sundhedslovens § 84 fastsætter indenrigs- og sund-
hedsministeren nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder
en genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt
begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning
fra sygehus.
Denne bemyndigelse er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
918 af 22. juni 2018 om genoptræningsplaner og om patie-
nters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra syge-
hus.
Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at genoptræningspla-
nen skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde
med patienten og eventuelle pårørende. Genoptræningspla-
nen skal angive, om patienten har behov for almen genop-
træning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabili-
tering på specialiseret niveau.
Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at såfremt genop-
træningsplanen angiver, at patienten har behov for almen
genoptræning efter udskrivning, skal kommunalbestyrelsen
snarest muligt og på baggrund af en sundhedsfaglig vurde-
ring angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning
på basalt eller avanceret niveau.
Ifølge bekendtgørelsen skal genoptræningsplanen også in-
deholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og gen-
optræningsbehov på udskrivningstidspunktet herunder en
angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser som genop-
træningen skal rette sig imod m.v. Derudover skal genoptræ-
ningsplanen indeholde oplysninger om, hvordan bopælsre-
gionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på
koordinering af genoptræningsforløbet.
I henhold til bekendtgørelsen skal genoptræningsplanen se-
nest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet. Den
skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens
bopælskommune samt til patientens læge. Hvis en patient
efter udskrivning fra sygehus har behov for genoptræning
som foregår på et sygehus, skal genoptræningsplanen efter
aftale med patienten også sendes til det valgte sygehus.
I bilag 1 i bekendtgørelsen fremgår de forskellige niveau-
er af genoptræning på sundhedsområdet, som afhænger af
patientens funktionsevne på udskrivningstidspunktet: almen
genoptræning, herunder genoptræning på basalt og avance-
ret niveau eller genoptræning på specialiseret niveau eller
rehabilitering på specialiseret niveau. Niveauerne er beskre-
vet bl.a. i forhold til patientens funktionsnedsættelser, krav
til sundhedspersoners faglige kompetencer og organisering
af patientens forløb på de forskellige niveauer.
Beskrivelsen af og kriterier for, hvornår en patient har behov
for genoptræning på enten basalt, avanceret eller speciali-
seret niveau eller behov for rehabilitering på specialiseret
niveau er yderligere udfoldet i vejledning nr. 9538 af 2.
juli 2018 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i
kommuner og regioner. Her er kravene til de forskellige
niveauer yderligere udfoldet, bl.a. i forhold til forekomst,
udstyr og nærmere om organisering af patientens forløb. I
vejledningen findes yderligere og nærmere gennemgang af
bl.a. sundhedslovens regler om kommunernes og regioner-
nes ansvar på træningsområdet, herunder niveauer af genop-
træning, genoptræningsplaner og patienternes frie valg.
Det fremgår endvidere af vejledningen, at sundhedslovens
bestemmelser om genoptræning efter udskrivning fra syge-
hus omfatter alle patienter uanset diagnose og alder, der på
udskrivningstidspunktet har et lægefagligt begrundet behov
for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle sygehusk-
ontakt. Dette gælder også patienter, der udskrives fra en
psykiatrisk afdeling.
3.1.1.1.4.2. Ansvar for genoptræning
Efter sundhedslovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrel-
sen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter
udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov
for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i
sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i hen-
hold til anden lovgivning i henhold til § 140, stk. 2. Det kan
f.eks. være i sammenhæng med kommunalbestyrelsens an-
svar for at tilbyde genoptræning og vedligeholdelsestræning
efter lov om social service samt andre rehabiliteringsindsat-
ser efter anden lovgivning.
Kommunalbestyrelsen kan, som fastsat i sundhedslovens §
140, stk. 3, tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold
til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutio-
ner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommu-
nalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Bopælsregionens pligt til at yde genoptræning under indlæg-
gelse på regionens sygehuse følger af, at bopælsregionen
er forpligtet til at tilbyde vederlagsfri sygehusbehandling på
regionens sygehuse, ved sygehuse i andre regioner eller ved
de i § 79, stk. 2 nævnte specialsygehuse jf. sundhedslovens
§§ 5, 79 og 81.
Efter § 251, stk. 1, afholder bopælskommunen udgifter til
genoptræningsydelser efter § 140, og efter § 251, stk. 2,
bemyndiges indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsæt-
te regler om bopælskommunens betaling efter stk. 1, som
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1113 af 18. oktober 2024
12
om betalinger for færdigbehandlede patienter, indlagte på
hospice og genoptræning på specialiseret niveau. Det følger
bl.a. af bekendtgørelsen, at bopælsregionen opkræver bo-
pælskommunen betaling for genoptræning efter sundhedslo-
vens § 140, og at betalingen omfatter ydelsen genoptræning
på specialiseret niveau, som foregår på sygehus.
Bopælskommunerne har således myndigheds- og finansie-
ringsansvaret for al genoptræning, der ikke foregår under
indlæggelse, og som skal tilbydes til patienter, der har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskriv-
ning fra sygehus. Regionerne har dog driftsansvaret for
genoptræning på specialiseret niveau, som skal foregå på
sygehuset. Bopælskommunen har myndigheds- og finansie-
ringsansvaret.
Det følger af bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om
genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræ-
ningstilbud efter udskrivning fra sygehus, at kommunalbe-
styrelsen ikke kan tilsidesætte den lægefaglige vurdering af
patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herun-
der om patienten har behov for almen genoptræning, genop-
træning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specia-
liseret niveau.
3.1.1.1.4.3. Frit valg til genoptræning
Efter § 140, stk. 4, kan en person, der udskrives fra sygehus
med en genoptræningsplan, jf. § 84, medmindre genoptræ-
ningen skal foregå på sygehus, vælge at modtage genoptræ-
ningen hos en privat leverandør, som KL har indgået aftale
med efter stk. 5, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden for
syv dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart
af genoptræningen, jf. stk. 3. Angiver genoptræningsplanen,
at genoptræningen af sundhedsfaglige grunde først bør op-
startes på et senere tidspunkt end udskrivningstidspunktet,
regnes fristen dog fra dette tidspunkt.
Efter § 140, stk. 5, indgår KL på kommunernes vegne aftale
med de private leverandører om levering af genoptræning
efter stk. 4.
Ifølge § 140, stk. 6, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren nærmere regler om patienternes mulighed for at væl-
ge mellem genoptræningstilbud. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens for-
pligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne
om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og
om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med
leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes
forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,
om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie
valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret
genoptræning og om information om ændringer i borgerens
behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
ler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk.
4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte
regler om KLs aftaleindgåelse med leverandører, herunder
om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Endelig kan indenrigs- og sundhedsministeren ifølge § 140,
stk. 7, fastsætte nærmere regler om løsningen af tvister mel-
lem KL og private leverandører af genoptræning om vilkåre-
ne for aftaler efter stk. 5.
Ovenstående bemyndigelsesbestemmelser er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptrænings-
planer og om patienters valg af genoptræningstilbud efter
udskrivning fra sygehus og i bekendtgørelse nr. 919 af 22.
juni 2018 om aftaleindgåelse i forhold til frit valg af genop-
træning efter sundhedsloven.
Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni
2018, at patienter, der har fået en genoptræningsplan efter
udskrivning fra sygehus, kan vælge mellem de genoptræ-
ningstilbud, som bopælskommunen har etableret ved egne
institutioner eller indgået aftaler om med andre myndighe-
der eller private leverandører. Patienten kan også vælge gen-
optræningstilbud på andre kommuners institutioner på det
til patientens angivne specialiseringsniveau. En kommunes
genoptræningsinstitution kan af kapacitetsmæssige årsager
dog afvise at modtage patienter, der har bopæl i en anden
kommune, hvis institutionen har væsentlig længere venteti-
der til genoptræning end andre kommunale genoptrænings-
institutioner, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra egen
kommune ellers vil blive tilsidesat, jf. bekendtgørelsens § 7,
stk. 2.
Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 6, kan personer, der efter
udskrivning har behov for genoptræning, som ydes på et sy-
gehus, vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. §§ 15-17
og §§ 19-22 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om
ret til sygehusbehandling.
3.1.1.1.4.4. Befordring til genoptræning
Ifølge sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen be-
fordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til
personer, der har behov for genoptræning efter endt behand-
ling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen
eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.
Efter § 264 afholder bopælskommunen udgifter til befor-
dring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168,
stk. 1.
3.1.1.2. Etablering af sundheds- og omsorgspladser
Der kan både tilbydes midlertidige ophold i kommunerne
efter serviceloven, ældreloven og sundhedsloven. Midlerti-
dige pladser forstås som en stationær plads på en kommunal
matrikel.
Kommunerne skal efter servicelovens § 84, stk. 1, tilbyde
afløsning eller aflastning af ægtefælle, forældre eller andre
nære pårørende til personer, der passer en person med nedsat
13
fysisk eller psykisk funktionsevne. Aflastning gives udenfor
hjemmet, f.eks. i form af et dag-, nat- eller døgnophold på
plejehjem eller i plejebolig til den plejekrævende person,
mens afløsning gives i hjemmet.
Tilbud efter § 84, stk. 1, retter sig mod den person, der
passer en plejekrævende person i hjemmet. Formålet med
§ 84, stk. 1, er at imødegå den både fysiske og psykiske
belastning, det kan være at passe en plejekrævende person
i hjemmet. Det er ikke formålet med § 84, stk. 1, at tilby-
de aflastningsophold til personer, der har behov for f.eks.
kompleks sundhedsfaglig behandling i forlængelse af en sy-
gehusindlæggelse.
Det fremgår af servicelovens § 84, stk. 2, at kommunerne
kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode
har et særligt behov for omsorg og pleje.
Ifølge bemærkningerne til § 84, stk. 2, jf. Folketingstidende
2005-06, Tillæg A, side 3136, har bestemmelsen til for-
mål at præcisere, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde per-
soner, der har behov herfor, tilbud om et midlertidigt op-
hold. Det følger videre af bemærkningerne til § 84, stk. 2, jf.
Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, side 3137, at bestem-
melsen har til formål at sikre en klar hjemmel til at tilbyde
personer, der i praksis vil dreje sig om ældre, et ophold, hvis
der ikke er nære pårørende, der skal aflastes.
Tilbud efter servicelovens § 84, stk. 2, kan således gives,
hvis borgeren har et særligt behov for omsorg og pleje. Til-
buddet kan indeholde indsatser efter forskellige lovgivnin-
ger, herunder indsatser efter sundhedsloven, men omfatter
ikke borgere, der primært har behov for kompleks sundheds-
faglig behandling i forlængelse af en sygehusindlæggelse.
Kommunalbestyrelsen har ikke en pligt til, men mulighed
for, at tilbyde et midlertidigt ophold efter § 84, stk. 2. Det
betyder, at kommunen f.eks. kan vælge i stedet at give den
fornødne hjælp i borgerens egen bolig. På tilsvarende vis
kan borgeren vælge ikke at tage imod et tilbud om midlerti-
digt ophold efter § 84, stk. 2, og i stedet vælge at få den
eventuelt fornødne hjælp i egen bolig.
Det fremgår af ældrelovens § 16, at kommunalbestyrelsen
skal tilbyde afløsning eller aflastning til en ægtefælle eller
andre nære pårørende, der passer en person, der er omfattet
af loven. Personer, der er omfattet af loven, vil være person-
er med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne over folke-
pensionsalderen. Aflastning gives udenfor hjemmet, f.eks. i
form af et dag-, nat- eller døgnophold på plejehjem eller i
plejebolig, mens afløsning gives i hjemmet.
Tilbud efter ældrelovens § 16 retter sig mod den person, der
passer en plejekrævende person i hjemmet. Formålet er at
imødegå den både fysiske og psykiske belastning, det kan
være at passe en plejekrævende person i hjemmet. Det er
ikke formålet med § 16, at tilbyde aflastningsophold til per-
soner, der primært har behov for f.eks. kompleks sundheds-
faglig behandling i forlængelse af en sygehusindlæggelse.
Det fremgår af ældrelovens § 17, at kommunerne kan tilby-
de midlertidigt ophold for personer, der i en periode har et
særligt behov for pleje og omsorg. Personer, der er omfattet
af loven, vil være personer med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne over folkepensionsalderen.
Ifølge bemærkningerne til ældrelovens § 17, jf.
Folketingstidende 2024-25, Tillæg A, L 89 som fremsat,
side 71, bør tilbud om midlertidigt ophold ligesom i dag
rettes mod personer, der bor alene, og som midlertidigt har
et særligt behov for pleje og omsorg, og hvor et midlerti-
digt ophold vurderes at være den bedste løsning, hvis der
skal ydes den optimale pleje og omsorg. Videre fremgår det
af bemærkningerne, at tilbuddet også vil kunne omfatte al-
mindelig sygepleje som f.eks. medicinhåndtering. Tilbuddet
omfatter ikke borgere, der primært har behov for kompleks
sundhedsfaglig behandling i forlængelse af en sygehusind-
læggelse.
Kommunen er ikke forpligtet til at tilbyde et midlertidigt
ophold. Det betyder, at kommunen f.eks. kan vælge i stedet
at give den fornødne hjælp i borgerens egen bolig.
Kommunerne kan også tilbyde borgeren ophold på en mid-
lertidig plads efter sundhedsloven som led i en sundhedsfag-
lig indsats, f.eks. i forbindelse med indsatser efter reglerne
om kommunal sygepleje og genoptræning efter udskrivning
fra sygehus efter sundhedslovens §§ 138-140. Borgerne kan
således modtage den nødvendige sundhedsfaglige indsats
efter sundhedsloven på midlertidige pladser, i det omfang
der er et sundhedsfagligt behov for døgndækkende tilbud.
Det fremgår af vejledning om vederlagsfri hjemmesygepleje
ved kommunale akutfunktioner nr. 9235 af 21. marts 2019,
at en kommunal akutplads i sygeplejen ofte vil være place-
ret på et rehabiliterings- eller plejecenter i kommunen. Aku-
tpladserne kan være fleksible, da de også bruges til øvrige
kommunale ophold, der ikke nødvendigvis omfatter de sy-
geplejefaglige opgaver, som en akutfunktion varetager. Plad-
sen kan ændre karakter, hvis borgerens behov skifter fra
sygeplejefaglig indsats til hjælp efter serviceloven.
Tilbuddet om et midlertidigt ophold på en akutplads er
ikke et krav i Sundhedsstyrelsens kvalitetstandarder om
kommunale akutfunktioner af 19. september 2023, men en
mulighed i kommunernes organisering af den kommunale
akutfunktion. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.1.3 om
gældende ret om kommunal sygepleje.
Der er i gældende sundhedslovgivning ikke eksplicitte reg-
ler om midlertidige døgnophold som led i genoptrænings-
indsatser efter udskrivning fra sygehuset. Borgerens behov
i forbindelse med genoptræning efter udskrivning fra syge-
huset kan fordre enten ambulante indsatser eller døgndæk-
kende indsatser. Borgerens behov kan ændre sig undervejs
i et forløb. Kommunerne tilrettelægger selv indsatserne ud
fra borgerens samlede behov. Hvis en borger har behov for
døgndækkende indsatser, kan opholdet f.eks. finde sted på et
kommunalt opholdssted efter anden lovgivning, kommuner-
14
ne kan oprette pladser til formålet eller indsatserne kan finde
sted i borgerens eget hjem.
Det følger af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud
og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter ser-
vicelovens §§ 79, 83 og 84 (betalingsbekendtgørelsen), jf.
servicelovens § 161, at der kan opkræves egenbetaling for
ydelser efter servicelovens § 84 om aflastning, afløsning og
midlertidigt ophold. Der kan således opkræves egenbetaling
for kost, linned, tøjvask og lignende for borgere i forbindel-
se med ophold på en midlertidig plads efter serviceloven,
herunder aflastningspladser.
Det følger af ældrelovens § 21, at der kan opkræves egenbe-
taling for hjælp efter ældrelovens §§ 16 og 17.
Efter sundhedslovens regler om kommunal sygepleje er det
præciseret i en bekendtgørelsesændring nr. 165 af 26. febru-
ar 2019, at sygepleje, der i overensstemmelse med Sund-
hedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunk-
tioner, leveres ved en kommunal akutfunktion, organiseret
som en kommunal akutplads, også omfatter kost, linned,
tøjvask og lignende, hvilket kommunerne således ikke kan
opkræve egenbetaling for.
Kommunerne skal efter servicelovens § 4 sikre, at der er de
nødvendige tilbud i henhold til servicelovens bestemmelser
ved brug af egne tilbud eller gennem samarbejde med andre
kommuner, regioner eller private tilbud.
Dette indebærer blandt andet, at kommunerne kan indgå
aftaler med regioner om, at regionerne varetager hele eller
dele af driften af aflastningsophold og midlertidige pladser
efter serviceloven.
Kommunerne skal efter ældrelovens § 28 sikre, at der er de
nødvendige tilbud i henhold til ældrelovens bestemmelser
ved brug af egne tilbud eller gennem samarbejde med andre
kommuner, regioner eller private.
Dette indebærer blandt andet, at kommunerne kan indgå
aftaler med regioner om, at regionerne varetager hele eller
dele af driften af aflastningsophold og midlertidige pladser
efter ældreloven.
Patienter, der behandles på midlertidige pladser, køber som
udgangspunkt den nødvendige medicin på et apotek og
modtager tilskud til medicinen efter sundhedslovens regler.
Der er mulighed for, at bl.a. læger og sygeplejersker kan
udlevere lægemidler til en patient fra et fælles medicinskab,
indtil patienten f.eks. kan komme på apoteket og hente et
receptpligtigt lægemiddel.
Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 1, at fremstilling,
indførsel, udførsel, oplagring, forhandling, fordeling, udle-
vering, opsplitning og emballering af lægemidler til menne-
sker og dyr kun må ske med tilladelse fra Lægemiddelstyrel-
sen. Lægemiddellovens § 39, stk. 3, undtager i nr. 1-14 en
række institutioner og personer fra kravet i lovens § 39, stk.
1, om tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen til at udføre de i
stk. 1 nævnte aktiviteter med lægemidler.
Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 1, at hoved-
reglen i stk. 1 ikke gælder for sygehuses og andre behand-
lende institutioners fordeling, opsplitning og udlevering af
lægemidler til mennesker og dyr, som skal bruges i behand-
lingen.
Det følger desuden, at kommuner og private virksomheder
i medfør af lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 13 kan opbe-
vare medicin i et fælles medicinskab til brug for sygeplejer-
skers og lægers behandling af patienter på midlertidige plad-
ser, akutpladser og døgnophold og i eget hjem med henblik
på bl.a. hurtig iværksættelse af behandling, som ellers skulle
afvente, at lægemidlerne blev afhentet på et apotek. Det
fælles medicinskab vil kunne tilgås af sundhedsfagligt per-
sonale, som enten har et forbeholdt virksomhedsområde,
eller som virker som medhjælp til en læge eller sygeplejers-
ke. Lægemidlerne i medicinskabet vil skulle rekvireres fra
et apotek af en læge eller sygeplejerske inden for deres
respektive forbeholdte virksomhedsområder.
3.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
3.1.2.1. Opgaveflytning
Med Aftale om sundhedsreform 2024 er aftalepartierne eni-
ge om, at myndighedsansvaret for visse kommunale sund-
hedsopgaver skal flyttes til regionerne. Nærhed for borgerne
kombineret med mere ensartet kvalitet i hele landet har
været pejlemærker for overvejelserne bag de konkrete op-
gaveflytninger. Et andet overordnet hensyn bag opgaveflyt-
ningerne er, at flere sundhedsopgaver bør løses af samme
myndighed, som har ansvaret for sygehuse og de almenme-
dicinske tilbud, hvormed der skabes bedre incitamenter for
forebyggende indsatser og for at skabe bedre rammer for
sammenhæng mellem sundhedsopgaver på tværs af sund-
hedsvæsenet. Regionsrådet vil med ansvaret for den samlede
sundhedsplanlægning få bedre mulighed for at understøtte
omstillingen af, at mere behandling kan foregå i det nære
sundhedsvæsen.
Opgaveflytningerne vedrører følgende kommunale indsat-
ser i det nære sundhedsvæsen: patientrettet forebyggelse,
akutsygeplejen og dele af genoptræningsindsatserne efter
udskrivning fra sygehus. Disse opgaveflytninger skal ses i
sammenhæng med etablering af sundheds- og omsorgsplad-
ser, hvor hovedparten af målgruppen for midlertidige plad-
ser i kommunerne skal varetages, jf. pkt. 3.1.2.2 nedenfor.
Som led i at afgrænse de konkrete opgaver, der skal flyttes
fra kommuner til regioner, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet
faglige oplæg, som er drøftet med aftalepartierne bag sund-
hedsreformen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med
den foreslåede afgrænsning af opgaver, der flytter, i lovfor-
slaget taget afsæt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, som
blev offentliggjort på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
hjemmeside i marts 2025.
15
Aftalepartierne er enige om, at kommuner vil kunne vareta-
ge hele eller dele af driften på vegne af regionen for de op-
gaver, som flyttes, men at regionen fortsat har myndigheds-
og finansieringsansvar.
Sundhedsrådene vil spille en rolle i forhold til de opgaver,
der flyttes fra kommuner til regioner i og med, at det vil
være en del af sundhedsrådenes umiddelbare forvaltningsan-
svar at udmønte de økonomiske rammer for nye og udbyg-
gede indsatser i det nære sundhedsvæsen samt at sikre det
fortsatte fokus på de lokale behov for nærhed og sammen-
hæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner og regio-
ner. De forberedende sundhedsråd kan i 2026 bidrage til
forberedelse og beslutning om, hvordan driftsopgaven skal
løses for de opgaver, der flytter til regionerne.
Et særligt hensyn bag beslutningen om flytning af den pa-
tientrettede forebyggelse fra kommuner til regioner er at
sikre ensartede patientrettede forebyggelsestilbud af en høj
kvalitet samt sikre faglig bæredygtighed på tværs af lokale
tilbud og løsninger. Det skal også understøtte, at den myn-
dighed, som investerer i en indsats, også høster gevinsten
heraf. Regionerne får større mulighed og ansvar for at sikre
sammenhængende forløb og behandling helt ud i borgerens
eget hjem samt mulighed for at udvikle og tilpasse de pa-
tientrettede forebyggelsestilbud, således at sundhedsvæsenet
indrettes, så det bedst muligt tager hånd om befolkningens
sundheds- og sygdomsmæssige problemstillinger.
Dette skal også ses i sammenhæng med aftalens del om
kommende kronikerpakker til mennesker med kronisk syg-
dom, som forventeligt kommer til at indeholde nye patie-
ntrettigheder for målgrupperne for kronikerpakkerne. Dette
vil indgå i et senere lovforslag.
Et særligt hensyn bag beslutningen om flytning af ansva-
ret for akutsygeplejen til regionerne er at give regionerne
mulighed for at flytte specialiserede sygeplejefaglige kom-
petencer tættere på borgerne og udvikle et samlet og bære-
dygtigt akuttilbud, f.eks. robust døgndækning tæt på eller i
borgerens eget hjem. Den regionale akutsygepleje kan som
eksempel også planlægges og koordineres i sammenhæng
med den præhospitale indsats.
Et særligt hensyn bag beslutningen om flytning af ansvaret
for dele af genoptræningsindsatserne efter sundhedsloven
fra kommuner til regioner er at sikre genoptræningsindsatser
af høj kvalitet for borgere med komplekse genoptræningsbe-
hov, samtidig med at der er medarbejdere med de rette kom-
petencer til at løfte opgaverne. Sikring af en fagligt bære-
dygtig opgaveløsning af høj kvalitet kræver et patientgrund-
lag, der overstiger størrelsen på en række kommuner.
I 2023 blev der ved lov nr. 739 af 13. juni om ændring
af bl.a. sundhedsloven indført bemyndigelseshjemler til, at
indenrigs- og sundhedsministeren kunne fastsætte nærmere
krav og anbefalinger om, hvordan kommunale sundhedsop-
gaver i det nære sundhedsvæsen skulle udføres. Videre kun-
ne der stilles krav til, hvordan regionerne skulle rådgive
kommunerne i forhold til denne udførelse. Hensigten var, at
der fra centralt hold skulle kunne sikres en ensartet kvalitet
i opgaveudførelsen på tværs af landets kommuner med til-
strækkelig faglig støtte fra de almenmedicinske tilbud eller
relevant personale fra hospitalerne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæs-
sigt at videreføre, at der vil kunne stilles krav til, hvordan
opgaver i det nære sundhedsvæsen udføres samt krav til
regionernes rådgivningsforpligtelse i forbindelse med denne
opgavevaretagelse uagtet, at ansvaret for visse opgaver flyt-
tes fra kommuner til regioner.
Det er fortsat hensigten, at der skal være mulighed for at
kunne sikre omstilling i opgavevaretagelse i det nære sund-
hedsvæsen ved at stille krav til indsatserne, hvis det vurde-
res hensigtsmæssigt for f.eks. at tilbuddet vil komme tættere
på borgeren.
Muligheden for at udstede kvalitetsstandarder med krav og
anbefalinger til sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen
vil skulle ses i sammenhæng med en række øvrige initi-
ativer, som også har til hensigt at understøtte det nære
sundhedsvæsen og samarbejdet på tværs af sundhedsvæse-
net. Det drejer sig bl.a. om initiativerne om mere behandling
i eget hjem, bedre data til kvalitetsudvikling af indsatser i
det nære sundhedsvæsen samt initiativer om flere læger i de
almenmedicinske tilbud og en bedre fordeling af læger m.v.
3.1.2.2. Etablering af sundheds- og omsorgspladser
Etablering af sundheds- og omsorgspladser gennem over-
dragelse af ansvaret for målgruppen for de nuværende aku-
tpladser og hovedparten af øvrige midlertidige pladser er
en del den samlede flytning af myndighedsansvaret for ud-
valgte sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne, som
bl.a. skal sikre, at flere opgaver løses af den samme myn-
dighed, der har ansvaret for sygehuse og almenmedicinske
tilbud, jf. pkt. 3.1.2.1.
Aftalepartierne er enige om, at etablering af sundheds- og
omsorgspladser i sundhedsloven skal fremme kvalitet og
kontinuitet for borgerne samt sikre, at langt flere oplever
en tidlig, nær og sammenhængende indsats. Det skal styrke
sammenhæng til sygehusindsatserne samt sikre højere grad
af lægedækning på området, så (gen)indlæggelser forebyg-
ges. Det er et vigtigt element i omstillingen af sundheds-
væsenet, som vil reducere kassetænkning på området.
Aftalepartierne er videre enige om, at kommuner vil kunne
varetage hele eller dele af driften af sundheds- og omsorgs-
pladserne på vegne af regionen, men at regionen fortsat har
myndigheds- og finansieringsansvar.
Aftalepartierne er også enige om, at regionerne kan indgå
aftaler med private leverandører om at drive sundheds- og
omsorgspladser, forudsat at disse lever op til relevante krav
på området, herunder i forhold til kvalitet.
16
Et særligt hensyn bag beslutningen om flytning af ansvaret
for borgere med behov for sundhedsfaglige indsatser, der
ikke hensigtsmæssigt kan tilrettelægges under ophold i eget
hjem, som i dag varetages på akutpladser og hovedparten
af øvrige midlertidige pladser i kommunerne, til sundheds-
og omsorgspladser i regionerne, er at give regionerne mulig-
hed for at skabe større sammenhæng til sygehusindsatserne
samt sikre en højere grad af lægedækning på området, så
flere indlæggelser og genindlæggelser forebygges. Flytning
af ansvaret skal også modvirke kassetænkning, f.eks. ved
at den myndighed, som investerer i en indsats, også høster
gevinsten heraf. Det skal også sikre, at borgere, der er fær-
digbehandlede i sygehusregi, med behov for sundhedsfagli-
ge indsatser, som ikke hensigtsmæssigt kan tilrettelægges
under ophold i eget hjem, kan udskrives til et tilbud af høj
kvalitet. Der skal bl.a. være bedre mulighed for at trække på
relevante specialistkompetencer på sygehuset. Et yderligere
hensyn er, at patienter, der har brug for en sundhedsfaglig
indsats og et midlertidigt ophold, og som ikke har behov
for indlæggelse på sygehus, skal kunne modtage ensartede
tilbud om midlertidigt ophold efter sundhedsloven over hele
landet uden egenbetaling. I forlængelse heraf har aftaleparti-
erne i aftalen lagt vægt på, at sundheds- og omsorgspladser
som udgangspunkt skal være til stede i alle kommuner, med
mindre der er hensyn til faglige og organisatoriske bæredyg-
tighed, der taler imod det.
På den baggrund er det ambitionen, at sundheds- og om-
sorgspladserne skal spille en central rolle i det nære sund-
hedsvæsen. De skal bidrage til opbygningen af et stærkt
nært sundhedsvæsen ved at sikre tilbud om midlertidige op-
hold for personer med behov for en sundhedsfaglig indsats
uden for eget hjem, og som er af høj og ensartet kvalitet på
tværs af landet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Opgaveflytning
I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024
foreslås det, at ansvaret for patientrettet forebyggelse, aku-
tsygeplejen samt dele af genoptræningsindsatserne efter ud-
skrivning fra sygehus (genoptræning på specialiseret niveau
og rehabilitering på specialiseret niveau) fra den 1. januar
2027 flyttes fra kommunerne til regionerne.
Forslaget vil indebære, at regionerne vil få myndigheds- og
finansieringsansvaret for disse sundhedsopgaver.
Patientrettet forebyggelse omhandler indsatser målrettet en
patientgruppe med kronisk eller langvarig sygdom, der kan
have behov for regelmæssig og tilbagevendende kontakt til
sundhedsvæsenet. Det gælder f.eks. borgere med en eller
flere sygdomme som KOL, type 2 diabetes, kræftsygdom-
me, hjertesygdom, depression, angst, knogleskørhed, mus-
kel- og skeletlidelser m.v.
Kommunerne har i dag og vil fortsat have ansvaret for bor-
gerrettede forebyggelsestilbud og at skabe rammer for og til-
bud med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse, både
for somatiske og for psykiske sygdomme. Det gælder bl.a.
forebyggelsestilbud til borgere i risiko for eller symptomer
på kronisk sygdom.
Flytning af ansvaret for patientrettet forebyggelse fra kom-
muner til regioner vil medføre, at den enkelte region kan
skabe mere sammenhængende løsninger for borgere med
kronisk eller langvarig sygdom med behov for regelmæssig
eller tilbagevendende kontakt til sundhedsvæsenet. Regio-
nerne vil kunne finde løsninger, som tilpasses lokale for-
hold, for eksempel i samarbejde med de enkelte kommuner i
regionen.
Målgruppen for akutsygepleje vil overordnet set være pa-
tienter med somatisk sygdom og eventuel samtidig psykisk
lidelse, hvor der er akut opstået sygdom eller forværring
af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller
behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse.
Forløbene er overvejende kendetegnet ved at være subakut-
te eller akutte og komplekse, hvor der kræves de særlige
sundhedsfaglige kompetencer, der er til stede i akutsyge-
plejen. Indsatserne dækker også over mere planlagte, kom-
plekse forløb. I dag er de kendetegnet ved de indsatser,
der kaldes akutfunktionerne under kommunal sygepleje, jf.
Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale aku-
tfunktioner, 2023.
Den foreslåede opdeling af den nuværende kommunale sy-
gepleje vil medføre, at kommunerne alene vil have myndig-
heds- og finansieringsansvaret for en del af sygeplejen i det
nære sundhedsvæsen, hvilket fremadrettet benævnes »kom-
munal sygepleje«. Regionerne vil tilsvarende have myndig-
heds- og finansieringsansvaret for akutsygeplejen. En opde-
ling af den nuværende kommunale sygepleje vil forventeligt
bidrage til, at myndighederne kan skabe grundlag for den
faglige bæredygtighed i den samlede kæde af sygeplejeind-
satser, herunder sikre, at akutindsatsen uden for sygehusene
styrkes, samtidig med at der bibeholdes en faglig bæredyg-
tighed i sygeplejeindsatsen i kommunerne. Den kommunale
sygepleje vil også blive understøttet gennem rådgivning og
sparring fra den regionale akutsygepleje.
For så vidt angår opdeling af genoptræningsindsatsen fore-
slås det, at det fremover vil være regionsrådet, der har myn-
digheds- og finansieringsansvar for genoptræning på specia-
liseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau. Re-
habilitering på specialiseret niveau vil fremover udvides til
også at omfatte de mest specialiserede dele af genoptræning
på avanceret niveau.
Ved »genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering
på specialiseret niveau« forstås specifikke niveauer af gen-
optræning efter udskrivning fra sygehuset. Det er bl.a. gen-
optræningsindsatser, som er målrettet mindre patientgrupper
med specialiserede og komplekse behov, og som regionen
vil skulle visitere til. Behov for rehabilitering på speciali-
seret niveau ved udskrivning fra sygehus vil f.eks. kunne
17
omfatte borgere med behov for flere forskellige indsatser
efter sundhedsloven og anden lovgivning, som en del af en
bredere rehabiliteringsindsats. De to niveauer for genoptræ-
ning følger den opdeling, som allerede fremgår af bilag 1 i
bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018. Opgaveflytningen
vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil skulle opdatere beskri-
velsen af niveauerne for genoptræning, herunder præcisere
den faglige afgrænsning af målgrupperne for almen genop-
træning, genoptræning på specialiseret niveau og rehabilite-
ring på specialiseret niveau.
Den foreslåede opdeling af genoptræning efter udskrivning
fra sygehus vil indebære, at regionsrådet får myndigheds-
og finansieringsansvaret for de patienter, som har behov for
den mest specialiserede genoptræningsindsats det vil sige
genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på
specialiseret niveau. Kommunalbestyrelsen vil alene bevare
myndigheds- og finansieringsansvaret for de almene genop-
træningsindsatser, det vil sige almen genoptræning.
Udover den foreslåede opdeling af genoptræningsindsatser-
ne og flytning af den mest specialiserede del, foreslås øvrige
dele af nuværende bestemmelse i sundhedslovens § 140
om genoptræning efter udskrivning fra sygehus i stk. 2-7
i høj grad videreført. Det er dog med en strukturmæssig
justering, dels som følge af, at indholdet i gældende stk. 1
foreslås videreført i ny § 139 a, og dels for at bestemmelsens
bemyndigelsesbestemmelser vil blive delt op i selvstændige
stykker for læsevenlighedens skyld.
Der indføres desuden enkelte undtagelser til reglerne for
genoptræning efter udskrivning fra sygehus som led i ind-
førsel af sundheds- og omsorgspladser i regionerne. Det
gælder f.eks. i forhold til frit valg, idet indsatser svarende til
almen genoptræning vil kunne være en del af den samlede
sundhedsfaglige indsats, som varetages på pladsen. Se nær-
mere herom under § 1 nr. 6.
Det er således hensigten med dette lovforslags dele om op-
gaveflytning fra kommuner til regioner at understøtte, at
indsatserne vil kunne varetages på et mere fagligt bæredyg-
tigt grundlag som følge af regionernes størrelse.
De foreslåede ændringer i sundhedslovens afsnit IX om op-
gaveflytninger vil forventeligt medføre, at regionerne vil
kunne drage fordel af at være ansvarlig for flere sundheds-
opgaver med tilknytning til hinanden i forhold til bedre
planlægning og sammenhængskraft. Det kan for eksempel
gøre sig gældende for akutsygeplejen og den præhospitale
indsats samt de patientrettede forebyggelsestilbud, som kan
tænkes bedre sammen med patienternes forløb i forlængelse
af udredning på sygehuset og eventuel behandling i for ek-
sempel det almenmedicinske tilbud. Det ændrede opgavean-
svar vil forventeligt kunne bidrage positivt til at løse de ud-
fordringer, der i dag eksisterer, hvor gevinst og investering
hidtil har været adskilt mellem forskellige myndigheder, og
som Sundhedsstrukturkommissionen for eksempel har peget
på som en barriere for, at regioner og kommuner prioriterer
indsatser, der kan forebygge unødige sygehusindlæggelser.
Som i dag vil der som følge af den foreslåede opgaveflyt-
ning fortsat skulle være fokus på koordinering og samarbej-
de mellem kommuner og regioner.
I medfør af lov nr. 719 af 20. juni 2025 om ændring af
lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,
Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfæl-
lesskab (regionsloven) og forskellige andre love vil de nye
sundhedsråd på regionsrådets vegne få en central rolle i
at sikre det fortsatte fokus på de lokale behov for nærhed
og sammenhæng i opgaveløsningen på tværs af kommuner
og regioner. Sundhedsrådene vil skulle varetage den umid-
delbare forvaltning af regionernes sundhedsopgaver inden
for et afgrænset geografisk område. Det indebærer bl.a. det
umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af
driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske
tilbud og praksissektor samt de sundhedsopgaver, som flyt-
tes fra kommunerne til regionerne, bl.a. ved udarbejdelse
af en nærsundhedsplan. Den kommunale repræsentation i
sundhedsrådene skal understøtte, at nærsundhedsplanen og-
så indeholder et klart kommunalt perspektiv på omstilling
og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder fokus
på samarbejdet mellem regionale og kommunale tilbud og
indsatser. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.2 og pkt. 3.5.3 om
national sundhedsplan og nærsundhedsplan.
Den foreslåede opgaveflytning skal ses i sammenhæng med,
at et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser end-
videre vil kunne indgå samarbejde efter den foreslåede §
118 d i sundhedsloven om bl.a. de opgaver, som flyttes fra
kommuner til regioner. Bestemmelsen giver mulighed for,
at regioner og kommuner vil kunne indgå kontrakter om
samarbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i
det nære sundhedsvæsen. Der henvises i den forbindelse til
pkt. 3.6.3 for en nærmere beskrivelse af betingelserne for
kontrakter om samarbejde.
Forslaget vil desuden indebære, at bl.a. bekendtgørelser,
kvalitetsstandarder og vejledninger om patientrettet forebyg-
gelse, akutsygepleje, kommunal sygepleje og genoptræning,
som indeholder nærmere regler og vejledning om, hvad de
forskellige sundhedsindsatser indeholder, vil skulle opdate-
res.
Som følge af de foreslåede opgaveflytninger foreslås desu-
den justeringer i visse overskrifter i sundhedsloven.
Idet de ovennævnte sundhedsydelser, patientrettet forebyg-
gelse, akutsygeplejen samt genoptræning på specialiseret ni-
veau og rehabilitering på specialiseret niveau efter udskriv-
ning fra sygehus, med dette lovforslag foreslås flyttet fra
kommuner til regioner foreslår Indenrigs- og Sundhedsmini-
steriet, at den gældende bemyndigelseshjemmel til at udste-
de kvalitetsstandarder justeres. Dels for at kunne afspejle i
bemærkningerne til bestemmelsen, hvordan kommuner og
regioner kan omfattes af kvalitetsstandarder i forhold til, at
regionerne i henhold til lovforslaget foreslås at blive ansvar-
lige for visse sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen,
og dels for at forbedre bestemmelsen rent sprogligt, idet det
18
ikke fremgår af den gældende hjemmel, at det produkt, som
kan udstedes efter denne hjemmel, er kvalitetsstandarder.
Som følge af justeringer i bemyndigelsesbestemmelserne vil
der skulle foretages mindre tilpasninger i bekendtgørelse om
kvalitetsstandarder.
For nærmere om bemyndigelsesbestemmelsen til at kunne
udstede kvalitetsstandarder henvises til lovforslagets § 1, nr.
4, og bemærkningerne hertil.
3.1.3.2. Etablering af sundheds- og omsorgspladser
I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024
foreslås det, at ansvaret for ophold og indsatser for en større
gruppe borgere med behov for sundhedsfaglige indsatser,
som i dag varetages på kommunale akutpladser og hoved-
parten af øvrige midlertidige pladser, flyttes til regionerne.
Forslaget vil medføre, at regionsrådet vil være ansvarligt
for at tilbyde ophold og indsatser på sundheds- og omsorgs-
pladser til personer, der vil have behov for et midlertidigt
ophold for at modtage sundhedsfaglige indsatser, der tilsam-
men har et rehabiliterende sigte, som ikke hensigtsmæssigt
kan tilrettelægges under ophold i eget hjem og heller ikke
kræver sygehusindlæggelse. Målgruppen for sundheds- og
omsorgspladser vil omfatte borgere med somatisk sygdom
og eventuel samtidig psykisk lidelse, der vil have behov for
sundhedsfaglige indsatser i tilfælde, hvor der f.eks. er akut
opstået sygdom, forværring af kendt sygdom eller helbreds-
tilstande med komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov,
f.eks. efter udskrivelse fra sygehus.
Det vil være regionen, f.eks. en medarbejder på sundheds-
og omsorgspladsen, der tildeler ophold på en sundheds- og
omsorgsplads på baggrund af en konkret sundhedsfaglig hel-
hedsvurdering af, om den enkelte person opfylder kriterierne
for ophold. Det er hensigten, at f.eks. sygehusafdelinger,
den kommunale sygepleje og almenmedicinske tilbud skal
kunne henvise borgere til en sundheds- og omsorgsplads.
I helhedsvurderingen vil det primære kriterium skulle være
det sundhedsfaglige behov, som kan omfatte sundhedsfagli-
ge indsatser som observation, pleje og/eller behandling og
genoptræning. I mange forløb vil der desuden indgå en ba-
sal palliativ indsats. Det vil være et afgørende princip for
ophold på pladserne, at borgerens sundhedsfaglige behov
fordrer adgang til lægefaglige kompetencer, herunder at bor-
gernes behov afgør adgangen til specialistkompetence. Be-
hovet for adgang til lægefaglige kompetencer vil desuden
kunne variere inden for målgruppen. Derudover vil andre
forhold, der vil kunne påvirke muligheden for tilrettelæggel-
sen af indsatsen under ophold i eget hjem, også skulle tages
i betragtning. Det vil kunne skyldes flere forhold, når de
sundhedsfaglige indsatser ikke hensigtsmæssigt kan tilrette-
lægges i borgerens eget hjem, f.eks. praktiske forhold eller
hensynet til organisatorisk bæredygtighed, herunder også
økonomisk effektivitet.
Tildelingen af ophold på sundheds- og omsorgspladser vil
skulle ske uafhængigt af, hvor borgeren forudgående har
haft ophold. En borger vil f.eks. kunne tildeles et ophold
på en sundheds- og omsorgsplads efter udskrivelse fra et
sygehus eller direkte fra eget hjem, herunder plejebolig,
plejehjem m.v.
Med de foreslåede regler vil borgere, der primært har behov
for personlig pleje og praktisk hjælp som led i helhedspleje
efter ældreloven eller personlig pleje og praktisk hjælp efter
serviceloven ikke skulle tildeles ophold på sundheds- og
omsorgspladser. Borgere, der primært har behov for social-
faglige indsatser, vil heller ikke skulle tildeles ophold på
sundheds- og omsorgspladser.
Det foreslås, at regionsrådet vil få ansvaret for at levere
og finansiere de sundhedsfaglige indsatser med et samlet
rehabiliterende sigte, som borgerne vil have behov for under
opholdet. Regionerne vil desuden være ansvarlige for at
levere og finansiere den nødvendige pleje og omsorg, der
indgår i den samlede indsats, som borgerne skal modtage på
sundheds- og omsorgspladserne.
Der vil være tale om en række sundhedsfaglige indsatser
som f.eks. observation, pleje og/eller behandling, genoptræ-
ning og basal palliation, der tilsammen har et rehabilite-
rende sigte med henblik på at forbedre, vedligeholde eller
forsinke forringelse af borgerens fysiske og kognitive funk-
tioner. Indsatsen vil både kunne være forebyggende for sy-
gehusindlæggelser og opfølgende efter en indlæggelse. Hen-
sigten er ikke, at indsatserne skal kræve sygehuskompeten-
cer eller specialiseret hospitalsudstyr, da sådanne tilfælde vil
skulle håndteres på et sygehus.
Sundheds- og omsorgspladser vil skulle organiseres, så der
er fast tilknytning af lægefaglige kompetencer, f.eks. spe-
ciallæger i almen medicin eller geriatri. Borgernes behov
for adgang til lægefaglige kompetencer vil kunne variere i
omfang og karakter inden for målgruppen for sundheds- og
omsorgspladser.
Regionerne vil have ansvar for at koordinere i forhold til
sundhedsindsatser m.v., som ikke er relateret til formålet
med opholdet på en sundheds- og omsorgsplads, eller som
ikke er omfattet af regionernes myndighedsansvar.
En tidlig og løbende koordinering og informationsudveks-
ling mellem region og kommune vil være afgørende for at
sikre sammenhæng i borgerens forløb og forberede relevante
kommunale indsatser f.eks. efter ophold på en sundheds- og
omsorgsplads. Dette vil styrke overgangen for borgeren og
mindske risikoen for genindlæggelse på sygehus. F.eks. vil
medarbejdere på sundheds- og omsorgspladsen også skulle
koordinere med borgerens almenmedicinske tilbud, når det
er relevant.
Regioner og kommuner vil blandt andet skulle være særligt
opmærksomme på at skabe sammenhængende og koordine-
rede forløb for borgere, der vurderes at kunne have behov
for plejebolig, plejehjem m.v. Det vil f.eks. også kunne være
19
relevant for borgere med sociale udfordringer, at regionen
og kommunen koordinerer socialfaglige tilbud og indsatser
fra kommunen under et ophold på en sundheds- og omsorgs-
plads.
Det foreslås, at regionsrådet vil kunne tilvejebringe tilbud
om midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser ved
at etablere tilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af
aftale herom med et andet regionsråd, kommunalbestyrelse
eller privat institution.
Andre regioner, kommuner eller private institutioner vil med
understøttelse af regionen skulle leve op til relevante krav
for sundheds- og omsorgspladser, herunder for krav der
følger af de kommende kvalitetsstandarder for sundheds-
og omsorgspladser. Regionerne vil have myndighedsansvar
for opgavevaretagelsen på de nye sundheds- og omsorgs-
pladserne, også i tilfælde hvor driften er udlagt til andre
aktører. Det indebærer bl.a., at regionerne skal sikre, at kva-
liteten af tilbuddene lever op til både lovgivningsmæssige
krav og standarder for området.
Et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser vil end-
videre kunne indgå samarbejde om sundheds- og omsorgs-
pladser efter den foreslåede § 118 d i sundhedsloven. Be-
stemmelsen giver mulighed for, at regioner og kommuner
vil kunne indgå kontrakter om samarbejde om kommunale
og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen,
herunder sundheds- og omsorgspladser. Der henvises i den
forbindelse til pkt. 3.6.3 for en nærmere beskrivelse af betin-
gelserne for kontrakter om samarbejde.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren får hjem-
mel til at fastsætte nærmere regler om sundheds- og om-
sorgspladser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at det er hen-
sigtsmæssigt, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsæt-
te nærmere regler i det omfang, der måtte opstå behov
herfor. Formålet vil blandt andet være at kunne forebygge
uklarhed om ansvarsplacering samt at kunne understøtte
sammenhængende forløb for borgerne.
Der vil desuden kunne fastsættes kvalitetsstandarder om
indsatser på sundheds- og omsorgspladserne i medfør af
sundhedslovens § 118 b, som nyaffattet i dette lovforslags §
1, nr. 4.
Disse kvalitetsstandarder vil blive udarbejdet af Sundheds-
styrelsen, som således vil kunne fastsætte forpligtende kvali-
tetskrav og -anbefalinger om blandt andet kapacitet, udstyr
og sundhedsfagligt indhold.
Der vil, som en del af kvalitetsstandarderne, blive udarbej-
det en nærmere beskrivelse af karakteristika ved målgrup-
pen for pladserne og indsatserne som led i en tydeligere
afgrænsning af, hvornår i et forløb det kan være relevant
at tildele ophold på en sundheds- og omsorgsplads og tilsva-
rende afslutte opholdet.
Kvalitetsstandarder vil blandt andet også indeholde beskri-
velse af behandlingsansvaret under ophold på sundheds- og
omsorgspladser. Det forventes yderligere, at standarderne vil
beskrive relevante lægefaglige specialer i forhold til f.eks.
sparring og rådgivning i forhold til at kunne imødekomme
borgernes forskellige behov i forbindelse med ophold på
sundheds- og omsorgspladser.
Kvalitetstandarderne vil bl.a. også omfatte overordnede
overvejelser vedrørende f.eks. overgang til kommunale ind-
satser, der kan være relevant for nogle borgere efter afslut-
tet ophold. Det kan f.eks. være borgere med fortsat behov
for genoptræning i kommunen efter den foreslåede § 139
a. Kvalitetsstandarderne udarbejdes med inddragelse af rele-
vante aktører og eksisterende fagligt vidensgrundlag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet planlægger i kommende
lovforslag at fastsætte nærmere regler om en række forhold
angående sundheds- og omsorgspladser, der også følger af
Aftale om sundhedsreform 2024 mellem regeringen (Social-
demokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokrater-
ne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Radikale Venstre.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer i et andet kom-
mende lovforslag at etablere en særskilt afregningsordning
i relation til sundheds- og omsorgspladserne. Formålet med
ordningen vil være at understøtte, at kommunerne vil have
et medansvar for patienterne, der opholder sig på pladserne,
og at disse vil kunne komme hjem, når det kan lade sig gøre
med den fornødne kommunale hjælp og omsorg.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventer i et andet kom-
mende lovforslag at fastsætte regler om frit valg til regionale
sundheds- og omsorgspladser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derudover som led
i implementeringen af sundhedsreformen, og som følge
af samarbejdsprogrammet på det regionale område, foreta-
ge et generelt eftersyn af befordringsreglerne i sundhedslo-
ven. Eftersynet vil også skulle tage højde for behovet for
befordring til og fra de kommende regionale sundheds- og
omsorgspladser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil derudover vurdere be-
hovet for lovændringer med henblik på at igangsætte et lov-
forberedende arbejde for at sikre effektiv og hensigtsmæssig
medicinhåndtering på sundheds- og omsorgspladser og i for-
bindelse med akutsygepleje. Heri vil indgå muligheder for,
at vilkårene for medicinindkøb, udlevering og registrering
m.v. på sundheds- og omsorgspladserne svarer til medici-
nudlevering på sygehusene.
3.2. Regional medfinansiering af kommunale sundhedsydel-
ser
3.2.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende lovgivning generelle regler om, at
20
et regionsråd kan yde økonomiske tilsagn til varetagelsen af
kommunale sundhedsydelser.
I gældende lovgivning kan regionsrådene dog i medfør af §
239 i sundhedsloven indgå aftale med kommunalbestyrelser
om betaling for personer, der henvises til kommunale tilbud
som alternativ til sygehusindlæggelse, hvilket dog indebæ-
rer, at regional betaling for kommunale sundhedsydelser er
formålsbegrænset til at mindske antallet af sygehusindlæg-
gelser.
Det kan ligeledes nævnes, at et regionsråd i medfør af § 78,
stk. 3-8, kan samarbejde med offentlige myndigheder (her-
under kommunalbestyrelser) om løsningen af fælles opgaver
efter afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI og opgaver, der har
tilknytning hertil, og som regionsrådet lovligt kan varetage
efter anden lovgivning. Regionsrådet kan i den forbindelse
påtage sig de forbundne udgifter. Bestemmelserne er dog
formålsbegrænsede til fælles opgaveløsning.
3.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Sundhedsstrukturkommissionen har i deres afrapportering af
juni 2024 blotlagt en række koordinationsudfordringer mel-
lem den kommunale og regionale sundhedssektor. Blandt
andet fremhæver de, at regionerne under den nuværende
sundhedsstruktur har begrænset tilskyndelse til at stille res-
sourcer, herunder økonomiske ressourcer, til rådighed for
det nære kommunale sundhedsvæsen. Samtidigt påpeger de
en risiko for, at kommunerne underinvesterer i aktivitet, der
ud fra en samlet vurdering ellers er hensigtsmæssig.
I Aftale om sundhedsreform 2024 mellem regeringen, Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservati-
ve Folkeparti, Radikale Venstre er det aftalt, at der etableres
17 lokale sundhedsråd. For at understøtte, at sundhedsind-
satser på tværs af regioner og kommuner bindes bedre sam-
men til gavn for borgerne, er det bl.a. aftalt, at sundhedsrå-
dene skal udmønte en årlig økonomiske ramme til kommu-
nale sundhedsindsatser. Den økonomiske ramme skal styrke
de allerede eksisterende kommunale sundhedstilbud eller
anvendes til etablering af helt nye indsatser i kommunerne,
og hensigten er at sikre en bedre lokal sammenhæng mel-
lem de kommunale og regionale sundhedstilbud, herunder
sygehusbehandlingen, så førnævnte koordinationsudfordrin-
ger fremover kan imødegås i større grad.
Det er et nybrud, at regionsrådene skal modtage økonomiske
rammer, de efterfølgende skal udmønte til kommunerne med
henblik på at styrke kommunale sundhedsydelser. Indenrigs-
og Sundhedsministeriet finder det i den forbindelse afgøren-
de, at udmøntningen foregår på en måde, der understøtter, at
kommunerne fortsat har det entydige ansvar for varetagelsen
af de kommunale sundhedsydelser, således at muligheden
for at placere såvel politisk og juridisk ansvar for varetagel-
sen af sundhedsopgaver fastholdes - trods et større samar-
bejde om indsatser mellem kommuner og regioner.
Samtidig vurderes det afgørende, at udmøntningen under-
støtter et fælles ejerskab af, at indsatser i det samlede sund-
hedsvæsen tilrettelægges med øje for at sikre større sam-
menhæng til gavn for borgere og patienter.
Efter de gældende regler kan regionsrådene ikke yde beta-
ling til kommunale sundhedsindsatser med henblik på at
understøtte sammenhængen mellem sundhedstilbud i kom-
muner og regioner. Det er på den baggrund Indenrigs- og
Sundhedsministeriets samlede opfattelse, at der er behov for
at udvide den nuværende ordning.
Det er samtidig Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurde-
ring, at udmøntningen skal balancere hensynet til at sikre
kommunal tilskyndelse til at investere i egne sundhedsop-
gaver med hensynet til ikke at binde kommunernes priori-
teringsrum på tværs af områder unødigt. Den foreslåede
ordning for udmøntningen beskrives i pkt. 3.2.3.
Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at sundheds-
rådene udrustes med en investeringsmotor målrettet kommu-
nale indsatser, hvoraf 0,6 mia. kr. er prioriteret til implemen-
tering af nationale tværgående kvalitetsstandarder i kommu-
nerne.
Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at ”kommu-
nerne og de nye sundhedsråd skal sørge for at tilpasse de
overordnede krav til de lokale forhold, så implementeringen
sker ud fra lokale hensyn”. Samtidig er det ministeriets
vurdering, at kvalitetsstandarder skal udmøntes med en vis
statslig styring i forhold til den konkrete implementering i
de enkelte kommuner, da f.eks. kvalitetsstandarden målrettet
kommunal sygepleje og basal palliation skal skabe ”mere
ensartet” basal palliation tæt på borgerne.
Den statslige styring med løft af kvaliteten via kvalitetsstan-
darder er i dag i overensstemmelse med hensynet til entydigt
opgaveansvar, da indenrigs- og sundhedsministeren aftaler
økonomi og vilkår vedr. implementering med den relevante
forhandlingsorganisation, hvorefter kommunerne og regio-
nerne alene er ansvarlige for implementeringen af de dele
af indsatsen, som hører under deres ansvarsområde. Ved
udmøntning af kvalitetsstandarder via sundhedsrådene er det
ministeriets vurdering, at der ville være risiko for, at ansva-
ret vil være uklart placeret, da det følger af Aftale om sund-
hedsreform 2024, at sundhedsråd og kommuner sammen
skal tilpasse indsatserne efter lokale forhold.
I det tilfælde, hvor en kommune og et sundhedsråd ikke kan
blive enige om at indgå aftale om implementeringsvilkårene,
f.eks. i tilfælde af uenighed om de finansielle vilkår, kan
der opstå uklarhed om, hvorvidt det er kommunerne eller
regionerne, der i sidste ende har ansvaret for, at borgere
i den pågældende kommune ikke kan modtage sundhedsbe-
handling i overensstemmelse med de bindende standarder
eller kvalitetskrav.
Det er således ministeriets vurdering, at kvalitetsstandarder
i sin nuværende bindende form ikke vil kunne implemente-
res/udmøntes via sundhedsrådene uden, til en vis grad, at
kompromittere hensynet til entydigt ansvar for varetagelse
21
af kommunale sundhedsydelser. Samtidig vurderes det ikke
muligt at afvige fra hensynet til at placere entydigt ansvar
for opgavevaretagelsen og implementeringsansvaret.
Derfor er det ministeriets vurdering, at der skal fastsættes
en alternativ model for kvalitetsstandarder til brug for sund-
hedsrådenes udmøntning af de nye nationale tværgående
kvalitetsstandarder. Denne model beskrives i pkt. 3.2.3.
3.2.3. Den foreslåede ordning
I overensstemmelse med Aftale om sundhedsreform 2024,
foreslås det, at regionsrådene fremover kan indgå aftaler
med en eller flere kommunalbestyrelser om at yde økonomi-
ske tilsagn til medfinansiering af de kommunale sundheds-
opgaver.
Ordningen skal understøtte, at regionsråd og kommunalbe-
styrelser gennem aftaler kan styrke de nære kommunale
sundhedstilbud og skabe mere sammenhæng i sundhedsy-
delserne på tværs af de kommunale og regionale opgaveom-
råder.
Det foreslås, at der indsættes en § 118 c, stk. 1, hvorefter
et regionsråd efter aftale med en eller flere pågældende
kommunalbestyrelser kan medfinansiere kommunale sund-
hedsydelser, som er henlagt til kommunerne efter sundheds-
lovens kapitel 34-41 (afsnit IX).
Det vil indebære, at regionsrådene ikke kan yde økonomiske
tilsagn til varetagelsen af kommuners varetagelse af sund-
hedsydelser uden forudgående aftale herom.
Bestemmelsen skal understøtte, at regioner og kommuner
kan tage fælles ansvar for løft af de kommunale sundheds-
ydelser. Samtidig skal en aftalebaseret udmøntning under-
støtte, at det entydige ansvar for den konkrete varetagelse af
kommunale sundhedsopgaver fortsat påhviler kommunerne,
således at borgerne har mulighed for at placere et politisk
ansvar for varetagelsen af konkrete opgaver i kommuner-
ne. Det entydige ansvar for opgavevaretagelsen understøt-
tes, idet regionsrådene alene kan medfinansiere kommunale
sundhedsydelser efter aftale med pågældende kommunalbe-
styrelser, og da det kommunale ansvar for varetagelse og
drift af konkrete sundhedsydelser også omfatter eventuelle
kontraktuelle eller aftalebaserede ansvar.
Den foreslåede § 118 c, stk. 1, vil også betyde, at der f.eks.
kan indgås aftale om løft af borgerrettet forebyggelse igen-
nem kommunale skoleindsatser og fritidsområdet, der kan
understøtte, at børn får en sundere opvækst som beskrevet i
sundhedslovens kapitel 36, ligesom sygeplejeindsatser efter
sundhedslovens § 138 kan omfattes af aftaler f.eks. i forhold
til styrkelse af sygeplejen blandt de ældre medicinske pa-
tienter. Andre eksempler på relevante indsatser kan være en
styrkelse af det basale palliative område, så ældre borgere i
højre grad kan opleve en værdig død i kendte omgivelser, el-
ler en styrkelse af sundhedsindsatserne på bosteder og andre
dele af socialpsykiatrien i kommunerne også som led i den
kommunale sygepleje efter sundhedslovens § 138.
At regionsrådene med den foreslåede bestemmelse i § 118
c, stk. 1, vil kunne indgå aftale med enkeltkommuner vil
som udgangspunkt indebære, at regionsrådene ikke vil være
forpligtede til at indgå aftaler med alle kommunerne om
økonomiske tilsagn for varetagelse af kommunale sundheds-
ydelser. Regionsrådene vil ikke blive mødt med en konkret
forpligtelse til at udmønte de politisk afsatte økonomiske
rammer målrettet til kommunale indsatser i Aftale om sund-
hedsreform 2024 efter en bestemt fordeling mellem kommu-
nerne. Dog vil der gælde en undtagelse herom for så vidt
angår midlerne til kvalitetsstandarder.
Dette skal ses i lyset af, at regionsrådene skal have mulighed
for at rejse forskelligartede økonomiske tilsagn og ledsagen-
de krav til forskellige kommuner, der i vidt omfang også
har forskelligartede sundhedsindsatser, politiske interesser
og kvalitet i sundhedsydelserne. Således vil de konkrete
løft af hver enkelt kommunes sundhedsopgaver afhænge af
de konkrete prioriteringer, der måtte gøre sig gældende i
de respektive sundhedsråd og regionsråd, og de aftaler, der
indgås mellem de specifikke kommunalbestyrelser og regi-
onsråd.
Det er intentionen, at de enkelte regionsråd og kommunalbe-
styrelser skal tilrettelægge aftaleprocessen og aftalens form
på en måde, der tilgodeser begge parters løbende samarbej-
de og relevante interne driftshensyn, herunder hensynet til
at mindske afledt administration. Det forudsættes i den for-
bindelse, at regionsråd og kommunalbestyrelser kan indgå
aftaler om langsigtet kapacitetsopbygning i tråd med sund-
hedsreformens intentioner om omstilling af sundhedsvæse-
net. Der kan heri også indgå midlertidige løft f.eks. i forbin-
delse med udvikling og afprøvning af nye indsatser.
Af hensyn til særligt stabiliteten i de kommunale driftsopga-
ver er det desuden centralt, at regionsråd og kommunalbe-
styrelser i de enkelte aftaler tager stilling til tidsperioden
for det økonomiske tilsagn. Endvidere er det centralt, at der
også tages konkret stilling til eventuelle bindingsperioder i
de respektive aftaler samt rammerne for parternes mulighed
for at ophæve tilsagnet, således at der er klarhed om betin-
gelserne med betydning for den kommunale driftsopgave på
sundhedsområdet. Hermed forstås også, at der fra statsligt
hold ikke fastsættes nogen begrænsning på tidsperioden for
de enkelte tilsagn. Det er således op til aftaleparterne at
fastsætte rammerne for tilsagnene.
Der lægges op til, at aftaler om udmøntning for det efterføl-
gende budgetår skal søges indgået senest 1. april af hensyn
til den kommunale budgetlægning.
Det foreslås i § 118 c, stk. 2, at et regionsråd kan indgå
nærmere aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om
betingelserne for økonomiske tilsagn i medfør af § 118 c,
stk. 1, herunder opstille konkrete implementeringskrav til
kommunernes sundhedsopgaver. Hermed forstås, at der kan
22
stilles krav om niveauet for f.eks. faglighed og kvalitet i
opgaveløsningen.
Dette vil betyde, at et regionsråd alene kan rejse konkrete
krav til indholdet og varetagelsen af kommunale sundheds-
ydelser efter aftale med den eller de pågældende kommunal-
bestyrelser.
Det forudsættes, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne
igennem aftalerne har vid mulighed for at definere række-
vidden og karakteren af de konkrete betingelser og imple-
menteringskrav. Imidlertid skal disse være direkte relateret
til den konkrete sundhedsopgave, der aftales at give økono-
misk tilsagn til varetagelsen af. I forlængelse heraf bemær-
kes det, at tilsagnskrav ikke kan omfatte en låsning af kom-
munale udgiftsniveauer.
Forslaget vil betyde, at et regionsråd f.eks. kan aftale med
en eller flere kommunalbestyrelser at medfinansiere kom-
munale sundhedsydelser mod betingelser om, at der ikke
sker en samtidig udhuling af direkte relaterede kommunale
sundhedsopgaver. Dette skal understøtte, at aftalerne parter-
ne imellem skaber reelle løft af kvaliteten i de kommunale
indsatser på sundhedsområdet.
Det vil også betyde at et regionsråd, efter aftale med en el-
ler flere kommunalbestyrelser, kan yde tilsagn til etablering
af en sundhedsindsats i kommunerne mod betingelse om
implementeringskrav i indsatser, der har direkte tilknytning
til den nye indsats.
Det forudsættes, at parterne skal sikre proportionalitet mel-
lem tilsagnets størrelse og kravenes omfang og rækkevid-
de. I kraft af, at kommunerne har driftsansvaret for vareta-
gelsen af egne sundhedsydelser, herunder også eventuelle
kontraktuelle ansvar, forudsættes det, at kommunerne har
et medansvar for at sikre proportionalitet mellem tilsagnets
størrelse og de aftalte implementeringskrav. Det lægges til
grund, at aftaleparterne i fællesskab kan definere deres for-
ståelse af proportionalitet mellem tilsagnets størrelse og kra-
venes omfang og rækkevidde.
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at
specifikke tilsagn kan ophæves, hvis implementeringskrave-
ne ikke efterleves, så længe rammerne herfor indgår i den
konkrete aftale for tilsagnet.
Endelig foreslås det i § 118 c, stk. 5, at regionsrådet kan
medfinansiere kommunale anlægsinvesteringer på det kom-
munale sundhedsområde.
Bestemmelsen udmønter intentionen fra Aftale om sund-
hedsreform 2024, hvor der er afsat 3,5 mia. kr. til nybyggeri,
ombygning og/eller renovering af de fysiske rammer for
lokale sundhedsindsatser samt nødvendige investeringer i
IT, teknologi og udstyr. Dermed lægges det til grund, at
regionsrådet kan medfinansiere kommunale anlægsinveste-
ringer, som falder inden for ovenstående kategorier.
Det forudsættes, at den nærmere fordeling af de afsatte mid-
ler til investeringer i bedre fysiske rammer for lokale sund-
hedsindsatser fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren
ud fra en statslig fordelingsmodel, som fordeler flest midler
til sundhedsråd med størst patienttyngde, som beregnes ud
fra demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige ka-
rakteristika, og store afstande.
Det forudsættes, at midlerne kan anvendes til regional med-
finansiering af alle kommunale anlægsprojekter, som i varie-
rende grad leverer sundhedsydelser til kommunernes borge-
re. Hermed forstås det, at midlerne kan bruges til at finan-
siere anlægsprojekter hvor der er samproduktion af flere
typer kommunale ydelser, så længe at der også produceres
sundhedsydelser.
Bestemmelsen om medfinansiering af kommunalt anlæg
omfattes ikke af de samme styringsmekanismer, som gør sig
gældende for udmøntning af midler til investeringer i den
kommunale drift, jf. 118 c, stk. 1 og 2.
Udover midlerne til de frie aftaler om regional medfinansie-
ring af kommunale indsatser efter den aftalebaserede model
præsenteret ovenfor, indgår der også midler til nationale
kvalitetsstandarder i sundhedsrådenes investeringsmotor.
Kvalitetsstandarderne vil bestå af en blanding af både bin-
dende krav til kommunale indsatser og en række ikke-bin-
dende anbefalinger, der kan tilvælges lokalt og implemen-
teres efter lokale hensyn. En del af rammen til kvalitets-
standarder fordeles til kommunerne efter en centralt aftalt
fordelingsnøgle, som baserer sig på kommunernes indbyg-
gertal samt tager højde for kommunens patienttyngde og
alderssammensætning. Disse kobles til de bindende krav til
kommunale indsatser i kvalitetsstandarderne. Den resterende
del af midlerne til kvalitetsstandarder udmøntes efter den
beskrevne aftalebaserede model med en kobling til anbefa-
lingerne i kvalitetsstandarderne uden bindinger på fordelin-
gen mellem kommuner.
Det forudsættes, at rammerne for udmøntningen af nye na-
tionale tværgående kvalitetstandarder i sundhedsrådene fast-
lægges i aftaler med KL og Danske Regioner. Det gælder
desuden, at for så vidt angår midlerne til bindende krav i
kvalitetsstandarderne, mødes regionsrådene med en konkret
forpligtelse til at udmønte midlerne efter en bestemt forde-
ling mellem kommunerne.
3.3. Fastsættelse af minimumsrammer til sundhedsrådene
målrettet til kommunale indsatser
3.3.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende lovgivning regler om minimumsram-
mer målrettet til kommunale indsatser i regionsrådene eller
i de respektive sundhedsråd, herunder regler om fordeling
m.v.
3.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
23
Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at rammen
målrettet til kommunale indsatser fordeles til de fire kom-
mende regioner på baggrund af fordelingen af bloktilskud-
det til det regionale sundhedsområde. Samtidig følger dog,
at de økonomiske delrammer til kommunale indsatser skal
fordeles mellem sundhedsrådene efter en statsligt fastsat
fordeling, således at denne tager højde for forskelle i patie-
nttyngde og demografi.
Det vurderes afgørende, at man fra statsligt hold og i forbin-
delse med f.eks. nye nationale politiske aftaler på sundheds-
området kan prioritere nye investeringer i sundhedsrådenes
investeringsmotor, der tager udgangspunkt i samme princip-
per for udmøntning og fordeling mellem regioner og de
underliggende sundhedsråd.
Samtidig er det hensigten med Aftale om sundhedsreform
2024, at regionsrådene kan omprioritere økonomiske ram-
mer fra sygehusdriften til nære indsatser, herunder til nære
kommunale indsatser, for at understøtte omstillingen til det
nære sundhedsvæsen lokalt.
Det vurderes derfor, at den foreslåede regulering skal inde-
holde fornøden fleksibilitet til, at der på den ene side kan
fastsættes klare rammer for de allerede afsatte økonomiske
prioriteringer til kommunale sundhedsindsatser, herunder
fordelingen af disse rammer mellem sundhedsråd, samtidig
med at investeringsniveauet kan forøges efterfølgende som
led i enten nationale eller regionale politiske prioriteringer.
I lyset heraf vurderes det centralt, at de økonomiske rammer
målrettet til kommunale indsatser, der er blevet prioriteret
med Aftale om sundhedsreform 2024, og eventuelle ændrin-
ger i den overordnede økonomiske ramme skal fastsættes
centralt, samtidig med at regionsrådene hver især skal have
mulighed for at reservere flere midler til kommunale indsat-
ser som led i regionale politiske prioriteringer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har gjort overvejelser
om, hvorvidt det enkelte regionsråds eventuelle ompriori-
tering af midler fra drift af sygehusvæsenet til det nære
kommunale sundhedsvæsen skal følge den nationalt fastsatte
fordeling af den økonomiske ramme mellem sundhedsråde-
ne. En sådan forpligtelse kunne retfærdiggøres under hensyn
til at sikre, at midler inden for hver region reelt fordeles ef-
ter lokale forskelle i patienttyngde og demografi. Imidlertid
vil en sådan tilgang også kunne mindske incitamentet i de
enkelte regioner til at udbygge det nære sundhedsvæsen, da
en sådan løsning begrænser regionsrådets mulighed for at
prioritere supplerende løft i tilfælde af lokale behov.
Der har yderligere været overvejelser om, hvorvidt midler-
ne målrettet til kommunale indsatser skal kunne anvendes
på løft af regionale sundhedsopgaver, såfremt kommunerne
indvilger heri og i overensstemmelse med hensigten i Aftale
om sundhedsreform 2024.
I den forbindelse er det ministeriets opfattelse, at modellen
bør indrettes således, at der ikke er mulighed for, at regions-
rådet kan indgå aftaler med få eller en enkelt kommune om
at anvende midlerne til regional drift på bekostning af en
eller flere øvrige kommuner i sundhedsrådets område. Her-
med forstås en situation, hvor regionsrådet undlader at indgå
aftale med en eller flere kommunalbestyrelser i sundheds-
rådets område, for i stedet at indgå en større aftale med
f.eks. en enkelt kommune og samtidig aftale et regionalt
løft på bekostning af de øvrige kommuner. Det vurderes
derfor mest hensigtsmæssigt at indrette ordningen således,
at alle kommunalbestyrelser i et givent sundhedsråd skal
indvilge i eller indgå konkret aftale om, at midlerne målret-
tet til kommunale indsatser anvendes på løft af regionale
sundhedsopgaver.
I forlængelse heraf, har ministeriet overvejet, om der skulle
gives mulighed for, at en kommunalbestyrelse vil kunne
indgå aftale om, at midlerne til kommunale indsatser ikke
alene kunne bruges til finansiering af regionale sundhedsop-
gaver, men også gav muligheden for regionale varetagelse af
sundhedsopgaver, der alene er henlagt til kommunerne efter
sundhedslovens kapitel 34-41. Det er ministeriets vurdering,
at aftalemodellen ikke bør kunne regulere det overordnede
regionale opgaveområde, hvorfor den foreslåede ordning
alene bør sigte mod at give mulighed for at løfte regionale
sundhedsopgaver, som regionerne i øvrigt må varetage i
medfør af gældende lovgivning.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 118 c, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren årligt fastsætter minimumsrammer målrettet til kom-
munale indsatser for hvert sundhedsråd, som regionsrådene
er forpligtet til at reservere til sundhedsrådene med henblik
på medfinansiering af kommunale sundhedsydelser.
Det er hensigten, at fastsættelsen af minimumsrammeni-
veauerne for de enkelte sundhedsråd vil ske i overensstem-
melse med den samlede økonomiske prioritering til kommu-
nale indsatser som aftalt i Aftale om sundhedsreform 2024
samt efterfølgende ændringer heri.
Med minimumsrammer forstås, at regionsrådene som led
i en politisk prioritering kan reservere en større delramme
målrettet kommunale indsatser til de enkelte sundhedsråd,
end det fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Dette vil indebære, at et regionsråd kan omprioritere økono-
miske rammer fra det specialiserede sygehusområde område
til det nære kommunale sundhedsvæsen, og at regionsrådene
efter øvrige gældende regler kan fordele forøgede rammeni-
veauer frit mellem sundhedsrådene.
Det forudsættes, at den samlede ramme målrettet til kom-
munale indsatser i Aftale om sundhedsreform 2024 samt
efterfølgende ændringer heri fordeles til de fire regioner fra
2027. Fordelingen vil som udgangspunkt basere sig på for-
delingen af bloktilskuddet til det regionale sundhedsområde.
Det forudsættes endvidere, at fordelingen af rammerne mål-
rettet til kommunale indsatser fordeles mellem sundhedsrå-
24
dene inden for hver region efter en model, der fastsættes af
indenrigs- og sundhedsministeren. Det forudsættes, at forde-
lingen fastsættes og bekendtgøres årligt. Det forudsættes, at
der bekendtgøres en foreløbig fordeling i starten af året, som
skal danne basis for de aftaler, der skal indgås inden d. 1.
april. Herefter vil den endelige fordeling blive meldt ud med
den årlige tilskudsmelding.
Fordelingsmodellen til brug for fastsættelse af de konkrete
minimumsrammer til sundhedsrådene inden for hver region
vil tage højde for sundhedsrådenes patienttyngde og demo-
grafiske sammensætning, og vil tage udgangspunkt i den na-
tionale fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud. Det
forudsættes i tillæg hertil, at der implementeres korrektio-
ner i fordelingsmodellen, herunder med henblik på at tage
hensyn til, at udgifter til kommunale sundhedsopgaver kan
variere med særegne demografiske karakteristika.
Det foreslås i § 118 c, stk. 4, at de økonomiske minimums-
rammer kan prioriteres til finansiering af regionale indsatser,
såfremt alle kommunalbestyrelser under et givent sundheds-
råd indgår aftale med regionsrådet herom, og forudsat at der
er tale om sundhedsopgaver, regionerne må varetage efter
gældende lovgivning i øvrigt.
I det tilfælde, hvor regionsrådet indgår aftale med samtlige
kommuner om at anvende midlerne til regionale indsatser,
vil regionsrådet forsat have det entydige ansvar for den kon-
krete regionale opgavevaretagelse. Det forudsættes desuden,
at de i øvrigt beskrevne regler og hensyn for aftaleindgåelse
mellem kommunalbestyrelser og regionsråd også gør sig
gældende i aftaler om anvendelse af midler til regionale
indsatser. Det indebærer f.eks., at kommunalbestyrelserne
og regionsrådet fastsætter nærmere rammer for såvel tidspe-
rioden for tilsagnet og betingelser for eventuel ophævelse
af tilsagnet på lige fod med aftaler om medfinansiering af
kommunale sundhedsopgaver.
3.4. Statsligt tilskud til kommunernes sundhedsindsats via
sundhedsrådene og understøttelse af kommunalt og regionalt
samarbejde
3.4.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende lovgivning hjemmel til, at der kan
gives statsligt øremærket tilskud til kommunernes sundheds-
indsats via sundhedsrådene til regionerne, som målrettes til
at finansiere aftaler mellem regionsråd og kommunalbesty-
relser om løft af kommunale indsatser, herunder at der kan
fastsættes regler om revision, fordeling, udbetaling og tilba-
gebetaling m.v. i forbindelse med tilskuddet.
3.4.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at der
til understøttelse af aftaler i medfør af de foreslåede § 118
c, stk. 1-4, er behov for at etablere en styringsmekanisme
for det statslige tilskud til kommunernes sundhedsindsats
via sundhedsrådene, der skal understøtte, at tilskuddet øre-
mærkes løft af kommunale sundhedsindsatser og understøtte
kommunalt og regionalt samarbejde. Dette skal ses i lyset
af, at ordningen bør indrettes på en måde, som understøtter,
at den kommunale tilskyndelse til at investere i og udvikle
egne sundhedsindsatser fastholdes, ligesom det er vigtigt, at
ordningen understøtter den regionale interesse i vedvarende
udbygning af nære tilbud i kommunerne.
Ministeriet har på baggrund af disse overordnede hensigter
med den aftalebaserede model haft en række overvejelser
om den mest hensigtsmæssige indretning af styringsmeka-
nismen. I det omfang, at tilskuddet til kommunernes sund-
hedsindsats via sundhedsrådene har gennemslag på regio-
nernes driftsloft for sundhedsudgifter, vil det som udgangs-
punkt være muligt for regionerne at anvende tilskuddet til
at afholde egne udgifter finansieret af egne likvide behold-
ninger. Derfor har der været gjort nøje overvejelser om,
hvordan det kan understøttes, at tilskud til kommunernes
sundhedsindsats via sundhedsrådene til regionerne til dæk-
ning for de fastsatte minimumsrammer til aftaler om løft
af kommunale sundhedsydelser faktisk anvendes efter hen-
sigten. Det vurderes nødvendigt at etablere en mekanisme,
som kan understøtte dette. Det foreslås, at der etableres en
statslig styringsmekanisme rettet mod betingelser om tilba-
gebetaling af det øremærkede tilskud i tilfælde af manglende
udmøntning.
Det vurderes nødvendigt, at indenrigs- og sundhedsministe-
ren får bemyndigelse til at fastsætte vilkår for anvendelse
og fordeling af rammen mellem sundhedsråd, krav om revi-
sion samt tilbagebetaling af uforbrugte midler. I forlængelse
kan den autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regn-
skabssystemet for regioner indrettes på en sådan måde, at
udmøntningen af de konkrete midler til kommunerne frem-
går i såvel budgetter og regnskab.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 246 a i sundhedsloven.
Det foreslås i § 246 a, stk. 1, at de overordnede økonomiske
rammer til brug for udbygning af kommunale sundhedsydel-
ser i det nære sundhedsvæsen ydes som et tilskud til regio-
nerne og at tilskuddet fastsættes årligt af finansministeren
med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Det forudsættes, at den videre udmøntning af økonomiske
tilsagn til kommunerne, jf. bestemmelserne i § 118 c, stk.
1-4, udmøntes som direkte tilskud fra regionsrådene til kom-
munerne, således at tilskuddet udgør en indtægt i kommu-
nernes serviceramme. Således forudsættes det, at de økono-
miske tilskud udgør en bruttoindtægt og dermed ikke har
netto gennemslag på den kommunale serviceramme. Dette
indebærer, at tilskuddene fra regionerne ikke har virkning
på de kommunale driftsrammer, men dog udgør et realt løft
af den samlede kommunale økonomi. Det forudsættes end-
videre, at tilskuddet til kommunernes sundhedsindsats via
25
sundhedsrådene vil have virkning på det regionale driftsloft
for sundhedsudgifter
Af hensyn til at understøtte den aftalebaserede udmøntning
af økonomiske rammer, jf. § 118 c, stk. 1-4, foreslås det
i § 246 a, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler og vilkår for fordeling, udbetaling og tilba-
gebetaling af det statslige tilskud.
Det forudsættes, at de økonomiske minimumsrammer mål-
rettet til kommunale sundhedsydelser som udgangspunkt
ikke kan anvendes til andre formål end aftaler med kommu-
nalbestyrelser om løft af kommunale eller regionale sund-
hedsopgaver.
Dette vil indebære, at indenrigs- og sundhedsministeren vil
kunne kræve uforbrugte midler i de enkelte regioner tilbage-
ført til staten i det omfang, at det enkelte regionsråd ikke har
udmøntet minimumsrammerne til kommunerne i aftaler. Det
forventes, at der vil blive fastsat regler herom i medfør af
den foreslåede § 118 c, stk. 4.
Bestemmelsen skal understøtte, at såvel regionsråd som
kommunalbestyrelser vil møde tilskyndelse til at indgå afta-
ler om løft af de kommunale sundhedsopgaver og derved
understøtte omstillingen til det nære sundhedsvæsen i kom-
munerne. Det følger heraf, at de fastsatte minimumsrammer
skal forblive uforbrugte, såfremt regionsrådene ikke udmøn-
ter disse til kommunerne i fuldt omfang.
For at understøtte en nøjagtig regnskabsførelse vedrørende
det statslige tilskud til regionerne målrettet det kommunale
sundhedsvæsen, herunder at indenrigs- og sundhedsministe-
ren kan kræve minimumsrammerne tilbageført, vurderes det
i forlængelse heraf hensigtsmæssigt, at der etableres hjem-
mel til, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om revision af det statslige tilskud til kommuner-
nes sundhedsindsats via sundhedsrådene. Det forudsættes,
at sådanne regler som minimum skal godtgøre, hvor store
økonomiske delrammer der er blevet reserveret til de enkel-
te sundhedsråd, samt hvor store økonomiske tilsagn hvert
sundhedsråd i de enkelte regioner har ydet til kommunerne
gennem aftaler.
Yderligere er det muligt, at revisionen også kan dokumen-
tere størrelsen af de samlede økonomiske tilsagn, der er
ydet til de enkelte kommuner. Det forudsættes i forbindelse
hermed, at sundhedsrådenes midler til kommunale indsatser
fremgår af regionernes regnskaber, således at niveauet for
den uforbrugte del af rammen kan opgøres i forbindelse med
aflæggelse af regnskab. Dette skal samtidig understøtte den
politiske aftale om, at regionsrådene kan prioritere midler
fra sygehusdrift til nære indsatser, herunder nære kommuna-
le indsatser, men ikke omvendt.
Det foreslås i § 246 a, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætter regler om revision af det statslige tilskud til
regionerne målrettet det kommunale sundhedsvæsen.
Det forudsættes, at regionerne senest den første hverdag i
maj fremsender ovennævnte oplysninger om det foregående
regnskabsår til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Der for-
ventes at blive fastsat regler om, at ovennævnte oplysninger
vil skulle revideres af regionens revisor og forsynes med
revisors erklæring med henblik på at sikre en retvisende
regulering. Det forventes endvidere fastsat, i disse bestem-
melser, at revisionen vil skulle foretages i overensstemmelse
med god offentlig revisionsskik, således som den er fastsat
i § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.
3.5. National sundhedsplan og nærsundhedsplan
3.5.1. Gældende ret
Der findes i gældende lovgivning på sundhedsområdet en
række bestemmelser, som regulerer sundhedsmyndigheders
sundhedsplanlægning.
Visse af disse bestemmelser udgår i medfør af lov nr. 719
af 20. juni 2025, bl.a. bestemmelser i sundhedsloven om
sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundheds-
aftaler. Hensigten med disse bestemmelser har været at sikre
samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis om
indsatsen på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang
om indsatsen for sammenhængen mellem sundhedssektoren
og de tilgrænsende sektorer. Baggrunden for at lade disse
bestemmelser udgå af sundhedsloven er bl.a., at der etable-
res nye sundhedsråd med både kommunale og regionale re-
præsentanter, som skal sikre en større lokal, politisk beslut-
ningskraft, og som bl.a. skal udarbejde nærsundhedsplaner.
Det bemærkes, at sundhedsloven ikke forpligter kommuner-
ne til at udarbejde planer for deres sundhedsindsatser. Kom-
munale sundhedspolitikker er dog udbredte og adresserer
f.eks. de faglige anbefalinger til den kommunale borgerret-
tede forebyggelsesindsats i Sundhedsstyrelsens forebyggel-
sespakker samt de fælles mål, der er aftalt med regionen i
forbindelse med sundhedsaftalen.
Der findes ikke regler i gældende lovgivning vedrørende
nærsundhedsplaner, som skal udarbejdes i de nye sundheds-
råd. Der findes ligeledes ikke regler, der bemyndiger in-
denrigs- og sundhedsministeren til at fastlægge et nationalt
styrings- og planlægningsværktøj, som sætter retning for ud-
vikling af det samlede sundhedsvæsen og national og lokal
sundhedsplanlægning.
Øvrige relevante bestemmelser til styring og planlægning på
sundhedsområdet vedrører bl.a. kvalitetsstandarder, patient-
og pårørendeudvalg, regional sundhedsplan, national forde-
ling og styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske
tilbud, specialeplanlægning og dimensioneringsplan for spe-
ciallæger. Bestemmelserne gennemgås i den nævnte række-
følge i det følgende.
For kvalitetsstandarder følger det af sundhedslovens § 118
b, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler for kommunalbestyrelser og regionsråd om
26
indsatser, herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse
af indsatserne, i henhold til sundhedsydelserne i nærværen-
de afsnit. Efter § 118 b, stk. 2, fastsætter indenrigs- og
sundhedsministeren nærmere regler for regionsrådenes råd-
givning, sparring og vejledning i forhold til kommunernes
indsatser efter stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelserne i sundhedslovens § 118 b
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 138 af 8. februar 2024
om kvalitetsstandarder. Bekendtgørelsen indeholder nærme-
re bestemmelser om bl.a. formålet med kvalitetsstandarder,
at der kan fastsættes forpligtende kvalitetskrav og kvalitets-
anbefalinger til indsatser i lovens afsnit IX, at det i praksis
er Sundhedsstyrelsen, som udarbejder kvalitetsstandarder og
hvilket nærmere indhold, der kan udarbejdes krav og anbe-
falinger om.
For patient- og pårørendeudvalg følger det af sundhedslo-
vens § 204, stk. 1, at regionsrådet i tilknytning til hvert
sundhedsråd nedsætter et patient- og pårørendeudvalg, som
sundhedsrådet systematisk inddrager i deres drøftelser i for-
bindelse med større, planlægningsmæssige beslutninger. Pa-
tient- og pårørendeudvalget består af medlemmer, som er
udpeget af patient- og pårørendeorganisationer.
Det følger videre af sundhedslovens § 204, stk. 2, at regi-
onsrådet skal høre patient- og pårørendeudvalgene i regio-
nen i forbindelse med større, planlægningsmæssige beslut-
ninger i regionen.
Det følger desuden af sundhedslovens § 204, stk. 3, at
regionsrådet kan beslutte at yde diæter, erstatning for do-
kumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til
medlemmerne af patient- og pårørendeudvalgene efter regi-
onslovens § 11, jf. § 16 a, stk. 1-4, 7-10, i lov om kommu-
nernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Medlemmer-
ne af patient- og pårørendeudvalgene er ikke forpligtet til
at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller
udgiftsgodtgørelse, der tilkommer den pågældende efter 1.
pkt.
Endelig følger det af sundhedslovens § 204, stk. 4, at inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
de i stk. 1 nævnte patient- og pårørendeudvalg.
De nye patient- og pårørendeudvalg har virkning fra den
1. januar 2027, hvor de fungerende sundhedsråd er etable-
ret. De eksisterende fem patientinddragelsesudvalg på regio-
nalt niveau består i 2026.
For den regionale sundhedsplan følger det af sundhedslo-
vens § 206, stk. 1, at der for hver regionsråd udarbejdes en
samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på
sundhedsområdet.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 27 e i sygesikrings-
loven, lov nr. 1024 af 19. december 1992, hvorefter der
i hvert amt skal foreligge en sundhedsplan. Den regionale
sundhedsplan fungerer som den samlede beskrivelse af re-
gionens sundhedsindsats, gengiver regionens planlægning
på specialeområdet (sygehusspecialer og praksisplaner) og
beskriver de aftaler, regionsrådet har med kommunalbesty-
relserne på de centralt udmeldte områder, men også på om-
råder man i øvrigt lokalt har valgt at gøre en indsats på.
Bestemmelsen blev videreført i Sundhedslovens § 207, stk.
1, i lov nr. 546 af 24. juni 2005. Det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-2005,
tillæg A, side 3247, at den regionale sundhedsplan fungerer
som regionens samlede ramme om indsatsen på sundheds-
området. Den giver de regionale aktører (politikere, admini-
stratorer og sundhedspersonale), samarbejdsparter (kommu-
nerne og de privatpraktiserende, hvor sidstnævnte benæv-
nes i dag praksissektoren) og borgere et samlet overblik
over den regionale sundhedsplanlægning. Herudover vil en
regional sundhedsplan naturligt kunne indeholde; Planens
forudsætninger, herunder en beskrivelse af sundhedstilstan-
den i regionen, det regionale sundhedsvæsens betjening af
regionens borgere for så vidt angår ydelser efter denne
lov om sygehusvæsenet, svangerskabshygiejne og fødsels-
hjælp, vaccination mod visse sygdomme, lægeundersøgel-
se af børn samt forebyggelse, regionens forebyggende og
sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt herunder afta-
ler med kommunerne om særlige indsatsområder, regionens
samarbejde med alment praktiserende læger, speciallæger,
tandlæger og øvrige ydere i privat praksis (praksisplanlæg-
ningen), regionens samarbejde med kommunerne i regionen
og med andre regioner om varetagelse af sundhedsvæsenets
opgaver, regionens tilrettelæggelse af den præhospitale ind-
sats og regionens sundhedsberedskab.
Det følger videre af sundhedslovens § 206, stk. 2, at regi-
onsrådet forud for regionsrådets behandling af forslag til
sundhedsplan skal indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 206, stk. 3, at
regionsrådet skal ændre sundhedsplanen forud for gennem-
førelse af væsentlige ændringer i regionens sundhedsvæsen,
der ikke er forudsat i planen. Regionsrådet indsender pla-
nen og senere ændringer heri til Sundhedsstyrelsen, jf. sund-
hedslovens § 206, stk. 4.
Det følger desuden af sundhedslovens § 206, stk. 5, at
stk. 2 ikke finder anvendelse for Region Hovedstaden og
Region Sjælland. Regions Hovedstaden og Region Sjælland
indhenter i perioden fra den 1. juli 2025 til og med den 31.
december 2026 godkendelse fra Sundhedsstyrelsen af deres
nye sundhedsplaner. Ved ændringer af deres eksisterende
sundhedsplaner eller væsentlige organisatoriske ændringer
på sundhedsområdet indhenter Region Hovedstaden og Re-
gion Sjælland i samme periode tilsvarende godkendelse fra
Sundhedsstyrelsen.
For national fordeling og styring af lægekapaciteter i det
almenmedicinske tilbud følger det af sundhedslovens § 206
b, stk. 1, at regionsrådet er ansvarligt for planlægning og
kapacitetsstyring af lægekapaciteter i det almenmedicinske
tilbud i overensstemmelse med den nationale fordeling og
27
styring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud efter
regler fastsat i medfør af stk. 3.
Det følger videre af sundhedslovens § 206 b, stk. 2, at regi-
onsrådet i planlægningen og kapacitetsstyringen af lægeka-
paciteter i det almenmedicinske tilbud skal fastlægge antal-
let af patienter, en klinik som minimum skal have tilknyttet,
før klinikken får ret til at lukke for tilgang af yderligere
patienter, på baggrund af patienternes behandlingsbehov og
den nationale fordelingsmodel efter regler fastsat i medfør af
stk. 3.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 206 b, stk. 3, at
indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler
om og indhold af den nationale model for fordeling og sty-
ring af lægekapaciteter i det almenmedicinske tilbud, herun-
der på grundlag af befolkningens behandlingsbehov inden
for et afgrænset geografisk område.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 206 b, stk. 4,
at regionsrådet i perioden fra den 1. juli 2025 til og med
den 31. december 2026 kan indgå aftaler om et midlertidigt
tillæg, der supplerer overenskomst indgået efter sundhedslo-
vens § 227, stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i
områder med lægemangel.
For specialeplanlægning følger det af sundhedslovens § 207,
stk. 1, at Sundhedsstyrelsen skal nedsætte et rådgivende
udvalg for specialeplanlægning.
Efter sundhedslovens § 207, stk. 2, består udvalget består
af repræsentanter for de lægevidenskabelige selskaber, syge-
plejefaglige selskaber, regionsrådene, Sundhedsstyrelsen og
indenrigs- og sundhedsministeren.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 207, stk. 3, at
indenrigs- og sundhedsministeren udnævner formanden for
udvalget efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen og ministeri-
ets medlem af udvalget samt suppleanter herfor. Sundheds-
styrelsen udpeger de øvrige medlemmer samt suppleanter
herfor, jf. § 207, stk. 3.
Det følger endelig af sundhedslovens § 207, stk. 4, at inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
udvalgets sammensætning og funktionsperiode samt regler
for udvalgets virksomhed.
Efter sundhedslovens § 208, stk. 1, fastsætter Sundhedssty-
relsen krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til
placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og
private sygehuse, efter høring af det i § 207 nævnte udvalg.
Det følger videre af sundhedslovens § 208, stk. 2, at Sund-
hedsstyrelsen godkender lands- og landsdelsfunktioner på
regionale og private sygehuse. Sundhedsstyrelsen fastsætter,
jf. sundhedslovens § 208, stk. 3, nærmere regler om visita-
tion af patienter til behandling på afdelinger med lands-
og landsdelsfunktioner efter høring af det i § 207 nævnte
udvalg.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 208, stk. 4, at
Sundhedsstyrelsen kan inddrage en godkendelse efter stk. 2
efter høring af det i § 207 nævnte udvalg, såfremt en syge-
husafdeling med lands- eller landsdelsfunktion trods pålæg
herom fra Sundhedsstyrelsen ikke opfylder de i stk. 1 fast-
satte krav. Sundhedsstyrelsens afgørelse kan indbringes for
indenrigs- og sundhedsministeren. Indbringelsen har ikke
opsættende virkning, medmindre indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren bestemmer andet, jf. § 208, stk. 4.
Det følger endelig af sundhedslovens § 208, stk. 5, at regi-
onsrådet og vedkommende private sygehuse årligt afgiver
en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelsen af de i
stk. 1 fastsatte krav på afdelinger med lands- eller landsdels-
funktion.
Efter sundhedslovens § 209, stk. 1, påhviler det hvert regi-
onsråd under iagttagelse af de i § 208 fastsatte krav at indgå
aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsfunktioner på
regionale sygehuse samt på private sygehuse.
Det følger videre af sundhedslovens § 209, stk. 2, at kan der
ikke opnås enighed om indholdet af aftaler efter stk. 1, kan
Sundhedsstyrelsen træffe afgørelse herom efter anmodning
fra en af de berørte parter og efter høring af det i § 207
nævnte udvalg.
Det følger endvidere af sundhedslovens § 209, stk. 3, at
indgår et regionsråd ikke de fornødne aftaler efter stk. 1,
kan Sundhedsstyrelsen bestemme, at betaling kan afkræves
vedkommende region for patienter, der modtages til behand-
ling på afdelinger med lands- og landsdelsfunktion på syge-
huse i andre regioner samt på private sygehuse.
For dimensioneringsplan for speciallæger følger, at inden-
rigs- og sundhedsministeren efter § 32 i lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
(herefter autorisationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1008
af 29. august 2024 fastsætter regler for lægers videreuddan-
nelse ud over den i § 31 nævnte turnusuddannelse med hen-
blik på udøvelse af nærmere bestemte lægelige funktioner,
herunder virke i almen praksis, og for anvendelse af særlige
betegnelser for læger, der har gennemgået sådan uddannelse.
Det følger videre af autorisationslovens § 34, stk. 5, at
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler for videreud-
dannelsesrådenes sammensætning og virksomhed.
Bemyndigelsesbestemmelserne i autorisationslovens § 32 og
§ 34, stk. 5, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 95 af 2. febru-
ar 2018 om uddannelse af speciallæger. I medfør af § 16,
stk. 1, i bekendtgørelsen kan Sundhedsstyrelsen i dimensi-
oneringsplanen fastsætte årlige rammer for dimensionering
af introduktions- og hoveduddannelsesforløb i hver enkelt
videreuddannelsesregion og for hvert enkelt speciale. Det
sker efter rådgivning fra Prognose- og Dimensioneringsud-
valget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannel-
se. I medfør af bekendtgørelsens § 16, stk. 2, udarbejder
Sundhedsstyrelsen vejledninger for dokumentation og god-
kendelse af gennemførte uddannelsesforløb.
28
3.5.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Med Aftale om sundhedsreform 2024 mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarks-
demokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti og Radikale Venstre, er aftalepartierne enige om,
at der skal udarbejdes en national sundhedsplan, som skal
sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæsenet.
Aftalepartierne er desuden enige om, at den nationale sund-
hedsplan skal have fokus på sundheden i hele landet, f.eks.
bedre geografisk fordeling af ressourcerne i sundhedsvæse-
net samt på at styrke det almene sundhedsvæsen og omstil-
ling af aktivitet fra sygehusene til sundhedsvæsenet tæt på
borgerne.
Af aftalen følger også, at Sundhedsstyrelsen udarbejder et
fagligt oplæg til den nationale sundhedsplan frem mod pri-
mo 2026, hvori der sikres sammenhæng med øvrige red-
skaber til at understøtte omstillingen, herunder Sundheds-
styrelsens revision af specialeplanen og den nationalt fast-
satte opgavebeskrivelse af det almenmedicinske sundheds-
tilbud. Den nationale sundhedsplan aftales herefter mellem
regering, regioner og kommuner i 2026 med henblik på at
træde i kraft i 2027, samt at planen skal have en tidshorisont
på otte til ti år med en fast opdatering hvert fjerde år.
Det følger desuden af aftalen, at den nationale sundhedsplan
skal omsættes til lokale løsninger for et stærkere sundheds-
væsen tæt på borgerne. Det skal bl.a. ske gennem de nær-
sundhedsplaner, der skal udarbejdes i sundhedsrådene.
Den nationale sundhedsplan vil som led i at sætte retning
for udvikling af det samlede sundhedsvæsen omfatte både
somatik og psykiatri. Den nationale sundhedsplan vil derfor
også forholde sig til retningen i Aftale om en samlet 10-års
planen for psykiatrien mellem regeringen (Socialdemokrati-
et, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Sociali-
stisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folke-
parti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og
Alternativet.
Derudover er aftalepartierne enige om, at sundhedsrådene
skal udarbejde en nærsundhedsplan, som konkret beskriver
en omstillingsproces og udbygning af det nære sundhedsvæ-
sen inden for sundhedsrådets område.
Aftalepartierne er desuden enige om, at nærsundhedsplanen
skal udarbejdes inden for de overordnede rammer, som er
fastsat i regionsrådet, herunder de fastlagte maksimale syge-
husbudgetter, og med afsæt i en national sundhedsplan.
Det fremgår endvidere af aftalen, at nærsundhedsplanen og-
så skal omfatte en plan for, at sygehusene skal drive og
understøtte behandling tæt på borgerne. Herunder hvordan
sygehusene kan vendes udad ved f.eks. i langt højere grad at
stille specialiseret rådgivning til rådighed for nære tilbud og
tage et ansvar før og efter sygehusophold. Det gælder både
udvikling af nye løsninger (f.eks. rådgivende funktioner i
form af telefon-hotlines til specialister, udstyr der stilles til
rådighed m.v.) samt ændringer i opgaveforståelsen hos det
sundhedsfaglige personale.
Aftalepartierne er desuden enige om, at sundhedsrådet i
nærsundhedsplanen opstiller konkrete og forpligtende mål,
der er relevante for at sikre borgerne en mere lige, nær og
sammenhængende patientbehandling. Nærsundhedsplanen
skal samtidig indeholde en plan for sundhedstilbuddenes
geografiske tilgængelighed. Med nærsundhedsplanen kan
sundhedsrådene også sætte rammen for et tættere samarbej-
de mellem sundhedsaktørerne og en fleksibel og effektiv
anvendelse af den samlede kapacitet.
Det beskrives endvidere i aftalen, at den kommunale re-
præsentation i sundhedsrådene skal understøtte, at nærsund-
hedsplanen også indeholder et klart kommunalt perspektiv
på omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, her-
under fokus på samarbejdet mellem regionale og kommuna-
le tilbud og indsatser.
Aftalepartierne er desuden enige om, patienters og pårøren-
des viden og perspektiver er centrale for udviklingen af
sundhedsvæsenet. Det fremgår af aftalen, at sundhedsrådet
skal høre det regionale patient- og pårørendeudvalg eller
relevante lokale patient- og pårørendeorganisationer i for-
bindelse med nærsundhedsplanen og tilsvarende større plan-
lægningsmæssige beslutninger. Det bemærkes, at der på
baggrund af høringen af lovforslag om Ny regional forvalt-
ningsmodel med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg,
sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsafta-
ler i deres nuværende form, praksisplaner, kommunal med-
finansiering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering
samt konsekvensændringer i flere love som følge af sam-
menlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland
m.v., som er fremsat den 24. april 2025, efterfølgende er lagt
op til, at der fremfor regionale patient- og pårørendeudvalg
etableres et udvalg i hvert af de 17 nye sundhedsråd.
Endelig er aftalepartierne enige om, at der som led i den
lokale implementering af nærsundhedsplanerne skal indgås
aftaler i sundhedsrådene om, at regionerne skal sikre fast-
tilknyttet almenmedicinsk lægehjælp på plejehjem og botil-
bud, som ligger inden for regionens geografiske område.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at der fastlægges en national sundhedsplan, som
sætter retning for udvikling af sundhedsvæsenet og national
og lokal sundhedsplanlægning.
Den foreslåede ordning vil afstedkomme, at der fra nationalt
niveau kan fastlægges en retning for udviklingen af sund-
hedsvæsenet og den samlede sundhedsplanlægning. Den
fælles planlægningsramme skal sikre, at der på både nati-
onalt og lokalt niveau i sundhedsplanlægningen er fokus
på omstilling mod nære og almene sundhedsindsatser samt
en bedre og mere lige fordeling af ressourcer på tværs af
landet. Herunder vil forslaget om en national sundhedsplan
29
sikre, at sundhedsrådene har en ramme til udarbejdelse af
nærsundhedsplanerne og de lokale omstillingsindsatser, som
skal indgå heri.
Forslaget vil desuden afstedkomme, at eksisterende plan-
lægningsværktøjer skal indgå i en ny kontekst, hvor der
findes en national planlægningsramme, som sætter den over-
ordnede retning for udviklingen af sundhedsvæsenet.
Forslaget vil desuden indebære, at indenrigs- og sundheds-
ministeren fastlægger den nationale sundhedsplan, forstået
således, at ministeren har ansvaret for, at der foreligger en
national sundhedsplan og kan træffe beslutning om indhol-
det af planen. I praksis forventes det, at der vil være tæt
inddragelse af regioner og kommuner i fastlæggelsen af pla-
nen.
Bestemmelsen om en national sundhedsplan vil træde i kraft
den 1. januar 2026. Øvrig national og lokal sundhedsplan-
lægning skal ske i overensstemmelse med den nationale
sundhedsplan med virkning fra 1. januar 2027.
Det foreslås derudover, at hvert sundhedsråd for eget geo-
grafiske område udarbejder en nærsundhedsplan, der kon-
kret beskriver omstilling og udbygning af det nære sund-
hedsvæsen, herunder f.eks. hvordan sygehusene understøtter
behandling tæt på borgerne.
Det foreslås endvidere, at regionsrådet får ansvaret for at
sikre, at hvert sundhedsråd udarbejder en nærsundhedsplan,
som tager afsæt i den nationale sundhedsplan, jf. § 206
c, samt er i overensstemmelse med den regionale sundheds-
plan.
Forslaget omfatter desuden, at regionsrådet får ansvar for
at sikre, at regionen forud for vedtagelse af nærsundhedspla-
nen indhenter Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Den foreslåede ordning vil muliggøre planlægning af de
nære sundhedsopgaver i sundhedsrådene, herunder udviklin-
gen af almenmedicinske tilbud, nære regionale sundhedsind-
satser, understøttelse af kommunale sundhedsindsatser samt
initiativer med fokus på at vende sygehusene udad. Dertil
kommer, at nærsundhedsplanen skal omfatte indsatser in-
denfor både somatik og psykiatri samt integration af de to
områder. Heri ligger, at nærsundhedsplanen skal have fokus
på indsatser for mennesker med psykiske lidelser, som har
forløb på tværs af psykiatri og somatik, og understøtte sam-
spil med kommunale indsatser.
en foreslåede ordning vil dermed afstedkomme, at region og
kommuner i regi af sundhedsrådene kan planlægge og sæt-
te rammer for den samlede omstillingsindsats af sundheds-
væsenet indenfor sundhedsrådets område. Nærsundhedspla-
nen vil dermed skabe en ny ramme for sundhedssamarbejdet
mellem regioner og kommuner, som også skal ses i lyset af
ophævelsen af sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg
og sundhedsaftaler i deres hidtidige form.
Den kommunale repræsentation i sundhedsrådene skal un-
derstøtte, at nærsundhedsplanen også indeholder et klart
kommunalt perspektiv på omstilling og udbygning af det
nære sundhedsvæsen, herunder fokus på samarbejdet mel-
lem regionale og kommunale tilbud og indsatser.
Sundhedsrådet skal desuden systematisk inddrage det pa-
tient- og pårørendeudvalg, som regionsrådet nedsætter i til-
knytning til hvert sundhedsråd, i dets drøftelser af nærsund-
hedsplanen. Dette skal ses i sammenhæng med lov nr. 719
af 20. juni 2025 om ændring af lov om regioner og om ned-
læggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd
og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og for-
skellige andre love (Ny regional forvaltningsmodel med
sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger,
sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuvæ-
rende form, praksisplaner, kommunal medfinansiering på
sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt konsekvens-
ændringer i flere love som følge af sammenlægningen af
Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.), som træder
i kraft den 1. januar 2026. Heraf følger, at der nedsættes
17 nye patient- og pårørendeudvalg med virkning fra den
1. januar 2027 i tilknytning til de nye sundhedsråd, som
også fungerer fra den 1. januar 2027. De nuværende patie-
ntinddragelsesudvalg på regionalt niveau består til og med
den 31. december 2026. Det er hensigten, at regionsrådet i
2026 løbende vil inddrage patientinddragelsesudvalget i sine
drøftelser i forbindelse med større, planlægningsmæssige
beslutninger, herunder forberedelsen af nærsundhedsplanen.
Den foreslåede ordning vil desuden afstedkomme, at
nærsundhedsplanen følger den retning for udvikling af
sundhedsvæsenet, som angives i den nationale sundheds-
plan. Dertil kommer, at nærsundhedsplanen skal udarbejdes
indenfor de overordnede rammer, som er fastsat af regions-
rådet, og herunder være i overensstemmelse med den regio-
nale sundhedsplan.
Forslaget vil afstedkomme, at der sikres et hensigtsmæssigt
samspil mellem den nationale sundhedsplan, den eksisteren-
de regionale sundhedsplan og nærsundhedsplanen. For en
yderligere beskrivelse af det foreslåede fremtidige samspil
mellem de tre planer henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 og
bemærkningerne hertil.
Den foreslåede ordning, hvor Sundhedsstyrelsen får en råd-
givende rolle i forhold til nærsundhedsplanen i tråd med den
gældende rådgivningsfunktion i relation til den regionale
sundhedsplan, skal understøtte sammenhæng i den samle-
de planlægning på henholdsvis nationalt, regionalt og sund-
hedsrådsniveau.
Den foreslåede ordning vil medføre, at indenrigs- og sund-
hedsministerens bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere
regler for indhold af og rammer og fremgangsmåde for be-
handlingen af nærsundhedsplanen, herunder kadence, løben-
de opdatering og opfølgning på nærsundhedsplanen.
Ordningen vil skulle træde i kraft den 1. januar 2026, og
nærsundhedsplanen vil med forslaget have virkning fra den
30
1. april 2027, hvor den første nærsundhedsplan skal være
vedtaget.
3.6. Horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og kom-
muner
3.6.1. Gældende ret
Bestemmelsen i § 5 i lov nr. 699 af 20. juni 2025 om over-
gangen til ny sundhedsstruktur (overgangsloven) indeholder
regler om kommuners fortsatte driftsansvar for opgaver, som
ellers den 1. januar 2027 flyttes fra kommunerne til regio-
nerne. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at det
fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, som regerin-
gen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservati-
ve Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 15. november
2024, at kommunerne i en periode skulle kunne varetage
hele eller dele af driften på vegne af regionen for de opga-
ver, som flyttes, men med fortsat regionalt myndigheds- og
finansieringsansvar.
Det fremgår således bl.a. af § 5, stk. 2, i overgangsloven,
at indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra en
region kan fastsætte regler om, at en kommune på regionens
vegne kan varetage driften af en eller flere af de opgaver,
som den 1. januar 2027 overføres fra kommunerne til regio-
nerne.
Det følger af § 5, stk. 2, 1. pkt., at indenrigs- og sundheds-
ministeren i 2026 efter indstilling fra en region, herunder
det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, kan
fastsætte regler om, at en kommune på regionens vegne kan
varetage driften af en eller flere af de opgaver, som den 1.
januar 2027 overføres fra kommunen til regionen.
Reglen giver alene mulighed for at overlade driftsansvaret
for opgaverne til en kommune. Regionerne vil derimod have
myndighedsansvaret for opgaverne, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt.
Regionerne vil således bl.a. kunne fastsætte retningslinjer
for kommunens udøvelse af driftsopgaven, som kommunen
vil være forpligtet til at følge, ligesom regionen vil være for-
pligtet til at føre kontrol og tilsyn med kommunens udøvelse
af driftsopgaven.
Desuden følger det af § 5, stk. 2, 3. pkt., at ministeren
kan fastsætte regler om omfang og vilkår for varetagelsen
af den eller de opgaver, som kommunen varetager for re-
gionen, herunder forskellige frister for den periode, hvori
kommunen varetager driften af opgaverne på regionens veg-
ne. Kommunen kan ikke udtræde af driften før udløbet af
den fastsatte periode, jf. § 5, stk. 2, 4. pkt.
Henlæggelsen af driftsopgaver til en kommune med hjem-
mel i § 5, stk. 2, vil alene skulle gælde for en tidsbegrænset
periode, hvis længde vil skulle fastsættes ved de regler, som
efter bestemmelsen kan udstedes af indenrigs- og sundheds-
ministeren.
Det følger af § 5, stk. 4, at regionen betaler kommunens
udgifter ved udøvelsen af de opgaver, kommunen varetager
efter stk. 2 på regionens vegne. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om beregning og beta-
ling af udgifterne efter stk. 4, jf. § 5, stk. 9.
Ifølge § 5, stk. 5, fastsætter indenrigs- og sundhedsministe-
ren regler om frister for indstilling fra en region, herunder
det forberedende regionsråd for Region Østdanmark, om, at
en kommune på regionens vegne varetager driften af en eller
flere af de opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra
kommunen til regionen, og om meddelelse til indenrigs- og
sundhedsministeren om indstillingen og frister for en sådan
meddelelse. Desuden kan ministeren fastsætte nærmere reg-
ler om kommunens varetagelse af driften af en eller flere
opgaver på regionens vegne efter stk. 2, herunder regler, der
fastsætter vilkår for varetagelsen af driften, jf. § 5, stk. 8.
Reglen i § 5, stk. 2, er udformet således, at fordelingen af
opgaver mellem regioner og kommuner kan ske på en må-
de, der ikke strider mod reglerne om offentlige udbud. Det
skal ses i lyset af, at aftaler mellem regioner og kommuner,
hvorved de gensidigt påfører hinanden forpligtelser, som
udgangspunkt vil være underlagt udbudspligt.
Der vil også på anden vis kunne etableres samarbejder
mellem regioner og kommuner om opgaveløsningen på
sundhedsområdet, som ikke vil være underlagt udbuds-
pligt. F.eks. vil der kunne indgås såkaldte horisontale samar-
bejdsaftaler. Sådanne aftaler er nærmere reguleret i udbuds-
lovens § 15 og retspraksis fra bl.a. EU-Domstolen (se hertil
f.eks. C-480/06, Kommissionen mod Tyskland og C-51/15,
Remondis).
Det følger af udbudslovens § 15, at loven ikke gælder for
offentlige kontrakter, der indgås mellem ordregivere, når
1) kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mel-
lem ordregivere med det formål at sikre, at de offentlige tje-
nester, som ordregiverne skal udføre, leveres med henblik på
at realisere fælles målsætninger, 2) gennemførelsen af dette
samarbejde udelukkende er underlagt hensyn, der vedrører
forfølgelsen af formål af almen interesse, og 3) ordregiverne
på det åbne marked tilsammen udfører mindre end 20 pct. af
de aktiviteter, der berøres af samarbejdet. Sidstnævnte betin-
gelse har til formål at forhindre konkurrenceforvridning. Al-
le tre betingelser skal være opfyldt.
Bestemmelsen i udbudslovens § 15 forudsætter, at der fore-
ligger et reelt samarbejde mellem ordregiverne, og f.eks.
vil en aftale, hvor en ordregiver blot leverer tjenesteydelser
til en anden mod betaling, ikke blive betragtet som en re-
el samarbejdsaftale, jf. herom f.eks. EU-Domstolens dom i
C-386/11, Piepenbrock.
Muligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler mel-
lem kommuner og regioner forudsætter, at der etableres en
særskilt hjemmel til at indgå sådanne aftaler.
Det bemærkes i øvrigt, at lovgivningen, herunder sundheds-
loven, indeholder forskellige udtrykkelige hjemler til offent-
31
lige myndigheder om at kunne indgå i samarbejder med
private eller andre offentlige myndigheder, se f.eks. sund-
hedslovens §§ 78, 203 og 239. Se i øvrigt herom pkt. 3.2.1
ovenfor. Disse bestemmelser udgør ikke hjemler til fravigel-
ser af reglerne om offentlige udbud. Reglerne om offentlige
udbud vil således også i sådanne tilfælde skulle overholdes,
hvilket kan ske på forskellig vis. F.eks. vil det kunne opnås
ved at holde sig inden for de regler, der tillader, at der kan
indgås aftaler under visse tærskelværdier.
Desuden bemærkes det, at der i kapitel 10-13 i overgangs-
loven er fastsat nærmere regler om overførsel af aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og ansatte. Reglerne regulerer
de nævnte overførsler af aktiver m.v. som følge af overførs-
len af opgaver fra kommuner til regioner som led i sund-
hedsreformen, jf. lovens § 2. I det omfang der som følge
af overgangslovens § 5 ikke sker overførsel af opgaver, vil
der heller ikke ske overførsel af aktiver m.v. i medfør af
overgangslovens kapitel 10-13. Der er ikke i sundhedsloven
eller i medfør af sundhedsloven fastsat tilsvarende regler om
overførsel af aktiver m.v., hvis der inden for sundhedslovens
rammer indgås aftaler om overdragelse af opgaver mellem
regioner og kommuner.
Endelig bemærkes det, at kommunalbestyrelser efter lov om
forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekendtgørelse
nr. 789 af 24. juni 2024, kan pålægges at samarbejde inden
for bestemte områder, herunder inden for genoptræningsom-
rådet, for så vidt angår kommunalbestyrelsens opgaver efter
den gældende sundhedslovs § 140, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, litra
a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Ifølge §
2, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale samarbejder,
udpeger indenrigs- og sundhedsministeren de grupper af
kommuner, hvis kommunalbestyrelser skal samarbejde efter
reglerne i loven, og udpeger, hvilken kommunalbestyrelse
der inden for hver af de udpegede grupper af kommuner
er bemyndiget til at varetage udøvelsen af opgaverne inden
for opgaveområdet på vegne af alle kommunalbestyrelser-
ne i gruppen af kommuner. Udøvelsen af opgaverne må
ikke varetages af de delegerende kommunalbestyrelser. Med
hjemmel i bl.a. lov om forpligtende kommunale samarbejder
har Indenrigsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 656 af
29. juni 2005 om revision af den kommunale og regiona-
le inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1628 af 14. december
2015. Bekendtgørelsen fastlægger, hvilke kommunalbesty-
relser, der skal samarbejde efter de nævnte regler i lov om
forpligtende kommunale samarbejder.
3.6.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Dette lovforslag indebærer, at regioner og kommuner frem-
adrettet i endnu videre omfang begge vil få ansvar for at
levere sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Det har
på den baggrund været overvejet, hvorledes det bedst sikres,
at regioner og kommuner på fleksibel vis kan samarbejde
om løsningen af opgaverne på området.
Behovet for på fleksibel vis at kunne samarbejde knytter
sig ikke alene til en overgangsperiode i forlængelse af, at
ansvaret for en række opgaver den 1. januar 2027 flyttes fra
kommunerne til regionerne, men vil også være til stede på
længere sigt. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at stille
en mere permanent og generel mulighed for samarbejde til
rådighed for regionerne og kommunerne.
Samtidig skal der tages højde for, at aftaler mellem regio-
ner og kommuner, hvorved de gensidigt påfører hinanden
forpligtelser, som udgangspunkt vil være underlagt udbuds-
pligt, og at der skal findes en løsning, som ikke er i strid
med reglerne om offentlige udbud.
En mulig samarbejdsform, som er undtaget fra udbudsplig-
ten, er såkaldte horisontale samarbejdsaftaler. Sådanne afta-
ler er nærmere reguleret i udbudslovens § 15 og retspraksis
fra bl.a. EU-Domstolen (se hertil f.eks. C-480/06, Kommis-
sionen mod Tyskland og C-51/15, Remondis). Som nævnt
under pkt. 3.6.1 vil indførelsen af muligheden for at indgå
samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner om løs-
ning af opgaverne i det nære sundhedsvæsen forudsætte, at
der etableres en særskilt hjemmel dertil.
På baggrund af drøftelser med Danske Regioner og KL
vurderes det hensigtsmæssigt at indføre mulighed for, at
regionsråd og kommunalbestyrelser kan indgå horisonta-
le samarbejdsaftaler vedrørende kommunale og regionale
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen.
Muligheden for at kunne indgå sådanne aftaler vurderes
ikke alene at være relevant i en overgangsperiode i forbin-
delse med, at ansvaret for en række opgaver den 1. januar
2027 flyttes fra kommunerne til regionerne, men også på
længere sigt. Derfor foreslås det, at muligheden indsættes
både i overgangsloven og i sundhedsloven, og i sidstnævnte
lov som en generel mulighed for at indgå horisontale sam-
arbejdsaftaler på området for sundhedsydelser i det nære
sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.
Det vurderes desuden, at med indførelse af muligheden for
at indgå horisontale samarbejdsaftaler vil der ikke længere
være behov for den nugældende mulighed efter overgangs-
lovens § 5, stk. 2, for ved bekendtgørelse at henlægge op-
gaver fra en region til en kommune. Denne mulighed vil
således blive ophævet og erstattet af muligheden for at indgå
horisontale samarbejdsaftaler.
Forslaget om at indføre muligheden for at indgå horisontale
samarbejdsaftaler skal ses i sammenhæng med Forårsaftalen
2025 om implementering af sundhedsreformen mellem rege-
ringen, Danske Regioner og KL, hvoraf det bl.a. fremgår,
at parterne noterer sig, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
i dialog med parterne ser på mulighederne for i kommende
lovgivning om udmøntning af sundhedsreformen at skabe
yderligere hjemler til, at regioner og kommuner kan samar-
bejde om opgaver i det nære sundhedsvæsen. Forslaget er et
led i udmøntningen af denne tilkendegivelse, og samtidig vil
Indenrigs- og Sundhedsministeriet fortsætte dialogen med
32
Danske Regioner og KL om mulige yderligere hjemler til
samarbejde.
3.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 118 d i sundhedsloven,
der vil give hjemmel til, at et regionsråd og en kommunalbe-
styrelse eller flere kommunalbestyrelser vil kunne indgå en
kontrakt om samarbejde om kommunale og regionale sund-
hedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens
afsnit IX.
De vil i den forbindelse kunne overdrage driften af opga-
ver mellem hinanden, men ikke ansvaret for sundhedsydel-
sen. Et regionsråd og en kommunalbestyrelse eller flere
kommunalbestyrelser vil dog i tilknytning til opgaven med
at levere en sundhedsydelse også kunne få overdraget ansva-
ret for at tildele sundhedsydelsen.
Udgangspunktet er altså, at hele eller dele af driftsansva-
ret vil kunne overdrages ved en samarbejdsaftale, men ik-
ke myndighedsansvaret. Myndighedsansvaret omfatter bl.a.
muligheden for at kunne fastsætte retningslinjer for driftsop-
gaven og forpligtelsen til at føre kontrol og tilsyn med udø-
velsen af driftsopgaven. Myndighedsansvaret omfatter også
tildelingskompetencen. Det foreslås som en undtagelse til
hovedreglen om, at myndighedsansvaret ikke kan overdra-
ges, at ansvaret for at beslutte visitering til eller tildeling af
en sundhedsydelse (tildelingskompetencen) godt kan over-
drages, men dog under den forudsætning, at det vil blive
varetaget af det regionsråd eller den kommunalbestyrelse
eller de kommunalbestyrelser, som i øvrigt får ansvaret for
at levere sundhedsydelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at uanset hvor mange opgaver der
ved en samarbejdsaftale overdrages, vil det være på den
overdragende myndigheds vegne, at opgaven udføres. Det
gælder også ved en overdragelse af tildelingskompetencen.
Endvidere bemærkes det, at en opgave vil kunne udgøre
en del af leveringen af en sundhedsydelse. Det vil altså
ikke være en forudsætning, at hele opgaven med at levere
en sundhedsydelse bliver overdraget ved en samarbejdsafta-
le. Det vil godt kunne aftales, at en del af leveringen af
en sundhedsydelse overdrages. Hvis tildelingskompetencen
skal overdrages, vil det dog være en forudsætning, at det
modtagende regionsråd eller den modtagende kommunalbe-
styrelse får ansvaret for at levere den ydelse, som det eller
den får kompetence til at tildele.
Desuden vil det være et krav efter den foreslåede § 118
d, at kommunen eller kommunerne, der indgår kontrakten,
skal ligge i den pågældende region. Bestemmelsen vil såle-
des ikke omfatte aftaler mellem en region og en eller flere
kommuner, der ligger i andre regioner. Ligeledes vil bestem-
melsen ikke omfatte aftaler mellem flere regioner, ligesom
den ikke vil omfatte aftaler, som alene indgås mellem kom-
muner.
Det vil fremgå, at kontrakten vil skulle indgås i overens-
stemmelse med udbudslovens § 15, det vil sige, kontrakten
skal opfylde kravene til offentlige kontrakter mellem ordre-
givere efter udbudslovens § 15. Det skal ses i lyset af, at
fritagelsen for udbudspligten alene gælder for horisontale
samarbejdsaftaler, der lever op til kravene efter udbudsretten
til sådanne aftaler. Henvisningen til udbudsloven omfatter
ikke alene, hvad der udtrykkeligt fremgår af udbudslovens
§ 15, men også den tilknyttede retspraksis, herunder fra EU-
Domstolen (se hertil f.eks. C-480/06, Kommissionen mod
Tyskland og C-51/15, Remondis).
Den foreslåede bestemmelse om muligheden for at indgå
samarbejdsaftaler vil alene omfatte sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen. Det vil ved vedtagelsen af denne lov
omfatte ydelser i sundhedslovens afsnit IX.
Som nævnt under pkt. 3.6.1 indeholder lovgivningen, her-
under sundhedsloven, forskellige udtrykkelige hjemler til
offentlige myndigheder om at kunne indgå i samarbejder
med private eller andre offentlige myndigheder. Disse be-
stemmelser udgør ikke hjemler til at fravige reglerne om
offentlige udbud. Reglerne om offentlige udbud vil således
også i sådanne tilfælde skulle overholdes, hvilket kan ske
på forskellig vis. F.eks. vil det kunne opnås ved at holde
sig inden for de regler, der tillader, at der kan indgås aftaler
under visse tærskelværdier. Hvis denne lov bliver vedtaget,
vil det også kunne opnås ved at indgå en horisontal samar-
bejdsaftale i overensstemmelse med sundhedslovens § 118
d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede § 118 d ikke alene
er en bestemmelse, der giver hjemmel til, at der kan indgås
horisontale samarbejdsaftaler i overensstemmelse med ud-
budsloven. Den vil udgøre et selvstændigt hjemmelgrundlag
for at kunne indgå aftaler vedrørende sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen, og det forudsættes altså ikke, at der
tillige er hjemmel til et sådant samarbejde i andre af lovens
bestemmelser.
Det foreslås, at der indsættes et stykke i § 118 d, som særligt
regulerer de tilfælde, hvor en sundhedsydelse er omfattet
af lov om forpligtende kommunale samarbejder, og kommu-
nalbestyrelser i medfør af lov om forpligtende kommunale
samarbejder er pålagt at samarbejde med hinanden om leve-
ring af sundhedsydelsen. I sådanne tilfælde skal både den
bemyndigede og den delegerende kommunalbestyrelse være
parter i en kontrakt efter § 118 d om levering af sundhedsy-
delsen i den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter lov
om forpligtende kommunale samarbejder ikke må varetage
udøvelsen af opgaven. Forslaget skal ses i lyset af, at de to
kommuner i disse tilfælde er i en sådan situation af gensidig
afhængighed, at det ikke bør være muligt at indgå aftale
om levering af sundhedsydelsen uden involvering af begge
kommuner.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne
fastsætte regler om kontrakterne, herunder om den tilladte
periode fra kontraktens indgåelse indtil dens ikrafttræden,
33
kontraktens gyldighedsperiode, parternes adgang til at opsi-
ge kontrakten og meddelelse til indenrigs- og sundhedsmini-
steren om indgåelse af kontrakten.
Det er hensigten at benytte adgangen til at kunne fastsætte
tidsfrister til bl.a. at sikre, at der i tilstrækkelig god tid inden
overdragelsen af opgaver er klarhed over, hvilken myndig-
hed der varetager hvilke opgaver, af hensyn til de ansatte
og borgerne samt til en hensigtsmæssig planlægning. Ligele-
des er det hensigten, at der af hensyn til forudsigeligheden
om arbejdsfordelingen fastsættes regler om en minimums-
gyldighedsperiode for samarbejdsaftaler og en mindsteperi-
ode for opsigelse, når minimumsgyldighedsperioden er ud-
løbet. Endelig er det hensigten, at der fastsættes regler om
meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgå-
elsen af kontrakter, således at det vil være muligt at danne
sig et samlet overblik over fordelingen af opgaver mellem
regioner og kommuner.
Det er hensigten løbende at opsamle erfaringer om indgåel-
sen af samarbejdsaftaler og i det lys fastsætte relevante reg-
ler om aftalerne, herunder eventuelt ændre allerede fastsatte
frister, hvis de måtte vise sig uhensigtsmæssige.
Desuden foreslås det, at hvis samarbejdsaftalen indebærer,
at der overdrages drift af opgaver, vil overdrageren af drif-
ten af opgaverne skulle betale modtagerens udgifter ved
udøvelsen af de opgaver, som modtageren vil varetage på
overdragerens vegne. Det foreslås også, at indenrigs- og
sundhedsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om
beregning og afholdelse af disse udgifter.
Baggrunden for disse forslag er, at det efter almindelige
kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgaveva-
retagelse hverken er en kommunal opgave at yde tilskud til
andre myndigheder eller at opnå fortjeneste ved kommunens
virksomhed. Det tilsvarende gør sig gældende for regioner.
Betalingen til den myndighed, der modtager opgaver, vil
skulle omfatte alle de direkte udgifter, der er forbundet med
opgavevaretagelsen, det vil sige de udgifter, der direkte kan
henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. løn, køb
af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedligehol-
delsesudgifter og eventuel husleje m.v., og indirekte udgif-
ter herved, det vil sige de udgifter, der ikke direkte kan
henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. andel af
fællesudgifter til lokaler, administration m.v. Der vil alene
kunne medtages udgifter, der er forbundet med udførelsen
af opgaver for den overdragende myndighed som følge af
den indgående aftale og opgavefordelingen deri. Der vil
ikke kunne medregnes en fortjeneste for den modtagende
myndighed. Det forudsættes, at den myndighed, der modta-
ger opgaver, vil skulle foretage en opgørelse af udgifterne
forbundet med at udføre opgaverne og vil skulle være i
stand til at dokumentere disse.
Regler, der udstedes med hjemmel i den foreslåede regel
om, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om beregning og afholdelse af udgifterne
forbundet med de opgaver, der overdrages, vil kunne omfat-
te den nærmere fastlæggelse af udgifterne, herunder hvorle-
des udgifterne beregnes. Reglerne vil endvidere kunne om-
fatte fastsættelsen af terminer og frister for betaling af disse
omkostninger.
For nærmere om den foreslåede bestemmelse om mulighe-
den for generelt at indgå horisontale samarbejdsaftaler hen-
vises til sundhedslovens § 118 d, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Som nævnt under pkt. 3.6.1 ovenfor er der ikke i sundheds-
loven eller i medfør af sundhedsloven fastsat regler om
overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte,
hvis der inden for sundhedslovens rammer indgås aftaler
om overdragelse af opgaver mellem regioner og kommu-
ner. Hvis der ikke fastsættes sådanne regler, vil der kunne
opstå uklarhed om, hvad der skal overføres, og hvordan det
skal ske, når der indgås aftaler, som indebærer overdragelse
af opgaver.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i sund-
hedsloven, som bemyndiger indenrigs- og sundhedsministe-
ren til at fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem
regioner og kommuner og mellem kommuner af aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansat-
tes rettigheder, ved indgåelsen af kontrakter, der indebærer
overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler i
sundhedsloven.
Det foreslås, at bestemmelsen indsættes i sundhedslovens
kapitel 62, som generelt omhandler samarbejde, og bestem-
melsen vil således finde anvendelse på alle de tilfælde,
hvor der efter sundhedsloven vil kunne indgås kontrakter
mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om overdragel-
se af opgaver mellem dem. Bestemmelsen vil således også
finde anvendelse, hvis der på et fremtidigt tidspunkt indsæt-
tes yderligere bestemmelser i sundhedsloven, der muliggør
sådanne kontrakter, f.eks. på andre områder end det nære
sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.
Tilsvarende foreslås det, at der fastsættes en bestemmelse,
som bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at
fastsætte regler om overførsel og fordeling mellem regioner
og kommuner og mellem kommuner af aktiver, passiver,
rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansattes rettighe-
der, ved opsigelse eller udløb af kontrakter, der indebærer
overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige regler
i sundhedsloven eller overgangsloven eller ved ophør el-
ler udløb af anmodninger efter overgangslovens § 5, stk.
3. Denne bestemmelse vil omfatte kontrakter indgået i med-
før af overgangslovens § 5, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 3.
Desuden foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren
vil kunne fastsætte regler om fremgangsmåden for overførs-
len og delingen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og
ansatte, herunder nedsættelse af selvstændige myndigheder,
der kan træffe beslutning ved uenighed om overførsel og de-
34
ling mellem regionsråd og kommunalbestyrelser eller mel-
lem kommunalbestyrelser.
Ved fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse vil der kunne tages udgangspunkt i kapitel 10-13
i overgangsloven, som omhandler overførsel af aktiver, pas-
siver, rettigheder, pligter og ansatte i forbindelse med over-
førslen af opgaver som led i sundhedsreformen. Der vil
blive fastsat regler om ansattes forhold med udgangspunkt
i overgangslovens kapitel 11. Behovet for øvrige regler, her-
under f.eks. om aktiver, passiver, rettigheder, rettigheder og
pligter, jf. overgangslovens kapitel 10, vil blive nøje overve-
jet.
Det foreslås samtidig, at indenrigs- og sundhedsministeren
vil kunne fastsætte regler om, at hele eller dele af kapitler-
ne 10-13 i overgangsloven finder tilsvarende anvendelse på
overdragelse af opgaver i medfør af øvrige regler i sund-
hedsloven eller overgangsloven.
For nærmere om den foreslåede bestemmelse om mulighe-
den for generelt at indgå horisontale samarbejdsaftaler hen-
vises til sundhedslovens § 205 e, som affattet ved dette
lovforslags § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås desuden, at den gældende bestemmelse i § 5,
stk. 2, i overgangsloven erstattes af en mulighed for, at
regioner og kommuner kan indgå horisontale samarbejdsaf-
taler om, at kommunen på regionens vegne varetager driften
af en eller flere af de opgaver, som den 1. januar 2027
overføres fra kommunen til regionen.
Den ordning, der foreslås indført ved ændringer af over-
gangsloven, svarer i vidt omfang til den generelle ordning,
som foreslås indført i sundhedsloven, og som er nærmere
beskrevet ovenfor. Ordningen i overgangsloven omhandler
dog udelukkende samarbejdsaftaler om, at en kommune
på regionens vegne skal varetage driften af en eller flere
opgaver, som den 1. januar 2027 ellers overføres til regio-
nen. Ordningen efter sundhedsloven er derimod ikke sær-
ligt knyttet til overførslen af opgaver i forbindelse med
sundhedsreformen. Ordningen efter overgangsloven giver i
øvrigt ikke mulighed for at omfordele ansvaret mellem flere
kommuner. Det gør derimod ordningen efter sundhedsloven.
Det bemærkes i øvrigt, at der – ligesom i sundhedsloven –
foreslås indført en hjemmel til, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren vil kunne fastsætte regler om kontrakter omfattet
af den nye bestemmelse i overgangsloven, herunder om det
seneste tidspunkt for kontraktens indgåelse, kontraktens gyl-
dighedsperiode, parternes adgang til at kunne opsige kon-
trakten og meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren
om indgåelse af kontrakten.
Det er bl.a. hensigten at fastsætte, at en samarbejdsaftale om
opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen
til regionen, skal indgås senest den 1. april 2026. Det skal
bl.a. ses i sammenhæng med overgangslovens § 5, stk. 3,
som vil indebære, at hvis der ikke indgås en sådan kontrakt
med en kommune, skal kommunen også efter den 1. januar
2027, såfremt regionen inden for en frist, der fastsættes efter
§ 5, stk. 6, anmoder kommunen herom, varetage driften af
opgaven på vegne af regionen inden for en periode, der fast-
sættes efter § 5, stk. 7. Det er hensigten at fastsætte fristen
for sådanne anmodninger til den 15. april 2026.
Hvis der i medfør af den nye bestemmelse i overgangsloven
indgås en samarbejdsaftale, som indebærer, at en kommune
i en periode på vegne af en region varetager opgaver, der
ellers ville blive overført til regionen den 1. januar 2027,
medfører det, at der ikke i medfør af overgangslovens kapi-
tel 10-13 vil skulle ske overførsel af aktiver, passiver, rettig-
heder, pligter og ansatte fra kommunen til regionen knyttet
til de relevante driftsopgaver. Det bemærkes dog, at i det
omfang myndighedsansvaret for opgaverne vil skulle vareta-
ges af regionen, vil der i medfør af overgangslovens kapitel
10-13 skulle ske overførsel af aktiver, passiver, rettigheder,
pligter og ansatte fra kommunen til regionen knyttet til den-
ne myndighedsopgave. Se nærmere herom overgangslovens
§ 141, stk. 5, og § 142, stk. 3.
Lovforslaget indeholder desuden visse mindre ændringer af
overgangsloven, der har til formål at præcisere visse for-
hold eller at gennemføre visse ændringer, hvor ministeriet
efter lovens vedtagelse er blevet opmærksom på behovet
for ændringerne, ligesom lovforslaget indeholder visse kon-
sekvensændringer som følge af ændringerne i lovens § 5.
For nærmere om den foreslåede bestemmelse i overgangslo-
ven om muligheden at indgå horisontale samarbejdsaftaler
og de øvrige ændringer af overgangsloven henvises til lov-
forslagets § 2, nr. 1-13, og bemærkningerne hertil.
3.7. Bortfald af øvrige regionale opgaver
3.7.1. Bortfald af regionale opgaver på miljøområdet
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.1.1. Ophævelse af regionernes mæglingsopgave i § 13
b, stk. 4 og 5, i vandforsyningsloven.
Kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for udpegede
indsatsområder. For indsatsområder der går på tværs af
kommunegrænser, skal de berørte kommuner nå til enighed
om udformningen af indsatsplanen. I tilfælde af at der ikke
kan opnås enighed blandt de berørte kommunalbestyrelser,
fremgår det af vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4, i lov
om vandforsyning m.v. (herefter vandforsyningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1179 af 28. maj 2024 med senere
ændringer, at regionsrådet efter anmodning skal indkalde til
mægling om den nærmere udformning af indsatsplanen for
kommunen. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal regi-
onsrådet forelægge sagen for miljøministeren, som herefter
træffer afgørelse.
3.7.1.1.2. Ophævelse af kommunens pligt til registrering af
indvindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et
amtsråd.
35
Det fremgår af vandforsyningslovens § 70, at miljøministe-
ren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal føre regis-
ter over de indvindingstilladelser, som er meddelt inden for
kommunen af en landvæsensret, et amtsråd eller kommunal-
bestyrelsen.
3.7.1.2. Miljø- og ligestillingsministeriets overvejelser
3.7.1.2.1. Ophævelse af regionernes mæglingsopgave i § 13
b, stk. 4 og 5, i vandforsyningsloven.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti og De Radikale Venstre indgik den 15.
november 2024 Aftale om sundhedsreform 2024.
Regionerne varetager i dag andre opgaver end på sundheds-
området, herunder inden for regional udvikling. Aftaleparti-
erne er enige om, at der skal ske en tilpasning af regioner-
nes øvrige opgaver med henblik på at anvende ressourcerne
mest hensigtsmæssigt og effektivt. Det betyder, at regioner-
ne fremadrettet skal varetage en smallere opgaveportefølje
end hidtil.
Regionernes resterende øvrige opgaver om regional udvik-
ling, herunder regionernes mægling om kommunalbestyrel-
sernes vedtagelse af indsatsplaner, bortfalder. Det er Miljø-
og Ligestillingsministeriets vurdering, at det er den mest
hensigtsmæssige løsning.
Der er ikke oplysninger om, at vandforsyningsloven § 13 b,
stk. 4, har været anvendt, og det er på den baggrund Miljø-
og ligestillingsministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke
tjener et formål og vil kunne bortfalde. I de sager, hvor
kommuner ikke kan blive enige om indsatsplaner, vurderer
Miljø- og Ligestillingsministeriet, at en ordning om, at sag-
en kan indbringes direkte for miljøministeren, der herefter
kan træffe afgørelse sagen, vil være hensigtsmæssig.
3.7.1.2.2. Ophævelse af kommunens pligt til registrering af
indvindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et
amtsråd.
Som følge af, at landvæsensretter og amterne er blevet ned-
lagt, er der behov for at konsekvensændre § 70 i vandforsy-
ningsloven.
3.7.1.3. Den foreslåede ordning
3.7.1.3.1. Ophævelse af regionernes mæglingsopgave i § 13
b, stk. 4 og 5, i vandforsyningsloven.
Det foreslås at ophæve den nuværende adgang for kommu-
nalbestyrelserne til at anmode regionsrådet om at mægle i
sager, hvor kommuner ikke er enige om udformningen af
indsatsplaner.
Det foreslås at ophæve § 13 b, stk. 4 og 5, og at der i stedet
indsættes en ny bestemmelse som stk. 4, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen vil kunne forelægge sagen for miljøministe-
ren, som vil kunne træffe endelig afgørelse ved uenighed om
indsatsplanens udformning.
3.7.1.3.2. Ophævelse af kommunens pligt til registrering af
indvindingstilladelser meddelt af en landvæsensret eller et
amtsråd.
Det foreslås, at miljøministerens adgang til at pålægge kom-
munalbestyrelsen at føre register over indvindingstilladelser,
begrænses til indvindingstilladelser meddelt af kommunal-
bestyrelsen indenfor kommunen.
Den foreslåede ændring af vandforsyningslovens er en kon-
sekvens af, at landvæsensretter og amterne er blevet nedlagt.
3.7.2. Bortfald af regionale opgaver på undervisningsområ-
det
3.7.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 34 a, stk. 2, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af
14. februar 2024 med senere ændringer, § 10 a, stk. 3, i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 146
af 14. februar 2024 med senere ændringer, og § 31, stk.
2, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025 med senere
ændringer, at regionsrådet med henblik på at understøtte re-
gionens udviklingsstrategi efter ansøgning fra en institution
kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herun-
der anlægstilskud.
3.7.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Med Aftale om sundhedsreform 2024 fra 15. november
2024 er det besluttet at fokusere regionernes opgavevareta-
gelse, herunder bortfald af regionernes mulighed for at udar-
bejde udviklingsstrategier.
Børne- og Undervisningsministeriet finder, at der på oven-
stående baggrund er behov for at tilpasse bestemmelserne
om regionernes mulighed for at yde formåls- og tidsbestem-
te udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, med henblik
på at understøtte regionens udviklingsstrategi således, at der
stadig kan ydes tilskud, selvom regionens udviklingsstrategi
bortfalder.
3.7.2.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Børne-
og Undervisningsministeriet, at bestemmelserne om regio-
nernes mulighed for at yde formåls- og tidsbestemte udvik-
lingstilskud, herunder anlægstilskud, ændres således, at til-
skuddene ikke længere ydes med henblik på at understøtte
regionens udviklingsstrategi.
36
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 6-8 og bemærknin-
gerne hertil.
3.7.3. Bortfald af regionsrådenes adgang til over for ministe-
ren for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til lands-
planlægning
3.7.3.1. Gældende ret
Det er den almindelige ordning i lov om planlægning (heref-
ter planloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024
med senere ændringer, at kommunalbestyrelsen er planmyn-
dighed, det vil sige har ansvaret for at tilvejebringe fysisk
planlægning i form af kommune- og lokalplanlægning for
arealanvendelsen i kommunen.
Bestemmelser om landsplanlægning findes i planlovens ka-
pitel 2.
Efter planlovens § 2 er ministeren for byer og landdistrikter
ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning
og for, at der foretages de undersøgelser, som er nødvendige
herfor.
Planlovens § 3 indeholder en række bestemmelser om de
såkaldte landsplanbeføjelser, der tilkommer ministeren for
byer og landdistrikter.
F.eks. fremgår det af § 3, stk. 1, at ministeren for byer og
landdistrikter til varetagelse af landsplanmæssige interesser,
herunder sikring af kvalitet i planlægningen, kan fastsætte
regler for anvendelsen af lovens beføjelser og for indholdet
af planlægningen efter loven, sidstnævnte i almindelighed
omtalt som landsplandirektiver. Efter § 3, stk. 2, kan mini-
steren for byer og landdistrikter tillægge regler efter stk. 1
retsvirkning som kommuneplaner og kan endvidere i særlige
tilfælde bestemme, at bygge- og anlægsarbejder, der er for-
udsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune-
og lokalplan og uden tilladelse efter § 35, stk. 1 (landzone-
tilladelse).
Efter planlovens § 22 a, stk. 2, der indgår i lovens kapitel
6 om planers tilvejebringelse og ophævelse, kan regionsråd
og kommunalbestyrelser på eget initiativ over for ministeren
for byer og landdistrikter fremsætte forslag til landsplanlæg-
ningen.
3.7.3.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Det fremgår bl.a. af Aftale om sundhedsreform 2024, at
regionerne i dag varetager andre opgaver end sundhedsom-
rådet, og at aftalepartierne er enige om, at der skal ske
en tilpasning af regionernes øvrige opgaver med henblik
på at anvende ressourcerne mest hensigtsmæssigt og effek-
tivt. Det betyder bl.a., at en række af regionernes nuværende
opgaver om regional udvikling bortfalder.
3.7.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at regionsrådene udgår af planlovens § 22 a,
stk. 2.
Den foreslåede ændring vil indebære, at regionsrådene ik-
ke længere vil have adgang til på eget initiativ over for
ministeren for byer og landdistrikter at fremsætte forslag til
landsplanlægningen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9 og bemærkninger-
ne hertil.
3.7.4. Bortfald af regionale opgaver på erhvervsfremmeom-
rådet
3.7.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov om
erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar
2024, som ændret ved § 5 i lov nr. 1668 af 30. december
2024, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave
at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeind-
satser, herunder bl.a. at udtale sig som høringspart om regio-
nernes udviklingsstrategier.
Det fremgår af § 10, stk. 1, at Danmarks Erhvervsfrem-
mebestyrelse består af 17 medlemmer, herunder 1 for-
mand. Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebesty-
relse udpeges således, at 1 formand, der skal være fra er-
hvervslivet, udpeges af erhvervsministeren, 5 kommunale
medlemmer udpeges af kommunekontaktrådene, 6 medlem-
mer fra erhvervslivet, herunder mindst 1 fra en lille eller
mellemstor virksomhed og 1 fra en turismevirksomhed, ud-
peges af erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsor-
ganisationer, 1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene,
2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges
af erhvervsministeren efter indstilling fra arbejdstagerorga-
nisationer, 1 medlem fra en videninstitution udpeges af
uddannelses- og forskningsministeren, samt 1 medlem, der
repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren.
De indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse fremgår af bekendtgørelse nr. 1589 af 18.
december 2018 om udpegning af medlemmer og fastsættelse
af indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervsfrem-
mebestyrelse, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 80 af
14. januar 2022.
Det fremgår af § 10, stk. 3, i lov om erhvervsfremme, at
formanden og medlemmerne udpeges for op til fire år ad
gangen med mulighed for genudpegning én gang.
Det fremgår af § 13, stk. 1, at hvert erhvervshus ledes af
en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser består af 11 med-
lemmer, herunder 1 formand, og en observatør. Det fremgår
af § 13, stk. 2, at erhvervshusenes bestyrelser sammensættes
af én formand, der udpeges af kommunekontaktrådene, og
som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det
private erhvervsliv, tre medlemmer, der udpeges af kommu-
nekontaktrådene blandt kommunale politiske repræsentan-
37
ter, fire medlemmer, der udpeges af kommunekontaktråde-
ne blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mel-
lemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorgani-
sationer, ét medlem, der udpeges af kommunekontaktrådene
blandt repræsentanter fra en videninstitution, ét medlem, der
udpeges af kommunekontaktrådene fra en arbejdstagerorga-
nisation efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer i
fællesskab, samt ét medlem, der udpeges af regionsrådene.
Det fremgår af § 15, stk. 1, at regionerne efter høring af
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan udarbejde en re-
gional udviklingsstrategi. Udarbejder regionerne en strategi,
kan den omfatte regionernes lovhjemlede opgaver inden for
regional udvikling og i tilknytning hertil den fremtidige ud-
vikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne,
natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpas-
ning og eventuelle grænseoverskridende samarbejder.
Det fremgår af § 15, stk. 2, at den regionale udviklingsstra-
tegi ikke må omhandle erhvervsfremme, herunder turisme,
og de regionale udviklingsstrategier udarbejdes under hen-
syntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi
for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Gennemfører en
region ikke Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses anbefa-
linger efter stk. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, skal regionen begrun-
de dette over for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Det fremgår af § 15, stk. 3, at den regionale udviklings-
strategi skal udarbejdes i samarbejde med relevante lokale,
regionale og statslige interessenter. Inden vedtagelsen af
den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage
en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet
fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kom-
mentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Det fremgår af § 15, stk. 4, at den regionale udviklingsstra-
tegi kan indeholde en redegørelse for de initiativer, som
regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.
Det fremgår af § 15, stk. 5, at regionerne som led i udarbej-
delse af og opfølgningen på den regionale udviklingsstrate-
gi skal iagttage rammebetingelserne for de regionale udvik-
lingsområder.
3.7.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Kon-
servative Folkeparti og De Radikale Venstre indgik den 15.
november 2024 Aftale om sundhedsreform 2024. Regioner-
ne varetager i dag andre opgaver end på sundhedsområdet,
herunder inden for regional udvikling. Aftalepartierne er
enige om, at der skal ske en tilpasning af regionernes øvrige
opgaver med henblik på at anvende ressourcerne mest hen-
sigtsmæssigt og effektivt. Det betyder, at regionerne fremad-
rettet skal varetage en smallere opgaveportefølje end hidtil.
Regionernes resterende øvrige opgaver om regional udvik-
ling, herunder regionernes mulighed for at udarbejde udvik-
lingsstrategier samt aktiviteter, der relaterer sig hertil, bort-
falder.
Aftalepartierne er enige om, at regionerne fortsat skal have
mulighed for at deltage i og medfinansiere grænseoverskri-
dende samarbejder, herunder Interreg-projekter, som ligger
inden for deres opgaveportefølje på det regionale udvik-
lingsområde, jf. Aftale om sundhedsreform 2024 fra 15.
november 2024. Den administrative forankring af Interreg-
programmer vil fortsat være i regionerne.
Erhvervsministeriet finder, at der på ovenstående baggrund
er behov for at tilpasse en række bestemmelser i lov om
erhvervsfremme og foretage de nødvendige konsekvensret-
telser i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 116 af 6. februar 2020. Endvidere er der behov for at
foretage nødvendige konsekvensrettelser i lov om miljøbe-
skyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som har til formål at
understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremme-
indsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decen-
trale og den statslige indsats, berøres af opgavebortfaldet
på det regionale område. For det første har regionerne et
medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som nu
bortfalder.
For det andet har regionerne i dag mulighed for, men det er
ikke et krav, at udarbejde en regional udviklingsstrategi, der
omfatter regionernes opgaver inden for regional udvikling
og i tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen,
infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative
formål, grøn omstilling og klimatilpasning og eventuelle
grænseoverskridende samarbejder. En opgave som fremad-
rettet bortfalder. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udta-
ler sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier,
som nu bortfalder.
Erhvervsministeriet finder det afgørende for at sikre en fort-
sat effektiv erhvervsfremmeindsats, at Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse besidder indsigt og faglighed i erhvervsli-
vets behov med henblik på at kunne styrke produktiviteten
og bæredygtig vækst i SMV’er gennem enkle og effektfulde
indsatser i hele Danmark, og at det arbejde, som har pågået
siden etableringen af Danmarks Erhvervsfremme bestyrelse
1. januar 2019, kan fortsætte på en smidig måde uden for
mange administrative benspænd, som gør, at bestyrelsens
arbejde unødigt forsinkes.
Endelig har det regionale opgavebortfald også betydning
for regionernes bestyrelsesposter i de seks tværkommunale
erhvervshuse.
3.7.4.3 Den foreslåede ordning
På baggrund af ovenstående overvejelser foreslår Erhvervs-
ministeriet, at regionernes opgaver vedrørende regionale
udviklingsstrategier, udviklingsaktiviteter i relation til ud-
38
viklingsstrategierne, samt indstillingsret til bestyrelser på
erhvervsfremmeområdet, bortfalder.
Det foreslås, at regionerne ikke længere skal have adgang til
at udarbejde regionale udviklingsstrategier i henhold til lov
om erhvervsfremme. Det medfører en række konsekvensæn-
dringer for blandt andet Danmarks Erhvervsfremmebestyrel-
se, som derfor ikke længere skal udtale sig som høringspart
i forbindelse med udarbejdelsen af de regionale udviklings-
strategier, hvor der i dag gælder et følg-eller-forklar-princip
forud for vedtagelsen.
Det foreslås endvidere, at lov om landbrugsejendomme § 3,
der indeholder henvisninger til de regionale udviklingsstra-
tegier, tilpasses således, at de regionale udviklingsstrategier
udgår af bestemmelsen. De foreslåede ændringer af bestem-
melsen i § 3 i lov om landbrugsejendomme er alene en
konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i
lov om erhvervsfremme.
Det foreslås videre, at lov om miljøbeskyttelse § 18a, der
indeholder henvisninger til de regionale udviklingsstrategier,
tilpasses således, at de regionale udviklingsstrategier udgår
af bestemmelsen. De foreslåede ændringer af bestemmelsen
i § 18 a i lov om miljøbeskyttelse er alene en konsekvens-
ændring som følge af de foreslåede ændringer i lov om
erhvervsfremme.
Det foreslås også, at det medlem, der udpeges af regionsrå-
dene som medlem af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse,
udgår. Dermed reduceres Danmarks Erhvervsfremmebesty-
relse fra 17 til 16 medlemmer.
Som følge af det øvrige regionale opgavebortfald på er-
hvervsfremmeområdet foreslås det, at det medlem, der ud-
peges af regionsrådene i de seks tværkommunale erhvervs-
huse, bortfalder. Samtidig foreslås det, at reglerne om gen-
udpegning af formanden og medlemmerne af Danmarks Er-
hvervsfremmebestyrelse ophæves.
De eksisterende regler om regionernes grænseoverskridende
og internationale samarbejder videreføres, men opgavebort-
faldet inden for regional udvikling vil i øvrigt medføre, at
der kan være projekter, som regionerne ikke længere kan va-
retage, og regionerne skal derfor udtræde af disse projekter,
da de fra den 1. januar 2026 ikke længere har hjemmel til at
udføre opgaverne.
3.7.5. Bortfald af regionale opgaver på kulturområdet
3.7.5.1. Gældende ret
Regionerne kan medvirke til at igangsætte kulturbegivenhe-
der samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af
andre parter i en mere permanent drift, jf. § 3 a i lov om
regionernes opgaver og kommunernes samarbejde på kultur-
området, jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1681 af 30. december 2024.
Kommuner og regioner kan samarbejde på tværs af lande-
grænser på kulturområdet, jf. § 3 b, stk. 2, i lov om regioner-
nes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet.
3.7.5.2 Kulturministeriets overvejelser
Med Aftale om sundhedsreform 2024 fra november 2024 er
det besluttet at fokusere regionernes opgavevaretagelse.
Som konsekvens heraf er det besluttet, at hvis en region
fremover ønsker at videreføre eller iværksætte initiativer
af kulturel karakter, vil det alene kunne ske inden for sund-
hedsvæsnets rammer, hvilket indebærer, at initiativerne skal
have sundhedsfremmende formål og være finansieret inden
for regionernes sundhedsbudgetter.
Kommuner vil som hidtil kunne samarbejde på tværs af
både kommunegrænser og landegrænser på kulturområdet.
3.7.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at regionerne ikke som hidtil vil kunne samar-
bejde på tværs af landegrænser på kulturområdet.
På grund af helt særlige hensyn til det landegrænseoverskri-
dende kultursamarbejde, der allerede finder sted i henholds-
vis Region Østdanmark og Region Syddanmark, foreslås
det, at Region Østdanmark og Region Syddanmark, der al-
lerede indgår i landegrænseoverskridende samarbejder på
kulturområdet, fortsat vil kunne indgå i samarbejde på tværs
af landegrænser på kulturområdet.
Forlaget vil indebære, at det ikke længere vil være muligt
for de øvrige regioner, det vil sige i Region Nordjylland
og Region Midtjylland, at indgå i landegrænseoverskridende
samarbejder på kulturområdet.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Dan-
mark, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke må
være anden dansk lovgivning, der regulerer behandling af
personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i databe-
skyttelsesforordningen. Databeskyttelsesforordningen inde-
holder imidlertid et nationalt råderum til at supplere data-
beskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling af
personoplysninger.
Det er et grundprincip efter sundhedsloven, at når man som
patient giver informeret samtykke til at modtage behandling
i sundhedsvæsenet, må sundhedspersoner gerne behandle
oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med patie-
ntbehandling.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets elementer om
opgaveflytning vil indebære, at regionsrådet får ansvaret for
visse sundhedsydelser eller dele deraf, som i dag er kom-
munernes ansvar, og dermed også for behandling, herunder
indhentning og videregivelse af personoplysninger.
39
Regionsrådet vil få ansvaret for indsatser, som kan være
en del af en borgers samlede forløb på linje med andre
indsatser, som kommunalbestyrelsen fortsat vil have ansvar
for. Det kan medføre behov for udveksling af helbredsoplys-
ninger m.v. mellem myndigheder.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele artikel 6,
stk. 1. Det gælder bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter
behandling af almindelige personoplysninger kan ske, hvis
det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i sam-
fundets interesse eller som henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser om
opgaveflytning kan ske i i henhold til databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 6, stk. 1, litra eller e, jf. stk. 2 og 3. Re-
gionsråd og kommunalbestyrelser vil således have eller få
opgaver, som forudsætter behandling af personoplysninger.
For så vidt angår følsomme personoplysninger følger det af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, at der
må behandles følsomme personoplysninger, hvis behandling
er nødvendig med henblik på forebyggende medicin eller ar-
bejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne,
medicinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg
eller -behandling eller forvaltning af social- og sundhedsom-
sorg og -tjenester på grundlag af EU-retten eller medlems-
staternes nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en
sundhedsperson og underlagt de betingelser og garantier, der
er omhandlet i artikel 9, stk. 3.
Det er vurderingen, at behandlingen af følsomme person-
oplysninger efter de foreslåede opgaveflytninger kan ske i
medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2,
litra h, jf. artikel 6, stk. 1, litra eller e. Det er vurderingen, at
de foreslåede bestemmelser vil leve op til kravene i forord-
ningens artikel 9, stk. 2, litra h, idet regionråds og kommu-
ners behandling af følsomme personoplysninger, herunder
oplysninger om patienters helbredsforhold, er en forudsæt-
ning for, at myndighederne kan tilbyde den sundhedsomsorg
og -behandling, som de efter lovforslaget bliver pålagt.
Det vurderes, at behandlingen af oplysninger er proportionel
med lovforslagets formål. Der lægges i den forbindelse vægt
på, at regionsråd og kommunalbestyrelser, herunder ved ind-
gåelse af samarbejdsaftaler med leverandører om at løfte
opgaven, alene vil indsamle og videregive de oplysninger,
der er nødvendige, for at kunne vurdere, om en person
har behov for behandling og skal have tilbud herom. Det
bemærkes, at oplysningerne som regel vil være indsamlet
hos personen selv, i forbindelse med at vedkommende har
opsøgt og modtager behandling, og vil blive videregivet
mellem de relevante myndigheder og leverandører som led
i deres samarbejde om at facilitere borgerens behandling,
herunder tilbud som borgeren kan vælge imellem.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser. Det be-
mærkes endelig, at i det omfang der vil være tale om sund-
hedspersoners indhentning og videregivelse af helbredsop-
lysninger og andre fortrolige oplysninger, reguleres dette af
reglerne i sundhedslovens kapitel 9, som er inden for forord-
ningens rammer og går forud for databeskyttelsesloven.
Med lovforslaget ændres der ikke på eksisterende almindeli-
ge regler for behandlingen af personoplysninger i forbindel-
se med indsatserne, er det Indenrigs- og Sundhedsministeri-
ets opfattelse, at lovforslaget lever op til kravene i databe-
skyttelsesforordningen.
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s Verdensmål
Lovforslagets del om opgaveflytning af patientrettet fore-
byggelse samt dele af kommunal sygepleje og dele af gen-
optræning efter udskrivning fra sygehus forventes på sigt
at medføre positive konsekvenser for indfrielsen af FN’s
verdensmål 3 om at sikre et sundt liv for alle og fremme
trivsel for alle aldersgrupper.
Der forventes en positiv påvirkning af f.eks. delmål 3.4 om
forebyggelse og behandling af ikke-smitsomme sygdomme,
idet flere sundhedsopgaver samles i regionerne og forvente-
ligt vil medføre incitament for regionerne til at have fokus
på at bidrage til forebyggelse og dermed udskyde eller und-
gå forværring af sygdom. Herunder også indikator 3.4.1 om
reduktionen af tidlig dødelighed som følge af ikke-smitsom-
me sygdomme gennem forebyggelse og behandling, f.eks.
dødelighed som følge af hjerte-kar-sygdomme, kræft, diabe-
tes eller KOL.
Forslaget vurderes ligeledes at understøtte indfrielsen af del-
mål 3.8 om adgang til essentielle sundhedsydelser af høj
kvalitet, herunder indikator 3.8.1 om dækningsgrad af essen-
tielle sundhedsydelser af høj kvalitet, da formålet bl.a. er
at sikre høj kvalitet, faglig og økonomisk bæredygtighed i
indsatserne for borgeren på tværs af hele landet.
6. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslagets del om opgaveflytning af ansvaret for visse
sundhedsopgaver fra kommuner til regioner forventes at
have positive regionale konsekvenser og en positiv påvirk-
ning af landdistriktsområder. De positive konsekvenser vil
forventeligt udmønte sig ved, at sundhedsydelserne vil blive
styrket og komme borgerne i tyndtbefolkede dele af landet
til gavn, hvor det i dag kan være vanskeligt at opretholde et
fagligt højt niveau i de kommunale sundhedstilbud.
Med lovforslaget får regionerne bedre mulighed for at struk-
turere sundhedsindsatser på tværs af regionen, hvilket for-
40
venteligt vil medføre en ensretning i kvaliteten på tværs
i regionen. Det vil gøre det nemmere at opretholde et
økonomisk bæredygtigt tilbud på et tilstrækkeligt højt fag-
ligt niveau, hvor patientgrundlaget er begrænset pga. enten
geografi eller sygdomsmæssig kompleksitet. Hensynet til
geografisk fordeling og tilgængelighed gælder særligt de
sundhedstilbud af almen karakter, hvor det er et væsentligt
element i at sikre høj kvalitet til borgerne, at tilbuddene er
let tilgængelige.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
7.1. Økonomiske konsekvenser
Lovforslagets dele om opgaveflytning fra kommuner til re-
gioner, herunder etablering af sundheds- og omsorgspladser,
vil medføre økonomiske konsekvenser for både kommuner
og regioner. Omfanget af de økonomiske konsekvenser af
de opgaver, som flyttes med dette lovforslag, er aftalt i
Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen
mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Af denne afta-
le fremgår det, at de økonomiske konsekvenser indebærer, at
henholdsvis det statslige bloktilskud til kommuner nedregu-
leres, og det statslige tilskud til regioner vedr. sundhedsom-
rådet opreguleres med 4,208 mia. kr. (2025-pl) pr. 1. januar
2027 på baggrund af opgaveændringerne, hvilket indebærer,
at opgaveoverflytningen samlet set er udgiftsneutral. Inde-
holdt i de økonomiske konsekvenser er samtlige opgaver,
herunder diverse udgifter til overhead.
Tabel: Økonomiske konsekvenser for opgaveflytning for kommuner, regioner og staten, jf. 3.1.3.
Område, Mia. kr. (2025-pl)* Kommuner Regioner Staten
Patientrettet forebyggelse -0,432 0,432 0,000
Akutsygepleje -0,424 0,424 0,000
Specialiseret rehabilitering -0,438 0,438 0,000
Specialiseret genoptræning -0,100 0,100 0,000
Avanceret genoptræning -0,016 0,016 0,000
Sundheds- og omsorgspladser -2,798 2,798 0,000
I alt -4,208 4,208 0,000
Anm. : *Opgaveflytningen opreguleres med det kommunale PL for serviceudgifter fra 2025 til 2027. Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som
følge af afrunding.
Lovforslagets element om justering af bemyndigelsesbe-
stemmelserne til at kunne udstede kvalitetsstandarder med-
fører ikke i sig selv økonomiske eller administrative konse-
kvenser for hverken stat, regioner eller kommuner.
Der kan være økonomiske og administrative konsekvenser
for regioner og kommuner forbundet med at udmønte be-
myndigelserne. Omfanget af de mulige økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser vil afhænge af indholdet i de ud-
stedte kvalitetsstandarder, hvis indhold og økonomi vil blive
drøftet med kommuner og regioner.
En overførsel af opgaver fra kommuner til regioner medfø-
rer et tilsvarende lavere udgiftsniveau og bloktilskud. Som
en afledt konsekvens kan det medføre byrdefordelingsmæs-
sige konsekvenser for kommunerne.
Med sundhedsreformen er det aftalt, at afledte byrdeforde-
lingsmæssige konsekvenser for kommuner, der følger af
sundhedsreformen, skal håndteres midlertidigt via en over-
gangsordning. Der er aftalt en likviditetsneutral overgangs-
ordning, der neutraliserer tab og gevinster over 0,05 pct. af
kommunernes beskatningsgrundlag.
Det følger videre af aftalen, at overgangsordningen vil gæl-
de for de samlede byrdefordelingsmæssige konsekvenser for
kommunerne som følge af dels bortfald af den kommunale
medfinansieringsordning og dels overførsel af opgaver fra
kommuner til regioner.
Med lov nr. 719 af 20. juni 2025, hvor den kommunale med-
finansieringsordning på sundhedsområdet afskaffes, er etab-
leret en overgangsordning, som i første omgang omfatter de
byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne som
følge af bortfaldet af den kommunale medfinansieringsord-
ning.
Denne overgangsordning forudsættes med et senere lovfor-
slag tilpasset, så den omfatter de samlede afledte byrdefor-
delingsmæssige konsekvenser som følge af bortfald af den
kommunale medfinansieringsordning samt overførsel af op-
gaver fra kommunerne til regionerne.
For så vidt angår lovforslagets dele om regional medfinan-
siering af kommunale sundhedsindsatser er der med afta-
len om en sundhedsreform sikret finansiering til investering-
smotorens virke for perioden 2027 til 2030 og frem bl.a. via
en målretning af en andel af det demografiske træk, som
fra år 2030 forventes at udgøre 2,7 mia. kr., samt af de
41
midler som er afsat på reserve til sundhedsreform 2024 på
finansloven for 2025 på § 35.11.27.
Ordningen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
mellem kommunerne. Det skal ses i lyset af, at udmøntnin-
gerne er aftalebaseret, og det dermed er sikret, at der er
sammenhæng mellem opgave og finansiering for hver enkelt
kommune.
Det følger endvidere af lovforslaget, at regionsrådene kan
reservere større delrammer til de enkelte sundhedsråd end
de fastsatte minimumsrammer, da regionsrådene kan priori-
tere, at rammerne til drift af sygehuse i stedet anvendes på
udbygning af nære kommunale indsatser.
Lovforslaget indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan kræve den uforbrugte andel af midlerne målrettet til
kommunale indsatser tilbageført fra hver enkelt region i
det omfang, at det enkelte regionsråd ikke har udmøntet
rammerne til kommunale indsatser fuldt ud gennem aftale
med de relevante kommunalbestyrelser.
Regionsråd og kommunalbestyrelser vil dermed i 2026 skul-
le påbegynde aftaleforløb med henblik på at indgå aftaler for
udmøntning af 0,4 mia. kr. for tilskudsåret 2027. Det følger
af lovforslaget, at udmøntningen af rammen for tilskudsåret
2027 kan søges aftalt mellem regionsråd og kommuner 1.
april 2026 og tilsvarende herefter årligt. Det forudsættes i
den forbindelse, at kommuner og regionsråd sammen har
frihed til at etablere aftaleprocesser under hensyn til at
mindske det afledte administrationsbehov.
Lovforslagets element om en national sundhedsplan medfø-
rer ikke i sig selv økonomiske eller administrative konse-
kvenser for hverken stat, regioner eller kommuner. Der kan
dog være økonomiske og administrative konsekvenser for
regioner og kommuner forbundet med at udmønte planer-
ne. Omfanget af de mulige økonomiske og administrative
konsekvenser vil afhænge af indholdet af planerne, hvis
indhold og økonomi vil blive drøftet med kommuner og
regioner.
Vedrørende lovforslagets dele om regionalt opgavebortfald
er der med Aftale om sundhedsreform 2024 aftalt, at der
skal ske en tilpasning af regionernes øvrige opgaver ved-
rørende regional udvikling med henblik på at anvende res-
sourcerne mest hensigtsmæssigt og effektivt. Det betyder,
at regionerne fremadrettet skal varetage en smallere opgave-
portefølje end hidtil.
Opgavebortfaldet indebærer en reduktionen i den regionale
udgiftsramme for regional udvikling på 112 mio. kr. i 2026
og 223 mio. kr. (2025-pl) fra 2027 og frem overføres til
et tilsvarende løft på 112 mio. kr. i 2026 og 223 mio. kr.
(2025-pl) fra 2027 og frem af den regionale sundhedsramme
og bidrager til at finansiere den samlede sundhedsreform.
Tabel: Økonomiske konsekvenser ved opgavebortfald vedr. regional udvikling
Område, Mia. kr. (2025-pl)* 2026 2027 og frem
Regional delramme for udvikling -112 -223
Regional delramme for sundhed 112 223
Anm. : Opreguleres med det regionale PL for regional udvikling fra 2025 til 2027.
Det indgår i Aftale om sundhedsreform 2024, at de midler,
regionerne i dag bruger på tilskud til kulturelle aktiviteter,
overføres til kommunerne via bloktilskuddet fra 2027. Det
indgår ligeledes, at Region Syddanmark og Region Østdan-
mark skal have adgang til at kunne deltage i og medfinan-
siere grænseoverskridende samarbejder på kulturområdet fra
2027. Ændringerne giver anledning til regulering af regi-
onernes bloktilskud for det regionale udviklingsområde i
2025-pl med -32,6 mio. kr. i 2027 og frem. Ændringerne gi-
ver desuden anledning til regulering af kommunernes blok-
tilskud i 2025-pl med 32,6 mio. kr. i 2027 og frem.
Overordnet set er de afledte økonomiske konsekvenser af
lovforslagets elementer aftalt mellem parterne i Forårsaftale
2025 om implementering af sundhedsreformen. For så vidt
angår lovforslagets resterende elementer vurderes de ikke i
sig selv at medføre økonomiske konsekvenser for hverken
stat, regioner eller kommuner.
7.2. Implementeringskonsekvenser
Det følger af lovforslaget, at kommuner og regioner i større
grad skal samarbejde om løft af eksisterende og etablering
af nye kommunale sundhedsindsatser. Dertil kommer, at re-
gioner og kommuner skal samarbejde om udarbejdelsen af
nærsundhedsplanen hvilket vil medføre et behov for kom-
munikation og heraf afledt administration i såvel kommuner
og regioner. Dette skal ses i sammenhæng med, at der med
lov nr. 719 af 20. juni fjernes bestemmelser vedrørende
sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsafta-
ler og praksisplaner, hvilket må forventes at afbalancere det
administrationsbehov, som tilføjes med nærsundhedsplanen.
Det følger af Aftale om sundhedsreform 2024, at regionsrå-
dene første gang i 2027 skal reservere minimumsrammer
i de enkelte sundhedsråd målrettet til løft af kommunale
sundhedsindsatser.
Lovforslagets dele om opgaveflytning fra kommuner til re-
gioner vil medføre midlertidige implementeringskonsekven-
ser. Med den ændrede ansvarsfordeling på sundhedsområdet
og opdelt myndighedsansvar om indsatser, som kan være en
del af en borgers samlede forløb, følger, som i dag, også
ansvar for at sikre relevante it-systemer, som kan understøtte
deling af relevante sundhedsoplysninger på tværs af myn-
42
digheder. Den foreslåede opgaveflytning af visse sundheds-
opgaver fra kommuner til regioner vil kunne kræve f.eks.
IT-tilpasninger og/eller ændrede arbejdsgange mellem myn-
dighederne for at understøtte sammenhængende forløb for
borgerne.
Regionerne har i forvejen omfangsrige it-systemer med en
bred vifte af funktionalitet, som understøtter de opgaver,
som regionerne allerede i dag udfører, herunder tværgående
kommunikation i sundhedsvæsenet, lige fra epikriser og kor-
respondancemeddelelser til deling af journalnotater, prøver
og aftaler med patienter. De implementeringsmæssige kon-
sekvenser vil forventeligt bestå af primært ændrede konfigu-
rationer af eksisterende systemer, og dermed begrænsede
implementeringskonsekvenser og it-udvikling.
I 2026 vil der desuden være en delingsproces mellem regio-
ner og kommuner relateret til den ændrede ansvarsfordeling
på sundhedsområdet. Dette vil indebære midlertidige mer-
opgaver. Disse meropgaver skal dog ses i lyset af, at som det
fremgår af Aftale om sundhedsreform 2024, at den isolerede
effekt af reformen samlet set medfører et fald i administra-
tionen på tværs af forvaltningsniveauer og -organisationer
ved fuld implementering. Dette skyldes bl.a. implemente-
ringskonsekvenser i form af administrative tilpasninger som
følge af bortfald i regionerne vedrørende regionale udvik-
lingsopgaver, jf. pkt. 3.7.
Lovforslagets del om opgaveflytning fra kommuner til
regioner vil skulle ses i sammenhæng med overgangslo-
ven. Denne giver hjemmel til, at aktiver, passiver, rettighe-
der, pligter og ansatte, der helt overvejende eller udelukken-
de er knyttet til en sundhedsopgave, der overføres, som
udgangspunkt overføres til den myndighed, der modtager
opgaven.
For så vidt angår lovforslagets resterende elementer vurde-
res de ikke i sig selv at medføre implementeringskonsekven-
ser for hverken stat, regioner eller kommuner.
7.3. Digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lov-
givning.
Det bemærkes, at lovforslagets elementer om opgaveflytnin-
ger er i overensstemmelse med princip nr. 1, der tilsiger, at
lovgivningen bør være enkel og klar, så den er let at forstå
for virksomheder og borgere. Med lovforslaget bliver det
gjort tydeligt, hvilken myndighed, der har ansvar for hvilke
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen.
Det vurderes, at princip nr. 2 om at muliggøre digital kom-
munikation ikke er relevant for lovforslaget, da der med
lovforslaget ikke ændres på de allerede eksisterende regler
om myndigheders anvendelse af digital kommunikation med
borgerne og private leverandører.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
princip nr. 3 om at muliggøre automatisk sagsbehandling, da
der ikke ændres på eksisterende muligheder for dette.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
princip nr. 4 om sammenhæng på tværs af den offentlige
sektor og understøtter effektiv offentlig service, da det vil
være muligt at anvende allerede eksisterende it-systemer til
kommunikation og overførsel af relevant information mel-
lem relevant fagperson og ansvarlig myndighed.
Det vurderes, at lovforslaget følger princip nr. 5 og 6 om
tryg og sikker databehandling og anvendelse af offentlig
infrastruktur, da der ikke ændres på de allerede eksisterende
regler for datahåndtering.
Det vurderes slutteligt, at lovforslaget lever op til princip nr.
7 om forebyggelse af snyd, idet lovforslaget ikke åbner for
nye muligheder for snyd.
De 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være relevante for de øvrige dele af lovforslaget.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslagets elementer om opgaveflytning vurderes ikke i
sig selv at medføre økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at lovforslagets
del om etablering af sundheds- og omsorgspladser kan med-
føre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse
vurderes at bestå i krav om information og dokumentation
for de private virksomheder, som får mulighed for og vælger
at tilbyde sundheds- og omsorgspladser. Ministeriet har ob-
serveret, at der i øjeblikket kun er et begrænset antal private
leverandører, der udbyder døgntilbud med fokus på rehabili-
tering eller lignende. Det er derfor ministeriets umiddelbare
vurdering, at antallet af pladser, som forventes drevet af
private leverandører, vil være af begrænset omfang. Ministe-
riet vurderer endvidere, at det ikke er muligt at kvantificere
omfanget nærmere på nuværende tidspunkt, men at de admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet ikke vurderes at
overstige 4 mio. kr.
Det er muligt, at en mindre andel af de borgere med behov
for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, der i dag
har ophold på midlertidige pladser og som fremadrettet vil
være omfattet af målgruppen for de regionale sundheds-
og omsorgspladser, aktuelt benytter sig af reglerne om frit
valg til genoptræning. Som følge af ændringen vil de borge-
re, som efter udskrivelse fra sygehus har behov for almen
genoptræning efter den foreslåede § 139 a, fremover først
være omfattet af fritvalgsreglerne, når deres ophold på plad-
serne afsluttes. Dette kan have en mindre konsekvens for
efterspørgslen efter ydelser leveret af private leverandører
af genoptræning. Det forventes dog, at ændringen kun vil
have en meget begrænset negativ økonomisk betydning for
erhvervslivet samlet set.
43
Det vurderes, at tilpasning af regionernes opgaveportefølje
på det regionale udviklingsområde, ikke har direkte økono-
miske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have øko-
nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen direkte klimamæssige konsekven-
ser. Regionerne har ikke lovbundne opgaver eller ansvar
for klimatilpasning. De opgaver, som regionerne evt. har
påtaget sig som led i arbejdet med udviklingsstrategier, bort-
falder.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen direkte miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser. Regionerne har ikke lovbundne opgaver eller an-
svar på miljø- eller naturområdet, der bortfalder som følge
af lovforslaget. De opgaver, som regionerne evt. har påtaget
sig som led i arbejdet med udviklingsstrategier, bortfalder.
12. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juni til og
med den 2. juli 2025 (28 dage) været sendt i høring hos
nedenstående myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovbidrag om horisontale samarbejdsaftaler
samt konsekvensændringer i anden lovgivning, der henviser
til regionernes udviklingsstrategier, har i perioden fra den 5.
til og med den 18. september 2025 (14 dage) været sendt i
supplerende høring hos nedenstående myndigheder og orga-
nisationer m.v. samt Reddernes Fagforening. Årsagen til den
forkortede høringsperiode af den supplerende høring er dels
af procesmæssige årsager, dels fordi der er tale om et emne-
mæssigt afgrænset område med en begrænset målgruppe.
3F, Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen,
Angstforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO),
Astma-Allergi Danmark, Autismeforeningen, Bedre Psykia-
tri, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center
for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center
for hjerneskade, CP Danmark, Danish. Care, Danmarks
Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut – EVA,
Danmarks Lungeforening, Danmarks Tekniske Universitet
(DTU), Dansk Dermatologisk Selskab (DDS), Dansk Epi-
demiologisk Selskab (DES), Dansk Erhverv, Dansk Farma-
ceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri (DI), Dansk Kiropraktor
Forening, Dansk Neurokirurgisk Selskab (DNKS), Dansk
Neurologisk Selskab (DNS), Dansk Oftalmologisk Selskab,
Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk Psykolog Fore-
ning (DP), Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk
Selskab (DPS), Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DA-
SAMS), Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for
Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), Dansk Sel-
skab for Folkesundhed, Dansk Selskab for Klinisk Farmako-
logi (DSFK), Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO),
Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Sel-
skab for Patientsikkerhed (PS! ), Dansk Selskab for Rets-
medicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Standard,
Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd
(DSR), Dansk Tandsundhed, Danske Bioanalytikere – dbio,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske
Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske Gymnasie-
elevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Han-
dicaporganisationer (DH), Danske HF & VUC, Danske
HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Dan-
ske Osteopater, Danske Patienter, Danske Regioner (DR),
Danske Revisorer, Danske Seniorer, Danske SOSU-skoler,
Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Tandplejere,
Danske Universiteter, Danske Vandværker, Danske Ældre-
råd, DANVA, Datatilsynet, De praktiserende psykiateres or-
ganisation (DPBO), Demenskoordinatorer i Danmark, Den
Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet – DUKH,
Depressionsforeningen, Det Børne- og ungdomspsykiatri-
ske selskab (BUP-DK), Det Centrale Handicapråd (DCH),
Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesforeningen,
DØNHO (Danske Øre- Næse- Halslægers Organisation),
Epilepsiforeningen, Ergoterapeutforeningen, Erhvervshus
Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland,
Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervs-
hus Sydjylland, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes
Elevorganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Faglige Seniorer, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister i
Kost og Ernæringsforbundet (FaKD), Farmakonomforenin-
gen, FGU Danmark, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrå-
det TÆNK, Foreningen af danske lægestuderende, Forenin-
gen af danske sundhedsvirksomheder – Sundhed Danmark,
Foreningen af Døgn- og Dagtilbud for udsatte børn og un-
ge (FADD), Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen
af Speciallæger (FAS), Foreningen for Ledere af Offent-
lig Rusmiddelbehandling (FLOR), Gigtforeningen, Greater
Copenhagen, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Hjernesa-
gen, Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HK, HØPA
(Foreningen af høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger
i speciallægepraksis), Høreforeningen, Institut for Menne-
skerettigheder, Jordemoderforeningen, KA Pleje, Kirkens
Korshær, KKR Hovedstaden, KKR Midtjylland, KKR Nord-
jylland, KKR Sjælland, KKR Syddanmark, KL, Kommuna-
le Velfærdschefer, Kost og Ernæringsforbundet, Kristelig
44
Lægeforening (KLF), Kræftens Bekæmpelse, Københavns
Universitet, LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd,
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-
elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsfor-
eningen af Kliniske Tandteknikere (LKT), Landsforeningen
Børn og Forældre, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
og selvskade (LMS), Landsorganisationen for Sociale Til-
bud – LOS, Landssammenslutningen af Handelsskoleele-
ver, LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere, Ledernes Hovedorganisation, Lev – livet
med udviklingshandicap, Lægeforeningen, Menighedsplejen
i Danmark, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og
unge omkring FGU, Muskelsvindfonden, OCD-foreningen,
Optikerforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige
Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen - landsforeningen
mod knogleskørhed, Patientforeningen, Praktiserende Læ-
gers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organi-
sation, (PTO), Psoriasisforeningen Psykiatrifonden, Radio-
graf Rådet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Re-
gion Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark,
Region Sønderjylland - Schleswig, Retspolitisk Forening,
Roskilde Universitet, Røde Kors, Rådet for de Grundlæg-
gende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for So-
cialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-
rådet), Sammenslutningen af Unge med Handicap, SAND
– De hjemløses Landsorganisation, Scleroseforeningen, Se-
kretariat for den lægelige videreuddannelse Syd, Sekreta-
riat for lægelige videreuddannelse Øst, Sekretariat for læ-
gers videreuddannelse Nord, Selveje Danmark, Sex og Sam-
fund, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Sjæld-
ne Diagnoser, Slesvigsk Parti, SMVdanmark, Socialpædago-
gernes Landsforbund (SL), Socialt Lederforum, Stenocare,
SUFO - Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende
Forebyggende hjemmebesøg, Sundhed Danmark - Forenin-
gen af danske sundhedsvirksomheder, Syddansk Universitet,
Sydslesvigsk Vælgerforening, Tandlægeforeningen, Tolke-
bureauernes Brancheforening, Udviklingshæmmedes Lands-
forbund (ULF), VaccinationsForum, VIVE - Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger,
Ældre Sagen, Øjenforeningen, Aalborg Universitet og Aar-
hus Universitet.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Der vil være mindreudgifter på 4,2 mia.
kr. i kommunerne og merudgifter på 4,2
mia.kr. i regionerne som følge af opgave-
flytning.
Ingen
Implementeringskon-
sekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Øget administrationsbehov i kommuner og re-
gioner som følge af aftaleindgåelse om ud-
møntning af rammer målrettet kommunale ind-
satser samt udarbejdelse af nærsundhedspla-
ner. Dette skal dog ses i sammenhæng med, der
i tidligere lovændring er gennemført ophævel-
se af bestemmelser om sundhedsklynger, sund-
hedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler m.v.,
hvilket vil medføre en administrativ lettelse for
kommuner og regioner.
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Begrænsede økonomiske omkostninger.
Ingen direkte konsekvenser ved lovforslagets
del om bortfald af øvrige opgaver.
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Ingen Mindre administrative byrder.
Ingen direkte konsekvenser ved lovforslagets
del om bortfald af øvrige opgaver.
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen direkte konsekvenser ved lovforslaget
Miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser
Ingen Ingen direkte konsekvenser ved lovforslaget
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem
principper for imple-
mentering af erhvervs-
Ja Nej
45
rettet EU-regulering
(der i relevant om-
fang også gælder ved
implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-
regulering) (sæt X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Sundhedslovens afsnit IX med overskriften ”Kommunale
sundhedsydelser” indeholder en række bestemmelser om
forskellige sundhedsydelser, som i overvejende grad er pla-
ceret hos og varetages af kommunerne.
Det foreslås, at overskriften til afsnit IX nyaffattes til »Kom-
munale og regionale sundhedsydelser i det nære sundheds-
væsen«.
Med »det nære sundhedsvæsen« i afsnit IX forstås en beteg-
nelse for sundhedsydelser, der varetages uden for sygehuse-
ne i eller tæt på borgerens eget hjem f.eks. af kommuner
eller regioner. Det kan være i samarbejde med de almen-
medicinske tilbud, øvrige privatpraktiserende sundhedspro-
fessionelle, herunder privatpraktiserende speciallæger, udgå-
ende funktioner fra sygehusene m.v. eller sundhedsydelser,
der varetages af borgeren selv f.eks. ved hjælp af digitale
løsninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften til af-
snittet afspejler, at det ikke alene er kommunerne, men
fremadrettet også regionerne, der varetager sundhedsydelser
i det nære sundhedsvæsen. Kommunale og regionale sund-
hedsydelser i afsnit IX er ikke udtømmende i forhold til
indsatser i det nære sundhedsvæsen.
Til nr. 2
Sundhedslovens kapitel 34 under afsnit IX har overskriften
”Kommunalbestyrelsens ansvar”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 34 nyaffattes til
»Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften til ka-
pitlet, som indeholder overordnede regler til øvrige bestem-
melser i afsnit IX, afspejler, at det ikke alene er kommu-
nerne, men fremadrettet også regionerne, der er ansvarlig
myndighed.
Til nr. 3
Det følger af sundhedslovens § 118, at kommunalbestyrel-
sen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydel-
ser efter afsnit IX.
Det foreslås, at der i § 118 efter »Kommunalbestyrelsen«
indsættes: »eller regionsrådet«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen af-
spejler, at det både er kommunerne og regionerne, der vil
have ansvaret for at sikre de i afsnittet nævnte sundheds-
ydelser.
Til nr. 4
Det fremgår af sundhedslovens § 118 b, stk. 1, at indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for kom-
munalbestyrelser og regionsråd om indsatser, herunder om
kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne, i henhold
til sundhedsydelserne i nærværende afsnit.
Efter § 118 b, stk. 2, fastsætter indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren nærmere regler for regionsrådenes rådgivning, spar-
ring og vejledning i forhold til kommunernes indsatser efter
stk. 1.
Det foreslås at nyaffatte § 118 b.
Det foreslås i § 118 b, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler i kvalitetsstandarder for kom-
munalbestyrelser og regionsråd om indsatser i forbindelse
med sundhedsydelser i dette afsnit i loven, herunder om
kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne.
Den foreslåede nyaaffattelse af bemyndigelsesbestemmelsen
vil medføre, at bestemmelsen forbedres sprogligt. I gælden-
de formulering fremgår det ikke, at det produkt, der kan
udstedes med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen, er
kvalitetsstandarder, hvilket foreslås tilføjet.
Den foreslåede nyaffattelse vil videre medføre, at det i høje-
re grad afspejles, at ministeren ikke er forpligtet til at udste-
de kvalitetsstandarder, men at det er en mulighed, hvilket
alene er en præcisering af bestemmelsens tilsigtede anven-
delse
Den foreslåede nyaffattelse vil endvidere give mulighed for
at ændre bemærkningerne til bestemmelsen således, at de i
højere grad afspejler lovforslagets dele om opgaveflytning,
hvor regionerne foreslås at skulle være ansvarlige for visse
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, se nærmere her-
46
om under pkt. 3.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Den foreslåede justering af bemyndigelsesbestemmelsen vil
videreføre selve indholdet af den gældende regel om, at der
kan fastlægges krav og anbefalinger til sundhedsydelser i
lovens afsnit IX.
Ved »indsatser« i den foreslåede bestemmelser forstås, at det
kan dreje sig om dele af eller elementer i en sundhedsydel-
se. Ved »sundhedsydelse« forstås den lovbestemte opgave
og opgavefordeling. Som eksempel på en sundhedsydelse
kan nævnes sundhedslovens § 140 a, hvorefter kommunerne
er ansvarlige for at tilbyde vederlagsfri behandling hos en
fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Under
denne sundhedsydelse vil der kunne være særlige indsatser
eller elementer, som der kan udstedes kvalitetsstandarder
inden for, f.eks. for at sikre ensartethed i forhold til samar-
bejde med de almenmedicinske tilbud.
Ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen vil in-
denrigs- og sundhedsministeren fortsat skulle anmode Sund-
hedsstyrelsen om at udvikle konkrete kvalitetsstandarder
med kvalitetskrav og -anbefalinger i samarbejde med re-
levante aktører. Kvalitetsstandarderne kan f.eks. vedrøre
krav og anbefalinger til den omfattede målgruppe, indsat-
ser og tilrettelæggelsen heraf, kompetencer og uddannelse,
udstyr, kvalitetssikring og registrering/monitorering, samar-
bejde med andre aktører, herunder rådgivning m.v. Dette
skal bl.a. understøtte nytænkning af opgaveløsningen, så nye
og bedre teknologier og behandlingsformer løbende tages i
brug som en del af omstillingsprocessen og understøtte en
effektiv brug af ressourcer.
Med bemyndigelsesbestemmelsen vil der fortsat også kun-
ne fastsættes forpligtende krav til kvaliteten af de kommu-
nale og regionale sundhedsydelser i det nære sundhedsvæ-
sen. Under nye nationale krav og anbefalinger i eventuelt
kommende kvalitetsstandarder til sundhedsindsatser vil der
fortsat være mulighed for lokale tilpasninger i forbindelse
med implementeringen, bl.a. i sundhedsrådene.
Kvalitetsstandarder vil både kunne omfatte eksisterende
sundhedsindsatser i det nære sundhedsvæsen for bl.a. at
forebygge behovet for mere intensive indsatser på f.eks. de
regionale sygehuse. Det vil også kunne omfatte, hvordan og
hvor en indsats ”under” en sundhedsydelse i lovens afsnit
IX varetages. Der vil kunne ske en gradvis omstilling til,
at flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen frem for
f.eks. på sygehusene og sikre sammenhæng i indsatsen på
tværs. Bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke kunne anven-
des til såkaldt opgaveglidning eller opgaveflytning, hvor
hele ansvaret for en sundhedsydelse ”flyttes” fra én myndig-
hed til en anden.
I regi af kvalitetsstandarder vil der således være mulighed
for at kunne sikre omstilling til opgavevaretagelse i det
nære sundhedsvæsen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt og
fagligt forsvarligt, at tilbuddet vil komme tættere på borge-
ren. Det kan være sundhedsopgaver, der f.eks. varetages i
kommunalt regi, på tværs af flere kommuner eller i tvær-
faglige teams med speciallæger i almen medicin, sygeplejer-
sker, fysio- og ergoterapeuter m.v., eller af patienten selv.
Omstillingen kan omfatte krav til opgaveudvikling, tilgæn-
gelighed, samarbejde og opgavevaretagelse mellem kommu-
ner, regioner og de almenmedicinske tilbud, som samles i en
eller flere kvalitetsstandarder på et givent område.
Formålet er at sikre høj, ensartet og sammenhængende kva-
litet i sundhedsindsatserne i det nære sundhedsvæsen for
både somatiske og psykiatriske patienter.
Udviklingen af kvalitetsstandarder som fagligt fundament
vil skulle fungere dynamisk og understøtte, at der løbende
sker en udvikling og nytænkning af opgaveløsningen, så nye
og bedre teknologier og behandlingsformer løbende tages i
brug som en del af omstillingsprocessen i sundhedsvæsenet.
Dette skal bidrage til at understøtte, at sundhedsvæsenet
indrettes, så det bedst muligt tager hånd om befolkningens
sundheds- og sygdomsmæssige problemstillinger og for at
imødekomme ændringer i befolkningens behov for sund-
hedsindsatser.
Brugen af kvalitetsstandarder vil kunne være et redskab til
kvalitetssikring i det nære sundhedsvæsen, hvor der vil kun-
ne sættes rammer og retning for en ensartet opgaveløsning
og mulig omstilling af indsatserne uden for sygehusene,
men fortsat med tæt sammenhæng i indsatsen på tværs af
både kommunal-, praksis- og sygehussektor.
Sundhedsstyrelsen vil fortsat kunne rådgive ministeren om
konkrete sundhedsopgaver, som fremadrettet vil kunne løses
mere hensigtsmæssigt inden for det nære sundhedsvæsen
som en del af omstillingsprocessen. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvor der med fordel kan iværksættes tidlige og
forebyggende indsatser i det nære sundhedsvæsen, som kan
mindske eller fjerne behovet for mere behandlingskrævende
indsatser på f.eks. sygehusene.
En ændret opgaveløsning som en del af omstillingsproces-
sen vil kræve dialog og aftale mellem de involverede parter,
f.eks. kommuner og regioner. Myndighedsansvaret vil fort-
sat være placeret i henholdsvis regioner og kommuner.
Dette skal ses i sammenhæng med, at et regionsråd og en
eller flere kommunalbestyrelser vil kunne indgå samarbejde
efter en ny hjemmel, som foreslås indført i sundhedslovens
§ 118 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. Bestem-
melsen giver mulighed for, at regioner og kommuner vil
kunne indgå kontrakter om samarbejde om kommunale og
regionale sundhedsydelser i lovens afsnit IX. Der henvises i
den forbindelse til pkt. 3.6.3 for en nærmere beskrivelse af
betingelserne for kontrakter om samarbejde.
Den eksisterende bekendtgørelse om kvalitetsstandarder nr.
138 af 8. februar 2024, som udmønter bemyndigelsesbe-
47
stemmelsen i § 118 b, indeholder nærmere om udarbejdelsen
af kvalitetsstandarder, herunder formål og indhold.
Som følge af justeringer i bemyndigelsesbestemmelsen vil
der skulle foretages mindre tilpasninger i bekendtgørelse om
kvalitetsstandarder samt i de allerede udstedte kvalitetsstan-
darder.
Justeringen af bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke ændre
på, at kommuner og regioner fortsat vil skulle rette henven-
delse til Sundhedsstyrelsen og få konkret rådgivning om
tvivlsspørgsmål i forbindelse med implementering af kvali-
tetsstandarderne.
Videreførelsen af bemyndigelsesbestemmelsen vil skulle ses
i sammenhæng med en række øvrige initiativer, som også
har til hensigt at understøtte omstillingsprocessen og udvikle
det nære sundhedsvæsen. Det drejer sig bl.a. om initiativer-
ne om mere behandling i eget hjem, bedre data til kvali-
tetsudvikling af indsatser i det nære sundhedsvæsen samt
initiativer om flere læger i de almenmedicinske tilbud og en
bedre fordeling af disse m.v.
Den justerede bemyndigelsesbestemmelse vil fortsat stå i
sundhedslovens afsnit IX om sundhedsydelser i det nære
sundhedsvæsen. Dette afsnit indeholder ikke bestemmelser
om læger i almenmedicinske tilbud, hvorfor der forsat ikke
vil være hjemmel i den justerede bemyndigelsesbestemmel-
se til at forpligte læger i almenmedicinske tilbud. Læger
i almenmedicinske tilbud er forpligtede til at udøve deres
virksomhed i overensstemmelse med de nationale faglige
retningslinjer, der udstedes i medfør af sundhedslovens § 57
c. Som følge af Aftale om sundhedsreform 2024 vil de frem-
over fra 2027 også blive forpligtet i sundhedsloven til at
levere ydelser i henhold til en national opgavebeskrivelse og
basisfunktion for det almenmedicinske tilbud. Den nationale
opgavebeskrivelse og basisfunktion vil fastlægge en faglig
beskrivelse af krav og opgaver, funktioner, samarbejde med
det øvrige sundhedsvæsen, herunder tilgængelighed i det
almenmedicinske tilbud m.v.
Det skønnes derfor ikke nødvendigt at lade den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse række ud over lovens afsnit IX
for at sikre rammerne for kvalitetsløft og sammenhæng på
tværs af sektorerne.
Efter § 118 b, stk. 2, kan indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte regler i kvalitetsstandarder for regionsrådenes råd-
givning, sparring og vejledning af kommunerne i forhold til
indsatser i forbindelse med sundhedsydelser i dette afsnit i
loven.
Den foreslåede nyaaffattelse af bemyndigelsesbestemmelsen
i stk. 2 om regionernes rådgivningsforpligtelse vil medføre,
at der fortsat kan stilles krav om, at regionerne skal yde råd-
givning i forbindelse med kommunernes udførelse af opga-
ver, som der er udstedt kvalitetsstandarder om. Det nærmere
indhold eller tilrettelæggelse af rådgivningen fra regioner til
kommuner vil kunne beskrives i faglige kvalitetsstandarder i
medfør af bestemmelsens stk. 1, se nærmere herom ovenfor
under bemærkninger til § 118 b, stk. 1.
Det vil kunne være rådgivning fra læger i almenmedicinske
tilbud såvel som lægefaglig rådgivning eller rådgivning fra
andre faggrupper med særlige kompetencer fra sygehuse-
ne. Rådgivningen vil skulle understøtte, at opgaverne vare-
tages på et fagligt sikkert grundlag.
Det vil kunne dreje sig om både sundhedsfaglig rådgivning,
sparring og vejledning i relation til en konkret patient eller
vedrøre problemstillinger af mere generel karakter. Det kan
f.eks. være i forbindelse med tilrettelæggelsen af tværgående
patientforløb.
Den eksisterende bekendtgørelse om kvalitetsstandarder nr.
138 af 8. februar 2024, som udmønter bemyndigelsesbe-
stemmelsen i § 118 b, indeholder nærmere om udarbejdelsen
af kvalitetsstandarder, herunder formål og indhold.
Som følge af justeringer i bemyndigelsesbestemmelsen vil
der skulle foretages mindre tilpasninger i bekendtgørelse om
kvalitetsstandarder samt i de allerede udstedte kvalitetsstan-
darder.
Til nr. 5
(Til § 118 c)
Der er ikke i gældende lovgivning regler om, at et regions-
råd kan yde økonomiske tilsagn til varetagelsen af kommu-
nale sundhedsopgaver.
Efter den gældende § 239 i sundhedsloven kan regionsråde-
ne dog indgå aftale med kommunalbestyrelser om betaling
for personer, der henvises til kommunale tilbud som alterna-
tiv til sygehusindlæggelse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 3.2.1.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 118 c i sundhedslovens
kapitel 34.
Det foreslås i § 118 c, stk. 1, at et regionsråd kan indgå
aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om at give
økonomisk tilsagn om medfinansiering af den kommunale
varetagelse af sundhedsydelser efter afsnit IX.
Forslaget vil indebære, at et regionsråd udelukkende kan
medfinansiere kommunale sundhedsopgaver, efter lovens af-
snit IX, efter aftale med pågældende kommunalbestyrelser
herom.
Forslaget indebærer, at regionsrådene kan indgå aftale med
enkeltkommuner og ikke er forpligtede til at indgå aftaler
med samtlige kommuner om betaling for udøvelsen af kom-
munale sundhedsydelser. Dette vil indebære, at regionsråde-
ne ikke forpligtes til at udmønte de politisk afsatte økonomi-
ske rammer til kommunerne efter en bestemt fordeling. Det-
te undtaget midlerne til kvalitetsstandarder beskrevet i pkt.
48
3.2.3, hvor regionsrådene mødes med en forpligtelse til at
fordele midlerne efter en statsligt fastsat fordeling.
De enkelte regionsråd og kommunalbestyrelser vil skulle til-
rettelægge aftaleprocessen og aftalens form på en måde, der
tilgodeser begge parters løbende samarbejde og relevante
interne driftshensyn. Det forudsættes, at regionsråd og kom-
muner kan indgå aftaler om både løft af varige driftsopga-
ver, samt om etablering af udviklings- eller forsøgsprojekter
over tidsbegrænsede perioder.
Af hensyn til stabiliteten i de kommunale driftsopgaver vur-
deres det, at der i særligt aftaler om løft af driftsopgaver
skal tages stilling til tidsperioden for tilsagnet. Endvidere
bør kommunalbestyrelser og regionsråd tage stilling til ram-
merne for parternes mulighed for at ophæve tilsagnet og
eventuelle bindingsperioder i de respektive aftaler, således at
der er klarhed om betingelserne herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i § 118 c, stk. 2, at et regionsråd i medfør
af stk. 1 kan indgå aftale om betingelserne for et tilsagn,
herunder kommunernes tilrettelæggelse af sundhedsydelser
efter afsnit IX.
Bestemmelsen vil medføre, at regionsrådene som led i et
tilsagn om medfinansiering af kommunale sundhedsopgaver
og kommunalt anlæg vil kunne opstille konkrete implemen-
teringskrav til kommunernes sundhedsindsats. Det følger af
bestemmelsen, at regionsråd og kommunalbestyrelser igen-
nem løbende aftaler har vid mulighed for at definere ræk-
kevidden af de konkrete implementeringskrav. Dermed vil
regionsrådene f.eks. kunne aftale at medfinansiere kommu-
nale sundhedsydelser mod betingelser om, at der ikke sker
samtidig udhuling af direkte relaterede kommunale sund-
hedsopgaver.
Det forudsættes i bestemmelsen, at regionsråd og kommu-
nalbestyrelse i aftaler vil kunne fastsætte nærmer rammer
for mulighederne for at ophæve specifikke tilsagn, hvis im-
plementeringskravene ikke efterleves.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i § 118 c, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren fastsætter årlige minimumsrammer for hvert sund-
hedsråd i medfør af regionslovens § 13, stk. 1, som regions-
rådene skal udmønte gennem aftaler med kommunalbesty-
relser efter stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren årligt fastsætter minimumsrammer for hvert sund-
hedsråd til kommunale indsatser, som regionsrådene er for-
pligtet til at bevilge til hvert enkelt sundhedsråd med hen-
blik på medfinansiering af kommunale sundhedsydelser.
Det vil ydermere følge, at regionsrådene som led i en poli-
tisk prioritering kan yde en større bevilling til et eller flere
sundhedsråd end fastsat af indenrigs- og sundhedsministe-
ren, men dermed ikke en mindre bevilling.
Dette vil indebære, at et regionsråd kan omprioritere økono-
miske rammer fra f.eks. det specialiserede sygehusområde
område til det nære kommunale sundhedsvæsen, og at regi-
onsrådene efter øvrige gældende regler kan fordele forøgede
økonomiske rammer frit mellem sundhedsrådene.
Det vil være tilfældet, at fastsættelsen af minimumrammerne
for de enkelte sundhedsråd vil skulle ske i overensstemmel-
se med den samlede økonomiske prioritering til kommunale
indsatser som aftalt i Aftale om sundhedsreform 2024, samt
efterfølgende ændringer heri, og at fordelingen af den sam-
lede ramme vil tage højde for forskelle i patienttyngde og
demografisk sammensætning sundhedsrådene imellem. In-
denrigs- og sundhedsministeren vil til brug hertil bl.a. tage
udgangspunkt i den nationale fordeling af læger i det almen-
medicinske tilbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i § 118 c, stk. 4, at et regionsråd efter aftale med
samtlige kommunalbestyrelser i et sundhedsråd kan anvende
de økonomiske minimumsrammer efter stk. 3 til regionale
sundhedsydelser.
Forslaget vil betyde, at midlerne fra det statslige tilskud kan
anvendes til betaling for regionale indsatser i det omfang,
at alle kommunalbestyrelser i et givent sundhedsråd indgår
aftale med regionsrådet herom. I sådanne tilfælde vil gælde,
at regionsrådet har det entydige ansvar for den konkrete
regionale opgavevaretagelse, og at kommunalbestyrelser og
regionsråd gennem aftale kan fastsætte nærmere rammer for
såvel tidsperioden for tilsagnet og betingelserne for eventuel
ophævelse af tilsagnet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i § 118 c, stk. 5, at et regionsråd kan indgå
aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om at give
økonomisk tilsagn om medfinansiering af kommunalt anlæg
på sundhedsområdet.
Bestemmelsen vil medføre, at regionsråd vil kunne indgå
aftale med en eller flere kommunalbestyrelser om fordeling
af de 3,5 mia. kr. afsat med Aftale om sundhedsreform
2024, til investering i bedre fysiske rammer for lokale sund-
hedshuse m.v. Hermed forstås både regionale og kommune
anlægsprojekter. Det vil følge, at den nærmere fordeling af
de afsatte midler til investeringer i bedre fysiske rammer for
lokale sundhedsindsatser vil blive fastsat af indenrigs- og
sundhedsministeren ud fra en statslig fordelingsmodel, som
fordeler flest midler til sundhedsråd med størst patienttyng-
de, som beregnes ud fra demografiske, socioøkonomiske og
helbredsmæssige karakteristika, og store afstande. Bestem-
melsen om medfinansiering af kommunalt anlæg vil ikke
49
blive omfattet af de samme styringsmekanismer i § 246 a,
stk. 1-4, som gør sig gældende for udmøntning af midler til
investeringer i den kommunale drift, jf. § 118 c, stk. 1 og 2.
Midlerne vil kunne anvendes til regional medfinansiering
af alle kommunale anlægsprojekter, som i varierende grad
leverer sundhedsydelser til kommunernes borgere. Hermed
forstås det, at midlerne vil kunne bruges til at finansiere
anlægsprojekter, hvor der er samproduktion af flere typer
kommunale ydelser, så længe at der også produceres sund-
hedsydelser.
(Til § 118 d)
Aftaler mellem regioner og kommuner, hvorved de gensi-
digt påfører hinanden forpligtelser, vil som udgangspunkt
være underlagt udbudspligt. Indgåelsen af såkaldte horison-
tale samarbejdsaftaler mellem offentlige myndigheder er
en af de måder, hvorpå der vil kunne etableres samarbej-
der mellem offentlige myndigheder om opgaveløsningen på
et område, uden at samarbejdet vil være underlagt udbuds-
pligt. Sådanne aftaler er nærmere reguleret i udbudslovens
§ 15 og retspraksis fra bl.a. EU-Domstolen (se hertil f.eks.
C-480/06, Kommissionen mod Tyskland og C-51/15, Re-
mondis).
Det følger af udbudslovens § 15, at loven ikke gælder for
offentlige kontrakter, der indgås mellem ordregivere, når
1) kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mel-
lem ordregivere med det formål at sikre, at de offentlige tje-
nester, som ordregiverne skal udføre, leveres med henblik på
at realisere fælles målsætninger, 2) gennemførelsen af dette
samarbejde udelukkende er underlagt hensyn, der vedrører
forfølgelsen af formål af almen interesse, og 3) ordregiverne
på det åbne marked tilsammen udfører mindre end 20 pct. af
de aktiviteter, der berøres af samarbejdet. Sidstnævnte betin-
gelse har til formål at forhindre konkurrenceforvridning. Al-
le tre betingelser skal være opfyldt.
Bestemmelsen i udbudslovens § 15 forudsætter, at der fore-
ligger et reelt samarbejde mellem ordregiverne, og f.eks.
vil en aftale, hvor en ordregiver blot leverer tjenesteydelser
til en anden mod betaling, ikke blive betragtet som en re-
el samarbejdsaftale, jf. herom f.eks. EU-Domstolens dom i
C-386/11, Piepenbrock.
Muligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler mel-
lem kommuner og regioner forudsætter, at der etableres en
særskilt hjemmel til at indgå sådanne aftaler.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 118 d i sundhedsloven,
der vil give hjemmel til, at et regionsråd og en eller flere
kommunalbestyrelser vil kunne indgå en kontrakt om sam-
arbejde om kommunale og regionale sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.
Det foreslås således i § 118 d, stk. 1, at et regionsråd og en
eller flere kommunalbestyrelser i den pågældende region i
overensstemmelse med udbudslovens § 15 vil kunne indgå
en kontrakt om samarbejde om kommunale og regionale
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. lovens afsnit
IX. I en kontrakt om samarbejde efter 1. pkt. vil et regions-
råd og en eller flere kommunalbestyrelser kunne overdrage
driften af opgaver mellem hinanden, herunder kan ansvaret
for at tildele sundhedsydelsen overdrages, hvis det overdra-
ges i tilknytning til opgaven med at levere en sundhedsydel-
se. Ansvaret i øvrigt for opgaven kan dog ikke overdrages.
Udgangspunktet er altså, at hele eller dele af driftsansva-
ret vil kunne overdrages ved en samarbejdsaftale, men ik-
ke myndighedsansvaret. Myndighedsansvaret omfatter bl.a.
muligheden for at kunne fastsætte retningslinjer for driftsop-
gaven og forpligtelsen til at føre kontrol og tilsyn med udø-
velsen af driftsopgaven. Myndighedsansvaret omfatter også
tildelingskompetencen. Det foreslås som en undtagelse til
hovedreglen om, at myndighedsansvaret ikke kan overdra-
ges, at ansvaret for at beslutte visitering til eller tildeling af
en sundhedsydelse (tildelingskompetencen) godt kan over-
drages, men dog under den forudsætning, at det vil blive
varetaget af det regionsråd eller den kommunalbestyrelse
eller de kommunalbestyrelser, som i øvrigt får ansvaret for
at levere sundhedsydelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at uanset hvor mange opgaver der
ved en samarbejdsaftale overdrages, vil det være på den
overdragende myndigheds vegne, at opgaven udføres. Det
gælder også ved en overdragelse af tildelingskompetencen.
Endvidere bemærkes det, at en opgave vil kunne udgøre
en del af leveringen af en sundhedsydelse. Det vil altså
ikke være en forudsætning, at hele opgaven med at levere
en sundhedsydelse bliver overdraget ved en samarbejdsafta-
le. Det vil godt kunne aftales, at en del af leveringen af
en sundhedsydelse overdrages. Hvis tildelingskompetencen
skal overdrages, vil det dog være en forudsætning, at det
modtagende regionsråd eller den modtagende kommunalbe-
styrelse får ansvaret for at levere den ydelse, som det eller
den får kompetence til at tildele.
Det følger desuden af den foreslåede bestemmelse, at kom-
munen eller kommunerne skal ligge i den pågældende regi-
on. Bestemmelsen vil således ikke omfatte aftaler mellem
en region og en eller flere kommuner, der ligger i andre
regioner. Ligeledes vil bestemmelsen ikke omfatte aftaler
mellem flere regioner, ligesom den ikke vil omfatte aftaler,
som alene indgås mellem kommuner.
Som det ligeledes fremgår af den foreslåede bestemmelse,
vil kontrakten skulle opfylde kravene til offentlige kontrak-
ter mellem ordregivere efter udbudslovens § 15. Det skal ses
i lyset af, at fritagelsen for udbudspligten alene gælder for
horisontale samarbejdsaftaler, der lever op til kravene efter
udbudsretten til sådanne aftaler. Henvisningen til udbudslo-
ven omfatter ikke alene, hvad der udtrykkeligt fremgår af
udbudslovens § 15, men også den tilknyttede retspraksis,
50
herunder fra EU-Domstolen (se hertil f.eks. C-480/06, Kom-
missionen mod Tyskland og C-51/15, Remondis).
Som nævnt forudsætter udbudsretten, at en horisontal sam-
arbejdsaftale indebærer et reelt samarbejde mellem ordregi-
verne, og f.eks. vil en aftale, hvor en ordregiver blot leverer
tjenesteydelser til en anden mod betaling, ikke blive betrag-
tet som en reel samarbejdsaftale, jf. herom f.eks. EU-Dom-
stolens dom i C-386/11, Piepenbrock.
Som et eksempel på et område, hvor der vil kunne indgås
horisontale samarbejdsaftaler, fordi kommuner og regioner
vil have fælles målsætninger at realisere, kan nævnes patie-
ntrettet forebyggelse. Regionerne vil med sundhedslovens §
119, stk. 3, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7, få ansvaret
for patientrettet forebyggelse. Kommunerne bevarer ansva-
ret for borgerrettet forebyggelse, jf. sundhedslovens § 119,
stk. 1 og 2. Regionernes og kommunernes fælles målsætnin-
ger vil være at tilbyde en sammenhængende og helholdsori-
enteret indsats for borgere med behov for midlertidige sund-
hedsindsatser og at forhindre udvikling af kronisk sygdom
hos borgerne og undgå genindlæggelser.
Som et andet eksempel på et område, hvor der vil kun-
ne indgås horisontale samarbejdsaftaler, fordi kommuner
og regioner vil have fælles målsætninger at realisere, kan
nævnes sundheds- og omsorgspladser. Regionerne vil med
sundhedslovens § 118 e, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 6, få ansvaret for ophold og sundhedsfaglige indsatser
på nye sundheds- og omsorgspladser. Kommunerne bevarer
ansvaret for kommunale pleje-, omsorgs- og rehabiliterings-
ydelser før og efter ophold, jf. bl.a. §§ 83 og 84 i lov om
social service og ældrelovens §§ 16 og 17. Regionernes
og kommunernes fælles målsætninger vil være at tilbyde et
sammenhængende og helholdsorienteret forløb for borgere
med behov for midlertidige sundhedsindsatser uden for ho-
spitaler og at undgå genindlæggelser.
Et tredje eksempel på et område, hvor der vil kunne indgås
horisontale samarbejdsaftaler, er akutsygeplejen. Regionerne
vil med sundhedslovens § 138 a, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 11, bl.a. få ansvaret for den regionale akutsy-
geplejeindsats. Kommunerne bevarer ansvaret for den kom-
munale sygepleje, jf. sundhedslovens § 138, og for kommu-
nale pleje- og omsorgsydelser, jf. §§ 83 og 112 i lov om
social service og ældrelovens § 9. Også i dette tilfælde vil
regionernes og kommunernes fælles målsætninger være at
tilbyde et sammenhængende og helholdsorienteret forløb for
borgere med behov for midlertidige sundhedsindsatser uden
for hospitaler og at undgå genindlæggelser.
Et fjerde eksempel på et område, hvor der vil kunne indgås
horisontale samarbejdsaftaler, er rehabilitering på specialise-
ret niveau. Regionerne vil med sundhedslovens § 139 b,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, bl.a. få ansvaret for
rehabilitering på specialiseret niveau. Kommunerne bevarer
ansvaret for almen genoptræning, jf. sundhedslovens § 139
a, som ligeledes affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og der
findes relaterede indsatser i både regioner og kommuner,
også indsatser efter anden lovgivning, såsom lovgivning på
det sociale område, specialundervisningsområdet og beskæf-
tigelsesområdet. Regionernes og kommunernes fælles mål-
sætninger vil være at tilbyde sammenhængende og effektive
rehabiliteringsforløb og at undgå genindlæggelser.
Hvis der ved indgåelse af en horisontal samarbejdsaftale på
et af de fire nævnte områder f.eks. foretages en omfordeling
af driftsopgaver, men samtidig bevares en fælles koordina-
tion af både faglige og organisatoriske forhold, herunder
af den overordnede planlægning af pladser, indsatser m.v.
samt rammerne for den daglige indsats, rollefordeling og
udvikling af tilbuddene, og hvor opgaveløsningen i øvrigt
sammensættes af bidrag fra alle parter, vil der i almindelig-
hed ikke være tale om, at en ordregiver blot leverer tjeneste-
ydelser til en anden mod betaling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil i tilknytning til vedta-
gelsen af den foreslåede bestemmelse udarbejde en vejled-
ning til regioner og kommuner, som nærmere beskriver mu-
ligheden for at indgå horisontale samarbejdsaftaler, herunder
de krav, som følger af udbudsretten.
Den foreslåede bestemmelse om muligheden for at indgå
samarbejdsaftaler vil alene omfatte sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen. Det vil ved vedtagelsen af denne lov
omfatte ydelser i sundhedslovens afsnit IX.
Det bemærkes i øvrigt, at lovgivningen, herunder sundheds-
loven, indeholder forskellige udtrykkelige hjemler til offent-
lige myndigheder om at kunne indgå i samarbejder med
private eller andre offentlige myndigheder, se f.eks. sund-
hedslovens §§ 78, 203 og 239. Se i øvrigt herom pkt. 3.2.1
ovenfor. Disse bestemmelser udgør ikke hjemler til at fravi-
ge reglerne om offentlige udbud. Reglerne om offentlige
udbud vil således også i sådanne tilfælde skulle overholdes,
hvilket kan ske på forskellig vis. F.eks. vil det kunne opnås
ved at holde sig inden for de regler, der tillader, at der kan
indgås aftaler under visse tærskelværdier. Hvis denne lov
bliver vedtaget, vil det også kunne opnås ved at indgå en
horisontal samarbejdsaftale i overensstemmelse med sund-
hedslovens § 118 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Det bemærkes desuden, at den foreslåede § 118 d ikke alene
er en bestemmelse, der giver hjemmel til, at der kan indgås
horisontale samarbejdsaftaler i overensstemmelse med ud-
budsloven. Den vil udgøre et selvstændigt hjemmelgrundlag
for at kunne indgå aftaler vedrørende sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen, og det forudsættes altså ikke, at der
tillige er hjemmel til et sådant samarbejde i andre af lovens
bestemmelser.
Endelig bemærkes det, at i 2026 vil det forberedende regi-
onsråd for Region Østdanmark kunne indgå kontrakter efter
sundhedslovens § 118 d, stk. 1, på vegne af det kommende
regionsråd for Region Østdanmark. Det følger af overgangs-
lovens § 66, hvilke opgaver det forberedende regionsråd har
hjemmel til at løse i 2026 som led i forberedelsen af den
nye region Østdanmark. En af disse opgaver er indgåelse
51
af aftaler med virkning for Region Østdanmark fra den 1.
januar 2027, jf. overgangslovens § 66, stk. 2, nr. 10.
Det foreslås i § 118 d, stk. 2, at er en sundhedsydelse omfat-
tet af lov om forpligtende kommunale samarbejder, og er
kommunalbestyrelser i medfør af lov om forpligtende kom-
munale samarbejder pålagt at samarbejde med hinanden om
levering af sundhedsydelsen, skal både den bemyndigede
og den delegerende kommunalbestyrelse være parter i en
kontrakt efter stk. 1 om levering af sundhedsydelsen i den
kommune, hvis kommunalbestyrelse efter lov om forplig-
tende kommunale samarbejder ikke må varetage udøvelsen
af opgaven.
Forslaget skal ses i lyset af, at de to kommuner i disse
tilfælde er i en sådan situation af gensidig afhængighed,
at det ikke bør være muligt at indgå aftale om levering af
sundhedsydelsen uden involvering af begge kommuner. Be-
stemmelsen vil alene finde anvendelse, hvor kontrakten an-
går leveringen af sundhedsydelsen i den kommune, hvis
kommunalbestyrelse efter lov om forpligtende kommunale
samarbejder ikke må varetage udøvelsen af opgaven, med
andre ord hvor kontrakten angår den delegerende kommu-
ne. Regionen kan altså godt indgå en kontrakt alene med
den bemyndigede kommune, så længe aftalen kun angår
levering af sundhedsydelsen i denne kommune.
Kontrakten om horisontalt samarbejde efter stk. 1 vil i øvrigt
skulle indgås med de kommuner, der er omfattet af et for-
pligtende kommunalt samarbejde, i overensstemmelse med
reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Det-
te vil blandt andet medføre, at den delegerende kommunal-
bestyrelse ikke må deltage i udøvelsen af de opgaver, der
er omfattet af samarbejdet, medmindre der efter reglerne
i lov om forpligtende kommunale samarbejder er meddelt
dispensation hertil, jf. §§ 2, stk. 1, 2. pkt., og §§ 11 og 11 a.
Omfatter et forpligtende kommunalt samarbejde tre kommu-
ner, vil et sådant forpligtende kommunalt samarbejde være
omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i § 118 d, stk. 3, at hvis kontrakten indebærer,
at der overdrages opgaver, jf. stk. 1, afholder overdrageren
af opgaverne modtagerens udgifter ved udførelsen af de
overdragne opgaver.
Baggrunden for dette forslag er, at det efter almindelige
kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgaveva-
retagelse hverken er en kommunal opgave at yde tilskud til
andre myndigheder eller at opnå fortjeneste ved kommunens
virksomhed. Det tilsvarende gør sig gældende for regioner.
Betalingen til den myndighed, der modtager opgaver, vil
skulle omfatte alle de direkte udgifter, der er forbundet med
opgavevaretagelsen, det vil sige de udgifter, der direkte kan
henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. løn, køb
af materialer og tjenesteydelser, reparations- og vedligehol-
delsesudgifter og eventuel husleje m.v., og indirekte udgif-
ter herved, det vil sige de udgifter, der ikke direkte kan
henføres til den pågældende aktivitet, som f.eks. andel af
fællesudgifter til lokaler, administration m.v. Der vil alene
kunne medtages udgifter, der er forbundet med udførelsen
af opgaver for den overdragende myndighed som følge af
den indgående aftale og opgavefordelingen deri. Der vil
ikke kunne medregnes en fortjeneste for den modtagende
myndighed. Det forudsættes, at den myndighed, der modta-
ger opgaver, vil skulle foretage en opgørelse af udgifterne
forbundet med at udføre opgaverne og vil skulle være i
stand til at dokumentere disse.
Omfatter kontrakten om horisontalt samarbejde efter stk. 1
et forpligtende kommunalt samarbejde, regulerer betalings-
bestemmelsen alene forholdet mellem den overdragende
myndighed og den myndighed, der modtager opgaven. For-
holdet mellem den delegerende og den bemyndigede kom-
munalbestyrelse i et forpligtende kommunalt samarbejde
reguleres fortsat af lov om forpligtende kommunalt samar-
bejde, herunder af betalingsbestemmelsen i denne lovs § 4.
Det foreslås i § 118 d, stk. 4, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kontrakter omfattet af stk.
1, herunder om den tilladte periode fra kontraktens indgåel-
se indtil dens ikrafttræden, kontraktens gyldighedsperiode,
parternes adgang til at kunne opsige kontrakten og medde-
lelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgåelse af
kontrakten.
Det er hensigten at benytte adgangen til at kunne fastsætte
tidsfrister til bl.a. at sikre, at der i tilstrækkelig god tid inden
overdragelsen af opgaver er klarhed over, hvilken myndig-
hed der varetager hvilke opgaver, af hensyn til de ansatte
og borgerne samt til en hensigtsmæssig planlægning. Ligele-
des er det hensigten, at der af hensyn til forudsigeligheden
om arbejdsfordelingen fastsættes regler om en minimums-
gyldighedsperiode for samarbejdsaftaler og en mindsteperi-
ode for opsigelse, når minimumsgyldighedsperioden er ud-
løbet. Endelig er det hensigten, at der fastsættes regler om
meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgå-
elsen af kontrakter, således at det vil være muligt at danne
sig et samlet overblik over fordelingen af opgaver mellem
regioner og kommuner.
Det er hensigten løbende at opsamle erfaringer om indgåel-
sen af samarbejdsaftaler og i det lys fastsætte relevante reg-
ler om aftalerne, herunder eventuelt ændre allerede fastsatte
frister, hvis de måtte vise sig uhensigtsmæssige.
Det foreslås i § 118 d, stk. 5, at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og
afholdelse af udgifterne efter stk. 3.
Regler, der vil kunne udstedes med hjemmel i denne be-
stemmelse, vil kunne omfatte den nærmere fastlæggelse af
udgifterne, herunder hvorledes udgifterne beregnes. Regler-
ne vil endvidere kunne omfatte fastsættelsen af terminer og
frister for betaling af disse omkostninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
52
Til nr. 6
Der findes ikke i gældende sundhedslov regler, der forplig-
ter regioner eller kommuner til at tilbyde borgere et midler-
tidigt ophold. Der er efter sundhedsloven mulighed for at
sundhedsfaglige indsatser indebærer døgndækning af borge-
ren, herunder tilbud om et midlertidigt ophold, som led i
en sundhedsfaglig indsats. Det kan f.eks. være i forbindelse
med indsatser efter reglerne om kommunal sygepleje og
genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset efter sundheds-
lovens §§ 138-140.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 34 a om sundheds- og
omsorgspladser, som indeholder en ny bestemmelse, § 118
e.
Forslaget vil medføre, at der i sundhedsloven skabes over-
blik over de indholdsmæssige regler om regionsrådets an-
svar for tilbud om sundheds- og omsorgspladser, idet regler-
ne samles i ét kapitel.
Det foreslås i § 118 e, stk. 1, at regionsrådet tilbyder veder-
lagsfrit midlertidigt ophold på sundheds- og omsorgspladser
til personer, der har bopæl i regionen, og som har behov for
sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et rehabilite-
rende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæs-
sigt under ophold i eget hjem.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at regionsrådet
vil være ansvarligt for at tilbyde ophold og indsatser på
sundheds- og omsorgspladser til personer, der har behov
for et midlertidigt ophold for at modtage sundhedsfaglige
indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende sigte, som
ikke hensigtsmæssigt kan tilrettelægges under ophold i eget
hjem eller i forbindelse med borgerens ophold der.
Ved »sundheds- og omsorgsplads« forstås en stationær plads
til et midlertidigt ophold uden for sygehusregi. Pladsen vil
f.eks. kunne ligge på en regional matrikel eller en kommu-
nal matrikel, som regionen har råderet over f.eks. via leje-
og leasingaftale.
Med de foreslåede regler vil målgruppen for sundheds-
og omsorgspladser omfatte personer med somatisk sygdom
og eventuel samtidig psykisk lidelse, der f.eks. har akut
opstået sygdom, forværring af kendt sygdom eller helbreds-
tilstande med komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov,
f.eks. efter udskrivelse fra sygehus. Regionerne vil være
ansvarlige for ophold og de sundhedsfaglige indsatser som
f.eks. observation, pleje og/eller behandling, genoptræning
og basal palliation, som ikke hensigtsmæssigt vil kunne til-
rettelægges under ophold i eget hjem, herunder plejebolig,
plejehjem m.v. Formål med indsatserne vil være at forbedre,
vedligeholde eller forsinke forværring af borgerens fysiske
og kognitive funktionsniveau og vil både kunne forebygge
sygehusindlæggelse og fungere som opfølgning efter en ind-
læggelse.
Målgruppen for sundheds- og omsorgspladser og deres sam-
lede behov for sundhedsfaglige indsatser tilsiger, at der
vil skulle tilknyttes lægefaglige kompetencer. Sundheds-
og omsorgspladser vil derfor skulle organiseres således, at
der sikres fast tilknytning af lægefaglige kompetencer som
f.eks. speciallæger i almen medicin eller geriatri.
Det følger af de foreslåede regler, at det vil være regionen,
f.eks. en medarbejder på sundheds- og omsorgspladsen, der
tildeler borgerne ophold på sundheds- og omsorgspladser
samt afslutningsmelder ophold på sundheds- og omsorgs-
pladser. Den regionale tildeling og afslutning fra sundheds-
og omsorgspladserne vil skulle basere sig på en konkret
sundhedsfaglig helhedsvurdering af, om den enkelte borger
opfylder kriterierne for ophold. Det er hensigten, at f.eks.
sygehusafdelinger, den kommunale sygepleje og almenme-
dicinske tilbud skal kunne henvise borgere til sundheds- og
omsorgspladsen, med henblik på at regionen foretager en
konkret vurdering af, om en borger, der er henvist, skal
tildeles ophold på en sundheds- og omsorgsplads.
I helhedsvurderingen vil det primære kriterium skulle væ-
re det sundhedsfaglige behov, som kan omfatte behov for
sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller
behandling og genoptræning. I mange forløb vil der desuden
indgå en basal palliativ indsats. Det vil være et afgørende
princip for ophold på pladserne, at borgerens sundhedsfagli-
ge behov fordrer adgang til lægefaglige kompetencer, herun-
der at borgerens behov afgør adgangen til specialistkompe-
tence. Samtidig vil andre forhold, herunder også praktiske
forhold, der vil kunne påvirke muligheden for at tilrettelæg-
ge indsatsen under ophold i eget hjem, også skulle tages
i betragtning. F.eks. vil borgerens samlede situation ved
udskrivelse fra sygehus til eget hjem skulle indgå i vurde-
ringen, hvilket også vil kunne drøftes og aftales nærmere i
sundhedsrådene.
Borgernes behov for adgang til lægefaglige kompetencer vil
kunne variere i omfang og karakter inden for målgruppen
for sundheds- og omsorgspladser. For nogle borgere vil be-
hovet for tilgængelighed af lægefaglige kompetencer f.eks.
være med henblik på udredning og behandling. For andre
borgere vil behovet f.eks. omhandle løbende justeringer af
indsatser og behandlingsplan. Derudover vil det faste sund-
hedsfaglige personale kunne have behov for let adgang til
at modtage lægefaglig sparring og rådgivning om borgere,
herunder både i forhold til enkelte borgere og til generelle
forhold relateret til målgruppen.
Den foreslåede ordning vil indebære, at tilbuddet om sund-
heds- og omsorgspladser kun tildeles personer, hvor de
sundhedsfaglige indsatser ikke hensigtsmæssigt kan tilrette-
lægges under ophold i borgerens eget hjem, herunder pleje-
bolig, plejehjem m.v. Det vil kunne skyldes flere forhold,
når de sundhedsfaglige indsatser ikke hensigtsmæssigt kan
tilrettelægges i borgerens eget hjem. Det vil f.eks. kunne
dreje sig om praktiske forhold og vil kunne være af hensyn
til organisatorisk bæredygtighed, herunder også økonomisk
effektivitet. F.eks. vil en borger med behov for indsatser
53
fra forskellige faglige kompetencer og høj intensitet i indsat-
sen over døgnet skulle tildeles et midlertidigt ophold på en
sundheds- og omsorgsplads, hvis det ikke vil være hensigts-
mæssigt at planlægge indsatsen i eget hjem. Det vil f.eks.
også skulle omfatte borgere med et lægefagligt begrundet
behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus og en
genoptræningsplan til almen genoptræning, hvor det vurde-
res, at indsatsen ikke vil kunne tilbydes på f.eks. genoptræ-
ningscenter eller i eget hjem på grund af f.eks. praktiske
forhold. Ligeledes vil f.eks. en borger i en ustabil og fluktu-
erende tilstand kunne tildeles et midlertidigt ophold på en
sundheds- og omsorgsplads for at sikre hurtig adgang til
sundhedsfagligt personale ved behov.
Tildelingen af ophold på en sundheds- og omsorgsplads vil
skulle foregå uafhængigt af, hvor borgeren forudgående har
haft ophold. En borger vil f.eks. kunne tildeles et ophold
på en sundheds- og omsorgsplads efter udskrivelse fra et so-
matisk eller psykiatrisk sygehus eller direkte fra eget hjem,
herunder plejebolig, plejehjem m.v.
Tilrettelæggelsen af indsatser og tilbud bør, så vidt det er
muligt, ske med inddragelse af borgeren, samt, når relevant,
pårørende og borgerens egen læge ved et almenmedicinsk
tilbud, med henblik på, i det omfang det er muligt, at tage
højde for den enkelte borgers behov og ønsker.
Det vil i den forbindelse være væsentligt at vurdere den
enkelte borgers behov for rette type af indsats og tilbud. For
f.eks. borgere, der bor i plejebolig, på plejehjem m.v., vil
der ofte være et særligt behov for, at forløbet med sundheds-
faglige indsatser kan håndteres i vante rammer. Det gælder
f.eks. borgere med nedsat kognitiv funktion (f.eks. demens),
som er særligt følsomme over for ændringer i omgivelser
og rutiner, og hvor et midlertidigt ophold på en sundheds-
og omsorgsplads vil kunne have en negativ indvirkning på
behandlingsudfaldet. Her vil det være afgørende, at der ar-
bejdes forebyggende, og at f.eks. en overflytning fra syge-
hus til plejebolig sker i et tæt samarbejde mellem kommune
og region, herunder borgerens egen læge. Det vil dog altid
skulle bero på en samlet, konkret vurdering af den enkelte
borgers situation og behov, om en borger, der bor i plejebo-
lig, plejehjem m.v., skal tildeles ophold på en sundheds- og
omsorgsplads.
Borgere, der vil have behov for sygehusindlæggelse, vil
ikke skulle tildeles ophold på sundheds- og omsorgsplad-
ser. Hvorvidt en sygehusindlæggelse er påkrævet eller ej,
skal altid bero på en individuel, lægefaglig vurdering. Syge-
husbehandling skal typisk iværksættes, når en problemstil-
ling er alvorlig og tidskritisk, og hvor der er behov for konti-
nuerlig sundhedsfaglig observation, adgang til multidiscipli-
nære lægefaglige kompetencer døgnet rundt samt specialise-
ret udstyr, som kun findes på sygehuse. Eksempler på typer
af behandling, som skal foregå på et sygehus, kan samtidig
ændre sig over tid. Det skyldes, at teknologiske fremskridt
og udvikling af nye behandlingsmetoder kan medføre, at
grænsen for, hvornår og hvor længe sygehusindlæggelse er
nødvendig, flytter sig.
Borgere, som vil blive udskrevet fra sygehuset med læge-
fagligt begrundet behov for rehabilitering på specialiseret
niveau, vil ligeledes ikke skulle tilbydes ophold på en sund-
heds- og omsorgsplads i de tilfælde, hvor der vil være behov
for døgnophold. Dette ophold vil skulle tilbydes efter regler-
ne om genoptræning efter udskrivning fra sygehus, jf. den
foreslåede § 139 b. Det vil dog være muligt for regionen
at oprette pladser målrettet rehabilitering på specialiseret
niveau efter den foreslåede § 139 b på den samme matri-
kel som sundheds- og omsorgspladser, forudsat at relevante
krav til genoptræningsindsatsen overholdes.
For borgere, som vil blive udskrevet med behov for genop-
træning på specialiseret niveau, vil disse indsatser fortsat
skulle foregå på sygehuset for at sikre den rette ekspertise
og udstyr, som kun findes i sygehusregi. Se nærmere om
genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på
specialiseret niveau under § 1 nr. 13.
Borgere, der vil kunne opholde sig i eget hjem, når borgeren
modtager de nødvendige kommunale og regionale indsatser
og tilbud, og hvor de sundhedsfaglige indsatser vil kunne
tilrettelægges i forbindelse med eget hjem, vil ikke skulle
tilbydes ophold på sundheds- og omsorgspladser. Det vil og-
så gælde borgere med behov for basale palliative indsatser,
som vil kunne tilrettelægges i eget hjem – f.eks. fordi der
ikke vil være behov for sundhedsfaglig observation eller
lægedækning, som ellers vil være tilgængelig på sundheds-
og omsorgspladserne. Kommunen vil blandt andet efter ser-
viceloven fortsat have ansvar for at tilvejebringe boligind-
retning til borgere med varige funktionsnedsættelser, når
indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som
opholdssted for den pågældende. Kommunen vil bl.a. ligele-
des have ansvar for at yde støtte til hjælpemidler til personer
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Borgere, der primært vil have behov for personlig pleje og
praktisk hjælp efter serviceloven eller personlig pleje og
praktisk hjælp som led i helhedspleje efter ældreloven i for-
bindelse med et midlertidigt ophold, vil ikke skulle tilbydes
ophold på sundheds- og omsorgspladser. Kommunerne vil
fortsat være ansvarlige for at yde den nødvendige sygepleje
til borgere med ophold i kommunen, herunder f.eks. på en
midlertidig plads efter ældreloven eller serviceloven. Det må
forventes, at der overvejende vil der være tale om borgere,
der, set fra et sundhedsfagligt perspektiv, er i stabile forløb,
hvor indsatserne i nogen grad er forudsigelige. Der forven-
tes derfor f.eks. ikke at være behov for akutte justeringer i
indsatser og behandlingsplan. Målgruppen for sundheds- og
omsorgspladser vil f.eks. ikke omfatte borgere, der primært
har behov for midlertidigt ophold for at aflaste pårørende
eller afvente f.eks. en plejebolig eller boligindretning af eget
hjem. For disse borgere vil kommunerne fortsat kunne tilby-
de ophold efter serviceloven eller ældreloven.
Med den foreslåede regel vil borgere, der primært vil have
behov for socialfaglige indsatser, ikke skulle tildeles ophold
på sundheds- og omsorgspladser. Målgruppen vil skulle
modtage kommunal støtte for at sikre kontinuitet i deres
54
indsatser. Det vil f.eks. omfatte borgere, hvis udfordringer
primært relaterer sig til f.eks. hjemløshed, eller behov for
social rehabilitering eller social misbrugsbehandling. Borge-
re med f.eks. sociale problemer vil skulle tildeles ophold
på sundheds- og omsorgspladser, når det primære behov
er sundhedsfagligt og betingelserne for ophold i øvrigt er
opfyldt.
For at understøtte planlægningen af eventuelle efterfølgende
kommunale indsatser for borgere, der har ophold på sund-
heds- og omsorgspladser, vil det være afgørende, at regionen
tidligt og løbende formidler rettidig og relevant information
til kommunen. Det vil bl.a. kunne gælde oplysninger om
borgerens aktuelle ophold på en sundheds- og omsorgsplads,
forventede sundhedsfaglige indsatser, fortsatte behandlings-
behov, herunder medicinsk behandling, og opholdets forven-
tede varighed. Allerede tidligt i forløbene bør der være fo-
kus på et tæt samarbejde mellem region og kommune med
henblik på at forberede og iværksætte relevante sundheds-
faglige, pleje og sociale indsatser m.v. efter opholdet. En tid-
lig brobygning til de videre kommunale indsatser vil kunne
bidrage til, at borgerne oplever en tryg og sammenhængende
overgang og mindsker risikoen for genindlæggelser.
Tilsvarende vil det kunne være relevant, at kommunen vide-
regiver oplysninger, f.eks. om borgerens sundhedstilstand,
til regionen, f.eks. i nogle situationer, hvor en borger overgår
fra eget hjem til et midlertidigt ophold på en sundheds- og
omsorgsplads.
Regioner og kommuner vil blandt andet i sundhedsrådene
kunne samarbejde om planlægning af sundheds- og om-
sorgspladserne, så disse understøtter sammenhængende for-
løb for borgerne. Sundhedsrådene vil f.eks. kunne have fo-
kus på gode rammer for hjemtagning. Det vil for eksempel
kunne ske ved at samarbejde om at begrænse antallet af
overgange i borgerens forløb og sikre en rettidig og koordi-
neret indsats på tværs af sundhedsvæsenet.
Regioner og kommuner vil herunder skulle være opmærk-
somme på at skabe sammenhængende og koordinerede for-
løb for borgere, der vurderes at kunne have behov for ple-
jebolig, plejehjem m.v. Dette vil bl.a. omfatte at sikre, at
borgere, der opholder sig på en sundheds- og omsorgsplads,
får den rette opfølgning og vurdering i forhold til deres
eventuelle behov for plejebolig m.v. Under et ophold på
en sundheds- og omsorgsplads vil der således skulle være
mulighed for, at kommunen kan afklare og evt. visitere bor-
geren til plejebolig m.v. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en
borger undervejs i et ophold får en ændret helbredsmæssig
tilstand, som gør, at vedkommende vurderes at kunne have
behov for en plejebolig m.v.
Ved afslutning af ophold på en sundheds- og omsorgsplads
vil medarbejdere på sundheds- og omsorgspladserne skulle
varsle kommunen rettidigt, når en borger ikke længere har
behov for ophold på en sundheds- og omsorgsplads og f.eks.
kan overgå til eget hjem, forudsat at borgeren samtidig
modtager kommunale indsatser som f.eks. praktisk hjælp
og personlig pleje efter serviceloven eller helhedspleje efter
ældreloven. Det vil være væsentligt, at varslingen sker i
tilstrækkelig god tid, så kommunen kan iværksætte nødven-
dige forberedelser og sikre en tryg og sammenhængende
overgang for borgeren.
De nærmere frister for varsling forventes at følge de ram-
mer, der fremgår af Forårsaftale 2025 om implementering af
sundhedsreformen mellem regeringen, Danske Regioner og
KL eller af eventuelle lokale aftaler. Det fremgår af aftalen,
at regionen som udgangspunkt vil skulle give kommunen
besked senest 48 timer før, at en borger vurderes at kunne
opfylde betingelserne for ikke længere at have behov for
ophold. Hvis vurderingen foretages om fredagen, vil beske-
den skulle gives senest 72 timer før. Det fremgår endvidere
af aftalen, at kommuner og regioner lokalt, på baggrund af
drøftelser i sundhedsrådene, vil kunne aftale at afvige fra
disse frister.
Regionen vil have ansvaret for, at kommunen får rettidig
og relevant information om borgerens behov inden afslut-
ning af opholdet. Herunder vil regionen være ansvarlig for
at sikre, at oplysninger om borgerens forsatte behandling,
herunder medicinske behandling, vil være til rådighed for
kommunen. Formålet med dette vil være at sikre, at kommu-
nen bl.a. har den nødvendige tid til at igangsætte de rette
indsatser, som f.eks. helhedspleje efter ældreloven, boligind-
retning, personlig pleje og praktisk hjælp efter serviceloven,
behandling og genoptræning i forbindelse med eget hjem
efter sundhedsloven, samt at sikre, at de nødvendige hjælpe-
midler, arbejdsredskaber m.v. er tilgængelige ved hjemkom-
sten. Derudover vil medarbejdere på sundheds- og omsorgs-
pladserne, når det vil være relevant, skulle koordinere med
borgernes egen læge ved almenmedicinske tilbud med hen-
blik på at sikre sammenhæng i borgernes samlede forløb på
tværs af sundhedsvæsenet.
Ophold på sundheds- og omsorgspladser efter sundhedslo-
ven vil være vederlagsfri. Herved forstås, at borgerne ikke
vil kunne opkræves egenbetaling for kost, linned, tøjvask og
lignende under ophold på sundheds- og omsorgspladser efter
sundhedsloven.
Rammerne for medicinhåndtering på sundheds- og omsorgs-
pladserne vil som udgangspunkt blive de samme som på de
nuværende midlertidige pladser. Der henvises i øvrigt til pkt.
3.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
I tilfælde af at en borger vil være i målgruppen for sund-
heds- og omsorgspladser, men vælger ikke at tage imod
et tilbud om et midlertidigt ophold på en sådan plads, bør
relevante myndigheder samarbejde om at tilrettelægge alter-
native løsninger ud fra borgerens konkret situation og behov.
Det foreslås i § 118 e, stk. 2, at regionsrådet er ansvarligt
for at yde sundhedsfaglige indsatser med et rehabiliterende
sigte samt den pleje og omsorg, som borgeren har behov for
under opholdet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at regionsrådet
55
vil være ansvarligt for at levere og finansiere de relevante
sundhedsfaglige indsatser som observation, pleje og/eller
behandling, genoptræning og basal palliation, samt pleje
og omsorg, som borgeren har behov for under opholdet på
en sundheds- og omsorgsplads. Formålet vil være, at de
samlede indsatser understøtter et rehabiliterende sigte og
bidrager til at forbedre, vedligeholde eller forsinke forvær-
ring af borgerens fysiske og kognitive funktionsniveau i en
sammenhængende indsats med let adgang til lægefaglige
kompetence. Der forventes, at der vil kunne opnås væsentli-
ge synergier ved at planlægge og gennemføre indsatserne
med afsæt i borgerens samlede situation og behov.
I forbindelse med de kommende kvalitetsstandarder for
sundheds- og omsorgspladser vil der kunne fastsættes nær-
mere krav til bl.a. sundhedsfagligt indhold. Kvalitetsstandar-
der vil løbende kunne justeres i takt med udviklingen i sund-
hedsvæsenet.
Da ansvaret for målgruppen for de kommunale akutpladser
vil overgå til de regionale sundheds- og omsorgspladser fra
2027, forventes det, at de kommende kvalitetsstandarder for
sundheds- og omsorgspladser bl.a. vil kunne bygge ovenpå
på de gældende krav og anbefalinger til den kommunale
akutfunktion, der omfatter sundhedsfaglige indsatser som
sygepleje og behandling, herunder observation, undersøgel-
se og vurdering samt udvalgte instrumentelle indsatser, når
borgerne vil have behov for denne type af indsatser under
ophold på sundheds- og omsorgspladserne.
For borgere, der har ophold på sundheds- og omsorgsplad-
ser, og som er udskrevet fra sygehuset med en genoptræ-
ningsplan, vil regionen have ansvar for at levere og finan-
siere genoptræningsindsatsen under opholdet svarende til
behovene beskrevet i borgerens genoptræningsplan efter §
84. Det vil kun omfatte borgere, som udskrives med en gen-
optræningsplan til almen genoptræning, jf. den foreslåede §
139 a.
For disse borgere vil genoptræningsindsatsen skulle påbe-
gyndes hurtigst muligt, med mindre sundhedsfaglige forhold
tilsiger en senere opstart. Disse borgere vil ikke omfattes af
reglerne om frit valg for genoptræning, jf. den foreslåede §
140, stk. 3. Dette er bl.a. af hensyn til, at genoptræningsind-
satsen på sundheds- og omsorgspladserne ofte vil være en
del af en samlet rehabiliterende indsats, og derfor vurderes
det, at det ikke vil kunne varetages hensigtsmæssigt særskilt
fra de øvrige rehabiliterende indsatser på pladsen. Borgere
med ophold på en sundheds- og omsorgsplads vil samtidig
være omfattet af frit valg til regionale sundheds- og om-
sorgspladser, som indføres med et kommende lovforslag.
Sundheds- og omsorgspladserne vil kunne varetage genop-
træningsindsatser svarende til genoptræning på alment ni-
veau efter den foreslåede § 139 a, forudsat at medarbejdere
har de rette kompetencer og erfaringer samt relevant udstyr
m.v. Nærmere krav om kompetencer, udstyr m.v. vil blive
uddybet i de kommende kvalitetsstandarder for sundheds-
og omsorgspladser.
For en del af de borgere, der overgår fra en sundheds- og
omsorgsplads til eget hjem, herunder f.eks. plejebolig m.v.,
fordi de ikke længere opfylder betingelserne for ophold,
vil det være muligt, at de fortsat vil have behov for gen-
optræning efter udskrivning fra sygehuset, det vil sige på
baggrund af en genoptræningsplan fra sygehuset.
For denne gruppe af borgere vil sundhedsfaglige medarbej-
dere på sundheds- og omsorgspladsen, som led i overdra-
gelsen af ansvaret fra regionen til kommunen, skulle udar-
bejde en sundhedsfaglig vurdering af den aktuelle status
på funktionsevnen som tillæg til genoptræningsplanen fra
sygehuset. Det vil gælde for borgere, der fortsat har behov
for almen genoptræning efter genoptræningsplan efter endt
ophold på en sundheds- og omsorgsplads. Vurderingen vil
også skulle beskrive genoptræningsbehov under opholdet
samt angive, hvilke genoptræningsindsatser borgeren har
modtaget. Vurderingen vil samlet set skulle give kommunen
et veloplyst grundlag for at kunne overtage ansvaret for
borgerens videre genoptræningsindsats inden for almen gen-
optræning. Vurderingen vil skulle sendes til kommunen og
borgerens alment praktiserende læge.
Genoptræning på sundheds- og omsorgspladser vil også
kunne iværksættes på baggrund af en konkret sundhedsfag-
lig vurdering fra en ansvarlig sundhedsperson på sundheds-
og omsorgspladsen, hvis det vurderes, at borgeren har behov
for genoptræning under opholdet og uden forudgående syge-
huskontakt.
Basale palliative indsatser vil være omfattet af de sundheds-
faglige indsatser, der skal varetages på sundheds- og om-
sorgspladserne, da der er tale om en sundhedsfaglig indsats,
som foregår integreret med rehabilitering.
Regionernes ansvar for sundheds- og omsorgspladserne vil,
ud over ansvaret for selve opholdet og den sundhedsfagli-
ge indsats, også omfatte ansvaret for den nødvendige pleje
og omsorg, som borgeren vil have behov for under ophol-
det. Dette ansvar vil svare til det, regionerne allerede vare-
tager for pleje og omsorg for borgere indlagt på sygehus i
regionalt regi.
Det vil også omfatte, at regionerne vil have ansvaret for
praktiske foranstaltninger som blandt andet vask af linned
og tøj, rengøring samt udlevering af midlertidige hjælpemid-
ler som f.eks. rollatorer og toiletforhøjere og andre hjæl-
pemidler, som borgeren har behov for under selve ophol-
det. Indenrigs- og Sundhedsministeriet planlægger i kom-
mende lovforslag at revidere regelsættet for udlevering af
behandlingsredskaber og hjælpemidler, som opfølgning på
Aftale om sundhedsreform 2024.
Regionerne vil have ansvar for at koordinere i forhold til
sundhedsindsatser m.v., som ikke er relateret til formålet
med opholdet på en sundheds- og omsorgsplads, eller som
ikke er omfattet af regionernes myndighedsansvar.
Regionen vil have ansvar for at sikre en tilstrækkelig koor-
dinering med kommunen vedrørende kommunale sundheds-
56
faglige indsatser, når det er relevant, at kommunen vurderer,
om indsatserne skal foregå sideløbende med en borgers op-
hold på en sundheds- og omsorgsplads. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis en borger har behov for tandpleje, og medar-
bejdere på sundheds- og omsorgspladsen vurderer, at det er
relevant at henvise kommunen til borgeren med henblik på
en vurdering af, om borgeren tilhører målgruppen for f.eks.
socialtandpleje efter sundhedslovens § 134 a eller omsorgs-
tandplejen efter sundhedslovens § 131. Omsorgstandpleje
vil bl.a. kunne være relevant i en situation med akut behov
for tandpleje hos en person med nedsat funktionsevne, som
vil have vanskeligt ved at benytte de almindelige tandpleje-
tilbud.
Det er væsentligt, at der på sundheds- og omsorgspladserne
vil være de nødvendige faglige kompetencer til stede, så
personalet kan imødekomme borgere med forskellige behov,
herunder borgere i udsatte positioner eller med psykiske
vanskeligheder. En god støtte til borgerens videre forløb
forventes i nogle situationer at kræve, at medarbejdere på
sundheds- og omsorgspladser og kommunale medarbejdere
fra socialområdet arbejder tæt sammen og koordinerer deres
hjælp. Det vil f.eks. kunne være relevant, at kommunen
koordinerer relevante socialfaglige indsatser under et ophold
på en sundheds- og omsorgsplads. I sådanne tilfælde vil
det være vigtigt, at regionen gør kommunen opmærksom på
eventuelle behov for sådanne indsatser, så kommunen kan
vurdere behovet for at videreføre eller igangsætte nødvendi-
ge socialfaglige indsatser.
Det vil f.eks. kunne være relevant, at kommunen vurderer,
om det er hensigtsmæssigt at fastholde f.eks. socialpædago-
gisk støtte efter servicelovens § 85, ledsageordning efter
servicelovens § 97, eller støtte- og kontaktperson efter ser-
vicelovens § 99 under ophold på en sundheds- og omsorgs-
plads. Det vil f.eks. også kunne være relevant, at kommu-
nen under ophold på en sundheds- og omsorgsplads har
mulighed for at foretage en vurdering af, om en borger
med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer skal visiteres til et socialfagligt tilbud
eller indsatser efter afsluttet ophold på en sundheds- og
omsorgsplads. Det vil f.eks. kunne vedrøre botilbud efter
servicelovens §§ 107-108, hjælpemidler efter servicelovens
§ 112, forbrugsgoder efter servicelovens § 113 eller befor-
dring med individuelle transportmidler efter servicelovens §
117. Sundhedsstyrelsens kommende kvalitetsstandarder for
sundheds- og omsorgspladser vil kunne nærmere beskrive
sammenhængen til kommunale tilbud og indsatser.
Det foreslås i § 118 e, stk. 3, at regionsrådet kan tilvejebrin-
ge tilbud efter stk. 1 ved at etablere tilbud på egne institu-
tioner eller ved at indgå aftale med et andet regionsråd,
kommunalbestyrelse eller privat institution.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at regioner gives
mulighed for at indgå aftaler med andre regionsråd, kommu-
ner eller private institutioner om tilvejebringelse af tilbud
om sundheds- og omsorgspladser på vegne af regionsrådet.
Forslaget vil medføre, at hele eller dele af driftsansvaret
for et tilbud om sundheds- og omsorgspladser vil kunne
varetages af en anden region, kommune eller privat institu-
tion. Det forudsættes, at aftaler om tilvejebringelse af tilbud
indgås i overensstemmelse med reglerne om offentlige ud-
bud.
Regionen vil fortsat have myndighedsansvaret for tilbudde-
ne, som et andet regionsråd, kommune eller privat institu-
tion tilvejebringer. Myndighedsansvaret omfatter bl.a. mu-
ligheden for at kunne fastsætte retningslinjer for driftsopga-
ven og forpligtelsen til at føre kontrol og tilsyn med udøvel-
sen af driftsopgaven. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger om muligheden for
horisontale samarbejdsaftaler mellem regioner og kommu-
ner, hvor også en nærmere beskrivelse myndighedsansvaret
for sundhedsydelser i relation til sådanne kontrakter frem-
går.
Ansvaret for tildeling af ophold på sundheds- og omsorgs-
pladser vil ikke kunne overdrages til en kommune, andet
regionsråd eller privat leverandør i medfør af en aftale ef-
ter § 118 e, stk. 3. Der henvises endvidere til pkt. 3.6.3
i lovforslagets almindelige bemærkninger om muligheden
for horisontale samarbejder mellem regioner og kommuner,
som også vil kunne omfatte overdragelse af ansvaret for
tildeling af en sundhedsydelse som f.eks. tildeling af ophold
på sundheds- og omsorgsplads.
Regionen forventes også at skulle monitorere anvendelsen
af kapaciteten og indsatser, herunder med henblik på opfølg-
ning på målgruppens anvendelse og udvikling, samt at ind-
satser lever op til de relevante krav på området, herunder i
forhold til kvalitet.
Det foreslås i § 118 e, stk. 4, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om omfanget af og
kravene til sundheds- og omsorgspladser.
Bemyndigelsen forventes alene at vil blive anvendt i det
omfang, der vil opstå behov for at fastsætte nærmere regler
og retningslinjer for tilrettelæggelse og organisering af til-
buddet. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes til at fast-
sætte nærmere rammer for opgavevaretagelsen m.v., hvis det
viser sig nødvendigt med henblik på at forebygge uklarhed
om ansvarsplacering og understøtte kontinuitet i borgernes
forløb på tværs af sundhedsvæsenet.
Bemyndigelsen vil f.eks. også kunne anvendes til at fast-
sætte nærmere regler i administrative forskrifter om tilrette-
læggelsen af genoptræningsforløb for patienter, der har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskriv-
ning fra sygehus. Reglerne vil kunne supplere de beskrivel-
ser af sundhedsfagligt indhold, der indgår i de kommende
kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser. Dette
vil f.eks. kunne omfatte, hvordan genoptræningen skal tilret-
telægges og koordineres i forbindelse med overgangen til
borgerens eget hjem, herunder plejebolig, plejebolig m.v.
Endvidere vil bemyndigelsen f.eks. også kunne anvendes,
57
hvis det viser sig nødvendigt at fastsætte nærmere regler
i administrative forskrifter for aftaler vedrørende tilvejebrin-
gelse af sundheds- og omsorgspladser mellem en region og
en anden myndighed eller privat institution. Et behov for
nærmere regulering vil f.eks. kunne opstå, hvis det viser sig
nødvendigt at regulere aftalerne nærmere for at sikre, at til-
buddene opfylder de nødvendige faglige krav og standarder
m.v.
Der vil desuden kunne fastsættes kvalitetsstandarder om
indsatser m.v. på sundheds- og omsorgspladserne i medfør
af sundhedslovens § 118 b. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 7
Det fremgår af sundhedslovens § 119, stk. 1, at kommunal-
bestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommuner-
nes opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en
sund levevis.
Efter § 119, stk. 2, etablerer kommunalbestyrelsen forebyg-
gende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Efter § 119, stk. 3, etablerer kommunalbestyrelsen patie-
ntrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i
kommunen.
Endelig fremgår det af § 119, stk. 4, at regionsrådet tilbyder
patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissek-
toren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes
indsats efter stk. 1-3.
Det foreslås at i § 119, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrel-
sen« til: »Regionsrådet«, og »kommunen« ændres til: »re-
gionen«.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen vil medføre, at
myndigheds- og finansieringsansvaret for de patientrettede
forebyggelsestilbud overgår fra kommunalbestyrelsen til re-
gionsrådet, som afspejler den politisk aftalte flytning af op-
gaveansvar som følge af Aftale om sundhedsreform 2024.
Patientrettet forebyggelse omhandler indsatser målrettet en
patientgruppe med kronisk eller langvarig sygdom, der kan
have behov for regelmæssig og tilbagevendende kontakt til
sundhedsvæsenet. Det gælder f.eks. borgere med en eller
flere sygdomme som KOL, type 2 diabetes, kræftsygdom-
me, hjertesygdom, depression, angst, knogleskørhed, mus-
kel- og skeletlidelser m.v.
Formålet er bl.a. at give borgeren indsigt, redskaber og tro
på egne evner, som over tid kan føre til bedre håndtering af
livet med sygdom f.eks. forbedret helbredsstatus, egenom-
sorg og sundhedsadfærd.
Kommunerne har i dag og vil fortsat have ansvaret for bor-
gerrettede forebyggelsestilbud og at skabe rammer for og til-
bud med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse, både
for somatiske og for psykiske sygdomme. Det gælder bl.a.
forebyggelsestilbud til borgere i risiko for eller symptomer
på kronisk sygdom.
Målgruppen har ofte et sammenfaldende behov for indsat-
ser; typisk sygdomsmestring, fysisk aktivitet, nikotinafvæn-
ning og ernæringsindsats, samtidig med at der også er mu-
lighed for målgruppespecifikke elementer. Det gælder for
samtlige forebyggelsestilbud, at der tages udgangspunkt i
borgerens motivation, ønsker og mål for hverdagslivet.
Det er derfor vigtigt, at der samtænkes på organisatorisk og
individniveau og med fordel på tværs af ansvarsforhold i
kommuner og regioner for at skabe synergi samt faglig og
organisatorisk bæredygtighed.
De foreslåede ændringer vil medføre, at regionen vil blive
ansvarlig for opgaven i stedet for kommunerne, herunder
at de vil skulle understøtte, at der fremover løbende kan
imødekommes udvikling af opgaveløsningen lokalt. De nye
sundhedsråd vil inden for deres geografisk afgrænsede om-
råde have det umiddelbare forvaltningsansvar for den patie-
ntrettede forebyggelse.
Sundhedsrådene blev etableret i lov nr. 719 af 20. juni 2025
om en ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, af-
skaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssam-
arbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form,
praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsom-
rådet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i
flere love som følge af sammenlægningen af Region Hoved-
staden og Region Sjælland m.v.
Den foreslåede ændring vil medføre et behov for, at de nye
sundhedsråd under regionsrådene vil skulle koordinere og
understøtte de forskellige tilbud i den enkelte region, således
at indsatserne tilrettelægges hensigtsmæssigt, og borgerne
fremadrettet får de tilbud, som er nødvendige og af en til-
strækkelig kvalitet.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen forventes at kunne
lette behandlingsforløbet i sundhedsvæsenet for den enkelte
borger, idet regionerne vil få et større og mere samlet ansvar
for flere sundhedsydelser, og dermed vil kunne tilrettelægge
indsatser og sammenhængende forløb mere hensigtsmæssigt
for borgeren. Effektive indsatser i den patientrettede fore-
byggelse forventes at komme sygehusene til gavn i form
af en reduktion i antallet af akutte indlæggelser og behand-
lingsforløb, i og med at der gribes rettidigt ind med tidlig
behandling af kroniske sygdomme og borgerne får styrket
deres egenomsorg og dermed forbedret deres helbredssta-
tus. Dette kan samlet set medvirke til, at, sygdomsforløbet
forkortes, og behandlingsbehovet reduceres.
Der vil fortsat være snitflader til kommunale sundhedsydel-
ser, f.eks. til den genoptræningsindsats, der vil foregå i kom-
munerne efter sundhedsloven, og den trænings- og vedlige-
holdelsesindsats, der udføres kommunalt efter anden lovgiv-
ning.
Den foreslåede ændring om at lade regionerne være ansvar-
58
lig for patientrettede forebyggelsestilbud vil kunne føre til,
at nogle borgere kan få længere transporttid til relevante
tilbud. Det skyldes, at der f.eks. for udvalgte målgrupper
kan være behov for at samle enkelte indsatser for at sikre
tilstrækkelig kvalitet og bæredygtighed, hvor der kræves en
særlig ekspertise eller patientgrundlag for at sikre en faglig
bæredygtighed i tilbuddene. Der kan også være tale om en
ledelsesmæssig samorganisering, der fortsat leveres på fle-
re forskellige fysiske lokationer. Regionerne skal håndtere
en balancegang mellem at tilrettelægge tilgængelige tilbud
af høj kvalitet tæt på borgeren samtidig med, at regionen
i praksis kan drifte tilbuddet med hensyn til volumen og
driftsoptimering. Med Forårsaftale 2025 om implementering
af sundhedsreformen mellem regeringen, KL og Danske
Regioner fremgår det, at parterne er enige om vigtigheden
af tilstrækkelig kapacitet og geografisk nærhed og tilgænge-
lighed for borgerne i de regionale sundhedstilbud, samt at
patientrettede forebyggelsestilbud som udgangspunkt skal
forefindes i alle kommuner, med mindre hensyn til faglig og
organisatorisk bæredygtighed tilsiger andet.
Geografisk nærhed, tilgængelighed og nem adgang til fore-
byggelsestilbuddene er centralt for den fremtidige organise-
ring af den patientrettede forebyggelse, for at understøtte
sammenhæng til lokale og civilsamfundsbårne tilbud samt
undgå unødvendige barrierer for optag på de forskellige til-
bud. Samarbejdet mellem sundhedsvæsen, pårørende, civil-
samfund og den enkeltes sociale- og beskæftigelsesrettede
forhold, spiller en væsentlig rolle for en velfungerende pa-
tientrettet forebyggelse. Tilbuddene skal tage udgangspunkt
i borgerens egne ønsker og mål for hverdagslivet, ligesom
at der skal tages højde for en efterfølgende videreførelse af
indsatser forankret i civilsamfundet.
Med et samlet behandlingsansvar hos regionsrådene vil bor-
geren i praksis have mulighed for at blive henvist til et større
udvalg af indsatser inden for egen region, end da indsatsen
var forankret kommunalt, da regionerne har mulighed for at
koordinere udvalgte indsatser på tværs af hele regionen. Det
foreslåede har ikke til hensigt at ændre på, at den enkelte
patient i vid udstrækning fortsat kan henvende sig og benyt-
te indgange til de patientrettede forebyggelsestilbud som
tidligere for at blive henvist til en afklarende samtale, selv-
om det fremadrettet vil være regionen, der vurderer behov
og tildele borgeren et forløb som led i de patientrettede
forebyggelsestilbud.
Dette vil f.eks. være, når patienten selv tager initiativ om
en afklarende samtale eller i form af en henvisning fra det
almenmedicinske tilbud, praktiserende speciallæger, sygehu-
se, eller fra andre kommunale forvaltningsområder såsom
socialområdet eller beskæftigelsesområdet med kontakt til
målgruppen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at et
regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser vil kunne
indgå samarbejde efter en ny hjemmel, som foreslås indført
i sundhedslovens § 118 d, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 5, om bl.a. de opgaver, som flyttes fra kommuner til
regioner, herunder patientrettet forebyggelse. Bestemmelsen
giver mulighed for, at regioner og kommuner vil kunne ind-
gå kontrakter om samarbejde om kommunale og regionale
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Der henvises i
den forbindelse til pkt. 3.6.3 for en nærmere beskrivelse af
betingelserne for kontrakter om samarbejde.
Kommuner og regioner skal efter gældende regler og aftaler
sikre, at relevante oplysninger kan deles via den fælles digi-
tale infrastruktur og øvrige datadelingsløsninger, således at
borgere kan tilbydes sammenhængende forløb.
Forslaget vil indebære, at de eksisterende kvalitetsstandar-
der på området ”Forebyggelsestilbud til borgere med kro-
nisk sygdom: Kvalitetsstandarder” vil skulle opdateres, såle-
des at de fastlagte krav og anbefalinger afspejler den nye
opgavefordeling af henholdsvis borgerrettet forebyggelse og
patientrettet forebyggelse mellem kommuner og regioner.
Til nr. 8
Det fremgår af sundhedslovens § 119, stk. 1, at kommunal-
bestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommuner-
nes opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en
sund levevis.
Efter § 119, stk. 2, etablerer kommunalbestyrelsen forebyg-
gende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Efter § 119, stk. 3, etablerer kommunalbestyrelsen patie-
ntrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i
kommunen.
Endelig fremgår det af § 119, stk. 4, at regionsrådet tilbyder
patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissek-
toren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes
indsats efter stk. 1-3.
Det foreslås, at i § 119, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1
og 2«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den i denne
lov foreslåede § 1, nr. 7, hvorefter § 119, stk. 3, ændres
således, at regionsrådet vil få ansvaret for den patientrettede
forebyggelse i stedet for kommunalbestyrelsen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at regionernes rådgiv-
ningsforpligtelse i § 119, stk. 4, alene vil henvise til de
opgaver, som fremadrettet er kommunale, nemlig i stk. 1
og 2. Det ligger implicit, at en forvaltningsmyndighed kan
rådgive internt, hvorfor det er tilstrækkeligt at lade stk. 4
henvise til stk. 1 og 2.
Den foreslåede ændring vil således ikke medføre en ind-
holdsmæssig ændring af regionens forpligtelser i medfør
af § 119, stk. 4, i forhold til at varetage patientrettet fore-
byggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v., samt
rådgivning m.v. i forhold til kommunernes forebyggelses-
indsatser. Dette er og vil fortsat være en anden indsats end
varetagelse af de indsatser, som følger af § 119, stk. 3 om
59
patientrettet forebyggelse, som flyttes fra kommuner til re-
gioner, se nærmere herom under bemærkningerne til § 1, nr.
7.
Til nr. 9
Sundhedslovens kapitel 38 har overskriften ”Kommunal sy-
gepleje”.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 38 nyaffattes til
»Kommunal sygepleje og regional akutsygepleje«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften til ka-
pitlet om sygepleje afspejler, at sygeplejeydelserne fremad-
rettet vil være opdelt i henholdsvis kommunal sygepleje og
akutsygepleje forankret i regionerne.
Se nærmere beskrivelse af henholdsvis kommunal sygepleje
og akutsygepleje under bemærkningerne til § 1, nr. 10 og 11.
Til nr. 10
Det følger af sundhedslovens § 138, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri sygepleje
efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
Det følger af § 138, stk. 2, at kommunalbestyrelsen kan
delegere ansvaret for tildeling af sygeplejen efter stk. 1, som
udføres i en fælles kommunal sygepleje, til de øvrige kom-
munalbestyrelser, som indgår i det pågældende tværkommu-
nale samarbejde.
Det foreslås, at der i § 138, stk. 1, efter »vederlagsfri« ind-
sættes »kommunal«.
Den foreslåede ændring i bestemmelsen vil medføre, at
kommunalbestyrelsen alene vil have myndigheds- og finan-
sieringsansvaret for en del af sygeplejen i det nære sund-
hedsvæsen, hvilket fremadrettet benævnes »kommunal sy-
gepleje«.
Det skal ses i sammenhæng med, at den nuværende kommu-
nale sygepleje vil blive opdelt i og med, at der samtidig i
dette lovforslags § 1, nr. 11 foreslås, at regionerne fremad-
rettet vil blive ansvarlig for at varetage vederlagsfri akutsy-
gepleje.
For kommunerne vil den foreslåede ændring betyde, at kom-
munerne fremadrettet ikke vil være ansvarlig for den mest
akutte, specialiserede del af den nuværende sundhedsydel-
se. Kommunerne vil i højere grad kunne skabe grundlag for
faglig bæredygtighed i sygeplejeindsatserne i den del, der
fortsat skal varetages i kommunen. Indsatserne vil fortsat
kunne tilrettelægges i sammenhæng med andre kommunale
ydelser til samme borgere, f.eks. inden for ældreplejen i
medfør af ældreloven.
Kommunerne vil med den kommunale sygepleje fortsat væ-
re ansvarlige for at varetage særlige fagområder kendetegnet
ved viden og kompetencer til at pleje og observere menne-
sker med f.eks. demens, sår, infektioner, inkontinens og pal-
liative behov. Organiseringen af den kommunale sygepleje
vil fortsat skulle imødekomme, at alle borgere med ophold
i kommunen vil kunne få sygepleje med udgangspunkt i
deres behov også i tilfælde, hvor sammensatte uspecifikke
symptomer og funktionsændringer vil skulle vurderes. Der
vil f.eks. kunne være behov for, at den kommunale sygepleje
vil kunne varetages i borgerens eget hjem, på botilbud eller
plejehjem, på kommunale midlertidige pladser, på sygeple-
jeklinik eller virtuelt på baggrund af en faglig vurdering.
Kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for, at der ydes ve-
derlagsfri kommunal sygepleje efter lægehenvisning. Kom-
munen vil således have ansvaret for at tildele kommunal
sygepleje til personer med ophold i kommunen, uafhængigt
af boform. Kommunen vil have ansvaret for at foretage en
konkret vurdering af borgerens behov og på den baggrund
tildele relevante sygeplejefaglige indsatser i regi af den
kommunale sygepleje.
Den foreslåede ændring vil forventeligt medføre et be-
hov for koordinering på tværs af regioner og kommuner,
som følge af den foreslåede opgaveflytning af akutsygeple-
jen. Kommuner og regioner vil i samarbejde, i regi af sund-
hedsrådene, kunne arbejde for at skabe faglig bæredygtighed
på tværs af akutsygeplejen og den kommunale sygepleje.
Det forudsættes, at den kommunale sygepleje vil skulle have
let adgang til relevant sparring og rådgivning fra regioner-
ne. For at sikre koordination på tværs af sektorerne, vil
regionerne derfor blive forpligtet til at stille rådgivning og
sparring til rådighed overfor kommunerne og understøtte
den kommunale sygepleje i kommunerne i forbindelse med,
at regionerne overtager ansvaret for akutsygeplejen.
Den nye sektorovergang vil ligeledes medføre et behov for,
at kommuner og regioner arbejder sammen om at sikre, at
borgere med indsatser på tværs får et godt og sammenhæn-
gende forløb. Det vil f.eks. kunne være forløb, hvor borgere
modtager indsatser på tværs af social- og sundhedsområdet.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser endvide-
re vil kunne indgå samarbejde efter en ny hjemmel, som
foreslås indført i sundhedslovens § 118 d, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5, om bl.a. de opgaver, som flyttes
fra kommuner til regioner, herunder den kommunale syge-
pleje. Bestemmelsen giver mulighed for, at regioner og
kommuner vil kunne indgå kontrakter om samarbejde om
kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sund-
hedsvæsen. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.6.3 for
en nærmere beskrivelse af betingelserne for kontrakter om
samarbejde.
Kommuner og regioner skal sikre, at relevante data og infor-
mation kan deles på tværs imellem myndigheder, således at
der ikke opstår uhensigtsmæssige hindringer for den enkelte
borgers forløb.
Den gældende bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december
60
2007 om hjemmesygepleje, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 165 af 26. februar 2019 og tilhørende vejledning nr. 102
fra 11. december 2006 vil blive opdateret. Som led heri vil
der i administrative forskrifter være behov for fornyede be-
skrivelser af arbejdsgange, herunder praksis for henvisning
og tildeling.
Sundhedsstyrelsen vil bl.a. få til opgave at udarbejde tvær-
gående kvalitetsstandarder, som skal bidrage til at sikre den
fortsatte udvikling og styrkelse af den kommunale sygeple-
je. For en nærmere beskrivelse af nye nationale tværgående
kvalitetsstandarder i sundhedsrådene henvises til pkt. 3.2.3 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre ændringer i for-
hold til, at kommunerne selv er ansvarlig for at tilrettelægge
og varetage den kommunale sygepleje, f.eks. i forhold til,
hvor indsatserne vil skulle gives. Det vil fortsat være op til
kommunalbestyrelsen selv at vurdere og beslutte, hvordan
arbejdet mest hensigtsmæssigt organiseres, herunder ansæt-
telse af personalegrupper med de nødvendige uddannelses-
mæssige kvalifikationer.
Der vil med forslaget ikke blive ændret på gældende regel
i § 138, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen kan delegere
ansvaret for tildeling af sygeplejen efter stk. 1, som udføres
i en fælles kommunal sygepleje, til de øvrige kommunal-
bestyrelser, som indgår i det pågældende tværkommunale
samarbejde.
Den kommunale sygepleje vil i henhold til Aftale om sund-
hedsreform 2024 skulle integreres med ældrelovsydelserne
som led i udviklingen af helhedsplejen. Det vil også betyde,
at det frie valg til helhedspleje også vil omfatte kommunale
sygeplejeydelser efter sundhedsloven. Den konkrete model
herfor skal udvikles med afsæt i den endelige afgrænsning
mellem den kommunale sygepleje og akutsygeplejen, som
overgår til regionerne. Formålet hermed vil være, at sikre
mere sammenhæng og mere kontinuitet i indsatsen på tværs
af ældreplejen og den kommunale sygepleje.
For så vidt angår finansieringsansvaret for kommunal syge-
pleje se bemærkningerne til § 1, nr. 21.
Til nr. 11
Det følger af sundhedslovens § 138, at kommunalbestyrel-
sen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri sygepleje efter
lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 138 a, hvorefter regi-
onsrådet efter stk. 1 er ansvarlig for, at der ydes vederlags-
fri regional akutsygepleje efter lægehenvisning til personer
med ophold i regionen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at myndigheds-
og finansieringsansvaret for den vederlagsfri akutsygepleje,
som i dag er organiseret i de kommunale akutfunktioner, vil
overgå fra kommunalbestyrelsen til regionsrådet.
Det vil betyde, at den nuværende kommunale sygepleje vil
blive opdelt i og med, at der samtidig i dette lovforslags § 1,
nr. 10, foreslås, at kommunerne alene vil være ansvarlige for
at varetage en del af sygeplejen i det nære sundhedsvæsen,
hvilket fremadrettet benævnes »kommunal sygepleje«. Den
del af den kommunale sygepleje, der foreslås flyttet til re-
gionerne og fremadrettet vil benævnes »akutsygepleje«, vil
være afgrænset til de opgaver, der i dag er omfattet af Sund-
hedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunk-
tioner med krav og anbefalinger til indsatsen.
Målgruppen for akutsygepleje vil overordnet set være pa-
tienter med somatisk sygdom og eventuel samtidig psykisk
lidelse, hvor der er akut opstået sygdom eller forværring
af kendt sygdom med behov for observation, pleje og/eller
behandling, men uden behov for sygehusindlæggelse.
Forløbene er overvejende kendetegnet ved at være subakut-
te eller akutte og komplekse, hvor der kræves de særlige
sundhedsfaglige kompetencer, der er til stede i akutsyge-
plejen. Indsatserne dækker også over mere planlagte, kom-
plekse forløb. I dag er de kendetegnet ved de indsatser,
der kaldes akutfunktionerne under kommunal sygepleje, jf.
Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale aku-
tfunktioner, 2023. Det kan f.eks. være borgere, der efter
udskrivelse fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller
behandlingsbehov, der kræver særlige sygeplejefaglige kom-
petencer.
Den foreslåede ændring vil ikke føre til ændringer i eksister-
ende ordninger vedrørende tilsyn, klagemuligheder m.v.
Regionsrådet vil have ansvaret for, at der ydes vederlagsfri
akutsygepleje efter lægehenvisning. Regionen vil således
have ansvaret for at tildele akutsygepleje til personer med
ophold i regionen, uafhængigt af boform. Regionen vil have
ansvaret for at foretage en konkret vurdering af borgerens
behov og på den baggrund tildele relevante sygeplejefaglige
indsatser i regi af akutsygeplejen.
Den foreslåede ændring vil give regionerne et større og mere
samlet ansvar for at sikre behandling helt ud i borgerens
eget hjem. Med forslaget vil indsatser, som kræver en vis
specialisering blive regionernes ansvar. Det vil medføre et
entydigt placeret ansvar for et samlet akuttilbud, der vil
skulle levere ensartet døgndækket akutsygepleje alle steder i
landet.
Den foreslåede ændring vil derudover understøtte en større
faglig bæredygtighed for specialiserede indsatser og døgn-
dækning, samt understøtte etableringen af funktioner, som
vil skulle udføre specialiseret sygepleje i borgerens eget
hjem, eller f.eks. på botilbud, plejehjem og sundheds- og
omsorgspladser og på ydertidspunkter, som forventeligt vil
bidrage til at mindske antallet af unødvendige indlæggel-
ser. Den foreslåede bestemmelse forventes særligt at komme
borgere til gavn i dele af landet, hvor patientgrundlaget er
begrænset, og hvor det i dag kan være vanskeligt at opret-
holde et tilstrækkeligt fagligt bæredygtigt og døgndækket
61
tilbud af samme høje kvalitet som i områder med større
befolkningsgrundlag. Det er centralt for organiseringen af
akutsygeplejen, at indsatserne leveres i alle dele af landet
med geografisk nærhed, stor tilgængelighed og i samarbejde
med eller som en del af det øvrige akutberedskab, f.eks.
ambulancetjeneste, lægevagt/akuttelefoner og det almenme-
dicinske tilbud samt den kommunale sygepleje.
Forslaget vil også kunne understøtte, at regionerne kan gen-
nemføre en omstilling af sundhedsvæsenet ved at styrke ind-
satser, der understøtter behandling og opfølgning uden for
sygehusene. Sygeplejefaglige indsatser i regionerne vil for
eksempel kunne planlægges og udføres i sammenhæng med
præhospitale indsatser og indsatser i det almenmedicinske
tilbud.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny § 138 a,
stk. 2, hvorefter regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen
rådgivning og sparring i relation til indsatser efter § 138, stk.
1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionerne vil
blive forpligtede til at stille rådgivning og sparring til rådig-
hed overfor kommunerne og understøtte den kommunale
sygepleje.
Der vil fortsat kunne stilles forpligtende krav i kvalitetsstan-
darder til, at regionerne vil skulle yde sparring og vejledning
til kommunerne og understøtte den kommunale sygepleje i
medfør af § 118 b. Ydermere er det tydeliggjort med det
foreslåede stk. 2 i § 138 a, at regionerne vil blive forpligtede
til at tilbyde rådgivning og sparring til kommunerne for
at sikre, at medarbejderne i den kommunale sygepleje vil
kunne få nødvendig, faglig hjælp.
Regionerne vil kunne tilrettelægge akutsygeplejen ved selv
at varetage opgaven, eller ved at indgå aftale med andre
kommuner eller private aktører om varetagelse af opgaver i
akutsygepleje. Det vil være op til regionsrådet selv at vurde-
re og beslutte, hvordan arbejdet mest hensigtsmæssigt orga-
niseres, ligesom der også vil være mulighed for samarbejde
med frivillige og civilsamfundet f.eks. en vågetjeneste.
Opgaveflytningen af akutsygeplejen skal også ses som led
i indførelsen af de nye hjemmebehandlingsteams, som der
også er indgået aftale om i Aftale om sundhedsreform
2024. Regionerne vil kunne gentænke indsatser i eller tæt
på borgernes hjem, bl.a. med fokus på at øge monitorering
af borgerens tilstand digitalt og køre ud i borgerens hjem og
assistere med behandling og tidlige indsatser.
Den foreslåede ændring vil forventeligt kunne bidrage posi-
tivt til at løse udfordringer, der har været mellem myndighe-
derne, hvor gevinst og investering hidtil har været adskilt,
f.eks. som en barriere for, at regioner og kommuner priorite-
rer indsatser, der kan forebygge unødige sygehusindlæggel-
ser. Ved i højere grad at tilrettelægge og drage fordel af,
at samme region har ansvaret for flere led i indsatsen, vil
dette forventelig bidrage til, at regionerne, der investerer i
en styrket indsats, også høster gevinsterne.
Den foreslåede ændring vil også indebære nye snitflader,
som der skal tages højde for. Det vil bl.a. medføre et behov
for koordinering på tværs af regioner og kommuner. Den
nye sektorovergang vil ligeledes medføre et behov for, at
kommuner og regioner arbejder sammen om at sikre, at bor-
gere med indsatser på tværs får et godt og sammenhængende
forløb. Det vil f.eks. kunne være forløb, hvor borgere mod-
tager indsatser på tværs af social- og sundhedsområdet. Der
vil også kunne være tale om forløb, hvor en borger tilknyttet
akutsygeplejen får behov for andre indsatser, der iværksæt-
tes samtidig med eller i umiddelbar forlængelse af akutsyge-
plejens indsatser. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis
der er behov for vurdering af årsager til den akut opståede
sygdom og fremadrettede forebyggelse af samme. Her vil
akutsygeplejen og de kommunale samarbejdspartnere kunne
rådgive og sparre på tværs af fagområder, afhængigt af den
enkelte patients behov.
De nye sundhedsråd vil inden for deres geografisk afgrænse-
de område have det umiddelbare forvaltningsansvar for den
regionale akutsygepleje.
Sundhedsrådene blev etableret i lov nr. 719 af 20. juni 2025
om en ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd, af-
skaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundhedssam-
arbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form,
praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsom-
rådet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i
flere love som følge af sammenlægningen af Region Hoved-
staden og Region Sjælland m.v.
I og med, at akutsygepleje vil skulle kunne leveres i alle
dele af landet, på alle tider af døgnet og helt ud i borgerens
eget hjem forudsættes, at akutsygeplejen fortsat vil have
en udekørende funktion. Regionerne vil i den forbindelse
kunne gøre brug af de opbyggede kompetencer i de nuvæ-
rende akutfunktioner i kommunerne i forhold til etablering
af akutsygeplejen.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at et
regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser endvidere
vil kunne indgå samarbejde efter en ny hjemmel, som fore-
slås indført i sundhedslovens § 118 d, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 5, om bl.a. de opgaver, som flyttes fra kom-
muner til regioner, herunder akutsygeplejen. Bestemmelsen
giver mulighed for, at regioner og kommuner vil kunne ind-
gå kontrakter om samarbejde om kommunale og regionale
sundhedsydelser i det nære sundhedsvæsen. Der henvises i
den forbindelse til pkt. 3.6.3 for en nærmere beskrivelse af
betingelserne for kontrakter om samarbejde.
Kommuner og regioner skal efter gældende regler og aftaler
sikre, at relevante oplysninger kan deles via den fælles digi-
tale infrastruktur og øvrige datadelingsløsninger, således at
borgere kan tilbydes sammenhængende forløb.
Den gældende bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december
2007 om hjemmesygepleje, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 165 af 26. februar 2019 og tilhørende vejledning nr.
62
102 fra 11. december 2006 vil blive opdateret. Som følge
heraf vil der også være behov for fornyede beskrivelser af
arbejdsgange, herunder praksis for henvisning og tildeling.
For så vidt angår finansieringsansvaret for regional akutsy-
gepleje se bemærkningerne til § 1, nr. 22.
Til nr. 12
Det følger af sundhedslovens § 139, at indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og
kravene til den kommunale sygeplejeordning.
Det foreslås, at i § 139 ændres »den kommunale sygepleje-
ordning« til »kommunal sygepleje efter § 138 og regional
akutsygepleje efter § 138 a«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bemyndigelsesbe-
stemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om
omfanget af og krav til både akutsygeplejen, som bliver
regionsrådets ansvar, samt til den del af den kommunale
sygepleje, som fortsat vil være kommunalbestyrelsens an-
svar. Disse nærmere regler vil forventeligt afspejle det over-
ordnede indhold i gældende bekendtgørelser på området i
dag, som bl.a. omhandler målgruppe, omfang, kompetencer
og tilrettelæggelse af ordningen.
Se nærmere beskrivelse af henholdsvis kommunal sygepleje
og akutsygepleje under bemærkningerne til § 1, nr. 10 og 11.
Til nr. 13
(Til § 139 a)
Efter sundhedslovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrel-
sen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter
udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov
for genoptræning jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Efter § 84 fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nær-
mere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptrænings-
plan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for
fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 84 er udmøntet ved be-
kendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptrænings-
planer og om patienters valg af genoptræningstilbud efter
udskrivning fra sygehus. Det fremgår bl.a., at genoptræ-
ningsplanen skal angive, om borgeren har behov for almen
genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller re-
habilitering på specialiseret niveau. Niveauerne af genoptræ-
ning er yderligere udfoldet i Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 9538 af 2. juli 2018 om genoptræning og vedligeholdel-
sestræning i kommuner og regioner.
Ansvaret for alt genoptræning, herunder alle niveauer af
genoptræning efter udskrivning fra sygehus, er således sam-
let i kommunerne. Regionsrådet har alene driftsansvar for
den genoptræning, som skal foregå på sygehuset eller som
foregår under indlæggelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 139 a, hvorefter kom-
munalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri almen genoptræning
til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et læge-
fagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84, jf. dog §
118 e, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kommunalbe-
styrelsen alene vil have myndighedsansvar for en del af
den samlede genoptræningsindsats efter udskrivning fra sy-
gehus, nemlig for almen genoptræning. Ansvaret for den an-
den del af den samlede genoptræningsindsats foreslås flyttet
til regionsrådet, se nærmere nedenfor om den foreslåede §
139 b.
Det foreslås derfor, at § 140 nyaffattes. Det materielle ind-
hold i den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende
§ 140, stk. 1, med den justering, at kommunalbestyrelsen
fremover alene vil have ansvar for at tilbyde almen genop-
træning.
Som led i sundheds- og omsorgspladserne, vil kommunalbe-
styrelsen, som følge af den foreslåede § 118 e, stk. 2, være
undtaget fra at tilbyde almen genoptræning til borgere, som
efter udskrivning fra sygehuset har behov for ophold på en
sundheds- og omsorgsplads i regionen.
Kommunalbestyrelsens ansvar for almen genoptræning vil i
de tilfælde først påbegynde, når borgeren ikke længere har
behov for ophold på en sundheds- og omsorgsplads. Se mere
om genoptræning efter udskrivning på sygehus i forbindelse
med ophold på sundheds- og omsorgspladser under bemærk-
ningerne til § 1, nr. 6.
Ved »almen genoptræning« i den foreslåede bestemmelse
forstås et specifikt niveau af genoptræning efter udskrivning
fra sygehuset, som omfatter genoptræning på basalt niveau
og genoptræning på avanceret niveau. Det er bl.a. genoptræ-
ningsindsatser, som er målrettet større patientgrupper, og
som kommunen vil skulle visitere til. Disse niveauer for
genoptræning følger den opdeling, som allerede fremgår af
bilag 1 i bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genop-
træningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
efter udskrivning fra sygehus.
Den foreslåede bestemmelse er knyttet op på en genoptræ-
ningsplan efter sundhedslovens § 84, som bl.a. vil skulle
angive, hvilket niveau af genoptræning, som patienten har
behov for, herunder om det er almen genoptræning, genop-
træning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specia-
liseret niveau.
Beskrivelserne og kriterier for, hvornår en patient har behov
for de forskellige niveauer af genoptræning, er yderligere
63
udfoldet i Sundhedsstyrelsens vejledning, herunder krav til
forekomst, udstyr og organisering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sundhedsstyrel-
sen vil skulle opdatere beskrivelsen af niveauerne for genop-
træning, herunder præcisere den faglige afgrænsning af bl.a.
målgrupperne for almen genoptræning, herunder genoptræ-
ning på basalt niveau og genoptræning på avanceret niveau.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at genoptræ-
ning efter udskrivning vil omfatte alle patienter uanset di-
agnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et læge-
fagligt begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig
til den aktuelle sygehuskontakt.
Den foreslåede bestemmelse henviser fortsat til bemyndigel-
sesbestemmelsen om, at der vil kunne fastsættes nærmere
regler om genoptræningsplaner efter udskrivning fra syge-
hus. Det er således hensigten, at det nuværende indhold i
bekendtgørelse og vejledning i forhold til kommunalbesty-
relsens forpligtelser for varetagelse af almen genoptræning
på baggrund af genoptræningsplanen vil blive videreført.
Den foreslåede henvisning til bestemmelsen om genoptræ-
ningsplaner er også en videreførelse af gældende ret og
vil bl.a. medføre, at kommunen ikke vil kunne tilsidesæt-
te den lægefaglige vurdering af genoptræningsbehovet. For
borgere, som udskrives med en genoptræningsplan til almen
genoptræning, skal der fortsat laves en sundhedsfaglig vur-
dering i kommunen af, hvorvidt borgeren har behov for
genoptræning på basalt eller avanceret niveau.
Udskrivningstidspunktet vil fastlægge tidspunktet for kom-
munens myndighedsansvar for at tilbyde genoptræningen,
og såfremt der af sundhedsfaglige grunde er behov for en
udskudt opstart af genoptræning, vil dette skulle fremgå af
genoptræningsplanen.
Genoptræningsplanen vil desuden fortsat skulle indeholde
oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommu-
nen kan kontaktes med henblik på koordinering af genop-
træningsforløbet. Dette er også relateret til, at patienters
behov for genoptræning vil kunne ændre sig undervejs i
et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb i takt med at
funktionsevneniveauet bedres. Der vil derfor kunne være
behov for løbende justeringer i indsatser og niveauer, hvil-
ket også nødvendiggør koordination mellem kommuner og
regioner.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke føre til ændringer ved-
rørende myndighedernes ansvar for så vidt angår tilsyn, bor-
gernes klagemuligheder m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at tilbud
om genoptræning efter denne bestemmelse ikke vil kunne
ydes samtidig med eller erstattes af f.eks. tilskud til fysiote-
rapeutisk behandling efter sundhedslovens § 67 om tilskud
til fysioterapi i privat praksis. Hvis en person, der er om-
fattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi efter sund-
hedslovens § 140 a, har et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning efter udskrivning fra sygehus i forbindelse
med behandling for anden tilstand end knyttet op på den
vederlagsfri fysioterapeutiske behandling, vil personen skul-
le tilbydes vederlagsfri genoptræning efter den foreslåede §
139 a og sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan i
forbindelse med, at behandlingen på sygehuset afsluttes.
Det indholdsmæssige i bekendtgørelsen og vejledningen i
forhold til forpligtelserne i forbindelse med varetagelse af
genoptræning på baggrund af genoptræningsplanen vil også
blive videreført.
Bekendtgørelsen og vejledningen vil blive tilpasset den æn-
drede ansvarsfordeling for genoptræning, og afspejle, at der
fremover vil være to myndigheder med ansvar for genoptræ-
ning efter udskrivning, samt at der indføres sundheds- og
omsorgspladser i regionerne.
De øvrige gældende regler i forhold til at tilbyde genoptræ-
ning efter sundhedsloven vil i vid udstrækning blive videre-
ført, se mere under bemærkningerne til § 1, nr. 14.
(Til § 139 b)
Efter sundhedslovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrel-
sen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter
udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov
for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Efter § 84 fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren nær-
mere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptrænings-
plan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for
fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 84 er udmøntet ved be-
kendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptrænings-
planer og om patienters valg af genoptræningstilbud efter
udskrivning fra sygehus. Det fremgår bl.a., at genoptræ-
ningsplanen skal angive, om borgeren har behov for almen
genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller
rehabilitering på specialiseret niveau. Niveauerne af genop-
træning er yderligere udfoldet i vejledning nr. 9538 af 2.
juli 2018 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i
kommuner og regioner.
Ansvaret for alt genoptræning, herunder alle niveauer af
genoptræning efter udskrivning fra sygehus, er således sam-
let i kommunerne. Regionsrådet har i dag alene driftsansvar
for den genoptræning, som skal foregå på sygehuset. Derud-
over har regionsrådet ansvar for genoptræning, som foregår
under indlæggelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes et nyt § 139 b, hvorefter regi-
onsrådet tilbyder vederlagsfri genoptræning på specialiseret
niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer,
der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrun-
det behov for genoptræning, jf. § 84.
64
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionsrådet
vil have myndigheds- og finansieringsansvar for en del
af den samlede genoptræningsindsats efter udskrivning fra
sygehus, nemlig for genoptræning på specialiseret niveau
og rehabilitering på specialiseret niveau. Ansvaret for den
almene del af den samlede genoptræningsindsats foreslås
bibeholdt i kommunerne, se nærmere ovenfor om den fore-
slåede § 139 a.
Det foreslås derfor, at § 140 nyaffattes. Det materielle ind-
hold i den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende
§ 140, stk. 1, med den justering, at det fremover vil være
regionsrådet, der har ansvar for at tilbyde genoptræning på
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau.
Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en lille gruppe af de
patienter, der i dag modtager genoptræning på avanceret
niveau med fordel kan omfattes af målgruppen for rehabili-
tering på specialiseret niveau. Det skyldes deres genoptræ-
ningsbehov, og at de har omfattende funktionsevnenedsæt-
telser af betydning for flere livsområder. Det medfører, at
rehabilitering på specialiseret niveau fremover udvides til
også at omfatte de mest specialiserede dele af genoptræning
på avanceret niveau.
Ved »genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering
på specialiseret niveau« i den foreslåede bestemmelse for-
stås specifikke niveauer af genoptræning efter udskrivning
fra sygehuset. Det er bl.a. genoptræningsindsatser, som er
målrettet mindre patientgrupper med specialiserede og kom-
plekse behov, og som regionen vil skulle visitere til. De to
niveauer for genoptræning følger den opdeling, som allerede
fremgår af bilag 1 i bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018.
Behov for rehabilitering på specialiseret niveau ved udskriv-
ning fra sygehus kan både omfatte ambulante og døgndæk-
kende indsatser m.v. Hvis en borger har behov for døgn-
dækkende indsatser kan selve opholdet både foregå på et
opholdssted efter anden lovgivning, eller regionen kan selv
oprette pladser til formålet. Det kan dog ikke foregå på regi-
onernes sundheds- og omsorgspladser jf. den foreslåede §
118 e, stk. 2. Det vil dog være muligt for regionen at oprette
pladser målrettet rehabilitering på specialiseret niveau efter
§ 139 b på den samme matrikel som sundheds- og omsorgs-
pladser. Se nærmere om sundheds- og omsorgspladser under
§ 1 nr. 6.
Borgere med behov for rehabilitering på specialiseret niveau
vil desuden ofte have behov for flere forskellige sundheds-
indsatser efter sundhedsloven og andre indsatser efter anden
lovgivning, som en del af en bredere rehabiliteringsindsats.
Den foreslåede bestemmelse er knyttet op på en genoptræ-
ningsplan efter sundhedslovens § 84, som bl.a. vil skulle
angive, hvilket niveau af genoptræning, som patienten har
behov for, herunder om det er almen genoptræning, genop-
træning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specia-
liseret niveau.
Genoptræningsplaner for patienter med behov for rehabilite-
ring på specialiseret niveau vil fortsat skulle beskrive patien-
tens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov
for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet.
Beskrivelserne og kriterier for, hvornår en patient har behov
for de forskellige niveauer af genoptræning, er yderligere
udfoldet i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9538 af 2. juli
2018 om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kom-
muner og regioner, herunder krav til forekomst, udstyr og
organisering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Sundhedsstyrel-
sen vil skulle opdatere beskrivelsen af niveauerne for genop-
træning, herunder præcisere den faglige afgrænsning af bl.a.
målgrupperne for genoptræning på specialiseret niveau og
rehabilitering på specialiseret niveau.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at genoptræ-
ning efter udskrivning vil omfatte alle patienter uanset di-
agnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et læge-
fagligt begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig
til den aktuelle sygehuskontakt.
Den foreslåede bestemmelse henviser fortsat til bemyndigel-
sesbestemmelsen om, at der vil kunne fastsættes nærmere
regler om genoptræningsplaner efter udskrivning fra syge-
hus. Den foreslåede binding til bestemmelsen om genoptræ-
ningsplaner vil bl.a. medføre, at regionen ikke vil kunne
tilsidesætte den lægefaglige vurdering af genoptræningsbe-
hovet.
Det er således hensigten, at det nuværende indhold i be-
kendtgørelse og vejledning i forhold til regionsrådets for-
pligtelser for genoptræningsplaner og varetagelse af genop-
træning på baggrund heraf vil blive videreført og blot til-
passet det ændrede opgaveansvar. Det gælder regionernes
ansvar for genoptræning på specialiseret niveau, som alle-
rede i dag foregår på sygehuset, hvor både myndigheds-
og finansieringsansvaret fremover vil være regionalt. Se
nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
24. Derudover udvides regionernes ansvarsområde til også
at omfatte rehabilitering på specialiseret niveau.
Udskrivningstidspunktet vil fastlægge tidspunktet for regio-
nens myndighedsansvar for at tilbyde genoptræningen og
såfremt der af sundhedsfaglige grunde er behov for en
udskudt opstart af genoptræning, vil dette skulle fremgå
af genoptræningsplanen. Det forventes i den sammenhæng
fastsat, at genoptræningsplanen fremover vil skulle sendes
til bopælsregionen, den praktiserende læge og bopælskom-
munen.
Genoptræningsplanen vil desuden fortsat skulle indeholde
oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommu-
nen kan kontaktes med henblik på koordinering af genop-
træningsforløbet. Dette er også relateret til, at patienters
behov for genoptræning vil kunne ændre sig undervejs i
et genoptrænings- eller rehabiliteringsforløb i takt med at
funktionsevneniveauet bedres. Der vil derfor kunne være
behov for løbende justeringer i indsatser og niveauer, hvil-
65
ket også nødvendiggør koordination mellem kommuner og
regioner.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke føre til ændringer ved-
rørende myndighedernes ansvar for så vidt angår tilsyn, bor-
gernes klagemuligheder m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på, at tilbud
om genoptræning efter denne bestemmelse ikke vil kunne
ydes samtidig med eller erstattes af f.eks. tilskud til fysiote-
rapeutisk behandling efter sundhedslovens § 67 om tilskud
til fysioterapi i privat praksis. Hvis en person, der er om-
fattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi efter sund-
hedslovens § 140 a, har et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning efter udskrivning fra sygehus i forbindelse
med behandling for anden tilstand end knyttet op på den
vederlagsfri fysioterapeutiske behandling, vil personen skul-
le tilbydes vederlagsfri genoptræning efter den foreslåede §
139 a og sygehuset skal udarbejde en genoptræningsplan i
forbindelse med, at behandlingen på sygehuset afsluttes.
Regionsrådet vil forventeligt kunne drage fordel af at tilret-
telægge genoptræningsindsatserne i forlængelse af regions-
rådets nuværende ansvar for genoptræning under indlæggel-
se.
Det indholdsmæssige i bekendtgørelsen og vejledningen i
forhold til forpligtelserne i forbindelse med varetagelse af
genoptræning på baggrund af genoptræningsplanen vil også
blive videreført og tilpasset regionsrådets ansvar.
De øvrige gældende regler i forhold til at tilbyde genoptræ-
ning efter sundhedsloven vil i vid udstrækning blive videre-
ført, se mere i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14.
Til nr. 14
Det fremgår af sundhedslovens § 140, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen skal tilbyde vederlagsfri genoptræning til per-
soner, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt
begrundet behov for genoptræning og en genoptrænings-
plan, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Det følger af § 140, stk. 2, at kommunalbestyrelsens indsats
efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale
træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsens og re-
gionsrådets indsatser efter §§ 139 a og 139 b tilrettelægges i
sammenhæng med andre relaterede kommunale og regionale
træningsindsatser m.v.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende
ret og vil medføre, at genoptræning, som kan udgøre en del
af en bred rehabiliteringsindsats på linje med andre tilbud
efter anden lovgivning, vil kunne tilrettelægges i det lys. Det
overordnede hensyn i forhold til tilrettelæggelsen vil være,
at indsatserne har det samlede formål at forbedre eller ved-
ligeholde patientens funktionsevne. Det kan f.eks. være ind-
satser i sundhedsloven såsom patientrettet forebyggelse efter
§ 119, stk. 3, samt på det sociale område, specialundervis-
ningsområdet og beskæftigelsesområdet.
Kommunalbestyrelsens ansvar for almen genoptræning vil i
medfør af bestemmelsen kunne supplere og tilrettelægges i
henhold til relaterede indsatser i både kommune og region,
herunder også kommunernes ansvar for andre trænings- og
rehabiliteringsindsatser efter anden lovgivning f.eks. efter
den sociale lovgivning.
Tilsvarende vil regionsrådets ansvar for genoptræning på
specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau
ligeledes kunne supplere og tilrettelægges i henhold til rela-
terede indsatser i både regioner og kommuner, også indsat-
ser efter anden lovgivning såsom lovgivning på det sociale
område, specialundervisningsområdet og beskæftigelsesom-
rådet.
De nye sundhedsråd vil inden for deres geografisk afgræn-
sede område have det umiddelbare forvaltningsansvar for
rehabilitering på specialiseret niveau. Sundhedsrådene for-
ventes at få en central rolle i at sikre det fortsatte fokus
på sammenhængende forløb for personer med behov for
genoptræning og samtidige indsatser efter anden lovgivning,
som f.eks. kommunen står for at visitere til. Med henblik
på at sikre sammenhæng og koordination i håndteringen kan
det være relevant og hensigtsmæssigt at indgå nærmere sam-
arbejdsaftaler om at sikre sammenhængende genoptrænings-
og rehabiliteringsforløb. Sundhedsrådene blev etableret i lov
nr. 719 af 20. juni 2025 om en ny regional forvaltnings-
model med sundhedsråd, afskaffelse af kontaktudvalg, sund-
hedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i
deres nuværende form, praksisplaner, kommunal medfinan-
siering på sundhedsområdet og nærhedsfinansiering samt
konsekvensændringer i flere love som følge af sammenlæg-
ningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Sund-
hedsstyrelsens vejledning nr. 9538 af 2. juli 2018, bl.a. vil
blive revideret i forhold til, hvordan der fortsat skal sikres
sammenhængende, helhedsorienterede og koordinerede gen-
optræningsforløb på tværs af regioner og kommuner. Derud-
over vil revideringen beskrive myndighedernes ansvar for
at tilrettelægge genoptræningsindsatsen i sammenhæng med
øvrige relevante rehabiliteringsindsatser i henhold til sund-
hedsloven og anden lovgivning, som henholdsvis regionen
eller kommunen har ansvaret for.
Derudover forventes det, at kommuner og regioner vil sikre
sammenhæng for borgerens forløb på tværs af sektorer. Det
gælder f.eks. på hjerneskadeområdet, hvor flere kommuner
i dag f.eks. har koordinerende funktioner enten i form af
hjerneskadekoordinatorer eller koordinerende teams.
Efter § 140, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe
tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere
66
behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse
af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regions-
råd eller private institutioner.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 2, at kommunalbestyrelsen hen-
holdsvis regionsrådet kan tilvejebringe tilbud om genoptræ-
ning efter §§ 139 a og 139 b ved at etablere behandlingstil-
bud på egne institutioner eller ved at indgå aftaler herom
med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private in-
stitutioner.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende
ret, som giver kommuner og regioner mulighed for at vurde-
re og træffe beslutninger om, hvordan genoptræningsindsat-
serne skal løftes inden for de i loven foreslåede afgrænsede
niveauer. Myndighederne vil på denne måde kunne vurdere
ud fra egne lokale forhold og muligheder, hvordan opgaver-
ne løses bedst.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede §
139 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, flyttes an-
svaret for genoptræningsniveauet rehabilitering på speciali-
seret niveau til regionsrådet. Det er dog ikke hensigten, at
disse indsatser fremover vil skulle foregå på sygehuset. Det
ændrede ansvar for rehabilitering på specialiseret niveau
vil kunne medføre, at regionerne nogle steder samler indsat-
serne for at sikre en bæredygtig opgaveløsning i høj kvali-
tet. Det vil kunne betyde, at der for nogle borgere med
behov for rehabilitering på specialiseret niveau, kan blive
længere til tilbud om genoptræning. Regionsrådet vil dog
skulle tage et vist hensyn til at sikre nærhed i indsatserne i
det omfang, det er muligt.
Grundlaget for overvejelser om et muligt kommunalt drifts-
ansvar skal bero på en samlet vurdering og med afsæt i
parametre om høj kvalitet, faglig og økonomisk bæredygtig-
hed og geografisk nærhed for borgeren. Såfremt det ønskes,
at kommunerne varetager et driftsansvar for rehabilitering
på specialiseret niveau, skal der indgås individuelle lokale
driftsaftaler mellem kommunerne og regionerne. Det gælder
både for eksisterende tilbud og for tilbud der oprettes af
sundhedsrådet. Det er forventningen, at det alene vil være
et lille antal kommuner, der vil kunne varetage driften af
rehabilitering på specialiseret niveau.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at
et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser end-
videre vil kunne indgå samarbejde efter en ny hjemmel,
som foreslås indført i sundhedslovens § 118 d, som affat-
tet ved denne lovs § 1, nr. 5, om bl.a. de opgaver, som
flyttes fra kommuner til regioner, som f.eks. genoptrænings-
indsatser. Bestemmelsen giver mulighed for, at regioner og
kommuner vil kunne indgå kontrakter om samarbejde om
kommunale og regionale sundhedsydelser i det nære sund-
hedsvæsen. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.6.3 for
en nærmere beskrivelse af betingelserne for kontrakter om
samarbejde.
For nærmere beskrivelse om kommuner og regioners tilret-
telæggelse, herunder tilsyn i den forbindelse, henvises til
gennemgang af foreslåede § 140, stk. 6 nedenfor.
Det følger af § 140, stk. 4, at en person, der udskrives
fra sygehus med en genoptræningsplan, kan, medmindre
genoptræningen skal foregå på sygehus, vælge at modtage
genoptræningen hos en privat leverandør, som KL har ind-
gået aftale med efter stk. 5, hvis kommunalbestyrelsen ikke
inden for syv dage efter udskrivning fra sygehus kan tilby-
de opstart af genoptræningen, jf. stk. 3. Angiver genoptræ-
ningsplanen, at genoptræningen af sundhedsfaglige grunde
først bør opstartes på et senere tidspunkt end udskrivnings-
tidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 3, at en person, der udskrives
fra sygehus med en genoptræningsplan, jf. § 84, kan, med-
mindre genoptræningen skal foregå på sygehus eller på en
sundheds- og omsorgsplads efter § 118 e, stk. 2, vælge
at modtage genoptræningen hos en privat leverandør, som
KL henholdsvis Danske Regioner har indgået aftale med
efter stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
ikke inden for syv dage efter udskrivning fra sygehus kan
tilbyde opstart af genoptræningen, jf. stk. 2. For borgere
med ophold på en sundheds- og omsorgsplads efter § 118
e, stk. 2, med fortsat genoptræningsbehov efter § 139 a,
vil fristen regnes fra endt ophold på sundheds- og omsorgs-
pladsen. Angiver genoptræningsplanen, at genoptræningen
af sundhedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere
tidspunkt end udskrivningstidspunktet, regnes fristen dog fra
dette tidspunkt.
Bestemmelsen omhandler frit valg til genoptræning, som
giver personer, som er udskrevet til genoptræning, ret til at
vælge en privat leverandør af genoptræning, hvis de ikke
kan tilbydes genoptræning inden for syv dage.
Det er en videreførelse af retten til frit valg til genoptræ-
ning, som blev indført ved lov nr. 557 af 29. maj 2018 om
ændring af bl.a. sundhedsloven, der trådte i kraft d. 1. juli
2018, og som bygger på erfaringerne med det udvidede frie
sygehusvalg.
Ved »opstart« i den foreslåede bestemmelse forstås det førs-
te møde med en sundhedsperson, der skal varetage hele eller
dele af borgerens genoptræning. Dette første møde med en
sundhedsperson kan som udgangspunkt tilbydes som en al-
mindelig konsultation eller alternativt som f.eks. en tele- el-
ler videokonsultation, såfremt der er et alternativ til den di-
gitale konsultation, hvis borgeren måtte ønske det. Digitale
konsultationer er underlagt samme gældende regler, faglige
normer og retningslinjer som i andre behandlingssituationer.
Undtaget fra fristen på syv kalenderdage efter udskrivning
67
vil således være de situationer, hvor ventetiden er sundheds-
fagligt begrundet eller skyldes patientens eget ønske. Sund-
hedsfagligt begrundet ventetid vil være tilfælde, hvor genop-
træningen af hensyn til behandlingen ikke vil kunne påbe-
gyndes umiddelbart efter udskrivningen.
Det kan f.eks. være, hvis opstart af genoptræningen vil
skulle afvente, at patienten afbandageres. I disse tilfælde
vil sygehuset ved udarbejdelsen genoptræningsplanen skulle
angive i planen, hvornår genoptræningen i stedet vil kunne
påbegyndes. I disse tilfælde vil de syv dage derfor skulle
tælles fra det sundhedsfagligt begrundede tidspunkt i stedet.
Den foreslåede ordning om frit valg til genoptræning vil
ikke gælde for genoptræning i de tilfælde, hvor borgeren
efter udskrivelse fra sygehus har behov for ophold på en
sundheds- og omsorgsplads i regionen jf. den foreslåede
§ 118 e, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 6. Disse borgere
vil være omfattet af reglerne for sundheds- og omsorgsplad-
ser. Tidsfristen for opstart af genoptræning inden for syv
kalenderdage, vil i de tilfælde, hvor borgere har behov for
ophold på en sundheds- og omsorgsplads, således først gæl-
de fra det tidspunkt, hvor borgeren ikke længere har ophold
på en sundheds- og omsorgsplads. I den forbindelse gøres
der opmærksom på, at døgnophold til borgere med behov
for rehabilitering på specialiseret niveau ikke kan foregå på
regionernes sundheds- og omsorgspladser jf. den foreslåede
§ 118 e, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 6 og den foreslåede
§ 139 b i lovforslagets § 1, nr. 13. Undtagelserne for tids-
fristen til genoptræning omfatter derfor ikke rehabilitering
på specialiseret niveau, som således vil være omfattet af
hovedreglen i den foreslåede bestemmelse om frit valg.
Se mere om varetagelse af genoptræning efter udskrivning
på sygehus i forbindelse med ophold på sundheds- og om-
sorgspladser under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
6.
Den foreslåede ordning vil ikke gælde for genoptræning
på specialiseret niveau, der foregår på sygehus. Denne gen-
optræning er allerede i dag omfattet af frit og udvidet frit
sygehusvalg, jf. § 7, stk. 6, i bekendtgørelse om genoptræ-
ningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud
efter udskrivning fra sygehus.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan, som foreslået
i § 140, stk. 2, tilvejebringe tilbud om genoptræning ved
at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved
indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser,
regionsråd eller private institutioner.
Efter § 140, stk. 5, indgår KL på kommunernes vegne aftale
med de private leverandører om levering af genoptræning
efter stk. 4.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 4, at KL indgår på kommunernes
vegne aftale med private leverandører om levering af genop-
træning efter § 139 a. Danske Regioner indgår på regioner-
nes vegne aftale med private leverandører om levering af
genoptræning efter § 139 b.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gælden-
de ret og vil indebære, at samtlige kommuner og regioner
vil være bundet af henholdsvis KLs og Danske Regioners
aftale. Der vil således ikke være mulighed for, at den enkel-
te kommune eller region vil kunne vælge at stå uden for
aftalen og selv indgå aftale. Dette vil også være tilfældet i
den situation, hvor en kommune eller region skulle vælge at
udtræde af KL eller Danske Regioner.
Den foreslåede bestemmelse er sprogligt justeret for at af-
spejle, at KL kan indgå aftaler for kommunerne, og Danske
Regioner kan indgå aftaler for regionerne. Derudover er den
foreslåede bestemmelse en videreførelse af gældende ret,
hvorefter KL og nu også Danske Regioner vil være bemyn-
diget til at indgå aftalerne med de private leverandører af
genoptræning i ordningen.
KL og Danske Regioner vil skulle indgå aftale med de leve-
randører, der måtte ønske det, forudsat at de lever op til
de fastsatte krav til kvalitet, dokumentation, kommunikation
m.v.
KL og Danske Regioner vil kunne afvise at indgå aftaler
med leverandører, der ikke lever op til de fastsatte krav i
ordningen. Det forudsættes, at KL og Danske Regioner ved
aftaleindgåelsen med de private leverandører søger at sikre
den bedst mulige dækning af de private tilbud i ordningen,
under forudsætning af, at ydelserne kan leveres med den
fornødne kvalitet.
Den nærmere afgrænsning af ydelser, specifikke kvalitets-
krav og vilkår m.v. fastsættes i aftalerne mellem KL eller
Danske Regioner og de private leverandører.
Ifølge § 140, stk. 6, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren nærmere regler om patienternes mulighed for at væl-
ge mellem genoptræningstilbud. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens for-
pligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne
om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og
om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med
leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes
forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,
om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie
valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret
genoptræning og om information om ændringer i borgerens
behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
ler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk.
4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte
regler om KLs aftaleindgåelse med leverandører, herunder
om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Bemyndigelsen om, at indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at
68
vælge mellem genoptræningstilbud, er udmøntet i bekendt-
gørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptræningsplaner og
om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning
fra sygehus.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætter nærmere regler om borgerens mulighed for
at vælge mellem genoptræningstilbud efter stk. 2 og 3.
Bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende stk. 6 vil så-
ledes blive delt op i selvstændige stykker for læsevenlighe-
dens skyld.
Den foreslåede videreførelse af bestemmelsen vil medføre,
at der også fremover vil være en bemyndigelse for inden-
rigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler
om patienternes mulighed for at vælge mellem disse genop-
træningstilbud.
Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet med afsæt i
den eksisterende bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018
om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræ-
ningstilbud efter udskrivning fra sygehus.
Bekendtgørelsen vil skulle opdateres som følge af de
foreslåede ændringer i opgaveansvaret for genoptrænings-
niveauerne. Bekendtgørelsen forventes fortsat at ville inde-
holde nærmere regler om fritvalgsordningen, herunder at
patienterne også vil kunne vælge genoptræningstilbud på
andre kommuners eller regioners institutioner på det til pa-
tienten angivne specialiseringsniveau.
Bestemmelsens videreførelse vil ikke medføre ændringer i,
at en kommunes eller regions genoptræningsinstitution af
kapacitetsmæssige årsager vil kunne afvise at modtage pa-
tienter, der har bopæl i en anden kommune eller region, hvis
institutionen har væsentlig længere ventetider til genoptræ-
ning end andre kommunale eller regionale genoptræningsin-
stitutioner, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra egen
kommune eller region ellers vil blive tilsidesat.
Som efter gældende regler vil personer, som efter udskriv-
ning har behov for genoptræning, som ydes på et sygehus,
kunne vælge mellem enhver regions sygehuse.
Ifølge § 140, stk. 6, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren nærmere regler om patienternes mulighed for at væl-
ge mellem genoptræningstilbud. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens for-
pligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne
om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og
om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med
leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes
forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,
om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie
valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret
genoptræning og om information om ændringer i borgerens
behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
ler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk.
4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte
regler om KLs aftaleindgåelse med leverandører, herunder
om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Bemyndigelsen om, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser
i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om kommu-
nalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne om
deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med le-
verandørerne, der indgår aftale efter stk. 5, er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018 om genoptrænings-
planer og om patienters valg af genoptræningstilbud efter
udskrivning fra sygehus.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens og
regionsrådets forpligtelser i forhold til udmøntningen af stk.
3, herunder om kommunalbestyrelsens og regionsrådets for-
pligtelse til at informere borgerne om frit valg og vilkårene
herfor, og om kommunalbestyrelsens og regionsrådets for-
pligtelse til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår
aftale efter stk. 4.
Bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende stk. 6 vil så-
ledes blive delt op i selvstændige stykker for læsevenlighe-
dens skyld.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gælden-
de ret, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren vil være
bemyndiget til at kunne udstede regler om, at henholdsvis
kommunalbestyrelsen og regionsrådet hurtigt vil skulle af-
klare, hvor og hvornår der vil kunne gives et kommunalt
eller regionalt tilbud om genoptræning.
Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet med afsæt i
den eksisterende bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018
om genoptræningsplaner og om patienters valg af genop-
træningstilbud efter udskrivning fra sygehus, hvori det ind-
holdsmæssige vil blive videreført og foreslås tilpasset i
forhold forslaget om, at regionsrådet fremover også vil få
ansvar for at sikre frit valg til genoptræning.
Bemyndigelsesbestemmelsen forventes udmøntet i admini-
strative regler, som vil videreføre regler i gældende bekendt-
gørelser, herunder om at kommunalbestyrelsen med ansvar
for almen genoptræning vil skulle oplyse, hvilken type al-
men genoptræning, som kommunen har vurderet, der er be-
hov for, herunder om det er på basalt eller avanceret niveau.
Videre forventes videreført nærmere regler om frit valg,
opstartskriteriet i forhold til muligheden for frit valg, orien-
tering til borgeren om tidspunkt for opstart og muligheden
69
for at benytte en privat leverandør af genoptræning. Det
er en forudsætning for, at borgeren kan tage stilling til,
om borgeren ønsker at benytte det frie valg, at borgere op-
lyses om, hvilken genoptræning kommunalbestyrelsen har
vurderet er nødvendig inden for almen genoptræning, og
at samtlige borgere oplyses om, hvornår genoptræningen
kan opstartes. Det er afgørende for borgerens mulighed for
at se, hvilke leverandører borgeren kan vælge og dermed
borgerens mulighed for at benytte det frie valg.
Det er endvidere en forudsætning, at borgeren tidligt mod-
tager disse oplysninger, så borgeren har mulighed for at
undersøge, om der er en privat leverandør, der kan tilbyde
hurtigere opstart. Der vil derfor blive stillet krav om, at
kommunen og regionen efter få dage har taget stilling til,
hvilken type genoptræning inden for almen genoptræning og
opstartsdato, der skal tilbydes borgeren, og har informeret
borgeren herom.
Der forventes ligeledes videreført administrative regler om,
at informationen fra kommunen eller regionen til borgeren
skal foreligge via digital post, medmindre borgeren er undta-
get fra at modtage digital post, som det følger af lov om
Digital Post fra offentlige afsendere. Borgeren vil herefter
kunne tage stilling til, om borgeren ønsker at benytte det
kommunale eller regionale tilbud, eller om borgeren ønsker
at benytte sig af muligheden for det frie valg.
Borgeren vil alene kunne vælge en leverandør, der kan leve-
re den genoptræning, som kommunen eller regionen visite-
rer til på baggrund af genoptræningsplanen.
Det vil være udgangspunktet for fastsættelsen af de nærmere
regler om muligheden for at vælge mellem private leveran-
dører i ordningen, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet
kan afvise borgerens mulighed for at benytte en privat le-
verandør, såfremt den ønskede private leverandør har en
længere ventetid på opstart end kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet har tilbudt, eller hvis den ønskede leverandør
ikke har indgået aftale med KL og Danske Regioner om den
pågældende type af genoptræning. Hvis den private leveran-
dør, som borgeren ønsker at benytte, kan tilbyde opstart se-
nest samtidig med den kommunale og regionale leverandør
og har indgået aftale med KL og Danske Regioner om den
pågældende type af genoptræning, er kommunalbestyrelsen
og regionsrådet ikke længere forpligtet til at stille den til-
budte kommunale og regionale opstartstid til rådighed, og
den tilbudte tid kan herefter tilbydes en anden borger.
Borgeren vil dog ikke miste retten til genoptræning i kom-
munalt eller regionalt regi, såfremt et genoptræningsforløb
ved en privat leverandør i ordningen f.eks. må afbrydes som
følge af uforudsete omstændigheder m.v.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet vil, udover den fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelse, have en almindelig ret
og pligt til at føre tilsyn med udførelsen af opgaven som
en del af myndighedsansvaret for opgaven, jf. også lovfor-
slagets § 1, nr. 13 og bemærkningerne dertil.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med sundhedsfor-
holdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundheds-
området, det vil sige i forhold til alle typer af behandlings-
steder i sundhedsvæsenet, jf. sundhedslovens § 213, stk.
1. Det fremgår af sundhedslovens § 213, stk. 2, at Styrel-
sen for Patientsikkerhed løbende gennemfører tilsyn med
udvalgte behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra
en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for
patientsikkerhed. Der er tale om et risikobaseret tilsyn. Det
fremgår af sundhedslovens § 213 c, stk. 1, at sygehusenhe-
der, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder,
sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlings-
steder, hvor sundhedspersoner udøver behandling, skal lade
sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder, jf. dog
stk. 2 og 3. Det fremgår af sundhedslovens § 213 c, stk. 3,
at Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler
om registrering efter stk. 1, herunder regler om nærmere
afgrænsning af de behandlingssteder der skal lade sig regi-
strer, undtagelser til denne registrering, og at registrering
skal ske elektronisk. Denne bemyndigelse er udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1206 af 20. november 2024 om registre-
ring af, underretning om og tilsyn med offentlige og private
behandlingssteder m.v.
Leverandører af frit valg af genoptræning vil være omfattet
af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn efter sundhedslo-
vens § 213. Da der allerede føres tilsyn med sundhedsfor-
holdene og den sundhedsfaglige virksomhed af Styrelsen for
Patientsikkerhed, og da KL og Danske Regioner kan stille
krav om dokumentation for relevante faglige kvalifikationer
m.v., er der allerede en række forhold vedrørende kvalitet,
som kommunerne og regionerne ikke behøver at føre tilsyn
med.
Samtidig vurderes det, at der med lovforslaget kan etableres
tilstrækkeligt grundlag for at sikre, at kommunerne og regio-
nerne har et omfattende vidensgrundlag om leverandørerne
og dermed allerede har en sikkerhed for, hvad leverandører-
ne kan og skal levere, hvilket yderligere begrænser behovet
for at føre tilsyn med leverandørerne. Der vil således stadig
påhvile kommunerne og regionerne et ansvar for, at opgave-
løsningen sker inden for rammerne af genoptræningsplanen
og med den fornødne kvalitet m.v.
Kommunalbestyrelsen og regionsrådet vil fortsat have en
tilsynsforpligtelse, men der vurderes ikke at være behov
for, at den enkelte kommune eller region fører regelmæssigt
tilsyn med hver enkelt leverandør af genoptræningsydelser
til kommunens og regionens borgere, ligesom der ikke i
reglerne vil blive stillet krav om en særlig kadence for kom-
munalbestyrelsens og regionsrådets tilsyn.
Kommunernes og regionernes tilsyn med de private leve-
randører i ordningen forudsættes at omhandle, hvorvidt le-
verandørerne lever op til de gældende krav. Ved tilsynene
kan kommunen og regionen således som udgangspunkt ik-
ke forlange, at private leverandører skal leve op til krav,
som kommunen og regionen ikke selv skal leve op til ved
70
levering af genoptræningen, og tilsynene må ikke være ufor-
holdsmæssigt byrdefulde for de private leverandører.
Det vil således være op til den enkelte kommune og region
at beslutte, hvordan tilsynet skal tilrettelægges og hvor om-
fattende et tilsyn, der skal føres. Hvis der f.eks. stilles krav
til leverandørernes dokumentation af forløb, vil kommuner-
ne og regionen således have en viden om, hvordan opgaven
udføres, og vil kunne koncentrere sit tilsyn i forhold til sag-
er, hvor der vurderes at være problemer med leverancerne.
Det er udmøntet i kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 919 af
22. juni 2018 om aftaleindgåelse i forhold til frit valg af
genoptræning efter sundhedsloven. Det indholdsmæssige vil
blive videreført og foreslås tilpasset i forhold forslaget om,
at regionsrådet fremover også vil få ansvar for at sikre frit
valg til genoptræning.
Ifølge § 140, stk. 6, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren nærmere regler om patienternes mulighed for at væl-
ge mellem genoptræningstilbud. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens for-
pligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne
om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og
om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med
leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes
forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,
om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie
valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret
genoptræning og om information om ændringer i borgerens
behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
ler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk.
4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte
regler om KLs aftaleindgåelse med leverandører, herunder
om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Bemyndigelsen om, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om leverandørernes forpligtelser i for-
hold til modtagelse af borgere i ordningen, om deklaration
af oplysninger til brug for borgerens frie valg og dokumen-
tation af faglige kvalifikationer og leveret genoptræning og
om information om ændringer i borgerens behov, er udmøn-
tet i bekendtgørelse nr. 919 af 22. juni 2018 om aftaleindgå-
else i forhold til frit valg til genoptræning efter sundhedslo-
ven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte regler om leverandørernes forpligtelser i
forhold til modtagelse af borgere i ordningen og deklaration
af oplysninger til brug for borgerens frie valg, herunder do-
kumentation af faglige kvalifikationer, leveret genoptræning
samt information om ændringer i borgerens behov.
Bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende stk. 6 vil så-
ledes blive delt op i selvstændige stykker for læsevenlighe-
dens skyld.
Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet med afsæt i
den eksisterende bekendtgørelse nr. 919 af 22. juni 2018
om aftaleindgåelse i forhold til frit valg til genoptræning
efter sundhedsloven, hvori det indholdsmæssige vil blive
videreført og foreslås tilpasset i forhold til forslaget om, at
regionsrådet fremover også vil få ansvar for at sikre frit valg
til genoptræning.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er således en vi-
dereførelse af gældende ret og forventes udmøntet i regler
om, at leverandøren skal tage imod de borgere, der ønsker
at benytte leverandøren, hvis betingelserne herfor i øvrigt
er opfyldt. Der vil kunne videreføres regler om, at genoptræ-
ningsindsatsen skal varetages af sundhedspersoner med de
fornødne faglige kompetencer, og at det skal være en auto-
riseret sundhedsperson, der har ansvaret for den leverede
genoptræning.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ligele-
des at blive udmøntet i nærmere regler om, at det vil være
en forudsætning for at indgå aftaler, at leverandøren som
minimum lever op til de faglige krav, som typen af genop-
træning forudsætter.
Ifølge § 140, stk. 6, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren nærmere regler om patienternes mulighed for at væl-
ge mellem genoptræningstilbud. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens for-
pligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne
om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og
om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med
leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes
forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,
om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie
valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret
genoptræning og om information om ændringer i borgerens
behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
ler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk.
4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte
regler om KLs aftaleindgåelse med leverandører, herunder
om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Bemyndigelsen om, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om betingelser for borgerens valg af
leverandør efter stk. 4, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 918
af 22. juni 2018 om genoptræningsplaner og om patienters
valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 8, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om borgerens valg af
leverandør efter stk. 3.
71
Bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende stk. 6 vil så-
ledes blive delt op i selvstændige stykker for læsevenlighe-
dens skyld.
Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet med afsæt i
den eksisterende bekendtgørelse nr. 918 af 22. juni 2018
om genoptræningsplaner og om patienters valg af genop-
træningstilbud efter udskrivning fra sygehus, hvori det ind-
holdsmæssige vil blive foreslået videreført tilpasset i forhold
til forslaget om, at regionsrådet fremover også vil få ansvar
for at sikre frit valg til genoptræning.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er således en vi-
dereførelse af gældende ret, der vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at hvis borgeren er omfattet af muligheden
for at benytte sig af en privat leverandør, er det op til borge-
ren at afklare, hvilken af de mulige leverandører, der ønskes,
og om denne kan tilbyde opstart senest samtidig med den af
kommunalbestyrelsen eller regionsrådets tilbudte tid.
I forhold til almen genoptræning vil borgeren kunne vælge
mellem alle de leverandører, der er godkendt til at levere
den type genoptræning inden for almen genoptræning, som
kommunalbestyrelsen har vurderet, at borgeren har brug for
og meddelt borgeren. Borgerens frie valg vil således ikke
kunne afgrænses til en bestemt kommune eller region.
Der forventes desuden videreført, at der fastsættes regler
om, at borgeren vil skulle meddele kommunen eller regio-
nen, hvilken leverandør borgeren ønsker at benytte, og hvor-
når denne kan opstarte genoptræning. Det vil være en for-
udsætning, at leverandøren har givet et konkret og binden-
de tilbud om opstart, samt at opstart vil kunne ske senest
samtidig med kommunalbestyrelsens eller regionsrådets til-
bud om opstart af genoptræning. Hvis oplysningerne frem-
går af en fælles offentlig portal, kan kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet henvise borgeren til at finde oplysningerne
på denne. Det vil således være borgerens ansvar at finde og
vælge en leverandør samt afklare med denne, om der kan
tilbydes opstart senest samtidig med kommunalbestyrelsens
eller regionsrådets tilbud om opstart. Der vil dog påhvile
kommunalbestyrelsen og regionsrådet en forpligtelse til at
sikre, at borgeren kan få råd, information og vejledning om
frit valg af leverandør af genoptræning m.v.
Ifølge § 140, stk. 6, fastsætter indenrigs- og sundhedsmini-
steren nærmere regler om patienternes mulighed for at væl-
ge mellem genoptræningstilbud. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens for-
pligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4, herunder om
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne
om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og
om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med
leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes
forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen,
om deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie
valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret
genoptræning og om information om ændringer i borgerens
behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte reg-
ler om betingelser for borgerens valg af leverandør efter stk.
4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte
regler om KLs aftaleindgåelse med leverandører, herunder
om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Bemyndigelsen om, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om KLs aftaleindgåelse med leverandø-
rer, herunder om brug af underleverandører og tilsyn med
leverandører, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 919 af 22.
juni 2018 om aftaleindgåelse i forhold til frit valg af genop-
træning efter sundhedsloven.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 9, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte regler om KLs og Danske Regioners
aftaleindgåelse med leverandører, herunder om brug af un-
derleverandører og tilsyn med leverandører.
Bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende stk. 6 vil så-
ledes blive delt op i selvstændige stykker for læsevenlighe-
dens skyld.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er en viderefø-
relse af gældende ret, som forventes at blive udmøntet med
afsæt i den eksisterende bekendtgørelse nr. 919 af 22. juni
2018 om aftaleindgåelse i forhold til frit valg af genoptræ-
ning efter sundhedsloven, hvori det indholdsmæssige vil bli-
ve videreført og foreslås tilpasset i forhold til forslaget om,
at regionsrådet fremover også vil få ansvar for at sikre frit
valg til genoptræning.
Det forventes, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestem-
melsen vil blive videreført regler om, at KL og Danske
Regioner har mulighed for at indgå aftaler med enkeltleve-
randører eller som rammeaftaler med foreninger, brancheor-
ganisationer og lignende.
I sidstnævnte tilfælde vil enkeltleverandører således have
mulighed for at tilslutte sig aftalen, såfremt de lever op til
de af KL og Danske Regioner fastsatte krav. Ved indgåelse
af nye aftaler om ydelser, hvor der allerede er indgået afta-
ler, vil KL og Danske Regioner have mulighed for at tage
udgangspunkt i den eller de allerede indgåede aftaler.
I forhold til takstfastsættelse vil det blive fastsat i aftaler,
at KL og Danske Regioner kan tage udgangspunkt i takster,
der i dag anvendes for tilsvarende ydelser. På denne måde
vil takstfastsættelsen kunne minde om takstfastsættelsen i
det udvidede frie sygehusvalg.
Aftalerne vil skulle definere relevante forløb eller ydelses-
kategorier, således at leverandører har mulighed for at indgå
aftale om de forløb eller ydelseskategorier, de måtte ønske
og være kompetente til. Leverandørerne vil således have
mulighed for at indgå aftale om enkelte forløb eller ydelses-
kategorier, og der vil som udgangspunkt ikke kunne opstil-
72
les betingelser om, at leverandøren skal kunne levere flere
forskellige forløb eller ydelseskategorier.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes videre
udmøntet i regler om, at KL og Danske Regioner kan stille
krav om, at genoptræningen skal varetages af sundhedsper-
soner med de fornødne faglige kompetencer i forhold til
de enkelte forløb eller ydelseskategorier. Derudover kan der
stilles krav om, at det skal være en autoriseret sundhedsper-
son, der har ansvaret for den leverede genoptræning, samt
at leverandørerne både ved aftaleindgåelse og efterfølgende
skal dokumentere, at der er de rette faglige kompetencer
m.v. i forhold til de forløb eller underkategorier af genoptræ-
ning, de ønsker at levere.
Der vil endvidere kunne være situationer, hvor leverandø-
rerne har brug for at benytte en underleverandør, og der
forventes derfor at blive fastsat regler for, at KL og Danske
Regioner kan fastsætte krav om godkendelsesprocedurer i
forbindelse med underleverandører, herunder at brug af un-
derleverandører ikke må medføre forøget ventetid for borge-
ren.
Der forventes endvidere at blive fastsat regler for, at private
leverandører, der indgår aftale med KL og Danske Regioner,
skal stille relevante oplysninger til rådighed til brug for
borgerens frie valg, herunder hvilke typer genoptræning der
kan leveres f.eks. tilgængelighed, ventetider og personalets
kompetencer.
Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte en udtøm-
mende liste over, hvilke oplysninger, der er relevante, og der
vil derfor fastsættes regler om, at KL og Danske Regioner
kan stille krav om evt. andre relevante oplysninger. Det
forventes endvidere at blive fastsat, at KL og Danske Regio-
ner kan stille krav om, at private leverandører indsender
oplysningerne til en fælles, offentlig portal og løbende sør-
ger for at opdatere oplysningerne, hvis der er ændringer,
så borgeren har en let adgang til de relevante oplysninger
med henblik på en vurdering af, hvorvidt borgeren ønsker at
benytte sig af det frie valg.
Der forventes også fastsat regler om, at KL og Danske Re-
gioner i aftalerne kan stille krav til de private leverandørers
dokumentation af, at de leverede ydelser svarer til aftalen,
herunder krav til kvaliteten af ydelserne samt til leverandø-
rernes kommunikation med den relevante kommunale myn-
dighed, herunder om status for træningen og eventuelle æn-
dringer i modtagernes behov.
Der forventes fastsat, at KL og Danske Regioner kan stille
krav om, at leverandørerne skal oplyse KL og Danske Re-
gioner om ændringer i forhold til leverandørens opfyldelse
af aftaleforudsætningerne.
Det vil desuden blive fastsat, at KL og Danske Regioner
kan fastsætte nærmere krav i aftalen om procedurer for opsi-
gelse i forhold til leverandører, der ikke længere lever op
til aftaleforudsætningerne. Det vil blive fastsat, at de private
leverandører skal levere dokumentation for en række forhold
vedr. kvalifikationer, service og kvalitet. De skal i øvrigt le-
vere de oplysninger til kommune og region samt andre dele
af sundhedsvæsenet, der skal til for at sikre sammenhæng i
borgerens tilbud og forløb samt relevant dokumentation på
linje med de krav.
Adgangen til udveksling af helbredsoplysninger m.v. følger
de almindelige regler, herunder i forhold til sikker digital
udveksling af oplysningerne, og der vil som udgangspunkt
ikke blive fastsat særskilte regler om, hvilke krav KL og
Danske Regioner i forbindelse med aftaleindgåelse kan stille
hertil. Sådanne krav skal være proportionale og må ikke ud-
gøre en uforholdsmæssig tung teknisk barriere for de private
leverandørers adgang til markedet.
Det vurderes ikke at være et uforholdsmæssigt krav, at leve-
randørerne benytter sig af et it-system, som kan udveksle
sundhedsoplysninger med den fælles digitale infrastruktur
på sundhedsområdet i overensstemmelse med de nærmere
fastsatte krav hertil i medfør af sundhedsloven. Med Forslag
til Lov om ændring af sundhedsloven og forskellige andre
love (National planlægningskompetence for digitalisering
og data i sundhedsvæsnet, nye regler for fælles digital infra-
struktur, ændringer som følge af lov om Digital Sundhed
Danmark og Statens Serum Instituts infrastrukturer, databa-
ser m.v.) foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndiges med en planlægningskompetence til at kunne
fastsætte krav og regler til IT-anvendelsen på sundhedsom-
rådet, herunder at ministeren kan fastsætte regler om, at pri-
vate sygehuse og klinikker m.v. skal leve op til krav fastsat
i medfør af planlægningskompetencen. Reglerne om KL og
Danske Regioners mulighed for at stille krav til de private
leverandører vil blive fastsat under hensyntagen til private
leverandørers reelle mulighed for at indgå i ordningen.
Aftalerne skal dermed sikre, at patienter med en ventetid på
mere end syv dage i offentligt regi, har en reel valgmulighed
i den udstrækning, der er kvalificerede leverandører, der øn-
sker at indgå i ordningen. Der vil blive fastsat regler om KL
og Danske Regioners tilsyn med, at de private leverandører,
der har indgået aftale, vedvarende og fortsat lever op til
kravene i aftalen. Dette tilsyn vil kunne gennemføres som en
stikprøve.
Det fremgår af § 140, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om løsningen af tvister
mellem KL og private leverandører af genoptræning om
vilkårene for aftaler efter stk. 5.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.1.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 140, stk. 10, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om løsningen af tvister
mellem KL og Danske Regioner og private leverandører af
genoptræning om vilkårene for aftaler efter stk. 4.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er en viderefø-
relse af gældende ret, dog uden at denne er konkret udmøn-
tet administrativt.
73
Den foreslåede bemyndigelseshjemmel vil kunne anvendes
til at fastsætte nærmere regler for at håndtere eventuelle ud-
fordringer og tvister, der måtte opstå i forhold til aftalevilkår
mellem KL og private leverandører, og Danske Regioner og
private leverandører.
Hjemlen vil medføre mulighed for, at indenrigs- og sund-
hedsministeren i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte reg-
ler om oprettelsen af et voldgiftsnævn til at løse tvister
mellem KL og Danske Regioner og de private leverandører
om vilkårene for aftaler i ordningen.
Et voldgiftsnævn vil efter omstændighederne kunne indret-
tes på samme måde, som det voldgiftsnævn, der afgør tvister
under ordningen for udvidet frit sygehusvalg, jf. sundheds-
lovens § 87 i. Med lovforslaget gives mulighed for at etable-
re en lignende voldgiftsordning.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne udmøntes i regler
om et voldgiftsnævn for fritvalgsordningen for genoptræ-
ning, der opererer efter samme principper som voldgifts-
nævnet under det udvidede frie sygehusvalg. Det vil sige
at nævnet oprettes i forbindelse med indbringelse af tvister
med en opmand udpeget af indenrigs- og sundhedsministe-
ren og voldgiftsmænd udpeget af henholdsvis KL, Danske
Regioner og de private leverandører af genoptræning.
Til nr. 15
Ifølge sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen be-
fordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til
personer, der har behov for genoptræning efter endt behand-
ling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen
eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.
Ifølge § 263 afholder bopælskommunen udgifter til befor-
dring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168,
stk. 1.
Det foreslås, at i § 172, 1. pkt., og § 263 ændres »§ 140« til:
»§§ 139 a og 139 b«.
De foreslåede ændringer er en følge af, genoptræningsind-
satserne fremadrettet vil følge af sundhedslovens §§ 139 a
og 139 b.
Efter de foreslåede ændringer vil kommunerne fortsat have
ansvaret for at yde befordring eller befordringsgodtgørelse
til genoptræningsindsatser efter §§ 139 a og 139 b samt at
afholde udgifterne hertil. Som efter gældende regler, vil de
foreslåede ændringer således også omfatte befordring eller
befordringsgodtgørelse til genoptræning på specialiseret ni-
veau, der foregår på sygehus.
Den foreslåede ændring følger den allerede eksisterende
struktur i reglerne om befordring i sundhedsloven, hvorefter
regionerne har ansvaret for at afholde befordringsudgifter
til behandling, der foregår på sygehuset og kommunerne til
behandling uden for sygehusene.
Til nr. 16
Der er ikke i sundhedsloven eller i medfør af sundhedslo-
ven fastsat regler om overførsel af aktiver, passiver, rettighe-
der, pligter og ansatte, hvis der inden for sundhedslovens
rammer indgås aftaler om overdragelse af opgaver mellem
regioner og kommuner. Hvis der ikke fastsættes sådanne
regler, vil der kunne opstå uklarhed om, hvad der skal over-
føres, og hvordan det skal ske, når der indgås aftaler, som
indebærer overdragelse af opgaver.
Det foreslås i § 205 e, stk. 1, at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte regler om overførsel og fordeling
mellem regioner og kommuner og mellem kommuner af
aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om
ansattes rettigheder, ved indgåelsen af kontrakter, der inde-
bærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvrige
regler i denne lov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
i den forbindelse fastsætte regler om fremgangsmåden for
overførslen og delingen efter 1. pkt., herunder nedsættelsen
af selvstændige myndigheder, der kan træffe beslutning ved
uenighed om overførsel og deling mellem regionsråd og
kommunalbestyrelser og mellem kommunalbestyrelser.
Det foreslås, at bestemmelsen indsættes i sundhedslovens
kapitel 62, som generelt omhandler samarbejde, og bestem-
melsen vil således kunne finde anvendelse på alle de tilfæl-
de, hvor der efter sundhedsloven vil kunne indgås kontrakter
mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om overdragel-
se af opgaver mellem dem. Bestemmelsen vil således også
finde anvendelse, hvis der på et fremtidigt tidspunkt indsæt-
tes yderligere bestemmelser i sundhedsloven, der muliggør
sådanne kontrakter, f.eks. på andre områder end det nære
sundhedsvæsen, jf. sundhedslovens afsnit IX.
Det foreslås i § 205 e, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren kan fastsætte regler om overførsel og fordeling mel-
lem regioner og kommuner og mellem kommuner af aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om ansat-
tes rettigheder, ved opsigelse eller udløb af kontrakter, der
indebærer overdragelse af opgaver, indgået i medfør af øvri-
ge regler i denne lov eller overgangsloven eller ved ophør
eller udløb af anmodninger efter overgangslovens § 5, stk.
3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om fremgangsmåden for overførslen og de-
lingen efter 1. pkt., herunder nedsættelsen af selvstændige
myndigheder, der kan træffe beslutning ved uenighed om
overførsel og deling mellem regionsråd og kommunalbesty-
relser og mellem kommunalbestyrelser.
Ved fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede be-
stemmelse vil der kunne tages udgangspunkt i kapitel 10-13
i overgangsloven, som omhandler overførsel af aktiver, pas-
siver, rettigheder, pligter og ansatte i forbindelse med over-
førslen af opgaver som led i sundhedsstrukturreformen. Der
vil blive fastsat regler om ansattes forhold med udgangs-
punkt i overgangslovens kapitel 11. Behovet for øvrige reg-
ler, herunder f.eks. om aktiver, passiver, rettigheder, rettig-
74
heder og pligter, jf. overgangslovens kapitel 10, vil blive
nøje overvejet.
For så vidt angår ansattes forhold vil der bl.a. blive fastsat
regler svarende til overgangslovens § 142, stk. 1 og 2, om at
de ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er knyt-
tet til varetagelsen af en opgave, vil følge opgaven, hvis
den overdrages, medmindre det aftales mellem parterne, at
den ansatte ikke overføres. Der vil ligeledes blive fastsat
en bestemmelse svarende til overgangslovens § 145, som til-
svarende sikrer, at de pligter og rettigheder, der følger af lov
om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse,
finder anvendelse for personale, der ellers ikke ville være
omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksom-
hedsoverdragelse. Endvidere vil blive fastsat bestemmelser
svarende til overgangslovens §§ 146-147, som sikrer, at
overførte tjenestemænd overgår til ansættelse under den nye
ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de
hidtidige vilkår, og desuden fortsat er sikret sine pensions-
rettigheder.
Det foreslås samtidig i § 205 e, stk. 3, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at hele eller
dele af kapitlerne 10-13 i overgangsloven finder tilsvarende
anvendelse på overdragelse af opgaver i medfør af øvrige
regler i denne lov eller overgangsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 17
(Til § 206 c)
Der findes ikke i gældende lovgivning bestemmelser vedr. et
nationalt styrings- og planlægningsværktøj, som sætter ret-
ning for udvikling af det samlede sundhedsvæsen. I gælden-
de lovgivning findes således ikke regler om, at indenrigs-
og sundhedsministeren fastlægger forpligtende rammer for
sundhedsmyndigheders, regioners og kommuners planlæg-
ning af sundhedsvæsenet.
Det foreslås i § 206 c, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren fastlægger en national sundhedsplan, som sætter
retning for udvikling af sundhedsvæsenet og national og
lokal sundhedsplanlægning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og
sundhedsministeren får ansvar for, at der foreligger en na-
tional sundhedsplan og kan træffe beslutning om indholdet
i planen uden, at det forudsætter forudgående forhandling
med regioner og kommuner. Som følge af planens formål
som fælles strategisk ramme for sundhedsplanlægning på
nationalt og lokalt niveau, forventes det, at der vil være
tæt inddragelse af regioner og kommuner i fastlæggelsen af
planen.
Efter Aftale om sundhedsreform 2024 skal den nationale
sundhedsplan fokusere på følgende:
– Sundheden i hele landet f.eks. bedre geografisk forde-
ling af ressourcerne i sundhedsvæsenet.
– Styrkelse af det almene sundhedsvæsen og omstilling
af aktivitet fra sygehusene til sundhedsvæsenet tæt på
borgerne.
Den nationale sundhedsplan vil dermed skulle rammesætte
den ønskede udvikling og omstilling af det samlede sund-
hedsvæsen, hvor sygehusene i højere grad skal vendes udad,
og det nære sundhedsvæsen styrkes. Heri ligger, at omstil-
lingen vil kræve forandringer både på det almene og specia-
liserede niveau.
Den nationale sundhedsplan vil samtidig skulle understøtte
en fortsat udvikling af den specialiserede sygehusbehand-
ling. Dette afspejler sig også ved, at den nationale sundheds-
plan vil skulle danne ramme om sundhedsplanlægning på
både det almene og specialiserede niveau.
I forslaget ligger også, at den nationale sundhedsplan som
ramme for udviklingen af det samlede sundhedsvæsen vil
skulle sætte retning inden for både somatik og psykiatri.
Det forventes, at den nationale sundhedsplan skal have et
sigte på 8-10 år med en fast opdatering hvert fjerde år,
jf. Aftale om sundhedsreform 2024. Det skal muliggøre
langsigtet planlægning af sundhedsvæsenets udvikling og
omstilling. I forbindelse med opdateringen af planen er det
forventningen, at indenrigs- og sundhedsministeren med tæt
inddragelse af regioner og kommuner fastlægger den revide-
rede plan.
Den nationale sundhedsplan vil derved skulle udgøre en
langsigtet ramme for øvrig lokal og national sundhedsplan-
lægning og løsning af opgaver inden for udvalgte områder,
indsatser eller målgrupper, som er særligt relevante i omstil-
lingen af sundhedsvæsenet. Planen vil skulle sætte fælles
takt for den ønskede udvikling af sundhedsvæsenet, hvor sy-
gehusene i højere grad skal vendes udad, og det nære sund-
hedsvæsen styrkes. Hensigten er desuden at sikre en bedre
balance mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen
samt sikre, at ressourcerne fordeles mere lige på tværs af
landet og anvendes, hvor de gør mest gavn for patienterne.
Det er hensigten, at den nationale sundhedsplan vil skulle
basere sig på et fagligt grundlag, som udarbejdes af Sund-
hedsstyrelsen.
Det foreslås i § 206 c, stk. 2, at sundhedsmyndigheders,
regioners og kommuners planlægning af sundhedsvæsenet
skal være i overensstemmelse med den nationale sundheds-
plan.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bl.a. følgende
nationale og lokale planlægningsværktøjer, som alle spiller
en rolle i omstillingen af sundhedsvæsenet, vil skulle være i
overensstemmelse med den nationale sundhedsplan:
Omfattede nationale værktøjer er bl.a.:
75
– National strategi for digitalisering og data
– Specialeplan
– Fordelingsmodel for lægekapaciteter
– Opgavebeskrivelse for det almenmedicinske tilbud
– Kvalitetsstandarder
– Dimensioneringsplaner for speciallægeuddannelsen
– Retningslinjer for praktiserende speciallægehjælp
Omfattede lokale værktøjer er bl.a.:
– Regional plan for regionens tilrettelæggelse af regio-
nens virksomhed på sundhedsområdet (regional sund-
hedsplan)
– Nærsundhedsplan
– Kommunale sundhedspolitikker og strategier
For nærsundhedsplanerne er det væsentligt, at de i deres
første version, som, jf. pkt. 3.5.3 i de almindelige bemærk-
ninger, forventes endeligt vedtaget den 1. april 2027, følger
retningen i den nationale sundhedsplan. Aftalen om den
nationale sundhedsplan mellem regeringen, kommuner og
regioner forventes, jf. Aftale om sundhedsreform 2024, at
foreligge i foråret 2026, hvilket giver sundhedsrådene mu-
lighed for at kende indholdet i den nationale sundhedsplan
fra dette tidspunkt.
Det foreslås, at forpligtelsen til at følge den nationale sund-
hedsplan vil gøre sig gældende ved, at den ansvarlige myn-
dighed vil skulle sikre, at det pågældende planlægningsvær-
ktøj stemmer overens med den retning, som udstikkes af
den nationale sundhedsplan. Konkret foreslås det, at den
nationale sundhedsplan vil beskrive en ønsket udvikling i de
omfattede planlægningsværktøjer.
Som eksempel vil den nationale sundhedsplan kunne beskri-
ve en ønsket udvikling i den regionale sundhedsplan, som
jf. sundhedslovens § 206 er den enkelte regions samlede
ramme om indsatsen på sundhedsområdet, ved at ramme-
sætte regionens planlægning af den tværgående fordeling
af kapacitet mellem de kommende sundhedsråd for at un-
derstøtte adgang til ensartet kvalitet på tværs, tværgående
planlægning af omlægning af sygehusaktivitet, beredskab
samt forsyning af funktioner, der kun leveres fra et eller
få sygehuse. Andre eksempler kan være planlægning og
omstillingsinitiativer på områder, som ikke hensigtsmæssigt
kan ligge i alle sundhedsråd, herunder bl.a. akutberedskabet
og den øvrige præhospitale indsats samt de overordnede
rammer for udbygning og udvikling af det almenmedicinske
tilbud i regionen.
For nærsundhedsplanen vil den nationale sundhedsplan som
eksempel kunne beskrive den ønskede udvikling i planlæg-
ningen af de nære sundhedsopgaver, som skal indgå heri,
herunder planlægning af henholdsvis udviklingen af almen-
medicinske tilbud, nære regionale sundhedsindsatser, regio-
nernes understøttelse og samspil med kommunale sundheds-
indsatser samt initiativer med fokus på at vende sygehusene
udad.
For kvalitetsstandarder, som adskiller sig fra de øvrige
værktøjer ved ikke at være et planlægningsværktøj, vil den
nationale sundhedsplan som eksempel kunne beskrive et
overordnet fokus i den fremadrettede udvikling i kvalitets-
krav og anbefalinger målrettet kommunale sundhedstilbud.
For de kommunale sundhedspolitikker, som kommunerne
ikke er forpligtede på at udarbejde, vil den nationale sund-
hedsplan som eksempel kunne adressere en ønsket udvikling
i indholdet i politikkerne i de tilfælde, at de findes.
Som et væsentligt greb i omstillingen foreslås det, at den
nationale sundhedsplan vil skulle sætte retning for brugen
af digitale værktøjer og udgøre en strategisk ramme for den
nationale strategi for digitalisering og data, som skal sætte
fælles mål og retning for digitalisering og data i sundheds-
væsenet, jf. Aftale om sundhedsreform 2024.
Det foreslås, at den nationale sundhedsplan vil beskrive en
konkret retning for fremadrettet udvikling af de omfattede
planlægningsværktøjer, jf. beskrivelsen ovenfor.
Det er hensigten, at der på nationalt plan i samarbejde med
regioner og kommuner vil skulle følges op på den retning,
som angives i den nationale sundhedsplan. Opfølgningen vil
ske via relevante indikatorer for målopfyldelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
(Til § 206 d)
De tidligere sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg
og sundhedsaftaler i deres hidtidige form ophæves med lov
nr. 719 af 20. juni 2025
om ændring af lov om regioner og om nedlæggelse af
amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hoved-
stadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og forskellige an-
dre love (Ny regional forvaltningsmodel med sundhedsråd,
afskaffelse af kontaktudvalg, sundhedsklynger, sundheds-
samarbejdsudvalg, sundhedsaftaler i deres nuværende form,
praksisplaner, kommunal medfinansiering på sundhedsom-
rådet og nærhedsfinansiering samt konsekvensændringer i
flere love som følge af sammenlægningen af Region Hoved-
staden og Region Sjælland m.v.), som træder i kraft den 1.
januar 2026.
Der findes herefter ikke bestemmelser i gældende lovgiv-
ning, som regulerer fælles planlægning af sundhedsindsat-
sen mellem regioner og kommuner.
Med ovennævnte lovforslag etableres 17 nye sundhedsråd
med virkning fra 1. januar 2027.
Det foreslås i § 206 d, stk. 1, at regionsrådet har ansvar for,
at hvert sundhedsråd for eget geografiske område udarbejder
en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling og
udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan
sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne.
76
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at regionsrådet som
ansvarlig myndighed skal sikre, at hvert sundhedsråd udar-
bejder en nærsundhedsplan for eget geografiske område. I
2026 og frem mod nedsættelse af de endelige sundhedsråd
den 1. januar 2027, vil opgaven med at udarbejde udkast
til nærsundhedsplanen ske i de forberedende sundhedsråd i
overensstemmelse med de forberedende sundhedsråds umid-
delbare forvaltningsansvar efter overgangsloven.
Processen for vedtagelse af nærsundhedsplanen tilrettelæg-
ges lokalt i overensstemmelse med regionslovens regler om
regionsrådets og sundhedsrådets og forvaltningens beføjel-
ser. Regionsrådet har fortsat sine beføjelser som øverste
regionale myndighed, jf. regionslovens § 3, og vil således
kunne beslutte, at nærsundhedsplanerne skal vedtages af
regionsrådet, men først efter indstilling fra sundhedsrådet,
men vil også kunne beslutte at placere vedtagelsen heraf i
det enkelte sundhedsråd. Regionens forvaltning vil skulle
forestå forberedelse i forbindelse med vedtagelsen af nær-
sundhedsplanen.
Det er hensigten, at nærsundhedsplanen sætter retning og
forpligtende mål for omstilling og udbygning af det næ-
re sundhedsvæsen indenfor hvert sundhedsråds geografiske
område. Det er desuden hensigten, at sundhedsrådet syste-
matisk inddrager det patient- og pårørendeudvalg, som re-
gionsrådet nedsætter i tilknytning til hvert sundhedsråd, i
dets drøftelser af nærsundhedsplanen. Det bemærkes, at de
nuværende patientinddragelsesudvalg på regionalt niveau
består til og med den 31. december 2026. Det er hensigten,
at regionsrådet i 2026 løbende vil inddrage patientinddra-
gelsesudvalget i sine drøftelser i forbindelse med større,
planlægningsmæssige beslutninger, herunder forberedelsen
af nærsundhedsplanen.
Omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen vil
skulle forstås som en udvikling af sundhedsvæsenet, hvor
opgaveløsning og sundhedstilbud i højere grad udøves i eller
tæt på borgerens eget hjem. Heri ligger også, at det primære
sundhedsvæsen vil skulle styrkes, herunder det almenmedi-
cinske tilbud. Samtidig vil omstillingen skulle indebære, at
sygehusene skal omlægge aktivitet i takt med, at de nære
sundhedstilbud styrkes og kapaciteten i det primære sund-
hedsvæsen øges. Det betyder også, at sygehusene i stigende
grad vil skulle understøtte det primære sundhedsvæsen og
de nære sundhedstilbud med f.eks. rådgivning og udkørende
funktioner. Omstillingen vil også kunne indebære en omlæg-
ning af ambulant sygehusaktivitet til indsatser i eller tættere
på borgerens eget hjem.
Omstillingen vil også skulle forstås som en mere sammen-
hængende opgaveløsning på tværs af sygehuse, kommuner
og praksissektoren, hvor der bliver taget et mere samlet
ansvar for patientforløbet. Endelig vil omstilling skulle inde-
bære, at der gøres brug af digitale løsninger, som muliggør,
at man kan gå fra at levere ydelser på sundhedsvæsenets
fysiske matrikler til i højere grad at levere ydelser, som helt
eller delvist møder patienterne, hvor de er, med samme høje
kvalitet uafhængig af geografi.
Som led i at sikre omstilling og udbygning af det nære og
sygehusenes understøttelse af behandling tæt på borgerne
foreslås det, at der i nærsundhedsplanen vil indgå lokal
planlægning af udviklingen af det almenmedicinske tilbud,
nære regionale sundhedsindsatser, understøttelse af kommu-
nale sundhedsindsatser samt initiativer med fokus på at
vende sygehusene udad inden for sundhedsrådets geografisk
afgrænsede område. Ved sidstnævnte vil bl.a. kunne forstås
initiativer, som indebærer, at sygehusene tager ansvar før
og efter sygehusophold, stiller kompetencer til rådighed for
det øvrige sundhedsvæsen og omlægger til nære tilbud. Det
foreslås, at nærsundhedsplanen vil omfatte indsatser inden-
for både somatik og psykiatri samt integration af de to
områder. Herunder foreslås det, at nærsundhedsplanen vil
skulle have fokus på indsatser for mennesker med psykiske
lidelser, som har forløb på tværs af psykiatri og somatik,
og understøtte samspil med kommunale indsatser. Endelig
foreslås det, at nærsundhedsplanen vil følge den strategiske
retning for udvikling af sundhedsvæsenet, som beskrives i
den nationale sundhedsplan.
Regionsrådets ansvar og sundhedsrådets beføjelse efter den
foreslåede § 206 d skal udøves i overensstemmelse med
lov nr. 719 af 20. juni 2025, hvis regler ikke fraviges med
bestemmelsen.
Heraf følger, at arbejds- og ansvarsdelingen på sundhedsom-
rådet mellem regionsråd, forretningsudvalg og sundhedsråd
vil være den, at regionsrådet er det øverste organ i regionen
med det endelige ansvar for de beslutninger, der træffes
i bl.a. forretningsudvalget og sundhedsrådene, medmindre
andet fastsættes i loven.
For så vidt angår sundhedsområdet har forretningsudvalget
det umiddelbare forvaltningsansvar for de af regionens an-
liggender på sundhedsområdet, der ikke henhører under
sundhedsrådene, medmindre regionsrådet i sin styrelsesved-
tægt har bestemt, at den umiddelbare forvaltning af et sådant
tværgående anliggende delvis skal henhøre under et eller
flere sundhedsråd i regionen, jf. regionslovens § 13 a, stk.
1, og § 14 c, stk. 3. Hermed menes opgaver, der går på
tværs af sundhedsrådenes geografiske områder. Det vil sige
de tværgående opgaver på sundhedsområdet.
Ved de tværgående opgaver på sundhedsområdet vil skul-
le forstås de opgaver, som naturligt vil være organiseret
centralt i regionen. Det vil f.eks. omfatte funktioner inden
for det præhospitale område, herunder vagtcentral og am-
bulancekørsel, sygehusapoteker og patient- og klagevejled-
ningsfunktioner. De tværgående opgaver vil ikke omfatte
det umiddelbare forvaltningsansvar for drift af sygehusopga-
ver, som vil henhøre under sundhedsrådene. Den samlede
sundheds- og sygehusplanlægning i regionen vil f.eks. også
være en tværgående opgave, som naturligt er organiseret
centralt i regionen, og som forretningsudvalget vil skulle
have det umiddelbare forvaltningsansvar for. Det vil f.eks.
omfatte planlægning, styring og opfølgning på de specialise-
rede sygehusfunktioner inden for de nationalt fastsatte ram-
mer og inden for rammerne af de i lovgivningen fastsatte
77
patientrettigheder, samt ressourcefordeling af økonomi og
personale. Det vil som eksempel endvidere omfatte fastsæt-
telse af overordnede rammer for udbygning og udvikling af
det almenmedicinske tilbud og planlægning, styring.
For så vidt angår sundhedsområdet varetager sundhedsråde-
ne den umiddelbare forvaltning af de af regionens anligg-
ender inden for sundhedsområdet, der henhører under sund-
hedsrådets geografisk afgrænsede område, jf. regionslovens
§ 14 c, stk. 1, 1. pkt. Hermed forstås, at sundhedsrådet har
det umiddelbare forvaltningsansvar for de lokale opgaver
på sundhedsområdet, hvilket for eksempel vil omfatte det
umiddelbare forvaltningsansvar for sygehuse, der vil være
beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk
afgrænsede område. Den lokale planlægning og tilrettelæg-
gelse af opgaver henhører dermed under sundhedsrådene
inden for de overordnede planlægnings- og budgetmæssige
rammer, der fastsættes af regionsrådet. Et sundhedsråd vil
f.eks. forventeligt skulle træffe beslutning om lokale planer
for omlægning af ambulant sygehusaktivitet til indsatser
tættere på borgerens hjem inden for rammerne af den regio-
nale sundhedsplanlægning. Det vil også omfatte udbygning
og udvikling af det almenmedicinske tilbud inden for sund-
hedsrådets geografisk afgrænsede område. Sundhedsrådet
vil inden for dets geografisk afgrænsede område endvidere
have det umiddelbare forvaltningsansvar for de nye sund-
hedsopgaver, som regionerne pr. 1. januar 2027 får myndig-
heds- og finansieringsansvaret for i forbindelse med den vi-
dere udmøntning af Aftale om sundhedsreform 2024. Dette
omfatter bl.a. sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje,
patientrettet forebyggelse samt rehabilitering på specialiseret
niveau og en delmængde af genoptræning på avanceret ni-
veau.
Forretningsudvalgets umiddelbare forvaltningsansvar omfat-
ter endvidere de tværgående opgaver på social- og special-
undervisningsområdet, mens sundhedsrådenes umiddelbare
forvaltningsansvar endvidere omfatter de af regionens tilbud
på social- og specialundervisningsområdet, der vil være be-
liggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk af-
grænsede område.
Det forhold, at sundhedsrådene og forretningsudvalget har
det umiddelbare forvaltningsansvar, indebærer bl.a., at regi-
onsrådets beslutninger inden for forretningsudvalgets og det
respektive sundhedsråds myndighedsområde som udgangs-
punkt vil skulle forberedes ved behandling i sundhedsråde-
ne.
Der henvises desuden til den foreslåede § 118 c, stk. 1-4,
som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 5, hvor sundheds-
rådene får som en central opgave at udmønte midler til en
udbygning af det nære sundhedsvæsen.
Nærsundhedsplanen kan danne udgangspunkt for de aftaler
som indgås mellem kommunalbestyrelserne og regionsråde-
ne i den regionale medfinansiering af kommunale indsatser
jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil. Ind-
hold i nærsundhedsplanen som har udgiftsmæssig virkning
på kommunen bliver derfor alene bindende for kommunen i
de tilfælde, hvor det indgår som led i et aftalebaseret tilsagn
fra regionsrådet.
Det foreslås i § 206 d, stk. 2, at nærsundhedsplanen skal tage
afsæt i den nationale sundhedsplan, jf. § 206 c, samt være
i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan, jf. §
206.
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med den
foreslåede § 206 c, stk. 2, samlet betyde, at regionsrådet som
ansvarlig myndighed forpligtes til at sikre, at nærsundheds-
planen stemmer overens med den retning og udvikling, som
udstikkes af den nationale sundhedsplan samt er i overens-
stemmelse med den regionale sundhedsplan.
Det følger af den eksisterende § 206, stk. 1, at den regionale
sundhedsplan udgør en samlet plan for tilrettelæggelsen af
regionens virksomhed på sundhedsområdet. Heri ligger, at
nærsundhedsplanen skal ses i sammenhæng med og udarbej-
des indenfor de rammer, den regionale sundhedsplan sætter
for den tværgående fordeling af kapacitet mellem sundheds-
rådene, tværgående planlægning af omlægning af sygehu-
saktivitet, beredskab, den præhospitale indsats, overordnede
rammer for udbygning og udvikling af det almenmedicin-
ske tilbud i regionen samt forsyning af funktioner, der kun
leveres fra et eller få sygehuse m.v. Nærsundhedsplanens
orientering mod den regionale sundhedsplan skal understøtte
adgang til ensartet kvalitet på tværs af sundhedsrådene i
regionen. Regionsrådet skal som ansvarlig myndighed sik-
re, at de nærsundhedsplaner, som udarbejdes for hvert sund-
hedsråd i den pågældende region, er i overensstemmelse
med den regionale sundhedsplan.
Forslaget vil afstedkomme, at der i nærsundhedsplanen ikke
vil kunne opstilles mål, som bryder rammerne fastsat i den
regionale sundhedsplan, jf. ovenfor. Det betyder f.eks., at
der i nærsundhedsplanen ikke vil kunne opstilles forpligten-
de mål for indsatser, som går ud over den kapacitet, der er
afsat til sundhedsrådets geografiske område i den regionale
sundhedsplan. Det samme gælder indsatser, som bryder med
de rammer for tværgående planlægning, som fremgår af den
regionale sundhedsplan.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med, at sund-
hedsrådet varetager den umiddelbare forvaltning af de af re-
gionens anliggender inden for sundheds-, social- og special-
undervisningsområdet, der henhører under sundhedsrådets
geografisk afgrænsede område, jf. regionslovens § 14 c, stk.
1. Heraf følger, at f.eks. sundhedsplanen og sygehusbudget-
tet, der besluttes i regionsrådet, vil være rammesættende for
sundhedsrådenes arbejde i forhold til sygehuse, der vil være
beliggende inden for det enkelte sundhedsråds geografisk
afgrænsede område. Det samme vil gælde for sundhedsplan-
lægning og udbygning og udvikling af det almenmedicinske
tilbud.
Heraf følger også, at regionsrådet i kraft af regionsrådets
karakter af at være regionens øverste myndighed, jf. region-
78
slovens § 3, kan pålægge flere sundhedsråd inden for regio-
nen at samarbejde om varetagelse af konkrete sygehusopga-
ver. Det vil f.eks. kunne være relevant i en situation, hvor et
sygehus, der vil være beliggende inden for et sundhedsråds
geografiske område, vil opleve ekstraordinære kapacitetsud-
fordringer, som vil kræve midlertidig bistand fra sygehuse
under et eller flere andre sundhedsråd.
Det følger samtidig, at nærsundhedsplanen i sin rolle som
planlægningsværktøj for den lokale omstilling og udbygning
af det nære sundhedsvæsen, ikke vil begrænse sig til at være
en udmøntning af den regionale sundhedsplan.
Forslaget vil dermed også afstedkomme, at der vil sikres
et hensigtsmæssigt samspil mellem den nationale sundheds-
plan, den eksisterende regionale sundhedsplan og nærsund-
hedsplanen. Heraf følger, at samspillet skal ses i sammen-
hæng med planernes formål:
– National sundhedsplan: sætter retning for udvikling af
sundhedsvæsenet og national og lokal sundhedsplanlæg-
ning. Herunder udvikling i sundhedsmyndigheders, regi-
oners og kommuners planlægning af sundhedsvæsenet.
– Regional sundhedsplan: Den regionale sundhedsplan ek-
sisterer allerede i dag jf. sundhedslovens § 206, og er
den enkelte regions samlede ramme om indsatsen på
sundhedsområdet, og giver aktører og samarbejdsparter
et samlet overblik over den regionale sundhedsplanlæg-
ning jf. pkt. 3.5.1 om gældende ret. Regionsrådene vil
ved udarbejdelse af kommende regionale sundhedspla-
ner skulle sikre overensstemmelse med den nationale
sundhedsplan og have samspillet mellem den regionale
sundhedsplan og nærsundhedsplanen for øje. Der vil
f.eks. i den regionale sundhedsplan kunne være fokus
på den tværgående fordeling af kapacitet mellem de
nye sundhedsråd for at understøtte adgang til ensartet
kvalitet på tværs, tværgående planlægning af omlægning
af sygehusaktivitet, beredskab, den præhospitale indsats
samt forsyning af funktioner, der kun leveres fra et eller
få sygehuse. Det vil bl.a. kunne ske gennem planlægning
af sygehusfunktioner (somatik og psykiatri), tværgåen-
de enheder på regionsniveau (f.eks. kvalitetsopfølgning)
samt kapacitetssamarbejde ml. sygehuse (partnerskaber
m.v.). Hertil kommer fastlæggelse af overordnede ram-
mer for udbygning og udvikling af det almenmedicinske
tilbud i regionen.
– Nærsundhedsplan: Har fokus på omstilling og planlæg-
ning af de nære sundhedsopgaver. Det gælder således
den lokale planlægning af henholdsvis udviklingen af
almenmedicinske tilbud, nære regionale sundhedsindsat-
ser, understøttelse af kommunale sundhedsindsatser samt
initiativer med fokus på at vende sygehusene udad inden
for sundhedsrådets geografisk afgrænsede område.
Det foreslås i § 206 d, stk. 3, at regionsrådet har ansvar for,
at regionen forud for regionens vedtagelse af nærsundheds-
planen indhenter Sundhedsstyrelsens rådgivning.
De foreslåede bestemmelser vil betyde, at regionsrådet som
ansvarlig myndighed vil blive forpligtet til at sikre, at der
indhentes rådgivning fra Sundhedsstyrelsen forud for vedta-
gelse af nærsundhedsplanen. Det er ikke hensigten, at nær-
sundhedsplanen vil skulle godkendes på nationalt niveau,
men forpligtelsen til at indhente Sundhedsstyrelsens rådgiv-
ning vil skulle understøtte, at nærsundhedsplanen følger
den strategiske retning for udvikling af sundhedsvæsenet,
som udstikkes i den nationale sundhedsplan, samt er i over-
ensstemmelse med den regionale sundhedsplan. Dette vil
skulle ses i sammenhæng med, at Sundhedsstyrelsen har
en eksisterende rådgivningsrolle i forhold til den regionale
sundhedsplan.
Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en vejledning til brug for
sundhedsrådenes udarbejdelse af nærsundhedsplanen.
Det foreslås i § 206 d, stk. 4, at regionsrådet har ansvar for,
at regionen indsender nærsundhedsplanen og senere væsent-
lige ændringer heri til Sundhedsstyrelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at regionsrådet som
ansvarlig myndighed vil blive forpligtet til at sikre, at nær-
sundhedsplanen og senere væsentlige ændringer heri indsen-
des til Sundhedsstyrelsen.
Væsentlige ændringer vil f.eks. kunne forstås som ændrin-
ger i nærsundhedsplanens mål samt ændringer i tilrettelæg-
gelsen af en indsats, som indebærer omlægning af sygehu-
saktivitet til nære tilbud.
Det foreslås i § 206 d, stk. 5, at indenrigs- og sundheds-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
og rammerne og fremgangsmåden for behandlingen af nær-
sundhedsplanen, herunder kadence, løbende opdatering, og
opfølgning på nærsundhedsplanen.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at
kunne fastsætte nærmere regler om indholdet af og rammer-
ne og fremgangsmåden for behandlingen af nærsundheds-
planen, herunder kadence, løbende opdatering og opfølgning
på nærsundhedsplanen.
Bestemmelsen vil betyde, at ministeren vil kunne fastlægge
nærmere rammer vedrørende nærsundhedsplanens indhold,
som afspejler de formål, der er angivet i Aftale om sund-
hedsreform 2024 og i nærværende lovforslag.
Bestemmelsen vil i den forbindelse betyde, at ministeren
ved bekendtgørelse vil kunne tydeliggøre nærsundhedspla-
nens rolle i den samlede sundhedsplanlægning, herunder
samspil mellem nærsundhedsplanen og de øvrige planlæg-
ningsværktøjer på nationalt og lokalt niveau, jf. ordene ”ind-
holdet af og rammerne for” i bestemmelsen. Dette vil f.eks.
kunne vedrøre en tydeliggørelse af relationen mellem den
nationale sundhedsplan, den regionale sundhedsplan og nær-
sundhedsplanen.
Ministeren vil derudover kunne fastsætte nærmere regler
79
for den processuelle fremgangsmåde for behandlingen af
nærsundhedsplanen.
Forventningen i forhold til kadencen for nærsundhedsplanen
og nærsundhedsplanens løbende opdatering vil være, at pla-
nerne opdateres hvert fjerde år som led i en ny valgperiode
og i sammenhæng med opdateringen af den nationale sund-
hedsplan hvert fjerde år. Dertil vil ministeren kunne fastlæg-
ge nærmere regler for de tilfælde, hvor nærsundhedsplanen
skal opdateres udenfor den fastlagte kadence. Dette vil f.eks.
kunne vedrøre ændringer i sundhedsrådets opgavevaretagel-
se, der er af et omfang, som ikke kan gennemføres uden en
forudgående opdatering af nærsundhedsplanen.
Bestemmelsen vil endvidere betyde, at ministeren vil kunne
fastlægge nærmere rammer for opfølgning på nærsundheds-
planerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Sundhedslovens Kapitel 77 indeholder bestemmelser om
finansieringen af de kommunale sundhedsordninger. Den
gældende overskrift til sundhedslovens kapitel 77 er affattet
med ordlyden Kommunale sundhedsydelser.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 77 affattes til »Regi-
onale og kommunale sundhedsydelser i det nære sundheds-
væsen«.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 1 nr. 19,
hvoraf følger at bopælskommunen afholder udgifter til fore-
byggende og sundhedsfremmende tilbud, og hvor bopælsre-
gionen afholder udgifter til patientrettede forebyggelsestil-
bud. Som følge af denne ændring vil overskriften på kapitel
77 skulle afspejle, at der ikke længere er tale om udgifter
alene målrettet kommunale sundhedsydelser.
Til nr. 19
(Til § 246 a)
Der er ikke i gældende lovgivning hjemmel til, at der kan
gives øremærket statsligt tilskud til regionerne målrettet til
kommunale indsatser, herunder at der kan fastsættes regler
om revision, fordeling, udbetaling og tilbagebetaling m.v. i
forbindelse med tilskuddet.
Det foreslås, at der indsættes overskriften »Statsligt tilskud
til kommunernes sundhedsindsats via sundhedsrådene«, som
indeholder en ny bestemmelse, § 246 a.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 246 a i sundhedslovens
kapitel 77.
Det foreslås i § 246 a, stk. 1, at staten yder et tilskud
til regionerne til brug for aftaler mellem regionsråd og
kommunalbestyrelser om økonomiske tilsagn til varetagelse
af kommunale sundhedsydelser i medfør af § 118 c, stk.
1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes årligt af finansministe-
ren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Bestemmelsen vil medføre, at den økonomiske ramme mål-
rettet kommunale indsatser udmøntes gennem regionerne
med gennemslag på regionernes driftsloft for sundhedsud-
gifter.
Det vil følge heraf, at videre udmøntning af økonomiske
tilsagn, jf. den foreslåede § 118 c, stk. 1-4, udmøntes fra
regionsrådene til kommuner som direkte tilskud, og dermed
udgør en bruttoindtægt i kommunernes serviceramme.
Det foreslås i § 246 a, stk. 2, at indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren fastsætter nærmere regler om vilkår for fordeling,
udbetaling og tilbagebetaling m.v. af tilskuddet efter stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren ved bekendtgørelse fastsætter regler om at kunne
kræve tilbageførsel af en uforbrugt del af tilskuddet til kom-
munernes sundhedsindsats via sundhedsrådene i den enkelte
region, der i omfang svarer til, hvor stor en del af de afsatte
minimumsrammer til sundhedsrådene, som den enkelte regi-
on har modtaget, modregnet det niveau som regionen faktisk
i tilskudsåret har indgået aftaler med kommunerne om, og
som dermed ikke er udmøntet i aftaler med kommunalbesty-
relser, jf. § 118 c, stk. 1-4.
Dette skal understøtte, at såvel regionsråd og kommunal-
bestyrelser tilskyndes til at indgå aftaler. Bestemmelsen
påvirker ikke det regionale udgiftsloft for tilskudsåret og
har alene likviditetsmæssigt gennemslag. Bestemmelsen vil
i øvrigt medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren gen-
nem bekendtgørelse fastsætter minimumsrammer for hvert
sundhedsråd, som det enkelte regionsråd er forpligtet til at
reservere til aftale med de lokale kommunalbestyrelser. Det
forudsættes, at ministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte
minimumsrammerne med udgangspunkt i en model, der
tager højde for forskelle i patienttyngde og demografisk
sammensætning sundhedsrådene imellem. Det forudsættes,
at indenrigs- og sundhedsministeren vil til brug hertil bl.a.
tage udgangspunkt i den nationale fordeling af læger i det
almenmedicinske tilbud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås i § 246 a, stk. 3, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren fastsætter regler om revision af tilskuddet efter stk. 1
og i henhold til § 118 c, stk. 1 og 2.
Bestemmelsen vil medføre, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren vil fastsætte regler om revision af det statslige tilskud
til regionerne målrettet det kommunale sundhedsvæsen. Dis-
se regler vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Det forudsættes, at ministeren vil udstede bekendtgørelse
om, at regionerne skal godtgøre, hvor store økonomiske
delrammer der er blevet reserveret til de enkelte sundheds-
80
råd, samt hvor store økonomiske tilsagn hvert sundhedsråd
i de enkelte regioner har ydet til kommunerne gennem af-
taler. Det forudsættes endvidere, at der fastsættes nærmere
regler om, at sundhedsrådenes midler til kommunale indsat-
ser vil skulle registreres særskilt i regionernes regnskaber,
således at niveauet for den uforbrugte del af rammen vil
kunne opgøres i forbindelse med regnskabsoverholdelse.
(Til § 246 b)
Der findes ikke en bestemmelse i gældende lovgivning om
afholdelse af udgifter til sundheds- og omsorgspladser.
Det foreslås, at der indsættes overskriften »Sundheds- og
omsorgspladser«, som indeholder en ny bestemmelse, § 246
b.
Det foreslås, at der indsættes ny § 246 b, hvorefter bopæls-
regionen afholder udgifter til sundheds- og omsorgspladser
efter § 118 e.
Forslaget vil medføre, at regionsrådet skal afholde udgifter-
ne forbundet med borgere med bopæl i regionens anvendel-
se af sundheds- og omsorgspladser.
(Til § 246 c)
Der findes i dag ikke en bestemmelse i gældende lovgiv-
ning om afholdelse af udgifter til forebyggende og sund-
hedsfremmende tilbud til borgerne samt udgifter for de pa-
tientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmende indsatser
efter § 119. Der findes således i dag etablerede tilbud for
forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, under kommu-
nalbestyrelsens ansvar efter den nuværende lovgivning, men
hvor der ikke er tilknyttet en finansieringsbestemmelse i
sundhedsloven.
Det foreslås, at der indsættes overskriften » Forebyggende
sundhedsordninger «, som indeholder en ny bestemmelse, §
246 c.
Det foreslås, at der efter § 246 i Kapitel 77 indsættes §
246 c, stk. 1, hvorefter bopælskommunen afholder udgifter
til forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne
efter § 119, stk. 2.
Det foreslås videre i § 246 c, stk. 2, at bopælsregionen
afholder udgifter til patientrettet forebyggelse og sundheds-
fremmende indsatser efter § 119, stk. 3 og 4.
Forslaget vil medføre, at det bliver muligt at afholde udgif-
ter til forebyggende og sundhedsfremmende tilbud for hen-
holdsvis kommunalbestyrelsen og regionsbestyrelsen, samt
at det bliver muligt at henføre finansieringsansvaret til hen-
holdsvis bopælskommunen og bopælsregionen.
Forslaget vil medføre en hjemmel om, at afholdelse af
udgifter målrettet de forskellige forebyggelsestilbud følger
myndigheds- og driftsansvaret i og med, at ansvaret for
den borgerrettede og den patientrettede forebyggelse med
den foreslåede ordning fordeles mellem det kommunale og
regionale.
Forslaget vil medføre, at det bliver muligt at afholde udgif-
ter til borgerrettet forebyggelsestilbud for kommunalbesty-
relsen, samt at det bliver muligt at henføre finansieringsan-
svaret til bopælskommunen. Forslaget vil endvidere medfø-
re, at det bliver muligt at afholde udgifter til patientrettede
forebyggelsestilbud for regionsrådet, samt at det bliver mu-
ligt at henføre finansieringsansvaret til bopælsregionen. Der
findes efter gældende lovgivning diverse patientrettede fore-
byggelsestilbud, som er underlagt myndigheds- og driftsan-
svar hos kommunalbestyrelsen. Forslaget vil medføre en
hjemmel om, at udgifter målrettet patientrettede forebyggel-
sestilbud følger myndigheds- og driftsansvaret, som ved den
foreslåede ordning overgår til det regionale myndighedsni-
veau.
Forslaget indebærer også en tydeliggørelse af det regionale
finansieringssansvar for bopælsregionen i forbindelse med
indsatser tilbudt efter § 119, stk. 4. Dette fremgår ikke af
gældende lovgivning. Det bemærkes, at nærværende lovfor-
slag ikke ændrer på eksisterende finansieringsansvar, men
alene medfører en tydeliggørelse heraf.
Til nr. 20
Den gældende overskrift før § 247 i sundhedsloven er affat-
tet med ordlyden Forebyggende sundhedsordninger.
Det foreslås, at overskriften før § 247 ophæves.
Forslaget er en følge af og skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 19, hvor der indsættes nye bestemmel-
ser om finansiering med dertilhørende overskrifter, herunder
overskriften »Forebyggende sundhedsordninger«.
Forslaget medfører, at overskriften om forebyggende sund-
hedsordninger udgår dette sted i loven for at undgå, at
samme overskrifter optræder flere steder.
Til nr. 21
Det følger af sundhedslovens § 250, at opholdskommunen
afholder udgifter til sygeplejeydelser efter § 138.
Det foreslås, at der i § 250 efter »udgifter til« indsættes
»kommunale«.
I henhold til dette lovforslags § 1, nr. 10 og 11, foreslås
den nuværende kommunale sygepleje opdelt i henholdsvis
kommunal sygepleje og regional akutsygepleje. Som følge
af den foreslåede opdeling foreslås finansieringsansvaret for
sygeplejefaglige ydelser også opdelt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrel-
sen vil alene have ansvaret for finansieringen for den kom-
81
munale sygepleje, der også fremadrettet vil være kommunal-
bestyrelsens ansvar efter § 138.
Finansieringsansvaret og myndighedsansvaret for den kom-
munale sygepleje vil således være samlet hos opholdskom-
munen. Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil have fi-
nansieringsansvaret for tildeling af kommunal sygepleje for
borgere, der henvises til sygeplejefaglige indsatser, som ud-
føres under det kommunale myndighedsansvar. For så vidt
angår finansieringsansvaret for den regionale akutsygepleje
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 22. Da det allerede
gælder at finansieringsansvaret er opholdskommunens.
For så vidt angår myndighedsansvaret for kommunal syge-
pleje se bemærkningerne til § 1, nr. 10.
Til nr. 22
Det følger af sundhedslovens § 250, at opholdskommunen
afholder udgifter til kommunale sygeplejeydelser efter §
138.
Det foreslås, at der i § 250 indsættes et stk. 2 om, at bopæls-
regionen afholder udgifter til regionale akutsygeplejeydelser
efter § 138 a.
Den foreslåede indsættelse vil tydeliggøre, at regionsrådet
skal afholde udgifter til de akutte regionale sygeplejeind-
satser. Det vil betyde, at regionsrådet fremover vil have
finansieringsansvaret for tildeling af akutsygepleje for bor-
gere, der henvises til sygeplejefaglige indsatser, som udføres
under det regionale myndighedsansvar. Hvis opholdsregio-
nen og bopælsregionen ikke er den samme, vil opholdsre-
gionen have ansvaret for at udføre opgaven, og bopælsregio-
nen vil have finansieringsansvaret.
Det foreslås endvidere, at der i § 250 indsættes et stk. 3 om,
at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere
regler om bopælsregionens betaling til opholdsregionen ef-
ter stk. 2.
Den foreslåede ændring er en følge af, at regionsrådet får
finansieringsansvaret for akutsygepleje efter § 138 a. Myn-
dighedsansvaret og finansieringsansvaret vil således være
opdelt mellem opholdsregionen og bopælsregionen i forhold
til de akutte sygeplejeindsatser. Den foreslåede bestemmelse
vil medføre, at regionsrådet skal afholde udgifter til akutsy-
geplejeindsatser. Det vil betyde, at opholdsregionen vil være
ansvarlig for at yde vederlagsfri akutsygepleje til personer
med ophold i regionen, mens bopælsregionen fremover vil
have finansieringsansvaret i forbindelse med tildeling af
akutsygepleje for borgere, der henvises til sygeplejefaglige
indsatser, som udføres under det regionale myndighedsan-
svar. Bopælsregionens finansieringsansvar skal ses i lyset
af den generelle finansiering af regionerne, jf. lov om regi-
onernes finansiering, som tager udgangspunkt i befolknin-
gens bopæl. Med den foreslåede ændring indsættes der en
bestemmelse, der vil give indenrigs- og sundhedsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om bopælsregionens be-
taling til opholdsregionen efter stk. 2 i de tilfælde, hvor
opholdsregionen og bopælsregionen er forskellige.
For så vidt angår myndighedsansvaret for regional akutsyge-
pleje se bemærkningerne til § 1, nr. 11.
Til nr. 23
Efter § 251, stk. 1 afholder bopælskommunen udgifter til
genoptræningsydelser efter § 140.
Det foreslås, at i § 251, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§ 139 a«.
Den foreslåede ændring i finansieringsbestemmelsen er en
konsekvens af den foreslåede opgaveflytning af dele af gen-
optræningsindsatsen fra kommunen til regionen, hvorefter
kommunalbestyrelsens ansvar for almen genoptræning vil
fremgå af § 139 a.
Til nr. 24
Efter sundhedslovens § 251, stk. 2, er indenrigs- og sund-
hedsministeren bemyndiget til at fastsætte regler om bo-
pælskommunens betaling efter stk. 1, og har på den bag-
grund udstedt bekendtgørelse nr. 1113 af 18. oktober 2024
om betalinger for færdigbehandlede patienter, indlagte på
hospice og genoptræning på specialiseret niveau.
Det foreslås at, § 251, stk. 2, affattes på ny, og at bopæls-
regionen afholder udgifter til genoptræningsydelser efter §
139 b.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at regionsrådet
får finansieringsansvar for genoptræning på specialiseret ni-
veau og rehabilitering på specialiseret niveau efter § 139 b.
Finansierings- og myndighedsansvaret vil således være sam-
let hos den myndighed med ansvar for de enkelte genop-
træningsindsatser. Med samling af myndigheds- og finansie-
ringsansvaret for genoptræning på specialiseret niveau vil
der ikke være behov regler om bopælskommunes betaling
for den udførte genoptræning på specialiseret niveau på sy-
gehusene. Bekendtgørelse nr. 1113 af 18. oktober 2024 vil
således skulle justeres, idet at med den foreslåede ordning
vil kommunerne ikke længere skulle finansiere genoptræ-
ning på specialiseret niveau.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i overgangsloven, at loven finder
anvendelse på følgende ændringer inden for forvaltnings-
strukturen, der i forbindelse med lovgivningen om en ny
sundhedsstruktur foretages med virkning fra den 1. januar
2027:
1) Sammenlægning af Region Sjælland og Region Hoved-
staden til Region Østdanmark.
2) Overførsel af opgaver fra kommunerne til Region
82
Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark
og Region Østdanmark.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a, ifølge hvilken
bestemmelsen i overgangslovens § 2, stk. 1, nr. 2, også vil
omfatte den overførsel, der sker som følge af etableringen af
sundheds- og omsorgspladser, jf. sundhedslovens § 118 e.
Det følger af overgangslovens § 2, stk. 1, nr. 2, at loven
bl.a. finder anvendelse på følgende ændring inden for for-
valtningsstrukturen, der i forbindelse med lovgivningen om
en ny sundhedsstruktur foretages med virkning fra den 1.
januar 2027: Overførsel af opgaver fra kommunerne til Re-
gion Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark
og Region Østdanmark.
Ved denne lovs § 1, nr. 6, indføres et nyt kapitel 34 a og
en ny § 118 e i sundhedsloven. Ifølge den foreslåede § 118
e, stk. 1, vil regionsrådet tilbyde vederlagsfrit midlertidigt
ophold på sundheds- og omsorgspladser til personer, der har
bopæl i regionen, og som har behov for sundhedsfaglige
indsatser, der tilsammen har et rehabiliterende sigte, hvis
disse ikke kan tilrettelægges hensigtsmæssigt under ophold
i eget hjem. Ifølge den foreslåede § 118 e, stk. 2, vil regions-
rådet være ansvarligt for at yde sundhedsfaglige indsatser
med et rehabiliterende sigte samt den pleje og omsorg, som
borgeren har behov for under opholdet. Det følger af forsla-
get til § 118 e, stk. 3, at regionsrådet vil kunne tilvejebringe
tilbud efter stk. 1 ved at etablere tilbud på egne institutioner
eller ved at indgå aftale med et andet regionsråd, kommunal-
bestyrelse eller privat institution. Ifølge forslaget til § 118 e,
stk. 4, vil indenrigs- og sundhedsministeren kunne fastsætte
nærmere regler om omfanget af og kravene til sundheds- og
omsorgspladser.
Der findes ikke i den gældende sundhedslov regler, der for-
pligter regioner eller kommuner til at tilbyde et midlertidigt
ophold som beskrevet i den foreslåede § 118 e. Der er dog
efter den gældende lovgivning mulighed for at tilbyde andre
tilsvarende indsatser, f.eks. er der efter sundhedsloven mu-
lighed for, at sundhedsfaglige indsatser indebærer døgndæk-
ning af borgeren, herunder tilbud om et midlertidigt ophold,
som led i en sundhedsfaglig indsats. Det kan f.eks. være
i forbindelse med indsatser efter reglerne om kommunal
sygepleje og genoptræning efter udskrivelse fra sygehuset
efter sundhedslovens §§ 138-140. For en nærmere beskrivel-
se af gældende ret henvises til pkt. 3.1.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Selvom de eksisterende kommunale indsatser og tilbud, som
giver mulighed for at tilbyde borgere midlertidige ophold,
bevares – og indførelsen af sundheds- og omsorgspladser
ved den foreslåede § 118 e således ikke foreslås at medføre,
at de tilsvarende kommunale indsatser og tilbud afskaffes –
vil indførelsen af den foreslåede § 118 e reelt medføre, at
der overføres opgaver fra kommunerne til regionerne.
Den foreslåede § 2 a har til formål at præcisere, at over-
førslen af opgaver fra kommuner til regioner som følge
af indførelsen af sundhedslovens § 118 e også er omfattet
af overgangslovens anvendelsesområde og regler, herunder
bl.a. af § 5 om kommuners driftsansvar ved overførslen af
opgaver og lovens kapitel 10-13 om overførslen af aktiver,
passiver, rettigheder, pligter og ansatte.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 1, i overgangsloven, at er en kom-
mune efter lovgivningen forpligtet til på vegne af en region
at varetage driften af en opgave, der med virkning fra den
1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen, jf. §
2, varetages driften af opgaven også efter den 1. januar
2027 af kommunen. Dog varetages ansvaret for opgaven af
regionen.
Det fremgår også af § 138, stk. 1, i overgangsloven, at en-
hver kommunalbestyrelse yder det forberedende regionsråd
for Region Østdanmark og regionsrådene for Region Nord-
jylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark den bi-
stand, som det forberedende regionsråd eller regionsrådene
måtte anmode om vedrørende forberedelsen af varetagelsen
af de opgaver, der den 1. januar 2027 overføres fra kommu-
nen til regionen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Det foreslås, at »kommunen til regionen« i § 5, stk. 1, og
§ 138, stk. 1, i overgangsloven ændres til »kommune til
region«.
Ændringen har alene ordensmæssig karakter og har ikke
indholdsmæssige konsekvenser. Den skal ses i lyset af, at
der kan forekomme tilfælde, hvor en kommune i dag løser
en opgave på en anden kommunes vegne. Reglerne i over-
gangsloven dækker i relevant omfang også den situation,
f.eks. således at aktiver, passiver, rettigheder, pligter og an-
satte i overensstemmelse med lovens regler også overføres
fra en kommune, der i dag varetager en opgave på vegne af
en anden kommune, til en region.
Det bemærkes, at overgangslovens § 5, stk. 2 og 3, er for-
muleret således, og efter deres sammenhæng skal forstås
således, herunder efter ændringerne i denne lovs § 2, nr. 2-4,
at der alene kan indgås aftaler efter § 5, stk. 2, mellem en
region og dén kommune i den pågældende region, som der
den 1. januar 2027 overføres opgaver fra, ligesom regionen
alene kan rette anmodninger efter § 5, stk. 3, til den pågæl-
dende kommune i regionen. Se dog undtagelsen hertil i den
foreslåede § 5, stk. 3, i overgangsloven, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 6, for så vidt angår tilfælde omfattet af
lov om forpligtende kommunale samarbejder.
Til nr. 3
Ifølge den gældende § 5, stk. 2, 1. pkt., i overgangsloven
83
kan indenrigs- og sundhedsministeren i 2026 efter indstil-
ling fra en region, herunder det forberedende regionsråd for
Region Østdanmark, fastsætte regler om, at en kommune på
regionens vegne kan varetage driften af en eller flere af de
opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til
regionen.
Reglen giver alene mulighed for at overlade driftsansvaret
for opgaverne til en kommune. Regionerne vil derimod have
myndighedsansvaret for opgaverne, jf. § 5, stk. 2, 2. pkt.
Desuden følger det af § 5, stk. 2, 3. pkt., at ministeren
kan fastsætte regler om omfang og vilkår for varetagelsen
af den eller de opgaver, som kommunen varetager for re-
gionen, herunder forskellige frister for den periode, hvori
kommunen varetager driften af opgaverne på regionens veg-
ne. Kommunen kan ikke udtræde af driften før udløbet af
den fastsatte periode, jf. § 5, stk. 2, 4. pkt.
Henlæggelsen af driftsopgaver til en kommune med hjem-
mel i § 5, stk. 2, vil alene skulle gælde for en tidsbegrænset
periode, hvis længde vil skulle fastsættes ved de regler, som
efter bestemmelsen kan udstedes af indenrigs- og sundheds-
ministeren.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 5, stk. 2, nyaffattes, således, at det frem-
går af bestemmelsen, at et regionsråd og det forberedende
regionsråd for Region Østdanmark i overensstemmelse med
udbudslovens § 15 kan indgå en kontrakt med en kommu-
ne om, at kommunen på regionens vegne varetager driften
af en eller flere af de opgaver, som den 1. januar 2027
overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2, herunder kan
ansvaret for at tildele sundhedsydelsen overdrages, hvis det
overdrages i tilknytning til opgaven med at levere en sund-
hedsydelse. Ansvaret i øvrigt for opgaven varetages fortsat
af regionen.
Nyaffattelsen af § 5, stk. 2, vil indebære, at den gældende
ordning erstattes af en mulighed for at indgå horisontale
samarbejdsaftaler.
Den ordning, der foreslås indført ved ændringer af over-
gangsloven, svarer i vidt omfang til den generelle ordning,
som foreslås indført i sundhedslovens § 118 d, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5. Ordningen i overgangsloven om-
handler dog udelukkende samarbejdsaftaler om, at en kom-
mune på regionens vegne skal varetage driften af en eller
flere opgaver, som den 1. januar 2027 ellers overføres til
regionen. Ordningen efter sundhedsloven er derimod ikke
særligt knyttet til overførslen af opgaver i forbindelse med
sundhedsreformen. Ordningen efter overgangsloven giver i
øvrigt ikke mulighed for at omfordele ansvaret mellem flere
kommuner. Det gør derimod ordningen efter sundhedsloven.
Udgangspunktet efter den foreslåede bestemmelse er, at hele
eller dele af driftsansvaret vil kunne overdrages ved en sam-
arbejdsaftale, men ikke myndighedsansvaret. Myndigheds-
ansvaret omfatter bl.a. muligheden for at kunne fastsætte
retningslinjer for driftsopgaven og forpligtelsen til at føre
kontrol og tilsyn med udøvelsen af driftsopgaven. Myndig-
hedsansvaret omfatter også tildelingskompetencen. Det fore-
slås som en undtagelse til hovedreglen om, at myndigheds-
ansvaret ikke kan overdrages, at ansvaret for at beslutte
visitering til eller tildeling af en sundhedsydelse (tildelings-
kompetencen) godt kan overdrages, men dog under den for-
udsætning, at det vil blive varetaget af kommunalbestyrel-
sen, som i øvrigt får ansvaret for at levere sundhedsydelsen.
Det bemærkes i øvrigt, at uanset hvor mange opgaver der
ved en samarbejdsaftale overdrages, vil det være på regio-
nens vegne, at opgaven udføres. Det gælder også ved en
overdragelse af tildelingskompetencen.
Endvidere bemærkes det, at en opgave vil kunne udgøre
en del af leveringen af en sundhedsydelse. Det vil altså
ikke være en forudsætning, at hele opgaven med at levere
en sundhedsydelse bliver overdraget ved en samarbejdsafta-
le. Det vil godt kunne aftales, at en del af leveringen af
en sundhedsydelse overdrages. Hvis tildelingskompetencen
skal overdrages, vil det dog være en forudsætning, at kom-
munalbestyrelsen får ansvaret for at levere den ydelse, som
den får kompetence til at tildele.
Som det ligeledes fremgår af den foreslåede bestemmelse,
vil kontrakten skulle opfylde kravene til offentlige kontrak-
ter mellem ordregivere efter udbudslovens § 15. Det skal ses
i lyset af, at fritagelsen for udbudspligten alene gælder for
horisontale samarbejdsaftaler, der lever op til kravene efter
udbudsretten til sådanne aftaler. Henvisningen til udbudslo-
ven omfatter ikke alene, hvad der udtrykkeligt fremgår af
udbudslovens § 15, men også den tilknyttede retspraksis,
herunder fra EU-Domstolen (se hertil f.eks. C-480/06, Kom-
missionen mod Tyskland og C-51/15, Remondis).
Som nævnt forudsætter udbudsretten, at en horisontal sam-
arbejdsaftale indebærer et reelt samarbejde mellem ordregi-
verne, og f.eks. vil en aftale, hvor en ordregiver blot leverer
tjenesteydelser til en anden mod betaling, ikke blive betrag-
tet som en reel samarbejdsaftale, jf. herom f.eks. EU-Dom-
stolens dom i C-386/11, Piepenbrock.
Det bemærkes i øvrigt, at hvis der i medfør af den nye
bestemmelse i overgangsloven indgås en samarbejdsaftale,
som indebærer, at en kommune i en periode på vegne af
en region varetager opgaver, der ellers ville blive overført
til regionen den 1. januar 2027, medfører det, at der ikke
i medfør af overgangslovens kapitel 10-13 vil skulle ske
overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
fra kommunen til regionen knyttet til de relevante driftsop-
gaver. Det bemærkes dog, at i det omfang myndighedsan-
svaret for opgaverne vil skulle varetages af regionen, vil
der i medfør af overgangslovens kapitel 10-13 skulle ske
overførsel af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte
fra kommunen til regionen knyttet til denne myndighedsop-
gave. Se nærmere herom overgangslovens § 141, stk. 5, og §
142, stk. 3.
84
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af det gældende § 5, stk. 3, 1. pkt., i overgangs-
loven, at fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren ikke
regler efter bestemmelsens stk. 2, skal kommunen også efter
den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for den frist,
der fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 6, anmoder
kommunen derom, varetage driften af opgaven på vegne af
regionen inden for en periode, der fastsættes efter bestem-
melsens stk. 7.
Det foreslås, at i § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »Fastsætter
indenrigs- og sundhedsministeren ikke regler efter stk. 2 for
en kommune« til: »Indgås der ikke med en kommune en
kontrakt omfattet af stk. 2 eller en kontrakt efter sundhedslo-
vens § 118 d, stk. 1«.
Indholdet i den gældende ordning i stk. 3 fastholdes, men
der foreslås en sproglig tilpasning i lyset af nyaffattelsen af
stk. 2 og indførelsen af muligheden for at indgå horisontale
samarbejdsaftaler efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
Med den foreslåede ændring vil det fremadrettet fremgå
af overgangslovens § 5, stk. 3, 1. pkt., at indgås der ikke
med en kommune en kontrakt omfattet af stk. 2 eller en kon-
trakt efter sundhedslovens § 118 d, stk. 1, skal kommunen
også efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for
den frist, der fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 6,
anmoder kommunen derom, varetage driften af opgaven på
vegne af regionen inden for en periode, der fastsættes efter
bestemmelsens stk. 7.
Til nr. 5
Ifølge den gældende § 5, stk. 3, 2. pkt., i overgangsloven
varetages ansvaret for opgaven dog af regionen. Bestemmel-
sen har den virkning, at en kommune ikke kan pålægges at
varetage myndighedsansvaret.
Bestemmelsen i § 5, stk. 3, 2. pkt., foreslås nyaffattet, såle-
des at det fremgår af den, at ansvaret for opgaven fortsat
varetages af regionen, dog kan en anmodning efter 1. pkt.
omfatte, at en kommune i tilknytning til opgaven med at
levere en sundhedsydelse også får overdraget ansvaret for at
tildele en sundhedsydelse.
Ligesom der efter overgangslovens § 5, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 3, gives mulighed for, at det vil
kunne aftales, at en kommune i tilknytning til opgaven med
at levere en sundhedsydelse også vil kunne få overdraget
ansvaret for at tildele en sundhedsydelse, foreslås det såle-
des, at en anmodning efter overgangslovens § 5, stk. 3, vil
kunne omfatte, at en kommune i tilknytning til opgaven med
at levere en sundhedsydelse også vil kunne få overdraget
ansvaret for at tildele en sundhedsydelse.
Til nr. 6
Det foreslås med et nyt § 5, stk. 4, at er en sundhedsydelse
omfattet af lov om forpligtende kommunale samarbejder,
og er kommunalbestyrelser i medfør af lov om forpligtende
kommunale samarbejder pålagt at samarbejde med hinanden
om levering af sundhedsydelsen, skal både den bemyndige-
de og den delegerende kommunalbestyrelse være parter i en
kontrakt efter stk. 2 om levering af sundhedsydelsen i den
kommune, hvis kommunalbestyrelse efter lov om forplig-
tende kommunale samarbejder ikke må varetage udøvelsen
af opgaven, og en anmodning efter stk. 3 om levering af
sundhedsydelsen i den pågældende kommune skal omfatte
begge kommuner.
Forslaget er en fravigelse af, at aftaler efter overgangslovens
§ 5, stk. 2, ellers alene indgås med en enkelt kommune, lige-
som anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3, rettes
mod en enkelt kommune. Forslaget skal ses i lyset af, at de
to kommuner i disse tilfælde er i en sådan situation af gensi-
dig afhængighed, at det ikke bør være muligt at indgå aftale
om levering af sundhedsydelsen uden involvering af begge
kommuner, ligesom det i sådanne tilfælde ikke bør være
muligt alene at rette en anmodning mod den delegerende
kommune. Bestemmelsen vil alene finde anvendelse, hvor
kontrakten angår leveringen af sundhedsydelsen i den kom-
mune, hvis kommunalbestyrelse efter lov om forpligtende
kommunale samarbejder ikke må varetage udøvelsen af op-
gaven, med andre ord hvor kontrakten eller anmodningen
angår den delegerende kommune. Regionen kan altså f.eks.
godt indgå en kontrakt alene med den bemyndigede kommu-
ne, så længe aftalen kun angår levering af sundhedsydelsen i
denne kommune.
Aftaler efter overgangslovens § 5, stk. 2, og anmodninger
efter § 5, stk. 3, vil i øvrigt skulle indgås med henholdsvis
rettes mod de kommuner, der er omfattet af et forpligtende
kommunalt samarbejde, i overensstemmelse med reglerne
i lov om forpligtende kommunale samarbejder. Dette vil
blandt andet medføre, at den delegerende kommunalbesty-
relse ikke må deltage i udøvelsen af de opgaver, der er
omfattet af samarbejdet, medmindre der efter reglerne i lov
om forpligtende kommunale samarbejder er meddelt dispen-
sation hertil, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt., og §§ 11 og 11 a.
Omfatter et forpligtende kommunalt samarbejde tre kommu-
ner, vil et sådant forpligtende kommunalt samarbejde være
omfattet af bestemmelsen.
Til nr. 7
Det fremgår af det gældende § 5, stk. 5, i overgangsloven,
at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om
frister for indstilling fra en region, herunder det forbereden-
de regionsråd for Region Østdanmark, om, at en kommune
på regionens vegne varetager driften af en eller flere af de
opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til
85
regionen, og om meddelelse til indenrigs- og sundhedsmini-
steren om indstillingen og frister for en sådan meddelelse.
Det foreslås, at § 5, stk. 5, der bliver stk. 6, nyaffattes i
lyset af nyaffattelsen af § 5, stk. 2. Det foreslås således,
at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler
om kontrakter omfattet af stk. 2, herunder om det seneste
tidspunkt for kontraktens indgåelse, kontraktens gyldigheds-
periode, parternes adgang til at opsige kontrakten og medde-
lelse til indenrigs- og sundhedsministeren om indgåelse af
kontrakten.
Bestemmelsen svarer til § 118 d, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 5.
Det bemærkes, at det bl.a. er hensigten at fastsætte, at en
samarbejdsaftale om opgaver, som den 1. januar 2027 over-
føres fra kommunen til regionen, skal indgås senest den 1.
april 2026. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med overgangs-
lovens § 5, stk. 3, som vil indebære, at hvis der ikke indgås
en sådan kontrakt med en kommune, skal kommunen også
efter den 1. januar 2027, såfremt regionen inden for en frist,
der fastsættes efter § 5, stk. 6, der bliver stk. 7, anmoder
kommunen herom, varetage driften af opgaven på vegne af
regionen inden for en periode, der fastsættes efter § 5, stk.
7, der bliver stk. 8. Det er hensigten at fastsætte fristen for
sådanne anmodninger til den 15. april 2026.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Ifølge den gældende § 5, stk. 8, i overgangsloven kan inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om
kommunens varetagelse af driften af en eller flere opgaver
på regionens vegne efter stk. 2, herunder regler, der fastsæt-
ter vilkår for varetagelsen af driften, og om kommunens
pligt til efter stk. 3 fortsat at varetage opgaven.
Det foreslås i § 5, stk. 8, der bliver stk. 9, at det udgår
af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om kom-
munens varetagelse af driften af en eller flere opgaver på
regionens vegne efter stk. 2, herunder regler, der fastsætter
vilkår for varetagelsen af driften.
Det er en konsekvens af, at hjemlen til fremadrettet at fast-
sætte regler om tilsvarende forhold vil være omfattet af den
foreslåede § 5, stk. 6.
Hvis forslaget vedtages, vil det fremadrettet alene fremgå af
§ 5, stk. 9, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om kommunens pligt til efter stk. 3 fortsat at
varetage opgaven.
Til nr. 9
Det følger af den gældende § 141, stk. 1, i overgangsloven,
at afgiver en kommune i henhold til lovgivningen om en
ny sundhedsstruktur en opgave til en region, der er nævnt
i §§ 143 og 144, overtager regionen den 1. januar 2027
mod kompensation efter stk. 6 og 7 de aktiver, passiver,
rettigheder og pligter hos en kommune inden for regionens
område, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til
varetagelsen af den overførte opgave, jf. dog stk. 2.
Det foreslås, at i § 141, stk. 1, udgår »hos en kommune
inden for regionens område«.
Forslaget vil indebære, at det vil fremgå af § 141, stk. 1,
at afgiver en kommune i henhold til lovgivningen om en
ny sundhedsstruktur en opgave til en region, der er nævnt i
§§ 143 og 144, overtager regionen den 1. januar 2027 mod
kompensation efter stk. 6 og 7 de aktiver, passiver, rettighe-
der og pligter, der udelukkende eller helt overvejende er
knyttet til varetagelsen af den overførte opgave, jf. dog stk.
2.
Forslaget skal ses i lyset af, at der kan forekomme tilfælde,
hvor en kommune i dag løser en opgave på en anden kom-
munes vegne, og hvor kommunen, der løser opgaven, ikke
nødvendigvis ligger i den samme region. I sådanne tilfælde
bør aktiver, passiver, rettigheder og pligter også overgå til
regionen, der fremadrettet får ansvaret for opgaven, selvom
den pågældende kommune ikke ligger inden for regionens
område.
Med den foreslåede ændring vil bestemmelsen desuden bli-
ve affattet på samme måde som § 142, stk. 1, der omhandler
overførslen af ansatte, og hvor der ikke i dag gælder en
tilsvarende begrænsning om, at den pågældende kommune
skal ligge inden for regionens område.
Til nr. 10
Det fremgår af det gældende § 141, stk. 5, at hvis kom-
munen er forpligtet til at varetage driften af en opgave
på vegne af regionen, eller regionen har indgået en aftale
med en kommune om, at kommunen varetager driften af
en opgave på vegne af regionen, jf. overgangslovens § 5,
stk. 1 og 2, sker der alene overførsel af aktiver, passiver,
rettigheder og pligter, der udelukkende eller overvejende er
knyttet til kommunens varetagelse af myndighedsansvaret
for opgaven.
Overgangslovens § 141 regulerer overførslen af aktiver, pas-
siver, rettigheder og pligter fra en kommune til en region i
forbindelse med overgangen til en ny sundhedsstruktur.
Det foreslås, at i § 141, stk. 5, indsættes efter »Er kommu-
nen forpligtet til at varetage driften af en opgave på vegne
af regionen,«: »herunder som følge af en anmodning fra
regionen,«, og at »§ 5, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 5, stk.
1-3«.
Forslaget vil indebære, at § 141, stk. 5, fremadrettet også vil
omfatte anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremadrettet vil
86
fremgå af § 141, stk. 5, at er kommunen forpligtet til at va-
retage driften af en opgave på vegne af en region, herunder
som følge af en anmodning fra regionen, eller har regionen
indgået en aftale med en kommune om, at kommunen vare-
tager driften af en opgave på vegne af regionen, jf. § 5,
stk. 1-3, sker der alene overførsel efter stk. 1, jf. dog stk. 2,
af aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende
eller helt overvejende er knyttet til kommunens varetagelse
af myndighedsansvaret for opgaven.
Til nr. 11
Efter de gældende bestemmelser i overgangslovens § 5, stk.
2 og 3, kan myndighedsansvaret ikke overdrages fra en regi-
on til en kommune.
Det foreslås, at der i § 141, stk. 5, indsættes et 2. pkt.,
ifølge hvilket aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der
udelukkende eller helt overvejende er knyttet til opgaven
med at tildele en sundhedsydelse, dog ikke overføres, hvis
det er aftalt eller omfattet af en anmodning, at kommunen
overdrages ansvaret for at tildele en sundhedsydelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede
ændringer af overgangslovens § 5, stk. 2 og 3, som indebæ-
rer, at der gives mulighed for, at en kommune kan få over-
draget ansvaret for at tildele en sundhedsydelse, se hertil
denne lovs § 2, nr. 3 og 5 samt bemærkningerne hertil.
Til nr. 12
Det fremgår af det gældende § 142, stk. 3, at hvis kommu-
nen er forpligtet til at varetage driften af en opgave på vegne
af regionen, eller regionen har indgået en aftale med en
kommune om, at kommunen varetager driften af en opgave
på vegne af regionen, jf. overgangslovens § 5, stk. 1 og 2,
sker der alene overførsel af ansatte, der udelukkende eller
overvejende er knyttet til kommunens varetagelse af myn-
dighedsansvaret for opgaven.
Overgangslovens § 142 regulerer overførslen af ansatte fra
en kommune til en region i forbindelse med overgangen til
en ny sundhedsstruktur.
Det foreslås, at i § 142, stk. 3, indsættes efter »Er kommu-
nen forpligtet til at varetage driften af en opgave på vegne
af regionen,«: »herunder som følge af en anmodning fra
regionen,«, og at »§ 5, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 5, stk.
1-3«.
Forslaget vil indebære, at § 142, stk. 3, fremadrettet også vil
omfatte anmodninger efter overgangslovens § 5, stk. 3.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremadrettet
vil fremgå af § 142, stk. 3, at er kommunen forpligtet til
at varetage driften af en opgave på vegne af en region,
herunder som følge af en anmodning fra regionen, eller har
regionen indgået en aftale med en kommune om, at kommu-
nen varetager driften af en opgave på vegne af regionen, jf.
§ 5, stk. 1-3, sker der alene overførsel efter stk. 1, jf. dog
stk. 2, af ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er
knyttet til kommunens varetagelse af myndighedsansvaret
for opgaven.
Til nr. 13
Efter de gældende bestemmelser i overgangslovens § 5, stk.
2 og 3, kan myndighedsansvaret ikke overdrages fra en regi-
on til en kommune.
Det foreslås, at der i § 142, stk. 3, indsættes et 2. pkt., ifølge
hvilket ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er
knyttet til opgaven med at tildele en sundhedsydelse, dog
ikke overføres, hvis det er aftalt eller omfattet af en anmod-
ning, at kommunen overdrages ansvaret for at tildele en
sundhedsydelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede
ændringer af overgangslovens § 5, stk. 2 og 3, som indebæ-
rer, at der gives mulighed for, at en kommune kan få over-
draget ansvaret for at tildele en sundhedsydelse, se hertil
denne lovs § 2, nr. 3 og 5 samt bemærkningerne hertil.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om forpligtende kommunale
samarbejder, at kommunalbestyrelserne i de i medfør af §
2, stk. 1, udpegede grupper af kommuner samarbejder med
virkning fra den 1. januar 2007 efter reglerne i denne lov.
Lovens § 1, stk. 2, definerer, hvad samarbejdet omfatter. Det
fremgår bl.a. af § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, at samarbejdet
omfatter genoptræningsområdet, for så vidt angår kommu-
nalbestyrelsens opgaver efter § 140 i sundhedsloven.
Efter sundhedslovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrel-
sen tilbyde vederlagsfri genoptræning til personer, der efter
udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov
for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Det foreslås, at § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, affattes således: »§
139 a i sundhedsloven«.
Med den foreslåede ændring vil det forpligtende kommunale
samarbejde efter § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, i lov om forpligten-
de kommunale samarbejder på genoptræningsområdet om-
fatte kommunalbestyrelsens tilbud om vederlagsfri almen
genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus
har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf.
den med dette lovforslags § 1, nr. 13, foreslåede § 139 a i
sundhedsloven.
Den foreslåede ændring er begrundet i forslaget om, at
dele af kommunernes ansvar for genoptræningsindsatserne
efter udskrivning fra sygehus fra den 1. januar 2027 flyttes
fra kommunerne til regionerne. Med den foreslåede § 139
87
a i sundhedsloven vil kommunalbestyrelserne alene have
ansvar for den almene genoptræning efter udskrivning fra
sygehus. Det er derfor nødvendigt at ændre § 1, stk. 2, nr.
2, litra a, i lov om forpligtende kommunale samarbejder,
således at bestemmelsen alene finder anvendelse på kommu-
nalbestyrelsernes opgaver på genoptræningsområdet.
Det forpligtende kommunale samarbejde vil fremover ikke
omfatte tilbud om vederlagsfri genoptræning på specialiseret
niveau og rehabilitering på specialiseret niveau til personer,
der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrun-
det behov for genoptræning, idet disse tilbud overføres til
regionerne med virkning fra den 1. januar 2027, jf. den med
dette lovforslags § 1, nr. 13, foreslåede § 139 b i sundheds-
loven.
Ud over det forhold, at kommunalbestyrelserne i de forplig-
tende kommunale samarbejder alene vil skulle samarbejde
om den almene genoptræning efter udskrivning fra sygehus,
vil dette lovforslag ikke medføre ændringer af de eksisteren-
de samarbejder i henhold til lov om forpligtende kommunale
samarbejder.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af vandforsyningslovens § 13 b, stk. 4, at re-
gionsrådet skal indkalde til mægling efter anmodning, når
de berørte kommunalbestyrelser ikke kan nå til enighed om
udformningen af en indsatsplan. Det fremgår af § 13 b, stk.
5, at regionsrådet skal forelægge sagen for miljøministeren,
som træffer endelig afgørelse, ved fortsat uenighed om ind-
satsplanens udformning blandt de berørte kommunalbesty-
relser.
Det foreslås, at § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves og der indsættes
et nyt § 13 b, stk. 4, hvor, såfremt der ikke kan opnås enig-
hed blandt de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere
udformning af indsatsplanen for kommunen, kommunalbe-
styrelserne skal forelægge sagen for miljøministeren, som
herefter træffer afgørelse.
Forslaget vil indebære, at det er kommunalbestyrelsen, der
fremover har adgang til at indbringe sager, hvor der ikke kan
opnås enighed mellem de berørte kommuner for miljømini-
steren i stedet for regionsrådet.
Ændringen forventes ikke at medføre ændringer i antallet af
sager, som forelægges for miljøministeren.
Til nr. 2
Det fremgår af vandforsyningslovens § 70, at miljøministe-
ren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal føre regis-
ter over de indvindingstilladelser, som er meddelt inden for
kommunen af en landvæsensret, et amtsråd eller kommunal-
bestyrelsen.
Det foreslås i § 70, at »en landvæsensret, et amtsråd eller«
udgår.
Forslaget vil indebære, at miljøministeren fremadrettet ale-
ne vil kunne bestemme, at kommunalbestyrelsen skal føre
register over indvindingstilladelser.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af nedlæggelsen
af landvæsensretter og amtsråd.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af § 18 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, at regionsrådet inden
for miljøbeskyttelseslovens formål kan give tilskud til pro-
jekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige
udvikling, som beskrevet i den regionale udviklingsstrategi
efter lov om erhvervsfremme.
Det foreslås, at i § 18 a ændres », der bidrager til at realisere
den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den re-
gionale udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme« til:
»på områder, hvor regionen varetager myndighedsopgaver,
herunder til samarbejdsprojekter med relevante statslige, re-
gionale og lokale interessenter«
Bestemmelsen vil medføre, at regionsrådene forsat har mu-
lighed for at give tilskud til projekter på miljøbeskyttelses-
området. Indtil nu har projekterne haft ophæng i den regio-
nale udviklingsstrategi, som nu bortfalder. Det præciseres, at
det er til områder, hvor regionerne har myndighedsansvar,
hvilket vil sige jordforureningsloven og råstofloven. Det
nævnes, at det kan være til samarbejdsprojekter med rele-
vante statslige, regionale og lokale interessenter, hvilket sva-
rer til den gældende praksis. Tilskud vil falde inden for
regionernes bevillinger.
Til § 6
Til nr. 1
Efter gældende § 34 a, stk. 2, i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse kan regionsrådet med henblik på
at understøtte regionens udviklingsstrategi efter ansøgning
fra en selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte
udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efterud-
dannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere
specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser,
der er nævnt i lovens § 34 a, stk. 5, bortset fra ungdomsud-
dannelser, som finder sted på private hf-kurser og private
gymnasieskoler, samt tilskud til udvikling af en institution
i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm vareta-
88
ges regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen. De
i lovens § 34 a, stk. 5, nævnte ungdomsuddannelser er
uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til
hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen,
uddannelsen til teknisk studentereksamen og grundforløbene
til erhvervsuddannelserne.
Det foreslås, at i § 34 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse, at »Med henblik på at under-
støtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet« ændres
til: »Regionsrådet kan«.
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede § 8 om
ændring af lov om erhvervsfremme, hvorefter de regionale
udviklingsstrategier bortfalder, hvorfor der ikke længere kan
ydes tilskud med henblik på at understøtte disse.
Med det foreslåede vil regionsrådet fortsat efter ansøgning
fra en selvejende institution bortset fra private hf-kurser og
private gymnasieskoler kunne yde formåls- og tidsbestemte
udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til de samme for-
mål som hidtil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 7
Til nr. 1
Efter gældende § 10 a, stk. 3, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. kan regionsrådet med henblik på at understøtte regio-
nens udviklingsstrategi efter ansøgning fra en godkendt in-
stitution, jf. lovens § 1, stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte
udviklingstilskud, herunder anlægstilskud til bl.a. efterud-
dannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere
specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser,
der er nævnt i lovens § 13, stk. 2, og til almen voksenuddan-
nelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeunder-
visning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution
i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen. De i lo-
vens § 13, stk. 2, nævnte ungdomsuddannelser er uddannel-
sen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen,
uddannelsen til merkantil studentereksamen, uddannelsen til
teknisk studentereksamen og grundforløbene til erhvervsud-
dannelserne.
Det foreslås, at i § 10 a, stk. 3, 1. pkt., i lov om instituti-
oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-
dannelse m.v., at »Med henblik på at understøtte regionens
udviklingsstrategi kan regionsrådet« ændres til: »Regionsrå-
det kan«.
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede § 8 om
ændring af lov om erhvervsfremme, hvorefter de regionale
udviklingsstrategier bortfalder, hvorfor der ikke længere kan
ydes tilskud med henblik på at understøtte disse.
Med det foreslåede kan regionsrådet fortsat efter ansøgning
fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, i lov om institu-
tioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v., yde formåls- og tidsbestemte udviklings-
tilskud, herunder anlægstilskud, til de samme formål som
hidtil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Efter gældende § 31, stk. 2, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse kan regionsrådet med henblik på
at understøtte regionens udviklingsstrategi efter ansøgning
fra en institution for forberedende grunduddannelse belig-
gende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklings-
tilskud, herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til
efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag,
værkstedsfaciliteter og andre faciliteter, ordblindeundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieakti-
vitet, ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og tilskud
til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkants-
område. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at i § 31, stk. 2, i lov om institutioner for forbe-
redende grunduddannelse, at »Med henblik på at understøtte
regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet« ændres til:
»Regionsrådet kan«.
Den foreslåede ændring er en følge af den foreslåede § 8 om
ændring af lov om erhvervsfremme, hvorefter de regionale
udviklingsstrategier bortfalder, hvorfor der ikke længere kan
ydes tilskud med henblik på at understøtte disse.
Med det foreslåede kan regionsrådet fortsat efter ansøgning
fra en institution for forberedende grunduddannelse belig-
gende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklings-
tilskud, herunder anlægstilskud, til de samme formål som
hidtil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af § 22 a, stk. 2, i lov om planlægning, at
regionsråd og kommunalbestyrelser på eget initiativ over for
ministeren for byer og landdistrikter kan fremsætte forslag
til landsplanlægningen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
3.7.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
89
Der foreslås en ændring af § 22 a, stk. 2, hvorefter »Regi-
onsråd og kommunalbestyrelser« ændres til »Kommunalbe-
styrelser«.
Det vil herefter følge af § 22 a, stk. 2, at kommunalbestyrel-
ser på eget initiativ over for ministeren for byer og landdi-
strikter kan fremsætte forslag til landsplanlægningen.
Den foreslåede ændring vil medføre, at regionsrådene ikke
længere vil være omfattet af den adgang, som er omtalt i §
22 a, stk. 2, til over for ministeren for byer og landdistrikter
at fremsætte forslag til landsplanlægning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 10
Til nr. 1
Det følger af § 9, stk. 1, nr. 6 i lov om erhvervsfremme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, at Dan-
marks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsæt-
te og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser, herun-
der bl.a. at udtale sig som høringspart om regionernes ud-
viklingsstrategier.
Det foreslås, at § 9, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Det vil medføre, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
ikke længere skal udtale sig som høringspart om regionernes
udviklingsstrategier. Det skyldes, at regionernes adgang til
at udarbejde regionale udviklingsstrategier bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, at Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse består af 17 medlemmer, herun-
der 1 formand.
Det foreslås, at i § 10, stk. 1, ændres »17« til: »16«.
Det vil medføre, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
fremadrettet vil bestå af 16 i stedet for 17 medlemmer, da
det medlem, der i dag udpeges af regionsrådene, bortfalder.
Til nr. 3
Det følger af § 10, stk. 2, nr. 4, i lov om erhvervsfremme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, at med-
lemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges
således: 1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Det vil medføre, at det regionale medlem af Danmarks Er-
hvervsfremmebestyrelse udgår af bestyrelsen.
De nærmere regler om udpegning af medlemmer og fastsæt-
telse af indstillingsberettigede parter til Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1589 af 18.
december 2018, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 80 af
14. januar 2022.
Til nr. 4
Det følger af § 10, stk. 3, i lov om erhvervsfremme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, at formanden
for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og medlemmerne
udpeges for op til fire år ad gangen med mulighed for gen-
udpegning én gang.
Det foreslås, at i § 10, stk. 3, udgår »én gang«.
Det vil medføre, at medlemmerne i Danmarks Erhvervs-
fremmebestyrelse ikke længere er bundet af kun at kunne
sidde i én periode med mulighed for genudpegning én
gang. Den foreslåede bestemmelse skal understøtte, at arbej-
det i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse gennemføres på
en stabil måde, som ikke af formelle grunde går ud over
kontinuiteten og kvaliteten i bestyrelsens arbejde. Dermed
er det op til medlemmernes baglande, der bestemmer, hvor
lang tid medlemmernes mandat i bestyrelsen skal gælde. Er-
hvervsministeren vil fastsætte nærmere regler for genudpeg-
ning i medfør af lov om erhvervsfremmes § 10, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af § 13, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, at hvert er-
hvervshus ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrel-
ser består af 11 medlemmer, herunder 1 formand, og en
observatør.
Det foreslås, at i § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »11« til: »10«.
Det vil medføre, at medlemmerne i de tværkommunale er-
hvervshuse reduceres fra 11 til 10.
Ændringen er en konsekvens af det regionale opgavebort-
fald, hvor regionerne ikke længere skal deltage i bestyrelser
på erhvervsfremmeområdet.
Til nr. 6
Det følger af § 13, stk. 2, nr. 4-6, i lov om erhvervsfrem-
me, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, at
erhvervshusenes bestyrelser sammensættes af blandt andet
1 medlem, der udpeges af kommunekontaktrådene blandt re-
præsentanter fra en videninstitution, 1 medlem, der udpeges
af kommunekontaktrådene fra en arbejdstagerorganisation
90
efter indstilling fra de faglige hovedorganisationer i fælles-
skab, samt 1 medlem der udpeges af regionsrådene.
Det foreslås, at i § 13, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »videnin-
stitution,«: »og«, i nr. 5 ændres »i fællesskab, og« til: »i
fællesskab.«, og § 13, stk. 2, nr. 6, ophæves.
Det vil medføre, at det medlem, som udpeges af regionsrå-
dende til de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser, ud-
går.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Overskriften til kapitel 7 er i henhold til gældende ret be-
nævnt »Regioner«.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 affattes med følgen-
de ordlyd: »Regioners deltagelse i Socialfondsplusprojekter
og i grænseoverskridende samarbejder«.
Formålet med nyaffattelsen er at give en mere præcis an-
givelse af kapitlets indhold. Det skyldes opgavebortfaldet
inden for den regionale udvikling, hvorefter regionerne i
medfør af lov om erhvervsfremme fremadrettet alene har ad-
gang til at ansøge om og deltage i projekter om kvalificeret
arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond Plus igang-
sat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt deltage i
grænseoverskridende samarbejder m.v., som erhvervsmini-
steren fastsætter nærmere regler om.
Til nr. 8
Det følger af § 15 stk. 1, i lov om erhvervsfremme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 230 af 29. februar 2024, at regioner-
ne efter høring af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan
udarbejde en regional udviklingsstrategi. Udarbejder regio-
nerne en strategi, kan den omfatte regionernes lovhjemlede
opgaver inden for regional udvikling og i tilknytning hertil
den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling
i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling
og klimatilpasning og eventuelle grænseoverskridende sam-
arbejder.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at den regionale ud-
viklingsstrategi ikke må omhandle erhvervsfremme, herun-
der turisme, og de regionale udviklingsstrategier udarbejdes
under hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses
strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Gennem-
fører en region ikke Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses
anbefalinger efter stk. 1, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, skal regionen
begrunde dette over for Danmarks Erhvervsfremmebestyrel-
se.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at den regionale udvik-
lingsstrategi skal udarbejdes i samarbejde med relevante lo-
kale, regionale og statslige interessenter. Inden vedtagelsen
af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foreta-
ge en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet
fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kom-
mentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt.
Det følger af bestemmelsens stk. 4. at den regionale udvik-
lingsstrategi kan indeholde en redegørelse for de initiativer,
som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at regionerne som led
i udarbejdelse af og opfølgningen på den regionale udvik-
lingsstrategi skal iagttage rammebetingelserne for de regio-
nale udviklingsområder.
Det foreslås, at § 15, stk. 1-5, ophæves.
Det vil medføre, at regionerne ikke længere har adgang til at
udarbejde regionale udviklingsstrategier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 11
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om landbrugsejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020, at kommu-
nalbestyrelserne mindst en gang i hver valgperiode skal ud-
arbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene
i samarbejde med Ministeriet for Grøn Trepart, der skal sik-
re, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale
udviklingsstrategier, kommuneplanerne og lokalplanerne.
Det følger desuden af § 3, stk. 2, i lov om landbrugsejen-
domme, at ministeren for grøn trepart kan fastsætte regler
for udarbejdelsen og indholdet af jordbrugsanalysen efter
stk. 1 og for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser
under den regionale udviklingsplanlægning samt kommune-
og lokalplanlægningen.
Det foreslås, at i § 3, stk. 1, udgår »de regionale udviklings-
strategier, «, og i § 3, stk. 2, udgår »den regionale udvik-
lingsplanlægning samt «.
Det vil medføre, at kommunalbestyrelsernes analyse af jord-
brugserhvervene, herunder hensynet til de jordbrugsmæssige
interesser i planlægningen, fremover ikke skal indgå i den
regionale udviklingsplanlægning.
De foreslåede ændringer i lov om landbrugsejendomme er
en konsekvens af, at det med lovforslagets § 8, nr. 9, fore-
slås, at § 15, stk. 1-5, i lov om erhvervsfremme, ophæves,
og at regionerne dermed ikke længere har adgang til at
udarbejde regionale udviklingsstrategier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
91
Til § 12
Til nr. 1
Det følger af § 55 a i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 927 af 28. juni 2024, at regionsrådet kan
give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til
at realisere visioner og målsætninger i den regionale udvik-
lingsstrategi efter lov om erhvervsfremme inden for lovens
formål.
Det foreslås, at § 55 a ophæves.
De foreslåede ændringer i lov om naturbeskyttelse er en
konsekvens af, at det med lovforslagets § 8, nr. 9, foreslås,
at § 15, stk. 1-5, i lov om erhvervsfremme, ophæves, og at
regionerne dermed ikke længere har adgang til at udarbejde
regionale udviklingsstrategier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 13
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov om regionernes opgaver og kommu-
nernes samarbejde på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 728 af 7. juni 2007, at loven fastlægger regionernes
opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 1 i lov om regioner-
nes opgaver og kommunernes samarbejde på kulturområdet,
hvorefter Region Østdanmark og Region Syddanmark, der
allerede deltager i samarbejde på tværs af landegrænser på
kulturområdet, fortsat kan indgå i sådanne samarbejder.
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med forsla-
get i § 13, nr. 3, medføre, at det fremover alene vil være
Region Østdanmark og Region Syddanmark, der vil kunne
deltage i samarbejde på tværs af landegrænser på kulturom-
rådet.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at de politiske
partier bag Aftale om sundhedsreform 2024 er enige om, at
særlige forhold taler for, at Region Østdanmark og Region
Syddanmark fortsat skal have adgang til at kunne deltage
i og medfinansiere grænseoverskridende samarbejder med
nabolande på kulturområdet. Det drejer sig konkret om det
regionale samarbejde i den dansk-tyske grænseregion og
mellem Danmark og Sverige i hovedstadsregionen.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 a i lov om regionernes opgaver og kom-
munernes samarbejde på kulturområdet, at regionerne kan
medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle
kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en
mere permanent drift.
Det foreslås at § 3 a ophæves.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionerne som
hovedregel fremover ikke vil kunne medvirke til at igang-
sætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud,
som kan videreføres af andre parter i en mere permanent
drift. Region Syddanmark og Region Østdanmark vil dog
fortsat have adgang til at kunne deltage i og medfinansiere
grænseoverskridende samarbejder med nabolande på kultur-
området.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at de politiske
partier bag Aftale om sundhedsreform 2024 er enige om, at
der skal ske en tilpasning af regionernes øvrige opgaver med
henblik på at anvende ressourcerne mest hensigtsmæssigt og
effektivt. Det betyder, at regionerne fremover skal varetage
en smallere opgaveportefølje end hidtil.
Til nr. 3
Det fremgår af § 3 b, stk. 2, i lov om regionernes opgaver og
kommunernes samarbejde på kulturområdet, at kommuner
og regioner kan samarbejde på tværs af landegrænser på
kulturområdet.
Det foreslås, at i § 3 b, stk. 2, udgår »og regionerne«.
Den foreslåede bestemmelse vil i sammenhæng med forsla-
get i § 13, nr. 1, medføre, at regionerne som hovedregel
fremover ikke vil kunne indgå i landegrænseoverskridende
kultursamarbejder.
I sammenhæng med nr. 1 ovenfor indebærer dette, at det
fremover alene vil være Region Østdanmark og Region Syd-
danmark, der vil kunne deltage i samarbejder på tværs af
landegrænser på kulturområdet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.5 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 14
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2 og 3.
Forslaget vil indebære, at lovforslaget med undtagelse af
bestemmelserne, der er nævnt i stk. 2 og 3, træder i kraft den
1. januar 2026.
De bestemmelser, der træder i kraft den 1. januar 2026 er §
1, nr. 5, 16, 17 og 20, § 2 og §§ 4-12. Endvidere træder §
246 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, i kraft den 1.
januar 2026, men har først virkning fra tilskudsåret 2027, jf.
bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.
92
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-4, 6-15, 18 og 21-24, § 3 og
§ 13 træder i kraft den 1. januar 2027.
Forslaget vil indebære, at den foreslåede affattelse af over-
skrifterne til lovens afsnit IX og kapitel 34 og 38, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 1, 2 og 9, træder i kraft den 1. januar 2027
som konsekvens af lovforslagets elementer om opgaveflyt-
ning.
Forslaget vil endvidere indebære, at den foreslåede ændring
af sundhedslovens § 118, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, træder i
kraft den 1. januar 2027. Herved fastsættes i bestemmelsen,
at det fremadrettet fra den 1. januar 2027 også vil være
regionerne, der har ansvaret for at sikre de i lovens afsnit IX
nævnte sundhedsydelser.
Forslaget vil desuden indebære, at den foreslåede affattelse
af sundhedslovens § 118 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, træder
i kraft den 1. januar 2027. Herved sikres, at bestemmelsen
fra den 1. januar 2027 sprogligt forbedres således at det
tydeligere fremgår, at det produkt, der kan udstedes med
hjemmel i bemyndigelsesbestemmelserne, er kvalitetsstan-
darder.
Forslaget vil også indebære, at den foreslåede indsættelse af
sundhedslovens § 118 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, træder
i kraft den 1. januar 2027. Herved sikres, at regionerne fra
den 1. januar 2027 vil have ansvaret for tilbud om sundheds-
og omsorgspladser efter sundhedslovens § 118 e.
Forslaget vil yderligere indebære, at visse bestemmelser i
sundhedslovens afsnit IX ændres eller indsættes med ikraft-
træden pr. 1. januar 2027. Ændringerne eller indsættelserne
vedrører sundhedslovens bestemmelser om henholdsvis fo-
rebyggelse i § 119, kommunal sygepleje i §§ 138, 138 a og
139 samt genoptræning i §§ 139 a, 139 b og 140 således,
at visse dele af de nævnte sundhedsydelser flyttes, hvormed
regionerne pr. 1. januar 2027 vil være den ansvarlige myn-
dighed i stedet for kommunerne, og det kommunale ansvar
for andre dele af de nævnte sundhedsydelser fastholdes, jf.
nærmere lovforslagets § 1, nr. 7-14.
Forslaget vil også indebære, at kommunerne med ikrafttræ-
den pr. 1. januar 2027 fortsat vil have ansvaret for at yde
befordring eller befordringsgodtgørelse til såvel kommunale
som regionale genoptræningsindsatser efter sundhedsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Forslaget vil derudover også indebære ændringer i sund-
hedslovens kapitel 77 pr. 1. januar 2027. Ændringerne ve-
drører finansieringsbestemmelserne og er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 6-14, hvorved regionerne, samtidig
med at de bliver ansvarlig myndighed for en række sund-
hedsydelser, også får finansieringsansvaret herfor, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 18, 19 og 21-24.
Forslaget vil også indebære, at § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, i
lov om forpligtende kommunale samarbejder justeres med
ikrafttræden den 1. januar 2027 i overensstemmelse med
ændringerne i sundhedslovens bestemmelser om genoptræ-
ning således, at lov om forpligtende kommunale samarbej-
der alene kan finde anvendelse på kommunalbestyrelsens
opgaver på genoptræningsområdet, jf. lovforslagets § 3.
Forslaget vil endelig indebære, at regionerne fra den 1. janu-
ar 2027 ikke vil kunne medvirke til at igangsætte kulturbegi-
venheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres
af andre parter i en mere permanent drift. Region Syddan-
mark og Region Østdanmark vil dog fortsat have adgang
til at kunne deltage i og medfinansiere grænseoverskridende
samarbejder på kulturområdet fra 2027, jf. lovforslagets §
13.
Det foreslås i stk. 3, at §§ 246 b og 246 c i sundhedsloven,
som affattet ved § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar
2027.
Forslaget vil indebære, at bopælsregionen pr. 1. januar
2027 afholder udgifter til sundheds- og omsorgspladser efter
sundhedslovens § 118 e, jf. den foreslåede § 246 b i sund-
hedsloven.
Forslaget vil også indebære, at bopælskommunen pr. 1. ja-
nuar 2027 afholder udgifter til forebyggende og sundheds-
fremmende tilbud til borgerne efter sundhedslovens § 119,
stk. 2, jf. den foreslåede § 246 c, stk. 1 i sundhedsloven.
Forslaget vil desuden indebære, at bopælsregionen pr. 1. ja-
nuar 2027 afholder udgifter til patientrettet forebyggelse og
sundhedsfremmende indsatser efter sundhedslovens § 119,
stk. 3 og 4, jf. den foreslåede § 246 c, stk. 2, i sundhedslo-
ven.
Det foreslås i stk. 4, at § 118 c i sundhedsloven, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 246 a i sundhedsloven, som
affattet ved § 1, nr. 19, har virkning fra tilskudsåret 2027, i
hvilket de første tilskudsrammer fastsættes.
Forslaget vil indebære, at det fra tilskudsåret 2027 er muligt
for regionerne at medfinansiere kommunale sundhedsydel-
ser, herunder også anlægsprojekter.
Forslaget vil også indebære, at der fra tilskudsåret 2027 kan
fastsættes og udbetales et statsligt tilskud til kommunernes
sundhedsydelser via sundhedsrådene, som regionerne kan
bruge på at medfinansiere kommunale sundhedsydelser.
Det foreslås i stk. 5, at kontrakter om samarbejder indgået i
medfør af sundhedslovens § 118 d, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 5, har virkning fra den 1. januar 2027.
Forslaget vil indebære, at der i perioden fra lovens ikrafttræ-
den den 1. januar 2026, hvor den foreslåede bestemmelse
i sundhedslovens § 118 d træder i kraft, jf. stk. 1 sammen-
holdt med stk. 2 og 3, vil være tid til – inden for de tidsfri-
ster, der vil kunne fastsættes for delingsprocessen i medfør
af den foreslåede bestemmelse i sundhedslovens § 205 e, jf.
lovforslagets § 1, nr. 19 - at region og en eller flere kommu-
ner kan gå i dialog om mulige samarbejder, herunder have
93
tid til at udarbejde kontrakter, som vil kunne få virkning fra
den 1. januar 2027.
Det foreslås i stk. 6, at den nationale sundhedsplan, jf. sund-
hedslovens § 206 c, som affattet ved § 1, nr. 17, har virkning
fra den 1. januar 2027.
Forslaget vil indebære, at nationale og lokale planlægnings-
værktøjers forpligtelse til at være i overensstemmelse med
den nationale sundhedsplan, er gældende fra 1. januar 2027.
Det foreslås i stk. 7, at nærsundhedsplanen, jf. sundhedslo-
vens § 206 d, som affattet ved § 1, nr. 17, har virkning fra
den 1. april 2027.
Forslaget vil indebære, at den første nærsundhedsplan skal
være vedtaget den 1. april 2027. Forslaget indebærer desu-
den, at der i perioden fra lovens ikrafttrædelse 1. januar
2026 til og med 31. marts 2027 vil være tid til processen
med udarbejdelse, indhentning af rådgivning fra Sundheds-
styrelsen samt vedtagelse af planerne. I 2026 og frem mod
nedsættelse af de endelige sundhedsråd den 1. januar 2027,
vil opgaven med at udarbejde udkast til nærsundhedsplanen
ske i de forberedende sundhedsråd i overensstemmelse med
de forberedende sundhedsråds umiddelbare forvaltningsan-
svar efter overgangsloven.
Det foreslås i stk. 8, at lovens § 13, nr. 2, ikke finder anven-
delse for tilskud til kulturelle anliggender, som der er givet
tilsagn om forud for denne lovs ikrafttræden. For sådanne
tilskud finder den hidtil gældende § 3 a anvendelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 728 af 7. juni 2007.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at regionerne i en
overgangsperiode vil kunne udbetale midler til flerårige kul-
turprojekter, der ved lovens ikrafttrædelse allerede har mod-
taget bindende tilsagn om støtte. Disse midler administreres
og udbetales fortsat i overensstemmelse med det afgivne
tilsagn.
Til § 15
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 275 af 12. marts 2025, at sundhedsloven ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det følger dog af sund-
hedslovens § 278, stk. 2 og 3, at en række af lovens kapitler
og bestemmelser ved kongelig anordning kan sættes helt
eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændrin-
ger, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
De foreslåede ændringer af sundhedsloven i lovforslagets §
1 vedrører bestemmelser, der ikke er omfattet af sundhedslo-
vens § 278, stk. 2 og 3, og dermed ikke kan sættes i kraft
for Færøerne og Grønland, hvorfor lovforslagets ændringer
af sundhedsloven ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne
og Grønland.
Det følger af § 186 i overgangsloven, jf. lov nr. 699 af 20.
juni 2025, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland
og lovforslagets § 2 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det følger af § 16 i lov om forpligtende kommunale samar-
bejder, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, at lo-
ven ikke gælder for Færøerne og Grønland og lovforslagets
§ 3 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Det følger af § 90 i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1149 af 28. maj 2024, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 4 vil dermed
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 118 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1093 af 11. oktober 2024, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 5 vil dermed
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 41 i lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar
2024, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
lovforslagets § 6 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det følger af § 65 i lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 7 vil
dermed ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 63 i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar
2025, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og
lovforslagets § 8 vil dermed ikke kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
Det følger af § 70 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 572 af 29. maj 2024, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 9 vil dermed ikke
kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 54 i lov om landbrugsejendomme, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 11 vil dermed
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 105 i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 927 af 28. juni 2024, at loven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, og lovforslagets § 12 vil dermed
ikke kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det følger af § 6 i lov om regionernes opgaver og kommu-
nernes samarbejde på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 728 af 7. juni 2007, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland, og lovforslagets § 13 vil dermed ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 10 vedrørende lov
94
om erhvervsfremme ved kongelig anordning helt eller del-
vis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske
forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Det følger af § 29 i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 230 af 29. februar 2024, som ændret ved § 5 i
lov nr. 1668 af 30. december 2024, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt
eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
Forslaget vil betyde, at loven som udgangspunkt ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland, men at de foreslåede ændrin-
ger af lov om erhvervsfremme helt eller delvis kan sættes
i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Forslaget vil også betyde, at de foreslåede ændringer af
lov om erhvervsfremme kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
95
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 275 af 12.
marts 2025, som ændret senest ved lov nr. 719 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til afsnit IX affattes således:
Afsnit IX
Kommunale sundhedsydelser
»Afsnit IX
Kommunale og regionale sundhedsydelser i det
nære sundhedsvæsen«.
2. Overskriften til kapitel 34 affattes således:
Kapitel 34
Kommunalbestyrelsens ansvar
»Kapitel 34
Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar«.
§ 118. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at
tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter af-
snit IX.
3. I § 118 indsættes efter »Kommunalbestyrelsen«:
»eller regionsrådet«.
§ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren fast-
sætter nærmere regler for kommunalbestyrelser
og regionsråd om indsatser, herunder om kvalitets-
krav til og tilrettelæggelse af
indsatserne i henhold til sundhedsydelserne i nær-
værende
afsnit.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter nærmere regler for regionsrådenes rådgivning,
sparring og vejledning i forhold til kommunernes
indsatser efter stk. 1.
4. § 118 b affattes således:
Ȥ 118 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler i kvalitetsstandarder for kommunal-
bestyrelser og regionsråd om indsatser i forbindelse
med sundhedsydelser i dette afsnit i loven, herunder
om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatser-
ne.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler i kvalitets-standarder for regionsrådenes
rådgivning, sparring og vejledning af kommunerne i
forhold til indsatser i forbindelse med sundhedsydel-
ser i dette afsnit i loven.«
5. Efter § 118 b indsættes i kapitel 34:
»§ 118 c. Et regionsråd kan indgå aftale med en eller
flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk
96
tilsagn om medfinansiering af den kommunale vare-
tagelse af sundhedsydelser efter afsnit IX.
Stk. 2. Et regionsråd kan i medfør af stk. 1 indgå
aftale om betingelserne for et tilsagn, herunder kom-
munernes tilrettelæggelse af sundhedsydelser efter
afsnit IX.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
årlige minimums-rammer for hvert sundhedsråd i
medfør af regionslovens § 13, stk. 1, som regions-
rådene skal udmønte gennem aftaler med kommunal-
bestyrelser efter stk. 1.
Stk. 4. Efter aftale med samtlige kommunalbestyrel-
ser i et sundhedsråd kan et regionsråd anvende de
økonomiske minimumsrammer efter stk. 3 til regio-
nale sundhedsydelser.
Stk. 5. Et regionsråd kan indgå aftale med en eller
flere kommunalbestyrelser om at give økonomisk
tilsagn om medfinansiering af kommunalt anlæg på
sundhedsområdet.
§ 118 d. Et regionsråd og en eller flere kommunalbe-
styrelser i den pågældende region kan i overensstem-
melse med udbudslovens § 15 indgå en kontrakt om
samarbejde om kommunale og regionale sundheds-
ydelser i det nære sundhedsvæsen, jf. lovens afsnit
IX. I en kontrakt om samarbejde efter 1. pkt. vil
et regionsråd og en eller flere kommunalbestyrelser
kunne overdrage driften af opgaver mellem hinan-
den, herunder kan ansvaret for at tildele sundhedsy-
delsen overdrages, hvis det overdrages i tilknytning
til opgaven med at levere en sundhedsydelse. Ansva-
ret i øvrigt for opgaven kan dog ikke overdrages.
Stk. 2. Er en sundhedsydelse omfattet af lov om for-
pligtende kommunale samarbejder, og er kommunal-
bestyrelser i medfør af lov om forpligtende kommu-
nale samarbejder pålagt at samarbejde med hinanden
om levering af sundhedsydelsen, skal både den be-
myndigede og den delegerende kommunalbestyrelse
være parter i en kontrakt efter stk. 1 om levering af
sundhedsydelsen i den kommune, hvis kommunalbe-
styrelse efter lov om forpligtende kommunale samar-
bejder ikke må varetage udøvelsen af opgaven.
97
Stk. 3. Indebærer kontrakten, at der overdrages opga-
ver, jf. stk. 1, afholder overdrageren af opgaverne
modtagerens udgifter ved udførelsen af de overdrag-
ne opgaver.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te regler om kontrakter omfattet af stk. 1, herunder
om den tilladte periode fra kontraktens indgåelse
indtil dens ikrafttræden, kontraktens gyldighedsperi-
ode, parteres adgang til at kunne opsige kontrakten
og meddelelse til indenrigs- og sundhedsministeren
om indgåelse af kontrakten.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om beregning og afholdelse af
udgifterne efter stk. 3.«
6. Efter kapitel 34 indsættes:
»Kapitel 34 a
Sundheds- og omsorgspladser
§ 118 e. Regionsrådet tilbyder vederlagsfrit midlerti-
digt ophold på sundheds- og omsorgspladser til per-
soner, der har bopæl i regionen, og som har behov
for sundhedsfaglige indsatser, der tilsammen har et
rehabiliterende sigte, hvis disse ikke kan tilrettelæg-
ges hensigtsmæssigt under ophold i eget hjem.
Stk. 2. Regionsrådet er ansvarligt for at yde sund-
hedsfaglige indsatser med et rehabiliterende sigte
samt den pleje og omsorg, som borgeren har behov
for under opholdet.
Stk. 3. Regionsrådet kan tilvejebringe tilbud efter stk.
1 ved at etablere tilbud på egne institutioner eller ved
at indgå aftale med et andet regionsråd, kommunal-
bestyrelse eller privat institution.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om omfanget af og kravene til
sundheds- og omsorgspladser.«
§ 119. ---
Stk. 2. ---
7. I § 119, stk. 3, ændres »Kommunalbestyrelsen« til:
»Regionsrådet«, og »kommunen« ændres til: »regio-
nen«.
8. I § 119, stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
98
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen etablerer patientret-
tet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser
i kommune
Stk. 4. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyg-
gelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v.
samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes
indsats efter stk. 1-3.
9. Overskriften til kapitel 38 affattes således:
Kapitel 38
Kommunal sygepleje
»Kapitel 38
Kommunal sygepleje og regional akutsygepleje«.
§ 138. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at
der ydes vederlagsfri sygepleje efter lægehenvis-
ning til personer med ophold i kommunen.
Stk. 2. ---
10. I § 138, stk. 1, indsættes efter »vederlagsfri«:
»kommunal«.
11. Efter § 138 indsættes:
»§ 138 a. Regionsrådet er ansvarlig for, at der ydes
vederlagsfri regional akutsygepleje efter lægehenvis-
ning til personer med ophold i regionen.
Stk. 2. Regionsrådet tilbyder kommunalbestyrelsen
rådgivning og sparring i relation til indsatser efter §
138, stk. 1.«
§ 139. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om omfanget af og kravene til
den kommunale sygeplejeordning.
12. I § 139 ændres »den kommunale sygeplejeord-
ning« til: »kommunal sygepleje efter § 138 og regio-
nal akutsygepleje efter § 138 a«.
13. Efter § 139 indsættes i kapitel 39:
Ȥ 139 a. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlags-
fri almen genoptræning til personer, der efter ud-
skrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet
behov for genoptræning, jf. § 84, jf. dog § 118 e, stk.
2.
§ 139 b. Regionsrådet tilbyder vederlagsfri genop-
træning på specialiseret niveau og rehabilitering på
specialiseret niveau til personer, der efter udskriv-
ning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov
for genoptræning, jf. § 84.«
99
14. § 140 affattes således:
§ 140. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri
genoptræning til personer, der efter udskrivning
fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1
tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale
træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe til-
bud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at
etablere behandlingstilbud på egne institutioner
eller ved indgåelse af aftaler herom med andre
kommunalbestyrelser, regionsråd eller private in-
stitutioner.
Stk. 4. En person, der udskrives fra sygehus med
en genoptræningsplan, jf. § 84, kan, medmindre
genoptræningen skal foregå på sygehus, vælge
at modtage genoptræningen hos en privat leveran-
dør, som KL har indgået aftale med efter stk. 5,
hvis kommunalbestyrelsen ikke inden for 7 dage
efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart
af genoptræningen, jf. stk. 3. Angiver genoptræ-
ningsplanen, at genoptræningen af sundhedsfagli-
ge grunde først bør opstartes på et senere tids-
punkt end udskrivningstidspunktet, regnes fristen
dog fra dette tidspunkt.
Stk. 5. KL indgår på kommunernes vegne aftale
med de private leverandører om levering af gen-
optræning efter stk. 4.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter nærmere regler om patienternes mulighed for
at vælge mellem genoptræningstilbud. Indenrigs-
og sundhedsministeren kan fastsætte regler om
kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til
udmøntningen af stk. 4, herunder om kommunal-
bestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne
om deres muligheder for frit valg og vilkårene
herfor, og om kommunalbestyrelsens forpligtelse
til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår af-
tale efter stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte regler om leverandørernes forpligtel-
ser i forhold til modtagelse af borgere i ordnin-
gen, om deklaration af oplysninger til brug for
»§ 140. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets ind-
satser efter §§ 139 a og 139 b tilrettelægges i sam-
menhæng med andre relaterede kommunale og regi-
onale træningsindsatser m.v.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det kan tilvejebringe tilbud om genoptræning efter
§§ 139 a og 139 b ved at etablere behandlingstilbud
på egne institutioner eller ved at indgå aftaler her-
om med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller
private institutioner.
Stk. 3. En person, der udskrives fra sygehus med
en genoptræningsplan, jf. § 84, kan, medmindre
genoptræningen skal foregå på sygehus eller på en
sundheds- og omsorgsplads efter § 118 e, stk. 2,
vælge at modtage genoptræningen hos en privat le-
verandør, som KL henholdsvis Danske Regioner har
indgået aftale med efter stk. 4, hvis kommunalbesty-
relsen eller regionsrådet ikke inden for 7 dage efter
udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart af gen-
optræningen, jf. stk. 2. For borgere med ophold på en
sundheds- og omsorgsplads efter § 118 e, stk. 2, med
fortsat genoptræningsbehov efter § 139 a, vil fristen
regnes fra endt ophold på sundheds- og omsorgs-
pladsen. Angiver genoptræningsplanen, at genoptræ-
ningen af sundhedsfaglige grunde først bør opstartes
på et senere tidspunkt end udskrivningstidspunktet,
regnes fristen dog fra dette tidspunkt.
Stk. 4. KL indgår på kommunernes vegne aftale med
private leverandører om levering af genoptræning
efter § 139 a. Danske Regioner indgår på regioner-
nes vegne aftale efter med private leverandører om
levering af genoptræning efter § 139 b.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om borgerens mulighed for at vælge
mellem genoptræningstilbud efter stk. 2 og 3.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te regler om kommunalbestyrelsens og regionsrådets
forpligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 3,
herunder om kommunalbestyrelsens og regionsrådets
forpligtelse til at informere borgerne om frit valg
og vilkårene herfor, og om kommunalbestyrelsens
100
borgerens frie valg og dokumentation af faglige
kvalifikationer og leveret genoptræning og om in-
formation om ændringer i borgerens behov. Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler
om betingelser for borgerens valg af leverandør
efter stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
endvidere fastsætte regler om KL’s aftaleindgåelse
med leverandører, herunder om brug af underleve-
randører og tilsyn med leverandører.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om løsningen af tvister mel-
lem KL og private leverandører af genoptræning
om vilkårene for aftaler efter stk. 5.
og regionsrådets forpligtelse til at føre tilsyn med
leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 4.
Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te regler om leverandørernes forpligtelser i forhold
til modtagelse af borgere i ordningen og deklaration
af oplysninger til brug for borgerens frie valg, herun-
der dokumentation af faglige kvalifikationer, leveret
genoptræning samt information om ændringer i bor-
gerens behov.
Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om borgerens valg af leverandør
efter stk. 3.
Stk. 9. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te regler om KLs og Danske Regioners aftaleindgå-
else med leverandører, herunder om brug af underle-
verandører og tilsyn med leverandører.
Stk. 10. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om løsningen af tvister mellem
KL og Danske Regioner og private leverandører af
genoptræning om vilkårene for aftaler efter stk. 4.«
§ 172. Kommunalbestyrelsen yder befordring eller
befordringsgodtgørelse til genoptræning til per-
soner, der har behov for genoptræning efter endt
behandling på sygehus, jf. §
140 og § 168, stk. 1.
§ 263. Bopælskommunen afholder udgifter til be-
fordring i forbindelse med genoptræning efter §
140 og § 168, stk. 1.
15. I § 172, 1. pkt. og § 263 ændres »§ 140« til: »§§
139 a og 139 b«.
16. Efter § 205 d indsættes i kapitel 62:
Ȥ 205 e. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om overførsel og fordeling mellem re-
gioner og kommuner og mellem kommuner af akti-
ver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder
om ansattes rettigheder, ved indgåelsen af kontrak-
ter, der indebærer overdragelse af opgaver, indgået
i medfør af øvrige regler i denne lov. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om fremgangsmåden for overførslen og delin-
gen efter 1. pkt., herunder nedsættelsen af selvstæn-
dige myndigheder, der kan træffe beslutning ved ue-
101
nighed om overførsel og deling mellem regionsråd
og kommunalbestyrelser og mellem kommunalbesty-
relser.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te regler om overførsel og fordeling mellem regioner
og kommuner og mellem kommuner af aktiver, pas-
siver, rettigheder, pligter og ansatte, herunder om
ansattes rettigheder, ved opsigelse eller udløb af
kontrakter, der indebærer overdragelse af opgaver,
indgået i medfør af øvrige regler i denne lov eller
overgangsloven eller ved ophør eller udløb af an-
modninger efter overgangslovens § 5, stk. 3. Inden-
rigs- og sundhedsministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om fremgangsmåden for overførslen
og delingen efter 1. pkt., herunder nedsættelsen af
selvstændige myndigheder, der kan træffe beslutning
ved uenighed om overførsel og deling mellem regi-
onsråd og kommunalbestyrelser og mellem kommu-
nalbestyrelser.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te regler om, at hele eller dele af kapitlerne 10-13
i overgangsloven finder tilsvarende anvendelse på
overdragelse af opgaver i medfør af øvrige regler i
denne lov eller overgangsloven.«
17. Efter § 206 b indsættes i kapitel 63:
»§ 206 c. Indenrigs- og sundhedsministeren fastlæg-
ger en national sundhedsplan, som sætter retning for
udvikling af sundhedsvæsenet og national og lokal
sundhedsplanlægning.
Stk. 2. Sundhedsmyndigheders, regioners og kom-
muners planlægning af sundhedsvæsenet skal være i
overensstemmelse med den nationale sundhedsplan.
§ 206 d. Regionsrådet har ansvar for, at hvert sund-
hedsråd for eget geografiske område udarbejder en
nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling
og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder
hvordan sygehusene understøtter behandling tæt på
borgerne.
Stk. 2. Nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den na-
tionale sundhedsplan, jf. § 206 c, samt være i over-
102
ensstemmelse med den regionale sundhedsplan, jf. §
206.
Stk. 3. Regionsrådet har ansvar for, at regionen forud
for regionens vedtagelse af nærsundhedsplanen ind-
henter Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Stk. 4. Regionsrådet har ansvar for, at regionen ind-
sender nærsundhedsplanen og senere væsentlige æn-
dringer heri til Sundhedsstyrelsen.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indholdet af og rammerne og
fremgangsmåden for behandlingen af nærsundheds-
planen, herunder kadence, løbende opdatering og op-
følgning på nærsundhedsplanen.«
18. Overskriften til kapitel 77 affattes således:
Kapitel 77
Kommunale sundhedsydelser
»Kapitel 77
Regionale og kommunale sundhedsydelser i det nære
sundhedsvæsen«.
19. Efter § 246 indsættes i kapitel 77:
»Statsligt tilskud til kommunernes sundhedsindsats
via sundhedsrådene
§ 246 a. Staten yder et tilskud til regionerne til brug
for aftaler mellem regionsråd og kommunalbestyrel-
ser om økonomiske tilsagn til varetagelse af kom-
munale sundhedsydelser i medfør af § 118 c, stk.
1-4. Tilskuddets størrelse fastsættes årligt af finans-
ministeren med tilslutning fra Folketingets Finansud-
valg.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om vilkår for fordeling, udbetaling
og tilbagebetaling m.v. af tilskuddet efter stk. 1.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
regler om revision af tilskuddet efter stk. 1 og i hen-
hold til § 118 c, stk. 1 og 2.
Sundheds- og omsorgspladser
§ 246 b. Bopælsregionen afholder udgifter til sund-
heds- og omsorgspladser efter § 118 e.
103
Forebyggende sundhedsordninger
§ 246 c. Bopælskommunen afholder udgifter til fore-
byggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne
efter § 119, stk. 2.
Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til patie-
ntrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsat-
ser efter § 119, stk. 3 og 4.«
Forebyggende sundhedsordninger 20. Overskriften før § 247 ophæves.
§ 250. Opholdskommunen afholder udgifter til sy-
geplejeydelser efter § 138.
21. I § 250 indsættes efter »udgifter til«: »kommuna-
le«.
22. I § 250 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til regio-
nale akutsygeplejeydelser efter § 138 a.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om bopælsregionens betaling til
opholdsregionen efter stk. 2.«
§ 251. Bopælskommunen afholder udgifter til
genoptræningsydelser efter § 140.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om bopælskommunens be-
taling efter stk. 1, herunder om regionernes ind-
beretning og dokumentation af aktivitet, og om
foreløbig og endelig opgørelse af afregning.
23. I § 251, stk. 1, ændres »§ 140« til: »§ 139 a«.
24. § 251, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Bopælsregionen afholder udgifter til genop-
træningsydelser efter § 139 b.«
§ 2
I overgangsloven, lov nr. 699 af 20. juni 2025, fore-
tages følgende ændringer:
1. Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3:
»§ 2 a. Bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 2, omfatter og-
så den overførsel, der sker som følge af etableringen
af sundheds- og omsorgspladser, jf. sundhedslovens
§ 118 e.«
§ 5. Er en kommune efter lovgivningen forpligtet
til på vegne af en region at varetage driften af en
2. I § 5, stk. 1, og § 138, stk. 1, ændres »kommunen
til regionen« til: »kommune til region«.
104
opgave, der med virkning fra den 1. januar 2027
overføres fra kommunen til regionen, jf. § 2, vare-
tages driften af opgaven også efter den 1. januar
2027 af kommunen. Dog varetages ansvaret for
opgaven af regionen.
Stk. 2-9. ---
§ 138. Enhver kommunalbestyrelse yder det for-
beredende regionsråd for Region Østdanmark og
regionsrådene for Region Nordjylland, Region
Midtjylland og Region Syddanmark den bistand,
som det forberedende regionsråd eller regionsrå-
dene måtte anmode om vedrørende forberedelsen
af varetagelsen af de opgaver, der den 1. januar
2027 overføres fra kommunen til regionen.
Stk. 2-4. ---
3. § 5, stk. 2, affattes således:
§ 5. ---
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i
2026 efter indstilling fra en region, herunder det
forberedende regionsråd for Region Østdanmark,
fastsætte regler om, at en kommune på regionens
vegne varetager driften af en eller flere af de op-
gaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kom-
munen til regionen, jf. § 2. Dog varetages ansvaret
for opgaven af regionen. Ministeren kan fastsætte
regler om omfang og vilkår for varetagelsen af
den eller de opgaver, som kommunen varetager
for regionen, herunder forskellige frister for den
periode, hvori kommunen varetager driften af op-
gaverne på regionens vegne. Kommunen kan ikke
udtræde af driften før udløbet af den fastsatte peri-
ode.
Stk. 3. Fastsætter indenrigs- og sundhedsministe-
ren ikke regler efter stk. 2 for en kommune, skal
kommunen også efter den 1. januar 2027, såfremt
regionen inden for den frist, der fastsættes i med-
før af stk. 6, anmoder kommunen herom, varetage
driften af opgaven på vegne af regionen inden for
en periode, der fastsættes efter stk. 7. Dog vareta-
ges ansvaret for opgaven af regionen.
»Stk. 2. Et regionsråd og det forberedende regions-
råd for Region Østdanmark kan i overensstemmelse
med udbudslovens § 15 indgå en kontrakt med en
kommune om, at kommunen på regionens vegne va-
retager driften af en eller flere af de opgaver, som
den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til re-
gionen, jf. § 2, herunder kan ansvaret for at tildele
sundhedsydelsen overdrages, hvis det overdrages i
tilknytning til opgaven med at levere en sundheds-
ydelse. Ansvaret i øvrigt for opgaven varetages fort-
sat af regionen.«
4. I § 5, stk. 3, 1. pkt., ændres »Fastsætter indenrigs-
og sundhedsministeren ikke regler efter stk. 2 for en
kommune« til: »Indgås der ikke med en kommune
en kontrakt omfattet af stk. 2 eller en kontrakt efter
sundhedslovens § 118 d, stk. 1«.
5. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Ansvaret for opgaven varetages fortsat af regionen,
dog kan en anmodning efter 1. pkt. omfatte, at en
kommune i tilknytning til opgaven med at levere en
105
sundhedsydelse også får overdraget ansvaret for at
tildele en sundhedsydelse.«
6. I § 5 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Er en sundhedsydelse omfattet af lov om
forpligtende kommunale samarbejder, og er kommu-
nalbestyrelser i medfør af lov om forpligtende kom-
munale samarbejder pålagt at samarbejde med hin-
anden om levering af sundhedsydelsen, skal både
den bemyndigede og den delegerende kommunalbe-
styrelse være parter i en kontrakt efter stk. 2 om
levering af sundhedsydelsen i den kommune, hvis
kommunalbestyrelse efter lov om forpligtende kom-
munale samarbejder ikke må varetage udøvelsen af
opgaven, og en anmodning efter stk. 3 om levering
af sundhedsydelsen i den pågældende kommune skal
omfatte begge kommuner.«
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter regler om frister for indstilling fra en region,
herunder det forberedende regionsråd for Region
Østdanmark, om, at en kommune på regionens
vegne varetager driften af en eller flere af de op-
gaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kom-
munen til regionen, jf. § 2, og om meddelelse til
indenrigs- og sundhedsministeren om indstillingen
og frister for en sådan meddelelse.
7. § 5, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte regler om kontrakter omfattet af stk. 2, herun-
der om det seneste tidspunkt for kontraktens indgåel-
se, kontraktens gyldighedsperiode, parternes adgang
til at opsige kontrakten og meddelelse til indenrigs-
og sundhedsministeren om indgåelse af kontrakten.«
Stk. 6 og 7. ---
Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kommunens varetagelse
af driften af en eller flere opgaver på regionens
vegne efter stk. 2, herunder regler, der fastsætter
vilkår for varetagelse af driften, og om kommu-
nens pligt til efter stk. 3 fortsat at varetage opga-
ven.
Stk. 9. ---
8. I § 5, stk. 8, der bliver stk. 9, udgår »om kommu-
nens varetagelse af driften af en eller flere opgaver
på regionens vegne efter stk. 2, herunder regler, der
fastsætter vilkår for varetagelsen af driften, og«.
§ 141. Afgiver en kommune i henhold til lovgiv-
ningen om en ny sundhedsstruktur en opgave til
en region, der er nævnt i §§ 143 og 144, overtager
regionen den 1. januar 2027 mod kompensation
efter stk. 6 eller 7 de aktiver, passiver, rettigheder
og pligter hos en kommune inden for regionens
område, der udelukkende eller helt overvejende er
9. I § 141, stk. 1, udgår »hos en kommune inden for
regionens område«.
106
knyttet til varetagelsen af den overførte opgave, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2-4- ---
Stk. 5. Er kommunen forpligtet til at varetage drif-
ten af en opgave på vegne af regionen, eller har
regionen indgået aftale med en kommune om, at
kommunen varetager driften af en opgave på veg-
ne af regionen, jf. § 5, stk. 1 og 2, sker der alene
overførsel efter stk. 1, jf. dog stk. 2, af aktiver,
passiver, rettigheder og pligter, der udelukkende
eller helt overvejende er knyttet til kommunens
varetagelse af myndighedsansvaret for opgaven.
Stk. 6-13. ---
10. I § 141, stk. 5, indsættes efter »Er kommunen
forpligtet til at varetage driften af en opgave på veg-
ne af regionen,«: »herunder som følge af en anmod-
ning fra regionen,«, og »§ 5, stk. 1 og 2« ændres til:
»§ 5, stk. 1-3«.
11. I § 141, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Aktiver, passiver, rettigheder og pligter, der udeluk-
kende eller helt overvejende er knyttet til opgaven
med at tildele en sundhedsydelse, overføres dog ik-
ke, hvis det er aftalt eller omfattet af en anmodning,
at kommunen overdrages ansvaret for at tildele en
sundhedsydelse.«
§ 142. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Er kommunen forpligtet til at varetage drif-
ten af en opgave på vegne af regionen, eller har
regionen indgået aftale med en kommune om, at
kommunen varetager driften af en opgave på veg-
ne af regionen, jf. § 5, stk. 1 og 2, sker der alene
overførsel efter stk. 1, jf. dog stk. 2, af ansatte,
der udelukkende eller helt overvejende er knyttet
til kommunens varetagelse af myndighedsansvaret
for opgaven.
12. I § 142, stk. 3, indsættes efter »Er kommunen
forpligtet til at varetage driften af en opgave på veg-
ne af regionen,«: »herunder som følge af en anmod-
ning fra regionen,«, og »§ 5, stk. 1 og 2« ændres til:
»§ 5, stk. 1-3«.
13. I § 142, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Ansatte, der udelukkende eller helt overvejende er
knyttet til opgaven med at tildele en sundhedsydelse,
overføres dog ikke, hvis det er aftalt eller omfattet af
en anmodning, at kommunen overdrages ansvaret for
at tildele en sundhedsydelse.«
§ 3
I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 789 af 24. juni 2024, som
ændret ved § 9 i lov 427 af 18. maj 2016 og § 6 i lov
nr. 560 af 27. maj 2025, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 2, nr. 2, litra a, affattes således:
§ 1. ---
Stk. 2. Samarbejdet omfatter
1) ---
a) ---
b) ---
»a) § 139 a i sundhedsloven,«.
107
2) genoptræningsområdet, for så vidt angår kom-
munalbestyrelsens opgaver efter
a) § 140 i sundhedsloven,
b) ---
c) ---
3) ---
a-q) ---
4) ---
a-c) ---
5) ---
a) ---
b) ---
Miljø- og Ligestillingsministeriet
§ 4
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1149 af 28. maj 2024, som ændret senest ved §
2 i lov nr. 742 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
§ 13 b. ---
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt
de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere
udformning af indsatsplanen for kommunen, skal
regionsrådet efter anmodning indkalde til mæg-
ling.
Stk. 5. Såfremt der ikke kan opnås enighed, skal
regionsrådet forelægge sagen for miljøministeren,
som herefter træffer afgørelse.
Stk. 6. Når en indsatsplan efter § 13 eller § 13 a er
vedtaget, skal de berørte grundejere og andre be-
rørte parter have skriftlig, individuel underretning
herom og om indholdet af planen. Indsatsplanen
sendes til miljøministeren.
1. § 13 b, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Såfremt der ikke kan opnås enighed blandt
de berørte kommunalbestyrelser om den nærmere
udformning af indsatsplanen for kommunen, skal
kommunalbestyrelserne forelægge sagen for miljø-
ministeren, som herefter træffer afgørelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 70. Miljøministeren kan bestemme, at kommu-
nalbestyrelsen skal føre register over de indvin-
2. I § 70 udgår »en landvæsensret, et amtsråd eller«.
108
dingstilladelser, som er meddelt inden for kommu-
nen af en landvæsensret, et amtsråd eller kommu-
nalbestyrelsen.
§ 5
I lov om miljøbeskyttelse, jfr. lovbekendtgørelse nr.
1093 af 11. oktober 2024, foretages følgende æn-
dring:
§ 18 a. Regionsrådet kan inden for denne lovs
formål give tilskud til projekter, der bidrager til at
realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som
beskrevet i den regionale udviklingsstrategi efter
lov om erhvervsfremme.
1. I § 18 a ændres », der bidrager til at realisere den
ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i den
regionale udviklingsstrategi efter lov om erhvervs-
fremme« til: »på områder, hvor regionen varetager
myndighedsopgaver, herunder til samarbejdsprojek-
ter med relevante statslige, regionale og lokale inte-
ressenter«.
Børne- og Undervisningsministeriet
§ 6
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 14. februar 2024,
som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1662 af 30.
december 2024, foretages følgende ændring:
§ 34 a. ---
Stk. 2. Med henblik på at understøtte regionens
udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøg-
ning fra en selvejende institution yde formåls- og
tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægs-
tilskud til bl.a. efteruddannelse, information, ud-
vikling af fag, valgfag og mere specialiserede
studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er
nævnt i stk. 5, bortset fra ungdomsuddannelser,
som finder sted på private hf-kurser og private
gymnasieskole, samt tilskud til udvikling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådet opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3-6. ---
1. I § 34 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsstrategi kan regions-
rådet« til: »Regionsrådet kan«.
§ 7
109
I lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 146 af 14. februar 2024, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, § 5 i
lov nr. 635 af 11. juni 2024 og § 2 i lov nr. 1662 af
30. december 2024 og § 20 i lov nr. 719 af 20. juni
2025, foretages følgende ændring:
§ 10. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Med henblik på at understøtte regionens
udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøg-
ning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1,
yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud,
herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse,
information, udvikling af fag, valgfag og mere
specialiserede
studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er
nævnt i § 13, stk. 2, og til almen voksenuddannel-
se, forberedende voksenundervisning og ordblin-
deundervisning for voksne samt tilskud til udvik-
ling af en
institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På
Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
1. I § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres »Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsstrategi kan regions-
rådet« til: »Regionsrådet kan«.
§ 8
I lov om institutioner for forberedende grunduddan-
nelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 31. januar 2025,
som ændret ved § 9 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 og
§ 4 i lov nr. 1659 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
§ 31. ---
Stk. 2. Med henblik på at understøtte en regi-
ons udviklingsstrategi kan regionsrådet efter an-
søgning fra en institution for forberedende grund-
uddannelse beliggende i regionen yde formåls- og
tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægs-
tilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til efteruddannelse,
information, udvikling af fag og valgfag, værk-
1. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »Med henblik på at
understøtte regionens udviklingsstrategi kan regions-
rådet« til: »Regionsrådet kan«.
110
stedsfaciliteter og andre faciliteter, ordblindeun-
dervisning og anden specialpædagogisk bistand,
sommerferieaktivitet, ekskursioner, sundheds- og
ernæringstiltag og tilskud til udvikling af en insti-
tution i et landdistrikt eller yderområde. På Born-
holm varetages regionsrådets opgave dog af kom-
munalbestyrelsen.
By-, Land- og Kirkeministeriet
§ 9
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572
af 29. maj 2024, som ændret senest ved § 23 i lov nr.
719 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
§ 22 a. ---
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde
oplysninger om den planlægning, der er gennem-
ført efter den seneste revision af kommuneplanen,
kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for
udviklingen samt en beslutning om enten
1) at kommuneplanen skal revideres i sin helhed,
eller
2) at der skal foretages en revision af kommune-
planens bestemmelser for særlige emner eller om-
råder i kommunen og af, hvilke dele af kommune-
planen der genvedtages for en ny 4-års-periode.
Stk. 3-7. ---
1. I § 22 a, stk. 2, ændres »Regionsråd og kommu-
nalbestyrelser« til: »Kommunalbestyrelser«.
Erhvervsministeriet
§ 10
I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr.
230 af 29. februar 2024, som ændret ved § 5 i lov
nr. 1668 af 30. december 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 9. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til
opgave at igangsætte og finansiere decentrale er-
hvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at
1) formulere en strategi, der danner grundlaget for
udmøntningen af den decentrale erhvervsfremme-
1. § 9, stk. 1, nr. 6, ophæves.
Nr. 7-9 bliver herefter nr. 6-8.
111
indsats med bidrag fra erhvervshusene, Det Natio-
nale Turismeforum og andre relevante interessen-
ter,
2) udarbejde lokale og landsdækkende program-
mer og udbyde projekter til opfyldelsen af strate-
gien,
3) afgive indstilling til erhvervsministeren om an-
vendelse af midler fra Den Europæiske Regional-
fond
og Den Europæiske Socialfond efter lov om admi-
nistration af tilskud fra Den Europæiske Regional-
fond og Den Europæiske Socialfond,
4) på anmodning rådgive erhvervsministeren om
udformningen af den nationale erhvervs- og
vækstpolitik,
5) udtale sig som høringspart om regionernes ud-
viklingsstrategier,
6) styrke koordinationen mellem den kommunale
og den nationale erhvervs- og vækstpolitik og bi-
drage til en sammenhængende indsats for vækst
og erhvervsudvikling i hele Danmark,
7) tildele midler til lokale og tværgående turis-
meprojekter inden for rammerne af den nationa-
le strategi for dansk turisme, der udarbejdes af
Det Nationale Turismeforum, herunder en destina-
tionsudviklingspulje, der kun kan søges af destina-
tionsselskaber, og
8) igangsætte og finansiere grænseoverskridende
og internationale aktiviteter, der medvirker til op-
fyldelse af lovens formål, jf. § 1, og som ligger
inden for strategien.
Stk. 2-6. ---
§ 10. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består
af 17 medlemmer, herunder 1 formand.
Stk. 2. Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfrem-
mebestyrelse udpeges således:
1) 1 formand, der skal være fra erhvervslivet, ud-
peges af erhvervsministeren.
2. I § 10, stk. 1, ændres »17« til: »16«.
112
2) 5 kommunale medlemmer udpeges af kommu-
nekontaktrådene.
3) 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder
mindst 1 fra en lille eller mellemstor virksom-
hed og 1 fra en turismevirksomhed, udpeges af
erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsor-
ganisationer.
4) 1 regionalt medlem udpeges af regionsrådene.
5) 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden
og udpeges af erhvervsministeren efter indstilling
fra arbejdstagerorganisationer.
6) 1 medlem fra en videninstitution udpeges af
uddannelses- og forskningsministeren.
7) 1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af
erhvervsministeren.
Stk. 3. Formanden og medlemmerne udpeges for
op til 4 år ad gangen med mulighed for genudpe-
gelse én gang.
Stk. 4-7. ---
3. § 10, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.
4. I § 10, stk. 3, udgår »én gang«.
§ 13. Hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Er-
hvervshusenes bestyrelser består af 11 medlem-
mer, herunder 1 formand, og en observatør.
5. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »11« til: »10«.
Stk. 2. Bestyrelserne sammensættes af
1) 1 formand, der udpeges af kommunekontaktrå-
dene, og som skal være folkevalgt og gerne have
baggrund i det private erhvervsliv,
2) 3 medlemmer, der udpeges af kommunekon-
taktrådene blandt kommunale politiske repræsen-
tanter,
3) 4 medlemmer, der udpeges af kommunekon-
taktrådene blandt virksomhedsrepræsentanter, her-
under små og mellemstore virksomheder, efter
indstilling fra erhvervsorganisationer,
4) 1 medlem, der udpeges af kommunekontaktrå-
dene blandt repræsentanter fra en videninstitution,
5) 1 medlem, der udpeges af kommunekontaktrå-
dene fra en arbejdstagerorganisation efter indstil-
6. I § 13, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »videninstituti-
on,«: »og«, i nr. 5, ændres »i fællesskab, og« til: »i
fællesskab.«, og § 13, stk. 2, nr. 6, ophæves.
113
ling fra de faglige hovedorganisationer i fælles-
skab, og
6) 1 medlem, der udpeges af regionsrådene.
Stk. 3-6. ---
8. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7
Regioner
»Kapitel 7
Regioners deltagelse i Socialfondsplusprojekter og i
grænseoverskridende samarbejder«.
§ 15. Regionerne kan efter høring af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse udarbejde en regional
udviklingsstrategi. Udarbejder regionerne en stra-
tegi, kan den omfatte regionernes lovhjemlede
opgaver inden for regional udvikling og i tilknyt-
ning hertil den fremtidige udvikling i regionen,
infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og
rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpas-
ning og eventuelle grænseoverskridende samarbej-
der.
Stk. 2. Den regionale udviklingsstrategi må ikke
omhandle erhvervsfremme, herunder turisme, og
de regionale udviklingsstrategier udarbejdes under
hensyntagen til Danmarks Erhvervsfremmebesty-
relses strategi for den decentrale erhvervsfremme-
indsats. Gennemfører en region ikke Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger efter stk.
1, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, skal regionen begrunde dette
over for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Stk. 3. Den regionale udviklingsstrategi skal udar-
bejdes i samarbejde med relevante lokale, regiona-
le og statslige interessenter. Inden vedtagelsen af
den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet
foretage en offentlig høring af udkast til strategi-
en. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8
uger for fremsættelse af kommentarer. Offentlig-
gørelse kan ske udelukkende digitalt.
9. § 15, stk. 1-5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 1 og 2.
114
Stk. 4. Den regionale udviklingsstrategi kan inde-
holde en redegørelse for de initiativer, som regi-
onsrådet vil foretage som opfølgning på strategi-
en.
Stk. 5. Regionerne skal som led i udarbejdelse af
og opfølgningen på den regionale udviklingsstra-
tegi iagttage rammebetingelserne for de regionale
udviklingsområder.
Stk. 6 og 7. ---
Ministeriet for Grøn Trepart
§ 11
I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse
nr. 116 af 6. februar 2020, foretages følgende æn-
dringer:
§ 3. Kommunalbestyrelserne skal mindst en gang
i hver valgperiode i samarbejde med Miljø- og
Fødevareministeriet udarbejde og offentliggøre en
analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at
de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regi-
onale udviklingsstrategier, kommuneplanerne og
lokalplanerne.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, fiskeri og lige-
stilling kan fastsætte regler for udarbejdelsen og
indholdet af jordbrugsanalysen efter stk. 1 og for
varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser
under den regionale udviklingsplanlægning samt
kommune- og lokalplanlægningen.
1. I § 3, stk. 1, udgår »de regionale udviklingsstrate-
gier,«.
2. I § 3, stk. 2, udgår »den regionale udviklingsplan-
lægning samt«.
§ 12
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
927 af 28. juni 2024, som ændret ved § 1 i lov nr.
1467 af 10. december 2024 og § 1 i lov nr. 695 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede til-
skud til projekter, der bidrager til at realisere visi-
oner og målsætninger i den regionale udviklings-
strategi efter lov om erhvervsfremme inden for
lovens formål.
1. § 55 a ophæves.
115
Kulturministeriet
§ 13
I lov om regionernes opgaver og kommunernes sam-
arbejde på kulturområdet, jf. lovbekendtgørelse nr.
728 af 7. juni 2007, som ændret ved § 1 i lov nr.
1681 af 30. december 2024, foretages følgende æn-
dringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 2:
§ 1. Loven fastlægger regionernes opgaver og
kommunernes samarbejde på kulturområdet.
»Stk. 2. Region Østdanmark og Region Syddanmark,
der deltager i samarbejde på tværs af landegrænser
på kulturområdet, kan fortsat indgå i sådanne samar-
bejder.«
§ 3 a. Regionerne kan medvirke til at igangsætte
kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud,
som kan videreføres af andre parter i en mere
permanent drift.
2. § 3 a ophæves.
§ 3 b. ---
Stk. 2. Kommunerne og regionerne kan samarbej-
de på tværs af landegrænser på kulturområdet.
3. I § 3 b, stk. 2, udgår »og regionerne«.
116