Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om biblioteksafgift
(Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter til skolebibliotek og ophævelse af bemyndigelse)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5.
september 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »pædagogisk læringscenter«
til: »skolebibliotek«.
2. § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed
for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug
i undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder
vejledning i brugen heraf. Skolebiblioteket understøtter ele-
vernes læsning, udvikler og understøtter undervisningsrela-
terede aktiviteter for eleverne og vejleder om kulturtilbud og
litteratur. Skolebiblioteket understøtter desuden skoleudvik-
ling og det undervisende personales planlægning, gennem-
førelse og evaluering af undervisningen. Skolebiblioteket
samarbejder med folkebiblioteket.«
3. I § 19, stk. 3, ændres »det pædagogiske læringscenter« til:
»skolebiblioteket«.
4. § 19, stk. 5, ophæves.
§ 2
I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af
17. december 2002, som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni
2017, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, ændres »folkeskolens pædago-
giske læringscentre« til: »skolebiblioteker«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2025-26
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 25/22248
DA001637
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det at ændre betegnelsen pædago-
gisk læringscenter til skolebibliotek. Formålet med forsla-
get er at gøre betegnelsen for folkeskolens pædagogiske
læringscentre mere intuitiv og forståelig for både elever og
forældre og andre. Ved at bruge betegnelsen »skolebiblio-
tek« understreges det samtidig, at understøttelse af læsning i
fysiske bøger er en central opgave for skolebiblioteket, hvil-
ket med forslaget også tydeliggøres direkte i lovteksten og
bemærkningerne hertil. Ændringen af betegnelsen vil ikke
medføre nogen indholdsmæssige ændringer i forhold til den
funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogiske
læringscenter i dag.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om regelsane-
ring. Det foreslås således, at børne- og undervisningsmini-
sterens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om fol-
keskolens pædagogiske læringscentres formål og funktion
ophæves. Det vil betyde, at bekendtgørelse nr. 271 af 28.
februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre,
som er udstedt i medfør af denne bemyndigelse, bortfalder.
Samtidig foreslås det, at hovedparten af de regler, der frem-
går af den nævnte bekendtgørelse skrives ind i folkeskolelo-
ven med henblik på at samle bestemmelserne om skolebibli-
otekets funktion og opgaver i loven. Der foreslås herved og-
så en forenkling af de regler, som skrives ind i loven, og at
de regler i bekendtgørelsen, der er uden et egentligt juridisk
indhold, udgår. Forslaget vil således tydeliggøre rammerne
for det rum til lokal udmøntning i de enkelte kommuner og
skoler, der er efter gældende ret.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af betegnelsen pædagogisk læringscenter
til skolebibliotek
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, at der ved
hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pæda-
gogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket og
stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens under-
visning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning,
og yder vejledning i brugen heraf. Det fremgår af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14,
tillæg A, L 150 som fremsat, side 13, at undervisningsmidler
skal forstås bredt som lærermidler og læringsressourcer.
Betegnelsen pædagogisk læringscenter blev indført ved en
lovændring til folkeskoleloven i 2014. Forud herfor havde
betegnelsen været skolebibliotek som et pædagogisk ser-
vicecenter. Af forarbejderne til lovændringen i 2014, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat,
side 13-14 og 21, fremgår det, at skolebibliotekerne før
lovændringen fungerede som pædagogisk servicecenter ved
at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens under-
visning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning og ved
at yde vejledning i brugen heraf. Det fremgår videre, at
forslaget om at ændre betegnelsen for skolebibliotekerne til
pædagogisk læringscenter afspejler et bredt ønske blandt
interessenterne om at gøre beskrivelsen af skolebiblioteket
mere tidssvarende. Endvidere fremgår det, at funktionen
som pædagogisk læringscenter overordnet betyder, at det
pædagogiske læringscenter skal understøtte lærernes, pæda-
gogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles
Mål, og at det pædagogiske læringscenter fremover skulle
varetage en række funktioner, som var nye i forhold til
de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlæg-
ning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden for
udvalgte områder.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Baggrunden for forslaget om at erstatte »pædagogisk læ-
ringscenter« med »skolebibliotek« er et ønske om at gø-
re betegnelsen for folkeskolens pædagogiske læringscentre
mere intuitiv og forståelig for både elever og forældre og an-
dre. Ved at bruge betegnelsen »skolebibliotek« understreges
det samtidig, at understøttelse af læsning i fysiske bøger er
en central opgave for skolebiblioteket.
Det foreslås således, at betegnelsen for pædagogisk lærings-
center ændres til skolebibliotek. Ændringen af betegnelsen
vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer i forhold til
den funktion og de opgaver, der varetages af det pædagogi-
ske læringscenter i dag. Der vil således hverken være tale
om en indskrænkning eller udvidelse af det pædagogiske
læringscenters funktion og opgaver.
Funktionen som skolebibliotek vil fortsat overordnet betyde,
at skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes
og elevernes arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles
Mål, der erstattes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret
2027/28. Skolebiblioteket vil skulle varetage de hidtidige
opgaver, som er blevet varetaget af det pædagogiske læ-
ringscenter, jf. nærmere herom pkt. 2.2.2.
2.2. Ophævelse af bemyndigelse til fastsættelse af nær-
mere regler om de pædagogiske læringscentres formål
og funktion
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5. september 2025, at der
ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. For
nærmere om de pædagogiske læringscentre henvises der til
pkt. 2.1.1.
Børne- og undervisningsministeren kan i henhold til folke-
2
skolelovens § 19, stk. 5, fastsætte nærmere regler om de
pædagogiske læringscentres formål og funktion.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 150 som fremsat,
side 21, at det pædagogiske læringscenter fremover skal va-
retage en række funktioner, som er nye i forhold til de hid-
tidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisning inden for ud-
valgte områder.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der i bekendtgø-
relsen bl.a. vil blive fastsat mere tidssvarende regler om,
hvilke funktioner der skal varetages af det pædagogiske
læringscenter, samt hvilke opgaver der kan varetages af
læringscentret eller alternativt kan løses andre steder på sko-
len. Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om,
at skolens leder skal sikre, at det pædagogiske læringscenter
skaber overblik over og formidler tilgængelige læringsres-
sourcer, samt understøtter planlægning, gennemførelse og
evaluering af den fagopdelte undervisning, den understøt-
tende undervisning og andre pædagogiske aktiviteter i skole
og skolefritidsordning. Det er ligeledes hensigten, at regler-
ne skal give skolens leder mulighed for inden for rammer-
ne af lovgivningen og hhv. kommunalbestyrelsens beslut-
ninger og skolebestyrelsens principper at træffe beslutning
om, at læringscentret skal understøtte organisering og tilret-
telæggelse af en længere og mere varieret skoledag, samt
understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og forenings-
livet. Der henvises herved til Folketingstidende 2013-14,
tillæg A, L 150 som fremsat, side 21.
Bemyndigelsen i folkeskolelovens § 19, stk. 5, er senest
blevet udmøntet ved bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar
2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 271 af 28.
februar 2022 om folkeskolens pædagogiske læringscentre, at
det pædagogiske læringscenter udgøres af skolens vejledere
og ressourcepersoner, som i samarbejde med skolens ledelse
og lærere arbejder for at fremme alle elevers faglige og
alsidige udvikling og trivsel ved at understøtte, inspirere og
udvikle lærernes og pædagogernes didaktiske og pædagogi-
ske praksis og udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter
for eleverne.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at det pædago-
giske læringscenter i samarbejde med ledelsen skal
1) igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og
organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervis-
ningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøtte skole-
udviklingsindsatser,
2) samle og koordinere skolens vejledningskompetencer
med henblik på at understøtte lærere og pædagogers arbejde
med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fag-
blokke,
3) sætte forskningsbaseret viden om undervisning og læring
i spil på skolen og
4) vejlede om kulturtilbud, litteratur og læsning, herunder
også bøger til elevernes fritidslæsning.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, at det pædagogiske læ-
ringscenter varetager følgende opgaver:
1) Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af
tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler.
2) Understøtter på baggrund af Fælles Mål lærere og pæda-
gogers planlægning, gennemførelse og evaluering af under-
visningen med opmærksomhed på a) aktuelle indsatsområ-
der på skolen, b) inddragelse af data og evalueringsresulta-
ter, c) folkeskolens tværgående temaer og d) samarbejdet
med eksterne parter, herunder folkebiblioteket.
3) Udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktivite-
ter for eleverne med fokus på at udvikle arbejdsmetoder
og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst jf.
folkeskolens formål.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) har
et generelt fokus på regelsanering og regelforenkling. Der
er i dag udstedt et betydeligt antal bekendtgørelser på folke-
skoleområdet, og der er behov for løbende opmærksomhed
på at sikre gennemskuelighed og overblik over lovgivningen
for kommuner og skoler og at skabe gode rammer for sko-
lernes arbejde, herunder at skabe og tydeliggøre frirum for
lokal udmøntning.
Det findes derfor hensigtsmæssig at samle reglerne om det
kommende skolebiblioteks formål og funktion, som i dag
er fastsat både direkte i folkeskoleloven og bekendtgørelsen
om folkeskolens pædagogiske læringscentre, så reglerne ale-
ne fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2. Dermed vil der
fremover være én bekendtgørelse mindre, som kommuner
og skoler skal orientere sig i og følge på området.
Det foreslås på den baggrund, at bemyndigelsen i § 19, stk.
5, i folkeskoleloven ophæves.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren ikke længere i henhold til folkeskoleloven bemyn-
diges til at kunne fastsætte nærmere regler om de pædago-
giske læringscentres formål og funktion. Det vil betyde, at
den gældende bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022
om folkeskolens pædagogiske læringscentre, som er udstedt
i medfør af denne bemyndigelse, bortfalder.
Samtidig foreslås det, at hovedparten af de regler, der frem-
går af den nævnte bekendtgørelse, skrives ind i folkeskole-
loven med henblik på at samle bestemmelserne om skole-
bibliotekets funktion og opgaver i loven. Der foreslås her-
ved også en forenkling af de regler, som skrives ind i loven,
3
og at de regler i bekendtgørelsen, der er uden et egentligt
juridisk indhold, udgår. Forslaget vil således tydeliggøre
rammerne for det rum til lokal udmøntning i de enkelte
kommuner og skoler, der er efter gældende ret. Bekendtgø-
relsen gengiver i dag en række detaljerede forventninger
til det pædagogiske læringscenters opgavevaretagelse, som
med lovforslaget saneres og forenkles for at tydeliggøre
rammerne for det det rum til lokal udmøntning, der er efter
gældende ret. Der er lagt vægt på at skrive det centrale i det
pædagogiske læringscenters – og fremover skolebibliotekets
– funktion og opgavevaretagelse direkte ind i folkeskolelo-
ven, og den foreslåede sanering ændrer ikke på, at skolebib-
lioteket vil skulle understøtte lærernes, pædagogernes og
elevernes arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles Mål,
der erstattes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28.
Det bemærkes, at som opfølgning på ikrafttrædelsen af
ovenstående ændringer vil Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet foretage
de fornødne konsekvensændringer i den eksisterende vejled-
ning om folkeskolens pædagogiske læringscentre fra 2023
som følge af navneændringen og bekendtgørelsens bortfald.
For nærmere om ophævelsen af bemyndigelse til fastsættel-
se af nærmere regler om de pædagogiske læringscentres
formål og funktion henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og
bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og imple-
menteringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og re-
gioner.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Princip 1 om enkle og klare regler er understøttet af lov-
forslaget, idet der med forslaget om at ændre betegnelsen
pædagogisk læringscenter til skolebibliotek indføres en ny
betegnelse for folkeskolens pædagogiske læringscentre, der
er mere intuitiv og forståelig for både elever og forældre og
andre. Med forslaget om at afskaffe bekendtgørelsen om fol-
keskolens pædagogiske læringscentre og forenkle de regler,
som skrives ind i loven, indføres der samtidig tiltag for at
sikre regelsanering og regelforenkling på området, hvilket
tillige understøtter efterlevelsen af princip 1.
Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at de øvrige
principper for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevan-
te for dette lovforslag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. maj 2025
til den 11. juni 2025 (31 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Sta-
tens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Dan-
mark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aarhus, Astra – Cen-
ter for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismefor-
eningen, Beskæftigelsesrådet, Biblioteksafgiftsnævnet, Bib-
liotekschefforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bran-
cheforeningen for Undervisningsmidler, Børne- og Ung-
domspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ung-
domspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening,
Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børne-
rådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorga-
nisationernes Fællesudvalg (CFU), Center for Undervis-
ningsmidler, CEPOS, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutio-
nernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Biblioteksfor-
ening, Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Fi-
skeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsfor-
bund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler
– grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks
Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blin-
desamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk
El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forfatterforening, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, DM, Dansk Metal,
Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt,
Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Dagbehand-
lingstilbuds Netværk, Danske Døves Landsforbund, Danske
Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasi-
er – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasi-
er – Lederne, Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelses-
biblioteker, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sam-
menslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske
HF & VUC, Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske
Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske
4
Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer,
Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske Skønlitteræ-
re Forfattere, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler –
Bestyrelserne, Danske Undervisningsforlag, Danske Univer-
siteter, DBC DIGITAL A/S, De Anbragtes Vilkår, De Dan-
ske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole, Den Danske
Scenekunstskole, Den uvildige konsulentordning på handi-
capområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Digi-
tale Folkebibliotek, Det Jyske Musikkonservatorium, Det
Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Bibliotek - att. Det Kgl. Biblioteks
Nota-service, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billed-
kunstskoler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd,
Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Di-
gitaliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen, Ejendom
Danmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevor-
ganisation, Erhvervsskolelederne, Fagbevægelsens Hoved-
organisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Fi-
nans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Firmaidræt-
ten, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt
Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Døgn- og Dag-
tilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af
Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark,
Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Ledere ved
Danskuddannelser, Foreningen af Private Udbydere (FPU),
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfæl-
lesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring
og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie
Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer,
Fødevareforbundet NFF, Gentofte Børnevenner, Gymnasier-
nes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening,
HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, HvorErDerEnVoksen,
Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder,
Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kom-
munale Velfærdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristlig Fagbevægelse (Kri-
fa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikter-
nes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske
område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområ-
det, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Lands-
foreningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for
førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger,
Landsforeningen Livsværk, Landsforeningen Skole og Bø-
ger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD),
Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssam-
menslutningen af Handelsskoleelever, Landssammenslutnin-
gen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Lands-
samråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU
og VSU i Danmark, Lev Uden Vold, Lilleskolerne, LOF,
Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulen-
ternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforenin-
gen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm
- Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nati-
onalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt videncen-
ter for læremidler, Nationalt Videncenter for Ordblindhed
og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus,
Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation
Dagsværk, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsfor-
ening, Pædagogisk LæringsCenterForening, Red Barnet,
Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsarkivet,
Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og
andre Læsevanskeligheder, Rytmisk Musikkonservatorium,
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
(REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi-
onsbacheloruddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet
for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslut-
ningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af
Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Se-
kretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selve-
je Danmark, Selvejende og private institutioners forening
(Spifo), Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre, Skoleleder-
foreningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, Studievalg Danmark, Syddansk Musikkonservatori-
um, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidlige-
re anbragte, TAT-Kredsen, TEKNIQ, Udbetaling Danmark,
Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrå-
det for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes
Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskolefor-
eningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, Univer-
se og Ældre Sagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Ingen
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
5
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., at der
ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter.
Det foreslås i § 19, stk. 2, 1. pkt., at ændre »pædagogisk
læringscenter« til »skolebibliotek«.
Det foreslåede vil indebære, at funktionen pædagogisk læ-
ringscenter vil ændre betegnelse til skolebibliotek i folke-
skolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt.
Funktionen som skolebibliotek vil således fortsat overordnet
være at understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes
arbejde med at leve op til de fastsatte Fælles Mål (der erstat-
tes af folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28). Skole-
biblioteket vil herunder skulle varetage samme funktion og
opgaver, som varetages af det pædagogiske læringscenter i
dag. Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer
ud over den foreslåede betegnelse skolebibliotek. Der vil
således hverken være tale om en indskrænkning eller udvi-
delse det pædagogiske læringscenters funktion og opgaveva-
retagelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger samt til lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 2
Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2, 2. pkt., at
det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebib-
lioteket. Efter bestemmelsens 3. pkt. stiller læringscentret
undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning,
herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder
vejledning i brugen heraf.
Børne- og undervisningsministeren er i medfør af folkesko-
lelovens § 19, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om de pædagogiske læringscentres formål og funk-
tion. Denne bemyndigelse er udnyttet ved udstedelse af be-
kendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkeskolens
pædagogiske læringscentre. I bekendtgørelsen er der fastsat
nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål
og opgaver, som uddyber bestemmelsen i folkeskolelovens §
19, stk. 2, 3. pkt.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, at det pædago-
giske læringscenter udgøres af skolens vejledere og ressour-
cepersoner, som i samarbejde med skolens ledelse og lærere
arbejder for at fremme alle elevers faglige og alsidige udvik-
ling og trivsel ved at understøtte, inspirere og udvikle lærer-
nes og pædagogernes didaktiske og pædagogiske praksis og
udvikle undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at det pædago-
giske læringscenter i samarbejde med ledelsen skal
1) igangsætte, understøtte og evaluere skolens strategiske og
organisatoriske arbejde med pædagogisk praksis, undervis-
6
ningskvalitet og undervisningsmiljø samt understøtte skole-
udviklingsindsatser,
2) samle og koordinere skolens vejledningskompetencer
med henblik på at understøtte lærere og pædagogers arbejde
med elevernes læreprocesser og læringsudbytte i alle fag-
blokke,
3) sætte forskningsbaseret viden om undervisning og læring
i spil på skolen og
4) vejlede om kulturtilbud, litteratur og læsning, herunder
også bøger til elevernes fritidslæsning.
Det er fastsat i bekendtgørelsens § 2, at det pædagogiske
læringscenter varetager følgende opgaver:
1) Skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af
tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler.
2) Understøtter på baggrund af Fælles Mål lærere og pæda-
gogers planlægning, gennemførelse og evaluering af under-
visningen med opmærksomhed på a) aktuelle indsatsområ-
der på skolen, b) inddragelse af data og evalueringsresulta-
ter, c) folkeskolens tværgående temaer og d) samarbejdet
med eksterne parter, herunder folkebiblioteket.
3) Udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktivite-
ter for eleverne med fokus på at udvikle arbejdsmetoder
og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst jf.
folkeskolens formål.
Det foreslås, at § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves, og at der
i stedet indsættes fire nye punktummer.
Som nyt 2. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket stiller under-
visningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herun-
der fysiske bøger til brug i undervisningen og til elevernes
fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.
Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket skal stille
undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning,
herunder fysiske bøger til brug i undervisningen og til eleve-
rnes fritidslæsning, og yde vejledning i brugen heraf.
Det foreslåede er således en videreførelse af den gældende
folkeskolelovs § 19, stk. 2, 3. pkt., med en sproglig tydelig-
gørelse af, at skolebibliotekets opgave med at stille under-
visningsmidler til rådighed for skolens undervisning indbe-
fatter at stille fysiske bøger til rådighed til brug i undervis-
ningen og til elevernes fritidslæsning og yde vejledning i
brugen heraf. Dette er en videreførelse af gældende ret. Sko-
lebiblioteket vil som hidtil evt. kunne stille fysiske bøger til
rådighed via samarbejdet med folkebiblioteket, ligesom sko-
lebiblioteket og folkebiblioteket kan supplere hinanden. Den
foreslåede tydeliggørelse vil således ikke medføre nogen
indholdsmæssige ændringer af gældende ret.
Skolebibliotekets vejledningsopgave i forbindelse med bru-
gen af undervisningsmidler vil som hidtil indebære, at sko-
lebiblioteket skaber overblik over og vejleder i valget og
brugen af tilgængelige analoge og digitale undervisnings-
midler. Undervisningsmidler skal som hidtil forstås bredt
som læremidler og læringsressourcer.
Som nyt 3. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket understøtter
elevernes læsning, udvikler og understøtter undervisningsre-
laterede aktiviteter for eleverne og vejleder om kulturtilbud
og litteratur.
Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket vil skulle
understøtte elevernes læsning, udvikle og understøtte under-
visningsrelaterede aktiviteter for eleverne og vejlede om
kulturtilbud og litteratur.
Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 2, 3. pkt., vil indled-
ningsvist tydeliggøre, at understøttelse af elevernes læsning
er en central opgave for skolebiblioteket. Det skyldes, at
skolebiblioteket skal understøtte lærernes, pædagogernes og
elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål, hvorefter
læsning er et mål på alle klassetrin. Skolebiblioteket vil
endvidere skulle udvikle og understøtte undervisningsrelate-
rede aktiviteter for eleverne og vejlede om kulturtilbud og
litteratur. Den foreslåede affattelse af § 19, stk. 2, 3. pkt., er
således en videreførelse af gældende ret og vil ikke medføre
nogen indholdsmæssige ændringer af gældende ret.
Som nyt 4. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket desuden
understøtter skoleudvikling og det undervisende personales
planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisnin-
gen.
Det foreslåede vil medføre, at skolebiblioteket som hidtil
vil skulle understøtte skoleudvikling og det undervisende
personales planlægning, gennemførelse og evaluering af un-
dervisningen.
En af måderne, hvorpå skoleudvikling kan understøttes,
er via igangsættelse, understøttelse og evaluering af sko-
lens strategiske og organisatoriske arbejde med pædagogisk
praksis, undervisningskvalitet og undervisningsmiljø samt
understøttelse af skoleudviklingsindsatser. Det kan også væ-
re via at der sættes forskningsbaseret viden om undervisning
og læring i spil på skolen.
Understøttelse af det undervisende personales planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisningen vil som hid-
til skulle ske på baggrund af Fælles Mål (der erstattes af
folkeskolens fagplaner fra skoleåret 2027/28). Opgaven vil
som hidtil indbefatte, at skolebiblioteket vil skulle medvirke
til at understøtte og udvikle det undervisende personales
didaktiske og pædagogiske praksis. Det indbefatter også,
at skolebiblioteket skal samle og koordinere skolens vejled-
ningskompetencer med henblik på at understøtte det under-
visende personales arbejde med elevernes læreprocesser og
læringsudbytte i alle fagblokke.
Det foreslåede 4. pkt. er således en videreførelse af gælden-
de ret og vil ikke medføre nogen indholdsmæssige ændrin-
ger af gældende ret.
7
Som nyt 5. pkt. foreslås det, at skolebiblioteket samarbejder
med folkebiblioteket.
Det foreslåede viderefører den gældende formulering i fol-
keskolelovens § 19, stk. 2, 2. pkt., om, at det pædagogiske
læringscenter samarbejder med folkebiblioteket.
Det foreslåede vil indebære, at skolebiblioteket som hidtil
indgår i et generelt samarbejde med folkebiblioteket om de
opgaver, som skolebiblioteket skal varetage.
Som følge af at hovedparten af de regler, der er fastsat i
medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i folkeskolelovens
§ 19, stk. 5, indskrives i folkeskoleloven, foreslås bemyn-
digelsen samtidig ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og
bemærkningerne hertil. Som det fremgår heraf foreslås der
herved også en forenkling af de regler, som skrives ind i
loven, og at de regler i bekendtgørelsen, der er uden et
egentligt juridisk indhold, udgår. Det gælder bekendtgørel-
sens detaljerede forventninger til den konkrete opgavevare-
tagelse, eksempelvis at opgaven med at understøtte lærere
og pædagogers planlægning, gennemførelse og evaluering
af undervisningen skal ske »med opmærksomhed på a) ak-
tuelle indsatsområder på skolen, b) inddragelse af data- og
evalueringsresultater, c) folkeskolens tværgående temaer og
d) samarbejdet med eksterne parter, herunder folkebibliote-
ket«. Endvidere er der i bekendtgørelsen f.eks. gengivet lov-
tekst fra bestemmelsen om det pædagogiske læringscenter,
som er overflødig, da det allerede fremgår af loven. Forsla-
get vil således tydeliggøre rammerne for det rum til lokal
udmøntning i de enkelte kommuner og skoler, der er efter
gældende ret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 3, at kommunal-
bestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret
bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter og et
folkebibliotek.
Det foreslås i § 19, stk. 3, at ændre »det pædagogiske læ-
ringscenter« til »skolebiblioteket«.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen
fortsat kan beslutte, at der skal etableres et integreret biblio-
tek bestående af skolebiblioteket og et folkebibliotek.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at det foreslås,
at betegnelsen pædagogisk læringscenter ændres til skolebi-
bliotek i folkeskolelovens § 19, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 4
Efter folkeskolelovens § 19, stk. 5, kan børne- og undervis-
ningsministeren fastsætte nærmere regler om de pædagogi-
ske læringscentres formål og funktion.
Det foreslås at ophæve § 19, stk. 5.
Den foreslåede ophævelse af § 19, stk. 5, vil indebære, at
børne- og undervisningsministeren ikke længere vil være
bemyndiget til at kunne fastsætte nærmere regler om de
pædagogiske læringscentres formål og funktion.
Med hjemmel i den gældende § 19, stk. 5, i folkeskoleloven
er bekendtgørelse nr. 271 af 28. februar 2022 om folkesko-
lens pædagogiske læringscentre udstedt. Denne bekendtgø-
relse bortfalder som følge af den foreslåede ophævelse af
bestemmelsen i § 19, stk. 5.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at samle reglerne
om det kommende skolebiblioteks formål og funktion, som i
dag er fastsat både direkte i folkeskoleloven og i bekendtgø-
relsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre, så reg-
lerne alene fremgår af folkeskolelovens § 19, stk. 2. Der
foreslås herved også en forenkling af de regler, som skrives
ind i loven, og at de regler i bekendtgørelsen, der er uden et
egentligt juridisk indhold udgår.
Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 2, i lov om biblioteksafgift, at for
udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske læringscentre
udbetales der fuld afgift efter § 4, stk. 1, for de første 15
eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel afgift for de
øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.
Det fremgår endvidere af lovens § 5, stk. 1, at fordelingen
af biblioteksafgiften finder sted på grundlag af indberetnin-
ger fra folkebiblioteker, folkebibliotekernes digitale udlån-
stjenester, folkeskolens pædagogiske læringscentre og Nota
(nu Det Kgl. Biblioteks Nota-service) i det omfang disse
biblioteker har deres bogbestand registreret i maskinlæsbar
form og indberetningerne indeholder de nødvendige data til
beregning af afgiften.
Det foreslås i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, at »folkeskolens
pædagogiske læringscentre« ændres til »skolebiblioteker«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen folke-
skolens pædagogiske læringscentre vil ændre betegnelse til
skolebiblioteker i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, i lov om biblio-
teksafgift.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 1, hvorefter det pædagogiske læringscenter
ændrer betegnelse til skolebibliotek i folkeskoleloven, hvor
skolebiblioteksfunktionen er nærmere afgrænset i lovens §
19, stk. 2-4.
8
Der henvises herved til bemærkningerne til § 1, nr. 1. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Det følger af § 61 i lov om folkeskolen og § 13 i lov om
biblioteksafgift, at disse love ikke gælder for Færøerne og
Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Dette lovforslag vil således heller ikke gælde for Færøerne
og Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
9
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5.
september 2025, foretages følgende ændringer:
§ 19. ---
Stk. 2. Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscen-
ter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folke-
biblioteket. Det pædagogiske læringscenter stiller undervis-
ningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder
også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i
brugen heraf.
1. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »pædagogisk læringscen-
ter« til: »skolebibliotek«.
2. § 19, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed
for skolens undervisning, herunder fysiske bøger til brug i
undervisningen og til elevernes fritidslæsning, og yder vej-
ledning i brugen heraf. Skolebiblioteket understøtter eleve-
rnes læsning, udvikler og understøtter undervisningsrelatere-
de aktiviteter for eleverne og vejleder om kulturtilbud og lit-
teratur. Skolebiblioteket understøtter desuden skoleudvikling
og det undervisende personales planlægning, gennemførelse
og evaluering af undervisningen. Skolebiblioteket samarbej-
der med folkebiblioteket.«
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal
etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogi-
ske læringscenter og et folkebibliotek.
Stk. 4. ---
3. I § 19, stk. 3, ændres »det pædagogiske læringscenter«
til: »skolebiblioteket«.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål
og funktion.
4. § 19, stk. 5, ophæves.
§ 2
I lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af
17. december 2002, som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni
2017, foretages følgende ændring:
§ 4. ---
Stk. 2. For udlånsenheder på folkeskolens pædagogiske
læringscentre udbetales der fuld afgift efter stk. 1 for de
første 15 eksemplarer pr. titel pr. bibliotek og en tredjedel
afgift for de øvrige eksemplarer pr. titel pr. bibliotek.
Stk. 3. ---
1. I § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, ændres »folkeskolens pæda-
gogiske læringscentre« til: »skolebiblioteker«.
§ 5. Fordelingen af biblioteksafgiften finder sted på grund-
lag af indberetninger fra folkebiblioteker, folkebiblioteker-
nes digitale udlånstjenester, folkeskolens pædagogiske læ-
ringscentre og Nota, i det omfang disse biblioteker har deres
bogbestand registreret i maskinlæsbar form og indberetnin-
gerne indeholder de nødvendige data til beregning af afgif-
ten.
Stk. 2. ---
10