Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Fremsat den 9. oktober 2025 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser og lov om folkeskolen
(Hf som trædesten til erhvervsuddannelse, justering af kommunalbestyrelsernes forsyningspligt og genindførelse af
forhåndstilkendegivelse)
§ 1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1106 af 12. september 2025, som
ændret ved § 3 i lov nr. 2532 af 22. december 2021 og § 4 i
lov nr. 880 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen kan endvidere for-
berede eleverne til erhvervsuddannelse.«
2. § 6 affattes således:
»§ 6. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er faglighe-
den nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og
samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Fag-
ligheden kan endvidere forbindes med fagenes erhvervsret-
tede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres således
inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvik-
le elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af
sammenhæng mellem fagene. Der lægges i undervisningen
vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, lige-
som der kan lægges vægt på det erhvervsrettede. Der lægges
i undervisningen vægt på fagenes anvendelse i relation til
videre uddannelse og job.«
3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning.«
4. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning.«
5. I § 20, stk. 3, indsættes efter »regler om«: »forhåndstil-
kendegivelsens betydning for klassedannelsen i grundforlø-
bet, om«.
6. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »professionsoriente-
ring«: »eller erhvervsorientering«.
7. I § 37, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »professionshøjsko-
ler«: »eller mod erhvervsuddannelse«.
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5.
september 2025, som ændret ved § 1 i lov nr. 1659 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 19 j, stk. 1, 1. pkt., udgår »foruden den almindelige 10.
klasse, jf. §§ 19 b-19 d,«.
2. I § 20, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter 1. pkt. kan, for så
vidt angår 10. klasse opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen
indgår driftsoverenskomst om varetagelse af 10. klasse på
kommunalbestyrelsens vegne med en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 6. 2. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis der er tale om undervisning efter § 3,
stk. 2, 1. eller 2. pkt.«
3. I § 22, stk. 4, indsættes efter »stk. 5«: »eller § 20, stk. 1,
2. pkt«
§ 3
Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for lovens ikrafttræden.
Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2025-26
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 25/22562
DA001640
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hf som trædesten til erhvervsuddannelse
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.2. Forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning
forud for grundforløbet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
2.3. Justering af kommunalbestyrelsens forsyningspligt
vedr. 10. klasse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overve-
jelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den 18.
februar 2025 politisk aftale om en ny erhvervs- og professi-
onsrettet gymnasieuddannelse (epx), som skal træde i kraft i
2030.
Med nærværende lovforslag vil de dele af den politiske
aftale af 18. februar 2025, der skal gøre det muligt at tage
forskud på epx-reformen, og som kræver lovændring, blive
udmøntet.
Epx skal forberede eleverne til at starte på en erhvervsud-
dannelse eller en videregående uddannelse. Derfor vil gym-
nasielovens formål blive udvidet, så den 2-årige uddannel-
se til hf-eksamen også vil kunne forberede eleverne til er-
hvervsuddannelse og ikke alene som i dag til videregående
uddannelse. Hf-uddannelsen vil dermed frem mod epx-re-
formen i 2030 skal kunne forberede til erhvervsuddannel-
se. Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i den studie-
kompetence, som hf-uddannelsen giver.
Parterne er endvidere enige om også før 2030 at lade elever
på de 3-årige uddannelser til almen, merkantil og teknisk
studentereksamen (stx, hhx og htx) afgive forhåndstilkende-
givelse om ønsket studieretning, inden eleverne påbegynder
grundforløbet. Forhåndstilkendegivelse vil ikke være bin-
dende for elevernes studieretningsvalg i slutningen af grund-
forløbet. Det vil være op til den enkelte institution, i hvilket
omfang den vil anvende elevernes forhåndstilkendegivelser
til klassedannelse i grundforløbet.
Endelig er parterne enige om, at kommunalbestyrelserne
skal kunne leve op til deres forsyningspligt vedrørende 10.
klasseundervisning ved at indgå en driftsoverenskomst med
en erhvervsskole om, at erhvervsskolen varetager 10. klas-
seundervisning på vegne af kommunen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hf som trædesten til erhvervsuddannelse
2.1.1. Gældende ret
Formålet med de uddannelser, der er omfattet lov om de
gymnasiale uddannelser, er ifølge lovens § 1, stk. 1, at for-
berede eleverne til videregående uddannelse, herunder at de
tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gennem
uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde og
gennem samspillet mellem fagene.
Det følger endvidere af § 1, stk. 2, at eleverne gennem ud-
dannelsens faglige og pædagogiske progression skal udvikle
faglig indsigt og studiekompetence. De skal opnå fortrolig-
hed med at anvende forskellige arbejdsformer og opnå evne
til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændig-
hed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centrale.
Blandt de gymnasiale ungdomsuddannelser er, jf. lovens
§ 2, stk. 1, nr. 4, den 2-årige uddannelse til hf-eksamen
(hf med eller uden overbygning). Det fremgår af § 2, stk.
2, at de gymnasiale uddannelser i stk. 1 er målrettet mod
unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering
og abstraktion, og som primært sigter mod videregående ud-
dannelse. Af § 2, stk. 4, fremgår det, at gymnasial uddannel-
se kan tilrettelægges som gymnasial enkeltfagsundervisning
(hf-enkeltfag). Hf-enkeltfag er målrettet mod voksne med
interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstrak-
tion.
Af lovens §§ 3-6 fremgår de enkelte uddannelsers særlige
profil.
Det fremgår af § 6 om hf-uddannelsens profil, at faglighe-
den i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er nært forbun-
det med aspekter af videnskabsfagene og samtidig med fa-
genes professionsrettede perspektiver. Uddannelsens formål
realiseres således inden for en bred, almen fagrække. Ud-
dannelsen skal udvikle elevernes evne til faglig fordybelse
og deres forståelse af sammenhæng mellem fagene. Der
lægges i undervisningen vægt på såvel det teoretiske som
det professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i rela-
tion til videre uddannelse og job.
2
Det fremgår af bemærkningerne til § 6, jf. Folketingstidende
2015-16, tillæg A, L 58, som fremsat, side 60, at bestem-
melsen angiver den 2-årige uddannelse til hf-eksamens sær-
lige profil, samt at det er væsentligt, at uddannelsens profil
træder tydeligt frem på linje med profilerne for de øvrige
uddannelser i lovforslagets §§ 3-5, så de unge får gode for-
udsætninger for at vælge netop den gymnasiale uddannelse,
som passer bedst til deres faglige forudsætninger og ønsker
om videre uddannelse.
Videre fremgår det, at bestemmelsen angiver de almene og
videnskabsorienterede dannelsesperspektiver, som sammen
med de professionsrettede perspektiver kendetegner den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen. Uddannelsen skal i lighed
med de øvrige gymnasiale uddannelser udvikle elevernes
evne til faglig fordybelse. Der er en nær forbindelse mellem
den almene fagrække i den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men og videnskabsfagene inden for humaniora, samfunds-
og naturvidenskab. Herved adskiller uddannelsen sig fra en
erhvervsgymnasial uddannelse. Som led i den almengym-
nasiale og samtidig professionsrettede profil skal der i un-
dervisningen lægges vægt på såvel det teoretiske som det
professionsrettede, herunder fagenes anvendelse i relation til
videre uddannelse og job.
Formålet, som er beskrevet i bestemmelsen, har også gyldig-
hed for en højere forberedelseseksamen, der er sammenstyk-
ket af hf-enkeltfag.
Det er fastsat i kapitel 4 i lov om de gymnasiale uddan-
nelser, hvordan organisering og indhold af uddannelsen til
hf-eksamen skal være.
Det angives i lovens § 35, stk. 1, at den 2-årige uddannelse
til hf-eksamen består af fire semestre, hvori der undervises
i fag, herunder som obligatoriske fag og faggrupper samt
fagpakker og valgfag, og hvori der indgår et antal faglige
projekt- og praktikforløb.
Efter lovens § 36, stk. 1, skal fagpakkerne i den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen, jf. § 37, stk. 2, i samspil med
de obligatoriske fag, faggruppen og projekt- og praktikfor-
løbene understøtte uddannelsens professionsorientering og
dermed give eleverne mulighed for faglig fordybelse. Un-
dervisningen skal medvirke til at udvikle og skabe progres-
sion i opbygningen af de skriftlige kompetencer og generelle
studiekompetencer hos eleverne.
Efter lovens § 37, stk. 2, udbyder hver institution et antal
fagpakker, som hver består af to fag med et naturligt fagligt
samspil og er målrettet mod et bredt videregående uddannel-
sesområde på især erhvervsakademier eller professionshøj-
skoler (fagpakker uden overbygning). Fagpakker skal bestå
af to løft til B-niveau af fag efter stk. 1, et løft til B-niveau
af et fag efter stk. 1 og et nyt fag på C-niveau eller to
nye fag på henholdsvis B- og C-niveau. Institutioner med
højst to klasser på uddannelsen pr. årgang kan dog udbyde
fagpakker, der består af to nye fag på C-niveau.
2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er et element i den indgåede politiske aftale af 18.
februar 2025 om en ny erhvervs- og professionsrettet gym-
nasieuddannelse, at uddannelsen til hf-eksamen frem mod
ikrafttrædelse af epx-reformen i 2030 også skal kunne for-
berede til erhvervsuddannelse og ikke som i dag kun til
videregående uddannelse.
Det foreslås, at formålet for de gymnasiale uddannelser ud-
vides for så vidt angår den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men, således at det tilføjes i § 1, stk. 1, 2. pkt., i lov om
de gymnasiale uddannelser, at denne uddannelse endvidere
kan forberede til erhvervsuddannelse. Mange med en hf-ek-
samen fortsætter allerede i dag til en erhvervsuddannelse, og
det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at det
foreslåede vil kunne medvirke til at gøre dem mere parate
til en erhvervsuddannelse og mere målrettet at forberede
eleverne til en erhvervsuddannelse. Det vil kunne ske ved, at
institutionerne vil kunne inkludere erhvervsuddannelsesret-
tede elementer i de almene fag, i fagpakkerne og i projekt-
og praktikforløb som en del af forløbene på den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen.
Den foreslåede formulering »endvidere« vil indebære, at
formålet med uddannelsen ikke alene som i dag vil være
at forberede til videregående uddannelse. Uddannelsen vil
tillige kunne forberede eleverne til erhvervsuddannelse.
Med det foreslåede tilsigtes det ikke at ændre i den studie-
kompetence, som en hf-uddannelse i dag giver. Den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen (med overbygning) vil således
fortsat give generel adgang til alle videregående uddannel-
ser, mens den 2-årige uddannelse til hf-eksamen (uden over-
bygning) fortsat vil give generel adgang til erhvervsakade-
mi- og professionsbacheloruddannelser.
Det foreslåede vil heller ikke indebære ændrede adgangs-
krav til erhvervsuddannelser. En ansøger til en erhvervsud-
dannelse vil dermed ligesom i dag få adgang til erhvervs-
uddannelse, hvis betingelserne herfor i kapitel 2 i lov om
erhvervsuddannelser er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
For at udmønte den politiske aftales intention om, at hf skal
kunne forberede til erhvervsuddannelse foreslås det endvi-
dere at nyaffatte § 6 i lov om de gymnasiale uddannelser,
således at fagligheden fremover ikke alene vil være nært
forbundet med aspekter af videnskabsfagene og fagenes pro-
fessionsrettede perspektiver, men også vil kunne forbindes
med fagenes erhvervsrettede perspektiver, og at der i under-
visningen vil kunne lægges vægt på det erhvervsrettede.
Profilen for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen vil såle-
des med det foreslåede blive udvidet med muligheden for
en mere erhvervsrettet profil. Det er ikke med det foreslåede
hensigten at ændre ved, at uddannelsens formål vil skulle
3
realiseres inden for en bred almen fagrække på samme måde
som fagenes professionsrettede perspektiver i dag realiseres
inden for den brede, almene fagrække. Med det foreslåede
vil profilen for den 2-årige uddannelse til hf-eksamen følge-
lig blive udvidet uden, at der vil blive tale om indførelse af
nye fag eller fagområder, men uddannelsen vil gennem de
almene fag i fagpakker og projekt- og praktikforløb kunne
gives en retning mod erhvervsuddannelserne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærk-
ningerne hertil.
Som et yderligere led i, at en uddannelse til hf-eksamen
foreslås også at kunne forberede til erhvervsuddannelse,
foreslås en tilføjelse i § 36, stk. 1, og § 37, stk. 2, i lov om
de gymnasiale uddannelser, som vil indebære, at fagpakker
vil kunne rettes mod erhvervsuddannelse.
Med det foreslåede vil en institution udover som i dag at
skulle udbyde fagpakker, der er målrettet mod et bredt vi-
deregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier
eller professionshøjskoler, også kunne udbyde fagpakker,
der er målrettet mod erhvervsuddannelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne
hertil.
2.2. Forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning
forud for grundforløbet
2.2.1. Gældende ret
Indtil 1. januar 2017 skulle ansøgere til almen, merkantil og
teknisk studentereksamen, herefter stx, hhx og htx, i forbin-
delse med deres ansøgning om optagelse forhåndstilkende-
give, hvilken studieretning de ønskede efter grundforløbet.
Ved fordelingen af elever i klasser i grundforløbet skulle
skolens leder i videst muligt omfang tage hensyn til eleve-
rnes forhåndstilkendegivelser om ønsket studieretning.
Det endelige valg af studieretning skete ved afslutningen af
grundforløbet, hvorefter studieretningsklasserne blev opret-
tet.
Ved lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale
uddannelser (gymnasiereformen af 2017) blev forhåndstil-
kendegivelsen afskaffet og klassedannelse ændret til at skul-
le ske i forbindelse med, at eleverne vælger studieretning
ved afslutning af grundforløbet, hvorefter studieretnings-
klasserne oprettes. Der henvises til pkt. 2.1.3.2.8 til lovfor-
slaget bag lov nr. 1716 af 27. december 2016, og bemærk-
ningerne til lovforslagets §§ 21 og 31, jf. Folketingstidende
2016-17, tillæg A, L 58, side 36, 73 og 81-82.
Uddannelserne til stx, hhx og htx er organiseret i et grund-
forløb og et efterfølgende studieretningsforløb. Grundforlø-
bet varer 3 måneder og afsluttes i første uge i november,
hvor eleverne vælger studieretning blandt de studieretninger,
som institutionen udbyder, jf. § 20, stk. 1, i lov om de gym-
nasiale uddannelser. Institutionens leder fordeler eleverne i
studieretninger, så den samlede elevgruppes ønsker inden
for de givne rammer tilgodeses i videst muligt omfang. In-
gen elev har krav på at få opfyldt sit ønske om studieretning.
Efter § 20, stk. 2, vælger eleverne på den 2-årige uddannelse
til almen studentereksamen, jf. § 2, stk. 3, studieretning og
de valgfag, der skal påbegyndes det første år, ved starten
af uddannelsen. Kravene til grundforløbet overføres til stu-
dieretningsforløbet i en form, der er tilpasset den særlige
tilrettelæggelse over 2 år.
Efter § 20, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren
fastsætte regler om valget af studieretning ved afslutningen
af grundforløbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studen-
tereksamen i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder
hvilke fag der udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.
Formålet med grundforløbet er, at eleverne bliver fagligt af-
klarede forud for deres valg af studieretning i slutningen af
grundforløbet. Grundforløbet skal danne grundlag for eleve-
rnes valg og gennemførelse af studieretning og give eleve-
rne faglig indsigt og forståelse og en indføring i gymnasiets
arbejdsmetoder, jf. § 21, stk. 1, i lov om de gymnasiale
uddannelser.
Grundforløbet består blandt andet af nogle af de studieret-
ningsfag, som udbydes af institutionen. Undervisningen i
disse studieretningsfag skal understøtte elevernes valg af
studieretning og skal derfor tilrettelægges, så eleverne opnår
en grundlæggende indsigt i og erfaring med fagene, jf. § 21,
stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser.
Det følger af § 31 i lov om de gymnasiale uddannelser,
at der ved afslutningen af grundforløbet dannes klasser i
forbindelse med fordelingen af elever i studieretninger.
2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det er en del af den politiske aftale af 18. februar 2025 om
en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse,
at det skal være muligt for institutionerne fremover at lade
elever på hhx, htx og stx forhåndstilkendegive ønske om
studieretning, inden de påbegynder grundforløbet. Der er
endvidere enighed mellem aftaleparterne om, at forhåndstil-
kendegivelsen ikke skal være bindende for elevernes studie-
retningsvalg i slutningen af grundforløbet, og at det skal
være op til den enkelte institution i hvilket omfang, den vil
anvende elevernes forhåndstilkendegivelser til klassedannel-
se i grundforløbet.
Følgeforskning til gymnasiereformen af 2017 viser, at lærer-
ne til en vis grad oplever at skulle starte forfra med det
faglige stof, når eleverne begynder i studieretningsklasserne
efter grundforløbet.
Trivselskommissionen, der blev nedsat af regeringen den 11.
august 2023 med den opgave at se på børn og unges trivsel,
og som afrapporterede i februar 2025 ser væsentlige fordele
ved, at unge allerede i forbindelse med optagelse på en
4
gymnasial uddannelse tilkendegiver, hvilken studieretning
de ønsker. Kommissionen anfører i sin afrapportering, at det
giver mulighed for at danne klasser allerede ved studiestart
i stedet for som i dag først efter grundforløbet. Tilkende-
givelser om ønsket studieretning kan efter kommissionens
opfattelse styrke relationsarbejdet mellem lærere og elever
og potentielt modvirke, at nogle elever skal starte i en ny
klasse to gange inden for tre måneder. Kommissionen anfø-
rer endvidere, at der fortsat skal være mulighed for at skifte
studieretning efter grundforløbet for de elever, der ønsker
det.
Der foreslås på denne baggrund indsat en bemyndigelse i
§ 7, stk. 2, og § 9, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannel-
ser, hvorefter børne- og undervisningsministeren fastsætter
regler om forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning
fra eleverne på uddannelserne til stx, hhx og htx.
Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i lovens § 20, stk.
3, udvides, således at børne- og undervisningsministeren vil
kunne fastsætte regler om forhåndstilkendegivelsens betyd-
ning for klassedannelsen i grundforløbet.
Dermed vil forhåndstilkendegivelsen blive genindført for
stx, hhx og htx.
I forbindelse med ansøgningsrunderne i 2026 og 2027 vil
institutionerne kunne indhente forhåndstilkendegivelser fra
eleverne forud for grundforløbet, såfremt loven er sat i kraft
for skoleårene 2026/27 og 2027/28, såfremt forhåndstilken-
degivelse endnu ikke er blevet digitalt understøttet, og så-
fremt skolerne ønsker det.
Det forventes, at forhåndstilkendegivelsen vil kunne være
digitalt understøttet i ansøgningsprocessen fra ansøgnings-
runden i 2028.
Der vil med det foreslåede ikke blive ændret på grundforlø-
bets indhold. Grundforløbet vil således fortsat skulle danne
grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieret-
ning og give eleverne faglig indsigt og forståelse og en
indføring i gymnasiets arbejdsmetoder.
De foreslåede bemyndigelser i § 7, stk. 2, og § 9, stk. 3, vil
skulle anvendes til at fastsætte regler om, at institutionerne
forud for grundforløbene i 2026 og 2027 vil kunne bede
eleverne om forhåndstilkendegivelser, såfremt institutioner-
ne ønsker at gøre brug af sådanne. Det forudsættes herved,
at loven er sat i kraft for skoleårene 2026/27 og 2027/28,
og at forhåndstilkendegivelse endnu ikke er blevet digitalt
understøttet. De foreslåede bemyndigelser vil endvidere an-
vendes til at fastsætte regler om, at forhåndstilkendegivelser,
fra ansøgningsrunden det år, hvor forhåndstilkendegivelse
er digitalt understøttet, forventeligt senest i 2028, vil blive
indhentet som led i ansøgningsprocessen.
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i den eksister-
ende § 20, stk. 3, forventes anvendt til at fastsætte regler
om, at en institution selv vil kunne afgøre, om elevernes for-
håndstilkendegivelser anvendes som grundlag for institutio-
nens klassedannelse i grundforløbet. Der forventes desuden
i medfør af den gældende affattelse af bestemmelsen fastsat
regler om, at en elevs forhåndstilkendegivelse ikke vil være
bindende for elevens valg af studieretning i slutningen af
grundforløbet.
Der forventes ikke som følge af den foreslåede genindførel-
se af forhåndstilkendegivelsen for de 3-årige uddannelser til
stx, hhx og htx fastsat regler om forhåndstilkendegivelse,
der vil berøre den 2-årige uddannelse til almen studenterek-
samen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5, og bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Justering af kommunalbestyrelsens forsyningspligt
vedr. 10. klasse
2.3.1. Gældende ret
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunal-
bestyrelsen har efter folkeskolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt.,
ansvaret for folkeskolen, jf. dog lovens § 20, stk. 3, om
regionsrådets pligt til at drive lands- og landsdelsdækkende
specialundervisningstilbud, § 44 om skolebestyrelsens kom-
petence og opgaver, og § 45, stk. 2, 2. pkt., om skolelede-
rens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever.
Folkeskolen omfatter efter lovens § 3, stk. 1, 1. pkt., en
10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9.
klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a.
Efter lovens § 3, stk. 2, 1. pkt., gives børn, hvis udvikling
kræver en særlig hensyntagen eller støtte, specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser
og specialskoler. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan undervis-
ning som nævnt i 1. pkt. også gives i behandlings- og
specialundervisningstilbud efter § 20, stk. 5, eller specialun-
dervisningstilbud på et børne- og ungehjem efter § 20, stk.
5. Undervisning efter § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., er såkaldt
segregeret specialundervisning.
Efter bestemmelsens 3. pkt. gives der desuden specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis
undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres
med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16,
stk. 4.
Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til un-
ge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig
kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne
gennemføre en ungdomsuddannelse. Elever, der ønsker at
gå i 10. klasse, har ret til at blive optaget i folkeskolens
10. klasse. Der skal ikke foretages en vurdering af, hvorvidt
vedkommende rent faktisk har behov for yderligere faglig
kvalificering og afklaring mv., men skal alene vejledes om,
at det er det, der er formålet med 10. klasse.
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, påhviler det kommu-
nalbestyrelsen at sørge for undervisning i blandt andet 10.
5
klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder
sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i
folkeskolen, jf. § 54. Efter § 20, stk. 2, 1. pkt., påhviler
det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 2, til de i
stk. 1 nævnte børn og unge.
Kommunalbestyrelsen er således forpligtet til at stille et
tilbud om 10. klasse i folkeskolen til rådighed for eleve-
rne. Der er tale om en ubetinget ret til optagelse, og kommu-
nalbestyrelsen skal derfor sikre, at der er fornøden kapacitet
til, at alle, der ønsker at gå i 10. klasse i folkeskolen, kan
optages.
Der ligger ikke heri et krav om, at kommunalbestyrelsen
selv opretter 10. klasse i folkeskolen i kommunen.
Kommunalbestyrelsen kan således opfylde sin forpligtelse
til at stille et tilbud om 10. klasse i folkeskolen ved efter
overenskomst med en anden kommune eller den pågælden-
de skole at henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1
og 2, i en anden kommunes skoler, jf. folkeskolelovens § 22,
stk. 1, nr. 1. En sådan henvisning kræver i modsætning til
henvisning af elever til 10. klasse uden for folkeskolen ikke
samtykke fra forældrene, jf. nedenfor om lovens § 22, stk. 4.
Kommunen kan ikke opfylde sin forpligtelse ved udeluk-
kende at henvise elever til et 10.-klassetilbud uden for folke-
skolen, f.eks. ungdomsskolens heltidsundervisning, jf. § 19
e, stk. 3, eller en institution der udbyder erhvervsuddannel-
se, jf. § 22, stk. 1, nr. 6.
Det følger af § 22, stk. 3, at henvisning til en anden kommu-
nes skoler kan omfatte elever på blandt andet 10. klassetrin
og elever, der skal undervises i specialklasser eller special-
skoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har
nærmere til nabokommunens skole.
Efter § 22, stk. 4, kan henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6,
nævnte institutioner af børn og unge kun ske med forældre-
nes samtykke, jf. § 54.
Kommunalbestyrelsen har herudover mulighed for ved
driftsoverenskomst at kombinere 10. klasse med erhvervs-
uddannelse. Det kan i et vist omfang ske på institutioner,
der udbyder erhvervsuddannelse, efter bestemmelserne i fol-
keskolelovens § 19 e, stk. 1, og § 19 j.
Efter § 19 j, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen foruden den
almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervs-
rettet 10.-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet ele-
ver, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9.
klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil,
jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en er-
hvervsuddannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges
som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige under-
visningstimer.
Det følger af § 19 j, stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal
sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252 undervisnings-
timer. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder er-
hvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet,
således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområ-
der, som erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret
inden for.
Efter § 19 j, stk. 6, fastsætter kommunalbestyrelsen antallet
af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til
grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan
optages.
I medfør af § 22, stk. 12, kan børne- og undervisningsmini-
steren fastsætte nærmere regler om betingelser for optagelse,
befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overens-
komsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der
udbyder erhvervsuddannelse, om blandt andet 10.-klasseun-
dervisning, jf. stk. 1, nr. 6.
I medfør af blandt andet denne bemyndigelse i § 22, stk. 12,
er udstedt bekendtgørelse nr. 1251 af 27. november 2014 om
overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institu-
tion, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10.
klasseundervisning samt om 10.-klasseforløbene eud10 og
kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes
grundforløb.
Bekendtgørelsen indeholder i kapitel 1 regler om optagelse
og kapacitet i 10. klasseordningerne, i kapitel 2 regler om
overenskomstens indhold, herunder krav til undervisningen,
i kapitel 3 regler om indholdet i den valgfri del af eud 10
og krav til samarbejdsoverenskomst mellem kommunalbe-
styrelsen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, i
kapitel 4 særligt regler om 10. klasse kombineret med 1. del
af erhvervsuddannelsernes grundforløb og i kapitel 5 regler
om finansiering af 10. klasseordningerne.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, at den institution,
som kommunalbestyrelsen indgår overenskomst med, fore-
står 10. klasseundervisningen på vegne af kommunalbesty-
relsen. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for opgaveløsnin-
gen i henhold til folkeskoleloven og er ansvarlig for, at
undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i over-
enskomsten. Kommunalbestyrelsen skal herunder sikre, at
elever med behov for specialundervisning eller anden spe-
cialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte.
Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indehol-
der i § 1, stk. 1, 4. pkt., hjemmel til, at en institution,
der udbyder erhvervsuddannelse, kan indgå overenskomst
med en kommunalbestyrelse om blandt andet at varetage
10.-klasseundervisning, jf. folkeskoleloven.
2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 20, stk.
1, om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for
undervisning i 10. klasse i folkeskolen ændres, således at
det ikke længere vil påhvile kommunalbestyrelsen at sørge
6
for undervisning i 10. klasse i folkeskolen, bortset fra den
segregerede specialundervisning, som foregår i særligt regi i
specialklasser, på specialskoler, i behandlings- og specialun-
dervisningstilbud eller som specialundervisningstilbud på et
børne- og ungehjem.
Med ændringen vil kommunalbestyrelsen kunne opfylde sin
forpligtelse til at sørge for undervisning i 10. klasse ved at
indgå en driftsoverenskomst med en institution, der udbyder
erhvervsuddannelse, om, at institutionen varetager 10. klas-
se på kommunalbestyrelsens vegne, jf. § 22, stk. 1, nr. 6.
Dette vil med det foreslåede også gælde for den undervis-
ning i 10. klasse, som gives til elever, hvis undervisning
i den almindelige klasse kun kan gennemføres med special-
pædagogisk støtte i mindst 9 timer ugentligt, jf. folkeskole-
lovens § 3, stk. 2, 3. pkt.
Med det foreslåede vil kommunalbestyrelsen dog ikke kun-
ne opfylde sin forpligtelse til at udbyde 10. klasse i folke-
skolen, hvad angår den segregerede undervisning efter fol-
keskolelovens § 3, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det er Børne- og
Undervisningsministeriets vurdering, at en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse, ikke vil kunne løfte behovene
hos de elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen
eller støtte, og som derfor modtager deres undervisning i
folkeskolen i særligt regi i specialklasser, på specialskoler,
i behandlings- og specialundervisningstilbud eller som spe-
cialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.
Med det foreslåede vil 10. klasse på en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, kunne blive kommunens 10. klasse-
tilbud til de børn og unge under 18 år, der bor eller opholder
sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i 10.
klasse.
Det vil derfor i modsætning til, hvad der er tilfældet i de
eksisterende muligheder for, at kommunalbestyrelsen ved
driftsoverenskomst overlader varetagelsen af 10. klasse til
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. folkesko-
lelovens § 19 e, stk. 1, og § 22, stk. 1, nr. 6, ikke blive et
krav, at forældrene skal give samtykke til, at eleven henvises
til at tage 10. klasse på en institution, der udbyder erhvervs-
uddannelse. Det vil ikke som i de eksisterende muligheder
blive relevant, om eleverne opfylder adgangskravene til er-
hvervsuddannelserne, er motiverede for en erhvervsuddan-
nelse eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det
rette valg.
Med det foreslåede tilsigtes det at skabe incitament til,
at kommunalbestyrelsen i højere grad end i dag vil ind-
gå driftsoverenskomst med en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse. I dag kan kommunalbestyrelsen opleve
den eksisterende pligt til samtidig at sørge for 10. klasse
i folkeskolen som en hæmsko for at indgå en sådan drifts-
overenskomst.
Med det foreslåede vil eleverne i 10. klasse fortsat skulle
forberedes til alle relevante uddannelsestilbud, herunder og-
så de gymnasiale ungdomsuddannelser, men 10. klasse vil
i højere grad end i dag kunne bidrage til, at flere unge
tager en erhvervsuddannelse. Det foreslåede er et led i det
politiske ønske om at tage forskud på epx-reformen, jf. pkt.
1.
Der vil ikke med det foreslåede blive ændret ved, at kom-
munalbestyrelsen er forpligtet til at stille et tilbud om 10.
klasse til rådighed for de elever, der bor eller opholder sig
i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i 10.
klasse. Kommunalbestyrelsen vil derfor med det foreslåede
fortsat skulle sikre, at der er fornøden kapacitet til, at alle
elever, hvis forældre ønsker dem optaget i 10. klasse, kan
optages, også selv om kommunalbestyrelsen med det fore-
slåede vil kunne vælge at opfylde sin forpligtelse til at sørge
for 10. klasse ved at indgå en driftsoverenskomst med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse.
Det foreslåede indebærer ikke, at der ændres ved reglerne
om frit valg i folkeskolelovens § 36. Såfremt forældrene
ønsker, at eleven skal gå i 10. klasse i en folkeskole, dvs.
ønsker et andet tilbud om 10. klasse, end det kommunalbe-
styrelsen fremover vil blive forpligtet til at stille til rådighed,
vil forældrene således kunne benytte sig af muligheden for
frit valg af folkeskole, hvis der er ledig kapacitet på den
ønskede folkeskole.
De konkrete rammer for institutionens varetagelse af 10.-
klasseundervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen,
herunder budgettet for ordningen, vil skulle fastsættes i
den driftsoverenskomst, som kommunalbestyrelsen med det
foreslåede skal indgå efter § 20, stk. 1, 2. pkt., jf. § 22, stk.
1, nr. 6. med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse.
Den eksisterende bekendtgørelse om overenskomst mellem
en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder er-
hvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning
samt om 10.-klasseforløbene eud10 og kombineret 10. klas-
se med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb vil
som udgangspunkt kunne finde uændret anvendelse på en
sådan driftsoverenskomst.
Bekendtgørelsen forventes derfor ikke ændret, bortset fra at
det forventes præciseret i den, at dens § 2, stk. 1, om fast-
sættelse af optagelse og kapacitet, herunder optagelseskrite-
rier, ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor kommunalbe-
styrelsen vælger ikke samtidig at sørge for undervisning i
10. klasse i folkeskolen.
Det tilsigtes ikke med det foreslåede at indskrænke kommu-
nalbestyrelsens mulighed for at tilbyde andre former for
10. klasse, f.eks. et kombineret 10.-klasseforløb efter § 19
e, stk. 1, eller kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde et
erhvervsrettet 10.-klasseforløb (eud10) efter § 19 j.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-3, og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
7
Lovforslaget kan indebære statslige udgifter til IT-udvikling
for så vidt angår forhåndstilkendegivelser. Den konkrete
vurdering af forslagets eventuelle økonomiske konsekvenser
afventer, herunder stillingtagen til finansieringen.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og imple-
menteringsmæssige konsekvenser for kommuner og regio-
ner.
Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at
lovforslaget efterlever de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning.
Princip 1 om enkle og klare regler vil på flere områder blive
understøttet.
Det vil gælde den foreslåede genindførelse af forhånds-
tilkendegivelse om ønsket studieretning på ansøgningstids-
punktet, jf. jf. lovforslagets § 1, nr. 3.
Forhåndstilkendegivelsen vil på mange måder svare til
det nuværende og velfungerende it-understøttede valg af
hhv. kunstnerisk fag og andet fremmedsprog.
Princip 5 om tryg og sikker datahåndtering vil med lovfor-
slaget være uændret. Institutionerne vil i forbindelse med
redigering af udbud fremadrettet skulle udvælge, hvilke af
de godkendte studieretninger, de vil udbyde. Ansøgernes
forhåndstilkendegivelser vil blive stillet til rådighed for in-
stitutionerne sammen med øvrige ansøgningsdata som f.eks.
valg af andet fremmedsprog og kunstneriske fag.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke få økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke få administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke få klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vil ikke få miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. maj 2025
til den 18. juni 2025 (30 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Sta-
tens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Dan-
mark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arkitektskolen i Aar-
hus, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sund-
hed, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Autismeforeningen,
Beskæftigelsesrådet, Blik- og Rørarbejderforbundet, Busi-
ness Danmark, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-
bund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsfor-
bund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne-
og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fælles-
råd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks
Evalueringsinstitut – EVA, Danmarks Idrætsforbund, Dan-
marks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundsko-
ler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejleder-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesam-
fund, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap
Forbund, Dansk Industri, DM, Dansk Metal, Dansk Oplys-
nings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skolefor-
ening for Sydslesvig, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialråd-
giverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske A-kas-
ser, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakade-
mier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrel-
serne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne,
Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,
Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforenin-
ger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC,
Danske HF og VUC – Bestyrelserne, Danske Landbrugs-
skoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professi-
onshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske
Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler
– Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd
(DUS), Danske Universiteter, Dataetisk Råd, Datatilsynet,
De Danske Sprogcentre, DEA, Den Danske Filmskole,
Den Danske Scenekunstskole, Den Uvildige Konsulentord-
ning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handi-
capråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kgl. Biblio-
tek, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstsko-
ler, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kri-
minalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deut-
scher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digi-
taliseringsstyrelsen, DJØF, Efterskoleforeningen, Engineer
the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervs-
skolelederne, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regu-
lering (OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt
Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstil-
synet, Firmaidrætten, FOA, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen
af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark,
Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejds-
markedschefer i Danmark, Foreningen af Kristne Frisko-
ler, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Forenin-
gen af Private Udbydere (FPU), Foreningen for Forældre
til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet Li-
8
geværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension,
Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske
revisorer, Fængselsforbundet, Fællesudvalget for Erhvervs-
rettede Velfærdsuddannelser (FEVU), Fødevareforbundet
NNF, GLS-A, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymna-
sieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HO-
RESTA, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, In-
dustriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Ju-
stitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommu-
nale Velfærdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kraka, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbevægelse (Krifa),
LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes
Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske områ-
de, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet,
Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsfor-
eningen af Ungdomsskoleledere, Landssammenslutningen
af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Leder-
ne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lev Uden
Vold, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation,
Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse-
og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet
for Børn og Unge, Modstrøm - Foreningen for FGU-ele-
ver og unge omkring FGU, Nationalt Center for Kompe-
tenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og
andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, Net-
værket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation Dags-
værk, Ordblindeforeningen, PensionDanmark, Red Barnet,
Rektorkollegiet for de Maritime Uddannelser, Rigsrevisio-
nen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevan-
skeligheder, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser, Rådet for etniske minoriteter, Rådet for Socialt
Udsatte, Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sam-
menslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutnin-
gen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskolelede-
re, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser,
Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Skole og Forældre,
Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, STAR, Studievalg Danmark, STU-forenin-
gen Consentio, Syddansk Musikkonservatorium, TAT-Kred-
sen, Team Danmark, Tekniq, Uddannelsesforbundet, Uddan-
nelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannel-
ser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdoms-
ringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes
Vejlederforening, Unicef og Universe.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen Kan indebære statslige økonomiske konse-
kvenser
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for im-
plementering af er-
hvervsrettet EU-re-
Ja Nej
X
9
gulering/ Går videre
end minimumskrav
i EU-regulering (sæt
X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser er
formålet med de uddannelser, der er omfattet af denne lov,
at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder
at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gen-
nem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde
og gennem samspillet mellem fagene.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at det som et nyt 2. pkt. i § 1, stk. 1, indsættes,
at den 2-årige uddannelse til hf-eksamen endvidere kan for-
berede eleverne til erhvervsuddannelse.
Dermed vil undervisningen på uddannelsen ikke alene
kunne forberede eleverne til videregående uddannelse som
erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og
universitetsbacheloruddannelser, men også til erhvervsud-
dannelse. Ændringen vil medføre, at institutioner vil kunne
vælge at inddrage erhvervsuddannelsesrettede elementer i de
almene fag, i fagpakkerne og i projekt- og praktikforløb i
den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.
Der henvises nærmere til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 6 om hf-uddannelsens profil i lov om
de gymnasiale uddannelser, at fagligheden i den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen er nært forbundet med aspekter
af videnskabsfagene og samtidig med fagenes professions-
rettede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres således
inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal udvik-
le elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af
sammenhæng mellem fagene. Der lægges i undervisningen
vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, her-
under fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse og
job.
Med bestemmelsen angives den særlige profil for den
2-årige uddannelse til hf-eksamen. Bestemmelsen angiver
de almene og videnskabsorienterede dannelsesperspektiver,
som sammen med de professionsrettede perspektiver kende-
tegner den 2-årige uddannelse til hf-eksamen. Uddannelsens
tætte forbindelse til den almene fagrække i modsætning til
fagrækken i de erhvervsgymnasiale uddannelser understre-
ges i bestemmelsen.
Der henvises om den gældende bestemmelse nærmere til
pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 6 i lov om de gymnasiale uddannelser
nyaffattes.
Med 1. pkt. foreslås det, at fagligheden i den 2-årige ud-
dannelse til hf-eksamen er nært forbundet med aspekter af
videnskabsfagene og samtidig med fagenes professionsrette-
de perspektiver.
Uddannelsens faglighed vil med det foreslåede fortsat
være nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og
samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver.
Fagligheden kan endvidere forbindes med fagenes er-
hvervsrettede perspektiver, jf. det foreslåede 2. pkt.
Med det foreslåede 2. pkt. vil den enkelte institution frem-
adrettet kunne vælge at inddrage fagenes erhvervsrettede
perspektiver i undervisningen, f.eks. i uddannelsens fagpak-
ker, og uddannelsen vil fremadrettet kunne forberede eleve-
rne til erhvervsuddannelse.
Det foreslås i 3. pkt., at uddannelsens formål således reali-
seres inden for en bred, almen fagrække.
Det er ikke med det foreslåede hensigten at ændre ved,
at uddannelsens formål vil skulle realiseres inden for en
bred almen fagrække på samme måde som fagenes professi-
onsrettede perspektiver i dag realiseres inden for den brede,
almene fagrække. Med det foreslåede vil profilen for den 2-
årige uddannelse til hf-eksamen følgelig blive udvidet uden,
at der vil blive tale om indførelse af nye fag eller fagområ-
der, men uddannelsen vil gennem de almene fag i fagpakker
og projekt- og praktikforløb kunne gives en retning mod
erhvervsuddannelserne.
Med 4. pkt. foreslås det, at uddannelsen skal udvikle ele-
vernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse af sam-
menhæng mellem fagene.
Det foreslåede er en uændret videreførelse af det hidtidige
3. pkt., og en institution, der vælger at inddragede erhvervs-
rettede elementer i undervisningen i uddannelsen, vil også
fremadrettet være forpligtet til at udvikle elevernes evne til
faglig fordybelse og forståelse af fagenes sammenhæng.
Det foreslås som 5. pkt., at der i undervisningen lægges
vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede, lige-
som der kan lægges vægt på det erhvervsrettede.
Dermed vil alle institutioner, der tilbyder uddannelsen til
den 2-årige hf-eksamen, fortsat skulle lægge vægt på det
teoretiske og det professionsrettede. En institution vil frem-
adrettet derudover kunne lægge vægt på det erhvervsrette-
de. Det foreslås med 6. pkt., at der i undervisningen lægges
vægt på fagenes anvendelse i relation til videre uddannelse
og job.
Det foreslåede er en uændret videreførelse af det hidtidige
10
5. pkt., men bestemmelsen vil fremadrettet også kunne finde
anvendelse i relation til erhvervsuddannelser.
Samlet vil den foreslåede nyaffattelse af § 6 indebære en
udvidelse af profilen for den 2-årige uddannelse til hf-eksa-
men i overensstemmelse med den foreslåede udvidelse af
formålsbestemmelsen, hvad angår denne uddannelse. Der
henvises herom nærmere til § 1, nr. 1, og bemærkningerne
dertil.
Dermed vil det blive understreget, at der med det foreslåe-
de vil være tale om et supplement til uddannelsens profil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke i dag
mulighed for at fastsætte regler om forhåndstilkendegivelser
om ønsket studieretning i de 3-årige uddannelser til stx, hhx
og htx.
Der henvises om gældende ret nærmere til pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at det i § 7, stk. 2, indsættes, at børne- og un-
dervisningsministeren fastsætter regler om forhåndstilkende-
givelse om ønsket studieretning.
I medfør af den foreslåede bemyndigelse vil børne- og
undervisningsministeren, hvis loven er trådt i kraft, og hvis
forhåndstilkendegivelse endnu ikke er digitalt understøttet,
skulle fastsætte regler om, at institutionerne forud for grund-
forløbene i 2026 og 2027 vil kunne bede eleverne om for-
håndstilkendegivelser, såfremt institutionerne ønsker at gøre
brug af sådanne. I medfør af den foreslåede bemyndigelse
vil børne- og undervisningsministeren endvidere skulle fast-
sætte regler om, at forhåndstilkendegivelser, fra ansøgnings-
runden det år, hvor forhåndstilkendegivelse er digitalt under-
støttet, forventeligt senest i 2028, vil blive indhentet som led
i ansøgningsprocessen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.2.2.
Til nr. 4
Det foreslås, at det i § 9, stk. 3, indsættes, at børne- og un-
dervisningsministeren fastsætter regler om forhåndstilkende-
givelse om ønsket studieretning.
Der henvises herved til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1 og § 1, nr. 3, og bemærkningerne dertil.
Til nr. 5
Bemyndigelsen i § 20, stk. 3, i lov om de gymnasiale
uddannelser giver ikke mulighed for at fastsætte regler om
forhåndstilkendegivelsens betydning for klassedannelsen i
grundforløbet.
Det foreslås, at der i lovens § 20, stk. 3, efter »regler om«
indsættes »forhåndstilkendegivelsens betydning for klasse-
dannelsen i grundforløbet, om«.
Med det foreslåede vil børne- og undervisningsministeren
kunne fastsætte regler om, at en institution selv vil kunne af-
gøre, om elevernes forhåndstilkendegivelser anvendes som
grundlag for institutionens klassedannelse i grundforløbet.
Hermed vil den enkelte institution få større frihed til at
finde den løsning, der fungerer bedst lokalt. Institutionen vil
således kunne vælge at anvende forhåndstilkendegivelserne
i forbindelse med klassedannelsen. Det vil institutionen kun-
ne gøre, hvis den vurderer, at det vil give bedre muligheder
for faglig fordybelse og faglig progression allerede fra be-
gyndelsen af 1.g, at der i mindre grad vil blive behov for at
begynde forfra med det faglige stof, når eleverne begynder
i studieretningsklasserne. Institutionen vil også kunne vælge
at gøre brug af forhåndstilkendegivelserne for at sikre gode
klassefællesskaber og styrke relationsarbejdet mellem lærere
og elever.
I medfør af den eksisterende del af bemyndigelsen i § 20,
stk. 3, om blandt andet valget af studieretning forventes der
fastsat regler om, at en elevs forhåndstilkendegivelse ikke
er bindende for elevens valg af studieretning i slutningen af
grundforløbet.
Eleverne vil dermed stadig frit kunne vælge studieretning
ved grundforløbets afslutning. Det vil samtidig betyde, at
den enkelte elev ikke vil være sikret at fortsætte med sin
grundforløbsklasse videre i en studieretningsklasse med den
ønskede studieretning. Det vil også være tilfældet, selv om
eleven afgiver det samme ønske om studieretning ved afslut-
ningen af grundforløbet, jf. § 31 i lov om de gymnasiale
uddannelser, som i sin forhåndstilkendegivelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Efter § 36, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser skal
fagpakkerne i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, jf. §
37, stk. 2, i samspil med de obligatoriske fag, faggruppen
og projekt- og praktikforløbene understøtte uddannelsens
professionsorientering og dermed give eleverne mulighed
for faglig fordybelse.
Det foreslås, at »eller erhvervsorientering« indsættes efter
»professionsorientering« i § 36, stk. 1, 1. pkt.
Med det foreslåede vil bestemmelsen blive harmoniseret
med den foreslåede ændring af profilen for den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og
bemærkningerne dertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og be-
mærkningerne dertil samt til de almindelige bemærkninger,
pkt. 2.1.2.
Til nr. 7
Efter § 37, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser
udbyder hver institution et antal fagpakker, som hver består
af to fag med et naturligt fagligt samspil og er målrettet
mod et bredt videregående uddannelsesområde på især er-
hvervsakademier eller professionshøjskoler (fagpakker uden
overbygning). Fagpakker skal bestå af to løft til B-niveau af
fag efter stk. 1, et løft til B-niveau af et fag efter stk. 1 og
et nyt fag på C-niveau eller to nye fag på henholdsvis B- og
11
C-niveau. Institutioner med højst to klasser på uddannelsen
pr. årgang kan dog udbyde fagpakker, der består af to nye
fag på C-niveau.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 2, 1. pkt., efter »professi-
onshøjskoler« indsættes »eller mod erhvervsuddannelse«.
Det foreslåede vil indebære, at en institution fremover vil
kunne udbyde en eller flere fagpakker, der er målrettet mod
erhvervsuddannelse. Institutionen vil kunne sammensætte
sådanne fagpakker i samarbejde med institutioner, der udby-
der erhvervsuddannelse.
Fagpakker, der er målrettet mod erhvervsuddannelse, vil
med det foreslåede kunne udbydes på samme vilkår som
de fagpakker, der er målrettet mod et bredt videregående
uddannelsesområde på især erhvervsakademier eller profes-
sionshøjskoler. Det vil indebære, at fagpakkerne ligesom i
dag vil skulle bestå af to fag med et naturligt fagligt samspil
og opfylde de samme krav om niveauer og niveauløft, som
gælder for de fagpakker, der er målrettet mod et bredt vi-
deregående uddannelsesområde på især erhvervsakademier
eller professionshøjskoler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
lovforslagets pkt. 2.1.1.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 j, stk. 1, 1. pkt., at
kommunalbestyrelsen foruden den almindelige 10. klasse,
jf. §§ 19 b-d, skal tilbyde et erhvervsrettet 10.-klasseforløb
(eud10).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at »foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§
19 b-19 d,« udgår af § 19 j, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslåede er en konsekvens af det foreslåede bortfald
af kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for 10. klasse i
folkeskolen, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne
dertil.
Til nr. 2
Det fremgår af folkeskolelovens § 20, stk. 1, at det påhvi-
ler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grund-
skolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor
eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem
optaget i folkeskolen, jf. § 54.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at det i § 20, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt.
Med det foreslåede kan kommunalbestyrelsens forpligtelse
efter 1. pkt. for så vidt angår 10. klasse opfyldes ved, at
kommunalbestyrelsen indgår driftsoverenskomst om vareta-
gelse af 10. klasse på kommunalbestyrelsens vegne med en
institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. § 22, stk. 1,
nr. 6.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbesty-
relsens pligt til at sørge for undervisning i 10. klasse i folke-
skolen, enten ved selv at oprette 10. klasse i kommunen eller
ved at henvise eleverne til en anden kommunes skoler, vil
bortfalde. Kommunalbestyrelsen vil i stedet for kunne vælge
at opfylde sin forpligtelse til at sørge for 10. klasse ved at
indgå en driftsoverenskomst herom med en institution, der
udbyder erhvervsuddannelse.
Hvis der indgås en driftsoverenskomst mellem en kommu-
nalbestyrelse og en institution for erhvervsuddannelse, vil
institutionen med det foreslåede skulle varetage undervis-
ningen i 10. klasse på kommunalbestyrelsens vegne.
Det vil således fortsat være kommunalbestyrelsen, der har
ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven
og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer,
der er aftalt i driftsoverenskomsten.
Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede fortsat skul-
le sikre, at der er fornøden kapacitet til, at alle elever, hvis
forældre ønsker dem optaget i 10. klasse, kan optages.
Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forældrenes
mulighed for at gøre brug af frit valgs-ordningen efter fol-
keskolelovens § 36, såfremt der er ledig kapacitet på den
ønskede folkeskole.
Det foreslås, at det i § 20, stk. 1, indsættes et nyt 3. pkt.,
hvorefter 2. pkt. ikke finder anvendelse, hvis der er tale om
undervisning efter § 3, stk. 2, 1. eller 2. pkt.
Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede fortsat have
pligt til at sørge for den segregerede specialundervisning
i 10. klasse, dvs. for den specialundervisning i 10. klasse,
som foregår i særligt regi i specialklasser, på specialskoler,
i behandlings- og specialundervisningstilbud eller som spe-
cialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af folkeskolelovens § 22, stk. 4, at henvisning
af børn og unge til 10. klasse på en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 6, kun kan ske med
forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen
sker i henhold til stk. 5, dvs. til et behandlings- og special-
undervisningstilbud eller et specialundervisningstilbud på et
børne- og ungehjem.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til
pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at »eller § 20, stk. 1, 2. pkt« indsættes efter
»stk. 5« i § 22, stk. 4.
Det foreslåede vil indebære, at der ikke vil blive stillet
krav om, at forældrene skal samtykke i, at den 10. klasseun-
dervisning, de ønsker for deres barn eller unge under 18 år,
finder sted på en institution for erhvervsuddannelse.
Det foreslåede vil være i overensstemmelse med det fore-
slåede bortfald af kommunalbestyrelsens pligt til at sørge
for 10. klasse i folkeskolen, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og
bemærkningerne dertil.
12
Til § 3
Det foreslås, at børne- og undervisningsministeren fast-
sætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at børne- og under-
visningsministeren bemyndiges til at bestemme ikrafttrædel-
sestidspunktet ved udstedelse af en bekendtgørelse herom.
Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen først vil kunne forberede eleverne
på erhvervsuddannelse, fra det ikrafttrædelsestidspunkt, mi-
nisteren fastsætter. Indtil da vil undervisningen på uddannel-
sen alene skulle forberede til videregående uddannelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at
eleverne på uddannelserne til stx, hhx og htx først vil kunne
afgive forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning, fra
det ikrafttrædelsestidspunkt, ministeren fastsætter.
Der henvises nærmere herom til pkt. 2.1.1 og 2.2.1 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 1,
nr. 1-7, og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede bemyndigelse vil desuden indebære, at
en kommunalbestyrelse først vil kunne leve op til sin for-
syningspligt vedrørende 10. klasseundervisning ved at ind-
gå en driftsoverenskomst med en erhvervsskole om, at er-
hvervsskolen varetager 10. klasseundervisning på vegne af
kommunen fra det ikrafttrædelsestidspunkt, ministeren fast-
sætter.
Indtil da vil kommunalbestyrelsens forsyningspligt vedrø-
rende 10. klasse bestå, dvs. at det efter folkeskolelovens §
20 påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning
i 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller ophol-
der sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget
i folkeskolen. Der henvises nærmere herom til pkt. 2.3.1
i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til lovforsla-
gets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, da lov om de gymnasiale uddannelser og folkeskole-
loven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan
sættes i kraft for disse dele af riget ved kongelig anordning.
13
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1106 af 12. september 2025, som ændret ved § 3 i lov nr.
2532 af 22. december 2021 og § 4 i lov nr. 880 af 21. juni
2022, foretages følgende ændringer:
§ 1. Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er
at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder
at de tilegner sig almendannelse, viden og kompetencer gen-
nem uddannelsens kombination af faglig bredde og dybde
og gennem samspillet mellem fagene.
Stk. 2-4. ---
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen kan endvidere for-
berede eleverne til erhvervsuddannelse.«
§ 6. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er faglighe-
den nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og
samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Ud-
dannelsens formål realiseres således inden for en bred, al-
men fagrække. Uddannelsen skal udvikle elevernes evne
til faglig fordybelse og deres forståelse af sammenhæng
mellem fagene. Der lægges i undervisningen vægt på såvel
det teoretiske som det professionsrettede, herunder fagenes
anvendelse i relation til videre uddannelse og job.
2. § 6 affattes således:
»§ 6. I den 2-årige uddannelse til hf-eksamen er faglighe-
den nært forbundet med aspekter af videnskabsfagene og
samtidig med fagenes professionsrettede perspektiver. Fag-
ligheden kan endvidere forbindes med fagenes erhvervsret-
tede perspektiver. Uddannelsens formål realiseres således
inden for en bred, almen fagrække. Uddannelsen skal ud-
vikle elevernes evne til faglig fordybelse og deres forståelse
af sammenhæng mellem fagene. Der lægges i undervisnin-
gen vægt på såvel det teoretiske som det professionsrettede,
ligesom der kan lægges vægt på det erhvervsrettede. Der
lægges i undervisningen vægt på fagenes anvendelse i rela-
tion til videre uddannelse og job.«
§ 7. ---
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om proceduren for optagelse på de 3-årige gymnasiale
ungdomsuddannelser efter 9. klasse, herunder om frister, og
om vejledningssamtalen.
3. I § 7, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning.«
§ 9. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om proceduren for optagelse på de 3-årige gymnasiale
ungdomsuddannelser efter 10. klasse, herunder om frister,
og om vejledningssamtalen.
4. I § 9, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
forhåndstilkendegivelse om ønsket studieretning.«
§ 20. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om valget af studieretning ved afslutningen af grundfor-
løbet, jf. stk. 1, og om kravene til almen studentereksamen
i den 2-årige uddannelse, jf. stk. 2, herunder hvilke fag der
udgår af den obligatoriske fagrække, jf. § 25.
5. I § 20, stk. 3, indsættes efter »regler om«: »forhåndstil-
kendegivelsens betydning for klassedannelsen i grundforlø-
bet, om«.
14
§ 36. Fagpakkerne i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen,
jf. § 37, stk. 2, skal i samspil med de obligatoriske fag,
faggruppen og projekt- og praktikforløbene understøtte ud-
dannelsens professionsorientering og dermed give eleverne
mulighed for faglig fordybelse. Undervisningen skal med-
virke til at udvikle og skabe progression i opbygningen af de
skriftlige kompetencer og generelle studiekompetencer hos
eleverne.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte reg-
ler om det faglige samspil mellem obligatoriske fag og fag-
grupper, fag i fagpakker, valgfag og projekt- og praktikfor-
løb.
6. I § 36, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »professionsoriente-
ring«: »eller erhvervsorientering«.
§ 37. ---
Stk. 2. Institutionen udbyder et antal fagpakker, som hver be-
står af to fag med et naturligt fagligt samspil og er målrettet
mod et bredt videregående uddannelsesområde på især er-
hvervsakademier eller professionshøjskoler (fagpakker uden
overbygning). Fagpakker skal bestå af to løft til B-niveau af
fag efter stk. 1, et løft til B-niveau af et fag efter stk. 1 og
et nyt fag på C-niveau eller to nye fag på henholdsvis B- og
C-niveau. Institutioner med højst to klasser på uddannelsen
pr. årgang kan dog udbyde fagpakker, der består af to nye
fag på C-niveau.
Stk. 3-8. ---
7. I § 37, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »professionshøjsko-
ler«: »eller mod erhvervsuddannelse«.
§ 2
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 5.
september 2025, som ændret ved § 1 i lov nr.. 1659 af 30.
december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 19 j. Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindeli-
ge 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet
10.-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever,
der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse,
men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om
erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsud-
dannelse er det rette valg. Eud10 skal tilrettelægges som et
helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningsti-
mer.
Stk. 2-7. ---
1. I § 19 j, stk. 1, 1. pkt., udgår »foruden den almindelige
10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d,«.
§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for under-
visning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under
18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis foræl-
dre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.
Stk. 2-8. ---
2. I § 20, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter 1. pkt. kan, for så
vidt angår 10. klasse opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen
indgår driftsoverenskomst om varetagelse af 10. klasse på
kommunalbestyrelsens vegne med en institution, der udby-
der erhvervsuddannelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 6. 2. pkt. finder
15
ikke anvendelse, hvis der er tale om undervisning efter § 3,
stk. 2, 1. eller 2. pkt.«
§ 22. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af
børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. §
54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5.
Stk. 5-12. ---
3. I § 22, stk. 4, indsættes efter »stk. 5«: »eller § 20, stk. 1,
2. pkt«
16