Fremsat den 9. oktober 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)

Fremsat den 9. oktober 2025 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler
(Nedsættelse af miljøbidrag)
§ 1
I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler, jf. lovbekendtgørelse nr.
224 af 6. marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 177 af 24.
februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel ophæves.
2. I § 3 ændres »84 kr.« til: »61 kr.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2026.
Lovforslag nr. L 38 Folketinget 2025-26
Miljø- og Ligestillingsmin., j.nr. 2025-963
DD000611
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Nedsættelse af miljøbidrag
3.1. Gældende ret
3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med op-
hugning og skrotning af biler regulerer bilskrotordningen,
hvorefter alle ejere af en person- eller varebil skal betale
et årligt miljøbidrag til finansiering af en skrotningsgodt-
gørelse. Skrotningsgodtgørelsen udbetales til bilejerne, når
bilejerne afleverer deres udtjente køretøj til en registreret
autoophugger. Gennem en årrække er der oparbejdet et ak-
kumuleret overskud på bilskrotordningen på over 400 mio.
kr., hvilket bl.a. skyldes et betydeligt fald i udbetalingen
af skrotningsgodtgørelser. Ordningens økonomiske ubalance
skal derfor udlignes.
Hertil kommer, at Europa-Kommissionen i juli 2023 frem-
satte forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om krav om cirkularitet i design af køretøjer og om
håndtering af udrangerede køretøjer (ELV-forordningen),
COM(2023) 451. Forordningsforslaget indeholder et omfat-
tende udvidet producentansvar for køretøjer, hvorefter pro-
ducenter af køretøjer gøres yderligere ansvarlige for at fi-
nansiere og foranstalte indsamling og håndtering af udtjente
køretøjer. Forordningsforslaget forventes vedtaget i løbet af
2026, hvorefter der skal tages stilling til forholdet mellem
ELV-forordningen og bilskrotordningen. Også dette forhold
taler for en udligning af ordningens økonomiske ubalance.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at udligne bilskro-
tordningens økonomiske ubalance og nedbringe det akku-
mulerede overskud på ordningen ved at sænke miljøbidraget
fra 84 kr. til 61 kr. årligt.
Som et yderligere bidrag til at sikre den nødvendige øko-
nomiske balance inden for bilskrotordningen forventer mil-
jøministeren at ændre bekendtgørelse nr. 1654 af 29. de-
cember 2022 om håndtering af affald i form af motordrev-
ne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af
skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen), således at
skrotningsgodtgørelsen forhøjes fra 2.200 kr. til 2.770 kr.
Bekendtgørelsesændringen vil ske med hjemmel i § 6, stk.
4, i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
2. Baggrund
Bilskrotordningen blev indført i 2000. Ifølge ordningen be-
taler danske bilejere årligt et miljøbidrag sammen med den
lovpligtige ansvarsforsikring. Miljøbidraget finansierer ad-
ministrations- og informationsomkostninger ved ordningen
samt skrotningsgodtgørelserne, som bilejerne kan anmode
om at få udbetalt, når deres udtjente køretøj er afmeldt i
Motorregistret og afleveres til affaldshåndtering ved en regi-
streret autoophugger.
Formålet med skrotningsgodtgørelsen er at sikre, at der for
den enkelte bilejer ikke er omkostninger forbundet med at
2
indlevere et køretøj til affaldshåndtering og at give bileje-
ren et økonomisk incitament til at aflevere sit udtjente kø-
retøj hos en miljøgodkendt og miljøcertificeret autoophug-
ger. Hensigten er at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndte-
ring af det udtjente køretøj og at undgå, at udtjente køretøjer
henstilles i naturen.
I 2007 blev der som følge af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede
køretøjer indført et udvidet producentansvar for både nye og
gamle køretøjer. Det betyder bl.a., at bilproducenter skal sik-
re, at alle bilejere kan aflevere deres udtjente køretøj til en
registreret autoophugger uden omkostninger. Det udvidede
producentansvar omfatter kun selve miljøbehandlingen og
dækker derfor ikke omkostninger til transport til autoophug-
geren og administration i forhold til afmelding i Motorregi-
steret m.v.
Som følge af de direktivbestemte regler om udvidet produ-
centansvar for både nye og gamle køretøjer fungerer den
gældende ordning med miljøbidrag og skrotningsgodtgørel-
se i dag som et supplerende incitament til at aflevere ud-
tjente køretøjer hos registrerede autoophuggere. Ud over
muligheden for at komme af med sit udtjente køretøj uden
omkostninger tilbydes en økonomisk godtgørelse, der kan
dække eventuelle omkostninger til transport, administration
m.v.
Miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen er siden oprettel-
sen af bilskrotordningen i 2000 blevet ændret ad flere om-
gange. I 2000 udgjorde miljøbidraget 90 kr. og skrotnings-
godtgørelsen 1.500 kr. I 2002 blev miljøbidraget sat ned
til 60 kr. og skrotningsgodtgørelsen forhøjet til 1.750 kr. I
2014 forhøjedes miljøbidraget til 101 kr. og godtgørelsen
blev nedsat til 1.500 kr. De to satser blev senest ændret
i 2017 og udgør i dag 84 kr. og 2.200 kr. Ændringerne
skyldes, at svingende konjunkturer har gjort det svært at
forudsige, hvor mange udtjente køretøjer der faktisk ville
blive indleveret til autoophug, og derfor hvor mange skrot-
ningsgodtgørelser der ville blive udbetalt. Ændringen i 2014
var således forårsaget af, at antallet af skrotninger i perio-
den mellem 2009-2013 steg fra år til år, hvilket havde ge-
nereret et underskud på ordningen på 200 mio. kr., mens
ændringen i 2017 skyldtes, at der siden 2014 skete et mar-
kant fald i antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser, og
at underskuddet derfor var vendt til et overskud på 77,6
mio. kr. ultimo 2016. Samtidig findes der ikke en en-til-en
sammenhæng mellem antallet af udtjente køretøjer og an-
tallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser, hvilket har gjort
forudsigelsen af antallet af udbetalte godtgørelser yderligere
kompliceret. Endelig svinger de samlede indtægter fra mil-
jøbidraget, afhængigt af hvor længe bilejerne beholder deres
køretøjer. Modsat tidligere er tendensen i dag, at bilejere
beholder deres køretøjer i en længere årrække, hvilket bevir-
ker, at det samlede antal af indregistrerede køretøjer stiger
og indtægterne fra miljøbidragene stiger tilsvarende.
Antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser har siden 2020
igen været faldende, hvilket har medført, at ordningen i
slutningen af 2023 havde et akkumuleret overskud på ca.
400 mio. kr. Det er derfor nødvendigt igen at justere mil-
jøbidraget og skrotningsgodtgørelsen, så bilskrotordningens
økonomiske ubalance udlignes.
3. Nedsættelse af miljøbidrag
3.1. Gældende ret
I 1999 vedtog Folketinget lov nr. 372 af 2. juni 1999 om
miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og
skrotning af biler. Loven er siden blevet ændret ad flere
omgange.
Lovens formål er at sikre finansieringsgrundlaget for udbe-
taling af en godtgørelse ved aflevering af affald i form af
motorkøretøjer til affaldshåndtering, jf. lovens § 1.
Det fremgår af lovens § 3, at ejeren af en bil, der er omfattet
af lovens § 2 og indregistreret i Danmark, årligt skal betale
et miljøbidrag på 84 kr. Lovens § 2 omfatter ejere af person-
biler og varebiler.
Miljøbidraget betales til forsikringsselskaberne via bileje-
rnes lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lovens § 4.
Miljøbidraget skal ifølge bemærkningerne til bestemmelsen
dække udgifterne til en godtgørelsesordning, hvilket omfat-
ter udbetaling af godtgørelser og administrations- og infor-
mationsomkostninger, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg
A, side 5240.
Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at der efter anmodning
ydes en godtgørelse til ejeren af et motorkøretøj, jf. lovens
§ 2, i forbindelse med indlevering af motorkøretøjet til af-
faldshåndtering. Ifølge lovens § 6, stk. 4, fastsætter ministe-
ren størrelsen af godtgørelsen, som udbetales til bilejeren,
når denne afleverer sit udtjente køretøj til en registreret
autoophugger. Bestemmelsen er udmøntet i bilskrotbekendt-
gørelsens § 26, hvoraf det fremgår, at godtgørelsen udgør
2.200 kr. Dansk Producentansvar (DPA) træffer afgørelse
om udbetalingen af godtgørelsen, jf. bilskrotbekendtgørel-
sens § 25.
3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Ultimo 2023 er der oparbejdet et akkumuleret overskud
på ca. 400 mio. kr. på bilskrotordningen. Miljø- og Li-
gestillingsministeriet har udarbejdet en prognose for det
akkumulerede overskud baseret på, at miljøbidragets og
skrotningsgodtgørelsens gældende beløbsstørrelse forbliver
uændret. Det fremgår af prognosen, at ultimo 2028 vil over-
skuddet være over 500 mio. kr. Prognosen er baseret på en
antagelse om, at den seneste nedgang i antallet af udbetalte
godtgørelser – fra omkring 93.000-127.000 årligt i perioden
2010-2021 til ca. 75.000-77.000 i 2022-2023 – er midlerti-
dig, og at antallet af skrotninger forventes at stige igen.
3
Det er ikke muligt at anvende de indbetalte penge til bil-
skrotordningen til andre formål end de i loven nævnte, jf.
pkt. 3.1 ovenfor. Bilskrotordningen adskiller sig fra almin-
delige gebyrordninger, da der for den enkelte bilejer ikke
er en direkte modydelse forbundet med betalingen af mil-
jøbidraget, ligesom skrotningsgodtgørelsen for den enkelte
bilejer ikke er betinget af, hvor stort et miljøbidrag bilejeren
løbende har indbetalt. Et overskud på bilskrotordningen ef-
ter fradrag af administrations- og informationsomkostninger
skal tilbagebetales til bilejerne for at sikre, at de indbetalte
gebyrer modsvares af de i loven fastsatte modydelser, som
udtømmende udgøres af udbetalinger af godtgørelser og til-
hørende administrations- og informationsomkostninger.
Bilskrotordningen er en gebyrlignende ordning og skal der-
for være statsfinansiel neutral. Som følge heraf skal væ-
sentlige ubalancer mellem indtægter og udgifter tilstræbes
udlignet over en fireårig periode jf. Finansministeriets Bud-
getvejledning 2021, pkt. 2.3.1. Hertil kommer, at forslaget
til ELV-forordningen indeholder et omfattende udvidet pro-
ducentansvar for køretøjer, herunder indsamling og håndte-
ring af udtjente køretøjer. Forordningsforslaget er fortsat
under forhandling, men forventes at blive vedtaget i løbet af
2026 med en udskudt anvendelsesfrist for den nationale gen-
nemførelse af en ny udvidet producentansvarsordning for
køretøjer. Der skal i den forbindelse tages stilling til forhol-
det mellem ELV-forordningen og bilskrotordningen, hvilket
yderligere taler for en udligning af ordningens økonomiske
ubalance.
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er nødven-
digt at nedsætte miljøbidraget fra 84 kr. til 61 kr. pr. 1.
juni 2026 med henblik på at få nedbragt det akkumulere-
de overskud og skabe bedre balance mellem indtægter og
udgifter. Tilstræbelsen på at udligne balancen forudsætter
samtidig en forhøjelse af skrotningsgodtgørelsen fra 2.200
kr. til 2.770 kr. pr. 1. januar 2026. Skrotningsgodtgørelsens
størrelse reguleres af miljøministeren via bilskrotbekendtgø-
relsen. Hermed forventes udgifterne på ordningen at oversti-
ge indtægterne, således at det akkumulerede overskud ned-
bringes fra et forventet overskud på 406,1 mio. kr. ultimo
2026 til 167,2 mio. kr. ultimo 2028. Af hensyn til at undgå
en situation, hvor det samlede akkumulerede overskud er
disponeret før den forventede udfasning af ordningen, er der
budgetteret med et overskud ultimo 2028.
Dette skal ses i lyset af, at Miljø- og Ligestillingsministeriet
vurderer, at prognosen for ordningens økonomiske balance
mellem udgifter og indtægter er forbundet med relativt stor
usikkerhed, idet den er afhængig af udviklingen i bilparken
og antallet af køretøjer, der skrottes. Som det har været
tilfældet ved tidligere justeringer, gælder også i dette tilfæl-
de, at ordningen er vanskeligt styrbar i forhold til at sikre
økonomisk balance. Udviklingen i antallet af udbetalte godt-
gørelser skal derfor følges løbende med henblik på at kunne
vurdere, om det bliver nødvendigt at justere niveauet på mil-
jøbidraget eller skrotningsgodtgørelsen for at kunne udligne
balancen.
Det vurderes, at skrotningsgodtgørelsens størrelse har betyd-
ning for at fastholde, at udtjente køretøjer afleveres hos
registrerede autoophuggere og ikke ender i illegale affalds-
strømme. Skrotningsgodtgørelsen skal derfor fastlægges på
et niveau, som fortsat understøtter den lovlige autoophug-
gerbranche.
Endelig vurderes det, at det ikke er nødvendigt at ændre
på, at forsikringsselskaberne opkræver miljøbidraget via den
lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lovens § 4, og at det indbe-
talte miljøbidrag efterfølgende overføres til SKAT.
Det foreslås på den baggrund, at miljøbidraget nedsættes fra
84 kr. til 61 kr. For at gennemføre den tilsigtede udligning
af ordningen er det samtidig nødvendigt at ændre bilskrotbe-
kendtgørelsen, således at skrotningsgodtgørelsen hæves fra
2.200 kr. til 2.770 kr. Den foreslåede ordning vil bidrage til,
at den eksisterende ubalance mellem ordningens indtægts-
side og udgiftsside, som har medført et akkumuleret over-
skud på 404,2 mio. kr. ultimo 2023, gradvist udlignes. Den
foreslåede ordning vil samtidig bidrage til, at ordningens
akkumulerede overskud er nedbragt betydeligt frem mod, at
der skal tages stilling til forholdet mellem den forventede
ELV-forordning og bilskrotordningen.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget
og den tilhørende ændring af bilskrotbekendtgørelsen under-
støtter verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion,
herunder særligt delmål nr. 12.2 om en bæredygtig og effek-
tiv forvaltning af ressourcer og delmål nr. 12.4 om, at der
skal opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemika-
lier og affald i hele deres cyklus, idet lovforslaget sammen
med ændringen af bilskrotbekendtgørelsen forventes at få
en positiv effekt på antallet af indleverede køretøjer til mil-
jørigtig affaldsbehandling hos autoriserede autoophuggere.
Det vurderes endvidere, at lovforslaget og den tilhørende
ændring af bilskrotbekendtgørelsen understøtter verdensmål
nr. 7 om bæredygtig energi. Dette skyldes, at lovforslaget
sammen med ændringen af bilskrotbekendtgørelsen i et vist
omfang tilskynder til at udskifte bilparken til grønnere alter-
nativer, under forudsætning af at de udtjente køretøjer på
sigt erstattes af elbiler og lignende.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotnings-
godtgørelsen vil hverken have positive eller negative økono-
miske konsekvenser for staten.
Ordningen er statsfinansiel neutral og skal hvile i sig
selv. Ifølge Finansministeriets Budgetvejledning 2021, pkt.
2.3.1, skal væsentlige ubalancer mellem indtægter og om-
kostninger tilstræbes udlignet over en periode på maksimalt
4
fire år fra og med det år, hvori ubalancen opstår. Dette
omfatter ikke over- eller underdækning, der bidrager til at
udligne tidligere års ubalance.
Formålet med lovforslaget er at bidrage til at nedbringe
overskuddet på bilskrotordningen frem mod 2029. Der er
ingen offentlige udgifter, og alle udgifter til øget udbeta-
ling afholdes af bilskrotordningen. Der kan blive behov for
yderligere justering grundet den manglende forudsigelighed
i antallet af skrotninger. Dertil er der budgetteret med et
resterende overskud i 2029 (opgjort til 167,2 mio. kr.), som
der skal tages stilling til håndtering af i forbindelse med
implementering af den forventede ELV-forordning.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-
ner eller kommuner.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotnings-
godtgørelsen vil ikke indebære implementeringskonsekven-
ser af betydning for staten.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for re-
gioner og kommuner.
Ministeriet vurderer, at lovforslaget følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den
lovpligtige ansvarsforsikring, jf. lovens § 4. Forsikringssel-
skaberne vil have administrative omkostninger knyttet til at
ændre satsen på miljøbidraget, idet der skal ændres i selska-
bernes administrative systemer.
Forøgelse af skrotningsgodtgørelsen forventes at have po-
sitive økonomiske konsekvenser for autoophuggerbranch-
en. Lovforslaget, som skal sænke miljøbidraget, og den
dertilhørende bekendtgørelsesændring, som skal forhøje
skrotningsgodtgørelsen, vil have positive økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet, for så vidt angår virksomheder,
der bidrager til ordningen via indbetaling af det lovpligtige
miljøbidrag, og som får en økonomisk gevinst af forøgelsen
af skrotningsgodtgørelsen, når køretøjet skal skrottes. For-
øgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil også bidrage til be-
kæmpelse af det ulovlige marked for udtjente køretøjer og
dermed forventeligt bidrage til øget omsætning for de regi-
strerede autoophuggere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget og den dertilhørende bekendtgørelsesændring
med ændring af henholdsvis miljøbidraget og skrotnings-
godtgørelsen forventes i et vist omfang at tilskynde til at
udskifte bilparken til grønnere alternativer, under forudsæt-
ning af at de skrottede køretøjer på sigt erstattes af elbiler og
lignende.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Da skrotningsgodtgørelsen blev hævet med 700 kr. i 2016,
medførte det ca. 22 pct. flere udbetalte skrotningsgodtgørel-
ser i 2017 i forhold til 2016. Det er forventningen, at antallet
af udbetalte godtgørelser også denne gang vil stige som føl-
ge af forhøjelsen af præmien, særligt fordi der de foregående
år har været et markant fald i antallet af udbetalte godtgørel-
ser.
Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotnings-
godtgørelsen forventes således at bevirke en positiv effekt
på antallet af indleverede køretøjer til affaldsbehandling og
vil derved medføre, at færre får foretaget ulovlig ophugning,
ligesom der vil være færre efterladte køretøjer på privat
grund, offentlig vej eller i naturen. Skrotning ved autorisere-
de autoophuggere sikrer, at alle køretøjets dele inkl. farlige
stoffer og batterier m.v. håndteres miljørigtigt og ikke ender
i naturen.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. maj 2025
til den 26. juni 2025 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske viden-
skaber, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Autig (Autobran-
chens Handels- og Industriforening i Danmark), Dansk
Bilbrancheråd, CONCITO, DAKOFA, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Arbejds-
giverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Bilretur, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Dansk Transport og
Logistik (DTL), Dansk Veteran Bilklub (DVK), Danske
Regioner, Mobility Denmark, De Samvirkende Købmænd
(DSK), Dansk Industri (DI), Dansk Producentansvar (DPA),
Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Revisorer, Rå-
det for Grøn Omstilling, Drivkraft Danmark, FDM, Finans
Danmark, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen
af Miljømedarbejdere i kommunen (ENVINA), Foreningen
af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension, Friluftsrå-
det, Genvindingsindustrien, Greenpeace, Ingeniørforeningen
i Danmark (IDA), Kommunalteknisk Chefforening (KTC),
Kommunernes Landsforening (KL), Landbrug & Fødevarer,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, NOAH Plastindustrien
i Danmark, Rigsrevisionen, Teknologisk Institut, Motorhi-
storisk Samråd og SMV Danmark (Håndværksrådet).
5
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, an-
giv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
Ingen. Ingen.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner og
regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ja. Lovforslaget og den dertilhørende bekendtgø-
relsesændring vil have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, for så vidt angår virksom-
heder, der bidrager til ordningen via indbetaling af
det lovpligtige miljøbidrag (besparelse på 23 kr.
årligt), og som får en økonomisk gevinst af forøgel-
sen af skrotningsgodtgørelsen, når køretøjet skal
skrottes (570 kr. pr. skrottet køretøj).
Ingen.
Administrative kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ja. Engangsomkostninger af mindre
omfang for forsikringsbranchen ved
ændring af miljøbidragssatsen.
Administrative kon-
sekvenser for bor-
gerne
Ingen. Miljøbidraget bliver reduceret med 23 kr.
for bilejere årligt, mens udbetalingen af skrotnings-
godtgørelse forhøjes med 570 kr. Selve ændringen
har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Ingen.
Klimamæssige kon-
sekvenser
Ja. Lovforslaget og den dertilhørende bekendtgørel-
sesændring med ændring af henholdsvis miljøbidra-
get og skrotningsgodtgørelsen forventes i et vist
omfang at tilskynde til at udskifte bilparken til
grønnere alternativer, under forudsætning af at de
skrottede køretøjer på sigt erstattes af elbiler og
lignende.
Ingen.
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ja. Lovændringen vil ikke i sig selv medføre mil-
jømæssige konsekvenser. Lovforslaget hænger dog
sammen med en påtænkt bekendtgørelsesændring,
som vil forhøje skrotningsgodtgørelsen. Det forven-
tes at have en positiv effekt på antallet af indlevere-
de køretøjer til affaldsbehandling hos en registreret
autoophugger, som sikrer, at alle køretøjets dele
inkl. farlige stoffer og batterier m.v. håndteres mil-
jørigtigt og derved ikke ender i naturen.
Ingen.
Forholdet til EU-ret-
ten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med
de fem principper
for implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering (der
i relevant omfang
også gælder ved
implementering af
ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten til titlen til den gældende lov om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af bi-
ler angiver, at loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af
18. september 2000 om udrangerede køretøjer.
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ophæves.
Den foreslåede ophævelse af fodnoten, som henviser til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. sep-
tember 2000 om udrangerede køretøjer, er begrundet med,
at de bestemmelser, som gennemførte direktivet i lovens ka-
pitel 3 a vedrørende producenternes betaling af skrotnings-
bidrag for biler markedsført i perioden 1. juli 2002 til 31.
december 2006, blev ophævet ved lov nr. 1629 af 26. de-
cember 2013 om ændring af lov om miljøbidrag m.v., idet
de ikke længere fandt anvendelse. Det beror således på en
fejl, at fodnoten ikke tidligere er blevet ophævet.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 i den gældende lov om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler, at ejeren af en bil, der er omfattet af lovens § 2 og
indregistreret i Danmark, årligt skal betale et miljøbidrag på
84 kr.
Det foreslås, at i lovens § 3 ændres »84 kr.« til »61 kr.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at bidragssatsen, som
bilejere af personbiler og varebiler betaler årligt til forsik-
ringsselskaber via deres ansvarsforsikring, fremover vil ud-
gøre 61 kr.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den forudsatte for-
højelse af skrotningsgodtgørelsen, som udbetales til bileje-
re, når de afleverer deres udtjente køretøj til en registreret
autoophugger. Skrotningsgodtgørelsen påtænkes forhøjet fra
2.200 kr. til 2.770 kr. Forhøjelsen kræver ikke en lovæn-
dring og vil blive gennemført ved ændring af bekendtgørelse
nr. 1654 af 29. december 2022 om håndtering af affald i
form af motordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag
og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbekendtgø-
relsen). Ændringen vil ske med hjemmel i § 6, stk. 4, i lov
om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning
og skrotning af biler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærknin-
ger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2026.
De ændringer i loven, der foreslås med denne lov, vil ikke
gælde for Færøerne og Grønland, da hovedloven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i
kraft for Færøerne eller Grønland, jf. lovens § 11.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophug-
ning og skrotning af biler, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6.
marts 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 177 af 24. februar
2015, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september
2000 om udrangerede køretøjer, EF-Tidende 2000 L 269, side
34.
1. Fodnoten til lovens titel ophæves.
§ 3. Ejeren af en bil, der er omfattet af § 2 og indregistreret i
Danmark, skal årligt betale et miljøbidrag på 84 kr.
2. I § 3 ændres »84 kr.« til: »61 kr.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2026.
8