Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

DANSK AUTOGENBRUG
T: · 2444 8070 · M: post@autogenbrug.dk
W: autogenbrug.dk
Miljø- og Ligestillingsministeriet 23. juni 2025
Frederiksholms Kanal26
1220 København K
Sendt pr. e-mail: mim@mim.dk
helki@mim.dk
eliuu@mim.dk
Høringssvar
Vedr. udkast til ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler, j.nr. 2025-963
Dansk Autogenbrug (DAG) takker for lejligheden til at afgive høringssvar vedr.
ovennævnte.
DAG har intet at erindre mod de foreslåede ændringer af henholdsvis
miljøbidrag og skrotningsgodtgørelse; justeringer, der naturligt må følge af det
faldende antal skrotninger gennem de seneste år, og som skal medvirke til at
sikre den lovbestemte økonomiske balance i bilskrotordningen.
Dansk Autogenbrug nærer imidlertid bekymring for forslagets dybere sigte.
Bilskrotordningens formål er som bekendt tofold: Dels skal ordningen
kompensere for køretøjsejernes eventuelle omkostninger ved indlevering af
deres køretøj til en miljøgodkendt autoophugger (”autogenbruger” i det
følgende), idet bilproducenternes nuværende producentansvar alene omfatter
modtagelse og behandling af udtjente køretøjer. Dels er ordningen et
økonomisk incitament til at skrotte sit køretøj korrekt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at sigtet med justeringerne af
bidrag og godtgørelsessatser yderligere er at udfase Bilskrotordningen i takt
med indførelsen af den såkaldte ELV-forordning. Ifølge denne indføres et
udvidet producentansvar, der formodes at omfatte indsamling af køretøjer, inkl.
transport, hvormed nogen godtgørelse af køretøjsejere turde være ufornøden.
Det ville imidlertid være en ulykkelig fejlslutning, om der med lukningen af
Bilskrotordningen ikke længere forelå det nævnte incitament for køretøjsejerne
til at aflevere deres køretøj lovformeligt; et incitament, hvis relevans
lovforslagets bemærkninger tilmed selv henviser til (p. 7, 2. afsnit). Foreligger
der ikke et sådant incitament – og helst af et helt pænt økonomisk omfang –
vil vejen være yderligere banet for, at udtjente køretøjer afsættes til
højestbydende uden om det miljøgodkendte netværk af autogenbrugere. En
sådan situation har vi allerede; en hurtig søgning på internettet vil overbevise
enhver om, at der eksisterer et – mildest talt – parallelt marked. Ikke mindst
med henblik på at inddæmme dette – at komme det til livs ville være for
ambitiøst – indførtes som bekendt den digitale skrotningsattest, der parrer
skrottede køretøjer med udbetaling af skrotningsgodtgørelsen.
-- AKT 814242 -- BILAG 1 -- [ Dansk Autogenbrug - Høringssvar vedr ændring af miljøbidragsloven j nr 2025-963 ] --
Offentligt
L 38 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
DANSK AUTOGENBRUG
T: · 2444 8070 · M: post@autogenbrug.dk
W: autogenbrug.dk
Tidligere periodevise skrotpræmier og bilskrotordningens godtgørelse er
desuden med til at sikre, at udtjente køretøjer ikke henstilles i skov eller på
mark. En finansiel motivation til at skrotte sit køretøj lovligt må tilmed formodes
at accelerere udskiftningen af bilparken hen imod nyere biler, hvilket i sidste
ende vil fremme omstillingen fra fossil- til nul-emissionsbiler.
Frem for på sigt at nedlukke Bilskrotordningen er der således behov for at
gentænke ordningen som en egentlig præmiering af den køretøjsejer, der
afleverer sit køretøj til skrotning i overensstemmelse med love og regler. I
forlængelse heraf noteres det, at ELV-forordningen pålægger producenterne at
gennemføre oplysningskampagner, der skal fremme indsamlingssystemet (art.
23, stk. 3). En kommende præmieringsordning – meget vel indrettet som vore
dages bilskrotordning – vil understøtte producenterne i at opfylde denne
forpligtelse. Det ses i hvert fald ikke af forordningsudkastet, at medlemsstaterne
ikke skulle kunne etablere en sådan præmieringsordning.
Sammenfattende tilslutter Dansk Autogenbrug sig forslagets tekst, men
indstiller på det kraftigste til, at Bilskrotordningen nytænkes med henblik på at
sikre den bedst mulige, lovlige indsamling af udtjente køretøjer.
Med venlig hilsen
DANSK AUTOGENBRUG
ADAM PADE
Branchedirektør
Til: Miljø- og Ligestillingsministeriets Departementet (mim@mim.dk)
Cc: Helene Kingo Christensen (helki@mim.dk), Elise Iuul (eliuu@mim.dk)
Fra: Johanne Berner Hansen (jbh@dbr.dk)
Titel: Høringssvar; j. nr. 2025-963 - Miljøbidrag og godtgørelse ifbm. ophugning og skrotning af biler
Sendt: 19-06-2025 11:46
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Att: Miljø- og Ligestillingsministeriet
Dansk Bilbrancheråd har modtaget ovenstående høring og har ingen indholdsmæssige
bemærkninger.
Rådet skal dog bakke op om tankerne fra Dansk Autogenbrug, der anviser en gentænkning af
skrotningsordningen, herunder med et økonomisk incitament til de borgere, der rent faktisk gerne
vil aflevere deres udtjente køretøjer korrekt og lovformeligt – også selvom ELV-forordningen
træder i kraft.
DANSK
BILBRANCHERÅD
Johanne Berner Hansen
Vicedirektør, advokat (H)
mediator
+45 4399 6633 +45 2241 5103
info@dbr.dk jbh@dbr.dk
www.dbr.dk Kirkevej 1-3, 4 - 2630
Taastrup
Sikker e-mail kan sendes til cvr. nr. 53 38 44 12
For vores privatlivspolitik se her.
-- AKT 814242 -- BILAG 2 -- [ Dansk Bilbrancheråd - Høringssvar; j. nr. 2025-963 - Miljøbidrag og godtgørelse ifbm. … --
26.06.2025
F&P
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.: 41 91 91 91
fp@fogp.dk
www.fogp.dk
CVR 11 62 81 84
Astrid Rossau Bundgaard
Konsulent
Dir. 41 91 90 41
abu@fogp.dk
Sagsnr. GES-2010-00340
DokID 525525
Brancheorganisation
for forsikringsselskaber
og pensionskasser
Til Miljø- og Ligestillingsministeriet
Sendt til: mim@mim.dk med kopi til helki@mim.dk og eliuu@mim.dk
Journalnummer 2025-963
Høringssvar om nedsættelse af miljøbidrag ifm. ophug-
ning og skrotning af biler
F&P (Forsikring & Pension) takker for muligheden for at afgive høringssvar
vedrørende høringen af udkast til lovforslag om ændring af lov om miljøbi-
drag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (ned-
sættelse af miljøbidrag).
Stor administrativ og økonomisk byrde for selskaberne
Lovforslaget indebærer systemmæssige tilpasninger hos de forsikringssel-
skaber, som opkræver miljøbidraget via den lovpligtige ansvarsforsikring.
Det er derfor efter vores opfattelse afgørende, at selskabernes synspunkter
inddrages ved regulering af ordningen.
Forsikringsselskaberne vurderer, at de foreslåede ændringer vil kræve 6-8
ugers implementeringstid, da de omfatter både tilpasninger af it-systemer og
testforløb for at sikre korrekt opkrævning og afregning.
Der er derfor ikke blot tale om en "mindre engangsomkostning", men om en
reel økonomisk og ressourcemæssig belastning, som forslaget pålægger sel-
skaberne. En belastning, der ikke står mål med den beskedne forskel på 20
kr. pr. police, som forslaget vedrører.
Med det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2026 er vi desuden
bekymrede for, om selskaberne får tilstrækkelig forberedelsestid. Da Folke-
tinget går på sommerferie i juli, kan det blive vanskeligt at sikre, at en even-
tuel lovændring vedtages og varsles i tide til, at selskaberne kan nå at gen-
nemføre de nødvendige systemændringer og være klar ved årsskiftet.
Forslag til alternativ tilgang
I stedet for at nedsætte miljøbidraget foreslår vi, at skrotningsgodtgørelsen
forhøjes yderligere. Det vil fortsat bidrage til at nedbringe det akkumulerede
overskud i ordningen og samtidig styrke incitamentet til at få flere udtjente
-- AKT 814242 -- BILAG 3 -- [ F&P - Høringssvar om nedsættelse af miljøbidrag ifm ophugning og skrotning af biler ] --
F&P
Sagsnr. GES-2010-00340
DokID 525525
Side 2
køretøjer afleveret til korrekt ophugning. En forhøjelse af skrotningsgodtgø-
relsen er desuden mere direkte incitamentsdrevet og medfører ikke tilsva-
rende systemmæssige tilpasninger hos forsikringsselskaberne, da denne del
af ordningen administreres særskilt.
Vi mener også, at en forhøjelse af godtgørelsen sender et klarere signal til
bilejerne om, at formålet med miljøbidraget fastholdes – nemlig at pålægge
forurenende aktiviteter en økonomisk byrde for at mindske miljøbelastnin-
gen. En nedsættelse af miljøbidraget vil derimod kunne opfattes som et uhel-
digt signal om lempelse på dette område.
Vi håber, at ovenstående bemærkninger og forslag vil blive inddraget i den
videre behandling af lovforslaget. Vi deltager gerne i det videre arbejde med
henblik på at sikre, at der – afhængigt af den valgte model – tages højde for
branchens behov for en tilstrækkelig implementeringsperiode og hensigts-
mæssige overgangsordninger.
Venlig hilsen
Astrid Rossau Bundgaard
Konsulent, Forsikring & Forebyggelse
abu@fogp.dk | +45 41 91 90 41
Sekretariatet
Postadresse:
Nærum Hovedgade 3
DK-2850 Nærum
Tlf: +45 23 47 41 63
Email: mhs@motorhistorisk.dk
www.motorhistorisk.dk
Dato: 26. juni 2025
Side: 1/1
Motorhistorisk Samråd har til
formål at fremme bevarelsen
og anvendelsen af motor-
køretøjer af motorhistorisk
interesse i Danmark.
Samrådet varetager de til-
sluttede foreningers fælles
interesser, dvs. overordnede
og generelle opgaver overfor
myndigheder, inden- og
udenlandske organisationer,
herunder medlemskabet af
den internationale veteran-
køretøjsorganisation:
Féderation Internationale Des
Vehicules Anciens (FIVA).
Miljø og Ligestillingsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
mim@mim.dk
Att: Helene Kingo og Elise Iuul
J.nr. 2025-963
Høring vedr. nedsættelse af miljøbidrag
Motorhistorisk Samråd vil med dette, give svar i høringen vedrørende den
foreslåede nedsættelse af miljøbidraget, som beskrevet i forslaget tilsendt den
27. maj 2025.
Miljøbidraget, og den tilhørende skrotningsgodtgørelse, har været justeret et
antal gange siden den blev indført som tvungen betaling, via de individuelle
private forsikringsaftaler, tilbage i 2000. Som paraplyorganisation for de danske
veterankøretøjsklubber, der har vi praktisk talt hver gang svaret ens på
forslaget om ændringerne. Vores svar har hidtil ikke ført til nogle ændringer af
ordningen. Motorhistorisk Samråd, og dermed de danske veterankøretøjs-ejere,
mener derfor fortsat det samme: Veterankøretøjer benytter generelt ikke
ordningen, uagtet de betaler til den. Dermed er de danske veterankøretøjsejere
med til at øge det overskud i ordningen man igen nu forsøger at nedjustere.
I Danmark antager vi i Motorhistorisk Samråd, at der i runde tal er godt
80.000 registrerede veteranbiler ældre end 30 år. Det er i dag muligt at tegne
veteran eller klassikerforsikring allerede fra køretøjet er 25 år gammelt.
Man kan i Dansk Produkt Ansvars statistikker se alderen på de skrottede biler i
ordningen. DPA oplyser at af alle de skrottede biler, der var 312 styks af dem i
2024 ældre end 30 år. De biler der var mellem 25 og 30 år, udgjorde
yderligere 1.373 styk i seneste opgørelse fra 2024.
Biler der opnår en alder af 25 år eller ældre, er en del af vores rullende
kulturarv, og er som sådan bevaringsværdige. De passes generelt meget
omhyggeligt, og udgår derfor ikke til skrotning under almindelige
omstændigheder. Der kan være biler der bliver totalskadet i færdselsuheld
eller ved brand, det er dog meget sjældent, hvilket den almindeligvis meget
lave kaskoforsikring på veteranbiler siger alt om.
Disse tal understreger med al tydelighed, at der for mellem 80-100.000 biler
betales miljøbidrag, men der udbetales i princippet nærmest ingen skrotnings-
godtgørelse for de samme køretøjer.
I dette høringssvar, som i de tidligere der vedrørte samme emne, der skal det
være Motorhistorisk Samråds anbefaling at de godt 8 millioner
veterankøretøjsejerne tilfører ordningen årligt, kanaliseres over til
Skatteministeriet for en nedjustering af de i forvejen høje løbende afgifter.
Alternativt kunne man pålægge forsikringsselskaberne ikke at opkræve
miljøbidraget for køretøjer ældre end 25 år.
Det skal være konklusionen på vores kommentarer til denne høring.
Med venlig hilsen
Steen Rode-Møller
Formand
Motorhistorisk Samråd
-- AKT 814242 -- BILAG 4 -- [ Motorhistorisk Samråd - Høringssvar - Miljøbidrag ] --
Høringssvar fra SMVdanmark vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om
miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler
(Nedsættelse af miljøbidrag)
SMVdanmark takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ovennævnte udkast til
lovforslag.
Overordnet set bakker SMVdanmark op om de foreslåede ændringer af miljøbidraget og
skrotningsgodtgørelse, som sker i naturlig forlængelse af det faldende antal skrotninger gennem
de seneste år. Bilskrotordningen økonomiske balance skal opretholdes og derfor er der behov
for ændringer.
SMVdanmark finder det dog magtpåliggende at påpege visse bekymringer for forslagets
underliggende konsekvenser for skrotningsmarkedet, herunder ved at fjerne – eller kraftigt
reducere – det økonomiske incitament til at skrotte sit køretøj korrekt.
Lovforslagets bemærkninger viser, at ændringerne som foreslået har til hensigt at udfase
Bilskrotordningen i takt med indførelsen af ELV-forordningen. Denne indfører et udvidet
producentansvar, der også indbefatter indsamling af køretøjer, hvorfor en økonomisk
kompensationsmodel for køretøjsejeres egenhændige aflevering af sit køretøj vil blive
overflødigt.
SMVdanmark mener imidlertid, at det er en fejlslutning, hvis man med udfasningen af
Bilskrotordningen ikke længere vil være et økonomisk incitament til køretøjsejerne til at skrotte
deres køretøj korrekt. Dette, fordi der ved en fjernelse af det økonomiske incitament, banes
yderligere vej for et ikke miljøgodkendt netværk af aftagere. Og vi risikerer, at der åbner sig et
marked op, hvor udtjente køretøjer afsættes til højest bydende – og til aktører, som ikke følger
de regler, det er politisk bestemt, at markedet skal følge. Desværre oplever vi allerede i dag, at
der eksisterer et parallelt marked, som der bør være fokus på at inddæmme – dette bl.a. ved at
bevare incitamentet for, at køretøjsejerne skrotter korrekt ved miljøgodkendte autogenbrugere.
SMVdanmark noterer sig hertil, at lovforslagets bemærkninger selv henviser til incitamentets
relevans (s. 7, afsnit 2), hvorfor det skaber forundring, at det vurderes hensigtsmæssigt at
udfase selve dét incitament.
SMVdanmark mener, at man fremfor en reel afskaffelse af incitamentsmodellen i
Bilskrotordningen, skal gentænke ordningen, så der fortsat er et incitament til at skrotte sin bil
korrekt. ELV-forordningen har også til formål at fremme indsamlingssystemet, bl.a. via
oplysningskampagner – en kobling af oplysning og et økonomisk incitament mener vi, er vejen
frem for et velfungerende marked for skrotning fremadrettet i Danmark. I ELV-forordningen er
der desuden umiddelbart intet til hinder for, at man i Danmark kan etablere en sådan ordning.
-- AKT 814242 -- BILAG 5 -- [ SMVdanmark - Høringssvar vedr. ændring af miljøbidragsloven j.nr. 2025-963 ] --
Med venlig hilsen
Jakob Hviid Smith
Chefkonsulent, SMVdanmark


NOTAT
Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Cirkulær økonomi
J.nr. 2025 - 963
Ref. ELIUU /
HELKI
Den 25. september 2025
Høringsnotat om udkast til forslag til lov om ændring af lov om
miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og
skrotning af biler (Nedsættelse af miljøbidrag)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning
og skrotning af biler (Nedsættelse af miljøbidrag) har været i høring fra den 27. maj 2025 til den 26.
juni 2025.
Udkastet har været sendt i høring hos foreninger, relevante erhvervsorganisationer m.fl. og har ligget
på Høringsportalen i høringsperioden. Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget i alt fem
høringssvar fra følgende aktører: Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, Forsikring & Pension,
Motorhistorisk samråd og SMVdanmark.
I det følgende gengives høringssvarenes hovedtræk. Miljø- og Ligestillingsministeriets kommentarer
hertil er anført i kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen sammen med høringsnotatet.
Dansk Autogenbrug og SMVdanmark har ingen kommentarer til de foreslåede ændringer. Begge
udtrykker imidlertid bekymring for lovforslagets delvise sigte om at nedbringe overskuddet på
skrotningsordningen med henblik på en eventuel lukning af ordningen i forbindelse med den planlagte
vedtagelse af ELV-forordningen. Det er forventningen, at forordningen vil indføre et omfattende
udvidet producentansvar for køretøjer. Dansk Autogenbrug og SMVdanmark anfører, at det vil være
en ulykkelig fejlslutning, hvis det økonomiske incitament til at aflevere udtjente køretøjer lovformeligt
fjernes, idet vejen da vil være banet for, at udtjente køretøjer afsættes til højestbydende uden om det
miljøgodkendte netværk af autogenbrugere. Dansk Autogenbrug foreslår en nytænkning af
skrotningsordningen som en præmieringsordning i forlængelse af ELV-forordningen.
Dansk Bilbrancheråd bakker op om tankerne fra Dansk Autogenbrug, for så vidt angår en
gentænkning af skrotningsordningen, herunder med et økonomisk incitament til borgerne uagtet den
kommende ELV-forordnings regler.
Bemærkningerne har medført enkelte præciseringer i lovforslagets almindelige bemærkninger, idet
det tydeliggøres, at der først tages stilling til forholdet mellem bilskrotordningen og den forventede
ELV-forordning i forlængelse af forordningens ikrafttrædelse og tilpasningen af de danske regler i
overensstemmelse herefter.
Forsikring og Pension (F&P) gør opmærksom på, at lovforslaget indebærer systemmæssige
tilpasninger hos de forsikringsselskaber, som opkræver miljøbidraget via den lovpligtige
ansvarsforsikring. Det vurderes, at implementeringen af ændringen af bidragssatsen fra 84 kr. til 64
Offentligt
L 38 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
2
kr. vil vare 6-8 uger. F&P korrigerer derfor lovforslagets bemærkning om, at der er tale om en mindre
engangsomkostning. Samtidig udtrykker F&P bekymring for, om forsikringsselskaberne får
tilstrækkelig forberedelsestid hen mod ikrafttrædelsen af ændringen 1. januar 2026. F&P foreslår som
alternativ til lovforslaget, at miljøbidraget bibeholdes på 84 kr., og at skrotningsgodtgørelsen forhøjes
yderligere, idet det vil styrke incitamentet til at få flere udtjente køretøjer afleveret til korrekt
ophugning, samtidig med at det ikke medfører systemmæssige tilpasninger hos
forsikringsselskaberne.
Miljø- og Ligestillingsministeriet anerkender, at forsikringsselskaber må foretage systemmæssige
tilpasninger ved sænkelsen af miljøbidraget. Bemærkningen herom har givet anledning til at
udskyde ikrafttrædelsen af ændringen til 1. juni 2026 af hensyn til at give forsikringsselskaberne
mere tid til at implementere ændringen. Dette har ligeledes medført behov for at justere på
miljøbidragssatsen, således at denne sænkes til 61 kr. Derudover har bemærkningerne givet
anledning til enkelte præciseringer i lovforslagets almindelige bemærkninger. Derudover bemærkes
det, at Miljø- og Ligestillingsministeriet har fundet det nødvendigt at justere både miljøbidraget og
skrotningsgodtgørelsen og dermed ikke kun skrotningsgodtgørelsen, som F&P foreslår, idet dette
ligger inden for rammerne af tidligere justeringer og er begrundet i et ønske om ikke at skabe
utilsigtede konsekvenser ved ordningen samt ikke at opkræve mere fra bilejerne, end hvad der er
nødvendigt.
Motorhistorisk samråd angiver, at mellem 80.000-100.000 veterankøretøjsejere tilfører
bilskrotordningen flere millioner kroner årligt i opkrævet miljøbidrag, men at der meget sjældent
udbetales en skrotningsgodtgørelse for samme køretøjer. De foreslår på den baggrund, at de midler,
som veterankøretøjsejerne indbetaler til ordningen, i stedet kanaliseres over til Skatteministeriet for
en nedjustering af løbende afgifter, eller alternativt at der ikke opkræves miljøbidrag for køretøjer
ældre end 25 år.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget, idet konsekvenserne af at
undtage køretøjer ældre end 25 år fra skrotningsordningen ikke er belyst og det vurderes, at der
umiddelbart ikke er grundlag herfor. Miljø- og Ligestillingsministeriet gør samtidig opmærksom på,
at det ikke er muligt at anvende midlerne til andre formål end til udbetaling af
skrotningsgodtgørelser og administrationen heraf.


Miljø- og Ligestillingsministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
J.nr. 2025 - 963
Den 9. oktober 2025
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed høringsnotat og de samlede eksterne
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (Nedsættelse af
miljøbidrag)
Lovforslaget fremsættes i dag, torsdag den 9. oktober 2025.
Baggrund
Lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler regulerer bilskrotordningen. Ifølge ordningen skal alle ejere af en person-
eller varebil betale et årligt miljøbidrag via deres lovpligtige ansvarsforsikring.
Miljøbidraget finansierer en skrotningsgodtgørelse, som udbetales til bilejerne,
når de afleverer deres udtjente køretøj til en registreret autoophugger.
Miljøbidraget udgør i dag 84 kr., og skrotningsgodtgørelsen 2.200 kr.
Miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen er siden oprettelsen af bilskrotordningen
i 2000 blevet ændret ad flere omgange. Ændringerne skyldes, at svingende
konjunkturer har gjort det svært at forudsige, hvor mange udtjente køretøjer der
faktisk vil blive indleveret til autoophugning, og derfor hvor mange
skrotningsgodtgørelser der vil blive udbetalt.
Antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser har siden 2020 været faldende,
hvilket har medført, at ordningen i slutningen af 2023 havde et akkumuleret
overskud på ca. 400 mio. kr. Det er derfor nødvendigt igen at justere miljøbidraget
og skrotningsgodtgørelsen, så bilskrotordningens økonomiske ubalance søges
udlignet.
Lovforslagets formål og indhold
Med lovforslaget foreslås at sænke miljøbidraget fra 84 kr. til 61 kr. Nedsættelsen
skal bidrage til, at bilskrotordningens økonomiske ubalance søges udlignet. Hertil
kommer, at Kommissionen i juli 2023 fremsatte forslag til en forordning om krav
om cirkularitet i design af køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer
(ELV-forordningen). Forordningsforslaget indeholder et omfattende udvidet
producentansvar for køretøjer og forventes vedtaget i løbet af 2026, hvorefter der
skal tages stilling til forholdet mellem ELV-forordningen og bilskrotordningen.
././.
Offentligt
L 38 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
2
Som et yderligere bidrag til at sikre den nødvendige økonomiske balance inden for
bilskrotordningen forventer miljøministeren at ændre bekendtgørelse nr. 1654 af
29. december 2022 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer,
opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse
(bilskrotbekendtgørelsen), således at skrotningsgodtgørelsen forhøjes fra 2.200 kr.
til 2.770 kr.
Lovforslaget forventes at træde i kraft 1. juni 2026.
Tilpasning i forhold til høringssvar
Lovforslaget har været i ekstern høring fra den 27. maj 2025 til den 26. juni 2025.
Miljø- og Ligestillingsministeriet har modtaget fem høringssvar fra bil- og
forsikringsbranchen. Høringssvarene har givet anledning til en udskydelse af
lovforslagets ikrafttrædelsesdato, en mindre justering af den foreslåede
nedsættelse af selve miljøbidragssatsen samt enkelte præciseringer i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Det foreslås nu at miljøbidraget sænkes til 61 kr. frem
for 64 kr. og at loven træder i kraft den 1. juni 2026 frem for den 1. januar 2026.
Dertil fremgår det nu tydeligere, at der først tages stilling til forholdet mellem
ELV-forordningen og bilskrotordningen efter forordningens vedtagelse og i
forbindelse med forordningens ikrafttrædelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forsikringsselskaber vil have administrative omkostninger forbundet med at
ændre satsen på miljøbidraget, som opkræves via den lovpligtige
ansvarsforsikring.
Den dertilhørende bekendtgørelsesændring med forhøjelsen af
skrotningsgodtgørelsen forventes at have positive økonomiske konsekvenser for
autoophuggerbranchen.
Magnus Heunicke / Kasper Rise


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler
(Nedsættelse af miljøbidrag)
§ 1
I lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrot-
ning af biler, jf. lovbekendtgørelse nr. 224 af 6. marts 2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 177 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel ophæves.
2. I § 3 ændres »84 kr.« til: »61 kr.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2026.
Offentligt
L 38 - Bilag 1
Miljø- og Fødevareudvalget 2025-26
UDKAST
Side 2/15
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Nedsættelse af miljøbidrag
3.1. Gældende ret
3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser
for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrot-
ning af biler regulerer bilskrotordningen, hvorefter alle ejere af en person-
UDKAST
Side 3/15
eller varebil skal betale et årligt miljøbidrag til finansiering af en skrotnings-
godtgørelse. Skrotningsgodtgørelsen udbetales til bilejerne, når bilejerne af-
leverer deres udtjente køretøj til en registreret autoophugger. Gennem en
årrække er der oparbejdet et akkumuleret overskud på bilskrotordningen på
over 400 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes et betydeligt fald i udbetalingen af
skrotningsgodtgørelser. Ordningens økonomiske ubalance skal derfor udlig-
nes.
Hertil kommer, at Europa-Kommissionen i juli 2023 fremsatte forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav om cirkularitet i design
af køretøjer og om håndtering af udrangerede køretøjer (ELV-forordnin-
gen), COM(2023) 451. Forordningsforslaget indeholder et omfattende ud-
videt producentansvar for køretøjer, hvorefter producenter af køretøjer gø-
res yderligere ansvarlige for at finansiere og foranstalte indsamling og hånd-
tering af udtjente køretøjer. Forordningsforslaget forventes vedtaget i løbet
af 2026, hvorefter der skal tages stilling til forholdet mellem ELV-forord-
ningen og bilskrotordningen. Også dette forhold taler for en udligning af
ordningens økonomiske ubalance.
Lovforslaget har til formål at bidrage til at udligne bilskrotordningens øko-
nomiske ubalance og nedbringe det akkumulerede overskud på ordningen
ved at sænke miljøbidraget fra 84 kr. til 61 kr. årligt.
Som et yderligere bidrag til at sikre den nødvendige økonomiske balance
inden for bilskrotordningen forventer miljøministeren at ændre bekendtgø-
relse nr. 1654 af 29. december 2022 om håndtering af affald i form af mo-
tordrevne køretøjer, opkrævning af miljøbidrag og udbetaling af skrotnings-
godtgørelse (bilskrotbekendtgørelsen), således at skrotningsgodtgørelsen
forhøjes fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Bekendtgørelsesændringen vil ske med
hjemmel i § 6, stk. 4, i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler.
2. Baggrund
Bilskrotordningen blev indført i 2000. Ifølge ordningen betaler danske bil-
ejere årligt et miljøbidrag sammen med den lovpligtige ansvarsforsikring.
Miljøbidraget finansierer administrations- og informationsomkostninger
ved ordningen samt skrotningsgodtgørelserne, som bilejerne kan anmode
om at få udbetalt, når deres udtjente køretøj er afmeldt i Motorregistret og
afleveres til affaldshåndtering ved en registreret autoophugger.
UDKAST
Side 4/15
Formålet med skrotningsgodtgørelsen er at sikre, at der for den enkelte bil-
ejer ikke er omkostninger forbundet med at indlevere et køretøj til affalds-
håndtering og at give bilejeren et økonomisk incitament til at aflevere sit
udtjente køretøj hos en miljøgodkendt og miljøcertificeret autoophugger.
Hensigten er at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af det udtjente
køretøj og at undgå, at udtjente køretøjer henstilles i naturen.
I 2007 blev der som følge af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer indført et ud-
videt producentansvar for både nye og gamle køretøjer. Det betyder bl.a., at
bilproducenter skal sikre, at alle bilejere kan aflevere deres udtjente køretøj
til en registreret autoophugger uden omkostninger. Det udvidede producent-
ansvar omfatter kun selve miljøbehandlingen og dækker derfor ikke om-
kostninger til transport til autoophuggeren og administration i forhold til af-
melding i Motorregisteret m.v.
Som følge af de direktivbestemte regler om udvidet producentansvar for
både nye og gamle køretøjer fungerer den gældende ordning med miljøbi-
drag og skrotningsgodtgørelse i dag som et supplerende incitament til at af-
levere udtjente køretøjer hos registrerede autoophuggere. Ud over mulighe-
den for at komme af med sit udtjente køretøj uden omkostninger tilbydes en
økonomisk godtgørelse, der kan dække eventuelle omkostninger til trans-
port, administration m.v.
Miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen er siden oprettelsen af bilskrotor-
dningen i 2000 blevet ændret ad flere omgange. I 2000 udgjorde miljøbidra-
get 90 kr. og skrotningsgodtgørelsen 1.500 kr. I 2002 blev miljøbidraget sat
ned til 60 kr. og skrotningsgodtgørelsen forhøjet til 1.750 kr. I 2014 forhø-
jedes miljøbidraget til 101 kr. og godtgørelsen blev nedsat til 1.500 kr. De
to satser blev senest ændret i 2017 og udgør i dag 84 kr. og 2.200 kr. Æn-
dringerne skyldes, at svingende konjunkturer har gjort det svært at forud-
sige, hvor mange udtjente køretøjer der faktisk ville blive indleveret til au-
toophug, og derfor hvor mange skrotningsgodtgørelser der ville blive udbe-
talt. Ændringen i 2014 var således forårsaget af, at antallet af skrotninger i
perioden mellem 2009-2013 steg fra år til år, hvilket havde genereret et un-
derskud på ordningen på 200 mio. kr., mens ændringen i 2017 skyldtes, at
der siden 2014 skete et markant fald i antallet af udbetalte skrotningsgodt-
gørelser, og at underskuddet derfor var vendt til et overskud på 77,6 mio. kr.
ultimo 2016. Samtidig findes der ikke en en-til-en sammenhæng mellem an-
tallet af udtjente køretøjer og antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser,
hvilket har gjort forudsigelsen af antallet af udbetalte godtgørelser
UDKAST
Side 5/15
yderligere kompliceret. Endelig svinger de samlede indtægter fra miljøbi-
draget, afhængigt af hvor længe bilejerne beholder deres køretøjer. Modsat
tidligere er tendensen i dag, at bilejere beholder deres køretøjer i en længere
årrække, hvilket bevirker, at det samlede antal af indregistrerede køretøjer
stiger og indtægterne fra miljøbidragene stiger tilsvarende.
Antallet af udbetalte skrotningsgodtgørelser har siden 2020 igen været fal-
dende, hvilket har medført, at ordningen i slutningen af 2023 havde et ak-
kumuleret overskud på ca. 400 mio. kr. Det er derfor nødvendigt igen at
justere miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen, så bilskrotordningens øko-
nomiske ubalance udlignes.
3. Nedsættelse af miljøbidrag
3.1. Gældende ret
I 1999 vedtog Folketinget lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. Loven er
siden blevet ændret ad flere omgange.
Lovens formål er at sikre finansieringsgrundlaget for udbetaling af en godt-
gørelse ved aflevering af affald i form af motorkøretøjer til affaldshåndte-
ring, jf. lovens § 1.
Det fremgår af lovens § 3, at ejeren af en bil, der er omfattet af lovens § 2
og indregistreret i Danmark, årligt skal betale et miljøbidrag på 84 kr. Lo-
vens § 2 omfatter ejere af personbiler og varebiler.
Miljøbidraget betales til forsikringsselskaberne via bilejernes lovpligtige
ansvarsforsikring, jf. lovens § 4.
Miljøbidraget skal ifølge bemærkningerne til bestemmelsen dække udgif-
terne til en godtgørelsesordning, hvilket omfatter udbetaling af godtgørelser
og administrations- og informationsomkostninger, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, side 5240.
Det fremgår af lovens § 6, stk. 1, at der efter anmodning ydes en godtgørelse
til ejeren af et motorkøretøj, jf. lovens § 2, i forbindelse med indlevering af
motorkøretøjet til affaldshåndtering. Ifølge lovens § 6, stk. 4, fastsætter mi-
nisteren størrelsen af godtgørelsen, som udbetales til bilejeren, når denne
afleverer sit udtjente køretøj til en registreret autoophugger. Bestemmelsen
er udmøntet i bilskrotbekendtgørelsens § 26, hvoraf det fremgår, at
UDKAST
Side 6/15
godtgørelsen udgør 2.200 kr. Dansk Producentansvar (DPA) træffer afgø-
relse om udbetalingen af godtgørelsen, jf. bilskrotbekendtgørelsens § 25.
3.2. Miljø- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Ultimo 2023 er der oparbejdet et akkumuleret overskud på ca. 400 mio. kr.
på bilskrotordningen. Miljø- og Ligestillingsministeriet har udarbejdet en
prognose for det akkumulerede overskud baseret på, at miljøbidragets og
skrotningsgodtgørelsens gældende beløbsstørrelse forbliver uændret. Det
fremgår af prognosen, at ultimo 2028 vil overskuddet være over 500 mio.
kr. Prognosen er baseret på en antagelse om, at den seneste nedgang i antal-
let af udbetalte godtgørelser – fra omkring 93.000-127.000 årligt i perioden
2010-2021 til ca. 75.000-77.000 i 2022-2023 – er midlertidig, og at antallet
af skrotninger forventes at stige igen.
Det er ikke muligt at anvende de indbetalte penge til bilskrotordningen til
andre formål end de i loven nævnte, jf. pkt. 3.1 ovenfor. Bilskrotordningen
adskiller sig fra almindelige gebyrordninger, da der for den enkelte bilejer
ikke er en direkte modydelse forbundet med betalingen af miljøbidraget, li-
gesom skrotningsgodtgørelsen for den enkelte bilejer ikke er betinget af,
hvor stort et miljøbidrag bilejeren løbende har indbetalt. Et overskud på
bilskrotordningen efter fradrag af administrations- og informationsomkost-
ninger skal tilbagebetales til bilejerne for at sikre, at de indbetalte gebyrer
modsvares af de i loven fastsatte modydelser, som udtømmende udgøres af
udbetalinger af godtgørelser og tilhørende administrations- og informations-
omkostninger.
Bilskrotordningen er en gebyrlignende ordning og skal derfor være statsfi-
nansiel neutral. Som følge heraf skal væsentlige ubalancer mellem indtægter
og udgifter tilstræbes udlignet over en fireårig periode jf. Finansministeriets
Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1. Hertil kommer, at forslaget til ELV-for-
ordningen indeholder et omfattende udvidet producentansvar for køretøjer,
herunder indsamling og håndtering af udtjente køretøjer. Forordningsforsla-
get er fortsat under forhandling, men forventes at blive vedtaget i løbet af
2026 med en udskudt anvendelsesfrist for den nationale gennemførelse af
en ny udvidet producentansvarsordning for køretøjer. Der skal i den forbin-
delse tages stilling til forholdet mellem ELV-forordningen og bilskrotord-
ningen, hvilket yderligere taler for en udligning af ordningens økonomiske
ubalance.
UDKAST
Side 7/15
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at det er nødvendigt at nedsætte
miljøbidraget fra 84 kr. til 61 kr. pr. 1. juni 2026 med henblik på at få ned-
bragt det akkumulerede overskud og skabe bedre balance mellem indtægter
og udgifter. Tilstræbelsen på at udligne balancen forudsætter samtidig en
forhøjelse af skrotningsgodtgørelsen fra 2.200 kr. til 2.770 kr. pr. 1. januar
2026. Skrotningsgodtgørelsens størrelse reguleres af miljøministeren via
bilskrotbekendtgørelsen. Hermed forventes udgifterne på ordningen at over-
stige indtægterne, således at det akkumulerede overskud nedbringes fra et
forventet overskud på 406,1 mio. kr. ultimo 2026 til 167,2 mio. kr. ultimo
2028. Af hensyn til at undgå en situation, hvor det samlede akkumulerede
overskud er disponeret før den forventede udfasning af ordningen, er der
budgetteret med et overskud ultimo 2028.
Dette skal ses i lyset af, at Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at
prognosen for ordningens økonomiske balance mellem udgifter og indtæg-
ter er forbundet med relativt stor usikkerhed, idet den er afhængig af udvik-
lingen i bilparken og antallet af køretøjer, der skrottes. Som det har været
tilfældet ved tidligere justeringer, gælder også i dette tilfælde, at ordningen
er vanskeligt styrbar i forhold til at sikre økonomisk balance. Udviklingen i
antallet af udbetalte godtgørelser skal derfor følges løbende med henblik på
at kunne vurdere, om det bliver nødvendigt at justere niveauet på miljøbi-
draget eller skrotningsgodtgørelsen for at kunne udligne balancen.
Det vurderes, at skrotningsgodtgørelsens størrelse har betydning for at fast-
holde, at udtjente køretøjer afleveres hos registrerede autoophuggere og ikke
ender i illegale affaldsstrømme. Skrotningsgodtgørelsen skal derfor fastlæg-
ges på et niveau, som fortsat understøtter den lovlige autoophuggerbranche.
Endelig vurderes det, at det ikke er nødvendigt at ændre på, at forsikrings-
selskaberne opkræver miljøbidraget via den lovpligtige ansvarsforsikring,
jf. lovens § 4, og at det indbetalte miljøbidrag efterfølgende overføres til
SKAT.
Det foreslås på den baggrund, at miljøbidraget nedsættes fra 84 kr. til 61 kr.
For at gennemføre den tilsigtede udligning af ordningen er det samtidig nød-
vendigt at ændre bilskrotbekendtgørelsen, således at skrotningsgodtgørelsen
hæves fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Den foreslåede ordning vil bidrage til, at
den eksisterende ubalance mellem ordningens indtægtsside og udgiftsside,
som har medført et akkumuleret overskud på 404,2 mio. kr. ultimo 2023,
gradvist udlignes. Den foreslåede ordning vil samtidig bidrage til, at ordnin-
gens akkumulerede overskud er nedbragt betydeligt frem mod, at der skal
UDKAST
Side 8/15
tages stilling til forholdet mellem den forventede ELV-forordning og
bilskrotordningen.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Miljø- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget og den tilhørende
ændring af bilskrotbekendtgørelsen understøtter verdensmål 12 om ansvar-
ligt forbrug og produktion, herunder særligt delmål nr. 12.2 om en bæredyg-
tig og effektiv forvaltning af ressourcer og delmål nr. 12.4 om, at der skal
opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele
deres cyklus, idet lovforslaget sammen med ændringen af bilskrotbekendt-
gørelsen forventes at få en positiv effekt på antallet af indleverede køretøjer
til miljørigtig affaldsbehandling hos autoriserede autoophuggere.
Det vurderes endvidere, at lovforslaget og den tilhørende ændring af
bilskrotbekendtgørelsen understøtter verdensmål nr. 7 om bæredygtig
energi. Dette skyldes, at lovforslaget sammen med ændringen af bilskrotbe-
kendtgørelsen i et vist omfang tilskynder til at udskifte bilparken til grøn-
nere alternativer, under forudsætning af at de udtjente køretøjer på sigt er-
stattes af elbiler og lignende.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil
hverken have positive eller negative økonomiske konsekvenser for staten.
Ordningen er statsfinansiel neutral og skal hvile i sig selv. Ifølge Finansmi-
nisteriets Budgetvejledning 2021, pkt. 2.3.1, skal væsentlige ubalancer mel-
lem indtægter og omkostninger tilstræbes udlignet over en periode på mak-
simalt fire år fra og med det år, hvori ubalancen opstår. Dette omfatter ikke
over- eller underdækning, der bidrager til at udligne tidligere års ubalance.
Formålet med lovforslaget er at bidrage til at nedbringe overskuddet på
bilskrotordningen frem mod 2029. Der er ingen offentlige udgifter, og alle
udgifter til øget udbetaling afholdes af bilskrotordningen. Der kan blive be-
hov for yderligere justering grundet den manglende forudsigelighed i antal-
let af skrotninger. Dertil er der budgetteret med et resterende overskud i
2029 (opgjort til 167,2 mio. kr.), som der skal tages stilling til håndtering af
i forbindelse med implementering af den forventede ELV-forordning.
UDKAST
Side 9/15
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner eller kommu-
ner.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil
ikke indebære implementeringskonsekvenser af betydning for staten.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for regioner og kom-
muner.
Ministeriet vurderer, at lovforslaget følger de syv principper for digitalise-
ringsklar lovgivning.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne via den lovpligtige an-
svarsforsikring, jf. lovens § 4. Forsikringsselskaberne vil have administra-
tive omkostninger knyttet til at ændre satsen på miljøbidraget, idet der skal
ændres i selskabernes administrative systemer.
Forøgelse af skrotningsgodtgørelsen forventes at have positive økonomiske
konsekvenser for autoophuggerbranchen. Lovforslaget, som skal sænke
miljøbidraget, og den dertilhørende bekendtgørelsesændring, som skal for-
høje skrotningsgodtgørelsen, vil have positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, for så vidt angår virksomheder, der bidrager til ordningen
via indbetaling af det lovpligtige miljøbidrag, og som får en økonomisk ge-
vinst af forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen, når køretøjet skal skrottes.
Forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen vil også bidrage til bekæmpelse af det
ulovlige marked for udtjente køretøjer og dermed forventeligt bidrage til
øget omsætning for de registrerede autoophuggere.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget og den dertilhørende bekendtgørelsesændring med ændring af
henholdsvis miljøbidraget og skrotningsgodtgørelsen forventes i et vist om-
fang at tilskynde til at udskifte bilparken til grønnere alternativer, under for-
udsætning af at de skrottede køretøjer på sigt erstattes af elbiler og lignende.
UDKAST
Side 10/15
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Da skrotningsgodtgørelsen blev hævet med 700 kr. i 2016, medførte det ca.
22 pct. flere udbetalte skrotningsgodtgørelser i 2017 i forhold til 2016. Det
er forventningen, at antallet af udbetalte godtgørelser også denne gang vil
stige som følge af forhøjelsen af præmien, særligt fordi der de foregående
år har været et markant fald i antallet af udbetalte godtgørelser.
Nedsættelsen af miljøbidraget og forøgelsen af skrotningsgodtgørelsen for-
ventes således at bevirke en positiv effekt på antallet af indleverede køretø-
jer til affaldsbehandling og vil derved medføre, at færre får foretaget ulovlig
ophugning, ligesom der vil være færre efterladte køretøjer på privat grund,
offentlig vej eller i naturen. Skrotning ved autoriserede autoophuggere sik-
rer, at alle køretøjets dele inkl. farlige stoffer og batterier m.v. håndteres
miljørigtigt og ikke ender i naturen.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. maj 2025 til den 26. juni
2025 (28 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.:
3F, Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Arbejdsbe-
vægelsens Erhvervsråd, Autig (Autobranchens Handels- og Industrifor-
ening i Danmark), Dansk Bilbrancheråd, CONCITO, DAKOFA, Danmarks
Naturfredningsforening, Brancheforeningen Cirkulær, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Autogenbrug, Dansk Bilretur, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Metal, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Veteran
Bilklub (DVK), Danske Regioner, Mobility Denmark, De Samvirkende
Købmænd (DSK), Dansk Industri (DI), Dansk Producentansvar (DPA),
Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Revisorer, Rådet for Grøn Om-
stilling, Drivkraft Danmark, FDM, Finans Danmark, Forbrugerrådet,
FORCE Technology, Foreningen af Miljømedarbejdere i kommunen (EN-
VINA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring & Pension, Fri-
luftsrådet, Genvindingsindustrien, Greenpeace, Ingeniørforeningen i Dan-
mark (IDA), Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Kommunernes
Landsforening (KL), Landbrug & Fødevarer, Fagbevægelsens Hovedorga-
nisation, NOAH Plastindustrien i Danmark, Rigsrevisionen, Teknologisk
Institut, Motorhistorisk Samråd og SMV Danmark (Håndværksrådet).
UDKAST
Side 11/15
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen. Ingen.
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen. Ingen.
Økonomiske
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ja. Lovforslaget og den dertilhø-
rende bekendtgørelsesændring vil
have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, for så vidt
angår virksomheder, der bidrager til
ordningen via indbetaling af det lov-
pligtige miljøbidrag (besparelse på 23
kr. årligt), og som får en økonomisk
gevinst af forøgelsen af skrotnings-
godtgørelsen, når køretøjet skal skrot-
tes (570 kr. pr. skrottet køretøj).
Ingen.
Administrative
konsekvenser
for erhvervslivet
m.v.
Ingen. Ja. Engangsomkostninger af min-
dre omfang for forsikringsbranchen
ved ændring af miljøbidragssatsen.
Administrative
konsekvenser
for borgerne
Ingen. Miljøbidraget bliver reduce-
ret med 23 kr. for bilejere årligt,
mens udbetalingen af skrotningsgodt-
gørelse forhøjes med 570 kr. Selve
ændringen har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
Ingen.
Klimamæssige
konsekvenser
Ja. Lovforslaget og den dertilhø-
rende bekendtgørelsesændring med
ændring af henholdsvis miljøbidraget
og skrotningsgodtgørelsen forventes i
Ingen.
UDKAST
Side 12/15
et vist omfang at tilskynde til at ud-
skifte bilparken til grønnere alternati-
ver, under forudsætning af at de
skrottede køretøjer på sigt erstattes af
elbiler og lignende.
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ja. Lovændringen vil ikke i sig
selv medføre miljømæssige konse-
kvenser. Lovforslaget hænger dog
sammen med en påtænkt bekendtgø-
relsesændring, som vil forhøje skrot-
ningsgodtgørelsen. Det forventes at
have en positiv effekt på antallet af
indleverede køretøjer til affaldsbe-
handling hos en registreret autoop-
hugger, som sikrer, at alle køretøjets
dele inkl. farlige stoffer og batterier
m.v. håndteres miljørigtigt og derved
ikke ender i naturen.
Ingen.
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
vant omfang
også gælder ved
implementering
af ikke-erhvervs-
rettet EU-regule-
ring) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
UDKAST
Side 13/15
Til nr. 1
Fodnoten til titlen til den gældende lov om miljøbidrag og godtgørelse i for-
bindelse med ophugning og skrotning af biler angiver, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede køretøjer.
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ophæves.
Den foreslåede ophævelse af fodnoten, som henviser til Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede
køretøjer, er begrundet med, at de bestemmelser, som gennemførte direkti-
vet i lovens kapitel 3 a vedrørende producenternes betaling af skrotningsbi-
drag for biler markedsført i perioden 1. juli 2002 til 31. december 2006, blev
ophævet ved lov nr. 1629 af 26. december 2013 om ændring af lov om mil-
jøbidrag m.v., idet de ikke længere fandt anvendelse. Det beror således på
en fejl, at fodnoten ikke tidligere er blevet ophævet.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3 i den gældende lov om miljøbidrag og godtgørelse i for-
bindelse med ophugning og skrotning af biler, at ejeren af en bil, der er om-
fattet af lovens § 2 og indregistreret i Danmark, årligt skal betale et miljøbi-
drag på 84 kr.
Det foreslås, at i lovens § 3 ændres »84 kr.« til »61 kr.«
Den foreslåede ændring vil medføre, at bidragssatsen, som bilejere af per-
sonbiler og varebiler betaler årligt til forsikringsselskaber via deres ansvars-
forsikring, fremover vil udgøre 61 kr.
Ændringen skal ses i sammenhæng med den forudsatte forhøjelse af skrot-
ningsgodtgørelsen, som udbetales til bilejere, når de afleverer deres udtjente
køretøj til en registreret autoophugger. Skrotningsgodtgørelsen påtænkes
forhøjet fra 2.200 kr. til 2.770 kr. Forhøjelsen kræver ikke en lovændring og
vil blive gennemført ved ændring af bekendtgørelse nr. 1654 af 29. decem-
ber 2022 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer, opkræv-
ning af miljøbidrag og udbetaling af skrotningsgodtgørelse (bilskrotbe-
kendtgørelsen). Ændringen vil ske med hjemmel i § 6, stk. 4, i lov om mil-
jøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
UDKAST
Side 14/15
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2026.
De ændringer i loven, der foreslås med denne lov, vil ikke gælde for Færø-
erne og Grønland, da hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og
heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland, jf. lovens § 11.
UDKAST
Side 15/15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbidrag og godtgø-
relse i forbindelse med ophugning
og skrotning af biler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 224 af 6. marts
2017, som ændret ved § 1 i lov nr.
177 af 24. februar 2015, foretages
følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2000/53/EF
af 18. september 2000 om udrange-
rede køretøjer, EF-Tidende 2000 L
269, side 34.
1. Fodnoten til lovens titel ophæ-
ves.
§ 3. Ejeren af en bil, der er omfat-
tet af § 2 og indregistreret i Dan-
mark, skal årligt betale et miljøbi-
drag på 84 kr.
2. I § 3 ændres »84 kr.« til: »61 kr.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni
2026.