BOU alm. del - svar på spm. 108 om, ordninger eller lovgivning, hvis formål er at fremme brugen af genanvendelige materialer og/eller sekundære råmaterialer i byggeriet

Tilhører sager:

Aktører:


BOU alm. del - svar på spm. 108.pdf

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/bou/spm/108/svar/2168819/3078023.pdf

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Boligudvalg
Folketingets Boligudvalg har d. 10. september 2025 stillet følgende spørgsmål
nr. 108 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF).
Spørgsmål nr. 108:
”Vil ministeren oplyse, om der i dag eksisterer ordninger og/eller lovgivning,
hvis formål er at fremme brugen af genanvendelige materialer og/eller
sekundære råmaterialer i byggeriet, i lighed med beregningen af
genbrugsmaterialers klimaftryk, der i forbindelse med tillægsaftale om national
strategi for bæredygtigt byggeri, der blev indgået mellem regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet den
30. maj 2024 (Social-, Bolig- og Ældreministeriet, 2024) blev fastsat til 0 kg
CO2? Ministeren bedes i sin besvarelse redegøre for, hvorvidt klimakravene til
nybyggeri (LCA-kravene) i dag indeholder incitamenter til at fremme brugen af
genanvendte materialer.”
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, der oplyser
følgende:
”Når der i spørgsmålet henvises til genanvendelige og genanvendte materialer,
antager styrelsen, at der spørges ind til affaldsmaterialer, der omforarbejdes til
nye produkter, eller materialer, der kan bruges til det oprindelige formål eller til
andre formål.
Som følge af tillægsaftalen til national strategi for bæredygtigt byggeri af maj
2024 forventes en trinvis stramning af krav til byggeriets udledning af CO2-e.
For at imødekomme et forventeligt stadigt strammere klimakrav kan det
fremover blive nødvendigt at anvende nye typer af byggematerialer med en
lavere klimapåvirkning, eksempelvis byggematerialer der inkluderer
genanvendte materialer.
Typisk vil byggematerialer med indhold af genanvendt materiale have en lavere
klimapåvirkning end tilsvarende byggematerialer baseret på jomfrueligt
materiale som følge af besparelser i udvindingsprocesser.
Den nuværende lovgivning om beregning af en bygnings klimapåvirkning tager
højde for genanvendte materialers potentielt lavere klimapåvirkning. Dette
gælder, hvis det kan eftervises ved brug af en miljøvaredeklaration (EPD) eller
det generiske data, at der indgår genanvendelse i det pågældende materiale.
Sagsnr.
2025 - 4942
Doknr.
45668299
Dato
08-10-2025
Offentligt
BOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 108
Boligudvalget 2024-25
2
Den potentielle besparelse ift. klimapåvirkningen fra genanvendte materialer
skaber derved et indirekte incitament til at reducere forbruget af primære
råstoffer. ”
Derudover har jeg indhentet bidrag fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, der
oplyser følgende:
”Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi (2020) blev det
aftalt at indføre krav til selektiv nedrivning, hvor hensigt er at sikre, at flere
materialer og affald fra nedrivninger vil blive genanvendt og genbrugt. Selektiv
nedrivning defineres i Bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra
bygge- og nedrivningsarbejde som: ”hel eller delvis nedtagning af bygninger
eller dele heraf på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under
nedtagning med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af
materialerne, og at materialer, herunder affald, der indeholder problematiske
stoffer, udsorteres.” Selektiv nedrivning er gældende for nedtagning af
etageareal på mindst 250m2. Reglerne trådte i kraft den 1. juli 2025.”
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister