KIU alm del - svar på spm. 81 om ministerens kommentar til Paludans henvendelse og sikringen af lovlig brug af kirkemidler
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Spørgsmål 81)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: kirkeministeren
- Stiller: Carl Andersen
Svar på KIU alm. del. spm. 81.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/kiu/spm/81/svar/2168803/3077995.pdf
Kirkeudvalget har ved brev af 12. september 2025(KIU alm. del – spørgsmål 81) bedt om min besvarelse af spørgsmål: ”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Rasmus Paludan af 10. septem- ber 2025 om boligudlejning i Vesterbro Sogn, jf. KIU, alm. del – bilag 83 (fortro- ligt), og forholde sig til de i henvendelsen omtalte kritikpunkter og til, hvordan det i dag sikres, at folkekirkemedlemmernes penge bruges indenfor lovens ramme.” Svar: Kirkeskatten, som betales af medlemmer af folkekirken, dækker både lokale og landsdækkende udgifter for folkekirken. Jeg vil nedenfor redegøre for budget, regnskab og tilsyn i forhold til de lokale kasser. Budget og regnskab for kirkekasserne Ved hvert menighedsråd oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrå- det, jf. § 1, stk. 1, i lov om folkekirkens økonomi (økonomiloven). Økonomilo- vens § 2, stk. 1, fastlægger, hvilke udgifter den lokale kirkekasse kan dække. Som led i budgetprocessen afholdes budgetsamråd, hvor en eller to repræsen- tanter for hvert menighedsråd i provstiet deltager, jf. § 5, stk. 1, i økonomilo- ven. Der kan holdes flere budgetsamråd, og budgetsamrådet er offentligt, jf. økonomilovens § 5, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 1.pkt. På budgetsamrådet belyses de økonomiske forhold i provstiet, ligesom målsæt- ninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv skal drøftes. Endvidere skal menighedsrådenes ønsker om nye større udgiftskrævende opgaver drøf- tes, jf. § 6, stk. 1, i økonomiloven. På baggrund af denne drøftelse fastsætter provstiudvalget de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv, jf. bestemmelsens stk. 2. Provstiudvalgene fastsætter årlige driftsrammer, anlægsbevillinger og projekt- bevillinger for kirkekasserne og selvstændige juridiske enheder, hvor de delta- gende menighedsråd har besluttet at flytte kompetencen til fastsættelse af disse bevillinger til provstiudvalget og til præsteembedernes faste ejendomme, hvor flere menighedsråd er fælles om de faste ejendomme, jf. økonomilovens § 7, stk. 1. Der skal nedsættes budgetudvalg, hvis kommunen omfatter to eller flere prov- stier, der hver har 50 % eller mere af deres folkekirkemedlemmer inden for kommunen, jf. økonomilovens § 17c, stk. 1. Budgetudvalget fastsætter det sam- lede ligningsbeløb, som skal opkræves af kommunen, samt fordelingen mellem provstierne, jf. økonomilovens § 17c, stk. 8. Frederiksholms Kanal 21 1220 København K www.km.dk Telefon 3392 3390 e-post km@km.dk Akt nr.: 521161 Dette akt nr. bedes oplyst ved henven- delse ministeriet Dato: 8. oktober 2025 Folketingets Kirkeudvalg Lov@ft.dk Carl Andersen (carl.andersen@ft.dk) Offentligt KIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 81 Kirkeudvalget 2024-25 Akt nr.: 521161 Side 2 Menighedsrådet fastsætter og disponerer sit budget inden for den driftsramme og de anlægsbevillinger og projektbevillinger, som provstiudvalget har fastsat, jf. økonomilovens § 7 a, stk. 1. Menighedsrådet udarbejder målsætninger, som indarbejdes i budgettet, jf. bestemmelsen stk. 2. Provstiudvalget påser, at kirkekassernes budget for det kommende regn- skabsår er i overensstemmelse med de af provstiudvalget fastsatte rammer og bevillinger, ligesom provstiudvalget foretager legalitetskontrol af budgetterne, jf. § 7 b, stk. 1, i økonomiloven. Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om menighedsråd (menighedsrådsloven), at sog- nets kirkelige og administrative anliggender styres af menighedsrådet, medmin- dre andet er særligt hjemlet i lovgivningen. Af menighedsrådslovens § 41, stk. 2, fremgår, at menighedsrådet en gang om året indkalder til et menighedsmøde, hvor rådet redegør for sidste års regnskab og det kommende års budget. Menighedsrådet aflægger beretning om rådets virksomhed i det forløbne år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år. Af økonomilovens § 9, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at menighedsrådet årligt aflægger regnskab for kirkekassen. Kirkeministeren har med hjemmel i økonomilovens § 9, stk. 1, 3. pkt., fastsat nærmere regler om regnskabets aflæggelse og frister herfor, om revision og om offentliggørelse af regnskabet i cirkulære nr. 9325 om folkekirkens lokale kassers budget, regnskab og revision m.v. (herefter ”regn- skabscirkulæret”). Af regnskabscirkulærets § 12 fremgår, at menighedsrådet skal aflægge regnskab senest den 1. april efter regnskabsårets udløb. Regnskabsåret for kirkekassen er kalenderåret, jf. økonomilovens § 8, stk. 1. Provstirevisor foretager revision af regnskaberne senest den 15. september, jf. regnskabscirkulærets § 13. Funktio- nen som provstirevisor varetages af godkendt revisor, jf. regnskabscirkulærets § 24, 2. pkt. Kirkeministeriet offentliggør regnskaber for folkekirkens lokale kasser den 1. maj, jf. regnskabscirkulærets § 17, stk. 1. Ved afslutning af revisionen suppleres det offentliggjorte regnskab med provstirevisors erklæring, jf. bestemmelsens stk. 2. Tilsyn med kirkekasserne Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages af provsti- udvalget og stiftsøvrigheden, jf. menighedsrådslovens § 45, 1. pkt. Provstiudvalget har som nævnt ansvaret for at tilrettelægge den lokale budget- proces og for at fastsætte de overordnede målsætninger for udgifter og ligning set i et flerårigt perspektiv. Provstiudvalget fastsætter endvidere driftsrammer, anlægsbevillinger og projektbevillinger til kirkekasserne i provstiet. Ud over fastlæggelse af budgetprocessen for kirkekasserne m.v. i provstiet fører provstiudvalget tilsyn med menighedsrådets økonomiske forvaltning. Tilsynet består ikke alene i legalitetskontrol af menighedsrådenes budgetter og regnska- ber, men også i et forvaltningstilsyn. Det fremgår således af regnskabs- Akt nr.: 521161 Side 3 cirkulærets § 22, stk. 1, at provstiudvalget udøver forvaltningstilsyn i løbet af året for kirkekasserne. Såfremt provstiudvalget i forbindelse med behandling af sager vurderer, at menighedsrådets dispositioner ikke er i overensstemmelse med budgettet, lovgivningen og de faktiske forhold, har provstiudvalget pligt til at reagere over for menighedsrådet, jf. bestemmelsens stk. 2. Har et menighedsråd truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan stiftsøvrigheden sætte beslutningen ud af kraft, hvis den ikke er bragt til udfø- relse, jf. menighedsrådslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. Stiftsøvrigheden kan også an- lægge erstatningssag mod et menighedsrådsmedlem, som er ansvarlig for, at kir- kekassen er påført et tab, jf. bestemmelsens stk. 3. Stiftsøvrighedens afgørelser om at sætte en beslutning ud af kraft samt om at anlægge en erstatningssag mod et menighedsrådsmedlem kan indbringes for kirkeministeren, jf. menighedsrådslovens § 47. De gældende regler og kontrolforanstaltninger skal bidrage til, at de midler, medlemmerne betaler via kirkeskatten, forvaltes ansvarligt og i tråd med folke- kirkens formål. Konkret tilsynssag Københavns Stift har til By-, Land- og Kirkeministeriet oplyst, at Stiftsøvrighe- den over Københavns Stift har indledt en tilsynssag vedrørende boligudlejnin- gen i Vesterbro Sogn, jf. § 45 i menighedsrådsloven. Sagen er fortsat under be- handling, og af hensyn til den verserende tilsynssag kan jeg ikke udtale mig om den konkrete sag. Morten Dahlin / Martin Barnkob Lindgreen