Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren
Side 1/1
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
• Kommenteret høringsnotat til lovforslag L 18 om ændring af lov om Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond
(Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens
samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse
af fondens strategiperiode).
• Høringssvar.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
8. oktober 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
ufm@ufm.dk
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2025 - 4860
Offentligt
L 18 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26


Notat
Side 1/9
Modtager(e) > Uddannelses- og Forskningsudvalget
Høringsnotat om udkast til lov om ændring af lov om Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forsk-
ningsfond (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie
Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private
bevillingsgivere samt forlængelse af fondens strategiperiode)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1 Høringsperiode
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
2. Høringssvar
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond
2.2.1.1. Ny bemyndigelse
2.2.1.2. Præcisering af regler om karens
2.2.2. Danmarks Frie Forskningsfonds samarbejde med andre offentlige og private
bevillingsgivere
2.2.3. Forlængelse af Danmarks Frie Forskningsfonds strategiperiode
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
1. Høringen
1.1 Høringsperiode
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innova-
tionspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond har i perioden fra den 23. juni
2025 til den 21. august 2025 (59 dage) været sendt i høring hos en række myndig-
heder, organisationer m.v.
Udkastet til lovforslag blev den 23. juni 2025 endvidere sendt til Uddannelses- og
Forskningsudvalget til orientering. Herudover blev udkastet til lovforslag offentlig-
gjort på Høringsportalen den 23. juni 2025.
Ved høringsfristens udløb, den 21. august 2025, kl. 12, var der modtaget 19 hø-
ringssvar, hvoraf 14 indeholder indholdsmæssige bemærkninger.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø-
ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til
lovforslag.
5. september 2025
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2025 - 3584
Offentligt
L 18 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
Side 2/9
Udover de hørte myndigheder, organisationer m.v. er der modtaget høringssvar
fra Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.
Høringspart Høringssvar
modtaget
Bemærkninger Ingen bemærk-
ninger
Ønsker ikke at
afgive hørings-
svar
Advokatrådet
Akademikerne X X
Akkrediterings-
rådet
Copenhagen
Business
School – Han-
delshøjskolen
X X
Danmarks
Forsknings- og
Innovationspoli-
tiske Råd
Danmarks Frie
Forskningsfond
X X
Danmarks
Grundforsk-
ningsfond
Danmarks Inno-
vationsfond
Danmarks Me-
die- og Journa-
listhøjskole
Danmarks Sta-
tistik
Danmarks Tek-
niske Universi-
tet
X X
Dansk Arbejds-
giverforening
Dansk Erhverv
Dansk Magi-
sterforening
Danske Er-
hvervsakade-
mier
Danske Profes-
sionshøjskoler
X X
Danske Regio-
ner
X X
Danske Stude-
rendes Fælles-
råd
Side 3/9
Danske Univer-
siteter
X X
Det Kongelige
Danske Viden-
skabernes Sel-
skab
DI
Djøf
Erhvervsaka-
demi Køben-
havn
X X
Erhvervsaka-
demi Dania
Erhvervsaka-
demi Kolding
Erhvervsaka-
demi Midt-Vest
Erhvervsaka-
demi Syd-Vest
Erhvervsaka-
demi Zealand
Erhvervsaka-
demi Aarhus
EVA
FH
Finanssekto-
rens Arbejdsgi-
verforening
Finanstilsynet X X
Ingeniørforenin-
gen, IDA
X X
IT-Universitetet
i København
KL X X
Københavns
Erhvervsaka-
demi
Københavns
Professionshøj-
skole
Københavns
Universitet
X X
Lederne
Lif
Nævnet for Vi-
denskabelig
Uredelighed
X X
Professionshøj-
skolen Absalon
Side 4/9
Rigsrevisionen X X
Roskilde Uni-
versitet
X X
Rådet for Er-
hvervsakademi-
uddannelser og
Professionsba-
cheloruddan-
nelser
Rådet for Vok-
sen- og Efter-
uddannelse
Studievalg Dan-
mark
Syddansk Uni-
versitet
X X
Teknisk Lands-
forbund
Tekniq Arbejds-
giverne
University Col-
lege Lillebælt
University Col-
lege Nordjyl-
land
University Col-
lege Syddan-
mark
VIA University
College
Aalborg Univer-
sitet
X X
Aarhus Univer-
sitet
X X
2. Høringssvar
Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne
høringssvar om udkastet til lovforslag om ændring af lov om Danmarks Forsk-
nings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Danmarks Frie Forskningsfond, Københavns Universitet, Aarhus Universitet,
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen og Ingeniørforeningen,
IDA støtter lovforslaget helt eller med enkelte, mindre forbehold.
Side 5/9
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Uni-
versitet, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og
Akademikerne støtter helt eller med enkelte, mindre forbehold denne ændring.
2.2.1.1. Ny bemyndigelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 6
Københavns Universitet anfører, at ændringen kan fremme en mere ligelig for-
deling af midlerne og samtidig reducere den administrative belastning for ansø-
gere og fonden. Universitetet finder dog, at det bør sikres, at forslaget ikke får ne-
gativ betydning for unge forskere.
Aarhus Universitet anfører, at det kan være hensigtsmæssigt at begrænse antal-
let af en enkelt forskers bevillinger, men det bør fortsat være muligt at ansøge,
mens man har en aktiv bevilling.
Syddansk Universitet anerkender, at ansøgningsvolumen er steget markant de
senere år, og at det giver god mening at forsøge at imødegå denne udvikling, men
finder, at det fortsat bør være muligt at søge midler til projekter, der først begynder
efter eksisterende bevilling udløber.
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen anerkender, at det kan
være aktuelt at begrænse aktive bevillingshavere i at søge nye midler i en aktiv
bevillingsperiode, men finder, at en sådan begrænsning kan hæmme karriereud-
viklingen for særligt yngre forskere.
Danmarks Tekniske Universitet foreslår, at gentagne indsendelser af samme
ansøgning, af god kvalitet og forbedret betydeligt, skal være mulig i forskellige op-
slagsperioder og over en årrække, ligesom det foreslås, at ansøgeren får en forsk-
ningsfaglig vurdering af ansøgningen.
Aalborg Universitet anerkender behovet for at sikre en effektiv og bæredygtig
ressourceanvendelse hos Danmarks Frie Forskningsfond og universitetet, men
finder, at det er væsentligt, at eventuelle begrænsninger udformes med tilstrække-
lig transparens og fleksibilitet.
Roskilde Universitet finder, at den foreslåede begrænsning for aktive bevillings-
havere vil medføre uhensigtsmæssige implikationer for forskningen. Roskilde Uni-
versitet bakker op om, at aktive bevillingshavere af midler fra Danmarks Frie
Forskningsfond begrænses, men universitetet henstiller, at begrænsningen laves
på mindre gennemgribende vis.
Danske Professionshøjskoler anfører, at forslaget om, at aktive bevillingshavere
ikke skal kunne ansøge om nye midler i bevillingsperioden, især vil kunne påvirke
mindre forskningsmiljøer negativt, herunder professionshøjskolernes forsknings-
miljøer.
Side 6/9
Akademikerne ser overordnet positivt på forslaget, men finder, at det er vigtigt at
være opmærksom på konsekvenserne for yngre forskere, hvorfor der anbefales
undtagelser for forskere tidligt i karrieren. Akademikerne finder, at forskere skal
kunne søge nye DFF-bevillinger som hovedansvarlig for et projekt, selvom de alle-
rede har en aktiv bevilling.
Danske Regioner har forståelse for at begrænse det antal ansøgninger, en ansø-
ger kan indsende, men denne høringspart støtter ikke, at aktive bevillingshavere
generelt udelukkes fra at kunne søge nye midler i bevillingsperioden.
Danmarks Frie Forskningsfond anfører, at det er helt afgørende, at fondens
succesrater (forholdet mellem ansøgninger og bevillinger, målt enten på antal eller
beløb) øges af hensyn til både ansøgere, bedømmere og administration. Fonden
anfører endvidere, at der bliver brugt unødigt mange ressourcer på at skrive, be-
handle og bedømme ansøgninger, som ikke kan bevilliges, og at sammenlignelige
fonde, f.eks. Vetenskabsrådet i Sverige, Forskningsrådet i Norge og European Re-
search Council (ERC) alle anvender lignende ansøgningsbegrænsende tiltag.
Endvidere anfører Danmarks Frie Forskningsfond, at det er afgørende for fonden,
at ansøgningsbegrænsende tiltag implementeres på en ordentlig, rimelig og
transparent måde.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærk-
ninger. Som anført i bemærkningerne til lovforslaget modtager Danmarks Frie
Forskningsfond langt flere ansøgninger af høj kvalitet, end det er muligt at imøde-
komme. Antallet af ansøgninger er steget væsentligt, og i 2024 blev kun 15 pct. af
ansøgningerne imødekommet. Mange ansøgere bruger således ressourcer på at
skrive ansøgninger om støtte til forskningsprojekter, som ikke imødekommes, og
ligeledes behandler fonden et stort antal ansøgninger, der ikke imødekommes.
I 2024 modtog fonden i alt 3.926 ansøgninger. Heraf var 24 pct. indsendt af for-
skere, som allerede havde indsendt én ansøgning til fonden samme år, og knap
20 pct. var indsendt af ansøgere med en aktiv bevilling ved fonden. Ministeriet vur-
derer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne regulere det an-
tal ansøgninger en ansøger kan indsende, herunder at kunne begrænse ansøg-
ninger fra aktive bevillingshavere.
For så vidt angår bemærkningerne om yngre forskere kan ministeriet oplyse, at
der ved udmøntningen af de foreslåede bestemmelser vil være fokus på, at de
ikke går videre end nødvendigt, og at de ikke utilsigtet påvirker visse forskere
mere end andre. Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, vil det
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i lovens § 32, stk. 1, nr. 6, blandt an-
det kunne fastsættes, hvorvidt begrænsningerne af det antal ansøgninger, en an-
søger kan indsende, vil finde anvendelse i forhold til alle opslag og virkemidler el-
ler kun i forhold til visse, udvalgte opslag og virkemidler. Det vil således f.eks.
kunne fastlægges, at de omhandlede begrænsninger ikke eller kun i mindre grad
vil finde anvendelse for virkemidler m.v., der særligt henvender sig til yngre for-
skere, hvis dette vurderes hensigtsmæssigt.
Ministeriet har også noteret sig bemærkningerne om forskere med en aktiv bevil-
ling og kan hertil oplyse, at lovforslaget i lyset heraf er blevet justeret, således at
Side 7/9
ansøgninger fra aktive bevillingshavere kan begrænses med hjemmel i den fore-
slåede § 32, stk. 1, nr. 6. Der lægges op til, at begrænsningen vil gælde for ansøg-
ninger fra aktive bevillingshavere med to eller flere aktive bevillinger.
Ministeriet kan herudover oplyse, at den foreslåede bemyndigelse forventes at
blive udmøntet nærmere ved en ændring af bekendtgørelse om bevillingsfunktio-
nen m.v. under Danmarks Frie Forskningsfond. Et udkast til ændringsbekendtgø-
relse vil således blive udsendt i ekstern høring.
2.2.1.2. Præcisering af regler om karens, jf. lovforslagets § 1, nr. 5
Syddansk Universitet finder det positivt, at Danmarks Frie Forskningsfond styr-
ker muligheden for brug af karens – muligvis inspireret af ERC (European Re-
search Council) – men finder, at førstegangsansøgere skal fritages for karens, da
det også er en læringsproces.
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen finder ikke, at karens først
skal aktiveres ved gentagne ansøgninger i nederste tredjedel. Der kan med fordel
bruges samme model som ERC (European Research Council), hvor der tildeles
karens med det samme ved ansøgninger af lav kvalitet. Danmarks Frie Forsk-
ningsfond bør tydeliggøre, hvordan ”ansøgers videnskabelige kvalifikationer” defi-
neres og vurderes.
Aalborg Universitet anfører, at forslaget kan have utilsigtede konsekvenser,
navnlig for yngre forskere og forskere uden en stærk forskningsprofil. Anvendelse
af bestemmelsen bør derfor ske på baggrund af klart definerede og gennemsigtige
kriterier.
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser anfører, at af-
slag med karantæne ledsages af formativ feedback til ansøgere.
Akademikerne forstår behovet for at kunne pålægge visse ansøgere en karens-
periode, men mener, at der er behov for en afklaring af de vurderinger, der ligger
til grund.
Uddannelses- og Forskningsministeriet kan oplyse, at reglerne om mulighed for at
træffe afgørelse om en karensperiode for en ansøger på op til 2 år har været gæl-
dende siden lovens ikrafttrædelse, den 1. juli 2017. Det er alene hensigten med
den foreslåede ændring at præcisere, at bestemmelsen både kan finde anven-
delse, når der er tale om, at en ansøger har indsendt flere ansøgninger, der kvali-
tetsmæssigt ligger langt fra at komme i betragtning, og når en ansøger har ind-
sendt en enkelt ansøgning, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at komme i be-
tragtning.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til den oprin-
delige forslag til lov om lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd
og Danmarks Frie Forskningsfond (L118, FT 2016/17),
- at karensperiodens længde fastsættes efter de konkrete omstændigheder, men
ikke må overstige 2 år fra tidspunktet for afgørelsen om karensperioden, og
Side 8/9
- at perioden vurderes at være passende til, at den pågældende ansøger vil kunne
nå at dygtiggøre sig og opnå tilstrækkelig erfaring til at indgive ansøgninger på et
tilstrækkeligt kvalitetsmæssigt niveau.
Det følger endvidere af bemærkningerne,
- at kriterierne skal være offentliggjort på forhånd, for at gøre det muligt for ansø-
gere at gøre sig bekendt med kriterierne for fastsættelse af en karensperiode, in-
den ansøgning indsendes, og
- at bestyrelsen har ansvaret for, at der i fonden fastlægges ensartede retningslin-
jer for fastsættelse af karensperioder.
2.2.2. Danmarks Frie Forskningsfonds samarbejde med andre offentlige og
private bevillingsgivere, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, 3 og 4
Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Rektorkol-
legiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og Danske Universite-
ter støtter helt eller med enkelte, mindre forbehold denne ændring.
Danmarks Tekniske Universitet anfører, at fonden bør beholde sin egenart i for-
hold til Innovationsfonden og ikke have politisk bestemte temaer for at beholde sin
relevans og bibeholde sit store aftryk på det danske forskningsmiljø.
Copenhagen Business School – Handelshøjskolen anfører, at det foreslåede
kan medføre, at flere midler går til virkemidler knyttet op på tematisk samarbejde i
stedet for til fri grundforskning. CBS henviser til, at DFF’s hovedformål er at give
tilskud til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer, lige-
som CBS anfører, at der er store forskelle mellem bevillinger fra private fonde og
fra DFF.
Danske Regioner anfører, at samfinansiering i nogle tilfælde kan lede til be-
grænsning af den strategiske forskning. Der bør i forbindelse med samarbejdet
værnes om fondens uafhængighed. Politiske temaer vil ikke nødvendigvis tilgo-
dese basal forskning. Der bør være tydelig balance mellem frie og politisk fast-
satte midler.
Aalborg Universitet anfører, at der fortsat bør opretholdes en hensigtsmæssig
balance mellem forskerinitieret (bottom-up) og tematisk (top-down) forskning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig høringsparternes bemærk-
ninger og kan hertil oplyse, at det nærmere indhold og karakteren af et samar-
bejde mellem Danmarks Frie Forskningsfond og andre offentlige og private bevil-
lingshavere vil blive overvejet nøje af fonden og fastlagt konkret. Den foreslåede
ændring har ikke til formål at ændre balancen mellem frie og tematiske midler.
2.2.3. Forlængelse af Danmarks Frie Forskningsfonds strategiperiode, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 2
Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Akademikerne støtter helt el-
ler med enkelte, mindre forbehold denne ændring.
Side 9/9
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af lovforslaget som følge af hø-
ringen. Der er dog i forhold til høringsversionen foretaget ændringer af overve-
jende sproglig og teknisk karakter.


 
   
     
      

   ! 
! "        #    $      
 %      #   %  %& '       &

! ()  (*(+$  )(**
  (,*-(*(+ ).!+(
  
%/ "      %/ 
%/ %0/

    
                
 

    
            
   
! ,, ++ 1. (0
22222222222222222222222222222222222222222222222222
   (4$ ).*) 5  5
6! 7.+ ,, ++ 1( 1( 8  9! 7.+ ,, ++ 1( **
' ! 7.+ ,, ++ 1. (0
  !
::: 
2222222222222222222222222222222222222222222222222
           %  %$       '   #  $       
%  % %&    %!88::: 85  8; % 
   %#  %&$        #      
           $
    %                   %#  %&$    
        $          %$         #  
       !"#$%
&          '' (  )   
  *+ , *-*. /+0/1
!" 2 . 2 ."#$%
&
 30 4 0 5    '       '      6 ,   '' 
 )         '  '   )  )7 %        '  7
4  ' 0 */   *-*.6  /*--
  5 2 %$289:38:5; 8 4       "' &
  *+ , *-*. /+0-<
#$ 5 2 %$289:38:5; 8 4       "' &
 4 0 5    '       '      6 ,   ''  
)         '  '   )  )7 %        '  7 4  ' 0
*/   *-*.6  /*--
%&    " "   "   '      & ((       " 
)  ""    "'"    )  ) *          
5   8                '    6 ,' '   
           +,(   +-+. "( ,+(--(
4           ' =%8'  =  '
  
Offentligt
L 18 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26


   
<  
=
'  ! 7 .+ 0(,) 1--.
> ! 
      
'% 
;   (),+
'5)*)+ 5  5
6 ! 7.+ ,,,( 40**
 9! 7.+ ,,,( ,+*)
> ! 
:::
? !
?  .*.(
'5)(-* 5  5
@#      %  %


 
   
   

     
  !"! !#$%&

                
                        
'     
()   *+  , 
          *+   
-   *.       *    +     /
       / ,
    
 
  
   
!    "#
$ % &&'#
(&## )*%


+,- &&'# &&.,
/$0  


+,- &&'# &&'#
  
    
 
  
   
!    "#
$ % &&'#
(&## )*%


+,- &&'# &&.,
/$0  


+,- &&'# &&'#
  
       ! " !# #"$

 
   
     !  !!   "# 

  
 $%  % 
 &'&()&)* +&,)*


      

                        
                     
 

               

   


#% %
  
-   ! 
  .!!! /  %
! !% , 01* ()'+ 2&(3
4 %, 
           
 %   !5%

  %  *'
6)+&& 67  8
-% , 01* ()'+ (2&&
4 %, 
999
:;  !5% 7 %  /  /%5





 
   
       

      
 !"!#$!$% &"'!(

 

 
 
  
 

  
   
 
  

 
 

  
  

   
  
 

 
  
) *   
+   $, - $!$%          .    /   - 
   0      .   0  01      
1  
+  0    2         / 33 (  &! 4   &!&
 &56!&6$!&$  1   6    /     7   2  0 
8  1          /                
    /    2 
8        7
+  

  
0  





  




4  9
:&,!& :  :
);9% ,, 5$ #9 !!
;9% ,, 5$ #" %!
 
<<< 
4.  2     0  07 
. /        
=    0     

                    

 
   
      

      
 !" #$ %#%& #'(!)
 
*+       *+ 
*+

                
                        
    
,  -      *   . /     %" 0  
 0                   * ! 0
    -    , 1  *2    /    0   
   31     3    2 0
4  
 
  
-, 5  
6   !'1 !")) ,  ,
 ( %&!$ ))7#
    ! "  #$   %   &' (
 )* +' ),)- .*/,0
    ! "  #$   %   &' (
 #$ /       1       $   1+       
   1                        2#$    /
). '' ),)-   .),,3
   ! !"#$" ! " %&  $ #    '#'( %)   "$$! "
*# %#!! #  $"!&!  $ *" *+ ,  "  $" "+
                '      $  +     1 
 1   1   "   -.' //  -0-1( !' .-'00'
#$         &'      4  4    
4  

  
  
8
  ( 9 7& :%"! $))7
-  ( 
          
* 
;   %!"&
, !#!& ,  ,
< ( 97& """% ':##
 =( 97& """% "&#!
-  ( 
>>>
 (
  7# 7%
, !%)# ,  ,
53      *  */



 
   
   
  
 

     
  !"#!#$ !% 

 

 
 
  
 

  
   
 
  

 
 

  
  

   
  
 

 
  
 


 
  
 
 

 
   
  
   

 
 


!"  
   
 
 
   
 
 ##  
 
 " 

"$
   
 
    

 
  

 %  

 
   

 " 
 
  
 
&'(
 
   


 
 
  
 
  
 
 
     
 

   

!)  
  
 
  
 
  
   
 
 
  
  
%

    
     
*  
  
 
     
 
+&(

  
 $  

 " 


     

 
 
 ,
) % 

*##  

 "  
 
 
"
 
 
  
  
 

  


  
 

   
    
!)
 
 
   
  
  
-    
 
 $ 
 

."  
  .

 
-  
  
  

 
+
# 

/01

 

  
 
 
  

  
 

 
  
 

  

23
# 

/01
  
 
 

4565

0 
  
 
  
 
  
!"  
  

    
 

  

 
 

 # 
 #  
 
  
 #  
  
 
 
  
    




/
7

8   
1  
) % 
9
1  
!"  
!)
   
/ %
6266
2'&5
" 

 ,
66
2&
+&
+&
  ,
66
2&
+:
46
  ,
4+6+23+'
;  
  


 

- 
   
  
     
    

  

 
< 
!) 
 
!)
 
   
  

- 
 
  



 

 
   
 
 
  

 
   
  
*  


 
  
  
 
 
  
 
 
 "$ 

 
 %  
  
   

  
  
 
   

   

  
 
 
*  


 
  
  
   

  
 
   
 

    
  
 

 
   
 
1
  
 



  

  
 
 
%
 # 
 
#   
 
%
 
  %
  #  
! 
 
   
   %
 
 
  
)## 
 
 
 
 %
%
 
 
    
!
%
 
 
 
   
 # 
%
  #   
 
#  
 
 

   

 
  

 
 
 
    
 
%
 
 = 
!
%
 
 
 
   
 # 
  
 %
 
   %
 
 
   
  
 

%
 # 

%




Side 1/2
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Danmarks Frie Forskningsfonds høringssvar vedr. Forslag til
Lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspoli-
tiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) takker for muligheden for at afgive bemærk-
ninger til ’Lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspoliti-
ske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond (Begrænsning af visse ansøgninger
m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlæn-
gelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område).’
Fonden støtter i høj grad de foreslåede lovændringer, som fremsættes af Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet. Fondens bemærkninger vedrører den del af lov-
forslaget, der omhandler ansøgningsbegrænsende tiltag.
Bemærkninger til lovforslagets § 32
Det er helt afgørende, at fondens succesrater1 øges af hensyn til både ansøgere,
bedømmere og administration. Der bliver brugt unødigt mange ressourcer på at
skrive, behandle og bedømme ansøgninger, som ikke kan bevilliges.
Af lovforslaget fremgår det, at DFF har oplevet en markant stigning i omfanget af
ansøgninger. I 2024 modtog fonden 3.926 ansøgninger,2 svarende til en stigning
på 87 pct. siden lovens ikrafttrædelse i 2017. I 2025 har fonden foreløbigt modta-
get 4.363 ansøgninger, svarende til en stigning på godt 11 pct. siden 2024 og godt
107 pct. siden 2017. Der udestår fortsat ansøgningsfrist for enkelte mindre virke-
midler,3 hvorfor den samlede stigning bliver endnu større.
I 2024 var succesraten 15 pct. målt på antal og 14 pct. målt på beløb. Den forelø-
bige succesrate for 2025 er 11 pct. målt på beløb.4 Det er forventningen, at suc-
cesraten falder yderligere, forventeligt til mellem 10 og 11 pct. målt på beløb i
2025, når de resterende virkemidler udmøntes. De foreløbige tal for 2025 vidner
om et tiltagende behov for ansøgningsbegrænsende tiltag i DFF.
1
Forholdet mellem ansøgninger og bevillinger; måles enten på antal eller beløb.
2
Årstallet referer til det finansår, hvor virkemidlet (puljen) udmøntes og ikke nødvendigvis året for ansøgningsfristen.
3
Et virkemiddel er en afgrænset pulje af midler med et specifikt formål, økonomisk ramme mv.
4
Da ansøgningerne til de indkomne puljer ikke alle er udmøntet, opgøres succesraten på beløb frem for antal.
Danmarks Frie Forskningsfond
www.dff.dk
20. august 2025
Side 2/2
DFF søger løbende at skære fondens virkemidler til, således at målgruppen foku-
seres, f.eks. ved at stille krav til ph.d.-anciennitet, udlandsophold mv. Det er imid-
lertid erfaringen, at presset for at søge eksterne midler er så stort, at det ikke læn-
gere er nok.
Af lovforslaget fremgår det, at 24 pct. af ansøgningerne til fonden i 2024 er ind-
sendt af ansøgere, som allerede havde indsendt én ansøgning samme år. Endvi-
dere at knap 20 pct. af ansøgningerne er indsendt af ansøgere med en aktiv bevil-
ling ved fonden.5 De foreløbige tal for 2025 vidner om samme tendens; knap 24
pct. af ansøgningerne er indsendt af ansøgere, som allerede har indsendt én an-
søgning samme år, mens 26 pct. er indsendt af ansøgere med en aktiv bevilling
ved fonden.6
DFF ser et stort potentiale i at kunne begrænse antallet af ansøgninger, en ansø-
ger kan indsende, samt ansøgninger fra aktive bevillingshavere. Sammenlignelige
fonde, f.eks. Vetenskabsrådet i Sverige, Forskningsrådet i Norge og European Re-
search Council (ERC) anvender alle lignende ansøgningsbegrænsende tiltag. På
forskellig vis opsætter fondene grænser for, hvornår ansøgere og bevillingshavere
må ansøge fondene om midler.
På lignende vis vil DFF skulle afklare, hvordan en ny lovhjemmel på bedst mulig
og rimelig vis udmøntes i klare retningslinjer og regler. Det er afgørende for fon-
den, at ansøgningsbegrænsende tiltag implementeres på en ordentlig, rimelig og
transparent måde.
Afslutningsvist ønsker DFF at bemærke, at kvaliteten af ansøgninger til fonden er
så høj, at fonden, trods lovforslagets begrænsninger, ikke kompromitterer DFF’s
lovbundne formål om at prioritere mulighederne for nybrud i forskningen.
Med venlig hilsen
Søren Serritzlew
Forperson for bestyrelsen
5
Statistikken inkluderer også bevillingshavere, som endnu ikke er påbegyndt deres projekt.
6
Det bemærkes, at samme ansøger både kan være aktiv bevillingshaver og have indsendt mere end én ansøgning
per år. Det bemærkes endvidere, at én aktiv bevillingshaver kan have flere aktive bevillinger.
Den 20. august 2025
Sagsnr. S-2025-742
Dok.nr. 2025-21948
bba
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Store Kongensgade 40H 3. sal
DK – 1264
København K.
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Udkast til lovforslag om begrænsning af visse ansøgninger
m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillings-
givere samt forlængelse af strategiperiode på Danmarks
Forskningsfonds område
Akademikerne har, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, modtaget
udkast til lovforslag om visse ansøgninger m.v., samarbejde med andre
offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse af strategiperiode
på Danmarks Frie forskningsfonds område, til høring. Akademikerne har
udsendt udkast til lovforslaget i høring i medlemsorganisationerne og skal
på den baggrund fremkomme med bemærkninger.
Akademikerne har følgende bemærkninger:
1. Forlængelse af strategiperioden
Akademikerne ser positivt på forslaget i § 1, nr. 2, om at forlænge stra-
tegiperioden fra tre til fire år. Lovforslagets bemærkninger fremhæver, at
strategiarbejdet i DFF er omfattende og langsigtet, og vi deler vurderin-
gen af, at en længere strategiperiode vil styrke kontinuitet og give bedre
mulighed for at realisere strategiske mål.
Akademikerne anbefaler dog, at der i strategiperioden etableres løbende
dialog med fagmiljøerne, så strategien forbliver relevant og tidssvarende,
og at midtvejsopfølgning indarbejdes.
2. Begrænsning af antal ansøgninger pr. ansøger / aktiv bevil-
lingshaver
Akademikerne ser overordnet positivt på forslaget i § 1, nr. 6, om at ind-
føre mulighed for begrænsning af antal ansøgninger, en ansøger kan ind-
sende, samt at aktive bevillingshavere kan udelukkes fra at søge nye mid-
ler i bevillingsperioden. Dette kan bidrage til at reducere dobbelt- og pa-
rallelansøgninger, som lovforslaget peger på, er en betydelig administra-
tiv belastning.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Bredgade 40-42
1260 København K.
hoeringssvar@ufm.dk
Side 2 af 2
Dog er det vigtigt at være opmærksom på konsekvenserne for yngre for-
skere, som ofte deltager i flere ansøgninger for at øge deres karrieremu-
ligheder inden for forskning. Derfor anbefaler Akademikerne, at der ind-
føres undtagelser for forskere tidligt i karrieren.
3. Karensperiode
Akademikerne forstår behovet for at håndtere den stigende ansøgnings-
mængde, jf. forslaget i § 1, nr. 5, om at give mulighed for at pålægge
visse ansøgere en karensperiode på op til to år.
Akademikerne mener dog, at der er behov for en afklaring af, hvordan en
ansøger kan vurderes at ”ligge langt fra” at kunne opnå bevilling og hvor-
dan en ansøgers kvalifikationer kan vurderes til ikke at være på et ”til-
strækkeligt niveau”. Dette er særligt vigtigt, da DFF ifølge lovforslaget
ikke anvender ekstern ekspertbedømmelse.
Akademikerne er bekymrede for, at dette kan føre til skævvridning, ek-
sempelvis for forskningsprojekter inden for psykologien. Psykologiske
forskningsprojekter følger ofte ikke en klassisk humanistisk tradition, men
har i stedet naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige tilgange.
Disse projekter kan have større risiko for en lavere kvalitetsvurdering og
dermed for at blive omfattet af karens-reglerne, fordi psykologi er place-
ret under det humanistiske forskningsråd i DFF.
Akademikerne anbefaler derfor, såfremt lovforslaget gennemføres, at der
bliver meget tydelige kriterier for karensvurderingerne, som tager højde
for ovenstående bekymring.
4. Mulighed for flere samtidige bevillinger
Akademikerne finder det vigtigt, at forskere fortsat skal kunne søge nye
DFF-bevillinger som hovedansvarlig for et projekt, selvom de allerede har
en aktiv bevilling. En sådan mulighed er central for at sikre økonomisk
kontinuitet i forskningsarbejdet og undgå perioder uden finansiering.
Med venlig hilsen
Birgit Bangskjær
D: 22 49 58 55
E: bba@ac.dk
1
20-08-2025
EMN-2025-00642
1800411
Catherina Bozorgi
NOTAT
Høringssvar vedr. Udkast til lovforslag om begrænsning af visse
ansøgninger m.v., samarbejde med andre offentlige og private
bevillingsgivere samt forlængelse af strategiperiode på Danmarks
Frie Forskningsfonds område
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 23. juni 2025 fremsendt et
udkast i høring vedr. lovforslag om begrænsning af visse ansøgninger m.v.,
samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse
af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område.
Danske Regioner fremsender hermed et samlet høringssvar på vegne af
regionerne. Høringssvaret er udarbejdet på baggrund af bemærkninger fra
Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region
Hovedstaden.
Indledende bemærkninger
Danske Regioner anerkender den betydelige opgave, der ligger i at sikre en
fair, effektiv og forskningsfagligt solid bevillingsproces. Lovudkastet lægger op
til bemyndigelser om at begrænse antallet af ansøgninger pr. ansøger og at
udelukke aktive bevillingshavere fra at søge nye midler i bevillingsperioden,
samt til at ændre karensbestemmelsen og forlænge strategiperioden. Danske
Regioner forstår behovet for at foretage flere justeringer ifm. ansøgninger til
Danmarks Frie Forskningsfond. Det er dog afgørende, at sådanne
begrænsninger implementeres med klare, ensartede og gennemsigtige
kriterier og i tråd med Danmarks Frie Forskningsfond virke - nemlig at støtte
den frie forskerinitierede forskning.
Konkrete bemærkninger og anbefalinger
Vedr. 1. I ændring i § 14 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. DFF kan udmønte tilskud
til politisk fastsatte temaer eller virkemidler i samfinansiering med andre
offentlige og private bevillingsgivere.«
Det anerkendes, at intentionen med forslaget til § 14, stk. 2 kan bidrage til at
tiltrække flere midler til dansk forskning, og det vil være hensigtsmæssigt, at
fondens rammer for samarbejde med andre aktører i forbindelse med
udmøntning af tilskud udvides. Det bemærkes dog, at samfinansiering med
private bevillingsgivere i nogle tilfælde kan lede til begrænsning af den
2
strategiske forskning.
Danske Regioner vurderer, at forslaget rejser en række vigtige spørgsmål og
potentielle dilemmaer, som bør adresseres nærmere:
Samfinansiering med offentlige og private bevillingsgivere kan styrke
forskningen, men det er vigtigt at værne om fondens uafhængighed.
Der bør nedsættes klare rammer, som sikrer, at
beslutningskompetencen forbliver hos fondens faglige råd, og at den
forskningsfaglige vurdering ikke påvirkes af eksterne interesser.
Danmarks Frie Forskningsfond har i de senere år i stigende grad uddelt
midler til politisk prioriterede temaer. Hvis dette øges i omfang, er der
en risiko for, at forskerinitieret, uafhængig bottom-up forskning
svækkes, hvilket netop er en af de største styrker i det danske
forskningssystem.
Politiske temaer vil fx ikke nødvendigvis tilgodese basal forskning, som
kan være kompliceret, vanskelig at omsætte direkte samt svært
tilgængelig, og hvor omsætningen til reelle kliniske resultater kan have
en meget lang tidshorisont. Den komplicerede basale forskning kan
imidlertid være banebrydende for fx udvikling af ny medicin.
Forskningens kvalitet kan derfor påvirkes i negativ retning, hvis der
ikke gives bevilling til de gode ideer eller de mere risikofyldte projekt.
Lovændringen kan derfor føre til strategisk ansøgningsadfærd således,
at forskerne prioriterer forskningen ud fra, hvad der kan forventes at
udløse bevilling.
For at værne om fondens kerneopgave - at støtte fri, forskerinitieret
forskning – vurderes det relevant at sikre en tydelig balance mellem
frie og politisk fastsatte midler. Det vil være ønskeligt, om det i
lovbemærkningerne i højere grad præciseres, hvordan de politiske
temaer fastsættes, hvis forslaget alligevel gennemføres - fx gennem en
fordelingsnøgle eller et loft for den politisk bestemte andel. Herved
kan det sikres, at frie midler fortsat udgør en væsentlig og stabil del af
fondens samlede bevillinger.
Vedr. 5. og 6. I § 31, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ligger langt fra at«: »kunne«
og i § 32 stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer: »6) Begrænsning af det
antal ansøgninger, en ansøger kan indsende, og om at aktive bevillingshavere
ikke kan ansøge om nye midler i bevillingsperioden.«
Danske Regioner har forståelse for, at Danmarks Frie Forskningsfond har
vurderet det hensigtsmæssigt og nødvendigt at indføre begrænsninger i
forbindelse med antal ansøgninger, en ansøger kan indsende. Derimod støttes
det ikke, at der stilles forslag om, at aktive bevillingshavere generelt
udelukkes fra at kunne søge nye midler i bevillingsperioden.
Danske Regioner vurderer, at forslaget rejser vigtige spørgsmål og dilemmaer,
som bør adresseres nærmere:
Det vurderes, at et forbud mod at aktive bevillingshavere søger nye
midler i deres igangværende bevillingsperiode, vil kunne underminere
3
forskningskontinuitet og hæmme udviklingen af nye forskningsideer,
som naturligt udspringer af igangværende projekter. Forslaget
indebærer en risiko for, at dygtige forskere begrænses - især yngre
forskere eller forskere med et kortere karriereforløb. Mange
seniorforskere kan, uden kvalitetstab, lede flere projekter parallelt (fx
ph.d.- og postdoc-spor), og i flere miljøer er netop parallel
kapacitetsopbygning en forudsætning for kvalitetsløft.
Det anbefales, at der indføres en klar undtagelse, der tillader
ansøgning under aktiv bevilling, når
a) nye projektperioder ikke overlapper,
b) ansøgerens samlede arbejdstid dedikeret til et specifikt projekt
(projekt-Full-time equivalent) holdes under et loft, eller
c) der er dokumenteret behov for brofinansiering mellem projekter.
Det bemærkes, at begrænsning af antal ansøgninger og forbud mod, at
aktive bevillingshavere kan søge nye midler i bevillingsperioden, vil
svække muligheden for team-baserede ansøgninger og mentorering.
Team-baserede ansøgninger løfter kvalitet og fungerer som vigtig
mentorering af yngre forskere. Lovændringen vil få seniorforskere til at
prioritere egne projekter frem for at indgå som medansøgere på
andres. Det foreslås derfor, at kun den ledende forsker på et
forskningsprojekt (PI) tælles i et eventuelt loft, eller at der tillades et
minimumsantal medansøgninger. Tværfaglige og strategiske
samarbejder bør friholdes i et vist omfang.
Det er en udfordring for meget tværprofessionelle projekter, der går
på tværs af sektorer, at sådanne projekters bedømmelse er meget
afhængige af, hvordan rådet og dermed den enkelte reviewer
bedømmer kvaliteten set i forhold til intentionen og opslagets titel.
Meget få bedømmere besidder tilstrækkelig tværprofessionelle
kompetencer. Det foreslås at indføre en to-trinsansøgningsproces, fx
en kortfattet ’expression of interest’ efterfulgt af invitation til fuld
ansøgning for et udvalgt antal.
Det anbefales, at Danmarks Frie Forskningsfond gør brug af følgende
fremgangsmåder for at begrænse antallet af ansøgninger og undgå
dobbeltbehandling af identiske eller næsten identiske ansøgninger:
- Indfør “one-panel review” for identiske/næsten identiske
projekter på tværs af temaer/virkemidler, med intern henvisning i
stedet for ny fuld behandling.
- Kræv obligatorisk “resubmission summary” for genindsendelser.
- Overvej forudskitser (pre-proposals) og tidlig prioritering for at
reducere fulde bedømmelser af lavt-rangerede forslag.
4
Specifikt vedr. karensperiode
Det bemærkes, at genansøgninger oftest er med til at forbedre
kvaliteten. Karens må derfor ikke blive en “de facto”-barriere.
Systematisk genansøgning på baggrund af panelfeedback er en
dokumenteret kvalitetsskabende praksis, specielt hos den unge
ansøger, som via gentagende ansøgninger arbejder sig frem til den
gode ansøgning. En udvidet karensbestemmelse, der kan udløses af
enkeltstående lave vurderinger, risikerer at afskrække legitime
genansøgninger, særligt for forskere der er tidligt i deres
karriereforløb. Det kan blive svært at opsætte objektive kriterier og vil
formentligt føre til mange negative korrespondancer med ansøgere. I
den forbindelse anbefales følgende:
- Præciser, at karens er forbeholdt særlige tilfælde og ikke
anvendes, hvor ansøger følger faglig feedback og reelt
opkvalificerer en ansøgning.
- Etabler en “resubmission track” med krav om svar-på-feedback,
mulighed for kortere ansøgning og hurtigere prioritering.
Vedr. 2. I § 20, stk. 1, ændres »hvert tredje år« til: »hvert fjerde år«.
Danske Regioner bemærker, at det er positivt, at strategiperioden forlænges
fra tre til fire år, da det kan styrke fondens strategiske arbejde. Der gøres dog
opmærksom på, at en længere strategiperiode kan gøre det sværere at
tilpasse til nye forskningsbehov og samfundsudfordringer.
Forskningslandskabet kan hurtigt ændre sig med nye sygdomme, teknologier
og behandlingsformer. Desuden kan det tage 3 år at udvikle en ph.d.-
studerende.
Afsluttende bemærkninger
Såfremt de foreslåede begrænsninger fastholdes, opfordres der til, at de
implementeres med fleksibilitet og hensyntagen til forskelligartede
forskningsmiljøer, særligt små og specielle forskningsområder, og med
hovedfokus på den frie forskerinitierede forskning. Det foreslås, at
lovændringen evalueres efter en nærmere fastsat periode.
Høringssvar
1
August 2025
Ref.: CTH
J.NR.: 2015-0073/259263
Høringssvar: Udkast til lovforslag om begrænsning af visse ansøgninger
m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt for-
længelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag om begrænsning af
visse ansøgninger m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse af
strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område. Danske Professionshøjskoler har følgende be-
mærkninger:
Ad. § 32 stk. 1:
Danske Professionshøjskoler vurderer, at forslaget om at aktive bevillingshavere ikke skal kunne ansøge om
nye midler i bevillingsperioden, især vil kunne påvirke mindre forskningsmiljøer negativt, herunder professi-
onshøjskolernes forskningsmiljøer. Det skyldes, at fx professionshøjskolernes forskningsmiljøer typisk alene
har en eller to forskere, hvis CV er stærkt nok til at være Principal Investigator (PI) i en ansøgning til DFF. I
mange projekter vil det fx være en ph.d.-studerende eller en juniorforsker, der udfører en stor del af forsk-
ningsarbejdet, mens en PI har en mindre rolle.
Danske Professionshøjskoler foreslår, at begrænsningen ikke gælder antallet af aktive projekter, men i ste-
det procentdelen af forskerens årsværk, der er tilknyttet DFF-projekter.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København K
Tel. 9292 3575
info@dkprof.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Att. Thomas Voigt Lund (tvl@ufm.dk)
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
"hoeringssvar@ufm.dk"
AAU Forskningsservice
Fundraising & Projektledelse
Kroghstræde 1
9220 Aalborg
Sagsbehandler:
Lisbeth Nannerup
Telefon: 9940 7366
Email: lna@adm.aau.dk
Dato: 04.07.2025
Sagsnr.: 2025-081-00574
Aalborg Universitets bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om begrænsning af
visse ansøgninger m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt for-
længelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område
Indledningsvis vil Aalborg Universitet (AAU) takke for muligheden for at bidrage med kommentarer
vedr. Uddannelses- og Forskningsministeriets udkast til lovforslag inden for Danmarks Frie Forsk-
ningsfonds (DFF) område.
AAU ønsker at fremføre følgende kommentarer til nedenstående:
1. I § 14 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. DFF kan udmønte tilskud til politisk fastsatte temaer
eller virkemidler i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere«.
Baggrund: Da Fonden ikke efter gældende ret kan indgå samarbejde med andre offentlige eller
private bevillingsgivere omkring opslag og udmøntning af midlerne, foreslås det, at DFF får udvidet
mulighederne for at samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere (f.eks. råd og
fonde) om at udmønte tilskud. Fondens muligheder vil hermed i større grad svare til de muligheder,
som Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond har i dag. Muligheden for sam-
finansiering vil efter ministeriets opfattelse kunne give mulighed for at udmønte flere eller større
bevillinger. Det er hensigten, at bestemmelsen bl.a. kan anvendes i de tilfælde, hvor DFF vurderer
det hensigtsmæssigt at etablere samarbejde med andre parter, med henblik på at forstærke et
politisk prioriteret område, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.
AAU-kommentar vedr. § 14, stk. 2:
AAU kan tilslutte sig forslaget om at udvide DFF’s muligheder for at indgå samarbejde med andre
offentlige og private bevillingsgivere om udmøntning af midler. Det vurderes, at en sådan udvidelse
vil kunne bidrage til en mere effektiv anvendelse af forskningsmidler og muliggøre større eller
mere målrettede satsninger, særligt på områder af politisk prioriteret karakter. Samarbejdet med
andre offentlige og private fonde om udmøntning af midler bør dog tilrettelægges på en måde, der
sikrer balance mellem DFF’s faglige råd, herunder at samarbejdet ikke påvirker rådenes ordinære
økonomiske rammer. I den forbindelse finder AAU det relevant at gøre opmærksom på betydningen
af fortsat at opretholde en hensigtsmæssig balance mellem forskerinitieret (bottom-up) og tema-
tisk (top-down) forskning. Det bemærkes, at andelen af midler afsat til tematisk forskning i regi
af DFF er steget fra 9 % i 2018 til 32 % i 2024, jf. fondens strategi "Fri forskning i en verden under
forandring" (2024-2026). I 2025 forventes andelen at stige yderligere til ca. 42,3 %, svarende til
de midler, der via forskningsreserven er øremærket til politisk fastsatte temaer, hvilket AAU ser
som en bekymrende udvikling. Det er universitetets opfattelse, at en eventuel udvidelse af fondens
samarbejdsmuligheder bør ske med respekt for fondens grundlæggende formål om at støtte fri,
forskerinitieret forskning. Yderligere politisk bestemte temaer må derfor ikke føre til en reduktion
af den tema-frie finansiering, da det ellers kan opfattes som en indirekte indskrænkning af forsk-
ningsfriheden.
2. I § 20, stk. 1, ændres »hvert tredje år« til: »hvert fjerde år«.
Baggrund: Det foreslås at ændre lovens § 20, stk. 1, således at strategiperioden for DFF forlænges
fra tre til fire år med henblik på at styrke implementeringen af fondens langsigtede målsætninger.
Forlængelsen forventes samtidig at frigøre ressourcer i bestyrelse og sekretariat til arbejdet med
den gældende strategi frem for gentagne strategiprocesser og analyser.
AAU-kommentar vedr. § 20, stk. 1:
AAU tilslutter sig ministeriets forslag om at forlænge strategiperioden for DFF fra tre til fire år.
Universitetet vurderer, at denne ændring kan bidrage til en mere stabil og målrettet implemente-
ring af fondens langsigtede målsætninger samt frigøre ressourcer til konkret strategiarbejde. Det
er endvidere vigtigt, at fondens uafhængige bestyrelsessammensætning og krav om gennemsig-
tighed i form af offentliggørelse af strategi og beretning fastholdes.
3. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 14« til: »§ 14, stk. 1,«.
AAU-kommentar vedr. § 28, stk. 1, 1. pkt.:
Ændringen har udelukkende lovteknisk karakter - derfor ingen kommentarer.
4. I § 29 indsættes efter »midler i samfinansiering efter § 14, stk. 2, og« efter »kan alene
fordele«.
Baggrund: DFF kan alene tildele midler til projekter i internationale samarbejder, såfremt uddelin-
gen sker via åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Det foreslåede lov-
ændringsforslag indebærer en udvidelse af denne regel, således at samme krav om åben konkur-
rence og forskningsfaglig vurdering også gælder for midler, der tildeles i fællesskab (samfinansie-
ring) med andre offentlige eller private bevillingsgivere efter den nye § 14, stk. 2. Endvidere for-
ventes det, at DFF i samarbejde med relevante partnere forestår administrationen og offentliggø-
relsen af fælles opslag på fondens hjemmeside. Det forventes, at DFF årligt - når de tematiske
midler offentliggøres i forbindelse med forskningsreserven - konkret vil kunne vurdere, om der er
områder, hvor et eksternt samarbejde vil være gavnligt. Derudover vil fondens bestyrelse konkret
skulle tage stilling til henvendelser fra parter, som ønsker at indgå samarbejde med fonden.
AAU-kommentar vedr. § 29:
AAU tilslutter sig, at midler i samfinansiering efter § 14, stk. 2 tildeles efter principper om åben
konkurrence og forskningsfaglig kvalitetsvurdering, hvilket understøtter transparens og sikrer en
høj faglig kvalitet i bevillingsprocessen.
Universitetet finder det væsentligt, at de nærmere rammer og procedurer for samarbejdet mellem
DFF og øvrige bevillingsgivere tydeligt fastlægges og kommunikeres. Dette vil bidrage til at sikre
en effektiv og gnidningsfri koordinering i forbindelse med fælles opslag og udmøntning af midler
samt understøtte universitetets muligheder for aktiv og målrettet deltagelse i sådanne samar-
bejdsinitiativer.
5. I § 31, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ligger langt fra at«: »kunne«.
Baggrund: Efter lovens § 31 kan DFF efter en konkret vurdering træffe afgørelse om en karenspe-
riode for en ansøger på op til 2 år, hvis ansøgeren har indsendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt
ligger langt fra at komme i betragtning, eller ansøgeren er kendt videnskabeligt uredelig. Det
foreslås med lovforslagets § 1, nr. 5, at ændre lovens § 31, stk. 1, nr. 1, så der indsættes »kunne«
efter »ligger langt fra at«. Lovændringen ændrer således formuleringen i loven, så den bliver en
smule mere åben. Hvor det før skulle være ansøgninger, der "ligger langt fra at komme i betragt-
ning", kommer det nu til at hedde, at de "kunne ligge langt fra at komme i betragtning". Dette
giver fonden et større fortolkningsrum. Ændringen åbner således op for, at fonden også kan give
karens til ansøgere, der ikke nødvendigvis har sendt gentagne dårlige ansøgninger, men hvor en
enkelt ansøgning vurderes at ligge meget lavt kvalitetsmæssigt, og hvor ansøgerens videnskabe-
lige niveau generelt heller ikke anses som tilstrækkeligt.
AAU-kommentar vedr. § 31, stk. 1, nr. 1:
AAU noterer sig, at det foreslås at udvide DFF’s adgang til at tildele karensperiode til ansøgere,
således at bestemmelsen også kan finde anvendelse i enkeltstående tilfælde, hvor en ansøgning
vurderes at ligge i den laveste ende af det faglige felt, og hvor ansøgers forskningskvalifikationer
i øvrigt ikke vurderes at være tilstrækkelige.
Universitetet anerkender hensynet til at opretholde et fagligt kvalificeret ansøgerfelt, men finder
det væsentligt at understrege, at en udvidelse af fondens skøn i denne sammenhæng potentielt
kan have utilsigtede konsekvenser - navnlig for yngre forskere, og forskere i øvrigt, som endnu
ikke har opbygget en stærk forskningsprofil. Der er samtidig risiko for, at nye faglige emner og
innovative forskningsdesigns får sværere ved at slå igennem, hvilket kan hæmme udviklingen af
nyskabende tilgange. En sådan begrænsning kan mindske den vigtige modning, der sker gennem
afslag og feedback, og dermed forsinke etableringen af banebrydende projekter - med den konse-
kvens, at Danmark i sidste ende kommer senere i gang med ny og banebrydende forskning. Det
bør derfor sikres, at anvendelsen af bestemmelsen sker på baggrund af klart definerede og gen-
nemsigtige kriterier.
6. I § 32 stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer: »6) Begrænsning af det antal ansøg-
ninger, en ansøger kan indsende, og om at aktive bevillingshavere ikke kan ansøge om nye midler
i bevillingsperioden«.
Baggrund: DFF oplever en markant stigning i antallet af ansøgninger, hvoraf mange er gentagelser
fra samme ansøger og en betydelig andel kommer fra allerede aktive bevillingshavere. Siden lo-
vens ikrafttrædelse den 1. juli 2017 og ind til 2024 er antallet af ansøgninger steget med 87 pct.
Succesraten for at opnå bevilling var i 2024 15 pct. på tværs af alle fondens virkemidler, målt på
antal, mens succesraterne målt på beløb var endnu lavere. Som følge af prisregulering samt behov
for opskrivning af budgetrammer for udvalgte virkemidler, hvor omkostninger til løn og drift er
steget, forventes succesraterne at falde yderligere de kommende år. Det foreslås derfor at give
uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om begrænsning
af antallet af ansøgninger pr. ansøger samt om muligheden for, at aktive bevillingshavere kan søge
nye midler, med henblik på at fremme en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse og fordeling
af forskningsmidlerne.
AAU-kommentar vedr. § 32 stk. 1:
AAU noterer sig forslaget om at bemyndige uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte
regler om begrænsning af antallet af ansøgninger pr. forsker samt om mulighederne for at søge,
mens man har en aktiv bevilling. Universitetet anerkender behovet for at sikre en effektiv og bæ-
redygtig ressourceanvendelse - både hos DFF og på universitetet. Det er dog væsentligt, at even-
tuelle begrænsninger udformes med tilstrækkelig fleksibilitet og transparens, så der fortsat gives
plads til forskere med flerstrengede eller tværgående projekter, og så yngre forskere ikke utilsigtet
stilles svagere i konkurrencen. Det bør ligeledes tydeliggøres, om begrænsningen gælder hoved-
ansøgere (PI) alene eller også medansøgere, da sidstnævnte potentielt kan begrænse samarbejds-
muligheder og reducere fleksibiliteten i forskningsmiljøerne. I den forbindelse bør der tages højde
for, hvordan forskning drives i professionelle teams, hvor seniorforskere ofte har en central rolle i
at sætte den faglige og strategiske retning, men ikke nødvendigvis står for den daglige drift af
projekterne. I en kollaborativ tilgang til forskningsprojekter kan det derfor være både naturligt og
hensigtsmæssigt, at en professor eller forskningsleder har flere igangværende projekter inden for
et strategisk forskningsområde.
En ændret ordlyd af § 32, stk.1, nr.6, hvor aktive bevillingshavere i bevillingsperioden alene af-
skæres fra at søge midler til projekter med startdato inden afslutning af igangværende projekt(er),
vil samtidig sikre, at eksempelvis en Ph.d.-ansat i et projekt kan fortsætte som postdoc i et nyt
projekt uden at miste sin opholdstilladelse i perioden mellem de to projekter.
Det bør desuden præciseres, at eventuelle regler ikke uhensigtsmæssigt begrænser muligheden
for at genindsende ansøgninger. Det er ikke usædvanligt, at en ansøgning afslås første gang og
herefter tilpasses eller forbedres baseret på faglig feedback fra DFF. Eventuelle begrænsninger bør
derfor udformes således, at forskere, hvis ansøgninger har modtaget afslag, men vurderes at være
af høj kvalitet, fortsat har mulighed for at revidere og genindsende, hvilket ikke fremgår tydeligt
af lovtekstens nuværende formulering.
Det anbefales derfor, at eventuelle regler udformes med klare undtagelsesmuligheder - herunder
en tydelig sikring af retten til genindsendelse - og med inddragelse af relevante aktører i sektoren.
Nr. 6-8 bliver herefter nr. 7-9.
AAU-kommentar vedr. Nr. 6-8:
Ændringen har udelukkende lovteknisk karakter - derfor ingen kommentarer.
RKU
Rektorkollegiet
for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser
Høring over udkast til lovforslag om begrænsning af visse ansøgninger
m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt
forlængelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser takker for udkast til lovforslag
om begrænsning af visse ansøgninger m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevil-
lingsgivere samt forlængelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område.
Lovforslaget er modtaget i høring fra Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. juni
2025.
Udkastet har været sendt i høring hos Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus og De-
signskolen Kolding. De kunstneriske uddannelsesinstitutioner har følgende bemærkninger:
Angående begrænsning af antal ansøgninger:
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner bakker op om muligheden for, at Danmarks Frie
Forskningsfond (DFF) kan sætte begrænsninger på, hvor mange ansøgninger, en forsker må
indsende. Hvis denne begrænsning omfatter brug af karantæne, opfordret institutionerne
stærkt til, at afslag med karantæne ledsages af formativ feedback til ansøgere. Det vil desuden
være vigtigt at holde fast i DFF’s relativt åbne system, hvor forskere på alle karrieretrin kan
byde ind med Projekt 1-ansøgninger uden risiko for karantæne.
Angående bevillingshaveres adgang til at søge om nye midler:
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner ser ingen problemer i at begrænse bevillingshaveres
mulighed for at søge nye bevillinger, om end det bør præciseres, at man kan søge om nye mid-
ler med projektstart efter en igangværende DFF-bevilling er færdig, fremfor at man skal vente
med ansøge til efter bevillingens udløb.
Angående samarbejde med private fonde:
De kunstneriske uddannelsesinstitutioner finder det fornuftigt at åbne op for, at politisk fast-
satte temaer kan udmøntes i samarbejde med private fonde, så længe der ikke sker en under-
minering af forskningshøjden og fokusset på tværfagligt samarbejde i de tematiske midler.
Med venlig hilsen
Lene Dammand Lund
Forperson i RKU
Rektor for Det Kongelige Akademi
Høring: Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og
Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond (Begræns-
ning af visse ansøgninger m.v., samarbejde med andre offentlige og pri-
vate bevillingsgivere samt forlængelse af strategiperiode på Danmarks
Frie Forskningsfonds område)
Danske Universiteter takker for ovennævnte udkast, som er modtaget i høring fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet den 23. juni 2025.
Udkastet har været sendt i høring hos universiteterne.
Danske Universiteter har modtaget svar fra Aarhus Universitet, Syddansk Univer-
sitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet.
Danske Universiteter er enige i, at der er et behov for at begrænse antallet af
ansøgninger. Universiteterne har dog en række bemærkninger og ønsker til præ-
ciseringer. Det bør f.eks. være muligt at ansøge mens man har en aktiv bevilling.
Hvis forskere afskæres herfra, vil det blandt andet gå ud over kontinuitet i forsk-
ning. Det bør derfor være muligt at søge midler til projekter, der begynder efter
eksisterende bevillings udløb. Det bør ligeledes præciseres tydeligt, hvem be-
grænsningen angår, f.eks. at det kun gælder PI og ikke co-PI’s. Der bør ligeledes
være en opmærksomhed på, hvad lovændringerne har af betydning for ph.d.’er
og postdoc’ers mulighed for at søge bevillinger. Så man f.eks. ikke risikere at
miste sin opholdstilladelse i perioden mellem to projekter.
Det er ligeledes væsentligt for universiteterne, at reglerne om karens ikke udfor-
mes så de begrænser f.eks. mulighederne for at genindsende stærke ansøgninger.
Der er også et ønske om at førstegangsansøgere fritages fra karens da det også
er en læringsproces.
Hvad angår forslaget om at styrke DFF’s samarbejde med andre offentlige og pri-
vate bevillingsgivere finder universiteterne forslaget positivt. Det er i den sam-
menhæng væsentligt at tildelinger af projektbevillinger sker i åben og fri konkur-
rence.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att. Chefkonsulent Thomas Voigt Lund
FIOLSTRÆDE 44, 1. TH
1171 KØBENHAVN K
TLF. +45 33 36 98 00
WWW.DKUNI.DK
21. AUGUST 2025
J.NR.
XX
SIDE 1/2
Et øget samarbejde med andre offentlige og private fonde må dog ikke yderligere
forskubbe balancen mellem den forskerinitierede forskning og den tematiske
forskning. Dertil bør DFF være opmærksomme på, at der ikke sker en skævvrid-
ning imellem fagområder og tematikker, når bevillinger udloddes i samarbejde
med de største fonde.
For mere detaljerede bemærkninger henvises til de vedlagte høringssvar fra uni-
versiteterne.
Med venlig hilsen
Jesper Langergaard
Direktør
Danske Universiteter
Analyse og Politik
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail : unistab@au.dk
Web :
http://medarbejdere.au.dk/adminis
tration/administration/universitetsle
delsens -stab/
AARHUS UNIVERSITET
Analyse og Politik
Inge Liengaard
Chefkonsulent
Dato : 17. august 2025
Direkte tlf. : +4593521510
Mobiltlf. : +4593521510
E-mail : au48637@uni.au.dk
Web : au.dk/inli@au.dk
Afs. CVR -nr.: 31119103
Sid e 1/ 2
DK Uni
dkuni@dkuni.dk
Høring: Udkast til lovforslag om begrænsning af visse ansøgninger m.v.,
samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt
forlængelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område
Aarhus Universitet takker for muligheden for at kommentere på lovudkastet og kan
tilslutte sig forslaget og intentionerne bag, med følgende bemærkninger.
Vedr. forslaget om, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om begrænsning af det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende, og om at
aktive bevillingshavere ikke kan ansøge om nye midler i bevillingsperioden:
Aarhus Universitet er enige i, at det kan være hensigtsmæssigt at begrænse antallet af
en enkelt forskers bevillinger, enten ved, at forskeren maksimalt må have én aktiv
bevilling fra et givent forskningsråd, eller maksimalt én aktiv bevilling inden for et
givent virkemiddel.
Uanset hvad bør det fortsat være muligt at ansøge, mens man har en aktiv bevilling.
Dette er væsentligt for at sikre kontinuitet i arbejdet og bygge videre på resultater fra
igangværende projekter. Det kan fx sikres ved, at bevillingshaver kan ansøge igen, når
det aktive projekt har en vis alder (fx er halvvejs igennem projektperioden). Det kan
ligeledes specificeres, at begrænsningen kun gælder PI (og ikke co-PIs).
Inden arbejdet sættes i værk, kan det være relevant at afdække, om succesrater og
eventuelle problemer med et stort antal ansøgninger per ansøger er ens på tværs
faglige råd.
Vedr. forslaget om, at Danmarks Frie Forskningsfond kan udmønte tilskud til politisk
fastsatte temaer eller virkemidler i samfinansiering med andre offentlige og private
bevillingsgivere.
Der er opbakning til forslaget, som kan styrke samarbejde med andre offentlige og
private bevillingsgivere. Det er dog vigtigt, at det ikke sker på bekostning af midler
givet til projektbevillinger udbudt i fri konkurrence.
Side 2/ 2
AARHUS UNIVERSITET
Venlig hilsen
Inge Liengaard
Chefkonsulent
21 august 2025
25/28312
riro@sdu.dk
T +4565502166
Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M
T +45 6550 1000
www.sdu.dk
Rektorsekretariatet
Til hoeringssvar@ufm.dk
Høringssvar fra SDU - Høring over udkast
til DFF-lovforslag
Hermed fremsendes SDU’s høringssvar over udkast til lovforslag om begrænsning af
visse ansøgninger m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere
samt forlængelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område.
SDU takker for muligheden for at afgive et høringssvar til det fremsatte lovforslag.
Overordnet set er SDU enige med intentionerne bag lovforslaget om at styrke kvaliteten
af dansk forskning og forbedre anvendelse af de ressourcer, som Danmarks Frie
Forskningsfond (DFF) har. Der er dog også punkter i lovforslaget, som vækker bekym-
ring, og vi har derfor følgende bemærkninger til de foreslåede ændringer:
1. Begrænsninger af hvem der kan søge
”Ministeriet vurderer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt at begrænse
det antal ansøgninger, en ansøger kan indsende, og at det vil være hensigtsmæssigt,
at aktive bevillingshavere ikke kan ansøge om nye midler i bevillingsperioden.”
Vi anerkender, at ansøgningsvolumen er steget markant over de senere år – hvilket vi
også selv bidrager til – og det giver god mening, at man forsøger at imødegå denne ud-
vikling, så volumen af DFF-ansøgninger ikke stiger yderligere. Derudover vil det også
være en fordel, at fondens administrationsbyrde lettes, og det vil forhåbentlig have en
positiv indflydelse på behandlingstiden af de indsendte ansøgninger.
Det bør dog fortsat være muligt at søge midler til projekter, der først begynder efter ek-
sisterende bevilling udløber. Behandlingstiderne er lange, og der går ofte op til et år fra
ansøgningsfrist til projektstart. Mange forskere får afslag ved første forsøg, så hvis man
skal undgå et for stort gab mellem to projekter, er dette essentielt.
Derudover bør det fortsat være muligt indenfor bevillingsperioden at ansøge om virke-
midler, hvis beløbsstørrelser er af forskellig størrelsesorden ift. den eksisterende
Side 2
bevilling (det bør eksempelvis være muligt at ansøge om et DFF-Forskningsprojekt1,
selvom det evt. måtte overlappe med en bevilling til et Forskningsophold i udlandet).
Endvidere bør det indgå i lovens § 32, stk. 1, nr. 5 at denne begrænsning ikke skal
gælde tematiske virkemidler, da visse politisk prioriterede temaer kan være unikke og
ikke gentages. Enkelte år oprettes midlertidige puljer via finansloven, som ikke nødven-
digvis gentages. Hvis en sådan pulje ligger tæt på ens forskningsområde, kan det være
uhensigtsmæssigt at være afskåret fra at søge – eksempelvis på grund af en igangvæ-
rende bevilling fra DFF’s almindelige virkemidler. Det bør derfor overvejes, om særlige
tematiske virkemidler helt eller delvist skal undtages fra reglen. I forlængelse heraf
kunne man ligeledes overveje, om meget små bevillinger generelt skal undtages, da de
ellers kan blive mindre attraktive at søge.
Endelig lægges der op til, at begrænsningen alene gælder hovedansøgere og admini-
streres via CPR-nummer. Det er hensigtsmæssigt og bør, som vi forstår det, betyde, at
man fortsat kan indgå som deltager, samarbejdspartner eller co-PI i andres projekter.
Det vurderes dog hensigtsmæssigt at dette præciseres.
”Efter lovens § 31 kan Danmarks Frie Forskningsfond efter en konkret vurdering træffe
afgørelse om en karensperiode for en ansøger på op til 2 år, hvis ansøgeren har ind-
sendt en ansøgning, der kvalitetsmæssigt ligger langt fra at komme i betragtning, eller
ansøgeren er kendt videnskabeligt uredelig.”
Set i lyset af vores store volumen af ansøgere ses det som værende positivt, at DFF
styrker muligheden for brugen af karens – muligvis inspireret af ERC. Dette vil forhå-
bentlig højne forskernes indsats inden en ansøgning indsendes og reducere antallet af
svage ansøgninger/genansøgninger. Det er dog vurderingen, at førstegangsansøgere
skal fritages for karens den første gang de søger, da det også er en læringsproces.
Samtidig er det vurderingen, at der er en uklarhed i formuleringen af karensbestemmel-
sen, og det bør tydeliggøres hvilke kriterier, der konkret vil blive anvendt til at vurdere,
om en ansøgning "ligger langt fra at kunne opnå bevilling". Her bør der være transpa-
rens omkring vurderingsparametre og procedurer, især i tilfælde hvor der er uoverens-
stemmelser mellem eksterne bedømmere og rådets endelige placering af en ansøg-
ning.
2. Mulighed for samfinansierede opslag
”Ministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis fonden får udvidet mulighe-
derne for at samarbejde med andre aktører om udmøntning af tilskud. Samarbejder,
der indebærer sammenlægning af midler, vil efter ministeriets opfattelse kunne give
mulighed for at udmønte flere eller større bevillinger.”
Der ligger mange muligheder og positive perspektiver i at kunne arbejde sammen på
tværs af fonde og bevillingsgivere. Vi har imidlertid tre væsentlige forbehold og op-
mærksomhedspunkter:
Side 3
Skævvridning mellem fagområder
DFF skal være opmærksom på, at der ikke sker en skævvridning imellem fagområder
eller tematikker, hvis de f.eks. udlodder midler i samarbejde med de største private
danske fonde, som typisk støtter de våde områder.
Der ses allerede i dag en markant udvikling inden for forskningsfinansiering, drevet af
få store private fonde. Her tilgodeser den øgede volumen i midler fagområderne meget
forskelligt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvilke aktører man forestiller
sig som samarbejdspartnere. Hvis det primært er større private fonde, vil det kunne for-
stærke bias ift. specielt natur- og sundhedsvidenskab. Hvis midlerne til samfinansie-
rede virkemidler tages fra DFF's fælles pulje, er der risiko for yderligere skævvridning
væk fra humaniora og samfundsvidenskab. Omvendt kan samarbejde også medføre, at
fagligt brede fonde som DFF ønsker at favorisere bestemte faglige områder, der ikke
finansieres af de andre fonde, Her skal fondene sammen være opmærksomme på, at
der ikke opstår huller i finansierings- og udviklingskæden, så nogle forskningsområder
fx kun finansieres inden for grundforskning, innovation eller gennem kortsigtede temati-
ske opslag. Det bør derfor nøje vurderes fra samarbejde til samarbejde, hvordan man
undgår at udhule mulighederne for de enkelte fagområder.
Manglende kontinuitet
En stor styrke i det nuværende DFF-system er den høje stabilitet i virkemidler, ansøg-
ningsformater og projektrammer. Det gør det muligt for forskere at planlægge langsig-
tet, og det store arbejde med at udarbejde ansøgninger går ikke nødvendigvis tabt ved
afslag, da ansøgningen kan videreudvikles og genindsendes. Hvis samfinansierede vir-
kemidler i stedet fører til flere enkeltstående opslag med særlige formkrav og rammevil-
kår, er der risiko for, at volumen af spildt ansøgningsarbejde vokser, fordi idéerne i min-
dre grad kan genanvendes i fremtidige opslag. Samtidig vil arbejdsbyrden for admini-
stration på universiteterne øges, hvis DFF går væk fra sit faste format i et eventuelt
samarbejde med private fonde.
3. Udvidet strategiramme
”Endvidere vurderer ministeriet, at en forlængelse af strategiperioden vil kunne frigøre
ressourcer i fondens bestyrelse og sekretariat fra udarbejdelse af analyser som grund-
lag for revision af strategien, planlægning af strategiske processer og afrapportering til i
højere grad at arbejde med den aktuelle strategi.”
Dette læser vi som en mere fonds-intern, driftsmæssig ændring, som vi ikke vurderer at
have en egentlig holdning til.
SDU håber, at der i den endelige lovtekst og efterfølgende bekendtgørelser tages
højde for ovenstående forhold, så forskningsfriheden og kvaliteten i dansk forskning
fortsat kan sikres.
Side 4
Med venlig hilsen
Rikke Rønnest Helmer-Hansen
Chefkonsulent
riro@sdu.dk
ROSKILDE UNIVERSITET
Rektoratet
Roskilde Universitets høringssvar vedr. udkast til lovforslag
om Danmarks Frie Forskningsfond
Roskilde Universitet finder, at den i lovforslaget fremsatte begrænsning, hvor aktive
bevillingshavere ikke kan søge om nye midler i den fulde bevillingsperiode, vil medføre
uhensigtsmæssige implikationer for forskningen.
Forslaget kan medføre uønskede tidsmæssige huller mellem forskningsprojekter. Forskere
søger ofte finansiering til nye projekter, inden et igangværende er afsluttet, for at forfølge
og realisere nye idéer, spørgsmål og forskningsproblemstillinger, der opstår i forbindelse
med et aktuelt projekt. Lovforslaget kan derfor skabe dårligere betingelser for progression i
forskningsfeltet – særligt i de tilfælde, hvor aktualitet og (samfunds)relevans spiller en
afgørende rolle.
Forslaget tager endvidere ikke højde for, at bevillingsperioder tit forlænges betragteligt for
at imødekomme primært yngre forskere i projekter, f.eks. i tilfælde af barsel. Selv de
mindre bevillinger, som f.eks. DFF-Forskningsprojekt1 eller Inge Lehmann-programmet,
kan løbe væsentligt over deres typiske varighed, hvilket medfører uforholdsmæssigt lange
karensperioder for mindre bevillinger. Lovforslaget kan derfor skabe dårligere betingelser
for yngre forskere som primært søger ovennævnte bevillinger.
Roskilde Universitet bakker op om, at aktive bevillingshavere af midler fra Danmarks Frie
Forskningsfond begrænses, i hvor mange ansøgninger de kan indsende til fonden.
Roskilde Universitet henstiller dog til at begrænsningen laves på mindre gennemgribende
vis, og ser følgende alternativer som hensigtsmæssige og formålstjenstlige at
implementere ét af:
1. Ansøgere kunne begrænses ved kun at måtte indsende én ansøgning om
forskningsmidler til fonden pr. hovedansøger pr. år. Evt. med undtagelse af
tematiske virkemidler, som offentliggøres løbende.
2. Aktive bevillingshavere begrænses, ved at der skal være gået f.eks. 2 år fra
projektstart, før man må indsende en ny ansøgning.
3. Aktive bevillingshavere begrænses, ved at der maksimalt må være f.eks. 2 år
tilbage af en aktiv bevilling, før man må indsende en ny ansøgning.
Roskilde Universitet, den 13. august 2025
Bjørn Thomassen, konstitueret prorektor.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
"hoeringssvar@ufm.dk"
AAU Forskningsservice
Fundraising & Projektledelse
Kroghstræde 1
9220 Aalborg
Sagsbehandler:
Lisbeth Nannerup
Telefon: 9940 7366
Email: lna@adm.aau.dk
Dato: 04.07.2025
Sagsnr.:
Aalborg Universitets bemærkninger til høring over udkast til lovforslag om begrænsning af
visse ansøgninger m.v., samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt for-
længelse af strategiperiode på Danmarks Frie Forskningsfonds område
Indledningsvis vil Aalborg Universitet (AAU) takke for muligheden for at bidrage med kommentarer
vedr. Uddannelses- og Forskningsministeriets udkast til lovforslag inden for Danmarks Frie Forsk-
ningsfonds (DFF) område.
AAU ønsker at fremføre følgende kommentarer til nedenstående:
1. I § 14 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. DFF kan udmønte tilskud til politisk fastsatte temaer
eller virkemidler i samfinansiering med andre offentlige og private bevillingsgivere«.
Baggrund: Da Fonden ikke efter gældende ret kan indgå samarbejde med andre offentlige eller
private bevillingsgivere omkring opslag og udmøntning af midlerne, foreslås det, at DFF får udvidet
mulighederne for at samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere (f.eks. råd og
fonde) om at udmønte tilskud. Fondens muligheder vil hermed i større grad svare til de muligheder,
som Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Innovationsfond har i dag. Muligheden for sam-
finansiering vil efter ministeriets opfattelse kunne give mulighed for at udmønte flere eller større
bevillinger. Det er hensigten, at bestemmelsen bl.a. kan anvendes i de tilfælde, hvor DFF vurderer
det hensigtsmæssigt at etablere samarbejde med andre parter, med henblik på at forstærke et
politisk prioriteret område, når der er fastsat særlig bevilling hertil på de årlige bevillingslove.
AAU-kommentar vedr. § 14, stk. 2:
AAU kan tilslutte sig forslaget om at udvide DFF’s muligheder for at indgå samarbejde med andre
offentlige og private bevillingsgivere om udmøntning af midler. Det vurderes, at en sådan udvidelse
vil kunne bidrage til en mere effektiv anvendelse af forskningsmidler og muliggøre større eller
mere målrettede satsninger, særligt på områder af politisk prioriteret karakter. Samarbejdet med
andre offentlige og private fonde om udmøntning af midler bør dog tilrettelægges på en måde, der
sikrer balance mellem DFF’s faglige råd, herunder at samarbejdet ikke påvirker rådenes ordinære
økonomiske rammer. I den forbindelse finder AAU det relevant at gøre opmærksom på betydningen
af fortsat at opretholde en hensigtsmæssig balance mellem forskerinitieret (bottom-up) og tema-
tisk (top-down) forskning. Det bemærkes, at andelen af midler afsat til tematisk forskning i regi
af DFF er steget IUDδLWLO LMIIRQGHQVVWUDWHJL)ULIRUVNQLQJLHQYHUGHQXQGHU
IRUDQGULQJ - ,IRUYHQWHVDQGHOHQDWVWLJH\GHUOLJHUHWLOFDδVYDUHQGHWLO
de midler, der via forskningsreserven er øremærket til politisk fastsatte temaer, hvilket AAU ser
som en bekymrende udvikling. Det er universitetets opfattelse, at en eventuel udvidelse af fondens
samarbejdsmuligheder bør ske med respekt for fondens grundlæggende formål om at støtte fri,
forskerinitieret forskning. Yderligere politisk bestemte temaer må derfor ikke føre til en reduktion
af den tema-frie finansiering, da det ellers kan opfattes som en indirekte indskrænkning af forsk-
ningsfriheden.
2. I § 20, stk. 1, ændres »hvert tredje år« til: »hvert fjerde år«.
Baggrund: 'HWIRUHVOnVDW QGUHORYHQV†VWNsåledes at strategiperioden for DFF forlænges
fra tre til fire år med henblik på at styrke implementeringen af fondens langsigtede målsætninger.
Forlængelsen forventes samtidig at frigøre ressourcer i bestyrelse og sekretariat til arbejdet med
den gældende strategi frem for gentagne strategiprocesser og analyser.
AAU-kommentar vedr. § 20, stk. 1:
AAU tilslutter sig ministeriets forslag om at forlænge strategiperioden for DFF fra tre til fire år.
Universitetet vurderer, at denne ændring kan bidrage til en mere stabil og målrettet implemente-
ring af fondens langsigtede målsætninger samt frigøre ressourcer til konkret strategiarbejde. Det
er endvidere vigtigt, at fondens uafhængige bestyrelsessammensætning og krav om gennemsig-
tighed i form af offentliggørelse af strategi og beretning fastholdes.
3. I § 28, stk. 1, 1. pkt., QGUHVª†©WLOª†VWN©
AAU-kommentar vedr. § 28, stk. 1, 1. pkt.:
Ændringen har udelukkende lovteknisk karakter - derfor ingen kommentarer.
4. I § 29 indsættes efter ªPLGOHUL VDPILQDQVLHULQJ HIWHU† VWNRJ© efter »kan alene
fordele«.
Baggrund: DFF kan alene tildele midler til projekter i internationale samarbejder, såfremt uddelin-
gen sker via åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering. Det foreslåede lov-
ændringsforslag indebærer en udvidelse af denne regel, således at samme krav om åben konkur-
rence og forskningsfaglig vurdering også gælder for midler, der tildeles i fællesskab (samfinansie-
ULQJ PHGDQGUHRIIHQWOLJHHOOHUSULYDWHEHYLOOLQJVJLYHUHHIWHUGHQQ\H†VWN(QGYLGHUHIRU
ventes det, at DFF i samarbejde med relevante partnere forestår administrationen og offentliggø-
relsen af fælles opslag på fondens hjemmeside. Det forventes, at DFF årligt - når de tematiske
midler offentliggøres i forbindelse med forskningsreserven - konkret vil kunne vurdere, om der er
områder, hvor et eksternt samarbejde vil være gavnligt. Derudover vil fondens bestyrelse konkret
skulle tage stilling til henvendelser fra parter, som ønsker at indgå samarbejde med fonden.
AAU-kommentar vedr. § 29:
AAU WLOVOXWWHUVLJDWPLGOHULVDPILQDQVLHULQJHIWHU†VWNWLOGHOHVHIWHUSULQFLSSHURPnEHQ
konkurrence og forskningsfaglig kvalitetsvurdering, hvilket understøtter transparens og sikrer en
høj faglig kvalitet i bevillingsprocessen.
Universitetet finder det væsentligt, at de nærmere rammer og procedurer for samarbejdet mellem
DFF og øvrige bevillingsgivere tydeligt fastlægges og kommunikeres. Dette vil bidrage til at sikre
en effektiv og gnidningsfri koordinering i forbindelse med fælles opslag og udmøntning af midler
samt understøtte universitetets muligheder for aktiv og målrettet deltagelse i sådanne samar-
bejdsinitiativer.
5. I § 31, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »ligger langt fra at«: »kunne«.
Baggrund: (IWHUORYHQV†NDQDFF efter en konkret vurdering træffe afgørelse om en karenspe-
ULRGHIRUHQDQV¡JHUSnRSWLOnUKYLVDQV¡JHUHQKDULQGVHQGWHQDQV¡JQLQJGHUNYDOLWHWVP VVLJW
ligger langt fra at komme i betragtning, eller ansøgeren er kendt videnskabeligt uredelig. Det
foUHVOnVPHGORYIRUVODJHWV†QUDW QGUHORYHQV†VWNQUså der indsættes »kunne«
efter »ligger langt fra at«. Lovændringen ændrer således formuleringen i loven, så den bliver en
smule mere åben. Hvor det før skullHY UHDQV¡JQLQJHUGHUOLJJHUODQJWIUDDWNRPPHLEHWUDJW
QLQJNRPPHUGHWQXWLODWKHGGHDWGHNXQQHOLJJHODQJWIUDDWNRPPHLEHWUDJWQLQJ Dette
giver fonden et større fortolkningsrum. Ændringen åbner således op for, at fonden også kan give
karens til ansøgere, der ikke nødvendigvis har sendt gentagne dårlige ansøgninger, men hvor en
enkelt ansøgning vurderes at ligge meget lavt kvalitetsmæssigt, og hvor ansøgerens videnskabe-
lige niveau generelt heller ikke anses som tilstrækkeligt.
AAU-kommentar vedr. § 31, stk. 1, nr. 1:
AAU noterer sig, at det foreslås at udvide DFF’s adgang til at tildele karensperiode til ansøgere,
således at bestemmelsen også kan finde anvendelse i enkeltstående tilfælde, hvor en ansøgning
vurderes at ligge i den laveste ende af det faglige felt, og hvor ansøgers forskningskvalifikationer
i øvrigt ikke vurderes at være tilstrækkelige.
Universitetet anerkender hensynet til at opretholde et fagligt kvalificeret ansøgerfelt, men finder
det væsentligt at understrege, at en udvidelse af fondens skøn i denne sammenhæng potentielt
kan have utilsigtede konsekvenser - navnlig for yngre forskere, og forskere i øvrigt, som endnu
ikke har opbygget en stærk forskningsprofil. Der er samtidig risiko for, at nye faglige emner og
innovative forskningsdesigns får sværere ved at slå igennem, hvilket kan hæmme udviklingen af
Q\VNDEHQGHWLOJDQJH(QVnGDQEHgrænsning kan mindske den vigtige modning, der sker gennem
afslag og feedback, og dermed forsinke etableringen af banebrydende projekter - med den konse-
kvens, at Danmark i sidste ende kommer senere i gang med ny og banebrydende forskning. Det
bør derfor sikres, at anvendelsen af bestemmelsen sker på baggrund af klart definerede og gen-
nemsigtige kriterier.
6. I § 32 stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer: ª %HJU QVQLQJDIGHWDQWDODQV¡J
ninger, en ansøger kan indsende, og om at aktive bevillingshavere ikke kan ansøge om nye midler
i bevillingsperioden«.
Baggrund: DFF oplever en markant stigning i antallet af ansøgninger, hvoraf mange er gentagelser
fra samme ansøger og en betydelig andel kommer fra allerede aktive bevillingshavere. Siden lo-
YHQVLNUDIWWU GHOVHGHQMXOLRJLQGWLOHUDQWDOOHWDIDQV¡JQLQJHUVWHJHWPHGSFW
6XFFHVUDWHQIRUDWRSQnEHYLOOLQJYDULSFWSnWY UVDIDOOHIRQGHQVYLUNHPLGOHUPnOWSn
antal, mens succesraterne målt på beløb var endnu lavere. Som følge af prisregulering samt behov
for opskrivning af budgetrammer for udvalgte virkemidler, hvor omkostninger til løn og drift er
steget, forventes succesraterne at falde yderligere de kommende år. Det foreslås derfor at give
uddannelses- og forskningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om begrænsning
af antallet af ansøgninger pr. ansøger samt om muligheden for, at aktive bevillingshavere kan søge
nye midler, med henblik på at fremme en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse og fordeling
af forskningsmidlerne.
AAU-kommentar vedr. § 32 stk. 1:
AAU noterer sig forslaget om at bemyndige uddannelses- og forskningsministeren til at fastsætte
regler om begrænsning af antallet af ansøgninger pr. forsker samt om mulighederne for at søge,
mens man har en aktiv bevilling. Universitetet anerkender behovet for at sikre en effektiv og bæ-
redygtig ressourceanvendelse - både hos DFF og på universitetet. Det er dog væsentligt, at even-
tuelle begrænsninger udformes med tilstrækkelig fleksibilitet og transparens, så der fortsat gives
plads til forskere med flerstrengede eller tværgående projekter, og så yngre forskere ikke utilsigtet
stilles svagere i konkurrencen. Det bør ligeledes tydeliggøres, om begrænsningen gælder hoved-
ansøgere (PI) alene eller også medansøgere, da sidstnævnte potentielt kan begrænse samarbejds-
muligheder og reducere fleksibiliteten i forskningsmiljøerne. I den forbindelse bør der tages højde
for, hvordan forskning drives i professionelle teams, hvor seniorforskere ofte har en central rolle i
at sætte den faglige og strategiske retning, men ikke nødvendigvis står for den daglige drift af
projekterne. I en kollaborativ tilgang til forskningsprojekter kan det derfor være både naturligt og
hensigtsmæssigt, at en professor eller forskningsleder har flere igangværende projekter inden for
et strategisk forskningsområde.
(Q QGUHWRUGO\G af § , stk.QU, hvor aktive bevillingshavere i bevillingsperioden alene af-
skæres fra at søge midler til projekter med startdato inden afslutning af igangværende projekt(er),
vil samtidig sikre, at eksempelvis en Ph.d.-ansat i et projekt kan fortsætte som postdoc i et nyt
projekt uden at miste sin opholdstilladelse i perioden mellem de to projekter.
Det bør desuden præciseres, at eventuelle regler ikke uhensigtsmæssigt begrænser muligheden
for at genindsende ansøgninger. Det er ikke usædvanligt, at en ansøgning afslås første gang og
herefter tilpasses eller forbedres baseret på faglig feedback fra DFF. (YHQWXHOOHEHJU QVQLQJHUE¡U
derfor udformes således, at forskere, hvis ansøgninger har modtaget afslag, men vurderes at være
af høj kvalitet, fortsat har mulighed for at revidere og genindsende, hvilket ikke fremgår tydeligt
af lovtekstens nuværende formulering.
Det anbefales derfor, at eventuelle regler udformes med klare undtagelsesmuligheder - herunder
en tydelig sikring af retten til genindsendelse - og med inddragelse af relevante aktører i sektoren.
Nr. 6-8 EOLYHUKHUHIWHUQU-9.
AAU-kommentar vedr. Nr. 6-8:
Ændringen har udelukkende lovteknisk karakter - derfor ingen kommentarer.