Høringssvar og høringsnotat fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev til UFU EA PH.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l17/bilag/1/3077855.pdf
Ministeren Side 1/1 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed • Kommenteret høringsnotat til lovforslag L 17 om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.). • Høringssvar. Med venlig hilsen Christina Egelund Onsdag den 8. oktober Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 ufm@ufm.dk www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 597401 Offentligt L 17 - Bilag 1 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
Kommenteret høringsnotat EA PH.docx
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l17/bilag/1/3077856.pdf
Notat Side 1/18 Modtager(e) > Uddannelses- og Forskningsudvalget Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakade- miuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkre- ditering af videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisret- tede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.) Indholdsfortegnelse 1. Høringen .............................................................................................................. 1 1.1. Høringsperiode .............................................................................................. 1 1.2. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ................................................... 2 2. Høringssvar ......................................................................................................... 5 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget........................................................... 5 2.2.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser ...................................... 5 2.2.1.1. Udvikling af professionsmasteruddannelser............................................... 5 2.2.1.2. Målgruppe................................................................................................... 8 2.2.1.3. Deltidsuddannelse .................................................................................... 10 2.2.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser.............................. 11 2.2.3. Praktikum på tekniske erhvervsakademiuddannelser................................. 12 2.2.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser .......................................................................... 13 2.2.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse............................ 14 2.2.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser ......................................................................... 15 2.2.7. Normering i ECTS-point ............................................................................. 15 2.2.8. Særlige procedurer for godkendelse af de nye professionsmasteruddannelser ............................................................................. 16 2.2.9. Øvrige bemærkninger.................................................................................. 17 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet i høring ..................................................... 18 1. Høringen 1.1.Høringsperiode Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddan- nelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddan- nelser i Danmark m.v.) har i perioden fra den 24. juni 2025 til den 21. august 2025 (59 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. Udkastet til lovforslag blev den 24. juni 2025 sendt til Uddannelses- og Forsk- ningsudvalget til orientering og offentliggjort på Høringsportalen. 10. september 2025 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 2025-3580 Offentligt L 17 - Bilag 1 Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26 Side 2/18 Ministeriet har modtaget 37 høringssvar, hvoraf 34 indeholder indholdsmæssige bemærkninger. 1.2.Hørte myndigheder og organisationer m.v. Nedenfor følger en alfabetisk oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v. Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget hø- ringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag. Høringspart Hørings- svar modta- get Bemærknin- ger Ingen be- mærkninger Ønsker ikke at af- give hø- ringssvar Advokatsamfundet Akademikerne X X Akkrediteringsrådet Ankestyrelsen X X Arkitektskolen Aarhus BUPL X X Copenhagen Business School X X Danmarks Forsknings- og In- novationspolitiske Råd Danmarks Lærerforening X X Danmarks Medie- og Journa- listhøjskole Danmarks Statistik Danmarks Tekniske Universitet (DTU) X X Dansk Byggeri Dansk Erhverv Dansk Magisterforening Dansk Psykologforening X X Dansk Socialrådgiverforening X X Dansk Sygeplejeråd X X Danske Bandagister Danske Bioanalytikere X X Danske Erhvervsakademier X X Danske Erhvervsakademier Studenterorganisation Danske Fysioterapeuter Danske Handicaporganisatio- ner Danske Professionshøjskoler X X Danske Psykomotoriske Tera- peuter X X Danske Rederier Danske Regioner X X Danske Revisorer Danske Revisorer – FSR Side 3/18 Danske Studerendes Fælles- råd Danske Tandplejere X X Danske Universiteter X X Datatilsynet Designskolen Kolding Det Kongelige Danske Kunst- akademis Skoler for Arkitektur Design og Konservering DI X X Djøf Ergoterapeutforeningen Erhvervsakademi Kolding Erhvervsakademi Syd-Vest Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy Erhvervsakademi Dania EVA-Danmarks Evalueringsin- stitut Fagligt Fælles Forbund – 3F FH-Fagbevægelsens Hovedor- ganisation X X Finans Danmark X X Finanssektorens Arbejdsgiver- forening Finanstilsynet X X FOA Fredericia Maskinmesterskole Frie Skolers Lærerforening X X HK/Stat X X Ingeniørforeningen IDA X X IT-Universitetet i København Jordemoderforeningen Jordemoderstuderendes Landsorganisation KL X X Kost- og Ernæringsforbundet Københavns Erhvervsakademi Københavns Professionshøj- skole Københavns Universitet X X Lærerstuderendes Landskreds X X Landsforeningen af kliniske tandteknikere Marstal Navigationsskole MARTEC Optikerforeningen Organisation for Professions- højskolestuderende Professionshøjskolen Absalon Side 4/18 Pædagogisk Psykologisk For- ening X X Pædagogstuderendes Lands- sammenslutning X X Radiografrådet X X Radiografstuderende i Dan- mark Rektorkollegiet for de kunstne- riske og kulturelle uddannelser X X Rektorkollegiet for de maritime uddannelser Rigsrevisionen X X Roskilde Universitet Rådet for Erhvervsakademiud- dannelser og Professionsba- cheloruddannelser Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser Rådet for Voksen og Efterud- dannelse Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende SIMAC Skoleskibet Georg Stage SMV Danmark Socialpædagogernes Lands- forbund X X Studenterforum UC Studerendes Udvalg i Danske Bioanalytikere Studievalg Danmark Svendborg Søfartsskole Syddansk Universitet Sygeplejestuderendes Lands- sammenslutning Teknika (tidl. Københavns Ma- skinmesterskole) X X TEKNIQ Teknisk Landsforbund X X Ungdomsuddannelsernes Vej- lederforening X X University College Lillebælt University College Nordjylland University College Syddan- mark VIA University College VUC Bestyrelsesforeningen Aalborg Universitet X X Århus Maskinmesterskole Aarhus Universitet X X Side 5/18 2. Høringssvar Nedenfor gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger i de indkomne høringssvar om udkastet til lovforslag. 2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Danske Professionshøjskoler, Dansk Socialrådgiverforening, HK, KL, Dansk Psykologforening, Danske Tandplejere, BUPL, Akademikerne, Pædagogstuderendes Landssammen- slutning og Socialpædagogernes Landsforbund ser generelt positivt på den politiske reformaftale og bakker op om ambitionerne om livslang læring, intentio- nen om at skabe fleksible uddannelsesveje for professionsbachelorer inden for velfærdsområdet og afsættelsen af midler til at skabe et kvalitetsløft af grundud- dannelserne og gratis efter- og videreuddannelse. FH, Akademikerne, Danske Regioner, Danmarks Lærerforening, Dansk Soci- alrådgiverforening, Københavns Universitet (KU), Danske Psykomotoriske Terapeuter, Danske Tandplejere, Frie Skolers Lærerforening og Pædagog- studerendes Landssammenslutning giver på forskellig vis udtryk for en generel støtte til initiativet om at udvikle og udbyde nye praksisnære professionsmasterud- dannelser. 2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget 2.2.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser 2.2.1.1. Udvikling af professionsmasteruddannelser Danske Regioner finder det positivt, at professionsmasteruddannelserne baseres på forskning, udvikling og i tæt tilknytning til praksis, men uden egentlig praktik. Danske Regioner understreger samtidig behovet for en bred geografisk dækning, således at professionsmasteruddannelserne også bliver tilgængelige uden for de store byer. Pædagogstuderendes Landssammenslutning ser positivt på, at lovforslaget understreger behovet for praksisnærhed og forskning. Dansk Psykologforening finder det væsentligt, at det eksplicit fremgår af både uddannelsernes titel og indhold, at professionsmasteruddannelserne skal bidrage til at udvikle professionernes praksis og styrke kompetenceudvikling. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det ligger til grund for udvik- lingsarbejdet med de nye professionsmasteruddannelser, at uddannelserne skal bidrage til at udvikle professionernes praksis. Danske Regioner bemærker, at det med fordel kan tydeliggøres i lovbemærknin- gerne, at de nye professionsmasteruddannelser skal udvikles i tæt dialog og med inddragelse af aftagerne. Dansk Psykologforening finder det er afgørende, at faglige organisationer generelt får en mere formel rolle i udviklingen af Side 6/18 uddannelserne. HK opfordrer til, at det undersøges, hvordan professionsmaster- uddannelserne kan udbredes med nærmere inddragelse af arbejdsmarkedets par- ter. KU anbefaler, at der skabes mulighed for modeller, hvor professionshøjskoler og universiteter i fællesskab vil kunne udvikle og udbyde professionsmasteruddannel- ser. KL opfordrer til en grundig afdækning af, hvilke behov der skal dækkes af den læ- rerfaglige professionsmasteruddannelse, inden denne udvikles. I den forbindelse finder KL det urealistisk at være klar med optag på den lærerfaglige professions- masteruddannelse i 2026, mens man dog vurderer, at det er mere realistisk at have den psykologfaglige professionsmasteruddannelse klar i 2026. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at udviklingsarbejdet for de to første professionsmasteruddannelser allerede er i gang med tæt inddragelse af re- levante interessenter, herunder arbejdsmarkedets parter og faglige organisationer. En tilsvarende inddragelse forventes tilrettelagt for de kommende to til fire profes- sionsmasteruddannelser. I forhold til den lærerfaglige professionsmaster bemærker ministeriet, at udvik- lingsarbejdet er godt i gang med tæt inddragelse af de primære interessenter. Der tegner sig således en profil for uddannelsen, som imødekommer behov for såvel udvikling af folkeskolens undervisning som udvikling af selve skolen og dens sam- spil med det øvrige samfund. Ministeriet noterer sig KL’s synspunkt og følger ud- viklingsarbejdet tæt. Endelig bemærkes, at det er forudsat i den politiske aftale, at uddannelserne ud- bydes af professionshøjskolerne. Ministeriet finder det dog positivt, hvis professi- onshøjskoler vælger at samarbejde med universiteter om uddannelserne. Danske Professionshøjskoler foreslår, at der skal være mulighed for praktik på professionsmasteruddannelserne for at understøtte det praksisnære sigte med ud- dannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig Danske Professionshøjsko- lers forslag om at indføre praktik på professionsmasteruddannelserne. Under hen- syn til uddannelsens omfang lægges der imidlertid op til, at professionsmasterud- dannelsen ikke kommer til at indeholde egentlig praktik, men derimod et praksis- rettet element – evt. i form af et projektorienteret forløb – hvor den studerende ek- sempelvis kan løse konkrete opgaver i samarbejde med praksis. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af reformaftalen, at de nye praksisrettede efteruddannelsestilbud vil blive målrettet aftagernes be- hov. Der vil derfor blive igangsat et udviklingsarbejde med uddannelsesinstitutio- nerne og centrale aktører, herunder repræsentanter fra offentlige og private ar- bejdsgivere og arbejdstagere, med henblik på at udvikle de konkrete forløb, som kan udbydes under rammerne af de nye muligheder for fri efteruddannelse. Side 7/18 Danske Universiteter og Copenhagen Business School (CBS) bemærker, at indplaceringen af professionsmasteruddannelserne på niveau 7 i den danske kva- lifikationsramme risikerer at udvande rammens betydning og skabe øget komplek- sitet i uddannelseslandskabet. Danske Universiteter vurderer, at professionsmasteruddannelserne ikke vil leve op til standarden om at være baseret på højeste internationale forskning, hvorfor Danske Universiteter – herunder AU og AAU – forventer, at niveaubeskrivelsen i kvalifikationsrammen vil blive revideret, og at professionsmastergraden får sin egen særskilte gradstypebeskrivelse, således at det tydeliggøres, at professions- masteruddannelserne adskiller sig fra de nuværende kandidat- og masteruddan- nelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at professionsmasteruddannel- sen vil få sin egen gradstype på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for vi- deregående uddannelser. Ministeriet deler ikke bekymringen for, at dette skulle udvande rammens betydning. Den nye gradstypebeskrivelse vil belyse viden, fær- digheder og kompetencer svarende til den eksisterende gradstypebeskrivelse for universiteternes kandidatuddannelser, men med udgangspunkt i professionsma- steruddannelsernes tredelte videngrundlag bestående af forskning, udvikling og praksistilknytning. Niveaubeskrivelsen vil blive justeret, således at den også om- fatter professionsmasteruddannelserne. I forhold til spørgsmålet om øget kom- pleksitet i uddannelseslandskabet bemærker ministeriet, at der med den nye pro- fessionsmastergrad bliver tale om ganske få uddannelser med et begrænset optag og et klart erhvervssigte, som er målrettet den borgernære velfærdssektor. Dansk Psykologforening er bekymret for, at professionsmasteruddannelser i dens nuværende form vil skabe uklarhed om roller- og opgavefordeling. Det ska- ber et konkret behov for, at det klart fremgår, hvilke funktioner professionsmaster- uddannede er kvalificerede til at varetage. Dansk Psykologforening bemærker også, at professionsmasteruddannelsernes videngrundlag, der er ”baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning”, stiller store krav til faglighed og kvalitet, men skaber samtidig også en uklarhed i forhold til, hvordan professionshøjskolerne vil sikre, at de nye uddannelser skal udvikles. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det vil fremgå af de konkrete uddannelsesbilag til den kommende professionsmasterbekendtgørelse, hvilket for- mål og erhvervssigte den enkelte professionsmasteruddannelse har. Bilaget vil desuden beskrive de konstituerende fagelementer i den enkelte professionsma- steruddannelse. Aftagere og ansættelsessteder vil således have et godt grundlag for at vurdere, hvilke funktioner professionsmasteruddannede er kvalificerede til at varetage. Ministeriet bemærker endvidere, at godkendelse af konkrete udbud forudsætter, at professionshøjskolerne i deres udviklingsplan redegør for, hvordan faglighed, kva- litet og videngrundlag sikres. FH og Dansk Socialrådgiverforening bemærker, at det er vigtigt, at professions- masteruddannelsen ikke bliver en blindgyde i forhold til de professionsuddannede, Side 8/18 og at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at en professionsmaster kan give ad- gang til et ph.d.-forløb. Aarhus Universitet (AU) finder det uklart, om en professionsmasteruddannelse med en praksisbaseret profil vil kunne give adgang til en ph.d.-uddannelse. Hvis det er intentionen, vil der skulle etableres og finansieres en ramme, der kan under- støtte de studerendes overgang til ph.d.-uddannelsen. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at der på nuværende tidspunkt ikke er planer om, at professionsmasteruddannelser skal give adgang til ph.d.-ud- dannelse. HK og FH opfordrer til, at det præciseres i bemærkningerne, at udbuddet af pro- fessionsmasteruddannelser ud over de 650 uddannelsespladser på sigt vil kunne udvikles og udvides, og herunder hvordan udbuddet vil kunne tilpasses inden for gældende regler, efter at den særlige godkendelsesprocedure udløber. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det med den politiske aftale er forudsat, at der etableres i alt 300 pladser på professionsmasteruddannelser i 2026 stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i 2028 fordelt på fire til seks professionsmasteruddannelser, herunder en psykologfaglig overbygnings- uddannelse for lærere og pædagoger. På længere sigt fastsættes et årligt til- gangsloft på 1.200 pladser. Der vil således være mulighed for, at en eventuel æn- dret efterspørgsel fra arbejdsmarkedet løbende kan føre til tilpasninger af uddan- nelsesudbud. Ønsker professionshøjskoler i fremtiden at oprette yderligere profes- sionsmasteruddannelsesudbud ud over de 650 pladser, skal relevansen af de nye uddannelser og nye udbud af eksisterende uddannelser vurderes efter samme proces som for øvrige videregående uddannelser. 2.2.1.2. Målgruppe Danske Professionshøjskoler glæder sig over en klart defineret målgruppe for professionsmasteruddannelserne – professionsbachelorer inden for velfærdsom- rådet. HK er enige i, at også relevant beskæftigelse skal kunne give adgang til en pro- fessionsmasteruddannelse, så der åbnes op for, at flere kan få adgangen til at vi- dereuddanne sig. Socialpædagogernes Landsforbund opfordrer til en præcisering af, at optag på professionsmasteruddannelserne ikke alene kræver relevant beskæftigelse, men også relevante, dokumenterede og tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikatio- ner svarende til det, der almindeligvis gælder for adgang til uddannelser inden for kvalifikationsrammens niveau 7. KL mener, at adgangen til optag på professionsmasteruddannelsen bør forud- sætte, at ansøgere har relevant praksiserfaring af en vis varighed. I den forbin- delse bemærker KU, at adgang til øvrige masteruddannelser på niveau 7 forud- sætter relevant erhvervserfaring og spørger, om det også vil være et krav for pro- fessionsmasteruddannelser. KL og KU foreslår konkret, at der indføres et Side 9/18 adgangskrav på minimum 2 års relevant beskæftigelse uanset, om man tager den på hel- eller deltid. Pædagogstuderendes Landssammenslutning bemærker, at adgangsreglerne ikke utilsigtet bør ekskludere unge, der ønsker at starte en pædagogisk masterud- dannelse direkte efter pædagoguddannelsen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig forslaget om, at adgang til en professionsmasteruddannelse skal forudsætte krav om erhvervserfaring. Mini- steriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at professionsmasterud- dannelserne i første omgang oprettes som ordinære uddannelser på 75 ECTS med SU. Dette vil svare til universiteternes kandidatuddannelser på 75 ECTS, hvor det er muligt for akademiske bachelorer at blive optaget i direkte forlængelse af en bacheloreksamen. Det samme vil gælde for professionsbachelorer, og det er derfor ikke hensigten at indføre et adgangskrav på eksempelvis to års relevant be- skæftigelse, som det kendes fra universiteternes masteruddannelser. FH og HK finder det problematisk, at man i lovteksten og bemærkningerne ikke eksplicit anerkender diplomuddannelser, der ligeledes er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme, som adgangsgivende til professionsmasterud- dannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at professionsmasteruddannelserne er målrettet professionsbachelorer in- den for velfærdsfagene. I forbindelse med udvikling af uddannelserne og justering af adgangsbekendtgørelsen vil professionshøjskolernes muligheder for optagelse på baggrund af en individuel konkret vurdering af ansøgere, der ikke opfylder ad- gangskravene, blive beskrevet. KU og Danske Psykomotoriske Terapeuter finder, at det burde fremgå tydeligere, hvilke uddannelses- og erfaringsprofiler der skal være adgangsgivende til de nye uddannelser. Danske Psykomotoriske Terapeuter bemærker at definitionen af, hvilke profes- sionsbachelorer der er i målgruppen for professionsmasteruddannelserne, medfø- rer, at f.eks. sundhedsfaglige professionsbachelorer i afspændingspædagogik og psykomotorik vil blive afskåret fra muligheden for optag på professionsmasterud- dannelserne. Danske Tandplejere appellerer til, at det skrives direkte ind i lovteksten, at pro- fessionsbachelorer i tandpleje kan søge om optagelse på relevante professions- masteruddannelser på lige fod med de øvrige uddannelser, der er omfattet af lov- teksten. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig, at forskellige høringsparter har givet udtryk for, at flere uddannelser skal nævnes direkte som værende en del af målgruppen for de nye professionsmasteruddannelser. Ministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at der skal oprettes fire til seks professionsma- steruddannelser. Dette indebærer, at nogle professionsmasteruddannelser kan forventes at få en bredere kreds af professionsbacheloruddannelser som Side 10/18 adgangsgrundlag, mens andre kan forventes at blive målrettet specifikke professi- onsbacheloruddannelser. Ministeriet bemærker endvidere, at de nye professions- masteruddannelser vil blive målrettet professionsbachelorer inden for de velfærds- rettede professionsbacheloruddannelser, men at det fortsat er muligt, at personer fra andre faggrupper efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget på en pro- fessionsmasteruddannelse. Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser beklager, at de kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område ikke er omfattet af muligheden for at udvikle og udbyde professionsmasteruddan- nelser og henviser til, at de kunstneriske institutioner har gode forudsætninger for at bidrage til et fleksibelt uddannelseslandskab gennem omsætning af uddannel- ser til efteruddannelse. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale, at professionsmasteruddannelser skal være målrettet arbejdet i den borger- nære velfærdssektor og professionsbachelorer inden for velfærdsfagene. Ministe- riet bemærker desuden, at der på det kunstneriske område allerede er mulighed for at udbyde ordinære uddannelser på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. 2.2.1.3. Deltidsuddannelse FH, Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening, Dansk Social- rådgiverforening, HK, Frie Skolers Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd og BUPL giver på forskellig vis udtryk for kritik af, at man først på sigt forventer at ud- byde professionsmasteruddannelserne på deltid, da en praksisrettet masterover- bygning er målrettet uddannede med erhvervserfaring, og en professionsmaster- uddannelse på fuldtid vil kun appellere til nyuddannede, hvilket ikke er intentionen med den politiske aftale. FH og Danske Professionshøjskoler vurderer, at en væsentlig del af målgrup- pen vil fravælge en professionsmasteruddannelse, hvis de kun kan tage uddannel- sen på fuldtid med SU. Danmarks Lærerforening bemærker, at professionsmasteruddannelser udeluk- kende på fuldtid skaber en uhensigtsmæssig konkurrencesituation mellem profes- sionshøjskoler og universiteter. FH, KL, HK, Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening, Social- pædagogernes Landsforbund, Dansk Sygeplejeråd, BUPL og Radiografrådet opfordrer til, at udviklingen og tilrettelæggelsen af professionsmasteruddannel- serne på deltid bliver igangsat hurtigst muligt. Socialpædagogernes Landsfor- bund anfører, at der er mange erfarne medarbejdere, der fortsat efter- og videre- uddanner sig ud af faget. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig, at flere høringsparter er kritiske over, at professionsmasteruddannelserne først på sigt bliver udbudt på deltid. Ministeriet bemærker, at det fremgår af den politiske aftale og bemærknin- gerne til lovforslaget, at professionsmasteruddannelserne i første omgang oprettes som ordinære uddannelser på 75 ECTS med SU. På sigt er det hensigten, at Side 11/18 professionsmasteruddannelserne også skal kunne oprettes som deltidsuddannel- ser med sideløbende beskæftigelse – uden SU og uden deltagerbetaling. Ministe- riet vil gerne imødekomme ønsket om, at deltidsmuligheden bliver tilgængelig hur- tigst muligt og vil derfor snarest gå i gang med at afdække behov for regelændrin- ger m.v. Det forventes, at professionsmaster på deltid tidligst kan blive en mulig- hed fra sommeren 2027. 2.2.2. Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser FH deler regeringens ambition om at styrke kvaliteten af erhvervsakademi- og pro- fessionsbacheloruddannelserne, men er imod, at dette sker på bekostning af en afkortning af grunduddannelserne og understreger vigtigheden af, at der bliver le- veret på løfterne om fri efteruddannelse og faglig udvikling. HK finder det bekymrende, at de studerende med afkortning af professionsbache- loruddannelserne vil have adgang til væsentlig mindre ordinær uddannelse og af- venter, at der kompenseres herfor med bedre efteruddannelsesmuligheder, så re- formen ikke fører til forringelser i forhold til i dag. Frie Skolers Lærerforening og BUPL finder det beklageligt, at man vil afkorte flere professionsbacheloruddannelser, da en forkortelse vil gå ud over kvaliteten. BUPL påpeger vigtigheden af, at de uddannelser, der betaler med en forkortelse, også er de uddannelser, der får adgang til de nye tiltag, herunder bl.a. gratis efter- og videreuddannelse. KL bemærker, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt skal til- rettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag. KL har ikke yderligere bemærk- ninger til afkortningen, forudsat at det godtgøres, at der dermed sker et kvalitets- løft af uddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at aftalepartierne er enige om, at hovedformålet med reformen er at styrke kvaliteten og det faglige niveau på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Initiativet, som vil inde- bære, at en række professionsbacheloruddannelser fremover vil blive tilrettelagt med 15 færre ECTS-point i forhold til i dag, skal dermed ses i sammenhæng med en ny tilrettelæggelse af uddannelserne, investeringer i uddannelsernes kvalitet og de initiativer, som vil indebære nye muligheder for praksisrettet efteruddannelse. Det er med aftalen forudsat, at uddannelser, der ikke er omfattet af den nye tilret- telæggelse, heller ikke vil være omfattet af prioriteringerne i reformen til bl.a. nye efteruddannelsestilbud uden deltagerbetaling. Akademikerne finder, at den afsluttende del af professionsbacheloruddannel- serne – uanset navn – fortsat skal bibringe de studerende de analytiske og meto- demæssige færdigheder, de skal anvende som fagprofessionelle. Akademikerne finder det afgørende, at så lidt som muligt af den samlede reduktion i ECTS-point findes ved en afkortning af bachelorprojektet. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at ”bachelorprojektet” ikke er reguleret i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel- ser. Det er med aftalen forudsat, at den nye tilrettelæggelse af en række af Side 12/18 professionsbacheloruddannelserne vil medføre ændringer i uddannelsesbekendt- gørelser og studieordninger, som vil indebære, at uddannelserne afsluttes med en kortere praksisrettet professionsfaglig bacheloreksamen med henblik på at styrke professionsbacheloruddannelsernes fokus på professionsfagligheden og den praksis, uddannelserne retter sig mod. Det fremgår af aftalen, at den nye tilrette- læggelse af professionsbacheloruddannelserne skal ske under hensyn til at opret- holde og styrke uddannelsernes kvalitet og niveau, herunder adgangen til videre- uddannelse på kandidatniveau. Frie Skolers Lærerforening, DI, DTU og IDA finder det glædeligt, at hhv. lærer- uddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og bygningskonstruktøruddannelsen ikke afkortes med reformen. Finans Danmark og Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddan- nelser beklager, at forkortelsen af professionsbacheloruddannelserne også ram- mer deres respektive professionsbacheloruddannelser. Finans Danmark finder dog, at den konkrete udmøntning af de kortere uddannelser vil kunne håndteres i sammenspil mellem relevante interessenter. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig de pågældende hørings- parters synspunkter. 2.2.3. Værkstedskurser på tekniske erhvervsakademiuddannelser Danske Erhvervsakademier, FH, DI og Teknisk Landsforbund bakker op om indførelsen af værkstedskurser for studerende, der er optaget på en teknisk er- hvervsakademiuddannelse, og som ikke har gennemført en erhvervsuddannelse. FH og Teknisk Landsforbund understreger vigtigheden af, at værkstedskurserne placeres ved studiestart – ideelt set omkring den 1. september, da de tekniske er- hvervsuddannelser typisk har et betydeligt efteroptag i løbet af august måned. Uddannelses- og Forskningsministeriet bakker op om, at det vil være afgørende for effekten de nye værkstedskurser, at kurserne placeres hensigtsmæssigt i for- hold til studiestart. Med henblik på at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæg- gelse, er det forudsat i aftalen, at udviklingen af forløbene vil ske i samarbejde med erhvervsakademier, professionshøjskoler og centrale interessenter på områ- det. Det vil herunder skulle afklares, i hvilket omfang forløbet vil kunne tilrettelægges henholdsvis inden og efter den ordinære studiestart. Da det endnu ikke er besluttet, hvilke uddannelser der skal udvikles værkstedskur- ser til, foreslår Danske Erhvervsakademier at slette den passage i lovbemærk- ningerne, hvori det fremgår, hvilke uddannelser man forventer, der vil kunne blive tale om. DI finder det fornuftigt, at værkstedskurserne i første omgang forventes oprettet på uddannelser med stor volumen. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det alene fremgår af lovbe- mærkningerne, hvilke uddannelser der f.eks. vil kunne udvikles værkstedskurser til. Ministeriet finder, at det vil være oplagt at overveje uddannelser med et stort volumen, men også andre kriterier – som f.eks. stort frafald – vil kunne indgå i Side 13/18 overvejelserne. Det er hensigten, at beslutningen om, hvilke uddannelser der ind- ledningsvist vil blive udviklet værkstedskurser til, vil ske i samarbejde med rele- vante aktører. Med henvisning til den nedsatte arbejdsgruppe understreger Danske Erhvervs- akademier vigtigheden af, at den anvendte terminologi ”værkstedskurser” og ”praktikum” ikke kommer til at begrænse arbejdsgruppens arbejde, herunder lægge unødige rammer for indholdet af de praktiske værkstedskurser. Danske Er- hvervsakademier ønsker, at begrebet ”praktikum” anvendes i lovteksten. Også Danske Professionshøjskoler foreslår, at begrebet ”praktikum” anvendes i lov- teksten, da der er tale om et studieforberedende forløb på en erhvervsrettet vide- regående uddannelse. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, at der skal etableres værkstedskurser (praktikum) på de tekniske erhvervsakademiud- dannelser. Formålet med de nye forløb er at give studerende, der ikke har gen- nemført en erhvervsuddannelse, mulighed for at tilegne sig de nødvendige prakti- ske forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. I lyset af bemærkningerne fra Danske Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskolers lægger ministeriet op til at justere lovforslaget, sådan at betegnelsen ”praktikum” anvendes. 2.2.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser DTU, DI, KL, Akademikerne, DTU og AAU er positivt stemte over for forslaget om at oprette 800 nye engelsksprogede uddannelsespladser på STEM/IT-områ- det. Akademikerne hilser det velkomment, at lovudkastet gør op med den hidtidige meget restriktive tilgang til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes mu- lighed for at tiltrække internationale studerende. Akademikerne og IDA opfordrer til, at de nye engelsksprogede studiepladser skal ligge ud over det loft, som universiteterne for nuværende er underlagt. DTU bemærker, at det er uklart, hvordan de nye engelsksprogede uddannelses- pladser vil påvirke den samlede dimensionering af studiepladser på engelskspro- gede uddannelser og finder det afgørende, at det ikke sker på bekostning af f.eks. optaget på DTU’s engelsksprogede bachelor- og kandidatuddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at der vil blive tale om mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser fra sommer- optaget 2027 på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbachelorud- dannelser. Det er med aftalen forudsat, at der vil være tale ekstra uddannelses- pladser, og at der både vil kunne være tale om nye uddannelser og en udvidelse af antallet af pladser på eksisterende uddannelser. De nye engelsksprogede ud- dannelsespladser vil ikke påvirke det eksisterende udbud af engelsksprogede pladser på akademiske bachelor- og kandidatuddannelser. Side 14/18 KL og AU bemærker, at bilag 1 (i lov om erhvervsakademiuddannelser og profes- sionsbacheloruddannelser), som indeholder en oversigt over uddannelser udbudt på engelsk, udgår, og i stedet indføres en positivliste over uddannelsesområder som skal danne grundlag for tildelingen af ekstra studiepladser. AU understreger vigtigheden af, at de underliggende kriterier er gennemsigtige og tydelige, og at processen sker med involvering af alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder ud- dannelser efter loven. IDA finder, at der bør findes en model, som muliggør fleksibilitet i tildelingen af in- ternationale studiepladser, så nye behov og nye uddannelser kan tilgodeses. AAU ser frem til at modtage oplysninger om den påtænkte model for styring af engelsk- sprogede uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at de nye uddannelsespladser skal oprettes uden for København og Aarhus og inden for STEM-/IT-området, herunder det maritime område, på uddannelser, hvor beskæf- tigelsen er høj blandt de nyuddannede og ledigheden lav. Samtidig skal det være uddannelser, hvor der er en forventning om, at mange af de studerende vælger at blive i Danmark og arbejde. Endvidere bemærkes, at der er lavet en overordnet fordeling af de 800 uddannelsespladser på institutionsniveau, som institutionerne med en vedtagelse af lovforslaget kan udmønte fra 2027. Oprettelsen af nye en- gelsksprogede uddannelsesudbud vil skulle følge de almindelige regler herfor. Teknika bemærker, at det fremgår af aftalen, at de 800 nye engelsksprogede ud- dannelser også omfatter det maritime område. Teknika foreslår, at muligheden for at udbyde professionsbacheloruddannelsen til maskinmester på engelsk også ek- splicit hjemles i lov om maritime uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det følger af aftalen, at de nye engelsksprogede uddannelsespladser, som skal oprettes uden for København og Aarhus og inden for STEM-/IT-området, også vil omfatte det maritime område. Uddannelses- og Forskningsministeriet skal endvidere bemærke, at muligheden for at udbyde professionsbacheloruddannelsen til maskinmester på engelsk ikke vil kræve særskilt hjemmel i lov om maritime uddannelser. Danske Regioner bemærker, at ophævelsen af kravet om udbud på dansk giver anledning til behov for afklaring af, hvilke uddannelser der herefter vil kunne udby- des på andre sprog end dansk. Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at for de autoriserede sundhedsuddannelser er dansksproglige kompetencer afgø- rende. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at fastsættelsen af, hvilke ud- dannelser på STEM/IT-området der vil kunne udbydes på engelsk, altid vil bero på en konkret vurdering, og det er ikke umiddelbart tanken, at sundhedsuddannel- serne vil skulle omfattes af den udvidede adgang til udbud af engelsksprogede ud- dannelser. 2.2.5. Mulighed for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende ved behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse Side 15/18 Danske Erhvervsakademier, AAU og Radiografrådet er positive over for forsla- get, som vil indebære, at reglerne nu ensrettes med reglerne på universitetsområ- det ved optagelse på en universitetsuddannelse. Radiografrådet undrer sig dog over, at det skal være frivilligt, om uddannelsesinstitutionerne vil opkræve et depo- situm eller ej. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at hensigten med forslaget er, at give de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser i medfør af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, samme mulig- heder som universiteterne har efter de gældende regler. 2.2.6. Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professi- onsbacheloruddannelser FH, HK, BUPL og Dansk Sygeplejeråd er uforstående over forslaget om at ned- lægge REP-rådet. Det er deres overbevisning, at der er behov for et råd, som re- præsenterer en større kreds af aktører – særligt set i lyset af reformaftalen, hvor et REP-råd vil kunne følge op på udviklingen og implementeringen af reformen. DI, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Socialrådgiverforening anerkender, at der med forslaget fortsat lægges op til dialog mellem minister, ministerie og relevante interessenter og opfordrer til, at ministeren og ministeriet fortsat holder fast i inten- tionen om en løbende og god dialog. KL, FH og Dansk Socialrådgiverforening bemærker hertil, at det er afgørende, at ministeriet fortsat prioriterer den løbende dialog, og at dialogen bliver effektiv og transparent. IDA, opfordrer til, at der også fremadrettet tages højde for de tekniske uddannel- ser og deres interessenter. Danske Regioner anbefaler, set i lyset af nedlæggelsen af REP-rådet, at man tænker i nye samarbejdsfora mellem skoler og aftagere, så der sikres en mere for- mel og forpligtende dialog. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig bekymringen over forslaget om at nedlægge REP-rådet. Ministeriet bemærker, at der med reformen igangsæt- tes et udviklings- og implementeringsarbejde i samarbejde med uddannelsesinsti- tutionerne og centrale aktører, herunder repræsentanter fra offentlige og private arbejdsgivere og arbejdstagere, som vil forløbe over en årrække. Herudover ind- drages de relevante interessenter omkring de enkelte uddannelser generelt i ud- dannelsesinstitutionernes arbejde med udvikling af professionsbachelor- og er- hvervsakademiuddannelserne. 2.2.7. Normering i ECTS-point DTU, AU, Dansk Sygeplejeråd og Akademikerne finder det hensigtsmæssigt at ændre loven, så angivelsen af uddannelsernes varighed i tid ændres til normering i ECTS-point. Danske Regioner anerkender behovet for at anvende en ensartet terminologi med ECTS-point, men bemærker at det bør overvejes om mere praksisrettede Side 16/18 tidsangivelser i uger og måneder kan fremgå ved uddannelser med stor praksisan- del. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at forslaget alene har til hen- sigt at harmonisere terminologien vedrørende uddannelsernes varighed og norme- ring. Ved at ændre angivelsen af uddannelsernes varighed fra tid til normering i ETCS-point vil terminologien flugte med den terminologi, der allerede i dag anven- des i regler udstedt i medfør af loven. 2.2.8. Særlige procedurer for godkendelse af de nye professionsmasterud- dannelser Danske Professionshøjskoler finder det positivt, at der indføres en særlig god- kendelsesprocedure for professionsmasteruddannelserne, og forudsætter, at pro- fessionsmasteruddannelser, der er prækvalificeret inden den 31. december 2028 ikke efterfølgende skal prækvalificeres efter den 31. december 2028 (hvor solned- gangsklausulen udløber). KL er enige i behovet for en solnedgangsklausul, og at indførslen af en særlig godkendelsesprocedure for professionsmasteruddannelserne dermed er et midler- tidigt initiativ. KL bemærker yderligere, at uafhængigt af en evt. forlængelse af be- stemmelsens gyldighedsperiode er det afgørende, at udbud af professionsmaster- uddannelser afspejler arbejdsmarkedets behov, og at relevante parter inddrages i udvikling af evt. nye uddannelser og evt. justering af eksisterende uddannelser. DI er skeptiske over for forslaget om at fravige bestemmelserne om prækvalifika- tion, selvom der er indført en solnedgangsklausul, og mener at nye uddannelser – og især nye uddannelsestyper - altid bør vurderes op imod det eksisterende ud- dannelseslandskab. Dansk Psykologforening anfører, at særproceduren udgør en væsentlig risiko for svækket kvalitetssikring, idet centrale elementer i den normale akkrediterings- proces vil kunne omgås eller nedtones. I forhold til uddannelsernes kvalitet og prækvalifikation bemærker Uddannelses- og Forskningsministeriet, at den foreslåede særlige godkendelsesprocedure vil omfatte professionshøjskoler, der har opnået en positiv institutionsakkreditering. Det indebærer, at der for den enkelte institution er foretaget en ekstern kvalitets- vurdering med fokus på institutionens løbende og systematiske arbejde med sik- ring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Som led i den enkelte ud- dannelsesinstitutions kvalitetssikringssystem vil det være institutionen, der skal vurdere uddannelsernes relevans og arbejdsmarkedets behov. Derudover bemærkes det, at uddannelser omfattet af den særlige godkendelses- procedure vil skulle godkendes af uddannelses- og forskningsministeren efter ind- stilling fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Indstillingen forventes især at ba- sere sig på to elementer: Dels et uddannelsesbilag for den enkelte uddannelse ud- arbejdet i tæt samarbejde med de primære interessenter. Dels Side 17/18 professionshøjskolernes udviklingsplan for hver professionsmasteruddannelse, hvor der redegøres for faglighed, videngrundlag, kvalitetssikring m.v. på de udby- dende institutioner. 2.2.9. Øvrige bemærkninger Danmarks Lærerforening og BUPL ser gerne en fremrykning af tidshorisonten for, hvornår deltagerbetalingen for hhv. meritlæreruddannelsen og meritpædagog- uddannelsen bliver fjernet og gerne inden 2030. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det ligger til grund for øko- nomien i den politiske aftale, at deltagerbetalingen på meritpædagoguddannelsen og meritlæreruddannelsen afskaffes fra 2030. Danmarks Lærerforening påpeger, at den politiske aftale om en måneds frem- rykket studieafslutning kun vil skabe en forskydning af SU-udgifterne, da lærere fortsat først vil blive ansat 1. august og ikke 1. maj. Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at de første dimittender fra læ- reruddannelsen, der påvirkes af den tidligere studieafslutning, vil være færdige i foråret 2029. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i den forbindelse følge ud- viklingen nøje. Danmarks Lærerforening glæder sig over, at den nyligt reformerede læreruddan- nelse ikke bliver reformeret på ny, men derimod får arbejdsro i henhold til de politi- ske ambitioner, der blev aftalt i 2022. Danmarks Lærerforening finder det dog skuffende, at denne reformaftale udelukker læreruddannelsen fra gode tiltag som at styrke praktikken og bemærker også, at denne aftale ikke samler op på finan- sieringsmæssige hængepartier, der udestår. Uddannelses- og Forskningsministeriet noterer sig bemærkningerne fra Danmarks Lærerforening Akademikerne henviser til princippet om stillingsstrukturen og bemærker, at im- plementeringen af en ny professionsmasteruddannelse samtidig stiller nye krav til stillingsstrukturen. Her vil Akademikerne imødese at indgå i stillingsstrukturarbej- det som følge af implementeringen af uddannelsen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet fra Akademi- kerne og vil drøfte eventuelle ændringer i stillingsstrukturen med de faglige organi- sationer. Danske Erhvervsakademier foreslår – som en konsekvens af den foreslåede nedjustering af uddannelser med 15 ECTS-point – en ændring af eksamensbe- kendtgørelsen, som vil gøre det praktisk lettere at administrere placering af afslut- tende opgaver/projekter. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet, som vil blive overvejet i forbindelse med implementeringer på bekendtgørelsesniveau. Side 18/18 Danske Erhvervsakademier finder desuden, at også top-up uddannelserne og de selvstændige overbygningsuddannelser kan nævnes samme sted som de nye professionsmasteruddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet, som vil blive overvejet i forbindelse med implementering af aftalens punkter om kvalitetsløft og ny tilrettelæggelse på erhvervsakademiuddannelsesområdet. KL mener, at man bør overveje at stille krav om, at de studerende tilegner sig danskkundskaber sideløbende med eller som en del af uddannelsen for efterføl- gende at kunne få bedre forudsætninger på det danske arbejdsmarked. KL opfor- drer endvidere til at overveje, om der fsva. det relevante opholdsgrundlag skal ind- føres en begrænsning for at medbringe medfølgende ægtefæller og børn. Uddannelses- og Forskningsministeriet har noteret sig synspunktet, som dog fal- der uden for rammerne af dette lovforslag. 3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet i høring I forhold til det udkast til lovforslag, der har været sendt i offentlig høring, er der fo- retaget følgende indholdsmæssige ændringer: 1) Der er foretaget en ændring i den foreslåede nyaffattelse af § 5, stk. 1., 1. pkt. Med ændringen vil det fremgå, at: »Professionsbacheloruddannelser er nor- meret til 180-195 ECTS-point, men kan have en normering på op til alminde- ligvis 240 ECTS-point«. Ændringen har til formål at muliggøre et fortsat udbud af eksisterende diplomingeniøruddannelse med en normering, som overstiger 240 ECTS-point. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, med tilhørende be- mærkninger. 2) Der er indsat forslag til et nyt § 8, stk. 2, som vil give institutioner, der udbyder professionsmasteruddannelser, mulighed for at kunne tilrettelægge den en- kelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studie- tid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Der henvi- ses til lovforslagets § 1, nr. 15, med tilhørende bemærkninger. 3) Der er foretaget en ændring i det foreslåede § 22, stk. 1, nr. 12, hvor betegnel- sen ”værkstedskurser” ændres til ”praktikum”. 4) Der er foretaget præciseringer i lovforslagets bemærkninger vedrørende mu- ligheden for at opkræve depositum af visse udenlandske studerende ved be- handling af ansøgning om optagelse på en uddannelse. Dette vedrører be- mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16. Herudover er der i lovforslaget foretaget mindre rettelser samt forskellige ændrin- ger af primært sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
Høringssvar EA PH.pdf
https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l17/bilag/1/3077857.pdf
Den 12. august 2025
Sagsnr. S-2025-748
Dok.nr. D-2025-20716
bba/
AKADEMIKERNE
THE DANISH CONFEDERATION
OF PROFESSIONAL ASSOCIATIONS
Store Kongensgade 40H 3. sal
DK – 1264
København K.
E ac@ac.dk
W www.ac.dk
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov
om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser mv. (nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og andre elementer fra
reformaftale)
Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet modtaget udkast til
lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og
andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark mv.) til høring.
Akademikerne har udsendt udkast til lovforslaget i høring i
medlemsorganisationerne og skal på den baggrund fremkomme med
bemærkninger.
Indledende bemærkninger
Den politiske reformambition om at løfte kvalitet og attraktivitet af
professionsbacheloruddannelserne er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at
imødekomme samfundets behov for dygtige fagprofessionelle.
Hos Akademikerne deler vi denne ambition og vision. Vi ser i reformen gode
muligheder for at skabe endnu stærkere uddannelser, der kan ruste de studerende
og fagprofessionelle til et arbejdsmarked med stigende kompetencekrav og
komplekse udfordringer. En tendens der ikke mindst er udtalt på
sundhedsområdet.
Akademikerne repræsenterer som hovedorganisation flere faggrupper på
sundhedsområdet, bl.a. jordemødrene, fysioterapeuterne, ergoterapeuterne og
bioanalytikerne. Faggrupper som er stærkt efterspurgte på arbejdsmarkedet.
Derfor er vi i Akademikerne også glade for at kunne bidrage til det vigtige
implementeringsarbejde, der pågår i regi af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen,
og som bl.a. skal realisere de politiske ambitioner om bedre sundhedsuddannelser
og en ny professionsmasteruddannelse.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Bredgade 40-42
1260 København K
hoeringssvar@ufm.dk
Offentligt
L 17 - Bilag 1
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2025-26
Side 2 af 4
Specifikke bemærkninger
Professionsmasteruddannelsen
Det fremgår af § 3, stk. 2, at professionsmasteruddannelser er praksisnære
overbygningsuddannelser målrettet professionsbachelorer inden for
velfærdsområdet. Ligeledes fremgår af § 3, stk. 3, at uddannelserne skal afspejle
et vidensgrundlag, der er baseret på forskning, udvikling og praksistilknytning.
Akademikerne hæfter sig derudover ved, at det fremgår af den politiske aftale, at
professionsmasteruddannelserne oprettes som ordinære uddannelser på 75 ETCS
med SU, og at de indplaceres på niveau 7 i kvalifikationsrammen. Yderligere
bemærker Akademikerne, at det fremgår af aftalen, at professionsmasteren er en
overbygningsuddannelse - ligesom og på niveau med - en ordinær
kandidatuddannelse.
I forlængelse heraf skal Akademikerne henvise til princippet i stillingsstrukturen om,
at underviserne på professionshøjskolerne skal have et højere kvalifikationsniveau
end afgangsniveauet på den uddannelse, der undervises på. Implementeringen af
en ny professionsmaster, der er indplaceret på et højere kvalifikationsniveau i
forhold til de uddannelser, der i dag udbydes på professionshøjskolerne, stiller
samtidig nye krav til stillingsstrukturen på professionshøjskolerne. Akademikerne
imødeser at indgå i stillingsstrukturarbejdet som følge af implementeringen af
reformen.
Den nye praksisrettede professionsmaster, der udbydes på
professionshøjskolerne, er en vigtig nyskabelse i et samlet videregående
uddannelsessystem, og vil helt givet blive set som en attraktiv
videreuddannelsesmulighed for mange professionsbachelorer.
Der vil være professionsbachelorer, for hvem en professionsmaster vil være
relevant, mens det for andre vil være relevant at tage en kandidatuddannelse på
universitetet. Netop adgangen til begge overbygningsuddannelser er med til at
styrke de nye professionsbacheloruddannelsers attraktivitet blandt de
uddannelsessøgende, når de kan se flere karriere- og udviklingsperspektiver ved
deres uddannelsesvalg.
Akademikerne hilser det derfor også meget velkomment, at det med reformaftalen
er opgivet at lave uddannelsesdimensionering på kandidatuddannelser rettet mod
professionsbachelorer, i tilfælde af, at der udbydes en professionsmaster. Hermed
er professionsmasteren ikke endt som en erstatning for kandidatuddannelsen, men
netop som en ny videreuddannelsesmulighed for professionsbachelorer.
Afkortning af professionsbacheloruddannelserne
Som konsekvens af reformaftalen bliver professionsbacheloruddannelserne
reduceret med 15 ECTS således, at de fleste professionsbacheloruddannelser
fremover vil være på 195 ECTS.
Side 3 af 4
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet: ”For at understøtte mere
praksisrettede professionsbacheloruddannelser fremgår det at aftalen, at det
nuværende bachelorprojekt fremover skal have karakter af en kortere, mere
praksisrettet professionsfaglig bacheloreksamen, og at omfanget af eventuelle
ikke-praksisorienterede teoretiske elementer skal undersøges og reduceres, hvor
det viser sig relevant og under hensyn til at opretholde og styrke uddannelsernes
kvalitet og niveau, herunder adgangen til videreuddannelse på kandidatniveau.”
Akademikerne vil gerne advare mod en falsk modsætning mellem ikke-
anvendelsesorienterede fag og praksisrettede fag. For realiteten er, at de
færdiguddannede professionsbachelorer skal ud på et arbejdsmarked med
stigende kompleksitet i opgavevaretagelsen og dermed øgede kompetencekrav
om kritisk at kunne vurdere og bidrage til ny viden inden for faget.
Akademikerne finder, at den afsluttende del af professionsbacheloruddannelserne,
uanset navn, fortsat skal bibringe de studerende de analytiske og metodemæssige
færdigheder, de skal bruge som fagprofessionelle. Ligeledes kan visse ikke-
anvendelsesorienterede fag være afgørende for uddannelsernes faglige niveau.
Bachelorprojektet er desuden med til at give et fagligt grundlag for
videreuddannelse og sikrer sammenhængen fra professionsbachelor til kandidat
og ph.d. Akademikerne finder, at et sådant fødekædeperspektiv bør bevares, fordi
ph.d.’ere med rod i fagprofessionerne, er afgørende for forskningsopbygningen af
fagmiljøerne på professionshøjskolerne.
Derfor finder Akademikerne det afgørende for en succesfuld reform, at så lidt som
muligt af den samlede reduktion i ECTS bør findes ved en afkortning af
bachelorprojektet.
Oprettelse af engelsksprogede uddannelser
Det foreslås, at den hidtidige bestemmelse § 7 c, om, at
professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser skal udbydes på
dansk, ophæves. Endvidere, at professionshøjskolerne og
erhvervsakademierne gives mulighed for at oprette 800 nye
engelsksprogede uddannelsespladser inden for STEM/IT-området.
Akademikerne hilser det velkomment, at lovudkastet gør op med
hidtidige meget restriktive tilgang overfor erhvervsakademierne og
professionshøjskolerne i forhold til muligheden for at tiltrække
internationale studerende.
I forlængelse heraf skal Akademikerne opfordre til, at nye
engelsksprogede studiepladser ligger ud over det loft over internationale
studerende som universiteterne for nærværende er underlagt, da
universiteterne også udbyder professionsbacheloruddannelser inden for
STEM/IT-området.
Side 4 af 4
Akademikerne finder det vigtigt, at antallet af engelsksprogede
uddannelsespladser med jævne mellemrum bliver genstand for en
politisk vurdering af, hvorvidt der er andre uddannelsesområder med
rekrutteringsudfordringer, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at
udbyde flere engelsksprogede uddannelsespladser.
Normering i ECTS-point
Der foreslås en harmonisering af terminologien for uddannelsernes
varighed, således at den nuværende angivelse af professionsbachelor-
og erhvervsakademiuddannelsernes omfang i tid, ændres til normering i
ECTS-point.
Akademikerne finder det hensigtsmæssigt, at uddannelsernes varighed
fremover fastsættes i ECTS-points i stedet for en tidsangivelse på år og
måneder. En sådan ny praksis vil bidrage til at skabe større klarhed over
de forskellige uddannelsers varighed i det videregående
uddannelsessystem.
Et behov der fremstår endnu mere present nu, hvor vi – som følge af de
store uddannelsesreformer - ser konturerne af et nyt, mere sammensat
uddannelseslandskab, med nye typer uddannelser og langt flere
deltidsuddannelser.
Med venlig hilsen
Nicoline J. Motzfeldt
Uddannelsesdirektør
7. august 2025
J.nr. 25-65662
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid - telefon:
man-tirs kl. 9.00-15.00
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet
Bredgade 40
1260 København K
Høring: Udkast til lovforslag om nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om
reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i
Danmark m.v.
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger har ingen
bemærkninger.
Venlig hilsen
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger
BUPL Forbund
Sundkrogskaj 20 - 2100 København Ø - Tlf. 3546 5000
bupl@bupl.dk – bupl.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
20. august 2025
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om nye praksisrettede professionsmaster-
uddannelser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor-og
erhvervsakademi-uddannelser i Danmark
BUPL takker for muligheden for at kommentere lovforslaget om nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og andre elementer.
Det er glædeligt, at der med reformen bliver afsat væsentlige midler til såvel et kvalitetsløft af
grunduddannelserne som til gratis efter- og videreuddannelse og uddannelse af praktik-
vejledere. Det er en helt nødvendig styrkelse af området, som forhåbentligt også vil gøre
professionsuddannelserne mere attraktive.
BUPL er dog ærgerlig over, at en del af midlerne til styrkelse af uddannelserne er fundet ved at
forkorte en lang række af professionsuddannelserne, herunder pædagoguddannelsen.
Der er ikke nogen argumenter for, at en kortere uddannelse giver højere kvalitet, tværtimod.
Men i det lys bliver det særlig vigtigt, at de uddannelser, der betaler med en forkortelse, også
er de uddannelser, der får adgang til de nye tiltag i forbindelse med bl.a. gratis efter- og
videreuddannelse.
Konkrete kommentarer til lovforslaget :
BUPL er uforstående over for, at ministeren ønsker at nedlægge REP-rådet, hvis formål er at
rådgive ministeren om udviklingen inden for erhvervsakademiuddannelser og professions-
uddannelser. Det fremgår af bemærkningerne, at det sker som led i en omprioritering af
ressourcer.
Vi står over for en ganske omfattende reform af uddannelserne med bl.a. en forkortelse af
professionsuddannelserne, en ændring af bachelorprojekterne, et øget fokus på samarbejde
mellem uddannelsesinstitutioner og praktiksteder og et ønske om livslang læring.
Det bliver vigtigt at følge udviklingen af de nye tiltag, ikke mindst om vi får det ønskede
kvalitetsløft af uddannelserne, som er hovedformålet med reformen. REP-rådet er et oplagt
formelt forum for drøftelser af, hvordan de nye uddannelser og initiativer udvikler sig.
Det fremgår af bemærkningerne, at der er en løbende dialog med parterne i forbindelse med
implementeringsarbejdet, hvilket er korrekt, men dialogen bliver mindst lige så vigtig, når
implementeringsarbejdet er færdigt og de nye uddannelser skal stå sin prøve.
Øvrige kommentarer:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (s. 12-13), at professionsmasteruddannelserne i
første omgang udbydes som ordinære uddannelser på heltid med mulighed for SU, og at det
på sigt er hensigten, at uddannelserne også vil skulle udbydes på deltid målrettet personer i
beskæftigelse på velfærdsområdet. Der er ingen angivelse af, hvornår dette vil ske, 2030 har
dog været nævnt.
BUPL vil gerne understrege vigtigheden af, at muligheden for deltid sker hurtigst muligt. Et af
formålene med reformen er at give bedre mulighed for uddannelse gennem hele livet og at
løfte kvaliteten på det velfærdsrettede område gennem fri praksisrettet videreuddannelse. Det
bliver kun en realitet, hvis professionsmasteruddannelserne også udbydes på deltid, så de kan
tages sideløbende med et job inden for velfærdsområdet.
Det er helt afgørende for BUPL, at erfarne praktikere får mulighed for at tage en professions-
masteruddannelse med henblik på dels at udvikle deres egen faglighed, dels at udvikle
institutionerne og skabe højere faglighed og trivsel for børn og unge.
En professionsmasteruddannelse på fuldtid og med SU vil stort set kun appellere til
nyuddannede pædagoger, hvilket ikke harmonerer med intentionerne i den politiske aftale.
Derudover er det afgørende for BUPL, at pædagoger fortsat vil have mulighed for at supplere
deres uddannelse med en kandidatgrad.
Også når det handler om meritpædagoguddannelsen har vi et stort ønske om at fremrykke
tidshorisonten for, at deltagerbetalingen fjernes. Der er stor mangel på pædagoger, og med den
vigende søgning til pædagoguddannelsen, så er merituddannelsen et væsentligt bidrag til at
øge antallet af uddannede pædagoger.
Vi ser derfor meget gerne at deltagergebyret til meritpædagoguddannelsen fjernes tidligere
end 2030.
Venlig hilsen
Elisa Rimpler
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Høringssvar på lovforslag om delelementer fra reform af professionsba-
chelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark
21. august 2025
S2025-004040
D2025-296006
Danmarks Lærerforening takker for muligheden for at afgive høringssvar på
lovforslag om nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre ele-
menter fra aftale om reformen af professionsbachelor- og erhvervsakademiud-
dannelserne.
Vi vil først gerne understrege, at det er glædeligt, at den nyligt reformerede læ-
reruddannelse ikke reformeres på ny men derimod får arbejdsro til at udvikle
sig i henhold til de politiske ambitioner, der blev aftalt i 2022.
Dog er det skuffende, at den politiske aftale bag lovforslaget ikke samler op på
de finansieringsmæssige hængepartier, der stadig udestår i læreruddannelsen i
forhold til praktikken. Uddannelsen mangler reel finansiering af det udvidede
omfang af praktik samt midler til uddannelse af flere praktikvejledere, som vi
ved er afgørende for kvaliteten af praktikken og de lærerstuderendes lyst til at
vælge folkeskolen, når de skal ud at arbejde som lærer.
Derimod lægges der med den politiske aftale bag lovforslaget op til at udelukke
læreruddannelsen fra flere gode tiltag i forhold til at styrke praktikken. Bl.a. læg-
ger aftalen op til, at der skal indgås en aftale med kommuner og regioner om at
stille krav om uddannede praktikvejledere som forudsætning for at blive god-
kendt som praktiksted. Det er helt uforståeligt, at dette kun skal gælde for pæ-
dagog- og socialrådgiveruddannelsen og ikke for læreruddannelsen.
Det er glædeligt, at der med den politiske aftale bliver lettere økonomisk ad-
gang til meritlæreruddannelsen. Vi så dog gerne, at uddannelsen ikke først gø-
res gratis fra 2030 men med det samme, da den lange tidshorisont indebærer en
høj risiko for, at uddannelsen af meritlærere går i stå frem til 2030. Derudover
ser vi frem til en mere konkret udmøntning af de afsatte midler til styrket kvali-
tet i meritlæreruddannelsen, som vi håber, vil tilgodese behovet for en udvik-
ling af praktikken i uddannelsen.
Folkeskolens fremtid afhænger bl.a. af veluddannede og motiverede lærere,
som har mulighed for lærerfaglig udvikling og specialisering gennem et langt ar-
bejdsliv som lærer. Det er derfor godt, at vi med lovforslaget får indført nye vi-
dereuddannelsesmuligheder for lærere i form af de nye professionsmasterud-
dannelser, herunder bl.a. en psykologfaglig overbygning til lærere og pædagoger
samt en mere generel lærerfaglig professionsmaster.
Side 2 af 2
Men det er ærgerligt og uforståeligt, at masteruddannelserne i første omgang
kun udbydes på fuldtid med SU. Det betyder, at målgruppen for uddannelsen i
langt overvejende grad bliver unge nyuddannede lærere og ikke en reel mulig-
hed for erfarne lærere ude i praksis, som ønsker en lærerfaglig specialisering
sideløbende med deres lærerjob.
Denne begrænsning står i kontrast til skolernes behov og til hvad vi og kom-
munerne ønskede med professionsmasteruddannelserne. I øvrigt skaber be-
grænsningen en unødig og potentielt uhensigtsmæssig konkurrencesituation
mellem professionshøjskolerne og de universiteter, som allerede i dag udbyder
kandidatuddannelser målrettet nyuddannede professionsbachelorer.
Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at der hurtigst muligt (og ikke først i
2030) tilvejebringes det nødvendige regelgrundlag for at udbyde professionsma-
steruddannelserne på deltid som en langt mere tilgængelig og realistisk videre-
uddannelsesmulighed for lærere i folkeskolen. Vi opfordrer desuden til, at der
på udbuddet af professionsmasteruddannelserne fra start etableres optagelses-
kriterier, som prioriterer eventuelle ansøgere med lærerfaglig praksiserfaring.
Den politiske aftale lægger op til interessante nye praksisrettede korte efterud-
dannelsestilbud, som skal tilbydes til de faggrupper, som fremadrettet får en af-
kortet grunduddannelse. Det forekommer her temmelig ulogisk, at lærere på ar-
bejdsmarkedet bliver udelukket fra adgang til disse nye efteruddannelsesmulig-
heder. Det medfører nemlig, at vi på den måde skaber forskellige vilkår for ad-
gang til efteruddannelse for f.eks. lærere og pædagoger på samme arbejdsplads,
uanset om man er uddannet for mange år siden og ikke har været berørt af af-
kortede grunduddannelser.
Afslutningsvist har Danmarks Lærerforening behov for at kommentere på den
politiske aftale og lovforslagets bestemmelse om en måneds fremrykket studie-
afslutning, som der er lagt op til, også skal gælde for læreruddannelsen. En po-
sitiv arbejdsudbudseffekt af dette tiltag vil i realiteten ikke være gældende for
læreruddannelsen, da lærere fortsat vil blive ansat 1. august og ikke 1. maj eller
1. juni.
Den eneste effekt ved dette tiltag for læreruddannelsen vil være, at der vil ske
en forskydning af den statslige udgift til SU til øgede dagpengeudgifter i A-kas-
sen. Derudover vil fremrykningen vanskeliggøre nødvendig samlæsning i fag
for studerende på 3. og 4. årgang og give de 4. års studerende på læreruddan-
nelsen en unødig forceret og presset afslutning på deres uddannelse.
Med venlig hilsen
Gordon Ørskov Madsen
Formand for Danmarks Lærerforening
Danmarks Tekniske Universitet
Ledelse og Administration
Anker Engelunds Vej 101
Bygning 101
2800 Kongens Lyngby
Tlf. 45 25 25 25
Dir. 93 51 16 64
vjoha@dtu.dk
www.dtu.dk
18. august 2025
Journal nr. 25/1019876
vjoha
CVR-nr.
DK
30
06
09
46
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Bredgade 40-42
1260 København K
Sendes via e-mail: hoeringssvar@ufm.dk
Høring over udkast til lovforslag om delelementer fra re-
form af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddan-
nelser i Danmark
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har den 24. juni 2025 modtaget Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets høring vedrørende lovforslag om delelementer fra
reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark.
DTU takker for muligheden for at afgive høringssvar.
1. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og professionsbache-
loruddannelser
DTU har med tilfredshed noteret sig, at DTU’s diplomingeniøruddannelser ikke er
omfattet af den politiske aftale om den nye tilrettelæggelse af professionsuddannel-
serne med 15 færre ECTS-point.
DTU hilser også forslaget om, at der fra sommeroptaget 2027 gives mulighed for at
oprette 800 nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelorud-
dannelser inden for STEM-/IT-området velkomment. DTU bemærker dog, at det er
uklart, hvordan dette vil påvirke den samlede dimensionering af studiepladser på
engelsksprogede uddannelser jf. universitetsreformen. DTU henviser her til s. 23 i
høringsmaterialet, hvor det fremgår, at der skal udarbejdes en model for styring af
engelsksprogede uddannelsesudbud. Hvis forslaget skal have en reel samfunds-
økonomisk effekt, finder DTU, at det er afgørende, at det ikke sker på bekostning
af f.eks. optaget på DTU’s engelsksprogede bachelor- og kandidatuddannelser.
Det bemærkes desuden i høringsmaterialet s. 22, at de nye uddannelsespladser vil
skulle oprettes udenfor København og Aarhus, og på uddannelser, hvor der er en
Side 2 af 2
forventning om, at mange af de studerende vil vælge at blive i Danmark og ar-
bejde. DTU er nysgerrig på, hvordan det vil blive vurderet, om det kan forventes, at
de studerende vælger at blive i Danmark og arbejde efter endt uddannelse. Her
kunne beskæftigelsessituationen for den pågældende uddannelse være et relevant
udgangspunkt for en sådan vurdering. Da der nærmest ikke er nogen arbejdsløs-
hed blandt DTU’s diplomingeniører, tænker DTU derfor umiddelbart, at alle DTU’s
diplomingeniøruddannelser må opfylde dette kriterium.
DTU vil i denne sammenhæng også fremhæve, at en stor andel af DTU’s diplomin-
geniørstuderende allerede har et arbejde, når de er afslutter deres uddannelse,
hvilket i høj grad skyldes de gode studiejob- og praktikmuligheder i virksomheder,
hvor de studerende efterfølgende bliver ansat, når de afslutter deres studie.
Endelig er DTU enig i, at en harmonisering af terminologien vedrørende uddannel-
sernes varighed og normering er hensigtsmæssig, og at det giver god mening, at
ændre loven, så angivelsen af uddannelsernes varighed i tid ændres til normering i
ETCS-point.
2. Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.
DTU har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til Uddannelses- og Forskningsministeriets Ref.-nr. 570947.
Venlig hilsen
Ulrik Bak Nielsen
Direktør
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS)
18. august 2025
1
Høringssvar vedr. forslag om ændring af lov om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af vi-
deregående uddannelsesinstitutioner
Dansk Psykolog Forening (DP) takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslag om nye
praksisrettede professionsmasteruddannelser.
Vi anerkender intentionen om at skabe fleksible videreuddannelsesveje for professionsbachelorer inden for
velfærdsområdet og ser positivt på ambitionen om at styrke de praksisnære videregående uddannelser. Dog
finder vi anledning til bekymring i forhold til, hvordan professionsmasteruddannelsen på det psykologfaglige
område foreslås indrettet og udviklet – særligt i forhold til faglig forankring, professionsafgrænsning og aktør-
inddragelse.
Hovedpointer
• Klar professionsafgrænsning – Der skal præciseres, hvilke opgaver den psykologfaglige professionsmaster skal
uddanne til at varetage, og hvordan disse afgrænses fra autorisationskrævende psykologopgaver.
• Sikre klarhed om faglig forankring – Uddannelsens indhold beskrives hidtil primært som rettet mod det pæda-
gogiske og didaktiske felt, og titlen på den kommende uddannelse bør afspejle denne faglige forankring.
• Formel inddragelse af faglige organisationer – Dansk Psykolog Forening og andre relevante organisationer bør
have en central rolle i udviklingen af uddannelsen, med henblik på at målrette uddannelsen mod aktuelle behov på
PPR-området.
Utilstrækkelig faglig forankring og præcisering af det psykologfaglige vidensgrundlag
Ifølge lovforslagets § 3 a, stk. 3, skal professionsmasteruddannelserne bygge på et vidensgrundlag “baseret på
forskning, udvikling og praksistilknytning”. Dette stiller store krav til faglighed og kvalitet. Alligevel er det i lov-
forslaget uklart, hvordan professionshøjskolerne vil sikre, at de nye uddannelser udvikles i tæt sammenhæng
med eksisterende faglige miljøer og forskningsbaserede praksisser – særligt inden for de områder, hvor psyko-
logfaglig viden er helt central.
Derudover skaber ambitionen om, at uddannelsen skal basere sig ligeligt på forskning, udvikling og praksistil-
knytning, væsentlig uklarhed. Det er metodisk og praktisk udfordrende at masteruddannelsen skal have en li-
gelig vægtning mellem forskning, udvikling og praksistilknytning i en uddannelse, der kun udgør 75 ECTS. En
sådan ambition risikerer at blive overambitiøs og urealistisk. Det er derfor nødvendigt med en tydelig priorite-
ring og afgrænsning af uddannelsens mål og indhold, så det klart fremgår, hvilke kompetencer de studerende
skal opnå.
Dansk Psykolog Forening opfordrer derfor til, at der fastsættes tydelige rammer for fagligt indhold og kompe-
tencemål og at de relevante forsknings- og fagmiljøer med psykologfaglig ekspertise inddrages i udviklingen af
uddannelsen.
18. august 2025
2
Behov for præcis professionsafgrænsning og tydeliggørelse af roller
Dansk Psykolog Forening ser med bekymring på, at professionsmasteruddannel-
serne i deres nuværende form kan skabe uklarhed om roller- og opgavefordeling i velfærdsprofessionerne. Der
anvendes formuleringer som “at løse komplekse opgaver” uden at det eksplicit fremgår, hvordan professions-
grænser trækkes, mellem de nye professionsmasteruddannede og de øvrige fagligheder på området.
Der vil helt konkret være behov for, at det klart fremgår, hvilke funktioner professionsmasteruddannede er
kvalificerede til at varetage, og hvor grænsen går i forhold til psykologfaglige opgaver, der kræver autorisation
som psykolog. Dette arbejde bidrager vi naturligvis gerne til.
Inddragelse af psykologfaglig ekspertise og psykologfaglige organisationer i udviklingen af uddannel-
sen
Dansk Psykolog Forening værdsætter muligheden for at kunne bidrage til arbejdet i dialoggruppen for udvik-
ling af den nye professionsmasteruddannelse. Vi finder det dog afgørende, at de faglige organisationer med fag-
lige grænseflader til de nye uddannelser får en mere formel rolle i udviklingen af professionsmasteruddannel-
serne.
Det har i den politiske proces forud for vedtagelsen af den nye psykologfaglige professionsmaster været
fremme, at uddannelsen er særlig møntet på PPR-området, hvor psykologerne er den største medarbejder-
gruppe. Derfor bidrager vi fra Dansk Psykolog Forenings side meget gerne til udviklingsarbejdet af denne speci-
fikke professionsmaster, for at sikre at uddannelsen bidrager bedst muligt til den tværfaglige opgaveløsning i
PPR.
Dansk Psykolog Forening opfordrer på denne baggrund til at relevante organisationer – herunder Dansk Psyko-
log Forening – inviteres ind i arbejdet med at udvikle den kommende psykologfaglige masteruddannelse.
Klar professionsprofil og praksisnærhed som kerne i professionsmasteruddannelser
Af lovudkastet fremgår det, at professionsmasteruddannelserne skal bidrage til at udvikle professionernes
praksis og styrke den praksisnære kompetenceudvikling. Dansk Psykolog Forening finder det væsentligt, at
dette ikke blot afspejles i intentionen, men også eksplicit fremgår af både uddannelsernes titel og det konkrete
uddannelsesindhold. Der bør være overensstemmelse mellem titel, uddannelse og de opgaver, som de profes-
sionsmasteruddannede skal udføre. I beskrivelsen af den psykologfaglig professionsmasters indhold fremgår
det tydeligt at det er en efteruddannelse til den pædagogiske og didaktiske faglighed og her kan en titel, hvor
psykologi indgår virke misvisende ift. indholdet i uddannelse, endsige ift. de kompetencer, der udvikles. Dansk
Psykolog Forening opfordrer til, at denne bekymring tages til efterretning, når uddannelsens endelige titel skal
fastlægges.
Akkreditering
Den foreslåede særprocedure, jf. pkt. 3.8, indebærer en væsentlig risiko for svækket kvalitetssikring, idet cen-
trale elementer i den normale akkrediteringsproces potentielt kan omgås eller nedtones. Dette kan få betyde-
lige konsekvenser for vurderingen af nye professionsmasteruddannelser, da det skaber usikkerhed om både
den faglige dybde, den samfundsmæssige relevans og den metodiske uafhængighed, der bør kendetegne en so-
lid godkendelsesproces
Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd vedr. lovforslag
om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser
og professionsbacheloruddannelser og lov om akkredi-
tering af videregående uddannelsesinstitutioner
Dansk Sygeplejeråd takker for muligheden for at afgive høringssvar til
lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregå-
ende uddannelsesinstitutioner.
Harmonisering af varighed og normering
Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at der i lovforslaget lægges op
til en harmonisering af terminologien vedrørende uddannelsernes va-
righed og normering, så uddannelsernes varighed ændres til norme-
ring i ECTS-point. Det vil skabe større gennemsigtighed om uddannel-
sernes faglige niveau og tyngde.
Oprettelse af professionsmasteruddannelser
Lovforslaget giver hjemmel til oprettelse af nye professionsmasterud-
dannelser som følge af den politiske aftale om reform af professions-
bachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark. Målgruppen
for uddannelserne er personer, som efter endt grunduddannelse og
flere år på arbejdsmarkedet, ønsker en praksisrettet overbygningsud-
dannelse.
Af de generelle lovbemærkninger fremgår det, uddannelserne, som
følge af reformen, i første omgang skal oprettes som ordinære ud-
dannelser på heltid.
Dansk Sygeplejeråd finder det problematisk, at der ikke gives mulig-
hed for, at uddannelserne fra start også kan udbydes som deltidsud-
dannelse. For langt størstedelen af de sygeplejersker, der vil finde en
professionsmasteruddannelse relevant, vil heltidsstudie med mulig-
hed for SU gøre det vanskeligt, økonomisk, at gennemføre uddannel-
sen.
En mulighed for at kunne gennemføre uddannelsen som deltid, vil
kunne gøre det mere økonomisk realistisk at gennemføre uddannel-
sen for en bredere gruppe. Derudover vil en deltidstilrettelæggelse
styrke den praksisforankring, der netop er formålet med uddannelsen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
August 2025
Dansk Sygeplejeråd
Sankt Annæ Plads 30
DK-1250 København K
mandag-torsdag 9.00-16.00
fredag 9.00-15.00
Tlf: +45 33 15 15 55
www.dsr.dk
dsr@dsr.dk
Side 2 af 3
Masteruddannelser er netop karakteriseret ved at være deltidsuddan-
nelser, derfor bør dette også afspejle sig i de nye professionsmaster-
uddannelser.
Dansk Sygeplejeråd skal derfor opfordre til, at der i lovforslaget gives
hjemmel til, at de kommende professionsmasteruddannelser kan til-
rettelægges som deltidsuddannelse.
Nedlæggelse af REP-Rådet
I lovforslaget lægges der op til, at Rådet for Erhvervsakademiuddan-
nelser og Professionsbacheloruddannelser nedlægges. Ministeriet
skriver i de generelle bemærkninger, at ministeriet ved nedlæggelse
af rådet bidrager til omprioritering af ressourcer fra administrative op-
gaver til mere borgernær velfærd. Derudover fremgår det, at rådets
opgaver, herunder rådgivningsfunktionen for uddannelses- og forsk-
ningsministeren, vil kunne håndteres gennem løbende dialog mellem
minister, ministeriet og diverse relevante interessenter.
Dansk Sygeplejeråd finder det yderst problematisk, at ministeriet fore-
slår nedlæggelse af REP-Rådet. Dette særligt set i lyset af de store re-
former på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne.
REP-Rådet er netop et oplagt fora, hvor opfølgning på udvikling og im-
plementering af reformens intentioner vil kunne drøftes i en bredere
kreds af relevante aktører på uddannelsesområdet. Netop den brede
tværgående sammensætning af rådet, giver en særlig mulighed for et
bredere perspektiv i drøftelser om, hvordan uddannelserne i fremtiden
skal udvikles og tilrettelæggelse.
Dansk Sygeplejeråd anerkender, at ministeriet lægger op til løbende
dialog mellem minister, ministerie og diverse relevante interessenter.
Men det er vores klare overbevisning, at der fortsat er et stort behov
for et råd repræsenteret ved en større kreds af aktører, der kan råd-
give ministeren og ministeriet om emner bl.a. inden for uddannelser-
nes udvikling, ændrede behov på arbejdsmarkedet, sammenhæng til
øvrige uddannelser, behov for styrkede efter- og videreuddannelse og
kvalitetssikring og – udvikling af uddannelserne.
Drøftelser af tværgående uddannelsesmæssige temaer i en bredere
kreds giver netop mulighed for, at det bredere perspektiv kan bibrin-
ges ministeren og ministeriet ift. relevante problemstillinger, udvik-
lingsbehov mv.
Det skal også bemærkes, at en lang række af de uddannelser, som er
repræsenteret ved REP-Rådet, netop er uddannelser, der direkte er
målrettet til den borgernær velfærd. Derved er det vanskeligt at se,
hvordan nedlæggelse af rådet vil bidrage til styrket borgernær velfærd
i højere grad end i dag.
Side 3 af 3
Derfor skal Dansk Sygeplejeråd kraftigt opfordre til, at REP-Rådet fast-
holdes netop i en tid, hvor store uddannelsesreformer skal implemen-
teres.
Med venlig hilsen
Dorthe Boe Danbjørg
Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd
Side 1 af 2
Høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening (DS) til
Udkast til lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra
aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.).
Dansk Socialrådgiverforening (DS) har med interesse læst det foreliggende udkast, og vi takker for
muligheden for hermed at fremsende vores bemærkninger til udkastet.
Indledningsvis skal det nævnes, at DS samlet set er positiv overfor den samlede reformaftale vedr.
professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark, herunder målet at styrke kvaliteten
af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. DS er samtidig bekymret for konsekvenserne
ved en afkortning af en række professionsbacheloruddannelser, bl.a. socialrådgiveruddannelsen. Dette
kalder på, at aftalerne om fri efteruddannelse, nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og
faglig udvikling hurtigst muligt konkretiseres og synliggøres af hensyn til rekrutteringen af kommende
velfærdsprofessionelle, herunder at kunne synliggøre faglige udviklingsmuligheder og karriereveje for
kommende socialrådgivere. DS ser frem til at blive inddraget og bidrage til udviklingen og
implementeringen af disse reformspor.
DS har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Professionsmasteruddannelser
DS bakker op om oprettelsen af et antal professionsmasteruddannelser, der kan bidrage til at bl.a. flere
socialrådgivere får mulighed for at tage en overbygningsuddannelse, der kvalificerer dem til fortsat
beskæftigelse indenfor professionsfeltet, herunder styrkede muligheder for udvikling af professionen og
professionsfeltet.
Men DS er kritisk overfor at det foreliggende lovforslag ikke allerede fra den første implementering af
nye professionsmasteruddannelser (fra 2026) sikrer en hjemmel til også at udbyde
professionsmasteruddannelserne på deltid. Hovedparten af de professionsbachelorer, der kommer i
målgruppen for at tage en professionsmasteruddannelse baseret på praksiskendskab og
praksisforankring, vil økonomisk foretrække en deltidstilrettelagt uddannelse.
En professionsmaster skal understøtte udviklingen af praksisnær viden og dermed også understøtte
karrieremuligheder indenfor professionsfeltet. At tage en professionsmaster på fuld tid risikerer, at flere
studerende vil bruge uddannelsen til at uddanne sig ud af professionens primære praksisfelter.
Professionsmaster må ikke blive en blindgyde
Lovforslaget omtaler ikke at en professionsmaster kan give adgang til et ph.d. forløb. Det er centralt for
DS, at karrierevejen via en professionsmaster (niveau 7) ikke bliver en blindgyde i f.t. de
professionsuddannede, der senere ønsker en forskerkarriere.
Dato 21. august 2025
NP
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt pr. e-mail til: hoeringssvar@ufm.dk
Side 2 af 2
Nedlæggelsen af REP-rådet.
REP-rådet har været en central adgang til aktørernes inddragelse og bl.a. direkte mulighed for at følge
udvikling, implementering og fremtidig styrkelse af kvalitet og praksisnærhed i uddannelser. Såfremt
nedlæggelsen af REP-rådet opretholdes er det centralt for DS, at det omtalte alternativ – en ”løbende
dialog med diverse relevante interessenter” – bliver effektiv, inddragende og transparent – og at
interessenters inddragelse ikke afvises på grund af manglende ressourcer.
Således bemærkningerne fra Dansk Socialrådgiverforening. Vi ser frem til at vores bemærkninger kan
understøtte færdiggørelsen af det endelige lovforslag.
Med venlig hilsen
Nicolai Paulsen
Uddannelsespolitisk konsulent
Dansk Socialrådgiverforening
Sekretariatet
Peter Bangs Vej 7A, 3 etage
2000 Frederiksberg
Tlf: 4422 3246
dbio@dbio.dk
www.dbio.dk
Jyske Bank
5043-1308159
Høringssvar vedr. lovforslag om delelementer fra reform af professionsbachelor-
og erhvervsakademiuddannelser i Danmark
Danske Bioanalytikere takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi har ikke
kommentarer til selve lovteksten, men til de bemærkninger, der ligger til grund for
ændringsforslagene, og hvordan de kan danne utilsigtede løsninger i implemente-
ringsfasen.
Giv mulighed for uddannelsesspecifikke løsninger for at styrke kvaliteten og profes-
sionsfagligheden
Det er meget positivt, at hovedformålet med reformen er at styrke kvaliteten og det
faglige niveau på professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Vi er
også meget enige med aftalepartierne om, at professionsbacheloruddannelserne
skal fokusere på professionsfagligheden og den praksis, som uddannelserne retter
sig mod.
Hvis de politiske ambitioner skal opfyldes, er det vigtigt, at hver uddannelse får mu-
lighed for at skabe de specifikke løsninger, der er brug for. Der er stor forskel på pro-
fessionsbacheloruddannelsernes fagområde, opbygning, dimensionering, kobling
med praksis mv., og derfor skal man være varsom med ”one size fits all” i implemen-
tering af reformen.
Der lægges f.eks. op til, at de studerende skal have flere timer og mere vejledning
(bemærkninger s. 7). Bioanalytikeruddannelsen har allerede i dag mindre hold og
mange undervisningstimer. Alligevel ser vi et frafald, og vi ved fra professionshøj-
skoler og kliniske undervisere, at det i høj grad skyldes, at de studerende har util-
strækkelige kompetencer i naturfag, matematik og dansk. Derfor er det meget vig-
tigt at styrke de studerendes indgangsniveau. Det er særligt aktuelt at fremhæve,
fordi en stor gruppe unge i fremtiden vil tage den nye epx-uddannelse, og det vil
endda være muligt at søge ind på bioanalytikeruddannelsen på kvote 2 efter blot to
år på epx.
Der ønskes også en mere kortere, praksisrettet bacheloreksamen (bemærkninger s.
14), men bioanalytikerstuderendes bachelorprojekter er allerede i dag praksisrettede
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
hoeringssvar@ufm.dk
21/08/25
2
og indeholder kliniske ECTS-point. Projekterne gennemføres på et højt fagligt ni-
veau, og resultaterne er skabt på laboratorier og i klinikker og kan direkte omsættes i
deres praksis. Derfor ønsker bioanalytikerne at bevare bacheloropgaven i sin nuvæ-
rende form og udstrækning.
Styrk mulighederne for specialiseret efteruddannelse til bioanalytikere og andre
mindre faggrupper
Det er positivt, at man vil udvikle nye professionsmasteruddannelser, som skal ”øge
de studerendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes prak-
sis” samt ”bidrage til videreudvikling af professionen og udvikling af ny viden om fa-
get”. Bioanalytikerprofessionen har i den grad brug for flere muligheder for at speci-
alisere sig, ofte indenfor smalle og højt specialiserede fagområder.
Det er dog svært at se, hvordan 4-6 professionsmasteruddannelser kan bidrage til
videreudvikling af den enkelte profession og udvikling af ny viden om faget, når de
velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser omfatter 15 vidt forskellige pro-
fessioner.
Vi er bekymrede for, at de nye masteruddannelser skal favne meget bredt og vil få
et generisk indhold, der hverken er attraktivt for de færdiguddannede eller arbejds-
giverne.
Vi ser den samme tendens i den sundhedsfaglige diplomuddannelse, som er ved at
blive revideret. Der indføres en struktur med få rammemoduler og brede lærings-
mål, som hurtigt kan tilpasses nye behov. Erfaringen fra professionshøjskolerne er
dog, at jo mere generelt modulerne er beskrevet, desto sværere er det at fylde hol-
dene op. Når modulerne er udviklet i tæt samarbejde med aftagerne, og beskrivel-
serne afspejler deres behov, så er der flere deltagere. Desuden er det ikke muligt at
udbyde rammemoduler i forskellige toninger eller specialiseringer, da man ikke må
gå til eksamen i samme uddannelseselement, jf. BEK 863 Bekendtgørelse om eksa-
mener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
Vi uddyber meget gerne vores høringssvar.
Venlig hilsen
Martina Jürs
Forkvinde
Danske Bioanalytikere
Side 1 af 3
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Departementet
Bredgade 40-42
1260 København K
Høringssvar vedr. Udkast til lovforslag om nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform af
professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.
Danske Erhvervsakademier (DKEA) takker for muligheden for at afgive høringssvar til ud-
kast til lovforslag om nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre ele-
menter fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i
Danmark m.v.
• Mulighed for at opkræve depositum for visse udenlandske studerende ved
behandling af ansøgning om optagelse på en uddannelse
Der bakkes op om muligheden, som også forventes at være administrativt håndterbar
på baggrund af tidligere erfaringer.
• Etablering af praktiske værkstedskurser (praktikum) på de tekniske erhvervs-
akademiuddannelser
I styrelsens organisering af implementeringsarbejdet er der nedsat en arbejdsgruppe
for erhvervsakademiuddannelserne. Der henvises til den nedsatte arbejdsgruppes på-
gående arbejde med praktikum. Det er væsentligt, at lovteksten ikke kommer til at be-
grænse arbejdsgruppens arbejde. Vi vil derfor understrege vigtigheden af, at den an-
vendte terminologi – ”værkstedskurser” og ”praktikum” – ikke lægger unødige rammer
for indholdet. Terminologien bør ikke begrænse, hvad der fremadrettet kan etableres
som et praktikum. Vi ønsker at ’praktikum’ anvendes i lovteksten.
Det fremgår af lovforslaget, at praktikum vil blive obligatorisk for alle studerende, der
ikke har en EUD-baggrund på de uddannelser, der bliver omfattet af praktikum.
Passagen:
”er forventningen, at der i første omgang vil kunne blive tale om at udvikle værksteds-
kurser på erhvervsakademiuddannelserne til bl.a. automationsteknolog, energiteknolog
og produktionsteknolog.” (LF, p. 18).
19. august 2025
Danske
Erhvervsakademier
Danske
Erhvervsakademier
Vester Voldgade 109
1552 København V
www.dkea.dk
Sofie Valentin Weiskopf
Senioranalytiker
Telefon: 41 91 49 14
E-mail: svw@dkea.dk
Side 2 af 3
foreslås slettet, da vi endnu ikke ved hvilke uddannelser, der kommer til at stå tilbage efter implementerin-
gen, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt giver mening at udpege specifikke uddannelser til praktikum.
• Overgang fra tidsangivelse til ECTS-angivelse
I lovforslaget anføres, at 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudier. Det skal bemærkes, at forkortelsen af
erhvervsakademiuddannelserne med én måned betyder, at dette ikke er tilfældet (fx vil de 2-årige er-
hvervsakademiuddannelser efter forkortelsen have en varighed på 1 år og 11 måneder). Dette bør præcise-
res i lovforslaget, så betegnelsen ikke anvendes ukritisk.
• Nedlæggelse af Råd
DKEA noterer sig, at rådet nedlægges. Det er et opmærksomhedspunkt, at ministeren nu ikke længere har
et organ, der rådgiver om de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser.
• Top-up-uddannelser/selvstændige overbygningsuddannelser
Det ville give mening også at nævne top-up-uddannelserne/de selvstændige overbygningsuddannelser
samme sted, som man ønsker at tilføje den nye professionsmasteruddannelse (§1 stk. 1) – når nu formålet
er et ”samordnet videregående uddannelsessystem” hvor der er ”bedre mulighed for at uddanne sig gen-
nem hele livet”. Altså at signalere, at EAK ikke er en blind vej, men at der også her er muligheder for at op-
kvalificere sig til en PBA osv.
Desuden noterer vi, at de nye professionsmasteruddannelser i lovforslaget er målrettet velfærdsområdet.
Vi noterer os endvidere med udgangspunkt i ambitionen om, at professionsmasteruddannelsernes praksis-
nære profil på kvalifikationsrammens niveau 7 skal være et middel til at uddanne dybere ind i professio-
nerne, at det ikke udelukkes, at det på sigt kan blive relevant at etablere denne type uddannelser på andre
områder, hvor det vil være relevant at uddanne dybere ind i brancher og erhverv.
• Nedjustering af uddannelsen med 15 ECTS
Ændring af professionsbacheloruddannelser med nedjustering af uddannelsen med 15 ECTS. I henhold til
eksamensbekendtgørelsen (BEK nr. 624 af 02/06/2025) § 15, stk. 1, nr. 3 så fremgår det, at eksamen i det
afsluttende projekt først kan finde sted, efter at uddannelsens øvrige eksaminer er afsluttet. I forvejen kan
denne bestemmelse give praktiske problemer ved studerende som på anden vis er blevet forsinket i uddan-
nelsen. Når man nu endvidere forkorter uddannelsen, så vil det kunne give mening at lade sig inspirere af
universitetsområdet, hvor det f.eks. fremgår, at specialet skal placeres på uddannelsens sidste studieår
(BEK nr 2285 af 01/12/2021 § 30, stk. 6). En sådan justering vil gøre det praktisk lettere at administrere og
eksamensplanlægge for studerende, som kan have haft alternative studieforløb, også set i lyset af ændrin-
gerne på området med reduktion af ECTS samt tid for færdiggørelse. På den måde vil den studerende godt
kunne gennemføre det afsluttende projekt, og evt. færdiggøre et manglende fag samtidig eller semestret
efter.
Side 3 af 3
• Øvrige kommentarer
Kan det passe, at der er en fejl på side 57 i skemaet? Her står der, at ”professionsbacheloruddannelser har
en normering fra 180 ECTS-point til almindeligvis 210 ECTS-point, men kan have en normering op til 240
ECTS-point.” Skulle der i stedet for 210 ECTS have stået ”…til almindeligvis 195 ECTS-point”?
Med venlig hilsen
Sofie Valentin Weiskopf
på vegne af Danske Erhvervsakademier
Høringssvar
1
August 2025
Ref: SOSE
J.NR.: 2015-0073/258815
Høringssvar: Udkast til lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af vi-
deregående uddannelsesinstitutioner
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til lovforslag om ændring af lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregå-
ende uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre elementer fra af-
tale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.).
Danske Professionshøjskolers bemærkninger til udkastet til lovforslag fremgår nedenfor.
Vedr. nye praksisrettede professionsmasteruddannelser (§1, pkt. 3 og §2, pkt. 1)
Danske Professionshøjskoler er overordnet meget positive over, at ’Politisk aftale om reform af professions-
bachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark’ giver professionsbachelorer inden for velfærdsfa-
gene bedre videreuddannelsesmuligheder med de nye praksisrettede professionsmasteruddannelser.
Danske Professionshøjskoler har tre bemærkninger til denne del af lovforslaget:
Professionsmasteruddannelser udbudt på deltid
Danske Professionshøjskoler glæder sig over, at det er defineret klart i lovteksten (§3a, stk. 2), at målgrup-
pen for professionsmasteruddannelser er professionsbachelorer inden for velfærdsområdet. Ligesom vi er
positive over, at det fremgår af lovbemærkningerne (3.12), at også ansøgere med en ældre uddannelse in-
den for samme velfærdsområde vil få adgang til de fremtidige professionsmasteruddannelser.
Skal det reelt blive attraktivt for bl.a. lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, der i dag arbej-
der inden for velfærdsfagene, at tage en professionsmasteruddannelse, er det afgørende, at de har mulig-
hed for at gøre det sideløbende med beskæftigelse.
Danske Professionshøjskoler vil derfor opfordre til, at der hurtigst muligt tilvejebringes et regelgrundlag for, at
professionsmasteruddannelserne kan udbydes på deltid.
Det er Danske Professionshøjskolers vurdering, at en væsentlig del af målgruppen vil fravælge en profes-
sionsmasteruddannelse, hvis de kun kan tage uddannelsen på fuldtid med SU som forsørgelsesgrundlag.
Mulighed for praktik på professionsmasteruddannelser
I forslaget til lovteksten (§3a, stk. 2) fremgår det, at professionsmasteruddannelser skal være ’praksisnære
overbygningsuddannelser’. Danske Professionshøjskoler foreslår på den baggrund, at det tilføjes til lovtek-
sten, at der skal være mulighed for praktik på professionsmasteruddannelserne for at understøtte det prak-
sisnære sigte med uddannelserne.
Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København K
Tel. 9292 3575
info@dkprof.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Bredgade 40-42
1260 København K
Att. Marianne Frandsen
2
Ministergodkendelse af professionsmasteruddannelser skal også gælde efter solnedgangsklausul
Danske Professionshøjskoler finder det positivt, at der indføres en særlig godkendelsesprocedure for profes-
sionsmasteruddannelserne for professionshøjskoler, der er positivt institutionsakkrediteret, frem til og med
2028.
Danske Professionshøjskoler forudsætter i den forbindelse, at professionsmasteruddannelser, der inden sol-
nedgangsklausulen 31. december 2028 er blevet ministergodkendt på baggrund af udviklingsplaner, ikke ef-
terfølgende skal prækvalificeres, når solnedgangsklausulen er udløbet.
Det er Danske Professionshøjskolers opfattelse, at ministergodkendelsen på baggrund af udviklingsplaner -
også efter solnedgangsklausulens udløb - vil være en fyldestgørende kvalitetssikringsprocedure i sammen-
hæng med institutionsakkrediteringer.
Vedr. værkstedskurser på tekniske erhvervsakademiuddannelser (§1, pkt. 17)
Danske Professionshøjskoler foreslår, at værkstedskurser på de tekniske erhvervsakademiuddannelser om-
døbes til ’praktikum’ i det nye §22 stk. 1, nr. 12. Betegnelsen praktikum foreslås for at tydeliggøre, at der er
tale om et studieforberedende forløb på en erhvervsrettet videregående uddannelse – og ikke en erhvervs-
uddannelse, som den nuværende betegnelse værkstedskursus kan forstås som af studerende.
Øvrige bemærkninger
Danske Professionshøjskoler vil gøre opmærksom på, at der er en uoverensstemmelse ml. formuleringen af
ny §5 stk. 1,1 s. 2 og bilag 1 side 57, pkt. 7.
Med venlig hilsen
Inge Friis Svendsen
Direktør
Danske Professionshøjskoler
Danske Psykomotoriske Terapeuter
Staunings Plads 3
1607 København V
Tlf.: 3379 1260
E-mail: dap@dap.dk
www.dap.dk
Side | 1
Att.: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Danske Psykomotoriske Terapeuters høringssvar vedrørende Forslag til lov om ændring
af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Danske Psykomotoriske Terapeuter kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til
ovennævnte lovforslag.
Vi støtter lovforslagets formål om at udvikle og udbyde nye praksisnære,
professionsmasteruddannelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet.
Det vil forbedre mulighederne for at professionsbachelorer i endnu højere grad kan bidrage til
løsninger af høj faglig kvalitet i velfærdssektoren.
I den sammenhæng er det dog vigtigt at påpege, at der i lovforslagets bemærkninger side 10
af 63 fremstår en indsnævrende definition af hvilke professionsbachelorer, der er
målgruppen for de praksisnære professionsmasteruddannelser.
Vi anser det som problematisk, hvis bemærkningerne medfører, at loven tolkes således, at
andre grupper af professionsbachelorer – fx de sundhedsfaglige professionsbachelorer i
afspændingspædagogik og psykomotorik – som udgangspunkt bliver afskåret fra optag på
professionsmasteruddannelserne og i stedet skal forlade sig på individuelle vurderinger af
hver enkelt ansøgers mulighed for optag.
Det vil forringe professionsbachelorer i afspændingspædagogik og psykomotoriks i forvejen
begrænsede muligheder for videreuddannelse og dermed forringe mulighederne for at
udnytte det potentiale, der ligger i at inddrage disses faglighed i udviklingen af løsninger på
velfærdsområdet.
Lovforslaget og bemærkningerne til dette bør derfor indeholde en mere inkluderende
definition af målgruppen, så denne ikke indsnævres og ekskluderer relevante grupper.
Derudover har vi ingen bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Anne Marie Horn
Forperson for Danske Psykomotoriske Terapeuter
1
21-08-2025
EMN-2025-00749
1798162
Morten Kamp Thomsen
Danske Regioners høringssvar til lovforslag om ændring af lov om er-
hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
Danske Regioner kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslaget. Re-
gionerne støtter overordnet lovforslagets ambitioner om at øge fleksibiliteten og prak-
sisnærheden i de videregående uddannelser, herunder etableringen af nye professi-
onsmasteruddannelser.
Regionerne er store aftagere af dimittender fra både erhvervsakademi- og professi-
onsbacheloruddannelserne, og vi har et stærkt fokus på, at uddannelsesudbuddet
matcher arbejdsmarkedets behov – både i indhold, niveau, kvalitet og geografisk til-
gængelighed
Professionsmasteruddannelser
Regionerne hilser etableringen af professionsmasteruddannelser velkommen som et
vigtigt led i at sikre attraktive karriereveje, styrke kompetenceudviklingen og fastholde
medarbejdere i velfærdsområderne.
Det er positivt, at uddannelserne bliver praksisnære overbygningsuddannelser, base-
ret på forskning, udvikling og tæt tilknytning til praksis, men uden egentlig praktik –
hvilket adskiller de nye professionsmasteruddannelser fra special- og kandidatuddan-
nelser.
Danske Regioner mener, at det bør fremstå tydeligere af lovteksten, at de nye profes-
sionsmasteruddannelser skal udvikles i tæt og systematisk dialog med aftagerne. På
side 5 står der, at: ”dette lovforslag følger op på dele af aftalen og har bl.a. til formål
at give professionshøjskolerne mulighed for at udvikle og udbyde nye professions-ma-
steruddannelser på 75 ECTS-point som praksisnære overbygningsuddannelser målret-
tet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet. Her kunne det med fordel tilfø-
jes, at det skal foregå i tæt dialog og med inddragelse af aftagerne. I forlængelse heraf
bør der ved ansøgning om oprettelse af nye professionsmasteruddannelser kunne do-
kumenteres aftagernes efterspørgsel og anbefaling af uddannelsen. Dette er særligt
vigtigt for at sikre, at uddannelserne bidrager til arbejdsmarkedets aktuelle og fremti-
dige behov.
2
Danske Regioner anbefalinger desuden, at lovteksten:
• indeholder en præcisering af professionsmasteruddannelsernes praksisforan-
kring, fx inspireret af beskrivelsen i lovforslagets bemærkninger om, at uddan-
nelserne skal øge de studerendes viden og forståelse af professionernes prak-
sis samt praksisrettet teori og metode, og kvalificere til at løse komplekse op-
gaver inden for centrale velfærdsområder,
• åbner for tværfaglige og tværsektorielle profiler, så uddannelserne ikke bliver
unødigt monofaglige, og lovteksten ikke begrænser optaget til én specifik pro-
fession,
• understreger behovet for bred geografisk dækning, så uddannelserne er til-
gængelige også uden for de store byer og i områder med særlige rekrutte-
ringsudfordringer.
Danske Regioner mener, at tilrettelæggelsen af uddannelserne bør muliggøre, at stu-
derende kan opretholde beskæftigelse på velfærdsområdet under uddannelsen – fx
gennem deltidsstudie. Danske Regioner finder det hensigtsmæssigt, at der på sigt til-
bydes både fuldtids- og deltidsprofessionsmastere.
Udmåling i ECTS og sprogkrav
Danske Regioner anerkender behovet for at anvende en ensartet terminologi i form af
ECTS-point. Samtidig bør det overvejes, om også mere praksisrettede tidsangivelser
(uger/måneder) kan fremgå, hvor det er relevant for uddannelser med stor praktikan-
del og tæt samarbejde med praksis.
Ophævelsen af § 7 c om krav om udbud på dansk giver anledning til behov for afkla-
ring: Hvilke uddannelser vil herefter kunne udbydes på andre sprog end dansk? For de
autoriserede sundhedsuddannelser er dansksproglige kompetencer afgørende – både
under studiet, i praktikforløb og efter endt uddannelse – og dette bør der ikke skabes
usikkerhed om.
Nedlæggelse af REP-rådet
Danske Regioner noterer, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser foreslås nedlagt som led i afbureaukratisering.
Danske Regioner anbefaler, at der i stedet tænkes i nye samarbejdsfora mellem sko-
lerne og aftagere, der kan sikre en mere formaliseret og forpligtende dialog om ud-
møntning af initiativerne i reformen.
Afslutningsvis ser Danske Regioner ser frem til fortsat dialog om lovforslaget og dets
implementering, herunder hvordan vi i fællesskab sikrer, at uddannelsesudbuddet er
praksisnært, kvalitetssikret, geografisk tilgængeligt og målrettet arbejdsmarkedets be-
hov – til gavn for både de studerende, professionerne og borgerne.
3
Med venlig hilsen
Uddannelses- og Forskningsministeriet
E-mail: hoeringssvar@ufm.dk
Danske Tandplejeres høringssvar vedr. Udkast til lovforslag om ændring af lov om
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af
videregående uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre
elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark
m.v.)
Danske Tandplejere takker for muligheden for at afgive høringssvar, og Danske Tandplejere bakker op om
ambitionerne om livslang læring. Det er dog afgørende for det fremtidige uddannelseslandskab, at der
kommer et eftertragtet efter- og videreuddannelsestilbud for alle professionsbacheloruddannelser. Det bør
ikke alene gælde de professionsbacheloruddannelser, som fremadrettet skal tilrettelægges med 15 færre
ECTS-point end i dag.
Fsva. de nye praksisrettede professionsmasteruddannelser, så bakker Danske Tandplejere op om, at der
oprettes nye professionsmasteruddannelser samtidig med, at det fortsat er muligt for professionsbachelorer
at søge ind på kandidatuddannelser på universitet. Det fremgår af lovteksten, at
”professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser målrettet
professionsmasteruddannelser inden for velfærdsområdet”. Danske Tandplejere antager, at
professionsbacheloruddannelsen i tandpleje er inkluderet i ’professionsmasteruddannelser inden for
velfærdsområdet’, da tandplejere spiller en vigtig rolle i det danske velfærdssamfund og er en del af det
offentlige sundhedssystem. Danske Tandplejere appellerer til, at det skrives direkte ind i lovteksten, at
professionsbachelorer i tandpleje kan søge om optagelse på relevante professionsmasteruddannelser på
lige fod med de øvrige uddannelser, der er omfattet af aftalen/lovteksten. Det må, ligesom med de øvrige
uddannelser, være ambitionen, at flere tandplejere får mulighed for at dygtiggøre sig inden for deres fag,
vælger at blive i faget og bidrager til udviklingen af professionen.
I tillæg til ovenstående appellerer Danske Tandplejere til, at tandplejere bliver omfattet af de nye efter- og
videreuddannelsestilbud, der træder i kraft 2030, hvor tandplejere får mulighed for at ansøge og deltage på
samme vilkår som de øvrige professionsbachelorer.
14. august 2025
Danske Tandplejere
Rosenborggade 1a
1130 København K
T: 8230 3540
E: info@dansktp.dk
www.dansketandplejere.dk
Såfremt der bliver nedsat udvalg/arbejdsgrupper i relation til professionsbacheloruddannelserne, forventer
Danske Tandplejere at blive inviteret ind i det arbejde.
Danske Tandplejere står gerne til rådighed, hvis ovenstående ønskes uddybet, eller der er behov for
yderligere information.
Med venlig hilsen
Elisabeth Gregersen
Forperson, Danske Tandplejere
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
Campusadministration Frederiksberg+
Stab
Uddannelse og Studerende
REF: TKS
SAG: [SAGSNR.]
DOK.NR.: [DOKUMENTNR.]
S A G S N O T A T 18. AUGUST 2025
Vedr. Høring over udkast til lovforslag om ændring af
erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser mm.
Sagsbehandler Tine Klovborg Schou
KU takker for muligheden for at afgive høringssvar og bemærker:
I høringsversionen foreslås at lovbekendtgørelsen § 5, stk. 1, 1. pkt.,
fremover affattes således
»Professionsbacheloruddannelser har en normering fra 180 ECTS-point
til almindeligvis 195 ECTS-point, men kan have en normering op til 240
ECTS-point.«
KU konstaterer at der også efter implementeringen af den politiske aftale vil
være professionsbacheloruddannelser i hele spændet fra 180 ECTS-point til
240 ECTS-point, bl.a. Skov- og Landskabsingeniør og Urban
landskabsingeniør som efter reformen vil være 225 ECTS-point, men at der
også er diplomingeniøruddannelser på 210 og 240 ECTS-point som er
undtaget fra reduktion. KU foreslår derfor at § 5, stk. 1, 1. affattes uden brug
af ”almindeligvis”, men blot med angivelse af at
professionsbacheloruddannelser har en normering fra 180 ECTS-point til
240 ECTS-point.
KU har dertil et par generelle bemærkninger:
1. Det fremstår uklart, hvilke uddannelses- og erfaringsprofiler, der kan
SIDE 2 AF 2
være adgangsgivende til de nye formater og KU opfordrer til, at dette
tydeliggøres.
2. Adgang til øvrige masteruddannelser på niveau 7 forudsætter relevant
erhvervserfaring – vil det også være et krav for
professionsmasteruddannelser? KU støtter i så fald, at relevant
erhvervserfaring er en forudsætning, da det rette erfaringsniveau
understøtter proffesionsnær læring og der skabes ligeværdighed på niveau
mellem universitetsmasteruddannelser og professionsmasteruddannelser.
KU foreslår konkret, at der indføres adgangskrav om minimum 2 års
relevant erhvervserfaring uanset om man tager den på hel- eller deltid.
3. Det fremgår ikke, om professionsmasterfag vil kunne anvendes i
individuelle forløb efter den fleksible masterbekendtgørelse? KU
støtter, at det er en mulighed for at sikre mobilitet og fleksibilitet i
livslang læring. Det er i den forbindelse relevant af afklare
professionsmasteres plads i fleksible uddannelsesstrukturer og krav
til modulernes indhold og niveau.
4. Endelig vil KU gerne vide, om det er muligt at udbyde
professionsmastere i samarbejde mellem professionshøjskoler og
universiteter? KU vil grundet den komplekse praksis og
samfundsudfordringer anbefale at det er muligt at kombinere viden
fra forskning og praksis. KU anbefaler derfor, at der skabes
mulighed for modeller, hvor professionshøjskoler og universiteter i
fællesskab kan udvikle og udbyde professionsmasteruddannelser, fx
med delt ansvar for videngrundlag, undervisning og kvalitetssikring.
Rektorat
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
E-mail: rector@au.dk
Web: www.au.dk
Rektoratet
Berit Eika
Prorektor
Dato: 15. august 2025
Direkte tlf: +45 87152023
Mobiltlf.: +45 28992463
E-mail: be@au.dk
Web: au.dk/be@au.dk
Journal nr.: 2025-0850622
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/2
AARHUS UNIVERSITET
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Jura
Bredgade 40-42
1260 København K
Fremsendt via Danske Universiteter
Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner
Aarhus Universitet takker for høringsmuligheden over udkast til forlag til Lov om
ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.
Universitetet har konkrete bemærkninger til de enkelte forslag.
Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
Aarhus Universitet har noteret, at kompleksiteten i uddannelseslandskabet for både
ansøgere og aftagere øges yderligere med indførelsen af den ny
professionsmasteruddannelse, der skal udbydes på heltid og fremadrettet også på
deltid. Indførelsen bidrager til et endnu større udbud af uddannelsestyper indplaceret
på niveau 7 i henhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som i
forvejen rummer alle kandidatuddannelser i varierende længder og udbudsformer
samt masteruddannelser.
Universitetet har endvidere noteret, at uddannelsen skal indplaceres med en prak-
sisnær profil, der afspejler arbejdsmarkedets behov på velfærdsområderne og med en
særskilt gradstypebeskrivelse, der bygger oven på gradstypebeskrivelsen for profes-
sionsbachelorgraden. Universitetet hilser det velkomment, at der udvikles en særskilt
gradstypebeskrivelse til professionsmasteren og formoder dermed også, at der ikke
ændres i gradstypebeskrivelsen for kandidat- og masteruddannelser i forhold til, at der
her er et krav om viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale
forskning inden for et fagområde. Det er for universitetet således vigtigt, at de to
gradstypebeskrivelser tydeligt afspejler de to forskellige gradstypers styrkepositioner,
og deres forskellige relation til arbejdsmarkedet.
Det er uklart for universitetet, om en professionsmaster med en praksisbaseret profil,
vil kunne give adgang til at fortsætte på en Ph.d.-uddannelse. Hvis dette er inten-
tionen, vil der skulle etableres og finansieres en ramme, der kan understøtte de
studerendes overgang til Ph.d.-uddannelsen.
Side 2/2
AARHUS UNIVERSITET
Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og erhvervs-
akademiuddannelser
Universitetet bemærker, at bilag 1, som indeholder en oversigt over uddannelser ud-
budt på engelsk, udgår. I stedet indføres en ny positivliste over uddannelsesområder,
som skal danne grundlag for fordelingen af de ekstra pladser. Universitetet vil i den
forbindelse understrege, at det er af stor betydning, at de underliggende kriterier er
gennemsigtige og tydelige, samt at processen for tildelingen af de ekstra pladser sker
med involvering af alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser efter lov
om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Normering i ECTS-point
Aarhus Universitet hilser forslaget om, at angivelsen af uddannelsernes varighed i tid
ændres til normering i ECTS-point velkommen. Dette er med til at sikre en ensartet
administration og forståelse af normeringen af uddannelserne særlig for de
uddannelsesinstitutioner, der både udbyder uddannelser efter Universitetsloven og
LEP-loven.
Venlig hilsen
Berit Eika
Prorektor
1
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
via Danske Universiteter
Studieservice
Studiekvalitet
Fredrik Bajers Vej 1
9220 Aalborg Øst
Sagsbehandler:
Christina Buhl
Telefon: 9940 7545
E-mail:
sts-sekretariatet@adm.aau.dk
Dato: 18-08-2025
Sagsnr.: 2025-081-00573
Aalborg Universitets høringssvar vedrørende ændring af lov om erhvervsakademiuddannel-
ser og professionsbacheloruddannelser mv.
Aalborg Universitet (herefter AAU) har modtaget høring over ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser mv.
Udkastet har været i høring ved relevante høringsparter i organisationen, og AAU har følgende bemærkninger til
høringsudkastet:
§ 1
§ 3 a, stk. 3:
Det foreslås i § 3 a, stk. 3, at professionsmasteruddannelser skal afspejle et videngrundlag, der er baseret på
forskning, udvikling og praksistilknytning. AAU finder det positivt, at der skal udvikles en særskilt gradstypebe-
skrivelse for professionsmastergraden, som bygger oven på gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgra-
den i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser.
AAU understreger, at det ikke skal betragtes som en generel opbakning til udbud af professionsmasteruddannel-
ser. Det er alene opbakning til, at det tydeliggøres, at professionsmasteruddannelserne adskiller sig fra de kan-
didat- og masteruddannelser, der udbydes af universiteterne.
§ 7 c ophæves:
AAU finder det positivt, at der gives mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser fra sommeroptaget 2027
på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for STEM-/it-området uden for
København og Aarhus.
§ 10 b
AAU finder det positivt, at der i lovforslaget lægges op til, at institutionerne kan opkræve et depositum af visse
udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på en uddannelse omfattet af denne lov. AAU
finder det positivt, at reglerne ensrettes med reglerne om depositum ifm. optagelse på universitetsuddannelser.
Bilag 1 ophæves:
AAU bemærker, at Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer, at der forud for lovens ikrafttræden vil blive
fastlagt en model for styring af engelsksprogede uddannelsesudbud. AAU ser frem til at modtage yderligere
oplysninger om den påtænkte model.
§ 3
Stk. 1:
Det fremgår i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk. 2. I den politiske reformaftale fremgår,
at optagne på professionsbacheloruddannelser i 2025 skal afslutte deres uddannelse en måned tidligere (se
indsat aftaletekst med kursiv):
Side 2 af 2
”(15) Partierne er enige om, at alle professionsbacheloruddannelser fremover skal tilrettelægges,
så de studerende afslutter deres uddannelse en måned tidligere. Den tidligere studieafslutning vil
gælde for studerende, der påbegynder uddannelserne fra og med sommeroptaget 2025. Det be-
tyder, at studerende omfattet af den nye tilrettelæggelse, jf. punkt 10-11, sammenlagt vil afslutte
deres uddannelse tre måneder tidligere sammenlignet med i dag. Den fremrykkede studieafslut-
ning gælder også for læreruddannelsen samt diplomingeniøruddannelserne, bygningskonstruk-
tøruddannelsen og de treårige professionsbacheloruddannelser.”
Der fremgår ikke noget af lovbemærkningerne om den tidligere studieafslutning for optagne studerende på pro-
fessionsbacheloruddannelser i 2025. AAU finder det på den baggrund uklart, om det fortsat er gældende.
Med venlig hilsen
Maj Rosenstand
Vicedirektør
1/1
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Høring over udkast til lovforslag om nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale
om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.
Copenhagen Business School (CBS) takker for muligheden for at kommentere
ovenstående forslag, som den 24. juni 2025 er modtaget i høring fra Uddannelses-
og Forskningsministeriet.
CBS har en enkelt bemærkning til den del af lovforslaget, som omhandler de nye
praksisrettede professionsmasteruddannelser.
CBS anerkender behovet for, at fx lærere, pædagoger, sygeplejersker og
socialrådgiver har mulighed for efter- og videreuddannelse.
CBS vil dog gerne påpege, at de nye professionsmasteruddannelsers placering på
niveau 7 i kvalifikationsrammen for livslang læring risikerer at udvande rammens
betydning og mindske det internationale samfunds anerkendelse af det danske
uddannelsessystem.
CBS har ingen yderligere bemærkninger.
Med venlig hilsen
Anna Thomasson
Uddannelsesdekan, CBS
17. august 2025
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiudddannelser og
professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående
uddannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre
elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i
Danmark m.v.)
DI takker for muligheden for at afgive høringssvar til ovenstående lovforslag.
Indledningsvis vil DI gerne kvittere for, at diplomingeniøruddannelserne og
bygningskonstruktøruddannelsen fortsat kan udbydes uden reduktion i ECTS-point. DI vil også
gerne kvittere for, at der oprettes 800 nye uddannelsespladser inden for STEM/IT-området på
engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra sommeren 2027. DI
bakker op om, at oprettelsen sker på uddannelser, hvor beskæftigelsen er høj og ledigheden lav.
I lov om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser § 1 stk. 12: Det fremgår af
lovforslaget, at selvstændige overbygningsuddannelser er normeret til mindst 90 ECTS-point. Af
den politiske aftale fremgår det imidlertid, at overbygningsuddannelser normeret til 60 ECTS-
point. Er der tale om en anden type overbygningsuddannelser på 90 ECTS-point?
I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner § 18b: Det fremgår, at
uddannelses- og forskningsministeren kan fravige denne lovs bestemmelser om prækvalifikation
og godkendelse i forbindelse med oprettelse af professionsmasteruddannelserne. DI noterer, at
der er tale om en solnedgangsklausul, men er alligevel skeptisk overfor muligheden for at fravige
bestemmelserne om prækvalifikation. DI mener, at nye uddannelser altid bør vurderes op imod
det eksisterende uddannelseslandskab. Særligt når der er tale om en helt ny uddannelsestype.
DI bakker op om indførelsen af værkstedskurser for studerende, der er optaget på en teknisk
erhvervakademiuddannelse på baggrund af en studentereksamen. DI finder det fornuftigt, at
værkstedskurserne i første omgang forventes oprettet på uddannelser med stor volumen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Att.: Marianne Madsen og Simon Franch
Kristensen
Bredgade 40-42
1260 København K
20. august 2025
DI har noteret, at Regeringen har nedlagt Rådet for erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelser. DI hæfter sig ved, at det er ministeriets vurdering, at rådets
opgaver, herunder rådgivningsfunktionen for uddannelses- og forskningsministeren, vil kunne
håndteres gennem den løbende dialog, som uddannelses- og forskningsministeren og ministeriet
har med diverse relevante interessenter på området. DI vil opfordre til, at uddannelses- og
forskningsministeren og ministeriet holder fast i intentionen om en løbende og god dialog med
centrale interessenter.
DI vil i øvrigt opfordre til, at de nye muligheder i professionsmasteruddannelserne udnyttes til at
imødekomme de klare behov for at øge kvaliteten af dansk- og matematikundervisningen i
folkeskolen frem for at skabe nye generalistuddannelser inden for f.eks. skoleudvikling.
Med venlig hilsen
Mette Nielsen
Fagleder for uddannelse
Dansk Industri
Islands Brygge 32D
2300 København S
Tlf. 3524 6000
Mail: FH@fho.dk
Til Uddannelses- og Forskningsministeriet
Sendt via mail: hoeringssvar@ufm.dk
Sagsnr. 25-2724
Vores ref. AKA/aje
Den 19. august 2025
Høringssvar: Udkast til lovforslag om ændring af lov om
erhvervsakademiudddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov
om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
Fagbevægelsens Hovedorganisation vil indledningsvist gerne takke for muligheden for at
afgive høringssvar i forbindelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets høring
vedrørende lovforslag om delelementer fra reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark.
Det er FH’s vurdering, at reformen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne
i Danmark, som blev præsenteret den 26. marts 2025, sikrer et tiltrængt og markant
kvalitetsløft på tværs af uddannelserne. Herudover ser FH spændende perspektiver i nye
uddannelsesveje, herunder særligt de nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor.
FH finder det positivt, at der med reformen oprettes studieforberedende værkstedskurser –
også kaldet praktikum – som skal gøre det lettere for unge med en gymnasial baggrund at
gennemføre en teknisk erhvervsakademiuddannelse.
FH bemærker desuden, at afskaffelsen af top-up-uddannelserne og oprettelsen af nye etårige
overbygningsuddannelser vil betyde, at færre unge med en erhvervsakademiuddannelse ender
med at blive professionsbachelor. Det er efter FH’s opfattelse uhensigtsmæssigt, hvis
reformen begrænser mulighederne for mere uddannelse for dem, der vælger at begynde med
en kort videregående uddannelse.
FH deler regeringens hensigt om at styrke efter- og videreuddannelsesmulighederne for
erhvervsakademi- og professionsuddannede. Det er et vigtigt skridt i retning af at sikre gode
muligheder for faglig udvikling gennem hele arbejdslivet. Det er vigtigt, at
uddannelsessystemet er fleksibelt og uden blindgyder uanset, hvilken uddannelse man vælger.
Derfor er det vigtigt, at der vedvarende arbejdes for at sikre et eftertragtet efter- og
videreuddannelsestilbud for alle erhvervsakademi- og professionsuddannede, også ud over
denne reform.
FH har følgende konkrete bemærkninger til lovforslaget:
Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
FH bakker op om oprettelse af nye professionsmasteruddannelser som følge af den politiske
aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark. Det er
helt afgørende, at der er gode og attraktive karriereveje og relevante, praksisnære
videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer inden for velfærdsfagene, der ønsker
at tage en overbygningsuddannelse målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor. FH
Side 2 af 3
deler således også ambitionen om, at oprettelsen af professionsmasteruddannelser vil
understøtte, at flere af de professionsbachelorer, der videreuddanner sig, efterfølgende vælger
at blive i faget og bidrage til udvikling af professionen.
Af de almindelige lovbemærkninger fremgår det, at uddannelserne som følge af reformen i
første omgang skal oprettes som ordinære uddannelser på heltid. FH finder det problematisk,
at professionsmasteruddannelserne ikke fra start af, men først på sigt, skal udbydes på deltid.
Professionsmasteruddannelserne vurderes særligt at være relevante for personer som efter
endt grunduddannelse og flere år på arbejdsmarkedet ønsker en praksisrettet
overbygningsuddannelse. Langt størstedelen af de professionsbachelorer, der vil være i
målgruppen for at tage en professionsmasteruddannelse, vil derfor have vanskeligt ved
økonomisk at gennemføre uddannelsen som heltidsstudie med mulighed for SU. Muligheden
for at kunne gennemføre uddannelsen på deltid vil betyde, at det bliver mere økonomisk
realistisk at gennemføre uddannelsen for en bredere gruppe. Derudover vil en
deltidstilrettelæggelse styrke den praksisforankring, der også er formålet med uddannelsen.
FH opfordrer på den baggrund til, at Uddannelses- og Forskningsministeriet med dette
lovforslag sikrer den nødvendige hjemmel til også at udbyde professionsmasteruddannelserne
på deltid fra 2026.
FH noterer sig, at det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger side 11, at det er
hensigten, at også ansøgere med en ældre uddannelse inden for samme velfærdsområde, der
er gennemført efter de da gældende regler i lov om mellemlange videregående uddannelser,
skal have adgang til de nye professionsmasteruddannelser. I tillæg hertil bør det fremgå, at
også ansøgere, der har opnået en relevant uddannelse på professionsbachelorniveau via det
videregående parallelle efter- og videreuddannelsessystem, dvs. en diplomuddannelse, skal
have adgang til de nye professionsmasteruddannelser.
Det fremgår endvidere, at andre faggrupper med relevant beskæftigelse efter en konkret
vurdering vil kunne blive optaget på en professionsmasteruddannelse. Det er positivt, at der
herved tages højde for, at det professionsfaglige velfærdsområde er karakteriseret ved en stor
kompleksitet, og hvor flere professionsfagligheder ofte arbejder tæt sammen. Det bør dog
tydeliggøres, at der for denne målgruppe er tale om relevant beskæftigelse inden for praksis.
Det er vigtigt, at professionsmasteruddannelsen ikke bliver en blindgyde i forhold til de
professionsuddannede, der senere ønsker en forskerkarriere. Derfor bør lovforslaget
tydeliggøre, at en professionsmaster kan give adgang til et ph.d.-forløb.
Det fremgår af bemærkningerne under pkt. 3.8.2 s. 32-33, at der ”som led i implementering af
aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark skal
udvikles og godkendes fire til seks nye professionsmasteruddannelser”. Derudover henvises
der i bemærkningerne til, at det i den politiske aftale fremgår, at ”der vil skulle etableres i alt
300 uddannelsespladser i 2026 stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i 2028
fordelt på 4-6 professionsmasteruddannelser”. Det bør præciseres i bemærkningerne til den
foreslåede ordning i pkt. 3.8.2, at udbuddet af professionsmasteruddannelser ud over de 650
uddannelsespladser på sigt vil kunne udvikles og udvides, jf. pkt. 77 i den polistiske
reformaftale.
Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser
FH deler regeringens ambition om at styrke kvaliteten af erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelserne, men FH er imod, at dette sker ved afkortning af
grunduddannelser. Når grunduddannelserne afkortes, bliver det ekstra vigtigt, at der bliver
Side 3 af 3
leveret på løfterne i aftalen om fri efteruddannelse og faglig udvikling. FH ser frem til at
bidrage til dette arbejde i Uddannelses- og Forskningsministeriets reformspor om nye
praksisrettede efteruddannelsesforløb.
Værkstedskurser på tekniske erhvervsakademiuddannelser
FH finder det positivt, at der indføres et introducerende værkstedsforløb på de tekniske
erhvervsakademiuddannelser. FH glæder sig også over, at der er lagt op til en ekstra måned
med mulighed for SU. Hvis praktikum skal have nogen effekt, er det imidlertid vigtigt, at det
placeres ved studiestart. Det vil ideelt set sige omkring 1. september. Tidligere erfaringer har
vist, at august måned er et dårligt tidspunkt, da de tekniske erhvervsakademiuddannelser er
kendetegnet ved et ganske betydeligt efteroptag. Så hvis praktikum skal have effekt, skal det
ikke placeres i sommerferieperioden. Der foreslås en løsning, hvor studiestart 1. september
indledes med et fire ugers praktikumforløb for de studerende, som ikke i forvejen har de
relevante kompetencer. Det betyder i praksis, at studerende med relevant
erhvervsuddannelsesbaggrund får rykket studiestart frem til 1. oktober, hvor selve
uddannelsen får studiestart. Begge grupper af studerende afslutter uddannelsen i juni to år
senere ligesom i dag.
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP-
rådet)
I lovforslaget lægges der op til, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser nedlægges. Dette sker med henvisning til, at regeringen i
august 2024 besluttede at omprioritere ressourcer fra statslig administration til borgernær
velfærd, og det forudsætter, at statslige opgaver må nedprioriteres eller helt bortfalde.
Derudover fremgår det, at rådets opgaver, herunder rådgivningsfunktionen for uddannelses-
og forskningsministeren, vil kunne håndteres gennem løbende dialog mellem minister,
ministeriet og diverse relevante interessenter.
FH mener, at det både er meget ærgerligt og uhensigtsmæssigt, at REP-rådet nedlægges
særligt set i lyset af de store reformer af erhvervsakademi- og
professionsbacheloruddannelserne. REP-rådet ville være et oplagt sted, hvor opfølgning på
udvikling og implementering af reformens intentioner kunne drøftes i en bredere kreds af
relevante aktører på tværs af det videregående uddannelsesområde og med henblik på at
rådgive den siddende minister. Netop den brede tværgående sammensætning af rådet giver
en særlig mulighed for et bredere perspektiv i drøftelser om, hvordan uddannelserne i
fremtiden skal udvikles og tilrettelægges.
Det er afgørende, at Uddannelses- og Forskningsministeriet fremover prioriterer en tæt og
løbende dialog mellem minister, ministerium og relevante interessenter både i forbindelse med
implementering af de store uddannelsesreformer på området – men også bredere end det –
for at sikre et stærkt fundament for det videre arbejde med de erhvervs- og
professionsrettede videregående uddannelser.
Med venlig hilsen
Nanna Højlund
! "
#$ $ % " " " & ' ' " "
" ' " ( " $ )*
)+), " *)++
)*(+-()+), *+$,.
( % " " " '/ '/ "'/
!
"
#$%&'(())'%*
+,
! "#$ % &' (
)*+'),)-,./-*
& ' 01&1 02 %1'1 & (02 3
% & (0& 1 04' &4' 014 &14 0 5 "
% &' (0 & 0& +6 0 & 0 7 8 '9% '& ' (0
& 43 0 & 10 & 0 & 0 & 1 0
& 0 4 & 0 4& 4 0
%& (0& 03 &3 0 & 1 0 $+
%1 &'1 (0 & 0 " %& (0 "
% & (0 & 0 & 0 & 0& 0
% '& ' (0 3 % & 3 (0 & 0& 0 & 0
+& + 0 & 0& 0& 0 +& + 0 3 & 0 & 0
& 0 &14' 0 & 0 ' ' %& (0
4' :%:&: (0& 0 %& (02%& (0
3 & 0 & 0 & 0 & 0 & 0 & ' 0
&+ 0 ! ' ;4& 10;<% & (0; = 4'
% & (0& 0& 0& 0'&' 0<< & 0& 0
& 0 1& 1 0 & 0 & 04 & 0
& 3 0 & 0 & 0 '& 0& ' 0
& 0 '1& '1 0 !" '
41 ' % &' (0 " > '
% '&' (0 " ' % &' (0
& 1 0 & 1 0 & 0! &! 0 & 0
'1& '1 0?4& 4 0! ' %! ' & ' (0& 0 '& ' 0 & 0
7@2 4+ % @& @ (0 & 0'1 &'1 0&'1 0'1 3 &'1 3 0& 0
4 3 &'1 0'&' 0 & 0'&'
#$ / 3 '
41 ' 8#$ /)A''
),)- A),,9
!"#
$
% &&'
% "( 0 " " " ! "
# ! ()& (*(+,&)(&**&
" " 1 " ""
' " ( " 1 "
" "
-
0"! 2
" $ 34, -)5* 6)+7
8( "$
$
'
9 4+(4)
(*).+
:" $ 34, 557) 7-++
8( "$
;;;
! " ' '"&
! ! " # #
# $ % ! &'
&(&)* '&((
&+(,&(&) ''!'+
" #- #- #- #.-
! // )) 0+ &.
11111111111111111111111111111111111111111111111111
&3* '+(' 4 4
5! 6+) // )) 0& 0& 7 8! 6+) // )) 0& ((
% ! 6+) // )) 0+ &.
!
999
1111111111111111111111111111111111111111111111111
# #* % : *
# # #; #!77999 74 7< #
#: #;* : *
# #: #;*
* #* :
!" #$ %& '' (
)* +, )-). -/0.1
!" 2 . 2 ." #$ %&
30 4 0 5 ' ( ( ' , '
' ' ' ( ' 6 , % 4 '0 )7 ,,
)-).8 7)--
5 2 %$269:6:5; 6 4 ",'&
)* +, )-). -/0.*
!" ( " ', < " < ! = , " &< !
" &< " < ,(",(< " < % 6 > ( ;=
'",'&< '"' < ' "+?< "< % 5 , ,",&<
' " < " < "< ("(< " <
"< " < " < % $
' " &< ' " < ' "' < " (< % 2 ' +
5 6", 6&< (" (< % ; ' " (( &< % ;
" &< '"'< '"'< '"' < ' " (< % 5
, ", &< % " &< " < ' " < "<
+ '"+ '< '"'< ' " < " < +" +< " < " <
' " < " (, < " < % $ , , " &<
, @ @'"@'&< '"' < "' < ' "' < '' (
>#!# > A#$ " #$ %&< "' < '"'< "< " < ",<
"+ ' < :," < , ' " %&< B
$ ' , ( " &< " < ' "< ' "(<,",< "' <
' "< " < " < " (' < (" ( <
"( < ' " ( <("(< " '<," <
' " , < ' " <, ", <5 2 56;='
$ , 2 ' , (",'&<536;='
C, $5 ,",&<536;=' 3 6 $', 3$56
",&<' " < " <' " <
3"3 <"<', "', <D" <, , ", &<
' " '<,",<"< E!+ E" E&<"<, ", <
' ", <, ", < " <' ", < ," ,< " < ," ,
4 05 ' ( ( ' , '
' ' '( ' 6 , % 4 '0)7 ,,
)-).87)--
! "
# ! " $ " " %&'
# # " # !
! " ( )
" * :
: *+ "" *,*-.+*,,
= >
# $ % =
!/
:* ?
% ! 6+) .&/' 0&(3
@ !
%#
A +(+&
%4'&,( 4 4
5 ! 6+) //3& 3.((
@ !
999
>: # #
Risskov den 6. august 2025
Høringssvar fra Frie Skolers Lærerforening
Vedr.
Udkast til lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
og professionsuddannelser og lov om akkreditering af videregående ud-
dannelsesinstitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannel-
ser og andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og er-
hvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.)
Frie Skolers Lærerforening ønsker at kommentere på lovforslaget. Forenin-
gen fremgår ikke af høringslisten, men det skyldes formentlig en forglem-
melse.
Fantastisk med udsigt til nye muligheder for efter- og videreuddannelse
Med professionsmasteruddannelserne åbner lovforslaget op for nye efter-
og videreuddannelsesmuligheder, hvilket i den grad er efterspurgt blandt
lærerne. Adgang til kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet er af
stor betydning for lærernes trivsel og fastholdelse, og i Frie Skolers Lærer-
forening er vi derfor virkelig glade for udsigten til, at både lærere med en
professionsbachelorbaggrund, lærere med en ældre læreruddannelse og
også lærere med en anden faglig baggrund har mulighed for at blive opta-
get. En del lærere på de frie grundskoler og efterskoler har en læreruddan-
nelse fra Den Fri Lærerskole, andre en universitetsuddannelse eller noget
helt tredje og det er afgørende, at de også har adgang til uddannelsen.
Afgørende for søgningen, at professionsmasteren kan læses på deltid
At uddannelserne ikke fra starten, men først på sigt, forventes udbudt på
deltid, er vi meget ærgerlige over. Både på uddannelsernes og lærernes
vegne. En praksisrettet overbygning er målrettet lærere med erhvervserfa-
ring. Lærere hvis privatøkonomi er bundet op på en lønindtægt, og som i
langt de fleste tilfælde må afskrive professionsmasteruddannelsen alene
grundet udsigten til et år på SU. At åbne uddannelsen for studerende der
står med det ene ben i praksis, vil både betyde flere studerende og potenti-
elt også bedre studerende, og så vil det styrke både praksis på skolen og
kvaliteten i uddannelsen. Vi håber, at professionsmasteruddannelsen på
deltid bliver en realitet snarest muligt.
2
Særdeles glædeligt, at læreruddannelsen ikke forkortes
At flere professionsuddannelser afkortes med 15 ECTS-point er virkelig be-
klageligt. Man kan ikke forkorte uddannelser uden at det vil gå ud over
kvaliteten. Vi ved, at mange lærerstuderende oplever, at uddannelsen ikke
ruster dem tilstrækkeligt til at varetage det krævende job, det er at være læ-
rer i grundskolen. Mange søger væk fra faget allerede under uddannelsen
eller i løbet af de første år som lærer. Det er derfor særdeles glædeligt, at læ-
reruddannelsen ikke afkortes med reformen. En økonomisk motiveret af-
kortning af læreruddannelsen vil i øvrigt være omsonst, da konsekvensen
uvægerligt vil være øgede udgifter til dagpenge, idet lærerstillinger hoved-
sageligt besættes pr. 1. august, når det nye skoleår starter. Det håber vi, at
aftalepartierne vil notere sig, forud for stillingtagen til læreruddannelsens
tilrettelæggelse i 2028.
Frie Skolers Lærerforening står gerne til rådighed med yderligere kommen-
tarer eller for evt. spørgsmål.
Rikke Josiasen
Næstformand i Frie Skolers Lærerforening
M: 2667 2111
E: rjo@fsl.dk
HK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om nye praksisret-
tede professionsmasteruddannelser m.v.
HK takker for muligheden for at afgive høringssvar til lovforslag om nye praksisrettede professi-
onsmasteruddannelser m.v.
Overordnede betragtninger
HK støtter intentionen om at skabe et mere fleksibelt uddannelsessystem og styrke efter- og vi-
dereuddannelsesmulighederne for flere. Gode muligheder for kompetenceudvikling og bedre
udnyttelse af alle faggruppers potentiale er afgørende, hvis vi skal imødegå manglen på kvalifi-
ceret arbejdskraft, understøtte udviklingen på arbejdsmarkedet og øge kvaliteten i de offentlige
ydelser. Samtidig er det vigtigt med efteruddannelsesmuligheder, der bidrager til faglig udvikling
inden for professionen og videreudvikling af færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden
for professionens fagområder.
For at reformen skal lykkes, er det imidlertid nødvendigt, at der bliver reel fri adgang til videre-
gående VEU, ligesom det bliver afgørende, at adgangskravene til de nye professionsmasterud-
dannelser udformes fleksibelt, og at målgruppen defineres bredt og tværfagligt.
HK finder det bekymrende, at de studerende med afkortning af professionsbacheloruddannel-
serne og udfasning af top-up uddannelserne efter reformen har adgang til væsentlig mindre or-
dinær uddannelse og afventer, at der kompenseres herfor med bedre efteruddannelsesmulighe-
der, så reformen ikke fører til forringelser i forhold til i dag.
Endelig finder HK det vigtigt i forhold til at sikre uddannelsernes relevans, at arbejdsmarkedets
parter inddrages i udmøntningen af reformen og havde gerne set en større inddragelse i det im-
plementeringsarbejde, der nu er igangsat.
Konkrete bemærkninger vedr. forslag til ændring af loven
Vedr. § 3 a, stk. 2
Det fremgår, at professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser mål-
rettet professionsbachelorer inden for velfærdsområdet. Derudover fremgår af de almindelige
bemærkninger pkt. 3.1.2 s. 11, at der kan være andre faggrupper med relevant beskæftigelse,
som efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget på en professionsmasteruddannelse.
På trods af tilføjelsen i bemærkningerne om, at andre faggrupper også kan få adgang efter en
konkret vurdering, er det problematisk, at lovtekst og bemærkninger ikke eksplicit anerkender
diplomuddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet som adgangsgivende.
Diplomuddannelser er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme, hvilket er samme
faglige niveau som en bacheloruddannelse. Det er derfor HKs holdning, at diplomuddannelser
også skal være adgangsgivende til en professionsmasteruddannelse i tråd med hvad der i dag
gælder for masteruddannelser. Et konkret eksempel på en relevant diplomuddannelse er di-
plomuddannelsen i socialformidling, som giver ansatte i fx kommuner mulighed for at nå et kom-
petenceniveau, der i praksis svarer til en professionsbachelor i socialrådgivning. Socialformid-
lere og socialrådgivere løser ofte de samme opgaver, og det vil derfor være både fagligt ube-
D. 15. august 2025
2
HK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
grundet og uhensigtsmæssigt, hvis socialformidlere ikke automatisk kan få adgang til professi-
onsmasteruddannelser på socialområdet på lige fod med socialrådgivere. Det samme gælder
for andre faggrupper, der har opnået kompetencer svarende til professionsbachelorniveau gen-
nem en diplomuddannelse på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme.
Hvis ikke diplomuddannelser eksplicit anerkendes som adgangsgivende til de nye professions-
masteruddannelser vil det underminere det parallelle efter- og videreuddannelsessystem, som
spiller en nøglerolle i forhold til at løfte faggrupper, som har taget mindst uddannelse i de unge
år, og som regeringen med fx Trepartsaftale om langsigtede investeringer i voksen-, efter-, og
videreuddannelse fra september 2023 har forpligtet sig til at styrke.
Lovforslaget bør derfor suppleres med en klar formulering om, at relevant diplomuddannelse er
adgangsgivende til professionsmasteruddannelser på lige fod med en professionsbachelorud-
dannelse.
Endelig er det HK’s vurdering, at professionsmasteruddannelserne også bør udbydes som del-
tidsuddannelser. Kun dette vil understøtte aftalens intentioner om at skabe et mere fleksibelt ud-
dannelsessystem, hvilket HK ser som et af aftalens vigtige formål.
Vedr. § 5, stk. 1
Lovforslaget lægger op til, at professionsbacheloruddannelser fremover tilrettelægges med 15
færre ECTS end i dag. I HK er vi bekymrede for, hvad afkortningerne kommer til at betyde for
dimittendernes muligheder for at videreuddanne sig og stå stærkt på et arbejdsmarked, hvor op-
gaverne bliver stadig mere komplekse. HK afventer, at der kompenseres for afkortningerne med
bedre efteruddannelsesmuligheder, så reformen ikke fører til forringelser i forhold til i dag og op-
fordrer regeringen til at følge konsekvenserne af ændringerne tæt.
Vedr. kapitel 5
Lovforslaget lægger op til at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser nedlægges.
HK finder det kritisabelt at REP-rådet nedlægges. Der er i lyset af reformen i særlig grad brug
for et organ, der kan rådgive ministeren om uddannelsernes udvikling og udbud i forhold til ar-
bejdsmarkedets behov mv.
Konkrete bemærkninger vedr. de almindelige lovbemærkninger
Vedr. pkt. 3.1.2 s. 9-12
Det fremgår, at professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddannelser mål-
rettet professionsbachelorer inden for velfærdsfagene, men at der desuden kan ”(…)være andre
faggrupper med relevant beskæftigelse, som efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget
på en professionsmasteruddannelse”.
HK er enig i behovet for at ”relevant beskæftigelse” skal kunne give adgang til en professions-
masteruddannelse. Der er behov for, at der åbnes op for adgangen, så flere får mulighed for at
uddanne sig videre. I den forbindelse er det derfor også vigtigt, at afgrænsningen af, hvad der
vurderes som relevant ikke bliver for snæver.
3
HK
TELEFON +45 7011 4545
hk@hk.dk
Weidekampsgade 8
Postboks 470
DK-0900 København C
HK.DK
Dette bør fastlægges nærmere med inddragelse af arbejdsmarkedets parter og uddybes i det
endelige lovforslag, inden uddannelses- og forskningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for adgang til uddannelsen. Se også bemærkninger til forslag om ændring af §3
a ovenfor.
Det fremgår desuden på s. 9, at de nye professionsmasteruddannelser skal være ”målrettet ar-
bejdet i den borgernære velfærd” og på s. 12, at der med lovforslaget ”(…) vil blive mulighed for,
at lærere, pædagoger og andre med uddannelser rettet mod velfærdsområderne kan tage en
praksisrettet videreuddannelse(…)”. Den borgernære velfærd løftes af mange forskellige faggrup-
per (og også mange flere end de i lovforslaget nævnte eksempler, dvs. lærer, pædagog, syge-
plejerske og socialrådgiver). Derfor bør det undersøges, hvordan professionsmasteruddannel-
serne kan udbredes og målgruppen udbredes for på den måde at styrke mulighederne for livslang
læring for flere og sikre bedre udnyttelse af forskellige kompetencer i den borgernære velfærd.
Vedr. pkt. 3.8.2 (s. 32-33)
Det fremgår af bemærkningerne under pkt. 3.8.2 s. 32-33, at der ”som led i implementering af
aftalen om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark skal
udvikles og godkendes fire til seks nye professionsmasteruddannelser”. Derudover henvises
der i bemærkningerne til, at det i politiske aftale fremgår, at ”der vil skulle etableres i alt 300 ud-
dannelsespladser i 2026 stigende til 650 uddannelsespladser ved fuld indfasning i 2028 fordelt
på 4-6 professionsmasteruddannelser”. Med lovforslaget lægges der op til, at uddannelses- og
forskningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler for en særlig procedure for godken-
delse af professionsmasteruddannelserne. Bestemmelsen indføres med en solnedgangsklausul
og ophæves automatisk 31. december 2028, medmindre Folketinget beslutter at forlænge be-
stemmelsens gyldighed.
Lovbemærkningerne nævner dog ikke, at det af den politiske aftale pkt. 77 også fremgår dette
om mulighederne for på sigt at tilpasse udbuddet af professionsmasteruddannelser: ”På læn-
gere sigt fastsættes et årligt tilgangsloft på 1.200 pladser. Der vil således være mulighed for, at
en eventuel ændret efterspørgsel fra arbejdsmarkedet løbende kan føre til tilpasninger af ud-
dannelsesudbud. Ønsker professionshøjskoler i fremtiden at oprette yderligere professionsma-
steruddannelsesudbud ud over de 650 pladser, skal relevansen af de nye uddannelser og nye
udbud af eksisterende uddannelser vurderes efter samme proces som for øvrige videregående
uddannelser.”
Det bør præciseres i bemærkningerne til den foreslåede ordning i pkt. 3.8.2, at udbuddet af pro-
fessionsmasteruddannelser ud over de 650 uddannelsespladser på sigt vil kunne udvikles og
udvides, ligesom det bør uddybes, hvordan udbuddet vil kunne tilpasses inden for gældende
regler, når den forslåede bestemmelse for godkendelse af nye professionsmasteruddannelser
udløber ved udgangen af 2028.
14. august 2025
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
Tlf. +45 33 18 48 48
ida.dk
IDA takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast
til lovforslag om nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og
andre elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v. (herefter ’lovforslaget’).
IDA repræsenterer mere end 170.000 medlemmer med en
videregående uddannelse inden for teknisk videnskab og
naturvidenskab. Det ligger derfor IDA meget på sinde, at der fortsat
uddannes dimittender – herunder diplomingeniører – på dette felt i et
omfang og af en kvalitet, som honorerer arbejdsmarkedets og
samfundets behov.
Med dette udgangspunkt har IDA følgende bemærkninger til
lovudkastet.
Sammenfattende stiller IDA sig positivt over for reformens ambitioner
om at styrke kvaliteten og attraktiviteten af professions- og
erhvervsakademiuddannelserne. Derudover har IDA følgende
bemærkninger, som uddybes nedenfor:
Undtagelsen af diplomingeniøruddannelserne fra den nye
tilrettelæggelse og afkortning af uddannelserne er vigtig.
Uddannelserne er i dag velfungerende og har en fintunet
sammenhæng med både overgangen til arbejdsmarkedet og til
kandidatuddannelser som civilingeniør.
De nye internationale studiepladser inden for STEM/it skal ikke
indregnes, men ligge ud over, det loft over internationalt optag,
som universiteterne er underlagt. Ellers vil den tilsigtede effekt –
ekstra arbejdskraft på områder, hvor der er efterspørgsel –
udeblive. Samtidig bakker IDA op om en smidig
implementering, som muliggør senere justeringer og udvidelse
af antallet af pladser.
Med nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser opfordrer IDA til, at det sikres,
at de tekniske mellemlange uddannelser og deres interessenter
fortsat inddrages.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
hoeringssvar@ufm.dk
Svar på høring om udkast til lovforslag om nye
praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre
elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.
Kontakt i IDA
Navn: Lisbet Møller Nielsen
Mail: lini@ida.dk
Tlf: 21333414
Side 2 af 3
Undtagelse af diplomingeniører fra ny tilrettelæggelse og
forkortelse af professionsbacheloruddannelserne
IDA finder det meget positivt, at diplomingeniøruddannelserne er
undtaget fra lovforslagets bestemmelser om ny tilrettelæggelse af
uddannelserne og forkortelse af uddannelserne med 15 ECTS.
I de indledende bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at en række
af de professionsrettede uddannelser har lidt under vigende søgning og
udfordringer med, at dimittenderne ikke oplever at være godt rustet til
arbejdsmarkedet.
Disse problemer gælder ikke for diplomingeniørerne, og der er derfor et
solidt grundlag for den undtagelse, som diplomingeniøruddannelserne
omfattes af. Diplomingeniøruddannelserne er blandt de mest søgte
videregående uddannelser, og søgetallet har været stabilt de seneste år.
Dernæst viser en analyse fra IDA og DI, at diplomingeniør-
dimittenderne oplever at være godt rustet til arbejdsmarkedet.1
IDA lægger til grund, at undtagelsen for diplomingeniøruddannelserne
også omfatter den forkortelse af det afsluttende projekt, som
lovforslaget lægger op til. Det er nemlig vigtigt, at
diplomingeniøruddannelserne fortsat kan have en større afsluttende
opgave, idet den flere steder udarbejdes i samarbejde med en
virksomhed og dermed kan være en vigtig brik i den gode overgang til
arbejdsmarkedet, som kendetegner diplomingeniøruddannelserne.
Internationale studiepladser til STEM-området,
IDA hilser velkomment, at der med den politiske aftale og lovforslaget
åbnes for flere internationale studiepladser inden for STEM/it (uden for
København og Aarhus). Der er en udbredt efterspørgsel efter ingeniører,
og ledigheden for både diplom- og civilingeniører er lav.
Implementeringen af de nye studiepladser skal imidlertid ske på en
hensigtsmæssig og smidig måde. For det første må det sikres, at de nye
studiepladser ligger ud over det loft over internationale studerende,
som universiteterne er underlagt i dag. Ellers bliver resultatet ikke den
tilførsel af arbejdskraft, som er hensigten. For det andet bør der findes
en model, som muliggør fleksibilitet i tildelingen af internationale
studiepladser, så nye behov og nye uddannelser kan tilgodeses, hvis det
bliver relevant.
1
analyse-diplomingenioeruddannelsen-di-og-ida-feb-2025.pdf
Side 3 af 3
Erfaringerne med internationale diplomingeniør-studerende er gode,
og diplomingeniøruddannelserne i Sønderborg og Kalundborg, som
leverer vigtig arbejdskraft til deres lokalområder, ville næppe kunne
opretholdes uden dem. Desuden er det et udbredt ønske blandt de
internationale diplomingeniører at skabe sig et arbejdsliv i Danmark. I
en survey blandt IDAs internationale diplomingeniørstuderende
tilkendegiver 64 pct., at de forventer at arbejde i Danmark i 5 år eller
mere, og yderligere 23 pct. angiver at ville arbejde her i 2-5 år. 78 pct. af
de adspurgte er villige til at flytte over 100 km. for et job.2
Gruppen
udgør altså et stort potentiale for det danske arbejdsmarked.
Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser
IDA noterer sig, at Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser nedlægges. IDA har haft plads i Rådet
og har derigennem bidraget til, at også de tekniske uddannelser var en
del af drøftelserne på et område, hvor velfærdsuddannelserne ofte
fylder mest. Det har været nyttigt for os, også som vej til at få viden om
den brede kontekst, som de tekniske mellemlange uddannelser indgår
i. IDA vil på den baggrund opfordre til, at der også fremadrettet tages
højde for, at de tekniske uddannelser – og deres interessenter –
inddrages i den kommende dialog, selv om den nu bliver mindre
systematiseret.
* * *
Afslutningsvis vil vi slå fast, at IDA står til rådighed for det videre arbejde
med udmøntning af reformen, herunder i relation til de internationale
studiepladser målrettet STEM og it, som i høj grad har IDAs interesse.
Med venlig hilsen
Lisbet Møller Nielsen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef
IDA
2
IDA har 16.800 internationale medlemmer, hvoraf de 9 pct. er diplomingeniører
(studerende og færdiguddannede).
Høringssvar fra pædagogisk psykologisk forening vedrørende lovudkast om ny
faglig overbygningsuddannelse målrettet velfærdsområdet
Følgende høringssvar fra Pædagogisk Psykologisk Forening er koncentreret omkring den ny
overbygningsuddannelse målrettet professionsuddannede lærere og pædagoger og den pædagogiske
psykologi.
For at øge kapaciteten i skoler og dagtilbud kan overbygningsuddannelsen være med til at sikre den
nødvendige viden indenfor forskning og praksis, sådan at lærere og pædagoger i endnu højere grad
inddrages som forandringsaktører i komplekse problemstillinger i fællesskaberne omkring inklusion.
Overbygningsuddannelsen er desuden et tilbud til de professionsuddannelserne til mere attraktive og
fleksible uddannelser, der lægger op til uddannelse gennem hele livet.
Pædagogisk Psykologisk Forening hilser den ny overbygningsuddannelse velkommen som et skridt på vejen
til at øge kapaciteten i skoler og dagtilbud for at skabe lige muligheder for alle børn og har nogle
kommentarer og forslag til yderligere udvikling af den:
- Overbygningsuddannelsen bør alene målrettes og tilbydes erfarne lærere og pædagoger, der har
været ude i pædagogisk praksis i flere år. Hermed kan sikres, at de studerende forbliver inden for
deres fagområde og ikke søger væk fra de pædagogiske miljøer efter afslutning af uddannelsen.
- Overbygningsuddannelsen skal kunne tages over flere år, sådan at lærere og pædagoger kan gå på
deltid og stadig arbejde i deres faste job. Kommunen kan evt. give kompensation for nogle af
timerne, og lærerne kan selv lægge nogle timer om eftermiddagen til at gå på uddannelsen, ligesom
det var tilfældet i den nu nedlagte cand.pæd.psyk. uddannelse.
- Overbygningsuddannelsen indenfor pædagogisk psykologi skal være et skridt på vejen til en egentlig
specialist uddannelse indenfor pædagogisk psykologi / skolepsykologi målrettet PPR området. PPR-
området har i disse år behov for skole- og pædagogiske psykologer med stor praksisviden indenfor
didaktik og pædagogik og psykologi i de tværfaglige indsatser, og som bidrager til forandring med
det ”dobbelte perspektiv” med fokus på såvel individ som kontekst.
- En specialistuddannelse med udviklingspsykologi, neuropsykologi, læring og kognitiv psykologi,
social- og samfundspsykologi, økologisk psykologi m.v. sikrer et højt fagligt niveau. Dette kan en
psykologfaglig overbygnings med 75 ECTS point desværre ikke alene kunne levere.
- Overbygningsuddannelsen i pædagogisk psykologi kan således blive en del af et modulopbygget
system.
- Overbygningsuddannelsen i pædagogisk psykologi kan kvalificere til livslang læring og til, at der kan
søges videre til en egentlig specialistuddannelse indenfor pædagogisk psykologi målrettet arbejdet
som psykolog i pædagogiske miljøer, i børnehaver, grundskoler og på sigt også
ungdomsuddannelserne. Mellem hvert modul arbejder lærerne og pædagogerne i deres
pædagogiske praksis, inden de ansøger videre. Uddannelserne sikrer høj faglig kvalitet og viden på
såvel teoretisk som praktisk niveau og tager udgangspunkt i komplekse og udviklingsorienterede
sammenhænge fra de studerendes praksis.
- Ved afslutning af den pædagogiske psykologiske specialistuddannelse ( hvor
overbygningsuddannelsen er et vigtigt modul) har kandidaterne således erhvervet sig
kvalifikationerne til at indgå i forandringsskabende indsatser på såvel individ, gruppe og
organisationsniveau i læringsmiljøernes praksis.
- Inspiration til den samlede uddannelse kan med fordel hentes fra Skotland, hvor uddannelsen til
Educational Psychologist er opbygget i moduler, og de studerendes gennemsnitsalder ofte er ca. 37-
40 år, når de optages på den sidste del af (specialist-) uddannelsen.
Jette Lentz, formand for Pædagogisk Psykologisk Forening
Pædagogstuderendes Landssammenslutning/PLS
Sundkrogskaj 20
2100 Kbh. Ø.
13. august 2025
Til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
I Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) takker vi for muligheden for at afgive høringssvar til
udkastet om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Vi ønsker med dette høringssvar at udtrykke vores perspektiver i relation til det fremsatte lovforslag om
ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Vi anerkender, at
lovforslaget er en del af en større reform, der har til formål at styrke de videregående uddannelser, men vil
gerne fremhæve nogle centrale punkter, som vi mener er vigtige at tage i betragtning.
1. Vigtigheden af praksisnærhed og kvalitet i pædagogiske uddannelser
Det er positivt, at lovforslaget understreger behovet for praksisnærhed gennem etablering af
professionsmasteruddannelser, samt at der lægges vægt på praksistilknytning og forskning. For os som
pædagogstuderende er det afgørende, at disse tiltag fortsat prioriterer kvaliteten af praksis, herunder den
pædagogiske kvalitet i vores uddannelser. Det er vigtigt, at de praksisnære elementer ikke bliver reduceret til
administrative krav, men i stedet understøtter de studerendes muligheder for kompetenceudvikling og
refleksion over den pædagogiske praksis.
2. Bevarelse af den pædagogiske professionsidentitet
Lovforslaget fokuserer primært på velfærdsområder og generelle praksisnære uddannelser. Vi opfordrer til, at
der under udformningen af de nye masteruddannelser tages særlig hensyn til den pædagogiske professions
unikke identitet og kompetenceområder. Det er vigtigt, at de nye uddannelser ikke blot ses som en
overbygning, men som en videreudvikling, der respekterer og forstærker den pædagogiske faglighed og etik.
3. Adgangsregler og inkluderende tilgængelighed
Med den foreslåede adgang for ældre uddannelser og relevante beskæftigelseserfaringer er der en god
intention om at åbne uddannelserne for flere. Vi anbefaler, at der samtidigt sikres, at adgangsreglerne ikke
utilsigtet ekskluderer de unge, der ønsker at starte på en pædagogisk masteruddannelse direkte efter deres
pædagoguddannelse. Det er vigtigt, at der er en balanceret tilgang, så både erfarne og nyuddannede kan
bidrage til og drage fordel af udviklingen.
4. Fokus på praksis i den pædagogiske profession
At være pædagog er en praksis- og relationsbaseret profession, hvor det er vigtigt, at de studerendes
praksisfærdigheder udvikles gennem konkret refleksion, supervision og faglig dialog. Vi opfordrer til, at de nye
masteruddannelser giver plads til at styrke den pædagogiske praksis i bred forstand, herunder relationer, etik,
inklusion og demokrati, så de studerende er bedst rustet til at håndtere komplekse sociale og pædagogiske
problemstillinger.
5. Perspektiver for livslang læring og videreuddannelse
Vi bifalder, at der åbnes muligheder for videreuddannelse og opkvalificering på alle niveauer. Det er vigtigt, at
de pædagogiske professionsuddannelser fortsat kan udvikle sig og tilpasses samfundets behov, og at der
skabes attraktive muligheder for efteruddannelse, der understøtter de professionelle i deres arbejde og
personlige udvikling, dog er det afgørende, at det gøres muligt, at en professionsmaster ikke nødvendigvis er et
fuldtidsstudie, men også kan læses på deltid.
Afslutningsvis vil vi understrege, at den pædagogiske professions kerne er relation, etik, refleksion og inklusion.
Det er afgørende, at disse elementer fortsat prioriteres højt i reformen, og at de nye uddannelsestilbud
understøtter en praksis, hvor de studerende bliver kompetente, etiske og reflekterede pædagoger, der kan
bidrage til et inkluderende og demokratisk samfund.
På vegne af PLS (Pædagogstuderendes Landssammenslutning)
Trine Ankerstjerne,
Sekretariatsleder i PLS
!" #$ %#%& !'()!
! ""
* + , ,+ -
+ -. + +
/0 - 0 +
1 +
2 - / +
- + 3 - +
- ) 0 -
4 - -
-
#"$"%& '
5 !# + 6' % +
- / + + - +0
, ,+ / -0
) 0 + +
- + + 7 !$# %)# 385
- / + 4/ - 1-
+ !& - - +
%!# 385 +( 1 0 0 /0 /0 / 1
- + !"& 385
5 !' , ,+ + 9 9 +
+ 0
, ,+ - / +
#"%(
#"%"$)
5 !% !' + + + :& 385 7# 385
% !& 385
+ + 0 / +
- - + 1
1 0 , ,+
/
#"*
#"*"% '
5 %) ,+
+ 0 -
-0 + + / 0 +
, ,+ + 0 - 4
- / 1 , ,+ -
! "" #$ "" %!
&' ( ) *+ "
$%*, - '
! #! #* # #,
...
RKU
Rektorkollegiet
for de Kunstneriske og
Kulturelle Uddannelser
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om erhvervsakademi-
uddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om akkreditering
af videregående uddannelsesinstitutioner
Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser takker for udkast til lov om æn-
dring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om
akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Lovforslaget er modtaget i høring fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet den 24. juni 2025.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus og
Designskolen Kolding.
Det Kongelige Akademi har følgende specifikke bemærkninger vedr. professionsbachelorud-
dannelsen i kunsthåndværk inden for glas og keramik:
Det beklages, at forslaget om en ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne med
en kortere varighed, svarende til 15 ECTS, omfatter Det Kongelige Akademis professionsbache-
loruddannelse i kunsthåndværk inden for glas og keramik. Dette er en unik uddannelse, som er
meget lille og ikke ligner de øvrige uddannelser. Når denne uddannelse nu er omfattet, bekla-
ger Det Kongelige Akademi endvidere, at forslaget ikke giver de kunstneriske institutioner på
Uddannelses- og Forskningsministeriets område mulighed for at udvikle og udbyde professi-
onsmasteruddannelser målrettet professionsbachelorer.
De kunstneriske institutioner har gode forudsætninger for at bidrage til et mere fleksibelt ud-
dannelseslandskab gennem efteruddannelse, for eksempel rettet mod velfærdsuddannede i
sundhedssektoren eller professionsbachelorer i byggebranchen. Således har Det Kongelige
Akademi blandt andet flere års erfaring med gennem designmetoden og i samarbejde med Re-
gion H at udvikle innovation i sundhedssektoren, ligesom akademiet udbyder kandidatuddan-
nelsen Arkitekturens Teknologi målrettet bygningskonstruktører. Disse erfaringer vil effektivt
kunne omsættes til efteruddannelser, der styrker velfærdsområdet og den bæredygtige omstil-
ling af samfundet, for eksempel i form af professionsmasteruddannelser.
Med venlig hilsen
Lene Dammand Lund
Forperson i RKU
Rektor for Det Kongelige Akademi
!
"#"$%"%& '#(%)
* + ,
- %. / %"%&
!
- 0 1 22 ) '" '"'
'34"'4%"'% 5 4 1 6 0
7 5 1
1 0
7 6
-
.
!8'9"' 8 8
*:.& 99 3% $. ""
!:.& 99 3% $# &"
;;;
< 0 6
< 1
=
Socialpædagogernes medlemmer arbejder dagligt for og med børn, unge og voksne med sociale
problemer eller funktionsnedsættelser.
NOTAT
Kontakt:
Sofie Thal Fisker
son@sl.dk
Dok.nr.
8031211
Sagsnr.
2025/06315
12-08-2025
Høringssvar – nye professionsmasteruddannelser mv.
Socialpædagogerne takker for muligheden for at komme med bemærkninger til
lovforslaget vedrørende nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre
elementer fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddan-
nelser i Danmark m.v.
Hos Socialpædagogerne mener vi, at forårets politiske aftale om en Reform af pro-
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne er en vigtig og epokegørende
aftale med et kæmpe potentiale. Med reformen bliver der lagt op til, at specialise-
ringen på uddannelsen til socialpædagog styrkes markant – og at der kan oprettes
fire til seks udbudssteder, hvor der kun udbydes specialiseringsretning til det sociale
område. For os at se, betyder aftalen, at der vil være et før og efter for udsatte
børn, unge og voksne samt mennesker med komplekse handicaps og psykiske lidel-
ser. De vil i fremtiden møde nyuddannede socialpædagoger, som er fagligt langt
bedre klædt på til at støtte dem, fordi de har taget en uddannelse, der har rustet
dem til netop dét arbejdsmarked og de arbejdsopgaver, som man har ansvar for på
socialområdet. Det er både virkelig godt og virkelig nødvendigt.
Aftalen tegner derudover et nyt uddannelseslandskab, der sætter fokus på livslang
læring og nye karriereveje på velfærdsområdet, hvilket vi ser mange gode takter i,
fordi det kan bidrage til at løfte og udvikle det socialpædagogiske fag og arbejdsom-
råde.
Vi har dog to opmærksomhedspunkter, som vi gerne vil fremhæve her:
Vedrørende adgangen til professionsmasteruddannelserne
Som udgangspunkt er professionsmasteruddannelserne målrettet professionsba-
chelorer. Det fremgår dog af bemærkningerne (s. 11), at ”andre faggrupper med
relevant beskæftigelse […] efter en konkret vurdering vil kunne blive optaget på en
professionsmasteruddannelse”. Vi anser det for væsentligt, at dette præciseres,
således at optag på professionsmasteruddannelserne ikke alene kræver ”relevant
beskæftigelse”, men relevante, dokumenterede og tilsvarende uddannelsesmæssi-
ge kvalifikationer, svarende til det der almindeligvis gælder for adgang til uddannel-
ser inden for kvalifikationsrammens niveau 7.
Side 2 af 2
Vedrørende tilrettelæggelsen af professionsmasteruddannelserne
Det fremgår af både den politiske aftale og af bemærkningerne til lovforslaget (s.
12), at professionsmasteruddannelserne i første omgang skal oprettes som ordinæ-
re uddannelser på heltid med mulighed for at modtage SU og med en normering på
75 ECTS-point, men at det ”på sigt er hensigten, at uddannelserne også vil skulle
udbydes på deltid målrettet personer i beskæftigelse på velfærdsområdet. Social-
pædagogerne vil kraftigt opfordre til, at arbejdet med udvikle og tilrettelægge pro-
fessionsmasteruddannelserne som deltidsuddannelser igangsættes hurtigst muligt.
Optaget på bl.a. pædagoguddannelsen er kritisk lavt, og det er bydende nødvendigt,
at der bliver igangsat et ambitiøst arbejde om at indfri de politiske ambitioner om
livslang læring og karriereveje ind i professionerne rettet mod det borgernære ar-
bejde. Pt ser vi også på det socialpædagogiske område mange erfarne medarbejde-
re, der efter- og videreuddanner sig ud af faget. Med de rekrutterings- og kvalitets-
udfordringer vi ser på det socialpædagogiske område, er det en uholdbar situation,
og mulighed for at uddanne sig ind i faget, som professionsmasteruddannelserne
netop skal bidrage til, er et vigtigt håndtag til at vende den negative udvikling.
Med venlig hilsen
Lene Kümpel
Forbundsnæstformand hos Socialpædagogerne
20.08.2025
Lyngby
Gyrithe Lemches Vej 20
DK 2800 Kgs. Lyngby
info@teknika.dk
+45 7874 5600
Holbæk
Absalonsvej 14 og 20
4300 Holbæk
info@teknika.dk
+45 7874 5600
Kalundborg
Rynkevangen 10
4400 Kalundborg
info@teknika.dk
+45 7874 5600
Sisimiut
Adammip Aqq., Box 1001
3911 Sisimiut
info@teknika.dk
+45 7874 5600
Næstved
Jagtvej 2
4700 Næstved
info@teknika.dk
+45 7874 5600
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Att. Simon Franch Kristensen
hoeringssvar@ufm.dk
Ref.-nr. 570947
Ang. høring om udkast til lovforslag om nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og andre elementer fra aftale om reform
af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark m.v.
Teknika takker for muligheden for at indgive høringssvar til fremsendte lov om
ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-
ser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Teknika for-
holder sig positivt til de fremlagte ændringer til hhv. lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser, og lov om akkreditering af videre-
gående uddannelsesinstitutioner. Teknika har dog bemærkninger til følgende:
• 3.1 Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
• 3.4 Engelsksprogede studiepladser
3.1. Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
I den fremsendte lovændrings afsnit 3.1.2 gennemgås ministeriets overvejelser ift.
den foreslåede ændring.
Det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at der skal være bedre muligheder for
professionsbachelorer inden for velfærdsfagene, der ønsker at tage overbygnings-
uddannelse målrettet arbejdet i den borgernære velfærdssektor (s. 9). Teknika
bifalder dette tiltag. Derudover håber Teknika, at denne mulighed for at udbyde
professionsmasteruddannelser med tiden vil blive en mulighed for hele sektoren
inden for flere fagområder.
I november 2024 udgav kandidatudvalget deres rapport "Fremtidens kandidat-
landskab", der er udarbejdet på baggrund af den politiske aftale om reform af
universitetsuddannelserne i Danmark (27. juni 2023) hvor der blandt andet er fo-
kus på at udvikle og styrke erhvervsrettede kandidatforløb. Teknika bemærker, at
det reformarbejde der p.t. pågår i den samlede videregående uddannelsessektor
bør sigte på større harmonisering af det danske videregående uddannelseslands-
skab. En sådan harmonisering kunne fx ske gennem inspiration fra udlandet, hvor
praksisnære, erhvervsrettede uddannelser udbydes af Universities of Applied Sci-
ences (UAS), hvor der både udbydes praksisnære niveau 6 uddannelser (EA og
PBA), samt praksisnære niveau 7 uddannelser (KA/MA). Det er Teknikas overbe-
visning, at erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og de maritime uddan-
nelsesinstitutioner kan hjælpe med at styrke ambitionerne for praksisnære, er-
hvervsrettede uddannelser på niveau 7 - også på det tekniske og maritime om-
råde.
Det er Teknikas overbevisning, at denne mulighed med tiden bør gives bredt, inden
for samtlige erhvervsakademi-, professionsbachelor- og maritime uddannelser.
Teknikas begrundelse for dette er, at denne mulighed vil gavne erhvervsakademi-
ernes, professionshøjskolernes og de maritime uddannelsesinstitutioners arbejde
med udviklingen af videngrundlaget bredt i uddannelserne, samtidigt med at det
20.08.2025
2/2
vil styrke arbejdet med at udvikle praksisnære niveau 7 uddannelser. Muligheden
for at udbyde professions- og erhvervsrettede uddannelser på niveau 7 i kvalifi-
kationsrammen vil også styrke udviklingsbaseringen på de øvrige uddannelser.
3.4. Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelser
Det fremgår af overvejelserne, at aftalepartierne er enige om at give uddannel-
sesinstitutionerne mulighed for at oprette 800 nye uddannelsespladser i som-
meroptaget 2027, og at disse uddannelsespladser skal oprettes "uden for Køben-
havn og Aarhus og inden for STEM-/IT-området, herunder det maritime område"
(s. 22).
Teknika bemærker, at det er Lov om Erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser (LEP-loven) der stadfæster retten til at udbyde engelsk-
sprogede uddannelser, men at de maritime uddannelser (Maritim teknolog und-
taget) er styret af Lov om maritime uddannelser (LBK nr 691 af 11/06/2024). Tek-
nika foreslår derfor, at muligheden for at udbyde engelsksproget uddannelser li-
geledes hjemles i Lov om Maritime Uddannelser, da der ellers kan herske tvivl om,
hvorvidt PBA Maskinmester, der har højest optag af de maritime uddannelser,
samt en kontinuerlig lav ledighed, har mulighed for at udbyde engelsksproget ud-
dannelse. Alternativt bør det fremgå tydeligt af de/n styrende paragraf(fer), at
muligheden også finder anvendelse for uddannelser under Lov om Maritime Ud-
dannelser, fremfor at det alene fremgår af overvejelserne til ændringsforslaget, at
de maritime uddannelser er inkluderet.
Med venlig hilsen
Tue Hækkerup, Rektor
IB
Tobias Nordentoft Nielsen, Chefkonsulent
! "
# "$%"&$& #$'$(
! "#
19. august 2025
Høringssvar på lovforslag om delelementer fra reform af
professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i Danmark
Vi takker for muligheden for at kommentere lovforslaget om nye praksisrettede
professionsmasteruddannelser og øvrige elementer i aftalen om reform af professionsbachelor- og
erhvervsakademiuddannelserne.
Lærerstuderendes Landskreds ser positivt på regeringens ambition om at styrke specialisering og
videreuddannelse for dimittender fra professionsrettede uddannelser. Det er afgørende, at lærere har
adgang til faglig udvikling gennem hele arbejdslivet.
Praktikken udgør en central del af læreruddannelsen, hvor studerende omsætter teori til praksis og
opbygger erfaring med lærerrollen. For at sikre høj kvalitet i praktikforløbene skal praktikvejledere
have relevant uddannelse og kompetencer. Aftalens krav om uddannede praktikvejledere omfatter
dog ikke læreruddannelsen – et krav der ellers skal gælde for pædagog- og
socialrådgiveruddannelsen. At udelade læreruddannelsen fra denne del af aftalen svækker praktikken
og skaber ulighed mellem uddannelserne. Vi opfordrer til, at kravet også skal gælde for
læreruddannelsen, så alle studerende møder kvalificeret vejledning. Vi er ligeledes skuffede over, at
aftalen ikke tager højde for de økonomiske hængepartier for læreruddannelsens praktik, som ellers
var en del af den politiske ambition i aftalen om den nye læreruddannelse fra 2023.
Det er meget positivt, at de nye professionsmasteruddannelser giver lærere mulighed for faglig
specialisering, kompetenceløft og forbedrede karriereveje. Ved kun at tilbyde dem som
fuldtidsuddannelser med SU, afskærer man dog erfarne lærere fra at videreuddanne sig, mens de
arbejder. Det strider mod skolernes behov og underminerer formålet med en praksisnær
videreuddannelse. Vi anbefaler, at professionshøjskolerne straks får mulighed for at udbyde
uddannelserne på deltid. Samtidig bør optagelseskriterier fremhæve ansøgere med relevant
praksiserfaring, så uddannelserne styrker folkeskolen dér, hvor behovet er størst.
Aftalen lægger op til at fremrykke studieafslutningen med én måned - også for læreruddannelsen.
Tiltaget skal øge arbejdsudbuddet, men det vil ikke effektuere sig i virkeligheden for lærere, som
fortsat først tiltræder i stillinger pr. 1. august. I stedet flytter man udgifter fra SU-systemet til
dagpengesystemet, uden at øge arbejdsudbuddet. Fremrykningen skaber desuden udfordringer for
professionshøjskolerne, som får sværere ved at samlæse fag mellem 3. og 4. årgang. Det vil især have
konsekvenser for de mindre læreruddannelser stik mod brede politiske ambitioner. Vi opfordrer til, at
fremrykning af studieafslutningen på læreruddannelsen udelades af aftalen.
Slutteligt lægger aftalen op til at fjerne brugerbetalingen på meritlæreruddannelsen fra 2030. Det
mener vi er den helt korrekte beslutning, da vi principielt mener, at der skal være gratis og lige adgang
til uddannelse for alle. Vi kunne dog ønske os, at brugerbetalingen forsvandt langt tidligere end i 2030.
En gratis meritlæreruddannelse vi give de mange ansatte i folkeskolen, som ikke har en
læreruddannelse i dag, muligheden for at tage en og dermed øge kvaliteten i undervisningen.
Derudover ser vi frem til, at det konkretiseres hvordan kvaliteten i meritlæreruddannelsen skal løftes
– især ift. praktikdelen, som har stor betydning for de studerendes faglige udvikling.
Med venlig hilsen
Anthon René Berentzen
Forperson for Lærerstuderendes Landskreds
Dato: 21. august 2025
Sags ID: SAG-2025-01665
Dok. ID: 3607071
E-mail: ARBE@kl.dk
Direkte: 3370 3469
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
NOTAT
Høring - Nye praksisrettede professionsmasteruddan-
nelser og andre elementer fra aftale om reform af pro-
fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser i
Danmark m.v
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 24. juni 2025 sendt forslag til
Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba-
cheloruddannelser og lov om akkreditering af videregående uddannelsesin-
stitutioner (Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser og andre ele-
menter fra aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiud-
dannelser i Danmark m.v.) i høring.
KL afgiver høringssvar med forbehold for politisk behandling.
Generelle bemærkninger
KL er grundlæggende enige i ambitionerne om kvalitetsløft af professionsba-
chelor- og erhvervsakademiuddannelserne som adresseret i den politiske af-
tale. KL har derfor også løbende kvitteret for flere af elementerne i aftalen.
Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
KL deler ambitionen om, at flere skal vælge de professions- og erhvervsret-
tede videregående uddannelser. Et væsentligt aspekt i dette er muligheden
for videreuddannelsesmuligheder. KL kvitterer derfor for oprettelsen af rele-
vant videreuddannelse for professionsbachelorer som en del af et samord-
net erhvervs- og professionsrettet videregående uddannelsessystem foran-
kret i Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-
nelser.
For KL er det afgørende, at indholdet i alle de kommende professionsma-
steruddannelser afspejler behovet i praksis og efterspørgslen fra arbejdsgi-
ver, samt at aftalepartiernes formål om at etablere en ny praksisnær uddan-
nelesestype på niveau 7 som en videreuddannelsesmulighed for professi-
onsbachelorer, er rettet mod løsning af komplekse opgaver på velfærdsom-
råderne.
Det er derfor vigtigt, at der er en stærk kobling til praksis med tydeligt fokus
på uddannelsernes professionsrettede indhold og behovene i praksis samt
et praksisbaseret videngrundlag. Koblingen til praksis bør således fremgå ty-
deligt i formålsbeskrivelse, kompetenceprofil, navn samt gradstypebeskri-
velse og i praksisrettede prøveformer. Det vil samtidig bidrage til aftalens
ambition om, at flere professionsbachelorer, der videreuddanner sig, forbli-
ver i praksis og professionen.
Det er i tilknytning til ovenstående KL’s opfattelse, at optag på uddannelsen
bør forudsætte, at ansøgere har relevant praksiserfaring af en vis varighed,
fx - minimum to år. Dette vil understøtte, at professionsmasteruddannelserne
imødekommer behov fra velfærdsområdernes praksis og giver de stude-
rende det bedste afsæt for at tilegne sig professionsmasterens formål og in-
tention og derved give investeringen i uddannelsen det stærkest mulige af-
kast.
Dato: 21. august 2025
Sags ID: SAG-2025-01665
Dok. ID: 3607071
E-mail: ARBE@kl.dk
Direkte: 3370 3469
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
NOTAT
Derfor opfordrer KL til, at man via optagelseskriterierne prioriterer ansøgere
med professionsfaglig praksiserfaring. Det er derfor også KL’s vurdering, at
uddannelserne skal tilbydes som deltidsstudie fra start, da uddannelsen el-
lers ikke vurderes til at være attraktiv for erfarne lærere og pædagoger. Del-
tidsstudie understøtter også muligheden for at skabe den stærkeste veksel-
virkning mellem praksis, teori og udvikling, hvilket yderligere bestyrker KL’s
vurdering af, at deltidsstudier er centrale for en succesfuld uddannelse.
Specifikke bemærkninger
Nye praksisrettede professionsmasteruddannelser
Det fremgår af lovbemærkningerne med henvisning til den politiske aftale, at
professionshøjskolerne vil skulle udarbejde en udviklingsplan for hver pro-
fessionsmasteruddannelse, hvor det dokumenteres, hvorledes videngrundla-
get for de nye uddannelser på niveau 7 forventes løftet. Dette skal ske ved
udfyldelse af en række specifikke kriterier for videngrundlag udarbejdet af
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i dialog med interessentkredsen som
led i det særskilte udviklingsspor for professionsmasteruddannelserne.
KL noterer sig, at det ifølge lovbemærkningerne er hensigten, at også ansø-
gere med en ældre uddannelse inden for samme velfærdsområde, der er
gennemført efter de da gældende regler i lov om mellemlange videregående
uddannelser, skal have adgang til de nye professionsmasteruddannelser.
Det er efter KL’s opfattelse afgørende vigtigt, at også ansøgere med en så-
dan uddannelsesbaggrund kan ansøge om optag på en professionsmaster-
uddannelse.
Med henblik på at bl.a. yderligere understrege professionsmasteruddannel-
sens praksisnære profil foreslår KL følgende mindre ændringer til udkast til
ny § 3.a.
§ 3.a. Professionsmasteruddannelser skal øge og videreudvikle de stude-
rendes viden om og forståelse af fagområdernes og professionernes praksis
samt praksisrettet teori og metode på et niveau, der kvalificerer til at tage an-
svar for at analysere, vurdere og løse problemstillinger og komplekse opga-
ver inden for centrale velfærdsområder. Endvidere skal uddannelserne bi-
drage til videreudvikling af praksis og udvikling af ny viden om faget.
Stk. 2. Professionsmasteruddannelser er praksisnære overbygningsuddan-
nelser målrettet professionsbachelorer inden for velfærdsområderne.
Stk. 3. Uddannelsernes videngrundlag er praksisbaseret samt forsknings- og
udviklingsbaseret og afspejler en tæt praksistilknytning.
Det bemærkes, at KL opfatter beskrivelsen professionernes praksis som væ-
rende den praksis, som professionen udfolder i den kommunale og regionale
praksis.
Endeligt opfordrer KL til, at der sker en grundig afdækning af, hvilke behov
der skal dækkes af den lærerfaglige professionsmasteruddannelse, inden
denne udvikles, ligesom KL som andetsteds nævnt, ønsker mulighed for, at
uddannelsen kan tages som en deltidsuddannelse. KL finder det på den
baggrund urealistisk at være klar med optag allerede i 2026. Fsva. den psy-
kologfaglige professionsmasteruddannelse er der derimod gennemført et
større forarbejde, som gør det mere realistisk at have uddannelsen klar i
sommeren 2026, ligesom KL i høj grad bakker op om behovet for uddannel-
sen, som i høj grad flugter med arbejdsgivers behov.
Dato: 21. august 2025
Sags ID: SAG-2025-01665
Dok. ID: 3607071
E-mail: ARBE@kl.dk
Direkte: 3370 3469
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
NOTAT
Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelser
KL bemærker, at professionsbacheloruddannelserne som udgangspunkt
skal tilrettelægges med 15 færre ECTS-point end i dag. Det foreslås på den
baggrund, at professionsbacheloruddannelser har en normering fra 180
ECTS-point til almindeligvis 195 ECTS-point, men kan have en normering op
til 240 ECTS. KL har ikke yderligere bemærkninger til afkortningen, forudsat
at det godtgøres, at der dermed sker et kvalitetsløft af uddannelserne.
Nye uddannelsespladser på engelsksprogede professionsbachelor- og er-
hvervsakademiuddannelser
KL kan bakke op om flere engelsksprogede uddannelser til STEM-området
for så vidt det vurderes, at uddannelserne leder til, at dette afhjælper et aktu-
elt arbejdskraftbehov. KL ser ikke for nuværende potentiale i at oprette en-
gelsksprogede pladser på erhvervsakademi og professionsbacheloruddan-
nelser rettet mod velfærdsområderne, da de efterfølgende job vil have høj
grad af borgerkontakt, der forudsætter væsentlige danskkundskaber.
KL mener, at man ved oprettelsen af de nye studiepladser bør overveje at
stille krav om, at de studerende tilegner sig danskkundskaber sideløbende
eller som en del af uddannelsen for at få bedre forudsætninger på det dan-
ske arbejdsmarked efterfølgende.
KL mener, at der ved udarbejdelsen af en positivliste bør lægges til som kri-
terie, at der ikke opleves overledighed blandt de engelsksprogede kandida-
ter efter endt uddannelse, da det er erfaringen fra beskæftigelsessystemet,
at der hvert år uddannes en væsentlig gruppe af engelsksproglige kandida-
ter, der efterfølgende må opgive at finde job i Danmark.
I lyset af de nylige sager om kandidater på visse uddannelsesinstitutioner,
der tilsyneladende har brugt studieophold som en vej til at kunne arbejde
ufaglært i Danmark, bør det i forbindelsen med oprettelsen af 800 nye ud-
dannelsespladser overvejes, om der i fsva. det relevante opholdsgrundlag
skal indføres en begrænsning for at medbringe medfølgende ægtefæller og
børn.
Ændring af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner
med henblik på, at der vil kunne fastlægges en særlig godkendelsesproce-
dure for de nye professionsmasteruddannelser.
KL noterer sig, at ministeren med lovforslaget skal kunne fravige akkredite-
ringslovens bestemmelser om prækvalifikation og godkendelse. Det fremgår
samtidig, at den forslåede lovændring er et midlertidig initiativ. KL er enig i
behovet for en solnedgangsklausul vedr. ændring af bestemmelser om præ-
kvalifikation og godkendelse. Uafhængigt af en evt. forlængelse af bestem-
melsens gyldighedsperiode er det afgørende, at udbydelse af professions-
masteruddannelser afspejler arbejdsmarkedets behov, og at relevante parter
inddrages i udvikling af evt. nye uddannelserne og evt. justering af eksiste-
rende uddannelser.
Nedlæggelse af Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser (REP-rådet)
Dato: 21. august 2025
Sags ID: SAG-2025-01665
Dok. ID: 3607071
E-mail: ARBE@kl.dk
Direkte: 3370 3469
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4
NOTAT
KL har ingen yderligere anmærkninger, men henviser til tidligere skriftlige
bemærkninger fra september 2024, der blandt andet tydeliggør behovet for
tæt og vedvarende inddragelse af parterne på området. ”