Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren Morten Bødskov

Fremsat den 8. oktober 2025 af erhvervsministeren Morten Bødskov
Forslag
til
Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe
(Statslig låneramme, udvidelse af forsikringsdækning og ændring af hvilke skibe, der er omfattet af loven m.v.)
§ 1
I lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe,
som ændret ved lov nr. 1174 af 19. december 2003 og §
11 i lov nr. 1432 af 21. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 1, ændres »bruttoregistertonnage på 20 t eller
derover eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes
til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under
dansk flag« til: »bruttotonnage på 20 eller derover, der an-
vendes til erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsregis-
tret«.
2. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8:
»8) Skibe, som i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er optaget
i et udenlandsk skibsregister med ret til midlertidigt at
føre et andet nationalitetsflag end det danske.«
3. I § 5, stk. 1, indsættes efter »rederierne«: », jf. dog stk.
2«.
4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Er statens dækning efter § 7, stk. 1, nr. 1, brugt,
udpeges formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrel-
se af rederierne.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »udarbejder«:
»forretningsorden,«.
6. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om aflæggel-
se af regnskab.«
7. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »udarbejde«:
»forretningsorden,«.
8. I § 5 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Bestyrelsen kan efter erhvervsministerens god-
kendelse delegere administrationen af Krigsforsikringsinsti-
tuttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter
med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsfor-
sikringsinstituttet. Delegation og kontraktindgåelse efter 1.
pkt. kan ske, uanset at der ikke er truffet beslutning om
oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.«
9. § 6, stk. 1, affattes således:
»Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for følgende
værdier:
1) Skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeres-
se. Denne samlede værdi anses for at være takseret
krigskaskoforsikringsværdi.
2) Skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til en dæk-
ningssum svarende til skibets takserede krigskaskofor-
sikringsværdi efter nr. 1.«
10. I § 7 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Staten stiller en låneramme på 6 mia. kr. til rådig-
hed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren
træffer beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinstitut-
tet for skibe, jf. § 1.«
11. § 9 affattes således:
Ȥ 9. Forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet efter
denne lov er fritaget for afgift efter lov om afgift af skade-
sforsikringer.«
12. I § 10, stk. 1, indsættes efter »skal ske«: »til Krigsforsik-
ringsinstituttet«.
13. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bevisvanskeligheder, der kan henføres til ugrun-
det forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse, kommer ska-
delidte til skade.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Lovforslag nr. L 11 Folketinget 2025-26
Erhvervsmin.,
Søfartsstyrelsen, j.nr. 2025102203
CQ003325
14. § 10, stk. 4, ophæves.
15. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Efter modtagelse af en skadesanmeldelse foreta-
ger Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt en registrering
og vurdering af de opståede skader.
Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet skal snarest muligt efter
registrerings- og vurderingsforretningen give skadelidte op-
lysninger om resultatet af registreringen og vurderingen.
Stk. 3. Krigsforsikringsinstituttet afholder udgifter forbun-
det med registreringen og vurderingen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om skade-
lidtes adgang til at kræve omvurdering af de opståede ska-
der, om frister for at kræve omvurdering, og om hvem der
skal foretage omvurdering.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
omvurdering kan finde sted på Krigsforsikringsinstituttets
foranledning og om frister for at underrette skadelidte om, at
omvurdering vil finde sted.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om afhol-
delse af de udgifter, der er forbundet med omvurdering efter
regler udstedt i medfør af stk. 4 og 5.
§ 10 b. Erstatningen for krigskaskoskader udbetales til
ejeren, medmindre andre over for Krigsforsikringsinstituttet
har anmeldt sig som berettiget til erstatningen eller har en
tinglyst ret over det forsikrede skib. De anmeldte eller ting-
lyste rettighedshavere fyldestgøres i så fald forud for ejeren
under hensyn til rangfølgen af deres rettigheder.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om udbetaling
af erstatning for krigs-P&I-skader.
§ 10 c. Fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet foræl-
des efter 3 år efter reglerne i forældelsesloven.
§ 10 d. Panterettigheder og andre rettigheder i krigsforsi-
krede skibe forfalder ikke til udbetaling som følge af, at det
forsikrede forringes eller går til grunde ved krigsskade.
Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan bestem-
me, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der
forfalder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i
indtil et år, dog senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen
kan kræves udbetalt. Må det forsikrede ikke antages at være
behæftet ud over sin værdi ved skadens indtræden, kan for-
faldstiden på tilsvarende måde for senere ydelser udskydes
for et år ad gangen på det vilkår, at de ydelser, for hvilke
forfaldstiden tidligere er udskudt, betales. Rettighedshaver-
ne skal have meddelelse fra Krigsforsikringsinstituttet om,
at reglerne i 1. og 2. pkt. vil blive bragt i anvendelse.
Stk. 3. I tilfælde af krigsskade kan panthaverne uden for-
tabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen
af renter og lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstat-
ningen kan kræves udbetalt helt eller delvis. Tidsfristen i
tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., regnes i så fald fra
dette tidspunkt.
§ 10 e. Med de ændringer, som følger af Krigsforsikrings-
instituttets særlige karakter, finder reglerne i lov om forsik-
ringsaftaler tilsvarende anvendelse med hensyn til forhold,
som omfattes af denne lov.«
16. I § 12, stk. 1, ændres »ervervsministeren« til: »erhvervs-
ministeren«.
17. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlige begæringer, anmeldelser m.v., som efter denne lov
skal indgives til Krigsforsikringsinstituttet eller til private
aktører, der har fået delegeret opgaver i medfør af § 5,
stk. 6, skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning,
som Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører anviser,
herunder digital selvbetjening, samt at kommunikation til
og fra Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører i den
forbindelse skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at re-
dernes betaling af bidrag, jf. § 8, skal ske digitalt, herunder
ved anvendelse af bestemte digitale betalingsløsninger.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 12 b. Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab,
der skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregn-
skabslovens krav til regnskaber.«
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Statslig låneramme til Krigsforsikringsinstituttet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Krigs-P&I-forsikring omfattes af Krigsforsikringsinstituttets dækning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Delegation af administration og opgaver til private aktører
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Hvilke skibe, der er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Udskiftning af formand og krav om forretningsorden og regnskab, m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Ophør af henvisninger til lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3. Konsekvenser for Rigsfællesskabet
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
3
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
I fredstid tegner rederierne krigsforsikringer efter behov på
det private forsikringsmarked. Sådanne forsikringer dækker
sejlads i særlige områder, f.eks. på nuværende tidspunkt
sejlads i Adenbugten.
Det er imidlertid en gennemgående klausul i alle krigsfor-
sikringer, at disse bortfalder øjeblikkeligt eller opsiges med
kort varsel (branchens normale varsel er på 7 dage) i tilfæl-
de af udbrud af stormagtskrig (krig mellem to eller flere
af de faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd: Frankrig,
Kina, Rusland, Storbritannien og USA) og for danske skibes
krigsforsikringer også ved en krig med dansk deltagelse. Det
skyldes, at risikoen for skader på skibe antages at stige
markant i tilfælde af sådanne krige.
Da skibe i praksis ikke kan sejle uden krigsforsikringer, vil
en stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse have den
direkte og meget mærkbare konsekvens, at samtlige danske
skibe må søge nærmeste havn. Det skyldes, for det første,
international og national regulering, som kræver, at skibene
skal være forsikrede for at måtte sejle, og for det andet, at
skibenes panthavere normalt vil kræve, at skibene til enhver
tid er forsikrede, da al gæld i skibet i praksis forfalder til
øjeblikkelig betaling, hvis et skib sejler uden forsikring.
I medfør af den nuværende lov om krigsforsikring af ski-
be kan erhvervsministeren i tilfælde af stormagtskrig eller
krig med dansk deltagelse aktivere Krigsforsikringsinstitut-
tet med henblik på at understøtte den fortsatte drift af den
danske handelsflåde. Loven blev vedtaget i 1997 og der er
behov for en række opdateringer for at sikre, at Danmark
har et Krigsforsikringsinstitut, der er operationelt både fi-
nansielt og forsikringsmæssigt, hvis det aktiveres, således
at den danske handelsflåde fortsat vil kunne operere under
f.eks. en stormagtskrig eller en krig med dansk deltagelse
og bidrage til at sikre kritisk forsyning til civilsamfundene i
Danmark, Grønland og Færøerne.
Med lovforslaget foreslås en indsættelse af en statslig låne-
garanti på 6 mia. kr. ved aktivering af Krigsforsikringsin-
stituttet. Lånerammen skal medvirke til, at instituttet har
adgang til tilstrækkelig likviditet ved aktivering. Lånet vil
blive tilbagebetalt med de bidrag, som rederne skal indbeta-
le ved aktivering af instituttet (præmieindbetalinger). Endvi-
dere foreslås forsikringsdækningen under Krigsforsikrings-
instituttet udvidet til også at omfatte forsikringsdækning af
skibes ansvar for skader og tab med hensyn til bl.a. besæt-
ning, passagerer og last, der følger af krig eller krigslignen-
de handlinger (krigs-P&I-dækning). Et skib kan ikke sejle
uden sådanne krigsansvarsforsikringer.
Der foreslås desuden indsat en hjemmel til, at bestyrelsen
for Krigsforsikringsinstituttet med erhvervsministerens god-
kendelse bl.a. kan delegere administrationen af Krigsforsik-
ringsinstituttet til en eller flere private aktører, der har det
nødvendige beredskab, internationale kontorer og netværk
af samarbejdspartnere til at sikre et operationelt krigsforsik-
ringsinstitut øjeblikkeligt efter aktivering. Endvidere fore-
slås afgrænsningen af hvilke skibe, der er omfattet af Krigs-
forsikringsinstituttet, opdateret som følge af ændringer i
sølovens regler om optagelse af skibe under dansk flag. En-
delig foreslås mindre ændringer vedrørende instituttets be-
styrelses virke, regnskabsaflæggelse, digital kommunikation
m.v. samt indarbejdelser af bestemmelser fra lov om krigs-
forsikring af fast ejendom og løsøre, som lov om krigsfor-
sikring af skibe før blot har henvist til.
Ændringerne har til formål at gøre Krigsforsikringsinstituttet
operationelt, så det ved udbrud af krig vil være muligt at
stille krigsforsikringer til rådighed med kort varsel for den
danskflagede handelsflåde.
Ordningen skal udmøntes i overensstemmelse med EU-
statsstøttereglerne.
En operationalisering af Krigsforsikringsinstituttet skal ses i
lyset af den aktuelle geopolitiske sikkerhedssituation, hvor
andre lande er i krig.
Det bemærkes, at både Norge og Det Forenede Kongerige
har fuldt etablerede Krigsforsikringsordninger, der er klar til
aktivering ved nedbrud af det private forsikringsmarked.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Statslig låneramme til Krigsforsikringsinstituttet
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 3, stk. 1, i lov nr. 387 af 10. juni 1997
om krigsforsikring af skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af
19. december 2003 og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december
2005 (herefter lov om krigsforsikring af skibe), at ethvert
rederi er forpligtet til at lade skibe, der er omfattet af lovens
§ 1, forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i
forsikringstiden.
Det fremgår af lovens § 3, stk. 2, at ved krigsskade forstås
skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlin-
ger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge
af stormagtskrig, hvorved forstås indbyrdes krig mellem to
eller flere stormagter (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritanni-
en og USA), samt oprør eller borgerlige uroligheder under
eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte
finde sted.
Det fremgår af § 3, stk. 3, i loven, at erhvervsministeren
fastsætter, fra hvilket tidspunkt Krigsforsikringsinstituttets
forsikringsmæssige ansvar skal anses for at være indtrådt,
og hvornår det skal ophøre (forsikringstiden).
Krigsforsikringsinstituttet er således hvilende, indtil det bli-
ver aktiveret af erhvervsministeren efter § 3, stk. 3.
4
En aktivering vil ske, hvis det kommercielle krigsforsik-
ringsmarked er ophørt som følge af krig eller krigslignende
handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som
følge af en stormagtskrig.
For så vidt angår statens bidrag til dækningen, fremgår det
af lovens § 7, stk. 1, at indtrufne krigsskader på skibe og
Krigsforsikringsinstituttets administrationsudgifter ved akti-
vering dækkes af staten med 2/3 inden for et beløb på 2
mia. kr. Resten dækkes af bidrag fra rederne efter reglerne i
lovens § 8. Maksimumbeløbet for statens dækning reguleres
årligt i overensstemmelse med nettoprisindekset, første gang
den 1. januar 1999.
De 2 mia. kr., der udgør statens bidrag til dækningen, er
hensatte, opsparede rederbidrag fra det tidligere Krigsforsik-
ringsinstitut. Rederne betalte også i fredstid løbende forsik-
ringspræmie til dette institut. Dette tidligere institut blev
nedlagt med lov om krigsforsikring af skibe i 1997, og
instituttets formue ud over de 2 mia. kr. blev likvideret og
udbetalt til rederne, forsikringsselskaber og banker.
Den årlige regulering af det nuværende, hvilende krigsfor-
sikringsinstituts formue og dermed statens bidrag til dæk-
ningen på 2 mia. kr. siden 1999 har betydet, at beløbet i
2024 var ca. 3,3 mia. kr.
Det følger af lovbemærkningerne til lovens § 7, jf.
Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4837, at når sta-
tens forpligtelse på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.), er brugt op,
dækkes de øvrige skader og administrationsomkostninger af
redernes bidrag.
For så vidt angår redernes bidrag til dækningen af krigsska-
der og administrationsudgifter, fremgår det af lovens § 8,
stk. 1, at rederne ved forsikringstidens indtræden, dvs. når
Krigsforsikringsinstituttet aktiveres, skal indbetale foreløbi-
ge forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet, der fast-
sættes af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse for hver en-
kelt rejse med skibene eller for et bestemt tidsrum. Bidraget
reguleres løbende af bestyrelsen under hensyntagen til de
indkomne erstatningskrav eller forventningerne herom. En
eventuel reassurancepræmie indgår også i det samlede bi-
drag. Efter § 8, stk. 2, justeres forsikringsbidragene af be-
styrelsen, når dette under hensyn til forandrede forhold må
anses for påkrævet. Præmieforhøjelse kan foretages med et
rimeligt varsel. Efter § 8, stk. 3, 1. og 2. pkt., pålignes der
endelige forsikringsbidrag fra rederne ved forsikringstidens
ophør, såfremt redernes andel af dækningen ikke fuldt ud
dækkes af de foreløbige bidrag fra rederne. De endelige
forsikringsbidrag pålignes de skibe, der har været forsikret
i forsikringstiden, i forhold til det tidsrum, i hvilket de har
været forsikret, og i forhold til de betalte forsikringsbidrag,
og uanset om skibene er gået tabt eller er blevet beskadiget.
Det fremgår af lovbemærkningerne til loven, jf.
Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4834, at der
ved lovens fremsættelse i 1997 om det nuværende, hvile-
nde krigsforsikringsinstitut var indledt forhandlinger om en
videreførelse af en på daværende tidspunkt eksisterende
genforsikringsaftale med Det Forenede Kongerige for 80
% af danske skibes forsikringsværdi. Det fremgår endvide-
re af bemærkningerne, at hvis aftalen med Det Forenede
Kongerige ikke kunne videreføres efter likvidationen af den
daværende krigsforsikring af danske skibe, og etableringen
det nye Krigsforsikringsinstitut, så måtte der etableres en
løsning, hvorefter det nye Krigsforsikringsinstitut ville kun-
ne blive bæredygtigt, uden at der dermed skete yderligere
forhøjelser af redernes forsikringspræmier, som følge af af-
talens bortfald.
Aftalen med Det Forenede Kongerige blev ikke videreført,
hvilket indebærer, at der ikke længere eksisterer en genfor-
sikringsaftale for Krigsforsikringsinstituttet.
Det bemærkes afslutningsvist, at selv om folkeretten i dag
bruger begrebet væbnet konflikt og ikke begrebet krig, så
anvendes begrebet ”krigsforsikring” m.v. fortsat i loven, da
dette begreb anvendes i den gældende forsikringsterminolo-
gi. Der er således tale om ligestillede begreber.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Krigsforsikringsinstituttet vil skulle være funktionsdygtigt
og have den nødvendige likviditet til at udbetale erstatninger
for indtrufne krigsskader fra det tidspunkt Krigsforsikrings-
instituttet aktiveres. Først ved aktiveringen begynder rederi-
erne imidlertid at indbetale bidrag til dækning af instituttets
udbetaling af erstatninger, og der vil derfor kunne opstå
likviditetsmangel i en periode. Der vil derfor være behov
for, at staten kan dække denne likviditetsmangel i denne
periode mod forventet tilbagebetaling fra rederiernes bidrag
efterfølgende.
Det er vanskeligt for Erhvervsministeriet at estimere ska-
desbilledet for skibe under dansk flag til erhvervsmæssigt
brug, som en potentiel krig vil medføre, og dermed hvad
der vil være et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i Krigsforsik-
ringsinstituttet. Ministeriets bedste bud på et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag er et års forventede udbetalinger af erstat-
ninger. Ministeriets bedste estimat på et års forventede ud-
betalinger af erstatninger er 6 mia. kr. Beregningen er fore-
taget af Danske Rederier på baggrund af skadeshistorikken
fra 2. verdenskrig. I denne beregning indgår en hændelses-
frekvens på 3 pct. pr. år, og en gennemsnitlig skadesstørrelse
på 80 pct. af skibets egen værdi samt andre skader, som
skibet er ansvarlig for til en værdi svarende til 60 pct.
af skibets egen værdi. På baggrund af ovenstående anslår
Danske Rederier således det årlige skadesomfang til ca. 6
mia. kr. Overslaget er udtryk for det bedst mulige skøn, da
der er mange usikkerheder forbundet med at konstruere et
realistisk krigsscenarie, herunder krigens parter.
Erhvervsministeriet vurderer på baggrund af ovenstående, at
instituttets formue på nu 3,3 mia. kr. ikke udgør et tilstræk-
kelig kapitalgrundlag til at udbetale erstatninger for indtruf-
ne krigsskader fra det tidspunkt Krigsforsikringsinstituttet
aktiveres.
5
Det er på den baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at
der vil være behov for, at staten i tillæg til instituttets formue
på 3,3 mia. kr. kan dække en likviditetsmangel på 6 mia.
kr. i en periode. Ved aktiveringen af Krigsforsikringsinstitut-
tet vil rederiernes bidrag kunne fastsættes således, at rede-
riernes årlige indbetalinger svarer til det forventede årlige
skadesniveau på 6 mia. kr., så rederiernes bidrag i løbet af
år 1 efter instituttets aktivering vil kunne sikre, at kapital-
grundlaget er tilstrækkeligt til at absorbere udbetalinger af
erstatninger i år 2 og så fremdeles.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 3, i lov om
krigsforsikring af skibe, hvorefter staten stiller en låneram-
me på 6 mia. kr. til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet,
hvis erhvervsministeren træffer beslutning om oprettelse af
Krigsforsikringsinstituttet for skibe efter lovens § 1. Med
oprettelse skal forstås aktivering.
Denne ordning vil medføre, at Krigsforsikringsinstituttet vil
kunne trække på en låneramme på 6 mia. kr. i den periode,
hvor rederiernes bidrag endnu ikke kan dække den 1/3 af
Krigsforsikringsinstituttets udbetalinger af erstatninger, som
rederne skal dække, samt alle udbetalinger af erstatninger
ud over statens dækning, som rederne også skal dække, jf.
lovens § 7, stk. 1. Eventuelle træk på lånerammen vil Krigs-
forsikringsinstituttet tilbagebetale efterfølgende gennem re-
deriernes bidrag.
Ordningen vil sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan udbe-
tale krigsskadeserstatninger til rederierne fra det tidspunkt,
hvor instituttet aktiveres, så driften af den danske handels-
flåde kan fortsætte og forsyningssikkerheden til civilsam-
fundene i Danmark, Færøerne og Grønland sikres, med
færrest mulige forstyrrelser. Formålet er endvidere at sikre
Danmarks generelle økonomiske interesse i at holde den
danske handelsflåde sejlende.
Lånerammen skal således sikre, at Krigsforsikringsinstituttet
i år 1 vil have midler til rådighed til at dække krigsskader
fra den første dag, hvor instituttet aktiveres, og i hele år
1. Redernes indbetalinger af bidrag i løbet af år 1 vil der-
efter skulle sikre, at de 6 mia. kr. fortsat er til rådighed
fra begyndelsen af år 2, år 3 osv. Instituttet vil således
have tre forskellige konti at trække på, når det skal dække
krigsskader: Konto nr. 1: Instituttets formue på 3,3 mia. kr.,
konto nr. 2: redernes løbende bidrag og konto nr. 3: statens
låneramme på 6 mia. kr. Krigsskader vil skulle dækkes med
2/3 af instituttets formue fra konto nr. 1 indtil de 3,3 mia. kr.
er brugt op og resten vil skulle dækkes af redernes løbende
indbetalinger i konto nr. 2. En kaskoskade på et skib som
følge af krig på f.eks. 150 mio. kr. vil således skulle dækkes
med 100 mio. kr. fra konto nr. 1, formuen, og 50 mio. kr. fra
konto nr. 2, redernes bidrag. Hvis der er mindre end 50 mio.
på konto nr. 2, laves et træk på konto nr. 3, lånerammen,
for det manglende beløb. Herefter vil konto nr. 2, redernes
bidrag, stå i nul indtil konto nr. 3, lånerammen, er fyldt op til
6 mia. igen, via redernes løbende bidrag, hvorefter redernes
løbende bidrag herefter vil gå ind på konto nr. 2. Når konto
nr. 1, instituttets formue, er brugt op vil konto nr. 2, redernes
bidrag, efterfølgende blive anvendt til alle betalinger, herun-
der sikring af, at konto nr. 3, lånerammen er fyldt op til 6
mia. igen.
Tabel 1 – Eksempel på Krigsforsikringsinstituttets økonomi og træk på lånerammen
Mio. kr. Skadesudbetaling
i alt
Fra formuen Fra rederierne Indbetalt præmie ved
årets udgang
Træk på lånerammen
År 1 10.500 3.300 7.200 5.670 1.530
År 2 5.670 0 5.670 5.670 0
År 3 830 0 830 5.670 -1.530
I alt 17.000 3.300 13.700 17.000 0
Anm. : Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låneramme på 6 mia. kr. stilles til
rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rederierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr.,
som vil svare til ca. 109 mio. kr. pr. uge over et år.
Kilde: Søfartsstyrelsen.
I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 3 år, og ska-
derne fordeler sig ujævnt over opkrævningsperioderne. I
eksemplet kan Krigsforsikringsinstituttet trække på låneram-
men på 6 mia. kr. for at dække skadesudbetalingerne og
opretholde forsikring af skibene. Krigsforsikringsinstituttet
vil efterfølgende tilbagebetale træk på lånerammen, og rede-
rierne vil fortsætte med at indbetale præmier efter instituttets
deaktivering, indtil lånet er tilbagebetalt.
6
Tabel 2 – Eksempel, hvor Krigsforsikringsinstituttet er aktivt i 4 uger, men skaderne fordeler sig ujævnt og overstiger
indbetalingerne i den aktive periode
Mio. kr. Skadesudbetaling i
alt
Fra formuen Fra rederierne Indbetalt præmie ved
årets udgang
Træk på lånerammen
Uge 1 1.500 1.000 500 109 391
Uge 2 1.500 1.000 500 109 391
Uge 3 0 0 0 109 -109
Uge 4 0 0 0 109 -109
Uge 5 0 0 0 109 -109
Uge 6 0 0 0 109 -109
Uge 7 0 0 0 109 -109
Uge 8 0 0 0 109 -109
Uge 9 0 0 0 109 -109
Uge 10 0 0 0 19 -19
I alt 3.000 2.000 1.000 1.000 0
Anm. : Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låneramme på 6 mia. kr. stilles til
rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rederierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr., som
vil svare til ca. 109 mio. kr. pr. uge over et år.
Kilde: Søfartsstyrelsen.
I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 4 uger, men
skaderne fordeler sig skævt over opkrævningsperioderne,
og skaderne overstiger redernes indbetaling over hele perio-
den. Her sker der et træk på lånerammen i uge 1 og 2 for
de beløb, der skal til for at udrede redernes andel. Redernes
løbende indbetalinger når ikke at dække trækket på låneram-
men. Efter 4 uger deaktiveres instituttet, og der indsættes ca.
1,3 mia. kr. som instituttets nye formue. Rederne fortsætter
med at indbetale præmie, indtil trækket på lånerammen er
dækket.
Er det ikke muligt at dække alle krigsskader 100 %, bestem-
mer den gældende § 8, stk. 4, i lov om krigsforsikring af
skibe, at skaderne alene dækkes forholdsmæssigt.
Den nærmere udformning af den endelige finansieringsmo-
del for redernes bidrag vil skulle drøftes af Krigsforsikrings-
instituttets bestyrelse med rederierne. Staten vil have udpe-
get flertallet i bestyrelsen, da både formand, næstformand
og to medlemmer af instituttets bestyrelse skal udpeges af
erhvervsministeren, mens tre medlemmer udpeges af rede-
rierne i medfør af den gældende § 5, stk. 1, i lov om
krigsforsikring af skibe. Efter den gældende § 5, stk. 4,
kan udpegning af bestyrelsen ske i fredstid umiddelbart efter
lovens ikrafttrædelse.
Det bemærkes, at da rederier er fleksible med hensyn til
valg af flag, kan der være en risiko for, at rederierne vil
flage skibe ud i tilfælde, hvor de bliver pålagt at betale et
stort bidrag tilbage til Krigsforsikringsinstituttet efter endt
forsikringsperiode. Som beskrevet under pkt. 2.1.1. regule-
res redernes bidrag løbende af bestyrelsen under hensynta-
gen til de indkomne erstatningskrav eller forventningerne
herom. En høj skades- og udbetalingsfrekvens vil derfor
medføre en stigning i bidragene. For at mindske risikoen
for udflagning som følge af en stigning i bidragene, vil
der i finansieringsmodellen for redernes bidrag blive fastsat
vilkår, som muliggør, at Krigsforsikringsinstituttet kan kræ-
ve udeståender fra rederier indfriet til fulde, hvis de f.eks.
ønsker at flage ud eller bliver taget under konkursbehand-
ling. Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 5, i lov
om krigsforsikring af skibe, kan forfaldne bidrag fra rederne
endvidere inddrives ved udpantning. Der vil ligeledes blive
fastsat vilkår i finansieringsmodellen med henblik på at und-
gå ”strategisk indflagning”, f.eks. ved at udenlandske skibe
søger mod det danske skibsregister for at opnå forsikring.
Ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil der skulle
tages stilling til den udgiftspolitiske håndtering af et stats-
ligt lån i en krigssituation, herunder de nærmere vilkår for
lånet og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbundet
hermed.
Hvis skadessituationen måtte vise sig at afvige væsentligt
fra overslagene i dette lovforslag, og den foreslåede statslige
låneramme ikke længere rækker til at understøtte Krigsfor-
sikringsinstituttet, vil der være behov for en politisk stilling-
tagen til en eventuel udvidelse af lånerammen.
7
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Krigs-P&I-forsikring omfattes af Krigsforsikrings-
instituttets dækning
2.2.1. Gældende ret
Den gældende lov om krigsforsikring af skibe omfatter ale-
ne forsikringsdækning af skibes kaskoskader som følge af
krig eller krigslignende handlinger, altså forsikring for de
skader som det forsikrede skib selv påføres i krigstid.
Det fremgår således af § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring
af skibe, at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for
den værdi, der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg
af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for
at være takseret kaskoforsikringsværdi. Det fremgår endvi-
dere af § 6, stk. 2, at for skibe, der ikke er kaskoforsikret,
fastsættes værdien med udgangspunkt i den kaskotakst, et
tilsvarende fartøj ville have været kaskoforsikret til, med
tillæg af forsikret kaskointeresse.
For så vidt angår de nærmere policevilkår for krigsforsik-
ringen fremgår det af lovens § 5, stk. 3, at bestyrelsen
for Krigsforsikringsinstituttet bl.a. udarbejder policevilkår
for krigsforsikringen, som godkendes af erhvervsministe-
ren. Det følger af § 5, stk. 4, at bestyrelsen kan udarbejde
bl.a. policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om
oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet.
Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke bestemmel-
ser om forsikringsdækning af skibes ansvar for skader og
tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, med
hensyn til bl.a. besætning, passagerer og last.
Skibe er omfattet af en række lovpligtige ansvarsforsikrin-
ger for skibes ansvar og visse andre tab i forbindelse med
driften af skibe. En sådan forsikring dækker bl.a. reders og
skibets registrerede ejers ansvar for skader på besætning og
passagerer, ansvar for skader på lasten, ansvar for omkost-
ninger til oprydning og erstatning ved spild af bunkerolie
eller tung lastolie, og ansvar for fjernelse af skibsvraget i
tilfælde af forlis. Denne type ansvarsforsikring kaldes af
historiske årsager P&I-forsikring (efter protektion og indem-
nitetsforsikring, eller det oftere anvendte engelske begreb
”Protection and Indemnity insurance”). Begrebet P&I-for-
sikring anvendes således i søforsikring af søforsikringssel-
skaber verden over og vil derfor også blive anvendt i dette
lovforslag.
P&I-forsikring er lovpligtigt for skibe på en række områder,
bl.a. på baggrund af en række søretlige konventioner, som
Danmark har ratificeret og implementeret. Lov om søfaren-
des ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 235
af 9. april 2024, indeholder således bestemmelser om lov-
pligtige forsikringer vedrørende besætningen. Søloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1013 af 29. juni 2023, med senere
ændringer, indeholder ligeledes en række bestemmelser om
lovpligtige forsikringer. Det drejer sig bl.a. om sølovens ka-
pitel 7 a om forsikring for søretlige krav, der implementerer
konventionen om begrænsning af ansvaret for søretlige krav
af 1976 som ændret ved protokol i 1996, kapitel 8 a om
forsikring til dækning af vragfjernelse, der implementerer
Nairobikonventionen af 2007 om fjernelse af vrag, kapitel
9 a om forsikring for skade forvoldt af bunkerolie, der
implementerer den internationale konvention om civilretligt
ansvar for forurening ved bunkerolie af 2001, og kapitel
10 om forsikring for skade forvoldt af tung lastolie, der im-
plementerer den internationale konvention om det privatret-
lige ansvar for skade ved olieforurening af 1992. Endvidere
indeholder Athenforordningen, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 392/2009 af 23. april 2009 om
transportørers erstatningsansvar ved ulykker under søtrans-
port af passagerer, og sølovens kapitel 15, bestemmelser
om forsikring vedrørende bl.a. tilskadekomne passagerer,
der implementerer den internationale Athenkonvention om
befordring til søs af passagerer og deres bagage af 1974.
Ifølge konventionerne og søloven må skibe ikke sejle uden
at have disse forsikringer og uden at have de konventi-
onsforsikringscertifikater ombord fra deres flagstat, der be-
kræfter, at forsikringsdækningen opfylder konventionens
krav. Uden certifikaterne kan skibene endvidere ikke anlø-
be havne hos stater, der er parter til samme internationale
konventioner, og skibene kan bortvises fra disse staters hav-
ne. Danmark har endelig som flagstat pligt til selv at tilba-
geholde skibe på dansk flag, der ikke har den påkrævede
forsikringsdækning.
En krigs-P&I-forsikring dækker ansvar for skader og tab for
bl.a. besætning og passagerer og skader på last, som følge af
krig og krigslignende hændelser. Ved køb af en kommerciel
krigsforsikring købes krigskasko- og krigs-P&I-forsikring
for skibet normalt i en samlet pakke, dog med en sum
for hver. Følger den tegnede krigsforsikring Nordisk Søfor-
sikringsplan, hvilket den som hovedregel gør, indgår bl.a.
kollisionsansvarsforsikring også i krigsforsikringen med en
selvstændig sum.
Det fremgår af § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, at
dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er
oprettet i medfør loven, er stempelfrie.
P&I-forsikringer er afgiftspligtige efter lov om afgift af ska-
desforsikringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. decem-
ber 2020 med senere ændringer, men vil som følge af gæl-
dende ret automatisk blive omfattet af fritagelsen i § 9 i lov
om krigsforsikring af skibe, hvis Krigsforsikringsinstituttet
aktiveres.
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lov om krigsforsik-
ring af skibe bør udvides til også at omfatte krigs-P&I-dæk-
ning for skader og tab, der følger af krig eller krigslignende
handlinger, med hensyn til bl.a. besætning, passagerer og
last ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet i det omfang
8
de internationale konventioner og anden lovgivning kræver
dette. Ligeledes vil der kunne være behov for dækning af
kollisionsansvar som følge af en kollision med et andet skib,
eller et sammenstød med en genstand, f.eks. en bøje, hvor
skaden følger af krig eller krigslignende handlinger.
Krigsforsikringsinstituttet bør således kunne påtage sig at
dække ansvar for tab og skader, der ellers ville være omfat-
tet af skibets normale krigs-P&I-forsikring, indeholdende
en dækning af kollisionsansvar også. Hvis det kommerci-
elle krigsforsikringsmarked bryder sammen, og Krigsforsik-
ringsinstituttet aktiveres, vil Krigsforsikringsinstituttet der-
med kunne yde krigs-P&I-forsikring på lignende vilkår, som
det kommercielle marked for krigs-P&I-forsikring før ned-
bruddet, dog med den tilføjelse, at det måske ikke er muligt
for Krigsforsikringsinstituttet at yde samme dækningssum
for alle typer af ansvar for tab og skade ved krig eller krigs-
lignende handlinger, som det kommercielle marked tilbød,
og på betingelse af, at krigen eller de krigslignende handlin-
ger er omfattet af lovens § 3, stk. 2, samt af de udarbejdede
policevilkår efter lovens § 5, stk. 3, og ikke er dækket af
anden forsikring.
Dette skal sikre, at ved et nedbrud af det private krigsforsik-
ringsmarked vil skibene forsat have den nødvendige krigs-
forsikringsdækning i form af både krigskasko- og krigs-
P&I-dækning fra Krigsforsikringsinstituttet i tilfælde af ak-
tivering, med henblik på den fortsatte drift af den danske
handelsflåde og dermed sikring af forsyningssikkerheden til
civilsamfundene i Danmark, Færøerne og Grønland. Dette
vil endvidere sikre Danmarks generelle økonomiske interes-
se i at holde den danske handelsflåde sejlende.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe
affattes således, at Krigsforsikringsinstituttet ved aktivering
vil omfatte både dækning af kaskoskader på skibet og P&I-
skader og tab med hensyn til bl.a. besætning, passagerer og
last, der følger af krig eller krigslignende handlinger.
Det foreslås, at § 6, stk. 1, affattes således, at medmindre
andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat
i § 6, stk. 1, nr. 1 og 2. Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr.
1, affattes således, at skibe forsikres for skibets kaskotakst
med tillæg af forsikret kaskointeresse. Denne samlede værdi
anses for at være takseret krigskaskoforsikringsværdi. Dette
vil være en videreførelse af den gældende ordlyd i § 6, stk.
1. Det foreslås, at § 6, stk. 1, nr. 2, affattes således, at skibe
forsikres for skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til en
dækningssum svarende til skibets kaskotakst med tillæg af
kaskointeresse.
Den foreslåede ændring vil medføre, at et skib vil være
krigs-P&I-forsikret for en sum, der svarer til den sum, skibet
er krigskaskoforsikret for efter de gældende regler i lov
om krigsforsikring af skibe, altså en fordobling af dæknings-
summen. En større dansk færge, der er kaskoforsikret for
500 mio. kr., vil således blive krigskaskoforsikret for 500
mio. kr. og i tillæg hertil krigs-P&I-forsikret for besætnings-
og passagerskader m.m. for 500 mio. kr. i Krigsforsikrings-
instituttet.
Det er hensigten, at krigs-P&I-forsikringen også kan inde-
holde en vis forsikring for kollisionsansvar som følge af en
kollision med et andet skib eller en genstand, hvor skaden er
følger af krig eller krigslignende handlinger. Det bemærkes
endvidere, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet efter
den foreslåede § 6, stk. 1, efter aftale med forsikringstageren
vil kunne forhøje eller nedsætte krigs-P&I-forsikringsværdi-
en. Dette medfører tillige en mulighed for ved aftale at
forhøje dækning af kollisionsansvar for skibe, der skal sejle
i særligt udsatte områder, hvor lokal lovgivning måtte med-
føre et behov herfor.
Det bemærkes endvidere, at overstiger de dækningsberetti-
gede krav under krigs-P&I-dækningssummen ved en skade,
vil der kunne trækkes på krigskaskodækningssummen i det
omfang, denne ikke er udtømt.
Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor skibene fortsat
også vil have deres almindelige P&I-forsikring, der vil dæk-
ke ansvar for skader og tab, der ikke følger af krig eller
krigslignende handlinger, f.eks. hvis et besætningsmedlem
ved et uheld skærer fingeren i sit almindelige arbejde.
Krigs-P&I-forsikringen vil dække ansvar for skader og
tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, som
f.eks. et militært droneangreb på et dansk skib fra en
fremmed magt, hvor passagerer eller besætning kommer til
skade. Hvad der kan udgøre krigslignende handlinger, vil
udvikle sig over tid. Anvendelsen af militære droner og
militære cyberangreb i moderne krige er eksempler på dette.
Det er hensigten, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse
skal indarbejde krigs-P&I-forsikringsdækningen i de police-
vilkår for Krigsforsikringsinstituttet, som bestyrelsen skal
udarbejde, og som erhvervsministeren skal godkende efter
den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af ski-
be. Bestyrelsen skal herunder tage stilling til udstrækningen
af krigs-P&I-dækningen, også for så vidt angår dækning
af kollisionsansvar. Bestyrelsen skal endvidere tage stilling
til, hvad der falder under definitionerne af krigskasko og
krigs-P&I, henholdsvis.
I visse tilfælde vil krigs-P&I-forsikringsdækningen efter lov
om søfarendes ansættelsesforhold m.v., søloven, m.fl. være
en subsidiær forpligtelse for Krigsforsikringsinstituttet, idet
anden lovgivning pålægger ansvar for tab og skader – også
når disse følger af krig eller krigslignende handlinger. Det
følger f.eks. af § 10 i lov om arbejdsskadeforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 919 af 25. juni 2024, at personer,
der udfører arbejde om bord på fartøjer af enhver art, der
sædvanligvis anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er be-
rettigede efter denne lov i forbindelse med skader, der opstår
som følge af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikon-
trolskibe og havundersøgelsesskibe. Krigs-P&I-forsikrings-
9
dækningen vil endvidere være subsidiær i forhold til alle
andre forsikringsdækninger.
Det er endvidere hensigten, at undtagelserne og begrænsnin-
gerne for krigs-P&I-forsikringsdækning skal være de samme
som undtagelserne og begrænsningerne i reglerne i lov om
søfarendes ansættelsesforhold m.v., søloven, Athenforord-
ningen m.fl. på baggrund af bl.a. de internationale konventi-
oner. F.eks. fastsætter sølovens § 192, at skibets registrerede
ejer er ansvarsfri for en olieskade, som er en følge af krig el-
ler krigslignende handlinger. Dette for at begrænse ekspone-
ringen af Krigsforsikringsinstituttet. Krigs-P&I-dækningen
under Krigsforsikringsinstituttet vil således ikke dække op-
rydningen af en olieforurening fra et dansk tankskib, der
er forårsaget af en krigslignende handling mod tankskibet,
hvis det samme ansvarsgrundlag, som anført i sølovens §
192 og den internationale konvention om det privatretlige
ansvar for skade ved olieforurening 1992, er gældende ved
oliespildet.
Det skal bemærkes, at tilføjelse af krigs-P&I-dækning under
Krigsforsikringsinstituttet vil betyde, at den absolutte maksi-
male erstatning for den samlede danske handelsflådes hæn-
delige undergang som følge af krig er langt større, end
hvis den alene omfatter kasko. Eksponeringen af Krigsfor-
sikringsinstituttet for så vidt angår krigs-P&I-dækning vil
dog være mindre som følge af undtagelserne og begrænsnin-
gerne for dækning beskrevet ovenfor.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere at ændre formuleringen af stempel-
fritagelsen for dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinsti-
tuttet i § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, så § 9 i stedet
henviser til den gældende lov om afgift af skadesforsikrin-
ger. Videreførelsen af fritagelsen i § 9 i lov om krigsforsik-
ring af skibe vil automatisk medføre, at krigs-P&I-forsikrin-
ger er fritaget for afgift.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og be-
mærkningerne hertil.
2.3. Delegation af administration og opgaver til private
aktører
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe,
at bl.a. § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigsforsikring
af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1485 af 12. december 2018, finder anven-
delse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring
af skibe med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikrings-
instituttets særlige karakter.
Det følger af henvisningen i § 10, stk. 4, i lov om krigs-
forsikring af skibe, til § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov
om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, at krigsskader
på skibe kan anmeldes til et dansk forsikringsselskab, hvis
en anmeldelse på grund af forholdene må frygtes ikke at
kunne komme frem til Krigsforsikringsinstituttet. Danske
forsikringsselskaber og udenlandske forsikringsselskaber,
der virker i Danmark, skal endvidere registrere og vurdere
krigsskader efter anmodning fra Krigsforsikringsinstituttet.
Lov om krigsforsikring af skibe indeholder derimod ikke be-
stemmelser om, at bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet
kan delegere hele administrationen af Krigsforsikringsinsti-
tuttet til en eller flere private aktører og indgå kontrakter
med private aktører om varetagelse af opgaver for Krigsfor-
sikringsinstituttet.
2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser
I tilfælde af en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil
der være behov for en organisation, der øjeblikkeligt kan
tage imod henvendelser fra skibe med kaskoskader som føl-
ge af krig eller krigslignende handlinger, hvor end i verden
skibene befinder sig, tage stilling til dækning og yde skibene
assistance både med hensyn til f.eks. at finde et værft med
den fornødne kapacitet og kompetence til at udbedre skaden,
forhandle kontrakt, sikre betaling af værftet og levere den
fornødne tekniske bistand, f.eks. rekvirering af slæbebådsas-
sistance til at nå værftet og skibsinspektører til at inspicere
skader og udbedring. Ligeledes vil der være behov for en
organisation, der øjeblikkeligt kan tage imod henvendelser
fra skadelidte, i tilfælde af et krigs-P&I-forsikringsansvar,
vurdere forsikringsdækningen af disse krav, træffe afgørelse
om dækning og sikre betaling af dækkede krav, hvor end i
verden, dette ansvar er pådraget, og kravene opstået.
Ovenstående vil kræve, at der etableres en organisation med
det nødvendige 24-timers beredskab, netværk af internati-
onale kontorer og verdensomspændende netværk af samar-
bejdspartnere med kort varsel.
Det vil derfor være nødvendigt at delegere administrationen
af Krigsforsikringsinstituttets assistance og skadesbehand-
ling til f.eks. et eller flere eksisterende private søforsikrings-
forsikringsselskaber, der har forretningssted i Danmark og
allerede har etableret et sådant beredskab, kontorer og net-
værk, eller til en eller flere andre private aktører med for-
retningssted i Danmark, der har den nødvendige størrelse,
organisation, kompetencer og ressourcer til at påtage sig
opgaven.
Endvidere vil der længe før en aktivering af Krigsforsik-
ringsinstituttet foreligge en større og kompleks opgave for
bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet med hensyn til
at forberede, organisere og vedligeholde Krigsforsikringsin-
stituttet, så instituttet vil kunne aktiveres med meget kort
varsel. Bestyrelsen vil skulle udarbejde og vedligeholde po-
licevilkår (dækning), fastsætte præmier (redernes bidrag),
etablere og vedligeholde et ledelsessystem, m.v. Til dette
arbejde vil bestyrelsen have behov for at kunne trække på en
række specialiserede kompetencer inden for forsikringsjura,
forsikringsmatematik, m.v. Ligeledes skal bestyrelsen ved
en aktivering kunne udstede dækningsbekræftelser og præ-
10
mieopkrævninger samt håndtere anbringelse af instituttets
eventuelle midler. Forberedelsen og eksekveringen af dette
vil også kræve specialiserede kompetencer.
Bestyrelsen vil derfor have behov for at kunne indgå kon-
trakter med forskellige leverandører om varetagelse af for-
sikringsjuridiske opgaver, aktuarmæssige opgaver, statiske
opgaver, finansielle opgaver, IT-mæssige opgaver m.v. for
bestyrelsen.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 5 i lov om krigsforsikring af skibe
indsættes som et nyt stk. 6, at bestyrelsen efter erhvervs-
ministerens godkendelse kan delegere administrationen af
Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører og
indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af op-
gaver for Krigsforsikringsinstituttet. Delegation og kontrak-
tindgåelse kan ske, uanset at der ikke er truffet beslutning
om oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet jf. § 1. Med op-
rettelse skal forstås aktivering.
For så vidt angår delegationen til private aktører af admi-
nistrationen af Krigsforsikringsinstituttet er det hensigten,
at det er den praktiske håndtering af assistance og skade-
sbehandling efter de policevilkår, som bestyrelsen har ud-
arbejdet, der vil kunne delegeres med erhvervsministerens
godkendelse. Delegation vil ske til et eller flere eksisterende
private søforsikringsforsikringsselskaber. Alternativt kan der
delegeres til en eller flere andre private aktører, der har den
nødvendige størrelse, organisation, kompetencer og ressour-
cer til at påtage sig opgaven. Muligheden for at delegere til
flere søforsikringsselskaber eller flere andre private aktører
skal sikre, at opgaven kan spredes ud på flere ressourcer, på
grund af det korte varsel ved aktivering.
Det bemærkes, at fastsættelse af selve de policevilkår, som
søforsikringsselskabet eller en anden privat aktør skal ad-
ministrere efter, og fastsættelse af redernes bidrag til Krigs-
forsikringsinstituttet, vil blive varetaget af bestyrelsen for
instituttet og godkendt af erhvervsministeren i medfør af de
gældende §§ 5 og 8 i lov om krigsforsikring af skibe.
De kontrakter om varetagelse af opgaver for Krigforsik-
ringsinstituttet, som bestyrelsen med erhvervsministerens
godkendelse vil kunne indgå med private aktører, vil kunne
være bistand til udarbejdelse af policevilkår, beregning af
redernes bidrag, organisering af Krigsforsikringsinstituttet,
m.v.
De søforsikringsselskaber, administrationen delegeres til,
skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikrings-
virksomhed efter lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, og være registreret
hos Erhvervsstyrelsen efter samme lov. De skal endvidere
bevare denne tilladelse under delegationen. Der kan delege-
res til udenlandske søforsikringsselskaber, der har etableret
et forretningssted i Danmark i forvejen. Søforsikringsselska-
bet skal endvidere have en størrelse, organisation og erfaring
med krigskasko eller krigs-P&I-forsikringer i fredstid, der
sikrer, at det kan håndtere administrationen af Krigsforsik-
ringsinstituttet i krigstid med kort varsel. Det samme gælder
de private aktører i øvrigt, som administrationen delegeres
til. Det bemærkes, at der sandsynligvis kun er et begrænset
antal aktører i Danmark, der kan leve op til disse betingelser.
Delegationen kan ske og kontrakter indgås med erhvervsmi-
nisterens godkendelse, uanset at der ikke er truffet beslut-
ning om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet efter § 1,
med henblik på at Krigsforsikringsinstituttet kan være klar
til at blive aktiveret med kort varsel.
Det bemærkes, at såfremt udbudsreglerne kræver, at en så-
dan delegation eller indgåelse af kontrakter sendes i udbud,
vil et sådant udbud blive gennemført. Et udbud vil også
kunne gennemføres, uanset at der ikke er truffet beslutning
om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet efter § 1 i loven.
Det bemærkes endeligt, at Krigsforsikringsinstituttet er om-
fattet af forvaltningsloven i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1,
i forvaltningsloven, hvorefter loven gælder for al virksom-
hed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde
m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Krigs-
forsikringsinstituttet er endvidere omfattet af offentligheds-
loven i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, hvorefter loven finder
anvendelse på al virksomhed, der udøves af selvejende insti-
tutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov eller i
henhold til lov. De private aktører, der delegeres til, vil være
underlagt samme forvaltningsretlige regler og principper på
linje med Krigsforsikringsinstituttet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Hvilke skibe, der er omfattet af Krigsforsikringsin-
stituttet
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe,
at efter erhvervsministerens beslutning oprettes et krigsfor-
sikringsinstitut for skibe med en bruttoregistertonnage på 20
t eller derover eller med en bruttotonnage på over 20, der
anvendes til erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige
under dansk flag.
Reglerne for registrering af skibe under dansk flag i skibsre-
gistret fremgår af kapitel 1 og 2 i søloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1013 af 29. juni 2023. Sølovens regler om optagelse
af skibe under dansk flag i skibsregistret har undergået en
række ændringer siden 1997, hvor lov om krigsforsikring af
skibe blev vedtaget.
Skibe med dansk ejer, jf. sølovens § 1, kan anmeldes til
optagelse i skibsregistret og sejle under dansk flag under
de i søloven nærmere fastsatte regler. Begrebet ”skibsre-
gisteret” omfatter såvel færdigbyggede skibe registreret i
Skibsregister (DAS) som i Dansk Internationalt Skibsregi-
ster (DIS). Alle skibe med dansk ejer og en bruttotonnage
på 20 eller mere skal anmeldes til registrering i enten Skibs-
11
registeret (DAS) eller Dansk Internationalt Skibsregister
(DIS). Pramme, lægtere m.fl. som ikke er forsynet med ma-
skineri til fremdrivning skal anmeldes til registrering i enten
DAS eller til optagelse i Fartøjsfortegnelsen., jf. søloven §
11, stk. 3. Det bemærkes, at alle skibe med dansk ejer, jf.
søloven § 1, kan undlades anmeldt til eller kan udslettes fra
registrering i et dansk register med henblik på registrering i
et andet register og således under et andet flag, jf. søloven §
17, stk. 5.
Skibe med udenlandsk ejer kan i medfør af regler fastsat i
medfør af sølovens § 2 optages i skibsregisteret og sidestil-
les ved ejer-registrering i enhver henseende med danske ski-
be og sejle under dansk flag. Dog således, at der er krav om
økonomisk aktivitet og en udpeget kontakt i Danmark. Krav,
som ikke stilles til danske ejere.
Handelsskibe, som er ejerregistrerede i et andet lands regis-
ter og således under et andet lands flag, og hvis ejer ikke
er dansk, kan med en dansk eller udenlandsk befragter af
skibet registreres som bareboat-ind i skibsregisteret efter sø-
lovens §§ 22 og 23 og sejle under dansk flag i den periode,
som registreringen af bareboat-ind varer, og således være
underlagt dansk jurisdiktion i samme periode med de rettig-
heder og pligter, der følger heraf.
Som følge af disse regler er der i dag i skibsregistret et ikke
ubetydeligt antal skibe med en udenlandsk ejer og skibe,
som er registreret som bareboat-ind med udenlandsk befrag-
ter under dansk flag.
Endvidere kan skibe registreret i DAS eller DIS i medfør
af sølovens regler i §§ 24 og 25 midlertidigt føre et andet re-
gisters flag i forbindelse med en registrering som bareboat-
ud. Ved en registrering som bareboat-ud til et andet flag
underlægges skibet denne flagstats jurisdiktion i en periode
med de rettigheder og pligter, der følger heraf.
Ethvert ejer-registreret skib kan endelig anmeldes til udslet-
telse af skibsregisteret efter de gældende regler i § 17 i
søloven.
2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Aktiveringen af Krigsforsikringsinstituttet skal sikre den
fortsatte drift af hele den danske handelsflåde og sikre forsy-
ningssikkerheden til civilsamfundene i Danmark, Færøerne
og Grønland. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering,
at de skibe, som til enhver tid er optaget i skibsregisteret
og sejler under dansk flag, skal være omfattet af Krigsfor-
sikringsinstituttet i tilfælde af aktivering, så skibene kan
fortsætte driften og sikre forsyningssikkerheden, uagtet om
ejeren er dansk eller om der er tale om en udenlandsk ejer.
Da en registrering som bareboat-ud betyder, at et skib op-
taget i skibsregisteret ikke sejler under dansk flag, men
midlertidigt er underlagt en anden flagstats jurisdiktion i
en periode med de rettigheder og pligter, der følger heraf,
er det Erhvervsministeriets vurdering, at sådanne skibe bør
udtrykkeligt undtages fra at være omfattet af lov om krigs-
forsikring.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ændre § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring
af skibe, således, at skibe med en bruttonage på 20 eller
derover, der anvendes erhvervsmæssig brug og er optaget
i skibsregistret, vil være omfattet af Krigsforsikringsinstitut-
tet. Begrebet ”skibsregisteret” omfatter såvel færdigbyggede
skibe registreret i DAS som i DIS.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe, der til enhver
tid er optaget i skibsregisteret, som anvendes til erhvervs-
mæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller derover,
vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når
erhvervsministeren beslutter at aktivere instituttet.
Dansk kontrollerede skibe, med en bruttotonnage på 20 eller
derover, der flager ind under dansk flag og optages i skibs-
registeret, efter at erhvervsministeren beslutter at aktivere
Krigsforsikringsinstituttet for skibe, vil således tillige blive
omfattet af Krigsforsikringsinstituttet.
Også skibe, der er registreret som bareboat-ind i skibsregi-
steret efter sølovens §§ 22 og 23 og sejler under dansk flag,
vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet i den periode
registreringen af bareboat-ind varer.
At et skib er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet vil inde-
bære, at skibets rederi i medfør af § 3, stk. 1, i lov om
krigsforsikring af skibe, er forpligtet til at lade skibet forsik-
re mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i den forsik-
ringstid, som erhvervsministeren fastsætter.
Det foreslås endvidere, at § 1, stk. 2, i lov om krigsforsik-
ring af skibe ændres således, at loven ikke omfatter skibe,
der i medfør af sølovens §§ 24 og 25 er registreret som bare-
boat-ud og således er optaget i et udenlandsk skibsregister
med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end
det danske.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe, som anvendes
til erhvervsmæssig brug, med en bruttotonnage på 20 eller
derover, men som er registreret som bareboat-ud i skibsregi-
steret, ikke vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet
for skibe, når erhvervsministeren beslutter at aktivere insti-
tuttet, i den periode registeringen af bareboat-ud varer. Und-
tagelsen varer således kun så længe registreringen af bare-
boat-ud består.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og
bemærkningerne hertil.
2.5. Udskiftning af formand og krav om forretningsor-
den og regnskab m.v.
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe,
at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 med-
12
lemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer
udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af
rederierne.
Det fremgår endvidere af § 5, stk. 3, at bestyrelsen udarbej-
der policevilkår og vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger,
opgørelser af skader, erstatning m.v., som godkendes af er-
hvervsministeren. Efter § 5, stk. 4, kan bestyrelsen udpeges
og udarbejde vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke
er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsikringsinsti-
tuttet, jf. § 1.
Krigsforsikringsinstituttet konstituerede sig i 1997 med en
bestyrelse. Bestyrelsen var bredt sammensat af repræsentan-
ter for Staten, forsikringsbranchen og rederne. Bestyrelsen
er formelt stadig nedsat, men der har dog ikke været no-
gen aktivitet eller været afholdt møder i en årrække i besty-
relsen. Bestyrelsen har været hvilende ligesom Krigsforsik-
ringsinstituttet.
Det følger af lovbemærkningerne til § 5, jf.
Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836, at såfremt
statens bidrag på 2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.) er brugt op,
ændres bestyrelsens sammensætning således, at valget af
formanden afspejler redernes interesser. Der henvises til
lovforslagets pkt. 2.1.1. for så vidt angår statens bidrag til
dækningen efter den gældende lov.
Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisionens re-
vision i henhold til rigsrevisorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3,
i lov om revision af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 101 af 19. januar 2012, hvorefter Rigsrevisors
revision omfatter regnskaber for selvstændige forvaltnings-
subjekter, der er oprettet ved lov, herunder bevillingslov,
eller ved Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af en bevil-
lingsansøgning. Den gældende lov indeholder dog ikke sær-
skilte regler om krav til Krigsforsikringsinstituttets aflæg-
gelse af regnskab.
For så vidt angår digital kommunikation, indeholder den
gældende lov om krigsforsikring af skibe ikke særskilte,
generelle regler om digital kommunikation eller regler om,
at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet
skal ske digitalt.
2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Det er Erhvervsministeriets vurdering, at bestyrelsen vil
skulle genudpeges efter en eventuel ikrafttrædelse af lovfor-
slaget.
Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at forud-
sætningen i lovbemærkningerne til § 5, jf. Folketingstidende
1996-1997, tillæg A, side 4836, om, at bestyrelsens sam-
mensætning ændres således, at valget af formanden afspejler
redernes interesser, såfremt statens bidrag til dækningen på
2 mia. kr. (nu 3,3 mia. kr.) er brugt op, bør fremgå af lovens
tekst.
Det er herudover Erhvervsministeriets vurdering, at det bør
fremgå tydeligt af § 5, stk. 3 og 4, i lov om krigsforsikring
af skibe, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet også
skal udarbejde en forretningsorden, der skal godkendes af
erhvervsministeren, og at forretningsordenen tillige kan ud-
arbejdes, uanset at der ikke er truffet beslutning om aktive-
ring af Krigsforsikringsinstituttet.
Idet Krigsforsikringsinstituttet er omfattet af Rigsrevisio-
nens revision i henhold til rigsrevisorloven i tilfælde af
aktivering, er det endvidere Erhvervsministeriets vurdering,
at det bør fremgå af § 5, stk. 3, i loven, at de vedtægter,
som bestyrelsen udarbejder, skal indeholde bestemmelser
om aflæggelse af regnskab.
Det er endelig Erhvervsministeriets vurdering, at der i lov
om krigsforsikring af skibe bør indsættes regler om digital
kommunikation og regler om, at betaling af redernes bidrag
til Krigsforsikringsinstituttet skal ske digitalt. Endvidere bør
der indsættes en bestemmelse om krav til Krigsforsikrings-
instituttets regnskabsaflæggelse.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 5 indsættes som nyt stk. 2, at hvis
statens bidrag til dækningen efter § 7, stk. 1, nr. 1, er brugt,
udpeges formanden for Krigsforsikringsinstituttets bestyrel-
se af rederierne.
Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at hvis der indtræffer
et tidspunkt, hvor instituttets formue og dermed statens bi-
drag til dækningen på 3,3 mia. kr. er opbrugt, og indtrufne
skader derefter alene skal dækkes af bidrag fra rederne efter
lovens § 8, så vælges formanden for Krigsforsikringsinsti-
tuttets bestyrelse af rederierne, således at valget af formand
afspejler redernes interesser. Instituttets bestyrelse vil i så
fald bestå af 7 medlemmer, hvor formanden og 3 medlem-
mer er udpeget af rederierne, mens næstformanden og 2
medlemmer er udpeget af erhvervsministeren.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
Det foreslås endvidere at tilføje ordet forretningsorden til de
dokumenter bestyrelsen skal udarbejde efter den gældende §
5, stk. 3 og 4, i loven, uanset at der ikke er truffet afgørelse
om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for
Krigsforsikringsinstituttet skal udarbejde en forretningsor-
den for bestyrelsens arbejde, og at bestyrelsen kan udarbejde
denne forretningsordenen, uanset at der ikke er truffet afgø-
relse om aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 og 7, og
bemærkningerne hertil.
Herudover foreslås det, at det i den gældende § 5, stk. 3,
tilføjes, at de vedtægter, som bestyrelsen udarbejder, skal
indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab. Endvi-
dere foreslås, at der indsættes en ny § 12 b i loven, hvorefter
13
Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal væ-
re udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens
krav til regnskaber.
Den foreslåede tilføjelse til den gældende § 5, stk. 3, vil
medføre, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om
aflæggelse af regnskab. Erhvervsministeriet forventes at
inddrage Rigsrevisionen, inden ministeren godkender ved-
tægterne. Den foreslåede nye § 12 b vil medføre, at Krigs-
forsikringsinstituttets regnskab følger årsregnskabslovens
krav til regnskaber.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og nr. 17, og
bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det, at der i loven indsættes en § 12 a med
hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om
digital kommunikation til og fra Krigsforsikringsinstituttet
og private aktører og regler om digital betaling.
For nærmere om digital kommunikation henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
2.6. Ophør af henvisninger til lov om krigsforsikring af
fast ejendom og løsøre
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af
skibe, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1,
2. og 3. pkt., og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45 i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere æn-
dringer, jf. lovbekendtgørelse 1485 af 12. december 2018,
finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om
krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af
Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.
Efter § 18, stk. 1, i lov om krigsforsikring af fast ejendom
og løsøre, skal erstatningen for en krigsskade udbetales til
ejeren af det forsikrede, med mindre andre har anmeldt sig
som berettigede eller har tinglyst en ret over det forsikrede. I
så fald fyldestgøres de berettigede forud for ejeren under
hensyn til rangfølgen af deres rettigheder i medfør af § 18,
stk. 3.
Efter § 19, stk. 3, forældes fordringer mod krigsforsikrings-
forbundene for fast ejendom og løsøre i løbet af 5 år efter
reglerne i lov nr. 24 af 22. december 1908 om forældelse af
visse fordringer.
Efter § 37 pålægges kommunale og andre offentlige myn-
digheder samt danske forsikringsselskaber og udenlandske
forsikringsselskaber, der virker i Danmark, en pligt til at
bistå krigsforsikringsforbundene. Efter § 38, stk. 1, 2. og
3. pkt., pålægges forsikringsselskabernes en pligt til at mod-
tage anmeldelser af krigsskader. Efter § 38, stk. 2, kom-
mer bevisvanskeligheder, der kan henføres til en ugrundet
forsinkelse af anmeldelse af en krigsskade, skadelidte til
skade. Efter § 39, stk. 1, 1. pkt., pålægges krigsforbundene
en pligt til snarest mulig at registrere og vurdere de krigs-
skader, der er anmeldt til dem, og efter § 39, stk. 1, 2. pkt.,
pålægges en tilsvarende pligt på de forsikringsselskaber,
der har modtaget en anmeldelse. Efter § 40 skal krigsfor-
sikringsforbundene informere skadelidte snarest muligt om
registreringen og vurderingen af krigsskaderne.
Efter § 41, stk. 1, kan skadelidte forlange en omvurdering
foretaget indtil en måned efter, at skadelidte har modta-
get oplysning on resultatet af registreringen og omvurderin-
gen. Omvurderingen foretages af 3 personer, der er udnævnt
af amtmanden for det amt, hvor skaden er sket, i København
af kommunalbestyrelsen. Efter § 41, stk. 2, kan omvurdering
endvidere finde sted på krigsforbundenes foranstaltning, så-
fremt de inden for samme tidsfrist giver skadelidte underret-
ning om, at omvurderingen vil blive foretaget. Efter § 42,
1. pkt., afholder krigsforsikringsforbundene udgifter forbun-
det med registrering og vurdering af krigsskader, og efter
§ 42, 2. pkt., afholder krigsforsikringsforbundene ligeledes
udgifter til omvurderinger. Såfremt en omvurdering, der er
begæret af skadelidte, ikke fører til et gunstigere resultat
for skadelidte, afholder skadelidte dog udgifterne til omvur-
deringen.
Efter § 44, stk. 1, forfalder panterettigheder og andre rettig-
heder i krigsforsikret fast ejendom og løsøre ikke til udbeta-
ling som følge af, at det forsikrede forringes eller går til
grunde ved krigsskade. Efter § 44, stk. 2, kan krigsforbunde-
nes bestyrelser bestemme, at forfaldstiden for renter, afdrag
og andre ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens
indtræden, udskydes i indtil et år, dog længst indtil det tids-
punkt, da erstatningen kan kræves udbetalt. Efter § 44, stk.
3, kan panthaverne i tilfælde af væsentlig krigsskade uden
fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med betalingen
af renter og lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstat-
ningen kan kræves udbetalt helt eller delvis.
Efter § 45 finder reglerne i lov nr. 129 af 15. april 1930
om forsikringsaftaler tilsvarende anvendelse med hensyn til
forhold omfattet af loven med de ændringer, som følger af
forholdets natur.
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre blev ved-
taget i 1969. Mens nogle af de bestemmelser i loven, som
lov om krigsforsikring af skibe henviser til, fortsat er anven-
delige, er andre til gengæld ikke længere tidssvarende. Dette
gælder f.eks. § 19, stk. 3, og § 45, i lov om krigsforsikring
af fast ejendom og løsøre, der henviser til henholdsvis den
ophævede forældelseslov fra 1908, og til den ophævede for-
sikringsaftalelov fra 1930. Det gælder endvidere § 41, stk. 1,
2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre,
hvorefter en omvurdering på skadelidtes forlangende af en
krigsskade skal foretages af personer udnævnt af amtmænd,
der ikke eksisterer længere.
Det er endvidere Erhvervsministeriets vurdering, at andre af
de bestemmelser i lov om krigsforsikring af fast ejendom
og løsøre, som lov om krigsforsikring af skibe henviser
14
til, ikke længere vil være anvendelige eller tilstrækkelige
i den form, de har nu, ved en aktivering af Krigsforsik-
ringsinstituttet. Det vil for eksempel ikke længere kunne
forventes, at forsikringsselskaber, der ikke er søforsikrings-
selskaber, vil have de nødvendige kompetencer til at bistå
Krigsforsikringsinstituttet med at vurdere en krigsskade på
et skib, jf. § 39 i lov om krigsforsikring af fast ejendom
og løsøre. Et andet eksempel er, at den foreslåede udvidelse
af Krigsforsikringsinstituttets dækning til også at omfatte
krigs-P&I-forsikring, jf. pkt. 2.2.3. i lovforslaget, vil kræve
en tydeliggørelse af, hvem en erstatning ved krigs-P&I-ska-
der udbetales til.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 39, stk.
1, 1. pkt., § 40, § 42, 1. pkt., § 44 og § 45, i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, indarbejdes som
bestemmelser i lov om krigsforsikring af skibe, med enkelte
tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige
karakter, og så de bliver tidssvarende i forhold til deres
ordlyd fra 1969. Det foreslås endvidere, at der indsættes
bemyndigelser i lov om krigsforsikring af skibe til, at §
41, stk. 1, 1. pkt., § 41, stk. 2, og § 42, 2. pkt., i lov
om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre kan udstedes
som regler i medfør af lov om krigsforsikring af skibe. Der
henvises til pkt. 2.6.1. ovenfor for så vidt angår de gældende
bestemmelsers indhold.
Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges til
fastsætte regler om udbetaling af erstatning for krigs-P&I-
skader, som følge af den foreslåede udvidelse af Krigsfor-
sikringsinstituttets dækning til også at omfatte krigs-P&I-
forsikring, jf. lovforslagets pkt. 2.2.3. Det er hensigten, at
reglerne skal fastsættes på baggrund af et forslag fra besty-
relsen for Krigsforsikringsinstituttet om udbetaling af erstat-
ning for krigs-P&I-skader til skadelidte, der svarer til de
regler, der finder anvendes ved udbetaling af erstatning for
krigs-P&I-skader i fredstid.
Det foreslås endvidere, at erhvervsministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, hvem der skal foretage omvurdering
i tilfælde af, at skadelidte kræver det, eller i det tilfælde,
at det sker på Krigsforsikringsinstituttets foranledning. Det
er hensigten, at reglerne skal fastsættes på baggrund af et
forslag fra bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet til en
løsning, der kan omfatte omvurdering af både krigskasko-
skader og krigs-P&I-skader.
Det foreslås, at indarbejdelsen sker dels ved et nyt stykke i
den gældende § 10 i lov om krigsforsikring af skibe og dels
ved indsættelsen af nye §§ 10 a-10 e i loven, der også vil
indeholde de foreslåede bemyndigelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 15, og
bemærkningerne hertil.
Det foreslås som følge af ovenstående, at 10, stk. 4, i lov
om krigsforsikring af skibe, ophæves. Med ophævelsen vil
bestemmelsen i § 37 og bestemmelserne i § 38, stk. 1, 2.
og 3. pkt., og § 39, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, ikke længere finde
anvendelse for skibe. Der henvises til pkt. 2.6.1. ovenfor
for så vidt angår bestemmelsernes indhold. Der henvises i
øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at lov om krigsforsikring af fast ejendom og
løsøre vedbliver at gælde i uændret form for så vidt angår
fast ejendom og løsøre.
3. Konsekvenser for Rigsfællesskabet
Lov om krigsforsikring af skibe gælder ikke for Færøerne,
jf. § 17, stk. 1. Færøske skibe kan dog efter § 2, stk. 2, i
loven optages i Krigsforsikringsinstituttet efter begæring fra
Færøernes Landsstyre. Lovforslaget vil således have betyd-
ning for færøske skibe, hvis de optages i instituttet.
Lov om krigsforsikring af skibe kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Grønland, med de afvigelser, som de særli-
ge grønlandske forhold tilsiger, jf. § 17, stk. 2. Lovforslaget
vil således have betydning for Grønland, hvis loven med de
ændringer lovforslaget medfører, sættes i kraft for Grønland
og grønlandske skibe. For så vidt angår grønlandske skibe,
så er et grønlandsk skib et skib, som er registreret i Skibsre-
gisteret (DAS) og har hjemsted i Grønland og som derfor
skal sejle under grønlandsk flag.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser
I den følgende tekst menes med begrebet fredstid, at Krigs-
forsikringsinstituttet ikke er aktiveret men hvilende, og med
begrebet krigstid, at instituttet er aktiveret.
Forslaget vil i krigstid have væsentlige negative økonomiske
konsekvenser for staten, idet lovforslaget indebærer en sup-
plerende statslig låneramme på 6 mia. kr., som staten stiller
til rådighed ved aktivering af Krigsforsikringsinstituttet i
krigstid. Krigsforsikringsinstituttet vil tilbagebetale eventu-
elle træk på lånerammen efterfølgende gennem rederiernes
bidrag, der opkræves fra og med aktivering af instituttet i
krigstid.
Det bemærkes dog, at i fredstid vil staten ikke skulle yde
midler eller stille låneramme til rådighed for Krigsforsik-
ringsinstituttet.
Der vil i forbindelse med aktivering af instituttet skulle tag-
es stilling til den udgiftspolitiske håndtering af et statsligt
lån i en krigssituation, herunder de nærmere vilkår for lånet
og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbundet her-
med.
Med lovforslaget foreslås Krigsforsikringsinstituttets dæk-
ning udvidet til også at omfatte krigs-P&I-forsikringer, som
ellers er afgiftspligtige efter lov om afgift af skadesforsikrin-
ger. Efter gældende ret ville det i krigstid ikke være muligt
at tegne en P&I-forsikring hos Krigsforsikringsinstituttet,
15
og dermed ville der ikke komme afgift ind fra disse forsik-
ringer i krigstid. Krigsforsikringsinstituttets forsikringer er
fritaget for afgift i medfør af § 9 i lov om krigsforsikring
af skibe. Lovforslaget vil derfor ikke have provenumæssige
konsekvenser.
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have væsentlige øko-
nomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Det be-
mærkes, at ø-færger med en bruttotonnage på 20 eller dero-
ver vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet, og det vil
dermed have den positive konsekvens, at færgerne vil kunne
fortsætte sejladsen til de øer, de sejler til. Der er ved lovfor-
slagets fremsættelse 55 ø-færger med en bruttotonnage på
20 eller derover.
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser
Forslaget vil i fredstid have negative implementeringskonse-
kvenser for staten. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse vil
have behov for at indhente bl.a. forsikringsteknisk, -juridisk
og -matematisk bistand til at udarbejde nye policevilkår for
instituttet, nye vedtægter og forretningsorden for instituttets
bestyrelse, beregne redernes bidrag og til udarbejdelse af af-
tale om delegation af administrationen af instituttet til en el-
ler flere private aktører i tilfælde af aktivering. De negative
implementeringsomkostninger i fredstid i forbindelse med at
klargøre Krigsforsikringsinstituttet til en eventuel aktivering
vil blive afholdt inden for Søfartsstyrelsens egen ramme.
Iværksættelsen af aftalen i krigstid om delegation af admi-
nistrationen af Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere
private aktører i medfør af lovforslaget vil i krigstid medfø-
re positive implementeringskonsekvenser for det offentlige
i form af reducerede offentlige administrative omkostnin-
ger. En delegation af administrationen vil sikre, at rederier-
ne vil få deres forsikringskrav med hensyn til skader på
skibene og erstatningskrav omfattet af instituttets krigs-P&I-
dækning håndteret af allerede eksisterende og driftssikre
systemer med det nødvendige beredskab.
For at understøtte en digital og effektiv kommunikation
og betalingsordning mellem Krigsforsikringsinstituttet, de
private aktører og rederierne m.fl. foreslås en hjemmel til
digital kommunikation og digital betaling. Dette er i over-
ensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lov-
givning, og forslaget understøtter således princip nr. 2 om
digital kommunikation, sagsbehandling og anvendelse af
eksisterende IT-løsninger og princip nr. 6, anvendelse af
offentlig infrastruktur.
De øvrige principper om digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke at være relevante for lovforslaget.
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have implementerings-
konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
I fredstid vil lovforslaget ikke have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
I krigstid vil lovforslaget have negative erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet, idet rederierne ud over
den gældende bidragspligt til Krigsforsikringsinstituttet for
kaskoskader for skibe omfattet af instituttet også vil blive
pålagt at betale bidrag til krigsforsikring af P&I-ansvar. De
negative konsekvenser ved udvidelsen af Krigsforsikringsin-
stituttets dækning til også at omfatte krigs-P&I-forsikring
modsvares dog af de positive konsekvenser, at rederierne
dermed vil have adgang til den nødvendige krigsforsikring
for at holde skibene i den danske handelsflåde i drift, da
krigs-P&I-forsikring er en forudsætning for, at skibene kan
sejle i det hele taget, hvis krig eller krigslignende handlinger
bryder ud mellem Danmark og en fremmed magt eller i
tilfælde af en stormagtskrig, hvorved forstås indbyrdes krig
mellem to eller flere stormagter (krig mellem to eller flere
af de faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd: Frankrig,
Kina, Rusland, Storbritannien og USA), samt oprør eller
borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne
krige, uanset hvor de måtte finde sted.
I krigstid vil lovforslaget have positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, idet der i medfør af den
statslige låneramme forventes at være tilstrækkelige midler
til at sikre forsikringsdækning til skibene i den danske
handelsflåde for krigsskader fra det tidspunkt, hvor Krigs-
forsikringsinstituttet aktiveres. Udbetaling af erstatning vil
dermed forventeligt ikke skulle afvente, at rederierne har
indbetalt tilstrækkelige midler i bidrag.
Det er ikke i fredstid muligt at kvantificere de positive
erhvervsøkonomiske konsekvenser i krigstid nærmere for
erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtte-
retlige problemstillinger. Ordningen skal udmøntes i over-
ensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. maj til
16
den 2. juni (33 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assu-
ranceforeningen SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen
Dansk Kollektiv Trafik, Brancheorganisation for den danske
vejgodstransport (ITD), By & Havn, Centralorganisationen
af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fiske-
riforening, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pelagi-
ske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit
A/S, DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Fritidsfiskerforbund, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejlunion, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski & Wa-
keboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske
Rederier, Danske Regioner, Danske Shipping- og Havne-
virksomheder, Danske Tursejlere, Datatilsynet, Fagbevægel-
sens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sø-
mændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fisker-
nes Forbund, Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde,
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Lang-
turssejladsens Fremme, Forsikring og Pension, Færgesekre-
tariatet, Gorrissen Federspiel, Handelsflådens Arbejdsmiljø-
og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne Sø-
fart, Marstal Navigationsskole, Martec, Maskinmestrenes
Forening, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt
Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiote-
legrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime
uddannelser/Maritime Uddannelser, Sammenslutningen af
Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfar-
tøjer, Småøernes Færgeselskaber, og Sø- og Handelsretten.
Loven har været forelagt for Grønland og Færøerne inden
fremsættelsen i Folketinget. Fra Færøerne har Uttanríkis-
og vinnumálaráðið svaret, at i henhold til § 2, stk. 2, i
den gældende lov om krigsforsikring af skibe, kan færøske
skibe efter begæring fra Færøernes Landsstyre optages i
Krigsforsikringsinstituttet. I det fremsendte lovforslag bliver
der ikke lagt op til ændringer af bestemmelsen i § 2, stk.
2, i loven. Der er ikke fra landsstyrets side nogen ønsker
om, at der bliver lavet ændringer i den eksisterende ordning
for færøske skibe. Uttanríkis- og vinnumálaráðið har ikke
yderligere bemærkninger til forslaget. Grønlands Selvstyre
har ikke afgivet bemærkninger på baggrund af forelæggel-
sen. Det bemærkes dog, at under den eksterne høring oven-
for oplyste Grønlands Departement for Boliger, Infrastruktur
og Yderdistrikter, at de ingen bemærkninger havde til lov-
forslaget.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen.
For regioner og kommuner:
I fredstid ingen.
I krigstid positiv konsekvens for regioner og
kommuner for så vidt angår ø-færger, da ø-
færger med en bruttotonnage på 20 eller dero-
ver vil være omfattet af Krigsforsikringsinsti-
tuttet, og færgerne vil derfor kunne fortsætte
sejladsen til de øer, de sejler til.
I fredstid ingen.
I krigstid væsentlige negative økonomiske konse-
kvenser for staten, i form af en supplerende statslig
låneramme på 6 mia. kr.
Ingen konsekvenser for regioner og kommuner.
Implementeringskon-
sekvenser for stat,
kommuner og regio-
ner
I fredstid ingen.
I krigstid positive implementeringskonsekven-
ser i form af, at delegation af administrationen
af Krigsforsikringsinstituttet m.v. vil reducere
offentlige administrationsomkostninger
Ingen konsekvenser for regioner og kommu-
ner.
I fredstid negative implementeringskonsekvenser i
form af udgifter til forberedelse af aktivering af
Krigsforsikringsinstituttet. Udgifterne vil blive af-
holdt inden for Søfartsstyrelsens egen ramme.
I krigstid negative implementeringskonsekvenser i
form af udgifter til administration af Krigsforsik-
ringsinstituttet. Udgifterne vil blive afholdt efter reg-
lerne i den gældende bestemmelse i § 7 i loven.
Ingen konsekvenser for regioner og kommuner.
17
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervs-
livet m.v.
I fredstid ingen.
I krigstid positive erhvervsøkonomiske konse-
kvenser i form af, at rederierne vil have ad-
gang til den nødvendige krigsforsikring for
at holde skibene i den danske handelsflåde i
drift.
I krigstid positive erhvervsøkonomiske konse-
kvenser i medfør af den statslige låneramme,
der vil sikre udbetaling af skader og tab fra
det øjeblik Krigsforsikringsinstituttet aktive-
res.
I fredstid ingen.
I krigstid negative konsekvenser i form af et øget
bidrag til Krigsforsikringsinstituttet ved udvidelsen af
Krigsforsikringsinstituttets dækning til også at omfat-
te krigs-P&I-forsikring.
Administrative konse-
kvenser for erhvervs-
livet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-ret-
ten
Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige problemstillinger. Ordningen skal
udmøntes i overensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.
Er i strid med de
fem principper for
implementering af er-
hvervsrettet EU-regu-
lering (der i relevant
omfang også gælder
ved implementering
af ikke-erhvervsrettet
EU-regulering) (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov nr. 387 af 10. juni 1997 om
krigsforsikring af skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af 19.
december 2003 og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december 2005
(herefter lov om krigsforsikring af skibe), at efter erhvervs-
ministerens beslutning oprettes et krigsforsikringsinstitut for
skibe med en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover
eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til
erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk
flag.
Det foreslås, at i § 1, stk. 1, i lov om krigsforsikring af
skibe, ændres »bruttoregistertonnage på 20 t eller derover
eller med en bruttotonnage på over 20, der anvendes til
erhvervsmæssig brug og er registreringspligtige under dansk
flag« til »bruttotonnage på 20 eller derover, der anvendes til
erhvervsmæssig brug og er optaget i skibsregistret«.
Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, hvorefter »bruttoregi-
stertonnage på 20 t eller derover eller med en bruttotonnage
på over 20« ændres til blot »bruttotonnage på 20 eller der-
over« er en konsekvensrettelse som følge af en ændring i
søloven, jf. lov nr. 40 af 19. december 2012 om ændring
af bl.a. søloven. Skibe fik efter tidligere gældende målings-
regler målt en bruttoregistertonnage (BRT). Bruttoregister-
tonnage blev i 1982 erstattet af bruttotonnage (BT), der
beregnes på baggrund af en anden metode end bruttoregi-
stertonnage (BRT). For ikke at skabe behov for ommålin-
ger af de ældre fartøjer, er det valgt i søloven at sidestille
18
bruttoregistertonnage (BRT) med registertonnage (BT). § 1,
stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe skal således også
konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.
Den foreslåede ændring i § 1, stk. 1, hvorefter »registre-
ringspligtige under dansk flag« ændres til »optaget i skibsre-
gistret« følger ligeledes af ændringer i søloven siden 1997,
hvor lov om krigsforsikring af skibe blev vedtaget. For sø-
lovens gældende regler om optagelse af skibe under dansk
flag i skibsregistret henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændringen vil medføre, at alle skibe, der er optaget i skibs-
registeret, med en bruttotonnage på 20 eller derover, som
anvendes til erhvervsmæssig brug, vil være omfattet af
Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når erhvervsministeren
beslutter at oprette instituttet. Med oprette skal forstås akti-
vere.
Begrebet ”skibsregisteret” omfatter såvel færdigbyggede
skibe registreret i Skibsregister (DAS) som i Dansk Interna-
tionalt Skibsregister (DIS).
Krigsforsikringsinstituttet for skibe vil således for det første
omfatte færdigbyggede skibe med dansk ejer, der i medfør
af sølovens § 1, jf. sølovens § 10, stk. 1, er optaget i
skibsregistret og sejler under dansk flag. Dernæst vil det
omfatte skibe med udenlandsk ejer, der er optaget i skibs-
registeret i medfør af regler fastsat i medfør af sølovens
§ 2, og sejler under dansk flag. Sådanne skibe sidestilles
ved registreringen i en hver henseende med de før nævnte
skibe. Yderligere vil det omfatte skibe, der er optaget i
skibsregisteret som registreret som bareboat-ind, jf. sølovens
§§ 22 og 23 og som derfor sejler under dansk flag i den
periode registreringen af bareboat-ind pågår, og således væ-
re underlagt dansk jurisdiktion i samme periode med de
rettigheder og pligter, der følger heraf. Endelig vil pramme,
lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende, der
kan optages i skibsregisteret i medfør af sølovens § 11, stk.
3, ligeledes være omfattet.
Dansk kontrollerede skibe, med en bruttotonnage på 20,
der flager ind under dansk flag og optages i skibsregisteret,
efter at erhvervsministeren beslutter at aktivere Krigsforsik-
ringsinstituttet for skibe, vil således tillige blive omfattet af
Krigsforsikringsinstituttet.
At et skib er omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe
vil indebære, at skibets rederi i medfør af § 3, stk. 1, i lov
om krigsforsikring af skibe er forpligtet til at lade skibet
forsikre mod krigsskade i Krigsforsikringsinstituttet i den
forsikringstid, som erhvervsministeren fastsætter.
Det bemærkes, at selv om folkeretten i dag bruger begrebet
væbnet konflikt og ikke begrebet krig, så anvendes begre-
bet ”krigsforsikring” m.v. fortsat i loven og lovforslaget, da
dette begreb anvendes i den gældende forsikringsterminolo-
gi. Der er således tale om ligestillede begreber.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 1, stk. 2, nr. 1-7, i lov om krigsforsikring
af skibe, at loven ikke omfatter skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk.
1 og 2, ikke overstiger 1 mio. kr., lystfartøjer, fiskerfartøjer,
jf. dog § 2, stk. 3, krigsskibe, skibe, der tilhører den danske
stat, skibe, som staten overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov
om overtagelse af brugsretten til danske skibe, og skibe,
som den danske stat overtager brugsretten til, jf. § 1 i lov nr.
228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler
til det militære forsvar og redningsberedskabet, som ændret
ved § 75 i lov nr. 1054 af 23. december 1992.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8, at
lov om krigsforsikring ikke omfatter skibe, som i medfør af
sølovens §§ 24 og 25 er optaget i et udenlandsk skibsregister
med ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end
det danske.
Den foreslåede ændring vil medføre, at skibe som anven-
des til erhvervsmæssig brug, med en bruttotonnage på 20
eller derover, men som er registreret som bareboat-ud i
skibsregisteret efter reglerne i sølovens §§ 24 og 25, ikke
vil være omfattet af Krigsforsikringsinstituttet for skibe, når
erhvervsministeren beslutter at aktivere instituttet, i den pe-
riode registreringen af bareboat-ud varer. Undtagelsen varer
så længe registreringen af bareboat-ud består.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at en registrering
som bareboat-ud efter sølovens §§ 24 og 25 betyder, at et
skib optaget i skibsregisteret midlertidigt er underlagt en an-
den flagstats jurisdiktion i en periode med de rettigheder og
pligter, der følger heraf, og således i samme periode ikke er
at betragte som en del af den danske handelsflåde underlagt
dansk flagstatsjurisdiktion.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe,
at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 med-
lemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer
udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af
rederierne.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, efter »rederierne« indsættes
», jf. dog stk. 2«.
Den foreslåede ændring skal gøre opmærksom på mulighe-
den for, at der senere skal vælges en ny formand for besty-
relsen af Krigsforsikringsinstituttet, der afspejler redernes
interesser, i medfør af den foreslåede ændring i lovforslagets
§ 1, nr. 4, nedenfor, hvortil der henvises.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
19
Til nr. 4
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe,
at Krigsforsikringsinstituttet ledes af en bestyrelse på 7 med-
lemmer. Formanden og næstformanden samt 2 medlemmer
udpeges af erhvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af
rederierne.
Det er følger af lovbemærkningerne til § 5, jf.
Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4836, at besty-
relsens sammensætning ændres således, at valget af forman-
den afspejler redernes interesser, såfremt statens bidrag til
dækningen på 2 mia. kr. er brugt op.
Det foreslås at, der i § 5 efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2
med følgende ordlyd: »Er statens dækning efter § 7, stk. 1,
nr. 1, brugt, udpeges formanden for Krigsforsikringsinstitut-
tets bestyrelse af rederierne.«
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det fremgår af
selve lovens tekst, at bestyrelsens sammensætning ændres
således, at valget af formanden afspejler redernes interesser,
såfremt statens bidrag til dækningen på 2 mia. kr. (nu 3,3
mia. kr.) er brugt op, således som det er forudsat i lovbe-
mærkningerne til den gældende § 5.
Den foreslåede bestemmelse, vil medføre, at hvis Krigsfor-
sikringsinstituttet aktiveres, og instituttets formue og der-
med statens bidrag til dækningen på 2 mia. (nu 3,3 mia.
kr.) efter den gældende § 7, stk. 1, nr. 1, i loven bliver op-
brugt i udbetalingerne af erstatninger for krigsskader, vil det
have en konsekvens for valget af formand for bestyrelsen
af instituttet. I så fald vil en ny formand skulle udpeges af
rederierne. Det bemærkes, at det kun vil være formanden,
der udskiftes. Det er hensigten, at proceduren valget af ny
formand skal beskrives i de vedtægter, som bestyrelsen skal
udarbejde efter den gældende § 5, stk. 3. Instituttets besty-
relse vil derefter bestå af 7 medlemmer, hvor formanden og
3 medlemmer er udpeget af rederierne, mens næstformanden
og 2 medlemmer er udpeget af erhvervsministeren.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger for så vidt angår instituttets for-
mue og dermed statens bidrag til dækningen efter den gæl-
dende lov.
Til nr. 5
Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe,
at bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a.
præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v.,
som godkendes af erhvervsministeren.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, efter
»udarbejder« indsættes »forretningsorden,«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at bestyrelsen for
Krigsforsikringsinstituttet skal udarbejde en forretningsor-
den for dens arbejde. Formålet med en forretningsorden
er blandt andet at beskrive bestyrelsens opgaver og arbejds-
form, og sikre, at arbejdet i bestyrelsen foregår på en hen-
sigtsmæssig måde og på et oplyst grundlag, som der er
enighed i bestyrelsen om. Det er endvidere hensigten, at
forretningsordenen skal beskrive, hvor længe et bestyrelses-
medlem kan sidde, om et medlem kan genudpeges, m.v.
Den forretningsorden, der udarbejdes, vil skulle godkendes
af erhvervsministeren.
Til nr. 6.
Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe,
at bestyrelsen udarbejder policevilkår og vedtægter om bl.a.
præmieindbetalinger, opgørelser af skader, erstatning m.v.,
som godkendes af erhvervsministeren.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes
som 2. pkt. »Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om
aflæggelse af regnskab.«
Den foreslåede tilføjelse vil medføre, at de vedtægter, be-
styrelsen for Krigsforsikringsinstituttet udarbejder, skal in-
deholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab. Erhvervs-
ministeriet forventes at inddrage Rigsrevisionen, inden mi-
nisteren godkender vedtægterne.
Det bemærkes, at den foreslåede tilføjelse skal ses i sam-
menhæng med den foreslåede nye § 12 b i loven, hvorefter
Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regnskab, der skal væ-
re udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabslovens
krav til regnskaber. Der henvises i øvrigt til lovforslagets §
1, nr. 17, og bemærkningerne hertil, og pkt. 2.5.2. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Det fremgår af § 5, stk. 4, i lov om krigsforsikring af
skibe, at bestyrelsen kan udpeges og udarbejde vedtægter
og policevilkår, uanset at der ikke er truffet beslutning om
oprettelse af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, efter
»udarbejde« indsættes »forretningsorden,«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, ovenfor, hvor-
til der henvises. Den foreslåede ændring vil medføre, at
bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet kan udarbejde en
forretningsorden i fredstid, uden at instituttet er aktiveret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af
skibe, at bl.a. § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om krigs-
forsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer
finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om
20
krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af
Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.
Det følger af henvisningen i § 10, stk. 4, lov om krigsforsik-
ring af skibe, til § 38, stk. 1, 3. pkt., og § 39 i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1485 af 12. december 2018 med senere ændringer,
at krigsskader på skibe kan anmeldes til et dansk forsik-
ringsselskab, hvis en anmeldelse på grund af forholdene må
befrygtes ikke at kunne komme frem til Krigsforsikrings-
instituttet. Danske forsikringsselskaber og de i Danmark
virkende udenlandske forsikringsselskaber skal endvidere
registrere og vurdere krigsskader efter anmodning fra Krigs-
forsikringsinstituttet.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger for så vidt angår den gældende lov
om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.
Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke bestemmel-
ser om, at bestyrelsen af Krigsforsikringsinstituttet kan dele-
gere hele administrationen af Krigsforsikringsinstituttet til
en eller flere private aktører og indgå kontrakter med private
aktører om varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinsti-
tuttet.
Det foreslås, at der indsættes som § 5, stk. 6, 1. pkt., i lov
om krigsforsikring af skibe, at bestyrelsen efter erhvervs-
ministerens godkendelse kan delegere administrationen af
Krigsforsikringsinstituttet til en eller flere private aktører
og indgå kontrakter med private aktører om varetagelse af
opgaver for Krigsforsikringsinstituttet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestyrelsen vil
kunne delegere den praktiske håndtering af assistance og
skadesbehandling efter de policevilkår, som bestyrelsen har
udarbejdet, til et eller flere eksisterende private søforsik-
ringsforsikringsselskaber. Alternativt vil bestyrelsen kunne
delegere administrationen til en eller flere andre private ak-
tører, der har den nødvendige størrelse, organisation, kom-
petencer og ressourcer til at påtage sig opgaven. Muligheden
for at delegere til flere søforsikringsselskaber eller flere an-
dre private aktører skal sikre, at opgaven kan spredes ud
på flere ressourcer, da Krigsforsikringsinstituttet vil skulle
kunne aktiveres med kort varsel.
Erhvervsministeren vil skulle godkende delegationen, før
den foretages.
De søforsikringsselskaber, administrationen delegeres til,
skal have Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikrings-
virksomhed efter lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 169 af 16. februar 2025, og være registreret
hos Erhvervsstyrelsen efter samme lov. De skal endvidere
bevare denne tilladelse under delegationen. Der kan delege-
res til udenlandske søforsikringsselskaber, der har etableret
et forretningssted i Danmark i forvejen. Søforsikringsselska-
bet skal endvidere have en størrelse, organisation og erfaring
med krigskasko eller krigs-P&I-forsikringer i fredstid, der
sikrer, at det kan håndtere administrationen af Krigsforsik-
ringsinstituttet i krigstid med kort varsel. Det samme gælder
de private aktører i øvrigt, som administrationen delegeres
til. Det bemærkes, at der sandsynligvis kun er et begrænset
antal aktører i Danmark, der kan leve op til disse betingelser.
Formålet med den foreslåede mulighed for delegation er
at sikre, at administrationen af Krigsforsikringsinstituttet
ved en aktivering med kort varsel kan varetages af et eller
flere eksisterende private søforsikringsselskaber, der har for-
retningssted i Danmark, eller andre private aktører med for-
retningssted i Danmark, der allerede har etableret det nød-
vendige 24-timers beredskab, netværk af internationale kon-
torer og verdensomspændende netværk af samarbejdspartne-
re, der er nødvendigt for øjeblikkeligt efter aktiveringen at
kunne tage imod henvendelser fra skibe med kaskoskader
som følge af krig eller krigslignende handlinger, hvor end
i verden skibene befinder sig, tage stilling til dækning og
yde skibene assistance. Endvidere skal de kunne tage imod
henvendelser fra skadelidte, tage stilling til dækning og yde
assistance, i tilfælde af et krigs-P&I-forsikringsansvar for et
skib.
Det bemærkes, at selve de policevilkår, som de private ak-
tører skal administrere efter, vil blive fastsat af bestyrelsen
for Krigsforsikringsinstituttet og godkendt af erhvervsmini-
steren i medfør af den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigs-
forsikring af skibe. Redernes bidrag til Krigsforsikringsinsti-
tuttet vil ligeledes blive fastsat af bestyrelsen i medfør af
den gældende § 8 i loven.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at be-
styrelsen vil kunne indgå kontrakter med private aktører om
varetagelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet med
henblik på forberedelse og vedligeholdelse af Krigsforsik-
ringsinstituttet, der skal kunne aktiveres med meget kort
varsel.
Blandt de kontrakter om varetagelse af opgaver, som be-
styrelsen vil kunne indgå, kan f.eks. være kontrakter om
bistand til udarbejdelse af policevilkår, beregning af reder-
nes bidrag, organisering af Krigsforsikringsinstituttet, m.v.
Bestyrelsen vil i medfør af bestemmelsen således kunne ind-
gå kontrakter med forskellige leverandører om varetagelse
af forsikringsjuridiske opgaver, aktuarmæssige opgaver, sta-
tiske opgaver, finansielle opgaver, ITmæssige opgaver m.v.
Ligeledes kan bestyrelsen have behov for bistand fra specia-
liserede kompetencer til at varetage opgaver med hensyn
til at udstede dækningsbekræftelser og præmieopkrævninger
samt håndtere anbringelse af instituttets eventuelle midler
ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet.
Erhvervsministeren vil skulle godkende kontrakterne om va-
retagelse af opgaverne, før kontrakterne indgås.
Det bemærkes, at såfremt udbudsreglerne kræver, at en så-
dan delegation eller indgåelse af kontrakter sendes i udbud,
vil et sådant udbud blive gennemført.
Det bemærkes endeligt, at Krigsforsikringsinstituttet er om-
21
fattet af forvaltningsloven i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1,
i forvaltningsloven, hvorefter loven gælder for al virksom-
hed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fonde
m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Krigsfor-
sikringsinstituttet er endvidere omfattet af offentlighedslo-
ven i medfør af § 3, stk. 1, nr. 1, i offentlighedsloven, hvor-
efter loven finder anvendelse på al virksomhed, der udøves
af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er op-
rettet ved lov eller i henhold til lov. De private aktører, der
delegeres til, vil være underlagt samme forvaltningsretlige
regler og principper på linje med Krigsforsikringsinstituttet.
Det foreslås, at der indsættes som § 5, stk. 6, 2. pkt., at
delegation og kontraktindgåelse efter 1. pkt. kan ske, uanset
at der ikke er truffet beslutning om oprettelse af Krigsforsik-
ringsinstituttet, jf. § 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at delegation og
kontraktindgåelse ikke skal afvente en aktivering af Krigs-
forsikringsinstituttet, men kan ske snarest muligt efter lov-
forslagets ikrafttrædelse, med henblik på at sikre, at Krigs-
forsikringsinstituttet kan være funktionsdygtigt med kort
varsel i tilfælde af en aktivering.
Et udbud vil også kunne gennemføres, uanset at der ikke
er truffet beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinsti-
tuttet, jf. § 1.
Det bemærkes, at erhvervsministeren tillige vil skulle god-
kende delegation og kontraktindgåelse, hvis delegation og
kontraktindgåelse sker før, der er truffet beslutning om akti-
vering af Krigsforsikringsinstituttet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe,
at medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for den værdi,
der er fastsat som skibets kaskotakst, med tillæg af forsikret
kaskointeresse. Denne samlede værdi anses for at være tak-
seret kaskoforsikringsværdi.
Det fremgår endvidere af § 6, stk. 2, at for skibe, der ikke
er kaskoforsikret, fastsættes værdien med udgangspunkt i
den kaskotakst, et tilsvarende fartøj ville have været kasko-
forsikret til, med tillæg af forsikret kaskointeresse.
Det foreslås at § 6, stk. 1, affattes således, at Krigsforsik-
ringsinstituttets dækning omfatter både kaskoforsikring og
krigs-P&I-forsikring.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, at medmindre
andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er fastsat
som skibets kaskotakst med tillæg af forsikret kaskointeres-
se. Denne samlede værdi anses for at være takseret krigska-
skoforsikringsværdi.
Den foreslåede nyaffattelse angiver, hvorledes et skibs for-
sikringsmæssige kaskoværdi opgøres. Skibets forsikrings-
værdi er af betydning, når redernes bidragspligt skal bereg-
nes, og når der skal beregnes en forsikringsgodtgørelse for
skader.
Udgangspunktet er skibets kaskotakst med tillæg af forsikret
kaskointeresse. Bestyrelsen kan dog efter aftale med forsik-
ringstageren forhøje eller nedsætte forsikringsværdien.
Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den
gældende § 6, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837.
Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, at medmin-
dre andet er aftalt, forsikres skibe for de værdier, der er
fastsat som skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til en
dækningssum svarende til skibets takserede krigskaskofor-
sikringsværdi efter nr. 1.
For nærmere om P&I-forsikring henvises til lovforslagets
pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, vil medføre, at et skib som
udgangspunkt også vil være krigs-P&I-forsikret for en sum,
der svarer til den sum, skibet er krigskaskoforsikret for efter
den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, altså en fordobling af dæk-
ningssummen. En større dansk færge, der er kaskoforsikret
for 500 mio. kr., vil således blive krigskaskoforsikret for 500
mio. kr. og i tillæg hertil krigs-P&I-forsikret for besætnings-
og passagerskader m.m. for 500 mio. kr. i Krigsforsikrings-
instituttet.
Det er hensigten, at krigs-P&I-forsikringen også kan inde-
holde en vis forsikring for kollisionsansvar som følge af en
kollision med et andet skib eller en genstand, hvor skaden
følger af krig eller krigslignende handlinger.
Bestyrelsen kan efter aftale med forsikringstageren forhøje
eller nedsætte krigs-P&I-forsikringsværdien. Dette medfører
tillige en mulighed for ved aftale at forhøje dækning af
kollisionsansvar for skibe, der skal sejle i særligt udsatte
områder, hvor lokal lovgivning måtte medføre et behov her-
for.
Krigs-P&I-forsikringen vil dække ansvar for skader og
tab, der følger af krig eller krigslignende handlinger, som
f.eks. et militært droneangreb på et dansk skib fra en
fremmed magt, hvor passagerer eller besætning kommer til
skade. Hvad der kan udgøre krigslignende handlinger, vil
udvikle sig over tid. Anvendelsen af militære droner og
militære cyberangreb i moderne krige er eksempler på dette.
Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor skibene fortsat
også vil have deres almindelige P&I-forsikring, der vil dæk-
ke ansvar for skader og tab, der ikke følger af krig eller
krigslignende handlinger, f.eks. hvis et besætningsmedlem
ved et uheld skærer fingeren i sit almindelige arbejde på
skibet.
Det er hensigten, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse
skal indarbejde krigs-P&I-forsikringsdækningen i de police-
22
vilkår for Krigsforsikringsinstituttet, som bestyrelsen skal
udarbejde, og som erhvervsministeren skal godkende efter
den gældende § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, i lov om krigs-
forsikring af skibe. Bestyrelsen skal herunder tage stilling
til udstrækningen af krigs-P&I-dækningen, også for så vidt
angår dækning af kollisionsansvar. Bestyrelsen skal endvi-
dere tage stilling til, hvad der falder under definitionerne af
krigskasko henholdsvis krigs-P&I.
I visse tilfælde vil krigs-P&I-forsikringsdækningen efter lov
om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 235 af 9. april 2024, søloven, m.fl. være en subsidiær
forpligtelse for Krigsforsikringsinstituttet, idet anden lovgiv-
ning pålægger ansvar for tab og skader – også når disse føl-
ger af krig eller krigslignende handlinger. Det følger f.eks.
af § 10 i lov om arbejdsskadeforsikring, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 919 af 25. juni 2024, at personer, der udfører ar-
bejde om bord på fartøjer af enhver art, der sædvanligvis
anvendes i søfarts- eller fiskerierhverv, er berettigede efter
denne lov i forbindelse med skader, der opstår som følge
af krigshandlinger. Det samme gælder fiskerikontrolskibe og
havundersøgelsesskibe. Krigs-P&I-forsikringsdækningen vil
endvidere være subsidiær i forhold til alle andre forsikrings-
dækninger.
Det er endvidere hensigten, at undtagelserne og begræns-
ningerne for krigs-P&I-forsikringsdækning skal være de
samme som undtagelserne og begrænsningerne i reglerne
i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., søloven, Athe-
nforordningen, m.fl. på baggrund af bl.a. de internationale
konventioner. Dette for at begrænse eksponeringen af Krigs-
forsikringsinstituttet. Eksempelvis fastsætter sølovens § 192
på baggrund af den internationale konvention om det privat-
retlige ansvar for skade ved olieforurening 1992, at skibets
registrerede ejer er ansvarsfri for en olieskade, som er en
følge af krig eller krigslignende handlinger. Krigs-P&I-dæk-
ning under Krigsforsikringsinstituttet vil således tilsvarende
ikke dække oprydningen af en olieforurening fra et dansk
tankskib, der er forårsaget af en krigslignende handling mod
tankskibet, hvis det samme ansvarsgrundlag, som anført i
sølovens § 192 og den internationale konvention om det
privatretlige ansvar for skade ved olieforurening 1992, er
gældende ved oliespildet.
Det skal bemærkes, at tilføjelse af krigs-P&I-dækning under
Krigsforsikringsinstituttet vil betyde, at den absolutte maksi-
male erstatning for den samlede danske handelsflådes hæn-
delige undergang som følge af krig er langt større, end hvis
den alene omfatter kaskodækning. Eksponeringen af Krigs-
forsikringsinstituttet for så vidt angår krigs-P&I-dækning vil
dog være mindre som følge af undtagelserne og begrænsnin-
gerne for dækning beskrevet ovenfor.
Det bemærkes endvidere, at overstiger de dækningsberetti-
gede krav under krigs-P&I-dækningssummen ved en skade,
vil der kunne trækkes på krigskaskodækningssummen i det
omfang, denne ikke er udtømt.
Til nr. 10
Det fremgår af § 5, stk. 2, i lov om krigsforsikring af skibe,
at Krigsforsikringsinstituttet kan optage lån til udredning af
erstatninger og afholdelse af administrationsudgifter.
Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke særskilte
bestemmelser om en statslig låneramme, der stilles til rådig-
hed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis erhvervsministeren
træffer beslutning om aktivering af Krigsforsikringsinstitut-
tet for skibe efter lovens § 1.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7, stk. 3, i lov om
krigsforsikring af skibe, hvorefter staten stiller en låneram-
me på 6 mia. kr. til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet,
hvis erhvervsministeren træffer beslutning om oprettelse af
Krigsforsikringsinstituttet for skibe, jf. § 1.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde af
aktivering vil Krigsforsikringsinstituttet kunne trække på en
låneramme på 6 mia. kr. i den periode, hvor rederiernes
bidrag endnu ikke kan dække den 1/3 af Krigsforsikrings-
instituttets udbetalinger af erstatninger, som rederne skal
dække, samt alle udbetalinger af erstatninger ud over statens
dækning, som rederne også skal dække, jf. lovens § 7, stk.
1. Eventuelle træk på lånerammen vil Krigsforsikringsinsti-
tuttet tilbagebetale efterfølgende gennem rederiernes bidrag.
Denne ordning vil sikre, at Krigsforsikringsinstituttet kan
udbetale krigsskadeserstatninger til rederierne fra det tids-
punkt, hvor instituttet aktiveres, så driften af den danske
handelsflåde kan fortsætte og forsyningssikkerheden til ci-
vilsamfundene i Danmark, Færøerne og Grønland sikres,
med færrest mulige forstyrrelser. Formålet er endvidere at
sikre Danmarks generelle økonomiske interesse i at holde
den danske handelsflåde sejlende.
Lånerammen skal således sikre, at Krigsforsikringsinstituttet
i år 1 vil have midler til rådighed til at dække krigsskader
fra den første dag, hvor instituttet aktiveres, og i hele år
1. Redernes indbetalinger af bidrag i løbet af år 1 vil der-
efter skulle sikre, at de 6 mia. kr. fortsat er til rådighed
fra begyndelsen af år 2, år 3 osv. Instituttet vil således
have tre forskellige konti at trække på, når det skal dække
krigsskader: Konto nr. 1: Instituttets formue på 3,3 mia. kr.,
konto nr. 2: redernes løbende bidrag og konto nr. 3: statens
låneramme på 6 mia. kr. Krigsskader vil skulle dækkes med
2/3 af instituttets formue fra konto nr. 1 indtil de 3,3 mia. kr.
er brugt op og resten vil skulle dækkes af redernes løbende
indbetalinger i konto nr. 2. En kaskoskade på et skib i med-
før af krig på f.eks. 150 mio. kr. vil således skulle dækkes
med 100 mio. kr. fra konto nr. 1, formuen, og 50 mio. kr.
fra konto nr. 2, redernes bidrag. Hvis der er mindre end 50
mio. på konto nr. 2, laves et træk på det manglende beløb på
konto nr. 3, lånerammen. Herefter vil konto nr. 2, redernes
bidrag, stå i nul, indtil konto nr. 3, lånerammen, er fyldt
op til 6 mia. igen, via redernes løbende bidrag, hvorefter
redernes løbende bidrag herefter vil gå ind på konto nr.
2. Når konto nr. 1, instituttets formue, er brugt op vil konto
nr. 2, redernes bidrag, efterfølgende blive anvendt til alle
23
betalinger, herunder sikring af, at konto nr. 3, lånerammen,
er fyldt op til 6 mia. igen.
Tabel 1 – Eksempel på Krigsforsikringsinstituttets økonomi og træk på lånerammen
Mio. kr. Skadesudbetaling i alt Fra formuen Fra rederierne Indbetalt præmie ved
årets udgang
Træk på lånerammen
År 1 10.500 3.300 7.200 5.670 1.530
År 2 5.670 0 5.670 5.670 0
År 3 830 0 830 5.670 -1.530
I alt 17.000 3.300 13.700 17.000 0
Anm. : Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låneramme på 6 mia. kr. stilles til
rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rederierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr.,
som vil svare til ca. 109 mio. kr. pr. uge over et år.
Kilde: Søfartsstyrelsen.
I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 3 år, og ska-
derne fordeler sig ujævnt over opkrævningsperioderne. I
eksemplet kan Krigsforsikringsinstituttet trække på låneram-
men på 6 mia. kr. for at dække skadesudbetalingerne og
opretholde forsikring af skibene. Krigsforsikringsinstituttet
vil efterfølgende tilbagebetale træk på lånerammen, og rede-
rierne vil fortsætte med at indbetale præmier efter instituttets
deaktivering, indtil lånet er tilbagebetalt.
Tabel 2 – Eksempel, hvor Krigsforsikringsinstituttet er aktivt i 4 uger, men skaderne fordeler sig ujævnt og overstiger
indbetalingerne i den aktive periode
Mio. kr. Skadesudbetaling i alt Fra formuen Fra rederierne Indbetalt præmie ved
årets udgang
Træk på lånerammen
Uge 1 1.500 1.000 500 109 391
Uge 2 1.500 1.000 500 109 391
Uge 3 0 0 0 109 -109
Uge 4 0 0 0 109 -109
Uge 5 0 0 0 109 -109
Uge 6 0 0 0 109 -109
Uge 7 0 0 0 109 -109
Uge 8 0 0 0 109 -109
Uge 9 0 0 0 109 -109
Uge 10 0 0 0 19 -19
I alt 3.000 2.000 1.000 1.000 0
Anm. : Ved aktivering indskydes Krigsforsikringens formue på 3,3 mia. kr. og en låneramme på 6 mia. kr. stilles til
rådighed. Der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor rederierne opkræves en årlig forsikringspræmie på knap 6 mia. kr.,
som vil svare til ca. 109 mio. kr. pr. uge over et år.
Kilde: Søfartsstyrelsen.
I ovenstående eksempel er instituttet aktivt i 4 uger, men
skaderne fordeler sig skævt over opkrævningsperioderne,
og skaderne overstiger redernes indbetaling over hele perio-
den. Her sker der et træk på lånerammen i uge 1 og 2 for
de beløb, der skal til for at udrede redernes andel. Redernes
24
løbende indbetalinger når ikke at dække trækket på låneram-
men. Efter 4 uger deaktiveres instituttet, og der indsættes ca.
1,3 mia. kr. som instituttets nye formue. Rederne fortsætter
med at indbetale præmie, indtil trækket på lånerammen er
dækket.
Er det ikke muligt at dække alle krigsskader 100 %, følger
det af den gældende § 8, stk. 4, i lov om krigsforsikring af
skibe, at skaderne alene dækkes forholdsmæssigt.
Den nærmere udformning af den endelige finansieringsmo-
del for redernes bidrag vil skulle drøftes af Krigsforsikrings-
instituttets bestyrelse med rederierne. Staten vil have udpe-
get flertal i bestyrelsen, da både formand, næstformand og
to medlemmer af instituttets bestyrelse skal udpeges af er-
hvervsministeren, mens tre medlemmer udpeges af rederier-
ne i medfør af den gældende § 5, stk. 1, i lov om krigsforsik-
ring af skibe. Efter den gældende § 5, stk. 4, der bliver stk.
5, kan udpegning af bestyrelsen ske i fredstid umiddelbart
efter lovens ikrafttrædelse.
Det bemærkes, at da rederier er fleksible med hensyn til
valg af flag og registrering som bareboat-ud, kan der være
en risiko for, at rederierne vil flage skibe ud i tilfælde, hvor
de bliver pålagt at betale et stor bidrag tilbage til Krigsfor-
sikringsinstituttet efter endt forsikringsperiode. Som beskre-
vet under pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger reguleres redernes bidrag løbende af bestyrelsen under
hensyntagen til de indkomne erstatningskrav eller forvent-
ningerne herom. En høj skades- og udbetalingsfrekvens vil
derfor medføre en stigning i bidragene. For at mindske risi-
koen for udflagning, vil der i finansieringsmodellen for re-
dernes bidrag blive fastsat vilkår, som muliggør, at Krigsfor-
sikringsinstituttet kan kræve udeståender fra rederier indfriet
til fulde, hvis de f.eks. ønsker at flage ud eller bliver taget
under konkursbehandling. Efter den gældende bestemmelse
i § 8, stk. 5, i lov om krigsforsikring af skibe, kan forfaldne
bidrag fra rederne endvidere inddrives ved udpantning. Der
vil ligeledes blive fastsat vilkår i finansieringsmodellen med
henblik på at undgå ”strategisk indflagning” for at opnå
forsikring.
Der pågår et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtte-
retlige problemstillinger. Ordningen skal udmøntes i over-
ensstemmelse med EU-statsstøttereglerne.
Ved en aktivering af Krigsforsikringsinstituttet vil der skulle
tages stilling til den udgiftspolitiske håndtering af et stats-
ligt lån i en krigssituation, herunder de nærmere vilkår for
lånet og evt. finansiering af statsfinansielle risici forbundet
hermed.
Hvis skadessituationen måtte vise sig at afvige væsentligt
fra overslagene i dette lovforslag, og den foreslåede statslige
låneramme ikke længere rækker til at understøtte Krigsfor-
sikringsinstituttet, vil lånerammen skulle udvides.
Endelig bemærkes, at hvis instituttets formue på 3,3 mia. kr.
bliver opbrugt, vil der ikke blive tilført yderligere midler. Et
eventuelt restbeløb, som måtte forefindes i instituttet ved en
senere deaktivering, forventes at skulle omdannes til en nye
formue. Et eventuelt restbeløb fra redernes bidrag, som ikke
er nødvendige til at tilbagebetale træk på lånerammen, vil
blive udbetalt til rederne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af § 9 i lov om krigsforsikring af skibe, at
dokumenter vedrørende Krigsforsikringsinstituttet, der er
oprettet i medfør af denne lov, er stempelfrie.
Det foreslås, at § 9 affattes således, at forsikringsbidrag
til Krigsforsikringsinstituttet efter denne lov er fritaget for
afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer.
Den foreslåede nyaffattelse er en konsekvens af, at begrebet
stempelafgift ikke længere eksisterer. Lov om stempelafgift
blev ophævet 1. januar 2013 ved ikrafttrædelsen af lov nr.
551 af 18. juni 2012 om afgift af skadesforsikringer.
Den foreslåede nyaffattelse af § 9 vil medføre en fortsat
fritagelse for afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1880 af 9. december 2020 med
senere ændringer, for forsikringsbidrag til Krigsforsikrings-
instituttet.
Til nr. 12
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe,
at anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold
og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende
om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage
anmeldelse.
Det foreslås, at der i § 10, stk. 1, efter »skal ske« indsættes
»til Krigsforsikringsinstituttet«.
Den foreslåede ændring vil være en videreførelse af den
gældende ordning, hvorefter en anmeldelse af en krigsskade
skal ske til Krigsforsikringsinstituttet.
Til nr. 13
Det fremgår af § 10, stk. 1, i lov om krigsforsikring af skibe,
at anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold
og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende
om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage
anmeldelse.
Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe,
at bl.a. § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejen-
dom og løsøre med senere ændringer finder anvendelse på
erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe
med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets
særlige karakter.
Det følger af § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1485 af 12. de-
25
cember 2018 med senere ændringer, at bevisvanskeligheder,
der kan henføres til ugrundet forsinkelse af en anmeldelse af
en krigsskades fremsættelse, kommer skadelidte til skade.
Det foreslås at, der i § 10 i lov om krigsforsikring af skibe
efter stk. 1 indsættes et nyt stk. 2 med følgende ordlyd: »Be-
visvanskeligheder, der kan henføres til ugrundet forsinkelse
af anmeldelsens fremsættelse, kommer skadelidte til skade.«
Formålet med det foreslåede nye stk. 2 er at indarbejde
bestemmelsen i § 38, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.
Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at bevisvanskelighe-
der ved en krigsskade, der skyldes en ugrundet forsinkelse
med hensyn til anmeldelsen af krigsskaden, vil komme ska-
delidte til skade. Dette er en videreførelse af gældende ret.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 14 og 15,
nedenfor, hvortil der henvises. Der henvises i øvrigt til pkt.
2.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe,
at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3.
pkt., og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45, i lov om krigsforsik-
ring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, finder
anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de
tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige
karakter.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger for så vidt angår indholdet af disse
bestemmelser i den gældende lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse 1485 af 12. decem-
ber 2018.
Det foreslås, at § 10, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af de foreslåede
ændringer i lovforslagets § 1, nr. 13, og 15, hvorefter en
række af de bestemmelser i lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre, som lov om krigsforsikring af skibe
henviser til, indarbejdes direkte i lov om krigsforsikring af
skibe eller i regler udstedt i medfør af lov om krigsforsikring
af skibe.
Det bemærkes, at med ophævelsen af § 10, stk. 4, vil de be-
stemmelser, der henvises til i § 10, stk. 4, som ikke indarbej-
des i lov om krigsforsikring af skibe ved lovforslagets § 1,
nr. 13 og 15, eller i regler udstedt i medfør af de foreslåede
bemyndigelser, der foreslås indsat ved lovforslagets § 1, nr.
15, ikke længere finde anvendelse for skibe. Det gælder be-
stemmelsen i § 37 i lov om krigsforsikring af fast ejendom
og løsøre, der vedrører bistand til Krigsforsikringsinstituttet
fra kommunale myndigheder, andre offentlige myndigheder
og danske og her i landet virkende udenlandske forsikrings-
selskaber. Det samme gælder forsikringsselskabernes pligt
til at modtage anmeldelser af opståede skader og registrere
og vurdere disse opståede skader, jf. bestemmelserne i § 38,
stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 39, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov
om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 13 og nr. 15, og
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at lov om krigsforsikring af fast ejendom og
løsøre vedbliver at gælde i uændret form for så vidt angår
fast ejendom og løsøre.
Til nr. 15
Det fremgår af § 10, stk. 4, i lov om krigsforsikring af skibe,
at § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og
3. pkt. og stk. 2, og §§ 39-42, 44 og 45, i lov om krigsforsik-
ring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer, finder
anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de
tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige
karakter.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.6.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger for så vidt angår indholdet af disse
bestemmelser i den gældende lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre
Det foreslås, at der i lov om krigsforsikring af skibe indsæt-
tes nye §§ 10 a-10 e.
Formålet med de foreslåede nye §§ 10 a-10 e er, at be-
stemmelserne i § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 39, stk.
1, 1. pkt., § 40, § 42, 1. pkt., § 44 og § 45, i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, indarbejdes som
bestemmelser i lov om krigsforsikring af skibe, med enkelte
tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige
karakter, og så de bliver tidssvarende i forhold til deres
ordlyd fra 1969. Det foreslås endvidere, at der indsættes
bemyndigelser til, at § 41, stk. 1, 1. pkt., § 41, stk. 2, og
§ 42, 2. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og
løsøre kan udstedes som regler udstedt i medfør af lov om
krigsforsikring af skibe med de tilpasninger, der følger af
Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. og 2.6.3. for så vidt
angår lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
(Til § 10 a)
Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 1, at efter modtagel-
se af en skadesanmeldelse foretager Krigsforsikringsinstitut-
tet snarest muligt en registrering og vurdering af de opståede
skader.
Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 1, er at indarbejde
bestemmelsen i § 39, stk. 1, 1. pkt., i lov om krigsforsikring
af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsik-
26
ringsinstituttet skal sikre, at anmeldte krigsskader registreres
og vurderes snarest muligt efter, at Krigsforsikringsinstitut-
tet har modtaget skadesanmeldelserne. Dette er en viderefø-
relse af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg
A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A,
spalte 1266.
Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 2, at Krigsforsik-
ringsinstituttet snarest muligt efter registrerings- og vurde-
ringsforretningen skal give skadelidte oplysninger om resul-
tatet af registreringen og vurderingen.
Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 2, er at indarbejde
bestemmelsen i § 40 i lov om krigsforsikring af fast ejen-
dom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsik-
ringsinstituttet snarest muligt skal give skadelidte underret-
ning om resultatet af registreringen og vurderingen af den
anmeldte krigsskade. Dette er en videreførelse af gældende
ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838,
jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266.
Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 3, at Krigsforsik-
ringsinstituttet afholder udgifter forbundet med registrerin-
gen og vurderingen.
Formålet med den foreslåede § 10 a, stk. 3, er at indarbejde
bestemmelsen i § 42, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at udgifter for-
bundet med Krigsforsikringsinstituttets registrering og vur-
dering af krigsskader, afholdes af Krigsforsikringsinstitut-
tet. Dette er en videreførelse af gældende ret. Udgifterne vil
således indgå i instituttets administrationsudgifter.
Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 4, at erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte regler om skadelidtes adgang til at
kræve omvurdering af de opståede skader, om frister for at
kræve omvurdering, og om hvem der skal foretage omvur-
dering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om skadelidtes adgang til
at kræve omvurdering, herunder tidsfrister herfor, og om
hvem, der skal foretage omvurdering.
Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den
foreslåede § 10 a, stk. 4, vil videreføre reglerne i § 41, stk.
1, 1. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre,
i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten,
at fastsætte, at skadelidte indtil 1 måned efter, at skadelidte
har modtaget oplysning om resultatet af registreringen og
vurderingen af en anmeldt krigsskade, kan henvende sig til
Krigsforsikringsinstituttet og kræve omvurdering foretaget.
For så vidt angår fastsættelsen af regler om, hvem der skal
foretage omvurderingen, er det hensigten, at den nyligt ud-
pegede bestyrelse for Krigsforsikringsinstituttet efter lovfor-
slagets ikrafttrædelse vil skulle foreslå en løsning for, hvem
der skal foretage omvurderingen, i forbindelse med bestyrel-
sens arbejde med at opdatere policevilkår og vedtægter om
bl.a. opgørelser af skader, erstatning m.v. Udmøntningen af
den foreslåede bemyndigelse i § 10 a, stk. 4, forventes at ske
på baggrund af dette forslag. Løsningen skal omfatte om-
vurdering af både krigskasko-skader og krigs-P&I-skader,
være faglig og uafhængig, og for mere komplekse sager,
f.eks. teknisk krævende skader på skibe eller tvister om
P&I-ansvar, med adgang til personer med den nødvendige
ekspertise.
Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 5, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte regler om, at omvurdering kan finde
sted på Krigsforsikringsinstituttets foranledning og om fris-
ter for at underrette skadelidte om, at omvurdering vil finde
sted.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om, at Krigsforsikringsinsti-
tuttet selv kan foranledige en omvurdering af en krigsskade
og om frister for Krigsforsikringsinstituttets underretning af
skadelidte om, at omvurdering vil finde sted.
Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af
den foreslåede § 10 a, stk. 5, vil videreføre reglerne i §
41, stk. 2, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og
løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe. Det er således
hensigten at fastsætte, at omvurdering kan finde sted på
Krigsforsikringsinstituttets foranledning. Det er endvidere
hensigten at fastsætte, at Krigsforsikringsinstituttet skal give
skadelidte underretning om, at der vil blive foretaget om-
vurdering, inden 1 måned efter, at skadelidte har modtaget
oplysning om resultatet af registreringen og vurderingen af
en anmeldt krigsskade. Baggrunden for instituttets adgang
til at begære omvurdering er det ønskelige i at nå frem til så
vidt muligt ensartede vurderinger for samme art af skader,
jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf.
Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1266-67.
Det følger af den foreslåede § 10 a, stk. 6, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte regler om afholdelse af de udgifter, der
er forbundet med omvurdering efter regler udstedt i medfør
af stk. 4 og 5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om afholdelse af de udgif-
ter, der er forbundet med omvurdering krævet af skadelidte
efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 10 a, stk.
4, og omvurdering på Krigsforsikringsinstituttets egen for-
anledning efter regler udstedt i medfør af den foreslåede §
10 a, stk. 5.
Det er hensigten, at de regler, der fastsættes i medfør af den
foreslåede § 10 a, stk. 6, vil videreføre reglerne i § 42, 2.
pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i
lov om krigsforsikring af skibe. Det er således hensigten at
fastsætte, at udgiften ved omvurdering afholdes af Krigsfor-
sikringsinstituttet. Det er endvidere hensigten at fastsætte, at
27
såfremt en omvurdering begæret af skadelidte ikke fører til
et gunstigere resultat for skadelidte, afholdes udgiften dog af
skadelidte. Baggrunden for en regel om, at skadelidte skal
afholde udgiften ved omvurdering, såfremt denne ikke fører
til et gunstigere resultat for skadelidte, er begrundet i det øn-
skelige i at afskære ubeføjede begæringer om omvurdering,
jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf.
Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267.
(Til § 10 b)
Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 1, 1. pkt., at erstat-
ningen for krigskaskoskader udbetales til ejeren, medmindre
andre over for Krigsforsikringsinstituttet har anmeldt sig
som berettiget til erstatningen eller har en tinglyst ret over
det forsikrede skib.
Formålet med den foreslåede § 10 b, stk. 1, 1. pkt., er at ind-
arbejde bestemmelsen i § 18, stk. 1, i lov om krigsforsikring
af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tredjemands
interesser varetages ved udbetalingen af erstatningen for en
krigskaskoskade. Dette er en videreførelse af gældende ret,
jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf.
Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1261.
Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 1, 2. pkt., at de
anmeldte eller tinglyste rettighedshavere fyldestgøres i så
fald forud for ejeren under hensyn til rangfølgen af deres
rettigheder.
Formålet med den foreslåede § 10 b, stk. 1, 2. pkt., er at ind-
arbejde bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om krigsforsikring
af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tredjemands
interesser varetages ved udbetalingen af erstatningen for en
krigskaskoskade. Det bemærkes, at efterstående panthaveres
tilgodehavender vil rykke op i tilfælde, hvor foranstående
prioriteter ekstraordinært nedbringes som følge af udbeta-
ling af erstatning for krigsskader. Dette er en videreførelse
af gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A,
side 4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A,
spalte 1261.
Det følger af den foreslåede § 10 b, stk. 2, at erhvervsmi-
nisteren fastsætter regler om udbetaling af erstatning for
krigs-P&I-skader.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil fastsætte regler om udbetaling af erstatning for
krigs-P&I-skader til skadelidte.
Det er hensigten, at bestyrelsen for Krigsforsikringsinstitut-
tet vil skulle foreslå regler om udbetaling af erstatning
for krigs-P&I-skader til skadelidte, der svarer til de regler,
der finder anvendelse ved udbetaling af erstatning for krigs-
P&I-skader i fredstid, herunder regler, der følger af de in-
ternationale konventioner, som Danmark har ratificeret og
implementeret. Udmøntningen af den foreslåede § 10 b, stk.
2, forventes at ske på baggrund af dette forslag fra bestyrel-
sen.
(Til § 10 c)
Det følger af den foreslåede § 10 c, at fordringer mod
Krigsforsikringsinstituttet forældes efter 3 år efter reglerne i
forældelsesloven.
Formålet med den foreslåede § 10 c er at indarbejde en
bestemmelse i lov om krigsforsikring af skibe om forældelse
af fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet med en opdate-
ret henvisning til forældelseslovens regler, der kan træde i
stedet for henvisningen i § 10, stk. 4, i lov om krigsforsik-
ring af skibe, til § 19, stk. 3, i lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fordringer mod
Krigsforsikringsinstituttet forældes efter 3 år efter reglerne i
forældelsesloven, i stedet for i løbet af 5 år efter § 19, stk.
3, i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. Dette
vil gøre det muligt for instituttet at afslutte sin virksomhed i
passende tid efter krigstilstandens ophør.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
(Til § 10 d)
Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 1, at panterettighe-
der og andre rettigheder i krigsforsikrede skibe ikke forfal-
der til udbetaling som følge af, at det forsikrede forringes
eller går til grunde ved krigsskade.
Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 1, er at indarbejde
bestemmelsen i § 44, stk. 1, i lov om krigsforsikring af fast
ejendom og løsøre, i lov om krigsforsikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre skadelidte imod, at
panterettigheder og andre rettigheder forfalder ved opstået
krigsskade. Med andre rettigheder tænkes især på rettighe-
der i henhold til betinget skøde og på fordringer, som er
sikret ved ejendomsforbehold. Panteretten og andre rettighe-
der i de skadede værdier består imidlertid fortsat og vil
også bestå efter skibets reparation. Såfremt udbetaling af
erstatningen finder sted, sikres pantekreditorernes og andre
berettigedes interesser ved bestemmelserne i den foreslåede
§ 10 b, stk. 1. Dette er en videreførelse af gældende ret,
jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf.
Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267.
Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., at Krigs-
forsikringsinstituttets bestyrelse kan bestemme, at forfaldsti-
den for renter, afdrag og andre ydelser, der forfalder i indtil
et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil et år, dog
senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves
udbetalt.
Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., er at
indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 1. pkt., i lov om
28
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsfor-
sikring af skibe.
Selv om gælden ikke forfalder på grund af skaden, vil den
kunne forfalde på grund af manglende betaling af ydelserne,
hvis erlæggelse kan være vanskeliggjort på grund af krigs-
skaden. Det vil derfor også være påkrævet at give mulighed
for udskydelse af forfaldstiden eller for henstand med beta-
ling af ydelser på gælden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsik-
ringsinstituttets bestyrelse gives hjemmel til at bestemme,
at forfaldstiden for renter, afdrag og andre ydelser, der for-
falder i indtil et år fra skadens indtræden, udskydes i indtil
et år, dog senest indtil det tidspunkt, hvor erstatningen kan
kræves udbetalt. Anvendelsen af bestemmelsen vil medføre,
at fristen i tinglysningsloven § 40, stk. 4, 1. pkt., først reg-
nes fra det udskudte forfaldstidspunkt, hvorved panteretten
for renterne vil kunne bevares med fortrinsret frem for efter-
følgende eller sideordnede panthavere i indtil 2 år fra det
oprindelige forfaldstidspunkt. Dette er en videreførelse af
gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side
4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte
1267-68.
Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 2. pkt., at må
det forsikrede ikke antages at være behæftet ud over sin
værdi ved skadens indtræden, kan forfaldstiden på tilsvaren-
de måde for senere ydelser udskydes for et år ad gangen på
det vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er
udskudt, betales.
Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 2. pkt., er at
indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 2. pkt., i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsfor-
sikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsik-
ringsinstituttets bestyrelse på tilsvarende måde som efter
den foreslåede § 10 d, stk. 2, 1. pkt., vil kunne udskyde
forfaldstiden for senere ydelser for et år ad gangen på det
vilkår, at de ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er
udskudt, bliver betalt. Det vil dog være en betingelse, at
det forsikrede ikke må antages at være behæftet ud over
sin værdi. Dette er en videreførelse af gældende ret, jf.
Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf.
Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte 1267-68.
Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 2, 3. pkt., at ret-
tighedshaverne skal have meddelelse fra Krigsforsikringsin-
stituttet om, at reglerne i 1. og 2. pkt. vil blive bragt i
anvendelse.
Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 2, 3. pkt., er at
indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 2, 3. pkt., i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsfor-
sikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rettighedshaver-
ne skal have meddelelse om, at de foreslåede bestemmelser i
§ 10 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil blive bragt i anvendelse. Det-
te er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende
1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende
1968-69, tillæg A, spalte 1267-68, blot med de nødvendige
ændringer i ordlyden i forhold til ordlyden i § 44, stk. 2,
3. pkt., i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre,
der skal sikre, at der bliver tale om en forudgående med-
delelse fra Krigsforsikringsinstituttet om, at de foreslåede
bestemmelser i § 10 d, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil blive bragt i
anvendelse.
Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., at i
tilfælde af krigsskade kan panthaverne uden fortabelse af
fortrinsretten meddele henstand med betalingen af renter og
lignende ydelser indtil det tidspunkt, da erstatningen kan
kræves udbetalt helt eller delvis.
Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt., er at
indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 3, 1. pkt., i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsfor-
sikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at panthaverne
kan give henstand med betalingen af renter og lignende
ydelser uden fortabelse af fortrinsretten. Henstanden med
renter og lignende ydelser kan gives indtil det tidspunkt,
hvor erstatningen kan kræves udbetalt helt eller delvis. Be-
stemmelsen omfatter ikke afdrag, idet der for disse kan gi-
ves henstand uden fortabelse af fortrinsretten. Baggrunden
for at erstatningens forfaldstid og ikke reparationens tilen-
debringelse foreslås som skæringstidspunkt, er, at den bety-
delig længere tid, der ellers ville gå, ville kunne føre til,
at skibsfinansierende institutioners evne til at yde henstand
ville kunne overskrides og til, at efterstående panthaveres
stilling ville blive for svækket, hvis restancer med renter
kunne påløbe med fortrinsret gennem for lang tid. Dette
er en videreførelse af gældende ret, jf. Folketingstidende
1996-97, tillæg A, side 4837-4838, jf. Folketingstidende
1968-69, tillæg A, spalte 1268.
Det følger af den foreslåede § 10 d, stk. 3, 2. pkt., at tidsfri-
sten i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt., i så fald regnes
fra dette tidspunkt.
Formålet med den foreslåede § 10 d, stk. 3, 2. pkt., er at
indarbejde bestemmelsen i § 44, stk. 3, 3. pkt., i lov om
krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, i lov om krigsfor-
sikring af skibe.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i tilfælde af at
panthaverne meddeler henstand med betalingen af renter og
lignende ydelser efter den foreslåede § 10 d, stk. 3, 1. pkt.,
indtil det tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt,
regnes tidsfristen i tinglysningslovens § 40, stk. 4, 1. pkt.,
i så fald fra dette tidspunkt. Dette er en videreførelse af
gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side
4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte
1268.
(Til § 10 e)
29
Det følger af den foreslåede § 10 e, at med de ændringer,
som følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter,
finder reglerne i lov om forsikringsaftaler tilsvarende anven-
delse med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.
Formålet med den foreslåede § 10 e er at indarbejde bestem-
melsen i § 45 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og
løsøre i lov om krigsforsikring af skibe i en tidssvarende
version og med en opdateret henvisning til lov om forsik-
ringsaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november
2015 med senere ændringer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at reglerne i lov
om forsikringsaftaler kan finde tilsvarende anvendelse med
hensyn til forhold, som omfattes af lov om krigsforsikring
af skibe, med de ændringer, som følger af Krigsforsikrings-
instituttets særlige karakter. Baggrunden er, at lov om krigs-
forsikring af skibe bygger på forsikringsmæssige principper,
og det vurderes derfor hensigtsmæssigt at optage en henvis-
ning til de almindelige regler, som forsikringsaftaleloven
indeholder, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side
4837-4838, jf. Folketingstidende 1968-69, tillæg A, spalte
1268.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære at f.eks. § 51 i lov
om forsikringsaftaler vedrørende sikkerhedsforanstaltninger
vil kunne finde anvendelse på konkrete erstatningskrav om-
fattet af lov om krigsforsikring af skibe. § 51 i lov om
forsikringsaftaler regulerer den situation, at der i en forsik-
ringsaftale er givet pålæg om forholdsregler, der skal iagt-
tages for at forebygge en forsikringsbegivenhed eller for-
mindske skadens omfang. Har den sikrede gjort sig skyldig i
forsømmelse med hensyn til overholdelsen af sådant pålæg,
har den sikrede kun krav mod forsikringsselskabet, hvis det
kan godtgøres, at forsikringsbegivenhedens indtræden eller
omfang ikke skyldes overtrædelse af disse forskrifter. Frem-
går der således pålæg om sikkerhedsforanstaltninger i de po-
licevilkår, som skal udarbejdes for Krigsforsikringsinstituttet
efter den gældende § 5, stk. 3, i lov om krigsforsikring af
skibe, vil § 51 i lov om forsikringsaftaler kunne anvendes
med hensyn til vurderingen af erstatningskrav, hvor den si-
krede har gjort sig skyldig i forsømmelse med hensyn til at
overholde sådanne pålæg om sikkerhedsforanstaltninger.
Til nr. 16
Det fremgår af § 12 i lov om krigsforsikring af skibe, at
ervervsministeren bestemmer, hvornår Krigsforsikringsinsti-
tuttet skal indstille sin virksomhed.
Det foreslås, at der i § 12, foretages følgende rettelse: »er-
vervsministeren« rettes til »erhvervsministeren«.
Der er tale om en rettelse af en stavefejl i lovteksten.
Til nr. 17
Lov om krigsforsikring af skibe indeholder ikke særskilte,
generelle regler om digital kommunikation eller regler om,
at betaling af redernes bidrag til Krigsforsikringsinstituttet
skal ske digitalt.
Loven indeholder endvidere ikke krav til Krigsforsikringsin-
stituttets regnskabsaflæggelse.
(Til § 12 a)
Det foreslås, at der efter § 12 indsættes en ny § 12 a om di-
gital kommunikation og digital betaling og en ny § 12 b om
kravene til Krigsforsikringsinstituttets regnskabsaflæggelse.
Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 1, at erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at skriftlige begæringer,
anmeldelser m.v., som efter denne lov skal indgives til
Krigsforsikringsinstituttet eller til private aktører, der har
fået delegeret opgaver i medfør af § 5, stk. 6, skal indgi-
ves ved anvendelse af den digitale løsning, som Krigsforsik-
ringsinstituttet og de private aktører anviser, herunder digital
selvbetjening, samt at kommunikation til og fra Krigsforsik-
ringsinstituttet og de private aktører i den forbindelse skal
foregå digitalt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om, at alle skriftlige begæ-
ringer, anmeldelser m.v. til Krigsforsikringsinstituttet og til
private aktører, der har fået delegeret administrationen af
Krigsforsikringsinstituttet eller opgaver, efter den foreslåede
§ 5, stk. 6, om forhold, som er omfattet af loven, skal foregå
digitalt og ved anvendelsen af bestemte digitale løsninger,
herunder at skriftlige henvendelser ikke anses for behørigt
modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrev-
ne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den fore-
skrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af
den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens §
7, at Krigsforsikringsinstituttet må vejlede om reglerne på
området, herunder om pligten til at kommunikere på den
foreskrevne digitale måde.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at digital
kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige
skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation
fremover foregår digitalt. Baggrunden herfor er blandt an-
det et ønske om at sikre hurtigere kommunikation mellem
virksomhederne og det offentlige, hurtig og effektiv service
fra myndighederne og en optimering af arbejdsgangene hos
både virksomhederne m.v. og myndighederne.
Af de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 12
a, stk. 1, er det hensigten, at det vil komme til at fremgå,
hvem der er omfattet af forpligtelsen til at kommunikere
digitalt med Krigsforsikringsinstituttet og de private aktører,
om forhold, som er omfattet af loven, og om hvilke forhold,
samt ved hjælp af hvilke digitale løsninger. Der vil i den
forbindelse også kunne fastsættes overgangsordninger, som
skal lette overgangen til obligatorisk digital kommunikation,
og der vil kunne fastsættes regler om, at der i visse tilfælde
30
kan ske fritagelse fra pligten til at benytte digital kommuni-
kation.
Der vil desuden i medfør af den foreslåede bestemmelse
kunne fastsættes regler om, at Krigsforsikringsinstituttet og
de private aktører, om forhold, som er omfattet af loven, kan
sende meddelelser til virksomheders digitale postkasse med
de retsvirkninger, der følger af lovbekendtgørelse nr. 686 af
14. april 2021 om Digital Post fra offentlige afsendere.
Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 2, at erhvervsmi-
nisteren kan fastsætte regler om, at redernes betaling af
bidrag, jf. § 8, skal ske digitalt, herunder ved anvendelse
af bestemte digitale betalingsløsninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte regler om, at redernes betaling af bidrag
til Krigsforsikringsinstituttet efter § 8 i loven i tilfælde af
aktivering af instituttet skal ske digitalt og ved anvendelsen
af bestemte digitale betalingsløsninger. Bemyndigelsen skal
forstås således, at den også giver adgang til at fastsætte reg-
ler om fritagelse for, at betaling af bidrag skal ske digitalt.
Det følger af den foreslåede § 12 a, stk. 3, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til-
gængelig for adressaten for meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en meddelelse
vil anses for at være kommet frem til Krigsforsikringsinsti-
tuttet og private aktører, der har fået delegeret administrati-
onen af Krigsforsikringsinstituttet eller opgaver efter den
foreslåede § 5, stk. 6, på det tidspunkt, hvor meddelelsen
er tilgængelig for Krigsforsikringsinstituttet og de private
aktører, dvs. når Krigsforsikringsinstituttet og de private ak-
tører kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt
blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller
et datasystem.
En meddelelse vil anses for at være kommet frem til en
virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen
er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil anses
for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt,
hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning,
om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet
af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger som
fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den
pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske
postkasse. En meddelelse vil blive anset for at være tilgæn-
gelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang
til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op
til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan
nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,
eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signa-
tur.
(Til § 12 b)
Det følger af den foreslåede § 12 b, at Krigsforsikringsinsti-
tuttet aflægger et regnskab, der skal være udarbejdet i over-
ensstemmelse med årsregnskabslovens krav til regnskaber.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Krigsforsik-
ringsinstituttet skal aflægge regnskab, og dette regnskab
skal være udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabs-
lovens krav til regnskaber.
Det bemærkes, at Krigsforsikringsinstituttet ikke er omfattet
af årsregnskabsloven, og at det alene er årsregnskabslovens
krav om udarbejdelse af regnskab og årsrapport, der finder
anvendelse.
Det bemærkes endvidere, at Krigsforsikringsinstituttet er
omfattet af Rigsrevisionens revision i henhold til rigsrevi-
sorloven, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revision af statens
regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar
2012, hvorefter Rigsrevisors revision omfatter regnskaber
for selvstændige forvaltningssubjekter, der er oprettet ved
lov, herunder bevillingslov, eller ved Folketingets Finansud-
valgs tiltrædelse af en bevillingsansøgning.
Til § 2
Det foreslås, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette
vil ske ved en bekendtgørelse om lovens ikrafttræden.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt følger af, at der på-
går et arbejde med at afdække eventuelle statsstøtteretlige
problemstillinger. Ordningen skal udmøntes i overensstem-
melse med EU-statsstøttereglerne. Såfremt Europa-Kom-
missionen skal godkende den statslige låneramme, vil loven
tidligst kunne træde i kraft, når og i det omfang godkendel-
sen foreligger.
Det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om krigsforsikring af
skibe, at loven ikke gælder for Færøerne. De foreslåede æn-
dringer vil derfor ikke gælde for Færøerne. Det bemærkes
dog, færøske skibe efter § 2, stk. 2, i loven kan optages
i Krigsforsikringsinstituttet efter begæring fra Færøernes
Landsstyre. Lovforslaget vil således have betydning for fær-
øske skibe, hvis de optages i Krigsforsikringsinstituttet.
Det fremgår af § 17, stk. 2, i lov om krigsforsikring af
skibe, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft
for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger. Denne anordningshjemmel vil kunne anven-
des til at sætte de foreslåede ændringer i kraft sammen med
hovedloven.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af
skibe, som ændret ved lov nr. 1174 af 19. december
og § 11 i lov nr. 1432 af 21. december 2005, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 1. Efter erhvervsministerens beslutning op-
rettes et krigsforsikringsinstitut for skibe med
en bruttoregistertonnage på 20 t eller derover
eller med en bruttotonnage på over 20, der
anvendes til erhvervsmæssig brug og er regi-
streringspligtige under dansk flag.
1. I § 1, stk. 1, ændres »bruttoregistertonnage på
20 t eller derover eller med en bruttotonnage på
over 20, der anvendes til erhvervsmæssig brug og
er registreringspligtige under dansk flag« til: »brut-
totonnage på 20 eller derover, der anvendes til er-
hvervsmæssig brug og er optaget i skibsregistret«.
Stk. 2. Loven omfatter ikke:
1) Skibe, hvis værdi, jf. § 6, stk. 1 og 2, ikke
overstiger 1 mio. kr.
2) Lystfartøjer.
3) Fiskerfartøjer, jf. dog § 2, stk. 3.
4) Krigsskibe.
5) Skibe, der tilhører den danske stat.
6) Skibe, som staten overtager brugsretten
til, jf. § 1 i lov om overtagelse af brugsret-
ten til danske skibe.
7) Skibe, som den danske stat overtager
brugsretten til, jf. § 1 i lov nr. 228 af
8. april 1992 om tilvejebringelse af befor-
dringsmidler til det militære forsvar og
redningsberedskabet, som ændret ved §
75 i lov nr. 1054 af 23. december 1992.
2. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 8:
»8) Skibe, som i medfør af sølovens §§ 24 og 25
er optaget i et udenlandsk skibsregister med ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det
danske.«
§ 2-4. ---
§ 5. Krigsforsikringsinstituttet ledes af en be-
styrelse på 7 medlemmer. Formanden og næst-
formanden samt 2 medlemmer udpeges af er-
hvervsministeren. 3 medlemmer udpeges af
rederierne.
3. I § 5, stk. 1, indsættes efter »rederierne«: », jf.
dog stk. 2«.
4. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
32
»Stk. 2. Er statens dækning efter § 7, stk. 1, nr. 1,
brugt, udpeges formanden for Krigsforsikringsinsti-
tuttets bestyrelse af rederierne.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder policevilkår og
vedtægter om bl.a. præmieindbetalinger, op-
gørelser af skader, erstatning m.v., som god-
kendes af erhvervsministeren.
5. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter
»udarbejder«: »forretningsorden,«.
6. I § 5, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2.
pkt.: »Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om
aflæggelse af regnskab.«
Stk. 4. Bestyrelsen kan udpeges og udarbejde
vedtægter og policevilkår, uanset at der ikke
er truffet beslutning om oprettelse af Krigsfor-
sikringsinstituttet, jf. § 1.
7. I § 5, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter
»udarbejde«: »forretningsorden,«.
8. I § 5 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Bestyrelsen kan efter erhvervsministerens
godkendelse delegere administrationen af Krigsfor-
sikringsinstituttet til en eller flere private aktører
og indgå kontrakter med private aktører om vareta-
gelse af opgaver for Krigsforsikringsinstituttet. De-
legation og kontraktindgåelse efter 1. pkt. kan ske,
uanset at der ikke er truffet beslutning om oprettelse
af Krigsforsikringsinstituttet, jf. § 1.«
§ 6. Medmindre andet er aftalt, forsikres ski-
be for den værdi, der er fastsat som skibets
kaskotakst, med tillæg af forsikret kaskointe-
resse. Denne samlede værdi anses for at være
takseret kaskoforsikringsværdi.
9. § 6, stk. 1, affattes således:
»Medmindre andet er aftalt, forsikres skibe for føl-
gende værdier:
1) Skibets kaskotakst med tillæg af forsikret ka-
skointeresse. Denne samlede værdi anses for at
være takseret krigskaskoforsikringsværdi.
2) Skibets krigs-P&I-dækning, der fastsættes til
en dækningssum svarende til skibets takserede
krigskaskoforsikringsværdi efter nr. 1.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
§ 7. ---
Stk. 2. ---
33
10. I § 7 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Staten stiller låneramme på 6 mia. kr.
til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet, hvis er-
hvervsministeren træffer beslutning om oprettelse af
Krigsforsikringsinstituttet for skibe, jf. § 1«.
§ 8. ---
§ 9. Dokumenter vedrørende Krigsforsikrings-
instituttet, der er oprettet i medfør af denne
lov, er stempelfrie.
11. § 9 affattes således:
Ȥ 9. Forsikringsbidrag til Krigsforsikringsinstituttet
efter denne lov er fritaget for afgift efter lov om
afgift af skadesforsikringer.«
§ 10. Anmeldelse af krigsskade skal ske uden
ugrundet ophold og senest 1 måned efter, at
skadelidte er blevet vidende om skadens op-
ståen og har haft mulighed for at foretage an-
meldelse.
12. I § 10, stk. 1, indsættes efter »skal ske«: »til
Krigsforsikringsinstituttet«.
13. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Bevisvanskeligheder, der kan henføres til
ugrundet forsinkelse af anmeldelsens fremsættelse,
kommer skadelidte til skade.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37,
§ 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2, og §§
39-42, 44 og 45 i lov om krigsforsikring af
fast ejendom og løsøre med senere ændringer
finder anvendelse på erstatningskrav omfattet
af denne lov med de tilpasninger, der følger af
Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.
14. § 10, stk. 4, ophæves.
15. Efter § 10 indsættes:
Ȥ 10 a. Efter modtagelse af en skadesanmeldelse
foretager Krigsforsikringsinstituttet snarest muligt
en registrering og vurdering af de opståede skader.
Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttet skal snarest muligt
efter registrerings- og vurderingsforretningen give
skadelidte oplysninger om resultatet af registrerin-
gen og vurderingen.
34
Stk. 3. Krigsforsikringsinstituttet afholder udgifter
forbundet med registreringen og vurderingen.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
skadelidtes adgang til at kræve omvurdering af de
opståede skader, om frister for at kræve omvurde-
ring, og om hvem der skal foretage omvurdering.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at omvurdering kan finde sted på Krigsforsikrings-
instituttets foranledning og om frister for at under-
rette skadelidte om, at omvurdering vil finde sted.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
afholdelse af de udgifter, der er forbundet med om-
vurdering efter regler udstedt i medfør af stk. 4 og
5.
§ 10 b. Erstatningen for krigskaskoskader udbetales
til ejeren, medmindre andre over for Krigsforsik-
ringsinstituttet har anmeldt sig som berettiget til er-
statningen eller har en tinglyst ret over det forsikre-
de skib. De anmeldte eller tinglyste rettighedshavere
fyldestgøres i så fald forud for ejeren under hensyn
til rangfølgen af deres rettigheder.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om ud-
betaling af erstatning for krigs-P&I-skader.
§ 10 c. Fordringer mod Krigsforsikringsinstituttet
forældes efter 3 år efter reglerne i forældelsesloven.
§ 10 d. Panterettigheder og andre rettigheder i krigs-
forsikrede skibe forfalder ikke til udbetaling som
følge af, at det forsikrede forringes eller går til grun-
de ved krigsskade.
Stk. 2. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan be-
stemme, at forfaldstiden for renter, afdrag og andre
ydelser, der forfalder i indtil et år fra skadens ind-
træden, udskydes i indtil et år, dog senest indtil
det tidspunkt, hvor erstatningen kan kræves udbe-
talt. Må det forsikrede ikke antages at være behæf-
tet ud over sin værdi ved skadens indtræden, kan
forfaldstiden på tilsvarende måde for senere ydelser
udskydes for et år ad gangen på det vilkår, at de
ydelser, for hvilke forfaldstiden tidligere er udskudt,
35
betales. Rettighedshaverne skal have meddelelse fra
Krigsforsikringsinstituttet om, at reglerne i 1. og 2.
pkt. vil blive bragt i anvendelse.
Stk. 3. I tilfælde af krigsskade kan panthaverne uden
fortabelse af fortrinsretten meddele henstand med
betalingen af renter og lignende ydelser indtil det
tidspunkt, da erstatningen kan kræves udbetalt helt
eller delvis. Tidsfristen i tinglysningslovens § 40,
stk. 4, 1. pkt., regnes i så fald fra dette tidspunkt.
§ 10 e. Med de ændringer, som følger af Krigsfor-
sikringsinstituttets særlige karakter, finder reglerne
i lov om forsikringsaftaler tilsvarende anvendelse
med hensyn til forhold, som omfattes af denne lov.«
§ 11. ---
§ 12. Ervervsministeren bestemmer, hvornår
Krigsforsikringsinstituttet skal indstille sin
virksomhed.
16. I § 12, stk. 1, ændres »ervervsministeren« til:
”erhvervsministeren”.
Stk. 2. ---
17. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlige begæringer, anmeldelser m.v. som
efter denne lov skal indgives til Krigsforsikringsin-
stituttet eller private aktører, der har fået delegeret
opgaver i medfør af § 5, stk. 6, skal indgives ved
anvendelse af den digitale løsning, som Krigsforsik-
ringsinstituttet og de private aktører anviser, herun-
der digital selvbetjening, samt at kommunikation til
og fra Krigsforsikringsinstituttet og de private aktø-
rer i den forbindelse skal foregå digitalt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
at redernes betaling af bidrag, jf. § 8, skal ske digi-
talt, herunder ved anvendelse af bestemte digitale
betalingsløsninger.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kom-
met frem, når den er tilgængelig for adressaten for
meddelelsen.
36
§ 12 b. Krigsforsikringsinstituttet aflægger et regn-
skab, der skal være udarbejdet i overensstemmelse
med årsregnskabslovens krav til regnskaber.«
§ 13-17. ---
37