Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om barselsudligningsloven
(Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen)
§ 1
I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002
af 28. august 2024, som ændret ved lov nr. 1457 af 10.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.550 kr.« til:
»2.200 kr.«
2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler
udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«
3. I § 7 a, stk. 1, nr. 5, ændres »og adoptivforældre« til:
», sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf.
barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 29 Folketinget 2025-26
Beskæftigelsesmin., j. nr. 2025-2859
BE010286
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen
2.1. Gældende ret
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Administrative konsekvenser for borgerne
4. Klimamæssige konsekvenser
5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
6. Forholdet til EU-retten
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forhøje bidragssatsen til bar-
selsudligningsordningen på det private arbejdsmarked fra
1.550 kr. til 2.200 kr. Ændringen foreslås på baggrund af
indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion om, at bidragssatsen med virkning fra 1. januar 2026
bør fastsættes til 2.200 kr. Forhøjelsen af bidragssatsen skyl-
des udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds
anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at
såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over
de senere år. Tilsammen betyder det et forøget pres på bar-
selsudligningsordningens økonomi i de kommende år.
2. Forhøjelse af bidragssatsen i barselsudligningsordnin-
gen
2.1. Gældende ret
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings-
ordningen pr. ansat lønmodtager.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at den ikke finder an-
vendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har
indgået overenskomst om en decentral ordning om barsels-
udligning, som er godkendt i henhold til § 5.
Efter lovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb
pr. fuldtidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i
forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministe-
ren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og
bidragets størrelse.
Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af
selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på
1.550 kr. til barselsudligningsordningen.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåe­
de ordning
Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansie-
rende, således at udbetaling af refusion til private arbejds-
givere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende
samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere
og selvstændigt erhvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor
således, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordnin-
gen.
Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension
årligt en vurdering af bidragssatsens størrelse, så det sikres,
at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske om-
kostninger i ordningen. Vurderingen foretages på baggrund
af beregninger om udviklingen barselsudligningsordningens
økonomi, herunder navnlig udviklingen i indbetaling af bi-
drag og udbetaling af refusion og kompensation.
Forholdet mellem dagpengesatsen og kroneloftet (den mak-
simale refusion/kompensation pr. time i Barsel.dk) har væ-
sentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet det
er forholdet mellem disse satser, som Barsel.dk refunde-
rer. Kroneloftet fastsættes som udgangspunkt med baggrund
i stigningstakten i overenskomsterne på DA/FH-området,
mens dagpengesatsen årligt reguleres i medfør af barselslo-
ven. Der er i en længere årrække sket en større stigning i
kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har
bidraget til stigende udbetalinger i Barsel.dk.
I overenskomstaftalerne på DA/FH-området for 2025-2028
er udligningsgrundlaget i barselsudligningsordningen på
DA/FH-området forhøjet med i alt 8,6 pct. i overenskomst-
perioden. For at følge de stigningstakter, der er lagt ind på
DA/FH-området, er stigningen i Barsel.dk fordelt på samme
måde med 2,2 pct. i 2025, 3,4 pct. i 2026 og 2,8 pct. i 2027.
På den baggrund har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ved brev af 21. maj 2025 indstillet til beskæfti-
gelsesministeren, at det årlige bidrag hæves fra de nuværen-
de 1.550 kr. pr. år. pr. fuldtidsansat lønmodtager til 2.200 kr.
pr. år gældende pr. 1. januar 2026. Bidragssatsen for selv-
stændigt erhvervsdrivende på 1.550 forhøjes på tilsvarende
vis til 2.200 kr. Den markante stigning i bidragsafsatsen af-
spejler udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds
anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at
såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over
de senere år.
2
Det foreslås derfor, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.550 kr.
til 2.200 kr.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er lovforslaget er i overensstemmelse med princip 1 om
klare og enkle regler, da der alene er tale om en ændring af
den bidragssats, som private arbejdsgivere og selvstændige
skal indbetale til Barsel.dk. På den baggrund vurderes prin-
cip 2-7 ikke at være relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudlignings-
ordningen på det private arbejdsmarked afspejler de øge-
de udbetalinger i ordningen over de seneste år. På den
baggrund vil forslaget medføre økonomiske konsekvenser
for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i
form af en forhøjelse af den årlige bidragssats fra 1.550 kr.
til 2.200 kr.
Forhøjelsen af bidragssatsen til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat
lønmodtager betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 489
mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være
blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret
på 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2026 vil blive opkræ-
vet 56 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende end
der ville være blevet opkrævet såfremt bidragssatsen var
fastholdt uændret på 1.550 kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
fra den 30. juni 2025 til den 21. august 2025 (53 dage) hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløsheds-
kassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP), Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-
ening, Dansk Arbejdsgiver forening (DA), Dansk Artist-
forbund, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesam-
fund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund,
Dansk Teater, Danske A-kasser, Danske Advokater, Det fag-
lige hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans
Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Far, Foreningen Mi-
stet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension,
Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-, Land og Skov-
brugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA),
Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdsche-
fer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), KRIFA, Kvinderå-
det, KVINFO, Landsforeningen Spændbarnsdød, Lederne,
Producentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og
Udbetaling Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ændringen af bidragssatsen til bar-
selsudligningsordningen på det pri-
vate arbejdsmarked vil medføre
mindre økonomiske konsekvenser i
form af en forhøjelse af den årlige
bidragssats fra 1.550 kr. til 2.200
3
kr., hvilket skønnes at medføre en
samlet merudgift på 489 mio. kr.
for private arbejdsgivere og på 56
mio. kr. for selvstændigt erhvervs-
drivende i 2026.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings-
ordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslo-
vens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuld-
tidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til
den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag
og bidragets størrelse.
Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af
selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på
1.550 kr. til barselsudligningsordningen.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, at ændre
1.550 kr. til 2.200 kr.
Ændringen vil medføre, at bidragssatsen forhøjes således, at
den fortsat modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.
Til nr. 2
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 4, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om op-
krævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i
en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at
modregning også gælder refusion til udbetaling efter §§ 2
og 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser
for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 5, at til brug for beregning,
opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
opkrævning, jf. stk. 3, og modregning af refusion, jf. stk.
4, 2. pkt. kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive op-
lysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om refusion
til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og om arbejdsgiveren fra de
ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Bemyndigelsen i § 4, stk. 4, er udmøntet i to bekendtgørel-
ser, jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 14. juli 2025 om barsels-
udligning på det private arbejdsmarked og bekendtgørelse
nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v. Efter § 9,
stk. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023
kan Arbejdsmarkedets Tillægspension foretage modregning
i modkrav på ydelser til arbejdsgiver, der ydes efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse samt refusion, der ydes efter lov om barselsudlig-
ning på det private arbejdsmarked.
Det foreslås i § 4, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 4, 2. pkt.« til:
»regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«.
Med forslaget rettes en fejlhenvisning i bestemmelsen, idet
den korrekte henvisning vedrørende modregning i refusion
i Samlet Betaling er stk. 4, 1. pkt., og ikke stk. 4, 2. pkt.
Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag til en række
forskellige ordningen, som de danske arbejdsgivere betaler
til, herunder bidraget til Barsel.dk.
Der er ikke administreret i overensstemmelse med fejlen,
hvorfor forslaget ikke medfører materielle ændringer i be-
stemmelsen.
4
Til nr. 3
Det fremgår af barselsudligningslovens § 7 a hvilke almin-
delige, ikke-følsomme oplysninger barselsudligningsordnin-
gen skal behandle, herunder indsamle, til brug for admini-
stration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til
udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c,
og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a. Bar-
sel.dk skal således efter § 7 a, stk. 1, nr. 1-5, behandle,
herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme oplysninger
om personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen
eller som efter barselslovens regler er berettiget til barsels-
dagpenge og derfor indgår i beregning af ret til refusion og
kompensation. Det fremgår desuden, at der vil blive behand-
let oplysninger om barnet.
Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 1, nr. 5, at til brug for
administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation
til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3
c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a,
skal barselsudligningsordningen behandle, herunder indsam-
le, almindelige, ikkefølsomme oplysninger om forældre og
adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr.
1, 2 eller 3.
Efter barselslovens § 23 a, stk. 1, anses en forælder at være
en mor, far, medmor, adoptant eller en forælder, der har fået
fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter
børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.
Efter barselslovens § 23 a, stk. 3, anses en social forælder
at være 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder, eller 3) en kendt donors ægtefælle eller samlever,
der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og
som ikke er barnets forælder.
Efter barselslovens § 23 c, stk. 2, anses et nærtstående fami-
liemedlem at være forælderens egne forældre og søskende
over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød
forælder.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 5, at ændre »og adoptivforæl-
dre« til », sociale forældre og nærtstående familiemedlem-
mer, jf. barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
Med forslaget justeres persongrupperne i barseludlignings-
loven, så persongrupperne bringes i overensstemmelse med
barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, samt § 23 c, stk. 2. Herved
sikres der overensstemmelse mellem dagpengeberettigede
personer efter barselsloven, og personer, der kan udløse re-
fusion eller modtage kompensation efter barselsudlignings-
loven, eller som indgår i beregningen af refusion og kom-
pensation. Adoptanter er omfattet af definitionen på foræl-
dre i barselslovens § 23, a, stk. 1, og de vil derfor fortsat
være omfattet af bestemmelsen.
Forslaget betyder, at Barsel.dk kan behandle oplysninger
om forældre, sociale forældre og nærtstående familiemed-
lemmer, som defineret i barselslovens regler.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Forslaget betyder, at det årlige bidrag til Barsel.dk stiger til
2.200 kr. med virkning fra 1. januar 2026.
Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil
heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,
fordi barselsudligningsloven, der ændres, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færø-
erne eller Grønland.
5
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af
28. august 2024, som ændret ved lov nr. 1457 af 10. decem-
ber 2024, foretages følgende ændringer:
§ 4.
Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat
på 1.550 kr.
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.550 kr.«
til: »2.200 kr.«.
§ 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et
årligt bidrag på 1.550 kr. til barselsudligningsordningen, når
følgende betingelser er opfyldt:
§ 4.
Stk. 5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling
af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, og
modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt. kan Barsel.dk i
nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og
3, og om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet
af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i
elektronisk form.
2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler
udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«
§ 7 a. Til brug for administration af refusion til arbejdsgive-
re og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk-
somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,
jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen behandle,
herunder indsamle, almindelige, ikkefølsomme oplysninger
om:
5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke
er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
3. I § 7 a, stk. 1, nr. 5, ændres »og adoptivforældre« til:
», sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf.
barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
6