Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE10286

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l29/20251_l29_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om barselsudligningsloven
    (Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen)
    § 1
    I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002
    af 28. august 2024, som ændret ved lov nr. 1457 af 10.
    december 2024, foretages følgende ændringer:
    1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.550 kr.« til:
    »2.200 kr.«
    2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler
    udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«
    3. I § 7 a, stk. 1, nr. 5, ændres »og adoptivforældre« til:
    », sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf.
    barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Lovforslag nr. L 29 Folketinget 2025-26
    Beskæftigelsesmin., j. nr. 2025-2859
    BE010286
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen
    2.1. Gældende ret
    2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Administrative konsekvenser for borgerne
    4. Klimamæssige konsekvenser
    5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    6. Forholdet til EU-retten
    7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    8. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Lovforslaget har til formål at forhøje bidragssatsen til bar-
    selsudligningsordningen på det private arbejdsmarked fra
    1.550 kr. til 2.200 kr. Ændringen foreslås på baggrund af
    indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
    sion om, at bidragssatsen med virkning fra 1. januar 2026
    bør fastsættes til 2.200 kr. Forhøjelsen af bidragssatsen skyl-
    des udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds
    anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at
    såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over
    de senere år. Tilsammen betyder det et forøget pres på bar-
    selsudligningsordningens økonomi i de kommende år.
    2. Forhøjelse af bidragssatsen i barselsudligningsordnin-
    gen
    2.1. Gældende ret
    Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
    alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings-
    ordningen pr. ansat lønmodtager.
    Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at den ikke finder an-
    vendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har
    indgået overenskomst om en decentral ordning om barsels-
    udligning, som er godkendt i henhold til § 5.
    Efter lovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb
    pr. fuldtidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i
    forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministe-
    ren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og
    bidragets størrelse.
    Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af
    selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på
    1.550 kr. til barselsudligningsordningen.
    2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåe­
    de ordning
    Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansie-
    rende, således at udbetaling af refusion til private arbejds-
    givere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende
    samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere
    og selvstændigt erhvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor
    således, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordnin-
    gen.
    Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension
    årligt en vurdering af bidragssatsens størrelse, så det sikres,
    at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske om-
    kostninger i ordningen. Vurderingen foretages på baggrund
    af beregninger om udviklingen barselsudligningsordningens
    økonomi, herunder navnlig udviklingen i indbetaling af bi-
    drag og udbetaling af refusion og kompensation.
    Forholdet mellem dagpengesatsen og kroneloftet (den mak-
    simale refusion/kompensation pr. time i Barsel.dk) har væ-
    sentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet det
    er forholdet mellem disse satser, som Barsel.dk refunde-
    rer. Kroneloftet fastsættes som udgangspunkt med baggrund
    i stigningstakten i overenskomsterne på DA/FH-området,
    mens dagpengesatsen årligt reguleres i medfør af barselslo-
    ven. Der er i en længere årrække sket en større stigning i
    kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har
    bidraget til stigende udbetalinger i Barsel.dk.
    I overenskomstaftalerne på DA/FH-området for 2025-2028
    er udligningsgrundlaget i barselsudligningsordningen på
    DA/FH-området forhøjet med i alt 8,6 pct. i overenskomst-
    perioden. For at følge de stigningstakter, der er lagt ind på
    DA/FH-området, er stigningen i Barsel.dk fordelt på samme
    måde med 2,2 pct. i 2025, 3,4 pct. i 2026 og 2,8 pct. i 2027.
    På den baggrund har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-
    lægspension ved brev af 21. maj 2025 indstillet til beskæfti-
    gelsesministeren, at det årlige bidrag hæves fra de nuværen-
    de 1.550 kr. pr. år. pr. fuldtidsansat lønmodtager til 2.200 kr.
    pr. år gældende pr. 1. januar 2026. Bidragssatsen for selv-
    stændigt erhvervsdrivende på 1.550 forhøjes på tilsvarende
    vis til 2.200 kr. Den markante stigning i bidragsafsatsen af-
    spejler udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds
    anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at
    såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over
    de senere år.
    2
    Det foreslås derfor, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.550 kr.
    til 2.200 kr.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
    ningerne hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
    kvenser for det offentlige
    Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser eller
    implementeringskonsekvenser for det offentlige.
    I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
    ning er lovforslaget er i overensstemmelse med princip 1 om
    klare og enkle regler, da der alene er tale om en ændring af
    den bidragssats, som private arbejdsgivere og selvstændige
    skal indbetale til Barsel.dk. På den baggrund vurderes prin-
    cip 2-7 ikke at være relevante.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudlignings-
    ordningen på det private arbejdsmarked afspejler de øge-
    de udbetalinger i ordningen over de seneste år. På den
    baggrund vil forslaget medføre økonomiske konsekvenser
    for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i
    form af en forhøjelse af den årlige bidragssats fra 1.550 kr.
    til 2.200 kr.
    Forhøjelsen af bidragssatsen til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat
    lønmodtager betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 489
    mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være
    blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret
    på 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
    Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2026 vil blive opkræ-
    vet 56 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende end
    der ville være blevet opkrævet såfremt bidragssatsen var
    fastholdt uændret på 1.550 kr.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Klimamæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
    7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
    ser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
    fra den 30. juni 2025 til den 21. august 2025 (53 dage) hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes
    Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløsheds-
    kassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægs-
    pension (ATP), Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-
    ening, Dansk Arbejdsgiver forening (DA), Dansk Artist-
    forbund, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesam-
    fund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund,
    Dansk Teater, Danske A-kasser, Danske Advokater, Det fag-
    lige hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans
    Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Far, Foreningen Mi-
    stet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension,
    Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-, Land og Skov-
    brugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA),
    Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdsche-
    fer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), KRIFA, Kvinderå-
    det, KVINFO, Landsforeningen Spændbarnsdød, Lederne,
    Producentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og
    Udbetaling Danmark.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. Ingen.
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen. Ingen.
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen. Ændringen af bidragssatsen til bar-
    selsudligningsordningen på det pri-
    vate arbejdsmarked vil medføre
    mindre økonomiske konsekvenser i
    form af en forhøjelse af den årlige
    bidragssats fra 1.550 kr. til 2.200
    3
    kr., hvilket skønnes at medføre en
    samlet merudgift på 489 mio. kr.
    for private arbejdsgivere og på 56
    mio. kr. for selvstændigt erhvervs-
    drivende i 2026.
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet m.v.
    Ingen. Ingen.
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen. Ingen.
    Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de fem principper for
    implementering af erhvervsrettet EU-re-
    gulering (der i relevant omfang også
    gælder ved implementering af ikke-er-
    hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
    alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings-
    ordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslo-
    vens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuld-
    tidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til
    den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesmini-
    steren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag
    og bidragets størrelse.
    Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af
    selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på
    1.550 kr. til barselsudligningsordningen.
    Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, at ændre
    1.550 kr. til 2.200 kr.
    Ændringen vil medføre, at bidragssatsen forhøjes således, at
    den fortsat modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.
    Til nr. 2
    Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 4, at
    beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om op-
    krævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i
    en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at
    modregning også gælder refusion til udbetaling efter §§ 2
    og 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser
    for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om,
    at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
    indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger
    forbundet med inddrivelse heraf.
    Det fremgår af lovens § 4, stk. 5, at til brug for beregning,
    opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
    opkrævning, jf. stk. 3, og modregning af refusion, jf. stk.
    4, 2. pkt. kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive op-
    lysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om refusion
    til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og om arbejdsgiveren fra de
    ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne
    videregivelse kan ske i elektronisk form.
    Bemyndigelsen i § 4, stk. 4, er udmøntet i to bekendtgørel-
    ser, jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 14. juli 2025 om barsels-
    udligning på det private arbejdsmarked og bekendtgørelse
    nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Til-
    lægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v. Efter § 9,
    stk. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023
    kan Arbejdsmarkedets Tillægspension foretage modregning
    i modkrav på ydelser til arbejdsgiver, der ydes efter lov om
    Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse
    og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
    dannelse samt refusion, der ydes efter lov om barselsudlig-
    ning på det private arbejdsmarked.
    Det foreslås i § 4, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 4, 2. pkt.« til:
    »regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«.
    Med forslaget rettes en fejlhenvisning i bestemmelsen, idet
    den korrekte henvisning vedrørende modregning i refusion
    i Samlet Betaling er stk. 4, 1. pkt., og ikke stk. 4, 2. pkt.
    Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag til en række
    forskellige ordningen, som de danske arbejdsgivere betaler
    til, herunder bidraget til Barsel.dk.
    Der er ikke administreret i overensstemmelse med fejlen,
    hvorfor forslaget ikke medfører materielle ændringer i be-
    stemmelsen.
    4
    Til nr. 3
    Det fremgår af barselsudligningslovens § 7 a hvilke almin-
    delige, ikke-følsomme oplysninger barselsudligningsordnin-
    gen skal behandle, herunder indsamle, til brug for admini-
    stration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til
    udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c,
    og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a. Bar-
    sel.dk skal således efter § 7 a, stk. 1, nr. 1-5, behandle,
    herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme oplysninger
    om personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen
    eller som efter barselslovens regler er berettiget til barsels-
    dagpenge og derfor indgår i beregning af ret til refusion og
    kompensation. Det fremgår desuden, at der vil blive behand-
    let oplysninger om barnet.
    Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 1, nr. 5, at til brug for
    administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation
    til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3
    c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a,
    skal barselsudligningsordningen behandle, herunder indsam-
    le, almindelige, ikkefølsomme oplysninger om forældre og
    adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr.
    1, 2 eller 3.
    Efter barselslovens § 23 a, stk. 1, anses en forælder at være
    en mor, far, medmor, adoptant eller en forælder, der har fået
    fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter
    børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.
    Efter barselslovens § 23 a, stk. 3, anses en social forælder
    at være 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
    tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
    er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er tiltænkt en
    forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
    forælder, eller 3) en kendt donors ægtefælle eller samlever,
    der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og
    som ikke er barnets forælder.
    Efter barselslovens § 23 c, stk. 2, anses et nærtstående fami-
    liemedlem at være forælderens egne forældre og søskende
    over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød
    forælder.
    Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 5, at ændre »og adoptivforæl-
    dre« til », sociale forældre og nærtstående familiemedlem-
    mer, jf. barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
    Med forslaget justeres persongrupperne i barseludlignings-
    loven, så persongrupperne bringes i overensstemmelse med
    barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, samt § 23 c, stk. 2. Herved
    sikres der overensstemmelse mellem dagpengeberettigede
    personer efter barselsloven, og personer, der kan udløse re-
    fusion eller modtage kompensation efter barselsudlignings-
    loven, eller som indgår i beregningen af refusion og kom-
    pensation. Adoptanter er omfattet af definitionen på foræl-
    dre i barselslovens § 23, a, stk. 1, og de vil derfor fortsat
    være omfattet af bestemmelsen.
    Forslaget betyder, at Barsel.dk kan behandle oplysninger
    om forældre, sociale forældre og nærtstående familiemed-
    lemmer, som defineret i barselslovens regler.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
    Forslaget betyder, at det årlige bidrag til Barsel.dk stiger til
    2.200 kr. med virkning fra 1. januar 2026.
    Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil
    heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,
    fordi barselsudligningsloven, der ændres, ikke gælder for
    Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færø-
    erne eller Grønland.
    5
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af
    28. august 2024, som ændret ved lov nr. 1457 af 10. decem-
    ber 2024, foretages følgende ændringer:
    § 4.
    Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat
    på 1.550 kr.
    1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.550 kr.«
    til: »2.200 kr.«.
    § 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et
    årligt bidrag på 1.550 kr. til barselsudligningsordningen, når
    følgende betingelser er opfyldt:
    § 4.
    Stk. 5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling
    af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, og
    modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt. kan Barsel.dk i
    nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmar-
    kedets Tillægspension om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og
    3, og om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet
    af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i
    elektronisk form.
    2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler
    udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«
    § 7 a. Til brug for administration af refusion til arbejdsgive-
    re og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk-
    somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,
    jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen behandle,
    herunder indsamle, almindelige, ikkefølsomme oplysninger
    om:
    5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke
    er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
    3. I § 7 a, stk. 1, nr. 5, ændres »og adoptivforældre« til:
    », sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf.
    barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
    6