INU alm. del - svar på MFU spm. 103 om sikring for at kommunale anlægsarbejder mv. ikke sker på bekostning af små erhvervsdrivende og detailhandlens overlevelse i midtbyerne

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 103 (Alm. del), som Folketingets
Indenrigsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. september
2025. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Spørgsmål nr. 103:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre, at kommunale anlægsarbejder
samt opgaver anlagt igennem lokale fælles forsyningsselskaber, eksempelvis
spildevandsselskaber og varmeforsyning, ikke sker på bekostning af små
erhvervsdrivende og detailhandlens overlevelse i midtbyerne, og vil ministeren tage
initiativ til at undersøge, hvordan man kan skabe bedre rammer for at hjælpe de
erhvervsdrivende igennem længerevarende anlægsarbejder, der alternativt kan have
store driftstab til følge.”
Svar:
Kommunerne har selv ansvaret for at planlægge og prioritere anlægsarbejder.
Kommuner er, lige som alle andre offentlige myndigheder, omfattet af
legalitetsprincippet, hvilket betyder, at kommunerne ikke må handle uden at have
hjemmel.
For så vidt angår adgangen til at få erstatning for tab kan jeg generelt oplyse, at
såfremt der ikke findes en hjemmel i særlovgivningen til at give erstatning, gælder
dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt.
Jeg kan ikke udtale mig om, hvad udfaldet af en eventuelt sag om kommunens
erstatningsansvar vil være, men jeg kan generelt og overordnet oplyse det følgende
om erstatningsreglerne:
Efter dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kontrakt kan den, der
som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet udsat for skade og
derved har lidt et økonomisk tab, rette et erstatningskrav mod den, der har forvoldt
skaden. Det gælder også i situationer, hvor en eventuel skade er forvoldt af en
offentlig myndighed.
Det er en forudsætning for at ifalde erstatningsansvar, at det fornødne
ansvarsgrundlag er til stede. Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er culpa, dvs. at
der indtræder ansvar for skade, som er forvoldt ved forsætlig eller uagtsom adfærd.
Skadevolderen skal således have handlet i strid med almindelige adfærdsnormer, og
dette skal kunne bebrejdes vedkommende.
Udover at der skal foreligge et ansvarsgrundlag, er erstatningsansvar betinget af, at
der er årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den indtrådte skade og det
ansvarspådragende forhold. Den skadevoldende handling skal være årsag til skadens
indtræden.
Folketingets Indenrigsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 07-10-2025
Enhed: Kommunalret
Sagsbeh: thj
Sagsnr.:2025 - 9277
Dok. nr.: 4445812
Offentligt
INU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 103
Indenrigsudvalget 2024-25
Side 2
Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden er en påregnelig (adækvat)
følge af den skadevoldende handling. Skader, der er helt atypiske og tilfældige i
forhold til den risiko, som blev fremkaldt ved den skadevoldende handling, falder
normalt uden for erstatningspligten.
De generelle regler om erstatning hører ikke under Indenrigs- og
Sundhedsministeriets ressort. Der findes ikke øvrige regler inden for mit ministeriums
ressort, der regulerer området. Jeg henviser til justitsministeren for de generelle
regler om erstatning.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde