Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

7. juli 2025
J.nr. 25-67081
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-tors kl. 9.00-15.00
fre kl. 9.00-13.00
Åbningstid - telefon:
man-tirs kl. 9.00-15.00
ons lukket
tors-fre kl. 9.00-15.00
Beskæftigelsesministeriet
Departementet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Ankestyrelsens svar til høring om ændring af lov om
barselsudligning på det private arbejdsmarked
(barseludligningsloven) – jeres j.nr. 2025 - 3277
Beskæftigelsesministeriet har ved mail af 30. juni 2025 bedt Ankestyrelsen
om bidrag til besvarelse af høring om forslag til lov om ændring af lov om
barselsudligning på det private arbejdsmarked (Forhøjelse af bidragssatsen
i Barsel.dk).
Ankestyrelsens bemærkninger
Ankestyrelsen har ingen bemærkninger til forslaget.
Vi gør opmærksom på, at det under Bemærkninger til lovforslagets pkt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
fremgår, at forhøjelsen betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 56 mio.
kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende, end der ville være blevet
opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret på 1.550 kr.
Under pkt. 10. Sammenfattende skema fremgår det, at ændringen af
bidragssatsen til barselsudligningsordningen på det private
arbejdsmarked skønnes at medføre en samlet merudgift på 563 mio. kr.
for selvstændigt erhvervsdrivende i 2026.
Økonomiske bemærkninger
Ankestyrelsen har ikke bemærkninger hertil.
Venlig hilsen
Mette Bygvraa Jønsson
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
Sendt til: bm@bm.dk og fsw@bm.dk
j.nr. 2025-3277
København 12.08.25
Høringssvar vedr. ændring af lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked (barselud-
ligningsloven)
SMVdanmark støtter grundlæggende op om Barsel.dk og det solidariske princip, som ordningen bygger
på. Det er vigtigt, at både lønmodtagere og selvstændige har adgang til økonomisk tryghed under bar-
sel, og vi var selv med til at sikre, at selvstændige blev omfattet af ordningen.
Den foreslåede forhøjelse af bidraget fra 1.550 kr. til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat giver imidlertid anled-
ning til alvorlig bekymring. Med en stigning på over 40 procent står de selvstændige nu over for en bety-
delig millionregning, som forstærker en allerede eksisterende skævhed i ordningen. Selvstændige beta-
ler i forvejen væsentligt mere ind, end de får udbetalt. Det betyder reelt, at de er med til at overfinan-
siere barselsordningen til fordel for lønmodtagere, hvilket strider mod intentionen om en balanceret og
fair solidarisk model. Frem for en forhøjelse burde satsen for selvstændige derfor sænkes.
Selvstændige betaler markant mere end de får igen
• I 2023 betalte selvstændige samlet 113 mio. kr. ind til Barsel.dk, men modtog kun 52 mio. kr. i
refusion. Det svarer til en tilbagebetalingsgrad på under halvdelen af det indbetalte (46 %).
• I 2022 var billedet det samme: 114 mio. kr. indbetalt og kun 46 mio. kr. udbetalt.
• Set over to år har selvstændige betalt 129 mio. kr. mere ind, end de har fået udbetalt.
Overskud og dispositionsfond underminerer behovet for forhøjelse
• Barsel.dk havde et overskud på 62 mio. kr. i 2023 og 151 mio. kr. i 2022.
• Dispositionsfonden voksede i samme periode til 775 mio. kr.
• Det rejser et væsentligt spørgsmål: Hvad er det reelle behov for en bidragsforhøjelse?
Små virksomheder og selvstændige bør ikke bære den største byrde
• Da bidraget er ens pr. medarbejder, rammer forhøjelsen uforholdsmæssigt hårdt de små virk-
somheder og selvstændige, som allerede betaler mere, end de får ud. Det kan risikere svække
opbakningen blandt netop de grupper, der i forvejen er økonomisk skævt stillet.
SMVdanmark anbefaler derfor:
1. At satsen for selvstændige bringes i balance, så deres bidrag svarer til deres faktiske andel af
udbetalingerne og administrationsomkostningerne. Frem for at hæve bidraget, bør det sænkes.
2. At bidraget for selvstændige differentieres, så det afspejler deres faktiske udnyttelse af ordnin-
gen og deres andel af administrationsudgifterne. Det kan fx ske ved at fastsætte en særskilt
bidragssats for selvstændige baseret på udbetalingsniveauet.
3. At undersøge muligheden for et loft eller en model, hvor bidraget skaleres efter virksomhedens
størrelse fx baseret på omsætning eller antal ansatte.
Barselsudligningsordningen må ikke udvikle sig til en skjult ekstra skat for de selvstændige. Hvis tilliden
til ordningen skal bevares, er det afgørende, at der er balance mellem bidrag og ret.
Med venlig hilsen
Lasse Kjær
Politisk Chefkonsulent, SMVdanmark


Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om barselsudligningsloven
(Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen)
§ 1
I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002
af 28. august 2024, som ændret ved lov nr. 1457 af 10.
december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.550 kr.« til:
»2.200 kr.«
2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler
udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«
3. I § 7 a, stk. 1, nr. 5, ændres »og adoptivforældre« til:
», sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf.
barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Lovforslag nr. L 000 Folketinget 2025-26
Beskæftigelsesmin., j. nr. 2025-2859
BE010286
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Forhøjelse af bidragssatsen til barselsudligningsordningen
2.1. Gældende ret
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Administrative konsekvenser for borgerne
4. Klimamæssige konsekvenser
5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
6. Forholdet til EU-retten
7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
8. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forhøje bidragssatsen til bar-
selsudligningsordningen på det private arbejdsmarked fra
1.550 kr. til 2.200 kr. Ændringen foreslås på baggrund af
indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion om, at bidragssatsen med virkning fra 1. januar 2026
bør fastsættes til 2.200 kr. Forhøjelsen af bidragssatsen skyl-
des udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds
anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at
såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over
de senere år. Tilsammen betyder det et forøget pres på bar-
selsudligningsordningens økonomi i de kommende år.
2. Forhøjelse af bidragssatsen i barselsudligningsordnin-
gen
2.1. Gældende ret
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings-
ordningen pr. ansat lønmodtager.
Det fremgår af lovens § 1, stk. 2, at den ikke finder an-
vendelse for den del af det private arbejdsmarked, der har
indgået overenskomst om en decentral ordning om barsels-
udligning, som er godkendt i henhold til § 5.
Efter lovens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb
pr. fuldtidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i
forhold til den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Ministe-
ren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag og
bidragets størrelse.
Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af
selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på
1.550 kr. til barselsudligningsordningen.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåe­
de ordning
Barselsudligningsordningen skal fortsat være selvfinansie-
rende, således at udbetaling af refusion til private arbejds-
givere og kompensation til selvstændigt erhvervsdrivende
samlet set finansieres af bidrag fra de private arbejdsgivere
og selvstændigt erhvervsdrivende. Bidraget fastsættes derfor
således, at det modsvarer de faktiske omkostninger i ordnin-
gen.
Til brug herfor foretager Arbejdsmarkedets Tillægspension
årligt en vurdering af bidragssatsens størrelse, så det sikres,
at indbetalingerne til ordningen modsvarer de faktiske om-
kostninger i ordningen. Vurderingen foretages på baggrund
af beregninger om udviklingen barselsudligningsordningens
økonomi, herunder navnlig udviklingen i indbetaling af bi-
drag og udbetaling af refusion og kompensation.
Forholdet mellem dagpengesatsen og kroneloftet (den mak-
simale refusion/kompensation pr. time i Barsel.dk) har væ-
sentlig indvirkning på bidragssatsen i Barsel.dk, idet det
er forholdet mellem disse satser, som Barsel.dk refunde-
rer. Kroneloftet fastsættes som udgangspunkt med baggrund
i stigningstakten i overenskomsterne på DA/FH-området,
mens dagpengesatsen årligt reguleres i medfør af barselslo-
ven. Der er i en længere årrække sket en større stigning i
kroneloftet sammenholdt med dagpengesatsen, hvilket har
bidraget til stigende udbetalinger i Barsel.dk.
I overenskomstaftalerne på DA/FH-området for 2025-2028
er udligningsgrundlaget i barselsudligningsordningen på
DA/FH-området forhøjet med i alt 8,6 pct. i overenskomst-
perioden. For at følge de stigningstakter, der er lagt ind på
DA/FH-området, er stigningen i Barsel.dk fordelt på samme
måde med 2,2 pct. i 2025, 3,4 pct. i 2026 og 2,8 pct. i 2027.
På den baggrund har bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ved brev af 21. maj 2025 indstillet til beskæfti-
gelsesministeren, at det årlige bidrag hæves fra de nuværen-
de 1.550 kr. pr. år. pr. fuldtidsansat lønmodtager til 2.200 kr.
pr. år gældende pr. 1. januar 2026. Bidragssatsen for selv-
stændigt erhvervsdrivende på 1.550 forhøjes på tilsvarende
vis til 2.200 kr. Den markante stigning i bidragsafsatsen af-
spejler udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor mænds
anvendelse af ordningen er steget markant, samtidig med at
såvel refusionssatsen som refusionsperioden er steget over
de senere år.
2
Det foreslås derfor, at det årlige bidrag forhøjes fra 1.550 kr.
til 2.200 kr.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning er lovforslaget er i overensstemmelse med princip 1 om
klare og enkle regler, da der alene er tale om en ændring af
den bidragssats, som private arbejdsgivere og selvstændige
skal indbetale til Barsel.dk. På den baggrund vurderes prin-
cip 2-7 ikke at være relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om at ændre bidragssatsen til barselsudlignings-
ordningen på det private arbejdsmarked afspejler de øge-
de udbetalinger i ordningen over de seneste år. På den
baggrund vil forslaget medføre økonomiske konsekvenser
for private arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende i
form af en forhøjelse af den årlige bidragssats fra 1.550 kr.
til 2.200 kr.
Forhøjelsen af bidragssatsen til 2.200 kr. pr. fuldtidsansat
lønmodtager betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 489
mio. kr. mere fra private arbejdsgivere, end der ville være
blevet opkrævet, såfremt bidragssatsen var fastholdt uændret
på 1.550 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager.
Ligeledes betyder forhøjelsen, at der i 2026 vil blive opkræ-
vet 56 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende end
der ville være blevet opkrævet såfremt bidragssatsen var
fastholdt uændret på 1.550 kr.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring i perioden
fra den 30. juni 2025 til den 21. august 2025 (53 dage) hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Adoption og Samfund, Advokatsamfundet, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløsheds-
kassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension (ATP), Business Danmark, Danmarks Frie Fagfor-
ening, Dansk Arbejdsgiver forening (DA), Dansk Artist-
forbund, Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesam-
fund, Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund,
Dansk Teater, Danske A-kasser, Danske Advokater, Det fag-
lige hus, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans
Danmark, Finanstilsynet, Foreningen Far, Foreningen Mi-
stet Barn, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension,
Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Gartneri-, Land og Skov-
brugets Arbejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA),
Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdsche-
fer, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), KRIFA, Kvinderå-
det, KVINFO, Landsforeningen Spændbarnsdød, Lederne,
Producentforeningen, SMV Danmark, Sundhedskartellet og
Udbetaling Danmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ændringen af bidragssatsen til bar-
selsudligningsordningen på det pri-
vate arbejdsmarked vil medføre
mindre økonomiske konsekvenser i
form af en forhøjelse af den årlige
bidragssats fra 1.550 kr. til 2.200
3
kr., hvilket skønnes at medføre en
samlet merudgift på 489 mio. kr.
for private arbejdsgivere og på 56
mio. kr. for selvstændigt erhvervs-
drivende i 2026.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at
alle arbejdsgivere indbetaler et bidrag til barselsudlignings-
ordningen pr. ansat lønmodtager. Efter barselsudligningslo-
vens § 4, stk. 2, udgør bidraget et årligt kronebeløb pr. fuld-
tidsansat på 1.550 kr. Beløbet reguleres trinvist i forhold til
den tid, lønmodtageren er ansat pr. uge. Beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om beregningen af bidrag
og bidragets størrelse.
Det fremgår endvidere af lovens § 4 a, stk. 1, at udøvere af
selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et årligt bidrag på
1.550 kr. til barselsudligningsordningen.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, at ændre
1.550 kr. til 2.200 kr.
Ændringen vil medføre, at bidragssatsen forhøjes således, at
den fortsat modsvarer de faktiske omkostninger i ordningen.
Til nr. 2
Det fremgår af barselsudligningslovens § 4, stk. 4, at
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om op-
krævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i
en fælles opkrævning, jf. stk. 3, herunder regler om, at
modregning også gælder refusion til udbetaling efter §§ 2
og 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser
for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om,
at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med
indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger
forbundet med inddrivelse heraf.
Det fremgår af lovens § 4, stk. 5, at til brug for beregning,
opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles
opkrævning, jf. stk. 3, og modregning af refusion, jf. stk.
4, 2. pkt. kan Barsel.dk i nødvendigt omfang videregive op-
lysninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension om refusion
til udbetaling, jf. §§ 2 og 3, og om arbejdsgiveren fra de
ordninger, der er omfattet af den fælles opkrævning. Denne
videregivelse kan ske i elektronisk form.
Bemyndigelsen i § 4, stk. 4, er udmøntet i to bekendtgørel-
ser, jf. bekendtgørelse nr. 1019 af 14. juli 2025 om barsels-
udligning på det private arbejdsmarked og bekendtgørelse
nr. 1622 af 12. december 2023 om Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions fælles opkrævning af bidrag m.v. Efter § 9,
stk. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1622 af 12. december 2023
kan Arbejdsmarkedets Tillægspension foretage modregning
i modkrav på ydelser til arbejdsgiver, der ydes efter lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om godtgørelse
og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse samt refusion, der ydes efter lov om barselsudlig-
ning på det private arbejdsmarked.
Det foreslås i § 4, stk. 5, 1. pkt., at ændre »stk. 4, 2. pkt.« til:
»regler udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«.
Med forslaget rettes en fejlhenvisning i bestemmelsen, idet
den korrekte henvisning vedrørende modregning i refusion
i Samlet Betaling er stk. 4, 1. pkt., og ikke stk. 4, 2. pkt.
Samlet Betaling beregner og opkræver bidrag til en række
forskellige ordningen, som de danske arbejdsgivere betaler
til, herunder bidraget til Barsel.dk.
Der er ikke administreret i overensstemmelse med fejlen,
hvorfor forslaget ikke medfører materielle ændringer i be-
stemmelsen.
4
Til nr. 3
Det fremgår af barselsudligningslovens § 7 a hvilke almin-
delige, ikke-følsomme oplysninger barselsudligningsordnin-
gen skal behandle, herunder indsamle, til brug for admini-
stration af refusion til arbejdsgivere og kompensation til
udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3 c,
og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4-4 a. Bar-
sel.dk skal således efter § 7 a, stk. 1, nr. 1-5, behandle,
herunder indsamle almindelige, ikke-følsomme oplysninger
om personer, for hvilke der skal betales bidrag til ordningen
eller som efter barselslovens regler er berettiget til barsels-
dagpenge og derfor indgår i beregning af ret til refusion og
kompensation. Det fremgår desuden, at der vil blive behand-
let oplysninger om barnet.
Det fremgår af lovens § 7 a, stk. 1, nr. 5, at til brug for
administration af refusion til arbejdsgivere og kompensation
til udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §§ 2-3
c, og beregning og opkrævning af bidrag, jf. §§ 4 og 4 a,
skal barselsudligningsordningen behandle, herunder indsam-
le, almindelige, ikkefølsomme oplysninger om forældre og
adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke er omfattet af nr.
1, 2 eller 3.
Efter barselslovens § 23 a, stk. 1, anses en forælder at være
en mor, far, medmor, adoptant eller en forælder, der har fået
fastslået forældreskab på grundlag af en surrogataftale efter
børnelovens kapitel 1 b, 5 b eller 5 c.
Efter barselslovens § 23 a, stk. 3, anses en social forælder
at være 1) en forælders ægtefælle eller samlever, der er
tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke
er barnets forælder, 2) en kendt donor, der er tiltænkt en
forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder, eller 3) en kendt donors ægtefælle eller samlever,
der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og
som ikke er barnets forælder.
Efter barselslovens § 23 c, stk. 2, anses et nærtstående fami-
liemedlem at være forælderens egne forældre og søskende
over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en afdød
forælder.
Det foreslås i § 7 a, stk. 1, nr. 5, at ændre »og adoptivforæl-
dre« til », sociale forældre og nærtstående familiemedlem-
mer, jf. barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
Med forslaget justeres persongrupperne i barseludlignings-
loven, så persongrupperne bringes i overensstemmelse med
barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, samt § 23 c, stk. 2. Herved
sikres der overensstemmelse mellem dagpengeberettigede
personer efter barselsloven, og personer, der kan udløse re-
fusion eller modtage kompensation efter barselsudlignings-
loven, eller som indgår i beregningen af refusion og kom-
pensation. Adoptanter er omfattet af definitionen på foræl-
dre i barselslovens § 23, a, stk. 1, og de vil derfor fortsat
være omfattet af bestemmelsen.
Forslaget betyder, at Barsel.dk kan behandle oplysninger
om forældre, sociale forældre og nærtstående familiemed-
lemmer, som defineret i barselslovens regler.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Forslaget betyder, at det årlige bidrag til Barsel.dk stiger til
2.200 kr. med virkning fra 1. januar 2026.
Loven vil ikke gælde for Færøerne eller Grønland, og vil
heller ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,
fordi barselsudligningsloven, der ændres, ikke gælder for
Færøerne eller Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færø-
erne eller Grønland.
5
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
I barselsudligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af
28. august 2024, som ændret ved lov nr. 1457 af 10. decem-
ber 2024, foretages følgende ændringer:
§ 4.
Stk. 2. Bidraget udgør et årligt kronebeløb pr. fuldtidsansat
på 1.550 kr.
1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1, ændres »1.550 kr.«
til: »2.200 kr.«.
§ 4 a. Udøvere af selvstændig erhvervsvirksomhed betaler et
årligt bidrag på 1.550 kr. til barselsudligningsordningen, når
følgende betingelser er opfyldt:
§ 4.
Stk. 5. Til brug for beregning, opkrævning og behandling
af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, og
modregning af refusion, jf. stk. 4, 2. pkt. kan Barsel.dk i
nødvendigt omfang videregive oplysninger til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension om refusion til udbetaling, jf. §§ 2 og
3, og om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet
af den fælles opkrævning. Denne videregivelse kan ske i
elektronisk form.
2. I § 4, stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »regler
udstedt i medfør af stk. 4, 1. pkt.,«
§ 7 a. Til brug for administration af refusion til arbejdsgive-
re og kompensation til udøvere af selvstændig erhvervsvirk-
somhed, jf. §§ 2-3 c, og beregning og opkrævning af bidrag,
jf. §§ 4 og 4 a, skal barselsudligningsordningen behandle,
herunder indsamle, almindelige, ikkefølsomme oplysninger
om:
5) Forældre og adoptivforældre til børn efter nr. 4, der ikke
er omfattet af nr. 1, 2 eller 3.
3. I § 7 a, stk. 1, nr. 5, ændres »og adoptivforældre« til:
», sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer, jf.
barselslovens § 23 a, stk. 1 og 3, og § 23 c, stk. 2,«.
6


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om forhøjelse af bi-
dragssatsen til barselsudligningsordningen
(Barsel.dk)
1. september 2025
J.nr. 2025 - 2859
CAIJ
Frederik Søes Wittendorf
Indledning
Lovforslaget har været i høring fra den 31. juni 2025 – 21. august 2025.
Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Centralorganisation (AC),
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen ASE, Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP), Business Danmark, Dansk Teater, Danske A-kasser, Datatilsynet, Det Fag-
lige Hus, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk Erhverv,
Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Dansk
Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund, Danske A-kasser, Danske Advokater,
Den Danske Dommerforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans
Danmark, Foreningen Far, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land og Skovbrugets Ar-
bejdsgivere (GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Forhandlingsfællesskabet, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO, Lederne, Producentforeningen,
SMV Danmark, Udbetaling Danmark.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
SMVdanmark.
Følgende havde ingen bemærkninger til lovforslagets indhold:
Finans Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Ankestyrelsen.
I det følgende afsnit er en oversigt over hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar samt Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil. For en fuldstændig gen-
nemgang af samtlige indsendte synspunkter henvises til vedlagte høringssvar.
Generelle bemærkninger
SMVdanmark er generelt positive over for Barsel.dk og solidariteten i ordningen
som helhed. SMVdanmark har dog bemærkninger og forslag til ændringer i forbin-
delse med forøgelsen af bidraget til Barsel.dk
Bemærkninger til lovforslaget
SMVdanmark er generelt positive over for Barsel.dk, og det solidariske princip,
som ordningen bygger på og pointerer vigtigheden af, at lønmodtagere og
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26
2
selvstændige har adgang til økonomiske tryghed underbarsel. SMVdanmark be-
mærker også, at organisationen selv har været med til at sikre, at selvstændige blev
omfattet af ordningen.
SMVdanmark udtrykker bekymring over forhøjelsen af bidraget, da de mener, at
selvstændige allerede betaler markant mere til ordningen, end de får ud af den.
SMVdanmark mener, at det skaber en skævhed, der ifølge SMVdanmark undermi-
nerer intentionen om en fair og balanceret model. Samtidigt bemærker SMVdan-
mark, at Barsel.dk har haft et betydeligt overskud, hvorfor der sættes spørgsmåls-
tegn ved behovet for en bidragsforhøjelse.
Slutteligt bemærker SMVdanmark, at forhøjelsen vil ramme de små virksomheder
og selvstændige særligt hårdt. Organisationen foreslår derfor, at bidraget for selv-
stændige enten sænkes eller differentieres, samt at der undersøges muligheden for
en alternativ model, hvor bidraget f.eks. skaleres efter virksomhedens størrelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan indledningsvist bemærke, at forhøjelsen af bidrags-
satsen til 2.200 kr. betyder, at der i 2026 vil blive opkrævet 489 mio. kr. mere fra
private arbejdsgivere og 56 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende. For-
højelsen i ordningen afspejler udviklingen i anvendelsen af ordningen, hvor bl.a.
mænds anvendelse er ordningen er steget markant, samtidig med at såvel refusi-
onssatsen som refusionsperioden er steget over de senere år.
Tillige bemærker Beskæftigelsesministeriet, at kroneloftet hæves fra 235,18 kr. til
240,35 kr., samtidigt med, at refusionsperioden udvides fra 40 uger til 42 uger.
Både stigningen i kroneloftet og udvidelsen af refusionsperioden følger af stig-
ningstakterne i overenskomsten på DA/FH-området og har en væsentlig indvirk-
ning på bidragssatsen i Barsel.dk.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at økonomien i Barsel.dk som udgangspunkt
baseres på udviklingen i den likvide beholdning. Det skyldes, at dispositionsfonden
primært består af tilgodehavende bidrag, og at ordningen skal have et forsvarligt
økonomisk og likviditetsmæssigt beredskab til at kunne håndtere afvigelser fra det
forventede. Derudover er det vigtigt at bemærke, at der går over et år fra beslut-
ningen om en forhøjelse af bidragssatsen, til ændringen får likviditetsmæssig virk-
ning.
Der har de seneste år været et overskud i Barsel.dk, men den markante stigning i
udnyttelsen af barselsugerne i Barsel.dk har medført, at likviditeten i Barsel.dk er
kommet under pres. Indeholdt stigningen i udbetalingerne, forventer Barsek.dk, at
likviditeten i 1. halvår af 2026 vil når et utilstrækkeligt likviditetsmæssigt bered-
skabsniveau.
Med en stigning i bidragssatsen på 2.200 skønnes det, at Barsel.dk vil kunne gen-
etablere et tilstrækkeligt likviditetsmæssigt beredskab frem mod udgangen af 2028.
Tilstrækkelig likviditet er skønsmæssigt vurderet at ligge i intervallet 150-300 mio.
kr. i perioden frem til, at næste bidragsregulering har likviditetsmæssig effekt. Li-
kviditeten anslås i ATP’s beregningsforudsætninger at falde til ca. 100 mio. kr. i 4.
3
kvartal af 2026. Beskæftigelsesministeriet følger udviklingen i likviditeten tæt, men
finder ikke anledning til at betvivle ATP’s beregningsforudsætninger
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig SMVdanmarks ønske om en differentieret
bidragssats for hhv. private arbejdsgivere og selvstændige. Beskæftigelsesministe-
riet bemærker hertil, at da barselsudligningslovens anvendelsesområde i 2020 blev
udvidet til at omfatte selvstændigt erhvervsdrivende var det ud fra en præmis om,
at de selvstændige så vidt muligt skulle optages på samme vilkår som privat ar-
bejdsgivere. Det blev således besluttet, at de selvstændiges bidrag skulle svare til
bidraget som private arbejdsgivere betaler pr. fuldtidsansat. En obligatorisk udlig-
ningsordning vil betyde, at der vil være selvstændige, som kommer til at bidrage til
en barselsudligningsordning uden, at de nødvendigvis selv drager nytte af den. Det
er også baggrunden for, at bidraget for selvstændige betragtes som en skat i
grundlovens forstand og derfor siden 2020 er fastsat ved lov.
Endelig bemærkes, at formålet med at optage selvstændige i barselsudligningsord-
ningen var at forbedre orlovsvilkårene for selvstændige og dermed tilskynde flere
selvstændige – både mænd og kvinder – til at holde mere orlov, hvilket på sigt vil
øge udbyttet af ordningen for de selvstændige som gruppe betragtet.
Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.


LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
lovforslag om forhøjelse af bidragssatsen til
barselsudligningsordningen (Barsel.dk)
1. september 2025
J.nr. 2025 - 2859
CAIJ
Frederik Søes Wittendorf
Baggrund
Lovforslaget udmøntes på baggrund af indstilling fra Arbejdsmarkedets tillægspen-
sion (ATP).
Formål
Lovforslaget har til formål at forhøje bidragssatsen til barselsudligningsordningen
på det private arbejdsmarked fra 1.550 kr. til 2.200 kr. Ændringen sker på bag-
grund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at bi-
dragssatsen med virkning fra 1. januar 2026 bør fastsættes til 2.200 kr.
Den primære målgruppe
Den primære målgruppe for denne del af lovforslaget er private arbejdsgivere, som
hvert år betaler et bidrag til den obligatoriske barselsudligningsordning per ansat
lønmodtager, samt selvstændigt erhvervsdrivende.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære målgrupper i lovforslaget.
Samlet vurdering
Det vurderes, at lovforslaget ikke har ligestillingsmæssige konsekvenser.
Baggrunden for vurderingen er, at der med lovforslaget gives lige rettigheder til
kvinder og mænd, og at lovforslaget ikke skønnes at medføre tilsigtede eller util-
sigtede forskelle for kvinder og mænd.
Det vurderes på den baggrund, at det ikke vil være relevant at gennemføre yderli-
gere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2025 - 2859
8. oktober 2025
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Tirsdag den 8. oktober vil jeg fremsætte forslag til lov om ændring af bidragssatsen
til barselsudligningsordningen (Barsel.dk). Jeg gør desuden opmærksom på, at for-
højelsen af bidraget er indstillet af ATP’s bestyrelse.
Lovforslaget har været i ekstern høring i perioden 31. juni 2025 til 21. august 2025.
Høringen har ikke givet anledning til justeringer af lovforslaget.
Jeg vedlægger til jeres orientering høringssvar og- notat samt ligestillingsvurde-
ring.
Venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Offentligt
L 29 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2025-26