Fremsat den 8. oktober 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Fremsat den 8. oktober 2025 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ophævelse af valgret til kommunale og regionale valg for andre end danske
statsborgere
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag til
lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg,
således at valgret ved lokalvalgene hurtigst muligt og senest
fra 2029 og frem alene indehaves af danske statsborgere
med bopæl i riget.
Beslutningsforslag nr. B 11 Folketinget 2025-26
AX031722
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af be-
slutningsforslag nr. B 56, folketingsåret 2021-22. Den væ-
sentligste ændring er tidspunktet for ikrafttrædelse.
Udlændinge fra EU-lande og nordiske lande kan i Dan-
mark stemme til de kommunale og regionale valg på lige
fod med danske statsborgere, mens udlændinge fra tredje-
lande først opnår valgret efter 4 års ophold her i landet,
hvilket følger af § 1 i lov om kommunale og regionale valg
(lovbekendtgørelse nr. 1385 af 5. december 2024).
Forslagsstillerne så gerne udlændinges stemmeret til kom-
munale og regionale valg ophævet, så valgret alene er forbe-
holdt danske statsborgere.
Forslagsstillerne finder det urimeligt, at tilflyttede udlæn-
dinge, hvoraf mange kommer fra lande i Mellemøsten uden
kendskab til demokrati, skal have stemmeret. Andre har kun
en perifer tilknytning til Danmark og det danske samfund og
har kun ringe kendskab til det danske sprog og indenrigspo-
litiske spørgsmål.
Antallet af udlændinge, der kan stemme ved lokale valg
i Danmark, er stigende fra valg til valg (»Valgene til kom-
munalbestyrelser og regionsråd den 16. november 2021«,
Danmarks Statistik, 2022, side 5). Det er indlysende, at de
fleste udlændinge vil have en tilbøjelighed til at stemme
på partier, der har et positivt syn på indvandringen, mens
udlændinge næppe stemmer på partier, der har en kritisk til-
gang til indvandringen (»Mere end 100.000 udlændinge kan
stemme til kommunalvalget i København«, berlingske.dk,
den 5. januar 2025).
Efter forslagsstillernes opfattelse skal valgret og valgbar-
hed i Danmark være forbeholdt danske statsborgere med
bopæl i riget.
Udlændinges valgret i Danmark
Nordiske borgere får valgret i Danmark i 1977
I 1977 fik nordiske statsborgere med mere end 3 års uaf-
brudt bopæl i Danmark valgret, jf. lov nr. 202 om ændring af
om valg af folketinget og af lov om kommunale valg af 18.
maj 1977.
Udlændinge uden for de nordiske lande får valgret i Dan­
mark efter 3 år i 1981
Da den daværende socialdemokratiske regering tiltrådte i
november 1979, udtalte den daværende statsminister, Anker
Jørgensen, at regeringen ville foretage en samlet overvejelse
af gæstearbejdernes situation i landet og heri lade indgå
muligheden for, efter svensk eksempel, at give gæstearbej-
dere med længere tids ophold i Danmark ret til at deltage
i kommunale valg (»Fra fremmedarbejdere til etniske mino-
riteter«, Lise Togeby, Aarhus Universitetsforlag, 2003, side
49).
I 1981 blev valgretten udvidet til at omfatte »gæstearbej-
dere«, dvs. udlændinge uden for de nordiske lande, hvis de
ud over at opfylde de almindelige betingelser for valgret
til de kommunale råd havde haft ophold i Danmark i de
sidste 3 år forud for valget, jf. lov nr. 143 om ændring af
lov om kommunale valg af 30. marts 1981. Dermed var
Danmark det tredje land i Europa, der gav personer med
udenlandsk statsborgerskab kommunal valgret. Det første
land var Irland i 1963 og dernæst Sverige i 1976 (»Fra frem-
medarbejdere til etniske minoriteter«, Lise Togeby, Aarhus
Universitetsforlag, 2003, side 49).
Ved Folketingets behandling af lovændringen i 1981 rede-
gjorde den daværende indenrigsminister og partiernes ordfø-
rere for deres synspunkter.
Det fremgik bl.a. af den skriftlige fremsættelse til forslag
til lov om ændring af lov om kommunale valg (L 100) i
folketingsåret 1980-81, at den daværende indenrigsminister,
Henning Rasmussen (S), fandt det rimeligt, at indvandrere
på et forholdsvis tidligt tidspunkt efter indvandringen fik
adgang til aktivt at tage del i det politiske liv i kommu-
nen. Henning Rasmussen mente, at valgretten ville styrke
indvandrernes samhørighed med det danske samfund. 3-års-
kravet ville efter hans mening sikre en rimelig tilknytning
til det danske samfund (Lovforslag nr. L 100, folketingsåret
1880-81, Folketingstidende, tillæg F, spalte 4040-4042).
Kirsten Andersen (S) ytrede under førstebehandlingen:
»De mange indvandrere, Danmark fik i 1960erne og først
i 1970erne, har i årene siden bidraget med deres arbejdskraft
til vort samfund. Det er både ret og rimeligt at betragte dem
som ligeværdige borgere med samme mulighed for at få
indflydelse på de politiske beslutninger i lokalsamfundene«
(ibid., spalte 4942). Tilsvarende synspunkter blev fremført
af ordførerne for henholdsvis Socialistisk Folkeparti og Det
Radikale Venstre (ibid., spalte 4950-4953).
Den daværende regering og de partier, der støttede forsla-
get, afviste risikoen for urimelige virkninger af loven, bl.a.
med henvisning til at der ud over de nordiske statsborgere
højst ville være ca. 35.000 udlændinge, der efter lovforsla-
get ville få valgret (ibid., spalte 4961).
Bundgaard Nielsen (V) afviste forslaget: »De forskelle,
der består mellem danske statsborgere og indvandrerne i
sproglig, kulturel og samfundsmæssig henseende, er ofte så
store, at man ikke efter blot 3 års ophold i Danmark kan
forvente den fornødne indsigt i danske forhold« (ibid., spalte
4944).
Flemming Jensen (KF) afviste ligeledes forslaget. Det var
ikke rimeligt at give stemmeret til personer uden dansk ind-
fødsret. De to ting burde følges ad. Udlændinge, der søger
om og får dansk indfødsret, skulle være velkomne til at afgi-
ve stemme (ibid., spalte 4946). »Det afgørende er nemlig
tilpasningen til vores samfund, og det er den, som adskiller
den gæst, der kun bliver her i nogle få år, fra den, der tager
skridtet fuldt ud«, betonede den konservative ordfører (ibid.,
spalte 4947).
Knud Lind (FP) fandt det naturligt, at man skal beherske
det danske sprog for at kunne deltage i det politiske liv, og
2
mente, at der var tale om en »klar nedvurdering af det kom-
munalpolitiske arbejde, når regeringen lægger et lovforslag
frem, hvorefter man blot kræver, at udlændingen er fyldt
18 år, og at pågældende i de sidste tre år har haft bopæl
her i riget forud for valget. Ikke et ord nævnes der om,
at pågældende skal kunne tale, forstå eller læse det danske
sprog« (ibid., spalte 4948).
Den 24. marts 1981 vedtog Folketinget lovændringen med
80 stemmer for og 61 imod, idet forslaget blev støttet af
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti og Venstresocialisterne, mens Venstre, Det Konservati-
ve Folkeparti og Fremskridtspartiet stemte imod lovændrin-
gen (Folketingsårbog, 1980-81, spalte 140).
Ingen karenstid for valgret til kommunale og regionale valg
for nordiske og unionsborgere i 1995
I 1995 gennemførtes Rådets direktiv nr. 94/80/EF (EF-Ti-
dende, 1994, L 368, side 38) om fastsættelse af de nærmere
regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for
unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke
er statsborgere i dansk lovgivning.
Lovændringen betød bl.a., at der ikke længere gælder no-
gen karenstid for EU-borgere og nordiske statsborgere for
opnåelse af valgret og valgbarhed. For statsborgere fra andre
lande blev 3-årsreglen som den almindelige tidsmæssige
betingelse opretholdt, men således at det tidsmæssige krav
kan reduceres i tilfælde af gensidighed, det vil sige, at stats-
borgere fra andre lande, hvor derboende danske statsborgere
kan opnå valgret og valgbarhed fra et tidligere tidspunkt,
kan opnå valgret og valgbarhed i Danmark fra det tilsvaren-
de tidligere tidspunkt. Der henvises til lov nr. 208 af 29.
marts 1995 om ændring af lov om kommunale valg.
Udlændinge fra tredjelande opnår kommunal og regional
valgret efter 4 års ophold i 2010
Den 15. marts 2010 indgik den daværende VK-regering
og Dansk Folkeparti aftale om et serviceeftersyn af udlæn-
dingepolitikken: »Nye regler for at få permanent opholds-
tilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrations-
politikken«, og ét af aftalepunkterne var, at herboende ud-
lændinge fra tredjelande først opnår kommunal og regional
valgret efter 4 års ophold.
Det fremgik af aftalen, at den enkelte udlænding skal
gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborger-
skab. Derfor skal herboende udlændinge bortset fra nordiske
borgere og EU-borgere fremover først kunne opnå kommu-
nal og regional valgret efter 4 års ophold.
Dansk Folkeparti tilkendegav i aftaleteksten, at man helst
havde set, at indvandrere havde opnået indfødsret for at
opnå retten til at kunne stemme til kommunale valg, hvilket
for partiet er en logisk følge af at være velintegreret.
For lovforslag nr. L 187 om ændring af integrationsloven
og forskellige andre love fra folketingsåret 2009-10, der ud-
møntede ændringen fra 3 til 4 år, stemte Venstre, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti.
Hvor mange udlændinge kan stemme?
Ved lovændringen i 1981 blev det oplyst, at der ud over
de nordiske statsborgere, der allerede havde opnået valgret,
højst ville være omkring 35.000 herboende udlændinge, der
ville opnå valgret.
Indvandringen til Danmark har imidlertid været ganske
betydelig i de sidste 40 år. Ved kommunalvalget den 16.
november 2021 kunne over 400.000 udlændinge stemme,
svarende til 9,8 pct. af vælgerne (»Valgene til kommunalbe-
styrelser og regionsråd den 16. november 2021«, Danmarks
Statistik, 2022, side 5).
Dermed er der sket en markant stigning i antallet af ud-
lændinge, der har valgret til danske kommunale og regionale
valg i Danmark på 40 år.
Det skal bemærkes, at udlændinge på tålt ophold, udvist
ved endelig dom eller afgørelse og udlændinge, som ophol-
der sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en inter-
national straffedomstol, ikke har valgret.
Det er forslagsstillernes ønske, at loven om kommunale
og regionale valg ændres således, at valgret ved lokalvalge-
ne hurtigst muligt og senest ved lokalvalgene i 2029 alene
indehaves af danske statsborgere med bopæl her i riget.
3
Skriftlig fremsættelse
Mikkel Bjørn (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af valgret
til kommunale og regionale valg for andre end danske
statsborgere.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4