Fremsat den 8. oktober 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)

Fremsat den 8. oktober 2025 af Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD),
Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL),
Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA),
Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om landsdækkende efterfødselsklinikker for alle kvinder (borgerforslag)
Der skal oprettes landsdækkende efterfødselsklinikker, for
alle kvinder har ret til kompetent og specialiseret behandling
efter fødslen.
Hvert år føder omkring 60.000 danske kvinder, men så
snart baby er kommet til verden, er moren og hendes krop
ikke længere en prioritet for sundhedssystemet.
Og det er, på trods af at langt de fleste kvinder får fød-
selsskader i større eller mindre grad. Det eneste, vi tilbyder
nybagte mødre, er et 8-ugerstjek hos den praktiserende læge,
som primært har fokus på generel trivsel, prævention, sexliv
og måske en hurtig påmindelse om knibeøvelser.
Men det er ikke godt nok!
Rigtig mange kvinder har fødselsskader og gener efter
fødslen, som enten ikke opdages eller tages alvorligt i den
nuværende ordning.
Derfor foreslår vi, at der oprettes landsdækkende efterfød-
selsklinikker med specialiseret tværfagligt personale som
erstatning for 8-ugersundersøgelserne hos de praktiserende
læger, som vi kender dem i dag.
Det skal være et tilbud, der indebærer en tværfaglig vurde-
ring 6-8 uger efter fødslen, behandlings- og genoptrænings-
tilbud ved behov samt mulighed for opfølgning ved vedva-
rende gener 6-8 måneder efter. For selv om vi som samfund
er blevet dygtige til at minde kvinder om, at »graviditet ikke
er en sygdom«, så viser tallene, at graviditet og fødsel er alt
andet end risikofrit for kvinder:
– 80 pct. af førstegangsfødende brister.
– 20-21 pct. får kejsersnit.
– 33 pct. har rectus diastase 1 år efter fødslen.
– 40 pct. er inkontinente 1 år efter fødslen.
– 50 pct. får nedsunket underliv.
– 20 pct. bliver opereret for nedsunket underliv.
– 20 pct. oplever seksuelle problemer – størstedelen relate-
ret til smerter ved samleje og myoser i underlivet.
Det er bare nogle af de mange fødselsskader, nybagte
mødre står tilbage med – oftest uden hjælp og uden den
specialiserede vejledning og genoptræning, der er behov for
i relation til netop disse fysiske komplikationer, ligesom
langt de fleste nybagte mødre møder et system, der ikke
aner, hvad de fejler, og hvor de skal henvises til.
Det kan og skal vi gøre bedre.
Beslutningsforslag nr. B 7 Folketinget 2025-26
AX031719
Bemærkninger til forslaget
Fødselsskader er ikke kun noget, der rammer en lille uhel-
dig procentdel af fødende danske kvinder.
Det er desværre noget, langt størstedelen af fødende ople-
ver – i større eller mindre grad.
Og det er oftest ekstremt svært at få hjælp, især hvis ikke
man er ressourcestærk nok til selv at opsøge den korrekte
hjælp og har råd til at betale for den.
Det eneste nationale efterfødselstilbud, der er til moren, er
nemlig en 8-ugersundersøgelse hos den praktiserende læge.
Det er en konsultation, som på papiret skal dække både
psykisk trivsel, amning, parforhold, sexliv, prævention, vur-
dering af kroppens heling, tjek af syninger/bristninger/kej-
sersnit, gynækologisk undersøgelse, celleskrab, tjek af kni-
befunktion og snak om inkontinens … listen fortsætter. Men
for langt de fleste bliver det udelukkende en snak om præ-
vention og sexliv og kun måske et hurtigt tjek af knibefunk-
tionen.
Det er ikke godt nok.
Kvinder skal have ret til et specialiseret sundhedstilbud
efter fødslen.
Og det skal ikke være afhængigt af, hvilken kommune de
bor i, om de har privat sundhedsforsikring, og om de har
økonomi til selv at finansiere hjælpen.
Derfor bør der oprettes landsdækkende regionale efterfød-
selsklinikker, hvor alle nybagte mødre bliver indkaldt til en
efterfødselssamtale, et efterfødselstjek og specialiseret vej-
ledning. Her vil de blive mødt af specialiseret personale som
gynækologer, obstetriske fysioterapeuter og jordemødre, der
undersøger dem, vejleder dem i relevante tiltag og følger op
på psykisk trivsel, og som kan sende dem videre til både
genoptræning og specialiserede læger, hvis det er nødven-
digt.
Og der er meget at vinde på det – ikke bare i livskvalitet
for kvinderne, men i høj grad i form af forebyggelse af
inkontinens, gener i relation til kejsersnit og bristning og
gener ved underlivsprolaps og deraf potentielt færre operati-
oner.
Der kan også være en økonomisk gevinst.
Et engelsk studie konkluderede, at fysioterapeuter som
første kontaktpunkt både er sikkert og omkostningseffek-
tivt. Forløb med lægen som første kontaktpunkt var gen-
nemsnitligt 2,5 gange dyrere end forløb med fysioterapeu-
terne, bl.a. fordi antallet af besøg hos lægen blev reduceret,
hvis patienter med muskuloskeletale gener først havde mødt
en fysioterapeut.
Og kigger vi på vores nabolande, er der gode erfaringer
med at hjælpe moren efter fødslen.
I Sverige har man efterfødselsklinikker, i Tyskland har
mødrene ret til 16 besøg af en jordemoder i hjemmet efter
fødslen. Og i Frankrig er der tilbud om minimum otte gan-
ge individuel fysioterapi efter fødslen. Det er bare et par
eksempler.
Og vores naboer har ikke bare efterfødselstilbud for
sjov. De har det, fordi der er store økonomiske konsekvenser
ved ikke at tilbyde behandling og genoptræning efter en
fødsel.
I Danmark koster urininkontinens samfundet 2-3 pct. af de
samlede sundhedsudgifter årligt.
Inkontinens
Med udgangspunkt i tallene fra 2023 koster det et sted
mellem 5,2 og 7,9 mia. kr. årligt alene på grund af urinin-
kontinens.
Det er en lidelse som 40 pct. af kvinder oplever 1 år efter
fødslen, og som 15 pct. af kvinder i alderen 40-60 år oplever
på ugentlig basis.
Derudover er der betydelige udgifter forbundet med pleje
og behandling af fækal inkontinens. Det anslås, at de direkte
omkostninger til pleje og behandling af fækal inkontinens
løber op i flere hundrede millioner kroner årligt.
Ligesom i kvindesygdomme generelt er der ikke meget
forskning i effekten af en obligatorisk tværfaglig indsats til
kvinder, der har født, om end en metaanalyse af sammenlagt
data fra tre studier, hvor man havde vurderet effekten af
træning til barselskvinder med urininkontinens, viste en 20
pct. reduktion i risikoen for fortsat at have urininkontinens
1 år efter fødslen, hvis den barslende havde fået bækken-
bundstræning.
Bækkenbundstræning kan altså forebygge inkontinens og
mange andre symptomer i underlivet som eksempelvis myo-
ser i underlivet og vaginisme, forudsat man ikke kniber alt
for meget eller forkert. Et studie tyder på, at op mod 57
pct. af kvinder kniber forkert efter fødslen. Dette tal kan
nedjusteres til 3 pct. ved korrekt vejledning.
Underlivsprolaps
Vi ved, at målrettet vejledning i bækkenbundstræning og
livsstilsændringer kan hjælpe med at mindske symptomerne
på underlivsprolaps. Og da det netop er symptomerne, der
er afgørende for, om man bliver tilbudt en operation – et
indgreb, som 20 pct. af danske kvinder gennemgår – giver
det god mening at sætte tidligt ind.
Vi ved samtidig, at gener efter fødslen som inkontinens,
underlivsprolaps og smerter ved samleje kan have stor be-
tydning for kvinders seksualitet og lyst – noget, der påvirker
kvindernes livskvalitet og i høj grad også parforhold og
familieliv.
Finansiering
Efterfødselsklinikkerne skal primært finansieres ved at
rykke omkostningerne forbundet med 8-ugersundersøgelsen
over til de nye regionale efterfødselsklinikker. Den resteren-
de finansiering, der automatisk vil være forbundet med gen-
optræning og behandling, bør kunne finansieres med de be-
sparelser, der opstår ved rent faktisk at behandle de nybagte
2
mødre og dermed mindske antallet af lægekonsultationer,
operationer og andre konsekvenser på sigt.
I Danmark står vi klar med fysioterapi og genoptræning,
når uheldet er ude på skiferien. Men når kvinder har født og
efterfølgende er i smerter, bliver langt de fleste anbefalet at
finde en privat fysioterapeut – for egen regning.
Og det skaber et A- og et B-hold blandt kvinder, der har
født.
Der er dem, der har en privat sundhedsforsikring, der kan
betale gildet, og dem, der ikke har -- dem, der har økonomi
til selv at betale, og dem, der ikke har.
Det er uacceptabelt.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg i
Danmark er, at kvinder tilbydes i alt otte eller ni læge- og
jordemoderkonsultationer under graviditeten samt to scan-
ninger. Men så snart barnet er født, tilbydes der kun én
konsultation til den nybagte mor. Og den er end ikke specia-
liseret.
Det står i skærende kontrast til Sundhedsstyrelsens for-
målsbeskrivelse for svangreomsorgen. Her er det formuleret
således:
»Formålet med svangreomsorgen er således at bidrage til
øget folkesundhed i Danmark ved bl.a., at kvindens helbred
varetages i hele forløbet – før, under og efter graviditet og
fødsel«.
Det er bare, som om at vi har glemt forløbet efter.
Nybagte mødre er ekstremt sårbare.
Tid, overskud og økonomi har for mange aldrig været så
presset som i den første tid efter at være blevet forælder.
Det er vigtigt, at vi tager hånd om de nybagte mødre og
gør efterfødselsbehandlinger let tilgængelige.
Derfor skal vi have efterfødselsklinikkerne på næste fi-
nanslov, så nybagte mødre langt om længe kan få den be-
handling, som de har brug for og bør have krav på.
Det er både det rigtige for mødrenes livskvalitet, fødsels-
raten og økonomien.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Michella Meier-
Morsi, Hørsholm, som hovedstiller med Camilla Hofman
Hansen, Rødovre, Anna Neel Forchhammer, Furesø, Rikke
Mors Strangholt, Hillerød, Anne Due Barslund, Frederiks-
berg og Louise Good Hovgaard, Vejle, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Hans Andersen (V), Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Ole Birk Olesen (LA), Henrik
Frandsen (M), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT),
Lars Boje Mathiesen (BP), Aaja Chemnitz (IA), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG):
Vi tillader os herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om landsdækkende
efterfødselsklinikker for alle kvinder (borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 7)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast-
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor-
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor-
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem-
melse med intentionerne bag ordningen.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
4