Fremsat den 8. oktober 2025 af Helene Brydensholt (ALT), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Steffen Larsen (LA), Rosa Lund (EL) og Zenia Stampe (RV)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX31715

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/beslutningsforslag/b4/20251_b4_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 8. oktober 2025 af Helene Brydensholt (ALT), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Steffen Larsen (LA),
    Rosa Lund (EL) og Zenia Stampe (RV)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om nedsættelse af en uafhængig privatlivskommission
    Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en uafhængig
    privatlivskommission, der har det formål at beskæftige sig
    med udviklingen i overvågning, databehandling og indgreb i
    borgernes privatliv i Danmark og komme med anbefalinger
    til, hvordan balancen mellem tryghed, sikkerhed og retten til
    privatliv bedst sikres i fremtiden.
    Beslutningsforslag nr. B 4 Folketinget 2025-26
    AX031715
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 180 (folketingsåret 2024-25) om
    nedsættelse af en uafhængig privatlivskommission.
    Overvågning af borgerne i det offentlige rum er over tid
    gået fra at være undtagelsen til at blive normen. Den tekno-
    logiske udvikling og ønsket om øget tryghed og effektivitet
    har muliggjort en lang række nye redskaber til dataindsam-
    ling og overvågning. Men denne udvikling har ikke været
    ledsaget af en tilsvarende styrkelse af retssikkerhed og de-
    mokratisk kontrol.
    I 2025 er der særlig grund til bekymring. Aktuelle lovini-
    tiativer og praksis fra regeringen som ændringer af PET-lo-
    ven og logning af teledata, chatkontrol og øget kameraover-
    vågning i det offentlige rum peger på en markant forøgelse
    af statens adgang til data om borgerne – ofte uden konkret
    mistanke eller samtykke.
    Denne udvikling rejser grundlæggende spørgsmål:
    – Hvor går grænsen for overvågning i et demokratisk rets-
    samfund?
    – Hvad er balancen mellem den enkeltes ret til privatliv og
    fællesskabets ønske om at beskytte sig mod ydre farer?
    – Hvilke kontrolmekanismer bør beskytte borgerne?
    – Hvordan sikrer vi, at teknologisk udvikling ikke bliver
    til retspolitiske glidebaner?
    Forslagsstillerne foreslår derfor, at der nedsættes en uaf-
    hængig privatlivskommission, der får følgende til opgave:
    – At kortlægge udviklingen i overvågning, databehandling
    og indgreb i privatlivet i Danmark gennem de seneste år-
    tier – herunder offentlig overvågning, efterretningsvirk-
    somhed, biometriske data, datasamkøring og digital for-
    valtning.
    – At analysere de principielle og retssikkerhedsmæssige
    udfordringer med fokus på borgernes grundlæggende
    rettigheder, proportionalitet, domstolskontrol og demo-
    kratisk kontrol.
    – At vurdere, hvordan balancen mellem sikkerhed, tryghed
    og privatliv kan etableres, så Danmark forbliver et åbent
    og frit samfund.
    – At fremme en bred samfundsdebat om digital overvåg-
    ning og privatlivets grænser i en dansk kontekst, herun-
    der teknologiske muligheder og risici.
    – At give anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan
    sikre privatlivets fred fremadrettet gennem såvel lovgiv-
    ning som institutionelle rammer og oplysning.
    Danmark har – særlig som følge af retsforbeholdet på
    EU᾽s retsområde – et selvstændigt ansvar for at sikre, at
    nationale rammer for dataanvendelse og overvågning er ba-
    seret på retssikkerhed og demokrati. Med nedsættelsen af en
    privatlivskommission kan Folketinget tage det nødvendige
    skridt til at sikre, at fremtidens teknologiske løsninger ikke
    sker på bekostning af grundlæggende frihedsrettigheder.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Helene Brydensholt (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en
    uafhængig privatlivskommission.
    (Beslutningsforslag nr. B 4)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3