Fremsat den 8. oktober 2025 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF)

Fremsat den 8. oktober 2025 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedring af retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk
forpligtende aftaler under falske forudsætninger
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
år at fremsætte et lovforslag, der beskytter udsatte gruppers
retssikkerhed, f.eks. mennesker med demens eller kognitive
funktionsnedsættelser, over for fjernsælgere ved at
1) oprette et tillæg til Robinsonlisten – en slags Superro-
binsonliste – hvor der er et absolut forbud mod, at
erhvervsdrivende kontakter den registrerede, og hvor
den registrerede ikke kan give et samtykke til at blive
kontaktet, f.eks. ved accept af uoverskuelige handels-
betingelser og privatlivsindstillinger i forbindelse med
konkurrencer, tilmelding til nyhedsbreve m.v. Det skal
også gælde de fire undtagelser, der findes i dag i for-
hold til aftaler om salg af abonnementer på aviser, for-
sikringer, redningstjenester og bøger,
2) sikre, at kun hvis den registrerede selv aktivt og direkte
anmoder erhvervsdrivende, kan denne indgå aftaler,
3) sikre, at retsvirkningen er, at aftalen er ugyldig, hvis
den erhvervsdrivende tager kontakt trods registreringen
på Superrobinsonlisten,
4) sikre let og hurtig klageadgang til Forbrugerombuds-
manden for borgere tilmeldt Superrobinsonlisten, så
urimelige og/eller uønskede abonnementsaftaler kan
annulleres hurtigt, og
5) sikre, at de foreslåede vilkår for borgere, der er regi-
streret på Superrobinsonlisten, også skal gælde for bor-
gere, der er registreret med en kreditadvarsel i CPR.
Beslutningsforslag nr. B 3 Folketinget 2025-26
AX031710
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
tidligere fremsatte beslutningsforslag, senest beslutningsfor-
slag nr. B 182 (folketingsåret 2024-25) om forbedring af
retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk
forpligtende aftaler under falske forudsætninger.
Forslagets formål
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der er utilstrækkelig
beskyttelse af borgerne i dag, og at håndhævelsen af lovgiv-
ningen ikke sikrer den beskyttelse af mennesker med bl.a.
demens og kognitive funktionsnedsættelser, der er brug for.
Det foreslås derfor, at loven skal ændres, så der oprettes
en Superrobinsonliste, hvorefter der indføres et absolut for-
bud mod at kontakte mennesker, der står på listen. Forbud-
det kan ikke, som i dag, tilsidesættes af f.eks. samtykke
givet via konkurrencer og lign. For at indgå aftaler med per-
soner på Superrobinsonlisten kræves det, at den registrerede
selv henvender sig fysisk, mundtligt eller skriftligt.
Tilsvarende foreslås det, at de foreslåede vilkår for borge-
re, der er registreret på Superrobinsonlisten, også skal gælde
for borgere, der er registreret med en kreditadvarsel i CPR.
Det er forslagets formål, at borgeren stadig kan foretage
de fleste økonomiske dispositioner selv, men at borgeren
skal kunne framelde sig muligheden for hurtige tilbud og
kredit- og abonnementsprodukter, som medfører uoverskue-
lige omkostninger. Muligheden for at kunne foretage en dis-
position selv kan eventuelt imødekommes ved et krav om, at
borgeren aktivt selv skal henvende sig med et ønske om en
aftale, f.eks. ved at kontakte sælger fysisk, mundtligt eller
skriftligt.
Baggrund
Udsatte borgere, som f.eks. personer med kognitive funk-
tionsnedsættelser eller demens, oplever i stigende grad
at være ofre for aggressive salgsteknikker, især ved fjern-
salg. De lokkes til at afgive deres oplysninger via f.eks. kon-
kurrencer på nettet, hvor de for at deltage giver samtykke til
at blive kontaktet af telefonsælgere. Det er oplysninger, som
ofte sælges videre. Herefter får borgene sagt ja til at indgå
aftaler, og da en mundtlig aftale ifølge dansk aftaleret også
er en bindende aftale, hænger de på dyre abonnementer eller
køb, de ikke har brug for. Der mangler et beskyttelsesniveau
imellem fuld råderet og umyndiggørelse, da beskyttelsesbe-
hovet ikke kan opfyldes med den almindelige Robinsonliste.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at særlig de udsatte
borgeres retssikkerhed som forbrugere ikke er tilstrækkeligt
beskyttet gennem den gældende lovgivning, hvilket bl.a.
kommer til udtryk gennem flere sager, der er beskrevet i
pressen.
Som eksempel kan nævnes sagen, hvor en kvinde, der har
demens og bor på plejehjem, trods registrering på Robinson-
listen og hemmeligt nummer blev ringet op i 2023 på sit
plejehjem af en telefonsælger, der lokkede hende til at tegne
et elabonnement på en lejlighed, hun var fraflyttet i 2021
(»Solgte elaftale til dement kvinde«, Ekstra Bladet, den 4.
februar 2023).
Et andet eksempel er en kvinde, der ligeledes har demens
og bor på et plejehjem, som blev kimet ned af telefonsæl-
gere efter at have deltaget i konkurrencer på nettet, hvor
hendes kontaktoplysninger er blevet solgt videre. Fra sin
seng på plejehjemmet havde hun derefter indgået aftaler
med telefonsælgere for 30.000-50.000 kr. på fem elabon-
nementer, mobilabonnementer, kosttilskud og antivirusprog-
rammer, hun ikke har brug for. Ifølge kvindens søn koster
det megen tid og inkassogebyrer at forsøge at rette op (»De-
mensramte er nemme ofte for telefonsælgere«, Jyllands Po-
sten, den 15. januar 2025).
I 2019 beskrev lige knap halvdelen af socialpædagogerne,
hvordan de havde oplevet, at borgere med udviklingshandi-
cap, hjerneskader eller dårlige kognitive evner enten har
taget kviklån eller indgået større købsaftaler om f.eks. en
scooter, et tv eller en mobiltelefon uden at kunne overskue
de økonomiske konsekvenser (»Udviklingshæmmede narres
til dårlige køb«, sl.dk, den 28. januar 2019).
DR kunne også i 2019 fortælle om en udviklingshæmmet
mand, som ikke kan sige nej til telefonsælgere og endte
med en gæld på 150.000 kr. Landsforeningen Lev kunne
supplerende fortælle, at det ikke var et enestående tilfælde,
og at kommunale handicapafdelinger i Esbjerg, Aabenraa,
Tønder og Vejen oplevede problemer med udviklingshæm-
mede, der kommer i økonomisk uføre. Især kviklån og til-
bud fra telefonsælgere får lokket nogle udviklingshæmmede
i økonomisk uføre, uden at de indser, hvad det betyder for
deres økonomi (Udviklingshæmmede Jørgen kan ikke sige
nej til telefonsælgere: »Nu har han gæld på 150.000 kr.«,
dr.dk, den 7. marts 2019).
Det foreslås derfor, at der indføres direkte civilretlige kon-
sekvenser af at ignorere en eventuel kreditadvarsel. Advars-
len er oplagt for personer med f.eks. demens eller kognitive
funktionsnedsættelser. Sælgere kan eventuelt give personer
med advarslen en kopi af aftalens dokumenter, som først
kan accepteres af kunden efter 14 dage. Det giver tid og ro
til, at den potentielle kunde kan gennemgå dokumenterne
med et familiemedlem eller en bekendt og være sikker på
aftalens indhold. En tilsvarende regel kendes fra køb og salg
af fast ejendom, hvor det i praksis accepteres, at køberen
kan betinge sin accept af sin advokats godkendelse.
Gældende lovgivning
I den gældende lovgivning er der en række regler og be-
stemmelser, der fastlægger, hvordan erhvervsdrivende må
markedsføre deres produkter, og hvornår aftaler er gælden-
de, som bl.a. har til formål at beskytte forbrugerne mod
aggressiv markedsføring og aftaler om køb, som de ikke har
mulighed for at gennemskue konsekvenserne af.
Markedsføringslovens § 10 beskriver, hvem der ikke
må kontaktes uopfordret med henblik på direkte markeds-
føring. Loven håndhæves efter kapitel 9, og overtrædelse
2
kan straffes med bøde. Forbrugerombudsmanden er ikke
forpligtet til at anmelde, og politiet er ikke forpligtet til at
rejse tiltale, hvis en borger anmelder en virksomhed eller en
sælger. Det har ingen direkte aftaleretlig konsekvens, at et
salg er sket i strid med markedsføringsloven.
Efter aftalelovens § 31 er aftaler ugyldige, hvis nogen har
»udnyttet en andens betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående
afhængighedsforhold«. Der er dog krav om, at den opnåede
eller betingede ydelse »står i væsentligt misforhold til mod-
ydelsen«.
Ifølge forbrugeraftalelovens § 4, stk. 1, er telefonsalg som
udgangspunkt ulovligt, medmindre man selv udtrykkeligt
har bedt om at blive kontaktet. Erhvervsdrivende må således
ikke uden forudgående anmodning rette henvendelse til en
forbruger telefonisk eller personligt på dennes bopæl eller
arbejdsplads m.v. for at indgå en aftale om salg.
Det følger dog af forbrugeraftalelovens § 4, stk. 2, at der
er undtagelser hertil, da forbuddet f.eks. ikke omfatter tele-
foniske henvendelser om abonnement på aviser, formidling
af forsikringer, abonnement om redningstjenester og bestil-
ling af bøger. En aftale med en forbruger indgået under en
uanmodet telefonisk henvendelse er som udgangspunkt ikke
bindende for forbrugeren.
Endelig giver CPR-loven mulighed for, at den enkelte
borger i CPR kan markere, hvis denne ønsker beskyttelse
imod markedsføring eller advarsel imod at give kredit til
borgeren. Ifølge CPR-lovens § 29, stk. 2, kan man som bor-
ger ved en markering i CPR blive registreret på den såkaldte
Robinsonliste for at undgå uopfordrede salgsreklamer og
telefonopkald fra sælgere, også i de tilfælde, der normalt er
lovlige.
Ønsker en borger således ikke at blive kontaktet, kan den-
ne lade sig registrere på Robinsonlisten, hvorefter borgeren
ikke må ringes op af en telefonsælger. Men telefonsælgere
må imidlertid godt kontakte en person – trods registrering på
Robinsonlisten – hvis denne har givet samtykke til kontakt,
f.eks. ved via deltagelse i en konkurrence at have givet
samtykke til at blive ringet op.
Det skal bemærkes, at forbuddet mod telefonsalg og mar-
kedsføring kun gælder for erhvervsmæssig aktivitet. Det vil
sige, at det er lovligt for f.eks. analyseinstitutter, fagforenin-
ger, religiøse foreninger, velgørende organisationer m.v. at
kontakte en borger, selv om borgeren er registreret på Ro-
binsonlisten og ikke har givet samtykke til kontakten.
Derudover kan en borger ifølge CPR-lovens § 29, stk.
3, få indsat en såkaldt kreditadvarsel som en markering i
CPR om, at borgeren ønsker at advare mod, at der ydes
kredit i borgerens navn. Kreditadvarslen blev indført ved
lov nr. 1564 af 13. december 2016. Af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår det:
»Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvil-
ken betydning virksomhederne skal tillægge en markering i
CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning
i vedkommendes navn. Det vil i sagens natur bero på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde, som skal foretages
af virksomhederne.«
Ved indførelsen af kreditadvarslen blev den nærmere be-
tydning dermed overladt til markedet. Det har vist sig ikke
at være tilstrækkeligt.
Finansiering
Forslaget kan finansieres, ved at sælgerne betaler omkost-
ningerne ved en berettiget klage.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af
retssikkerheden for udsatte borgere, der indgår økonomisk
forpligtende aftaler under falske forudsætninger.
(Beslutningsforslag nr. B 3)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4