Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren Kaare Dybvad Bek

Fremsat den 8. oktober 2025 af beskæftigelsesministeren Kaare Dybvad Bek
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om arbejdsskadesikring
(Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker, tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med autorisationsordningen på
asbestområdet m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af
15. september 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamen-
tets« til: »Europa-Parlamentets«, og efter »side 5« indsæt-
tes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af ar-
bejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat
for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2668 af 22. november 2023 om ændring af direktiv
2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne
ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende, L
af 30. november 2023«.
2. I § 49 l indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse
af stk. 1.«
3. Efter § 49 q indsættes i kapitel 8 a:
»§ 49 q. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdel-
se af regler fastsat af erhvervsministeren i medfør af dette
kapitel.«
4. I § 81 a, stk. 1, nr. 5, ændres »Finanssektorens Arbejds-
giverforening« til: »Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P
Arbejdsgiver«.
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
919 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj
2025, lov nr. 703 af 20. juni 2025 og lov nr. 712 af 20. juni
2025, foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 1, indsættes efter »har medført«: »mindst 3
dages«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 21. december 2025, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, træder i kraft den 1. juli 2026.
Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2025-26
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 2025-29010
BE010292
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
ønsker, at reglerne på arbejdsskadeområdet er enkle og
tidssvarende, og at reglerne til opfølgning på indtrufne ar-
bejdsulykker understøtter effektiv administration både i den
offentlige forvaltning og hos virksomhederne. Regeringen
ønsker derfor at forenkle anmeldeprocedurerne for arbejds-
ulykker, så arbejdsgiverne fremover ikke skal anmelde ar-
bejdsulykker, der kun har begrænsede følger. Regeringen
foreslår derfor at lempe anmeldereglerne, så en arbejds-
ulykke, der udelukkende anmeldes på baggrund af fravær
(fraværskriteriet), kun skal anmeldes, såfremt arbejdsulyk-
ken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekomnes
sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen, i stedet
for ved blot én dags fravær, som efter de nugældende reg-
ler. Fraværskriteriet gælder både efter arbejdsmiljøloven og
arbejdsskadesikringsloven, hvorfor lempelsen ønskes gen-
nemført på begge områder. Forslaget har til formål at lem-
pe anmeldepligten for arbejdsulykker efter arbejdsskadesi-
kringsloven. En tilsvarende ændring på arbejdsmiljøområdet
kan derimod gennemføres alene ved en ændring af bekendt-
gørelse nr. 799 fra 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker
m.v. til Arbejdstilsynet, der er udstedt i medfør af arbejds-
miljøloven.
Formålet med lovforslaget er desuden at tydeliggøre Sikker-
hedsstyrelsens tilsynsforpligtelser i forhold til autorisations-
ordningen for nedrivning af asbest, så forpligtelserne frem-
går direkte af loven. Samtidig foreslås det at tilføje en refe-
rence til asbestdirektivet i fodnoten til arbejdsmiljølovens
titel. Tilføjelsen har til formål at opfylde direktivets krav
om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages af en
henvisning til direktivet.
Endelig foreslås det at foretage ændringer af ordensmæs-
sig karakter som følge af nedlæggelsen af Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), således at Finans Danmark/Ar-
bejdsgiver og F&P Arbejdsgiver indgår som medlem af Ar-
bejdsmiljøklagenævnet i stedet for FA.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker
2.1.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsskadesikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
919 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20.
maj 2025, lov nr. 703 af 20. juni 2025 og lov nr. 712 af
20. juni 2025, skal arbejdsgiver senest 14 dage efter første
fraværsdag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har
medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud
over tilskadekomstdagen (fraværskriteriet), jf. § 31, stk. 1.
Fraværskriteriet dækker over alle situationer, hvor den til-
skadekomne som følge af arbejdsulykken helt eller delvist er
arbejdsudygtig. Det kan både dække over, at tilskadekomne
er sygemeldt, og over situationer, hvor tilskadekomne efter
arbejdsulykken møder på arbejde, men er ude af stand til at
udføre det sædvanlige eller planlagte arbejde som følge af
arbejdsulykken og derfor alene kan løse andre opgaver på
arbejdspladsen, som tager højde for de gener, som skyldes
ulykken.
Fraværskriteriet suppleres på arbejdsskadeområdet af et er-
statningskriterie, hvorefter arbejdsgiveren er forpligtet til at
anmelde ulykken senest 14 dage efter tilskadekomstdagen,
uanset om den har medført fravær, hvis ulykken antages
at kunne udløse ret til erstatning for tab af erhvervsevne,
godtgørelse for varigt men eller ret til at få dækket udgifter
til behandling og hjælpemidler efter arbejdsskadesikringslo-
ven.
Ovenstående definition af fraværskriteriet efter arbejdsska-
desikringsloven svarer til definitionen af fraværskriteriet
efter arbejdsmiljøloven. Reglerne om anmeldelse efter ar-
bejdsmiljøloven er fastsat i bekendtgørelse nr. 799 af 3.
juni 2022 om anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejds-
tilsynet med senere ændringer. Ifølge bekendtgørelsen skal
arbejdsgiver anmelde alle arbejdsulykker og forgiftningstil-
fælde, der har medført arbejdsudygtighed i en dag eller mere
ud over tilskadekomstdagen. Anmeldefristen er inden 14
dage efter første fraværsdag.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det skal være trygt at gå på arbejde i Danmark, hvorfor det
er vigtigt, at der kontinuerligt bliver arbejdet for, at arbejds-
pladserne er sikre, så færrest muligt kommer til skade på
arbejde.
Beskæftigelsesministeriet ønsker at sikre et robust arbejds-
skadesystem, når der sker en arbejdsulykke. Ønsket er i den
forbindelse at forenkle og reducere arbejdsgivernes ressour-
cebrug ved mindre alvorlige arbejdsulykker, samtidig med
at det sikres, at de mere alvorlige arbejdsulykker fortsat
bliver anmeldt. Ifølge de nuværende regler skal arbejdsgiver
anmelde en hændelse som en arbejdsulykke, hvis ulykken
har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde
ud over tilskadekomstdagen. Arbejdsgiver skal også anmel-
de en arbejdsulykke, uanset om den har medført fravær,
hvis ulykken antages at kunne udløse ret til erstatning for
tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men eller ret til
at få dækket udgifter til behandling og hjælpemidler efter
arbejdsskadesikringsloven.
Kravet om, at en arbejdsgiver skal anmelde arbejdsulykker,
er forankret i to hensyn, der afspejles i de to lovgivninger:
– at den tilskadekomne arbejdstager, som på grund af en
arbejdsulykke har lidt et tab, kan få erstattet dette tab, jf.
arbejdsskadesikringsloven, samt
2
– at Arbejdstilsynet og andre aktører, som arbejder med
forebyggelse af arbejdsulykker, får viden om konkrete
ulykker, så der kan iværksættes generelle forebyggelses-
indsatser og foretages konkrete tilsyn, jf. arbejdsmiljølo-
ven.
Arbejdstilsynet kan dog konstatere på baggrund af egne da-
ta, at der dagligt sker mange ulykkeshændelser på danske
arbejdspladser, som hverken har medført fravær fra tilskade-
komnes sædvanlige arbejde eller haft indgribende karakter
for den ramte arbejdstager, og i øvrigt ikke har medført
et tab for arbejdstageren. Disse arbejdsulykker vil som ud-
gangspunkt heller ikke føre til, at der gennemføres tilsyn i
forhold til den konkrete ulykkeshændelse.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgivers
pligt til at anmelde disse hændelser, som kun har medført
én dags fravær, og som ikke vurderes at kunne føre til er-
statning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt men
og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og hjælpe-
midler efter arbejdsskadesikringsloven, er uhensigtsmæssig
og skaber unødvendige administrative byrder for såvel ar-
bejdsgivere som for forsikringsselskaberne, de selvforsikre-
de arbejdsgivere og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det
er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ændringen af an-
meldepligten for arbejdsulykker til mindst 3 dages fravær er
et passende niveau, da et fravær af dette omfang eller mere
kan indikere, at der er tale om en ulykke af mere alvorlig
karakter.
Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverfor-
ening har ønsket at lette de administrative byrder for ar-
bejdsgiverne i forbindelse med anmeldelse af arbejdsulyk-
ker. Med forslaget om ændring af fraværskriteriet, ønsker
Regeringen at imødekomme dette ønske.
Regeringen vurderer, at det er afgørende, at fraværskriteri-
et opretholdes ensartet i forhold til arbejdsskadesikringslo-
ven og arbejdsmiljøloven. Ændringen i arbejdsmiljøloven
forventes gennemført ved en bekendtgørelsesændring, der
træder i kraft samtidig med den foreslåede lovændring i
arbejdsskadesikringsloven.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at betingelsen for arbejdsgivers pligt til at an-
melde arbejdsulykker lempes, således at arbejdsgiver først
vil blive forpligtet til at anmelde en arbejdsulykke, såfremt
ulykken har medført mindst 3 dages fravær fra tilskadekom-
nes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomstdagen. Forsla-
get vil således indebære en ændring af, i hvilke situationer
en arbejdsgiver vil have pligt til at anmelde arbejdsulykker
efter arbejdsskadesikringsloven.
Forslaget har til formål at forenkle de administrative proces-
ser for arbejdsgivere ved mindre alvorlige ulykker, samtidig
med, at det vil sikre, at de mere alvorlige arbejdsulykker
fortsat bliver anmeldt. Arbejdsgiverressourcerne vil dermed
i højere grad kunne fokuseres på at anmelde de mere alvorli-
ge arbejdsulykker. Forslaget ændrer ikke på, at det fortsat er
arbejdsgiverens pligt at sørge for et sikkert arbejdsmiljø og
følge op på arbejdsulykker. Det gælder uanset, om en ulykke
er anmeldepligtig eller ej.
Forslaget indebærer ikke negative konsekvenser for tilska-
dekomnes rettigheder efter arbejdsskadesikringsloven, idet
arbejdsgiver, uanset at tilskadekomnes fravær er under 3
dage, fortsat vil skulle anmelde en arbejdsulykke, hvis ar-
bejdsgiver vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret til
erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt
men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og
hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgiver
vil således skulle foretage denne vurdering på samme måde
efter gældende retstilstand.
Med henblik på at sikre fortsat ensretning af anmeldereg-
lerne i arbejdsskadesikringsloven med reglerne i lov om
arbejdsmiljø, forventer Beskæftigelsesministeriet, at en til-
svarende ændring af fraværskriteriet sker i forhold til lov
om arbejdsmiljø. Dette vil kunne udmøntes ved en ændring
af bekendtgørelse nr. 799 fra 2022 om anmeldelse af ar-
bejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet, der er udstedt i medfør
af arbejdsmiljøloven.
Det bemærkes i øvrigt, at den foreslåede ændring i fra-
værskriteriet ikke påvirker anmeldefristen for arbejdsulyk-
ker, som fortsat vil være 14 dage efter første fraværsdag.
Lovændringen vil føre til en ændring af i de data, der ind-
går i Arbejdstilsynets ulykkesstatistik. Data er opdelt på
fraværsdage, og oplysninger om arbejdsulykker med mindst
4 dages fravær vil være uændret. Databruddet vil derfor
alene have betydning for arbejdsulykker med fravær for
1-3 dage, og ændringen vurderes derfor at have mindre
betydning for Arbejdstilsynets ulykkesstatistik. Derudover
vurderes ændringen ikke at svække den forebyggende ar-
bejdsmiljøindsats, idet Arbejdstilsynets tilsynsindsats base-
res på data, hvor der indgår en flerhed af kriterier. Ud over
data om anmeldte ulykker og erhvervssygdomme omfatter
datagrundlaget for Arbejdstilsynets tilsyn f.eks data og regi-
streringer fra tilsyn og ulykkesundersøgelser, data fra under-
søgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt
Lønmodtagere’ (NOA-L) samt viden og data fra forskning.
2.2. Tydeliggørelse af Sikkerhedsstyrelsens tilsyn med
autorisationsordningen på asbestområdet
2.2.1. Gældende ret
Autorisationsordningen for nedrivning af asbestholdigt ma-
teriale blev indført ved lov nr. 629 af 11. juni 2024 om
ændring af lov om arbejdsmiljø.
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 e, stk. 1, at nedriv-
ning af asbestholdigt materiale kun må udføres af virksom-
heder, der er autoriseret hertil af Sikkerhedsstyrelsen.
En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ifølge arbejds-
miljølovens § 49 l ikke ved annoncering eller på anden må-
3
de foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om,
at virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde,
der kræver autorisation.
Til nærmere etablering af autorisationsordningen har Sikker-
hedsstyrelsen i medfør af bemyndigelser til erhvervsmini-
steren i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a for asbestområdet
udstedt bekendtgørelser om autorisation og godkendelse af
fagligt ansvarlige, kvalitetsledelsessystemer for autoriserede
virksomheder, godkendelse af kontrolinstanser til godken-
delse og efterprøvning af kvalitetssystemer for autoriserede
og godkendte virksomheder og om udøvelse af erhverv som
fagligt ansvarlig inden for asbestområdet på baggrund af
udenlandske kvalifikationer.
Autorisationsordningen administreres af Sikkerhedsstyrel-
sen på baggrund af reglerne i de nævnte bekendtgørelser.
Det følger af bekendtgørelse om autorisation og godkendel-
se af fagligt ansvarlige på asbestområdet, at Sikkerhedssty-
relsen fører tilsyn med, at autoriserede virksomheder over-
holder betingelser for autorisation, og at reglerne i bekendt-
gørelsen i øvrigt overholdes.
Arbejdstilsynet fører i medfør af arbejdsmiljølovens § 72,
stk. 1, nr. 7, tilsyn med, om asbestarbejde udføres i overens-
stemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler og fører
tilsyn med, om virksomheder, som udfører autorisationskræ-
vende asbestarbejde, er autoriseret hertil af Sikkerhedssty-
relsen.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Der blev med autorisationsordningen indført en ansvarsfor-
deling af ordningen mellem Sikkerhedsstyrelsen og Arbejds-
tilsynet ved bemyndigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a
til udstedelse af regler til nærmere etablering af autorisati-
onsordningen.
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sik-
kerhedsstyrelsens tilsynsforpligtelser i forhold til overhol-
delse af de regler, som er fastsat i medfør af bemyndigelser
til erhvervsministeren i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a, frem-
går direkte af loven af hensyn til en klar retstilstand.
Ifølge Beskæftigelsesministeriets overvejelser i bemærk-
ningerne til lov om ændring af arbejdsmiljøloven, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 137 som fremsat,
side 8, finder Beskæftigelsesministeriet det hensigtsmæssigt,
at Sikkerhedsstyrelsen skal føre tilsyn med, om virksomhe-
der, der ikke er autoriseret, annoncerer eller på en måde
foretager noget, der er egnet til at vække forestilling om, at
virksomheden har autorisation inden for asbestarbejde, der
kræver autorisation.
Beskæftigelsesministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Sik-
kerhedsstyrelsens forudsatte tilsynsforpligtelse med ikke-
autoriseret virksomheders annoncering fremgår direkte af
loven af hensyn til en klar retstilstand.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 49 q om, at Sikker-
hedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af de regler, som
er fastsat i medfør af bemyndigelser til erhvervsministeren
i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a, således at der er klarhed
om Sikkerhedsstyrelsens tilsynskompetence i forhold til de
fastsatte regler.
Det foreslås desuden, at der indsættes en ny § 49 l, stk. 2,
om, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af
stk. 1, således at der ikke er tvivl om Sikkerhedsstyrelsens
kompetence i forhold til at føre tilsyn med overholdelse af
annonceringsbestemmelsen i § 49 l.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskon-
sekvenser for det offentlige
Forslaget om nye anmelderegler skønnes at medføre, at of-
fentlige arbejdsgivere samlet set vil skulle anvende færre
ressourcer på at anmelde arbejdsulykker svarende til mindre
end 1 årsværk.
Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrative
procedurer for offentlige arbejdsgivere i forhold til anmel-
delse ved mindre alvorlige ulykker samtidig med, at de mere
alvorlige arbejdsulykker fortsat skal anmeldes. Ressourcerne
vil dermed kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulyk-
ker. Ifølge Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget
medføre, at arbejdsgiverne i alt vil skulle anmelde ca. 2.000
færre sager årligt. Lovforslaget vil således i begrænset om-
fang medvirke til at lette den administrative byrde for ar-
bejdsgiverne.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævne-
værdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
I forhold til implementeringskonsekvenser for det offentlige,
indebærer forslaget om nye anmelderegler justeringer i Ar-
bejdstilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles
digitale system til anmeldelse af arbejdsulykker (EASY). Af
hensyn til behovet for it-udvikling er ikrafttrædelsen fastsat
til den 1. juli 2026.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om nye anmelderegler skønnes at medføre, at
private arbejdsgivere samlet set vil skulle anvende færre
ressourcer på at anmelde arbejdsulykker svarende til mindre
end 1 årsværk.
Forslaget forventes at reducere og forenkle de administrati-
ve procedurer for arbejdsgiverne i forhold til anmeldelse ved
mindre alvorlige ulykker samtidig med, at de mere alvorlige
4
arbejdsulykker fortsat skal anmeldes. Ressourcerne vil der-
med kunne fokuseres på mere alvorlige arbejdsulykker. Iføl-
ge Arbejdstilsynets databeregninger vil lovforslaget medfø-
re, at arbejdsgiverne i alt vil skulle anmelde ca. 2.000 færre
sager årligt. Lovforslaget vil således i begrænset omfang
medvirke til at lette den administrative byrde for arbejdsgi-
verne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget om lempelse af anmeldepligten for arbejdsulykker
er udformet således, at Kommissionens Forordning (EU) Nr.
349/2011, om årlig indberetning af arbejdsulykker fortsat
efterleves.
Det foreslås, at der i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel
tilføjes en reference til dele af direktiv 2009/148/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne
ved under arbejdet at være udsat for asbest (asbestdirekti-
vet), som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af
22. november 2023. Tilføjelsen har til formål at opfylde
direktivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal
ledsages af en henvisning til direktivet. Arbejdsmiljøloven
gennemfører dele af asbestdirektivet ved bestemmelsen i
§ 49 e, stk. 1, hvorefter kun virksomheder, der er autoriseret
af Sikkerhedsstyrelsen, må udføre nedrivning af asbest, og
ved bestemmelsen i § 49 g, stk. 3, hvorefter der er pligt
for Sikkerhedsstyrelsen til at føre et offentligt register over
autoriserede virksomheder. Fuldstændig implementering af
det ændrede direktiv vil i øvrigt ske på bekendtgørelsesni-
veau.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni til den
22. august 2025 (56 dage) været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Arbejdsmarkedsrådet (som består af repræ-
sentanter fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, KL, Akademikerne og Danske Regio-
ner), AM-PRO, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervs-
sikring, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Blik- og Rørar-
bejderforbundet, Bureau Veritas Denmark A/S, Business
Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Byggeriets
Kvalitetskontrol A/S, Bygherreforeningen, Dahlberg, Dan-
cert A/S, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederi-
er, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Metal, Danske Advokater, Danske Byggefag, Den Danske
Dommerforening, Den Kooperative Arbejdsgiver- og Inte-
resseorganisation i Danmark, Det Faglige Hus, Erhvervs-
styrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finans-
forbundet, Finanstilsynet, FOA, Forhandlingsfællesskabet,
Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikrings-
mæglerforeningen, Frie Funktionærer, Garantifonden for
Skadesforsikringsselskaber, GLS-A, HK, Howden Danmark,
IDA, KL, Kloakmestrenes Kontrolinstans ApS, Kooperatio-
nen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-
se, Lederne, Lærernes Centralorganisation, Medarbejder-
og Kompetencestyrelsen, Offentligt Ansattes Organisatio-
ner, Sedgwick Danmark, SMVdanmark, Socialpædagoger-
nes Landsforbund, Tapcert ApS, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
TEKNIQ Kvalitet ApS, Valcert ApS, Validan ApS og Willis
Towers Watson.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner
og regioner
Der skønnes en mindreudgift svarende til
under 1 årsværk.
Ingen
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ikke væsentlige konsekvenser
5
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
m.v.
Der skønnes en mindreudgift svarende til
under 1 årsværk.
Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder forslag om i fodnoten til arbejdsmiljølovens titel at tilføje en
reference til dele af direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af
arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (asbestdirektivet),
som senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023. Tilføjelsen har til
formål at opfylde direktivets krav om, at love, der gennemfører direktivet, skal ledsages
af en henvisning til direktivet.
Er i strid med de fem
principper for implemen-
tering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i
relevant omfang også
gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt
X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I fodnoten til arbejdsmiljølovens titel er der referencer til de
EU-direktiver, som arbejdsmiljøloven gennemfører helt eller
delvist.
Arbejdsmiljøloven gennemfører dele af direktiv
2009/148/EF af 30. november 2009 (asbestdirektivet), som
senest ændret ved direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november
2023 ved bestemmelsen i lovens § 49 e, stk. 1, hvorefter
kun virksomheder, der er autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen,
må udføre nedrivning af asbest, og ved bestemmelsen i § 49
g, stk. 3, hvorefter der er pligt for Sikkerhedsstyrelsen til at
føre et offentligt register over autoriserede virksomheder.
Det foreslås i fodnoten til lovens titel, at »og Europa-Parla-
mentets« ændres til: »Europa-Parlamentets«, og at der efter
»side 5« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om be-
skyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet
at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side
28, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2668 af 22. november 2023 om ændring
af direktiv 2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere
mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest,
EU-Tidende, L af 30. november 2023«.
Referencen i fodnoten til dele af asbestdirektivet vil indebæ-
re opfyldelse af direktivets krav om, at love, der gennemfø-
rer direktivet, skal ledsages af en henvisning til direktivet.
Fuldstændig implementering af det ændrede direktiv vil i
øvrigt ske på bekendtgørelsesniveau.
Til nr. 2
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 49 l, at en virksomhed,
der ikke er autoriseret, ikke må annoncere eller på anden
måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling
om, at virksomheden har autorisation inden for asbestarbej-
de, der kræver autorisation, jf. § 49 e, stk. 1.
6
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.2.1. og 2.2.2.
Ifølge det foreslåede § 49 l, stk. 2, fører Sikkerhedsstyrelsen
tilsyn med overholdelse af stk. 1.
Det foreslåede vil betyde, at det fremgår direkte af arbejds-
miljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen har kompetencen til at
føre tilsyn med virksomheders overholdelse af bestemmel-
sen om virksomheders annoncering i lovens § 49 l.
Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige æn-
dringer, men vil alene være en tydeliggørelse af gældende
ret.
Til nr. 3
Erhvervsministeren fastsætter eller kan fastsætte regler til
nærmere etablering af autorisationsordningen i medfør af
bemyndigelser i arbejdsmiljølovens kapitel 8 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.2.1. og 2.2.2.
Det foreslås i § 49 q, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med
overholdelse af regler fastsat af erhvervsministeren i medfør
af lovens kapitel 8 a.
Det foreslåede vil indebære, at det fremgår direkte af ar-
bejdsmiljøloven, at Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med
overholdelse af de regler, der fastsættes af erhvervsministe-
ren i medfør af bemyndigelser i kapitel 8 a i loven.
Det foreslåede vil ikke indebære indholdsmæssige ændrin-
ger, men vil alene være en tydeliggørelse af gældende ret.
Til nr. 4
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81 a, stk. 1, at Ar-
bejdsmiljøklagenævnet består af en formand og en række
beskikkede medlemmer. Det fremgår af nr. 5, at et medlem
indstilles af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Det foreslås i § 81 a, stk. 1, nr. 5, at »Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening« ændres til: »Finans Danmark/Arbejds-
giver og F&P Arbejdsgiver«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at loven afspejler, at
Finanssektorens Arbejdsgiverforening blev nedlagt i okto-
ber 2023, hvorefter Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P
Arbejdsgiver er arbejdsgiverorganisationer på området. Æn-
dringen vil alene være en konsekvens af, at Finanssektorens
Arbejdsgiverforening er blevet nedlagt og vil medføre, at
der fremover kan indstilles en repræsentant fra Finans Dan-
mark/Arbejdsgiver og F&P Arbejdsgiver som medlem af
Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for en repræsentant fra
Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 31, stk. 1, i arbejdsskade-
sikringsloven, at arbejdsgiver senest 14 dage efter første
fraværsdag skal anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken
har medført fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde
ud over tilskadekomstdagen (fraværskriteriet).
Det afgørende for, at anmeldepligten indtræder er, at ar-
bejdstageren efter tilskadekomstdagen er sygemeldt eller ik-
ke vil kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til
sin sædvanlige arbejdstid, uanset om tilskadekomne har fri
grundet f.eks. weekend eller ferie.
Reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 485 af 21. maj 2024 om anmeldelse af ulyk-
ker efter arbejdsskadesikringsloven til Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.1.1.
Det foreslås, at der i § 31, stk. 1, efter »har medført« indsæt-
tes »mindst 3 dages«.
Ændringen i § 31, stk. 1, vil medføre, at arbejdsgiver senest
14 dage efter første fraværsdag skal anmelde en arbejds-
ulykke, såfremt ulykken har medført 3 dages fravær fra
tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over tilskadekomst-
dagen.
Med forslaget vil betingelsen for arbejdsgivers anmeldepligt
blive ændret, således at arbejdsgiver først skal anmelde en
arbejdsulykke, hvis ulykken har medført mindst 3 dages
fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over til-
skadekomstdagen, i stedet for efter blot én dags fravær som
efter de nugældende regler. Forslaget vil dermed medføre, at
arbejdsgivers pligt til at anmelde en arbejdsulykke lempes.
Der er ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i den gældende for-
ståelse af fraværsbegrebet, som er beskrevet ovenfor. Det
vil derfor fortsat være afgørende for, om anmeldepligten
indtræder, om arbejdstageren efter tilskadekomstdagen vil
kunne påtage sig sin almindelige arbejdsfunktion til sin sæd-
vanlige arbejdstid.
Anmeldepligten påhviler fortsat dén efter arbejdsskade-
sikringslovens § 48, stk. 1, sikringspligtige arbejdsgiver, og
arbejdsgiver skal fortsat anmelde arbejdsulykken senest 14
dage efter første fraværsdag. Det er således fortsat første fra-
værsdag, der er afgørende for fristen for anmeldetidspunk-
tet. Arbejdsulykker vil ligeledes fortsat skulle anmeldes til
arbejdsgivers arbejdsulykkesforsikringsselskab via Arbejds-
tilsynets og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fælles elek-
troniske anmeldesystem, EASY.
Forslaget vil sikre, at de mere alvorlige arbejdsulykker fort-
sat bliver anmeldt. Ressourcerne i arbejdsskadesystemet vil
dermed i højere grad kunne fokuseres på de mere alvorlige
arbejdsulykker.
Forslaget vurderes ikke at ville indebære konsekvenser
7
for tilskadekomnes rettigheder efter arbejdsskadesikringslo-
ven. Det følger således af lovens § 31, stk. 2, at arbejdsgiver
er forpligtet til at anmelde en arbejdsulykke senest 14 dage
efter tilskadekomstdagen, uanset om den har medført fravær,
hvis ulykken antages at kunne begrunde krav på ydelser
efter loven. Der vil derfor fortsat skulle ske anmeldelse, hvis
arbejdsgiveren vurderer, at ulykkens følger kan udløse ret
til erstatning for tab af erhvervsevne, godtgørelse for varigt
men og/eller ret til at få dækket udgifter til behandling og
hjælpemidler efter arbejdsskadesikringsloven. Dette kriterie
sikrer således, at alle sager med meget lidt eller intet fravær
fortsat skal anmeldes, hvis det vurderes, at følgerne af ar-
bejdsulykken potentielt vil kunne føre til ret til erstatning
og/eller godtgørelse m.v. efter arbejdsskadesikringsloven.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 21.
december 2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 2 træder i kraft den 1. juli 2026.
Forslaget i stk. 2 betyder, at de foreslåede ændrede regler
på anmeldeområdet i § 2 finder anvendelse på sager om
arbejdsulykker, der anmeldes den 1. juli 2026 eller sene-
re. Dette vil indebære, at sager om arbejdsulykker, der er
indtrådt før den 1. juli 2026, og først anmeldes efter den 1.
juli 2026, også skal anmeldes efter de foreslåede regler. Det
er altså anmeldetidspunktet, der er afgørende for, hvilke
regler, der skal benyttes for anmeldelsen.
Ikrafttrædelsen af de ændrede regler på anmeldeområdet er
hensigtsmæssig af hensyn til tilpasning af it-overgange. Her-
med sikres det blandt andet, at det er muligt at foretage de
fornødne it-mæssige tilpasninger m.v. af anmeldesystemet,
ligesom arbejdsgiverne får en periode til at omstille sig til
ændrede anmelderegler.
Forslaget i § 2 ændrer ikke tilskadekomnes rettigheder el-
ler pligter, men ændrer alene i procedurerne for anmeldel-
se. Der er således retssikkerhedsmæssigt uproblematisk at
anvende de nye anmelderegler også for ulykker, der er ind-
truffet før ikrafttrædelsesdagen den 1. juli 2026.
Samtidig med ikrafttrædelsen af loven forventes der at bli-
ve udstedt opdaterede bekendtgørelser om anmeldelse af
arbejdsulykker efter henholdsvis arbejdsmiljøloven og ar-
bejdsskadesikringsloven.
Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. lov om arbejdsmiljø § 90, og derfor gælder lovens § 1
heller ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
Arbejdsskadesikringsloven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, jf. lov om arbejdsskadesikring § 90, og derfor
gælder lovens § 2 heller ikke for Færøerne og Grønland og
kan heller ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15.
september 2025, foretages følgende ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets di-
rektiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af for-
anstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1,
med senere ændringer, Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni
1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på
midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992,
nr. L 245, side 6, med senere ændringer, visse bestemmelser
i Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse
af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side
12, med senere ændringer, bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,
EF-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, og bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L
255, side 22, med senere ændringer, og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse
med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet
(andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamen-
tets« til: »Europa-Parlamentets«, og efter »side 5« indsæt-
tes », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af ar-
bejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat
for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2023/2668 af 22. november 2023 om ændring af direktiv
2009/148/EF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne
ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende, L
af 30. november 2023«.
§ 49 l. En virksomhed, der ikke er autoriseret, må ikke
ved annoncering eller på anden måde foretage noget, der
er egnet til at vække forestilling om, at virksomheden har
autorisation inden for asbestarbejde, der kræver autorisation,
jf. § 49 e, stk. 1.
2. I § 49 l indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af
stk. 1.«
3. Efter § 49 p indsættes i kapitel 8 a:
»§ 49 q. Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse
af regler fastsat af erhvervsministeren i medfør af dette kapi-
tel.«
§ 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af
følgende beskikkede medlemmer:
Nr. 1) -4) ---
Nr. 5) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening
4. I § 81 a, stk. 1, nr. 5, ændres »Finanssektorens Arbejds-
giverforening« til: »Finans Danmark/Arbejdsgiver og F&P
Arbejdsgiver«.
Nr. 6) – 9) ---
9
Stk. 2 – 12---
§ 2
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 919
af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 502 af 20. maj
2025, lov nr. 703 af 20. juni 2025 og lov nr. 712 af 20. juni
2025, foretages følgende ændringer:
§ 31. Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter første fraværs-
dag anmelde en arbejdsulykke, såfremt ulykken har medført
fravær fra tilskadekomnes sædvanlige arbejde ud over til-
skadekomstdagen.
Stk. 2-3. ---
1. I § 31, stk. 1, indsættes efter »har medført«: »3 dages
fravær«
10