Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af minimumsbeskatningsloven, skattekontrolloven og lov
om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med
skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på
beskatningsområdet1)
(Indførelse af standardskema til indberetning af oplysninger om ekstraskat, opdatering af bestemmelser om udveksling af
oplysninger om ekstraskat og finansielle konti m.v.)
§ 1
I minimumsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1089 af 2. september 2025, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »nr. L 13, side
9«: », og dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april
2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj
2025«.
2. I § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Den oplysningspligtige identificerer de relevante afsnit
og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sen-
des til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat
i artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, hvor oplysninger vil skulle udveksles
efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.«
3. I § 53, stk. 5, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
»Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med
oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«
4. I § 53, stk. 5, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter
»Unionen«: »og artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet«.
5. I § 53 indsættes som stk. 7-9:
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indgives efter denne bestem-
melse eller indgives med henblik på udveksling af oplysnin-
ger i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at
sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente
en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne
om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er
omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på ud-
veksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Stk. 9. Den oplysningspligtige kan kun anmode om at få
bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter
stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de op-
lysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«
6. I § 60, stk. 1, indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke
anvendt det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5,
eller«, efter »ekstraskat« indsættes: »eller meddelelse«, og
efter »skemaet« indsættes: »eller meddelelsen«.
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8.
januar 2024, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 409 af 29.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025.
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2025-26
Skattemin., j.nr. 2024-9337
AN017021
april 2025 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og ef-
ter »nr. L 104, side 1« indsættes: », Rådets direktiv (EU)
2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets
direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
2. I § 66 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller
modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel
8-8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.«
§ 3
I lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, som ændret ved § 2 i lov nr. 902 af 21.
juni 2022 og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages
følgende ændring:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og ef-
ter »nr. L 104, side 1« indsættes », Rådets direktiv (EU)
2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets
direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
§ 4
I lov nr. 409 af 29. april 2025 om ændring
af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, lov om
gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse
med skatter, afgifter og andre foranstaltninger samt
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og
toldloven (Gennemførelse af direktiv om ændring af direktiv
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet om
indberetning og udveksling af oplysninger om transaktioner
i kryptoaktiver m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ophæves.
2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3« til: »og
§ 2, nr. 4«.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 8 og 9, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. januar
2028.
Stk. 3. Minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 3. pkt.,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 7, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2-5, har virkning for regnskabsår, der påbegyndes
den 31. december 2023 eller senere, og for hvilke der ikke er
foretaget indberetning inden denne lovs ikrafttræden.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indgivelse og automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat
3.1.1. Indgivelse af oplysninger om ekstraskat
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Direktiv (EU) 2025/872
3.1.1.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.1.4. Den foreslåede ordning
3.1.2. Administrativt samarbejde og automatisk udveksling af oplysninger om ekstraskat
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Direktiv (EU) 2025/872
3.1.2.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.2.4. Den foreslåede ordning
3.1.3. Sanktioner
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Direktiv (EU) 2025/872
3.1.3.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.3.4. Den foreslåede ordning
3.1.4. Opbevaring af oplysninger
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Direktiv (EU) 2025/872
3.1.4.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.4.4. Den foreslåede ordning
3.1.5. Elektronisk bekræftelse af oplysninger om skatteregistreringsnummeret (TIN)
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.2. Direktiv (EU) 2025/872
3.1.5.3. Skatteministeriets overvejelser
3.1.5.4. Den foreslåede ordning
3.2. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af oplysninger vedrørende finansielle konti
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Direktiv (EU) 2025/872
3.2.3. Skatteministeriets overvejelser
3.2.4. Den foreslåede ordning
3
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Efter Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om
ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet (herefter DAC9) skal multinati-
onale og visse store nationale koncerner anvende det stan-
dardskema, som er indsat i bilag VII til direktivet, og som
er udarbejdet af Organisationen for Økonomisk Samarbejde
og Udvikling (OECD), GloBE Information Return (herefter
GIR), til indgivelse af oplysninger om ekstraskat, ligesom
EU-medlemslandenes kompetente myndigheder indbyrdes
skal udveksle sådanne centralt indberettede oplysninger au-
tomatisk.
DAC9 indeholder derudover en opdatering af hjemmelsbe-
stemmelsen for udveksling af Common Reporting Standard
(CRS) oplysninger, dvs. oplysninger om finansielle konti,
mellem EU-landenes myndigheder. Herved bringes bestem-
melsen ajour med de ændringer af indberetningsforpligtel-
serne vedrørende CRS, der blev indført med vedtagelsen
af DAC8 (Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober
2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet).
Ved dette lovforslag foreslås det, at skemaet i bilag VII
til direktivet om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (herefter DAC) fastsættes som det standardskema,
der skal anvendes til at indgive oplysninger om ekstraskat
i henhold til minimumsbeskatningslovens § 53, og at den,
der indgiver skemaet, i forbindelse med indgivelsen skal
præcisere hvilke oplysninger og med hvilke jurisdiktioner,
der vil skulle udveksles efterfølgende.
I lovforslaget foreslås det derudover at gennemføre de øvri-
ge ændringer af DAC, som navnlig omfatter indførelse af
sanktioner med henblik på at gennemtvinge indgivelse af
standardskemaet og opdatering af hjemmelsbestemmelser i
forhold til udveksling af oplysninger om ekstraskat og de
yderligere Common Reporting Standard (CRS)-oplysninger,
der blev vedtaget med DAC8.
DAC har været ét blandt flere initiativer, der løbende har
øget gennemsigtigheden på skatteområdet og styrket samar-
bejdet mellem EU-landenes kompetente myndigheder med
henblik på at fremme en mere fair og effektiv beskatning i
EU.
Hensigten med DAC9 er primært at ensrette indberetnings-
måden ved at indføre et standardskema til brug for indgivel-
se af oplysninger om ekstraskat i EU samt at understøtte de
multinationale og visse store nationale koncerners mulighed
for at foretage den administrativt lettere centrale indberet-
ning af oplysninger om ekstraskat i EU ved at etablere en
udvekslingsordning mellem EU-medlemslandene. Herved
sikres det samtidig, at de kompetente myndigheder i med-
lemslandene får de nødvendige oplysninger for at vurdere
og kontrollere, om der er grundlag for at opkræve ekstraskat
i deres respektive jurisdiktioner.
I OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and
Profit Shifting blev der den 8. oktober 2021 indgået en
politisk aftale om international beskatning. Denne aftales
spor 2 om en minimumsbeskatning af de største multi-
nationale koncerner (dvs. koncerner med en årlig omsæt-
ning på mindst 750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia.
kr.), også benævnt GloBE-modelreglerne, blev gennemført
i EU ved minimumsbeskatningsdirektivet (Rådets direktiv
(EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om en minimumsbe-
skatning af de største multinationale koncerner) og i Dan-
mark med minimumsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse
nr. 1089 af 2. september 2025 om en ekstraskat for visse
koncernenheder. Til GloBE-modelreglerne er der i OECD-
regi udarbejdet omfattende kommentarer til hver enkelt
artikel, en eksempelsamling samt yderligere administrativ
vejledning. Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven skal
fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra OECD.
DAC9 er knyttet til minimumsbeskatningsdirektivet.
I OECD-regi er der i tillæg til GloBE-modelreglerne og
de hertil hørende kommentarer udarbejdet et standardskema
for indgivelse af oplysninger om ekstraskat (GIR) med tilhø-
rende administrativ vejledning samt en modelaftale for en
multilateral aftale om automatisk udveksling af GIR-oplys-
ninger mellem de kompetente myndigheder - GIR MCAA
(»Multilateral Competent Authority Agreement on the ex-
change of GloBE Information«) med tilhørende kommen-
tarer. Den administrative vejledning og kommentarerne i
4
eksisterende og fremtidige versioner udgør væsentlige for-
tolkningsbidrag til regelsættet vedrørende spor 2.
DAC9 indfører med et nyt bilag VII til DAC OECD’s GIR
som standardskema for indgivelse af oplysninger om ekstra-
skat og afspejler, for så vidt angår det administrative samar-
bejde, i stor udstrækning OECD’s GIR MCAA.
Både minimumsbeskatningsdirektivet og DAC9 skal ses i en
bredere international kontekst, idet de gennemfører OECD-
regler i EU.
I den forbindelse er det af afgørende betydning, at den
danske gennemførelse, som det er tilfældet for minimums-
beskatningsloven, foretages på en sådan måde, at det danske
regelsæt både i forhold til EU og i forhold til OECD-aftalens
spor 2 kan anerkendes som værende kvalificeret. Dette vil
medføre, at andre EU-medlemslande og øvrige lande, som
har tilsluttet sig OECD-aftalens spor 2, skal anerkende det
danske regelsæt, og at DAC9 kan udgøre en kvalificeret
aftale mellem kompetente myndigheder i EU-landene om
udveksling af oplysninger om ekstraskat.
Det foreslås derfor, hvor relevant, at implementere DAC9 så
tekstnært som muligt.
Det foreslås derudover, at forpligtelsen til at anvende stan-
dardskemaet i bilag VII til DAC9 skal gælde koncernenhe-
der i alle koncerner omfattet af minimumsbeskatningsloven,
hvilket også harmonerer med forudsætningerne i minimums-
beskatningsloven om, at der ved ”standardskemaet” skulle
forstås OECD’s GIR. Lovforslaget skaber således større
klarhed på dette punkt.
Det foreslås dernæst at gennemføre udvekslingsordningen
ved også at sikre hjemmel til, at eventuelle aftaler om auto-
matisk udveksling af oplysninger om ekstraskat med lande
uden for EU, som f.eks. den multilaterale aftale, der skal
indgås i OECD-regi (GIR MCAA), vil kunne gennemfø-
res. Ikrafttrædelsen af GIR MCAA for de enkelte underskri-
vende landes vedkommende forudsætter, at de tiltrædende
lande efter eller i forbindelse med underskrivelsen af aftalen
indgiver en række notifikationer til OECD, herunder notifi-
kationer om, at det pågældende land har gennemført den
nødvendige lovgivning. Danmark vil ikke være bundet af af-
talen, før de pågældende notifikationer er indgivet. Danmark
underskrev GIR MCAA den 11. juni 2025. Med en vedta-
gelse af lovforslaget giver Folketinget samtykke i medfør
af grundlovens § 19 til, at regeringen på Danmarks vegne
indgiver de nødvendige notifikationer.
Danmark har en interesse i at indføre udvekslingsordningen
bredere set, da det vil betyde, at Danmark ikke kun kan
udveksle oplysninger med EU-lande, men også med lande
og jurisdiktioner uden for EU, der vælger at tilslutte sig
OECD-aftalerne.
Hensigten med DAC9 er derudover at sikre, at udvekslings-
forpligtelserne i DAC i forhold til CRS-oplysninger stem-
mer overens med de ændringer af indberetningsforpligtelser-
ne desangående, der blev indført i bilag I til DAC med
DAC8.
De nævnte ændringer af DAC foreslås gennemført ved dette
lovforslag.
2. Baggrund
Rådet (ECOFIN) vedtog den 15. februar 2011 DAC. DAC
indeholder regler og procedurer for automatisk og spon-
tan udveksling af oplysninger mellem EU-medlemslandenes
skattemyndigheder. Direktivet er ændret flere gange – første
gang den 9. december 2014 med DAC2, som omhandler
udveksling inden for EU af oplysninger om finansielle kon-
ti, og senest den 14. april 2025 med DAC9, som blandt
andet forpligter multinationale og visse store nationale kon-
cerner til at indgive oplysninger om ekstraskat i en sprogligt
tilpasset udgave af OECD’s GIR, og EU-medlemslandene til
indbyrdes at udveksle centralt indberettede oplysninger om
ekstraskat.
Ændringerne af DAC, der foretages med DAC9, skal der-
for også ses i sammenhæng med den politiske aftale om
international beskatning, der blev indgået den 8. oktober
2021 i OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion
and Profit Shifting. OECD-aftalen består af to søjler, hvoraf
søjle 2, der fremgår af OECD-aftalen om Tax Challenges
Arising from the Digitalisation of the Economy – Global
Anti-Base Erosion Model Rules (GloBE-modelreglerne),
bl.a. indebærer, at der indføres en minimumsskat på 15 pct.
på globalt plan. Gennemførelsen af aftalen vil bidrage til at
stoppe den skadelige skattekonkurrence og sikre, at de store
koncerner betaler en retfærdig skat.
Det første led af OECD-aftalens spor 2, dvs. GloBE-mo-
delreglerne, blev implementeret i EU med vedtagelsen af
minimumsbeskatningsdirektivet, der indeholder de konkrete
regler, som medlemslandene i EU skal implementere med
henblik på at leve op til GloBE-modelreglerne. Til forskel
fra GloBE-modelreglerne blev også store nationale koncer-
ner omfattet af minimumsbeskatningsdirektivet for at sikre
overensstemmelse med EU-Traktatens regler om fri etable-
ringsret.
Minimumsbeskatningsdirektivet og GloBE-modelreglerne
blev implementeret med minimumsbeskatningsloven, lovbe-
kendtgørelse nr. 1089 af 2. september 2025. Herved blev
der indført regler om beregning og opkrævning af ekstraskat
hos koncerner, som i nogle af de jurisdiktioner, hvor koncer-
nen har sine enheder, effektivt beskattes med en skattesats
på under 15 pct. Minimumsbeskatningsloven indførte reg-
ler om indkomstmedregning (Income Inclusion Rule (IIR)),
underbeskattet overskud (Undertaxed Profit Rule (UTPR))
og indenlandsk ekstraskat (Qualified Domestic Top-up Tax
(QDTT)).
DAC9 gennemfører andet led af OECD-aftalens spor 2 i
EU. Gennemførelsen heraf i dansk ret skal ske i tide for
indgivelsen af de første standardskemaer med oplysninger
om ekstraskat. Gennemførelsesfristen er derfor sat til 31.
5
december 2025. Fristen for de første indgivelser er den 30.
juni 2026.
Baggrunden for ændringerne i DAC9 af reglerne i DAC
om udveksling af oplysninger om finansielle konti er
OECD’s internationale standard ”Crypto-Asset Reporting
Framework and Amendments to the Common Reporting
Standard” (CARF), der blev offentliggjort den 10. okto-
ber 2022. CARF indeholder dels regler vedrørende kryp-
toaktiver, dels ændringer til OECD’s Common Reporting
Standard (CRS), som blev gennemført i EU-retten ved
DAC2. Reglerne om kryptoaktiver og indberetningsforplig-
telserne for så vidt angår CRS-oplysninger blev implemen-
teret i EU-retten ved DAC8.
DAC9 fuldfører gennemførelsen ved at skabe overensstem-
melse mellem indberetnings- og udvekslingsforpligtelserne
for så vidt angår de ændrede CRS-oplysninger.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indgivelse og automatisk udveksling af oplysninger
om ekstraskat
3.1.1. Indgivelse af oplysninger om ekstraskat
3.1.1.1. Gældende ret
Opgørelsen af skattegrundlaget og de skatter, der skal ind-
gå i beregningen af den effektive skattesats, samt indberet-
ningsforpligtelsen for sådanne oplysninger for koncernenhe-
der, det ultimative moderselskab i en koncern eller den
udpegede indberettende enhed i multinationale eller store
nationale koncerner, følger af minimumsbeskatningsloven,
der implementerer minimumsbeskatningsdirektivet og deri-
gennem også OECD’s GloBE-modelregler.
Reglerne om indgivelse af oplysninger om ekstraskat er ba-
seret på minimumsbeskatningsdirektivets artikel 44.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1,
at en koncernenhed, der har hjemsted i Danmark (lokal ind-
beretning), eller en udpeget lokal enhed på vegne af koncer-
nenheden, i et standardskema skal indgive oplysninger om
ekstraskat til Skatteforvaltningen.
Ved en udpeget lokal enhed forstås efter stk. 6 en enhed,
der er hjemmehørende i Danmark, og som er udpeget af
andre koncernenheder i den multinationale eller den store
nationale koncern til på deres vegne at indgive skemaet med
oplysninger om ekstraskat.
Det fremgår af § 53, stk. 2, at der ikke er indberetningspligt
efter stk. 1 i tilfælde, hvor skemaet med oplysninger om
ekstraskat indgives af enten koncernens ultimative moder-
selskab, der er hjemmehørende i en jurisdiktion, som med
Danmark for rapporteringsåret har en gældende betinget af-
tale mellem kompetente myndigheder, eller af den udpegede
indberettende koncernenhed, der er hjemmehørende i en ju-
risdiktion, som for rapporteringsåret har en gældende betin-
get aftale mellem kompetente myndigheder med Danmark.
Indgivelse af oplysninger om ekstraskat forestået af en ud-
peget lokal enhed i Danmark, eller af koncernens ultimative
moderselskab eller den udpegede indberettende koncernen-
hed i en anden jurisdiktion, betegnes som ”central indberet-
ning”.
Det følger af § 53, stk. 3, at hvor standardskemaet indgi-
ves i en anden jurisdiktion, skal koncernenheden, der har
hjemsted i Danmark, eller den af koncernen udpegede loka-
le enhed, i stedet meddele Skatteforvaltningen identiteten
på den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om
ekstraskat, jurisdiktionen, i hvilken denne enhed er hjemme-
hørende, samt ekstraskatten, der er indberettet vedrørende
koncernenheder med hjemsted i Danmark.
I henhold til § 53, stk. 5, fastsætter Skatteforvaltningen reg-
ler om standardskemaet, herunder om indgivelsen og indhol-
det, i overensstemmelse med artikel 44 i Rådets direktiv
(EU) 2022/2523 af 15. december 2022. Ifølge bemærknin-
gerne til § 53, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5
som fremsat, side 171, er det forudsat, at standardskemaet
skal forstås som OECD’s GIR. Skatteforvaltningen kan end-
videre efter samme bestemmelse fastsætte regler om medde-
lelser, herunder om meddelelsens indhold.
Oplysninger efter § 53, stk. 1, og meddelelser efter stk. 3
skal i henhold til § 53, stk. 4, indgives senest 15 måneder
efter den sidste dag i rapporteringsåret. I overgangsåret er
fristen dog 18 måneder efter den sidste dag i rapporterings-
året. Udløber fristen før den 30. juni 2026, er fristen for
indgivelse dog den 30. juni 2026.
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, at en
koncernenhed, der er omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt., senest
inden 6 måneder efter udløbet af rapporteringsåret skal med-
dele Skatteforvaltningen, at koncernenheden er omfattet af
minimumsbeskatningsloven. Fristen skal ses i sammenhæng
med skattekontrollovens § 14, stk. 1, hvorefter koncernenhe-
der omfattet af skattekontrollovens § 12 kan få forlænget
fristen for at indgive oplysningsskema til Skatteforvaltnin-
gen. Det indebærer, at får en koncernenhed forlænget fristen
i medfør af skattekontrollovens § 14, forlænges fristen efter
minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, tilsvarende.
3.1.1.2. Direktiv (EU) 2025/872
Hovedpunkterne i DAC9 om indgivelse og udveksling af
oplysninger om ekstraskat udspringer som ovenfor nævnt af
spor 2 i OECD-aftalen om international beskatning.
Minimumsbeskatningsdirektivet og -loven gennemførte
GloBE-modelreglerne i EU henholdsvis Danmark – beg-
ge med en eksplicit angivelse af, at bestemmelserne skul-
le fortolkes i lyset af de retningslinjer, der kommer fra
OECD, herunder navnlig de kommentarer, der er udarbejdet
i OECD-regi til hver enkelt artikel, eksempelsamlingen samt
yderligere administrativ vejledning.
OECD’s GIR og GIR MCAA er på samme måde ledsaget
af kommentarer og administrative vejledninger med henblik
6
på at bidrage til en ensartet fortolkning af reglerne. Det er
tanken, at disse i eksisterende og fremtidige versioner vil
udgøre væsentlige illustrations- og fortolkningskilder.
Det er derfor også eksplicit fastsat i DAC9, at medlems-
staterne i forbindelse med gennemførelsen af DAC9 skal
anvende GIR MCAA og kommentarerne hertil, GloBE-mo-
delreglerne og de forklaringer og eksempler, der findes
i kommentarer dertil, samt OECD-gennemførelsesrammen
og enhver ajourføring heraf som illustrations- eller fortolk-
ningskilde. De foreslåede ordninger i hele pkt. 3.1 skal for-
stås og fortolkes i lyset heraf.
Når DAC9 er gennemført i EU-medlemsstaterne, er der
mellem disse indgået en kvalificeret aftale mellem kompe-
tente myndigheder om udveksling af oplysninger om ekstra-
skat. DAC9 indeholder bestemmelser, der fastsætter, hvor-
dan den indberetningsforpligtelse, der følger af minimums-
beskatningsdirektivets artikel 44 for omfattede koncerner,
hvor der efterfølgende vil være et behov for at udveksle
oplysninger om ekstraskat mellem de kompetente myndig-
heder i EU, i praksis skal opfyldes. Artikel 44 indeholder
i stk. 5 og 6 en opregning af de kategorier af oplysninger,
der efter omstændighederne vil skulle indgives i skemaet
med oplysninger om ekstraskat. Kategorierne af oplysninger
omfatter bl.a. oplysninger om 1) den multinationale eller
store nationale koncerns overordnede selskabsstruktur, 2)
koncernenhedernes identitet, herunder deres eventuelle skat-
teregistreringsnummer, og jurisdiktionen, hvor de er hjem-
mehørende, og 3) oplysninger, der er nødvendige for bereg-
ning af den effektive skattesats for hver jurisdiktion.
Artikel 8ae, stk. 1, i DAC, der er introduceret ved DAC9,
fastsætter, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige for-
anstaltninger for at kræve, at den indberettende koncernen-
hed i en multinational koncern benytter standardmodellen i
afdeling IV i bilag VII til DAC (dvs. OECD’s GIR) med
henblik på at opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold
til artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet. Bilag VII til
DAC er indført med DAC9.
Det fastsættes derudover i afdeling III i bilag VII til DAC,
at medlemsstaterne har samme forpligtelse i relation til en
stor national koncern, hvis moderselskab har en direkte eller
indirekte ejerandel i et joint venture eller tilknyttet joint ven-
ture, der er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i
en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den store
nationale koncern er hjemmehørende.
”Skema med oplysninger om ekstraskat” defineres i afdeling
I i bilag VII til DAC som oplysningsskema indgivet af et
ultimativt moderselskab, en udpeget indberettende enhed, en
udpeget lokal enhed eller en koncernenhed, for hvilket der
er fastsat en standardmodel i bilagets afdeling IV.
Skemaet indeholder et generelt afsnit og jurisdiktionsspeci-
fikke afsnit.
Ved ”generelle afsnit” forstås, jf. afdeling I i bilag VII til
DAC, den del af skemaet med oplysninger om ekstraskat,
der indeholder generelle oplysninger om den multinationale
koncern som helhed, herunder selskabsstruktur og overord-
nede oplysninger om anvendelsen af minimumsbeskatnings-
direktivet, idet dette afsnit er i overensstemmelse med afsnit
1 i skemaet med oplysninger om ekstraskat.
Ved ”jurisdiktionsspecifikke afsnit” forstås, jf. afdeling I i
bilag VII til DAC, afsnit i skemaet med oplysninger om
ekstraskat, der indeholder oplysninger om den detaljerede
anvendelse af den kvalificerede regel om indkomstmedreg-
ning, den kvalificerede regel om underbeskattede overskud
og den kvalificerede indenlandske ekstraskat for så vidt an-
går hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncern ope-
rerer, idet disse afsnit er i overensstemmelse med afsnit 2
og 3 i standardmodellen for skemaet med oplysninger om
ekstraskat.
Standardskemaet i afdeling IV i bilag VII til DAC er
OECD’s GIR med enkelte sproglige tilpasninger for at ska-
be overensstemmelse med minimumsbeskatningsdirektivets
termer. Det er eksplicit i DAC9 fastsat, jf. betragtning 16,
at instruktionerne fra OECD for så vidt angår indgivelse af
standardskemaet såsom indledningen til GIR og vejlednin-
gen til GIR, herunder grundlaget for de oplysninger, der ind-
berettes i GIR, bør anvendes som illustrations- og fortolk-
ningskilder for de multinationale koncerner, når de indgiver
skemaet med oplysninger om ekstraskat. Dette gælder såvel
eksisterende som fremtidige opdateringer, dog kun i det om-
fang det er foreneligt med DAC9 og EU-retten. Egentlige
ændringer af standardskemaet vil således umiddelbart ikke
være omfattet, idet sådanne vil forudsætte en direktivæn-
dring.
Det fremgår af betragtning nr. 17 i DAC9, at formålet med
at indføre standardmodellen for skemaet med oplysninger
om ekstraskat er at sikre, at de oplysninger og skattebe-
regninger, som multinationale og store nationale koncerner
er forpligtede til at indgive, er tilstrækkeligt omfattende
til at gøre det muligt for skattemyndighederne at foretage
en passende risikovurdering og vurdere korrektheden af
skatteforpligtelsen i henhold til minimumsbeskatningsdirek-
tivet. Samtidig søges det at undgå at pålægge multinationale
koncernen unødvendige krav til indsamling, beregning og
indgivelse af oplysninger eller at udsætte skatteyderne for
flere forskellige og ukoordinerede anmodninger om oplys-
ninger.
Det understreges dog i samme betragtning, at indførelsen
af standardskemaet ikke er til hinder for, at de kompeten-
te myndigheder, hvis de ønsker det, kan stille krav om
en rutinemæssig indenlandsk selvangivelse eller indhente
oplysninger. Myndighederne vil således kunne kræve, at
der indgives oplysninger ud over standardskemaet, men det
fremhæves, at de bør afholde sig fra at kræve indberetning
af yderligere datapunkter som en del af deres krav om ruti-
nemæssig selvangivelse.
I forlængelse heraf fastsættes det, at DAC9 ikke finder an-
vendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og ikke
7
udelukker skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode
om nødvendige underbyggende oplysninger for at kontrol-
lere overholdelsen af bestemmelserne til gennemførelse af
minimumsbeskatningsdirektivet, og at de, når de gør det,
skal følge deres nationale lovgivning.
Af afdeling II i bilag VII til DAC fremgår det, at den
koncernenhed, der indgiver skemaet med oplysninger om
ekstraskat, i forbindelse med indgivelsen af standardskema-
et skal identificere de relevante afsnit og de relevante med-
lemsstater, som oplysningerne skal sendes til i henhold til
den formidlingsmetode, der er fastsat i den ved DAC9 ind-
førte artikel 8ae i DAC. Formidlingsmetoden er nærmere
beskrevet i pkt. 3.1.2.2.
3.1.1.3. Skatteministeriets overvejelser
Det var allerede ved implementeringen af minimumsbeskat-
ningsdirektivet og OECD’s GloBE-modelregler fastsat, at
indgivelsen af oplysninger om ekstraskat skulle ske i et
standardskema, ligesom det i lovbemærkningerne til mini-
mumsbeskatningsloven, jf. bemærkningerne til § 53, jf.
Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5 som fremsat, si-
de 171, blev specificeret, at der med referencen til et stan-
dardskema skulle forstås standardskemaet fra OECD, dvs.
GIR. Det blev imidlertid ikke udtrykkeligt indskrevet i mini-
mumsbeskatningslovens bestemmelser.
DAC9 indfører OECD’s GIR i EU-retten ved eksplicit at gø-
re det til det standardskema med oplysninger om ekstraskat,
der er omhandlet i minimumsbeskatningsdirektivets artikel
44. DAC9 indfører alene en forpligtelse til at anvende stan-
dardskemaet for koncernenheder hjemmehørende i EU, og
for hvilke der vil være et behov for automatisk udveksling af
oplysninger om ekstraskat, dvs. multinationale koncerner og
visse store nationale koncerner.
Det skyldes, at den rette kompetente myndighed og dermed
den, der modtager standardskemaet fra store nationale kon-
cerner uden direkte eller indirekte ejerandele et joint venture
eller et tilknyttet joint venture hjemmehørende i en anden
jurisdiktion end den, hvor den store nationale koncern er
hjemmehørende, vil være én og samme. DAC9 overlader det
derfor til medlemsstaterne at bestemme, om forpligtelsen til
at anvende standardskemaet skal gælde for store nationale
koncerner generelt.
Minimumsbeskatningsloven blev gennemført som en ny
hovedlov og indeholdt derfor særskilte bestemmelser om
indberetning, kontrol, klage og straf m.v. Minimumsbeskat-
ningsloven gælder for multinationale og store nationale kon-
cerner, dvs. koncerner med en årlig omsætning på mindst
750 mio. euro, svarende til ca. 5,6 mia. kr. I relation til
reglerne for opgørelse af skattegrundlag og beregning af
effektiv skattesats og den dertil knyttede indberetningsfor-
pligtelse i minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, 2 og 5,
er der i minimumsbeskatningsloven ikke lagt op til at gøre
forskel på multinationale og store nationale koncerner. Som
nævnt ovenfor er det derimod forudsat i bemærkningerne til
§ 53, jf. Folketingstidende 2023-24, tillæg A, L 5 som frem-
sat, s. 171, at de af minimumsbeskatningsloven omfattede
koncerner skal anvende OECD’s standardskema, dvs. GIR.
Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at ændre på
denne forudsætning. Anvendelsen af et standardskema tilgo-
deser ikke kun udvekslingen af oplysninger, men hjælper
også de indberetningspligtige koncerner ved at strukturere
og skabe klarhed over omfanget af oplysninger, som de har
pligt til at indgive for, at Skatteforvaltningen kan foretage
en risikovurdering og kontrollere, om der er grundlag for
at opkræve ekstraskat. Dertil kommer, at de datapunkter,
der skal udfyldes i standardskemaet, er baseret på koncer-
nernes regnskabsmæssige opgørelser, hvorfor udfyldelsen i
høj grad må forventes at blive systemunderstøttet.
Derudover vil anvendelse af samme standardskema gøre det
lettere for en stor national koncern at overgå til at blive en
multinational koncern eller omvendt.
Endeligt påtænker Skatteforvaltningen at håndtere indgivel-
sen af oplysninger om ekstraskat i samme it-system, det vil
sige uanset om koncernen er rent national eller multinatio-
nal.
I lyset af ovenstående er det Skatteministeriets vurdering,
at det hverken vil være formålstjenligt for Skatteforvaltnin-
gen eller koncernerne at etablere et særskilt standardskema
for store nationale koncerner. Det er derfor vurderingen,
at forudsætningen i minimumsbeskatningsloven, om at sto-
re nationale koncerner ligestilles med grænseoverskridende
koncerner, bør fastholdes. Alle de af minimumsbeskatnings-
loven omfattede koncerner vil derfor fremover skulle anven-
de bilag VII, dvs. OECD’s GIR, som standardskema for
indgivelse af oplysninger om ekstraskat, når oplysninger om
ekstraskat indgives i Danmark.
Det er dertil vurderingen, at det bør gøres klart i minimums-
beskatningsloven, at hvor oplysningerne vil skulle udveksles
efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, skal den enhed, der
indgiver standardskemaet med oplysninger om ekstraskat, i
forbindelse med indgivelsen identificere de relevante afsnit
og de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne vil skulle
sendes til i henhold til den ved DAC9 indførte formidlings-
metode.
3.1.1.4. Den foreslåede ordning
For så vidt angår identifikation af relevante afsnit og rele-
vante jurisdiktioner, som oplysninger om ekstraskat vil skul-
le sendes til foreslås det, at det i minimumsbeskatningslo-
vens § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt., at hvor oplysninger
vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1,
identificerer den oplysningspligtige de relevante afsnit og
de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes
til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i arti-
kel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.
8
Formålet med forslaget er at implementere afdeling II i bilag
VII til DAC.
Den foreslåede ordning vil medføre, at den oplysningsplig-
tige ved indgivelse af standardskema med oplysninger om
ekstraskat skal identificere relevante afsnit og relevante ju-
risdiktioner, som oplysningerne skal sendes til.
I relation til anvendelse af standardskema til brug for indgi-
velse af oplysninger om ekstraskat foreslås det, at det i mini-
mumsbeskatningslovens § 53, stk. 5, præciseres, at der ved
det i stk. 1 omhandlede standardskema skal forstås skema
med oplysninger om ekstraskat, jf. bilag VII til DAC.
Formålet med forslaget er at implementere artikel 8ae, stk.
1, og bilag VII i DAC, der er indført ved DAC9, samt at
fastsætte ensartede regler for indgivelsen af oplysninger om
ekstraskat for multinationale og store nationale koncerner
omfattet af minimumsbeskatningsloven.
Den foreslåede ordning vil medføre, at alle multinationale
og store nationale koncerner omfattet af minimumsbeskat-
ningsloven vil skulle indgive oplysninger om ekstraskat ved
anvendelse af bilag VII til DAC, dvs. OECD’s GIR.
3.1.2. Administrativt samarbejde og automatisk udveksling
af oplysninger om ekstraskat
3.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af pkt. 3.1.1.1, at der i minimumsbeskatningslo-
vens § 53, stk. 1 og 2, skelnes mellem lokal og central ind-
beretning. Den lokale indberetning er udgangspunktet, det
vil sige, at den enkelte koncernenhed, der er hjemmehørende
i Danmark, er pligtig til og ansvarlig for at indgive skemaet
med oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen.
Udgangspunktet om lokal indberetning kan fraviges enten
ved § 53, stk. 1, 2. pkt., hvorefter en udpeget lokal enhed
kan indberette standardskemaet på vegne af koncernenhe-
den, eller ved § 53, stk. 2, hvorefter der ikke er indbe-
retningspligt i henhold til stk. 1 i tilfælde, hvor skemaet
er indgivet af koncernens ultimative moderselskab, der er
hjemmehørende i en jurisdiktion, som med Danmark for
rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem
kompetente myndigheder, eller af den udpegede indberetten-
de koncernenhed, der er hjemmehørende i en jurisdiktion,
som med Danmark for rapporteringsåret har en gældende
betinget aftale mellem kompetente myndigheder.
Den centrale indberetning indebærer, at hver enkelt koncer-
nenhed ikke selv skal indgive skemaet med oplysninger om
ekstraskat.
Forskellen mellem § 53, stk. 1 og 2, er, at i stk. 1 er
den, der indgiver skemaet med oplysninger om ekstraskat,
hjemmehørende i Danmark og indgiver det derfor direkte til
Skatteforvaltningen. I stk. 2 er den, der indgiver skemaet,
hjemmehørende i en udenlandsk jurisdiktion. Indgivelsen af
skemaet sker efter stk. 2 således ikke direkte til Skattefor-
valtningen, men til en udenlandsk myndighed.
Indgives skemaet til en udenlandsk myndighed, vil Skatte-
forvaltningen få de relevante oplysninger fra den udenland-
ske kompetente myndighed. Fra koncernenhederne hjemme-
hørende i Danmark vil Skatteforvaltningen forinden have
modtaget en meddelelse efter § 53, stk. 3.
Skatteforvaltningen afgiver efter skattekontrollovens § 66,
stk. 1, nr. 1, oplysninger til og modtager oplysninger fra de
kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater i over-
ensstemmelse med DAC.
Derudover afgiver og modtager Skatteforvaltningen oplys-
ninger til henholdsvis fra de kompetente myndigheder i
andre lande med hjemmel i skattekontrollovens § 66, stk.
1, nr. 2 (ved udveksling i overensstemmelse med reglerne
i dobbeltbeskatningsoverenskomster) og 4 (ved udveksling
efter internationale overenskomster eller konventioner om
bistand i skattesager).
Som følge af OECD-aftalen og minimumsbeskatningsdirek-
tivet vil andre lande, som Danmark vil skulle udveksle op-
lysninger om ekstraskat med, have indført tilsvarende regler.
I forhold til indhentning af supplerende oplysninger følger
det af minimumsbeskatningslovens § 58, stk. 1 og 2, at
Skatteforvaltningen kan anmode den oplysningspligtige ef-
ter lovens § 53, stk. 1, eller en tredjemand om at indsen-
de eller udlevere det materiale, der udgør grundlaget for
de oplysninger, der er angivet i skemaet med oplysninger
om ekstraskat. Det supplerende materiale kan indhentes fra
en koncernenhed i Danmark, uanset om indberetningen er
sket centralt i en anden jurisdiktion. Materialet skal være
indsendt inden for en i anmodningen fastsat frist.
3.1.2.2. Direktiv (EU) 2025/872
I afdeling I i bilag VII til DAC, der indføres med DAC9,
fastsættes en række definitioner.
Ved ”gennemførende medlemsstat” forstås en medlemsstat,
der har gennemført enten en kvalificeret regel om indkomst-
medregning eller en kvalificeret regel om underbeskattede
overskud som defineret i henholdsvis nr. 18 og 43 i artikel
3 i minimumsbeskatningsdirektivet eller begge dele, for det
pågældende rapporteringsår.
Ved ”medlemsstat, som kun anvender kvalificeret inden-
landsk ekstraskat”, forstås en medlemsstat, der kun har ind-
ført en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som defineret i
artikel 3, nr. 28, i minimumsbeskatningsdirektivet for det
pågældende rapporteringsår.
”Skema med oplysninger om ekstraskat”, dets ”generelle
afsnit” og ”jurisdiktionsspecifikke afsnit” er beskrevet i pkt.
3.1.1.2 ovenfor.
Ved ”rapporteringsår” forstås det regnskabsår, som skemaet
med oplysninger om ekstraskat vedrører.
9
Når der er indberettet centralt, skal den kompetente myndig-
hed, der modtager oplysningerne om ekstraskat, efter den
med DAC9 indførte artikel 8ae i DAC automatisk udveksle
relevante dele af standardskemaet med de kompetente myn-
digheder i de relevante medlemsstater under anvendelse af
følgende formidlingsmetode:
Det generelle afsnit i standardskemaet sendes til den gen-
nemførende medlemsstat, hvor den multinationale koncerns
ultimative moderselskab eller koncernenheder er hjemmehø-
rende, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra a.
Det generelle afsnit i standardskemaet, med undtagelse af de
overordnede oplysninger i afsnit 1.4 deri, sendes til de med-
lemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk eks-
traskat, hvor koncernenheder i den multinationale koncern
er hjemmehørende; hvor et joint venture eller et medlem
af en joint venture-koncern under den multinationale kon-
cern er hjemmehørende, hvis den kvalificerede indenlandske
ekstraskat pålægges vedrørende joint ventures i medlems-
staten; eller hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat
pålægges i medlemsstaten vedrørende en statsløs koncernen-
hed eller et statsløst joint venture i den multinationale kon-
cern, jf. artikel 8ae, stk. 2, litra b.
Endelig skal et eller flere af de jurisdiktionsspecifikke af-
snit i skemaet med oplysninger om ekstraskat sendes til
medlemsstater, som har beskatningsrettigheder i henhold til
minimumsbeskatningsdirektivet, herunder den kvalificerede
indenlandske ekstraskat, for så vidt angår de medlemsstater,
som sådanne jurisdiktionsspecifikke afsnit vedrører, jf. arti-
kel 8ae, stk. 2, litra c.
De relevante dele af standardskemaet skal i overensstem-
melse med artikel 8ae, stk. 3, udveksles hurtigst muligt og
senest 3 måneder efter indgivelsesfristen for rapporterings-
året. Er standardskemaet først modtaget efter indgivelsesfri-
sten for rapporteringsåret, udveksles det senest 3 måneder
efter datoen for modtagelsen, jf. artikel 8ae, stk. 4.
For overgangsåret er fristen for udveksling 6 måneder efter
indberetningsfristen for rapporteringsåret, jf. artikel 27d, stk.
3, dog således at første udveksling tidligst kan ske den 1.
december 2026, jf. artikel 27d, stk. 4.
Ved overgangsåret skal forstås det første regnskabsår, der
begynder fra den 31. december 2023, jf. artikel 27d, stk. 1.
Udvekslingen af oplysninger om ekstraskat skal i henhold
til artikel 20, stk. 4, i DAC ske elektronisk via »Common
Communication Network« (CCN-netværket) ved hjælp af et
elektronisk standardformat, der vedtages af Kommissionen
ved gennemførelsesretsakt. CCN-netværket er den fælles
platform, der er udviklet af Unionen til alle elektroniske
transmissioner mellem de kompetente myndigheder på told-
og skatteområdet.
Med DAC9 indføres artikel 9a, der i bestemmelsens stk.
1 fastsætter processen for fejlretning i forhold til åbenlyse
fejl. Det fremgår, at hvis den kompetente myndighed i en
medlemsstat har grund til at tro, at oplysningerne i et skema
med oplysninger om ekstraskat, som er indgivet af et moder-
selskab eller en udpeget indberettende enhed, som er hjem-
mehørende i en anden medlemsstats jurisdiktion, og som er
fremsendt i henhold til udvekslingsbestemmelsen i artikel
8ae i DAC, kræver rettelse af åbenlyse fejl, underretter den
uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i den
anden medlemsstat. Hvis den underrettede kompetente myn-
dighed er enig i, at oplysningerne i skemaet med oplysnin-
ger om ekstraskat kræver rettelser, træffer den uden unødig
forsinkelse passende foranstaltninger for at indhente et rettet
skema med oplysninger om ekstraskat fra det pågældende
moderselskab eller udpegede indberettende enhed.
Bestemmelsens stk. 2 fastsætter processen ved manglende
udveksling. Heri fastsættes det, at når den kompetente myn-
dighed i en medlemsstat har modtaget en meddelelse fra
en eller flere koncernenheder, der er hjemmehørende i dens
medlemsstat, om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat
skulle indgives af det ultimative moderselskab eller den ud-
pegede indberettende enhed i en anden medlemsstat, men
oplysningerne ikke er fremsendt inden for de ved DAC9
fastsatte frister, meddeler den uden unødig forsinkelse den
anden kompetente myndighed, at oplysningerne ikke er
modtaget.
Den underrettede kompetente myndighed skal herefter uden
unødig forsinkelse fastslå årsagen til den manglende ud-
veksling af skemaet med oplysninger om ekstraskat og
informere den anden kompetente myndighed inden for 1
måned efter modtagelsen af underretningen, herunder, hvis
det er relevant, om den nye forventede dato for udveksling
af skemaet med oplysninger om ekstraskat. Den forventede
udvekslingsdato skal fastsættes til en dag senest 3 måneder
efter modtagelsen af underretningen om den manglende ud-
veksling. Det anføres i betragtning nr. 14 i DAC9, at det er
underforstået, at den kompetente myndighed, der underrette-
de om den manglende udveksling, kan stille krav om lokal
indberetning, hvis årsagen til den manglende udveksling er,
at skemaet med oplysninger om ekstraskat ikke er indgivet
af det ultimative moderselskab eller anden udpeget indberet-
tende enhed, og hvis oplysninger heller ikke indgives inden
for den nye forventede frist for udveksling, idet betingelser-
ne for den centrale indberetning, jf. minimumsbeskatnings-
direktivet, i så fald ikke er opfyldt.
Endelig udvider DAC9 den eksisterende forpligtelse for
medlemsstaterne til en gang årligt at indgive statistikker til
Kommissionen over mængden af automatiske udvekslinger
i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8aa og 8ac til
nu også at omfatte udvekslinger i henhold til artikel 8ae. I
de statistiske oplysninger skal fortsat også indgå oplysninger
om administrative og andre relevante omkostninger og for-
dele i forbindelse med de stedfundne udvekslinger og om
mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for
tredjeparter.
I relation til samarbejdet med lande uden for EU, der for-
ventes at blive baseret på OECD’s GIR MCAA, bemærkes
10
det, at GIR MCAA opererer med samme formidlingsmetode
som DAC9. Der er dog en række afvigelser. Automatisk
udveksling af oplysninger om ekstraskat med lande uden for
EU er tiltænkt at finde sted i et fælles Extensible Markup
Language (XML) skema, der udveksles krypteret via OECD
´s ”Common Transmission System”.
GIR MCAA opererer med samme frister for udveksling,
herunder for overgangsåret. De eneste frister, hvor DAC9
adskiller sig fra GIR MCAA, er fristen for første udveks-
ling, der efter DAC9 ikke kan finde sted tidligere end 1.
december 2026, og fristen for udveksling efter manglende
udveksling, der efter DAC9 skal ske senest 3 måneder efter,
at den kompetente myndighed er underrettet. Disse frister
findes ikke i GIR MCAA.
I forhold til processen for fejlretning af oplysninger om
ekstraskat er principperne i OECD’s GIR MCAA de samme
som i DAC9, om end det ikke specifikt angives i artiklen,
at der er tale om rettelse af åbenbare fejl. Det fremgår
imidlertid af kommentarerne til afsnit 4 i GIR MCAA, at
fejl skal forstås som ”manifest errors”, som har ført til, at
GIR-oplysningerne må betragtes som værende mangelfulde
eller ukorrekte, og at sådanne ikke inkluderer fejl, der først
konstateres på et senere tidspunkt efter en nærmere risiko-
vurdering eller skattekontrol.
For så vidt angår udveksling af oplysninger indberettet ef-
ter minimumsbeskatningsloven med lande uden for EU, vil
disse skulle udveksles efter reglerne om udveksling af op-
lysninger i OECD᾽s og Europarådets konvention om admi-
nistrativ bistand i skattesager og i overensstemmelse med de
specifikke regler i OECD’s GIR MCAA.
En udveksling af oplysninger mellem to jurisdiktioner for-
udsætter derfor enten, at begge parter deltager i OECD᾽s
og Europarådets konvention og tilslutter sig GIR MCAA,
eller at de to parter indgår en bilateral aftale med tilsvarende
indhold.
3.1.2.3. Skatteministeriets overvejelser
Det administrative samarbejde, herunder den automatiske
udveksling af oplysninger, efter DAC9 vil kunne ske efter
skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1. Dette forudsætter
ikke, at reglen ændres.
Udveksling af oplysninger om ekstraskat indberettet efter
minimumsbeskatningsloven med lande uden for EU kan
udveksles automatisk efter OECD’s og Europa-Rådets kon-
vention om gensidig bistand i skattesager eller efter de dob-
beltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået med
andre jurisdiktioner. Begge dele forudsætter, at der indgås
en bilateral eller multilateral aftale om den automatiske ud-
veksling.
OECD har udarbejdet en model for en multilateral aftale -
GIR MCAA. Modelaftalen er vedtaget i OECD. Danmark
underskrev GIR MCAA den 11. juni 2025. Udvekslingen
efter denne aftale skal ske efter OECD’s og Europarådets
konvention om gensidig bistand i skattesager. Hjemlen til
denne udveksling vil være skattekontrollovens § 66, stk.
1, nr. 4, om udveksling efter enhver anden international
overenskomst eller konvention tiltrådt af Danmark, som om-
handler administrativ bistand i skattesager.
Bilaterale aftaler vil være hjemlet i skattekontrollovens § 66,
stk. 1, nr. 2.
Indhentning af supplerende oplysninger i forbindelse med
fejlretning kan ske med hjemmel i minimumsbeskatningslo-
vens § 58, der vurderes at være dækkende.
3.1.2.4. Den foreslåede ordning
Da udvekslingen efter henholdsvis DAC9, OECD’s GIR
MCAA eller tilsvarende bilaterale aftaler kan ske efter skat-
tekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, afhængigt af
grundlaget for udvekslingen, uden en ændring af disse be-
stemmelser, foreslås det, at DAC9 tilføjes fodnoten til skat-
tekontrolloven og lov om gensidig bistand ved inddrivelse
af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre
foranstaltninger samt administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.
I fodnoterne til de respektive loves titler foreslås det derfor
at indsætte Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj
2025.
Gennemførelsen af DAC9 og indgåelsen af aftaler i over-
ensstemmelse med den multilaterale OECD-aftale (GIR
MCAA) eller bilaterale aftaler vil i praksis indebære, at
der automatisk vil blive udvekslet oplysninger om ekstraskat
med lande, som der i dag ikke udveksles sådanne oplysnin-
ger med.
Idet minimumsbeskatningslovens § 58 samtidig vurderes at
være dækkende i forhold til indhentning af oplysninger med
henblik på fejlretning, foreslås der heller ingen ændringer af
minimumsbeskatningslovens bestemmelser.
3.1.3. Sanktioner og effektiv anvendelse af oplysninger om
ekstraskat
3.1.3.1. Gældende ret
Bestemmelser om ansættelse og genoptagelse m.v. samt
straf følger af minimumsbeskatningslovens kapitel 16 og 17.
Det fremgår af minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1,
at har den oplysningspligtige ikke rettidigt indgivet skema
med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, kan Skatte-
forvaltningen pålægge daglige tvangsbøder, indtil skemaet
bliver indgivet. Bestemmelsen omfatter ikke sanktioner for
manglende indgivelse af meddelelser efter lovens § 53, stk.
3.
Af § 60, stk. 2, fremgår det, at efterkommes en anmodning
om oplysninger efter § 58 ikke, kan Skatteforvaltningen
11
give pålæg om, at oplysningerne skal indsendes inden en
fastsat frist, og pålægge daglige tvangsbøder fra fristens
overskridelse, og indtil pålægget efterkommes, eller der ud-
stedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 63, som følge af
at pålægget ikke efterkommes.
Klage over et pålæg har, jf. § 60, stk. 3, i udgangspunktet
ikke opsættende virkning, men kan dog efter bestemmelsens
2. pkt. tillægges denne virkning, hvis særlige omstændighe-
der taler derfor.
Det følger af § 61, stk. 1, at den, der med forsæt til at und-
drage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller
ufuldstændige oplysninger eller fortier oplysninger til Skat-
teforvaltningens brug for afgørelse af en ekstraskat, straffes
for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måne-
der, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens
§ 289. I minimumsbeskatningslovens § 61, stk. 2, fremgår
det, at straffen, hvor overtrædelsen begås ved grov uagtsom-
hed, er bøde.
Det følger af § 62, at den, der forsætligt overtræder § 53,
stk. 3 eller 4, straffes med bøde. Samme bestemmelses stk.
2 giver hjemmel til i forskrifter, der udstedes i medfør af
minimumsbeskatningsloven, at fastsætte bødestraf for over-
trædelser af bestemmelser i forskriften.
Efter § 63, stk. 1, straffes koncernenheder, der efter § 60,
stk. 2, modtager et pålæg om indsendelse af oplysninger
og undlader senest 4 uger efter den frist, der er fastsat i
pålægget, at efterkomme pålægget, med bøde. Af samme
bestemmelses stk. 2 fremgår det, at koncernenheder, der
efter udløbet af 4-ugers fristen i stk. 1 modtager en skriftlig
meddelelse fra Skatteforvaltningen om at efterkomme på-
lægget som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hvis pålægget
ikke efterkommes senest 14 dage efter meddelelsens modta-
gelse. Der kan straffes med bøde efter denne bestemmelse,
indtil pålægget efterkommes.
Endelig følger det af § 64, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
I relation til opkrævning og hæftelse, følger det af § 69,
stk. 3, at stiftelsesdagen for kravet om ekstraskatten er 15
måneder efter den sidste dag i rapporteringsåret eller 18
måneder efter den sidste dag i overgangsåret.
Efter minimumsbeskatningslovens § 69, stk. 1, opkræver
Skatteforvaltningen ekstraskatten med en sidste rettidig be-
talingsdag, der er 17 måneder efter den sidste dag i rappor-
teringsåret – dog 20 måneder i overgangsåret, jf. samme
bestemmelses stk. 2. Betaling skal ske til skattekontoen, jf.
opkrævningslovens kapitel 5.
Der findes i dansk ret ingen specifikke bestemmelser om,
at Skatteforvaltningen skal sikre en effektiv anvendelse af
oplysninger om ekstraskat, som modtages ved indberetning
efter minimumsbeskatningsloven eller via udveksling eller
ved automatisk udveksling af oplysninger i henhold til arti-
kel 8ae i DAC.
For oplysninger, der indhentes via indberetning eller ud-
veksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ad i DAC, er
der imidlertid i forbindelse med gennemførelsen af DAC8,
jf. lov nr. 409 af 29. april 2025, indført en sådan mekanis-
me, blandt andet i skattekontrollovens § 66, stk. 2. Efter
denne bestemmelse er Skatteforvaltningen forpligtet til at
sikre effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives ef-
ter skattekontrolloven, dvs. land-for-land-rapporter, og af
oplysninger, der modtages ved automatisk udveksling efter
DAC. Skattekontrollovens § 66, stk. 2, træder i kraft den 1.
januar 2026. Ved § 1, nr. 15, i lov nr. 409 af 29. april 2025,
og med samme ikrafttrædelsestidspunkt, indsattes en tilsva-
rende bestemmelse i skatteindberetningslovens § 55 a ved-
rørende oplysninger, der indberettes i Danmark efter skatte-
indberetningsloven med henblik på automatisk udveksling
efter DAC.
3.1.3.2. Direktiv (EU) 2025/872
Med DAC9 indføres artikel 8ae og bilag VII i DAC, hvor-
ved EU-medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendi-
ge foranstaltninger til at kræve, at den indberettende koncer-
nenhed i en multinational koncern eller i en stor national
koncern med joint ventures benytter det med DAC9 indførte
standardskema, jf. det nye bilag VII til DAC, med henblik
på at opfylde indberetningsforpligtelserne i henhold til arti-
kel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet.
Artikel 25a i DAC indeholdt forud for DAC9 en regel om, at
EU-medlemsstaterne skulle fastsætte regler om sanktioner,
som skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale
regler, der gennemfører direktivets regler om indgivelse af
land for land-rapporter (DAC4), om indberetningspligtige
grænseoverskridende ordninger (DAC6), om indberetning af
oplysninger fra digitale platforme (DAC7), og om indberet-
ning om transaktioner i kryptoaktiver (DAC8). Bestemmel-
sen udvides ved DAC9 til også at omfatte overtrædelser af
de nationale regler, der er vedtaget i medfør af DAC9 vedrø-
rende artikel 8ae om, at den indberettende koncernenhed i
en multinational koncern benytter standardskemaet i bilag
VII til DAC med henblik på at opfylde indberetningsforplig-
telserne i henhold til artikel 44 i minimumsbeskatningsdi-
rektivet. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt
forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.
Artikel 18, stk. 4, i DAC indeholdt derudover forud for
DAC9 en regel om, at EU-medlemsstaterne skulle indføre
en effektiv mekanisme for at oplysninger, der indberettes
eller udveksles i henhold til artikel 8-8ad i DAC, anven-
des. Artikel 18, stk. 4, i DAC udvides med DAC9 til også at
omfatte oplysninger vedrørende ekstraskat, som indberettes
og udveksles efter artikel 8ae, der er indført ved DAC9.
3.1.3.3. Skatteministeriets overvejelser
Minimumsbeskatningsloven indeholder allerede bestemmel-
ser, der fastsætter sanktioner for forsætlig og groft uagtsom
12
skattesvig ved afgivelse af urigtige, vildledende eller ufuld-
stændige oplysninger eller fortielse af oplysninger til Skatte-
forvaltningens brug for afgørelse af en ekstraskat.
Der er samtidig allerede indført regler om bødestraf for for-
sætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af bestemmel-
serne om rettidig indberetning efter § 53, stk. 3 og 4, for så
vidt angår meddelelser og standardskemaet med oplysninger
om ekstraskat.
I minimumsbeskatningsloven er der også fastsat regler for
sanktioner i form af daglige tvangsbøder ved manglende
indgivelse af skema med oplysninger om ekstraskat.
Ingen af bestemmelserne vedrører dog specifikt sanktioner
for overtrædelser i form af anvendelse af en forkert indbe-
retningsmåde.
Ved DAC9 indføres standardskemaet i form af OECD’s GIR
med enkelte sproglige tilpasninger som det standardskema,
der skal anvendes til at indberette oplysninger om ekstra-
skat. DAC9 forpligter medlemsstaterne til at fastsætte regler
for sanktioner, der skal være effektive, proportionale og ha-
ve afskrækkende virkning, for overtrædelse af de nationale
regler, der vedtages i medfør af DAC9 vedrørende artikel
8ae til DAC.
Det vurderes på den baggrund, at der bør indføres regler,
der giver mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder i
tilfælde, hvor den oplysningspligtige ikke har anvendt det
korrekte standardskema.
Det vurderes derimod ikke at være proportionalt at indføre
strafferetlige sanktioner for ikke at anvende det korrekte
standardskema. Formålet med at indføre sanktioner for en
overtrædelse af dette mere formelle krav er at gennemtvinge
brugen af standardskemaet, så det sikres, at de nødvendige
oplysninger fremsendes, herunder på en struktureret måde
og i et format, der er egnet til eventuel udveksling med
andre lande. Dette mål kan på tilstrækkelig vis nås ved at
indføre en mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder,
indtil standardskemaet er indgivet i rette format.
Det vurderes samtidig at være nødvendigt at fremtvinge ind-
givelsen af meddelelser efter minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 3. I de situationer, hvor det ultimative modersel-
skab eller anden udpeget indberettende enhed foretager cen-
tral indberetning af standardskemaet med oplysninger om
ekstraskat i en anden jurisdiktion end Danmark, vil Skatte-
forvaltningens modtagelse af oplysningerne om ekstraskat
angående koncernenheder med hjemsted i Danmark afvente
udvekslingen fra den kompetente myndighed, der har mod-
taget den centrale indberetning.
Indtil denne udveksling har fundet sted, er de eneste oplys-
ninger, som Skatteforvaltningen modtager, jf. pkt. 3.1.1.1
ovenfor, en meddelelse med oplysninger om identiteten på
den enhed, som indgiver skemaet med oplysninger om eks-
traskat, jurisdiktionen, i hvilken denne enhed er hjemmehø-
rende samt ekstraskatten, der er indberettet vedrørende kon-
cernenheder med hjemsted i Danmark.
Sidste led angående ekstraskatbeløbene blev indsat for at
sikre, at Skatteforvaltningen modtager oplysningerne tids-
nok til, at et stiftet krav om ekstraskat kan opkræves i
overensstemmelse med de gældende regler, uafhængigt af
om oplysningerne om ekstraskat er indgivet i Danmark eller
i en anden jurisdiktion. Eksempelvis er stiftelsestidspunktet
som beskrevet i pkt. 3.1.1.1 ovenfor, hvor der ikke er tale
om overgangsåret, 15 måneder efter den sidste dag i rappor-
teringsåret, mens den tilhørende betalingsfrist er 17 måneder
efter den sidste dag i rapporteringsåret. Betalingsfristen kan
således vanskeligt afvente udvekslingen, idet sidstnævnte er
underlagt en indledningsvis frist på 3 måneder regnet fra
indgivelsesfristen for rapporteringsåret, og eventuelt ny for-
ventet frist på yderligere 3 måneder regnet fra det tidspunkt,
hvor underretningen om den manglende udveksling er mod-
taget.
Da det i disse tilfælde vil være afgørende, at der er indgivet
meddelelse efter § 53, stk. 3, vurderes det, at der også bør
indføres sanktioner i form af daglige tvangsbøder for mang-
lende indgivelse af meddelelser inden for fristen fastsat i
§ 53, stk. 4.
Det bemærkes, at Skatteforvaltningens mulighed for at på-
lægge daglige tvangsbøder har til formål at gennemtvinge
indgivelsen af standardskemaet i rette format eller indgivel-
sen af meddelelsen rettidigt. Begge forhold er let konstater-
bare. Sanktionen vil desuden bortfalde i det øjeblik, den
oplysningspligtige har udført handlepligten.
I relation til effektiv anvendelse af oplysninger om ekstra-
skat, der modtages ved indberetning eller efter udveksling,
vurderes det, at skattekontrollovens § 66, stk. 2, som indsat
ved lov nr. 409 af 29. april 2025, med ikrafttrædelse den 1.
januar 2026, ud over referencen til artikel 8-8ad i DAC også
skal indeholde en reference til artikel 8ae i DAC.
Samtidig vurderes det, at der bør indføres en bestemmelse
i minimumsbeskatningslovens § 53 om oplysningspligter
og meddelelser om, at Skatteforvaltningen sikrer effektiv
anvendelse af oplysninger om ekstraskat, der er indberettet
efter minimumsbeskatningslovens § 53.
3.1.3.4. Den foreslåede ordning
I relation til sanktioner foreslås det, at minimumsbeskat-
ningslovens § 60, stk. 1, ændres, således at Skatteforvaltnin-
gen får mulighed for at pålægge daglige tvangsbøder, hvor
den oplysningspligtige har undladt at anvende det standard-
skema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller at indgive meddelel-
se efter § 53, stk. 4, indtil skemaet eller meddelelsen bliver
indgivet.
Formålet er at indføre effektive og proportionale sanktioner,
der tillige vil have en afskrækkende virkning, i tilfælde,
hvor en oplysningspligtig ikke har anvendt det foreskrev-
ne standardskema eller ikke rettidigt har indgivet meddelel-
13
se. Begge forhold er let konstaterbare. Sanktionen vil desu-
den bortfalde i det øjeblik, den oplysningspligtige har udført
handlepligten.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen vil have mu-
lighed for også at pålægge daglige tvangsbøder i tilfælde,
hvor den oplysningspligtige ikke har anvendt det korrekte
standardskema, jf. § 53, stk. 5, eller hvor den oplysnings-
pligtige ikke rettidigt har indgivet meddelelse efter § 53, stk.
3. Herved skal lovforslaget bidrage til at sikre, at Skattefor-
valtningen modtager de nødvendige oplysninger, herunder
for så vidt angår standardskemaet i et korrekt format, der
derudover er egnet til eventuel udveksling med kompetente
myndigheder i andre lande.
I forhold til effektiv anvendelse af oplysninger om ekstra-
skat blev der ved lov nr. 409 af 29. april 2025 i skattekon-
trollovens § 66 som nyt stk. 2 indsat bestemmelse om, at
Skatteforvaltningen er forpligtet til at sikre effektiv anven-
delse af oplysninger, der indgives efter skattekontrolloven,
dvs. land-for-land rapporter, og af oplysninger, der modtages
ved automatisk udveksling efter DAC. Da denne bestem-
melse imidlertid først træder i kraft den 1. januar 2026,
kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer
til bestemmelsen. Det foreslås derfor at ophæve § 2, nr. 3,
i lov nr. 409 af 29. april 2025. Det foreslås samtidig, at
§ 66, stk. 2, genindsættes med dette lovforslag – dog med
en udvidelse af omfanget af oplysninger, der modtages ved
udveksling efter DAC, til også at omfatte oplysninger efter
artikel 8ae i DAC, der er indført med DAC9.
Det foreslås samtidig, at der i minimumsbeskatningslovens
§ 53 som et nyt stk. 7 indsættes en bestemmelse om, at Skat-
teforvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger om
ekstraskat, der indgives efter minimumsbeskatningslovens
§ 53.
Formålet hermed er at gennemføre bestemmelserne i DAC9
om, at Skatteforvaltningen sikrer, at oplysninger om ekstra-
skat, der indgives eller modtages efter udveksling i henhold
til artikel 8ae i DAC, herunder også indgivelser efter afde-
ling III i bilag VII til DAC, faktisk anvendes.
Forslaget vil medføre, at Skatteforvaltningen forpligtes til
at anvende oplysninger om ekstraskat, der modtages ved
indberetning eller efter udveksling.
3.1.4. Opbevaring af oplysninger
3.1.4.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, afgiver Skatte-
forvaltningen oplysninger til og modtager oplysninger fra
de kompetente myndigheder på Færøerne, i Grønland og
i en fremmed jurisdiktion i overensstemmelse med bestem-
melserne i DAC med senere ændringer.
Den herved etablerede udvekslingsordning omfatter krav
til Skatteforvaltningens opbevaring af oplysningerne, som
efter gennemførelsen af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april
2025, og under henvisning til artikel 22, stk. 3 i DAC,
indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til ikke at op-
bevare registrene over de oplysninger, som de har modtaget
gennem automatisk udveksling af oplysninger i henhold til
artikel 8-8ad, længere, end det er nødvendigt, men under
alle omstændigheder ikke kortere end fem år fra datoen for
modtagelsen af sådanne oplysninger, med henblik på at opnå
formålet med DAC.
3.1.4.2. Direktiv (EU) 2025/872
Ved DAC9 omfattes oplysninger om ekstraskat af artikel
22, stk. 3, i DAC, hvorved medlemsstaterne således også
forpligtes til ikke at opbevare registrene over de oplysnin-
ger, som de har modtaget gennem automatisk udveksling
af oplysninger om ekstraskat i henhold til DAC9, længere,
end det er nødvendigt, men dog under alle omstændigheder
ikke kortere end 5 år regnet fra datoen for modtagelsen af
oplysningerne.
3.1.4.3. Skatteministeriets overvejelser
Det er Skatteministeriets opfattelse, at reglerne om opbeva-
ring i DAC er en integreret del af udvekslingsordningen
efter DAC, jf. skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1.
Det bemærkes dog, at den gældende opbevaringsforpligtelse
kommer til at omfatte oplysninger om ekstraskat, når DAC9
er gennemført i dansk ret.
3.1.4.4. Den foreslåede ordning
Ændringerne af DAC ved DAC9 på dette punkt nødvendig-
gør ikke ændring af dansk lovgivning.
3.1.5. Elektronisk bekræftelse af oplysninger om skatteregi-
streringsnummeret (TIN)
3.1.5.1. Gældende ret
Skattekontrollovens § 55 a, stk. 2, giver hjemmel til, at Skat-
teforvaltningen kan stille en elektronisk valideringsservice
til rådighed for de indberetningspligtige enheder i overens-
stemmelse med indberetning af visse opregnede bestemmel-
ser. Hjemlen omfatter ikke oplysninger om ekstraskat.
Bestemmelsen blev indført i forbindelse med gennemførel-
sen af DAC8, der indeholdt en ny artikel 22, stk. 4, i
DAC. Artikel 22, stk. 4, i DAC, er en regel om, at den kom-
petente myndighed i hver EU-medlemsstat skal bestræbe sig
på at sikre, at der er mulighed for at indhente elektronisk
bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregi-
streringsnummeret på enhver skatteyder, der er omfattet af
den automatiske udveksling af oplysninger. Der vil dog ale-
ne skulle kunne anmodes om at få bekræftet oplysninger
om skatteregistreringsnummeret med henblik på validering
af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel
8, stk. 1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel
8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, og artikel 8ad, stk. 3 i DAC –
det vil sige de oplysninger, der efter DAC, som ændret til og
med DAC8, udveksles automatisk.
14
3.1.5.2. Direktiv (EU) 2025/872
Ved DAC9 er bestemmelsen i artikel 22, stk. 4, i DAC opda-
teret til at omfatte oplysninger om ekstraskat, der udveksles
automatisk, det vil sige, at der nu også henvises til artikel
8ae.
3.1.5.3. Skatteministeriets overvejelser
Artikel 22, stk. 4, blev implementeret i dansk ret ved at
indføre en bestemmelse i skattekontrollovens § 55 a, stk.
2, om, at Skatteforvaltningen kan stille en elektronisk vali-
deringsservice til rådighed for de indberetningspligtige en-
heder, idet det på daværende tidspunkt var uklart, hvorledes
bestemmelsen om mulighed for at indhente elektronisk be-
kræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistre-
ringsnumre nærmere skulle udmøntes.
Der er flere muligheder for gennemførelsen af en validering
af skatteregistreringsnumre spændende fra simple valide-
ringsprogrammer, der implementeres i de enkelte EU-med-
lemsstater, til sammenkoblede it-systemer, hvor skatteregi-
streringsnumrene deles mellem EU-medlemsstaterne. Kom-
missionen forventes at komme med mere konkret informa-
tion herom.
Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der på samme måde
som ved gennemførelsen af DAC8 skabes hjemmel til, at
Skatteforvaltningen vil kunne stille en sådan valideringsser-
vice til rådighed i forbindelse med indberetning og udveks-
ling af oplysninger om ekstraskat.
3.1.5.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 som
stk. 8 og 9 indsættes, at Skatteforvaltningen bestræber sig på
at sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente
en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne
om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der
er omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på
udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i og
bilag VII til direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet. Og at der kun kan anmodes om at få
bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter
stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de op-
lysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Formålet er at skabe hjemmel til, at Skatteforvaltningen vil
kunne stille en elektronisk valideringsservice til rådighed for
de oplysningspligtige enheder, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
3.2. Ændring af reglerne om automatisk udveksling af
oplysninger vedrørende finansielle konti
3.2.1. Gældende ret
Reglerne om CRS i DAC2 og CRS er gennemført i dansk
ret ved bemyndigelsesbestemmelse i skatteindberetningslo-
vens § 22, stk. 1, hvorefter bekendtgørelse nr. 334 af 26.
marts 2020 om identifikation og indberetning af finansielle
konto med tilknytning til udlandet er udstedt.
Bemyndigelsesbestemmelsen blev imidlertid opdateret i for-
bindelse med gennemførelsen af DAC8 og den opdaterede
CRS. Der er på samme baggrund udstedt ny bekendtgørelse,
jf. bekendtgørelse nr. 1160 af 9. september 2025 (i det føl-
gende CRS-bekendtgørelsen). Denne bekendtgørelse træder
i kraft den 1. januar 2026.
CRS-bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler om due dili-
gence, indberetningspligtige finansielle institutter, indberet-
ningspligtige konti samt hvilke oplysninger, der skal indbe-
rettes.
De oplysninger, som finansielle institutter i medfør af DAC2
og DAC8 og den oprindelige og opdaterede CRS skal indbe-
rette, fremgår af CRS-bekendtgørelsens § 111, stk. 1, nr. 1-8,
der fastsætter følgende:
1) For så vidt angår personer, hvorom der skal indberettes:
a) Navn, adresse, den eller de jurisdiktion(er), hvor
den pågældende anses for hjemmehørende, dansk
cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e) Skat-
teregistreringsnummer eller -numre samt fødselsda-
to og fødested (for så vidt angår en fysisk person)
for hver Person, hvorom der skal indberettes, som
er Kontohaver, og hvorvidt Kontohaveren har fore-
lagt en gyldig egenerklæring.
b) Såfremt en Enhed, som er Kontohaver, efter anven-
delse af procedurerne for passende omhu i over-
ensstemmelse med kapitel 6-8, bliver identificeret
som havende en eller flere Kontrollerende Person-
er, som er Personer, hvorom der skal indberettes:
navn, adresse, den eller de jurisdiktion(er), hvor
Enheden er hjemmehørende, dansk cvr- eller SE-
nummer og udenlandsk(e) Skatteregistreringsnum-
mer eller -numre for Enheden samt navn, adresse,
og den eller de jurisdiktion(er), hvor hver Person,
hvorom der skal indberettes er hjemmehørende, og
dansk cpr-, cvr- eller SE-nummer og udenlandsk(e)
Skatteregistreringsnummer eller -numre, fødselsda-
to og fødested for hver Person, hvorom der skal
indberettes. Endvidere skal indberetningen omfatte
oplysninger om den eller de roller, i kraft af hvilken
eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal
indberettes, er en Kontrollerende Person i Enheden,
samt hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæ-
ring for hver Person, hvorom der skal indberettes.
c) Hvorvidt kontoen er en fælles konto, herunder an-
tallet af fælles Kontohavere.
2) Kontonummer, eller hvad der til praktiske formål sva-
rer dertil, hvis et kontonummer ikke forefindes, og kon-
totype, samt om kontoen er en Allerede eksisterende
konto eller en Ny konto.
3) Det Indberettende finansielle instituts navn og cvr- eller
SE-nummer.
4) Kontoens saldo eller værdi, herunder, for så vidt angår
en Forsikringsaftale med kontantværdi eller Annuitets-
aftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien, ved
15
udgangen af det relevante kalenderår eller, hvis kon-
toen er lukket i løbet af et sådant år eller en sådan
periode, kontoens lukning.
5) For så vidt angår en Forvaltningskonto
a) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobe-
løb af udbytter og det samlede bruttobeløb af anden
indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der in-
destår på kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt eller
tilskrevet kontoen eller med hensyn til kontoen i løbet
af kalenderåret, og
b) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af
Finansielle aktiver, der er betalt eller tilskrevet kontoen
i løbet af kalenderåret, hvor det Indberettende finansiel-
le institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter,
eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontoha-
veren.
6) For så vidt angår en Indskudskonto, det samlede brutto-
beløb af renter betalt til eller tilskrevet kontoen i løbet
af kalenderåret.
7) For så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes
af en Investeringsenhed, som er en juridisk ordning,
den/de roller i kraft af hvilke Personen, hvorom der
skal indberettes, er Indehaver af Andele i egenkapital.
8) For så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i nr. 5
eller 6, det samlede bruttobeløb betalt til eller godskre-
vet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af
kalenderåret, hvor det Indberettende finansielle institut
er betalings- eller godskrivningsforpligtet, herunder det
samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb betalt til
Kontohaveren i løbet af kalenderåret.
De ændringer, der følger af DAC8, er implementeret i
§§ 111, stk. 1, nr. 1, litra a-c, og nr. 2 og 7, i den nye
CRS-bekendtgørelse.
Automatisk udveksling af CRS-oplysninger med kompeten-
te myndigheder i andre EU-lande er hjemlet ved henvisnin-
gen til DAC i skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, hvoref-
ter Skatteforvaltningen afgiver oplysninger til og modtager
oplysninger fra de kompetente myndigheder i andre EU-
medlemslande i overensstemmelse med DAC.
3.2.2. Direktiv (EU) 2025/872
Ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014 om
ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet (herefter DAC2), gennemførtes
OECD fælles standard for automatisk udveksling af oplys-
ninger om finansielle konti i skatteforhold (Standard Auto-
matic Exchange of Financial Account Information in Tax
Matters – også kaldet Common Reporting Standard eller
CRS) i EU-retten. De væsentligste regler herom findes i
artikel 8, stk. 3a og 7a, i DAC, samt i bilag I og II til DAC.
OECD godkendte den 26. august 2022 en række ændringer
af CRS, og den 8. juni 2023 godkendte OECD’s Råd, at den
ændrede CRS gøres til en standard, som OECD’s medlems-
lande og andre lande, der tilslutter sig standarden, anbefales
at gennemføre. Samtidig blev Global Forum on Transparen-
cy and Exchange of Information for Tax Purposes opfordret
til at overvåge gennemførelsen heraf.
Ved DAC8 er der foretaget ændringer af DAC, der er
nødvendige for at bringe de regler i DAC, der gennemfø-
rer CRS, i overensstemmelse med OECD’s ændringer her-
af. Hjemmelsbestemmelsen i DAC for den automatiske ud-
veksling af CRS-oplysninger blev imidlertid ikke herved
opdateret.
DAC8 blev gennemført ved lov nr. 409 af 29. april 2025.
DAC9 fastsætter med en ændring af artikel 8, stk. 3a, at
de yderligere CRS-oplysninger, der skal indberettes efter
DAC8, også skal udveksles. DAC9 skaber således sammen-
hæng mellem udvidelsen af indberetningsforpligtelserne for
de finansielle institutter efter DAC8 og hjemlen til udveks-
ling af de indberettede oplysninger mellem EU-landenes
skattemyndigheder.
Det bemærkes, at ajourføringen alene er nødvendig i forhold
til DAC, idet der i OECD-reglerne er sammenhæng mellem
de anbefalede indberetningsforpligtelser og udvekslingsfor-
pligtelsen.
3.2.3. Skatteministeriets overvejelser
Opdateringen i DAC9 vedrører alene udvekslingen af de
yderligere CRS-oplysninger, der blev tilføjet indberetnings-
forpligtelserne med DAC8.
Udveksling af de yderligere CRS-oplysninger efter DAC9
vil kunne ske efter skattekontrollovens § 66, stk. 1, nr. 1, for
så vidt angår udveksling mellem EU-landenes kompetente
myndigheder.
Gennemførelsen af DAC9 vil føre til, at de yderligere CRS-
oplysninger kan udveksles automatisk mellem EU-landenes
kompetente myndigheder. Dette forudsætter ikke, at skatte-
kontrolloven ændres.
3.2.4. Den foreslåede ordning
Ændringerne af DAC ved DAC9 på dette punkt nødvendig-
gør ikke ændringer af de danske regler på området.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget understøtter reglerne i minimumsbeskatnings-
direktivet om sikring af en global minimumsskat for større
multinationale og nationale koncerner og vurderes ikke iso-
leret set at medføre provenumæssige konsekvenser. Hermed
menes, at lovforslaget ikke vurderes at medføre yderligere
provenumæssige konsekvenser ud over dem, der er estime-
ret i forbindelse med implementeringen af OECD’s GloBE-
regler og minimumsbeskatningsdirektivet, det vil sige i for-
bindelse med vedtagelsen af minimumsbeskatningsloven.
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre implemente-
ringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 1,5
16
mio. kr. årligt i 2025-2028 og 1,4 mio. kr. årligt og varigt fra
og med 2029 til procesejerskab og Kompetent Myndighed.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning, i det omfang principperne er relevante
for lovforslagets indhold.
Lovforslaget vil medføre mere enkle og klare regler, jf. prin-
cip 1 (»enkle og klare regler«), bl.a. som følge af forslaget
om at indføre OECD’s GIR, jf. bilag VII til DAC, der er
indført ved DAC9, som det standardskema, der skal anven-
des til at indgive oplysninger om ekstraskat.
Lovforslaget understøtter, at der kan kommunikeres digitalt
med virksomheder og kompetente myndigheder i andre lan-
de, jf. princip 2 (»digital kommunikation«). Lovforslaget
understøtter digital indgivelse af oplysninger om ekstraskat
for de af minimumsbeskatningsloven omfattede multinatio-
nale og store nationale koncerner. Den digitale indgivelse
faciliterer samtidig den digitale udveksling mellem kompe-
tente myndigheder i form af XML-filer i CCN-netværket,
for så vidt angår EU, og i CTS-netværket, for så vidt angår
udveksling i OECD-regi.
Data og begreber, som det offentlige allerede anvender og
får indberetning om, genbruges med lovforslagets bestem-
melser, jf. princip 4 (»Sammenhæng på tværs ensartede be-
greber og genbrug af data«). Først og fremmest er termer
vedrørende oplysninger om ekstraskat fastsat i gældende
lovgivning og genbruges i eksempelvis skema med oplys-
ninger om ekstraskat og i forbindelse med udvekslingen af
samme. Samtidig indberettes de CRS-oplysninger, der med
lovforslaget foreslås at blive genstand for udveksling, efter
gældende lovgivning.
Lovforslaget bidrager endvidere til tryg og sikker datahånd-
tering, jf. princip 5 (»tryg og sikker datahåndtering«) af
oplysninger om ekstraskat og CRS-oplysninger, idet ud-
vekslingen af data sker gennem sikrede netværk, jf. oven-
for. Derudover vil it-løsningen, der anvendes til modtagelse
af indberetninger, opbevaring og behandling sikre tryg og
sikker datahåndtering.
Der vil med lovforslaget også blive anvendt eksisterende
offentlig infrastruktur, jf. princip 6 (»anvendelse af offentlig
infrastruktur«). Indgangen til it-løsningen, der skal anvendes
til at indgive oplysninger om ekstraskat, forventes at være
Skatteforvaltningens eksisterende system DIAS. Dertil vil
den digitale udveksling mellem kompetente myndigheder
finde sted via eksisterende sikre netværk (CCN og CTS).
Endelig bidrager lovforslaget til at forebygge snyd og fejl,
jf. princip 7 (»forebygger snyd og fejl«). Snyd og fejl i
indgivne oplysninger vil kunne konstateres umiddelbart, for
så vidt angår åbenbare fejl, og senere via efterfølgende nær-
mere risikovurdering og skattekontrol og underretning fra
kompetente myndigheder i andre lande.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have negative økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
I relation til minimumsbeskatningsdirektivet og GloBE-mo-
delreglerne omhandler lovforslaget fortrinsvis udveksling
mellem EU-landenes kompetente myndigheder af oplysnin-
ger, der allerede er indberetningspligtige efter anden lovgiv-
ning. Dertil kommer, at anvendelsen af OECD’s GIR stan-
dardskema til indgivelse af oplysninger om ekstraskat for
så vidt angår alle koncerner omfattet af minimumsbeskat-
ningsloven allerede var forudsat ved implementeringen af
minimumsbeskatningsdirektivet.
Lovforslaget vurderes på dette område at have den positive
konsekvens, at indberetningsbyrden reduceres for de enkel-
te koncernenheder derved, at udvekslingen mellem EU-lan-
denes kompetente myndigheder understøtter den centrale
indberetningsmulighed. Beslutter en multinational koncern
således, at oplysningerne om ekstraskat for og på vegne
af hele koncernen skal indgives af eksempelvis koncernens
ultimative moderselskab til den kompetente myndighed i
det land, som dette selskab er hjemmehørende i, er kon-
cernenhederne i Danmark herefter alene forpligtede til at
meddele Skatteforvaltningen identiteten på den enhed, der
indgiver oplysningerne om ekstraskat for koncernen, den
jurisdiktion, i hvilken denne enhed er hjemmehørende samt
ekstraskatten, der er indberettet vedrørende koncernenheder
med hjemsted i Danmark.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har
ved høringssvar af 3. juli 2025 meddelt, at lovforslaget ikke
vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet i Danmark.
I relation til CRS handler lovforslaget alene om udvekslin-
gen af CRS-oplysninger, der allerede er indberetningspligti-
ge efter anden lovgivning.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Ved lovforslaget foreslås det at gennemføre DAC9, så de
danske regler lever op til de regler, der fremgår af direkti-
17
vet. Tilsvarende vil regler, der udstedes i medfør af bemyn-
digelser, følge direktivet.
Der vil således ikke med lovforslaget ske en overimplemen-
tering af DAC9.
DAC9 skal implementeres senest den 31. december 2025.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2025
til den 21. august 2025 (51 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
Bilfærgernes Rederiforening, Borger- og retssikkerhedsche-
fen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Danmarks Skibskredit,
Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal,
Dansk Offshore, Danske Advokater, Danske Havne, Danske
Rederier, Den Danske Fondsmæglerforening, DI, Digitalise-
ringsstyrelsen, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen
– Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark,
Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revi-
sorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Green
Power Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt
Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nordsøfonden, Oxfam IBIS, SEGES, Skatteankeforvaltnin-
gen, SRF Skattefaglig Forening og Danmarks Vindmøllefor-
ening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre implementeringsmæssige kon-
sekvenser for Skatteforvaltningen på 1,5
mio. kr. årligt i 2025-2028 og 1,4 mio.
kr. årligt og varigt fra og med 2029 til
procesejerskab og Kompetent Myndig-
hed.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Som følge af muligheden for koncerner-
ne til at foretage central indberetning re-
duceres indberetningsbyrden for de en-
kelte koncernenheder.
Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ved lovforslaget foreslås det at gennemføre DAC9, så de danske regler lever op til
de regler, der fremgår af direktivet. Tilsvarende vil regler, der udstedes i medfør
af bemyndigelser, følge direktivet. Der vil således ikke med lovforslaget ske en
overimplementering af DAC9.
DAC9 skal implementeres senest den 31. december 2025.
18
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
DAC9 knytter sig til minimumsbeskatningsdirektivet, som
er gennemført i dansk ret ved minimumsbeskatningslo-
ven. Minimumsbeskatningsloven indeholder regler for op-
gørelsen af skattegrundlaget, de skatter, der må indgå i
beregningen af den effektive skattesats, samt indberetnings-
forpligtelsen for sådanne oplysninger for de indberetnings-
pligtige multinationale og store nationale koncerner.
Minimumsbeskatningsloven indeholder derfor en fodnote,
hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører minimumsbeskatningsdirektivet. Med nærvæ-
rende lovforslag foreslås det, at minimumsbeskatningsloven
fremadrettet også skal indeholde bestemmelser, der gennem-
fører dele af DAC med senere ændringer.
Det foreslås i fodnoten til minimumsbeskatningslovens titel
at indsætte efter »nr. L 13, side 9«: », og dele af Rådets
direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
Med dette lovforslag foreslås det at implementere Rådets di-
rektiv (EU) 2025/872 af 6. maj 2025 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (DAC9).
Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direk-
tiv (EU) 2025/872 af 6. maj 2025 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (DAC9) er gennemført i loven.
Ændringerne vil medføre, at henvisningen i fodnoten i mini-
mumsbeskatningsloven også vil omfatte DAC9.
Til nr. 2
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en
koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, eller en udpeget
lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema
skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltnin-
gen.
Dermed vil en central indgivelse af oplysninger om ekstra-
skat i Danmark ske efter denne bestemmelse.
Med artikel 8ae i DAC og bilag VII til DAC, der begge
er indført ved DAC9, indføres OECD’s GIR med mindre
sproglige tilpasninger som skemaet for indgivelse af oplys-
ninger om ekstraskat, ligesom der er indført en forpligtelse
for EU-medlemsstaterne til at udveksle de i standardskemaet
indgivne oplysninger om ekstraskat, når de er indberettet
centralt, efter en særlig formidlingsmetode, jf. pkt. 3.1.2.2
ovenfor.
DAC9 fastsætter også i bilag VII, at den, der indgiver ske-
maet med oplysninger om ekstraskat, identificerer de rele-
vante afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysninger
skal sendes til i henhold til formidlingsmetoden. Denne for-
pligtelse retter sig således mod udvekslinger efter skattekon-
trollovens § 66, stk. 1, nr. 1-4, idet der ikke vil skulle ud-
veksles, hvor der er tale om rene store nationale koncerner.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53, stk.
1, indsættes som 3. pkt., at »Den oplysningspligtige identifi-
cerer de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som
oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlings-
metode, der er fastsat i artikel 8ae i direktivet om admini-
strativt samarbejde på beskatningsområdet, hvor oplysninger
vil skulle udveksles efter skattekontrollovens § 66, stk. 1.«
Med dette lovforslag foreslås det således, at den oplysnings-
pligtige i forbindelse med indgivelsen af skemaet med op-
lysninger om ekstraskat efter § 53, stk. 1, vil skulle identifi-
cere de relevante afsnit og de relevante jurisdiktioner, som
oplysninger vil skulle sendes til i henhold til den formid-
lingsmetode, der er fastsat i artikel 8ae i DAC. Standardske-
maet og formidlingsmetoden finder tilsvarende anvendelse
på indgivelser og efterfølgende udvekslinger til (og med)
lande uden for EU, det vil sige, at henvisningen i § 53, stk.
1, 3 pkt., til artikel 8ae i DAC derfor skal forstås således,
at den også omfatter tilfælde, hvor der eksempelvis sker
udveksling af oplysninger om ekstraskat på baggrund af en
gældende betinget aftale mellem kompetente myndigheder
svarende til GIR MCAA’en.
Det betyder, at den oplysningspligtige vil blive forpligtet
til at oplyse, hvilke dele af skemaet og til hvilke relevante
jurisdiktioner, der vil skulle udveksles.
Ændringerne vil medføre, at Skatteforvaltningen som en del
af oplysningerne om ekstraskat vil modtage oplysninger om,
hvilke lande og hvilke dele af skemaet der skal udveksles
med de pågældende lande, jf. formidlingsmetoden. De ind-
givne oplysninger skal imidlertid ikke forstås som bindende
for Skatteforvaltningen i den forstand, at dennes forpligtel-
ser eller rettigheder til enhver tid vil følge af DAC eller
aftaler baseret på GIR MCAA eller andet grundlag efter
skattekontrollovens § 66, stk. 1.
19
Til nr. 3 og 4
Det følger af minimumsbeskatningslovens § 53, stk. 1, at en
koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, eller en udpeget
lokal enhed på vegne af koncernenheden, i et standardskema
skal indgive oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltnin-
gen.
Ved § 53, stk. 5, er Skatteforvaltningen bemyndiget til at
fastsætte regler om standardskemaet, herunder om indgivel-
sen og om indholdet af standardskemaet i overensstemmelse
med artikel 44 i minimumsbeskatningsdirektivet. I bemærk-
ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2023-24,
tillæg A, L 5 som fremsat, side 171, blev det forudsat, at der
med standardskemaet henvistes til det af OECD udviklede
GIR, som er designet efter, at den oplysningspligtige ikke
vil skulle indgive flere oplysninger, end hvad der er vurderet
nødvendigt. Det blev imidlertid ikke udtrykkeligt indskrevet
i minimumsbeskatningslovens bestemmelser, og Skattefor-
valtningen har således kunnet fastsætte et andet skema til
indberetningsformål, så længe et sådant ville holde sig inden
for rammerne af artikel 44 i minimumsbeskatningsdirekti-
vet.
Med DAC9 fastsættes det, at indberetningen, for så vidt
angår multinationale koncerner og visse store nationale kon-
cerner, skal indgives ved anvendelse af det standardskema,
der med DAC9 er indsat som bilag VII til DAC. Dette
standardskema svarer til OECD’s GIR, dog med enkelte
sproglige tilpasninger som følge af minimumsbeskatningsdi-
rektivet.
Det foreslås derfor, at der i minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 5, før 1. pkt. indsættes som nyt punktum, at »Ved
standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med oplysninger
om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet.«
I forhold til den hidtil gældende bestemmelse består de nær-
mere indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen først og
fremmest i, at standardskemaet i bilag VII til DAC gøres til
det standardskema, der skal anvendes ved indgivelse af op-
lysninger om ekstraskat. Forpligtelsen gælder af de grunde,
der fremhævet under pkt. 3.1.1.3 i de almindelige bemærk-
ninger, alle koncerner, der er omfattet af minimumsbeskat-
ningsloven og således underlagt samme indberetningskrav
mm.
Fremadrettet vil alle koncerner, der er omfattet af mini-
mumsbeskatningsloven, og hvis enheder vælger at indgi-
ve oplysninger om ekstraskat til Skatteforvaltningen i Dan-
mark, skulle anvende det i bilag VII til DAC fastsatte stan-
dardskema.
Det foreslås samtidig, at der i minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 5, 1. pkt., der bliver 2. pkt., efter »Unionen«
indsættes »og artikel 8ae i og bilag VII til direktivet om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet«.
Bemyndigelsen af Skatteforvaltningen til at fastsætte regler
om standardskemaet efter stk. 1, herunder om indgivelsen
og indholdet af bestemmelsen, foreslås bevaret, men ram-
men for udøvelsen af beføjelserne foreslås nu ud over mini-
mumsbeskatningsdirektivets artikel 44 også at blive sat af
artikel 8ae i og bilag VII til DAC. Herved vil bestemmelsen
favne fremtidige ændringer af bilag VII, der vil skulle ske
gennem en ny direktivændring af DAC.
Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke længere vil kunne
beslutte at anvende et andet skema end det i bilag VII
til DAC fastsatte. Derudover vil Skatteforvaltningen som
beskrevet ovenfor ved henvisningen til betragtning nr. 17
i DAC ikke kunne kræve, at der som standard kræves
indberetning af yderligere datapunkter end de i skemaet
fastsatte. Dette forhindrer imidlertid ikke, at Skatteforvalt-
ningen i forbindelse med en senere nærmere risikovurdering
eller skattekontrol indhenter yderligere oplysninger efter
minimumsbeskatningslovens § 58, idet DAC9 ikke finder
anvendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og der-
for ikke udelukker skattemyndighederne fra efterfølgende at
anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for at
kontrollere overholdelsen af bestemmelser til gennemførelse
af minimumsbeskatningsdirektivet.
Skatteforvaltningen vil til gengæld fortsat kunne fastsætte
regler om, at skemaet med oplysninger om ekstraskat –
eventuelt under nærmere angivne betingelser – ikke vil
skulle indeholde samtlige af de oplysninger, der følger af
direktivets artikel 44, herunder kategorierne af oplysninger
i bestemmelsens stk. 5 og 6, jf. pkt. 3.1.1.2 ovenfor. Det
vil til eksempel kunne være relevant at fastsætte regler om
en simplificeret oplysningspligt på baggrund af vejledninger
eller retningslinjer fra OECD, jf. hertil minimumsbeskat-
ningsdirektivets betragtning nr. 22. Det forudsættes desuden,
at Skatteforvaltningen vil fastsætte regler om den måde,
som skemaet med oplysninger om ekstraskat vil skulle ind-
gives til Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen forventes
eksempelvis at fastsætte, at skemaet skal indgives digitalt
via en it-løsning, der stilles til rådighed af Skatteforvaltnin-
gen.
Den gældende bestemmelse om, at Skatteforvaltningen kan
fastsætte regler om indgivelsen af meddelelser, herunder om
en meddelelses indhold, som nævnt i § 53, stk. 5, der med
nærværende lovforslag vil blive til bestemmelsens 3. pkt.,
bevares uændret. Skatteforvaltningen vil således fortsat væ-
re bemyndiget til at kunne fastsætte regler om sådanne even-
tuelle meddelelser, der vil blive indgivet til Skatteforvaltnin-
gen i medfør af § 53, stk. 3. Der vil bl.a. kunne fastsættes
regler om, hvilke specifikke oplysninger en meddelelse skal
indeholde, ligesom der vil kunne fastsættes regler om den
måde, hvorpå meddelelsen skal indgives til Skatteforvaltnin-
gen. Det vil til eksempel kunne fastsættes, at meddelelsen
skal indgives digitalt efter Skatteforvaltningens nærmere an-
visning.
Til nr. 5
Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev stk. 2
20
i skattekontrollovens § 66 indsat. Efter bestemmelsen skal
Skatteforvaltningen sikre effektiv anvendelse af de oplys-
ninger, der indberettes efter lovens §§ 47-52, samt oplysnin-
ger, der udveksles efter artikel 8-8ad i DAC. Bestemmelsen
skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 træde i
kraft den 1. januar 2026.
Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, indeholder en til-
svarende bestemmelse for så vidt angår oplysninger, der
indberettes i medfør af §§ 22, 23 a, 43 eller 46 a, eller
indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1,
i DAC. Også denne bestemmelse blev indført i forbindelse
med gennemførelsen af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april
2025, og begge gennemfører dele af artikel 18, stk. 4, i
DAC.
Ved DAC9 udvides artikel 18, stk. 4, i DAC til også at
omfatte oplysninger, der indhentes via indberetning eller
udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel
8ae, dvs. oplysninger om ekstraskat.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 ind-
sættes nye stk. 7-9. Det foreslås i stk. 7, at »Told- og skatte-
forvaltningen sikrer effektiv anvendelse af oplysninger, der
indgives efter denne bestemmelse eller indgives med hen-
blik på udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae
i direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsom-
rådet.«
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den ved lov nr. 409 af 29. april 2025 indsatte § 66, stk. 2,
i skattekontrolloven, som med nærværende lovforslag også
vil skulle sikre effektiv anvendelse af de oplysninger om
ekstraskat, der er modtaget via udveksling. Idet skattekon-
trollovens § 66, stk. 2, i henhold til § 5, stk. 2, i lov nr.
409 af 29. april 2025 først træder i kraft den 1. januar 2026,
kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer
til bestemmelsen. Derfor foreslås § 66, stk. 2, i stedet ophæ-
vet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og bestemmelsen foreslås
genindsat ved lovforslagets § 2, nr. 2, med en præcisering
af, at Skatteforvaltningen også sikrer effektiv anvendelse af
oplysninger, der modtages via udveksling af oplysninger i
henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samar-
bejde på beskatningsområdet.
Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 7, dækker således de oplysninger, der indberettes
efter minimumsbeskatningslovens § 53, mens den foreslåe-
de bestemmelse i skattekontrollovens 66, stk. 2, skal dække
de oplysninger, som modtages ved automatisk udveksling
efter DAC. Hjemlen til denne udveksling er skattekontrollo-
vens § 66, stk. 1.
Det foreslås, at der i minimumsbeskatningslovens § 53 ind-
sættes stk. 8, hvorefter »Told- og skatteforvaltningen bestræ-
ber sig på at sikre, at en oplysningspligtig har mulighed
for at indhente en elektronisk bekræftelse af gyldigheden
af oplysningerne om skatteregistreringsnummeret på enhver
skatteyder, der er omfattet af indberetning af oplysninger
med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til arti-
kel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.«
Forslaget indebærer, at Skatteforvaltningen vil skulle be-
stræbe sig på, at oplysningspligtige såvel i Danmark som
andre EU-medlemsstater får mulighed for at få valideret gyl-
digheden af de oplysninger om det skatteregistreringsnum-
mer, de har indhentet hos den enkelte skatteyder med hen-
blik på indberetning og efterfølgende automatisk udveksling
i henhold til artikel 8ae i direktivet om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet. Nævnte artikel omhandler
udveksling af oplysninger om ekstraskat.
Endeligt foreslås det, at der i minimumsbeskatningslovens
§ 53 indsættes stk. 9, hvorefter »Den oplysningspligtige kan
kun anmode om at få bekræftet oplysninger om skatteregi-
streringsnummeret efter stk. 8 med henblik på validering af
korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel
8ae, stk. 2, i direktivet om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet.«
Henvisningen til artikel 8ae, stk. 2, omfatter oplysninger
om ekstraskat, hvor der efter DAC skal ske automatisk ud-
veksling af oplysninger mellem EU-medlemsstaterne. Den
foreslåede bestemmelse vil således indebære, at Skattefor-
valtningen vil skulle bestræbe sig på, at de oplysningsplig-
tige, som skal indgive oplysninger om ekstraskat med hen-
blik på automatisk udveksling mellem EU-medlemsstaterne,
får mulighed for at validere oplysninger om skatteregistre-
ringsnumre. Den foreslåede regel har således til formål at
forbedre kvaliteten af de data, der vil skulle indberettes og
udveksles automatisk efter direktivet, hvorved skattemyn-
dighederne i EU-medlemsstaterne vil få bedre muligheder
for at matche indberetningerne med konkrete skatteydere og
dermed at bruge data til kontrol m.v.
Til nr. 6
Skatteforvaltningen vil som følge af registreringspligten
i minimumsbeskatningslovens § 55, stk. 1, være bekendt
med, hvilke koncernenheder der er oplysningspligtige efter
§ 53, stk. 1.
Efter minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1, kan Skatte-
forvaltningen i tilfælde, hvor den oplysningspligtige ikke
rettidigt har indgivet skema med oplysninger om ekstraskat,
jf. § 53, stk. 4, pålægge daglige tvangsbøder, indtil skemaet
bliver indgivet.
Det foreslås, at i minimumsbeskatningslovens § 60, stk. 1,
indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke anvendt det stan-
dardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5, eller«, og efter »eks-
traskat« indsættes »eller meddelelse«, og efter »skemaet«
indsættes »eller meddelelsen«.
Skatteforvaltningens mulighed for at pålægge daglige
tvangsbøder, hvor den oplysningspligtige ikke rettidigt har
indgivet skema med oplysninger om ekstraskat foreslås ikke
ændret med nærværende lovforslag. De foreslåede ændrin-
21
ger har alene til formål at udvide muligheden for at pålæg-
ge daglige tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
anvendelse af skemaet med oplysninger om ekstraskat, jf.
bilag VII til DAC, eller indgivelse af meddelelser efter mini-
mumsbeskatningslovens § 53, stk. 3.
Formålet med de foreslåede ændringer er, at Skatteforvalt-
ningen vil få mulighed for også at kunne anvende daglige
tvangsbøder med henblik på, at skemaet med oplysninger
om ekstraskat indgives i rette format, eller at en meddelelse
bliver indgivet.
Ved »rettidigt« forstås den frist, der følger af § 53, stk. 4,
1. pkt., hvorefter (skemaet og) meddelelser skal indgives til
Skatteforvaltningen senest 15 måneder efter den sidste dag i
rapporteringsåret. Efter § 53, stk. 4, 2. pkt., er fristen dog på
18 måneder, når der er tale om et overgangsår.
Det er forudsat, at Skatteforvaltningen ikke vil kunne pålæg-
ge daglige tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
anvendelsen af standardskemaet for oplysninger om ekstra-
skat, jf. bilag VII til DAC, førend det konstateres, at indgi-
velsen ikke er modtaget rettidigt.
Daglige tvangsbøder vil ikke være en strafferetlig sank-
tion, men et middel til at søge at gennemtvinge en handle-
pligt. Daglige tvangsbøder vil kunne gives for hver kalen-
derdag, det vil sige 7 dage om ugen. En tvangsbøde vil skul-
le være på mindst 1.000 kr. dagligt, og den vil herudover
kunne fastsættes skønsmæssigt ved, at der ved fastsættelsen
tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formå-
en, således at tvangsbøden vil have den tilsigtede effekt. De
daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes med skriftligt var-
sel, hvis en allerede pålagt tvangsbøde ikke har givet resul-
tat. Dette vil svare til den generelle praksis for tvangsbøder i
skatte- og afgiftslovgivningen i øvrigt.
Når den oplysningspligtige har opfyldt handlepligten ved at
indgive skemaet med oplysninger om ekstraskat, herunder
i korrekt format, eller ved at indgive meddelelsen, vil even-
tuelle tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalde. Allerede
betalte tvangsbøder vil ikke skulle tilbagebetales.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Skattefor-
valtningen ikke rettidigt har modtaget meddelelsen eller ske-
maet med oplysninger om ekstraskat, eller ikke har modta-
get skemaet med oplysninger om ekstraskat i det korrekte
format, fra den oplysningspligtige, vil Skatteforvaltningen
kunne sende en rykker. I rykkeren vil det skulle fremgå,
at hvis ikke indberetningen foretages som foreskrevet i mi-
nimumsbeskatningsloven inden en dato, der er fastsat i ryk-
keren, vil Skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder,
for hver dag fristen overskrides.
Til § 2
Til nr. 1
Skattekontrolloven indeholder en fodnote, hvoraf det frem-
går, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af DAC med senere ændringer. Teksten indeholder således
en henvisning til såvel det oprindelige direktiv som senere
ændringer af direktivet. Ved § 2, nr. 1, i lov nr. 409 af 29.
april 2025 blev fodnoten tilføjet DAC8. Idet bestemmelsen,
jf. samme lovs § 5, stk. 2, først skal træde i kraft den 1.
januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås
ændringer til bestemmelsen. Bestemmelsen foreslås derfor
ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og genindsat ved lovfor-
slagets § 2, nr. 1.
Det foreslås, at i fodnoten til skattekontrollovens titel æn-
dres »og Rådets direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv
2021/514/EU«, og efter »nr. L 104, side 1« indsættes »,
Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023,
og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
Det betyder, at det af fodnoten vil fremgå, at Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (DAC8) og Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14.
april 2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om admini-
strativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC9) er gen-
nemført i loven.
Med dette lovforslag foreslås det at implementere dele
af Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet og hele Rådets direktiv
(EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (DAC9).
Ændringerne vil medføre, at henvisningerne til ændringerne
af DAC fortsat vil være fuldstændige.
Til nr. 2
Ved § 2, nr. 3, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev stk. 2
i skattekontrollovens § 66 indsat. Efter bestemmelsen skal
Skatteforvaltningen sikre effektiv anvendelse af de oplys-
ninger, der indberettes efter lovens §§ 47-52, samt oplysnin-
ger, der udveksles efter artikel 8-8ad i DAC. Bestemmelsen
skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29.april 2025 træde i
kraft den 1. januar 2026.
Skatteindberetningslovens § 55 a, stk. 1, indeholder en til-
svarende bestemmelse for så vidt angår oplysninger, der ind-
berettes i medfør af lovens §§ 22, 23 a, 43 eller 46 a, eller
indberettes med henblik på udveksling efter artikel 8, stk. 1,
i DAC. Også denne bestemmelse blev indført i forbindelse
med gennemførelsen af DAC8 ved lov nr. 409 af 29. april
2025. Bestemmelserne gennemfører tilsammen artikel 18,
stk. 4, i DAC.
Ved DAC9 udvides artikel 18, stk. 4, i DAC til også at
omfatte oplysninger, der indhentes via indberetning eller
22
udveksling af oplysninger i henhold til dette direktivs artikel
8ae, dvs. oplysninger om ekstraskat.
Idet skattekontrollovens § 66, stk. 2, i henhold til § 5, stk.
2, i lov nr. 409 af 29. april 2025 først træder i kraft den 1.
januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås
ændringer til bestemmelsen. Derfor foreslås § 66, stk. 2, i
stedet ophævet, jf. lovforslagets § 4, nr. 1, og genindført ved
lovforslagets § 2, nr. 2, med en præcisering af, at Skattefor-
valtningen også sikrer effektiv anvendelse af oplysninger,
der modtages via udveksling af oplysninger i henhold til
artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på be-
skatningsområdet.
Det foreslås derfor, at i skattekontrollovens § 66 indsættes
som stk. 2, at Skatteforvaltningen sikrer effektiv anvendelse
af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller modtages
via udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae i
direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsom-
rådet.
Ændringen indebærer, at Skatteforvaltningen ud over at ville
skulle sikre effektiv anvendelse af oplysninger, der indgives
efter §§ 47-52 eller modtages via udveksling af oplysninger
i henhold til artikel 8-8ad i DAC, også vil skulle sikre dette i
forhold til udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae
i DAC.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
det foreslåede § 53, stk. 7, i minimumsbeskatningsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvorefter Skatteforvaltningen vil
skulle sikre effektiv anvendelse af de oplysninger, der indbe-
rettes efter lovens § 53 i standardskemaet med oplysninger
om ekstraskat med henblik på udveksling.
Den foreslåede bestemmelse i minimumsbeskatningslovens
§ 53, stk. 7, dækker således de oplysninger, der indberettes
efter minimumsbeskatningsloven, mens den foreslåede æn-
dring af bestemmelsen i skattekontrollovens § 66, stk. 2,
dækker de oplysninger, som modtages ved automatisk ud-
veksling efter DAC. Hjemlen til denne udveksling er skatte-
kontrollovens § 66, stk. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger
samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet inde-
holder en fodnote, hvoraf det fremgår, at loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører dele af DAC med senere
ændringer. Teksten indeholder således en henvisning til så-
vel det oprindelige direktiv som senere ændringer af direk-
tivet. Ved § 3, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april 2025 blev
fodnoten tilføjet DAC8. Idet bestemmelsen, jf. samme lovs
§ 5, stk. 2, først træder i kraft den 1. januar 2026, kan der
i nærværende lovforslag ikke foreslås ændringer til bestem-
melsen. Bestemmelsen foreslås derfor i stedet ophævet, jf.
lovforslagets § 4, nr. 1, og genindsat ved lovforslagets § 3,
nr. 1.
Det foreslås i fodnoten til lovens titel at ændre »og Rådets
direktiv 2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«,
og efter »nr. L 104, side 1« indsættes », Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets
direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
Det vil betyde, at det af fodnoten kommer til at fremgå,
at Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet (DAC8) og Rådets direktiv
(EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (DAC9) er gennemført ved loven.
Med dette lovforslag foreslås det at implementere dele
af Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet og hele Rådets direktiv
(EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området (DAC9).
Ændringen vil medføre, at henvisningerne til ændringerne af
DAC fortsat vil være fuldstændige.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Ved § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1, i lov nr. 409 af 29. april
2025 blev DAC8 tilføjet fodnoterne til skattekontrolloven
og lov om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger
samt administrativt samarbejde på beskatningsområdet. Ved
§ 2, nr. 3 i samme lov blev stk. 2 i skattekontrollovens § 66
indsat.
Bestemmelserne skal efter § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29.
april 2025 træde i kraft den 1. januar 2026.
Gennemførelsen af DAC9 indebærer, at DAC9 skal indsæt-
tes i fodnoterne til skattekontrolloven og lov om gensidig bi-
stand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter,
afgifter og andre foranstaltninger samt administrativt sam-
arbejde på beskatningsområdet, og at skattekontrollovens
§ 66, stk. 2, også skal omfatte en henvisning til artikel 8ae i
DAC, der er indført med DAC9.
Idet § 2, nr. 1 og 3, og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025 i
henhold til samme lovs § 5, stk. 2, først træder i kraft den 1.
januar 2026, kan der i nærværende lovforslag ikke foreslås
ændringer til bestemmelserne.
Med nærværende lovforslag foreslås § 2, nr. 1 og 3, og §
23
3 i lov nr. 409 af 29. april 2025 ophævet ved lovforslagets
§ 4. Ved lovforslagets §§ 2 og 3 foreslås de ophævede be-
stemmelser genindsat.
Det foreslås derudover i § 5, stk. 2, i lov nr. 409 af 29.
april 2025 at ændre »§ 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3« til » og
§ 2, nr. 4«. Herved udgår henvisningerne til de ophævede
bestemmelser af ikrafttrædelsesbestemmelsen.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 4 har ingen ind-
holdsmæssig betydning, idet de foreslåede ophævelser fore-
slås genindsat.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at minimumsbeskatningslovens § 53,
stk. 8 og 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, træder i
kraft den 1. januar 2028.
Dette hænger sammen med, at der efter artikel 2, stk. 3, i
DAC9 gælder en senere implementeringsfrist end direktivets
hovedregel, hvorefter de nationale regler, der gennemfører
blandt andet direktivets artikel 1, nr. 9, senest skal træde
i kraft den 1. januar 2028. Minimumsbeskatningslovens
§§ 53, stk. 8 og 9, gennemfører artikel 22, stk. 4, i DAC,
som er affattet ved artikel 1, nr. 9 i DAC9, og er dermed
omfattet af denne længere implementeringsfrist.
Det foreslås i stk. 3, at minimumsbeskatningslovens § 53,
stk. 1, 3. pkt., stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 7, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2-5, har virkning for regnskabsår,
der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere, og for
hvilke der ikke er foretaget indberetning inden denne lovs
ikrafttræden.
Dette hænger sammen med minimumsbeskatningslovens
§ 71 om lovens ikrafttrædelse, som i stk. 2, fastsætter, at
loven med få undtagelser, har virkning for regnskabsår,
der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. I mini-
mumsbeskatningslovens § 53, stk. 4, fremgår det samtidig,
at fristen for indgivelse af skema med oplysninger om eks-
traskat, jf. § 53, stk. 1, og eventuelle meddelelser, jf. § 53,
stk. 3, ikke kan være tidligere end den 30. juni 2026. Fristen
er derfor seneste frist for indberetning, hvorfor det ikke
kan udelukkes, at selve indgivelsen i princippet kan finde
sted noget tidligere, og reelt også tidligere end den 1. janu-
ar 2026, f.eks. ved en koncerns ophør midt i rapporterings-
året. Skatteforvaltningen har dog endnu ikke fastsat regler
for indgivelsen i overensstemmelse med den gældende §
53, stk. 5, hvorfor indgivelse af skema med oplysninger om
ekstraskat og meddelelser lige nu vil være vanskelig.
Loven vil hverken gælde for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I minimumsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1089 af 2. september 2025, foretages følgende ændringer:
1) Loven gennemfører Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af
15. december 2022 om sikring af en global minimumsskatte-
sats for multinationale koncerner og store nationale koncer-
ner i Unionen, EU-Tidende 2022, nr. L 328, side 1, som
berigtiget i EU-Tidende 2023, nr. L 13, side 9.
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »nr. L 13, side
9«: », og dele af Rådets direktiv (EU) 2025/872 af 14. april
2025 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj
2025«.
§ 53. En koncernenhed, der har hjemsted i Danmark, skal i 2. I § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
et standardskema indgive oplysninger om ekstraskat til told-
og skatteforvaltningen. Skemaet kan indgives af en udpeget
lokal enhed på vegne af koncernenheden.
»Den oplysningspligtige identificerer de relevante afsnit og
de relevante jurisdiktioner, som oplysningerne skal sendes
til i henhold til den formidlingsmetode, der er fastsat i arti-
kel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, hvor oplysninger vil skulle udveksles efter
skattekontrollovens § 66, stk. 1.«
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen fastsætter regler om 3. I § 53, stk. 5, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:
standardskemaet efter stk. 1, herunder regler om indgivelsen
og om indholdet af standardskemaet, i overensstemmelse
med artikel 44 i Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15.
december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats
»Ved standardskemaet efter stk. 1 forstås skema med oplys-
ninger om ekstraskat, jf. bilag VII til direktivet om admini-
strativt samarbejde på beskatningsområdet.«
for multinationale koncerner og store nationale koncerner i
Unionen. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere fast-
4. I § 53, stk. 5, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter
»Unionen«:
sætte regler om indgivelsen af meddelelser, herunder om en
meddelelses indhold, som nævnt i stk. 3.
»og artikel 8ae i og Bilag VII til direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet«.
5. I § 53 indsættes som stk. 7-9:
»Stk. 7. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv anven-
delse af oplysninger, der indgives efter denne paragraf eller
indgives med henblik på udveksling af oplysninger i hen-
hold til artikel 8ae i direktivet om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen bestræber sig på at
sikre, at en oplysningspligtig har mulighed for at indhente
en elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne
om skatteregistreringsnummeret på enhver skatteyder, der er
omfattet af indberetning af oplysninger med henblik på ud-
veksling af oplysninger i henhold til artikel 8ae i direktivet
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Stk. 9. Den oplysningspligtige kan kun anmode om at få
bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret efter
stk. 8 med henblik på validering af korrektheden af de op-
lysninger, der er omhandlet i artikel 8ae, stk. 2, i direktivet
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.«
§ 60. Har den oplysningspligtige ikke rettidigt indgivet
skema med oplysninger om ekstraskat, jf. § 53, stk. 4, kan
told- og skatteforvaltningen pålægge daglige tvangsbøder,
indtil skemaet bliver indgivet.
6. I § 60, stk. 1, indsættes efter »oplysningspligtige«: »ikke
anvendt det standardskema, der er nævnt i § 53, stk. 5,
eller«, og efter »ekstraskat« indsættes: »eller meddelelse«,
og efter »skemaet« indsættes: »eller meddelelsen«.
Stk. 2 og 3. ---
25
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. ja-
nuar 2024, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 409 af 29.
april 2025 og senest ved § 3 i lov nr. 750 af 20. juni 2025,
foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om ad-
ministrativt samarbejde på beskatningsområdet og om op-
hævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L
64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU
af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af op-
lysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L
359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december
2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets
direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direk-
tiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende
2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af
6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende
2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af
25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningsplig-
tige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L
139, side 1, Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020
om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det
akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund
af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, L 204, side 46,
Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om æn-
dring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde
på beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104, side 1,
og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om
ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24. oktober
2023.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og ef-
ter »nr. L 104, side 1« indsættes: », Rådets direktiv (EU)
2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets
direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
§ 66. --- 2. I § 66 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller
modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel
8-8ae i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.«
§ 3
I lov nr. 118 af 7. februar 2012 om gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter
og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde på
beskatningsområdet, som ændret ved § 2 i lov nr. 902 af 21.
juni 2022 og § 3 i lov nr. 409 af 29. april 2025, foretages
følgende ændring:
26
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand
ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgif-
ter og andre foranstaltninger, EU-Tidende 2010, nr. L 84,
side 1, og Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011
om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om
ophævelse af direktiv 77/799/EØF, EU-Tidende 2011, nr. L
64, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU
af 9. december 2014 om ændring af direktiv 2011/16/EU
for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af op-
lysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende 2014, nr. L
359, side 1, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december
2015 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende 2015, nr. L 332, side 1, Rådets
direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direk-
tiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk ud-
veksling af oplysninger på beskatningsområdet, EU-Tidende
2016, nr. L 146, side 8, Rådets direktiv 2016/2258/EU af
6. december 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for
så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger
indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, EU-Tidende
2016, nr. L 342, side 1, Rådets direktiv 2018/822/EU af
25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så
vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningsplig-
tige grænseoverskridende ordninger, EU-Tidende 2018, nr. L
139, side 1, Rådets direktiv 2020/876/EU af 24. juni 2020
om ændring af direktiv 2011/16/EU for at imødekomme det
akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og
udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund
af covid-19-pandemien, EU-Tidende 2020, nr. L 204, side
46, Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om
ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbej-
de på beskatningsområdet, EU-Tidende 2021, nr. L 104,
side 1, og Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober
2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet, EU-Tidende, L af 24.
oktober 2023.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til »Rådets direktiv 2021/514/EU«, og ef-
ter »nr. L 104, side 1« indsættes », Rådets direktiv (EU)
2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023, og Rådets
direktiv (EU) 2025/872 af 14. april 2025 om ændring af di-
rektiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet, EU-Tidende, L af 6. maj 2025«.
§ 4
I lov nr. 409 af 29. april 2025 om ændring af skatteindbe-
retningsloven, skattekontrolloven, lov om gensidig bistand
ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgif-
ter og andre foranstaltninger samt administrativt samarbejde
på beskatningsområdet og toldloven foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af
8. januar 2024, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 96 af 4.
februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 1 og 3, og § 3 ophæves.
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Rådets direktiv
2021/514/EU« til: »Rådets direktiv (EU) 2021/514«, og
efter »nr. L 104, side 1« indsættes: », og Rådets direktiv
(EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv
27
2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatnings-
området, EU-Tidende, L af 24. oktober 2023«.
---
3. I § 66 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen sikrer effektiv an-
vendelse af oplysninger, der indgives efter §§ 47-52 eller
modtages via udveksling af oplysninger i henhold til artikel
8-8ad i direktivet om administrativt samarbejde på beskat-
ningsområdet.«
§ 5 ---
Stk. 2. § 1, nr. 1-14, skatteindberetningslovens § 55 a, stk.
1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, § 1, nr. 16-18, § 2,
nr. 1, 3 og 4, og § 3 træder i kraft den 1. januar 2026.
2. I § 5, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 1, 3 og 4, og § 3« til: »og
§ 2, nr. 4«.
28
Bilag 2
RÅDETS DIREKTIV (EU) 2025/872
af 14. april 2025
om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113 og 115,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2),
efter en særlig lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets direktiv (EU) 2022/25233) gennemfører den aftale, der blev indgået den 8. oktober 2021
i OECD/G20᾽s inklusive ramme (OECD/G20 IF) vedrørende udhuling af skattegrundlaget og
overskudsflytning (»BEPS«), og følger nøje Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Ud-
viklings (OECD᾽s) globale modelregler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (anden
søjle) (»OECD᾽s modelregler«), som blev aftalt af OECD/G20 IF den 14. december 2021. Direk-
tiv (EU) 2022/2523 indfører en kvalificeret regel om indkomstmedregning og en kvalificeret
regel om underbeskattede overskud. Nævnte direktiv gør det også muligt for medlemsstaterne at
indføre deres egen kvalificerede indenlandske ekstraskat.
(2) Direktiv (EU) 2022/2523 fastsætter allerede reglerne for indgivelse af Skemaer med oplysninger
om ekstraskat og skitserer i store træk de kategorier af oplysninger, som multinationale koncerner
og store nationale koncerner omfattet af nævnte direktiv skal fremlægge. Skattemyndighederne
har brug for disse Skemaer med oplysninger om ekstraskat for at foretage en passende risiko-
vurdering, vurdere korrektheden af skatteforpligtelsen og overvåge, hvorvidt de multinationale
koncerner og store nationale koncerner anvender de i direktiv (EU) 2022/2523 fastsatte regler
korrekt.
(3) Rådets direktiv 2011/16/EU4) bør derfor ændres med henblik på at fastsætte nye regler om auto-
matisk udveksling af oplysninger for at lette udvekslingen af oplysninger med hensyn til Skemaet
med oplysninger om ekstraskat og dermed fastlægge rammerne for den operationelle gennemfø-
29
relse af indberetningsforpligtelserne i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 i overensstemmelse
med OECD/G20 IF᾽s multilaterale aftale mellem kompetente myndigheder om udveksling af Glo-
BE-oplysninger og kommentarerne hertil samt GloBE-oplysningsskemaet (GloBE Information
Return (»GIR«)), i det omfang disse nye regler er forenelige med indberetningsforpligtelserne i
henhold til direktiv (EU) 2022/2523 og med EU-retten.
(4) Selv om den generelle regel er, at en koncernenhed indgiver et Skema med oplysninger om eks-
traskat til sin skattemyndighed (»lokal indberetning«), fastsættes der i direktiv (EU) 2022/2523 en
undtagelse, hvorefter en koncernenhed ikke er forpligtet til at indgive et Skema med oplysninger
om ekstraskat til sin skattemyndighed, hvis et Skema med oplysninger om ekstraskat er indgivet
af det ultimative moderselskab eller af en udpeget indberettende enhed, der er hjemmehørende
i en jurisdiktion, der for Rapporteringsåret har en gældende betinget aftale mellem kompetente
myndigheder med den medlemsstat, hvor koncernenheden er hjemmehørende (»central indberet-
ning«). Nærværende direktiv udgør en sådan betinget aftale mellem kompetente myndigheder
mellem medlemsstaterne.
(5) De nye regler om automatisk udveksling af oplysninger bør muliggøre central indberetning af
Skemaet med oplysninger om ekstraskat i overensstemmelse med direktiv (EU) 2022/2523 og kan
også anvendes i forbindelse med indgivelse i hver af de jurisdiktioner, der gennemfører OECD᾽s
modelregler (»gennemførende jurisdiktion«)5). Skattemyndighederne i hver relevant medlemsstat
bør modtage de nødvendige oplysninger i henhold til standardoplysningsskemaet.
(6) Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at de indberettende
koncernenheder i multinationale koncerner benytter standardmodellen i direktiv 2011/16/EU til
at opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2022/2523. Det er op til
medlemsstaterne at beslutte, hvilken model der skal anvendes af store nationale koncerner til at
opfylde deres indberetningsforpligtelser i henhold til direktiv (EU) 2022/2523, undtagen i de få
situationer, hvor der er behov for udveksling af oplysninger.
(7) Når en medlemsstat modtager et Skema med oplysninger om ekstraskat fra det ultimative moder-
selskab eller den udpegede indberettende enhed i en multinational koncern i medfør af central
indberetning i overensstemmelse med direktiv (EU) 2022/2523, bør denne medlemsstat senest tre
måneder efter indgivelsesfristen, eller – i tilfælde af modtagelse af et Skema med oplysninger
om ekstraskat efter indgivelsesfristen – senest tre måneder efter en sådan modtagelse, sende de
relevante specifikke dele af Skemaet med oplysninger om ekstraskat til andre Gennemførende
medlemsstater eller Medlemsstater, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, i over-
ensstemmelse med den formidlingsmetode, der er godkendt af OECD/G20 IF. Hvad angår det
første Rapporteringsår bør fristen for fremsendelse af disse relevante specifikke dele af Skemaet
med oplysninger om ekstraskat forlænges til seks måneder efter indgivelsesfristen. For at tage
højde for eventuelle forsinkelser i det nye udvekslingssystem vil den første udveksling desuden
under alle omstændigheder (dvs. for det første og de næste Rapporteringsår) tidligst finde sted
den 1. december 2026.
(8) Den medlemsstat, hvor det ultimative moderselskab i den multinationale koncern er hjemmehø-
rende, bør modtage det fulde Skema med oplysninger om ekstraskat. Den Gennemførende Med-
lemsstat bør have det Generelle afsnit af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, forudsat at der
30
er en koncernenhed i den multinationale koncern, som er hjemmehørende på dens område. Den
medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat, og hvori koncernenheder i
multinationale koncerner er hjemmehørende, bør have de relevante dele af det Generelle afsnit af
Skemaet med oplysninger om ekstraskat, selv om Medlemsstater, som kun anvender kvalificeret
indenlandsk ekstraskat, ikke bør sende nogen oplysninger vedrørende Skemaet med oplysninger
om ekstraskat ved automatisk udveksling af oplysninger.
(9) Jurisdiktionsspecifikke afsnit bør stilles til rådighed for medlemsstaten med beskatningsrettighe-
der i henhold til direktiv (EU) 2022/2523, herunder den kvalificerede indenlandske ekstraskat, i
overensstemmelse med formidlingsmetoden.
(10) I henhold til direktiv (EU) 2022/2523 kan medlemsstater, hvor højst 12 ultimative moderselskaber
i koncerner, der er omfattet af nævnte direktiv, er hjemmehørende, beslutte ikke at anvende
reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i en begrænset periode. I
sådanne tilfælde bør en medlemsstat, hvis den ikke er en Medlemsstat, som kun anvender kvalifi-
ceret indenlandsk ekstraskat, først begynde at anvende reglerne om udveksling af Skemaer med
oplysninger om ekstraskat (dvs. modtage og sende oplysningerne), når perioden for en sådan
beslutning i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 udløber.
(11) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv og navnlig med henblik
på automatisk udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder bør Kommissionen
tillægges gennemførelsesbeføjelser til at vedtage de nødvendige praktiske ordninger som led i
proceduren for fastlæggelse af den elektroniske standardformular. Disse beføjelser bør udøves i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/20116).
(12) Den modtagende kompetente myndighed bør underrette den afsendende kompetente myndighed,
når der er grund til at tro, at oplysningerne i et Skema med oplysninger om ekstraskat, der
udveksles, skal rettes. Da en sådan underretning normalt finder sted inden en mere grundig
risikovurdering eller skattekontrol, bør den afsendende kompetente myndighed kun underrettes
om åbenlyse fejl, der er konstateret. De rettede oplysninger bør uden unødig forsinkelse udveksles
med alle kompetente myndigheder, som disse oplysninger skal udveksles med i overensstemmelse
med dette direktiv. Denne procedure udelukker dog ikke skattemyndighederne fra efterfølgende
at anmode om nødvendige rettelser for at kontrollere overholdelsen af direktiv (EU) 2022/2523 i
henhold til deres nationale ret.
(13) Hvis en kompetent myndighed ikke modtager de oplysninger, der var forventet i henhold til
en meddelelse fra en multinational koncern, bør den underrette den kompetente myndighed,
som skulle have udvekslet de pågældende oplysninger, herom. Den kompetente myndighed, som
skulle have udvekslet de pågældende oplysninger, bør uden unødig forsinkelse fastslå årsagen til
den manglende udveksling af de relevante oplysninger og informere den kompetente myndighed,
der underrettede om den manglende udveksling, om denne årsag inden for en måned, med
angivelse af den forventede nye dato for udvekslingen, hvis det er relevant. For at sikre, at
direktiv 2011/16/EU fungerer effektivt, er det underforstået, at udvekslingen bør finde sted så
hurtigt som muligt for at undgå at forårsage yderligere forsinkelser for medlemsstaterne. Den for-
ventede udvekslingsdato bør fastsættes til en dag senest tre måneder fra datoen for modtagelsen af
underretningen om den manglende udveksling.
31
(14) Hvis det ultimative moderselskab eller den udpegede indberettende enhed i en multinational
koncern ikke har indgivet Skemaet med oplysninger om ekstraskat centralt, og hvis oplysningerne
ikke modtages senest på den nye forventede dato for udveksling, er det underforstået, at den
kompetente myndighed, der underrettede om den manglende udveksling, kan kræve lokal indbe-
retning, eftersom betingelserne for central indberetning i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 ikke
er blevet opfyldt.
(15) Direktiv 2011/16/EU, herunder bilag VII til nævnte direktiv, som ændret ved nærværende direk-
tiv, bør læses sammen med direktiv (EU) 2022/2523. De vilkår, der er fastsat med henblik på
udveksling af oplysninger med hensyn til Skemaet med oplysninger om ekstraskat i henhold
til nærværende direktiv, bør have samme betydning som i direktiv (EU) 2022/2523. Desuden
indeholder nærværende direktiv yderligere definitioner, der er nødvendige for at afspejle den
internationale udvikling, der er sket i forbindelse med udveksling af oplysninger på beskatnings-
området.
(16) Ved gennemførelsen af dette direktiv bør medlemsstaterne anvende den multilaterale aftale mel-
lem kompetente myndigheder om udveksling af GloBE-oplysninger og kommentarerne hertil,
OECD᾽s modelregler og de forklaringer og eksempler, der findes i »Commentary to the Global
Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar Two)« (»Kommentarer til de globale modelregler til be-
kæmpelse af udhuling af skattegrundlaget (anden søjle)«), som blev offentliggjort af OECD/G20
IF vedrørende BEPS, samt GloBE-gennemførelsesrammen og enhver ajourføring heraf som illu-
strations- eller fortolkningskilde for at sikre en ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, i det
omfang disse kilder er forenelige med dette direktiv, direktiv (EU) 2022/2523 og EU-retten. In-
struktionerne fra OECD/G20 IF vedrørende BEPS for indgivelse af standardmodellen såsom
indledningen og vejledningen til GIR, herunder grundlaget for de oplysninger, der indberettes i
GIR og den midlertidige forenklede ramme for indberetning til jurisdiktionen (for regnskabsår,
der begynder den 31. december 2028 eller før, men ikke et regnskabsår, der slutter efter den
30. juni 2030), bør derfor i det omfang disse kilder er forenelige med nærværende direktiv og
EU-retten anvendes som illustrations- og fortolkningskilder for de multinationale koncerner ved
indgivelse af Skemaet med oplysninger om ekstraskat for at sikre en ensartet anvendelse. Direktiv
2011/16/EU bør derfor suppleres med et yderligere bilag, som indeholder en standardmodel i
overensstemmelse med den standardmodel, der er udviklet af OECD/G20 IF vedrørende BEPS,
som skal bruges til indgivelse af Skemaet med oplysninger om ekstraskat i henhold til direktiv
(EU) 2022/2523 som fastsat i nærværende direktiv.
(17) Standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der er fastsat ved dette direktiv,
sikrer, at de oplysninger og skatteberegninger, som en multinational koncern skal indberette i hen-
hold til Skemaet med oplysninger om ekstraskat, er tilstrækkeligt omfattende til at gøre det muligt
for skattemyndighederne at foretage en passende risikovurdering og vurdere korrektheden af en
koncernenheds skatteforpligtelse i henhold til direktiv (EU) 2022/2523. Samtidig søges det at
undgå at pålægge multinationale koncerner unødvendige krav til indsamling, beregning og indbe-
retning af oplysninger og at undgå at udsætte skatteyderne for flere forskellige, ukoordinerede an-
modninger om yderligere oplysninger i hver enkelt gennemførende jurisdiktion. Et standardiseret
Skema med oplysninger om ekstraskat påvirker ikke en skattemyndigheds mulighed for at kræve
en rutinemæssig indenlandsk selvangivelse eller indhente oplysninger med henblik på udarbejdel-
32
se af Skemaet med oplysninger om indenlandsk ekstraskat, og derfor bør medlemsstaterne i nogle
tilfælde kunne kræve, at der indberettes yderligere datapunkter ud over Skemaet med oplysninger
om ekstraskat med henblik på udarbejdelse af selvangivelsen (f.eks. for at omregne den skyldige
ekstraskat til den nationale valuta). Medlemsstaterne bør dog generelt afholde sig fra at kræve
indberetning af yderligere datapunkter ud over Skemaet med oplysninger om ekstraskat som del
af deres krav om rutinemæssig indenlandsk selvangivelse og betaling, og sådanne oplysninger
bør f.eks. vedrøre forpligtelser, tidspunkt og betalingsmetode eller identifikation af skatteyderen
og kontaktoplysninger frem for beregningen af en koncernenheds skyldige ekstraskat. Nærværen-
de direktiv finder ikke anvendelse på indenlandske skattekontrolprocedurer og udelukker ikke
skattemyndighederne fra efterfølgende at anmode om nødvendige underbyggende oplysninger for
at kontrollere overholdelsen af bestemmelserne til gennemførelse af direktiv (EU) 2022/2523 i
henhold til deres nationale ret.
(18) For at sikre udveksling af oplysninger om joint ventures og ligebehandling bør medlemsstaterne i
de sjældne tilfælde, hvor et moderselskab i en stor national koncern har en direkte eller indirekte
ejerandel i et joint venture eller tilknyttet joint venture, og dette joint venture eller tilknyttede
joint venture er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden medlemsstat, kræve,
at en sådan stor national koncern anvender samme standardmodel som en multinational koncern,
dvs. standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat som fastsat i dette direktiv,
når den indgiver sit Skema med oplysninger om ekstraskat. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at
bestemmelserne om udveksling af oplysninger anvendes i sådanne tilfælde.
(19) I erkendelse af behovet for at tilvejebringe en fuldstændig retlig ramme, der skal dække ændrin-
gerne indført i direktiv 2011/16/EU ved Rådets direktiv (EU) 2023/22267) for så vidt angår
obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger om finansielle konti, er det desuden vigtigt at
ændre artikel 8, stk. 3a, i direktiv 2011/16/EU i overensstemmelse hermed. Der bør ved omfanget
af de oplysninger, der skal udveksles, tages hensyn til overgangsforanstaltningerne i afdeling XI i
bilag I til direktiv 2011/16/EU.
(20) Målet for dette direktiv, nemlig at skabe rammerne for den operationelle gennemførelse af indbe-
retningsforpligtelserne i henhold til direktiv (EU) 2022/2523 på grundlag af den fælles tilgang,
der er indeholdt i OECD᾽s modelregler, og at sikre, at de respektive oplysninger om finansielle
konti er genstand for obligatorisk automatisk udveksling, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes
af medlemsstaterne, fordi en uafhængig indsats fra medlemsstaternes side risikerer at fragmentere
det indre marked, men kan i betragtning af omfanget af den globale minimumsskattereform og
den afgørende betydning af at vedtage løsninger, der fungerer for det indre marked som helhed,
bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går nærværende direktiv ikke videre, end hvad der
er nødvendigt med henblik på at nå dette mål.
(21) Da medlemsstaterne skal handle inden for en meget kort frist for at påbegynde gennemførelsen
af reglerne om Skemaet med oplysninger om ekstraskat, bør dette direktiv træde i kraft hurtigst
muligt.
(22) Direktiv 2011/16/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
33
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2011/16/EU
I direktiv 2011/16/EU foretages følgende ændringer:
1) Artikel 3, nr. 9), ændres således:
a) I første afsnit foretages følgende ændringer:
i) Litra a) affattes således:
»a) i forbindelse med artikel 8, stk. 1, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse til
en anden medlemsstat, uden forudgående anmodning, af oplysninger, som er defi-
neret på forhånd, med forud fastsatte regelmæssige intervaller. I forbindelse med
artikel 8, stk. 1, vedrører henvisningen til tilgængelige oplysninger de oplysninger
i sagsakterne i den medlemsstat, der meddeler oplysningerne, som kan indhentes
i medfør af procedurerne til indsamling og behandling af oplysninger i den pågæl-
dende medlemsstat«.
ii) Litra c) affattes således:
»c) i forbindelse med andre bestemmelser i dette direktiv end artikel 8, stk. 1, og
artikel 8, stk. 3a, og artikel 8a-8ae systematisk meddelelse af oplysninger, som er
defineret på forhånd, jf. dette nummer, første afsnit, litra a) og b).«
b) Andet afsnit affattes således:
»I forbindelse med denne artikel, artikel 8, stk. 3a og 7a, samt artikel 21, stk. 2, i dette
direktiv og bilag IV til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav
den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag I til dette direk-
tiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 21, stk. 5, og artikel 25, stk. 3 og 4, tillægges
udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende
definitioner fastsat i bilag I, V eller VI til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs
artikel 8aa og bilag III til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav
den betydning, de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag III til dette
direktiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 8ac og bilag V til dette direktiv tillægges
udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning, de har i henhold til de tilsvarende
definitioner fastsat i bilag V til dette direktiv. I forbindelse med dette direktivs artikel 8ad og
bilag VI til dette direktiv tillægges udtrykkene med stort begyndelsesbogstav den betydning,
34
de har i henhold til de tilsvarende definitioner fastsat i bilag VI til dette direktiv. I forbindelse
med dette direktivs artikel 8ae og artikel 9a og bilag VII til dette direktiv har ethvert udtryk
samme betydning som defineret i artikel 3, artikel 9, stk. 2, litra a), artikel 16, stk. 4, 6, 8 og
11, artikel 17, stk. 1, artikel 21, stk. 5, artikel 22, stk. 1, artikel 24, stk. 4 og 6, artikel 26,
stk. 2, artikel 27, stk. 3, 4 og 5, artikel 28, stk. 1, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 1, artikel
32, artikel 33, stk. 1, artikel 35, stk. 1, artikel 36, stk. 1, artikel 37, stk. 1, artikel 39, stk. 1,
artikel 42, stk. 1, artikel 44, stk. 1, artikel 47, stk. 1, og artikel 49, stk. 3, i Rådets direktiv
(EU) 2022/2523(*). Desuden har udtrykkene med stort begyndelsesbogstav samme betydning
som defineret i afdeling I i bilag VII til nærværende direktiv.
(*) Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimums-
skattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen (EUT L 328 af
22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj).« "
2) Artikel 8, stk. 3a, affattes således:
»3a. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at kræve, at dens
Indberettende finansielle institutter anvender de regler for indberetning og passende omhu, som er
omhandlet i bilag I og II, og med henblik på at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse af
sådanne regler i overensstemmelse med afdeling IX i bilag I.
I henhold til de gældende regler for indberetning og passende omhu, der findes i bilag I og
II, meddeler den kompetente myndighed i hver medlemsstat den kompetente myndighed i en
anden medlemsstat ved automatisk udveksling inden for den frist, der er fastsat i stk. 6, litra
b), følgende oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2016 om en
Indberetningspligtig konto:
a) navn, adresse, Skatteregistreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested (for så
vidt angår en person) for hver Person, hvorom der skal indberettes, og som er Kontohaver,
og for så vidt angår en Enhed, der er Kontohaver, og som efter iagttagelse af regler for
passende omhu i overensstemmelse med bilag I og II bliver identificeret som havende en
eller flere Kontrollerende personer, der er Personer, hvorom der skal indberettes, navn,
adresse og Skatteregistreringsnummer eller -numre for Enheden og navn, adresse og Skatte-
registreringsnummer eller -numre samt fødselsdato og fødested for hver Person, hvorom der
skal indberettes
b) kontonummer (eller hvad der til praktiske formål svarer dertil, hvis et kontonummer ikke
forefindes)
c) det Indberettende finansielle instituts navn og (eventuelle) identifikationsnummer
d) kontoens saldo eller værdi (herunder, for så vidt angår en Forsikringsaftale med kontantværdi
eller Annuitetsaftale, Kontantværdien eller tilbagekøbsværdien) ved udgangen af det relevan-
35
te kalenderår eller anden relevant indberetningsperiode, eller, hvis kontoen er lukket i løbet af
et sådant år eller en sådan periode, kontoens lukning
e) for så vidt angår en Forvaltningskonto:
i) det samlede bruttobeløb af renter, det samlede bruttobeløb af udbytter og det samlede
bruttobeløb af anden indkomst genereret med hensyn til de aktiver, der indestår på
kontoen, i hvert enkelt tilfælde betalt til eller tilskrevet kontoen (eller med hensyn til
kontoen) i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode, og
ii) det samlede bruttoafkast ved salg eller indløsning af Finansielle aktiver, der er betalt til
eller tilskrevet kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode,
hvor det Indberettende finansielle institut har optrådt som depositar, mægler, forvalter,
eller på anden måde som befuldmægtiget for Kontohaveren
f) for så vidt angår en Indskudskonto, det samlede bruttobeløb af renter betalt til eller tilskrevet
kontoen i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode
g) for så vidt angår en konto, der ikke er beskrevet i litra e) eller f), det samlede bruttobeløb
betalt til eller godskrevet Kontohaveren med hensyn til kontoen i løbet af kalenderåret eller
anden relevant indberetningsperiode, hvor det Indberettende finansielle institut er betalings-
eller godskrivningsforpligtet, herunder det samlede beløb af eventuelle indløsningsbeløb
betalt til Kontohaveren i løbet af kalenderåret eller anden relevant indberetningsperiode
h) hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for hver Kontohaver
i) den eller de roller, i kraft af hvilken eller hvilke hver enkelt Person, hvorom der skal
indberettes, og som er en Kontrollerende person i en Enhed, der er Kontohaver, er en
Kontrollerende person i Enheden, og hvorvidt der er fremlagt en gyldig egenerklæring for
enhver sådan Person, hvorom der skal indberettes
j) kontotype, hvorvidt kontoen er en Allerede eksisterende konto eller en Ny konto, og hvorvidt
kontoen er en fælles konto, herunder antallet af fælles Kontohavere, og
k) for så vidt angår Andele i egenkapital, der besiddes af en Investeringsenhed, som er en
juridisk ordning, den/de roller i kraft af hvilke Personen, hvorom der skal indberettes, er
indehaver af Andele i egenkapital.
Med henblik på udveksling af oplysninger i henhold til dette stykke, medmindre andet er fastsat
i dette stykke eller i bilag I eller II, fastsættes beløbet og betalingsklassificeringen med hensyn til
en Indberetningspligtig konto i overensstemmelse med den nationale lovgivning i den medlems-
stat, der meddeler oplysningerne.
36
Dette stykkes første og andet afsnit har forrang for stk. 1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter,
i det omfang den pågældende udveksling af oplysninger er omfattet af anvendelsesområdet i stk.
1, litra c), eller andre EU-retsinstrumenter.
Den kompetente myndighed i hver medlemsstat meddeler de i andet afsnits litra h)-k) omhandlede
oplysninger vedrørende beskatningsperioder fra og med den 1. januar 2026.«
3) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 8ae
Indberetningsformat og udveksling af Skemaer med oplysninger om eks-
ekstraskat i henhold til artikel 44 i direktiv (EU) 2022/2523
»1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at kræve, at den indberet-
tende koncernenhed i en multinational koncern benytter standardmodellen i afdeling IV
i bilag VII til dette direktiv med henblik på at opfylde indberetningsforpligtelserne i
henhold til artikel 44 i direktiv (EU) 2022/2523.
2. Den kompetente myndighed i en medlemsstat, der har modtaget Skemaet med oplysnin-
ger om ekstraskat indgivet af det ultimative moderselskab eller en udpeget indberetten-
de enhed, jf. artikel 44, stk. 3, litra a) og b), i direktiv (EU) 2022/2523, fremsender
følgende ved automatisk udveksling og i overensstemmelse med følgende formidlings-
metode:
a) Det Generelle afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat sendes til den Gennem-
førende medlemsstat, hvor den multinationale koncerns ultimative moderselskab eller
koncernenheder er hjemmehørende.
b) Det Generelle afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat, med undtagelse af de
overordnede oplysninger i afsnit 1.4 i nævnte skema, sendes til de Medlemsstater, som
kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat:
i) hvor koncernenheder i den multinationale koncern er hjemmehørende
ii) hvor et joint venture eller et medlem af en joint venture-koncern under den
multinationale koncern er hjemmehørende, hvis den kvalificerede indenlandske
ekstraskat pålægges vedrørende joint ventures i medlemsstaten
iii) hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat pålægges i medlemsstaten vedrø-
rende en statsløs koncernenhed eller et statsløst joint venture i den multinationale
koncern.
37
c) Et eller flere Jurisdiktionsspecifikke afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat
sendes til medlemsstater, som har beskatningsrettigheder i henhold til direktiv (EU)
2022/2523, herunder den kvalificerede indenlandske ekstraskat, for så vidt angår de
medlemsstater, som sådanne Jurisdiktionsspecifikke afsnit vedrører.
Uanset første afsnit, litra c), modtager jurisdiktioner omfattet af reglen om underbeskattede
overskud, hvor procentsatsen for reglen om underbeskattede overskud er nul, kun den del
af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder oplysninger om fordeling af
ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for den pågældende jurisdiktion,
idet disse oplysninger er i overensstemmelse med et uddrag af afsnit 3.4.3 i Skemaet med
oplysninger om ekstraskat, og den Gennemførende medlemsstat, hvor det ultimative moder-
selskab er hjemmehørende, modtager samtlige Jurisdiktionsspecifikke afsnit.
3. Den kompetente myndighed i en medlemsstat fremsender det Skema med oplysninger
om ekstraskat, som er modtaget i henhold til stk. 2, og denne fremsendelse skal finde
sted senest tre måneder efter indgivelsesfristen for Rapporteringsåret.
4. Den kompetente myndighed i en medlemsstat fremsender det Skema med oplysninger
om ekstraskat, som er modtaget efter indgivelsesfristen, og denne fremsendelse skal
finde sted senest tre måneder efter datoen for modtagelsen.
5. Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter de nødvendige praktiske
ordninger for at lette den fremsendelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 2. Disse
gennemførelsesretsakterne vedtages efter proceduren i artikel 26, stk. 2.
6. Kommissionen skal ikke have adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, litra
a)-c).
7. Den fremsendelse af oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, 3 og 4, finder
sted ved hjælp af den elektroniske standardformular, der er omhandlet i artikel 20, stk.
4.«
4) Artikel 8b affattes således:
»Artikel 8b
Statistikker over automatiske udvekslinger
Medlemsstaterne indgiver årligt statistikker til Kommissionen over mængden af automatiske
udvekslinger i henhold til artikel 8, stk. 1 og 3a, og artikel 8aa, 8ac og 8ae og oplysninger
om administrative og andre relevante omkostninger og fordele i forbindelse med de stedfundne
udvekslinger og om mulige ændringer for såvel skattemyndighederne som for tredjeparter.«
38
5) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 9a
Samarbejde om rettelser, overholdelse og håndhævelse med hensyn til
Skemaer med oplysninger om ekstraskat
1. Hvis den kompetente myndighed i en medlemsstat har grund til at tro, at oplysningerne i et
Skema med oplysninger om ekstraskat, som er indgivet af et ultimativt moderselskab eller en
udpeget indberettende enhed, som er hjemmehørende i den anden medlemsstats jurisdiktion,
og fremsendt i henhold til artikel 8ae, kræver rettelse af åbenlyse fejl, underretter den
uden unødig forsinkelse den kompetente myndighed i den anden medlemsstat. Hvis den
underrettede kompetente myndighed er enig i, at oplysningerne i Skemaet med oplysninger
om ekstraskat skal rettes, træffer den uden unødig forsinkelse passende foranstaltninger for
at indhente et rettet Skema med oplysninger om ekstraskat fra det pågældende ultimative
moderselskab eller den pågældende udpegede indberettende enhed. Den fremsender uden
unødig forsinkelse det rettede Skema med oplysninger om ekstraskat til alle kompetente
myndigheder, som sådanne oplysninger skal udveksles med i overensstemmelse med dette
direktiv.
2. Når den kompetente myndighed i en medlemsstat har modtaget en meddelelse fra en eller
flere koncernenheder, der er hjemmehørende i dens medlemsstat, om, at Skemaet med oplys-
ninger om ekstraskat skulle indgives af det ultimative moderselskab eller den udpegede ind-
berettende enhed i en anden medlemsstat, men oplysningerne i Skemaet med oplysninger om
ekstraskat ikke er blevet fremsendt inden for de i artikel 8ae, stk. 3, eller artikel 27d, stk. 3 og
4, fastsatte frister, meddeler den uden unødig forsinkelse den anden kompetente myndighed,
at oplysningerne ikke er modtaget. Den underrettede kompetente myndighed fastlægger uden
unødig forsinkelse årsagen til den manglende fremsendelse af det pågældende Skema med
oplysninger om ekstraskat og informerer den kompetente myndighed inden for én måned
efter modtagelsen af meddelelsen, herunder, hvis det er relevant, om den forventede dato
for udveksling af Skemaet med oplysninger om ekstraskat. Den forventede udvekslingsdato
fastsættes til en dag, der senest må være tre måneder fra datoen for modtagelsen af underret-
ningen om den manglende udveksling.«
6) Artikel 18, stk. 4, affattes således:
»4. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat indfører en effektiv mekanisme for at sikre,
at oplysninger, der indhentes via indberetning eller udveksling af oplysninger i henhold til
dette direktivs artikel 8-8ae, anvendes.«
7) Artikel 20, stk. 4, affattes således:
39
»4. Automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8, 8ac og 8ae sker ved hjælp af et
elektronisk standardformat, der har til formål at lette en sådan automatisk udveksling, og som
vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 26, stk. 2.«
8) Artikel 22, stk. 3 og 4, affattes således:
»3. Medlemsstaterne må ikke opbevare registrene over de oplysninger, som de har modtaget
gennem automatisk udveksling af oplysninger i henhold til artikel 8-8ae, længere, end det
er nødvendigt, men under alle omstændigheder ikke kortere end fem år fra datoen for
modtagelsen af sådanne oplysninger, med henblik på at opnå formålene med dette direktiv.
4. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre, at en rapporterende enhed har mulighed for at ind-
hente elektronisk bekræftelse af gyldigheden af oplysningerne om skatteregistreringsnumme-
ret på enhver skatteyder, der er omfattet af udvekslingen af oplysninger i henhold til artikel
8-8ae. Der kan kun anmodes om at få bekræftet oplysninger om skatteregistreringsnummeret
med henblik på validering af korrektheden af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk.
1 og 3a, artikel 8a, stk. 6, artikel 8aa, stk. 3, artikel 8ab, stk. 14, artikel 8ac, stk. 2, artikel 8ad,
stk. 3, og artikel 8ae, stk. 2.«
9) Artikel 25a affattes således:
»Artikel 25a
Sanktioner
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser
af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv vedrørende artikel 8aa-8ae, og
træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være
effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.«
10) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 27d
Første Rapporteringsår og første fremsendelse af oplysningerne i henhold
til artikel 8ae
1. Det første Rapporteringsår for hvilket, der skal indberettes oplysninger i henhold til artikel
8ae, er det første regnskabsår, der begynder fra den 31. december 2023.
2. For de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reg-
len om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, er
40
det første Rapporteringsår, for hvilket oplysningerne skal fremsendes i henhold til artikel 8ae,
det første regnskabsår efter udløbet af den periode, for hvilken dette valg blev truffet.
For de medlemsstater, der har valgt ikke at anvende den kvalificerede regel om indkomstme-
dregning og den kvalificerede regel om underbeskattede overskud i henhold til artikel 50,
stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, og som har valgt at anvende en kvalificeret indenlandsk
ekstraskat i henhold til nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, er det første Rapporteringsår, for
hvilket oplysningerne skal fremsendes i henhold til artikel 8ae, uanset nærværende stykkes
første afsnit, det første regnskabsår, hvor den kvalificerede indenlandske ekstraskat finder
anvendelse.
3. Medlemsstatens kompetente myndighed fremsender oplysningerne i henhold til artikel 8ae
med hensyn til det første Rapporteringsår senest seks måneder efter indgivelsesfristen.
4. Under alle omstændigheder fremsender medlemsstaterne første gang oplysningerne i henhold
til artikel 8ae tidligst den 1. december 2026.«
11) Teksten i bilaget til dette direktiv tilføjes som bilag VII.
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2025 de love og admi-
nistrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler
straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2026.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter
de nærmere regler for henvisningen.
2. Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør de medlemsstater, der har valgt ikke at
anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i henhold
til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, de love og administrative bestemmelser, der
er nødvendige for at efterkomme nærværende direktivs artikel 1, nr. 1) og 3)-11), senest
dagen før udløbet af den periode, for hvilken dette valg blev truffet.
De anvender disse love og bestemmelser fra dagen efter den dag, hvor perioden, for hvilken
dette valg blev truffet, udløber.
41
Uanset dette stykkes første afsnit vedtager og offentliggør de medlemsstater, der har valgt
ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i
henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, og som har valgt at anvende en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat i henhold til nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, de love
og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme nærværende direktiv,
senest dagen før det første Rapporteringsår efter beslutningen om at anvende en kvalificeret
indenlandsk ekstraskat begynder. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og
bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra begyndelsen af det første Rapporteringsår efter
beslutningen om at anvende en kvalificeret indenlandsk ekstraskat.
Når det første Rapporteringsår, jf. dette stykkes tredje afsnit, begynder før eller på den dag,
hvor dette direktiv træder i kraft, vedtager og offentliggør de medlemsstater, der har valgt
ikke at anvende reglen om indkomstmedregning og reglen om underbeskattede overskud i
henhold til artikel 50, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2523, og som har valgt at anvende en
kvalificeret indenlandsk ekstraskat i henhold til nævnte direktivs artikel 11, stk. 1, senest
den 31. december 2025 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme nærværende direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og
bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2026.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter
de nærmere regler for henvisningen.
3. Uanset denne artikels stk. 1 vedtager og offentliggør medlemsstaterne senest den 31. decem-
ber 2027 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme
dette direktivs artikel 1, nr. 8). De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og
bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2028.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter
de nærmere regler for henvisningen.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og bestem-
melser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
42
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 14. april 2025.
På Rådets vegne
K. KALLAS
Formand
1) Udtalelse af 12.2.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
2) Udtalelse af 26.2.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
3) Rådets direktiv (EU) 2022/2523 af 15. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale
koncerner i Unionen (EUT L 328 af 22.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2022/2523/oj).
4) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF (EUT L
64 af 11.3.2011, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/16/oj).
5) OECD (2021), Tax Challenges Arising from Digitalisation of the Economy – Global Anti-Base Erosion Model Rules (Pillar Two): Inclusive Framework
on BEPS, OECD/G20 Base Erosion and Profit Shifting Project, OECD Publishing, Paris, https://doi.org/10.1787/782bac33-en.
6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).
7) Rådets direktiv (EU) 2023/2226 af 17. oktober 2023 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L,
2023/2226, 24.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2023/2226/oj).
BILAG
»BILAG VII
Regler for indberetning af og standardmodel for Skemaet med oplysninger
om ekstraskat
AFDELING I
DEFINITIONER
I dette bilag forstås ved:
1) »Gennemførende medlemsstat«: en medlemsstat, der har gennemført enten en kvalificeret
regel om indkomstmedregning eller en kvalificeret regel om underbeskattede overskud som
defineret i henholdsvis nr. 18) og 43) i artikel 3 i direktiv (EU) 2022/2523 eller begge dele,
for det pågældende Rapporteringsår
43
2) »Medlemsstat, som kun anvender kvalificeret indenlandsk ekstraskat«: en medlemsstat, der
kun har indført en kvalificeret indenlandsk ekstraskat som defineret i artikel 3, nr. 28), i
direktiv (EU) 2022/2523 for det pågældende Rapporteringsår
3) »Skema med oplysninger om ekstraskat«: oplysningsskema indgivet af et ultimativt moder-
selskab, en udpeget indberettende enhed, en udpeget lokal enhed eller en koncernenhed, for
hvilket der er fastsat en standardmodel i dette bilags afdeling IV
4) »Generelle afsnit«: den del af Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der indeholder ge-
nerelle oplysninger om den multinationale koncern som helhed, herunder selskabsstruktur
og overordnede oplysninger om anvendelsen af direktiv (EU) 2022/2523, idet dette afsnit
er i overensstemmelse med afsnit 1 i standardmodellen for Skemaet med oplysninger om
ekstraskat
5) »Jurisdiktionsspecifikke afsnit«: afsnit i Skemaet med oplysninger om ekstraskat, der inde-
holder oplysninger om den detaljerede anvendelse af den kvalificerede regel om indkomst-
medregning, den kvalificerede regel om underbeskattede overskud og den kvalificerede
indenlandske ekstraskat for så vidt angår hver jurisdiktion, hvor den multinationale koncern
opererer, idet disse afsnit er i overensstemmelse med afsnit 2 og 3 i standardmodellen for
Skemaet med oplysninger om ekstraskat
6) »Rapporteringsår«: det regnskabsår, som Skemaet med oplysninger om ekstraskat vedrører.
AFDELING II
KRAV VEDRØRENDE INDGIVELSE
Den koncernenhed, der indgiver Skemaet med oplysninger om ekstraskat, identificerer de relevante
afsnit og de relevante medlemsstater, som oplysningerne skal sendes til i henhold til den formidlings-
metode, der er fastsat i artikel 8ae.
AFDELING III
INDBERETNINGSFORMAT OG UDVEKSLING AF OPLYSNINGER FOR
STORE NATIONALE KONCERNER MED JOINT VENTURES
Hvis et moderselskab i en stor national koncern har en direkte eller indirekte ejerandel i et joint
venture eller tilknyttet joint venture, der er underlagt en kvalificeret indenlandsk ekstraskat i en anden
medlemsstat end den medlemsstat, hvor den store nationale koncern er hjemmehørende, anvender en
sådan stor national koncern standardmodellen for Skemaet med oplysninger om ekstraskat som fastsat i
dette bilags afdeling IV.
44
I de tilfælde, der er omfattet af første afsnit, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til
at sikre, at artikel 8ae, stk. 2, og artikel 9a finder anvendelse.
AFDELING IV
DATAPUNKTER
1. Oplysninger om multinational koncern
1.1. Identifikation af indberettende koncernenhed
1. Det ultimative
moderselskab er
den indberetten-
de koncernen-
hed
2. Navn på
indberet-
tende kon-
cernenhed
3. Skatteregistre-
ringsnummer
4. Rolle 5. Jurisdiktion,
hvor den indbe-
rettende koncer-
nenhed er hjem-
mehørende
6. Modtagende
jurisdiktioner
for udveksling
af oplysninger
(hvis relevant)
Ja/nej
1.2. Generelle oplysninger om multinational koncern
1.2.1. Multinational koncern og Rapporteringsår
1. Navn på multinational
koncern
2. Startdato for Rappor-
teringsåret
3. Slutdato for Rappor-
teringsåret
4. Ændret skema
Ja/nej
1.2.2. Generelle regnskabsoplysninger for den multinationale koncern
1. Konsoliderede regnskaber
for det ultimative modersel-
skab (type)
2. Regnskabsstandard, der anven-
des i de konsoliderede regnska-
ber for det ultimative modersel-
skab
3. Indberetningsvaluta, der anven-
des i de konsoliderede regnska-
ber for det ultimative modersel-
skab (ISO-kode)
1.3. Selskabsstruktur
1.3.1. Ultimativt moderselskab
1. Jurisdiktion for det ultimative moderselskab
2. Gældende regler?
3. Navn på det ultimative moderselskab
4. Skatteregistreringsnummer for det ultimative moderselskab
45
5. Skatteregistreringsnummer for det ultimative moderselskab i indberetningsjurisdiktionen
(hvis forskelligt og hvis relevant)
6. Status med henblik på reglerne
7. Hvis det ultimative moderselskab er en undtaget enhed – type
8. Jurisdiktion, hvori et moderselskab med to hjemsteder anses for at være omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning (hvis dette moderselskab i henhold til reglerne
anses for at være hjemmehørende i en anden jurisdiktion, hvor det ikke er omfattet af en
kvalificeret regel om indkomstmedregning) (hvis relevant)
1.3.2. Enheder i koncernen (bortset fra det ultimative moderselskab) og medlemmer af joint venture-
koncerner
1.3.2.1. Koncernenheder og medlemmer af joint venture-koncerner
Ændringer 1. Ændringer i forhold til tidligere Rapporteringsår? Ja/nej
Jurisdiktion 2. Jurisdiktion
3. Gældende regler?
Identifikation af koncernen-
hed, joint venture eller til-
knyttet joint venture
4. Navn på koncernenhed, joint venture eller tilknyttet joint
venture
5. Skatteregistreringsnummer
6. Skatteregistreringsnummer for indberetningsjurisdiktionen
(hvis relevant)
7. Status med henblik på reglerne
Ejerskabsstruktur for kon-
cernenhed, joint venture el-
ler tilknyttet joint venture
For hver enhed, der besidder ejerandele i koncernenheden, joint
venturet eller det tilknyttede joint venture:
8. Type
9. Skatteregistreringsnummer (for koncernenheder eller med-
lemmer af joint venture-koncerner)
10. Ejerandel (i procent)
Hvis koncernenheden er et
delvist ejet moderselskab el-
ler et mellemliggende mo-
derselskab, skal enheden
da anvende en kvalificeret
regel om indkomstmedreg-
ning?
11. Status for moderselskab
12. Hvis det mellemliggende moderselskab ikke anvender reg-
len om indkomstmedregning, fordi det ultimative modersel-
skab er omfattet af en kvalificeret regel om indkomstme-
dregning, eller der er et andet mellemliggende modersel-
skab, der ejer en kontrollerende andel i det og er omfattet
af en kvalificeret regel om indkomstmedregning, angives
det ultimative moderselskab eller det andet mellemliggende
moderselskab (skatteregistreringsnummer)
13. Hvis det delvist ejede moderselskab ikke må anvende reg-
len om indkomstmedregning, fordi et andet delvist ejet mo-
derselskab, der er omfattet af en kvalificeret regel om ind-
komstmedregning, besidder 100 % af ejerandelene, angives
det andet delvist ejede moderselskab, der skal anvende en
46
kvalificeret regel om indkomstmedregning (skatteregistre-
ringsnummer)
Finder reglen om underbe-
skattede overskud anvendel-
se på enheden?
14. Er der tale om den indledende fase af den internationale
aktivitet?
Ja/nej
15. Samlede ejerandele (respektive den allokerbare andel af
ekstraskatter) for moderselskaber, som skal anvende en
kvalificeret regel om indkomstmedregning for koncernen-
heden (respektive medlemmet af joint venture-koncernen)
(i procent)
16. Er det ultimative moderselskabs ejerandele i koncernenhe-
den (respektive det ultimative moderselskabs allokerbare
andel af ekstraskatten for medlemmet af joint venture-kon-
cernen) større end de samlede ejerandele (respektive den
allokerbare andel) for moderselskaber, som skal anvende
en kvalificeret regel om indkomstmedregning for denne
koncernenhed (respektive medlemmet af joint venture-kon-
cernen)?
Ja/nej
1.3.2.2. Undtagne enheder
1. Ændringer i forhold til tidligere Rapporteringsår? Ja/nej
2. Navn på undtaget enhed
3. Type af undtaget enhed
1.3.3. Ændringer i selskabsstrukturen indtruffet i løbet af Rapporteringsåret
Blev ændringer i selskabsstrukturen, der indtraf i løbet af Rapporteringsåret, ikke indbe-
rettet, fordi de hverken påvirkede beregningen af den effektive skattesats eller beregnin-
gen eller allokeringen af ekstraskat?
Ja/nej
1. Navn
på kon-
cernen-
hed (el-
ler an-
den en-
hed i
den
multi-
nationa-
le kon-
cern)
eller
medlem
af joint
ventu-
2. Skatte-
regi-
stre-
rings-
num-
mer
3. Æn-
drin-
gens
gen-
nemfø-
relses-
dato
4. Status
før æn-
dringen
5. Status ef-
ter æn-
dringen
6. Enheder,
der besid-
der ejeran-
dele i den
pågælden-
de koncer-
nenhed
(eller an-
den enhed)
eller det
pågælden-
de medlem
af en joint
venture-
koncern
før eller
7. Ejerande-
le, der be-
siddes i
den pågæl-
dende kon-
cernenhed
(eller an-
den enhed)
eller det
pågælden-
de medlem
af en joint
venture-
koncern
før æn-
8. Ejerande-
le, der be-
siddes i
den pågæl-
dende kon-
cernenhed
(eller an-
den enhed)
eller det
pågælden-
de medlem
af en joint
venture-
koncern
efter æn-
47
re-kon-
cern
efter æn-
dringen
dringen (i
procent)
dringen (i
procent)
1.4. Overordnet sammenfatning af oplysninger
1. Navn
på ju-
risdik-
tionen
2. Type af
under-
gruppe
(hvis
rele-
vant)
3. Identifi-
kation
af un-
der-
gruppe
(hvis
rele-
vant)
4. Navn(e)
på juris-
dik-
tion(er)
med be-
skat-
nings-
rettig-
heder
5. Finder
safe
harbour
eller
udeluk-
kelse
anven-
delse?
6. Interval
for ef-
fektiv
skatte-
sats
7. Har an-
vendel-
sen af
sub-
stansba-
seret
ind-
komst-
udeluk-
kelse
resulte-
ret i, at
der ikke
opstår
ekstra-
skat?
8. Skyldig
ekstra-
skat
(kvalifi-
ceret in-
den-
landsk
ekstra-
skat) –
interval
9. Skyldig
ekstra-
skat
(kvalifi-
ceret re-
gel om
ind-
komst-
me-
dreg-
ning/
kvalifi-
ceret re-
gel om
under-
beskat-
tede
over-
skud) –
interval
[Indsæt
det rele-
vante]
[Indsæt
det rele-
vante]
Ja/nej [Indsæt
det rele-
vante]
[Indsæt
det rele-
vante]
2. Jurisdiktionsspecifikke safe harbours og udelukkelser
2.1. Jurisdiktionens karakteristika
1. Navn på jurisdiktionen
2. Type af undergruppe (hvis relevant)
3. Identifikation af undergruppe (hvis relevant)
4. Jurisdiktion med beskatningsrettigheder
5. Forekomst af indberetningspligtige forskelle (ja/nej)
2.2. Jurisdiktionsspecifikke undtagelser for denne jurisdiktion (ekstraskat nedsat til nul)
2.2.1. Valg af safe harbour-jurisdiktion
48
2.2.1.1. Valg af safe harbour
1. Valgt safe harbour [Indsæt det relevante]
2.2.1.2. Permanente safe harbours
□ Forenklet beregning for ikkevæsentlige koncernenheder
1. Indtægter i alt for alle ikkevæs-
entlige koncernenheder i juris-
diktionen
2. Samlet forenklet skat for alle ik-
kevæsentlige koncernenheder i
jurisdiktionen
a. Rapporteringsår
b. Første forudgående regn-
skabsår (hvis relevant)
Ikke relevant
c. Andet forudgående regn-
skabsår (hvis relevant)
Ikke relevant
d. Gennemsnit for de tre regn-
skabsår (hvis relevant)
Ikke relevant
2.2.1.3. Midlertidige safe harbours
a) Midlertidig safe harbour i forbindelse med landeopdelt rapportering
1. Samlede indtægter
2. Overskud (underskud) før selskabsskat
3. Forenklede omfattede skatter
b) Midlertidig safe harbour i forbindelse med reglen om underbeskattede overskud
1. Selskabsskattesats
2.2.2. Valg af de minimis-undtagelse
□ Beslutning om anvendelse af de minimis-undtagelsen for Rapporteringsåret
□ Forenklede beregninger for ikkevæsentlige koncernenheder – koncernenheder, der ikke er ikkevæsent-
lige koncernenheder
49
1. Indtægter
(regnskab)
2. Kvalificerede ind-
tægter
3. Regnskabsmæs-
sig nettoindkomst
eller -tab
4. Kvalificeret ind-
komst eller tab
a. Rapporteringsår
b. Første forudgåen-
de regnskabsår
(hvis relevant)
c. Andet forudgåen-
de regnskabsår
(hvis relevant)
d. Gennemsnit for de
tre regnskabsår
2.3. Multinational koncern i den indledende fase af den internationale aktivitet (hvis relevant)
1. Første dag i det første regnskabsår, hvor den multi-
nationale koncern oprindeligt falder ind under reg-
lernes anvendelsesområde
2. Referencejurisdiktion
3. Bogført nettoværdi af materielle aktiver i referen-
cejurisdiktionen for det regnskabsår, hvor den mul-
tinationale koncern oprindeligt falder ind under
reglernes anvendelsesområde
4. Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale kon-
cern har koncernenheder i det regnskabsår, hvor
den multinationale koncern oprindeligt falder ind
under reglernes anvendelsesområde
5. Materielle aktiver i koncernenheder, der er hjem-
mehørende uden for referencejurisdiktionen i det
regnskabsår, hvor den multinationale koncern op-
rindeligt falder ind under reglernes anvendelses-
område
a. Jurisdiktion
b. Bogført nettoværdi af materielle aktiver for
alle koncernenheder, der er hjemmehørende i
hver jurisdiktion
6. Antal jurisdiktioner, hvor den multinationale kon-
cern har koncernenheder i løbet af Rapporterings-
året
7. Summen af de bogførte nettoværdier af materielle
aktiver for alle koncernenheder, der er hjemmehø-
rende i andre jurisdiktioner end referencejurisdikti-
onen i løbet af Rapporteringsåret
3. Beregninger
3.1. Jurisdiktionens karakteristika
50
1. Navn på jurisdiktionen
2. Type af undergruppe (hvis relevant)
3. Identifikation af undergruppe (hvis relevant) med henblik på beregning af effektiv
skattesats og ekstraskat
4. Jurisdiktion med beskatningsrettigheder
5. Effektiv skattesats
6. Regulerede omfattede skatter
7. Kvalificeret nettoindkomst eller -tab
8. Substansbaseret indkomstudelukkelse
9. Yderligere løbende ekstraskat
10. Ekstraskat i henhold til national lovgivning
11. Valgmuligheder
12. Samlet løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allokering af
omfattede skatter afholdt af visse typer koncernenheder
13. Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller markedsegnede overførbare
skattegodtgørelser (skatteudgift)
14. Andre skattegodtgørelser (skatteudgift)
15. Beløb for udskudt skatteudgift
16. Kvalificerede refunderbare skattegodtgørelser eller markedsegnede overførbare
skattegodtgørelser (indkomst)
17. Fremførsel af overskydende negative skatteudgifter
18. Overgangsregler
3.2. Beregning af effektiv skattesats
3.2.1. Effektiv skattesats
a. Regnskabsmæs-
sig nettoind-
komst eller -tab
b. Kvalificeret net-
toindkomst eller
-tab
c. Selskabsskatteud-
gift
d. Regulerede om-
fattede skatter
e. Effektiv skatte-
sats
[A] [B] [C]=[B]/[A]
3.2.1.1. Beregning af kvalificeret indkomst eller tab
1. Samlet regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer (alle koncernenhe-
der i jurisdiktionen)
2. Reguleringer Nettobeløb
a) Nettoskatteudgift
b) Udelukket udbytte
51
c) Udelukket egenkapitalgevinst eller -tab
d) Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode
e) Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udelukket som følge af
omstrukturering
f) Asymmetriske valutagevinster eller -tab
g) Principielt ikketilladte udgifter
h) Fejl i tidligere regnskabsår
i) Ændringer i regnskabsprincipper
j) Påløbne pensionsomkostninger
k) Gældseftergivelse
l) Aktiebaseret kompensation
m) Justeringer i henhold til armslængdeprincippet
n) Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnet overførbar skattegodtgø-
relse
o) Valg af anvendelse af et realisationsprincip på gevinst og tab
p) Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejendom
q) Udgifter vedrørende koncerninterne finansieringsordninger
r) Valg af anvendelse af koncerninterne transaktioner i samme jurisdiktion
s) Skatter betalt af forsikringsselskaber, som opkræves hos forsikringstagerne
t) Forøgelse/formindskelse af egenkapitalen som følge af udbetalte/forfaldne kapitalud-
lodninger eller modtagne/forfaldne udlodningsbeløb i forbindelse med hybrid kerneka-
pital
u) Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
v) Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gen-
nemstrømningsenhed
w) Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er omfattet
af en ordning for fradrag af udbytte
x) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
y) Indkomst fra international skibsfart
z) Transaktioner mellem koncernenheder
3. Jurisdiktionens kvalificerede nettoindkomst eller -tab
3.2.1.2. Beregning af regulerede omfattede skatter
a) Samlet beløb for regulerede omfattede skatter
1. Samlet løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allokeringer (alle
koncernenheder i jurisdiktionen)
2. Reguleringer Nettobeløb
a) Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regnskaberne
52
b) Kvalificeret tabsbetinget udskudt skatteaktiv, der er konstateret eller anvendt
c) Omfattede skatter vedrørende en usikker skattemæssig position, der er bogført som en
nedsættelse af omfattede skatter i tidligere år
d) Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnet overførbare skattegodt-
gørelser, der er bogført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift
e) Kvalificerede gennemløbsskattefordele for kvalificerede ejerandele
f) Løbende skatteudgift vedrørende indkomst, der er udelukket fra kvalificeret indkomst
eller tab
g) Ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, ikkemarkedsegnet overførbar skatte-
godtgørelse eller andre skattegodtgørelser, der ikke er bogført som en nedsættelse af
den løbende skatteudgift
h) Omfattede skatter, der er refunderet eller krediteret (bortset fra kvalificeret refunderbar
skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare skattegodtgørelser) og ikke behand-
les som en regulering af den løbende skatteudgift
i) Løbende skatteudgift vedrørende en usikker skattemæssig position
j) Løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt inden for tre år
k) Reguleringer efter indberetning
l) Omfattede skatter vedrørende nettorealiseringsgevinster eller nettorealiseringstab
m) Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab, som er en gennem-
strømningsenhed
n) Omfattede skatter for kvalificeret indkomst i det ultimative moderselskab, der er nedsat
i henhold til en ordning for fradrag af udbytte
o) Skønnet udbytteskat
p) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
q) Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
r) Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som egenkapital eller
anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medtaget i kvalificeret indkomst eller
tab, der er underlagt beskatning i henhold til lokale skatteregler
s) Konstaterede overskydende negative skatteudgifter til fremførsel
t) Nedsættelse af omfattede skatter (men ikke under nul) med den resterende saldo for
overskydende negative skatteudgifter til fremførsel
3. Regulerede omfattede skatter
b) Fremførsel af overskydende negative skatteudgifter
1. Saldo fra tidligere år [A]
2. Overskydende negative skatteudgifter til fremførsel, der er konstateret i Rapporte-
ringsåret
[B]
3. Overskydende negative skatteudgifter, der er fremført til og modregnet i Rapporte-
ringsåret
[C]
53
4. Resterende overskydende negative skatteudgifter til fremførsel til efterfølgende år [D]=[A]+[B]-
[C]
c) Beregning for midlertidig blandet skatteordning for kontrollerede udenlandske selskaber (CFC᾽er)
(hvis relevant)
1. CFC-jurisdiktioner 2. Undergruppe 3. Samlede skatter allokeret til den pågældende under-
gruppe i henhold til en blandet CFC-skatteordning
I alt
3.2.2. Jurisdiktionsspecifikke beregninger vedrørende regnskabsmæssig behandling af udskudt skat
3.2.2.1. Reguleringer af udskudt skat
a) Overordnet sammenfatning
1. Udskudt skatteudgift med hen-
blik på reglerne før ombereg-
ning og reguleringer
a) Udskudt skatteudgift i regnskaberne [A]
b) Udskudt skatteudgift vedrørende aktiver el-
ler passiver, for hvilke den regnskabsmæssi-
ge værdi baseret på reglerne er forskellig fra
regnskabets regnskabsmæssige værdi
[B]
c) Udskudt skatteudgift, hvor beregningen af
den regnskabsmæssige værdi af aktiver eller
passiver er baseret på reglerne
[C]
d) Udskudt skatteudgift med henblik på regler-
ne før omberegning og reguleringer
[D]=[A]-[B]+[C]
2. Samlet beløb for reguleringerne [E]
3. Omberegning af den udskud-
te skatteudgift med minimums-
skattesatsen
e) Udskudt skatteudgift med henblik på regler-
ne før omberegning
[F]=[D]+[E]
f) Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført
til en lavere skattesats end minimumsskatte-
satsen og omberegnet med minimumsskatte-
satsen
[G]
g) Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført
til en højere skattesats end minimumsskatte-
satsen og omberegnet med minimumsskatte-
satsen
[H]
4. Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat [I]=[F]+[G]-[H]
b) Opdeling af reguleringerne
54
1. Reguleringer af udskudt skatteudgift Nettobeløb
a) Udskudt skatteudgift vedrørende poster, der er udelukket fra kvalificeret indkomst
eller tab
b) Udskudt skatteudgift vedrørende ikketilladte periodiseringer
c) Udskudt skatteudgift vedrørende uudnyttede periodiseringer
d) Værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi vedrørende et
udskudt skatteaktiv
e) Udskudt skatteudgift, der hidrører fra en omberegning vedrørende ændringer i skatte-
satsen
f) Udskudt skatteudgift vedrørende generering og anvendelse af skattegodtgørelser
g) Skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for underskud eller et hertil
svarende udskudt skatteaktiv
h) Ikketilladte periodiseringer eller uudnyttede periodiseringer, som er betalt i løbet af
regnskabsåret
i) Efterbeskatning af en udskudt skatteforpligtelse, der er betalt i løbet af regnskabsåret
j) Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er medtaget i regnskaber-
ne
k) Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en nedsættelse af skattesatsen
l) Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en forhøjelse af skattesatsen
m) Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
n) Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrømnings-
enhed
o) Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en ordning
for fradrag af udbytte
p) Regulering af udskudt skat som følge af transaktioner mellem koncernenheder
2. Samlet beløb for reguleringerne [E]
c) Tilbageførsel af skattemæssigt underskud
1. Skønnede udskudte skatteakti-
ver, der kan henføres til tilba-
geførsel af skattemæssigt un-
derskud
2. Refundering af omfattet skat i
forbindelse med tilbageførsel
af skattemæssigt underskud
a. Beløb henført til tidligere regn-
skabsår X
b. Beløb henført til tidligere regn-
skabsår Y osv.
c. I alt
3.2.2.2. Efterbeskatningsmekanisme
55
a) Årligt beløb af udskudte skatteforpligtelser omfattet af efterbeskatningsreglen
1. Beløb for udskudte skatteforpligtelser, der er omfattet af efterbeskatningsreglen, og som er
udnyttet i det femte regnskabsår forud for Rapporteringsåret
2. Beløb for efterbeskattet udskudt skatteforpligtelse opgjort i Rapporteringsåret vedrørende
det femte regnskabsår forud for Rapporteringsåret
3. Beløb for udskudte skatteforpligtelser, der er omfattet af efterbeskatningsreglen, og som er
udnyttet i Rapporteringsåret
b) Saldo for konti for efterbeskatning af udskudte skatteforpligtelser
1. Rapporteringsår 2. Tidligere regnskabsår
a. Beløb for udskudte skattefor-
pligtelser inden overgangsår
b. Restsaldo
c. Uberettiget saldo
3.2.2.3. Overgangsregler
1. Overgangsår
a) Udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser ved overgangsårets begyndelse
Udskudte skatteforpligtelser
1. Udskudte skatteforpligtelser ved overgangsårets
begyndelse
2. Udskudte skatteforpligtelser omberegnet med
minimumsskattesatsen (hvis relevant)
Udskudte skatteaktiver
3. Udskudte skatteakti-
ver ved overgangså-
rets begyndelse
4. Udskudte skatteakti-
ver omberegnet med
minimumsskattesatsen
(hvis relevant)
5. Udskudte skatteakti-
ver, der hidrører fra
udelukkede poster
6. Udskudte skatteakti-
ver, der tages i be-
tragtning med hen-
blik på reglerne
[A] [B] [C] [D] = [[A] eller [B],
hvis relevant] - [C]
b) Overførsel af aktiver efter den 30. november 2021 og før starten af et overgangsår
56
1. Jurisdiktion for
afhændende en-
heder
2. Skat betalt i for-
bindelse med
transaktionen/
transaktionerne
3. Udskudt netto-
skatteaktiv eller -
forpligtelse, der
er afspejlet i
den/de afhæn-
dende koncer-
nenheders regn-
skaber
4. Regnskabsmæs-
sig værdi af de
overdragne akti-
ver med henblik
på reglerne
5. Udskudt netto-
skatteaktiv eller
-forpligtelse op-
gøres med hen-
syn til de over-
dragne aktiver
med henblik på
for den/de over-
tagende koncer-
nenhed(er)
3.2.3. Jurisdiktionsspecifikke valg (hvis relevant)
3.2.3.1. Jurisdiktionsspecifikke valg
a) Valgmuligheder
1. Valg, der træffes årligt
a. Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejen-
dom (samlet)
□
b. Valg af anvendelse af ubetydelig nedsættelse af omfattede skatter □
c. Beslutning om ikke at anvende substansbaseret indkomstudeluk-
kelse
□
d. Fremførsel af negative skatteudgifter □
2. Valg, der træffes for femårspe-
riode
3. År, hvor valget træffes 4. År, hvor valget tilbagekaldes
e. Anvendelse af indregning af
egenkapitalinvesteringer
f. Valg af anvendelse af aktieba-
seret kompensation
g. Valg af anvendelse af afhæn-
delsesprincip
h. Valg af anvendelse af koncer-
ninterne transaktioner
i. Beslutning om ikke at allokere
grænseoverskridende udskudt
skat
5. Andre valg 6. År, hvor valget træffes 7. År, hvor valget tilbagekaldes
j. Anvendelse af kvalificeret tab
b) Oplysningskrav i forbindelse med jurisdiktionsspecifikke valg
57
1. Medtagelse af egenkapitalgevinster eller -tab i forbindelse med valg af
medtagelse af egenkapitalinvesteringer
2. Saldo for ejerens investering i en kvalificeret ejerandel fra tidligere år [A]
3. Tillæg til ejerens investering i en kvalificeret ejerandel [B]
4. Nedsættelser af ejerens investering i en kvalificeret ejerandel [C]
5. Restsaldo for ejerens investering i en kvalificeret ejerandel [D]=[A]+[B]-[C]
3.2.3.2. Valg af anvendelse af skønnet udbytteskat
1. Valg af anvendelse af skønnet udbytteskat □
a) Efterbeskatningsmekanisme
1. Regnskabsår 2. Beløb for
skønnet ud-
bytteskat
3. Skønnet udbytteskat, der er betalt eller an-
vendt
4. Restsaldo på
efterbeskat-
ningskontoen
for skønnet ud-
bytteskat
Tredje forud-
gående regn-
skabsår
Andet for-
udgående
regnskabs-
år
Første for-
udgående
regnskabs-
år
Rapporte-
ringsår
Fjerde forudgå-
ende regnskabs-
år
Tredje forudgå-
ende regnskabs-
år
Ikke relevant
Andet forudgå-
ende regnskabs-
år
Ikke relevant Ikke rele-
vant
Første forudgå-
ende regnskabs-
år
Ikke relevant Ikke rele-
vant
Ikke rele-
vant
Rapporteringsår Ikke relevant Ikke rele-
vant
Ikke rele-
vant
Ikke rele-
vant
Ikke relevant
b) Genberegning af effektiv skattesats og ekstraskat
1. Nedsættelse af regulerede om-
fattede skatter for et tidligere
regnskabsår
2. Tillægsekstra-
skat
3. Forholdet mellem koncernenhedens kvalifice-
rede indkomst og jurisdiktionens kvalificere-
de nettoindkomst
[A] [B] [C]
58
3.2.4. Beregninger for koncernenheder
a) Valg af anvendelse af den midlertidige forenklede ramme for jurisdiktionsspecifik indberetning
1. Vælger den multinationale koncern at anvende den midlertidige forenklede ramme for
jurisdiktionsspecifik indberetning?
Ja/nej
b) Samlet indberetning for skattemæssigt konsoliderede koncerner
1. Skattemæssigt konsolideret koncern (skatte-
registreringsnummer)
2. Konsoliderede enheder (skatteregistreringsnum-
mer)
3.2.4.1. Kvalificeret indkomst eller tab
a) Reguleringer af regnskabsmæssig nettoindkomst eller regnskabsmæssigt nettotab
1. Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregistrerings-
nummer)
2. Regnskabsmæssig nettoindkomst eller -tab efter allokeringer
3. Reguleringer Tillæg Nedsættel-
ser
a) Nettoskatteudgift
b) Udelukket udbytte
c) Udelukket egenkapitalgevinst eller -tab
d) Medregnet gevinst eller tab i henhold til omvurderingsmetode
e) Gevinst eller tab ved afhændelse af aktiver og passiver, der er udelukket
som følge af omstrukturering
f) Asymmetriske valutagevinster eller -tab
g) Principielt ikketilladte udgifter
h) Fejl i tidligere regnskabsår
i) Ændringer i regnskabsprincipper
j) Påløbne pensionsomkostninger
k) Gældseftergivelse
l) Aktiebaseret kompensation
m) Justeringer i henhold til armslængdeprincippet
n) Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare
skattegodtgørelser
o) Valg af anvendelse af et realisationsprincip på gevinst og tab
p) Valg af regulering for nettogevinster ved afhændelse af fast ejendom
59
q) Udgifter vedrørende koncerninterne finansieringsordninger
r) Valg af anvendelse af koncerninterne transaktioner i samme jurisdiktion
s) Skatter betalt af forsikringsselskaber, som opkræves hos forsikringstagerne
t) Forøgelse/formindskelse af egenkapitalen som følge af udbetalte/forfaldne
kapitaludlodninger eller modtagne/forfaldne udlodningsbeløb i forbindelse
med hybrid kernekapital
u) Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
v) Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som
er en gennemstrømningsenhed
w) Nedsættelse af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som
er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
x) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
y) Indkomst fra international skibsfart
z) Transaktioner mellem koncernenheder
4. Kvalificeret indkomst eller tab for koncernenheden eller medlemmet af
joint venture-koncern
b) Grænseoverskridende allokering af indkomst eller tab mellem en hovedenhed og et fast driftssted
og for en gennemstrømningsenhed
1. Koncer-
nenhed el-
ler med-
lemmer af
joint ven-
ture-kon-
cerner,
der er
hjemme-
hørende i
denne ju-
risdiktion,
eller stats-
løs kon-
cernenhed
(skattere-
gistre-
ringsnum-
mer)
2. Regn-
skabs-
mæssig
nettoind-
komst
eller -tab
før regu-
lering
3. Grund-
lag for
regule-
ringen
4. Anden
koncer-
nenhed
eller an-
det med-
lem af
joint
venture-
koncern
(skatte-
registre-
rings-
nummer)
5. Jurisdik-
tion for
anden
koncer-
nenhed
eller an-
det med-
lem af
joint
venture-
koncern
(ISO)
6. Tillæg til
denne
koncer-
nenhed
7. Nedsæt-
telser for
denne
koncer-
nenhed
8. Regn-
skabs-
mæssig
nettoind-
komst
eller -tab
efter re-
gulerin-
gen
c) Grænseoverskridende reguleringer
60
1. Koncernen-
hed eller
medlem af
joint venture-
koncern
(skatteregi-
streringsnum-
mer)
2. Grundlag for
reguleringen
3. Anden kon-
cernenhed el-
ler andet
medlem af
joint venture-
koncern
(skatteregi-
streringsnum-
mer)
4. Jurisdiktion
for anden
koncernenhed
(ISO)
5. Tillæg til
denne kon-
cernenhed
6. Nedsættel-
ser for den-
ne koncer-
nenhed
d) Reguleringer af kvalificeret indkomst for det ultimative moderselskab, som er en gennemstrøm-
ningsenhed eller er omfattet af en ordning for fradrag af udbytte
1. Koncernenhed (el-
ler medlem af joint
venture-koncern),
der er hjemmehø-
rende i denne juris-
diktion (skatteregi-
streringsnummer)
2. Grundlag for
nedsættelse
3. Identifikation af
indehavere af
ejerandele eller
udbyttemodtage-
re
4. Direkte ejerskab
af ejerandel (i
procent)
5. Nedsættelser
for denne kon-
cernenhed
3.2.4.2. Regulerede omfattede skatter
a) Reguleringer af den løbende skatteudgift i regnskaberne
1. Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregistrerings-
nummer)
2. Løbende skatteudgift med hensyn til omfattede skatter efter allokeringer
3. Reguleringer Tillæg Nedsættel-
ser
a) Omfattede skatter, der er påløbet som en udgift i resultatet før skat i regn-
skaberne
b) Omfattede skatter vedrørende en usikker skattemæssig position, der er bog-
ført som en nedsættelse af omfattede skatter i tidligere år
c) Kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare
skattegodtgørelser, der er bogført som en nedsættelse af den løbende skatte-
udgift
d) Kvalificerede gennemløbsskattefordele for kvalificerede ejerandele
e) Løbende skatteudgift vedrørende indkomst, der er udelukket fra kvalificeret
indkomst eller tab
61
f) Ikkekvalificeret refunderbar skattegodtgørelse, ikkemarkedsegnede over-
førbare skattegodtgørelser eller andre skattegodtgørelser, der ikke er bog-
ført som en nedsættelse af den løbende skatteudgift
g) Omfattede skatter, der er refunderet eller krediteret (bortset fra kvalificeret
refunderbar skattegodtgørelse eller markedsegnede overførbare skattegodt-
gørelser) og ikke behandles som en regulering af den løbende skatteudgift
h) Løbende skatteudgift vedrørende en usikker skattemæssig position
i) Løbende skatteudgift, der ikke forventes betalt inden for tre år
j) Reguleringer efter indberetning
k) Omfattede skatter vedrørende nettogevinster eller nettotab ved afhændelse
af fast ejendom
l) Nedsættelse af omfattede skatter for det ultimative moderselskab, som er en
gennemstrømningsenhed
m) Omfattede skatter for kvalificeret indkomst i det ultimative moderselskab,
der er nedsat i henhold til en ordning for fradrag af udbytte
n) Skønnet udbytteskat
o) Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
p) Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
q) Forhøjelse eller nedsættelse af omfattede skatter, der er bogført som egen-
kapital eller anden totalindkomst vedrørende beløb, som er medtaget i
kvalificeret indkomst eller tab, der er underlagt beskatning i henhold til
lokale skatteregler
4. Regulerede omfattede skatter
b) Tværgående allokering af skatter
1. Koncer-
nenhed
hjemme-
hørende i
denne ju-
risdiktion
eller stats-
løs kon-
cernenhed
(eller
medlem
af joint
venture-
koncern)
(skattere-
gistre-
ringsnum-
mer)
2. Omfatte-
de skat-
ter for
koncer-
nenhed
(eller
medlem
af joint
venture-
koncern)
før regu-
lering
3. Grund-
lag for
regule-
ringen
4. Anden
koncer-
nenhed
(eller an-
det med-
lem af
joint
venture-
koncern)
(skatte-
registre-
rings-
nummer)
5. Jurisdik-
tion for
anden
koncer-
nenhed
(eller an-
det med-
lem af
joint
venture-
koncern)
(ISO)
6. Tillæg til
denne
koncer-
nenhed
7. Nedsæt-
telser for
denne
koncer-
nenhed
8. Omfatte-
de skat-
ter for
koncer-
nenhed
(eller
medlem
af joint
venture-
koncern)
efter re-
gulering
62
c) Udskudt skatteudgift
1. Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern (skatteregistrerings-
nummer)
2. Beløb for udskudt skatteudgift med henblik på reglerne
3. Reguleringer af udskudt skatteudgift Tillæg Nedsættel-
ser
a) Udskudt skatteudgift vedrørende poster, der er udelukket fra kvalificeret
indkomst eller tab
b) Udskudt skatteudgift vedrørende ikketilladte periodiseringer
c) Udskudt skatteudgift vedrørende uudnyttede periodiseringer
d) Værdiansættelsesregulering eller regulering af regnskabsmæssig værdi ved-
rørende et udskudt skatteaktiv
e) Udskudt skatteudgift, der hidrører fra en omberegning vedrørende ændrin-
ger i skattesatsen
f) Udskudt skatteudgift vedrørende generering og anvendelse af skattegodtgø-
relser
g) Skatteaktiv i form af en fremførselsadgang til erstatning for underskud eller
et hertil svarende udskudt skatteaktiv
h) Ikketilladte periodiseringer eller uudnyttede periodiseringer, som er betalt i
løbet af regnskabsåret
i) Efterbeskatning af en udskudt skatteforpligtelse, der er betalt i løbet af
regnskabsåret
j) Indregning af et tabsbetinget udskudt skatteaktiv, som ikke er medtaget i
regnskaberne
k) Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en nedsættelse af skattesat-
sen
l) Regulering af udskudt skatteudgift som følge af en forhøjelse af skattesat-
sen
m) Koncernenheder, der indtræder i eller udtræder af en multinational koncern
n) Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er en gennem-
strømningsenhed
o) Udskudt skatteudgift for det ultimative moderselskab, som er omfattet af en
ordning for fradrag af udbytte
p) Regulering af udskudt skat som følge af transaktioner mellem koncernen-
heder
4. Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en lavere skattesats end
minimumsskattesatsen og omberegnet med minimumsskattesatsen
5. Forskel mellem udskudt skatteudgift bogført til en højere skattesats end
minimumsskattesatsen og omberegnet med minimumsskattesatsen
63
6. Samlet reguleringsbeløb for udskudt skat
3.2.4.3. Koncernenhedsrelevante valg (eller valg, der finder anvendelse på en joint venture-koncern)
1. Koncernenhed (eller medlem af en joint venture-
koncern) for hvilken/hvilket der træffes et valg
(skatteregistreringsnummer)
2. Valg, der træffes årligt a. Valg af anvendelse af de
forenklede beregninger
for ikkevæsentlige kon-
cernenheder (safe har-
bour for forenklede be-
regninger)
b. Valg af anvendelse af
gældseftergivelse
c. Valg af anvendelse af
uudnyttet periodisering
3. Valg, der træffes for
femårsperiode
4. År, hvor valget
træffes
5. År, hvor valget
tilbagekaldes
d. Beslutning om ikke
at behandle en enhed
som en undtaget en-
hed
e. Medregning af alt ud-
bytte med hensyn til
porteføljeandele
f. Behandling af valuta-
kursgevinster eller -
tab, der kan henføres
til risikoafdækning,
som udelukket egen-
kapitalgevinst eller -
tab
g. Valg af behandling af
investeringsenhed som
skattemæssigt transpa-
rent
h. Valg af anvendelse
af metode med skatte-
pligtigt udbytte
i. Valg af anvendelse
af uudnyttet periodise-
ring for femårsperiode
64
6. Andre valgmuligheder j. Anvendelse af kvalifi-
ceret tab
k. Anvendelse af dagsværdi
1. Koncernenheder (eller medlemmer af joint ven-
ture-koncerner), som valget træffes for (skattere-
gistreringsnummer)
2. Regnskabsår for
den udløsende be-
givenhed
3. Medtagelse i regnskabs-
året af den udløsende
begivenhed eller medta-
gelse for femårsperiode
3.2.4.4. Undtagelse for indkomst fra international skibsfart
a) Undtagelse for indkomst fra international skibsfart
1. Koncernenhed eller medlem af joint venture-koncern, der er hjemmehørende i denne
jurisdiktion
Indkomst fra international skibsfart 2. Kategori
3. Indtægter [A]
4. Omkostninger [B]
5. Indkomst fra international skibsfart [C]=[A]-
[B]
Anerkendt accessorisk indkomst fra
international skibsfart
6. Kategori
7. Indtægter [D]
8. Omkostninger [E]
9. Anerkendt accessorisk indkomst fra international
skibsfart
[F]=[D]-
[E]
Virkning på substansbaseret ind-
komstudelukkelse
10. Lønomkostninger, der kan henføres til undtaget
indkomst fra international skibsfart eller kvalifice-
ret accessorisk indkomst fra international skibsfart
11. Regnskabsmæssig værdi af materielle aktiver, der
anvendes til generering af den undtagne indkomst
fra international skibsfart eller anerkendt accesso-
risk indkomst fra international skibsfart
Omfattede skatter 12. Omfattede skatter, der kan henføres til undtaget
indkomst fra international skibsfart eller anerkendt
accessorisk indkomst fra international skibsfart
b) Jurisdiktionsbetinget loft for undtagelse af anerkendt accessorisk indkomst fra international
skibsfart
1. Samlet indkomst fra international skibsfart for alle koncernenheder (eller medlemmer
af joint venture-koncern)
[A]
2. Loft på 50 % 50 %x[A]
65
3. Samlet anerkendt accessorisk indkomst fra international skibsfart for alle koncernen-
heder (eller medlemmer af joint venture-koncern)
[B]
4. Overskridelse af loftet, hvis B overstiger 50 % af A [B]-50 %x[A]
3.2.4.5. Oplysninger med henblik på beslutning om at anvende metoden med skattepligtigt udbytte
(hvis relevant)
Valg af anvendelse af metode med skattepligtigt udbytte
1. Ejer af koncernen-
hed (eller medlem
af joint venture-
koncern) for hvil-
ken/hvilket der
træffes et valg
(skatteregistre-
ringsnummer)
2. Investeringsen-
hed, som valget
træffes for (skat-
teregistrerings-
nummer)
3. Faktisk og skøn-
net udlodning af
investeringsen-
hedens kvalifi-
cerede indkomst
modtaget af eje-
ren af koncer-
nenheden
4. Skatter afholdt
af investerings-
enheden, som
kan fradrages af
ejeren af koncer-
nenheden
5. Den forholds-
mæssige andel
af investerings-
enhedens ikke-
udloddede kva-
lificerede netto-
indkomst, som
tilhører ejeren
af koncernenhe-
den
3.2.4.6. Anden regnskabsstandard
1. Koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern) med regnskabs-
mæssig nettoindkomst eller -tab baseret på en anden regnskabsstandard
(skatteregistreringsnummer)
2. Almindeligt anerkendt
eller godkendt regn-
skabsstandard
3.3. Beregning af ekstraskat
3.3.1. Ekstraskat
a. Ekstraskatte-
procent
b. Substansba-
seret ind-
komstudeluk-
kelse
c. Overskyden-
de fortjeneste
d. Yderligere
ekstraskat
e. Skyldig in-
denlandsk
ekstraskat
f. Ekstraskat
[A] = 15 % – ef-
fektiv skattesats
[B] [C] = kvalifice-
ret nettoind-
komst eller -tab
-[B]
[D] [E] =[A]x[C]+[D]-
[E]
3.3.2. Beregning af substansbaseret indkomstudelukkelse (hvis relevant)
66
3.3.2.1. Samlet beløb for substansbaseret indkomstudelukkelse
Undtagelse for lønomkostninger Undtagelse for materielle aktiver I alt
1. Relevante beretti-
gede lønomkost-
ninger for beretti-
gede medarbejde-
re, der udfører ak-
tiviteter i jurisdik-
tionen
2. Anvendelse af
den relevante
forhøjelsespro-
cent for Rappor-
teringsåret
3. Regnskabsmæs-
sig værdi af rele-
vante berettige-
de materielle ak-
tiver, der er
hjemmehørende
i jurisdiktionen
4. Anvendelse af
den relevante
forhøjelsespro-
cent for Rappor-
teringsåret
5. Substansbaseret
indkomstude-
lukkelse
[A] [B] [C] [D] [E]=[A]x[B]+
[C]x[D]
3.3.2.2. Allokering af berettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig værdi af berettigede materiel-
le aktiver til faste driftssteder med henblik på substansbaseret indkomstudelukkelse
1. Relevante beretti-
gede lønomkost-
ninger
2. Regnskabsmæs-
sig værdi af rele-
vante berettige-
de materielle ak-
tiver
3. Jurisdiktion for
faste driftssteder
4. Relevante beret-
tigede lønom-
kostninger allo-
keret til faste
driftssteder
5. Regnskabsmæs-
sig værdi af re-
levante beretti-
gede materielle
aktiver allokeret
til faste drifts-
steder
3.3.2.3. Allokering af berettigede lønomkostninger og regnskabsmæssig værdi af berettigede materi-
elle aktiver for en gennemstrømningsenhed med henblik på substansbaseret indkomstudeluk-
kelse
1. Relevante beretti-
gede lønomkost-
ninger
2. Regnskabsmæs-
sig værdi af rele-
vante berettige-
de materielle ak-
tiver
3. Jurisdiktion for
ejere af koncer-
nenheder (eller
medlemmer af
joint venture-
koncern)
4. Relevante beret-
tigede lønom-
kostninger allo-
keret til ejer af
koncernenheden
(eller udelukket)
5. Regnskabsmæs-
sig værdi af re-
levante beretti-
gede materielle
aktiver allokeret
til ejer af kon-
cernenhed (eller
udelukket)
3.3.3. Yderligere løbende ekstraskat
3.3.3.1. Yderligere ekstraskat undtagen i tilfælde af et kvalificeret nettotab i Rapporteringsåret
67
1. Rele-
vante
artik-
ler
2. Rele-
vant
år
3. Som
tidli-
gere
indbe-
rettet
eller
gen-
bereg-
net
4. Kvali-
ficeret
netto-
ind-
komst
/-tab
5. Regu-
lerede
om-
fatte-
de
skat-
ter
6. Effek-
tiv
skat-
tesats
7. Over-
sky-
dende
fortje-
neste
8. Eks-
tra-
skatte-
pro-
cent
9. Eks-
traskat
10. Yder-
ligere
ekstra-
skat
Tidligere
regn-
skabsår
X
a. Tidli-
gere
indbe-
rettet
b. Gen-
bereg-
net
3.3.3.2. Yderligere ekstraskat i tilfælde af et kvalificeret nettotab for rapporteringsåret
1. Regulerede omfattede skatter for jurisdiktionen (hvis negative) [A]
2. Kvalificeret tab for jurisdiktionen [B]
3. Forventede regulerede omfattede skatter [C]=[B]×15
%
4. Yderligere ekstraskat [D]=[C]-[A]
3.3.4. Kvalificeret indenlandsk ekstraskat
1. Regnskabsstandard
2. Skyldig kvalificeret indenlandsk ekstraskat
3. Minimumsskattesats for kvalificeret indenlandsk ekstraskat
(hvis højere end 15 %)
4. Grundlag for kombination af indkomst og skatter (hvis for-
skelligt fra reglen om indkomstmedregning)
5. Anvendt valuta (hvis forskellig fra indberetningsvalutaen i de
konsoliderede regnskaber)
6. Beslutning om at anvende de konsoliderede regnskabers valu-
ta eller den lokale valuta for femårsperiode
Valuta År, hvor
valget træffes
År, hvor
valget tilba-
gekaldes
7. Er substansbaseret indkomstudelukkelse tilgængelig? Ja/nej
8. Er de minimis-undtagelse tilgængelig? Ja/nej
3.4. Allokering og henførsel af ekstraskat (hvis relevant)
68
3.4.1. Anvendelse af reglen om indkomstmedregning for denne jurisdiktion
1. Allokeret ekstraskat for enhed i kon-
cernen
a. Lavtbeskattet koncernenhed
eller medlem af joint venture-
koncern (TIN)
b. Kvalificeret indkomst for den
lavtbeskattede koncernenhed
eller medlemmet af joint ven-
ture-koncernen
[A]
c. Ekstraskat for den lavtbeskat-
tede koncernenhed eller med-
lemmet af joint venture-kon-
cernen
[C] = [T] x [A]/[A+B+etc.]
2. Moderselskaber, der skal anvende
en kvalificeret regel om indkomstme-
dregning
a. Moderselskab (skatteregistre-
ringsnummer)
[Moderselskab
1]
b. Moderselskabs jurisdiktion Jurisdiktion B
c. Beløb for kvalificeret ind-
komst, der kan henføres til
ejerandele, som besiddes af
andre ejere
[D]
d. Moderselskabets medregnings-
procent
[F]=([A]-
[D])/[A]
3. Ekstraskat i henhold til reglen om ind-
komstmedregning
a. Moderselskabets allokerbare
andel af ekstraskatten
[G]=[C]×[F]
b. Undgåelse af dobbelt ind-
komstmedregning
[H]
c. Moderselskabets skyldige eks-
traskat
[I]=[G]-[H]
3.4.2. Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for denne jurisdiktion
1. Lavtbeskattet koncernenhed (eller medlem af joint venture-koncern), på hvilken/hvilket
reglen om nedsættelse af procentsatsen for underbeskattede overskud til nul ikke finder
anvendelse (skatteregistreringsnummer)
2. Ekstraskat, der tages i betragtning ved beregning af den samlede ekstraskat i henhold til
reglen om underbeskattede overskud for hver lavtbeskattet koncernenhed
3. Samlet ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud for denne jurisdik-
tion
3.4.3. Henførsel af ekstraskat i henhold til reglen om underbeskattede overskud
69
1. Jurisdikti-
oner, der
anvender
reglen om
underbe-
skattede
overskud
2. Fremfør-
sel af
ekstra-
skat i
henhold
til reglen
om un-
derbe-
skattede
overskud
3. Antal
ansatte
4. Bogført
netto-
værdi af
materiel-
le akti-
ver
5. Procent-
sats i
forbin-
delse
med reg-
len om
underbe-
skattede
overskud
6. Ekstra-
skat i
henhold
til reglen
om un-
derbe-
skattede
overskud
henført
for Rap-
porte-
ringsåret
7. Yderli-
gere
kontante
skatteud-
gifter af-
holdt af
koncer-
nenheder
i juris-
diktioner
omfattet
af reglen
om un-
derbe-
skattede
overskud
8. Resteren-
de ekstra-
skat i
henhold
til reglen
om un-
derbe-
skattede
overskud,
der skal
fremføres
I alt
«.
ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/872/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)
70