Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven1)
(Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 3. november 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
1797 af 28. december 2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489
af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på
87 pct. efter stk. 3 og 4 benyttes fra og med den 1. januar
2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske
afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på
60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk.
2.«
2. I § 4 a indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87
pct. efter stk. 1 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til
og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats
på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre
pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.«
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december 2029« til: »31.
december 2025, 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar
2026 til og med den 31. december 2027, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2028 til og med den
31. december 2029«.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni
2025, foretages følgende ændring:
1. I § 8 P, stk. 7, indsættes som 8. pkt.:
»Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af elektricitet efter
2. pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
1) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 24 Folketinget 2025-26
Skattemin. j.nr. 2025-5481
AN017020
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
4.3. Digitaliseringsklar lovgivning
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
ønsker at lempe den almindelige elafgift ned til EU’s mini-
mumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Det svarer til
en lempelse på 71,9 øre pr. kWh i 2026 og 2027 (2026-pris-
er). Lempelsen skal afbøde de stigende fødevarepriser, så
danskerne har et større rådighedsbeløb, når de handler varer
i supermarkedet.
Det foreslås i forlængelse af lempelsen af den almindelige
elafgift at nedsætte den sats, der bruges til beskatning af
erhvervsdrivende, der forsyner deres private bolig med virk-
somhedens el.
2. Baggrund
Forslaget om at lempe den almindelige elafgift i 2026 og
2027 er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov
for 2026 og skal sikre danskerne et større rådighedsbeløb for
at afbøde de stigende fødevarepriser.
Forslaget om at nedsætte den sats, der bruges til beskatning
af erhvervsdrivende, der forsyner deres private bolig med
virksomhedens el, i 2026 og 2027, skal sikre, at satsen er på
niveau med satsen ved køb af el på det kollektive net.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og
2027
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1 i lov om afgift af elektricitet (herefter
elafgiftsloven), at der efter lovens bestemmelser skal svares
afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i lan-
det. Afgiften svares af den, der leverer elektricitet til forbrug
her i landet, den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet,
og den, der er registreret for afgift efter § 4, stk. 2-5, eller
§ 4 a, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-3.
2
Den almindelige elafgift fremgår af elafgiftslovens § 6, stk.
1, 2. pkt.
Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i
2015-niveau. Grundbeløbet udgør i 2026 60,9 øre pr. kWh i
2015-niveau. Den almindelige elafgift udgør i 2026 72,7 øre
pr. kWh (2026-priser).
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at af for-
brug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommer-
huse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales
en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der
overstiger 4.000 kWh årligt.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af andet
forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh
fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni
2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli
2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den
31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029
og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2030.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satserne i stk.
1, 2. pkt., med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. (herefter mineralolieafgiftsloven). Det fremgår af mine-
ralolieafgiftslovens § 32 a, stk. 2, at satserne reguleres årligt
efter udviklingen i nettoprisindekset. Afgiftssatsen for den
almindelige elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstig-
ninger, og derved udhules afgiften ikke over tid.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne)
ønsker at lempe den almindelige elafgift ned til EU’s mini-
mumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027. Lempelsen
skal afbøde de stigende fødevarepriser, så danskerne har et
større rådighedsbeløb, når de handler varer i supermarkedet.
Det foreslås derfor, at den almindelige elafgift nedsættes
med 71,9 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og
med den 31. december 2027 (2026-priser). Den almindelige
elafgift lempes således fra 72,7 øre pr. kWh (2026-priser) til
0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med
den 31. december 2027.
Den foreslåede nedsættelse af afgiftssatsen vil betyde, at
afgiftssatsen vil svare til minimumsafgiftssatsen for elektri-
citet til ikke-erhvervsmæssigt forbrug fastsat i energibeskat-
ningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober
2003 om omstrukturering af bestemmelserne for beskatning
af energiprodukter og elektricitet).
Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på et
grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af sat-
sen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 32 a. Den foreslåede sats på 0,8 øre pr. kWh vil være
under de 4,6 øre pr. kWh og vil derfor ikke blive indekseret.
Fra og med den 1. januar 2028 følger den almindelige
elafgift de gældende grundbeløb og reguleres årligt efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens
§ 32 a.
Den foreslåede ændring indebærer en umiddelbar lempelse
for en gennemsnitlig husholdning ved et årligt forbrug på
4.000 kWh på omtrent 3.600 kr. inkl. moms.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-
ningerne hertil.
3.2. Nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en
erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027
3.2.1. Gældende ret
Ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., vedrører beskat-
ningen af en erhvervsdrivende i den situation, hvor den er-
hvervsdrivende bruger virksomhedens vedvarende energian-
læg til at forsyne en ejendom, der er beboet af den erhvervs-
drivende, dennes nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, og
virksomhedens medarbejdere med energi. Det gælder f.eks.
den situation, hvor et solcelleanlæg på et landbrugs drifts-
bygninger både forsyner driftsbygninger, stuehus, aftægts-
bolig og medarbejderbolig med energi.
Den erhvervsdrivende beskattes af værdien af den leverede
energi med et beløb svarende til den værdi, som ejeren
skulle have betalt inkl. skatter og afgifter, hvis energien var
blevet leveret fra det kollektive elforsyningsnet, jf. lignings-
lovens § 8 P, stk. 7, 2. pkt.
Værdien er fastsat til et grundbeløb på 2,20 kr. pr. kWh i
2013, der årligt reguleres efter udviklingen i nettoprisindek-
set, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4. pkt. Prisen reguleres
årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggø-
res af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et netto-
prisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettopris-
indeksets årsgennemsnit i året år forud for det kalenderår, i
hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes
med én decimal. De satser, der fremkommer efter procentre-
guleringen, afrundes.
I 2025 udgør satsen 2,69 kr. pr. kWh.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med den midlertidige lempelse af den almindelige elafgift
vil satsen i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4. pkt., ligge over
niveau i forhold til prisen ved køb på det kollektive elforsy-
ningsnet.
Det foreslås derfor at nedsætte satsen midlertidigt for at tage
højde for den midlertidige nedsættelse af elafgiften, således
at satsen fastsættes til 1,70 kr. pr. kWh i 2026 og 2027. Fast-
3
sættelsen af satsen er baseret på oplysninger fra Forsynings-
tilsynets Elprisstatistik for den gennemsnitlige markedspris.
Forslaget vil indebære, at satsen til brug for beskatning af
værdien af privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes
vedvarende energianlæg også er på niveau med prisen ved
køb på det kollektive elforsyningsnet i den periode, hvor den
almindelige elafgift er nedsat. I 2028 og senere fastsættes
satsen efter de gældende regler i ligningslovens § 8 P, stk. 7,
4.-7. pkt.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Initiativet vedrørende en nedsættelse af den almindelige el-
afgift reducerer den almindelige elafgift med 71,9 øre pr.
kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31. de-
cember 2027 (2026-priser). Det umiddelbare mindreprovenu
udgør 9,0 mia. kr. (2026-niveau) i både 2026 og 2027, mens
mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd udgør 7,1 mia.
kr. i 2026 og 7,0 mia. kr. i 2027 (2026-niveau). Initiativet
vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra
en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 skønnes at
udgøre en marginal andel af det samlede mindreprovenu.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner.
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentli-
ge
Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative
omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2025
til vejledning.
Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kom-
muner og regioner.
4.3. Digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget vurderes at overholde de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Den umiddelbare lempelse for ikke-momsregistrerede er-
hverv ved den foreslåede nedsættelse af den almindelige
elafgift skønnes at være 0,1 mia. kr. (2026-niveau). Det
skyldes, at det primært er husholdninger, der betaler den
almindelige elafgift i dag. Dog betaler også ikke-momsregi-
strerede erhverv, herunder foreninger og virksomheder med
visse finansielle aktiviteter, den almindelige elafgift, hvor-
ved der kan være en positiv effekt. Ved en nedsættelse til
0,8 øre pr. kWh vil momsregistrerede virksomheder fortsat
skulle søge om godtgørelse ned til 0,4 øre pr. kWh, og
forslaget fører derfor ikke til administrative lempelser for
erhvervslivet.
Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat for-
brug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og
2027 skønnes ikke at medføre økonomiske eller administra-
tive omkostninger for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
En nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027
skønnes at øge det samlede elforbrug. Det højere elforbrug
skønnes primært dækket af en stigning i importen af el. Af-
giftslempelsen skønnes dermed ikke at medføre en væsent-
lig ændring af de danske CO2-udledninger.
Samlet set skønnes den midlertidige lempelse af den almin-
delige elafgift ikke at have en strukturel betydning for de
danske CO2-udledninger.
Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat for-
brug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og
2027 vurderes ikke at have væsentlige klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
En nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027
forventes ikke at have en væsentlig miljø- eller naturmæssig
konsekvens, herunder for dansk luftforurening.
Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat for-
brug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og
2027 vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elaf-
giften i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirek-
tivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvor-
for der ikke gælder nogen stand still-periode.
Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat for-
brug af el fra en erhvervsdrivendes VE-anlæg i 2026 og
2027 indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. september
2025 til den 11. september 2025 (7 dage) været sendt i
høring. Høringsperioden på 7 dage skyldes, at forslaget er
en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for 2026
4
og skal gælde fra den 1. januar 2026. Det har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI (Affalds-
og ressourceindustrien under DI), Biobrændselsforeningen,
Biogas Danmark, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforenin-
gen Cirkulær, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen
for Skov, Have og Park-Forretninger, Brintbranchen, Bryg-
geriforeningen, Business Danmark, CEPOS, DAKOFA,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere,
Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Skibskredit, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center,
Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Off-
shore, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovforening, Dansk
Solcelleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økolo-
giske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Driv-
kraft Danmark, DTL, Eksportrådet, EmballageIndustrien,
Energi Danmark, Energinet, Energistyrelsen, Erhvervssty-
relsen – Område for Bedre Regulering (OBR), FH - Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansfor-
bundet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skat-
teankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forenin-
gen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Frie Funktionærer,
FSR - danske revisorer, GAFSAM, GRAKOM (erhvervs-
og arbejdsgiverorganisation inden for grafisk kommunika-
tion, medier og markedsføring), Green Power Denmark,
Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR,
HORESTA, Justitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødeva-
rer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsfor-
eningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsskatteret-
ten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale
Pengeinstitutter, Miljøstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen
A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Ener-
gi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedva-
rende Energi, Nærbutikkernes Landsforening, Plastindustri-
en, Rejsearbejdere.dk, SEGES Innovation P/S, Servicefor-
bundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Autoskade- og Køre-
tøjsopbyggerbranchen i Danmark, Skatteankeforvaltningen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Søfartsstyrelsen,
TEKNIQ, Vedvarende Energi, VELTEK, Vin og Spiritus Or-
ganisationen i Danmark, VisitDenmark, WWF, Ældre Sag-
en, Økologisk Landsforening og Økonomistyrelsen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget om at nedsætte elafgiften vil
medføre et umiddelbart mindreprovenu
på 9,0 mia. kr. (2026-niveau) i både
2026 og 2027 og et mindreprovenu ef-
ter tilbageløb og adfærd på 7,1 mia. kr.
i 2026 og 7,0 mia. kr. i 2027 (2026-ni-
veau).
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes isoleret set at
medføre administrative omkostninger
for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr.
i 2025 til vejledning.
Lovforslaget vurderes ikke at have kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget om at nedsætte elafgiften
har begrænset økonomisk effekt for er-
hvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. En nedsættelse af den almindelige elaf-
gift i 2026 og 2027 skønnes at øge det
5
samlede elforbrug. Det højere elforbrug
skønnes primært dækket af en stigning
i importen af el. Afgiftslempelsen skøn-
nes dermed ikke at medføre en væsent-
lig ændring af de danske CO2-udlednin-
ger.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. En nedsættelse af den almindelige elaf-
gift i 2026 og 2027 forventes ikke at ha-
ve en væsentlig miljø- eller naturmæssig
konsekvens, herunder for dansk luftfor-
urening.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informations-
proceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der
ikke gælder nogen stand still-periode.
Initiativet vedrørende nedsættelse af satsen ved privat forbrug af el fra en erhvervs-
drivendes VE-anlæg i 2026 og 2027 indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 3, at virksomheder
med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh in-
den for samme lokalitet direkte leveret fra en virksomhed
registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 1, hvor tilbagebeta-
ling af afgift efter elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct.
af afgiften efter elafgiftsloven, kan registreres hos Skattefor-
valtningen.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 4, at virksomheder
med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme inden for
samme lokalitet direkte leveret fra et registreret kraftvarme-
værk omfattet af mineralolieafgiftslovens bilag 1 eller en
mellemhandler registreret efter elafgiftslovens § 4, stk. 5,
hvor tilbagebetaling af afgift efter elafgiftslovens § 11 udgør
mindst 87 pct. af afgiften efter elafgiftsloven, kan registreres
hos Skatteforvaltningen.
Sådanne forbrugsregistrerede virksomheder efter elafgiftslo-
vens § 4, stk. 3 og 4, kan få adgang til at modtage elektrici-
tet og varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke som elafgiftslovens
§ 4, stk. 12, om, at ved beregning af tilbagebetalingsprocen-
ten på 87 pct. efter stk. 3 og 4 benyttes fra og med den
1. januar 2026 til og med den 31. december 2027 ikke den
faktiske afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en
afgiftssats på 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres
efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. § 6, stk. 2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder
efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, for forbrugsregistrering
af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i uændret
form i perioden med den midlertidige nedsættelse fra og
med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2027. Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds
tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 60,9 øre pr.
kWh (2015-niveau), hvilket svarer til den sats, der ville have
været gældende i perioden fra og med den 1. januar 2026
og til og med den 31. december 2027 uden nedsættelsen til
minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh. Satsen på 60,9 øre pr.
kWh (2015-niveau) indekseres efter elafgiftslovens § 6, stk.
2.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at virk-
somheder, der i dag er forbrugsregistrerede, vil kunne op-
retholde registreringen i forbindelse med nedsættelsen af
elafgiften fra og med den 1. januar 2026 til og med den
31. december 2027. I perioden fra og med den 1. januar
2026 til og med den 31. december 2027 anvendes derfor
en sats på 72,7 øre pr. kWh (2026-priser) ved beregning af
en virksomheds tilbagebetalingsprocent efter elafgiftslovens
§ 4, stk. 3 og 4.
Bestemmelsen gælder for virksomheder, der allerede er regi-
strerede efter elafgiftslovens § 4, stk. 3 og 4, og for virksom-
6
heder, som anmoder om at blive registrerede efter elafgifts-
lovens § 4, stk. 3 og 4. Dermed behandles virksomhederne
ens i afgiftsmæssig henseende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, at virksomheder,
der får leveret elektricitet direkte via en direkte linje, med
et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh inden for
samme lokalitet fra en virksomhed registreret efter elafgifts-
lovens § 4, stk. 1 eller 2, hvor tilbagebetaling af afgift efter
elafgiftslovens § 11 udgør mindst 87 pct. af afgiften efter
elafgiftsloven, kan registreres hos Skatteforvaltningen.
Sådanne forbrugsregistrerede virksomheder efter elafgiftslo-
vens § 4 a, stk. 1, kan få adgang til at modtage elektricitet og
varme afgiftsfrit fra en anden registreret virksomhed.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke som elafgiftslovens
§ 4 a, stk. 7, om, at ved beregning af tilbagebetalingsprocen-
ten på 87 pct. efter stk. 1 benyttes fra og med den 1. januar
2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske
afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på
60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk.
2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de krav, der gælder
efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, for forbrugsregistrering
af forbrugsregistrerede virksomheder, videreføres i uændret
form i perioden med den midlertidige nedsættelse fra og
med den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2027. Der skal således ved opgørelsen af en virksomheds
tilbagebetalingsprocent anvendes en sats på 60,9 øre pr.
kWh (2015-niveau), hvilket svarer til den sats, der ville have
været gældende i perioden fra og med den 1. januar 2026
til og med den 31. december 2027 uden nedsættelsen til
minimumssatsen på 0,8 øre pr. kWh. Satsen på 60,9 øre pr.
kWh (2015-niveau) foreslås indekseret efter elafgiftslovens
§ 6, stk. 2.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at virk-
somheder, der i dag er forbrugsregistrerede, vil kunne opret-
holde registreringen i forbindelse med nedsættelsen af elaf-
giften fra den 1. januar 2026 til og med den 31. december
2027. I perioden fra og med den 1. januar 2026 til og med
den 31. december 2027 anvendes derfor en sats på 72,7
øre pr. kWh (2026-priser) ved beregning af en virksomheds
tilbagebetalingsprocent efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1.
Bestemmelsen gælder for virksomheder, der allerede er regi-
strerede efter elafgiftslovens § 4 a, stk. 1, og for virksomhe-
der, som anmoder om at blive registrerede efter elafgiftslo-
vens § 4 a, stk. 1. Dermed behandles virksomhederne ens i
afgiftsmæssig henseende.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af elafgiftslovens § 1, at der efter lovens be-
stemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet,
der forbruges her i landet. Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1,
nr. 1-3, påhviler afgiftspligten den, der leverer elektricitet
til forbrug her i landet, den, der til eget forbrug fremstiller
elektricitet, og den, der er registreret for afgift efter § 4, stk.
2-5, eller § 4 a, stk. 1.
Det fremgår af elafgiftslovens § 3, stk. 2, at ved den, der
leverer elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1,
forstås net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af
§ 19 i lov om elforsyning.
Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 1, at den, der skal
svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til regi-
strering hos Skatteforvaltningen. Det fremgår af § 4, stk.
2, at registreringspligten desuden omfatter den, der, uden at
været omfattet af § 19 i lov om elforsyning, leverer elektri-
citet til forbrug her i landet. Disse virksomheder opkræver
afgift af køberne af elektricitet, det vil sige af elhandelsvirk-
somhederne, som fakturerer elafgiften videre til forbruger-
ne. Der gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferen-
tiering og tilbagebetaling af almindelig elafgift.
Den almindelige elafgift er fastsat på grundlag af elafgifts-
lovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Afgiftssatsen er baseret på et
grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet ud-
gør i 2026 60,9 øre pr. kWh i 2015-niveau. Den almindelige
elafgift udgør i 2026 72,7 øre pr. kWh (2026-priser).
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., at af for-
brug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommer-
huse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales
en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der
overstiger 4.000 kWh årligt.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at af andet
forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh
fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni
2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli
2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den
31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029
og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2030.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satserne i stk.
1, 2. pkt., med undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres
efter mineralolieafgiftslovens § 32 a. Det fremgår af mine-
ralolieafgiftslovens § 32 a, stk. 2, at satserne reguleres årligt
efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af
Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisin-
deks. Afgiftssatsen for den almindelige elafgift stiger derfor
7
i takt med øvrige prisstigninger. De fremtidige afgiftssatser
pr. år er endnu ikke fastsat.
Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, at momsregistre-
rede virksomheder som hovedregel kan få godtgjort afgift af
elektricitet forbrugt i virksomheden. Afgiften efter § 11, stk.
1, tilbagebetales i samme omfang, som virksomheden har
fradragsret for indgående merværdiafgift af elektricitet eller
varme, jf. § 11, stk. 5, 1. pkt. Tilbagebetalingen af afgift
efter elafgiftslovens § 11 nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, jf.
§ 11 c, stk. 1. Momsregistrerede virksomheder kan således
som hovedregel få godtgjort afgift for elektricitet forbrugt
i virksomheden, så de reelt kun betaler 0,4 øre pr. kWh i
elafgift.
Det fremgår af elafgiftslovens § 14 a, stk. 1, at påbegyndes
en afregningsperiode med én afgiftssats og afsluttes i den
umiddelbart efterfølgende periode med en ændret afgifts-
sats, opgøres den ændrede afgift af en så stor del af leve-
rancen, som perioden med den ændrede afgiftssats udgør i
forhold til den samlede afregningsperiode. Det fremgår af
§ 14 a, stk. 2, at foretages der måling, hvor den faktiske
andel af leverancerne før og efter en afgiftsændring opgøres,
skal målingerne anvendes ved opgørelsen, jf. stk. 1.
§ 14 a blev indsat ved § 6 i lov nr. 329 af 28. marts
2023. Det fremgår af bemærkningerne til § 6 (dagældende
§ 7), at bestemmelsen vil finde anvendelse for alle fremtidi-
ge afgiftsændringer fra og med lovens ikrafttræden den 1.
april 2023, jf. Folketingstidende 2022-23, tillæg A, L 15
som fremsat, side 36. Det fremgår videre, at bestemmelsen
vil gælde for fremtidige ændringer, uanset om afgiftssatsen
er højere eller lavere end den tidligere afgiftssats.
Elafgiftslovens § 14 a, stk. 1, indebærer, at den ændrede
afgift for elleverancer, for hvilke afregningsperioden påbe-
gyndes inden ændringen af en afgiftssats og afsluttes efter
ændringen af afgiftssatsen, opgøres af så stor en del af leve-
rancen, som perioden med den ændrede afgiftssats indtil af-
regningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode.
Såfremt der eksempelvis træder en ændret afgiftssats i kraft
den 1. januar 2026, og afregningsperioden omfatter både
december 2025 (31 dage) og januar 2026 (31 dage) med
en samlet leverance på 2.000 kWh, fordeles forbruget for-
holdsmæssigt på de 2 måneder. Det betyder, at halvdelen
af den samlede leverance – svarende til 1.000 kWh – anses
for leveret i december 2025 og dermed afregnes efter den
tidligere sats, mens de resterende 1.000 kWh vedrører januar
2026 og skal afregnes efter den ændrede sats.
Elafgiftslovens § 14 a, stk. 2, indebærer, at virksomheder
som undtagelse til § 14 a, stk. 1, skal beregne afgift af
den faktiske andel af afgiftspligtige leverancer før og efter
en afgiftsændring, når der foretages måling af leverancer-
ne. Virksomheden skal således via måling have oplysning
om mængden af afgiftspligtige leverancer før og efter en
afgiftsændring for at kunne anvende denne undtagelse.
§ 14 a, stk. 2, indebærer således, at afgiften skal beregnes
af den mængde, der faktisk er forbrugt på tidspunktet for
afgiftsændringen, når forbruget er målt og kan opgøres for
perioden før og efter en afgiftsændring.
Elafgiftslovens § 14 a vil finde anvendelse for afgiftsæn-
dringerne, der følger af lovforslagets § 1.
Det foreslås, at i elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres
»31. december 2029« til »31. december 2025, 0,8 øre pr.
kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med den 31.
december 2027, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2028 til og med den 31. december 2029«.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at
afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet lempes
med 71,9 øre/kWh fra og med den 1. januar 2026 til og
med den 31. december 2027 (2026-priser). Den almindeli-
ge elafgift vil dermed blive lempet fra 72,7 øre/kWh til
0,8 øre/kWh fra og med den 1. januar 2026 til og med
den 31. december 2027 (2026-priser). For en almindelig
husholdning med et forbrug på ca. 4.000 kWh årligt skønnes
lempelsen at udgøre ca. 3.600 kr. (inkl. moms) årligt i 2026
og 2027.
Den foreslåede ændring svarer til at lempe den alminde-
lige elafgift ned til minimumsafgiftssatsen for elektricitet
til ikke-erhvervsmæssigt forbrug, der er fastsat i energibe-
skatningsdirektivet. Minimumsafgiftssatsen for anvendelse
af elektricitet til ikke-erhvervsmæssigt forbrug er fastsat i
direktivets artikel 10 og bilag 1, tabel c. Minimumsafgifts-
satsen er ikke indekseret i energibeskatningsdirektivet. Den
foreslåede afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh vil ligeledes ikke
skulle indekseres, da satsen er under 4,6 øre pr. kWh, jf.
elafgiftslovens § 6, stk. 2.
Elafgiften vil dermed udgøre 0,8 øre/kWh fra og med den 1.
januar 2026 til og med den 31. december 2027. Elafgiften
vil udgøre 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2028 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre
pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Ligningslovens § 8 P, stk. 7, 2. og 3. pkt., vedrører beskat-
ningen af en erhvervsdrivende i den situation, hvor den er-
hvervsdrivende bruger virksomhedens vedvarende energian-
læg til at forsyne en ejendom, der er beboet af den erhvervs-
drivende, dennes nærtstående og virksomhedens medarbej-
dere med energi. Reglen vedrører energi, der fremstilles på
vedvarende energianlæg, som virksomheden har erhvervet
den 20. november 2012 eller senere.
Den erhvervsdrivende beskattes af værdien af den leverede
energi med et beløb svarende til den værdi, som ejeren
8
skulle have betalt inkl. skatter og afgifter, hvis energien var
blevet leveret fra det kollektive elforsyningsnet, jf. lignings-
lovens § 8 P, stk. 7, 2. pkt. Værdien er fastsat til et grund-
beløb på 2,20 kr. pr. kWh i 2013, der årligt reguleres efter
udviklingen i nettoprisindekset, jf. ligningslovens § 8 P, stk.
7, 4.-7. pkt.
I 2025 udgør satsen 2,69 kr. pr. kWh.
Med forslaget om at lempe den almindelige elafgift ned til
0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027, svarende til en lempelse
på 71,9 øre pr. kWh (2026-priser), vil satsen opgjort efter
reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 7, 4.-7. pkt., ligge over
niveau i forhold til prisen ved køb på det kollektive elforsy-
ningsnet.
Det foreslås, at det i ligningslovens § 8 P, stk. 7, som 8.
pkt. indsættes, at »Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af
elektricitet efter 2. pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh.«
Det foreslås, at der anvendes samme sats i 2026 og
2027. Der skal således ikke ske regulering af satsen efter
udviklingen i nettoprisindekset. Fastsættelsen af satsen er
baseret på oplysninger fra Forsyningstilsynets Elprisstatistik
for den gennemsnitlige markedspris.
Forslaget vil indebære, at satsen til brug for beskatning af
værdien af privat forbrug af el fra en erhvervsdrivendes
vedvarende energianlæg også er på niveau med prisen ved
køb på det kollektive elforsyningsnet i den periode, hvor den
almindelige elafgift er nedsat. I 2028 og senere fastsættes
satsen efter de gældende regler i ligningslovens § 8 P, stk. 7,
4.-7. pkt.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller
Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i
kraft for Færøerne eller Grønland.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1284 af 3. november 2023, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
1797 af 28. december 2023 og senest ved § 6 i lov nr. 1489
af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2-11. ---
1. I § 4 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på
87 pct. efter stk. 3 og 4 benyttes fra og med den 1. januar
2026 til og med den 31. december 2027 ikke den faktiske
afgiftssats på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på
60,9 øre pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk.
2.«
§ 4 a. ---
Stk. 2-6. ---
2. I § 4 a indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved beregning af tilbagebetalingsprocenten på 87
pct. efter stk. 1 benyttes fra og med den 1. januar 2026 til
og med den 31. december 2027 ikke den faktiske afgiftssats
på 0,8 øre pr. kWh, men i stedet en afgiftssats på 60,9 øre
pr. kWh (2015-niveau), som reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. § 6, stk. 2.«
§ 6. Af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget
brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elek-
tricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af
forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug
af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med
den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med
den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december
2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr.
kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030.
3. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »31. december 2029« til: »31.
december 2025, 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar
Stk. 2-4. --- 2026 til og med den 31. december 2027, 60,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2028 til og med den
31. december 2029«.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 750 af 20. juni
2025, foretages følgende ændring:
§ 8 P. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk.
1-6 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres
10
og anvendes af ejeren i dennes private ejendom. Hvis en er-
hvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et
vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksom-
hed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboel-
sesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af
den leverede elektricitet med en værdi svarende til den vær-
di, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive
skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra
elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter også leverancer af elek-
tricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf.
boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksom-
heden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013
til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik,
jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen
foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i
året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den
procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser,
der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. 1. I § 8 P, stk. 7, indsættes som 8. pkt.:
»Uanset 4.-7. pkt. fastsættes værdien af elektricitet efter 2.
pkt. i 2026 og 2027 til 1,70 kr. pr. kWh.«
11