Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
AE3363
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l26/20251_l26_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025) Finansministeren (Nicolai Wammen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension, lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland og lov om en tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland samt om ophævelse af lov om statens tjenestemænd i Grønland (Ligestilling af ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland m.v.) (Lovforslag nr. L 26) Formålet med lovforslaget er så vidt muligt at ligestille tjenestemandslovgivningens bestemmelser om ansættelses- og pensionsvilkår for statens tjenestemænd i Danmark, på Færøerne og i Grønland og at gennemføre visse ændringer af lovgivningen i sammenhæng hermed. Baggrunden for lovforslaget er regeringens beslutning om at søge at ligestille ansættelses- og pensionsvilkårene for statens ansatte i alle dele af riget. Efter forslaget overgår statens erhvervsaktive tjeneste- mænd i Grønland med virkning fra den 1. april 2026 til ansættelse efter lov om tjenestemænd og samtidig omfattes de af lov om tjenestemandspension. Der foreslås enkelte ændringer i de to love, ligesom en- kelte særregler foreslås opretholdt. Lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland foreslås opretholdt for allerede pensionerede tjenestemænd fra både staten og Grønlands Selvstyre og de grønlandske kommuner samt som grundlag for pensioner til tjeneste- mænd, der er ansat af Grønlands Selvstyre og de grønland- ske kommuner, og som i kraft af landstingslovgivningen har krav på pension efter lov om pension til statens tjeneste- mænd m.v. i Grønland. Staten og de grønlandske myndighe- der har indgået en pensionsaftale om udredning af pensioner til Selvstyrets og kommunernes tjenestemænd. Lovforslaget omfatter ikke ansættelses- og pensionsvilkå- rene for Færøernes hjemmestyres og Grønlands Selvstyres og de grønlandske kommuners tjenestemænd. I sammenhæng med disse ændringer foreslås det at ænd- re reglerne om Lønningsrådets sammensætning, således at der ikke medvirker supplerende medlemmer ved behandlin- gen af sager vedrørende Grønland, og at nedlægge Tjeneste- mandsretten for Statens Tjenestemænd i Grønland, således at sagerne fremover behandles af Tjenestemandsretten. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2026. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2025-26 Finansmin., Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, j.nr. 2024-3346 AE003363