Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 8. oktober 2025 af skatteministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og
forskellige andre love
(Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.)
Skatteministeriet
§ 1
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 603 af 12. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 3, 7. pkt., ændres »12« til: »24«.
2. I § 2, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 155 c i lov om social
service« til: »§ 134 i barnets lov«.
3. I § 4, stk. 2, nr. 1, udgår »eller«.
4. I § 4, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, indsættes efter »samværsafgø-
relse«: », herunder en afgørelse om midlertidigt samvær,«.
5. I § 4, stk. 2, nr. 2, ændres »forældremyndighedsindeha-
ver.« til: »forældremyndighedsindehaver, eller«.
6. I § 4, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer,
at det følger af en erklæring efter forældreansvarslo-
vens § 44 b, nr. 1, at barnet opholder sig mindst 9 ud
af 14 dage hos denne, og at barnet ikke efterfølgende
er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyn-
dighedsindehaver.«
7. I § 4, stk. 3, indsættes efter »modtageren af ydelsen,«: »at
det følger af en erklæring efter forældreansvarslovens § 44
b, nr. 2, at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af
14 dage hos modtageren af ydelsen,«.
8. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis forælderen
som nævnt i 1. pkt., indlægges eller anbringes på en retspsy-
kiatrisk afdeling i mere end 3 måneder, som følge af en
anbringelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens
§ 68, 2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelo-
vens § 16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69.«
9. I § 4, stk. 6, indsættes efter »udbetales«: »helt eller del-
vist«.
10. I § 4, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»Udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 skal ved ind-
rejse i Danmark eller hjemgivelse ske med virkning fra
næstkommende kvartal, og udbetaling af ungeydelse efter
stk. 1-7 skal ved indrejse i Danmark eller hjemgivelse ske
med virkning fra næstkommende måned, i hvilken retten til
ydelsen er erhvervet.«
11. I § 11, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »dag-«: », fritids-«.
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af
11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i
lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30.
december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov
nr. 198 af 25. februar 2025, § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025
og § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025 og senest ved § 5 i lov
nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
1. I § 7 indsættes som nr. 42:
»42) Indtægt op til 42.766 kr. årligt fra salg af sociale
aviser udgivet af en forening m.v., der er godkendt
efter ligningslovens § 8 A. Beløbet reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker
første gang den 1. januar 2026. De beløb, der frem-
Lovforslag nr. L 22 Folketinget 2025-26
Skattemin., j.nr. 2025-3938
AN017023
kommer efter regulering, afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Indtægter efter 1. pkt., der i et kalenderår
overstiger grundbeløbet, medregnes dog til den skatte-
pligtige indkomst.«
§ 3
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22.
september 2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13.
juni 2023, § 8 i lov nr. 482 af 22. maj 2024 og § 3 i lov nr.
96 af 4. februar 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, og stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »topskat« til:
»mellemskat«, og »topskattegrundlaget« ændres til: »mel-
lemskattegrundlaget«.
2. I § 2, stk. 3, ændres »topskat« til: »mellemskat«.
3. I § 5, 2. pkt., ændres »stk. 2, 5-8« til: »stk. 2, 5, 7, 8«.
4. I § 5 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»I tilfælde, hvor børne- og ungeydelsen for et barn udbe-
tales delvist til barnet selv, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne-
og ungeydelse, ydes kompensationen med det dobbelte af
beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, til den forældremyndigheds-
indehaver, som modtager den resterende del af børne- og
ungeydelsen for barnet.«
§ 4
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13.
september 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1694 af 30.
december 2024 og senest ved § 1 i lov nr. 16 af 14. januar
2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pensionsafkastbe-
skatningsloven,«: »pensionsbeskatningsloven,«.
2. I § 16 b, stk. 2, udgår »eller frivillig indbetaling af aconto-
skat efter pensionsafkastbeskatningsloven,«.
3. § 16 b, stk. 3, ophæves.
§ 5
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 6. januar 2023, som ændret ved § 350 i lov nr. 718
af 13. juni 2023, § 5 i lov nr. 1176 af 19. november 2024
og § 2 i lov nr. 752 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
1. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »renter fra sidste rettidige
indbetalingsdag, til betaling sker« til: »rente efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2«.
2. § 28, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Opkrævningslovens §§ 6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse.«
3. § 28, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Opkrævningslovens kapitel 5 finder ikke anven-
delse på opkrævningen af ind- og udbetalinger omfattet af
denne lov.«
4. § 36, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 6
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1243 af 26. november 2024, som ændret ved § 21 i lov
nr. 1655 af 30, december 2024, § 8 i lov nr. 1691 af 30.
december 2024, § 10 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og § 5 i
lov nr. 730 af 20. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 38, stk. 2, ændres »finder anvendelse på indbetaling«
til: »finder ikke anvendelse på ind- og tilbagebetaling«.
2. I § 38, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Opkrævningslovens §§ 6 og 8 finder tilsvarende anven-
delse.«
3. I § 39, stk. 3, ændres »§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v.« til: »opkrævningslovens § 7, stk.
2,«.
Social- og Boligministeriet
§ 7
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret senest ved § 19 i lov nr.
469 af 14. maj 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »om en afgørelse« til: »om
en afgørelse eller en erklæring«.
2. I § 42, nr. 1, indsættes efter »m.v.«: »og om behandling
og afgørelse af sager om erklæringer efter kapitel 7 b«.
3. Efter kapitel 7 a indsættes:
»Kapitel 7 b
Erklæring til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse
§ 44 b. Til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse
efter lov om en børne- og ungeydelse udsteder Familierets-
huset efter anmodning fra en forældremyndighedsindehaver
følgende erklæringer, når forældremyndighedsindehaverne
er enige om, at barnet opholder sig eller ikke længere ophol-
der sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndig-
hedsindehaver, eller når den anden forældremyndighedsind-
ehaver ikke protesterer mod udstedelsen:
1) Erklæring om, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14
dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.
2) Erklæring om, at barnet ikke længere opholder sig
mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndig-
hedsindehaver.«
2
§ 8
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766
af 7. august 2019, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 227 af
15. februar 2022 og § 4 i lov nr. 1687 af 30. december 2024
og senest ved § 17 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Udstedelse af erklæring efter § 44 b i forældreansvars-
loven til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse.«
2. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 14:
»14) Sager om udstedelse af erklæring efter § 44 b i foræl-
dreansvarsloven til brug for udbetaling af børne- og
ungeydelse, hvor forældremyndighedsindehaverne er
uenige om, hvorvidt barnet opholder sig eller ikke
længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den
ene forældremyndighedsindehaver.«
3. I § 25 indsættes efter »bevilling«: », erklæring«.
4. I § 40, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bevilling«: »eller
erklæring«.
Beskæftigelsesministeriet
§ 9
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004
af 30. juni 2025, foretages følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 6, ændres »samt«: til: »,« og efter »ligningslo-
vens § 7, nr. 22 og 40« indsættes: », samt indtægter fra salg
af sociale aviser, jf. ligningslovens § 7, nr. 42«.
2. I § 33, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »ligningslovens § 7,
nr. 22 og 40«: », samt indtægter fra salg af sociale aviser, jf.
ligningslovens § 7, nr. 42«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2026.
Stk. 2. § 3, nr. 1 og 2, har virkning fra og med indkomst-
året 2026.
§ 11
§§ 7 og 8 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen
2.1.1.2. Samvær
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Justering af opkrævningsregler for pensionsbeskatning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtægter fra salg af sociale aviser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen
4.1.2. Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser
4.1.3. Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtægter fra salg af sociale aviser
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 1. januar 2022 trådte nye udbetalingsregler for børne-
og ungeydelsen i kraft. De nye udbetalingsregler medførte,
at forældre med fælles forældremyndighed over barnet som
udgangspunkt modtager halvdelen af børne- og ungeydelsen
hver. Fælles forældremyndighedsindehavere i delte familier
4
modtager således som udgangspunkt også halvdelen af ydel-
sen hver.
Ændringen af udbetalingsreglerne udspringer af Aftale om
ét samlet familieretligt system, som den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alterna-
tivet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik i
2018.
Formålet med udbetalingsreglerne er at sikre, at forældre-
myndighedsindehavere ligestilles i relation til udbetaling af
børne- og ungeydelsen. Udbetalingsreglerne tager i høj grad
højde for nutidens familiemønstre, understøtter familier, der
kan løse uenigheder selv, og tager samtidig hensyn til situa-
tioner, hvor barnet overvejende bor hos den ene af forældre-
myndighedsindehaverne.
De nye udbetalingsregler har nu været gældende i mere end
3 år, og det har vist sig, at der er behov for at foretage nogle
præciseringer og ændringer af reglerne.
For nogle forældremyndighedsindehavere, der har barnet i
mindst 9 ud af 14 dage, har det ikke været muligt at få den
fornødne dokumentation, dvs. en samværsafgørelse eller et
forlig, for at få udbetalt den fulde børne- og ungeydelse. Det
har medført, at børne- og ungeydelsen fortsat er blevet lige-
delt, selv om barnet reelt er hos den ene forældremyndig-
hedsindehaver mindst 9 ud af 14 dage.
Derudover er det efter de gældende regler ikke muligt for
en forældremyndighedsindehaver, der har barnet i mindst
9 ud af 14 dage, at anvende en afgørelse om midlertidigt
samvær som dokumentation for, at denne forældremyndig-
hedsindehaver skal have tildelt den fulde børne- og unge-
ydelse. Afgørelser om midlertidigt samvær kan træffes af
både Familieretshuset og domstolene, og de strækker sig
ikke sjældent over længere tid. I disse tilfælde er børne- og
ungeydelsen derfor ligeledes blevet ligedelt.
Med lovforslaget ændres dokumentationskravet for, hvornår
den fulde ydelse kan udbetales til én forældremyndigheds-
indehaver. Dermed understøttes i højere grad formålet med
og hensigten bag udformningen af udbetalingsreglerne, der
trådte i kraft den 1. januar 2022, jf. lov nr. 1944 af 15.
december 2020. Således tages der i højere grad hensyn til de
familier, der ikke kan nå til enighed om udbetaling af børne-
og ungeydelsen, og hvor barnet overvejende bor hos den ene
forældremyndighedsindehaver.
Derudover foreslås ved lovforslaget en skattefritagelse af
indtægt fra salg af sociale aviser. Det fremgår af regerings-
grundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022, at rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) vil læg-
ge grundstenene til en ny politik for de allermest udsatte. En
politik, hvor de mødes med værdighed og på en måde, hvor
der vi tages langt bedre hånd om dem, som har allermest
behov for det.
Sælgere af sociale aviser skal på grund af hvidvasklovgiv-
ningen fremover identificere sig over for banken for at kun-
ne anvende elektronisk betaling. Sælgerne er ofte socialt
udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at identificere
sig, f.eks. fordi de frygter, at den øgede synlighed om deres
indtægter fra avissalget vil udløse skatteopkrævning eller
fradrag i offentlige ydelser, eller grundet sociale eller psyki-
ske udfordringer. Der er derfor risiko for, at sælgerne vil
stoppe salget, hvilket kan medvirke til, at en i forvejen ud-
sat gruppe vil kompensere for den manglende indtægt på
uhensigtsmæssig vis. Derfor har regeringen (Socialdemokra-
tiet, Venstre og Moderaterne) sammen med Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Konservative Folke-
parti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti fundet en løsning, hvor udsattes indtægter fra
salg af sociale aviser under visse betingelser bliver fritaget
for skat og fradrag i eventuelle sociale ydelser.
Endelig foreslås en række tekniske justeringer af bl.a. pensi-
onsskatteopkrævningen med henblik på at tilvejebringe et
mere præcist og retvisende regelgrundlag for opkrævningen
af pensionsafkastskat og pensionsafgift, der er i overens-
stemmelse med de administrative systemer, der benyttes til
opkrævningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og unge-
ydelsen
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udbetalingsregler for børne- og ungeydelsen
Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri
børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne-
og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt,
herunder, at den person, der har forældremyndigheden over
barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption,
er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerde-
del i hvert kvartal, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse. Ydelsen udbetales første gang for det kvartal ef-
ter det kvartal, hvori barnet er født. Børneydelsens størrelse
afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet
21.480 kr. årligt (2026-niveau), for børn mellem 3 og 6 år er
beløbet 17.004 kr. årligt (2026-niveau), og for børn og unge
mellem 7 og 14 år er beløbet 13.380 kr. årligt (2026-niveau).
For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist
og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I
den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen
forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens
begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet
af dage i måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og
ungeydelse. For unge mellem 15 og 17 år er beløbet 13.380
kr. årligt (2026-niveau).
Udbetalingen af børne- og ungeydelsen sker som udgangs-
punkt til forældremyndighedsindehaveren. For forældre-
5
myndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over
barnet udbetales børne- og ungeydelsen som udgangspunkt
med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne,
jf. § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
Er forældremyndighedsindehaverne ikke bopælsregistreret i
CPR på samme bopælsadresse, vil børne- og ungeydelsen
som udgangspunkt blive udbetalt med halvdelen til hver af
forældremyndighedsindehaverne. Hele ydelsen kan dog ud-
betales til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis beg-
ge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er enige
heri, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og ungeydelse,
eller den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer,
at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,
at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og
barnet ikke efterfølgende bopælsregistreres hos den anden
forældremyndighedsindehaver, jf. § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om
en børne- og ungeydelse.
Udbetales den fulde børne- og ungeydelse til den ene for-
ældremyndighedsindehaver, skal ydelsen fremadrettet lige-
deles efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om en børne- og
ungeydelse, hvis den anden forældremyndighedsindehaver
dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et forlig
er bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9 ud
af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller hvis barnet
bliver bopælsregistreret hos den anden forældremyndigheds-
indehaver, jf. § 4, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse.
En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbetaling
af børne- og ungeydelsen, skal før den 1. april 2019 være
truffet af Statsforvaltningen eller Ankestyrelsen, og skal fra
og med den 1. april 2019 være truffet af Familieretshuset
eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt samvær kan
ikke anvendes som grundlag for udbetaling af børne- og
ungeydelsen.
Et forlig om samvær, der skal kunne danne grundlag for
udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal være indgået for
Familieretshuset eller domstolene og vil typisk fremgå af et
mødereferat eller af en retsbog. En aftale om samvær, der
er indgået direkte mellem forældremyndighedsindehaverne
uden involvering af Familieretshuset eller domstolene, og en
mundtlig samværsaftale kan ikke danne grundlag for udbe-
taling af børne- og ungeydelsen.
I en periode efter ikrafttrædelsen af reglerne om ligedeling
af børne- og ungeydelsen traf Familieretshuset afgørelse om
dokumentation for samvær, når forældrene ikke var uenige
om det aktuelle samvær. Denne praksis stoppede efter en
dom i juni 2022, der fastslog, at der ikke var hjemmel til at
træffe sådanne afgørelser.
I tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver, som mod-
tager børne- og ungeydelse, indsættes i en institution under
Kriminalforsorgen, kan Udbetaling Danmark bestemme, at
udbetalingen skal ske til den indsattes ægtefælle, såfremt
barnet opholder sig hos denne, jf. § 4, stk. 4, i lov om en
børne- og ungeydelse.
Hvis en forælder har forældremyndigheden alene over bar-
net, udbetales hele børne- og ungeydelsen til denne, jf. § 4,
stk. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.
Udbetalingen af børne- og ungeydelsen kan også ske til bar-
net eller den unge selv, hvis Udbetaling Danmark skønner
det bedst for barnet eller den unge, jf. § 4, stk. 6, i lov om en
børne- og ungeydelse.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen efter lov om en børne-
og ungeydelse § 4, stk. 1-7, skal ske med virkning fra næst-
kommende kvartal eller måned, efter der er truffet afgørelse
om udbetaling af ydelsen, jf. § 4, stk. 9, i lov om en børne-
og ungeydelse.
2.1.1.2. Samvær
Det fremgår af § 19 i forældreansvarsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1768 af 30. november 2020, at barnets forbindel-
se med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret
til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos
(samværsforælderen).
Forældrene kan indgå en aftale om barnets samvær med
den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. Der stilles
ikke krav om, at aftalen om samvær skal godkendes af eller
anmeldes til Familieretshuset.
Hvis forældrene er uenige om omfanget og udøvelsen af
samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse om sam-
været og fastsættes de nødvendige bestemmelser i forbindel-
se hermed, jf. § 21, stk. 1, i forældreansvarsloven.
Det er ikke muligt at fastsætte samvær mod en samværsfor-
ælders ønske. Dette skyldes, at samvær bør være udtryk for
den samværssøgendes egen vilje og ønske om kontakt med
barnet og ikke et resultat af indgriben fra det offentlige.
Efter § 29, stk. 1, i forældreansvarsloven kan der under be-
handlingen af en sag om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær efter anmodning træffes afgørelse om midler-
tidigt samvær. Afgørelsen træffes af den myndighed, der
behandler sagen, dvs. Familieretshuset eller domstolene.
Efter § 29, stk. 2, i forældreansvarsloven gælder en afgørel-
se om midlertidigt samvær efter bestemmelsens stk. 1 under
en sag om samvær, indtil der foreligger en endelig afgørelse
om samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om samværet eller
en afgørelse eller aftale om anden kontakt. Efter bestemmel-
sens stk. 3 bliver en afgørelse om midlertidigt samvær efter
stk. 1 under en sag om forældremyndighed eller barnets
bopæl endelig, når der foreligger en endelig afgørelse om
forældremyndigheden eller barnets bopæl, der kan fuldbyr-
des, eller en aftale om forældremyndigheden eller barnets
bopæl.
Videre følger det af § 29 a i forældreansvarsloven, at hvis
barnet ikke har samvær med samværsforælderen, skal Fa-
milieretshuset hurtigst muligt og inden 4 uger efter modta-
gelsen af en anmodning om fastsættelse af samvær træffe
6
afgørelse om kontaktbevarende samvær. En sådan afgørelse
om kontaktbevarende samvær gælder, indtil der foreligger
en endelig afgørelse om samvær, der kan fuldbyrdes, eller
en aftale om samværet.
Endvidere følger det af § 29 b i forældreansvarsloven, at
opholder et barn sig i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov
om social service med den ene forælder, og godtgøres det,
at opholdet skyldes vold fra den anden forælder, skal der af
hensyn til barnets bedste efter anmodning fra den forælder,
som barnet opholder sig hos, træffes en midlertidig afgørelse
om, at barnet ikke har samvær eller anden kontakt med den
anden forælder. Dette gælder dog ikke, hvis det anses for
bedst for barnet at have kontakt med den anden forælder.
Endelig følger det af § 30 i forældreansvarsloven, at en
midlertidig afgørelse om samvær efter § 29 kan ændres. Af-
gørelsen træffes af den myndighed, der behandler sagen,
dvs. Familieretshuset eller domstolene.
2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Af lovforslaget om ligedeling af børne- og ungeydelsen
fremgår det, at modellen for udbetalingsreglerne tager hen-
syn til, hvis barnet overvejende bor hos den ene af forældre-
myndighedsindehaverne, og at der skabes gode forudsætnin-
ger for, at forældremyndighedsindehaverne selv tager ansvar
for familien, men samtidig tages der hensyn til de tilfælde,
hvor forældremyndighedsindehaverne ikke kan nå til enig-
hed, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 31 som frem-
sat, side 4.
Siden de nye udbetalingsregler trådte i kraft den 1. januar
2022, har det vist sig, at nogle forældremyndighedsindeha-
vere, der har barnet boende mindst 9 ud af 14 dage, har
udfordringer med at skaffe den fornødne dokumentation
herfor, f.eks. en samværsafgørelse eller et forlig, for at få
udbetalt den fulde børne- og ungeydelse.
Der har således vist sig et behov for i højere grad at un-
derstøtte intentionen om, at forældremyndighedsindehavere,
hos hvem et barn bor, kan få udbetalt den fulde ydelse.
Det foreslås, at hele børne- eller ungeydelsen også skal kun-
ne udbetales til en forældremyndighedsindehaver, der med
en afgørelse om midlertidigt samvær eller en erklæring om
omfang af samvær kan dokumentere, at barnet skal være
mindst 9 ud af 14 dage hos denne, jf. lovforslagets § 1, nr. 4
og 6.
Samtidig foreslås det, at en afgørelse om midlertidigt sam-
vær eller en erklæring om omfanget af samvær skal kunne
anvendes som dokumentation for, at barnet ikke længere
skal være mindst 9 ud af 14 dage hos den forældremyndig-
hedsindehaver, der modtager den fulde ydelse, hvorefter der
skal ske ligedeling af ydelsen efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov
om en børne- og ungeydelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 7.
Endvidere foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse
i forældreansvarsloven, jf. lovforslagets § 7, nr. 3. Forslaget
vil betyde, at Familieretshuset får hjemmel til at udstede en
erklæring om, hvorvidt barnet opholder sig mindst 9 ud af
14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver. Erklæ-
ringen vil kunne bruges som dokumentation for at få udbe-
talt den fulde børne- og ungeydelse eller en ligedeling her-
af. Det vil være en forudsætning for at udstede erklæringen,
at forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet
opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af
14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver. Er der
ikke enighed herom, vil Familieretshuset ikke kunne udstede
erklæringen. For en nærmere beskrivelse af forslaget henvi-
ses til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
Det vil være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse
om udbetaling af ydelsen, herunder hvilken betydning er-
klæringen har for den konkrete sag. Udbetaling Danmarks
afgørelser om udbetaling af ydelsen vil kunne påklages til
Ankestyrelsen.
Det foreslås yderligere at sidestille udbetalingsreglerne for
børne- og ungeydelsen til forældremyndighedsindehavere,
der er indlagt eller anbragt på en retspsykiatrisk afdeling,
med udbetalingsreglerne for forældremyndighedsindehave-
re, som er indsatte under Kriminalforsorgen. Hertil foreslås
det, at Udbetaling Danmark i tilfælde, hvor en forældre-
myndighedsindehaver, der modtager børne- og ungeydelsen,
indlægges eller anbringes på en retspsykiatrisk afdeling til
behandling, kan beslutte, at udbetalingen af ydelsen skal ske
til den indlagtes eller anbragtes ægtefælle, såfremt dennes
særbarn opholder sig hos ægtefællen, jf. lovforslagets § 1,
nr. 8.
Herudover foreslås det at præcisere, at udbetaling af børne-
eller ungeydelsen helt eller delvist kan ske til barnet eller
den unge selv, hvis Udbetaling Danmark skønner det bedst
for barnet eller den unge, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Som
konsekvens af forslaget om hel eller delvis udbetaling af
børne- eller ungeydelse til barnet eller den unge selv, fore-
slås justering af reglerne for udbetaling af supplerende grøn
check til personer med barn således, at modtager barnet eller
den unge delvist, dvs. halvdelen af, børne- eller ungeydelsen
selv, vil den forældremyndighedsindehaver, der modtager
den resterende del, dvs. den anden halvdel, af børne- eller
ungeydelsen for barnet eller den unge, modtage dobbelt
grøn check for barnet. Det betyder, at den forældremyndig-
hedsindehaver, der ikke modtager børne- eller ungeydelse
for barnet eller den unge, ikke vil kunne modtage suppleren-
de grøn check for personer med børn.
Ydermere foreslås det at præcisere, at hvis familien rejser
ind i landet, eller der sker hjemgivelse, skal udbetaling af
børneydelsen efter § 4, stk. 1-7, i lov om en børne- og
ungeydelse ske med virkning fra næstkommende kvartal, og
udbetaling af ungeydelsen efter § 4, stk. 1-7, i lov om en
børne- og ungeydelse skal ske med virkning fra næstkom-
mende måned, i hvilken retten til ydelsen er erhvervet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
7
Hertil bemærkes, at børne- og ungeydelsen er omfattet af
forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004 om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger. Forordningen inde-
holder regler om koordinering af medlemsstaternes sociale
sikringsordninger. Det er de enkelte medlemsstaters kompe-
tence at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger,
herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af
forordning nr. 883/2004/EF skal ske i henhold til forordnin-
gens artikel 67-69. Den foreslåede præcisering i lovforsla-
gets § 1, nr. 10, indebærer, at det gøres det klart, hvornår der
sker udbetaling af børne- og ungeydelsen ved indrejse eller
hjemgivelse. Den foreslåede ændring anses på ovennævnte
baggrund for at være i overensstemmelse med EU-retten.
Endelig foreslås det at præcisere, at krav på betaling ved-
rørende fritidstilbud efter dagtilbudsloven kan modregnes i
børne- og ungeydelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
2.2. Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale
aviser
2.2.1. Gældende ret
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge
eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for mod-
tageren.
Indtægt fra salg af sociale aviser er efter gældende regler
ikke undtaget fra skattepligt og skal derfor medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Sælgere af sociale aviser skal på grund af hvidvasklovgiv-
ningen fremover identificere sig over for banken for at kun-
ne anvende elektronisk betaling. Sælgerne er ofte socialt
udsatte eller hjemløse, som sjældent ønsker at identificere
sig, f.eks. fordi de frygter, at den øgede synlighed om deres
indtægter fra avissalget vil udløse skatteopkrævning eller
fradrag i offentlige ydelser, eller grundet sociale eller psyki-
ske udfordringer.
Det foreslås på den baggrund at skattefritage indtægt på op
til 42.766 kr. årligt fra salg af sociale aviser, der er udgivet
af en forening m.v., som er godkendt efter ligningslovens
§ 8 A. Det foreslås, at beløbet skal reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og at reguleringen skal ske første
gang den 1. januar 2026, og at de beløb, der fremkommer
efter regulering, skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb,
og at indtægter, der i et kalenderår overstiger grundbeløbet,
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Det fastsatte beløb og reguleringen heraf foreslås at
skulle svare til det beløb, som er fastsat i lov om socialt fri-
kort, jf. denne lovs §§ 1 og 8. Ordningen om socialt frikort
har til formål at understøtte, at de mest udsatte og sårbare
borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage i
samfundets arbejdsfællesskaber. Med ordningen om socialt
frikort har borgere med særlige sociale problemer mulighed
for at tjene op til 42.766. kr. (2025-niveau) skattefrit årligt,
uden at indkomsten fradrages i andre offentlige ydelser.
Den foreslåede ordning vil medføre, at personers indtægt,
der ikke overstiger 42.766 kr. årligt fra salg af sociale aviser
udgivet af en forening m.v. der er godkendt efter lignings-
lovens § 8 A, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fra og med 1. januar 2026, samt
at beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med sats-
reguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent,
og at reguleringen sker første gang den 1. januar 2026,
hvor de beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Indtægter, der i et kalender-
år overstiger grundbeløbet, medregnes til den skattepligtige
indkomst. Den sociale avis skal være udgivet af en forening
m.v., som er godkendt efter ligningslovens § 8 A.
2.3. Justering af opkrævningsregler for pensionsbeskat-
ning
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, at
opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på betaling
af pensionsafgift som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 1. Det indebærer, at afgiftskrav omfattet af pen-
sionsbeskatningsloven egentlig skal opkræves via skattekon-
toen.
Det fremgår tilsvarende af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 28, stk. 4, som er vedtaget ved lov nr. 1535 af 19. de-
cember 2007, men ikke trådt i kraft, at opkrævningslovens
kapitel 5 finder anvendelse på betalinger omfattet af denne
lov.
Det følger af opkrævningslovens § 1, stk. 1, at loven gæl-
der for opkrævning af skatter og afgifter m.v. for virksom-
heder, selskaber, fonde eller foreninger m.v., der er regi-
streret hos Skatteforvaltningen, medmindre der er fastsat
særlige bestemmelser i anden lovgivning. Da pensions-,
livsforsikrings- og pengeinstitutter skal registreres hos Skat-
teforvaltningen, er pensionsafkastbeskatningsloven i et vist
omfang omfattet af opkrævningslovens regler.
2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det er med den eksisterende systemløsning ikke muligt at
opkræve skatter og afgifter efter pensionsafkastbeskatnings-
loven og pensionsbeskatningsloven på skattekontoen som
forudsat i opkrævningslovens kapitel 5. Opkrævningen føl-
ger aktuelt de opkrævningsregler og procedurer, som findes
i henholdsvis pensionsafkastbeskatningsloven og pensions-
beskatningsloven, jf. også SKM2013.656.SKAT. Ingen af
disse to love indeholder dog et komplet regelsæt for rykker-
og morarenteprocedurer, og de generelle regler i opkræv-
ningsloven finder i et vist omfang anvendelse.
8
Det foreslås derfor at tilpasse opkrævningsreglerne for pen-
sionsbeskatning til de specifikke regler, der gælder i pensi-
onsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, og
til de relevante, generelle regler i opkrævningsloven. Herved
tilvejebringes et mere præcist og retvisende regelgrundlag
for opkrævningen af pensionsafkastskat og pensionsafgift,
der er i overensstemmelse med de administrative systemer,
der benyttes til opkrævningen, og i overensstemmelse med
reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskat-
ningsloven og relevante, generelle regler i opkrævningslo-
ven.
For nærmere om de foreslåede tekniske justeringer henvises
til lovforslagets §§ 4-6 og bemærkningerne hertil.
2.4. Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtæg-
ter fra salg af sociale aviser
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen i forbindelse med afgørelse om
ret til kontanthjælp skal se bort fra formue i form af legater,
der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr.
6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som
godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade, samt
ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger
m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. lig-
ningslovens § 7, nr. 22 og 40.
Det fremgår videre af den gældende § 33, stk. 1, nr. 4, i lov
om aktiv socialpolitik, at kommunen ikke foretager fradrag i
kontanthjælpen for indtægter i form af legater, der er fritaget
for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for
beskatning hos modtageren, jf. ligningsloven § 7, nr. 22 og
40.
For tildeling og beregning af kontanthjælp indgår alle ind-
tægter, uanset om de er skattepligtige eller ej. Det betyder, at
indtægter fra salg af sociale aviser efter de gældende regler
om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik ikke er undta-
get, hverken efter reglerne om fradrag for indtægter eller
reglerne om formue, og indtægt fra salg af sociale aviser vil
efter gældende regler medføre fradrag i kontanthjælp m.v.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Sælgere af sociale aviser vil på grund af hvidvasklovgivning
fremadrettet blive nødt til at identificere sig for at kunne an-
vende elektronisk betaling. Sælgerne er ofte socialt udsatte
eller hjemløse, som sjældent ønsker at identificere sig, grun-
det sociale eller psykiske udfordringer, eller fordi de frygter,
at den øgede synlighed om deres indtægter fra avissalget vil
udløse skatteopkrævning eller fradrag i offentlige ydelser.
Det foreslås på den baggrund, at indtægter fra salg af sociale
aviser skal være undtaget fra formueopgørelsen for ret til
kontanthjælp. Derudover foreslås det, at løbende indtægter
fra salg af sociale aviser ikke skal medføre fradrag i kontant-
hjælp m.v.
De foreslåede ændringer vil medføre, at kommunen skal
se bort fra indtægter fra salg af sociale aviser op til det be-
løb, der vil være fritaget for beskatning efter ligningsloven,
ved formueopgørelsen for ret til kontanthjælp m.v., samt at
kommunen ikke skal foretage fradrag i kontanthjælpen for
løbende indtægter fra salg af sociale aviser op til det beløb,
der vil være fritaget for beskatning efter ligningsloven. Der
henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærknin-
gerne hertil.
Forslaget om at gøre indtægter på højest 42.766 kr. fra salg
af sociale aviser skattefrie for sælgeren, jf. pkt. 2.2 i lov-
forslagets almindelige bemærkninger, betyder, at skattefrie
indtægter fra salg af sociale aviser ikke vil indgå i udmålin-
gen af ydelser, herunder førtidspension, som beregnes på
baggrund af skattepligtige indtægter.
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes at have ligestillingsmæssige konse-
kvenser, da det i højere grad muliggør fravigelse af udgangs-
punktet om ligedeling af børne- og ungeydelsen mellem
begge forældremyndighedsindehavere. Den foreslåede æn-
dring medfører, at det bliver lettere for en forældremyndig-
hedsindehaver, som har barnet mindst 9 ud af 14 dage, at
fremskaffe dokumentation, der kan anvendes til at få den
fulde ydelse udbetalt.
Det skønnes, at det overvejende er barnets moder, der har
barnet boende i mindst 9 ud af 14 dage, og som efter de gæl-
dende regler har udfordringer med at opnå den nødvendige
dokumentation for at kunne modtage den fulde ydelse. Det
forventes derfor, at flere mødre end fædre vil få udbetalt den
fulde børne- og ungeydelse som følge af lovforslaget.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og unge-
ydelsen
Udbetalinger af børne- og ungeydelse er i udgangspunktet
uafhængige af, om modtageren er forældremyndighedsinde-
haver. Der vil dog være en effekt fra indkomstaftrapningen
af ydelsen, der kan være forskellig, alt efter hvilken af for-
ældrene, der får den. Under forudsætning af, at der typisk er
tale om, at barnets mor med forslaget vil få mere i ydelse,
og barnets far mindre, og da kvinders indkomst i gennemsnit
er mindre end mænds, vil forslaget medføre merudgifter
for staten som følge af mindre indkomstaftrapning. Set i
lyset af det relativt begrænsede antal sager skønnes de årlige
merudgifter ikke at være nævneværdige.
4.1.2. Delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale
aviser
9
Forslaget vurderes at medføre et begrænset mindreprovenu
som delvist vedrører kommunerne. Forslaget har ingen pro-
venumæssige konsekvenser for regionerne.
Den delvise skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale
aviser har karakter af en skatteudgift, der dog anses som en
bagatel og derfor ikke indgår i Skatteministeriets opgørelse
over skatteudgifter.
4.1.3. Undtagelse for fradrag i kontanthjælpen for indtægter
fra salg af sociale aviser
Det skønnes, at forslaget ikke indebærer nævneværdige øko-
nomiske konsekvenser på statens område. Det skyldes, at
sælgere af sociale aviser kan være anonyme under gældende
regler, hvorfor det antages, at sælgere i praksis ikke fradra-
ges i kontanthjælp. Dermed skønnes ændringen ikke at have
nævneværdig betydning for udbetalingen af kontanthjælp.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes isoleret set ikke at medføre imple-
menteringskonsekvenser i form af administrative omkost-
ninger for Skatteforvaltningen.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative merom-
kostninger svarende til 0,8 mio. kr. årligt i Familieretshuset.
Eventuelle økonomiske konsekvenser for kommuner og re-
gioner skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-
cipperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er
iagttaget i lyset af, at det med lovforslaget i højere grad bli-
ver muligt for forældremyndighedsindehavere, der har bar-
net boende i mindst 9 ud af 14 dage, at opnå den nødvendige
dokumentation for at kunne modtage den fulde ydelse. Det
vurderes, at den foreslåede ordning bidrager til enkle og
klare regler i lovgivningen, da ordningen vil medføre, at for-
ældremyndighedsindehavere får klarhed over, hvilken doku-
mentation der er nødvendig for at kunne modtage den fulde
ydelse. Dette vurderes bl.a. at kunne medføre, at reglerne
bliver lettere for myndighederne at forvalte.
Udbetaling Danmark vil endvidere kommunikere via digital
post til personer, der er omfattet af forslaget, og som ikke er
undtaget fra at modtage digital post, jf. § 13 i lov om Udbe-
taling Danmark. Princip nr. 2 om digital kommunikation er
derfor iagttaget i lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Den del af lovforslaget, der vedrører udbetaling af børne-
og ungeydelse, kan have administrative konsekvenser for
ikke-samboende forældremyndighedsindehavere med fælles
forældremyndighed, i det omfang børne- og ungeydelsen
ikke ønskes delt, men udbetalt til den ene af forældremyn-
dighedsindehaverne.
Hvis forældremyndighedsindehaverne ikke er enige, vil den
forældremyndighedsindehaver, der kan dokumentere, at det
ved en afgørelse om midlertidigt samvær eller en erklæring
om omfang af samvær udstedt af Familieretshuset fremgår,
at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, ved
brug af en selvbetjeningsløsning, hvor forældremyndigheds-
indehaveren logger ind ved hjælp af et elektronisk ID, kunne
anmode Udbetaling Danmark om udbetaling af hele ydelsen.
Den del af lovforslaget som vedrører skattefritagelse af ind-
tægt fra salg af sociale aviser, vurderes ikke at have nævne-
værdige administrative konsekvenser for borgerne. Såfremt
borgeren har indtægt fra salg af sociale aviser, som over-
stiger den fastsatte beløbsgrænse, vil det fortsat være bor-
gerens ansvar at oplyse herom til skattemyndighederne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
9. Forholdet til EU-retten
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr.
883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Forordningen indeholder regler om koor-
dinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det
er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge ind-
holdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betin-
gelserne for at opnå ret til ydelser.
I medfør af artikel 68 i forordning nr. 883/2004/EF er
det beskæftigelseslandets lovgivning, der har forrang, hvor-
for dansk lovgivning som udgangspunkt finder anvendelse,
hvor en person, der er beskæftiget i Danmark som led i
beskæftigelsesforholdet, efter forordningen udløser ret til,
at familien kan modtage familieydelser, selv om barnet bor
i et andet EU/EØS-land eller Schweiz (eksportabilitetsprin-
cippet).
Hvis der er ret til børne- og ungeydelse til det samme barn
fra flere EU/EØS-lande eller Schweiz, afgøres det efter arti-
kel 68 i forordning nr. 883/2004/EF – den såkaldte priorite-
ringsregel – hvilket lands lovgivning om familieydelser, der
har forrang. Når det er fastlagt, hvilket lands lovgivning,
der har forrang, er det national lovgivning i det kompetente
land, som finder anvendelse, jf. artikel 67.
10
I tilfælde af, at den person, til hvem børne- og ungeydelsen
skal udbetales, ikke anvender den til familiemedlemmernes
underhold, skal den kompetente institution efter anmodning
fra og gennem institutionen i den medlemsstat, hvor familie-
medlemmerne har deres bopæl, eller den institution eller det
organ, der er udpeget hertil af den kompetente myndighed
i den nævnte medlemsstat, udbetale børne- og ungeydelse
med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske per-
son, som faktisk forsørger familiemedlemmerne, jf. artikel
68 a.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i lov om en
børne- og ungeydelse § 4, stk. 9, hvorefter udbetaling af
børneydelse efter stk. 1-7 ved indrejse eller hjemgivelse skal
ske med virkning fra næstkommende kvartal, og udbetaling
af ungeydelse efter stk. 1-7 ved indrejse eller hjemgivelse
skal ske med virkning fra næstkommende måned, i hvilken
retten til ydelsen er erhvervet. Den foreslåede præcisering
indebærer, at det gøres klart, hvornår der sker udbetaling af
børne- og ungeydelsen ved indrejse eller hjemgivelse.
Lovforslaget anses på ovennævnte baggrund at være i over-
ensstemmelse med EU-retten.
Lovforslagets øvrige dele har ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2025
til den 21. august 2025 (55 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), ATP,, Borger- og
retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Business Danmark, CEPOS, Danes World-
wide, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Danske A-kasser (DAK), Danske Advokater,
Danske Familieadvokater, Danske Handicaporganisationer
(DH), Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Dansk Kvindesamfund, Dansk Retspolitisk For-
ening, Dansk Socialrådgiverforening, Delebarnets Vilkår,
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,
Digitaliseringsstyrelsen, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen,
Familieretshuset, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH),
Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Far til Støtte
for Børn og Forældre, Foreningen Hus Forbi, Foreningen
Minoritet, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension,
FSR - danske revisorer, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, HOME-START, Institut for Menneskerettigheder, Job-
rådgivernes Brancheforening, Justitia, KL, Kommunale Vel-
færdschefer, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakul-
tet), Kraka, Kvinderådet, Landsforeningen af nuværende
og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen Børn
og Samvær, Landsskatteretten, Lederne, Lev uden Vold,
LOKK, Mandecenteret, Manderådets Udvalg for Familieret,
Mødrehjælpen, Psykiatrifonden, Red Barnet, Retspolitisk
Forening, Rigsrevisionen, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet,
Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorga-
nisation, Dansk Kvindesamfund, Samtlige byretter, Skatte-
ankeforvaltningen, SIND, SRF Skattefaglig Forening, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret, Ældre
Sagen, Østre Landsret, Aalborg Universitet (Juridisk Insti-
tut) og Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget vil medføre merudgifter til
børne- og ungeydelse, der dog ikke
skønnes at være nævneværdige.
Den del af lovforslaget, som vedrører
delvis skattefritagelse af indtægt fra so-
ciale aviser vurderes at medføre et be-
grænset mindreprovenu.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Den del af lovforslaget, der vedrører
børne- og ungeydelsen, vurderes at
medføre administrative meromkostnin-
ger svarende til 0,8 mio. kr. årligt i Fa-
milieretshuset.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Ingen Ingen
11
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Den del af lovforslaget, som vedrører
børne- og ungeydelsen, kan have ad-
ministrative konsekvenser for ikkesam-
boende forældremyndighedsindehavere
med fælles forældremyndighed, i det
omfang børne- og ungeydelsen ikke
ønskes delt, men udbetalt til den ene af
forældremyndighedsindehaverne
Den del af lovforslaget som vedrører
delvis skattefritagelse af indtægt fra salg
af sociale aviser, vurderes ikke at ha-
ve nævneværdige administrative konse-
kvenser for borgerne. Såfremt borgeren
har indtægt fra salg af sociale aviser,
som overstiger den fastsatte beløbsgræn-
se, vil det fortsat være borgerens ansvar
at oplyse herom til skattemyndigheder-
ne.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr. 883/2004/EF af 29. april 2004
om koordinering af de sociale sikringsordninger. Forordningen indeholder regler
om koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det er de enkelte
medlemsstaters kompetence at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger,
herunder også betingelserne for at opnå ret til ydelser.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af forordning nr.
883/2004/EF skal ske i henhold til forordningens artikel 67-69.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i lov om en børne- og ungeydelse
§ 4, stk. 9, hvorefter udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 ved indrejse eller
hjemgivelse skal ske med virkning fra næstkommende kvartal, og udbetaling af
ungeydelse efter stk. 1-7 skal ved indrejse eller hjemgivelse ske med virkning fra
næstkommende måned, i hvilken retten til ydelsen er erhvervet.
Den foreslåede præcisering indebærer, at det gøres klart, hvornår der sker udbeta-
ling af børne- og ungeydelsen ved indrejse eller hjemgivelse. Lovforslaget anses
på ovennævnte baggrund at være i overensstemmelse med EU-retten.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-re-
gulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke-er-
hvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
X
12
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Børne- og ungeydelsen reguleres årligt i henhold til udvik-
lingen i forbrugerprisindekset, som offentliggøres af Dan-
marks Statistik, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse. Reguleringen foretages på grundlag af forbru-
gerprisindeksets årsgennemsnit for det år, der ligger 2 år
forud for det kalenderår, hvor ydelsen udbetales. Beløbene
forhøjes eller nedsættes med samme procent, som forbruger-
prisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. Den
procentvise ændring beregnes med én decimal, og de regule-
rede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der
kan deles med 12, jf. § 1, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Det følger af § 4 i lov om en børne- og ungeydelse, at for-
ældremyndighedsindehavere med fælles forældremyndighed
over et eller flere børn modtager børne- og ungeydelsen med
halvdelen til hver.
Det foreslås, at i § 1, stk. 3, 7. pkt., i lov om en børne- og
ungeydelse ændres »12« til »24«.
Den foreslåede ændring indebærer, at det regulerede beløb
fremover vil skulle afrundes til det nærmeste hele kronebe-
løb, der kan deles med 24.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det
regulerede beløb efter § 1, stk. 3, kan være et ulige tal, som
ikke kan deles ligeligt mellem to forældremyndighedsinde-
havere. Ved at afrunde til det nærmeste hele kronebeløb, der
kan deles med 24, sikres det, at beløbet kan fordeles ligeligt
mellem to forældremyndighedsindehavere.
Ændringen sikrer således, at det regulerede beløb efter § 1,
stk. 3, fremover vil kunne deles lige med to i alle tilfælde,
dvs. både ved den kvartalsvise udbetaling af børneydelsen
og den månedlige udbetaling af ungeydelsen.
Til nr. 2
Der udbetales for børn og unge under 18 år en skattefri
børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne-
og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt,
herunder, at den person, der har forældremyndigheden over
barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption,
er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.
For børn under 15 år udbetales børneydelsen med en fjerde-
del i hvert kvartal, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5,
stk. 3. Ydelsen udbetales første gang for det kvartal efter
det kvartal, hvori barnet er født. Børneydelsens størrelse
afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet
21.480 kr. årligt (2026-niveau), for børn mellem 3 og 6 år er
beløbet 17.004 kr. årligt (2026-niveau), og for børn og unge
mellem 7 og 14 år er beløbet 13.380 kr. årligt (2026-niveau).
For unge mellem 15 og 17 år sker udbetalingen månedsvist,
og sidste gang for den måned, hvor den unge fylder 18 år. I
den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen
forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens
begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af
dage i måneden, jf. lov om en børne- og ungeydelse § 5, stk.
4. For unge mellem 15 og 17 år er beløbet 13.380 kr. årligt
(2026-niveau).
Det er en betingelse for retten til børne- og ungeydelsen,
at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om social service
om standsning af børne- og ungeydelsen på baggrund af en
underretning om, at barnet har ulovligt skolefravær på 15
pct. eller derover inden for det pågældende kvartal, jf. lov
om en børne- og ungeydelse § 2, stk. 1, nr. 10.
Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 10, i lov om en børne- og
ungeydelse ændres »§ 155 c i lov om social service« til »§
134 i barnets lov«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at § 155 c i lov om
social service blev ophævet ved lov nr. 753 af 13. juni 2023,
og uden indholdsmæssige ændringer videreført som § 134 i
barnets lov.
Til nr. 3
Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbe-
tales i udgangspunktet for forældremyndighedsindehavere
med fælles forældremyndighed over barnet børne- og unge-
ydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsinde-
haverne.
Hele ydelsen kan dog udbetales til den ene forældremyndig-
hedsindehaver, hvis begge forældremyndighedsindehavere
erklærer, at de er enige heri, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om
en børne- og ungeydelse, eller den ene forældremyndigheds-
indehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse
eller et forlig er bestemt, at barnet skal være mindst 9 ud af
14 dage hos denne, og barnet ikke efterfølgende bopælsregi-
streres hos den anden forældremyndighedsindehaver, jf. § 4,
stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.
Det foreslås, at i § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne og
ungeydelse udgår »eller«.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at der
med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås at indsætte en ny doku-
mentationsmulighed i lov om en børne- og ungeydelses som
§ 4, stk. 2, nr. 3, hvorefter en forældremyndighedsindehaver
vil kunne anvende en erklæring efter forældreansvarslovens
§ 44 b, nr. 1, som dokumentation for at modtage den fulde
ydelse.
Til nr. 4
Efter § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse udbe-
tales i udgangspunktet for forældremyndighedsindehavere
13
med fælles forældremyndighed over barnet børne- og unge-
ydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsinde-
haverne.
Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og
ungeydelse, at hele ydelsen kan udbetales til den ene foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndigheds-
indehavere erklærer, at de er enige heri. Har begge forældre-
myndighedsindehavere erklæret, at de er enige i, at udbeta-
lingen af børne- og ungeydelsen kun skal ske til den ene
forældremyndighedsindehaver, kan erklæringen efterfølgen-
de ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene forældremyndig-
hedsindehaver.
Det følger endvidere af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne-
og ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer,
at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,
at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og
barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om en børne- og unge-
ydelse, at ydelser, der udbetales efter stk. 2, ligeledes skal
udbetales efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyn-
dighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samværsafgø-
relse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal
være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen,
eller hvis barnet bliver bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbeta-
ling af børne- og ungeydelsen, skal været truffet af Fami-
lieretshuset eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt
samvær kan ikke anvendes som grundlag for udbetaling af
ydelsen.
Et forlig om samvær, der skal kunne danne grundlag for
udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal være indgået for
Familieretshuset eller domstolene og vil typisk fremgå af et
mødereferat m.v. eller af en retsbog. En aftale om samvær,
der er indgået direkte mellem forældremyndighedsindeha-
verne uden involvering af Familieretshuset eller domstolene
og en mundtlig samværsaftale, kan ikke danne grundlag for
udbetaling af ydelsen.
Det foreslås, at i § 4, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, i lov om en
børne og ungeydelse indsættes efter »samværsafgørelse« »,
herunder en afgørelse om midlertidigt samvær,«.
Den foreslåede ændring af § 4, stk. 2, nr. 2, vil betyde, at
en afgørelse om midlertidigt samvær, hvorefter en forældre-
myndighedsindehaver skal have barnet i mindst 9 ud af 14
dage, vil kunne anvendes som dokumentation for udbetaling
af den fulde børne- og ungeydelse efter § 4, stk. 2, i lov
om en børne- og ungeydelse. Dette vil omfatte alle typer
af midlertidige afgørelser om samvær, herunder afgørelser
truffet efter forældreansvarslovens §§ 29-30.
Forslaget om ændring af § 4, stk. 3, vil betyde, at en af-
gørelse om midlertidigt samvær vil kunne anvendes som
dokumentation for, at barnet ikke længere skal være mindst
9 ud af 14 dage hos den forældremyndighedsindehaver, der
hidtil har fået udbetalt den fulde ydelse, således, at ydelsen
efter § 4, stk. 3, vil skulle ligedeles mellem forældremyndig-
hedsindehaverne.
Til nr. 5
Det følger af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne- og
ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer,
at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,
at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og
barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
Der foreslås i § 4, stk. 2, nr. 2, ændres »forældremyndig-
hedsindehaver.« til: »forældremyndighedsindehaver, eller«.
Det foreslåede er en konsekvens af, at der foreslås indsat et
nyt nr. 3 i § 4, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 6
Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt. i lov om en børne- og un-
geydelse, at for forældremyndighedsindehavere med fælles
forældremyndighed over barnet udbetales børne- og unge-
ydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsinde-
haverne.
Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og
ungeydelse, at hele ydelsen kan udbetales til den ene foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndigheds-
indehavere erklærer, at de er enige heri. Har begge forældre-
myndighedsindehavere erklæret, at de er enige i, at udbeta-
lingen af børne- og ungeydelsen kun skal ske til den ene
forældremyndighedsindehaver, kan erklæringen efterfølgen-
de ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene forældremyndig-
hedsindehaver.
Det følger endvidere af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne-
og ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer,
at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,
at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og
barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse, at ydelser, der udbetales efter stk. 2, ligeledes
skal udbetales efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældre-
myndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samvær-
safgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere
skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydel-
sen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbeta-
14
ling af børne- og ungeydelsen, skal været truffet af Fami-
lieretshuset eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt
samvær kan ikke anvendes som grundlag for udbetaling af
ydelsen.
Et forlig om samvær, der skal kunne danne grundlag for
udbetaling af børne- og ungeydelsen, skal være indgået for
Familieretshuset eller domstolene og vil typisk fremgå af et
mødereferat m.v. eller af en retsbog. En aftale om samvær,
der er indgået direkte mellem forældremyndighedsindeha-
verne uden involvering af Familieretshuset eller domstolene
og en mundtlig samværsaftale, kan ikke danne grundlag for
udbetaling af ydelsen.
Det foreslås, at i § 4, stk. 2, i lov om en børne og ungeydelse
indsættes som nr. 3, at den ene forældremyndighedsindeha-
ver dokumenterer, at det følger af en erklæring efter foræl-
dreansvarslovens § 44 b, nr. 1, at barnet opholder sig mindst
9 ud af 14 dage hos denne, og at barnet ikke efterfølgende
er bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyndig-
hedsindehaver.
Forslaget vil betyde, at en forældremyndighedsindehaver,
der har barnet mindst 9 ud af 14 dage, også vil kunne
anvende en erklæring efter den ved lovforslagets § 7, nr.
3, foreslåede § 44 b, nr. 1, i forældreansvarsloven, der er ud-
stedt af Familieretshuset, som dokumentation for udbetaling
af den fulde børne- og ungeydelse efter § 4, stk. 2, i lov om
en børne- og ungeydelse.
Det vil være en betingelse for udbetaling af den fulde børne-
og ungeydelse efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk.
2, nr. 3, at barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret
hos den anden forældremyndighedsindehaver. Det betyder,
at hvis barnet efterfølgende bopælsregistreres i CPR hos
den anden forældremyndighedsindehaver, vil børne- og un-
geydelsen skulle deles mellem forældremyndighedsindeha-
vere efter § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om en børne- og unge-
ydelse med halvdelen til hver.
Erklæringen vil ikke kunne anvendes som dokumentation
for ændring af udbetalingen af børne- og ungeydelsen i si-
tuationer, der er omfattet af overgangsordningen i § 4, stk.
10, i lov om en børne- og ungeydelse. Overgangsordningen
medfører, at forældremyndighedsindehavere, der ikke boede
sammen fra og med den 19. oktober 2021 til og med den
21. november 2021, som udgangspunkt ikke er omfattet af
reglerne om ligedeling af børne- og ungeydelsen, jf. § 4, stk.
1, 1. pkt.
Til nr. 7
Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt. i lov om en børne- og un-
geydelse, at for forældremyndighedsindehavere med fælles
forældremyndighed over barnet udbetales børne- og unge-
ydelsen med halvdelen til hver af forældremyndighedsinde-
haverne.
Det følger af § 4, stk. 2, nr. 1, i lov om en børne- og
ungeydelse, at hele ydelsen kan udbetales til den ene foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis begge forældremyndigheds-
indehavere erklærer, at de er enige heri. Har begge forældre-
myndighedsindehavere erklæret, at de er enige i, at udbeta-
lingen af børne- og ungeydelsen kun skal ske til den ene
forældremyndighedsindehaver, kan erklæringen efterfølgen-
de ikke ensidigt trækkes tilbage af den ene forældremyndig-
hedsindehaver.
Det følger endvidere af § 4, stk. 2, nr. 2, i lov om en børne-
og ungeydelse, at den fulde ydelse kan udbetales til den ene
forældremyndighedsindehaver, såfremt denne dokumenterer,
at det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt,
at barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og
barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
Videre følger det af § 4, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse, at ydelser, der udbetales efter stk. 2, ligeledes
skal udbetales efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældre-
myndighedsindehaver dokumenterer, at det ved en samvær-
safgørelse eller et forlig er bestemt, at barnet ikke længere
skal være mindst 9 ud af 14 dage hos modtageren af ydel-
sen, eller hvis barnet bliver bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
En samværsafgørelse, der kan danne grundlag for udbeta-
ling af børne- og ungeydelsen, skal været truffet af Fami-
lieretshuset eller domstolene. En afgørelse om midlertidigt
samvær kan ikke anvendes som grundlag for udbetaling af
ydelsen.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 3, i lov om en børne- og
ungeydelse indsættes efter »modtageren af ydelsen,« »at det
følger af en erklæring efter forældreansvarslovens § 44 b,
nr. 2, at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14
dage hos modtageren af ydelsen,«.
Det foreslåede vil medføre, at en forældremyndighedsinde-
haver vil kunne anvende en erklæring efter den ved lovfor-
slagets § 7, nr. 3, foreslåede § 44 b, nr. 2, i forældrean-
svarsloven som dokumentation for, at barnet ikke længere
opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den anden forældre-
myndighedsindehaver.
Den foreslåede ændring vil indebære, at en forældremyndig-
hedsindehaver, som ikke modtager børne- og ungeydelsen,
fordi hele ydelsen udbetales til den anden forældremyndig-
hedsindehaver efter § 4, stk. 2, i lov om en børne og un-
geydelse, vil kunne anmode Udbetaling Danmark om, at
ydelsen fremover deles mellem forældremyndighedsindeha-
verne, hvis vedkommende kan fremlægge en erklæring efter
forældreansvarslovens § 44 b, nr. 2, som dokumenterer, at
barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage
hos den forældremyndighedsindehaver som har modtaget
ydelsen.
Erklæringen vil ikke kunne anvendes som dokumentation
for ændring af udbetalingen af børne- og ungeydelsen i si-
tuationer, der er omfattet af overgangsordningen i § 4, stk.
10, i lov om en børne- og ungeydelse. Overgangsordningen
15
medfører, at forældremyndighedsindehavere, der ikke boede
sammen fra og med den 19. oktober 2021 til og med den
21. november 2021, som udgangspunkt ikke er omfattet af
reglerne om ligedeling af børne- og ungeydelsen, jf. § 4, stk.
1, 1. pkt.
Til nr. 8
Det følger af § 4, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse,
at der i tilfælde, hvor en forældremyndighedsindehaver har
ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse og er indsat i en
institution under Kriminalforsorgen i mere end 3 måneder,
kan den ydelse, som den indsatte har ret til at få udbetalt,
efter Udbetaling Danmarks bestemmelse udbetales til den
indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder
sig hos ægtefællen.
Det foreslås i § 4, stk. 4, at indsætte som 2. pkt., at 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, hvis forælderen som nævnt i
1. pkt., indlægges eller anbringes på en retspsykiatrisk afde-
ling i mere end 3 måneder, som følge af en anbringelsesdom
eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68, 2. pkt.,
hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens § 16,
stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69.
Den foreslåede ændring vil indebære, at hvis en forældre-
myndighedsindehaver, som har ret til at få udbetalt børne-
eller ungeydelse, indlægges eller anbringes, vil Udbetaling
Danmark kunne bestemme, at børne- eller ungeydelsen ud-
betales til den indlagtes eller anbragtes ægtefælle, hvis den
indlagte eller anbragtes særbarn opholder sig hos ægtefæl-
len.
Den foreslåede ændring vil således udvide bestemmelsen i
§ 4, stk. 4, så den vil omfatte personer, der er anbragt eller
indlagt på en retspsykiatrisk afdeling på samme vis som
indsatte i institutioner under Kriminalforsorgen.
Til nr. 9
Udbetaling Danmark kan bestemme, at børne- og ungeydel-
sen skal udbetales til barnet eller den unge selv, hvis det
skønnes bedst for barnet, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne-
og ungeydelse.
Når Udbetaling Danmark modtager en henvendelse vedrø-
rende udbetaling af børne- og ungeydelse til et barn eller en
ung, vil den oprindelige modtager blive partshørt om oplys-
ningerne. Udbetaling Danmark foretager en konkret vurde-
ring i hver sag på baggrund af den konkrete henvendelse. I
Udbetaling Danmarks skøn indgår bl.a. barnets alder, om
ydelsen kommer barnet til gode, om det vil være bedst for
barnet eller den unge at få udbetalt ydelsen, og om barnet er
i stand til at administrere udbetalingen af ydelsen.
Det foreslås, at der i § 4, stk. 6, i lov om en børne- og
ungeydelse efter »udbetales« indsættes »helt eller delvist«.
Den foreslåede ændring vil præcisere, at der efter afgørelse
fra Udbetaling Danmark kan ske delvis udbetaling af børne-
og ungeydelsen til barnet eller den unge, mens den resteren-
de del udbetales til en forældremyndighedsindehaver.
Ændringen vil tydeliggøre, at når det skønnes at være mest
hensigtsmæssigt for barnet eller den unge, jf. beskrivelsen af
skønnets momenter ovenfor, kan Udbetaling Danmark træffe
afgørelse om delvis udbetaling til barnet eller den unge,
således at ydelsen udbetales med halvdelen til barnet eller
den unge og halvdelen til en forældremyndighedsindehaver.
Til nr. 10
Børne- og ungeydelsen er omfattet af forordning nr.
883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. Forordningen indeholder regler om koor-
dinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger. Det
er de enkelte medlemsstaters kompetence at fastlægge ind-
holdet af de sociale sikringsordninger, herunder også betin-
gelserne for at opnå ret til ydelser.
Udbetaling af børne- og ungeydelsen til personer omfattet af
forordning nr. 883/2004/EF skal ske i henhold til forordnin-
gens artikel 67-69.
Det følger af § 4, stk. 1-7, i lov om en børne- og ungeydelse,
at udbetaling af børne- og ungeydelsen skal for børneydel-
sen ske med virkning fra næstkommende kvartal, efter der er
truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, og for ungeydel-
sen ske med virkning fra næstkommende måned, efter der er
truffet afgørelse om udbetaling af ydelsen, jf. § 4, stk. 9, i
lov om en børne- og ungeydelse.
Det foreslås i § 4, stk. 9, i lov om en børne- og ungeydelse at
indsætte som 2. pkt., at udbetaling af børneydelse efter stk.
1-7 ved indrejse og hjemgivelse skal ske med virkning fra
næstkommende kvartal, og udbetaling af ungeydelse efter
stk. 1-7 skal ved indrejse eller hjemgivelse ske med virkning
fra næstkommende måned, i hvilken retten til ydelsen er
erhvervet.
Den foreslåede ændring vil præcisere, hvornår der skal ske
udbetaling af børne- og ungeydelsen i de tilfælde, hvor fa-
milien ved indrejse i Danmark eller ved hjemgivelse erhver-
ver eller generhverver retten til børne- og ungeydelsen. Det
betyder for børneydelsen, at i tilfælde, hvor der er tale om
indrejse i Danmark eller hjemgivelse, skal ydelsen udbetales
i kvartalet efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er er-
hvervet. For ungeydelsen betyder det, at i tilfælde, hvor der
er tale om indrejse i Danmark eller hjemgivelse, skal ydel-
sen udbetales i måneden efter den måned, i hvilken retten til
ydelsen er erhvervet. Ydelsen er erhvervet på det tidspunkt,
hvor Udbetaling Danmark træffer afgørelse herom.
Den foreslåede præcisering har til formål at gøre det klart,
hvornår udbetaling af børne- og ungeydelsen skal ske ved
indrejse i Danmark eller ved hjemgivelse, når retten til ydel-
sen erhverves eller generhverves. Den foreslåede ændring
anses på ovennævnte baggrund for at være i overensstem-
melse med EU-retten.
16
Til nr. 11
Efter § 11, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse kan
krav på børne- og ungeydelsen ikke overdrages eller gøres
til genstand for retsforfølgning.
Dog kan Udbetaling Danmark efter anmodning herom fra
bopælskommunen modregne restancer vedrørende betaling
for dag- og klubtilbud efter dagtilbudsloven og for skolefri-
tidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.
Kommunen kan vælge, at modregning for restancer, der er
nævnt i § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om en børne- og unge-
ydelse skal ske via restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. lov
om inddrivelse af gæld til de offentlige. I disse tilfælde vil
kommunen sende kravet vedrørende dag- og klubtilbud samt
skolefritidsordning til inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden, dvs. Gældsstyrelsen, der herefter træffer af-
gørelse om modregning.
Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til modregning med
eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel skyldig bør-
ne- og ungeydelse efter lov om en børne- og ungeydelse, jf.
§ 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse.
Det foreslås, at der i § 11, stk. 2, 1. pkt., i lov om en børne-
og ungeydelse efter »dag-« indsættes », fritids-«.
Den foreslåede ændring har til formål at præcisere, at også
restancer vedrørende betaling for fritidstilbud efter dagtil-
budsloven i overensstemmelse med den oprindelige hensigt
med bestemmelsen kan modregnes i børne- og ungeydelsen.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter i penge
eller i formuegoder af pengeværdi er skattepligtige for mod-
tageren.
Personers indtægt fra salg af sociale aviser er efter gældende
regler ikke undtaget fra skattepligt og vil derfor skulle med-
regnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det foreslås i ligningslovens § 7 at indsætte som nr. 42, at
der til den skattepligtige indkomst ikke medregnes indtægt
på op til 42.766 kr. årligt fra salg af sociale aviser udgivet
af en forening m.v., der er godkendt efter ligningslovens
§ 8 A. Beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2026. De
beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nær-
meste hele kronebeløb. Indtægter, der i et kalenderår over-
stiger grundbeløbet, medregnes dog til den skattepligtige
indkomst.
Det fastsatte beløb og reguleringen heraf foreslås at svare
til det beløb, som er fastsat i lov om socialt frikort, jf. §§ 1
og 8. Ordningen om socialt frikort har til formål at under-
støtte, at de mest udsatte og sårbare borgere i samfundet
gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejds-
fællesskaber. Med ordningen om socialt frikort får borgere
med særlige sociale problemer, mulighed for at tjene op
til 42.766. kr. (2025-niveau) skattefrit årligt, uden at dette
fradrages i andre offentlige ydelser.
Det foreslåede vil medføre, at personers indtægt, som ikke
overstiger 42.766 kr. årligt, fra salg af sociale aviser, udgivet
af en forening m.v., der er godkendt efter ligningslovens
§ 8 A, ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fra og med 1. januar 2026, samt at
beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsregu-
leringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, og at
reguleringen sker første gang den 1. januar 2026, hvor de
beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes til nærme-
ste hele kronebeløb.
Indtægt fra salg af sociale aviser, som overstiger den fastsat-
te beløbsgrænse, skal fortsat medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Ved en social avis forstås en avis, der sælges på gaden
af selvstændigt virkende hjemløse og andre socialt udsat-
te. Den sociale avis skal udgives gennem en forening m.v.,
som er godkendt efter ligningslovens § 8 A. Foreningen skal
have som hovedformål at udvikle, etablere og støtte aktivite-
ter og virksomhed, hvor hjemløse og andre socialt udsatte
gennem egen virksomhed har mulighed for at forbedre deres
egen livssituation. En social avis forstås som publikationer
med samfundsrelevante artikler f.eks. om livet på gaden,
psykiatri eller lignende.
Forslaget begrænser ikke muligheden for også at være om-
fattet af ordningen om det sociale frikort.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Efter lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter ydes der en skattefri kompensation (en grøn
check) til personer, der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, eller modtager førtidspension, senior-
pension eller tidlig pension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-
mindelig førtidspension m.v., og som er fuldt skattepligtige
til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænsegængerreg-
ler. Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter. Til de pågældende
personer ydes desuden et skattefrit tillæg. Det følger af § 1,
stk. 4, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter.
Derudover ydes der en grøn check til personer, der er fuldt
skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænsegænge-
reglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at få
udbetalt børne- og ungeydelse. Det følger af § 1, stk. 2,
i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter.
17
Begge grønne checks og tillægget er indkomstafhængige.
Af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter følger således, at den grønne check
til pensionister m.v. nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget
for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på
362.800 kr. (2010-niveau).
Efter § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter nedsættes den grønne
check for personer med børn med 7,5 pct. af grundlaget
for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i
det omfang topskattegrundlaget overstiger det ovennævnte
bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau). Af § 2, stk. 2, 2.
pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter følger dog, at den grønne check for personer
med børn nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat
efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang top-
skattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr.
(2010-niveau) med tillæg af 11.667 kr., hvis modtageren er
pensionist m.v.
Af § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter følger, at tillægget efter § 1, stk.
4, bortfalder, hvis grundlaget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000
kr. (2010-niveau).
Det foreslås i § 2, stk. 1, og i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., i
lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter at ændre »topskat« til »mellemskat« og at ændre
»topskattegrundlaget« til »mellemskattegrundlaget«.
Det foreslås herudover i § 2, stk. 3, i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter at ændre
»topskat« til »mellemskat«.
Det vil betyde, at det vil være mellemskattegrundlaget, der
danner grundlag for nedsættelse af den grønne check for
pensionister, den grønne check for personer med børn og
tillægget til den grønne check til pensionister.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at den
gældende topskat ændres til mellemskat med virkning fra og
med indkomståret 2026, jf. § 1, nr. 1, jf. § 10, stk. 4, i lov
nr. 482 af 22. maj 2024 om ændring af personskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love (Udmøntning af de-
le af aftale om reform af personskat). Forslaget er således
en konsekvens af, at den gældende topskat fra og med ind-
komståret 2026 benævnes »mellemskat«.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer af gæl-
dende ret.
Til nr. 3
Der ydes efter § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter en supplerende grøn
check til personer, der på indkomstårets første dag er fuldt
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Det følger af § 5, 1. pkt., i samme lov, at kompensation til
personer med børn efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der
ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og
ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.
Det følger endvidere af § 5, 2. pkt., i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at i tilfælde,
hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én
modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, nr. 5, 7, 8 eller
10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensationen
med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, i lov
om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøaf-
gifter.
Det følger af § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse,
at børne- og ungeydelsen udbetales til barnet eller den unge,
hvis Udbetaling Danmark skønner, at det er bedst for barnet
eller den unge.
Det foreslås, at i § 5, 2. pkt., i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter ændres »stk. 2, 5-8«
til: »stk. 2, 5, 7, 8«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at henvisningen til §
4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse udgår af § 5, 2.
pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at hvis der kun er én
modtager af børne- og ungeydelsen, jf. § 4, stk. 6, i lov om
en børne- og ungeydelse, er der ingen over 18 år, som mod-
tager børne- og ungeydelsen, jf. § 1, stk. 1, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Forslaget medfører, at i tilfælde, hvor barnet eller den unge
modtager den fulde børne- og ungeydelse, jf. § 4, stk. 6, i
lov om en børne- og ungeydelse, ydes der ikke en skattefri
kompensation med det dobbelte af beløbene pr. barn, jf. § 1,
stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter.
Til nr. 4
Der ydes efter § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter en supplerende grøn
check til personer, der på indkomstårets første dag er fuldt
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A, og som har barn eller børn, der
ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Det følger af § 5, 1. pkt., i samme lov, at kompensation til
personer med børn efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der
ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og
ungeydelsen, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse.
Det følger endvidere af § 5, 2. pkt., i lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, at i tilfælde
18
hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én
modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, nr. 5, 7, 8 eller
10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensationen
med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, i lov
om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøaf-
gifter.
Udbetalingen af børne- og ungeydelsen sker som udgangs-
punkt til forældremyndighedsindehaveren. For forældre-
myndighedsindehavere med fælles forældremyndighed over
barnet udbetales børne- og ungeydelsen som udgangspunkt
med halvdelen til hver af forældremyndighedsindehaverne,
jf. § 4, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.
Det følger af § 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse,
at børne- og ungeydelsen udbetales til barnet eller den unge,
hvis Udbetaling Danmark skønner, at det er bedst for barnet
eller den unge.
Det foreslås, at i § 5 i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter indsættes efter 2. pkt. som
nyt punktum, at i tilfælde, hvor børne- og ungeydelsen for
et barn udbetales delvist til barnet selv, jf. § 4, stk. 6, i lov
om en børne- og ungeydelse, ydes kompensationen med det
dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, til den forældre-
myndighedsindehaver, som modtager den resterende del af
børne- og ungeydelsen for barnet.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter der foreslås en ændring i
§ 4, stk. 6, i lov om en børne- og ungeydelse, hvor det bliver
muligt for Udbetaling Danmark at træffe afgørelse om, at
børne- og ungeydelsen kan udbetales delvist til barnet selv.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at i tilfælde, hvor
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om delvis udbetaling
af ydelsen til barnet eller den unge selv, og en forældremyn-
dighedsindehaver ydes kompensationen med det dobbelte af
beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensa-
tion for forhøjede energi- og miljøafgifter til den forældre-
myndighedsindehaver, som modtager den resterende del af
børne- og ungeydelsen for barnet. Det vil betyde, at den
forældremyndighedsindehaver, der ikke modtager børne- el-
ler ungeydelse for barnet eller den unge, ikke vil kunne
modtage kompensation (supplerende grøn check) efter § 5,
1. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af opkrævningslovens § 15, stk. 1, at reglerne
i opkrævningslovens kapitel 4 a finder anvendelse på Skat-
teforvaltningens krav på skatter og afgifter omfattet af pen-
sionsbeskatningsloven, da opkrævningslovens § 15, stk. 1,
som udgangspunkt omfatter alle krav på skatter og afgif-
ter, medmindre disse specifikt er undtaget fra bestemmel-
sen. Pensionsafkastbeskatningsloven er bl.a. undtaget.
Det foreslås i opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at ef-
ter »pensionsafkastbeskatningsloven,« indsættes »pensions-
beskatningsloven,«.
Det foreslåede vil indebære, at krav omfattet af pensionsbe-
skatningsloven ikke omfattes af opkrævningslovens kapitel
4 a. Dermed vil alene de relevante og specifikt nævnte be-
stemmelser i opkrævningsloven finde anvendelse på krav
omfattet af pensionsbeskatningsloven, jf. §§ 38 og 39, som
foreslås ændret ved lovforslagets § 6, nr. 2 og 3.
Til nr. 2
Det følger af opkrævningslovens § 16 b, stk. 1, jf. stk. 2,
at beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad
betalingen skal dække, medmindre der som nævnt i stk. 2
er tale om en frivillig indbetaling af acontoskat efter selska-
bsskattelovens § 29 B, stk. 6, eller frivillig indbetaling af
acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås i opkrævningslovens § 16 b, stk. 2, at »eller fri-
villig indbetaling af acontoskat efter pensionsafkastbeskat-
ningsloven,« udgår.
Baggrunden er, at skat efter pensionsafkastbeskatningsloven
ikke opkræves via skattekontoen, og der er derfor ikke
grund til at opretholde en regel om frivillig indbetaling
af acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven til skat-
tekontoen.
Til nr. 3
Det følger af opkrævningslovens § 16 b, stk. 1, jf. stk. 2,
at beløb indbetales til skattekontoen uden angivelse af, hvad
betalingen skal dække, medmindre der som nævnt i stk. 2
er tale om en frivillig indbetaling af acontoskat efter selska-
bsskattelovens § 29 B, stk. 6, eller frivillig indbetaling af
acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det følger
af stk. 3, at foretages der frivillig indbetaling af acontoskat
efter pensionsafkastbeskatningsloven efter stk. 2, anvendes
beløbet alene til dækning af frivillig acontoskat, hvis der
ikke på indbetalingstidspunktet består en debetsaldo.
Det foreslås, at opkrævningslovens § 16 b, stk. 3, ophæves.
Det foreslåede er en konsekvens af lovforslagets § 4, nr.
2, hvori reguleringen af hvordan en frivillig indbetaling
af acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven til skat-
tekontoen håndteres ophæves, idet skat efter pensionsafkast-
beskatningsloven ikke opkræves via skattekontoen.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk. 1,
1. pkt., at hvis pensionsafkastskatten med tillæg eller fra-
drag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der
betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling
sker. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at renten svarer til
19
den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævnings-
loven.
Det foreslås i pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk. 1,
1. pkt., at ændre »renter fra sidste rettidige indbetalingsdag,
til betaling sker« til »rente efter opkrævningslovens § 7, stk.
1, jf. stk. 2«.
Den foreslåede ændring af 1. pkt. indebærer ingen mate-
riel ændring, men har til formål at ensrette lovgivningen
på tværs af pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbe-
skatningsloven. Dette foreslås gennemført ved, at rentebe-
stemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk. 1,
ændres, således at opkrævningslovens § 7 finder direkte
anvendelse, i stedet for at der alene henvises til rentesatsen i
opkrævningslovens § 7.
Til nr. 2
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk. 1,
1. pkt., at hvis pensionsafkastskatten med tillæg eller fra-
drag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der
betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling
sker. Det følger af bestemmelsens 2. pkt., at renten svarer til
den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævnings-
loven.
Efter opkrævningslovens § 6 skal der betales et gebyr på
65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter op-
krævningsloven. Efter opkrævningslovens § 8 kan told- og
skatteforvaltningen meddele fritagelse for betaling af for-
skellige afgifter, gebyrer og renter efter opkrævningsloven.
Det foreslås, at pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk.
1, 2. pkt., affattes således, at opkrævningslovens §§ 6 og 8
finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede nyaffattelse af § 28, stk. 1, 2. pkt., vil ikke
indebære en materiel ændring, men når krav omfattet af
pensionsbeskatningsloven undtages fra opkrævningslovens
kapitel 5, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, og heller ikke omfattes
af kapitel 4 a, kan der opstå tvivl om hvorvidt relevante,
almindelige opkrævningsregler i opkrævningsloven finder
anvendelse.
Det foreslås derfor, at opkrævningslovens §§ 6 og 8 skal
finde anvendelse, og at den allerede gældende henvisning
til opkrævningslovens § 7 bibeholdes, jf. lovforslagets § 5,
nr. 1. Det vil dermed fremgå tydeligt, at der vil kunne gen-
nemføres sædvanlig rykkerprocedure med rykkergebyrer, at
der vil kunne pålægges renter ved manglende betaling, at
der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende betaling efter opkrævningsloven, og at renter og
gebyrer vil kunne eftergives efter reglerne i opkrævningslo-
vens § 8.
Til nr. 3
Det fremgår af pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk.
4, som er vedtaget ved lov nr. 1535 af 19. december 2007,
men ikke trådt i kraft, at opkrævningslovens kapitel 5 finder
anvendelse på betalinger omfattet af denne lov.
Det foreslås at nyaffatte pensionsafkastbeskatningslovens §
28, stk. 4, således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke finder
anvendelse på opkrævningen af ind- og udbetalinger omfat-
tet af denne lov.
Det foreslåede vil indebære, at opkrævningslovens regler
om skattekontoen ikke finder anvendelse på skattekrav om-
fattet af pensionsafkastbeskatningsloven.
Der henvises desuden til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, om
tydeliggørelse af hvilke relevante, almindelige opkrævnings-
regler i opkrævningsloven, der foreslås at skulle finde an-
vendelse.
Til nr. 4
Det følger af pensionsafkastbeskatningslovens § 36, stk. 5,
at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af
pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk. 4.
Det foreslås at ophæve pensionsafkastbeskatningslovens
§ 36, stk. 5.
Det foreslåede vil indebære, at skatteministeren ikke fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 28, stk. 4. Dette skal ses i lyset, at § 28, stk. 4,
foreslås nyaffattet med lovforslagets § 5, nr. 3.
Til § 6
Til nr. 1
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, at op-
krævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på indbetaling
af pensionsafgift som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 1.
Det følger af § 38, stk. 1, at når afgiftspligt indtræder som
følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der
efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til
udbetalingen, jf. dog stk. 7. Når afgiftspligt indtræder i an-
dre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville
være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet
ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringssel-
skab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank,
sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften
og indbetale den til statskassen inden 3 hverdage (bankda-
ge) efter, at forsikringsselskabet m.v. har udbetalt den af-
giftspligtige ydelse. Hvor afgiftspligten ikke indtræder som
følge af en udbetaling, skal det pågældende forsikringssel-
skab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank,
sparekasse eller anden institution tilbageholde afgiften og
indbetale den til statskassen inden 1 måned efter, at forsik-
ringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten.
Opkrævningslovens kapitel 5 indeholder reglerne for skatte-
kontoen.
20
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2, at
ændre »finder anvendelse på indbetaling« til »finder ikke
anvendelse på ind- og tilbagebetaling«.
Forslaget vil indebære en tilretning af opkrævningsreglerne
for pensionsbeskatning til de specifikke regler, der gælder
i pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatning, og
til de relevante, generelle regler i opkrævningsloven. Herved
tilvejebringes et mere præcist og retvisende regelgrundlag
for opkrævningen af pensionsafkastskat og pensionsafgift,
der er i overensstemmelse med de administrative systemer,
der benyttes til opkrævningen, reglerne i pensionsbeskat-
ningsloven og relevante, generelle regler i opkrævningslo-
ven.
Det foreslåede vil desuden indebære, at pensionsbeskat-
ningslovens § 38, stk. 2, vil indeholde en negativ afgræns-
ning fra reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, således at
det tydeligt vil fremgå, at kravene omfattet af pensionsbe-
skatningslovens § 38, stk. 1, ikke automatisk er omfattet af
skattekontoen, jf. opkrævningslovens § 16, nr. 1, i medfør af
opkrævningslovens § 1, stk. 1.
Det foreslåede vil endvidere indebære en præcisering af,
at reglerne i opkrævningslovens kapitel 5 hverken omfatter
indbetalinger af pensionsafgift eller tilbagebetalinger af pen-
sionsafgift.
Til nr. 2
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 4, at hvis
indbetaling af pensionsafgift ikke finder sted inden udløbet
af den frist, der er nævnt i § 38, stk. 1, skal den tilbage-
holdelsespligtige (forsikringsselskab m.v.) betale rente efter
opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2.
Efter opkrævningslovens § 6 skal der betales et gebyr på
65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter op-
krævningsloven. Efter opkrævningslovens § 8 kan Skatte-
forvaltningen meddele fritagelse for betaling af forskellige
afgifter, gebyrer og renter efter opkrævningsloven.
Det foreslås som pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 4,
2. pkt., at opkrævningslovens §§ 6 og 8 finder tilsvarende
anvendelse.
Det foreslåede nye 2. pkt. vil ikke indebære en materiel æn-
dring, men har til formål at ensrette lovgivningen på tværs
af pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatnings-
loven. Når krav omfattet af pensionsbeskatningsloven und-
tages fra opkrævningslovens kapitel 5, jf. lovforslagets § 4,
nr. 1, og heller ikke omfattes af kapitel 4 a, kan der opstå
tvivl om, hvorvidt relevante, almindelige opkrævningsregler
i opkrævningsloven finder anvendelse.
Det foreslås derfor, at opkrævningslovens §§ 6 og 8 skal
finde anvendelse, og at den allerede gældende henvisning til
opkrævningslovens § 7 bibeholdes. Det vil dermed fremgå
tydeligt, at der vil kunne gennemføres sædvanlig rykkerpro-
cedure med rykkergebyrer, at der vil kunne pålægges renter
ved manglende betaling, at der skal betales et gebyr på
65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter op-
krævningsloven, og at renter og gebyrer vil kunne eftergives
efter reglerne i opkrævningslovens § 8.
Til nr. 3
Det følger af pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 3, at hvis
en klage medfører tilbagebetaling af pensionsafgift, ydes der
en skattefri rentegodtgørelse svarende til renten i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra
betalingstidspunktet.
Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 39, stk. 3, at
ændre »§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgif-
ter m.v.« til »opkrævningslovens § 7, stk. 2,«.
Dermed ensrettes pensionsbeskatningslovens henvisninger
til opkrævningsloven. Ændringen er af sproglig karakter og
har ingen materiel betydning.
Til § 7
Til nr. 1
Efter § 31, stk. 1, i forældreansvarsloven skal henvendelse
om anmeldelse vedrørende en aftale, om anmodning om en
afgørelse, om anmodning om indbringelse af en afgørelse
for familieretten og om klage efter § 41, stk. 2, indgives
til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning,
som Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetje-
ning). Dette gælder dog ikke anmodninger, der indgives af
en offentlig myndighed, og anmodning om en midlertidig
afgørelse efter §§ 26, 27, 29 og 29 a. Henvendelser, der ikke
indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshu-
set, jf. dog stk. 2 og 3.
Hvis Familieretshuset finder, at der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne an-
vende digital selvbetjening, skal Familieretshuset efter be-
stemmelsens stk. 2 tilbyde, at henvendelsen kan indgives
på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Fa-
milieretshuset bestemmer, hvordan en henvendelse omfattet
af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt. Efter bestemmelsens stk. 3 kan Fa-
milieretshuset, ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde, undlade
at afvise en henvendelse, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurde-
ring er klare fordele for Familieretshuset ved at modtage
henvendelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det
må antages at være bedst for barnet, at henvendelsen ikke
afvises.
Det foreslås, at i § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »om en afgørel-
se« til »om en afgørelse eller en erklæring«.
Forslaget vil betyde, at anmodning om udstedelse af erklæ-
ring efter den ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede bestem-
melser i kapitel 7 b i forældreansvarsloven som udgangs-
21
punkt vil skulle indgives ved anvendelse af den digitale
løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed (digital
selvbetjening).
Indgives anmodningen uden anvendes af digital selvbetje-
ning, vil Familieretshuset kunne afvise anmodningen, med-
mindre betingelserne i § 31, stk. 2 eller 3, for at undlade at
afvise anmodningen, er opfyldt.
Behandlingen af anmodninger om udstedelse af de omhand-
lede erklæringer er beskrevet i bemærkningerne til lovfor-
slagets § 7, nr. 3.
Til nr. 2
Efter § 42, nr. 1, i forældreansvarsloven kan social- og bo-
ligministeren fastsætte regler om behandling af sager om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
Det foreslås, at i § 42, nr. 1, indsættes efter »m.v.« »og
om behandling og afgørelse af sager om erklæringer efter
kapitel 7 b«.
Forslaget vil betyde, at social- og boligministeren vil kunne
fastsætte regler om behandling og afgørelse af sager om ud-
stedelse af erklæringer efter den ved lovforslagets § 7, nr. 3,
foreslåede bestemmelse i § 44 b i det foreslåede kapitel 7 b
i forældreansvarsloven. Efter denne bestemmelse vil Fami-
lieretshuset til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse
efter lov om en børne- og ungeydelse efter anmodning fra en
forældremyndighedsindehaver kunne udstede en erklæring
om, hvorvidt barnet opholder sig eller ikke længere ophol-
der sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndig-
hedsindehaver.
Den foreslåede tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelse vil
bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om inddragelse
af den forældremyndighedsindehaver, der ikke har anmodet
om udstedelse af erklæringen, når Familieretshuset modta-
ger en anmodning om udstedelse af en erklæring efter kapi-
tel 7 b i forældreansvarsloven.
I den forbindelse vil den foreslåede tilføjelse til bemyndi-
gelsesbestemmelsen kunne anvendes til at fastsætte regler
om, at domstolsprøvelse af udstedelsen af en erklæring vil
kunne begrænses til prøvelse af overholdelse af de fastsatte
regler om inddragelse af den forældremyndighedsindehaver,
der ikke havde anmodet om udstedelse af erklæringen, når
erklæringen er udstedt baseret på, at denne forældremyndig-
hedsindehaver ikke inden udstedelsen havde protesteret mod
udstedelsen af erklæringen eller mod den anden forældre-
myndighedsindehavers oplysninger om omfanget af barnets
ophold hos forældremyndighedsindehaverne. Prøvelsen vil
således kunne begrænses sådan, at prøvelsen ikke vil omfat-
te stillingtagen til, om barnet ved udstedelsen af erklæringen
opholdt sig eller ikke længere opholdt sig mindst 9 ud af 14
dage hos den ene forældremyndighedsindehaver. Det samme
vil gælde Familieretshusets forudgående genoptagelse af ud-
stedelsen efter § 40 i Familieretshusloven, der foreslås ænd-
ret ved lovforslagets § 8, nr. 4.
Behandlingen af anmodninger om udstedelse af de omhand-
lede erklæringer og om domstolsprøvelse af udstedelse af
disse erklæringer er beskrevet i bemærkningerne til lovfor-
slagets § 7, nr. 3.
Til nr. 3
Forældre, der ikke bor sammen, kan indgå en aftale om
barnets samvær med den forælder, som barnet ikke har
bopæl hos. Det følger af forældreansvarslovens § 21, stk.
1, at hvis forældrene er uenige om omfanget og udøvelsen
af samvær, kan der efter anmodning træffes afgørelse om
samværet og fastsættes de nødvendige bestemmelser i for-
bindelse hermed. Det er ikke muligt at fastsætte samvær
mod en samværsforælders ønske. Bestemmelsen finder også
anvendelse, når forældrene har fælles forældremyndighed.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i forældreansvarsloven som § 44 b ind-
sættes en bestemmelse, hvorefter Familieretshuset til brug
for udbetaling af børne- og ungeydelse efter lov om en
børne- og ungeydelse efter anmodning fra en forældremyn-
dighedsindehaver udsteder følgende erklæringer, når foræl-
dremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet opholder
sig eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage
hos den ene forældremyndighedsindehaver, eller når den
anden forældremyndighedsindehaver ikke protesterer mod
udstedelsen:
1) Erklæring om, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14
dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.
2) Erklæring om, at barnet ikke længere opholder sig mindst
9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.
Bestemmelsen foreslås indsat i forældreansvarsloven i et nyt
kapitel 7 b med overskriften »Erklæring til brug for udbeta-
ling af børne- og ungeydelse«.
Forslaget vil betyde, at i situationer, hvor forældrene har
fælles forældremyndig, og der ikke er truffet afgørelse om
samvær, og der enten ikke er samvær, eller samvær bygger
på en aftale mellem forældremyndighedsindehaverne, vil
Familieretshuset kunne udstede en erklæring om, hvorvidt
barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig
mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndigheds-
indehaver.
Med denne erklæring vil en forældremyndighedsindehaver
kunne dokumentere, om barnet opholder sig eller ikke læn-
gere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene eller
den anden forældremyndighedsindehaver sådan, at den ene
forældremyndighedsindehaver kan få udbetalt den fulde bør-
ne- og ungeydelse efter § 4, stk. 2, i lov om en børne- og
ungeydelse, eller at ydelsen skal ligedeles efter lovens § 4,
stk. 3.
Der henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger og
22
de ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, foreslåede ændringer
af § 4, stk. 2 og 3, i lov om en børne- og ungeydelse og
bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at når der i den foreslåede bestemmelse i §
44 b henvises til, at barnet opholder sig eller ikke længere
opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældre-
myndighedsindehaver, svarer det indholdsmæssigt til, at der
i § 4, stk. 2 og 3, i lov om en børne- og ungeydelse henvises
til, at barnet skal være eller ikke længere skal være mindst 9
ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.
Det vil være en betingelse for at udstede erklæringen, at
forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet op-
holder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af dem, eller
at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage
hos den ene forældremyndighedsindehaver.
Erklæringen vil også kunne udstedes, når enigheden er ba-
seret på, at den anden forældremyndighedsindehaver ikke
over for Familieretshuset protesterer mod anmodningen om
udstedelse af erklæringen. I relation til udstedelse af erklæ-
ringen vil undladelse af at protestere således blive anset
som enighed om, at barnet opholder sig eller ikke længere
opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældre-
myndighedsindehaver.
Erklæringen vil ikke skulle indeholde en nærmere beskrivel-
se af den omhandlede samværsordning. Det vil således være
uden betydning for udstedelse af erklæringen, om der er en
fast aftale om weekendsamvær hver anden weekend (2-3
dage ud af 14 dage), om samværet bygger på en løs aftale,
eller at barnet slet ikke har kontakt med den anden foræl-
der. Det afgørende er, at forældremyndighedsindehaverne er
enige om, at barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere
opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene eller anden
forældremyndighedsindehaver.
Når Familieretshuset modtager en anmodning om udstedel-
se af en erklæring til brug for udbetaling af børne- og un-
geydelsen, vil Familieretshuset skulle sende anmodningen
i høring hos den anden forældremyndighedsindehaver og
bede forældremyndighedsindehaveren oplyse, om denne er
enig i, at barnet aktuelt opholder sig mindst 9 ud af 14 dage
hos ansøgeren, eller at barnet aktuelt ikke længere opholder
sig mindst 9 ud af 14 dage hos den anden forældremyndig-
hedsindehaver. Familieretshuset vil samtidig skulle vejlede
om betingelserne for at udstede erklæringen, herunder at
såfremt der er enighed om, at barnet aktuelt opholder sig
mindst 9 ud af 14 dage hos en af forældremyndighedsinde-
haver, eller barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af
14 dage hos en af forældremyndighedsindehaverne, vil Fa-
milieretshuset udstede erklæring herom. Det vil også skulle
fremgå af vejledningen, at erklæringen også vil kunne ud-
stedes, hvis den anden forældremyndighedsindehaver ikke
protesterer.
Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke besvarer hen-
vendelsen, vil Familieretshuset skulle sende endnu en ag-
terskrivelse til denne forældremyndighedsindehaver og ori-
entere vedkommende om, at erklæringen vil blive udstedt
på det foreliggende grundlag, medmindre denne protesterer
herimod.
Der vil skulle fastsættes en svarfrist på mindst 10 dage fra
modtagelsen. Fristen bør være længere, hvis forældremyn-
dighedsindehaveren bor eller opholder sig i udlandet. For
at sikre, at agterskrivelsen er kommet frem og dermed er
modtaget, vil den skulle sendes til forældremyndighedsha-
verens digitale postkasse eller med afleveringsattest eller
rekommanderet med modtagelsesbevis, eller den vil skulle
forkyndes efter § 11 a i Familieretshusloven, herunder med
bistand fra domstolene.
Familieretshuset vil også på anden måde end ved afleve-
ringsattest eller modtagelsesbevis kunne sikre sig, at foræl-
dremyndighedsindehaveren har modtaget brevet. Dette vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis forældremyndighedsindeha-
veren kontakter Familieretshuset i anledning af brevet, eller
denne i en telefonsamtale med Familieretshuset i anden an-
ledning bekræfter, at brevet er modtaget. I så fald vil dette
skulle noteres på sagen efter offentlighedslovens § 13. Fa-
milieretshuset vil således ikke altid skulle afvente, at afleve-
ringsattesten eller modtagelsesbeviset kommer retur.
Endvidere vil Familieretshuset, hvis forældremyndigheds-
indehaveren i anden anledning er til møde i Familieretshu-
set, i forbindelse med mødet kunne udlevere agterskrivelsen
og notere, hvornår skrivelsen er udleveret til denne person-
ligt.
Når det er dokumenteret, at skrivelsen er kommet frem, og
den pågældende forældremyndighedshaver ikke har reageret
inden den fastsatte frist, udsteder Familieretshuset erklærin-
gen.
Familieretshuset kan også behandle en anmodning om ud-
stedelse af erklæring, som er indkommet i forbindelse med
behandling af en verserende sag om forældreansvar. I sådan-
ne situationer vil Familieretshuset kunne anvende de forelig-
gende oplysninger om forældremyndigindehavernes kontakt
med barnet ved behandlingen af anmodningen om udstedel-
se af erklæringen. Familieretshuset skal i givet fald høre
den anden forældremyndighedsindehaver over de oplysnin-
ger om kontakten, som Familieretshuset vil lægge til grund
for udstedelse af erklæringen.
Familieretshuset udsteder også erklæringen, når den anden
forældremyndighedsindehaver tilstrækkelig klart tilkendegi-
ver at være enig i, at barnet aktuelt opholder sig mindst 9
ud af 14 dage hos den anden forældremyndighedsindehaver,
eller at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14
dage hos den pågældende forældremyndighedsindehaver.
Det afgørende for udstedelsen af erklæringen vil være, at
forældremyndighedsindehaverne er enige om, at barnet ak-
tuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst 9
ud af 14 dage hos den pågældende forældremyndighedsind-
ehaver. Erklæringen vil således kunne udstedes, selvom for-
23
ældrene er uenige om omfanget af den gældende samværs-
ordning eller uenige om det fremtidige samvær. Erklæringen
vil også kunne udstedes, selvom der verserer en samværssag
på grund af uenighed om omfanget af samværet.
Videre vil erklæringen kunne udstedes, selvom forældre-
myndighedsindehaverne er uenige om andre spørgsmål,
f.eks. om fordelingen af børne- og ungeydelsen eller andre
økonomiske spørgsmål. En protest mod, at den ene foræl-
dremyndighedsindehaver modtager den fulde ydelse, eller
at ydelsen ligedeles, vil således ikke være til hinder for at
udstede erklæringen, hvis forældremyndighedsindehaverne
er enige om, at barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere
opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den pågældende
forældremyndighedsindehaver.
Når erklæringen er udstedt, vil den forældremyndighedsind-
ehaver, der ikke havde anmodet om udstedelse af erklærin-
gen, ikke kunne forlange erklæringen tilbagekaldt under
henvisning til at have fortrudt at have erklæret sig enig i
eller ikke at have protesteret mod, at barnet opholdt sig eller
ikke længere opholdt sig mindst 9 ud af 14 dage hos den
anden forældremyndighedsindehaver. Den forældremyndig-
hedsindehaver, der ikke havde anmodet om udstedelse af
erklæringen, vil i stedet skulle henvises til enten at anmode
om domstolsprøvelse af udstedelsen af erklæringen eller til
at anmode om udstedelse af en ny erklæring ud fra den-
ne forældremyndighedsindehavers opfattelse af omfanget af
barnets kontakt med forældremyndighedsindehaverne. Der
henvises til den ved lovforslagets § 7, nr. 2, foreslåede
ændring af § 42 i forældreansvarsloven og den ved lovfor-
slagets 8, nr. 4, foreslåede ændring af § 40 i Familieretshus-
loven, og bemærkningerne til disse bestemmelser.
Hvis høringen viser, at forældremyndighedsindehaverne ik-
ke er enige om det aktuelle omfang af barnets kontakt med
dem, og at Familieretshuset derfor ikke vil kunne lægge til
grund, at barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig
mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndigheds-
indehaver, vil betingelserne for at udstede erklæringen ikke
være opfyldt.
Det følger af § 30 a i forældreansvarsloven, at ved Fami-
lieretshusets behandling af sager efter loven finder bestem-
melserne i lov om Familieretshuset (herefter Familieretshus-
loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019) an-
vendelse. Afgørelser efter loven træffes i udgangspunktet af
Familieretshuset eller familieretten.
Anmodninger om udstedelse af de omhandlede erklæringer
vil indledningsvist skulle visiteres til behandling som så-
kaldte § 5-sager, jf. § 5 i Familieretshusloven, som foreslås
ændret ved lovforslagets § 8, nr. 1. § 5-sager er enkle sager,
der behandles efter lovens kapitel 8 (§ 25). Efter lovens
§ 25, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 3, vil
Familieretshuset skulle afslutte sagerne ved at udstede er-
klæringen på grundlag af forældremyndighedsindehavernes
enighed om omfanget af barnets ophold hos dem, jf. oven-
for. Dette vil også gælde situationer, hvor Familieretshuset
udsteder erklæringen under henvisning til, at den anden for-
ældremyndighedsindehaver ikke har protesteret mod udste-
delsen, jf. den ovenfor beskrevne procedure.
I de omhandlede situationer vil Familieretshuset som nævnt
skulle udstede erklæringen, selvom den ene forældremyn-
dighedsindehaver protesterer mod udstedelsen, forudsat at
der i fornødent omfang er enighed om omfanget af barnets
aktuelle kontakt med forældremyndighedsindehaverne.
Da betingelsen for at udstede erklæringen er enighed om
omfanget af barnets aktuelle kontakt med forældremyndig-
hedsindehaverne, eller at der ikke protesteres mod udstedel-
sen, vil Familieretshuset skulle udstede erklæringen. Udste-
delsen af erklæringen er en afgørelse, der ikke kan indbrin-
ges for familieretten til prøvelse.
Der henvises til, at efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familierets-
husloven indbringes afgørelser truffet af Familieretshuset
efter anmodning fra en part for familieretten, medmindre
sagen bl.a. er omfattet af lovens § 40. Det følger af stk.
1 i denne bestemmelse, at Familieretshusets registrering
eller notering af en aftale eller udstedelse af en bevilling
ikke kan indbringes for familieretten efter reglerne i denne
lov. Familieretshuset skal dog efter anmodning genoptage
behandlingen af sagen. Ved lovforslagets § 8, nr. 4, foreslås
anvendelsesområdet for § 40, stk. 1, i Familieretshusloven
ændret sådan, at bestemmelsen også vil omfatte erklæringer
udstedt af Familieretshuset, herunder erklæringer efter § 44
b i forældreansvarsloven. Dette forslag vil betyde, at når Fa-
milieretshuset har udstedt en erklæring efter § 44 b i foræl-
dreansvarsloven, fordi bestemmelsens krav om enighed om
barnets aktuelle kontakt med forældremyndighedsindehaver-
ne var opfyldt, vil en forældremyndighedsindehaver, der er
uenig i, at erklæringen blev udstedt, ikke kunne anmode om,
at udstedelsen af erklæringen indbringes for familieretten til
prøvelse.
Familieretshuset vil i stedet skulle genoptage behandlingen
af sagen og træffe afgørelse om, hvorvidt betingelserne for
at udstede erklæringen var opfyldt på udstedelsestidspunk-
tet. Denne genoptagelse vil alene omfatte den processuelle
behandling af sagen, herunder om forståelsen af parternes
oplysninger om omfanget af barnets kontakt med dem. Der
vil således heller ikke ved genoptagelse af en sag skulle
foretages undersøgelser af omfanget af barnets kontakt med
parterne. Afgørelsen i genoptagelsessagen vil efter anmod-
ning kunne indbringes for familieretten til prøvelse efter §
39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven. Der henvises til
lovforslagets § 8, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Opstår der under behandlingen af en anmodning om udste-
delse af en erklæring efter § 44 b i forældreansvarsloven
uenighed om, hvorvidt barnet opholder sig eller ikke læn-
gere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene
forældremyndighedsindehaver, vil sagen skulle omvisiteres
til behandling som en såkaldt § 6-sag, jf. § 6 i Familierets-
husloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 8, nr. 2. §
6-sager er mindre enkle sager, der behandles efter lovens
24
kapitel 9 (§§ 26 og 27). Efter lovens § 26 vil Familierets-
huset skulle foretage oplysningen m.v. af sagen og træffe
afgørelse i sagen, når den er oplyst.
Da betingelsen for at udstede erklæringen er, at der er enig-
hed om, at barnet opholder sig eller ikke længere opholder
sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndig-
hedsindehaver, vil Familieretshuset ved uenighed herom ik-
ke kunne træffe anden afgørelse end at afslå at udstede er-
klæringen. Dette vil gælde, selvom det efter de foreliggende
oplysninger er sandsynliggjort, at barnet aktuelt opholder sig
eller ikke længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos
den ene forældremyndighedsindehaver. I sådanne situationer
vil Familieretshuset således ikke skulle foretage undersøgel-
ser af omfanget af barnets kontakt med parterne.
Disse afgørelser om afslag på udstedelse af erklæringen vil
efter § 39, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven kunne ind-
bringes for familieretten til prøvelse.
Hvis der er tvivl om enigheden om barnets kontakt med
forældremyndighedsindehaverne, vil Familieretshuset skulle
søge tvivlen afklaret, f.eks. ved at anmode den pågældende
forældremyndighedsindehaver om supplerende oplysninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om Familieretshuset, at
enkle sager i loven betegnes som § 5-sager, og at de visite-
res til behandling efter lovens kapitel 8 om behandling af
§ 5-sager. Efter lovens § 5, stk. 2, nr. 1, behandles bl.a.
sager om anmeldelse af aftale om forældremyndighed som
§ 5 sager. Efter lovens § 25 afslutter Familieretshuset bl.a.
§ 5-sager ved at udstede en bevilling eller resolution på
baggrund af parternes enighed.
Det foreslås, at der i § 5, stk. 2, i forældreansvarsloven som
nr. 7 indsættes: »7) Udstedelse af erklæring efter § 44 b i
forældreansvarsloven til brug for udbetaling af børne- og
ungeydelse.«
Forslaget vil betyde, at Familieretshuset også vil skulle visi-
tere anmodninger om udstedelse af erklæringer efter den ved
lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede § 44 b i forældreansvars-
loven til behandling som § 5-sager.
Efter lovens § 25, som foreslås ændret ved lovforslagets §
8, nr. 3, vil Familieretshuset kunne afslutte sagerne ved at
udstede erklæringen, når betingelserne i den foreslåede § 44
b i forældreansvarsloven er opfyldt.
Er forældremyndighedsindehaverne uenige om, hvorvidt
barnet aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig
mindst 9 ud af 14 dage hos den pågældende forældremyn-
dighedsindehaver, vil sagen skulle visiteres til behandling
som en §-6 sag, jf. den ved lovforslagets § 8, nr. 2, foreslåe-
de ændring af § 6 i Familieretshusloven.
Der henvises endvidere til lovforslagets § 7, nr. 3, og be-
mærkningerne hertil, samt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 6, stk. 1, i Familieretshusloven, at mindre
enkle sager i loven betegnes som § 6-sager, og at de visite-
res til behandling efter lovens kapitel 9 (§§ 26 og 27) om
behandling af § 6-sager.
Det følger af lovens § 26, at Familieretshuset foretager op-
lysning m.v. af en § 6-sag. Finder parterne ikke en løsning
på deres uenighed, er det i udgangspunktet Familieretshuset,
der træffer afgørelse i sagen, når den er oplyst. Det følger
dog af lovens § 27, at Familieretshuset ikke afgør alle § 6-
sager, men i stedet indbringer nogle af dem for familieretten
til afgørelse.
Efter lovens § 6, stk. 2, behandles en række sagstyper
som § 6-sager, der altid afgøres af Familieretshuset efter
§ 26. Familieretshuset kan således ikke indbringe sådanne
sager for familieretten til afgørelse.
Det foreslås, at der i § 6, stk. 2, i Familieretshusloven som
nyt nr. 14 indsættes: »14) Sager om udstedelse af erklæring
efter § 44 b i forældreansvarsloven til brug for udbetaling
af børne- og ungeydelse, hvor forældremyndighedsindeha-
verne er uenige om, hvorvidt barnet opholder sig eller ikke
længere opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene
forældremyndighedsindehaver.«
Forslaget vil betyde, at ved uenighed om, hvorvidt barnet
aktuelt opholder sig eller ikke længere opholder sig mindst
9 ud af 14 dage hos den pågældende forældremyndigheds-
indehaver, vil en anmodning om udstedelse af en erklæring
efter den ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede § 44 b
i forældreansvarsloven skulle visiteres til behandling som
en § 6-sag, som efter § 26 i Familieretshusloven afgøres
af Familieretshuset. Familieretshuset vil således ikke kunne
indbringe sagen for familieretten til afgørelse.
Begrundelsen for forslaget er, at en afgørelse om udstedelse
af en erklæring efter den foreslåede § 44 b i forældrean-
svarsloven efter sin karakter altid bør træffes af Familierets-
huset.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne
hertil, samt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 3
Det følger af § 25 i Familieretshusloven, at Familieretshuset
afslutter en § 5-sag ved at modtage en anmeldelse, godken-
de, registrere eller notere en aftale, udstede en bevilling eller
resolution i overensstemmelse med en aftale eller give en
tilladelse eller godkendelse.
25
Det foreslås, at i § 25 i Familieretshusloven indsættes efter
»bevilling« », erklæring«.
Forslaget vil betyde, at Familieretshuset vil kunne afslutte
en § 5-sag om udstedelse af en erklæring efter den ved
lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede § 44 b ved at udstede
erklæringen, når parterne er enige herom.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne
hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 4
Det følger af § 40 i Familieretshusloven, at Familieretshu-
sets registrering eller notering af en aftale eller udstedelse
af en bevilling m.v. ikke kan indbringes for familieretten
efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal dog efter
anmodning genoptage behandlingen af sagen.
Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, når Familieretshuset
på baggrund af parternes enighed har udstedt en bevilling,
og en part ikke mener at have givet samtykke til udstedel-
sen, eller en part mener at have trukket sit samtykke tilbage
inden udstedelsen. I sådanne situationer kan udstedelsen ik-
ke indbringes for familieretten til prøvelse, men Familierets-
huset vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt udstedelsen
var korrekt. Denne afgørelse vil efter § 39, stk. 1, 1. pkt.,
i Familieretshusloven kunne indbringes for familieretten til
prøvelse.
Det foreslås, at i § 40, stk. 1, 1. pkt., i Familieretshusloven
indsættes efter »bevilling« »eller erklæring«.
Forslaget vil betyde, at udstedelse af en erklæring efter den
ved lovforslagets § 7, nr. 3, foreslåede bestemmelse i § 44 b
i forældreansvarsloven ikke vil kunne indbringes for fami-
lieretten til prøvelse.
Anmoder en part om, at udstedelsen af erklæringen indbrin-
ges for familieretten, vil Familieretshuset skulle genoptage
sagen, visitere den som en § 6-sag og træffe afgørelse om,
hvorvidt der var grundlag for at udstede erklæringen. Der
henvises til den ved lovforslagets § 8, nr. 2, foreslåede æn-
dring af § 6 i Familieretshusloven.
Genoptagelse af sagen vil kun kunne begrunde tilbagekal-
delse af erklæringen, hvis Familieretshuset har begået væ-
sentlige fejl ved behandlingen af sagen, f.eks. misforstået
parterne, herunder ikke taget hensyn til en relevant protest
mod udstedelsen, der var indgivet inden udstedelsen eller
ikke foretaget korrekt høring af den anden forældremyndig-
hedsindehaver efter den procedure, der er beskrevet i be-
mærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 3.
Derimod vil efterfølgende ændrede forhold, f.eks. omfan-
get af barnets kontakt med forældremyndighedsindehaverne,
ikke kunne begrunde tilbagekaldelse af erklæringen. Det
samme vil være tilfældet, hvis en forældremyndighedsinde-
haver efterfølgende fortryder eller trækker sin enighed om
oplysningerne om barnets kontakt tilbage. Ligeledes kan det
forhold, at en forældremyndighedsindehaver efterfølgende
tilkendegiver, at vedkommende ikke havde forstået konse-
kvenserne af erklæringen heller ikke begrunde tilbagekaldel-
se af erklæringen.
Familieretshusets afgørelse i genoptagelsessagen vil efter
anmodning kunne indbringes for familieretten til prøvelse,
jf. § 39 i Familieretshusloven.
Der henvises til lovforslagets § 7, nr. 3, og bemærkningerne
hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende § 14, stk. 6, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen i forbindelse med afgørelse om
ret til kontanthjælp skal se bort fra formue i form af legater,
der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr.
6, og fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som
godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade, samt
ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger
m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. lig-
ningslovens § 7, nr. 22 og 40.
Det foreslås i § 14, stk. 6, at ændre »samt« til: »,«, og
efter »ligningslovens § 7, nr. 22 og 40« at indsætte », samt
indtægter fra salg af sociale aviser, jf. ligningslovens § 7, nr.
42«.
Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 2,
nr. 1, hvorefter der indsættes en ny bestemmelse i lignings-
lovens § 7, nr. 42, vil indtægter fra salg af sociale aviser på
op til 42.766 kr. årligt være skattefri og således ikke skulle
medregnes i den skattepligtige indkomst.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen i forbin-
delse med afgørelse om ret til kontanthjælp skal se bort fra
formue i form indtægter fra salg af sociale aviser op til det
beløb, der vil være fritaget for beskatning efter ligningslo-
ven.
Til nr. 2
Det fremgår af § 33, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpoli-
tik, at kommunen ikke foretager fradrag i kontanthjælpen
for legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens
§ 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser
m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. lig-
ningsloven § 7, nr. 22 og 40.
Det foreslås, at der i § 33, stk. 1, nr. 4, efter »ligningslovens
§ 7, nr. 22 og 40« indsættes », samt indtægter fra salg af
sociale aviser, jf. ligningslovens § 7, nr. 42«.
Som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 2,
nr. 1, hvorefter der indsættes en ny bestemmelse i lignings-
lovens § 7, nr. 42, vil indtægter fra salg af sociale aviser på
26
op til 42.766 kr. årligt være skattefri og således ikke skulle
medregnes i den skattepligtige indkomst.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen ikke
skal foretage fradrag i kontanthjælpen for indtægter fra salg
af sociale aviser op til det beløb, der vil være fritaget for
beskatning efter ligningsloven.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2026.
Det foreslåede vil indebære, at forældremyndighedsindeha-
vere fra og med 1. januar 2026 kan anvende midlertidige
samværsafgørelser og erklæringer om omfang af samvær,
udstedt af Familieretshuset, til at anmode Udbetaling Dan-
mark om, at udbetalingen af børne- og ungeydelsen skal ske
fuldt ud til en forældremyndighedsindehaver.
Det foreslåede vil indebære, at personers indtægt med højst
42.766 kr. årligt fra salg af sociale aviser ikke skal medreg-
nes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og
med den 1. januar 2026.
Det foreslåede vil indebære, at pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 28, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 6, nr. 3,
træder i kraft den 1. januar 2026. Det foreslåede vil samtidig
i medfør af denne lovs § 6, nr. 4, indebære ophævelse af
bemyndigelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 36, stk.
5, til skatteministeren, om at fastsætte tidspunktet for ikraft-
træden af pensionsafkastbeskatningslovens § 28, stk. 4.
Det foreslås i stk. 2, at § 3, nr. 1 og 2, har virkning fra og
med indkomståret 2026.
Forslaget betyder, at ændringerne af lov om skattefri kom-
pensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, som går ud
på at omdøbe »topskat« til »mellemskat« som konsekvens
af, at topskatten fra og med 2026 omdøbes til mellemskat
i personskatteloven, får virkning fra og med indkomståret
2026.
Til § 11
Lovens §§ 1-6 og 9 gælder ikke for Færøerne eller Grønland
og vil ikke kunne sættes i kraft for Færøerne eller Grønland,
fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne
eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte
lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.
Det foreslås, at lovens §§ 7 og 8 ikke skal gælde for Færøer-
ne og Grønland og heller ikke skal kunne sættes i kraft for
Færøerne og Grønland.
I relation til ikraftsættelse for Grønland af de ved lovforsla-
gets §§ 7 og 8 foreslåede ændringer af forældreansvarsloven
og Familieretshusloven er begrundelsen herfor, at ændrin-
gerne alene relaterer sig til behandlingen af sager efter lov
om en børne- og ungeydelse, der ikke gælder for og heller
ikke kan sættes i kraft for Grønland.
I relation til ikraftsættelse for Færøerne af de ved lovforsla-
gets §§ 7 og 8 foreslåede ændringer af forældreansvarsloven
og Familieretshusloven er begrundelsen herfor, at de færøs-
ke myndigheder har overtaget sagsområdet person-, familie-
og arveret, herunder den lovgivning der er omfattet af lov-
forslagets §§ 7 og 8.
27
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 603 af 12. maj 2025, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte beløb reguleres årligt
efter udviklingen i det af Danmarks Statistik offentliggjorte
forbrugerprisindeks i forhold til indekset for 2009. Regule-
ringen foretages på grundlag af forbrugerprisindeksets års-
gennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket
ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med
samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er
ændret i forhold til niveauet i 2009. Ved reguleringen for
kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede ændringsprocent
efter 3. pkt. med 1,9 procentenheder. I 2013 og efterfølgende
kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent efter
3. pkt. med 3,9 procentenheder. Den procentvise ændring
beregnes med en decimal. De beløb, der fremkommer efter
procentreguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalen-
deråret 2012. I 2023 forhøjes de i stk. 1 og 2 nævnte beløb
derudover samlet med 660 kr.
1. I § 1, stk. 3, 7. pkt., ændres »12« til: »24«.
§ 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,
1-9) ---
10) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om
standsning af børne- og ungeydelsen.
2. I § 2, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 155 c i lov om social
service« til: »§ 134 i barnets lov«.
Stk. 2-3. ---
§ 4. ---
Stk. 2. Er forældremyndighedsindehaverne ikke bopælsre-
gistreret i CPR på samme bopælsadresse, udbetales hele
ydelsen til den ene forældremyndighedsindehaver, hvis
1) begge forældremyndighedsindehavere erklærer, at de er
enige heri, hvilket ikke efterfølgende ensidigt kan trækkes
tilbage af den ene forældremyndighedsindehaver, eller
3. I § 4, stk. 2, nr. 1, udgår »eller«.
2) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at
det ved en samværsafgørelse eller et forlig er bestemt, at
barnet skal være mindst 9 ud af 14 dage hos denne, og
barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i CPR hos den
anden forældremyndighedsindehaver.
4. I § 4, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, indsættes efter »samværsafgø-
relse«: », herunder en afgørelse om midlertidigt samvær,«.
5. I § 4, stk. 2, nr. 2, ændres »forældremyndighedsindeha-
ver.« til: »forældremyndighedsindehaver, eller«.
6. I § 4, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) den ene forældremyndighedsindehaver dokumenterer, at
det følger af en erklæring efter forældreansvarslovens § 44
b, nr. 1, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos
28
denne, og at barnet ikke efterfølgende er bopælsregistreret i
CPR hos den anden forældremyndighedsindehaver.«
Stk. 3. Ydelse, der udbetales efter stk. 2, skal ligedeles
efter stk. 1, 1. pkt., hvis den anden forældremyndighedsinde-
haver dokumenterer, at det ved en samværsafgørelse eller et
forlig er bestemt, at barnet ikke længere skal være mindst 9
ud af 14 dage hos modtageren af ydelsen, eller hvis barnet
bliver bopælsregistreret i CPR hos den anden forældremyn-
dighedsindehaver.
7. I § 4, stk. 3, indsættes efter »modtageren af ydelsen,«: »at
det følger af en erklæring efter forældreansvarslovens § 44
b, nr. 2, at barnet ikke længere opholder sig mindst 9 ud af
14 dage hos modtageren af ydelsen,«.
Stk. 4. Når en forælder, der har forældremyndighed over
barnet og har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse,
jf. stk. 1-3, 5 og 10, er indsat i en institution under Krimi-
nalforsorgen ud over 3 måneder, kan den ydelse, som den
indsatte har ret til at få udbetalt, efter Udbetaling Danmarks
bestemmelse udbetales til den indsattes ægtefælle, såfremt
den indsattes særbarn opholder sig hos den indsattes ægte-
fælle.
8. I § 4, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis forælderen som
nævnt i 1. pkt., indlægges eller anbringes på en retspsykia-
trisk afdeling i mere end 3 måneder, som følge af en anbrin-
gelsesdom eller en behandlingsdom efter straffelovens § 68,
2. pkt., hvor retten fandt personen omfattet af straffelovens §
16, stk. 1, 1. eller 3. pkt., eller § 69.«
Stk. 5. ---
Stk. 6. Børne- og ungeydelsen udbetales til barnet eller
den unge selv, hvis Udbetaling Danmark skønner det bedst
for barnet eller den unge.
9. I § 4, stk. 6, indsættes efter »udbetales«: »helt eller del-
vist«.
Stk. 7-8. ---
Stk. 9. Udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 skal ske
med virkning fra næstkommende kvartal, og udbetaling af
ungeydelse efter stk. 1-7 skal ske med virkning fra næst-
kommende måned, efter Udbetaling Danmark har truffet af-
gørelse om udbetaling.
10. I § 4, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»Udbetaling af børneydelse efter stk. 1-7 skal ved indrejse
i Danmark eller hjemgivelse ske med virkning fra næstkom-
mende kvartal, og udbetaling af ungeydelse efter stk. 1-7
skal ved indrejse i Danmark eller hjemgivelse ske med virk-
ning fra næstkommende måned, i hvilken retten til ydelsen
er erhvervet.«
Stk. 10. ---
§ 11. ---
Stk. 2. I hele den ydelse, som den enkelte er berettiget til
at få udbetalt, jf. § 4, kan modregnes den enkelte berettige-
des restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud
efter dagtilbudsloven og de tidligere gældende §§ 29 og 35
i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18.
januar 2007, og skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov
om folkeskolen. Ydelsen kan i øvrigt ikke anvendes til mod-
regning af eventuelle offentlige krav, bortset fra eventuel
skyldig børne- og ungeydelse efter denne lov.
11. I § 11, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »dag-«: », fritids-«.
29
§ 2
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar
2023, som ændret bl.a. ved § 39 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, § 13 i lov nr. 328 af 9. april 2024, § 10 i lov nr. 616 af
11. juni 2024, § 5 i lov nr. 1654 af 30. december 2024, § 20 i
lov nr. 1655 af 30. december 2024, § 15 i lov nr. 1703 af 30.
december 2024, § 2 i lov nr. 96 af 4. februar 2025, § 3 i lov
nr. 198 af 25. februar 2025, § 1 i lov nr. 563 af 27. maj 2025
og § 1 i lov nr. 564 af 27. maj 2025 og senest ved § 5 i lov
nr. 750 af 20. juni 2025, foretages følgende ændring:
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1-41) ---
1. I § 7 indsættes som nr. 42:
»42) Indtægt op til 42.766 kr. årligt fra salg af sociale
aviser udgivet af en forening m.v., der er godkendt efter
ligningslovens § 8 A. Beløbet reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-
leringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar
2026. De beløb, der fremkommer efter regulering, afrundes
til nærmeste hele kronebeløb. Indtægter efter 1. pkt., der i
et kalenderår overstiger grundbeløbet, medregnes dog til den
skattepligtige indkomst.«
§ 3
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1306 af 22. september
2022, som ændret ved § 38 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 8
i lov nr. 482 af 22. maj 2024 og § 3 i lov nr. 96 af 4. februar
2025, foretages følgende ændringer:
§ 2. Den kompensation, som er nævnt i § 1, stk. 1, nedsæt-
tes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
1. I § 2, stk. 1, og i stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »topskat« til:
»mellemskat«, og »topskattegrundlaget« ændres til: »mel-
lemskattegrundlaget«.
Stk. 2. Den kompensation til personer med børn, som er
nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget
for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter
stk. 1 med tillæg for indkomståret 2022 på 3.507 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., nedsættes den
kompensation til personer med børn, som er nævnt i § 1, stk.
2, med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskatte-
lovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger bundfradraget efter denne lovs § 2, stk. 1, med
tillæg af 11.667 kr.
Stk. 3. Det tillæg, som er nævnt i § 1, stk. 4, bortfalder,
hvis grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk.
1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-ni-
veau).
2. I § 2, stk. 3, ændres »topskat« til: »mellemskat«.
§ 5. Kompensationen til personer med børn efter § 1, stk.
2, ydes til personer, der ved indkomstårets udløb har ret til at
30
få udbetalt børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne-
og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen
for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt.,
eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en børne- og ungeydelse,
ydes kompensation med det dobbelte af beløbene pr. barn i
3. I § 5, 2. pkt., ændres »stk. 2, 5-8« til: »stk. 2, 5, 7, 8«.
§ 1, stk. 2. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, 4. I § 5 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
stk. 2, 2. pkt., forhøjes med 90 kr. pr. barn, der udbetales
dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 180 kr.
Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 3. pkt.,
forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse
for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr. Det maksimale
beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 5. pkt., forhøjes med
110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt.,
dog maksimalt med 220 kr. Det maksimale beløb, der udbe-
tales efter § 1, stk. 2, 6. pkt., forhøjes med 120 kr. pr. barn,
der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt
med 240 kr.
»I tilfælde, hvor børne- og ungeydelsen for et barn udbetales
delvist til barnet selv, jf. § 4, stk. 6, i lov om en børne-
og ungeydelse, ydes kompensationen med det dobbelte af
beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, til den forældremyndigheds-
indehaver, som modtager den resterende del af børne- og
ungeydelsen for barnet.«
§ 4
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 13.
september 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1694 af 30.
december 2024 og senest ved § 1 lov nr. 16 af 14. januar
2025 foretages følgende ændringer:
§ 15. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på told- og
skatteforvaltningens krav på skatter og afgifter m.v., med-
mindre kravet omfattes af kapitel 5, kildeskatteloven, lov
om spil, pensionsafkastbeskatningsloven, ejendomsskattelo-
vens kapitel 8 og §§ 77-81, afskrivningslovens § 40, stk.
7, aktieavancebeskatningslovens §§ 39-40, boafgiftslovens
§ 21 a, stk. 3, og § 26 a, stk. 3, dødsboskattelovens §§ 14,
30, 87 og 89, § 6 D, stk. 10-12 og 14, og § 12 i lov om
beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, § 11,
stk. 2, 10. pkt., og stk. 3, 5. pkt., i lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto, for så vidt angår be-
skatning af etableringskonto, eller virksomhedsskattelovens
§§ 17 og 18, jf. dog stk. 2 og 3. Krav på sagsomkostninger,
tilbagebetalingskrav, der hverken omfattes af § 15 d, stk. 1,
1. pkt., eller skatteforvaltningslovens § 57, stk. 4, 1. pkt., og
erstatningskrav omfattes heller ikke af reglerne i dette kapi-
tel, medmindre der er tale om regreskrav, jf. dog stk. 3. Krav
tilhørende restanceinddrivelsesmyndigheden omfattes heller
ikke af reglerne i dette kapitel, medmindre der er tale om
tilbagebetalingskrav efter § 15 d, stk. 1, 1. pkt., jf. dog stk.
3.
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pensionsafkastbe-
skatningsloven,«: »pensionsbeskatningsloven,«.
Stk. 2-3. ---
§ 16 b. –
Stk. 2. Foretages der frivillig indbetaling af acontoskat
efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 6, eller frivillig ind-
betaling af acontoskat efter pensionsafkastbeskatningsloven,
skal det fremgå af indbetalingen, at der er tale om frivillig
indbetaling af acontoskat.
2. I § 16 b, stk. 2, udgår »eller frivillig indbetaling af aconto-
skat efter pensionsafkastbeskatningsloven,«.
Stk. 3. Foretages der frivillig indbetaling af acontoskat
efter pensionsafkastbeskatningsloven efter stk. 2, anvendes
beløbet alene til dækning af frivillig acontoskat, hvis der
ikke på indbetalingstidspunktet består en debetsaldo.
3. § 16 b, stk. 3, ophæves.
31
§ 5
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 12 af 6. januar 2023, som ændret ved § 350 i lov nr.
718 af 13. juni 2023, § 5 i lov nr. 1176 af 19. november
2024 og § 2 i lov nr. 752 af 20. juni 2025, foretages følgende
ændringer:
§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle
renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste
rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til
den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævnings-
loven.
1. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »renter fra sidste rettidige
indbetalingsdag, til betaling sker« til: »rente efter opkræv-
ningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2«.
2. § 28, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Opkrævningslovens §§ 6 og 8 finder tilsvarende anvendel-
se.«
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på 3. § 28, stk. 4, affattes således:
opkrævningen af betalinger og udbetalinger omfattet af den-
ne lov.
»Stk. 4. Opkrævningslovens kapitel 5 finder ikke anvendelse
på opkrævningen af ind- og udbetalinger omfattet af denne
lov.«
§ 36. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft 4. § 36, stk. 5, ophæves.
træden af § 28. Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. ---
§ 6
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1243
af 26. november 2024, som ændret ved § 21 i lov nr. 1655 af
30, december 2024, § 8 i lov nr. 1691 af 30. december 2024,
§ 10 i lov nr. 369 af 9. april 2025 og § 5 i lov nr. 730 af 20.
juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 38. ---
Stk. 2. Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på
indbetaling af afgift som nævnt i stk. 1.
1. I § 38, stk. 2, ændres »finder anvendelse på indbetaling«
til: »finder ikke anvendelse på ind- og tilbagebetaling«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af 2. I § 38, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den tilbageholdelsesplig-
tige betale rente efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningslo-
ven.
»Opkrævningslovens §§ 6 og 8 finder tilsvarende anvendel-
se.«
Stk. 5-7. ---
§ 39. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3 Hvis en klage medfører tilbagebetaling af afgift,
ydes der en skattefri rentegodtgørelse svarende til renten i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra betalingstidspunktet.
3. I § 39, stk. 3, ændres »§ 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v.« til: »opkrævningslovens § 7, stk.
2,«.
§ 7
I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af
30. november 2020, som ændret senest ved § 19 i lov nr. 469
af 14. maj 2025, foretages følgende ændring:
32
§ 31. Henvendelse om anmeldelse vedrørende en aftale,
om anmodning om en afgørelse, om anmodning om indbrin-
gelse af en afgørelse for familieretten og om klage efter
§ 41, stk. 2, skal indgives til Familieretshuset ved anven-
delse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Dette gælder dog ikke
anmodninger, der indgives af en offentlig myndighed, og
anmodning om en midlertidig afgørelse efter §§ 26, 27, 29
og 29 a. Henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbe-
tjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 2 og 3.
1. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »om en afgørelse« til: »om
en afgørelse eller en erklæring«.
Stk. 2-4. ---
§ 42. Social- og boligministeren kan fastsætte regler
1) om behandling af sager om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær m.v.,
2. I § 42, nr. 1, indsættes efter »m.v.«: »og om behandling og
afgørelse af sager om erklæringer efter kapitel 7 b«.
2-7) ---
§ 44 a. --- 3. Efter kapitel 7 a indsættes:
»Kapitel 7 b
Erklæring til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse
§ 44 b. Til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse
efter lov om en børne- og ungeydelse udsteder Familierets-
huset efter anmodning fra en forældremyndighedsindehaver
følgende erklæringer, når forældremyndighedsindehaverne
er enige om, at barnet opholder sig eller ikke længere ophol-
der sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndig-
hedsindehaver, eller når den anden forældremyndighedsind-
ehaver ikke protesterer mod udstedelsen:
1) Erklæring om, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14
dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.
2) Erklæring om, at barnet ikke længere opholder sig mindst
9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver.«
§ 8
I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af
7. august 2019, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 227 af
15. februar 2022 og § 4 i lov nr. 1687 af 30. december 2024
og senest ved § 17 i lov nr. 469 af 14. maj 2025, foretages
følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2. Følgende sager behandles som udgangspunkt som §
5-sager:
1-6) ---
1. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Udstedelse af erklæring efter § 44 b i forældreansvarslo-
ven til brug for udbetaling af børne- og ungeydelse.«
§ 6. ---
Stk. 2. Følgende sager behandles altid som § 6-sager, der
afgøres af Familieretshuset efter § 26:
1-13) ---
2. I § 6, stk. 2, indsættes som nr. 14:
»14) Sager om udstedelse af erklæring efter § 44 b i foræl-
dreansvarsloven til brug for udbetaling af børne- og unge-
ydelse, hvor forældremyndighedsindehaverne er uenige om,
33
hvorvidt barnet opholder sig eller ikke længere opholder sig
mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsind-
ehaver.«
§ 25. Familieretshuset afslutter en § 5-sag ved at modtage
en anmeldelse, godkende, registrere eller notere en aftale,
udstede en bevilling eller resolution i overensstemmelse
med en aftale eller give en tilladelse eller godkendelse.
3. I § 25 indsættes efter »bevilling«: », erklæring«.
§ 40. Familieretshusets registrering eller notering af en
aftale eller udstedelse af en bevilling kan ikke indbringes for
familieretten efter reglerne i denne lov. Familieretshuset skal
dog efter anmodning genoptage behandlingen af sagen.
4. I § 40, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »bevilling«: »eller
erklæring«.
§ 9
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1004
af 30. juni 2025, foretages følgende ændringer:
§ 14. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er
fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra
formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse
for varigt men og ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra
godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er
fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens
§ 7, nr. 22 og 40.
1. I § 14, stk. 6, ændres »samt« »,«, og efter »ligningslovens
§ 7, nr. 22 og 40« indsættes: », samt indtægter fra salg af
sociale aviser, jf. ligningslovens § 7, nr. 42«.
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1-3) ---
4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens
§ 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser
m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. lig-
ningslovens § 7, nr. 22 og 40.
2. I § 33, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »ligningslovens § 7,
nr. 22 og 40«: », samt indtægter fra salg af sociale aviser, jf.
ligningslovens § 7, nr. 42«.
5-11) ---
Stk. 2. ---
34