Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
CE1578
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l18/20251_l18_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2025) Uddannelses- og forskningsministeren (Christina Egelund): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Danmarks Frie Forskningsfond (Begrænsning af visse ansøgninger til Danmarks Frie Forskningsfond, fondens samarbejde med andre offentlige og private bevillingsgivere samt forlængelse af fondens strategiperiode) (Lovforslag nr. L 18) Danmarks Frie Forskningsfond blev oprettet ved lov i 2017 som et uafhængigt organ inden for den statslige for- valtning. Fonden har til hovedformål at styrke kvaliteten af dansk forskning ved at give tilskud inden for sin alminde- lige bevilling til konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. Dette lovforslag har til formål at understøtte, at Dan- marks Frie Forskningsfond kan imødekomme ansøgninger i mindst samme eller i større omfang, og at fondens admini- stration af ansøgninger kan forenkles. Lovforslaget har også til formål at forbedre visse rammer for fondens virksomhed. Det foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om begrænsning af det antal ansøg- ninger, en ansøger kan indsende, herunder om begrænsning af ansøgninger fra aktive bevillingshavere. Endvidere foreslås det, at Danmarks Frie Forskningsfond kan udmønte tilskud til konkrete forskningsaktiviteter inden for politisk fastsatte temaer eller virkemidler i samfinansie- ring med andre offentlige og private bevillingsgivere. Det foreslås også, at Danmarks Frie Forskningsfonds strategiperiode forlænges fra 3 til 4 år. Derudover foreslås en mindre præcisering vedrørende fondens afgørelser om karensperiode for visse ansøgere. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 18 Folketinget 2025-26 Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 2025-4860 CE001578